Koboltmangel

Koboltmangel Sirid Marie Kaatmann PBa. I Jordbrugsvirksomhed, husdyr

0

Koboltmangel

Kortlægning af koboltmangel i danske fårebesætninger

Sirid Marie Kaatmann

Pba. I Jordbrugsvirksomhed,

Husdyr

Første semester opgave

Erhvervsakademi Aarhus

Vejl. Janne M. Poulsen og

Steen Forum

14.01.2014

Billede taget af Sirid


1

Resumé I opgaven vil jeg kortlægge koboltmangel i danske fårebesætninger, herunder behandling af koboltmangel

og hvilken betydning koboltmangel har for fåret fysiologisk set. Det vil jeg gøre ud fra fundet empiri i form

af udenlandske forsøg, som jeg sammenligner med observationer gjort af danske lammeproducenter. Disse

observationer jeg har samlet via interview.

Opgaven rummer afsnit, der har til hensigt at kortlægge koboltmangel, hvor fårets fysiologiske påvirkning

samt symptomer og anbefalinger indgår. Herefter analyseres de svar jeg har fået, i interviews, af

lammeproducenterne i forhold til de udenlandske forsøg. Der analyseres de metoder, der anvendes i

danske fårebesætninger til behandling af koboltmangel. Jeg kommer med ideer til danske forsøg, men det

har i denne opgave ikke været muligt, grundet tid, selv at udføre forsøg.

Jeg fandt, at der er koboltmangel i danske fårebesætninger. Omfanget af koboltmanglen ligner de

resultater man har fra udenlandske forsøg, der viser at jordbundsforholdene er den primære årsag til

koboltmangel. Der er observeret symptomer på koboltmangel i danske fårebesætninger, der blev løst med

bolus, der både i forsøg og observationer fra lammeproducenterne var bolus mest effektiv.


2

Forord I min 1. semesteropgave på professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, husdyr, har jeg skrevet om

koboltmangel hos får, for at give overblik over problemet, og hvor omfattende det er. Opgaven skal

formidle viden om kobolt til de danske lammeproducenter. De lammeproducenter der velvilligt stillede sig

til rådighed for interview, og delte deres iagttagelser og viden er:

Andreas Lomborg

Jeppe Monska

Jørgen Blazejewicz

Niels Christian Jensen

Niels Lomborg

Per Ploug

Rasmus Buhl

Sven Joensen

De skal have stor tak for deres tid og hjælp lige ledes til Dyrlæge Randi Worm og Knud Lykke Christensen

fra Vitfoss . Vejleder på opgaven er Janne M. Poulsen og Steen Forum

14-01-2014 Sirid Marie Kaatmann


3

Indholdsfortegnelse Forside

Resumé........................................................................................................................................................... 1

Forord ............................................................................................................................................................. 2

Indledning ...................................................................................................................................................... 4

1 Metodologi og metode ............................................................................................................................... 5

1.1 Paradigmevalg ..................................................................................................................................... 5

1.2 Metodevalg ......................................................................................................................................... 5

2 Præsentation af udenlandsk empiri ............................................................................................................ 7

2.1 Præsentation af egen empiri ................................................................................................................... 7

3 Fysiologisk indvirkning ................................................................................................................................ 8

3.1 Symptomer ............................................................................................................................................... 9

3.2 Kobolt påvirkning af andre mineraler ...................................................................................................... 9

3.3 Anbefalinger ............................................................................................................................................. 9

3.4 Kobolts indvirkning på hunlige egenskaber og lammet......................................................................... 11

3.5 Jordbundens betydning ......................................................................................................................... 12

4 Analyse af anvendte behandlingsmetoder i Danske fårebesætninger .................................................... 14

4.1 Drench .................................................................................................................................................... 14

4.2 Bolus ....................................................................................................................................................... 15

4.3 Selvforsyning af mineraler ..................................................................................................................... 16

5 Diskussion ................................................................................................................................................. 18

6 Konklusion ................................................................................................................................................. 19

7 Perspektivering ......................................................................................................................................... 20

Kildeliste ....................................................................................................................................................... 21

Bilag .............................................................................................................................................................. 22


4

Indledning Koboltmangel hos får er et kendt problem både i Danmark og i udlandet. På det seneste er der sat fokus på

koboltmangel i danske fårebesætninger.

Jeg har en hypotese om, at der er problemer med koboltmangel i danske fårebesætninger, og at der er en

fysiologisk påvirkning af fåret f.eks. på uldkvalitet, vægttab og frugtbarhed. Der er et problem med at

identificere symptomerne ved koboltmangel - de ligner nemlig symptomer på andre sygdomme, så

spørgsmålet er om fåreavleren får behandlet fåret korrekt?

Derudover er der en hypotese om, at det primært er får på sandholddige jorde og jorde, der ofte er

oversvømmede, der er i størst risiko for koboltmangel. De opstillede hypoteser vil jeg veri-og falsificere for

at få belyst problemet bedst muligt.

Jeg vil undersøge koboltmangels effekt på dyret, og hvilke faktorer der spiller ind på koboltmangel, for før

man kender baggrunden for problemet, kan man ikke komme med løsningen. Derefter vil jeg undersøge,

hvor omfattede problemet er i Danmark og sammenligne med udenlandske forsøg. Sidst vil jeg undersøge

hvilke metoder til behandling af koboltmangel, der anvendes i Danmark og sammenligne med udenlandske

resultater for at skabe overblik over bedst mulige metoder til behandling af koboltmangel herunder fordele

og ulemper ved metoderne. Desuden vil jeg komme med forslag til forsøg, der kan give yderligere viden

om mulighederne for behandling af koboltmangel.

Denne opgave er tænkt som forarbejde til forsøg med koboltmange og behandlingsmetoder under danske

forhold. Derfor lyder min problemformulering som følger:

Jeg vil i min opgave undersøge; hvad er koboltmangel, hvor omfattende er koboltmangel i danske

fårehold, og hvilke behandlingsmetoder anvendes i de danske fårehold.

Af hensyn til opgavens omfang og tid vil jeg ikke selv udføre forsøg, men holde mig til fundet teori og

empiri indsamlet via interview.

Opgaven målrettes mod videre arbejde, herunder et evt. samarbejde med Vitfoss, der vil være interesseret

i at lave forsøg med koboltmangel i får under danske vilkår. Ved at kortlægge problemet og årsager til

problematikker, vil der kunne formidles viden til fåreavlerne om, hvad de skal holde øje med hos deres får,

og hvilke får der specielt er i risiko pga. de arealer fårene afgræsser.


5

1 Metodologi og metode Herunder vil jeg komme ind på min anvendte undersøgelsesmetode for at finde svar på min

problemformulering. Samt et paradigmevalg for min opgave.

1.1 Paradigmevalg

Jeg har valgt at arbejde deduktivt med udgangspunkt i en todelt hypotese, der bygger primært på

udenlandske undersøgelser samt på praktisk erfaring med fåreavl. Min videnskabsteoretiske optik er

primært post-positivisme, hvor der en erkendelse af at forskeren analyserer ud fra et verdensbillede, der er

påvirket af bl.a. viden, værdier og baggrund.

Jeg anvender interview som metode, der i indhold og udformning er påvirket af, at jeg har en vis

baggrundviden, der kan indvirke både positivt og negativt. Jeg kan stille kvalificerede spørgsmål, men har

måske en forudindtaget forventning til, hvordan der besvares, og da jeg har et forhåndskendskab til

informanterne, kan det ikke undgås at denne baggrund påvirker mig som interviewer og sikkert også

påvirker informanten. Det kan betyde, at der er visse normer i lammeproducentforeningen, hvor jeg har en

fælles forståelse med fåreavleren - et fælles paradigme, der gør at jeg kan miste min objektivitet, og derfor

tolker svar på en bestemt måde, eller måske ikke er kritisk nok i forhold til, hvis jeg stod udenfor feltet. For

at min undersøgelse bliver valid, vil jeg bestræbe mig på at være så objektiv som muligt, fx at spørge mere

ind til de svar informanterne giver, så det bliver så sandfærdigt som muligt.

Jeg har en hypotese, jeg som i udgangspunktet gerne vil verificere, men jeg har søgt kilder både med øje

for at veri-og falsificere, så jeg får belyst emnet bedst muligt. Ulempen ved kun at ville verificere er, at man

kan blive noget ensporet, derfor vil jeg ikke udelukke at hypoteserne kan falsificeres.

1.2 Metodevalg

Som nævnt i indledningen vil jeg undersøge koboltmangel i danske fårebrug, der til vil jeg anvende interview, som er vedlagt som bilag 1.

Spørgeskemaet, der ligger til grund for interviewene, er lavet ud fra min baggrundsviden om emnet og udenlandske forsøg. Interviewene er udført som en telefonisk samtale, da et spørgeskema fx via internettet ville give mere usikre svar, og der er den fordel ved telefonisk henvendelse, at jeg kan få udbybet svar og måske kommer fåreavleren med oplysninger, jeg ikke selv havde set, hvilket gør svarene mere kvalitative. Desuden kan man optage en samtale, og høre den flere gange, til man har alle detaljer med.

Spørgeskemaet er delt op i:

Baggrundsviden: Om fåreavleren og til sammenligning mellem fåreavlere, herunder fx hvilken jordbundstype fårene primært går på, da det er en vigtig faktor i forhold til koboltmangel. Der er flere spørgsmål, som kan være svære for fåreavleren at vurdere som fx om han har mange ”skrot”lam1 i forhold til hvis han brugte mere kobolt.

Metode: Hvilken metode fåreavleren anvender til at give kobolt, herunder bla. til hvilken gruppe af fårene - om det er ved læmning, efter læmning eller hele året, for at danne et overblik.

1 Skrotlam er lam der af en eller anden grund ikke når at blive slagte klar til normal tid.


6

Symptomer: Om fåreavlerne var bekendt med symptomerne på koboltmangel og om de havde observeret nogle af disse, og hvilken metode de anvendte mens de kunne observere de symptomer.

Der kan laves mange forsøg inden for dette emne, koboltmangel, der er meget relevant for de danske

fåreavlere, jeg vil komme med ideer løbende i opgaven og perspektivering.

Det er fåreavlerne eller også kaldet lammeproducenterne, jeg skal interviewe. Der er ikke mange lammeproducenter i Danmark, men de fleste er medlem af Dansk lammeproducentforening, og der har jeg udvalgt producenterne med de største besætninger, og dem jeg ved lever af at have får. Jeg har valgt fåreavlere spredt i hele Danmark og med forskellige opstaldningssystemer/ udendørshold, for at gøre undersøgelsen mest mulig repræsentativ.

Jeg vil spørge til, hvilke metoder fåreavleren anvender til at give kobolt, og hvilke erfaringer han har, og hvilke fordele og ulemper han ser ved den valgte metode. Det kan være med til at klarlægge, hvilke udfordringer, der er med de nuværende metoder og hermed grundlag til at udarbejdelse af forsøg med henblik på, hvilke metoder virker mest effektivt og er mindst tidskrævende.

Jeg vil analysere de svar, jeg får fra fåreavlerne i forhold til udenlandske erfaringer for at se, om der tegner sig det samme eller et andet billede af danske forhold. Jeg har fundet forsøg med de forskellige metoder til at give kobolttilskud, og har både søgt efter erfaringer, der viser fordele og ulemper ved metoderne. Der er ikke nogen danske kilder, men der er skrevet meget om koboltmangel i både England, New Zealand og Australien.


7

2 Præsentation af udenlandsk empiri De fleste kilder omkring koboltmangel er fra før 1980, der er ikke meget forskning efter. Jeg har mest brugt

et forsøg af H.R. Marston 1970, det er et omfattende forsøg, der blev lavet for at finde anbefalinger for

minimumsbehov for kobolt i får. Disse anbefalinger er stadig gældende og henvises til i andre forsøg, der er

lavet siden hen.

Et andet forsøg lavet af G.E.J. Fisher, A. MacPherson 1991, viser indvirkning af kobolt på moderfårets

frugtbarhed og B12 i mælken. De fleste forsøg er fra New Zealand eller Australien, og kan ikke overføres

direkte, da forholdene ikke er ens, men man kan se og sammenligne tendenser. Det kan anbefales at lave

lignende forsøg i Danmark. Dog er lammeproduktionsbranchen ikke så stor, at der sandsynligvis ikke er

penge nok i en lille branche til at få lavet mange forsøg. Derfor må vi lære af udenlandske forsøg, og se om

tendensen er den samme. Jeg er bevist gået uden om forsøg, der er lavet for eller omkring et specifikt

produkt, for at undgå at bruge et forsøg der er ”farvet” af et firma, der skal sælge et bestemt produkt.

2.1 Præsentation af egen empiri

Jeg har interviewet otte lammeproducenter hovedsageligt fra Jylland og en fra Lolland. Det er ca. 20% af de

danske lammeproducenter. Der kunne med fordel have været interviewet flere på Sjælland, da jorderne

ofte er markant anderledes (mere lerjord) end i Jylland samt produktionssystemerne er væsentligt

forskellige, da fårene oftere kommer på stald i vinterhalvåret, end i får i Jylland gør. Lammeproducenterne

er udvalgt efter antal dyr, geografi og om der er taget blodprøver.

5 af de 8 lammeproducenter har fået taget blodprøver der viser koboltindhold i tilfældigt udvalgte lam.

Resultaterne af blodprøverne viste alle, at der var væsentlig koboltmangel i de tilfældigt udvalgte lam. De 8

lammeproducenter har mellem 320 – 1500 moderfår, hvor den primære racekombination er Gotlænder/

Texel får.

7 af 8 lammeproducenter har deres får til at gå på græs hele året. Det er en meget varieret græskvalitet,

lammeproducenterne kan tilbyde deres får. Nogle har får gående på hede, overdrev og/eller kystnære

naturarealer - andre har mulighed for kløvergræs eller vådeenge i sommerhalvåret. Alle

lammeproducenterne har får gående en del af eller hele vinterhalvåret på frøgræs eller sletmarker, hvor

jordbundstypen varierer fra grov sandjord til lerjord eller humusjord. Det giver et varieret billede og en

bred repræsentation, hvilket giver mulighed for at kortlægge problemet med kobolt.

I hovedtræk var lammeproducenterne mest positive over for effekten af bolus. Det er observeret i

fårebesætninger, der primært går på sandjord, at der er behov for tilskud af mineraler, og at der kunne ses

effekt ved brug af mineraler. Fårebesætninger på lerjorde så mindre eller intet behov for tildeling af

mineraler. Min vurdering af lammeproducenterne som informanter er, at de er kompetente og er gode til

at spotte symptomer - de er ikke dyrlæger, men de kan give vigtige observationer, der kan sammenlignes

med den eksisterende viden vist i forsøg. Jeg vil i min analyse sammenligne udenlandsk empiri med

observationer gjort af de danske lammeproducenter. I afsnittene omkring metode til afhjælpning af

koboltmangel starter jeg med præsentation af udenlandske forsøg, og analyserer de svar jeg har fået fra

lammeproducenterne i forhold til forsøgene.


8

3 Fysiologisk indvirkning Kobolt er et grundstof der forkortes Co. For at forstå kobolts rolle i fåret, må man se på B12 vitamin.

B12 eller cobalamin har den mest komplicerede struktur af alle

vitaminer. Det består af en corrinkerne, der er en ringstruktur,

bestående af fire femleddet ringe, der indeholder en nitrogen. Det er i

denne struktur, der sidder et Co atom i den aktive kerne. B12 er et

vandopløseligt vitamin og lagres ikke i kroppen længe. Derfor er det

vigtigt at tilføre Co og B12 regelmæssigt. CN gruppen, der sidder på Co

er den mest stabile form for B12, men CN gruppen kan skiftes ud med

fx med metyl, der hedder metylcobalamin i dyr og fungerer som et

Coenzym i dyret. Figur 1 viser strukturen i cobalamin med Co centralt i

en corrinstruktur.

Co er essentielt i forhold til B12 da Co bruges af mikroorganismerne i

vommen til at syntetisere B12. Co er med til at binde B12

vitaminmolekylet sammen. Hvis der ikke tilføres tilstrækkeligt Co fra

fodret, kan B12 ikke produceres i den mængde, dyret har behov for. Hvis der er mangel på Co, hjælper det

ikke at tilføre B12. Slimhinderne i vommen udskiller et glycoprotein (IF)2 , der skal bindes til B12, for det

kan absorberes i tarmen. Ved mangel af IF absorberes B12 ikke nær så godt, og man vil få en tilstand

svarende til anæmi.

B12 har flere vigtige funktioner i kroppen. Det fungerer

bl.a. som Coenzym i flere vigtige enzymsystemer fx

isomerase og dehydroase, men også i syntesen af den

essentielle aminosyre metionin ud af homocystin.

Homocystin er en homolog af aminosyren cystin, der i

syntesen af metionin fjerner en methylgruppe. B12

kan recirkulere homocystin til cystin, i mennesker er

det bevist at et højt indehold af homocystin, kan give

blodpropper.

B12 har en særlig rolle i drøvtyggende dyr, i et vigtigt

stofskifte - nemlig dannelse af succinylCoA, der indgår

i citronsyrecyklussen. Fedtsyrer med ulige C atom

antal, der ikke optages i beta-oxidation, kan optages i

denne proces, hvor propionat (der er en fedtsyre) i blodet plus et CoenzymA bliver til propionylCoA i

mitokondrie, der videre bliver til metylmalonylCoA og videre til succinylCoA. Det er omdannelsen fra

methylmalonyl til succinylCoA B12 fungerer som CoA. Dette viser figur 2. Denne metabolisme frigiver 18

ATP pr. propionatmolekyle (P. McDonald, R. Edwards, J.F.D. Greenhalgh C.A. Morgan, 2002).

2 IF er en indre faktor der hjælper med optagelsen af B12

Figur 1 Cobalamin - wiki

Figur 2 Den biokemiske rolle for cobalamin -Centers for Disease Control and Prevention


9

3.1 Symptomer

Symptomerne på koboltmangel er mange, og kan let forveksles med andre sygdomme. På engelsk kaldes

koboltmangel ”pining” eller ”starving in the midst of plenty”, da man ofte ser lam, der ikke gror i forhold til

den mængde foder, der er til rådighed. Herunder er symptomerne på koboltmangel;

Vægtøgning stopper eller de taber sig

Utrivlige

Blege slimhinder

Anæmi – B12 mangel

Rindende øjne

Åben uld

Skallede ører

Færre lam

Flere dødsfødsler (Henderson 1990 og J. A. Smart 1994)

Flere af symptomer på koboltmangel er de

samme som ved andre sygdomme/ lidelser

fx blege slimhinder er der flere ormetyper,

der kan give specielt hæmonchus. Det er særligt yngre dyr, der har det største behov, og vædder/ kastrater

har større behov end får. Fig 3. er billede der viser forskellen mellem et dyr med koboltmangel til venstre

og et raskt får til højre.

Man ved at jordbunden er den gældende faktor for om får er i risiko for koboltmangel. Derfor ses

koboltmangel oftest hos dyr, der går på græs, da de kun har adgang til Co via græsset (J.A. Smart 1994).

3.2 Kobolt påvirkning af andre mineraler

Under et interview talte vi om kobber og kobolts indvirkning på hinanden. Jeg har ikke fundet at Co og

kobber (Cu) skulle påvirke hinanden, men det er observeret, at der ofte er mangel på Co og Cu på samme

tid med lignede symptomer (Henderson 1990). Der er heller ikke vist direkte forbindelse mellem Co og

Selen (Se), der var ingen beviser for at behandling med Se ændrer på B12 niveauet i leveren eller at Co-

mangel skulle have indflydelse på Se i leveren, men forsøget viste, at hos lam i koboltfattig tilstand

ophobedes Se mere i nyrerne, end hos lam der ikke havde Co-mangel (E.D. Andrews, A.B. Grent, B.J.

Stephanson 1963).

3.3 Anbefalinger af minimumsbehov for kobolt

I et forsøg med at finde minimumsbehov for Co, brugte man 48 Meriofår, der var sunde, 3 år og

normalvægtige. Man inddelte dem i individuelle folde og fodrede med hø, der var Co-mangelfuldt og

kraftfoder der indeholdt mellem 0,05 – 0,06 μg Co/ dag. Efter otte uger blev de inddelt i otte grupper og fik

suppleret basis kosten med Co se fig. 4.

Figur 3 Billede viser v. får med Co-mangel – Te Ara


10

Figur 4 gruppe inddeling med suppl. Co

gruppe 1 2 3 4 5 6 7 8

Suppl. Ingen 0,01 0,02 0,04 0,08 0,10 1,0 10,0

Forsøget viste:

At, får fodret med hø som er mangelfuldt med Co, ikke har tilstrækkeligt Co for at B12 kunne lagers i leveren.

At får i kontrolgruppen, der ikke fik suppleret yderligere end basiskosten begyndte at tabe sig efter 18 uger, efter uge 39 blev de taget ud af forsøget og behandlet med Co.

At får i gruppe 2 og 3, som fik hhv. 0,01-0,02 mg Co/dag ekstra, viste at det var ikke nok til at fårene kunne holde vægten og de tabte sig (P<0,05) i forhold til de andre grupper (4-8). Fårene i gruppe 2 og 3 blev taget ud af forsøget i uge 53 for at undgå at de skulle dø.

Man fandt at minimumsgrænsen var 0,07 mg Co/ dag (0,03mg Co/dag fra hø og 0,04 supplerende) for at fårene ikke tabte sig og forblev i god stand

At jo mere Co fårene fik desto højere var B12 i leveren, og man fandt, at der skulle suppleres med mindst 0,5 mg Co/ dag, for at der er nok Co til at producere tilstrækkeligt B12 til at lagere i leveren.

(H.R. Marston 1969)

Anbefalinger

Minimum Helst Farligt

0,07 – 0,5 0,5 - 5 Over 10

Der er ikke fundet en lineær korrektion mellem B12 i blodet og leverniveauer (K.R. Millar, A.T. Albyt 1984).

Derfor kan blodprøver af Co i blod være svære at sige noget ud fra, da det er et øjebliksbillede, der kan

være misvisende. Det er mere sikkert at måle på B12 i leveren, for der ved man, hvad der er lageret. De

blodprøver, der blev taget i 5 af de adspurgte fårebesætninger, var alle under minimum (10-30ug/L) en

enkelt var helt nede på 0,1ug/L. I en enkelt besætning er der taget prøve af B12 i lever, der viser modsat

resultat af blodprøven, som underbygger forsøget af K.R. Millar, A.T. Albyt 1984.

I de produkter jeg har fundet på nettet og i de bolus lammeproducenterne bruger, burde indholdet af Co

være tilstrækkeligt for at dække fårets behov:

FarmRock fra Vilofarm 0,64 Co mg/dag ved 16g

Agromin fra Hedegaard 1 Co mg/dag ved 20g

Easylick Standart 2,4 Co mg/dag ved 20g

Bolus Faircop 0,6 Co mg/dag * 2 til får


11

3.4 Kobolts indvirkning på hunlige egenskaber og lammet Et meget citeret forsøg inden for Co effekt på fåret er Fisher og MacPhersons, der fandt at moderfår fodret

med Co-holdigt mineralfoder havde signifikant (P<00,1) højere B12 niveau i blodet. Der var igen forskellig

vægt, huld eller læmningsforhold3 på moderfår fodret med mineralfoder eller ikke fodret med

mineralfoder. Men man fandt at moderfår fodret med mineralfoder fik flere lam, havde færre dødfødte og

færre nyfødte lam, der døde tidligt end moderfår der ikke fik Co.

Lam født af et moderfår, der ikke fik Co, var signifikant (P<0,05) langsommere til at komme op og die, de

havde lavere immunglobuliner G og B12 i blodet (P<0,05). Der var desværre kun et resume af

undersøgelsen til rådighed, men det er interessante resultater, der er fundet, og et forsøg der er refereres

til i mange andre forsøg. Når man sammenligner de tal jeg har fået oplyst af de danske lammeproducenter

omkring lammetal, kan man se, at selvom det er samme racekryds, der anvendes i 6 af 8 af de adspurgte

lammeproducenter varierer det fra 1,43 – 1,8, mens det gennemsnitlige lammetal ligger på 1,65.

Der er dog så mange faktorer der påvirker lammetallet, der også er genetisk bestemt og management

betinget. Alle de adspurgte lammeproducenter har får på hver deres måde og under meget forskellige

forhold som fx jordbundsforhold og kvaliteten af græsset. De fåreavlere der ligger i hver yderpunkt (1,4 og

1,8 lammetal) bor begge på jorde der er grovsandet ifl. Arealinfo se bilag 2 og 3.

Der er en af lammeproducenterne, der har lam født på jorde, der er rent sand, der bliver overskyllet med

vand i vintermånederne, og hvor moderfårene har gået en del af drægtigheden. På disse jorde er det

observeret, at der fødes færre lam end de får der går på lerjord, lammene fra de sandede jorde gror

væsentligt langsommere, men ’kommer dog efter det’, når de bliver lukket ud på gode jorde. Der er dog en

stor sandsynlighed for, at der er andre faktorer, der spiller ind her end lige Co, men det viser dog samme

tendens som fundet i forsøg.

I forsøg af M. Moinuddin, A.L. Pope, P.H. Phillips, G. Bohstedt 1953, viser at lam efter moderfår fodret med

Co-holdigt foder havde et højere niveau af bB12 i mælken, det falder fra 20 μ/ml til næsten nul på 56 dage,

det er væsentligt kortere tid end de fleste lammeproducenter har deres lam til at gå ved fårene. Der skal

være tilstrækkeligt Co i græsset på den mark lammene går på, ellers vil de komme i koboltmangel. Alle de

adspurgte fåreavlere, der anvender bolus giver deres lam en bolus ved fravænning, normalt når lammet er

3-4 måneder.

Forsøg af M.W. O’Halloran, K.D. Skerman 1961 viser at moderfår, der har fået bolus, har (P<0,001) højere

B12 niveau i råmælk og mælk. I forsøgets forløb på 28 dage, viste det sig at B12 faldt hurtigt fra 102 til

11,6ug/kg (i Co behandlet får) de første fire dage og derefter gradvist ens for behandlet og ubehandlet (M.

Moinuddin, A.L. Pope, P.H. Phillips, G. Bohstedt 1953). Jeg har ikke fundet anbefalinger for

minimumsindhold af B12 i mælk for at tilgodese lammets behov, men fra Vitfoss har jeg fundet at Co i

mælk ligger omkring 0,04 – 1,1 μg/L.

Det blev observeret i forsøget af M.W. O’Halloran, K.D. Skerman 1961, at lam født af behandlede får var

mere ens i størrelse, var generelt sundere og mere aktive end ikke behandlede lam. De varierede mere i

3 Læmmeforhold her menes om det er en let eller svær læmning.


12

størrelse. Forsøget er lavet på en farm, der ikke viste tegn på koboltmangel, alligevel var der forskel på lam

efter behandlede og ubehandlede får. På baggrund af forsøget kan det anbefales at anvende Co til får for

yderligere resultater i sin besætning, samt behandling med Co til får inden læmning og til mindre lam så de

har mulighed for et stabilt og kontinuerligt Co indtag.

Der er én af de interviewede lammeproducenter, der ikke anvender mineral og tilsyneladende ikke har

behov for det. Det er også den eneste jeg har interviewet uden for Jylland. Besætningen går på kløver,

derefter på kystnære naturarealer, i denne periode kunne det på baggrund af forsøget anbefales at

anvende Co, så der ikke bliver brugt af reserverne og man risikerer at væksten falder.

3.5 Jordbundens betydning

Selve planten bruger ikke Co til noget, men optager det, hvis det er tilgængeligt i jorden (P. A. Hansen

2011). Det er typisk naturarealer som er sur, udvasket sand, hede og udpinte græsmarker, der har

utilstrækkeligt mineral i jorden. Specielt strandenge, hævet havbund og kystnære naturtyper, har lavt

indhold af Cu, Se og Co. Vejrforholdene har ligeledes en effekt på Co i jorden og derved i planten. Specielt

kølige og regnfulde år kan forlænge perioden med utilstrækkeligt mineralindhold i jorden (R. M.

Buttenschøn).

Flere udenlandske forsøg viser, at der er positiv effekt på fårs koboltmangel, når der køres Co ud på

markerne, som vi kender det med andre mineraler som fx mangan. Et New Zealandsk forsøg har vist, at det

er den mest effektive måde at give Co til sine får. På jorderne i New Zealand skal der bruges 350g Co

sulphate pr. ha for at tilgodese slagtelams behov (K.R. Millar, A.T. Albyt 1984). Men da de fleste får i

Danmark går på frøgræs og sletmarker om efteråret og vinteren for andre landmænd, er løsningen med

Co-tilførsel på marken næppe en metode, der vil kunne anvendes, specielt eftersom det ikke har en positiv

effekt på planten. Derfor må fåreavleren tage sine forholdsregler ved fx at tage prøver af jordbund eller

foderanalyser, for at se om marken giver den Co, der som minimum er behov for eller anvende en metode

til at tildele mineral.

Jeg kontaktede Eurofins4 for at høre om det er muligt at tage prøver for Co i foderprøver. De svarede; ”Det

vil være muligt at teste for Co i foderanalyser, men da der er så lidt i planten, skal der anvendes en lidt

dyrere metode, og en prøve vil koste knap 1000kr”.

Herunder er en liste faktorer, der kan påvirke reducering af

Co i marken:

Kalkning – reducere Co optag

Vejr – stor sæsonvariation

Udvasking

Intensiv markdrift – specielt på lette jorde

Dræning – planter der gror i våde område mister mindre Co

4 Eurofins kan med Steins laboratorium fortage analyser i foder.

Planter Mg Co/ kg tørstof

Hvidkløver 0,24

Rødkløver 0,23

Alm. Rajgræs 0,16

Engsvingel 0,12

Hundegræs 0,11

Timothe 0,09

Figur 5 oversigt over Co indhold i forskellige plantearter


13

0,08mg Co/ kg tørstof er minimum Co indhold i marken så får og lam kan leve af det. I fig. 5 er en oversigt

over hvilke plantearter, der indeholder Co. Skemaet er udarbejdet på baggrund af udenlandske forsøg og

værdierne kan variere under danske forhold, men det giver et billede af, hvilke planter der ligger højst eller

lavest.

Det kunne være spændene at lave lignede forsøg under danske forhold, så havde lammeproducenterne en

rettesnor for, hvilke marker, der evt. kunne opstå koboltmangel på.


14

4 Analyse af anvendte behandlingsmetoder i Danske fårebesætninger Herunder vil jeg beskrive de metode de danske lammeproducenter bruger til at behandle koboltmangel.

4.1 Drench

Drench er en metode, hvor der indgives flydende mineral oralt,

som det ses på billede 6.

Det anbefales at give drench ofte - helst ugentligt, for at opnå

et stabilt niveau af Co i dyret (J.A. Smart 1994 og W.J. Hosking,

I.W. Caple, C.G. Halpin, A.J. Brown, D.I. Paynter, D.N. Conley og

P.L. North-Coombes 1986). Dette vil være svært at praktisere i

de fleste lammeproduktionsbesætninger i Danmark, da man

ikke vil kunne nå igennem alle dyr ugentligt, hvis fåreavleren

også skal have andet gjort.

I et forsøg med forskellige metoder til behandling af Co, blev

drench testet mod bolus og injektion med B12. Fårene var delt

i 5 grupper. 2 grupper fik drench 7mg Co ugentligt. Forskellen er typerne af koboltsammensætningen, hvor

den ene er chelat, der er en kemisk forbindelse, hvor en metalion kan bindes flere gange til et

chelatmolekyle. Den anden er en koboltsulfat.

Gruppe 3 fik indsprøjtet Co intramuskulært med 1 mg/ 3 uge. Gruppe 4 fik bolus. Fårene blev

røntgenfotograferet på 6. ugen for at se om bolusen stadig var der. Gruppe 5 kontrolgruppe fik ingen

behandling (K.R. Millar, A.T. Albyt 1984).

Man kan bruge resultaterne fra forsøget, der viser noget om metodernes virkning i forhold til hinanden og

mellem forskellige præparater. Det kan altså ikke overføres direkte til danske forhold, men giver indblik i

hvilken betydning, det har at anvende forskellige metoder.

I forsøget blev det bevist, at der var signifikant (P<0,001) forskel mellem drenchtyperne, selvom fåret fik

lige meget Co/dag og lige ofte. Der er forskel på hvordan Co er bundet, hvilket påvirker optageligheden af

produktet. Der var signifikant højere B12 niveau i leveren på får der var drenchet med Co-sulfat end får

drenchet med chelateret Co (K.R. Millar, A.T. Albyt 1984).

Der er to af de adspurgte lammeproducenter, der har erfaring med drench. De er enige om, at drench har

en effekt, men er ikke lige så god som brug af bolus. En af lammeproducenterne har oplevet at spare en

ormekur væk efter at have brugt drench, da symptomerne har været ens men at ormekur ikke hjalp, men

det gjorde det derimod at drenche.

Figur 6Billede af lam der får Drench - NADIS


15

4.2 Bolus Bolus er en måde at give mineral på. Den ”skydes” ned i vommen på

fåret, hvor den langsomt opløses.

I forsøget beskrevet under Drench af K.R. Millar, A.T. Albyt 1984 havde 3

ud af 12 får mistet deres bolus. De er muligvis rebet op, men i forsøget

nævnes ingen årsager. Ud fra interviewene med lammeproducenterne

danner sig det billede, at det har at gøre med typen på bolusen, der afgør

hvorvidt, de bliver i vommen.

Der blev førhen af mindst 4 af de adspurgte lammeproducenter, brugt en type bolus, der er ret stor (som

en patron. Denne type skal ned med en ”grinder”, som sørger for, at der bliver frigivet mineraler lidt ad

gangen, bolusen kan ses på billede 7. Denne type bolus erfarede lammeproducenterne, ofte kom op igen

og alle de adspurgte lammeproducenter, der havde anvendt disse, havde fundet flere håndfulde bolus

efter behandling, hvilket kan være fatalt for fåret, specielt dem der går på Co fattige jorde, men også dyrt

for fåreavleren i tabt arbejdstid, indkøb af bolus og tab i værdi af fåret/lam, med alle de faktorer, der kan

gøre sig gældende, som før beskrevet. Den gamle type bolus har danske lammeproducenter fundet i får,

uopløste flere år efter de burde være opløst. Normalt er der en nedbrydelseshastighed på 5 – 6 mdr. ifølge

producenten5. Det tyder på, at det har meget at sige, hvordan bolusen er fremstillet.

Jeg har ikke fundet billeder af den type bolus de danske fåreavlere anvender nu, men de er mindre, de er

ikke betrukket med voks og der er ingen grinder, der kan klistre fast, så mineralet ikke kan opløses.

Der kunne med fordel laves forsøg under danske forhold, med forskellige typer bolus for at måle

virkningen - om de overhovedet opløses eller opløses for hurtigt, om bolusen påvirkes af får, der har et

højt stofskifte i vommen. Eller om bolusen opløses hurtigere, hvis bolusens overflade bliver større. Disse

”gisninger” bekræftes i forsøget af N.R. Kendall, A.M. Mackenzic, S.B. Telfer 2001, hvor der var boluser der

blev opløst meget hurtigt, men også boluser, der slet ikke opløste sig. I forsøget af N.R. Kendall, A.M.

Mackenzic, S.B. Telfer 2001, fandt man dog at B12 niveauet i serum var signifikant (P<0,001) højere i får,

der havde fået bolus. Opløsningshastigheden varierede mellem 69 - 249 dage - gennemsnittet var 126

dage. Det indikerer, at der er stor forskel – forsøget siger dog ikke, om det er selve bolusen der er den

afgørende faktor for opløsningshastigheden - eller om det er fårets fysiologi, der har betydning.

6 af de 8 adspurgte lammeproducenter anvender bolus, og de er enige om, at de har set en positiv effekt

og større effekt ved denne metode end andre. De udtalelser jeg har fået omkring brugen af ”ny”bolus er:

Færre skrotlam

Ingen symptomer på Co

Synlig effekt på lam og får

Kræver teknik

Ikke godt at give bolus i regnvejr da de opløses

Få skader

Ingen oprebning

5 Animax Tracesure Bolus

Figur 7 billede af bolus med grinder -Agrimin


16

4.3 Selvforsyning af mineraler I dette afsnit vil jeg analysere forsøg lavet med får, der har adgang til mineraler, som de selv skal tage. Det

kan være i form af saltsten, løst i krybber

eller i microfeeder se billede 8.

Når får frit kan tage mineraler, viser forsøg

fra Australien, at mineralforbruget langsomt

stiger og stabiliserer sig på ca. 50g mineral/

får/ dag. Da de, i forsøget, begyndte at fodre

fårene ved siden af mineralerne, faldt

mineralindtaget markant, der blev også

fundet signifikante udsving (P<0,05) i

mineralindtag alt efter årstid. Det påvirkede

B12 niveauet fra højest om sommeren til

lavest om foråret. (C.L. White, D.G. Masters,

D.W. Peter, D.B. Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes

1992).

Det kunne være interessant at lave lignende forsøg i Danmark, der ville man finde grundlag for at lave en

sommer og et vinter mineralfoder, der tilgodeser fårets ændrede behov. I forsøget af C.L. White, D.G.

Masters, D.W. Peter, D.B. Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes 1992 fandt man, at får der har adgang til

mineralfoder vejede signifikant (P<0,05) mere end kontrolgruppen. Men da de begyndte at fodre groede

kontrolgruppen faktisk hurtigere (P<0,06) end mineralgruppen, der dog nåede en signifikant (P<0,05)

højere slutvægt på 2,5kg mere end kontrolgruppen.

4 af de 8 adspurgte lammeproducenter anvendte mineralfoder som fx sliksten eller microfeeder, indtil de

begyndte af give bolus, og de er forsat med at give mineralfoder. De har alle observeret flere symptomer

på koboltmangel mens fårene kun havde adgang til mineralfoder. Symptomer der er væk, efter der blev

givet bolus. Lammeproducenterne beskriver om får og lam før bolus, at de havde rindende øjne, så ’trælse’

ud specielt op til fravænning, de tager ikke rigtig på i forhold til fodret, men de døde trods alt ikke. Men

som det blev fundet af H.R. Marston 1970 at får kan gå forholdsvis lang tid på koboltmangelfuld kost med

lidt supplerende Co før de taber sig så markant, at de er i risiko for at dø.

Det blev observeret af de 4 lammeproducenter, der anvendte mineralfoder at får og lam rettede sig hurtigt

efter der blev brugt bolus. Det er observeret af flere lammeproducenter, at når lammene kommer på godt

græs vokser de hurtigt i overensstemmelse med forsøg af C.L. White, D.G. Masters, D.W. Peter, D.B.

Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes 1992, der også viser at ulden på får, der havde adgang til mineraler groede

(P<0,001) hurtigere end kontrolgruppen, hvilket stemmer overens med de symptomer, der er beskrevet.

En af de danske lammeproducenter, der fodrer med mineral i microfeeder, har observeret store udsving i

hans fårs mineralindtag - fra intet forbrug optil 0,5kg/får/dag (dog kun over 2 dage).

Figur 8Billede af slagtelam med hovedet i microfeeder -microfeeder.com


17

L.R. McDowell nævner væsentlige faktorer, der kan påvirke mineraloptaget (dog er forsøget udført på

kvæg);

Jordens frugtbarhed og fodertyper ved siden af mineralfodret

Sæsonvariation

Saltindhold i drikkevand

Smagen af mineralfodret

Tilgængeligheden/ placering af mineralerne

Fysisk form af mineralerne Placering af mineralerne er ikke uddybet væsentligt i forsøget, men strategiske steder hvor fårene ofte

opholder sig som f.eks. ved vandtrug eller passager, vil være passende steder at stille mineralfodret. Der

kunne laves forsøg med placering af microfeeder, hvor det er strategisk bedst fx er der nok ikke lige så stor

effekt hvis microfeederen står i et hul med vand end på et tørt sted. Man ved heller ikke hvor mange

microfeeder, der skal være pr ha eller pr får, og om fårene gider at stå i kø for at komme til mineralerne.


18

5 Diskussion I mine interviews med lammeproducenterne havde jeg lidt svært ved at ’holde styr på dem’. Jeg havde

lavet en spørgeguide til mig selv med hjælpeord og en klar plan for, hvad der skulle spørges om og hvilken

rækkefølge se bilag 1. Det resulterede dog i en mere uformel snak, hvor vi i snakken om koboltmangel,

kom langt omkring. Det gav gode interessante vinkler, jeg ikke selv havde set, men det var svært at holde

linjen, f.eks. hvor jeg var kommet til, og det var svært at få indsamlet de fakta, der skulle til. Muligvis pga.

min manglende øvelse i spørgeteknik.

Empirien blev så sandfærdig som muligt set i lyset af mine evner for interview og i lyset af at fåreavlerne

ikke er dyrlæger. De observerer, hvad de ser, det bliver dog ikke så validt som et kontrolleret forsøg, men

giver et godt grundlag for at se hvor problemerne er, og hvilke metoder der anvendes nu.

Der er ikke tradition i fåreavlerverden for at registrere alt, som man kender det fra fx

malkekvægsbesætninger, hvor man har nem adgang til mange forskellige observationer, der er registeret.

Der er dog en praktisk grund til dette i lammeproduktionen, da man har væsentligt flere dyr, og hvor

dyrene som oftest går ude mere eller mindre hele året og fåreavleren har minimum af håndtering af fårene

som enkeltdyr. Det kan give nogle usikkerheder i forbindelse med denne opgave, da fåreavleren ofte må

vurdere efter fornemmelser. Det kunne være til stor gavn for lammeproducenterne (og for videre

forskning) fx bare at registrere årsag til udgang, årsager til hvorfor et lam bliver skrotlam, da man så bedre

kan sammenligne sig med sig selv eller andre, og derfor bedre kunne gribe ind, der hvor problemerne er,

når de bliver klarlagt.

Jeg vil stille mig kritisk over for konklusionen af forsøget af C.L. White, D.G. Masters, D.W. Peter, D.B.

Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes 1992, det siger ”mineralfodring er en nem og sikker måde at tildele mineral

på”, da der er flere usikkerheder forbundet med denne metode.

Det kunne være spændene at lave praktisk forsøg med fx microfeeder, hvor man kunne følge hvert får med

fx elektronisk øremærke og en sensor, der kan fortælle om hvilke, hvor ofte, og hvor længe fåret er i

microfeederen. Forsøget af C.L. White, D.G. Masters, D.W. Peter, D.B. Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes 1992,

siger intet om, om alle får har taget af mineralfodret, og de konkluderer selv, at der er signifikante udsving i

optagelsen af mineralerne. Det vil sandsynligvis påvirke Co balancen i fåret, at det ikke indtages

regelmæssigt, da det kan svinge fra en tilstand af mangel til overforsyning. Da kobolt ikke lageres længe i

kroppen vil der være stor risiko for koboltmangel (J.A. Smart 1994) i de perioder hvor indtaget af Co er lavt.


19

6 Konklusion Kobolt bruges til at danne B12 vitamin, der har en vigtig funktion for drøvtyggere. Syptomerne er mange og

kan let forveksles med andre sygsomme. Det anbefales at fåret skal have mindst 0,5 mg Co/dag for at der

er kobolt nok til at B12 kan lagres i leveren. Det anbefales at teste sine får mod koboltmangel ved at tage

prøver af B12 koncentrationen i leveren, da man her kan se, hvad der er lagret.

Koboltmangel afhænger primært af jordbundsforholdene - om kobolt er tilstede i jorden så planten kan

optage det. Det er specielt jorde, der er sure eller kystnærearealer og hævet havbund der ikke har nok

(minimum 0,08mgCo/kg tørstof) kobolt til at fårene kan opretholde sund trivsel. Det har vist sig at det

samme gør sig gældende i danske fårebesætninger. Men andre faktorer spiller også ind på kobolt i planten,

her spiller vejret en stor rolle.

Der anvendes flere metoder i dansk lammeproduktion til at forbygge koboltmangel, det er drench, bolus

og mineralfoder som sliksten, løst i krybber eller microfeeder. Både i fundet teori og i praktisk erfaring har

ny-bolus vist at give det bedste resultat. Bolus giver et stabilt koboltniveau i dyret. Andre metoder som

tilførsel af kobolt direkte på marken vil næppe være mulig, under nuværende forhold, for de fleste

fåreavlere i Danmark, selvom det er vist som den mest effektive og simpleste for fåreavleren. Det kan

anbefales at fåret er dækket ind med kobolt under drægtigheden, det påvirker lammetal og lammene

positivt. Lammene bør gå på græs indeholdende (minimum 0,08mg Co/ kg tørstof) kobolt så de har et

stabilt Co niveau i kroppen, og man undgår tab af værdi ved vægttab i slagtelam.


20

7 Perspektivering Anbefalinger og ideer til forsøg fra analyse og konklusion. Fårs daglige Co behov ligger på minimum 0,5mg

Co pr. dag. For at teste Co indhold i fåret, er det bedst at tage prøver af B12 i lever, der kan man se hvad

der er lagret. Det kunne være spændene om man kunne udvikle et ’hjemmelaboratorium’ så fåreavleren

selv kunne tage prøverne og vurdere dem. Det kunne muligvis spare lammeproducenterne for nogle

udgifter, og man ville have mulighed for at følge fårenes mineralbehov på tæt hold, teknikken skal

selvfølgelig være mulig.

For at op nå bedre resultater på frugtbarhed og tilvækst, anbefales det at Co er tilstrækkeligt tilstede hele

tiden- specielt i lam i den kritiske periode i slutningen af lammets mælkeperiode, men inden de får en

bolus. Det kunne være interessant at lave forsøg om lammene i højere grad tager af mineralfoder hvis de

lærer det af deres mødre.

Den mark fårene græsser skal indhold Co nok til at sikre at fåret er dækket ind mindst 0,08 mg Co/kg

tørstof. Som en hjælp, kan markens ”for historie”, med de faktorer der spiller ind se 3.5 og vejret give et

praj omkring tilstanden af Co. Danske forsøg med Co kunne være en hjælp til fåreavleren til vurdering af Co

i en græsmark.

Ved mangel på Co i marken eller foder, kan forskellige metoder anvendes til at give Co. Ved brug af drench

får man det bedste resultat ved ugentlig tilførsel. Det kunne være en fordel for lammeproducenterne at

teste forskellige typer bolus for virkning og opløsningshastighed, da typen af bolusen har meget at sige.

Der kan være grundlag for forsøg med mineralfodring, om der er behov for et sommer/ vinter mineralfoder

da der er sæsonvariation. Man kunne i samarbejde med mineralfirmaer udvikle et produkt, der er

skræddersyet til danske forhold og danske fårs behov. Ligeledes kunne det være spændene med forsøg af

bedste placering af mineralfoder, og om fårene vil tage af det.


21

Kildeliste P. McDonald, R. Edwards, J.F.D. Greenhalgh C.A. Morgan 2002 - Animal Nutrition

D. C. Henderson 1990 – The veterinary book for sheep farmers

J. A. Smart 1994 – Cobalt Deficiency in Sheep in Otago/ Southland

E.D. Andrew, A.B. Grant, B.J. Stephenson - Weight responses of sheep to cobalt and selenium in relation to

vitamin B12 and selenium concentrations in liver and kidney 1964 - New Zealand Journal of Agricultural

Research bind 7 issue 1

H.R. Marston 1970 – The requirement of sheep for cobalt or for vitamin B12 – Br. J. Nutr. 24, 615

K.R. Millar, A.T. Albyt 1984 – A comparison of vitamin B12 levels in the liver and serum of sheep receiving

treatments used to correct cobalt deficiency – New Zealand Veterinary Journal 32:7, 105-108

W. J. Hosking, I. W. Caple, C. G. Halpin, A. J. Brown, D. I. Paynter, D. N. Conley, P. L. North-Coombes 1986 -

Trace Elements for Pastures and Animals in Victoria - For the Trace Element Review Committee of the State

Department of Agriculture and Rural Affairs, Victoria.

P.A. Hansen 2011, Agronom

R.M. Buttenschøn - Får efterspørges til pleje af naturarealer – men giver naturarealerne god trivsel? -

Forsker Københavns Universitet

N.R. Kendall, A.M. Mackenzic, S.B. Telfer 2001 – Effect of a copper, cobalt and selenium soluble glass bolus

given to grazing sheep. – Livestock Production Science 68, 31-39.

C.L. White, D.G. Masters, D.W. Peter, D.B. Purser, S.P. Roe, M.J. Barnes 1992 – A multi Element supplement

for grazing Sheep. I. Intake, Mineral Status and Production Responses – Aust. J. Agric. Res. 43, 795 – 808

L.R. McDowell 1996 - Feeding minerals to cattle on pasture - Animal Feed Science and Technology bind 60

issue 3-4

G.E.J. Fisher, A. MacPherson 1991 - Effect of cobalt deficiency in the pregnant ewe on reproductive

performance and lamb viability - Research in Veterinary Science bind 50 issue 3

M. Moinuddin, A.L. Pope, P.H. Phillips, G. Bohstedt 1953 – The effect of Ration on the Riboflavin, Niacin,

and Vitamin B12 Concentration of the Blood and Milk of Sheep – Journal of animal science 12:497 – 506

M.W. O’Halloran, K.D. Skerman 1961 – The effect of treating ewes during pregnancy with cobalticoxide

pallets on the vitamin B12 concentration ande the chemical composition of colostrum and milk and lamb

growth – Brit. J. Nutr. 15, 99


22

Bilag

Bilag 1 – Spørgeguide

Bilag 2 og 3 – Arealinfo.dk – kort der viser jordbundsforhold

Documents

Koboltmangel