Læsemønstre paa nettet - det siger forskningen

Læsemønstre på nettet - det siger forskningen

LÆSEMØNSTRE

PÅ NETTET -

DET SIGER FORSKNINGEN Forskning kortlægger brugeres læsemønstre på nettet og

udstikker guidelines for tekster på digitale platforme

Af Nils Ulrik Pedersen

2


3 Forord

5 Robert E. Horn: Mapping Hypertext (1989)

9 Jakob Nielsen & John Morkes: Concise, SCANNABLE, and

Objective: How to Write for the Web (1996)

15 Nathan Wallace: Web Writing for Many Interest Levels (1999)

20 Poynter Eyetrack III (2004)

25 Jared Spool: Designing for the Scent of Information (2004)

28 Eyetrack 3F (2009)

32 Jakob Nielsen: Mobile Content is Twice as Difficult (2011)

34 EyePad (2014)

Indhold

3


Skriftlig kommunikation er et håndværk med en tusindeårig tradition

og dybt indarbejdede regler og retningslinjer.

Fremkomsten af internettet og en senere strøm af nye digitale udgi-

velses– og kommunikationsplatforme har medført en eksplosionsagtig

vækst i mængden af skreven information.

Sideløbende er vi begyndt at stille spørgsmål ved, hvad det i grun-

den vil sige ’at skrive’.

Er den nedarvede måde at skrive på også den rigtige for de nye me-

dier?

Da internettet og World Wide Web brød igennem - fra 1995 og frem -

prøvede og gættede man sig fra start til, hvordan man skulle skrive

til nettet.

Efterhånden dannedes og opstod en erfarings– og forskningsbaseret

viden, som gør, at vi i dag i vid udstrækning kan sandsynliggøre og

dokumentere de råd, retningslinjer og guidelines, som vi opstiller for

god tekst til web og andre digitale platforme.

En del af disse råd og retningslinjer er i så klar modstrid mod etable-

rede skrivemåder, at vi med en vis ret kan begynde at tale om en ny

form for skriftsprog.

I denne ’booklet’ er det målet at give et overblik over nogle af de vig-

tigste og væsentligste forskningsresultater, der er fremkommet ved-

rørende brugernes læsemønstre på nettet.

Bogen præsenterer endvidere forskningsbaserede modeller for web-

tekst.

Den amerikanske sprogvidenskabsmand Robert E. Horn formulerede

allerede inden internettets gennembrud en sammenhængende model

for tekst til nettet, såkaldt ’structured writing’ (1989), hvis principper

genkendes i meget af den efterfølgende litteratur.

Den dansk-amerikanske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen præ-

senterede den første større undersøgelse af brugeres læsevaner på

nettet (1996), og undersøgelsens konklusioner og anbefalinger om

’scannable’ og let overskuelig og læselig tekst er slået bredt igennem.

Australieren Nathan Wallace beskrev (1999) den lagdelte, interaktive

tekstmodel, hvor samme tekst kan tale til flere forskellige målgrup-

per.

Forord

4


Den første store eyetrack-undersøgelse af læsning online blev gen-

nemført af The Poynter Institute i St. Petersburg, Florida (2003). Her

blev begreber som midtersidefokus og betydningen af overskrifter og

korte afsnit introduceret.

Den amerikanske test-ekspert Jared Spool opfandt ikke teorien om

’færten af information’ (’Scent of Information’) som styrende for bru-

gernes adfærd på nettet, men Spools vidtstrakte erfaringer med bru-

gerundersøgelser gjorde ham i stand til at nuancere og konkludere på

teorien (2004).

Endelig har den danske Eyetrack 3F (2009) testet weblæsning hos

danske brugere og dokumenteret, at amerikanske testresultater ved-

rørende læsning på nettet også gælder herhjemme.

5


En af de mest systematiske måder at organisere tekst på på en stram

og logisk måde er teorien og modellen for struktureret tekst

(’structured writing’) og informationskort (’information mapping’),

som er udviklet af Robert E. Horn, som er tilknyttet Stanford Univer-

sity i Californien.

Horns koncept om tekst henvendte sig i første omgang til virksomhe-

der og især virksomheders tekniske skribenter, der arbejder med at

dokumentere virksomhedens produkter, processer, procedurer og or-

ganisation (’technical writing’, ’technical documentation’)

Horn var en af de første videnskabsmænd, der interesserede sig for

hypertekst og søgte at overføre teori om hypertekst til praktisk an-

vendelig metode.

Bob Horns teorier og forslag til praktisk metode er beskrevet i: Map-

ping Hypertext (1989).

Problemet med tekst, ifølge Horn

Horns hovedtese er, at almindelig tekst og information er uklar, fejl-

behæftet og ufuldstændig, fordi der tænkes og skrives ustruktureret

(’unstructured writing’, ’semistructured writing’).

Læsere af tekst uden struktur er ofte nødt til at:

Gennemlæse store mængder irrelevant tekst for at finde det

de leder efter

Genfortolke information og tolke uklar information for at de

kan bruge den

Lave antagelser fordi informationen er ufuldstændig

Indsamle supplerende information for at udfylde informati-

onshuller

Principper for informationskort

God information er information, der organiseres og præsenteres så

brugere er i stand til at:

Springe over (skip) information, som er irrelevant for den

opgave, de skal løse

Skimme og skanlæse (scan) information for at finde nøg-

leinformationer

Skimme og skanlæse (scan) information for at finde nøg-

leinformationer

Udvælge og zoome (retrieve, select) ind på information, de

identificerer som vigtig for at løse opgaven

Bob Horn: Mapping Hypertext (1989) Den amerikanske sprogforsker Robert E. Horn udviklede et koncept for stramt organiseret, modulbaseret tekst, som passer perfekt til digitale plat-

forme. Horn udviklede konceptet længe før web var opfundet.

Robert E. Horn er en

amerikansk viden-

skabsmand, der har

udviklet modeller og

værktøjer for sproglig

og visuel kommunika-

tion. Han er mest

kendt for modeller for

struktureret tekst, som

blev udviklet til

’Information Mapping’.

Horn har undervist på

universiteterne Stan-

ford, Harvard og Co-

lumbia.

Litteratur: Mapping

hypertext: the analy-

sis, organization, and

display of knowledge

for the next generation

of on-line text and

graphics, 1989.

6


Være i stand til at træffe beslutninger og udføre handlin-

ger (act) baseret på den information, de vælger at bruge.

Tilgang til informationskort

Informationskort fokuserer på den information, brugerne har behov

for for at kunne udføre deres opgaver og jobs – i stedet for at der er

fokus på hvad skribenten lige føler lyst til at skrive.

Information mapping…

Tilbyder en analytisk tilgang til at udvikle dokumentation ud

fra brugernes behov

Er standardiseret og konsekvent

Modulbaseret model

Let at opdatere og vedligeholde information

Effekt af informationskort

Færre fejl i informationerne

Færre spørgsmål fra brugerne

Lavere udgifter til dokumentation

Hurtigere uddannelse og træning af medarbejdere

Hurtigere og mere effektiv læsning

Fordele for skribenten ved informationskort

Hurtigere, lettere og mere effektiv til at skrive. Ingen angst for

det hvide papir. Tekster har en fast struktur, der ikke afviges.

At skrive består groft sagt i at ”udfylde huller” i stedet for at

”skabe kunstværker”.

Manglende data (informationshuller) og selvmodsigelser og

inkonsekvens i informationerne er lettere at få øje på.

Metoden sikrer at teksten indeholder de informationer mål-

gruppen har brug for og at nøgleinformationer er lette at fin-

de.

Fordele for læser ved informationskort

Sparer tid på at læse fordi de hurtigt kan finde den informati-

on, de har brug for, og fordi de lettere kan forstå informatio-

nen.

Husker informationerne længere og bedre

Færre fejl i udførelse af handlinger

Hurtigere genlæring fordi informationer er lette at gen-

finde

Horn / Structured

7


Analyse af målgruppe, formål, information og teknologi

Tekst med formål og struktur tager udgangspunkt i en grundig analy-

se af informationsopgaven. Analysen omfatter målgruppe, formål,

information og teknologi.

Informations mapping metodens elementer

Information blocks – erstatter afsnit som basiselement i tekst

Information maps – identiske med en (web-)side

Information trails – binder det sammen til struktureret tekst

Principper for tekst med struktur og formål:

Chunking princip – al information inddeles i små, logisk ad-

skilte blokke (bidder)

Labeling princip – hver eneste blok får en klar overskrift

(etiket)

Relevance princip – kun information, der er relevant i for-

hold til blokkens formål må indgå, intet andet! (relevans)

Consistency princip - vær konsekvent i struktur, ordvalg,

volumen - blokke på samme niveau har nogenlunde samme

tekstmængde (ensartethed)

Integrated graphics - brug skemaer, tabeller, informations-

grafik og billeder til at tydeliggøre og forstærke budskabet

(visualisering)

Accessible detail - gør det muligt for læseren at følge histo-

rien helt til dørs via klik til dybere lag af information og detal-

je. Informationen er ikke kun orienterende, men konkret og

specifikt informativ. Læseren skal let og hurtigt kunne finde al

den information, han/hun behøver, samlet ét sted (detaljer)

Hierarkisk struktur - organiser blokke i grupper efter rele-

vans og opbyg et informationshierarki, som kan problemfrit

indgå i webstedets overordnede struktur (struktur)

Informationsblok

Informationskort er opbygget af et antal del-elementer, som Horn

kalder information blocks. En informationsblok er ”smallest meaning-

fuld chunk for most readers.” Blokke kan være en eller flere sætnin-

ger, en liste, en tabel, en grafik.

Horn / Structured

8


Bloktyper

Informationskort-teorien har identificeret over 200 forskellige typer af

informationsblokke. Det er her Horn er præcis og interessant. I al-

mindelig tekst er en blok fx et afsnit. Men dette afsnit er ikke nøjere

defineret. Den enkelte skribent kan gøre med det hvad han vil. Horn

sætter præcist navn, type og formål på hver eneste element i tekst

og skelner skarpt mellem elementerne. Blandt de mest almindelige

elementer eller informationsblokke i information mapping er:

Introduktion

Definition

Overblik

Resumé

Procedure

Princip

Fakta

Proces

Eksempel

Non-eksempel

Labels

Til at beskrive informationsblokke findes tre typer labels (overskrifter)

Subject matter independent labels – Fx Eksempel, Resu-

mé, Introduktion

Subject matter labels – beskriver inholdet specifikt, fx et

navn, et begreb, et produkt osv, fx Tandlægeforeningens års-

møde 2002

Combination labels – fx Introduktion: Tandlægeforeningens

årsmøde 2002

Skrivestil

Skrivestilen er knap, koncis, uden omsvøb og direkte til sagen:

Udelad eller fjern al ikke-relevant information og tekst

Den enkelte tekstblok skal være enkel og "nøgen"

Teksten tilføres liv, farve, oplevelse, spænding og kompleksi-

tet via samspillet mellem tekstblokkene

Horn / Structured

9


Den danske webekspert Jakob Nielsen gennemførte i samarbejde

med John Morkes i 1996 en undersøgelse af læsning på computer-

skærm. I en artikel gjorde Nielsen og Morkes status over undersøgel-

sens resultater og konstaterede om læsning på nettet: ’They don’t!’ –

De læser ikke i traditionel forstand, nej de hurtiglæser eller scanner

tekst.

Scanning betyder at skandere, afsøge, lade øjet glide henover. Hurtig

-"læsning" af overskrifter, billeder, småtekster og og andre visuelle

og tekstlige signaler på websider. Scanning er brugeres metode til på

brøkdele af sekunder at skaffe sig overblik over en websides indhold

og informationer.

På basis af undersøgelsen blev skabt en model for tekst på nettet,

der understreger tre hovedfaktorer for succes:

Krav til tekst på nettet: Koncis, scanbar og objektiv

Teksten skal være:

Koncis – ordknap, præcis, direkte til sagen

Skanbar – med overblik, så det er let for læseren at finde og

slå ned på hovedpointer

Objektiv – uden marketingsprog, fraser og tomgangssnak

Test-tekst i fem versioner

Undersøgelsen omfattede en basis-tekst og omskrivning af teksten i

fem versioner: Skanbar, koncis, objektiv, fremhævede ord og kombi-

neret version.

Teksterne blev testet af en gruppe på cirka 50 brugere.

Jakob Nielsen er en af verdens førende eksperter inden for undersøgelser og ret-ningslinjer for bruger-venlighed på web og andre digitale skær-me. Jakob Nielsen er Ph.D i human-computer interaktion (HCI) fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Efter en perio-de hos Sun Microsy-stems etablerede han sig i 1998 som selv-stændig konsulent og er nu del af firmat NN Group.

Web: www.useit.com www.nngroup.com

Jakob Nielsen & John Morkes:

Concise, SCANNABLE, and Objective:

How to Write for the Web (1996)

Dansk-amerikaneren Jakob Nielsens undersøgelser af læsning på websider

understregede behovet for at give tekster struktur og tydelighed for at

imødekomme travle netlæseres behov for hurtig informationsformidling

10


Nielsen / Scannable

Resultat: Skanbar, koncis, objektiv tekst er mere effektiv

Undersøgelsen viste, at tekst, der er skanbar, koncis og objektiv

Læses hurtigere

Forstås bedre

Huskes længere

Citat fra Nielsen/Morkes:

“A study of five different writing styles found that a sample

Web site scored 58% higher in measured usability when it was

written concisely, 47% higher when the text was scannable,

and 27% higher when it was written in an objective style in-

stead of the promotional style used in the control condition

and many current Web pages. Combining these three changes

into a single site that was concise, scannable, and objective at

the same time resulted in 124% higher measured usability.”

Brugere læser ikke på nettet?

Undersøgelsen viste:

“Studies of how users read on the Web found that they

do not actually read: instead, they scan the text.”

Mere nuanceret siger John Morkes (2003):

”They do read online, eventually, but first they have to get to

the information (by scanning a lot of pages) – as fast as possi-

ble …”

Undersøgelsens tekster

Kontrolversion (oprindelig tekst). Den oprindelige tekst

(kontrolversionen) var skrevet i reklamesprog ("marketese,") med

overdrivelser, subjektive påstande, praleri snarereend med simple

fakta. Denne skrivestil prægede mange websider på tidspunktet for

undersøgelsen.

Koncis tekst. Den koncise eller korte version var skrevet med rekla-

mesprog, men teksten var meget kortere end oprindelig version.

Tekst der er let at scanne. Den scan-bare tekst-version indeholdt

også reklamesprog, men teksten var skrevet med klar struktur for at

stimulere til scan-læsning, i form af liste, mellemoverskrifter og frem-

hævede nøgleord.

Objektiv tekst. Den objektive version var skrevet uden reklame-

sprog, uden overdrivelser, subjektive påstande og praleri, men kun

nøgne fakta.

Kombineret version. Den kombinerede version – der kombinerede

koncis, scanbar og objektiv tekst – havde klar struktur, godt overblik

og var uden reklamesprog.

Uddrag af teksterne som blev testet

Kontrolversionen (mur af tekst og marketingsprog

’Nebraska is filled with internationally recognized attractions that

draw large crowds of people every year, without fail. In 1996, some

of the most popular places were Fort Robinson State Park (355,000

visitors), Scotts Bluff National Monument (132,166), Arbor Lodge

State Historical Park & Museum (100,000), Carhenge (86,598), Stuhr

Museum of the Prairie Pioneer (60,002), and Buffalo Bill Ranch State

Historical Park (28,446).’

11


Nielsen / Scannable

Kontrolversion,

Den oprindelige

tekst i Jakob

Nielsen og John-

Morkes test..

Denne tekst er

præget af ord-

rigdom og er

uden synlig

struktur.

12


Nielsen / Scannable

Kombineret ver-

sion. Slutversio-

nen af teksten i

Jakob Nielsen og

JohnMorkes test.

Teksten er kon-

cis, scanbar og

objektiv.

Teksten er ord-

knap og er præ-

get af tydelig

struktur, der

defineres af kor-

te afsnit, mellem-

overskrifter og

lister (punkt-

opstiling).

Koncis version

‘In 1996, six of the best-attended attractions in Nebraska were Fort

Robinson State Park, Scotts Bluff National Monument, Arbor Lodge

State Historical Park & Museum, Carhenge, Stuhr Museum of the Prai-

rie Pioneer, and Buffalo Bill Ranch State Historical Park.’

Skanbar version

‘Nebraska is filled with internationally recognized attractions that

draw large crowds of people every year, without fail. In 1996, some

of the most popular places were:

Fort Robinson State Park (355,000 visitors)

Scotts Bluff National Monument (132,166)

Arbor Lodge State Historical Park & Museum (100,000)

Carhenge (86,598)

13


Stuhr Museum of the Prairie Pioneer (60,002)

Buffalo Bill Ranch State Historical Park (28,446’

Objektiv version

‘Nebraska has several attractions. In 1996, some of the most-visited

places were Fort Robinson State Park (355,000 visitors), Scotts Bluff

National Monument (132,166), Arbor Lodge State Historical Park &

Museum (100,000), Carhenge (86,598), Stuhr Museum of the Prairie

Pioneer (60,002), and Buffalo Bill Ranch State Historical Park

(28,446).’

Kombineret version (Koncis, skanbar og objektiv)

’In 1996, six of the most-visited places in Nebraska were:

Fort Robinson State Park

Scotts Bluff National Monument

Arbor Lodge State Historical Park & Museum

Carhenge

Stuhr Museum of the Prairie Pioneer

Buffalo Bill Ranch State Historical Park’

Kommentarer fra undersøgelsens testpersoner

Brugere vil have information hurtigt

’Users like well-organized sites that make important information easy

to find.’

"Web users are under emotional and time constraints. The

most important thing is to give them the information fast,"

one participant advised.

"I prefer something highly organized to get quickly from here

to there. I want to do it quickly," one person said about a

site.”

Tekst skal være skanbar

”Scanning can save users time. During the study, 15 partici-

pants always approached unfamiliar Web text by trying to

scan it before reading it. Only 3 participants started reading

text word by word, from the top of the page to the bottom,

without scanning.”

Elementer som gør tekst let at skimlæse

Overskrifter

Stor skrift

Fed tekst

Fremhævet tekst

Punktopstilling

Grafik

Billedtekster

Indholdsoversigt

Nielsen / Scannable

14


‘One user from Study 1 who scanned an article but failed to find what

he was looking for said,’

"If this happened to me at work, where I get 70 emails and 50

voicemails a day, then that would be the end of it. If it doesn't

come right out at me, I'm going to give up on it."

"Give me bulleted items," another user said. While looking at a

news site, one person said, "This is easy to read because it

uses bold to highlight certain points."

“An essay containing long blocks of text prompted this re-

sponse: "The whole way it looked made it kind of boring. It's

intimidating. People want to read things that are broken up. It

gets the points across better."

Tekst skal være knap og koncis

"Websites are too wordy. It's hard to read a lot of text on the

screen." While looking at a news story, another person said,

"I like that short style. I don't have time for gobbledygook. I

like getting the information fast."

Brugere kan lide sammenfatninger og den omvendte pyrami-

de

"I like the ability to read a summary and then go to the article

if I'm interested." A news story written in the inverted pyra-

mid style (in which news and conclusions are presented first,

followed by details and background information), prompted

this response: "I was able to find the main point quickly, from

the first line. I like that."

Brugerne kan lide hypertekst

"The incredible thing that's available on the Web is the ability

to go deeper for more information," one participant

said. However, hypertext is not universally liked: 2 partici-

pants said hypertext can be distracting if a site contains "too

many" links.

Grafik og tekst skal spille sammen

“Words and pictures can be a powerful combination, but they

must work together. Graphics that add nothing to the text are

a distraction and waste of time, some people said.”

Læs mere:

Jakob Nielsen: Concise, SCANNABLE, and Objective:

How to Write for the Web

http://www.useit.com/papers/webwriting/writing.html

…

Nielsen / Scannable

http://www.useit.com/papers/webwriting/writing.html

15


Nathan Wallace er en australsk IT-mand, som i 1999 forfattede artiklen ’Web Writing for Many Interest Le-vels’. Herudover har han ikke gjort sig be-mærket inden for ud-forskning og forståelse af læse– og skrive-mønstre på nettet. Wallace arbejder i dag (2014) som ledende medarbejder for IT i den amerikanske virk-somhed Johnson & Johnson.

Web: http://e-gineer.com/v1/articles/web-writing-for-many-interest-levels.html

Nathan Wallace:

Web Writing for Many Interest Levels

(1999)

Nathan Wallaces model for tekst i lag definerer webtekst som en

fordybelsespyramide, hvor den samme tekst kan appellere til flere

forskellige målgrupper Australieren Nathan Wallace gjorde med en enkelt artikel webtek-

stens fleksible karakter forståelig og tydelig.

Webtekst kan lagdeles og skrives så den tilpasser sig og ”vokser” i

takt med interessen hos brugere.

Det er princippet om ”dybde via korthed” eller det fantastiske para-

doks, der findes i webtekst: Man kan skrive ”langt” – og tilbyde me-

get information - ved at skrive kort, blot man fordeler informationer

på flere websider og organiserer siderne i lag.

Princippet for tekst i lag: Information der ”vokser”

Nathan Wallace ser information som et ”flow” dvs. en strøm af infor-

mationer, der ”vokser” i takt med læserens interesse. Læsere, der

ikke er interesseret i et emne, bliver sorteret fra vha. ”filtre” som

Wallace anbefaler at vi sætter op til læserne, før de kommer til selve

teksten.

Læsere, der er interesseret i emnet, bliver til gengæld tilbudt mere

og dybere information, efterhånden som de går ”ind” eller ”ned” i

stoffet. Jo dybere ned, des ”tungere” (mere) information.

Brugere har forskellig interesse i et emne

Forvent altid, at læserne på nettet har:

forskellige forudsætninger

forskellige interesser

forskellige dagsordener

samt ønske og forventning om, at mediet på nettet kan indfri og

imødekomme netop hans eller hendes helt særlige individuelle speci-

fikke interesser og informationsbehov.

16


Wallace / Layered Text

Struktur i tekst i lag

Tekst i lag inden for en tekst (tekst-niveau) – spring fra lag til

lag sker via øjenbevægelser:

1. lag: Sidenavn, overskrift

2. lag: Manchet, mellemoverskrifter, fremhævede nøgle-

ord, fremhævet citat, billedtekst

3. Lag: Brødtekst

Tekst i lag mellem tekster (hypertekst-niveau) - spring fra lag

til lag sker via klik på links:

1. lag: Forsideoverskrift og henvisning – link til lag 2.

2. lag: Informationsside med udførlig tekstomtale – link til lag 3.

3. lag: Emnets eget website – herfra mulighed for links til infor-

mationssider med udførlig omtale - Osv.

17


Tekst og information til forskellige interesseniveau

Brug Nathan Wallace's metode til at strukturere teksten, så den fun-

gerer for både:

den overfladisk interesserede

den noget interesserede

den dedikeret interesserede.

Vi kan nuancere interesseniveauerne mere:

ingen interesse

vil læse overskrift

vil læse sammenfatning i en sætning

vil læse sammenfatning i et afsnit

vil læse historiens primære informationer

vil læse sekundære informationer

vil læse alle detaljer

er tørstig efter mere information

Elementer i tekst i lag

Wallace-metoden består af følgende elementer.

Overskrift

Sammenfat i én sætning (”blurb”)

Sammenfat i ét afsnit

Identificér tekstens primære informationer og opdel i blok-

ke. Giv hver blok en overskrift (ved lange tekster kan disse

overskrifte placeres som ”ankre” i toppen af siden)

Historiens sekundære informationer vises vha. punktopstil-

ling og fremhævelser af nøgleord (fed)

Sulten efter mere information? Tilføj links

Vejskilte og stopskilte

Overskrifter, manchetter, mellemoverskrifter er ud fra Wallace-

modellen måde både vejviserskilte og stop-skilte.

Stop-skilte for de brugere, som allerede har fået nok

Vejviserskilte for de brugere, der gerne vil vide mere om emnet

Skribentens opgave er at hjælpe brugere med hurtigt at finde præcis

det, brugere kommer efter eller er interesseret i – og hjælpe dem

hurtigt ud igen.

Teksten giver bibliotikar-agtig hjælp til brugerne

Nathan Wallace’ tekst i lag-model har tilfælles med bibliotikar-jobbet

at vejlede og guide brugere til værdifuld information.

Stopskiltene eller ”filtrene” er på sideniveau:

Præcis, informativ overskrift

Sammenfatning i én sætning, der uddyber indholdet (og

hjælper til at sortere uinteresserede fra)


18


Sammenfatning i ét afsnit (Så skulle selv de mest tungnemme

ikke-interesserede være grundigt advaret!)

Vejskiltene eller tilbuddene om ”mere” er:

Mellemoverskrifter

Punktopstillinger

Fremhævede nøgleord

Links

Webtekst kan imødekomme forskellige brugeres forskellige

behov

Nathan Wallaces metode kan udvides til et mere generelt syn på hy-

pertekst (Tekst i lag på hypertekst-niveau). Med hypertekst kan du

fortælle din historie på varierede måder med udgangspunkt i forskel-

lige antagelser om dine læsere og brugere.

Webtekst er fleksibel

Stoffet kan tilrettelægges og skrives så det imødekommer flere for-

skellige læsergrupper.

Hyperteksthistorier skal skrives i lag som tilbyder læsere information

på flere niveauer.

Nogle læsere ønsker en kort beskrivelse, andre ønsker

hel historien

Andre igen vil have fuld dybde og se og høre den i lyd

og video.

Lang og detaljeret baggrundsinformation kan lægges et

lag længere nede.

Information, der kun interesserer et mindretal af læser-

ne, kan præsenteres som et valgfrit tilbud via et link

uden at straffe de læsere som ikke er interesseret i det-

te stof.

Fordybelsespyramide

Hierarkisk hypertekst er struktureret med en bevægelse fra overblik

til detalje. Som i et leksikon: Læseren, der blot vil vide, hvad blodkar

er, kan stoppe læsningen efter få linjer, mens den, der vil vide mere,

kan fortsætte til sidste vene.

Vi kan også kalde den slags tekst for en fordybelsepyramide: Jo dy-

bere læseren dykker ned, des mere information kommer til syne eller

bliver stillet til rådighed.

Lagdeling modvirker information overload

Fordele ved at skrive og præsentere emner og indhold i flere versio-

ner (sammenfatning, kort version, komplet version osv.) er, at det

reducerer information overload.

Den enkelte læser eller bruger kan umiddelbart få præcis den mæng-

de information, den pågældende har brug for om et emne.

Din fordel som skribent er, at du kan servicere og betjene dine læse-

re mere effektivt og mere individuelt.

Samtidig har du mulighed for at åbne døren for læsere med ingen

eller lille interesse i et emne og invitere dem inden for i stoffet og

gradvis "lokke" dem længere og længere ind i historien.


19


Princip-model for lagdeling

Lag 1. Fang den tilfældigt forbipasserende og træk ham ind.

Kort og hurtig information. Her opbygges forventninger

(Version: Kort)

Lag 2: Substantiel information. Forventninger indfris - interes-

sen skærpes for mere. (Version: Lang)

Lag 3: Detaljerigdom, dybde, relaterede vinkler, specialviden

(Version: Med alle detaljer). Må gerne være skrevet lidt indfor-

stået. Imødekommer og tilfredsstiller den specielt interesserede

læsers behov. Herfra også links til eksterne informationsres-

sourcer.

Tips til lagdeling

Fang læseren ind

Giv overblik og valgmuligheder

Videre til kort information

Videre til substantiel information

Videre til dyb information

Videre ud på nettet ...

Løsningen er ikke at overvælde læseren fra start, men at åbne emnet

småt og derefter tilbyde mere information.

Læs mere

Web Writing for Many Interest Levels by Nathan Wallace (May 18,

1999)

http://www.e-gineer.com/articles/web-writing-for-many-interest-

levels.phtml


http://www.e-gineer.com/articles/web-writing-for-many-interest-levels.phtml

http://www.e-gineer.com/articles/web-writing-for-many-interest-levels.phtml

20


Poynter Eyetrack III er den mest bemær-kelsesværdige af en række eyetrack-undersøgelser fra det journalistiske forsk-nings– og uddannel-sescenter The Poynter Institute i St. Peters-burg, Florida.

Web:

http://www.poynter.org

Poynter Institute:

Eyetrack III (2004)

Brugere fokuserer på websiders midterfelt, ser tekst før billeder og fore-

trækker tekst med korte afsnit. Poynters undersøgelse bragte for alvor

eyetracking ind i forskningen af læsning på nettet Eyetrack III blev udgivet i 2004 af det journalistiske forsknings- og

kursuscenter The Poynter Institute i St. Petersburg, Florida.

Den var på tidspunktet den hidtil største undersøgelse af læsemøn-

stre på nettet. Testen blev udført i december 2003 i San Francisco af

Eyetools Incl. Og omfattede 46 testpersoner.Testmaterialet var ame-

rikanske nyhedswebsites.

Eyetrack III viste måske mere end noget andet at læsning af websi-

der går stærkt. Brugere er dybt rationelle med deres tid på nettet og

benytter alle muligheder for at tidsoptimere.

Brugere observerer og reagerer på webtekst på sekunder og er utål-

modige efter at komme videre. Læsning af en overskrift sker på min-

dre end et sekund. Ofte iler brugere så hurtigt videre, at de kun når

at opfange det første og det andet ord i en overskrift.

Orienteringsfase

Brugere kigger først i øverste venstre side, fordi det er her sidens

centrale information eller budskab er placeret – ofte i form af en

overskrift. Sidens overskrift er ekstrem vigtig, fordi det er den bruge-

re først kigger efter.

Det første der typiske sker, når en bruger kommer ind på en ny web-

side, er at de lader øjnene flagre rundt på siden. Øjet springer rundt

på brøkdele af sekunder og samlet indtryk:

Er denne webside overhovedet noget for mig?

Er designet imødekommende og troværdigt?

Handler siden – dens tekst og indhold - om det jeg er

kommet efter?

Ser teksten ud til at være let at læse?

Er der et spændende sted at begynde?

Ud fra disse superhurtige observationer beslutter brugeren – igen på

få sekunder eller brøkdele af sekunder – om siden og teksten er

værd at komme i gang med.

Ikke overraskende sidder fingrene løst på musene hos nettets bruge-

re. Der klikkes væk og videre, hvis brugeren oplever den mindste for-

hindring og ikke straks får indfriet sine forventninger.

21


Poynter / Eyetrack III

Midterfokus.

Brugere har fo-

kus på websiders

midterfelt.

I midterfeltet er

der yderligere

særligt fokus i

venstre side -

ude fra læseret-

ningen fra ven-

stre mod højre.

Brugere scanlæ-

ser så hurtigt, at

de ofte ikke når

at læse hele

overskrifter, men

kun overskrifters

første par ord.

Kilde: Poynter

Eyetrack III.

22


Ting der først og fremmest blokerer i orienteringsfasen:

Rodet design

Uklar overskrift

Massiv lang tekst (”Grå mur af tekst”)

Hvis brugeren beslutter at blive på siden, er der ret tydelige gennem-

gående mønstre i brugeradfærd.

Fokus på midterfelt

Brugere kigger primært og massivt i websiders midterfelt. Mange

brugere har et snævert synsfelt – og fokuserer al eller næsten al op-

mærksomhed på websidens midterfelt eller centerfelt. Det betyder,

at brugere let overser:

Links i højre side (spalte)

Fakta i faktabokse i højre side

Alle typer af informationer og reklamer i højre side

Navigationslinks (hoved- og lokalmenu) i venstre side

Fokus på venstre side

Brugere skimlæser så hurtigt ned over en webside, at de typisk kun

når at se noget af eller den første tredjedel eller halvdel af overskrif-

ter og tekstlinjer (venstresiden af teksten).

Det betyder, at brugere let overser vigtige ord hvis de er placeret

sidst eller sent i:

Overskrifter

Underoverskrifter

Indledninger

Mellemoverskrifter

Punkter i punktopstillinger

Fokus på korte tekster

Brugere har tendens til at læse korte tekster først. Det virker som

om brugere siger: Hvorfor læse en lang tekst – og bruge tid på det –

hvis jeg kan læse en kort tekst – der måske siger det samme. Med

Andre ord: Hvorfor gøre det svært for sig selv. Typer af korte tekster

som brugere har tendens til at læse først:

Underoverskrift

Billedtekster

Faktatekster (faktabokse)

Luftig tekst tiltrækker

Korte tekst-afsnit får brugere til at læse. En tekst med korte afsnit

(maks. to sætninger pr. afsnit) og linjeafstand mellem afsnit læses af

dobbelt så mange som tekst med lange afsnit (”grå mur af tekst”).

Det tilrådes at lave dobbelt linjeafstand mellem afsnit så teksten får

et luftigt præg.


23


Brugere foretrækker luftig tekst fremfor massiv tekst (”grå mur af

tekst”). Massiv tekst kan afskrække brugere fra af begynde at læse.

Luftig tekst invitere brugere til at læse. Massiv tekst virker svær. Luf-

tig tekst virker let.

Luftig tekst er tekst med:

Korte sætninger

Korte afsnit

Luft mellem afsnit (dobbelt linjeafstand)

Mellemoverskrifter


Småtekster.

Brugere har fo-

kus på små-

tekster på websi-

der, fx billedtek-

ster.

Den blå plet i

billedteksten

indikerer op-

mærksomhed og

læsning

Kilde: Poynter

Eyetrack III.

’Mur af tekst’. Webtekst

præget af ’mur af tekst’

er mindre tilbøjelig til at

blive læst af brugere,

der foretrækker luftig

tekst med korte afsnit.

Kilde: Poynter Eyetrack III.

24


Tekst fremfor grafik

Tekst er bedre end flash og multimedia til at formidle fakta.

Brugere kigger på tekst før de kigger på billeder. Tekst er på nettet

bedre end billeder til at tiltrække brugeres øjne.

Brugere foretrækker tekst-links fremfor banner-links. Designet tekst-

og-billed-grafik opleves og opfattes formentlig ofte som reklame

(banner-annoncer) og ses ofte slet ikke. Dette fænomen kaldes ban-

ner-blindhed (”banner blindnes”).

Brugere har radarøjne

Brugere er ekstremt hurtigt opfattende og dygtige til at opfange selv

små signaler fra websider. Det virker som om brugere har radar-

øjne, der skanner websider og tekster for ord og indhold af interesse

for dem.

Enkelte ord kan – også selv om det ikke er fremhævet – kommunike-

re meget stærkt. Det er ord med chok-værdi (fx sex, bandeord) eller

ord der afspejler og omhandler egeninteresse hos brugere (fx gratis,

rabat), der identificeres og opfanges af brugere.

Læs mere

Eyetrack III: What News Websites Look like through Readers Eyes,

By Steven Outing - http://www.poynter.org/uncategorized/24963/

eyetrack-iii-what-news-websites-look-like-through-readers-eyes/


Luftig tekst. Webtekst

med korte afsnit og luft

mellem afsnittene er

luftig tekst. Testbruger-

ne i Poynters undersø-

gelse var dobbelt så

tilbøjelige til at læse

luftig tekst sammenlig-

net med ’mur af tekst’.

Kilde: Poynter Eyetrack III.

http://www.poynter.org/uncategorized/24963/eyetrack-iii-what-news-websites-look-like-through-readers-eyes/

http://www.poynter.org/uncategorized/24963/eyetrack-iii-what-news-websites-look-like-through-readers-eyes/

25


Jared Spool er en Boston, USA-baseret sotftwareudvikler og programmør, der leder firmaet User Interface Engineering (UIE). Spool har over 20 års erfaring i brugertesting og baserer sin rådgiv-ning om brugergræn-seflader og brugerven-lighedsdesign på erfa-ringer fra tusinder af tests.

Web:

http://www.uie.com/

Jared Spool: Designing for the Scent

of Information (2004)

Når brugere får fært (’scent’) af information læser, klikker og navigerer

de websider og webtekster med stor sikkerhed. Stærk fært understøttes

af nøgleord i overskrift, mellemoverskrifter, tekst og links Duft eller fært af information ("Scent of information") er en teori om

brugeradfærd på websites. Brugere opfører sig som en sporhund eller

et dyr på sporet af bytte eller føde.

Fært udsendes af nøgleord (kaldet ’triggerord’) i tekst, linktekster,

overskrifter samt af placering, billeder, layout m.m. Trigggerord er de

stærkeste markører af fært på websider.

Stærk "fært motiverer brugere til at klikke videre til de finder den øn-

skede information. Svag fært medfører at brugere opgiver ’jagten’".

Brugere læser og klikker videre, når færten af information er stærk,

og de ophører med at læse og klikke, når færten er svag.

Det brugere først og fremmest kigger efter er nøgleord— ’triggerord’.

Det er ord eller sæt af ord (fraser), som beskriver det emne, de leder

efter og er interesserede i. Det er det eller de ord, de har i hovedet –

ord der for dem beskriver, hvad de interesserer sig for.

Hvis de ser en tekst, der indeholder nøgleordet, er de tilbøjelige til at

læse teksten.

Hvis de ser en link med nøgleordet i linkteksten, er de tilbøjelige til at

klikke.

Pointen er ikke blot at brugere har blik for nøgleord, men også at

nøgleord kun fungerer, hvis de er i øjenhøjde med brugeren. Websi-

tet skal optage brugerens sprog og anvende brugerens ord. Hvis bru-

geren tænker ”biograftur” og webteksten siger ”kulturel oplevelse” –

så er der ikke fært, genkendelse , læsning eller klik.

Teorien om ”Scent of Information” er ikke formuleret af Jared Spool,

men af Palo Alto Research Center (PARC), der drives af Xerox-

koncernen, i Californien.

Spools bidrag er, at han og hans medarbejdere i User Interface Engi-

neering i Andover, Massachusetts, har testet og dokumenteret teori-

en samt beskrevet den.

Brugere har radarblik for triggerord

Netop fordi et nøgleord er aktivt i hovedet på en bruger, når brugeren

scanner websider for tekst og links, har brugere en særlig evne til at

genkende og få øje på samme nøgleord, når det optræder i tekst og

links.

26


”Vore undersøgelser viser igen og igen at på velorganiserede websi-

der springer triggerord i øjnene på brugere uanset hvor meget andet

indhold der findes på websiden.”

’Barnevognssyndromet’

Dette fænomen kalder jeg (nup) ”barnevognssyndromet”. Det unge

par der får barn og anskaffer barnevogn har særlig interesse og sær-

ligt blik for andre pars barnevogne, når man går tur. Samme gælder

for nye bilejere. Se, dér er en bil lige som vores.

Fænomenet ”radarøjne” hos brugere af websider dokumenteres også

fra anden side.

Betydningen af dette er stor. Det overdrevne fokus på korte og sim-

ple websider er en fejltagelse. Websider kan være komplekse, tekster

og websider kan være lange, der kan være mange links på en web-

forside – forudsætningen er dog, at tekst og indhold er organiseret

og designet (struktureret) på en god og logisk måde.

Vær ikke bekymret for, om webtekster og websider er for lange. Vær

bekymret for, om der er de nødvendige triggerord i teksten. Dette

går imod alt hvad forskningen har sagt om at skrive kort.

Men Spool og hans team fastholder, at deres undersøgelser viser, at

det ikke er korthed, men triggerord det drejer sig om med hensyn til

vellykket webtekst.

Brugere scroller

At brugere ikke scroller er en myte. Brugere scroller – dvs. ruller ned

ad websider. Men designet skal understøtte scrollning, ikke modar-

bejde det. At scrollning er en rutine for brugere understøtter antagel-

se om at websider ikke behøver være korte. Vellykkede websider kan

godt være lange.

Scrollning kan dog ødelægges af ”scroll stoppers”, fx et webside-

design med vandrette linjer, som falsk indikerer at siden slutter.

Websiden skal indikere et nedadgående flow, der tydeligt fortæller

brugere, at der er mere på websiden nedenfor.

Links skal ligne links

Links skal tydeligt se ud som links. Web har vænnet brugere til at et

link ser ud som blå tekst med streg under. Brugere kigger efter blå

tekst med streg under og genkender det som links.

Hvis links har et andet design – fx ikke er blå og ikke har streg under

– vil brugere være mindre tilbøjelige til at genkende det som et link.

Link der er kamoufleret som grafisk designede knapper vil alt andet

lige være mindre genkendelige som links en rene tekstlinks i klassisk

link-form.

Links skal være lange

Spool og hans team har undersøgt og sammenlignet et stort antal

testpersoners klik-forløb gennem websites. Undersøgelserne viser, at

længden af linktekst er afgørende for, om brugere fejler eller får suc-

ces med at finde, hvad de leder efter.

Lange links på mellem syv og 12 ord er mere tilbøjelige til at bringe

brugere frem til informationer, de søger end kortere links.

Hvorfor er links med mange ord bedre en korte links med et eller få

ord?

Fordi lange linktekster med fem-12 ord har større sandsynlighed for

at indeholde de rigtige triggerord end linktekster med et-to ord.

Spool / Scent

27


Linktekster med flere end 12 ord har tendens til at fungere mindre

effektivt, fordi linktekstens nøgleord kommer til at gemme sig i den

omgivende tekst.

Overskrifter og link-tekster skal være informative og tydelige

Det må frarådes at prøve at være sjov eller smart i linktekster. Man

må godt være kedelig, blot linkteksten er informativ, klar, tydelig og

præcis.

Jared Spool: ”Clarity always trumps fun”.

Klarhed og tydelighed er altid bedre end at prøve at være sjov. Også

selvom det er fristende at bruge ordspil, smart reklamesprog, intern

jargon, fagsprog eller drillende sprog. Obskurt og uklart sprog svæk-

ker færten og frustrerer brugere.

Brugere søger først, når de forgæves har kigget efter

triggerord

En af myterne om webadfærd er, at brugere altid går direkte til søge-

boksen. Det gælder på nogle typer af websites, men er ikke udtryk

for generel webadfærd.

Spools brugertests viser, at brugere scanner websider for triggerord

eller genkendelige synonymer og kun, hvis de ikke kan finde

triggerord på websiden, går de til søgefunktionen, som en sidste ud-

vej.

Menu’er har sjældent stærk fært

Menutekster er per definition abstrakte, fordi de er overskrifter for

brede emnekategorier. Men jo bredere og mere generelt en menu-

tekst er, des mindre vil teksten være tilbøjelig til at indeholde trigge-

rord og have fært.

Af samme grund er det kritisk vigtigt, at webtekster indeholder links

med tydelige triggerord, som kan føre brugere videre til relaterede

emner og informationer på websitet.

Læs mere

Designing for the Scent of Information, UIE, Boston, USA - http://

www.uie.com/reports/scent_of_information/

Spool / Scent

http://www.uie.com/reports/scent_of_information/

http://www.uie.com/reports/scent_of_information/

28


Eyetrack 3F er en

undersøgelse gen-

nemført i regi af me-

dieforskningscentret

Update og den faglige

organisation 3F i 2008

-09. Undersøgelsen

omfattede 17 3F-

medlemmer og en

kontrolgruppe på 3

journalister uden til-

knytning til 3F.

Web:

http://130.225.180.61/eyetrack

http://3f.dk/eyetrack

Update & 3F: Eyetrack 3F (2009)

Den første, store danske eyetrack-undersøgelse bekræftede, at netlæse-

mønstre dokumenteret i amerikanske undersøgelser også er gældende

for danske brugere

Eyetrack 3F er den første større eyetrack-undersøgelse af danske in-

ternetbrugeres læsemønstre på nettet.

Projektet er gennemført i 2008-09 i samarbejde mellem medieforsk-

ningscentret UPDATE og fagforbundet 3F.

Læsemønstre

Testpersonernes generelle læsemønstre stemte overens med de læ-

semønstre på nettet som er påvist i internationale eyetracking-

undersøgelser.

Midterfokus.Brugere har overvejende fokus på websiders midterfelt og er

mindre eller slet ikke tilbøjelige til at kigger i højre og venstre side. I dette

tilfælde ser testpersonen overhovedet ikke uden for websidens midterfelt og

ser fx ikke informationerne i faktaboksene til højre. Kilde: Eyetrack 3F.

29


Eyetrack 3F-undersøgelsens testpersoner:

Kiggede først i midten og toppen af websider

Fastholdt fokus på midten af websider - med tendens til

at overse informationer i websiders yderkant

Havde tendens til at kigge mest i venstre side af over-

skrifter og tekster

Læste websider i F-mønster

Var flittige læsere af mellemoverskrifter

Eyetrack 3F

F-mønster. Læsning i F-mønster blev først noteret af Jakob Nielsen i amerikanske eyetrack-

undersøgelser. F-mønster blev også registreret i læsning af danske nyhedstekster i Eyetrack

3F-undersøgelsen. I toppen af teksten læses linjerne helt ud— se de markante røde felter i

toppen af nyhedsteksten. De udgør de to vandrette ’bjælker’ i F-mønsteret. Længere nede i

teksten bliver læsningen overvejende lodret - markeret mede det lodrette røde felt. Her læ-

ses linjerne ikke helt ud. Læsningen bliver mere scannende og sporadisk. Kilde: Eyetrack 3F.

30


Svage læsere

Langsom, usikker læsning og begrænset

overblik over websider var udbredt blandt

undersøgelsens testpersoner.

Undersøgelsen viste markante forskelle i

læsemønstre mellem forskellige typer af

testpersoner.

Pløjelæsning af webtekst – læsning ord for

ord og linje for linje – og genlæsning af ord

og linjer var udbredt.

En stor andel af testpersoner var ude af

stand til - eller havde store vanskeligheder

med - at få øje på informationer uden for

websiders midterfelt.

Sammenlagt havde otte af undersøgelsens

17 3F’ere – svarende til 47 procent - en

netlæseadfærd, som karakteriserer en svag

læser på nettet.

Alle testpersoner, der beskrev sig selv som

ordblinde, tilhørte undersøgelsens gruppe

af svage netlæsere.

To af seks 3F tillidsrepræsentanter tilhørte

gruppen af svage læsere på nettet.

En af undersøgelsens to etniske 3F-

medlemmer tilhørte gruppen af svage læ-

sere på nettet.

Til sammenligning tilhørte ingen af under-

søgelsens kontrolgruppe af journalister

gruppen af svage læsere på nettet.

Informationstekst

Omskrivning af webtekst gjorde en forskel og medvirkede til at æn-

dre testpersoners læsemønstre i retning af hurtig og mere effektiv

skimlæsning.

I en sammenlignende test af omskreven informationstekst

var 3F-testpersoner i gennemsnit 42 procent hurtigere til at

finde svar i en omskreven tekst end i den oprindelige tekst

Forbedringerne svingede blandt undersøgelsens 3F’ere mel-

lem 10-80 procent

Omskrivning af webtekst var mindre effektiv i lange tekster. Mange 3F’ere havde problemer med at navi-

gere lange websider

Eyetrack 3F

Mellemoverskrifter. Brugere har tendens til at scanlæse

webtekster. Læsning af mellemoverskrifter er en udbredt

del af denne scanlæsning. Overalt i tekster med mellem-

overskrifter kunne undersøgelsen dokumentere øget kig-

nig og læsning. Mellemoverskrifter er et stærkt værktøj til

at understøtte læsning og forståelse af tekst. Kilde:

Eyetrack 3F.

31


Spredning af samhørende informationer forskellige steder i

en tekst – uklar struktur i tekst - medvirkede til at skabe

misforståelser blandt testpersoner

Nyheder

Læsning af nyheder fra 3F var en langsommelig og vanskelig opgave

for mange af undersøgelsens 3F-medlemmer. Hver fjerde 3F’er op-

gav i tests at læse nyheder.

Testpersoner viste i fri læsetest beskeden interesse for at læse 3F-

nyheder.

Af 17 3F-testpersoner brugte

12 testpersoner det meste af deres fri testtid på faglige

emner og informationer

3 fordelte deres testtid ligeligt mellem faglige emner og ny-

heder

2 brugte mest tid på nyheder

Omskrivning af 3F-nyheder på forskellig måde gave ikke entydige

resultater.

Billeder

Eyetrack 3F viste, at billeder ofte var det første sted, testpersoner

kiggede på en webside, men også at billeder med tematisk motiv

(arkivbilleder) ikke blev betragtet nærmere.

Billeder med personer blev betragtet mere opmærksomt end andre

billeder:

Billeder med glade ansigter tiltrak særligt mange kig

Billeder med triste eller kolde ansigter blev kun kigget lidt

eller slet ikke

I billeder med tekst blev teksten i billedet læst

Læs mere

Download og læs mere om Eyetrack 3F-I 2008 på

http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01184872

Eyetrack 3F

Billeder. Bruge-

re ser på bille-

der med menne-

sker, især hvis

ansigterne er

smilende. Der-

imod tiltrækker

arkivbilleder

med generelle

motiver ikke

opmærksomhed.

Kilde: Eyetrack 3F.

http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01184872

32


Jakob Nielsen og hans firma NN Group gennemførte i slutnin-gen af 2000-og-nullerne en række undersøgelser af læs-ning på mobile skær-me. Her hovedresulta-ter.

Læs også om Jakob Nielsen i denne mikro-bog på side 9.

Web:

http://www.nngroup.com/articles/mobile-content-is-twice-as-difficult/

Jakob Nielsen: Mobile Content is

Twice as Difficult (2011)

Det er meget sværere at læse og forstå information på en lille

mobilskærm. Anbefalingen er at skrive ultrakort til mobilen og flytte

sekundær information til underliggende sider.

Det er 108 procent sværere at forstå information, der læses på en

mobil skærm. Årsagen er, at der er meget lidt synlig kontekst; samti-

dig er den menneskelige korttidshukommelse svag.

Jakob Nielsens undersøgelser viser, at brugere typisk har travlt, når

de bruger mobilen til at finde og læse information.

Det modsatte scenarie, at brugere går på mobilen for at slå ventetid

ihjel og dermed ikke er travle, betragtes af Nielsen som mindre be-

tydningsfuldt.

Hovedbudskabet er, at de fleste besøg på mobilen er målrettede, og

at brugere har minimal tid til at løse opgaverne, de stiller sig.

Jakob Nielsen viste allerede i 1990erne (side side 9), at brugere fore-

trækker koncis og ordknap skrivestil på nettet. Mobil brug understre-

ger og forstærker dette synspunkt og trækker det til grænsen. At

skrive kort er for langt for mobil. Ultrakort anbefales.

Hvordan skriver man ultrakort til mobil? Ved at flytte sekundær infor-

mation til underliggende sider.

Den første side og tekst, som brugere ser, skal være nådesløst foku-

seret på minimal og nødvendig information — nemlig kun den infor-

mation som er nødvendig for at belyse eller begrunde topprioriteret

information eller budskab.

Det er en svær opgave at beslutte, hvad der er sekundær information

og flytte den til underliggende sider, fordi dette ofte er ensbetydende

med, at mange brugere aldrig vil se den.

Beslutningen bliver lettere af at vide, at hvis man gør første side

tung, så er der ingen brugere, der vil læse noget overhovedet! Det er

bedre at fokusere første side og tekst og give særligt interesserede

brugere mulighed for at dykke ned i sekundært indhold via links.

Hvorfor er det sværere at læse på en mobil?

Langsomme downloads

Intet fysisk tastatur til at skrive

Ingen mus at vælge med

Lille skærm, ofte med meget lille skrift

33


Websites der ikke fungerer på mobilskærmen

Apps, der fungerer dårligt eller inkonsistent

Alt i alt er det meget vanskeligere at læse information, når det sker

gennem et ’nøglehul’.

Den lille skærm er anledning til mere vanskelig læsning, af to grun-

de:

Brugere kan se mindre af teksten på ethvert givet tids-

punkt. Brugere er således afhængige af en ofte fejlbe-

hæftet korttidshukommelse, når de skal søge at forstå

noget, som ikke er fuldt beskrevet og forklaret inden for

det givne skærmbillede

Brugere må flytte og bevæge sig oftere og mere, ved at

scrolle til andre dele af teksten og siden i stedet for sim-

pelthen at flytte øjet og kigge på det

Scrolling introducerer tre problemer:

Det tager mere tid, hvilket belaster hukommelsen

Det flytter opmærksomhed væk fra problemet til den

sekundære udfordring med at finde den relevante del af

teksten og siden

Det giver problemer med at genfinde den tidligere place-

ring i teksten

Jakob Nielsens anbefaling er, at der skal skabes en særlig mobil ver-

sion af indholdet og specifikt, at komplekst indhold skal omskrives til

en kortere version, hvor sekundær information flyttes til underliggen-

de sider.

Nielsen / Mobile Content

34


EyePad er slutresulta-tet af en undersøgelse af danskeres læsning på tavler, gennemført 2013-14. Undersøgel-sen noterer, at 44 procent af danskerne har en tablet i hjem-met og at brugen af tablets er stigende.

Web:

http://www.dmjx.dk/nyheder/view/tablet-undersogelse-giver-mediehusene-input-og-losninger

Danmarks Medie– og Journalist-

højskole: EyePad (2014)

En undersøgelse af brugen af og læsning på tavler bekræfter, at

overskrifter spiller en afgørende rolle for brugeres valg af nyheder.

Billeder spiller kun en mindre rolle for brugeres valg. Undersøgelsen viser, at tavlen har etableret en fast plads i familielivet

hos testbrugere, hvor den især bliver brugt morgen og aften.

Den er lettere at have på morgenbordet end en PC, og om aftenen er

den tilsvarende mere handy i sofaen end computeren.

Om aftenen bliver tavlen typisk brugt sideløbende med tv-kigning,

som både alternativ og supplement til tv-programmer.

Tavlen er primært et sofamedie i hjemmet og kommer sjældent uden

for døren, bortset fra ferierejser og enkelte møder.

Tavlen indgår i det den amerikanske mediekonsulent Mario Garcia kal-

der ’the media quartet’, nemlig

TV

PC

Tavle

Mobil

Sådan læses der på tavler

En af de centrale pointer i rapporten er, at overskrifter er uhyre vigtige

for den måde, som brugerne finder og udvælger deres læsestof på –

men at der ikke bliver arbejdet særligt målrettet med overskrifterne

ude på webredaktionerne

Til gengæld afslører rapporten, at forbrugere ikke bruger de mange

billeder til ret meget – og at disse sjældent har betydning for, om vi

vælger at læse en artikel eller ej.

Læsning på Berlingske nyheds-app

Testpersoner så gennemsnitligt 6 nyhedshistorier, før de

traf et valg om at læse og klikkede på en historie

35


Forsiden af nyhedsappen er en ’sikker havn’, som bru-

gerne vender tilbage til igen og igen efter endt læsning

Minimal interesse for relateret indhold. Der bliver ikke

søgt eller klikket videre på et emne. Der var kun i få til-

fælde lyst til yderligere fordybelse eller perspektivering

Ingen af testpersonerne valgte at ’bladre’ mellem artik-

lerne i nyheds-appen sådan som man gør eller kan gøre

i e-aviser, som en imitation af bladring i en trykt avis. I

stedet bevægede brugerne sig rundt i appen præcis som

de gør på en desktop-computer, men forsiden som sik-

ker havn

Overskrifter har langt større betydning end billeder.

Overskrifter har den dominerende position i forhold til at

afgøre, om en tekst er relevant og interessant at gå i

dybden med

Ved generelt nyhedstjek tager brugere som hovedregel

udgangspunkt i den redaktionelle prioritering af nyhe-

derne med udgangspunkt i de nyheder, der står øverst

og har den mest markante placering

Ikke dokumentation for F-mønster, men: Undersøgelsen

viser noget tilsvarende, nemlig forholdvis grundig læs-

ning i begyndelsen af en artikel, yderligere skimming og

afslutning af læsning, før artiklen er slut

EyePad

Documents

Læsemønstre paa nettet - det siger forskningen