BLOD OG LYMFESYSTEMET 2LECTION 10

Nima Kalbasi, DDS

Anatomi og fysiologi, bog 2

Dagens emner

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Det parakapillære kredsløb

Lymfekredsløbet

Lymfoidt væv

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Blodets normale pH-værdi: 7,4

Svagt basisk

Diverse buffer systemer regulerer denne værdi

Kompensationsmekanismer: lunger og nyrer

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Følgende komponenter og stoffer indgår:

Plasmaproteinerne: kan via frie kemiske grupper

optager eller fraspalte en brintion

Hæmoglobin: indeholder histidin

Bikarbonat: kuldioxidtransportør

Reagerer på et evt. syreoverskud

Vand + kulilte kulsyre (H2CO3) brint ion + bikarbonat

ion (HCO3-)

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Acidose: blodets pH er lavere end 7,4

Respiratorisk eller metabolisk

Respiratorisk hos KOL (COLD) patienter

Risiko: respirationssvigt, acidose i hjernen

Forekomst: KOL, lungeødem, astma o.l

Alkalose: blodets pH er højere end 7,4

Respiratorisk

Øget udskillelse af kulilte

Risiko: nedsat blod omløb til hjernen

Forekomst: hyperventilation

Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)

Det parakapillære kredsløb

Stofudveksling omkring kapillærerne

Et resultat af specielle trykforhold omkring et

kapillær

Tryk

Arterielle ende: 30 mm kviksølv

Venøse ende: 10 mm kviksølv

Osmose >< hydrostatisk tryk

Det parakapillære kredsløb

Det parakapillære kredsløb

Det parakapillære kredsløb

Det parakapillære kredsløb

Osmose

Nettobevægelse af vand fra et område med høj

vandkoncentration til et område med lav

vandkoncentration

Diffusion pga. protein koncentration i blod siden af et

kapillær

Det parakapillære kredsløb

Det parakapillære kredsløb

Kolloidosmotisk tryk:

Osmotisk ”sug” mod et større protein/ion koncentration

En semipermeabel membran er nødvendigt

Random walk og ikke en reguleret bevægelse

Det parakapillære kredsløb

Det parakapillære kredsløb

Lymfekredsløbet

Lymfekredsløbet

Lymfe: klart vand (latin)

Et spindelvæv

Milliarder af hvide blodlegemer holder vagt

Lymfekredsløbet

3 vigtigste opgaver

Opsamling af overflødig væske

Opfange forskellige elementer

Tage hånd om kroppens forsvar mod virus, bakterier og

kræft

Lymfekredsløbet

Det parakapillære kredsløb

Samarbejder med lymfesystemet

Er afhængigt af et drænanordning

Lymfekredsløbet

Lymfekredsløbet

lymfekapillærer:

Lymfekapillærer træder til som blindt endende

drænrør

De samler 2-4 liter lymfe pr. dag

Lymfens sammensætning er afhængig af

dannelsestidspunkt og sted

Lymfekredsløbet

Protein passage

Større passage over i intercellularvæsken i lever og

tarm

Lymfekapillærervægge er særligt permeabel for store

molekyler

Lymfe og protein føres tilbage til blodbanen

Uden lymfe: ophobning af protein udenfor

kapillærerne

Lymfekredsløbet

Lymfekredsløbet

Transport af fedtstoffer

Lipase: nedbryder fedtstoffer i tyndtarmen

TAG monoglycerider + fedtsyrer

Galden: gør molekylerne opløselige

Tarmvæggens epitelceller: molekylerne kobles sammen

til TAG

Chylomikroner: TAG + kolesterol og andre fedtstoffer

De går over i lymfekapillærerne hvidlig farve

Lymfe-

kredsløbet

Lymfekredsløbet

Drivkræfterne i lymfekredsløbet:

Glat muskulatur + klapsystem

Centralt sug i thorax

Blodstrømmen i venae subclaviae

muskelpumpe

Lymfekredsløbet

Lymfekredsløbet

Opbygning:

Ligesom blodkredsløbet består af hårfine kar der løber

sammen i større lymfekar

Ductus Thoracicus (mælkebrystgangen)

Findes i thorax

De største lymfekar

Cisterna Chyli:

En udvidelse i starten af ductus thoracicus

Samler lymfen fra begge underekstremiteter og bughulen

Lymfekredsløbet

Lymfoidt væv

Opdeling

Lymfeknuderne indskudt i lymfekredsløbet

Andet lymfoidt væv i rød knoglemarv, brissel, milt og slimhinder

Samlet størrelse

1,5 kg

Placering

Strategisk i forhold til funktion

Funktion

Opsamling af fremmedlegemer, nedbrudt væv, mikroorganismer osv

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Lymfeknuderne

Et afgrænset lymfatisk organ indskudt i lymfebanerne

Størrelse: 1-25 mm i diameter

Drænage: et område eller organ

Regionære lymfeknuder: perifert placering

Terminale lymfeknuder: opsamler lymfe fra flere

regionære lymfeknuder

Lymfen: gennemstrømmer mindst en regionære og

en terminal lymfeknude

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Afferente lymfekar: fører lymfen til lymfeknuden

Efferente lymfekar: fører lymfen bort

Klapsystem: findes i både de afferente og de

efferente lymfekar

Hilus

Forbindelse til efferent lymfekar

Forbindelse til en lille arterie og en lille vene

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Lymfeknudens opbygning

Omgivet af bindevævskapsel

Skillevægge: strækker sig fra kapslen ind i knuden

Retikulært bindevæv: imellem kapsel og skillevægge

Makrofager: kan løsrive sig og blive frie

Kræftceller

Kulpartikler

M.m.

Retikuloendoteliale system

Retikulært bindevæv som indeholder makrofager

Lymfoidt væv

Lymfeknudens opbygning

Follikler

Lymfocytter i kraftig deling centralt i folliklen

Ved delingen skubbes lymfocytterne ud i periferien af

folliklen

2 typer lymfocytter

T-lymfocytter

B-lymfocytter (plasmaceller): danner antistoffer

Betændelse: lymfeknuden kan svulme op til 5x

Lymfoidt væv

Spredning af cancer:

Spredning (metastase) via lymfen

Palpation: føle med fingrene

Tumor i lymfeknude: føles fast og sammenvokset med

omgivelserne. Ingen ømhed

Lymfoidt væv

Funktion:

Filtrering af lymfen for uønsket materiale

De mange tråde og celler

Store indre volumen og areal forsinker lymfestrømmen

Makrofager: opfanger antigener

Lymfocytter: reagerer på disse opfangede antigener

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Det øvrige lymfoide væv

Primær lymfoide væv (udvikling og modning af T- og

B- lymfocytter)

Den røde knogle marv

Brisselen

Sekundær lymfoide væv

Milten

Lymfoidt væv i slimhinder

Lymfoidt væv

Det røde knogle marv

Fremstiller lymfocytter

Lymfoidt væv

Brisselen (Thymus)

Placering: opadtil i brystskillevæggen

Vægt 12-15 gram (30-40 gram ved puberteten)

Efter puberteten: omdannelse til fedt

Funktion

Modning af T-lymfocytter (T for Thymus)

Hormonet thymosin

Stimulerer T-lymfocytterne

Central rolle i det specifikke forsvarssystem

T-lymfocytter

Cellulære forsvar

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Milten (lien)

En kæmpestor lymfeknude indskudt i blodbanen

Plastisk konsistens

Vægt: afhængig af blodfylden

Dimensioner: 4x8x12

Purpurrød farve, blød, men sprød

Placering: opadtil, bagtil og lateralt i bughulen

Under venstre diafragma kuppel

Lymfoidt væv

Fostertilværelsen

Milten er et bloddannende organ

Voksenlivet:

Milten destruerer udslidte røde blodlegemer

Patologiske forandringer

Sygdomme med nedsat eller ophævet produktion af

røde blodlegemer)

Milten forstørres (hyperplasi)

Lymfoidt væv

Milten

Blodlager: røde blodlegemer pakkes tæt

Ved kontraktion kan disse sendes ud

Til gavn ved hårdt fysisk arbejde

Lymfoidt væv

Milten:

Sammenlignelig med en lymfeknude

Opbygget af et fletværk

Røde og hvide miltpulpa er indlejret her

Den røde pulpa

Udstyret med bevægelige og fastsiddende makrofager

Udstyrret med lymfocytter

Erytrocyt- og trombocyt destruktion

Filtrering af antigener og mikroorganismer

Den hvide pulpa

Lysere end den røde pulpa

Kan sammenlignes med follikler (i lymfeknuder)

Udvikling af B- og T-lymforcytter

Lymfoidt væv

Lymfoidt væv

Slimhinder

Tilstede i alle slimhinder

Lymfatisk svælgring: i mundhule og næsesvælg

Peyer’ske plaques (øer af lymfoidt væv)

I tarma og i appendix vermiformis (blindtarm)

Vermiformis: latin for ormelignende

Lymfoidt væv

Peyer’ske plaques:

Her i tyndtarmen

Lymfoidt væv

Svælgring