literacydk

LITERACY LITTERATURshyUNDERVISNING OG EN SKOLE FOR ALLESYLVI PENNE

PROFESSOR EMERITA VED OSLOMET FAKULTET FOR LAEligRERUTDANNING OG INTERNASJONALE STUDIER

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle2

LITERACY LITTERATURshyUNDERVISNING OG EN SKOLE FOR ALLE

Mer enn noen gang krever samfunnet menne-sker som behersker spraringk og tekst (K06 p 31)

Uligheden oslashges i det norske uddannelsessystem til trods for hoslashje demokratiske maringl De sociologer og samfundsoslashkonomer som proslashver at kortlaeliggge aringrsashygerne henter foslashrst og fremmest argumenter uden for skolen ndash uden for klasserummets fire vaeliggge De finder svar i hjem og samfund Den paeligdagoshygiske diskurs i Norge henter derimod svarene paring selvsamme sposlashrgsmaringl inden for klasserummets fire vaeliggge Naringr uligheden i skolen oslashges skyldes det at aktoslashrerne i ndash og rundt om skolen ndash ikke magter deshyres opgave Det problematiske ved denne diskurs er at de foreslaringede virkemidler er for vage og geshynerelle ofte mere praeligget af tro og maringl snarere end forskningsbaseret viden (rdquoansvar for egen laeligringrdquo rdquotilpasset laeligringrdquo og lignende)

Dette kapitel vil belyse problemet ulighed i skolen med udgangspunkt i sproglige og sociokulturelle forskelle Med norskfaget som udgangspunkt gives forslag til didaktisk handling ndash med mere vaeliggt paring literacy paring det medierende sprog som konstruerer vores verden og virkelighed Her ligger der nye dishydaktiske muligheder som kan tilpasses og anvenshydes i alle fag og heri ligger oslashjensynligt aringrsager til forskellen i skolerne baringde i Norge og i andre lande (Gee 2003 Heath 1996 Scholes 1998)

UNESCOrsquos definition af literacyDen tidligere definition af literacy var enkel og ligeshytil at arbejde med Det handlede om at kunne laeligse og skrive eller at kunne indgaring i sociale handlinger gennem laeligsning og skrivning Dette er ikke nok i informationssamfundet Laeligsning og skrivning er i dag blot en forudsaeligtning for literacyshykompetence Literacy i samtidens multimediesamfund maring ogsaring omfatte evnen til at fortolke og forstaring kommunikashytion i forskellige kontekster i forskelligartede meshydier og evnen til at formidle til andre paring et niveau som fungerer i de stadigt skiftende kontekster som vi kommunikerer forskelligt i UNESCOrsquos definition paring literacy lyder saringledes

Literacy is the ability to identify understand interpret create communicate compute and use printed and written materials associated with varying contexts Literacy involves a conshytinuum of learning to enable an individual to achieve his or her goals to develop his or her knowledge and potential and to participate fully in the wider society (UNESCO 2004)

Dette er en forstaringelse af literacy som handler om langt mere end at kunne laeligse og skrive ndash den er tilpasset informationssamfundets oslashgede krav til sprogbeherskelse og sprogbevidsthed To af de teoretikere som dukker op i dette kapitel bruger metaforen rdquotextual powerrdquo som betegnelse for det enkelte individs maringl med skolen og uddannelse i

SYLVI PENNE PROFESSOR EMERITA VED OSLOMET FAKULTET FOR LAEligRERUTDANNING OG INTERNASJONALE STUDIER

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle3

informationssamfundet (Scholes 1998 Gee 2003) Maringlet med literacy er ganske enkelt stoslashrre bevidstshyhed omkring rdquosprogmagtrdquo i et samfund hvor magt i stigende omfang handler om sproglig magt Det gaeliglder bevidstgoslashrelsen baringde om den brug af magt som vi alle udsaeligttes for gennem medier reklamer og andre ideologiske og kommercielle interesser og om den magt som man selv kan faring hvis man faringr indsigt i spillets regler

Maringlet med literacy er ganshyske enkelt stoslashrre bevidstshyhed omkring rdquosprogmagtrdquo i et samfund hvor magt i stishygende omfang handler om sproglig magt

Sprog som medium for mening et socio-kulturelt perspektivHvorfor er denne rdquosprogmagtrdquo saring forskelligt fordelt og hvad kan norsklaeligreren goslashre for at udligne forshyskellene Vi vil tage udgangspunkt i sociokulturel teori som forbinder individer eller som her rdquoeleshyvernerdquo med sociologernes perspektiv hvad enten det er norske sociologer som forsker i den stigende ulighed i Norge (Hansen 1999 Bakken 2004) eller det er en sociologisk klassiker som Bourdieu (Bourshydieu 1995) Eftersom vi lever i et informationssamshyfund maring vi indfoslashre et tredje element og dette har med sprog at goslashre Det vil handle om elevernes maringde at finde mening gennem deres hverdagsshysprog deres almindelige vaeligremaringde i den konkrete kontekst som klasserummet er Vi siger da at detshyte sprog er mediet rdquomediational meansrdquo (Wertsch 2002) som knytter individet her eleven sammen med andre mennesker med grupper af mennesker med kulturelle grupper af mennesker Dette hvershydagssprog og denne hverdagsagtige maringde at vaeligre

paring er ikke en neutral stoslashrrelse Den er tungt ladet med vaeligrdier smag foslashlelser og forskelle (Bourdieu 1995 Bruner 1990 Gee 2003)

Nogle elever er dybt inde i identitetsshy eller affinishytetspraeliggede meningsdiskurser som bidrager til at skabe afstand til skolens maringlsaeligtninger Andre eleshyver vil naringr de naeligrmer sig de afsluttende eksamishyner i skolen i stadigt hoslashjere grad komme til at dele laeligrernes og skolens motivation og maringlsaeligtninger Sidstnaeligvnte repraeligsenterer sandsynligvis en stor del af de fremtidige vindere i skolesystemet andre elever garingr deres egne veje noget som nok faringr konshysekvenser for deres fremtid og uddannelsesvalg Sposlashrgsmaringlet som skal besvares her er hvorfor og hvordan dette sker og hvad norsklaeligreren kan goslashre

Fortaeligllingerne og de primaeligre diskurserNaringr vi tilegner os vores modersmaringl ndash norsk enshygelsk punjabi ndash tilegner vi os samtidigt en socishyal variant af sprog og vaeligremaringder i verden siger James Paul Gee Dette kan vi kalde primaeligrsproget eller primaeligrdiskursen (Gee 2003) Vi efterligner vores foraeligldre eller andre som vi er knyttet til og omgarings med tillid naeligrvaeligr og foslashlelser Det handler saringledes ikke bare om at tilegne sig modersmaringlet rdquonorskrdquo rdquoengelskrdquo rdquopunjabirdquo men ogsaring om at nashyturliggoslashre den verden som vi indgaringr i shy i kraft af vores naeligrmeste og de relationer de foslashrer os videre ind i

Denne rdquonaturliggjorte verdenrdquo finder vi mening og tryghed i Det bliver rdquovoresrdquo verden Hjemme beshykraeligftes og genbekraeligftes den samme verden Vi kan snakke loslashs behoslashver ikke at uddybe et stikord er nok for eksempel et faeliglles kendt navn ndash og saring deler vi verden I rdquovoresrdquo verden har vi ogsaring vaner og vaeligrdier For enten laeligses der eller ogsaring laeligses der ikke i rdquovoresrdquo verden Naringr vi efterharingnden komshymer uden for rdquovoresrdquo verden har vi en tendens til at retfaeligrdiggoslashre og naringr det bliver noslashdvendigt forsvare vores rdquonaturligerdquo og indforstaringede verden

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle4

Hvorfor laeligser de andre saring meget det er ikke noslashdshyvendigt i rdquovoresrdquo verden

Gee kalder primaeligrdiskursen vores rdquofoslashrste sociale identitetrdquo (opcit) Det som vi ogsaring ved om prishymaeligrdiskursen er at den i hoslashj grad kommunikeres narrativt Der fortaeliglles kontinuerligt i dagligt samshyvaeligr og interaktion og hverdagens mundtlige fortshyaeligllinger har samme grundstruktur som alle andre fortaeligllinger (Bruner 1990)

bull Fortaeligllingerne er altid foraringrsaget af et brud paring det normale og det forventede Det uventede skaber uro i hverdagen og behov for en ny orshyden Fortaeligllingens funktion er ganske enkelt at bearbejde den ubalance som det unormale og det uventede har skabt Hvis alt er som det pleshyjer at vaeligre er der ingenting at fortaeliglle om

bull De er fortalt fra et subjektivt perspektiv og har en retfaeligrdiggoslashrende funktion for dette perspektiv

bull De er lineaeligre med begyndelse midte og slutning

Bruner (1990) henviser til en undersoslashgelse fra storshybyen Baltimore som tager udgangspunkt i foslashrskoshyleboslashrns kulturelle miljoslash i en bydel praeligget af stoshyre sociale problemer lavt uddannelsesniveau og daringrlig oslashkonomi Samtaler mellem moslashdre og boslashrn i hjemmet blev optaget paring baringnd Gennemsnitligt blev der fortalt 85 historier i timen ndash en hvert syshyvende minut ndash tre fjerdedele af dem blev fortalt af moren til barnet

Det er fortaeligllinger med en klassisk struktur som er letgenkendelig en praeligsentation (begyndelse) en lineaeligr skildring med en uventet haeligndelse (midshyte) en loslashsning (slutning) og af og til en evaluering til sidst En fjerdedel af disse fortaeligllinger handler om noget som barnet har gjort Et betydeligt antal af fortaeligllingerne i dette miljoslash omhandler vold agshygression eller trusler og flere handler eksplicit om doslashdelige farer boslashrnemishandling hustruvold og til og med om skydning Denne mangel paring censur er ifoslashlge forskeren i hoslashj grad en noslashdvendighed i dette

miljoslash Der er tale om at forberede boslashrnene paring det haringrde liv udenfor En anden socialgruppe ville have vist den samme tendens til fortaeligllinger men fortshyaeligllingerne ville have haft et andet indhold noget vi snart skal se flere eksempler paring

Moslashdrenes sprog og boslashrnenes sprogProjektet rdquoUng i Norgerdquo (Bakken 2004) viser en sammenhaeligng mellem moslashdrenes tilknytning til arshybejdsmarkedet og barnets succes i skolen Det har sandsynligvis noget med primaeligrdiskursen at goslashre Ifoslashlge Bakken er det rdquofoslashrst og fremmest moslashdrenes deltagelse der har betydning for elevernes karakshyterniveau Der ses et markant saelignket praeligstationsshyniveau hos boslashrn hvis moslashdre af forskellige aringrsager ikke er aktive paring arbejdsmarkedetrdquo (Bakken 2004 p 86) Black et al (2003) finder en mulig relation (rdquosmall but significantrdquo) mellem moslashdrenes skoleshygang og soslashnnernes uddannelse Sociologen Marianshyne Nordli Hansen udtaler det samme rdquoAmerikanske moslashdrestudier tyder paring at moderens jobstatus har en afgoslashrende indflydelse paring barnets uddannelse og jobstatus hvorimod den er mere uafhaeligngig af fadeshyrens uddannelse og jobstatusrdquo (Hansen 1999 p 181)

Alle opvaeligkstmiljoslasher og familiemiljoslasher er rdquospecialishyserederdquo i forhold til kulturelle positioner og behov siger Bruner (1990) De formidles som en del af det vi har kaldt primaeligrdiskursen (Bruner kalder det rdquofolketeorirdquo) og det er denne diskurs som boslashrn moslashder skolen og verden med og det er dette som er deres diskursive identitet

Elinor Ochs og Lisa Capps (2001) viser for eksemshypel hvordan kulturelle forskelle mellem amerikanshyske og koreanske middelklassevaeligrdier kan spores til moslashdrenes tidlige kommunikation med deres boslashrn I amerikansk middelklassekultur laeliggges der vaeliggt paring individet og individets frihed og autonoshymi I koreansk middelklassekultur laeliggges der stoslashrre vaeliggt paring faeliglleskulturen Helt fra boslashrnene begynder at snakke stimulerer amerikanske moslashdre dem til at

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle5

fortaeliglle om sig selv deres tanker og foslashlelser De engagerer boslashrnene i samtale om tidligere oplevelshyser og handlinger (hvad de gjorde og hvordan de gjorde det) tre gange oftere end koreanske moslashdre

Furthermore American mothers were far more active than Korean mothers in getting the child to talk about himself or herself especially thoughts and feelings Mullen and Yi attribute this difference in part to differences in socialishyzation goals and cultural values especially the American mothersrsquo use of narratives of personshyal experience to promote a sense of the child as an individual (opcit p 66)

Et andet eksempel sammenligner amerikanske og kinesiske familier At tale med barnet om hvad barnet har lavet hjemme eller ude er almindeligt i begge familiekulturer Men barnets rolle i disse forshytaeligllinger bliver forskellig og disse forskelle viser forskellige konstruktioner af barn og barndom

Both telling stories with children and telling stories about children in their presence ocshycurred several times per hour in Chinese and American families Cultural differences lay in how families cast the children as moral protagshyonists with the Chinese emphasizing the child as transgressor and the American highlighting the childrsquos positive qualities (opcit p 66)

ldquoVi laeligser boslashger i vores familierdquoVi skal i det foslashlgende ind i en amerikansk middelshyklassefamilie og se hvordan en fremtidig skolevinshyder konstrueres (Gee 2001) En far (hoslashjtuddannet) sidder ved koslashkkenbordet med sin tre aringr gamle soslashn Drengen har en aktivitetsbog hvor hvert billede mangler en del Under billedet staringr et sposlashrgsmaringl Drengen bruger en rdquomagisk penrdquo som han gnider paring den manglende del saring den kommer til syne Sposlashrgsmaringlet under tegningen kan besvares naringr billedet er afdaeligkket Men denne far sposlashrger ikke

efter det oplagte svar Han stiller ikke det enkle og oplagte sposlashrgsmaringl der staringr under billedet Han forudsaeligtter at den trearingrige kan svare paring det Fashyren sposlashrger i stedet drengen om han kan rdquolaeligserdquo det sposlashrgsmaringl der staringr under billedet Naturligvis ved faren at drengen ikke kan afkode tekster og bogstaver Det er heller ikke pointen Faren stimushylerer barnet i retning af bogstaver og tekst Dette er vaeligrdsat og selvfoslashlgeligt for faren og den tre aringr gamle dreng er i fuld gang med at overtage disshyse vaeligrdier Faren formidler et kulturelt skema en usagt kompetence om at laeligsning og skrivning er selvfoslashlgeligt og vaeligrdsat i denne familie Drengen er blevet en rdquolaeligserrdquo laelignge foslashr han teknisk set er i stand til at laeligse Dette sker i kraft af farens interesshyse handlinger og holdning Faren konstruerer og inkluderer samtidigt barnet i sit billede som en der kan laeligse og finder vaeligrdi i laeligsning

Men denne far sposlashrger ikke efter det oplagte svar Han stiller ikke det enkle og opshylagte sposlashrgsmaringl der staringr under billedet Han forudshysaeligtter at den trearingrige kan svare paring det

Da faren sposlashrger drengen om han kan laeligse tekshysten under billederne rdquolaeligserrdquo den trearingrige teksten helt korrekt ud af konteksten Derefter siger han til sin far rdquoSee I told you I was learning to readrdquo (opcit p 722) Han forstaringr hvad faderen gerne vil Det som faren og soslashnnen er i faeligrd med er at tolke teksten paring et metasprogligt niveau De er optaget af at rdquocoshyconstruct a cultural model of what reashyding isrdquo (opcit p 722) nemlig tekstbearbejdning som en meningsgivende handling i sig selv

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle6

Et andet aspekt er at det sposlashrgsmaringl der bliver stilshylet og som drengen selv kan stille defineres som et metasprogssposlashrgsmaringl (rdquoHvad erhelliprdquoshysposlashrgsmaringl) som er taget ud af konteksten i modsaeligtning til et sposlashrgsmaringl som fremgaringr af konteksten her billeshyderne (rdquoHvad goslashrhelliprdquoshysposlashrgsmaringl) Denne trearingrige indlemmes altsaring i en laeligsende diskurs og faringr samshytidig en lille indfoslashring i et socialt metasprog som bruges uden for hjemmet i skolen i videnskabelige tekster og lignende

In addition to acquiring a specific piece of certain sort of social languages the child is also as part and parcel of the activity acquirshying different cultural models One of these is a cultural model about what reading is The model is something like this Reading is not primarily lettershybyshyletter decoding but the proactive production of appropriate styles of language (eg here a classificatory question) and their concomitant meanings in conjuncshytion with print This is a model that the father (at some level quite consciously) wants the child to adopt (op cit p 723)

Det sociale sprog i interaktionen mellem far og soslashn er en del af denne families primaeligrdiskurs rdquoI vores familie er vi laeligsererdquo

Naringr de stoslashder paring tekster de har hoslashrt om foslashr forvenshyter de vaeligrdier de forventer mening og de finder det de soslashger hvor andre elever blot finder rdquopensumrdquo og rdquotekshysterrdquo

Vaeligrdierne og de faeligrdigheder der eftertragtes vil i dette tilfaeliglde vaeligre sammenfaldende med de vaeligrshydier som drengen vil moslashde i skolen og senere i udshydannelsessystemet Paring samme maringde vil nogle eleshyver i loslashbet af 9 og 10 klasse bliver aktive forvaltere af foraeligldrenes kulturelle kapital i forbindelse med litteraturundervisningen Naringr de stoslashder paring tekster de har hoslashrt om foslashr forventer de vaeligrdier de forven-ter mening og de finder det de soslashger hvor andre elever blot finder rdquopensumrdquo og rdquoteksterrdquo

Der findes mange lignende undersoslashgelser I det foslashlgende refereres blot til to af disse som her er valgt fordi de illustrerer denne artikels hovedtema nemlig literacy og litteraturundervisning i et socioshykulturelt perspektiv

Femten smaringboslashrn fra middelklassenShirley Brice Heath (1988 1996) foslashlger blandt anshydet 15 amerikanske smaringboslashrnsfamilier fra middelshyklassen At faring laeligst op paring sengekanten er blevet et fastetableret ritual og det foregaringr efter bestemte moslashnstre Naringr boslashrnene ser paring billedboslashger sammen med en voksen garingr de ind i en dialog Den voksshyne foslashrer barnets opmaeligrksomhed hen paring bogen Den voksne sposlashrger rdquoHvad er xrdquo Barnet svarer Den voksne giver en tilbagemelding og angiver kategori Barnet laeligrer at dekontekstualisere ndash foslashrst billederne som er todimensionelle afbildninger af noget tredimensionelt ndash derefter teksten Foslashr barshynet bliver to aringr er det socialiseret ind i rdquothe initiashytionshyreplyshyevaluationshysequencerdquo Denne sproglige bevaeliggelse ligner meget det ritual som siden komshymer til at blive grundlaeligggende i klasserummet Laeligreren stiller sposlashrgsmaringl fra teksten og forventer et bestemt svar Eleverne svarer Laeligreren giver poshysitiv tilbagemelding i form af en evaluering Dette handlingsmoslashnster i arbejdet med litteraeligre tekster begynder altsaring allerede for disse boslashrn foslashr de er fyldt to aringr Naringr de starter i skole kan de bevaeligge sig direkte ind i en velkendt struktur

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle7

Foslashr barnet bliver to aringr er det socialiseret ind i rdquothe inishytiationshyreplyshyevaluationshyseshyquencerdquo Denne sproglige bevaeliggelse ligner meget det ritual som siden kommer til at blive grundlaeligggende i klasserummet

Heath finder foslashlgende syv faeligllestraeligk hos disse smaringboslashrnsfamilier

bull Fra boslashrn er seks aringr gamle faringr de boslashger og bliver gjort opmaeligrksom paring boslashger

bull Fra samme alder er boslashrn fortrolige med at der stilles sposlashrgsmaringl om det der staringr i boslashger rdquoHvad er detrdquo rdquoHvad siger hundenrdquo

bull Naringr boslashrn begynder at tale faringr de stillet sposlashrgsshymaringl der henviser til indholdet i de boslashger det kender De voksne fortsaeligtter med at referere til boslashgerne i de dagligdagssituationer hvor boslashgershyne ikke indgaringr

bull Naringr boslashrn er godt to aringr gamle bruger de deres vishyden om boslashger til at legimitere fantasiforestillinger noget som bliver staeligrkt opmuntret af de voksne

bull Boslashger er kilde til underholdning og glaeligde for boslashrn men ogsaring for de voksne

bull Boslashrnehaveboslashrn skelner tidligt mellem fiktivshy og faktaorienterede fortaeligllinger De kan bruge epishyske formler som markerer fiktionens begyndelse og slutning Naringr de fortaeligller laringner de gerne traeligk fra de boslashger de har hoslashrt

bull Naringr boslashrn er omkring tre aringr gamle har de laeligrt sig selv at lytte til helheder uden hele tiden at stille afbrydende sposlashrgsmaringl De sidder koncentreret med deres oplevelse og venter til de voksne beshygynder at sposlashrge

Det ovenfor skitserede moslashnster som barnet foslashrst laeligrer hjemme derefter i boslashrnehaven og i skolen er ikke blot et moslashnster for litteraeligre tekster det er samtidig en generel struktur for tekstforstaringelse

Reading for comprehension involves an inshyternal replaying of the same types of quesshytions adults ask children of bedtime stories We seek whatshyexplanations asking what the topic is establishing it as predictable and recshyognizing it in new situational contexts by classhysifying and categorizing it in our mind with other phenomena The whatshyexplanation is replied in learning to pick out topic sentences write outlines and answer standardized tests which asks for the correct titles to stories and so on In learning to read in school children move through a sequence of skills designed to teach whatshyexplanations There is a right linear order of instruction which recapitulates the bedtime story pattern of breaking down the story into small bits of information and teaching children to handle sets of related isolated skills in isolated sequential hierarshychies (Heath 1988 p 26)

Boslashrnene har varieret forforstaringelse og kan haringndtere fiktionens tekstkoder og skellet mellem fiktion og verden uden for fiktionen De lytter efter indlaeligrte tekstsignaler foslashr de er tre aringr gamle De har laeligrt sig at dekontekstualisere gennem mangfoldige maringder at forholde sig til det skrevne ord paring Det er ikke overraskende at boslashrn i disse familier foslashler sig hjemshyme i skolen

Moslashdet med sekundaeligrdiskurserEn vaeligsentlig aringrsag til ulighed i skolen er saringledes forskelle i primaeligrdiskurserne Som vi har set ligshyner skolens diskurs den primaeligrdiskurs som den laeligsende middelklasse indlemmer sine boslashrn i (Heshyath 1988 Gee 2001 2003) For det andet moslashder middelklassens boslashrn tidligt i deres liv flere andre

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle8

diskurser sekundaeligrdiskurser gennem hyppige og rdquonaturligerdquo moslashder med skriftsproget med hoslashjtlaeligsshyning og samtaler om sprog og tekster

Hvad er saring sekundaeligrdiskurser Sekundaeligrdiskurser er ganske enkelt alle sproglige og kommunikative moslashder uden for hjemmet og naeligrmiljoslashet I loslashbet af en almindelig dag konfronteres vi med forskellige sekundaeligrdiskurser mundtlige og skriftlige som vi kan forholde os til paring forskellige maringder Vi kan tolke afproslashve undersoslashge for at forstaring eller vi kan tage afstand og holde os til det vi kender fra foslashr At forholde sig til sekundaeligrdiskurser indebaeligrer altid at man forholder sig til andre mennesker og deres tanker Det kan vaeligre ukendte sociale situashytioner saringsom at holde sin foslashrste tale eller holde et foredrag i klasserummet det kan ogsaring vaeligre noget saring hverdagsagtigt som at laeligse en vanskelig brugsshyanvisning det kan vaeligre at laeligse laeligreboslashger at laeligse faglitteratur fra en fagtradition man ikke kender og som derfor er vanskelig at forstaring laeligse fiktion se film og fjernsyn Det er at garing ind i og ud af sociashyle verdener som er anderledes end dem som man er vant til i hverdagen fremmede maringske skraeligmshymende provokerende irriterende eller faeligngslende og spaeligndende En enkel definition paring literacy med udgangspunkt i sociokulturel teori er derfor formushyleret saringledes af Gee

I believe that any socially useful definition of literacy must be couched in terms of these notions of primary and secondary Discourse Thus I define literacy as a mastery of a secshyondary Discourse1 (Gee 2003 p 143)

Eleverne starter i skolen med forskellige primaeligrshydiskurser I middelklasseboslashrnenes primaeligrdiskurs indgaringr der allerede fra de er smaring moslashder med forshyskellige sekundaeligrdiskurser Dette skyldes tidlig og hyppig omgang med boslashger og referencer til tekshy

1 Gee bruger ordet rdquodiscourserdquo med lille d om sprogbrug i vid forstand men rdquoDiscourserdquo med stort D for det som han kalder rdquomeshy

ningsnetvaeligrkrdquo

ster i dagligt samvaeligr og samtaler (Heath 1988 1996 CochranshySmith 1994) I skolen er det netop et vigtigt maringl at laeligre at haringndtere sekundaeligrdiskurshyser Etablerede handlemaringder i skolen ndash hvad enten der er tale om laeligreboslashger eller projektarbejde ndash er baseret paring sekundaeligrdiskurser som nogle elever er mere eller mindre fortrolige med hjemmefra mens andre lige saring naturligt rdquoreservererrdquo sig over for dem eller ganske enkelt ikke forstaringr dem paring grund af manglende forforstaringelse og erfaring Dette giver dem skoleproblemer

De som fik problemer i skolenHeath som praeligsenterede 15 middelklasseboslashrns forhold til boslashger og tekster i hjemmet fulgte ogsaring to forskellige sociale miljoslasher som var knyttet til arshybejdet paring en tekstilfabrik i 1980rsquoerne I begge miljoslashshyer fik boslashrnene store problemer i skolen Heath fandt ud af at boslashrnene fra de to omraringder laeligrte at forholshyde sig til sprog og tekst paring en helt anden maringde end middelklasseboslashrn Ydermere var der indbyrdes forshyskelle mellem de to omraringder (Heath 1988 p 28)

I det ene miljoslash var familien meget lidt optaget af boslashger og laeligste sjaeligldent De som sad og laeligste for sig selv blev betragtet som lidt maeligrkelige Laeligsshyning var foslashrst og fremmest knyttet til at skaffe sig information Boslashrnene havde ingen mulighed for at faring erfaring med fiktive verdener

I det andet miljoslash havde boslashrnene boslashger men naringr der blev laeligst op blev boslashrnenes opmaeligrksomhed rettet mod andre ting end hos middelklasseboslashrshynene Der blev oftere refereret til konkrete dele (bogstaver tal navne paring genstande) end til helheshyder eller delenes plads i en helhed Var teksten for vanskelig holdt de voksne op med at laeligse og forshytalte blot med enkle saeligtninger Laeligsning blev ogsaring her set som en maringde at overfoslashre information paring

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle9

Informerende tekster blev betragtet som ldquosanderdquo og fiktive tekster som ldquousanderdquordquoThus children canshynot decontextualize their knowledge or fictionalize events known to them and shift them about into other framesrdquo (op cit p 31) Vi har her helt klart med et grundlaeligggende literacyshyproblem at goslashre Boslashrnene laeligser ikke litteratur som rdquolitteraturrdquo men som information knyttet til her og nu

Naringr disse boslashrn starter i skole maring underviseren ganske enshykelt laeligre dem at omgarings fikshytion De skal goslashres bevidste om forskellen mellem fiktive og ikkeshyfiktive verdener

Naringr disse boslashrn starter i skole maring underviseren ganshyske enkelt laeligre dem at omgarings fiktion De skal goslashres bevidste om forskellen mellem fiktive og ikkeshyfiktishyve verdener De maring laeligre at bogen aringbner en egen verden som de aktivt kan knytte deres egen vershyden til og omvendt Paring den maringde kan den passive holdning som de har til tekster blive mere aktiv

Boslashrnene har heller ikke vaeligret igennem rdquohvadrdquo shysposlashrgsmaringlene systematiseringen eller kategoriseshyringen De har brug for hjaeliglp for at skabe orden og struktur i tekster De skal laeligre at fortaeliglle fakta som fakta og fiktion som fiktion De maring laeligre at beherske den dekontekstualisering som er typisk for skrevne tekster De maring med andre ord moslashjsommeligt udshyvikle en literacyshykompetence

Laeligsning af faglitteratur som eksempelMarilyn CochranshySmith (1994) drager de samme konklusioner som Heath Det er saeligrligt to omraringshyder som adskiller boslashrnene naringr de begynder i skole

og det foslashlger af boslashrnenes primaeligre erfaringer med boslashger a) rdquothe notion of print as contexualized and decontextualizedrdquo og b) rdquothe notion of multiple layers of contextrdquo (opcit p 3)

The meaning of decontexualized print in novshyels or childrenrsquos books is derived from the lexical and syntactic features of the printed texts themselves and from the conventions of literature Making sense of decontextualized print therefore involves more than decoding printed symbols it also involves understandshying the demands and nature of the convenshytions of different literacy genres and other texts From our reading of individual texts within a given genre (eg mystery novels roshymance novels alphabet books) we extract a frame or sense of story and an understanding of the literary conventions within the genre This frame helps to guide our reading of a new text Hence information about different genres figures significantly in our interpretashytion of a new text (opcit p 5)

Flere af de norske elever vi i det foslashlgende vil blive introduceret til havde svaeligrt ved at bruge laeligreboshygens tekster funktionelt En laeligrebogstekst paring et hoslashjere klassetrin (som 10 klasse er) med definitishyoner og kategoriseringer kommunikerer paring et helt andet niveau end primaeligrdiskursens fortaeligllinger Der kraeligves forforstaringelse og afkodning paring flere nishyveauer siger CochranshySmith bogstaver til ord ord til saeligtninger saeligtninger til meningsgivende afsnit videre kortlaeliggning af det sociale sprog i teksten (Gee ville sige tekstens Diskurs) og af hvad og hvordan dette diskursive sprog kommunikerer

Der forudsaeligttes forforstaringelse for at det sidste kan ske og det forudsaeligttes at boslashrnene har haft tidlishygere erfaring med dekontekstualiseret information og kategoriseringer og ikke mindst er det en forshyudsaeligtning at denne type tekst giver mening og til-laeliggges en vis vaeligrdi i laeligserens verden Teksten maring

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle10

kunne relateres til vaeligrdier som laeligseren kulturelt set godtager Disse vaeligrdier har nogle elever med sig hjemmefra noget som giver dem store fordele i skolen De andre elever maring laeligreren ganske enkelt arbejde paring at give de samme muligheder og erkenshydelser som findes i litteraturen og skoleboslashgerne2 Det handler om at have eller fanges af det som Bourdieu med psykoanalytisk terminologi kalder libido et slags begaeligr efter mening netop der hvor mening tilbydes i en skolesammenhaeligng

Hvordan Siri laeligrer bedstSiri er elev paring en skole i udkanten af en by I 9 klasse besvarer hun en mail om hvordan hun laeligrer bedst

Hej Sylvi

Beklager at jeg foslashrst svarer nu men jeg har ikke faringet laeligst min mail foslashr nu Men jeg foslashler at jeg laeligrer mest i projektperioderne Her arshybejder vi selvstaeligndigt med et tema og laeligrer om det paring andre maringder end i skoletimerne Feks maring vi forlade skoleomraringdet og finde ud af ting selv Naringr man skal fremlaeliggge projekshytet saring er der mange der terper til de kan det udenad Saring sidder stoffet jo automatisk i hoshyvedet i laeligngere tid Jeg har laeligrt en masse om politiet siden vi havde et stort projekt om det Vi fik lov til at garing ud og undersoslashge selv lave interviews og snakke med mennesker der arshybejder i politiet Jeg tror at jeg laeligrte meget om det tema fordi jeg rigtig gerne ville vide mere om emnet Efter at vi havde haft projekt i KRL kunne jeg ikke engang huske hvad vi havde om Det var fordi jeg ikke havde nogen personlig interesse i emnet og maringske broslashd jeg mig ikke rigtig om at arbejde lige saring meshyget med det

Hilsen Siri (Penne 2006 p 454)

2 Eventuelt via fremstillinger paring internettet hvor det naeligppe er enklere end at orientere sig end i en laeligrebog

Siri er en venlig og positiv pige der trives i skolen Hun har ingen laeligseproblemer Hun laeligser populaeligrshylitteratur som hun laringner af de andre piger i klassen Siri fortaeligller at hun laeligrer bedst naringr det er noget hun synes om et tema hun er interesseret i Hun vurderer ikke viden om nye og fremmede omraringder som noget det er er vaeligrd at straeligbe efter at opnaring som noget man midlertidigt rdquounderkaster sigrdquo Man laeligrer bedst naringr man som udgangspunkt kan lide det stof man skal arbejde med Derfor var hun rigtig glad for politiprojektet fordi hun var interesshyseret i emnet Begrundelsen herfor er at Siri gerne selv vil arbejde som politibetjent

Endvidere fortaeligller hun at det hun forbinder med et rdquoprojektrdquo er at garing ud i verden og tale med folk Naringr hun derimod skal lave projekt i KRL bliver det straks vanskeligere Der forholder hun sig til skriftshylige kilder Selv om projektet allerede er fuldfoslashrt husker hun end ikke rdquohvad jeg havde omrdquo

Siri har ikke nogen tekniske laeligseproblemer snarere et diskursproblem Meget tyder paring at hun ikke har lige saring let ved at orientere sig i fagstof som i popushylaeligrlitteraturen og hun foslashler intet begaeligr ingen moshytivation over for det faglige stof Hun vil ud i verden og snakke med folk Den frihed giver skolen hende Paring den maringde laeligrer Siri bedst skriver hun

Siri garingr i 9 klasse og garingr uden om laeligreboslashgerne Hun har et literacyshyproblem selv om hun er glad for at laeligse Siri forstaringr ikke helt hvad laeligreboslashgershyne drejer sig om og det er derfor meget lidt sandshysynligt at hun engang kan blive ansat i politiet Ifoslashlge CochranshySmith (1994) kraeligver en laeligrebog afkodning paring mindst to niveauer Det foslashrste niveau omhandler det laeligsetekniske og det andet niveau omhandler forforstaringelse i moslashdet med sekundaeligrshydiskurser Hvilket socialt sprog kommunikerer tekshysten hvad betyder den og hvordan skal Siri blive i

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle11

stand til at deltage i kommunikationen som ligger og venter paring hende

Rather meaning in language is tied to peoshyplersquos experiences of situated action in the mashyterial and social world Furthermore these exshyperiences (perceptions feelings actions and interactions) are stored in the mind or brain not in terms of propositions or language but in something like dynamic images tied to perception both of the world and of our own bodies internal states and feelings (Gee 2001 p 715)

Sprog som handling er knytshytet til vores kognitive og emoshytionelle livserfaring hvad enshyten vi er boslashrn eller voksne Det at fortolke ord og det at fortolke verden haelignger samshymen

Vi fortolker enhver situation paring baggrund af tidligeshyre erfaringer Vi fortolker verden gennem det kultushyrelle skema vi har faringet overleveret eller er garinget ind i Sprog som handling er knyttet til vores kognitive og emotionelle livserfaring hvad enten vi er boslashrn eller voksne Det at fortolke ord og det at fortolke verden haelignger sammen Dette boslashr vaeligre udgangsshypunktet for alt tekstarbejde i skolen understreger Gee Vi handler fortolker og forstaringr tale og tekst paring samme maringde som vi handler fortolker og forstaringr vores materielle og sociale verden

Laeligsning af modernistiske digte i high schoolI det foregaringende har vi omtalt boslashrns moslashder med litteraturen da de var smaring boslashrn i hjemme og i skoshylens viderefoslashrelse af litteraeligre laeligsemaringder Det er nu naturligt at naeligrme sig litteraturundervisning af teenagere Gee (2000) refererer til et studie der undersoslashger hvordan amerikanske high schoolshyeleshyver med forskellige sociale baggrunde laeligser digte I det foslashlgende eksempel laeligser eleverne denne soshynet af Robert Frost (1923)

Acquainted with the night

1 I have been one acquainted in the night2 I have walked out in rain ndash and back in rain3 I have outwalked the furthest city light

4 I have looked down the saddest city lane5 I have passed by the watchman on his beat6 And dropped my eyes unwilling to explain

7 I have stood still and stopped the sound of fear

8 When far away an interrupted cry9 Came over houses from another street

10 But not to call me back or say goodshybye11 And further still at an unearthly height12 O luminary clock against the sky

13 Proclaimed the time was neither wrong nor right

14 I have been one acquainted with the night

To piger fra to forskellige skoler Mary og Maria laeligser det samme digt med baggrund i forskellige primaeligrdiskurser og forskellige erfaringer med litshyteratur De proslashver begge efter bedste evne at finde en mening med digtet Naringr vi laeligser bruger vi vores forforstaringelse og soslashger genkendelse Maria har faring erfaringer med digte ndash baringde fra sin primaeligrdiskurs og fra sin skole Mary laeligser meget litteratur baringde

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle12

hjemme og i skolen Maria fortolker linje 5 rdquoI have passed by the watchman on his beatrdquo saringdan her

I think he is trying to say that though he (has) like seen the sadder situations And the watchman meaning I would think a cop was on his daily routine The watchman still could not stop the situation that was happening which was probably something bad Or you know dishonest But he still was able to see what was going on

Den foslashlgende linje 6 rdquoAnd dropped my eyes unwilshyling to explainrdquo blev kommenteret paring denne maringde

Oh well this line is making me think that well the watchman caught him And he was ashamed of what he was doing and he did not want to explain his reasons for his own actions to the watchman because he was so ashamed

Mary paring en anden skole skrev om det samme digt

Figuratively Frost is describing his life In the third stanza he says ldquoI have stood stillrdquo Maybe he has stopped during his walk of life and heard people with different paths or lives calling him but he later finds they were not calling him after all [] There is a slight undertone of death in the last two or three lines The clock symbolizing the time he has left The clock telling him that he canrsquot die yet however much he may want to

[] The reader if he looks closely can see the words on the paper and into Robert Frostrsquos soul

De to piger laeligser det samme digt med udgangsshypunkt i forskellige erfaringer med litteratur med udgangspunkt i forskellig forforstaringelse Forskelshylen i laeligsemaringde har med kulturel affinitet at goslashre

men kan ogsaring knyttes til en literacyshyforstaringelse CochranshySmith (1994) viste at enhver tekst kan afkodes paring mindst to niveauer Det laeligsetekniske i bred forstand er det foslashrste niveau Baringde Mary og Maria behersker dette niveau Paring det andet niveau skal eleverne paring baggrund af tidligere erfaringer og tekstkompetence undersoslashge hvilket socialt sprog den aktuelle tekst formidler Det er en metasprogshylig handling

De to piger laeligser det samshyme digt med udgangspunkt i forskellige erfaringer med litteratur med udgangsshypunkt i forskellig forforstaringelshyse

Mary og Maria laeligser digtet og proslashver at forstaring Naringr vi laeligser soslashger vi genkendelse Maria fortolker digshytet konkret med udgangspunkt i egne erfaringer Det er hendes rdquogenkendelserdquo eller forforstaringelse Marias mening er derfor knyttet til haeligndelser i en konkret by efter moslashrkets frembrud Et eksempel er at vers 5 og 6 giver foslashlgende associationer rdquoDer er sket noget helt galt og en politimand kan ikke stoppe detrdquo rdquonaringr man har gjort noget galt forsoslashshyger man at undgaring politietrdquo og rdquoen politimand opshydager at man har gjort noget galt og man bliver skamfuldrdquo

Marys mening og genkendelse er helt anderledes Den er knyttet til kendskab til en litteraeligr diskurs hvor metaforer og overfoslashrte betydninger er naturlishyge i en tekst i digtform Hun fortolker derfor rdquoI have stood stillrdquo ikke som konkret at stoppe op eller at proslashve at slippe uden om en ubehagelig situation en moslashrk aften men som et eksistentielt punkt paring livsvejen hvor alt ophoslashrer Klokken minder jegshypershy

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle13

sonen om den tid han har igen Han maring derfor fortshysaeligtte den metaforiske livsrejse selv om det kan syshynes vanskeligt

Maria and Mary have seen different patterns in Frostrsquos poem in terms of which they situshyate its meanings We will see below too that the girls are reading out of different theories of reading and theories of literature These theories are constructed out of the different sorts of situated meanings the girls find and in turn these theories lead them to find these situated meanings in the text (opcit pp 4shy5)

rdquoKulturelle skemaerrdquoDigtet skaber helt forskellig mening for de to piger De laeligser den samme tekst med forskellige kulturelshyle erfaringer eller teorier om hvad det indebaeligrer at laeligse et pensumdigt af for eksempel Robert Frost Maria moslashder digtet med et bestemt skema for laeligsshyning hvor hun knytter ord og saeligtninger i digtet til sine egne hverdagserfaringer med vaeliggt paring sociale relationer

Digtet skaber helt forskellig mening for de to piger

Mary bruger et kulturelt skema for laeligsning som gishyver mening paring en anden maringde De konkrete detalshyjer og handlinger i digtet ser hun som metaforer for mere universelle foslashlelser og temaer Genkendelige traeligk fra virkeligheden som stier i landskabet eller en klokke der slaringr er for Mary metaforiske koder ind i digtets fiktive verden Sandsynligvis har digshyteren skrevet digtet med laeligsere som Mary i bagshyhovedet

Undersoslashgelsen viser at elever som Maria fik daringrlishygere resultater i engelskfaget end elever som Mary Paradokset er at begge laeligsemaringder har vaeligret dyrshy

ket i den undervisning som eleverne har haft Den ene laeligsemaringde laeliggger mest vaeliggt paring konstruktishyonen af en narrativ meningsstruktur (Maria) den anden laeligsemaringde laeliggger mest vaeliggt paring konstruktishyonen af en metaforisk meningsstruktur (Mary)

Ifoslashlge Gee er der gode grunde til at Maria aktivt boslashr laeligre den laeligsemaringde som Mary sandsynligvis har med sig hjemmefra fra sin primaeligrdiskurs Detshyte skyldes ikke bare at den ndash ud fra sociologernes forstaringelse ndash er del af det kulturelle felts laeligsemaringder (Bourdieu 1995) Det skyldes ogsaring som vi skal se flere eksempler paring at mestring af overfoslashrte betyd-ninger er en forudsaeligtning for at forstaring de fleste tegnsystemer i det multimediale tegnsystem vi lever i Den er ogsaring forudsaeligtningen for abstrakt taelignkning Litteraturundervisning handler derfor ikke bare om litteratur det handler ogsaring om literashycy (Olsson 2001)

Det som Gee her viser med udgangspunkt i de to pigers forskellige fortolkninger af et digt har vi tidshyligere set at Heath afdaeligkker som et moslashnster i sit omfattende materiale (Heath 1996) Den litteraeligshyre laeligsemaringde er ikke naturgivet den tilegnes eller tilegnes ikke gennem primaeligrdiskursen eller den tilegnes i hoslashjere eller lavere grad Gees eksempel og Heaths konklusioner kan til fulde bekraeligftes i norske klasserum Mary og Maria paring to forskellige amerikanske skoler er ikke mere forskellige end mange af eleverne paring norske skoler

Laeligrernes udfordring Forskellen mellem tilegnelse og laeligringDe fleste erfaringer som eleverne har med sig i skoshylen er erfaringer de har tilegnet sig gennem deres primaeligrdiskurs Det er ganske enkelt blevet rdquonaturshyligtrdquo for dem Laeligring er noget helt andet Laeligring er en aktiv og bevidst handling At laeligre noget er at naring en ny form for forstaringelse som altid kraeligver mere sprog flere begreber og et metakundskab om det laeligrte Laeligring forudsaeligtter derfor hoslashj grad

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle14

af bevidsthed om laeligreprocessen og om den nye forstaringelse som er erkendt

Mange elever klarer sig godt paring egen haringnd mens andre virkelig har brug for en laeligshyrer

Gee (2003) peger derfor paring problemer ved samshytidens elevorienterede undervisning Det som let kan komme til at ske er at elever som i kraft af deres tidligere sproglige erfaringer deres primaeligrshydiskurs har tilegnet sig skolens diskurser og en hoslashj grad af metasproglig bevidsthed profiterer paring de frie arbejdsmaringder mens dem som ikke har denne baggrund mister chancen for at laeligre det de andre allerede kan det som de andre allerede har tilegshynet sig Mange elever klarer sig godt paring egen haringnd mens andre virkelig har brug for en laeligrer Gee udshytrykker det paring foslashlgende maringde

Teaching that leads to learning uses explanashytion and analyses that break down material into its analytic bits and juxtaposes diverse Discourses and their practices to each othshyer Such teaching develops metashyknowledge While many ldquoliberalrdquo approaches to educashytion look down on this mode of teaching I do not I have already said that I believe that metashyknowledge can be a form of power and liberation (Gee 2003 p 145)

Et vigtigt aspekt i den demokratiske skole er at goslashre eleverne i stand til at afsloslashre retoriske og ideshyologiske sider ved den etablerede verden af tekster ndash baringde i og uden for skolen Gee minder om at det er umuligt at vaeligre kritisk over for en Diskurs paring bekostning af en anden Diskurs uden at have metashysprog om begge diskurser og for mange maring som

vi har set metasproget aktivt laeligres Paring den maringde vil det som Gee kalder for rdquopowerful literacyrdquo ogsaring kraeligve laeligring og ikke bare tilegnelse Tilegnelse og laeligring er midler rettet mod forskellige maringl men det har vi en tendens til at tilsloslashre (opcit p 145)

Intimitetstyranniet er udemokratiskDer er staeligrke tendenser i vores samtid som tilsloslashshyrer hvor vigtigt socialt sprog og metasproglig beshyvidsthed er i vores liv i vores maringde at orientere os i verden paring Primaeligrdiskursen var i tidligere generatishyoner forbeholdt hjemmet og familien Ude skiftede man kode og gik ind i roller hvad enten det var i skolen eller i moslashdet med andre i det offentlige rum Man hilste hoslashfligt paring laeligreren og aeligndrede sin maringde at tale paring i samtaler med voksne og fremmede I vores tid har primaeligrdiskursen udvidet sit virkefelt Sociologen Richard Sennett kalder det rdquointimitetshystyrannietrdquo Rollerne er erstattet af naeligrhed og foslashshylelser Samtidig oslashges den sociale ulighed (Sennett 2002) Det moderne mediesamfund forstaeligrker og bekraeligfter dette Boslashrn og unge invaderes af foslashlelshysesmaeligssig stimuli der definerer og konstruerer deres verden

I skolen skal eleverne arbejde med sekundaeligrgenshyrer Det er helt enkelt det som skolen handler om Noget som komplicerer mulighederne for faglig udvikling i skolen er at skolen er blevet rdquoafhieashyrakiseretrdquo som Thomas Ziehe kalder det (Ziehe 2005) Dermed overtager skolen mere og mere prishymaeligrgenrerne og har en voldsom tolerance over for samtlige sproglige ytringer Et typisk eksempel paring dette fra den norske skole er afdaeligkket i forbindelse med evalueringen i L97 Elevernes skriveundervisshyning har dyrket det personlige emotionelle udtryk frem for det mere offentlige og argumenterende sprog som er en vigtig forudsaeligtning for vores deshymokrati Evensen og Vagle udtrykker det paring denne maringde (2003)

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle15

Kravene til beherskelse af kulturkontekstuelle rammebetingelser (feks at skrive i en konkret ikkeshyskolsk situation) og institutionaliserede tekstnormer (dvs identificerbare genrer) er kraftig nedtonet til fordel for en taktisk kontrol av situationskonteksten Det grundlaeligggende kvalitetskriterium er at kandidaten behersker den sidste type kontekst Eftersom denne kontekst ikke er konkret eller har en model et andet sted ndash saringdan som en simulering af en kulturkontekst i skriveopgave vil indebaeligre shy maring kandidaten skabe denne kontekst selv enten som en mental selvkommunikerende tekst eller som en virtuel kulturkontekst (opcit p 11)

Helt konkret kan konsekvensen vaeligre at eleverne opfordres til at forblive i den primaeligre genre

Temaerne som tilbydes er overvejende fra den private intimsfaeligre Den dominerende forstaringelse er derfor at kandidaten skal give sin erfaring mening gennem en narrativ tekst Proslashvekonstruktionen kan derfor hente inspishyration baringde fra en romantisk skoslashnlitteraeligr skrishyveideologi som staringr staeligrkt i norskfaget og fra en sociolingvistisk narrativitetstradition Eleverne opfordres derfor ndash stort set implicit ndash til at hente ressourcer fra to skabeloner enshyten skoslashnlitteraturen som ikke alle i kulturen har del i eller fra mundtlige fortaeligllepraksisser som alle har del i ved at man snakker med hinanden i hverdagssituationer

Begrebsvaliditetens inderste kerne ndash det vil sige proslashvekonstruktionens kvalificeringsnorm ndash bliver dermed at man gennem en fortaeliglling skal give mening til den private erfaring fra intimsfaeligren i en tekst som er skrevet paring en saringdan maringde at den er i stand til at give en laeligshyser del i den samme erfaring Vi har fortolket denne ideologi som privatiserende eller senshytimentaliserende I dette ligger der ingen krishy

tik af at skoleskrivning tager udgangspunkt i erfaring (for hvor skulle laeligringen ellers forshyankres) Vi kan dog sposlashrge om skriveundershyvisningen boslashr noslashjes med det private og sentishymentale (opcit p 12)

Hvad er opdigtet og hvad er virkeligt Me-diesamfundets voksende literacy-problemLitteraturundervisning inklusive film og medier i et literacyshyperspektiv er behandlet i flere svenske doktorafhandlinger (OlinshyScheller 2006 Schuumllshylerquist 2008 Ulfgard 2002 Aringrheim 2007) Det som gennemgaringende paringvises i det empiriske mateshyriale fra de svenske skoler er det samme som vi har tematiseret her i den norske skole Mange elever laeligser litteratur eller ser film som high schoolshyeleshyven Maria De konstruerer ikke noget fiktivt meshyningsunivers men de laeligser mest mulig virkelighed ind

Ingrid Mossberg Schuumlllerquist (2008) har skrevet en afhandling med empiri fra ungdomstrinnet hvor problemstillingen raeligkker direkte ind i det felt som vi udforsker her Hun skelner mellem oplevelses-laeligsning og arbejdslaeligsning Det som skolen boslashr demonstrere er arbejdslaeligsning ndash ikke oplevelse Arbejdslaeligsning handler om at udvikle et metashysprog med refleksion og bevidsthed omkring det laeligste univers Ydermere skelner hun mellem en faktiv forstaringelseshorisont og en fiktiv forstaringelses-horisont som altsaring er noget helt andet (op cit p 16) Siri som gerne vil vaeligre politibetjent forblev i sin oplevelseslaeligsning Dermed faringr hun begraelignshyset erfaring med det som Gee kalder de forskellige sociale rum Hun faringr begraelignset traeligning i at traeligde ind og ud af forskellige diskurser Hun udvikler inshygen ny forforstaringelse og metasproglig kompetence Mary og Maria er paring hver sin side af en lignende skala Men her gaeliglder det litteraeligre tekster Mary garingr sandsynligvis uproblematisk ud af og ind i en faktiv og fiktiv forstaringelseshorisont selv om vi kun ser et eksempel paring hvordan hun tackler den fiktive

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle16

forstaringelseshorisont Maria behersker ikke den fiktishyve forstaringelseshorisont

Fiktionlaeligsning og faktionslaeligsningMed udgangspunkt i Steffensen (2005) haeligvder Schuumlllerquist at fiktion ikke foslashrst og fremmest er en egenskab ved den litteraeligre tekst men i lige saring hoslashj grad er en laeligsemaringde som tilegnes eller laeligres Hvis man betragter en tekst som faktiv (som Maria gjorde det) saring ser man den som en dokumentarisk tekst med et minimalt antal mulige betydninger Hvis man betragter teksten som fiktion (som Mary gjorde det) har man samtidig opmaeligrksomheden rettet mod at alt i en tekst kan have en dobbelt eller overfoslashrt betydning

Hvis man betragter en tekst som faktiv (som Maria gjorshyde det) saring ser man den som en dokumentarisk tekst med et minimalt antal mulige beshytydninger

Der findes selvfoslashlgelig grader af litteraeligr kompetenshyce Det der komplicerer litteraturlaeligrerens opgave er at der i dag produceres stadig flere nye genrer som oploslashser en tydelig graelignse mellem fiktion og verden udenfor Dokusoap realityshytv og semidoshykumentariske romaner forstaeligrker blot forestillinshygen om at tekster repraeligsenterer virkeligheden Schuumlllerquist haeligvder derfor at den laeligserorientereshyde undervisning svigter de elever der ikke er vant til at laeligse Undervisningen boslashr i hoslashjere grad have som maringl at eleverne skal laeligre hvordan litteraeligre tekster kan laeligses som fiktion

3 To klasser paring en erhvervsrettet uddannelse og to klasser paring en gymnasiefaglig linje

Christina OlinshyScheller (2006) har fulgt gymnashysieelever og ser paring litteratur film og mediebrug i fire klasser3 baringde i skolen og i fritiden Hun naringr samme konklusion Det er et didaktisk problem at mange af eleverne ikke skelner mellem fiktion og sagprosa OlinshyScheller opdager flere kollisioner mellem laeligrernes og elevernes litteraeligre repertoire Laeligrerne tror at eleverne deler deres selvfoslashlgelige forestilling om det litteraeligre noget de ikke noslashdvenshydigvis goslashr

En avgoumlrande orsak till dessa kollisioner foumlreshyfaller vara de olika foumlrestaumlllningar om laumlsning av fiktionstext som laumlrarna och eleverna ger uttryck foumlr Samma texter som maringnga av elevshyerna avvisar som laquomeningsloumlsaraquo och laquotraringkishygaraquo framstaumllls av laumlrarna som laquobetydelsesfulshylaraquo och laquobildande raquo Laumlrarna aumlr helt enkelt inte medvetna om elevernas litteraumlra repertoarer och hur dessa formaumlr foumlrutsaumlttningarna for svenskundervisningen

Tendensen att avvisa svenskaumlmnets fiktionsshytexter aumlr tydligast bland pojkarna och allra mest paringtaglig hos eleverna i elklassen (opcit p 214)

Skal eleverne erobre nye laeligshyseroller maring undervisningen aeligndres

OlinshyScheller konkluderer som Schuumlllerquist Det vi ser konturerne af er et literacyshyproblem Skal eleverne erobre nye laeligseroller maring undervisningen aeligndres Eleverne maring laeligre et nyt sprog omkring tekster det samme metasprog som ndash ifoslashlge Gee ndash kan generobre elevernes texual power Akkurat

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle17

som de amerikanske elever har de svenske elever brug for foslashlgende

[ ] textanalytiska verktyg och problematiseshyra relationen mellan fiktion fakta och faktion Annars riskerar laumlsningen som i exemplen ovan att bara bli en spraringngbraumlda fraringn texten och inte tillbaka in i den Foumlrst naumlr laumlsaren aringtervaumlnder till texten och kritisk granskar den kan hon utveckla den typ av kompetens som McLaren betecknar laquocritical literacyraquo (opcit pp 220shy 221)

Den tredje afhandling er skrevet af medieforskeren Annette Aringrheim (2007) Hendes problemstilling raeligkker direkte ind i samme tema Hun viser hvorshydan den traditionelle fiktive roman er i faeligrd med at blive udkonkurreret af den faktive roman paring samme maringde som genrerne flyder sammen i fjernsynet Realityshytrenden manifesterer sig ogsaring i litteraturen Vi lever i en mediekultur der ophaeligver graelignserne mellem fakta og fiktion og hendes gymnasieelever laeligser ogsaring fiktion som var det fakta (opcit p 191)

Hun viser hvordan saringdanne faktive laeligsemaringder virker i moslashdet med en kanontekst fra 1800shytallet Eleverne skal laeligse Zolas Theacuteregravese Raquin (1867) en realistisknaturalistisk roman fra 1800shytallet men eleverne er ikke i stand til at laeligse vaeligrket som fiktishyon eller med et historisk metaperspektiv De laeligser det som fakta og synes at det baringde er rdquomodbyshydeligtrdquo og alt for overdrevet Elevernes laeligsemaringder aringbner ikke for noget der er saring anderledes og fremshymed Aringrheim viser ogsaring eksempler paring at laeligreren kan hjaeliglpe mange elever til at se og at de efterfoslashlshygende indser at de har set noget paring en ny maringde Hun anbefaler derfor flere moslashder med 1800shytallet i litteraturtimerne

Den fjerde svenske afhandling er skrevet af Mashyria Ulfgard (2002) som studerer gymnasiepigers fritidslaeligsning Hun foslashlger tre grupper inden for forskellige geografiske omraringder ndash i alt 20 piger

Pigerne laeligser populaeligrlitteraturen emotionelt og ukritisk De laeligser af fascinationen for genkendelse og bekraeligftelse De godtager alle normer i popushylaeligrlitteraturens univers ogsaring skildringer der ikke er forenelige med den svenske skoles demokratiske idealer

Ett paringtagligt drag i undersoumlkningen aumlr att flickorna i sina laumlsningar har visat att de inte bryr sig om alternativt inte formaringr att tolka eller gennemskaringda en del skildringar i romashynerna Detta gaumlllar otillfoumlrlitliga miljoumlskildshyringar stereotypa maumlnniskoskildringar och ideologiska undertonar och diskurser (opcit p 342)

Ulfgard er lige saring betaelignkelig ved at overlade litteshyraturen til eleverne som de tre foregaringende forskeshyre De har behov for en laeligrer for at hjaeliglpe dem til at se

Ulfgard beskriver ogsaring det ideologiske og kulturelle spaeligndingsfelt som de svenske laeligrere befinder sig i Deres mandat er meget identisk med de norske laeligreres opgave i den norske skole De er elevorienshyterede og vil deres elever det allerbedste Men naringr de skal vaeliglge litteratur til eleverne

[ ] befinner de sig i en staumlndig konflikt melshylan olika intressen Foumlrutom styrdokumentens skrivningar finns laumlrarens egna ambitioner och litteraumlra bakgrund samt laumlrarens foreshystaumlllning om elevernas literaumlra bakgrund och behov Till detta kommer den lokala skolans ekonomiska foumlrutsaumlttningar ambitioner samt tillgaringngen till litteratur (opcit p 337)

Saringkaldte frie valg er naringr alt kommer til alt ikke speshycielt frie Der findes alt for mange modsatrettede hensyn behov og begraelignsninger Resultatet kan blive baringde pragmatisk og tilfaeligldigt ndash til trods for de gode hensigter og didaktiske overvejelser fra laeligrernes side

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle18

Textual power i norskundervisningenVi vil afslutte denne artikel med Robert Scholesrsquo forslag til undervisning i engelsk i de amerikanske skoler (Scholes 1998) Gennem flere aringr har han sammen med engelsklaeligrere i high school arbejdet paring at udvikle et nyt undervisningssprogram til en ny tid Maringlet for undervisningen er det samme som dette kapitel har tematiseret

Literacy involves the ability to understand and to produce a wide variety of texts that use the English language ndash including work in the traditional literary forms in the practical and persuasive forms and in the modern meshydia as well (opcit p 130)

Gee definerede literacyshykompetence som evnen til at forstaring fortolke og beherske sekundaeligrdiskurser Scholes siger det samme Literacy er at forstaring og kunne skabe en stor variation af tekster paring det enshygelske sprog Det gaeliglder litteratur i alle traditionelshyle former det gaeliglder praktiske tekster det gaeliglder tekster i forskellige retoriske overtalelsesformer og det gaeliglder moderne medietekster Den roslashde traringd i dette tekstarbejde er at det er sprog form og reshytorisk forfoslashrelse som er temaet i klasselokalet ikke fascination foslashlelser og smag som elevernes fritid alligevel er fyldt af

Alle tekster som vi er omgivet af er relevante i dette engelskfag Digte skuespil fortaeligllinger i alle former breve essays interviews fagboslashger ugeshyblade aviser film tvshyshows ja til og med selvangishyvelser ndash de er er alle helt forskellige tekster og de repraeligsenterer forskellige sekundaeligrdiskurser som eleverne maring udforske og forstaring metasprogligt

Reading in this sense of the word means being able to place or situate a text to unshyderstand it from the inside sympathetically and to step away from it and see it from the outside critically It means being able to see a text for what it is and to ask also how it conshy

nects ndash or fails to connect ndash to the life and times of the reader This is textual power (opcit pp 130shy 131)

Men magten over sproget stopper ikke her siger Scholes Det handler ogsaring om at vaeligre i stand til at svare analysere og undersoslashge og det handler om at finde ud af hvor man selv staringr og hvordan man skal spille med eller imod Enhver tekst og enhver kontekst tilbyder sine tilhoslashrere at spille en rolle At have sprogets magt indebaeligrer at vaeligre i stand til at spille mange roller og samtidigt vide at det er det man goslashr

Scholes og hans samarbejdspartnere har udviklet et undervisningsprogram til engelskfaget i high school som bestaringr af seks dele

1 Voices of Modern CulturesUndervisningen tager udgangspunkt i eleven og udforskningen af elevens eget forhold til sproget Der er mange eksempler paring at elever ndash saeligrligt gymnasieelever ndash kan holde en diskursiv afstand til skolens maringl og indhold af affinitetsshy og identitetsshygrunde Gennem Scholesrsquo program faringr de paring forshyskellige maringder anledning til at udforske og udtrykshyke hvor de mener at de selv staringr hvem de plejer at alliere sig med og hvem de gerne vil ligne Proshynominerne rdquojegrdquo rdquodurdquo og rdquovirdquo dominerer Samtidig vil de moslashde en raeligkke tekster digte og essays med mere som stiller de samme sposlashrgsmaringl rdquoHvem er jegrdquo rdquoHvem er virdquo De skal svare med egne tekster og stille foslashlgende sposlashrgsmaringl rdquoHvad kan jeg laeligre af denne tekst af denne forfatter om hvordan jeg skal udtrykke migrdquo

2 ldquoStranger in the Villagerdquo Encountering the Other Being the OtherParing dette kursus dominerer det personlige pronoshymen rdquoderdquo og det handler om hvordan sprog og kultur er medier for inkludering og ekskludering af

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle19

enkeltindivider men pronominerne rdquojegrdquo og rdquovirdquo er ogsaring med da kurset ogsaring omhandler rdquojegdurdquoshy og rdquoviderdquoshy relationer

Temaet i essays og litteraturen vil vaeligre rdquoden anshydenrdquo i forskellige konstellationer Ogsaring her skal eleshyverne naeligrlaeligse litteraeligre tekster og blive bevidste omkring litteraturens forskellige maringder at udtrykke fremmedhed og isolation paring De skal derefter udshyforske det laeligste gennem egen skrivning

3 Cultures and Voices in a Single TextHer skal de studerende garing mere i dybden med den enkelte tekst for eksempel en roman for at laeligre at se hvordan mange stemmer kommer til udtryk i teksten og krydser hinanden inden for det fiktive rum som teksten udgoslashr Romanen boslashr have en reashylistisk ramme og direkte optage stemmer der taler fra udsatte eller udstoslashdte rum i kulturen rdquoStemmerdquo kan her vaeligre en speciel dialekt en maringde at tale paring eller andre markante adfaeligrdstraeligk som fremtraeligshyder i tekstuniverset ndash spor efter klasse spor efter race spor efter koslashn spor efter uddannelsesniveau Undervisningen vil vaeligre tekstbaseret og minde om traditionelle laeligrerstyrede litteraturtimer

Naringr man studerer en roman er det vigtigt at undershysoslashge fortaeligllestrukturen og taelignke over den virkshyning som dette konkrete valg har paring laeligseren Det er derudover vigtigt at vide noget om forfatteren baggrunden for romanen og noget om den historishyske tid og stedet hvor handlingen finder sted hvis dette sted er angivet

The point of the unit is to help students develshyop their ability to read a text as coming from some specific source a human being inhabshyiting a particular cultural place ndash and to ask how the fictional events and characters repshyresented in that printed text connect to their own lives their hopes and fears their own values and beliefs (opcit p 136)

4 Inheriting Earlier VoicesDette er en laeligngere og grundigere del hvor eleshyverne skal arbejde med et fortidsdrama (eventuelt flere) i en periode paring mindst otte uger Her er to temaer Det ene handler om ethvert aeligldre dramas dobbelthed Et fortidsdrama befinder sig i to tidsshyperioder paring samme tid i sin egen tid og i vores tid

Det andet har at goslashre med det som sker i en teshyaterproduktion Dramaet i det konkrete eksempel er Othello hvor kulturkonflikt er det dominerenshyde tema Da dramaet er skrevet for 400 aringr siden muliggoslashr det vurderinger af flere fremfoslashrelser og versioner som mulige rdquolaeligsningerrdquo af det aktuelle teaterstykke laeligsninger der tilfredsstiller nyere geshynerationers og aeligndrede kulturers viden og smag

Et spor at foslashlge kunne vaeligre at forestille sig stykkets foslashrste opsaeligtning og hvordan fremfoslashrelserne siden har vaeligret farvet af historiske perioder helt frem til vores dage En andet spor kunne vaeligre at undersoslashshyge stykket dramaturgisk som om eleverne selv var ansvarlige for at saeligtte det op paring en scene Eleverne forestiller sig her at de er forfatterens hjaeliglpere der er med til at realisere dramaet paring scenen og arbejshyder med dramatisering af scener og karakterer

5 Film Language amp CultureFilm er blevet en af de tydeligste stemmer i den moderne kultur Som med scenisk drama er det talte sprog vigtigt i en film Men i film er tale og lydeffekter praeligsenteret i en visuel helhed som er noget helt andet end i det sceniske drama Det er denne moslashjsommeligt skabte retoriske helhed som eleverne skal have indsigt i Det er ogsaring vigtigt at arbejde med filmatiseringer af tekster som elevershyne kender i andre genrer ndash drama noveller og roshymaner

Eleverne skal med andre ord ikke gribes af en film i undervisningen De skal gribes og fascineres i frishytiden I undervisningen skal de finde ud af hvorfor

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle20

de gribes og fascineres Maringlet er at goslashre eleverne i stand til at forstaring filmens retoriske sprog De kan ogsaring proslashve at vaeligre instruktoslashrer selv og i grupper filme og formidle uddrag af tekster Efterfoslashlgende kan de diskutere resultaterne

6 Mediating CultureThe Representation of Events and PeopleDenne del handler foslashrst og fremmest om medieshyfremstillinger Maringlet er at faring eleverne til at laeligse og fortolke mediernes fremstilling med et dobbelt blik rdquoTo distinguish power from reliability will be a major function in this unitrdquo (opcit p 140) De skal laeligre hvordan information og viden bliver medieret i forskellige kontekster i forskellige medier og til forskellige modtagere Denne del afsluttes med et stoslashrre projekt hvor eleverne selv vaeliglger en saeligrshylig begivenhed der tidligere har vaeligret fremstillet i en eller flere mediekanaler Eleverne skal ogsaring give deres egen fremstilling og version af begivenshyheden og de kan eventuelt interviewe vidner eller deltagere og faring deres version

Maringlet for alle disse seks dele er selvfoslashlgelig at eleshyverne skal blive dygtigere til at laeligse og skrive men derudover er der literacyshytemaet rdquo[I]t should lead to a better understanding of how each student is situated in our texualized mediated worldrdquo (opcit p 141)

Den roslashde traringd i alle disse kurshyser er metasprog et sprog om den sproglige verden vi befinder os i

Den roslashde traringd i alle disse kurser er metasprog et sprog om den sproglige verden vi befinder os i Samtidig er det undervisning som er tilpasset den

verden vi lever i med plads til mange stemmer med respekt for elevernes baggrund og fortid uden at dyrke eller sentimentalisere den og med et krishytisk og bevidst blik paring vores samtid

Sprogmagt kan laeligresUligheden oslashges i det norske uddannelsessystem til trods for demokratiske maringl (Bakken 2004) De soshyciologer der proslashver at kortlaeliggge aringrsagerne henter deres argumenter i hjem og i samfund Paeligdagoshygerne har en tendens til at skyde skylden paring laeligshyrerne (Haug 2003) Fremstillingen i dette kapitel har vaeligret mere problematiserende Det er rigtig at der findes sociokulturel ulighed som vi efterharingnshyden ved en del om Baringde problemet og loslashsningen paring problemet har med affinitet og foslashlelser at goslashre men det har samtidig med sprog at goslashre Dette sprog kan laeligres og for mange elever er skolen den eneste chance de har for at erobre bare lidt af det som Scholes kalder texual power Det vil kraeligve akshytive og konfronterende laeligrere som har mod paring at bryde vaner og traditioner i skolens hverdag ndash for eksempel i litteraturtimerne Men det er muligt

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle21

LitteraturBakken A (2004) Oslashkt sosial ulikhet i skolen Tidsshyskrift far ungdomsfarskning 4

Black SE Devereux PJ amp Salvanes KG (2003) Why the Apple Doesnrsquot Fall Far Understanding Intergenerational Transmission of Human Capital IZA Discussion Paper 926

Bruner J (1990) Acts of Meaning Cambridge Mass Harvard University Press

Bourdieu P (1995) Distinksjonen En sosiologisk kritikk av doslashmmekraften Oslo Pax

CochranshySmith M (1994) The Making of a Reader New Jersey Ablex Publishing Corporation

Gee JP (2000shy2001) Identity as an Analytic Lens for Research in Education Review of Research in Education 25

Gee JP (2001) Reading as situated language A sociocognitive perspective Journal of Adolescent ampAdult Literacy 44 (8)

Gee JP (2003) Social Linguistics and Literacies ldeology in Discourse London Routledge

Hansen MN (1999) Utdanningspolitikk og ulikhet Rekrutteringen til hoslashyere utdan ning 1985shy1996 Tidsskrift for samfannsforskning

Haug P (2003) Evalueringa av Reform 97 sentrale resultat wwwforskningsradetnoservletSatellitshyec=Nyhetamppagename=reform97

Heath SB (1988) What No Bedtime Story Means Narrative Skills At Home And School I N Mercer (Ed) Language and Literacy from an Educational Perspective VolII Philadelphia Open University Press

Heath SB (1996) Ways With Words Language Lift and Work in Communities and Classrooms Cambridge Cambridge University Press

Mastekaasa A og Hansen MN (2003) Utdanshyning ulikhet forandring I I Froslashnes og L Kjoslashlsroslashd (Red) Det norske samfann Oslo Gyldendal

Ochs E amp Capps L (2001) Living Narrative Creashyting Lives in Everyday Storytelling Cambridge Mass Harvard University Press

OlinshyScheller C (2006) Mellan Dante och Big Broshyther En studie om gymnasieelevers textshy vaumlrldar Karlstad Karlstad University Studies

Olson D (2001) Education The Bridge from Culshyture to Mind I D Bakhurst amp SG Shanker (Eds) Jerome Bruner Language Culture Self London Sage Publications

Penne S (2006) Profesjonsfaget norsk i en endringstid Aring konstruere mening selvforstaringelse og identitet gjennom spraringk og tekster Oslo Det utshydanningsvitenskapelige fakultet Universitet i Oslo

Scholes R (1998) The Rise and Fall of English Reshyconstructing English as a Discipline New Haven Conn Yale University Press

Schuumlllerquist IM (2008) Laumlsa texten eller laquovershyklighetenraquo Tolkningsgemenskaper paring en litteraturshydidaktisk bro Stockholm Institutionen for didaktik och pedagogiskt arbete Stockholms universitet

Sennett R (2002) The Fall of Public of Man Lonshydon Penguin

Steffensen B (2005) Naringr boslashrn laeligser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpaeligdagogik Koslashshybenhavn Akademisk Forlag

literacydk

Literacy litteratur undervisning og en skole for alle22

Ulfgard M (2002) Foumlr att bli kvinna ndash och av lust En studie i tonaringrsflickors laumlsning Lund B Wahlshystroumlms

Unesco (2004) The Plurality of Literacy and its lmplications for Policies and Programmes Paris Unesco Education Center

Wertsch JV (2002) Voices of Collective Rememshybering Cambridge Cambridge University Press

Ziehe T (2005) Undervisernes aktuelle opgashyve shy at slaring bro Lokalisert 2009 paring httpwww socialdemokratiskskoleforumdknewshtml

Aringrheim A (2007) Nar realismen blir orealistisk litshyteraturens laquosanna historierraquo och unga laumlsares tolkshyningsstrategier Varingxjo Varingxjo University Press