Liv iskolen 2008Temaer i 2008Temanummer 1 -2008: Sundhed i skolenSundhed er et timelost fag i skolen og skal som s6dant inddrages i alle skolens obligatoriske fag. Medudbredelsen af det brede og positive sundhedsbegreb giver det god mening, men det indeberersamtidig en risiko for at ansvaret for sundhedsundervisningen "falder ned mellem stolene'i Arbej-det med sundhed i skolen bliver i disse 6r udfordret al at kommunerne har overtaget ansvaret forforebyggelse og at livsstilsbetingede sygdomme i stigende grad rammer bsrn. "Liv i skolen" gAr tetpi det tvarfaglige arbejde med sundhed i skolen og pi tvers af professionerne og viser en rakkepraktiske eksempler pi hvordan der bliver arbejdet med sundhed.

Temanummer 2-2008: SkolestartHvordan lave den gode skolestart? Hvordan skal bornene mode skolen og skolen bornene? Det eremner, der lobende droftes p6 fagligt, kommunalt og nationalt hold. Hvor st6r debatten lige nu oghvor beveger den sig hen? Hvordan praktiseres de mange forskellige skolestartsformer som f.eks. rul-lende skolestart, helheds- og heldagsskole?Hvordan ser det ud, nir pedagoger og larere samarbejder om skolestarten? Hvad sker der medfritidspadagogikken i skolen?Hvordan ser skolestarten ud set i et borneperspektiv - hvilke forventninger har et moderne barn tilskolen? Hvilke forventninger har moderne foreldre til skolen og skolen til foreldrene?Liv i skolen griber temaet skolestart og sporget hvornir starter skolen egentlig?

Temanummer 3-2008: InnovationFolketingets politikere har gennem flere initiativer, rettet mod uddannelsessystemet forsogt at skaberammerne for et sterkere fokus pi kreativitet og innovation. For eksempel st6r der i den nye larerud-dannelseslov, at grundlaget for at arbejde innovatiW skal legges allerede i folkeskolen. Eleverne skallare at arbejde innovativt og se nye muligheder. Skolen skal i hojere grad end i dag stimulere dettearbejde.Liv i skolen stil ler skarpt p6, hvorfor innovation nu er blevet et nye mantra, hvad innovation er,hvordan larere og skoleledere kan udvikle kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmerelevernes innovative kompetencer. Lidt populert sagt vil dette nummer af Liv i Skolen tage fat pA in-novationens hvem, hvad og hvor?

Temanummer 4-2008: lnternationaliseringSkolen i verden - verden i skolenI en tid hvor globalisering konstant er i fokus, men ofte svar at favne, galder det om at give elevernedet bedst mulige grundlag for at gribe og begribe de uendeligt mange muligheder, der konstant er ispil. Skolen af i dag er pi en og samme tid flerkulturel, interkulturel, kulturbarer og kulturproducent.At arbejde med disse elementer i en international dimension i skolen kan give larere og elever nye ogm6ske uventede kompetencer til at hindtere fremtidens mange muligheder og udfordringer.

l$

t

/trs' I {fr*

Oc1

z

-

1 2

Man undgir konflikterved at have reglerAf Mads Hermansen, professor

5OOO born i 4. og 5. klasse og 200 lerere er

spurgt om, hvad der sker i skolen.

Hvorfor kan larere have svert ved at holde

ro og orden i klassen?Og hvad betyder uro for t i legnelsen af faglige

og andre relevante kompetencer?Sporgsmilene kan ikke besvares uden at ind-

drage en lang rekke forhold.

Sammen med et forskningsteam har Mads

Hermansen forsogt at udrede tridene og pi

den baggrund give en rekke svar.

Liv i skolen har fiet lov ti l at kigge med p6

et udpluk af undersogelsesresultaterne - foryderligere uddybning og lasning henvises ti l

den samlede undersogelse, som er udkom-met i to boger. Se reference sidst i artiklen.

Teamet har arbejdet med det form6l at under-

soge den danske skolekul tur med ser l ig henbl ik

pi sammenhenge i vaner, arbejdsprocedurer,rutiner, forskriftet samarbejde, relationer, kom-

munikat ion, d isc ip l in , underv isningsledelse, fag-

ligt udbytte osv.

Undersogelsen har forsogt at besvare sporgs-

m6l som:Hvad betyder arbejdsklima og disciplin for udbyt-

tet af undervisningen?Skal undervisningen struktureres og tilretteleg-ges anderledes for at opnd de mdl, der formuleres?Hvad er kvalitet isamver og undervisning?

Undersogelsen tog udgangspunkt i en teoretiskforstielse, hvor det var vigtigt at skabe legitime-ring af, at vi lever i et demokratisk samfund, som

danner fundament for, hvad det er skolen skal,

og hvordan den skal det.Rockwoolfondet har stSet for den bevil l ing, somhar muliggjort undersogelsen.

Lerere og elever er enige om, hvad der foregirUndersogelsen var ti lrettelagt s6ledes, at eleverog lerere i stort omfang blev spurgt om detsamme.Helt generelt kan man sige, at elevernes og le-rernes opfattelser falder meget godt sammen,selv p6 relativt prekere omr6der, hvor det afslo-

Mads Hermansen er professor ogdr. pad. pd Copenhagen BusinessSchool og Nordiska Hogskolan fdr

Halsovordsvitenskab.Mh.llOcbs.dk

res, at der ikke er s6 meget styr p6 forholdene,som man kunne onske. Sd der er noget at undresig over.

De angivne procenter viser, i hvilket omfangelever og lerere var enige i det udsagn ellersporgsm6l, som de fik presenteret.

Der gtr ofte mere end 5 minutter inden timen begynder ........................68 %Timen begynder med at lereren forteller, hvad der skal skeLereren begrunder opgaver i dansk,..,.

9 1 %

7 1 %

Skof en giver lyst til at gi i gang med svere opgaver. ....78qo

Eleverne f6r mest ud af undervisningen, hvis lareren begrunder aktiviteten 52Vo

Klassevarelset er godt indrettet til undervisning .........51VoEleverne fir mere ud af undervisningen, hvis de skal reflektere over det, de laver (metalaring) .........69 %Der er procedurer for hvad eleverne skal gore, hvis der er problemer i frikvarteret ....89 96Man undgAr konflikter ved at have regler 72VoSkoleinspektoren er med til at skabe en god skole ......67 %Eleverne fAr mere ud af det, hvis lareren har styr pA klassen ............. .....81 Vo

Lareren skelder udDet er de hojtrAbende der bestemmer i klassen ...........10

Klassen IarmerForeldrene har tillid til deg der forg6r i klassen 37 Vo

Jo mere information til foreldrene om standpunkt, jo mere f6r eleverne lyst til at lare .........................4OVoEleverne er gode til at styre sig selv i klassen

Klassen bliver fortalt som god .. 700h

5kolen bliver fortalt som dArlig ................Klassen er ikke sarlig dygtig

Voo/!D

Vo

7 o/o

4Vo

N

N

stzu^:<

;=Lerersamarbejdet styrker kvaliteten i undervisningen 65 o/o

N

N

$

z4J

:z

=J

Muligheder for forbedringerJa, tallene er jo i sig selv talende nok.Grundlaggende og gladeligt mi man konsta-tere, at elever og lerere i hoj grad er enige om,at det er godt at vere i skolen. Procenterne erudtryk for det, bAde elever og lerere er enigeom, men nogle steder kunne man da godt spor-ge sig selv om, hvorfor enigheden ikke er endnustorre.

Et par forhold vil jeg trekke frem, fordi de sd tilgengald viser hvilke omrAder, der er problemer

med:. 68o/o er enige i, at der ofte g8rr mere end 5

min. af t imen,fsr man kommer i gan. 56o/o er enige i, at lareren skelder ud. 44o/o er enige i, at eleverne er generet af stoj

fra klassen. 5 o/o er enige i, at elever moppes. 18o/o er enige i, at der er larm i klassen

Det er ikke ti l fredssti l lende, hvis det der foreg6ri skolen, skal kaldes professionelt. Derudoverkan man undre sig over, at n6r nu foreldresam-arbejdet opfattes som noget, der styrker la-ringen, hvorfor opprioriteres det s5 ikke nogetmere?

Ro og klare regler giver et bedre laringsmiljoVi opsti l lede et forskningsdesign med henblikpd at diskutere udbyttet af undervisningen udfra to perspektiver p6 lering: Et fagligt perspek-

tiv med afsat i bornenes besvarelse af en mate-matiktest og et emotionelt perspektiv med af-sat i udsagn om bsrnenes indsti l l ing ti l skolenog selvopfattelse i skolen. Resultatet af under-sogelsen peger if lere retninger.

Jo mere positiv skoleindstilling, desto bedrescorer bornene i matematik.Jo mere positiv selvopfattelse i skolen, destobedre score i matematiktesten. Dette kan nep-pe overraske. Opsummerende kan de forhold,

der virker fremmende for bornenes indsti l l ingtil skolen og selvopfattelse (som jo sA har indfly-delse p6 det faglige standpunkt), sammenfattess6ledes:

Relationer iklassen:Ie re rstatte, fo re ld re statte, ka m m erote r. Larerstotte pdvirker skoleindsti l l ingen i

positiv retning. Jo mere eleverne opleversig stottet af lareren, desto mere positiv erderes indsti l l ing ti l skolen. Lererstotte harogs6 en positiv betydning for elevernesselvopfattelse i skolen.

. Foreldrestotte pavirker skoleindsti l l ingenog selvopfattelse i positiv retning, men imindre grad end larerstotten. Der er des-uden en direkte sammenhaeng mellem op-levelsen af foreldrestotte og laererstotte.

. Kammerater forst6et som dette'at have enkammerat at tale med, hvis der er brug fordeti har en direkte sammenhang med re-lationen ti l lereren, sSledes at en stottenderelation ti l lareren hanger sammen medoplevelsen af en ststtende relation blandteleverne.

Uro og spilleregler:. Uro pdvirker skoleindsti l l ingen i negativ

retning: Jo mere bornene oplever uro iklassen, desto mindre positiv er deres ind-sti l l ing ti l at g6 i skole.

. Spil leregler piivirker elevernes skoleind-sti l l ing og selvopfattelse i positiv retning:Born der oplever klare spil leregler i klassen,har en mere positiv indsti l l ing ti l skolen ogen hojere selvopfattelse end dem, der op-lever uklare spil leregler. Der er endvidereen indbyrdes sammenhang mellem uroog spil leregler: Jo klarere spil leregler, destomindre uro.

Udfordring og feedback i lereprocessen. Udfordring pSvirker skoleindsti l l ingen po-

sitivt: Jo mere bsrnene oplever sig udfor-dret, desto mere positivt er deres indstil-l ing ti l skolen. Udfordring forst6et som enrespons p6 elevens faglige arbejde.

. Feedback i undervisningen virker positivtind pA b6de skoleindsti l l ing og selvopfat-telse, jo mere bornene oplever, at larerenresponderer pii deres arbejde, desto merepositiv er deres skoleindsti l l ing og selvop-fattelse.

Undersogelsen bekrefter, hvad mange iskole-miljoet vidste: At de relationelle forhold sam-men med klare spil leregler og ro i klassen spil leren meget stor rolle for et positivt leringsmiljo

Lerere reagerer forskelligt p6 uro i klassenDer blev i undersogelsen identificeret 4 larer-typer:

De fire typer:Der er nogle larere, som er begejstredeover og anvender de nyere'relationsorien-terede teorier', vi kalder dem ildsjele.Andre er knap s5 overbeviste om fortref-feligheden af elevinvolvering, og fremstilrderfor som traditionens vogtere over meretraditionelle opfattelser af, hvordan manskaber klangbund for lering.Der er desuden nogle larere, som forst ogfremmest fungerer som problemknusere iundervisningstiden, idet de ofte har alvor-l ige vanskeligheder med uro og klassedi-sciplinen, og folgelig m6 indrette undervis-ningen herefter.Et modstykke ti l problemknuserne er denharmoniskelerer,som skillersig ud ved ikkeat have problemer med uro og disciplin.

N

N

$

zUJ

Y

=J

.€

A

N

N

szU

^

=

Overordnet resum6 af larertyperne:

Sammenheng mellemproblemh6ndtering og uroProblemknuseren bruger meget energi pil at styreog holde orden i klassen. Pii den anden side anven-der den harmoniske lerer nasten ingen ressour-cer p6 det, mens ildsjelen og traditionens vogterbefinder sig i en midterposition iforhold til styringiklassen.N5r der er sd store udsving i de forskellige larer-typers tidsforbrug p6 styring, er det nerliggendeat antage, at forskellen ikke bare er udtryk forbevidste pedagogiske valg, men nermere harat gore med lererreaktioner p6 forskelle af uroi klassen. F.ek. kan man forestille sig, at det derviset er at den harmoniske lerer ikke har proble-

mer med klasselarm og uro, fordi der ikke er uroi hendes klasse, mens problemknuseren pA denanden side har et meget larmende elevgrundlag.Denne oplagte hypotese har vi undersogt nar-mere. Det viser sig at der er meget stor sammen-heng mellem larerens fokus p6 problemstyringog s6 larerens oplevelse af uro og forstyrrende ele-menter i klassen. Det er neppe overraskende fornogen, at larere m6 forholde sig reaktiw til uro ogdisciplinproblemer i klasserne. Men resultaternekan ses som en dokumentation for, hvor stor virk-ning uroen i klasse har p6 larerens padagogiskeprakis og tidsforbrug ift. problemstyring. Det ersSledes sl6ende, hvor entydigt lererne retter sigind efter'klassetem peramentet:

Sardeles involveret i elevernes sociale livi klassen

Betoner inddragelse/demokrati og op-findsomhed ilaringen

"Laring understgttes bedst hvis elevernefoler sig hjemme i klassen"

Undervisningsdifferentiering

Involveret i elevernes sociale liv

Bruger overordentlig meget tid pi uromanagement

"Opfindsomhed er vigtig for lering"

"Det er vigtigt at begrunde irsagen tilundervisning"

Elevsamarbejde undgis

Bruger serdeles lidt tid p5 problemermed larm/uro i klassen

Moderat involveret i elevernes socialeliv/klassemiljo

Moderat fortaler for at lade elevernebestemme indholdet i klassen

Betoner diskussion og elevsamarbejdelige si meget som ildsjalen

Undervisnin gsdifferentiering

lkke involveret i elevernes sociale liv/klassemiljoet

G6r primart op i faglighed

Tror ikke pi nyere didaktiske teorier omat laring understottes af anerkendelse

Gir ikke ind for at elevsamarbejde ind-dragelse. Udfordrende og opfi ndsommeopgaver er larings- og motivationsinstru-menter

Ond cirkel i indsti l l ing ti lskolenDet overordnede indtryk af elevernes indstillingti l skolen og deres opfattelse af undervisningen,er et billede, som man enten kan beskrive somen god eller en ond cirkel. Et skub i positiv ellernegativ retning p6 6n af faktorerne, vil trekkeresten af faktorerne med sig i samme retning.Effekten af ydre forhold, f.eks. skolestorrelse,skoletype og kon er af forholdsvis begransetbetydning, selvom den alts6 kan spores.Det forteller, at der vil vare en indirekte positivgevinst over hele linien, hvis det lykkes at pdvirkebare nogle af t ingene i den rigtige retning.Risikoen for en ond cirkel bliver dog megetp6trengende, n6r man sammenligner elever-nes beskrivelse af situationen i ferde og femteklasse.Bortset fra, at eleverne selvfolgelig bliver bedreti l matematik, tegner der sig et bil lede af t i lba-gegang pi alle omriider.Indstillingen forvarres, selwurderingen for-varres og opfattelsen af undervisningssituatio-nen bliver ringere. Bortset fra at undervisningenindeholder flere udfordringer et halvt 6r efterforste undersogelse, er der generel tilbagegangpi alle punher. For hvert af de enkelte punkter;som analysen omfattede, var den onde cirkel do-minerende.Tilbagegangen var mest fremtredende blandtde elever, som havde (relativt) god indstilling,god selwurdering og positiv oplevelse af un-dervisningen ved forste undersogelse, mens demindre positive resultater fra fsrste underss-gelse fastholdes pa samme niveau. En nedad-g6ende spiral, hvor bunden m6ske er n6et forvisse elever allerede i ferde/femte klasse. Hvorlenge denne tendens fortsetteL kan denne un-dersogelse ikke fortelle noget om. Det eneste,der kan siges er, at de elever, der befinder sig pifemte klassetrin iforste undersogelse og folgesind i sjette klasse, er holdningen ti l skolen sta-dig vigende.

Svage elever onsker larersamarbejdeDet er de svageste elever, her forstSet som demder har haft mest negativ udvikling i skoleind-stilling, som oftest vil mene, at timen bliverbedre af, at larerne samarbejder.Der er altsS en statistisk signifikant tendens til,at de elever, der har storst risiko for at udviklesvage skolekompetencer (dvs. d6rlig skoleind-sti l l ing og selwerd), er mest t i lbojelige ti l atmene samarbejde mellem lerere hjelper.

Sat p6 spidsen indikerer resultatet, at de sterke-ste skoleelever, dvs. de som enten bevarer ellerstyrker deres selwerd og indstilling, ikke folerde har si stort behov for tverfaglig larerhjelpsom de svage elever.

ReferencerMads Hermansen (red.):

Laringsledelse. Loft til lering i skolen. ForlagetSamfundslitteratur 2007. 224 sider - 228 kr. ISBN978-87-s93-1283-4

Mads Hermansen (red.):

Skolens gode og onde cirkler. En empirisk forlsbs-undersogelse i 4. og 5. klosse of elevstandpunktog holdninger til uro, disciplin og laring. ForlagetSamfundsf itteratur 2Q07.403 sider - 348 kr. ISBN978-87-593-1281-O

Se pd nettet p6 www.Samfundslitteratur.dkhvor rapporten kan kobes. Endvidere kan man,n6r rapporten er udsolgt, se den i sin helhed ogsupplerende bilag pd www.forlagetsl.dk (den erkun trykt i et l i l le oplag).

Se ogs6: Liv i Skolen, nr.4-20O4:De "pokkers" unger. )CYU's Forlag, Tlf: 87388300

N

N

$

zU

^:a

;=

NOO

zJ

oY

tJ

Foraldrenegir pi nettet

Af Morie Grsnborg Bak, souschefog Jens Jakob Mortensen, Ierer

Marie Gronborg Bak og Jens Jakob Morten-sen beskriver en hverdag med lT-baseret for-aldrekommunikation.Efter at skolen har indfort det lT-baseredeSkoleintra, er der ibnet nye dore til et ogetog aktivt skole-hjemsamarbejde.Foreldrene har nu fiet mulighed for at fol-

ge deres barns sociale og faglige trivsel ogudvikling i skolen. Udover en oget kommu-nikation med larerene ibnes der for en letti lgang ti l opdaterede oplysninger om alleforhold vedrorende skolen i almindelighedog barnets hverdag iskolen isardeleshed.

Skolens hverdagSkolen har en hjemmeside, som er 6ben for alle,f.eks. www.ankermedetsskole.dk.Her har man mulighed for at f6 de helt generelleoplysninger om skolen:Adresse, telefon, ledelse, elevantal, skolebesty-relsesmedlem mer o.s.v.Man kan p6 siden ogs6 klikke sig ind pA enkelteklasser.Prav at gi ind p6 "Klasseforsidef'og derefteru2Bu

Her har 2.b deres egen hjemmeside, hvor klas-selareren kan lagge helt generelle oplysningerom klassen.Men man kunne ogsi have valgt at 96 ind i "For-aldrelntra," der er vejen ind til de mere privateog personlige informationer om ens eget barn.For at f i adgang ti l Skoleintra fi ir foreldrene enloginkode.

Forste gang de logger sig ind p6 skolens hjem-meside bliver de bedt om at lave deres helt pri-vate kode, samt hvis de snsker det, at oplysederes e-mailadresse.

Kommunikation med foraldrene pi nettetPi det forste foraldremode i det nye skoledrblev foreld re ne i 2.b f or f srste gan g prasenteretfor foreldreintra.Efter en kort gennemgang af systemet og udle-

vering af loginkoder kunne vi i fellesskab tagehul pA en ny ara i skole-hjemsamarbejdet. For-eldrene har udvist stor begejstring for det nyemedie, og vi lerere har efter en intensiv arbejds-indsats erkendt, at vi har fSet et redskab, som vifremover ikke vil undvere.

Vi udbygger lobende Foreldreintra i takt medde behov som foreldrene og larerne f6r. Menfra starten er der nogle faste rubrikker, som hur-tigt har vist deres verd:

Dialog mellem skole og hjem:Lareren kan sende beskeder ud ti l alle forel-drene pd en gang eller t i l kun en enkelt.Hver gang der sendes beskeder ud, modtagerforaldrene en e-mail i deres almindelige post-program med besked om at det er t id t i l at kiggeiForeldreintra.Foraldrene kan fd hurtige og aktuelle beskeder:"Lise var meget ked af det i dag, fordi hun faldtp6 legepladsen, men efter l idt trost og et l i l leplaster pi sAret gik det bedre. Hun har dog f6etet l i l le hul pA sine bukser"

l l -Foraldrene har udvist stor begeistring for det nye medie, Skolelntra;"

/ ' \

,f-&e., .iF

" "' ?:i:,y,"; ;"x ;f:,il : l2:; d_J}, " I![i ['7f xXili,i " ! !{, 5j

Dokumenter:Som lerer er det dej l ig t nu at kunne st i l le a l le depapirer, som klassen arbejder med ti l rSdighed

for foreldrene. Det drejer sig om almindelige

oplysningssedler, men ogsi bornenes staveord,

sange, boglister o.s.v. Man kan printe lektiesi-

derne ud og arbejde med t ingene i fa l lesskab.

Mancla9Har du bemarket at der i elev og foraldreintra nu l igger den nye besti l l ingsseddel fra

kantinen. Print den ud. 56 har man alt id overbl ik over, hvad man kan besti l le.

Vi arbejder stadig med t i l l id i medansvarl ighedstimerne. Emnet er om at vaere t i l at stole

p6. Derfor har vi lavet nogle t i l l idsovelser.I kr istendom har vi taget historien om Kain og Abel op. Det taler vi videre om i dag'

M6ske nir vi ogsi at tale om udvandringen fra Egypten. Ogsi det handler om t i l l id.

Vi skal oi lesehold.

l l r sdagHar du bemerket, at sproget her i ugeplanerne har endret sig l idt. Det er fordi eleverne

nu er kommet pi Elevintra og nu ogs6 kan lese med.

Hjelp endelig bornene med at komme pa elevintra. Hvis det giver problemer md I

endelig give mig besked. MSske ved hjalp af beskedsystemet i foreldreintra'

I vores fel les lesebog er vi kommet t i l et emne om fabler. AltsA historier der handler om

dyr. Dyrene har menneskelige egenskaber.Vi skal ove pi et l i l le teaterstykke der handler om Den l i l le hone og hvedekornet. I den

forbindelse kan vi f i brug for nogle rekvisit ter. Men herom senere.

Onsdag Eftervi har laest skal bornene i dag starte pi at lave en fabel. Miske skriver de i haftet

el ler ogs6 pi computer. Vi f i r se.

I dag skal vi ud over at lese ogs6 have skrivning. Vi @ver os i at al le bogstaver fdr den

samme he ldn ing , og a t der b l i ver f ine mel lemrum mel lem ordene.

Miske f ir vi t id t i l at 96 pi i elevintra og arbejde med nogle t ing der. El lers venter vi bare

ti l fredao.

Freclag Vi skriver videre p6 vores fabler.God weekend t i l j e r a l le .

l l -Foreldrene er blevet meget glade for at kunne folge med i klassens ugeplanl'

lnformation om klassen:Foreldrene er b levet meget g lade for at kunne

fo lge med i k lassens ugeplan. Her s tSr der nem-

lig dag for dag, hvad der skal ske i klassen, og

evt. hvilke lektier der gives for.P5 den mide kan de altid tale konkret med bsr-

nene om de t ing der sker i k lassen.I stedet for at sporge: "Hvordan gik det i skolen

i dag?" kan de nu forhore s ig om og sporge ind

ti l detaljerne, og det befordrer jo en mere ind-

holdsr ig d ia log.Men larerne bruger ogs6 ugeplanen t i l a t lu f te

deres tanker og ideer med underv isningen.

Foraldrene har mul ighed for at sende beskeder

ti l hinanden eller oprette deres eget debatforum,hvor de kan d iskutere emner f ra skolen e l ler a l t

mul ig t andet for den sags sky ld.Det mest populare er dog at gA ind i klassens

fotoalbum og se bil lederne, som enten lareren

el ler e leverne har oploadet t i l s iden.

Fremmelige plakaterKlassen arbejdede for nylig med et emne omfodder og sko. I den forbindelse blev klassen deltoo i hold.De skul le nu lave en sko-rek lame-plakat .Foreldrene havde et stykke tid iforvejen pil For-eeldreintra fi let besked pA at samle reklamer ogugeblade sammen.Et af holdene, der i ovrigt bestod af tre drenge,fik en farvestrAlende olakat ud af deres anstren-gelser .

Lereren tog b i l leder af a l le p lakaterne. 56 kunneforeldrene i ro og mag sidde derhjemme og sehvor fremmelige deres born havde varet.Bornene fAr a l ts6 r ig t ig t god mul ighed for atfremvise deres arbejder for foreldrene. Pii denmilde styrkes den faglige dialog foreldre ogborn imel lem.

En anden gang havde klassen v€ret pe skovtur,og der blev naturligvis taget en masse fotos meddig i ta lkamera. Jeg lagde nogle kor te teksterind p6 hver t b i l lede og lagde dem s5 ind i For-aldreintra og VUPTI, s5 har man lavet sin egenlesebog:

't *.&'i-4P'l;

Her kan man se en grankogle.Det er en mus der har edt af den,

\\ d ;\il,

t,nF"..tl{iJ{q

" D.rmest populare er at 96 ind i klassens fotoalbumj'

Foreldrene kan pi den mide altid finde rele- i barnets udvikling gennem hele skoleforlobet.

vant og vedkommende lesetekster. De kom- Ja, barnet kan ved slutningen af skoleforlobet

mer nemlig l ige ud af barnets egen virkelighed. sammen med sin karakterbog f6 udleveret en

DVD fyldt med bil leder, lyd og tekst. der be-

Elevplanerfolgerudviklingen skriver dets udvikling fra bornehaveklassen ti l

Elevplaner er et af de redskaber, som lereren gymnasiet.

har t i l s in rddighed, n i r han skal evaluere og be-

skrive eleverne. Ver opmerksom pi etikken

I elevplanerne kan han lobende beskrive hver Det er dybt fascinerende, nir man fi ir nye red-

enkelt elevs faglige og sociale udvikling. Her skaber i hende.

kan han velge at laegge resultaterne af de tests, lT - teknologien 6bner for nye spendende mu-

der bliver taget i lobet af et skoleAr. Ja, pA laen- l igheder for alle parter i skolen.

gere sigt kan der her l igge stort set alle skolens Disse muligheder er Ankermedets Skole i 5ka-

udtalelser og betragtninger om eleven. gen Sbne for at udnytte ti l at udvide skole-

Der kan endog ogsS Sbnes for at foreldrene og hjem-samarbejdet'

e levenselvskr ivers inekommentarer . Men natur l igv is skal implementer ingen af de

nye teknologiske landevindinger ske med den

Hvis lereren velger at legge disse ting ind i allerstorste omhu og omtanke.

Foraldreintra, kan foreldrene ned i mindste

detalje (personligt, fagligt og socialt) folge med Ellers kan det 96 s6dan:

t-- j

;:: ta.: I

g j

7 , 1t). i{-: in - l

':3 |

:. 1

3 2 it " :

Haver til MaverKrogerup Avlsgird- er navnet p6 2.d's skolehaveforl

Af Mette Borremose ogJeanette Braagaard, larere

Ved skoleirets start havde vi tanker om at villerykke en del afvores skolehverdag udendors.Vi onskede at strukturere vores undervisningud fra arbejdsformen laboratorium - audi-torium. Vi vil le vek fra skolens rammer, ud inaturen og derefter bringe iagttagelserne ogoplevelserne med ti lbage ti l klassen - og der-ved opstod ideen om at fi en skolehave.

ldeen blev forelagt foreldregruppen, som bak-kede op, og s5 fik projektet for alvor vinger. For-lobef f inansieredes vha. fondsmidler, og 2.d stodnu rned en skolehave p6 Krogerup Avlsgird iHumlebek.Forlsbet frem til sommerferien blev i lobet af fe-bruar planlagt i samarbejde med projektlederenThomas Nielsen fra Krogerup. Umiddelbart efter

p6ske stod vi si frysende pa den golde vinter-mark, som skulle legge jord ti l vores skolehave.

Hjemme i klassen talte vi om afgroder, hvad vikunne tanke os at sd og plante, hvilke forvent-ninger vi havde og hvad vi kendte ti l at dyrkeafgroder.Vi kunne ikke forspi re h jemme, da av lsgArden eret 100 %o okologisk landbrug, som har skrapperegler for de afgroder der dyrkes. Men endelig, is lu tn ingen af apr i l kunne v i komme i jorden.l forste omgang p lantede v i sa lat , pers i l le , pur log

og greskar. Et par uger senere kunne vi se arter,g u lerodder, radiser, solsi kke, fen n i kel, bladbeder,bonner, og endel ig p lantede v i er teblomster ,stolt kavaler, gyldenlak og s6ede morgenfruerog n igel la .

" Bwn"ne blev lige fra starten vannet til, at togturen var enarbejdsstund, hvor der skulle arbejdes med opgaver hver uge."

Mette Borremose ogJeanette Braagaard erlarere'pd Skovshoved

Skole iGentofte

Optakt pd en gold vintermark

En havedag med lesning og arbejdeVi havde organiseret forlobet s6dan, at vi be-sogte skolehaven ca. 10 gange fra p6ske ti l som-merferie og ti lsvarende antal gange fra august t i loktober. Det betod, at vi besogte skolehaven ca.1 gang om ugen.

En typisk dag i skolehaven:08.00 - 08.30 Lesestund i klassen08.30 - 09.30 Bus 09 tog ti l Humlebak, arbejds-stund i toget09.30 - 13.00 Skolehaven lugning pd jord lod-

oerneHerefter dagens tema, som omtales nedenfor.13.1 5 - 14,30 Hjemtur med arbejdsstund i toget

Bornene blev l ige fra starten vennet ti l , at togtu-ren var en arbejdsstund, hvor der skulle arbejdes

med nye dansk- og matematikopgaver hver uge.Disse blev sd fardiggjort hjemme ti l neste dag.Endvidere blev der skrevet i Havelogbogen hverdag efter turen ti l skolehaven. Dette var planlagt

som hjemmearbejde, da det giver born og for-eldre en god mulighed for at f5 talt sammen omdagen i skolehaven.Vi har indfsrt en "skolehaveuniform'i som altidbetyder gummistovler og turrygsek med pen-

nalhus, havelogbog, mappe med dansk- ogmatematikopgaver, lasebogenr en god turmad-pakke, drikkevarer og ikke mindst - ekstra sok-ker og solcreme.

Temaer med gartner og kokSkolehaven var inddelt i 7 jordlodder, og klassenopdelt i 5 jordlodsgrupper, som hver var ansvar-l ig for et jordlod pi ca. I x 6 m.

i' I

rl

Derudover var der 2 falles jordlodder, som klas-

sen i fallesskab ti lplantede.

OmrAdet er til fri afbenyttelse for born og foral-

dre i weekenden, og girden har udover skole-

stuen en stor lade, som kan bruges ti l arrange-

menter. 2.d's sommerafslutning var naturligvis

henlagt t i l girden i 5r.

I skolehaveperioden var der 8 faste temaer, hvor

der var en "ekspert" med os:. en gartner, som hjalp ti l med at f i etableret

skolehaven. en kok, der lavede mad med os 2 gange -

sommersalater af de tidlige afgroder og en

efterirsmenu med de senere afgroder. en naturvejleder, der lavede,,'et forlgb i det

fri, f.eks. "vandhullet' l ,sdlamanderfangst,

bu kkeja gt, i nsektvolden osv.

Derudover var der 20 forslag ti l undervisnings-

forlob pA g6rdens jorder, som blev udleveret

samlet i en bog. Materialer og hjelpemidler stod

s6 til fri afbenyttelse i projektets skolestue.

Nogle af disse forlob indgik i vores plan for klas-

sen, og derudover havde vi selv planlagt nogle.

Eksempelvis "kulmilen" - hvor vi lavede vores

eget tegnekul, som blev brugt ugen efter t i l et

forlob omkring "Natu rski ldring".

N6r leringsrummet rykker udendors

Ja. hvad sker der s6?Vi har endnu ikke evalueret

forlobet, da det just er sluttet, men vi kan vide-

regive nogle af de erfaringer/ som vi har gjort os

indti lvidere mht. motivation, udbytte og succes-

kriterier.

Motivationen: Den er i top, bsrnene gleder sig,

100 o/o ti lstedevarelse (ingen sporger ti l fr ikvar-

ter, dagen gir hurtigt, "er klokken s6 mange?'i

"nej, skal vi allerede hjem nu?").

Udbytte: Bornenes forskell ige ti lgange ti l laring

kommer i hojsadet, og de stimuleres l ige der,

hvor det giver mening for den enkelte. Endvi-

dere fir bornene indbyrdes arbejdet med de

sociale kompetencer og udviklet de alsidige

kompetencer.

HavertilMaver projektet har som overordnet

m6lsatning at oge bornenes bevidsthed om'

hvor maden kommer fra og om, hvad det egent-

l igt er, de putter i munden og samtidig give bor-

nene mere viden om naturen og om okologiske

sammennenge.

Vi satte flg. succeskriterier forud for projektet:. at fa forst6else for naturens gang. at se sammenhangen mellem dyrkning af

jord og den mad vi sPiser. at skabe meningsfyldte laringsrum i natu-

ren

Undervejs i forlobet har vi arbejdet ud fra

en m6l-/aktivitetscirkel, som vi har udarbej-

det pA baggrund af fagenes m6l, og vi har

fotodokumenteret alle vores besog i haven.

* le ) if l 1

< " iz 1u li li : ly i!1 |* l" E i

t*::".1i g + i

Brrn"n" kender jordskok fra fennikel og rodbede fra radise."

l. Natur & teknikbeskrive enkle fanomener,bl.a. et fros spiringanvende enkelt udstyr ex.

og ketcher

beskrive udvalgte dyr ogplanter

beskrive enkle, vigtigeregler for sund levevis oghygiejnekende forhold, der karakter-serer de forskellige Srstidertage hensyn til planter, dyrog natur og vise det gennemegen adferdkende vigtige navne ogenkle grundleggende fagl i-ge begrebergive eksempler pi livsnod-vendige ressourcer, der indg5r i deres dagligdag

HAVERTILMAVER2. ds. skolehaveforlsb p6 Krogerup Avlsgird

BilledkunstFremstille skitser og billeder

pA baggrund af iagttagelse

Anvende t@rre og vede

farver i forskellige materialer

og tegning og grafik

Eksperimentere med form,

farve og komposition

Anvende egne sanseoplevel-

ser fra naermiljoet i billedar-

bejdet

DanskKende til brug af sprogligevirkemidlerSetningskendskabLare at skrive refererendeBruge skrivning i logbogDu skal kunne skrive fiktiveog ikke-fiktivetekster ..

.Kunne arbejde med stavningKunne kende navneord ogudsagnsord

Matematikindsamle, ordne, kategori-sere efter enkle iagttagelserarbejde med enkle, konkre-te modeller og gengive trekfra virkeligheden ved

arbejde med enkel mAling af

afstand, flade, rum og veg

valge og benytte regnings-

art i forskellige praktiske

sammenheenge

kende til, hvordan tal kan

forbindes med begivenheder

i dag l i gdagen

samarbejde med andre

om at l@se problemer, hvor

matematik benyttes

kende til eksperimente

rende og undersogende

arbejdsformer

2.d er nu blevet 3.d og afgroderne er her i sen-

sommeren og det t idlige efter6r blevet hostet

og ti lberedt i udekskkenet. Klassen har taget

afsked med haven og vi skal de neste par uger

eva I uere og efterbehand le forlsbet.

Vi kan konstatere, at projektet hartaget bornog

voksne med storm, bornene kender jordskokfra

fennikel og rodbede fra radise. Vi er meget be-

gejstrede for det, og det har givet anledning ti l

andring af den hidtidige 6rsplan. I dansk er etplanlagt l i tterert forlob f.eks erstattet af Haiku-

digtning om grontsager for at gribe bornene

der, hvor de er.

Tilfredse foraldreEt pluk iforeldrenes ti lbagemeldinger er:

"Et meget vellykket og spandende projektl '

"Vi fAr rigtig mange gode snakke om natur, dyre-

liv og ikke mindst det fantastiske med at s6 sine

egne afgroder.""Der er vist ingen tvivl om at bornene f6r et stort

og alsidigt udbytte af deres skolehave besog': '"Projekt "Skolehaven" er spandende, berigende

feltarbejde, som ikke alene styrker bornenes

samarbejde med underviserne og indbyrdes,

men ogsa giver et praktisk indblik i naturensgang. At vi som foraldre kan folge med ud fra

besogsberetninger og dokumenterende fotos

er endnu en gave - kan anbefales andre p6 det

varmeste..i '

Der er sket en forandring i familiesamspil let,mange born g1r i gang med at afprove de for-

skell ige opskrifter fra haven derhjemme og f6r

nye l ivretter. Flere af bsrnene har f6et egne kok-

kenhaver derhjemme, som de selv passer.

55 hvis man har mod p6 et anderledes lerings-rum kan vi trygt anbefale at kaste sig ud i det, og

sprenge nogle af de traditionelle rammer.lr

5e evt. mere p6 hjemmesiden www.haverti l-maver.dk, eller las bogen Haver ti l Maver af Ole

Laursen (ISBN 978-87-91770-41-8), som 2.d var

fotomodeller t i l .

J ea nette.B raag aard@ s ko I eko m.d kMette@Borremose.com

h

z.J{}n*; blev lige fra starten vannet tiL

at togturen var en arbejdsstund

D"a.a godt kunne ses, hvis en larer ikke sorgerforat eleverne rydder op efter sig."

Skolen skal varlakkerRengoringen er vigtig pi en skole, hvor mao4in&llevEiiltFharsoskende og kommer fra sm6 lejligheder. Det skal vee lakkertf,orat komme pt skolen, er skolelederen og rengorinliassistentenQirif

b"

> . t _ _ J

= 1 e *

$*, - \Af Ingrid Pedersen, journalist

Foto: Annette Jonsson

llfana lljazovskis karriere som rengoringsas-sistent pi Ridmandsgade Skole i Kobenhavnbegyndte, da hendes eldste son gik i bor-nehaveklasse pi skolen. Hun havde pi dettidspunkt varet en halv snes 6r i Danmark.Hun kom hertil som zl-irlg, da hun blev gift.

Hendes mand var kommet ti l Danmark somto6rig, og en sommer, han var hjemme pi fe-rie, blev de forefskede.

De fsrste 6r gjorde hun rent p6 hoteller og se-nere blev hun ansat i lSS. men det var svart atbide sig rigtig fast p6 det danske arbejdsmarked,og det var svart at lere dansk. Pi det tidspunktvar der ingen ti lbud om sprogundervisning ti lgestearbejdere.- Og pi hotellet gik man helt alene og gjorde

rent, og det lerte man altsa ikke noget dansk af,konstaterer hun.llfanalljazovskiog hendes mand kunne lide dren-

"7lf!

l l -En ren, pan og velholdt skole bliver ikke udsat for harvark. "

gens skole, sA pi foreldremodet spurgte de, om

ikke der var mulighed for at f5 et rengoringsjob.

Det var der kort tid efter, og manden fik siden job

som skolebetjent pi en nerliggende skole.

Rovdrift p6 personalet

Det er 1 1 6r siden, og l lfana og hendes team - Yo-

hannes Adewa, Farhat Jabiin, lvan Andersen - og

den nyeste kollega, Hikmet Bozkir, der er i jobti l-

bud - sorger for at skolen altid er p€n og ren.

Det skal den vere, og skoleleder Lise Egholm sy-

nes nogle gange, at hun driver lidt rovdrift p6 ren-goringspersonalet.- De burde vere et par stykker mere, for det er

virkelig hirdt at gore rent, siger hun, men ti l fs-jer, at hun ikke kan forsvare at bruge flere penge

pA rengoringen, for sA 96r det ud over pengene

til lerere og vikarer. Det er en balancegang, for

samtidig synes hun, at rengoring er noget af det

allervigtigste p6 'hendes'skole, der l igger i et af de

kvarterer i Kobenhavn, hvor der bor mange lav-

indkomstfamilier og mange tosprogede familier.

Desuden har skolen veret plaget af, at mange af

de ressou rcesterke fa m i I ier frava I gte fol kes kolen

og i stedet satte bornene i privatskolen.- Den udvikling er vi dog ved at vende, forteller

Lise Egholm. For nogle fA 6r siden var andelen af

tosprogede born 85 procent. Den er faldet t i l z5procent, fordi der er kommet flere danske born

og det er isar de tosprogede familier glade for.

De synes, det er vigtigt, at deres born har danske

skolekammerater.Mange af familierne bor i sm6 lejl igheder og har

mange bsrn. Derfor lagger Lise Egholm vegt p6,

at det skal vere lakkert at vere i skolen. Der skal

vere pent og hyggeligt - det betyder ogs6 bil-

leder p6 veeggen og anden udsmykning. Men det

betyderforst og fremmest rent og ordentligt. Hun

understreger, at skolen ikke bruger flere penge p6

rengoring end andre kgbenhavnske skoler gor.

Men rengoringen er skiret helt ind ti l benet og

efter sommerferien har de m6ttet spendere lidt

ekstra p6 en hovedrengoring, som det ikke var

muligt at foretage i lobet af sommerferien.Og der er penge i at holde skolen i orden. En ren,pen og velholdt skole bliver ikke udsat for her-

verk.- | mine 13 6r som skoleleder har vi stort ikke

skullet bruge penge p6 grund af harverk, og

bornene bliver vrede og kede af det, n6r der bli-

ver lavet graffiti p6 vaggen. Det er sket for nylig

i forbindelse med rydningen af det nerliggende

ungdomshus, forteller hun.Hun understreger ogs6, at det er vigtigt at have en

dygtig og ansvarsbevidst leder af rengoringen.- l l fana er en stjerne. Hun er helt uundverlig for

skolen. Hun er f leksibel og kan se, hvilke opgaver,

der skal udfsres. Det er meget vard for en skole,s iger hun.

Styrer selv arbejdsfordelingenI realiteten er l l fana ikke rengoringsleder. Hun er

bare den, der har varet lengst t id p6 skolen, s6 ipraksis kommer hun ti l at fungere som s6dan. Og

det er da ogsA hende, der bliver kontaktet, nir der

sker noget serligt eller hvis der en sjelden gang

er klage over rengoringen.Og netop p6 den fredag, Liv i Skolen besogerrengoringsteamet i deres pauserum i kelderenunder hovedbygningen, f5r skolen besked om, at

der vil ske noget serligt p6 mandag. De har len-ge vidst, at kronprinsesse Mary kommer pA besogpi skolen en dag, men datoen m6 ikke offentlig-gores iforvejen.Men p5 mandag har Anders Fogh Rasmusssen,Bertel Haarder og Rikke Hvilshoj onsket at hen-

legge et velgermode - med fyldig pressedek-

ning - t i l l ige precis deres skole.Det erfint nok. Der er meget opmerksomhed om

skolen - p6 den fede mide. Det er en skole, der

ligger iet problemfyldt omrSde p6 Ydre Norrebroi Kobenhavn, men det er en glimrende skole, hvor

eleverne scorer meget hojt i test. Der er tale om

dygtige elever og dygtige larere, og mens andre

D"t "r

rart lige at sige godmorgen til hinanden, inden de skal skal ud

og gorc rent i klasselokalerne;'

skoler i hovedstadsomriidet har problemer med

at skaffe uddannede larere, har Lise Egholm en

hel mappe med uopfordrede ansogninger.5A de tre ministre skal vare s6 hjerteligt velkom-

ne, selv om det rundt om bordet i pauserummet

lyder, at regeringen ikke f5r stemmer herfra.

Det er skolebetjenten der overbringer beskeden.

Formelt har han det overste ansvar for rengorin-gen, men han er helt ny - havde forste arbejds-

dag i gir, og han har ikke tenkt sig at blande sig

i rengoringen.- Det kommer han ikke ti l , erklarer l l fana. De har

altid selv kunnet styre fordelingen af arbejdsop-gaverne, og s6dan bliver det ogsi med den nye

skolebetjent.- Det er klart. Jeg blander mig kun, hvis det er

nodvendigt, skynder Kim Berlin sig at t i lkende-give, mens rengoringsteamet finder ud af, at de

skal vide, hvilke lokaler de tre ministre skal vere

i. Det er ikke fordi det er nodvendigt med ekstrarengoring, fordi der kommer regeringsbesog.Men der skal i hvert fald vare et ekstra tjek p5,

at der er sA rent, at hverken ministrene eller det

forventede store presseopbud gAr derfra med et

bil lede af nullermend eller skidt i hjornerne.

- Og si skal vi m6ske lige sorge for at fA kobt nog-

le nye blomster, sA det tager sig godt ud, foreslSr

llfana.

Tidlig pension

De fire medarbejdere har ansvaret for hver sin

del af skolen, sii det meste af dagen arbejder de

hver for sig, men i alle pauserne modes de i rum-

met i kelderen. Det gor de ogs6 om morgenen

klokken seks, inden de g5r i gang. Det er l idt uof-

ficielt, men det er rart l ige at sige godmorgen ti l

hinanden, inden de skal skynde sig ud og gore

rent i klasselokalerne.- lnden eleverne msder klokken otte skal vi nii

at gore otte klasselokaler rene hve[ forteller

Farhat Jabiin. Hun er 28 i ir, kommer fra Pakistan

og er ved at fuldfsre 9. klasse. Hendes drom er at

komme ti l at lase ti l padagog, og selv om hun

er glad for arbejdet og kollegerne, reagerer hun,

da de andre siger, at rengoringsarbejde foruden

at vere vigtigt ogsi kan vere bAde interessant

og spandende.Det synes hun ikke, det er. Men hun fremhever,

at man er nodt t i l at komme p6 en del kurser for

at vere god ti l rengoringsarbejdet. Man kan ode-

ji

\

- - R"ngrringsassistenter kommer alt for tidligt p6 fortidspension,fordidet tunge rengoringsarbejde har slidt pi deres krop;'

legge b6de borde, gulve og sig selv, hvis manbruger rengoringsmidler eller sig selv forkert.Rengoringsassistenter l igger hojt i Arbejdsska-destyrelsens statistik over mennesker, der f6rnedslidningsskader og kommer alt for t idligt pAfortidspension, ford i det tu n ge rengori n gsa rbej-de har slidt p6 deres krop.Hikmet Bozkir h6ber ti l gengeld at f6 fast ar-bejde. Han er i jobti lbud efter nogle mAnedersarbejdsloshed. Han har gjort rentfat, og vil gerneblive her pi skolen.lvan Andersen har heller aldrig haft andet arbej-de end rengoring - t idligere gjorde han busserrene.

MikrofiberSabevand, spande og gulvskrubbererfor lengstpass6 i skolerengoringen. Ingen afde fem har op-levet at skulle vride en gulvklud her pA skolen.For nylig er Kobenhavns Kommune giet overti l brug af mopper af mikrofiber. De fine fibre afkunststof suger bogstaveligt talt snavset t i l sig.De er effektive.- Jeg ved godt at mange kolleger p6 andre sko-ler er kede af dem. Men jeg kan godt l ide dem.Snavset kommer virkelig vek. Det giver er bedreresultat, siger l l fana.De fugtige mopper bliver brugt i et stort antalhver dag. NAr en moppe er fyldt med skidt, bliverden skiftet og smidt i vaskemaskinen, s5 den erklar t i l naste omgang.Men overgangen til de effektive mopper betodogsil, at rengoringen blev sat ned it id. De miste-de en kollega, der var ansat p6 halv tid, s6 ratio-naliseringsgevinsten er ikke kommet rengorin-gen ti l gode. Besparelsen ligger hos kommunen.Til gengeld er der aldrig problemer med at f6nye mopper, materialer eller rengoringsvogne.Materiellet skal vere iorden.- Vi f6r de nye ting, vi har brug for, siger de.

Sygdom skal sesKommunen har lavet rengoringsplanerne, ogsom sagt har hver enkelt ansvaret for rengorin-gen p6 en bestemt del af skolen. N6r en af dembliver syge, mi de andre fordele omr6det mellemsig og klare det nodtorftige. Det betyder, at stan-darden ikke er pi det sedvanlige niveau. Det m6godt kunne ses, at 6n af dem mangler.Det md ogsS godt kunne ses, hvis en lerer ikkesarger for at eleverne rydder op efter sig, huskerat sette stolene op og den slags.- SA skriver vi det p6 tavlen, siger lvan Andersenog her fir han opbakning fra Lise Egholm. Lerer-ne skal gore deres ti l , at rengoringen er s6 let sommulig, og al for megen udsmykning ti l hojtidernekan give ekstra bsvl.- S5 f6r man skaftet fra moppen op i alle deresguirlander og odelegger dem. Det er jo ikke s6godt, konstaterer lvan Andersen.- Men nogle af os er ikke s6 gode ti l at skrivedansk, og si kan det godt vere svert at skrive enbesked ti l lereren pi tavlen, indrommer HikmetBolkir.Foruden rengoringen sorger teamet ogs6 for atlave kaffe til larerne, vaske op og andre ting.

Gode lesereAt bide kronprinsesse Mary og en del af regerin-gen besoger skolen skyldes iser , at skolen den25. oktober fi k overrakt I ntegrationsministerietsIntegrationspris. Skolen fik den blandt andet forat vere god til at tiltrekke ressourcesterke ele-ver fra lokalomredet og for sit gode samarbejdemed foreldrene. Desuden blev det fremhevet.at bornenes lesefardigheder op ti l f erde klasseligger over landsgennemsnittet, selv om en stordel af eleverne ikke har dansk som modersmSl.Skolen har 630 elever, cirka 65 lerere og er byg-get i 1889 og bebyggelsen Mjolnerparken horerti l skolens distrikt.

eikcmro.

. -

W 6 * { t u ,t u r & d * d 6 4a b t u d 4 . a 4 4 ,{ b L * 4 * a d .

- '----*- i I

Etddw\^qil gklrMeg&dhdw

Af Marion Kslsen deWit,8. klasse

Onsd,a3KeredagbogI dag var det fortsat temauge.Da vi allerede var ferdige med at male, som vigjorde mandag og tirsdag, lavede vi ikke noget'Normalt er temauge sjovt, men i 6r er det ikkesi godtl Der er nasten ingenting for de storeog meget af tiden sidder vi og glor. De andrehuse laver minisamfund, som vi besoger i pau-serne. Det er totalt sjovt. I modsetning til vorestema. Vores tema er noget med forskonnelse afhuset??!Temauger er normalt sjove, fordi man laver an-dreting end ellers, og er sammen med de andreklasser. Det er vi ogs6 nu, men der er ikke nogetsjovt at lave. Der var billedet, som vi skulle male.Det varfint, men da det varferdigt, var der ikkeret meget andet at lave.Jeg kan ogs6 godt lide temauger, fordi det giveret lille pusterum fra alle lektierne her i 8. Klasse.

TorsdaSKere dogbogI dag sA vi film! Der var fodboldturnering. mendet havde pigerne ikke lyst til. Normalt 96r vitil parallelklasserne og snakker med dem ipausen, men det niede vi ikke lige i dag. Deter fedt ogsi at have venner uden for klassen!Men selvom vi er sammen med vores venner ipausen, har vi ikke sd meget andet at give os til.Vi kober nogle gange i kantinen, men vi sidderaldrig og spiser dernede, fordi vores kantine er

Marion Kolsen de Witgdr i 8. klasse

grim, den er slet ikke hyggelig, der er nesteningen borde og den er slet ikke frisk og 6ben.Det eneste sted vi kan sidder og 'vere sammen'er i klasserne og pA gangene.Generelt er vores undervisning god nok! Vi harfor det meste gode lerere, men der er efter minmening for meget larm i klasseverelset! Det varverre i 7. Klasse, men det er stadig for meget.

FredajKaredogbogI dag var det motionsdag.Hele skolen skulle ud og lobe mindst 5 km, ogda vi kom tilbage til skolen, fik vi abler og vand.Jeg synes, motionsdag er en god id6, og si firman rort sig. Men det kunne v€re sjovt at lavenoget andet end lob, fx rundboldturnering' El-ler fodbold? Eller stjernelob?Her i g5r afleverede vi hjemmeregning, detglemte jeg vist at skrive i gir. Jeg synes, at derer rart med prover og afleveringer, si man ved,hvor man ligger, og hvad man skal blive bedretil. Vi har rimeligt mange tests, men det er jo

ogsi godt at forberede sig til 9. Klasse'Nu har vi efterirsferie, og mandagen efter feri-en begynder skolen igen. Jeg hiber, vi snart fervores danskstile tilbage? Og jeg skal for restenhave ovet tysk, da vi skal have prove snart!Jeg synes, at god undervisning er, n6r det blivervarieret lidt, si man ikke sidder og glor i densamme bog dag ud og dag ind.Jeg hader, at 9. Klasses lejrtur er blevet afskaf-fet. Det havde jeg gledet mig til, men skolenhar desvarre ingen Penge til det!

t , . ^

\41 i

I

aleri fra temaugen Klasselokale Fallesrum

/I I , l I I

) ,i flf-VC,"rf4f ZlcLc,./\>zclz )zt)

AfThea Sandal Hage

PlandajKere DogbogI skolen (hvor jeg modte til tiden, yes) star-tede vi med dansk. Vi havde i en anden timelavet plancher med avisoverskrifter, som fan-gede vores opmerksomhed, og selvfolgelighavde kreative mig placeret et billede af Lisa(som er journalist) oppe i hjornet og sat enaf hendes overskrifter p6 planchen, men idag skulle vi aksa vise dem frem lsuk'i Folkhavde alts6 valgt, at de ikke ville holde keft.Grrr.I frikvarteret tullede jeg rundt med min bed-ste Cskole-) veninde Sarah. Vi snakkede omalt og intet. I de to neste timer havde vi Ma-tematik, "ftv".Vi ovede tabeller. Jeg kan nu3-5-6-7-10-9-11 tabellen p6 fingrene. Jeg ogSarah svede os p6 tabeller.Da vi f ik fri, tullede jeg ned pi klubben sam-men med den anden Sara. Der gik ikke langtid, for jeg sad sammen med Camilla og snak-kede, pjattede o.s.v.K|.15:00 kom min bedstefar og hentede mig.Vi smuttede en tur til IKEA hvor vi ksbte s5'nen, man henger hSndkleder p5.SSledes er min dag g6et i dag. Skriver i mor-gen. Auf Wiedersehen

Thea Sandal Hageer l2droggdr

i 6. klasse.

'r. tI tr5aa3Kare DagbogJeg stod op tog idratstoj pA og spiste mor-genmad, lavede frokost og gik i skole - hypermorsomt? Not. I skolen havde jeg dansk/norsk hvor vi leste/horte lidt af "Troldkrid-tet" og "Folk og rovere i Kardemomme by'fhvorefter vi oversatte.

SA var der bibliotekstime, hvor Julle, Dulle,Mof og jeg skrev boganmeldelser. -Baaah-.

Da vi fik fri, tog vi pi klubben. Vi havde entime tidligere fri pd grund af, at nogen havdehaft t idligere fri sidste uge...

Pd klubben spil lede jeg l idt stikbold, ogsnakkede med Milla-mulla. Og chattede lidtpd nettet. Efterfolgende tog undertegnedehjem og spiste et eble, hvorefter jeg storme-de over til bussen. Efter 20-30 minutter varjeg ved svommehallen. Skriver i morgen...Au revoir

OnsdajKare DagbogI skolen (Hvor jeg forst msdte 9:00) havdevi forst lidt engelsk. Jeg kedede jeg mig retmeget, indtil Marie besluttede, at jeg skullehjalpe hende. lfrikvarteret dansede og hyg-gede jeg mig med Julle Dulle, Mof og Anna-nas. I neste time havde vi vikar, hvor vi skullelave MIN diktat. Nul fejl-Hurra. Efter det varder elevr6dsmode, farvel til Tanja og Eskil. . .."Hej-hej'i56 fik vi fri, moi smuttede p6 klubben, hvorjeg sang Nelly Furtado ft. Timberland, Titiyo,Cardigans, I nfernal. Ciao

TorsdaSKare DagbogI skolen startede vi med engelsk, dansk og-hmm- historie? Ja, i frikvartererne hyggerjeg med Maf og Annanas. Klokken 12:15 harjeg hjemkundskab, og vi skal lave fisk! Menjeg lever med det og skal sammen med Mo-hammed lave "Marmorkage'i

Laura (som endnu en gang er alt for kresen)skal lave kartofler, mens Sara laver grontsa-ger og fisk, hurtigt gir det dog i kludder for

Sara og jeg tager over med grontsagerne oghakker noget purlog og lidt persille. Vi spiserog Sara er l ige pludselig blevet allergisk forkapers, mon ikke det har noget at gore medhendes XXL portion? N5, men undertegnedef6r fri og smutter hjem. See u soon

Fred,ajKere DagbogI dag kom jeg for en gangs skyld i god tid i

skole... I dag var det motionsdag (Giisp). Vivar delt op i to hold og heldige mig var p6

hold med oversportslige: Eskil, Alexander,Frede, Pav og Andreas. Ej, vi 96r i gang med

de forskellige aktiviteter: Finsk rundbold,

3 p6 stribe, leg med tendstikesker, Saml

et puslespil, lob, leg med bolde. Da vi s6

til sidst er fardige, er det tilbage til skolen,hvor vi spiser frokost og der er premieover-

rakkelse, og selvfolgelig vandt vores klassenada.... Suh efter det smutter jeg p6 klub-

ben, hvor jeg spiller lidt computer. Det var

s6 sidste brev i min dagbog, hAber at I fandt

den spendende. . . .Auf wiedersehen, Au revoir, Ciao, bye, Farvel-

ler.

\iL r b

G-::&-f ; , r

.i

*-'

l l -En god larer skal ogsi kunne se, hvis man er ked af det;'

3

Af Ane Frederikke Bro Andersen

I dag var en rigtig dejl ig skoledag. Det vardet fordi Cecil ie, min bedste veninde, l igevar kommet hjem fra ferie. Hun havde ve-ret pA Gran Canaria, og hun var bare blevetsygt brun. Jeg synes, det var pent, men jeg

kunne nesten ikke kende hende, da jeg l iges5 hende.I forste time i dag skulle vi have haft natur-teknik. Men det fik vi bare ikke - det fir vin€sten aldrig, vi har kun haft det tre gangei 6r - eller deromkring. Det er l igesom om,det er blevet lavet om ti l matematik. MSskeer det fordi, vi har den samme lerer t i l de toting. Vi lavede matematikopgaver i dag. Tilsidstvar jeg bare heltvild tret, se orkede jeg

ikke mere; men det var vi mange, der ikkegjorde, s6 fik vi frikvarter lidt tidligere.

Vi lavede ogsi legegrupper med vores ma-tematiklerer. Det er sAdan noget, hvor manrekker hAnden op og sporger, om der ernogle, der vil lege med 6n i fr ikvarteret. Vi la-ver dem, fordi der er nogle i klassen, der ikkerigtig har nogen at lege med. Alts6 f.eks. kan6n sporge mig, n6r vi laver legegrupper, omjeg vil lege - og det sporger de mig tit om.Jeg bliver glad, n6r nogen sporger. Men jeg

synes ogs6, det kan vere irriterende, fordidet kan vere svert at sige nej, n6r der er enlarer, der horer deq og nogle gange har jeg

ikke lyst t i l at lege.

,ur?av 4//\//\zt- 4r vt3 t-i 35 it& l,c4T4l,\oli

Ane FrederikkeBro Andersen er9droggdr ii. klasse

lndvikLc:t ddteLasTirsdag og torsdag er vi begyndt at lave le-gegrupper pi en ny mide, altsS s6dan atman ikke sporger 6n, om hun vil lege, meni stedet laver vi det ud fra interesser. ManforeslSr nogle lege, som lereren skriver oppi tavlen. I dag opfandt jeg en leg, der hed?ne-d6se'i Den troede jeg ikke, at nogle gadlege, og s6 kunne jeg lege alene med Cecil ie,fordi jeg jo havde savnet hende helt vildt,mens hun havde veret pi Gran Canaria.Men halvdelen af klassen meldte sig p6 den.Det var en helt vi ldt indviklet leg, jeg kunnenesten heller ikke selv forstA den. Men detblev faktisk meget sjovere, end jeg troedeat lege den i fr ikvarteret. Jeg havde troet, atden nermest var umulig at lege. Miske skul-le jeg have forsl6et prinsesser istedet, si varder ikke nogen, der havde meldt sig p3. Detkan selvfolgelig ogs6 vare, at de bare vil lemelde sig p5 uanset hvad, fordi de gerne villege med Cecil ie og mig.

t lLvqn$rtarvarEfter frikvarteret havde vi dansk. Vores lee-rer var helt vi ld sur i dag. Det kan jeg faktiskgodtforstS. Dervar nogle, der sad og legedemed legetoj, og nogle der slog hinanden forsjov. Og 6n slog en prut og blev si genert,at hun gik ud. Det var fordi, vi var sammenmed a-klassen, og sA var der mange, derlarmede. Vi laver hold 3.a og 3.b p6 tvers

,lJeg mn ogsi godt lide, at mine larere er paneJ'

for t iden i dansk. Vi skulle alle sammen lavenoget med farver i vores gruppe. Vi skullefinde ud af, hvad de forskellige farver sym-boliserede.Vores lerer skrev nogle farver oppA tavlen, og sA skulle vi rekke hAnden opog sige, hvad det betod. Jeg ved ikke rigtig,hvordan vi fandt ud af det. Men m6ske lidtfra eventyr, altsS hvor man f.eks. har hort iet eventyr, at nogle bliver gule og gronne

af misundelse. Nogle farver vidste jeg, ognogle andre i gruppen kendte nogle andrefarver. Mange af dem jeg kunne, havde jeg

lert fra tegnefilm. SA man kan godt lere no-get af at sefernsyn, synes jeg. Jeg kan bedstl ide kun at vere sammen med vores egenklasse: Der er mere larm. n6r vi er sammenmed parallelklassen.

Pane-Larqre-Jeg kan bedst l ide vores lerer, nir han erglad. Men han er ikke si glad for t iden, fordivores klasse er begyndt at larme mere.Vi harogsi fiet et foreldrebrev med hjem om det.Men jeg kan stadig godt l ide vores lerer,selvom han er l idt sur nogle gange; men deter der jo ogsA en grund ti l , at han er. .Jeg sy-nes helt klart, at en god lerer skal vere godtil at hjalpe. Alts6, de skal ikke bare sige:"Jeg siger det kun 6n gangJ'En god lerer skalogsA kunne se, hvis man er ked af det, fordidet er ikke serligt rart, hvis man sidder oger ked af det, og der slet ikke er nogen, der

legger merke til det. De skal vere ssde -

og ikke nemt blive sure. Altsi hvis man spor-ger om hjelp, sA skal de ikke sige: "Har duslet ikke hort efter, hvad jeg forklarede oppepi tavlen?" Fordi hvis man nu har provet atforstA det og har koncentreret sig, s6 er detikke rart at fA at vide. Jeg kan ogs6 godt l ide,at mine larere er pane. Jeg ved godt, deter l idt Andssvagt. Jeg kan ogsi godt l ide athave de nye lerere, de er sSdan mere ungeog sjovere at vare sammen med, fordi dekender ikke helt reglerne, der er pA skolen.56 kan man snyde dem lidt. F.eks. sporger vitit: "Mi vi ikke vare indenfor i frikvarteret?"Og nogle gange f6r vi lov men sA bliver vibare smidt ud af nogle af de lerere. der harvaret der i lang tid, nir de er gArdvagter. Jegsynes faktisk, alle mine lerere er ret gode.

TraLs rodqriI sidste time lavede vi matematik-spil. Vi ertre i min gruppe, det erJonas, Cecil ie og mig.Vi er ved at lave en kuglebane. Vi var oppei slojd, hvor vi skulle bruge en masse sejtvarktoj t i l at lave ting ti l banen. Det var heltvildt sjovt. Bagefter gik vi t i lbage i klassen.

Vores klasseverelse er ret l i l le og det hars6dan en skil leveg, der nemt 96r i stykker.Vores klasse er ogs6 et legerum i frit idsord-ningen. Det er l idt trels, for sd nogle gange

er der nogle, der har skrevet pi vores borde,

- Nr" lerere er sjovere at vare sammen med, for de kender ikke heltreglerne pi skolenl'

og nogle gange kan de finde pd at rode ivores ting. De kunne f.ek. finde pA at tagede spil, vi havde lavet i matematik og smidedem pi gulvet.

Svovlnnin3 cl3 Anatern^atikDet bedste fag, vi har i skolen, er svomning.Jeg er god til det, og jeg synes, det er sjovtat vare nede i vandet. Jeg 96r ogs6 til svsm-ning i min frit id, sA miske har det ogs6 no-get med det at gore at jeg er god til det. Mitvarste fag - eller mit mindst gode fag - fordet er ikke s6dan at det er et hade-fag; mendet er ahsa helt klart matematik. Jeg blivertret og lidt forvirret af det, men jeg er vistgod nok ti l det, tror jeg.

Da vi kom tilbage til klassen, efter at havelavet kuglebane, skulle vi spise vores mad-pakker, og bagefter skulle vi hjem. De flestedage plejer jeg at gi i SFO, men i dag havdeCecilie og mig f6et lov til at 96 lige hjem efterskole, s6 vi kunne lege sammen i lang tid.

Nye vq Aar - c7g LoqreLidtJeg kan ikke s6 godt l ide at ga hjem aleneefter skole, fordi jeg er bange for at 96 forbinogen, der er fulde, og jeg kan heller ikkelide at gi forbi kempehunde. Og begge deleer der mange af, nAr man 96r igennem blok-kene hjem. For ikke si lang tid siden kom jeg

forbi en fuld mand, der havde taget blusenaf, selv om det slet ikke var spor varmt. Se jeg

kan bedst l ide at gi sammen med nogen.Cecil ie er ikke bange, hun er meget modigmed mange ting. Vi kom forbi en hund i dag,og hun sagde, at jeg ikke skulle vare bange,for hun kan se oA hunde. om de er ordent-l ige og rolige. Det hjalp l idt.

Jeg synes, det allervigtigste ved at gi i skoleer at fe en masse nye venner, synes jeg. N6ja og sd at lare lidt. Okay, vi larer vist faktisklidt meget i min klasse...

\'. Nt{alaNtlta(

\da[rNt. "'

i l ,Lareren skal ikke bare sti og snakke en hel time.'

Af Line Midtgaard, S. klasse

Godt i skoLqn:Det er godt, hvis eleverne deltager iundervisningen, alts6 hvis vi f6r nogetat lave f.eks. opgaver, gruppearbejdeboger osv. Lareren skal ikke bare stiog snakke en hel time. Det bliver kede-ligt, hvis han ikke tager eleverne med iundervisningen.Det er ogsd godt, hvis lareren ikke bliversur, hvis man sporger om noget, man ikke

O3sd,,at livwdqn {o, skoLqn

-,-:.$L.

--r-j-il.

wG G f f i '

*,r:'g f

\ i l1--Line Midtgaard gdr

i 8. klasse

forst6r, ogsi selvom at det lyder lidt dumt.De skal forklare det, til man har forst6et det,om de s6 skal gore det f lere gange, bliver denodt til det. Det er ogsi vigtigt at fi at vide,n6r de kan se, at man er blevet bedre ti l no-get, som de faktisk har provet at forklare digmange gange, s6 er det fedt, hvis de kom-mer og siger: "Der er virkelig sket noget, duhar rigtig f6et fat i det nu." Det er godt medlidt opbakning, det giver l idt styrke, og spe-cielt t i l dem som ikke er de bedste.Det er godt, hvis man kan lave lidt sjov i un-

ll -)leskampe er ikke lige det fedeste, eller bitch fight;"

dervisningen. Hvis man skal lere en remse itysk, sA er der sjovt, hvis der er en sang ellernoget. Hvis det er kedeligt, lerer man ikkenoget, for s6 begynder man bare at siddeog snakke og tenke p6 noget andet.

U d,qn {o r andewisnin3en:I frikvartererne er det sjovt, hvis klassen la-ver noget sammen, f.eks. spil lerfodbold, serfilm pi nettet eller st6r og snakker og pjat-

ter. Eller man er sammen med nogen fraparallelklassen og at alle i klassen kan veresammen og snakke sammen ifrikvartererneog der ikke nogen, der bliver holdt udenfor.Det er godt at have nogle arrangementerudenfor skolen, f.eks. overnatning i havenved en klassekammerat, hvor hele klassenhygger sig og man larer hinanden bedre atkende. Det er ikke si fedt, hvis nu nogen erblevet uvenner i fr ikvarteret, for si skal mansidde og diskutere det en hel t ime og det erjo kedeligt for dem, der skal sidde og horep5 det.

Sqnes ikke. o{A wdan [orw darvt5ninjen:Sl6skampe er ikke l ige det fedeste, ellerbitch fight. Eller hvis man ser nogen blivemobbet eller selv bliver det. Og hvis folk gor

noget dumt bare for at spil le sej eller hvis nunogen lige har fdet en ny ting og de har denmed i skole og der s6 er nogen, der tager

det eller odelegger det. Det er heller ikkesarlig fedt, hvis nogen mobber over mobi-len eller msn. Eller hvis man bliver uvennermed sine venner, det er ikke fedt.

SjovtDet er sjovt, hvis man en gang imellem kanjoke l idt med en larer og hvis de s6 ogsA erlidt sjove engang imellem, s6 det hele ikkebare bliver undervisning. Og hvis larerener s6dan en frisk en, der kan gore under-visningen sjov, men som selvfolgelig ogs6er serios. Eller hvis man nu er t i l idratsdagog at ens skole vinder noget. Det er megasksnt, ndr man ikke f6r nogen lektier for ogbare kan gore, hvad man vil vare sammenmed vennerne, n6r man kommer hjem. De

skal tenke p6, at vi ogsi har et l iv uden forskolen.

KedeLijt Mad [or nnanSeLrzktirzriDet er kedeligt, hvis en lerer bare laser opaf en bog eller bare st6r og snakker om no-get unodvendigt. Sure lerere er noget afdet verste. Hvis de kommer ind i klassen oger sure fra starten, fordi der er sket noget ien anden klasse, s6 skal de passe p6, at deikke f6r det til at lyde som om vi har gjort

noget, det skal ikke gA ud over os. N6r no-gen fra klassen har gjort noget, de ikke m6t-

te, er det kedeligt at alle skal sidde og hore

| | o.kunne godt lave nogle flere fodboldbaner og gerne lidt gras,si vi ikke kun skal lobe pi asfaltj'

p6, hvad der var forkert og alt muligt. Deter ikke sjovt for os andre at sidde og horep5 en hel time. S5 mA lareren snakke eftertimen, for det skal ikke tage vores undervis-ning. Eller ndr lereren sti l ler s6dan nogensporgsmSl, at ingen kan svare p6 dem, ogsd bliver sur over, vi ikke kunne svare. Det erkedeligt, nAr man f6r helt vi ldt mange lektierfor og det bliver da forst rigtig kedeligt, hvisnu en ven sporger om man vil med ud, ogsA sidder man bare der med tusinde lektier.Si skynder man sig jo for at nA at kommeud og sA bliver det ikke ordentlig lavet, fordiman har s6 mange lektier for, og man giderikke mere ti l sidst. Det er da ogs6 lidt trals,hvis nu der er mange, der har lavet lektierog s6 sidder der nogle, som ikke har lavetdet og s6 bruger lereren en hel masse tidp6 at skrive op, hvem det er og siger, det erfor ddrligt. De skal bare sige det kort, i stedetfor at komme med en hel roman, for det gdrogsd ud over de andres tid, eller n6r halvde-len af klassen har lavet lektier og den andenhalvdel ikke har og s6 f6r alle bare skald udaf lereren. Det er lidt fejt, det skal kun gd udover dem, som ikke har lavet det. Eller n8rman skal skrive noget p6 skolecomputerneog de computere bare ikke rigtig vil virke,og si kan man ikke lave noget, fordi manikke kan komme ind. 56 fir man bare megameget ballade. Det er jo ikke vores skyld.

SkoLqns rwn:Toiletterne er blevet rigtig flotte, efter deer blevet renoveret. 5d hAber vi bare at ele-verne behandler dem ordentligt, skyller udefter sig og ikke smider toiletpapir over dethele. Man skal tanke p6 det ikke kun er 6nselv, der skal vere der, ogs6 de andre.Legepladsen: Lige nu har vi ingen "lege-

plads'ifordi skolen bygger om, men ellers erden ikke super, vi har ikke sA meget at giveos ti l , andet end hvis vi er rigtig hurtige. 56kan vi mdske n6 at f6 den eneste fodbold-bane der er. De kunne godt lave nogle flerefodboldbaner og gerne lidt gras, sA vi ikkekun skal lobe p6 asfalt. De kunne godt bru-ge l idt penge p5 vores skoleg6rd, og noglegynger kunne vere en god ide.Kantine: Vi har ikke rigtig en kantine, menen bod, der kun selger brod og det er altfor dyrt. Vi vil gerne have en madordningmed sund mad, og larerne siger at det fdrvi, men der sker aldrig noget. Det er l idt fordirligt, at de ikke holder, hvad de lover.Klassevarelser: Klassevarelserne er okay,men kunne godt vere lidt stsrre, s6 vi ikkesidder pA nakken af hinanden.Computerrum: Computerne er meget lang-somme, og der er ikke computere ti l alle i enklasse, si det er ikke godt.Vi har smartboard i nogle af klasserne, detvil sige det er en stor skarm, hvor de kantegne med en pen i stedet for kridt, ogsmartboardet er tilsluttet computeren. Detvirker rigtig godt i undervisningen, detburde alle skoler have. Det er meget lettere,hvis lareren skal vise os noget p6 internet-tet. Sd kan de gore det via smartboard, oghvis de harforberedt noget hjemme, kan definde det pd smartboardet.

Ln jod, Larqr:En god larer er en, som eleverne har respektfor, respekt skal man have fra starten. Detduer ikke at lereren er alt for los, alts6 hvisman ikke har lavet lektier, skal lareren ikkebare sige okay. Eleverne skal bare vide, hvorgrensen 96r. Lereren skal kunne holde styrpii klassen og skabe ro i klassen og vare en,

M"n kan godt marke pi en larer, nir han ikke har forberedt sig,og det bliver for tilfaldigtl'

som man altid kan snakke med, hvis manhar det svart eller har problemer, som fami-l ien ikke kan hjalpe med. En lerer skal ogsivare en der forst6r og hjalper hvis de kan.De skal lytte meget til, hvad eleverne siger,og m6ske ogs6 satte sig ned og snakke omdet, hvis de kan se det er svert.

Det er vigtigt, at lareren en gang imellemlaver elevsamtaler sd lareren finder ud af,hvordan han har det hjemme, hvordan hunhar det i klassen, altse de m6 gerne prove athjalpe, sA godt de kan.En god larer er ogs6 en, der er god ti l atforklare ting, se du ikke sidder derhjemmeog ikke ved hvad du skal lave. De m5 hellerikke give flere lektier for end nodvendigt,for man kan da ikke overskue, hvis nu manhar hundrede ting at lave ti l den neste dag.SA m6 man f5 l idt af gangen. En god lererskal heller ikke give masser af lektier for, sAman ikke kan lave andet. De skal tanke p6,

at vi ogsii har et l iv udenfor skolen. Men viskal selvfolgelig ogs6 lave lektierne, ndr vif6r dem for.

Ln jod, w darvt5ning:God undervisning er, nir lereren f6r alle

eleverne med ind i det, man snakker om,alts6 det kan godt vere, at der er nogen, derer lidt generte og ikke tor sige noget, menlaereren skal prove at fa dem til det. God un-dervisning er ogs6, n6r eleverne er velforbe-redte og man s5 n6r alt det, lareren havdetankt sig, man skulle n6, og s6 er der jo ikkesA mange lektier hjemme. Hvis lareren ergodt forberedt, s6 er timerne bedst. Mankan godt marke p5 en lerer, nir han ikkehar forberedt sig og det bliver for tilfeldigt.

Tqstqne- strqgsqr:Vi har rigtig mange tests. Nar lereren kom-mer og siger "56 skal I lagge alt hvad I harforan jer ve( | skal have en tesu" tenkerman'Ah nej, ikke igen."Testene er ikke lette, for vi 96r tilbage tilnoget, som vi da virkelig ikke har lavet fornyligt, og s6 er vi virkelig under tidspres,og sA bliver man lidt stresset. Det er megetmerkeligt, at der er sA sti l le i klassen, det ervi slet ikke vant til. Jeg synes m6ske ogsd 50opgaver i matematik pd 40 minutter er lidt ioverkanten. 56 sidder man og tenker ?rh,var det nu rigtigt? Kom nu, det kan du dagodt huske!" Men en god ting ved testeneer, at man larer, hvordan det er, n6r man er

ti l eksamen.

Fetv der p\akker:I min klasse er der fem, som ikke laver lek-tier og kommer for sent eller helt bliver vekp.gr.a. pjak. De kommer med alle muligedumme undskyldninger. Jeg synes larernebruger for meget tid p5 dem, det er d6rligt,

at lereren bare satter os i gang med no-get andet, mens de skal ud og snakke meddem, der tit kommer for sent. Jeg mener deter forkert, at det skal stoppe vores undervis-n ing.Drengene i min klasse siger, der bliver gjort

forskel p6 piger og drenge, pigerne kan til-

lade sig mere end drengene ved nogle le-

rere. Nogle fAr skrevet hjem i kontaktbogenmed det samme, de ikke har afleveret ellerikke har lavet lektier, og andre fir lige enchance og fir l ige en dag ti l . Vi har f6et atvide mange gange, at der snart sker nogetmed de fem, der gor, hvad det passer dem,men der sker ikke noget.

. t

*,l

I'

E

I

I t' ( r'q/

:

q \

ft$

. i 6 )

\ t' ' , . 1l, ,t&i-

\,iY

II)

tF

Af Orla Nielsdnisamtale med

- Det er nodvendigt bide at trekke noglegranser og vise accept og anerkendelse, si-ger Elsa Sogaard pi Ellekarskolen.

Hun underviser med sang og musik og leg-ger samtidig vagt pi kropslighed og tetforaldresamarbejde.

Samtidig forbinder hun klassisk dansk un-dervisningsindhold med elevernes nutidigeinteresseom16der.

/'

Hvad gor du, for at dine elever skal synes om atkomme iskole?Ja det er underligt. Jeg er egentlig blevet enmeget skrappere og autoriter lerer efter jeg erkommet her pi Ellekerskolen fra Hammel ogen daghojskole. Hos de her bsrn fandt jeg udaf, at jeg skulle vere temmelig skrap og havenogle klare rammer og grenser mht deres ad-fard. Men det er jo ogsi vigtigt at have det sjovtsammen med dem og lave sjove ting, s6 jeg hardet godt med dem, samtidig med at der ikke ertvivl om, hvem der bestemmer. Jeg stammer fra

N

N

v

zU

Y

t

den antiautoritare generation - gammel hippie- s6 er det svart at vare si skrap. Det var svertdet forste halve 6r, for da havde jeg undervistvoksne i ti 6r. Det forste halve 6r var ikke sjow,men si fandt jeg ud af, at jeg skulle udtrykkemig meget mere klart.

Kropssprog og psykisk overskudJeg var usikker nogle gange, men s6 genoptogjeg faktisk min gamle kampsport igen et halvt6rs tid. Jeg havde dyrket Body Combat som ungog nu fikjeg et kropssprog og et psykisk over-skud tilbage, som gjorde det lettere at bevaremin autoritet. Det var svert det forste 6rs tidher, men nu er jeg superglad for at vere her. Jeghar ikke problemer med at sette mig i respektog det skal man kunne, ellers kan man ikkevere p5 en skole som den her med mange ind-vandrerelever. Det handler ikke om at turde sl6igen, men om at udstrdle en sikkerhed og ikkevere bange for f.eks. at stoppe et slagsmiil, derer under opsejl ing mellem nogle store drengeeller bare sti l le sig derhen, hvor der miiske eroptrak ti l noget voldsomt.

Kontakt i pauserneSamtidig er det vigtigt at bevare kontakten. HerpA skolen er vi glade for at arbejde og persona-let er glade for at vare her. Vi har et meget lavtsygefraver. Det skyldes mdske at vi kun har 400elever. s6 alle kender alle. Vi snakker med eleverfra alle huse, ndrvi moder dem pA gangene. Detbetyder noget bare at 96 hen og snakke og lavesjov med dem, n5r vi msder dem. Jeg har dan-

Elsa Sagaard erklosselerer for 9. klasse

pd Ellekarskolen

set meget afrikansk dans engang og nAr der st6ren gruppe store drenge p5 gangen, synes dedet er sjovt, at man spontant 95r hen og danserafrodans med dem og f6r dem ti l at grine. Det ergodt med anderledes m6der at kommunikerep6 og lave sjov. I en periode dansede vi megeti frikvartererne. Man skal have styr p5 sin auto-ritet og kunne satte sig i respekt, men s6 skalman ogs6 vere kontaktfuld, gide snakke meddem og lave sjov med dem. Hvis man bare er enskrap en, f6r de overtaget til sidst.

Hvordan har eleverne det pd skolen i forhold tilderhjemme?Jeg oplever, at mange born er kede af det, n6rder er ferie. De savner skolen, fordi de ikke hars6 mange steder at vare. Her pd skolen er kam-meraterne og fellesskabet og deres socialeliv. Det er svert at fA dem til at gd hjem noglegange om eftermiddagen, nok mest pA grund

af kammeraterne.

Vi har frivi l l ig lektiecaf6 mandag, onsdag ogtorsdag. Vi kan godt prove at presse elever tilat komme og nogle gange laver vi aftaler vedforeldresamtaler. Det er godt at kunne give ele-verne hjelp til lektierne, for ofte kan de ikke f6hjelp derhjemme.

Skriftlighed med responsI min 9. klasse har jeg virkelig haft en kamp forat f5 dem til at lave lektier, sd nu prover jeg at fddem ti l at lave sd meget som muligt herhennepd skolen, f.eks. at skrive stile i timerne, si jeg

NooN

\tzUJo:z

;=

N

N

vzUJ

:z

=

kan vejlede dem. Det bliver ogsd anbefalet af endanskkonsulent fra ministeriet.Vi har et klassesat af barbare computere, somde bruger og sA f6r de nogle gange fra k|.8.15 ti l1 1.45 til at skrive. Efter en times skrivning bytterde deres tekster og fir respons fra hinanden. 56skal de aflevere det. de har.

Lasning med musikJeg prover at f6 dem ti l at lase boger ungdoms-boger derhjemme for at forbedre deres lese-hastighed og deres forstAelse og ofte starter vimed lesningen her pA klassen, s6 de kan fangesog forhAbentlig fortsatter derhjemme.Vi proverjo at finde tekster fra Kanonteksterneog jeg tenkte p6, hvordan jeg dog skullef6 demtil at lese Johannes V. Jensen. Men sd opdagedejeg den hyldestplade, der er indspil let t i l AnkerJorgensen. Der er "En somand har sin enegang"p6 pladen og den er jo skrevet af Johannes V.Jensen. 56 den spil lede jeg for dem og de sad iarmkrog og sang med p6 sangen hojt i kor. Densyntes de var helt vi ld god og s5 var de motive-rede ti l at gennemg6 teksten.Hosekremmeren er god, for den giver os mulig-hed for at snakke om tvangsegteskaber.

Guldhorn og rapP6 et t idspunkt havde vi teksten om Guldhor-nene, som kan vare temmelig tung, men pA ettidspunkt fandt vi p5 at lave free style rap meddigtet, s6 de skulle rappe mod hinanden. Det ersjovt at blande det gamle og det nye. Det er un-dertiden imponerende at se, hvad eleverne kan.Jeg laste forst op fra Guldhornene og undergruppearbejdet var der en dreng, der begyndteat rappe og sil er det godt at fange sAdan en idei luften, selv om man ikke har planlagt det. Detvar jo fedt at drage det ind i undervisningen.Vi har ogs6 arbejdet med Outlandish for at be-skeftige os med noget, de kender.

Der er slet ikke nogen etniske danskere i minklasse. Eleverne kan godt lide, n6r jeg proverat fange an ti l deres kultur. Vi leste om en pige,der skulle do og hun modte en engel. 56 snak-kede vi, om der var engle i den arabiske kulturog det var de meget ivrige om at fortelle om.Det er vigtigt at sporge ind og vere nysgerrig iforhold deres kultur for at finde ud af. hvad derer ens og hvad der er forskell igt.For eksempel indeholder begge kulturer begre-bet nastekerlighed og i klassen fejrer vi dereslysfest en tid efter Ramadanen og sammenlig-ner den med vores lysfest, julen.

I A-.;

I

\ {tJ-{

sifi'"Er*u

$ffilS.rS

r \

e?., -

\ D .. 'h -l

-tr"

Hjemmebesog og respektDa vi to lerere overtog klassen i 6. klasse, be-

sogte vi alle hjemmene. Det er en super god in-vestering at bruge 172 time hvert sted. 5A foler

hjemmene, at man viser dem respekt og de vilgerne vere nogle gode varter. Det er dejl igt atskolen prioriterer t id t i l den slags skole-hjem

samarbejde. Det er meget nemmere at snakkemed foraldrene bagefter, n6r man har msdt

dem p6 den mdde, og de udtrykker at de er

rigtig glade for samarbejdet. Jeg ringer ti l dem

hver gang, der er noget at snakke om og de vil

meget gerne have det. De er utroligt interes-serede i, at deres born larer noget og opforersig ordentligt.

Anerkendende elever og ledelseDet er nogle dejl ige umiddelbare elever, vi harp5 skolen. Da jeg oplevede dodsfald i min fami-

l ie, var eleverne utroligt deltagende og sode ogkom med blomster og spurgte ti l , hvordan jeg

havde det. De kan b6de fortalle, nir de synesman er dum og n6r de er glade for 6n. Man kan

blive helt varm om hjertet, selv om man er engammel rotte og snart skal p5 pension.

Vi er heldige med ledelsen p6 vores skole. De

arbejder meget med anerkendende padagogik

og ledelse og det har stor betydning for bdde

elever og personale. Det har jeg lert meget af

og det synes jeg lykkes med mine elever - at an-

erkende dem. Hvis der kun er t i r igtige ord i en

diktat, sd vardsatter jeg det og bygger viderepi de ord.

!tE

r

N

$zUJ

:<

t

' ' I ,

T

N

N

szU

Y

;=

EtIamgt[[vAf Ssren Beilman, skolelerer

lad mig straks afslore hvor langt mit liv i sko-len har varet:41 6r.Det lyder i arbejdssammenhang af vold-somt mange 6r, men pi det niveau, hvor jeghar matematik, er det bare 4xlO+1.Hvordan kan det komme sd langt - eller 96s6 galt? 41 6r i det samme erhverv - og s6 piden samme skole!Det kraver nasten en narmere analyse: En-ten har jeg et meget dominerende indbyggettryghedsgen, eller ogs6 har det i hovedsagenvaret en god og spandende arbejdspladsmed mange inspirerende arbejdsomrider.Dom selv - jeg halder mest (helst) t i l det sid-ste.

jeg vil i de folgende afsnit gore rede for nogleaf de vigtige faktorer, der har veret berende

for, at jeg i skrivende stund fortsat har lyst t i lat undervise og deltage i det virksomme liv p6skolen.For mig er det helt bestemt samv€ret med ele-verne i undervisningssituationerne, der betydermest, hvorimod mange - lad os kalde dem "mo-deaktiviteter" gerne mi selges ti l hojestbyden-de. Det vil senere fremgA hvilke modeaktivite-ter, jeg mener er givende og hvilke vi udmerketkan undvare.

Skolen blev en tilfeldighedTanken om at soge ind p6 Ribe Statsseminariumdukkede forst frem, da jeg var i gang med at un-dersoge mulighederne for en lareplads somtom rel sned ker, byg n i n gsko nstru ktor-a rkitekt.Det afspejler sig en hel del i de fag,jeg gennem6rene har beskeftiget mig med.

Tjaereborg skole var en ti l feldighed og absolut

et sted, hvor jeg sikkert kun vil le vere to 6r som

aspirant, som det hed dengang. Skolen mangle-

de en lerer med mine l iniefag: biologi, geografi

og traeslojd. Med dansk, religion og idret med

svomning oveni, blev det en god begyndelse,

inden jeg vil le "videre ud i verden'i Jeg havdejo veret pA Anholt som 'gresvikar" med hele

fagrekken strakkende sig fra engelsk ti l svom-

ning i havnen.

Skolen og lokalsamfundet-Jeg fattede stor interesse for skolebiblioteket,

der i 1 966 var en integreret del af folkebibliote-

ket, der havde ti l huse p6 den dengang 7-klas-

sede skole og havde 6bningstimer for eleverne

i skoletiden. Jeg tog et deltidsbibliotekarkursus

Ssren Beilman erskolelerer og

skolebibliotekar pdTjareborg Skole

pii den dengang eksisterende Vestbirk Hojskole

og senere et Skolebibliotekarirskursus. Jeg blev

ansat ved Esbjerg Kommunes Hovedbibliotek-Tjereborg afdeling.Nu tog tingene fart. Vi opdelte bogbestanden i

skolebi bl ioteks- og fo I kebi bl ioteksboger, og fol-

kebiblioteket flyttede i "nye" lokaler i det gamle

kommunekontor, der blev ledigt ved sammen-

legningen af Esbjerg- og Tjereborg kommuner

i 1970.Jeg fungerede nu begge steder og blev enga-

geret i oprettelsen af Sneum-Tjareborg Frit ids-

center, hvortil folkebiblioteket senere flyttede- nu med Abningstid i dagtimerne' Jeg mAtte si

velge -.Jeg valgte skolen og laegge krafterne i

bl.a. skolebiblioteket, der blev mit hjertebarn'

*"id

N

N

vzqJ

Y

t

Trives med fag og interesserS5 blev jeg spurgt: Kan du ikke godt ved siden afbiologi og alt det andet tage lidt fysik-kemi? Viskal ogs6 ti l at se pA etablering af et fysiklokale!Det var jeg helt med pe - og har varet det ligesiden. 56 ca. 34 afgangsprover (9.- 10.k1.) senerehar vi igen for f ire 6r siden indrettet et splinternytfysik-kemilokale - den optimale arbejdsplads ti lnaturfag - med kun fi fejl, som vi i vort velfunge-rende fysiklererteam har f6et rettet.Nu tror jeg allerede, der er beleg for, at n6r manved skemalegning og arbejdsfordeling fi lr engod del af sine interesseomrider ti lgodeset, s6har man en rigtig god chance for at trives, isarhvis man spender over flere fag. Si ud over mithjertebarn Skolebiblioteket og fusik-kemi i 7.-9.6rgang har jeg bl.a. haft bil ledkunst, tra - ogmetalslojd og motorlere (ogsi som aftenunder-visning i Ungdomsskolen i ca. '15

6r) og har numatematik og natur-teknik i2. klasse.

Denne vifte af fag giver mulighed for et bredtsamarbejde, som er altafgorende for, om det,man arbejder med, lykkes - og det gor det kun,

hvis der er m6l og retning. lt i lknytning ti l under-visningen har jeg i et par perioder fungeret somAV-mand og er nu igen fardselskontaktlerer,hvor vi fra skolens side arbejder alvorligt medvore elevers ge- og cykelvaner, cyklistprover,refleks- og cykelhjelmkampagner og den nartforestiende lygtekontrol i december og januar.

Teamsamarbejde og synlig ledelseJeg vil fremhave betydningen af samarbejdetmellem os tre skolebibliotekarer i det selvsty-rende team, hvor vi styrer okonomi, tid og akti-viteter - selvfolgelig i tet samarbejde med sko-lens ledelse og okonomiudvalg, fagudvalg og- teams, alt efter hvilke fokusfag eller -omr6der,

der er valgt inden for en periode.Derudover samarbejder skolebiblioteket ogsemed ledelsen om udvikling af skolebiblioteketfra Pedagogisk Servicecenter(PSC) til pedago-gisk Udviklingscenter (PUC), selvom vi i det dag-lige stadig er Skolebiblioteket med forh6bentligalle antenner ude og radarfunktionerne i orden.Vi samarbejder ogsS med ledelsen omkring sko-lens struktur, verdigrundlag og visioner.

I vores fysik-team arbejder vi sammen om alt,l ige fra det daglige arbejde (id6udveksling) ti leksamensplanlegning og ikke s6 meget om

okonomi, der selvfolgelig m5 have sin naturligeplads.Vardien af et godt samarbejde viser sig ogsS i"min" 2. kl. i dansk, matematik og natur-teknik,hvor klasselereren og jeg nogle gange hvert 6rkorer forskell ige emner og kan aflose hinanden,sd arbejdet kan fortsette udover de ringetids-bestemte 2-lektioners moduler. Det kunne vereemner som Mig selv - Min by -Vand - Luft - Ke-ledyr og senest det obligatoriske oktoberemne:Kartoflen, som vi har lagt ind i en faglig uge for2. abc. Det kraver planlegning og samarbejde,hvilket medforer en storre helhed i undervis-ningen og giver os en mengde god erfaring ti l5enere orug.

Et Storyline-forlob, som vi for nogle Ar sidengennemforte sammen med en pedagogisk

konsulent, var en rigtig god oplevelse.

Berende for et godt samarbejde er, at vi er godt

forberedte, Abne for nytenkning og forstAr at

fordele opgaverne. Man skal ogsi her have det-

te vigtige for oje: M6l og retning.Rigtig megen inspiration henter jeg ude i vore

rige naturomrider - bl.a. ved Vadehavet, der erganske tet p6.

Det er ogsi vigtigt i alle forhold, at skolen haren synlig ledelse, der er t i l stede ogs6 i pedago-giske sammenhange - giver sig tid ti l at v€re

orienteret om. hvad der sker i den daglige un-

dervisning. Det er altafgorende, at skolen har en

skolepolit ik - med retningslinier for, hvorledes

mange forskell ige situationerkan tackles- f. eks. sporgsmSlomkring vanskelige elever ogforeldrehenvendelser iaf enhver tenkelig ogutaenkelig art.

{

I

'&qni: ? ' . t t !

N

N

szu-]z

>J

Noget, vi godt kan undvereModer uden vasentligt indhold,Msder hvor deltagerne enten kommer for sent,

96r for tiden eller er uforberedte.Moder med for meget udenomssnak eller "hyg-gesnak"- det kan vi tage bagefter.

Noget der slider p6 en folkeskolelarerUopdragede elever: I mange ti l falde en nastenumulig nsd at knekke. Vi skal igen - igen havefat iforaldrene for at forsti sammenhangene!

Urimelige krav: Vi prasenteres for mange ikkeserligt undervisningsrelevante ti l tag. Hos man-ge lerere fylder og belaster de voldsomt megetog opleves som en ujevn strom af krav man skalleve op til. Det giver frustrationer og man foler,at ens energi ofte bruges helt forkert - i verstefald er den spildt.Vi oplever igen og igen lovendringer og be-kendtgorelser, der peger i nye retninger.Vi har oplevet ikke engang at kunne nA at afpro-ve nye ti l tag - det vere sig helhedsskolemodel-ler - ny skolestart eller nye eksamensformer -far

disse igen bliver endret.Jeg har veret til flere msder om de nye eksa-mensformer i fysik-kemi. Vi blev forvirret p6 ethojere plan. Instruktorerne gjorde ellers deresbedste - og efter en del moder lykkedes det osfra de samarbejdende skoler at f inde en brugbarformulering, der passede ti l ministeriets nye kravfor afgangsprover.

Det er uholdbart at Folketinget med deres em-bedsmend pA grundlag af et folkeskoleforl ighaster lovendringer igennem. Det barer tyde-ligt preg af at vare forfattet af folk, der helt ellerdelvis har forladt skoleverdenen.

Det seneste tiltag, der ligner lidt af et flop: Elev-planer. Jeg tror, disse elevplaner udmerket kanbruges til at beskrive elever med specielle van-

skeligheder. Men si skal det vere en fuldgyldigudgave med elevaftaler, der anvendes - og ikkedet discountafkrydsningssystem, der er r5d ti lhos os. Det er langt underlegent vores hidtidigeforberedelse ti l samtaler med foreldre og ele-ver.Det er nok den dyreste form for tidsspilde, vilenge har set.

Gor en forskel og stot hinandenSi efter et I a n g t skoleliv og et veloverstiiet40 6rs jubileum med reception, medalje og dethele og senere audiens hos dronningen (en rig-tig interessant oplevelse), tenker jeg som s6 oftefar:- Bruger jeg nu min energi og tid meningsfuldt?56 lenge man som lererfoler, at man gor en for-skel og s6 lenge, der er flere positive - end nega-tive oplevelser, kan det bere og man trives.For at noget lykkes, er det vigtigt, at man ogs6har et godt medspil og modspil p6 sin hjemme-bane.Men - vi oplever desverre alt for ofte kolleger,der ikke trives - bliver i tvivl om de slSr ti l i lerer-rollen. Det er efterh6nden ogsi yngre kolleger,der langtidssygemeldes, gir pd deltid eller heltforlader folkeskolen. Det er bekymrende!Jeg synes ellers, at vi p5 vores skole er rigtig godetil at stotte hinanden i mange svere situationer- men vi er slet ikke gode nok!Selv om vi synes, vi hjelper hinanden med alt detpraktiske i planlegning og undervisning, s5 erdet utroligt svart at videregive modstandskraftog r6styrke ti l at klare alleh6nde krav og det, atmorgendagen igen foles som et bjerg, man ikkekan komme opad.Derfor er det vigtigt, at der findes en hoj gradaf edighed, 6benhed, ti l l id, forstielse og situa-tionsfornemmelse mellem ledelse og medarbej-dere - og pi arbejdspladsen som helhed - hvadenten man er leder, servicemedarbejder, pada-gog eller larer.

Hjemlighed iskolenAf Lene lsager, forstander

-Det er som at komme hjem igen efter enlang skoleferie.Sidan sagde en forelder, da han modte op ti len af to obligatoriske arbejdsdage, der fandtsted efter sommerferien. Og der er ingentvivl om, at mange born, foraldre og lererehar den samme folelse. Odder l i l le Friskoleer nemlig ikke en helt almindelig skole, menet sted, hvor bgrn og voksne modes ud fra etfelles vardigrundlag, der blandt andet byg-ger p6 fellesskab og narver.Skolen rummer 133 elever, 12larere, en se-

kretar, en pedel og en skoleleder, og er ikketi lknyttet nogen bestemt religios eller poli-

t isk retning.

Skolens verdigrundlag bygger ogsA p6 demo-krati, medbestemmelse, gensidig ansvarlighed,frihed ti l at vere den, man er. Vi onsker at ele-verne fir oplevelser og omgives med kreativitetog nysgerrighed.Eleverne opoves ti l selvstendigt at lose proble-

mer, vurdere og tage sti l l ing.En stor del af skolens undervisninqsform er

projektorienteret, hvilket i praksis vil sige, at ele-verne allerede fra bornehaveklassen langsomtvennes ti l at undres, satte sporgsmSlstegn,selvstendigt f inde viden for t i l sidst at evaluereforlobet.

Argange, storgrupper og familierSkoledagene har forskell ige strukturer, hvor ele-verne er opdelt i farvegrupper, 6rgangsdelt, og istorgrupper, hvor bsrnehaveklassen og 1. klasseer sammen, 2. klasse og 3. klasse sammen og sAfremdeles. Desuden har vi opdeling i familie-grupper, som best6r af elever fra bsrnehaveklas-sen ti l og med 9. klasse.

Lene Isager erskoleleder pd

Odder Iille Friskole

Odder l i l le friskole er en provefri skole. Eleverneevaluerer via logboger og slutter skolegangenmed et individuelt afslutningsprojekt, der bestAraf en teoretisk og praktisk del. Eleverne frem-legger for foreldre, soskende, bedsteforeldreog andre interesserede p5 skolen, ofte op ti l 60personer. Der vises en meget stor respekt forden enkelte elevs fremleggelse, som viser sigved aktiv lytning og interesserede sporgsmil.Mindre elever gleder sig ti l , det bliver deres turti l at fremlagge og denne seance er at betragtesom skolens afsluttende prover. Ofte deltagerforeldre ti l bornehaveklasseelever, for p6 dennem6de at f i i en fornemmelse for. hvad de kan for-

AIOOF

vente af deres born efter endt skolegang p6 Od-

der l i l le Fr iskole.| 9. Srgang arrangerer eleverne selvstendigt

en afslutningsrejse. Pengene herti l er indtjent

igennem skolegangen, godt hjulpet af foreldre.

Denne form for rejseindtjening er l igeledes med

til at styrke fellesskabet. born og voksne imel-

lem. Eleverne lerer, at t ing ikke kommer af sig

selv, men at de skal yde en indsats for at komme

af sted. Og jo storre indsatsen har veret, desto

lengere rejse har de mulighed for at komme pii.

Foreldrene stotter denne holdning og bakker

skolen op i en sund indst i l l ing t i l forholdet mel-

lem at yde og at nyde.

Foreldre deltager i fallesskabetSkolens formSl er at samle born og voksne, for-

eldre og ovrige personale i et aktivt fallesskab.

Fellesskabet viser sig ved forskell ige 6rl ige tra-

ditioner, blandt andet en markedsdag, som ar-

rangeres af skolens Stottekreds. Denne dag kan

elever pi skolen lave deres egen bod, hvorfra

de selger legetoj, de er vokset fra. Der er mad-

boder og foreldrene stir for loppemarked og

auktion. Udover bornenes egen indtjening fra

legetoj 96r overskuddet ti l Stottekredsen, som

donerer storre gaver, for eksempel en lenge

snsket udendors vippe.

Stottekredsen kan ligeledes arrangere gril lef-

termiddag, bankospil eller foredrag. Disse ar-

rangementer er medvirkende ti l at styrke fel-

lesskabet og t i lhorsforholdet t i l skolen.

Samme personale i skole og frit id

Skolen 6bner hver dag k lokken halv ot te. Ele-

verne har mul ighed for pasning, indt i l underv is-

n ingen star ter k l . 8 .15.Skolen er en helhedsskole, hvor underv isning

og frit idsdelen henger sammen i en hverdag,

hvor de voksne er gennemg6ende fra undervis-

ning ti l fr it idsordning. Det betyder, at det er det

samme personale, der fortsatter i fr it idsordnin-gen, n5r underv isningen er s lut .

Vi skaber rammer for en undervisning, der

soger at udvikle bornenes kreativitet, evne ti l at

taenke selvstendigt og opleve i helheder.

Pi den m6de oplever eleverne, at t ingene haen-ger sammen. Eventuelle konflikter, der er opst6-

et i undervisningstiden, bliver lost samme dag'

Lerere eller skoleleder indgir i en konfliktlos-

ning, og som oftest orienteres foreldrene, hvis

skolen skonner det. Det betyder en tat kom-

munikation med foreldre, som igen smitter af

pir eleverne. Jo storre viden, skolen har om de

hjemlige forhold, jo bedre indsats har vi mu-

lighed for at iverksette den rigtige handlings-

o lan.Da vi er forholdsvis fi born og voksne pA skolen,

har laererne en stor viden om alle elever. Denne

viden opniis p6 forskell ige m6der. Enten i un-

dervisningen i de forskell ige strukturer eller pA

lerermoder, hvor vesentlige oplysninger deles

med hele lerergruppen. Pi denne mide fAr alle

lerere et forpligtende ansvar over for alle sko-

lens elever, og ikke kun egen klasse.

Konflikter folges til dorsNAr eleverne moder om morgenen, skifter de ti l

hjemmesko, i l ighed med det, de gor derhjem-

me.Vores elever varetager selv den daglige rengo-

ring, fejer, tommer skraldespande og rydder op.

Bornene oplever en storre ansvarsfolelse over-

for vores skole, at det er deres skole.

Der bliver grebet ind over for rod og behov for

ekstra rengoring i klasserne eller pi gangene. Vi

forsoger si vidt muligt at folge sagerne ti l dors

og finde ud af, hvem der har forArsaget dette. PA

den milde lerer eleverne, at det ikke kan betale

sig at undlade at fortalle om det t i l en voksen.

Tvertimod lerer eleverne, at voksne er nogle,

de kan have ti l l id t i l og betro sig ti l , ogsA selv

om de har gjort noget, der ikke er hensigtsmes-

sigt. Eleverne sti l les ogs6 ti l ansvar over for ode-laggelser. Vi inddrager foraldrene og fortallerom, hvad der er sket og hvad der er odelagt. Der-efter f6r familien en regning pi det odelagte ogvi snakker sammen med eleverne om episoden.

Respekt og tryghedVore elever oplever at blive taget alvorligt. Detkommer tydeligt t i l udtryk, ndr vi f6r elever fraandre skoler ind midt i skoleforlsbet. Eleverneudtrykker glede over, at der er voksne, der lytterti l dem og tager dem alvorligt. Ofte udtrykker enelev, at de aldrig tidligere er modt med sammerespekt fra en lerer, som de oplever p5 Odderl i l le Fr iskole.

Det er en gennemgiende holdning hos a l levoksne pii skolen, at vi tager vores elever alvor-l igt og behandler dem med respekt. Det blivergengeldt med ti l l id, 6benhed og tryghed. Det,at kunne fortelle om stort og smAt, om inderstefolelser og problemstil l inger med kammeratetlarere og foraldre, gor, at der er langt storresammenheng i bornenes liv, hvilket netop erti lsigtet i helhedsskole-tankegangen.

Skolens stsrrelse og struktur medforer, at alle haren stor viden om hinanden. Vi er nasten at be-tragte som 6n stor familie, hvor born og voksneer meget tet pA hinanden.

Kontakt med familierneI vort samfund sti l les store krav ti l alle, mAskeiser ti l bornefamilierne. Vi oplever pi skolen,at f lere og flere familier ikke er i stand ti l at fort-sette som familie og derfor ender med at bliveskilt. I disse situationer er det iser vigtigt, at sko-len er orienteret om familiesituationen, si vi kanhjelpe og stotte eleverne pA den bedste m6de.Skolen giver plads ti l at vere ked af det, at varevred, at vare ude af balance, men forstSelsen bli-ver bedre, ndr vi er orienteret om 6rsagen.Flere og flere elever udstyres med en mobilte-lefon. Det er i sig selv ikke unormalt, men ofteanvender eleverne mobiltelefonen som en varmlinie hjem ti l foraldrene, n5r de bliver ked af dete l ler kommer i konf l ik t . Fore ldrene har ingenmulighed for at traede ti l , da de i de fleste ti l fal-de ringes op pA deres arbejde, og lereren ind-drages forst i konfl ikten, n5r denne er optrappetog blevet forkludret via kontakten ti l foreldrene.Skolen opfatter det som en misforst6et omsorgfra foreldrenes side, nir deres barn vennes ti l atklare konflikter pi den miide.

Vores erfaring forteller, at samtaler, nervarog omsorg er medvirkende ti l at stotte eleveni vanskelige situationer. Det kan vere svert foreleven at fe sagt t i l foreldrene, at de er vrede,bekymrede eller ulykkelige. Derfor er det megetvigtigt, at skolen er opmerksom over for disse

elever, kiler t id ind ti l samtaler og har en tetkontakt med foreldrene. Vi oplever, at bornene

bedre er i s tand t i l a t gennemfore en skolegang,

nAr der levnes p lads t i l a t vere i ubalance og

have det svaert.Den tatte kontakt med foreldrene kraver selv-

sagt t id og plads. Foreldrene er neert knyttet t i l

skolen, nogle mere end andre, og foreldrenefoler ofte en stor t i l l id t i l at fortelle mange ting

fra hjemmefronten.

Forventninger skal afstemmes med hinanden

Den ideelle situation er, n6r skole og hjem ar-

bejder tat sammen, og har en stor viden om

hinanden, men det medforer, at lererne bruger

forholdsmessig megen tid pi samtaler med

foreldre.Den storste udfordring for larerne pA vores sko-

le er at satte grenser. Vi snakker ofte om rime-

ligheden i at st6 ti l rSdighed, og definere hvad

det vil sige at samarbejde med foraldre.

Lererkollegiet har i fallesskab aftalt fast t ids-

ounkt for, hvornir foraldre kan kontakte lae-

rerne uden for normal skolet id . Denne regel

er opst ie t , da f r iskolefora ldre indimel lem kan

have den opfattelse, at lererne stSr ti l r idighedpA al le t idspunkter af dognet . Den for t ro l ighed

og 6benhed, der er pA stedet, skal bevares ogple- jes, men kun i den udstrakning, at der udvi -

ses respekt for h inanden og h inandens arbejds-

opgaver.Da det er en foraldredrevet skole med et hojt

engagement, er det dog a l l igevel nodvendigt

at foraeldrene retter sig efter det regelset, dergelder i det daglige skoleforlob. Det kan vere

en hArfin balance at t i lgodese foraldrenes be-

hov for indblanding og krav, og nogle gange

kan lererne opleve foreldres krav som urime-

lige. Derfor er det vigtigt at afstemme forvent-

n inger t i l h inanden, n6r der afholdes moder og

samtaler.

Til l id og ansvarSkolen ti lstraber at lave et godt arbejdsmiljo

for elever og lerere. Vi hylder hjemligheden

og hyggen i s i i v id udstrekning som mul igt , og

er meget opmarksomme p6 at overholde sik-

kerhedsbestemmelser indendgrs og udendors

samt id ig med, at v i har s tor t i l l id t i l a t vores e le-

ver omg6s skolens facil i teter p6 en ansvarsfuld

mide. Vi har for eksempel ikke afl6ste lokaler i

undervisningstiden og eleverne har endvidere

adgang ti l langt de fleste materialer. Denne

holdning er medvi rkende t i l a t skabe ansvar l ig-

hed og medejerfornemmelse for vores skole.

Smi lerer af de storeI familiegruppesituationerne. hvor eleverne er

inddelt og arbejder pA tvars af alder, har ele-

verne en staerk folelse af soskendelignende ti l-

stand. De mindste elever er ikke bange for de

aeldste elever pi skole. De sidder hos dem, bli-

ver biret af dem, kravler rundt pi dem og beder

storre elever om hjalP.De eldste elever larer de yngre elever forskel-

l ige arbejdssammenhenge. Nir de arbejder

sammen i kskkenet lerer de yngste, hvad deskal passe pe, og hvordan de hindterer ksk-kengrej og kokkenmaskiner. lser i familiegrup-pesituationerne finder den storste lering hos deyngste elever sted, nir de kigger en eldre elevover skulderen, e l ler s idemandsoplar ing.

Pitale af uonsket adferd giver respektVed at organisere eleverne i ovennavnte grup-per opn6r vi en storre selvstendighed og etstorre ansvar hos den enkelte elev. De har enklar fornemmelse af t i lhsrssted, det er deres stedog de er kendt med tingene. I starten af et nytskole6r er det naturligvis svert for de nye bor-nehaveklasseborn, men ved at satte fokus pA

modtagelsen og starten af et langt skoleforlob,ser vi en forholdsvis hurtig ti lpasning og tryghediskolemi l joet .N6r voksne giver eleverne knus og tryghed, hardet en afsmittende virkning, der bliver en kultur-form p5 Odder l i l le Friskole. Dette er l igeledesmedvirkende ti l at skabe en hjemlighed i sko-len, hvor det er legalt at vise sine fslelser, glede,sorg, ked af det, begejstring og impulsivitet. Visnsker at vore elever oplever en frihed ti l at vereden, de er, en frihed, hvor de ikke skal lave siq om

for at vere rigtige. Men vi griber ogsS ind, hvis vioplever en decideret egocentreret adferd, sommodarbejdes i fellesskabsfolelsen. Her ser visom vores fornemmeste opgave at arbejde meddannelse af elevernes adfard, at der er normerog holdninger, som er gode at t i legne sig i detsamfund, de skal mode efter endt skolegang.Ofte hgrer vi fra andre steder, at vores elever op-forer sig pent. Det er vi naturligvis glade for, davi sidesti l ler faglige, sociale og personlige kom-petencer.Ved at gribe ind over for uonsket adferd fAr vi enflok elever, der er sksnne og dejl ige at vare sam-men med. Nogle, vi kan snakke, pjatte og grinemed, men hvor ingen tvivler pi respekten overfor h inanden.N6r vi fokuserer p6 dannelse kombineret medfagligheden, opndr vi elever, der foler sig vel-komne og trygge og som reagerer pi en naturligog l igefrem mAde, nesten som hjemme ifami-l ien.