lagh (LA)). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 95: 2) 3 ...€¦ · 10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52: Forslag til folketingsbeslutning om Tyrkiet og EU. Af Søren

Torsdag den 30. januar 2020 (D) 1

56. mødeTorsdag den 30. januar 2020 kl. 10.00

Dagsorden

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 23 [afstemning]:Forespørgsel til justitsministeren om at dæmme op for antisemi-tisme i Danmark.Af Peter Skaarup (DF) og Pia Kjærsgaard (DF).(Anmeldelse 22.11.2019. Fremme 26.11.2019. Forhandling28.01.2020. Forslag til vedtagelse nr. V 54 af Peter Skaarup (DF),Jeppe Bruus (S), Inger Støjberg (V), Kristian Hegaard (RV), KarinaLorentzen Dehnhardt (SF), Rosa Lund (EL), Naser Khader (KF), Si-kandar Siddique (ALT), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanops-lagh (LA)).

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 90:Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningslo-ven. (Annullering af stigning i registreringsafgift for eldrevne køre-tøjer og pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevnebiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, der anvendessom fri bil).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(Fremsættelse 20.12.2019. 1. behandling 09.01.2020. Betænkning23.01.2020. 2. behandling 28.01.2020).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 A:Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og døds-boskatteloven. (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Tillægsbetænkning 28.01.2020. Lovfor-slaget optrykt efter 2. behandling).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 B:Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Beskatning af fri bilved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Tillægsbetænkning 28.01.2020. Lovfor-slaget optrykt efter 2. behandling).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 C:Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse afbundskatten).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 2:Forslag til folketingsbeslutning om, at afviste asylbørn skal tildelesbedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladel-se senest 18 måneder efter endeligt afslag (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge(SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist(ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og AajaChemnitz Larsen (IA).(Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 14.11.2019. Betænkning21.01.2020).

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:Forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven).Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).(Fremsættelse 28.11.2019. 1. behandling 05.12.2019. Betænkning22.01.2020).

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Nationale af-faldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesplaner).Af miljøministeren (Lea Wermelin).(Fremsættelse 16.01.2020).

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lovom behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler ijordbruget. (Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejour-nal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.).Af miljøministeren (Lea Wermelin).(Fremsættelse 16.01.2020).

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:Forslag til folketingsbeslutning om Tyrkiet og EU.Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.(Fremsættelse 03.12.2019).

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- ogpanterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftslo-ven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love.(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgif-ter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(Fremsættelse 22.01.2020).

Kl. 10:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Finansministeren (Morten Bødskov, fg.):

2 Torsdag den 30. januar 2020 (F 23)

Lovforslag nr. L 99 (Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret2019).

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Lovforslag nr. L 100 (Forslag til lov om ændring af lov om de gym-nasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 årog lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-hvervsuddannelse (eux) m.v. (Ændring af adgangsforudsætningernetil de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnitog anvendelse af timepuljen)).

Mette Thiesen (NB) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. L 80 (Forslag til folketingsbeslutning om ind-førelse af et børnepasningsfradrag).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk(jf. ovenfor).

Medlemmer af Folketinget Sikandar Siddique (ALT) og Uffe Elbæk(ALT) har meddelt mig, at de ønsker at tage forespørgsel nr. F 22 tiljustitsministeren om nødvendigheden af et nazikriseberedskab tilba-ge.

Forespørgslen er hermed bortfaldet.

Det første punkt på dagsordenen er:1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 23 [afstemning]:Forespørgsel til justitsministeren om at dæmme op for antisemi-tisme i Danmark.Af Peter Skaarup (DF) og Pia Kjærsgaard (DF).(Anmeldelse 22.11.2019. Fremme 26.11.2019. Forhandling28.01.2020. Forslag til vedtagelse nr. V 54 af Peter Skaarup (DF),Jeppe Bruus (S), Inger Støjberg (V), Kristian Hegaard (RV), KarinaLorentzen Dehnhardt (SF), Rosa Lund (EL), Naser Khader (KF), Si-kandar Siddique (ALT), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanops-lagh (LA)).

Kl. 10:00

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatteforslag til vedtagelse. Der foreligger et forslag.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 54 af Peter Skaarup(DF), Jeppe Bruus (S), Inger Støjberg (V), Kristian Hegaard (RV),Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Rosa Lund (EL), Naser Khader(KF), Sikandar Siddique (ALT), Pernille Vermund (NB) og AlexVanopslagh (LA), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 105 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imodstemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 54 er vedtaget.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:2) 3. behandling af lovforslag nr. L 90:Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og lig-ningsloven. (Annullering af stigning i registreringsafgift for el-drevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskat-ning af eldrevne biler, pluginhybridbiler og brændselscelledrev-ne biler, der anvendes som fri bil).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(Fremsættelse 20.12.2019. 1. behandling 09.01.2020. Betænkning23.01.2020. 2. behandling 28.01.2020).

Kl. 10:01

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:02

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stem-mes.


For stemte 106 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imodstemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:3) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 A:Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven ogdødsboskatteloven. (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Tillægsbetænkning 28.01.2020. Lovfor-slaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:02

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsfor-slag.

Ønsker nogen at udtale sig?Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene

sluttet, og vi går til afstemning.Kl. 10:02

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V), tiltrådt afet mindretal (DF, KF og LA), og der kan stemmes.

(Afstemningstavlerne viser et flertal af stemmer for). Ja, jeg gøropmærksom på, at det er et ændringsforslag, som er stillet af Venstre

Torsdag den 30. januar 2020 (L 91 B) 3

og tiltrådt af et mindretal, nemlig Dansk Folkeparti, Det Konservati-ve Folkeparti og Liberal Alliance, der stemmes om nu. Det er æn-dringsforslaget, vi stemmer om; det er ikke lovforslaget som helhed.(Munterhed). Så siger vi godmorgen, og afstemningen er nu slut.

For stemte 47 (V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 57 (S, RV, SF,EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er dermed forkastet.Kl. 10:04

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Herefter drejer forhandlingen sig om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget som helhed?Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:04

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Nu stemmes der om selve lovforslagets endelige vedtagelse, og derkan stemmes.


For stemte 56 (S, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 47 (V, DF, KF,NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:4) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 B:Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Beskatning af fri bilved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Tillægsbetænkning 28.01.2020. Lovfor-slaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:04

Forhandling



Kl. 10:05

Afstemning



For stemte 91 (S, V, DF, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 13 (KF,NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:5) 3. behandling af lovforslag nr. L 91 C:Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse afbundskatten).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(2. behandling 28.01.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:05

Forhandling



Kl. 10:05

Afstemning



For stemte 84 (S, V, DF, RV, KF, NB og LA), imod stemte 20 (SF,EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 2:Forslag til folketingsbeslutning om, at afviste asylbørn skal tilde-les bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholds-tilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag (borgerforslag).Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge(SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist(ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og AajaChemnitz Larsen (IA).(Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 14.11.2019. Betænkning21.01.2020).

Kl. 10:06

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsfor-slag.

Ønsker nogen at udtale sig?Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene

sluttet, og vi går til afstemning.

4 Torsdag den 30. januar 2020 (L 80)

Kl. 10:06

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 5 af et mindretal(RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal (S), der tilsammen udgør etflertal?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (RV, SF ogEL), tiltrådt af et mindretal (ALT), og der kan stemmes.


For stemte 30 (RV, SF, EL og ALT), imod stemte 74 (S, V, DF, KF,NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 7, stillet og tiltrådt af desamme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.









Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet og tiltrådt af de samme min-dretal, bortfaldet.

Kl. 10:08

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen drejer sig herefter om forslaget som helhed.


Kl. 10:08

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stem-mes.


For stemte 23 (RV, SF, ALT og 1 (S (ved en fejl))), imod stemte 72(S, V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 8 (EL (veden fejl)).

Hermed er forslaget til folketingsbeslutning forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:7) 2. behandling af lovforslag nr. L 80:Forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven).Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).(Fremsættelse 28.11.2019. 1. behandling 05.12.2019. Betænkning22.01.2020).

Kl. 10:09

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?Ja, det gør hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Kl. 10:09

(Ordfører)Søren Egge Rasmussen (EL):Det er korrekt, at der er stillet ændringsforslag. Det er måske sådanen dag som i dag, at der er en chance for, at nogle ændringsforslagkunne blive vedtaget. Så det er måske den rigtige dag at fremføre dether, og det er jo ikke hver dag, vi behandler et forslag til en dyrevel-færdslov. Det er faktisk en lov, der meget sjældent revideres. Så dether er altså ikke en lov, som vi sådan forventer der skal justeres på ide kommende år.

Derfor er det enormt vigtigt, hvad der står i lovforslaget. Jeg sy-nes sådan set, at det er glædeligt, at vi er kommet frem til, at der eret par ændringsforslag, som bliver stillet fra ministerens side, og somhar udsigt til at blive vedtaget i dag. Det er bl.a. at få ind i formåls-paragraffen, at dyr er både levende og sansende væsener, og at manogså får præciseret, at det ikke er et hvilket som helst dyr, man mådrukne. For havde vi ikke lavet den ændring, som der nu er foreslåetfra ministerens side, så kunne man faktisk lovligt gå ud at drukne enhest – og det var jo ikke hensigten med lovforslaget.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der altså er nogle flere æn-dringsforslag, som der ikke helt er flertal for endnu, og hvor vi somFolketing i dag jo har mulighed for at stemme det her lovforslag iretning af, at det bliver bedre. Det er ærgerligt, at man ikke endnu erkommet frem til at ville anerkende at have en dyrevelfærdslov, somtager hensyn til dyrenes naturlige behov. Det ligger der et ændrings-forslag om, og det kan man jo stemme for lige om lidt.

Det, som jeg synes er helt galt med det her lovforslag, er, at manendnu ikke har et flertal, som kan give ministeren en beføjelse til atstille krav om uddannelse til de medarbejdere, der er i landbruget.Der er sådan set i lovforslaget en bemyndigelse til, at ministeren kankomme og stille krav til de medarbejdere, der er i dyrehandler, nårde skal sælge en dværghamster eller en kanariefugl, og der kan stil-les krav til de medarbejdere, som skal passe hunde på et dyrepensio-nat. Og det er jo vigtigt at passe hunde, der er på ferie de steder. Deter helt rimeligt at have noget lovgivning, som giver mulighed for atstille krav.

Men der, hvor der stadig er et hul i den her lovgivning, er, at mi-nisteren ikke får beføjelse til at stille krav om uddannelse til de men-nesker, der arbejder i landbruget, og som håndterer millioner af dyrhver eneste dag. Så er man sådan set afhængig af at skulle lave noglefrivillige aftaler for at forsøge at leve op til de krav, vi har.

For vi har jo krav til landbruget. Vi har bl.a. krav om at reducerevores antibiotikaforbrug i landbruget, og det gøres altså bedst, når de

Torsdag den 30. januar 2020 (L 94) 5

medarbejdere, der arbejder ude i landbruget, har en uddannelse. Ogdet er der sådan set også eksempler på, altså at man laver frivilligeaftaler og kommer frem til, at det er der, man er. Og der er forsk-ning, der viser, at uddannelse, også i landbruget, har en positiv ef-fekt, når man skal måle på dyrevelfærd.

Det er derfor, jeg vil opfordre Folketinget til at stemme for detændringsforslag nr. 5 til § 21, for så vil der være en bemyndigelsetil, at ministeren kan stille uddannelseskrav til de medarbejdere, derarbejder i landbruget. Hvis man nu forestillede sig, at der var en grønlandbrugsminister eller en blå landbrugsminister, ville det så ikkevære rimeligt, at den minister havde en beføjelse til i en dialog mederhvervet at komme frem til, at man kunne stille uddannelseskrav tilde medarbejdere, der er i landbruget? Er vi sådan et samfund, somvil baseres på hårde straffe og mere kontrol? Eller skal vi være etsamfund, hvor man lægger vægt på, at de mennesker, der arbejder ide forskellige erhverv, har en god uddannelsesmæssig baggrund tilat løse de opgaver, der er? Der vil svaret jo altid være ja. Og det er josådan set derfor, at vi opfordrer jer til at stemme for ændringsforslagnr. 5, som ændrer en paragraf i loven.

Prøv lige at forestille jer, at I havde en landbrugsminister, og atvedkommende skulle have lidt flere beføjelser – kan I ikke se det?Så en klar opfordring til at stemme for flere af de her ændringsfor-slag til lovforslaget.

Kl. 10:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til af-

stemning om ændringsforslagene.Kl. 10:13

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådtaf et mindretal (DF, RV, SF og ALT), og der kan stemmes.


For stemte 41 (DF, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 62 (S, V, KF,NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.


Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3 og 4, tiltrådt af udval-get?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), tiltrådtaf et mindretal (RV, SF og ALT), og der kan stemmes.




Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6 og 7, tiltrådt af udval-get?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (EL), tiltrådtaf et mindretal (RV, SF og ALT), og der kan stemmes.




Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 9, stillet og tiltrådt af sam-me mindretal som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 10-19, tiltrådt af udval-get?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling udenfornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jegdet som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:8) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Nationaleaffaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesplaner).Af miljøministeren (Lea Wermelin).(Fremsættelse 16.01.2020).

Kl. 10:16

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen er åbnet. Vi starter med fru Mette Gjerskov, Social-demokratiet.

Kl. 10:17

(Ordfører)Mette Gjerskov (S):I Danmark har vi en kedelig verdensrekord. Vi forbruger ufatteligmeget. For årtier siden fandt vi på at tage alt vores skrald og brændehele baduljen og sende det ud som fjernvarme. Det var en rigtig, rig-tig god metode til at komme af med sit skrald på i stedet for at gravedet ned i store huller ude på markerne. Men det er lidt forældet i dag.I dag ved vi, at vi skal genanvende. Vi skal bruge de enkelte ting såmange gange, som vi overhovedet kan, og så skal de ellers nedbry-des og recirkuleres, og de enkelte dele skal bruges igen. Det er dét,der er fremtiden, hvis vi skal passe på ressourcerne på den her klode.Det er jo sådan, at hvis alle i verden forbrugte lige så meget, som vigør i Danmark, skulle vi have 4,2 jordkloder for at have ressourcernok. Det kan enhver jo se ikke er særlig bæredygtigt.

Det, vi står med i dag, er et forslag fra regeringen, som handlerom at implementere EU-regler – EU-regler, så ministeren kan blivebemyndiget til at lave planer for forebyggelse og håndtering af affaldi Danmark. Det synes jeg er en rigtig, rigtig god idé.

Det er også en rigtig god idé, at regeringen har nedsat klimapart-nerskaber, som til marts kommer med deres anbefalinger, og der kande jo også komme med anbefalinger til affaldshåndtering. Så nårEU-direktivet siger, at det skal være implementeret den 1. juli, må vinok regne med, at det bliver en lille smule forsinket, for vi vil jo ge-rne høre alle de kloge ideer, der kan komme fra klimapartnerskaber-


ne, men det handler alt sammen altså om, hvornår ministeren går igang med at implementere. Loven her handler grundlæggende om atgive ministeren bemyndigelsen, og det er naturligvis noget, som visom Socialdemokrater synes er en rigtig god idé, så vi stemmer for.

Kl. 10:19

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger,og derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Marie Bjerre, Ven-stre.

Kl. 10:20

(Ordfører)Marie Bjerre (V):Tak for det. Det her lovforslag må nok siges at være af mere tekniskkarakter, og det skal sørge for, at Danmark lever op til nye og præci-serede krav fra EU til affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggel-sesprogrammer. Som et EU-positivt parti går vi i Venstre op i at sør-ge for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten. Selvom det ganske vist er lidt en formssag, synes jeg alligevel, det erværd at nævne, ikke mindst fordi det regelbaserede internationalesamarbejde er udfordret i de her år, og særlig på klimaområdet er detvigtigt, at vi løfter i flok. Så når en harmonisering af regler findersted og til og med kan ske relativt problemfrit, bliver de fælles nor-mer og spilleregler styrket, og i forlængelse heraf bliver vores fællesindsats det også. I Venstres optik er det grundlæggende en god ting.

Indholdet af lovforslaget er også vigtigt, for det er med til at for-bedre rammerne for, at vi kan passe ordentligt på vores miljø. Medlovforslaget udvider vi kravene til vores planer til håndtering ogforebyggelse af affald. Som Venstre ser det, er lovforslaget dermedmed til at forbedre rammerne for, at vi kan passe ordentligt på voresmiljø. Det kommer naturen til gavn, det kommer os selv til gavn, også kommer det fremtidige generationer til gavn.

Ifølge Miljøstyrelsen er Danmark et af de lande i Europa, der ge-nererer allermest affald. Danmarks Naturfredningsforening vurdererfaktisk, at vi smider omkring 450 kg affald ud om året pr. dansker.Når vi danskere smider så meget ud, er der altså brug for gode reglerog systemer, sådan at vores affald kan blive håndteret rigtigt, og så-dan at vores miljø lider mindst mulig overlast. Med lovforslaget herskaber vi grundlag for, at vores affaldshåndteringsplaner og voresplaner for at forebygge affald forhåbentlig bliver endnu bedre, endde er i forvejen, ikke mindst ved at miljøministeren nu får mulighedfor at udarbejde mere præcise og udvidede nationale retningslinjer.

Så for at gøre en lang historie kort udgør lovforslaget et af demange små skridt hen imod en grønnere og mere miljøvenlig fremtidog er dermed en del af rammen for den grønne omstilling. På denbaggrund vil jeg gerne slutte af, men inden da skal Venstre selvføl-gelig bekende kulør, og Venstres farve, for slet ikke at nævne denknap, vi skal trykke på til det her lovforslag, er naturligvis grøn.Venstre stemmer for lovforslaget, og det gør vi med glæde. Tak forordet.

Kl. 10:22

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor sigervi tak til fru Marie Bjerre, og så går vi videre til hr. René Christen-sen, Dansk Folkeparti.

Kl. 10:22

(Ordfører)René Christensen (DF):Så står vi med det her forslag, og de tidligere ordførere har sådan setogså fint beskrevet, hvad det omhandler. Det omhandler jo affalds-håndteringsplaner, også på nationalt plan, og på linje med, hvad detidligere ordførere også har redegjort for, så er Dansk Folkeparti

fuldstændig enig i, at det skal vi have. Der er heller ingen tvivl om,at affald, som også Socialdemokratiets ordfører sagde, har ændretsig fra at være noget, som vi brændte af og lavede el og spildvarmeaf, til at være en ressource i fremtiden. Derfor skal vi selvfølgeligogså i Danmark have planer for det, også selv om det kommer fraEU. Vi kunne nok godt have fundet ud af det selv, men det er ogsåaltid fint at blive hjulpet på vej, og nu er der i hvert fald sat en datopå.

Der, hvor Dansk Folkeparti måske stiller sig en lille smule spør-gende over for forslaget, er i forhold til den ministerbemyndigelse,der bliver givet. Det har vi i hvert fald nogle spørgsmål til i forbin-delse med udvalgsarbejdet. Indholdsmæssigt er vi sådan set enige iformålet med lovforslaget, ingen tvivl om det, men vi synes jo også,at der er utrolig meget politik i affald. Derfor har vi nogle spørgsmåltil, hvad det reelt betyder at stemme ja til det lovforslag, vi behandlerher i dag, hvor vi jo giver ministeren bemyndigelse til at udføre deher affaldshåndteringsplaner på nationalt plan. Det er jo sådan, atstaten sådan set ikke ejer noget affald. Det er jo kommunerne, derhar affaldet, og hvordan skal de planer så udmøntes?

Så indholdsmæssigt vil jeg gerne fra Dansk Folkepartis side sige,at vi er helt enige. I forhold til udformningen af ministerbemyndigel-sen har vi nogle spørgsmål til, hvad det kommer til at betyde, for vihar en stor interesse i, at vi får udnyttet de ressourcer, der er i affald,og det vil vi som parti selvfølgelig også gerne være en del af, bådemed den nuværende minister og med kommende ministre. Så vi tag-er forslaget positivt ned, men har nogle spørgsmål i forbindelse medudvalgsarbejdet.

Kl. 10:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak til hr. René Christensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger,og derfor går vi videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Kl. 10:24

(Ordfører)Zenia Stampe (RV):Tak for det. I forlængelse af det, der også er blevet sagt heroppefraaf andre ordførere, vil jeg sige, at der jo primært er tale om et teknisklovforslag, som bemyndiger ministeren til at lave de her affaldsfore-byggelsesplaner og affaldshåndteringsplaner. Vi har dog gjort osnogle af de samme overvejelser som Dansk Folkeparti, for vi ved jo,hvor meget politik der er i affald.

Derfor har vi selvfølgelig også spurgt ministeren: Jamen hvadligger der så i den her hjemmel; bliver der nogle politiske drøftelser?Og det går vi stærkt ud fra at der bliver i løbet af foråret, ikke mindstefter at klimapartnerskabet kommer med deres indspil til det her om-råde. Så det vil vi se frem til – altså at få de sådan mere substantiellepolitiske drøftelser på det tidspunkt – og derfor støtter vi forslaget.Og jeg skal også meddele fra SF, der desværre ikke kunne være tilstede her i salen nu, at de også støtter forslaget.

Kl. 10:25

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vier kommet frem til Enhedslistens ordfører, fru Mai Villadsen. Vær-sgo.

Kl. 10:25

(Ordfører)Mai Villadsen (EL):I Danmark er vi europamestre, men ikke nødvendigvis i noget, vibør være særlig stolte af, for vi er europamestre i skrald, europame-stre i affald. Vi smider alt, alt for meget ud. Hver uge smider du ogjeg 8 kg affald ud. Det kan være gammel mad, emballage, batterier,elektronik, dåser, papir, pap og plastik. De mængder skal simpelt


hen ned. Vi skal smide mindre ud, og så skal vores affaldssystemindrettes meget klogere, for vi brænder alt for meget affald af i dag,og det er til skade for klimaet. Og så forbruger vi så meget lige nu, atjordens ressourcer ikke kan holde til det.

Derfor skal vi genbruge langt mere, og det, vi ikke direkte kangenbruge, skal vi genanvende. Men det kræver jo også, at vi politiskbeder f.eks. virksomhederne om at lave produkter, der ikke bare går istykker, om at lave emballage, som kan genanvendes, sådan at vikan få nye produkter, der er skabt på en bedre og grønnere måde. Viarbejder kort sagt for en fremtid med cirkulær økonomi, hvor alleressourcer indgår i et grønt kredsløb. Derfor har vi brug for en nyplan for affald i Danmark, og det baner det her lovforslag vejen for,og derfor bakker vi i Enhedslisten selvfølgelig op om lovforslaget.

Det er dog rigtig vigtigt for mig at understrege, at vi ønsker enstørre inddragelse af parterne fremad på banen, og det betyder også,at vi håber, der bliver lyttet til høringssvarene fra f.eks. Dansk Af-faldsforening, som kommer med nogle relevante røde flag til detfremadrettede arbejde for bedre affaldssystemer i Danmark. Tak.

Kl. 10:27

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger, ogderfor går vi videre til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Fol-keparti. Værsgo.

Kl. 10:28

(Ordfører)Mette Abildgaard (KF):Tak for det. Som flere før mig har været inde på – først var det fruMette Gjerskov fra Socialdemokratiet – er affald gået fra at være no-get, vi brændte af, til noget, der i hvert fald i rigtig mange tilfældekan være en ressource, hvis vi håndterer det rigtigt, hvis det er pro-duceret rigtigt, og hvis det foregår under de rette vilkår. Og derfor erdet rigtig vigtigt, at vi har de her affaldshåndteringsplaner og af-faldsforebyggelsesplaner.

Som fru Marie Bjerre fra Venstre var inde på, har det her lovfor-slag en teknisk karakter, men jeg må nok også gå lidt til bekendelseog indrømme, at jeg har lidt svært ved helt at gennemskue de totalekonsekvenser af det, vi drøfter i dag. Og det er jo nok, fordi der lig-ger noget politik i det. For der ligger selvfølgelig politik i, hvordanman laver de her planer. Og vi er i sagens natur også positive overfor det her lovforslag, men ligesom Dansk Folkeparti har ytret en be-kymring, har vi også lidt en bekymring, i forhold til hvad det er, vilægger i den her bemyndigelse, og i hvilken grad der vil ske en poli-tisk involvering i det her. For affald er i den grad politik; det er mil-jøpolitik som alt muligt andet. Og selvfølgelig skal vi i Danmark le-ve op til vores forpligtelser i det europæiske system, men der kan joogså være meget politik i, hvilken måde man implementerer det på ien dansk sammenhæng. Og ligesom fru Zenia Stampe ser jeg rigtigmeget frem til, at klimapartnerskabet på det her område kommermed deres gode input til de videre drøftelser.

Vi er positive over for det her lovforslag, men vi skal lige blivelidt klogere på den her bemyndigelse, vi giver – hvad ligger deregentlig i den? Og jeg har også lidt svært ved at koble hele produ-centansvaret til det, vi drøfter i dag, altså om det spiller ind, eller omdet er noget, vi tager helt for sig. Så der kommer til at blive stilletnogle udvalgsspørgsmål, men vi forholder os positivt til det, der lig-ger her.

Kl. 10:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fruSusanne Zimmer, Alternativet.

Kl. 10:30

(Ordfører)Susanne Zimmer (ALT):Tak for det. Alternativet støtter forslaget om ændring af miljøbeskyt-telsesloven, som følger af det reviderede affaldsdirektiv fra EU framaj 2018. Vi glæder os over, at affaldsforebyggelse sættes øverst ihierarkiet med det her lovforslag. Affaldsforebyggelse står helt cen-tralt i Alternativets vision for et bæredygtigt samfund og en bære-dygtig verden med langt mere nænsomt ressourceforbrug end i dag.Vi ønsker at se affald som en ressource, der kan genanvendes, og ik-ke et problem, som skal bortskaffes.

I det her forslag er der fokus på den cirkulære økonomi, og det erglædeligt. Kernen i cirkulær økonomi er jo, at vi ser enhver ressour-ce i et levetidsperspektiv. I cirkulær økonomi indgår produkter medderes indholdsstoffer i et kontinuerligt kredsløb; intet er affald; res-sourcerne cirkulerer fra vugge til vugge og fra brug til ny brug. Deter den omstilling væk fra brug og smid væk-kulturen, vi er i gangmed med den her implementering af EU-direktivet.

Implementeringen af affaldsdirektivet ser ud til at være et skridt iden rigtige retning. Som miljøordfører for Alternativet vil jeg særliggerne fremhæve, at det er godt, at medlemsstaterne sikrer, at bioaf-fald senest den 31. december 2023 enten frasorteres og genanvendesved kilden eller indsamles særskilt og ikke blandes med andre for-mer for affald. Det er også vigtigt, at der fokuseres på byggeaffald,og at man selekterer ved nedrivning, så der etableres sorteringssyste-mer for bygge- og nedrivningsaffald – som minimum for træ og mi-neralske fraktioner som beton, mursten, tegl, keramik, sten samt me-tal, glas, plast og gips. Vi har virkelig meget byggeaffald, og derforhar vi brug for at få det sorteret, så vi kan nedsætte vores CO2-af-tryk. Desuden synes vi også, at der skal være mere fokus på virk-somhedsaffald og emballage.

Vi så gerne, at tidsperspektivet var mere ambitiøst end de 65vægtprocent af kommunalt affald, som skal genbruges og genanven-des i senest 2035. Ved kommunalvalget i 2017 gik Alternativet i Kø-benhavn til valg på, at København skal genanvende minimum 80pct. af alt affald i 2030. Bornholm har besluttet at være uden affald i2032, hvilket betyder, at 100 pct. skal genanvendes.

Øget fokus på reparation af vores ting og lang produktlevetid ervigtige brikker i det her puslespil. I forslaget nævnes der nemlig og-så fokus på generelle minimumskrav til udvidet producentansvar.Alternativet foreslår her, at vi får: halv moms på reparationer; for-længede garantier for elektronik; krav om, at et produkt kan adskil-les i separate dele, så genanvendelsen bliver lettere; samt forbudmod planlagt forældelse af teknologi.

Vi synes, det er et godt sted at begynde. Vi synes ikke, at forsla-get her er ambitiøst nok, men det går i den rigtige retning. Genan-vendelse og genbrug af affald er vigtigt for både klima og miljø,men der er også god økonomi i det. Alternativets vision er, at Dan-mark senest i 2030 skal være global rollemodel inden for udvikling,implementering og eksport af cirkulære løsninger, og at Danmarkbliver verdenskendt som et land med cirkulær økonomi.

Vi ønsker en maksimal ambitiøs lovgivning på området og serfrem til gode og involverende processer med mange aktører i forbin-delse med udarbejdelsen af en affaldshåndterings- og affaldsfore-byggelsesplan. Og på den baggrund stemmer vi for forslaget.

Kl. 10:33

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi gårvidere til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.


Kl. 10:33

(Ordfører)Peter Seier Christensen (NB):Tak for det. Lovforslaget har til hensigt at foretage lovtekniske juste-ringer på området; justeringer, der gør, at ministeren kan udarbejdeden nationale affaldshåndteringsplan i overensstemmelse med direk-tivforpligtelserne. Lovforslaget medfører ikke i sig selv konsekven-ser for kommuner eller erhverv, som kunne tænkes berørt af L 94.Lovforslaget har også været sendt i ekstern høring, og jeg kan i engennemgang af disse høringssvar konstatere, at der ikke er kommetvæsentlige indvendinger fra parterne. Vi kan derfor fra Nye Borger-liges side støtte vedtagelsen af L 94.

Kl. 10:34

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Og så er det hr.Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Kl. 10:34

(Ordfører)Henrik Dahl (LA):Tak for ordet. Ved Præsidiets store seminar på Bymose Hegn for 3år siden om arbejdsformerne i Folketinget var der også eksterne del-tagere. Og en af de eksterne deltagere beklagede sig over, at der blevholdt alt for få brandtaler på Folketingets talerstol. I den forbindelsebad jeg om ordet og sagde til den eksterne deltager, at manglen påbrandtaler jo skyldtes, at nogle lovforslag var så tekniske, at det varsådan lidt svært at holde en brandtale oven på forslaget. Og det erlige præcis sådan et forslag, som vi står med her. Så der bliver ikkenogen brandtale, men vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Kl. 10:35

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre, og nuer det miljøministeren.

Kl. 10:35

Miljøministeren (Lea Wermelin):Tak for det. Der er nu ellers al mulig grund til brandtaler om ligepræcis det her emne, og derfor vil jeg også gerne sige tak for den go-de modtagelse fra alle Folketingets partier. Vi har behov for, at dersker noget i forhold til vores affald.

Det er rigtigt, som det er blevet sagt, at det fremsatte forslag skalsikre, at nye EU-krav til indhold af planer for forebyggelse og hånd-tering af vores affald kan gennemføres i Danmark. Vi har brug foren ny plan. I Danmark er vi nemlig rigtig gode til at smide ting iskraldespanden, til at skrotte og kassere. Vi er så dygtige til det, at vihar fået os en lidt skidt rekord. Vi er nemlig europamestre i at produ-cere affald. Vi forbrænder alt for meget af affaldet og genanvenderfor lidt. Det udleder CO2, og det er spild af vores klodes ressourcer,så det skal vi have lavet om på.

Udvinding og forarbejdning af naturressourcerne er skyld i cirkahalvdelen af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 pct.af det globale tab af biodiversitet. Vi skal derfor omstille os til enmere cirkulær økonomi, hvor vi forbruger og producerer smartere ogmed respekt for de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed. Detgør vi ved at bevare produkter og materialer i kredsløb og udnyttederes værdi så længe som muligt.

Det er ikke bare i Danmark, vi skal blive bedre til at forebyggeog håndtere affald. I EU skal vi i fællesskab styrke den cirkulæreøkonomi. En af vejene til det er fælles krav til de nationale affalds-planer. Med de nye EU-krav til medlemslandenes affaldsplaner løf-ter vi i flok. Vi skal sortere mere. Vi skal gøre det mere ens. Mad-spild skal bekæmpes. Affald i naturen skal stoppes, og så skal gen-

brug og genanvendelse skrues markant i vejret. Vi skal leve op tilnye skærpede genanvendelsesmål i 2025, 2030 og 2035. Det kræveren fokuseret indsats både i Danmark og resten af EU.

Regeringen er klar til at gå forrest i den her krævende, men ogsåhistoriske grønne omstilling. Med affaldsplanen skal vi sætte retnin-gen for vejen mod en mere cirkulær økonomi, hvor vi forbrugeruden spild. Regeringen har også igangsat en række klimapartnerska-ber og også et partnerskab om vand, affald og cirkulær økonomi,som skal afrapportere sine anbefalinger til os alle sammen i marts.

Regeringen forventer, at klimapartnerskaberne vil pege på noglevigtige tiltag til at nedbringe klima- og miljøbelastningen fra affald,og derfor vil vi også gerne inddrage de her anbefalinger i den natio-nale affaldsplan. Derfor vil affaldsplanen komme i høring senere pååret, når klimapartnerskaberne er kommet med deres anbefalinger.

Med lovforslaget tager vi et første skridt og får fastsat de formel-le rammer i miljøbeskyttelsesloven, så vi sikrer, at nationale planerfor affald er i overensstemmelse med EU-kravene, og jeg håber, atalle partier vil støtte lovforslaget, så vi kan gå videre til det næstevigtige skridt, nemlig at udarbejde en affaldsplan, der en gang for al-le gør op med vores uheldige rekord i affaldsproduktion og i stedetplacerer os, hvor vi burde være som et foregangsland i den grønneomstilling. I den sammenhæng lytter jeg selvfølgelig også meget ge-rne til alle de gode ideer, som der er i den her sal. Tak for ordet.

Kl. 10:39

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der er en kort bemærkning til fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Kl. 10:39

Mette Abildgaard (KF):Tak for det. Det er bare et simpelt spørgsmål og måske et forsøg pålige at spare embedsværket for en lille smule tid. Når jeg overvejerdet her i forhold til producentansvaret, som jeg nævnte i min tale, såer det egentlig bare, fordi jeg ser en deadline for implementering afdet her, som ligger til sommer, hvor producentansvaret også skal væ-re implementeret, så vidt jeg husker. Og det er lige det, der får migtil at koble de to ting, selv om der ellers ikke er noget i teksten, derlægger op til det. Så jeg vil bare høre, om ministeren lige kunne af-klare det. For jeg tror ikke umiddelbart, der er nogen kobling, og såer der ingen grund til at spekulere mere over det.

Kl. 10:39

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Ministeren.

Kl. 10:39

Miljøministeren (Lea Wermelin):Jamen det håber jeg da at vi kan, ved at jeg kan svare rimelig klart.Det, der ligesom ligger i affaldsplanen, er, at vi skal kunne vise, atDanmark kan realisere de nye genanvendelsesmål, der er for 2025,2030 og 2035, og hvordan vi vil reducere vores produktion af affald.Derfor kan man sige, at deadline i forhold til affaldsplan og i forholdtil producentansvar faktisk er forskellige. Så det er ikke til sommer,at indholdet i producentansvaret skal være på plads. Men det er rig-tigt, at vi også kommer til at have en diskussion om producentansva-ret i forhold til hjemlerne til rent faktisk at kunne få producentansvarog en udvidelse af det i Danmark. Men de to deadlines følger ikkehinanden, så det er faktisk lidt hver sin ting.

Kl. 10:40

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen. Værsgo.


Kl. 10:40

René Christensen (DF):Tak for det, og tak for gennemgangen fra ministeren. Lidt i forlæn-gelse af det, der bliver spurgt om af De Konservative, kan man sige,at man ikke kan lave producentansvaret, og man ikke kan lave ind-samlingsmodellerne, hvis man ikke har den nationale plan. Det er joden nationale plan, der bliver fundamentet for alt det andet, der skallaves. Det er også derfor, at i forhold til ministerbemyndigelsen – ogjeg vil gerne sige, at det ikke handler om mistillid til ministeren, derstår på talerstolen – er det sådan, at hvis man har en bemyndigelse,kan man jo lave alle de politiske forhandlinger, man gerne vil, oghvis man så ikke kan nå i mål, kan man jo sige: Okay, så bruger jegmin bemyndigelse. Og så gennemfører man den politik på området.Og det er jo derfor, vi er sådan lidt skeptiske over for at give bemyn-digelsen. Vi er ikke skeptiske over for indholdet i lovforslaget. Ogdet er jo, fordi der er rigtig mange midler i det her. Der er også rigtigmange følelser i det, der er også rigtig meget politik i det. Og det erjo borgerne, den enkelte borger, der bliver en del af den plan, somministeren på et tidspunkt skal komme med. Det er jo borgerne, derer frontpersoner i forhold til at lave den kildesortering, som skalforegå i Danmark. Kan ministeren ikke se sådan udfordringerne i be-myndigelsen?

Kl. 10:41


Kl. 10:41

Miljøministeren (Lea Wermelin):Tak for spørgsmålet. Jeg er da fuldstændig enig og sådan set ogsåglad for, at det er noget, der kan få jer op af stolene, at vi skal disku-tere det her. For der er nemlig masser af politik i affald, og vi skalgøre det bedre. Så derfor skal vi selvfølgelig også have den diskussi-on.

Det, der ligger i det her lovforslag, er jo så, at vi følger den lov-struktur, man har haft tidligere, altså hvor man siger: Vi giver be-myndigelse til at udarbejde planer for affaldshåndtering og affalds-forebyggelse, og det bliver udvidet for at gennemføre de nye direk-tivkrav. Så der ændres altså ikke på den praksis, der har været i for-hold til nationale affaldsplaner.

Men det er klart, at vi sagtens kan forstå ordførerens interesse forgerne at ville være en del af, hvad det der indhold så kommer til atvære for noget. Og der har jeg da en klar forventning om, at vi skalhave en drøftelse om indholdet, når vi også har lovforslaget på plads.

Kl. 10:42

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Hr. René Christensen.

Kl. 10:42

René Christensen (DF):Jeg vil gerne sige – og det vil vi selvfølgelig også bruge udvalgsbe-handlingen til – at bemyndigelser jo på mange områder også kan gø-re, at en lov kan være innovativ og flytte sig, så man ikke altid skalned i Folketingssalen og lave tre behandlinger. Og derfor er mini-sterbemyndigelser jo absolut noget, der er værd at bruge. Men jeg vilopfordre ministeren til, inden vi kommer til tredjebehandlingen, påen eller anden måde at få formuleret, at man i forbindelse med dether lovforslag også lægger op til, at der selvfølgelig skal være en po-litisk inddragelse af andre partier i forbindelse med udarbejdelsen afnoget helt nyt. Det er nyt for Dansk Folkeparti, men det er jo ogsånyt for ministeren, hvordan vi skal håndtere det i fremtiden.

Kl. 10:43


Kl. 10:43

Miljøministeren (Lea Wermelin):Det er jo altid dejligt, når der er høje forventninger. Det er i hvertfald bedre end det modsatte. Så det vil jeg sådan set bare tage imod.Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne være med til i udvalgsbehandlingenogså ligesom at sige: Hvad er det egentlig, der ligger i de her bemyn-digelser? Og hvis der er behov for, at vi går mere ind i det i udval-get, så gør vi selvfølgelig meget gerne det. I forhold til reglerne omoffentlighed, også i forbindelse med det her lovforslag, så skal de så-dan set være med til at sikre, at både udarbejdelse og vedtagelse afde nationale affaldsplaner skal foregå med inddragelse af offentlig-heden. Så det har vi fuldt fokus på. Men det er klart, at jeg selvfølge-lig også har fokus på, hvordan vi får inddraget partierne. Det er klart.

Kl. 10:43

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Vi siger tak til miljøministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere,som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget.Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:9) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse aflov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelses-midler i jordbruget. (Integreret plantebeskyttelse, indberetningaf sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelses-midler m.v.).Af miljøministeren (Lea Wermelin).(Fremsættelse 16.01.2020).

Kl. 10:43

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingerne er åbnet. Fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet.

Kl. 10:44

(Ordfører)Mette Gjerskov (S):Tak for ordet, formand. Det her er rigtig spændende. Det er noget,jeg egentlig har gået og funderet over og har arbejdet med i, ja, næ-sten årtier, vil jeg sige – altså godt landmandskab. For vi kan lave såmange regler og så mange love, vi har lyst til, men det, det handlerom derude i landbruget, er jo, hvordan man håndterer ting. Og vi kanikke lave regler helt ned i detaljen for godt landmandskab.

Men det er der faktisk nogle der har prøvet med det, der kaldesIPM-principperne. Det var noget, man blev enige om i en tillægsaf-tale til pesticidstrategien; at det skulle vi have indført. Og det kom-mer nu. Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at man prøver at begræn-se brugen af sprøjtegifte ved f.eks. at have et bedre sædskifte; at manfår fokus på de her gode landmandsprincipper igen ude på bedrifter-ne. Det glæder jeg mig virkelig til. Lovforslaget handler også om re-


gelforenkling og så til sidst om nogle regler om tilskud til f.eks.sprøjtemidler, der er mindre belastende for miljøet.

Så jeg vil sige, at alt i alt er det her et lovforslag, hvor der påmange måder – i forhold til at det er pesticidstrategien, vi taler om –er aftalt meget på forhånd. Men jeg synes, at jeg vil tillade mig atglæde mig over, at vi nu virkelig prøver at hjælpe landmændene tilgodt landmandskab; i stedet for bare at proppe regler ned over hove-det på dem hjælper vi dem med godt landmandskab. Det er det, dether handler om, og det kan vi Socialdemokrater naturligvis bakke opom.

Kl. 10:46

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derforgår vi videre til Venstres ordfører, som er Marie Bjerre. Værsgo

Kl. 10:46

(Ordfører)Marie Bjerre (V):Da Venstres ordfører på denne sag, Erling Bonnesen, er blevet for-hindret, har jeg lovet at læse hans ordførertale op, og det vil jeg sågøre her.

Det lovforslag, vi behandler, følger op på dele af den tillægsaftaletil pesticidstrategien, som Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-parti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservati-ve Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 11. januar 2019. Lov-forslaget har til formål at fastsætte regler om, at erhvervsmæssigebrugere af pesticider skal anvende nogle generelle principper be-nævnt IPM-principper. Derudover er formålet at forenkle reglerne,så miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillingfår mulighed for at fastsætte indberetningskrav om forbruget af plan-tebeskyttelsesmidler gennem en hjemmel i kemikalieloven.

Lovforslaget opstiller også rammer for tilskud til forsknings-, ud-rednings- og udviklingsprojekter og til gebyrbetaling i forbindelsemed godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler.

Hensigten med lovforslaget er, at vi får bekæmpet skadedyr sålempeligt som muligt. Samtidig opstiller vi klare rammer for be-kæmpelsesmidlers brug i erhvervsmæssige sammenhænge og sætterfokus på forskning på området.

Venstre støtter lovforslaget.Kl. 10:47

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vigå videre til hr. René Christensen, som er på vej op på talerstolen.(René Christensen (DF): Undskyld, formand). Velkommen, hr. RenéChristensen.

Kl. 10:48

(Ordfører)René Christensen (DF):Tak, formand. Det skal jeg undskylde at medlemmerne skulle ventepå; det går så stærkt, så stærkt. Det er nok også, fordi det er nogetlovgivning, som er til at håndtere. Det er jo sådan, at når vi taler ombrugen af plantebeskyttelsesmidler, er der ingen tvivl om, at vi iDansk Folkeparti også går ind for, at vi bruger den viden, der er, ogselvfølgelig også opsamler den viden. Og det er jo også det, forsla-get her går ud på. Altså, nu bliver der lagt op til – som vi jo har gjorti en lang årrække, også i forhold til sædskifte og andet – at vi skallave de her afkrydsningsskemaer, og jeg kan se, at ministeren ogsåhar været inde og lave kompenserende forslag i forhold til økonomi-en.

Derfor kan vi fra Dansk Folkepartis side selvfølgelig også støtteforslaget, som ligger. Når man ser på høringssvarene og faktisk ogsådet, vi hører fra erhvervet, er det jo rigtig positivt, at vi kan lave de

her miljøtiltag, hvor alle faktisk er enige om, at det er den rigtige vejat gå. Selv om det er nogle rammer, som vi selvfølgelig lægger nedover erhvervet, er det bestemt ikke noget, der har mødt modstand,når man læser høringssvarene. Så vi kan støtte forslaget og ser selv-følgelig frem til, at det også bliver implementeret.

Kl. 10:49

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi vide-re til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Kl. 10:49

(Ordfører)Zenia Stampe (RV):Tak. Det går hurtigt i dag, og min tale bliver heller ikke så lang, forvi er jo også en del af den her pesticidaftale, som handler om at ned-bringe anvendelsen af pesticider, altså sprøjtegifte, i landbruget. Enaf metoderne er netop at hjælpe landets landmænd med at reflektereover deres brug af pesticider, bl.a. gennem det her afkrydsningsske-ma, som stiller en række spørgsmål, der kan, ja, skabe en refleksionover, hvor meget og hvordan man anvender pesticider. Så det bakkervi selvfølgelig fuldt op om, og jeg skal igen hilse fra SF, der desvær-re ikke kunne være til stede i salen nu, og sige, at de også støtter for-slaget.

Kl. 10:50

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor kan vi gåvidere til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Kl. 10:50

(Ordfører)Mai Villadsen (EL):Tak for ordet. Vores drikkevand er jo under et enormt pres, og de se-neste par år har desværre budt på skandale efter skandale med luk-ning af rigtig mange drikkevandsboringer efter fund af sprøjtegifte idrikkevandet. I foråret sidste år var jeg selv i en nordsjællandsk by,Ledøje at besøge nogle borgere, som ikke kunne drikke vandet. Demåtte simpelt hen alle sammen gå ned på torvet til en stor vandtankog tappe det vand, de skulle bruge i deres daglige liv. Det var mil-dest talt meget besværligt for dem. Kort før jul kom Rigsrevisionenså også med en rapport, som viste, at der er givet dispensationer til atbruge ulovlige sprøjtegifte, der siden hen er endt i vores drikkevand.Det er simpelt hen ikke godt nok. Eksperter og danske vandværkerhar i årevis råbt op og sagt, at nu skulle der styr på vores drikkevand.Vi skal kunne stole på kvaliteten af det vand, som kommer ud af vo-res vandhaner.

Nu er den politiske kurs så endelig langsomt begyndt at ændresig, og det er virkelig dejligt. Og der indføres nu efter mange årspres et forbud mod at bruge sprøjtegifte i de boringsnære beskyttel-sesområder, dog desværre først fra 2022. Men i Enhedslisten menervi jo stadig væk, at det går alt, alt for langsomt. Vi mener, at der skaltages flere initiativer til at forhindre, at sprøjtegifte ender i voresdrikkevand. Det her lovforslag er jo et eksempel på, at man laver enlille justering, som nok kan være fin, men der skal mere til.

Man kunne jo f.eks. starte med at nedsætte de grænseværdier,som man hævede en del af som følge af pesticidaftalen fra 2017.Man kunne også arbejde med at beskytte vandet, ikke bare der, hvordet hives op, men også der, hvor drikkevandet dannes. Det er i desåkaldte indvindingsoplande. De udgør et rigtig stort areal i Dan-mark, og der mener vi selvfølgelig fra Enhedslistens side, at der ikkebør sprøjtes. Men det første skridt kunne jo være, at man faktisk la-vede en kortlægning af de arealer, og det håber jeg meget at den nu-værende regering vil arbejde på. Det ville faktisk være et seriøst til-tag, som ville vise, at vi bevæger os i den rigtige retning.


Lovforslaget, som vi behandler nu, er jo, som jeg også sagde tid-ligere, i småtingsafdelingen. Og det er fornuftigt, at man beder land-mændene have endnu mere fokus på deres egen brug af sprøjtemid-ler. Det kan jo være, at der er nogle af dem, der tænker sig lidt mereom, inden de tager ud og sprøjter. Vi mener også, at der er behov forflere tiltag, og landbruget har jo mildest talt ikke verdens bedstetrack record, når det kommer til frivillige indsatser.

Der er én ting, som undrer mig lidt i lovforslaget, og det er, atministeren får mulighed for at give støtte til forskning i sprøjtegifte,som kan være mindre skadelige. På sin vis kan man jo sige, at det ermeget fornuftigt, men det bekymrer mig lidt, for mit ønske er, at vikommer frem til at have et landbrug i Danmark, som faktisk ikkebruger sprøjtemidler, der kan være skadelige. De hører nemlig hver-ken til i naturen, i maden eller i vores drikkevand.

Vi støtter lovforslaget, men ser frem til en udvalgsbehandling,hvor vi kan få boret det lidt mere ud. Tak for ordet.

Kl. 10:54

Den fg. formand (Annette Lind):Tak til Enhedslistens ordfører, og så skal vi sige velkommen til fruMette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Kl. 10:54

(Ordfører)Mette Abildgaard (KF):Tak for det. Jeg kommer også til at gøre det relativt kort, eftersomdet her er en udmøntning af den tillægsaftale til pesticidaftalen, somblev lavet tilbage i januar 2019, og som Det Konservative Folkepartivar en del af.

Vi går ind og regulerer den erhvervsmæssige brug af plantebe-skyttelsesmidler. Tidligere sagde Enhedslistens ordfører, at det varen anledning til at få landmændene til lige at overveje en ekstragang, før de gik ud og sprøjtede, og det tror jeg såmænd er rigtigt,men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg egentlig også, man i højgrad har den overvejelse i dag, eftersom der jo også er noget økono-mi forbundet med det, hver evig eneste gang man går ud og sprøjter,eftersom sprøjtemidlerne er afgiftsbelagt. Men det her er et rigtiggodt initiativ, og det er med til at understøtte hele den her IPM-tan-kegang og de her principper, som er så nødvendige, hvis vi skal fore-bygge resistens, og det bliver mere og mere aktuelt, når vi skærerned på andelen af sprøjtemidler, som er mulige at bruge.

Jeg kan se, at Landbrug & Fødevarer peger på en bekymring, iforhold til om den tidsangivelse, der er for, hvor lang tid man skalbruge på det her, holder, og vi må jo løbende følge, om det er tilfæl-det. Der kan være en bekymring for, om man kan have brug for kon-sulentbistand. Der skulle vi jo nødig ud, men selvfølgelig kræver detaltid lidt, når man skal sætte sig ind i et nyt system.

Men vi synes, der er mange gode elementer i det her, og derforbakker vi i sagens natur også op om det.

Kl. 10:55

Den fg. formand (Annette Lind):Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sigevelkommen til fru Susanne Zimmer fra Alternativet. Værsgo.

Kl. 10:56

(Ordfører)Susanne Zimmer (ALT):Tak for det. Nogle af de ændringer, som implementeres i lov om ke-mikalier med det foreliggende forslag, er fra »Aftale om pesticidstra-tegi 2017-2021« og tillægsaftalen til »Aftale om pesticidstrategi2017-2021«. Der er gode takter i de aftaler.

Alternativet var ikke med i dem, fordi vi så dem som et alt forlille skridt fremad. Sat på spidsen er det lidt ironisk, at vi i det heletaget planlægger at regulere brugen af gift i den primære fødevare-

produktion. Det ville være et stort skridt fremad over for både natu-ren og folkesundheden, hvis vi ikke havde brug for pesticidstrategi-er. Alternativet ønsker, at der gøres mere end blot at reducere farerneog skaderne ved brug af gift. Vi ønsker, at der gøres mere for at sør-ge for, at restindholdet af pesticider i fødevarer er så lavt som mu-ligt, som det står i »Aftale om pesticidstrategi 2017-2021«.

Det er en menneskeret at have adgang til rent drikkevand og gift-fri mad. Indførsel af IPM-princippet er bedre end ingenting, for derer jo gift i vores drikkevand i dag. Der er Roundup i mange drikke-vandskilder, og der er andre stoffer, som ikke skal være der, og derer kemikalier, som vi ikke tester for endnu. Så der kan let være man-ge mørketal.

Det er godt, at aftalepartierne vil reducere risikoen for nedsivningaf pesticider i boringsnære beskyttelsesområder og følge Vandpane-lets anbefaling om screening for flere stoffer i grundvandsovervåg-ningen. Men vi har bekymringer, fordi vi er nødt til at lave små mål-inger og arbejde med reducering af risici. Vi bør gå langt mere op iat gå radikalt til værks og satse på 100 pct. økologisk drift og forsk-ning i forskellige giftfri og bæredygtige landbrugsformer og afgrø-der. Alternativet mener, at lovgivningen i dag også med den forelig-gende ændring af lov om kemikalier stadig har store mangler i be-skyttelsen af drikkevandet. Vi ønsker sikring af flere områder, endtillægsaftalen sikrer.

Da Alternativet forlod sprøjtegiftsforhandlingerne for 2 år siden,var det, fordi vi mente, at beskyttelsen af de boringsnære måder ikkevar tilstrækkelig, og det mener vi stadig væk ikke er tilfældet. Viskal beskytte drikkevandet, men vi skal som minimum også beskyttemod sprøjtning i drikkevandsindvindingsområder.

Så er der det med sprøjtejournalen. Vi har kigget med interessepå høringssvaret fra Økologisk Landsforening. De peger på flereting, som vi mener er vigtige at få med i den foreliggende aftale elleri det lovværk, hvor de hører hjemme. Det gælder krav om, at det skalfremgå af sprøjtejournalen, om bedriften er økologisk. Det gældermuligheden for at kunne udtrække data om anvendelsesomfanget iøkologi, da det gør det nemmere at tage stilling til, om der er behovfor nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen.Det gælder tilpasning af systemet for gebyrer på pesticider, så demere skånsomme midler ikke blot pålægges en relativt stor afgift,fordi de er godkendt til brug i høje doser. Som de skriver, er der god-kendt et begrænset antal midler baseret på naturens egne stoffer ellerprodukter til fødevarer. Det nuværende afgiftssystem bremser om-lægningen fra mere belastende midler til mindre belastende midler,der falder under kategorien gængse plantebeskyttelsesmidler.

Det er vigtigt for Alternativet at lytte til disse behov, og i forholdtil forskning mener vi, at vi i stedet for at forske i mindre belastendebekæmpelsesmidler skulle bruge forskningen til at finde nye dyrk-ningsmetoder, hvor der dyrkes mere i pagt med naturen. I det heletaget skulle vi bruge flere ressourcer på omstilling og støtte til dansklandbrug til omlægning til økologi og nye dyrkningsmetoder. Regel-forenkling synes vi også altid er godt.

Der er mange mangler ved det her, men det er trods alt et frem-skridt eller et lille skridt i den rigtige retning, så vi stemmer gult.

Kl. 11:00

Den fg. formand (Annette Lind):Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sigevelkommen til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Vær-sgo.

Kl. 11:00

(Ordfører)Peter Seier Christensen (NB):Lovforslaget giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte reglerom, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal an-vende generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegøre-


re. Lovforslaget vil desuden give hjemmel til tilskud til forskning ogudviklingsprojekter samt til gebyrbetaling i forbindelse med godken-delse af mindre belastende bekæmpelsesmidler.

Begge tiltag tages godt imod af de relevante interessenter.I Nye Borgerlige støtter vi op om enklere og klarere og mere

sammenhængende lovstruktur, det gælder også love i forhold tiljordbrugssektorens muligheder, og L 95 ser på baggrund af selvelovforslaget og høringssvarene ud til at modsvare dette ønske. Så fraNye Borgerliges side støtter vi vedtagelsen af L 95.

Kl. 11:01

Den fg. formand (Annette Lind):Tak for det. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Så skal visige velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 11:01

(Ordfører)Henrik Dahl (LA):Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Lovforslag L 95 er en del af enpolitisk aftale, som vi også er en del af, og derfor bakker vi selvføl-gelig lovforslaget op. Tak for ordet.

Kl. 11:02

Den fg. formand (Annette Lind):Tak for den ordførertale. Så skal vi sige velkommen til miljøministe-ren.

Kl. 11:02

Miljøministeren (Lea Wermelin):Tak for det. Jeg er også glad for, at vi med den her ændring af kemi-kalieloven kan føre en vigtig del af den tillægsaftale, vi har lavet tilpesticidstrategien, ud i livet. Vi har allerede leveret i forhold til deboringsnære beskyttelsesområder, som der også er nogle der har væ-ret inde på – det er en meget, meget vigtig udvidelse af beskyttelsenaf vores drikkevand – og nu er turen kommet til de såkaldte IPM-principper, som handler om at forebygge ukrudt, sygdom og skade-dyr og om andre metoder til at minimere brugen af sprøjtemidler.

Landmændene skal f.eks. gøre brug af et varieret og sundt sæd-skifte, og man skal vælge ikkekemiske metoder i bekæmpelse afskadevoldere, hvis det kan gøres tilstrækkelig effektivt. Derfor erbrugen af IPM så vigtig i forhold til den professionelle anvendelse afsprøjtemidler. Her har den enkelte bruger både mulighed og ansvarfor at gøre en indsats for at begrænse brugen af sprøjtemidler.

Alle aftaleparter bag pesticidstrategien har besluttet at indførekrav om, at landmændene skal dokumentere, at de efterlever IPM-principperne, og i dag fører vi det ud i livet med en lovændring, derindebærer, at landmændene fremover årligt skal udfylde et IPM-pointskema. Der gives f.eks. point for det gode sædskifte og valg afmindre belastende midler. Landmanden skal desuden svare på kon-krete spørgsmål om efterlevelsen af principperne, f.eks. om der væl-ges resistente sorter, hvis muligt. På den måde bliver det synligt forlandmændene, hvor det går godt med at følge IPM-principperne, oghvor der er muligheder for forbedringer, og det bliver synligt, at visom samfund forventer den her indsats prioriteret for at skåne naturog miljø mest muligt.

Det andet hovedelement i lovforslaget har regelforenkling somformål, idet sprøjtejournalloven foreslås ophævet. De nødvendigeregler bliver overflyttet til kemikalieloven, så de relevante regler påområdet er samlet et sted. Det er reglerne om indberetning af sprøjte-journalen, det konkret drejer sig om.

Det tredje hovedelement i lovforslaget handler om tilskud tilmindre belastende bekæmpelsesmidler, herunder de sprøjtemidler,der er godkendt til økologiske bedrifter. Der findes i dag tilskudsord-ninger for både sprøjtemidler og biocider – tilskud til alternativesprøjtemidler er en del af sprøjtemiddelstrategien, og tilskud til min-

dre belastende biocider er en del af kemiindsatsen. Kemikalielovenhar indtil nu ikke indeholdt den type tilskudsregler, og der har i ste-det været tilvejebragt hjemmel på finansloven. Derfor foreslås detnu, at en helt ny tilskudsbestemmelse indsættes i kemikalieloven. Påden måde vil eksisterende tilskudsordninger kunne fortsætte på etklart lovgrundlag, og vi får alle gavn af, at der gives støttetilskud, såbrug af mindre belastende bekæmpelsesmidler kan afløse midler, derer mere belastende.

Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.Kl. 11:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Villadsen. Værsgo.

Kl. 11:05

Mai Villadsen (EL):Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt til den fremadrettede be-skyttelse af vores drikkevand. For man kan sige, at det her lovforslagjo er en udløber af pesticidaftalen, som løber frem til 2021, og deref-ter kunne det jo være, at der skulle laves en ny aftale; det synes jeg ihvert fald kunne være rigtig dejligt.

I den forbindelse ønsker vi jo i Enhedslisten meget brændende, atman også får beskyttet de områder, hvor drikkevandet dannes, og ik-ke bare der, hvor det hentes op. Kunne regeringen forestille sig må-ske at tage sådan noget med i en fremtidig aftale?

Kl. 11:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Miljøministeren.

Kl. 11:05

Miljøministeren (Lea Wermelin):Tak for spørgsmålet. Jeg er jo en til en enig med Enhedslisten i be-kymringen for vores grundvand. Altså, vi kan se alt for mange ek-sempler på, at der bliver fundet rester af sprøjtemidler i vores grund-vand, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Det er også derfor,at vi har arbejdet så hårdt for, at der skulle komme det her forbud iforhold til de boringsnære beskyttelsesområder. Og vi har jo aftaltmed Enhedslisten og de andre partier bag forståelsespapiret, at viskal have en kortlægning af udfordringerne for vores grundvand, så-dan at vi kan lave en samlet plan for en bedre beskyttelse.

Dertil kommer, at vi har en aftalekreds i pesticidaftalen, og En-hedslisten er jo altid velkommen til at tilslutte sig aftalekredsen. Viskal bl.a. i år mødes og tale om målsætningen i forhold til at ned-bringe brugen af sprøjtemidler og i forhold til selve afgiften, der erpå sprøjtemidlerne. Så der er rigtig mange ting, vi skal gøre på dether område for at reducere brugen af sprøjtemidler.

Kl. 11:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Mai Villadsen.

Kl. 11:06

Mai Villadsen (EL):Tak for svaret, som jeg hører er meget positivt. Jeg er også rigtigstolt af, at vi har lavet et fælles forståelsespapir, som betyder, at vinetop skal kortlægge de udfordringer, der jo fortsat er for vores drik-kevand og kommer til at være i mange år frem – noget, vi skal imø-degå. Jeg håber rigtig meget, at vi som en del af den kortlægning afudfordringerne for drikkevandet faktisk også får kortlagt de områ-der, som jo mangler at blive kortlagt, der, hvor drikkevandet dannes,hvor jeg i hvert fald mener, at vi også skal lave en bedre beskyttelse.Så det håber jeg vi kan blive enige om senere hen. Tak.

Torsdag den 30. januar 2020 (B 52) 13

Kl. 11:07


Kl. 11:07

Miljøministeren (Lea Wermelin):Jeg er sådan set også meget optaget af, at vi, når vi laver den kort-lægning, kigger på alle de udfordringer, der er. Jeg tror ikke, at vikan løse det hele på en gang – sådan er det jo også – men omvendt ernoget af det, der er helt unikt i Danmark, at vi kan åbne for vandha-nen og drikke vores vand direkte derfra, uden at det skal renses påalle mulige måder, som det skal i udlandet. Det er jo den værdi, dentryghed omkring vores drikkevand, som vi skal passe på, også tilfremtidige generationer, og der glæder jeg mig til de ting, vi skal la-ve sammen.

Kl. 11:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Vi siger tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærknin-ger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingensluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget.Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:Forslag til folketingsbeslutning om Tyrkiet og EU.Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.(Fremsættelse 03.12.2019).

Kl. 11:08

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Forhandlingen er åbnet. Udenrigsministeren.

Kl. 11:08

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):Tak, formand. Enhedslisten foreslår at pålægge regeringen at arbejdefor, at Europa-Parlamentets vedtagelse om den tyrkiske militærope-ration i det nordøstlige Syrien gennemføres. Parlamentets drøftelsefandt sted godt 2 uger efter, at Tyrkiet indledte sin militæroperation idet nordøstlige Syrien, faktisk samme dag som vi her i Folketingetafholdt en forespørgselsdebat om samme emne, nemlig F 8.

Både Europa-Parlamentet og Folketinget vedtog en klar fordøm-melse af Tyrkiets militære indgriben i det nordøstlige Syrien og enklar opfordring til Tyrkiet om at trække sig tilbage. Det var helt rig-tigt at stå fast. Hele ni partier stod bag Folketingets vedtagelse V 3,og det er jeg selvsagt meget tilfreds med. Ugen efter, dvs. den 31.oktober 2019, havde vi endnu en forespørgselsdebat i Folketingetom Tyrkiet – denne gang med fokus på Tyrkiets status som EU-kan-didatland. Den debat mundede ud i en yderligere folketingsvedtagel-se, nemlig forslag til vedtagelse V 7 med opbakning fra et bredt fler-tal i Folketinget.

Jeg må dog konstatere, at dagens forslagsstillere ikke var en delaf flertallet bag vedtagelsen om forholdet mellem EU og Tyrkiet.Under alle omstændigheder har regeringen en klar politisk linje over

for Tyrkiet, både bilateralt, i EU og i andre fora. Det er selvfølgeligbaseret på folketingsvedtagelser og med et bredt flertal i ryggen.

Det er en linje, som er håndfast i forhold til den meget bekymren-de udvikling på menneskerettighedsområdet og i forhold til retsstats-principperne i Tyrkiet, og som slår fast, at regeringen ikke ser forsig, at det Tyrkiet, som vi kender i dag, kan blive medlem af EU.Men det er også en linje, som anerkender, at Tyrkiet er et land, viikke kan ignorere. Det er en mangeårig allieret i NATO, en nøgle-partner for EU, en helt central samarbejdspartner i spørgsmålet om-kring håndtering af flygtninge og migranter. Det er derfor regerin-gens holdning, at der fortsat er behov for dialog og samarbejde medTyrkiet på områder af fælles interesse, herunder samhandel og mi-gration.

Jeg vil gerne vende tilbage til Europa-Parlamentets vedtagelse,specifikt de udfordringer, som forslagsstillerne fra Enhedslisten hen-viser til i bemærkningerne i beslutningsforslaget.

For det første opfordres der til vedtagelse af en omfattende ogEU-dækkende våbenembargo mod Tyrkiet, så længe den tyrkiskemilitæroperation og tilstedeværelse i Syrien fortsætter. Det er megetvigtigt for mig at understrege, at Danmark i en længere periode harhaft en meget restriktiv tilgang til Tyrkiet. Vi har således ikke tilladteksport af våben, der kan anvendes i Syrien.

I oktober forpligtede samtlige EU-lande i fællesskab sig til en re-striktiv tilgang til våbeneksport til Tyrkiet. Danmark arbejdede heraktivt for at få en så restriktiv fælles linje som muligt i EU-kredsen.Det synes jeg er lykkedes. På den baggrund har regeringen standsetalle nye tilladelser til eksport af våben til landet. Det vil sige, at visammen med EU-kredsen har strammet vores tilgang endnu mere.Det er et markant skridt, ikke mindst da det er et skridt rettet mod enNATO-allieret. Danmark og resten af EU-kredsen har sendt et tyde-ligt signal til Tyrkiet om at ændre adfærd.

For regeringen er det vigtigt, at vi har en samlet, restriktiv EU-linje for våbeneksport til Tyrkiet. Og jeg er meget tilfreds med, atdet nu er tilfældet. Det ville ikke gøre en forskel i forhold til Tyrkietsadfærd, hvis vi stod alene på det her punkt.

For det andet nævnes vedtagelsen af målrettede sanktioner og vi-sumforbud målrettet tyrkiske embedsmænd, der måtte være ansvarli-ge for krænkelser af menneskerettigheder både internt i Tyrkiet ogunder den militære intervention i det nordøstlige Syrien. Som tidli-gere nævnt deler regeringen bekymringen over menneskerettigheds-situationen i Tyrkiet. Vi benytter enhver given lejlighed til at fast-holde presset på den tyrkiske regering. Grundlæggende rettighederog internationale forpligtelser skal efterleves. Det pres lægger vi og-så sammen med vores partnere i EU og i andre relevante fora.

Situationen for civile i det nordøstlige Syrien efter militæropera-tionen i oktober sidste år er alvorlig. Vores fælles bekymring over deciviles kår kom klart til udtryk i Folketingets vedtagelse V 3. Jeg erigen godt tilfreds med den brede enighed her i Folketinget blandtpartierne om det pres, vi sammen kan lægge på Tyrkiet. Men sankti-oner mod tyrkiske embedsmænd er ikke en realistisk vej at gå. Deter jo primært den tyrkiske regering, der skal presses til at føre en an-den politik både i Tyrkiet og i Syrien. Det er vigtigt, at vi lægger detrette pres de rette steder, og det bringer mig til det tredje krav i reso-lutionen.

Kl. 11:13Her opfordres der til suspension af handelspræferencer mellem

EU og Tyrkiet vedrørende landbrugsprodukter, og som en sidste ud-vej suspension af toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Hvis vi begi-ver os ud ad den vej, vil det kunne sidestilles med at indføre handels-sanktioner. Sådan et skridt vil indebære en uhensigtsmæssig eskale-ring af spændingerne i forholdet til Tyrkiet, og jeg mener ikke, ateskalation er i EU's egen interesse og i vores interesse. Det vil kunfastholde og styrke den tyrkiske regering i dens nuværende kurs. Det

14 Torsdag den 30. januar 2020 (B 52)

er samtidig min klare vurdering, at der heller ikke er politisk vilje tildet i EU-kredsen.

Det er vigtigt at sende et signal om, at vi ikke vender Tyrkiet somland ryggen. Vi ønsker også fremadrettet en nær relation til den tyr-kiske befolkning, herunder den del, der ikke er enig i den nuværenderegerings politik. Her kan handelsrelationer spille en positiv rolle,også for almindelige tyrkiske borgere, deres dagligdag og deres øko-nomi. Desuden kan samhandel og kontakter mellem virksomhederog deres medarbejdere skabe bedre indbyrdes forståelse på tværs afgrænserne.

Lad mig også minde om den meget brede støtte her i salen den29. november sidste år til forslaget til vedtagelse om anvendelse afhandelssanktioner. Vi skal være varsomme med ikke at anvendehandelssanktioner for ofte, og vi skal virkelig anstrenge os for, athandelssanktioner reelt rammer dem, vi ønsker at sanktionere, altsådem, der skal ændre adfærd, og ikke uforvarende arbejdstagere ogvirksomheder eksempelvis.

Som i andre vanskelige udenrigspolitiske spørgsmål findes deringen facitliste, ingen nemme løsninger i forhold til Tyrkiet. Det vedjeg at forslagsstillerne er helt opmærksomme på. Regeringen vil ge-rne indgå i en dialog om, hvordan vi bedst forholder os til situatio-nen omkring Tyrkiet, og hvordan vi bedst kan præge den videre ud-vikling. Vi skal huske på, at der fortsat er mange kræfter i Tyrkiet,der gerne vil Europa og europæiske værdier. Der er næppe tvivl om,at der bliver brug for en lang og ihærdig indsats.

At få Tyrkiet tilbage i en positiv udvikling i forhold til demokrati,retsstatsprincipper, grundlæggende rettigheder og internationale for-pligtelser kræver en gennemtænkt og velovervejet indsats på denlange bane. Det er regeringens opfattelse, at vi med de to folketings-vedtagelser fra forespørgselsdebatterne i oktober 2019, altså sidsteår, har et godt grundlag for at fortsætte den nuværende politiske linjeover for Tyrkiet – i øvrigt med en bred opbakning fra Folketinget.Og derfor er der ikke behov for det fremsatte forslag.

På den baggrund opfordrer regeringen til at forkaste det fremsatteforslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at gøreEuropa-Parlamentets resolution om Tyrkiet til officiel dansk uden-rigspolitik. Tak for ordet.

Kl. 11:16

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Kl. 11:16

Søren Søndergaard (EL):Jeg er fuldstændig enig med udenrigsministeren i, at det ikke hjælpermeget, hvis Danmark står alene. Det er jo også derfor, det er en op-fordring til, at man skal arbejde for den her linje i Rådet, altså i EU.Jeg troede, det var socialdemokratisk politik, at man skulle arbejdefor sådan nogle ting i EU, men der kan jeg så tage fejl.

Jeg kan forstå på udenrigsministeren, at det var en ualmindeligdum resolution, som den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parla-mentet var med til at stille, og det eneste spørgsmål, jeg så har tiludenrigsministeren, er: Hvad er så alternativet? Sidst jeg kiggede,var Tyrkiet stadig væk besættelsesmagt i Rojava. Der foregår stadigvæk etniske udrensninger. Der er ikke en eneste tyrkisk soldat, der ertrukket tilbage. Altså, hvad er alternativet?

Kl. 11:17


Kl. 11:17

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):Tak til hr. Søren Søndergaard. Altså, jeg tror, det er rigtig vigtigt, atvi – som vi også gør rede for her – fører en stram og fast og fælles

EU-politik over for Tyrkiet. Jeg er helt sikker på, at står vi sammen ide europæiske lande, kan vi gøre en meget større forskel.

Derfor var jeg også glad for, at vi fik vedtaget den meget restrik-tive linje som reaktion på Tyrkiets militæroperationer ind i Nordøst-syrien, altså at vi i Det Europæiske Råd stod sammen om den megetrestriktive vedtagelse i forhold til at sælge og eksportere våben tilTyrkiet. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, hvis vi skal påvirke adfærdenhos den tyrkiske regering, at vi sender klare fælles signaler. Og så erdet sådan, at det principielt er regeringerne, der fører udenrigs- ogsikkerhedspolitikken i EU, selvfølgelig i en dialog med Europa-Par-lamentet. Der er også en fast dialog mellem den høje repræsentant,som sidder for bordenden i Rådet, og Europa-Parlamentet omkringde resolutioner, der bliver vedtaget, men det er regeringerne, der fø-rer udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU.

Kl. 11:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Søren Søndergaard.

Kl. 11:18

Søren Søndergaard (EL):Men er det ikke en meget normal demokratisk procedure, at man i etEuropa-Parlament og i et nationalt parlament udstikker nogle for-slag, og at der er nogle regeringer, der begynder at arbejde for det,og at der så kommer et flertal i Rådet? Altså, der er overhovedet ikkenoget odiøst eller mærkeligt ved det. Og så er vi så tilbage ved detspørgsmål, jeg stillede: Hvad er alternativet? For det, ministeren si-ger, man har gjort, og som man vil fortsætte med at gøre, har ikkehjulpet. Besættelsen fortsætter, fordrivelserne fortsætter, og de etni-ske udrensninger fortsætter. Hvad er alternativet?

Kl. 11:19

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Ministeren, værsgo.

Kl. 11:19

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):For det første var jeg meget klar, med hensyn til at vi her i Folketin-get i oktober har haft to vedtagelser med et meget bredt flertal, dersætter linjen i forhold til Danmarks og EU's politik over for Tyrkiet,som vi fra regeringens side er meget tilfredse med at der er opbak-ning til.

For det andet er det jo vigtigt, at vi bruger de muligheder, vi har,for at påvirke den tyrkiske regerings adfærd, og de ting, der foreslåsi Europa-Parlamentet, kan være udmærkede og kan være nogle, manskal tage højde for, men vi har jo en vurdering blandt regeringerneaf, hvad der virker mest effektivt, og det er fuldstændig rigtigt, at vistadig væk har udfordringer med Tyrkiet den dag i dag.

Kl. 11:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.Derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Lars Aslan Rasmussen,Socialdemokratiet.

Kl. 11:20

(Ordfører)Lars Aslan Rasmussen (S):Vi ser i Socialdemokratiet med stor bekymring på den udvikling, derer i Tyrkiet, ikke kun i forhold til invasionen i Syrien, hvor Tyrkietdesværre har allieret sig med islamistiske grupper og netop fordrivercivilbefolkningen og også ulovligt er gået ind i et andet land. Vi serogså med bekymring på de forhold, der er i selve Tyrkiet: interne-ring af politiske modstandere, journalister. Faktisk er Tyrkiet jo detland, som har flest journalister fængslet, altså endnu flere, end man


har i Kina. Vi har også set, hvordan der bliver slået hårdt ned påmindretal og fagforeningsledere. Vi ser med bekymring på situatio-nen omkring, hvad Tyrkiet foretager sig uden for EU: stikkerlinjer,registrering af borgere, der begår lovlige aktiviteter i Danmark, oghvordan imamer også bliver brugt statsstyret fra Ankara.

Men vi ved også, at regeringen har reageret meget kraftigt på dether. Regeringen har fordømt det meget, meget kraftigt, ikke kunudenrigsministeren, men også statsministeren har fordømt invasio-nen i Syrien så kraftigt, at den danske ambassadør i Tyrkiet blev ind-kaldt af Udenrigsministeriet til en forklaring. Omkring de politiskefanger har vi jo været meget tydelige fra dansk side; jeg tror, at allepartier har bakket op om, at det er fuldstændig uacceptabelt. Vi harjo også fra Folketingets side med støtte fra mange forskellige partierværet nede for at støtte op om de politiske fanger, vores kolleger, dersidder i fængsel. Også her har regeringen været tydelig. Regeringenhar også været tydelig, i forhold til hvad der foregår af ulovlig stik-kervirksomhed i Danmark, hvor der både er rejst sigtelser, og am-bassadøren har også været indkaldt, for det er selvfølgelig ikke no-get, vi vil acceptere.

Jeg tror bare også, det er vigtigt at sige til Enhedslisten, at der og-så er et andet Tyrkiet, og det andet Tyrkiet er der jo nogle af os, somogså godt kender. På trods af massiv valgsvindel, på trods af at Er-dogan sidder på medierne, lykkedes det faktisk vores søsterparti, So-cialdemokratiet, ved hjælp af det kurdiske parti at vinde kommunal-valget, da der i de seks største byer er et flertal uden om Erdogan.Det drejer sig om Istanbul, Ankara, Izmir, Mersin, Antalya og Ada-na. Det vil sige, at i rigtig, rigtig mange byer, endda i hovedstaden,hvor Erdogans præsidentpalads er, er det faktisk oppositionen, somsidder på flertallet. Det, som er meget interessant, når man snakkermed dem, er, at de jo er meget inde på, at vi stadig væk er nødt til athave en eller anden dialog med Tyrkiet for ikke at glemme dem, såde stadig væk har et håb om, at der er nogen ude i verden, som hørerdem.

Enhedslistens forslag om, at man skal ud af toldunionen, ligner joen form for handelssanktion, og det vil jo primært ramme de områ-der, hvor oppositionen rent faktisk sidder på magten, for det er der,vi især har handel. Så jeg tror bare, at det er meget vigtigt, at vi hol-der fast i det her. Og så vil jeg slutte af med at sige, at det selvfølge-lig er glædeligt, at Enhedslisten er så interesseret i, hvad der foregåri EU, for som jeg for ikke så lang tid siden havde forstået det, skullevi ud af EU, men det er glædeligt, at man faktisk kan lære noget der-fra.

Men vi holder fast i en dialog med Tyrkiet og er selvfølgelig me-get kritiske over for, hvad der foregår.

Kl. 11:23

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Kl. 11:23

Søren Søndergaard (EL):Ja, vi benytter alle fora, hvor vi overhovedet kan komme til orde, tilat prøve at præge tingene, så de går i den rigtige retning. Og det lyk-kedes så med Socialdemokratiets hjælp i Europa-Parlamentet – deter jo den socialdemokratiske gruppe sammen med andre grupper,som stillede det her forslag. Og det er vi selvfølgelig glade for. Vikan så konstatere, at det samme held, vi har i Europa-Parlamentetmed den socialdemokratiske gruppe, ikke er noget, vi har med So-cialdemokratiet i Danmark eller med den socialdemokratiske rege-ring. Og det synes vi selvfølgelig er ærgerligt.

Men bare for at vi skal diskutere indholdet, vil jeg sige, at der herjo ikke lægges op til at afbryde nogen dialog. Altså, det handler joikke om, at Tyrkiet skal smides ud af Europarådet, eller at der ikkeskal være dialog med Tyrkiet. Det, forslaget går ud på, er, at de sær-lige fordele, som Tyrkiet har, skal afskaffes. Og det er jo det, det her

handler om. Altså, det er jo ikke handel med Tyrkiet; det er fordele iforbindelse med handel. Er det ikke korrekt?

Kl. 11:24

Fjerde næstformand (Trine Torp):Ordføreren.

Kl. 11:24

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg ved ikke, hvordan det er med Enhedslisten og EU-systemet. Alt-så, jeg husker, at fru Pernille Skipper før Brexit var ude at meddele,at vi skulle have en folkeafstemning, hvor Danmark så kunne meldesig ud af EU. Så er det i hvert fald ikke noget, man kan trække påmere, overhovedet. Og så ved ordføreren jo også godt, at det er lette-re at sige noget i Europa-Parlamentet, end det er i forhold til en rege-ring. Der er ikke den samme binding.

Men selvfølgelig er det da sådan, at hvis man vil have embeds-mænd på en sanktionsliste – for sådan forstår jeg forslaget – så er detda sværere at føre en dialog. For det er jo meget typisk, at man føreren dialog, også på embedsmandsniveau, med Tyrkiet.

Kl. 11:24

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Søren Søndergaard.

Kl. 11:25

Søren Søndergaard (EL):Altså, som jeg sagde – og det kan jeg jo gentage: Enhedslisten arbej-der i alle de fora, hvor vi er til stede, for at fremme den linje, som visynes er rigtig. Og det gælder, fuldstændig uanset om vi synes, at deter et rigtigt sted at være eller ej. Så længe vi er der, arbejder vi fordet. Sådan er vores holdning. Og stadig væk vil jeg spørge: Hvordanafbryder man dialogen, bare fordi man ikke kører milliarder af euroned til Tyrkiet? Er det også at afbryde dialogen, at man nu har be-sluttet at begrænse førtiltrædelsesbistanden?

Kl. 11:25

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Ordføreren.

Kl. 11:25

Lars Aslan Rasmussen (S):Det er jo bare sjældent, at Enhedslisten hiver noget ned generelt fraEU, når det ikke passer ind i verdensbilledet. Så siger jeg bare, at dettrods alt er lettere at komme med noget fra Europa-Parlamentet, somikke har samme binding, som hvis det kommer fra en regering. Såkan man jo godt sidde og vedtage alt muligt dernede.

For lige at gå lidt tilbage – og så må ordføreren rette mig, hvisdet er forkert forstået – så er det sådan, at embedsmænd skal på ensanktionsliste. Og så betyder det jo, ligesom vi har set med russiskeoligarker, der er på sanktionsliste, at de ikke kan komme ind. Så erdet bare, vi siger, at det er ret svært at føre en dialog med Tyrkiet,hvis man ikke kan føre den også på embedsmandsplan. Det er jo no-get af det, vi har haft glæde af i Danmark, hvor vi har kunnet indkal-de ambassadører og andre folk og sige, at vi ikke vil acceptere de herbestikkelsessager.

Kl. 11:26

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Kl. 11:26

Rasmus Nordqvist (ALT):Tak. Som jeg læser beslutningsforslaget – og det glæder jeg mig og-så til at spørge Enhedslisten om – er det jo egentlig, at man læggerop til hele den udtalelse, der er fra Europa-Parlament, som jo er me-


get nuanceret, og som jeg faktisk også synes kommer meget af det,som hr. Lars Aslan Rasmussen taler om, i møde, altså at der netop erden her balance, og at der er et andet Tyrkiet. Der bliver bl.a. taltom, at det, som man gør, skal være passende og målrettet, og at detselvfølgelig ikke skal berøre civilsamfundet og de mennesker, somer hårdt ramt. Så er selve udtalelsen fra Europa-Parlamentet med allede mange punkter, der er, som jo ikke er listet op i beslutningsforsla-get, ikke noget, som man bakker op om fra Socialdemokratiets side?

Kl. 11:26


Kl. 11:27

Lars Aslan Rasmussen (S):Jo, ordlyden af, hvor alvorligt det er, både det, der foregår i Syrienog i Tyrkiet, er vi enige i, og jeg savner måske også at få svar på:Hvorfra kommer kritikken af, at statsministeren og udenrigsministe-ren ikke har være tydelige, i forhold til at det, der er sket, er uaccep-tabelt? Uanset hvor man ligger politisk, mener jeg, at vi som rege-ring har været meget tydelige i forhold til det her. Men der er enkelteelementer i det, og det sagde udenrigsministeren også. Der er det hermed våbenembargoen, og vi eksporterer ikke våben til Tyrkiet, derbliver brugt i forhold til det her. Så der er også noget dobbeltkonfekti det.

Så er det et problem, i forhold til at man ikke kan føre dialog påembedsmandsniveau, og jeg synes også, at det her med handelen eret problem. Jeg synes sjældent, vi får noget ud af ikke at handle medfolk, og vi kan se, at det fører noget positivt med sig.

Kl. 11:27

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Rasmus Nordqvist.

Kl. 11:27

Rasmus Nordqvist (ALT):Okay, men jeg skulle nemlig bare forstå, om det var hele den her ud-talelse fra Europa-Parlament, man var imod, og jeg kan høre, at derer ret mange ting i den, som man ikke deler i den socialdemokratiskegruppe her i Folketinget. Så tak for svaret.

Kl. 11:27


Kl. 11:27

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg siger selv tak. Men vi er jo fuldstændig enige i, at det, der fore-går i Tyrkiet, er meget alvorligt. Vi er bare uenige i nogle af punk-terne i udtalelsen.

Kl. 11:27

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så har hr. Morten Messerschmidt bedt om ordet.

Kl. 11:28

Morten Messerschmidt (DF):Tak, formand. Jeg forstår, at man principielt er enig i indholdet, menat der er nogle overvejelser, som gør, at man måske gerne vil overla-de det til Udenrigsministeriet. Men jeg synes jo, at den her debat ogden her resolution fra Europa-Parlamentet, som sådan meget konkrethandler om situationen i Syrien, måske dog alligevel bør kalde på enlidt større refleksion over, hvordan det går med hele den europæiskeproces i relation til Tyrkiet, og det kunne jeg da godt tænke mig athøre ordførerens holdning til.

Vi har jo flere gange prøvet at spørge, om det ikke var tid atstandse den her maskerade, hvor man lader, som om Tyrkiet kan bli-ve medlem af EU, og nu i går aftes kunne jeg da læse, at Erdogan erkommet på en ny idé, nemlig at pædofili skal være lovligt, hvis bareman kan overbevise pigen, der er blevet voldtaget, om, at hun skalgifte sig med en. Det er jo et billede på, hvor Tyrkiet bevæger sighen, og jeg vil bare spørge, om det er det Tyrkiet, som hr. Lars AslanRasmussen ser nærme sig Europa.

Kl. 11:28


Kl. 11:29

Lars Aslan Rasmussen (S):Nej, bestemt ikke, og jeg tror heller ikke, at nogen socialdemokratersynes, at Tyrkiet på nogen måde er i nærheden af et EU-medlem-skab. Jeg vil sige, at den socialdemokratiske opposition, som hr.Morten Messerschmidt også kender, fordi nogle af dem også sidder iEuroparådet, jo har været meget tydelige omkring den her lov, somkorrekt gør, at man, hvis man forgriber sig på en mindreårig og manså lover at gifte sig med vedkommende, kan slippe for straf. Det erjo altså fuldstændig uacceptabelt og noget, som vi kender fra de mestislamistiske lande. Så det, der foregår i Tyrkiet, er dybt bekymrende,også i forhold til det her.

Kl. 11:29

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:29

Morten Messerschmidt (DF):Jamen er det så ikke på tide, at vi skifter strategi, hr. Lars Aslan Ras-mussen? Nu har man igennem 50 år eller mere forsøgt sig med detgode, med det appellerende, med det bestikkende, og Erdogan glæ-der sig sikkert over de milliarder, der kører lige ind i kasserne, fordihan også skal sørge for at bevogte den ydre grænse. Var det måskepå tide, at vi begyndte med det hårde, altså at vi simpelt hen sagde,at hvis ikke det her stopper, opsiger vi associeringsaftalen og opsigeralle de samarbejdsaftaler, der ligger i dag? Det tror jeg faktisk at enmand som Erdogan vil have mere respekt for end den søde snak,som vi hører fra Udenrigsministeriet.

Kl. 11:30


Kl. 11:30

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg kan ikke genkende billedet af, at det er sådan en sød snak. Jegsynes, at både statsministeren og udenrigsministeren og justitsmini-steren er meget tydelige, når det handler om Tyrkiet, og hvor vi står.Så kan vi altid diskutere, hvordan vi skal gribe det an, men ordføre-ren ved jo også godt, at der er en meget stærk sekulær opposition iTyrkiet, som faktisk trods alle mulige forhindringer, som trods cen-sur og fængslinger har vundet et kommunalvalg, og som var megettæt på at vinde en afstemning, som gav Erdogan den totale magt, ogsom de nok havde vundet, hvis der havde været et reelt demokrati iTyrkiet.

Kl. 11:30

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Ven-stres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.


Kl. 11:30

(Ordfører)Jan E. Jørgensen (V):Tak for det, og også tak til Enhedslisten for at fremsætte et beslut-ningsforslag om et vigtigt spørgsmål. Jeg vil jo også godt sige, at detda sådan set glæder mig at se, at Enhedslisten i stigende grad nårfrem til den erkendelse, at EU og EU-samarbejdet kan bruges til no-get og kan flytte noget, ikke mindst udenrigspolitisk, som lille Dan-mark ville have svært ved alene. Så det synes jeg sådan set er posi-tivt.

Enhedslisten henviser til en resolution, som Europa-Parlamentetvedtog den 24. oktober 2019 med overskriften om den tyrkiske mili-tæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf, ogdet er en resolution, som indeholder en række opfordringer, bl.a. omen EU-dækkende våbenembargo mod Tyrkiet, målrettede sanktionerog visumforbud samt en eventuel suspendering af handelspræferen-cer i forhold til aftalen om landbrugsprodukter. Det er i hvert fald detiltag, som Enhedslisten har valgt at fokusere på i beslutningsforsla-get. Der er indeholdt en del mere, men det er det, som fokus liggerpå i selve beslutningsforslaget.

Vores udgangspunkt er, at der er rigtig mange gode tiltag i denresolution, og Venstre er enig i, at der er en værdi i at stå sammenom at presse Tyrkiet, og det er jo det, vi allerede gør i EU. Jeg kanogså godt forstå, at man på baggrund af Tyrkiets militære handlingeri Syrien får lyst til at skrue endnu mere på knappen med sanktioner,men vi bliver også nødt til at huske, at vi er i en svær balance. ForTyrkiet er medlem af NATO og er et vigtigt NATO-medlem, ikkemindst på grund af sin geografiske beliggenhed, og Tyrkiet spillerogså en afgørende rolle på migrationsområdet. Der er omkring 3,5millioner flygtninge dags dato i Tyrkiet, og vi har ikke nogen inte-resse i at skubbe Tyrkiet endnu længere væk fra os og da slet ikke iarmene på Rusland. Så der er tale om en meget svær og hårfin balan-ce.

Vi skal fordømme Tyrkiets handlinger, og vi skal opfordre Erdo-gan til at trække sig ud af Syrien, men det har vi allerede gjort. Dethar vi gjort i EU i en fælles udtalelse, og det har ministeren og tidli-gere ministre benyttet enhver given lejlighed til, og det vil jeg gerneher udtrykke min ros af. Vi er jo her i Folketingssalen også blevetenige om – og det er en del af det, som resolutionen indeholder – atstoppe al våbeneksport til Tyrkiet, og det er også et stærkt signal atsende og ikke bare et signal, men det er også noget, som vil havepraktisk betydning. Vi har skærpet linjen, og spørgsmålet er jo så,hvor meget man skal skærpe den. Vi mener altså, at en vedtagelse afdet her beslutningsforslag vil være at gå over stregen, og det vil ogsåvære at give Erdogan en mulighed for i virkeligheden at få merestøtte, for mange af de sanktioner, vi taler om, er jo nogle, der i højgrad vil ramme den sådan mere åbne og vestligt-, venligtsindede delaf den tyrkiske befolkning.

Så stor anerkendelse til Enhedslisten for at gøre opmærksom påproblemstillingen og stor anerkendelse for accepten af EU – jeg skalnok lade være med at sige begejstringen for EU, for træerne vokserikke ind i himlen – eller i hvert fald den forståelse, der er hos En-hedslisten af, at vi kan bruge EU udenrigspolitisk. Jeg synes sådanset, det er rart at konstatere, at den opfattelse spreder sig til flere ogflere partier herinde i Folketinget.

Kl. 11:34

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messer-schmidt.

Kl. 11:34

Morten Messerschmidt (DF):Tak, formand. Når man går ind og læser den her resolution på Euro-pa-Parlamentets hjemmeside, kan man ud over teksten jo også se,hvem der står bag teksten. Den allerstørste gruppe af europaparla-mentarikere, der står bag, kommer fra en gruppe, der hedder Renew,som jeg går ud fra at hr. Jan E. Jørgensen er bekendt med. Der erovenikøbet danske medlemmer af Renew, som står bag den her reso-lution. Og til oplysning for folk, der ikke lige måtte være opdateretpå gruppedannelserne i Europa-Parlamentet, er det den gruppe, somhr. Jan E. Jørgensens parti tilhører i Europa-Parlamentet.

Derfor vil jeg bare gerne høre, når nu hr. Jan E. Jørgensen mener,at den her resolution skubber Tyrkiet i armene på Rusland, om hanhar nogen indikationer på, om hans partifæller nede i Europa-Parla-mentet har udtrykt det ønske, eller hvad det er for en diskrepans, vioplever her i Renewbevægelsen.

Kl. 11:35


Kl. 11:35

Jan E. Jørgensen (V):Ifølge beslutningsforslaget er Renew ikke bag. Det er EPP, altså dekonservative, socialdemokraterne, de grønne og Den EuropæiskeVenstrefløjs Fællesgruppe. Mig bekendt er Renew ikke medforslags-stiller til resolutionen i Europa-Parlamentet.

Kl. 11:35


Kl. 11:36

Morten Messerschmidt (DF):Nej, det er rigtigt, og den endeligt forhandlede tekst, den konsolide-rede tekst, er anderledes, men den oprindelige, som blev indbragtmed referencenummer RCB90123/2019 – det er bare til protokollenog interesserede – står en meget, meget stor gruppe Renewmedlem-mer bag. Men okay, lad os bare tage det fordrageligt og sige: Når nuhr. Jan E. Jørgensens gruppemedlemmer i Europa-Parlamentet stem-mer for, er det så, fordi de ønsker at skubbe Tyrkiet i armene på Rus-land?

Kl. 11:36


Kl. 11:36

Jan E. Jørgensen (V):Nej.

Kl. 11:36

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er en kort bemærkning mere. Værsgo til hr. Søren Søndergaard.

Kl. 11:36

Søren Søndergaard (EL):Nu er hr. Jan E. Jørgensen jo stadig væk ny i Folketinget. Derfor erhr. Jan E. Jørgensen selvfølgelig fuldstændig undskyldt, at han ikkekender til de hundredvis af forslag, som Enhedslisten, siden vi komind i 1994, har stillet her, om, hvad vi opfordrede EU til at gøre påalle mulige forskellige områder, både udenrigspolitisk og indenrigs-politisk. Men det kan vi tage over en kop kaffe en dag, hr. Jan E.Jørgensen, hvis hr. Jan E. Jørgensen er interesseret.


Det, der får mig på talerstolen, er, at man måske kan undre sigover, at hr. Jan E. Jørgensen kan mene, at det, vi lægger op til, er forstramt, når det er Venstres officielle politik, at man fuldstændig skalafbryde forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab, og at Tyrkietaldrig nogen sinde skal kunne blive medlem af EU. Altså, er det ikkenoget strammere end de meget beskedne krav, vi stiller her?

Kl. 11:37


Kl. 11:37

Jan E. Jørgensen (V):Tak for den historiske belæring. Jeg drikker altid gerne kaffe med hr.Søren Søndergaard. Jeg drikker såmænd også meget gerne andre for-mer for væske sammen med hr. Søren Søndergaard – det plejer atvære ganske hyggeligt.

Vi siger, at vi ikke kan forestille os det Tyrkiet, som vi kender idag, nogen sinde blive medlem af EU. Altså, Tyrkiet bevæger sig iden forkerte retning – ingen tvivl om det. Mirakler er sket før. Havdeman spurgt mig i, lad os sige 1987, altså endnu længere tilbage endEnhedslistens stiftelse i 1994 – dengang man havde partier som Dan-marks Kommunistiske Parti og andre – om jeg kunne forestille migUngarn blive medlem af EU, ville jeg have sagt: Ungarn? Er du dablevet sindssyg? Det er et kommunistisk diktatur; det kan aldrig ske,aldrig. Men der sker mirakler. Jeg håber da også, der er en dag skeret mirakel i Tyrkiet, og at demokratiet for alvor vinder fodfæste, såTyrkiet kunne komme med. Men som det ser ud nu, er det desværrerystende urealistisk.

Kl. 11:38

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Søren Søndergaard.

Kl. 11:39

Søren Søndergaard (EL):Nogle tror på mirakler, andre prøver at fremme dem. Det er jo lige-som forskellen her, nemlig hvad vi kan gøre for at fremme, at dersker en ændring i Tyrkiet. Og okay, jeg forstår, at Venstre ikke sy-nes, at de her forslag er gode, og at det er bedre at meddele Tyrkiet,at de formentlig aldrig nogen sinde bliver medlem, men kunne hr.Jan E. Jørgensen måske forestille sig nogle mellemveje, som kunnegøre lidt mere end det, vi gør i dag, for at fremme miraklerne?

Kl. 11:39


Kl. 11:39

Jan E. Jørgensen (V):Jeg synes ikke, det er rimeligt med et billede, der får det til at se ud,som om nogen kæmper for, at der skal ske noget i Tyrkiet, og andrebare sidder og venter på et mirakel, der skal ske – det synes jeg ikkeer rimeligt. Hvis jeg nu foreslog, at vi skulle gå i krig mod Tyrkiet,tror jeg også, at Enhedslisten ville sige: Det er måske lige at stram-me den. Så det synes jeg ikke er rimeligt. Det handler ikke om målet– der er vi enige. Det handler om midlerne og timingen, altså om,hvornår man skal trække det skarpere våben frem af sin ammuniti-onskasse, som man nu mener der er behov for. Så det er udelukken-de et spørgsmål om timing og om, hvor hårdt man skal gå til den.

Kl. 11:40

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører.Vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, og deter hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:40

(Ordfører)Morten Messerschmidt (DF):Tak, formand. Og ikke mindst tak til Enhedslisten for at rejse en re-levant debat om EU's og jo dermed Danmarks relation til Tyrkiet.

I alle de år – og det er jo efterhånden nogle stykker – jeg har del-taget i den her diskussion, har man hørt, at det er uhyre vigtigt, at vifastholder tyrkerne ved forhandlingsbordet, fordi tingene på den må-de kan påvirkes og man kan trække Erdogan og kompagni i den rig-tige retning. Jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti efterhånden begyn-der at stille det ret grundlæggende spørgsmål: Hvordan går det såmed at trække Tyrkiet i den såkaldt rigtige retning? Der kan selvføl-gelig være lidt filosofiske overvejelser om, hvad det rigtige kunnevære, men hvis man gerne vil trække Tyrkiet i en såkaldt europæiskretning, så går det rigtig, rigtig skidt.

Det, man skal huske på – og det er især med reference til hr. LarsAslan Rasmussen – er, at det godt kan være, at der er en stærk oppo-sition i Tyrkiet, men der er sandelig også stærke grupper, som støtterErdogans linje. Så snart man kommer uden for Konstantinopel ogkrydser Bosporusstrædet, konstaterer man jo altså, at man bevægersig længere og længere ind i mørket. Og der må man stille spørgs-målet: Er det overhovedet realistisk med den her fidele tilgang, sombåde EU, men selvfølgelig også den danske regering anlægger, omat trække Tyrkiet i vores retning? Eller er det måske på tide, at mankonsekvent siger fra? Det gælder i relation til Enhedslistens forslag iforhold til de militære aktioner, som Tyrkiet har gebærdet sig ud i,men jo også helt generelt i forhold til den indenrigspolitiske linje,som Erdogans regime anlægger, hvor man, som vi talte om lige før,nu vil legitimere seksuelle overgreb mod små piger, hvis bare ger-ningsmanden kan overbevise pigens forældre – som det sikkert måvære, for det er jo næppe barnet selv, der får lov til at træffe afgørel-sen – om at der skal indgås ægteskab efterfølgende. Det er jo simpelthen tanker, som er så fundamentalt fjerne fra alt det, som trods altrepræsenteres af Europa – oplysningstiden, respekten for individetosv. – at det må høre op med al den her venskabelighed over forTyrkiet.

Og nej, hr. Jan E. Jørgensen, det er ikke en krigserklæring modTyrkiet, men det, man jo kunne spørge om, er, om vi ikke er i en si-tuation, hvor Erdogan fører en form for krig imod Europa. Altså, det,at Erdogan gang på gang simpelt hen truer Europa og herunder joogså Danmark med, at hvis ikke milliarderne bliver ved med atstrømme ind, og hvis ikke man fortsat bliver ved med at få de privi-legier, som er blevet givet til Tyrkiet, så vil man bare lade flygtnin-gestrømmene vælte ind i Europa, er det ikke en regulær trussel? Erdet ikke en trussel om, at man vil destabilisere et helt kontinent, hvisikke det kontinent fortsat underlægger sig de krav, der udgår fra An-kara? Sådan ser jeg det. Og derfor må vi simpelt hen sætte hårdt modhårdt, og der må man sige, at det godt nok er en tøvende, fodslæben-de, sløv og defaitistisk regering, vi har i dag. Jeg er sikker på, at hr.Jeppe Kofod har en stor fremtid foran sig som EU-kommissær – hanvil passe lige så godt ind der, som han gør i den socialdemokratiskeregering.

Vi er positive over for det forslag, som Enhedslisten har fremsat,men vi har det sådan, at det måske ikke helt er nok. Et af de æn-dringsforslag, vi stillede i debatten i Europa-Parlamentet, og som al-le danskere stemte imod, bortset fra vores egen repræsentant, hr. Pe-ter Kofod, lød, at man i samme moment skulle indstille al finansie-ring til Tyrkiet i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen, og hvadangår handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet, og at man formelt ogendeligt skulle afslutte alle forhandlinger om Tyrkiets tiltrædelse tilEU. Den slags ville vi jo gerne have haft med. Men der er da ingentvivl om, at det, som hr. Søren Søndergaard foreslår, er et skridt iden rigtige retning, så det kvitterer vi for.


Kl. 11:44

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Og inden jeg giver plads til en kort bemærkning, skal jeg barelige minde om, at vi omtaler ministrene med deres titel og ikke medderes navn.

Hr. Jens Rohde har bedt om en kort bemærkning.Kl. 11:44

Jens Rohde (RV):Det er, fordi man diskuterer med embedet og ikke med personen.Men hr. Morten Messerschmidt må gerne diskutere med mig.

Jeg bliver en lille smule fristet, når nu hr. Morten Messerschmidti sine spørgsmål antydede, at man kunne sige stop for dén og dén af-tale – det er lige før, vi kommer i nærheden af sådan en koldkrigser-klæring, lidt måske, over for Tyrkiet – til at spørge: Mener hr. Mor-ten Messerschmidt og Dansk Folkeparti også, at man skal ophæveden flygtningeaftale, man har lavet med Tyrkiet?

Kl. 11:45


Kl. 11:45

Morten Messerschmidt (DF):Tak, formand. Jeg tror egentlig, jeg vil lade mig inspirere af det ogsige: Jamen jeg vil gerne erklære kold krig mod Erdogan. Jeg synesegentlig, det er skændigt, hvis det kun er Dansk Folkeparti, der tørdet. Når man ser, hvordan Erdogan fuldstændig vanrøgter sit landsdemokrati, kvindernes stilling, journalisternes stilling, flirter med demest formørkede mellemøstlige regimer, så synes jeg faktisk, der erbrug for at erklære kold krig, ja.

Det gælder også i forhold til flygtningeaftalen. Jeg synes, det eren skændig aftale, at man på den måde bestikker Erdogan til at gøreet stykke arbejde for sig. Det, man skulle have gjort, var selvfølgeligikke at komme med den store check med milliarderne, men netop atsige til Erdogan, at hvis ikke han fik styr på alle de assyrere, somhan i øvrigt selv lukkede ind i sit land ved at give dem visumfrihed,dengang der var gode relationer mellem ham og Assad, så ville hanfå hele vores vrede at føle. Men det tør man ikke, for det pacifistiskeEuropa, som jo er bygget på de tanker, som også hr. Jens Rohde selvgår og tænker, nemlig om radikalisme og fred og pacifisme, og hvadved jeg, vil aldrig nogen sinde forsvare sig selv, og de tror, de kanbestikke selv den værste diktator til fred.

Kl. 11:46

Fjerde næstformand (Trine Torp):Den næste for en kort bemærkning er hr. Lars Aslan Rasmussen.

Kl. 11:46

Lars Aslan Rasmussen (S):Tak for talen. Jeg vil spørge ordføreren om noget. For jeg synes, hr.Jan E. Jørgensen havde en pointe i, at der jo skete noget i Østeuropa:Nogle af regimerne faldt, og nu er nogle af dem kommet med i EU.Lad os nu bare lege med den tanke, for det er faktisk ikke kun iVesttyrkiet, vi har også set det i nogle større byer i Midttyrkiet, hvordet lykkedes at vælte Erdogan. Ville man fra Dansk Folkepartis sidekunne være åben, hvis der sad et andet regeringsparti på magten? Såkunne de måske godt være med i EU. Eller handler det her også om,at flertallet i Tyrkiet, hvis ikke alle, har muslimsk baggrund, og atman derfor lige så godt kan droppe at have nogen dialog?

Kl. 11:47


Kl. 11:47

Morten Messerschmidt (DF):Nej, aldrig nogen sinde ville vi acceptere et muslimsk land i EU, ogisær ikke et land med en sådan befolkningsmængde som Tyrkiet. Nukender hr. Lars Aslan Rasmussen jo vældig godt Tyrkiets historie.Hvis vi bare tager den moderne historie siden grundlæggelsen, daman var på tabersiden i første verdenskrig og kemalisterne forsøgteat trænge sig igennem, så har vi jo set, hvordan pendulet løbende ersvinget mellem kemalisterne og islamisterne. Tre gange, tror jeg –hr. Lars Aslan Rasmussen må rette mig, hvis jeg tager fejl – har manværet nødt til at få hæren ind for at smide diktatoriske kræfter ud afregeringskontorerne. Den garantimagt, som hæren jo udgjorde, harErdogan dygtigt – med vanviddet udgående fra Bruxelles som bi-stand – fået presset ud af forfatningen. Så alt, hvad der er i Tyrkietsnyere historie, indikerer, at de her kræfter bølger mellem hinanden:islamister over for kemalister. Og selvfølgelig skal man ikke lukkeTyrkiet ind, selv i en periode, hvor kemalisterne er ved magten. Manender jo med at lukke en ulv i fåreklæder ind, og kort tid efter svin-ger det igen, og så har vi islamisterne siddende i Bruxelles. Det erfaktisk næsten endnu værre, nej, det er faktisk endnu værre end dem,der i dag sidder i Bruxelles.

Kl. 11:48

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Kl. 11:48

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg kan godt genkende det med militærkuppet. Et af militærkuppeneblev faktisk rettet mod en socialdemokratisk, kemalistisk regering,der blev fjernet, hvor den pågældende statsminister boede hjemmehos Anker Jørgensen i en periode. Så Socialdemokratiet har altidværet på det rigtige hold, når det handler om Tyrkiet.

Når det så er sagt, vil jeg spørge ordføreren: Må man så ikke i detmindste anerkende, at der er kræfter i Tyrkiet, som egentlig ser påmange af de samme ting på samme måde, som hr. Morten Messer-schmidt gør – i forhold til barnebrude, i forhold til islamister – altså,at det faktisk ikke kun er en eller to personer, men at det faktisk fin-des mange steder i Tyrkiet?

Kl. 11:48


Kl. 11:48

Morten Messerschmidt (DF):Ganske afgjort. Jeg kender mange tyrkere, som jeg betragter som al-lierede, som gode venner, og som ser på tilværelsen på samme måde.Det kommer bare ikke til at overskygge, at Tyrkiet som et muslimskland stadig væk er en helt anden størrelse end det Ungarn, som hr.Jan E. Jørgensen tidligere talte om. Altså, det, at et ideologisk poli-tisk terrorregime falder fra hinanden, bygger jo på, at man kan over-bevise folk om, at de tager politisk fejl. Det handler om overbevis-ning, det er noget, der foregår oppe i hovedet. Men at skulle overbe-vise folk om, at de religiøst tager fejl, at Allahs bog fra år 680, ellerhvad det er, er forkert, er en langt større opgave. Og jeg kan ikkehuske nogen eksempler i verdenshistorien på, at det er lykkedes.

Kl. 11:49

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre til De Radikalesordfører, hr. Jens Rohde. Værsgo.


Kl. 11:49

(Ordfører)Jens Rohde (RV):Det er jo så dejligt, at vi altid afløser hinanden, for så får man virke-lig spekteret i de forskellige synspunkter.

Jeg vil godt takke Enhedslisten for at fremsætte det her forslag.For i virkeligheden rammer det ind i en debat, som vi burde havemeget mere nøje her. Jeg synes egentlig, det er synd, at det er et be-slutningsforslag, som går på at adoptere Europa-Parlamentets resolu-tion. Hr. Søren Søndergaard ved, hvor begejstret jeg er for Europa-Parlamentet, men hvorfor skulle man adoptere andres resolution?For der er dog ting i den resolution, som jeg i hvert fald synes går forvidt, bl.a. at man skal true med at ophæve toldunion.

Det er ikke flere toldunioner, vi har behov for i verden. Det er detmodsatte, ikke mindst hvis man vil styrke de kræfter, som ikke harmed Erdogan at gøre. Men vi burde jo næsten have en forespørgsels-debat, hvor vi så laver et forslag til vedtagelse om, hvad regeringenså bør arbejde for. For jeg tror faktisk godt, vi vil kunne få forhand-let noget på plads, som man så kan tage med i Rådet. Og som sagt:Min kærlighed til Europa-Parlamentet er meget, meget stor.

Men når man har siddet dernede og været med til at lave afstem-ninger og været med i diskussioner om utallige resolutioner omudenrigs- og sikkerhedspolitik, så ved man også godt, at hagen vedEuropa-Parlamentet er, at Europa-Parlamentet ikke har noget ansvarfor det, de gør der. For kompetencen ligger jo et andet sted, somudenrigsministeren så rigtigt siger.

Derfor bliver det en gang imellem sådan meget idealistisk. Og jegelsker idealisme. Jeg synes, der er alt for lidt idealisme i politik, menman kan også komme ud i noget, hvor det bedste bliver det godesværste fjende. Og det er det, jeg frygter ved det, hvis man bare tagerEuropa-Parlamentets meget, meget vidtgående resolution. Så kan vidrille hinanden med, hvem der har stemt hvad. Jeg tror også, at dedanske radikale medlemmer har stemt for den her resolution, og nårman har siddet i Europa-Parlamentet, kan man heller ikke lade væremed at tænke på: Ville jeg selv have stemt for, hvis jeg nu havde sid-det dernede? Det kan jeg ikke afvise.

Jeg har dog altid været betænkelig ved den der udenrigspolitik,som Europa-Parlamentet gerne vil føre, fordi den ikke har noget an-svar med sig. Og derfor bliver vores svar på Enhedslistens fore-spørgsel også, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men vi sy-nes, at vi måske samlet burde tage initiativ til en drøftelse og så ved-tage vores egen resolution. Nu ved jeg godt, at vi ikke kan vedtageen resolution i det her Folketing. Det nærmeste, vi kommer, er vel etforslag til vedtagelse. Men et eller andet burde man jo sådan set kun-ne samles om, som så er vores tekst.

For så er vi også sikre på, hvad det er, vi fortolker ud af den tekst,der kommer. For jeg kan love hr. Søren Søndergaard og hr. MortenMesserschmidt og andre, som gerne vil erklære koldkrig, og hvadved jeg, i forhold til Tyrkiet, at hvis man nu tager resolutionen fraEuropa-Parlamentet og så spørger de forskellige grupper i Europa-Parlament, hvordan de tolker teksten i både ord, og i forhold til hvadman ønsker af handling, så er det meget forskelligt. Og derfor burdevi lave vores egen tolkning, for ingen skal jo være i tvivl om, at derer al mulig grund til at kritisere det, der foregår i Tyrkiet. Det er derjo ingen der er uenige om i det her rum. Men vi skal også gøre det påden rigtige måde og med den tolkning, som vi herfra kan blive enigeom.

Så med al respekt for den idealisme, der også ligger i det her for-slag, og det helt rigtige i at sætte fokus på det – og tak for det, hr.Søren Søndergaard – så bliver det alligevel et lille nej, som man vistkalder det.

Kl. 11:53

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:53

Morten Messerschmidt (DF):Hvad vil man så? Hr. Jens Rohde taler i øvrigt nu – og det synes jegtjener ham til ære – bekymret om mentaliteten i Europa-Parlamentet.Det synes jeg er rigtigt at gøre. Vi andre har advaret imod det i rigtigmange år. Men hvad vil man så? Altså, hvad er det for en linje, DetRadikale Venstre så ønsker at anlægge over for Erdogan? Erdogan ervel grundlæggende, set med radikale briller, bare en ven, man ikkerigtig har fået talt til rette endnu, går jeg ud fra. Så hvad er det for enstrategi, Det Radikale Venstre og hr. Jens Rohde forestiller sig kanfå talt Tyrkiet ind på det europæiske spor? For som jeg hører det, erdet stadig væk ambitionen fra Det Radikale Venstres side, at Tyrkietskal være medlem af EU.

Kl. 11:54


Kl. 11:54

Jens Rohde (RV):Det gælder bare ikke det Tyrkiet, vi har i dag. Og det er jo det, derogså er en bred enighed om i Folketinget, og så har Morten Messer-schmidt en anden tilgang.

Jeg vil bare prøve at vende det om og spørge: Hvad skete der i2009, da Angela Merkel sagde, at man burde tilbyde Tyrkiet et privi-legeret partnerskab i stedet for medlemskab? Så kom der jo faktisken helt naturlig reaktion, hvor man sagde: Har I forhandlet på skrømtigennem alle de her år? Og hvad gjorde Erdogan? Han vendte sig joom, og så lavede han visum- og handelsaftaler med alle de nordafri-kanske lande med det resultat, at flygtningestrømmen for alvor star-tede. Og tyrkerne gad jo ikke at have dem, altså dem, der kom opigennem Tyrkiet, så de sendte dem over Evros. Det var jo den situa-tion, vi kom til at stå i.

Jeg ved, at hr. Morten Messerschmidt også ved det og husker det,fordi vi kom i Europa-Parlamentet på samme tid og stod og forholdtos til de flygtningestrømme, der kom over Evros. Det skal man jobare lige huske, og det er derfor, jeg siger, at man lige skal være var-som, når man agerer udenrigspolitisk, i forhold til om ikke det bed-ste ender med at blive det godes værste fjende. Og det tror jeg denkoldkrig hr. Morten Messerschmidt lancerer fører til.

Kl. 11:55


Kl. 11:55

Morten Messerschmidt (DF):Jeg husker det ganske tydeligt. Og jeg husker jo, hvordan der gik endirekte linje, kan man nærmest sige, fra den måde, EU valgte at age-re på, til Det Radikale Venstre. Lige så standhaftigt EU nægtede atbevogte sin egen søgrænse, har Det Radikale Venstre jo brilleret vedikke at bevogte den danske grænse, når det har været nødvendigt.

Men det, jeg egentlig vil spørge om, er, om hr. Jens Rohde, nårhr. Jens Rohde siger, at ja, Tyrkiet skal være medlem af EU, men atdet bare ikke skal være det Tyrkiet, vi har i dag, så ikke kunne sigedet samme om alle mulige andre lande? Hvad med Rusland? Hvor-for ikke tage Rusland med? Det skal bare være andet et Rusland enddet, vi har i dag.


Kl. 11:56


Kl. 11:56

Jens Rohde (RV):Det er et sådan lidt hypotetisk spørgsmål. Men jeg må bare sige, atvi sådan set er tilhængere af, at man selvfølgelig bevogter den dan-ske grænse og også de ydre grænser. Man skal bare gøre det en lillesmule mere begavet, end man gør det med det der stilstandspoliti,som regeringen, Dansk Folkeparti og Venstre har etableret. Menne-sker er mobile, og så bør grænsekontrollen sådan set også være mo-bil – så får man mest sikkerhed ud af de ressourcer, man bruger pådet. Det er sådan set bare den tilgang, vi har til det. Det der med atstille en grænsebom op på nogle udvalgte steder virker jo ikke. Mankan jo bare svømme over Flensborg Fjord – det er ikke særlig svært;der er 30 m på det smalleste område.

Kl. 11:56

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til De Radikales ordfø-rer. Den næste ordfører i ordførerrækken, som jeg kan se i salen, erfra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Kl. 11:57

(Ordfører)Katarina Ammitzbøll (KF):Jeg vil også gerne kvittere Enhedslisten for at fremsætte dette beslut-ningsforslag, så vi igen får drøftet den alvorlige situation og får drøf-tet EU, hvilket vi også gjorde i går. Så det er jo dejligt, at vi kandrøfte EU her i salen og få EU mere ud; det synes jeg er rigtig posi-tivt. Så kan vi også se, hvad der sker med de beslutninger, der blivertruffet i EU, hvad det er for nogle resolutioner, der vedtages, oghvordan de eventuelt kan have betydning for vores politik her i Dan-mark.

Men vi har jo allerede tidligere vedtaget det forslag til vedtagel-se, som også udenrigsministeren nævnte, hvor vi netop også går indog siger, at vi vil have en våbenembargo mod Tyrkiet. Vi gentog herFolketingets kritik af den negative udvikling i Tyrkiet, og vi fordøm-te Tyrkiets militære indgriben i det nordøstlige Syrien, og vi marke-rede også, at der ikke kan være nogen udvidelsesforhandlinger meddet Tyrkiet, vi ser i dag, også fordi Tyrkiet bevæger sig længere oglængere væk fra EU og vores demokratiske værdier.

Men Tyrkiet er, som det også er nævnt, meget kompleks for os,for den geopolitiske lokation af Tyrkiet har vi jo haft stor glæde aftidligere, bl.a. i forbindelse med vores krig i eller stabilisering afIrak; de er vigtige i Mellemøsten, og de er vigtige i forhold til flygt-ningesituationen. Man må også sige, at de gør et stort arbejde påmange måder i forhold til flygtninge, selv om store dele af flygtnin-gesituationen er meget problematisk. Vi har også markeret, at vi vilfastholde et pres mod Tyrkiet, og det mener jeg også vi skal, og viskal være aktive i det pres. Men vi synes ikke, vi skal gå videre ogvedtage den resolution, der er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet.Jeg ved godt, at vores egen gruppe, EPP, har stemt for, og jeg harogså talt med dem, og det synes jeg er fint, og jeg synes, det erstærkt, at Europa går ud med så stærk en markering mod Tyrkiet.Men vi synes ikke, vi nødvendigvis behøver at gøre det til dansk po-litik ved at gå ud og lave sanktioner mod embedsmænd eller for densags skyld Toldunionen ved at gå så vidt. Der er mange andre veje,vi skal gå for at styrke demokratiet, som det også blev nævnt tidlige-re, styrke den demokratiske opposition, og vi skal blive ved med atlægge pres på.

Situationen i det nordlige Syrien er meget problematisk. Vi sadselv til mødet og hørte om Rojava og invasionen der, og der er ingen

tvivl om, at det er noget, der skal være målrettet fokus på, men vimener ikke, at vi vil stemme for dette forslag fra Enhedslisten. Tak.

Kl. 12:00

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til Kon-servatives ordfører. Den næste ordfører er fra Alternativet, og det erhr. Rasmus Nordqvist.

Kl. 12:00

(Ordfører)Rasmus Nordqvist (ALT):Det er en af de små, der kommer herop, så vi må sænke talepodiet.Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jegsynes, det er rigtig godt, at vi her i Folketinget faktisk følger op, nårder bliver lavet resolutioner i Europa-Parlamentet, så vi på den mådehar en udveksling og et politisk samarbejde mellem de forskelligedemokratiske niveauer, vi er med på fra dansk side. Det synes jeg errigtig, rigtig godt. Den resolution, der ligger, bakker vi også helt opom, og havde vi siddet i Europa-Parlamentet, havde vi nok også somparti valgt at støtte den. Derfor kan vi også støtte det her beslut-ningsforslag.

Jeg har et spørgsmål til Enhedslisten. Man har valgt at tage nogleting ud. Men jeg går ud fra, at beslutningsforslaget ligesom dækkerhele resolutionen. For det, jeg synes er meget vigtigt i den resoluti-on, er nogle af de punkter, som ikke bliver specifikt nævnt i beslut-ningsforslaget. Det er jo, at der netop er et andet Tyrkiet også. Ognår man laver eksempelvis økonomiske foranstaltninger mod Tyrki-et, skal man selvfølgelig sørge for, at det ikke berører civilsamfundeller mennesker, der allerede er rigtig hårdt ramt. Altså, man skal ha-ve den balance, at man går ind og lægger et pres på et regime, somer helt galt afmarcheret, men vi skal stadig væk støtte den anden del.

Der er også opfordringen til, at de europæiske lande tager de børnhjem, der er i de syriske lejre. Det synes jeg også er en meget, megetvigtig del af resolutionen – at vi også tager ansvar for de danskebørn og selvfølgelig bringer dem hjem. Det er også noget, der står iresolutionen, og som vi bakker op om. Der er selvfølgelig også det,der står under punkt 19, som jo handler om tilsagnet omkring huma-nitær bistand til Syriens nabolande. Men der er også hele punktetom, at vi selvfølgelig fortsat skal se på, hvordan sanktioner og andreforanstaltninger ikke kommer til at gøre noget i forhold til de godeting, vi har med Tyrkiet. Det er eksempelvis Erasmus+. Det skal ik-ke ramme de unge tyrkiske studerende. Så den balance, der ligger iresolutionen, er vi meget, meget store tilhængere af. Og hvis En-hedslisten kan bekræfte, at det skal læses, som vi har gjort, netop atdet er resolutionen, vi bakker op omkring her, kan vi selvfølgeligstøtte det her beslutningsforslag.

Kl. 12:03

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Kl. 12:03

Mette Gjerskov (S):Tak. Nu er hele spørgsmålet om EU og Tyrkiet vanskeligt. Det herbeslutningsforslag er jo et beslutningsforslag, der kommer fra nogle,der er EU-modstandere. Jeg hører ordføreren som værende EU-be-gejstret. Og så tænker jeg, at man jo altid skal kigge sig omkring ogse, hvem man egentlig er på hold med. Så har Alternativets ordførerovervejet, om han måske hopper lidt med på et hold, som jo rent fak-tisk slet ikke ønsker EU, sådan som vi kender det?

Kl. 12:03



Kl. 12:03

Rasmus Nordqvist (ALT):Ja, jeg kan se, at jeg er på hold med den socialdemokratiske gruppe iEuropa-Parlamentet, med den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, med De Grønne i Europa-Parlamentet og med deneuropæiske venstrefløj i Europa-Parlamentet. Ingen af de fire grup-per anser jeg som specielt EU-skeptiske, men tværtimod som nogle,der arbejder meget proaktivt og godt i Europa-Parlamentet. Det, denher resolution gør, er jo, at den viser nogle veje, i forhold til hvordanvi egentlig kan gå ind, hvad angår det svære forhold til Tyrkiet. Såjeg ser ikke nogen EU-kritik i den her resolution, og jeg ser hellerikke en stor EU-kritik fra den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.

Kl. 12:04

Fjerde næstformand (Trine Torp):Fru Mette Gjerskov.

Kl. 12:04

Mette Gjerskov (S):Nu hører vi jo så, at Alternativet ganske rigtigt ikke sidder i Europa-Parlamentet, så det, jeg mente, var at kigge sig omkring i Folketings-salen. Det er her, vi står lige nu. Og som jeg hører debatten om dether forslag, er det jo nok nærmest EU-modstandere, som synes, dether er godt, og vi andre går en anden vej. Så det er jo de folk, jegmener Alternativet burde forholde sig til her i Folketinget.

Kl. 12:05


Kl. 12:05

Rasmus Nordqvist (ALT):Jeg synes altid, det er vigtigt, når vi diskuterer beslutningsforslag heri salen, at man forholder sig til substansen. Jeg har hørt flere ordføre-re være heroppe og egentlig, synes jeg, prøve lidt at afspore debattenved at få den til at handle om Enhedslistens EU-holdning. Det er ik-ke det, det handler om for mig. Det handler om den her rigtig goderesolution, der er vedtaget i Europa-Parlamentet, som vi bakker opom. Så vi forholder os til substans i Folketingssalen. Det ville vi og-så have gjort i Europa-Parlamentet, men det gør vi i høj grad ogsåher. Det handler om en resolution, der er vedtaget af alle de partier,jeg nævnte før, i Parlamentet, og det kan vi bakke op om.

Kl. 12:05

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Kl. 12:05

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg synes, det er meget relevant at nævne, at Enhedslisten egentliggerne vil ud af EU, når de hiver det frem nu her, men det kan vi tage,når Søren Søndergaard har holdt sin ordførertale.

Jeg vil bare lige spørge Alternativets ordfører: Hvad er det præ-cis, man er uenig med den danske regering i? Synes man ikke, dendanske regering har været tydelig nok både i fordømmelsen af inva-sionen af Syrien og i forhold til Erdogans mange andre overgreb påmenneskerettigheder, bl.a. de ting, der er foregået med stikkerlinjen iDanmark? Altså, synes man egentlig ikke, at man er tilfreds – nutænker jeg i en dansk kontekst – med regeringens ageren i forhold tilTyrkiet?

Kl. 12:06


Kl. 12:06

Rasmus Nordqvist (ALT):Jamen jeg ser egentlig ikke en kritik af regeringen i det her beslut-ningsforslag. Jeg ser et beslutningsforslag, der pålægger regeringenat arbejde i Rådet for opfordringerne i Europa-Parlamentets resoluti-on. Så der er ikke nogen kritik af, hvad regeringen har gjort eller ik-ke gjort. Det her handler om en resolution, der er vedtaget i Europa-Parlamentet, som man så som Folketing beder regeringen om at tageind i Rådet.

Så jeg kan ikke se kritikken af regeringen. Jeg kan ikke se, dethandler om et for eller imod EU. Jeg kan se, det handler om en reso-lution, og jeg er egentlig rigtig glad for at diskutere EU med Enheds-listen, for jeg synes også, de er galt afmarcherede dér, men det herhandler om den her resolution, og det er egentlig det, jeg synes viburde diskutere her i Folketinget.

Kl. 12:07


Kl. 12:07

Lars Aslan Rasmussen (S):Men jeg skal lige forstå det rigtigt, for det eneste, jeg synes ordføre-ren snakker om, er det her Erasmusprojekt – at det helst ikke må gåud over det i forhold til tyrkiske studerende. Altså, der er jo også an-dre ting. Der er bl.a., at det på embedsmandsniveau bliver muligt atføre nogle samtaler, men hvis man kommer på en sanktionsliste, erdet ikke muligt at gøre, som man gør i dag. Er Alternativet ikke til-hænger af, at vi er nødt til at have en eller anden form for dialog medTyrkiet? Og anerkender Alternativet ikke også, at der faktisk er envåbenboykot i forhold til Tyrkiet?

Kl. 12:07


Kl. 12:07

Rasmus Nordqvist (ALT):Det dejlige ved tekster fra Europa-Parlamentet er, at de er oversat tilalle sprog, også til dansk, og jeg kan ikke se, at det er alle embeds-mænd, der skal sanktioneres. Jeg kan se, at det, man beder om fraParlamentets side, er meget målrettet. Jeg synes, det er afbalanceretog målrettet, så jeg synes, man skal lade være med at lave en strå-mand og sige, at det handler om, at der slet ikke er nogen kontakt tilTyrkiet. Det står der jo netop ikke. Det er en meget afbalanceret re-solution, som jeg faktisk i forlængelse af den politik, der er ført fraFolketingets side, synes vi alle sammen burde kunne bakke op om.

Kl. 12:08

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 12:08

Morten Messerschmidt (DF):Det, der får mig til at stille et spørgsmål, er det indlæg, som vi hørtefør fra fru Mette Gjerskov. For som jeg oplever Alternativet, den be-vægelse, som hr. Uffe Elbæk og også hr. Rasmus Nordqvist repræ-senterer, så er det et forsøg på at mødes på tværs af uenigheder, atbetone dialogen og lytte til hinanden og måske den vej igennem fin-de nogle kompromiser.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvordan hr. Nord-qvist så ser på det demokratisyn, vi hører her fra Socialdemokratietsside, altså at man, hvis man er EU-modstander, er udenfor. Så kan viikke tale med dem. Man må ligesom gøre op med sig selv, om maner i den ene lejr eller i den anden lejr, og mellem de to lejre skal der


bygges vandtætte skotter. Det er for mig at se en fuldstændig andentilgang til den demokratiske samtale end den, som hr. Rasmus Nord-qvist og hans parti eller bevægelse repræsenterer, og det vil jeg barehøre om han kan bekræfte.

Kl. 12:08

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Rasmus Nordqvist.

Kl. 12:08

Rasmus Nordqvist (ALT):Jeg tror, at noget, der er rigtig ærgerligt for de temaer, vi tager opomkring EU-politik her i Folketinget, er, at det altid bliver en dis-kussion om for eller imod. Rigtig tit er det spørgeren selv, der får dettil at handle om det spørgsmål; nu er det så nogle andre, der tager detop. Jeg mener jo, at det skal handle om substans, så jo, jeg taler og vitaler meget gerne om at prøve at finde løsninger, men vi forholder osaltså også til substansen. Og det, jeg egentlig har prøvet at gøre i denher debat, er at forholde mig til den resolution, som Enhedslistenhenviser til i deres beslutningsforslag. Så svaret er ja.

Kl. 12:09


Kl. 12:09

Morten Messerschmidt (DF):Det synes jeg er utrolig prisværdigt, og jeg kan da også huske, at davi havde debatten forud for afstemningen om retsforbeholdet, havdevi også nogle konstruktive samtaler mit og ordførerens parti imel-lem, om der var noget, vi kunne mødes om. Det endte så med, at detvar der ikke, men vi prøvede da i det mindste. Og så vil jeg bare af-slutningsvis spørge, om ikke ordføreren synes, at det demokratisyn,som fru Mette Gjerskov her lægger for dagen, sender et noget be-kymrende signal til de eventuelle socialdemokrater ude i samfundet,som måske ikke måtte elske EU lige så højt, som fru Mette Gjerskovgør det.

Kl. 12:10


Kl. 12:10

Rasmus Nordqvist (ALT):Nej, det ville være at lave en stråmand på fru Mette Gjerskov, og jeghusker de gode debatter med min tidligere formand for Europaudval-get alt for godt til, at jeg vil lave en stråmand på de spørgsmål, hunstiller her i salen.

Kl. 12:10

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak, og den næste for en kort bemærkning er hr. Jens Rohde.

Kl. 12:10

Jens Rohde (RV):I Radikale Venstre er vi fuldstændig ligeglade med, om en kat er sorteller hvid, bare den kan fange mus. Det er så også derfor, vi har laveten boligaftale med en anden gruppe end den, vi havde regnet med,men det er jo en helt anden diskussion. Det, der er en lille smule ær-gerligt, er, at sådan nogle diskussioner hurtigt ender i noget drilleriom, hvem der har stemt hvad i parlamentet, og hvem der normalt erfor eller imod og sådan noget. Sådan bør det ikke være, så fuld støttetil den linje og fuld sympati for den konklusion, der bliver draget fraAlternativets side. Men det, jeg vil spørge om, er, om ikke Alternati-vet i den resolution ser en vis fare for det, som jeg nævnte i min egen

tale, nemlig at vi risikerer at gøre det bedste til det godes værstefjende.

Kl. 12:11


Kl. 12:11

Rasmus Nordqvist (ALT):Jo, jeg ser i den grad en fare for det. Det er jo den balancegang, somjeg også svarede før, som jeg synes er vigtigst, men som jeg egentligsynes bliver forrykket her. For jeg synes, at vi bliver nødt til at agereog reagere på det, der foregår i Tyrkiet, både internt i Tyrkiet og og-så i forhold til de militære angreb, der er i Nordsyrien, osv. Desvær-re har EU jo lavet en flygtningeaftale med Tyrkiet, som vi fra startenhar været imod, fordi vi mener, at vi kommer til at binde os selv påhænder og fødder i forhold til Tyrkiet. Derfor er der nogle reaktio-ner, der bliver nødvendige, og vi mener, at de reaktioner, der er i denher resolution, faktisk er fornuftige, når vi sidder og balancerer dem.Men det er rigtigt, at der er den fare, som hr. Jens Rohde peger på.

Kl. 12:11

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Jens Rohde.

Kl. 12:11

Jens Rohde (RV):Det var jo lige netop det, der skete. Vores problematik her er jo, at viikke lever på en øde ø. Vi er jo dybt afhængige af Tyrkiet på mangefronter. Jeg bryder mig heller ikke om den flygtningeaftale, men deter ud fra nogle rent menneskelige perspektiver og ikke bare ud fraegne interesser, som vi jo også altid forfalder til at diskutere temme-lig ensidigt i den her sag. Men sagen er jo, at prisen kan blive megethøj, både i forhold til den opposition, der er i Tyrkiet, og sådan setogså, hvis vi endelig skal tage det ind, i forhold til vores egne inte-resser. Og hvordan vægter Alternativet så den diskussion?

Kl. 12:12


Kl. 12:12

Rasmus Nordqvist (ALT):Jeg er jo fuldstændig enig, men det, vi vægter, er, at der er behov foren reaktion, og jeg synes, at de reaktioner, vi har set indtil videre fraRådet og fra de forskellige regeringer i Europa, har været for svage.Det er derfor, jeg synes, at de punkter, der bliver ridset op her, ogsom hele tiden har balancen, er fornuftige. For jeg synes, der er be-hov for en stærkere reaktion over for det, vi ser Tyrkiet gøre internt,menneskerettighedsmæssigt, demokratisk, og også hvad angår demilitære angreb i Nordsyrien.

Kl. 12:13

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er den næste, der har en kort bemærkning, hr. Rasmus Sto-klund.

Kl. 12:13

Rasmus Stoklund (S):Tak. I oktober blev der fremsat et par forslag til vedtagelser her iFolketinget, hvori man udtrykte kritik af Tyrkiet. Jeg vil på den bag-grund spørge ordføreren, om ikke han vurderer, at vi jo fortsat skalsamarbejde med Tyrkiet som NATO-land, også omkring handel ogomkring løsning af migrationsudfordringer. Kan det her aktuelle be-slutningsforslag ikke risikere at være en eskalering, fordi nogle føler– måske også nogle af de kræfter i Tyrkiet, som jo faktisk har nogle


af de samme hensigter som os i forhold til demokrati og menneske-rettigheder osv. – at det er Tyrkiet, vi vender ryggen?

Kl. 12:13


Kl. 12:13

Rasmus Nordqvist (ALT):Jeg er rigtig glad for, at der er så mange fra Socialdemokratiet, der erinteresseret i den her debat i dag. Det ville ikke komme bag på man-ge af dem, hvis de havde fulgt med i debatten, både i efteråret og ide sidste mange år her i Folketinget, hvor vi står politisk i forhold tilden reaktion, der er nødvendig over for Tyrkiet. Det er meget på lin-je med det, som Europa-Parlamentet har lagt frem her. Det er en ba-lance mellem ikke at være tandløs og bare stå og sige, at vi er kriti-ske, og så sætte handling bag ordene. Jeg synes, det er fornuftigt,hvis man i Rådet kan blive enige om hele eller dele af det, der står iden her resolution. Det er det, beslutningsforslaget beder om, nemligat regeringen arbejder aktivt for det her i Rådet.

Kl. 12:14

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Rasmus Stoklund.

Kl. 12:14

Rasmus Stoklund (S):Men når man f.eks. – og ordføreren var jo lidt inde på det tidligere idebatten – begynder at inddrage embedsmænd, så er der jo nogle afsamarbejdskanalerne, der forsvinder – altså i stedet for at holde fo-kus på den tyrkiske regering og de udfordringer, der er med denshandlinger. Hvorfor ikke i det mindste holde linjen åben til embeds-mænd?

Kl. 12:14


Kl. 12:14

Rasmus Nordqvist (ALT):Jeg mener ikke, at den her resolution lægger op til, at vi ikke har no-gen dialog, og at vi ikke har nogen kanaler til Tyrkiet, altså mellemEU og Tyrkiet, og jeg mener virkelig, at man, hvis man har læst denpå den måde, skal prøve at læse en af de andre oversættelser af den.Man har åbenbart ikke forstået, hvad der står. Der står netop, at rela-tionerne skal være der, men at vi skal vise, at de angreb, der er påmenneskerettighederne i Tyrkiet, ikke er i orden; de angreb i forholdtil demokratiske spilleregler og det militære angreb i Nordsyrien.Der skal reageres på det, og der beder man om, at det bliver en hånd-fast reaktion fra et samlet EU.

Kl. 12:15

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Alternativets ordfører. Inden vi går videre i ordførerrækken,vil jeg lige sige, at der er en del snak her i Folketingssalen, og detgår meget tydeligt igennem her op til talerstolen, så I må meget ge-rne trække lidt ud til siden, hvis I vil snakke videre. Tak.

Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Sei-er Christensen.

Kl. 12:15

(Ordfører)Peter Seier Christensen (NB):Tak. B 52 tager udgangspunkt i, at vi i det danske Folketing skal føl-ge en resolution, der er vedtaget i Europa-Parlamentet. Man kan godtføle sig fristet til at indføre tiltag mod Tyrkiet. I Nye Borgerlige så vi

eksempelvis gerne, at det blev slået fast, at Tyrkiet aldrig blivermedlem af EU. Tyrkiet har ingen plads i EU og skal aldrig væremedlem. Argumentet om, at det skulle trække Tyrkiet i en merevestlig retning at blive kandidatland, har mildest talt heller ikke vistsig at holde stik.

Men vi skal ikke lade Europa-Parlamentet bestemme over vitaleområder i dansk udenrigspolitik og for den sags skyld heller ikkeover dansk udlændingepolitik. Tyrkiet er et NATO-land, og derfor erdet naturligt, at sagen håndteres der, og at regeringen giver Dan-marks holdning til kende i det forum. Vi politikere skal sikre, atDanmarks udenrigspolitik bestemmes i Danmark og ikke i Europa-Parlamentet. Det kan vi heldigvis stadig, og det er godt, at Europa-Parlamentet ikke har indflydelse på det. Derfor støtter vi ikke B 52.

Kl. 12:16

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så tak til Nye Borgerli-ges ordfører. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det erhr. Henrik Dahl.

Kl. 12:17

(Ordfører)Henrik Dahl (LA):Tak for ordet. Jeg skal selvfølgelig straks beklage, at jeg faldt i snakmed min sidemand nede i den fjerneste ende af Folketingssalen. Detskal ikke gentage sig – før næste gang. Og tak for en god debat.

I maj 2017 var SF's daværende udenrigsordfører, Holger K. Niel-sen, og jeg i regi af Udenrigspolitisk Nævn på et besøg i Istanbul.Det omfattede bl.a. en lang række samtaler med demokratiske politi-kere, forskere og repræsentanter for ngo'er. Jeg bringer den her rejseop, for jeg kan fuldt ud bekræfte det, hr. Lars Aslan Rasmussen harfremhævet, nemlig at der er et andet Tyrkiet. Det andet Tyrkiet bak-ker op om demokratiske og retsstatslige principper og afviser Erdo-gan i de store byer. Fra de kredse, vi besøgte, var beskeden til Hol-ger K. Nielsen og mig også helt klar: I kan ikke bare lade mørketsænke sig over Tyrkiet; det går simpelt hen ikke.

Jeg kan også tilslutte mig det, hr. Jan E. Jørgensen har sagt omrisikoen for en nærmere alliance mellem Tyrkiet og Rusland. Resul-tatet af en sådan en alliance ville jo blive, at Sortehavet blev sådan etrussisk-tyrkisk indhav. Det ville jo være en fuldstændig utålelig si-tuation for rigtig mange lande, ikke mindst gode EU-lande som Ru-mænien og Bulgarien.

Vi støttede ikke forslag til vedtagelse nr. V 7, som udenrigsmini-steren omtalte, da det blev sat til afstemning. Det gjorde vi ikke, for-di vi synes, at tiden er kommet til at være mere tydelig i forhold tilEU og ikke foregøgle, at Tyrkiet er på vej som medlemsland. Det erTyrkiet ikke. Til gengæld bakkede vi op om forslag til vedtagelse nr.V 3, som udenrigsministeren også nævnte, som fordømte Tyrkietshandlinger i Syrien. De blev begge to sat til afstemning i starten afnovember sidste år.

Men på trods af uenigheder i EU-spørgsmålet forstår vi os somen del af den brede Tyrkietkonsensus, der er i Folketinget, både pågrund af vedtagelsen af forslag til vedtagelse nr. V 3 og på grund afvores opfattelse af, at Tyrkiet hører til i NATO. Derfor og i overens-stemmelse med den konsensus, jeg synes man kan tale om, kan vi ik-ke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Kl. 12:19

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærk-ninger. Den sidste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne,hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.


Kl. 12:20

(Ordfører for forslagsstillerne)Søren Søndergaard (EL):Udgangspunktet for den her debat er sådan set hverken EU eller re-solutionen. Udgangspunktet for debatten – og det er der måske ikkeså mange, der har forholdt sig til – er, hvad der er sket efter det an-greb, som Tyrkiet har gennemført i Rojava i Nordsyrien.

Rojava har jo været et helt særligt område i hele Mellemøsten, ik-ke bare på grund af forholdet mellem mænd og kvinder, ikke barefordi det har været relativt fredeligt, ikke bare fordi det har taget im-od mange flygtninge, men også fordi folk fra mange forskellige kul-turer og med forskellige etniske baggrunde lever sammen der – kur-dere, arabere og assyriske kristne. Derfor har det været et helt speci-elt område, og derfor er det selvfølgelig meget interessant at diskute-re, hvilke konsekvenser det har haft, at et NATO-land, et ansøger-land til EU, et land, som vi på mange måder understøtter, har grebetind i forhold til det område.

Den umiddelbare konsekvens var jo, at 320.000 mennesker blevdrevet på flugt; den var, at flere tusinde blev dræbt og såret, inklusi-ve politikere, som blev likvideret; den er, at 86.000 børn er forhin-dret i at gå i skole på grund af flygtningestrømme; og den er, måskefrem for alt, at kampen mod Islamisk Stat er blevet svækket. Det erjo ellers noget, der bliver snakket meget om ved højtidelige lejlighe-der, altså kampen mod Islamisk Stat. Men det er klart, at når voresNATO-allierede og EU-ansøgerlandet Tyrkiet angriber dette områ-de, må de tropper, der er i det område, selvfølgelig forsvare sig selv istedet for at fortsætte kampen mod Islamisk Stat. Så den tyrkiske in-vasion har været en direkte håndsrækning til Islamisk Stat.

Det er vi så i Folketinget, som det ganske rigtigt er blevet sagt,samledes om at tage afstand fra. Og det synes jeg er strålende. Dethar vi overhovedet ikke rejst nogen kritik af. Vi har i øvrigt hellerikke rejst nogen kritik af regeringen, hverken i den her resolution el-ler generelt. Vi har tværtimod været glade for, at vi i enighed kunnenå frem til at fordømme det tyrkiske angreb.

Men siden da må vi jo bare konstatere, at der er sket noget. Derer sket noget siden det tidspunkt, nemlig det, at Tyrkiet på trods afvåbenhvilen og på trods af vores krav om, at Tyrkiet skulle trækkesig tilbage, ikke bare er blevet, men har fortsat deres angreb.

Lad os bare tage detaljerne. Nu har jeg selv lige været dernedefor at besøge området. Det synes jeg jo man skal, når man beskæfti-ger sig med sådan noget, altså så skal man besøge området. Og detvar i midten af december, jeg var der. Fra oktober til midten af de-cember er der blevet gennemført 148 angreb med landtropper. Der erblevet gennemført 124 luftangreb fra tyrkisk side. Der er blevet gen-nemført 147 angreb med langtrækkende kanoner fra tyrkisk territori-um ind i landet.

Det har betydet, at en masse mennesker, ud over dem, der varblevet dræbt i forvejen, er blevet dræbt, og ud over selvforsvarsstyr-kerne så også civile. Det betyder, at yderligere 64.000 – yderligere64.000 – er blevet drevet på flugt, og det betyder, at 88 landsbyer erblevet invaderet og overtaget af tyrkiskstøttede jihadister, herundermange kristne landsbyer.

Det er det, der er sket. Og så tillader vi os i den situation at sige:Skal vi ikke overveje, om ikke vi skal gøre lidt mere? Vi har gjortnoget; det var godt; vi er glade for det. Skulle vi så ikke overveje,om vi kunne gøre noget mere i en situation, hvor der foregår etniskudrensning, hvor de oprindelige indbyggere bliver drevet væk, oghvor Erdogan åbent erklærer, at han vil bygge to storbyer i de besat-te områder med en halv million indbyggere i hver af de storbyer – enhalv million indbyggere i hver af de storbyer i et besat område?

At det ikke er et forslag, der kommer for sjov fra Erdogan, kan vijo se, i forhold til hvordan han har handlet i Afrin, som han erobredefor 2 år siden, uden det har fået nogle konsekvenser. På det tids-

punkt, hvor han erobrede Afrin, var 98 pct. af befolkningen i Afrinkurdere. I dag er tallet under 25 pct.

Kl. 12:25Der foregår etnisk udrensning, mens vi står og diskuterer det her.

Undskyld, men det er vores udgangspunkt for den her diskussion.Det er det, der gør, at vi siger: Kan vi ikke gøre lidt mere, end vi hargjort indtil nu? Det kan da godt være, at det er meget latterligt – jegsynes, at det sådan set er meget fornuftigt. Og så så vi på den resolu-tion, der var fra Europa-Parlamentet, og vi konstaterede, at den hav-de nogle konkrete forslag til, hvad man kunne gøre mere, og vi sag-de: Okay, så lægger vi den frem og tager en diskussion om det her isalen. Og jeg kan bekræfte over for Rasmus Nordqvist, at står det tilEnhedslisten, er det dem alle sammen, som vi sådan set er interesse-ret i at man vedtager.

Dermed også være sagt – og det kan jeg jo også sige til Nye Bor-gerlige – at der ikke er tale om, at EU bestemmer vores udenrigspo-litik. Altså, den bliver jo bestemt her. Det står alle frit for, og vi kanvedtage den, eller vi kan lade være. Hvis vi ikke vedtager den, er detikke vores udenrigspolitik; hvis vi vedtager den, er det vores uden-rigspolitik. Sådan er det jo i et demokrati. Men vi ønskede at få dendiskussion, og det har vi så fået, om end jeg synes, at en del af ind-læggene har ramt et stykke ved siden af, f.eks. når fru Mette Gjer-skov gør det til et spørgsmål om for eller imod EU. Jeg forstår sletikke, hvor det kommer ind – en diskussion om for eller imod EU,når det handler om, hvad vi som Danmark skal gøre i forhold til enetnisk udrensning, der foregår, mens vi taler. Det handler om at gørenoget ved det.

Så har Jens Rohde sagt, at man vedtager så meget i Europa-Parla-mentet; alt er måske ikke lige gennemtænkt; det her kan forstås påforskellige måder. Point taken. Jeg har jo også siddet der og væretmed til det, så ja ja. Og det er jo derfor, at det er sådan med beslut-ningsforslag, at der foregår en proces efter beslutningsforslagene. Vilægger det frem, får en diskussion, får nogle reaktioner, og så har vimulighed for i udvalget at gå ind og lave en beretning, hvor vi måskekan blive enige om nogle ting, så vi siger: Okay, det kan vi så bliveenige om i Danmark at vi gør. Man kan også vælge en anden model,nemlig den model, som hr. Jens Rohde kommer med; en model, dersiger, at vi på baggrund af den diskussion, som vi har haft i dag, an-melder en forespørgselsdebat og prøver at blive enige om nogle ting.Vi er fuldstændig åbne; der er valgfrihed i forhold til metoden. Det,der bare er det afgørende for os, er, at vi kommer lidt længere, end vivar kommet, før våbenhvilen blev indgået – den våbenhvile, der harvist sig ikke at holde; den våbenhvile, der har ført til nye etniske ud-rensninger, nye flygtningestrømme, nye massakrer. Det er sådan setvores eneste udgangspunkt.

De af Folketingets partier, der vil være med til at diskutere, hvadvi så kan gøre mere, byder vi velkommen. Dem, der siger, at det vilde ikke diskutere, må så vælge at sige: Det vil vi ikke diskutere. Menså tager man jo altså også et ansvar for at tie om det, der foregår iøjeblikket. Så udgangspunktet for os er altså situationen i Rojava;udgangspunktet er den etniske udrensning og de fordrivelser, derforegår, og et ønske om, at vi gør mere, end vi allerede har besluttet.Jeg ser frem til, at vi kan tage den diskussion i udvalget, og at vieventuelt kan blive enige om at lave en forespørgselsdebat, hvor vikan blive enige om et forslag til vedtagelse, der gør lidt mere. Hvormeget mere afhænger af diskussionen.

Kl. 12:29

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Rohde.

Kl. 12:29

Jens Rohde (RV):Vi kommer for det meste alle sammen herned med vores fastlåstepositioner, og så diskuterer vi ud fra dem, og der kan ikke rokkes


ved noget. Men der er jo dybest set ikke noget værre end argument-resistens, så jeg vil egentlig godt give det en tur mere i den radikalegruppe, for jeg syntes, der kom mange gode argumenter for, at manmåske skulle tage det med ombord i en eller anden form.

Så jeg vil sådan set bare meddele, at vi lige vil forbeholde os rettil at gøre det, så vi kan træffe den endelige afgørelse, for så dybt harvi ikke været inde i diskussionerne. Jeg synes faktisk, der er kommetmeget på bordet her i dag, som gør, at man skal overveje sin stillinggrundigt, for jeg er helt enig i, at vi jo skal finde en vej at kommevidere ad. Så det er bare en kvittering for det, og så tager vi lige enrunde mere, uden at jeg dermed kan sige, hvor vi lander.

Kl. 12:29


Kl. 12:29

Søren Søndergaard (EL):Det vil jeg da takke for, og jeg vil sige, at det jo også er sund fornuft.For siden vi i stor enighed vedtog den resolution, som udenrigsmini-steren talte om – vi var jo med til at vedtage den – har vi jo set, hvor-dan Tyrkiet ikke alene har fortsat sine angreb i Rojava, men også hartaget 2.000 jihadister i Idlib i Syrien og flyttet dem til Libyen og in-terveneret i den libyske borgerkrig med det formål at støtte de isla-mistiske kræfter. Altså, man skal jo ikke være ekspert for at se, hvil-ke konsekvenser det kan få for Europa, at Erdogan nu også sætter sigpå den anden flygtningerute til Europa, og at han understøtter islami-stiske kræfter, ikke bare i Syrien, men også i Nordafrika.

Så jeg har det lidt på den måde, at dem, som ikke vil være med tilat diskutere, hvad mere vi kan gøre, lukker øjnene. Vi skal gøre me-re – spørgsmålet er hvad. Vi er åbne for diskussionen.

Kl. 12:31

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Den næste for en kort bemærkning er fru Katarina Ammitzbøll.

Kl. 12:31

Katarina Ammitzbøll (KF):Tak til hr. Søren Søndergaard, og jeg synes, det er prisværdigt attage til Rojava og se på situationen. Den er gravalvorlig. Det er joTyrkiet på den ene side og Syrien på den anden side, og Syrien er joogså en stor eksportør af islamisme. Det har jeg selv set meget iCentralasien, hvor der er sponsoreret moskeer nærmest på 1 kilome-ters afstand i flere af Stanlandene.

Vi er stadig imod sanktioner som sådan, for sanktioner bliver al-tid det der dobbeltsidede sværd. Det er så nemt altid bare at brugedet instrument. Problemet er bare, hvad der egentlig er kriterierne forat tage dem op, og hvad der er den demokratiske undertrykkelse, ogden bliver jo ved. Men vi vil i hvert fald være åbne for, at man talerom Tyrkiet, og hvad man kan gøre i Tyrkiet sikkerhedsmæssigt ogudenrigspolitisk, i en større kontekst, og at man ser, hvad det er fornogle instrumenter, man har fra NATO og fra EU, og hvad man kangøre. Det vil vi klart være åbne over for.

Kl. 12:32


Kl. 12:32

Søren Søndergaard (EL):Nu tør jeg næsten ikke sige det, men jeg er sådan set også imod han-delssanktioner. Det er ikke det, der lægges op til her. Det, der læggesop til her, er, at de særlige begunstigelser, som Tyrkiet får, skal af-skaffes. Det er jo sådan, at Tyrkiet næsten er – hvad bliver det – det28., 29. EU-land. De har jo nogle helt særlige ordninger, som ingen

andre lande har i forhold til EU. De har nogle helt særlige aftaler,der giver dem nogle særlige fordele, og der har jeg det lidt sådan, athvis man skal give nogle særlige fordele til nogen, synes jeg, at manskal give dem til nogle, som f.eks. ikke understøtter islamistiskekræfter. Altså, det er bare min holdning, og den kan vi være uenigeom, og det kan vi da diskutere. Men det er altså sådan, som jeg hardet, og derfor: Nej, det er ikke traditionelle handelssanktioner og na-turligvis heller ikke afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, somdet næsten blev antydet, men målrettede sanktioner mod embeds-mænd, der har begået forbrydelser, plus at vi selvfølgelig ikke giverdem begunstigelser.

Kl. 12:33

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Kl. 12:33

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg tror bare lige, jeg vil huske ordføreren på, at invasionen i Afrin, iRojava, jo var under den tidligere regering. Så det tænker jeg ikke atden nuværende regering har så meget ansvar for, altså i forhold tilhvordan man reagerede på det. For jeg synes egentlig, at den nuvæ-rende regering har været ret tydelig i forhold til den invasion, derskete i efteråret.

Når det så er sagt, kan vi godt lade være med at kalde det han-delssanktioner, men jeg ved jo, at ordføreren også kender den tyrki-ske opposition, og jeg ved også godt, at den mener nogle forskelligeting, men kan ordføreren ikke medgive, at der i den tyrkiske opposi-tion også er folk, der oprigtigt ønsker, at man ikke skal skubbe lan-det for langt væk – at det skal vi passe på med? Det er i hvert faldnyt for mig, at oppositionen skulle trygle og bede om: Kan vi ikkelade være med at have nogle gunstige handelsaftaler, og kan I ikkenok straffe os økonomisk?

Det er da i hvert fald ikke et argument, jeg synes jeg hører særligmeget, og jeg tænker også, at ordføreren medgiver, at der faktisk eren opposition, der vandt kommunalvalget, ikke kun langs kysten,men også rigtig mange andre steder, og i en alliance med sekulærekræfter og kurdiske kræfter lykkedes med at vælte Erdogan undermeget svære vilkår.

Kl. 12:34


Kl. 12:34

Søren Søndergaard (EL):Jo, der er heldigvis en stærk opposition i Tyrkiet – det kan jeg fuld-stændig bekræfte – og den har bl.a. overbevist Enhedslisten om, atdet var en rigtig dårlig idé at kræve, at Tyrkiet skulle udelukkes fraEuroparådet, på trods af at de handler i modstrid med Europarådet påalle mulige områder, fordi man netop siger, at det vil forhindre kon-takten til oppositionen. Så det er jeg enig i. Jeg har hørt dem udtalesig om EU-medlemskabet, og der har vi jo fra Enhedslistens side og-så klart sagt: Vi går ikke ind for at afbryde forhandlingerne om EU-medlemskabet. Det har jo været en af vores uenigheder med DanskFolkeparti.

Vi har sagt, at de skulle sættes på hold eller på en eller andenform for standby, indtil nogle bestemte betingelser var opfyldt. Jeghar ikke hørt oppositionen udtale sig om, at specielle embedsmænd,der lavede overgreb, ikke skulle have indrejsetilladelse i Vesten. Detmå jeg indrømme at jeg ikke har hørt. Det er muligt, at hr. Lars As-lan Rasmussen har det, og så kan vi jo få det afklaret.


Kl. 12:35


Kl. 12:35

Lars Aslan Rasmussen (S):Jeg spurgte sådan set slet ikke til det med embedsmændene – den harvi taget tidligere; vi kan godt tage den igen nu – men det, jeg spurgteom, var handelsbetingelserne. Altså, er det sådan, at man i Enhedsli-sten hører noget, jeg ikke har hørt, når jeg snakker med mine kolle-gaer i den tyrkiske opposition, altså at de virkelig ønsker, at de ikkeskal have særlig gunstige handelsbetingelser? Og: Kan I ikke nok af-straffe os økonomisk, for det ville hjælpe? For det er i hvert fald nytfor mig. Jeg anerkender, at man i Enhedslisten kan have nogle andremøder, også i forhold til Europarådet, hvor man hører nogle ting,men det med handelspolitikken er det i hvert fald nyt for mig bliverbrugt som argument af den tyrkiske opposition.

Kl. 12:35


Kl. 12:35

Søren Søndergaard (EL):Det har den tyrkiske opposition ikke udtalt sig om som opposition.Jeg tror, der er forskellige holdninger, og at der er nogle, der vil gåind for det og tror, at det kan hjælpe, og at der er andre, der ikke vilgå ind for det. Det, som man ikke ønsker, er, at Tyrkiet bliver isole-ret, og vi ønsker ikke at isolere Tyrkiet.

Så vil jeg lige svare på det fra før med Afrin: Ja, det er rigtigt, atdet var den tidligere regering, og vi fordømte det – arh, det var ikkesærlig klart fra den tidligere regering. Men jeg tror, at et flertal i Fol-ketinget i dag ville fordømme invasionen i Afrin, og siden da harman etnisk udrenset kurdere, så der stort set ikke er nogen tilbage.Derfor må vi jo sige, at vi må gøre mere end det, vi hidtil har gjort.

Kl. 12:36

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til hr. Søren Søndergaard.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut-tet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gørindsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:11) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer-og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageaf-giftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige an-dre love. (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en ræk-

ke miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luft-fartøjer m.v.).Af skatteministeren (Morten Bødskov).(Fremsættelse 22.01.2020).

Kl. 12:36

Forhandling

Fjerde næstformand (Trine Torp):Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet,og det er fru Dorthe Hindborg. Værsgo.

Kl. 12:37

(Ordfører)Dorthe Hindborg (S):Tak for ordet. Det her lovforslag består af to elementer. Den ene deler en række forskellige afgifter, eksempelvis på emballage, på tin-glysning, på spildevand og på råstoffer. Disse og de øvrige afgifter iforslaget indekseres, sådan at værdien af afgifterne med tiden ikkebliver udhulet, så den følger den prisudvikling, der ellers er. Indek-seringen gælder fra i år og til og med 2025.

Den anden del af lovforslaget er en tilbagerulning af registre-ringsafgiften på fly, sådan at det bliver samme niveau og samme mo-del som den, der var før, som den nu forrige regering afskaffede medfinansloven for 2019. Genindførelsen skal have virkning fra den 1.januar 2021.

Lovforslaget vurderes til at have et provenu på ca. 300 mio. kr.,og det her provenu skal bruges til at bidrage til en styrkelse af voresfælles velfærd og den grønne omstilling. Det var det vi sagde førvalget at vi ville gå i gang med, og som vi nu efter valget er gået igang med. Det er for mig som socialdemokrat helt naturligt, at viprioriterer, sådan som vi gør, og sådan som vi har gjort det lige sidenvalget. Der er et stort behov for, at vi igen investerer i vores fællesvelfærd. Derudover mener vi jo også, at det er det, vælgerne sagdetil os på grundlovsdag: at de ønskede, at vi skal prioritere velfærdenog den grønne omstilling.

Vi støtter selvfølgelig forslaget, og jeg skal også sige, at det gørDe Radikale og SF også.

Kl. 12:39

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Socialdemokratiets ordfører, og tillykke med den første ord-førertale.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næsteordfører, som er fra Venstre, og det er hr. Lars Christian Lilleholt.

Kl. 12:39

(Ordfører)Lars Christian Lilleholt (V):Tak for det. Også herfra tillykke til den socialdemokratiske ordførermed den første tale på Folketingets talerstol.

Lovforslaget her er jo en del af regeringens finanslov for 2020,som hæver skatter og afgifter, gør det dyrere at være dansker. Et afforslagene er at fjerne skattestoppet på tinglysning. Det er med til atgøre det dyrere at handle bolig. Det er ikke en vej, vi synes det erfornuftigt at gå. Det er også et brud på skattestoppet, og Venstrefrygter, at det her faktisk er det første skridt i forhold til lang rækkeaf nye skatter og afgifter, som vil gøre det dyrere at være dansker. Viønsker, at der skal være ro om danskernes økonomi og ikke mindstro om danske boligejeres økonomi, og derfor kan vi ikke støtte lov-forslaget.


Kl. 12:40

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, såvi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Dennis Fly-dtkjær.

Kl. 12:40

(Ordfører)Dennis Flydtkjær (DF):Det her lovforslag omhandler en række ting, som man kort fortaltkan opsummere i, at danskerne skal betale mere i skat. Her handlerdet om, at husejerne skal betale mere, ejerne at svæveflyvere skalbetale mere, folk, der bruger vand osv. – de skal alle sammen betalenoget mere i skat. Det ene element er helt konkret en indeksering affaste tinglysningsafgifter, og man kan kun, når man sidder og læserdet, tænke: Hvad er formålet egentlig med det? For typisk, når vi harskatter og afgifter i Danmark, er det, fordi der er noget, man gernevil have mindre af. Det kan være en afgift på cigaretter, fordi mangerne vil have, at folk ryger noget mindre, men vil vi gerne have, atfolk handler mindre hus? Skal der være mindre mobilitet på f.eks.arbejdsmarkedet? For det er jo det, der bliver konsekvensen, hvisman gør det dyrere at handle hus. Er det, fordi vi gerne vil have, atfolk ikke skal handle hus? Jeg har svært ved at forestille mig sådanen politisk målsætning om, at folk ikke skal handle hus mere, og atdet er sådan fornuftigt. Om mange af de her afgifter, som man indek-serer, sidder jeg bare og tænker: Hvad er formålet egentlig? Hvad vilman gerne opnå? Det synes jeg da er rigtig svært at se.

Tag et andet element, som er registreringsafgiften på fly, somman vil genindføre, men det rammer jo f.eks. også svæveflyvere.Altså, det kunne jo være et godt argument at sige, at man gerne villehave en afgift på fly, fordi man gerne vil have, at folk flyver nogetmindre for at få mindre CO2, men der er ingen motor på en svæve-flyver. Den udleder ikke CO2. Hvad er målsætningen med, at derskal være en afgift på svæveflyvere, som folk bruger til sport? Der eromkring, jeg tror det er 38 svæveflyveklubber i Danmark. Hvorforskal de nu have en afgift, når de registrerer en flyver, som de bruger,og som ikke forurener? Det handler jo bare om, at man skal havepenge i kassen.

Lad os lige kigge på den her registreringsafgift på fly. Hvis Dan-mark indfører en afgift på fly, og der ikke er en i Sverige, der ikke eren i Norge, der ikke er en i Irland, hvad tror man så der sker? Ja, såindregistrerer man jo nok temmelig sikkert flyveren i Sverige – må-ske. Så kan man sige, at det jo selvfølgelig er fair nok, så er detsvenskerne, der har et problem med den CO2, den udleder, men derer altså også nogle arbejdspladser, der følger med. For hvad meddem, der arbejder som flymekanikere, og som reparerer og service-rer de her fly? Ja, de flytter jo nok temmelig sikkert med til Sverige.

Så selv om det kan være en lille sag med en registreringsafgift påfly, fordi det trods alt giver et begrænset provenu, synes vi altså ik-ke, at det lyder som en særlig god idé. Og det er rimelig uigennem-tænkt, at man trods alt synes, at det er fantastisk, at man skal haveafgift på svæveflyvere, som ikke har noget CO2-udslip eller andet.Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her lovforslag.

Kl. 12:42

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jegkan se i salen, er fra Alternativet, nemlig fru Susanne Zimmer.

Kl. 12:43

(Ordfører)Susanne Zimmer (ALT):Tak for det. Vi støtter forslaget, som vi har været med til at forhand-le i forbindelse med finanslovsaftalen. Når det kommer til registre-ringsafgift på luftfartøjer, støtter vi finanslovsaftalen, fordi flyvning,som vi jo alle ved, er en markant kilde til udledningen af CO2. Såkan man selvfølgelig diskutere svævefly. Vi støtter tredoblingen afprisen på bæreposer og engangsservice i forhold til det gældende ni-veau for emballageafgift, fordi det er nødvendigt at tage kampen op iden grønne omstilling. Vi har brug for at nedbringe mængden af pla-stikaffald, hvoraf kun en brøkdel genanvendes. Plast er lavet af olie,og når det brændes, er det et bidrag til vores klimaforandringer

I Alternativet sidder vi på nåle i forhold til at mindske de skadeli-ge miljøpåvirkninger af affaldshåndteringen, og det kan ikke gå hur-tigt nok. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag har behandlet L 92,som netop omhandler affaldssortering og affaldsforebyggelse.

Punktafgifterne på tinglysning, råstoffer, bekæmpelsesmidler ogspildevand skal indekseres således, at realværdien af de afgifter ikkeudhules i takt med prisudviklingen, så staten mister provenu. Prove-nuet er vigtigt, fordi det er det, der skal finansiere vores grønne ud-vikling. Tak.

Kl. 12:44

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Kl. 12:44

Dennis Flydtkjær (DF):Tak for det. Jeg vil egentlig bare spørge, hvad den dybere mening er,når et flertal på venstrefløjen har lavet en aftale, der gør, at der kom-mer en registreringsafgift på svævefly. Ordføreren siger jo i sin tale,at det handler om, at man skal bruge mindre CO2, og at man skalflyve mindre. Det kan jo være et fint hensyn, men et svævefly har joingen motor. Det udleder ikke noget CO2. Så hvad er det dyberehensyn, man tager, ved at lægge en afgift på svævefly?

Kl. 12:45

Fjerde næstformand (Trine Torp):Værsgo.

Kl. 12:45

Susanne Zimmer (ALT):Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, og jeg takker for det. Jegtænker, at det vil være fornuftigt at se på det i udvalgsbehandlingen.

Kl. 12:45

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Dennis Flydtkjær.

Kl. 12:45

Dennis Flydtkjær (DF):Jamen tak for den tilkendegivelse. Men altså, Alternativet har jo sagtja til aftalen, så har man ikke undersøgt det? Man har jo sagt god forlovforslaget, og man har sagt god for en aftale, så hvorfor har mansagt ja til at lave en registreringsafgift på svævefly, som ikke udlederCO2, når det, der er målet, netop er at ramme det, som udleder CO2.Det virker jo lidt spøjst, at man ikke lige har gjort sit hjemmearbejderigtigt, inden man fremsatte det her lovforslag.

Kl. 12:45



Kl. 12:45

Susanne Zimmer (ALT):Tak. Nu har vi en procedure, der hedder første, anden og tredje be-handling, og derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi tager det op i an-denbehandlingen. Så skal jeg i øvrigt sige, at jeg skal hilse fra En-hedslisten og sige, at de også bakker op om forslaget.

Kl. 12:45

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Alternativets ordfører. Og den næste i ordførerrækken er fraNye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 12:45

(Ordfører)Lars Boje Mathiesen (NB):Flere skatter og flere afgifter, flere skatter og flere afgifter – forbud.Flere skatter og flere afgifter, flere skatter og flere afgifter – forbud.Altså, nogle gange føler jeg det, som om jeg er med i en dårlig gy-serudgave af den her film »Groundhog Day«, hvor jeg må genoplevedet ene mareridt efter det andet i min tid herinde i Folketingssalen.Og nu står vi her igen med afgifter, skatter, forbud. Får det aldrig no-gen sinde en ende?

Nu vil man så beskatte, at folk gerne vil købe et nyt hus eller sæl-ge deres hus – det skal også koste mere. Hvorfor skal folk da ogsåflytte, hvis de har behov for det? De kan da blive boende, hvor de er– en genindførelse af stavnsbåndet bliver vel det næste, vi kigger på.

Så vil man beskatte svæveflyvere, fordi de udleder CO2 – nåhnej, det gør de så ikke, men vi beskatter bare svæveflyvere alligevel,fordi vi da skal finde på et eller andet, vi kan beskatte, så hvorfor ik-ke svæveflyvere?

Hurra, velkommen til skattehelvedet aka Danmark år 2020! Detkan vi selvfølgelig ikke støtte i Nye Borgerlige, og derfor stemmervi nej.

Kl. 12:47

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger.Jeg kan ikke se Liberal Alliances ordfører, så den næste er skattemi-nisteren. Værsgo.

Kl. 12:47

Skatteministeren (Morten Bødskov):Man fristes jo til at sige, at det var, lige før hr. Lars Boje Mathiesenfik os alle sammen op at svæve med denne brandtale, men sådan erdet jo. Men tak for den positive modtagelse for nogles vedkommen-de af det her forslag.

Danmark har jo fået en ny regering, en regering, som har sagt, atvi vil prioritere velfærd frem for skattelettelser. Derfor er det her for-slag et forslag, som er med til at finansiere, at vi kan skaffe 1.000nye sygeplejersker; at vi kan fjerne de besparelser, som den tidligereregering har pålagt vores uddannelser med omprioriteringsbidraget;at vi kan fjerne uddannelsesloftet. Bare hvad angår omprioriterings-bidraget på uddannelserne, kan jeg sige, at hvis det skulle fortsætte iår, som det var sidste år, ville det koste 700 mio. kr. i besparelser påuddannelserne. Men hvis man vil have et løft af uddannelserne, somman i øvrigt taler så meget om vigtigheden af, så er man jo nødt til atfinde pengene til det. Det er der rigtig mange ovre på den anden sideaf midterlinjen her som har brugt tid på at diskutere. Det kniber medat finde pengene, og derfor er det det, det handler om her.

Det handler om, at partierne bag finanslovsaftalen er blevet enigeom at indeksere afgifterne på tinglysning, emballager, bekæmpelses-midler, råstoffer og spildevand. Formålet med det her er at oprethol-de afgiftens, om man vil, reale værdi og dermed sikre, at afgifterneikke udhules, i takt med at priserne stiger. For så også at tage hensyn

til erhvervslivets byrder, ja, så forhøjes afgiftssatserne over to om-gange, de forhøjes med 3 års mellemrum i stedet for årligt, i perio-den 2020-2025.

Som vi hørte her, er det rigtigt, at vi genindfører registreringsaf-giften for luftfartøjer. Afgiften føres altså tilbage til niveauet fra førafskaffelsen af afgiften og skal jo så sammen med de øvrige initiati-ver, som jeg startede med at sige, bidrage til den grønne omstilling.

Lad mig runde af med at takke partierne for den opbakning, derhar været til det her. Det gør det muligt, at vi jo kan fortsætte inve-steringerne i vores uddannelser, fortsætte investeringerne i udbyg-ningen af vores sundhedsvæsen, fortsætte med at løfte vores velfærdog styrke den grønne omstilling. Det er den håndfuld af meget, me-get markante emner, som ligger i den finanslov, som Alternativet,SF, Radikale, Enhedslisten og Socialdemokratiet blev enige om, ogdet er en god finanslov, og derfor støtter regeringen selvfølgelig de-res eget forslag; det kommer ikke som nogen overraskelse.

Kl. 12:50

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Kl. 12:50

Dennis Flydtkjær (DF):Jeg vil egentlig spørge skatteministeren om, hvad den store forkla-ring på, at man nu vil lægge en afgift på svævefly, er. Altså, det er etfly, der typisk bliver brugt til at udøve sport inden for foreningsliveti Danmark i, et fly, som ikke har nogen motor, og som ikke udlederCO2. Så det er ikke af klimahensyn. Så hvad er grunden til, at mansynes, at der nu skal være en registreringsafgift på et svævefly?

Kl. 12:50

Fjerde næstformand (Trine Torp):Ministeren.

Kl. 12:50

Skatteministeren (Morten Bødskov):Altså, det her er ikke en miljøafgift, som er det, jeg tror hr. DennisFlydtkjær ligesom fik det talt ind i. Det er en registreringsafgift. Jeghusker, at en af de sager, som Dansk Folkeparti, tror jeg godt mankan sige, da den her aftale blev lavet, havde det sværest med, var, atafgiften skulle sænkes på de her meget fine privatfly. Det er jo det,vi ruller tilbage. Så derfor synes jeg, at hr. Dennis Flydtkjær måskeskulle prøve at huske på, hvad det var for en diskussion, hans egetparti var inde i. Jeg husker ikke, at det var Dansk Folkeparti, somkæmpede for, at registreringsafgiften på fly og privatfly skulle sættesned. Hvis det var det, er det i hvert fald nyt, det hørte jeg ikke. Tvær-timod hørte jeg, at man ikke var glad for det. Så derfor burde manvære glad for det, regeringen gør nu.

Kl. 12:51

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Dennis Flydtkjær.

Kl. 12:51

Dennis Flydtkjær (DF):Ja, sådan kan man jo blive verdensmester i at snakke udenom og ik-ke svare på det, der bliver spurgt om. Jeg spørger til det lovforslag,der ligger og er til behandling her i dag, og som er et regeringsfor-slag om at genindføre en registreringsafgift på fly, og som omfatter,at der kommer registreringsafgift på svævefly. Så spørger jeg bare:Hvad er grunden til det? Altså, der må vel være en eller anden be-grundelse for det, altså noget, man gerne vil gøre noget ved. Typisker det, fordi man gerne vil have noget, der forurener mindre, ellerfordi man vil have, at folk drikker mindre med alkohol eller ryger

30 Torsdag den 30. januar 2020 (FM )

mindre. Jeg spørger bare stilfærdigt: Hvad er det for et formål, detskal tjene, at man lægger registreringsafgift på svævefly?

Kl. 12:52


Kl. 12:52

Skatteministeren (Morten Bødskov):Regeringen synes, at den prioritering, som den tidligere regering la-vede, er forkert. Vi synes, det var forkert at sætte afgifterne ned påprivatfly, herunder svævefly. Derfor har vi sat den op, og pengenebruger vi til at styrke vores velfærd, styrke børns og unges uddannel-se. Det er det, der er baggrunden for det.

Kl. 12:52

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak, og så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Christian Lilleholt.

Kl. 12:52

Lars Christian Lilleholt (V):[Lydudfald].

Kl. 12:52


Kl. 12:52

Skatteministeren (Morten Bødskov):Hvis der spørges til tinglysningsafgiften, er det de faste afgifter påtinglysning, som bliver indekseret her. Det er dem og ikke så at sigeden samlede tinglysningsafgift. Det er de faste afgifter, altså det ge-byr, som man betaler, der bliver indekseret her.

Kl. 12:53

Fjerde næstformand (Trine Torp):Hr. Lars Christian Lilleholt.

Kl. 12:53

Lars Christian Lilleholt (V):[Lydudfald].

Kl. 12:53


Kl. 12:53

Skatteministeren (Morten Bødskov):Som sagt handler det her om det gebyr, som har været låst fast, ogsom vi nu indekserer. Den procent, man betaler af sit lån i tingly-sningsafgift, bliver der ikke rørt ved.

Kl. 12:53

Fjerde næstformand (Trine Torp):Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut-tet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingengør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 12:53

Meddelelser fra formanden

Fjerde næstformand (Trine Torp):Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 31. januar2020, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem-meside.Mødet er hævet. (Kl. 12:54).

Documents

lagh (LA)). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 95: 2) 3 ...€¦ · 10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52: Forslag til folketingsbeslutning om Tyrkiet og EU. Af Søren