Upload
virote
View
22
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Biblioteker set fra borger- og brugerperspektiv. Kvantitative undersøgelser og data Dansk Design Center den 19. januar 2012. Hvad ved vi om borgere og brugeres syn på bibliotekerne?. Kendskab og image Hvad karakteriserer brugerne? Hvad prioriterer bibliotekerne henholdsvis brugerne højest? - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Kvantitative undersøgelser og dataDansk Design Center den 19. januar 2012
Biblioteker set fra borger- og brugerperspektiv
1. Kendskab og image2. Hvad karakteriserer brugerne?3. Hvad prioriterer bibliotekerne henholdsvis brugerne højest?4. Hvordan oplever brugerne biblioteket?5. Tilfører bibliotekerne deres brugere værdi?6. Kan bibliotekerne øge brugerværdien?7. Hvorfor er ikke-brugerne ikke-brugere?
Hvad ved vi om borgere og brugeres syn på bibliotekerne?
• Befolkningsundersøgelse af Moos-Bjerre og Epinion for DB juni 2011• 1.000 tilfældigt udvalgte danskere (brugere og ikke-brugere)
• Bibliotekschefundersøgelse offentliggøres d.d. ifm. konference • 73 bibliotekschefer har deltaget, dataindsamling i august 2011
• Biblioteksbarometerundersøgelser af Moos-Bjerre i 2010 og 2011• National biblioteksbarometerundersøgelse 2011• Specifikke biblioteksundersøgelser i 2010 og 2011• 15.000 brugere i alt
• Yderligere: Andre Moos-Bjerre undersøgelser, tilfredshedsundersøgelse af Rambøll, DST data.
Kilder til data og ny viden
Gode brugerundersøgelser afspejler alle brugere
Loyal og begejstret
brug
Hyppig brug
Brug
Kendskab
Borger-/befolknings-undersøgelse
Brugerundersøgelse
Alle danskere
• 90-100 % af befolkning kender til folkebiblioteker (jf. bl.a. RK, 2011) • 96% … finder, at bibliotekerne har stor værdi for samfundet• 93% … vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst.
• 59% forbinder biblioteket med et sted, de har udbytte af at besøge• 36% … et sted hvor de lærer noget• 35% … et sted der giver børnefamilier værdifulde oplevelser• 34% … ”et moderne sted med tidssvarende tilbud”• 7% …. ”et gammeldags sted med utidssvarende tilbud”.
1. Folkebibliotekernes kendskab og image i befolkningen
• 2/3 er kvinder• 2/3 har ingen hjemmeboende børn under 15 år• 2/3 er 40 år eller ældre• 2/3 har videregående uddannelse (dog variation, 26% på landsplan).
• 70% af biblioteksbrugerne benytter biblioteket månedligt eller oftere• 45% af brugerne søger ofte hjælp hos personalet.
2. Brugernes profil og brugsmønster
2. Brugernes brugsformål
Tager kurser
Går til arrangementer
PC, læser aviser, blade, fordybele m.m.
Tager mine børn med på biblioteket
Låner musik, film og spil mv.
Låner vidensrelaterede materialer (fagbøger, e-ressource…)
Låner skønlitterære materialer
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
2%
18%
26%
34%
53%
76%
80%
Hvad bruges biblioteket til
3. Bibliotekernes ctr. brugernes prioriteter
Stort fysisk materialetilbud
Andet
Weekendåbent
Nærhed
Stort virtuelt tilbud
Lange åbningstider i hverdagen
Længe åbent, delvist uden personale
Stort og varieret arrangementstilbud
Stor bredde i materialerne
Kort ventetid på materialer
Kompetent personale
41%
7%
21%
37%
15%
19%
18%
5%
52%
30%
43%
4%
5%
5%
21%
22%
26%
27%
30%
32%
40%
88%
Sammenligning af prioriteter
Bibliotekschefer Brugere
• 98% af alle brugere er tilfredse med deres bibliotek • Tilfredshed er relativ, afhænger af forventninger og kan ikke stå alene • Biblioteksbarometeret måler brugerværdi på skala fra -10 til 10• 14 dimensioner der afspejler bibliotekslovens formålsbestemmelse:
4. Hvordan oplever brugerne biblioteket?
Brugerværdi
Inspiration
Oplysning
Tilgængelighed
VidenService
Professionalisme
Tilfredshed
Kultur
Brugerinvolvering
Samfundsværdi
Familierum
Personlig værdiFordybelsesrum
5. Tilfører bibliotekerne brugerne værdi?
Inspiration Borgeroplysning
Brugerinvolvering Fordybelses- og oplevelsesrum
Viden Formidling
Tilgængelighed Kultur
Barometer ialt Professionalisme
Familierum Tilfredshed
Personlig værdi Service
Samfundsværdi
3.94.1
3.94.74.84.8
5.05.0
5.56.7
6.46.8
6.56.9
7.7
National barometermåling 2011
6. Øget brugerværdi – hvad er potentialet iflg. benchmark?
Inspiration Borgeroplysning
Brugerinvolvering
Fordybelses- og oplevelse
Viden
Formidling
Tilgængelighed Kultur
Professionalisme
Familierum
Tilfredshed
Personlig værdi
Service
Samfundsværdi
0.0
5.0
10.0
Best practice bibliotek National måling 2011
• Afhængig af bibliotek, men lineær effektanalyse viser prioriteret:• Personalets venlighed og imødekommenhed• Gode læse- og lytteoplevelser• Børnefamilie tilbud• Biblioteksformidling• Biblioteket gør mig klogere• Materialer der matcher brugerne ønsker• Brugerinvolvering, tilgængelighed og inspiration.
6. Øget brugerværdi – Hvilke forhold har størst effekt?
• Gladsaxe anvender biblioteksbarometeret til at følge sine resultater. Biblioteket har forbedret sin samlede barometerscore lidt fra 2010 til 2011. På nogle dimensioner er der sket signifikante forbedringer:
• Brugerinvolvering er forbedret med 0,5 (fra 4,0 til 4,5)• Borgeroplysning er forbedret med 0,4 (fra 3,9 til 4,3)• Fordybelses- og oplevelsesrum er forbedret med 0,4 (fra 4,2 til 4,6)• Inspiration er forbedret med 0,3 (fra 3,6 til 3,9).
6. Når brugerværdien øges – Eksempel fra Gladsaxe
• Køge anvender også biblioteksbarometeret til at følge sine resultater, og de er også lykkedes med at opnå forbedringer på nogle af dimensionerne. Ikke mindst på deres målsætning om at blive bedre til at inspirere deres brugere:
• Inspiration er forbedret med 0,8 (fra 3,3 til 4,1).
6. Når brugerværdien øges – Eksempel fra Køge
6. Brugerværdien kan også øges for målgrupper
Målgruppe Loyale og begejstrede brugere Forbeholdne brugere
Alder 60 år og derover 15-29 år
Uddannelsesniveau Videregående uddannelse Studentereksamen, HF, HH el.lign.
Postnummer Postnummer X Postnummer Y
Køn Kvinder Mænd
Brugere m. børn u.15 Forældre i alderen 20-39 år -
Primære bibliotek Lokalbibliotek X Lokalbibliotek Y
Primære brugsformål Oplevelsesrelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud
Brugshyppighed Ugentligt eller månedligt Halvårligt eller årligt
Baggrundsforhold
Brugsmønster
6. Brugerværdi kan kræve forskelligt på fx HB og filialer
• Biblioteker spiller også forskellige roller i forskellige bysamfund. • I Køge spurgte vi brugerne om deres ønsker til, hvad biblioteket skulle
fokusere på i fremtiden: • Oplevelser• Børneaktiviteter• Læring• Borgeroplysning• Mere samarbejde med lokale borgere og foreninger i
aktiviteterne. • ”Oplevelser” vandt, men på landbiblioteker i lige så høj grad
”samarbejde med lokale borgere og foreninger i aktiviteterne”.
7. Årsager til ikke-brug for 28% af befolkningen
Ved ikke, hvordan man gør
Åbningstider
For store gebyrer for ikke at aflevere til tiden
Ved ikke, hvad biblioteket har at tilbyde
Tilgængelighed
Materialer og tilbud interesserer ikke
Biblioteket henvender sig ikke til mig
Ved ikke
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
1%
8%
9%
10%
11%
16%
20%
40%
Årsager til ikke at benytte biblioteker
7. Årsager til ikke-brug uddybende
• Stor spredning i årsagerne til ikke at anvende bibliotekerne• Hyppigste årsager er: at biblioteket ikke henvender sig til dem, at
biblioteket ikke har materialer og tilbud, der interesserer, tilgængelighed, manglende kendskab, åbningstider samt gebyrer
• Topscoren ”Ved ikke” udtrykker muligvis; at ikke-brugere ikke kan se fordele for netop dem, ikke kan se dem selv være en del af biblioteket, aldrig har fået bibliotek ind i hverdagen og lignende
• Der kan være uerkendte behov og imagearbejde at gøre• Undersøgelser på kommuneniveau viser yderligere: at man selv køber
bøger, at man mener at nå oplysninger på internettet, at man ikke har tid, dovenskab og ”ikke at få taget sig sammen”
• Mere viden søges…. - noget kommer med antropologisk studie.
Konklusion
• Stort kendskab og godt image i befolkningen• Bibliotekerne har fat i mere end 2/3 af befolkningen• Af brugerne er 2/3 kvinder, 2/3 er 40+, 2/3 har videreg. uddannelse• Tilfredshed meget høj, men afhænger af forventning, og ikke stå alene• Afstem forventninger og prioriteter mellem bibliotek og brugere • Samfundsværdi, personlig værdi, service og professionalisme i top• Inspiration, brugerinvolvering og borgeroplysning i bund• Forbedringspotentiale på alle dimensioner (jf. benchmark figur)• Størst effekt har personalets venlighed og imødekommenhed• Brugerandelen kan især øges blandt mænd, yngre, uuddannede• Ikke-brug handler især om interesser, manglende invitation/appel og
kendskab samt image- og identitetsforhold og lidt om tilgængelighed• Husk: lettere at afsætte mere til eksisterende end skaffe nye brugere.