Lær om læringsstile

- en strategisk

kommunikationsplan for Mårslet

skoles nye læringsstile Bachelorprojekt Institut for Sprog og Erhverskommunikation Afleveret d. 5.05.10 på Handelshøjskolen i Århus. Vejleder; Christine Dilling 54.951 anslag af; Julie Nørskov Novak

Anslag: 4.098 Summary: Learn about Learning Styles - a communication strategy for Mårslet School's new learning styles. Dr. Rita Dunn and Dr. Kenneth Dunn from the U.S. have since the 1970s researched learning styles. Based on their research, they developed a theory that focuses on the factors that impinge on different people's learning. They are based on the fact, that everyone has their own individual way of learning. According to Dunn and Dunn you, can not learn effectively or well if you either force yourself to learn in ways that are not good for you, or if you are forced to it by others. It is therefore important that you learn which strengths you have, so you can exploit them and thus learn more effectively and get the most out of education in school etcetera. These Learning Styles have Århus Municipality, by political determination, decided to use and has therefore started the project, Lyst til at lære. This project will help to ensure, that children and young people in Aarhus Municipality are offered something different, to get equal opportunities, and thus find it more motivating to learn. This project has been launched at some different pilot schools and kindergartens in the municipality, where Mårslet School is one of the five schools that have signed up to participate in the project. The project has now been underway for a year and is meant to continue another four years until 2014. Teachers and many parents who have children at the school are gradually put into the Learning Styles, but most of the parents of the next nursery school children know nothing about either the project or the Learning Styles. In collaboration with Mårslet School I made a communication plan to inform parents of these Learning Styles. In the project I have worked on the following formulation of the problem: How can you most effectively communicate information about new learning styles in addition to the parents in the next kindergarten classes at Mårslet School?

For this a strategic communications plan is requied. I have for this purpose decided to take advantage of media researcher, Preben Sepstrup´s campaign planning model, The Campaign

Platform. At the strategic level, I concluded that there is no material which informs parents of new nursery school children about learning styles. This led me to the goal of the communication plan, which is to inform parents about these, so that they by starting school in August 2010 feel well informed about Learning Styles. Below this level, I also found a target audience that the communication plan must be prepared for. The target audience is affluent parents, who are generally well educated, established in families with a busy weekday. The motivation factor for the target audience is therefore that it should be easy and convenient. Furthermore I established a budget on the strategic level, on which I will draw up the action plan. Since Mårslet School is a municipal school, which has limited resources, and has to fund information itself, I had to design a communications product that effectively manages to

inform the target audience about Dunn´s and Dunn´s Learning Styles, while being inexpensive to manufacture. At the tactical level, I concluded that the most appropriate form of communication for this purpose is mass communication. I formed the action plan based on the analysis at the strategic level and the tactical level. At first I decided the message of the communication plan. Here I found that the contents must appeal to parents via Logos through facts and statistics from studies that have shown that the Learning Styles have a positive effect. Additionally, examples of cases where others have had positive experiences with the Learning Styles are included. Furthermore, the communication material should appeal to the parents' feelings by bringing benefits of the Learning Styles. These advantages must be set in point form so that they meet the target audience's desire that it should be easy and convenient. The benefits of the Learning Styles must be supported by images of happy children in situations where the Learning Styles are being used. The message must be expressed through an information leaflet to be distributed to parents by mail. This procedure ensures Mårslet School that the whole target audience gets the opportunity to be informed. The leaflet must support the title of the project in the municipality, Lyst til at lære, and, in its design involve some of the Learning Styles, as a way to catch the parents´ attention and increase the chance that they will remember the information. The leaflet will be sent out to parents in early June so that they can read it in their summer holidays. In this way the parents are caught at the right time when they are less busy than usual. Therefore the chance of the parents reading the leaflet increases, and they are hereby being informed about the Learning Styles.

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning……..……………………….……………………………………2-4

1.1 Struktur………………………………………………………………………………………...4

1.2 Teori…..………………………………………………………………………………………...5

1.3 Metode……….………………….…………………………………………………………..6-7

1.4 Afgrænsning…………………………………………………………………………………..7

2. Empiri…………………………………………………..……………………7-10

3. Kampagneplatformen..….………………….…….…………………10-12

3.1 Kommunikationsplanens strategi…………….….…..………..…...12

3.1.1 Situationsanalyse……………………….………………………………………………13-15

3.1.2 Kommunikationsplanens mål…………………………………….……………….15-17

3.1.3 Segmentering af målgruppe…………………………….………………………….17-19

3.1.4 Budget……………………………………………..………………………………………19-20

3.2 Kommunikationsplanens taktik……………………..……………….20

3.2.1 Valg af kommunikationsform……….…………...………………………………20-21

3.3 Handlingsplan for kommunikationsprodukt……..……………..22

3.3.1 Indhold og udformning…………………………………..……………………..…22-24

3.3.2 Kommunikator………….……………………………….…………………………...24-25

3.3.3 Medievalg……………………………………………………………………………….25-28

3.3.4 Timing……..…………………………………………………………………………..…….29

3.3.5 Effektmåling…………………………………...…………………………………..…29-30

4 Refleksioner over egen strateg…..………………………...…….30-31

5 Konklusion……………………………………..…….…………………31-32

6 Dato og underskrift……………………………………………………….33

7 Litteraturliste……………………………………………………………….34

8 Bilagsliste…………………………………………………………………….35

2

1. Indledning Vi lever i dag i et videnssamfund, hvor hovedparten af arbejdsstyrken er beskæftiget i

servicefag eller andre brancher, der beskæftiger sig med immateriel produktion1. Her er

viden altså den vigtigste ressource, og det er derfor nyttigt og nødvendigt med viden, for at

kunne gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet i dag.

Hver dag bliver vi eksponeret for ny viden, men det er ikke altid, den lagres og huskes. De

fleste kan nikke genkendende til det at have siddet og modtaget information, eksempelvis

til et møde eller på et kursus, for derfor at have glemt det meste bagefter. Denne

problemstilling har man arbejdet med i USA siden 1970´erne. Det amerikanske ægtepar

Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn har med udgangspunkt i St. John´s University i New

York arbejdet med det amerikanske begreb, Learningstyles, der på dansk kaldes

Læringsstile2. Ud fra deres forskning, har de opstillet en teori omkring læringsstile. Denne

teori er koncentreret om, hvilke faktorer, der har indvirkning på forskellige menneskers

læring. Teorien tager udgangspunkt i, at alle har deres egen individuelle måde at lære på3.

Dunn og Dunn beskriver en læringsstil således:

Learning style is the way in which each learner begins to concentrate on, process,

absorb, and retain new and difficult information4.

Dr. Rita Dunn og dr. Kenneth Dunn har i samarbejde med Susan M. Rundle udviklet en

model, der opererer med i alt 20 forskellige faktorer, der kan påvirke vores læring enten

positivt eller negativt5. Det kan eksempelvis være, at man er auditiv6, og derfor lærer bedst

ved at lytte. Eller man kan have behov for høj temperatur for at lære bedst7. Andre har

behov for at spise og drikke, mens de modtager information, for bedst at kunne

koncentrere sig8.

1 Bilag 6. 2 Bilag 7. 3 Ibid. 4 Bilag 8. 5 Bilag 2, s. 6. 6 Ibid, s. 8. 7 Ibid., s. 14. 8 Ibid., s. 12.

3

De 20 faktorer er inddelt under 6 hovedområder, som har hver sin farve9.

Ud af disse 20 faktorer har alle mennesker mellem 6 og 14 styrker i deres profil. Det er

disse, man skal benytte, når man skal lære10. Alle lærer forskelligt, og derfor har alle

forskellige læringsprofiler.

Ifølge Dunn og Dunn, kan man ikke lære effektivt eller godt, hvis man enten tvinger sig

selv til at lære på måder, der ikke er gode for en, eller hvis man bliver tvunget til det af

andre11.

Det er derfor vigtigt, at man lærer, hvilke styrker man har, så man kan udnytte disse og

dermed lære bedst muligt og få mest muligt ud af fx undervisningen i skolen.

Disse læringsstile har Århus Kommune, efter politisk bestemmelse, besluttet at benytte sig

af, og har derfor sat projektet, Lyst til at lære i søen, som er et femårigt projekt. Det har nu

været i gang i 1 år, og fortsætter til år 201412. Projektet skal bidrage til, at børn i Århus

Kommune tilbydes noget forskelligt således, at de får lige muligheder13. Dette skal

medføre, at børnene trives og dermed finder det sjovt at gå i vuggestue, børnehave, skole

eller fritidstilbud14.

Projektet er i sin opstartsfase, og læringsstilene prøves i øjeblikket af på en håndfuld skoler

og daginstitutioner i Århus Kommune. En af pilotskolerne er Mårslet Skole. Her forsøger

de at integrere disse læringsstile i deres dagligdag, såvel på klasseundervisningen som til

møder i de forskellige lærerteams15.

Lærerne på Mårslet Skole og forældre, der allerede har børn på skolen er efterhånden sat

ind i de nye læringsstile, men for de fleste forældre til de kommende børnehaveklassebørn,

er disse stadig fremmede, da de ikke var en del af undervisningen, da forældrene selv gik i

skole. Forældrene skal derfor oplyses, så de bedst muligt kan støtte deres barn i de

læringsstile, der viser sig at være mest effektive for netop deres barn. I England er det

igennem forskning blevet bevist, at forældrenes engagement betyder meget for barnets

præstationer i skolen. Dette gælder især for børnene i indskoling16. Jo mere forældrene

9 Ibid., s. 5. 10 Ibid. 11 Ibid.. s. 18. 12 Bilag 5. 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Bilag 1, s. 3, li. 43-46. 16 Bilag 3.

4

ved om de nye måder at lære på, desto mere kan de engagere sig i deres barns skolegang og

derved støtte barnet.

På baggrund af ovennævnte mener jeg og Mårslet skole, at der bør udarbejdes et

kommunikationstiltag, der skal oplyse forældrene til de kommende børnehaveklassebørn

om de nye læringsstile. Dette kommunikationstiltag vil jeg i denne opgave planlægge i

samarbejde med Mårslet Skole.

Min problemformulering lyder derfor som følger:

Hvordan kan man mest effektivt kommunikere information om nye

læringsstile ud til forældrene i de kommende børnehaveklasser på Mårslet

Skole?

1.1 Struktur Indledningsvis vil jeg begrunde for valg af teoretikere, teori samt metode i forbindelse med

indsamling af empiri. Herefter vil jeg uddybe min brug af metode, hvorefter jeg vil

behandle den indsamlede empiri. Dernæst vil jeg gøre rede for afgrænsning i opgaven.

Derefter foretager jeg, på baggrund af den indsamlede empiri, en konkret

kommunikationsplan for kommunikationen af de nye læringsstile på Mårslet skole. Her vil

jeg indledningsvis behandle strategien for kampagnen, hvor jeg analyserer de strategiske

overvejelser. Dette vil gøre det lettere, senere at udforme en præcis og effektiv

handlingsplan. Under min analyse af de strategiske overvejelser, vil jeg foretage en

segmentering af målgruppen. Dette vil hjælpe mig med at fastlægge den nøjagtige

målgruppe, og dermed gøre det muligt at tilpasse kommunikationsproduktet til denne.

Hermed øges muligheden for at lave et effektivt kommunikationsprodukt.

Efterfølgende vil jeg, på baggrund af de strategiske overvejelser, vurdere, hvilken

kommunikationsvej, jeg finder mest effektivt til formålet. På baggrund af dette, vil jeg

afslutningsvis udforme en handlingsplan for udviklingen af det kommunikationsprodukt,

der skal oplyse forældrene i de kommende børnehaveklasser på Mårslet skole om de nye

læringsstile.

Slutteligt vil jeg reflektere over egen strategi i opgaven.

5

1.2 Teori

I denne opgave anvendes der nedenfor beskrevne teoretikere samt teorier, der samlet

udgør opgavens teoretiske fundament i forhold til at opnå opgavens mål17.

Jeg har valgt at bygge min opgave op omkring medieforsker, Preben Sepstrups teori. Jeg

mener, at den er brugbar og relevant i denne opgave grundet, at han ikke blot beskæftiger

sig med implementering, men også inddrager de strategiske overvejelser i sin teori. Disse

overvejelser bidrager, til at man rammer den respektive målgruppe så præcist som muligt.

Har man først analyseret situationen, kommunikationsplanens mål samt målgruppe, er det

lettere at tilpasse sit kommunikationsprodukt, og dermed opnå bedst mulig effekt.

Derudover finder jeg hans teori konkret og overskuelig at arbejde med.

Jeg har inddelt opgaven efter Preben Sepstrups kommunikationsmodel,

Kampagneplatformen, 200718, hvilket giver en god sammenhæng i opgaven. Denne giver

både læseren og jeg et godt overblik over problemstillingen samt løsningen, da modellen er

delt op i relevante og overskuelige punkter. Derudover indeholder denne de strategiske

overvejelser, som jeg før nævnte vigtigheden af, og har en god og praktisk tilgang i

forbindelse med implementeringen af kommunikationsproduktet. Denne model vil derfor

være et godt værktøj i denne opgave.

Til indsamling af empiri har jeg benyttet mig af teori af Steinar Kvale, 1997, norsk

professor i pædagogisk psykologi og forsker, samt teori af underviser, leder og

virksomhedskonsulent, Ib Andersen, 2002. Disse teoretikere giver en god og grundig

indføring i en bred række undersøgelsesdesigns, og giver et overskueligt overblik over

disse.

Til segmentering af målgruppe vil jeg gøre brug af teori af trendanalytiker, Louise Byg

Kongsholm, 2007, da hendes teori er forholdsvis ny, og giver et realistisk billede af,

hvordan samfundet ser ud i dag. Derudover er hendes teori overskuelig, enkel og lige til,

når man skal inddele målgruppen i segmenter.

Fodnotesystemet følger anvisningerne i Netværk af Finn Frandsen, Henrik Halkier og

Winni Johansen, 2002,19.

17 Se Problemformulering i kapitel 1 ”Indledning”. 18 Sepstrup, P., ”Tilrettelæggelse af information”, (2007), s. 171. 19 Frandsen, F, Halkier, H, Johansen, W, Netværk, (2002), s. 246-247.

6

1.3 Metode

Til indsamling af empiri, valgte jeg at benytte et delvist struktureret interview20, som er et

kvalitativt undersøgelsesdesign. Her interviewede jeg inspektøren på Mårslet skole, Bodil

Skytt Hvid21. I mit arbejde med interviewundersøgelsen gik jeg delvist ud fra Kvales syv

stadier22. Jeg gjorde brug af henholdsvis tematisering, design, interview, transskribering

samt delvist analyse og rapportering23. Jeg satte mig på forhånd ind i Mårslet skoles

situation ved eksempelvis at snakke med ansatte på skolen og læse Dunns og Dunns

teorier om læringsstile. Ud fra denne viden fik jeg tematiseret undersøgelsen, og fandt

frem til mit konkrete formål med denne, som er, at indsamle empiri, der kan understøtte

påstanden om, at der er brug for et kommunikationstiltag, der kan oplyse nye forældre på

Mårslet skole om læringsstilene. Ud fra min viden, designede jeg en række spørgsmål, der

kom bredt rundt om emnet samt belyste de områder, jeg var usikker på og gerne ville vide

mere om. For at jeg som interviewer havde bedre overblik over spørgsmålene, inddelte jeg

på forhånd disse under emnerne: Mårslet skoles situation og den ønskede situation,

Læringsstilene, Forældrene og værdier.

Til selve interviewet, som blev optaget på diktafon, sørgede jeg som interviewer for, at

Bodil kom ind på de emner, jeg på forhånd havde forberedt. Samtidig lod jeg hende føre

ordet og fortælle frit24, hvilket åbnede op for mulighederne for, at Bodil kunne komme

med spontane indfald om vigtig information.

Dette undersøgelsesdesign, der som nævnt kaldes en kvalitativ undersøgelse, kan give en

dybere forståelse indenfor det pågældende emne25. Da jeg havde en begrænset viden om

emnet, og havde brug for yderligere information, fandt jeg derfor dette

undersøgelsesdesign relevant for denne opgave.

Jeg transskriberede efterfølgende interviewet ordret, hvilket fik et omfang på 7 tætskrevne

sider. Jeg brugte henholdsvis kursiv skrift og normal skrift, for at gøre det nemmere at

skelne mellem mine spørgsmål og Bodils svar.

Jeg har ikke lavet en direkte analyse af resultaterne af undersøgelsesinterviewet, men har

derimod løbende analyseret resultaterne under de forskellige niveauer i

20 Andersen, I., Den skinbarlige virkelighed, (2002), s. 212. 21 Bilag 3. 22 Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, (1997), s. 95. 23 Ibid, s. 99-100. 24 Andersen, Op.cit., s. 212. 25 Ibid, s. 41.

7

Kampagneplatformen, som slutteligt resulterer i en strategisk Kommunikationsplan for

læringsstilene på Mårslet skole.

1.4 Afgrænsning

Grundet opgavens omfang, vil det ikke være muligt at foretage effektmålinger af

kommunikationsproduktet. Jeg vil derfor i afsnittet, ”Effektmåling” under

”Handlingsplanen”, blot komme med forslag til, hvordan en sådan vil kunne forløbe.

2 Empiri

Til indsamling af empiri valgte jeg, som nævnt, et kvalitativt undersøgelsesdesign i form af

et delvist struktureret interview med skoleinspektør, Bodil Skytt Hvid26. Her fik jeg

bekræftet, at Mårslet skole har bruge for informationsmateriale, der kan informere

forældre til de kommende børnehaveklassebørn om Dunns og Dunns læringsstile. Som

Bodil sagde,

”Jamen, for det første så synes jeg, de (forældrene) skal vide, hvad det er, vi gør ved deres

børn, for det er jo en helt anden skolegang end den de selv oplevede”27.

Som beskrevet i afsnittet metode, havde jeg på forhånd inddelt spørgsmålene ind under

emnerne: Mårslet skoles situation og den ønskede situation, Læringsstilene, Forældrene

og værdier. Dette var for at gøre interviewet mere overskuelig for mig som interviewer.

Endvidere gav dette også mulighed for at få snakket emnerne grundigt igennem frem for at

springe tilfældigt frem og tilbage.

Jeg vil nu beskrive, hvad jeg via interviewet fandt frem til under de forskellige emner.

Mårslet skoles situation og den ønskede situation28:

Mårslet skole meldte sig som pilotskole, da de hos dem i forvejen havde læringsstilene som

udviklingsområde. De så derfor en oplagt mulighed for at få finansieret certificeringen af 3

lærer, for på den måde at få gode midler til at gøre læringsstilene til en realitet på skolen.

26 Bilag 1. 27 Bilag 1, s. 6, li. 5-6. 28 Ibid, s. 1-3.

8

Der er en generel positivitet omkring læringsstilene blandt lærerne. Bodil Hvid kræver dog

ikke, at lærerne arbejder med læringsstile i deres undervisning, men kræver blot, at alle

lærerne skal på kursus i disse, så de har mulighed for at benytte disse som

differentieringsredskab.

Med projektet ønsker Bodil at opnå generel tilfredshed blandt forældrene samt glæde hos

børnene.

Bodil mener, at man som lærer bør udvikle sig for ikke at kede sig, og dermed gå i stå. Hun

mener ligeledes, at undervisningen har forbedret sig betydeligt, siden hun blev lærer for 35

år siden. En af grundene, mener hun, er at der bliver 'tabt' færre børn i dag. Hun tilføjer

dog, at der stadig er børn, der har det svært og påpeger, at det faktum, at skolen er blevet

mindre struktureret, gør, at nogle andre børn får vanskeligheder. Hun hævder, at der på

landsplan aldrig har været flere børn, der har modtaget specialundervisning som nu.

Læringsstilene29:

Bodil har et håb om, at man via læringsstilene kan reducere antallet af børn, der modtager

specialundervisning.

For at få integreret læringsstilene på Mårslet skole sparer de faglige teams med hinanden

omkring, hvordan de eksempelvis bruger læringsstile i deres undervisning.

Derudover får skolen certificeret 3 lærer, som skal fungere som tovholdere for projektet på

skolen. De skal i de kommende år ud i de forskellige lærerteams samt ud i klasserne og

hjælpe til med at få læringsstilene sat i gang. Skolen får ligeledes bygget et nyt

læringscenter, der skal indrettes efter læringsstilene. Bodil håber på, at folk via dette kan

se, at der nogle muligheder ved disse.

Bodil mener, at Mårslet skole skal væk fra Janteloven og turde fortælle, hvad det er, der

virker, for på den måde at kunne smitte folk med deres begejstring. Hvis lærerne er

begejstrede smitter det også af på børnene, forældrene og på de andre lærer.

Når man skal fastsætte et barns profil af læringsstile, er det meningen, at man skal

bestemme den ud fra dertil indrette tests. Disse er dyre, og Mårslet skole har derfor kun

bestilt 25 tests. Disse er fortrinsvis tildelt børnene på skolen med

indlæringsvanskeligheder. Derudover mener Bodil, at børnene skal prøve sig frem, for

derfor at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dem. Bodil er klar over, at der det første

29 Ibid, s. 3-5.

9

stykke tid vil være børn, der vil prøve alle de ”sjove” læringsstile af, som eksempelvis at

ligge under bordet og læse i bog. Hun påpeger dog, at dette er en afprøvningsfase, og at

man blot skal være tålmodig, for børnene vil holde op igen, hvis det ikke er den rette

læringsstil for dem.

Bodil er ikke bange for, at læringsstilene vil blive en kilde til forstyrrelse og uro i timerne.

Som hun siger: ”eleverne skal lære at forstå, at det at få lov at arbejde efter sine

læringsstile, det er et privilegium. Og hvis det bliver misbrugt, så kan de fjernes”30. Det

mener hun godt, at børnene kan forstå.

Bodil ved ikke, om de arbejder med læringsstile i nogle af daginstitutionerne i Mårslet,

men påpeger, at de ved, at læringsstilene findes. Det er planlagt, at Mårslet skoles

certificerede lærere ligeledes skal ud i daginstitutionerne i byen og undervise pædagogerne

i disse.

Forældrene31:

Blandt forældrene er der en generel positivitet omkring læringsstilene. Dette har Bodil

blandt andet sporet i skolebestyrelsen, som er forældrenes repræsentanter. Derudover er

der en klasse, hvor en af de certificerede lærere arbejder intensivt med læringsstilene. Her

har forældrene i klassen udtrykt stor begejstring for disse.

Bodil har ikke hørt nogen forældre være direkte negative omkring læringsstilene.

Forældrene er oplyst omkring læringsstilene via Mårslet Bladet, hvori Bodil har skrevet en

artikel om disse. Derudover ved forældrene, at lærerne er på kursus i læringsstilene for

tiden. I den forbindelse har forældrene haft mulighed for at overtage undervisningen.

Dette har de gjort i alle tilfælde. Bodil mener, at dette viser den store opbakning, der er

blandt forældrene.

Når man bruger læringsstilene i sin undervisning, skal man ligeledes benytte nogle

anderledes materialer. Meget af materialet kan man lave selv, og Bodil mener, at man

sagtens vil kunne få nogle forældre til at klippe og klistre.

Bodil indrømmer, at Mårslet skole har forsømt forældre, der ikke taler godt dansk forstået

på den måde, at der ikke er lagt en plan for, hvordan de skal oplyses. Dette grundet, at der

er meget få forældre på Mårslet skole med anden etnisk baggrund.

30 Ibid., s. 4, l. 38-39. 31 Ibid., s. 5-6.

10

Blandt forældrene oplever Bodil en stor interesse omkring deres børns skolegang.

Bodil påpeger, at når der fremover skal ansættes nye lærer på skolen, så vil de blive spurgt,

om de ved noget om læringsstile, og om de kunne tænke sig at arbejde med det. Har de

ikke det, er Mårslet skole sikkert ikke det rigtige sted for dem. I hvert fald så længe Bodil er

inspektør på skolen.

Værdier32:

Mårslet skole har lige fået et nyt værdisæt, der blandt andet indeholder værdierne:

nyskabelse, respekt, faglighed og rummelighed. Bodil holder meget af værdien, nyskabelse,

og mener at projektet lever op til dette. Bodil mener, man bør turde tænke nyt og

anderledes på ens kompetenceområde, og mener, at man skal kunne turde prøve noget af

uden at være bange for, at det ikke lykkedes. Hvis man ikke tør tage chancer, sker der

ingen udvikling. Hun mener i det hele taget, at samtlige værdier fra værdisættet indgår i

projektet på skolen.

Med udgangspunkt i den indsamlede empiri vil jeg nu udforme en strategi for

kommunikationsplanen.

3 Kampagneplatformen

Jeg har som beskrevet valgt at benytte mig af Preben Sepstrups kommunikationsmodel,

Kampagneplatformen. Denne er et redskab til at udarbejde nogle retningslinjer for,

hvordan man vil løse en given problemstilling indenfor kommunikationsplanlægning, og

fungerer som springbræt for kommunikationsmedarbejderne i udførelsen af eksempelvis

en kampagne33.

Modellen er bygget op af to dele: den strategiske del og selve handlingsplanen, der

behandles som to selvstændige elementer.

Der er dog visse elementer i modellen, der enten mangler, eller ikke passer til den form for

kommunikationsplanlægning, jeg beskæftiger mig med i denne opgave. Derfor vil der blive

ændret på følgende i modellen:

32 Ibid., s. 6-7. 33 Sepstrup, op.cit., s. 170.

11

Under strategidelen er der et punkt, som fungerer som den taktiske del. På modellen

optræder dette ikke som et element for sig, men er blot et punkt i strategien. Her kaldes

det Valg af kommunikationsform34. Jeg mener dog, at dette punkt bør have sit eget afsnit,

da der her beskrives, hvordan man vil komme fra den faktiske til den ønskede situation35.

Man kan sige, at dette punkt kæder det strategiske niveau sammen med handlingsplanen. I

min opgave vil der derfor være tre niveauer: det strategiske, det taktiske og det

operationelle, som er handlingsplanen.

Oprindeligt stammer de tre niveauer, strategi, taktik og operation fra militær planlægning.

Her vurderede man på det strategiske niveau, hvilket problem, der skal løses, og hvilke

muligheder man skal slå på for at vinde en krig. På det taktiske niveau vurderede man,

hvilke typer og mængde af mandskab samt våben man ville gøre brug af, hvor man på det

operationelle niveau besluttede, hvordan selve krigen skulle gennemføres36.

Desuden tillader jeg mig at flytte på placeringen af punktet, Budget da dette i modellen

ikke er placeret hensigtsmæssigt i forhold til denne opgave. For et firma som eksempelvis

Coca cola, der har rigeligt af ressourcer til rådighed, vil Kampagneplatformen være ideel

som den er, da Preben Sepstrup ikke tager hensyn til et stramt budget. Dette kan man

slutte alene ved at kigge på modellen. Her har han placeret Budget nederst. Dette vil sige,

at man, hvis man arbejder nøjagtigt ud fra Kampagneplatformen, ikke har budgettet med i

sine overvejelser, når beslutninger om eksempelvis medie og udformning tages. I en

opgave som denne, vurderer jeg, at det vil være mest hensigtsmæssigt at behandle

budgettet allerede under kapitlet, Kommunikationsplanens strategi. Dette set i lyset af, at

afsender i denne opgave er en kommunal skole, og derfor ikke har mange ressourcer til

rådighed. Dette skal der både tages højde for, når der skal vælges kommunikationsform, og

under hele handlingsplanen.

Endvidere finder jeg, at Sepstrup mangler en central og vigtig del i sin model, nemlig

timing. For at en organisation skal nå sit mål med en kommunikationsplan, er det ikke blot

nødvendigt med et godt kommunikationsprodukt. Det er også nødvendigt at time sin

eksponering. Det nytter eksempelvis ikke, at Rådet for større Badesikkerhed lancerer en

34 Ibid., s. 171. 35 Ibid., s. 213 36 Ibid., s. 176

12

kampagne om vinteren, der skal informere folk om sikker adfærd i forbindelse med

badning ved stranden. Da det på dette tidspunkt ikke er sæson for denne aktivitet, vil de

færreste være modtagelige over for den slags information, og det vil derfor være svært at få

et budskab succesfuldt igennem. Jeg vælger derfor at tilføje punktet, Timing til min

handlingsplan. Dette bliver behandlet efter punktet, Medievalg.

Kampagneplatformen har en emergent tilgang til planlægning af kommunikation. Det vil

derfor forekomme, at jeg springer tilbage i modellen og henviser til punkter, jeg i forvejen

har behandlet. Dette for at understrege, at mine valg i handlingsplanen træffes på

baggrund af mine vurderinger og analyser, foretaget på det strategiske - og det taktiske

niveau. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i sin analyse på disse niveauer, når man

udarbejder handlingsplanen, da man på den måde kan undgå dårlig planlægning og

dermed spare ressourcer.

Slutteligt vil jeg fastslå, at jeg i denne opgave ikke beskæftiger mig med en kampagne men

derimod tilrettelæggelse af information, hvor jeg vil udforme en kommunikationsplan.

Selvom Preben Sepstrup i sin model, Kampagneplatformen tager udgangspunkt i

kampagner betyder dette ikke noget for denne opgave. Som han selv siger:

De almindelige sondringer mellem kommercielle, ikke-kommercielle, offentlige og private

kampagner er praktiske betegnelser, men spiller ingen rolle for den grundlæggende

kommunikationsteoretiske tilgang37.

Endvidere hentyder titlen på Preben Sepstrups bog, Tilrettelæggelse af information –

kommunikations – og kampagneplanlægning at hans teori kan bruges til en bred række

formål.

3.1 Kommunikationsplanens strategi

Denne del af modellen tager udgangspunkt i problemstillingen og en analyse af den

pågældende situation som også omfatter mål og målgrupper38. Strategidelen beskæftiger

sig med selve situationen og ikke løsningen af problemstillingen.

37 Ibid., s. 25. 38 Ibid., s. 176.

13

3.1.1. Situationsanalyse

Det er her, selve situationen og problemet analyseres. Der er to faser under dette punkt:

Første fase, hvor situationen og problemet identificeres, beskrives samt analyseres, og

anden fase hvor den ændring, organisationen ønsker, beskrives og analyseres yderligere.

Herunder vurderes der også, hvorvidt der er tale om en kommunikationssituation39.

Som beskrevet under afsnittet, Indledning er Mårslet skole indgået i et projekt, som Århus

Kommune har sat i værk. Dette projekt hedder Lyst til at lære, og som titlen antyder, skal

dette projekt bidrage til, at børnene i Århus Kommune finder det sjovere at lære samt, at

lysten til at lære herved øges.

På Mårslet skole startede det i det små, hvor et par lærerteams begyndte at interessere sig

for Dunns og Dunns læringsstile. Dette var inden projektet blev sat i gang i kommunen.

Der blev dannet en udviklingsgruppe, der arbejdede med læringsstilene, og da Århus

Kommune laver læringsstilene til et udviklingsprojekt, og derfor skal brug 5 pilotskoler, ser

skoleinspektøren på Mårslet skole en oplagt mulighed for at ansøge om at deltage i

projektet40.

Lyst til at lære har nu været i gang i godt 1 år, og fortsætter i fem år til år 2014. Inden da

skal lærerne og pædagogerne i Århus Kommune gennemgå et kursus, hvor de lærer om

læringsstilene. Det specielle ved Mårslet skole som pilotskole er, at de får certificeret 3

lærere, der må undervise andre om læringsstilene, og derfor får skolen mulighed for at

arbejde mere intensivt med disse.

Det er ikke et krav, at lærerne skal benytte sig af læringsstilene, men de skal have kendskab

til dem, og have muligheden for at benytte sig af disse værktøjer i deres undervisning41.

Inden skoleinspektøren, Bodil Hvid tilmeldte skolen til projektet, spurgte hun samtlige

lærere på skolen, hvorvidt de var positivt stemte for at deltage i et sådant projekt. Ud af de

60 lærere på skolen var der kun 10 %, der var direkte imod projektet42. Med udgangspunkt

i disse tal kan man skønne, at der er en generel positivitet omkring disse læringsstile, og at

et flertal af lærerne sikkert vil benytte sig af disse.

39 Ibid., s. 183. 40 Bilag 1, s.1, li. 39 – s. 2, li. 3. 41 Ibid., s. 2, li. 26-31. 42 Ibid., s. 2, li. 18-22.

14

For de fleste af forældrene vil læringsstilene sikkert være fremmede, da de ikke er vant til

denne form for undervisning fra deres egen skoletid. Desuden er der ingen af

daginstitutionerne i Mårslet, når arbejder med læringsstile endnu, og forældrene kan altså

ikke have stiftet bekendtskab med disse genne børnenes tid der43. De skal derfor

informeres.

Som situationen er nu, er det eneste tiltag, der er blevet gjort i forbindelse med at oplyse

forældre til kommende børnehaveklassebørn om læringsstilene, at Bodil Hvid har skrevet

en artikel om disse i Mårslet Bladet44,45. Dette er dog ikke tilstrækkeligt, da det ikke er alle,

der læser bladet. Endvidere er nogle af de kommende forældre eventuelt blevet informeret

om læringsstilene gennem Wort-of-mouth fra forældre, der i forvejen har børn på skolen,

og derfor kender til læringsstilene. Dette kan man dog ikke regne med. Det er måske en

lille procentdel, der er blevet informeret på denne måde, og måske er de også blevet

fejlinformeret.

Derudover har nogle af forældrene måske set programmet, Skolen – verdensklasse på 100

dage, der blev sendt på tv2 i efteråret 2008. Her tog en skole udgangspunkt i læringsstilene

i 100 dage i deres undervisning46. Denne skole opnåede gode faglige resultater47. Dette

program er ligeledes ikke tilstrækkelig 'informationsmateriale', da man ikke kan gå ud fra,

at alle forældrene har set dette program.

Den ønskede ændring af situationen er altså, at forældrene til de kommende

børnehaveklassebørn skal eksponeres mere direkte for den nødvendige information, for på

den måde at have kendskab til læringsstilene, når deres børn begynder i skolen.

For skoleinspektøren, Bodil Hvid er det vigtigt, at forældrene bliver informeret om, hvad

det er, skolen gør ved deres børn, da disse metoder ligger fjernt fra den differentiering, de

kender til fra deres skoletid48.

I dette tilfælde er der tale om en situation, hvor kerneproblemet er, at der mangler

information på et område. Når man skal vurdere, hvorvidt en ændring af en situation kan

43 Ibid., s. 4, li. 42-45.

44 Ibid., s. 5, li. 22-23. 45 Mårslet Bladet er et blad, der månedligt bliver postomdelt til alle borgerne i Mårslet. 46 Bilag 9. 47 Dette ved jeg, da jeg selv så programmet. 48 Bilag 1, s. 6, li. 5-6.

15

opnås via kommunikation, er Kommunikationspotentialekortet et godt redskab49. Her

vurderer man, hvorvidt målgruppen er modtagelig overfor information. Jo mere

målgruppen er karakteriseret ved + I(nformation)/+R(elevans), jo større er

sandsynligheden for, at der er tale om en situation, hvor problemet kan løses gennem

kommunikation50. Potentialet her er stort, og interessen for at modtage information er

ligeledes stor51.

Da Mårslet Skole i denne situation skal informere en gruppe forældre om forhold, der

vedrører deres børn, vil den største del af denne målgruppe sandsynligvis ligge i feltet, +

I/+R og dermed være modtagelig overfor information. De fleste forældre sikkert vil finde

sådan informationen relevant, og hvis det er første gang, de har et barn, der skal starte i

skole, må man skønne, at informationsbehovet ligeledes er stort. Dette set i lyset af, at

deres børn skal starte på en ny fase i livet, nemlig deres skolegang. De fleste forældre vil i

en sådan situation gerne støtte deres barn, og vil gerne vide så meget som muligt om det,

de og barnet kan forvente.

På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at man vil kunne ændre situationen med

kommunikation.

Med udgangspunkt i situationsanalysen vil jeg nu fastsætte mulige mål samt beskrive disse

som udgangspunkt for kommunikationsplanens handlingsplan.

3.1.2 Kommunikationsplanens mål

I en kommunikationsplan skelner man mellem tre forskellige mål: Organisationsmål,

kommunikationsmål og Kommunikationshjælpemål52.

Organisationsmålet er ikke en direkte del af kommunikationsplanens mål, men det styrer

derimod afsender imod identifikationen og formuleringen af den ønskede ændring i

situationen.

Mårslet skoles vision er ”Børn, unge, forældre, medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse

skal finde hverdagen på Mårslet Skole meningsfuld og præget af fællesskab, engagement,

glæde og tryghed”53. Da dette er det skjulte mål, er dette derfor organisationsmålet, idet

49 Sepstrup, op.cit., s. 189. 50 Ibid. 51 Ibid., s. 151. 52 Ibid., s. 196. 53 Bilag 10.

16

der her skabes baggrund for målet med kommunikationsplanen. Opfyldelse af

kommunikationsplanens mål er en forudsætning for, at man kan opfylde

organisationsmålet.

Kommunikationsmålet er udtryk for den konkrete ændring, man ønsker opnået med

kommunikationsplanen. Målopfyldelsen skal ske indenfor en bestemt tidshorisont, der

skal knyttes til kommunikationsmålet54. Når man laver kommunikationsmål, opsætter

man også et succeskriterium for målopfyldelsen. Det er nødvendigt at have både

tidshorisont og succeskriterier for en kommunikationsplan, da det efterfølgende gør det

lettere at måle effekten af kommunikationsplanen55.. Dette vil jeg dog komme nærmere ind

på i afsnittet Effektmåling under Handlingsplanen.

Det konkrete mål, der ønskes opfyldt gennem denne kommunikationsplan er, at

forældrene til børnene i de kommende børnehaveklasser skal oplyses om de nye

læringsstile på Mårslet skole. Dette er det såkaldte Kommunikationsmål. I dette tilfælde

skal målet opfyldes inden børnene starter i skole i starten af august 2010. Succeskriteriet

for målopfyldelsen af kommunikationsplanen er altså, at forældrene ved skolestart føler sig

informerede omkring læringsstilene. De skal ikke have fornemmelsen af, ikke at vide, hvad

deres børn går ind til.

Jeg mener dog også, at forældrene skal informeres omkring projektet i kommunen, da

Mårslet skole deltager i dette, og læringsstilene på skolen tager udgangspunkt i projektet.

Kommunikationsplanen beskæftiger sig dog kun med informationen omkring

læringsstilene, men jeg vil alligevel under afsnittet, Medievalg også komme med et kort

bud på, hvordan man vil kunne informere forældrene omkring projektet.

Kommunikationshjælpemålet vedrører handlingsplanens medievalg og tekst, det vil sige

udformning og indhold. Disse kan eksempelvis vedrøre eksponering, opmærksomhed,

genkendelse, erindring og forståelse56.

54 Sepstrup, op.cit., s.197. 55 Ibid. 56 Ibid., s. 198.

17

Kommunikationshjælpemålet for denne kommunikationsplan skal være at skabe

indledende opmærksomhed med det valgte kommunikationsprodukt for derved at vække

modtagers lyst til at vide mere.

Da dette som beskrevet har at gøre med kommunikationsplanens medievalg og tekst, vil

jeg vende tilbage til kommunikationshjælpemålet under Medievalg.

3.1.3 Segmentering af målgruppe

Som beskrevet, benytter jeg mig i denne opgave af teori af Louise Byg Kongsholm til

segmentering af målgruppen.

Formålet med at segmentere er, at finde frem til den nøjagtige målgruppe, der er

interessant for denne kommunikationsplan. Dette vil jeg gøre ud fra en klassisk

demografisk segmentering.

Fordelen ved at benytte demografiske variable er, at disse er nemme at anvende og er

dokumenterede i samtlige dimensioner. Typiske demografiske variable er eksempelvis:

køn, alder, indkomst, uddannelse, religion, race, bopæl, boligforhold og generation57.

Udover den demografiske model, vil jeg gøre brug af Louise Kongsholms egen model, De 17

livsfaser58. Den grundlæggende idé bag modellen er, at man opfatter den menneskelige

udvikling som en proces. Denne proces deler hun op i 17 faser.

Ifølge Louise Kongsholm lever vi ikke længere i tidsperioden optimalismen, der blandt

andet var kendetegnet ved overforbruget. Her skabtes identiteten via forbruget59. Som

Kongsholm siger om optimalismen: ”Forbrugerne vil have det, som hjertet begærer, lige

her og nu – og det gælder både materielle og immaterielle goder”60.

I dag lever vi i substantialismen, hvor der er fokus på enkelthed, ærlighed og

overskuelighed. Om denne tidsperiode siger Kongsholm: ”Den nye tidsånd – substans – er

lig med indhold, kvalitet og retningslinier, der gør det nemmere at agere i den komplekse

virkelighed”61.

57 Kongsholm, L., Fra barnevogn til kørestol, 2007, s. 19. 58 Ibid., s. 72. 59 Ibid., s. 60. 60 Ibid. 61 Ibid., s. 70.

18

Den primære målgruppe er i dette tilfælde forældre til børn, der skal starte i skole. Dette er

derfor typisk forældre i alderen 30 – 40 år, og er derfor en sammensmeltning af

Generation Y – og X62. Disse to generationer svarer til livsfasen, Familier med små børn63

i Louise Kongsholms livsfasemodel. Kendetegnet ved begge generationer er, at de er

veluddannede64.

Generelt er det velstillede familier, der er bosat i Mårslet. Som der står skrevet på en

hjemmeside om Århus og omegn:

Gennemsnits-indkomsten i postdistriktet "8320" lå i 1997 på 470.000 kroner. Det giver

sig ikke udslag i et specielt prangende bymiljø. Men byen er karakteriseret ved kun at

have ganske lidt socialt boligbyggeri, der normalt trækker ned i statistikken over

indkomster65.

Ud fra ovenstående kan man konkludere, at målgruppen for denne kommunikationsplan

er forældre, der har en solid økonomi, og derfor har overskud til at interessere sig for deres

barns skolegang. De har ingen økonomiske bekymringer, de skal tage sig af, når de

kommer hjem fra arbejde, og som derfor optager dem fra at lægge energi i deres børns

skolegang. En undersøgelse viser, at højtuddannede mødre i gennemsnit bruger 5 timer

mere om ugen på eksempelvis at læse lektier med deres børn, end mødre med en ikke-

faglig uddannelse66.

I interviewet med Skoleinspektør, Bodil Hvid bekræfter hun, at forældrene i Mårslet

interesserer sig for deres børns skolegang67.

I Mårslet er der meget få familier, der er af anden etnisk baggrund68. Der er dog børn på

skolen, som eksempelvis bor i Brabrand. Disse børn gik på skoler i det vestlige Århus, men

da skolerne skulle lukke på grund af for få elever, tog Mårslet skole nogle elever ind, og

disse tager derfor bussen i skole ud til Mårslet hver morgen.

Ud fra interviewet med Bodil Hvid samt ovenstående analyse har jeg nu fundet et segment.

62 Ibid., s. 80. 63 Ibid., s. 74. 64 Ibid., s. 80. 65 Bilag 11. 66 Bilag 4. 67 Bilag 1, s. 6, li., 34. 68 Ibid., s. 6, li., 21-26.

19

Dette er en gruppe velstillede forældre, der bruger meget tid med deres børn, og som

interesserer sig for deres skolegang. Alderen er på ca. 30 – 40 år, størstedelen er af dansk

baggrund og taler flydende dansk. Folk i segmentet er generelt veluddannede, og har

måske 2-3 børn i alt. Ifølge Louise Kongsholm er motivationsfaktorerne for familier med

små børn, at det skal være nemt og bekvemt69, hvilket underbygges af de værdier, der gør

sig gældende i den nuværende tidsperiode, substantialismen, hvor det som nævnt blandt

andet er enkelthed, overskuelighed og retningslinjer, der er i højsædet.

Jeg vil i min udformning af handlingsplanen tage udgangspunkt i dette segment, for derfor

at kunne tilpasse kommunikationsproduktet bedst muligt til målgruppen.

3.1.4. Budget

Jeg vil, som nævnt i afsnittet, Kampagneplatformen allerede her vurdere og behandle

kommunikationsplanens budget således, at dette kan være med i overvejelserne under

valget af kommunikationsform samt hele handlingsplanen.

Ifølge Sepstrup er den ideelle form for budgettering af en kampagne den såkaldte Mål-

middel budgettering. Her fastsætter man indledningsvis kombinationer af mål og

målgrupper, hvorefter man laver en handlingsplan for hver kombination. Herefter

beregner man omkostningerne ved at realisere disse planer, og hvis omkostningerne ved

anvendelse af de valgte midler overstiger, hvad afsender økonomisk kan klare, skal man

prioritere de forskellige mål og målgrupper til og fra70.

Da jeg som beskrevet ikke finder det hensigtsmæssigt først at behandle

kommunikationsplanens budget efter at have lavet en handlingsplan, og da denne metode

er for omfangsrig i forhold til, hvad dette projekt tillader, vil jeg ikke bruge denne, men

blot udarbejde min handlingsplan ud fra, hvad jeg ved om Mårslet skole og deres

økonomiske situation.

Mårslet skole er som nævnt en kommunal skole, der har begrænsede ressourcer. De skal

selv finansiere informationsmateriale71, og jeg skal derfor udforme et

kommunikationsprodukt, der effektivt formår at informere målgruppen om Dunns og

69 Kongsholm, op.cit., s. 77. 70 Sepstrup, op.cit., s. 287. 71 Bilag 1, s. 5, li. 13.

20

Dunns læringsstile, men som samtidig er billigt at lave. Mårslet skole skal have mest

muligt ud af deres penge.

Kampagnens taktik 3.2

Som beskrevet i starten af dette kapitel, har jeg valgt lave et taktisk niveau i min analyse,

for her at behandle punktet, Valg af kommunikationsform, som findes under

kampagnestrategien i Sepstrups model.

Når man har gennemgået de strategiske beslutninger, er det nødvendigt at gøre sig taktiske

overvejelser, inden man giver sig i kast med de operationelle beslutninger72.

Det er, som nævnt, på det taktiske niveau, man finder ud af, hvordan man vil komme frem

til selve målet. Det er her man eksempelvis beslutter, hvilken medievej man vil gøre brug

af, for at få sit budskab ud.

Med udgangspunkt i situationsanalysen, mål og målgrupper skal man her beslutte,

hvordan den målrettede kommunikation skal gribes an, når man skal arbejde med

handlingsplanen73.

Når man som afsender skal vælge en kommunikationsform til handlingsplanen, der skal

realisere strategien for en given kommunikationsplan, findes der tre hovedveje, som

afsender kan følge:

Medievejen, der benyttes med massekommunikation.

Netværksvejen, som bygger på interpersonel kommunikation.

Ukonventionel kommunikation, som er et bredt spekter af fremgangsmåder indenfor

medieformidlet – og interpersonel kommunikation. Denne består altid af den ene eller

begge kommunikationsformer.74

Disse tre hovedveje kan naturligvis også kombineres.

3.2.1 Valg af kommunikationsform

Jeg vil nu, på baggrund af situationsanalysen, mål, målgruppe samt budgettet for

kommunikationsplanen, fastsætte en kommunikationsform for denne.

Som nævnt, benytter Mårslet skole sig på nuværende tidspunkt ikke af

72 Sepstrup, op.cit., s. 213. 73 Ibid., s. 213. 74 Ibid., s. 217.

21

informationsmateriale, der kan informere forældre til nye børn om de nye læringsstile.

Dette kan skyldes, at projektet stadig er forholdsvist nyt, og at Mårslet skole ikke har råd til

meget af den slags materiale.

Som nævnt er det eneste tiltag, der er blevet gjort i forbindelse med at informere forældre

til kommende børnehaveklassebørn om læringsstilene, at skoleinspektøren har skrevet en

artikel om disse i Mårslet Bladet. Da målet med kommunikationsplanen er at informere

forældrene omkring læringsstilen således, at de ved skolestart føler sig velinformerede om

disse, skal målgruppen eksponeres mere direkte for informationen.

I afsnittet, Segmentering fandt jeg frem til en målgruppe for kommunikationsproduktet,

og omkring budgettet sluttede jeg, at der skal laves et kommunikationsprodukt, der er

effektivt men samtidig er billigt at fremstille.

På baggrund af dette slutter jeg, at Medievejen vil være oplagt at benytte i en

kommunikationsplan som denne. Dette grundet, at denne benyttes med

kommunikationsformen, massekommunikation. Fordelen ved at gøre brug af

massekommunikation er, at man kan nå ud til mange modtagere på en gang, hvilket vil

være nødvendigt i dette tilfælde. Derudover er massekommunikation en fordel til forskel

for interpersonel kommunikation, når man skal eksponere denne målgruppe. Dette

grundet, at vi i dette tilfælde har at gøre med børnefamilier, der har en travl hverdag, og

derfor ikke har tid og overskud til den personlige kontakt.

Derudover er det med denne kommunikationsvej muligt at lave et forholdsvist billigt

kommunikationsprodukt.

Jeg vil via Medievejen tage udgangspunkt i den kvalitative løsning, da denne ligger vægt på

udformningen af teksten i kommunikationsproduktet, og ofte er

opmærksomhedsvækkende75, hvilke er fordele, når man skal kommunikere information.

Da denne løsning ligger vægt på, at kommunikationsproduktet er

opmærksomhedsvækkende, gør dette det ligeledes muligt at opfylde mit

kommunikationshjælpemål.

75 Ibid., s. 218.

22

3.3 Handlingsplan for kommunikationsprodukt

Efter at have analyseret den strategiske baggrund for kampagnen, samt valgt en medievej,

vil jeg på baggrund heraf udarbejde en handlingsplan for kommunikationsplanen. Det er

på dette niveau, de operationelle beslutninger tages.

Når budskabet for kommunikationsproduktet skal bestemmes, opererer man ud fra disse

fokuspunkter: Indhold, udformning og kommunikator76.

I min analyse har jeg valgt at slå de to punkter, Indhold og Udformning sammen, da jeg

mener, disse læner sig tæt op ad hinanden i mit arbejde med handlingsplanen af

kommunikationsproduktet.

3.3.1. Indhold og udformning

Indhold er det, der skal siges. Det er her der argumenteres for, hvorfor læringsstilene skal

være en del af undervisningen på Mårslet Skole. Her benytter man ofte appelformen,

Logos77, som er en del af Aristoteles 3 appelformer: Etos, Logos og Patos. Logos er baseret

på klare fakta, og man benytter rationelle argumenter. Med denne appelform appellerer

man til modtagers fornuft78.

Udformning er måden, hvorpå budskabet bliver sagt. Her benyttes appelformen, Patos,

som er baseret på modtagers følelser. Dette er dog de kortvarige følelser, og man skal

forsøge at fange modtager i nuet79. Hvis man fremstiller indholdet på den rigtige måde,

kan man vække positive følelser hos modtager, men hvis man siger det på den forkerte

måde, kan man fremkalde negative følelser. Udformningen af kommunikationsproduktet

er derfor afgørende for en positiv effekt.

Da der i indholdet af kommunikationsproduktet skal argumenteres for, hvorfor

læringsstilene skal være en del af undervisningen på Mårslet skole, vil det være oplagt at

inddrage tabeller eller fakta fra undersøgelser, der viser, at læringsstile har en positiv effekt

på børns indlæringsevne. Man kan endvidere inddrage eksempler på tilfælde, hvor det har

virket. Eksempelvis tv-programmet, ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”. På denne måde

76 Ibid., s. 251. 77 Ibid. 78 Jørgensen, C., Onsberg, M., Praktisk argumentation, (2006), s. 62. 79 Ibid., s. 64-65.

23

argumenterer man for, at man på Mårslet skole skal gøre brug af læringsstile, da disse har

ført gode resultater med sig for andre. Dette er et argument, der knytter sig til logos-

appellen og derfor appellerer til forældrenes fornuft. Da de kan se, at læringsstilene virker

for andre, vil de sandsynligvis være åbne overfor disse, og vil gerne vide mere herom.

Fordelen ved, at hele kommunikationen omhandler et emne, der vedrører deres børn er, at

forældrene fra start vil være mere modtagelige overfor informationen. Alene via emnet,

appellerer man til forældrenes følelser. Dette er dog ikke tilstrækkeligt. Man skal appellere

mere direkte. Derfor skal man i udformningen af kommunikationsproduktet gøre

opmærksom på fordelene ved læringsstilene. Eksempelvis at: man tilpasser sig hvert enkelt

barn, og alle får deres egen læringsprofil således, at alle lærer på den måde, der er mest

hensigtsmæssig for dem • at læringsstilene er værdier, der kan give dynamik og liv,

kreativitet og udvikling80 • at læringsstilene kan bidrage til, at børnene trives og derfor får

større fagligt udbytte81 samt • at læringsstile er et differentieringsredskab, der styrker

sammenhængskraften i fællesskabet82.

Disse fordele vil forældrene gerne have, at deres børn får glæde af, og de får derfor positive

følelser og tanker omkring læringsstilene.

Ved at gøre opmærksom på disse fordele understreger Mårslet skole ligeledes deres vision

og deres organisationsmål, der lyder således: ”Børn, unge, forældre, medarbejdere, ledelse

og skolebestyrelse skal finde hverdagen på Mårslet Skole meningsfuld og præget af

fællesskab, engagement, glæde og tryghed”83. Ved at børnene trives, og derfor synes det er

sjovt at gå i skole, bringer dette glæde hos såvel forældrene som hos lærerne.

Læringsstilene skaber ligeledes tryghed både for lærere og for børn, da disse gør

dagligdagen og undervisningen lettere. Det skaber ligeledes tryghed for forældrene at

opleve, at deres børn trives i deres skolegang. Fordelene ved læringsstilene vil altså kunne

styrke skolens vision i dagligdagen.

Fordelene og styrkerne ved læringsstilene kan med fordel være listet op i eksempelvis

punktform i kommunikationsproduktet. Dette gør, at disse er nemmere for forældrene at

80 Bilag 2, s. 18. 81 Bilag 5. 82 Ibid. 83 Bilag 10.

24

overskue, samt at punktform giver et godt overblik. Som jeg fandt ud af under afsnittet

Segmentering, er overskuelighed og enkelthed vigtigt for målgruppen. Det skal være nemt

og bekvemt. Derfor skal teksten og udformningen af Kommunikationsproduktet være kort

og præcis. Dette gør det ligeledes lettere at oversætte kommunikationsproduktet til andre

sprog, hvis det skulle være nødvendigt. På denne måde er det også muligt at tage hensyn til

de få forældre, der ikke taler dansk.

Lister man fordelene ved læringsstilene op i punktform, fylder disse ligeledes mere, end

hvis de blot var skrevet i en sammenhændende tekst. Fylder de meget i

kommunikationsproduktet, får de også meget opmærksomhed. Ved at informere

forældrene om fordelene ved læringsstilene, appellerer man via patos til deres følelser.

Man kan ligeledes appellere til forældrenes følelser ved at benytte billeder af glade børn i

undervisningssituationer, hvor der gøres brug af læringsstilene.

Da læringsstilene skal gøre det sjovere og nemmere for børnene at lære, må

kommunikationsproduktet ligeledes gerne understøtte dette i sin udformning.

Eksempelvis ved at tage hensyn til de forskellige måder at lære på, så læserne automatisk

bliver præsenteret for disse ved eksponering af kommunikationsproduktet. Dette vil jeg

komme nærmere ind på under afsnittet, Medievalg hvor jeg fastsætter mit valg af

kommunikationsprodukt. Her vil jeg komme med forslag til et passende

kommunikationsprodukt, og hvordan man vil kunne inddrage læringsstilene i dette.

3.3.2. Kommunikator

En kommunikator er den, som modtager opfatter som kilden til budskabet. En

kommunikator kan være mange ting, eksempelvis en virksomhed, en organisation, en vare,

et mærke eller en person84. På dette punkt fremtræder appelformen, Etos85, som er den

appelform, der appellerer til modtagers længerevarende følelser. Man kan som afsender

have enten høj - eller lav etos, alt efter om modtager opfatter afsender som troværdig eller

ej86. Det er derfor vigtigt, at modtager i forvejen har et positivt syn på afsender, da det

ellers bliver svært at få et budskab vellykket igennem. Modtager vil ofte selv fortolke

budskabet ud fra egne erfaringer med kommunikator eller kommunikators omdømme.

84 Sepstrup, op.cit., s. 259 85 Ibid. 86 Ibid.

25

Da jeg ikke har talt med personer fra målgruppen, kan jeg ikke med sikkerhed sige, at

denne ser Mårslet skole som kommunikator. Jeg går dog ud fra, at dette er tilfældet, da

Mårslet skole er afsender af kommunikationsproduktet, og dette omhandler læringsstile,

som man bruger på skolen.

Jeg går ligeledes ud fra, at målgruppen opfatter Mårslet skole som værende en afsender

med højt etos. Har forældrene i forvejen børn på skolen, er deres opfattelse af Mårslet

skole naturligvis farvet på forhånd, enten negativt eller positivt. Jeg går dog ud fra, at de

fleste af forældrene, der i forvejen har børn på skolen, er nogenlunde tilfredse med stedet,

eftersom de vælger at beholde deres børn der. De kunne eksempelvis skrive børnene ind i

Beder skole, som blot ligger 3 kilometer fra Mårslet.

Er det det første barn, forældrene oplever at skulle aflevere i skolen, går jeg ligeledes ud

fra, at de har en positiv indgangsvinkel til stedet. De er ikke farvede af tidligere oplevelser

derfra, og er derfor åbne overfor indtryk.

Jeg konkluderer derfor, at den generelle opfattelse af Mårslet skole er positiv i

målgruppen, og at Mårslet skole derfor har et højt etos.

Efter at have fastsat indholdet, udformningen og kommunikatoren, og derved klargjort

budskabet for kommunikationsplanen, vil jeg nu vælge, hvilken form for

kommunikationsprodukt, jeg vil benytte i kommunikationen omkring de nye læringsstile

på Mårslet skole.

3.3.3. Medievalg

Formålet med et medievalg er at sikre sig, at modtagerne i den givne målgruppe bliver

eksponeret for det bestemte budskab i de medier og på den plads i mediet, på det

tidspunkt, der bedst muligt fører til den ønskede virkning87.

Medievalget består af to dimensioner: den kvalitative og den kvantitative88.

Målet med den kvantitative dimension er at finde det medie, der giver det største antal

eksponeringer for en given omkostning, mens målet med den kvalitative dimension er, at

finde kvaliteten af den opnåede eksponering89.

87 Ibid., s. 272. 88 Ibid. 89 Ibid.

26

Når man skal vælge et medie, der skal eksponere modtager om den givne information, er

det vigtigt at tage udgangspunkt i situationen, mål, målgruppe, budskab og målgruppens

forhold til mediet90.

I min situationsanalyse fandt jeg frem til, at der mangler information omkring de nye

læringsstile på Mårslet skole, hvilket ledte mig konklusionen af målet med denne

kommunikationsplan, som er, at informere forældrene til børnene i de kommende

børnehaveklasser om de nye læringsstile på Mårslet skole. Som jeg sluttede i afsnittet,

Segmentering er målgruppen etablerede i børnefamilier med en travl hverdag, og

motivationsfaktoren for gruppen er derfor, at det skal være nemt og bekvemt.

Som jeg sluttede i Valg af kommunikationsform, skal forældrene informeres via

Medievejen, hvor der tages udgangspunkt i massekommunikation, der gør det muligt at nå

ud til en stor gruppe modtagere på en forholdsvis billig måde. Jeg vil som beskrevet tage

udgangspunkt i den kvalitative løsning, der ligger vægt på udformningen af teksten i

kommunikationsproduktet og ofte er opmærksomhedsvækkende.

På baggrund af dette samt mine vurderinger omkring budskabet slutter jeg, at en

informationsfolder vil være oplagt til denne kommunikationsplan. Informationsfolderen

skal udelukkende oplyse forældrene om Dunns og Dunns læringsstile via det budskab, jeg

fandt frem til under afsnittene Indhold og udformning samt Kommunikator.

Som jeg beskrev under afsnittet Kommunikationens mål, finder jeg det relevant også at

oplyse forældrene om kommunens projekt, som skolen deltager i. I denne forbindelse vil

det være oplagt at vedlægge et informationsbrev med folderen, der kan informere

forældrene omkring projektet, Lyst til at lære. Dette brev følger dog ikke budskabet for

denne kommunikationsplan, som jeg tidligere fastsatte, idet jeg, som beskrevet, under hele

kommunikationsplanen har arbejdet med målet om at informere forældrene omkring

læringsstilene.

Jeg har valgt at dele informationen op på denne måde, af hensyn til skolens lave budget. På

denne måde kan man give folderen til forældre til børn på andre klassetrin, der allerede

kender til projektet, men gerne vil have information om læringsstilene. Folderen vil

90 Ibid., s. 278.

27

ligeledes være anvendelig, når projektet om fire år ikke eksisterer mere, og det derfor kun

er nødvendigt med information om læringsstilene. På denne måde skal Mårslet skole ikke

fremstille en ny folder igen om fire år, og derved ikke bruge yderligere penge på

informationsmateriale.

Den mest effektive eksponering af folderen og brevet vil være at sende det direkte hjem til

forældrene med posten. Da målgruppen er forældre, der er etablerede i børnefamilier, der

har en travl hverdag, er det ikke sikkert, at de har overskuddet til selv at opsøge

informationen. Tager man udgangspunkt i forældrene, der ikke har børn på skolen i

forvejen, er det ikke sikkert at disse overhovedet er klar over, at læringsstilene findes, og at

de derfor skal søge information.

En anden grund til, at postomdeling af folderen og brevet vil være hensigtsmæssig er, at

forældre, der ikke har børn på skolen i forvejen, ikke har deres daglige gang på stedet. Det

vil derfor ikke være en mulighed at uddele folderen på skolen. Sender Mårslet skole folder

og brev hjem til forældrene, sikrer de sig, at alle får muligheden for at blive informeret.

Som jeg nævnte i afsnittet Indhold og udformning, vil jeg i mit kommunikationsprodukt

inddrage nogle af elementerne i læringsstilene, hvilke i dette tilfælde vil være de

perceptuelle elementer samt de psykologiske91, for på den måde at præsentere forældrene

for nogle af læringsstilene på en original måde. Dette vil man kunne gøre via en folder. Jeg

vil nu beskrive, hvordan jeg vil gøre dette.

Folderen vil kun bestå af et enkelt stykke kvadratisk papir på cirka 30x30 centimeter, der

skal foldes sammen til papirets ¼ størrelse. Man vil derfor kunne betragte den fra tre

”vinkler”. 1: Når den er foldet sammen, 2: forsiden af folderen, når den er foldet ud og 3:

selve indholdet af folderen, der er på bagsiden.

Når folderen er foldet sammen ser man kun teksten, Lyst til at lære. Dette er titlen på

kommunens projekt, men jeg mener godt, at folderen kan få samme titel, da denne

sætning fint understreger, hvad læringsstilene handler om.

Derudover ser modtager en del af en barnefod, der stikker ind i billedet. Teksten og

barnefoden kan eventuelt vække nysgerrighed hos modtager, som vil folde folderen ud. På

denne måde opfylder jeg hjælpemålet med kommunikationsplanen, som er at skabe

91 Bilag 2, s. 5.

28

indledende opmærksomhed med kommunikationsproduktet, så modtager får lyst til at

blive informeret.

Åbner man folderen, ser man et billede af et glad barn. Barnet ser selvsikkert ud og kigger

modtager i øjnene. Som nævnt er formålene med læringsstilene, at få børnene til at trives,

så de lærer mere. Barnet på forsiden skal altså udstråle, at det er i trivsel. På denne måde

bliver der med teksten, Lyst til at lære, som nu står skrevet nede i billedets hjørne, og et

billede af et glad barn i trivsel udtrykt, hvad læringsstilene overordnet står for.

Det, der bliver udtrykt på forsiden, skal tilstræbes at blive uddybet ”inde” i folderen, som er

”vinkel 3”. Dette skal gøres via udfaldet af analysen i Indhold og udformning. Altså via

fakta og tabeller fra undersøgelser, der viser, at læringsstilene har en effekt, eksempler på

tilfælde, hvor andre har haft succes med læringsstilene, fordele ved læringsstile opstillet i

punktform samt billeder af glade børn i undervisningssituationer, hvor læringsstilene blive

brugt.

Ved at lave en folder, der kræver, at modtager er aktiv og folder folderen ud, tager jeg

hensyn til personer, der er taktile92, da de her får mulighed for at bruge hænderne. Ved at

bruge billeder og tekst tager jeg både hensyn til de tekst-visuelle og de billed-visuelle93. Da

folderen er bygget op, som den er, tager jeg hensyn til både analytiske, globale og

integrerede personer94. Idet meget af teksten er opstillet i punktform, tilfredsstiller man

den analytiske person, men da folderen er bygget op som den er, hvor der ikke er nogen

læseretning, tages der hensyn til den globale person. Den integrerede har det fint med

begge måder.

Ved at udforme folderen på denne måde, øger jeg chancen for, at forældrene bedre husker

informationen, de bliver eksponeret for. I hvert fald, hvis man tror på, at læringsstilene har

en effekt.

Ved at lave en folder, der skal foldes ud, formår jeg at informere forældrene blot via et

enkelt stykke papir, hvilket opfylder mit mål om at lave et kommunikationsprodukt, der er

billigt at fremstille. Jeg har udnyttet både for – og bagside, hvilket er billigere i tryk, end

hvis man skulle lave en folder med sider, man skal bladre igennem.

92 Ibid., s. 9. 93 Ibid., s. 8. 94 Ibid., s. 10.

29

3.3.4. Timing

Når man skal eksponere en målgruppen for et givent budskab, er det som beskrevet

nødvendigt at time eksponeringen, for at opnå størst mulig effekt.

I dette tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at sende informationsfolderen ud til

forældrene i starten af juni. Dette grundet, at der på dette tidspunkt ikke er mere end 2-3

måneder til skolestart, hvilket derfor sandsynligvis vil være et emne, der på dette tidspunkt

allerede er begyndt at være i fokus ude i familierne. Får forældrene folderen i starten af

juni, har de hele sommeren til at læse og studere den og eventuelt søge mere information,

hvis det skulle have interesse. Forældrene har i deres sommerferie sandsynligvis også mere

overskud til at læse sådant informationsmateriale, og man øger derfor sandsynligheden

for, at folderen bliver læst.

3.3.5. Effektmåling

Som beskrevet i afsnittet Afgrænsning, vil det grundet opgavens omfang ikke være muligt

at foretage effektmålinger for informationsfolderen. Jeg vil derfor kun komme med forslag

til, hvordan en sådan vil kunne forløbe.

Målet med kommunikationsplanen er, som beskrevet, at informere forældrene om de nye

læringsstile på Mårslet skole, så de ved børnenes skolestart i august føler sig

velinformerede omkring disse. Heri indgår både succeskriteriet samt tidshorisonten for

målet, hvilket, som beskrevet, gør det lettere at måle effekten af kommunikationsplanen.

Da tidshorisonten er børnenes skolestart, vil det være oplagt at fortage effektmålingen

umiddelbart herefter. På den måde er forældrenes erindring omkring, i hvor høj grad de

ved skolestarten følte sig vedinformerede, stadig frisk, og man får derfor et realistisk

billede af, effekten.

Til dette formål finder jeg, at et elektronisk omdelt spørgeskema vil egne sig godt, da dette

er en billig form for undersøgelse, respondenterne har øjeblikkelig adgang til at besvare

spørgsmålene, og man kan påbegynde analyse arbejdet allerede når kun nogle af

besvarelserne er kommet retur95. Derudover giver denne undersøgelse mulighed for at få

flest mulige forældre til at deltage, da de som beskrevet har en travl hverdag og derfor ikke

har tid og overskud til den personlige kontakt, som eksempelvis et fokusgruppeinterview

95 Andersen, op.cit., s. 223-224.

30

kræver. Ved at uddele spørgeskemaet elektronisk, øger man ligeledes mulighederne for at

få flest mulige svar retur, da forældrene ikke skal huske at poste spørgeskemaet retur, eller

skal huske at tage det med hen i skolen, når de afleverer deres børn.

Ved at måle, om kommunikationsproduktet har haft en effekt, måler man ligeledes, om

selve målet med kommunikationsplanen er blevet opfyldt, nemlig at oplyse forældrene om

læringsstilene.

4 Refleksioner over egen strategi

Med flere ressourcer havde det være oplagt at benytte flere tiltag i forbindelse med at

skulle informere forældrene om læringsstilene. Eksempelvis havde det været oplagt at

inddrage Mårslet skoles hjemmeside i handlingsplanen, da der på nuværende tidspunkt

ikke er nogen form for information omkring læringsstilen at finde her. Ved at benytte

hjemmesiden, vil det være muligt at uddybe folderens budskab, således at forældrene vil

kunne læse yderligere information omkring læringsstilene, hvis de skulle være interesseret

i det.

Endvidere har det ikke været muligt at inddrage elementer i folderen, der tager hensyn til

de auditive forældre96. Dette vil man kunne gøre på skolens hjemmeside ved at indtale

indholdet af informationsfolderen på lydfil. På den måde tager man hensyn til dem, der

foretrækker at modtage information på den måde. Er der forældre, der er ordblinde og

derfor ikke kan læse folderen, vil de på denne måde også have mulighed for at få

information. Endvidere vil man kunne indtale lydfilen på engelsk, således at forældrene,

der ikke taler dansk ligeledes kan blive informeret. På denne måde sparer skolen også

penge frem for at skulle bruge ressourcer på at få oversat folderen.

I mit arbejde med indsamling af empiri havde det været en mulighed, at kombinere

interviewet med Bodil med små interviews af en håndfuld forældre til børn, der skal starte

i børnehaveklasse til sommer. I interviewet med Bodil bliver jeg kun informeret om de

forældre, der allerede har børn på skolen. Via små interviews med nogle forældre til

kommende børnehaveklassebørn, ville jeg kunne være blevet klogere på den præcise

målgruppe, og derved have en bedre forudsætning for at kunne rette handlingsplanen efter

den, og på den måde gøre folderen så effektiv som mulig. 96 Bilag 2, s. 8.

31

Ligeledes ville det være hensigtsmæssigt at uddele folderen ved indskrivning på Mårslet

skole, i stedet for at postomdele den, da forældrene i denne situation har 100 % fokus på

børnenes skolegang. Dette er dog ikke muligt i denne omgang, da målet med denne

handlingsplan er, at oplyse forældrene om læringsstilene, så de føler sig velinformerede

ved skolestart i august 2010, og at indskrivningen fandt sted i januar. Man vil dog kunne

uddele den ved indskrivningen fremover.

5 Konklusion

Mårslet skole deltager i øjeblikket som pilotskole i et projekt under Århus kommune, hvor

der arbejdes med Dunns og Dunns læringsstile. Disse tager udgangspunkt i det enkelte

barns måde at lære på. Læringsstilene er dog en forholdsvis ny form for

differentieringsredskab i de danske skoler, og mange forældre, hvis børn starter på skolen,

kender derfor ikke til disse. Da forældrene skal kunne støtte deres barn i dets skolegang, er

det derfor nødvendigt, at Mårslet skole informerer forældrene til de kommende

børnehaveklassebørn om disse læringsstile.

Til dette er det nødvendigt, at der udarbejdes en strategisk kommunikationsplan for disse.

Jeg valgte til dette formål at benytte mig af medieforsker, Preben Sepstrups

kampagneplanlægningsmodel, Kampagneplatformen.

På det strategiske niveau sluttede jeg, at der mangler information, der kan informere

forældrene til de nye børnehaveklassebørn om læringsstilene. Dette ledte mig til målet

med kommunikationsplanen som er, at informere forældrene om disse således, at de ved

skolestart i august 2010 føler sig velinformerede omkring læringsstilene.

Under dette niveau fandt jeg ligeledes frem til en målgruppe, som kommunikationsplanen

skal udarbejdes efter. Målgruppen er velstillede forældre, som generelt er veluddannede,

etablerede i børnefamilier med en travl hverdag. Motivationsfaktoren for målgruppen er

derfor, at det skal være nemt og bekvemt.

Ligeledes fik jeg på det strategiske niveau fastsat et budget, jeg vil udarbejde

handlingsplanen efter. Da Mårslet skole er en kommunal skole, der har begrænsede

ressourcer og selv skal finansiere informationsmateriale, skulle jeg udforme et

32

kommunikationsprodukt, der effektivt formår at informere målgruppen om Dunns og

Dunns læringsstile, men som samtidig er billigt at lave.

På det taktiske niveau sluttede jeg, at den mest hensigtsmæssige kommunikationsform til

formålet er massekommunikation.

Handlingsplanen udformede jeg på baggrund af analysen på det strategiske niveau samt

det taktiske niveau. Indledningsvis bestemte jeg budskabet for kommunikationsplanen.

Her fandt jeg, at der i indholdet skal appelleres til logos via fakta og statistiker fra

undersøgelser, der har vist, at læringsstilene har en positiv effekt. Derudover skal der

inddrages eksempler på tilfælde, hvor andre har haft positive oplevelser med

læringsstilene. Desuden skal der appelleres til forældrenes følelser, ved at inddrage fordele

ved læringsstilene. Disse fordele skal være sat i punktform således, at de opfylder

målgruppens ønske om, at det skal være nemt og bekvemt. Fordelene ved læringsstilene

skal understøttes af billeder af glade børn i situationer, hvor der bliver brugt læringsstile.

Budskabet skal udtrykkes via en informationsfolder, der skal postomdeles til forældrene.

På denne måde sikrer Mårslet skole sig, at hele målgruppen får mulighed for at blive

informeret. Folderen skal understøtte titlen på projektet i kommunen, som er Lyst til at

lære, og skal i sin udformning inddrage nogle af læringsstilene, for på den måde at fange

forældrenes opmærksomhed og øge chancerne for, at de husker informationen.

Folderen vil skulle sendes ud til forældrene i starten af juni, så de kan læse i den i deres

sommerferie. På denne mådes fanges forældrene på det rigtige tidspunkt, hvor de har

mindre travlt end ellers. Derfor øges chancerne for, at forældrene læser folderen og

dermed informeres om læringsstilene.

Jeg kan derfor konkludere, at jeg med min kommunikationsstrategi97 for de nye

læringsstile på Mårslet skole, effektivt kan informere forældrene til de kommende

børnehaveklassebørn på skolen.

97 Bilag 13.

33

Underskrift og anslag

---------------------------------------------------

Julie Nørskov Novak

Anslag:

34

Litteraturliste

Bøger

• Sepstrup, Preben, Tilrettelæggelse af information, Academica, 3. udgave, 2. oplag, 2007

• Frandsen, Finn, Halkier, Henrik, Johansen, Winni, Netværk, 1. udgave, 1. oplag, Systime,

2002.

• Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete, Praktisk argumentation, København V, Nyt

Teknisk Forlag, 2. udgave, 6. oplag, 2006.

• Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 2. udgave, 2.

oplag, 2002.

• Steinar Kvale, Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans

Reitzels Forlag, 1. udgave, 1997.

• Kongsholm, Louise, Fra barnevogn til kørestol, pej gruppens forlag, 1. udgave, 1.opslag,

2007.

Foldere

• Ole Lauritsen, Lær om læringsstile, ASB Learning Styles Lab, 1. udgave, 1. oplag, 2010.

Artikler

• ”Skolebørn lærer hjemme”, Bodil Jessen, Berlingske Tidende, (19.06.2009).

• ”Veluddannede forældre er bedre til omsorg”, Pernille Mainz, Politiken, (08.10.2009).

• ”Børn lærer forskelligt”, Louise Gade, aarhus.dk – leveret af JP Århus, (20.02.2009).

• ”Videnssamfund”, Wikipedia, (10.03.2010).

35

Bilagsliste

Bilag 1: Interview med skoleinspektør, Bodil Skytt Hvid.

Bilag 2: Lær om læringsstile, Ole Lauritsen.

Bilag 3: ”Skolebørn lærer hjemme”, Bodil Jessen, Berlingske Tidende, (19.06.2009).

Bilag 4: ”Veluddannede forældre er bedre til omsorg”, Pernille Mainz, Politiken,

(08.10.2009)

Bilag 5: ”Børn lærer forskelligt”, Louise Gade, aarhus.dk – leveret af JP Århus,

(20.02.2009).

Bilag 6: ”Videnssamfund”, Wikipedia, (10.03.2010)

Bilag 7: www.laeringsstil.dk

� www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp

Bilag 8: www.learningstyles.net

�http://www.learningstyles.net/index.php?option=com_content&task=view&id=20&Ite

mid=70&lang=en

Bilag 9: www.tv2.dk

� http://programmer.tv2.dk/skolen/metoden/?menu&ss

Bilag 10: www.maarslet-skole.dk

� http://www.maarslet-

skole.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Start

side=&ForumID=

Bilag 11: www.aarhus.dk

� http://www.aarhus.dk/maarslet.asp

Bilag 12: www.aarhuskommune.dk

�http://www.aarhuskommune.dk/~/media/Dokumenter/MBU/Pladsanvisningen/Doku

menter-til-Skole/uge51-info2-1.ashx

Bilag 13: Oversigt over hele kommunikationsstrategien.