Litterære tilgange og metoder

Biografisme, nykritik, strukturalisme, ideologikritik og psykoanalyse

Litterære metoder Forholdet mellem analyse, fortolkning og

perspektivering Vi er hermeneutiske dyr…

Hermeneutikken er læren om fortolkningen Den hermeneutiske cirkel – man skal cirkulere mellem

delene og helheden at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på

skiftet mellem fordom og forståelse

Vendeltrappemetaforen

Mig selv og mit syn på verden

Mødet med teksten – et andet syn på verden

Mig selv – med selvfordobling – jeg ser på mig selv fra et nyt perspektiv under indflydelse af teksten

Dannelse og dansk”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE

forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

Dannelse og DanskLitterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre

fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling:

Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

Dannelse og DanskHertil arbejdes der i dansk med:Læsning (konsumption) af tekster i

bred forstandAnalyse og fortolkning af tekster i

bred forstandProduktion af egne tekster i bred

forstand

Litterære metoder Den biografiske metode

Det genetiske spor – hvor, hvordan og under hvilke omstændigheder er teksten blevet til?

Det portrætterende spor – linjer i forfatterskabet: udvikling, brud, indbyggede konflikter og tematiske knuder

Litterære metoder Eks. H.C. Andersen:Hans tekster fortolkes ofte biografisk Den grimme ælling:Fortællingen om Andersens liv med opvækst i

fattigdom i Odense, mange nederlag i KBH, og den forløsende anerkendelse til sidst, hvor forfatteren er en del af den kulturelite, han har stræbt efter at tilhøre.

Helle Helle: Rødby-PutgardenAutograf med Helle Helle (fra 9.20 min.) (fra 21.25)

Interview om Rødby-Putgarden forfatterwebDen biografiske læsning af romanen er absolut en mulighed for at komme tættere på romanens betydning?! HH er selv vokset op i Rødby sammen med sin søster og sin enlige morHun har oven i købet arbejdet i parfumeafdelingen på færgen…Ok! Hvad handler bogen så om, når vi sætter os for at læse den biografisk ?

Nykritik ”Hvad er nykritisk nærlæsning? Det er tekststudium og –tolkning, der hviler på en omhyggelig, systematisk og nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser og billeder og disses forhold til tekstens overordnede helhedsdannelser, dens motiv, holdning og idé.” (Stein Larsen 2001).

Litterære metoder Nykritikken:Værket/ teksten er autonom (autonomidoktrinen)Det giver ikke mening at spørge efter forfatterens

hensigter (den intentionelle fejlslutning)Det fiktive univers må tale for sig selv Fortælleren er den instans, der står mellem forfatter og

det fiktive univers Læsningen må starte i værket selv

De grundige nærlæsning af teksten på dens egne præmisser er i centrum

Litterære metoder Værkets strukturelle lag må undersøges (strukturdoktrinen)

Stratamodellen:1. Værkets grafiske lag 2. Værkets lydlige lag 3. Det syntaktiske lag 4. Det fortællemæssige lag (fortælleren) 5. Planstrukturlaget (real- og billedplan)6. Storelementernes lag (miljø, personer, motiv, handling,

konflikter og temaer)7. Fortællerholdningens lag (værdier, grundfilosofiske

holdninger i teksten)8. Det livsbilledlige lag (livsfilosofi, tekstens udsagn om verden)

Nykritikken Opposition til biografismen og måske især

litteraturhistoriske læsninger Væk fra subjektive læsninger, hvor værkernes

betydning ligger i konteksten omkring værket (tilblivelse, forfatteren, kulturelle og politiske strømninger i samtiden)

Nykritikkerne ville sætte det enkelte værks æstetiske kvaliteter i centrum

Nykritikken Nærlæsningen ”må og skal perspektiveres, forlænges, fortsættes. Undværes kan den ikke. At sige noget så banalt og selvfølgeligt er ikke ganske overflødigt, da mange mener, at den er alternativ til psykoanalytisk, ideologikritisk, biografisk læsning m.v. Det er den ikke. Den er grundlaget for, at man overhovedet kan læse på disse måder.” (Stein Larsen i ”Litteraturens tilgange”) Det er nykritikken, der har fået dansklærerne til at stille sprørgsmålet: ”Hvor kan du se det i teksten?”

Øvelse Vi samler en nykritisk analyse af ”Rødby-Putgarden”

Holdet inddeles i teams Ekspert-puslespil

1. det grafiske, lydlige og syntaktiske lag 2. det fortællemæssige lag og planstrukturlaget 3. storelementernes lag Fortællerholdningens lag og det livsbilledlige lag

Eksperterne går tilbage til teamet og fremlægger i rækkefølge

Analysen diskuteres i teamet (efter alle har fremlagt!)Kort opsamling på holdet

Strukturalisme Den lingvistiske gren: sproget som tegnsystem, hvor

tegnene er arbitræreTegn består af et udtryk og et indhold Tegnenes indhold er den betydning, vi tillægger ordene Ord har en denotativ betydning og en konnotativ

betydning Eks. hund, vovse og køter

Hvordan vi bruger sproget, hvilke betydninger vi tillægger ordene bestemmes af sociale vedtægter over tid – når man undersøger disse gældende sproglige lovmæssigheder, kan vi udlede en grammatik (et regelsæt over eks. det danske sprog).

Strukturalisme Den litterære gren er optaget af at undersøge teksters

menings- og forløbsstruktur – hævder, at fortællinger har en særlig narrativ grammatik Fortællingerne har nogle grundstrukturer, der kan beskrives

ud fra særlige tekstmodeller Teksten består af et overfladeniveau (konkrete personer,

handlinger, følelser etc.) og et dybdeniveau (funktionerne i fortællingen – fortællingens særlige grammatik)

Dybdeniveauet findes ved at anskue hele fortællingen som tegn, der skal undersøges på dets konnotative betydning

Anskuer teksten som autonom på linje med nykritikken

Aktantmodellen

Aktantmodellen Vi skal skelne mellem overfladeniveau og

dybdeniveau, når vi anvender aktantmodellen I komplekse fortællinger er det tit ikke tilstrækkeligt

med en udfyldning af modellenSubjektets projekt kan ændre sig/ forskyde sig Andre personer i fortællingen kan have subjekt-

karakter (være initiativtagere) Projektet kan være et på det konkrete plan og noget

andet på det dybere livsbilledlige niveau Ved abstrakte projekter er der tit ikke en tydelig giver

Øvelse Diskuter med sidemanden:

Hvordan ser mulige aktantmodeller ud i forhold til romanan RP?

Hvad kan aktantmodellen bruges til i folkeskolen? Vil I kunne bruge den? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Betydningens grundstruktur

Betydningens grundstruktur Samtlige narrative analyser af tekster betyder, at man må foretage en kraftig reduktion af fortællingen – for derved at nå frem til kernen: Hvad er betydningens grundstruktur i RP? Hvilket konstituerende modsætningspar kan vi finde

frem til? Hvad er fortællingens betydningsmæssige kerne så?

Betydningens grundstruktur Modsætninger:Provins – storbyUddannelse – job på færgen Tine – Jane Tomhed – meningTryghed – længsel Enlighed – tosomhed Gentagelsen – forandringen Liv – død Lidenskab – ligegyldighed Refleksion – væren i nuet/ det simple Varme – kulde (imellem mennesker)

Betydningens grundstruktur Autograf med Helle Helle (26.55)Jane tænker/ reflekterer over, hvad der er indeni Jane tænker om sig selv som en silo på en pløjmark Tine er varm, kærlig og omsorgsfuld Tine er også konkret tænkende – står for simplicitet

Hvad er så betydningens grundstruktur i HH´s roman?

Betydningens grundstruktur … det ved vi ikke med sikkerhed, men vi kan forsøge at se tekstens tegn og undersøge dem på deres konnotative indhold. Fortælleren (1.pers. Indre syn hos Jane) udtrykker sig omkring en fornemmelse af tomhed, tomhed og længsel, efter noget hun ikke helt ved, hvad er. Hun søger det i eks. Abel og eventyret med ham. På den anden side er Tine, der ikke forstår Jane helt. Hun tror, at Jane udtaler sig om sin kropslige form, når hun siger, at hun føler sig som en silo. Vi ved ikke, om hun ville forstå hende, hvis hun forklarede sig, men ”mellem linjerne” ligger, at det gør hun ikke!

Betydningens grundstruktur Tryghed – længsel Bliver til tryghed over for frihed. Tryghed er fobundet med kærlighed, omsorg og varme. Frihed er forbundet med længselen mod det andet, det uvisse, det der kan udfylde tomheden (siloen). Modsætningerne er ikke tegnet særlig skarpt op, hvilket bliver tydeligt, når man forsøger at sætte dem ind i en S-model:

Èn S-model Frihed Tryghed

-tryghed -frihed Fortællingen tager sit udgangspunkt i den stille hverdag i Rødby. Det der muliggør, at længselen efter friheden får næring (-tryghed) er Janes møde med Abel på færgen. Jane smager på friheden på sin rejse (eventyret) til Hamborg med Abel (frihed), for så at blive indhentet af virkeligheden, Abel har en kone og hun vender hjem til Rødby (-frihed), hvor folk stadig dør og alt er som det plejer at være (Tryghed). Fortællingen reduceres herved drastisk til at handle om Janes splittethed mellem trygheden og længselen efter friheden til at kunne fylde den indre tomhed!

Temaer ud fra modsætningerne Frihed

Tryghed

Nuet Refleksion

over nuet

længsel

Dekonstruktion Strukturalistiske forenklinger giver kun mening, hvis man er åben over for, at alting også kan vendes om, og at delene i de enkelte modsætningspar i sig selv rummer en række indre modsætninger.

Dekonstruktion er en retning, der anfægter modellernes værdi og brugbarhed! Vi kommer ikke videre ind på dette…

Kontraktmodel

Øvelse - parvistUdfyld en kontraktmodel for RP

Ideologikritikken Læsning af litteratur har et formål:

At bevidstgøre læseren om de værdier og tendenser teksten giver udtryk for

At afsløre tekstens potentiale til enten at legitimere eller at kritisere magthavernes udbytning af underklassen (marxismen)

Relevans i dag: tekster siger altid noget om samfundet – hvad siger de? Hvordan siger de det? Hvilke perspektiver ligger der i udsagnet? Kontekstens betydning for teksten fremhæves

PsykoanalyseFreudiansk påvirkning En slags dybdehermeneutik, hvor de dybere

lag skal findes frem og fortolkes Tekstens manifeste lag over for det latente lag

Typiske genrer: reklamer, gysere, kunstværker, erotik, fantasy, folkeviser og eventyr

Optræder oftest sammen med andre positioner – eksistens og samfund