This article was downloaded by: [Columbia University]On: 13 November 2014, At: 07:35Publisher: Taylor & FrancisInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954Registered office: Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH,UK

Geologiska Föreningen iStockholm FörhandlingarPublication details, including instructions for authorsand subscription information:http://www.tandfonline.com/loi/sgff19

Lillebelt i SenglacialtidenKnud Jessen aa Danmarks geolog. Unders⊘gelse. K⊘benhavnPublished online: 06 Jan 2010.

To cite this article: Knud Jessen (1926) Lillebelt i Senglacialtiden,Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar, 48:2, 127-134, DOI:10.1080/11035892609443903

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/11035892609443903

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all theinformation (the “Content”) contained in the publications on our platform.However, Taylor & Francis, our agents, and our licensors make norepresentations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness,or suitability for any purpose of the Content. Any opinions and viewsexpressed in this publication are the opinions and views of the authors, andare not the views of or endorsed by Taylor & Francis. The accuracy of theContent should not be relied upon and should be independently verified withprimary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages,and other liabilities whatsoever or howsoever caused arising directly orindirectly in connection with, in relation to or arising out of the use of theContent.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes.Any substantial or systematic reproduction, redistribution, reselling, loan,sub-licensing, systematic supply, or distribution in any form to anyone is

expressly forbidden. Terms & Conditions of access and use can be found athttp://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

GEOL 0 G I S K A F O R E N I N G E N S I STOCKHOLM

F O R H A N D L I N G A R . HAFT. 2. x:o 365.

Lillcbclt i ' Scnglncinltidcn. A f

KSUD JESSES.

I den L)islinssion, der er furt mellein E. AKTEVS og H. B I m T r i E om Nireanforholdene i det baltiske Olnraade i den scnglaciale Tic1 og i Ancylustiden, er de sitbmarine Xendcr i de danske S l i d e gentagne Gauge bleren draget frem. Utlen her a t rille tnge Stil- ling ti1 Diskussionens Hovedpnnkt - fistersrren som ,inland Sen, eller som >fresh-water Lake, - fules det dog onskeligt, a t der fra dansli Side fremkommer en Bemrerkning i Anledning af de frem- forte Opfattelser af de submarine Renders - specielt Lillebelt- Rendens - Genesis.

Det er som bckendt disse Renders dybe Huller (ca. 50 m i Bre- sund, ca. (ii in i Storebelt, ca. 2 1 m i Lillebelt), der i denne For- bindelse har s:crlig Interesse, og man har ment, at disse Ziffre for Strrcdernes sturste Dyb indicerede e t Uinimum for den Hojde, hrortil det syclbaltiske Omraade laa hrcvet i senglacial og tidlig postglacial .Ti& under den Forudsretning, a t Renderne er frem- kommen ved Floderosion.1 AXTEVS? vender sig mod den Opfat- telse, a t disse ,rirer-channel-shaped depressions, i de danske Belter og Bresund skyldes Floderosion i Ancylustiden, idet han peger paa det rrcsentlige Trrek i deres Norfologi, at de bestaar af en Serie a€ dybe Bassiner, adskilte af ofte brede og hujt opragende Trcrskler. Han er derimod tilbujelig ti1 at tillacgge dcm tektonisk Natnr.

H. ~ ~ J I U T I I E fastholder og uddybsr i sine I n d h g 3 sin OpfatteIse nf disse Render som Erosionsdnle udformede >principally during the late-glacial time,. Han render sig (105) specielt mod Lille-

* 11. MIISTIIE: 1910. G. F. F. Bd. 32, 3, p. 1200 f. * E. ASTETS: Geographical Revieis- 192-7, p. 60G og 19'21, p. 61s.

It. NUSTIIE: G . F. F. 1921. Bd. 46, p. 176 f. o,o 19-75, Bd. 47, p. 216 f. 9-260354. G. I: I: 1920'.

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

12s

Fig. 1. Dgbdeliort over Snzvringen i Lillebclt og Omraadet Syd derfor efter det af 11. MUSTHE 1925 pnbliceredc Iiort. Profilliniernc A-A, ti1 G-G, og Erosionsskrmtcns

Beligqenhed er indtegnet.

belt og gengirer et af SVESD Biuxxov' i Samrirlien med Dan- marlis geologiske Undersagelse publiceret Profil af Lillebelt N W for Xiddelfart samt e t Sokort over Farvandets nordlige Del, paa hvilket de omtalte Huller trreder tydeligt frem. Det f remhmes, a t de eroderende Vandstromme hovedssgelig kom f ra den- smel- tende Indlandsis i Lrrbet af d l the time the ice-border mas retrea- ting from the south Baltic districts to the Patbygclen outlets. Det skulde altsaa hovedsagelig vrcre fritstrammende, extramarginale ~ _ _ _

i SVES B ~ a s s o v : >Ingenioren, 19?5. Nr. 4, p. 39. Pabenhavn.

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

fid 4s. H. 2.1 LILLEBELT I SESGLACIALTIDES. 129

TTandlrrb, der havde udgravet Renden i Lillebelt, og JIUXTIIE an- tager (la ogsaa, at Tersklerne, der adskiller de dybe Huller i Ren- den, e r yngre Dannelser, aflejrede af det Xateriale, som Bricndin- 0 eerne lavrev i Litorina-Tapes-Tiden, eller som tilfortes at' Vandlab fra de omgivende Landstrrckninger. Herimod maa imidlcrtid gores J ezldende, at der neppe kan tillzgges B r a d i n g e n smrlig stor ero- tlerende Rra f t i et saa snrcvert Farvand som Lillebelt, og a t saa stiwke Strumme,' som dem der i hvert Fald i Sutiden laber gen- nem dette Sund, iklie afgiver gunstige Alikumnlationsforhold for (le i Vandet opslremmede Ler- og Sandpartikler. I)e af de danske Statsbaner udforte Boringer ved Xiddelfart viser da ogsaa, at Bunden her er fri for >lase, Aflejringer. Hvad angaar Xaterial- tilfarslen f r a Kolding An kan der peges p a , at der ud for Nun- dingen af dette Vandlab, hvis Rende Sortsrcttes paa Bnnden af Kolding Fjord, netop findes e t af Beltets dybeste Huller, der gaar ned ti1 53.6 m (ikke 60 in, som Kortet, Fig. 1, angiver).2

Det er imidlertid klart, a t de af S. BRABXOV publicerede Pro- filer TV for Xiddelfart Yiser det laveste Sivean, hvortil Erosionen er naaet paa dette Sted, nemlig inti1 45 m (XUBTIIE, 1925, p. 24s) under Havfladen, eller ca. 25 m under Overfladen af det plastislie Ler. Og en sydfra kommende, fritlabende Flod kan da ilike ogsaa have eroderet e t Hnl som f. Elis. det der findes TV for Fmna, og hvis Bund paa en Straekning af henved 2.6 km ligger fra 45 m ti1 ca. S1 m under Havfladen. Ogsaa denne Del af den submarine Rende er utvivlsomt sknaret dybt ned i det stive, plastiske Ler, thi den nurcerende Overflade af dette ligger paa Fynssiden, ved Skrillinge3 0 for Frcnu, indtil 26.7 m og ved TVedellsborg* 43 m under Havfladen, medens det ved Frederikshaj Kro5 N for Chri- stiansfeld (i Jylland) formodentlig er truffet knn-11 m under Hav- flarlens Niveau.

Det e r dog utvivlsomt saaledes, at de submarine Render i de danske Sunde er Plodrender, og ikke mindst Lillebelt-Dalens sling- rende Forlab indbyder ti1 en saadan Opfattelse .- om gamle Brud- linier oprindelig betingede disse Snndes, og sikkert i hvert Fa ld Bresunds Dannelse, ses der her bort Sra - dog har det neppe

* ;Ingenioren> 1. c. p. 43 f. - Den danikc Lods. 'Eobenhavn 1910, 9. 371. Sokortct angioer fra Bnnden nf Lillebelt i Sncrringen: Fint Sand, Grna, Ler og

Slik, men i .Den danskc Lads, (Iiobenhnm 1910, p. 372) meddeles, at disse lose Uannclser trzffcs .knn sjaeldent i saa tgkke Lag, at Ankeret ikke let naar det under- liggende Lcr..

J. P. J. R a n : Danniarks geol. Undereog. 111. A. JESSES: D. G. U. I. Rrekke S r . 12, p. 8-1: 0. B. BOGGILD: D. G . U. 11.

R:vl;lre, Kr. 33, p. 90 f.

Raekke. Xr 22, p. 3 1

j I). G. U. I. 1:zkke. Xr. 12, p. 85.

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

132 KSUD JESSES [JIors-April 1!)2G.

v m e t extramarginal Floderosion, der har g i re t dem deres liarali- teristiske Form som Rzkker af Huller, men derimod maa man trcnke s ig dem fra frrrste FZrd af adformede som subglaciale Dale, ogsaa 1;iiltiet Fjorddale (USSING) eller Tunneldale (V. NADSEN). Denne Tanke er r i s t nok farst fremaat af POUL HARDER' og er for Bre- sunds vedkommende lidformet af V. NILTIIEKS.~ Lillebelt frem. byder e t ganske lignende Billede som de sprige, Ght-Vest gasende Dale i Jyllaod, f. Eks. Dalen Hobro Fjord--Bald SO, om hrilke USSISO~ h a r godtgjort, at de har faaet deres Form af subglacinle Smeltevandsfloder. Gennem denne Antagelse faar man en natnr- lig Forklar ing paa Bnndens uregelmrcssige Form i Lillebelt-Renden; de dybe Huller og hrrjt opragende Terskler, begge Led hvrer med.

Ligesom V. XILTIIERS (1. c.) kan spore Virkningen at' baade sub- glacial og estramarginal Ploderosion i Oresund r ed Rabenharn, saaledes kan man det formodentlig ogsaa i den nordlige Dal af Lillebelt. Ef ter at Dalen her harde itdspillet sin Rolle som sub- glacial Dal, idet Isen rar smeltet bort fra den nordlige Del af Lillebelt, fungerede den sandsynligvis en Tid som extramargindt Aflob for Smeltevandet. I)et af H. ~IUNTHIK 19-35 publicerede Icort over Lillebelt gengirer i Hovedsngen de Forhold, hvorpaa denne Slutning grundes, men tydeligere kommer dette dog frern paa det danske Soliortarkivs, iklie publicerede DStandard Atlas- bladp i Skalaen 1 : 20.000 over den nordlige Del af Lillebelt. Paa Grundlag af de orerordentlig tcetliggende Lodsliud er der paa dette Xod trukket ' I h r r e r for henholdsvis 2, 4, 6, 8, 10, 20, 30, 40 06 50 m Vanddybde, hrorred Bundforholdenc fremtricder srcrdeles de- tailleret. Som e t ineget f remtmdende Trick viser dette Kor t en Ste*jIjlslirrcnt (Fig. 1, 2 og 3), der kan falges langs begge Sider af Beltet fra Rortets Xordrand (Strib) mod Syd omtr. ti1 Stenderup Hage og F~nss l iov Odde. Den bajer e t Styklie mod Vest ind i Kolding F.jord og s taar gennemgaaende stejlest og skarpest tier, hror den sydfra liomniende Flod srcrlig har stlrdt an, smlg. Profil B-B,, livor Fyn-Siden har ligget i Lz. Skrmntens a r r e I i an t naar op ti1 ca. 2 m under Havfladen, dens Basis ligger omlir. 10 m under denne. Fra Fotlen af dcnlle Slirrcnt srenker Dalbunden sig som en nogenlunde jrcvif, mere eller mindre s t d r t skraanende Terrasseflade ned mod de dybe Huller, dog er den f. Eks. i Ho- vedlabet Vest for Fteiia oftest mindre tydelig langs Vestsiden,

FOUL IIARDER: xedd. Dansk geol. Foren. V. XILTIIERS: Danmarks geol. UndersogeIsc. K. V. USSISC: Oversigt over Kgl. Danske Vidensk. Sel3k. Forhandl. 1907, Kr. 4.

Bd. 3, 19os, 1'. 253 f. 1'. Rrekke, Nr. 3, p. 121 f.

. p. 163 og Fig. 1.

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

Ud 4s. € I . 2.3 IJLLEDELT I SEXGLACIALTIDEN. 133

llledeiis den f. Elis. XXW for F ~ ~ I I U og udfor Kolding Fjord har betydelig Udstriekning mellem 10 111 og 20 in Icnrvene. Et ejen-

(1ommeligt Pa r t i er den hujtliggende, skaldrige Grnnd Flessingen SNW for Emu. Det maa awes for orermaade sandsynligt, at disse S k r x n t e r e r freniliommen ved Erosion af' en extramarginal Smeltevandsflod, der ogsaa opbyggede og udformede TerrasseBaden. lnedens samtidig den reldre, subglaciale Dals dybe Hnller ra r ndfyldte a€ sdrrtip Is. Annloge Forhold kendes f. Eks. fra Flyn- dersu paa Hjiclm Hede' eller fra Screrpe i Falborgdalen ved Viborg og Hald.?

Disse Erosionsskraxter, der ogsaa er st terkt fremtr:cdende i P:ma S~ ind , lian ikke fulges ind i Ganiborg Fjord (mellem Fyn og F~nssl io\~) . Fra denne er Smeltevandet neppe strommet frem, 08 ASI;L JEssEx3 anfurer da ogsaa, at fhr ioglacial t h t e r i a l e saa godt som mangler, og a t der ikke findes Blicrlier efter Floclrender i den inderste, over Havet liggende Del af Gnmborg Fjordens Dal. Lige- ledes synes. Unnden af Lillebelt at v x r e uden stgrre, marberede Render i Oiiiraadet ntcrmest Syd for de nicvute Erosionsfienomener,

Den inetl den omtalte Erosion samtidige Beliggenhed nf Isran- den maa wges netop der, h ro r Erosionsfxmomenerne har deres Syd- grznse, a1ts;ia paa Strtctningen Stendernp Hage-Funssliov Odde. 0st for Lillebelt kendes endoti ingen Fortsrcttelse at' en saaledes beliggende Isrand, inen pan den jydslie Side omtaler AsEr, JESSES (1. c., p. 64 f.) en Rxklie Forhold vedrrrrende Isens Ophold i og Bfsmeltning fra Omraadet Skamlingsbanke-Bitriip-Stender~~I), der maa ses i Forbindelse herrned, hrorved (let bliver sandsynligt, at Isranden ti1 en Tid har dannet en Bne, Sfiarnlingsbanlie-Sten- tlernp-Stenderup Hnge-Funsskov Odde, urlen om Lillebelt-Bred- ningen som Centraldepression; e t Afsni t t af denne er Xos-+, der sccrlig smulit fremtr:der som Tnderlarning for Randmortenepartiet Skamlingsbanke.

Eorholder det sig imidlertid saaledes, som det her er fremsat, a t Lillebelt horedsagelig e r udformet soin en subglacial Rende, er Tilstedevxrelsen af de dybe Huller i den itden Betydning for Over- rejelserne om Siveanforholddne i Senglacialtiden,& og (let samme gielder ti1 en ris Grad ogsaa Terskelnireauerne i Beltet - i Partiet

h'. 1.. USBISG: Orersigt o x r Kgl. Dnnsk \'idcask. Selsk. Forlinndl. 1903, Nr. 2, 1'. 151.

AXEL JESSES: Danm. geol. Undersog. I. Rzkke, Kr. 12, p. 70. KSUD JESSES og JESS LISD: Det kgl. Vidensk. Selsli. Skrifter, antnrr. og ma-

thcm. I f d . s. Rzkke, VIII, 19?3, p. 56.

smlg. Profil F-I?,.

* S. V. USSISG: 1907, p. 1 i Z .

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014

13.1 PPI’VD JESSES. LMsrs-April 1 O 2 6.

Bara-Bogrr inindre end 20 IU under Havfladen - ds den Land- hieyning, som derved indiceres, kun andrager e t Xinimnm at’ den Hujde, lirortil de sydbaltiske Egne saiidzynligvis rar hitvet i aen- glacial Tid. Den endelige Iclaring af Spargsmaalene vedrarende den baltiske, isd&mmede Sas og Ancylussaens Afstromningsforhold maa utrivlsoint srjges i Falbygden i Vestergtitland og blirer fra daosk Side iinodeset med den storste Interesse.

Danmarks geolog. Underscjgelse. Kubenhavn. Uarts 192G.

Dow

nloa

ded

by [

Col

umbi

a U

nive

rsity

] at

07:

35 1

3 N

ovem

ber

2014