Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg ...augustenborg-plejecenter.sonderborgkommune.dk/sites/all/...Kommune 2012 2 Forord Kvalitetshåndbogen beskriver plejen

Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg Kommune 2012

2

Forord Kvalitetshåndbogen beskriver plejen af alle de grønne områder, der administreres af Veje & Trafik, Sønderborg kommune. Kvalitetshåndbogen er inddelt i arealtyper og elementtyper, f.eks. græs og brugsgræs. Håndbogen suppleres med områdeplaner og driftsplaner for f.eks. parker, legepladser, større hegns- og skovplantninger og naturstier. Denne kvalitetshåndbog er udarbejdet i et samarbejde mellem afd. Veje og Trafik (bestiller) og Vej og Park (udfører). Formålet med kvalitetshåndbogen er følgende:

• Skabe klarhed over, hvilke opgaver der er indeholdt i den grønne drift • Skabe klarhed over, hvilken kvalitet der skal leveres • Lette kommunikationen imellem udfører (Vej og Park) og bestiller (Veje og Trafik) • Forebygge forringelse af de grønne elementer for at imødegå store udgifter til opretning • Skabe gennemsigtighed overfor borgerne i forhold til, hvilken kvalitet der bliver leveret • Som udgangspunkt at danne grundlag til brug ved fremtidige interne og eksterne kontrakter

Veje & Trafik Marts 2012

3

Indholdsfortegnelse VEJLEDNING .................................................................................................................................................................. 5 GRÆS ................................................................................................................................................................................ 6

LØGPLÆNE ...................................................................................................................................................................... 7 BRUGSPLÆNE .................................................................................................................................................................. 9 GRÆSFLADE .................................................................................................................................................................. 12 FÆLLEDGRÆS ................................................................................................................................................................ 14 RABATGRÆS .................................................................................................................................................................. 16 NATURGRÆS .................................................................................................................................................................. 19 STRAND ......................................................................................................................................................................... 21

BLOMSTER .................................................................................................................................................................... 23 ROSENBED ..................................................................................................................................................................... 24 STAUDEBEDE ................................................................................................................................................................. 26 KLATREPLANTER ........................................................................................................................................................... 26 SOMMERBLOMSTER, FORÅRSBLOMSTER OG LØGVÆKSTER ............................................................................................ 28

BUSKE ............................................................................................................................................................................. 31 PRYDBUSKE ................................................................................................................................................................... 32 BUSKET ......................................................................................................................................................................... 34 BUNDDÆKKENDE BUSKFLADE ....................................................................................................................................... 36 KRAT ............................................................................................................................................................................. 38

HÆKKE OG HEGN ...................................................................................................................................................... 40 KLIPPET HÆK ................................................................................................................................................................. 41 KLIPPET PUR .................................................................................................................................................................. 41 LEVENDE HEGN ............................................................................................................................................................. 43 FRITVOKSENDE HÆK ..................................................................................................................................................... 46

TRÆER ........................................................................................................................................................................... 48 FRITVOKSENDE TRÆER .................................................................................................................................................. 49 TRÆGRUPPER ................................................................................................................................................................ 50 TRÆRÆKKER OG ALLÉER .............................................................................................................................................. 52 FORMEDE TRÆER OG STAMMEHÆKKE ........................................................................................................................... 54 LUND ............................................................................................................................................................................. 56 SKOV ............................................................................................................................................................................. 58 TRÆER I ETABLERINGSFASEN ........................................................................................................................................ 60

VAND ............................................................................................................................................................................... 61 BASSIN OG VAND-RENDE ............................................................................................................................................... 62 SØ .................................................................................................................................................................................. 64 VANDHUL ...................................................................................................................................................................... 65 RØRSUMP ...................................................................................................................................................................... 67

SAMMENSATTE ELEMENTER ................................................................................................................................. 69 KRIGERGRAVE OG MINDESTEN SAMT MINDESMÆRKER .................................................................................................. 70

BELÆGNINGER ........................................................................................................................................................... 72 FASTE BELÆGNINGER .................................................................................................................................................... 73 LØSE BELÆGNINGER ...................................................................................................................................................... 78 TRAPPER ........................................................................................................................................................................ 81 NATURSTIER .................................................................................................................................................................. 84

UDSTYR .......................................................................................................................................................................... 86 TERRÆNUDSTYR ............................................................................................................................................................ 87 LEGE-/AKTIVITETSUDSTYR INKL. FALDUNDERLAG ........................................................................................................ 89

4

TERRÆNMURE ............................................................................................................................................................... 92 RENHOLDELSE ............................................................................................................................................................ 94

RENHOLDELSE ............................................................................................................................................................... 95 SKITSE MED FRITRUMSPROFILER ....................................................................................................................... 99 SUPPLERENDE LITTERATUR ................................................................................................................................ 100 BEMÆRKNINGER /NOTATER................................................................................................................................ 101

5

Vejledning Tilstandskrav Tilstandskrav er krav, som elementet skal overholde indenfor den angivne periode. Hvis der ikke er angivet en periode er kravene gældende hele året. Der kan være anført forklaring eller præcisering af, hvordan kravene skal forstås. Opsyn Opsyn defineres som en kontrolfunktion, som varetages af den udførende. Udføreren er forpligtet til at meddele bestilleren når der opstår behov for ekstraarbejder, f.eks. efterplantning, eftersåning, vanding, skadedyrsangreb, ekstra slid på arealer, hærværk, renholdelse mm. Opsynsopgaver der iværksættes på baggrund af indrapportering til bestiller betales som ekstraarbejder og er således ikke inkluderet i standardplejen. Det fremgår under tilstandskravene, hvilke opgaver der er omfattet af denne opsynspligt. Fastlagt standardpleje Arbejdsopgaverne skal udføres for at opnå og overholde tilstandskravene. Aktiviteterne skal udføres det angivne antal gange på det angivne tidspunkt og skal kunne dokumenteres. Vejledende standardpleje Arbejdsopgaver man kan forvente at skulle udføre for at opnå og overholde tilstandskravene. Ekstra pleje Ekstraopgaver bestilles af Veje & Trafik eller indberettes af Vej og Park på baggrund af observationer af elementerne i marken. Det fremgår af de enkelte elementer hvilke opgaver, der kan bestilles. Målsætning For enkelte elementer f.eks. sommerblomster, forårsblomster og løgvækster, er der opstillet en særlig målsætning. Etableringsfase Etableringsfasen er den fase hvor græs er nysået og træer, buske og stauder er nyplantede og derfor har behov for ekstra pleje. Etableringsfasen for træer er 5 år efter plantning. Funktionsfase Funktionsfasen er den fase hvor elementet er veletableret og opfylder sin funktion. Kvalitetssikring Kvalitetssikring udføres af entreprenør i form af egenkontrol, af Veje & Trafik som stikprøvekontrol og der udføres fælleskontrol i forbindelse med driftsmøder med deltagelse af begge parter.

6

Græs

Løgplæne

Brugsplæne Græsflade Fælledgræs Rabatgræs Naturgræs Strand

7

Løgplæne Løgplæner er græsplæner med forårsløg. Løgplæner findes både i brugsgræs, græsflade og fælledgræs. Plænerne fungerer og passes som beskrevet i de følgende afsnit, undtagen i perioden, hvor løgvæksterne spirer, blomstrer og visner ned. Løgvæksterne kan være lagt i klart definerede felter eller som selvsåede tæpper.

Plejen sigter mod at opnå en blomsterrig plæne. Blomstringsperioden varierer efter hvilke løg, der er lagt i plænen. Plænen skal være forårsklargjort inden løgspirerne er kommet op igennem græsset. Løgvæksterne skal være helt nedvisnet inden områderne med løg klippes og afklippet fjernes. Resten af året vedligeholdes plænerne som hhv. brugsplæne, græsflade og fælledgræs. Brugsplæne med løgvækster findes f.eks. i Nordborg i krydset Nordborgvej – Storegade, i Kongevejsparken og ved rutebilstationen i Sønderborg.

8

Løgplæne Tilstandskrav

Løgene skal fremtræde frodige og veludviklede. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Områderne med løg må ikke klippes mens løgene spirer, blomstrer og visner ned.

Fastlagt standardpleje

Forårsklargøring før løgvækster vokser gennem græsset – fjerne visne blade, grene, muldskud og lignende.

Klipning og opsamling af afklip fra løg efter afblomstring og fuldstændig nedvisning

Ekstra pleje

Deling af løg

Afpudsning

Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse.

Omlægning

Gødskning efter afblomstring.

9

Brugsplæne Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. En brugsplæne anvendes primært til ophold, leg, boldspil og gående færdsel. Brugen er afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Plejen sigter på at opnå et rimeligt jævnt, ensartet græstæppe uden større bare pletter og tue dannelser. Plænekanter mod andre elementer skal være nogenlunde regelmæssige. Det er af største vigtighed at træer der står i plænen ikke beskadiges. Brugsplænen findes i parker, bolig- og erhvervsområder og enkelte steder ved vejanlæg. Brugsplæne findes f.eks. i Kongevejsparken i Sønderborg og i Ahlmannsparken i Gråsten.

10

Brugsplæne Tilstandskrav

Græsset må ikke være højere end 8cm / 4cm klippehøjde.

Markante klumper af græs må ikke forekomme. Herved forstås græs der er sammenpakket i klumper, der er større end 15cm på den længste led og græsbunker som stadig er synlige 2 dage efter klipning.

Græsset omkring træer, stolper og forhindringer må ikke være højere end 20cm.

Inventar må aldrig beskadiges og hvor græsset går helt ind til træernes stammer klippes med saks uden at beskadige barken. Træer må aldrig beskadiges uanset klippemetode.

Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse.

Afklip må ikke forekomme på andre tilstødende elementer, som f. eks bede, hække, busketter mm - minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres.

Større felter med opkørt jord, større huller og lignende må ikke forekomme. Herved forstås felter og huller der er større end 10x10 cm og dybere end 3cm jf. opsynspligt.

Behov for gødskning og vanding jf. opsynspligt.

Anden flora end græs må gerne forekomme. Græsplanterne skal dække 70% af arealet. Renovering aftales med Veje og Trafik jf. oplysningspligt.


Forårsklargøring – fjernelse af løv og grene, mindre opretninger og pletsåninger samt udjævning af muldvarpeskud.

Skæring/afstikning af plænekanter 1 gang om foråret/efteråret mod elementer som staudebede, sommerblomster, løgvækster, klippet hæk, busketter, bunddækkende buske, faste og løse belægninger

Opsamling af løv og grene 1 gang ultimo november og 1 gang ultimo marts.

Eftersåning af bare pletter over 10x10 cm i april og september. Vejledende pleje

Klipning 16 gange om året jævnt fordelt over perioden.

Efterklipning 4 gange fordelt over perioden.

11

Brugsplæne Ekstra pleje

Ukrudtsbekæmpelse

Reparation af større huller

Vanding

Gødskning efter gødskningsplan.

Kantskæring

Vertikalskæring

Topdressing

Eftersåning med egnet frøblanding eller udlægning af rullegræs

Luftning

Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse.

12

Græsflade Græsflade anvendes på arealer med stort slid og et aktivt friluftsliv. Udtrykket søges opnået med en forholdsvis lille plejeindsats. Græsflade består typisk af en græsblanding med slidstærke græstyper, iblandet selvsåede urter i mindre omfang. Græsflader findes primært i form af rabatter langs veje i byområder. Græsflader findes også ved p-pladser, i erhvervsområder, rastepladser, på legepladser, i grønne områder og ikke mindst som stier i det åbne land. Græsflader findes f.eks. ved Mommark færgehavn og ved p-pladsen ved Ahlmannsparken i Gråsten.

13

Græsflade Tilstandskrav

Græsset må ikke være højere end 12 cm / 7 cm klippehøjde.

Markante klumper af græs må ikke forekomme. Herved forstås græs, der er sammenpakket i klumper større end 25cm på den længste led og græsbunker, der stadig er synlige efter 2 dage.

Græsset omkring træer, stolper og forhindringer må ikke være højere end 20 cm.

Inventar og træer må aldrig beskadiges. De steder, hvor græsset går helt ind til træernes stammer, aftales klippemetode/omlægning med Veje og Trafik. Træer må aldrig beskadiges uanset klippemetode.


Afklip i større mængde må ikke forekomme på andre tilstødende elementer f. eks. på belægninger og i bede. Ved større mængde forstås, at afklippet er synligt i 4 dage efter klipningen.

Mindre ujævnheder accepteres. Større felter med opkørt jord og større huller og lignende må ikke forekomme. Herved forstås felter og huller der er større end 20x20 cm og dybere end 10 cm. Opsynspligt. Dog undtaget vejrabatter i byzoner.

Vejledende pleje

Klipning 12 gange om året jævnt fordelt over perioden.

Efterklipning 4 gange fordelt over perioden.

Ekstra pleje

Opsamling af løv

Eftersåning med egnet frøblanding.

Opsamling af græs afklip

Reparation af huller

Gødskning

Vertikalskæring

Skæring af kanter ud til fast og løs belægning hvert andet år i vinterhalvåret.

Opsamling af løv og grene på arealer med parklignende karakter i aftale med Veje & Trafik.

14

Fælledgræs Fælledgræs er middelhøjt græs, med større eller mindre indslag af vilde urter, og med en overflade uden større huller. Fælledgræs tåler et aktivt friluftsliv, men er ikke egnet til boldspil. Plejen sigter primært mod at regulere græshøjden. Fælledgræs findes i grønne områder, mellem boligbebyggelser, og ved sportsanlæg. Fælledgræs findes f.eks. i Sildekuleparken i Dybbøl.

15

Fælledgræs Tilstandskrav

Græsset må ikke være højere end 30cm.

Efter klipning må der ikke ligge ituslået affald på arealerne i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse.

Opvækst af invasive arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo bekæmpes.

Græsset må ikke være til gene for terrænudstyr eller færdsel på stier, veje og fortove samt hække op til private parceller.

Mindre ujævnheder accepteres.

Vejledende pleje

Klipning 3-4 gange om året jævnt fordelt over vækstsæsonen.

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Ekstra pleje

Opsamling af afklippet materiale.

Reparation af huller og eftersåning med egnet frøblanding.

Kantskæring.

16

Rabatgræs Rabatgræs består af græs og urter, og må være højere og mere uensartet end brugsplænen og græsfladen. Plejen skal opretholde færdselssikkerheden ved at bevare oversigten og fremkommeligheden på færdselsarealerne, ved at vand har fri passage, og ved at træopvækst ikke kan etablere sig. Se også hæftet: ”Vedligeholdelsesfrie færdselsarealer i Sønderborg Kommune”. Rabatgræs anvendes på oversigtsarealer, skråninger, heller, grøfter og trug, samt rabatter ved veje og stier. Rabatgræs findes f.eks. langs Kirke Hørupvej.

17

Rabatgræs Tilstandskrav

Græsset må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove.

Græsset må ikke genere oversigtsforholdene på stier, veje og fortove.

Skader på vejudstyr, træer og anden beplantning påført under drift accepteres ikke. Hvis andet ikke er aftalt accepteres det, at der står langt græs omkring vejtræer i landzone (gælde ikke træer i etableringsfasen).

Afklippet græs må ikke genere færdslen på stier veje og fortove, samt hindre vandafledningen.

Forekomster af flyvehavre rapporteres til Natur og fjernes jf. opsynspligt.

Opvækst af invasive arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo fjernes. Jf. opsynspligt.


Græs under tavler, hvis underkant er lavere end 1,5 meter, må til enhver tid maksimalt stå 10cm under tavlens underkant.

Fastlagt standardpleje Forårsslåning: ca. 15. maj-24. juni

Forårsslåning af græs i 10 cm’s højde i 1 m’s bredde fra befæstet kant, dog maksimalt ind til 10cm foran kantpæle.

Langs stier og veje uden kantpæle slås i et skar.

Arealer med rabatgræs indenfor bymæssig bebyggelse klippes i fuld bredde.

Skillerabatter og midterrabatter slås i fuld bredde, såfremt bredden er mindre end 4 meter.

Ved autoværn slås minimum ind til forkant af afvisningsdelen. Der slås under afvisningsdelen, hvor det anvendte materiel tillader dette.

Slåning af oversigtsarealer i et omfang, så græsset ikke generer oversigterne. Se hæftet: ”Vedligeholdelsesfrie færdselsarealer i Sønderborg Kommune”.


Efterklipning omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skilte, autoværn og refleks-afmærkning.

Efterklipning omkring vejtræer foretages i landzonen kun i træets etableringsfase.

18

Rabatgræs Efterårsslåning af græs fra 15. august -15. november

Efterårsslåning i byzone i perioden 15. august – 15. september.

Efterårsslåning i landzone i perioden 15. september – 15. november.

Efterårsslåning af græs i 10cm’s højde fra befæstet kant til kronekanten samt 1 m ned ad forkant til grøft.

Langs stier og veje uden kantpæle slås i et skar.

Arealer med rabatgræs indenfor bymæssig bebyggelse klippes i fuld bredde.

I vandførende grøfter slås tillige 1 m på bagkanten af grøften.

Slåning af oversigtsarealer i et omfang, så græsset ikke generer oversigterne.

Ved autoværn slås minimum ind til forkant af afvisningsdel. Der slås under afvisningsdelen, hvor det anvendte materiel tillader dette.

Efterklipning omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skilte, autoværn og refleks-afmærkning.

Efterklipning omkring vejtræer foretages i landzonen kun i træets etableringsfase.

Ekstra pleje

Rabatafhøvling

Reparation af skader.

Fjernelse af opvækst i grøfter og trug

19

Naturgræs Naturgræs er arealer med græs og urter, der maksimalt vedligeholdes 1 gang om året. Naturgræs er derfor højt og giver derved en oplevelse af græsset og urternes vækst, blomstring og henfald. Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundforhold og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Plejen består i overvågning af arealet, sådan at man kan nå at gribe ind over for tilgroning, samt tilstedeværelse af invasive arter, primært kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt. Naturgræs findes langs veje, i parker og boligområder, samt i det åbne land. Naturgræs findes f.eks. langs Skovvejsstien i Sønderborg.

20

Naturgræs Tilstandskrav

Græsset må ikke genere færdslen på veje, stier og fortove.

Invasive arter så som kæmpe-bjørneklo bekæmpes.

Opsyn med tilgroning og aggressive ukrudtsarter som brændenælder, tidsler, gråbynke mm.


Græsset klippes i 10 cm’s højde 1 gang om året omkring 1. juli. Der kan være lavet områdeplaner, der beskriver, at græsset ikke klippes, men gennemgås for tilgroning og aggressive ukrudtsarter.

Mod tilstødende elementer, f.eks. belægninger og hække, klippes en bræmme på 1 skar som fælledgræs.

Ekstra pleje

Supplerende klipning ved forekomster af invasive arter såsom kæmpe-bjørneklo.

Opsamling af afklip.

21

Strand Strande er vindaflejrede sandformationer langs kysterne. Vegetationen på strand er tørke- og salttolerant. Strandene er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Plejen sigter mod at bevare brugsværdien i forbindelse med badning i sommerhalvåret. Strande findes f.eks. i Fynshav, Vemmingbund og Sønderborg.

22

Strand Tilstandskrav

Forekomst af kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes. Øvrige invasive arter som f.eks. kæmpe-pileurt meldes til Natur jf. opsynspligt.


Rensning af badestrande med Blå Flag, dvs. Fynshav, Vemmingbund og Den sorte Badeanstalt i Sønderborg 1 gang ultimo maj.

Ekstra pleje

Sandpåfyldning.

Nedskæring/rydning af beplantning, f.eks. Rosa Rugosa

Ekstra strandrensning

23

Blomster

Rosenbede

Staudebede klatreplanter Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster

24

Rosenbed Elementet rosenbed etableres på steder, hvor man gerne vil have blomsterpragt og duft. Rosenbede findes og etableres, hvor den visuelle fremtoning er højt prioriteret, og hvor der er belæg for at yde en større plejeindsats. Plejen sigter mod, at den enkelte plante fremstår sund og frodig, dvs. i god vækst. Rosenbede findes i parker, grønne områder ved p-pladser og langs veje i byer. Rosenbede findes f.eks. ved Slotsbakken i Sønderborg.

25

Rosenbed Tilstandskrav

Visne blomster og døde grene må ikke skæmme helheden.

Synligt rodukrudt og frøukrudt skal fjernes inden der er ansat 2 blade udover kimbladene.

Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter, at der er udført ukrudtsbekæmpelse.

Vildskud fjernes ved basis.

Årsskud skal bryde fra grene i lav højde.

Manglende og døde planter må ikke forekomme. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Tyveri og hærværk observeres jf. opsynspligt

Roserne må ikke genere færdslen på veje, stier og fortove


Beskæring af roserne ved vækstperiodens begyndelse, typisk i uge 13-17.

Gødskning med blandingsgødning igennem sæsonen, evt. en langtidsvirkende gødning som gives sammen med beskæringen. Aftales nærmere med Veje & Trafik.

Topdressing med Champost eller lignende produkt i ulige år.

Vejledende standardpleje

Ukrudtsbekæmpelse/kultivering.

Klatreroser og slyngroser bindes op.

Afpudsning af visne blomster døde grene og frøstande.

Vildskud fjernes ved basis.

Ekstra pleje

Efterplantning

Ekstra gødskning

Opsamling af løv

Jordbundsprøver

26

Staudebede Staudebede skal være smukke og interessante i kompositionen Deres primære funktion er at skabe sanselige oplevelser, gennem blomsterpragt, duft og farveoplevelser. Staudebedene etableres og findes, hvor den visuelle fremtoning er højt prioriteret. Staudebede kan indeholde løgvækster, prydløg og prydgræsser. De forskellige stauder skal plejes individuelt og kompositionen skal løbende justeres. Staudebede findes i parker og grønne anlæg, og langs veje i bymidter. Staudebede findes f.eks. ved Sønderborghus.

Klatreplanter Klatreplanter er med deres særlige vækstform, løv og blomster en frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. De kan også bruges som et frodigt og blomstrende supplement til anlæggets stauder, buske og træer. De forskellige arter af klatreplanter vokser og fastgør sig på forskellige måder. Hver art kræver derfor en for arten hensigtsmæssig murflade, stativ eller opbinding, for at få den ønskede vækst og frodighed. De forskellige klatreplanter skal plejes individuelt. Klatreplanter findes i parker og grønne anlæg, og langs veje i bymidter. Klatreplanter findes f.eks. langs Perlegade.

27

Staudebede og Klatreplanter Tilstandskrav

Visne blomster, gamle stængler og frøstande må ikke skæmme helheden. Skæmmende vil sige når visne blomster og frøstande er synlige i bedets opvækst og hovedblomstringsfase. I sensommer og efterårsfasen kan frøstande være en naturlig tilstand i bedets fremtoning.

Synligt rodukrudt og frøukrudt fjernes inden der er ansat mere end 2 blade over kimbladene.

Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter at der er udført ukrudtsbekæmpelse.

Klatreplanter, der ikke har den fornødne styrke, bindes op.

Klatreplanter må ikke vokse ind over eller på vinduer, døre, udhæng, tagnedløb og lignende.

Klatreplanterne må ikke være til gene for færdslen.

Manglende og døde planter må ikke forekomme jf. opsynspligt.


Forårsklargøring som omfatter nedklipning af afblomstrede stængler og fjernelse af vissent løv 1 gang i marts-april.


Ukrudtsbekæmpelse og kultivering.

Opbinding af klatreplanter.

Ekstra pleje

Vanding

Deling af stauder

Efterplantning

Fjernelse af løv

Beskæring af klatreplanter

28

Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster Elementet sommerblomster, forårsblomster og løgvækster plantes i bede og kummer og ryddes efter blomstring. Der kan i vinterhalvåret forekomme islæt af buske og andre vækster. Forårsblomster plantes om efteråret, når sommerblomsterne er fjernet Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster opleves på afstand som klare kompositioner med det formål at give blomsterpragt og massive farvevirkninger. De opleves også tæt på, hvor hver enkelt plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkelt plante skal derfor være sund og velformet. Plejen sigter mod at plantningerne fremstår sunde, blomsterrige, tætte, frodige og dækker jorden. Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster findes især i parker, grønne områder og i bymidter. Sommerblomster, forårsvækster og løgvækster findes f.eks. på Rådhustorvet i Sønderborg og i Reimersparken.

29

Målsætning for sommerblomster, forårsblomster og løgvækster

Sønderborg kommunes plantninger skal indgå som et udpræget synligt element i byrummet, således at man fornemmer vores professionalisme, faglige dygtighed og engagement, samt vores lyst til at glæde og begejstre byens borgere og gæster. Blomsterne skal ligeledes indgå i samspil med de øvrige farver og elementer i byrummet, således at man fornemmer en sammenhæng i/tema i plantningerne.

30

Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster Tilstandskrav

Visne blomster, gamle stængler og frøstande må ikke skæmme helheden.

Afklip må ikke forekomme.

Synligt rodukrudt og frøukrudt fjernes inden der er ansat mere end 2 blade over kimbladene.

Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter at der er udført ukrudtsbekæmpelse.

Planterne må aldrig mangle vand. jf. opsynspligt

Tyveri og hærværk anmeldes til Veje og Trafik. Jf. opsynspligt


Udplantning i bede og kummer efter aftale med Veje & Trafik.

Optagning af planter efter aftale med tilsynet.

Gødskning med flydende gødning efter anvisning på produktet.

Udskiftning af ½ af vækstlaget i kummerne en gang årligt.

I jordbede udskiftes ¼ af jorden med kompost, spagnum, eller andet der aftales med Veje & Trafik.


Afpudsning af visne blomster, gamle stængler og frøstande.

Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse og kultivering ca. 8 gange i løbet af vækstsæsonen.

Vanding med min. 30 mm pr. gang inden planterne mangler vand.

Ekstra pleje

Supplerende plantning.

Ekstra gødskning.

Jordbundsprøver.

Forårsløg lægges i efteråret, senest 1.nov.

31

Buske

Prydbuske Busket

Bunddækkende buskflade Krat

32

Prydbuske Prydbuske er smukke i kraft af deres frodighed, vækstform, blomstring og løv. De solitære prydbuske skal være placeret frit, så de kan udfolde deres karakteristiske vækstform og blomstring. Prydbuskene kan være samlet i små grupper af samme art, så f.eks. 3 ens udgør en enhed. De findes typisk i andre elementer som f.eks. brugsplæne og bunddækkende buskflade. Plejen skal tilrettelægges i henhold til den enkelte arts vækstform. Prydbuske findes primært i parker, anlæg og ved p-pladser, f.eks. i det grønne anlæg ved Ankersgade i Sønderborg.

33

Prydbuske Tilstandskrav

Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Fritrumsbeskæringen skal så vidt muligt foretages i respekt for buskenes vækstform.

Behov for foryngelsesbeskæringen observeres løbende. Jf. opsynspligt.

Selvsået træopvækst skal fjernes.

Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 15 % af den synlige jord.

Manglende, døende og døde buske må ikke forekomme jf. opsynspligt


Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse igennem vækstsæsonen.

Ekstra pleje

Gødskning

Vanding

Flisdækning

Genplantning

Foryngelsesbeskæring i henhold til buskenes naturlige vækstform og udtryk. F.eks. nedklipning af gamle grene i hassel, dronningebusk og uægte jasmin.

34

Busket Et busket er en sammenhængende, frodig, og rigt blomstrende plantning af flere forskellige arter af buske, som med vækst, blomster og løv bidrager til et harmonisk helhedsindtryk. Et busket anvendes til at afgrænse og skabe rum. Buskene står på rækker i større og mindre grupper. Plejen sigter mod helhedsvirkning, frodighed og rig blomstring. Som udgangspunkt skal buskettet fremstå uklippet. Det kan være nødvendigt at klippe ind til private matrikler og færdselsarealer. Busketter findes i parker og grønne områder, i bolig- og erhvervsområder, i rundkørsler og langs veje, f. eks. i Kongevejsparken og i grønt anlæg ved Vestergade i Broager.

35

Busket Tilstandskrav

Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold.

Træopvækst må max være 1 år, og må aldrig være højere end buskettet.


Ukrudt inde i buskettet må ikke være skæmmende og må aldrig være højere 50 cm.

Manglende og døde planter observeres løbende jf. opsynspligt.

Afklip må ikke efterlades på elementet eller tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Undtaget er det materiale, der naturligt falder ned imellem buskene. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag under buskene.



Klipning af hensyn til oversigtsforhold og færdsel.

Fjernelse eller findeling af afklippede grene.

Ekstra pleje

Gødskning

Flisdækning

Foryngelsesbeskæring

Udtynding

Efterplantning

36

Bunddækkende buskflade Bunddækkende buske anvendes til regelmæssig og ensartet afdækning af større flader. Den ensartede virkning opnås med en tæt planteafstand og brug af buske af samme art. Plejen sigter mod at opnå et tæt, enkelt, og frodigt udtryk som dækker jorden fuldstændigt. Elementet skal fremstå uklippet ellers er det et pur. Det kan være nødvendigt at klippe ind til private matrikler og færdselsarealer. Bunddækkende buskflade findes ofte i parker og grønne områder, bolig- og erhvervsområder, langs veje og p-pladser. Bunddækkende buskflade findes f.eks. ved Solskrænten i Broager.

37

Bunddækkende buskflade Tilstandskrav


Selvsået træopvækst må max. være 1 år og må ikke være højere end buskfladen.


Afklip må ikke efterlades i elementer eller tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning.






Ekstra pleje

Gødskning

Flisdækning


Efterplantning

38

Krat Krat er større massive naturprægede bevoksninger af buske og træer. Krat er ofte sammensat af forskellige arter af træer og buske. Krattet består primært af hjemmehørende arter, hvis individuelle særpræg er underlagt helheden. Krattets funktion er at skabe rum, afgrænse og give læ. Plejen er minimal og sigter mod at frembringe en beplantning, der fremstår sund, frodig, rigt blomstrende og med et naturligt udtryk. Plejen sker af hensyn til helheden og bygger primært på udtynding og klipning ind til private matrikler. Plejen kan omfatte begrænset ukrudtsbekæmpelse i kanter op til tilstødende elementer og private matrikler. Krat findes ofte som vejplantninger samt i parker, bolig- og erhvervsområder. Krat findes f.eks. ved det grønne område ved Kyshøj i Hørup.

39

Krat Tilstandskrav


Afklip må ikke efterlades på tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag i krattet.

Opsyn med aggressive urter såsom brændenælder, tidsler, brombær mm jf. opsynspligt.

Forekomst kæmpe-bjørneklo fjernes.





Ekstra pleje

Udtynding

Bekæmpelse af aggressive urter.

40

Hække og Hegn

Klippet hæk Klippet pur

Levende hegn Fritvoksende hæk

41

Klippet hæk En hæk er et regelmæssigt tæt element, der deler op, skaber rum, afgrænser, indrammer og giver læ. Hække består af én eller få rækker planter af samme art. Hækkens ensartethed fremkommer i valget af plante, den tætte planteafstand og plejen. Hækken skal klippes så den fremstår frodig og grøn umiddelbar efter klipning, og så højde, bredde og form fastholdes. Hække findes i parker og grønne områder, i bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Hække findes f.eks. ved Slotsbakken i Sønderborg.

Klippet pur Klippet pur danner rum eller ensartede flader. Klippet pur findes i parker, bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Dens ensartede fladevirkning fremkommer ved klipning af planterne i purrets top og sider. Klippet pur plejes så den beskrevne højde, bredde og form opretholdes Klippet pur findes f.eks. i anlægget ved Grau i Augustenborg.

42

Klippet hæk og pur Tilstandskrav

Rod og frøukrudt skal begrænses – max. 10 stk. synlige ukrudtsplanter med en højde på max. 20 cm pr. 10 løbende meter / 10 m2. Ukrudt i forgrunden må dog max. være 10 cm højt.

Der må ikke forekomme flerårig opvækst over 50 cm’s højde.

Stort afklip må ikke forekomme – findelt materiale fra klipning med slagleklipper accepteres.

Hvis hækken/purret står langs en kantsten, klippes den langs kantstenens bagkant.

Hvis hækken/purret står langs en fast belægning, klippes den langs kanten af belægningen for at undgå ukrudtsbræmmer.

Hækken/purret må ikke genere oversigtsforhold og færdslen på veje, stier og fortove.

Hækkens/purrets form må efter klipning ikke afvige mere end +/- 3 cm på 3 lbm på flade og sider.



De hække der klippes 1 gang, klippes i uge 30-34. Særlig opmærksomhed henledes på oversigtshjørner. Der klippes i en højde på 70 cm.

De hække der klippes 2 gange, klippes i uge 24-26 og uge 34-38. Særlig opmærksomhed på oversigtshjørner.

Stedsegrønne hække / pur klippes i det tidlige forår. Særlig opmærksomhed på oversigtshjørner.


Ukrudtsbekæmpelse 4 gange årligt i vækstsæsonen.

Ekstra pleje

Gødskning efter gødskningsplan.

Efterplantning

Ekstra klipning for at imødegå dårlige oversigtsforhold og i forbindelse med justering af sider og højde.

Beskæring af hæk/pur for at justere sider og top.

43

Levende hegn Levende hegn giver læ og afgrænser rum ved hjælp af en stor variation af træer og buske, der samtidig bidrager med frodighed, blomster og frugter. Hegn er plantet i én eller flere rækker og lag, der sikrer lægivning og tæthed. Større, markante hegn kan være beskrevet med en områdeplan. De levende hegn kan opdeles i 3 kategorier:

• En-rækket hegn • Fler-rækket hegn • Hegn med overstandere

En-rækket hegn består af én sammenhængende række planter oftest af samme art. Hegnstypen består af 1 lag, ofte betegnet mellemlaget, f.eks. syren, tjørn eller hassel. Et fler-rækket hegn består af forskellige arter af træer og buske i flere rækker. Hegnet består typisk af 2 lag, et busklag og mellemlag med større buske og træer. Hegn med overstandere består af en eller flere sammenhængende rækker af buske og træer. De store træer i beplantningen fungerer som overstandere, der ofte er opstammede og er højere end de resterende buske og små træer. Skader på træer accepteres ikke. Vores hegn er vigtige elementer i de grønne områder langs vores veje og bidrager i høj grad til den æstetiske oplevelse af det landskab vi bevæger os i. Som følge heraf skal de plejes i respekt for den funktion og det udtryk de har. Plejen sker af hensyn til helheden og målsætningen, og bygger primært på udtynding og foryngelse, samt fritrumsklipning/udtynding til veje, stier og fortov. Levende hegn findes i parker, bolig- og erhvervsområder, langs veje samt i det åbne land. Levende hegn findes f.eks. ved Borgmester Andersens Vej i Sønderborg.

44

Generelt for plejen af hegn

Hegn skal som udgangspunkt ikke klippes. Hvis hegn skal beskæres/klippes, sker det så vidt muligt horisontalt (vandret). Hvis hegnene skal klippes sker det ud fra følgende 2 betragtninger:

1. Trafiksikkerhed 2. Gartnerisk/æstetisk begrundelse

Trafiksikkerhed: Veje, fortove og stier skal være farbare i hele bredden. Det vil sige der kan være tale om fritrumsbeskæring. Desuden beskæring i forbindelse med skilte, belysning, elkasser mm, som ikke må være skjult af bevoksning. Hegn, hvor siderne tidligere har været klippet som hæk, f.eks. tjørn, og hvor hensynet til frirummet begrunder det, skal fortsat klippes sådant, dvs. det kun er årstilvæksten, der skal fjernes. Gartnerisk/æstetisk begrundelse: Når hegnet trænger til udtynding/foryngelse for at arterne kan få lov til at udvikle sig hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, og i forhold til helheden. Når der er æstetiske hensyn, der begrunder det. I hegn med overstandere hvor siderne klippes som hæk, skal overstanderne beskæres selvstændigt ud fra de gældende regler for beskæring af træer, og i respekt for træets biologi og udtryk. Se også udleveret materiale: ” Pleje af beplantning i det åbne land”

Udstyr og maskiner

Hvis hegnet trænger til at blive klippet ind/beskåret fordi det er blevet for bredt, skal det ske med materiel der er egnet til at udføre en sådan plejeopgave. Her vil man typisk skulle fjerne træagtigt materiale, og det anvendte materiel skal være egnet til at løse en sådan opgaven. Der kan f.eks. anvendes en hegnsklipper / fingerklipper, motorsav, eller andet velegnet materiel, alt efter opgavens art. Dette gælder også for beskæring af overstandere i hegn, der skal beskæres som fritstående træer.

45

Levende hegn Tilstandskrav

Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold ved veje, stier og fortove.

Forekomst af invasive arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo bekæmpes.

Afklip eller grene må gerne efterlades i hegnet men ikke på tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag i hegnet.

Beplantning som udgør en sikkerhedsmæssig risiko observeres jf. opsynspligt.

Behov for foryngelsesbeskæring observeres jf. opsynspligt.

Vejledende pleje

Sommerklipning af hensyn til færdsel og oversigtsforhold.

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Ekstra pleje

Størrelsesbeskæring af hensyn til bredde og højde.

Udtynding af hensyn til helheden.

Jorddækning med flis - maksimalt 15 cm tykkelse.


46

Fritvoksende hæk En fritvoksende hæk er et langstrakt, frodigt og regelmæssigt element, der består af én eller to rækker planter af samme art. De fritvoksende hække anvendes til at skabe rum, opdele og give læ. Plejen sigter mod at den fritvoksende hæk fremstår tæt og regelmæssig. Den klippes som udgangspunkt ikke og kræver derfor mere plads end en klippet hæk. Fritvoksende hække findes i parker, boligområder og ved institutioner. Fritvoksende hæk findes f.eks. ved mosen i Guderup.

47

Fritvoksende hæk Tilstandskrav

Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementet må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Fritrumsbeskæringen skal så vidt muligt foretages i respekt for buskenes vækstform.

Behov for foryngelsesbeskæring observeres løbende jf. opsynspligt.

Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 10% af den synlige jord.

Det tilstræbes, at der ikke forekommer selvsåede træer og buske på over 25 cm’s højde.

Manglende og døde planter observeres løbende jf. oplysningspligt.



Ekstra pleje

Gødskning

Flisdækning

Efterplantning


48

Træer

Fritvoksende træer

Trægrupper Trærækker og alléer

Formede træer og stammehække Lund Skov Træer i etableringsfasen

49

Fritvoksende træer Fritvoksende træer står alene og kan udvikle sig frit uden konkurrence fra andre træer. Træet står ofte markant og skulpturel i byrum, parker og langs veje. Der accepteres store variationer og karakteristiske kronebygninger hos fritstående træer. En eventuelt afvigende kroneform må dog ikke medføre stabilitetsproblemer og forringet sikkerhed. Fritvoksende træer kan være beskrevet med et mål på grund af deres betydning som f.eks. Fredsegen på torvet i Gråsten. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser. Plejen skal tilgodese træets karakteristiske vækstform. Plejen kan omfatte beskæring i forhold til kroneopbygning og kronepleje samt opstamning. Beskæringsindgrebene må så vidt muligt ikke påvirke træets naturlige vækstform. Fritvoksende træer kan være fuldkronede såvel som opstammede. Fritstående træer findes langs gader, veje og pladser, i bolig- og erhvervsområder, i grønne anlæg og parker samt i det åbne land. Fritstående træer findes f.eks. i Gartnerslugten i Rinkenæs.

50

Trægrupper Trægrupper er en helhed, hvor flere træer, ofte af samme art, tilsammen danner en sammenhængende krone. De enkelte træer kan være regelmæssigt eller tilfældig placeret i forhold til hinanden, og ofte er træerne i grupper opstammede, men kan også være fuldkronede. Trægrupper er ofte beskrevet med en målsætning på grund af deres betydning som f.eks. som et arkitektonisk eller historisk element. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser. Plejen skal udføres sådan, at helheden forstærkes. Plejen kan omfatte beskæring i forhold til kroneopbygning og kronepleje samt opstamning. Trægrupper findes, langs gader, veje, i parker, bolig- og erhvervsområder og i det åbne land langs veje, f.eks. i Alnor Strandpark i Gråsten og i Kongevejsparken i Sønderborg.

51

Fritvoksende træer og trægrupper Tilstandskrav i funktionsfasen

Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog.

Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: ”Beskæring af træer ”.

Ved færdselsarealer f.eks. langs stier, veje, ved opholdspladser og på legepladser må der ikke forekomme døde/knækkede grene over Ø3 cm. Der må ikke ligge afskårne grene på andre elementer som f.eks. belægninger og græs.

Forvedede stammeskud må ikke forekomme i byzone, hvis træerne er opstammede.

Omkring træer i rabatgræs udenfor byerne accepteres langt græs ved stammen.

Indenfor træets drypzone/vækstareal må der ikke placeres lifte og andet materiel over 3500 kg totalvægt eller 1750 kg akseltryk.

Løbende observation af om træerne fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løv farve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Træerne bør have en stabil grenstruktur. Jf. opsynspligt.

Visuel vurdering af behov for kronepleje hvert 3. år jf. opsynspligt.


Svampe og insektangreb, der har konsekvenser for træets stabilitet (sikkerhed) jf. oplysningspligt.

Træerne skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand jf. opsynspligt.

Alvorlige påkørsler og skader samt hærværk observeres løbende jf. opsynspligt.

Fastlagt standardpleje i funktionsfasen

I byzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i uge 24-25 og 34-35 mens skuddene er små og urteagtige.

I landzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i perioden 1. november – 1. april.

Vejledende standardpleje i funktionsfasen

Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold efter løvspring.

Ukrudtsbekæmpelse.

Ekstra pleje

Ekstra beskæring

Genplantning

Fældning

52

Trærækker og Alléer Trærækker og alléer er de mest markante beplantningstyper i byen og det åbne land. Alle træer i en trærække/allé er plantet med samme afstand og er af samme art og klon. Der kan være en vis aldersvariation på grund af udskiftning. Trærækker og alléer er smukkest, når træerne har god plads, danner en helhed og ligner hinanden. Trærækker og alléer opleves både på afstand og tæt på. En allé består af 2 parallelle trærækker, der danner en helhed. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser, og plejen skal udføres sådan, at ensartetheden forstærkes. Plejen omfatter primært opstamning, opbygningsbeskæring og kronepleje, der skal sikre, at træet udvikler en gennemgående stamme og et harmonisk forhold mellem stammen og kronen. Træer i trærækker og alléer, der ikke er formede træer, bør have en gennemgående stamme, der er op til 2/3 af træets forventede totalhøjde og her over en fri solitær kronedannelse. Forholdet mellem kronen og stammen bør være 1/3 synlig stamme og 2/3 krone. Trærækker og alléer anvendes til at markere veje og stier. De findes i parker og langs gader og veje. F.eks. en trærække af lind langs Avntoftvej i Kværs og alléen af kejserlind langs Dybbøl Banke.

53

Trærækker og alléer Tilstandskrav i funktionsfasen

Nedhængende grene må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog.


Vurdering af behov for kronepleje skal ske min. hvert 3. år med henblik på at sikre en gennemgående stamme, fjerne krydsende grene og opstamning jf. opsynspligt.

Forvedede stammeskud i byzone må ikke forekomme.

Omkring træer i rabatgræs udenfor byerne accepteres langt græs ved stammen.



Løbende vurdering af træernes sikkerhed, svampe og insektangreb, der har konsekvenser for træets stabilitet. Jf. opsynspligt.

Alvorlige påkørsler og skader samt hærværk observeres jf. oplysningspligt.

Løbende observation af om træerne fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løv farve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Træerne bør have en stabil grenstruktur jf. opsynspligt.


I byzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i uge 24-25 og 34-35 mens skuddene er små og urteagtige.

I landzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i perioden 1. november – 1. april.


Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold - Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune.

Ekstra pleje

Beskæring

Genplantning

Fældning

54

Formede træer og stammehække Formede træer vil som oftest have til formål at danne en åben afgrænsning af en plads, anlæg eller et haverum. Man kan vælge at forme et træ af æstetiske årsager og af pladshensyn. De formede træer står enten solitært, i grupper, række eller som alléer. En stammehæk er en trærække af formede træer, hvor træerne står så tæt, at deres kroner vokser sammen. Formede træer kan have flere forskellige former. De mest anvendte er stynede og knudebeskårne. Plejen afhænger af form, beskæringsmetode, alder, art og placering. Plejeniveauet på alle formede træer og stammehække er højt. Formede træer og stammehække hører typisk til i haver, parker, langs veje og gader og på pladser. Stammehæk findes f.eks. ved Slotsbakken i Gråsten og formede træer f.eks. langs Perlegade i Sønderborg.

55

Formede træer og stammehække Tilstandskrav i funktionsfasen

Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog.


Forvedede stammeskud må ikke forekomme.



Det observeres, om træerne fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løvfarve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Træerne bør have en gennemgående stamme og en stabil grenstruktur. Jf. opsynspligt.

Løbende observation af træets sikkerhedsmæssige stand samt svampe og insektangreb jf. opsynspligt.

Alvorlige påkørsler og skader samt hærværk registreres jf. opsynspligt.


Stammeskud fjernes på de opstammede træer i uge 24-25 og 34-35 mens skuddene er små og urteagtige.

Klipning af formede træer og stammehække udføres i december – januar.


Beskæring i henhold til den ønskede form.

Ekstra pleje

Beskæring

Fældning

Genplantning

56

Lund En lund er en lille lysåben skov eller en stor trægruppe, som er kendetegnet ved, at kronerne er helt eller som oftest kun delvist sammenhængende. En lund er åben i bunden med bunddække, højt græs og urter, eller klippet græs evt. med et indslag af buske. Man kan altid færdes under træerne i en lund. Plejen sker af hensyn til helheden og afhænger af målsætningen, planternes alder og voksestedet. Den kan være defineret nærmere i en områdeplan. Lund findes parker og i naturområder. Lund findes f.eks. langs strandpromenaden i Sønderborg.

57

Lund Tilstandskrav i funktionsfasen

Der må ikke forekomme uønsket opvækst af træer og buske.

Nedhængende grene må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog.




Løbende observation af træets sikkerhedsmæssige stand samt svampe og insektangreb jf. opsynspligt.

Alvorlige påkørsler og skader samt hærværk registreres jf. opsynspligt.



Ekstra pleje

Beskæring

Genplantning

Fældning

58

Skov Skoven er ofte et markant element, som giver læ, afgrænser og adskiller. Skoven domineres af træer med kronesammenfald. Der er ofte et skovbryn af buske og småtræer i randen. Indefra opleves skoven med dens bestandtræer, opvækst og buske som ét rum. Skoven er ofte så tæt at man kun kan færdes på stierne. Plejen afhænger af målsætningen og kan være defineret nærmere i en driftsplan eller en områdeplan. Skov findes i parker, naturområder, bolig- og erhvervsområder og i det åbne land. F.eks. Gottes Grube i Gråsten.

59

Skov Tilstandskrav

Skoven nær færdselsarealer skal opfylde kravene til fritrumsprofil for Sønderborg. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune - bagerst i denne håndbog.

Træerne langs stier, fortove og veje må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko. Løbende observation af træets sikkerhedsmæssige stand samt svampe og insektangreb jf. opsynspligt.

Kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes.

Vejledende pleje



Ekstra pleje

Bekæmpelse af invasive arter undtagen kæmpe-bjørneklo.

Beskæring

Fældning

Udtynding

Genplantning

60

Træer i etableringsfasen Tilstandskrav for alle træer i etableringsfasen, 1-5 år efter plantning

Opbindingen skal løbende tilpasses træernes stammetykkelse og fjernes, når træet er groet helt fast. I de tilfælde hvor træer er omgivet med græs og det ikke skæmmer helheden, kan det aftales med Veje og Trafik at lade en del af opbindingspælene stå for at beskytte træet imod skader i forbindelse med græsklipning.

I en radius på mindst 0,5m bør der ikke forekomme rodukrudt. Frøukrudt må ikke blive højere end 12 cm.

Hvis der er dækket med flis skal det vedligeholdes og suppleres. Flislaget må aldrig være tykkere end 10cm. Hvis der gødes, gøres dette inden der dækkes med flis.

Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold, og de skal altid være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Se også fritrumsprofil for Sønderborg Kommune.

Stammeskud må ikke forekomme, hvis træet skal fremtræde højstammet.

Alvorlige påkørsler og skader samt hærværk registreres. Jf. opsynspligt.

Træerne må ikke mangle vand jf. opsynspligt.

Det observeres, om træerne fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løvfarve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Træerne bør have en gennemgående stamme og en stabil grenstruktur jf. opsynspligt.

Fastlagt standardpleje for træer i etableringsfasen, 1-5 år efter plantning

Stammeskud fjernes på de opstammede træer i uge 24-25 og 34-35 mens skuddene er små og urteagtige.

Opbygningsbeskæring aftales med Veje og Trafik min. 2 gange. Typisk i 3. og 5. vækstsæson på stedet.

Vejledende standardpleje etableringsfasen, 1-5 år efter plantning

Eftersyn af opbinding.

Ukrudtsbekæmpelse fra marts til december.


Vanding med vandingsposer

Ekstra pleje for træer i etableringsfasen

Flisdækning og fjernelse af flis.

Gødskning

Opstilling af saltværn

Genplantning

Vanding

Beskæring og fældning

61

Vand

Bassin og vand-rende Sø Vandhul

Rørsump

62

Bassin og vand-rende Et bassin er en kunstig anlagt vandflade. Et bassin har derfor en fast bund og faste kanter. Da bassiner indeholder en begrænset mængde vand, går plejen ud på at kontrollere vandstanden, efterfylde bassinet og hindre utilsigtet algevækst. Bassiner kan være spejlbassiner uden anden effekt end vandspejlet, og bassiner med springvand/rindende vand. Vandkunst er også omfattet af elementet bassin. En vand-rende er en smal, kunstig anlagt kanal med vand. Vand-renden har fast bund og faste kanter, og vandet pumpes op i renden. Bassiner findes i parker, pladser og gågader, f.eks. bassinet Alspigen på Rådhustorvet i Sønderborg. Vand-render findes i parker og byrum, f.eks. i Biehls Park i Gråsten. I øvrigt henvises til hæftet ”Bassiner, vandskulptur og springvand i Sønderborg Kommune”.

63

Bassin og vand-rende Tilstandskrav

Bassinet og vand-renden skal indeholde vand i perioden 1. april til 15. oktober.

Vandstanden skal tilpasses det naturlige niveau i det enkelte bassin / vand-rende.

Løbende observation af bassinets stand jf. opsynspligt.

Løbende observation af hærværk jf. opsynspligt.


Forårs- og vinterklargøring (ultimo marts og ultimo oktober) – fyldning /tømning samt rensning af bassin.

Vejledende pleje

Efterfyldning med vand i bassiner.

Ekstra pleje

Fjernelse af løv, alger og andre uønskede planter, f.eks. andemad.

Udbedring af skader i forbindelse med hærværk.

Oprensning

Reparation

64

Sø En sø kan være naturlig eller kunstigt anlagt. Den kan have naturlige bredder eller en form for kantsikring. Søer har altid et permanent vandspejl. Gadekær har oftest status som sø. Søers størrelse er defineret, som det niveau, hvor vandet når ved forårshøjvande. Søen er en biotop med sin egen balance, som kan styres i et vist omfang ved at ændre vandtilledning, afløbs- og lysforhold. Søer er vigtige levesteder for mange dyr og planter. Søer over 100 m2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at søernes tilstand ikke må ændres. Søer findes i det åbne land, parker og boligområder. I Sønderborg Kommune har vi f.eks. Loddenmosen i Broager og søen i Ahlmannsparken i Gråsten.

65

Vandhul Et vandhul er en lille sø, der ofte tørrer ud om sommeren. Mange nedlagte branddamme kan betegnes som vandhuller. Vandhullets størrelse er defineret, som det niveau, hvor vandet når ved forårshøjvande. Vandhuller er vigtige levesteder for mange dyr og planter, især padder og andefugle. Vandhuller over 100 m2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Dette betyder at vandhullernes tilstand ikke må ændres. Ofte er vandhullerne omkranset af græs og beplantning, og evt. trådhegn. Disse elementer plejes som beskrevet under de enkelte elementer i denne håndbog. Bevoksning omkring vandhullerne må ikke fjernes, men må gerne beskæres. Vandhuller findes i det åbne land, parker og boligområder. Vandhuller findes f.eks. ved Kirkevej i Ulkebøl.

66

Sø og vandhul Tilstandskrav

Forekomst af invasive arter, f.eks. kæmpe-bjørneklo skal fjernes.

Ekstra pleje

Slåning af bredvegetation.

Oprensning af sedimenter.

Regulering af urtevegetation i vandet.

Opgravning af urtevegetation.

Rydning af træer og buske.

Algebekæmpelse

Fjernelse af andemad.

67

Rørsump En rørsump er et plantesamfund af sumpplanter, som lever med rødderne og de nederste dele af stænglerne i vand. Rørsumpe kan både findes i salt- og ferskvandsområder og er vigtige levesteder for mange dyr og planter. De er første led i tilgroningen af lavvandede områder. Rørsumpe over 2500 m2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder at tilstanden ikke må ændres. Rørsumpe findes især i forbindelse med søer, vandhuller og langs kysten, og findes både i det åbne land og i byerne. Rørsumpe findes bl.a. i Mølledammen i Sønderborg og i Loddenmosen i Broager.

68

Rørsump Tilstandskrav

Forekomst af invasive arter, f.eks. kæmpe-bjørneklo fjernes.


For rørsumpen i Ahlmansparken, Alnor Strandpark og Mølledamsparken gælder at rørene skæres hvert år i perioden 1. november – 1. december.

Ekstra pleje

Rørskæring, opsamling af afklip og bortskaffelse af rør.

Rydning af træ- og buskagtig opvækst.

Bekæmpelse af invasive arter, f.eks. kæmpe-pileurt.

69

Sammensatte elementer

Krigergrave og mindesten samt mindesmærker

70

Krigergrave og mindesten samt mindesmærker Krigergrave og mindesten samt mindesmærker er et element, der ofte er en mosaik af flere forskellige elementer på et forholdsvis lille areal. Det er typisk elementer som belægning, træer, buske, stauder og udstyr. Krigergrave og mindesten samt mindesmærker skal plejes i respekt for historien og de faldne soldater. Krigergrave og mindesten over faldne soldater i de slesvigske krige. Krigergravene er rigtige grave med jordiske rester og kendes ofte ved at der står ”her hviler…” Mindesten har som regel også navngivne personer påmalet/udhugget, men her er ikke tale om en grav. Disse krigergrave og mindesten ligger både på offentlige og private områder. Plejeansvaret er fordelt mellem kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, forsvarets krigergravstilsyn og det tyske krigergravstilsyn. Standardplejen af de sten kommunen er ansvarlig for foretages i et vist omfang af frivillige enkeltpersoner eller organisationer. Plejen af de krigergrave og mindesten, der ligger på statens arealer varetages af Skov- og Naturstyrelsen. Skal der foretages noget ud over standardplejen skal Kulturarvs-styrelsen kontaktes. Mindesmærker Her er tale om alle andre typer mindesten end de ovenstående og anlæg, der kan have anden udformning af mere skulpturel karakter. Plejen foretages af kommunen. Mindesten og krigergrave samt mindesmærker findes både i byer og i det åbne land. Krigergrave og mindesten over faldne soldater i de slesvigske krige findes især i Gråsten, på Arnkil halvøen, i Sundeved- og Sønderborgområdet. Mindesten findes f.eks. ved Sønderborg Slot, Verdens Ende og Tingstedvej i Nordborg.

71

Krigergrave og mindesten samt mindesmærker Tilstandskrav

Delelementerne på de enkelte arealer skal overholde de tilsvarende krav i denne håndbog.

Ekstra pleje

Opmaling af tekst på sten/kors.

Renovering af anlæg eller delelementer.

72

Belægninger

Faste belægninger Løse belægninger Trapper

Naturstier

73

Faste belægninger Belægningen er det øverste lag af en befæstelse der, med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendeligheden og lang levetid. Faste belægninger anvendes til færdsel og ophold. Belægningen kan bestå af brolægning, belægningssten, fliser, klinker og lign. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 3 niveauer med hver sit tilstandskrav. Niveau 1 bruges typisk i områder med have- og parkpræg, hvor der er fine og sårbare belægningstyper af natursten og beton. Niveau 2 bruges på grovere belægningstyper, hvor materialer og anlægsstandard betyder, at de er mindre sårbare samt hvor kravene til belægningens æstetiske fremtoning er mindre afgørende. Fortovsniveauet er gældende for alle fortove langs offentlige arealer, f.eks. langs grønne områder og parker. Fortovsniveauet er gældende i hele fortovets bredde inkl. kantsten. Faste belægninger findes overalt bl.a. som opholds- og færdselsarealer i parker, grønne anlæg og på torve og pladser. Desuden findes de som fortove i forbindelse med parker og grønne anlæg, f.eks. langs det grønne område ved Lillehave i Lysabild. Fotoeksempler af den tilladte mængde ukrudt på faste belægninger ses sidst i dette afsnit. Politisk vedtaget i januar 2012 at ukrudt på belægninger skal fjernes med damp

74

Faste belægninger niveau 1 Tilstandskrav

Belægningen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over belægningen. Ukrudt max. må dække 5 % af fugerne. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm.

Maksimalt 10% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende.

Faste belægninger skal stort set være fri for jord, sand og grus.

Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres, jf. opsynspligt.

Belægningen er altid velfungerende. Løbende observation om belægningens funktionalitet jf. opsynspligt.

Løbende observation af problemer med afledning af vand, jf. opsynspligt.


Forårs- og efterårsklargøring i form af fejning, fjernelse af løv og gennemgang af kanter og overflade.

Vejledende pleje

Ukrudtsbekæmpelse 12-15 gange pr. sæson.

Ekstra pleje Følgende plejeopgaver er kun gældende for belægninger i parker og grønne områder. Belægninger på vejareal hører under vejvedligeholdelse.

Opretning/afretning

Fugning

Algebekæmpelse

Udskiftning af fliser, sten mm.

Fejning/ukrudtsbekæmpelse

75

Faste belægninger niveau 2 Tilstandskrav

Belægningen fremstår med ukrudt, max 30 % af fugearealet. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 5 cm.


Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres jf. opsynspligt.

Vejledende pleje



Opretning/afretning

Fugning

Algebekæmpelse

Udskiftning af fliser, sten mm.

Ekstra fejning/rivning/ukrudtsbekæmpelse

Udlægning af toplag – slotsgrus eller tilsvarende kvalitet, eller det oprindelige toplag.

76

Fortovsniveau Tilstandskrav

Belægningen fremstår ikke ukrudtsfri, max 10 % af fugearealet på faste belægninger. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 3 cm.

Maksimalt 10 % af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende.

Faste belægninger skal stort set være fri for jord, sand og grus.

Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres jf. opsynspligt.

Vejledende pleje


Ekstra pleje

Al ekstrapleje på fortovsniveauet aftales med vej-teamet i Veje & Trafik.

77

Faste belægninger, fotoeksempler Eksempler på faste belægninger niveau 1, 2 og fortovsniveau, der opfylder tilstandskravene ang. ukrudt. Niveau 1, parker, grønne områder, torve mm. Niveau 2, grove belægningstyper Fortovsniveau Kilde: ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger” udgivet af Skov og Landskab (FSL) og Miljøstyrelsen 2002

78

Løse belægninger Belægningen er det øverste lag af en befæstelse der, med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendelighed. Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Løse belægninger kan bestå af grus, sten, skærver, stenmel og lign. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 2 niveauer med hver sit tilstandskrav, hvor 1 står for det højeste plejeniveau. Niveau 1 bruges typisk på fine belægningstyper i parker, på torve og pladser med have- og parkpræg. Her er der store krav til belægningens æstetiske fremtoning. Løse belægninger 1 findes f.eks. i Broager Park. Niveau 2 bruges på mere ekstensive arealer i byområder, hvor er anvendes grovere belægningstyper, hvor materialer og anlægsstandard betyder at de er mindre sårbare, samt hvor kravene til belægningens æstetiske fremtoning er mindre afgørende. Løse belægninger niveau 2 omfatter f.eks. stierne i Brohovedskansen i Sønderborg.

79

Løse belægninger niveau 1 Tilstandskrav

Belægningen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over belægningen. Ukrudt må maksimalt dække 1 % af belægningen.

Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm.

Belægningen er altid velfungerende. Løbende observation om belægningens funktionalitet jf. opsynspligt.

Løbende observation af problemer med afledning af vand, jf. opsynspligt.



Forårs- og efterårsklargøring i form af rivning, fjernelse af løv og gennemgang af kanter og overflade.

Løse belægninger rives hver 14. dag med mindre andet er aftalt.

Vejledende pleje



Opretning/afretning

Ekstra rivning/ukrudtsbekæmpelse


80

Løse belægninger niveau 2 Tilstandskrav

Belægningen fremstår med ukrudt, idet op til 50 % af arealet må være dækket, typisk indgroning fra siderne.

Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 10 cm.

Maksimalt 20 % af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende.

Fastlagt standardpleje Nyanlagte stier rives i fuld bredde fremover hver 14. dag Vejledende pleje



Opretning/afretning

Ekstra rivning/ukrudtsbekæmpelse


81

Niveau 1

Niveau 2

Trapper Trapper optager terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed. Trapper kan være opført i træ, fliser og sten eller bygget ind i terræn som terræntrappe. Vedligeholdelsen sigter mod, at trappen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 2 niveauer med hver sit tilstandskrav, hvor 1 står for det højeste vedligeholdelsesniveau. Niveau 1 gælder trapper i byrum, parker og grønne områder med have- og parkpræg, f.eks. trappen i Apotekerhaven i Sønderborg. Niveau 2 gælder trapper i områder med naturpræg f.eks. trappen ved Jomfrustien/Havbogade i Sønderborg.

82

Trapper niveau 1 Følgende plejeopgaver er kun gældende for trapper i parker, grønne områder og naturområder. Trapper på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Tilstandskrav

Trappen skal altid være funktionsdygtig.

Trappen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over trappen. Ukrudt må maksimalt dække 5% af fugerne på trappen. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm.


Trappen skal stort set være fri for jord, sand og grus.

Trapperne skal altid være sikre at færdes på. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Opspring på min. 2,5 cm observeres jf. opsynspligt.


Fejning af trapper med fast belægning 4 gange jævnt fordelt over året i månederne ultimo marts, juli, september og november.

Vejledende pleje

Ukrudtsbekæmpelse 8 gange om året.

Mindre opretninger 0g udskiftninger, f.eks. reparation af gelænder, udskiftning af knækkede fliser og lign.

Ekstra pleje

Opretning og udskiftning.

Fugning

83

Trapper niveau 2 Følgende plejeopgaver er kun gældende for trapper i parker og grønne områder. Samt for trapper på naturstier. Trapper på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Tilstandskrav

Trappen skal altid være funktionsdygtig og farbare i fuld bredde.

Trapper udført i træ, beton, granit mm. i byzone: Ukrudt må max. dække 10% af fugearealet og aldrig have en højde og bredde over 5 cm.

Trapper udført i træ, beton, granit mm. i landzone: Ukrudt må maksimalt dække 30 % af fugearealet og aldrig have en højde og bredde over 10 cm.


Større samlinger af løv, frø, frugter og lignende, som er til gene for færdslen, må ikke forekomme.

Trapperne skal altid være sikre at færdes på. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Opspring på min. 2,5 cm observeres, jf. opsynspligt.


Fejning af trapper 1 gang ultimo november.

Vejledende pleje

Mindre opretning og udskiftninger, f.eks. reparation af gelænder, udskiftning af knækkede fliser og lign.

Ukrudtsbekæmpelse

Ekstra pleje

Opretning og udskiftning

Fugning

84

Naturstier Naturstier er vandrestier i det åbne land og i skov- og naturområder. En natursti er defineret som en sti, der primært anvendes til rekreative formål. Naturstier fungerer sjældent som transportvej. Stierne anvendes til gående færdsel. Mange naturstier indgår i en vandrerute, mens andre forbinder 2 veje eller skaber adgang til kysten. Naturstier kan have en anlagt belægning, f.eks. stabilgrus, flis eller græs, eller kan være et trampet spor. Naturstier plejes ekstensivt og primært med henblik på passage. Naturstier er f.eks. Gendarmstien, Alsstien og Stevning Nor stien. Plejen af naturstierne er nærmere beskrevet i en særskilt driftplan for den enkelte sti.

85

Naturstier Tilstandskrav

Rabatter må ikke genere færdslen på stien.

Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt affald jf. Renholdelse.

Større sætninger, skred, skylrender og lign. observeres jf. opsynspligt.

Skiltepæle og infotavler skal altid være synlige.

Græshøjden på græsstier må ikke være højere end 20 cm.

Forekomster af flyvehavre og kæmpe-bjørneklo bekæmpes.


Græsstier plejes i anlægsbredde, dog max. 1,5 meters bredde.

Forårsslåning af rabatter i maj-juni i ét skar, klippehøjde 10 cm. Gælder ikke græsstier og trampestier i marker i omdrift.

Efterårsslåning af rabatter august-september i ét skar, klippehøjde 10 cm. Gælder ikke græsstier og trampestier i marker i omdrift.

Efterklipning både forår og efterår omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skiltepæle, infotavler, bænke og lignende.

Ekstra pleje

Ukrudtsbekæmpelse

Renovering og udlægning af materiale.

Ekstra klipning af græsstier.

Ekstra klipning af rabatter.

86

Udstyr

Terrænudstyr Lege- / aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Terrænmure

87

Terrænudstyr Terrænudstyr opfylder en lang række praktiske formål, f.eks. siddepladser, cykelparkering mm. Udstyret kan være løst eller fastgjort til underlaget. Terrænudstyr kan f.eks. være: Bænke, bord-/bænksæt, affaldsbeholdere, cykelstativer, slyngplantestativer, plantekummer, træbeskyttelsesstativer, blomstersøjler, pergolaer, flagstænger, informationsstandere, træhegn, trådhegn, fodhegn, pavilloner, skiltepæle og broer langs vandreruter/naturstier. Vedligeholdelsen skal sikre at udstyret er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, funktionsdygtigt og rent. Terrænudstyr findes i alle typer af grønne områder og langs veje. Terrænudstyr findes f.eks. i Apotekerhaven og Rådhustorvet i Sønderborg. Bemærk at følgende udstyr ikke er omfattet af denne håndbog: Steler/pullerter, svingbomme, afspærringer, lamper og andet vejudstyr, undtagen i forbindelse med rabatgræs.

88

Terrænudstyr Tilstandskrav

Udstyret skal altid være funktionsdygtigt. Defekte og løse dele, råd eller andet der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand, må ikke forekomme.

Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen.

Hærværk observeres jf. opsynspligt.

Ekstra pleje

Istandsættelse

Udskiftning

Nyopsætning

Maling

Fjernelse af alger

Afvaskning

89

Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Elementet Legeudstyr dækker lege/aktivitetsudstyr, sandkasser og faldunderlag. Lege/aktivitetsudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg og fysisk aktivitet, f.eks. gynger, klatremiljøer, vipper, sandkasser og træningsudstyr. Vedligeholdelsen skal sikre at udstyret fungerer korrekt, altid er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, samt at fastholde anlægs-standarden. Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag findes i parker, ved strande og andre typer af grønne områder. Legeudstyr findes f.eks. ved lystbådehavnen i Sønderborg, ved Sundgade og Aprilvej. Aktivitetsudstyr findes f.eks. ved Sundquistgade i form af træningspavilloner.

90

Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Tilstandskrav

Legeredskaberne skal altid overholde de gældende regler/normer på området (i 2008 DS-EN 1176 og 1177) og altid fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Sand i sandkasser skal altid være fri for fremmedlegemer og så vidt muligt altid være rent og fri for ukrudt og løv.

Faldsand skal altid være fri for fremmedlegemer og altid være rent og så vidt muligt fri for ukrudt og løv.

Faldsand skal svare til anlægsstandard i tykkelse, udbredelse og kvalitet.


Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele 1 gang pr. måned jf. Serviceskema.

Driftsinspektion jf. Serviceskema (Egenkontrol) 2 gange årligt i april og september.

De øverste 25 cm sand i sandkasser udskiftes i ulige år i marts.

Udstyret males/olieres i lige år.

Vejledende pleje

Ukrudtsbekæmpelse/opsamling af løv.

Udjævning af faldsand.

Ekstra pleje

Renovering efter hærværk.

Afvaskning

Fjernelse af graffiti.

Ekstra sand i sandkasser.

Ekstra faldsand i faldområder.

Maling / træbeskyttelse.

91

Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Kontrolskema i forbindelse med drifts- og sikkerhedsinspektion af legepladser Lokalitet: Udført af: Dato:

Mindre dele som slides ved brug, såsom bolte, sjækler, kæder, slanger på kæder, håndtag og fodstøtter m.m. erstattes omgående med nye efter behov og er indeholdt i aftalen. Nr. √ Tekst Driftsinspektion hver måned: 1 Eftersyn for udragende og uafdækkede bolte, skruer, knaster m.m.

2 Eftersyn af sømsteder og evt. løbende udskiftning med skruer

3 Eftersyn og efterspænding af gyngelejer

4 Eftersyn og evt. udskiftning af sjækler, kæder og andre bevægelige sliddele

5 Eftersyn, renskæring og evt. udskiftning af slanger på kæder

6 Eftersyn af rundstokke på reb- og klatrestiger, kolbøttestænger m.m.

7 Eftersyn af gyngesæder og sædeslag

8 Eftersyn af sandkasse

Hovedinspektion 2 gange pr. år i uge 15 og 36: 9 Eftersyn af faldunderlag med hensyn til tykkelse, udbredelse og kvalitet

10 Eftersyn for råd i bærende dele

11 Eftersyn af sikkerhedsafstande, spidse vinkler, klemfælder m.m. i legeudstyret

12 Eftersyn af rutschebaner: Start- og udløbsområder, flosser og splinter på kanter samt flader m.m.

13 Eftersyn af sikkerhedsafstande mellem legeudstyr

14 Eftersyn af malede trædele, krydsfinér og metaldele (Om nødvendigt påføres nyt lag maling).

15 Særlige forhold for den enkelte lokalitet

Bemærkninger til pkt.:

92

Terrænmure Terrænmure optager terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed. Terrænmure kan være opført i sten, fliser og beton Vedligeholdelsen sigter mod, at terrænmuren fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænmure findes på pladser, i parker og grønne områder samt langs veje. Terrænmure findes f.eks. på p-pladsen ved Sønderborghus.

93

Terrænmure Tilstandskrav

5 % af murfladen må være dækket af ukrudt, dvs. 10 % af fugearealet. Ukrudt må aldrig blive højere og bredere end 5 cm.

Terrænmurerne skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser observeres jf. opsynspligt.

Vejledende pleje

Ukrudtsbekæmpelse

Ekstra pleje

Opretning, udskiftning og ukrudtsbekæmpelse.

94

Renholdelse

Renholdelse

95

Renholdelse Renholdelse er en driftsopgave, der udføres på alle grønne elementer. Renholdelse omfatter tømning af affaldsbeholdere, renholdelse af arealer (f.eks. opsamling af affald) og renholdelse af strandområder. Behovet for renholdelse kan variere, alt efter elementets funktion og placering. For at præcisere renholdelse af arealerne, er det nødvendigt at opdele affaldet i forskellige typer. Desuden er det nødvendigt at definere den accepterede mængde af affald. Affaldstyper:

• Småt affald: Synlige papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler og lignende.

• Let affald: Synlige aviser/reklamer/blade, plasticposer,

dåser, emballage, herunder cigaretpakker, slik- og ispapir og lignende.

• Større affald: Byggeaffald, kasser, store grene,

indkøbsvogne, cykler, knallerter, kasserede møbler mm.

• Farligt affald: kanyler, blod, opkast, døde dyr, skarpe genstande, glasskår og madrester.

Med udgangspunkt i ovenstående definitioner, er der i det følgende opstillet 3 niveauer for renholdelse. Niveau A er det højeste renholdelsesniveau. Parker, anlæg, legepladser, samt bynære strandområder er omfattet af niveau A. Grønne områder langs vejene er omfattet af niveau B. Andre grønne områder er omfattet af niveau C. I skove og naturområder regnes der kun med renholdelse på 10 % af arealet. Det dækker de dele, der ligger i umiddelbar forbindelse med veje, stier og opholdspladser, renhold herudover udføres som supplerende pleje.

96

Renholdelse niveau A Tilstandskrav

Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte.

Synligt småt affald: 2 stk/m2

Synligt let affald: 1 stk/1000 m2

Større affald: 1 stk/10.000 m2. Større affald indberettes jf. opsynspligt.

Farligt affald: intet

Vejledende pleje

Tømning af affaldsstativer udføres 48 gange i sommerperioden, 1. april – 1.nov. (2 x/uge).

Tømning af affaldsstativer udføres 12 gange i vinterperioden, 1. nov. – 1.april. (1 x/uge).

Opsamling af affald i sommerhalvår 48 gange (ca. 2 gang pr uge).

Opsamling af affald i vinterhalvår 12 gange (2 gange pr. mdr.).

Ekstra pleje

Ekstra renhold på særlige områder og i særlige perioder.

Bortskaffelse af større mængder henkastet affald, f.eks. trailerlæs.

97

Renholdelse niveau B Tilstandskrav


Synligt småt affald: 2 stk. / m2

Synligt let affald: 2 stk. / 1000 m2

Større affald: 2 stk. / 10.000 m2. Større affald indberettes jf. opsynspligt.


Vejledende pleje

Tømning af affaldsstativer udføres 24 gange i sommerperioden, 1. januar – 31. december (1 x/uge).

Tømning af affaldsstativer udføres 6 gange i vinterperioden, 1. nov. – 1.april. (1 x/måned).

Opsamling af affald i sommerhalvår 24 gange (ca. 1 gang pr uge).

Opsamling af affald i vinterhalvår 6 gange (1 gang pr. mdr.).

Ekstra pleje



98

Renholdelse niveau C Tilstandskrav


Synligt småt affald: 5 stk. pr m2

Synligt let affald: 5 stk. pr 1000 m2

Større affald: 3 stk. pr 10.000 m2. Større affald indberettes jf. opsynspligt.


Vejledende pleje

Tømning af affaldsstativer udføres 12 gange i sommerperioden 1. april– 31. december.

Tømning af affaldsstativer udføres 6 gange i vinterperioden 1. november – 1. april.

Opsamling af affald i sommerhalvår 12 gange.

Opsamling af affald i vinterhalvår 6 gange.

Ekstra pleje



99

Skitse med fritrumsprofiler

100

Supplerende litteratur

• Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2006, udgivet af Danske Anlægsgartnere • Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, udgivet af Skov og Landskab og Miljøstyrelsen

• Beskæring af træer og buske langs veje,

http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=150968 • Beskæring af træer, udgivet af Dansk Træplejeforening

• Plantning af træer – med fokus på bytræer, udgivet af Dansk Træplejeforening 2005

• Vedligeholdelsesfrie færdselsarealer i Sønderborg Kommune, hæfte udarbejdet af Veje og Trafik, Sønderborg Kommune

• Pleje af beplantning i det åbne land, hæfte udarbejdet af Veje og Trafik, Sønderborg Kommune

101

Bemærkninger /notater

102

Bemærkninger /notater

103

Documents

Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg ...augustenborg-plejecenter.sonderborgkommune.dk/sites/all/...Kommune 2012 2 Forord Kvalitetshåndbogen beskriver plejen