26
LÆR IT PRÆSENTERER Læselog med Tiki-Toki Læselyst der logges Ved at notere sine læste bøger med det smidige tidslinjeværktøj Tiki-Toki på Skoletube, har eleven mulighed for at samle sin arbejdsindsats, fremskridt, interesser og besvarelser - enkelt, platformsuafhængigt og multimodalt.

Læselog med Tiki-Toki

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Ved at notere sine læste bøger med det smidige tidslinjeværktøj Tiki-Toki på Skoletube, har eleven mulighed for at samle sin arbejdsindsats, fremskridt, interesser og besvarelser - enkelt, platformsuafhængigt og multimodalt.

Citation preview

Page 1: Læselog med Tiki-Toki

LÆR IT PRÆSENTERER

Læselog med Tiki-Toki Læselyst der logges

Ved at notere sine læste bøger med det smidige tidslinjeværktøj Tiki-Toki på Skoletube, har eleven mulighed for at samle sin arbejdsindsats, fremskridt, interesser og besvarelser - enkelt, platformsuafhængigt og multimodalt.

Page 2: Læselog med Tiki-Toki

2

LÆSELOG MED TIKI-TOKI Velkommen til læselog med Tiki-Toki.

Her kan du læse om hvad en læselog kan bruges til, og hvordan du selv

kan arbejde med læselogs i din undervisning.

Det hele er delt op i tre afsnit.

Første hvad læseloggen er, derefter hvilke muligheder den giver, og

sidst hvordan man gør.

I arbejdet med læseloggen kan du både bruge dette hæfte og vores

videokursus, der trin for trin gennemgår opbygning og brug af

læseloggen.

Tiki-Toki kender de fleste som tidslinjeværktøjet på Skoletube, og de

fleste forbinder sikkert tidslinjer med noget man kan arbejde i i

historie. Men som vi skal se på her, er der mange muligheder ved at

arbejde med tidslinjeværktøjet i en nutidig kontekst, og bruge det som

et redskab til dokumentation af elevernes læserier.

Så velkommen til.

Lær IT august 2014

TAK TIL

Vi vil gerne takke Lass Lassen fra

Fjordgades Skole i Århus.

Ideen med læseloggen i

tidslinjeværkstedet er hans, og

dette hæfte og det tilhørende

kursus udspringer derfor af Lass’

ide og erfaringer.

Page 3: Læselog med Tiki-Toki

3

INDHOLD

Tak til ......................................................................................................2

Hvad er en læselog på Tiki-Toki? ...........................................................4

Hvorfor læselog i Tiki-Toki? ........................................................ 5

Fordele ved læseloggen .......................................................................... 6

Forældrenes muligheder ................................................................. 6

Elevens muligheder ......................................................................... 8

Lærerens muligheder ....................................................................... 8

Tips til læselog .............................................................................. 9

Flere muligheder med læseloggen .................................................. 12

Lav en læseprofil af din kammerat ............................................ 12

Inspiration og opdagelsesrejse ................................................... 12

Bogblog med muligheder ................................................................ 13

kom i gang med læseloggen .................................................................. 15

Forberedelse ................................................................................... 16

Så er vi klar ..................................................................................... 17

Til læreren ...................................................................................... 20

Byg videre med læselogs ................................................................. 21

Konklusion og afrunding ..................................................................... 22

Nyttige links ......................................................................................... 24

Videokurser .................................................................................... 24

Kanal med skabelon til læselog ..................................................... 24

Kolofon .................................................................................................. 25

Page 4: Læselog med Tiki-Toki

4

HVAD ER EN LÆSELOG PÅ TIKI-TOKI?

En læselog på Tiki-Toki er elevens egen oversigt med informationer

om de bøger eleven har læst eller er i gang med. Hver gang eleven

låner en bog, laver hun et nyt punkt på tidslinjen, og afslutter punktet

ved endt læsning. Dermed samler læseloggen på en enkel måde en

oversigt over hvilke bøger, eleven har haft i hænderne.

Denne lille enkle handling giver over tid både lærer, forældre og

eleven et godt indblik i de resultater og fremskridt, der er opnået.

Dette indblik kan være svært at få øje på, hvis man ikke har mulighed

for at betragte det lidt udefra, og lidt mere kompakt, sådan at vi har et

overblik over et større tidsrum. Overblik og mulighed for analyse

sikrer dermed, at vi kan støtte eleven og i kraft af elevens læsemønstre

kan vi også inspirere og vejlede eleven til en række kvalificerede valg

af frilæsning, der både rammer niveau og interesse.

Det er nogle af de fordele man kan pege på, med en læselog. Hør om

flere fordele i videokursets film nr. 1, 14 og 17.

1. Lån en

bog

2. Nyt

punkt i loggen

3. Læs

bogen

4. Afslut

punkt i loggen

1 EKSEMPEL PÅ LÆSELOG

Page 5: Læselog med Tiki-Toki

5

HVORFOR LÆSELOG I TIKI-TOKI?

Ved at notere sine læste bøger med det smidige tidslinjeværktøj Tiki-

Toki på Skoletube, har eleven mulighed for at samle sin

arbejdsindsats, fremskridt, interesser og besvarelser.

Læseloggen i Tiki-Toki giver os (lærere, elever og forældre) derudover

en række muligheder. Det er fx muligt at sortere læseloggen efter

litterære genrer. Forældre kan se hvad der laves i skolen og omvendt.

Det er muligt at kombinere skriftlighed med multimodale

produktioner, såsom lydklip med oplæsning, filmklip med

anmeldelser eller genfortællinger, og i kraft af Skoletubes blå fugl i

tidslinjeværkstedet, har det aldrig været nemmere at kombinere

alverdens materialer frit.

Læseloggens digitale form er platformsuafhængig, og kan altså både

ses og bearbejdes med computer, tablets og telefoner.

Page 6: Læselog med Tiki-Toki

6

FORDELE VED LÆSELOGGEN

Der er mange fordele ved læseloggen, ligesom der er mange forskellige

interesser, der kan udnytte denne læselog. Forældre kan have en bedre

kontakt med barnets skoleaktiviteter, eleven kan måle sin indsats og

over tid også sine fremskridt og bedrifter, og læreren har med loggen

en mulighed for at dykke ned i sine elevers aktuelle aktiviteter, måle

aktivitet og analysere sig frem til interesseområder.

Disse fordele vil vi kigge lidt nærmere på i dette afsnit, for det er fx

ikke en selvfølge, at forældrene får en bedre føling med deres barns

skoleaktiviteter. Det skal iscenesættes - og det er vores opgave.

FORÆLDRENES MULIGHEDER For at kende til elevens læselog, skal forældrene have kendskab til

loggen. Det kan være via klassens kanal, som læreren kan lave en

forældreadgangskode1 til. Det kan være via klassens blog, at man

lægger elevernes logs frem.

Forældrene kan med adgang til læseloggen følge med i hvad deres

barn læser, og støtte dem hjemme i deres fremskridt. De kan dykke

ned i det seneste åbne punkt, og se netop den bog eleven læser for

øjeblikket (hvis de skulle være i tvivl). Det er alt andet lige nemmere at

spørge hvordan det går med Harry Potter end spørge om man har

lektier for, og sender også et signal til barnet om at ens forældre er

opmærksomme og interesserede i deres barn og dennes skolegang.

1 Se videokurset om Klassens kanal. film 8.a på Lær IT.

Page 7: Læselog med Tiki-Toki

7

Det at forældrene kender til læseloggen kan også give mulighed for, at

de bøger man læser sammen hjemme, kan komme ind i læseloggen.

Frilæsning og godnathistorier er en del af barnets læseoplevelser, og

hører derfor med i det samlede billede.

Med frilæsning og godnathistorier får alle noget igen. Læseloggen

bliver et omdrejningspunkt for skole-hjem-samarbejdet. Alle sider af

barnets læsning bør trækkes frem for at give eleven så gode

muligheder for at fylde sin læselog op med gode læseoplevelser.

L Æ S E L O G G E N E R F O R A L L E B A R N E T S

L Æ S E O P L E V E L S E R . D E R F O R E R A L T F R A

H Ø J T L Æ S N I N G A F G O D N A T H I S T O R I E R , T I L

T E G N E S E R I E R O M M Å N E L A N D I N G E R O G S Å E N D E L A F

L Æ S E L O G G E N S I N D H O L D .

Læseloggen er et godt redskab for både skole og

hjem til at følge med i barnets læsning. Som

lærer har du en række muligheder for at give

hjemmet indsigt i barnets læseproces. En oplagt

måde vil være at give forældrene en

gæsteadgangskode til jeres kanal. Derved kan

forældrene selv gå ind og holde øje med deres

barns læselog, og samtidig kan de måske også

skele lidt til hvad andre børn i klassen læser og

fører i deres læselog.

Når forældrene kommer til samtale på skolen,

kan du også have printet elevernes læselogs ud.

Tiki-Toki har nemlig en rigtig lækker

printerfunktion, som gør at ens tidslinje

kommer til at se rigtig godt ud. Denne udskrift

kan dansklæreren tage afsæt i, når I snakker om

læsning og samtidig kan det være et flot

materiale, der også viser at vi på skolen tager

læsning alvorligt og naturligt. Du kan se

printfunktionen i film 16.

Page 8: Læselog med Tiki-Toki

8

ELEVENS MULIGHEDER Et flot produkt. Et overblik. Et bevis på at man kan mere end man

måske lige tror. En fornemmelse for at man har interesser.

Fornemmelse for at resultater skabes ved en vedvarende indsats. Et

redskab til at sikre relation til læringscentret, læreren, forældre og

kammerater.

Eleven kan måske også bruge læseloggen til at afdække hvilke genrer

som man ikke har læst fra endnu. Dermed kan læseloggens tomme

kategorier måske give en nye oplevelser.

LÆRERENS MULIGHEDER Overblik. Opfølgning og støtte. Bedre vejledning og planlægning.

Læreren har med et klassesæt af læselogs et stærkt redskab til at se

hvad den enkelte elev er i aktiv med lige nu. Læreren vil aldrig kunne

huske hvilke bøger alle klassens elever har læst det sidste stykke tid,

men med læseloggen, kan man sikre sig at ingen elever overses.

Det mønster, der træder frem i læseloggen, giver læreren mulighed for

at forberede sin undervisning og sin vejledning til eleverne.

For at forbedre disse muligheder, kan du herunder finde nogle tips til

jeres læselogs.

Page 9: Læselog med Tiki-Toki

9

TIPS TIL LÆSELOG

SPAR DIN TID - SKJUL INTROPANEL

Under indstillinger kan man vælge at skjule intropanelet. Intropanelet

er et lille vindue der fortæller noget om tidslinjen og fx også hvem der

har lavet tidslinjen. Man kan altid se den omtale af tidslinjen ved

øverst at vælge "om denne tidslinje". Ved at skjule denne tekst får du

hurtigere adgang til elevens læselog. Tippet vises i film 4 og 5.

SPAR DIN TID - VIS SIDSTE BEGIVENHED

Når du som lærere besøger elevens læselog, vil det oftest være for at se

hvad eleven læser lige nu. Derfor er det en god ide at tidslinjen er

indstillet til at vise sidste begivenhed som standard. Tippet vises i film

4 og 5.

BRUG KATEGORIER

Kategorier er måder at putte indhold i forskellige kasser på. På den

måde kan man få fremhævet forskellige emner eller temaer i sin

tidslinje. Hvis man opretter kategorier efter forskellige genrer, kan

man hjælpe både eleverne og dig til at få et overblik over elevens

læselyst og vaner. Ved at gøre kategorier klar i elevens læselog-

skabelon, har du et praktisk redskab til snakke genrer med eleverne.

Det kan være en god ide at snakke navngivning af læseloggens

kategorier igennem med personalet på det pædagogiske læringscenter,

sådan at I også bruger de samme ord overfor eleverne. Se hvordan

kategorier giver læreren et effektivt overblik i film 13.

Page 10: Læselog med Tiki-Toki

10

Billedet her viser, hvordan man kan tænde for værktøjskassen i en læselog, nederst

i højre hjørne, og her få et overblik over de kategorier læseloggen rummer.

Herefter kan man selv vælge om man vil se alle eller kun nogle udvalgte

kategorier.

Har I bestemte farver på bogreolerne i jeres læringscenter, kan du

også tage udgangspunkt i disse farvekoder, sådan at læseloggen og

jeres fysiske rammer understøtter hinanden. Alternativt kan man

overveje at sætte farver på reolernes gavl eller farvet tape på selv

hyldekanten under bøgerne. Dermed giver vi eleverne endnu et

værktøj til at opsøge sin læselyst i bibliotekets materialer.

VARIGHED SOM VISNING

Nederst i samme højre hjørne som vi kan vælge kategorier, kan man

også vælge at få vist læseloggen i andre visningsformater. Her kan det

fx være sjovt at vælger "varighed /duration", for på den måde bliver

hver bog markeret med en synlig vandret streg, hvis længde afspejler

den tid læsningen har været undervejs.

Page 11: Læselog med Tiki-Toki

11

Billedet af læseloggen her viser nogle punkter som streger (bøger læst

over flere dage), og andre punkter som almindelige opslag (bøger læst

over meget kort tid i forhold til dette zoomniveau.) Samtidig kan man

også nederst i tidslinjen se nogle punkter som prikker og andre som

tynde streger.

Yderst til højre kan man se værktøjskassen, som er åben, og hvor View

type er valgt, og herinde ses Duration længst til højre.

STYRING KAN OGSÅ VÆRE EN HJÆLP

Det er en fordel for dig, at have en

skabelon klar til dine elever. Dermed har

du som udgangspunkt styr på, at eleverne har en læselog klar til brug,

som er opbygget, som du ønsker det. Dette sikrer også, at eleverne kan

hjælpe hinanden og, at de har nemmere ved at besøge hinandens

læselogs. Tippet vises i film 4, 5 og 6.

Skabelonen gør det muligt for eleverne at modtage en tro kopi af den

afleveringsramme, som du har lavet. Dermed tager det max. 5

minutter at komme godt i gang.

Det er vigtigt, at eleverne holder en disciplin i forhold til deres

kategorier, hvis du skal kunne bevæge dig effektivt rundt i deres

læselogs. Kategorier er derfor kun noget eleven må rette i efter samtale

med læreren.

Eleven må til gengæld gerne rette i baggrundsbilledet og kan fx gøre

sin læselog personlig ved at lægge en tegning ind som baggrund.

Page 12: Læselog med Tiki-Toki

12

FLERE MULIGHEDER MED LÆSELOGGEN Når først læseloggen er kommet godt i gang, vil disse mange

læseoplevelser med fordel kunne bruges i andre aktiviteter og

relationer.

LAV EN LÆSEPROFIL AF DIN KAMMERAT

En enkel måde kan være at eleverne prøver at lave en læseprofil af en

kammerat. De går måske sammen 2 og 2, og skal så i kigge på

hinandens læselogs. Ud fra denne vurdering skal de notere sig noget

om kammeratens læsevaner; bøgers tema, varighed, genre, sværhed

og forfatter. Profilen er et forsøg på at sige noget om hvad den anden

er interesseret i at læse, og ud over at lave en lille profil at kammeraten

på et ark, kunne man også bede eleverne om at påtage sig opgaven at

finde en god bog til kammeraten alene ud fra de læseoplevelser

læseloggen rummer.

INSPIRATION OG OPDAGELSESREJSE

Andre elevers læselogs rummer andre oplevelser. Oplevelser, der

måske kunne være inspirerende for andre at kende. Det kan være

udgangspunktet for at lave nogle aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig

rundt i hinandens læselogs.

Der kan også være andre formål med denne opdagelsesrejse. Gennem

rejser lærer vi om andre kulturer og vaner. De gode eksempler kan

blive "turistmagneter", sådan at eleverne ved at opleve andres

læselogs, kan tage nogle af de bedste ideer med sig hjem.

Da elevernes læselogs allerede ligger samlet i enten en kanal eller en

klasseblog, har de umiddelbart nemt ved at komme ind i hinandens

læselogs. Så det er nemt at gå i gang med opgaverne.

Opgaverne kunne være at lave spørgsmål til en kammerats læselog,

som resten af klassen så senere skal besvare. Denne opdagelsesrejse af

spørgsmål bliver bedst hvis du støtter eleverne med et oplæg om

forskellige typer af spørgsmål som de kan eller skal bruge. Hvis alle 25

elever spørger "Hvilken bog er den første i Xs læselog?" eller "Hvor

mange sider er der i bogen Y?" vil opgaverne være overfladiske og

ligegyldige både at stille og besvare.

Page 13: Læselog med Tiki-Toki

13

Læreren skal beslutte sig for formålet med opgaverne. Er det at

eleverne skal lære best practice af hinanden, vil spørgsmål som fx

"Hvad er mest spændende i Xs anmeldelse af bogen Y?", fordi vi ved at

anmeldelsen måske har en god lydoptagelse men også en sjov

genfortælling i form af en tegneserie, og begge dele måske ikke er

typiske materialer.

Er formålet at begejstre eleverne over deres egen og deres samlede

indsats, kan spørgsmål som fx "Hvor mange bøger har klassen læst i

alt i dette skoleår?" og lidt sværere "Hvilke bøger er mest populære?"

Er formålet at se udvikling i elevernes læsevaner og evner, kan

opgaven måske være at lave et søjlediagram, hvor bøgernes sidetal

afbilledes. Dermed skulle der gerne være en stigende tendens til at

eleven læser stadig større værker. Tilsvarende kan man, når

læseloggen har været i gang i flere år måske se at antallet af bøger er

faldende, uden at dette nødvendigvis er skidt. Det kan måske forklares

med at bøgerne dels er blevet længere og sværere i sproget, og dels

forklares med den stigende tekstmængde i andre fag, der måske

fortrænger noget af den skønlitterære læsning.

Under alle omstændigheder er det muligt at tale sammen omkring

mulige fortolkninger, fordi vi kan sidde og se på læseloggen samtidig

med. Dermed lærer eleven også noget om analyse af datasæt. Vel at

mærke datasæt som eleven kender indgående.

Eleverne kan også tage udgangspunkt i deres egen læselog, og fx vælge

deres favoritbog. Disse favoritter kan man samle på klassen fx i en

fælles opslagstavle i programmet Padlet, eller som vi skal se på

herunder, i en bogblog.

BOGBLOG MED MULIGHEDER En anden måde, som vi ser på i film nr. 15 i dette kursus, er at du som

lærer opretter en bogblog på Skoleblogs, som I sammen på klassen

kan udnytte. På denne måde kan forældrene både læse anmeldelser

og se læseloggen.

Page 14: Læselog med Tiki-Toki

14

Herover ses en overordnet oversigt over de faglige områder for dansk i 1-

2.klasse og 3.-4.klasse omkring læsning, fremstilling, fortolkning og

kommunikation.

Alle disse områder udfoldes og trænes i elevens læselog, hvorfor den fint

kan inddrages som et centralt omdrejningspunkt i en række af klassens

aktiviteter og også forblive det over en årrække. Kilde2.

2 Forenklede fælles mål for dansk, ffm.emu.dk

Page 15: Læselog med Tiki-Toki

15

KOM I GANG MED LÆSELOGGEN

I dette kapitel ser vi på, hvordan vi kommer godt i gang med

læseloggen på klassen. Kapitlet følger videokurset, der er bygget

kronologisk op sådan, at vi starter med forberedelse og optakt.

Herefter fokuserer på læseloggens dagligdag med nye punkter,

boganmeldelser, oplæsning, genfortælling, remedieringer med mere,

og samler altså nogle overvejelser omkring læseloggens daglige

aktivitet og de muligheder, den kan rumme efterhånden, som det

bliver en indgroet vane at bruge den for eleverne.

Sidst en række film, der tager fat i læseloggens indhold, enten som

evalueringsredskab for læreren, eller som afsæt for andre aktiviteter.

Så når du læser gennemgangen her vil du hele tiden kunne se hvilken

film, der gennemgår de beskrevne handlinger.

Videokurset om læseloggen er fordelt på hele 17 videoklip. Det kan

virke overvældende. En stor del af kursets vejledninger handler dog

ikke direkte om læseloggen, men er mere eksempler på de aktiviteter

der kan udspille sig omkring den. Det er vejledninger om at indsætte

lydoptagelser, billeder, tekst, links og medier, og hvis de virker

velkendte fra andre opgaver i Tiki-Toki-værktøjet, kan de derfor

springes over. Men det har været ideen med dette kursus at omfavne

alle forhold og aktiviteter, og dermed bliver kurset lidt længere.

1. Introduktion

Kort præsentation af dette kursus. I denne film viser vi også

hvordan du med dette klassesæt af læselog, har forskellige

muligheder. Fx inde i klassens kanal, hvor du kan vælge tagget

læselog eller vælge eleven for at se loggen. Hvordan

kategorivisninger kan give et prej om elevens læsemønstre og

samtidig træner elevernes genreforståelse og hvordan

varighedsvisning kan fortælle noget om den rytmen eleven æder

sig igennem bøger med, og meget meget andet.

2. Reklamefilm for læselog

En kort reklamefilm. Denne film kan du eventuelt vise til eleverne

som optakt til jeres arbejde med læseloggen. Du kan se den i titlen,

Page 16: Læselog med Tiki-Toki

16

følge linket eller scanne mærket her.

FORBEREDELSE For at komme godt i gang med en læselog skal læreren gøre nogle ting

klar forinden. Det er mest af hensyn til læreren selv, for ved at gøre en

skabelon3 klar til eleverne har læreren sikret sig at rammerne for deres

læselog er som man ønsker, og ved at lave en kanal til klassens elever

har man mulighed for at få samlet elevernes læselogs på en

overskuelig måde. Disse forberedelser er derfor gode at gøre, for de

kommer dig selv til gode efterfølgende.

3. Kanaloprettelse

Før eleverne opretter deres læselog, vil det være en god ide at du

laver en kanal til deres logs. Kanalen kommer til at fungere som en

holder for elevernes læselogs, sådan at du kan holde samling på

deres logs. Har I en kanal til klassens aktiviteter, kan den

selvfølgelig også bruges, og så kan du springe denne film over.

4. Den nemme start - kopier en færdig skabelon

Vi har lavet en skabelon, som du kan bruge til dine elevers læselog.

Den kan du kopiere, og herefter tilpasse din kopi, hvis du ønsker,

inden du lægger den ind i din klasses kanal, som vi oprettede før.

Du finder skabelonen i kanalen “laselog” på Skoletube. Hvis du

hellere vil lave en skabelon til eleverne selv, så skal du se med i

næste film. I denne film ser vi på, hvordan du tjekker

indstillingerne af den kopierede skabelon og gør din kopi klar som

3 En skabelon af en tidslinje, er en tidslinje der kan kopieres af andre. Det er meget enkelt og vises fx i videokursets fjerde film. En skabelon sikrer at alle elever har netop udgangspunkt du ønsker.

2. REKLAMEFILM TIL LÆSELOG

Page 17: Læselog med Tiki-Toki

17

læselog-skabelon til dine elever.

5. Lav en skabelon til elevernes læselog

Det kan være en god ide at lave en skabelon til elevernes læselog,

for på den måde skal de ikke bruge så meget tid på at oprette en

tidslinje, men måske nok så vigtigt, så kan du sikre at de har et

mere ensartet udgangspunkt, hvilket giver dig bedre betingelser

for at se mønstre i deres adfærd. Fx hvis du laver

kærlighedsromaner til en rød kategori, så vil alle begivenheder i

det røde bånd, eller med den røde kasse, alt efter hvilket layout

tidslinjen vises i, være læste kærlighedsromaner hos alle elever i

klassen. Det gør det også nemmere at følge hinanden at den ene

fantasy-læser leder efter blå opslag hos kammeraterne - fordi de

alle bruger blå som kategorifarve til fantasybøger.

I denne film ser vi på hvordan du kan lave din egen skabelon.

VIGTIGT. Du bliver glad for at slå velkomstvinduet fra og vælge

sidste begivenhed under indstillinger - for det gør det nemmere for

dig at komme rundt i deres læselogs senere.

SÅ ER VI KLAR 6. Elevens læselog

I film nr. 6 ser vi på, hvordan eleven kopierer en læselog lavet i

Tiki-Toki. Det kan eleverne gøre ganske enkelt ved at gå ind i jeres

kanal og finde skabelonen som du gjorde klar i den fjerde film, og

vælge Kopier Tidslinje. Derved kopierer de den skabelon som du

som lærer har gjort klar. Deres kopi skal de give et nyt navn - fx

Mit navns læselog. Herefter skal eleverne udgive deres læselog i

klassens kanal, hvor de giver den tagget “Læselog”. Ved at benytte

dette tag, kan brugere i kanalen, det være sig elever, forældre eller

dig som lærer, altid kan trække et klassesæt læselogs frem til

visning.

Page 18: Læselog med Tiki-Toki

18

7. Begynder på en bog

Når eleven låner den første bog, skal man gøre sådan her. Man

starter Tiki-Toki op og går ind og laver en ny begivenhed. Giver

begivenheden bogens titel og forfatter som tekst. Vælger måske en

kategori, hvis man har en ide om det, ellers vælger man fx

kategorien Blandet eller lader den være valgt ved Udefineret.

Herefter går man evt på jagt efter et billede af bogen på nettet eller

skriver måske lidt oplysninger om bogen ind med det samme.

Ellers gør man ikke mere.

8. Afslutter en bog

Når eleven er færdig med at læse en bog, er det tid til at udfylde sin

læselog. Som udgangspunkt skal eleven udfylde sit påbegyndte

punkt med en slutdato, for nu er læsningen jo afsluttet. Derudover

kan eleven udfylde punktet med en række forskellige materialer,

og det vil vi kigge på i de næste par film. Det kan fx være at

Page 19: Læselog med Tiki-Toki

19

indsætte et billede af bogen, indsætte tegninger man selv har lavet

mens man læste bogen, små lydoptagelser af oplæsning fra bogen,

boganmeldelser laver som præsentationer eller film, eller noget

helt tredje. Det kigger vi på i de næste klip.

9. Billeder til læseloggen

I denne film ser vi på hvordan vi kan tage vores telefon og tage et

billede af vores bog. Billedet kan vi udgive på Skoletube og når det

ligger der, kan vi kalde det frem i vores tidslinje med den blå fugl.

10. Tekster og links til læseloggen

I denne film ser vi på hvordan eleven kan skrive noget om bogen.

Fx kan feltet ekstra info rumme et lille referat. Vi kigger også på

hvordan du kan indsætte et link - det kan fx være til en artikel om

bogen, en trailer, et oplæst afsnit fra bogen eller noget andet.

11. Oplæsning og lydoptagelser

Eleven kan nemt speake til sin bog. Det kan måske være nemt for

begynderlæsere og ikke skrivesikre elever, at man tager telefonen

Page 20: Læselog med Tiki-Toki

20

op af lommen og sætter lidt ord på sine oplevelser. Funktionen kan

også bruges til at lave en lille oplæsning fra bogen.

12. Indsæt filmklip og andre medier

I denne film ser vi på hvordan vi kan indsætte medier i vores

læselog. Det kan være en kort film vi har lavet med vores telefon,

en rapport som pdf, eller måske en genfortælling.

TIL LÆREREN 13. Lærerens overblik

I denne film ser vi på, hvordan læreren kan bruge klassens

læselogs til at få et overblik over, hvad eleven går og læser. Vi kan

vælge elevens navn i medlemsoversigten for at komme til elevens

medier, og her vælge elevens læselog, eller vi kan i kanalens

tagcloud vælge læselog, fordi vi jo har bedt eleverne om at benytte

dette tag, da de tidligere udgav deres læselog til klassens kanal. Da

vi har indstillet skabelonen til ikke at vise startvinduet og har sat

visningen af begivenheder til at vise den seneste eller nyeste

begivenhed, skal vi ikke bruge tid på at scrolle frem eller på andre

måder bøvle. Derfor er det nemt og hurtigt at få styr på elevernes

status inde i klassen, via denne kanal.

Page 21: Læselog med Tiki-Toki

21

BYG VIDERE MED LÆSELOGS I film 14-16 ser vi på de muligheder der er ved at bygge videre på

elevernes arbejde og skabe nogle aktiviteter, med afsæt i de erfaringer

og kompetencer eleverne har fået.

14. Byg videre med quizzer, samlinger og referencer

Når eleverne er fortrolige med at bruge deres læselog. De har

måske haft den i et års tid, så kan det være fint at bygge lidt videre

på deres materiale. Det kan man gøre på forskellige måder, med

forskellige formål. Det kan være at man vil prøve at samle hele

klassens læsning af forskellige genrer i en Padlet, som kan være en

ressource på læringscentret. Det kan være at man vil lave

skattejagt i klassens læselogs med fx spørgsmål som “Har Bo læst

Biblen?” eller “Hvad syntes Ole om Skammerens Datter” og så

videre. Eller at eleven skal henvise til andre lignende bøger med et

link fra sin begivenhed til en anden - relevant begivenhed i en

kammerats læselog, for man kan nemlig godt lave dybe links

mellem punkterne i to læselogs og på den måde kan Lucas foreslå

sig selv og andre at man måske læser denne bog næste gang - ved

at linke til en lignende bog som ligger omtalt på Idas læselog. I

denne film vi kigger vi på disse aktiviteter - de alle har til formål at

knytte nogle relationer mellem brugerne og deres læselyst - men

også har det formål at vi dels bruger vores læselog aktivt til at

skabe andre former for værdi - fx en Padlet med fede fantasybøger,

og dels anvender elevernes læselogs for at holde dem oppe på at

kvaliteten af deres læselog er god nok - for ellers er den jo ikke

Page 22: Læselog med Tiki-Toki

22

anvendelig.

15. Byg videre med en bogblog

En anden transformering af læselogs kan man lave med en blog.

Her kan fx bogbloggen være flot at bringe i spil. I denne film, der

tager afsæt i at man har en grundforståelse af skoleblogs’

muligheder, kigger vi på hvordan vi kan oprette en klasseblog i

Bogblogskabelonen, tilføje vores elever og lave en menu der

matcher vores valg af kategorier. Da vi har vores læselogs liggende

i klassens kanal er det ingen sag at indsætte dem på en side for sig.

Derved kan vi både have en række udsøgte og udvalgte

anmeldelser som en interaktiv bogreol, og samtidig kan vi have det

samlede læseindhold placeret på en side for sig. Så kan bloggen

være en bytte-bytte eller anbefale-relation mellem elever og et

samlet overblik.

I denne film ser vi derfor på hvordan bloggen oprettes, og hvilke

tilpasninger der kan være velegnede at indstille.

16. Print din læselog

En enkel måde at få sin læselog til at fremstå som et lækkert

materiale, er at udskrive den. Papirversionen giver også en

kronologisk oversigt med titler, tekst og billede til hvert punkt.

Man mister de levende medier og links.

KONKLUSION OG AFRUNDING

17. Kontinuitet - skab en kultur

Hold fast i jeres læselog - over flere år. Brug oplevelser fra

læseloggen som redskab til at eleven erkender faglige og

læsetekniske fremskridt - til at se hvordan interesser forandres - til

at grine ad hvor ringe man læste op i 4. klasse - eller til at holde

fast i gode rutiner og gode færdigheder, så de holdes i form.

Overvej hvad disse rammer kan gøre for jeres undervisningskultur

- både om det kan være et godt redskab til at sikre at lærere kan

hjælpe hinanden - at lektiecafe og understøttende undervisning

ikke er fremmede overfor formatet. Hvis rytmen i tidslinjen er god,

kan den også bruges i andre fag. Udnyt det knowhow og den kultur

dansklæreren har etableret.

Page 23: Læselog med Tiki-Toki

23

Med muligheder for at linke og indlejre filer og medier i tidslinjen,

er der ingen grænser for hvad disse faglige porteføljer kan rumme.

Tiki-Toki kan bruges på alt udstyr og alle aktiviteter kan trækkes

ind i Tiki-Toki via den blå fugl og links. Vaner er med til at gøre

skoledagen mere tydelig og overskuelig, og I har noget at falde

tilbage på. Produktet er synligt mellem skole og hjem, og giver

forældre mulighed for at kunne følge med i deres barns skolegang.

Page 24: Læselog med Tiki-Toki

24

NYTTIGE LINKS

VIDEOKURSER

Læselogs med Tiki-Toki

De omtalte videovejledninger om læselogs med

Tiki-Toki ligger på her på Lær IT.

Tidslinjeværktøjet Tiki-Toki

Her finder du et grundlæggende kursus om

programmets mange funktioner. Fokus er mere

generelt, og man kommer mere grundigt

omkring de enkelte funktioner. Se kurset her.

Bogbloggen på Skoleblogs

I film 15 gennemgår vi bogbloggen som et

redskab til at samle og omdanne elevens kræfter

til et inspirerende fælles produkt. Se skabelonen

og videovejledning her.

Klassens kanal på Skoletube

Vil du vide alt om kanaler som mødested for

undervisningen, er kurset Klassens kanal på

Skoletube det rette.

KANAL MED SKABELON TIL LÆSELOG I kanalen "laselog" på http://www.skoletube.dk/group/laselog kan du

finde den læselog-skabelon, som du kan kopiere, sådan som vi så det i

film nummer 4.

Page 25: Læselog med Tiki-Toki

25

KOLOFON

Denne vejledning er udgivet af Lær IT. Vejledningen kan ses som

supplement til de videovejledninger Lær IT har udgivet til kurset.

Lær IT er tilbyder en række værktøjer, vejledninger og materialer til

en smidig og relevant undervisning i de danske grundskoler,

institutioner og ungdomsuddannelser. Se mere her.

KONTAKT LÆR IT

Webtjenesten Lær IT v/ Marcus Bennick, telefon 2714 2687

OPHAVSRET

Vejledningen er udgivet under Creative Commons

licensen cc:by-sa, som sikrer en fri brug af denne vejledning, når blot

gengivelser og bearbejdninger krediteres med cc:by Lær IT, som kilde.

Licensen kræver også at ved bearbejdning og genanvendelse, skal

afledte værker benytte samme licens som denne.

HENT VEJLEDNINGEN

Vejledningen kan hentes på Lær IT på adressen forlag.skoleblogs.dk

her.

Page 26: Læselog med Tiki-Toki

26

Læselog med Tiki-Toki

Læselyst der logges

Lær IT 2014