S E P 2 0 1 7

Da fotografen i maj måned besøgte Stennehøj Allé i Højbjerg, var Aarsleff Rørteknik i fuld gang med at strømpefore kloakledninger i området for Aarhus Vand. Projektet var udfordret af besværlig adgang til nogle af brøndene, så parterne i dette delpartnerskab fandt i fællesskab en løsning med at slå flere stræk sammen og lave ekstra lange strømpeforinger udført som vand- installationer.

Enkelte af brøndene var placeret tæt op ad et regn-vandsbassin, hvor ledningsstrækket løb under bassinet. Dette stræk blev også foret i denne omgang, så man slipper for at skulle tilbage til det på et senere tidspunkt.

Lange strømper i Stennehøj

Vandpartner tester forsyninger- nes svar på Pokémon GO. Læs mere på side 4-5.

Vandpartners nyoprettede For-mandsfilter diskuterer bøvl, gode idéer og nyt tiltag i fællesskab. Læs mere på side 6.

Projektcamp i Laurbjerg gav det helt rigtige afsæt. Læs mere på side 8.

I DENNE UDGAVE AF VAND-PARTNERS NYHEDSBREV KAN DU BL.A. LÆSE OM:

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7

Hvad arbejder du med – i Vandpartner og hos EnviDan?Sammen med gode kolleger udfører jeg planlægning af især saneringsprojekter, blandt andet ved at analysere tv-inspektioner. Derudover er jeg med til at plan-lægge separationsprojekter og undersøge, hvor vi kan udføre LAR-projekter.

Jeg var også involveret i Kloak-partner og før det i projektet med partnering i det åbne land, så jeg har arbejdet med partnering de sidste 11 år. Projekter i Vandpart-ner-regi fylder det meste af min hverdag.

Hvad får du ud af samarbejdet i Vandpartner?Partnering-samarbejdet i Vand-partner giver mig en god oplevel-se af, at vi alle sammen er med på

lige fod og arbejder mod samme mål. Man får den der følelse af ”vi” – og af, at det lige så meget er vores projekter, som det er fx Aarhus Vands.

Hvilke fordele er der for jer som rådgivere i Vandpartner-samarbejdet?Jeg synes, at en af de store for-dele – i et partnering-samarbejde som Vandpartner fremfor i et mere traditionelt samarbejde – er, at vi som rådgivere er kommet meget tættere på de udførende.

Entreprenørerne bliver inviteret meget tidligere ind i processen, så vi allerede i planlægningen kan indarbejde deres idéer omkring udførelsen.

Det betyder også, at vi har et endnu større fokus på at aflevere noget materiale, som entrepre-

nørerne er tilfredse med og kan arbejde direkte videre med.

I et mere traditionelt samarbejde planlægger vi ofte uden at have de udførende med, og det lyder jo helt skørt, når man har vænnet sig til samarbejdsformen i partnering.

Jeg oplever også, at vi får større indflydelse på projekterne gen-nem partnering-samarbejdet. Vi bliver inviteret til at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved ”ple-jer” i bygherrernes projekthånd-bog.

Og fordi vi arbejder med en 6-årig horisont, er vi også med til at høste frugterne af indsatsen.Det er meget motiverende.

Kære alle vandpartnere.Vi er godt i gang i Vandpartner,

og jeg vil gerne indlede med en stor ros til alle. I gør det super godt på alle projekterne! Så herfra skal der lyde en stor tak ud til jer alle for de gode resultater.

Selve opstartstiden er ved at være slut, og vi har fundet godt sammen i partnerskabet. Inno-vationsgruppen har frem til nu arbejdet på at finde gode metoder og værktøjer, som vi kan anvende i vores samarbejde. Nu er der behov for, at vi kommer ud og får prøvet tingene af i marken. Det understøtter vi for eksempel ved, at der er tilknyttet en fast person fra innovationsgruppen til hvert delpartnerskab. Dette skal gerne medvirke til, at delpartnerskaber-ne får en lettere adgang til den vi-den, der er i innovationsgruppen. Omvendt har innovationsgruppen bedre indsigt i, hvad der kaldes på fra de enkelte delpartnerskaber.

Der er også lavet et forum for tovholderne i partnerskabet. Her gives der mulighed for, at tov-holderne inspirerer hinanden på tværs af delpartnerskaberne – og

de bliver opdateret med nyheder fra innovations-, målstyrings- og styregruppen.

På Workshop 3 blev der arbej-det med den kreative platform, som blev faciliteret af innovations-gruppen. På workshoppen kom der mange gode ideer frem, som der nu skal arbejdes videre med i partnerskabet. Virksomhederne i Vandpartner kan også se alle de gode ideer i idébanken på Share-Point.

Brandinggruppen har ydet et stort arbejde i foråret. Blandt an-det deltog vi på DANVA´s årsmøde med det formål at fortælle andre forsyninger om fordelene ved den måde, vi samarbejder på i Vand-partner. Vi havde mange besø-gende på vores stand, og der har efterfølgende været afholdt møde med Odsherred Forsyning, som ville høre mere om Vandpartners koncept og værdien af samar-bejdskulturen.

Vandpartner er nu også på LinkedIn. Vi vil bruge denne plat-form til at nå ud til vandbranchen og sprede det gode budskab om vores samarbejdsform. I kan alle

følge, ”like” og dele Vandpartners LinkedIn-side med jeres netværk.

På workshop 3 fik deltagerne mulighed for at arbejde med Vandpartners kerneværdi TILLID samt de seks værdier: FAGLIG-HED, SAMARBEJDE, ANSVAR-LIGHED, MOD, ÆRLIGHED og NYSGERRIGHED. Alle værdierne er vigtige, hvis vi skal lykkes med vores form for samarbejde i part-nerskabet, og vi oplever allerede nu, at I har disse værdier med jer i samarbejdet.

God arbejdslyst til jer alle!

På styregruppens vegneLone Bejder Udviklingschef, Favrskov Forsyning

MØD DIN VANDPARTNERLEDER

Man får den der følelse af

”vi”

Om Vandpartner Vandpartner er et offentligt-privat-partnersamarbejde for perioden 2016-2021 om fornyelse af vand- og spildevandssystemer i Odder, Favrskov og Aarhus Kommune.

Vandpartner Nyt Udgives af: VandpartnerUdkommer: September 2017Ansvarlig: BrandinggruppenLayout: Grafisk PlusTryk: KLS PurePrint

Anette Løkken fra EnviDan er én af flere projektledere i plan-lægningsrammeaftale 2 og del-tager desuden i Vandpartners målstyringsgruppe.

3

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7

UDVIKLINGSPROJEKTER I VANDPARTNER

I efteråret 2017 tester LE34 sammen med Vandpartner produktet GIS34 Augview, forsyningssektorens svar på Pokémon GO. Projektets vision er at levere en 3D- oplevelse, hvor man med sin mobiltelefon kan se eksiste-rende og fremtidige ledninger i jorden, der hvor man står.

Gør det en forskel, eller er det bare lir? Det er det, udviklingspro-jektet i Vandpartner-regi skal være med til at afklare. Derfor har LE34 i første omgang integreret et data-sæt fra Aarhus Vand og Favrskov Forsyning, som skal danne grund-lag for de tests, som skal udføres i efteråret.

Formålet med testen er at af-klare, om det er muligt at over-

skue alle ledningsarter i systemet, og dernæst om det overhovedet giver nogen ekstra værdi for for-syningens medarbejdere, at de får et live overblik over ledningerne ude i marken.

Projektet indeholder tre parallel-le pilotforsøg, som har til formål at måle og høste forskellige typer af værdi. Visionen er, at løsningen vil skabe værdi for entreprenørerne i marken, når de – på en ny måde – kan se de kommende tekniske udfordringer på stedet og derved kan planlægge løsningerne på for-hånd.

LE34 har brugt sommeren på at få alle eksisterende ledninger samt planlagte fremtidige lednin-ger i projektområdet ind i GIS34 Augview, og den 23. august gik de første tests i gang. Landinspektør

Torbjørn Mandahl Pedersen fra LE34 forklarer:

”For at kunne teste den nye teknologi af har vi lagt alle eksiste-rende og projekterede data ind i GIS34 Augview. Efter det første step er der mulighed for at rette og optimere løsningen inden næ-ste test, så vi hele tiden lærer af vores erfaringer.”

Kim Baltzer Kallestrup fra Aarhus Vand er også spændt på at se, hvilken oplevelse det er at få såkaldt røntgensyn, når man går på gaden. Han fortæller: ”Vi har set eksempler på, hvordan det virker, og vi har hørt fra andre for-syninger, som har brugt det. Så nu bliver det spændende at se, hvor-dan det virker her hos os.”

Test af forsyningens Pokémon GO

VISUALISERING AF LEDNINGSPROJEKTET– LOKALT PÅ VEJEN OG I NÆROMRÅDET er et innovationsprojekt i Vandpartnerregi. GIS34 Augview er en app, som kan vise ”augmented reality” på mobile enheder. Appen gør brugeren i stand til at se 3D-visualisering i realtid.

Når der skal laves stik ind til husene fra hovedledningen i vejen, kan man bruge en stikmaskine. Den har dog den ulempe, at den ikke kan bruges, når der er store sten i jorden. I forbindelse med et opgravnings-projekt i Vandpartner fik Arkil en ny idé, som baner vej for stikket uden opgrav-ning, på trods af stenene.

Normalt graver man en rende ind til grunden/skellet og etablerer stikket på den måde, når store sten kommer i vejen for stikmaskinen. Men det tager meget længere tid, og derfor har Arkil nu udviklet en metode, hvor de presser et rør ind under fortovet og på dén måde baner vej for at etablere stikket uden opgravning. Et stål-rør med spids på, som er afpasset i længden til den konkrete opgave, presses ind under forto-vet ved hjælp af en gravemaskine, der presser på enden af røret.

Metoden er enkel, men effektiv, og man spa-rer ca. en dags arbejde i forhold til etablering ved traditionel opgravning. Samtidig er metoden en fordel for arbejdsmiljøet, da man undgår tun-ge løft og belastende arbejdsstillinger.

Hos Arkil har man ikke tidligere hørt om nogen, som bruger spidse stålrør, der presses ind un-der fortovet ved etablering af stik, og som for-mand Flemming Holm fra Arkil fortæller: ”En af fordelene ved at arbejde i partnering på den her måde er jo, at der er tid og plads til at optimere og effektivisere, og vi bliver decideret opfordret til at udfordre den måde, vi plejer at arbejde på. Så opstår der nye løsninger som for eksempel den her videreudvikling af stikmaskinen.”

Over tid samles store mæng-der aflejringer og biofilm i for-syningernes vandledninger, og det er dyrt, og nogle gange svært at få renset alle dele af ledningsnettet. Derfor har EnviDan og Aarhus Vand nu i Vandpartner-regi afprøvet en ny metode ved at rense vand-ledninger med slush ice.

Gudmundur Andresson fra EnviDan fik idéen til at udvikle en selvopløselig rensegris, der selv forsvinder, når den er færdig med at rense vandledningerne. Efter granskning af mulighederne og eksisterende produkter på marke-det faldt valget på en metode, der allerede fandtes og var udviklet af firmaet SUEZ fra Bristol i England.

Vi hælder slush ice i vandledningerne

Når isen kommer ud af ledningerne, trækker den sedimentet med sig.

OM ICE PIGGINGIce Pigging-projektet er et MUDP-støttet projekt, hvor deltagere fra Vandpartner deltager sammen med SUEZ, Trefor og VIA.

prøver for at undersøge de fjernede mængder se-diment, sammensætningen af det oprensede ma-teriale samt potentielle opblomstringer af bakterier efter rensning. Endvidere blev en stump fra to af rørstrækningerne gravet op og inspiceret visuelt.

Resultaterne viste en variation i den fjernede se-dimentmængde fra 5,8-14,0 kg/km (normaliseret). Den højeste mængde fandtes ved Egsagervej – og det laveste fra Ringkøbingvej. Årsagen til den lave sedimentmængde på Ringkøbingvej – som er en støbejernsledning – kan være, at ledningens in-dre belægninger gav så stor friktion, at isen smel-tede undervejs og derved mistede sin renseeffekt på den sidste del af strækningen.

På trods af udfordringerne er projektgruppen stadig positiv over for den nye metode og tror på, at den kan bidrage positivt til rensning af vandled-ninger i fremtiden.

Ny metode til etablering af stik

Metoden går under navnet Ice Pigging, hvor slush ice erstatter den traditionelle skylleproces og rensegris. Metoden er mere ef-fektiv og berører kun kunderne i mindre grad. Den is, som bruges, er faktisk helt almindeligt dansk drikkevand, som laves til is på ste-det og tilsættes en smule salt for at holde isen i sin rette konsistens (slush ice), så rensningen bliver så effektiv som muligt.

Testet på strækninger i Aarhus I april 2017 blev slush ice-metoden testet på fire forskellige stræk-ninger i Aarhus med forskellige dimensioner (Ø80-Ø110) og mate-

rialer (PVC, støbejern). Stræknin-gerne var udvalgt efter en række kriterier, herunder problemområ-der med misfarvet vand. Gudmun-dur Andresson fortæller: ”Vores tests er gået godt. Vi ser tydelige visuelle effekter, som indikerer, at ledningerne bliver renere, efter isen har været igennem.” I forbindelse med testen udtog projektgruppen

4 5

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7

Vandpartners nyoprettede Formandsfilter diskuterer bøvl, gode ideer og nye tiltag.

SKUNK-Work er en metode til at udvikle ideer hurtigt og teste dem af i praksis. Forings-delpartnerskabet har prøvet metoden, og de er begejstrede.

Hvordan kan vi spule ledninger uden at skabe gener for bor-gerne? Det spørgsmål har en pro-jektgruppe i delpartnerskabet for foring arbejdet med siden efter-året 2016, hvor ideen om at ”spule uden gener” opstod.

I foråret 2017 prøvede pro-jektgruppen en ny metode – SKUNK-Work – der skulle bringe deres innovationsarbejde videre. SKUNK-Work går ud på at ”gå i skjul” for at arbejde koncentreret med en opgave, og det var, hvad gruppens tovholder, Peter Hjort-dal, sammen med Lisbet Davidsen (begge fra Aarhus Vand) satte gruppen i gang med.

Tre grupper – tre udfordringer Projektgruppen blev delt i tre min-dre grupper, der alle skulle forsø-ge at reducere spulegener, men på hver sin måde.

Gruppe 1 måtte ”lege” med spuletrykket, mens gruppe 2 ikke måtte dele information om spule-gener ud til de beboere, der skulle spules ved, og dermed skulle de forsøge at genere så lidt som mu-ligt under selve spulingen.

Gruppe 3 fik frit spil i opgave-løsningen og måtte derfor selv bestemme, hvordan de ville rense ledningerne.

SKUNK skabte enga-gement og energiEvalueringen i juni viste, at det kun lykkedes grup-perne at reducere generne delvist. Alligevel var for-løbet en succes, vurderer Peter Hjortdal.

”Vi fandt ikke den endegyldige me-tode til helt at undgå spulegener i denne omgang, men vi blev mere tændte på opga-ven ved at bruge SKUNK-metoden,” fortæller han og fortsætter: ”Projektgruppen består af flere praktikere, så dét at få mulighed for at teste ideer af i praksis og gøre sig konkrete, håndgribelige erfaringer var lige vand på deres mølle.”

Næste skridt i innovations- arbejdetProjektgruppen fortsætter innova-tionsarbejdet i efteråret, hvor de bl.a. vil invitere to tyske producen-ter af spulehoveder til Danmark. Ifølge de tyske producenter ska-ber deres spulehoveder ikke ge-ner, og projektgruppen vil derfor gerne høre mere om udstyret og teste det.

Projektgruppens videre arbej-de kan følges på Vandpartners LinkedIn-profil, hvor der løbende vil være nyt fra ”spul uden gener”-projektet.

På Aarsleffs Vandpartner-kontor på Blomstervej i Tilst sidder denne eftermiddag tre formænd – Morten Sørensen fra VAM, Flemming Holm fra Arkil og Lars Melin fra Aarsleff – og snakker om bøvl og mu-lige løsninger over kage og kaffe.

De tre formænd udgør Vandpart-ners nyoprettede Formandsfilter – en gruppe, som på tværs af de tre entreprenørfirmaer indsamler bøvl, gode idéer og nye tiltag fra deres egen arbejdsplads, hjæl-per hinanden med at finde mulige løsninger og i det hele taget deler den viden, som mange virksom-heder i branchen ellers holder for sig selv.

”I begyndelsen skal man nok lige vænne sig til det,” forklarer Flem-ming fra Arkil, som med egne ord er den nye dreng i klassen. ”Men der bliver jo lagt op til et meget åbent og tillidsfuldt samarbejde på workshops og alle steder, hvor vi ellers er sammen, så det virker al-lerede helt naturligt,” siger han.

Morten og Lars supplerer: ”Tillid gennemsyrer hele partnerskabet, og det grundlæggende er hele tiden spørgsmålet om, hvordan vi alle sammen – også bygherrerne – får noget ud af det.”

Om vandstik og kabelrensningDenne eftermiddag er der blandt andet snak om en smart måde at bruge et gammelt vandstik til at få et nyt stik igennem.

Flemming kan fortælle, at de hos Arkil har prøvet at svejse det nye og det gamle stik sammen, trække det gamle stik ud og på den måde få det nye stik ned på plads. Og hos Aarsleff fortæller Lars, at de har lavet en stor ”strik-kepind” til at skubbe det nye stik gennem det gamle. ”Det lyder in-teressant,” mener Flemming, som på den måde har fået inspiration til at komme videre med en god løs-ning på noget dagligt bøvl.

Fra VAMs side bliver der efter-lyst en god måde til at fjerne jord fra kablerne – er der mon én af de andre formænd, der har erfaring med at bruge en vakuumsuger

til det? Snakken går livligt, og forskellige løsninger bliver vendt. Flemming fra Arkil bliver varm på idéen om at bruge en maskine med børster til at rense kablerne og vil sørge for at få det prøvet af inden næste gang, Formandsfilte-ret mødes.

Ny vej til innovation:

SKUNK-Work

Bøvl i Formandsfilteret

WORKSHOP 3 På workshop 3 fik vi et hav af gode idéer til videreudvikling af metoder, teknologier og løs-ninger i Vandpartner. Innova- tionsgruppen har bearbejdet de mange idéer. Få et overblik over dem på SharePoint ved at vælge fanebladet: Overordnet partnerskab > 02 Workshop > 2017 Workshop 3 > Opsamling fra WS3_II.

FORMANDS-HVAD FOR ET FILTER?Formandsfilteret er det filter, som en masse bøvlede op-levelser fra entreprenørernes daglige arbejde bliver sendt igennem. Samtidig fungerer gruppen af formænd som en tragt til at samle alle de gode idéer og tiltag, folkene i marken finder på i hverda-gen. Formændene i filteret hjælper hinanden med at finde løsninger på bøvlet ved at udveksle erfaringer eller prøve ting af. De idéer, som det kræver en større indsats at arbejde med, bliver sendt videre til delpartnerskabet og/eller innovationsgruppen.

6 7

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 2 | S E P 2 0 1 7

8

Favrskov Forsyning arrange-rede i maj en projektcamp om fornyelse af regn- og spilde-vandsledninger i Laurbjerg. Det gav det helt rigtige afsæt for projektet.

I et traditionelt samarbejde om fornyelse af regn- og spildevands-ledninger har entreprenøren ofte ingen indflydelse på projektet. Entreprenøren kommer først ind i billedet, når de overordnede fornyelsesplaner er lavet af rådgi-veren for bygherren, og her er det ofte for sent at komme med gode idéer til forbedringer. Men sådan er det ikke i Vandpartner. Her kommer entreprenørens viden og erfaring i spil fra starten af et projekt på lige fod med de øvrige partnere.

”Dermed udnytter vi alle de kom-petencer, der ligger hos bygherre, entreprenør og rådgiver, allerede inden den overordnede plan bliver udarbejdet,” fortæller Christian Bækgaard, der er projektleder i

Favrskov Forsyning, og tilføjer: ”Det giver et meget bedre beslut-ningsgrundlag, når vi kommer til selve projekteringsfasen.”

Denne tankegang var også ud-gangspunktet for en projektcamp i maj om adskillelse og fornyelse af regn- og spildevandsledninger i Laurbjerg, som Christian Bæk- gaard var medarrangør af. Cam-pen fandt sted i forsamlingshuset i Laurbjerg, og de 16 deltagere kom fra Favrskov Forsyning (byg-herre), NIRAS (rådgiver på forny-elsesplanen), VAM (entreprenør), Aarhus Vand (partner) og Samn (partner). Formålet med campen var at få deltagerne til at komme med deres gode idéer og forslag, allerede inden udarbejdelsen af den overordnede plan for projek-tet, som også handler om klimatil-pasning og har opstart i 2019.

Løsningsforslag under byvandringOpdelt i fire grupper på tværs – og udstyret med blokke, kuglepenne,

farveblyanter og tegninger af det eksisterende ledningssystem i Laurbjerg – blev deltagerne sendt på byvandring om formiddagen.

Tegningerne viste tracéer, dæksler og bundkoter, og del-tagerne skulle så finde frem til løsningsforslag på de problemstil-linger, der er i projektet. Én af dem er, at mange ledninger i byen er gravet ned i private haver, så der skulle forslag på bordet til, hvor-dan de smartest kan flyttes ud i de offentlige arealer. En anden problemstilling er, at et eksisteren-de regnvandsbassin ligger uhen-sigtsmæssigt i forhold til vandets veje, så deltagerne skulle komme med forslag til alternative place-ringer. Efter byvandringen mødtes grupperne i forsamlingshuset igen for at finpudse deres ideer, og sidst på dagen fremlagde grup-perne deres forslag for hinanden.

Alle tanker er tænktOg det var gode og værdifulde forslag og overvejelser, fastslår Christian Bækgaard:

”Vi har fået rigtig meget at ar-bejde videre med. Vi fik blandt an-det input til, hvordan vi kan flytte ledningerne i private haver ud i de offentlige arealer, og hvordan vi kan føre vandet fra den ene del af byen til den anden. Vi fik også be-lyst, hvor regnvandsbassinet kan placeres, hvis vi flytter det, hvilket er meget sandsynligt. En flytning af bassinet vil kræve et tillæg til kommunens spildevandplan og måske også betyde ekspropri-ering af jord, som vi ikke havde regnet med, at vi skulle i gang med. Det tager jo tid, men med de forslag og drøftelser, der kom frem på campen, kan vi allerede nu komme i gang med de ændrin-ger, der skal til, og vi er så langt fremme, at det kan nås uden at forsinke projektet. Jeg synes, vi har fået tænkt alle de tanker, der skal til for at få projektet godt fra start.”

Projektcamp bringer alle kompetencer i spil