Kollegiets urbane liv4. sem. A&D 2010 - Gr. 4

Layout4.indd 1 01/06/10 08.49

Layout4.indd 2 01/06/10 08.49

T i te lb ladSynopsis Hovedprojektet på 4. semester har temaet

“Bygnings- og bebyggelsesdesign”.

Altså en symbiotisk effekt af den urbane og arki-

tektoniske skala i arbejdet med fornyelsen af

Sygehus Nord grunden i Aalborg. Dette projekt har

hovedtemaet “fælles liv”, da den nye bydel skal læg-

ge op til social interaktion, hvor program og bebyg-

gelse skaber en imødekommende og levende at-

mosfære. I bydelens hjerte opføres et kollegie, som

indgår i byens programmering og vision. Samtidig

bliver dette byggeri et arkitektonisk eksperiment,

hvor mødet mellem den urbane og arkitektoniske

boform bliver generator for arkitekturen.

Kollegiets urbane liv

ARK / URB

Bygnings- &

bebyggelsesdesign

1-3-2010 / 3-6-2010

4

80

12

12

Jens Klitgaard

Niels Melchior Jensen

Jørgen Harck Nørgaard

Titel:

Fagområde:

Tema:

Projektperiode:

Projektgruppe:

Sidetal:

Appendix:

Oplag:

Hovedvejleder:

URB Bivejleder:

ARK Bivejleder:

Anders Dancker-Jensen Emil Lehman Dornonville de la Cour

Asbjørn Maigaard Axelsen Tonny Lykke Jensen

Emil Kroghede Olsen René Bagnkop Wellejus

.03

Layout4.indd 3 01/06/10 08.49

Indhold3 Titelblad + Synopsis

5 Forord

6 Indledning

URB

8 Byens � ow

9 Infrastruktur

10 Den grønne kile

12 Snit i byen

15 Kvaliteter ved eksisterende bebyggelse

16 Jan Gehl

18 URB Skum-Workshop

20 Case: C.W. Obels Plads & Mølleplads

22 Delkonklusion & Designkriterier

23 Vision for URB

24 URB Koncept

25 Udvikling af Masterplan

26 Formproces

29 Programmering af byrum

31 Infrastruktur

32 Rekreative områder

34 URB Masterplan

ARK

36 Kollegieliv

37 Analyse af rumforløb

38 Case: Borneo-Spurenburg

39 Pind/plan Workshop

40 Delkonklusion & Designkriterier

41 Vision for ARK

42 Designproces

44 Boligmoduler

45 Kollegiet som landmark

47 Formudvikling

48 Fællesarealer

51 Facade & Materialer

52 Præsentation

56 Konklusion

57 Vurdering

58 Kildeliste

60 Bilag & Appendix

Layout4.indd 4 01/06/10 08.49

Denne rapport er udarbejdet af gruppe 4 som do-

kumentation for P4-forløbet på Arkitektur & De-

sign. Rapporten beskriver designprocessen af det

urbane område omkring Sygehus Nord samt et

tilhørende kollegium. Gennem projektforløbet er

gruppen delt i to hhv. et URB- og et ARK-team, som

roterer hver uge for til sidst at smelte sammen. Det

afspejles, ved at rapportens opbygning er delt i to:

Først præsenteres den urbane designproces, siden

den arkitektoniske. Trods opdelingen har de to kørt

sideløbende og har løbende påvirket hinanden.

Forord

.05

Layout4.indd 5 01/06/10 08.49

IndledningAlborg er i færd med at transformere sit image fra

en rå og tung industriby, til en kultur og uddannelses

by. Konceptet ses allerede, velfungerende og � orer-

ende, i Århus, Odense og København, og nu er det

Aalborgs tur. Hovedprojektet på 4. semester om-

handler netop denne transformation fra gammel og

tungt, til nyt og ra§ neret. Det gamle Sygehus Nord

område skal med på beatet og et nyt kollegium eller

hostel vil blive skabt.

Layout4.indd 6 01/06/10 08.49

URB

.07

Layout4.indd 7 01/06/10 08.49

Handels � ow Aalborg har et kompakt centrum, og

derfor er gader som gågader meget befærdede.

Der er hovedsageligt § re store pulsårer, som stort

set konstant er i bevægelse gennem Aalborg Cen-

trum. Det drejer sig om Aalborgs fem store handels-

gader.

Starter vi fra Øst, har vi Nørregade, som bliver til

Bredegade og ender som Algade. Dette er Aalborgs

største gågade og har både forbindelse til Storma-

gasinet Salling og Storcenteret Friis. Parallelt med

disse har vi Nytorv, som ender ud i Østerågade, der

går ortogonalt på Algade og Nytorv. Østerågade

bliver til Boulevarden, og er hovedåren til tog- og

busstationen.

På den vestlige side af Østerågade, har vi Aalborgs

næststørste gågade, Bispensgade, som ender ved

Vesterbro.

Boulevarden

ReberbansgadeUrbansgade Bispensgade

Østerågade

Algade

BredegadeNørregade

Nytorv

Men selvom gågaden stopper her, fortsætter han-

dels� owet videre på den anden side af Vesterbro

,gennem Urbansgade og Reberbansgade, og ender

ved Sygehus Nord-området. Herfra spreder � owet

sig ud i Vestbyen og opløses.

De forskellige ruter fortæller noget om, hvor der er

mulighed for � owudvikling eller � owcirkulation, så

der ikke skabes døde ender, hvor folk ikke har no-

get at lave, med mindre det er en del af deres transit

rute.

Byens F low

Layout4.indd 8 01/06/10 08.49

BOLIG

KO

NS

UM

KULTUR OG FRITID

BO

LIG

SPORT

SPORT

FR

ITID

BO

LIG

OFFENTLIGT FRITIDUDANNELSE

UDANNELSE

BO

LIG

FRITID

KONSUM

BOLIG

OFFENTLIGT BOLIG

BOLIGBOLIG

BOLIG BOLIGBOLIG

BOLIGBOLIG

BOLIG

BOLIG

BOLIGBOLIG

BO

LIG

BOLIGBOLIG

BOLIG

BOLIG

BOLIG BO

LIG

FRITIDBOLIGBOLIGBO

LIG

BOLIG

BO

LIG

BO

LIG

BOLI

G

BOLIG

BOLIGB

OLIG

BOLI

GBOLI

G

BO

LIG

BOLIG

KO

NS

UM

KONSUM KONSUM

KONSUM

KONS

UM

KONSUM

KONSUM

KONSU

M

KONSUM

KONSUM

KONSUM KONSUM

KONSUM

KONS

UM

KONSUM

KONSUM

BOLIGBOLIG

BOLIG

BOLIG

BO

LIG

KONSUMKONSUM

ER

HV

ER

VER

HVE

RVERHVERV

ERHVERV

ERHVERV

ERHVERV

ERHV

ERV

ERHVERV

ER

HV

ER

V

ERHVERV

ERHVERV

KONSUM

ERHV

ERV

ERHVERV

ERHV

ERV

ERHV

ERV

KONSUM

ERH

VERV

ER

HV

ER

V

ERHV

ERV

ER

HV

ER

V

ER

HV

ER

V

ERH

VERV

ERHVERV

ERHVE

RV

ERHV

ERV

ERHVERVERHVERV

KIRK

EGÅ

RD

KIRKE

KIRKE

KIRKE

KIRKE

Infrastruktur Tra§ kken i området omkring Sygehus

Nord er begrænset idet Medina-kvarterets- og en

del af Gåsepigekvarterets parkeringsplads, er til-

delt sygehusets personale og besøgende. Største-

delen af den aktivitet, der forekommer i området,

følger derfor en transitrute, der ligger på kanten af

området - en genvej for dem der skal til Vestbyen,

når de kommer sydfra via Vesterbro. Den mest in-

tense zone ligger i det sydligste hjørne, hvor vi § nder

Gåsepigekvarterets parkeringsplads, som er Aal-

borgs største parkerings-plads for civile handlende.

Selvom parkeringspladser ikke nødvendigvis er et

symbol på dødt område, bliver det alligevel sådan,

da alle aktiviteter i området sker indenfor i sygehu-

sbygningerne. Samtidig kører øvrig tra§ k ikke igen-

nem området, men udenom.

.09

Layout4.indd 9 01/06/10 08.49

Den grønne kile Der kan tales om to typer grønne områder, hhv. de rekreative

områder og de områder, som er offentligt utilgængelige eller fastlåst til andre

funktioner.

Betragtes Aalborg fra oven, fremkommer en karakteristisk grøn stribe i den

vestlige bydel. Den består af en række grønne områder, der starter ved Sorthøj

ved Hasseris Gymnasium og fortsætter ind til Katedralen og Kildeparken. Men

denne stribe bliver brat afskåret af jernbanen. På den anden side af jernbanen

er det kun private lejlighedsbaggårde, der skaber grønne områder. Disse er

dog kun synlige fra luften, og bidrager derfor minimalt til byen.

Da den grønne stribe kun delvist består af rekreative arealer, er det først i Skov-

dalen, Kildeparken eller Aalborg Slotspark de nærmeste rekreative, grønne are-

aler § ndes. Området omkring Sygehus Nord og Reberbansgade tilbyder derfor

ikke gode udendørs rammer for sultne gæster eller erhvervsfolk. Her opstår et

problem, idet Reberbansgade er en konsumgade hovedsaglig bestående af

spisesteder, der tilbyder mad på farten.

Der er 3 grønne zoner indenfor en radius af 5 minutters gang, bestående af en

kirkegård, fodboldbaner og et offentligt areal. Fodboldbanerne ligger over for

Sygehus Nord-grunden og rummer et stort potentiale, men er afskærmet mod

centrum af jernbanen og funger ikke som rekreativt areal. Der er derfor ikke et

grønt område, hvor folk kan slappe af indenfor 5 minutters afstand, og det leder

derfor op til en diskussion om, hvorvidt sitet skal være rekreativt område.

StolpedalsparkenStolpedalsparken

BlegdalsparkenBlegdalsparken

Sorthøj

Stolpedalsparken

Blegdalsparken

Sorthøj

Grønne rekreative områder

Urbane rekreative områder

Layout4.indd 10 01/06/10 08.49

StolpedalsparkenStolpedalsparken

Sorthøj

Aalborg KirkegårdAalborg KirkegårdAalborg Kirkegård

KildeparkenKildeparkenKildeparken

SkovdalenSkovdalen

MølleparkenMølleparken

AalborglundAalborglundAalborglund

Aalborg Kirkegård

Kildeparken

Skovdalen

Mølleparken

Aalborglund

Aalborg SlotsparkAalborg SlotsparkAalborg SlotsparkAalborg Slotspark

.11

Layout4.indd 11 01/06/10 08.49

Facader og rum Det ses, at selvom snit 1 er meget

statisk, så skifter facader fra noget upoleret til noget

klassisk. Rummene udvikler sig fra en åben plads

over et transitområde til en lukket baggård. Rum-

met i Reberbansgade forekommer smalt i forhold

til tra§ kken. Det resulterer i, at dem som færdes i

rummet, har øget opmærksomhed på hinanden,

kortere social afstand, og livet koncentreres herved.

De relativt åbne facader byder på mange synsind-

tryk for den gående.

Snit 2 viser store kontraster i højderne. Facaderne

ændrer sig brat fra den industrielle hospitalsbygning

til det klassiske lejlighedskompleks. Disse to typer

er adskilt af et stort befærdet transitrum, og bag lej-

lighederne ligger et lukket parkareal. Transitrummet

henligger i skygge det meste af dagen pga. hos-

pitalsbygningens markante højde og bredde, og

bygningen lukker effektivt af mellem transitrummet i

Reberbansgade og Sygehus Nord-grunden.

Symboler og liv Symboler og det liv der udspiller

sig i området, fortæller meget om, hvordan området

bruges. Det kan, ligesom facader og rum, give idéer

om hvordan et allerede eksisterende � ow af liv og

aktiviteter kunne føres ind i Sygehus Nord området.

Bybilledet i begge snit er præget af Aalborgs under-

grundsliv, gra§ tti og div. reklamer for mad i farten.

Livet i området er koncentreret omkring selve Re-

berbansgade, som stort set udelukkende fungerer

som transitområde. Det er folk til og fra arbejde,

som skal have noget hurtigt at spise. Om aftenen

er det kun Sygehuset og Ib Réne Cairo, den overfor

liggende café, der sørger for lidt liv i området.

Sni t i byenFor at kunne skabe et koncept for et område, der indgår i, eller skaber nye sammenhænge i sin kontekst,

og derved giver et godt � ow i området er det vigtigt, at kende områdets kvaliteter gennem objektive reg-

istreringer. Som et led i denne proces, udarbejdes en kortlægning af facade- og rumudvikling i to snit

gennem Reberbansgade. Snittet fortæller en historie om områdets æstetiske kvaliteter og udfordringer, og

samtidig hvordan rum udvikler sig og bruges.

Landmark og pejlemærke For at kunne vurdere

sygehusets værdi, som hhv. landmark og/eller

pejlemærke, er der indsamlet billedmateriale fra

sygehusets high-rise fra � ere forskellige lokationer i

og omkring området (se side 45)

Layout4.indd 12 01/06/10 08.49

1a 2b3

2b3

4c

1 4c

1a 2b3

2b3

4c

1 4c

1a 2b3

2b3

4c

1 4c

1a 2b3

2b3

4c

1 4c

Snit 1 Snit 2

Snit 1 Snit 2

2 1

LIV a

SY

MB

OLE

R3

2

1

RU

Mc

b

a

FAC

AD

ER4

3

2

1

.13

Layout4.indd 13 01/06/10 08.50

N

3

2

4

1

Bevaringsværdigt

Ikke bevaringsværdigt

Layout4.indd 14 01/06/10 08.50

Kval i teter ved eksisterende bebyggelse1. Reberbansgade er en travl, intim og intens handelsgade, som viderefører handels� owet fra Bispens-

gade. Lav, tæt bebyggelse med åbne facader står som afgrænsning til Sygehus Nord-grunden, og det

kontrastfulde liv af biler, cyklister og fodgængere udgør et miljø, som har klare bevaringsværdige kvaliteter.

2. Urbansgade er i modsætning til Reberbansgade en stille og nærmest øde gade. Bygningerne, som lig-

ger på Sygehus Nord-grunden, er af § nt gult murværk, og fungerer i dag som blodbank tilknyttet sygehu-

set. Bygningernes funktion vil forsvinde med sygehuset, men den � otte og velbevarede stand kan huse

andre funktioner for eftertiden.

3. Vesterbro er Aalborgs tra§ kale hovedpulsåre, som på begge sider omsluttes af 6. etagers funkisbyggeri

opført i starten af det 20. århundrede. Funkisgaden er et imponerende arkitektonisk forløb, som desuden

virker som et solidt støjværn til den omkringliggende by. Bygningerne bærer store historiske og funktionelle

kvaliteter.

4. Sygehus Nord rejser sig. og kigger ud over fjorden som en dominerende struktur i det urbane landskab.

Bygningens skala bryder med middelalderbystrukturen, som ligger som en lav, farverig dyne, der dækker

store dele af Aalborg. Det er den højeste bygning i sin umiddelbare kontekst, og med sin rektangulære form

fungerer den effektivt som pejlemærke for folk, der færdes i Aalborg midtby. Dens karakteristiske over� ade

gør den nem at genkende, og dens facader orienterer mennesker i hvilken retning, de står, i forhold til byen

og fjorden. En analyse af funktionaliteten ved Sygehus Nord som landmark afslører, at mange sigtelinjer

eksisterer fra kontekstens byrum og gader mod bygningen eller dele af den.

.15

Layout4.indd 15 01/06/10 08.50

Udfra kontekstanalysen fremgår det, at der i områ-

det er mangel på rekreative områder, der kan skabe

fælles liv og medvirke til social interaktion mellem

byens borgere. For at undersøge hvorledes den fy-

siske udformning af byrum og udeaktiviteter i om-

rådet kan påvirke livet på sitet, kigges der nærmere

på Jan Gehls fortolkning i Livet mellem husene

(Gehl 2003).

Først og fremmest § ndes der tre slags udeaktiv-

iteter: nødvendige aktiviteter, valgfrie aktiviteter og

sociale aktiviteter. De nødvendige aktiviteter er de

dagligdagsting, der skal ordnes, såsom arbejde,

handel og skole. De nødvendige aktiviteter med-

fører stor gåaktivitet, hvor det ikke er byrummets

fysiske udformning, der skaber aktiviteten, men i

stedet nødvendigheden. De valgfrie aktiviteter sk-

abes derimod ofte kun, hvis de fysiske forhold er at-

traktive og indbyder til ophold og rekreation. De so-

ciale aktiviteter opstår ofte som følge af aktivitet, der

fremkommer, når mennesker færdes og opholder

sig i samme rum, og det indebærer, at de sociale

aktiviteter øges afhængigt af byrummets indretning.

Jan Gehl:L ivet mel lem husene

Rummets udformning medfører ikke i sig selv social

interaktion, men kan tilbyde muligheder for ophold,

møde og passiv kontakt.

Menneskets sanser er en vigtig parameter, når et

godt byrum formgives, således at mennesket kan

relatere og forstå rum og dimensioner, og ikke

mindst se, høre og lugte folk for at skabe social

aktivitet. Mennesket bevæger sig langsomt og ser

fremadrettet med den største vidde horisontalt.

Synsvinklen er begrænset når der skal kigges verti-

kalt, og det er primært kun stueetagen, der ses, når

Layout4.indd 16 01/06/10 08.50

mennesket bevæger sig i byrummet.

Afstande er ligeledes med til at bestemme intimitet

og detaljeringsgrad, og i kontakt med mennesker

bruger vi afstanden til at være i kontrol med situ-

ationen. Menneskets sociale synsfelt begrænser af-

standen til 100m, og først ved 30m afstand er det

muligt at genkende personer og ansigtstræk. Ved

kortere afstande opstår der mulighed for at have

normale samtaler og samtidigt har mennesket

bedre vilkår for at opleve rummet og detaljer.

En byrums struktur kan varieres ved at samle

eller sprede aktiviteter i området. Ved at samle

aktiviteter stimuleres de af hinanden, og folk kan

hurtigt gå fra den ene begivenhed til den anden.

Det skal dog overvejes fra starten hvilken frem-

gangsmåde, der vælges. At sprede aktiviteter

kan i andre henseender være relevant, eksem-

pelvis hvis der skal skabes rolige rum.

En måde at samle mennesker og begivenheder

på, er ved at bygninger og funktioner placeres

så kompakt som muligt, og ved at rummene in-

drettes således, at gåafstande minimeres. Et

sådan byrum kan have en central gade, der or-

ganiseres ved at placere bygninger og ophold-

“First life, then spaces, then buildings – the other way around never works.”

Jan Gehl

srum langs gaden for at sikre tætheden.

Dog er det ikke bygninger og bebyggelsespro-

center, der fortæller, hvorvidt et område har

samlede aktiviteter, men i stedet er det af-

gørende at tage stilling til bebyggelsernes stør-

relser i forhold til den menneskelige skala. Den

lille skala er den mest betydningsfulde for plan-

lægning af området, da det er i nærmiljøet, at

mennesket bruger sine sanser og fornemmer

rummet.

De � este mennesker har en kort aktionsradius

på 400-500m, og derfor skal strukturering af de

enkelte aktiviteter i området planlægges nøje.

Tilgængeligheden til området betyder meget for,

om mennesket vil bevæge sig fra det private til

det offentlige. Derfor kan der laves overgangszoner,

hvor området er mere ude§ neret og kan føles tryg-

gere. Derudover kan åbninger være med til visuelt

at gøre opmærksom på begivenheder og ophold-

srum, der kan være med til at tiltrække folk.

.17

Layout4.indd 17 01/06/10 08.50

Skum Workshop

Abstraktistan 2010 har introduceret til urban konceptualisering gennem arbejde med skummod-eller. Workshoppen er gennemført på et abstrakt plan, hvor gruppen har eksperimenteret med forskellige formprincipper som fx gradueringer mellem forskellige densiteter eller overgange mel-lem typologier. Det har givet værktøjer til arbejdet med form og rum i forbindelse med projektets konceptudvikling, hvor workshoppen har været startskud til formgivning af urbane rum og bygn-ingsmasse samt en forståelse for den skala, som arbejdet foregår i.

Layout4.indd 18 01/06/10 08.50

1. Karré-typologien skaber i sin reneste form et semiprivat rum inde i bygningsmassen.

Det isolerede byrum i kernen forholder sig ikke til

konteksten og udefrakommende inviteres ikke ind.

Livet udspiller sig inde i karréen.

2. Stokken er god til at indikere og underbygge et

� owsystem, men kan samtidig bruges til at bremse

eller stoppe et � ow. Som enkeltstående struktur sk-

aber den ingen rum, men er i samspil med andre

strukturer god til at afgrænse byrum. Livet udspiller

sig langs stokken.

3. Punkt-bebyggelse bidrager med en åben og

transparent bystruktur, der som enkeltstående

struktur hverken forholder sig til � ow eller afgræn-

sning af byrum. Punktet kan i samspil med andre

punkter skabe indikeringer af � ow og afgrænsning

af byrum. Den store åbenhed omkring denne ty-

pologi indrager konteksten i rummet omkring struk-

turen. Livet udspiller sig omkring punktet.

4. Hybrid-strukturer bestående af kombinationer af

de tre foregående typologier, kan skabe byrum med

kvaliteter fra alle tre typologier og danne mere kom-

plekse byrum. Livet udspiller sig i, langs og omkring

hybriden.

.19

Layout4.indd 19 01/06/10 08.50

C. W. Obels Plads, Aalborg, tidligere Klostertorvet,

ligger trukket ind bag ved Bispensgade. Den ligger

dog ikke isoleret fra gadens � ow, da pladsen danner

en naturlig rute for folk, der skal til Posthuset eller

Algade.

C. W. Obels plads er en rekreativ og � eksibel plads

med rum til forskellige aktiviteter. Om sommeren er

pladsen præget af caféliv, studerende og handlende.

Af og til får den lov til at rumme musikkens kreative

udfoldelser i forbindelse med live sceneoptræden.

Om vinteren ændrer pladsen form og udtryk, og

fungerer da som skøjtebane. Cafélivet trækker sig

ind bag facaderne, og erstattes med livlig aktivitet

på skøjter.

Byrum

N21 m

56 m

Layout4.indd 20 01/06/10 08.50

Mølleplads er ligesom C. W. Obels Plads trukket ud

af gadebilledet og ligger tæt ved Algade. Aktiviteten

på pladsen § ndes hovedsageligt fra cafégæster om

sommeren. Resten af året er området så godt som

livløst - kun restaurant- og caféfacader holder lidt liv

i pladsen.

Mølleplads bliver dog ikke brugt så � ittigt, som funk-

tionerne lægger op til. Den ligger i en fordybning,

meget isoleret fra andre funktioner, og størstedelen

af pladsens transit opstår, når mennesker er på vej

til Kennedy Arkaden og stationen. Mølleplads og

Møllearkaden var lagt ud til at være et handelstorv,

men er aldrig rigtig blomstret op, fordi den ligger

skjult fra Algade.

På trods at de to pladsers umiddelbart ens pro-

grammering af funktioner, er der stor kontrast i,

hvorledes livet udspiller sig på pladserne. Der, hvor

pladserne adskiller sig fra hinanden, er i deres plac-

ering i forhold til byens primære � owsystem. C. W.

Obels Plads ligger som en smutvej mellem de to

store handelsgader, Algade og Bispensgade. Møl-

leplads ligger hverken imellem eller i forlængelse af

primære � owsystemer, men nærmere som et ud-

skud.

.21

Layout4.indd 21 01/06/10 08.50

Delkonk lusionGennem de indledende urbane analyser er der dannet et billede af, hvordan den umiddelbare kontekst

forholder sig til Sygehus Nord-grunden i en række aspekter. Tilsammen danner de et nuanceret billede af

hvilke kvaliteter, der eksisterer i området, men også hvilke mangler som hæmmer en ny bystrukturs frem-

tidige trivsel. I det følgende opsummeres de vigtigste aspekter.

Der eksisterer et hektisk handels� ow, som strækker sig fra gågaden i Bispensgade over i Reberbansgade,

hvor et intimt og intenst liv udspiller sig, præget af en charmerende undergrundskultur. Den primære han-

del i Reberbansgade består i take away-restauration, men nærområdet byder hverken på rekreative eller

grønne rekreative arealer, som kan tilbyde de handlende opholdsmuligheder.

Det charmerende handelsmiljø i Reberbansgade tilfører den eksisterende bygningsmasse bevaringsvær-

dig karakter, ligesom de gule teglstensbygninger langs Urbansgade og funkisbyggeriet langs Vesterbro

har bevaringsmæssige kvaliteter. Sygehusets store dimensioner gir det karakter af et landmark. Her får

sygehuset funktion som kompas for byens borgere og fungerer samtidig som et vartegn byen og bydelen.

Sygehuset ligger dog som en stor massiv stopklods for adgang til området.

Case studies på eksisterende byrum i Aalborg beretter om vigtigheden af at placere gader og pladser

rationelt i forhold til byens eksisterende � owsystem. Hertil redegør Jan Gehl for vigtigheden af god tilgæn-

gelighed i byrum, da mennesket har en begrænset rækkevidde, de er villige til at tilbagelægge for at nå

frem til funktioner. Derudover beretter Jan Gehl om effekten af at skabe byrum efter menneskets sanser

og skala og koncentrere funktioner og aktiviter for at skabe varme og livlige byforløb.

Abstraktistan 2010-workshoppen har med henblik på konceptudvikling introduceret bygningstypologier

som værktøj til at skabe komplekse byrum. Karréen, som skaber lukkede og private rum, stokken, som

afgrænser og leder � owet, og punktet, som bidrager med tranparens og åbenhed. Et samspil med � ere

typologier kan skabe større kompleksitet i byrummene med kvaliteter fra forskellige typologier.

Design kriterier

1. Handels� owet fra Bispensgade/Reberbansgade skal trækkes ned i området.

2. Bystrukturen skal udarbejdes efter det menneskelige tempo, skala og sanser.

3. Området skal indeholde et landmark.

4. Området skal tilbyde grønne og rekreative arealer.

Layout4.indd 22 01/06/10 08.50

Den overordnede hensigt med området er at skabe

rum for fælles liv mellem mennesker. Heri ligger, at

temaet ”fælles liv” skal gøre området til en katalysa-

tor for social interaktion med det formål at skabe et

attraktivt område, som forholder sig til det liv, tempo

og mangfoldighed, som forekommer i Reberbans-

gade.

Ideen om fælles liv hænger desuden tæt sammen

med de§ nitionen af, hvad et kollegium er, og under-

støttes af de mange forskellige funktioner, området

skal have. Hvis visionen om et fælles liv og social

interaktion skal stå klarest, skal områdets liv kunne

opleves så vidt muligt i alle dagtimerne fra morgen

til aften.

URB VISION

“Fæl les L iv ”

.23

Layout4.indd 23 01/06/10 08.50

Visionen om fælles liv skal nås gennem en bebyg-

gelsesplanlægning, som forholder sig til den men-

neskelige skala, tempo og sanser. En kompakt og

lav bystruktur med smalle gader og korte sigtelinjer

skal øge sanseindtrykkenes intensitet og gøre by-

rummet varmt og intimt. En central handelsgade

skal trækkes fra Reberbansgade og være omdre-

jningspunktet i masterplanen, og det er her, bygn-

inger, pladser, gader, parker og aktiviteter samles

omkring. Et sekundært � owsystem skydes ud fra

hovedgaden, der tilfører spænding i � owet. Vej og

sigtelinjer etableres ud til de funktioner og områder,

som ikke er direkte i forbindelse med hovedgaden.

Kollegieliv er fælles liv, og derfor skal kollegiestruk-

turen være områdets landmark. Det fælles liv i det

menneskelige tempo bliver yderligere understreget

ved at holde motorkøretøjer væk fra områdets cen-

trale rum og hovedgade og skabe en infrastruktur

for fodgængere og cyklister.

URB Koncept

Layout4.indd 24 01/06/10 08.50

Udv ik l ing af MasterplanNedrivning af eksisterende bebyggelse I forbindelse

med opførelsen af det nye kollegie- og handelsom-

råde fjernes hele Sygehus Nord og dermed også

hovedbygningen, pejlemærket.

Der fjernes dermed en vigtig identitet for områ-

det, men bygningens kvaliteter som landmark kan

gen§ ndes i en ny plan, så området ikke mister sin

markante plads i bybilledet. Ved at fjerne bygningen

fjernes den stopklods, som bryder det � ow, som

skal ledes gennem området. Herudover åbnes for

sol mod Reberbansgade, så en attraktiv plads kan

invitere ind i området.

For at genskabe områdets identitet og landmark,

kan det være nødvendigt at bevare elementer i

området eller lave konstruktioner i højden, som

fortæller resten af Aalborg om områdets aktiviteter.

Derfor bevares alle andre bevaringsværdige byg-

ninger mod områdets kanter. Ved genskabning af

et landmark opnås mere liv i området, der tilføres

en masse udefrakommende aktivitet samt et sam-

menhængende � ow fra den ene bystruktur til den

anden.

N

.25

Layout4.indd 25 01/06/10 08.50

1. Der undersøges, hvorledes området er tilgængeligt via indfaldsveje.

2. I området skal der være et togstop samt en overgang langs jernbanen vest for området, og ud fra den

urbane kontekstanalyse vælges placeringen især udfra området på den vestlige del af jernbanen, hvor der

fremstår et oplagt sted til en overgang. For at sikre nem tilgang til togstop vælges der at skabe forbindelse

mellem stoppet og indfaldsveje. Heriblandt områdets centrale gade, der er placeret mellem Reberbans-

gade og togstoppet.

3. Funktionerne i området placeres. Erhverv placeres sydøst ud mod Vesterbro, hvor der sikres nem til-

gang til både togstop og Vesterbro. Samtidig ligger det på afstand fra det pulserende liv i

Reberbansgade. Kollegie og institution ligger i nordøst-området op til to mindre gader, hvor især Urbans-

gade rent tra§ kalt er rolig, samtidig med at placeringen er trukket væk fra larmen ved jernbanen. Sport og

kultur støder op til jernbanen og har sin placering, fordi det bedre kan accepteres, at de aktive kan høre

støj fra jernbanen i stedet for kollegie og erhverv.

4. For at skabe en nysgerrighed og spænding i forløbet af den centrale gade laves der knæk i forløbet. Det

medfører, at de besøgende i området ikke har lange sigtelinjer og i stedet bruger sanserne aktivt i forhold

til den strækning, de begiver sig i.

5. Butikker placeres på begge sider langs den centrale gade for at skabe et koncentreret � ow.

6. For at få folk til at opholde sig i byrummet, skal rummet tilbyde opholdsareal. Derfor indtænkes tre

primære pladser til ophold og rekreation. Pladserne placeres i forbindelse med de knæk, der er lavet i

den centrale gade. Det gør folk opmærksomme på, at forløbet ændres, og de skal forholde sig til, hvor-

vidt de vil ind på pladsen eller fortsætte i det videre forløb. Pladsen ud mod Reberbansgade åbner op til

det pulserende byliv og byder folk indenfor i området. Pladsen ind mod jernbanen, ligger i forlængelse af

sports- og kulturfaciliteterne og kan i den sammenhæng byde på multisportsbane og ophold. Den centrale

plads i området ligger i det sidste knæk og bliver den primære opholdsplads. Både de besøgende og de

rejsende fra togstoppet vil blive ledt ind mod pladsen og derfra have mulighed for at fortsætte i det videre

stiforløb.

Formproces

Layout4.indd 26 01/06/10 08.50

.1

.5

.3

.2

.6

.4

Sport / Kultur / ButikKollegie / Institution / ButikErhverv / Hotel / Casino

.27

Layout4.indd 27 01/06/10 08.50

7. Stokke opdeles i punktform for at skabe cirkulation og nem tilgang til funktioner i området. Derudover

giver det mulighed for indkig til området.

8. Grønne arealer placeres. Der laves en intim lommepark, der udspringer fra den centrale gade. Det

grønne areal får grænsen mellem det private og offentlige til at � yde sammen, idet rummet er tilbagetrukket

og placeret op ad kollegiet. Der er også placeret et større grønt areal ved erhvervszonen, der henvender

sig til alle i området, men samtidig er tænkt som et pusterum for erhvervsfolk. Endvidere skal området virke

indbydende ud mod Vesterbro for at trække folk ind. Overgangen fra området til den vestlige del af Aalborg

bliver en grøn forbindelse mellem de to grænser, og i den større skala bliver denne grønne kile forlænget

ind i vores område (se evt. afsnittet ”Den grønne kile”)

9. Resten af bygningerne placeres i området. Nærmere beskrivelse afsnit 1.2.

.7 .8

.9

Layout4.indd 28 01/06/10 08.50

Bestemmelse af funktioner Der er i projektoplægget

en bred vifte af funktioner, som skal knyttes til be-

byggelsen: erhverv, kollegium, bolig, sport, kultur,

service, butikker, handel, daginstitutioner, togstop,

hotel/casino, parkering og transit. Hertil ønskes café,

bar og restaurant samt faciliteter for gymnasiet.

De kan hver især bidrage med forskellige aktiviteter

på forskellige tidspunkter af døgnet, som tilsammen

kan resultere i et kontrastfuldt og nuanceret byliv.

Programmer ing af ByrumEn byrumsprogrammering er et værktøj, der benyttes til at opfylde visionen om det liv, der skal udspille sig

i bebyggelsen. I visionen om et fælles liv i lavt tempo er det interessant at undersøge, hvordan funktionerne

kan danne ramme om et varieret og aktivt byliv.

Funktionsaktivitet og interaktion aktivitetsniveauet

spænder over forskellige tidsintervaller og tilfører

således kun liv til området i speci§ kke perioder i

døgnet. Diagrammet illustrerer funktionernes aktiv-

itetsinterval i løbet af døgnet. Endvidere skal funk-

tionerne kombineres, så der er en vis sammenhæng

mellem aktiviteterne. På den måde bidrager funk-

tionerne til hinanden og skaber liv. Nedenstående

diagram viser hvilke funktioner, der med fordel kan

placeres tæt.

.29

Layout4.indd 29 01/06/10 08.50

Placering af funktioner i bebyggelsen Diagram-

merne på forrige side viser, at der er en tydelig op-

deling i aktivitetsperioderne for det, der sker før kl.

16, og det, der sker efter kl. 16, så programmerne

deles i to grupper herefter. Funktionerne skal blan-

des og koncentreres så vidt muligt på tværs af de

tilhørende aktivitetsperioder. Dette gøres for at und-

gå problemet som Jan Gehl refererer til i Livet mel-

lem husene:

”I større bebyggelser opstår behov for � ere gader og

torve i en mere differentieret struktur med hovedga-

der, sidegader, primære og sekundære torve, som

det kendes fra de gamle byer. I nyere bydannelser

gen� ndes princippet, men ofte i en så udtyndet og

spredt udformning, at gaderne er blevet til stier, og

torvene til mennesketomme pladser, fordi enkeltbe-

givenhederne er blevet udspredt i tid og rum, f.eks.

ved en unødvendig dublering og udstrækning af

gåvejene” (Gehl, 2003, p. 85)

Funktionerne skal placeres særlig tæt omkring

main� owet, så der sikres varieret liv i området over

hele dagen. Det er forudbestemt, at størstedelen af

områdets butikker skal ligge langs dette � ow for at

trække livet videre fra den handelsgade, der består

af Reberbansgade og Bispensgade.

For at kombinere funktionerne så tæt som muligt og

dermed så vidt muligt i gadeplan, undersøges det,

hvilke funktioner der egner sig bedst til en sådan

placering, og hvilke, som med fordel kan trækkes

væk fra gadeplan. Fx placeres alle boliger i etager

over stueplan, idet de skaber lukkede, døde facad-

er, da beboerne ønsker privatliv. Alle handelsrelat-

erede programmer, som kræver menneskelig kon-

takt, placeres i stueplan for at sørge for konstant og

koncentreret liv. Øvrigt erhvervs- og kontorareal er

trukket væk fra main� owets gadeplan, for at undgå

døde facader.

Erhverv

24:0020:0016:0012:0008:0004:0000:00

Kollegium/BoligSport/Kultur

Handel/ButikkerInstitutioner

TogstopHotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

Kollegium/Bolig

Handel/ButikkerErhverv

RestaurantCafé/Bar

Togstop

InstitutionerSport/KulturHotel/CasinoGymnasiumTransit/Parkering 00:00 - 16:00

16:00 - 24:00

Erhverv Kollegium/BoligSport/KulturHandel/Butikker

InstitutionerTogstop

Hotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

00:00 - 16:00 16:00 - 24:00

N N

Erhverv

24:0020:0016:0012:0008:0004:0000:00

Kollegium/BoligSport/Kultur

Handel/ButikkerInstitutioner

TogstopHotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

Kollegium/Bolig

Handel/ButikkerErhverv

RestaurantCafé/Bar

Togstop

InstitutionerSport/KulturHotel/CasinoGymnasiumTransit/Parkering 00:00 - 16:00

16:00 - 24:00

Erhverv Kollegium/BoligSport/KulturHandel/Butikker

InstitutionerTogstop

Hotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

00:00 - 16:00 16:00 - 24:00

N N

Erhverv

24:0020:0016:0012:0008:0004:0000:00

Kollegium/BoligSport/Kultur

Handel/ButikkerInstitutioner

TogstopHotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

Kollegium/Bolig

Handel/ButikkerErhverv

RestaurantCafé/Bar

Togstop

InstitutionerSport/KulturHotel/CasinoGymnasiumTransit/Parkering 00:00 - 16:00

16:00 - 24:00

Erhverv Kollegium/BoligSport/KulturHandel/Butikker

InstitutionerTogstop

Hotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

00:00 - 16:00 16:00 - 24:00

N N

Erhverv

24:0020:0016:0012:0008:0004:0000:00

Kollegium/BoligSport/Kultur

Handel/ButikkerInstitutioner

TogstopHotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

Kollegium/Bolig

Handel/ButikkerErhverv

RestaurantCafé/Bar

Togstop

InstitutionerSport/KulturHotel/CasinoGymnasiumTransit/Parkering 00:00 - 16:00

16:00 - 24:00

Erhverv Kollegium/BoligSport/KulturHandel/Butikker

InstitutionerTogstop

Hotel/Casino

Transit/ParkeringCafé/Bar

GymnasiumRestaurant

00:00 - 16:00 16:00 - 24:00

N N

Kombinering af funktioner:

Layout4.indd 30 01/06/10 08.50

Generel struktur Da områdets koncept bygger på et princip om personlig kontakt og interaktion, er al

færdsel med motoriseret køretøjer begrænset i området, idet parkeringsarealerne placeres i hjørnerne i

områdets udkant. Endvidere er indkørslerne til parkeringsarealerne samt vendepladserne gjort så korte

som muligt og har ingen direkte forbindelse med arealer til gående.

Resten af området er forbeholdt fodgængere og cyklister, men vejene er brede nok til ærindekørsel som

fx vareindlevering til forretninger og kontorer.

Veje og stier Indfaldsvejenes belægning og størrelse er beregnet til konstant brug af alle køretøjer, store

som små, mens main� owet og øvrige veje er smalle og belagt, så de lægger op til de gåendes tempo. Alle

gader og veje overholder Aalborg Kommunes retningslinjer for rednings- og slukningsarealer. Det betyder,

at der fx ikke er nogen gader eller stier, som er under 4 meter brede. Endvidere er der ingen terrænstign-

inger over 5%.

Parkering I forbindelse med områdets funk-

tioner, skal masterplanen imødekomme Aal-

borg Kommunes lokalplan, som indeholder en

række krav for antallet af parkeringspladser. Ved en

gennemgående beregning er behovet bestemt til 419

parkeringspladser, hvoraf de 100 udgør eksisterende plad-

ser, som fjernes fra Gåsepigekvarteret (Bilag 1). Fordelingen

af pladser er således: 94 placeres i det vestlige kvarter, 39 i det

nordøstlige og 286 i det sydlige. Dette giver en jævn fordeling i

området, samtidig med at det største antal pladser ligger, hvor der

er størst behov.

Parkeringshuse og -kældre er lavet så minimal som muligt for at spare

plads. Et ensrettet og enkelt � ow er prioriteret, så risikoen for kollision eller

tra§ kprop blandt bilister mindskes (Bilag 1).

Inf rastruk tur

N

.31

Layout4.indd 31 01/06/10 08.50

Pladser I området er der placeret tre pladser. Én plads ligger i tæt direkte forbindelse med sportsarealer,

mens de to andre pladser skal agere som indgangszoner, der byder udefrakommende ind i området ved

hhv. Reberbansgade og Urbansgade. Samtidig skal pladserne fungere som mødesteder og orientering-

sområder for besøgende.

Den centrale plads og den nordlige plads er luftlommer, hvor tempoet fra handelsgaden sættes ned og

skaber et intimt, men stadig aktivt og kreativt miljø. Her kommer det liv, som observeres på blandt andet

C. W. Obels Plads eller Mølleå Plads til at foregå: intimt cafémiljø, kreative udfoldelser samt transit.

Rekreat ive områder

Sportsarealer De to arealer i forbindelse med den

tredje plads mod vest består henholdsvis at en mul-

tisportsbane og en skatepark. Multisportsbanen

giver mulighed for studerende i området at være

aktive hele døgnet. Skateparken giver plads til det

undergrundsmiljø, der § ndes i området omkring Re-

berbansgade.

Det er her, den mest intensive aktivitet § nder sted.

Sportsarealerne er derfor trukket tilbage i forhold

main� owet, men ligger stadig i direkte forbindelse,

så det er muligt at følge med i aktiviteterne. Dette

sørger for, at der ikke sker kollision mellem han-

dlende, sportsudøvere og undergrundsmiljøet,

samtidig med at visuel interaktion bibeholdes.

Sportsarealerne ligger derved også i tæt forbin-

delse til sports- og kulturcenteret.

Find et billede til denne plads

Layout4.indd 32 01/06/10 08.50

Grønne områder Via jernbaneover-

gangen trækkes den grønne stribe, der

begynder i udkanten af den sydvestlige

del af Aalborg, ind i området. På den måde

skabes en naturlig visuel forbindelse mellem

de to bydele over jernbanen, som ellers fungerer

som en blokerende grænse. Overgangen bliver et

grønt transitareal, som markerer enden på Medina-

kvarteret og overgangen til et mere roligt kvarter. Her

kan den gående opnå overblik over området (Bilag 3).

De to mere centrale grønne områder giver plads til fælles

aktivitet og liv fra både erhvervsfolk, studerende og folk, der

søger natur at nyde deres mad i. Det grønne område ved kol-

legiets sydlige spids ligger i et knæk på � owet, så det kan ses

fra Reberbansgade, og giver derved den besøgende en ide

om, hvad området kan byde på.

Institutionerne har let adgang til det nordøstligste område, som ligger

mere isoleret bag kollegiet og er sikret i forhold til byliv og tra§ k.

N

.33

Layout4.indd 33 01/06/10 08.50

N

URB Masterplan

Layout4.indd 34 01/06/10 08.50

ARK

.35

Layout4.indd 35 01/06/10 08.50

Diagrammet illustrerer, hvordan kollegiet ved hjælp af den rumlige organisering kan lægge op til individu-

alitet eller fællesskab. Ved at placere fælleslokaler således, at den studerende kan komme til sin bolig uden

at passere fælles funktioner, kan den rumlige organisering lægge op til isolation og individualitet.

Ved i stedet at placere fælles funktioner således, at den studerende ledes forbi den aktivitet, som foregår

i fælleslokalet, opfordres til fællesskab, idet sociale aktiviteter kan opstå som følge af kombinationen af de

valgfrie aktiviteter, som ophold er, og den nødvendige aktivitet, det er at bevæge sig gennem fælleslokalet.

Kol legie l i v

Typisk individorienteret kollegie� owKollegie� ow med fokus på fællesskab

Layout4.indd 36 01/06/10 08.50

men i plan 2 formår at skabe sin egen lille intime zone. En effekt, der giver et pusterum, når man træder

ind i værelset – giver tid til smide jakke og sko – før man endelig træder helt ind i værelset. Ulempen herved

er, at der opstår stort spildareal i form af gangareal.

Analyse af rumfor løbRumforløb er et arkitektonisk aspekt, der er svært

at forholde sig til på tegnebordet og i konceptmod-

eller. En skalamodel i 1:1 af et 20 m2-værelse gør

det muligt at give en realistisk vurdering af, hvordan

et interessant rumforløb opnås. Der undersøges to

plantyper.

Ved at bruge wc-kernen som spændingselement,

opstår der i plan 2 et rumforløb med oplevelse.

Ydermere giver det en effekt af en zoneopdeling,

hvor entréen i plan 1 bliver trukket ind i værelset,

WC

WC

Plan 1 Plan 2

Forløb for plan 2

Forløb for plan 1

.37

Layout4.indd 37 01/06/10 08.50

Case I området Borneo-Sporenburg i Amsterdam,

hvis masterplan er tegnet af West 8, er det i forbin-

delse med den urbane plan for Medina-kvarteret

interessant at undersøge, hvordan et markant land-

mark kan fungere i lav og tæt bystruktur.

I boligområdet, som består af lange stokke af tre-

etagers rækkehuse med garage, benyttes hoved-

sageligt bilen som transportform. To steder i om-

rådet er dominerende landmarks placeret i form af

store punktbebyggelser i ca. 12 etager, som kan

ses fra stort set hele området. De konsekvente

kasseformer bryder stok-typologien skalamæssigt

og i en markant vinkel og skaber derved et hierarki,

hvor landmark’et nægter at underlægge sig den

omgivende struktur og orden. Det danner en skarp

kontrast til rækkehusene, men en forbindelse til det

Borneo-Sporenburg

omgivende havnemiljø, hvis skala sætter landmark’ets dominans i større perspektiv. Landmark’ets ud-

formning afspejler oplevelsen med bilens hastighed, samt hvordan livet foregår indendørs eller i speci§ kke

rekreationsarealer. Her står området i modsætning til den urbane vision for Medina-kvarteret.

Det kan uddrages, at landmark’et i Medina-kvarteret bør de§ nere et hierarki i sin kontekst ved at bryde

skala, typologi eller � ow. Landmark’et skal forholde sig til områdets infrastruktur og hastighed samt det liv,

som foregår omkring det. Herudover skal landmark’et æstetisk forholde sig til mødet med selve området

og dets kontekst.

Sporenburg

Layout4.indd 38 01/06/10 08.50

Workshoppens formål har været at give forståelse for, hvordan rumligheder på et abstrakt plan kan

skabes gennem henholdsvis pinde og planer, og hvad der kan opnås når de to elementer kombin-

eres. Planet repræsenterer det lukkede og massive, mens pinden repræsenterer det åbne og trans-

parente (Ching 2007). Nedenfor ses et eksempel på, hvordan et volumen kan de§ neres på forskellig

vis. Det er her tydeligt at se, hvordan planet lukker, og pinden åbner. De to elementers forskellige

egenskaber kan senere inddrages i kollegiets designproces.

Pind/plan workshop

Planer Pinde Planer + Pinde

.39

Layout4.indd 39 01/06/10 08.51

Delkonk lusionI forbindelse med den urbane vision om fælles liv kan kollegiet opfordre til social interaktion, ved at fælles-

lokalerne bliver en del af beboerens � ow til lejligheden.

Lejlighedens rumforløb skal være oplevelsesrigt. Det opnås ved, at hele lejligheden ikke kan overskues ved

entré, så rummet i stedet opleves gennem et forløb. Der ønskes en balance mellem det oplevelsesrige og

det funktionelle og så vidt muligt en kombination af de to aspekter.

Landmark’et i Medina-kvarteret skal markant bryde områdets lave skala, men samtidig forholde sig til det

omgivende liv og derfor møde byens og menneskets skala, så attraktive byrum kan danne ramme om livet

til fods i gader og på pladser.

Designkriterier

1. De sociale fælleslokaler skal indkorporeres i � owet fra indgang til bolig

2. Kollegieboligen skal have et oplevelsesrigt forløb

3. Kollegiet skal som landmark bryde kontekstens skala

4. Kollegiet skal forholde sig til områdets fælles liv og � owsystemer

Layout4.indd 40 01/06/10 08.51

URB & ARK VISION

“Fæl les L iv ”Der skal designes et kollegium, der i symbiose med

den urbane plan har fælles liv som primus motor.

Et fælles liv med de øvrige beboere på kollegiet og

et fælles liv med folk, der bevæger sig i nærområ-

det. Beboeren skal ikke tvinges til social interaktion,

men kollegiet skal derimod lægge op til at beboerne

mødes, og kontakten skabes af egen fri vilje.

Kollegiet skal fungere som landmark for den ur-

bane plan og for Aalborg. Sammenhængen mellem

fælleslivet i nærområdet og fælleskabet indenfor

kollegiets rammer skal bestå i en visuel gradiering

af privat og offentligt, kollegium og byrum. Hvis vi-

sionen om et fælles liv og social interaktion skal stå

klarest, skal områdets liv kunne opleves, så vidt mu-

ligt, i alle dagtimerne fra morgen til aften.

.41

Layout4.indd 41 01/06/10 08.51

DesignprocesLejlighedens rum Formgivningen af den etværelses lejlighed tager udgangspunkt i de centrale funktioner:

selve værelset, toilet, lille køkken og altan. De er krav for lejligheden, og det er vigtigt at kombinere dem til

et funktionelt og spændende rum.

Rumforløbet skal udvikle sig, når beboeren bevæger sig igennem lejligheden. Endvidere skal a� øb fra køk-

ken og toilet ligge sammen, enten i sammen lejlighed eller med naboen, så rør og ledninger koncentreres.

FunktionskravVærelse Den studerende skal have mulighed for et spændende og dynamisk rumforløb i sin lejlighed på

trods af den begrænsede plads.

Toilet En intim og privat zone indbygget i lejligheden så der ikke opstår irritationsmomenter for beboeren

og andre på kollegiet.

Køkken Et sparsomt minimalkøkken, der skal give den enkelte beboer mulighed for hurtigt at kunne lave

mad, hvis der ikke er mulighed for eller tid til at bruge de fælles køkkenfaciliteter.

Altan Opløser ikke kun grænsen mellem inde og ude, men også grænsen mellem privat og socialt. Yder-

ligere trækker den naturligt lys ind i lejlighedens rum.

Som det ses af § gur 6 på næste side, er der blevet skabt et dynamisk rum, som er funktionelt og rum-

meligt. Rotationen af toilettet danner et interessant rumforløb igennem lejligheden og tager areal fra ind-

gangen, som gives til en større og mere åben altan, så der kommer mere naturligt lys ind i værelset.

Den toværelses lejlighed udspringer af den étværelses lejlighed. Der er helt enkelt sat et ekstra rum på.

Dette ekstra rum forlænger rumforløbet, så toilettet danner en ø i midten af lejligheden. Det munder ud i

altanen, så vi også her får naturligt lys ind. Knækket, der bliver skabt i den toværelses’ rumforløb, gør, at

det kan styres, i hvilken retning hele kollegiebyggeriet skal gå, så der opnås bedre kontrol over retninger og

� ow i forhold til den urbane skala.

Layout4.indd 42 01/06/10 08.51

÷ Rumforløb sat over funktions- dygtighed og rumlighed

+ Mindre gangareal+ Øget Rumlighed+ Der skabes semi-privatz zone foran hoveddør

+ Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

+ Fjerner areal fra semiprivatzone+ Tilføjer areal til Altan+ Understreger roterende rumforløb÷ Spids vinkel ved hoveddør

+ Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone

WC

KØKKEN

ALTAN

VÆRELSE

WC

KØKKEN

ALTAN

WC

KØKK

EN

ALTAN

WC

ALTAN

KØKK

EN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

RumlighedSpænding i rumforløb

RumlighedSpænding i rumforløb

Noter

Noter

WC

ALTAN

KØKKEN

.1 .2 .3

.6.5.4

÷ Rumforløb sat over funktions- dygtighed og rumlighed

+ Mindre gangareal+ Øget Rumlighed+ Der skabes semi-privatz zone foran hoveddør

+ Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

+ Fjerner areal fra semiprivatzone+ Tilføjer areal til Altan+ Understreger roterende rumforløb÷ Spids vinkel ved hoveddør

+ Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone

WC

KØKKEN

ALTAN

VÆRELSE

WC

KØKKEN

ALTAN

WC

KØKK

EN

ALTAN

WC

ALTAN

KØKK

EN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

RumlighedSpænding i rumforløb

RumlighedSpænding i rumforløb

Noter

Noter

WC

ALTAN

KØKKEN

÷ Rumforløb sat over funktions- dygtighed og rumlighed

+ Mindre gangareal+ Øget Rumlighed+ Der skabes semi-privatz zone foran hoveddør

+ Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

+ Fjerner areal fra semiprivatzone+ Tilføjer areal til Altan+ Understreger roterende rumforløb÷ Spids vinkel ved hoveddør

+ Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone

WC

KØKKEN

ALTAN

VÆRELSE

WC

KØKKEN

ALTAN

WC

KØKK

EN

ALTAN

WC

ALTAN

KØKK

EN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

RumlighedSpænding i rumforløb

RumlighedSpænding i rumforløb

Noter

Noter

WC

ALTAN

KØKKEN

÷ Rumforløb sat over funktions- dygtighed og rumlighed

+ Mindre gangareal+ Øget Rumlighed+ Der skabes semi-privatz zone foran hoveddør

+ Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

+ Fjerner areal fra semiprivatzone+ Tilføjer areal til Altan+ Understreger roterende rumforløb÷ Spids vinkel ved hoveddør

+ Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone

WC

KØKKEN

ALTAN

VÆRELSE

WC

KØKKEN

ALTAN

WC

KØKK

EN

ALTAN

WC

ALTAN

KØKK

EN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

WC

ALTAN

KØKKEN

RumlighedSpænding i rumforløb

RumlighedSpænding i rumforløb

Noter

Noter

WC

ALTAN

KØKKEN

.43

Layout4.indd 43 01/06/10 08.51

Boligmodulerne er sat sammen, så de bærende vægge bliver skilleled imellem de � este lejligheder. Dette

reducerer støj og giver øget privatliv i lejligheden. Lejlighederne er placeret pragmatisk i forhold til sol, vind,

skygge, urbant � ow, udsigt, fællesarealer osv. De bærende væggene strækker sig ortogonalt på gangfor-

løbet igennem kollegiet. Denne tektoniske konstruktion bidrager med dynamik i rumforløbet, i gangarealer

og i lejlighederne mht. udsigt og belligenhed. De bærende vægge bliver til bærende søjler op gennem kol-

legiets etager, hvis der ses i stor skala.

Bol igmodulerDa de urbane og arkitektoniske dele af projektet bliver udarbejdet sideløbende, er det vigtigt at indarbejde

en vis � eksibilitet. Det er specielt vigtigt, at bygningen kan tilpasse sig de begrænsninger og udnytte de

muligheder, som gives af den urbane plan.

Derfor arbejdes der med et modulsystem, der indeholder to fastdimensionerede lejligheder, et- og

toværelses, og � eksible fællesrum. De to lejligheder kan spejles og roteres efter behov for at opnå bed-

re lysforhold, udsigt osv. Ved at designe disse moduler som � eksible “byggeklodser”, kan lejlighederne

fastlægges tidligt i processen uden at begrænse bygnings endelige ydre form.

Layout4.indd 44 01/06/10 08.51

Oprindeligt fungerede et landmark som en geogra-

§ sk funktion brugt af opdagelsesrejsende til at § nde

hjem igen eller igennem et område. I moderne tid

er et landmark noget let genkendeligt, fx et monu-

ment, en bygning eller en struktur.

Et højhus som landmark har stor symbolsk værdi

som tegn på vækst, dynamik og økonomisk styrke.

Højhuse kan fungere som katalysatorer for byud-

viklingens immaterielle faktorer, og en stærk og mar-

kant bypro§ l kan være med til at forstærke byens

image. Rent økonomisk giver et højhus mulighed

for høj udnyttelse af en attraktiv grund. Byarkitek-

tonisk kan højhuset bruges til at markere et bestemt

punkt, område eller en bymæssig sammenhæng

og i samspil med topogra§ en placeres strategisk,

alt efter hvilket ønske der er til blandt andet syn-

ligheden. Bystrukturer og arkitektur påvirker imma-

terielle faktorer som økonomi, miljø, demogra§ og

sociale forhold og dermed kan byarkitekturen være

med til at udvikle kommunens øvrige sektorer.

.1

.1

.3

.2

.2

.3

Kol legiet somlandmark

.45

Layout4.indd 45 01/06/10 08.51

Skala imellem menneske og højhus Højhuset er en anden bygningstypologi end den, man traditionelt

ser i de danske byer. Højhuset vil skille sig ud fra den eksisterende bypro§ l og have stor virkning både i

landskabelig og bymæssig kontekst, men i særdeleshed i det nære byrum ved foden af bygningen, hvor

det enkelte menneskes skala er udgangspunktet. I diskussionen om højhuse er det derfor vigtigt at sætte

fokus på de gener og den negative effekt bygningen kan have på byrummet og dermed bylivet.

Kvaliteten af byrummet omkring højhuset afhænger i høj grad af bygningens møde med gaden eller plad-

sen samt den materialemæssige og konstruktive detaljering. Det er vigtigt med et varieret udtryk i gade-

plan for at skabe nærhed og byrum i menneskelig skala. Kombination af base og tårn kan være med til

at formidle skalaskiftet mellem højhus og byrum. Det er oplagt at tænke i nye strategier i forholdet mellem

det private og offentlige rum, når en ny typologi som højhuset placeres i byen. Det er vigtigt ikke kun at

se højhuset som et landmark og en fysisk markering, men også se højhuset og dets funktioner i kulturel

og social sammenhæng. Offentlige funktioner i stueplan kan tænkes sammen med det omkringliggende

byrum, der skal indbyde til ophold og aktiviteter og dermed understøtte den levende by.

En konsekvens ved højhusbyggeri er de skygge og vindforhold, som opstår i de omkringliggende byrum.

Disse gener skal tages alvorligt og søges afhjulpet på bedst mulig måde, hvis byrummet omkring bygnin-

gen skal fungere og indbyde til ophold og dermed understøtte en levende by.

Ved behandling af højhusprojekter er det derfor vigtigt at tænke på, at den fortætning og sociale intensitet,

som højhuse kan tilføre byen, ikke modvirkes af et dårligt lokalt klima og miljø i det omgivende byrum. De

generende vindforhold opstår, når bygningen er meget højere end den omkringliggende bebyggelse. Vin-

den presses ned langs facaden med høj hastighed og giver turbulens ved foden af højhuset. Generne kan

afhjælpes ved at give bygningen en aerodynamisk form, bryde den glatte facade med altaner og karnap-

per eller arbejde med en bred base, der kan bøje vinden af inden den når jorden. Skyggegener afhjælpes

ved at gøre bygningen slank så skyggen i byrummet ved foden af højhuset er lang/smal i kort tid frem for

kort/bred i længere tid.

Rent arkitektonisk kan ovennævnte foranstaltninger have stor positiv virkning på bygningen, i det facaden

bliver mere varieret og spændende samtidig med, at detaljeringsgraden kan være med til at bevare den

menneskelige skala på nært hold (Dybbro 2009).

Formudv ik l ing >Formudv ik l ing >

Layout4.indd 46 01/06/10 08.51

.1

.4

.7

.10

.2

.5

.8

.3

.6

.9

Udgangspunkt i stok typologi.Stokken strækkes for at af-grænse det nordlige P-plads område, og for at tilpasses main-� owet, i den urbane plan.

Det højeste punkt tilpasses sig-telinjer, så man kan se det fra � est steder i byen, og skygger mindst for solen.

Grønne tag arealer kastets ned over bygningen.

Altanerne skydes ud ad facaden for at nedbryde vindstød.

Fælleskernen splitter bygeningen i yderligere 2 dele og bliver hjerte i bygningen.

Butiksetage placeres under fæl-lesetagen. Den skydes ud for at møde den menneskelige skala og bryde vindstød der opstår på kollegiets facade.

Fællesetage placeres ved funda-ment

Kollegiet tilpasses det omkring-liggnede � ow og placering i forhold til sol og vind.

Stokken splittes for at give plads til gangarealer imellem etagerne i kollegiet.

Stokkene trækkes op midt på og skubbes ned i enderne for at sk-abe landmark og højhus typologi

.47

Layout4.indd 47 01/06/10 08.51

Fæl lesarea ler

Der skabes en oversigt over ønskede funktioner. Funktionerne vælges ud fra, hvad der er behov for på et

kollegium, samt hvad der kan bidrage til at styrke et fællesskab. Diagrammet viser, hvordan rummene kan

forbindes samt det areal, som vurderes nødvendigt. Vurderingen foretages ud fra rummenes funktioner,

antallet af beboere på kollegiet samt en undersøgelse om det relative anvendte areal på Tietgenkollegiet i

Ørestaden (efter tegninger i Lundgaard & Tranberg: ”Tietgen Kollegiet”), som stod færdigt i 2005.

234 m2

50 m2

64 m2

157 m2

23 m2

49 m2

33 m229 m2

27 m2

46 m2

Toiletter - 20 m2

Fitnessrum

Vaskeri - 30 m2

TV-rum - 30 m2

Opholdsareal - 50 m2

Studierum - 50 m2

Spillerum - 50 m2

Entré

Depot - 260 m2

Storkøkken - 40 m2

Fest lokale - 200 m2

Køkkenkerne

Musikrum

Bygningens øverste etager dækker over et relativt

lille areal, og en evt. boliggruppe ville blive spredt

over for mange etager, hvilket er upraktisk i forbin-

delse med kravet om let adgang til de fælles funk-

tioner. Fitnessrummet placeres derfor på 11. og 12.

etage, hvor motionister kan nyde godt af udsigten

over Aalborg. Vaskeri, depot og musikrum placeres

i kælderen af praktiske årsager. Overskydende areal

tildeles de offentligt tilgængelige funktioner, som er

placeret i stueetagen, og det kan udnyttes til at ska-

be variation i facaden for de gående.

En række fællesfunktioner skal fordeles på kollegiet. Så mange funktioner som muligt ønskes placeret

i samme plan i fællesetagen for at opnå bedre forhold for interaktion for alle kollegiets beboere, når de

fx færdes mellem funktionerne. Boliggruppernes køkkener og tilhørende spiseareal placeres i kollegiets

kerne fordelt over etagerne, så der altid er let adgang hertil.

234 m2

50 m2

64 m2

157 m2

23 m2

49 m2

33 m229 m2

27 m2

46 m2

Toiletter - 20 m2

Fitnessrum

Vaskeri - 30 m2

TV-rum - 30 m2

Opholdsareal - 50 m2

Studierum - 50 m2

Spillerum - 50 m2

Entré

Depot - 260 m2

Storkøkken - 40 m2

Fest lokale - 200 m2

Køkkenkerne

Musikrum

Layout4.indd 48 01/06/10 08.51

Rummene fordeles over fællesetagen ud fra overvejelser om eksponering og udsigt samt facadens varia-

tion. Rum, der danner ramme for aktivt liv, som fx festlokale, orienteres mod områdets main � ow, stud-

ierummet orienteres mod det grønne, og tv-, spillerum samt betjenende rum placeres mod gården bag

kollegiet. Bygningens bærende elementer de§ nerer, hvor rum kan placeres og opdeles.

Fælleskerne Fælleskernen deler bygningen visuelt,

og skaber et indblik i livet på kollegiet fra nærom-

rådet. Det skaber også åbne vertikale forbindelser

internt i kollegiet. Kernen konstrueres omkring et

bærende elevatortårn og i forbindelse med de

bærende vægge på kernens sider. Kernens plan

deles i to, og der arbejdes med en vertikalt lukket

del af kernen og en vertikalt åben del af kernen. Den

åbne del vender ud mod området og dets main � ow

og indeholder spise- og gangareal, således at liv-

et kan beskues fra området. Den lukkede del, på

modsatte side af elevatortårnet, indeholder køkken.

Spiseareal: vertikalt åben del

Køkken: vertikalt lukket del

Gennem skitse- og modelarbejde udvikles trappeforløb op gennem kernen, som giver mulighed for kig

mellem etager. For at skabe en interessant visuel forbindelse skal udhænget med spisepladserne skifte

position for hver etage og derfor koordineres med placeringen af trapper. Trapperne places mod facaden

for at bidrage til en levende facade.

Der vælges en løsning, hvor etagen opdeles i trappeopgang, trappenedgang og spiseareal. Sidstnævnte

har dobbelt loftshøjde og dermed visuel forbindelse til andre etager. Der opstilles følgende § re regler,

hvorudfra kernens etager planlægges:

1. Fra spisepladsen på en etage skal der gennem

en åbning være mulighed for kig ned til spiseplad-

sen på etagen under.

2. Etagens opadgående trappe skal gå ud over

åbningen, da det er muligt at se ned under den

opadgående trappe.

.49

Layout4.indd 49 01/06/10 08.51

3. De tre elementer, trappe – trappe – spiseplads med dobbelt loftshøjde, skal rokeres en gang for hver

etage for kig spisepladserne imellem samt for at skabe et rationelt, cirkulært � ow opad gennem kernen.

4. Åbningerne dimensioneres ud fra antallet af beboere på etagen. Ved kun at skabe plads til det nødven-

dige antal spisepladser, kan etager med få beboere få mulighed for større åbninger.

2. sal 3. sal 4. sal

5. sal 6. sal 7. sal

Det cirkulære � ow op gennem kernen giver gode muligheder for, at dem som opholder sig i rummet,

møder dem, som ankommer til rummet eller blot bevæger sig igennem mod de næste etager. Ved at følge

ovenstående principper opnås et rum, hvor der altid kan skabes visuel forbindelse mellem spisearealer på

forskellige etager. På grund af det lave antal beboere på de øverste etager, stopper kernen ved 8. etage,

og det øverste fælleskøkken kommer til at betjene beboerne på 8.-10. etage.

Layout4.indd 50 01/06/10 08.51

Kollegiets overordnede facade udspringer fra sammensætningen af værelsesmodulerne og kommer til

udtryk i en bølget facade. De udskudte altaner gør facaden mere luftig og knap så massiv. Til bygningens

bærende elementer samt ydervægge anvendes beton, mens altandækket beklædes med egetræsplanker.

Ved etableringen af vertikale linjer i facaden understreges kollegiets position som landmark. Dette opnås

gennem de understøttende altansøjler af sortbejdset limtræ og egetræsbeklædning på altanvæggen

ind mod wc-kernen. Tilsammen skabes en stærk vertikalitet, og yderligere står de træbelagte altaner i

blødgørende kontrast til betonen.

Facade & Mater ia ler

En transparent glasfacade på kollegiets fælleskerne

blotlægger livet i kollegiet, som det kendes fra de

velkendte ”ant farms”. For at understrege ant farm-

symbolikken trækkes planerne i fælleskernen bog-

stavelig talt ud gennem facaden, så der visuelt er

skåret lige ind i kernen af kollegiets fælles liv.

Skillevægge i kollegieboligerne konstrueres i træ og

beklædes, sammen med loftet, med gipsplader for

at sænke efterklangstiden (se appendiks for bereg-

ning af efterklangstid). Gulvet i værelserne belægg-

es med lyst parketgulv.

Ant-Farm Fælleskernen

.51

Layout4.indd 51 01/06/10 08.51

Præsentat ion

Layout4.indd 52 01/06/10 08.51

Konceptrendering set fra gadeplan

.53

Layout4.indd 53 01/06/10 08.51

Fælleskerne

Layout4.indd 54 01/06/10 08.51

1 værelses lejlighed

2 værelses lejlighed

.55

Layout4.indd 55 01/06/10 08.51

Den urbane masterplan løser visionen om et fælles

liv i området ved etableringen af en tæt bystruktur

for gående og cyklister med rum for rekreation.

Området huser erhverv, casino og hotel i Gåsepi-

gekvarteret nær Vesterbro, sport mod nordvest

og kollegium, institutioner og butikker mod nord,

tæt forbundet med Reberbansgade. Liv tilføres via

forlængelsen af handels� owet fra Reberbansgade

gennem et main � ow i området, og områdets fælles

liv brandes ved etableringen af kollegiet som et

landmark for området og bydelen, der bliver hjertet

i området. Rum og gader dimensioneres med tanke

på, at livet skal opleves koncentreret. Der lægges

vægt på det grønne som et middel til at skabe rum

for rekreation ved den symbolske forlængelse af

den grønne kile over jernbanen.

Gennem programmeringen af området blandes

funktioner ud fra, hvilke perioder aktiviteten forekom-

mer i. Livet skabes derfor gennem en samling af

funktioner i rum og en effektiv fordeling over tid, så

aktivitet og liv foregår over hele dagen i gadeplanet

langs områdets main � ow. Parkeringsmuligheder

placeres i områdets hjørner, så veje for biler ikke

kombineres med fodgænger- og cykelgaderne i

området. Områdets infrastruktur med smalle gader

og knækkede forløb skaber således en bydel i lavt

tempo, hvor den sociale afstand brydes, og men-

nesker kan registrere og forholde sig til hinanden.

Kollegiet er områdets landmark og indbinder sig i

den urbane ide om liv i gadeplanet ved konceptet

om en høj bygning med en samlende fællesetage

i bunden og en karakteristisk, transparent kerne.

Kernen forener det funktionelle ved en kort afstand

til fælleskøkkenet, interaktion på tværs af etager

gennem åbninger i etagedæk samt et � ow gennem

fælleslokalerne, som aktiverer beboeren socialt.

Med inspiration i iagttagelsen af en ”ant farm” med

blotlagte gangstrukturer bag glas bliver kernen en

synliggørelse af beboernes fælles liv. Bylivets blik

vendes mod hjertet af kollegiet, og der skabes mu-

lighed for visuel interaktion med livet i gadeplanet.

Beboeren kan trække sig tilbage i den enkelte bolig,

som står i kontrast til den sociale oplevelse uden for

boligen ved at være for individet.

Boligen forener det oplevelsesrige med det funk-

tionelle gennem en optimering af et rumforløb.

Lejlighederne samles i et modulsystem, som er

� eksibelt og kan tilpasses en urban plan. Bærende

søjler står i forbindelse med hvert modul og danner

i kombination med et bærende gangforløb bygnin-

gens strukturelle koncept. Det sammensættes til en

stok, en skalabrydende high rise-bygning, der står i

byens vigtige sigtelinjer. Landmark’et morfes, så det

møder byens skala og liv i en graduering af højden

og den menneskelige skala ved en stueetage, som

trækkes ud af bygningen. Der skabes levende fa-

cade, som kombinerer mødet med mennesket med

en betoning af det vertikale.

Konk lusion

Layout4.indd 56 01/06/10 08.51

Kollegiet fungerer som pejlemærke for Medina-

området såvel som byen og gør opmærksom på

områdets tilstedeværelse. Det indgår i samspil med

området, idet livet trækkes ned gennem kernen og

ud i gadeplan, hvorved beboerne drages ud i det

urbane miljø. Herved bidrager kollegiet til det fælles

liv, som foregår i byens rum.

For at områdets vision om fælles liv kan fungere, er det kritisk, at tilstrækkeligt mange mennesker

kan ledes ind i området via � owet fra Reberbansgade, således at området ikke bliver mennesketomt

store perioder af døgnet som fx Mølleplads (se evt. afsnittet herom, s. 25).

For at imødekomme problemstillingen er indgangspladsen til området, i modsætning til Mølleplads,

lagt i direkte forbindelse med det � ow, som skal tilføre området liv. Programmeringen af main � owet

er lagt, således at funktionerne tiltrækker mennesker. Det liv, som opstår, koncentreres da i forbin-

delse med de smalle forløb og små rum, så området vil komme til at fremstå som livligt i kraft af et

tæt befærdet main � ow. Herudover skal landmark’et stå som en påmindelse om områdets eksistens

og vil via de vigtige sigtelinjer i byens befærdede gader kunne tiltrække mennesker, som kender til

områdets funktioner.

Det kan være nødvendigt med infrastrukturelle tiltag i Reberbansgade for at fremme et mere omfat-

tende � ow af gående fra midtbyen mod Medina-kvarteret.

Det kan diskuteres, hvorledes et højt kollegium er ideelt til at bidrage med liv til Medina-kvarterets

gadeplan, idet fordeling over plan principielt er en barriere mellem mennesker.

Det ønskes imidlertid, at kollegiet bidrager til at skabe områdets identitet, idet selve kollegiet byg-

ger på en ide om fællesskab. Derfor har kollegiet som landmark og symbol for området værdi, når

områdets identitet skal kommunikeres. Det er dog afgørende, at livet i kollegiets fællesetage samt i

den vertikale kerne reelt er synligt fra gadeplanet, samt at niveauforskellen mellem fællesetage og

gadeplan ikke opfattes som en barriere for beboernes deltagelse i bylivet.

Internt på kollegiet er alt fællesareal forbundet, og de åbne rum i kernen skal sørge for interaktion og

samlende effekt gennem den vertikale forbindelse ned mod fællesetagen og byens liv.

Vurder ing

.57

Layout4.indd 57 01/06/10 08.51

Ki ldel isteLitteratur

Gehl, Jan: Livet mellem husene, Arkitektens Forlag 2003, 6. Udgave, 1. oplag

Christensen, Jørgen Hegner m.� .: Håndbog for bygningsindustrien 2:2 opslag, IT Gra§ k ApS 2008

Ching, Francis D.K.: “Form and Space” i ARCHITECTURE Form, Space And Order, John Wiley & sons, inc.

2007, Third edition

Jensen, Bjarne Chr. m.� .: ”2.5 Lyd” og ”7 Trækonstruktioner” i Teknisk Ståbi®, Nyt Teknisk Forlag 2009,

20. udgave 2009

Internet

Dybbro, Tina Sølberg m.� .: ”Højhuse i Herning”, Herning Kommune – By, Erhverv og Kultur 2009, set 1-6-

2010 kl. 5.50.

http://www.herning.dk/Erhverv/Byggeri%20og%20Grunde/~/media/Dokumenter/Om%20Kommunen/

Planer%20og%20politikker/Politikker/herning%20hoejhuspolitik%20ny%20pdf.ashx

Rockwool: ”Konstruktionseksempler”, set 31-5-2010 kl. 17.47

http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/gulv/etageadskillelser?page=1895

Knauf Danogips: ”Produktdatablad Classic 1 Board”, set 31-5-2010 kl. 21.27

http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/xpdf/2010-produktdatablad_classic-1-board.pdf

Den store Danske: ” Efterklangstid”, set 31-5-2010 kl. 14.45

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletra§ k_og_kommunikation/

Elektroakustik/efterklangstid

Pasternak, Jan og Felland, Jan Bo: ” God lydkvalitet i dine rum”, Bolius, set 31-5-2010 kl. 14.45

http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/god-lydkvalitet-i-dine-rum/

Layout4.indd 58 01/06/10 08.51

Andet

Lundgaard & Tranberg: ”Tietgenkollegiet” (vedlagt på CD-rom)

EuroCodes anvendes som konstruktionsnormer i overenstemmelse med de Nationale Anexer

.59

Layout4.indd 59 01/06/10 08.51

Bi lagBilag 1, Parkeringshuse Udregninger for minimum antal parkeringspladser for masterplanen. Bemærk at

ekstra p-pladser er de allerede eksisterende p-pladser på Gåsepigepladsen.

Lokation Normeret antal p-pladser Antal p-pladser pr. enhed Antal enheder Antal p-pladser

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Ekstra p-pladser

1 p-plads pr. 10 plads

1 p-plads pr. 4 bolig

1 p-plads pr. 25 m2

1 p-plads pr. 10 person

1 p-plads pr. 25 m2

1 p-plads pr. 4 værelse

Egen evaluering

1 p-plads pr. 20 siddeplads

1 p-plads pr. 2 bolig

1 p-plads pr. 100 m2

Erstatning

0,1

0,25

0,04

0,1

0,04

0,25

0,02

0,05

0,5

0,01

80

123

800

200

1000

30

800

300

200

13500

1501

8

30,75

32

20

40

7,5

16

15

100

135

150

Ca. antal p-pladser 554

554,25

Ialt Bolig Casino Hotel Café Ca. Krav

-100 -16 -7,5 -15 416

Nogle funktioner er aktive på forskellige tidspunkter af døgnet, derfor kan der tales om p-pladser med dob-

beltfunktion. Erhverv parkerer på bolig p-pladser om dagen. Restaurant/casino/hotel parkerer på erhverv

om aftenen. Dimensionering er foretaget ud fra Håndbog for bygningsindustrien 2:2 Opslag.

Lokation Normeret antal p-pladser Antal p-pladser pr. enhed Antal enheder Antal p-pladser

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Institution

Ekstra p-pladser

1 p-plads pr. 10 plads

1 p-plads pr. 4 bolig

1 p-plads pr. 25 m2

1 p-plads pr. 10 person

1 p-plads pr. 25 m2

1 p-plads pr. 4 værelse

Egen evaluering

1 p-plads pr. 20 siddeplads

1 p-plads pr. 2 bolig

1 p-plads pr. 100 m2

Erstatning

0,1

0,25

0,04

0,1

0,04

0,25

0,02

0,05

0,5

0,01

80

123

800

200

1000

30

800

300

200

13500

1501

8

30,75

32

20

40

7,5

16

15

100

135

150

Ca. antal p-pladser 554

554,25

Ialt Bolig Casino Hotel Café Ca. Krav

-100 -16 -7,5 -15 416

Layout4.indd 60 01/06/10 08.51

Illustrationen viser eksempler på ruter i parkeringshusene der sørger for en nemt og sikkert � ow.

Parkeringshus 1

-1. etage

Parkeringshus 3

Stueetage

Parkeringshus 2

Stueetage

Bilag 2, Togstop Understående illustrationer, viser henholdsvis et snit der går ortogonalt på skinner og et

der går parallelt med skinnerne.

.61

Layout4.indd 61 01/06/10 08.51

Bilag 3, Terrænudvikling Når man går rundt i

Sygehus Nord området, lægger man umiddelbart

ikke mærke til den højdeforeskel der forekom-

mer i terrænet. Men Følger man jernbanen, kan

det tydeligt ses at udvikling fra Vesterbro som det

højeste punkt på 7m over havets over� ade og ned

til den nordvestlige til af Reberbansgade, som ligger

4m over havets over� ade. Ved Vesterbro går jern-

banen under vejen, og ved Reberbansgade ligger

jernbanen over vejen.

Denne udvikling i terrænet kan man bygge videre

på, og benytte til nogle af de funktioner der skal

passe ind i vores masterplan.

Efter som placering af nærstoppet og overgangen i

forbindelse med denne allerede er fastlagt, har det

været oplagt at lave en overgang, som følger ter-

rænets stigning. Der bliver derved skabt en naturlig

2m

3m

6m

5m

4m

4m

5m

7m

7m

5m

4m4m

5m

7m

7m

6m

6m

7m

7m

8m9m

8m

sammensmeltning med vest byen over jernbanen.

Hævningen af Gåsepigekvarteret, giver også mulig

og plads til at lave en parkeringskælder under ter-

ræn, uden af grave en masse jord væk. I forbindelse

med støj fra tog, er der diskuteret hvilke elementer

der ville blive mindst påvirket af togstøj, og kom

frem til at parkerings pladser er de eneste som ikke

bliver brugt til andet end til- og frakørsel. Derfor får

parkeringskælderen facade ud til jernbanen, for at

trække lys og luft ind.

Endvidere skabes der også en høj ved jernbane-

overgangen. Det giver et hurtigt overblik over områ-

det, for folk der er ankommet med tog eller kommer

fra vestbyen, inden de blanders sig med � owet og

det impulsive handelsliv. Nedenstående § gur viser

hvilke terræn stigninger der er lavet for at danne en

jævn stigning mod overgangen.

Layout4.indd 62 01/06/10 08.51

Bilag 4, Brandseksioner og brandceller Kollegieboliggruppen og dens enheder samt de omkring liggende

nærarealer er anlagt og designet således, at bestemmelserne for brand- � ugt og redningsforhold beskre-

vet i BR 95, kap. 6.1- 6, 2006 er overholdt. (For en videre teknisk forståelse henvises til Appendix C – Brand

og Sikkerhed) Kollegieboliggruppen klassi§ ceres under ”Anvendelseskategori

4” omfattende etage- og ungdomsboliger med natophold, hvor beboerne har kendskab til sikkerhedsfo-

ranstaltningerne og er i stand til at skaffe sig selv i sikkerhed.

Kollegiet opdeles i 4 brand sektioner (max 50 sovepladser i en sektion jf. bygningsreglement 1995, kapitel

6.5.1, stk. 1). Fælleskernen er centrum for brandsektionerne og dermed en stor brandsektion i sig selv. På

den måde gøres fælleskernen brandsikker ved eventuel brand. Først er kollegiet delt op i 2 brandsektioner,

opdelt af væggene på hver side af gang arealet. Dernæst er bygningen yderligere opdelt i 2 (4 i alt) splittet

af fælleskernens vægge.

Hver lejlighed agerer som brandcelle, delt med enten over eller underboen. En brandcelle må maksimalt

strække sig over 2 etager jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.5.2, stk. 2.

således isoleres, en eventuel brand, bedst muligt. Den kan ikke spredes på tværs af gang areal eller fra

bygningsdel 1 til 2(hen over fælleskernen). Yderligere kan branden begrænses i hver brandsektion, i det

brandcellerne indkapsler 2 lejligheder.

enheder, som skal udføres som selvstændige brandceller, er:

gang, der er � ugtvej

boligenhed

kollegieværelse med entre og toilet

fælleskøkken ved kollegier

forsamlingslokale

butik med mindre lagerrum

lagerrum

personalerum

tagrum, der ikke er udnyttet men som kan udnyttes.

Brandtrappe

Brandtrappe

Brandtrappe

Brandtrappe

BrandtrappeBrandtrappe

.63

Layout4.indd 63 01/06/10 08.51

Bilag 5, Bebyggelsesprocenter Nedenstående skema viser opgave kravene til bebyggelsesprocenter og

programsprocenter, samt det fremnåede resultat. Bemærk at Handel/Kultur samt bebyggelsesprocenten

i Gåsepigekvarteret er en anelse høj - det skyldes vores videreføring af handelsgaden, Rebebansgae. For

at kompenserer for Handel/kultur, er erhvers procenten kørt op, og dermed den lidt høje bebyggelsespro-

cent. Man kan så sige at vores bebyggelsesprocent i Sygehus Nord området er så lavt, at masterplanen

i tager skade.

Bebyggelsesprocent

Gåsepigekvarteret Sygehus Nord

125 % 150 %

Samlet areal

Bebygget areal

Bebyggelsesrocent

Gåsepigekvarteret Sygehus Nord

14200 m2

18687 m2

32800 m2

34246 m2

131,60 % 104,41 %

Bolig Kontor/Erhverv Handel/Kultur

Programprocent 55 % 30 % 15 %

Bolig Kontor/Erhverv Handel/Kultur

Programprocent 52,10 % 22,45 % 17,91 %

Samlet areal 28641 m2 12344 m2 9847 m2

Bebyggelsesprocent

Gåsepigekvarteret Sygehus Nord

125 % 150 %

Samlet areal

Bebygget areal

Bebyggelsesrocent

Gåsepigekvarteret Sygehus Nord

14200 m2

18687 m2

32800 m2

34246 m2

131,60 % 104,41 %

Bolig Kontor/Erhverv Handel/Kultur

Programprocent 55 % 30 % 15 %

Bolig Kontor/Erhverv Handel/Kultur

Programprocent 52,10 % 22,45 % 17,91 %

Samlet areal 28641 m2 12344 m2 9847 m2

Layout4.indd 64 01/06/10 08.51

.65

Layout4.indd 65 01/06/10 08.51

Konstruktion, Bjælke beregning Beregning af bjælkedimensioner af gulv rigler til fælleskernens spiseareal

på 7. etage. Her § ndes den største spændvidde i hele fælleskernen – 8,1m. Spændvidden en reduceres af

ståltværbjælke til det halve – 4m. Bjælken dimensioneres som en simpel understøttet bjælke og fastholdes

mod kipning.

g

Simpelt understøttet bjælke

q

RbRa

l = 4m

Mmax

M=0

Laster

Momentkurve

y

x

M(x) M(x)σ (−)

σ (+)

Bøjningsspænding Spændvidde: 4,0m

Bjælke centerafstand: 0,6m

Bjælkedimensioner: 90*245mm (b*h)

Appendix

Layout4.indd 66 01/06/10 08.52

Beregningsgrundlag

- sikkerhedsklasse: normal - anvendelsesklasse: 1

Dvs. At det regnemæssige styrketal bliver iht. DS/EN 1995-1-1/A1:2008 tabel 3.1

Materialedata

Leverandør: www.billigbyg.dk (leverandør henviser til materialedata iht. DS 413)

Limtræ = L40fm,k

= 40,00 MPa fm,d

= 18,46 MPa (P), 24,62 MPa (M) fv,k

= 3,0 MPa fv,d

= 1,38 MPa (P), 1,85 MPa (M) fc,90,k

= 3,5 MPa fc,90,d

= 1,62 MPa (P), 2,15 MPa (M) E

0 = 14000 MPa

Kilde: http://www.billigbyg.dk/shop/limtrae-certificeret-limtrae-62658p.html

Last

egenlast: g = 1.0 kN/m

2 (incl. bjælke) (Antaget egenlast)

nyttelast: (iht. Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Tabel 6.2)

Kategori C1 – Samlingsrum med bordopstilling.

q = 4.0 kN/m2

.67

Layout4.indd 67 01/06/10 08.52

Anvendelsesgrænsetilstand (AGT)

Bjælken undersøges i anvendelsestilstand i lastkombination 1.0, jf. Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2C

Med en centerafstand c/c 0.6 m bliver regningsmæssig linielast pr. bjælke

Jf. EN 1995-1-1 DK NA Tabel 7.2 bør der for bjælkelag i etageboliger gælde, at nedbøjningen for en punktlast (Ø-last) på 1 kN ikke overstiger 1,7 mm. Den største acceptable nedbøjning u

max vælges jf. EN 1995-1-1 DK NA Tabel 7.2 for permanente

og variable laster som

og nedbøjningen u3

alene for variable laster som

I det efterfølgende undersøges nedbøjningen ikke for en punkt last, men kun for jævnt fordelte laster. De øjeblikkelige nedbøjninger u

inst,g og u

inst,q for en simpel

understøttet bjælke med hhv. jævnt fordelt egenlast g og nyttelast q bliver

Da bjælken regnes i anvendelsesklasse 1 fås følgende faktorer fra Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.1 for lastandel ψ2 og lastvarighed k

def til bestemmelses af den

totale samlet nedbøjning

Layout4.indd 68 01/06/10 08.52

Den totale samlet nedbøjning umax,g

for egenlast g bliver

Den totale samlet nedbøjning umax,q

for nyttelast q bliver

Den totale samlet nedbøjning umax

for permanente og variable laster bliver

Den totale samlet nedbøjning u3

for variable laster bliver

Brudgrænsetilstand (BGT)

Bjælken undersøges i brudgrænsetilstand i lastkombination 2.A jf. Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2C

dvs, regningsmæssig last pd

Med en en centerafstand c/c 0.6 m bliver regningsmæssig last pr. bjælke

Regningsmæssige brudmoment Md bliver

.69

Layout4.indd 69 01/06/10 08.52

Regningsmæssig bøjningsspænding σm,d

bliver

Forskydningsstyrken undersøges i en bjælkehøjdes afstand h = 245 mm fra understøtningen jf. EN 1995-1-1:2004/A1:2008 (E) - 6.1.7 Forskydning, hvor den regningsmæssige forskydningskraft er

Regningsmæssig forskydningsspænding τ,d

bliver

Med et antaget vederlag på 60 mm bliver den regningsmæssige trykspænding σc,90,d

vinkelret på fibrene

=1,5 for Limtræ ved kontinuert underlag (if. Teknisk Ståbi formel 7.12)

Layout4.indd 70 01/06/10 08.52

Regningsmæssig bøjningsspænding σm,d

bliver

Forskydningsstyrken undersøges i en bjælkehøjdes afstand h = 245 mm fra understøtningen jf. EN 1995-1-1:2004/A1:2008 (E) - 6.1.7 Forskydning, hvor den regningsmæssige forskydningskraft er

Regningsmæssig forskydningsspænding τ,d

bliver

Med et antaget vederlag på 60 mm bliver den regningsmæssige trykspænding σc,90,d

vinkelret på fibrene

=1,5 for Limtræ ved kontinuert underlag (if. Teknisk Ståbi formel 7.12)

Konstruktion, Søjle beregning En 3m lang fritstående udendørs centralt belastet limtræssøjle med et kva-

dratisk tværsnit 200 x200 mm i limtræ GL32c bærer lasten Nd.

Nd

3m

A A

Snit A - A

0.200m

0.200m

.71

Layout4.indd 71 01/06/10 08.52

Materiale data:

Limtræ GL32c:

= 26,5 Mpa

= 0,692 if. EN-1995-1-1

1,3 if. EN-1995-1-1 DK NA

= =

= 13015 Mpa

Brudgrænsetilstand (BGT):

Søjlefaktoren Bestemmes fra det relative slankhedstal

= 0,78

k bestemmes udfra:

, for limtræ

Søjle Beregning

Layout4.indd 72 01/06/10 08.52

Søjlefaktoren beregnes:

= 0,76

Søjlens bæreevnen bestemmes:

= 0,429MN =

Egenlast for søjle:

GL32c: densitet: 490

0,2mx0,2m = 0,04 0,12

0,12490 = 58,8kg

Søjlens egenlast i Newton:

1N = => 58,8kg 9,82 = 577,4N = 0,5774KN

Altan 2 værelses:

Altanen måler 16,2

Ifølge EN-1995-1-1 for et gangbros areal er Nyttelasten 3,0 inkl. snelast.

Beregnet egenlast ligger på 0,8 så der rundes op til 1

Dvs. samlet egenlast og nyttelast er: 1 3,0 = 4,0

Søjle Beregning

.73

Layout4.indd 73 01/06/10 08.52

Terassedækkets egenlast belastning pr søjle: 16,2 ¼ 4,0 = 16,2kN

Samlet egenvægt for Terassedæk og søjle:

16,2 + 0,58 = 16,78kN

Samlet last for en søjle på 1. etage, 2 værelses lejlighed, med 8 etager ovenpå er:

16,78kN 8 = 134,24kN

Denne last ligger indenfor søjlens brudgrænse på 429kN! Søjlens dimensionerne reduceres ikke, da de stemmer overens med bygningens æstetiske udtryk.

Søjle Beregning

Layout4.indd 74 01/06/10 08.52

Konstruktion, Statisk model Modellen viser bygningens konstruktive principper, og hvordan laster optages

i bygningen.

.75

Layout4.indd 75 01/06/10 08.52

Konstruktion, Efterklangstid Beregning af efterklangstid er en god kvalitetssikring af et rums akustiske

kvaliteter. Her er beregningerne gjort for en etværelses kollegiebolig. En behagelig efterklangstid i et al-

mindeligt opholdsrum skal ligge omkring 0,5-0,7 sekunder (Bolius). Parametre som byggematerialer og

møblering spiller ind på efterklangstiden. Da en møblering varierer fra bolig til bolig, er beregningerne lavet

for et værelse uden møblering.

Ved en frekvens ved 2000Hz § ndes den største efterklangstid på 2,32 sekunder. Taget i betragtning at

værelset er umøbleret, vurderes efterklangstiden acceptabel, da møbler og især tekstiler, som tæpper og

sengelinned, sænker efterklangstiden markant.

Efterklangstid

Beregning af efterklangstid er en god kvalitetssikring af et rums akustiske kvaliteter. Her er beregningerne gjort for en 1 værelses kollegiebolig. En behagelig efterklangstid i et almindeligt opholdsrum skal ligge omkring 0,5-0,7 sekunder. Parametre som byggematerialer og møblering spiller ind på efterklangstiden. Da en møblering varierer fra bolig til bolig, er beregningerne lavet for et værelse uden møblering.

Ved en frekvens ved 2000Hz findes den største efterklangstid på 2,32 sekunder. Taget i betragting af at værelset er umøbleret vurderes efterklangstiden acceptabel, da møbler og især tekstiler, som tæpper og sengelinned, sænker efterklangstiden merkant.

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektroakustik/efterklangstid

http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/god-lydkvalitet-i-dine-rum/

Beregningsgrundlag

Efterklangstid beregning

1 værelses bolig

m2

HzHzHzHzHzHzHzHzHzHzHzHzEfterklangstid beregning

1 værelses bolig

m2

125125 250250 500500 10001000 20002000 40004000Overflade S a aS a aS a aS a aS a aS a aS

Gulv (Træ)20,0

00,1

53,0

00,1

12,2

00,1

02,0

00,0

71,4

0 0,061,2

00,0

71,4

0

Vægge(Beton)30,8

10,0

10,3

10,0

10,3

10,0

10,3

10,0

20,6

2 0,020,6

20,0

20,6

2

Vægge(Gips)14,3

70,1

52,1

60,1

01,4

40,0

60,8

60,0

40,5

7 0,040,5

70,0

50,7

2

Vinduer(termorude) 7,360,1

00,7

40,0

70,5

20,0

50,3

70,0

50,3

7 0,020,1

50,0

20,1

5

Døre (massiv træ) 3,800,1

40,5

30,1

00,3

80,0

60,2

30,0

80,3

0 0,100,3

80,1

00,3

8

Loft (Gips)20,0

00,1

53,0

00,1

02,0

00,0

61,2

00,0

40,8

0 0,040,8

00,0

51,0

0Ækvivalent Absorptionsareal, A    

9,73

 

6,84

 

4,97

 

4,06

 

3,72

 

4,26

Efterklangstid, T    0,8

9  1,2

6  1,7

4  2,1

3  2,3

2  2,0

3

Kilde: Teknis Ståbi 20. udgave, formel 2.30 og tabel 2.33

Layout4.indd 76 01/06/10 08.52

Layout4.indd 77 01/06/10 08.52

Layout4.indd 78 01/06/10 08.52