Leasing i leasingtagers årsrapport– årsregnskabsloven og IAS 17

April 2002

www.pwc.dk

Leasing i leasingtagers årsrapport – årsregnskabsloven og IAS 17

Indhold1. Formålet med de nye leasingregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

2. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

3. Oversigt over de nye bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103.1. Den nye årsregnskabslov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103.2. IAS 17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

4. Klassifikation af leasingaftaler som finansielle elleroperationelle leasingaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124.1. Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124.2. Fremgangsmåde ved klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

4.2.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164.2.2. Fastlæggelse af leasingperioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174.2.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

4.2.3.1. Minimumsbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .184.2.3.2. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

4.2.4. Konklusion – er der tale om finansiel eller operationel leasing? . . . . . . . . . . . .194.3. Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale – finansiel leasing . . . . . . . . . . . . .20

4.3.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .204.3.2. Fastlæggelse af leasingperioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .204.3.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . .214.3.4. Konklusion – er der tale om finansiel eller operationel leasing? . . . . . . . . . . . .22

4.4. Særligt om klassifikation af grunde og bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234.5. Klassifikation i forbindelse med forlængelse af den oprindelige leasingaftale . . . . . .24

5. Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasingi leasingtagers årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .255.1. Indregning og måling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .255.2. Udskudt skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .285.3. Eksempel på regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing

i leasingtagers årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .295.4. Noteoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

5.4.1. Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .315.4.2. Anlægsnoten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .325.4.3. Oplysninger om leasingforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .325.4.4. Yderligere oplysningskrav i IAS 17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

6. Regnskabsmæssig behandling af operationel leasingi leasingtagers årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .366.1. Indregning og måling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .366.2. Noteoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

6.2.1. Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .376.2.2. Oplysning om leasingforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .376.2.3. Yderligere oplysningskrav i IAS 17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

4

7. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing(“sale-and-lease-back”) i leasingtagers årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . .397.1. Generelt om årsregnskabslovens regler om salg og tilbageleasing . . . . . . . . . . . . . .407.2. Tilbageleasing som finansiel leasing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .407.3. Tilbageleasing som operationel leasing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .427.4. Oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44

8. Oplysninger i ledelsesberetningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

9. Behandling af leasing i leasingtagers årsrapporti henhold til amerikanske regler (US GAAP) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .469.1. Klassifikation som finansiel eller operationel leasing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .469.2. Salg og tilbageleasing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

10. Særlige udfordringer for virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4710.1. Registrerings- og bogføringsmæssige tilpasninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

10.1.1. Virksomhedens forretningsgang for klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4710.1.2. Virksomhedens anlægsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4710.1.3. Virksomhedens registrering af leasingforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

10.2. Ændring af regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4910.3. Særlige lempelser ved implementering af den nye årsregnskabslov . . . . . . . . . . . .52

Apendiks A: Oversigt over de væsentligste noteoplysningeri relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53

Appendiks B: Eksempler på klassifikation af leasingaftaler . . . . . . . . . . . . . .561. Leasing af specialfremstillede aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .562. Leasing af biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .583. Leasing af computere, kopimaskiner etc. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .604. Leasing af ejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62

Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers . . . . . . . . . . . . .64

5

6

7

ForordDen nye årsregnskabslov indeholder et stort antal ændringer i forhold til denhidtil gældende årsregnskabslov. Den nye årsregnskabslov træder i kraft forregnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2002 eller senere. Virksomhederne stårsåledes på nuværende tidspunkt over for at skulle implementere ændringerne iden nye årsregnskabslov.

Et af de områder, hvor den nye årsregnskabslov fører til væsentlige ændringer iårsrapporten, er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Her stillesdanske virksomheder over for nye og i visse tilfælde meget tekniske bestem-melser om indregning og måling af finansielt leasede aktiver og betalingsfor-pligtelser knyttet til leasingaftalen.

Formålet med denne publikation er at gennemgå den nye årsregnskabslovs reg-ler om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers års-rapport, herunder hvorledes lovens forholdsvis generelle regelsæt kan udfyldesog fortolkes i praksis. Efter forarbejderne til den nye årsregnskabslov skal lovensrammeregler i stort omfang udfyldes af reglerne i de internationale regnskabs-standarder (IAS). Som en konsekvens er gennemgangen af lovens krav vedrø-rende leasing baseret på bestemmelserne i IAS 17 "Leases".

Implementeringen af den ændrede regnskabsmæssige behandling af leasingaf-taler kan være omfattende. I nærværende publikation gives derfor eksemplerpå, hvorledes de væsentligste praktiske problemstillinger i relation til indreg-ning af leasede aktiver og tilhørende forpligtelser kan håndteres.

Publikationen fokuserer på den regnskabsmæssige behandling af leasing i lea-singtagers årsrapport. Reglerne om den regnskabsmæssige behandling af lea-sing i leasinggivers årsrapport er ikke behandlet.

Vi håber, at publikationen kan være til hjælp i de virksomheder, der skal im-plementere de nye regler.

Har De spørgsmål eller bemærkninger, er De velkommen til at kontaktePricewaterhouseCoopers' Regnskabsfaglige afdeling på telefon 3945 3945.

PricewaterhouseCoopers

1. Formålet med de nye leasingreglerFormålet med den nye årsregnskabslovs regler om indregning og måling af akti-ver og forpligtelser i balancen er – så vidt muligt – at sikre, at de reelle økono-miske forhold beskrives. Det indebærer bl.a., at man ved bedømmelse af lea-singaftaler skal sikre, at substansen i aftalerne ligger til grund for denregnskabsmæssige behandling.

Uanset at en leasingaftale formelt set er en lejeaftale, vil visse leasingaftaler isin substans være at anse som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv (såkaldtefinansielle leasingaftaler). Det er tilfældet, når leasingtager i realiteten overtagerde væsentligste fordele og risici ved det leasede aktiv – præcis som hvis aktivetformelt set var erhvervet. Andre leasingaftaler er i deres substans at betragtesom almindelige lejeaftaler. Disse skal derfor også regnskabsmæssigt behandlessom sådanne.

Eftersom finansielle leasingaftaler er at sidestille med et lånefinansieret køb afet anlægsaktiv, skal dette afspejles i den regnskabsmæssige behandling. Detindebærer, at leasingaktivet skal indregnes som et aktiv i balancen (som et købtaktiv) og betalingsforpligtelsen som en forpligtelse (som et lån).

At finansielle leasingaftaler skal behandles som et lånefinansieret køb af et ak-tiv, følger af den nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser ogaf lovens krav om at basere regnskabsaflæggelsen på substans frem for formali-teter.

Forarbejderne til årsregnskabsloven henviser til, at leasingaftaler – inden forrammerne af lovens regler om aktiver og forpligtelser – skal bedømmes pågrundlag af reglerne i IAS 17. Det indebærer, at lovens rammeregler i stort om-fang skal udfyldes med retningslinjerne i IAS 17. Der findes endnu ingen danskregnskabsvejledning om leasingaftaler, men en sådan er under udarbejdelse.Det forventes, at en dansk vejledning kommer til at ligge tæt op ad IAS 17.

Da danske virksomheder formentlig ikke hidtil har været særligt orienteret modIAS 17, må de nye regler forventes at give anledning til store udfordringer ivirksomhederne. Nye regler om indregning af leasingaftaler får også en afsmit-tende virkning på beskrivelserne i anvendt regnskabspraksis.

8

2. Hvilke virksomheder er omfattet af de nyeregler?

Kravene til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler gælder for allevirksomheder i regnskabsklasserne B-D. Se Boks 1, hvor lovens byggeklodsmo-del er vist.

Boks 1: Byggeklodsmodellen. Omfattes virksomheden af regnskabsklasse B, skal reglerne iklasse B og A følges. Omfattes den af klasse C, skal reglerne i klasse C, B og A følges osv.Hvorvidt virksomhederne overskrider størrelsesgrænserne, afgøres af, om virksomhederne i topå hinanden følgende år har overskredet to af størrelsesgrænserne.

De nye regler omfatter derfor alle de virksomheder, som har pligt til at udar-bejde årsrapport efter årsregnskabsloven, f.eks.:

• Aktie- og anpartsselskaber• Erhvervsdrivende fonde• Virksomheder med begrænset hæftelse omfattet af lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder, og som overskrider visse størrelses-grænser

• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle de ansvarlige deltagere er aktie- eller anpartsselskaber.

Virksomheder i regnskabsklasse A omfattes alene af årsregnskabslovens regn-skabsregler i de tilfælde, hvor de frivilligt aflægger en årsrapport. I disse tilfældevil de normalt også skulle efterleve de nye regler om leasing.

9

10

3. Oversigt over de nye bestemmelser3.1. Den nye årsregnskabslovDen nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser samt kravetom substans frem for formelt indhold og kravet om retvisende billede udgørrammerne for den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Efter lo-vens forarbejder skal disse forholdsvis brede rammer udfyldes af reglerne i IAS17.

Loven stiller ikke krav om, at virksomheden skal besidde det formelle, juridiskeejerskab – de økonomiske realiteter er i stedet afgørende. Det indebærer, at fi-nansiel leasing skal behandles som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv.

Finansielt leasede aktiver skal derfor i lighed med andre anlægsaktiver måles tilkostpris ved første indregning, jf. årsregnskabslovens § 36. Dette suppleres afmere detaljerede regler om opgørelse af kostpris for anlægsaktiver i lovens §40. Leasingforpligtelsen skal også indregnes til kostpris, jf. årsregnskabslovens§ 36. Disse regler omtales nærmere i afsnit 5.1-5.3.

Fremover skal det oplyses i noterne, hvilke indregnede aktiver der ikke formeltejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet i årsrapporten, jf.årsregnskabslovens § 60.

Har virksomheden indgået leje- eller leasingaftaler, skal forpligtelserne i hen-hold til aftalerne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen, jf.årsregnskabslovens § 64, stk. 2. Disse noteoplysninger har derfor alene betyd-ning for operationelle leasingaftaler.

Noteoplysninger behandles yderligere i afsnit 5.4 og 6.2.

Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en beskrivelse af virksomhedensfinansielle risici. Indgåelse af leasingaftaler frem for at eje aktiver har betydningfor den finansielle risiko i selskabet. Dette omtales nærmere i afsnit 8.

11

3.2. IAS 17IAS 17 definerer leasing som:

En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasing-tager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser.

I vejledningen skelnes der mellem finansiel og operationel leasing. Den regn-skabsmæssige klassifikation som operationel og finansiel leasing er afgørendefor den regnskabsmæssige behandling og vil blive beskrevet ved et praktisk ek-sempel i de efterfølgende afsnit.

12

4. Klassifikation af leasingaftaler som finansielle eller operationelle leasingaftaler

4.1. Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteterDen regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler afhænger af, om aftalenklassificeres som operationel eller finansiel leasing. Klassifikationen fastlæggesved indgåelse af leasingaftalen. Finansiel leasing defineres således:

Der er tale om finansiel leasing, hvis leasingaftalen overfører alle væ-sentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til lea-singtager, uanset at ejendomsretten forsat tilkommer leasinggiver ogeventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning.

Ved risici forstås f.eks. risikoen for tab ved ledig kapacitet, teknologisk foræl-delse og varierende rentabilitet på grund af skiftende økonomiske forhold.

Fordele omfatter f.eks. muligheden for en gevinst ved værdistigning på aktivet.

Finansielt leasede aktiver skal regnskabsmæssigt behandles ud fra leasingafta-lens reelle indhold: At leasingtager har fået overdraget alle væsentlige ejerrisiciog -fordele, og at leasinggiver alene forestår finansieringen. Aftalens formelleindhold: At leasinggiver formelt ejer aktivet, sættes derved i skyggen af de øko-nomiske realiteter.

Finansiel leasing kan illustreres som vist i Boks 2.

Alle væsentlige ejerrisici og -fordeleknyttet til ejendomsretten af aktivetoverdrages fra leasinggiver tilleasingtager

Boks 2: Finansiel leasing – overdragelse af alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejen-domsretten.

En aftale kan godt være en finansiel leasingaftale, selvom aftalen ikke specifikt erbenævnt leasingaftale. Det forekommer endda, at aftaler benævnes som opera-tionelle leasingaftaler, selvom det reelle indhold af aftalen vil medføre, at aftalenklassificeres som en finansiel leasingaftale.

Leasinggiver

Leasingtager

Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing, klassificeres som operationelleasing.

Hvad der forstås ved "alle væsentlige risici og fordele", som nævnt i definitio-nen, er nærmere forklaret i IAS 17. Standarden indeholder således nogle in-dikatorer for, hvornår der er tale om finansiel leasing, dog således at standar-den i alle tilfælde lægger op til en helhedsvurdering af forholdene.

IAS 17 fastsætter en række generelle indikatorer for, hvornår en aftale ansessom en finansiel leasingaftale:

1. Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slut-ningen af leasingperioden

2. Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet

3. Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres

4. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgå-else svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede ak-tivs dagsværdi

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan an-vende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer.

Er én af indikatorerne opfyldt, vil der være en overvejende formodning om, ataftalen skal klassificeres som en finansiel leasingaftale.

Ved vurdering af, om leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økono-miske levetid (nr. 3), kan der normalt anvendes en vejledende grænse på ca.75%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til en anderledes klassifika-tion.

Ved vurdering af, om nutidsværdien af minimumsbetalingerne i det væsentlig-ste svarer til leasingaktivets dagsværdi (nr. 4), kan der normalt anvendes en vej-ledende grænse på ca. 90%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til enanderledes klassifikation.

13

Ud over ovennævnte fem indikatorer kan nedenstående mere specielle indika-torer – alene eller i kombination – indikere, at der er tale om finansiel leasing:

1. Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager2. Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder

leasingtager3. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsentligt

lavere end markedsleje.

Klassifikation af leasingaftaler kan ikke foretages alene ud fra ovenståendepunkter. I sidste ende er det leasingaftalernes reelle indhold (substans), der erafgørende for klassifikationen. Klassifikation af leasingaftaler er sammenfattet ibeslutningsdiagrammet i Boks 3.

14

Boks 3: Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingaftaler som finansiel eller operationelleasing.

15

Klassifikation af leasing

Eksempler på indikatorer, der normalt vil føre til, at leasingaftalenvil blive klassificeret som finansiel leasing:

Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager vedslutningen af leasingperioden.

Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes atvære tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvorretten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse

er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet.

Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiskelevetid, selvom ejendomsretten ikke overføres.

Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalensindgåelse svarer som minimum til den væsentligste del

af det leasede aktivs dagsværdi.

Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kananvende det, medmindre der bliver foretaget

væsentlige ændringer.

Eksempler på indikatorer, som alene eller i forening kan indikere,at en leasingaftale klassificeres som en finansiel leasingaftale:

Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggiverstab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager.

Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværditilfalder leasingtager.

Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelservæsentlig lavere end markedsleje.

Er substansen i transaktionen,at der er tale om finansiel leasing?

Operationel leasing Finansiel leasing

Ja

Ja

JaNej

Nej

Nej

16

Klassifikation af leasingaftalen som finansiel eller operationel leasing foretagespå tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen. Dette er det tidligste tidspunkt afenten tidspunktet, hvor parterne giver deres tilsagn til aftalens hovedbestem-melser, tidspunktet for leasingaftalens underskrift eller tidspunktet for leasingaf-talens ikrafttræden.

Klassifikationen skal revurderes, hvis der foretages væsentlige ændringer af lea-singaftalen. Ændringer i forventninger (eksempelvis forventet levetid for aktiveteller scrapværdien) medfører derimod ikke en ændret klassifikation.

Klassifikationen af en leasingaftale vil normalt være ens hos leasingtager ogleasinggiver. Imidlertid vil kravet om helhedsvurdering hos begge parter væresubjektivt. I særlige tilfælde vil den samme leasingaftale derfor kunne væreklassificeret forskelligt hos de to parter.

4.2. Fremgangsmåde ved klassifikation Klassifikation af leasingaftaler er i praksis ofte problematisk, og det kræver engrundig analyse af aftalen. En sådan analyse bør bl.a. omfatte følgende:

1. Identifikation af den forretningsmæssige hensigt bag leasingaftalen og dens økonomiske konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser, som leasingtager og leasinggiver er stillet over for ved leasingperiodens udløb

2. Fastlæggelse af leasingperioden3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger4. Konklusion på, hvorvidt alle væsentlige risici og fordele forbundet

med ejendomsretten til det leasede aktiv er overgået fra leasinggi-ver til leasingtager.

I de efterfølgende afsnit uddybes punkt 1-4.

4.2.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen

Det er nødvendigt at kende de forretningsmæssige årsager til at indgå aftalen.Kun derved vil det være muligt at lave en helhedsvurdering af aftalen, dvs. vur-dere hvad det reelle indhold i leasingaftalen er.

Leasing er først og fremmest en alternativ finansieringsform, og leasingaftalenkan derfor være indgået med henblik på at sikre en bedre likviditet. Der kandesuden være administrative årsager til, at virksomheden ønsker at anvendeleasing.

17

Leasingaftaler, der klassificeres som operationelle leasingaftaler, indgås ofte,hvor virksomheden ikke ønsker at påtage sig en ejers forpligtelser eller en ejersøkonomiske risici.

Leasingaftaler, der klassificeres som finansielle leasingaftaler, indgås ofte i detilfælde, hvor virksomhedens hovedformål er at opnå finansiering af et aktiv.

Når leasingaftaler skal klassificeres, vil det i praksis ofte være en fordel at be-tragte de risici, der forbliver hos leasinggiver. Hvor leasinggiver ikke – eller kuni begrænset omfang – beholder de risici, der er forbundet med aktivet, er dersædvanligvis tale om finansiel leasing, eftersom risici derved er placeret hosleasingtager. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver bærer en væsentlig del afrisikoen for bevægelser i aktivets markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne. Herer der sædvanligvis tale om operationel leasing.

4.2.2. Fastlæggelse af leasingperioden

Leasingperioden er den uopsigelige periode, som leasingtager har forpligtet sigtil at lease aktivet i. Leasingperioden er oftest angivet i leasingaftalen.

Ud over den uopsigelige leasingperiode vil det også være nødvendigt at be-tragte den yderligere periode, som leasingtager har ret til at lease aktivet i, nårdet ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnyttedenne ret. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er muligt at forlænge leasing-perioden ud over den oprindelige aftale til et væsentligt lavere beløb pr. terminend den normale markedsværdi. Endvidere kan det være tilfældet, hvis leasing-tager skal betale et strafbeløb, såfremt leasingaftalen ikke fornyes, eller hvis lea-singtagers fortsatte drift er afhængig af, at virksomheden fortsætter med leasing-aftalen efter den oprindelige leasingperiodes udløb.

18

4.2.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger

4.2.3.1. Minimumsbetalinger

Minimumsbetalingerne omfatter de laveste ydelser, som leasingtager er ellerkan blive forpligtet til at erlægge i leasingperioden.

Ud over den løbende leasingydelse kan minimumsbetalingerne også omfatte(listen er ikke udtømmende):

• Omkostninger, der direkte kan henføres til indgåelse af leasingafta-len (startomkostninger). Betaling for yderligere service fra leasinggi-ver samt afgifter eller eksterne gebyrer skal dog ikke medtages

• Ved fastlæggelsen af minimumsbetalingerne skal de fastsatte ydelser vurderes. Er ydelsen urealistisk lav, skal der korrigeres her-for. Hvis en bil f.eks. forventes at køre 25.000 km pr. år, men aftalen er udarbejdet ud fra 10.000 km pr. år, og leasingtager som følge heraf må forventes at skulle betale en ekstraydelse, vil denne eks-traydelse skulle medtages som en del af minimumsbetalingerne

• Omkostninger til bod og lignende, som leasingtager skal betale, fordi det er sandsynligt, at leasingtager ikke opfylder aftalen

• Forudbetalinger ("Up-front-betalinger"), dvs. betalinger fra lea-singtager ved indgåelse af leasingaftalen

• Betalinger ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, når det er sandsynligt, at disse beløb betales – uanset om leasingtagersamtidig med udnyttelsen af sin købsoption videresælger aktivet til tredje mand

• Beløb garanteret af leasingtager eller af en nærtstående person til leasingtager.

Efter opgørelsen af minimumsbetalingerne skal nutidsværdien heraf beregnes.

4.2.3.2. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne

Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne anvendes leasingaf-talens interne rentefod som diskonteringsfaktor. Der er tale om en rente førskat.

Brancheforeningen for leasingselskaber har meddelt Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, at man generelt ikke oplyser om leasingaftalernesinterne rentesatser.

Derfor kan det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente, eftersomdet kræver kendskab til leasinggivers reelle anskaffelsespris for aktivet.

19

Kendes leasinggivers anskaffelsespris, vil den interne rente normalt kunne be-regnes ved brug af formlen "IRR" i Microsoft Excel eller ved en manuel bereg-ning. Beregningen skal tage hensyn til en eventuel restværdi på aktivet.

Da leasingselskaber ofte har favorable aftaler med producenter af leasingakti-ver, vil det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente i aftalen.

Kan den interne rentefod ikke opgøres, anvendes i stedet leasingtagers alterna-tive rente på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Ved en tilsva-rende leasingaftale eller et tilsvarende lån skal der tages udgangspunkt i sammebeløb, løbetid og sikkerhed.

4.2.4. Konklusion – er der tale om finansiel eller operationel leasing?

På baggrund af ovenstående opgørelser af nutidsværdien af minimumsbetaling-erne vil det være muligt at afgøre, om ét eller flere af de kriterier, der er opstilleti afsnit 4.1, er opfyldt. Suppleres dette af en helhedsvurdering af leasingaftalen,kan det afgøres, om der er tale om finansiel eller operationel leasing.

I det efterfølgende afsnit er fremgangsmåden illustreret ved et eksempel.

20

4.3. Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale –finansiel leasing

I Boks 4 er beskrevet et eksempel på en leasingaftale. Efterfølgende analyseresaftalen ved hjælp af den model, der er opstillet i afsnit 4.2.

I forbindelse med et selskabs opbygning af en ny produktionslinje ind-gås aftale med et leasingselskab om en finansramme på TDKK 100,som er den aftalte anskaffelsespris fra leverandøren. Leasingselskabettilbyder en leasingaftale med en løbetid over fem år med en årlig lea-singydelse på TDKK 22. Leasingydelsen er variabel med CIBOR-ren-ten, som ved aftalens indgåelse er fastsat til 3,5%. Leasingselskabets fi-nansieringstillæg er ikke oplyst. Selskabets pengeinstitut har tilbudt atfinansiere anskaffelsen mod at få pant i aktivet med et lån over fem årtil en rente på 7%. Ved leasingperiodens udløb kan selskabet erhverveproduktionslinjen til 10% af anskaffelsessummen. Såfremt selskabetikke ønsker at erhverve leasingaktivet ved aftalens udløb, har selskabetpligt til at anvise en køber, som er villig til at betale samme pris.

Boks 4: Eksempel på en leasingaftale.

4.3.1. Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen

Eksemplet giver ikke direkte svar på den forretningsmæssige baggrund for atlease aktivet. I praksis vil selskabets ledelse have svaret herpå.

Der skal foretages en nøje gennemgang af leasingaftalen. I dette eksempel skalsærligt bemærkes, at leasingtager reelt er forpligtet til at betale 10% af anskaf-felsessummen ved aftalens udløb, svarende til TDKK 10. Meget tyder derfor på,at leasinggiver reelt ikke har en ejers risici ved aktivet, eftersom den økono-miske risiko er begrænset.

4.3.2. Fastlæggelse af leasingperioden

Leasingperioden er fastsat til fem år.

Ud fra de givne oplysninger kan det ikke umiddelbart vurderes, om leasingpe-rioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid. Dennevurdering kan f.eks. sammenholdes med andre tilsvarende aktivers økonomiskelevetid. Det er i det efterfølgende forudsat, at ledelsen har vurderet aktivetsøkonomiske levetid til at være fem år, svarende til leasingperioden.

21

4.3.3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne

Ud over den løbende leasingydelse skal værdien af købsforpligtelsen medreg-nes til minimumsbetalingerne. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om en købs-ret, som på tidspunktet for indgåelse af aftalen anses for at være så fordelagtig,at man senere må forventes at udnytte købsretten.

I eksemplet er den interne rente i leasingaftalen ikke oplyst. Imidlertid antagesdet, at leasingtager har kendskab til leasinggivers anskaffelsespris for aktivet,hvorved det er muligt at beregne aftalens interne rente. Anskaffelsesprisen erTDKK 100. Dette giver en intern rente i leasingaftalen på 6,05%. Den internerente kan afstemmes således:

År 1 2 3 4 5 I altBetaling 22.000 22.000 22.000 22.000 22.000 120.000

10.000Nutidsværdi 20.745 19.561 18.445 17.393 23.856 100.000

Havde leasingtager ikke haft kendskab til den interne rente i leasingaftalen,skulle leasingtagers alternative rente have været benyttet til at beregne nutids-værdien af leasingaftalens minimumsbetalinger. Derved ville nutidsværdienformentlig afvige fra TDKK 100.

22

4.3.4. Konklusion – er der tale om finansiel eller operationel leasing?

En gennemgang af indikatorerne i Boks 3 fører herefter til følgende resultat:

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Ja, i kraft af at leasinggiverretten til leasingtager ved slutningen sandsynligvis vil kræve, ataf leasingperioden leasingtager erhverver akti-

vet eller anviser en køber

2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ikke oplysttil en pris, som forventes at være til-strækkelig lavere end dagsværdienpå det tidspunkt, hvor retten kan ud-nyttes, således at det ved leasingaf-talens indgåelse er rimeligt sikkert, atdenne ret vil blive udnyttet

3. Leasingperioden omfatter størstede- Jalen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres

4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Jagerne ved leasingaftalens indgåelsesvarer som minimum til den væsentlig-ste del af det leasede aktivs dagsværdi

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Ikke oplystat alene leasingtager kan anvende det,medmindre der bliver foretaget væ-sentlige ændringer

6. Hvis leasingtager kan ophæve leasing- Ikke oplystaftalen, skal leasinggivers tab i forbin-delse med ophævelsen bæres af lea-singtager

7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ja, i kraft af købspligt ellersingaktivets dagsværdi tilfalder lea- anvisningspligt, der sand-singtager synligvis bliver aktuel

8. Leasingtager kan forlænge leasingaf- Ikke oplysttalen til leasingbetalinger væsentligtlavere end markedsleje

Flere af indikatorerne i retning af finansiel leasing er opfyldt. På det grundlag – ogud fra en helhedsvurdering af aftalen – anses aftalen for at være finansiel leasing.Aftalen indebærer således, at de væsentligste risici og fordele, der knytter sig tilejerskabet af aktivet, besiddes af leasingtager.

Der henvises til appendiks B, hvor der er medtaget yderligere eksempler påklassifikation af leasingaftaler.

4.4. Særligt om klassifikation af grunde og bygningerLeasingaftaler vedrørende grunde og bygninger klassificeres som operationelleeller finansielle leasingaftaler efter samme retningslinjer som øvrige leasingaf-taler.

Et særligt kendetegn for grunde er, at de normalt anses for at have en uendeligøkonomisk levetid. Det betyder, at såfremt ejendomsretten ikke forventes atovergå til leasingtager ved slutningen af leasingperioden, modtager leasingta-ger ikke alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten – uan-set at leasingtager f.eks. betaler en leasingydelse, hvis nutidsværdi svarer tildagsværdien af grunden. Betragtes en grund isoleret, vil der derfor normaltvære tale om operationel leasing.

IAS 17 tager ikke stilling til, hvordan en leasingaftale, der omfatter en grund ogen bygning, skal behandles. Det er PricewaterhouseCoopers' opfattelse, atgrunden og bygningen bør betragtes som separate dele, der klassificeres indivi-duelt. Det bedst egnede grundlag til at separere grunden og bygningen vil oftevære at anvende en fordeling af nutidsværdien af minimumsbetalingerne i for-hold til dagsværdien af henholdsvis grund og bygning på tidspunktet for lea-singaftalens indgåelse.

Forventes ejendomsretten ikke at overgå til leasingtager ved slutningen af lea-singperioden, klassificeres grunden som operationel leasing. Klassifikationen afbygningen sker særskilt, og hvis leasingperioden overstiger den forventede øko-nomiske (rest)levetid for bygningen, vil bygningen skulle behandles som finan-siel leasing.

IASB har for nylig besluttet at forestå en ændring af IAS 17, hvorefter oven-nævnte opdeling i en grunddel og en bygning indarbejdes i standarden.

23

24

4.5. Klassifikation i forbindelse med forlængelse af den oprindelige leasingaftale

Sker der genforhandling af en leasingaftale, hvor leasingaftalens bestemmelserændres, skal den ajourførte leasingaftale bedømmes som en ny aftale. Dettekan føre til, at klassifikationen af aftalen ændres i den resterende del af leasing-perioden. Det kan illustreres med eksemplet i Boks 5.

En leasingaftale vedrørende bygninger har indtil nu været klassifice-ret som operationel leasing. Leasingperioden er 30 år, og bygninger-nes skønnede økonomiske levetid, som blev fastsat ved aftalens ind-gåelse, er 45 år.De 30 år er nu ved at være forløbet, og aftalen genforhandles derfor.Den nye leasingperiode aftales til yderligere 20 år, hvilket svarer tilbygningernes nye skønnede restlevetid.Den nye leasingaftale anses derfor for at være finansiel leasing.

Boks 5: Eksempel på forlængelse af oprindelig aftale.

Det fremgår af IAS 17, at ændringer i skøn vedrørende f.eks. den økonomiskerestlevetid eller restværdien af det leasede aktiv ikke giver anledning til enændret klassifikation af leasingaftalen. Ændres selve leasingaftalen i et omfang,som ville have medført en ændret klassifikation, hvis disse forhold var kendtved leasingaftalens indgåelse, anses den ændrede aftale som en ny leasingaf-tale i den resterede del af leasingperioden.

25

5. Regnskabsmæssig behandling af finansielleasing i leasingtagers årsrapport

Ved indregning af finansielle leasingaftaler i leasingtagers årsrapport skal akti-vet indregnes som et anlægsaktiv og betalingsforpligtelsen som en gældsfor-pligtelse. Endvidere gælder der særlige krav til oplysninger i ledelsesberet-ningen, anvendt regnskabspraksis og noterne.

5.1. Indregning og målingLeasingtager skal indregne finansielle leasingaktiver som materielle anlægsakti-ver i balancen. Selvom leasingaftalen er en (immateriel) brugsret til et aktiv, ersubstansen i en finansiel leasingaftale, at der er tale om et lånefinansieret købaf et anlægsaktiv.

Kostprisen for et finansielt leasingaktiv kan opgøres som det samlede beløb, deri henhold til leasingaftalen skal betales for leasing af aktivet. Kostprisen skal op-gøres på tidspunktet for indgåelsen af leasingaftalen. Ved kostprisen forstås denlaveste af det leasede aktivs dagsværdi og nutidsværdien af minimumsbetaling-erne, jf. Boks 6. Har leasingtager afholdt omkostninger til indgåelse af leasing-aftalen, skal disse omkostninger aktiveres som en del af leasingaktivet.

Boks 6: Måling af leasingaktiv og leasingforpligtelse.

Er nutidsværdien af minimums- betalingerne mindre end dagsværdien

af aktivet?

Aktivet og forpligtelsen ind-regnes til nutidsværdien af

minimumsbetalingen

Aktivet og forpligtelsen ind-regnes i balancen til leasing-

aktivets dagsværdi

Ja Nej

26

Gældsforpligtelsen opføres til samme værdi som aktivet på indregningstids-punktet. Dog indregnes ikke eventuelle omkostninger, som leasingtager måttehave haft til indgåelse af leasingaftalen. Forpligtelser vedrørende leasede akti-ver må derfor ikke modregnes i værdien af de indregnede, leasede aktiver. Vedpræsentationen af leasingforpligtelser i balancen skal disse opdeles i kort- oglangfristet gæld.

Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne er diskonteringsfak-toren den interne rente i leasingaftalen, såfremt det er muligt at opgøre denne.Hvis ikke skal leasingtagers alternative lånerente anvendes, jf. Boks 7.

Boks 7: Fastsættelsen af diskonteringsfaktoren.

Aktivet skal afskrives i overensstemmelse med leasingtagers anvendte regn-skabspraksis for tilsvarende aktiver, der ejes af virksomheden. Er det usandsyn-ligt, at leasingtager vil overtage ejendomsretten ved udløbet af leasingperioden,og hvis leasingperioden er kortere end afskrivningsperioden efter leasingtagersregnskabspraksis, skal aktivet afskrives fuldt ud over leasingperioden, jf. Boks 8.

Er det muligt atfastsætte leasingaftalens

interne rente?

Diskonteringsfaktoren er deninterne rente ileasingaftalen

Diskonteringsfaktoren er lea-singtagerens alternative

lånerente

Ja Nej

Boks 8: Afskrivning af et indregnet, finansielt leasingaktiv.

I visse situationer kan der være givet økonomiske incitamenter fra leasinggivertil leasingtager for at få denne til at indgå en leasingaftale. Det kan bestå afkontant betaling til leasingtager, leasinggivers overtagelse af leasingtagers flytte-omkostninger samt betalingsfrie perioder eller perioder med reducerede leje-betalinger.

Sådanne økonomiske incitamenter behandles som en integreret del af densamlede leasingaftale, uanset karakteren af incitamentet eller tidsrammen her-for.

Finansielle leasingaktiver, der indregnes som materielle anlægsaktiver, er om-fattet af årsregnskabslovens §§ 40-43. Regnskabsvejledning 10 om materielleanlægsaktiver vil desuden være relevant, hvis selskabet er børsnoteret.

Finansielt leasede aktiver omfattes derfor af årsregnskabslovens regler om ned-skrivninger, jf. § 42, stk. 1:

Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.

Årsregnskabsloven indeholder alene de overordnede rammer for nedskriv-ninger og giver ikke vejledning i, hvorledes nedskrivningsbehovet på anlægs-aktiver opgøres i praksis. Der henvises til PricewaterhouseCoopers' publikationom "Nedskrivning på anlægsaktiver – årsregnskabsloven og IAS 36", hvor derforetages en uddybende gennemgang af reglerne.

27

Forventes det, at ejerskabet over-føres ved udløb af

leasingaftalen?

Aktivet afskrives efter sammeretspraksis som for aktiver,

som virksomheden ejer

Aktivet afskrives over denkorteste tid af leasingaftalensløbetid eller aktivets levetid

Ja Nej

28

Efter årsregnskabsloven er det muligt at vælge en regnskabspraksis, hvor mate-rielle anlægsaktiver løbende måles til dagsværdi og dermed eventuelt opskri-ves. Er en sådan praksis tilvalgt, skal den omfatte alle anlægsaktiver af sammetype – uanset om der er tale om ejede eller finansielt leasede aktiver.

Ved betaling af leasingydelsen skal denne opdeles i afdrag og renter. Afdragetreducerer gældsforpligtelsen, mens renten omkostningsføres i resultatopgø-relsen som en finansiel omkostning. Renten skal allokeres til regnskabsårene ileasingperioden, så der indregnes en konstant periodisk rente på den reste-rende restgæld i hvert regnskabsår. Indeholder leasingaftalen en aftalt variabelrente, er det den variable rente, der indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen vil derfor samlet set påvirkes af omkostningerne til afskriv-ninger på anlægsaktivet og af renten af leasingydelsen. I forhold til tidligere, hvorden totale leasingydelse blev omkostningsført i resultatopgørelsen under den or-dinære drift, indregnes renten nu under finansieringsomkostninger – og rykkerdermed længere "ned" i resultatopgørelsen.

Løbende serviceomkostninger vedrørende anlægsaktivet – f.eks. forsikring ogvedligeholdelse – omkostningsføres på sædvanlig vis ved såvel en finansiel somen operationel leasingaftale.

5.2. Udskudt skatSkattemæssigt skal leasingaftalen klassificeres som en lejeaftale eller en kredit-købsaftale. Sondringen kan minde om den regnskabsmæssige sondring mellemfinansiel og operationel leasing, men det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Deter ikke hensigten med denne publikation at redegøre nærmere for de skattemæs-sige forhold. PricewaterhouseCoopers anbefaler, at virksomheden i tvivlstilfældesøger skattemæssig rådgivning herom.

Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst tilbageføres de regn-skabsmæssige posteringer, der er uvedkommende ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst.

Klassificeres leasingaftalen som en lejeaftale – hvilket ofte vil være tilfældet – kanleasingydelserne skattemæssigt fradrages i den periode, ydelserne vedrører. Erleasingaftalen regnskabsmæssigt at anse som en finansiel leasingaftale, kan derderved opstå en forskel mellem det regnskabsførte beløb (afskrivninger og renter)og det beløb, der skattemæssigt kan fradrages (den betalte leasingydelse).

Regnskabsmæssigt er det finansielt leasede aktiv og leasingforpligtelsen indregnetmed en værdi, mens den skattemæssige værdi som udgangspunkt vil være 0.

29

Der skal således indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel, som reeltbestår dels af en skattepligtig, midlertidig forskel på det indregnede leasingaktiv,og dels en fradragsberettiget, midlertidig forskel på den indregnede leasingfor-pligtelse.

5.3. Eksempel på regnskabsmæssig behandling af finan-siel leasing i leasingtagers årsrapport

Dette eksempel baserer sig på de forudsætninger, der blev givet i det tidligereanvendte eksempel i afsnit 4.3, Boks 4.

Herudover forudsættes, at selskabet har vurderet produktionslinjens økono-miske levetid til at være fem år, således at aktivet afskrives lineært over denneperiode. Udskudt skat afsættes med 30% af alle midlertidige forskelle.Forudsætningerne kan sammenfattes som angivet i Boks 9.

Forudsætninger: Amortisationstabel:Dagsværdi/kostpris 100.000 Rest-Antal ydelser i alt 5 År Rente Afdrag Ydelse gældÅrlig ydelse 22.000 0 100.000Betaling ved 1 6.050 15.950 22.000 84.050leasingperiodens udløb 10.000 2 5.085 16.915 22.000 67.135Intern rente 3 4.062 17.938 22.000 49.197i leasingkontrakten 6,05% 4 2.977 19.023 22.000 30.174Aktivets økonomiske levetid 5 år 5 1.826 30.174 32.000 0

Boks 9: Forudsætning i eksemplet.

I Boks 10 er angivet grundlaget for beregning af udskudt skat på den finansielleleasingaftale, som dette vil være ultimo år 2.

Regnskabs- Skatte- Grundlag for Forskel = ud-mæssig værdi mæssig værdi udskudt skat skudt skat 30%

Indregnetleasingaktiv 60.000 0 60.000 18.000Indregnetbetalings-forpligtelse -67.135 0 -67.135 -20.141

-7.135 -2.141

Boks 10: Grundlaget for beregning af udskudt skat i en finansiel leasingaftale.

30

Den regnskabsmæssige behandling kan herefter sammenfattes i Boks 11.

Aktiver Forpligtelser Resultatopgørelse

Lea- Af- Lea- Ud- Af- Rente Regul. Re-singak- skriv- singfor- skudt skriv- omk.- udsk. sultat-

År tiver ninger pligt. Rente Afdrag Ydelse skat ninger ninger skat effekt

0 100.000 100.0001 80.000 20.000 84.050 6.050 15.950 22.000 -1.215 -20.000 -6.050 1.215 -24.8352 60.000 20.000 67.135 5.085 16.915 22.000 -2.141 -20.000 -5.085 926 -24.1593 40.000 20.000 49.197 4.062 17.938 22.000 -2.759 -20.000 -4.062 619 -23.4434 20.000 20.000 30.174 2.977 19.023 22.000 -3.052 -20.000 -2.977 293 -22.6845 0 20.000 0 1.826 30.174 32.000 0 -20.000 -1.826 -3.052 -24.878

Boks 11: Den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing hos leasingtager.

31

5.4. Noteoplysninger5.4.1. Anvendt regnskabspraksis

Under anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for de indregningsmetoderog målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt på posterne i resultatopgø-relsen og balancen. Herunder skal opgørelsesmetoder for indregning af finan-siel leasing beskrives.

I Boks 12 er vist et eksempel på, hvorledes en samlet beskrivelse af anvendtregnskabspraksis for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler kan formu-leres.

Leasingaftaler vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor virksomhe-den har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsret-ten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasing-aktivet, hvis denne kan opgøres pålideligt på et velfungerendemarked. Er nutidsværdien af de fremtidige leasingbetalinger på an-skaffelsestidspunktet lavere, indregnes aktivet til denne værdi. Vedberegning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rente-fod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som virksomhedens øv-rige materielle anlægsaktiver.Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen somen gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføresløbende i resultatopgørelsen.Leasingaftaler, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet medejendomsretten ikke overføres til virksomheden, betragtes som ope-rationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing ind-regnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Boks 12: Eksempel på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for virksomhedens leasingafta-ler.

32

5.4.2. Anlægsnoten

Finansielt leasede aktiver skal indgå i anlægsnoten for materielle anlægsaktiver.

Årsregnskabsloven kræver også, at der noteoplyses om indregnede aktiver, derikke er ejet af virksomheden, dvs. finansielt leasede aktiver. Disse oplysningerskal omfatte aktivtype og aktivets værdi. Oplysningerne kan med fordel gives itilknytning til anlægsnoten, se Boks 13.

DKK Grunde og Produktionsanlægbygninger og maskiner I alt

Regnskabsmæssig værdi

31. december 2002 272.625 143.925 416.550

Heraf finansielt leasede aktiver 0 60.000 60.000

Afskrives over 30 år 5 år -

Boks 13: Eksempel på tilføjelse til anlægsnoten.

Alternativt kan oplysningen om finansielt leasede aktiver gives i forlængelse afanlægsnoten, f.eks. med følgende tekst:

Under regnskabsposten "Produktionsanlæg og maskiner" indgår finansi-elt leasede aktiver med en regnskabsmæssig værdi pr. 31. december2002 på TDKK 60.

5.4.3. Oplysninger om leasingforpligtelser

Den indregnede leasingforpligtelse skal præsenteres i balancen opdelt i enkort- og en langfristet leasingforpligtelse. Virksomheder i regnskabsklasse C ogD skal også oplyse om, hvor stor en del af de enkelte langfristede gældsposter –herunder den finansielle leasingforpligtelse – der forfalder efter fem år, jf. års-regnskabslovens § 92. Øvrige virksomheder kan nøjes med en oplysning om,hvor stor en del af virksomhedens samlede langfristede gæld, der forfalder efterfem år, jf. lovens § 63.

33

I Boks 14 er givet et eksempel på en note til leasingforpligtelser i overensstem-melse med årsregnskabslovens §§ 63 og 92 (her forudsættes, at leasingforplig-telsen er opført som en særskilt arabertalspost i balancen. Det er ikke altid til-fældet):

DKKLeasingforpligtelse 67.135Heraf kortfristet 17.938Leasingforpligtelse, der forfalder til betaling efter fem år 0

Boks 14: Eksempel på note til leasingforpligtelser.

Noten i Boks 14 kan med fordel forsynes med sammenligningstal, jf. også kra-vet herom i IAS 1. Det er ikke et krav efter årsregnskabsloven.

Er leasingaftalen indgået med et koncernforbundet selskab, skal dette særskiltoplyses i årsregnskabet, jf. årsregnskabsloven § 70. Denne oplysning skal ikkegives i koncernregnskabet.

Ifølge regnskabsvejledning 15 om finansielle instrumenter skal der oplyses omen virksomheds renterisici. Det kan have betydning, hvis leasingydelsen fast-sættes på grundlag af et renteindeks.

I relation til leasing kan oplysningen om renterisici eksempelvis formuleres så-ledes:

De af virksomheden indgåede finansielle leasingaftaler er baseret på envariabel rente. En stigning i renten på 1%-point vil medføre en yderli-gere renteomkostning på ca. TDKK 4, hvoraf ca. TDKK 1 forfalder til be-taling inden for et år. Et fald i renten på 1%-point vil medføre en lavererenteomkostning på ca. TDKK 4, hvoraf TDKK 1 vedrører næste regn-skabsår.

34

5.4.4. Yderligere oplysningskrav i IAS 17

Efter IAS 17 skal der – foruden ovennævnte oplysninger – gives følgende oplys-ninger om leasingaftalerne:

• En afstemning af de samlede minimumsbetalinger på balancetids-punktet og deres nutidsværdi

• De samlede minimumsbetalinger på balancetidspunktet og deres nutidsværdi for hver af følgende perioder:

- Indtil et år efter balancetidspunktet- Mellem et og fem år efter balancetidspunktet- Mere end fem år efter balancetidspunktet

• Størrelsen af betingede leasingbetalinger indregnet i resultatopgø-relsen for perioden

• Summen af fremtidige minimumsindtægter, som på balancedagen forventes modtaget ved fremleje ("sublease") i henhold til uopsige-lig fremlejekontrakt

• En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder:

- Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser- Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse

eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering af priser - Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som

følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktionervedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler.

Efter IAS 1 skal der gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger.

35

Et eksempel på noteoplysninger er vist i Boks 15.

Forpligtelser fra finansiel leasing (minimumsbetalinger)31/12 X2 31/12 X1

Indtil 1 år efter balancetidspunktet 22.000 22.000Mellem 1 og 5 år efter balancetidspunktet 54.000 76.000Mere end 5 år efter balancetidspunktet 0 0

76.000 98.000Fremtidige finansieringsomkostninger påfinansiel leasing 8.864 13.950Nutidsværdien af forpligtelser hidrørendefra finansiel leasing 67.135 84.050Vejet gennemsnitlig effektiv rentesatspr. balancedagen 6,05% 6,05%

Nutidsværdien af minimumsbetalingerne vedrørende finansiel leasingfordeler sig således:

Indtil 1 år efter balancetidspunktet 20.745 20.745Mellem 1 og 5 år efter balancetidspunktet 46.390 63.305Mere end 5 år efter balancetidspunktet 0 0

67.135 84.050

Boks 15: Eksempel på noteoplysninger efter IAS 17.

I appendiks A er der medtaget en oversigt over de væsentligste noteoplys-ninger i henhold til årsregnskabsloven og IAS 17.

36

6. Regnskabsmæssig behandling af operationel leasing i leasingtagers årsrapport

6.1. Indregning og målingVed operationel leasing indregnes omkostninger i resultatopgørelsen lineærtover leasingperioden, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejlerleasingtagers fordele ved aktivets anvendelse. Indregningsmetoden fastlæggesuafhængigt af betalingsmønstret. Dette er illustreret i Boks 16.

Boks 16: Fordeling af leasingydelse hen over leasingperioden uafhængigt af betalingsmønst-ret.

Ifølge leasingaftalen er leasingydelsen TDKK 50 de første fem år og TDKK 100 ide sidste fem år af leasingperioden. Dette betalingsmønster er aftalt ud fra lea-singtagers likviditetsmæssige situation. Regnskabsmæssigt vil der skulle foreta-ges periodisering af leasingydelsen, så der regnskabsmæssigt omkostningsføresTDKK 75 hvert år i hele leasingperioden. Det samme gælder, hvis leasing-ydelsen erlægges forud.

Ved økonomiske incitamenter fra leasinggiver til leasingtager – for at få dennetil at indgå en leasingaftale – skal leasingtager indregne nytteværdien af detmodtagne økonomiske incitament som en reduktion af leasingomkostningenover leasingperioden efter samme systematik som for leasing-ydelsen.

Ved operationel leasing vil der ofte ikke være forskel på regnskabsmæssige ogskattemæssige værdier, hvorfor der ikke skal indregnes en hensat forpligtelse tiludskudt skat. Der vil dog være forskelle i den særlige situation, hvor leasing-ydelsen fordeles efter et andet mønster end betalingen, jf. eksemplet i Boks 16.

Leasingydelse

1 2 3 4 5 10

100

75

50

Leasingydelse

Regnskabsmæssigt periodi-seres/omkostningsføres lea-singydelsen med TDKK 75hvert år i leasingperioden

År

37

6.2. Noteoplysninger6.2.1. Anvendt regnskabspraksis

Det skal beskrives i anvendt regnskabspraksis, hvorledes operationelle leasing-aftaler behandles.

6.2.2. Oplysning om leasingforpligtelser

Efter årsregnskabslovens § 64, stk. 2 skal forpligtelserne i henhold til operatio-nelle leasingaftaler angives særskilt i noterne. Oplysningskravet kan opfyldesved enten at angive den maksimale forpligtelse ifølge indgåede aftaler – even-tuelt suppleret med angivelse af tidsrummet, som aftalen løber over – eller vedat angive den årlige betaling for det første år efter balancetidspunktet og dettidsrum, aftalerne løber over.

Det skal endvidere særskilt oplyses, hvorvidt der er leasingforpligtelser over forkoncernvirksomheder. Denne oplysning skal ikke gives i koncernregnskabet.

Selvom det ikke udtrykkeligt er krævet af årsregnskabsloven, bør det anføres,hvilke typer aktiver virksomheden leaser. Endvidere bør det anføres, hvor storen del af leasingforpligtelserne der forfalder ud over fem år.

Ifølge regnskabsvejledning 15 om finansielle instrumenter skal der oplyses omen virksomheds renterisici. Det kan have betydning, hvis leasingydelsen fast-sættes på grundlag af et renteindeks.

38

6.2.3. Yderligere oplysningskrav i IAS 17

Efter IAS 17 skal der – foruden ovennævnte oplysninger – gives følgende oplys-ninger om leasingaftalerne:

• De samlede, fremtidige minimumsbetalinger i henhold til uopsige-lige operationelle leasingkontrakter for hver af følgende perioder:

- Indtil et år efter balancetidspunktet- Mellem et og fem år efter balancetidspunktet- Mere end fem år efter balancetidspunktet

• Summen af fremtidige minimumsindtægter, som forventes modta-get i henhold til uopsigelige fremlejekontrakter ("sublease") på ba-lancedagen

• Leasing- og fremlejeydelser indregnet i resultatopgørelsen med an-givelse af separate beløb for minimumsbetalinger, betingede leje-ydelser og fremlejeydelser

• En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder:

- Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser- Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse eller købsret

og klausuler om op- eller nedjustering i priser- Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som

følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler.

Efter IAS 1 skal der gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger.

I appendiks A er medtaget en oversigt over de væsentligste noteoplysninger ihenhold til årsregnskabsloven og IAS 17.

39

7. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing ("sale-and-lease-back") i leasing-tagers årsrapport

Ved salg og tilbageleasing ("sale-and-lease-back") sælger selskabet et aktiv til etleasingselskab og leaser herefter aktivet tilbage fra leasingselskabet.Leasingselskabet bliver derved leasinggiver, og det regnskabsaflæggende sel-skab bliver leasingtager, jf. Boks 17.

Fordelen for leasingtager ved salg og tilbageleasing er, at der frigøres likviditet.

Boks 17: Salg og tilbageleasing.

Da den fremtidige leasingydelse og salgsprisen ofte forhandles samtidig, er deren indbyrdes afhængighed herimellem. En højere salgspris vil således bevirkeen højere, fremtidig leasingydelse og omvendt.

Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing afhænger af, omleasingaftalen klassificeres som en finansiel eller en operationel leasingaftale.Det indebærer, at reglerne om klassifikation i afsnit 4 vil være relevante.

Endvidere vil oplysningskravene som nævnt i afsnit 5 og 6 være relevante.

Leasinggiver

Leasingtager

Leasingtager sælger etaktiv til leasinggiver, dernu formelt ejer aktivet.

Leasinggiver leaser akti-vet tilbage til leasingta-ger.

7.1. Generelt om årsregnskabslovens regler om salg ogtilbageleasing

Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for den regnskabsmæssigebehandling af salg og tilbageleasing. I forarbejderne til årsregnskabsloven er så-danne transaktioner ligeledes ikke berørt.

Salg og tilbageleasing skal derfor behandles ud fra de generelle krav om f.eks.et retvisende billede, indhold frem for formalia (substans), periodisering, kon-sistens og definitionerne på aktiver og forpligtelser. Endvidere må det haves forøje, at loven generelt har haft til hensigt at følge IAS.

Det er derfor PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at IAS 17's regler om salg ogtilbageleasing skal udfylde årsregnskabsloven.

Salg med tilbageleasing foregår normalt på sædvanlige forretningsmæssige vil-kår, dvs. til en værdi, der svarer til markedsværdien. Det skyldes, at køberen afaktivet – dvs. leasinggiver – reelt påtager sig en vis risiko vedrørende aktivetsværdi og tilstand. Samtidig vil sælger af aktivet – dvs. leasingtager – ofte ikkehave interesse i at fastsætte for høj værdi på aktivet, eftersom man efterfølgenderisikerer at skulle nedskrive aktivet.

I helt særlige situationer, hvor substansen i leasingaftalen klart er en ren finansi-eringshandling, uden at nogen form for fordele og risici overgår til køber(leasinggiver), vil IAS 17's regler ikke uden videre kunne benyttes. I sådanne si-tuationer vil aktivet formentlig skulle fortsætte til uændret værdi, samtidig medat salgsprovenuet blot indregnes som et modtaget låneprovenu. Sådanne situa-tioner kan være aktuelle, hvor der f.eks. er indbygget en købspligt for leasingta-ger, og hvor købesummen på købstidspunktet klart baserer sig på f.eks. værdienaf lånet eller den afskrevne værdi af aktivet.

7.2. Tilbageleasing som finansiel leasingEfter IAS 17 må en fortjeneste eller et tab ved salg af et aktiv, der tilbageleasessom finansiel leasing, ikke indregnes i resultatopgørelsen, selvom der juridiskset sker et salg. I stedet skal fortjenesten eller tabet indregnes som en periodeaf-grænsningspost under passiverne henholdsvis aktiverne og indtægtsføres hen-holdsvis omkostningsføres over leasingperioden.

40

41

Fortjenesten eller tabet er næppe udtryk for aktiver eller forpligtelser, jf. års-regnskabslovens definitioner på aktiver og forpligtelser. Det er imidlertidPricewaterhouseCoopers' opfattelse, at lovens specialregler om periodeaf-grænsningsposter i disse tilfælde vil have forrang for definitionerne. Denne op-fattelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også givet udtryk for i forbindelsemed tilblivelsen af årsregnskabsloven.

I Boks 18 er givet et eksempel på den regnskabsmæssige behandling af salg ogtilbageleasing efter IAS 17, hvor leasingaftalen klassificeres som finansiel lea-sing. Eksemplet bygger videre på det tidligere anvendte eksempel i afsnit 5.3, jf.Boks 9.

Situationen er nu i stedet den, at selskabet i forvejen ejer den pågældende pro-duktionslinje, som står bogført til TDKK 80. Produktionslinjen sælges til lea-singselskabet og tilbageleases over en periode på fem år under de samme for-udsætninger som tidligere angivet. Leasingaftalen anses for at være finansielleasing.

Salget til TDKK 100 medfører en regnskabsmæssig fortjeneste på TDKK 20.Denne fortjeneste indregnes i balancen som en periodeafgrænsningspost underpassiverne og indregnes i resultatopgørelsen over den femårige leasingperiode.Den regnskabsmæssige behandling kan sammenstilles som i Boks 18.

Aktiver Forpligtelser Resultatopgørelse

Lea- Passi- Ud- Regul. Re-Leasing- Af- singfor- veret skudt Af- Rente Amort. udsk. sultat-

År aktiver skrivn. pligt. fortjen. skat skrivn. udgift. fortjen. skat effekt

0 100.000 100.000 20.0001 80.000 20.000 84.050 16.000 -6.015 -20.000 -6.050 4.000 6.015 -16.0352 60.000 20.000 67.135 12.000 -5.741 -20.000 -5.085 4.000 -274 -21.3593 40.000 20.000 49.197 8.000 -5.159 -20.000 -4.062 4.000 -582 -20.6444 20.000 20.000 30.174 4.000 -4.252 -20.000 -2.977 4.000 -907 -19.8845 0 20.000 0 0 0 -20.000 -1.826 4.000 -4.252 -22.078

Boks 18: Regnskabsmæssig behandling af salg og tilbageleasing efter IAS 17, hvor leasingafta-len anses som finansiel leasing.

Ved salg og tilbageleasing, hvor salgsprisen – dvs. dagsværdien – på aktivet erlavere end den bogførte værdi, kan der argumenteres for, at tabet skal indreg-nes i resultatopgørelsen som en nedskrivning. Imidlertid er opfattelsen i IAS 17,at et tab ved salg og tilbageleasing, hvor aftalen klassificeres som finansiel lea-sing, ikke må påvirke resultatopgørelsen. Derfor skal tabet indregnes som enperiodeafgrænsningspost, der omkostningsføres henover leasingperiodens lø-betid.

42

7.3. Tilbageleasing som operationel leasingIAS 17 kræver, at hvis et aktivs regnskabsmæssige værdi ligger over dagsvær-dien i det øjeblik, der sker salg og tilbageleasing som operationel leasing, skalaktivet indledningsvis nedskrives til dagsværdien. Denne nedskrivning skal ind-regnes i resultatopgørelsen.

Herefter er den bogførte værdi, som danner grundlag for beregningen af fortje-nesten ved salget af aktivet, reduceret. Fortjenesten eller tabet beregnes somsalgsprisen fratrukket den bogførte værdi efter en eventuel nedskrivning tildagsværdi.

IAS 17's regler om behandling af fortjeneste og tab ved salg og tilbageleasingsom operationel leasing er vist i Boks 19.

Hvis der ved salget af et aktiv, der tilbageleases,konstateres….

Fortjeneste TabSalgspris = dagsværdi Indregnes i resultatopg. Indregnes i resultatopg.

Salgspris > dagsværdi Indregnes som en peri- Intet tab (eftersom derodeafgrænsningspost forlods er foretaget ned-under passiverne og skrivning over resultat-indtægtsføres over lea- opgørelsen “ned til” singperioden dagsværdien af aktivet)

Salgspris < dagsværdi Indregnes i resultatopg. Indregnes i resultatopg. Hvis tabet kompenseres ved, at den fremtidige leje ligger under mar-kedsprisen, indregnes ta-bet dog som en periode-afgrænsningspost under aktiverne og omkost-ningsføres over leasing-perioden

Boks 19: Reglerne i IAS 17 for behandling af salg og tilbageleasing som operationel leasing.

I de fleste tilfælde sælges aktiverne til dagsværdi. Dette indebærer en forholds-vis enkel behandling efter IAS 17. De øvrige situationer – hvor salgsprisen afvi-ger fra dagsværdien – er illustreret i Boks 20.

43

Eksempel 1 – salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgs-pris > dagsværdi)- Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK 150- Dagsværdien af aktivet er TDKK 130- Aktivet sælges til TDKK 135 og tilbageleases som operationel

leasing.

Svar:Der foretages en nedskrivning af aktivet på TDKK 20, der beregnes somforskellen mellem den bogførte værdi på TDKK 150 og dagsværdien påTDKK 130. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Hertil kom-mer en fortjeneste på TDKK 5, der beregnes som forskellen mellem dennye bogførte værdi på TDKK 130 og salgsværdien på TDKK 135.Fortjenesten opføres som en periodeafgrænsningspost, der indtægtsføresover leasingperioden.

Eksempel 2 – salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgs-pris > dagsværdi)- Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK 100- Dagsværdien af aktivet er TDKK 120- Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel

leasing.

Svar:Dette giver en fortjeneste på TDKK 25, der beregnes som forskellenmellem bogført værdi på TDKK 100 og salgsværdi på TDKK 125.Fortjenesten indregnes som en periodeafgrænsningspost, der indtægtsfø-res over leasingperioden.

Eksempel 3 – salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgs-pris < dagsværdi)- Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK 120- Dagsværdien af aktivet er TDKK 130- Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel

leasing.

Svar:Dette giver en fortjeneste på TDKK 5, der beregnes som forskellenmellem bogført værdi på TDKK 120 og salgsværdi på TDKK 125.Fortjenesten indregnes i resultatopgørelsen.

44

Eksempel 4 – salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgs-pris < dagsværdi)- Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK 150- Dagsværdien af aktivet er TDKK 130- Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel

leasing.

Svar:Der foretages en nedskrivning af aktivet på TDKK 20, der beregnes somforskellen mellem den bogførte værdi på TDKK 150 og dagsværdien påTDKK 130. Hertil kommer et tab på TDKK 5, der beregnes som forskel-len mellem den nye bogførte værdi på TDKK 130 og salgsværdien påTDKK 125. Det samlede tab på TDKK 25 indregnes i resultatopgørelsen.Indebærer tabet imidlertid, at der opnås lavere leasingydelser end mar-kedslejen, indregnes alene nedskrivningen på TDKK 20 i resultatopgø-relsen, mens tabet på TDKK 5 opføres som en periodeafgrænsningspost,der omkostningsføres over leasingperioden.

Boks 20: Illustration af IAS 17's regler om indregning af fortjeneste og tab ved salg og tilbage-leasing, hvor leasingaftalen klassificeres som operationel leasing.

De nævnte fortjenester og tab vil normalt skulle klassificeres som "andredriftsindtægter" henholdsvis "andre driftsomkostninger" i resultatopgørelsen.

Skattemæssigt vil fortjenesten eller tabet oftest være realiseret. Derfor kan deropstå en midlertidig forskel svarende til den regnskabsmæssige, periodiseredegevinst eller tab. Der skal indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel.

7.4. OplysningerVæsentlige, enkeltstående salg og tilbageleasingaftaler skal beskrives. Hertilkommer de oplysningskrav, der gælder for finansiel eller operationel leasing iafsnit 5.4 henholdsvis afsnit 6.2.

45

8. Oplysninger i ledelsesberetningenEfter årsregnskabsloven skal ledelsesberetningen omfatte en redegørelse for ud-viklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Dette uddybes iregnskabsvejledning 12, der indeholder krav om en beskrivelse af udviklingen ivirksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold, herunder oplysninger omvæsentlige begivenheder, der har indflydelse på årsrapporten. Desuden skalder oplyses om gevinster og tab fra enkeltdispositioner, der har væsentlig be-tydning for forståelsen af årets resultat.

I regnskabsvejledning 10 om materielle anlægsaktiver er denne bestemmelseuddybet således, at ledelsesberetningen skal indeholde en omtale af fortjenesteeller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver, der har en væsentlig ind-virkning på årets resultat.

Dette betyder, at såfremt en leasingaftale er væsentlig i relation til virksomhe-dens økonomiske aktiviteter, skal en beskrivelse heraf medtages i ledelsesberet-ningen.

Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en omtale af virksomhedens fi-nansielle risici, herunder hvorledes virksomheden håndterer finansielle risici.Indgåelse af leasingaftaler påvirker her virksomhedens samlede finansielle ri-sici.

46

9. Behandling af leasing i leasingtagers årsrapport ihenhold til amerikanske regler (US GAAP)

I USA reguleres leasing primært af FAS 13 "Accounting for leases".

FAS 13 svarer i store træk til IAS 17. Der er dog nogle mindre forskelle.

9.1. Klassifikation som finansiel eller operationel leasingFAS 13 indeholder stort set de samme kriterier for klassifikation, som er inde-holdt i IAS 17:

• Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slut-ningen af leasingperioden

• Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor ret-ten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rime-ligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet

• Leasingperioden dækker mindst 75% af leasingaktivets forventede økonomiske levetid

• Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgå-else svarer som minimum til 90% af det leasede aktivs dagsværdi.

De to sidste kriterier i opregningen anvendes ikke, når leasingaftalen indgås ef-ter forløbet af mere end 75% af aktivets levetid.

I forhold til IAS 17 indeholder FAS 13 ikke kriteriet om, at leasing af special-fremstillede aktiver kan føre til klassifikation som finansiel leasing. Endvidereindeholder FAS 13 ikke et krav om en helhedsvurdering af leasingaftalen – er étaf kriterierne opfyldt, er der tale om finansiel leasing.

9.2. Salg og tilbageleasingFAS 13 indeholder detaljerede regler om salg og tilbageleasing. Denne supple-res af en række yderligere regler i FAS 28 og FAS 98. Der kan derfor være for-skelle mellem IAS 17 og reglerne i US GAAP.

47

10. Særlige udfordringer for virksomhederne10.1. Registrerings- og bogføringsmæssige tilpasningerI forbindelse med indregning af finansielle leasingaftaler i balancen skal detsikres, at virksomheden foretager de nødvendige registreringer af aftalerne. Detbetyder, at virksomheden indledningsvis skal vurdere aftalen for at kunne af-gøre, om der er tale om en finansiel eller en operationel leasingaftale.

De nye krav påvirker herudover virksomhedens anlægsregister, ligesom lea-singforpligtelsen også skal registreres.

10.1.1. Virksomhedens forretningsgang for klassifikation

Virksomhedens forretningsgange skal sikre, at alle leasingaftaler gennemgårklassifikationsprocessen.

PricewaterhouseCoopers anbefaler, at der for hver leasingaftale udarbejdes etkort notat, hvori virksomheden dokumenterer klassifikation af leasingaftale somenten finansiel eller operationel leasing. Notatet kan eventuelt opstilles i ske-maform, jf. afsnit 4.3.4.

10.1.2. Virksomhedens anlægsregister

Virksomheden skal indregne finansielle leasingaktiver i anlægsregistret påsamme måde som øvrige materielle anlægsaktiver. Dette stiller krav til virksom-hedens forretningsgange og interne kontrolprocedurer, så det sikres, at alle fi-nansielt leasede aktiver indregnes.

For at kunne opfylde oplysningskravet i årsregnskabslovens § 60 om, hvilkeindregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de erindregnet, skal virksomhedens registreringer sandsynligvis udvides.

Virksomheden skal kunne opgøre den bogførte nettoværdi, dvs. den værdi akti-vet er indregnet til i balancen efter af- og nedskrivninger samt eventuelle op-skrivninger.

Der skal kunne gives beløbsmæssige oplysninger for hver regnskabspost underaktiverne, der indeholder leasede aktiver, herunder:

• Grunde og bygninger• Produktionsanlæg og maskiner• Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.

PricewaterhouseCoopers anbefaler, at der for hver regnskabspost oprettes enundergruppe i virksomhedens anlægskartotek vedrørende finansielt leasede ak-tiver, hvori hvert finansielt leaset aktiv registreres.

10.1.3. Virksomhedens registrering af leasingforpligtelser

Betalingsforpligtelsen i relation til leasingaftalen registreres som en finansielforpligtelse ved finansiel leasing. Regnskabsmaterialet og den bagvedliggendedokumentation bør indeholde den oprindeligt beregnede amortiseringsplansom beskrevet i afsnit 5.4. Af denne amortiseringsplan skal det være muligt atforetage en opdeling af gælden, der forfalder:

• indtil et år efter balancetidspunktet• mellem et og fem år efter balancetidspunktet • mere end fem år efter balancetidspunktet.

Hvis leasingydelsen ifølge leasingaftalen er baseret på en variabel rente, vil enændring af denne rente medføre en ændret leasingydelse. En stigning i leasing-ydelsen er udtryk for en yderligere renteomkostning, der skal indregnes i resul-tatopgørelsen som en finansieringsomkostning. Omvendt ved en faldenderente, der er udtryk for en lavere renteomkostning.

En ændret rente medfører ikke, at den udarbejdede amortiseringsplan skal æn-dres.

Aflægger virksomheden årsrapport efter IAS, skal virksomhedens registreringerligeledes muliggøre periodisk fremskaffelse af nutidsværdien af minimumsbeta-linger opdelt i ovenstående perioder. Det betyder, at der hvert år skal foretagesen fornyet nutidsværdiberegning som en del af regnskabsmaterialet.

For operationelt leasede aktiver skal der efter IAS 17 udarbejdes en tilsvarendeoversigt over leasingforpligtelserne, hvilket stiller de samme krav til registreringaf disse leasingforpligtelser.

48

49

10.2. Ændring af regnskabspraksisÆndringer af regnskabspraksis skal som hovedregel gennemføres med tilbage-virkende kraft, samtidig med at sammenligningstal skal tilpasses.

Ændring af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft betyder, at en praksis-ændring for regnskabsåret 2002, hvor finansielt leasede aktiver fremover ind-regnes som et aktiv, og leasinggælden indregnes som en forpligtelse, kræver, atvirksomheden indregner aktivet og forpligtelsen i balancen for 2002 med denværdi, som aktivet og forpligtelsen ville have haft, såfremt virksomheden altidhavde fulgt denne praksis. Hvis aktivet afskrives over ti år, og leasingaftalen lø-ber i samme tidsrum, skal virksomheden undersøge indgåede leasingaftalerinden for de sidste ti år for at kunne opgøre den tilbageværende værdi af lea-singaktivet og -forpligtelsen.

Årsregnskabsloven kræver, at der i tilknytning til praksisændringen gives oplys-ning om den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, forpligtelser og resultat.

I Boks 21 er givet et eksempel på, hvorledes ændringen i anvendt regnskabs-praksis kan præsenteres i anlægsnoten.

DKK Grunde og Prod.anlægbygninger og mask. I alt

Kostpris 1. januar 2002 313.265 93.086 406.351Regulering primo som følge afændring af regnskabspraksisfor indregning af finansieltleasede aktiver 100.000 100.000Tilgang 19.286 77.274 96.560Afgang 0 -1.126 -1.126

Kostpris 31. december 2002 332.551 269.234 601.785

Afskrivninger 1. januar 2002 44.346 71.780 116.126Regulering primo som følge afændring af regnskabspraksisfor indregning af finansieltleasede aktiver 20.000 20.000Afskrivninger 15.580 33.932 49.512Afgang 0 -403 -403

Afskrivninger 31. december 2002 59.926 125.309 185.235

Regnskabsmæssig værdi31. december 2002 272.625 143.925 416.550

Heraf finansielt leasede aktiver 0 60.000 60.000

Afskrives over 30 år 5 år -

Boks 21: Præsentation af ændring af regnskabspraksis i anlægsnoten.

50

51

I Boks 22 er givet et eksempel på, hvorledes ændringen i anvendt regnskabs-praksis kan præsenteres i egenkapitalopgørelsen.

DKK Aktiekapital Reserve Overført I alt

Egenkapital 1. januar 2002 500.000 75.000 120.000 695.000Akkumuleret virkning vedårets begyndelse af ændringi anvendt regnskabspraksis:Indregning af finansieltleasede aktiver 80.000 80.000Indregning af leasingforpligtelse -84.050 -84.050Regulering af udskudt skat somfølge af ændring af regnskabs-praksis 1.215 1.215Korrigeret egenkapital1. januar 2002 500.000 75.000 117.165 692.165

Boks 22: Præsentation af ændring af regnskabspraksis i egenkapitalopgørelsen.

Også sammenligningstal for de berørte poster skal tilpasses i overensstemmelsemed den nye praksis. Dette gælder også oversigten over hoved- og nøgletal iledelsesberetningen.

52

10.3. Særlige lempelser ved implementering af den nye årsregnskabslov

Den nye årsregnskabslov indeholder nogle særlige lempelser, når loven skalimplementeres første gang.

Virksomhederne kan således undlade generelt at tilpasse sammenligningstal forde poster i årsrapporten, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder ogmålegrundlag. Denne lempelse kan dog ikke benyttes af børsnoterede selska-ber, eftersom regnskabsvejledning 3 kræver tilpasning af sammenligningstal,medmindre virksomheden ikke har mulighed for at fremskaffe de nødvendigeoplysninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har efter § 166, stk. 5 hjemmel til at lempe lo-vens ikrafttrædelsesregler i det omfang, det er nødvendigt for at lette admini-strative byrder i forbindelse med overgangen til den nye lov. Det erPricewaterhouseCoopers' forventning, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil givevirksomheder i regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder i regnskabs-klasse C en generel undtagelse fra at indregne finansielle leasingaftaler, som erindgået før tidspunktet for implementeringen af loven, dvs. før 1. januar 2002,hvis selskabet har kalenderårsregnskabsår. Ved mellemstore virksomheder for-stås virksomheder, der i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af føl-gende størrelsesgrænser: Nettoomsætning DKK 150 mio., balancesum DKK 75mio. og antal ansatte 250. Det betyder, at alene leasingaftaler, der indgås efterimplementeringstidspunktet, skal klassificeres i overensstemmelse med re-glerne om finansiel og operationel leasing.

Det er PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at virksomhederne kun i særlige til-fælde, hvor de nødvendige oplysninger vanskeligt kan fremskaffes, bør benyttedisse lempelser. Det skyldes, at regnskabsaflæggelsen – for så vidt angår lea-singaftaler – derved kun fortæller "den halve sandhed".

Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse Dvil derimod ikke kunne undlade at indregne tidligere indgåede finansielle lea-singaftaler i årsrapporten, medmindre de nødvendige oplysninger ikke kanfremskaffes.

53

Appendiks A:Oversigt over de væsentligste noteoplysninger i re-lation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport

Dette appendiks indeholder en oversigt over de væsentligste noteoplysninger,som leasingtager skal give i sin årsrapport i henhold til årsregnskabsloven ogIAS 17.

Oplysningskrav ved finansiel leasing ÅRL IAS 17

Oplysning om, hvilke indregnede aktiver derikke ejes af virksomheden, og med hvilkenværdi de er indregnet X X

Oplysning om leasingaftaler indgået mednærtstående parter X (krav i IAS 24)

Oplysning om den del af virksomhedenssamlede gæld, der forfalder til betaling mereend fem år efter balancetidspunktet (for virk-somheder i regnskabsklasse C skal oplys-ninger gives pr. arabertalspost) X

En afstemning af de samlede minimumsbeta-linger på balancetidspunktet og deres nutids-værdi X

Oplysning om de samlede minimumsbeta-linger på balancetidspunktet og deres nutids-værdi for hver af følgende perioder: X• Indtil et år efter balancetidspunktet X• Mellem et og fem år efter balancetidspunkt X• Mere end fem år efter balancetidspunktet X

Oplysning om størrelsen af de betingede leje-ydelser, som er indregnet i resultatopgørelsenfor perioden X

Oplysning om de samlede minimumsindtæg-ter, som på balancedagen forventes modtagetved fremleje ("sublease") i henhold til uopsi-gelig fremlejekontrakt X

54

Oplysningskrav ved finansiel leasing, fortsat ÅRL IAS 17

En generel beskrivelse af væsentlige leasing-aftaler, herunder: X• Grundlaget for opgørelsen af betingede leje-

ydelser X• Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlæn-

gelse, fornyelse eller købsret og klausuler omop- eller nedjustering af priser X

• Begrænsninger i leasingtagers dispositions-muligheder som følge af indgåede leasingaf-taler, eksempelvis restriktioner vedrørende ud-bytteudlodning, yderligere lånoptagelse ogindgåelse af nye leasingaftaler X

Oplysning om renterisici i finansielle leasing-aftaler (krav i RV 15) X

Oplysning om de tilsvarende forhold for finan-sielt leasede aktiver, som virksomheden skalgive for øvrige materielle anlægsaktiver, derejes af virksomheden X X

Oplysning om leasingforpligtelser i henhold til leasingaftalerne. Oplysningerne skal omfatteenten den maksimale, kapitaliserede forpligtel-se eller den årlige betaling og aftalens længde X

Oplysning om, hvorvidt der er leasingforplig-telser over for koncernvirksomheder X (krav i IAS 24)

Oplysning om de samlede, fremtidige mini-mumsbetalinger i henhold til uopsigelige,operationelle leasingaftaler for hver af føl-gende perioder: X• Indtil et år efter balancetidspunktet X• Mellem et og fem år efter balancetidspunktet X• Mere end fem år efter balancetidspunktet X

Oplysning om summen af fremtidige mini-mumsindtægter, som forventes modtaget ihenhold til uopsigelige fremlejekontrakter("sublease") på balancedagen X

55

Oplysningskrav ved finansiel leasing, fortsat ÅRL IAS 17

Oplysning om leasing- og fremlejeydelser ind-regnet i resultatopgørelsen med angivelse afseparate beløb for: X•Minimumsbetalinger X•Betingede lejeydelser X•Fremlejeydelser X

Generel beskrivelse af væsentlige leasing-arrangementer, herunder: X• Grundlaget for opgørelsen af betingede

lejeydelser X• Tilstedeværelsen af og vilkårene for for-

længelse eller købsret og klausuler om op-eller nedjustering i priser X

• Begrænsninger i leasingtagers dispositions-muligheder som følge af indgåede leasing-aftaler, eksempelvis restriktioner vedrørendeudbytteudlodning, yderligere lånoptagelse ogindgåelse af nye leasingaftaler X

Oplysning om renterisici i operationelleleasingaftaler (krav i RV 15) X

56

Appendiks B:Eksempler på klassifikation af leasingaftalerDette appendiks giver nogle forslag til, hvilke forhold der kan være relevante iforbindelse med klassifikationen af udvalgte aktiver.

1. Leasing af specialfremstillede aktiverLeasingtager opererer i en branche, hvor der er behov for aktiver, som er indret-tet specielt til leasingtagers behov. De leasede aktiver vil ikke kunne anvendesaf andre virksomheder, medmindre der foretages store ændringer. Nogle afdisse aktiver vil skulle udskiftes hurtigt, og dette planlægger virksomheden atgøre gennem en leasingaftale med en uafhængig tredjepart.

Aktiverne vil blive opført efter leasingtagers specifikationer og vil blive leaset ien fireårig periode. I henhold til kontraktudkastet vil nutidsværdien af mini-mumsbetalingerne udgøre 88% af aktivernes dagsværdi ved aftalens indgåelse.Deres forventede levetid er syv år. Virksomheden har selv tilsvarende aktiver,som afskrives over fem år. Der sker ingen overdragelse af ejendomsret, og lea-singaftalen indeholder ingen bestemmelse om option på køb til pris underdagsværdi.

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nejretten til leasingtager ved slutningen afleasingperioden

2. Leasingtager har ret til at købe ak- Nejtivet til en pris, som forventes at væretilstrækkelig lavere end dagsværdien pådet tidspunkt, hvor retten kan udnyttes,således at det ved leasingaftalens ind-gåelse er rimeligt sikkert, at denne retvil blive udnyttet

57

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

3. Leasingperioden omfatter største- Sandsynligvis. I henhold til vilkår-delen af aktivets økonomiske levetid, ene i aftalen udgør leasingperiodenselvom ejendomsretten ikke overføres lige over 50% af aktivernes levetid

og synes ved en umiddelbar be-tragtning ikke at opfylde kriterierne for aktivering. Men det er dog også relevant at overveje, hvilken af-skrivningsperiode der anvendes for tilsvarende aktiver, der allerede er ejet af leasingtager. Det faktum, at tilsvarende aktiver ejet af selskabet afskrives over fem år, tyder på, at leasingperioden omfatter hoved-parten af aktivernes økonomisk le-vetid

4. Nutidsværdien af minimumsbetal- Ja, nutidsværdien af minimumsbe-ingerne ved leasingaftalens indgåelse talingerne udgør 88%, hvilket i alsvarer som minimum til den væsentlig- væsentlighed svarer til aktivetsste del af det leasede aktivs dagsværdi dagsværdi

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Ja, aktivet er specialfremstillet tilat alene leasingtager kan anvende det, leasingtagers behov og kan medmedmindre der bliver foretaget væsent- rimelighed forventes kun at blivelige ændringer benyttet af leasingtager igennem

levetiden

6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplystsingaftalen, skal leasinggivers tab iforbindelse med ophævelsen bæres afleasingtager

7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplystsingaktivets dagsværdi tilfalder leasing-tager

8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplystaftalen til leasingydelser væsentligtlavere end markedsleje

Flere af indikatorerne peger i retning af finansiel leasing. På grundlag heraf – ogud fra en helhedsvurdering af substansen i leasingaftalen – anses leasingaftalenfor at være finansiel leasing.

58

2. Leasing af bilerBiler leases ofte på to- eller treårige leasingaftaler med en fast leasingydelse foret forud aftalt, maksimalt, månedligt eller årligt kilometertal. For kilometertalherudover anvendes en betinget leasingydelse. Når leasingaftalen ophører, re-turneres bilen til leasinggiver. Korte leasingaftaler på biler klassificeres typisksom operationelle leasingaftaler, og ved beregning af minimumsbetalingerneskal der normalt ses bort fra den betingede leasingydelse.

Hvis det kilometertal, der er omfattet af den "normale" leasingydelse, er fastsattil et niveau under det, der med rimelighed kan forventes på grundlag af gen-nemsnitligt brug, vil leasingtager skulle betale væsentlige, betingede leasing-ydelser på leasingaftalen. Under sådanne omstændigheder betragtes den ekstraleasingydelse som en del af leasingaftalen og skal derfor medregnes i bereg-ningen af minimumsbetalingerne.

Det kan være angivet i en kontrakt, at aktivet vil blive solgt til en tredjepart vedleasingaftalens ophør, og at et eventuelt overskud eller tab på salget vil blivedelt mellem leasinggiver og leasingtager. Aftaler om deling af overskud eller tabkan være afgørende for klassificering af leasingaftaler. Hvis leasingtager f.eks.har en forpligtelse til at dække tabet op til et bestemt beløb, og leasinggiver kunpåtager sig tab over denne beløbsgrænse, er risikoen for tab ikke ligeligt for-delt. Leasingtager har en større risiko, og leasingaftalen er derfor sandsynligvisen finansiel leasingaftale.

Foranstående overvejelser vedrørende leasing af biler er opsummeret i neden-stående skema.

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nej, ejendomsretten forventes ikkeretten til leasingtager ved slutningen af overdraget fra leasinggiverleasingperioden

2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Nej, leasingaftalen indeholder ikketil en pris, som forventes at være til- en fordelagtig købsoption til denstrækkelig lavere end dagsværdien på leasede bildet tidspunkt, hvor retten kan udnyttes,således at det ved leasingaftalens ind-gåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vilblive udnyttet

3. Leasingperioden omfatter størstedelen Nej, efter en leasingperiode på treaf aktivets økonomiske levetid, selvom år forventes bilen fortsat at have enejendomsretten ikke overføres "økonomisk levetid"

59

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ja, nutidsværdien af leasingydelser-gerne ved leasingaftalens indgåelse ne inklusive de ekstra tillæg, der for-svarer som minimum til den væsentlig- ventes betalt som følge af forvente-ste del af det leasede aktivs dagsværdi ligt væsentligt flere kørte kilometer,

vil i al væsentlighed svare til aktivetsdagsværdi

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, den leasede bil vil kunne an-at alene leasingtager kan anvende det, vendes af andre leasingtageremedmindre der bliver foretaget væsent-lige ændringer

6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplystsingaftalen, skal leasinggivers tab i for-bindelse med ophævelsen bæres af lea-singtager

7. Gevinst eller tab ved ændringer i Ja, leasingtager har en forpligtelseleasingaktivets dagsværdi tilfalder til at dække tabet op til et bestemtleasingtager beløb, og leasinggiver påtager sig

alene tabsrisiko over denne beløbs-grænse. Leasingtager påtager sig absolut den største tabsrisiko

8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplystaftalen til leasingydelser væsentligt la-vere end markedsleje

Ud fra ovenstående indikatorer og ud fra en helhedsvurdering af substansen ileasingaftalen – at leasinggiver reelt ingen forretningsmæssig risiko har, idetleasingaftalen er konstrueret således, at leasingtager reelt bærer den forret-ningsmæssige risiko – anses leasingaftalen for at være finansiel leasing.

3. Leasing af computere, kopimaskiner etc.Selskaber, der udlejer computere, kopimaskiner etc., medtager undertiden enklausul om ombytningsret i deres kontrakter. Ombytningsklausulen giver lea-singtager ret til at returnere udstyr, men på den betingelse, at der underskrivesen afløsningsleasingaftale om nyt udstyr, dvs. at én leasingaftale erstattes af enanden. Hvis den nye leasingaftale indrettes, så leasingtager samtidig skaldække et eventuelt tab hos leasinggiver på den tidligere leasingaftale, såledesat der fastsættes højere leasingydelser på den nye aftale, kan dette medføre, atleasingaftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale.

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Ikke oplystretten til leasingtager ved slutningen afleasingperioden

2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ikke oplyst. Leasing af computere,til en pris, som forventes at være til- kopimaskiner m.v. indeholder oftestrækkelig lavere end dagsværdien på fordelagtige købsoptionerdet tidspunkt, hvor retten kan udnyttes,således at det ved leasingaftalens ind-gåelse er rimeligt sikkert, at denne retvil blive udnyttet

3. Leasingperioden omfatter største- Ikke oplyst. Computere m.v. udvik-delen af aktivets økonomiske levetid, les konstant og skal hele tiden selvom ejendomsretten ikke overføres kunne leve op til større og større it-

krav fra softwaresystemer. Den økonomiske levetid for computere er derfor relativ kort, hvorfor selv en leasingperiode på 2-3 år i mange situationer vil være lig den væsentligste del af computerens økonomiske levetid

4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ikke oplyst. Leasingaftaler vedrø-gerne ved leasingaftalens indgåelse rende computere, it-udstyr m.v. ersvarer som minimum til den væsentlig- som følge af hurtig teknisk foræl-ste del af det leasede aktivs dagsværdi delse ofte konstrueret således, at

nutidsværdien af minimumsbeta-lingerne ved leasingaftalens indgå-else i al væsentlighed svarer til det leasede aktivs dagsværdi

60

61

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, computeren vil kunne anven-at alene leasingtager kan anvende det, des af andre end leasingtagermedmindre der bliver foretaget væsent-lige ændringer

6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ja, leasingaftalen kan kun ophævessingaftalen, skal leasinggivers tab i for- før tid ved ombytning af computer-bindelse med ophævelsen bæres af lea- en til en nyere model, hvilket imid-singtager lertid medfører, at resterende lea-

singbetalinger overvæltes i den nye leasingaftale. Leasinggiver bærer så-ledes reelt ingen økonomisk risiko

7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplystsingaktivets dagsværdi tilfalder leasing-tager

8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplystaftalen til leasingydelser væsentligtlavere end markedsleje

Som følge af at leasingaftalen kun kan ophæves før tid ved ombytning af com-puteren til en nyere model, og at resterende leasingbetalinger overvæltes i dennye leasingaftale, bærer leasinggiver reelt ingen økonomisk risiko, idet leasing-aftalen er konstrueret således, at leasingtager i realiteten bærer den væsentlig-ste risiko. På baggrund heraf samt ud fra en helhedsvurdering af substansen ileasingaftalen er det således leasingtager, der reelt bærer den økonomiske ri-siko, hvorfor leasingaftalen anses for at være finansiel leasing.

4. Leasing af ejendommeEn virksomhed har en tiårig leasingaftale på sit hovedkontor med en dagsværdipå DKK 150 mio. på indgåelsestidspunktet og en købsoption på den resterenderettighed på dette tidspunkt for DKK 50 mio. Ved aftalens indgåelse vurderesbygningens dagsværdi efter inflation til DKK 100 mio. på udnyttelsestidspunk-tet. Leasingtager betegner selv købsoptionen som særdeles fordelagtig.Leasingtager oplyser endvidere, at det i konstruktionen af leasingarrangementetvar intentionen, at ejendommen skulle tilbage til leasingtager. Der er således ri-melig sikkerhed for, at optionen vil blive udnyttet, eftersom selskabet skønner,at ejendommen har en værdi, der er højere end DKK 50 mio. på det tidspunkt,hvor optionen kan udnyttes.

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nejretten til leasingtager ved slutningen afleasingperioden

2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ja, leasingarrangementet er kon-til en pris, som forventes at være til- strueret således, at det er intention-strækkelig lavere end dagsværdien på en, at leasingtager udnytter købsop-det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, tionen og tilbagekøber ejendom-således at det ved leasingaftalens ind- men. Købsoptionen er ud fra de gåelse er rimeligt sikkert, at denne ret givne oplysninger særdeles fordel-vil blive udnyttet agtig, og der er rimelig sikkerhed

for, at købsoptionen vil bliveudnyttet

3. Leasingperioden omfatter største- Nejdelen af aktivets økonomiske levetid,selvom ejendomsretten ikke overføres

4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ikke oplystgerne ved leasingaftalens indgåelsesvarer som minimum til den væsentlig-ste del af det leasede aktivs dagsværdi

5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, ejendommen vil kunne anven-at alene leasingtager kan anvende det, des af andre virksomhedermedmindre der bliver foretaget væsent-lige ændringer

6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplystsingaftalen, skal leasinggivers tab i for-bindelse med ophævelsen bæres af lea-singtager

62

63

Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer

7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplystsingaktivets dagsværdi tilfalder leasing-tager

8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplystaftalen til leasingydelser væsentligtlavere end markedsleje

Uanset at selskabet forventer at erhverve ejendommen efter ti år med henblik påegen benyttelse af ejendommen, eller selskabet erhverver ejendommen med hen-blik på øjeblikkelig videresalg på markedet, medfører den fordelagtige købsoptionsamt vurdering af substansen i leasingaftalen, at leasingarrangementet anses somen finansiel leasingaftale.

64

Udenlandske publikationerInternational Accounting Standards

Illustrative Corporate FinancialStatements

International Accounting StandardsIllustrative Bank Financial Statements

International Accounting StandardsDisclosure Checklist - 2001

International Accounting StandardsSimilarities and Differences:IAS, US GAAP and UK GAAP

International Accounting StandardsApplying IAS 12 (Income Taxes)in Practice

International Acounting StandardsApplying IAS 34(Interim Financial Reporting) in Practice

Reporting ProgressGood Practices for Meeting MarketExpectations

Andre regnskabspublikationer fraPricewaterhouseCoopers

Understanding IASAnalysis and Interpretation ofInternational Accounting Standards

Understanding New IAS 19Employee Benefits

Understanding IAS 29Hyperinflation

Understanding IAS 39Financial Instrumentsse www.pwcglobal.com

IAS 39, Financial InstrumentsPocket Guide

IAS 39, Financial InstrumentsEssential Guide to the Q&As

International Accounting Standardsin Europe – 2005 or now

The views of over 700 Cheif FinancialOfficers

IAS Pocket Guide

Danske publikationer

En introduktion til internationaleregnskabsstandarder

En gennemgang af alle gældende IAS-standarder og fortolkninger

Den nye årsregnskabslov forsmå virksomheder

Et overblik over nyhederne oget eksempel på en årsrapport

Den nye årsregnskabslov forstore virksomheder

Et overblik over nyheder, praktiske konse-kvenser og forholdet til IAS-standarderne

Den nye årsregnskabslov forvirksomhedens ledelse

Et overblik over nyhederne for virksomhe-dens ledelse

Virksomhedens omlægning til IAS- fra national til internationalregnskabsrapportering

En gennemgang af beslutningen ivirksomhedens øverste ledelse om omlæg-ning til IAS-standarderne

Internationale regnskabsstandarder- et eksempel på en koncernårsrapport

Segmentoplysninger- årsregnskabsloven og IAS 14

Nedskrivninger på anlægsaktiver- årsregnskabsloven og IAS 36

65

VirksomhedshåndbogenDrift og ledelse af mindre og mellemstorevirksomheder

Regnskabshåndbogenfor aktieselskaber 2002

En gennemgang af lov- og regelændringersamt beskrivelse af udviklingstendenserinden for ledelse, regnskab og skat

Elektroniske produkter

ComperioSamling af regnskabsregler og -standarderfra alle relevante lande og standardudste-dere i verdenwww.pwcglobal.com/gx/eng/about/svcs/comperio/

Fagligt FokusElektronisk nyhedsbrev om regnskabsmæs-sige forholdwww.fagligtfokus.dk

66

Leasing i leasingtagers årsrapport– årsregnskabsloven og IAS 17

April 2002

www.pwc.dk