Bachelorprojekt

Ilisimatusarfik

Afdeling for Teologi

August 2018

Billede tager af Christian Rosing

KRISTUSTRO

I

TASIILAQ

Studerende: Ivalo Reimer

Vejleder: Preben Svoldgaard Larsen

Anslag 15.083

Resume:

Jeg tog på feltarbejde til Tasiilaq i sommers for at undersøge om østgrønlænderne havde

Kristustro, fordi jeg havde læst nogle teologistuderendes kritik fra 2001 af Mogens

Hindsbergers bog ”Fra åndetro til gudstro i Østgrønland” fra 1999.

I starten havde jeg troet, at jeg ville bekræfte kritikken af Mogens Hindsberger, for jeg

troede på, at kritikken, som kom fra de teologistuderende, var rigtig, men jeg må nu

konkludere efter min forskning i Tasiilaq, at Mogens Hindsberger havde ret i noget af sin

undersøgelse, fordi man skal selv tage til Tasiilaq, og selv opleve deres kultur og

mentalitet.

Mogens Hindsberger skriver i sin bog, at østgrønlænderne har reminiscenser af deres

traditionelle religiøse elementer, og i min undersøgelse fandt jeg frem til, at

østgrønlænderne respekterer og vil bevare deres forfædres fortællinger. Derfor mener jeg,

at Mogens Hindsberger har ret i sin konklusion, at østgrønlænderne har bevaret noget af

deres traditioner.

Jeg mener imidlertid, at der er sket en udvikling siden Mogens Hindsberger har været i

Østgrønland, fordi han skriver i sin konklusion, at Jesus som den guddommelige

frelserskikkelse ikke har haft plads i Østgrønland, og at østgrønlænderne ikke kender til

begrebet Synd.

Jeg fandt frem til, at østgrønlænderne betragter Jesus som Frelseren, sådan som man kan

se i min undersøgelse. På denne baggrund må jeg give de teologistuderende ret med

hensyn til deres kritik af Mogens Hindsberger, fordi det, som Mogens Hindsberger ikke har

forstået, er, at når vi grønlændere siger Frelser på grønlandsk, siger vi Annaassisunnguaq

(Den lille frelser). Derfor er jeg ikke enig med MH´s konklusion om hans udtalelser om

Frelse, og om østgrønlændernes forståelse af ordet Frelse.

Det andet ord, som jeg også var interesseret i at vide noget om, var Synd, fordi Mogens

Hindsberger skriver i sin bog, at østgrønlænderne ikke ved, hvad Synd betyder, fordi de

ikke har et grønlandsk udtryk, men jeg fandt frem til i min undersøgelse, at

østgrønlænderne godt ved, hvad ordet Synd (Ajorti) betyder, og når jeg spurgte

informanterne om, hvad de forstår ved ordet Synd, så var de ikke i tvivl om, hvad ordet

betyder.

Jeg er glad for, at jeg kan afvise nogle af Mogens Hindsbergers resultater, for jeg tog selv

til Tasiilaq, og snakkede med nogle informanter uden tolk, da jeg selv kan snakke med

dem, og forstår deres kultur.

Indholdsfortegnelse:

Indledning 4

Problemformulering 5

Præsentation og kritik af Mogens Hindsberger 5

Metodedesign 7

Beskrivelse af forløbet 9

Analyse 9

Forskningsresultater 18

Beretninger fra informanter 19

Konklusion 21

Litteraturliste 23

Bilag 1 24

Bilag 2 25

Bilag 3

Informant 1 26

Informant 2 28

Informant 3 30

Informant 4 33

Informant 5 35

Informant 6 38

Informant 7 41

Informant 8 44

Informant 9 46

Informant 10 48

Informant 11 50

Informant 12 53

Informant 13 55

Informant 14 58

Venligst bemærk, når man skal ind til links, skal man over til teksten

med musen, og trykke Ctrl. og venstre muse-klik.

Indledning:

I forbindelse med mit bachelorprojekt har jeg i sommerens løb været i Tasiilaq på

feltarbejde og interviewe nogle beboer i Tasiilaq (østgrønlændere). Jeg ønskede at finde

ud af, om og hvordan kristendommen havde fundet fodfæste blandt østgrønlænderne i

2018.

Jeg havde læst Mogens Hindsbergers bøger Den grønlandske kristendomsopfattelse fra

Hans Egede til vore dage fra 1997 og Fra åndetro til gudstro i Østgrønland fra 1999 og var

blevet interesseret i at undersøge, om der var sket en udvikling i østgrønlændernes

forståelse af kristendommen, siden Mogens Hindsberger (MH) havde været i Østgrønland

i 1998.

Jeg blev meget overrasket over, at østgrønlænderne kender mange bibelske begreber, og

jeg har ikke mødt mange vestgrønlændere, som kender så mange bibelske begreber som

østgrønlændere, og jeg er ikke helt enig i hans konklusion:

Det er lidt svært at forene Baks tale om, at grønlænderne på den ene side antog

kristendommen helt og fuldt og på den anden side længe bevarede dele af den gamle tro.

Som tidligere nævnt blev det også stærkt påpeget af de danske præster i begyndelsen af

det 20. århundrede, at den grønlandske kristendom på mange måder var en

overfladekristendom. I den tidligere refererede undersøgelse fra Østgrønland er der ikke

meget, der tyder på, at forholdene i Østgrønland skulle adskille sig væsentligt fra

situationen i Vestgrønland (Hindsberger, 1997, s.208).

Det fremgår af dette citat, at kristendommen i Østgrønland på mange måder var en

overfladekristendom i det forrige århundrede.

Mit ophold i Tasiilaq bekræfter ikke MH undersøgelse i Østgrønland, og hans konklusion.

Ifølge MH tror østgrønlænderne ikke på Jesus som en guddommelig frelserskikkelse, men

de tror på Jesus som et stor og en god mand. En idealskikkelse.

Når jeg har måttet konkludere, at jesusskikkelsen aldrig har haft den plads i den

grønlandske kristendom, som missionærerne og præsterne har troet og forventet, er der

heller ikke den ringeste nedvurdering deri. (Hindsberger, 1999, s.110)

Jeg har aldrig mødt nogen i hele mit liv, som er så sande kristne, og virkelig tror på, at vi

mennesker er skabt af Gud, og at Gud har givet os livet, og at vores liv tilhører Gud.

De forstå kærlighedsbudskabet, ”elsk din næste, som du elsker dig selv”, og de beder for

de andre, hvis de mener, at de ikke lever deres liv korrekt, for de håber det bedste for

deres næste, selvom de ikke er i familie med hinanden, og denne tankegang er ikke meget

brugt i Vestgrønland.

MH nævner også i sin bog, at missionærerne gennem årtier, havde forsøgt på at udrydde

al ”hedenskab”:

Missionærer og præster har igennem århundrederne gjort ihærdige forsøg på at udrydde

al ”hedenskab”.

En del har de haft held med at udrydde, nemlig det, der umiddelbart har kunnet

kontrolleres. Det gælder f.eks. angakkoq institutionen, som der ikke var plads til ved siden

af missionærerne og senere præsterne. At de indfødte – i hvert fald i en overgangsperiode

– også har brugt disse som en slags åndemanere, er en anden historie.

Andre oprindelige elementer, som missionærerne har opfattet som hedenske, har været

brugen af amuletter og tupilakker. Også på dette område har missionærerne været

effektive.

Både de grønlandske interviews og de danske kontrolinterviews synes at vise, at troen på

amuletter i Grønland i dag ikke er nævneværdig stærkere end troen på lykkedyr i Danmark

(Hindsberger, 1997, s.223).

Der er sket en undvikling med hensyn MH undersøgelse i det 20. århundrede med hensyn

til med at udrydde Inuit tro.

Det svarer til, at Mine informanter ikke længere tror på Inuit troen, selvom de har respekt

for de gamle kulturelle værdier.

Problemformulering:

På baggrund af min redegørelse i indledningen er jeg kommet frem til følgende

problemformulering:

Hvordan er kristustroen rodfæstet blandt østgrønlænderne i Tasiilaq i 2018 efter MH´s

undersøgelse i 1997?

Præsentation og kritik af Mogens Hindsberger

MH blev født i 1935, og blev lærer som 21 årig, og ved siden af hans virke som

folkeskolelærer, studerer han teologi på Københavns Universitet, og blev cand.theol. i

1962, hvor han derefter tiltrådte som hjælpepræst på flådestation Grønnedal i Grønland.

I 1969 blev han cand.art. i latin, hvor han derefter var ansat som fagkonsulent i

Undervisningsministeriet.

Han var rektor på Gentofte Studenterkursus fra 1972 til 1986, samt samme position på

Marie Kruses Skole fra 1986 til 1988.

Ind imellem tog han også initiativet til eliteidrætsgrene, som vi i dag kender som Team

Danmark.

MH har haft interesse for Grønland i mange år, som der står i hans bog i ”Den

grønlandske kristendomopfattelse fra Hans Egede til vore dage”, står at han har noter fra

1971 (Hindsberger, 1997, s.231), derfor har haft interesse for grønlænderne varet i mange

år før han udgav de bøger, som jeg har brugt her i min bachelor projekt.

Formodentlig har han undersøgt forholdene, før han begyndte på sine undersøgelser.

I 1999 udgav han bogen ”Fra åndetro til gudstro i Østgrønland”, hvor han interviewer

”almindelige mennesker”.

Jeg vil nu præsentere MHs undersøgelse og den kritik, som er blevet rejst mod den,

kritikken om MH er taget fra www.tidsskriftetgronland.dk

www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2002-4-Artikel04.txt

I 2001 kom der en kritik af MH´s, undersøgelse fra teologistuderende på Ilisimatusarfik.

Det var Nukannguaq Adolfsen, Marianne Krog, Aviaja Rohmann Pedersen, Emilie

Steenholdt og deres lærer Henrik Wilhjelm.

De teologistuderende kritiserer MH´s mangel på videnskabelighed, fordi hans undersøgelser foregår ved interviews eller spørgeskemaer, som let kan misforstås af en der ikke ved noget om forholdene i Grønland og mellem grønlænderne: Vi finder, at Hindsbergers undersøgelser er et meget groft eksempel på, hvor galt det kan gå, når der laves undersøgelser i Grønland ved hjælp af interviews eller spørgeskemaer (kritik af MH., 2001).

De mener, at MH har fordomme om grønlændere, og det er forståeligt, fordi han ikke har boet blandet grønlændere, som han ellers havde nævnt ifølge de teologistuderende.

De mener også, at han ikke burde havde foretaget interviews, fordi han ikke havde anonymiseret de mennesker, som han havde interviewet, og derved havde han gjort dem genkendelige. Han nævner dog ikke deres fulde navne. De mener ikke, at han har gjort

noget for at beskytte personer, som han havde interviewet, og de kan ikke helt forstå, at sponsorerne ikke har gjort noget for at stoppe udgivelsen.

De mener, at hans spørgsmål har været manipulerende, og at han kun hører, hvad han ønsker at høre.

De mener også, at hans forskning er overflødig. De kritiserer, at MH mener, at grønlænderne har kristentro, men de ikke har kristustro, f.eks. grønlænderne kender ikke til begreber, såsom -Helligånd, -Synd, -Nåde, -Tro og Frelse.

Når jeg har måttet konkludere, at jesusskikkelsen aldrig har haft den plads i den

grønlandske kristendom, som missionærerne og præsterne har troet og forventet, er der

heller ikke den ringeste nedvurdering deri (Hindsberger, 1999, side 110).

Et par af informanterne giver udtryk for, at de undertiden kommer til erkendelse af egen

synd i forbindelse med nadveren, men ellers må man sige, at begrebet synd ikke er mere

kendt i Østgrønland end i Vestgrønland, hvor det lige fra Egedernes dage har været et ret

ukendt begreb (Hindsberger, 1999, side 104).

Dette citat viser, at MH har vist at østgrønlænderne har tro på Jesus, men ikke på Kristus, som den guddommelige frelsersskikkelse.

Er der overhovedet sket en udvikling i Tasiilaq, efter MH havde været der i 1998?

Det er dette spørgsmål, som jeg har været interesseret i at undersøge.

Metodedesign

Inden jeg tog afsted til Tasiilaq, læste jeg litteratur om kvalitativ og kvantitativ

forskningsmetoder (Kruuse, 2011). Jeg udarbejdede en interviewguide med

forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (bilag 1).

Min undersøgelse skulle foregå igennem interviewning. Jeg havde planlagt, at jeg ville

interviewe 10 personer i forskellige aldersgruppe, 5 skulle være omkring 18-30 år, som er

under uddannelse, eller har fået erhvervsuddannelse, og de sidste 5 personer i kategorien,

skulle være voksne mennesker med et erhverv som fisker og fanger, og en med

videregående uddannelse.

Kvalitativ forskningsmetode kan spores langt tilbage, men den fik gennemslagskraft i 1970´erne.

Der har været nogle diskussioner indenfor videnskaben, da der ikke har været enighed om, hvordan man skal bruge kvalitativ samt kvantitative metoder, men der er kommet

voksende forståelse i de sidste år, hvordan man bruger kvalitativ og kvantitative forskningsmetoder.

Efter 2. verdenskrig blev spørgeskemaer almindelige og blomstrede i 1950´erne.

Det var først i 1970´erne, at organisationsforskere begyndte at blive interesseret i kvalitative analyser. Siden er der udgivet mange undersøgelser med kvalitative metoder.

Der er nogle forskere, der mener, at kvantitative undersøgelser er overfladiske, fordi de er begrænsede, og ikke kan opfange relevante forhold (Lafferty, 1981 i Kruuse 2011, s.).

I min kvalitative undersøgelse har jeg interview 14 personer i forskellige aldre. Jeg har

foretaget individuelle interviews om deres kristenopfattelse, og hvad forskellige ord i

bibelen betyder for dem, og hvad de forstår ved betydningen af disse ord for at være

sikker på, at de forstår bibel budskabet, fordi de teologistuderende skriver, at Mogens

Hindsberger havde nævnt i sin bog, at østgrønlændere ikke forstå bibelske begreber, fordi

de har et helt andet sprog end vestgrønlændere.

Det er forståeligt, hvis MH havde skrevet østgrønlændere har et helt andet sprog end

vestgrønlændere, men som mange østgrønlændere nævner under mit interview, lærer de

vestgrønlændernes sprog, fordi det er rigsgrønlandsk (https://europas-

lande.dk/dan/lande/Gr%C3%B8nland/Befolkning/Sprog/mellem/)

MH´s undersøgelser i Østgrønland har været kvantitative undersøgelser. De foregik

gennem spørgeskemaer. Derfor havde han ikke haft mulighed for at tale personligt med

dem, selvom han har skrevet, at han betragter sig selv som en personlig ven af sine

informanter (Hindsberger, 1999, side 109).

Efter jeg kom til Tasiilaq, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne gennemføre undersøgelsen,

som jeg havde ønsket, fordi beboere ikke ønskede at blive interviewet, og jeg var nødt til

at interviewe de folk, som var villige til at blive interviewet.

Da jeg kom tilbage til Nuuk, der sad jeg og oversætte det grønlandske spørgsmål til dansk.

Jeg har ikke taget informanternes pauser med i oversættelsen, og det har jeg valgt at gøre

det for at læseren kan forstå, hvordan informanterne havde svaret.

Det var ikke muligt for mig, at få de informanter som jeg på forhånd havde tænkt mig,

derfor er informanterne valgt tilfældigt.

I min udvælgelse af mine informanter, kunne ellers være anderledes hvis jeg havde haft

planlagt turen ordenligt, så havde jeg på forhånd gået til folkeregister og fået et mere

sprædt udvalg af mine informanter, men da det er første gang det er foregået for mig, så

er det først gået op for mig efter jeg er kommet hjem til Nuuk.

Beskrivelse af forløbet

I første omgang kontaktede jeg præsten i Østgrønland, om hun ikke kunne hjælpe mig

med at finde folk, som var villige til at blive interviewet af mig. Der var en, som havde

tilmeldt sig til at blive interviewet. Efter jeg kom til Tasiilaq, spurgte jeg folk, som jeg mødte

på gaden, om de havde lyst til at blive interviewet af mig om deres kristne forståelse (Bilag

nr.3), og at interviewet ville foregå i deres hjem, så jeg også kunne have fornemmelse af,

hvordan og hvad de lavede i deres hverdag, og det lykkes for mig at interviewe 4 personer

i deres hjem. Jeg udførte interviews med 10 personer på deres arbejde. Jeg ved ikke,

hvorfor jeg ikke måtte komme hjem til deres daglige liv, men jeg er dog taknemmelig for, at

mine interviews kunne blive en realitet, og jeg fik mange informationer om deres

kristendoms opfattelse.

Der var en enkelt person, som kontaktede mig, efter jeg havde hængt informationer op på

alle byens opslagstavler, hvor jeg efterlyste informanter.

Analyse

Jeg har ikke taget alle informanternes svar, fordi næsten alle svarer var ens, derfor har jeg

kun taget dem, der svarer anderledes end andre informanter (Bilag 3).

Helligånd:

Alle informanter siger, at de forstå ved ordet Helligånd, at det er Guds ånd, og at det er

Guddommelig, Ren ånd, hjælpende ånd og at man siger: Fader, Sønnen og Helligånd.

Noget vi har inde i os selv.

Citat (Informant 2): Ved Helligånd, forstå jeg, at det tilhører vores skaber.

Citat (Informant 3): Ved Helligånd, kan jeg forstå, at den er mægtig, hvis der ikke var

Helligånd, ville menneskehedens liv, vil være meget forfærdeligt, men ved Helligånd,

forstå jeg, at jeg skal respekt den, og vise respekt.

Citat (Informant 4): Ved Helligånd forstå jeg, hvordan kan jeg forklare dette, men jeg har

læst, som der står i bibelen, Helligånden er inde i os, og det er på denne måde, jeg forstå

den.

Citat (Informant 5): Når jeg er til gudstjeneste, hører jeg om Helligånden, men jeg har ikke

selv læst i bibelen, derfor ved jeg ikke helt præcist, hvad den betyder, men når jeg tænker

på det, tror jeg at handler om ren ånd.

Citat (Informant 6):Det er Helligånd, jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare den (og

gør tegn, at den er i luften, alle vegne)

Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, ånden er hellig, den gode ånd, en

hjælpende ånd, en der kan påvirke et menneske, det er sådan jeg forstå det.

Min konklusion af Helligånden er, at østgrønlænderne ved, hvad ordet, som står i Bibelen,

betyder.

Synd:

Informanterne siger, at det er noget ondt, og det er djævel værk, at det er en ødelægger

for en og alle, og at vi er alle syndere.

Citat (Informant 2):Der er selvfølgelig en frister, vi bliver hele tiden fristet, men siden vi er

døbt, får vi altid hjælp.

Citat (Informant 3):Ved dette ord, forstå jeg, at personen kan begå noget ondt ved en

anden person. Som der står i bibelen, vi er alle født som syndere, og skal lære kærlighed i

vores liv, tror du også selv på det?

Ved synd, tror jeg, at vi skal forbinde kærligheden til dette, hvis vi skal fjerne synden, skal

vi tage kærligheden til vores liv, derfor mener jeg, at vi skal lære om kærligheden, når vi

bliver født.

Citat (Informant 4): Ved Synd, forstå jeg, at det er noget, som ikke er rigtigt, som vi selv

skal tilgive fra os selv.

Citat (Informant 6): Jeg forstå den, som ikke er godt, ordet synd er, når et menneske, har

begået ondt, så er mennesket syndigt.

Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, det er ondt, for en anden person, det

får en til at opleve noget ondt og den har ikke kærlighed, og den gøre mennesker nedtrykt,

en der kan får en til at gøre et ondgerning, det er sådan jeg forstå det.

Min konklusion af Synd er, at østgrønlænderne kender begrebet Synd, og at de ved, hvad

ordet, som står i Bibelen, betyder.

Nåde:

Informanterne siger, at blive benådet er den bedste gave i vores liv, at vi også er blevet

benådet, fordi Jesus Kristus døde for os. Østgrønlænderne forstår at blive benådet, også

betyder at blive tilgivet.

Citat (Informant 1): Jeg forstå det på denne måde: Hvis nogen havde eller har gjort nogen

eller noget ondt, så beder vi for vedkommende, så vedkommende kan blive benådet eller

tilgivet.

Citat (informant 4) Vi bliver benådet af Gud, fordi han elsker os.

Citat (Informant 5): Tilgivelse.

Citat (Informant 6): Jeg forstå at selve ordet er meget stærkt, selve ordet giver mig trøst,

nåde er, at blive tilgivet.

Citat (Informant 7): Jeg oplever Guds nåde, sådan: Når jeg har personlige problemer, kan

jeg mærke at, jeg bliver hjulpet, jeg mærker også, at jeg får glæde, fordi som dig, kan jeg

mærke ordene, når jeg gør det, får jeg den rette vej.

Citat (informant 9): At vi skal opleve noget godt, vores Frelser har frelst os, derfor har vi

nåde i Gud.

Citat (Informant 13): Nåde er tilgivelse.

Min konklusion af Nåde er, at østgrønlænderne kender begrebet Nåde, og at de ved, hvad

ordet, som står i Bibelen, betyder.

Tro:

Informanterne siger, at Tro er noget, som vi får udleveret som gave ved dåben, og at vi

skal tro at der er en Gud og Frelser i Himlen.

Citat (Informant 2): Hvis vi skal være troende, skal troen komme indefra.

Citat (Informant 3): Ja, om tro kan jeg eventuelt sige: Jeg tror på Gud, vores hellige fader,

og ved dette forstå jeg min tro til vores frelser, og som der står i bibelen, og i almindelige

dage, kalder vi ham, som den lille frelser (annaasisunnguaq), og dette ord betyder meget

for mig, jeg har også mærket ham, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, jeg tror på,

at vores frelser har frelst mig. Jeg har oplevet vores frelser, to gange: Da jeg blive opereret

her (peger på sit ben, med støtte), inde i lyset, der var jeg uden smerter, og han sagde: jeg

er livet. Ja, det er rigtigt, frelseren sagde det til mig, jeg har oplevet ham.

Citat (Informant 4): Vi tror på vores tro, fordi vi er troende, f.eks., jeg fik troen, da jeg bliv

døbt, selvom jeg er en synder, skal jeg ikke tabe mit tro.

Citat (Informant 7):Vi skal forstå, at Gud er med os, også at der er håb, og hvis vi ikke har

håb og tro, ser jeg livet som halvt liv.

Citat (Informant 11): Jeg tror på Gud, at der er en frelser, og de bor i himlen, og det tror jeg

på, og jeg tror på det fra mit hjerte, og de bor i himlen (og hun peger på hendes hjerte)

Citat (informant 13): Det er ordet, og det er troen på vores tro.

Min konklusion af Tro er, at østgrønlænderne kender begrebet Tro, og at de ved, hvad

ordet, som står i Bibelen, betyder.

Frelse:

Informanterne har fuld forståelse for hvad ordet Frelse betyder, og de nævner alle

sammen, at det handler om Frelseren, og han havde frelst os fra vores syndere.

Citat (Informant 4): Vores Frelser, frelste os, ved at blive korsfæstet, og viser os hans

kærlighed til os.

Citat (Informant 5): F.eks. jeg beder, og når jeg har bedt ved det slemme tider, mærker jeg

lykkelighed, at det onde er ikke ved min side, derfor er jeg sikker på, når min tid kommer,

vil jeg være velkommen til det sted, hvor vi skal hjem.

Citat (Informant 6): Ved dette ord kan jeg fortælle dig på denne måde, vi er blevet frelset

fra vores synder, frelst, vores Frelser har frelst os.

Citat (Informant 7): Jeg forstå den på denne måde, ordet frelse, at vi får udleveret gode

ord, og tager dette til sig, og at blive frelst, er også inde i dette ord, at blive tilgivet fra det

ubegribelige, jeg lægger meget vægt i dette, fordi når jeg møder modstand, så beder jeg,

og får udleveret ordet, jeg kan ikke huske, hvem der har skrevet dette, men den står i

bibelen, den står skrevet sådan: Du skal ikke blive bange, jeg er med dig, det er mig, din

Gud, jeg giver dig styrke, og hjælper dig, jeg holder dig i min hånd. Når jeg tænker på

disse ord, mærker jeg, at jeg får styrke, og kan bedre forsvare mig mod det onde.

Citat (Informant 11): Jeg forstå, at der er en frelser, vores Frelser tilgiver vores synder, og

vi alle, som er døbte, har den, og når jeg ser nogen, som ikke lever deres liv korrekt, beder

jeg for dem, så de kan blive frelst, det er vigtigt, at bønnen kommer frem til Gud.

Min konklusion af Frelse er, at østgrønlænderne kender begrebet Frelse, og at de ved,

hvad ordet, som står i Bibelen, betyder.

Informanterne viser, at der er sket en udvikling siden MH har lavet undersøgelsen i østgrønlænderne i det 20.århundrede. Østgrønlænderne tror på Jesus, som den guddommelige frelsersskikkelse.

Treenigheden:

Informanterne ved hvad Treenigheden betyder, for der er kun én informant, der ikke ved

hvad ordet betyder.

Citat (Informant 6): Jeg har forstået det på denne måde: Tro, håb og kærlighed, og man

skal forstå det på denne måde: Fader, sønnen og Helligånden.

Citat (Informant 7): Det er Gud, Sønnen og Helligånden

Citat (Informant 8): Helligånd, Fader og Søn.

Min konklusion af ordet Treenigheden er, at østgrønlænderne ved, hvad ordet

Treenigheden betyder, derved kan jeg af bekræfte MH´s konklusion.

Min konklusion af Treenigheden er, at østgrønlænderne kender begrebet Treenigheden,

og at de ved, hvad ordet, som står i Bibelen, betyder.

Hvorfor bliver man døbt?:

Informanterne ved, hvorfor man bliver døbt, og de siger, at man modtager Helligånden

som gave, og at vi bliver adopteret af Gud og får mulighed for at bede til Vore Skaber.

Citat (Informant 2): Vores mange forfædre var ikke døbte, og når vi bliver døbt, får vi

kærlighed og tro. Da vores forfædre ikke var døbte, var der mange der blev myrdet, derfor

får vi kærlighed, når vi bliver døbte, fordi vi finder kærlighed der, og hvis jeg elsker mine

børn, skal disse også blive døbt.

Citat (Informant 3): Jeg mener, når vi bliver døbt, så er det vores mor, der siger JA, for os,

hun fremmer os til Gud, så vi kan tro på ham, og når vi bliver konfirmeret, begræfter vi

selv, at vi er døbte, vores forældre har jo vist os til Gud, fordi vi modtager Helligånd, når

vi bliver døbt, vi bliver også spurgt ved konfirmationen, om vi bekender vores tro, og vi

sider ja til denne bekendelse.

Citat (Informant 6): Vi bliver døbt, så vi kan blive adopteret af Gud, derfor kan jeg ikke

sige, at det bare er tradition, at vi bliver døbt, vi gør det højtideligt, når vi bliver døbt, fordi

vi siger ja til Gud, det er ikke bare kropsligt, men også åndeligt (hun gør tegn, at man også

får det åndeligt)

Citat (Informant 7): Ja, det er for at blive hellige, vi får det som et gave, og vi får det

udleveret som barn, jeg tror, at det er nødvendigt, også hvis man skal blive kaldt som

menighed, det er også et af hovedpunkterne i vores tro, at blive døbt får man også håb,

jeg tror, at det er sådan, det hele startede.

Min konklusion af Dåben er, at østgrønlænderne ved, hvorfor man bliver døbt.

Hvad betyder Nadver?:

Informanterne ved, hvad Nadver betyder, for de ved, at de modtager Jesu blod og legeme

ved nadver, og at det er meget vigtigt at modtage nadver, når man er kristen.

Citat (Informant 2): Gennem blod og legeme får vi vores frelser, og vi bliver tilgivet for

vores syndere.

Citat (Informant 3): Den betyder mange ting, når vi modtager nadver bliver der sagt: dette

er mit legeme, og det er et gave, og når jeg til nadver, mærker jeg, at alt ondt bliver fjernet,

og når man drikker altervin, mærker jeg, at alt ondt bliver nedlagt.

Citat (Informant 5): Det er Jesus legeme, det er Jesus Kristus blod, det er gave fra Jesus.

Citat (Informant 7): Dette er meget vigtigt for mig, nogle gange beslutter jeg mig, at det er i

dag, jeg skal modtage nadver, fordi det er vigtigt at blive tilgivet, og jeg beder også inde fra

hjertet, uden et ord fra munden, og man får det også bedre, når jeg har henvendt mig til

Gud, jeg har oplevet mange tragiske, og mange dejlige oplevelser, det er derfra, jeg får

min styrke, jeg synes, nadver er meget vigtigt.

Citat (Informant 9): Nadver er Jesu blod, og legeme, dette er vigtigt i vores kristendom, vi

er jo syndere.

Citat (Informant 10): Den renser vores krop.

Citat (Informant 13): Vi modtager nadver, fordi vi er skabte som syndere, derfor er det

nødvendigt at rense vores krop og ånd med Jesus blod og legeme.

Min konklusion af nadver er, at østgrønlænderne ved, hvad nadver betyder for deres

kristentro.

Tror du på reinkarnation?:

Halvdelen af informanterne tror ikke på reinkarnation, MH skriver ellers i sin bog, at

østgrønlændere tror på reinkarnation.

Citat (Informant 1): Navnet kan vi få tilbage, men vi kan ikke får sindet/åndet tilbage.

Citat (Informant 3): Ånd, er en hellig ånd, hvis jeg skal sige min mening, vil jeg ikke give

min ånd til en anden person ved at sige, her tag min ånd, jeg vil ikke sige til den anden, at

jeg vil tage din ånd, og nu til dags siger man: Jeg har sindslidelse! Og det kan jeg ikke

acceptere, fordi min ånd er min egen, og jeg vil ikke give min ånd til den anden, og jeg vil

heller ikke modtage en andens ånd.

Citat (Informant 4): Jeg kan aldrig blive klog på det.

Citat (Informant 6): Ja, jeg tror på, at ånden vender tilbage.

Citat (Informant 7): Jeg plejer at tænke på det, der er mulighed for, at der sker

reinkarnation, jeg mærker også på børn, der er opkaldt efter nogen, og i vores egne sprog:

Alini pulavaa (Den afdøde navnfælle er inde i barnet), og barnet begynder at opføre sig

som den person, som barnet er opkaldt efter, derfor tror jeg, at reinkarnation sker.

Min konklusion af Reinkarnation er, at østgrønlænderne ved, hvad Reinkarnation betyder,

og jeg tror, at de også er meget spiritualister ligesom mange vestgrønlændere, fordi i de

sidste årstider har man udgivet mange bøger om spiritualisme, og har været meget

diskuteret i vores kultur, da det er en del af vores kultur, såsom der har været mange

åndemanere i vores historiske fortællinger.

Tror du på Inuit tro?:

Østgrønlændere har respekt for deres forfædres fortællinger, og vil gerne bevare deres

forfædres historiske fortællinger, og det er med respekt, at de gerne vil bevare deres

fortællinger om Inuit tro.

Citat (Informant 1): Jeg tror ikke på inuit tro, men jeg ved, at der findes fortællinger om

disse.

Citat (Informant 2): Jeg forstå dem som fortællinger, men jeg tror på, at der har været

åndemanere, men jeg tror stadigvæk på, at det kun er fortællinger.

Citat (Informant 5): Det er ikke noget, vi tænker på til hverdag, men som børn, bliver der

fortalt om disse fortællinger, det er bare fortællinger, som er sket for mange år siden.

Citat (Informant 6): Jeg tænker aldrig på dem, men jeg respekterer vores forfædres tro, de

ved jo ikke en anden tro, jeg respekterer den tro, de har haft, jeg kan ikke selv tro på inuit

tro, inuit tro er med i vores historie.

Citat (informant 7): Inuit tro er meget vigtigt for mig, ikke at jeg vil bruge inuit tro, eller tro

på inuit tro, men den er med i vores gamle kultur, og den skal bevares, jeg respekterer

vores gamle kultur, selvom det er modsatte af vores tro, f.eks. min bedstefar døde i 1956,

og han var omkring 80 år, jeg har engang spurt ham: Har du været åndemaner? Og han

svarede: Nej! Jeg har været sammen med åndemanere, når de mister deres forstand, og

de gør mig meget bange, og åndemanere med hjælpeånd, når de dør, er det ikke godt for

deres efterkommere, derfor vil jeg aldrig være en åndeman, og det er på grund af jer, mine

efterkommere, at jeg ønsker, at I vil have et fredeligt liv. Det er sådan min bedstefar plejer

at sige til os.

Citat (Informant 9): Det er inuit tro, det er gamle fortællinger, jeg kan ikke engang tro på

havets moder.

Min konklusion af Inuit tro er, at østgrønlænderne respekterer deres forfædres fortællinger,

selvom de ikke selv tror på Inuit tro, vil de gerne bevare deres forfædres fortællinger, fordi

det er deres kultur.

Af jorden er du blevet, af jorden skal du blive og af jorden skal du opstå:

Alle informanter forklarer, at dette skal forstås på denne måde, at Gud havde skabt

mennesket af jorden, hvor Gud skabte et menneske af billede af sig selv, og at mennesket

skal opstå fra jorden efter døden.

Citat (Informant 1): Vi er blevet til af jorden, og vores ånd skal opstå fra jorden.

Citat (informant 3): Da jorden bliv skabt, blev vi skabt af jorden, og dette skete, Gud vores

Fader, elsker os, han skaber et billede af sig selv, for at skabe os, vi er blevet til af jorden,

fog vi vil blive til jorden, efter vi er døde, og vi vil opstå fra jorden, når den tid kommer til

os.

Citat (Informant 6): Jeg forstå det som Gud har skabt os af jorden, og vi skal alle dø

sammen, fordi vi er skabt, og vi skal blive til jorden, når vi dør.

Citat (Informant 8): Når et menneske bliver begravet, så kommer ånden til Gud.

Citat (Informant 10): Gud har givet os et krop, ånden vil blive modtaget af Gud.

Citat (Informant 13): Udgangspunktet ved dette, Gud skabte mennesket med jorden, det er

derfor vi skal begraves med jorden, så vi kan blive til jord, og af jorden skal ånden opstå.

Min konklusion af Af jorden er du blevet, af jorden skal du blive, af jorden skal du opstå, er,

at østgrønlænderne ved, hvad dette betyder.

Skal du begraves, når du dør?:

Alle informanter giver et klart svar i dette afsnit, for alle siger, at de gerne vil begraves, når

de dør, og der var en enkelt informant, der sagde, at iflg. traditionen vil hun gerne

begraves.

Tror du på åndemaneren?:

MH skriver i sin bog, at østgrønlændere har respekt overfor deres forfædre, og det viser,

at MH har ret i sin konklusion, fordi østgrønlændere ikke tror på åndemanere, men at de

forstå det som fortælling, en fortælling om deres forfædre, og at de har respekt for deres

forfædres historiske fortællinger.

Citat (Informant 1): Jeg har hørt fortællinger om dem, men jeg tror ikke på dem.

Citat (Informant 5): Disse er fortalt gennem fortællinger.

Citat (Informant 6): Jeg kan ikke modsige vores forfædres fortællinger, jeg kan ikke

modsige, at der ikke har været åndemaner, de kendte jo ikke andet.

Citat fra informant 7: Jeg har hørt, hvordan åndemanerne opfører sig, jeg har hørt mange

fortællinger, dengang da de levede, tror de på deres tro, og det skal jeg respektere, at de

har levet på denne måde med deres egen tro, jeg kan ikke vende mit ansigt til anden side,

og sige, at de lyver, de har jo levet, og man glemmer dem ikke, og det skal man ikke.

Vi skal ikke glemme vores egne fortællinger og kultur, det er dem, der har givet os vores

identitet, men det skal ikke forstås på denne måde, at vi tror på vores forfædres tro, vi

sætter pris på dem, og værdsætter dem, men vi har ikke deres tro.

Åndemanerne havde også fortalt, at når vi dør, vil vores ånd komme til leve igen, vil vi

komme videre til et sted, hvor man har det godt, og de havde også fortalt, det også er en

mulighed at ånden ikke vil vågne igen, og der er lignelser i dette udsagn i vores tro, derfor

skal vi værdsætte dem begge to.

Citat (Informant 8): Det jeg fået fortalt, det er fortællinger, jeg tror ikke på dem.

Citat (Informant 9): Jeg ved ikke, om jeg finder det troværdig, men når nogen fortæller om

sådan nogle, finder jeg dem spændende, men jeg tror ikke på dem, jeg respekterer gamle

fortællinger, men jeg tror ikke, at der findes åndemanere nu.

Citat (Informant 13): Jeg tror på, at der har været åndemanere, det har min bedstefar

fortalt, som han selv havde oplevet, vores forfædre har haft åndemanere og hekse, og det

er fortællinger, der bliver fortalt siden vores barndom.

Der er ikke åndemaner nu, det er bare fortællinger, selvfølgelig respekter jeg kulturen

dengang, de havde ikke Gud dengang, de havde ikke andre at henvende sig til, derfor har

jeg respekt for mine forfædre, at de har haft åndemanere, men der er ikke åndemanere

nu, vi er kristne, vi er døbte.

Min konklusion af Tror du på åndemaneren er, at østgrønlænderne har respekt for deres

forfædres fortællinger, sådan som MH skriver i sin bog.

Tror du på spøgelser?:

Ligesom alle andre kulturer på jorden og vestgrønlændere, er der halvdelen af

informanterne, der tror på spøgelser, og der er 2 informanter, der siger, hvis der findes den

gode, så må der også findes den onde.

Citat (Informant 1): Jeg tror på dem, men alligevel ikke.

Citat (Informant 2): Selvom jeg ikke selv har oplevet, tror jeg på ånder og fjeldgængere.

Citat (Informant 3): Nogle gange, fordi jeg har engang oplevet med mine egne øjne at se

en person, som for længst havde været død.

Citat (Informant 5):Hvis man tænker på ånden, og at vi skal hjem, når vi forlader vores

krop, derfor ved jeg ikke. Vi tager hjem til åndernes land.

Citat (Informant 6): Jeg kan tro på spøgelser, selvom jeg ikke selv har set eller oplevet et

spøgelse, når nogen fortæller om spøgelser, lytter jeg, jeg tror også på at, disse oplevelser

kan være rigtige, der findes jo den gode, derfor må der også findes den onde.

Citat (Informant 7): Ja, der er spøgelser, ja det er rigtigt, at de findes, der findes jo det

gode og det onde, det er sådan, jeg oplever det.

Citat (Informant 9): Hvis man tænker på spøgerier, jeg hører om dem, men jeg ved ikke

om disse er rigtige, jeg har ikke selv oplevet noget, men det hører til i vores kultur, at man

fortæller om spøgelser, og jeg finder dem underholdende, men jeg tror ikke på dem.

Citat (Informant 11): Nogle fortællinger, tror jeg på, ligesom dem, der kan se ånder, selvom

jeg ikke selv kan se ånder, kan jeg nogle gange tro på dem.

Hermed kan jeg konkludere af min undersøgelse i Tasiilaq, at østgrønlænderne ikke tror

på, at der er spøgelser, der er mange spekulationer, det er forståeligt på grund af

fortællinger af deres forfædre, findes der også ånder, som kan ses af nogle personer, som

man også kan læse på Ujûat´s dagbog (side 44):

En ung mand ved navn Pitsa, skal for tiden være meget ilde stillet, idet hans afdøde

moder, som døde for 7 år siden, vil have fat i sønnen og derfor har vist sig for ham i sin

oprindelige menneskeskikkelse og iført de klæder, som hun bar, da hun blev begravet.

Derfor er det vigtig for os, at respektere deres kultur og deres spiritualisme, som har levet

gennem tiderne i deres kultur, ikke fordi de ikke er kristne, men det er deres kultur, som

alle andre kulturer i verden, findes der også spiritualister.

Hvad skal der ske med os, når vi dør?:

Informanter siger, at når de dør, vil de komme hjem til åndernes land. Jeg kan ikke helt

forstå, hvad de mener, når de siger ”åndernes land”. MH skriver i sin bog, at

østgrønlænderne siger, at de kommer i HIMLEN, når de dør:

Mere end en tredjedel er ret overbevist om, at de kommer i Himlen (Hindsberger, 1999,

side 85).

Citat (Informant 1): Vi vil rejse hjem til åndernes land.

Citat (Informant 2): Vores Herrer vil kalde os og bede vores ånder at komme hjem.

Citat (Informant 5): Vi tager hjem til åndernes land.

Citat (Informant 6): Vores ånd skal vende hjem til Gud, vores Fader.

Citat (Informant 7): Nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg tror på: Vi vil rejse til åndelandet, og

Helligånden vil være med os, og vi skal være gode.

Jeg er helt sikker på, at vi får hjælp fra det uendelige, Gud har jo givet os at rejse til jorden,

Gud har givet os et arbejde her på jorden, og ved at give os et liv, dette skal betragtes som

Gud, og vi skal tjene Gud.

Citat (Informant 9): Der bliver fortalt, jeg hører om oplevelser, der bliver fortalt, at man

kommer til himlen, og at vi vil møde vores familier, som var døde, og jeg har respekt for

dem, der siger det, når maskinen stopper, stopper det hele.

Citat (Informant 11): Efter det, hvad jeg har hørt, skal vi til himlen, jeg har hørt om en, der

fortalte, at en der døde, og havde ellers taget op til himlen, vedkommende havde fløjet

med 2 engle op til himlen, en på højre, og en på venstre side, da de kom op til himlen,

havde se vasket hendes krop, men da Jesus kom, havde han sagt til dem, at det ikke var

tiden at komme op til himlen, og vedkommende var nød til at komme tilbage til kroppen,

selvom vedkommende ikke havde lyst til at komme tilbage til kroppen, fordi han/hun var

vasket i himlen, men vedkommende var jo nød til at respektere Jesu befaling, det var en,

som jeg fik fortalt fra en, som ellers havde været død.

Citat (Informant 12): Så kommer vi til paradiset.

Citat (Informant 13): Når vi dør, skal vi forlade vores krop, og ånden vil tage tilbage til

vores Skaber.

Citat (Informant 14): Så vil vores ånd komme hjem til vore Fader.

Hermed kan jeg konkludere, at østgrønlænderne tror på, at deres ånder vil komme hjem til

Vor Skaber, og der er nogle, der kalder Gudsriget for ”Åndernes land”, fordi begrebet Guds

rige ikke findes på grønlandsk, derfor er det muligt, at de bruger begreber, som de læser i

populære bøger.

Forskningsresutater:

Jeg har fået resultaterne af mine interview spørgsmål, sådan som jeg har redegjort for i

min analyse i det foregående afsnit, og nu vil jeg sammenfatte de vigtigste resultater i

dette afsnit.

Min forskning i Tasiilaq har konkluderet, at østgrønlænderne har udviklet deres forståelse

af begreberne Frelse og Synd, siden MH´s undersøgelse i 1998.

De har givet mig det konkrete svar til disse begreber på deres eget sprog

(Annaassissunnguaq og Ajorti).

Jeg har brugt en kvalitativ forskningsmetode i min undersøgelse i Tasiilaq, fordi jeg ville

have en bedre kontakt til mine informanter, for at have et dybere indblik i, hvad

informanterne svarer. Jeg kunne også se på deres kropssprog, om de følte sig trygge eller

usikre, når jeg stillede spørgsmålet, og jeg fik mulighed for at spørge dybere, hvis deres

svar var uklare. Kvalitativ forskningsmetode generaliserer ikke informanternes svar i

modsætning til kvantitative forskningsmetoder. I kvantitative forskningsmetoder skal man

kun svare på det spørgsmål, man stiller til informanten, og besvarelsen vil kun være JA

eller NEJ. Derfor kan man bruge kvantitative forskningsmetoder, når man skal

generalisere forskningsbesvarelser.

Kvalitative undersøgelser kan give et indblik i, hvordan nogle østgrønlænderne føler og

tror på kristendommen i dag 2018, og det er det, som jeg har forsøgt at vise i min bachelor

projekt (Bilag 3).

Beretninger fra informanter

Der var også et par, som jeg mødte på gaden, der sagde direkte til mig, at de ellers var

interesseret i at blive interviewet, men de havde mistet lysten, fordi de ikke ville have en

fremmed hjem i deres private område.

Det er meget muligt, at de føler sig skam til at vise deres hjem for en, der kommer fra

Vestgrønland, det kan jo også godt være at mange vestgrønlænderne har fordomme

overfor østgrønlændere, men det var i hvert fald ikke den opfattelse jeg fik, når jeg kom

hjem til informanternes hjem, og deres hjem var ikke anderledes end vores hjem, de er

meget renlige, og har mærkevarer møbler og ting og de taler ligeså meget dansk, som vi

også gør i Vestgrønland.

Om søndagen, efter jeg havde været til gudstjeneste, var jeg inviteret til en kaffemik hos

nogen der havde barnedåb, og det var en oplevelse for mig at se en lidt anderledes

kaffemik, fordi de havde opført selvskabstelt udenfor deres hus, og i dette telt var der

østgrønlandske provianter. Jeg spiste mattak og tørrede fisk og hval kød, og resten var

østgrønlandske delikatesser. Efter jeg havde opholdt mig i festteltet kom jeg ind i selve

huset, og der var fyldt med mennesker, som kom til deres kaffemik, og alle var venlige, og

man følte sig som én af dem, de var meget venlige og søde og snakkede vestgrønlandsk,

der var dog nogle, som snakkede sammen i deres egen dialekt.

Østgrønlændere er stolte folk, ved at vise deres kultur og sprog, de er stolte at de har

deres egen dialekt, og jeg som vestgrønlænder, lærte meget hurtigt at forstå

østgrønlandsk, fordi de var meget søde til at lære mig deres sprog, og når jeg ikke forstod

noget, spurgte jeg og når jeg spørger, grinte de ikke engang af mig, de respekterer at jeg

ikke rigtig kan forstå deres sprog og lærte mig hvordan man udtaler nogle ting og følelser,

fordi de har flere udtryk på følelser end vi gør i Vestgrønland, og der var nogle, der lærte

mig, hvordan jeg skal spise deres delikatesse.

Jeg er glad for, at jeg kunne komme til deres kaffemikken, ud over de fire hjemme, som

jeg skulle interviewe.

Jeg fandt også ud af at østgrønlænderne er meget filosofiske, og de er meget gode til at

fortælle om deres følelser, hvor de altid involverer Gud, når de snakker om livet, og det er

noget jeg normalt ikke oplever hos vestgrønlændere. Der var nogle personer, som

virkelige rørte mig, fordi jeg ikke havde forventet, at de ville være så troende.

Mogens Hindsberger nævner i sin bog, at drikkeriet er et stort problem i Østgrønland, men

jeg oplevede ikke, at der er så stort et alkohol problem i Østgrønland siden hans ophold i

1996. I de 11 dage jeg var i Tasiilaq, mødte jeg kun 6 østgrønlændere, som havde

indtaget alkohol, de opførte sig ikke som en, som vi normalt ser i Vestgrønland. Selvom de

havde indtaget alkohol, var de stadigvæk meget venlige og respektfulde overfor mig, og

snakkede med mig.

Vi vestgrønlændere har for store fordomme overfor Østgrønlænderne, f.eks. i Nuussuaq i

Nuuk, møder jeg flere fulde mennesker på én dag, end jeg gjorde i Østgrønland.

Ud over de spørgsmål, som jeg stiller, har informanterne fortalt deres egen oplevelser med

Gud, f.eks. var der en ældre informant, der fortalte mig, at hans liv er givet af Gud. Derfor

skal han lytte til, hvad Gud siger til ham, og han kan kontakte Gud ved at bede, og det er

ikke bare Fadervor, han beder. Han fortalte, at man kan bede til Gud, når man får lyst til

det, og at man skal bede med hjertet, og når man har daglig kontakt med Gud, kan Gud

også kontakte én, f.eks. engang havde han oplevet, at han fik lyst til at sejle, og han tog

ned til havnen. Men da han kom til havnen, så han en lille dreng i vandet, og han var

alene, og han var faldet i vandet, da han legede, men han reddede drengen, som var ved

at drukne.

Da han var yngre, fik han lyst til at gå en tur, og han var lidt nedtrykt, fordi han ikke kunne

finde mening med sit liv. Da han gik langs kysten, ikke så langt fra byen, kunne han se en

skikkelse på vandet, og da han kom nærmere, kunne han se, at det var en kvinde, men

han kunne ikke svømme; han kunne nå hende ved at hive hende i håret, og han reddede

hende. Hun havde prøvet at begå selvmord.

Derfor er det meget vigtigt for ham at bede til Gud hver eneste dag, og han finder fred, når

han ved, at Gud er der for ham.

Én kvindelig informant fortalte også, at hendes liv er en gave fra Gud, og det er meget

vigtigt for hende at bede til Gud. Hun beder om helbredelse for sig selv og hendes familie.

Hun ser Gud og Jesus i sine drømme, og de siger til hende, at hendes synd bliver tilgivet.

Hun har oplevet døden og har prøvet flere gange at begå selvmord, og hun havde næsten

mistet et barn, som hun inderligt elskede, og hun ved, at det er med Guds hjælp, at hun

ikke mistede barnet. Hun fortalte også, at hendes filosofi omkring livet, især ved børn, er:

Vi skal ikke holde barnet som klenodie, men vi skal opdrage barnet, men barnet tilhører

Gud.

Der var også en østgrønlænder, som fortalte mig om sine oplevelser. Han taget ud på

fangst, og vejret var blevet dårligt, og han sejlede ind i et blåligt isstykke, og fik et hul i sin

båd og begyndte at tage vand ind. Han kunne ikke vende om på grund af dårligt vejr, og

da han nu skulle dø, begyndte han højlydt at bede til Gud, og bad om en chance til at

gense sin familie, hans kæreste og hendes børn, samt sine forældre, og pludselige kunne

han mærke, at hans båd vippede til venstre, og hullet i hans båd var på højre side. Båden

holdt op med at tage vand ind, og han kunne sejle hjem til Tasiilaq. Han var meget berørt,

da han fortalte om episoden, og det viser, at han virkelig tror på, at Gud havde hjulpet

ham, og han viste stor kærlighed og respekt for Gud.

Konklusion:

I min problemformulering havde jeg ønsket at undersøge østgrønlændernes kristendoms

opfattelse, og det skal jeg nu forsøge at svare på.

På baggrund af informanternes udtalelser kan jeg konstatere, at der er sket en udvikling i

deres kristendoms opfattelse siden MHs undersøgelse. Det fremgår af informanternes

svar, at Jesus Kristus er en guddommelige frelserskikkelse.

Informant 4: Vores Frelser frelste os ved at blive korsfæstet, og viser os hans kærlighed til

os.

Informant 6: Ved dette ord kan jeg fortælle dig på denne måde, at vi er blevet frelst fra

vores synder, frelst, vores frelser har frelst os.

Det fremgår også, at østgrønlænderne har et synds begreb, fordi de på mit spørgsmål om

synd svarede:

Informant 3: Ved dette ord forstå jeg, at personen kan begå noget ondt på en anden

person. Som der står i bibelen, vi er alle født som syndere, og skal lære kærlighed i vores

liv, tror du også selv på det? Ved synd, tror jeg, at vi skal forbinde kærligheden til dette,

hvis vi skal fjerne synden, skal vi tage kærligheden til vores liv, derfor mener jeg, at vi skal

lære om kærligheden, når vi bliver født.

Informant 6: Jeg forstå det, som ikke er godt, ordet synd er, når et menneske har begået

ondt, så er mennesket syndigt.

Ordet frelser samt synd, som bliver i brugt i Bibelen, og som MH skriver i sin bog, at

østgrønlænderne ikke kender, da hans undersøgelse foregik i 1997, kan jeg nu bevise, at

der er sket en udvikling, siden MH´s undersøgelse.

Mit svar på min problemformulering bliver altså, at der er sket en udvikling i

østgrønlændernes forståelse af kristendom, idet Jesus ikke bare er en jordisk

Jesusskikkelse (idealskikkelse), men en guddommelige frelser.

LITTERATURLISTE:

Adolfsen, Nukannguaq (2002): Uanstændig og misvisende fremstilling af grønlandsk kristendom. Forlag: Tidsskriftetgronland.dk

Hindsberger, Mogens (1997): Den grønlandske kristendoms opfattelse fra Hans Egede til

vore dage. Forlag: Museum Tusculanums Forlag

Hindsberger, Mogens (1999): Fra åndetro til Gudstro i Østgrønland. Forlag: Museum

Tusculanums Forlag.

Kruuse, Emil (2011): Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag.

Petersen, Johan (1957): Ujuats dagbøger Østgrønlændernes Sagn og Fortællinger.

Forlag: Nordlundes bogtrykkeri, København

Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave. Forlag: Specialtrykkeriet Arco A/S.