Laboratoriesikkerhedsinstruks - ICMM – Københavns ...icmm.ku.dk/undervisning/sikkerhedsinstruks/labsikker-stud-dk.pdf · sikkert laboratorium • Ingen tasker i lokalet (man kan

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 1

Gode laboratorievaner er en af vejene til et sikrere undervisningsmiljø

På SUND indgår laboratorieøvelser som et centralt element i

uddannelserne. Foruden at være et pædagogisk supplement

til den teoretiske undervisning spiller laboratorieøvelserne

også en central rolle i oplæring i god laboratoriepraksis.

Københavns Universitet har en klar sikkerhedspolitik, som

gælder alle studerende, der bliver undervist i universitetets

laboratorier. De studerende skal have læst og forstået de

gældende regler for laboratoriearbejde og skal samtidig

trænes i selvstændig vurdering af de mange sikkerhedsrisici.

Introduktionen til laboratoriesikkerhed på SUND dækker

forhold omkring arbejdet i fakultetets øvelseslaboratorier.

Sikkerhedsregler i forbindelse med kliniske ophold og for

arbejde i tandlægeklinikken følger henholdsvis hospitalernes

og tandlægeskolens regler.

Sikkerhedsguiden skal læses grundigt, og hvis du har tvivls

spørgsmål, skal de rettes til den ansvarlige underviser. Husk

at du får brug for gode og sikre arbejdsvaner den dag, du

selv står som underviser eller laboratorieansvarlig.

God fornøjelse med laboratoriearbejdet!

Laboratoriesikkerhedsinstruks


Pas på dig selvLær gode laboratorievaner fra starten

Arbejde i laboratoriet og klinikker rummer nogle risici, som

du skal tage højde for, hvis du og dine medstuderende skal

undgå at komme til skade. De mest basale færdselsregler

kan du læse om i denne vejledning.

Du skal som studerende være instrueret på en sådan måde,

at du kan udføre det eksperimentelle arbejde på en forsvarlig

og sikker måde. Din underviser har instruktionspligt over for

dig som studerende. Din underviser har planlagt øvelserne,

så de er så sikre som muligt at udføre, og din undervisers

sikkerhedsinstruktion er lavet på baggrund af din undervisers

risikovurdering. På sigt skal du selv kunne kende og forebyg

ge risici.

Du er altid forpligtiget til at følge det konkrete kursus sikker

hedsregler.

Sikkerhedsinstrukserne i denne skrivelse er meget generelle.

Til nogle fag har vi lavet specifikke sikkerhedsinstrukser, som

du også skal kende. Til gengæld skal alle instrukser angivet

i denne skrivelse kun overholdes, når det er meningsfuldt.

Således skal kittel og handsker ikke benyttes, når undervis

ningen foregår i lokaler, hvor der udelukkende arbejdes med

pc’er, og der ikke er fare for at blive udsat for kemiske og

biologiske risici (f.eks. biofysikøvelser).

du har ansvar for at

• Væreforberedt og have læst øvelsesvejledning og sikker

hedsinstrukser

• Passe på dig selv og dine medstuderende

• Medvirketilatholde orden i laboratoriet, og sørge for

korrekt affaldshåndtering

• Overholdedegængseretningslinjerforgod praksis under

laboratorieøvelser

• Kunneorienteredigifaremærkning af kemiske stoffer

• Kendeogbruge ’Kemibrug’

• Spørge, hvis du er i tvivl om noget

HUsK

• Dumåkunudføreforsøg,derergodkendtafdineunder

visere

• Dubøroplysedinunderviser,hvisduergravidelleram

mende

• Dubørtegnedinegenulykkesforsikring

• Ulykkerognærvedulykkerskalaltidanmeldestildin

underviser

På de kommende sider kan du læse om:

• Grundreglerforarbejdeilaboratoriet

• Ditbeskyttelsesudstyr

• Ergonomi

• Kemibrug.dk

• Hvisuheldeterude-førstehjælp-ætsninger-

forbrændinger spild

• Ulykkesforsikring

• Faremærkningafkemikalier

• Brand

• Evakuering

• Brugafmedstuderendesomtestpersoner

• Arbejdsmiljølovgivningenoglovomundervisningsmiljø

vurdering

• MereomarbejdsmiljøpåKUogSUND


Grundregler for arbejde i laboratorietPåklædning i laboratoriet

Din påklædning skal være egnet til arbejdet i laboratoriet.

Din påklædning skal beskytte dig og sikre dig bevægelses

frihed.

• Kitlerbrugestilalleøvelserhvornødvendigt–seøvelses

vejledning

• Nårduharenkittelpå,skaldenværelukket

• Kitlentagesaf,nårlaboratorietforlades

• Brillerbrugestilalleøvelserhvornødvendigt

• Brillerneskalikkesiddeihåretmenbeskytteøjnene

• Handskerbrugeshvornødvendigt

• Langthårskalsættesop

• Fastfodtøj

• Ingenflagrendeærmer,jakkerellertørklæder

• Ingensmykkerogurepåhænderoghåndled

Opførsel i laboratoriet

• Holdordenilaboratoriet–etryddeligtlaboratoriumeret

sikkert laboratorium

• Ingentaskerilokalet(mankanfaldeoverdem,hvisde

står på gulvet)

• Brugaltiddepåkrævedeværnemidler

• Dumåikkedrikkeellerspiseilaboratoriet

• Glasudstyrmåaldrigbrugestildrikkevarerellermad

• Dumåikkeslikkepåfingrene,spidsenafenblyanteller

lignende

• Læbepomadeoglignendemåikkepåføresilaboratoriet

• Tyggegummierikketilladt

• Dumåikkeløbeellergørepludseligebevægelser

• Dannelseafaerosolerskalbegrænses

• Mundpippeteringerforbudt

• Vedspildkontaktdinunderviser

• Vaskaltiddinehænderefterøvelsen

Orienter dig

Sker der en ulykke, er det vigtigt, at du kender placeringen

af :

• Flugtveje

• Vandhaner

• Nødbrusere

• Øjenskylleflasker

• Ildslukkere

• Brandtæpper

• Hovedgashane

• Forbindingskasse

• Opsamlingsmaterialetilkemikaliespild

• Telefon

God opførsel ved arbejde med kemikalier

• Orienterdigaltidomkemikalietsfarlighedindenarbejdet

påbegyndes–kemikaliebrugsanvisningerkanfindespå

www.kemibrug.dk

• Dumåaldrigsmagepåkemikalierellersættenæsen

direkte til kemikalier

• Blandikkeukendtekemikalier

• Holdaltidpåetikettennårduhælder–såløberspildikke

ned over etiketten

• Tørdråberaf,derløbernedadflasken

• Tørspildopmeddetsamme

• Gørvægtenogbordetrentmeddetsamme

• Hældikkekemikaliertilbageibeholderen

• Kemikaliermåikkebrugestilatlavesjovmedandre

• Misbrugikkekemikalier(tilf.eks.narkosynteseeller

eksplosivstoffer)

• Syreivandgåran–vandisyreerikketilatstyre

• HUSKdererstorforskelpåstærkesyrer/stærkebaserog

koncentreredesyrer/koncentreredebaser

Affald

• Kemikalieresterogbiologiskaffaldmåikkekommeiafløb

eller i papirkurve. Spørg din øvelsesvejleder hvordan de

forskellige affaldstyper bortskaffes korrekt.

• Kanyler,glasskårogandrespidse/skarpegenstandeskali

særlig beholder til glasaffald

God opførsel ved arbejde med biologiske agenser

• Biologiskmaterialeskalaltidinaktiveres

• Stikskaderskalaltidanmeldessomarbejdsskade


Brugbeskyttelsesudstyrnårduarbejder

Beskytdigselv–brugpassendebeskyttelsesudstyrsåsom

kitler,briller,handskeretc.Beskyttelsesudstyretbeskytter

dine øjne, hud, åndedræt og hørelse.

Pas også på dine omgivelser. Undgå at forurene områder

udenforlaboratoriet.Efterladderforaltidkitlenindei

laboratoriet og brug altid en handskefri hånd, når du tager

telefonen, rører ved dørhåndtag, bruger PC og tastatur etc.

Briller

Brugaltidbeskyttelsesbrillertilkemiøvelserogtilmikro

biologiske øvelser med patogener.Brugbrillertildissek

tionsøvelserforbådefixeretogufixeretvæv.Brugbrilleri

tandlægeklinikkentilatbeskyttemodslimogblod.Øjnenes

slimhindererbl.a.smittevejforHIVoghepatitis.Brillerne

skalsiddeforanøjneneogIKKEioppehåret.Bærerdubriller

med styrke til daglig, vil disse som et kompromis yde en vis

beskyttelse.Mankankøbesikkerhedsbrillermedstyrke.Vi

fraråder at bruge kontaktlinser til øvelser. Kontaktlinser gør

det svært at skylle øjet grundigt i tilfælde af spild. Såfremt

du anvender kontaktlinser, bør dette oplyses vha. et klister

mærke på din kittel. Dine medstuderende skal vide, at linsen

skalud,såfremtdufårnogetiøjet.Brugerdukontaktlinser,

skal du selvfølgelig også bruge beskyttelsesbriller.

Kitler

Kitler skal bæres til alle relevante øvelser det vil fremgå af

din øvelsesvejledning. Kitler må kun bæres i laboratoriet og

skal efterlades i laboratoriet, når du forlader laboratoriet,

dvs. ingen kitler på toilettet eller på gangene.

Tilvisseøvelsermedmikroorganismer(patogenerogGMO),

må kitlen under ingen omstændigheder tages ud af selve

laboratorielokalet. Dette er for at sikre, at der ikke sker

spredning af mikroorganismer. Kitlen skal håndteres og

vaskes efter de foreskrevne retningslinjer.

Til nogle øvelser vil der være engangskitler, som skal bort

skaffes efter kurset.

Handsker

Handsker skal beskytte din hud og din krop mod optagelse

afhudgennemtrængendestoffer.Menhudenfungerer

også som beskyttelse, hvis den er intakt og velplejet. Hvis

du har sår og rifter på hænderne, bør du bruge handsker,

da din egen naturlige barriere ikke er intakt. Det anbefales

atarbejdeudenhandsker,nårduIKKEhardirektekontakt

medfarligestoffer,ellernårduIKKEarbejdermedætsende

og/ellerallergifremkaldendestoffer.DuskalALTIDskylle

hænderne ved spild.

1. Handsker skal anvendes så kort tid som muligt

–mensålangtidsomnødvendigt

2. Skift handsker hyppigt

3. Skift forurenet handske med det samme

4. Vaskaltidhænder,nårduforladerlaboratoriet

5. Brugaltidenhandskefrihånd,nårdutaleritelefon,

arbejder ved en computer mm.

Vælg den rigtige handske

Handsken skal beskytte mod kemikalier og mikroorganismer.

Som tommelfingerregel er nitril-handsker bedst til kemikalier

og latex-handskerbedsttilmikroorganismer.Beskyttelses-

cremervirkerIKKEsomenhandske.Latexkangiveallergi,

så det kan anbefales at bruge en bomuldshandske under

denne.

Find den rigtige handske i forhold til det kemikalie, du skal

bruge, og hvordan du skal arbejde med kemikaliet. Der er


forskel på at arbejde, hvor kontakt med kemikaliet kun

forekommer ved spild, og så på at have hænderne i direkte

berøring med kemikaliet.

Enkemikaliehandskesbeskyttelseseffektiviteterdefineret

ved dens gennembrudstid, som er fra påvirkningen starter til

det øjeblik, hvor den første kontakt med kemikaliet opstår.

I kemibrug (under pkt C: Forholdsregler ved brug) finder

du forslag til konkrete handskevalg. Nogle forhandlere har

tilgængelige handskedatabaser med angivelse af handskers

gennembrudstid over for forskellige kemikalier.

Vedarbejdemedætsendeellerallergifremkaldendestof

fer anbefales en tynd nitrilhandske, som er en god allround

kemikaliehandske. Handsken skiftes umiddelbart ved spild.

Vedpåforhånderkendtrisikofordirektekontaktmed

stoffet skal der fra start bruges en kraftigere handske med

længere gennembrudstid over for det specifikke kemikalie.

Stoffets farlige egenskaber kan ses i kemibrug.dk.

Ennitril-handskesgennembrudstidkanforlængesvedat

bruge to handsker udenpå hinanden. Det anbefaler vi f.eks.

ved dissektionskurset, hvor du har brug for en tynd handske,

men har direkte kontakt med formalinfixeret væv.

Brug handsken rigtigt

Hænder skal være rene og tørre, før handskerne tages på.

Brugikkecremeumiddelbartførhandskernetagespå.

Ringe, ure og armbånd skal tages af.

Derkanopståoverfølsomhedoverforhandsker.Defleste

eksemplereroverfølsomhedoverforlatex.Væropmærksom

påtegnpåoverfølsomhedoverforhandsker–ogtagdem

alvorligt.

Væropmærksompå,atkemikalierkangennembrydehand

sken. Hvis kemikalier trænger gennem handsken, er der opti

male betingelser for, at huden kan optage de farlige kemi

kalier. Når man bruger handsker, bliver huden opkvældet

pga. varme og fugtighed. Hænder i handsker er derfor mere

sårbare for at optage kemikaliet, end hvis man spilder direkte

på huden uden at bære handsker. Desuden giver handsken

tæt kontakt mellem hud og kemikaliet, hvis kemikaliet først

ertrængtigennemhandsken.Brugafhandskekanderfor

give en falsk tryghed, og forkert handskebrug kan gøre mere

skade end gavn.

Handsker skal derfor altid bruges med omtanke, og nogle

gange kan det være bedst at arbejde uden handske.

Brug af stinkskab og punktsug

• Brugstinkskabettilaltarbejdederudviklerskadeligeeller

ildelugtende gasser, dampe eller støv

• Kontrolleratstinkskabetvirker–anbringetstykke

køkkenrulle forneden på lugen og se om det suges vand

ret, brug et vaneometer eller tjek at stinkskabets diode

lyser grønt

• Arbejdaltidmedmindstmuligstinkskabsåbning

• Holdansigtet(åndedrætszonen)overstinkskabslågens

kant

• Husk–stinkskabetvirkerkunefterhensigten,hvisdøre

og vinduer til laboratoriet er lukkede

• Respekterstinkskabetsalarmnårdenlyderogretfejlen

• Holdstinkskabetrentogordentligt–brugdetikketil

kemikalieopbevaring

• StinkskabetskalALTIDefterladesmednedtrukketlåge

(det sparer på energien)

• Dererenbegrænsetmængdelufttilrådighed.Deter

derfor venligt mod de andre stinkskabsbrugere på SUND,

at du lukker stinkskabslågen, når stinkskabet ikke er i

brug

Når du arbejder med farlige stoffer under et punktsug,

skal du være opmærksom på, at et punktsug kun virker

ordentligt, hvis punktsuget maksimalt er 15 cm fra det emne,

der skal suges fra.


Ergonomi

Kemibrug er Københavns Universitets database over sikker

hedsdatablade, her kaldet kemikaliebrugsanvisninger.

Kemikaliebrugsanvisningen fortæller dig, hvilke risici der

er ved arbejde med kemikaliet, hvordan du bortskaffer

kemikaliet etc. Kemibrug kan tilgås fra alle computere på

KU, også computere logget på det trådløse netværk Edu-

Roam. Adgangskravet til kemibrug er, at der står .KU.DK i

IPadressen. I Kemibrug får du adgang til over 9000 kemi

kaliebrugsanvisninger. Knapt 40% af dem findes også på

engelsk. Der skal være udarbejdet kemikaliebrugsanvisninger

på alle de kemikalier, som KU anvender. Kan du ikke finde

en kemikaliebrugsanvisning på det kemikalie, du skal arbejde

med,såkontaktdinunderviser/vejleder,somdernæstkan

bestille kemikaliebrugsanvisningen. Der kan også bestilles

engelske oversættelser af de kemikaliebrugsanvisninger, der

fortsat kun ligger på dansk.

Kemibrugs faremærkning kan nogle gange afvige fra pro

ducentens faremærkning. Det er altid faremærkningen i

Kemibrug, som skal følges.

Find oplysninger om kemikaliet i Kemibrug.dk

• Paspådinkrop

• Muskelogskelet-besværstårfor50%af

samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser

• Indstilstolen,sådenpasserdig

• Holdpauser

• Varierdinearbejdsstillinger

• Brugunderarmsstøtte,foratundgåstatiskspænding

af nakke og skuldermuskler

www.kemibrug.dk


Hvis uheldet er ude

Hvis der sker uheld i laboratoriet er det vigtigt med et rigtigt

reaktionsmønster :

Reagér hurtigt, men velovervejet og roligt.

Arbejdsskader og nærvedulykker skal altid anmeldes gen

nem din underviser.

Arbejdsskader og nærvedulykker skal undersøges for at

forebygge lignende hændelser.

Førstehjælpens 4 hovedpunkter:

• Standsulykken

• Givlivreddendeførstehjælp

• Tilkaldnødvendighjælp

• Givalmindeligførstehjælp

Husk at kontakte vagtstuen på Panum ved opkald til 112 på

telefon353-27028eller353-27029.Vagtenhjælperred-

ningsfolkene med at finde vej til ulykken.

Ætsninger

Vanderetuniversalmiddel.Dethjælperaltidatskyllemed

vand.Vedætsningerskyl,skylogblivvedmedatskylle.Skyl

mens du tager hen på skadestuen, og bliv ved med at skylle,

indtil der kommer nogen og tilser dig.

Ætsninger er irreversibel nedbrydning af vævet, mens lokal

irritationereninflammation.

Syreætsningergiverofteoverfladiske,skorpeagtigeætsnin

ger.Baseætsningergiverdybeætsninger.Flussyreerblandt

de værste, da syren kan angribe knoglevævet.

Ætsning af øjne: Når syre rammer øjet, anrettes der skade i

løbetaf5sekunder.Øgettåreproduktionkangiveenvisfor

tyndingafsyren.Efterenvistidkoagulererproteinerivævet

iøjetsoverflade,hvilketmedfører,atætsvirkningafsyren

ophører,ogdermedatskadenikkeforværres.Mansiger,at

syrenforbliverpåoverfladen.Skaderforværressjældentefter

30 sek., men der anbefales min 5 min skylning.

Det basiske stof begynder omgående at ætse, og modsat

syreskader holder basiske stoffer aldrig op med at ætse.

Uden behandling bliver skaderne derfor omfattende, fordi

det basiske stof trænger dybere og dybere ind. Ammonium

har kunnet påvises i øjets indre allerede efter 25 sekunder.

Der skal skylles mindst 2030 minutter ved baseskade.

Øjne: Skyl øjne med øjenbruser. Spil øjet grundigt op. Fjern

kontaktlinser. Fortsæt skylning indtil læge overtager behandling.

Hud: Omgåendeskylningmedvand,evt.underbruseren.

Fjern forurenet tøj. Skyl længe og grundigt.

Forsøgikkeneutraliseringmedsyre/base.

indånding: Frisk luft. Lægehjælp.

indtagelse: Giv vand. Fremkald ikke opkastning. Forsøg ikke

neutraliseringmedsyre/base.

Forbrændinger

Skyl straks det forbrændte parti med koldt vand.

• Fjernløstsiddendetøjoverdetforbrændteområde

• Blivvedatskylle

• Skafetfadmedkuldslåetvand

• Detforbrændtepartidyppesivandetogholdesder,indtil

smertenerforsvundet,dogmindst1/2time

• Etkoldt,drivvådtomslaglæggespådetforbrændteparti

• Hvisdetskønnesnødvendigt,bringesdenforbrændtepå

skadestuen


skadestuen og 112

SkadestuenerBispebjergSkadestue,

Bispebjergbakke23,

2400KøbenhavnNV.

Ring altid 112 ved behov. Hvis du kontakter 112, skal du altid

informer den lokale vagtstue:

Panum:Overvågningentlf.353-27028

Css: Hovedomstillingen, tlf. 35322626

eller tast 9 på en lokaltelefon

Teilum:Overvågningen,tlf.353-27028

Ulykkesforsikring –tegndinegen!Studerende er normalt ikke dækket af arbejdsskadeloven.

Vianbefaler,atdutegnerdinegenulykkesforsikringog

tjekker, at den også gælder, både mens du er på dit studie,

og mens du arbejder i laboratoriet.

stikskader og stænk på slimhinder

I forbindelse med uheld, hvor du udsættes for kontakt med

blodogvævsvæsker,vedstik-/skæreuheldellervedsprøjt/

stænk på slimhinder, kan der være risiko for smitte med

HepatitisB,HepatitisCog/ellerHIV.Duskalaltidtage

kontakt til skadestuen så hurtigt som muligt, og i hvert fald

inden for samme døgn. På skadestuen tager de stilling til det

videreforløb.HUSKøjeterogsåsmittevejforHIVoghepati

tis.Beskytdigselvvedatbrugebriller.

stænk på slimhinder

Får du blod eller vævsvæske i øjne, mund eller åbne sår, skyl

les med henholdsvis rigeligt øjenskyllevæske, saltvand eller

rent vand.

Hudlæsioner

Stikker eller skærer du dig på en genstand, som er forurenet

med blod eller vævsvæske, skal nedenstående følges:

1. Vaskgrundigtmedvandogsæbe.

2. Pensl såret 2 gange med Klorhexidinsprit 0,5%, hospitals

sprit 70% eller jodsprit 2,5%.

3. Henvend dig på skadestuen

a. RisikovurderingmedhenblikpåantiviralHIV-profylakse

skal foretages i samarbejde med skadestuen

b. AfhængigafsmitterisikotagesblodprøveforHepatitisB

ogCsamtHIV-antistoffer

c. BlodprøveforHIV-antistofgentagesefter3måneder

d. BlodprøveforhepatitisCantistofgentagesefter6

måneder

e. VaccinationmodHepatitisB

f. Difteri og stivkrampevaccination til alle, som ikke er vac

cineret inden for de sidste 10 år.

4. Anmeld altid stikskaden som en arbejdsulykke


Faremærkning af kemikalierAllekemikalierskalværeklassificeredeogmærkede–ogdu

skal vide, hvad mærkningen betyder.

Derfindestoparallellemærkningssystemer.Beggeordnin

ger vil være gyldige mange år frem, og du skal derfor kunne

orientere dig i begge mærkningssystemer.

Den gamle mærkning er sort på orange baggrund i

kvadratiskefirkanterogrefererertilMiljøstyrelsens

bekendtgørelse om klassificering og mærkning

Bek.Nr.329af16.maj2002.

Den nye mærkning er sort på hvid baggrund i en

kvadratisk figur (på spidsen) med rød kant. Den

nye mærkning CLPforordningen (Classsification,

Labeling,andPackaging)erenEUversionafFN´sinter

nationalemærkningssystemGHS(GloballyHarmonized

System of Classification and Labeling of Chemicals).

sUNdHed Kræftfremkaldende, mutagen

og reproduktionsskadelig

Ætsendehud/øjne

Sundhedsskadelig, lokalirriterende,

hudsensibiliserende

Akut giftig

FYsisK Trykbeholder med gas

KeMisK

Yderst brandfarlig,

Megetbrandfarlig,brandfarlig

Brandnærende

Eksplosiv

Ætsende metal

MiLJØ Giftig for vandorganismer

CLP-forordningen

CLPforordningen har fået et nyt piktogram ”den eksplo

derende lunge” for stoffer med langtidsskadende virknin

ger. Ligeledes er det tidligere anvendte malteserkors blevet

udskiftet med et udråbstegn. I perioden indtil juni 2015 må

butikker sælge kemikalier med begge mærkninger, såfremt

de er hyldevarer. Først efter 2017 kan det komme på tale at

omklassificere eksisterende lagre.

TilmærkningenanvendesH(Hazardous-)ogP(Precautions-)

sætninger(statements).Hazardousstatementsuddyber

faresymboletsbudskabogtilføjerflereinformationer.

Precautions statements oplyser forsigtighedsregler i forhold

til omgang med stoffet.

H = Hazardous statement (Faresætning),

Alle relevante Hsætninger skal bruges.

Hsætningerne omhandler følgende:

H200–Fysisk-kemiskefarer

H300–Sundhedsfarer

H400–Miljøfarer

EUH-sætningererH-sætninger,dergælderiheleEU

P = Precutionary statement (Sikkerhedssætning)

Der skal højst bruges 6 Psætninger.

Psætningerne omhandler følgende:

P100–199Generelleforholdf.eks.opbevaring

P200–299Sikkerhed

P300–399Sikkerhed/respons

P400–499Opbevaring

P500–599Bortskaffelse

eksempel på H og P - Natriumhydroxid (NaOH)

H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader.EUH071: Ætsende for luftvejene. P260: Indånd ikke støv. P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse. P303+361+353: VED KONTAKT MED HUDEN (eller håret): Til smudset tøj tages straks af/fjernes. Skyl/brus huden med vand.P304+340: VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vedkommende hviler i en stilling, som letter vejrtrækningen.P305+351+338: VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning


Den gamle mærkning

Miljøstyrelsensbekendtgørelseomklassificeringog

mærkningBek.Nr.329af16.maj2002

sUNdHed MegetgiftigTx

Giftig T

Sundhedsskadelig Xn

Lokalirriterende Xi

Ætsende C

BRANd BrandnærendeO

eKsPLOsiON

Yderst Yderst brandfarlig Fx

BrandfarligF

EksplosivE

MiLJØ MiljøfarligN

Natriumhydroxid (NaOH)Eksempel på R (risiko) og S (sikkerhed) sætninger for R35 – alvorlig ætsningsfareS1 – opbevares under låsS2 – opbevares utilgængelig for børnS37/39 – brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet.S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.

Symbolerne kan opdeles i hhv.

sundhedsfare

Tx meget giftig (very toxic)

T giftig (toxic)

C ætsende (corrosive)

Xn sundhedsskadelig (harmful)

Xi lokalirriterende (irritant)

Brand- og eksplosionsfare

E-eksplosiv(explosive)

Fx-yderstbrandfarlig(extremelyflammable)

F-megetbrandfarlig(higlyflammable)

O-brandnærende(oxidizing)

Miljøfare

N miljøfarligt (dangerous for the environment)

Til mærkningen benyttes R (risiko) og S (sikkerheds)

sætninger. Risikosætninger uddyber faresymbolets budskab

ogtilføjerflereinformationer.Sikkerhedssætningeroplyser

forsigtighedsregler i forhold til omgang med stoffet.


Alle kemikalier skal være mærkede

Alle kemikalier skal være mærket med 1) hvad det er, og 2)

hvem det tilhører. Kemikalier skal altid være mærket med

de rigtige faresymboler og faresætninger, også selvom det

er opløsninger, man selv eller underviseren har blandet. Fra

kemibrug.dk kan du udskrive labels med mærkningen.

Tommelfingerregel: Du skal sørge for, at alle kemikalieblan

dinger, som du sætter tilbage i skabet, er mærket korrekt.

Deterikkenokmedentuschpåflasken!

Ætsende stoffer – eksempler

Gasser:

Syre:Hydrogenchlorid(HCl),hydrogenfluorid(HF)

Base:Ammoniak(NH3),methylamin(CH3NH2)

Væsker:

Syre:Saltsyre(HCl),salpetersyre(HNO3),flussyre(HF),

svovlsyre(H2SO4),eddikesyre(CH3COOH),

trifluoreddikesyre(CF3COOH)

Base:Ethylendiamin(H2NCH2CH2NH2)

Faste stoFFer:

Syre:Citronsyre(C6H8O7)

Base:Natriumhydroxid(NaOH)

Kronisk giftige stoffer

CarCinoGene stoFFer (kræftfremkaldende)

Benzen(C6H6),asbest,formaldehyd(HCHO),

vinylchlorid(CH2CHCl),chromtrioxid(CrO3),

dioxin

MutaGene stoFFer (ændrer arveanlæg)

Salpetersyrling(HNO2),ethidiumbromid(C21H20BrN3),

5-bromouracil(C4H3BrN2O2),brom(Br2),natriumazid

(NaN3)

teratoGene stoFFer (fosterskadende)

Særlig opmærksomhed ved graviditet.

Polychloreredebiphenyler(PCB),dioxin,ethanol,

organisk kviksølv, nicotin (C10H14N2),

Akut giftige stoffer – eksempler

Gasser:

Nitrøsegasser(NO/NO2),carbonmonoxid(CO),

hydrogensulfid (H2S), hydrogencyanid (HCN), chlor (Cl2)

Væsker:

Methanol(CH3OH),anilin(C6H5NH2),nitrobenzen

(C6H5NO2),brom(Br2),kviksølv(Hg),flussyre(HF),

toluendiisocyanat(CH3C6H3(NCO)2)

Faste stoFFer:

Natriumcyanid(NaCN),arsentrioxid(”arsenik”,As2O3),


BrandDet er vigtigt at kende de generelle principper for brandsluk

ning, så man ikke forværrer en brand ved. f.eks. at hælde

vand på en oliebrand. Inden øvelsens start skal du orientere

dig om, hvor brandudstyret findes, og hvordan det bruges.

Ring altid 112, udsæt ikke dig selv for fare og spil ikke helt.

sådan slukker du brande - retningslinjer når der er ild i:

• Personer: Slukkes med brandtæppe og vand. Pulver

slukker eller kulsyreslukker (78º C) må aldrig bruges mod

mennesker. Det kan give forfrysninger.

• Faste, glødedannende stoffer, fx træ og tekstiler:

Slukkesmedvand,brandtæppeog/ellerkulsyreslukker.*

• Væsker eller smeltende stoffer, fx benzin og plast:

Slukkesmedsand,brandtæppe(eller”låg”)og/eller

kulsyreslukker.

• Gasser:Slukforgassen(brugnødstop),kulsyreslukker.*

• Metaller: Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”);

aldrigvandellerkulsyre.*

• Fedter (i køkkenet): Slukkes med brandtæppe (eller

”låg”),sand,begrænsetkulsyre.*

• elektriske installationer: Slukkes med kulsyreslukker,

Slukforstrømmen.Paspåmedvand.*

* Anbefalingerne tager hensyn til, hvilke slukningsmidler

der er til rådighed!

Lær om brandbekæmpelse og test din viden

BesøgTrygfondensbrandskolewww.brandskole.nu, som er

udviklet til læring om brandsikkerhed i laboratorier.

Se også de illustrative eksempler på YouTube:

Tilvæskeellersmeltendestoffer(benzin,plast)-brugaldrig

vand http://userpage.chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unter

weisung/wasser.html

Dog kan vand bruges, hvis der sprinkles http://userpage.

chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasseraerosol.

html

Til brande i væsker og fedt bruges et ”låg” eller brandtæppe.

Pas på backdraft http://userpage.chemie.fuberlin.

de/~tlehmann/unterweisung/brandrueckschlag.html

Vandpåbrændendeflydendefedtkanforårsageeneksplo

sion http://userpage.chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unterwei

sung/fettexplosion.html

Vand Kulsyre Pulver

Personer JA NEJ NEJ

Faste stoffer JA NEJ Anvendelig

(papir, klude, træ)

Væsker NEJ JA JA

Gas NEJ JA JA

el (PC’er, motor) NEJ JA Anvendelig

Metal NEJ NEJ Ja(Special)


EvakueringskonceptpåKU

Alle fakulteter under Københavns Universitet følger samme

standarder for sikkerhed og sikring. I tilfælde af nødsitua

tioner, der kræver evakuering, er forholdsreglerne være:

1) Ved evakuering, vil du blive alarmeret ved hjælp af:

Alarmklokke, megafon eller råb.

2) Bemærk de grønne flugtvejsskilte i dit område og

flugtvejene til nærmeste udgang.Bemærkogsåplac

eringen af de nærmeste håndslukningsmidler.

3) i nødsituationer, vil eVAKUeRiNGsLedeRe hjælpe

dig.Evakueringslederekangenkendespåderesgule

veste.

4) Ved evakuering, skal du forlade bygningen

omgående ogfølgeflugtvejene,angivetafgrønne

flugtvejsskiltefremtilsamlepladsen,hvorduvilmodtage

yderligere information.

Evakueringskonceptethvilerpådenantagelse,atderi

farlige situationer altid vil være nogle, som tager leder

skab.LedelsenpåSUNDharsåledesIKKEudpegetsærlige

evakueringsansvarlige. Det er de enkelte medarbejdere

og studerende, som på eget initiativ tager vesten på og

hermed bliver evakueringsledere!

KU’s bygninger er opdelt

i evakueringsområder af

overskuelig størrelse. I hvert

evakueringsområde/bygninger

ophængt holdere, som indehold

er en gul og en orange vest samt

evakueringsinstrukser. Instruk

serne er på dansk og engelsk.

Evakueringsinstrukserne angiver, hvordan evakuerings og

samlepladslederen skal forholde sig, hvor den nærmeste

samleplads er etc. Evakueringslederen ifører sig den gule

vest og sørger for, at folk kommer ud af bygningen. Samle-

pladslederen ifører sig den orange vest og går straks hen til

samlepladsen og holder samling på de evakuerede.


Brugafmedstuderendesom forsøgpersoner Flere af fakultetets kurser er baseret på, at de studerende

selv deltager som forsøgspersoner.

Studienævnet for medicin besluttede 8. marts 2006, at

følgende skal gælde for invasive forsøg, hvor studerende

bruges som forsøgspersoner:

1. De studerende, som medvirker som forsøgspersoner,

skal melde sig forud for den dag, hvor undervisningen

afholdes

2. Det skal være helt frivilligt for den enkelte studerende,

om denne ønsker at medvirke som forsøgsperson, og

der må ikke lægges pres på nogen for at formå vedkom

mende til at deltage

3. Det skal indskærpes af den undervisningsansvarlige, at

kun helt raske personer, som ikke indtager medicin, og

som ikke er gravide, må deltage som forsøgspersoner

4. De deltagende studerende skal inden øvelsens start

underskrive en erklæring om, at de er orienteret om

formålet med og indholdet af øvelsen, at de er helt raske,

ikke tager medicin og ikke er gravide

5. De deltagende studerende skal skriftligt og inden øvel

sens start orienteres om virkningen af de medikamenter,

som de efter øvelsesvejledningen skal indtage

6.Medikamenterneskaludleveresafdenansvarligeunder

viser, og denne skal overvære, at medikamentet indtages

af forsøgspersonen

7. Hvis ingen melder sig som forsøgspersoner, skal der være

en forberedt alternativ undervisning for den pågældende

dag

8. Der er ikke krav om, at der skal være en læge til stede

under øvelsen.

Skal du være forsøgsperson til et ikkeinvasivt forsøg, er

eneste kriterium for deltagelse, at du har meldt dig frivilligt

til det.

Arbejdsmiljøloven og lov om undervisningsmiljøvurdering

På SUND er det vores politik at både medarbejdere og stude

rende skal følge retningslinjerne i arbejdsmiljøloven.

Siden 2006 har det været lovpligtigt, at alle undervisnings

institutioner minimum hvert 3. år gennemfører en under

visningsmiljøvurdering(UMV),somskalkortlæggeunder

visningsmiljøet fysisk, psykisk og æstetisk, og udarbejde

handleplanerforforbedringer.DensenesteUMVfinderdu

på http://sund.ku.dk/for_studerende/UMV/

Arbejdsmiljøorganisationen på SUND og KU

Som studerende er det muligt at deltage i arbejdsmiljøarbej

det på KU.

MereinformationomarbejdsmiljøpåKU:

www.sund.ku.dk/arbejdsmiljo

www.arbejdsmiljo.ku.dk

http://sund.ku.dk/for_studerende/UMV

www.kemiskarbejdsmiljo.ku.dk

Documents

Laboratoriesikkerhedsinstruks - ICMM – Københavns ...icmm.ku.dk/undervisning/sikkerhedsinstruks/labsikker-stud-dk.pdf · sikkert laboratorium • Ingen tasker i lokalet (man kan