Kommunikation med børn og unge med autisme

Maria Højborg Nielsen

Studienummer: 22110184

Prøvenummer: 1071

Vejleder: Lene Münster

Censor: Jan Ole Nielsen

Fag: Dansk, kultur og kommunikation

Tegn inkl. Mellemrum og noter: 22.100

Afleveringsdato: 26. Marts 2012

University College Lillebælt

Pædagog Uddannelsen i Odense

2

Indholdsfortegnelse

Indledning Side 3

Problemformulering Side 3

Metode Side 4

Definition af autisme Side 5

Kommunikation Side 6

o Totalkommunikation Side 7

o Alternativ kommunikation Side 8

Boardmaker Side 9

PECS Side 10

Tegn til Tale Side 11

KAT-kassen Side 11

Livskvalitet Side 12

Konklusion Side 16

Litteraturliste Side 17

Bilag Side 18

o Bilag 1 Side 18

o Bilag 2 Side 19

3

Indledning

Igennem mit sidste praktikforløb ved Bihuset – et behandlingshjem for børn og unge med autisme

og siden som vikar på samme sted, har jeg haft stor fokus på børn og unge med forskellige former

for autisme.

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som viser sig ved begrænset eller forstyrret

udvikling af sprog og kommunikation og der er behov for støtte og hjælp til denne målgruppe med

forskellige redskaber. Jeg mener at dette emne er meget relevant, da der er stor fokus på

kommunikationen og udviklingen af samme.

Pædagogens rolle er at hjælpe disse brugere på det sociale og kommunikative plan. Der er mange

former for kommunikationsredskaber i arbejdet med børn og unge med autisme og jeg vil

undersøge disse og komme ind på nogle af dem i opgaven.

Ved at arbejde med disse værktøjer i forhold til autister, er man samtidig med til at styrke deres

kommunikative kompetencer og livskvalitet i hverdagen.

Problemformulering

Hvordan kan jeg som pædagog skabe en god kommunikation i det pædagogiske arbejde med

autister?

4

Metode

Målgruppen for min opgave er børn og unge med autisme og jeg vil derfor starte med at definere

denne diagnose. Jeg vil tage udgangspunkt i teoretikeren Theo Peeters, som er en belgisk

neurolinguist, som har specialiseret sig i autisme spektrum forstyrrelser.

I kommunikationsdelen jeg også valgt at bruge Theo Peeters sammen med Per Lorentzen. Jeg vil

her kigge på hvilke kommunikationsværktøjer man kan benytte i arbejdet med autister, beskrive

dem og komme med eksempler. Desuden vil jeg undersøge autisters problematik ved at

kommunikere med andre.

Til sidst benytter jeg den norske psykolog, Siri Næss, til at fremhæve de fire kriterier for livskvalitet

og den svenske psykolog Madis Kajandi, til at belyse livsstilsbegrebet gennem en model og sætte

det i en sammenhæng med børn og unge med autisme

5

Definition af autisme

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som er i en kategori imellem mental

retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser.

Mental retardering: Udviklingen ved mental retardering er forsinket og den mentale alder hos et

barn med autisme er altid lavere en levealderen.

Specifikke udviklingsforstyrrelser: Her er udviklingen langsom indenfor et bestemt område.

Når man har autisme har man vanskeligheder ved at tilegne sig sproglige, motoriske og sociale

færdigheder. Man har svært ved at kommunikere med andre, forstå andre menneskers adfærd og at

kunne være kreativ sammen med andre.1

Ca. 60% af alle med diagnosen autisme har en IK på under 50, og engang troede man at det betød,

at det var en bevidst modvilje hos børn med autisme mod at deltage i det sociale samspil med andre,

men det er det bestemt ikke. Mange børn og unge med autisme vil rigtig gerne deltage i det sociale,

de har bare meget svært ved det, fordi mange af dem ikke ved hvordan de skal bære sig ad.

Autister har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor har de svært

ved at være social. Der er både autister med og uden talesprog og til dem uden talesprog, er der

udviklet nogle måder at kunne kommunikere på.

Desuden har de fleste med autisme brug for en struktureret og forudsigelig dag. Mange skal have at

vide hvad de skal lave hele tiden, ellers kan de ikke få dagen til at fungere.

WHO (World Health Organization) har sat nogle diagnosekriterier op, som man skal have

vanskeligheder indenfor for at have diagnosen autisme:

- Vanskeligheder ved socialt samspil.

- Vanskeligheder ved social kommunikation.

- Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne.

I Danmark har 1 ud af 110 autisme. Autisme ses oftest hos drenge, kun hver 4. pige får diagnosen.2

1 Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 1, side 12-14. 2 http://www.autisme.dk/om-autisme/generelt-om-autisme-1/generelt-sos

6

Som spæd er det svært at se om barnet har autisme, da kendetegnene ikke er fremtræden som helt

lille, men når barnet bliver lidt ældre er der nogle træk man skal være særlig opmærksom på:

- Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem

- Barnet har motoriske problemer og kan være lidt klodset

- Barnet har svært ved at kende forskel på højre og venstre

- Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende

- Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt

- Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt

- Barnet isolerer sig socialt

- Barnet deler ikke sin glæde med andre

Personer med autisme har svært ved selv at planlægge deres dag og de har derfor brug for hjælp til

dette. De kan blive meget forvirret og i nogle tilfælde meget sure, hvis der bliver ændret på deres

vaner og rutiner og ikke selv ved hvad de kan gøre.3

Kommunikation

Forstået i bred betydning som udtryk, der skabes, forstås, tolkes og deles med andre. Fokus på form,

indhold og funktion.4

Per Lorentzen, som er en norsk psykolog siger, at kommunikation handler om at skabe mening i

verden og at vi udvikler os i kommunikative uvekslinger. Kommunikationen forstås som grundlaget

for vores dannelse som mennesker.5 Derfor mener jeg, at det er vigtigt at sætte sig ind i de

forskellige kommunikationsredskaber. Netop det, at kommunikationen er grundlaget for vores

dannelse som mennesker gør, at man som pædagog i arbejdet med autister bør arbejde med den

enkelte efter den kommunikationsform som passer bedst.

3 http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar.6

4 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 1, side 14. 5 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 146-147.

7

Per Lorentzen har i den sammenhæng skrevet:

…”kommunikation er grundpillen i vor menneskelige livsform og derfor kan den aldrig reduceres

til blot at være én af mange færdigheder”…6

I arbejdet med børn og unge med autisme er der adskillige kommunikationsredskaber. Alt efter om

den enkelte har et verbalt sprog eller ej, er der nogle vigtige værktøjer som man gør sig klog i at

sætte sig ind i.

Pædagogens opgave i forhold til kommunikation er at give det enkelte barn de bedste muligheder

for at blive aktive deltagere i det sociale liv.7

Børn og unge med nedsat funktionsevne har lige som alle andre behov for at være social, have

kontakt og deltage i aktiviteter.8 Når man ser på autistiske børn og unge, har mange svært ved selve

kontakten. Selvom de gerne vil, har de svært ved at vise det. Den sociale og kommunikative

udvikling kan derfor være meget sårbar.

Normale børn udvikler allerede i en tidlig alder evnen til at kommunikere ved at bede om noget

eller ved at kræve opmærksomhed og i en alder af bare et halvt år, ser de deres forældre i øjnene.

Børn med autisme forstår oftest ikke, hvad kommunikationen bruges til.9

Ca. halvdelen af alle personer med autisme er sprogløse, men ønsket om at kommunikere er

mangelfuldt udviklet og de forstår ikke formålet med kommunikation. 50 % af autister uden sprog

kan lære at bruge andre kommunikationsformer som f.eks. boardmaker, tegn til tale og genstande.10

Totalkommunikation

Totalkommunikation understreger at der er andre måder kommunikationen kan foregå på end

talesprog. Britta Hansen har beskrevet totalkommunikation på følgende måde:

6 Dialog med usædvanlige børn. Kapitel 2, side 60. 7 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 144.

8 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 150.

9 Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side 89. 10 Autisme – Medicinske og pædagogiske aspekter. Kapitel 8, side 132-133.

8

”Totalkommunikation er en kommunikationsfilosofi – ikke en kommunikationsmetode og slet ikke en

undervisningsmetode. At anvende totalkommunikation betyder at være villig til at bruge alle til

rådighed stående midler for at forstå og blive forstået. Filosofien er baseret på en vilje til

tovejskommunikation, hvor begge parter yder hinandens sprog og udtryksform respekt og accept –

og hvor udvekslingen af informationer sættes højere end indlæringen af bestemte sprogformer.”

Ved totalkommunikation har man til hensigt at give personer med nedsat funktionsevne mulighed

for at indgå i udviklende kommunikative samspil og give den enkelte person ret til selv at vælge,

hvordan han eller hun helst vil udtrykke sig.11

Alternativ og supplerende kommunikation

Om alternativ og supplerende kommunikation siger Tetzchner og Martinsen fra Norge i deres

grundbog om samme, at supplerende kommunikation handler om at fremme og støtte personens tale

og sikre en alternativ kommunikation, hvis brugeren ikke udvikler talesprog. Under alternativ og

supplerende kommunikation, er der mange forskellige måder at kommunikere på hvis brugeren

mangler et verbalt sprog.12

Jeg vil under dette punkt komme ind på nogle af de kommunikationsmåder jeg har stiftet

bekendtskab med under mit sidste praktikforløb på Bihuset, som er et behandlingshjem for børn og

unge med autisme, hvor jeg fik mulighed for at afprøve nogle af værktøjerne.

Jeg vil undersøge hvad Theo Peeters skriver om kommunikation med autister og hvad man som

pædagog kan gøre for at skabe en god kommunikation.

De kommunikationsredskaber jeg vil komme ind på er:

Boardmakere

PECS

11 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 158. 12 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 159.

9

Tegn til tale

KAT-kassen

Boardmakere

Boardmakere er en symbolsk kommunikationform med autistiske børn og unge. Boardmakere er et

kommunikationsredskab som benyttes til brugere uden verbalt sprog, eller brugere som har brug for

struktur i hverdagen via billeder/skrift. Boardmakere kan bruges til mange forskellige ting. F.eks.

bruges de til at sætte aktiviteter i gang, give informationer eller i det hele taget sætte en hel dag op

for den enkelte med billederne.13

Boardmakere er billeder/symboler af alverdens ting, som viser brugeren hvad han/hun skal i gang

med, eller hvad han/hun kan vælge af aktiviteter.14

Eksempel fra Bihuset:

På Bihuset har nogle af børnene brug for at følge en tavle med boardmakere. Dvs. at vi sætter nogle

billeder op på en lodret tavle med dagens forløb. Brugeren kan på tavlen se hvad han/hun skal lave i

løbet af dagen og kigger derfor først på det øverste billede som f.eks. er et billede af mad: ”spise

mellemmåltid”. Brugeren piller billedet af tavlen og går ud for at spise. Derefter går brugeren igen

hen til sin tavle, hvor det næste billede nu viser et puslespil. Brugeren skal nu lave puslespil, river

billedet af tavlen og går i gang med puslespillet. Sådan foregår det hele dagen, indtil personen skal

sove. Når brugeren går hen til tavlen går man som pædagog med hen til tavlen så man er sikker på

at den enkelte har forstået hvad næste skridt i dagens program er. Som oftest viser brugeren

pædagogen billedet inden aktiviteten går i gang.

Som sagt tidligere har mange autister brug for en struktureret og planlagt dag. Nogle kan slet ikke

fungere hvis der ikke bliver sat en dag op som er bestemt for dem og i de tilfælde har jeg rigtig gode

erfaringer med boardmakere.

13 http://www.handicapogit.dk/it-loesninger__viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/ 14 Se eksempel af boardmakere i bilag 1.

10

PECS

PECS er et kommunikationsredskab som er med til at hjælpe kommunikationen hos børn med

autisme uden talesprog. PECS står for Picture Exchange Communication System. Systemet minder

lidt om Boardmakersystemet, men her foregår kommunikationen ved at barnet selv kommer med et

billede af en ting – dvs. selv tager initiativ til kommunikationen. Kommunikationssystemer i form

af billeder eller symboler øger chancerne for kommunikationen og omgivelserne har lettere ved at

forstå brugerne. Samtidig stiller de også færre kognitive krav.15

Hvis f.eks. en dreng med autisme ikke bliver forstået i forsøget om at fortælle hvad han gerne vil og

smider sig på gulvet eller banker hovedet ind i væggen er det oftest fordi de brændende ønsker at

kunne vise hvad de gerne vil og det er frustrerende for dem når de kan se, at de ikke bliver forstået.

PECS systemet gør, at barnet nu kan vise en ting frem eller et billede af en aktivitet han gerne vil

lave og føle at han bliver forstået.16

PECS har været brugt i USA de sidste 10 år. Man udveksler små kort med billeder på for få opfyldt

et behov eller ønske. F.eks. et kort med en CD på, i ønsket om at kunne høre en bestemt CD.17

Eksempel fra Bihuset:

Vi havde en ung dreng på ca. 17 år med diagnosen autisme og ADHD, som var meget glad for

CD’er og DVD’er. Disse var låst inde i hans skab, da han ellers ikke ville kunne styre det og ville

hive det hele ud af skabet. På skabet hang der to billeder – et med en CD på og et med en DVD på.

Når han skulle have pause på sit værelse, kunne han så vælge en af disse hvis han ønskede det. Hvis

han ville se en DVD, kom han ud fra sit værelse med billedet af DVD’en, for at vise at han gerne

ville se en DVD-film. Vi gik som pædagoger med ind på hans værelse, så han kunne vælge hvilken

DVD han gerne ville se.

Jeg var meget glad for denne metode, da man følte at man kunne kommunikere med denne dreng og

man kunne se at han var glad for at kunne vise hvad han gerne ville og blive forstået.

15

Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side 82. 16 Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side 83. 17 http://www.centerforautisme.dk/cfa.aspx?id=308&aid=2

11

Tegn til Tale

Tegn til tale er et andet kommunikationsredskab, som er meget vigtigt i forhold til børn og unge

med autisme uden sprog. Tegn til tale, som også kaldes TTT, handler i korte træk om at supplere

talesproget med tegn. Tegn til tale er centreret omkring hænderne og hjælper autister med at lære at

kommunikere med tegn, for at vise hvad man gerne vil eller hvad man gerne vil fortælle.

Eksempel fra Bihuset:

En anden dreng på Bihuset uden sprog brugte tegn til tale i hverdagen. Pædagogerne havde øvet en

masse tegn med ham som han brugte. Da jeg først kom på Bihuset, viste han en masse tegn, som jeg

selvfølgelig ikke vidste hvad betød, da jeg ikke kendte til det, men efterhånden som jeg læste de

forskellige tegn, kunne jeg begynde at forstå hvad han ville fortælle mig. Det var selvfølgelig også

svært og frustrerende for ham at kunne se, at jeg ikke kunne forstå ham i starten og det betød meget

i hverdagen at vide hvad de enkelte tegn betød.

KAT-Kassen

KAT-kassen, som står for Kognitiv Affektiv Træning, har som formål at understøtte samtaler med

børn og unge fra 6-års alderen, som har svært ved at udtrykke sig og har sociale vanskeligheder. Det

er et samtaleredskab, som er sammensat af nogle elementer som kan bruges i en samtale.

KAT-kassen består bl.a. af:

Et måleinstrument

En kropsfigur

Mine cirkler

Adfærdspalet1819

Måleinstrumentet foregår ved, at man sætter et føleord eller et ansigt på instrumentet. Hvis f.eks.

et barn er ked af det, kan man spørge: ”Hvor ked af det er du nu?”, hvorefter barnet så kan sætte et

ked-af-det ansigt ud for nr. 7.20

18

KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 1, side 7-9. 19 Se de enkelte elementer i bilag 2. 20 KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 25-27.

12

Kropsfiguren bruges når et barn f.eks. er bange, vred, ked af det eller glad. Man kan hertil spørge

barnet: ”Hvor på kroppen kan du mærke at du er ked af det?”, hvorefter barnet peger det sted på

kropsfiguren hvor barnet kan mærke at han/hun er ked af det.21

Mine cirkler bruges til at barnet lærer at forstå relationerne mellem mennesker. Barnet er i midten

af cirklen og skal derefter placere sine forældre og resten af familien og vennerne i cirklen således,

at dem barnet føler sig tættest på kommer tættest på barnet i cirklen.22

Adfærdspaletet er hvor barnet lærer om adfærd ved at forstå udtrykkende og de farver de

forskellige adfærdsformer repræsenterer. Barnet kan så fortælle om deres egen adfærd i forhold til

nogle situationer og mennesker.23

Ved KAT-kassen lærer børn og unge fra 6-års alderen at sætte ord på sine egne tanker og følelser.

De bliver bevidste om deres egne sociale færdigheder og får nogle redskaber til at hjælpe dem på

netop dette område. Ved brug af KAT-kassen kan disse børn og unge blive bedre til at

kommunikere og fortælle til andre hvordan de har det.

Livskvalitet

Selvom man har diagnosen autisme og ikke er ligesom alle andre, har disse mennesker lige så

meget behov for at føle at de er noget værd. Det er individuelt fra person til person, hvordan man

føler livskvalitet og det er forskelligt hvordan man opfatter dette. Derfor har jeg kigget på to

forskellige psykologer med hver sin opfattelse af begrebet. Jeg afrunder dette punkt med et citat fra

en ung mand med autisme – asperger syndrom med hans opfattelse.

Siri Næss, som er psykolog og samfundsforsker, har følgende opfattelse af livskvalitet:

”Det handler om det enkelte menneskes egne oplevelser og fortolkninger af livet.”

Hun har opstillet fire områder, som er vigtige elementer i forhold til begrebet livskvalitet:

”Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det:”

21

KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 30-33. 22 KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 35-37. 23 KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 44-45.

13

- er aktiv

o at mennesket har frihed og handlemuligheder til at kunne realisere og udforme sit

eget liv.

o At mennesket har mulighed og interesse for at involvere sig i forhold uden for sig

selv.

- har samhørighed

o at mennesket har mindst ét nært forhold til et andet menneske og at dette forhold er

gensidigt.

- har selvfølelse

o at mennesket føler sig værdifuld og selvsikker

- har en grundstemning af glæde24

o at mennesket er åben og modtagelig overfor den ydre verden

En anden teoretiker som belyser begrebet er Madis Kajandi, som er en svensk psykolog. I en model

nævner han tre områder i livsstilsbegrebet: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den

indre psykologiske tilstand:

Ydre livsvilkår:

De ydre livsvilkår er at have et økonomisk grundlag, som er nødvendigt i forhold til at kunne leve.

Dvs. penge til husleje, tøj og mad. Samfundet er forpligtet til at finde et relevant skoletilbud i

24 Livskvalitet. Kapitel 2, side 26-27.

Livskvalitet

Ydre livsvilkår

Mellemmenneskelige

forhold

Mellemmenneskelige

forhold

Den indre psykologiske

tilstand

Bolig, arbejde,

økonomi.

Partner, venner, forældre, egne

børn

Engagement, energi,

selvvirkeliggørelse, frihed,

selvtillid, selvaccept, tryghed,

følelsesoplevelser, glæde

14

barndommen og der skal tages hensyn til om der er brug for ekstra professionel støtte og om barnet

muligvis skal gå i skole med andre handicappede børn.

Mellemmenneskelige forhold:

De mellemmenneskelige forhold er det at have et socialt forhold til andre mennesker. Madis

Kajandi nævner de mest betydningsfulde personer i et menneskes liv: partner, venner, forældre og

egne børn.

Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer en persons udvikling. Selvom mennesker

med nedsat funktionsevne har svært ved at kommunikere, vil de gerne i kontakt med andre. Det er

vigtigt at de har et socialt samspil i livet som en forudsætning for opbygning af

mellemmenneskelige relationer.

Den indre psykologiske tilstand:

Den indre psykologiske tilstand er opfattelsen af menneskets eget engagement, frihed, selvtillid,

selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde. Dette er nogle behov, som gør at det enkelte

menneske kan få et mere meningsfyldt og betydningsfyldt liv.25

Kasper Elsvor, som er en 27-årig mand med diagnosen Aspergers syndrom, beskriver livskvalitet

således:

”Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille

en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt

tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man

skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at

sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel

sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale

mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger,

og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt…”26

25 Livskvalitet. Kapitel 2, side 24-26. 26 Livskvalitet og Etik. Kapitel 1, side 8.

15

Siri Næss beskriver livskvalitet som et subjektivt fænomen, altså at det er op til den enkelte at

definere sin egen livskvalitet ud fra egne oplevelser og fortolkninger af livet. Jeg er enig i at

livskvalitet er individuel. Alle mennesker har forskellige ønsker og behov og man kan derfor ikke

sætte en fælles betegnelse for livskvalitet.

Madis Kajandis teori om livskvalitet set i forhold til børn og unge med autisme er, at livskvalitet

afhænger af de mellemmenneskelige forhold. Dvs. at mennesket har brug for socialt samspil med

andre mennesker. Selvom autister har svært ved at kommunikere, har de stadig samme behov for

kontakt som alle andre. Desuden har de brug for faste rammer i forhold til bolig og støtte.

16

Konklusion

Jeg har i denne opgave om kommunikation i arbejdet med autister, redegjort for begreberne:

autisme, kommunikation, totalkommunikation, alternativ og supplerende kommunikation samt

livskvalitet.

Jeg kan på baggrund af disse områder konkludere, at det i arbejdet med børn og unge med autisme

er vigtigt, at have en viden om det enkelte barns udvikling, for at kunne støtte barnet yderligere i

udviklingen til at kunne kommunikere. Den pædagogiske udfordring ligger i at udvikle barnets

kommunikative kompetencer ved at kigge på de mange muligheder der er i forhold til de redskaber

man kan benytte.

Som Per Lorentzen påpeger skal kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som

mennesker. Derfor er det vigtigt at se på hvilke alternative kommunikationsformer der er og hvilke

der virker bedst på den enkelte.

Målet for det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage børn og unge med autisme, er at

skabe livskvalitet for det enkelte barn. Der er ingen fælles betegnelse for begrebet livskvalitet. Siri

Næss og Madis Kajandi giver hvert deres bud på livskvalitet og jeg mener at der er nogle vigtige

elementer i begges teorier.

Jeg kan til slut konkludere, at ved hjælp af de nævnte kommunikationsredskaber, kan jeg som

pædagog være med til at skabe en god kommunikation for børn og unge med autisme. Udviklingen

af barnets kommunikative kompetencer øger mulighederne for at kunne give udtryk for deres

ønsker og behov og på den måde også vær med til at præge deres eget liv.

17

Litteraturliste

Bøger:

Sørensen, Mogens (2011): Dansk, kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv. 3.

udgave, 2. oplag. Akademisk forlag.

Peeters, Theo (2007): Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. 2. udgave,

6. oplag. Videnscenter for Autisme.

Peeters, Theo. Gillberg, Christopher (2002): Autisme – Medicinske og pædagogiske

aspekter. Hans Reitzels forlag.

Lorentzen, Per (2011): Dialog med usædvanlige børn. 1. udgave. Materialecentret.

Callesen, Kirsten. Møller Nielsen, Annette. Attwood, Tony (2002): KAT-kassen – Kognitiv

Affektiv Træning. 1. udgave, 1. oplag. Psykologisk forlag.

Haracopus Demetrious (2003): Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme.

Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag.

Internetsider:

http://www.autisme.dk/om-autisme/generelt-om-autisme-1/generelt-sos

http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar.6

http://www.handicapogit.dk/it-loesninger__viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/

http://www.centerforautisme.dk/cfa.aspx?id=308&aid=2

18

Bilag 1

Her ses nogle eksempler på boardmakere, hvor der bl.a. er billeder for at spise, at læse, at lave

puslespil, osv.

19

Bilag 2

Her er vist nogle af de brugte modeller i KAT-kassen: Måleinstrument, Kroppen, Mine Cirkler og

Adfærdspalet: