N U M M E R 1 5 7 • F E B R U A R 2 0 1 9

Kraftvarmelllll NYT lll

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E V Æ R K E R

Fremtidens kraftvarmeværker skal kunne levere grøn energi og være

fleksible, og meget tyder på, at varmepumper, der både kan drives af el og gas kan være en oplagt løsning.

- læs mere inde i bladet....

Kraftvarmelllll NYT lll

Bestyrelsen:Formand: Tage MeltofteSkive Fjernvarme Marius Jensens Vej 37800 SkiveTlf. 61 20 75 82

Næstformand:Steen Juul ThomsenHjortebjerg A/SHjortebjergvej 265471 SøndersøTlf. 21 48 72 16

Kasserer:Ellegaard LarsenAN EnergiElmegaardsvej 6 9620 AalestrupTlf. 61 78 71 99

Bestyrelses- medlemmer:Martin BranderDanfoss A/SNordborgvej 816430 NordborgTlf. 40 24 03 58

Poul Erik MadsenArla Foods Energy A/SSønderhøj 148260 Viby J.Tlf. 89 38 15 19

Jens Peter LundenGrønGas A/S Allingdamvej 509850 HirtshalsTlf. 30 65 04 00

Udgiver:Foreningen Danske Kraftvarmeværkerwww.fdkv.dkAnsvarshavende redaktør:Erik Nørregaard HansenTlf. 66 17 17 72 - mail@fdkv.dkRedaktør:Kris VetterTlf. 73 84 85 45 - kv@vmarketing.dkAbonnement pr. år:Kr. 600,00 excl. moms - DanmarkKr. 800,00 excl. moms - UdlandLay-out: VmarketingTryk: Kindly/Clausen GrafiskTrykt på 100 procent genbrugspapir.Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indhol-det i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter.Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet.Forsidebilledet:Sindals nye biomasse fyrede kraftvarme-værk blev indviet i september 2018 og derved undgik forbrugerne store pris-stigninger på varmeregningen.

Industriel KVDer har været afholdt møde med Energi-styrelsen den 30. januar om Overkompen-sation. I mødet deltog Dansk Gartneri, afgiftsråd-giver Ivan Ibsen, advokat Marlene Hannibal og direktør Erik Nørregaard.Status blev trukket op, hvilket betyder, at såfremt der ikke kan findes en politisk løsning, som er lovlig, vil Energistyrelsen sende besked til de enkelte industrielle kraftvarmeværker medio februar om tilbagebetaling. Fristen for indbetaling er 4 uger, og er der så ikke indbetalt, vil der komme en rykker med en ny 4 ugers frist, ellers vil kravet blive overdraget til Skat, som vil stå for inddrivelsen. Men der er dog mulighed for forskellige afdragsordninger hos Skat.

Den politiske løsning kunne måske bestå i, at virksomhederne beholder det udbe-talte beløb for perioden 2013-2016, altså den periode som NOx-afgiften har været 5-doblet. Energiordførerne samles for at drøfte sidstnævnte løsning, og hvis det lykkes, så skal der ske tilbagebetaling for 2017.

ForsyningstilsynetDen 31. januar var der opstartsmøde i Forsyningstilsynet med det formål at finde costdrivere. I mødet deltog Erik Nørre-gaard og direktør Jens Andersen fra Næstved Fjernvarme. Jens Andersen har en stor ekspertise på dette område. Selve arbejdet starter den 7. februar og forventes færdigt her i foråret 2019.

EnergibesparelserSå er alle ved at være klar med energibe-sparelserne, som skal indberettes senest den 15. marts. Det anbefales at starte i god tid, da selve indberetningen kan ”drille”. Husk også, at der i 2018 kun må være 15 procent underdækning, og for 2019 kun 10 procent. For 2020 skal man helst ”ramme plet”. Det er dog tilladt med 5 procent afvigelse.Såfremt I mangler besparelser i 2019 og 2020, kan Decentral Energihandel for-mentlig hjælpe jer med formidling af disse.

Frit brændselsvalg og hvad så?Rigtig meget peger på store varme-pumper og gerne hybrid-varmepumper, så værkerne ikke igen bliver afhængige af et

Velkommen til 2019 med mange nye udfordringer...

INDHOLD

BESTYRELSEN HAR ORDET

Gode driftsmuligheder for kraftvarmen .................................. 4Nye regulatoriske vinde i fjernvarmesektoren .................... 8Hvordan beskytter vi forsynings- sektoren mod it-kriminelle? ........10Markedsændringer på vej ...........14Kraftvarmedag - program ...........15Bestyrelsens beretning 2018 ......16Træfpunkter ved Kraftvarmedagen ........................18Udlandet viser stor interesse for dansk biogas ........................19

Biomasse kraftvarmeværk redder økonomien i Sindal ..................... 20Velkommen til nyt medlem ......... 23Klima- og luftudspil udstikker retningen .....................................24Radius salg eller ikke salg? ........ 27Biogas er win-win både for miljø og samfundsøkonomi ................ 28Årsstatistik Minianlæg 2018 ....... 28Årsstatistik Store Anlæg 2018 .... 29Graddøgn ................................... 31

- fortsætter på side 4 ›››

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 92

El

Naturgas

Rådgivning

Få mere ud afenergieni dinvirksomhed

Når du vælger Eniig som leverandør, kan du se frem til en række fordele. Eniigs erhvervsteam sikrer dig konkurrencedygtige priser på naturgas og rådgiver dig om effektive, bæredygtige løsninger. Vi skærper dit energiforbrug hele vejen rundt, så du kan fokusere på det, der har betydning for, at jeres hverdag bliver både nemmere og mere rentabel.

Se, hvad vi kan gøre for dig på eniig.dk/mereudafenergien eller ring 7015 1674

16640_Eniig_Annonce_Kraftvarme_A4_V4.indd 1 28/05/2018 11.16

Gode driftsmuligheder for kraftvarmen

Dette har givet gode vilkår for indtægt ved kraftvarmedrift. Som sædvanlig er priserne ofte lidt højere på Sjælland end i Jylland/Fyn-området.

Elpriser, analyseDer har været en pæn del timer med priser over 350, 400 og op mod 800 kr./MWh samt gode reguleringspriser. Og det typiske billede har vist, at de høje elpriser på timebasis ofte har optrådt i fornuftigt sammenhængende perioder.

Disse priser burde givet være over kipprisen for mange kraftvarmeenhe-der og da ved drift af disse kunne give et positivt dækningsbidrag - eller sagt med andre ord - en lavere varmepris end ved produktion på øvrige, alterna-tive enheder.Der ses store variationer også på relativt kort tid (hele/halve dage), hvilket primært skyldes vindkraftens væsentlige indflydelse, se variationer i spotpris i figur 1.

Tallene i figur 1 kan arrangeres, så det ses, i hvor mange timer i perioden at elprisen har ligget over et vist niveau - se figur 2.

Figur 2 viser elpriserne på timebasis på en varighedskurve dækkende fra september 2018 til januar 2019, beg-ge inklusive. I 37 procent af timerne har elprisen været over 400 kr./MWh, og i 84 procent af timerne har spot-prisen på el været over 300 kr./MWh.

I tillæg til de her viste elspotpriser har man også kunnet opnå god afregning på reguleringsmarkedet et pænt antal timer.

Grundbeløbets udfasningEt antal decentrale KV-værker modta-ger nu ikke længere det produktions-uafhængige tilskud (”grundbeløbet”).Det er dog meget vigtigt at slå fast, at ”grundbeløbets” bortfald ikke har betydning for kraftvarmeværkernes konkurrenceevne ved produktion. Anlæggene bør køre, når der er et

enkelt medie. Priserne svinger i mar-kedet for el og gas, så det at kunne vælge, må være optimalt.Biomasse, ja men det kræver, at der kan påvises en forbrugerbesparelse på mere end 1.500 kr. pr. standard-hus i forhold til det samfundsøkono-miske næstbilligste ikke-biomasse-baserede alternativ som typisk kan være en varmepumpe. Alternativt skal der i kombination med biomas-sekedlen installeres en varmepumpe med større varmekapacitet end biomassekedlen.

Dansk Kraftvarme KapacitetDansk Kraftvarme Kapacitet har nu rundet 1 år og er inde i en god gæn-ge, og der kommer nye andels-havere til. Men det har også været et turbulent år med meget tørke og lidt vind, hvilket betyder, at vandreser-voirerne i Norge og Sverige slet ikke har det vand, som i et normal-år. Det har bevirket, at elprisen er steget væsentligt, og at værkerne har måttet køre mere end forventet. Det er der-for vigtigt, at man er opmærksom på muligheden for nedregulering i selve driftsdøgnet. Nedstående skema vi-ser de reelle muligheder for indtjening i nedregulering.

DK1

kr./

MW

h

DK

2 kr

./MW

h

I oktober har indtægten været mere end 18.000 24.000

I november har ind-tægten været mere end 35.000 38.000

I december har ind-tægten været mere end 44.000 51.000

Det betyder at indtægten i væsentlig-hed ligger på nedreguleringen. Det er med at ”høste” alle de gevinster, der er i markedet.

GeneralforsamlingHusk generalforsamlingen den 16. marts 2019 – se programmet inde i bladet. Ligeledes kan I planlægge, hvilke Træfpunkter I skal besøge specielt i år.

››› - fortsat fra side 2

Figur 1: DK1 og DK2 middel-elspotpris

Varmesæsonen 2018-2019 har indtil videre budt på ganske gode el-afregningspriser for et pænt antal timer

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 94

positivt dækningsbidrag - dvs. når el-spotprisen ligger over anlæggets kip-pris. Kipprisen er den elpris, man skal have, for at varmeproduktionsprisen fra kraftvarmeenheden er den samme som for en alternativ varmeproduktion på værket.

Den kippris, man vurderer eventuel drift på, afhænger således væsentligst af, hvilken varmeproduktion der alter-nativt er til rådighed, brændselspriser og virkningsgrader på både kraftvar-meenhed og det alternative udstyr.

Brændsels-prisen indgår som nævnt i kipprisen og derfor bør man løbende genberegne denne.

Kan man påvirke sin kippris?Man kan for et givent anlæg påvirke sin kippris meget ved at øge varme- udnyttelsen fra kraftvarmeenheden. En analyse lavet for et par år siden vi-ste, at øger man totalvirkningsgraden eksempelvis blot 2 procent på kraft-varmeenheden, sænkes kippprisen

12 procent. Og installerer man, som et antal værker har gjort, ekstra køling af røggas med eksempelvis absorp-tionsvarmepumpe og øger totalvirk-ningsgraden 10 procent, da næsten halveres kipprisen.Grafen herunder viser, hvor meget ekstra varme der faktisk kan hentes ud af røgen ved ekstra røggaskøling fra forskellige produktionsenheder i forhold til røg ved 60 °C. Varmen er så at sige gratis (bortset fra investering i ekstra røgkøler), og indfyringen er helt den samme.Har man røg, der i dag er varmere end dette, vil det ekstra varmeudbytte blive endnu større end det viste.

Hvor megen effekt er til rådig-hed, driftsklar?Analyser af data for den danske elpro-duktion fra www.energinet.dk viser, at ca. 1400 MWe decentral kraftvarme har været i drift ved elpriser på 800 kr./MWh.

www.dfp.dk

Bliv klar til:• digitale LER-oplysninger• optimering af ledningsanlægget• udarbejdelse af netberegninger• udarbejdelse af renoveringsplaner• optimering af ledningsnettet• inddata til POLKA

Vil du vide mere, så kontakt os på tlf. 76 30 80 00.

Er der styr på ledningsregistreringen?

dfp.dk Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Træk på os, når I har brug for det

Figur 2: Varighedskurve for elspotpriser fra september 2018 til januar 2019, begge inklusive

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 5

Dette repræsenterer formentlig de fleste af de anlæg, som nu er til rådighed og køreklare.

Fleksibilitet og grøn energi er nøgleordeneDet er umuligt at spå om fremtidige energipriser, hvorfor den bedste måde at ruste sig til fremtiden på synes at

være investeringer i fleksibelt produktionsudstyr, som kan anvende forskellige typer af energikilder.

I perioder med lave elpriser er elkedler og eldrevne varme-pumper naturligvis oplagte.

Varmepumper er ofte relativt investeringstunge. Dette betyder, at man helst skal opnå mange årlige driftstimer på disse for at udnytte og forrente investeringen. Ingen kan give garanti for elprisen eller prisen på øvrige energikilder.

Vil man sikre sig ud fra både et forsyningssikkerheds- og økonomisk perspektiv, vil varmepumper, der både kan drives af el og gas, være en oplagt løsning. Også gassen bliver teknisk grønnere og grønnere med bionaturgassen heri, men kan i øvrigt allerede i dag købes 100 procent grøn med certifikater.

Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center (DGC).

Johan Bruun Dansk Gasteknisk Center (DGC).

Referencer: /1/ https://www.dgc.dk/sites/default/files/filer/dokumenter/Gasfyret_Kraftvarme_okt17.pdf

Flere oplysninger på 40 82 30 00 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk

Inspektion af akkumuleringstanke

Få det nu gjort - inden det er for sent

Vi udfører inspektion af akkumuleringstanke:

Kontrol af bakteriologiske tæringer.

Kontrol af installationer.

Eventuelt sugning af bundslam.Samt efterfølgende rapport over tankens tilstand,inklusive still billeder og digitale optagelser.

Tankinspektionen er baseret på know-how og erfaringer siden 1997.

Figur 3: Ekstra varmeudbytte ved røggaskøling fra gasfyre-de kedel- og kraftvarmeanlæg i forhold til en røggastempe-ratur på 60 °C for helt samme indfyrede effekt.

Mangler du kølere som vist på fotos. De har været installeret, men har aldrig kørt.Hvis interesseret, så kontakt Eiberg Erhvervsgartneri: Annette Eiberg på tlf. 29 60 41 05, post@morteneiberg.dk

FRAMEDLEMTILMEDLEM

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 96

Må vi invitere os selv til en uforpligtende snak hos dig og din bestyrelse?

Som du sikkert har bemærket, så er grundbeløbet væk. Det betyder at mange kraftvarmeværker presses økonomisk, og i sidste ende kan det betyde en højere varmeregning til brugerne.

Måske ikke lige nu. Men den kommer. Også til dine brugere.

Hos OK tror vi på, at kraftvarmeværkerne i fremtiden skal kunne tilbyde individuelle varmeløsninger, som hverken er dyrere eller ringere end den løsning, brugerne har i dag. F.eks. miljøvenlige

varmepumpeløsninger som OK Nærvarme eller OK Leasing.

Vi vil gerne hjælpe og håber, at du vil invitere os til en snak med din bestyrelse omkring mulighederne.

Lav en aftale på 89 32 25 28 , så kigger vores specialist Martin Weinreich Vagnholm forbi - og han har selvfølgelig kage med.

Venlig hilsen OK

Invitation

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 7

Nye regulatoriske vinde i fjernvarmesektorenForsyningstilsynet er i dialog med branchen om at skabe datagrund-laget for den kommende regulering af varmesel-skaberne med indtægts-rammer og effektivise-ringskrav

Et bredt flertal af Folketingets partier lagde med stemmeaftaler i 2016 og 2017 nogle vigtige spor til en ny regu-lering af varmeselskabernes indtæg-ter og omkostninger. Folketinget har med aftalerne ønsket at tilskynde til en effektiv, grøn fjern-varmesektor med høj forsyningssik-kerhed til gavn for forbrugerne. I praksis indebærer de to aftaler, at hvile-i-sig-selv-princippet med ind-regning af nødvendige omkostninger i priserne bliver udfaset og erstattet af indtægtsrammer og effektiviserings-krav.

Ikke alle er omfattetDet er dog ikke alle varmeselskaber, der bliver omfattet af den nye regule-ring. De mindre varmeselskaber med et salg under 50 TJ er undtaget fra den nye regulering, der skal indfases frem mod 2021. Tilbage er ca. 275 større selskaber, som skal indrette drift, omkostnin-ger og forbrugerpriser efter den nye regulering. Udmøntningen af den nye regulering i love og bekendtgørelser sker i år og næste år. Men de første skridt og initiativer er taget.

Forsyningstilsynet har således igang-sat en række aktiviteter, der i dialog

med virksomhederne skal skabe da-tagrundlaget for at sammenligne sel-skabernes effektivitet og udarbejdelse af rammer for de enkelte selskabers indtægter i de enkelte år.

Kontrol af korrekt regn-skabsaflæggelseForsyningstilsynets anmeldelses-bekendtgørelse, der fastlægger de oplysninger og data, som skal indrap-porteres til Tilsynet, blev revideret flere gange i 2018. Det skete blandt andet for at sikre, at selskaber, der er omfattet af den nye regulering, fra 2019 aflægger de regulatoriske regnskaber efter kalen-derår og opdeler omkostninger efter hovedfunktioner. Det gælder også for de budgetter, som selskaberne har skullet anmelde til Forsyningstilsynet for 2019 inden begyndelsen af året.

Aktuelt forløber et arbejde med at standardisere opgørelsen af kapital-omkostninger for selskabernes an-lægsaktiver i det såkaldte pris- og levetidskatalog (POLKA). Det forventes her, at de omfattede selskaber i løbet af 2019 bliver bedt om at opgøre antal og alder for deres forskellige aktiver.

Samtidig er et arbejde med at opgøre de kategorier af aktiver og aktiviteter, der naturligt har betydning for størrel-sen på selskabernes driftsomkostnin-ger (såkaldte costdrivere) i gang. Det forventes, at de omfattede sel-skaber skal opgøre deres driftsom-kostninger på disse costdriver-kategorier.

Ønsket er sammenlignelighedFor både POLKA og bestemmelsen af costdrivere for driftsomkostninger

er det formålet at skabe sammen-lignelighed i omkostningseffektivitet mellem forskellige selskaber, herunder mellem mindre selskaber med færre aktiviteter og større selskaber med flere aktiviteter, der naturligt har flere omkostninger.

De foreløbigt indhøstede erfaringer bekræfter, at standardisering af regnskabs- og omkostningsdata er en vanskelig øvelse, som kræver tid, dia-log og viden om den sektor, som data vedrører. Det kan næppe undgås – og det har da også været en erkendt præmis for det brede politiske ønske om at modernisere reguleringen af varmesektoren – at indberetningskrav og også administrative opgaver vil øges i de kommende år, når regule-ringen sættes i gang.

Forsyningstilsynet vil medvirke til, at regler og krav bliver så forståelige som muligt og ser frem til en fortsat god dialog med branchens virksom-heder, herunder også med medlems-virksomhederne i Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Vi har startet flere samarbejdsspor med branchen om den nye regulering, og vi inviterer til, at dialogen bliver udvidet i takt med, at regelgrundlaget bliver udmøntet.

Christian Parbøl Kontorchef Forsyningstilsynet

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 98

Varmepumper leverer energibesparelser - vi kan hjælpe dig

Energi Fyn er din strategiske samarbejdspartner på energi

Energi Fyn har stor erfaring med at håndtere energi- sparekravet for varmeforsyninger. Vi hjælper jer med at få samlet op på alle jeres interne projekter, så den samlede regning bliver mindst mulig - og du slipper for al besværet.

Vi håndterer også samlede aftaler, der sikrer, at din forsynings sparekrav går i ”0”, når den nuværende

ordning lukker efter 2020. Eller hvis du investerer i varmepumper og får store energibesparelser i over-skud.

Energi Fyn Energihandel A/S, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, tlf. 70 13 19 00, energi@energifyn.dk, www.handel.energifyn.dk, CVR-nr. 27 11 64 69

KontaktSøren Schmidt Thomsen på 29 46 68 64

Energi Fyn ann Grøn strøm Varmepumper 220x305mm.indd 1 14/01/2019 15.07

Hvordan beskytter vi forsyningssektoren mod it-kriminelle?

Som vi skriver i artiklen (her i bladet) om det nye Klima og luftudspil fra Regeringen har Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet lavet en vurdering i september 2018, som siger at cybertruslerne mod den danske forsy-ningssektor er tiltagende.

Derfor har KraftvarmeNyt taget udgangspunkt i Greve Vandværk som allerede har igangsat initiativer for at sikre vandværket.

SikkerhedsmurI Greve vil de bygge en sikkerhedsmur om deres it-syste-merFaren for hackerangreb og cyberkriminalitet ligger og lurer, men er der en sandsynlighed for, at vandforsyningen er en branche, de vil gå efter? Ja, mener vandværkschefen fra Greve Vandværk. Der-for har han sat sig for at sikre sig mod uvedkommende gæster.Det kan godt være, at den kolde krig sluttede for snart en generation siden, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan udkæmpes en krig andre steder end til lands, til vands og i luften.Det nyeste kaldes for hybrid krigsførelse, som blandt andet dækker over cyberkriminalitet. Det kan godt lyde lidt højtsvævende, men ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er der en reel trussel for et cyberan-greb på energisektoren.

- Udfordringen er, at man aldrig ved om man bliver hacket og hvornår det eventuelt sker, siger Benny Nybroe, vand-værkschef på Greve Vandværk, og fortæller videre, at man blandt andet har set et angreb i Ukraine i 2017, hvor dele af landets energisektor blev lammet.

Gennemgribende tjekVandværkschefen har nu taget konsekvensen af disse risici og er derfor gået i gang med at kigge på, om it-sik-kerheden på Greve Vandværk er klar til den nye form for ”krigsførelse”.

- Vi tager truslen alvorligt. IT er generelt kompliceret og sammenfiltret, man tror og håber man er sikret, men ved det reelt ikke, siger Benny Nybroe.

Greve Vandværk har sat sig for at sikre værket mod uvedkommende gæster

Vandværkschef Benny Nybroe ser det som en stor trussel, at hackerne i princippet kan ”bryde” ind ubemærket og uset for pludselig uden varsel at skrue op for en pumpe i en halv time, så det giver tre-fire brud, for derefter at skrue ned igen, uden at man ved, at det er en hacking.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 910

Hvordan beskytter vi forsyningssektoren mod it-kriminelle?- Der er jo tale om et trusselbillede, som forandrer sig hele tiden, hvorfor man løbende er nødt til at tilpasse, korrigere og rette til, så tanken om at hvis bare muren er høj nok holder ikke, siger han med et smil.

Tankerne bag tiltageneGreve Vandværk vil derfor ikke kun have en høj mur, men har valgt at lave en række forskellige tiltag, som samlet beskytter virksomheden.

- Vi ønsker optimal sikring, forstået således at hvis et forsvarsværk falder (en mur), så er der bagved liggende endnu en sikring. Det gør vi for eksempel ved at have to-faktor godkendelse og løbende teste vores internet-vendte enheder, siger vandværkschefen.

Benny Nybroe har derfor som første indsatsområde lavet det således, at man nu har en to-faktor løsning på mange af vandværkets it-systemer. Det foregår i praksis ved, at man får tilsendt en kode på sms, når man vil logge sig ind i et system.Desuden er alle vandværkets IP-adresser blevet screenet for at se, om der er nogen huller. Ved den screening viste der sig et hul langt ude i et pro-gram, som ikke længere bliver opdateret. Dette udgør en sikkerhedsrisiko og en bagvej til at komme ind, så det hul skal lukkes.

Et skridt ad gangen og løbende tilpasningBenny Nybroe har endnu ikke fundet den gyldne opskrift på, hvordan han kan beskytte vandværket mod hackeran-greb.

- Vi tager et skridt af gangen og næste skridt bliver at få styr på IP-adresserne og få adskilt vandværkets it-sy-stemer, så adgangen kommer ind via hver sin linje – det administrative for sig og SRO’en for sig, fastslår han.

Dette for at undgå at der via indbrud i det ene system er en farbar vej til det andet system. Samtidig skal der oprettes en barriere uden om de enkelte systemer, der skal holde uvedkommende trafik ude, for eksempel ved hjælp af en firewall. Desuden skal trafikken og systemerne kortlægges for at prøve at identificere, hvad der ikke hører ind under ’normal trafik’. Og så skal det undersøges, hvordan systemer fra eksterne leverandører hænger sammen med vandværkets systemer, og hvordan man sikrer sig mod uvedkommende trafik fra den kant.

Hacking er en reel trussel Benny Nybroe ser det, at blive hacket, uden at han ved det og uden, at hackerne foretager sig noget, som noget af det værste. Forbryderne kan bare overvåge systemet, og lige pludselig uden varsel går de ind og skruer op for en pumpe i en halv time, så det giver tre, fire brud, og så skruer de ned igen.

- Så har de generet os, men vi kan ikke forklare, hvad der er sket. Vi kan se, at pumpen er gået op og senere ned igen. Men hvis de ikke tilkendegiver, at vi er hacket, hvad så? Vi har ingen mulighed for at konstatere, at vi er blevet hacket, siger han.

Når det er sagt, så vil det værste for Benny Nybroe være, at nogen går ind og overtager styringen, og for eksempel

Vi tilbyder:

• MålingafNOxogmetanforevt. refusionafNOx-afgift

• Akkrediteretemissionsmålingpå biomasse-,gas-ogoliefyredeanlæg

• Målingafformaldehydemission fragasmotorer

• Bestemmelseafvirkningsgradpå kedlerogmotorer

• Analyseafnaturgasogbiogas

• Screeningformetanlækager påallegasanlæg

• CO2-verifikation

Dansk Gasteknisk Center a/s Dr.NeergaardsVej5B•2970Hørsholm

Tlf.:20169600•www.dgc.dk

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 11

lukker ned for vandværkets alarmsy-stem, så de kan bryde ind i en boring og forurene vandet.

- Risikoen er heldigvis meget lille, men jeg tror måske, at fremtiden vil byde

på flere uforklarlige nedbrud, siger han.

Det handler jo ikke om at skabe unø-dig frygt, men derimod om at være forberedt på det værste.

Derfor opfordrer vandværkschefen alle der har med forsyning til forbrugerne at gøre at tænke sig om og vælge det sikkerhedsniveau, der skal til for det enkelte værk.

Tre gode råd kan være: - Tænk over, hvor tilgængelig vand-værkets SRO er. Kan den styres hjem-mefra, bør der nok være en to-faktor løsning på. - Få lavet en IP-scanning og få lukket de huller, der måtte være. - Tænk over, hvordan vandværkets it-systemer kan sikres f.eks. ved at adskille dem. Det kræver nok noget hjælp fra en it-kyndig, hvis man ikke har sådan en i huset.

Kilde: Benny Nybroe Vandværkschef på Greve Vandværk, Danske Vand-værker.

FAKTA OM GREVE

VANDVÆRK • Greve Vandværk er stiftet

i 1934

• 2 vandværker

• 33 boringer

• Ca. 39.000 forbrugere fordelt på 10.500 målere

• Udpumpet mængde: Ca. 2.000.000 kubikmeter

Greve Vandværk har besluttet, at sikre værket så godt som muligt mod hacking og cyberangreb

Alle forsyningsværker er i risiko for hacking og cyberkriminalitet, hvorfor man bør gøre alt praktisk og teknisk muligt for at beskytte sig, siger Vandværkschef Benny Nybroe

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 912

Som mangeårig leverandør til de danske kraftvarmeværker har vi erfaringen med gastrading og porteføljestyring der sikrer:- Rådgivning på gasmarkedet i henhold til muligheder på markedet- Porteføljestyring der matcher jeres krav og ønsker

Kontakt os og få råd til mere...

HovedkontorHovedgaden 364520 Svinninge

Teknisk afdelingEnergivej 33, 4690 Haslev

www.seas-nve.dktlf. 70 29 29 00

FÅ STYR PÅ ENERGIEN:

Hvis I samler jeres køb af el og natur-gas hos os får I åbenlyse fordele:

- En energiaftale giver konkurrence- dygtig pris

- Vi rådgiver jer til optimal energi- anvendelse

- Projektgennemførelse og energi- ledelse

- Vi ved hvad vi taler om, også når det gælder vedvarende energi

ENERGIRÅDGIVNING:

EnergiscreeningEnergisyn Bygherrerådgivning Energimærkning

Energirådgivning styrker bundlinien

Vi kender kraftvarmeanlæggene...- og de kender os!

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 13

Markedsændringer på vej…

Energinet Elsystemansvar har ud-meldt sine planer og muligheder efter 2020, når langtidskontrakten med Kyndby (ejet af Ørsted) stopper.

De fleste Kraftvarmeværker husker nok tiden inden Storbæltsforbindelsen kom i brug, hvor Energinet Elsystem-ansvar købte ca. 600 MW reserver. Det resulterede dengang i fornuftige rådighedspriser for at stille kapacitet til rådighed for opregulering. Beregninger fra den tid viser, at der i gennemsnit kunne opnås rådigheds-betalinger på mellem 30-50 kr./MW/time, hvilket svarer til en månedlig betaling på 24.000 – 37.000 kr./MW. Den tid kan måske komme tilbage, hvis man skal følge de udmeldinger Energinet Elsystemansvar nu er kom-met med før julen 2018. Der pønses nemlig på at lave et fælles marked mellem DK1 og DK2, hvor der sammenlagt skal købes ca. 920 MW, hvor der i dag købes ca. 282 MW på DK1 og 638 MW på DK2. Det er de 638 MW på DK2 der på en eller anden måde skal deles mellem DK1 og DK2.

Hvis der sker en lige fordeling af disse MW, vil det betyde at der på DK1 efter 2020 vil skulle foretages et dagligt indkøb på 601 MW (319+282) som vi kender det i dag. På DK2 udmelder Energinet Elsystemansvar, at de resterende 319 MW skal købes på forskellig vis på daglig basis og med lidt længerevarende aftaler, måneds-vis eller årskontrakter.

Bliver den fordeling en realitet, er vi tilbage til ”gamle dage” fra før Stor-bæltsforbindelse, og dermed en væsentlig højere rådighedsbetaling end vi ser i markedet i dag.Nedenfor ses den udmelding Energi-net Elsystemansvar er kommet med:

Nyt markedsdesign for indkøb af mFRR kapacitet i DK2 efter 2020 (publiceret d. 21.12.2018)Energinet Elsystemansvar har i dialog med aktørerne arbejdet på et nyt markedsdesign for indkøb af mFRR kapacitet i DK2 efter 2020, hvor de nuværende femårige aftaler på 638 MW udløber. Primært to vilkår sætter rammen for det nye markedsdesign for mFRR i DK2: 1) Clean Energy Package 2) Nordic Balancing Model.

1. Clean Energy Package udstikker rammerne for, hvor længe før drifts-timen kapaciteten må indkøbes.

2. Nordic Balancing Model giver mu-lighed for et fællesnordisk marked for indkøb af mFRR kapacitet.

Energinet Elsystemansvar ser et fæl-lesnordisk marked for mFRR kapaci-tet som den langsigtede målsætning under forudsætning af, at der er lige muligheder og adgang for aktørerne. Det vil sige, at der er reciprocitet mellem landene i et fælles nordisk marked. Den forudsætning forventes ikke at være til stede mellem Danmark og Norden fra 2021.

Indtil et fælles nordisk marked er etableret, vil Energinet Elsysteman-svar indkøbe en andel af det samlede behov for mFRR kapacitet i et time-baseret marked mellem DK1 og DK2, mens den resterende andel vil blive indkøbt lokalt i DK2. Det fælles DK1-DK2 marked forudsætter regulators godkendelse af dynamiske reserva-tioner af kapacitet på Storebælt.

Afhængig af mulighederne under Clean Energy Package forventer Energinet Elsystemansvar, at andelen af mFRR kapacitet, der indkøbes lokalt i DK2, i en overgangsperiode indkøbes på op til årskontrakter, der overgår til på sigt at være måneds-kontrakter.

Energinet Elsystemansvar igangsæt-ter nu udarbejdelsen af de mere de-taljerede rammer i markedsdesignet med henblik på at lave en metodean-meldelse til Forsyningstilsynet i første halvår af 2019. Energinet Elsystemansvar vil inddrage aktørerne i de endelige detaljer i markedsdesignet.

Energinet Elsystemansvar ser ligele-des en løsning med et fælles marked mellem DK1 og DK2 med dynamiske reservationer på Storebælt som mu-lighed ved lokale indkøb i DK2 som følge af udetid på kontraherede anlæg under de nuværende femårige aftaler. Energinet Elsystemansvar vil indgå i en dialog med Forsyningstilsynet og aktørerne i begyndelsen af 2019.

Markedet for Manuelle Reserver ser frem mod en mulig ændring efter 2020 i begge landsdele, Vest-danmark og Østdanmark

Søren Rygaard NEAS Energy A/S

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 914

KRAFTVARMEDAGlørdag den 16. marts 2019

på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro

09.00 Registrering og efterfølgende kaffe med rundstykker ved Træfpunkterne

09.25 Velkomst ved formanden, Tage Meltofte

09.30 Generalforsamling for Foreningens medlemmerDagsorden ifølge vedtægterne

11.00 Forventet afslutning på generalforsamling - derefter besøg ved Træfpunkterne

Mødeleder: Seniorkonsulent Eva Ryberg

12.00 Aktuelt fra ministeren v/Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt12.20 Spørgsmål fra salen

12.30 Frokostbuffet ved Træfpunkterne

13.30 Visioner fra ”rød blok”v/Energiordfører Jens Joel (S)13.50 Spørgsmål fra salen

14.00 Danfoss og Verdensmålene v/Head of Hardservices & Security Martin Brander14.15 Spørgsmål fra salen

14.20 Kaffe med dagens kage ved Træfpunkterne

14.50 Dansk Kraftvarme Kapacitet Status på det første år v/bestyrelsesmedlem Kim Behnke, Dansk Kraftvarme Kapacitet15.10 Spørgsmål fra salen

15.15 Afrunding ved formanden

15.30 Træfpunkterne lukker

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 15

KRAFTVARME DAG

PROGRAM

Bestyrelsens beretning 20182018 har været et spændende og udfordrende år med nye vilkår, der får stor betydning for kraftvarmesektoren. Der er i årets løb sat nye krav, der fra årsskiftet gør situationen sværere, men også vilkår der gør det lettere at levere fjernvarme og byde ind med balancekraft.

Grundbeløbets ophør Den 14. juni 2017 vedtog partierne bag PSO-aftalen at oprette to nye ordninger rettet mod kraftvarmeværker, der i dag modtager grund-beløb. De to ordninger omfatter en tilskuds-ordning til eldrevne varmepumper uden for kvotesektoren og en rådgivningsordning til de hårdest ramte grundbeløbsværker. Begge ordninger finansieres gennem udmønt-ningen af Den Grønne Klimapulje og admini-streres af Energistyrelsen.I oktober 2018 besluttede et enigt Folketing, at der fra nytår 2019 ikke længere er produkti-onsbindinger til naturgas og kraftvarmekrav for decentrale kraftvarmeværker med en varme-produktion an net på 500 TJ eller derunder. Dette vil ifølge energi-, forsynings- og klimami-nisteriet betyde, at disse værker har mulighed for at erstatte naturgas med vedvarende energikilder som f.eks. varmepumper eller biomasse. Det skal dog bemærkes, at hvis værkerne, ønsker at investere i rene biomasseprojekter, skal der i en midlertidig periode påvises en besparelse for varmekunderne på 1.500 kr. pr. år. Dette er for at understøtte omstillingen til elbaseret varme, og at værkerne kun omstiller til biomasse i forbindelse med grundbeløbets ophør. Foreningen Danske Kraftvarmeværker (FDKV) hilser initiativer, der kan bidrage til at afhjælpe grundbeløbets bortfald, velkommen for de mindre værker men der skal yderligere hand-ling til således de større decentrale kraftvar-meværker også kan frigøres af disse bindinger til naturgas. Ligeledes finder vi, at de afsatte ressourcer til at finde alternative løsninger er utilstrækkelige. Der er til varmepumpepuljen afsat 51,3 mio. kr. i 2017 og 2018 og til rådgiv-ning 8,2 mio. kr. i perioden frem til 2019.

Ny energiaftaleI juni 2018 indgik alle Folketingets partier en energiaftale med et afsnit angående hjælp til de decentrale kraftvarmeværker, der bliver berørt af grundbeløbets bortfald. Den sene myndighedsbehandling af udmøntning af den politiske aftale gør dog, at vi må vente til star-ten af 2019, før vi ser de praktiske ændringer.Konsekvensen er, at den 1. januar 2019 vil om-kring 180 decentrale kraftvarmeværker mangle omkring 2,3 mia. kroner i kassen. For alle må økonomien tilpasses, og virkningerne af det manglende grundbeløb har allerede resulteret i modregning af de højere elpriser i spotmarke-det, som har vist sig sidst på året. Kombineret med stigende gaspriser har 2018 således alle-

rede været en udfordring for mange decentrale kraftvarmeværker.

Første år for Dansk Kraftvarme KapacitetDa Foreningen Danske Kraftvarmeværker sammen med Dansk Fjernvarme og 89 kraft-varmeværker fik stiftet det nye selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK) d. 9. november 2017 var det ikke for at skabe et nyt grund-beløb, men for at åbne for en ny mulighed, et supplement, til elmarkedet.Det har været et år med hele tre udbud af produktet ”spot med top”. I elmarkedet har forbrugsbalance-ansvarlige i både Danmark og Norge taget godt imod det nye tilbud, og det lykkedes da også at få rådighedsbetalingen op på et fornuftigt niveau gennem de tre udbud. Starten var svag, og aktørerne skulle lære det nye produkt at kende.DKVK er et andelsselskab uden særlig økono-mi eller ønske om stor indtjening. DKVK er en service, hvor kraftvarmeværker med kapacitet kan sælge til elhandlere med behov for pris-sikring. DKVK beregner derfor ikke gebyrer af den økonomi, som forvaltes. DKVK får dækket administrationen via et bidrag fra køberne. DKVK har ikke lavet et nyt elmarked, men blot etableret et supplement til de eksisterende elmarkeder for spot, regulerkraft og reserver.Den ydelse DKVK tilbyder parterne, er et finansielt produkt baseret på fysisk kapacitet. Kraftvarmeværker modtager en gennemsnitlig rådighedsbetaling for at være klar til elproduk-tion, når elprisen i spotmarkedet er over en aftalt pris, indtil videre sat til 400 kr. pr. MWh. Køberne betaler gennem et udbud rådigheds-betalingen og får til gengæld refunderet spot-priser over 400 kr. pr. MWh.Hvis man skal se på resultatet af det første år, kunne vi konstatere, at januar blev en stille måned med bare 10 timer med elpris over 400 kr. pr. MWh. Afregningen til elhandlerne blev med 135,86 kr. pr. MW. Afregning for deltagel-se med nedregulering i timer med over 400 kr. pr. MWh i spot var tilsvarende behersket.I oktober var antallet af timer med over 400 kr. pr. MW på over 200, og prisen til afregning for spot blev relativ høj. Til gengæld var der også penge at hente fra markedet for nedregulering.Det er lykkedes at få startet et supplerende marked med stigende interesse fra købere, både mængde og pris. Danmark har været belastet af en tør, varm og vindfattig sommer og efterår, og derfor har spotprisen været høje-re end normalt.

Sag om overkompensationGrundbeløb 3 blev udbetalt i perioden fra 2013 og frem til medio 2017. Udfordringen er, at der kan være tale om overkompensation, hvilket betyder, at alle de udbetalte beløb skal tilbagebetales. Det på trods af at Energinet har haft alle oplysninger og revisorerklæringer, da der blev udbetalt Grundbeløb 3.

Beløbene udgør så mange penge, at det kan have fatale konsekvenser for den enkelte virk-somhed, ligesom tilliden til at investere i energi-projekter i Danmark er sat på en stor prøve.Ivan Ibsen har som FDKVs afgiftsekspert fortolket gældende lovgivning og har været en stor hjælp i denne sag. Ligeledes har Dansk Gartneri også vist sig at være en rigtig god samarbejdspartner, og de har ydet en stor indsats. Der har været afholdt adskillige møder med Energistyrelsen og et enkelt møde med Kammeradvokaten. Ligeledes har Jørgen K. Andersen, Dansk Gartneri og Erik Nørregaard Hansen i november haft foretræde for Energi-politisk Udvalg, og det er vores vurdering, at mødet gik rigtig godt, og at der var et enigt ud-valg, som var indstillet på at følge op på sagen. Samlet set har vi gjort det bedst mulige for IKV-anlæggene. Der er ikke en mulighed, der ikke er prøvet. Nu er det op til det politiske system at træffe en afgørelse, som evt. også kan være et forlig, der relaterer sig til perioden, hvor NOx-afgiften har været femdoblet. Vi håber på det bedste, da det har meget stor betydning for IKV-anlæggenes fremtid.

Andre nyhederHandel og distribution med gas er under den største forandring siden beslutningen om anvendelse af egen gas blev truffet i slutnin-gen af 1970´erne. Dengang blev der dannet fem kommunale gasselskaber med opgaven at anlægge gasnettet og sælge gassen, men gasområdet har undergået en politisk besluttet forandring og skal i lighed med f.eks. elnettet adskille nettet (monopolet) og salget (kommer-ciel forretning).To af de kommunale selskaber, Hovedstadens Naturgasselskab og Naturgas Midt-Nord, ud-gør i dag HMN, der i september 2017 solgte den kommercielle del med ca. 215.000 kunder til to energiselskaber SEAS-NVE og Eniig. Ligeledes afhændede det hastigt voksende Nature Energy i 2018 også sine gaskunder til Energi Fyn, og begge gasnet er solgt til Energi-net og ligger nu i Dansk Gasdistribution (DGD). Udlandet får nu mulighed for at købe gasmo-torer, turbiner samt tilknyttede installationer fra danske kraftvarmeværker. FDKV har indgået en samarbejdsaftale med CSK Group i Esbjerg og Gea-Sat i Odense med et fælles fokus på markedsføringen og salget for de kraftvarme-værker, der ikke ser muligheder i elmarkedet.De to virksomheder skal stå for det opsøgende salg, og FDKVs opgave bliver at sikre, at med-lemmerne bliver orienteret om mulighederne for salg af gasmotorer og turbiner m.m.Der har gennem sommeren været en del debat om energiselskabernes energispareindsats, og om hvordan store som små selskaber har ind-berettet energisparesager, der ikke helt har op-fyldt betingelserne. Energistyrelsen har udført stikprøvekontrol, hvor Foreningen i lighed med andre selskaber har været underlagt kontrol for udført arbejde. I den forbindelse skal det be-

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 916

mærkes, at ingen af de energisparesager, som FDKV har kendskab til skal korrigeres, dvs. har været udført eller beregnet forkert. Decentral Energihandel er typisk formidler af energibesparelser, og Dansk Fjernvarmes Projektselskab udfører kvalitetssikring af langt de fleste sager – et tilvalg, som køberne ofte benytter sig af, så selvom handlen med energi-besparelser ikke er blevet lettere efter energiaf-talens krav om udbud.Den varme sommer fik skylden for mange ting, og især landbrugssektoren har været - og er fortsat - udfordret i forhold til f.eks. foder. FDKVs medlemmer har været mødt af util-strækkelige leverance af halm til de biomasse-fyrede værker.I slutningen af 2017 blev der vedtaget en ny lov om LedningsEjerRegistrering (LER), som i korte træk betyder en forlængelse af fristen for registrering, således at de værker, der endnu ikke har en digital ledningsregistrering, har frist til medio 2023. LER-systemet er et offentligt system til udveksling af ledningsplaner til dem, der måtte have brug for oplysningerne, f.eks. entreprenører. På hjemmesiden ler2.dk er systemet beskrevet, og FDKV kan kun opfordre værkerne til at få indtastet deres registrering af ledningsnettet i henhold til lovgivningen.FDKV har også på andre måder ageret aktivt i forhold til høringssvar, f.eks. svar til bekendtgø-relse om projekter for kollektiv varmeforsyning, svar til anmeldelsesbekendtgørelsen og konte-ringsvejledning samt svar på ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

Temadage og arrangementerI samarbejde med Nature Energy og Dansk Gastekniks Center har FDKV afholdt to tema-dage med fokus på varmepumper og deres naturlige placering i decentral kraftvarme. Deltagerne fik en grundig orientering om løn-somhed og virkningsgrad ved indførelse af var-mepumper, herunder forskellen på anvendelse af gas eller el som drivmiddel, og for de værker, der er påvirket af grundbeløbets bortfald, kan det være en mulig økonomisk løsning. Derud-over gennemgik FDKVs konsulent afgiftsregler-ne, og sidst fik deltagerne et godt bud på det energiforlig, der kom senere på sommeren. Et par spændende dage med god information om varmepumpens placering i et energisystem i balance.I oktober blev der i samarbejde med Dansk Fjernvarme afholdt en velbesøgt faglig inspira-tions- og netværksdag for grundbeløbsværker-ne, hvor deltagerne fik mulighed for at høre nyt om Energistyrelsens rådgivning til værkerne, de kommende rammer for værkerne og gode ideer til optimering af varmeproduktion. Deltagerne fik i grupper mulighed for at give input til, hvilke initiativer myndighederne skal iværksætte, input handlede bl.a. om økonomi (kompensation, gældssanering og vurdering af individuelle løsninger), teknologiske løsninger (varmepumper, overskudsvarme og biobrænd-sel) og ideer til myndighederne (stabile ramme-

vilkår, afgiftstilpasning og hjælp til de ramte værker). En af grupperne efterlyste tættere samarbejde mellem værkerne omkring admini-stration mv. De gode ideer blev overdraget til de to bran-cheforeninger til det videre samarbejde med myndighederne, og samtidig blev der givet et lille vink om at huske at fortælle den gode historie om fjernvarme.

Energipolitisk Åbningsdebat 2018Det kan lyde som en gentagelse fra tidlige-re årsberetninger, men årets Energipolitiske Åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg var en succes.Alle pladser var optaget, og deltagerne fik mulighed for at debattere emner, der står højt på dagsordenen som f.eks. den nye energiafta-le og VE i transport, men også mere specifikke emner som fosfor som ressource frem for affald samt det internationale energisamspil. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt gav et grundigt indblik i den nye energiaftale, som regeringen landede lige inden sommeren. Aftalen rummer gode muligheder for fjernvarmens udnyttelse af overskudsvarme, men også en omlægning af energispareindsat-sen, der fremover vil blive udbudt på markeds-vilkår. Brian Mikkelsen, tidligere erhvervsminister og nu direktør for Dansk Erhverv, slog fast, at energipolitik er erhvervspolitik og omvendt. Det er vigtigt at se energisektorens potentiale i eks-portsammenhænge, og at erhvervspolitikken understøtter de grønne initiativer. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen beskrev, hvordan beskæftigelsen aldrig har været højere, og at mangel på hænder ikke må bremse væksten i Danmark. Ledigheden er fal-dende, og der er færre på overførselsindkomst, men flere virksomheder melder om vanskelig-heder ved at skaffe arbejdskraft, og det kan på sigt give produktionsbegrænsninger.”Grøn på en klogere måde” var finansminister Kristian Jensens betegnelse på den energiaf-tale, der blev indgået i sommer. Teknologi-neutralitet og harmonisering af VE-støtte er grundpillerne i energiaftalen, og de forskellige teknologier skal konkurrere om CO2 reduk-tionerne, fordi prisen for havvindmøllestrøm er presset. Finansministeren refererede også til, hvordan regeringen arbejder med FNs 17 verdensmål, og at den kommende klimaaftale vil sætte yderligere mål på energiområdet. Foruden ministre deltog en lang række politike-re og oplægsholdere, der alle var med til endnu engang at fastholde Energipolitisk Åbnings-debat som den toneangivende konference på energiområdet. Tak for godt samarbejde med Arbejdsgiver-ne, HMN, Nature Energy, Dansk Fjernvarme, UdbudsMedia.dk og Dansk Gartneri for igen at bidrage til et stort, fagligt arrangement. Samtidig skal der lyde en stor tak til Andreas Steenberg (R), som igen i år stod som mødean-svarlig med en varm velkomst til alle deltagere.

Nyt fra egne rækkerUdskiftning i bestyrelsen Kraftvarmedagen på Sabro Kro var også i år rammen om FDKVs generalforsamling.Efter 18 år i bestyrelsen valgte Morten Knuds-gaard at takke af. Morten Knudsgaard har som medlem af bestyrelsen repræsenteret biogas-kraftvarme og var ophavsmand til selve han-delsdelen af FDKV, et forretningsområde, der kan betragtes som FDKVs DNA. Generalforsamlingen valgte i stedet Jens Peter Lunden, Grøn Gas til bestyrelsen. Jens Peter Lunden har med virksomheden i Vrå vist vejen for biogasproduktion i stor skala og sikrer via sin bestyrelsespost i brancheforeningen for biogas en tæt relation til biogassektoren.På det efterfølgende konstitueringsmøde blev Tage Meltofte, Skive Fjernvarme valgt til formand, mens der var genvalg til Steen Juul Thomsen, Hjortebjerg som næstformand og Ellegaard Larsen, AN Energi som kasserer. Med ny formand var det samtidig et farvel til Steen Thøgersen, Bramming Fjernvarme. Steen Thøgersen blev valgt til bestyrelsen i 2004 og har gennem tiden været en pligtopfyldende kapacitet, der har varetaget først posten som menigt bestyrelsesmedlem, siden posten som formand, med stor troværdighed.Udskiftning på kontoretVed Kraftvarmedagen i Sabro den 17. marts var det sidste gang FDKVs mangeårige medarbej-der Egon Bomholdt stod for arrangementets praktiske afvikling.Egon Bomholdt kom til FDKV i 2001 og har væ-ret fast ankermand på FDKVs kontor med løs-ning af snart sagt alt, hvad der måtte foreligge, herunder en stram – men retfærdig – styring af økonomien i FDKV og selskaberne.Afskeden blev fejret med lagkage og tale af direktør Erik Nørregaard og formand Tage Meltofte, men hvor også energiministeren Lars Chr. Lilleholt roste Egon Bomholdt for et godt og tillidsfuldt samarbejde.Mange vil sige, at Egon Bomholt ikke kan erstattes, men det er alligevel lykkedes ved ansættelse af Aase Steensgaard at finde en person, der kan løfte opgaven. Aase Steens-gaard har tidligere været ansat som sekretær i flere store revisionsvirksomheder, og hun fik sin debut på Christiansborg ved Energipolitisk Åbningsdebat. Som en konsekvens af Egon Bomholts afgang er udarbejdelse af Kraftvarme Nyt lagt i hæn-derne på Vmarketing ved Kris Vetter. Kris Vetter er velkendt i biomassekredse som skribent på flere magasiner og vil være redaktør på Kraftvarme Nyt.Medlemsudviklingen er status quo. Dette på trods af effekten af fusioner i branchen medfø-rer færre medlemmer, men vi ser, at flere større værker har meldt sig ind i Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 17

KRAFTVARME DAG

Øl &

van

d

Foldevæg

Foldevæg

Øl &

van

d

Træ

fpu

nkt

er s

al 1

Gen

eral

fors

amlin

g /

Mø

des

al

Foyé

r

INFORMATION

Træ

fpu

nkt

er s

al 2

Skitse over træfpunkter og konferencelokaler

TræfpunkterSkitse over træfpunkter og konferencelokaler

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 918

KRAFTVARME DAG

Udlandet viser stor interesse for dansk biogas

Deltagerne var bredt forankret i den tyske biogasbranche lige fra bio-gasanlægsejere, interessenter fra Fachwerband biogas (svarer til den danske Foreningen Biogasbranchen).Derudover deltog landmænd og individuelle interessenter fra mindre virksomheder i Tyskland.Biogasanlæggene de besøgte var: Sønderjysk Biogas, Ribe Biogas og LinkoGas.

KraftvarmeNyt deltog ved besøget på Ribe Biogas A/S for at få et indtryk af deltagernes oplevelser og for at høre hvorledes de ser dansk biogas i forhold til tysk produceret.

Vidensdeling på tværs af grænserneFormålet med studieturen den 13. december var i bund og grund at at facilitere grænseoverskridende vidensdeling. LSBL2 (Large Scale Bioenergy Lab2) projektet er som bekendt finansieret af Interreg5a EU puljen, og arbejder i en programregion der inkluderer region Syddanmark og det nordlige Tyskland.Tyskland står ligesom i Danmark i en situation, hvor biogas skal udvikle sig hurtigt.

Tyskland har dog helt fra starten af ta-get et afsæt der er diametralt modsat af det danske. I Tyskland blev biogassektoren som bekendt for bladets læsere skabt med henblik på energiproduktion, båret frem af massive subsidier til energiaf-grøder, primært majs. Nu står Tyskland om muligt overfor endnu større udfordringer da hele biogassektoren skal omlægges. Et nyt stort studie fra EU-kommis-sionen anslår at der i Tyskland er økonomisk grobund for lidt over 1300 biogasanlæg i forskellige størrelse. (Scarlat, Fahl, Dallemand, Monforti, & Motola, 2018). Der er i dag godt 9000 biogasanlæg i Tyskland primært mindre gårdanlæg.

Måske en win-win stuationOmvendt kan danske anlæg muligvis lære en del af de tyske anlæg. De tyske anlæg har generelt set fungeret med højere niveau af tørstof i deres reaktorer i kraft af større di-versitet i råvaresammensætningen og meget lang opholdstid i reaktoren. Så det overordnede formål var bro-bygning mellem landenes individuelle know-how inden for feltet.På turen blev der som tidligere nævnt besøgt tre meget forskellige anlæg og hvert besøg blev forsøgt tematiseret i forhold til hvert enkelt anlægs nuvæ-rende fokusområde.

Håndtering af fosfor og designergylle til landbrugetTurens andet stop var til Ribe Biogas, hvor frokosten blev indtaget.

Driftsleder på Ribe Biogas Claus Mik-kelsen fortalte om anlægget. Ribe Biogas A/S blev indviet den 14. september 1990 og Ribe Biogas A/S ejes af Ribe Biomasseformidlingsfor-ening og Danish Crown og senest med Nature Energy i ejerkredsen (i 2014 overtog de 17% af ejerskabet fra Danish Crown).Derfor er det et af pioneranlæggene indenfor biogas med en stor videns-base etableret.Ribe Biogas var tidligere under-lagt Varmeforsyningsloven og man ønskede at komme væk fra denne forordning.Derfor forhandlede man med Ribe Fjervarme om en midlertidig kontrakt-forlængelse, således man kunne lave en glidende overgang til opgradering af biogas.Ønsket fra bestyrelsen i Ribe Biogas var at komme ud af kontrakten med fjernvarmen senest i 2019 og det er nu lykkedes, således man i dag levere opgraderet biogas til naturgasnettet.Biogas som opgraderes til natur-gaskvalitet, udløser et grønt certifikat for hver kubikmeter gas, der pumpes ud på naturgasnettet. Værdien af disse certifikater kan hæves ved, at anlægget bæredygtig-hedscertificeres, fordi den opgrade-rede gas bl.a. kan bruges i transport-sektoren. Det betyder, at kunden kan få en højere pris for sine varer. En certificering giver ligeledes mu-lighed for salg af gas på tværs af landegrænser.Idag leverer Ribe Biogas 1400m3 biomethan til naturgasnettet/dag og hele 12 mio. m3 biomethan/år.Opholdstiden i reaktorerne er 30 dage.Målet er at man i 2020 producerer 15 mio. m3 biomethan ud fra 360.000 m3 biomasse.

På Ribe Biogas er filosofien, at man selv udvikler på tekniske løsninger i eget værksted, hvorfor de ansatte har en stor grad af viden om biogas og tekniske løsninger.Alt i alt et spændende besøg for del-tagerne, hvor der var stof til eftertanke og mange spørgsmål fra deltagerne til driftslederen.

Senest har en delegation af cirka 40 deltagere fra det nordlige Tyskland besøgt tre biogasanlæg i Syddanmark

Ribe Biogas A/S er præget af udvidelser, der bla. indebærer anvendelse af langt mere dybstrøelse og halm end tidligere samt håndtering af råvarer med højt tørstof-niveau. Her ses råvareindtaget og lager.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 19

Biomasse kraftvarmeværk redder økonomien i Sindal

Biomasse kraftvarmeværk redder økonomien i Sindal.Den 15. september 2018 indviede Sindal et nyt biomasse-baseret kraftvarmeanlæg, og dermed kunne forbrugerne i Sindal ånde lettet op.

Med det gamle naturgasfyrede værk havde de udsigt til en prisstigning på 3-4.000 kroner om året, men på grund af biomassse-kraftvarmeværket kunne Sindal varmeforsyning i stedet sænke varmeprisen med 1.500 kr. om året.

Med udgangen af 2018 ophørte støtten til de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker,hvilket har medført store negative konsekvenser for varme-

prisen i mange byer, hvor man i god tro har investeret i naturgasfyrede kraftvarmeværker.

Man så efter alternativerMed udsigten til en prisstigning for gennemsnitlig husstand på 3-4.000 kroner om året begyndte man derfor for fem år siden at se sig om efter alternativer til naturgas. Efter mange grundige overvejelser faldt valget på Dall Energys prisbelønnede forgasserovn og et såkaldt ORC-anlæg fra italienske Turboden, så der fortsat kan pro-duceres både el og varme i Sindal. Ovnen fra Dall Energy udmærker sig ved at udlede mar-kant færre skadelige stoffer end traditionelle ristefyrede

Den 15. september 2018 indviede Sindal et nyt biomassebaseret kraftvarmeanlæg, og dermed kunne forbrugerne i Sindal ånde lettet op

Formand Bjarne Christensen byder Klima-, Bolig- og Energiminister Lars Chr. Lilleholt velkommen til indvielsen, den 15. september 2018.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 920

Svaret er VerdoUanset om du overvejer at etablere et energianlæg, har akut behov for at øge din energiproduktion, ønsker en skarp pris på din næste leverance af biobrændsel, eller i det hele taget er interesseret i at opnå optimeringer på dit værk, er Verdo din samarbejdspartner.

Vi dækker dit energibehov fra samtlige 360 grader, og har altid for øje at sikre dig effektive løsninger – både i dag og i fremtiden.

360 graderOg kompasset rettet mod bedre energi

+45 7010 0234 | verdo.com/energy

#energianlæg#sol#biomasse#varmepumper#elkedler#service#biobrændsel

anlæg, ligesom den kan afbrænde såvel skovflis som det langt billigere haveaffald.Princippet er baseret på en kombination af forgasning og forbrænding, og når der er tale om forgasning, kan værket forvente at få samme afregningspris for strømmen som et biogasanlæg.

Med en lav brændselspris og en høj el-afregningspris kan varmeværket således gå en lys fremtid i møde. I første om-gang er varmeprisen reduceret med 1.500 kr om året, men ambitionen er at reducere prisen yderligere, når værket har fået erfaringer med at bruge haveaffald som koster det halve end træflis.

Figur 1. Biomasse føres med kran fra brændselslageret til indføderen, som skubber biomassen ind i forgasseren, hvor biomassen omdannes til gas. Gassen afbrændes i to trin, hvorefter røggassen afgiver sin energi til termoolie-systemet. Termoolien driver ORC-turbi-nen, som producerer el og varme. Restenergien fra røggassen udnyttes til fjernvarme i røg-gasskrubberen.

ORC-anlæg til elDall Energy har tidligere leveret anlæg til fjernvarmevær-kerne i Bogense og Sønderborg, ligesom man har solgt et

mindre anlæg til en kunde i USA, men det er første gang, firmaet leverer et anlæg, der både skal producere el og varme.

Til mindre varmeværker som det i Sindal vil det blive for dyrt og kompliceret at installere en dampturbine, så derfor

Sindals nye biomasse fyrede kraftvarmeværk.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 21

har man valgt et såkaldt ORC-anlæg, hvor der anvendes olie i stedet for damp. Derved kan man nøjes med et lavere tryk og en lavere temperatur end ved et dampbaseret anlæg, og det giver ikke blot en lavere anlægspris og det er også lettere at håndtere for perso-nalet på et mindre varmeværk.Ulempen er en relativ lav elvirknings-grad på omkring 20 procent, men da det primære formål med værket i Sindal er at levere varme til lokalsam-fundet, har det mindre betydning.

Forgasning og forbrændingUdviklingen af Dall Energys forgasser-ovn er gennem årene blevet støttet af EUDP (Energistyrelsens Udviklings og Demonstrationsprogram). EUDP har endvidere ydet godt otte millioner kro-ner i støtte til det 65 millioner kroner dyre anlæg i Sindal.

Derudover har Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere Styrelsen for Forskning og Innovation) bidraget med en halv million kroner.

Dall Energy præsenterede den første prototype af ovnen i 2009, og siden da er der foretaget en række forbed-ringer. Princippet er baseret på, at man kombinerer de bedste egenska-ber fra forgasning og forbrænding. I traditionelle fjernvarmekedler afbræn-des brændslet på en rist i bunden af kedlen, men i en forgasserovn er processen opdelt i flere trin.

Brændslet føres ind i siden af forgas-seren og falder ned i bunden, hvor der tilføres begrænsede mængder ilt, så det ikke antændes, men afgiver gas på samme måde som i en mod-strømsforgasser. Herefter siver gas-serne op gennem brændselslaget og

bliver antændt højere oppe i ovnen, hvor der tilsættes luft.I Sindal er princippet forfinet yderlige-re, så forgasningen nu foregår i to trin: Først pyrolyse hvorefter tjærestofferne i gassen afbrændes ved tilsætning af en begrænset mængde ilt. Gassen brændes færdig i efterbrænderen, og i oliekedlen overføres energien i den varme røggas til termoolie, som ledes til ORC anlægget (se figur 1).

I forhold til en traditionel ristefyret ovnbyder forgasserovnen på en lang række fordele: Når først der er gang i forgasningen, kan man hurtigt skrue op og ned for effekten, og det er muligt at reducere effekten til omkring ti procent af den nominelle effekt og stadig have en fornuftig virkningsgrad.

Ovnen er desuden superfleksibel, hvad angår valg af brændsler, og miljøbelastningen er minimal, da for-gasningen foregår i et tempo, så par-tikler fra brændslet ikke bliver revet ud sammen med røgen.Anlægget i Sindal kan levere 5 MW varme og 800 kW el.

Langt under grænseværdierneI Sindal blev der fyret op i ovnen sidst i juni 2018, og de efterfølgende målin-ger har vist, at udslippet af skadelige stoffer i røgen ligger langt under græn-seværdierne.

– Støv er cirka 90 procent under grænseværdien, CO cirka 99 procent under grænseværdien og kvælstofil-ter (NOx) omkring 40 procent under grænseværdien.

Læs mere om Dall Energys teknologipå www.dallenergy.com.

Jens Dall Bentzen Dall Energy

Sindals nye kraftvarmeværk. Et kik ind i maskinhallen. Forgasserovnen er de to sorte tårne i midten.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 922

Vi er kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!Vi tilbyder bl.a.:• Opkøb af gasmotorer og udstyr.• Demontage af anlæg. • Rømning af maskinrum og kedelhaller.• Flytning af udstyr.

Forhør nærmere om vores tilbud eller kommissionsaftaler.

Tro flytter bjerge, VI flytter resten.

Vi er den fremtidige samarbejdspartner til danske kraftvarmeværker!

Møllersmindevej 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

Velkommen til nyt medlem

Assens Fjernvarme a.m.b.a har meldt sig ind i Foreningen Danske Kraftvar-meværker.

Selskabets hovedformål er at etablere og drive kollektiv varmeforsyning i Assens og omliggende områder.Assens Fjernvarmes opfylder kravene, der fremgår af Brancheaftale om sik-ring af bæredygtig biomasse (træpil-ler og træflis) af 23. juni 2016 ved at anvende træflis til varmeproduktionen.

- Vi har været i gang med den grønne omstilling i nu 30 år og har udeluk-kende anvendt CO2 neutral biomasse siden 1988, siger direktør Marc Roar Hintze.

Siden 1988 har værket kun stået for varmeproduktion på biomasse, men siden 1999, hvor man er gået over til kraftvarme er man fortsat på 100 procent biomasse.

- Regeringens 2050 nåede vi allerede i 1999, fastslår direktøren.

3350 husstande i nærområdet får

grøn og bæredygtig fjernvarme fra Assens Fjernvarme.

- I dag producerer vi el til de sam-me husstande og kunne i princippet levere til el-biler til de selvsamme husstande med et årligt kørselsbehov på 25.000 km, hvis de måtte ønske det, siger Marc Roar Hintze.

Om årsagen til medlemskabet siger han:- Vi ønsker at bidrage til foreningens arbejde og synes det er vigtigt at vi står sammen måske især i disse år, hvor fremtidens kraftvarmeproduktion ændrer sig markant. Det betyder at det er endnu vigtigere vi står sammen og taler med én stemme overfor rege-ring og beslutningstagere, så vi sikrer optimale produktionsbetingelser også i fremtiden, konkluderer Marc Roar Hintze.

Direktør for Assens Fjernvarme Marc Roar Hintze betoner vigtigheden af man som medlem af FDKV får indfly-delse og samhørighed med de øvrige kraftvarmeproducenter.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 23

Klima- og luftudspil udstikker retningen

Overordnet set har Danmark i årtier været i front på den grønne dagsor-den. Det skal vi også være i fremtidenNu tager vi det næste store skridt med Danmarks førstesamlede indsats mod både klimaforandringer og luftforurening. De to problemer er tæt forbundet. Derfor skal indsatsen også være det, lyder det overordnet i Regeringens udspil.

System, effektivitet og forsyningssikkerhedFremtidens energisystem vil i højere grad end i dag blive baseret på fluktu-erende energi. Derfor er der fokus på at udvikle smarte energiløsninger, som sikrer, at energien kan udnyttes optimalt.Den mest effektive brug af energien sker, når energien kan flyde frit på tværs af grænser via velfungerende energinet. Det sammenhængende europæiske eltransmissionsnet kobler de europæ-iske landes elsystemer sammen og gør, at landene, ud over at handle el på forbindelserne, kan hjælpe hin-anden i mangelsituationer, f.eks. ved kraftværkshavarier.Derfor har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet stort fokus på at sikre en effektiv infrastruktur, både med de øvrige nordiske lande og på EU-ni-veau.

Energisystemet er under konstant

forandring, og indsatsen for energi-effektiviseringer må forstås som en del af det samlede energisystem. For eksempel har Danmark de sidste 10-15 år fået en markant større andel af vedvarende energi i systemet.I Danmark har vi udviklet en stor eks-pertise i energieffektivitet. Det betyder, at vi har kunnet holde energiforbruget stort set uændret på trods af en bety-delig vækst de seneste treårtier.Lige siden olikrisen i 70`erne har vi i Danmark fokuseret på en mere effek-tiv brug af energien, så vi kunne øge vores uafhængighed. Sidenhen har klimahensyn også spil-let en rolle i ønsket om at effektivisere og sænke energiforbruget.Fra EU er der opstillet kriterier for ud-viklingen. Ønsket er energieffektivitet på 20 procent i 2020 og 27 procent i 2030. Ud over det overordnede mål eksisterer der en del fælles europæisk lovgivning på området for energieffek-tivisering, som skal medvirke til, at man når det overordnede mål.Det er vigtigt, at vi kan regne med elforsyningen, hvis samfundet skal kunne fungere optimalt. Derfor arbej-des der i Danmark konstant for at sikre den høje forsyningssikkerhed.Den store mængde vedvarende ener-gi i energisystemet har indtil videre ikke haft indflydelse på niveauet for elforsyningssikkerhed i Danmark.Energinet.dk har det overordnede ansvar for at sikre elforsyningssikker-heden og der er ingen tvivl om at

den brede vifte af leverandører nu og i fremtiden gør, at man skal være endnu bedre til at overskue og sikre forsyningssikkerheden.Elforsyningssikkerhed sikres af en kombination af elproducerende anlæg placeret i Danmark f.eks. centrale kraftværker, decentrale kraftvarme-værker, vindkraft og solceller samt elnettet, udlandsforbindelserne og produktionskapacitet i udlandet, så der er mange leverandører til elnettet.På samme måde ændrer priserne på energi sig også over tid. Det har betydning for, hvilke virkemidler for energieffektiviseringer, der skal indgå i energipolitikken i fremtiden. Det har også betydning for, hvor omkost-ningseffektivt det er at satse på ener-gieffektivisering sammenlignet med andre indsatser på energiområdet.

38 initiativer for en grønnere fremtidRegeringens udsendte Klima- og luftudspil består af 38 konkrete udspil der rækker ind over flere sektorer.Der er ikke lagt op til et forlig om en samlet plan eller klimaaftale med faste mål, men om separate tiltag der stemmes igennem et efter et med det nødvendige flertal. Dermed er der ikke tale om en aftale med forligsmæssige bindinger af partierne i Folketinget.generelt ønsker Regeringen at skabe en grøn bølge, hvor vi alle gør en indsats for klimaet, med generelle kli-maaktiviteter for danskerne, herunder adfærdskampagne med klimamærk-ning.

Slut med benzin- og dieselbilerDen sidste benzin- og dieselbil skal være solgt i 2030.Stop for salg af nye benzin- og diesel-

Regeringen sætter med et nyt klima- og luftudspil retningen for et klimaneutralt Danmark i 2050, hvor vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi optager. Også cybersikkerheden på energiforsyningen optager Regeringen

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 924

Klima- og luftudspil udstikker retningenbiler i 2030 og for nye plug-in hybrid-biler fra 2035 med en nedsat kommis-sion der skal vise vejen.Ingen registreringsafgift på grønne biler under 400.000 kr. i 2019 og 2020 og lavere beskatning af grønne firmabiler.

Det skal være hurtigere at oplade sin lavemissionsbil og der skal gives bed-re muligheder for kommunerne for at give lavemissionsbiler rabat på parke-ring ligesom der skal være sikkerhed

for parkeringspladser til lavemissions-biler med opladning.Kommunerne kan i forslaget desuden give tilladelse til kørsel i busbaner for lavemissionsbiler.Og sidst skal der øget forskning i elbi-lers samspil med energisystemet.

Renere transport i by, på land og til havsMålet er at det skal være slut med udledning af CO2 og luftforurening fra busser i byerne fra 2030. Luften skal

være ren i de store byer og miljøzoner skal up to date.Benzin og diesel skal ud af taxidriften inden 2030 og de grønne taxier skal forfordeles.Der skal indføres højere skrotpræmie til gamle dieselbiler og det skal være slut med NOx-snyd.Al ny asfalt på statens veje skal være klimavenlig og vi skal have mere bio-brændstof i benzin og diesel.Man ønsker også mere miljøvenlig skibsfart på hav og i havn og mere

Klimaforandringer og luftforurening er to problemer tæt forbundne problemer, derfor skal indsatsen på områderne også være det i fremtiden.

Service og vedligeholdforsvarlig driftsøkonomi. Kontakt os i dag.

Claus Kristensen30 15 28 31cvk@aea.dk

Søren Jepsen61 44 06 75sje@aea.dk

www.aea.dk/service- energi med værdi

Driftsikkerhed, høj oppetid, økonomisk

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 25

miljøvenlig krydstogtturisme i Østersø-en, ligesom der ønskes mere over-vågning af svovludledning i danske farvande.

Et effektivt og moderne landbrugDer skal være mindre ammoniak i luften og ønsket er en forbedring af biogasanlæggene (effektivisering og endnu bedre udnyttelse og gasudbyt-te).Fokus på luft- og klimavenlig tekno-logi i svinestalde og generelt styrket klimaforskning.Man ønsker at fremme præcisions-landbrug og etablering af en jordfor-delingsfond med fokus på miljø, klima og natur. I det hele taget ønsker Rege-ringen at få bedre kontakt og etablere partnerskab med landbrugserhvervet.

Grøn omstilling på erhvervsområdet

Grøn omstilling af boliger og erhverv ønskes og de gamle brændeovne skal skrottes ved ejerskifte blandt andet ved at indføre skrotningspræmie til gamle brændeovne.Man vil stille strammere krav til klimaskadelige gasser i køleanlæg og udvikle en strategi for udvikling af gassystemet generelt.

Generel kurs mod et klimaneutralt Danmark i 2050Ved en øget forskningsindsats for CO2-optag og lagring og brug af CO2-optag i klimaindsatsen samt analyse til forbedrede opgørelser af CO2-optag i jord og skov.Man ønsker at gennemføre en virk-

ningsfuld klimaindsats med en annul-lering af CO2-kvoter og flere penge til klima i 2026-2030.Der vil være en løbende opfølgning på indsatsen lover Regeringen.

Energisektoren er livsnerven i det moderne samfundSå cybersikkerheden skal være i top. Det skal en række nye tiltag hjælpe med.Det forøgede antal cyberangreb på kritisk infrastruktur de sidste år får alarmklokkerne til at ringe.

Center for Cybersikkerhed under For-svarsministeriet vurderede i septem-ber 2018, at cybertruslerne mod de danske energisektorer er tiltagende. Derfor præsenterede Energi-, for-synings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i januar måned 2019 en cyber- og informationssikkerhedsstra-tegi, der skal styrke energisektorernes værn mod cyberangreb. Strategien er udarbejdet i tæt samar-bejde med energibranchen og bygger ovenpå det store arbejde, der allerede er gjort for at sikre en høj cyber- og informationssikkerhed i sektorerne.

- I en stadig mere digital tid er det vig-tigt, at vi er bevidste om truslerne mod os. Energisektorerne er en af hjørne-stenene i vores moderne samfund, og det er vigtigt, at sektorerne har det bedst mulige værn mod cyberangreb, siger Lars Chr. Lilleholt til Kraftvarme-Nyt.

Konkrete initiativerDer gennemføres 10 konkrete initiati-ver, der har fokus på at styrke samar-bejde, kompetencer og procedurer i sektorerne. Blandt andet skal muligheden under-søges for at etablere en sektorspecifik IT-sikkerhedstjeneste, som i forskelligt omfang vil kunne samle kompetencer-ne inden for informations- og cyber-sikkerhed samt rådgive branchen og myndigheder.

- Vi har brug for digitaliseringen, men vi skal ikke være blinde for udfordrin-gerne, som kan komme med den. Derfor er jeg rigtig glad for det store arbejde, som er lagt i den nye strategi, og jeg håber, den kan skabe ram-merne for, at vores grønne og stabile energisystem bliver endnu mere sik-kert, siger Lars Chr. Lilleholt.

Energisektorerne er en af hjørnestenene i vores moderne samfund, og det er vigtigt, at sektorerne har det bedst mulige værn mod cyberangreb, siger Lars Chr. Lilleholt til KraftvarmeNyt. Foto: Sofia Busk.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 926

Radius salg eller ikke salg?

Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn fra energikoncernen EWII beskriver i flere indlæg det aflyste salg som ud-tryk for en forkert nationalfølelse, og at man egentlig bare ønsker en sam-menhængende og stringent styring af energiområdet.

DONG Energy Eldistribution skiftede i april 2016 navn til Radius. Herefter vil netselskabet fortsat være en del af DONG Energy-koncernen.Det skete ifølge DONG for, at skabe en klar opdeling mellem netselskaber og kommercielle handelsselskaber. Som ifølge koncernen er en forudsæt-ning for et velfungerende elmarked med konkurrence om at vinde kunder.

Radius driver idag det elnet, som for-syner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Virksom-heden ejer elnettet og transporterer strømmen frem til din bolig eller din virksomhed.Allerede i december måned 2018 markerede Vagn Kjær-Hansen forbru-gervalgt medlem af bestyrelsen, hvor vigtigt det er, at infrastrukturen holdes på danske hænder.Vagn Kjær-Hansen er ud over at være forbrugervalgt i Radius også medlem af SF, der på Christiansborg er en del af forliget om DONG, der nu hedder Ørsted.

Hvad der tjener forbrugerne bedstJette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber, kommenterer på ovenstående med, at når gas er kri-

tisk infrastruktur, er el det også. Det er ren rationel, økonomisk afvejning af, hvad der bedst tjener forbrugerne og samfundet bedst.

Hvordan ønsker vi kontrollen med fremtidens forsyningsnet?Dybest set handler det jo om hvordan vi ønsker kontrollen med det moderne forsyningsnet i fremtiden.

Vi er alle enige om, at gassystemet skal være kontrolleret af staten i hen-hold til forsyningssikkerhed m.m.Og el vil jo uden tvivl også være en vigtig del af transportsektoren, hvis statsminister Lars Løkkes plan om en mio. elbiler skal blive en realitet.Derfor er vi i stadigt stigende omfang dybt afhængige af infrastrukturen for el.

Den afhængighed kan få alvorlige strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ejere af kritisk in-frastruktur kan presses eller styres af andre interesser eller regeringer, ifølge Jette Miller.

Ifølge Jette Miller står vi overfor store udfordringer omkring omstillingen til grøn energi.Hvis ikke infrastrukturen følger med efterspørgslen til de mange datacen-tre og elbiler kan vi ikke klare presset på elnettet.Diskussionen er jo om private sel-skabers primære interesser ikke er at tilgodese aktionærer via holding-selskaber og derfor kan vi risikere, at pengene bliver overført til dækning af andre, uvedkommende for elnettet, omkostninger i andre selskaber.Derfor handler sagen om salget af Radius om sikringen af den grønne omstilling ifølge Jette Miller.

Er reguleringen og tilsynet god nok?Derfor påpeger Jette Miller, at ud-skydningen af salget af Radius bør

bruges til at sikre en ensartet ejer-struktur i hele energisektoren.

- Styringen af vores el- og gasnet bør være ens efter min opfattelse, siger Jette Miller. Og når elnet sættes til salg, bør staten have købsretten, påpeger hun.Så har man de samme regler som for gasområdet og betragter elnettet som værende ligeså kritiske for forbruger-ne.Hun ønsker gennemsigtighed genind-ført ved at sørge for klar adskillelse mellem kommercielle aktiviteter og monopolopgaver. Det giver tryghed for forbrugerne.

Kilde: Jette Miller, Politiken, Berlingske.

Bølgerne går højt i den igangværende debat om et salg af Radius, hvor det handler om defini-tionen på kritisk infra-struktur

BRANCHENYT

Jette Miller adm. direktør i De Frie Ener-giselskaber plæderer for, at elnettet skal betragtes som gasnettet, således staten beholder styringen af alle vore kritiske forsyningsnet.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 27

Biogas er win-win både for miljø og samfundsøkonomi

Energiaftalen indgået i juni 2018 gæl-der for perioden 2018-24 og er som bekendt en bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier med det mål at opnå 55 procent vedvarende ener-gi i 2030 og et ”lavemissionssamfund” i 2050.Principperne i aftalen er, at markedet så vidt muligt selv skal sørge for den grønne omstilling og at denne omstil-ling skal ske på kommercielle vilkår indenfor en kortere årerække.

- Ingen tvivl om, at der satses på at el bliver den dominerende energikilde i fremtiden, siger direktør for Forenin-gen Biogasbranchen Frank Rosager til KraftvarmeNyt.

Biogas vil spille en væsentlig rolleDer vil være et stort behov for biogas i fremtiden, da gassystemet med dets lagre bliver væsentligt for et velfunge-rende energisystem.

Derfor har Regeringen besluttet at udarbejde en gasstrategi og nedsat en Bioenergitaskforce med fokus på effektiviseringsmulighederne for biogas.

Ligeledes er der afsat en pulje til ”ny biogas” der udmøntes i 2021-23. Puljen er til opgradering, herunder transport og procesenergi.

I alt er der afsat 4 mia. kr. svarende til ca. 240 mio. kr. årligt og puljen skal udmøntes i perioden 2021-23 og en andel vil blive øremærket til økologisk biogas, hvor meget er uspecificeret endnu.

Det er besluttet, at ny elproduktion på biogas kan få samme støttesats som fastlægges i udbud for landvind og sol. Det forventes dog ikke at føre til nye biogasprojekter til elproduktion.

Planen er at energiaftalen vil blive evalueret i 2023 og der vil blive taget

stilling til behovet for nye puljer fra 2024. Der er afsat i alt 500 mio. kr. pr. år til VE generelt, som skal udmøntes til konkrete initiativer.

Uklarhed om hvornår støtten stopperEnergiaftalen fastlægger at der skal lukkes for tilgang til det eksisterende støttesystem i 2020, men lige nu ved vi ikke om det bliver 31.12 2020 eller tidligere for at spare?

Det indgår i aftalen, at anlæggene støttes i 20 år, men man ved for nuværende ikke om det også gælder ombygninger og udvidelser?

Det har stor betydning for planlæg-

Ny Bioenergitaskforce skal fokusere på effek-tiviseringsmuligheder indenfor biogas.

Årsstatistik Minianlæg 2018

Anlæg Fabrikat År

El/v

arm

e Eff

ekt

kWh

Drif

ttim

er

Bræ

ndse

lsfo

rbru

gm

3

Bræ

ndse

lsfo

rbru

g/h

m3

Elpr

oduk

tion

kWh

Elpr

oduk

tion/

hm

3

Elsa

lgkW

h

Elkø

bkW

h

Dæ

knin

g af

ege

t el

forb

rug

proc

ent

Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) 2007 13/26 87.938 47.473

25

20

15

10

5

0

PJ

200

0

2002

200

4

200

6

200

8

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Opgradering Varme Tramsport Proces El (inkl. forgasning)

20,3 eksl. forgasning

+200 mio. m3 CH4/åri godkendelsesproces nu

75 mio. m3 CH4/år

17,3 under etablering eller udvidelse}

Fortsat udvikling og estimeret status

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 928

Årsstatistik Store Anlæg 2018

Kraftvarmeværker Fabrikat Stør

rels

e El

/Var

me

kW Bræ

ndse

l for

brug

m3

Drif

tstim

er

Elpr

oduk

tion

MW

h

Varm

epro

dukt

ion

MW

h

Gen

nem

snitl

ig

prod

uktio

nkW

h

Elvi

rkni

ngsg

rad

proc

ent

Varm

evirk

ning

sgra

dpr

ocen

t

Tota

l virk

ning

sgra

d pr

ocen

t

Smør

eolie

forb

rug

liter

AN Energi Caterpillar 1000/1700 41.325 175 162 222 884,0 32,49 45,34 77,84 3

Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ 9.524 77 25 55 324,0 21,46 36,46 57,92 3

Bramming Fjernvarme 1) Caterpillar (4) 41.306 36 186 213 10.205,0 27,42 31,10 58,52 0

DSB Prod.- Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/1400 4.380 22 10 27 392,3 4,75 11,82 74,58 0

Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/1621 39.155 141 146 163 1.045,9 29,03 31,77 72,96 0

Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1200 13.765 166 136 194 637,9 978,03 1.333,02 2.696,23 2

Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1092 43.395 205 189 281 970,3 39,33 53,96 111,95 2

VIKING MALT A/S Wärtsilä (2) 5500/6000 1.320.073 1.132 5.916 6.511 4.508,7 40,90 44,93 85,84 134

I alt 1.512.923 1.954 6.769 7.664 144

1) Kun modtaget indberetning fra januar og februar

ning og igangsætning af nye projekter. Også regulering af eventuel overkom-pensation spiller en væsentlig rolle for anlæggenes fremtidige økonomi, og vi kender endnu ikke metode og kriterie endeligt.

Derfor imødeses det med spænding i biogasbranchen, hvorledes det ud-møntes fra politisk hold.

Hvornår kommer stopdatoen?Forventer fra Foreningen Biogasbran-chen en politisk udmelding i februar eller marts måned i år, da ændringer-ne skal anmeldes til EU og da man stiler mod et lovbeslutning oktober 2019 med ikrafttrædelse januar 2020.

En høringsfase vil så skulle gennemfø-res i sommeren 2019.

Det vi ved og forestiller os:• Biogasudvikling realiseret frem til

2020 – vækst 3 PJ pr år.• Energiforliget giver kun ca. 3 PJ

yderligere, så der skal speedes op igen fra 2025.

• Nyt energiforlig i 2024 skal realisere dette, hvor en realistisk udvikling på 1,5 PJ er nødvendig frem til 2050. P2G er en del afløsningen.

Afgifterne står i vejen for en grøn omstilling af transportsektoren, hvor biogas kan være en stor del af løsningen.

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 29

Også en hjælp til landbrugets fordeling af fosforBiogasanlæg kan med stordriftsfor-dele reducere landmændenes udfor-dringer ved en omfordeling af hus-dyrgødning og fosfor via anlæggenes logistiksystem, eller ligefrem opsplit-ning af et biogasanlæg i flere linier.

Et biogasanlæg kan også være med til at opkoncentrere fosfor i fiberfrak-tionen gennem separation og denne fiberfraktionen kan omfordeles over længere afstande end gylle.Fiberfrak-tionen kan anvendes som jordforbed-ringsmiddel f.eks. hos økologer.

Fosforen kan desuden opkoncentre-res yderligere gennem tørring, pelle-tering eller afbrænding af fiberfrak-tionen, hvilket giver muligheder for transport over lange afstande.Derved kan man ved blanding af separerede og ikke-separerede væskefraktioner producere deklare-ret designergylle målrettet de enkelte landbrugs N/P krav.

Biogas reducerer gyllens klimapåvirkningOgså i henhold til netop fremlagte Kli-ma og luftudspil fra Regeringen, skal biogas på banen.

Der er dog i det fremlagte, tale om en plan, som kan modificeres og for-handles anderledes end det fremlagte (se artiklen om Klima og luftudspillet andetsteds her i bladet).

Vi skal have biogas ind i den tunge transportBiogas kan med fordel anvendes i transportsektoren og især i den tunge del af transporten!

Dokumentation: Energinet 2017 ”El og Gas til transport for busser og last-biler, er gas det eneste klimavenlige alternativ til diesel før 2030”.Dansk Energi 2017 ”Lad energisekto-ren løfte Danmarks klimaindsats”.Fremsyn 2017 ”Avancerede biobrænd-stoffer til tung transport”. SDU 2016 ”Biogas og andre

VE-brændstoffer til tung transport”.EA Energianalyse 2016 ”Grøn Road-map 2030”.Ovenstående er alle rapporter, der med al tydelighed femhæver biogas

som det drivmiddel, hvor samfundet får den mest optimale løsning både ud fra miljømæssige hensyn og økonomi-ske hensyn.Især når vi taler den tunge del af transporten.

Der skal flere ting på plads før det skerOverordnet set skal der teknologineu-trale rammevilkår på plads for at få den nødvendige omstilling til at ske.

- Ligestilling af afgifter mellem diesel og biogas (provenu neutralt)- Grøn ejerafgift for varebiler og regi-streringsafgift på personbiler- Energiafgifter pr. kørt km- Ingen CO2 afgifter via gasnettet (Respekter Energistyrelsens iblan-dingsdata)

Miljøzoner (er gennemført/fremlagt i planen):- Krav hæves gradvist fra Euro 4 til Euro 6- Udvides med varebiler fra 2021

Foreningen Biogasbranchen foreslår grænsen sat helt ned til byer med 25.000 indbyggere.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0kg C

O2-

ækv

ival

ente

r pr

. ton

svi

negy

lle

Biogas normaludslusning

Biogas m/hurtigudslusning

Gyllekøling ogbiogas

Forsuring

Biogas reducerer gyllens klimapåvirkning

120

100

80

60

40

20

0

PJ/år Gasforbrug Biogas produktion

20% i 2020 50% i 2030 100% i 2050

2010

2,5 mia. m3/år

1,0 mia. m3/år

1,75 mia. m3/år

0,5 mia. m3/år

3 PJ/år

3 PJ/år6 PJ/år

1 PJ/år

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055▼ ▼ ▼

Gasforbrug og mulig biogasproduktion. Prognose for gasforbrug baseret på EA energianalyse med egen tilpasning på transport (den sorte),

“Biogas er billigst til tung transport, både samfundsøkonomisk og statsfinansielt, det konkluderer ekspertanalyser igen og igen.”

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 930

Landsdelsopdelte graddøgn 2018GENNEMSNITLIGE GRADDØGN - SENEST OPDATERET 31.01.2019

JAN FEBR MAR APRIL MAJ JUNI JULI AUG SEPT OKT NOV DECNORDJYLLAND EMD-normal 505,9 441,0 458,3 342,7 210,8 118,8 62,2 67,9 155,6 279,8 402,5 482,8

1993-2002 499,6 443,3 452,8 321,6 200,0 117,8 56,7 50,5 137,7 261,3 388,8 505,32018 475,8 519,8 572,5 321,2 83,2 47,9 2,7 38,4 116,4 229,4 341,8 420,9

VESTJYLLAND EMD-normal 478,1 421,0 441,8 338,5 214,6 126,7 69,3 64,2 141,5 261,7 378,2 451,51993-2002 471,6 422,1 439,5 319,2 204,4 126,0 65,3 47,5 123,1 242,0 370,2 476,42018 464,8 504,5 543,8 282,2 78,0 45,1 9,7 27,5 95,9 202,3 331,2 397,9

ØST-MIDTJYLLAND EMD-normal 498,6 432,3 445,8 328,2 202,6 113,0 59,4 61,3 146,7 269,8 396,3 474,41993-2002 489,2 431,4 442,5 309,5 189,1 115,3 54,7 46,2 127,8 250,9 383,6 491,02018 467,3 507,0 546,6 284,8 79,8 46,8 10,4 28,9 98,7 204,4 333,8 400,4

SØNDERJYLLAND EMD-normal 484,7 423,6 423,2 311,5 188,0 99,9 42,9 43,0 116,2 241,2 376,2 461,21993-2002 478,7 422,3 422,8 292,9 171,0 96,5 38,9 28,8 105,3 226,4 365,6 477,62018 448,0 484,5 509,5 237,2 70,0 41,6 19,1 19 75,6 171,1 315,1 368,6

FYN EMD-normal 496,6 431,6 440,9 317,9 187,9 102,5 50,3 52,9 134,8 259,4 387,6 470,71993-2002 484,7 428,8 435,4 296,7 171,6 98,8 42,8 36,9 115,5 241,4 373,6 480,72018 466,8 500,7 524,9 230,3 66,6 35,1 13,2 17,1 77,9 181,2 330,3 391,7

SJÆLLAND EMD-normal 503,2 436,2 445,3 314,9 186,3 93,5 42,3 43,6 130,7 260,6 389,8 473,01993-2002 494,9 436,4 442,1 300,4 177,2 94,4 37,6 32,1 118,0 245,2 380,9 489,72018 478,4 510,7 532,6 216,4 60,0 27,3 7,0 13,5 75,9 184,1 338 406,3

HELE LANDET EMD-normal 492,6 431,4 444,8 329,0 202,9 108,5 52,5 52,7 133,4 258,0 385,1 466,21993-2002 484,9 431,6 441,0 310,8 190,6 106,8 47,4 38,1 117,6 240,7 373,8 482,92018 469,8 506,5 538,6 255,1 70,6 37,0 7,4 19,2 84,1 194,4 332,9 401,7

Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17°C fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skyggegraddøgn for 6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer. Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projektet ”NCEP Reanalysis data”, stillet til rådighed af NOAA-CIRES Climate Dianostics Center. Hele landet er et gennemsnit af værdierne for de 6 landsdele samt bornholm. EMD-normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998.Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljødata) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, tlf. 96 35 44 44, fax 96 35 44 46.

Lavemissionskøretøjer i offentlige flåder (er fremlagt):- Iblandingskrav for biobrændstoffer (provenu neutralt)- Hæves til 8 procent biobrændstoffer og fastholdes på 0,9 procent AB- Dobbelttælling fastholdes for avan-cerede biobrændstoffer sparer støtten til biogassen

Så længe afgiftsstrukturen favoriserer diesel fremfor biogas, vil kunderne (transportørerne) selvfølgelig ikke væl-ge biogas som grønt drivmiddel!Ligestilling af registrerings-, og grønne ejerafgifter mellem biogas- og diesel-køretøjer , f.eks .fjerne CO2 afgifter på biogas leveret gennem gasnettet. (ligestilling med palmeolie) og ligestille energiafgifter pr. kørt km. (15 procent reduktion eller CO2 udligning) vil man kunne lave en grøn omstilling uden provenutab. Det må da være et oplagt mål at gå efter?

800

700

600

500

400

300

200

100

0M

io. m

3 m

etan

pr.

år

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Bus Affald By-transport Tung transport

Gradvis substitution af 1/3 af brændstoffet med 10 PJ biogas (250 mio. m3 metan/år ) reducerer drivhusgasudslip med 2,4 mio. tons CO2-ækvivalenter frem til 2030

Potentiale for biogas i tung transport

K R A F T V A R M E N Y T F E B R U A R 2 0 1 9 31

DissingG

rafisk.dk

Kraftvarme er også

fremtidens energi

Decentral kraftvarme er den mest effektive måde at producere energi på, når vinden ikke blæser.

Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til kraftvarme.Biogas fylder mere og mere i gasnettet, og gør gassen grøn.

Gassen ligger på lager, så den er klar, når elprisen er gunstig.Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen

– det er der fremtid i.

www.gas-group.dk