Upload
gage
View
51
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Lad mig bare lege…. Tanker om leg, legemedier og børnekultur V. Stine Liv Johansen, Post. Doc., Ph.D . Center for Playware, SDU. Leg er moderne. Leg bliver brugt som motor og generator for en række andre processer; læring, kreativitet og innovation mm. At lege er at leve - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
LAD MIG BARE LEGE…Tanker om leg, legemedier og børnekulturV. Stine Liv Johansen, Post. Doc., Ph.D.Center for Playware, SDU
LEG ER MODERNE Leg bliver brugt som motor og generator for en række andre processer; læring, kreativitet og innovation mm. At lege er at leve – Odenses nye vision Leg som middel er i modsætning til legens
natur – og tager ikke legen alvorligt Leg bør defineres bredere end vi traditionelt
har gjort; fokus på legende stemning og legedynamik
LEG BÆRER SIT FORMÅL I SIG SELV
Leg er en frivillig, utvungen handling Men man kan godt motiveres til at lege
Man leger for at lege – for at komme i en legende stemning
Kreativitet, læring, fysisk aktivitet osv. er sidegevinster – ikke målet med at lege
LEG KRÆVER KUNDSKABER OG REDSKABER Leg kræver erfaring Leg kræver rammer – både indenfor og rundt
om legen - og forståelse for disse hos den, der leger
Leg kræver situationsfornemmelse, opmærksomhed og fokus
LEG OG KROP Leg er i høj grad betinget af en kropslig oplevelse. God leg kan mærkes i kroppen, som en bevægelseeller en spænding Særligt fokus på fysisk leg (exertainment), men også på leg og omgang med ting og artefakter
BRUGERUNDERSØGELSE
Rammerne for brugerundersøgelsen Hvad er målet?
Finde og forstå drivere for fysisk legFinde (enkle) retningslinjer for design af redskaber og steder
Generel karakter, men (helst) produktive
Kvalitativ undersøgelse Nye indsigter
Hvad ved vi?Leg er driverLegepladser gør det ikke alene
Forandringer i legekulturen/legepraksisForandringer i hverdagslivet
• Færre flokke, færre møder, mindre kulturel/social inspiration
• flere materielle redskaber • ”Legemedier” er i høj grad blevet produkter
(fra "medium": noget, der tjener som redskab, middel eller. mellemled ved en virksomheds udførelse)
FORSKNINGSSPØRGSMÅL
Undersøge strukturelle rammerAfgrænset til fritid uden for institutionerBetingelser for leg afdækkes
Disse ses som forudsætninger Vi havde fornemmelse af behov for anderledes tænkningBehov for innovation baseret på (ny) viden
Inddrager eksisterende viden fra anden forskning• bl.a. forskning i børns steder
Brug for grundlæggende viden om steder og netværk Viden om aktuel legepraksisViden om møderViden om steder
UNDERSØGELSESDESIGN OG -METODE
Børn indtil 0. kl. (5), 3.kl (9), 5.kl (7), 7.kl. (13)+ pilotundersøgelse (10)…
Odense, Århus, Odder, Greve…
Kombination af forskellige metoder og teknikker: Interview, observation, fotos, gps-registrering,
fokusgrupper (7.klasse). Eksperimenter med nye, mere specifikke
metoder
Forsøg på at opbygge standarder for databehandling via software (AtlasTI)
HVAD HAR VI SPURGT TIL?Hverdagslivet for børn og forældre
Hvor kan børn lide at lege? Hvor må de lege? Hvem kan børn lide at lege med? Hvordan ser det ud for den fysiske leg? Hvordan ser det ud for børn i forskellige
alders-grupper?
LEGEMEDIER ER CENTRALE -Hvilken art?-Idealet for børns leg er stadig -romantisk præget Ikke-kommercielt Selvudviklet Selvorganiseret Egen fantasi
HVAD ER ET GODT LEGEMEDIE? Eksempel: Trampolinen
Umiddelbar respons Uforudsigelighed Kroppen i svingninger – sug i maven Mulighed for at bygge videre selv og kombinere med andre ting (fx bolde) Mulighed for at forhandle forskellige lege og deres niveau
(hvor vildt skal det være?) Lukket rum (med net omkring) Hjemme i haven
EKSEMPEL: Vi taler om haven. Int.: Hvad er det nu I gør, det der med
trampolinen og stigen og blommetræet? Kan I ikke lige forklare mig det igen?
Mikkel: Nogle gange, sidste år da vi havde den fremme, så satte vi stigen for neden på den ene side og trampolinen på den anden side, og så klatrede man op ad stigen og stod i træet og så hoppede man ned på trampolinen.
(…) Int.: Kan du godt lide at hoppe – og klatre? Kristoffer: Ja. Jeg vil gerne prøve det igen.
0. KLASSE:
Er meget hjemme, i haven og på fortovet. Har meget begrænsede muligheder for at bevæge sig rundt alene – afhængig af forholdene der, hvor de bor. Organiserede aktiviteter (gymnastik, fodbold, svømning).
Midt i en proces, hvor legekultur(er) overleveres fra børnehaver til skoler. Komplicerede processer afgør, hvad der skaber respekt (street credibility) – både afhængig af hvad der er i forvejen, hvad børnene kommer med og af det enkelte, individuelle barn.
Børnenes relationer er i høj grad baseret på børnehaven, samt på for eksempel mødregrupper. Forældrenes relationer til andre forældre udspringer af børnenes netværk. I færd med at skabe nye netværk og relationer…
Mange børn går til fritidsaktiviteter
3. KLASSE De fleste børn får mobiltelefoner. Stadig er deres relationer og aftaler dog kontrollerede af forældrene – man ringer, inden man
går med nogen hjem, sender en sms når man er kommet godt frem til skolen osv.
Udvidet frihedsgrad. Hvad skal den frihed bruges til? Afsøger nærområdet
Flokken får større betydning De fleste børn går til noget, ofte flere ting, oftest idræt
Traditionelle legepladser er ikke udfordrende fra 9årsalderen …. Dilemma: De 9-10årige må selv gå på legepladser– men de
føler, de er ”færdige” med den, fordi der ikke er udfordringer nok. De 5-8årige kan bruge legepladserne, men de må ofte ikke selv gå derhen (afhængig af afstand)
EKSEMPEL… I: Ligger der nogle legepladser tæt herpå?
D1: Ja, nede ved søerneD2: JaI: Går I nogle gange derned og leger?D1: Ja, når jeg går tur med min hund
I: Er der nogle legepladser, I nogle gange leger på?Alle: NæhI: Det gider I slet ikkeAnne: NejI: Hvordan kan det være?D1: Fordi vi er blevet alt for storeD2: JaD3: Det er også fordi, det er for nemt, det der er på legepladserne (…) Det er bare så nemt, at vi ikke gider det. I: det er for nemt. – Hvornår blev det for nemt for jer. Kan I huske detD1: 8 år. Eller 9. D3: 5 ved mig.
5. OG 7.KLASSE Fortsat udvidet frihedsgrad I 5.klasse deltager forældrene ikke længere i
planlægningen af barnets legeaftaler til hverdag Børnene søger ud af nærområdet
Tager på ”udflugter” Cykler selv til sport og andet
Søger steder med liv og nye kontakter ”Shopping” i butikscentre og i byen
Rosengårdcenteret frem for Bilka Fjernere legesteder, egne steder
Uden for voksnes kontrol Legetøj erstattes af ”alvor”
Udklædning bliver til shopping ”Som-om”-leg får ny ”alvorlig” karakter
Man ”er” rollerne, man ”leger” dem ikke
RESULTATER FRA WORKSHOP PÅ BLOQX AUG. 2008
8 børn (4 drenge og 4 piger) En bil fuld af ting og sager , der kan bygges med,
reb i forskellige længder og tykkelser, fleeceplaider, dækkeservietter, opvaskebørster med sugekop og en rulle tape…
BØRNENE SIGER: ”På en skala fra 1
til 10 vil jeg gi’ det 8!” ”Dejligt at få lov til at være
kreative.” ”Vi har kravlet, vi har bygget vi har fået taget billeder af os.”
”Det har været sjovt at finde tingene, finde ud af hvad man skulle gøre og så gøre det. Også selvom nogle af tingene ikke gik helt efter planen.””Det sjoveste er at finde ud af at få det til at virke. For hvis det ikke virker, så slår man sig!”
PIGERNE… Pigerne vil gerne sidde oppe på BLOQX’en og
lege med noget andet legetøj – for eksempel LEGO-figurer. Man kunne også sidde deroppe og styre et fjernstyret fly. Ved hjælp af et hejseværk kan man få sine ting med derop.
Også et element af udsmykning/pynt
REBET… REBET! Er klart det sjoveste at bygge med,
både for drenge og piger. Der er umiddelbart ikke noget, der ikke kan
bruges til at bygge med. Om ikke andet kan tingene bruges som en hat…
ANBEFALINGER/MULIGHEDER Nogle af erkendelserne opstod af
tilfældigheder – da drengene lavede en modvægt, var det tilfældigt at den kom til at stå i spænd inde under BLOQX’en.
Spændingsfeltet mellem legeplads og byggelegeplads…
Interaktion med legeredskabet – fysisk eller virtuel
Mulighed for at skabe nye udfordringer til de legende
Muligheder for både det vilde og det stille
Leg er et emergent fænomen
Emergens er processer, hvor et komplekst, uforudsigeligt mønster opstår ud fra et samspil mellem enkle dele
Især: Mønsteret ikke kan forklares ud fra det enkelte deles egenskaber (oprindelig: ”helheden er mere end summen af delene”)
Den/de legende skaber noget, hele tiden (kreativitet) Ud fra et samspil med omgivelserne
Redskaber, hinanden, kontekst
GODE LEGEMEDIER Elementer bringes i samspil med sigte på at
skabe legende tilstande Opgaven for design af legemedier
Hvilke elementer virker, hvilke gør ikke Afhænger af, hvem brugerne er Kan ikke sættes på formel eller opskrift Kan måske styrkes af ny viden Tradition er i dag ofte i vejen Intuition er ofte ikke nok
SOCIALE RELATIONER De enkelte børn har få legekammerater uden for SFO og
skole.
Kammeraterne er i samme alder, og der leges hjemme hos et af børnene efter aftale, ofte to børn sammen
Forældrene ved altid, hvor børnene er, og hvem de er sammen med.
Mediebrug (computerbrug) er kontrolleret og begrænset af forældrene og er noget, børnene skal have lov til. Alligevel er det et ”sted, hvor man kan møde andre børn” (pige, 7 år)
Der indgår legeredskaber (legemedier) i næsten alle sociale legeaktiviteter: Fodbold, sjippetov, trampolin, dyr, legetøj, computeren osv.
NYE LEGERUM Netværk: hvordan skabes rammerne for leg
(fysiske og relationelle)?Umiddelbar tanke: skabe mødesteder
Er mødesteder et problem? Slet ikke så stort som forventet Børn skaber steder, hvor de er Legeredskaber og legepladser må omtænkesOfte skabt til en anden social og rumlig praksis
Stadig gangbar, ikke enten/eller
ALTERNATIVE ”LEGEPLADSER” Stort se alle børn har plads til leg
Flere legepladser betyder derfor næppe mere fysisk aktivitet Tænk i alternative legesteder og nye
legeredskaber - legemedier• HAVEN• VEJEN • INDENDØRS• SHOPPINGCENTERET• BIBLIOTEKET• SPORTSHALLEN
LEGEMEDIER TIL FYSISK LEG Legemedier skal ”gøre noget” ved børnene Ikke bare give mulighed for fysisk leg, men så at sige ”skubbe” kroppen i gang
Både direkte og i overført betydningBoldspil og sjipning er stadig nogle af undtagelserne
Skolegårde er – tilsyneladende - ofte undtagelser (men ikke altid) ”flokken” gør noget ved børnene
Sætter kroppen i gang – på et utal af måder Inspirerer så at sige kropsligt
”flokken” er sjælden uden for skole og institution I stedet få børn i tætte relationer
Dilemma: Andre rum – herunder legepladser – mangler ofte dette ”flok”-aspekt
LEGEMEDIER SKAL SKABE OPLEVELSER/LEG Legemedierne skal skabe en kropslig oplevelse ud over det sædvanlige - et ”sus” af en art
”Suset” skal kunne: Kontrolleres, så barnet kan skubbe grænserne (mestring) Reguleres, så oplevelsen kan forandres, forfines og udvikles (emergens, performance)
Kan ske på mange forskellige måder – performativ/æstetisk, konkurrence, konstruktion, fortællinger mv.
LEGEMEDIER SKAL (OFTEST) HAVE ØJEBLIKKELIG BRUGSVÆRDI
Mindre inspiration fra forbilleder betyder mindre tålmodighed direkte proportional med status i legekulturen
Legemedier skal have: lav indstigning, så man brugeren oplever leg med
det samme flad læringskurve, så brugeren oplever hurtigt
fremgang og fortsat leg
EKSEMPLER, DER BEKRÆFTER Trampolin: sætter kroppen i svingninger, usædvanlig
kropsoplevelse, ingen kunnen nødvendig, (emergens) brugen kan nemt udvikles
skabe egne regler/legeforløb: fx: ram med ryg, knæ osv. i serier fx: brug af bolde
Supernova: sætter kroppen i svingninger, usædvanlig kropsoplevelser, ingen kunne nødvendig, men stejl læringskurve for mange, og sværere at udvikle videre
Parkour: sætter kroppen i sving, usædvanlige oplevelser, lav indstigning, relativ høj læringskurve. Men støttes pt. af legekulturen, især via medier som YouTube og tv.
EKSEMPLER, DER MODSIGER Skateboard: kroppen i sving, lav indstigning,
men stejl læringskurve. Til gengæld støttes det af legekulturen med forbilleder i gadebilledet. Relativ få børn dyrker skateboard
Fodbold/boldspil: sætter kroppen i sving (særligt i kraft af samspil og konkurrence), lav indstigning, men stejl læringskurve for mange børn, der ikke har dyrket det siden kravlealderen. Til gengæld støttes den i høj grad af kulturen. Mange børn dyrker boldspil.
LEGEMEDIER TIL NÆROMRÅDET SKAL VÆRE MOBILE OG FLEKSIBLE Børn er ofte hjemme – i haven, på fortovet, foran
boligblokken, i gården – og indenfor Få børn, lidt plads, ofte offentlig, skiftende legesteder
Legesteder skal være tæt på Legemedier skal være mobile
Skal kunne tages med Legemedier skal være fleksible
Skal kunne stilles op og pakkes sammen på kort tid Legemedier skal skabe intensiv bevægelse på lidt
plads Ude og indendørs
Legemedier skal være sikre - og udfordrende En bold, der ikke triller ud på vejen…
Små ”legesteder” spredt i kvarteret er – formodentlig – bedre end større legepladser indtil 12 år
FRA LEGEPLADSER TIL LEGEMEDIER Tænk i legemedier i stedet for i pladser og redskaber
• Tænk i mobilitet og fleksibilitet• Tænk i funktioner og virkning • Brug nye markedsføringsmetoder: Sæt modediller i gang (som legetøj)
LEGEPLADSER I LOKALOMRÅDET ER OFTE UDFLUGTSSTEDER Legepladser skal have
”begivenhedskarakter” – noget man tager til, fordi det er en særlig oplevelse Byg særlige rum med udfordrende oplevelser Brug nye midler som – bl.a. – teknologi til at
”sætte kroppen i gang” (inspiration, ”skub”) Brug medier (computer, mobiltelefon) til at
”kalde på” brugerne Skab nye metaforer i udviklingen
Odense havn: Shopping som afsæt for legemedier