Medarbejderbladet for Kultur- og Fritidsforvaltningen

Efterår 2009 Nr. 62

kolorit

Tema: Nyt KFF

2

En ny forvaltning med kritik som medspillerDen 20. oktober blev den nye Kultur- og Fritidsforvaltning endelig besluttet. En ny styringsramme, der skal give plads og kræfter til, at institutionerne kan sprudle af kraft, er dermed en realitet. Samtidig blev det afslutningen på et dia-logfyldt arbejde, hvor alle har haft mulighed for at tilkendegive meninger direkte til Direktionen. Den mulighed har ganske mange benyttet sig af. Enten skriftligt eller på video har både roser og kritiske iagttagelser været et værdifuldt bidrag til de forandringer, vi står i.

Tilbage står nu opgaven med at realisere den nye forvaltning. Her skal vi alle bidrage med tværgående udvikling, men det er klart, at de nye institutionsle-dere har en særlig udfordring. Vil de sammen med deres medarbejdere formå at skabe den forventede synergieffekt på tværs af biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg? Et væsentligt succeskriterium er også det nye servicecenter. Kan de tidligere søjlechefer træde skridtet tilbage og kanalisere kraften fra tidli-gere positioner over i et super servicerende center?

I dette nummer af Kolorit har vi sat spot på den nye forvaltning. Vi har talt med både borgere, medarbejdere, ledere og eksperter, og hele vejen rundt er der store forventninger til fremtiden. Der er masser af ros for en dristig organisa-tionsændring, som har krævet mod af ikke mindst de involverede topledere, men der er heldigvis også en god kritisk sans til stede hos de medvirkende.Kultur- og Fritidsforvaltningen er ved at forandre sig på rigtig mange måder. Og lige om hjørnet venter kommunalvalget. Det er en meget spændende tid netop nu i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Carsten Johnsen

Leder

3

IndholdTest dig selv i dilemmaspillet

Side 202 Leder

6 Kultur- og Fritidsforvaltningen 2010

8 Institutionerne samler kræfter til nytår

10 Er københavnerne tilfredse med vores arbejde?

12 KFF på godt og ondt

14 Satirisk tegning – find dig selv

16 København går efter førertrøjen

18 Giver Direktionen flaskehalse?

19 Konkurrence

20 Forandringer og konflikter. Hjælp! Eller Yes!

24 Nyt skæbnefællesskab – eller civil ulydighed

26 Kultur i København

Fremtidens borgerservice

Side 16Kulturnyheder

Side 26

4

5

Invitationer. Ja tak!Hvis du sidder i en institution eller central enhed og har spørgsmål om-kring organisationsændringerne, tager Direktionen glædeligt imod invita-tioner. Olga Brüniche-Olsen og Carsten Haurum kommer gerne ud og

besvarer uafklarede spørgsmål og diskuterer nye roller, styringssystem, og hvad I ellers gerne vil have Direktionens syn på. Det eneste, I skal gøre, er at invitere – og direktørerne tropper op!

Stem når du vilSelvom du måske skal arbejde på valgaftenen ved kommunalvalget, be-tyder det ikke, at du skal stå i stemmekø på valgdagen. Du kan nemlig brevstemme til og med den 14. november. Som et nyt ini-tiativ er kommunalvalget i år kommet på gaden. Op til valget ruller forvalt-ningens campingvogn ud i byen, så du kan (brev-) stemme, når du går forbi. Det eneste, du skal gøre, er at medbringe dit sygesikringskort. Følg med på KKnet, hvor og hvornår campingvognen er på gaden.

Den rullende stemmeboks

6

Den 20. oktober beseglede Direktion og ledelsesgruppe Kultur- og Fritidsforvaltningens nye organisation. Mange institutioner er dermed samlet i større kraftcentre – og flere sammenlægninger vil følge efter. Foreløbig kan forvaltningen pr. 1. januar 2010 opgøres i 30 borgerrettede kultur- og fritidscentre.

I det nye KFF er der færre regler og mere tillid. Direktionen delegerer så langt, det giver mening. Kompetencer skal udnyttes på tværs af organi-sationen. Og borger- og brugerbestyrelser skal have mere indflydelse.

7

Med de nye kommandoveje refererer institutionslederne direkte til Direktionen; Søjlerne er opløst – og de interne servicefunktioner (Planlægning, Drift & Koordinering, HR, Økonomi og Digitalisering) er samlet i et servicecenter.

”Strategisk målstyring” skal give Direktionen overblik i en mere decentral organisation, og det skal være nemmere at kunne redegøre for institutio-nernes resultater over for politikere og interessenter. Redskabet bygger på de bedste af forvaltningens erfaringer med Balanced Scorecard.

Afdelingerne i det nye servicecenter skal bindes sammen af et nyt servicekoncept, som vil fokusere på servicen til institutionerne. Service og ydelser skal være entydige, klare og tilgængelige. Og hjælpen skal være lige ved hånden, når institutionerne har brug for det.

8

20. oktober satte ledelsen det endelige punktum i organisationsprojek-tet. De store linjer er vedtaget, og de mindre vil løbende blive justeret i de enkelte afdelinger. 1. januar 2010 træder et nyt KFF i kraft, hvor cen-traladministrationen i højere grad skal være servicebagland for nye og selvstændige kraftcentre. Institutionerne er glade – og institutionsleder, Jan Lindboe, kraftcentret i Nordvest, fortæller her hvorfor:

”Forestil dig et kultur- og fritidscenter, hvor både børn, unge og voksne elsker at komme. Et sted der summer af energi og kreativitet. Et sted hvor folk bliver hængende, også efter et arrangement eller en aktivitet er færdig – de snakker sammen, og lærer hinanden at kende. På en måde er vi der allerede nu, men målet er at blive endnu bedre.”

Institutionerne samler kræfter til nytår!

Tekst Katja Grevsen Foto Ulrich Jakobsson

Sidste år virkede tanken om mere selvstændig-hed til institutionerne som livlig fantasi. I dag er kontrakten underskrevet og træder i kraft den 1. januar 2010. For institutionsleder, Jan Lindboe, kraftcentret i Nordvest, bliver årets fyrværkeri starten på at udfolde centrets nye muligheder i lokalområdet en efter en.

9

Jan Lindboe stopper sin tale et øjeblik og fortsætter så: ”Vi skal tilbyde flere spændende, varierede tilbud, som går på tværs af kultur-, fritids- og biblioteksområderne. Vi skal have åbent alle ugens dage, så du fx kan aflevere og låne bøger hele ugen. Vi skal have flere kompetencer at trække på, så vi får endnu mere kvalitet på alle niveauer – i forhold til aktiviteter, service, udbud af tilbud, alt. Vi skal anstrenge os mere endnu, så borgerne ikke kan undgå at mærke en positiv forandring.”

Fokus på et attraktivt arbejdsmiljø ”Udvikling af medarbejdere skal prioriteres – der skal være mulighed for at arbejde tværfagligt og udover egne faggrænser. Interesserer en musikbibliotekar sig for at arrangere koncerter, skal det kunne lade sig gøre. Der skal være mulighed for jobbytte. Vi skal fokusere mere på ledelse. Jeg forestiller mig at danne et ledelsesteam på 2-3 ledere, der samarbejder om at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, som medarbejderne trives i - både socialt og fagligt,” forklarer Jan Lindboe.

Arbejdsvilkårene og fagligheden skal ifølge Jan Lindboe bl.a. styrkes ved at supplere medarbejderstaben med flere spidskompetencer, der sammen med det eksisterende team skal højne niveauet på udvalgte fagområder.

Der skal råbes højtSynlighed og mere taletid i lokalmedierne har Jan Lindboe også en plan for:

”Vi skal markedsføre os, så vi bliver endnu mere synlige i lokalsamfun-det. Folk skal vide, hvem vi er, hvad der sker hos os, og hvornår det sker. Vi skal råbe lidt højere, ellers fanger vi ikke potentielle besøgendes opmærksomhed. Lige nu er vi i gang med at finde et nyt navn – og så skal vi have nye skilte, så folk oplever vores enheder, bibliotekerne og kulturhuset, som ét og samme sted. Det er vores ansvar (institutionernes red.) at skabe de stærkere institutioner, som organisationsprojektet giver os rammerne til.”

I Kulturhuset Bispebjerg er nytårsraketterne købt – og de glæder sig til at se de kulørte brag indtage København.

Institutionerne samler kræfter til nytår!

Arkitekttegning af det kommende biblioteks- og kulturhus

10

Er københavnerne tilfredse med vores arbejde?Forvaltningens medarbejdere yder hver dag en stor indsats for at gøre det lettere og mere underhol-dende at være københavner – det mener vi i hvert fald selv. Men hvad synes københavnerne om vores indsats – er de tilfredse? Kolorit har spurgt byens borgere, hvad de synes om forvaltningens service og tilbud.

Københavneren til højre i billedet var yderst tilfreds med den service han fik både i Borgerservice og i receptionen i Hans Nansens Gård. ”Jeg havde slet ikke forventet, at det gik så hurtigt, før jeg fik betjening. I dag har jeg både været i Borgerservice og receptionen i HNG, og jeg har fået virkelig kompetent service stillet til rådighed meget hurtigt. Selvom jeg kun har brug for at komme de her steder omkring en gang om året, er det dejligt at vide, det går så stærkt. Sådan var det ikke i gamle dage,” siger den 65-årige københavner.

Selvom jeg kun har brug for at komme de her steder omkring en gang om året, er det dejligt at vide, det går så stærkt. Sådan var det ikke i gamle dage

Tekst og foto Ida Blomsterberg Elling

11

Der er masser af spændende tilbud i København, men fagligheden skal være i orden, mener Anne-Mette Østergaard.

”God service for mig er, at min kommune engagerer sig og viser inte-resse for os borgere. Det er vigtigt, at de sætter sig ind i, hvad der gør os glade. Det synes jeg faktisk, at Københavns Kommune er god til. Der er både arrangementer for mor-barn om formiddagen, og spændende foredrag og musikarrangementer om aftenen. Men kvaliteten og faglighe-den skal selvfølgelig også være i orden, ellers gider man ikke bruge tid på det – det er den også for det meste,” siger Anne-Mette Østergaard.

Hassan Gharyei roste bibliotekspersonalet på Sydhavnens Bibliotek, og hans datter, Sophia, kunne rigtig godt lide at hilse på mor-ged, som står i indhegningen uden for Karensminde Kulturhus. ”Det betyder rigtig meget for mig at få god og kompetent betjening. Fx er de ansatte på vores bibliotek utrolig venlige og hjælpsomme. De hjælper med at finde nogle gode bøger. Og de er begyndt at hilse på os, hver gang vi kommer – måske fordi de kender os godt efterhånden. Det betyder meget, hvis personalet kan lide deres job, for så gør de helt automatisk lidt ekstra ud af det – og det kan vi kunder mærke,” siger Hassan Gharyei.

”Jeg kan godt li’ mor-ged. Hun har babyer inde i maven,” siger Sophia Gharyei

NYT INITIATIVBorgerpanel i forvaltningen skal sikre, at københavnerne bliver hørtEt borgerpanel i Kultur- og Fritidsforvaltningen er allerede stiftet og i gang med at styrke udviklingen af tilbud og ydelser til københavnerne

Det er vigtigt, at de sætter sig ind i, hvad der gør os glade. Det synes jeg faktisk, at Københavns Kommune er god til

Det betyder meget, hvis personalet kan lide de-res job, for så gør de helt automatisk lidt ekstra ud af det – og det kan vi kunder mærke

12

Kolorit mødte Lenette Kallestrup, Nikolai Bülow Tronche, Pernille Kirk fra HR og HR-chef Pernille Bahnson for at snakke om KFF på godt og ondt.

Hvad synes I er positivt ved at arbejde i KFF?

”Jeg synes, det positive ved KFF er mangfoldigheden. Det gælder både i forhold til alder, køn, anciennitet, etnicitet, baggrund og erfaring,” svarer Pernille Kirk. Hun mener, at mangfoldigheden er med til at styrke KFF og samtidig viser, at der er plads til alle. ”Noget andet, der er fedt, er de mange muligheder for at flytte rundt på kryds og tværs” udtaler Pernille, ”men jeg vil selvfølgelig også nævne mine gode kolleger,” griner hun.

Pernille giver ordet til Lenette Kallestrup, som fortæller … Da hun startede i KFF for knap 2 år siden, lagde hun som det første mærke til glæden ved at udvikle kultur- og fritidsaktiviteter. ”Der er en anerkendelse af faglighed – og der er tid til, at du kan sparre og udvikle opgaverne. Samtidig kan du mærke overalt i KFF, at det er kultur- og fritidsområder, vi beskæftiger os med. Selv om jeg sidder i HR og ikke beskæftiger mig direkte med kultur og fritid, smitter glæden ved at ar-bejde inden for området af på arbejdskulturen i KFF. Folk er meget engagerede og kreative,” siger Lenette.

Nikolai Bülow Tronche nikker samtykkende Han mener også at anerkendelse er vigtig: ”Jeg synes, det er fedt, at der er så stor en grad af udvikling. Der er meget plads til at kunne udfolde sig inden for sine arbejdsopgaver og tillid fra ledelsen til, at medarbej-derne har kompetencer til at løse opgaver på ens egen måde. Og så er der stor åbenhed. Hvis man har en idé, så bliver der lyttet, og man er selv med til at udvikle den mere,” fortæller Nikolai.

Øjnene hviler nu på Pernille Bahnson, der har siddet og lyttet til sine medarbejdere Hun er meget enig med de tre. ”Det er netop gennem udvikling, aner-kendelse, åbenhed og tillid, der bliver skabt mest,” forklarer hun. En leder skal ikke fungere som en kontrolfunktion, men skal i stedet delegere og udnytte de kompetencer og forskelligheder, der er, mener hun og pointerer: ”Det er derfor vigtigt som leder at have tillid til, at man har ansat kompetente medarbejdere, som kan løse opgaverne. Men det kræver også, at man af og til har is i maven,” griner hun.

Kolorit satte en battle op mellem tre medarbejdere og lederen i HR. Hvordan oplever medarbejderne det at arbejde i KFF, og kan lederen nikke genkendende til den kritik medarbejderne skitserer?

Tekst Susanne Birkbak Foto Ulrich Jakobsson

KFF på godt og ondt

13

Det var det positive, men hvad mener I så kan gøres bedre i KFF?

Det spørgsmål har Lenette Kallestrup et klart svar på ”Jeg mener, at man skal sætte større fokus på driften af de mange gode tiltag, der er i KFF. Med forvaltningens mange udviklere og kreative folk kan det føles som om, at der bliver lagt mere vægt på at udvikle tiltag og ideer og mindre vægt på at drive dem. Vi skal derfor være bedre til at er-kende, at det koster mindst lige så meget at sætte tingene i drift, som det koster at udvikle dem. Men det er en fin balancegang, ” svarer hun.

Pernille Kirk tripper for at få taleturen”Ja, kulturområdet trækker mange ildsjæle og folk til sig, der virkelig brænder for det felt, de sidder med. Og det er fedt”, supplerer Pernille Kirk, der dog mener, at bagsiden af kreativiteten og engagementet kan betyde tabt viden. ”Man kan være så fokuseret på at udvikle sit eget felt, så man ikke tænker på KFF som en helhed. Det man udvikler kunne jo eventuelt bruges andre steder i forvaltningen. I stedet for starter alle afdelinger ofte på bar bund,” udtaler Pernille. Der skal derfor være mere videndeling og mere tværfagligt samarbejde.

Ud med kassetænkning mener Nikolai Bülow Tronche Nikolai er enig med Pernille i, at forvaltningen kunne blive bedre til at åbne op og tænke i helheder. ”Jeg synes, at afdelingerne har tendens til at holde på egne interesser og tænke meget i kasser – eksempelvis inden for opgaver og budgetter. Det vil have større effekt, hvis man som afdeling tænker lidt ud over sin egen kasse og budget og tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for forvaltningen som helhed, og hvordan opgaven så løses bedst.”

Det sidste ord i denne omgang får Pernille Bahnson ”KFF har mange idémagere og innovative folk, og netop derfor er det vigtigt at fokusere på styrkelsen af driftskompetencer især med tilret-telægningen af arbejdet i den nye organisation. Samtidig kan det med tværfagligt samarbejde være svært at finde en gylden mellemvej, hvor man bevarer projektets behov, og samtidig tænker KFF som et hele”, siger Pernille Bahnson, og forklarer: ”Tingene udspringer af en nærhed, og ud af den nærhed og den konkrete problemstilling opdager man en nødvendighed for at udvikle noget. Hvis man trækker projekterne op på forvaltningsplan, kan det distancere sig fra det nære og behovet for projektet, da man skal til at arbejde med flere behov. På den måde kan projektet blive for generelt.”

De mener alle, at mere videndeling kan være med til at skabe mere helhedstænkning og forhindre, at man arbejder mod hinanden. ”Hvis man bliver mere bevidst om at benytte sig af sit netværk i forvaltningen og videndele med andre på tværs af forvaltningen, vil det åbne op for, at man benytter sig af hinandens erfaringer og kompetencer og samtidig arbejder mod et fælles mål,” slutter Pernille Bahnson.

NYT INITIATIV - Sådan kan forvaltningen bl.a. forenkle arbejdsgange

Trivselsundersøgelse og lederevaluering forskydes: Man iværksætter trivselsundersøgelsen i de enkelte afdelinger det ene år og lederevaluering det næste år

Vi skal have fremstillet en forvaltningskalender (Årshjul) for at sikre en højere grad af koordinering af opgaverne

HR-afdelingen er en administrativ støttefunktion inden for personaleforhold og organisationsudvikling.

Afdelingen er delt i et administrativt team og et strategisk team.

Det administrative team tager sig blandt andet af løn, ansættelser, afskedigelser, personalejura og sygefraværssager.

Strategisk team arbejder blandt andet med organisations- udvikling, kompetenceudvikling, trivsel, lean, MUS og arbejdsmiljø.

HR består af 30 medarbejdere.

14

15Tegning: Claus Bigum

16

De nye initiativer kræver et stærkt og erfarent administrativt bagland. Derfor besluttede politikerne den 17. september at samle borgerser-vicecentrene, som i dag hører under Økonomiforvaltningen og KFFs Administrativ Borgerservice, i en ny stærk enhed, der går i luften den 1. august 2010.

Thomas Jakobsen, chef for KFFs Administrativ Borgerservice, mener, det er en unik mulighed for Københavns Kommune til både at effektivi-sere, men også at udvikle optimal service for borgerne:

”Vi er landets største kommune, og nu får vi den suverænt største bor-gerservice-enhed med over 400 medarbejdere. Det giver os for alvor mulighed for at skille os ud som frontløbere på borgerservice – både når det gælder telefonbetjening, digitale løsninger og direkte borgerkontakt. Personligt synes jeg, det er en hel unik chance og en særdeles spæn-dende fremtid, vi står overfor.”

København går efter førertrøjen - Administrativ Borgerservice opgraderer borgerbetjeningen

Septembers budgetforlig betyder et kvantespring for kommunens betjening af borgerne de kommende år: En langt større borger-service-enhed skal sikre flere digitale selvbetjeningsløsninger, udvidet telefonbetjening samt endnu bedre borgerservice.

Tekst Rasmus Nielsen Foto Ulrich Jakobsson

Thomas Jakobsen har fuld fart på udvikling af borgerservice i København

17

Én indgang til Københavns Kommune I dag er det sådan, at hvis du fx skal indskrive dit barn i vuggestue, henvender du dig ét sted. Og hvis du skal bestille nyt pas, henvender du dig et andet sted. Visionen for den nye borgerservice-enhed er ifølge Thomas Jakobsen at samle så mange af kommunens borgerservices ét sted - få én indgang til Københavns Kommune, som vi kender det fra fx bankernes digitale selvbetjenings-service døgnet rundt, telefonbetjening om aftenen osv.

”Lige nu har vi omkring 54 forskellige indgange for borgerne, så i første omgang arbejder vi på at gøre det til 33 indgange. Fx arbejder vi lige nu på at samle KFFs ekspedition i HNG med Borgerservicecentret på Jarmers Plads”, fortæller Thomas Jakobsen.

150 medarbejdere flytter forvaltningArbejdet med en fusion mellem borgerservice i KFF og Økonomifor-valtningen har stået på længe, og frem til det sidste var der usikkerhed om, hvor den nye koncern ville lande. Men politikerne besluttede sig for Økonomiforvaltningen, og det er der gode grunde til, mener Thomas Jakobsen:

”Det giver god mening, at enheden placeres i Økonomiforvaltningen. Dels er det her ansvaret for den tværgående koordinering er. Dels er det vigtigt, at der i opbygningen af denne enhed er styr på økonomien. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi i KFF også mente, at der var gode argumenter for, at den nye borgerservice-enhed var endt i KFF. Med ca. 10 mio. årlige besøg på vores idræts- og kulturinstitutioner er vi jo den forvaltning, som har den største kontakt med københavnerne.”

Afslutningsvis fortæller Thomas Jakobsen, at han ikke oplever, at med-arbejderne i Administrativ Borgerservice er negative over at skulle flytte til Økonomiforvaltningen:”Det har fra starten af projektet ligget klart, at vi på sigt gik efter at blive lagt sammen med Københavns Borgerservice. Men det er kommet som en overraskelse, at det er gået så stærkt fra visionen blev formuleret, til det blev en realitet.Jeg har fået en klar opfattelse af, at folk accepterer beslutningen og ser frem mod det nye, som en spændende mulighed. Så nu skal vi bare give den en ordentlig tørn og lægge os i front, så vi kan give københav-nerne landets bedste borgerservice”.

Det, samles i den ny Borgerserviceenhed Det er nu planen, at den nye enhed bliver på omk. 400 medarbejdere. I et fælles projekt-råd med repræsentation fra forvaltningernes direktioner, arbejdes der på at lægge endnu flere opgaver ind i enheden, hvilket kan betyde en udvidelse med langt flere medarbejdere.

Administrativ Borgerservice, KFFLedelse: Thomas Jakobsen og Per Stevnsborg, Souschef.Omk. 150 medarbejdere Opgaver: Folkeregister, Fælles Kontrolgruppe, Opkrævning, Ejendomsskat, Borgerøkonomi, Servicecenter, Huslejenævn, Borger- og Erhvervsservice (Taxinævnet, slægtsforskning, vi-elser, valgområdet, legater, kasinokontrol, arvesager)

Center for Borgerservice, ØKFLedelse: Stig Lundbech, Peter Maarbjerg.Omk. 150 medarbejdereOpgaver: 6 Borgerservicecentre, digitale løsninger, kontakt-center (telefonbetjening).

Sikringsydelser, SOFEnhed under Socialforvaltningen (Ørnevej). Omk.100 medarbejdere.Opgaver: Boligstøtte, Børnetilskud, Tilskud i forbindelse med adoption.

Chef for Administrativ Borgerservice, Thomas Jakobsen

NYT INITIATIV - Fælles portal for institutionerne giver bedre service til borgerne

En fælles portal er under udarbejdelse. Alle institutioner i forvaltningen skal have en hjemmeside på den fælles portal. Hjemmesiden skal indeholde oplysninger om insti-tutionen samt dens aktiviteter, arrangementer og nyheder

18 18

Giver Direktionen flaskehalse?

Interviewene kan ses som videoklip på KKnet.

Organisationsændringerne betyder nye kommandoveje, nye roller for ledere og medarbejdere, omrokeringer og meget mere. Kolorit har spurgt tre medarbejdere om deres uforbeholdne holdninger til processen og den ny organisation.

Høring er en skindemokratisk proces Ingrid Ledertoug, Kunst og Kultur, mener, at høringsprocessen, der løb september måned ud, var en skindemokratisk proces. Hun glæder sig til at komme i gang med den reelle forandring, som hun grundlæggende er meget begejstret for. ”Når Direktio-nen har taget en beslutning, skal den føres ud i livet – alt andet virker som proforma”.

Ledere skal genopfinde sig selv Søren Heinecke Svendsen, Økonomi, glæder sig over forandrin-gen i forvaltningen, men undrer sig over mål og retning i forhold til de gamle lederes nye roller: ”Hvordan bliver lederne parate til at varetage deres nye ansvarsområder – ud over bare at tage en ny kasket på? Lederne bliver nødt til at genopfinde sig selv”.

Direktion kan blive flaskehals Kirsten Eggert Jørgensen, Fritid og Idræt er bekymret for, om sagsbehandlingstiden bliver langsommelig. ”Hvis Direktionen skal tage sig af alle problemer internt, som det nye organisati-onsdiagram viser, vil der opstå flaskehalsproblemer, når der op-står uenighed mellem servicecentre og centraladministration”.

Tekst og foto Ida Blomsterberg Ellling

19

Vind 12 flasker vin til kælderen

Sæt (dit) navn på en helt ny hjemmeside med millioner af besøgende

I dag er der 3 forskellige hjemmesider til vores biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg.

Nemlig bibliotek.kk.dk, kulturhuse.kk.dk og fritid.kk.dk.

Men nu skal det være lettere at være københavner – der skal kun være én hjemmeside fremover til kommunens kultur- og fritidsydelser, og den side skal have et navn.

Hvad synes du, den skal hedde?

Navnet skal være

- kort og kontant- nemt at huske for borgere og brugere- uden brug af de pæne, men besværlige bogstaver: Æ – Ø – Å

Hvis du har det rigtige forslag, så send det til os.

Der er 6 flasker vin til vinderen og trøstepræmier til nr. 2 og nr. 3.

Send dit forslag senest den 10. november 2009 til info@kff.kk.dk.

WWWKONKURRENCE

20

Du kommer på arbejde mandag morgen og opdager, at din chef er blevet opsagt, og at ledelsen indsætter en kollega, Ha-rald, i hans sted. Du bryder dig ikke om den nye situation og har på ingen måder lyst til at få Harald som chef. Hvordan forholder du dig til den nye arbejdssituation?

A: Du er i opposition: Du foreslår dine kollegaer, at I lægger pres på ledelsen ved at nedlægge arbejdet, indtil de giver den ’gamle’ afdelingschef sit job tilbage. Du for-tæller vidt og bredt om de dårlige oplevelser, du har haft med Harald gennem årene.

B: Du er afventende, småpositiv: Du går tilbage til din plads – og sidder stille og overvejer situationen for dig selv. Du er enig med de andre i, at Harald ikke umiddelbart er den bedste chef, men på den anden side skal manden vel have en chance. Og det kan også være, at han viser sig at være okay som chef. C: Du er fremadrettet, handlende: Du gemmer hurtigt de negative følelser væk og spørger Harald, om han har tid til at holde et møde med dig. I har tidligere haft uoverens-stemmelser – og har derfor undgået hinanden et års tid – nu må de gamle ”slagsmål” ud af verden. Du føler dig klar til at håndtere den nye situation.

Forandringer og konflikter

Hjælp! eller Yes!Vores arbejdsliv kan i perioder være præget af forandringer og konflikter. For nogle er det yderst ube-hageligt, mens andre tager det mere afslappet. Hvordan reagerer du? Test dig selv i et fiktivt miljø, og opdag hvordan.

Tekst Katja Grevsen Foto Ulrich Jakobsson

21

Har du svaret A, så læs videre her:Senere på dagen trækker Harald dig til side og konfronterer dig med den måde, du har håndteret forandringen på. Nu vil han have et møde med dig.

A1: Du er ærlig og angst: Du siger til Harald, at du er ked af den måde, du har grebet situationen an på. Du fortæller, at du gik i panik og refererer til de gamle uover-ensstemmelser, I har haft. Forklarer, at du derfor er lidt nervøs for din fremtidige arbejdssituation. I får talt ud – og nu må du se, hvad fremtiden byder.

A2: Du bluffer, og spiller med: Du benægter det hele. Du har ikke opfordret nogen til noget. Faktisk er du glad for, at Harald er blevet chef for afdelingen – du er sikker på, han er den rigtige mand til stillingen, og han kan regne 100 % med dig.

A3: Du er ærlig og konfrontatorisk: Du kan godt forstå, hvis Harald er vred. På den anden side skylder du ham også at være ærlig. Du fortæller Harald, at du aldrig helt har forstået ham som person – og at du har svært ved at se ham lede afdelingen. Men du kan godt se, at du overreagerede lidt, da du opfordrede dine kollegaer til at nedlægge arbejdet.

Afslutning: Harald siger, at han er usikker på dig, og at du har noget at bevise, hvis du for alvor har lyst til at blive. ”Hvis man ikke kan tåle lugten i bage-riet…”, slutter han jeres uforløste møde.Skriv din afslutning på historien til zu97@kff.kk.dk og få den offentliggjort på KKnet.

NYT INITIATIV - Nytænkning af det lokale demokrati

Kultur- og Fritidsudvalget skal sammen med brugerne og lokalsamfundet videreudvikle nye model-ler for det lokale demokrati

fortsættes på næste side

22

Har du svaret B, så læs videre her:

Harald indkalder hurtigt til et afdelingsmøde, og da han spørger, om der er nogen, som har kommentarer til den nye situation, er der blandede reaktioner. Hvordan reagerer du?

B1: Du er tilbageholdende: Du har ikke lyst til at blande dig i nogen diskussion. Det vigtigste nu er at bevare en rimelig relation til manden – han er trods alt chefen nu. Hvis det går galt med Harald som afdelingschef, går det galt, uanset om du blander dig i diskussionerne eller ej.

B2: Du er til at snakke med: Når nu Harald selv lægger op til det, vil du da gerne fortælle om dine bekymringer for fremtiden. Diplomatisk fortæller du, at det havde væ-ret på sin plads, hvis de (afdelingens medarbejdere) havde haft en lille smule medindflydelse på den her beslutning – eller i det mindste var blevet hørt.

B3: Du er harm: Mens Harald med store armbevægelser fortæller om, hvor meget han glæder sig til at give afdelingen et lille skub i den rigtige retning, kan du mærke irritationen brede sig. Du kan slet ikke holde ud, at han står deroppe og gør sig til, og du forlader seancen.

Afslutning: Harald tager fat i dig og siger, at du er nødt til at tage stilling til de æn-drede arbejdsvilkår – også selv om du føler, at det er noget, der er blevet trukket ned over hovedet på dig. Skriv din afslutning på historien til zu97@kff.kk.dk og få den offentliggjort på KKnet.

23

Har du svaret C, så læs videre her:

Harald er rigtig glad for, at du selv tager det op. Han henviser til jeres kontroverser og har derfor aftalt med Ingrid fra HR, at I tre taler sammen kl. 14 – der skal være rene linjer, slutter han med et bestemt udtryk i øjnene. Hvad gør du nu?

C1: Du er indigneret: Du bliver vildt overrasket over, at Harald gør et så stort nummer ud af de små bump, der har været mellem jer i årenes løb. Du forestiller dig, hvordan han og Ingrid skal sidde der og være to mod én. Du kan slet ikke overskue situationen og bestemmer dig for at aflyse mødet og smutte hjem.

C2: Du er imod indblanding: Du siger til Harald, at I selv kan tale om tingene, og at du ikke har tænkt dig at deltage i noget møde, hvor Ingrid eller nogen andre er med. Der er grænser for, hvad du har lyst til at finde dig i, og det indikerer du venligt, men bestemt over for Harald. C3: Du er samarbejdsvillig:

Du tænker, at det er helt naturligt, at han har brug for at markere sin po-sition som chef – han må jo føle sig truet. Du tænker, at det selvfølgelig kan give problemer på sigt. Men på den anden side er du ikke typen, som tager problemerne på forhånd. Du er indstillet på at samarbejde, men det kan også være, at du simpelthen bliver nødt til at sige stop. Fint nok tænker du, lad os nu se, hvad der sker.

Afslutning: Da du holder mødet med Harald, er det kun ham og dig, og I får jer en god snak. Han siger efterfølgende, at han er glad for, at I har fået talt ud, og er sikker på, at I vil få et positivt samarbejde fremover.Skriv din afslutning på historien til zu97@kff.kk.dk og få den offentliggjort på KKnet.

24

Nyt skæbnefællesskab - eller civil ulydighed

Vores nye organisation er langt fremme i skoene. Det mener i hvert fald lektor og vicedekan, Dorthe Pedersen fra CBS, der forsker i offentlige reformprocesser. Men vi skal investere, og vi skal holde fokus, ellers risikerer vi uheldige kon-sekvenser som civil ulydighed og pseudokommunikation.

25

NYT INITIATIV - Forvaltningens ny styringskoncept skal afbureaukratisere arbejdsgange. Det består af:

Få og tydelige resultatmål Friere økonomiske rammer Afvigelsesrapportering og behovsbestemt dialog. Få og relevante værktøjer Øget ansvar og initiativpligt

Stort set hele den offentlige sektor har de seneste par årtier modernise-ret og effektiviseret offentlige kontorer og institutioner til at være service-virksomheder, der matcher tidens behov. Kultur- og Fritidsforvaltningen har været i gang med denne proces i flere omgange, men med den nye organisationsændring går vi skridtet videre. Vi lægger institutioner sam-men og giver dem større frihed og mere ansvar – sagt med Direktionens ord, flytter institutionerne hjemmefra.

Et nyt skæbnefællesskab”Den ændring, I er ved at foretage i Kultur- og Fritidsforvaltningen rum-mer både store muligheder og risici. Den store mulighed er, at I begyn-der at se hinanden som et netværk, hvor I er social kapital for hinanden”, siger Dorthe Pedersen, ”men det afgørende er, at I finder ud af, hvad der kobler netværket sammen – hvad der er jeres skæbnefællesskab.” Med skæbnefællesskab mener Dorthe Pedersen et forestillet fælles-skab, altså at vi gør noget sammen, og at det, vi gør hver for sig, bidra-ger til en større helhed. ”I kommer langt, hvis I ikke kun tænker resultatkontrakter – men også tænker, hvad kan vi udrette sammen, som vi ikke kunne have udrettet hver for sig”, uddyber Dorthe Pedersen.

Krævende flerfaglighed Når en organisation gennemgår en planlagt forandring, skal medar-bejderne tænke ud af boksen. Dorthe Pedersen siger, ”at det kræver meget af de ledere, der går ind i et skæbnefællesskab – for man skal turde sætte sin egen position på spil. Ikke kun det formelle hierarkiske, om hvem der skal være leder, men også i høj grad hvilke kompetencer der skal til for at løfte de nye opgaver.” Altså skal man være fleksibel og åben over for forandringer: Har den gamle leder fx det, der skal til for at løfte de nye opgaver? Tør han eller hun give slip på sit område og vare-tage nye? ”Der skal tænkes ud over klassiske søjler og egen faglighed i retning af flerfaglighed og nye sociale hensyn. Det stiller nogle store krav. Og det er en investering i projektet - at man rent faktisk kan skabe de kompetencer, der skal til”, siger Dorthe Pedersen.

Stolte over at være ”langt fremme i skoene””I forhold til at bryde en forvaltningstankegang op, synes jeg, I er langt fremme i skoene,” siger Dorthe Pedersen og fortsætter: ”Der er mange eksempler på organisationer før jer, der har forsøgt at fjerne forskellige ledelsesniveauer og prøvet at lave mere flydende referenceforhold og nogle flerfaglige fællesskaber, men det at tænke på tværs af faglighed –

altså ud af søjlen, det er nyt, og det kan I kan være stolte af. Men I skal finde skæbnefællesskabet, og altså arbejde med visionen for, hvordan I hænger sammen på tværs. Og så skal I finde ud af, hvordan I kan bruge hinanden som social kapital, så I kan se, at alle giver noget – men får mere tilbage.” Ifølge Dorthe Pedersen er social kapital et udtryk for de ressourcer, som man har adgang til og kan trække på via netværket. Det kan være sparring, viden og tillid, men også at dele materielle ressourcer i en eller anden form.”Vi kan for det meste leve med en usikkerhed i forhold til ansvar, hvis alle ved, hvilken retning vi går, men hvis vi begynder at se hinanden som trusler mod eget domæne eller tidligere positioner, så vil vi kunne ende i det modsatte”, advarer Dorthe Pedersen.

”Ud af søjlen” og se visionenLedelsen skal hele tiden fungere som kompas, ellers taber medarbej-derne ikke bare overblikket, men også pusten og entusiasmen i forhold til projektet. ”For hele tiden at give pejlemærker til medarbejderne om, hvor vi er i forhold til ændringerne, er det vigtigt ofte at italesætte vi-sionen for sammenlægningen. Hvis ledelsen ikke gør det, opfatter alle i organisationen omstruktureringen som ekstraarbejde, der forstyrrer kerneydelsen i stedet for at være added value – altså en gevinst for kerneydelsen. Det handler om at komme ”ud af søjlen” og se visionen, så den større sammenhæng bliver tydelig.”

Risiko for civil ulydighed og pseudokommunikation”Ledelsesrummet forhandles på tværs i organisationen og bliver i højere grad en netværksorganisation, som skal tænke i videndeling og erfa-ringsopbygning frem for mistillid og kontrol - det bliver sværere at pla-cere ansvar. Lykkes det ikke, risikerer man både som medarbejder og leder at blive civilt ulydige. Der vil være grobund for hykleri, og dermed risiko for at man fx udtaler, at man er ”fantastisk samarbejdsorienteret” og ”vi gør store ting”, men at det ikke forholder sig sådan i virkeligheden. Så har man pseudokommunikation, som får alt til at falde fra hinanden. Dermed bliver hele sammenlægningen en omkostning, hvor man ikke høster gevinsten”. Når den ny organisation træder i kraft den 1. januar 2010, er det derfor vigtigt konstant at have visionen for øje, så både ledere og medarbej-dere får optimalt udbytte af den lange proces og dermed kan blive ud-bytterig for alle parter.

Tekst Carsten Johnsen

26

Kulturhuset Sokkelillelund i Nordvest hu-ser hvert år et lille cirkus med entusiasti-ske artister. Vognen tager ud for at møde de børn og deres voksne, der ikke selv opsøger kul-turlivet, men som glædeligt tager imod, når den kommer rullende til legepladsen eller parken.

Samtidig er Cirkusvognen, uden overho-vedet at have tænkt i de baner, blevet et af byens mest vellykkede integrations-projekter. Fidusen er, at Cirkusvognen ’tænker integration - uden at tænke in-tegration’ – den giver plads til alle, der har lyst til at være med til en åben fest med gøgl, sjov og ballade.

www.sokkelundlille.dk

I samarbejde med dramaworkshop-pen U-Topi har Teater Zeppelin i løbet af foråret inviteret byens børn indenfor, og givet dem mulighed for at fortælle om deres bekymringer, ønsker, håb og drømme for jorden og dens fremtid. Omdrejningspunk-tet er klodens klimaproblemer set i børnehøjde i relation til forbrug, bo-ligformer, kommunikation, udvikling, teknologi og meget mere.

De mange indtryk og udtryk er ef-terfølgende blevet til forestillingen Klimatopia, som handler om den helt unge generations holdninger til vores planet og dens miljø i fremti-den. Forestillingen spiller frem til 6. november.

www.zeppelin.dk

CIRKUSVOGNEN – Gøgl og integration

Klima i børnehøjde

Al tekst Allan Grauenkær

27

RETHINK er navnet på et alternativt klimainitiativ, der starter op den 31. oktober på Statens Museum for Kunst, Den Frie Udstillingsbygning og Kunsthallen Nikolaj i samarbejde med Alexandra Instituttet og på internettet. Med kunsten som katalysator vil en række internationale kunstnere perspektivere klimadebatten gennem international samtidskunst.

Bl.a. viser Tomas Saraceno (AR), Henrik Håkansson (SE), The Icelandic Love Corporation (IS), Superflex (DK), Eke Ugochukwu Bright (NG) og Olafur Eliasson (IS/DK) hvordan kunsten kan være med til at filtrere klimadebatten og gøre den forståelig for almindelige mennesker.

RETHINK er en del af det officielle kulturprogram til FN’s klimakonference, COP15, udpeget til ”Årets Nor-diske Udstilling 2009-2010” af Nordisk Kulturfond og støttes bl.a. af Københavns Kommune.

www.rethinkclimate.org

Talent for Talent 2009… et seminar om Talentet!

Talenter er folk med ekstraordinære evner indenfor deres felt. Men man-ge talenter ved ikke, at de rent faktisk er et talent. Derfor skal talenterne ofte findes (spottes) af andre og hjælpes på vej.

Inden for københavnsk idræt er det Team Copenhagen, som tager sig af den opgave. Og den 10. november kan Team Copenhagen for 4. år i træk slå dørene op til Takkelloftet i Operahuset, hvor de har inviteret sporten, kunsten, forskningen og erhvervslivet indenfor til et seminar i videndeling om kunsten at spotte talenter.

Brian Holm fra Team Columbia giver sammen med kolleger fra Copen-hagen Records, Nykredit, Copenhagen Business School og Musik-konservatoriet samt naturligvis seminariets øvrige deltagere, sit bud på talentspotting og udvikling af kommunens idrætstalenter.

www.talent-dk.dk

RETHINK - Klimaet i Kunstens Hånd / Klimaforandringer i kunsten

Litteraturfestivalen, København Læser, rykker bøger og bogoplevelser ud af de sædvanlige rammer for at møde folk, hvor de færdes til hverdag – bl.a. på museer, cafeer og apoteker, i butikker, Zoologisk Have og Metroen.

Festivalen er et netværkssamarbejde mellem Københavns Biblioteker, en række forlag og kulturelle aktører i Hovedstaden. Det er der kommet mere end 170 sjove og anderledes litteraturaktiviteter ud af. Fx er der læseklubaften i DR Byen med Anne B. Ragde, en af Norges store, nye forfattere. Forlaget Phabel arrangerer stand up og højtlæsning for børn i Zoologisk Have. På åbningsdagen deles 13.000 gratis bøger fra forlag ud i Metroen. Og apoteker over hele byen udlever lyrik på recept som et særligt vitamintilskud til kunderne i den mørke tid.

Sidste år nominerede aok.dk København Læser som årets nye initiativ

Du kan læse mere om festivalen og se programmet på www.kbhlaeser.dk

gaden og vejenLitteratur til

Forside: Tegning: Claus Bigum · Foto: Henrik Lindenborg · Ulrich Jakobsson · www.colourbox.com · KOLORIT Udgives af Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Kommunikationsafdelingen · Nyropsgade 1 · 1602 København V · Telefon 3366 3970 · info@kff.kk.dk · Redaktion: Carsten Johnsen (ansv.) · Katja Grevsen (redaktør) · Henrik Lindenborg · Allan Grauenkær · Ida Blomsterberg Elling · Susanne Birkbak · Rasmus Nielsen · Layout: Henrik Lindenborg · Tryk: npctryk · Oplag: 2.500 · Medlem af Dansk Personalebladsforening

kolofonFoto www.colourbox.com

26. februar 2010er der stor fest for alle i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Øksnehallen fra kl. 17 til 01. Du får mesterlig menu - gigantisk gøgleri - bragende bands.

Book dig selv allerede nu. Mere information om tilmelding og festen i løbet af december.