18

Lene Mukhinas dagbog

  • Upload
    bognu

  • View
    231

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-fordag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.

Citation preview

  • Lene Mukhinas dagbog.indd 2 25/02/14 10.46

  • Lena Mukhina

    Lena Mukhinasdagbog

    Oversat fra russisk afTrine Sndergaard

    Lene Mukhinas dagbog.indd 3 25/02/14 10.46

  • Lena Mukhinas dagbog Editions Robert Laffont, Paris, 2013

    Central National Archive for Historical-political Documents,St. Petersburg, 2012

    Commentaries and introduction by Dr. Alexander Chistikov,Dr. Alexander Rupasov, and Dr. Vladimir Kovalchuk, 2012

    Denne udgave PeoplesPress 2014Oversttelse: Trine Sndergaard

    Forord: Leif DavidsenRedigering: Pernille WassOmslag: Rasmus Funder

    Sats og tilrettelggelse: LYMI DTP-serviceISBN: 978-87-7137-113-0

    1. udgave, 1. oplagPrinted in EU

    Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

    Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt iflge gldende lov om ophavsret.

    Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

    PeoplesPress Vester Farimagsgade 41

    1606 Kbenhavn V

    www.artpeople.dk

    Lene Mukhinas dagbog.indd 4 25/02/14 10.46

  • 5Den tyske hrs belejring af Leningrad, det nuvrende Skt. Petersborg, indledtes den 8. september 1941. Byen skulle efter Hitlers ordre fjernes fra Jordens overflade sammen med hele sin befolkning. Byen blev derfor ikke stormet. I stedet omrin-gede den tyske hr Leningrad for at sulte befolkningen ihjel, samtidig med at bombefly og artilleri sendte en regn af bom-ber og granater ned over byen. Leningrads politiske status som tidligere hovedstad og som arnested for Oktoberrevolu-tionen samt byens militre betydning som hovedbase for den sovjetiske flde og dens industrielle styrke som hjemsted for mange af landets vbenfabrikker gjorde den til et af Tysklands tre strategiske hovedml i krigen mod Sovjetunionen.

    Byens nsten tre millioner indbyggere (inklusive omkring 400.000 brn) befandt sig pludselig under belejring og holdt ud under de hastigt forringede kr. Der kom forsyninger af fdevarer og brndstof udefra hjst to gange om mneden, den offentlige transport blev indstillet, og i vinteren 1941-1942 var der ingen varme, ingen vandforsyning, nsten ingen elek-tricitet og meget lidt mad. Grundet den usdvanligt kolde og umenneskeligt hrde vinter nede madrationerne et historisk lavpunkt i januar 1942. Da ld rationerne p kun 125 gram brd per person om dagen. I januar og februar 1942 alene dde 200.000 mennesker i Leningrad af kulde og sult.

    Belejringen af byen var en af de lngste og mest delg-gende belejringer af en strre by i nyere tid; den varede knap 900 dage frem til sit ophr den 27. januar 1944, hvor det lyk-

    Lene Mukhinas dagbog.indd 5 25/02/14 10.46

  • kedes sovjetiske styrker at gennembryde Wehrmachts belej-ringsring og komme byens borgere til undstning.

    Det sknnes, at op mod 800.000 mennesker dde under belejringen, de fleste af sult.

    Lene Mukhinas dagbog.indd 6 25/02/14 10.46

  • Da Leningrad var sultens byAf Leif Davidsen, forfatter

    I forret 1985 var jeg i Leningrad for at lave en tv-optagelse i anledning af, at Sovjetunionen med fuldt honnr ville mar-kere 4o-ret for sejren over den tyske nazisme. Den Store Fdrelandskrig fyldte enormt meget i medier og i folkets be-vidsthed. Sejren over fascismen forekom stadig at st som en ubesmittet tid i et samfund, hvor kynisme, korruption og fat-tigdom ellers dominerede. I kampen mod Nazityskland stod russere og de andre sovjetiske folkeslag sammen, sagde my-ten, som alle fik ind med modermlken, og som blev holdt ved lige af den russiske filmindustri og af utallige veteraners flelsesladede beretninger fra krigens tid. Skyggesiderne talte man sjldent om.

    Vi lavede optagelser p Piskarjovskoje-kirkegrden med et par af de overlevende fra Leningrads belejring. P kirke-grden ligger de dde fra verdenshistoriens vrste belejring i 186 massegrave. Der er ingen, der ved prcis, hvor man-ge mennesker der omkom under blokaden, som belejringen kaldes p russisk, eller hvor mange af de omkomne der blev begravet p Piskarjovskoje. Det ansls, at mindst en halv mil-lion civile og omkring 50.000 soldater fra Den Rde Hr blev stedt til hvile i massegravene ud af de mske 750.000, nogle historikere siger en million, der dde af sult fra 1941 til 1944. Som alle tabstal i den sovjetiske historie og fra krigen

    Lene Mukhinas dagbog.indd 7 25/02/14 10.46

  • 8er cifrene s voldsomme, at et menneske i virkeligheden ikke kan fatte omfanget.

    De to blokadniki, som de overlevende kaldtes, fortalte emo-tionelt om de frygtelige nsten 900 dage, hvor byen var mere eller mindre afskret fra resten af Sovjetunionen, men de gamle mennesker fortalte ikke hele sandheden. Det ville have vret umuligt i det davrende Sovjetunionen, hvor de mrke sider af krigen og belejringen ikke kom frem i offentligheden. De koncentrerede sig om at skildre tapperheden, hjlpsom-heden, sammenholdet og de tyske angriberes brutalitet med deres flybombardementer og konstante artilleriangreb p ci-vile ml. De fortalte om den heroiske kamp i skyttegravene, som civile havde gravet ud med deres egne hnder. De hav-de tidligere p dagen vist os steder i Leningrad, hvor nogle af bomberne fra fly eller fra de tusinder af artillerigranater havde ramt den smukke bys centrum. Deres beretninger var i trd med sovjetmagtens, der fremhvede det heroiske og forsgte at undertrykke sandheden, nr den viste et andet billede af krigen, og nr det gjaldt Det Kommunistiske Partis rolle og indsats. Jeg havde heller ikke selv fundet frem til de to overle-vende. De var udvalgt af Leningrads Veteranforening. Sdan var betingelserne.

    Deres beretning om heroisme og offervilje ville snart bli-ve udfordret. Mneden fr, den 11. marts 1985, var Mikhail Gorbatjov kommet til magten som Det Kommunistiske Partis nye generalsekretr. Han lancerede hurtigt sin glasnost- og perestrojka-politik, der signalerede mere benhed om nuti-dens problemer og fortidens synder. En strm af benhjertige beretninger om livet i Leningrad under belejringen blev i de kommende r trykt i de sovjetiske medier og vakte enorm op-sigt og debat i Rusland.

    Dengang som i dag er der ikke meget i historien, der kalder p s mange flelser som det, russerne kalder for Den Store Fdrelandskrig, og som Sovjetunionen udkmpede mod Hit-lers 3. Rige fra d. 22. juni 1941 til den 9. maj 1945. Leningrads

    Lene Mukhinas dagbog.indd 8 25/02/14 10.46

  • 9belejring udgr en stor, men ogs skjult tragedie i en krig, som kostede mske 26 millioner sovjetborgere livet; de seks millio-ner myrdet bag fronten af sikkerhedspolitiet NKVD.

    P kirkegrden Piskarjovskoje str en kmpe statue af Moder Rusland i den ene ende, en bredhoftet kvinde i en lang kjole med en art fredslaurbr i hnden, der kunne symbolisere et ddt spdbarn; hun ser ned mod indgangen, hvor der brn-der en evig flamme. Bag hendes ryg p en stor mindetavle i granit str bl.a. lyrikeren Olga Berggolts belejringsdigt, der in-deholder ordene om, at ingen er glemt, intet er glemt. Den aprildag, vi filmede, var der var meget stille med kun nogle f klagende skrig fra rger og krager, en dmpet susen fra tra-fikken inde i Leningrad og den stille klassiske musik, der n-sten altid lyder fra skjulte hjtalere. Jeg gik rundt med de to blokadniki, som fortalte, at et sted i gravene l slgtninge og venner, men de vidste ikke hvor.

    Granitsten ved hver massegrav er markeret med rstal, men det er blot symbolsk. Der er ingen, der ved, hvem der ligger hvor, eller hvornr de blev begravet. I ddens Leningrad havde man rigeligt at gre med blot at f de dde i den frosne jord. Ingen havde overskud til at finde ud af, hvem de var, eller begrave dem i logisk orden. Alt handlede om overlevelse i det belejrede, svigtede Leningrad.

    Den sidste sne var ved at smelte vk, og snart ville blomster i tusindvis dukke frem, s alt kunne vre klar til den 9. maj, hvor Sovjetunionen ville fejre sejrsdagen, som man gjorde det med pomp og pragt hvert r. Sejrsdagen ville som sdvanlig handle om heroisme og sammenhold og ikke om ofrene bag fronten. De overlevende veteraner ville forsamle sig i byernes parker over hele Sovjetunionen med alle deres medaljer p jakkerne, og skolebrn ville lgge blomster ved mindesmr-kerne; ogs ved den evige flamme nr Piskarjovskojes masse-grave.

    Lene Mukhinas dagbog.indd 9 25/02/14 10.46

  • 10

    Det var vanskeligt at forestille sig de rdsler, som Piskar-jovskoje-kirkegrdens velholdte og strenge sovjetiske forms-prog symboliserede. Her l ofrene for en belejring, der er be-skrevet i et langt mindre omfang i historiebgerne og i sknlit-teraturen end f.eks. kampen om Stalingrad. Harisson S. Salis-burys store vrk fra 1969, 900 dage belejringen af Leningrad, var i mange r det eneste autoritative vrk. Bogen var forbudt i Sovjetunionen, fordi den foruden heroismen ogs skildrede kriminaliteten, korruptionen, fejheden og kannibalismen, der eksisterede under belejringen. Senere har Anna Reid i sit store vrk Leningrad Tragedien om en by under belejring kastet nyt lys over den brutale overlevelseskamp, som isr i den frste belejringsvinter foregik i den omringede by; og hun har pvist det store svigt, som de kommunistiske myndigheder udviste fr, under og efter belejringens ophr.

    Historien i Sovjetunionen og Rusland har altid vret en fly-dende strrelse, som er blevet omskrevet afhngig af, hvem der sad i Kreml. Russisk historie er et vanskeligt fag, for man laver historien om hele tiden. Det glder ogs historien om Leningrads belejring.

    Josef Stalin ville helst glemme Leningrad, fordi dens hi-storie ikke passede ind i det billede af krigen, der skulle stille ham og kommunistpartiet i det bedste lys. Belejringen var for langvarig, ofrene for store, og fejlene, som han og hans folk begik, for monumentale. Det var bedre at glemme blokaden, som satte hans styre i et rigtig drligt lys, og i stedet koncen-trere sig om sejrene. I det hele taget s Stalin helst, at Anden Verdenskrigs frste par r gik i glemmebogen, og censuren var benhrd frem til hans dd i 1953.

    Under Stalins efterflger, Nikita Khrustjov, kom der en lidt mere ben debat. Khrustjov tillod, at Piskarjovskoje-kirkegr-den blev omdannet til et mindesmrke over blokaden. Fr l de ukendte dde i en mark, som var dkket af brndenl-der og brombrkrat. Mindesmrket blev indviet i 1960, men

    Lene Mukhinas dagbog.indd 10 25/02/14 10.46

  • 11

    Khrustjov tillod ikke, at der blev dvlet for meget ved, hvorfor s mange liv gik tabt.

    Hans efterflger, Leonid Bresjnev, iscenesatte myten om den selvopofrende befolkning, der nok sultede, men dog stod sammen over for en grusom fjende. Leningrad blev erklret for en helteby, og massemedierne bragte utallige historier om hjlpsomhed, opofrelse og tapperhed i den isolerede by. Nok var der nd, men man s den stoisk i jnene, og man dde vrdigt som flge af fascisternes bomber og ikke af sult. Man stod sammen om at bekmpe fascismen, og p nr nogle f forrdere og overlbere stttede man fdrelandet og Det Kommunistiske Parti, som uegennyttigt gjorde alt for at hjl-pe Leningrads borgere. Ikke et ord om kriminaliteten, kor-ruptionen og kannibalismen og isr ikke om myndigheders totale svigt.

    Selv om beretningerne var begyndt at komme frem under Mikhail Gorbatjov, var det frst efter Sovjetunionens sam-menbrud i julen 1991, at de lukkede arkiver blev bnet for forskerne. Leningrad fik sit frrevolutionre navn, Sankt Pe-tersborg, tilbage, og en ny generation s med andre jne p blokaden og dens menneskelige omkostninger. De var selv-flgelig ikke imod, at man havde forsvaret byen, men de satte sprgsmlstegn ved den officielle forklaring og ville have lf-tet slret for fortielserne.

    I Rusland gjorde den mere sandfrdige historie om belej-ringen ondt p nogle overlevende veteraner og deres heltemy-te, mens andre veteraner i medierne sagde, at det var p tide, at den sande historie endelig efter s mange r kom frem. Det viste sig, at der l en stor opsparet vrede i befolkningen over lgnene og myterne om blokaden, som de havde vret ndt til at lgge re til i 50 r uden mulighed for at tage til genmle.

    Lena Mukhinas dagbog er et eksempel p, hvad der gemte sig i arkiverne, der ogs rummede mange andre bortgemte beskri-velser, dagbger og rapporter, som for alvor afslrede, at det

    Lene Mukhinas dagbog.indd 11 25/02/14 10.46

  • 12

    officielle billede af den myteomkransede belejring mest var et glansbillede, der skulle stille sovjetmennesket og sovjetsta-ten i det bedste lys. Det var i mange r fuldstndig forbudt at skrive, at Stalins udrensninger af store dele af Den Rde Hrs officerskorps og hans mangel p forstelse for, hvad Hitlers Tyskland planlagde, var den vsentligste rsag til, at Sovjet-unionen var ved at blive lbet over ende p ganske kort tid, og at tabstallene blev s enorme.

    Opration Barbarossa var kodenavnet for Nazitysklands angreb p Sovjetunionen, der blev indledt den 22. juni 1941, og det tog diktatoren Josef Stalin p sengen. Hitlers ordre var frst at indtage Leningrad, der bar navnet p sovjetstatens grundlgger og var arnestedet for Den Russiske Revolution. Moskva mtte komme i anden rkke. I begyndelsen rykkede de tyske hre og deres allierede hurtigt frem, men det lykke-des ikke at indtage Leningrad, da Hitler flyttede panserstyr-kerne over til fronten ved Moskva.

    I stedet besluttede Hitler at sulte byen til underkastelse. De tyske tropper blokerede mod syd, og de finske allierede mod nord; og fra begyndelsen af september 1941 var blokaden effektiv. Den blev brudt i det sm i januar 1943, men frst ret efter blev den hvet helt, da de sovjetiske hre drev de tyske styrker vk.

    Blokaden kostede over en million mennesker livet enten i byen, ved den nrmeste front eller undervejs over Lagoda-s-en, som var den eneste vej ud og ind af byen. Om sommeren foregik det med skib, og om vinteren med slder eller lastbil over isen. Andre to millioner soldater menes drbt i slagene omkring byen.

    Leningrad havde omkring tre millioner indbyggere, da belejringen begyndte, og et ukendt antal flygtede bnder fra oplandet opholdt sig illegalt i byen, men der var kun omkring 600.000 mennesker tilbage, da blokaden sluttede. Heldigvis blev mange evakueret, men alt tyder p, at omkring en tred-jedel af Leningrads civile befolkning omkom. Tallene er ogs

    Lene Mukhinas dagbog.indd 12 25/02/14 10.46

  • 13

    behftet med usikkerhed, fordi den hemmelige sikkerheds-tjeneste, NKVD, som var Stalintidens navn for KGB, fortsatte sin terror og sine udrensninger, mens belejringen stod p, og deres statistikker er der ikke adgang til.

    Nr man lser Lena Mukhinas dagbog, fremstr det tydeligt, at befolkningen blev holdt uvidende om, hvad der skete p andre fronter og i og omkring byen. De vidste ingenting om, hvordan myndighederne trods advarsler ikke havde srget for forsyninger til byen, bl.a. fordi byens partichef, for at st sig godt med Stalin, ville vise, at han havde situationen under kontrol og derfor meddelte Kreml, at varelagrene var fulde. De vidste ikke, at de ledende kadrer, som holdt til i partihoved-kvarteret, Smolnij, levede fedt og godt under hele belejringen. Lena har tilsyneladende og heldigvis intet vidst om den kan-nibalisme, som opstod i den frste forfrdelige vinter, hvor forldre drbte deres brn og spiste dem, og forbrydere myr-dede tilfldige mennesker for at fortre dem. Det var s ud-bredt, at der blev nedsat en srlig afdeling i NKVD til bekm-pelse af kannibalisme. Mukhina har mske ikke turdet skrive om den voldskriminalitet, som florerede. Man slog tilfldige mennesker ned for at rve deres rationeringsmrker, eller hvis man troede, at de gemte et stykke brd under frakken. Hun skriver ikke direkte om det sortbrsmarked, der opstod, og om korruptionen i fdevaresektoren og parti- og politiap-paratet, der var som en krftsvulst i den hungersramte by.

    Som det fremgr af Lena Mukhinas dagbog handlede det udelukkende i vinteren 41-42 om at skaffe sig fde nok til at overleve. Rationeringssystemet brd sammen, og det, man kunne f af brd og andet p rationeringsmrkerne, hvis man kunne f noget overhovedet, var for lidt til at overleve p. N-sten alt handlede om at skaffe sig mad, men utroligt nok blev brn ogs undervist, og de kunstvrker i Hermitagen, der ikke var blevet evakueret, passede de sultende kuratorer p, og man skrabede nok overlevende musikere sammen, s man

    Lene Mukhinas dagbog.indd 13 25/02/14 10.46

  • 14

    kunne opfre Dimitrij Sjostakovitjs 7. symfoni, der var skrevet under indtryk af blokaden.

    Alt, der havde det mindste organiske i sig, blev spist, og alli-gevel dde hundredtusinder af sult, mens de overlevende mi-stede halvdelen af deres legemsvgt. Man spiste lim, smre-fedt, klid, cellulose, tapetklister og ldervarer, som blev kogt. Man solgte en dyr vinterpels, trods den afsindige kulde, for et stykke brd. I januar 1942 var der ingen hunde, katte, krager, duer, rotter eller andre spiselige dyr tilbage i Leningrad. Kun dyrene i byens zoologiske have blev sparet som en pmindelse om, at der engang var noget, der var normalt. Blokaden var fuld af paradokser og mrkvrdigheder.

    Der l lig overalt i gaderne, fordi man ikke havde krfter til at begrave dem. Sporvognene stod stille. Alt, inklusive de dde, blev transporteret p brnenes klke. Der var ingen strm, intet rindende vand, toiletterne var frosset til, og affringen l i gaderne og grdene og p isen i kanalerne. Der var hyppige brande fra bombardementerne. Varmesystemerne var brudt ned, og alt brndbart blev fyret af i ovnene, hvis man havde en, og derfor blev de, der blev begravet, ikke begravet i kister, men lagt ngne i massegrave. Man lod nre slgtninge ligge dde og frosne i en af de koldeste vintre i Leningrads historie, indtil deres rationeringskort udlb, s man kunne hente deres ration s lnge som muligt. Der var eksempler p stor hjlp-somhed og venlighed mellem fremmede og der var alle slags eksempler p menneskets egoisme og grusomhed, der flger, nr civilisationen er s godt som brudt sammen.

    rsagen til katastrofen var selvflgelig den tyske udslet-telsespolitik, som aldrig tidligere var set praktiseret s brutalt over for civilbefolkningen i en storby. Men at sultkatastrofen blev s omfattende, skyldtes de kommunistiske myndigheders uduelighed og foragt over for almindelige mennesker og de-res vilkr. Nazisternes forbrydelse m ikke bagatelliseres, men som historikeren Anna Reid gr opmrksom p, s kostede belejringen, som hele Ruslands Store Fdrelandskrig gjorde

    Lene Mukhinas dagbog.indd 14 25/02/14 10.46

  • 15

    det, undvendigt mange menneskeliv p grund af Stalin-re-gimets ligegyldighed over for tab af menneskeliv. Som Stalin sagde: Vi vinder til sidst. Vi har mere blod at give af.

    Det var det sovjetiske regime, der undlod at evakuere be-folkningen i tide, ikke fik opbygget fdevarelagre og ikke slog ned p partielitens pamperi og korruption. Og det var sov-jetregimet, der i belejringens frste uger sendte utrnede og ofte ubevbnede unge mennesker ud til den sikre dd i skyt-tegravene omkring Leningrad. Ligesom sovjetregimet under hele belejringen nidkrt fortsatte med at fngsle og henrette lovlydige patriotiske borgere p indbildte anklager midt i en af historiens strste sultkatastrofer. Stalins forflgelsesvanvid stoppede ikke med krigen.

    Sovjetborgerne var vant til brutalitet og vilkrlighed. De havde oplevet borgerkrigen fra 1917 til 1922, der var ledsaget af hungersnd. De havde oplevet mindst to sultkatastrofer under Stalins tvangskollektivisering af landbruget. Isr intel-ligentsiaen havde set utallige af deres kammerater, venner og slgtninge blive ddsdmt eller sendt bort til Gulag i Sibirien under tredivernes store terror. Man var vant til, at folk for-svandt. Leningrad var en by, der havde vret srdeles hrdt ramt, men i 1941, fr krigen brd ud, var der en kortvarig for-nemmelse af, at det vrste var overstet. At en form for nor-malitet kunne indfinde sig.

    Det var i sdan en by, at en helt almindelig, om end meget tnksom og velskrivende 16-rig pige frte sin dagbog, frst som enhver anden teenager om skole, krester og kammera-ter, men senere om sin kamp for at forblive et helt menneske midt i al umenneskeligheden. Hendes dagbog er en fantastisk stemme, fordi hun beholdt sin menneskelighed under helt umulige omstndigheder. Jeg blev meget optaget af hendes uskyld og hendes tro p det gode midt i en verden, der bryder sammen omkring hende. Hun starter med krestesorger og ender med at se dd overalt omkring sig; og ens hjerte blder for denne i virkeligheden temmelig kejtede pige, der mest er

    Lene Mukhinas dagbog.indd 15 25/02/14 10.46

  • fortvivlet over, at hendes drmmeprins, Vova, ikke ser til hen-des side.

    Jeg ville nske, at jeg kunne vende tilbage til de to vetera-ner en mand og en kvinde som fortalte mig deres historie i april 1985. De er nppe i live lngere, men hvad ville de sige, hvis de i dag kunne tale frit og frigjort fra myternes fngsel? Ville de have kunnet lse Lenas dagbog uden at flde en tre? Ville de have nikket og sagt: Ja. Sdan var det. Der var onde mennesker, gode mennesker og mest af alt helt almindelige mennesker, der hverken var det ene eller det andet, men bare kmpede for at overleve.

    I virkeligheden er det mest utrolige i historien om bloka-den ikke, at mennesker gik til de mest forfrdelige yderlig-heder for at skaffe sig fden og overleve; det mest mirakulse er, at der var mennesker, der midt i civilisationssammenbrud-det bevarede deres menneskelighed og med risiko for fngsel eller dd prvede at hjlpe deres medmennesker, s godt de kunne. Det er belejringens sande, ukendte helte. En af dem var den unge Lena Mukhina.

    Lene Mukhinas dagbog.indd 16 25/02/14 10.46

  • 17

    Gem min srgelige historie ...

    Lena MukhinaDagbog

    22. maj 1941 25. maj 1942

    Regn dagen for spildt, hvis du ikke har fet noget nyt at vide og ikke har lrt noget nyttigt!

    Enhver kan blive dygtig, strk og tapper. Til det er der kun brug for n ting vilje! Viljen sejrer.

    Et viljestrkt menneske er et menneske, som er vedhol-dende og ihrdigt. Et menneske fdes ikke modigt, strkt og dygtigt. Det kan lre at blive det, ligesom det kan lre at lse gennem vedholdenhed og ihrdighed.

    Lene Mukhinas dagbog.indd 17 25/02/14 10.46

  • Lene Mukhinas dagbog.indd 18 25/02/14 10.46