Liv i skolen 2008 nr 2: Skolestart

  • View
    222

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Med dette nummer af Liv i skolen ønsker vi at bidrage og inspirere til fortsatte overvejelser og drøftelser af skolestartens hvordan, hvornår, hvad, hvem og hvorfor? Artiklerne giver eksempler på, hvad der skal medtænkes, når man drøfter en ny skolestartsordning. Hvilke typer af overvejelser kan man gøre sig? Der gives også konkrete eksempler på, hvad der i praksis opleves som vigtigt i skolestarten. Noget af det, der er svært at fange ind i forhold til skolens liv handler om miljøet i bred forstand – her introduceres begrebet ”psykologisk ilt”, som den faktor der er med til at skabe et vitaliserende skole- og arbejdsmiljø for både børn og voksne. Skolens samlede opgave handler både om undervisning og fritid. Det er et felt, som i særlig grad er under udvikling og som udfordrer traditioner i skolen. Her bliver opgaveforståelse og samarbejde mellem pædagoger og lærere et væsentligt omdrejningspunkt for udviklingen.

Text of Liv i skolen 2008 nr 2: Skolestart

  • Nr. 2 juni 2008 10. rgang Tema: Skolestart

  • Liv i Skolen 2008

    Temaer i 2008: Temanummer 1-2008: Sundhed i skolen Sundhed er et timelst fag i skolen og skal som sdant inddrages i alle skolens obligatoriske fag. Med udbredelsen af det brede og positive sundhedsbegreb giver det god mening, men det indebrer samtidig en risiko for at ansvaret for sundhedsundervisningen falder ned mellem stolene. Arbejdet med sundhed i skolen bliver i disse r udfordret af, at kommunerne har overtaget ansvaret for fo-rebyggelse og at livsstilsbetingede sygdomme i stigende grad rammer brn. Liv i skolen gr tt p det tvrfaglige arbejde med sundhed i skolen og p tvrs af professionerne og viser en rkke praktiske eksempler p hvordan der bliver arbejdet med sundhed. Temanummer 2-2008: Skolestart Hvordan lave den gode skolestart? Hvordan skal brnene mde skolen og skolen brnene? Det er emner, der lbende drftes p fagligt, kommunalt og nationalt hold. Hvor str debatten lige nu og hvor bevger den sig hen? Hvordan praktiseres de mange forskellige skolestartsformer som f.eks. rullende skolestart, helheds- og heldagsskole? Hvordan ser det ud, nr pdagoger og lrere samarbejder om skolestarten? Hvad sker der med fritidspdagogikken i skolen? Hvordan ser skolestarten ud set i et brneperspektiv hvilke forventninger har et moderne barn til skolen? Hvilke forventninger har moderne forldre til skolen og skolen til forldrene? Liv i skolen griber temaet skolestart og sprger, hvornr starter skolen egentlig? Temanummer 3-2008 Innovation Folketingets politikere har gennem flere initiativer, rettet mod uddannelsessystemet forsgt at ska-be rammerne for et strkere fokus p kreativitet og innovation. For eksempel str der i den nye lreruddannelseslov, at grundlaget for at arbejde innovativt skal lgges allerede i folkeskolen. Eleverne skal lre at arbejde innovativt og se nye muligheder. Skolen skal i hjere grad end i dag stimulere dette arbejde. Liv i skolen stiller skarpt p, hvorfor innovation nu er blevet et nye mantra, hvad innovation er, hvordan lrere og skoleledere kan udvikle kendskab til metoder og samarbejdsformer, der frem-mer elevernes innovative kompetencer. Lidt populrt sagt vil dette nummer af Liv i Skolen tage fat p innovationens hvem, hvad og hvor? Temanummer 4-2008 Internationalisering Skolen i verden verden i skolen I en tid hvor globalisering konstant er i fokus, men ofte svr at favne, glder det om at give ele-verne det bedst mulige grundlag for at gribe og begribe de uendeligt mange muligheder, der kon-stant er i spil. Skolen af i dag er p en og samme tid flerkulturel, interkulturel, kulturbrer og kul-turproducent. At arbejde med disse elementer i en international dimension i skolen kan give lrere og elever nye og mske uventede kompetencer til at hndtere fremtidens mange muligheder og udfordringer.

  • Velkommen til Liv i skolen nr. 2/2008

    Skolestart -en gammel traver? Skolestarten er et af de omrder i skolen, som er blevet mest belyst igennem de senere r. Det er nok ogs det omrde, hvor skoler og kommuner har arbejdet mest bevidst med udvik-ling af nye organisations- og samarbejdsformer mellem dagtilbud og skole og indenfor sko-len i samarbejdet mellem pdagoger og lrere. Dette arbejde har fet nyt liv i lyset af betnkningen fra Skolestartsudvalget i 2006 og de nye kommuners bestrbelser p at harmonisere eksisterende ordninger eller udvikle nye mder at starte brnenes skoleliv p. Med dette nummer af Liv i skolen nsker vi at bidrage og inspirere til fortsatte overvejelser og drftelser af skolestartens hvordan, hvornr, hvad, hvem og hvorfor? Artiklerne giver eksempler p, hvad der skal medtnkes, nr man drfter en ny skolestarts-ordning. Hvilke typer af overvejelser kan man gre sig? Der gives ogs konkrete eksempler p, hvad der i praksis opleves som vigtigt i skolestarten. Noget af det, der er svrt at fange ind i forhold til skolens liv handler om miljet i bred for-stand her introduceres begrebet psykologisk ilt, som den faktor der er med til at skabe et vitaliserende skole- og arbejdsmilj for bde brn og voksne. Skolens samlede opgave handler bde om undervisning og fritid. Det er et felt, som i srlig grad er under udvikling og som udfordrer traditioner i skolen. Her bliver opgaveforstelse og samarbejde mellem pdagoger og lrere et vsentligt omdrejningspunkt for udviklingen. S vi tnker ikke, at skolestart er en gammel traver men et vsentligt omrde i udvikling, hvor der m gres grundlggende overvejelser over forml og opgave. Og hvor faglighed og tvrfaglighed kan sttes i spil til gavn for brnenes gode skolestart. God lselyst! Orla Nielsen Marianne Thrane

  • Nr. 2/2008: Skolestart Udgiver: VIA University College EVU-divisionen Ekspedition: VIA Rudolfgrdsvej 1 8260 Viby J Tlf.: 87 38 83 00 Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Fagredaktion: Kirsten Rasmussen Kirsten Bro Svend Bak Layout: Pernille Dresler Hansen Tryk: Unitryk ApS ISSN: 1398-2613 Liv i Skolen 2007: Nr. 1 2008: Sundhed i skolen Nr. 2 2008: Skolestart Nr. 3 2008: Innovation i skolen Nr. 4 2008: Internationalisering i skolen Deadline for stof til nr. 2/2008: Den 1. september 2008 Priser: Abonnement 2008: 325 kr. 2 abonnementer: 525 kr. 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2008: 125 kr. Enkeltnumre 1999-2006: 95 kr. En rgang 1999-2006: 300 kr. Studerende: 25 % rabat. Klassest (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre: 30 % rabat. Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse

    Ls om Liv i Skolen p www.liviskolen.dk. Her kan du ogs se, hvilke andre temaer, Liv i Skolen har behandlet.

    Indhold

    Side 6 En god skolestart? Fdselsdagen siger ikke mere om sko-leparathed end den frste tabte fortand. Det er oftest barnets muligheder og for-hold til andre brn, der bestemmer, om det er skolemodent. Af Pernille Hviid, cand.psyk. Side 12 Gode forudstninger for lsning Skriftsproget og det verbale sprog be-tragtes som ligestillede udtryksformer og integreres naturligt i den mde, man ud-trykker sig p i brnehaven. Af Kirsten Rasmussen, lektor Side 19 Modeller til en god skolestart En hndsrkning til overvejelser og drftelser af, hvordan skolestarten skal se ud eller en revision af en eksisteren-de ordning. Af Kirsten Bro, lektor og Marianne Thra-ne, pd. konsulent Side 24 Skolestarten ruller og eleverne van-drer Det interessante er i virkeligheden, hvad en rullende skolestart gr ved skolen. Vi kan ikke fortstte det maskinbureaukra-ti, vi har haft frem til nu. Af Lars Wrtz, skoleleder Side 28 Skolen som vitaliseringsmilj Den psykologiske ilt opstr ved mden, hvorp den enkelte fler sig nret, un-derstttet eller optimalt udfordret af den luft, der er i bageriet, dvs. af tonen i mil-jet. Af Jan Tnnesvang, lektor

  • Side 36 Brns erfaringer er forbundet til rum og rammer Brnehaveklassebrnene starter frst tre dage senere end de andre brn p skolen, hvor de bliver hilst velkommen med en lang flagall Af Marie Srensen, brnehaveklassele-der Side 42 Leg og lring er godt og at lrerne bestemmer -Hvis vi selv mtte bestemme, ville det ikke vre ret sjovt. -Nej, s skulle vi altid have legetime. Af Rasmus, Alma, Laura, Emil, Camilla og Anne Sofie, 0.d. Side 46 Lektielsning et samfundsperspek-tiv Lektielsning har altid haft moralske og karakterdannende undertoner. De fleste af os forbinder det stadig med pligter, drlig samvittighed og mske med snyd og drlige undskyldninger. Af Niels Krause-Jensen, lektor Side 50 Lrere og pdagoger skal samar-bejde Skolen har i dag to ligevrdige opgaver: undervisning og fritid. Og de to kerne-ydelser smelter mere og mere sammen. Af Ann Stoltze Madsen, SFO-leder Side 56 Vi er hinandens benzin Lrere og pdagoger bruger ofte de samme begreber, men opfattelsen og den dybere forstelse af begreberne er forskellige, f.eks. trivsel, lring, udvik-ling, respekt, samarbejde m.m. Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

    Side 61 I skole fra otte til fire i brnehaveklassen! Vi kan mrke, der kommer ro p. Ele-verne har fundet ud af rytmen og lrere og pdagoger bliver mere og mere for-trolige med at planlgge i temaer og projekter Af Anne Graah, konstitueret skoleleder Side 64 Janushovedeffekten, en musikalsk metafor

    Den forsigtige og generte attitude, som kendetegner de fleste brn p frste skoledag, fortager sig hurtigt og bliver aflst af en mere aktivt udforskende dannelse af skole-barnsrollen Af Jrgen Lyhne, lektor Side 67 Redskaber til et godt skoleforlb Hvis lreren oplever, at det for tid-ligt fdte barn er angst, utrygt eller uroligt, m hun arbejde p at op-bygge en fast struktur for barnet, s det ved, hvad der skal foreg. Af Hanne Siggaard, skolelrer

  • Af Pernille Hviid, cand. psyk. Brns skolestart er et vgtigt diskussionsemne i dansk pdagogik. Det forekommer mske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder for at trffe valg mellem forskellige mder at starte p. I lande, hvor brn uomtvisteligt starter som 6 rige, med 1. dags uomtvistelige pensum, er der ikke noget som helst at diskutere og det sker derfor ikke. Men sdan er det ikke i Danmark. Det finder jeg gldeligt og vil gerne bidrage med flere sprgsml. Allerfrst, hvad er egentlig rationalet bag ved at tnke starten af skolegangen som vgtig? Hvorfor findes der et pdagogisk begreb (skolestart) for mden at starte p, men ikke for mden at slutte p, eller mden at vre halvvejs p? Hvad er det der gr, at vi tillgger starten s stor betydning?

    Et godt skoleliv Man kunne tnke, at starten i sig selv ikke er srlig vigtig som start, men at det handler om en periode i brns liv, hvor man lige som alle andre perioder i brns liv krer sig om, hvordan de har det. P den mde er starten lige s vigtig som resten af skolegangen og skal derfor helst vre god. Dette rationale

  • Pernille Hviid er pdagog, cand. psyk., Ph.D. og arbejder p Institut for Psykologi, Kbenhavns Universitet

    kunne