Kommunikation

1. Den saglige information – her: om lyssignalets tilstand. om lyssignalets tilstand. Kommunikationen betragtes fra afsenderens side.

2.”Jeg-budskabet” el. hvad jeg automatisk afsender om mig selv

I enhver kommunikation er der ikke kun informationer om det faktiske udsagn, men der følger automatisk informati-oner om den person, der ud-sender informationen (”selv-åbenbaring”)

3.”du/vi - budskabet” eller hvad jeg mener om dig og hvordan vores indbyrdes relation er.

Hvordan forholder den person sig, der sender til den person, der modtager:formuleringentonefaldetandre ikke-sproglige ledsagesignaler.

I det aktuelle eksempel:har manden tillid til kvinden?Svarer kvinden sagligt eller?

4.”det appellerende - budskab” eller hvad jeg gerne vil have dig til.

Hvad er hans budskab til hende – er hun ikke i stand til at se, at der er grønt?

Budskabet skal altså også foranledige, at modtageren skal gøre el. undlade bestemte ting, at tænke, at føle osv.

Denne indflydelse kan gøres åbent el. lukket ( det sidste kaldes manipulation)

Konklusion

• Et og samme budskab indeholder mange informationer

• Afsenderen udsender – om han vil eller ej – altid de fire førnævnte signaler samtidig

At modtage bud-skabet med firefire ører

Vi betragter nu kommunikationen fra modtagerens side

4. Det ”udfoldede” øre.

Hvad siger han om sig selv? Hvad er han for en?

3. Det ”sarte” øre.

Hvad mener den anden om mig? Hvordan taler han med mig?

1. Det ”saglige” øre.

Hvad drejer sagen sig om? Hvordan skal den forstås?

2. Det ”appellerende” øre.

Hvad skal jeg gøre, tænke, føle?

1. Det ”saglige” øre

Mange modtagere – især mænd – er

forhippet på at kaste sig over det saglige i

budskabet og finde en kvik løsning ud fra

sagens sammenhæng.

Den ”saglige” differentiering viger ikke

sjældent tilbage for medmenneskelige

relationer.

2. Det ”appellerende” øre

Modtageren med ”appel-øret” er indstillet på at gøre flest

mulige glade og indfri alle u-udtalte ønsker hos sine

medmennesker.

Disse ”appel-folk” kan høre græsset gro og de er på

permanent ”appel-spring” til at bilægge dette og hint.

De mindste signaler bliver analyseret af deres appel-

komponenter – men de har ikke selv en ”antenne” for det, som

de selv vil eller føler.

3. Det ”sarte” øre

Hos mange modtagere er det sarte øre så stort ogoverfølsomt, at de kombinerer personlige forhold tilen ellers neutrale kommunikation eller talehandling.

De forbinder alt med deres egen person, tager altpersonligt, føler sig hurtigt angrebet og fornærmet;hvis nogen er vred, føler de sig beskyldt, hvis nogen ler, føler de sig hængt ud, hvis nogen iagttager dem, føler de sig mønstret kritisk; hvis nogen ser væk, føler de sig overset og afvist. Det sarte øre er på permanent lur

4. Det ”udfoldede” øre

Sammenlignet med det ”sarte” øre er det

udfoldede øre sundere og psykisk mere

stabilt: den ligevægtige modtager, der

objektivt spørger sig selv:

Hvad siger det mig og

Hvordan kan jeg bruge det.

Hvad siger dit budskab mig om dig?

Den modtagede meddelelse kan således blive ”filtreret” af modtageren. For slet ikke at nævne, at modtageren kanfå meddelelsen i ”den gale hals”. Hvordan det?Det er vigtigt for afsenderen at kode sine tanker,hensigter osv. i en sådan form, at de kan afkodesaf modtageren.Måske ankommer det egentlige budskab ikke, fordimodtageren ikke har afkodet den utilfreds under-tone i budskabet eller lægger mere i budskabetend afsenderen havde til hensigt.

Den gode kommunikation består altså i at

øret frasorterer alle usaglige, sarte og

appellerende elementer og hæfter sig ved

den faktiske meddelelse

Konklusion

Udøve konstruktiv kritik:

1. Du bør meddele så nøjagtige iagttagelser som muligt uden værdidom.

2. Ikke nævne svagheder med det samme, men begynd med den opmuntrende kritik.

3. Redegør for dit personlige indtryk, fx ”jeg” har opfattet det på den måde, at…

4. Gode råd skal kun fremføres, hvis de er realistiske og virkelig kan hjælpe taleren.

5. Forestil dig, at du skal være den næste taler(!)