KonjunkturNYT uge 6KonjunkturNYT – uge 6 06.– 10. februar 2017 Side 2 af 21 KonjunkturNyt Uge 6 2017 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret

KonjunkturNYT – uge 6 06.– 10. februar 2017

Side 2 af 21

KonjunkturNyt

Uge 6 2017

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kontoret for konjunktur

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12

Henvendelse kan rettes til [email protected]

mailto:[email protected]

Side 3 af 21

Danmark

• Stadig stigning i industriproduktionen

• Fremgang i udenrigshandlen med varer i 2016

• Overskuddet på betalingsbalancen var godt 166 mia. kr. i 2016

• Fortsat højt bilsalg i januar 2017

• Fortsat tiltagende inflation i januar

• Flere ledige stillinger og mange varslede afskedigelser i januar 2017

• Stort set uændret antal tvangsauktioner i januar 2017 i forhold til december 2016

• Uændret antal konkurser i januar, men flere tabte job

• Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Opsvinget fortsætter i dansk økonomi

Internationalt

• Norge: Aftagende prispres trods økonomisk fremgang

• Europæisk industriproduktion steg i 2016

• Amerikansk ledighed og erhvervstillid omtrent uændret

• Kinesisk erhvervstillid faldt

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• Renten på danske tiårige statsobligationer faldt 0,1 pct.-point

• OMXC20 steg 1,0 pct.

• Olieprisen faldt 1,6 dollar per tønde til 54,2 dollar per tønde

Side 4 af 21

1. Dansk konjunkturnyt

Stadig stigning i industriproduktionen Fra november 2016 til december 2016 steg den samlede industriproduktion med

0,9 pct., når der tages højde for normale sæsonudsving samt prisudvikling. Såle-

des har der været stabil fremgang i de tre måneder fra september 2016 til decem-

ber 2016, jf. figur 1.1.

Industriproduktionen i 2016 var samlet set godt 4 pct. højere end det gennem-

snitlige niveau for 2015, jf. figur 1.1. Den positive udvikling i 2016 kommer i køl-

vandet på en årrække med opadgående industriproduktion. Industriproduktionen

har nu nået et niveau svarende til situation omkring 2008.

Stigningen på 0,9. pct. for industrien som helhed giver sig udslag i en generel

stigning for de fleste brancher. De største positive procentmæssige ændringer fra

november 2016 til december 2016 findes i henholdsvis transportmiddelindustrien,

med en stigning på 12,6 pct., elektronikindustrien, som stod for en stigning på 10,9

pct., og slutteligt i maskinindustrien med en stigning på 6,2 pct. Omvendt var de

største fald i industriproduktionen at finde i brancherne møbel og anden industri mv.,

tekstil- og læderindustri, samt kemisk industri og olieraffinaderier mv. Disse brancher

noterer sig for et fald på henholdsvis 10,4 pct., 12,9 pct. og 8,1 pct.

For industriomsætningen ekskl. medicinalindustrien i løbende priser var der en

stigning på godt 3 pct. på eksportmarkedet fra november 2016 til december

2016, mens hjemmemarkedet i samme periode oplevede en stigning på godt 1

pct., jf. figur 1.2.

I 2016 som helhed steg industriomsætningen med godt 4 pct. i forhold til 2015.

Figur 1.1

Industriproduktion (3 mdr. glidende

gennemsnit)

Figur 1.2

Industriomsætning ekskl. medicinalindustri (3

mdr. glidende gennemsnit)

Kilde: Danmarks Statistik.

90

100

110

120

130

140

90

100

110

120

130

140

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Eksportmarked Hjemmemarked

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

Side 5 af 21

Fremgang i udenrigshandlen med varer i 2016 Vareeksporten1 steg betydeligt med 3,5 pct. (værdier, sæsonkorrigeret) i decem-

ber i forhold til november og med mere beskedne 0,8 pct. for 2016 som helhed,

jf. figur 1.3. Vareeksporten er øget siden august, men væksten er accelereret hen

mod slutningen af året. Importen af varer steg i december med 1,6 pct. og har

været opadgående de seneste fem måneder. I 2016 er vareimporten steget med

2,2 pct. i forhold til 2015.

Eksportvæksten i december var især drevet af varegrupperne maskiner undt. trans-

portmidler, råstoffer og kemikalier og medicin. Kun forarbejdede varer gik lidt tilbage med

knap 1 pct.

Geografisk set var væksten koncentreret på øget eksport til EU (særligt Storbri-

tannien og Tyskland), hvortil eksporten steg med 8,3 pct., mens den faldt med

3,3 pct. til lande uden for EU. Stigningen i vareeksporten til Storbritannien var

særligt høj på hele 53 pct. fra november til december.

For importen var stigningen i december hovedsageligt båret af varegrupperne

maskiner og transportmidler samt færdigvarer. Der blev særligt importeret fra lande

uden for EU, men med lille fremgang også i importen fra EU.

Tjenesteeksporten (værdier, sæsonkorrigeret) fortsatte tidligere måneders stig-

ning i december, jf. figur 1.4. På trods af den opadgående tendens er tjenesteek-

sporten faldet med 8,2 pct. i 2016 i forhold til 2015. Importen af tjenester steg

moderat i december med knap 1 pct., men har generelt ligget relativt fladt igen-

nem året. For 2016 lå importen 2,1 pct. lavere i forhold til 2015.

1 Ekskl. skibe og fly mv. samt energi.

Figur 1.3

Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly,

skibe)

Figur 1.4

Udenrigshandlen med tjenester (3. mdr.

glidende gennemsnit)

Anm.: Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur 1.4 er der anvendt egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 6 af 21

Overskuddet på betalingsbalancen var godt 166 mia. kr. i 2016 Ifølge den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster var over-

skuddet i december 2016 på knap 20 mia. kr., og steg dermed knap 3 mia. kr. i

forhold til måneden før, jf. figur 1.5. Dette bringer overskuddet for året 2016 op

på godt 166 mia. kr., hvilket er lavere end i 2014 og 2015, jf. figur 1.6. Betalingsba-

lancens overskud er imidlertid fortsat højt i historisk sammenligning.

Det lidt lavere overskud i 2016 skal især ses som følge af en betydeligt svagere

tjenestebalance, som dæmpes af fald i eksporten af søtransport. I kontrast hertil

står varebalancen stærkere end i foregående år, men ikke tilstrækkeligt til at opve-

je for den lavere tjenestebalance.

Overskuddet af løn- og formueindkomst for 2016 var på knap 57 mia. kr., hvil-

ket er godt 12 mia. kr. mindre end i 2015. Dette er drevet af lavere indtægter af

lønindkomst og lavere kapitaloverførsler i 2016.

Figur 1.5

Betalingsbalancen og dens underkomponenter

Figur 1.6

Betalingsbalancens løbende poster

Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede.


Side 7 af 21

Fortsat højt bilsalg i januar 2017 Der blev købt lige så mange biler i januar 2017 som i december 2016, når der

korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.7. Det dækker over et fald i

tilgangen til husholdningerne på 1,5 pct., mens tilgangen til erhverv steg med 2,1

pct. Derved blev det høje niveau for bilkøbet i december fastholdt i starten af

2017. Det høje bilkøb omkring nytår kan hænge sammen med, at en nedsættelse

af registreringsafgiften indgik i forhandlingerne om finansloven for 2017. Det

kan have udskudt bilkøb fra efteråret til vintermånederne.

Niveauet for bilkøbet det seneste år (februar 2016 til januar 2017) er aktuelt på

det højeste niveau, der er observeret for en 12 måneders periode. De seneste 12

måneder er der købt 9 pct. flere biler end i den foregående 12 måneders periode.

Det er både husholdningerne og erhvervene, der har øget deres anskaffelse af

biler.

Figur 1.7

Antal nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede

Anm.: Der er vist tilgangen af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler dækker over såvel

køb som leasing af biler. Tilgangen viser således, hvilken sektor der bruger bilerne, mens salg viser, hvilken

sektor der køber bilerne.


Side 8 af 21

Fortsat tiltagende inflation i januar Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, var 0,9 pct. i december, jf. figur 1.8.

Udviklingen dækker over prisstigninger på varer og tjenester på henholdsvis 0,4

pct. og 1,3 pct. Stigningstakten i både varer og tjenester tiltog i januar. Varepri-

serne har været tiltagende gennem det meste af 2016, og stigningstakten var den

største i næsten fire år i januar. Priserne på tjenester tiltog i januar fra det laveste

niveau i 50 år i december.

Over det seneste år har den største prisstigning været på undervisning, hvor pri-

serne er steget med 3,4 pct. Stigningen skyldes især, at det er blevet dyrere at gå

på privatskole. Kommunikation havde det største prisfald på 11,5 pct., hvilket

primært skyldes lavere priser på mobiltjenester.

For 2016 som helhed var inflationen 0,3 pct., hvilket er den laveste inflation si-

den 1953. Tendensen til stigende priser over det sidste år er i overensstemmelse

med en forventet stigning i forbrugerpriserne i 2017 på 1,2 pct. i Økonomisk Rede-

gørelse, december 2016.

Kerneinflationen – der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede

fødevarer – er tiltaget fra 0,1 pct. i december til 0,5 pct. i januar, jf. figur 1.9.

Figur 1.8

Forbruger-, vare- og tjenestepriser

Figur 1.9

Forbrugerpris- og kerneinflation


-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser

Pct. Pct.

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerpriser Kerneinflation

Pct. Pct.

Side 9 af 21

Flere ledige stillinger og mange varslede afskedigelser i januar 2017 Der var 33.000 ledige stillinger i januar, hvilket er 5.000 flere end i januar 2016.

Særligt inden for sundhed og kontorarbejde var der flere ledige stillinger sammenlig-

net med januar sidste år, men også inden for transport og byggeri er antallet af ledi-

ge stillinger steget. Antallet af ledige stillinger har generelt været stigende siden

ultimo 2011, jf. figur 1.10. Antallet af nyopslåede stillinger var knap 20.000 i janu-

ar, hvilket er 900 flere end i januar 2016.

Antallet af varslede afskedigelser var knap 3.300 i januar, hvilket er 2.800 flere

end i januar 2016. Der er tale om det højeste antal varslede afskedigelser siden

finanskrisens afslutning, jf. figur 1.11. Inden for finansiering og forsikring alene er der

1.000 varslede afskedigelser, men også i industrien er der varslet en del afskedigel-

ser i januar.

Figur 1.10

Antal stillinger slået op på Jobnet

Figur 1.11

Antal varslede afskedigelser

Anm.: Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

Side 10 af 21

Stort set uændret antal tvangsauktioner i januar 2017 i forhold til december 2016 I januar 2017 blev der bekendtgjort 258 tvangsauktioner mod 266 i december

2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Antallet af tvangsauktioner

faldt således med godt 3 pct. fra december 2016 til januar 2017, jf. figur 1.12.

Dette skal ses i lyset af en generel stigning på godt 25 pct., når man betragter de

tre måneder november 2016-januar 2017 mod august-oktober 2016, jf. figur 1.12.

Set i et historisk perspektiv er der imidlertidig fortsat tale om et lavt niveau.

Region Sjælland har over de seneste år har tegnet sig for den største andel af

tvangsauktionerne, omend andelen har været faldende siden midten af 2016.

Således har Region Syddanmark nu stort set den samme andel tvangsauktioner

som Region Sjælland, mens andelen er lavest for Region Hovedstaden og Region

Nordjylland, jf. figur 1.13.

Figur 1.12

Bekendtgjorte tvangsauktioner

Figur 1.13

Andel af bekendtgjorte tvangsauktioner

fordelt på regioner

Anm.: I begge figurer er antallet af tvangsauktioner sæsonkorrigerede. Figur 1.13 viser et tre måneders glidende

gennemsnit.


0

5

10

15

20

25

30

35

40

0

5

10

15

20

25

30

35

40

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16Region Hovedstaden Region Sjælland

Region Syddanmark Region Midtjylland

Region Nordjylland

Andel i pct. Andel i pct.

Side 11 af 21

Uændret antal konkurser i januar, men flere tabte job Antallet af konkurser i aktive virksomheder2 var 174 i januar 2017, hvilket er 1

pct. lavere end i december 2016, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur

1.14. I forhold til det gennemsnitlige niveau i 2016 som helhed var niveauet i

januar 2017 knap 11 pct. lavere.

I januar var det samlede antal konkurser 544, jf. figur 1.14. En stor andel af de

konkursramte virksomheder er såkaldt ikke-aktive virksomheder, som er uden

ansatte eller omsætning af betydning, der tvangsopløses. I januar udgjorde aktive

virksomheder således 32 pct. af det samlede antal konkurser.

Antallet af tabte fuldtidsjob som følge af konkurser var i januar 1.263, hvilket er

62 pct. flere end i december 2016, jf. figur 1.15. Det var især i Region Hovedsta-

den, Region Midtjylland og Region Sjælland, at der gik mange fuldtidsjob tabt,

mens den største stigning af antal tabte job var i Region Nordjylland. Antallet af

tabte job varierer betydeligt fra måned til måned.

Den samlede tabte omsætning som følge af konkurser var knap 38 pct. højere i

januar end i december 2016.

2 Aktive virksomheder er virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på over 1 mio. kr.

Figur 1.14

Erklærede konkurser

Figur 1.15

Beskæftigelse i konkursramte virksomheder

Anm.: I figur 1.15 vises et tremåneders glidende gennemsnit.


0

200

400

600

800

1.000

0

200

400

600

800

1.000

09 10 11 12 13 14 15 16 17

Aktive virksomheder I alt

Antal Antal

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

09 10 11 12 13 14 15 16 17

Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner

Side 12 af 21

Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Opsvinget fortsætter i dansk økonomi Det Økonomiske Råd (DØR) forventer i deres prognoseopdatering, at væksten i

dansk økonomi tiltager fra 0,8 pct. i 2016 til 1,7 pct. i 2017 og 2,3 pct. i 2018.

Væksten ventes at blive bredt funderet, sådan at såvel det private forbrug og

investeringerne som eksporten bidrager til væksten.

Vækstskønnet er nedjusteret lidt i 2016-2017, men i hovedtræk er konjunktur-

vurderingen omtrent uændret i forhold til den seneste prognose fra DØR i sep-

tember 2016. Revisionen af nationalregnskabet fra november 2016 har ifølge

DØR ikke ændret vækstbilledet nævneværdigt. Revisionen indebærer imidlertid

ifølge DØR, at BNP nu vurderes at være tættere på det strukturelle niveau end

tidligere vurderet, sådan at outputgabet, der måler forskellen mellem faktisk og

strukturelt BNP, er blevet mindsket til omkring -1,1 pct. i 2016 mod et skønnet

niveau på -1,8 pct. i september.

Fremgangen i dansk økonomi vurderes at øge beskæftigelsen med 33.000 perso-

ner i 2017 og 32.000 personer i 2018. Sammen med nye informationer om virk-

somhedernes mangel på arbejdskraft vurderer DØR, at risikoen for et øget pres

på arbejdsmarkedet de kommende år er steget.

Tabel 1.1

Vækstskøn i Økonomisk Redegørelse og DØR’s prognoseopdatering

2016 2017 2018

Realvækst, pct. ØR DØR ØR DØR ØR DØR

BNP 0,8 0,8 1,5 1,7 1,7 2,3

Privat forbrug 1,9 1,8 1,8 1,9 2,0 2,4

Offentligt forbrug 0,4 0,4 0,7 0,7 0,8 1,2

Offentlige investeringer 0,7 0,8 0,6 0,9 -2,5 1,5

Boliginvesteringer 4,0 10,8 6,0 1,4 8,0 3,1

Erhvervsinvesteringer 1,5 2,1 3,8 4,2 3,9 4,4

Lagerinvesteringer -0,2 -0,4 0,0 0,3 0,0 0,3

Eksport 0,6 0,3 2,4 2,5 2,7 3,5

Import 1,3 1,3 3,0 3,4 3,4 4,3

Pct. af BNP

Offentlig saldo -1,4 -0,8 -1,6 -1,3 -0,9 -0,8

1.000 personer

Beskæftigelsesændring 44 45 29 33 25 32

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016 og Det Økonomiske Råd, Konjunkturvurdering og offentlige finanser

- En prognoseopdatering, februar 2017.

Side 13 af 21

2. Internationalt konjunkturnyt

Norge: Aftagende prispres trods økonomisk fremgang Norges fastlands BNP steg med 0,3 pct. i 4. kvartal. Privatforbruget steg 0,7 pct.,

den største stigning siden 4. kvartal 2014, mens det offentlige forbrug steg med

0,5 pct. De faste bruttoinvesteringer faldt 1,3 pct. Målt år til år steg BNP væksten

0,5 pct.-point til 1,2 pct., hvilket er den højeste vækst siden 2. kvartal 2015. Se

figur 2.1.

År til år voksede de norske forbrugerpriser 2,8 pct. i januar. Det er den laveste

inflation siden december 2015, og faldet tilskrives blandt andet lavere elpriser.

Kerneinflationen, som er inflationen justeret for afgiftsændringer og ekskl. ener-

givarer, var 2,1 pct., hvilket er det laveste niveau siden november 2013. Se figur

2.2.

Industriproduktionen faldt med 2,7 pct. i december, og i forhold til 3. kvartal var

der en tilbagegang på 1,6 pct. i 4. kvartal som helhed. Meget af tilbagegangen

skyldes lavere aktivitet i udvindingssektoren. Se figur 2.3

Tysk og britisk industriproduktion steg i 2016 Den tyske industriproduktion aftog 3 pct. i december i forhold til november. Det

er industriproduktionens første fald siden september, og det største fald siden

januar 2009. Faldet tilskrives lavere produktion i fremstillingssektoren, hvor især

produktionen af kapitalgoder, med et fald på 5,4 pct., bidrog negativt. Produkti-

onen i december kan dog være påvirket negativt af koldt vejr samt julenog indi-

kerer ikke nødvendigvis aftagende momentum i den tyske økonomi. I 2016 er

den tyske industriproduktion steget 1,0 pct. sammenlignet med 2015. Se figur 2.4.

Modsat udviklingen i Tyskland, steg industriproduktionen 1,1 pct. i Storbritanni-

en fra november til december. For 2016 er industriproduktionen steget 1,0 pct.

sammenlignet med 2015. Se figur 2.5.

Amerikansk ledighed og erhvervstillid omtrent uændret I januar steg ledigheden svagt fra 4,7 til 4,8 pct. af arbejdsstyrken. Antallet af

ledige forblev uændret på 7,6 mio., mens beskæftigelsen steg med 227.000 per-

soner. Det skyldes hovedsageligt en kraftig stigning i den private beskæftigelse.

Se figur 2.6.

Erhvervstilliden for servicesektoren og øvrige tjenester var omtrent uændret i

januar og indikerer fortsat fremgang. Se figur 2.7.

Side 14 af 21

Kinesisk erhvervstillid faldt Erhvervstilliden for servicesektoren og øvrige tjenester faldt i januar til indeks

53,1. Faldet tilskrives en aftagende vækst i handelsaktiviteten samt en stigning i

beskæftigelsen. Se figur 2.8.

Side 15 af 21

Norge

Figur 2.1

Norge: BNP voksede 0,3 pct. i 4. kvartal

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Figur 2.2

Norge: Inflation på 2,8 pct. i januar

Figur 2.3

Norge: Industriproduktionen faldt 2,7 pct. i

december


-6

-4

-2

0

2

4

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16

-3

-2

-1

0

1

2

3

Kvartalsvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse)

Pct. (k/k) Pct. (å/å)

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

ForbrugerprisInflation Kerneinflation

Pct. (å/å) Pct. (å/å)

70

75

80

85

90

95

100

105

110

70

75

80

85

90

95

100

105

110

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Indeks Indeks

Side 16 af 21

Tyskland og Storbritannien

USA

Figur 2.4

Tyskland: Industriproduktionen faldt 3,0 pct. i

december

Figur 2.5

Storbritannien: Industriproduktionen steg 1,1

pct. i december


Figur 2.6

USA: Ledigheden steg med 0,1 pct.-point i

januar

Figur 2.7

USA: Erhvervstillid i servicesektoren og øvrige

tjenester omtrent uændret i januar


75

80

85

90

95

100

105

75

80

85

90

95

100

105

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Indeks (2008M1=100) Indeks (2008M1=100)

70

80

90

100

110

70

80

90

100

110

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Indeks (2008M1=100) Indeks (2008M1=100)

-1.000

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

3

4

5

6

7

8

9

10

11

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed

Pct. af arbejdsstyrken 1.000 personer

30

35

40

45

50

55

60

65

30

35

40

45

50

55

60

65

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks Indeks

Side 17 af 21

Kina

Figur 2.8

Kina: Erhvervstilliden aftog i januar


40

45

50

55

60

40

45

50

55

60

10 11 12 13 14 15 16 17

PMI fremstilling PMI service og øvrige

Indeks IndeksIndeks

Side 18 af 21

3. Renter, oliepriser, valuta- og

aktiemarkeder

Lølæøøø’ø

lxxxxxxx

ssss

I løbet af den seneste uge har renten på de tiårige statsobligationer generelt været

faldende. For Danmark, USA, Tyskland og Storbritannien faldt renten i omeg-

nen af 0,1 pct.-point.

Udviklingen på aktiemarkederne var overordnet set positiv. Det ledende danske

aktieindeks OMXC20 steg 1,0 pct. i en uge, hvor A.P. Møller-Mærsk-aktierne

faldt med mere end 5 pct. midt i ugen, men genvandt umiddelbart det meste af

tabet dagen efter. Et stærkt regnskab for 4. kvartal fra Vestas trak yderligere in-

dekset op. Den positive udvikling kunne også spores på aktiemarkederne inter-

nationalt set.

Den effektive danske kronekurs er forværret 0,25 pct.-point over den seneste

uge, hovedsageligt anført af en svækkelse af euroen. Den amerikanske dollar steg

0,9 pct. over for euroen, mens det britiske pund steg og den japanske yen steg

0,6 pct.

Olieprisen er aftaget 1,6 dollar per tønde over den seneste uge og ligger nu på

54,2 dollar per tønde. Faldet tilskrives en ny opgørelse fra det amerikanske ener-

giministerium tidligt i ugen, viste stigende olielagre. Dog er olieprisen steget de

seneste dage, hvilket blandt andet hænger sammen med, at tal fra det Internatio-

nale Energiagentur viste en produktion i januar, der i gennemsnit var 1,5 mio.

tønder lavere per dag, sammenlignet med december.

Side 19 af 21

Tabel 3.1

Renter og valutakurser mv.

Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv.

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

09/2 09/2

Renter, pct. p.a.:

Ledende renter, pct. p.a.:

3-md. pengemarkedsrente -0,44 0,01 pct.-point

USA (federal funds rate)

0,75 0,00 pct.-point

Stat. 10-årig 0,49 -0,11 pct.-point Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point

Realkreditrenter:1 Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point

Kort realkreditlån -0,45 -0,04 pct.-point

Euroområdet (refinansierings-renten) 0,00 0,00 pct.-point

Langt realkreditlån 2,46 0,01 pct.-point Storbritannien (repo) 0,25 0,00 pct.-point

Nationalbankens satser:

Rente på 10-årige stats-obligationer, pct. p.a.:

Diskonto 0,0 0,00 pct.-point USA 2,39 -0,08 pct.-point

Indskud på folio 0,0 0,00 pct.-point Japan 0,10 -0,02 pct.-point

Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point Tyskland 0,31 -0,12 pct.-point

Udlån 0,05 0,00 pct.-point Storbritannien 1,25 -0,14 pct.-point

Rentespænd til Tyskland (pct.-point):

Valutakurser:2

Kort (3-mdr.) -0,10 0,01 pct.-point JPY/EUR 0,83 0,58 pct.

Langt (10-årigt): 0,20 0,00 pct.-point GBP/EUR 117,32 0,68 pct.

Aktiekurser (kursindeks):

USD/EUR 93,86 0,98 pct.

OMXC20 (3/7-89 = 100) 904,61 1,04 pct. CNY/EUR 13,67 1,14 pct.

Valutakurser:2 USD/CNY 686,60 -0,16 pct.

EUR/DKK 743,47 -0,04 pct. Aktiekurser (kursindeks):

USD/DKK 697,59 0,91 pct. USA, S&P500 2.308 1,18 pct.

SEK/DKK 78,37 -0,80 pct. Japan, Nikkei 225 18.908 -0,04 pct.

NOK/DKK 83,79 -0,02 pct. Kina, Shanghai composite 3.183 0,76 pct.

GBP/DKK 872,21 0,64 pct.

Euroomr., Eurostoxx indeks 351 0,47 pct.

JPY/DKK 6,16 0,54 pct. Storbritannien, FTSE 100 7.230 1,24 pct.

Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)

100,40 0,25 pct.-point Oliepriser:

Brent (USD) 54,20 -1,61 USD

Brent (DKK) 377,83 -6,32 DKK

Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange

realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og

med en uges forsinkelse.

2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den

første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Figur 3.1

Pengepolitiske renter

Figur 3.2

Kort og lang rente og rentespænd i forhold til

Tyskland

Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

Figur 3.3

Rentespænd i forhold til Tyskland

Figur 3.4

Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro

Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

Figur 3.5

Udvalgte aktieindeks

Figur 3.6

Udvalgte valutakurser

Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

USA Danmark¹ Euroområdet

Pct. Pct.

-1,0

-0,8

-0,6

-0,4

-0,2

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

feb 15 jun 15 okt 15 feb 16 jun 16 okt 16 feb 17

10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)

10-årig, dansk 3-mdr., dansk

Pct. Pct.-pointPct. Pct.-point

-1

0

1

2

3

4

5

6

-1

0

1

2

3

4

5

6

jan 15 maj 15 sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17

Italien Spanien Irland Frankrig Portugal

Pct.-point Pct.-point

20

30

40

50

60

70

20

30

40

50

60

70


Euro Dollar (h. akse)

Euro Dollar

60

100

140

180

220

260

300

340

380

420

460

60

75

90

105

120

135

150

165

180

195

210


Eurostoxx Nikkei 225

S&P 500 OMX C20 (h.a.)

Shanghai composite (h.a.)

Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)

0,0080

0,0085

0,0090

0,0095

0,0100

0,0105

1,00

1,02

1,04

1,06

1,08

1,10

1,12

1,14

1,16

1,18


EUR/USD JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USD

www.oim.dk

Documents

KonjunkturNYT uge 6KonjunkturNYT – uge 6 06.– 10. februar 2017 Side 2 af 21 KonjunkturNyt Uge 6 2017 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret