Kommuneplan 15 i Vanløse over temaer i Pol Hov i KP 15 – på de næste sllides foldes 3 og 4 ud \ 琀攀洀愀漀最栀愀爀匀爀攀渀琀椀氀搀攀氀猀愀氀氀攀爀攀搀攀

$Page 1: Kommuneplan 15 i Vanløse over temaer i Pol Hov i KP 15 – på de næste sllides foldes 3 og 4 ud \ 琀攀洀愀漀最栀愀爀匀爀攀渀琀椀氀搀攀氀猀愀氀氀攀爀攀搀攀$
/ Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen

Fremtidens København Kommuneplan 2015

Kommuneplan 15 i Vanløse

Befolkningsudvikling

Stigning på 33 % på 20 år

100.000 flere københavnere i 2027

Oplægsholder

Præsentationsnoter

I 1950 boede der 768.105 i København (højdepunkt inden udflytningen til forstæderne og saneringen af baggårdene) Efter et lavpunkt i 90’erne er (464.000 i 1992) befolkningen kun steget de sidste 20 år – og det gør den også de næste 12 år Men stadig 80.000 færre end i 1950 – og nu med grønne boliger på de store gamle industriarealer

Forholdsvist flere unge

DEVELOPMENT IN THE NUMBER OF YOUNG AND ELDERLY PEOPLE

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024

NUMBER OF PEOPLE

20-29 Years65 years +

UDVIKLING I ALDERSGRUPPER 1980 - 2024

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Stadig stor stigning i antallet af unge de næste 8 – 10 år Svag stigning i antallet af ældre Under boligboblen i start 00’erne faldt antallet af unge – og der var generelt større fraflytning fra KBH end tilflytning (altså underskud i flyttebalancen) 1995 – 2013 har fødselsoverskuddet været stigende 1995 – 2013 har indvandringen været større end udvandringen – stor andel nordmænd, svenskere og amerikanere

Socioøkonomisk indeks

18. september 2015

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Store variationer mellem bydelene

Sammenhængskraft udfordret

Forskel på bydele i:

• Indkomst

• Beskæftigelse

• Uddannelsesniveau

• Sundhed

• Tryghed

• Boligtyper

Indkomstforskelle i København, Socioøkonomisk Københavnerkort

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Lav indkomst Indkomst opgøres som bruttoindkomst pr. person, der er mindst 18 år gammel. Bruttoindkomst er al indkomst, der inddrages under almindelig indkomstbeskatning opgjort før diverse fradrag som f. eks renteudgifter. En lav bruttoindkomst udgjorde maksimalt 162.000 kr. i 2008. Data er opgjort for året 2010. Kilde: Danmarks Statistik, data bearbejdet af Koncernservice i Københavns Kommune.

Boligpriser under 2007-niveau

18. september 2015

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000

Parcel-/rækkehus - Hele landet Ejerlejlighed - Hele landet

Ejerlejlighed - København Parcel-/rækkehus - København

kr./m2

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Gabet øges mellem priserne på landsplan og i København = København bedre og bedre investeringssted?

Målsætning: Blandet by

KP 15: 20% almene boliger i byen

En opsplittet by?

18. september 2015

Tegning: Mette Dreyer, Politiken

Oplægsholder

Præsentationsnoter

OB i indlæg i Politiken 12. november 2014: ”Hvis vi ikke møder hinanden i hverdagen på tværs af sociale skel, bliver vi utrygge ved hinanden. Og så får vi rige og fattige kvarterer med gode og dårlige skoler. Det er en glidebane, og det er udansk. Derfor er det er helt afgørende, at regeringen giver os et redskab, så vi kan forhindre, at København bliver en opsplittet by. Det er desværre allerede ved at ske. Hvis Nørrebro var en kommune for sig selv, ville den være Danmarks fattigste målt på indkomst. Modsat de nye fine kvarterer, der er opført fra år 2000 og frem. Her er indkomsten per voksen i snit 94.000 kroner højere end i resten af byen.” NY Tegning: Mette Dreyer, Politiken

Økonomiudvalget: Kommuneplanstrategi Kommuneplan

Teknik- og miljøudvalget: Lokalplaner

Planlægning i København

Borg

erre

præ

sent

atio

nen

VVM

Ikke-bindende områdebaserede planer • Handlingsplaner • Bydelsplaner • Udviklingsplaner

Kommuneplan – hvad kan den?

• Kommuneplanen er den overordnede plan for byens fysiske udvikling.

• Afvejning mellem boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, rekreative områder etc.

• Rækkefølge for byudviklingen • Retningslinjer for

arealanvendelse • Rammer for

lokalplanlægningen

Hovedtemaer Tema 1: Grøn boligby

– Tæt by er bæredygtig by og skal kunne rumme befolkningsvækst med ambitiøse trafikmål

Tema 2: Sammenhængende by

– Skabe sammenhæng og social sammenhængskraft i byen bl.a. ved 20% almene boliger

Tema 3: Kvalitet i bylivet

– Attraktiv ramme for det moderne hverdagsliv med god kommunal service og grønt i byen

Tema 4: Sammen om vækst og arbejdspladser

– Sikre et varieret udbud af erhvervsområder og gode rammer til fastholdelse af arbejdspladser

Tema 5: Greater Copenhagen

– En af verdens bedste byer at bo i med 5% vækst i BNP bl.a. ved regionalt samarbejde

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Oversigt over temaer i Pol Hov i KP 15 – på de næste sllides foldes 3 og 4 ud (tema 1 og 2 har Søren tildels allerede taget under boliger)

KP15 – principper for udvikling (rækkefølgeplan)

•Sikre tilstrækkeligt areal til byudvikling

• Prioritere udbygningsområder

• Sikre økonomisk forsvarlig udbygning af kommunal service

•Koordinere infrastruktur og byudvikling

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Rækkefølgeplan. To arealer på hhv. Carlsberg og Grønttorvet var i Kommuneplan 2011 fastlagt til byomdannelse fra 2015. Disse hører således nu i lighed med resten af Carlsberg og Grønttorvet til 1. halvdel af planperioden. Sikre plads til de 45.000 boliger Sikre byens erhvervsområder, så mulighed for flere slags jobs KP 15 inddrager ikke nye områder i rækkefølgeplanen • Byspredning formindskes •Sikrer kunder i metro og detailhandel • Færdiggørelse af byudviklingsområder • Kommunale investeringer udnyttes • Byen kan rumme forventet erhverv og boliger.

Rammekortet

18. september 2015

- Hvor kan man bygge hvad i byen?

Konkrete rammeændringer • Kommuneplan 15 muliggør en række konkrete

rammeændringer i den eksisterende by, som kan være med til at skabe mere liv i og/eller fuldende områder:

• GalleriA’s S3*-ramme (som følge af ønske fra

ejer om større boligandel) ændres til en C3 og giver lidt mere højde; fra 24 m. til 26 m.

• Følger kommuneplanens mål om, at sørge for flere boliger i byen

• Understøtter bæredygtig arealanvendelse • Får færdiggjort byen

• Detailhandel: Ønske om at styrke detailhandlen,

som har været én af de bydele med den dårligste butiksforsyning i kommunen. Der er udlagt et maksimalt butiksareal på 42.000 m2 i bymidten, hvilket giver en ramme til nyt butiksareal på knap 28.000 m2.

18. september 2015

Væsentlige ændringer rammer • Boligstørrelser:

– Eksisterende byområder: Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i

gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoetagearealet fritages fra beregningen af

gennemsnittet. Ingen boliger må være mindre end 65 m2

– Byudviklingsområder: Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i

gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoetagearealet fritages fra beregningen af

gennemsnittet. Ingen boliger må være mindre end 50 m2. Mindst 15 % af

bruttoetagearealet skal indrettes til boliger mellem 50 m2 og 70 m2

• Nye bestemmelser for særlige boformer (oldekoller o.lign. – krav til fællesarealer)

• Ungdomsboliger - lempeligere P-krav og friarealkrav

• Konkrete rammeændringer muliggør ca. 4.000 nye boliger.

• Parkering mulighed for konkret tilpasning 18. september 2015

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Boligstørrelser:: Eksisterende byområder: Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoetagearealet fritages fra beregningen af gennemsnittet. Ingen boliger må være mindre end 65 m2 Byudviklingsområder: Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoetagearealet fritages fra beregningen af gennemsnittet. Ingen boliger må være mindre end 50 m2. Mindst 15 % af bruttoetagearealet skal indrettes til boliger mellem 50 m2 og 70 m2 Parkering. Mere fleksibel norm med udgangspunkt i 1:150, men med interval fra 1:100 – 1:200 i konkrete vurderinger Nye bestemmelser for særlige boformer (ollekoller o.lign.) Friarealprocenten for boliger ændres i B3-områder fra 60 til 50. Den passer til de mange rækkehusbebyggelser, der ønskes opført, men der er behov for at nedjusterer kravet til friarealprocenten, da disse lave bygninger kræver et større grundareal end høje bebyggelser Ny O4-ramme med bebyggelsesprocent, friarealer og højdebestemmelser, da flere offentlige byggerier til forsknings- og undervisning svarer til kontorbebyggelser, f.eks. Panum og Niels Bohr Science Park Konkrete rammeædringer muliggør ca. 4.000 nye boliger.

Lokalplaner i området LP 354 (2002): Vanløse Center ,

med butikker, bl.a. Føtex, biograf og medborgerhus

18. september 2015

Lokalplaner i området LP 439 Apollovej II (2009) for et

nyt butikscenter

18. september 2015

Lokalplaner i området LP 465 Indertoften II (2012).

Indeholder 5.000 m2 butikker samt serviceerhverv, bl.a. 2 tårne

18. september 2015

Lokalplaner i området LP 465 Indertoften II (2012). Til

serviceerhverv.

18. september 2015

Lokalplanforslag Apollovej III Forslag vedtaget i Teknik- og

Miljøudvalget 24. august 2015 – flere boliger, stadig detailhandel

18. september 2015

Tak

18. september 2015

Documents

Kommuneplan 15 i Vanløse over temaer i Pol Hov i KP 15 – på de næste sllides foldes 3 og 4 ud \ 琀攀洀愀 漀最 栀愀爀 匀 爀攀渀 琀椀氀搀攀氀猀 愀氀氀攀爀攀搀攀

Kommuneplan 15 i Vanløse over temaer i Pol Hov i KP 15 – på de næste sllides foldes 3 og 4 ud \ 琀攀洀愀漀最栀愀爀匀爀攀渀琀椀氀搀攀氀猀愀氀氀攀爀攀搀攀