Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Bachelorprojekt
Ilisimatusarfik
Afdeling for Teologi
August 2018
Billede tager af Christian Rosing
KRISTUSTRO
I
TASIILAQ
Studerende: Ivalo Reimer
Vejleder: Preben Svoldgaard Larsen
Anslag 15.083
Resume:
Jeg tog på feltarbejde til Tasiilaq i sommers for at undersøge om østgrønlænderne havde
Kristustro, fordi jeg havde læst nogle teologistuderendes kritik fra 2001 af Mogens
Hindsbergers bog ”Fra åndetro til gudstro i Østgrønland” fra 1999.
I starten havde jeg troet, at jeg ville bekræfte kritikken af Mogens Hindsberger, for jeg
troede på, at kritikken, som kom fra de teologistuderende, var rigtig, men jeg må nu
konkludere efter min forskning i Tasiilaq, at Mogens Hindsberger havde ret i noget af sin
undersøgelse, fordi man skal selv tage til Tasiilaq, og selv opleve deres kultur og
mentalitet.
Mogens Hindsberger skriver i sin bog, at østgrønlænderne har reminiscenser af deres
traditionelle religiøse elementer, og i min undersøgelse fandt jeg frem til, at
østgrønlænderne respekterer og vil bevare deres forfædres fortællinger. Derfor mener jeg,
at Mogens Hindsberger har ret i sin konklusion, at østgrønlænderne har bevaret noget af
deres traditioner.
Jeg mener imidlertid, at der er sket en udvikling siden Mogens Hindsberger har været i
Østgrønland, fordi han skriver i sin konklusion, at Jesus som den guddommelige
frelserskikkelse ikke har haft plads i Østgrønland, og at østgrønlænderne ikke kender til
begrebet Synd.
Jeg fandt frem til, at østgrønlænderne betragter Jesus som Frelseren, sådan som man kan
se i min undersøgelse. På denne baggrund må jeg give de teologistuderende ret med
hensyn til deres kritik af Mogens Hindsberger, fordi det, som Mogens Hindsberger ikke har
forstået, er, at når vi grønlændere siger Frelser på grønlandsk, siger vi Annaassisunnguaq
(Den lille frelser). Derfor er jeg ikke enig med MH´s konklusion om hans udtalelser om
Frelse, og om østgrønlændernes forståelse af ordet Frelse.
Det andet ord, som jeg også var interesseret i at vide noget om, var Synd, fordi Mogens
Hindsberger skriver i sin bog, at østgrønlænderne ikke ved, hvad Synd betyder, fordi de
ikke har et grønlandsk udtryk, men jeg fandt frem til i min undersøgelse, at
østgrønlænderne godt ved, hvad ordet Synd (Ajorti) betyder, og når jeg spurgte
informanterne om, hvad de forstår ved ordet Synd, så var de ikke i tvivl om, hvad ordet
betyder.
Jeg er glad for, at jeg kan afvise nogle af Mogens Hindsbergers resultater, for jeg tog selv
til Tasiilaq, og snakkede med nogle informanter uden tolk, da jeg selv kan snakke med
dem, og forstår deres kultur.
Indholdsfortegnelse:
Indledning 4
Problemformulering 5
Præsentation og kritik af Mogens Hindsberger 5
Metodedesign 7
Beskrivelse af forløbet 9
Analyse 9
Forskningsresultater 18
Beretninger fra informanter 19
Konklusion 21
Litteraturliste 23
Bilag 1 24
Bilag 2 25
Bilag 3
Informant 1 26
Informant 2 28
Informant 3 30
Informant 4 33
Informant 5 35
Informant 6 38
Informant 7 41
Informant 8 44
Informant 9 46
Informant 10 48
Informant 11 50
Informant 12 53
Informant 13 55
Informant 14 58
Venligst bemærk, når man skal ind til links, skal man over til teksten
med musen, og trykke Ctrl. og venstre muse-klik.
Indledning:
I forbindelse med mit bachelorprojekt har jeg i sommerens løb været i Tasiilaq på
feltarbejde og interviewe nogle beboer i Tasiilaq (østgrønlændere). Jeg ønskede at finde
ud af, om og hvordan kristendommen havde fundet fodfæste blandt østgrønlænderne i
2018.
Jeg havde læst Mogens Hindsbergers bøger Den grønlandske kristendomsopfattelse fra
Hans Egede til vore dage fra 1997 og Fra åndetro til gudstro i Østgrønland fra 1999 og var
blevet interesseret i at undersøge, om der var sket en udvikling i østgrønlændernes
forståelse af kristendommen, siden Mogens Hindsberger (MH) havde været i Østgrønland
i 1998.
Jeg blev meget overrasket over, at østgrønlænderne kender mange bibelske begreber, og
jeg har ikke mødt mange vestgrønlændere, som kender så mange bibelske begreber som
østgrønlændere, og jeg er ikke helt enig i hans konklusion:
Det er lidt svært at forene Baks tale om, at grønlænderne på den ene side antog
kristendommen helt og fuldt og på den anden side længe bevarede dele af den gamle tro.
Som tidligere nævnt blev det også stærkt påpeget af de danske præster i begyndelsen af
det 20. århundrede, at den grønlandske kristendom på mange måder var en
overfladekristendom. I den tidligere refererede undersøgelse fra Østgrønland er der ikke
meget, der tyder på, at forholdene i Østgrønland skulle adskille sig væsentligt fra
situationen i Vestgrønland (Hindsberger, 1997, s.208).
Det fremgår af dette citat, at kristendommen i Østgrønland på mange måder var en
overfladekristendom i det forrige århundrede.
Mit ophold i Tasiilaq bekræfter ikke MH undersøgelse i Østgrønland, og hans konklusion.
Ifølge MH tror østgrønlænderne ikke på Jesus som en guddommelig frelserskikkelse, men
de tror på Jesus som et stor og en god mand. En idealskikkelse.
Når jeg har måttet konkludere, at jesusskikkelsen aldrig har haft den plads i den
grønlandske kristendom, som missionærerne og præsterne har troet og forventet, er der
heller ikke den ringeste nedvurdering deri. (Hindsberger, 1999, s.110)
Jeg har aldrig mødt nogen i hele mit liv, som er så sande kristne, og virkelig tror på, at vi
mennesker er skabt af Gud, og at Gud har givet os livet, og at vores liv tilhører Gud.
De forstå kærlighedsbudskabet, ”elsk din næste, som du elsker dig selv”, og de beder for
de andre, hvis de mener, at de ikke lever deres liv korrekt, for de håber det bedste for
deres næste, selvom de ikke er i familie med hinanden, og denne tankegang er ikke meget
brugt i Vestgrønland.
MH nævner også i sin bog, at missionærerne gennem årtier, havde forsøgt på at udrydde
al ”hedenskab”:
Missionærer og præster har igennem århundrederne gjort ihærdige forsøg på at udrydde
al ”hedenskab”.
En del har de haft held med at udrydde, nemlig det, der umiddelbart har kunnet
kontrolleres. Det gælder f.eks. angakkoq institutionen, som der ikke var plads til ved siden
af missionærerne og senere præsterne. At de indfødte – i hvert fald i en overgangsperiode
– også har brugt disse som en slags åndemanere, er en anden historie.
Andre oprindelige elementer, som missionærerne har opfattet som hedenske, har været
brugen af amuletter og tupilakker. Også på dette område har missionærerne været
effektive.
Både de grønlandske interviews og de danske kontrolinterviews synes at vise, at troen på
amuletter i Grønland i dag ikke er nævneværdig stærkere end troen på lykkedyr i Danmark
(Hindsberger, 1997, s.223).
Der er sket en undvikling med hensyn MH undersøgelse i det 20. århundrede med hensyn
til med at udrydde Inuit tro.
Det svarer til, at Mine informanter ikke længere tror på Inuit troen, selvom de har respekt
for de gamle kulturelle værdier.
Problemformulering:
På baggrund af min redegørelse i indledningen er jeg kommet frem til følgende
problemformulering:
Hvordan er kristustroen rodfæstet blandt østgrønlænderne i Tasiilaq i 2018 efter MH´s
undersøgelse i 1997?
Præsentation og kritik af Mogens Hindsberger
MH blev født i 1935, og blev lærer som 21 årig, og ved siden af hans virke som
folkeskolelærer, studerer han teologi på Københavns Universitet, og blev cand.theol. i
1962, hvor han derefter tiltrådte som hjælpepræst på flådestation Grønnedal i Grønland.
I 1969 blev han cand.art. i latin, hvor han derefter var ansat som fagkonsulent i
Undervisningsministeriet.
Han var rektor på Gentofte Studenterkursus fra 1972 til 1986, samt samme position på
Marie Kruses Skole fra 1986 til 1988.
Ind imellem tog han også initiativet til eliteidrætsgrene, som vi i dag kender som Team
Danmark.
MH har haft interesse for Grønland i mange år, som der står i hans bog i ”Den
grønlandske kristendomopfattelse fra Hans Egede til vore dage”, står at han har noter fra
1971 (Hindsberger, 1997, s.231), derfor har haft interesse for grønlænderne varet i mange
år før han udgav de bøger, som jeg har brugt her i min bachelor projekt.
Formodentlig har han undersøgt forholdene, før han begyndte på sine undersøgelser.
I 1999 udgav han bogen ”Fra åndetro til gudstro i Østgrønland”, hvor han interviewer
”almindelige mennesker”.
Jeg vil nu præsentere MHs undersøgelse og den kritik, som er blevet rejst mod den,
kritikken om MH er taget fra www.tidsskriftetgronland.dk
www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-4-Artikel04.txt
I 2001 kom der en kritik af MH´s, undersøgelse fra teologistuderende på Ilisimatusarfik.
Det var Nukannguaq Adolfsen, Marianne Krog, Aviaja Rohmann Pedersen, Emilie
Steenholdt og deres lærer Henrik Wilhjelm.
De teologistuderende kritiserer MH´s mangel på videnskabelighed, fordi hans undersøgelser foregår ved interviews eller spørgeskemaer, som let kan misforstås af en der ikke ved noget om forholdene i Grønland og mellem grønlænderne: Vi finder, at Hindsbergers undersøgelser er et meget groft eksempel på, hvor galt det kan gå, når der laves undersøgelser i Grønland ved hjælp af interviews eller spørgeskemaer (kritik af MH., 2001).
De mener, at MH har fordomme om grønlændere, og det er forståeligt, fordi han ikke har boet blandet grønlændere, som han ellers havde nævnt ifølge de teologistuderende.
De mener også, at han ikke burde havde foretaget interviews, fordi han ikke havde anonymiseret de mennesker, som han havde interviewet, og derved havde han gjort dem genkendelige. Han nævner dog ikke deres fulde navne. De mener ikke, at han har gjort
noget for at beskytte personer, som han havde interviewet, og de kan ikke helt forstå, at sponsorerne ikke har gjort noget for at stoppe udgivelsen.
De mener, at hans spørgsmål har været manipulerende, og at han kun hører, hvad han ønsker at høre.
De mener også, at hans forskning er overflødig. De kritiserer, at MH mener, at grønlænderne har kristentro, men de ikke har kristustro, f.eks. grønlænderne kender ikke til begreber, såsom -Helligånd, -Synd, -Nåde, -Tro og Frelse.
Når jeg har måttet konkludere, at jesusskikkelsen aldrig har haft den plads i den
grønlandske kristendom, som missionærerne og præsterne har troet og forventet, er der
heller ikke den ringeste nedvurdering deri (Hindsberger, 1999, side 110).
Et par af informanterne giver udtryk for, at de undertiden kommer til erkendelse af egen
synd i forbindelse med nadveren, men ellers må man sige, at begrebet synd ikke er mere
kendt i Østgrønland end i Vestgrønland, hvor det lige fra Egedernes dage har været et ret
ukendt begreb (Hindsberger, 1999, side 104).
Dette citat viser, at MH har vist at østgrønlænderne har tro på Jesus, men ikke på Kristus, som den guddommelige frelsersskikkelse.
Er der overhovedet sket en udvikling i Tasiilaq, efter MH havde været der i 1998?
Det er dette spørgsmål, som jeg har været interesseret i at undersøge.
Metodedesign
Inden jeg tog afsted til Tasiilaq, læste jeg litteratur om kvalitativ og kvantitativ
forskningsmetoder (Kruuse, 2011). Jeg udarbejdede en interviewguide med
forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (bilag 1).
Min undersøgelse skulle foregå igennem interviewning. Jeg havde planlagt, at jeg ville
interviewe 10 personer i forskellige aldersgruppe, 5 skulle være omkring 18-30 år, som er
under uddannelse, eller har fået erhvervsuddannelse, og de sidste 5 personer i kategorien,
skulle være voksne mennesker med et erhverv som fisker og fanger, og en med
videregående uddannelse.
Kvalitativ forskningsmetode kan spores langt tilbage, men den fik gennemslagskraft i 1970´erne.
Der har været nogle diskussioner indenfor videnskaben, da der ikke har været enighed om, hvordan man skal bruge kvalitativ samt kvantitative metoder, men der er kommet
voksende forståelse i de sidste år, hvordan man bruger kvalitativ og kvantitative forskningsmetoder.
Efter 2. verdenskrig blev spørgeskemaer almindelige og blomstrede i 1950´erne.
Det var først i 1970´erne, at organisationsforskere begyndte at blive interesseret i kvalitative analyser. Siden er der udgivet mange undersøgelser med kvalitative metoder.
Der er nogle forskere, der mener, at kvantitative undersøgelser er overfladiske, fordi de er begrænsede, og ikke kan opfange relevante forhold (Lafferty, 1981 i Kruuse 2011, s.).
I min kvalitative undersøgelse har jeg interview 14 personer i forskellige aldre. Jeg har
foretaget individuelle interviews om deres kristenopfattelse, og hvad forskellige ord i
bibelen betyder for dem, og hvad de forstår ved betydningen af disse ord for at være
sikker på, at de forstår bibel budskabet, fordi de teologistuderende skriver, at Mogens
Hindsberger havde nævnt i sin bog, at østgrønlændere ikke forstå bibelske begreber, fordi
de har et helt andet sprog end vestgrønlændere.
Det er forståeligt, hvis MH havde skrevet østgrønlændere har et helt andet sprog end
vestgrønlændere, men som mange østgrønlændere nævner under mit interview, lærer de
vestgrønlændernes sprog, fordi det er rigsgrønlandsk (https://europas-
lande.dk/dan/lande/Gr%C3%B8nland/Befolkning/Sprog/mellem/)
MH´s undersøgelser i Østgrønland har været kvantitative undersøgelser. De foregik
gennem spørgeskemaer. Derfor havde han ikke haft mulighed for at tale personligt med
dem, selvom han har skrevet, at han betragter sig selv som en personlig ven af sine
informanter (Hindsberger, 1999, side 109).
Efter jeg kom til Tasiilaq, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne gennemføre undersøgelsen,
som jeg havde ønsket, fordi beboere ikke ønskede at blive interviewet, og jeg var nødt til
at interviewe de folk, som var villige til at blive interviewet.
Da jeg kom tilbage til Nuuk, der sad jeg og oversætte det grønlandske spørgsmål til dansk.
Jeg har ikke taget informanternes pauser med i oversættelsen, og det har jeg valgt at gøre
det for at læseren kan forstå, hvordan informanterne havde svaret.
Det var ikke muligt for mig, at få de informanter som jeg på forhånd havde tænkt mig,
derfor er informanterne valgt tilfældigt.
I min udvælgelse af mine informanter, kunne ellers være anderledes hvis jeg havde haft
planlagt turen ordenligt, så havde jeg på forhånd gået til folkeregister og fået et mere
sprædt udvalg af mine informanter, men da det er første gang det er foregået for mig, så
er det først gået op for mig efter jeg er kommet hjem til Nuuk.
Beskrivelse af forløbet
I første omgang kontaktede jeg præsten i Østgrønland, om hun ikke kunne hjælpe mig
med at finde folk, som var villige til at blive interviewet af mig. Der var en, som havde
tilmeldt sig til at blive interviewet. Efter jeg kom til Tasiilaq, spurgte jeg folk, som jeg mødte
på gaden, om de havde lyst til at blive interviewet af mig om deres kristne forståelse (Bilag
nr.3), og at interviewet ville foregå i deres hjem, så jeg også kunne have fornemmelse af,
hvordan og hvad de lavede i deres hverdag, og det lykkes for mig at interviewe 4 personer
i deres hjem. Jeg udførte interviews med 10 personer på deres arbejde. Jeg ved ikke,
hvorfor jeg ikke måtte komme hjem til deres daglige liv, men jeg er dog taknemmelig for, at
mine interviews kunne blive en realitet, og jeg fik mange informationer om deres
kristendoms opfattelse.
Der var en enkelt person, som kontaktede mig, efter jeg havde hængt informationer op på
alle byens opslagstavler, hvor jeg efterlyste informanter.
Analyse
Jeg har ikke taget alle informanternes svar, fordi næsten alle svarer var ens, derfor har jeg
kun taget dem, der svarer anderledes end andre informanter (Bilag 3).
Helligånd:
Alle informanter siger, at de forstå ved ordet Helligånd, at det er Guds ånd, og at det er
Guddommelig, Ren ånd, hjælpende ånd og at man siger: Fader, Sønnen og Helligånd.
Noget vi har inde i os selv.
Citat (Informant 2): Ved Helligånd, forstå jeg, at det tilhører vores skaber.
Citat (Informant 3): Ved Helligånd, kan jeg forstå, at den er mægtig, hvis der ikke var
Helligånd, ville menneskehedens liv, vil være meget forfærdeligt, men ved Helligånd,
forstå jeg, at jeg skal respekt den, og vise respekt.
Citat (Informant 4): Ved Helligånd forstå jeg, hvordan kan jeg forklare dette, men jeg har
læst, som der står i bibelen, Helligånden er inde i os, og det er på denne måde, jeg forstå
den.
Citat (Informant 5): Når jeg er til gudstjeneste, hører jeg om Helligånden, men jeg har ikke
selv læst i bibelen, derfor ved jeg ikke helt præcist, hvad den betyder, men når jeg tænker
på det, tror jeg at handler om ren ånd.
Citat (Informant 6):Det er Helligånd, jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare den (og
gør tegn, at den er i luften, alle vegne)
Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, ånden er hellig, den gode ånd, en
hjælpende ånd, en der kan påvirke et menneske, det er sådan jeg forstå det.
Min konklusion af Helligånden er, at østgrønlænderne ved, hvad ordet, som står i Bibelen,
betyder.
Synd:
Informanterne siger, at det er noget ondt, og det er djævel værk, at det er en ødelægger
for en og alle, og at vi er alle syndere.
Citat (Informant 2):Der er selvfølgelig en frister, vi bliver hele tiden fristet, men siden vi er
døbt, får vi altid hjælp.
Citat (Informant 3):Ved dette ord, forstå jeg, at personen kan begå noget ondt ved en
anden person. Som der står i bibelen, vi er alle født som syndere, og skal lære kærlighed i
vores liv, tror du også selv på det?
Ved synd, tror jeg, at vi skal forbinde kærligheden til dette, hvis vi skal fjerne synden, skal
vi tage kærligheden til vores liv, derfor mener jeg, at vi skal lære om kærligheden, når vi
bliver født.
Citat (Informant 4): Ved Synd, forstå jeg, at det er noget, som ikke er rigtigt, som vi selv
skal tilgive fra os selv.
Citat (Informant 6): Jeg forstå den, som ikke er godt, ordet synd er, når et menneske, har
begået ondt, så er mennesket syndigt.
Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, det er ondt, for en anden person, det
får en til at opleve noget ondt og den har ikke kærlighed, og den gøre mennesker nedtrykt,
en der kan får en til at gøre et ondgerning, det er sådan jeg forstå det.
Min konklusion af Synd er, at østgrønlænderne kender begrebet Synd, og at de ved, hvad
ordet, som står i Bibelen, betyder.
Nåde:
Informanterne siger, at blive benådet er den bedste gave i vores liv, at vi også er blevet
benådet, fordi Jesus Kristus døde for os. Østgrønlænderne forstår at blive benådet, også
betyder at blive tilgivet.
Citat (Informant 1): Jeg forstå det på denne måde: Hvis nogen havde eller har gjort nogen
eller noget ondt, så beder vi for vedkommende, så vedkommende kan blive benådet eller
tilgivet.
Citat (informant 4) Vi bliver benådet af Gud, fordi han elsker os.
Citat (Informant 5): Tilgivelse.
Citat (Informant 6): Jeg forstå at selve ordet er meget stærkt, selve ordet giver mig trøst,
nåde er, at blive tilgivet.
Citat (Informant 7): Jeg oplever Guds nåde, sådan: Når jeg har personlige problemer, kan
jeg mærke at, jeg bliver hjulpet, jeg mærker også, at jeg får glæde, fordi som dig, kan jeg
mærke ordene, når jeg gør det, får jeg den rette vej.
Citat (informant 9): At vi skal opleve noget godt, vores Frelser har frelst os, derfor har vi
nåde i Gud.
Citat (Informant 13): Nåde er tilgivelse.
Min konklusion af Nåde er, at østgrønlænderne kender begrebet Nåde, og at de ved, hvad
ordet, som står i Bibelen, betyder.
Tro:
Informanterne siger, at Tro er noget, som vi får udleveret som gave ved dåben, og at vi
skal tro at der er en Gud og Frelser i Himlen.
Citat (Informant 2): Hvis vi skal være troende, skal troen komme indefra.
Citat (Informant 3): Ja, om tro kan jeg eventuelt sige: Jeg tror på Gud, vores hellige fader,
og ved dette forstå jeg min tro til vores frelser, og som der står i bibelen, og i almindelige
dage, kalder vi ham, som den lille frelser (annaasisunnguaq), og dette ord betyder meget
for mig, jeg har også mærket ham, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, jeg tror på,
at vores frelser har frelst mig. Jeg har oplevet vores frelser, to gange: Da jeg blive opereret
her (peger på sit ben, med støtte), inde i lyset, der var jeg uden smerter, og han sagde: jeg
er livet. Ja, det er rigtigt, frelseren sagde det til mig, jeg har oplevet ham.
Citat (Informant 4): Vi tror på vores tro, fordi vi er troende, f.eks., jeg fik troen, da jeg bliv
døbt, selvom jeg er en synder, skal jeg ikke tabe mit tro.
Citat (Informant 7):Vi skal forstå, at Gud er med os, også at der er håb, og hvis vi ikke har
håb og tro, ser jeg livet som halvt liv.
Citat (Informant 11): Jeg tror på Gud, at der er en frelser, og de bor i himlen, og det tror jeg
på, og jeg tror på det fra mit hjerte, og de bor i himlen (og hun peger på hendes hjerte)
Citat (informant 13): Det er ordet, og det er troen på vores tro.
Min konklusion af Tro er, at østgrønlænderne kender begrebet Tro, og at de ved, hvad
ordet, som står i Bibelen, betyder.
Frelse:
Informanterne har fuld forståelse for hvad ordet Frelse betyder, og de nævner alle
sammen, at det handler om Frelseren, og han havde frelst os fra vores syndere.
Citat (Informant 4): Vores Frelser, frelste os, ved at blive korsfæstet, og viser os hans
kærlighed til os.
Citat (Informant 5): F.eks. jeg beder, og når jeg har bedt ved det slemme tider, mærker jeg
lykkelighed, at det onde er ikke ved min side, derfor er jeg sikker på, når min tid kommer,
vil jeg være velkommen til det sted, hvor vi skal hjem.
Citat (Informant 6): Ved dette ord kan jeg fortælle dig på denne måde, vi er blevet frelset
fra vores synder, frelst, vores Frelser har frelst os.
Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, ordet frelse, at vi får udleveret gode
ord, og tager dette til sig, og at blive frelst, er også inde i dette ord, at blive tilgivet fra det
ubegribelige, jeg lægger meget vægt i dette, fordi når jeg møder modstand, så beder jeg,
og får udleveret ordet, jeg kan ikke huske, hvem der har skrevet dette, men den står i
bibelen, den står skrevet sådan: Du skal ikke blive bange, jeg er med dig, det er mig, din
Gud, jeg giver dig styrke, og hjælper dig, jeg holder dig i min hånd. Når jeg tænker på
disse ord, mærker jeg, at jeg får styrke, og kan bedre forsvare mig mod det onde.
Citat (Informant 11): Jeg forstå, at der er en frelser, vores Frelser tilgiver vores synder, og
vi alle, som er døbte, har den, og når jeg ser nogen, som ikke lever deres liv korrekt, beder
jeg for dem, så de kan blive frelst, det er vigtigt, at bønnen kommer frem til Gud.
Min konklusion af Frelse er, at østgrønlænderne kender begrebet Frelse, og at de ved,
hvad ordet, som står i Bibelen, betyder.
Informanterne viser, at der er sket en udvikling siden MH har lavet undersøgelsen i østgrønlænderne i det 20.århundrede. Østgrønlænderne tror på Jesus, som den guddommelige frelsersskikkelse.
Treenigheden:
Informanterne ved hvad Treenigheden betyder, for der er kun én informant, der ikke ved
hvad ordet betyder.
Citat (Informant 6): Jeg har forstået det på denne måde: Tro, håb og kærlighed, og man
skal forstå det på denne måde: Fader, sønnen og Helligånden.
Citat (Informant 7): Det er Gud, Sønnen og Helligånden
Citat (Informant 8): Helligånd, Fader og Søn.
Min konklusion af ordet Treenigheden er, at østgrønlænderne ved, hvad ordet
Treenigheden betyder, derved kan jeg af bekræfte MH´s konklusion.
Min konklusion af Treenigheden er, at østgrønlænderne kender begrebet Treenigheden,
og at de ved, hvad ordet, som står i Bibelen, betyder.
Hvorfor bliver man døbt?:
Informanterne ved, hvorfor man bliver døbt, og de siger, at man modtager Helligånden
som gave, og at vi bliver adopteret af Gud og får mulighed for at bede til Vore Skaber.
Citat (Informant 2): Vores mange forfædre var ikke døbte, og når vi bliver døbt, får vi
kærlighed og tro. Da vores forfædre ikke var døbte, var der mange der blev myrdet, derfor
får vi kærlighed, når vi bliver døbte, fordi vi finder kærlighed der, og hvis jeg elsker mine
børn, skal disse også blive døbt.
Citat (Informant 3): Jeg mener, når vi bliver døbt, så er det vores mor, der siger JA, for os,
hun fremmer os til Gud, så vi kan tro på ham, og når vi bliver konfirmeret, begræfter vi
selv, at vi er døbte, vores forældre har jo vist os til Gud, fordi vi modtager Helligånd, når
vi bliver døbt, vi bliver også spurgt ved konfirmationen, om vi bekender vores tro, og vi
sider ja til denne bekendelse.
Citat (Informant 6): Vi bliver døbt, så vi kan blive adopteret af Gud, derfor kan jeg ikke
sige, at det bare er tradition, at vi bliver døbt, vi gør det højtideligt, når vi bliver døbt, fordi
vi siger ja til Gud, det er ikke bare kropsligt, men også åndeligt (hun gør tegn, at man også
får det åndeligt)
Citat (Informant 7): Ja, det er for at blive hellige, vi får det som et gave, og vi får det
udleveret som barn, jeg tror, at det er nødvendigt, også hvis man skal blive kaldt som
menighed, det er også et af hovedpunkterne i vores tro, at blive døbt får man også håb,
jeg tror, at det er sådan, det hele startede.
Min konklusion af Dåben er, at østgrønlænderne ved, hvorfor man bliver døbt.
Hvad betyder Nadver?:
Informanterne ved, hvad Nadver betyder, for de ved, at de modtager Jesu blod og legeme
ved nadver, og at det er meget vigtigt at modtage nadver, når man er kristen.
Citat (Informant 2): Gennem blod og legeme får vi vores frelser, og vi bliver tilgivet for
vores syndere.
Citat (Informant 3): Den betyder mange ting, når vi modtager nadver bliver der sagt: dette
er mit legeme, og det er et gave, og når jeg til nadver, mærker jeg, at alt ondt bliver fjernet,
og når man drikker altervin, mærker jeg, at alt ondt bliver nedlagt.
Citat (Informant 5): Det er Jesus legeme, det er Jesus Kristus blod, det er gave fra Jesus.
Citat (Informant 7): Dette er meget vigtigt for mig, nogle gange beslutter jeg mig, at det er i
dag, jeg skal modtage nadver, fordi det er vigtigt at blive tilgivet, og jeg beder også inde fra
hjertet, uden et ord fra munden, og man får det også bedre, når jeg har henvendt mig til
Gud, jeg har oplevet mange tragiske, og mange dejlige oplevelser, det er derfra, jeg får
min styrke, jeg synes, nadver er meget vigtigt.
Citat (Informant 9): Nadver er Jesu blod, og legeme, dette er vigtigt i vores kristendom, vi
er jo syndere.
Citat (Informant 10): Den renser vores krop.
Citat (Informant 13): Vi modtager nadver, fordi vi er skabte som syndere, derfor er det
nødvendigt at rense vores krop og ånd med Jesus blod og legeme.
Min konklusion af nadver er, at østgrønlænderne ved, hvad nadver betyder for deres
kristentro.
Tror du på reinkarnation?:
Halvdelen af informanterne tror ikke på reinkarnation, MH skriver ellers i sin bog, at
østgrønlændere tror på reinkarnation.
Citat (Informant 1): Navnet kan vi få tilbage, men vi kan ikke får sindet/åndet tilbage.
Citat (Informant 3): Ånd, er en hellig ånd, hvis jeg skal sige min mening, vil jeg ikke give
min ånd til en anden person ved at sige, her tag min ånd, jeg vil ikke sige til den anden, at
jeg vil tage din ånd, og nu til dags siger man: Jeg har sindslidelse! Og det kan jeg ikke
acceptere, fordi min ånd er min egen, og jeg vil ikke give min ånd til den anden, og jeg vil
heller ikke modtage en andens ånd.
Citat (Informant 4): Jeg kan aldrig blive klog på det.
Citat (Informant 6): Ja, jeg tror på, at ånden vender tilbage.
Citat (Informant 7): Jeg plejer at tænke på det, der er mulighed for, at der sker
reinkarnation, jeg mærker også på børn, der er opkaldt efter nogen, og i vores egne sprog:
Alini pulavaa (Den afdøde navnfælle er inde i barnet), og barnet begynder at opføre sig
som den person, som barnet er opkaldt efter, derfor tror jeg, at reinkarnation sker.
Min konklusion af Reinkarnation er, at østgrønlænderne ved, hvad Reinkarnation betyder,
og jeg tror, at de også er meget spiritualister ligesom mange vestgrønlændere, fordi i de
sidste årstider har man udgivet mange bøger om spiritualisme, og har været meget
diskuteret i vores kultur, da det er en del af vores kultur, såsom der har været mange
åndemanere i vores historiske fortællinger.
Tror du på Inuit tro?:
Østgrønlændere har respekt for deres forfædres fortællinger, og vil gerne bevare deres
forfædres historiske fortællinger, og det er med respekt, at de gerne vil bevare deres
fortællinger om Inuit tro.
Citat (Informant 1): Jeg tror ikke på inuit tro, men jeg ved, at der findes fortællinger om
disse.
Citat (Informant 2): Jeg forstå dem som fortællinger, men jeg tror på, at der har været
åndemanere, men jeg tror stadigvæk på, at det kun er fortællinger.
Citat (Informant 5): Det er ikke noget, vi tænker på til hverdag, men som børn, bliver der
fortalt om disse fortællinger, det er bare fortællinger, som er sket for mange år siden.
Citat (Informant 6): Jeg tænker aldrig på dem, men jeg respekterer vores forfædres tro, de
ved jo ikke en anden tro, jeg respekterer den tro, de har haft, jeg kan ikke selv tro på inuit
tro, inuit tro er med i vores historie.
Citat (informant 7): Inuit tro er meget vigtigt for mig, ikke at jeg vil bruge inuit tro, eller tro
på inuit tro, men den er med i vores gamle kultur, og den skal bevares, jeg respekterer
vores gamle kultur, selvom det er modsatte af vores tro, f.eks. min bedstefar døde i 1956,
og han var omkring 80 år, jeg har engang spurt ham: Har du været åndemaner? Og han
svarede: Nej! Jeg har været sammen med åndemanere, når de mister deres forstand, og
de gør mig meget bange, og åndemanere med hjælpeånd, når de dør, er det ikke godt for
deres efterkommere, derfor vil jeg aldrig være en åndeman, og det er på grund af jer, mine
efterkommere, at jeg ønsker, at I vil have et fredeligt liv. Det er sådan min bedstefar plejer
at sige til os.
Citat (Informant 9): Det er inuit tro, det er gamle fortællinger, jeg kan ikke engang tro på
havets moder.
Min konklusion af Inuit tro er, at østgrønlænderne respekterer deres forfædres fortællinger,
selvom de ikke selv tror på Inuit tro, vil de gerne bevare deres forfædres fortællinger, fordi
det er deres kultur.
Af jorden er du blevet, af jorden skal du blive og af jorden skal du opstå:
Alle informanter forklarer, at dette skal forstås på denne måde, at Gud havde skabt
mennesket af jorden, hvor Gud skabte et menneske af billede af sig selv, og at mennesket
skal opstå fra jorden efter døden.
Citat (Informant 1): Vi er blevet til af jorden, og vores ånd skal opstå fra jorden.
Citat (informant 3): Da jorden bliv skabt, blev vi skabt af jorden, og dette skete, Gud vores
Fader, elsker os, han skaber et billede af sig selv, for at skabe os, vi er blevet til af jorden,
fog vi vil blive til jorden, efter vi er døde, og vi vil opstå fra jorden, når den tid kommer til
os.
Citat (Informant 6): Jeg forstå det som Gud har skabt os af jorden, og vi skal alle dø
sammen, fordi vi er skabt, og vi skal blive til jorden, når vi dør.
Citat (Informant 8): Når et menneske bliver begravet, så kommer ånden til Gud.
Citat (Informant 10): Gud har givet os et krop, ånden vil blive modtaget af Gud.
Citat (Informant 13): Udgangspunktet ved dette, Gud skabte mennesket med jorden, det er
derfor vi skal begraves med jorden, så vi kan blive til jord, og af jorden skal ånden opstå.
Min konklusion af Af jorden er du blevet, af jorden skal du blive, af jorden skal du opstå, er,
at østgrønlænderne ved, hvad dette betyder.
Skal du begraves, når du dør?:
Alle informanter giver et klart svar i dette afsnit, for alle siger, at de gerne vil begraves, når
de dør, og der var en enkelt informant, der sagde, at iflg. traditionen vil hun gerne
begraves.
Tror du på åndemaneren?:
MH skriver i sin bog, at østgrønlændere har respekt overfor deres forfædre, og det viser,
at MH har ret i sin konklusion, fordi østgrønlændere ikke tror på åndemanere, men at de
forstå det som fortælling, en fortælling om deres forfædre, og at de har respekt for deres
forfædres historiske fortællinger.
Citat (Informant 1): Jeg har hørt fortællinger om dem, men jeg tror ikke på dem.
Citat (Informant 5): Disse er fortalt gennem fortællinger.
Citat (Informant 6): Jeg kan ikke modsige vores forfædres fortællinger, jeg kan ikke
modsige, at der ikke har været åndemaner, de kendte jo ikke andet.
Citat fra informant 7: Jeg har hørt, hvordan åndemanerne opfører sig, jeg har hørt mange
fortællinger, dengang da de levede, tror de på deres tro, og det skal jeg respektere, at de
har levet på denne måde med deres egen tro, jeg kan ikke vende mit ansigt til anden side,
og sige, at de lyver, de har jo levet, og man glemmer dem ikke, og det skal man ikke.
Vi skal ikke glemme vores egne fortællinger og kultur, det er dem, der har givet os vores
identitet, men det skal ikke forstås på denne måde, at vi tror på vores forfædres tro, vi
sætter pris på dem, og værdsætter dem, men vi har ikke deres tro.
Åndemanerne havde også fortalt, at når vi dør, vil vores ånd komme til leve igen, vil vi
komme videre til et sted, hvor man har det godt, og de havde også fortalt, det også er en
mulighed at ånden ikke vil vågne igen, og der er lignelser i dette udsagn i vores tro, derfor
skal vi værdsætte dem begge to.
Citat (Informant 8): Det jeg fået fortalt, det er fortællinger, jeg tror ikke på dem.
Citat (Informant 9): Jeg ved ikke, om jeg finder det troværdig, men når nogen fortæller om
sådan nogle, finder jeg dem spændende, men jeg tror ikke på dem, jeg respekterer gamle
fortællinger, men jeg tror ikke, at der findes åndemanere nu.
Citat (Informant 13): Jeg tror på, at der har været åndemanere, det har min bedstefar
fortalt, som han selv havde oplevet, vores forfædre har haft åndemanere og hekse, og det
er fortællinger, der bliver fortalt siden vores barndom.
Der er ikke åndemaner nu, det er bare fortællinger, selvfølgelig respekter jeg kulturen
dengang, de havde ikke Gud dengang, de havde ikke andre at henvende sig til, derfor har
jeg respekt for mine forfædre, at de har haft åndemanere, men der er ikke åndemanere
nu, vi er kristne, vi er døbte.
Min konklusion af Tror du på åndemaneren er, at østgrønlænderne har respekt for deres
forfædres fortællinger, sådan som MH skriver i sin bog.
Tror du på spøgelser?:
Ligesom alle andre kulturer på jorden og vestgrønlændere, er der halvdelen af
informanterne, der tror på spøgelser, og der er 2 informanter, der siger, hvis der findes den
gode, så må der også findes den onde.
Citat (Informant 1): Jeg tror på dem, men alligevel ikke.
Citat (Informant 2): Selvom jeg ikke selv har oplevet, tror jeg på ånder og fjeldgængere.
Citat (Informant 3): Nogle gange, fordi jeg har engang oplevet med mine egne øjne at se
en person, som for længst havde været død.
Citat (Informant 5):Hvis man tænker på ånden, og at vi skal hjem, når vi forlader vores
krop, derfor ved jeg ikke. Vi tager hjem til åndernes land.
Citat (Informant 6): Jeg kan tro på spøgelser, selvom jeg ikke selv har set eller oplevet et
spøgelse, når nogen fortæller om spøgelser, lytter jeg, jeg tror også på at, disse oplevelser
kan være rigtige, der findes jo den gode, derfor må der også findes den onde.
Citat (Informant 7): Ja, der er spøgelser, ja det er rigtigt, at de findes, der findes jo det
gode og det onde, det er sådan, jeg oplever det.
Citat (Informant 9): Hvis man tænker på spøgerier, jeg hører om dem, men jeg ved ikke
om disse er rigtige, jeg har ikke selv oplevet noget, men det hører til i vores kultur, at man
fortæller om spøgelser, og jeg finder dem underholdende, men jeg tror ikke på dem.
Citat (Informant 11): Nogle fortællinger, tror jeg på, ligesom dem, der kan se ånder, selvom
jeg ikke selv kan se ånder, kan jeg nogle gange tro på dem.
Hermed kan jeg konkludere af min undersøgelse i Tasiilaq, at østgrønlænderne ikke tror
på, at der er spøgelser, der er mange spekulationer, det er forståeligt på grund af
fortællinger af deres forfædre, findes der også ånder, som kan ses af nogle personer, som
man også kan læse på Ujûat´s dagbog (side 44):
En ung mand ved navn Pitsa, skal for tiden være meget ilde stillet, idet hans afdøde
moder, som døde for 7 år siden, vil have fat i sønnen og derfor har vist sig for ham i sin
oprindelige menneskeskikkelse og iført de klæder, som hun bar, da hun blev begravet.
Derfor er det vigtig for os, at respektere deres kultur og deres spiritualisme, som har levet
gennem tiderne i deres kultur, ikke fordi de ikke er kristne, men det er deres kultur, som
alle andre kulturer i verden, findes der også spiritualister.
Hvad skal der ske med os, når vi dør?:
Informanter siger, at når de dør, vil de komme hjem til åndernes land. Jeg kan ikke helt
forstå, hvad de mener, når de siger ”åndernes land”. MH skriver i sin bog, at
østgrønlænderne siger, at de kommer i HIMLEN, når de dør:
Mere end en tredjedel er ret overbevist om, at de kommer i Himlen (Hindsberger, 1999,
side 85).
Citat (Informant 1): Vi vil rejse hjem til åndernes land.
Citat (Informant 2): Vores Herrer vil kalde os og bede vores ånder at komme hjem.
Citat (Informant 5): Vi tager hjem til åndernes land.
Citat (Informant 6): Vores ånd skal vende hjem til Gud, vores Fader.
Citat (Informant 7): Nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg tror på: Vi vil rejse til åndelandet, og
Helligånden vil være med os, og vi skal være gode.
Jeg er helt sikker på, at vi får hjælp fra det uendelige, Gud har jo givet os at rejse til jorden,
Gud har givet os et arbejde her på jorden, og ved at give os et liv, dette skal betragtes som
Gud, og vi skal tjene Gud.
Citat (Informant 9): Der bliver fortalt, jeg hører om oplevelser, der bliver fortalt, at man
kommer til himlen, og at vi vil møde vores familier, som var døde, og jeg har respekt for
dem, der siger det, når maskinen stopper, stopper det hele.
Citat (Informant 11): Efter det, hvad jeg har hørt, skal vi til himlen, jeg har hørt om en, der
fortalte, at en der døde, og havde ellers taget op til himlen, vedkommende havde fløjet
med 2 engle op til himlen, en på højre, og en på venstre side, da de kom op til himlen,
havde se vasket hendes krop, men da Jesus kom, havde han sagt til dem, at det ikke var
tiden at komme op til himlen, og vedkommende var nød til at komme tilbage til kroppen,
selvom vedkommende ikke havde lyst til at komme tilbage til kroppen, fordi han/hun var
vasket i himlen, men vedkommende var jo nød til at respektere Jesu befaling, det var en,
som jeg fik fortalt fra en, som ellers havde været død.
Citat (Informant 12): Så kommer vi til paradiset.
Citat (Informant 13): Når vi dør, skal vi forlade vores krop, og ånden vil tage tilbage til
vores Skaber.
Citat (Informant 14): Så vil vores ånd komme hjem til vore Fader.
Hermed kan jeg konkludere, at østgrønlænderne tror på, at deres ånder vil komme hjem til
Vor Skaber, og der er nogle, der kalder Gudsriget for ”Åndernes land”, fordi begrebet Guds
rige ikke findes på grønlandsk, derfor er det muligt, at de bruger begreber, som de læser i
populære bøger.
Forskningsresutater:
Jeg har fået resultaterne af mine interview spørgsmål, sådan som jeg har redegjort for i
min analyse i det foregående afsnit, og nu vil jeg sammenfatte de vigtigste resultater i
dette afsnit.
Min forskning i Tasiilaq har konkluderet, at østgrønlænderne har udviklet deres forståelse
af begreberne Frelse og Synd, siden MH´s undersøgelse i 1998.
De har givet mig det konkrete svar til disse begreber på deres eget sprog
(Annaassissunnguaq og Ajorti).
Jeg har brugt en kvalitativ forskningsmetode i min undersøgelse i Tasiilaq, fordi jeg ville
have en bedre kontakt til mine informanter, for at have et dybere indblik i, hvad
informanterne svarer. Jeg kunne også se på deres kropssprog, om de følte sig trygge eller
usikre, når jeg stillede spørgsmålet, og jeg fik mulighed for at spørge dybere, hvis deres
svar var uklare. Kvalitativ forskningsmetode generaliserer ikke informanternes svar i
modsætning til kvantitative forskningsmetoder. I kvantitative forskningsmetoder skal man
kun svare på det spørgsmål, man stiller til informanten, og besvarelsen vil kun være JA
eller NEJ. Derfor kan man bruge kvantitative forskningsmetoder, når man skal
generalisere forskningsbesvarelser.
Kvalitative undersøgelser kan give et indblik i, hvordan nogle østgrønlænderne føler og
tror på kristendommen i dag 2018, og det er det, som jeg har forsøgt at vise i min bachelor
projekt (Bilag 3).
Beretninger fra informanter
Der var også et par, som jeg mødte på gaden, der sagde direkte til mig, at de ellers var
interesseret i at blive interviewet, men de havde mistet lysten, fordi de ikke ville have en
fremmed hjem i deres private område.
Det er meget muligt, at de føler sig skam til at vise deres hjem for en, der kommer fra
Vestgrønland, det kan jo også godt være at mange vestgrønlænderne har fordomme
overfor østgrønlændere, men det var i hvert fald ikke den opfattelse jeg fik, når jeg kom
hjem til informanternes hjem, og deres hjem var ikke anderledes end vores hjem, de er
meget renlige, og har mærkevarer møbler og ting og de taler ligeså meget dansk, som vi
også gør i Vestgrønland.
Om søndagen, efter jeg havde været til gudstjeneste, var jeg inviteret til en kaffemik hos
nogen der havde barnedåb, og det var en oplevelse for mig at se en lidt anderledes
kaffemik, fordi de havde opført selvskabstelt udenfor deres hus, og i dette telt var der
østgrønlandske provianter. Jeg spiste mattak og tørrede fisk og hval kød, og resten var
østgrønlandske delikatesser. Efter jeg havde opholdt mig i festteltet kom jeg ind i selve
huset, og der var fyldt med mennesker, som kom til deres kaffemik, og alle var venlige, og
man følte sig som én af dem, de var meget venlige og søde og snakkede vestgrønlandsk,
der var dog nogle, som snakkede sammen i deres egen dialekt.
Østgrønlændere er stolte folk, ved at vise deres kultur og sprog, de er stolte at de har
deres egen dialekt, og jeg som vestgrønlænder, lærte meget hurtigt at forstå
østgrønlandsk, fordi de var meget søde til at lære mig deres sprog, og når jeg ikke forstod
noget, spurgte jeg og når jeg spørger, grinte de ikke engang af mig, de respekterer at jeg
ikke rigtig kan forstå deres sprog og lærte mig hvordan man udtaler nogle ting og følelser,
fordi de har flere udtryk på følelser end vi gør i Vestgrønland, og der var nogle, der lærte
mig, hvordan jeg skal spise deres delikatesse.
Jeg er glad for, at jeg kunne komme til deres kaffemikken, ud over de fire hjemme, som
jeg skulle interviewe.
Jeg fandt også ud af at østgrønlænderne er meget filosofiske, og de er meget gode til at
fortælle om deres følelser, hvor de altid involverer Gud, når de snakker om livet, og det er
noget jeg normalt ikke oplever hos vestgrønlændere. Der var nogle personer, som
virkelige rørte mig, fordi jeg ikke havde forventet, at de ville være så troende.
Mogens Hindsberger nævner i sin bog, at drikkeriet er et stort problem i Østgrønland, men
jeg oplevede ikke, at der er så stort et alkohol problem i Østgrønland siden hans ophold i
1996. I de 11 dage jeg var i Tasiilaq, mødte jeg kun 6 østgrønlændere, som havde
indtaget alkohol, de opførte sig ikke som en, som vi normalt ser i Vestgrønland. Selvom de
havde indtaget alkohol, var de stadigvæk meget venlige og respektfulde overfor mig, og
snakkede med mig.
Vi vestgrønlændere har for store fordomme overfor Østgrønlænderne, f.eks. i Nuussuaq i
Nuuk, møder jeg flere fulde mennesker på én dag, end jeg gjorde i Østgrønland.
Ud over de spørgsmål, som jeg stiller, har informanterne fortalt deres egen oplevelser med
Gud, f.eks. var der en ældre informant, der fortalte mig, at hans liv er givet af Gud. Derfor
skal han lytte til, hvad Gud siger til ham, og han kan kontakte Gud ved at bede, og det er
ikke bare Fadervor, han beder. Han fortalte, at man kan bede til Gud, når man får lyst til
det, og at man skal bede med hjertet, og når man har daglig kontakt med Gud, kan Gud
også kontakte én, f.eks. engang havde han oplevet, at han fik lyst til at sejle, og han tog
ned til havnen. Men da han kom til havnen, så han en lille dreng i vandet, og han var
alene, og han var faldet i vandet, da han legede, men han reddede drengen, som var ved
at drukne.
Da han var yngre, fik han lyst til at gå en tur, og han var lidt nedtrykt, fordi han ikke kunne
finde mening med sit liv. Da han gik langs kysten, ikke så langt fra byen, kunne han se en
skikkelse på vandet, og da han kom nærmere, kunne han se, at det var en kvinde, men
han kunne ikke svømme; han kunne nå hende ved at hive hende i håret, og han reddede
hende. Hun havde prøvet at begå selvmord.
Derfor er det meget vigtigt for ham at bede til Gud hver eneste dag, og han finder fred, når
han ved, at Gud er der for ham.
Én kvindelig informant fortalte også, at hendes liv er en gave fra Gud, og det er meget
vigtigt for hende at bede til Gud. Hun beder om helbredelse for sig selv og hendes familie.
Hun ser Gud og Jesus i sine drømme, og de siger til hende, at hendes synd bliver tilgivet.
Hun har oplevet døden og har prøvet flere gange at begå selvmord, og hun havde næsten
mistet et barn, som hun inderligt elskede, og hun ved, at det er med Guds hjælp, at hun
ikke mistede barnet. Hun fortalte også, at hendes filosofi omkring livet, især ved børn, er:
Vi skal ikke holde barnet som klenodie, men vi skal opdrage barnet, men barnet tilhører
Gud.
Der var også en østgrønlænder, som fortalte mig om sine oplevelser. Han taget ud på
fangst, og vejret var blevet dårligt, og han sejlede ind i et blåligt isstykke, og fik et hul i sin
båd og begyndte at tage vand ind. Han kunne ikke vende om på grund af dårligt vejr, og
da han nu skulle dø, begyndte han højlydt at bede til Gud, og bad om en chance til at
gense sin familie, hans kæreste og hendes børn, samt sine forældre, og pludselige kunne
han mærke, at hans båd vippede til venstre, og hullet i hans båd var på højre side. Båden
holdt op med at tage vand ind, og han kunne sejle hjem til Tasiilaq. Han var meget berørt,
da han fortalte om episoden, og det viser, at han virkelig tror på, at Gud havde hjulpet
ham, og han viste stor kærlighed og respekt for Gud.
Konklusion:
I min problemformulering havde jeg ønsket at undersøge østgrønlændernes kristendoms
opfattelse, og det skal jeg nu forsøge at svare på.
På baggrund af informanternes udtalelser kan jeg konstatere, at der er sket en udvikling i
deres kristendoms opfattelse siden MHs undersøgelse. Det fremgår af informanternes
svar, at Jesus Kristus er en guddommelige frelserskikkelse.
Informant 4: Vores Frelser frelste os ved at blive korsfæstet, og viser os hans kærlighed til
os.
Informant 6: Ved dette ord kan jeg fortælle dig på denne måde, at vi er blevet frelst fra
vores synder, frelst, vores frelser har frelst os.
Det fremgår også, at østgrønlænderne har et synds begreb, fordi de på mit spørgsmål om
synd svarede:
Informant 3: Ved dette ord forstå jeg, at personen kan begå noget ondt på en anden
person. Som der står i bibelen, vi er alle født som syndere, og skal lære kærlighed i vores
liv, tror du også selv på det? Ved synd, tror jeg, at vi skal forbinde kærligheden til dette,
hvis vi skal fjerne synden, skal vi tage kærligheden til vores liv, derfor mener jeg, at vi skal
lære om kærligheden, når vi bliver født.
Informant 6: Jeg forstå det, som ikke er godt, ordet synd er, når et menneske har begået
ondt, så er mennesket syndigt.
Ordet frelser samt synd, som bliver i brugt i Bibelen, og som MH skriver i sin bog, at
østgrønlænderne ikke kender, da hans undersøgelse foregik i 1997, kan jeg nu bevise, at
der er sket en udvikling, siden MH´s undersøgelse.
Mit svar på min problemformulering bliver altså, at der er sket en udvikling i
østgrønlændernes forståelse af kristendom, idet Jesus ikke bare er en jordisk
Jesusskikkelse (idealskikkelse), men en guddommelige frelser.
LITTERATURLISTE:
Adolfsen, Nukannguaq (2002): Uanstændig og misvisende fremstilling af grønlandsk kristendom. Forlag: Tidsskriftetgronland.dk
Hindsberger, Mogens (1997): Den grønlandske kristendoms opfattelse fra Hans Egede til
vore dage. Forlag: Museum Tusculanums Forlag
Hindsberger, Mogens (1999): Fra åndetro til Gudstro i Østgrønland. Forlag: Museum
Tusculanums Forlag.
Kruuse, Emil (2011): Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag.
Petersen, Johan (1957): Ujuats dagbøger Østgrønlændernes Sagn og Fortællinger.
Forlag: Nordlundes bogtrykkeri, København
Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave. Forlag: Specialtrykkeriet Arco A/S.