L’ ENTORNMagasinet for danske Barça-fans FEBRUAR 2013

REPORTAGE BAG OM 6’EREN MED ET BRAG ANALYSE AF KAMPEN MELLEM BARCELONA OG REAL MADRID UDEN FOR BANEN ANMELDELSE AF DEN SENESTE BOG OM BARCA /03

MØD manden bagCULES.DK

/KOLOFON

Andreas Leer ScharnbergORD, FOTO, REDIGERING & LAYOUT

Sarah Skovlide AndersenTEGNINGER & FOTO

Christian TorrildORD & FOTO

Simon WarnichORD & FOTO

Martin Leer ScharnbergORD

Jens WognsenFOTO

TAK TIL:Jeppe Thy Grøn, Peter Piil, Palle Klejs Madsen, EC Edition og alle jer, der læser med

Martin Leer ScharnbergORD

Jens WognsenFOTO

ORDKRIG / Kampen om kampen

24En ting er opgøret på banen. Noget andet er kampen om at referere El Clásico på den mest sande måde. Er det for eksempel vigtigere, at de to hold står lige i indbyrdes opgør, end at Barça holder forspringet i ligaen? Vi stiller spørgsmålene og giver selv svarene på baggrund af en retorisk analyse, der zoomer ind på de officielle kampreferater fra FC Barcelona og Real Madrid

/INDHOLD

NY SERIE / Trøjen anno...

REPORTAGE / Bag om 6’eren

Som noget nyt kan du for hvert nummer af magasinet læse om en bestemt Barca-trøje og dens historie. Vi begynder i 1989

38Kom med bag om 6’eren og mød kommentator-parret Peter Piil og Michael Schäfer før og under 5-4-kampen mod Deportivo La Coruna

6 LEDERTredje gang er lykkens gang

8 SIDEN SIDSTKunst, statistik og trøjer

10 PORTRÆTMød manden bag cules.dk

20 10 BARCA-TINGVi begynder med ting, en rigtig fan ikke kan undvære

32 BARCAMETERHvad er hit og shit?

34 BILLEDERTag med til en tre år gammel kamp mod Manchester City

50 TWITTERBliv klogere på, hvem af spillerne der kvidrer løs

54 CITATOm møgdom, kræft ogkontraktforlængelse

56 ALUMNUSEt gensyn med den forhadte og oliefedtede Figo

58 KLUMMEBarça sejr sig ihjel, mener magasinets klummeskribent

60 BAGSIDEFind os på mail og facebook

30“Er det fodbold,

du vil have, så bliver det dog ikke ret meget

bedre end det her”

ANMELDELSE

22

NYT

NYT

NYT

/LEDER

Hvem end der fandt på at sige, at tredje gang er lykkens gang, så har han eller hun i hvert fald ret, når det kommer til magasiner om FC Barcelona. Foran dig sidder du nemlig med det, som vi her på redaktionen ikke tøver med at kalde det (foreløbigt) bedste nummer af L’ENTORN. Og hvorfor så det?

For det første har vi tre nye elementer klar, som både kigger frem og tilbage i mere eller mindre seriøs grad. “10 BARCA-TING“ er siden, hvor du fremover kan blive klogere på, hvad du bare skal eje, sagtens kan undvære, eller har brug for til en blårød fest - for blot at nævne nogle af de udgaver, som du kan læse i de kommende numre. “TRØJEN ANNO“ er siden, hvor du kan blive mindet om de Barca-trøjer, som du for længst har glemt, og få genopfrisket historiske sæsoner og magre perioder. Desuden er “BARCEMETER“ siden, hvor vi samler op på stort og småt i den fodboldverden, som på forunderlig vis altid fører tilbage til Barcelona.

For det andet kan du møde dem, der (foruden spillerne og trænerne) gør det sjovt at følge med i fodbold: Dem, der lever af det, og dem, der lever for det. Vi har med andre ord besøgt 6’eren og kommentator Peter Piil for at blive klogere på, hvordan det foregår bag skærmen, når Barça går på banen. Og så har vi mødt manden bag det hedengange magasin Cules, som i dag er blevet til en hjemmeside. “Der findes mange sider på nettet, som har alle mulige nyheder om FC Barcelona. Jeg savnede baggrunds- historierne,” siger Palle Klejs Madsen på side 10.

For det tredje er dette nummer det hidtil største, når det kommer til antallet af sider. Ikke at kvantitet er et mål i sig selv, men ligesom Barças stadig flere point i ligaen luner det i en kold tid.

Vi håber, I kan lide det. God læselyst.¡Visca el Barça!

SAGT OG SKREVET SIDEN SIDST:

“Når jeg vinder på oddset i aften (bl.a. på barcasejr), så vil jeg

gerne betale... FOR TO!“

Christian Bastrup, om L’ENTORN som et trykt magasin, på www.facebook.com/lentorn

“ ...så har vi i dag besøg af dren-gene bag et nyt onlinemagasin om FC Barcelona. I kan finde

det på www.lentorn.dk“

Peter Piil, journalist og fodboldkommentator på SBS TV, da

L’ENTORN var på besøg den 20. oktober, hvor Barca vandt 5-4 over Deportive La

Coruna (læs reportagen på side 38)

Fra web til papirInternettet er en dejlig størrelse, men når det kommer til magasiner, foretrækker jeg at sidde med dem i hænderne. Det giver mig muligheden for at samle på dem. Det gør læsningen mere nærværende. Og nå ja, det er muligt at tage det med på toilettet. Kort sagt: Papiret forøger værdien af magasinjournalistik. I hvert fald i mine øjne og hænder.

Derfor gippede det i mig, da der for nogle måneder siden var en på Facebook, der spurgte, om det er mugligt at få L’ENTORN som et trykt magasin. Det er nemlig drømmen her på redaktionen, men der er lang vej: Der skal være 500 cules, som er klar til at betale cirka 40 kroner pr. eksemplar, for at omkostningerne kommer hjem igen (vel at mærke uden profit). Eller endnu bedre: 1000 cules, der skal betale cirka 20 kroner for at få sendt et frisk-presset nummer af magasinet til postkassen.

Ambitiøst? Ja! Men man har jo lov til at drømme. Ellers havde Pep Guardiola nok heller ikke vundet 14 titler på fire sæsoner. Derfor drømmer jeg videre - om flere mesterskaber og et magasin af rigtigt papir. Indtil da må jeg - og jer, der læser med - nøjes med et onlinemagasin. Men det er heller ikke så ringe endda. Internettet er trods alt en dejlig størrelse.

Andreas Leer Scharnberg, redaktør

/SIDEN SIDST

KUNST: Nu er der hjælp at hente for dem, der ikke fik kunst i julegave. Værkerne af Dan Leydon, der har illustreret bogen “Barca - Verdens bedste fodboldhold“, kan nemlig købes flere steder på nettet.Tjek totalbarca.com og søg efter Dan Leydon, eller gå ind på www.etsy.com og søg efter Footynews.

STATISTIK: Der findes fodboldfans, og så findes der fodboldnørder. Tilhører du sidstnævnte gruppe, er www.soccerstats.com noget for dig. Her kan du finde tilstrækkelig med statistik, så du til hver en tid ved mere end dem, du ser fodbold med. Vidste du for eksempel, at FC Barcelona har scoret 18 ud af de foreløbigt 72 mål i ligaen i det 16.-30. minut? Pud-sigt nok er det også i det tidsrum, at holdet lukker flest mål ind - 7 ud af de foreløbigt 25.

TRØJER: Enhver sportsfor-retning med respekt for sig selv har sæsonens Barca-trøjer - og muligvis også dem fra forrige sæson. Men alt, hvad der går længere tilbage, er så godt som umuligt at opstøve. Her kan www.classicfootballshirts.co.uk være løsningen. Den engelsk-baserede hjemmeside har et stort udvalg af FC Barcelona-trøjer, og på den måde kan man bl.a. få fingrene i den blårøde trøje fra 1989-1992, som vi præsentere i vores nye serie “Trøjen anno ...“ på side 22.

KONTAKT: Har du en sjov idé, et flot billede eller et godt spørgsmål, så kontakt os på www.facebook.com/lentorn. Det er også her, du finder et link til magasinet og vores hjemmeside.Har du en god Barca-ven, som endnu ikke har læst magasinet eller “synes godt om“, så send ham/hende et link til vores profil på Facebook. Tak for hjælpen - og fortsat god læselyst.

Han har lavet 20 magasiner om FC Barcelona,

samlet cules fra det meste af Danmark og brugt

tilbagebetalte skattekroner på blårød kunst.

For otte år siden fandt han kærligheden takket

være den catalanske klub. Senere opkaldte han

næsten sin søn efter FC Barcelonas stifter. Mød Palle Klejs Madsen, der står bag cules.dk

Magasinmandens stille kamp for klubben

I udkanten af Århus bor en af de danske Barça-fans, som de fleste danske

tilhængere af den catalanske klub kender. Ikke fordi de har mødt ham, men fordi

de på et eller andet tidspunkt har læst, set eller hørt om det arbejde, som han har

fået ud gennem fingrene.

Først som onlinemagasinet Cules, der udkom første gang i februar 2008, siden

som en ny version af hjemmesiden cules.dk, som gik i luften i november 2011.

Manden bag, Palle Klejs Madsen, er rød og blå helt ind til benet, men da han

tager imod i entreen i sin treværelseslejlighed sammen med konen Elisa, der er

på barsel med deres seks måneder gamle søn, er passionen svær at få øje på.

”Jeg tænkte, at det måske var overdrevet at tage en trøje (Barça-trøje, red.) på,

men jeg kan sagtens gøre det, når vi skal tage billeder,” indleder den 30-årige

cule, som i dagens anledning er hoppet i en sort skjorte.

Inde i stuen er der dog ikke noget at tage fejl af. På den ene væg hænger et

maleri med klubbens logo, som Palle Klejs Madsen bestilte hos et galleri, da

han for nogle år siden fik penge tilbage i skat. På den modsatte væg står en

kassereol, hvor to af hylderne af fyldt med bøger om klubben, hjemmebrændte

dvd’er med historiske kampe som finalen i Mesterholdenes Europa Cup i 1992 og

et gult ringbind, som kan få de fleste cules til at spærre øjnene op. Avisudklip fra

de seneste 10 år, gamle kampbilletter og sjældne Barça-tegneserier med danske

tekster presser ringbindets plastiklommer til det yderste og er i sig selv et billede

på, hvorfor Palle Klejs Madsen besluttede sig for at lave et fodboldmagasin.

”Jeg havde lyst til at dele min viden med andre. Det var derfor, jeg lavede bladet.

Der findes mange sider på nettet, som har alle mulige nyheder om FC Barcelona.

Jeg savnede baggrundshistorierne. Så det måtte jeg jo selv gøre noget ved,”

siger Palle Klejs Madsen.

En verden af fodbold foran computerenFortællingen om den århusianske Barça-fan med fynske rødder begynder dog

et helt andet sted - og knapt så seriøst. Foran en musegrå Amiga 500 i sæsonen

1996/1997, hvor teenageren Palle havde fået fodboldspillet Sensible World of

Soccer af sine forældre til den store computer.

”Det var dengang Ronaldo og Hristo Stoichkov var i klubben. Jeg kan huske, at

de drenge, som jeg fik i skole med, snakkede om Barça. Og så valgte jeg det

hold, når jeg sad foran computeren. De vandt jo altid. Det var på den måde, jeg

ORD: Andreas ScharnbergFOTO: Jens Wognsen

Samlingen: Palle Klejs Mad-sen har 20 bøger om FC Barcelona. I sit gule ringbind har han gemt et billede af Ronaldo, som han var hans yndlingsspiller i de første år som fan.

langsomt begyndte at interessere mig for klubben,”

fortæller Palle Klejs Madsen, som holdt ved.

Både i joysticket til den store computer og interes-

sen for den catalanske klub. Trøjer blev købt, kampe

blev set. Og allerede året efter fik den dengang

16-årige Palle Klejs Madsen mulighed for at se

sine helte på dansk jord. Det var i 1998, hvor FC

Barcelona havnede i Dødens Gruppe i Champions

League med Manchester United, Bayern München

og Brøndby. Sidstnævnte inviterede Rivaldo, Ander-

son og en ung Xavi inden for i Parken onsdag den

9. december, og Palle Klejs Madsen fulgte med fra

sæde 152, række 4 ved indgang D22. Herfra kunne

han se Figo scorer med hovedet, inden Rivaldo

snød Mogens Krogh med en skudfinte og nettede til

Manden: Palle Klejs Madsen, 30 år, uddannet klejnsmed og arbejdssøgende.

” Der kom folk helt fra Nordjylland, som jeg ikke kendte. Det var fantastisk.

slutresultatet 2-0, så den danske målmand måtte

have været tæt på at sluge sig tyggegummi i et

øjeblik af total forvirring.

”Af alle de Barça-kampe, jeg har set, står den som

den største oplevelse,” siger Palle Klejs Madsen,

som har oplevet de blårøde på nærmeste hold

ni gange: to gange på Camp Nou, seks gange i

Danmark til venskabs-, Uefa Cup- eller Champions

League-kampe og senest i Hamborg sidste år i

forbindelse med sæsonforberedelserne.

En fornem anerkendelseMagasinet bragte Palle Klejs Madsen og hans

læsere andre steder hen. Fra interview med Luna

Christofi og Christian Eriksen over boganmeldelser

til artikler om Pep Guardiolas hjemkomst til klub-

ben som træner for Barca B. For blot at nævne en

brøkdel af det, der blev skrevet om. Det blev til 20

magasiner med præcis 1211 sider om FC Barce-

lona, og hvis Palle Klejs Madsen selv skal fremhæve

én artikel, tøver han ikke med at nævne sit møde

med rapperen og Barcelona-tilhængeren U$O, som

blandt andet fortalte om sit eksklusive møde med

Ronaldinho, dengang han var på toppen.

Hvis andre skal fremhæve noget, vil de sandsyn-

ligvis pege på Palle Klejs Madsen ustoppelige lyst til

at arrangere stort og småt med sine skriverier.

”Jeg fik lyst til at samle Barça-fans. Det var helt

spontant. Jeg skrev på diverse debatfora og for-

søgte at samle folk til en dag med tapas på en

Medlem: Engang var han medlem af FC Barcelona. Det blev for dyrt, og i dag er det kun sønnen Max, der er medlem.

restaurant, inden vi skulle videre på bar for at se

Barça spille. Der kom folk helt fra Nordjylland, som

jeg ikke kendte. Det var fantastisk.”

Mindre fantastisk gik det, da han forsøgte at oprette

en penya i Århus for fire år siden. Der var ikke den

nødvendige opbakning, og det logo, som han

havde fået en ven til at designe til den kommende

fanklub, blev i stedet brugt i magasinet. Det endte

også i magasinet Euroman, som omtalte Palle Klejs

Madsens projekt med følgende ord:

”Der findes allerede et par danske hjemmesider, der

leverer nyheder om og fra FC Barcelona, men nu

kan den danske cules, som ægte Barça-fans kalder

sig, glæde sig over et såkaldt elektronisk magasin,

der supplerer med lidt længere artikler samt inter-

view og analyser.”

Han viser stolt det lille udklip fra Euroman, som han

gemmer i sit gule ringbind. Det er den største

anerkendelse, som han har fået for sit arbejde, som

han siger. Men opmærksomheden omkring magasi-

net havde også en grænse.

”Der var et bettingfirma, som tilbød mig penge mod

en annonce i magasinet, men det sagde jeg nej til,”

fortæller han.

Har man bare læst et par af hans magasiner eller

været en tur på hans hjemmeside, er man ikke i tvivl

om hvorfor:

”Cules er og bliver en uofficiel og ikke-kommerciel

nyhedsside om fodboldklubben FC Barcelona. Jeg

har ingen fast udgivelsesfrekvens, men skriver, når

jeg synes, der er noget at skrive om,” står der på

cules.dk.

Drengen skulle hedde MessiPalle Klejs Madsen har ikke svært ved at holde

snakken kørende, når det handler om Barça og

hans oplevelser med klubben. Men som døv har

han brug for hjælp fra en tolk, når det foregår med

en hørende, der ikke kan tegnsprog. Derfor er det

en tolk, der har oversat alt, hvad der er blevet sagt

i stuen i Århus V indtil nu. Og det er også ham, der

oversætter, da Palle Klejs Madsen kaster sig over en

mere seriøs forklaring på, hvorfor Barça er og bliver

hans klub.

”Dengang der var borgerkrig i Spanien, følte de

døve sig undertrykt herhjemme i Danmark. Det var

svært at kommunikere med andre, og der var meget

uvidenhed om det at være døv. En borgerkrig og det

at være døv er selvfølgelig to forskellige ting, men

det har alligevel gjort, at jeg føler, at jeg har noget til

fælles med klubben,” fortæller Palle Klejs Madsen

fra sin plads i stuen under maleriet i røde, blå og

gule farver.

Ved siden af ham har konen Elisa, der også er døv,

indtil videre fulgt med i snakken uden at blande sig.

Hun interesserer sig ikke for fodbold – overhovedet.

Men da hun skal forklare, hvordan hun endte sam-

men med Palle, kan hun ikke komme uden om den.

Trøjerne: Palle Klejs Madsen har et blødt punkt for den iltre bulgarer, selv om det er 15 år siden, han forlod klubben. Trøjen med eget navn fik han sidste år af sin kone, da han fyldte 30 år.

”I 2005 spillede Barça en ven-

skabskamp mod AGF i Århus. Vi

var lige begyndt at se hinanden

dengang, og Palle boede i

Odense, så han spurgte, om

han måtte sove hos mig efter

kampen. Han endte med at blive

her i fire-fem dage. Så hvis Barça

ikke var kommet til Århus, er det

ikke til at vide, om vi havde

fundet sammen.”

Palle Klejs Madsen

smiler, da hans bedre

halvdel er færdig

med at fortælle om

familiens forbindel-

se til FC Barcelona.

Men den stopper

ikke her. Deres første

søn, fem-årige Max, er

næsten opkaldt efter klub-

bens stifter, og seks måneder

gamle Teo kunne lige så godt

have heddet Messi, hvis det stod

til familiens venner.

”Joan Gamper (schweizeren

der stiftede FC Barcelona, red.)

hedder jo egentlig Hans-Max

Gamper, så på den måde har

navnet på vores ældste noget

at gøre med klubben. Men det

er nu mere tilfældigt, end det er

planlagt,” fortæller Palle Klejs

Madsen, inden Elisa tager over.

”Da jeg var gravid med num-

mer to, lavede vi sjov med vores

venner og sagde, at han skulle

hedde Messi. På det tidspunkt

var der nogen, som havde sendt

en ansøgning til kirkeministeren

for at få tilladelse til at døbe

deres dreng Messi. Alle vores venner troede selvfølgelig, det

var os. Det siger vist noget om, hvor meget han går op i klub-

ben,” siger Elisa Klejs Madsen, mens hun kigger på sin mand.

Drømmen lever videreMessi blev dog til Teo. Og magasinet blev til en opdatering af

hjemmesiden cules.dk, da Palle Klejs Madsen fik

stadig mindre tid, og flere at de skribenter, der

havde hjulpet til, begyndte at melde fra. Det

sidste Cules-magasin udkom i september

2011, men blot to måneder senere, var

der gang i et nyt projekt.

”Der blev færre, som havde tid til at

hjælpe med at skrive til magasinet. Til

sidst var jeg alene om det, og så beslut-

tede jeg mig for at stoppe. Jeg havde

brugt meget tid og energi på det, men da jeg

stoppede med magasinet, kunne jeg alligevel

ikke lade være med at skrive om klubben. Jeg fik hjælp til

at give hjemmesiden en kraftig ansigtsløftning, og i dag opda-

terer jeg den, når jeg har tid og lyst. Jeg skynder mig ikke hen

til computeren, når Messi vinder Ballon d’Or. Det klarer alle de

andre Barça-sider. Jeg prøver at finde alle de andre historier,”

forklarer Palle Klejs Madsen.

Selv om han selv har besluttet sig for at bruge mindre tid på sin

hjemmeside, bruger han alligevel mindst en time hver aften på

at læse nyheder fra klubben, debattere med andre Barça-fans

eller finde historier til sin egen side. Det er svært at lade være,

når man næsten er lige så stor fodboldfan, som man er familie-

far. Derfor er der også stadig plads til at drømme.

”Før jeg flyttede sammen med min kone, var mit værelse fyldt

med Barca-souvenirs: flag, plakater, trøjer og halstørklæder. Det

har jeg ikke plads eller lyst til mere, men jeg drømmer om at, at

vi engang får et hus, hvor der er plads til, at jeg kan få mit eget

rum, som kan blive til et Barça-museum,” siger Palle Klejs Mad-

sen, mens han viser klubbens fire jubilæumsplakater, som han

til daglig har rullet sammen og gemt væk, indtil der bliver plads.

Sådan fortsætter magasinmandens stille kamp for klubben.

find os på facebookwww.facebook.com/lentorn

(VIGTIGT: Dette er ikke en reklame for en bank)

10 BARCA-TINGdu bare skal have

Et eller andet du lavede i sløjd engang

En barcabold. Behøver vi sige mere?

En tur til Barcelona for at se Champions League

Prak

tisk

og

mod

erne

Antoni Tápies’

legendariske plakat

En tur til Barcelona for at se Champions League

Der findes kun én kaptjan, men derfor

må man gerne drømme

Ellers bliver nøglen væk

En af de bedste barca-bøger, der findes

En trøje Messi-trøje med autograf, så du kan blære dig over for børnebørnene om 30 år

Et m

agas

in ..

.

/TRØJEN ANNO 1989-1992

Sæsonen: I årene 1989-1992 gennemlevede

Barça en sportslig guldalder. Med Johan Cruyff

på sidelinjen og stjernespillere som Zubizarreta,

Koeman, Amor, Bakero, Guardiola, Begiristain,

Laudrup og Stoichkov på grønsværen dominerede

Barcelona i de år spansk og international fod-

bold. To mesterskabstitler, en Supercopa-pokal,

en Copa del Rey-triumf og det første Champi-

ons League-trofæ i klubbens historie var, hvad

Barclona-mandskabets storform i de tre sæsoner

bibragte. Det legendariske ”Dream Team” var født,

og succesen blev videreført de to efterfølgende

sæsoner med yderligere fire trofæer.

Kendetegn: Trøjen fra 1989-1992 er i klassisk

forstand en traditionel Barcelona-trøje med dens

blårøde striber og sponsorløse bryst. Et særkende

ved denne trøje er dog, at de blå og røde striber

ikke er ensfarvede, men i forskellige nuancer, så

hver enkelt af de fem brede striber er opdelt i

mindre lyse og mørke striber.

Dengang var det det desuden ikke Nike der pro-

ducerede trøjerne, sådan som det er i dag, men

derimod Meyba. Meyba producerede Barças trøjer

fra 1982-1992. Også logoet havde dengang et

andet udseende, end det har i dag.

ORD: Martin ScharnbergFOTO: Andreas Scharnberg

Bounsinfo: Da Barça i 1992 mødte Sampdoria i Champions League-finalen,

var det iklædt den orange udebanetrøje. Men efter Ronald Koemans ikoniske sejrsmål på frispark trak spillerne i den blårøde trøje, så den billedlige forevigelse af klubbens første Champions League-triumf foregik i blaugrana-farverne.

kampen om kampenSøndag den 7. oktober 2012 scorede både FC Barcelona og Real Madrid to mål, da Camp Nou dannede ramme om en intens og underholdende kamp. Så meget ligger fast. Men var det et retfærdigt resultat? Var Barca det bedste hold eller bare det skarpeste? Var den vigtigste konsekvens af kampen, at begge hold nu havde vundet lige mange af sæsonens clásicos, eller var det vigtigere, at Barca fastholdt forspringet i ligaen? Vi har kigget nærmere på den sandhed, som de to klubber mener at have. Christian Torrild stiller spørgsmålene og giver selv svarene ud fra en komparativ, retorisk analyse af kampreferaterne, som de tog sig ud på fcbarcelona.cat og realmadrid.com

kampen om kampen

Hvilke lighedspunkter har de to kampreferater?Det kan virke som en banal og meget indlysende pointe, men det er alligevel værd at huske på: Referaterne handler om den samme kamp. Det er den samme kamp, de har set, og de samme situationer, der er blevet valgt ud og beskrevet i de to referater. Referaterne starter begge, da dommeren giver bolden op og følger kampen kronologisk, ind til den fløjtes af. De omtaler begge Madrids føringsmål, Messis udligning, fris-parksmålet i anden halvleg og Ronaldos scoring til sidst.

Hvordan adskiller de to kamreferater sig fra hinanden?Den vigtigste forskel på kampreferaterne er den måde, de italesætter de forskellige kampsituationer på. Barcelona er meget positiv, når Iniesta, Messi og Pedro er i aktion og mere afdæmpet i situationer med Ronaldo, Benzema og Di Maria. Omvendt forhold-er det sig for Madrid. Kampens første mål er et eksempel på denne forskellige opfat-telse. Ronaldo bringer Real foran efter 23 minutter. Barca beskriver målet sådan her:“… Ronaldo made no mistake though, when he fired in a left foot drive that beat Valdes at the near post.”Bekskrivelsen indeholder ingen ladede ord og fremstår meget kort og nøgtern. Desuden er situationen afgrænset til det øjeblik, Ronaldo skyder bolden i mål. Opspillet til scorin-gen omtales overhovedet ikke. For en cule er beskrivelsen dog rigelig! Der er ikke nogen grund til at bruge en masse tid på dét. Ronaldo har scoret, fint nok, lad os komme videre. I Madrid-lejren ser de lidt anderledes på det: “The second chance ended with a goal following a piece of play in which Real Madrid strung together ten passes in arriving in the home team’s area and was worthy of the

outcome. Khedira, Xabi Alonso, Di María, Marcelo and Özil were involved in the move that in which the ball ended up with Benzema, who played through Ronaldo with some great vision in the area. The low shot from the Portuguese surprised Valdés at his near post in the 23rd minutes.”Den her beskrivelse er for det første meget længere og mere omfangsrig og detaljeret. For Madrid er det også relevant at beskrive opspillet til målet og nævne navnene på de involverede spillere. Desuden indeholder beskrivelsen nogle vurderinger, ’worthy of the outcome’ og ’great vi-sion’, som er meget positive. Madrid-lejren mener, man har bragt sig foran fuldt fortjent efter et flot

opspil. Det fremgår altså her, at den fuldstændigt samme kampsituation bliver opfattet og italesat på to meget forskellige måder. Da Messi kort efter udligner til 1-1, er rollerne byttet om. Real beskriver målet på følgende måde:“… on their first shot on target they brought the match level. It was a bouncing ball that arrived in the visiting team’s area and Pepe attempted a clearance but misjudged his jump to set free Messi who beat Casillas in the 31st minute. 1-1, which is how the half finished. It was unfair to the Whites who were much superior.”Beskrivelsen indledes med at fastslå, at der er tale om Barcelonas første skud på mål. Heri ligger implicit, at Real har holdt Barca fra chancer i den første halve time, og at det

“ Der er ikke nogen grund til at bruge en masse tid på dét. Ronaldo har scoret, fint nok, lad os komme videre. I Madrid-lejren ser de lidt anderledes på det ”

“ ... det afhænger af øjnene, som ser det, hvorvidt man kalder Pepes spillestil vanvittig eller kompromisløs ”

derfor er meget ufortjent, at der bliver udlignet. Indlægget karakteriseres som ’a bouncing ball’, altså tilfældig og ubevidst, og Pepe mistimer sit forsøg på at cleare. Det fremstilels dog positivt, at Pepe forsøger at få bolden væk og blot er uheldig at mistime. Beskrivelsen afsluttes med en meget tydeligt vurdering: Udligningen er ufortjent! Ikke overraskende ser situationen lidt anderledes ud gennem de blårøde briller:“The best of those fell to Messi after Xavi, Iniesta and Pedro had combined to get the ball into the Madrid box, where Pepe failed to clear and the World Number One pounced to fire past Casillas and send the teams in level at the break.”Her får vi opspillet med, og Xavi, Iniesta og Pedro tilskrives æren for, at bolden kom ind i feltet. I stedet for at kalde Pepes aktion et godt forsøg, der desværre mislykkes, bliver det her vurderet mere negativt til at være en regulær fejl. Messi bliver meget storslået omtalt som ’the World Number One’, hvilket bestemt ikke er forkert, men næppe heller noget, madristas kalder ham så ofte.Begge kampreferater slutter af med en kommentar om, hvad konsekvensen af det uafgjorte resultat er. Det er de dog heller ikke helt enige i. Barcelona skriver:“… the sides finished level, with Barça maintaining their imposing eight point lead over Madrid in the La Liga table.”Her fremhæves den imponerende otte points forskel mellem holdene. Det er naturligvis ikke så godt for Real, og de peger derfor på en anden konsekvens, der er mere fordelagtig for dem:“… but the record of the matches between the two sides this season (a win for each and a draw) reflected the equity on the scoreboard. The third Clasico of the season ended in a draw.”De undgår at fokusere på pointforskellen i ligaen og nævner i stedet for, at de to hold nu har været lige gode i deres indbyrdes opgør.

Hvorfor er de to kampreferater så forskellige, når de handler om den samme kamp?Den amerikanske retoriker Richard Vatz skrev i starten af 1970’erne, at når man vil kommunikere en situation, er det sprog, man benytter sig af, for-førende. Det vil sige, at man aldrig blot kan kommu-nikere en ’virkelig situation’, sådan som den faktisk var. Man er nødt til at bruge sproget, og lige så snart man gør det, udvælger man nogle ting ved situa-tionen og overser andre. Eksempelvis afhænger det af øjnene, som ser det, hvorvidt man kalder Pepes spillestil vanvittig eller kompromisløs. Det samme gør sig gældende i de to kampreferater. I beskri-velserne af de forskellige situationer bliver noget valgt til og andet fra, og på den måde får Barcelona kampens ’virkelighed’ til at fremstå på én måde og Madrid på en anden.

Er det ene kampreferat bedre end det andet?Det korte svar er: Både nej og ja. Nej, fordi begge referater kommer med en rimeligt fornuftig beskri-velse af kampen. Der er ingen af dem, der direkte lyver og skriver faktuelt forkerte ting, eksempelvis at de vandt kampen. På den anden side er Barcelonas referat klart det bedste, i hvert fald når det bliver læst gennem de blårøde briller.

/BOGANMELDELSE

Graham Hunters bog om verdens bed-

ste fodboldhold er i høj grad en bog kun

om fodbold; hvilket er atypisk for en bog

om FC Barcelona, da der er så meget

mere at fortælle om klubben, men det

holder Hunter sig fra. Den handler ikke

om noget, der ikke knytter sig direkte

til den fodbold der – i øjeblikket – bliver

spillet i FC Barcelona. Den giver et ind-

blik i, hvordan trænere, spillere og præsi-

denter har handlet for at få det hele til at

gå op i en højere enhed, og den mister

aldrig sit fokus på fodbolden. På mange

måder minder den om en meget lang The

Guardian-artikel. Den er grundig, den er

velskrevet, godt researchet, og så sidder

man altid med en følelse af, at Graham

Hunter har en enorm viden om, det han

skriver om.

Bogens udgangspunkt er det fodboldhold,

Guardiola skabte. Ver-

dens bedste. Men som

bekendt må man - for

at fortælle en historie

grundigt - gå et par

skridt eller to læn-

gere tilbage. Og det

gør Graham Hunter så.

Han går tilbage til Cruyffs

indtræden i klubben som

spiller, hopper frem til

hans tid som træner, men

skruer markant op for de-

taljegraden i de afsnit, der

ligger tættest på nutiden. Således er der

ingen tvivl om, hvor fokus ligger. Det giver

en følelse af, at den eneste grund, til at

Hunter tager os tilbage til Cruyff, er fordi,

det ikke er muligt at fortælle hele historien

om Guardiolas Barcelona uden Cruyffs

Barcelona. Det er også den eneste

grund. Men den er også god.

Bogen er et kig bag facaden i FC Bar-

celona. Vi får lov til at følge forhandlinger,

stridigheder og uenigheder. Og det er

grobund for spændende læsning. Der er

mange ukendte og pikante historier, som,

da de var aktuelle, kun blev nævnt på

rygtebasis, og som dengang var nemme

at afvise. Og det er måske meget godt.

For der er historier iblandt dem, der ville

kunne gøre enhver Barça-fan nervøs, hvis

det havde været offentlig kendt viden,

imens det stod på. Men det gør det til

gengæld så meget mere spændende

læsning nu, hvor det hele er faldet på

plads.

Bogen har dog sine fejl. Den er skrevet

af en journalist, der har et nært og godt

forhold til mange spillere og mennesker

i og omkring klubben. Det er helt sik-

kert godt, da det er en væsentlig årsag

til, at han kan fortælle så detaljeret om

klubbens inderste cirkler. Men han lever

også af det forhold. Og jeg sidder, som

læser, tilbage med en følelse af, at han

holder tilbage på mange områder. Jeg

fornemmer en frygt for at bide hånden,

ORD: Simon Warnich

der fodrer ham.

Så, når han

skriver, at Barce-

lonas pressefolk er

”pålidelige og hård-

tarbejdende”, selvom

de ikke kan skaffe et

lovet interview med en

spiller, så er det nok fordi, at

han vil bevare sit gode forhold til dem.

Og når han skriver ”lad os stoppe her for

ikke at ødelægge det perfekte billede af

Pep,” så er det nok fordi, at han skal leve

af et godt forhold til selvsamme Pep.

Det gør ikke bogen dårlig, men det

mindsker troværdigheden en smule. Hvor

meget er de kontroversielle begivenheder

sminket, og hvad holder han tilbage?

Han lægger ikke fingre imellem, når han

fortæller om dem, der har været i klub-

ben, men har ikke et ondt ord tilovers

for dem, der er i klubben nu. Det kan

selvfølgelig være, at klubben under den

fodboldmæssige guldalder har ramt en

ledelsesmæssig og moralsk guldalder;

men jeg tvivler.

Et andet irritationsmoment er oversæt-

telsen. Sprogligt er der ikke så meget at

komme efter, og oversætteren har ge-

nerelt gjort et godt stykke arbejde, men

han har gjort det hurtigt. Der er mange

slåfejl som for eksempel “fransk” i stedet

for “Franks”. Det sker ofte, og det bliver

hurtigt irriterende. Derfor er original-

udgaven eller en eventuel anden udgave

et oplagt valg for dem, der lader sig

irritere af småfejl.

Overordnet set er bogen glimrende.

Den er partisk, men ikke for partisk. Den

giver et godt billede af FC Barcelona fra

2004 og frem og er et must for fans, der

ikke kan få nok, eller for dem, der først

er kommet til inden for de seneste

par år. Et godt råd er dog at

have youtube klar, når man

læser bogen, da der er mange

kampreferencer, der er flere

år gamle, og som kan være

svære at huske.

Som nævnt handler bogen

om fodbold og nærmest

kun fodbold. Hvis du leder

efter en bog om FC Barcelona som et

sociokulturelt fænomen eller en ide-

historisk indførelse i, hvilken størrelse FC

Barcelona er og har været, så er det her

ikke bogen for dig. Der vil Jimmy Burns’

“Barca – a peoples passion” og Tommy

Vorm og Martin Tønners “Den våbenløse

hær” være et bedre bud. Er det fodbold,

du vil have, så bliver det dog ikke ret

meget bedre end det her.

“Barca - Verdens bedste fodbodhold“Forlaget EC Edition

Pris: 249 kroner

//BARCAMETER

DREAM TEAM

GOL GOL GOL GOL GOL GOL

UNDER STREGEN

BVADR!

Baby-boom i truppen

Rey Abidal ligner en, der er på vej tilbage på banen

Ballonbolden gik igen, igen, igen, igen til Messias!

Endnu en god bog om klubben

2013/2014:Ude godt,hjemme kedeligt

HVOR BLIVER MÅLENE AF?

Det eneste, der sprudler

hos Alex Song, er hans

hår. Han ligner desværre

en sikker bænkevarmer ...

2012 blev heller ikke året, hvor vi lærte at holde af den portugisiske pomadeprins og ham den specielle

Snakken om at flytte Camp Nou........Hvorfor?

HVAD GÅR DET SÅ UD PÅ, tænker du sikkert, når du kigger på den her side. Det korte svar: Det er alt mellem himmel og jord, som på en eller anden måde berører FC Barcelona. På Barcameter er der plads til alt det, der er for småt at

skrive om og for stort til ikke at blive nævnt. Så har du en blårød idé,

som du ikke ved, hvor du skal gøre af, kan du sende den til vores mail lentorn.dk@gmail.com eller komme med dit forslag på vores facebookside. Så kan det være, at den kommer med i næste udgave af magasinet. Tak for indsparket!MÅL

91

CHL-gensynet med knægten, som de catalanske tøser stadig elsker. Det

gør vi også!

FARV

EL O

G TA

K!

FIND OS PÅ TWITTER:

@lentorn

/BILLEDERFOTO: Andreas Leer Scharnberg og Simon Warnich

Hvor: Camp NouHvornår: 19. august 2009Hvad: Joan Gamper-turneringenHvem: FC Barcelona-Manchester City

Hvad ellers: Zlatan Ibrahimović fik sin uofficielle debut, Barca spillede i specialdesignede trøjer, La Masia-talentet Gai Assulin fik minutter i benene for førsteholdet, og Manchester City vandt 0-1 på et mål af bulgaren Martin Petrov

ORD & FOTO: Andreas Leer Scharnberg, Martin Leer Scharnberg og Christian Torrilld

6’erenbag om

med et brag

6’erenbag om

De fleste fodboldfans følger med hver weekend, men kun de færreste ved, hvordan det foregår. Kom med bag om 6’eren og mød kommentator Peter Piil

med et brag

1 Rundvisning i tv-studiet. Det blå bord er det, værterne står ved, når 6’eren sender optakt til en kamp.

2 Peter Piil for-bereder sig til af-tenens kamp. Bag ham ligger bøger som “Michael Laudrup - Mod nye mål“ og “Fodbold VM - Italien ‘90“

3 I arkivet gem-mer der sig flere tusinde fodbold-kampe på bånd. Blandt andet UEFA Cup-kampen mel-lem Brøndby og Barcelona torsdag 26. februar 2004.

4 Presseskiltet til en kamp mellem FC Barcelona og Valencia

5 Et kig i loftet afslører hurtigt, om tv-studiet er i brug

Vejen til 6’eren, klokken 20.19, på Herlev Ringvej, den 20. oktober 2012Det begynder med et brag. Også selv om kampen mellem Deportivo La

Coruna og FC Barcelona endnu ikke er gået i gang, og vi stadig har fem

minutters gang foran os, før vi når til 6’erens studier i udkanten af Køben-

havn. Her har magasinets tre udsendte fået inviteret sig selv på en aften bag

skærmen sammen med kommentatorduoen Peter Piil og Michael Schäfer for

at få et indblik i, hvordan det foregår, når der skal sendes, ses og kommen-

teres spansk fodbold.

Vi befinder os på Herlev Ringvej, lettere usikre på ruten, da et par teenage-

knægte pludselig dukker op i mørket og fyrer nytårskrudt af. Det brager og

sprutter til et øjebliks forskrækkelse, inden de gasser op et forsvinder på

deres scootere. Og så er vi igen alene. Med en lidt højere puls og nogle helt

tomme fortove. For i den vestlige yderkant af København, hvor 6’eren holder

til, er det tilsyneladende en sjældenhed at møde andre mennesker, med-

mindre de kommer kørende i bil. Derfor er Peter Piil også den første mand, vi

møder, da han tager imod ved tv-kanalens hovedindgang, som ligger blandt

en lokal automekaniker, en vin-importør og et the- og kaffefirma.

”Velkommen til,” siger den velkendte stemme, som de fleste sports-

interesserede kender.

Først fra Radiosporten på DR og senere som kommentator på TV3, inden

han skiftede til Kanal 5 Sporten, der i 2009 fik broderkanalen 6’eren.

Vejen til Peter Piils nuværende redaktionslokale er knap så lang. Han guider

os forbi en flok kaffemaskiner og gennem en gang, hvor en kæmpeplakat

af de forsvarende Premier League-mestre fra Chelsea pryder væggen. Og

så er vi der. I redaktionslokalet hvor Peter Piil denne lørdag er den foreløbigt

eneste. Lokalet med otte identiske kontorpladser er cirka lige så inspi-

rerende som farven på en leverpostej, men det er her en flok sportsjourna-

lister laver det, som de fleste unge mænd drømmer om, når det går op for

dem, at en karriere som professionel fodboldspiller aldrig bliver til noget: at

arbejde med fodbold.

”Jeg plejer at møde et par timer før kampstart. Så tjekker jeg de seneste

fodboldnyheder fra de spanske aviser og klubbernes hjemmesider, men det

meste af forberedelsen foregår i dagene op til kampen, hvor det handler om

at følge med,” fortæller Peter Piil fra sin plads bag computeren.

1

2

3

5

4

Engang hørte han altid spansk radio som forbere-

delse inden en kamp. I dag bruger han sociale

medier som Twitter, hvor klubberne er flinke til at

dele holdopstillinger, information om skader og

andre vigtige oplysninger for en kommentator.

De vigtigste af dem noterer den rutinerede sports-

journalist i et dokument på computeren, der går

så langt tilbage, at han ikke selv står som forfatter,

når man han holder musen hen over Word-doku-

mentet.

”Det er Svend Gehrs (pensioneret fodboldkom-

mentator med legende-lignende status, som sta-

dig laver mindre Champions League-opgaver for

Viasat, red.), der har lært mig det. Og det er også

ham, der engang har oprettet filen. Jeg har bare

taget den med videre. Jeg skriver stikord om hver

enkelt spiller og træner, og så printer jeg dem som

labels ud og klistrer dem op på et stort stykke

papir. Det er det, jeg har med i kommentator-

boksen. Intet andet. Det fungerer godt. Både på

stadioner, hvor man næsten ikke har noget plads

at arbejde på, og i vores boks her i huset, fortæller

han, mens han viser systemet frem.

“Fra Albaceteegnen, egen avl (...) T klub som 12-

årig. På La Masia. Forlæng nov 07 t 2014 (...) De-

but i CL-kamp m. Brugge 29. okt. 02. 18 år,“ står

der for eksempel under Andrés Iniesta for blot at

nævne nogle af stikordene om midtbanemanden.

Tyren samler støv, klokken 20.55, i studietI den anden ende af bygningen, hvor SBS TV A/S

holder til, ligger studiet, som er i brug flere gange

om ugen. Næsten kun til Premier League, stort set

aldrig til La Liga, fortæller Peter Piil, da han viser

rundt. Derfor er den spanske tyr, der symboliserer,

at der er spansk fodbold på programmet, pak-

ket væk. I et stille hjørne lever den et henslængt

liv med sig selv og det støv, som samler sig uden

for kameraernes rækkevidde. Kun når 6’eren har

rettighederne til El Clásico, kommer den frem. Selv

holder Peter Piil sig helst væk fra skærmen.

”Det interesserer mig ikke at være på,” lyder den

korte og klare udmelding.

Seertal er heller ikke noget, som bekymrer eller

begejstrer ham, inden han går på. I kommentator-

boksen, vel at mærke.

”Jeg forbereder mig på samme måde hver gang

uden at tænke på, hvor mange der følger med.

Seerne skal have den samme kvalitet, ligegyldigt

om der sidder 50.000 eller 10.000 og ser med.”

Men selv om man forbereder sig så godt som

muligt, skal man ikke regne med at få pæne ord

fra dem, der følger med hjemme i stuerne. Især

ikke når FC Barcelona og Real Madrid mødes.

”Jeg har fået mange reaktioner fra seere. Jeg er

for eksempel blevet beskyldt for at holde med Real

Madrid i en kamp, hvor jeg også blev beskyldt for

at være på Barças side,” fortæller Peter Piil om

den første af de to Super Cup-kampe i 2011, der

endte 2-2.

Det var kampen, hvor Carles Puyol åd Cristiano

Ronaldo, som Peter Piil formulerer det. Og så er

der bare ikke noget at gøre, hvis andre ikke har

samme opfattelse.

”Jeg er nødt til at sige, det jeg ser,” siger Peter Piil,

som finder en kliche frem, da han skal forholde sig

til, hvem han holder med i aftenens opgør:

”Jeg holder ikke med nogen ud over fodbolden.

Men jeg synes da, det er skidt, hvis Barça allerede

stikker af i ligaen.”

Men han kan ikke komme uden om, at hans

forhold til den catalanske klub er specielt.

”Jeg gik i skole i Barcelona, da jeg læste på

Journalisthøjskolen og skulle lave mit fagspeciale.

Det var i 1992, og jeg kan huske, at jeg tog ud til

træningen hver dag. Det var det fedeste,” husker

Peter Piil, som for nylig - på tv - afslørede, at han

er Liverpool-fan.

Tyr mod løve: La Liga-tyren bliver kun hængt op i 6’erens studie, når kanalen har rettighederne til El Cláscio. Med de mange engelske kampe på kanalen, er det Premier League-løven, der stjæler al opmærk-somheden.

Schäfer dukker op, klokken 21.30, i redaktionslokaletMed en halv time til kampstart dukker

aftenenes medkommentator op.

Michael Schäfer eller Schæferen,

som han også bliver kaldt, hilser

pænt på, inden stort og småt om

opgøret på Riazor bliver vendt hen

over Peter Piils skrivebord.

Bliver kampbilledet det samme, som

det plejer at være, når Barca går på

banen? Betyder det noget, at flere af

Barça-spillerne netop har været i ak-

tion med deres respektive landshold?

Barcelonas forsvar er blevet udstillet,

når holdet er gået ned i tempo, men

mon ikke Messi er en trøst?

Det hele bliver ved gisninger – men

med taktiske og tekniske begrundel-

ser. For med internettet og de sociale

medier har kommentatorer verden

over været nødt til at gå nye veje for

at kunne fortælle seerne noget, som

de ikke selv har kunnet finde frem til.

”Vi går meget op i det taktiske, og

det er først og fremmest medkom-

mentatorens opgave, og så tager jeg

mig af det andet. Alle har adgang til

det samme som os i dag. Aviserne er

online, så de udenlandske aviser, vi

engang abonnerede på, kan alle se

og læse i dag,” siger Peter Piil, inden

Michael Schäfer tager over.

”Jeg kan ikke sige ”Det tænkte jeg

nok”, når der sker et eller andet i en

kamp. Jeg skal helst sige det, før det

sker,” fortæller den tidligere Lyngby-

spiller og FC København-træner om

sin rolle.

Skulle der opstå uenighed mellem makkerparret under

kampen, er det med at have aftalerne på plads. Det dur ikke

at være uenige, når man er direkte på.

”Jeg kommenterede engang en Superliga-kamp med Svend

Gehrs, hvor jeg kom til at dolke ham i ryggen. Da det ene

hold bragte sig foran, sagde han, at det var et godt spark.

Efter min mening var der tale om et kæmpe drop af mål-

manden. Så uden at tænke mig om, sagde jeg, at bolden

kunne knække og brække nok så meget - målmanden

skulle have haft den. Det dur ikke, at gøre sådan, når man

kommenterer sammen,” siger Michael Schäfer, inden det

for alvor drejer sig om det, han er kommet for: Ottende

spillerunde i La Liga mod oprykkerne fra traditionsrige La

Coruna.

En vanvittig kamp, klokken 21.37, i kommentatorboksenTuren fra redaktionslokalet til speakerboksen, hvor det vel-

talende makkerpar skal sidde de næste to timer, er lige så

lang, som den er overraskende: Hen ad en lang gang, op

ad en stejl trappe, gennem et værksted med stiger, sikker-

hedshjelme, skruer, sammenrullede ledninger og skrammel,

videre ned ad en ny gang, til højre, og så ligger den der

– ”Speak Box 1”, som der står på skiltet foran det lille rum,

som ikke måler meget mere end to gange tre meter.

Med sine manglende vinduer, indelukkede luft og kontorstole

ved et skrivebord ligner og lugter det mest af alt som et rum,

hvor skoleelever forbereder sig til en eksamen. Men det er

lige her, 6’erens kommentatorer tager seerne med til kamp.

”Vi siger selvfølgelig, når vi er på stadion, men vi siger ikke

noget om, hvor vi er, når vi ikke er der. I stedet taler vi meget

højt, når vi sidder her i boksen. Det giver seeren ideen om, at

vi er der, når lyden bliver mixet rigtigt. Og så er det også en

måde at sige til os selv, at nu er vi altså på,” fortæller Peter

Piil, inden han sætter sig til rette i det lille rum.

Michael Schäfer har fundet sin plads og øver sig på at udtale

navnene på spillerne korrekt.

Samlebånd:I arkivet gemmer der sig flere tusinde bånd med fodbold-kampe, som SBS TV har vist.

”Matjerano, Mazkerano, Mascherano…”

Forkert udtale af navne er noget af det, folk kan gå amok over, som Peter Piil har

formuleret det tidligere på aftenen. Derfor ringer han også gerne til sine catalan-

ske venner, hvis han er i tvivl om, hvordan man får lagt trykket rigtigt.

I aften er der dog ikke problemer af den slags, og foran de to kommentatorer

ligger to par høretelefoner, hvor der nu er hul igennem til London. Der hvor kana-

lens programmer bliver afviklet fra. Det er også derfra, der bliver talt ned, da

aftenens udsendelse begynder, og Peter Piil hæver stemmen.

”Velkommen til kampen mellem…,” indleder han.

På havlandet minut når Peter Piil at vende landskampspausen, Deportivos start

på sæsonen som oprykkerhold og Barças favoritrolle næsten uden at trække

vejret, inden Michael Schäfer kommer ind fra sidelinjen og kampen går i gang.

Foran dem ligger Svend Gehrs-systemet. Printet ud og sat op i samme forma-

tion, som Deportivo La Coruna og FC Barcelonas holdopstillinger. De to kom-

mentatorer når dog hverken at kigge i papirerne eller rette på deres høretelefon-

er, inden der sker noget: 0-1 ved Alba, 0-2 ved Tello og 0-3 ved Messi.

Der er kun spillet 17 minutter, og det er lige pludseligt svært at finde ord for, hvor

blændende det orange-gule hold spiller. Både for Peter Piil og Michael Schäfer

og magasinets tre udsendte, som har fået plads en armslængde fra de to

velkendte stemmer. Men fodbolden vil det anderledes, og stillingen er 2-3, da

Michael Schäfer sætter tingene på spidsen:

”Hvad der lignede en massakre, er blevet vendt til en fodboldkamp.”

Og dog. Messi sikrer en føring på to mål, få minutter før spillerne løber ind til

pause-te, og Peter Piil og Michael Schäfer går nedenunder for at fylde kaffe-

kopperne op.

Pauserouladen, klokken 22.48, i kantinenI kantinen mødes de med de andre, der er med til at afvikle kampen: Den tekni-

ske koordinator, lydmanden og en studentermedhjælper fra grafikrummet. Sidst-

nævnte går knap nok op i fodbold, men er begyndt ”at holde lidt med Barcelona

og Arsenal”, når han har sine tretimersvagter, hvor han sørger for, at diverse

væddemål og teasere for kommende kampe kører i bunden af skærmbilledet.

Alle får et stykke pauseroulade – som de kalder det – med abrikos- og marci-

pansmag, som den tekniske koordinator har taget med. Det er også ham, der

tidligere på aftenen har forsøgt at tage os med på den tur, som signalet må

gennem, inden det ender hjemme i stuerne. Først fra stadion til en satelit, som

6’eren tager det ned fra og lægger lyd og grafik på. Derfra ryger det til centralen

i London, der sender det videre til Nittedal i Norge, inden det ender på skærmen

hos seerne. Sammenlagt giver det fem-seks sekunders forsinkelse for dem, der

følger med i stuerne. Derfor er vi - magasinets udsendte og kommentatorparret

- også en smule foran, da Deportivo-angriberen Pizzi banker bolden ind direkte

Til venstre:Peter Piil kommenterer to-tre kampe om ugen. To er lige i underkanten, hvis kommenteringen og timerne på forberedelse tilsammen skal nå op på et fuldtidsarbejde. Tre er lige i overkanten. Ved siden af ham ligger Svend Gehrs-systemtet.

Til højre:Michael Schäfer har været medkommentator på 6’eren siden 2008. I sine aktive fodboldår spillede han 473 kampe og scorede 59 mål for Lyngby Boldklub. Det blev også til tre landskampe for midtbanemanden, som blev træner, da støvlerne endte på hylden.

på frispark og bringer spænding tilbage i kampen.

”Barcelona-spillerne kan vinde den her kamp. Men

de kan så sandelig også selv sørge for at tabe den,”

lyder Michael Schäfers vurdering, mens anden halv-

leg folder sig ud.

Dog mere roligt end den første, og Peter Piil får

brugt flere af sine oplysninger fra de mange labels

foran sig, mens Michael Schäfer flere gange bruger

håndtegn til Peter Piil, når spillerne bytter plads,

inden han siger det i den lille mikrofon, der sidder

for enden af sit headset.

Men så tager Messi fat, dribler fra det meste af

hjemmeholdet og ligger bolden over i det lange

hjørne – syv sekunder efter han stod med tre mod-

standere omkring sig med ryggen 45 meter til mål.

Michael Schäfer vender sig, mens han med hævet

og hæs stemme nærmest kommenterer målet uden

at kigge på skærmen.

Han kigger på os, som om vi på en eller anden

måde har en finger med i Messis præstation.

Michael Schäfer når knap nok at sænke stemmen,

inden Jordi Alba scorer på et fornemt lop – i eget

mål. Og sådan slutter aftenen bag om 6’eren med

et brag af en fodboldkamp. Cirka tre og en halv time

efter et par teenagere forskrækkede os på Herlev

Ringvej i udkanten af Købehavn.

# b a r c a s p i l l e r n e

RESE

ARCH

: And

reas

Lee

r Sch

arnb

erg

@lentorn har lyttet til spillernes kvidren. se,

hvor mange der følger de mest populære spillere,

og få en enkelt overraskelse.

#tjekdetud

4.64

9.08

0

1.767

.916

4.79

5.96

8

1.596

.980

PIQUÉ

ALVES

PINTO

VALDÉS

CESC

239.

757

5.04

3.01

0

65.9

10

4.16

7.342

PUYOL

INIESTA

XAVI

#demskal dufølge:PIQUÉ: Fordi han er holdets humørspreder. Også på Twitter. Senest snød han hele verdens-pressen ved at skrive, at han var blevet far, selv om kæresten Shakira endnu ikke havde født på det tidspunkt.@3gerardpique

PUYOL: Fordi han med cirka 1400 tweets er en af Barcas mest aktive på nettet. Desuden deler han gerne (lidt) ud af privatlivet i billeder.@Carles5puyol

PINTO: Fordi han som reservemålmand har tid til meget andet end fodbold. Blandt andet en musik-karriere, som en glædeligt deler ud af på Twitter.@13_Pinto

Lige nu kommer fodbolden i anden række.

Det er nok det største øjeblik i mit liv. Det er bedre end dengang, jeg skrev under med Celtic. Og det er bedre end dengang, jeg mistede min mødom.

18-ÅRIGE TONY WATT, OM SIT VINDENDE MÅL I CELTICS 2-1-SEJR OVER FC BARCELONA I CHAMPIONS LEAGUE, NOVEMBER 2012

“ “

“ “

SANDRO ROSELL, PRÆSIDENT I FC BARCELONA, EFTER DET KOM FREM, AT TITO VILANOVA IGEN HAVDE FÅET KRÆFT.

/CITAT

“

“XAVI HERNÁNDEZ, OM SIN KONTRAKTFORLÆNGELSE

Min drøm om at slutte min karriere i barca går i

opfyldelse. Jeg er meget glad for, at jeg kan slutte her. Hvis jeg

stadig kan være i klubben i en alder af 36, vil det

være et privilegium. Det her er min livslange

klub. Lige nu vil jeg bare more mig indtil 2016.

FILIPE MADEIRA CAEIRO FIGO

I TREDJE UDGAVE AF SERIEN OM MERE ELLER MINDRE

FORSVUNDNE SPILLERE, DER ENGANG SLOG DERES FOLDER I DEN BLÅRØDE TRIKOT, HAR VI

LUIS FIGO I KIKKERTEN

Her på L’ENTORN holder vi ikke kun øje med de

spillere, vi godt kan lide. Dem, vi foragter, har også

sin plads i historien om Barça. Desværre.

Og i naturlig forlængelse heraf, så er turen kommet

til Figo. Fodboldspiller af guds nåde, røvhul

extraordinaire og forræder par excellence.

De fleste kender historien om hans forræderiske

skifte, og hvem ville ikke købe en øl til ham, der

kastede et grisehoved efter manden i hans første

kamp på Camp Nou - iført en hvid trøje, forstås.

Det her er selvfølgelig en objektiv(ish) beskrivelse

af hans gøren og laden før, under og efter sit

ophold i Barça. Hans forræderi til trods, så er vi

større mennesker end ham. Eller vi forsøger i hvert

fald at være det ...

Luís (udtales Judas) Filipe Madeira Caeiro Figo er

enebarn, men kompenserer flot for det ved at have

flere navne end tre-fire danske børn tilsammen.

Han er født i Lissabon og voksede op i et tradi-

tionelt arbejderkvarter, hvor hverken loyalitet eller

klubånd – tilsyneladende – var noget, der blev delt

rundhåndet ud af. Han brugte tiden på at spille en

masse gadefodbold for den prægtige klub União

Futebol Clube de Pastilhas, inden han som 11-årig

skiftede til Sporting Lissabon.

Det var ikke dumt at skifte asfalten ud med græs:

Figo vandt sit første mesterskab i 1991 og vandt

desuden U21 VM og U16 EM med Portugal.

I 1995 var Figo blevet for stor til Sporting og Por-

tugal og ville skifte til en af Europas store klubber.

Faktisk var han så vild efter det, at han skrev under

med både Juventus og Parma. Det fik han ikke

andet end en toårig karantæne fra italiensk fodbold

ud af. Tough luck. Det må have været lidt et vink

med en vognstang om hans mangel på klubånd og

karakter generelt. Men det betød dog, at Barça og

Bobby Robson kunne snuppe ham i stedet - og for

kun 2.2 millioner pund. Happy days.

I Barça slog Figo sit navn fast og blev en verdens-

stjerne. Sammen med Barca vandt han UEFA-

cuppen i 96/97, La Liga i 97/98 og 98/99 og Copa

del Rey i 97/98 – og en masse andre småtitler. Ikke

dårligt. Og så var han tilmed en favorit blandt alle

cules. Følelser der ikke ligefrem viste sig at være

gengældt.

LUíS “JUDAS“

FILIPE MADEIRA CAEIRO FIGO

LUíS “JUDAS“I 2000 var der en bitter præsidentvalgkamp i gang

i FC Barcelona. Joan Gaspart stillede op mod

Núñez, der havde siddet på posten siden 1978.

Det gik ikke stille for sig. Under en præsidentvalg-

kamp er der ikke nogen egentlig regerende præsi-

dent til at overse spillerhandler, godkende bud på

spillere og så videre. Det tomrum udnyttede

Madrids præsident, Florentino Pérez, der var i gang

med at opbygge sit senere så famøse Galácticos-

hold. Pérez smed de 37 millioner pund, der ud-

gjorde Figos frikøbsklausul, og Figo takkede pænt

ja. Det gjorde i øvrigt Figo til historiens dyreste

spiller. Desværre er der ikke så meget at klantre

Pérez for i den her sag – og han er ellers en mand,

der kan og skal klantres for meget.

Han havde lige vundet præsidentkampen i Madrid,

og i kampens hede havde han lovet at skaffe Figo

til Bernabéu. Han var i sin gode ret til at betale

frikøbsklausulen, men som bekendt kræver et skifte

spillerens godkendelse, og her er der ikke andre at

kigge ondt på end Figo. Han takkede ja til Madrid

og millioner. Hvilken sympati; hvilket klub-men-

neske. Desværre er det ikke muligt at sige

”... men karma er en kælling, og Figo brækkede

begge lårben i en tragisk skakulykke.”

Hans ophold var en succes, og han vandt blandt

andet to ligatitler og et Champions League-trofæ.

I 2005 skiftede Figo på en fri transfer til Inter, hvor

han senere blev forenet med en mand med samme

karakter som ham selv: Mourinho.

Desværre var Figo også en succes i Inter, og der

er ikke noget, der tyder på at dårlig karma venter

lige rundt om hjørnet. Han er gift med en svensk

model, ejer en fancy bar i Algarve, er ret så rig, og

så er han protekter for en forening, der bekæmper

tuberkulose. Det kan man så håbe lidt på, at han

selv får …

Så faktisk har Figo opnået alt det, han gerne ville.

Det eneste, vi kan trøste os med, er, at han er

persona non grata i Barcelona, og det er som

bekendt en virkelig dejlig by.

Her fra L’ENTORN skal der dog lyde et oprigtigt og

dybtfølt: Må din røv klø og dine arme være for

korte, og må en lille pige for evigt kigge ondt på

dig fra fodenden af din seng.

ORD: Simon Warnich

WWW.LENTORN.DK

WWW.FACEBOOK.COM/LENTORN

LENTORN.DK@GMAIL.COM