Embed Size (px)
Citation preview
TEMA:
TIGER
Kvit eller dobbelt?
wwf.dkLevende Natur • Oktober 2017
OKTOBER
MAGASIN
2017
Levende Natur
ARKTISK SKIBSSTØJØget skibstrafik kan have negative konsekvenser for Arktis’ sårbare hvaler
WILDLIFE CRIMEWWF kræver øget dansk fokus på illegal handel med truede dyr og planter
FANGET I KAMERAFÆLDESe de første billeder af vilde og sjældne tigre i Bhutan
SPØGELSESNETDyk med under overfladen, hvor spøgelsesnet dræber havdyr og fugle
Årgang 35
PROBLEMER PÅ VEJENI et område, der strækker sig over grænsen mellem Myanmar og Thailand, lever omkring 250 af verdens 350 indokinesiske tigre. De trues lige nu af planer om at bygge en stor vej på tværs af landskabet mellem de to lande. WWF arbejder for at påvirke processen og blandt andet få myndigheder og entreprenører til at tilpasse vejen, så den skader naturen og dyrelivet mindst muligt.
Landskabet omfatter et unikt og meget rigt økosystem. Det består af skovdækkede bjerge og floder, som indehol-der en meget stor biodiversitet og mange vigtige natur-typer. Området rummer adskillige truede og endemiske arter, som kun findes i netop denne region.
I dette Levende Natur kan du læse mere om, hvordan WWF arbejder for at bevare de udsatte tigre og deres levesteder.
© A
DA
M O
SW
ELL / W
WF
-MY
AN
MA
R
www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 5
EN KLAM AFFÆRE – MEN NATUREN VINDER TIL SIDST!Den kriminelle handel med udryddelsestruede dyr er en usædvanlig klam affære. Som ung biologistuderende arbejdede jeg i nogle år i den del af Skov- og Naturstyrelsen, der kontrollerer handlen med vilde dyr i Danmark. Her assisterede vi blandt andet politiet, når myndighederne mistænkte kriminelle for at smugle truede dyr.
Der var sager hver eneste uge. Og det var ikke for sarte sjæle. Ofte så jeg hundreder af papegøjer, der var døde af sult og mangel på ilt i deres små transportkasser. Jeg inspicerede stofposer med tomatfrøer, hvor de stakkels dyr havde trådt hinanden til døde, så indholdet mere lignede tomatsuppe. Og jeg hjalp politiet med at konfiskere alt fra sjældne aber til krokodiller, som folk skjulte i deres kolde og fugtige kældre.
Den kriminelle handel med dyr er desværre ikke fortid. Den finder sted hver eneste uge – også i Danmark. Den bliver kontrolleret af de samme kriminelle netværk, der også excellerer i smugling af narko og våben, og som styrer den omfattende trafficking af kvinder. Mange steder i verden slår myndighederne knaldhårdt ned på smuglerne. Det har flyttet de kriminelles hovedkvarterer alarmerende tæt på Danmark. Senest blev et kæmpe netværk optrevlet i Berlin få hundrede kilometer fra den danske grænse.
Resten af Europa har svaret ved at øge straffene for såkaldt wildlife crime. Men i Danmark sker ingenting, og vi er langsomt blevet bundskraber i kam-pen mod de kriminelle netværk. Derfor kæmper WWF lige nu for at sikre, at politiet i Danmark har alle de værktøjer, det behøver for at forhindre disse grusomme overgreb mod verdens sjældne dyr. Danmark skal ikke være dyre-smuglernes nye fristed og paradis. Punktum!
Så mist ikke modet. Jeg er stadig optimist, for retfærdigheden og naturen skal nok vinde til sidst. Tænk bare på verdens tigre, som for bare få årtier siden nærmest blev skudt helt væk fra deres naturlige levesteder i Asien for at ende som virkningsløs natur-viagra i Kina eller gulvtæpper i Europa.
I dette nummer af Levende Natur kan du læse, hvordan WWF langsomt – men sikkert – har været med til at få bestandene op igen. I 2010 var der sølle 3.200 tigre i naturen. Nu er tallet oppe på 3.890, og arbejdet stopper ikke her. Ambitionen er at fordoble antallet af tigre inden 2022, og selvom det bliver svært, skal vi med jeres hjælp nok nå i mål.
Sammen sikrer vi, at verdens kriminelle ikke ødelægger vores uvurderlige dyreliv. Naturen skal vinde til sidst – både i Asien og i Danmark!
Venlig hilsen
Bo ØksnebjergGeneralsekretær
© M
ICH
AE
L NIC
HO
LS / N
AT
ION
AL G
EO
GR
AP
HIC
ST
OC
K / W
WF
© W
WF
-IND
ON
ES
IA / T
IGE
R R
ES
EA
RC
H T
EA
M
WWF
INDHOLD
6 Globale succeser Forbud mod fiskegarn kan redde yderst truet golfmar-svin i Mexico.
8 Alle er vilde med vilde tigre Se de første kamerafælde-billeder af vilde tigre i Bhutan.
11 Tigre i grænselandet I Myanmar arbejder vi for at beskytte de 250 vilde indokinesiske tigre.
12 Tina er tigerpartner Tina Beerman har været WWF Tigerpartner i 14 år.
14 Superbe striber Bliv klogere på kattedyret med de smukke striber.
16 Spøgelser på havbunden WWF har dokumenteret masser af spøgelsesnet i de danske farvande.
18 Dyre-kriminelle opererer også i Europa WWF opfordrer de danske myndigheder til at skærpe kontrollen i Københavns Lufthavn.
20 Tre skarpe til ministeren Vil Esben Lunde Larsen forhøje strafferammen for wildlife kriminalitet?
21 Skriv under! Hjælp WWF med at lægge pres på politikerne for at bekæmpe wildlife krimina-litet i Danmark.
22 Skibe pløjer gennem hvalers hjem Øget skibstrafik i Arktis kan give sårbare hvaler stress, høreskader og kom-munikationsproblemer.
26 Dit WWF 24.286 gange tak til jer, der lagde pres på super-markederne for mere bæredygtig mad!
WORLD WIDEFUND FOR NATUREer en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbej-der over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF’s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk
Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf. 35 36 36 35 E-mail [email protected] Giro 500-2001 Ansvarshavende redaktør Cirkeline Buron Redaktør Anne BurlundMail til redaktionen [email protected] AD En:60, www.en60.dk Forside © Luke Wait / WWFTryk KLS PurePrint A/S Oplag 19.300 Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer.
No. 001
KLIMA-NEUTRALTRYKSAG
FOTO: JESPER EDVARDSEN CONTINEO / WWF
Bæredygtig kakaodyrkning WWF har samarbejdet med lokalsam-fund i Peru om at etablere bæredygtige aktiviteter, som kan beskytte de lokale økosystemer i naturreservatet Tabaco-nas Nambelle National Sanctuary i det nordlige Peru. En af aktiviteterne er, at lokalbefolkningen dyrker kakaobønner i skyggeområder under træer og planter. På den måde minimeres skovrydning, og flora og fauna i over 79.000 hektar skov bliver bevaret. Naturområdet, som er levested for blandt andet bjergtapiren, er beskyttet af nationale programmer og af lokalsamfundet. Men området er stadig truet af ubæredygtig skovrydning, der skal gøre plads til fx større landbrugsarealer.
Udvidet havreservat beskyttet Et havreservat på 2,8 millioner hektar er blevet etableret omkring Galapagosøer-ne. Det betyder, at en tredjedel af havet omkring øerne – eller hvad der svarer til størrelsen af Belgien – nu er beskyttet fra fiskeri og industri. Det nye beskyttede område er en udvidelse af det eksisteren-de havreservat på to millioner hektar, der blev etableret i 1998. WWF har sammen med en række partnere fået godkendt en plan om, hvordan områderne bedst reguleres. Galapagos-området, som er en vulkansk øgruppe, har en høj biodiver-sitet med mere end 3.000 fiskearter og havpattedyr, 34 forskellige hajarter og andre arter som havleguanen
Mere bæredygtigt forvaltet skov130.000 hektar kinesisk skov er nu i slutprocessen mod at være certificeret Forest Stewardship Council (FSC). I FSC-certificerede skovområder bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. WWF har hjulpet otte selskaber i Kina med at forbedre forvaltningen af deres 182.000 hektar store skov. Målet er, at over 280.000 hektar skov tilknyttet selskaberne skal være ansvarligt forvaltet. WWF har gen-nem de seneste fem år samarbejdet med computergiganten Apple, der siden 2015 har arbejdet for, at selskaber i Kina skal bruge ressourcer fra ansvarligt forvaltet skov.
Nul minedrift i vigtigt vildtreservatTanzanias regering har meldt ud, at der fremadrettet ikke vil være minedrift i et af Afrikas største naturreservater i det sydøstlige Tanzania: Selous Vildtreservat, der er hjem for ikoniske dyrearter som ele-fant, løve, flodhest og hyæne. Beskyttelse af parken vil både beskytte disse og andre vigtige dyrearter og gavne lokalsamfundet, hvis levebrød afhænger af Selous Vildt re-servat. I januar 2017 var der 48 tilladelser til at udføre minearbejde, som krydser det store naturområde, men disse vil allige-vel ikke træde i kraft. WWF og landets regering vil derudover fortsat arbejde for at sætte en stopper for krybskytteri mod elefanter og andre vilde dyr i området.
240.000 hektar skov nu beskyttetMere end 240.000 hektar skov i de An-namitiske bjerge, grænseområdet mellem Laos og Vietnam, er nu beskyttet. Det er et afgørende resultat af WWF’s hidtil største regionale samarbejde, der har løbet over de seneste seks år og involveret myndigheder i Vietnam og Laos, lokal-samfund og andre partnere. Målet er at stoppe skovrydning gennem bæredygtig forvaltning af skovens ressourcer og be-vare den høje biodiversitet og det unikke dyreliv, der findes i området. I løbet af seks år er der blevet registreret et stort antal nye dyrearter, ligesom den yderst sjældne Saola, også kaldet Vu Quang ok-sen, er blevet genopdaget i skovområdet.
Forbud gavner golfmarsvin Den mexicanske regering og to vigtige fonde har indgået en aftale, der sikrer et permanent forbud mod de fiskegarn, der udgør en stor trussel mod det truede golfmarsvin, som der kun er 30 tilbage af i Den Californiske Bugt ud for Mexico. Af-talen indebærer, at alle spøgelsesnet i golf-marsvinets leveområder skal indsamles, og at der skal udvikles nye fiskeredskaber, så lokalbefolkningen kan fiske uden risiko for bifangst af golfmarsvin. En WWF-analyse viser, at det er ulovligt garnfiskeri efter totoaba-fisk, der udgør den største trussel mod golfmarsvinet. Derfor er det permanente forbud en stor succes i kam-pen for at bevare den ekstremt sjældne art.
ECUADOR TANZANIAKINA LAOS OG VIETNAMPERU MEXICO
240.000hektar skov nu beskyttet i Laos og Vietnam
0 minedrift i vigtigt
vildtreservat i Tanzania
© D
AV
ID F
LEE
TH
AM
/ NA
TU
RE
PL.C
OM
/ WW
F
© D
ON
ALD
G. R
EID
/ WW
F
© S
EB
AS
TIA
N C
AS
TAÑ
ED
A / W
WF
-PE
RU
© M
AR
TIN
HA
RV
EY
/ WW
F
© D
AV
ID H
ULS
E / W
WF
© G
RE
EN
PE
AC
E / M
AR
CE
LO O
TE
RO
TAK! DIN STØTTE GØR WWF’S
ARBEJDE MULIGT
Af Ronyia Sindi
GLOBALE SUCCESER
6 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 7
FIND FLERE GLOBALE RESULTATER
OG SUCCESHISTORIER FRA WWF’S
ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ
WWF.DK/SUCCESER
Tusind tak for din støtte til WWF, der gør vores arbejde muligt! Med din støtte kan vi fortsat arbejde over hele kloden for at bevare verdens truede arter og udbrede bæredygtig energi, fiskeri og skovbrug, der sikrer, at der også i fremtiden er en mangfoldig natur og ressourcer nok til vores børn og børne-børn. Kun i fællesskab kan vi gøre en forskel og sikre en klode i balance.
Der er kun regnskovens lyde. Og så lidt raslen fra teltet, hvor de sidder fem rangers og en WWF-fotograf. De skal være stille. De venter. De håber, at deres kamerafælde fanger en af verdens vilde og truede tigre, der har været tæt ved udryddelse, men som i dag går en bedre fremtid i møde.
Af Cecilie Weinholt-Ludvigsen. Foto: Emmanuel Rondeau
ALLE ER VILDE MED VILDE TIGRE
VIDSTE DU, AT……WWF’S ARBEJDE FOR AT BESKYTTE OG FORBINDE TIGRENES LEVESTEDER ER BASERET PÅ GRUNDIGE VIDENSKABELIGE ANALYSER? BL.A. OVERVÅGNING AF TIGRENE OG DERES BYT-TEDYR MED KAMERAFÆLDER OG ANALYSER AF SKOVDÆKKE OG LANDSKABER VED HJÆLP AF SATELLITBILLEDER.
…INDIENS TIGERBESTAND ER STEGET MED 50 % SIDEN 2004? DET SKYLDES BEDRE FORVALTNING OG BEDRE BESKYTTELSE AF DET TRUEDE DYR I TIGERRESERVATER OG ANDRE BESKYTTEDE OMRÅDER I INDIEN.
Dette er det første kamera-fældebillede af en vild tiger i Bhutan. Taget i 3.540 meters højde.
© E
MM
AN
UE
L RO
ND
EA
U / W
WF
-UK
TEMATIGER
www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 1110 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk
Skovene her er et af verdens største sam-menhængende områder for tigre – på størrelse med Frankrig – men trues af øget plantagedrift, skovhugst og udbyg-ning af infrastruktur, der truer med at hakke skoven op i mindre bidder.
For eksempel er en stor handelsvej fra Thailand til det europæiske marked netop nu ved at skære skovområderne over. WWF arbejder derfor for at bevare nogle såkaldte korridorer af skov, som kan fungere som en form for ”dyre-bro”, hvor tigre og andre dyr kan gå fra det ene skovområde til det andet.
Samtidig arbejder WWF for at sikre vejen og landsbyerne langs denne imod jordskred, oversvømning, udvaskning af jord og forurenede floder, som en dårligt planlagt vej vil føre til.
”Vi er ikke imod udvikling af infrastruk-tur, men det handler om at få myndighe-der og entreprenører til at tilpasse vejen,
så den får så få skadelige virkninger på natur, dyreliv og den lokale befolkning som muligt,” forklarer Jacob Fjalland, international programchef i WWF Ver-densnaturfonden.
PLADS TIL BÅDE UDVIKLING OG NATURAt få skabt udvikling i landet, der tager højde for naturens vilde rigdomme, kræver stor tålmodighed og næse for diplomati og samarbejde.
”I Myanmar går man ikke bare til én central enhed og begynder at fortælle om tigrenes brug for levesteder – nej, der er en meget længere vej, og den går gennem en hel del minoritetsgrupper, der har den reelle styring med skovområderne i Myanmar,” siger danske Anton Thorsen, der har været med til at starte WWF’s kontor op i Myanmar i 2013.
I dag er Anton Thorsen tilbage i Danmark og arbejder nu i den danske afdeling
af WWF. Stadig med fokus på at redde tigrenes levesteder i Myanmar via mere bæredygtig forvaltning af skovene og fokus på bæredygtig vækst i landet.
WWF kigger også de udenlandske inve-storer og virksomheder over skulderen. Myanmars regering og ministerier har meget få mennesker ansat til at screene de projekter, der kommer ind til godken-delse, når der skal bygges en vej eller et kraftværk, som kan have negative konse-kvenser for naturen.
”Derfor arbejder vi meget med at opbygge et godt system internt i de nationale ministerier, så de bliver bedre rustet til at tage højde for naturens værdi, når nye projekter skal sættes i søen,” forklarer Anton Thorsen.
WWF’s arbejde i Myanmar er støttet af Aage V. Jensen fonden.
Fotograf Emmanuel Rondeau og lokale rangers er på ekspedition for at få billeder af Bhutans sjældne tigre. Der er kun cirka 3.900 vilde tigre tilbage i hele verden, og omkring 100 af dem lever i Bhutan, hvor holdet står klar.
Efter flere uger uden held er holdet knap så optimistisk, men pludselig sker det ultimative – en stor flot han-tiger vandrer med stærke poter og flotte stri-ber direkte mod kameraet. De gule øjne stirrer ind i linsen. Billederne bliver knivskarpe og er de første billeder, der nogensinde er taget i så god kvalitet af tigre i det område.
”WOW – det var jo helt vildt,” udbryder fotografen og tager en dyb udånding, der får skuldrene til at falde ned på plads igen. ”Missionen” er lykkedes. I hvert fald den første del af den. Nu skal billederne ud og være med til at vise hele verden, hvor fascinerende en skabning vi mennesker har været tæt at udrydde.
DOBBELT SÅ MANGE TIGREDe flotte billeder af tigeren i Bhutan skal være med til at skabe opmærksomhed og sørge for, at WWF, Global Tiger Forum og regeringer i tigrenes hjemlande når det ambitiøse mål om, at tigerbestanden
© V
IJAY
NA
GA
RA
JAN
/ WW
F
skal fordobles inden 2022, der er tige-rens år i Kina. Også kaldet Tx2-målet.
For 100 år siden var der 100.000 vilde tigre i verden. Siden er det gået ned af bakke og krybskytteri og rovdrift på tigre-nes levesteder har presset tigerbestanden helt i bund til et faretruende lavt niveau på knap 3.000 vilde tigre i naturen i 2010.
Heldigvis knækkede kurven sidste år, og den seneste optælling viste, at der i dag er 3.900 vilde tigre. Målet er, at der i 2022 er dobbelt så mange, som der var i 2010, hvor målet blev sat. Det vil sige over 6.000 vilde tigre i verdens skove.
Anton Thorsen, der har været med til at
starte WWF’s kontor op i Myanmar i 2013
Den danske afdeling af WWF arbejder især med de cirka 250 indokinesi-ske tigre, der lever i skovene på grænsen mellem Thailand og Myanmar.
TIGRE I GRÆNSELANDET
MÅLET ER, AT DER I 2022 ER DOBBELT SÅ MANGE TIGRE, SOM DER VAR I 2010, HVOR MÅLET BLEV SAT. DET VIL SIGE OVER 6.000 VILDE TIGRE I VERDENS SKOVE.
Fotojournalist Emmanuel Rondeau er hyret af WWF-UK til en tre måneders ekspedition til Bhutan for at tage billeder af vilde tigre – og ikke mindst deres brug af de biologiske korridorer i landskabet.
MYANMAR
TEMATIGER
12 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 13
TINA ER TIGERPARTNER
Hvorfor støtter du WWF Verdensnaturfonden? Jeg blev tigerpartner, fordi jeg havde set et opslag om, at det var en truet art, og at WWF arbejdede aktivt for at beskytte den. Tigeren er stærk, den er sin egen, og så er den vanvittig smuk. Den har altid fascineret mig, og det ville være synd, hvis den gik tabt på grund af os men-nesker og vores forbrug, der er med til at rydde skov. Jeg har altid været glad for kattedyr, og tigeren er bare kongen af kattedyr. Gennem tiden er jeg også blevet meget mere bevidst om naturen, klima og miljø. Det giver mening at tænke klima ind i bevarelsen af de truede arter – altså de her dyr er jo truede, fordi vi menne-sker ikke tænker over, at det vi gør har nogle konsekvenser for naturen, dyrene, miljøet.
Hvad betyder naturen for dig? Jeg er vokset op på landet, så der var fri adgang til skov og marker, og vi havde dyr, men det reflekterede jeg ikke så meget over dengang. Sådan var det bare. Men da jeg som ung boede i lejlighed i København med udsigt til en lille asfalte-ret gård, var det slet ikke det, jeg var vant til. Især i foråret kriblede det i fingrene for at komme ud og have noget jord mel-lem fingrene. Det var dér, at jeg virkelig tænkte, hold da op, jeg mangler naturen. Den måde, den sådan kan få en til at
BLIV TIGERPARTNER
wwf.dk/tigerpartner Støt WWF’s mål om at fordoble
antallet af vilde tigre inden 2022!
slappe af på og trække vejret og tænke: ”Alt skal nok gå!” Det er en fantastisk fornemmelse.
Hvad er din bedste naturoplevelse? Første gang jeg var i Indien og var på tigersafari i Pench Tiger Reserve. Vi havde kørt rundt i flere dage, og vi så bare ikke en tiger. Men vi var så tæt på! Vi så spor og hørte advarselskald fra råvildt og aber, som er tigerens bytte. Pludselig hørte vi noget krible i buskadset. Og så kom den smukkeste tiger frem. Mit hjerte sprang helt af glæde, og jeg var nærmest ved at græde. Udover tigeren var det fantastisk at se hele den smukke natur. Der var også leoparder, sjakaler, krokodiller, påfugle og bjørne. Jeg følte, jeg var på eventyr og følte mig privilegeret over at have set dyrene i deres rette element.
Hvad er dit største ønske til miljøministeren?Han burde sætte sig ned og lave en strategi for, hvordan vi undgår, at landbruget driver rovdrift på naturen og jorden. Jeg er meget imod brugen af pesticider, for afgrø-der udvikler resistens. Og nu vil regeringen kigge på lovgivningen for at se, om der kan bruges flere og stærkere pesticider. Det er skruen uden ende. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det hjælper lige nu, men det giver store problemer i længden. De skal finde en bedre løsning.
Tina Beerman på 40 år har været Tigerpartner i WWF i 14 år. Hun har altid elsket det stribede kattedyr og ville være aktivt med til at støtte arbejdet for at bevare verdens sidste vilde tigre.
DET STØTTER DU SOM WWF TIGERPARTNER▪ WWF bidrager til at styrke forvaltnin-
gen af naturområderne og rådgiver regeringerne, så de udvikler veje og plantager og landbrugsområder på måder, der ikke er skadelige for tigrene og deres byttedyr.
▪ WWF træner nationalparkernes vagter, som overvåger antallet af tigre og bekæmper krybskytteri.
▪ WWF lægger salt-depoter ud, som de vilde tigre har brug for at slikke på for at få nok vigtige mineraler og salte. Tigrene har svært ved at finde nok vigtige mineraler og salte på grund af deres stærkt begrænsede leveområder.
© T
INA
BE
ER
MA
N / W
WF
DET GØR WWF▪ WWF har med den globale
plan TX2 et mål om at for-doble antallet af tigre inden 2022. Planen udføres sammen med myndighederne i tigre-nes hjemlande. Den skal kortlægge udbredelsen af tigre samt skræddersy lokale løsninger til, hvordan vi kan bevare tigrene.
▪ WWF Verdensnaturfonden arbejder bl.a. i Dawana Tenasserim-landskabet på grænsen mellem Thailand og Myan-mar. Dette landskab er enormt rigt på biodiversitet og et perfekt levested for den indokinesiske tiger. Området trues lige nu af øget plantagedrift, skovhugst og planerne om at bygge en stor vej på tværs af landskabet, der kan få store konsekvenser for tigrene. WWF arbejder for at påvirke processen og få myndigheder og entreprenører til at lave vejen, så den skader naturen, dyrelivet og tigrene mindst muligt.
▪ WWF’s arbejde for at beskytte og forbinde tigerens levesteder er baseret på grundige videnskabelige analyser. Disse består konkret i overvågning af tigrene og deres byttedyr med kame-rafælder og analyser af skovdække og landskaber – bl.a. ved hjælp af satellitbilleder.
▪ WWF bruger nyudviklet teknologi, som analyserer og modellerer den bed-ste planlægning af landskabet ud fra forskellige værdier som biodiversitet, kulstoflagring, ferskvandsbeskyttelse og lokale indtægtsmuligheder i forhold til fx etablering af nye veje eller plantager.
TEMATIGER
SUPE
RBE S
TRIBE
R
million
er år
har de
r levet
tig
re på
plane
ten. D
et æl
dste t
iger-f
ossil e
r fund
et på
Java
i Indo
nesien
og er
1,6
-1,8 m
io. år
gamm
elt.
…UND
ER DE
SYNL
IGE ST
RIBER
PÅ
TIGER
ENS P
ELS G
EMME
R DER
SIG
OGSÅ
STRIB
ER PÅ
TIGE
RENS
HUD?
...EN
TIGE
RS HJ
ØRNE
TÆND
ER HA
R NE
RVER
, DER
MÆR
KER M
ODST
AND,
SÅ DE
N VED
PRÆC
IS HV
OR DE
N SKA
L LÆ
GGE D
ØDSB
IDDET
PÅ SI
T BYT
TE?
…PÅ T
RODS
AF TI
GERE
NS ST
YRKE
, HU
RTIGH
ED OG
TÅLM
ODIGH
ED, E
R DET
FA
KTISK
KUN É
N UD A
F TI G
ANGE
DEN
FANG
ER BY
TTE,
NÅR D
EN JA
GER?
…TIGE
RENS
TUNG
E ER D
ÆKKE
T AF
SMÅ P
IGGE,
DER K
ALDE
S PAP
ILLAE
R, SO
M HJ
ÆLPE
R TIGE
REN M
ED AT
FLÅ
FJER,
PELS
OG KØ
D AF S
IT BY
TTE?
Wild
tige
r his
toric
rang
e
Wild
tige
r cur
rent
rang
e S
ourc
e: IU
CN
201
5
SUMA
TRAT
IGER
AMUR
TIGER
BENG
ALSK
TIGE
RIND
OKINE
SISK T
IGER
SYDK
INESIS
K TIGE
RMA
LAYSIS
K TIGE
R
Tige
rens
udb
rede
lse
Ban
glad
esh,
Bhu
tan,
C
ambo
dja,
Kin
a, In
dien
, M
alay
sia,
Mya
nmar
, Nep
al,
Thai
land
, Vie
tnam
og
Laos
STAT
USTru
et
BEST
AND
3.890
individ
er
LEVEO
MRÅD
ERSko
v, græ
s- og
sump-
områd
er
LÆNG
DE2,2
-3,3 m
eter
VÆGT
80-30
0 kg
TOM
TIGE
REN
▪ Tig
eren
er
den
stø
rste
af a
lle
katte
dyr
og e
r ka
muf
lere
t så
godt
af d
ens
strib
er, a
t den
er
svæ
r at
få ø
je p
å i g
ræs-
set o
g m
elle
m tr
æer
ne.
▪ De
jage
r al
ene
og n
edlæ
gger
de
res
bytte
dyr
som
fx h
jort
og
vild
svin
i ba
ghol
d. E
n tig
er
kan
spis
e op
til 4
0 kg
kø
d af
ga
ngen
, men
til g
engæ
ld g
år
der
også
ove
r en
uge
mel
lem
de
ns m
åltid
er.
▪ Den
stø
rste
tige
r er
Am
ur-
tiger
en –
ogs
å ka
ldet
den
si
biris
ke ti
ger
– so
m k
an v
eje
over
300
kg.
Den
min
dste
tig
er e
r S
umat
ratig
eren
.
▪ Hun
-tig
re fø
der
to e
ller
tre
unge
r hv
ert a
ndet
år.
Hvi
s al
le u
nger
ne d
ør,
føde
r hu
n of
te e
t kul
d til
inde
nfor
fem
m
åned
er. H
ver
ande
n tig
e-ru
nge
bliv
er ik
ke m
ere
end
to
år g
amm
el.
Den
vild
e tig
ers
hist
oris
ke u
dbre
dels
e
Den
vild
e tig
ers
nuvæ
rend
e ud
bred
else
TRUS
LER M
OD TI
GERE
N▪ T
iger
en h
ar p
å 10
0 år
mis
tet
hele
93
% a
f sin
opr
inde
-lig
e ud
bred
else
, prim
ært
so
m fø
lge
af m
enne
skel
ige
aktiv
itete
r so
m k
rybs
kytte
ri og
sko
vryd
ning
til f
orde
l for
la
ndbr
ug o
g ud
bygn
ing
af
infr
astr
uktu
r.
▪ Tig
re s
kal b
ruge
et a
real
på
mel
lem
20
og 1
00 k
m2 til
de-
res
terr
itorie
r. S
amtid
ig b
liver
tig
rene
s by
ttedy
r og
så r
amt
af, a
t lev
este
dern
e fo
rsvi
n-de
r, så
det
bliv
er s
være
re fo
r tig
rene
at f
inde
føde
.
▪ Alt
fra
knur
hår
til h
ale
bliv
er h
andl
et p
å de
t ille
gale
m
arke
d. D
elen
e bl
iver
bl.a
. br
ugt i
trad
ition
el a
siat
isk
med
icin
og
er e
t sta
tuss
ym-
bol i
nog
le a
siat
iske
kul
ture
r. I M
ekon
g-la
nden
e og
Kin
a er
kry
bsky
tterie
t sæ
rligt
om
fatte
nde.
VIDST
E DU,
AT…2
© E
DW
IN GIESBERS / NATUREPL.COM / WWF
© V
LADIM
IR FILONOV / WWF
© FR
ANCOIS SAVIGNY / NATUREPL.COM / WW
F
© C
ON
NIE LEMPERLE / WWF-GREATER MEKONG
© JO
HN M
ACKINNON / WWF
© KITCH BAINS / WWF
Kg
WW
F h
ar m
ed d
en
glob
ale
plan
Tx2
et
mål
om
at f
ordo
ble
anta
llet a
f tig
re
inde
n 20
22.
1 mete
rT
iger
ens
hal
e ka
n
bli
ve o
p t
il e
n h
el
met
er la
ng.
6 X En
tig
ers
nat
tesy
n e
r op
til s
eks
gan
ge b
edre
en
d
men
nes
kets
, og
den
hør
er
fem
gan
ge b
edre
en
d o
s.
65 km
/tN
år e
n t
iger
jage
r, k
an d
en n
å op
på
hel
e 6
5 km
/t. D
ens
bag
ben
er
læn
gere
en
d d
ens
forb
en, d
erfo
r
kan
den
sp
rin
ge h
ele
ti m
eter
frem
i ét
hop
.
BLIV
TIGER
PART
NER
wwf.d
k/tige
rpartn
er
Støt W
WF’s m
ål om a
t fordo
ble
antalle
t af v
ilde tig
re ind
en 20
22!
© MORTEN KOLDBY / WWF-US
Af
An
ne
Bu
rlu
nd
TEMA
:TIG
ER
5 sted
erT
iger
en h
ar k
nu
rhår
fem
ste
der
: om
krin
g
næ
sen
, ove
r øj
nen
e, p
å ki
nd
ern
e, b
ag d
ens
forb
en o
g si
dst
men
ikke
min
dst
sp
red
t i
den
s p
els.
Kn
urh
år h
jælp
er t
iger
en m
ed a
t
nav
iger
e i m
ørke
t og
til
at
fan
ge s
it b
ytte
.
16 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 17
WWF Verdensnaturfonden kunne i sommer dokumentere, at der er masser af spøgelsesnet i de danske farvande. Spøgelsesnet er dødsfælder for havdyrene, og loven om at indberette tabte fiskeredskaber bliver ikke håndhævet.
Af Maria Hornbek
SPØGELSER PÅ HAVBUNDEN De er rene dødsfælder for fisk, fugle, sæ-ler og marsvin. Spøgelsesnettene er garn og trawl, der er blevet tabt af fiskerne og driver rundt i havet eller hænger fast i skibsvrag og stenrev. Fugle og havdyr bliver viklet ind i nettene og lider en lang-som og ofte pinefuld død.
Ifølge de danske myndigheder og fisker- ne er spøgelsesnet ikke et problem i Danmark. Der er ingen indberetninger i systemet, selvom det er lovpligtigt at indberette tabte fiskeredskaber her til lands. WWF satte sig derfor for at doku-mentere, at der er masser af spøgelsesnet i dansk farvand.
WWF Verdensnaturfondens general- sekretær Bo Øksnebjerg trak selv i dyk-kerdragt og stævnede ud fra Sjællands Odde på jagt efter spøgelsesnet på bun-den af Kattegat. Og der var i den grad bid.
”På bare få timer fandt vi tonsvis af spø-gelsesnet. Det er foruroligende, at det var så nemt. Nogle steder stod nettene som tårne 8-10 meter op i vandsøjlen. Vi fandt både nye og gamle fiskeredskaber, så det tyder stærkt på, at spøgelsesnet er et stort problem i de danske farvande,” siger Bo Øksnebjerg.
WWF dykkede ned til fire forskellige skibsvrag: Wotan, Zambia, Havfragt og Birgit Thor i området mellem Sjællands Odde og Djursland. På alle fire vrag var der spøgelsesnet. Problemet kan være større andre steder, da det område som WWF besøgte er ikke særligt intensivt fisket sammenlignet med andre af vores farvande.
Det er næppe med vilje, at fiskerne mister deres net, og det er svært helt at undgå. Nettene kan blive ved med at fiske længe efter, at deres ejer har mistet dem. Faktisk kan de holde 400-600 år. Når nettene undervejs begynder at forvitre,
udgør de et problem i forhold til plast-forurening – mikroplast, der også ender i vores spisefisk.
HVOR STORT ER PROBLEMET I DANMARK?Ingen ved præcist hvor stort problemet med spøgelsesnet er i danske farvande. I Norge indrapporterer fiskerne hvert år, at flere hundrede kilometer fiskenet er blevet tabt. Svenske organisationer har ligeledes dokumenteret kilometervis af
fiskeredskaber på vrag i Østersøen. Glo-balt anslår man, at fiskeriindustrien taber eller smider 640.000 tons udstyr i havet hvert eneste år – eller hvad der svarer til hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet.
De danske fiskeres interesseorganisatio-ner melder, at de ikke oplever mistede fiskeredskaber som et problem, selvom blandt andet forskere og erhvervsdykkere mener det modsatte. Fiskerne er lovmæs-
sigt forpligtede til at indrapportere mistede fiskeredskaber til myndighederne, men loven bliver ikke håndhævet hverken af fi-skere eller myndigheder. I Danmark finder indrapporteringer ganske enkelt ikke sted.
I sommer lød det fra daværende fiskeri-minister Esben Lunde Larsen (V), at han undrede sig over, at der ingen indrap-porteringer er, og at han ville ”indskærpe over for fiskerne og deres organisationer, at de gør deres for at bekæmpe spøgelses-garn, som de er forpligtede til”. Men det er ikke godt nok, påpeger WWF.
På baggrund af WWF’s dokumentation forsikrede Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, at spøgelsesnet vil indgå i den handlingsplan mod plastforurening i havet, som regeringen vil fremlægge i efteråret. Et løfte, som WWF vil holde den nye fiskeriminister Karen Ellemann (V) op på:
”Spøgelsesnettene er effektive dødsfæl-der for mange dyr og samtidig et spild af gode spisefisk, krabber og andre levende ressourcer. Det er uanstændigt. Vi har derfor en klar forventning om, at den nye minister vil tage dette problem meget alvorligt,” lyder det fra Bo Øksnebjerg.
DET FORLANGER WWF VERDENS-NATURFONDEN AF MINISTERENn Få sat ordentligt skub i den
lovpligtige indberetning af tabte fiskeredskaber. Det er ikke nok med en påmindelse til fiskerne. I Norge har de fx udviklet en indberetnings-app.
n Tag udgangspunkt i WWF’s kortlægning og fortsæt undersøgelsen og omfanget af spøgelsesnet på vrag og havbund systematisk i alle danske farvande, både kystnært og offshore.
n Lav en plan for oprensning af spøgelsesnet: Start med vragene. Spøgelsesnet på vrag er særligt risikable, fordi vrag er hotspots for liv og tiltrækker mange fisk, som igen tiltrækker andre havdyr. Det svarer til at sætte fælder ved et vandhul på savannen i Afrika i tørketid.
SCAN KODENSe WWF’s general-sekretær Bo Øksne-bjerg hale spøgelses-net op af vandet.
PÅ BARE FÅ TIMER FANDT VI TONSVIS AF SPØGELSESNET. DET ER FORUROLIGENDE, AT DET VAR SÅ NEMT.BO ØKSNEBJERG
FO
TO
: MA
RT
IN S
TAM
PE
/ WW
FWWF har sammen med en række dykkere kortlagt, hvor der findes spøgelsesnet i de danske farvande.
Se mere på wwf.dk/tema/spogelsesnet
© W
WF
www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 19
Halvdelen af elefantens hoved er hakket brutalt af. Den store døde krop ligger
blødende og maltrakteret tilbage på den afrikanske savanne. Sådan ser den bru-tale virkelighed ud, når krybskytter – på jagt efter de eftertragtede stødtænder – har været på spil. Tilbage i 1980’erne blev der dræbt 100.000 afrikanske elefanter – om året. I dag anslås det, at 35.000 afrikanske elefanter årligt dræbes af kryb-skytter.
De internationale kriminelle netværk, der organiserer den illegale smugling og han-del med især næsehorns-horn og elfenben fra Afrika til Asien, ser ud til i stigende grad at benytte europæiske lufthavne
– herunder også nordeuropæiske – som transit-lufthavne.
I juni opdagede tolderne i Amsterdams lufthavn Schipol godt seks næsehorns-horn. De i alt tolv stykker horn kom til Holland med fly fra Sydafrika – og skulle have været videre med fly til Laos. I maj 2016 opdagede toldere i Berlin-lufthav-nen Schönefeld ikke mindre end 625 kilo elfenben – pakket i 11 store trækasser. Det er den største mængde elfenben, der nogensinde er konfiskeret i Tyskland – og formentlig også den største fangst nogensinde i Europa. De mange kilo stødtænder skulle være smuglet videre til Vietnam – og kunne have indbragt de kriminelle over syv millioner kroner.
INTENSIVÉR KONTROLLENFuldstændig overraskende førte denne sag i september 2016 til anholdelse af vietnamesere, der havde fast bopæl i Tyskland, og beslaglæggelse af slibe- og skæremaskiner i en kælder i et tysk in-dustriområde. Det er helt usædvanligt, at indsmuglet næsehorns-horn og elfenben forarbejdes i Europa.
”Disse sager viser desværre, at der er stor risiko for, at også Københavns Lufthavn vil blive brugt som transitlufthavn mel-lem Afrika og Asien. Fra Københavns Lufthavn går der direkte fly til Bangkok i Thailand, Kuala Lumpur i Malaysia, Singapore og flere lufthavne i Kina. Derfor opfordrer vi de danske kontrol-myndigheder til at intensivere kontrol-
len, særligt i Københavns Lufthavn,” understreger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg.
Men der er heldigvis også godt nyt for verdens elefanter. For Kina – verdens største marked for legal og illegal handel med elfenben – har meldt officielt ud, at man inden udgangen af 2017 vil afvikle den hidtidige legale elfenbenshandel i landet fuldstændigt. Afviklingen er al-lerede godt i gang. 31. marts lukkede Kina således de første 67 elfenbensfabrikker og butikker.
DRAMATISK PRISFALDPrisen for elfenben er faldet stødt siden 2014, hvor et kilo elfenben kostede om-kring 15.000 kroner. Men tal fra februar i år viser, at prisen på et kilo elfenben er styrtdykket til godt 4.000 kroner per kilo. Faldet skyldes dels en holdningsændring hos den kinesiske forbruger – blandt an-det takket være massive oplysningskam-pagner fra blandt andre WWF. Men også den kinesiske regeringens beslutning om at forbyde alt salg af elfenben i Kina har haft stor betydning.
”Prisdykket på elfenben er så dramatisk, at elfenbenshandlere – ifølge interna-tional presse – nu betegner handlen med elfenben som ’vanskelig’ og ’ikke-rentabel’. Det er virkelig gode nyheder for verdens elefanter. Jeg håber meget, at Kina fortsætter ad den vej og får afviklet al elfenbenshandel – også den illegale,” siger Bo Øksnebjerg.
VIDSTE DU, AT……DEN DANSKE STRAFFERAMME FOR WILDLIFE-KRIMINALITET ER ET ÅRS FÆNGSEL – OG DERMED BLANDT DE LAVESTE I DE 28 EU-LANDE?
…VORE NABOLANDE TYSKLAND, HOL-LAND OG SVERIGE ALLE HAR MARKANT HØJERE STRAFFERAMMER MED HHV. FEM, SEKS OG FIRE ÅRS FÆNGSEL?
KILDE: COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT/ANALYSIS END EVIDENCE IN SUPPORT OF THE EU ACTION PLAN AGAINST WILDLIFE TRAFFICKING.
Her har tolderne og WWF’s ambassadør (nr. 2 fra venstre) konfiskeret horn fra næsehorn i Heathrow Lufthavn i England.
DYRE-KRIMINELLE OPERERER OGSÅ I EUROPAEuropæiske lufthavne tæt på Danmark bliver i stigende grad brugt som transit-lufthavne for wildlife kriminalitet. Derfor opfordrer WWF til, at de danske myndigheder skærper kontrollen i Københavns Lufthavn.
Af Jan Kjærgaard
© JA
MIE
CO
TT
EN
/ IFAW
/ WW
F-U
S
© JA
ME
S M
OR
GA
N / W
WF
-UK
20 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk
I juni afviste miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til medlem af Folketinget for DF, Peter Skaarup, at han vil forhøje strafferammen for wildlife kriminalitet i Danmark. Vi stiller derfor 3 skarpe til ministeren.
Af Jan Kjærgaard
3 SKARPE TIL MINISTEREN
Den danske strafferamme for wildlife kriminalitet er med et års fængsel en af de allerlaveste i EU. Tyskland har en straf-feramme på fem år. I Holland er den seks år, mens den i Sverige ligger på to år.
Hvorfor følger Danmark ikke vore nabolande og forhøjer strafferam-men?
Rigspolitiet har oplyst, at de ikke umiddel-bart vurderer, at de har brug for yderligere efterforskningsværktøjer end dem, som politiet allerede i dag har mulighed for at
bruge. En stor del af sagerne bliver afgjort på stedet med bøde eller konfiskering. Her vil der ikke være behov for yderligere efter-forskning. Da det er Rigspolitiet, der har den nødvendige faglige kompetence på dette område, har jeg taget dette til efterretning.
Kan ministeren afvise, at flere efterforskningsværktøjer vil føre til flere sigtelser i sager om wildlife kriminalitet?
Det har jeg ikke belæg for at kunne udtale mig om.
Er der en risiko for, at Danmark med sin lave strafferam-me for wildlife kri-minalitet tiltrækker bagmænd – dem, der internationalt orga-niserer den illegale handel med elfenben og næsehorns-horn?
Det har jeg ikke belæg for at kunne udtale mig om.
BIDRAG.WWF.DK/STOPVi afleverer underskrifterne til justitsministeren og miljøministeren.
SKRIV UNDER
Brutale kriminelle slagter verdens tigre,
elefanter og næsehorn for at sælge deres
skind, knogler, elfenben og afhuggede horn.
Samtidig tømmes verdens skove for sjældne
fugle, padder og krybdyr, så de kan sælges
som ulovlige kæledyr.
Smugling og handel med udryddelsestruede
dyr eksploderer lige nu.
Til trods for, at de danske myndigheder ikke
bruger de samme avancerede metoder som
resten af Europa, anholder politiet kriminelle
dyresmuglere ved Danmarks grænser hver
eneste uge. Men alt for mange slipper.
Dansk lovgivning – der skal beskytte de truede
dyr – er blandt de slappeste i Europa. Dermed
risikerer Danmark at ende som et paradis for
wildlife kriminelle. Det må ikke ske!
Du kan hjælpe med at lægge pres på politi-
kerne, så Danmark kommer forrest i bekæm-
pelsen af organiseret wildlife kriminalitet.
DANMARK SKAL GØRE MERE FOR AT STOPPE HANDEL MED TRUEDE DYR
PÅ WWF VERDENSNATURFONDENS FEMPUNKTS-PLAN – FOR DYRENES SKYLD:1. Giv politiet lov til at aflytte og beslagslægge elektronisk post2. Samme strafferamme som vore nabolande3. Anskaf sporhunde4. Tag dna-stikprøver5. Mere kontrol – særligt i Københavns Lufthavn
© R
OB
WE
BS
TE
R / W
WF
© R
OB
WE
BS
TE
R / W
WF
WWF UDLOVER DUSØRWWF Verdensnaturfonden udlover en
dusør på 10.000 kroner i sagen om de fire
stjålne papegøjer fra Odense Zoo.
De fire papegøjer – to ynglende par hya-
cintaraer, som er truede og særdeles kost-
bare, blev stjålet fra Odense Zoo i foråret.
Fyns Politi oplyser, at tyveriet er udført af
topprofessionelle tyve og sandsynligvis et
bestillingsarbejde fra en samler. ”I Dan-
mark har politiet desværre ikke de samme
muligheder for at efterforske wildlife krimi-
nalitet, som man har i andre EU-lande.
Politiet har for eksempel i dag ikke mulig-
hed for at aflytte telefoner og beslaglægge
elektronisk post. Vi håber, at vores dusør
– sammen med den dusør, som Odense
Zoo allerede har udlovet, kan få de
pragtfulde hyacintaraer tilbage til Odense
Zoo,” siger WWF Verdensnaturfondens
generalsekretær Bo Øksnebjerg.
WWF-dusøren er gjort mulig via en
donation fra en mangeårig WWF-støtte,
der ønsker at være anonym.
© F
OT
O: C
LAU
S B
JØR
N
STJÅLNE PAPEGØJER STADIG FORSVUNDET
WWF’S WILDLIFE CRIME-PAKKE GODT MODTAGET PÅ BORGENWWF’s widllife crime-pakke er blevet
godt modtaget på Christiansborg. Fem
partier bakker ved redaktionens afslut-
ning (medio september) helt eller delvist
op om WWF-pakken: nemlig Socialde-
mokratiet, Konservative, de Radikale,
Alternativet og SF. WWF er i intensiv
kontakt med Folketingets øvrige partier
om yderlige politisk støtte til pakken.
22 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 23
Panik, stress, høreskader og kommunikationsproblemer. Det er nogle af de ting, de arktiske hvaler risikerer at op-leve de næste 20 år, når et stort mineselskab sejler tonsvis af jernmalm i pendulfart gennem grønlandsk farvand.
Af Maria Hornbek
SKIBE PLØJER GENNEM HVALERS HJEM
HVIDHVAL – DEN SOCIALE HVAL(Delphinapterus leucas) ▪ Meget sociale dyr, der lever, jager og migrerer
i flok – flokke som varierer fra kun få hvaler til flere tusinde.
▪ Hvidhvalen har i modsætning til andre hvaler et bevægeligt hoved og kan lave forskellige ansigtsudtryk.
▪ Den har et stort lydrepertoire, der omfatter fløjt, skrig og skrål, og som har givet den tilnavnet Ha-vets kanariefugl. Lydene giver vigtig information videre til andre hvidhvaler. Forskere har opdaget, at hvidhvalen endda har evnen til at efterligne menneskelig tale.
▪ Mange hvidhvalbestande migrerer i takt med at havisens udbredelse ændrer sig med sæso-nerne. De bevæger sig sydpå om efteråret, når isen lægger sig, og vender igen mod nord, når varmere temperaturer får isen til at trække sig tilbage.
IUCN-status: Næsten truet
Bestand: Ca. 150.000
DET ANBEFALER OG GØR WWFAT SKIBENE FORBYDES AT SEJLE I DE MEST SÅRBARE OMRÅDER OG SÆSONER.
AT SKIBENE SÆTTER FARTEN NED FOR AT REDUCERE STØJEN.
AT MILJØVURDERINGERNE INDEHOLDER BEDRE BESKRIVELSER AF KONSEKVEN-SERNE AF SEJLADSEN TIL OG FRA ET MINEPROJEKT.
AT SKIBENE GØR BRUG AF WWF’S MARINER’S GUIDE, DER VEJLEDER TIL DE MEST SKÅNSOMME SEJLRUTER.
AFHOLDER BORGERMØDER OG MØDER MED POLITIKERE I GRØNLAND.
ARBEJDER FOR OPRETTELSER AF BE-SKYTTEDE HAVOMRÅDER I GRØNLAND.
24 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 25
relle støjniveau som følge af øget skibstra-fik føre til midlertidige høreskader.
FORVÆRRET STRESSHenriette Schack, der er biolog med spe-ciale i bioakustik og dyrefysiologi har for WWF vurderet de potentielle konsekven-ser for dyrelivet. Hun påpeger, at vi står med et meget komplekst problem. Vi har nemlig at gøre med et meget komplekst biologisk system bestående af forskellige bestande i forskellige miljøer, som påvir-kes af flere faktorer samtidigt.
DET ANSLÅS, AT SKIBSTRAFIKKEN I ARKTIS VIL STIGE MED OVER 50 PROCENT FREM MOD 2050.METTE FROST
”Dyrene i Arktis er i forvejen presset af klimaforandringer og kemikalieforure-ning, der udsætter dem for en vis form for stress. Hvis man tilføjer endnu en stres-sfaktor i form af støj fra skibe, kan man forværre stressen,” forklarer Henriette Schack og tilføjer:
”Selvom der mangler viden om, præcist hvordan dyrene vil blive påvirket af skibs-støjen, kan man langt fra udelukke, at der vil være en skadelig effekt. Hvis man skal følge forsigtighedsprincippet, skal man allerede nu tage de nødvendige forholds-
regler og dermed gøre, hvad man kan for ikke at udsætte dyrene for risiko.”
VINTERSEJLADSIndtil videre sejler mineselskabet hvert år fra midt-juli til midt-oktober, men Baf-finland ønsker at udvide sejladsen til også at foregå i vintermånederne. Selskabet har dog foreløbigt fået afslag på en ti måneders sejlsæson.
Ender selskabet med at få tilladelse til vintersejlads, vil fragtskibene skulle led-sages af isbrydere, som støjer mere end andre skibe, og som kan skabe ’blindgy-der’ under isen, som dyrene kan fanges i. Den generelle baggrundsstøj i Arktis er desuden mindre, når havisen har lagt sig, og derfor får skibsstøj en større effekt. Derudover kan sæl- og hvalrosunger født på isen få sværere ved at overleve, blandt andet fordi deres fødehuler kan blive ødelagt, og unger kan blive forladt.
”Vintersejlads er særlig problematisk for dyrene. Observationer af hvidhvaler og narhvaler viser, at hvalerne reagerer kraftigere på støj, når der er isdække. Hvidhvaler begynder at flygte på længere afstand fra skibene – helt op til 35-50 km fra et skib. Narhvaler reagerer ved at stivne og synke nedad mod bunden. I allerværste fald kommer der så meget forstyrrelse fra skibene, at det nedsætter
Lige nu bryder selskabet Baffin-land Iron Mines Corporation jernmalm i en af verdens nordligste miner langt oppe i Canada. Minen ligger ved Eclipse Sound i den nordlige ende af Baffinbugten i den canadiske provins Nunavut. Hver dag fragter selskabet i gennemsnit op mod 46.000 tons jernmalm gennem Baffin-bugten og Davis-Strædet langs Grønlands vestkyst og videre til Europa. Skibene er en del af en skibstrafik i Arktis, der bliver tættere år for år.
Klimaforandringerne har nemlig gjort det muligt at sejle i de arktiske farvande i længere perioder af året. Siden man be-gyndte at foretage satellit-observationer i 1979, er sommerhavisens udbredelse skrumpet med 40 procent. Men skibs-trafikken er ikke uden omkostninger for dyrene i Arktis. Mere skibstrafik er lig mere støj, og mere støj er en trussel mod dyrelivet i de arktiske have. I Arktis er havpattedyr nemlig afhængige af lyd, når de skal finde føde, orientere sig og kom-munikere under vand.
Baffinlands sejlrute begynder i Eclipse Sound, som er et vigtigt levested for narhval, hvidhval og grønlandshval. Cirka 15 procent af alle verdens narhvaler til-bringer sommeren i dette sund. Dernæst krydser ruten blandt andet Nordvandet og Melvillebugten, som begge er livsvigti-
dyrenes evne til at spise og dermed over-leve,” forklarer Henriette Schack.
VIGTIGE FANGSTOMRÅDER FOR INUITSeniorrådgiver for WWF, Mette Frost, påpeger, at det ikke kun er dyrene, den tiltagende skibstrafik kan gå ud over. Også de mennesker, der bor i området og lever af dyrene, kan blive hårdt ramt på deres levegrundlag.
”Der er risiko for, at den øgede skibstrafik vil medføre nedgang i dyrebestandene eller ændring i hvalernes vandringsruter. Det vil forringe lokalbefolkningernes muligheder for at fange dem og dermed skaffe mad på bordet. I mange grønland-ske bygder er befolkningen afhængig af fangstdyr, som de har været det gennem århundreder. Når du piller ved én kom-ponent i et økosystem, piller du ved hele systemet,” understreger Mette Frost.
Verdensnaturfonden arbejder på at få reduceret skibsfartens påvirkning af dyre-livet og få sat det generelle problem med mere skibstrafik i Arktis højere på dags-ordenen i Grønland. I takt med at havisen smelter, vil skibstrafikken intensiveres. Det anslås, at skibstrafikken i Arktis vil
ge sommerhabitater for narhvaler, inden skibene fortsætter ned gennem Baffin-bugten og blandt andet skærer igennem store områder, hvor hvalrossen lever.
SEKS ARTER ER FASTE BEBOERE PÅ SEJLRUTENWWF har fået eksperter til at se nærmere på, hvordan den øgede skibstrafik vil skade seks af de dyrearter, der lever i om-rådet, skibsruten går igennem: narhval, hvidhval, grønlandshval, ringsæl, rem-mesæl og hvalros.
Ifølge eksperterne er narhvaler og hvid-hvaler særligt følsomme over for støj, men støj kan påvirke alle havpattedyr på forskellige måder. Påvirkningerne kan bestå af alt fra psykologisk stress, adfærdsændringer og høreskader til maskering af vigtige signaler, som dyrene sender til hinanden.
Ændringer i dyrenes adfærd er i værste fald panik og flugt. Bliver de udsat for støj gennem længere tid eller med jævne mellemrum, kan det resultere i en kronisk stresstilstand. Høreskader kan opstå, hvis dyret udsættes for intensiv støj – når det gælder skibsstøj, kræver det dog, at dyret befinder sig tæt på lydkilden i en længere periode. Selvom enkelte forekomster af skibe sandsynligvis ikke vil give høreska-der, kan en betydelig stigning i det gene-
stige med over 50 procent frem mod 2050. I de canadiske farvande forventer man en firedobling allerede inden 2030.
Mette Frost påpeger, at konsekvenserne af skibsfart er dårligt afdækket, når man laver miljøvurderinger af råstofprojekter i Grønland – og det gælder også Baffin-land-projektet.
”Grønland får intet ud af dette mine-projekt ud over forstyrrelser af naturen og risikoen for oliespild. Alligevel har projektet fået meget lidt opmærksom-hed i Grønland, selvom der er tale om en storskala-mine med lang levetid og dermed mange års sejlads langs den grønlandske vestkyst. Der er desværre en tendens til, at man ikke ser med samme alvor på konsekvensen af sejlads som på andre konsekvenser af et mineprojekt. Det er der akut behov for at få ændret på,” siger Mette Frost.
Det er vigtigt at understrege, at Baffin-land blot er ét råstofprojekt ud af mange i Arktis. Deres sejlads kommer oveni den aktivitet, der allerede er i området langs den grønlandske vestkyst. Derfor bør man se på de kumulative effekter af sejladsen og ikke dette projekt alene.
NARHVAL – HAVETS ENHJØRNING(Monodon monoceros) ▪ Tandhval på 4-5 meter. Den er meget stereotyp
i sin adfærd, hvilket gør den særligt følsom over for støj og forstyrrelser.
▪ Narhvalen er kendt for sin lange stødtand, der vokser ud af dens hoved i en spiral og har givet den tilnavnet Havets enhjørning.
▪ Tanden kan blive op til tre meter lang. Hunnar-hvaler har ofte slet ikke nogen tand, men kan i sjældne tilfælde have både én og to.
▪ Igangværende forskning indikerer, at stødtan-den fungerer som en sensor med op til 10 millioner nerveender indeni.
▪ Narhvalen tilbringer hele dens levetid i arktiske havområder ved Grønland, Canada, Svalbard og Rusland. Eksperter mener, at over 90 % af verdens narhvaler lever i Baffin Bugt.
▪ Narhvalen befinder sig i forskellige havområder alt efter sæson.
IUCN-status: Næsten truet
Bestand: Ca. 80.000
Kort over Baffinbugten over den foreslåede skibstrafiksrute for Baffinland Mary River projektet. Kortet illustrerer den foreslåede sommer og vinter skibsrute, levesteder og vandringsruter for arktiske havpattedyr, og det anslåede støjreduktionsområde for ringsæl, hvalros og hvidhval.
© P
AU
L NIC
KLE
N/N
AT
ION
AL G
EO
GR
AP
HIC
ST
OC
K / W
WF
-CA
NA
DA
DIT WWF
www.wwf.dk Levende Natur oktober 2017 27
BLIV TRUEDE DYR-PARTNER NU!
Som Truede Dyr-partner får du: •Nyhedsbrev om truede dyr 2 x årligt •WWF magasinet Levende Natur 4 x årligt
Bliv Truede Dyr-partner i dag på
bidrag.wwf.dk
VIRKSOMHEDER, DER STØTTER WWF VERDENSNATURFONDENDanske virksomheder kan blive erhvervssponsorer i WWF Verdensnaturfonden og derved støtte arbejdet for at sikre verdens natur. Der findes tre forskellige erhvervs-sponsorater. De er fuldt fradragsberettigede og koster mellem 3.500 og 25.000 kr. om året. Læs mere på www.wwf.dk/erhvervssponsor. Følgende virksomheder støtter med mindst 10.000 kr:
Virksomheder der støtter med +25.000 kr. Earth Control, Essential Foods, Jørgen Kruuse A/S, Københavns listefabrik, Paper Collective, Rødovre Centrum, Sandskulpturfestivalen Virksomheder der støtter med 10.000 til 24.999 kr. Aksel Benzin, Dansk Miljøforbedring, Ejendomsselskabet Oasen ApS, GodEnergi, KLS PurePrint, Martin Bencher, Nanostone ApS, Nordisk Company A/S, Raaco, Regner Grasten Film, Rigtig hundemad, Superkoi, Søndergaard nedrivning, Xena ApS, Add-on Products, Fynbo Foods
Er du mellem 3 og 16 år og helt pjattet med dyr? Så er Panda-Club den vildeste medlemsklub for dig! Som medlem får du GRATIS adgang til hele 10 topattraktioner i hele Danmark. Seks gange om året vil du også kunne tage tre nære familiemedlem-mer med til vores fedeste events! Men det slutter ikke her – du kan også glæde dig til at modtage vores PandaClub blad hele fire gange om året. Læs mere på PandaClub.dk og meld dig ind.
Mange dyrearter er tæt på at blive udryddet. Det skyldes blandt andet ødelæggelsen af dyrenes levesteder, stigende krybskytteri og en omfattende illegal handel med dyr og
kropsdele fra dyr. Vi arbejder for at bevare de truede dyr og deres levesteder. Vores partnere har for eksempel hjulpet os med at sikre, at en række truede og enestående
dyrearter er i fremgang, som fx gorilla og panda, og at den danske havnatur nu er prio-riteret i Naturplan Danmark, der er den danske regerings strategi for naturbeskyttelse.
I WWF’s webshop kan du finde den helt rigtige gave og samtidig støtte vores arbejde for at bevare en levende og mangfoldig planet. Lige nu har vi et flot panda-vedhæng i 14 karat guld – perfekt til alle panda-elskere!
VERDENS VILDESTE KLUB!
Se alle WWF’s varer på
shop.wwf.dk
FORKÆL DIG SELV ELLER EN, DU HOLDER AF
26 Levende Natur oktober 2017 www.wwf.dk
20 %
TAK! DIN STØTTE GØR WWF’S
ARBEJDE MULIGT
af det samlede antal sneleoparder er forsvundet på 16 år på grund af den globale opvarmning
Dit GRØNNE Tip
”Jeg køber og bruger altid genbrugspapir og papir mærket med FSC. Det sparer ikke blot træer, men kræ-ver samtidig mindre energi at producere end råpapir. Det in-deholder heller ikke blegemidler, som kan skade planter og dyr.”Emil, Albertslund
FSC-mærket er din garanti for, at træet kommer fra skovområder, der udnyttes bæredygtigt. I en FSC-cer-tificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, og det er en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet.
Har du selv et godt råd, som du vil dele? Send det til [email protected] Så kan det være, at netop dit råd kommer i næste nummer af Levende Natur.
Med kampagnen ”Pres dit supermar-ked!” satte WWF Verdensnaturfonden i foråret fokus på, at du som forbruger skal kunne have tillid til, at alt hvad du putter i indkøbskurven er ordentligt og anstændigt produceret. Jeres opbakning var overvældende – og WWF’s general-sekretær Bo Øksnebjerg kunne aflevere
jeres 24.286 underskrifter til de danske supermarkeder. Her tager Coops CEO Peter Høgsted imod underskrifterne på hoved-kontoret i Albertslund. TUSIND TAK for jeres støtte og krav om mere bæredygtig mad, der ikke lægger unødigt pres på vores natur og dyreliv!
24.286 GANGE TAK!
PRES DIT SUPERMARKED!
Kontakt WWFVi står altid klar, hvis du har spørgsmål til din støtte. Du kan ringe til os på tlf: 35 36 36 35ml.kl.10.00-14.00 eller skrive til [email protected]
SKRU NED FOR GEBYRETDu kan ændre på, hvor ofte du ønsker at give os din støtte – enten kvartalsvis, halvårligt eller helårligt. Så behøver du ikke at be-tale for PBS-gebyret hver måned. Kontakt Medlemsservice på tlf: 35 36 36 35 eller på [email protected]
FO
TO
: AN
NE
BU
RLU
ND
/ WW
F
wwf.dkLevende Natur • Oktober 2017
Efterlad en arv, der hjælper med at beskytte vores dyrebare natur og klode ved at indskrive en donation til WWF i dit testamente i dag.
Din arv kan bevare de vilde dyr og den vilde natur til kommende generationer
Kontakt venligst økonomichef Michael Skands for at tale om testamente og arv. Fuld fortrolighed. Skriv til [email protected] eller ring til Medlemsservice: 35 36 36 35 (hverdage kl. 10-15)
Bestil WWF’s arvefolder hos Medlemsservice på [email protected]
GIV NATUREN VIDERE
(Ursus maritimus) Isbjørnemor og unge hviler på efterårets pakis i et beskyttet område i Alaska.
ARV
© S
TE
VE
N K
AZ
LOW
SK
I / NA
TU
RE
PL.C
OM
/ WW
F
Din støtte betyder alverden
