Vejviser til et bedre arbejdsmiljø

i din virksomhed

Kultur og sport

Arbejdsmiljøvejviser 26 - 2. udgave 2009

Risiko for ulykkerErgonomisk arbejdsmiljø

StøjPsykisk arbejdsmiljø

Indeklima

2

Velkommen tilarbejdsmiljøvejviseren

Kultur og sport

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende funktioner:

n Arbejde på museer og bibliotekern Indendørs og udendørs vedligehold og rengøring på sportsanlægn Arbejde i forbindelse med tv, teater og koncertern Arbejde i film- og fotostudiern Træning af idrætsudøveren Arbejde i bowlinghaller mv.n Pasning og træning af dyr.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med ar-bejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesse-rer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljøVi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre ar-bejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virk-somheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bru-ge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche –og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også deproblemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt ar-bejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudek-sem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branchekan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige ar-bejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturlig-vis også arbejde med – både i det daglige arbejde og når I laver APV. Sam -tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke etandet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fxøge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviserenI vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være ijeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemer-ne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er detnemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringenDer er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er ar-bejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materia-le i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skalfjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt atgive egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de as-bestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring afbygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisereArbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte ar-bejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

n Kontorarbejde – se nr. 17 om kontorn Kantine – se nr. 28 om restauranter og barern Rengøring – se nr. 27 om rengøringn Pasning af dyr – se nr. 18 om landbrug, skovbrug og fiskeri.

Her kan I få mere at videVi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/kultur. I kan få flere generelle oplysninger om arbejdsmil-jø og se alle arbejdsmiljøvejviserne på www.at.dk.

Kultur og sport

3

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematiskog effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som red-skab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmil-jøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer medarbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skalogså finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skalfølge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kanvælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav,at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, atAPV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-proces-sen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision afAPV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved atunderskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejds-miljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholdedisse fem faser:

Identifikation og kortlægningStart med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele afvirksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne el-ler ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblikover, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurderingI skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt harkonstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skalogså beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

n om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet n om problemet helt kan forhindres n om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller

mindre farligt n om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

4

Arbejdspladsvurdering

Kultur og sport

APV

Inddragelse af sygefraværI skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold iarbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sy-gefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefra-været.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis Ifinder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tagedem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om atnedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplanHerefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljø-et, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den mådeen plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne,og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må -de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplanTil sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlings-planen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgø-re, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov forat ændre eller justere APV’en.

Kultur og sport

5

APV

Identifikation og kortlægning

Beskrivelseog vurdering

Prioritering oghandlingsplan

Inddragelse afsygefravær

Opfølgning påhandlingsplan

VPA

Revision af APV’enI skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, Iarbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nød-vendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der enarbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havdebetydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Detgælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De om-råder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år– medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideerHvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhen-te hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlæg-ningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. Der er en over-sigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmesidepå adressen www.kultur.at.dk, men I kan også vælge at bruge andre eksternerådgivere.

Mere viden om arbejdspladsvurderingI kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på adressen www.at.dk/kultur. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Service har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virk-somheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljø-forhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Kultur og sport

6

APV

Kultur og sport

7

Eksempler på arbejde med APVPå en TV-station havde der længe været en meget høj udskiftning af medar-bejdere på nyhedsredaktionen. Særligt journalisterne følte sig stressede pågrund af konstante, daglige deadlines. Den nyvalgte arbejdsmiljørepræsen-tant valgte derfor at gå en runde blandt alle afdelingsmedarbejdere og ind-samle ideer og forslag til, hvordan arbejdsmiljøet kunne forbedres. Resulta -tet blev, at medarbejderne sammen med chefen for afdelingen besluttede atændre en række arbejdsgange. Samtidig benyttede man lejligheden til atforny APV’en også på det psykiske område. Bl.a. blev det besluttet, at ingenaf nyhedsværterne måtte være på skærmen mere end to dage ad gangen.To dage på skærmen udløser nu automatisk to dage som almindelig redak-tionsmedarbejder efterfølgende. Den nye ordning har betydet, at afdelingennu oplever et lavere sygefravær og desuden har fået et godt ry i branchen.

Den glade muse, et lille nordsjællandsk teater, har haft problemer med util-fredse medarbejdere og skuespillere. Efter et påbud fra Arbejdstilsynet lave-de man en APV, som viste, at medarbejderne følte, at de havde for lav ind-flydelse på deres arbejde, som er præget af meget intensive forløb og usik-kerhed i ansættelsen. Også skuespillerne har følt, at de har haft svært vedat påvirke forestillingerne, som de ønskede.

Teaterlederen besluttede derfor fremover at involvere alle medarbejdere påhøjest mulige niveau. Det betyder, at alle dem, der er med til at skabe fore-stillingen, fra håndværkere til skuespillere, nu bliver hørt i højere grad endfør.

For at sikre kontinuitet valgte de ansatte den fastansatte scenetekniker somarbejdsmiljørepræsentant.

APV

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær blandtmedarbejderne. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær,når I gennemgår de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i dennevejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver je-res APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejds-miljø, der kan have betydning for virksomhedens sygefravær. Dette afsnit be-skriver nogle ekstra redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I øn-sker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebyggesygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdspladsNogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derforer det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virk-somhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeresarbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

SygefraværsstatistikI kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer etoverblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig,om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlighøjt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorforsygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afde-linger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan Ifinde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitikOfficielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe enåben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og med-arbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer,sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udar-bejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftel ser ne være med til atvise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespoli-tikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværetErfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis Iinddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og so-ciale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsat-ser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsenHvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigtat tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Nogle gan ge erdet nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en til-knytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe enmedarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer påforskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medar bej dermed længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er medtil at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tids-punkt og på den rigtige måde. Eksempler på tiltag er at tale med med arbejderen

8

Sygefravær

Kultur og sport

om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den syge-meldte, kommunen og evt. en læge om, hvilke forskellige muligheder der er, fxfor at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kanetablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den syge-meldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for demedarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan væreat genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med an-dre arbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdetTilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælpfra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til,hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde påtrods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om med-arbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

n Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere ar-bejde fra en siddeplads, der tilpasses til deres behov. Det kan fx være atkunne variere bordet i højden eller at dele en arbejdsproces op, så mankan veksle mellem at stå og sidde. Det kan være nødvendigt at spørge enrådgiver til råds.

n Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for atarbejde langsommere, få en anden fordeling af opgaver, gå tidligere hjemeller kunne tage flere pauser fx med mulighed for at have benene oppe el-ler strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefraværHvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til atforebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling ogglæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der eren god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejds-liv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebyggesgennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt ellermanglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke ogkan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. Ensund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdsplad-sen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettereat træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitikmed rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sundmad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsenFor at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at vareta-ge de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslenog specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefraværHer kan du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsynet www.at.dk, Center forAktiv Beskæftigelsesindsats www.cabiweb.dk/temaer og Videncenter forArbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer.aspx.

Kultur og sport

9

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær.Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødven-digvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at havegod orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god le-delse.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situ-ationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende:

Fald og snublenUlykker med fald og snublen kan fx ske, hvis I bærer på bøger, rekvisitter ogkameraer og går på et gulv, der ikke er ryddet, eller hvis I arbejder på en stige.Ulykker kan også ske, hvis I falder af fx heste.

Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har egnedehjælpemidler til af- og pålæsning af lastbilerne, staldarbejde og scenetekniskrigning – eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Håndværktøj og maskinerRisiko for ulykker med håndværktøj og maskiner kan fx opstå, hvis I brugerværktøj som fx stiksave eller trykluftpistoler forkert. Der er også risiko, hvis ma-skinerne er dårligt vedligeholdt som fx motorsave eller bogsorteringsmaskiner.

AndetI branchen er der mange forskellige typer af opgaver – der er fx risiko for ulyk-ker som træner i en idrætsforening og ved arbejde med dyr, fx inden for ride-sporten.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneUlykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Etgodt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og engod sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhe-dens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikker-hedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kenderstrategien og målene – og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdetOrganiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurderingaf arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige – fx attekniske hjælpemidler er lettilgængelige, eller at stiger er sikret mod at vælte.

God orden på arbejdspladsenLav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder – herunder måder fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje.

10

Risiko for ulykker

Kultur og sport

Brugsanvisninger og grundig instruktion Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhedtil et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og givmedarbejderne en grundig instruktion i det arbejde, de skal udføre, samt i be-redskabsplaner. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt – fxat der bruges beskyttelse på håndmaskiner – og at alle bruger de rigtige per-sonlige værnemidler. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med enbrugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges. Følg altid disse anvis-ninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt.

Undersøg ulykkerI kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at Ifår en fast rutine for at undersøge ulykker – og situationer, der kunne have førttil en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke skereller gentager sig.

Ledelsen og medarbejderne skal tale om, hvor der i det daglige er risici forulykker og lave rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarligmåde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykkerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af ar-bejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbyg-ning af en god sikkerhedsledelse. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/kultur.

Her kan I desuden finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikker-hedskultur.

Kultur og sport

11

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt iarme, nakke, skuldre og ryg, som er de mest almindelige former for muskel-og skeletbesvær.

Jeres arbejde kan være med til at udløse eller forværre ondt i nakke, skuldreog arme, fx hvis arbejdet er ensidigt, belastende, hvis I har dårlige arbejdsstil-linger og højt arbejdstempo, eller hvis I skal anstrenge øjnene meget. Ondt iryg og arme kan fx hænge sammen med tungt eller kraftbetonet arbejde.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal Isærligt være opmærksomme på følgende:

Tunge eller akavede løft, træk og skub Der kan være tunge løft, træk og skub ved fx opstilling og skift af udstillinger,scener, ved håndtering af bøger og papir, fjernelse af affald, flytning af banderog udstyr samt ved udmugning i stalde. Vær opmærksom på de medarbejde-re, som er ansat specielt til disse funktioner. Desuden kan der være tunge el-ler akavede løft, træk og skub ved rengøring. Løftene bliver mere belastende,hvis de udføres med strakte arme, hvis der løftes over skulderhøjde, hvis ryg-gen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhånd-terligt, fx glat eller stort. Det kan også være en forværrende faktor, hvis derpga. pladsmangel ikke kan løftes i gode arbejdsstillinger.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserForskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoenfor smerter bliver større, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige ar-bejdsstillinger.

Skuldrene bliver belastede, hvis I løfter byrder under knæhøjde, over skulder-højde eller langt fra kroppen. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser sesved uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen samt ved arbejdsfunktio-ner som opstilling og skift af udstillinger, scener, ophængning af lamper, sce-netæpper og oprydning, rengøring og vedligeholdelse. Desuden forekommerbelastende arbejdsstillinger og -bevægelser i forbindelse med optræden.

Ryggen belastes, hvis I bøjer forover eller drejer ryggen, især hvis I samtidigtløfter eller trækker byrder.

Ensidigt, belastende arbejdeArbejde ved skranke eller computer, fx billedredigering, billetsalg eller biblio-tek, er ofte ensidigt, belastende arbejde. Er arbejdspladsen ikke hensigts-mæssigt indrettet, kan der være problemer med arbejdsstillingen for nakke,skulder, arme og hænder. Det har stor betydning, hvor længe I arbejder i sid-dende stilling uden at holde pause.

12

Ergonomisk arbejdsmiljø

Kultur og sport

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for:

n At arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så tunge løft og andet kraftfuldt ar-bejde udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler

n At arbejdet udføres på steder med gode pladsforhold, stabilt underlag oggod belysning

n At ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation ellerpauser i løbet af arbejdsdagen

n At langvarigt stillesiddende arbejde afbrydes af pauser med fysisk aktivtarbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedens sundheds-fremmeaktiviteter.

Løft, træk og skubDen bedste løsning på store belastninger, fx i forbindelse med at løfte, bære,trække og skubbe er at sørge for, at der er velegnede tekniske hjælpemidler,og at alle har fået oplæring og instruktion i, hvordan arbejdet skal udføres.

Det er vigtigt, at I planlægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til atflytte på tingene flere gange end højest nødvendigt.

Sørg for at færdselsvejene er ryddet og plane.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserI kan undgå eller begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved atsikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar.Da mennesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, atudstyr og inventar som fx bord og stol kan tilpasses brugerne. Dette kan væreet krav, hvis flere skal bruge samme arbejdsplads. Undgå fejlindkøb ved atlave en kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar. Vær opmærk-som på den teknologiske udvikling for tekniske hjælpemidler.

Sørg for redskaber og udstyr, som kan begrænse arbejde under knæ- ellerover skulderhøjde mest muligt. Gode lys- og synsforhold har også betydningfor arbejdsstillingerne.

Ensidigt, belastende arbejde Problemer med ensidigt, belastende arbejde ved skranker eller computer skalofte løses helhedsorienteret. Dels skal det tekniske udstyr og belysningenvære i orden, så I kan arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -be-vægelser uden for store kraftkrav. Dels skal arbejdet tilrettelægges med pas-sende variation eller pauser. Desuden kan andre arbejdsmiljøproblemer spilleen væsentlig rolle, fx det psykiske arbejdsmiljø.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljøVi har samlet de vigtigste At-vejledninger på adressen www.at.dk/kultur. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbe-svær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær. I kan også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Kultur og sport

13

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv.Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere op-står ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susenfor ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en storpsykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærk-somme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der erkort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støjHvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende.Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person forat blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende in-strumenter eller maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende bruges i læn -gere tid.

De kraftigste lydkilder er levende musik og av-udstyr, der udsender lyd. Der erofte høj lyd ved produktion af teater, film, tv mv. Herudover er der kraftig støjfra publikum ved fx sportskampe, i bowlinghaller og signal fra dommerbordetved idrætskampe.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx værestøj fra trommer.

Rummets akustikGenerende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger,når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastningpå 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skalunødig (generende) støj dæmpes.

PlanlægningTilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den en-kelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå at arbejde på steder, hvor an-dre støjer.

Musik Tilpas musikkens styrke efter rummets størrelse, antallet af musikere og mu-sikkens art, og sørg for tilstrækkelig plads mellem musikerne. Spil mindre højti øvelokalet.

14

Støj

Kultur og sport

Rummets akustik Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Vær særlig opmærksom på aku-stikken under projekteringen af rum, fx svømmehaller og andre haller.

Høreværn I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på an-den måde.

Mere viden om støjVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/kultur.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om støj.

Kultur og sport

15

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiskesymptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psy -kiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, ner-vøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegnpå stress.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression oghjerte-karsygdomme.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivi-tet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

Find jeres problemerI skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø,skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvismedarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når Iskal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligtvære opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspresAt der i virksomheden er problemer med stor arbejdsmængde viser sig fx ved,at der er meget overarbejde uden mulighed for afspadsering, at det er sværtat få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo under tidspresog med korte deadlines, fx inden for tv, teater, radio og filmproduktion. Detkan være svært for jer at nå arbejdsopgaverne, hvis I ofte skal bruge tid påuforudsete opgaver. I skal endvidere være opmærksomme på, om der er en-kelte af jer, som er mere belastede end andre, fx på grund af mere kunde- ogbrugerkontakt.

Ringe indflydelse på eget arbejdeProblemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældentkan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets kvali-tet. Det kan også være ringe indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og her-ved indflydelse på udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopga-ver. Desuden er det vigtigt, om I har indflydelse på arbejdstempoet og mulig-heden for at veksle mellem opgaver.

Manglende støtteManglende støtte er især et problem, hvis I sjældent får hjælp til at løse ar-bejdsopgaver, ikke modtager nødvendig information og ikke får afløsere vedfravær. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om, hvor godt Iudfører arbejdet, og hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, samt atI ikke får hjælp til at sætte grænser mellem arbejde og fritid. God støtte frakolleger og ledelse er især vigtig, hvis en medarbejder har svært ved at klareopgaverne alene eller føler sig utryg ved selv at tage ansvaret for opgaverne.

Konflikter, mobning og seksuel chikaneI skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som har udviklet sig tilpersonlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over

16

Psykisk arbejdsmiljø

Kultur og sport

længere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksommepå, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Vold, trusler og traumatiske hændelserProblemer med vold, trusler og andre traumatiske begivenheder kan fx fore-komme, hvis kunder, tilskuere eller brugere udviser voldsom eller truende ad-færd. Det kan fx være i forbindelse med, at I skal nægte en kunde eller brugernoget, som vedkommende gerne vil have, eller beder om en bestemt adfærdhos brugeren. Det kan også være et problem, hvis I mangler forudsætninger forat løse de arbejdsopgaver, som kunder eller brugere forventer.

Misfor stå elser på grund af fx forskelle i kulturbaggrund øger risikoen. Endeligkan det være traumatisk, hvis I bliver tilskuere til en voldsom begivenhed, fxslagsmål eller ulykker ved fodboldkampe og koncerter eller ved røveri i fx spil-lehaller.

Skiftende arbejdstider og natarbejde Arbejde uden for dagtimerne er en fysisk og psykisk belastning, hvis det fx vi-ser sig, at I arbejder over en længere periode med en særlig lang arbejdstid,eller at der er få eller ingen pauser. Det kan yderligere være en belastning,hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

n at I fokuserer på de forhold, der kan ændresn at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksom-

hedens daglige arbejdsgangn at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø

ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organiseringaf arbejdet

n at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisa-tion

n at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykis-ke arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at beva-re de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygges ofte bedst ved en kombination af flere for-skellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. Inden for kultur ogunderholdning mv. kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykiskarbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet og det ønskede service-niveau med det personale, der er til rådighed. Tilpas forholdene, når der skerændringer. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettedekrav og lange perioder med stort tidspres. Sørg for god overordnet planlæg-ning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaver i en hensigts-mæssig rækkefølge og således, at der ikke er medarbejdere, som konstantudsættes for en stor arbejdsmængde eller et stort tidspres. Sørg for, at kun-der og andre borgere har grundigt kendskab til de ydelser, de kan forvente at få.

Kultur og sport

17

Indflydelse på eget arbejde I kan sikre, at I har indflydelse på eget arbejde ved at give medarbejderne mu-lighed for at påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopga-ver. Medarbejderne bør være i løbende dialog med ledelsen omkring ar-bejdsopgavernes udførelse, herunder arbejdets kvalitet. Teambaseret arbejdeog jævnlige personalemøder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater ogbehov i forhold til arbejdsopgaverne, kan også være med til at give medarbej-derne indflydelse.

Social støtte Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbej-der, jævnlige møder (fx personalemøder), fælles pauser og daglig kontakt medkolleger. Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver, at af-stemme forventninger til arbejdet og at få nødvendig efteruddannelse for atkunne udføre arbejdsopgaverne. Information om væsentlige ændringer, aner-kendelse for godt udført arbejde og hjælp til at sætte grænser mellem arbejdeog fritid kan også være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance ogforebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt be-handlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af proble-met. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales.

Vold og trusler Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer,når kunder, tilskuere eller andre borgere er truende eller voldelige, herunderretningslinjer for eventuelt alenearbejde. Udarbejd en beredskabsplan, somindeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Indret ar-bejdspladsen, så I kan trække jer væk fra voldelige kunder og ubehagelige si-tuationer fx via flugtveje. Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer forserviceniveau og adfærdsregler ved fx biblioteker, koncerter og svømmehaller.

Skiftende arbejdstider og natarbejdeInddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indfly-delse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kenderderes arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Gøreventuelt brug af afløsere og ekstra personale til at arbejde om aftenen og iweekenden.

Efteruddannelse Grundig efteruddannelse sikrer, at medarbejdernes faglige og personlige kun-nen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt medmålrettet efteruddannelse til nye arbejdsmetoder, fx hvis nogle skal betjenesærlige kunder eller borgere. Det kan fx være borgere, der ofte bliver part ikonflikter. I skal sørge for særlig uddannelse, hvis der er risiko for vold ellertrusler. Det kan også være nødvendigt at efteruddanne, hvis der tages nyt ud-styr i brug.

Kultur og sport

18

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/kultur.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om psy-kisk arbejdsmiljø, herunder branchevejledninger inden for kultur og underhold-ning.

Kultur og sport

19

Et dårligt indeklima viser sig ved, at I føler ubehag eller er generede, når I op-holder jer i lokalerne. Symptomerne bliver mindre og forsvinder gradvist, når Ihar forladt bygningen.

Symptomer på dårligt indeklima er:

n Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation) n Irritation af huden n Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet n Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær n Kvalme og svimmelhed.

Forskellige sygdomme kan blive forværret af indeklimaet. Det er især luft-vejsinfektioner og lidelser som fx astma, bronkitis og bihulebetændelse.

I biblioteker og museer vil det hyppigste problem være træk og varme, even-tuelt kombineret med forurening fra printere og kopimaskiner. Desuden kander være problemer med ventilation og rengøring.

Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om I har et indeklimaproblem, skal I vurdere, om nogleaf påvirkningerne fra indeklimaet ligger uden for acceptable grænser.

Varme, kulde og træk Hvis temperaturen ligger over 25 °C, bortset fra i meget varme perioder, skal Ise nærmere på temperaturforholdene. I skal også se nærmere på forholdene,hvis der er træk, fodkoldt, eller temperaturen stiger meget over en arbejdsdag.

Få eventuelt professionel hjælp. I visse tilfælde kan der være kulde og træk istalde o.l. områder.

Ventilation I skal se nærmere på ventilationen, hvis det lugter, og lugten bliver hængendei rummet, hvis der er mange personer, eller der er større eller flere printere/ko-pimaskiner i arbejdsrum.

RengøringHvis der er beskidt og støvet, og det er svært at gøre rent, skal I gøre nogetved rengøringen.

I museer kan der være lugte fra konserverede og opbevarede genstande.

Der kan også være problemer med fugt og skimmelsvamp, kunstig belysningog dagslys samt statisk el.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneNår I skal gøre noget ved indeklimaproblemerne, er det vigtigt at sætte indover for de påvirkninger, der betyder mest for indeklimaet. Det er normaltteknisk simpelt at fjerne eller mindske en indeklimapåvirkning, når I først har

20

Indeklima

Kultur og sport

fundet den. Pas på, at I ikke skaber et nyt problem, når I gør noget ved jeresindeklima. Fx kan det give problemer med akustikken, hvis I skifter gulvtæppeud med linoleum, og der ikke er taget højde for det i jeres løsning.

Varme, kulde og træk Varme kan fx komme fra sol gennem store glasruder, eller fra store tagfladersom er dårligt isoleret. Varme kan også komme inde fra bygningen, fx fra lam-per, mennesker, radiatorer og computere og fotokopimaskiner.

I kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduer ved at sørge for, at derer solafskærmning - og at den bliver brugt. Husk at skrue ned for radiatorer.Hvis termostatventiler ikke virker, må de repareres. Hvis varmen på kommergennem vægge eller tage, må de isoleres bedre. En måde at gøre noget vedvarmen er at øge ventilationen. I kolde lokaler skal arbejdstøjet passe til tem-peraturen.

Printere og kopimaskinerNetværksprintere og kopimaskiner bør altid stå i et separat rum, eventueltmed udsugning direkte på maskinen.

Ventilation Brug vinduer og ventilér aktivt. I skal åbne vinduer og lufte ud, når det er mu-ligt, fx i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilationaf museet eller biblioteket. Denne form for ventilation, naturlig ventilation, ermest egnet, hvor der er få mennesker i relativt store rum. Det er også muligtat lave egentlige anlæg med naturlig ventilation.

Hvis den naturlige ventilation ikke er god nok, skal der være mekanisk ventila-tion med erstatningsluft af en passende temperatur. Den mekaniske ventila-tion må ikke give træk. Sørg for, at udeluften tages fra udeområder, der er sårene som muligt.

Det kræver professionel hjælp at projektere et ventilationsanlæg, både mednaturlig og mekanisk ventilation.

Rengøring De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæp-per. Gamle tæpper kan ikke gøres ordentlig rene. Andre tekstiler, som fx pol-strede møbler og tykke gardiner, ophober støv og øger mængden af støv i luf-ten. Det må rengøringen afpasses efter. Meget inventar og rod øger støvpro-blemerne, fordi det gør det vanskeligere at gøre rent. Mange genstande, derer oplagret, kan også samle støv. Det kan fx være bøger på biblioteker ellermuseumsgenstande.

Let rengøringen ved at rydde op og hænge ledninger til edb-udstyr, telefonerm.m. i lukkede kabelskinner på væggen eller bordet.

Ved ny- eller ombygning er det vigtigt at vælge indretning, møbler og materia-ler, der er lette at gøre rene.

Kultur og sport

21

Mere viden om indeklima Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. temperaturer i arbejdsrum, rengøring og vedligeholdelse, akustik, kunstig belysning, planlægning af faste arbejdssteders indretning samt en folder om indeklima og arbejdspladsvurde-ring på adressen www.at.dk/kultur samt www.indeklima.at.dk.

Her kan I også finde de materialer, som BAR Service har udarbejdet om inde-klima.

Kultur og sport

22

Unge

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grup-per.

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end de-res ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar -bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/kultur.

Gravide og ammende Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere om gravides og ammendes arbejdsmiljø i At-vejledningen, der ligger på adressen www.at.dk/kultur.

23

Unge, gravide og ammende

Kultur og sport

Arbejdsmiljøvejviser 26

Kultur og sport

Branchen omfatter:n Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktionern Lystbådehavnen Selvstændigt udøvende scenekunstneren Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunstn Botaniske og zoologiske haver samt naturreservatern Lotteri- og anden spillevirksomhedn Sportsklubbern Kunstnerisk skabenn Drift af sportsanlægn Fitnesscentren Biblioteker n Arkivern Biografern Andre forlystelser og fritidsaktivitetern Museern Teater- og koncertvirksomhedn Drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv.n Forlystelsesparker o.l.n Andre sportsaktiviteter.

Arbejdstilsynet – 2009 www.at.dk – telefon 70 12 12 88

Tryk: Datagraf – Foto: Stefan Kai Nielsen