Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse

Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele

Silkeborg Kommune

December 2010

Titel: Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændings forbindelse fra Kassø til Tjele, Silkeborg Kommune, december 2010

Udgivet af: Miljøcenter ÅrhusLyseng Allé 18270 HøjbjergTelefon: 72 54 05 00Fax: 33 32 22 01E-post: [email protected]. ODE-200-00070

Udarbejdet af: Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i samarbejde med Energinet.dk og rådgivergruppen: Orbicon A/S, COWI A/S, Birk Nielsen A/S

Layout: By- og Landskabsstyrelsen

Grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen, tilladelse (G. 17-01)

Foto: Energinet.dk og rådgivergruppen

ISBN 978-87-92227-19-5

Udgivelse: December 2010

Henvendelse vedrørende kom-muneplantillægget til:

Miljøcenter ÅrhusLyseng Allé 18270 HøjbjergTelefon: 72 54 05 00Fax: 33 32 22 01E-post: [email protected]

Kommuneplantillæg for

Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele

Silkeborg Kommune

December 2010

Hvad er et kommuneplantillæg

Et kommuneplantillæg er et sup-plement til en eksisterende kom-muneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nød-vendigt i forhold til realiseringen af

en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfat-tende kommuneplanlægning, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a konkre-tisere de overordnede politiske mål

for udviklingen i kommunen i såvel retningslinjer som konkrete arealud-læg med tilhørende bestemmelser for anvendelse og bebyggelse mv.

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM

Da dette kommuneplantillæg fastlæg-ger retningslinjer for og arealreser-vationer til et konkret anlæg, som ifølge LBK nr. 1335 af 6. december 2006 medfører pligt til en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), har for-slagene til kommuneplantillæg været ledsaget af en VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen beskriver og vur-derer anlæggets direkte og indirekte virkninger på• Mennesker, fauna og flora• Jordbund, vand, luft, klima og

landskab• Materielle goder og kulturarv, og• Samspillet mellem disse faktorer

Redegørelsen giver en samlet beskri-velse af projektet og dets miljøkon-sekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets udformning og gennemførelse.

VVM-redegørelsen har været offent-liggjort sammen med forslag til tillæg til kommuneplanerne for de berørte kommuner:

• Viborg Kommune • Silkeborg Kommune • Ikast-Brande Kommune • Vejle Kommune • Billund Kommune • Vejen Kommune • Haderslev Kommune • Tønder Kommune • Aabenraa Kommune

Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fle-ste tilfælde af kommunalbestyrelsen.

I nogle tilfælde varetager miljømini-steriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller god-kendende myndighed efter anden lovgivning samt ved anlæg, som

kræver planlægning i mere end to kommuner.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus varetager i denne konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for 400 kV-højspændings-forbindelsen mellem Kassø og Tjele, fordi miljøministeriet skal godkende anlægget efter naturbeskyttelseslovens § 20 og fordi anlægget kræver plan-lægning i mere end to kommuner. En eventuel senere ændring af kommu-neplantillægget forudsætter derfor miljøcentrets accept.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanerne i de berørte kommuner, skal kommuneplantillæg-genes afsnit 2 ‘Kommuneplantillæg’ indarbejdes.

LæsevejledningKommuneplantillægget indeholder 4 overordnede afsnit:

Planer og Rapporter,som er en forudsætning for anlæggets etablering

Formål Myndighed

Kommuneplantillæg Fastlæggelse af retningslinjer for og arealreservation til anlægget

Miljøcenter OdenseMiljøcenter Århus

Miljørapport til kommuneplantillæg Vurdering af kommuneplantil-læggets virkning på miljøet


VVM-redegørelseBaggrundsrapporter til VVM-redegørelsen:1. Master2. Naturområder og Natura2000 konsekvensvurdering3. Landskab og visualisering4. Analyse af alternativer i fokusområder5. Mennesker, sundhed og samfund6. Anlægsteknik og vurdering af øvrige miljøforhold.

Vurdering af det konkrete anlægsprojekts virkninger på miljøet

Miljøcenter Odense Miljøcenter Århus

VVM-tilladelse Opstilling af vilkår for anlægs-projektets realisering


Afsnit 0 omhandler den offentlige fremlæggelse af projektet, hvor borgere, pri-vate organisationer og offentlige institutioner, organisationer og myndigheder har haft mulighed for at komme med bemærkninger til planerne og projektet.Afsnit 1 er en beskrivelse af projektet, der ønskes realiseret, og som ligger til grund for kommuneplantillægget.Afsnit 2 er kommuneplantillægget, som fastlægger fremtidige planforhold i området.Afsnit 3 er en planredegørelse, der beskriver kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning.Afsnit 4 indeholder sammenfattende redegørelse og overvågningsprogram.

Tabel 1 Planer og rapporter mv. der skal være med til at gøre etableringen af højspændingsforbindelsen mulig. Ind-holdet i dette dokument er markeret i tabellen.

1Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele

Indhold0 Offentlig fremlæggelse ......................................................................................................... 3

Proces................................................................................................................. 4

1 Indledning ............................................................................................................................ 51.1 Indledning .......................................................................................................... 51.2 Beskrivelse af anlægget ..................................................................................... 51.3 VVM ................................................................................................................ 10

2 Kommuneplantillæg ............................................................................................................ 132.1 Tillæg til Silkeborg Kommuneplan 2009 - 2020 ............................................ 13

3 Planredegørelse – forholdet til anden planlægning .............................................................. 173.1 Statslig planlægning ........................................................................................ 173.2 Internationale naturbeskyttelsesområder ........................................................ 173.3 Kystnærhedszonen ........................................................................................... 233.4 Vand- og naturplanlægning ............................................................................. 233.5 Regional udviklingsplanlægning .................................................................... 233.6 Råstofplanlægning........................................................................................... 233.7 Regionplanlægning .......................................................................................... 243.8 Kommuneplanlægning .................................................................................... 243.9 Lokalplanlægning ............................................................................................ 273.10 Andre retlige forhold ....................................................................................... 27

4 Sammenfattende redegørelse ............................................................................................. 294.1 Indledning ........................................................................................................ 294.2 Offentlighedens inddragelse ........................................................................... 294.3 Miljøhensynets inddragelse ............................................................................. 314.4 Overvågning ................................................................................................... 35

2 Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele


Kapitel 0 – Offentlig fremlæggelse

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus offentliggjorde den 24. marts 2010:• Forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering efter lov om miljøvur-

dering af planer og programmer, • VVM-redegørelse, herunder konsekvensvurdering i forhold til Natura

2000-områder.

Materialet var offentligt fremlagt fra den 24. marts til den 31. maj 2010. Materialet var tilgængeligt hos Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus og på http://www.blst.dk/annoncer

Der blev afholdt offentlige borgermøder på tre forskellige lokaliteter langs strækningen i perioden for den offentlige fremlæggelse, for hvilke tid og sted har været annonceret i lokalaviserne.

På møderne gennemgik Energinet.dk projektet og vurderingen af virkninger på miljøet. Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus informerede om proce-durerne omkring VVM-redegørelse og VVM-tilladelse, og der var mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har på baggrund af VVM-redegø-relsen og bemærkningerne indkommet i offentlighedsfasen udarbejdet en sam-menfattende redegørelse og udkast til en afgørelse. Dette materiale har været sendt til høring i de berørte kommuner, forud for udstedelsen af de endelige kommuneplantillæg.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus offentliggør i december 2010 ud-stedelsen af kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele samt VVM-tilladelse til anlægget, hvilket er en forudsætning for at anlægget kan realiseres.

Kommuneplantillæggene kan efter den endelige udstedelse påklages til Natur-klagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdæk-kende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens §§ 58 og 59.

Der har forud for offentliggørelsen været gennemført en idefase, hvor der er blevet indkaldt forslag og bemærkninger til emner, der burde belyses nærmere i VVM-redegørelsen.

Proces:Indkaldelse af ideer og forslag Juni 2009 Forslag til kommuneplantillæg Marts 2010Miljøvurdering af planforslag Marts 2010 VVM-redegørelse Marts 2010 Sammenfattende redegørelse Oktober 2010Kommuneplantillæg December 2010

0 Offentlig fremlæggelse


Kapitel 0 – Offentlig fremlæggelse


Kapitel 1 – Indledning

1 Indledning

1.1 IndledningDen 4. november 2008 indgik alle folketingets partier bortset fra Enheds-listen en aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af elnettet i Danmark. I aftalen indgår blandt andet en fordobling af kapaciteten på den eksisterende 400 kV-luftledningsforbindelse fra Kassø til Tjele.

Etablering af en ny og stærkere rygrad i det jyske elsystem skal bidrage til, at Danmark i højere grad kan satse på en energiproduktion, som ikke er afhæn-gig af fossile brændstoffer – herunder ikke mindst en planlagt udbygning af vindkraftsektoren. I modsætning til elproduktion baseret på f.eks. fossile brændstoffer som kul og olie, er vindkraftproduktion afhængig af, hvor meget det blæser. Det er en forudsætning for en effektiv udnyttelse af vindenergien at have kapacitet på ledningsnettet til at modtage strømmen, også når det blæser kraftigt og elproduktionen derfor er høj.

Sammen med udbygningen af elforbindelser til Norge, Tyskland og evt. Hol-land, skal den fordoblede kapacitet på 400 kV-forbindelsen fra Kassø til Tjele desuden sikre, at Danmark kan modtage strøm fra andre lande, når det ikke blæser i Danmark og kan formidle strøm til nabolande i perioder med megen blæst, hvor den danske elproduktion overstiger det danske forbrug.

Endelig bidrager en forstærkning af Jyllands vigtigste transmissionsforbindelse til at opretholde en høj grad af forsyningssikkerhed, når alle 132/150 kV-luft-ledninger kabellægges i løbet af de næste 20 år ifølge en kabelhandlingsplan, udarbejdet af Energinet.dk sammen med de regionale transmissionsselskaber. Denne kabellægning af alle 132/150 kV-luftledninger sker ligeledes på grund-lag af en politisk aftale.

På denne baggrund har Energinet.dk påbegyndt planlægningen for at erstatte den eksisterende etsystems 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø ved Aabenraa til Tjele ved Viborg med en ny tosystems 400 kV-højspændings-forbindelse. I overensstemmelse med den ovennævnte politiske aftale vil de to 400 kV-systemer desuden skulle være vekselstrømsforbindelser, der som udgangspunkt skal monteres som luftledninger på en og samme mast i nyt design.

Forudsat projektet får en VVM-tilladelse, vil anlægsarbejdet blive udført i perioden 2011-14. Den eksisterende 400 kV-højspændingsledning mellem Kassø og Tjele vil blive fjernet, efterhånden som den nye forbindelse sættes i drift. Det forventes, at den sidste del af den eksisterende forbindelse kan fjernes i 2015.

1.2 Beskrivelse af anlæggetDen eksisterende etsystems 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele planlægges erstattet af en ny 400 kV-højspændingsforbindelse med to uafhængigt fungerende ledningssystemer og dermed med den dobbelte trans-missionskapacitet i forhold til den nuværende forbindelse.



Den eksisterende højspændingsforbindelse har en længde på 172,3 km og anlægget består af luftledninger ophængt på tobenede H-master (gitter-konstruktion) med en højde op til 32 m. Strækningen omfatter i alt 505 H-master.

Linjeføringen for den nye højspændingsforbindelse strækker sig over ca. 175 km og forløber langs med og tæt på israndslinjen i Jylland. Til den nye tosy-stems forbindelse etableres i gennemsnit en mast for hver ca. 330 m, idet ma-sternes og ledningssystemets udformning ikke tillader en større masteafstand.

Linjeføringen for den nye højspændingsforbindelse følger på størstedelen af strækningen det eksisterende anlæg. Der vil dog normalt være en afstand på ca. 40 m mellem det nye og det gamle anlæg, for at det gamle anlæg kan fungere, mens det nye etableres. Det nye anlæg kan enten etableres på den østlige eller den vestlige side af det eksisterende anlæg, og der er mulighed for undervejs at krydse det eksisterende anlægs linjeføring, hvor det er fordelagtigt af miljømæssige årsager eller af hensyn til lodsejere.

Tilknyttet det eksisterende højspændingsanlæg ligger tre transformerstationer, som er lokaliseret ved Kassø, Askær og Tjele. Desuden er der en T-afgrening ved Revsing nær Vejen, hvor en 400 kV-højspændingsforbindelse mellem Revsing og Esbjerg kobles på.

Der forudsættes ikke væsentlige areal- eller anvendelsesmæssige ændringer for stationerne ved Kassø, Askær og Tjele, mens der bliver mulighed for en udvidelse og omlokalisering af Station Revsing. For den nye højspændingsfor-bindelse vil der være indsløjfning undervejs til stationerne (nuværende som fremtidige) ved Kassø, Revsing (ved Vejen), Askær og Tjele.

Krydsende luftledninger vil som minimum inden for en afstand på ca. 800 m på hver side af den nye linjeføring blive lagt i jorden som en direkte konse-kvens af opsætningen af den nye 400 kV-højspændingsforbindelse. I alt 22 stk. 60 kV-forbindelser med en samlet længde på ca. 78 km kan forventes bortsaneret foruden 3 stk. 150 kV-forbindelser på i alt ca. 20 km.

Udover bygherrens hovedforslag til en linjeføring for den planlagte højspæn-dingsforbindelse indgik i forslaget til kommuneplantillæg forskellige alterna-tiver, som enten havde baggrund i forslag, der er indkommet i den offentlige høringsperiode i forbindelse med idéfasen eller i særlige miljømæssige udfor-dringer, som de to involverede miljøcentre på forhånd var opmærksom på.

Miljøcentrene havde således allerede forud for idéfasen udpeget 4 fokusområ-der på strækningen, hvor væsentlige ændringer i de miljømæssige udfordringer talte for, at der skulle overvejes alternative muligheder i forhold til det eksi-sterende anlægs linjeføring og udformning. Det drejer sig om lokaliteterne Gamst Søenge, et byudviklingsområde ved Billund, Bølling Sø og Nørreåda-len.



Figur 1 - Oversigtskort med linjeføring for ny 400 kV-forbindelse fra Kassø til Tjele

Ny linjeføring

Eksisterende linjeføring



Forslagene til kommuneplantillæg rummede således mulighed for en justering af højspændingsanlæggets linjeføring og udformning, som dog skulle ligge indenfor rammerne af de alternativer, som blev undersøgt og vurderet i den VVM-redegørelse, som ledsagede planforslagene.

For også at åbne mulighed for en nærmere justering af linjeføringen på bag-grund af bemærkninger, som indkom under den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, blev der som udgangspunkt udlagt et planlægningsbælte på 400 m, indenfor hvilket højspændingsanlæggets pla-cering skulle fastlægges nærmere.

Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcen-ter Odense og Miljøcenter Århus vurderer, at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning til afvigelser fra VVM-redegørelsens ho-vedforslag til anlæggets linjeføring og / eller udformning af anlægget. Det drejer sig om følgende tilfælde:• ValgaflinjeføringC3medkabellægningvedGamstSøenge,Vejen

Kommune• ValgaflinjeføringA2vedHjartbroSkov,HaderslevKommune• ValgaflinjeføringC1medkabellægninggennemBøllingSøiIkast-

Brande og Silkeborg kommuner• ValgaflinjeføringC3medkabellægningvedNørreådalen,Viborg

Kommune

Den endelige linjeføring for og udformningen af anlægget vil fremgå af de relevante kommuneplantillæg.



I de endelige kommuneplantillæg er der desuden på hovedparten af stræknin-gen indenfor planlægningsbæltet på 400 m afgrænset et reduceret etablerings-bælte på 200 m for den valgte linjeføring, som det nye ledningsanlæg med master og ledere skal placeres indenfor.

Et oversigtskort over højspændingsanlæggets linjeføring i sin helhed er vist i Figur 1.

Der skal anvendes en ny mastetype på strækningen, og blandt de to maste-forslag – EAGLE og STEALTH – som var offentlig fremlagt under idéfasen, fravalgtes inden 2. offentlighedsfase typen STEALTH, da det for denne mastetype ikke var muligt at afklare og løse flere alvorlige fremstillings- og driftstekniske problemer.

Derfor blev der satset på den nye mastetype EAGLE, som er en etbenet rør-mast kombineret med et eller flere påsatte traverser. For denne mastetype var desuden på forhånd fravalgt en mast med 3 traverser / i tre etager, da den med en højde på 55 m vurderes at ville syne meget voldsomt og give anledning til et stærkt forhøjet forbrug af ressourcer, uden til gengæld at medføre særlige miljømæssige fordele.

EAGLE masten kunne derfor enten vælges med 1 travers / i en etage, hvor masten er 34,5 m høj og 39 m bred eller med 2 traverser over hinanden / i 2 etager, hvor masten er op til 44,5 m høj og ca. 31 m bred.

Der var desuden mulighed for at montere ledningerne enten med 2 ledere per fase eller med 3 ledere per fase og for at ophænge lederne på nederste travers såvel parallelt med terræn som parallelt med mastens skråtstillede traverser.

Endelig kunne masterne enten udføres med masteskafter i cortenstål (rusten overflade) og med traverser i varmgalvaniseret stål (mat lys metaloverflade) el-ler med såvel masteskaft som traverser i varmgalvaniseret stål (mat lys metal-overflade).

Hovedforslaget til mastetype og lederophæng var i VVM-redegørelsen at ophænge ledningssystemerne på en mast i to etager med skaft i cortenstål, og med lederne på nederste travers anbragt parallelt med terræn. Ifølge hoved-forslaget skulle lederne desuden ophænges på masterne som 3 ledere per fase (triplex), fordi det nedsætter støjbelastningen af omgivelserne i fugtigt vejr (coronastøj) og reducerer energitabet ved eltransmission.

Som vilkår i VVM-tilladelsen har miljøcentrene fastlagt hovedforslagets mastetype og lederophæng. Under indtryk af visualiseringerne i VVM-rede-gørelsen og bemærkninger indkommet i 2. høringsperiode har miljøcentrene vurderet, at en mast med såvel traverser som masteskaft i varmgalvaniseret stål (mat lys metaloverflade) vil fremstå mindst fremtrædende i landskaberne un-der de fleste årstider og vejrlig. Det fastlægges derfor også i vilkårene i VVM-tilladelsen, at såvel masteskaft som travers skal udføres i varmgalvaniseret stål.



1.3 VVMFormål VVM er en forkortelse af vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Formålet med en VVM er at fremskaffe det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som den ansvarlige myndigheds beslut-ning om, hvorvidt der kan udstedes en VVM-tilladelse til at etablere anlægget, og hvordan anlægget i så fald skal placeres, etableres og udformes.

I VVM-tilladelsen har myndigheden – i dette tilfælde Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus – stillet særlige vilkår til bygherren for anlæggets etablering og drift. Udover bortsanering af det eksisterende højspændingsanlæg efter at det nye er sat i drift og valg af mastetype og materiale, har miljøcentrene stillet en lang række vilkår til anlæggets etablering, som skal bidrage til at minimere påvirkningen af naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt menneskers oplevelse af deres omgivelser. Mange af disse vilkår har udgangs-punkt i de beskrivelser af mulige afværgeforanstaltninger og hensyn under anlæg og drift af højspændingsforbindelsen, som i VVM-redegørelsen var anført for de enkelte alternativer eller i de tilhørende Tekniske rapporter 1 – 7. Derudover er tilkommet eller skærpet enkelte vilkår på baggrund af ny viden eller bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med 2. offentlighedsfase.

VVM-processens forløb Bygherren Energinet.dk, som har ansvaret for det overordnede eltransmis-sionsnet i Danmark, har anmeldt anlægsprojektet til de 9 berørte kommuner i Jylland. Da Miljøministeriet varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af VVM-bekendtgørelsen, hvor godkendelses-



kompetencen i henhold til § 20, stk. 2, i Lov om naturbeskyttelse er henlagt til miljøministeren og højspændingsanlægget krydser mere end 2 kommuner, overgår myndighedsansvaret fra kommunerne til statens miljøcentre – i dette tilfælde til Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus, hvis planområder de 9 berørte kommuner ligger i.

Miljøcentrene har afgjort, at anlægget er omfattet af VVM-pligt ifølge Lovbe-kendtgørelse 1335 af 6. december 2006. I bekendtgørelsen indgår 2 bilag. På bilag 1 er oplistet anlæg, som altid udløser VVM-pligt, og på bilag 2 er opli-stet anlæg, hvor en screening skal gennemføres for at klarlægge, om anlægget har en miljøpåvirkning, der udløser VVM-pligt.

Miljøcentrene har vurderet, at fordoblingen af kapaciteten i forhold til det eksisterende anlæg og med forskudt linjeføring samt anvendelsen af en ny og større mastetype er at sidestille med et nyt anlæg, hvilket betyder, at anlægget er omfattet af bilag 1, pkt. 21 til Lovbekendtgørelse 1335.

Forud for udarbejdelse af VVM-redegørelsen har der været afholdt en idéfase og fremlagt et idéoplæg i 4 ugers offentlig høring fra den 3. til den 30. juni 2009. I denne høringsperiode er der desuden blevet afholdt offentlige borger-møder på tre forskellige lokaliteter langs linjeføringen for anlægget.

Forud for udarbejdelsen af idéoplægget havde miljøcentrene udpeget 4 fo-kusområder, hvor det på forhånd vurderedes at være påkrævet at undersøge mulige alternativer til den eksisterende linjeføring og til et luftledningsanlæg. Fokusområderne blev udpeget, fordi de miljømæssige udfordringer i disse områder har ændret sig væsentligt, siden det eksisterende anlæg blev etableret. Der er i mellemtiden foretaget støre naturgenopretningsprojekter ved Bølling Sø og Gamst Søenge, udarbejdet byudviklingsplaner ved Billund og vedtaget et vandløbsregulativ for Nørreådalen, som i løbet af en kort årrække forventes at medføre en væsentlig forhøjet vandstand og dermed ændring af landskab og naturforhold i Nørreådalen.

I idéfasens høringsperiode indkom desuden bemærkninger og forslag fra såvel statslige myndigheder og kommuner som fra private organisationer og enkelt-personer. Disse bemærkninger og forslag er ligeledes indgået i miljøcentrenes efterfølgende udvælgelse af de mulige alternativer for linjeføring og udform-ning af anlægget, som er blevet nærmere belyst i VVM-redegørelsen.

I idéoplægget var der ikke fastlagt en så nøjagtig linjeføring for det kommende højspændingsanlæg, at den enkelte lodsejer konkret kunne forholde sig til anlæggets placering, hvilket kan have givet anledning til bekymring og usik-kerhed. Formålet med den skitsemæssige linjeføring var, at der skulle foregå en åben dialog, hvor planlægningen for anlægget kunne påvirkes af lokale organisationers og borgeres viden, forslag og ønsker.

Efterfølgende blev der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg til de gæl-dende kommuneplaner i de ni berørte kommuner samt en VVM-redegørelse. Kommuneplantillæggene udlagde et 400 m bredt planlægningsbælte for hovedforslaget til en linjeføring for højspændingsforbindelsen samt for de valgbare alternativer hertil, der blev belyst i VVM-redegørelsen.



VVM-redegørelsen skal klarlægge anlæggets miljøpåvirkninger ud fra et bredt miljøbegreb, som omfatter mennesker og bebyggelse, erhverv og fritid, kulturværdier, landskabelige værdier og indvirkningen på dyre- og planteliv mv. Desuden sammenholder VVM-redegørelsen miljøpåvirkningen ved de forskellige mulige alternativer for linjeføring og udformning af anlægget, som er undersøgt.

Som grundlag for VVM-redegørelsen blev der udarbejdet 7 tekniske rappor-ter, som blev offentliggjort som en del af den samlede VVM, og hvori redegø-relsens forskellige temaer uddybes yderligere. Der blev desuden udarbejdet et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen, som på en mere overskuelig måde redegør for miljøpåvirkninger af de forskellige mulige alternativer for linjefø-ring og udformning af anlægget.

VVM-redegørelsen for det konkrete anlæg og miljøvurderingen af planforsla-gene ledsagede de forslag til kommuneplantillæg, som Miljøcentrene havde udarbejdet for de følgende kommuner:

• Viborg Kommune • Silkeborg Kommune • Ikast-Brande Kommune • Vejle Kommune • Billund Kommune • Vejen Kommune • Haderslev Kommune • Tønder Kommune • Aabenraa Kommune

Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse var fremlagt i offentlig høring fra den 24. marts til den 31. maj 2010. Derefter har miljøcentrene på baggrund af de indkomne bemærkninger og forslag samt de miljøpåvirkninger, som belyses i VVM-redegørelsen afgjort at:

• Der kan udstedes en VVM-tilladelse. • Hvilke løsninger, der indgår i denne VVM-tilladelse. • Hvilke vilkår, der skal stilles til bygherren i VVM-tilladelsen.

En sammenfattende redegørelse samt udkast til VVM-tilladelse og kommune-plantillæg har fra den 11. oktober til den 3. december 2010 været fremlagt for de berørte kommuner samt andre berørte myndigheder.

Der er ikke i denne sidste høringsfase fremkommet nye oplysninger eller be-mærkninger, som har medført væsentlige ændringer i forhold til de fremlagte udkast til VVM-tilladelse og kommuneplantillæg.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus offentliggør i december 2010 udstedelsen af kommuneplantillæg og VVM-tilladelse, som muliggør realise-ringen af Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele.


Kapitel 2 – Kommneplantillæg

2 Kommuneplantillæg

2.1 Tillæg til Silkeborg Kommuneplan 2009 - 2020

RetningslinjerHøjspændingsledningen har et samlet forløb på ca. 174 km, heraf ca. 19 km igennem Silkeborg Kommune.

1. Der reserveres et 200 m bredt etableringsbælte til linjeføring for 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, som er angivet på kort nr. 15, 16 og 17.

2. På arealer omfattet af etableringsbæltet, må der ikke uden forudgående kontakt til Energinet.dk udlægges areal til miljøfølsom anvendelse eller gives tilladelse til opførelse af ny bebyggelse mv.

3. Når anlægget er etableret, og der er tinglyst et deklarationsbælte om anlæg-get, ophæves reservationen til etableringsbæltet.

4. Anlægget skal etableres som en luftledningsløsning bortset fra delstræknin-gen ved Bølling Sø på ca. 4,5 km, hvor anlægget kabellægges med tilhørende kabelovergangsstationer.

Kort nr. 15, 16 og 17: Reservation til etableringsbælte - se næste side.

Linjeføringen for ny 400 kV-højspæn-dingsforbindelse gennem Silkeborg Kommune. Etableringssbæltet fremgår af et mere detaljeret kort på følgende side.








Kapitel 3 – Planredegørelse – forholdet til anden planlægning

3 Planredegørelse – forholdet til anden planlægning

3.1 Statslig planlægningI november 2008 indgik alle folketingets partier bortset fra Enhedslisten en aftale om de fremtidige retningslinjer for udbygningen af elnettet i Danmark, som blandt andet indebærer en fordobling af kapaciteten på den eksisterende 400 kV-luftledningsforbindelse mellem Kassø og Tjele.

I disse retningslinjer indgår også, at der over hele landet skal ske en forskøn-nelse af udvalgte lokaliteter, som berøres af 400 kV-højspændingsanlæg, og at 132-150 kV-luftledningerne skal kabellægges i henhold til en sammenhæn-gende kabelhandlingsplan. Forskønnelsesplanen for 400 kV-nettet og kabel-handlingsplanen for 132-150 kV-nettet blev politisk vedtaget i april 2009. I den vedtagne forskønnelsesplan for 400 kV-nettet indgår mulighed for partiel kabellægning over kortere strækninger ved byområder og naturområder af na-tional interesse, udskiftning af master til mastetyper i nyt design og justering af linjeføring over kortere afstande.

Da 400 kV-højspændingsforbindelsen fra Kassø til Tjele på tidspunktet for forskønnelsesplanens udarbejdelse stod foran den planlagte kapacitetsbestemte udskiftning, indgik denne strækning ikke i forskønnelsesplanen. Til gengæld vil de principper, som blev anvendt i forbindelse med forskønnelsesplanen, også blive fulgt ved udskiftningen af højspændingsanlægget mellem Kassø og Tjele. På denne baggrund kan der på særlige lokaliteter muliggøres alternativer til udgangspunktet; at etablere et nyt 400 kV-luftledningsanlæg med veksel-strøm, med den dobbelte transmissionskapacitet og med samme linjeføring som det eksisterende anlæg.

Miljøministeriets miljøcentre i Odense og Århus har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, som fastlægger retningslinjer for anlægget og udgør det planjuridiske grundlag for placering og udformning i de berørte kommuner. Forslagene til kommuneplantillæg ledsages af en VVM-redegørelse, der skal bidrage til at afdække og sammenholde miljøpåvirkninger ved de forskellige alternativer til anlæggets udformning og placering.

En realisering af anlægget forudsætter, at miljøcentrene udsteder en VVM-tilladelse til anlæggets etablering samt de endelige kommuneplantillæg til de berørte kommuners kommuneplaner.

3.2 Internationale naturbeskyttelsesområderBy- og Landskabsstyrelsen har i juni 2009 meddelt en planlægningstilladelse til en ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, hvilket er en forudsætning for at planlægge for dele af anlæggets placering indenfor interna-tionale naturbeskyttelsesområder.



EF-habitatområderne nr. 80 Kongeåen og nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk krydses direkte af anlæggets planlagte linjeføring.

Ingen EF-fuglebeskyttelsesområder krydses direkte af den udbyggede forbin-delse eller påvirkes af de afledte saneringer af den eksisterende forbindelse og de krydsende luftledninger på lavere spændingsniveauer end 400 kV.

Krydsningen af EF-habitatområde nr. 80 – Kongeåen Habitatområdet krydses direkte ved selve Kongeåen og desuden ved Lille Andst. Luftledningerne vil ved begge disse krydsninger kunne spænde over habitatområdet, således at de to nærmeste master, der bærer luftledningerne, kan etableres udenfor. Luftledningerne vurderes ikke at kunne påvirke udpeg-ningsgrundlaget for habitatområdet.

Krydsningen af EF-habitatområde nr. 30 – Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad BækHabitatområdet krydses en gang øst for Vejrumbro ved Nørreådalen. Kryds-ning af selve Nørreådalen vil foregå som kabellægning af en strækning, som inkluderer habitatområdets fulde bredde. Kabellægningen vil medføre grave- og borearbejder i ådalen, men selve åløbet og mindst 20 m på hver side forudsættes underboret. Anlægsarbejdet vurderes ikke at kunne påvirke udpeg-ningsgrundlaget.

Påvirkninger ved etablering og drift af anlæg med luftledningerDer vil forekomme støj og luftforurening fra entreprenørmaskiner i anlægsfa-sen rundt om hvert mastearbejdssted. Oplagspladser til materiel mv. sker uden for habitatområderne.

Der forventes ikke umiddelbart behov for midlertidig grundvandssænkning forud for etablering af mastefundamenter, men skulle der vise sig et sådant be-hov, vil oppumpet vand blive ledt ud over markerne og ikke ud i vandløbene.

Trækning af ledningerne over ådalene ved Kongeåen og Lille Andst vil ikke medføre kørsel i området, da det er muligt med harpuner at skyde mindre forliner over ådalen, som hejses op i masterne, når disse er etableret. Der kan dog blive behov for, at en enkelt person bevæger sig ned i ådalen for at få forlinerne over. Ved hjælp af forlinerne trækkes selve kablerne (lederne) til de to 400 kV-ledningssystemer, der ophænges på hver mast.

Bortsaneringen af de eksisterende luftledninger betyder, at der skal fjernes master inde i habitatområderne, hvilket vil medføre færdsel med materiel og mandskab. Alt arbejde i ådalene vil foregå på udlagte køreplader af jern, således at den fysiske påvirkning af ådalsvegetationen og jordbunden vil blive reduceret, og arbejdet vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt, så evt. yng-leperioder for faunaen undgås.



Anlægsarbejdet er kortvarigt og kan forventes at vare 1-2 uger for krydsningen af Kongeåen og Lille Andst inkl. perioder uden aktivitet. Nedtagning af det eksisterende anlæg kan foregå på kortere tid.

Der sker et tilsyn med luftledningsanlæggene hvert år, som foregår ved over-flyvning. Hvert 3. år foretages der eftersyn til fods. Evt. opvækst af træer og buske, der er højere end det tilladte over terræn beskæres. Derudover kan der forekomme kørsel for reparationer ved den enkelte mast.

Påvirkninger ved anlæg og drift af partiel kabellægning Partiel kabellægning ved krydsningen af større vandløb vil normalt ske som underboring uden opgravning, og en evt. kabelkrydsning af selve habitatom-råderne kan helt eller delvist foretages som en underboring. Underboring af vandløb skal holde mindst 1 m afstand til den regulativmæssigt fastsatte bundkote for vandløbet.

Det er ikke muligt at etablere længere underboringer end 900 m og kun i særlige tilfælde foretages underboringer på over 200 m længde. Desuden er de lokale jordbundsforhold afgørende for, om underboring kan udføres, idet især uensartet jordbund med store sten kan medføre store tekniske vanskeligheder.

Kabelkrydsning med underboring på tværs af hele EU-habitatområde 30 ved Nørreådalen øst for Vejrumbro ville forudsætte, at underboringen skulle strække sig over 600-700 m. Underboring af habitatområdet vurderes imid-lertid kun at være væsentligt for de berørte naturtyper nærmest selve åløbet. Der kan ved selve åløbet ske en underboring over et spænd på 200-600 m, og den nødvendige udstrækning af en underboring skal fastlægges nærmere af Miljøcenter Århus i samarbejde med bygherren og kommunen på grundlag af en konkret vurdering på åstedet.

Partiel kabellægning af et tostystems 400 kV-højspændingsanlæg foretages som separat underboring af 12 kabler, hvilket foretages med særligt boregrej. Til boregrejet behøves en arbejdsplads på 2.000 m2, som etableres udenfor habitatområdet. En del af kabellægningen under Nørreådalen vil blive foreta-get ved nedgravning af kabel, hvilket medfører opgravning af 12 kabelrender fordelt i et område i ca. 36 m bredde. Da der er tale om våd natur med et højt næringsniveau, vurderes det imidlertid, at områdets bevoksning hurtigt vil retablere sig, og at der ikke vil ske en negativ påvirkning af habitatområdets udpegningsgrundlag.

Hver gang et højspændingsanlæg skifter fra luftledning til jordlagte kabler og omvendt, skal der desuden etableres en kabelovergangsstation, som optager et areal på ca. 60 x 75 m og har en mastehøjde på 27 m. Det kan i tilknytning hertil være nødvendigt at etablere kompensering af kablet via en tilkoblet reaktor (der ligner en transformer), som afgiver en lavfrekvent brummen. Da reaktoren er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, olien tilba-geholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til transmissionsselskabet.



Kabelovergangsstationer vil ikke blive etableret indenfor habitatområder, og vil blive søgt placeret, så de afskærmes af terræn og beplantning.

Der forventes en levetid for jordlagte kabler på ca. 40 år. Luftledninger vurderes at have nogenlunde samme levetid, men kan dog renoveres, hvorved levetiden i praksis er væsentlig længere for luftledninger. Der er ikke samme mulighed for renovering af jordkabler, hvorfor disse skrottes, når isoleringen er nedbrudt.

Internationale naturbeskyttelsesområder, som ikke direkte berøresLangs med de valgbare alternativer for anlæggets linjeføring ligger flere Natura 2000-områder, som dog ikke krydses af højspændingsanlægget eller på anden måde berøres direkte heraf:• EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 48, Hedeområder ved Store Råbjerg• EF-habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund

Plantage• EF-habitatområde nr. 71, Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plan-

tage• EF-habitatområde nr. 74, Hedeområder ved Store Råbjerg• EF-habitatområde nr. 237, Ringive Plantage

Det vurderes at udpegningsgrundlaget for disse internationale naturbeskyttel-sesområder ikke kan påvirkes af anlægget.

Arter omfattet af bilag I og andre forekomster omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet Ifølge EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet skal medlemsstaterne træffe særlige be-skyttelsesforanstaltninger for alle arter, der er opført på direktivets bilag I.

Fugle er den eneste type fauna, for hvilken der kan forventes en registrerbar påvirkning af luftledningsanlægget i driftfasen. Fugle vil næppe kunne blive strømdræbte, da det forudsætter et vingefang, som kan nå to ledere samtidigt, og så store fuglearter forekommer ikke i nærheden af anlægget. Fugle kan imidlertid blive dræbte alene ved at flyve ind i lederne.



Ud fra hollandske optællinger af fugle, som findes dræbte efter kollision med luftledninger, skønnes det, at ca. 200 fugle hvert år kan forventes at blive kollisionsdræbte for hver km luftledningsanlæg. Vurderingen af, om højspæn-dingsanlægget udgør en trussel mod bestanden af en given fugleart, baseres på faktorer som artens antal i nærheden af anlægget, hvor stor del af den samlede bestand dette antal udgør, artens flyveruter, flyvehøjder og manøvredygtighed, om arten flyver om dagen, om natten eller i skumringen, om den formerer sig tidligt eller sent i livet, og om artens formering giver et lille eller stort over-skud af formeringsdygtige voksne individer.

I forhold hertil er der foretaget en vurdering af, om den del af den nye høj-spændingsforbindelse, der placeres med samme linjeføring som det eksiste-rende anlæg, medfører en forhøjet kollisionsrisiko. Det skønnes generelt, at kollisionsrisikoen er forhøjet for det nye anlæg i forhold til det gamle, fordi det luftrum, hvor der er mulighed for at ramme en leder, er mere omfangsrigt. Dog skønnes det, at ca. halvdelen af de fugle, som kolliderer med højspæn-dingsledninger, kolliderer med den øverste og mindst synlige jordleder, som er ens for de to anlæg.

Hvor der var foreslået valgbare alternativer til linjeføring for luftledningsan-læg, er det derudover vurderet i VVM-redegørelsen, om alternativerne rent faktisk ved deres placering øger kollisionsrisikoen for nogle af de beskyttede arter. I den samlede vurdering indgår også, at krydsende eller parallelførte højspændingsledninger saneres og bliver kabellagt inden for en afstand af ca. 800 m på hver side af linjeføringen. Et alternativ med partiel kabellægning af det ny højspændingsanlæg eliminerer selvsagt helt risikoen for kollisioner på den strækning, hvor der kabellægges.

For en mere detaljeret beskrivelse og vurdering vedr. de forskellige beskyttede fuglearter henvises til VVM-redegørelsen og Teknisk Rapport 2.

I valg af kabellægning af kortere strækninger ved Gamst Søenge og Nørreåda-len samt i de vilkår, der stilles for anlæggets etablering og drift i VVM-tilladel-sen, har miljøcentrene bl.a. søgt at imødegå forhold, som kan true bestanden af beskyttede fuglearter.

Arter omfattet af Habitatdirektivets bilag II og IV-arterBestande af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV skal beskyttes, hvor de end forekommer. Ifølge direktivet og diverse vejledninger er det forbudt at skade bestande, ødelægge yngle- og rasteområder samt at skade levestedernes økologiske funktionalitet.

Følgende arter omfattet af bilag II og IV forekommer i de dele af Jylland, der berøres af anlægget:

• Flagermus (10 arter) raster i store gamle træer, som kan stå i vejen for det kommende anlæg. Der er under feltarbejdet udpeget såvel eksisterende som potentielle leve- og rastesteder langt linjeføringen for højspændings-anlægget. Efterfølgende er der fastlagt en særlig procedure for anlægs- og saneringsarbejder, som skal iagttages, hvis det ikke er muligt helt at undgå



at fælde eller reducere egnede flagermusbevoksninger. Da flagermus orien-terer sig ved hjælp af sonar, er kollisioner med ledninger sjældne.

• Birkemus er ikke kendt fra lokaliteter langs med linjeføringen; men da arten før er fundet på nye lokaliteter langt fra tidligere kendte forekom-ster, kan det ikke udelukkes, at den kan forekomme. Hvis mastefunda-menter placeres i naturområder, især i markante ådale med skov og natur, er der en hypotetisk risiko for, at ukendte bestande af birkemus vil kunne påvirkes. Denne risiko vurderes dog som værende så lille, at det ikke kan håndteres i praksis.

• Odder holder til i og ved vandløb og anlægs- og saneringsarbejder skal holdes mindst 20 m fra vandløbsbredder. Forstyrrelser vil være begrænset til de korte anlægs- og saneringsfaser, og de negative effekter heraf kan reduceres, hvis arbejdet ved større vandløbskrydsninger og i andre odder-områder tidsbegrænses til at foregå i perioden 1/7 til 1/10.

• Markfirben tilbringer en stor del af året nedgravet, og æggene lægges i jorden. Gravearbejder på markfirben-lokaliteter vil derfor kunne skade arten. Placering af master og arbejdsarealer på naturlokaliteter, navnlig på sandede jorder, bør derfor så vidt muligt undgås.

• Padder (4 arter) yngler i vandhuller. Hvis det ved detailprojekteringen viser sig muligt helt at undgå anlægsarbejde eller masteplacering ved vandhuller og i de dertil knyttede §3-områder, vil der ikke være nogen på-virkning af arterne. Hvis dette ikke lader sig gøre, kan afværgeforanstalt-ninger i form af erstatningsvandhuller være påkrævede.

• Snæbel kan være følsom for udvaskning af okker, silt og ler i forbindelse med fjernelse af mastefundamenter, hvis der mod forventning bliver be-hov for dræning. Det udvaskede materiale kan sætte sig på fiskenes gæller, hæmme iltoptagelsen og i værste fald kvæle dem. Udvaskning i forbin-delse med anlægs- og saneringsarbejder vurderes at være minimale på grund af arbejdets relativt begrænsede omfang. Hvis arbejderne desuden udføres uden for gyde- og opvækstperioden, vil eventuelle effekter af ok-kerudvaskning og jordspild kunne minimeres eller helt undgås.

• Grøn mosaikguldsmed er knyttet til søer med plantearten krebseklo. Arten er ikke kendt fra området langs linjeføringen, og da der ikke er fundet krebseklo på nogen af de undersøgte lokaliteter, vurderes det at være usandsynligt, at grøn mosaikguldsmed forekommer i nærheden af linjeføringen.

KonklusionGenerelt vurderes det, at anlæggets etablering og drift ikke medfører nogen negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for de berørte EF-habitatområder eller af de arter, der er optaget på Habitatdirektivets bilag IV.



I de vilkår, der stilles for anlæggets etablering og drift i VVM-tilladelsen, har miljøcentrene bl.a. søgt at imødegå forhold, som kan true bestanden af disse beskyttede arter.

Der redegøres nærmere for forholdet til internationale naturbeskyttelsesom-råder og andre naturområder samt for anlægsteknik i VVM-redegørelsen og dertil hørende uddybende tekniske rapporter.

3.3 KystnærhedszonenAnlægget ligger ikke i kystnærhedszonen.

3.4 Vand- og naturplanlægningDer gennemføres i øjeblikket en omfattende planlægning i de statslige miljø-centre, der tager udgangspunkt i lov om miljømål. Det drejer sig dels om nye vandplaner, der skal udgøre det fremtidige grundlag for samfundets forvalt-ning af alle vandområder. Herudover drejer det sig om nye naturplaner, der skal udgøre grundlaget for forvaltningen af Natura 2000 områder og strengt beskyttede dyre- og plantearter. Når disse planer foreligger, skal kommunepla-ner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse med disse. De nye planer indeholder bl.a. mål for vandkvaliteten og plante- og dyrelivet.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har ved udarbejdelsen af kommu-neplantillæggene søgt at tage højde for det forventede indhold i de statslige vand- og naturplaner. Det kan dog ikke afvises, at der efterfølgende kan vise sig at være mindre uoverensstemmelser mellem den aktuelle VVM-redegørelse og de planlægningsmål og retningslinjer, som bliver slutresultatet af den igang-værende planlægning. I det omfang sådanne uoverensstemmelser har mere end formel karakter, må der tages stilling til mulige justeringer af de planlægnings-mæssige forhold omkring 400 kV-forbindelsen fra Kassø til Tjele.

3.5 Regional udviklingsplanlægningDet vurderes, at hverken den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark eller for Region Midtjylland behandler forhold, som er relevante i forhold til nærværende kommuneplantillæg.

3.6 Råstofplanlægning Højspændingsforbindelsen passerer i alt 5 områder, der er udlagt som ’råstof-interesseområde’. Dette betyder, at der er udlagt områder med forekomster af råstoffer, som ikke aktivt udnyttes på nuværende tidspunkt. De 5 områ-der ligger omkring Vejen (tæt ved Revsing) og ved Billund. Desuden ligger linjeføringen i udkanten af et råstofgraveområde umiddelbart nord for Kassø. Placeringen af råstofinteresseområder fremgår af kort indsat i Teknisk Rapport 5.

For strækningen som helhed vurderes der ikke at ske væsentlige ændringer i mulighederne for at udøve råstoferhvervet eller påvirkninger af råstofforsynin-gen i landsdelen. Der er i denne forbindelse ikke vurderet på ejendomsniveau, og for den enkelte ejendom kan forholdet tage sig anderledes ud, positivt eller negativt, og i sidstnævnte tilfælde forhandles dette i forbindelse med en erstatningsfastsættelse.



3.7 Regionplanlægning I forbindelse med amternes nedlæggelse fik de gældende regionplaner retsvirk-ning som landsplandirektiv, for at der ikke skulle opstå en periode, hvor der ikke fandtes et administrationsgrundlag for bl.a. det åbne land og overordnede forsyningsmæssige og infrastrukturelle interesser. Dermed er regionplanernes retningslinjer gældende, indtil kommunerne har vedtaget nye kommunepla-ner, der erstatter regionplanernes retningslinjer og disse kan ophæves af miljø-ministeriet. Den del af regionplanretningslinjerne, som vedrører beskyttelsen af grundvandsressourcerne, ophæves dog først i forbindelse med vedtagelsen af statens vandplaner.

Den nye højspændingsforbindelse vil kunne etableres med en helt uvæsentlig eller ingen påvirkning af grundvandsressourcerne og vurderes således ikke at kunne være i uoverensstemmelse med retningslinjer, som skal beskytte grund-vandsressourcerne.

3.8 KommuneplanlægningKommuneplantillæggets retningslinjer fremgår af afsnit 2. Udover at være ’bærer’ af den lovpligtige VVM-redegørelse har kommuneplantillæggene til formål at fastlægge retningslinjer for højspændingsanlæggets placering og etab-lering og desuden muliggøre, at der kan lokalplanlægges for en omlokalisering og udvidelse af Station Revsing.

De statslige kommuneplantillæg drejer sig kun om det konkrete anlæg, som miljøministeriets miljøcentre er VVM-myndighed for. Forhold, formuleringer og retningslinjer, der ikke er relevante i forbindelse med det ansøgte projekt for en udbygning af 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, æn-dres ikke, men forudsættes fortsat håndteret i den kommunale planlægning.

Fremover er kommunerne forpligtet til at fastlægge retningslinjer og reserva-tioner for alle større infrastrukturelle anlæg i kommuneplanerne. I 2010 har de fleste kommuner vedtaget en ny kommuneplan, og der er i den forbindelse sket en ophævelse af de regionplanretningslinjer, som vedrører den overord-nede infrastruktur.

Silkeborg Kommune har i sin retningslinje ”T8 – Højspændingsledninger, stk. 1. Arealreservationer” fastlagt, at udbygningen og renoveringen af høj-spændingsledninger skal ske under hensyntagen til den fortsatte teknologiske udvikling, miljøet, herunder de landskabelige forhold, samt de samfundsøko-nomiske rammer.

Med Miljøcenter Århus´ udstedelse af det endelige kommuneplantillæg, er ovenstående retningslinje i Silkeborg Kommuneplan 2009 - 2020 suppleret med retningslinjerne i nærværende kommuneplantillæg, som udlægger et 200 m etableringsbælte for den linjeføring, placering og udformning af højspæn-dingsanlægget, der udstedes VVM-tilladelse til.

For Bølling Sø området var der foreslået to alternativer til linjeføring og udformning af det kommende højspændingsanlæg, som begge indebar en



strækning med kabellægning, der berører både Silkeborg og Ikast-Brande Kommuner, fordi søen ligger på grænsen mellem de to kommuner.

Da den eksisterende højspændingsforbindelse blev etableret i 1960’erne, befandt sig på stedet for den nuværende Bølling Sø kun opdyrket hede og af-vandet mose/sø. Under planlægningen for en naturgenopretning forud for re-tableringen af søen i 2005 blev det også drøftet, hvad man skulle stille op med de fire store luftledningsmaster, der ville komme til at stå ude i den genskabte lavvandede sø. Inden arbejdet gik i gang, foretog Energinet.dk en udskiftning af fundamenter og master, så vandstanden kunne hæves. Resultatet af dette er i dag en smuk sø med et rigt fugleliv og væsentlige rekreative interesser samt fire visuelt markante Donau-gittermaster ude i søen.

I alt 796 ha, som omfatter søen og dens omgivelser er fredede, og der er væsentlige kulturhistoriske interesser med Hærvejsspor, utallige gravhøje og gamle bopladser, der delvist ligger i den genskabte sø. Landskabet omkring er kuperet og rummer store fredskovspligtige skovbevoksninger, udstrakte hede-arealer samt moser og enge. Store arealer drives af statsskovvæsenet. I tilknyt-ning til de kulturhistoriske spor er der også en Hærvejsrute i området for både vandrere og cyklister. I det kulturhistorisk vigtige område i den vestlige del af søen er der etableret en naturskole, der er én af mange faciliteter i området, der understøtter et meget rigt friluftsliv.

Etablering af nye synlige tekniske anlæg inden for fredningsområdet vurderes at være i strid med fredningskendelsens formål. På den baggrund blev der foreslået to alternativer til partiel kabellægning ved krydsningen af det fredede område, mens et luftledningsalternativ, som ville indebære etablering af nye master i en linjeføring tværs over søen, ikke blev undersøgt som et valgbart alternativ i VVM-redegørelsen.

VVM-redegørelsenharsåledesbelystatforslagtilenlinjeføringC1foretkabeltracétværsoverBøllingSøogethovedforslagtilennylinjeføringC2øst om søen. Da en linjeføring vest om søen ville skulle passere større arealer med plantager og / eller områder med endnu flere kulturarvsinteresser end de to belyste alternativer, indgik denne linjeføringsmulighed ikke som et valgbart alternativ i VVM-redegørelsen. Stærkt medvirkende til at fravælge et vestligt alternativ var også, at denne linjeføring vurderedes at ville berøre langt flere lodsejere, som ikke tidligere har oplevet at have et 400 kV-luftledningsanlæg tætpåbeboelserne,endlinjeføringsforslageneC1ogC2.

Ud fra et bredt miljøbegreb vurderes påvirkningen af omgivelserne ved linjeføringC2østomsøeniVVM-redegørelsengenereltatværepåomtrentsammeniveausomenlinjeføringC1tværsoversøenlangsmeddeneksiste-rende højspændingsforbindelse. Det skønnes efter offentlighedsfasen, at den omstændighed, at mange mennesker får en ny og væsentlig ændret påvirk-ning ved hovedforslaget til en linjeføring øst om Bølling Sø, ikke blev tillagt tilstrækkelig vægt i VVM-redegørelsens afvejning af miljøpåvirkningerne ved de to valgbare alternativer. Dette forhold er tillagt større vægt i den endelige afgørelse,hvorMiljøcenterÅrhusharvalgtdenalternativelinjeføringC1



tværs over søen langs med den eksisterende højspændingsforbindelse. Dette indebærer, at der skal etableres en kabelovergangsstation meget tæt på et sving på Hærvejsstien nord for Bølling Sø, hvor der i VVM-tilladelsens vilkår stilles krav om, at stationen placeres og afskærmes, så den påvirker oplevelsen af landskabet og kulturmiljøet ved Hærvejen mindst muligt.

Mausing Mølle er en nu nedlagt vandmølle med en mølledam, hvor beboelsen er fra 20´erne, mens selve møllehuset er betydeligt ældre, og kan rumme ele-menter tilbage fra 1500-tallet. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal og møllen er i privat eje, men der er en lokal interesse for møllen og mølleom-rådets anvendelse og potentiale i forhold til rekreative formål.

Mausing Mølle ligger i et naturskønt, kuperet område, omgivet af enge, skove og små bevoksninger med gamle løvtræer. Nord for møllen ligger en lille, men karakteristisk ådal omkring Ødemølle Å, og længere mod nord findes den større Vesterkær, der rummer enge, kær og ellesump, samt et større fredskovs-pligtigt skovområde ved Haurbak.

Nærheden til Mausing Mølle og bemærkninger i 1. offentlighedsfase gav anledning til i VVM-redegørelsen at undersøge en alternativ og mere vest-lig linjeføring fra Mausing til nord for Hinge Sø, som i større omfang ville friholde kulturmiljøet ved møllen og lægge større afstand til landskabsværdier ved Hinge Sø og Haurbak. Forslaget til denne alternative linjeføring berører imidlertid mange lodsejere, som ikke tidligere har haft 400 kV-luftledninger tæt på og kommer tættere på flere bysamfund, og da hovedparten af linjefø-ringen forløber på et højdedrag, ville anlægget samtidig blive mere synligt på længere afstande end det eksisterende anlæg.

På den baggrund fastholdes VVM-redegørelsens hovedforslag A1 på den aktu-elle strækning. Hovedforslag A1 forløber langs med det eksisterende højspæn-dingsanlæg, dog med en lille forskydning mod øst ved Mausing Mølle, som øger afstanden til mølleområdet med ca. 120 m.

I offentlighedsfaserne blev også foreslået en kabellægning af hele anlægget fra Kassø til Tjele samt en længere kabelstrækning ved Mausing og Haurbak.

Forbindelsen fra Kassø til Tjele udgør rygraden i det vestdanske elnet og skal derfor have en meget høj driftsikkerhed. Driftsikkerheden vurderes ikke at kunne garanteres for 174 km lange strækninger med jordkabler for 400 kV-vekselstrøm med den nuværende tekniske kunnen og viden. Derfor er en fuldstændig kabellægning fravalgt som løsningsmulighed i VVM-redegørelsen.

Området ved Haurbak og Mausing Mølle vurderes samlet set ikke at have en så enestående naturmæssig eller landskabelig værdi, at der er grundlag for at fravige de politisk aftalte retningslinjer om at erstatte den eksisterende luftled-ningsforbindelse med en ny luftledningsforbindelse. VVM-redegørelsen bely-ste på denne baggrund ikke kabellægning indenfor Silkeborg Kommune som et valgbart alternativ, udover passagen af de fredede arealer ved Bølling Sø.



I offentlighedsfaserne blev også anbefalet eller foreslået en kabellægning af hele højspændingsanlægget.

Forbindelsen fra Kassø til Tjele udgør rygraden i det vestdanske elnet og skal derfor have en meget høj driftsikkerhed. Driftsikkerheden vurderes ikke at kunne garanteres for 174 km lange strækninger med jordkabler for 400 kV-vekselstrøm med den nuværende tekniske kunnen og viden. VVM-rede-gørelsen belyste på denne baggrund ikke kabellægning af hele anlægget eller længere delstrækninger heraf som et valgbart alternativ.

3.9 LokalplanlægningSelve højspændingsanlægget med master, ledere, kabelovergangsstationer mv. er ikke omfattet af lokalplanpligt, men reguleres alene gennem de retningslin-jer, som kommuneplantillæggene fastlægger for anlæggets placering og omfang samt vilkårene i den VVM-tilladelse, som miljøcentrene udsteder.

For transformerstationerne i Askjær, Tjele og Kassø vurderes der ikke at skulle ske ændringer i anvendelse eller omfang, som nødvendiggør, at der udarbejdes en ny lokalplan.

Da det muliggøres i det relevante kommuneplantillæg, at Station Revsing kan udvides og omlokaliseres, vil der i Vejen Kommune skulle udarbejdes en lokalplan for den nye omlokaliserede station.

3.10 Andre retlige forholdEU-habitatområder Der skal til anlægsarbejder indenfor internationale naturbeskyttelsesområder gives planlægningstilladelse fra By- og Landskabsstyrelsen – såvel ved nyanlæg som ved sanering af eksisterende anlæg. By- og Landskabsstyrelsen har med-delt planlægningstilladelse i juni 2009.

Naturbeskyttelsesloven Der skal hos den berørte kommune søges om dispensation fra naturbeskyttel-seslovens §3, hvor naturtyper omfattet af denne beskyttelse kan blive påvirket af etablering af det nye anlæg eller af bortsanering af eksisterende anlæg.

Der skal desuden hos kommunen søges om dispensation fra naturbeskyttel-sesloven, hvor etablering af det nye anlæg eller af bortsanering af eksisterende anlæg ønskes foretaget indenfor å- og søbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer eller kirkebyggelinjer.

By- og Landskabsstyrelsen skal jf. naturbeskyttelseslovens § 20 meddele en særskilt godkendelse til etablering af luftledningsanlæg på højere spændingsni-veau end 150 kV.

Skovloven Der skal gives tilladelse af Skov- og Naturstyrelsen til etablering af det nye an-læg og bortsanering af eksisterende anlæg på dele af anlægsstrækningen, som er pålagt fredskovspligt.



VejlovenKrydsning af hovedvejsnettet skal ske i henhold til vejlovens § 106. Særskilt tilladelse til krydsning af hovedvejsnettet skal meddeles af de berørte statslige vejcentre. Vejmyndigheden kan kræve, at tinglyste vejbyggelinjer respekteres, og at højspændingsmaster placeres så langt fra hovedvejsnettet, at de ikke ved et uheld vælter ud over vejene.

Lov om Energinet.dk Ledningsanlæg på over 100 kV samt saneringer heraf skal godkendes af Ener-gistyrelsen eller af klima- og energiministeren ved investeringer over 100 mio. kr. Stærkstrømsbekendtgørelsen regulerer de sikkerhedsmæssige forhold for højspændingsanlæg.

Dispensation fra fredninger I VVM-tilladelsen fastlægges som vilkår for anlæggets etablering blandt andet, at linjeføring for luftledningsanlæg ikke må berøre fredede arealer.

Den valgte linjeføring for højspændingsforbindelsen passerer landskabsfred-ningen af Bølling Sø området med en kabelstrækning indenfor fredningsom-rådet og under søen langs med den eksisterende højspændingsforbindelse. Kabel i drift er ikke i uoverensstemmelse med fredningskendelsens bestem-melser, og anlægget af kabelstrækningen og bortsanering af luftledningerne betragtes i forhold til fredningskendelsens bestemmelser som er en midlertidig foranstaltning, der ikke kræver dispensation.


Kapitel 4 – Miljøvurdering iht lov om miljøvurdering af planer og programmer

4 Sammenfattende redegørelse4.1 Indledning Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har på baggrund af VVM-redegø-relsen og de indkomne bemærkninger i VVM-processens høringsfaser truffet afgørelse om, at projektet kan gennemføres.

Afgørelsen omfatter udstedelse af tillæg til de gældende kommuneplaner i Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommuner og meddelelse af VVM-tilladelse til bygherren Energinet.dk.

Denne sammenfattende redegørelse er både udarbejdet i forhold til miljø-vurderingen af forslagene til kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspæn-dingsforbindelse fra Kassø til Tjele iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer og som en redegørelse for miljøcentrenes valg og afgørelser i forhold til VVM-bekendtgørelsen. Desuden indeholder sammenfatningen et overvågningsprogram. Redegørelsen er overordnet og generel og vedrører planlægningen for det samlede anlæg.

For en mere konkret redegørelse for valg af alternativ på kortere delstræk-ninger henvises til afsnit 3.8 i tillægget til den direkte berørte kommunes kommuneplan. For en opsamling af de indkomne bemærkninger og forslag i den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse henvises til det bilag 1 og den sammenfattende redegørelse, der offentliggøres sammen med miljøcentrenes udstedelse af kommuneplantillæg og VVM-tilladelse.

4.2 Offentlighedens inddragelseDer er ikke i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus vurderer, at projektet ikke kan gennemføres.

På hovedparten af strækningen er valgt de alternativer, som i VVM-redegø-relsen var belyst som hovedforslaget til udformning og linjeføring for det nye anlæg. Den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse har dog givet anledning til følgende afgørelser, som er en afvigelse i forhold til VVM-redegørelsens hovedforslag: ValgaflinjeføringC3medkabellægningvedGamstSøenge,VejenKommuneValg af linjeføring A2 ved Hjartbro Skov, Haderslev Kommune ValgaflinjeføringC1medkabellægninggennemBøllingSøiIkast-BrandeogSilkeborg kommuner ValgaflinjeføringC3medkabellægningvedNørreådalen,ViborgKommune

Disse fire valg indgik som mulige løsninger i forslagene til de berørte kom-muners kommuneplantillæg, og var belyst som valgbare alternativer i VVM-redegørelsen, hvorfor afvigelserne fra VVM-redegørelsens hovedforslag ikke giver anledning til fornyet offentlig høring.



I de endelige kommuneplantillæg reduceres planlægningsbæltet på 400 meter til et etableringsbælte på 200 meter, som det var forudsat i forslagene til kom-muneplantillæg.

Den offentlige høring af planforslagene og VVM-redegørelsen har desuden medvirket til miljøcentrenes afklaring vedrørende valg af mastetype, som i VVM-tilladelsen er fastlagt som en designmast af typen EAGLE i to etager udført i varmgalvaniseret stål og med tre ledere per fase.

Indenfor de teknisk mulige rammer for anlægsprojektet, har Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus derudover ved valg af mastetype, mindre stræk-ninger med ændret linjeføring og mindre strækninger med partiel kabellæg-ning lagt vægt på, at højspændingsforbindelsen etableres med færrest mulige gener ud fra et bredt miljøbegreb.

Der har i begge VVM-processens høringsfaser været foreslået kabellægning af hele anlægget samt kabellægning af længere delstrækninger.

Helt afgørende for fravalget af en kabellægning af hele anlægget eller længere delstrækninger heraf, er at forbindelsen fra Kassø til Tjele udgør rygraden i det vestdanske elnet og derfor skal have en meget høj driftsikkerhed. Driftsikker-heden vurderes ikke at kunne garanteres for 174 km lange strækninger med 400 kV-vekselstrømskabler med den nuværende tekniske kunnen og viden. Dette er beskrevet i VVM-redegørelsen, som på denne baggrund ikke belyser en kabellægning af det samlede anlæg eller længere delstrækninger heraf som valgbare alternativer.

Ligeledes har VVM-redegørelsen ikke over længere strækninger belyst en fuldkommen anderledes linjeføring end det eksisterende anlægs forløb, selv om der i teorien muligvis kunne findes en mere hensynsfuld linjeføring, hvis det udelukkende var den landskabelige påvirkning, som dannede grundlag for vurderingen.

I valget af en linjeføring for det udbyggede højspændingsanlæg, der som ho-vedregel følger det eksisterende anlægs linjeføring, har det vejet tungt, at man derved påvirker så få lodsejere som muligt, som ikke tidligere har levet med højspændingsanlæg tæt på deres ejendom.

Mange forskellige miljøpåvirkninger er derudover afvejet mod hinanden og at afvejningen af interesser og miljøpåvirkninger er faldet forskelligt ud på baggrund af de meget forskellige lokale forhold og interesser, der forekommer på den 174 km lange strækning, anlægget passerer. Dette beskrives nærmere i afsnit 4.3 Miljøhensynets inddragelse.

Der er desuden lagt særlig vægt på, at der med de valgte alternativer ikke vurderes at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne medføre en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget i de berørte eller nært beliggende Natura 2000-områder eller af de bilag I, II og IV–arter, som måtte forekomme på strækningen.



4.3 Miljøhensynets inddragelse Landskab Et luftledningsanlægs væsentligste påvirkning af landskabet i driftsfasen er oplevelsen af, hvordan det ser ud, hvilket er en subjektiv opfattelse. Dog er der bred enighed om, at det mest harmoniske indtryk af et luftledningsanlæg ge-nerelt fremkommer ved et forløb i lange lige stræk. Dette kan af og til komme i konflikt med andre hensyn – blandt andet at undgå særligt følsomme eller beskyttede naturområder og opnå størst mulig afstand til boliger. I miljøcen-trenes afgørelse om linjeføring er der flere gange indgået et kompromis, hvor både afstanden til natur og boliger og ønsket om lange lige forløb sammen med en række andre miljøhensyn er blevet afvejet mod hinanden.

Udgangspunktet for at vurdere miljøpåvirkningen på hovedparten af stræk-ningen, hvor det nye anlægs linjeføring følger det eksisterende anlæg, er ikke et upåvirket landskab, men et landskab, der er visuelt påvirket af det eksiste-rende anlæg. Selv om de nye designmaster er væsentligt højere end de eksiste-rende H-master, vurderes den landskabelige påvirkning ikke at blive æstetisk væsentligt værre, blandt andet fordi de nye masters design har en større enkel-hed og dermed et roligere udtryk.

Hvor linjeføringen på delstrækninger har fået en andet forløb end det eksiste-rende anlægs, er fordelene herved afvejet i forhold til, at et nyt landskab på-virkes. I forhold til landskabet vurderes påvirkningerne fra anlægsfasen at være kortvarige og forbigående, og der stilles vilkår til bygherren i VVM-tilladelsen, som skal sikre retablering af eksisterende terræn og fremme tilplantning, som kan sløre tracéspor i sammenhængende bevoksninger.

Natur Natur betragtet som biotoper eller arter af dyr og planter vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af højspændingsanlæg i driftsfasen – hverken af et luftledningsanlæg eller af et jordkabelanlæg. En undtagelse er dog store, tunge og ikke særligt manøvredygtige fuglearter, for hvilke der er en ikke uvæsentlig kollisionsrisiko i forhold til luftledninger i driftsfasen. Denne risiko skønnes umiddelbart at være lidt større ved det kommende luftledningsanlægs lederop-hæng end ved det eksisterende anlægs.

I anlægsfasen er kabellægning mere forstyrrende i forhold til terræn og vege-tation end luftledningsanlæg, da underboring kun kan foretages over kortere strækninger og kabellægning derfor overvejende forudsætter gravearbejder i 36 m brede bælter. Etablering af mastefundamenter forårsager i forhold hertil langt mindre og punktvise indgreb i terræn og dermed en mindre udstrækning af påvirkningen af naturen. Desuden kan opstilling af master foretages med en kortere arbejdsperiode end kabellægning, hvilket betyder en tilsvarende kortere forstyrrelse af dyrelivet.

I naturområder er det helt overvejende i forhold til menneskers oplevelse af naturen, at kabellægning har en væsentligt mindre påvirkning end et luftled-ningsanlæg. På denne baggrund er alternativer til hovedforslaget, som inde-bærer en partiel kabellægning i værdifulde naturområder, kun valgt i Gamst Søenge og Nørreådalen, hvor der udover naturværdierne er store landskabe-



lige værdier og meget væsentlige rekreative interesser, som også taler for en kabellægning. Stærkt medvirkende til disse to valg af kortere strækninger med partiel kabellægning har samtidig været områdernes væsentlige bestande af de fuglearter, som forventes at have størst kollisionsrisiko med luftledninger.

I den valgte linjeføring for det nye anlæg er det også indgået i afvejningen af forskellige miljøpåvirkninger, at det så vidt muligt skal undgås at passere Natura 2000-områder og naturtyper, der er beskyttede i henhold til naturbe-skyttelseslovens § 3. Linjeføringen passerer dog Kongeåen og Nørreådalen, som begge indgår i et Natura 2000-område, men miljøcentrenes afgørelse om anlæggets linjeføring og udformning betyder, at det ikke bliver nødvendigt at placere nye master i Natura 2000-områder.

Det er ligeledes ikke muligt helt at undgå, at højspændingsanlæggets linjefø-ring passerer § 3-områder, men der vil så vidt muligt heller ikke blive pla-ceret masteanlæg i disse områder. Når det ikke er muligt at undgå at placere masteanlæg i naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, fastlægges i VVM-tilladelsen særlige vilkår for anlægsarbejders gennemførelse, som sikrer disse områder mod væsentlige påvirkninger i anlægsfasen. Det indgår desuden som vilkår, at masteanlæg så vidt muligt ikke må placeres nærmere vandløb eller søer end 20 m, og at vandløb ved kabellægning så vidt muligt skal under-bores fra minimum 20 m afstand fra vandløbets bredder.

Arkæologi og kulturarv I den valgte linjeføring for det nye anlæg, er det indgået i afvejningen af for-skellige miljøpåvirkninger, at det så vidt muligt bør undgås at passere fredede fortidsminder, kirkeomgivelser og områder med væsentlige kulturhistoriske interesser. Da Danmark alt overvejende er et kulturlandskab, kan linjeføringen ikke undgå at passere områder med kulturhistoriske spor og værdier. Hvor krydsning af udpegede, værdifulde kulturmiljøer ikke kan undgås, kontaktes det lokale, statsanerkendte kulturhistoriske museum, som inddrages i vurderingen af, hvordan påvirkningen reduceres mest muligt. Inden anlægs-arbejdet påbegyndes, skal de lokale, statsanerkendte kulturhistoriske museer med arkæologisk ansvarsområde langs hele linjeføringen anmodes om en udta-lelse om, hvorvidt de planlagte jordarbejder indebærer en risiko for ødelæg-gelse af væsentlige fortidsminder. Arbejdet må ikke påbegyndes, før udtalelsen foreligger. Dersom det ansvarlige museum stiller krav om det, gennemføres arkæologiske forundersøgelser.

Derudover gælder museumslovens § 27, stk. 2, som fastlægger, at hvis der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Friluftsliv Friluftslivet og hertil knyttede væsentlige rekreative interesser har været med-virkende til, at der for kortere strækninger ved Gamst Søenge og Nørreådalen er valgt en partiel kabellægning, som især vil bidrage til en oplevelse af natur og landskab, der ikke er præget af store tekniske anlæg.



Efter anlægsarbejderne ved kabellægningen og nedtagningen af de eksisterende Donaumaster i og ved Bølling Sø vil dette meget anvendte rekreative område ikke længere være præget af store tekniske anlæg, hvilket vil øge den oplevel-sesmæssige værdi meget væsentligt.

Generelt vurderes det, at anlægget hverken i driftsfasen eller anlægsfasen vil kunne hindre friluftslivets udfoldelse, men at der vil være påvirkninger af det oplevelsesmæssige i såvel anlægs- som driftsfasen.

Grundvand Der forventes generelt ikke at blive behov for grundvandssænkninger i forbin-delse med anlægsarbejder. Skulle der undtagelsesvis opstå et sådant behov, vil drænvand blive udspredt på arealer, hvorfra der ikke vil ske en påvirkning af vådområder eller andre naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslo-vens § 3. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder.

Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet.

Ved krydsning af større veje med luftledningsanlæg, vil de nærmeste mastean-læg blive placeret efter drøftelse med vejmyndigheden.

Krydsning af veje med jordkabel kan ske ved underboring eller gennemgrav-ning. Gennemgravning vil være kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan en gravet vejkrydsning ske i to etaper, således at trafik-ken kan opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen.

Klima Projektets overordnede mål er at muliggøre transmission af el fra produk-tionsenheder i Danmark og udlandet til forbrugere via distributionsnettet, herunder at muliggøre indkobling af stigende mængder el produceret ved havvindmølleparker. Projektet kan således medvirke til at opfylde et mål om at mindske afhængigheden af fossile brændsler og til at opfylde et overordnet klimamål om at reducere udledning af drivhusgasser.

Detvurderes,atprojektetsbidragtilatmindskeDanmarksCO2-udledningbegrunder det ressourceforbrug, som etablering af anlægget medfører.

Befolkning i anlægsfasen I detailprojekteringen vil masteanlæggene så vidt muligt og i dialog med de berørte lodsejere blive placeret således, at de generer de berørte parter så lidt som muligt.

Da anlægsarbejderne overvejende sker i det åbne land, vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i for-



hold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gæl-dende regler i kommunerne. Støjbelastningen i anlægsfasen vil være kortvarig og vil blive minimeret mest muligt, navnlig i nærheden af beboelse.

Befolkning i driftsfasen For at minimere støjpåvirkningen fra luftledningsanlægget i driftsfasen er der valgt et triplex lederophæng, som giver den mindste støjpåvirkning i fugtigt og vådt vejrlig. I tørt vejr forventes denne lederkonfiguration at betyde, at anlæg-get knap nok er hørbart.

I forbindelse med kabelovergangsstationer kan det være nødvendigt at etablere en kompensering af kablerne via to tilkoblede reaktorer, som afgiver en lavfre-kvent brummen. Ingen kabelovergangsstation placeres så tæt på eksisterende boliger, at dette vurderes at kunne påvirke beboelser. Det skal dog tilstræbes, at der ikke etableres sådanne reaktorer ved kabelovergangsstationen på den nordlige side af Bølling Sø, da Hærvejsstien, som har en væsentlig rekreativ betydning, passerer tæt forbi.

Sundhed Der er større og mindre magnetfelter ved mange forskellige apparater, som bruges til hverdag samt ved de mange forskellige elforsyningsanlæg, som findes i et moderne samfund. Der er derfor såvel i udlandet som i Danmark forsket i en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter – ikke mindst fra høj-spændingsanlæg – og forskellige sygdomme, herunder forskellige kræftformer. De danske resultater stemmer godt overens med de internationale undersøgel-ser og indgår også i den sammenfattende redegørelse om emnet fra WHO i 2007,EnvironmentalHealthCriteria.

Resultaterne af den hidtidige forskning er, at der ikke kan påvises nogen sundhedsskadelig virkning fra magnetfelter i den størrelse, som offentligheden kan blive udsat for. Der er dog en usikkerhed for så vidt angår børn, som bor meget tæt på højspændingsanlæg. Dette er nærmere beskrevet i VVM-redegø-relsen.

Fordi forskningen ikke kan påvise en årsagssammenhæng eller finde et sagligt grundlag for at fastlægge en bestemt afstand fra højspændingsanlæg til bebyg-gelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen alene som et forsigtighedsprincip, at bebo-else og institutioner for børn ikke placeres ”tæt på” højspændingsanlæg. Tæt på defineres ikke nærmere, men skal bero på en konkret vurdering. I forvalt-ning af forsigtighedsprincippet er anvendt: ”Magnetfelter og højspændings-anlæg. Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip …” som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL. Principperne i denne vejledning er i øvrigt næsten identiske med de principper, som anven-des i Norge.

Forsigtighedsprincippet har været medvirkende til, at det er valgt så vidt muligt at undgå tæt bebyggede områder og kommuneplanlagte arealudlæg til byudviklingsområder med den valgte linjeføring.



Derudover har forsigtighedsprincippet bidraget til, at der er valgt en maste-type og ledningsophæng, der bevirker, at det nye anlæg med en gennemsnitlig strøm på 2 x 750 ampere (årsgennemsnit for år 2015) samlet set resulterer i et mindre magnetfelt end det eksisterende anlæg med en strøm på 400 ampere.

4.4 OvervågningMiljøcenter Odense og Miljøcenter Århus skal sammen med de ni kommuner – Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg – overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljøvurderingen af forslagene til kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. I forbindelse med dette projekt vil det især være vigtigt at overvåge, at anlægsfaserne i følsomme naturtyper og kulturmiljøer og retableringen af natur- og kulturværdier efter anlægsfasen bliver som beskrevet i VVM-redegørelsen og forudsat i vilkårene for VVM-tilladelsen.

I forslag til kommuneplantillæg med VVM for de berørte kommuner var der således inkluderet en miljøvurdering, hvori indgik forslag til relevant overvåg-ning. Efter høringsfasen vil Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus med udstedelsen af kommuneplantillægget betragte det herunder angivne som det endelige overvågningsprogram.

Overvågningsprogram i forhold til kommuneplantillæg for ny 400 kV høj-spændingsforbindelse fra Kassø til Tjele er som følger:

Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet, og som kan foretage prøvegravninger på udvalgte strækninger forud for anlægsarbejder.

Jord- og stendiger skal reetableres efter eventuel bortsanering af det nuværende anlæg, i det omfang digerne er blevet berørt heraf. I vilkår for VVM-tilladelse indgår, at nye masteanlæg må ikke etableres nærmere jord- eller stendiger end 5 m.

Natur Miljøministeriet skal som ansvarlig VVM-myndighed overvåge, at anlægspro-cessen sker i overensstemmelse med vilkårene i den udstedte VVM-tilladelse.I Natura 2000-områder vil der være en opfølgning i forbindelse med detail-projekteringen og overvågning i anlægsfasen. Opfølgningen vil bestå i even-tuelle lokale tilpasninger samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af værdifuld og sårbar natur. Der foretages endvidere opfølgende besigtigelse af retablering umiddelbart efter afslutning af anlægsfa-sen og et år efter.

De berørte kommuner er myndighed i forhold til og kan udføre overvågning i forbindelse med udstedelse af de dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3, som måtte vise sig nødvendige for anlæggets etablering.



Miljøcenter Århus Lyseng Allé 18270 Højbjerg

Telefon 72 54 05 00e-post [email protected] Journalnr. ODE-200-00070

Documents

Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse