LIV & lidt mere 2014 - 03

På nogle få år klarede rødstrømperne alt det, som vi andre havde kæmpet for i årtier.

Lise Nørgaard

FAGLIGE SENIORER

Nr. 23 · Efterår 2014

24 LivsgnistenTændes i Gudum 32 Strikketøj

Med kærlighed 43 Roskilde FestivalHvem tager skraldet?

Ny stor sudokuVind 500 kroner

Member of:

Bestil Nu ➤ tlf. 8694 8922 · sabrokro.dk · ViborgVej 780 · 8471 sabro

Nyd efterårsferien med dem du holder af...

Julen som vi har fejret den i århundreder...

Vi giver en 2-retters middag, hvis du bestiller en overnatning i perioden 10. – 20. oktober. du får selvfølgelig også vores store morgenbuffet med i prisen.

et besøg på Montra Hotel sabro kro er en oplevelse udover det sædvanlige – både hvad angår de luksuriøse, fysiske rammer og den udsøgte forplejning.

så kom og tilbring en hyggelig weekend – tæt på aros, den gamle by, silkeborg-søerne og Nationalpark Mols bjerge. besøg f.eks. kalø slotsruin, som er en af danmarks bedst bevarede middelalderborge.

Tilbuddet gælder 10. – 20. oktober 2014

Tilbuddet gælder 15. november – 21. december 2014

Jul i Den Gamle By

Pris pr. pers.i dobb.vær.

ankomst frasøndag-onsdag

945,-den gamle by har sin egen rolige puls i juletiden. for mange kommer den gode julestemning først, når de har været en tur i den gamle by.

ü 1 x 2-retters velkomstmenu

ü 2 x overnatning i stort dobbeltværelse

ü 2 x flot morgenbuffet

ü 1 x billet til Den Gamle By

Pris 945,- pr. person ved ankomst søndag-onsdagPris 1.095,- pr. person ved ankomst torsdag-lørdag


overnatninginkl. 2-retters menu

499,-

Bo godt – spis gratis

3Nummer 23 • Efterår 2014www.fagligsenior.dk

6 Foto: Søren Zeuth

IndholdLederLillian Knudsen om plejen af ældre

En glemt skatMed Nikolaj Kirk i køkkenet

Lykketofts hjørneKampen om fremtiden

Lise NørgaardHumor og skarpe meninger

Juridisk hjælpFra advokaten

Et bedre livVi besøger Sundhedscenter Aalborg

LIV & lidt mere · Nummer 23 · Efterår 2014Udgives af: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: 35 24 64 12

E-mail / hjemmeside: [email protected] www.fagligsenior.dk

Ansvarshavende redaktør: Lillian Knudsen

Redaktion: Bjarne Salomonsen Thomas Møller

Grafisk design: Tove Kongsgaard Kyhn / Clienti

Annoncer: DG Media

Tryk: CS Grafisk / oplag: 30.000

Forsidefoto: Finn Frandsen / Polfoto

ISSN 1903-9239Næste nummer udkommer 5. november 2014

31 Foto: Ib Geertsen 26 Foto: Carsten Elert

10 Foto: Bjarne Lüthcke / Scanpix

SudokuVind 500 kroner

LivsgnistenTændes i Gudum

Fremtidens PlejehjemEt kig ind i fremtiden?

500 lokale klubberVi besøger nogle af dem

FolkemødePå Bornholm

2224263146

568

101618

Member of:

Bestil Nu ➤ tlf. 8694 8922 · sabrokro.dk · ViborgVej 780 · 8471 sabro

Nyd efterårsferien med dem du holder af...

Julen som vi har fejret den i århundreder...

Vi giver en 2-retters middag, hvis du bestiller en overnatning i perioden 10. – 20. oktober. du får selvfølgelig også vores store morgenbuffet med i prisen.

et besøg på Montra Hotel sabro kro er en oplevelse udover det sædvanlige – både hvad angår de luksuriøse, fysiske rammer og den udsøgte forplejning.

så kom og tilbring en hyggelig weekend – tæt på aros, den gamle by, silkeborg-søerne og Nationalpark Mols bjerge. besøg f.eks. kalø slotsruin, som er en af danmarks bedst bevarede middelalderborge.

Tilbuddet gælder 10. – 20. oktober 2014

Tilbuddet gælder 15. november – 21. december 2014

Jul i Den Gamle By


ankomst frasøndag-onsdag

945,-den gamle by har sin egen rolige puls i juletiden. for mange kommer den gode julestemning først, når de har været en tur i den gamle by.

ü 1 x 2-retters velkomstmenu

ü 2 x overnatning i stort dobbeltværelse

ü 2 x flot morgenbuffet

ü 1 x billet til Den Gamle By

Pris 945,- pr. person ved ankomst søndag-onsdagPris 1.095,- pr. person ved ankomst torsdag-lørdag


overnatninginkl. 2-retters menu

499,-

Bo godt – spis gratis

Glühwein, shopping og sightseeing i Berlin. Her er julemarkederne rige på overraskelser...

Rig på julehygge

Læs mere om rejsen på besttravel.dk/berlin eller ring 70 20 98 99. Oplys annoncekode for rabat: LIV

Julemarkeder i BerlinTag med på en hyggelig 3-dages weekendtur med ophold på 4-stjernet hotel til det smukt julepyntede Ber-lin. Her skal vi opleve nogle af byens mange flotte sevær-digheder og de traditions-rige julemarkeder, ligesom vi kommer på sightseeing rundt i byen. Der er desuden

mulighed for at deltage i et aftenarrangement med 3-retters middag og panora-matur med bus, hvor vi kan nyde den imponerende jule-belysning (kr. 250).

kr. 1.995,-Tillæg eneværelse kr. 450

Afrejsedatoer 28. nov., 5. dec. og 12. dec. 2014

• Transport i moderne langtursbus fra Jylland via grænsen og fra Sjælland via Scandlines Gedser-Rostock t/r• 2 nætter på 4-stjernet hotel• 2 x morgenmad & 1 x aftensmad• Byrundtur i Berlin• Erfaren dansk rejseleder

Inkluderet i prisen

SPAR KR. 200

Tlf: 70 201 208 • www.toptours.dk • Tv2 tekst tv s. 505

Autentiske Vietnam - et kig bag kulisserneRomantiske Hanoi, betagende Halong og historiske Hue med dansk/viet-namesiske Anton Le. Denne umådelig populære Vietnam-rundrejse giver dig et kig bag kulisserne i et land fyldt med spændende kontraster, en begivenhedsrig historie, betagende natur samt imødekommende hjerte-varme mennesker. På denne tur overgiver du dig ikke kun til Vietnams guds-benådede natur, de farverige templer, historiske byer, men også til Anton Le - og til det autentiske uprætentiøse Vietnam, han formidler på sin egen medrivende facon. Afrejse 25/11, 19/01, 09/02, 09/03 og 30/03 fra kr. 11.998

Flere spændende rundrejser• Thailands Vandveje - templer, paladser og historiske River Kwai. Rejs fx 15/11 fra kr. 12.498• Dubai Orientens perle - nyt møder gammelt i kontrasternes by. Rejs fx 11/10 fra kr. 8.998• Balis mystik og magi - ceremonier, spiritualitet og strandliv. Rejs fx 14/09 fra kr. 14.998

Rundrejser med dansk rejseleder fx Autentiske Vietnam med Anton Le fra kr. 11.998

Se www.toptours.dk/rundrejser for program, datoer og priser på alle vores rundrejser.

190x129_rund_liv_aug.indd 1 8/19/2014 11:10:49 AM


og årsag inden for plejeområdet. Så havde vi en viden om de fak-tiske forhold i plejen af ældre.

Socialministeren har forsikret, at de pårørendes hjælp naturligvis skal være frivillig. Men pas nu på glidebanen! Vi må have sat en grænse mellem det, vi selv skal klare i familierne, og velfærds-samfundets ansvar.

For mig at se går grænsen ved, atdet at hjælpe sine pårørende skal være en ret og ikke en pligt. Ét er omsorg – noget andet er pleje. Plejen skal varetages af fagprofes-sionelt personale og ikke af fri-villige eller pårørende.

Nu må det være nok! Ét er omsorg - noget andet er pleje!

mende til lægen eller på hospitalet. Men hvis en slægtning ikke har muligheden, må det stadig være kommunens ansvar.

FOA offentliggjorde i juni en under-søgelse lavet af Epinion, som viste, at mere end hver anden kommune forventer at bruge færre penge pr. ældre i 2015, end de gør i år. Jeg håber ikke, at den forventning er begrundet i, at pårørende skal løse flere sundhedsfaglige opgaver.

Omvendt er der ikke tvivl om, at de normeringer og ressourcer, der er på plejehjemmene, spiller ind på, hvor mange opgaver man forsøger at lægge over på de pårørende.

I landets fire største kommuner viser beregninger, som dagbladet Politiken har bedt forvaltningerne omat lave, at normeringerne på pleje-hjemmene har været stabile de seneste fem år. Mellem kommunerneer der dog forskel på, hvor meget personale der i gennemsnit er til hver plejehjemsbeboer. I Københavnskommune er der i snit 0,80 medar-bejder til hver ældre på plejehjem,mens tallet i Aalborg er 1,1 medar-bejder. Disse tal kan dog ikke sam-menlignes direkte, fordi plejehjem-menes beboersammensætningog måden at opgøre normerin-gerne på afviger fra hinanden. Men det er stof til eftertanke!

Måske var det en ide, at Social-ministeriet udarbejdede en samlet analyse over virkning

LederFoto Nils Krogh

For at opretholde velfærdssamfundet og sikre at de ældre bliver passet ogplejet, lægger det offentlige i stadighøjere grad op til, at pårørende skal hjælpe og pleje syge og gamle.

Danske Regioner og en lang række kommuner har vedtaget pårørende-politikker, hvor man har fokus på de opgaver, som ægtemænd, koner, børn eller venner kan løse for de ældre eller syge.

Seneste påhit er, at børnene skal komme og skifte kateder, forbindingeller løse andre plejeopgaver på deresgamle mor eller far. Jeg synes, det eret skred – og mange ældre vil opleve situationen som direkte ydmygende.

Her siger jeg STOP!

Pårørende skal ikke ses som en res-source for det offentlige, når syge, handicappede eller ældre skal pas-ses. Det er naturligt, at pårørende drager omsorg for deres gamle familiemedlemmer, men den per-sonlige og sundhedsfaglige pleje skal stadig hvile på den faguddan-nede medarbejder.

I Danmark findes der i dag cirka 90.000 mennesker med demens, og tallet stiger. Mange af de de-mente bor på plejehjem, og det er blandt andet her, de pårørende skal spille en større rolle.

Det kan være både naturligt og hensigtsmæssigt, at en dement persons slægtning følger vedkom-

5Nummer 23 • Efterår 2014

Lillian KnudsenLandsformand

6 Nummer 23 • Efterår 2014 www.fagligsenior.dk

En glemt skat

MadAf Nikolaj Kirk & Carsten Elert

Foto Søren Zeuth & kombic

Kogemanden Nikolaj Kirk til-bereder bankekød, en glemt skat i det danske køkken.

Man banker rent faktisk kødet. Deraf har retten fået sit navn, bankekød.

En meget vigtig ingrediens i denne velsmagende middagsret er laurbær-blade. Laurbær er et stedsegrønt træ,der oprindeligt voksede over et stort område i de blandede egetræs- og fyrretræsskove langs Middelhavets kyster. I dag findes der restbevoks-ninger på Madeira, i Portugal, Midt-italien og ved Opatija i Kroatien.

Mere sulten?På www.fagligsenior.dk kan du se kogemanden Nikolaj Kirks spændende opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris.

Laurbær kan normalt ikke klare sig på friland i Danmark, da planten dør, når temperaturen kommer under 15 graders frost. Der findes dog enkelte eksemplarer her i landet, som vokser på meget beskyttede steder, blandt andet på Christiansø.

Faktum er, at Laurbær efterhånden er blevet en sjælden plante. Men iretten bankekød er dens blade uundværlige.

Tilbehør400 g. jævne kartofler2 dl. sødmælk50 g. smør1/4 bundt persille

Sådan gør duKødet skæres i rimelig store skiver på cirka to centimeters tykkelse påtværs af kødtrådene. Herefter bankeshvert stykke kød med en kød-hammer eller noget andet tungt.

Kødstykkerne krydres med salt og peber. Vend kødet i mel på begge sider og kom det på en varm pande med lidt madolie. Hvert stykke kød brunes gyldent på begge sider. Kom det derefter over i en braisergryde.

Hak løget groft sammen med hvid-løg og sauter begge dele på samme pande, som du stegte kødet på. Tilsætkalvefonden og laurbærblade samt knust sort peber. Bring det hele i kogog hæld det over kødet i braisergryden.

Dæk gryden med et låg og braiser kødet helt mørt i ovnen ved 185 grader i cirka 30 minutter. Når kødet er mørt, fjernes låget, og saucen koges let ind.

Skræl kartoflerne og kog dem helt møre i rigeligt vand. Sigt vandet fra,damp kartoflerne godt af og mos demmed et piskeris. Kom mælk og smøri en gryde og varm op. Tilsæt de moste kartofler og pisk sammen. Der krydres med salt og peber.

Server nu bankekødet i braisergryden med lidt groft hakket persille oven på og mosen ved siden af.

Opskrift

Når du tilbereder bankekød til to personer, skal du bruge følgende ingredienser:

1/2 kg. kalve- eller okseklump, bov eller tykkamlidt hvedemel150 g. løg2 stk. hvidløgsfed3/4 liter kalvefond eller vand3-4 laurbærbladeknust sort peber

Mere sulten?På www.fagligsenior.dk kan du se kogemanden Nikolaj Kirks spændende opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris.

Både Omega-3 og D-vitamin er vigtig for alle mennesker - det betyder dagligt tilskud af OMEGA-3 og D-VITAMIN samlet i 1 kapsel/dag.

Omega-3 i krilloile er bundet til fosfolipider, som optages hurtigere og bedre end nor-mal Omega-3 bundet til triglycerider. Studier indikerer at KrillOmega optages 50% bedre end normal Omega-3 fiskeolie- det betyder 50% mindre fedt pr. dag.

Omega-3 har generelt en antiinflammatorisk effekt i modsætning til Omega-6, som frem-mer inflammation. Optimalt Omega-3/Omega-6 forhold bør væ-re 1:3, men i den vestlige verden (Danmark)

Krillolien i KrillOmega er koldpresset olie fra krill, som er små rejelignende krebsdyr. Krill er ikke belastet af forurening, som andre hav-dyr længere oppe i fødekæden.Personer med skalddyrsallergi eller som får blodfortyndende medicin bør rådføre sig med sin læge før brug. Det samme gælder gravide og ammende eller børn under 11 år. KrillOmega + D-vitamin skal ses som et tilskud til kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Næringsinformation se:www.krillomega.dk

KrillOmega + D-vitamin- den nye generation af OMEGA-3

er den typisk 1:15, vi får alt for meget Omega-6 i vores daglige kost. KrillOmega indeholder 15 gange så meget Omega-3 som Omega-6- det betyder KrillOmega + D-vitamin retter op på Omega-3/Omega-6 forholdet.

KrillOmega har naturligt indhold af antioxidan-ten Astaxanthin, som beskytter olien mod harskning og har en antioxidativ effekt, der er 47 gange større end normal fiskeolie- det betyder ingen fiskesmag.

Totoxtal mindre end 1, hvilket er 10 - 20 gange bedre end gode og kendte fiskeoiler. Totoxtal angiver harskningsgrad. Dosering: 1 kapsel pr. dag

KrillOmega + D-vitamin indeholder, som det eneste produkt i Danmark, den originale NKO (Neptune) krill-olie i kombination med D-vitamin 18 mcg/kapsel.

KrillOmega + D-vitamin bestilles på:www.deepseapharma.dk eller ring 86986540

Har dine øjne brug for et ekstra tilskud?

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup · Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

DHA i Omega 3 fedtsyrer er en vigtig komponent i nethinden og er med til at opretholde et normalt syn.DHA er knyttet til fotoreceptorernes celle-membran og bidrager til at opretholde et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA. Ophtamin indeholder 250 mg DHA.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn Zink er vigtigt for opretholdelsen af et normalt syn, fordi Zink indgår i flere enzymer, som er

Pris: 60 kapsler 500 mg = 178,- 120 kapsler = 298,- Porto- og gebyrfrit i postkassen

nødvendige for omdannelsen af A-vitamin. En omdannelse, som er afgørende for øjets evne til at se. Ophtamin indeholder 15 mg zink. Derudover indeholder Ophtamin antioxidan-terne Lutein / Zeaxanthin og C-vitamin.

Næringsinformation se: www.ophtamin.dk

Anbefalet dosering : 1 kapsel pr. dag Pris / dag : 4,00 kr Portofrit i postkassen.

Ophtamin bestilles på: www.deepseapharma.dk eller ring 86986540


PolitikAf Mogens Lykketoft

Foto Lykketoft.dk

Kampen om fremtiden

Lykketofts hjørneMF for Socialdemokraterne og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere som politisk kommentator. Han skriver i hvert nummer om et aktuelt emne i dansk politik.

Et folketingsvalg nærmer sig, og dermed er kampen om fremtiden i fuld gang, skriver Mogens Lykketoft.

Om et øjeblik er vi inde i det sidste af de fire år i denne valgperiode. Regeringen skal gøre sig klar til eksamen. Vi er mange, der vil kæmpe indædt for at fastholde flertallet til venstre side, så vi ikke skal se Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet igen.

Vi ved godt, at mange af dem, derstemte for den nuværende rege-ring, har været modløse undervejs og ikke føler, at de fik, hvad de blev lovet.

Vi skal ikke gå i rette med dem, der havde ventet noget andet. Men vi skal stille og roligt forklare, hvor-dan politik altid er det muliges kunst. Jeg ved af egne erfaringer fra 1990’erne, at der for at danne en regering med andre partier må laves mange kompromisser, hvor man skal slå knuder på sig selv. Det har bestemt ikke været lettere denne gang, hvor der – for at skabegrundlag for ny fremgang i beskæf-tigelsen – også skulle ryddes hårdt og hurtigt op efter finanskrisen og forgængernes forsømmelser.

Det afgørende er, at opretningen af dansk økonomi og beskæftigelse nu er i fuld gang. Den hårde kur har virket. Der oprettes mange flere ny arbejdspladser i Danmark

Derfor er der heldigvis igen flere,der vil holde fast på det mandskab,vi har – og på det flertal, der eksi-sterer mellem de to regerings- partier, SF og Enhedslisten. De kan forhåbentlig blive styrkede i troen ved et forlig mellem netop disse partier om finansloven for 2015, der styrker velfærden og kan bidrage til en mere retfær-dig fordeling.

end på noget tidspunkt, siden vi for snart seks år siden blev ramt af finanskrisen. Og Danmark klarer sig bedre end de fleste andre lande i Europa.

Mette Frederiksen har fået sat stopfor meningsløs aktivering og fåetmange flere penge til ordentlige uddannelsestilbud til de ledige.De borgerliges ideer om skatte-lettelser, der skulle finansieres vednye nedskæringer over for de arbejdsløse, blev stoppet.

Men der forestår en afgørende kamp mellem Venstres planer om nulvækst og Socialdemokratiets krav om, at der i en ny og bedre samfundsøkonomi skal sættes ekstra penge af til bedre skoler og uddannelser, ordentlig børne-pasning og ældreomsorg og etsundhedsvæsen, hvor vi kan til-byde den bedste og mest moderne behandling.

De fleste synes, at der skal være plads til kvalitetsforbedringer i vores velfærdssamfund efter de magre år, hvor der blev sparet og ryddet op efter finanskrisen. Og de fleste ved, hvemder kan levere.

JULE- OG NYTÅRSREJSERmed dansk rejseleder

GODT REJSESELSKABTlf. 70 11 47 11 (man-søndag kl. 9-17) . www.riisrejser.dk

NytårsrejserLÜDENSCHEIDDejlig nytårsferie til Lüdenscheid. Herlig nytårsfest med buffet og musik. Desuden udfl ugt til Ber-leburg og Køln. Busrejse, dansk rejseleder, godt hotel med swim-mingpool, halvpension, nytårsfest samt udfl ugter er inkluderet. Rejs d. 30/12.

4 dage. Fra kr. . . 3.995,-

BERLIN Ønsker man et fl ot og festligt nytår er Berlin den rette by at besøge. Vælg mellem 2 gode hoteller cen-tralt beliggende i Berlin. Busrejse, nytårsarrangement, halvpension, udfl ugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/12.

4 dage. Fra kr. . . 4.695,-

JulemarkederNEUMÜNSTERHyggelig miniferie til Neumünster i det skønne Nordtyskland med be-søg ved julemarkederne i Lübeck og Hamburg. Buskørsel, hotel-overnatning, halvpension, musik og dans, udfl ugter (ex entreer) og lokalguide i Hamburg er inkluderet. Masser af afgange i nov. og dec.

2 dage. Fra kr. . . . 1.095,-

BERLINSkøn rejse til fl ot julepyntede storby Berlin og de mange sevær-digheder samt dejlige julemarkeder overalt i byen.Busrejse, centralt hotel med mor-genmad, dansktalende lokalguide og udfl ugter er inkluderet. Rejs d. 28/11, 5/12, 12/12 el. 19/12.

3 dage. Fra kr. . . . 1.595,-

OPLEVELSER PÅ ÆRØ:● Den smukke sejltur med færgen i det sydfynske øhav● Fred og ro i vores skønne natur og dejlige strande

med små strandhuse● Byvandring med guide i Skipperbyen Marstal● Rundvisning på vores lokale Rise Bryggeri

med ølsmagning● Nevrestien på cykel - ligger idyllisk langs vandet

mellem byerne Marstal og Ærøskøbing● Golf – Nordeuropas nok smukkest beliggende

seaside golfbane ● Voderup Klint – 33 m høj og 3,5 km lang● Marstal Søfartsmuseum og Herregården

Søbygaard fra år 1580● Middelalderbyen Ærøskøbing med de små,

skæve huse og toppede brosten

Gratis bustransport overalt på Ærø

GODE OPLEVELSER DU TAR` MED DIG

Weekendtillæg 100,- kr. pr. person pr. nat.*

KUN2.395,-

pr. person

Miniferie 3 dage• 2 x overnatning• Halvpension FRA

1.295,-pr. person

GRATISfærgebillet

bil inkl. passagerer

t/r

*

Golf ophold3 dage, 2 x overnatning inkl.halv-pension, 2 dages greenfeeOplev Nordeuropas nok smukkestbeliggende seaside bane.

FRA1.795,-

pr. person

Weekendophold all-inclusive• Kaffe m. Ærøpandekager• 3 retters festmenu

inkl. husets vine, øl og vand

• Levende musik og dans• MorgenbuffetTilbuddet gælder følgende weekender (lørdag til søndag) 27/9, 4/10, 18/10

KUN1.295,-

pr. person

GRATISfærgebillet


t/r

Aktiv seniorferieÆRØ HOTEL ER KENDT FOR SIN GODE STANDARD, HYGGELIGE

ATMOSFÆRE OG VENLIGE BETJENING

- ELEVATOR – INDENDØRS SWIMMINGPOOL (SÆSONÅBEN) – 100 VÆRELSER

GRATISfærgebillet


t/r

ÆRØ

*

EKSTRA OVERNATNING

KUN 95,-- inkl. morgenbuffet

Ankomst onsdag eller lørdagGælder september 2014

i forbindelse med annonceret ophold

Marstal · Telefon 62 53 24 06 · www.aeroehotel.dk


I Matadors skyggeHun bliver der højst i tre måneder. Det garanterede Lise Nørgaards far redaktøren på Roskilde Dagblad. Han havde bestukket ham med en kasse årgangsvin for at få sin umulige datter ind på avisen. Men siden er der gået 79 år, og Lise Nørgaard har endnu ikke forladt

journalistikken. Hun har heller ingenplaner om det.

Siden hun i 1935 trådte ind på redaktionen i Roskilde i sine guld-sandaler, har hun haft en enestå-ende karriere som en af de første markante, kvindelige journalister

herhjemme. Hun har skabt debat, og hun har skubbet til fastlåste holdninger. Altid med ironien som et effektivt virkemiddel.

Ironien er også fremtrædende i hendes forfatterskab, der er vokset med årene og efterhånden er


PortrætAf Thomas Møller

Foto Finn Frandsen / Polfoto

Lise Nørgaard er meget mere end forfatter til Matador. Men den populære tv-serie er kommet til at skygge for hendes alsidige virke.

kommet til at overskygge det lange journalistiske virke. Tv-serien ”Matador” er snart 40 år gammel, men bliver ved med at være lige populær. Nye generationer har taget den til sig, og Lise Nørgaard indrømmer gerne, at seriens lang-tidsholdbarhed har overrasket hende. I dag er ”Matador” en del af det nationale arvegods og den danske folkesjæl på linie med Den Lille Havfrue og fodboldlands-holdet.

- Selvfølgelig er jeg stolt af ”Mata-dor”. Men man skal også passe på, at man ikke bliver vigtig, siger hun, da vi mødes til frokost og interview på Skovshoved Havn.

Stamgæsten

Lise Nørgaard anbefaler de frisk-pillede rejer. Hun er stamgæst på stedet, viser det sig, så der er god grund til at følge hendes anbefaling.Mens vi venter på maden, falder snakken helt naurligt på ”Matador” og den tid, hvor serien udspiller sig. 1930’erne var Staunings årti, men den socialdemokratiske bevægelse er ikke specielt fremtrædende i tv-serien.

- Nej, og det har heller ikke været min intention, siger Lise Nørgaard.

- Serien skildrer ikke politiske bevæ-gelser. Den fortæller om en gruppe mennesker og den by, som de leveri. Men selvfølgelig er det politiske også en del af historien. Grisehand-leren er for eksempel socialdemokrat,og det samme er hans omgangs-kreds – bortset fra Røde, der er kommunist.

Lise Nørgaard understreger, at hun ikke kan skrive en arbejderkrønike, for hun har aldrig levet en arbejder-families liv. Hun har en anden bag-grund.

- Men selvfølgelig har jeg kendt mange arbejdere gennem mit jour-nalistiske virke. Mange pragtfulde mænd og kvinder. Men det ville være at krænke dem, hvis jeg be-gyndte at skrive om deres følelses-liv og livsvilkår, for det har jeg aldrigprøvet på min egen krop. Jeg kan kun skrive på den piedestal, som jeg selv er sat på – og så må jeg tage et overblik over landskabet.

Hvis jeg endelig skal prale, så synesjeg faktisk, at det er gået rigtig godt. Jeg synes, at jeg i ”Matador” får afløb for en stor sympati for arbejder-klassen. Måske især i kraft af Agnes. Men også husassistenterne og ekspedienterne hos Skjern, siger Lise Nørgaard.

Fallit på stribe

Hun peger på, at en stor del af ”Matador” udspiller sig under den økonomiske depression.

- Jeg viser jo, at i 1930’erne gik de fallit på stribe. Meget ofte på grund af uduelige sønner, der havde arvetgode forretninger, som de ikke pas-sede. Som for eksempel Arnesen.Når de så gik ned, viste man dem og deres koner stor opmærksom-hed. Hvor var det dog synd! Men hvem tænkte på de ansatte, dermistede deres job? Hvem tænkte på frøken Jørgensen og hr. Schwann?Ingen af dem var i fagforening, for det syntes Arnesen jo ikke om. De så i øvrigt også ned på dem på den anden side af gaden, der havde ordnede forhold i ansættelsen og et fagforeningsmedlemskab. Det synes jeg faktisk, at vi får givet et godt billede af i serien, siger Lise Nørgaard.

Hun kan i dag smile over den status, som ”Matador” har fået, for begyndelsen var ikke uden problemer.

- Serien var ikke nogen succes i pressen. Anmelderne var så ond-skabsfulde, og medlemmer af Radiorådet overfusede underhold-ningschefen på det frygtligste. De sagde, at han var ansvarlig for en gang møg. Det var så voldsomt, at han faktisk fik nerver af det. Til gen-gæld blev serien straks en folkelig


1980: Journalist Lise Nørgaard inter-

viewer socialminister Ritt Bjerregaard.

(Foto Mogens Ladegaard / Scanpix)

1978: Samfundsdebattør Lise Nørgaard

og rejsekonge Simon Spies gør klar til

radioudsendelsen ”Spørg bare”.

(Foto Poul Ainow / Scanpix)

1993: Forfatter Lise Nørgaard modtager

De Gyldne Laurbær. (Foto Bjarne Lüthcke

/ Scanpix)

succes. Hvis det ikke havde været for de høje seertal, var det blevet ved de første seks afsnit. Så folkets kærlighed blev vores styrke, husker Lise Nørgaard.

Lærte at neje

Hun er ikke i tvivl om, at det fasci-nerer tv-seerne at få et indblik i, hvordan folk levede i de år, hvor ”Matador” udspiller sig.

- Dengang var folk beskedne. Det var ikke fint at være flot. Jeg kan huske, at min far ikke ville købe et dollargrin efter krigen, for det ville være tarveligt og pralende at køre gennem Roskilde i den. Så han købte i stedet en engelsk Morris. Hvis vi børn nogensinde pralede… Gud nåde og trøste os. Min far havde 44 ansatte, og vi fik at vide, at de var brave og flittige menne-sker, som vi skyldte den største og dybeste tak. Uden deres arbejde ville vi hverken have tøj eller mad. Så der lærte jeg at neje for folk, siger Lise Nørgaard.

I ”Matador” finder man mange af de skarpe holdninger, der har været Lise Nørgaards varemærke gennem hele hendes karriere. Hun har altid været engageret i sam-fundsudviklingen, og som mange-årig dagbladsjournalist skrev hun det, som hun selv har kaldt hold-ningsjournalistik.

- Det vil sige, at man har en hold-ning, og den bliver man ved med at holde fast ved. Man har også et formål med det, man skriver. Man prøver at påvirke en udvikling. Nogle steder kom jeg ikke langt, men det lykkedes mig efterhånden at få slået nogenlunde hul på lukke-loven. Min holdning var, at når derikke længere var en tjenende ånd

i form af husmoderen, der kunne købe ind når som helst, så kunne lukkeloven udvikle sig til et helvede. Jeg oplevede i alle de år, hvor jegvar ansat i den indre by, at kvindernevar nødt til at rende fra deres arbejds-plads i spisepausen for at købe ind. Om aftenen sad de med deres poser på skødet på vej hjem i S-toget. Nu har vi endelig fået liberaliseret lukkeloven, men det tog godt nok sin tid, siger Lise Nørgaard.

Kvindekampen

Størst held havde hun måske med kampen for kvinders frigørelse og ligeret, som hun har kæmpet hele sit voksenliv.

- Jeg er feminist, og jeg har stor respekt for rødstrømperne, der virkelig fik sat fut i kvindekampen ibegyndelsen af 1970’erne. De pragt-fulde unge kvinder fik gennemført alt det, som jeg havde skrevet og sloges for, siden jeg var 17 år. Er detikke utroligt? Lige beskatning i stedet for sambeskatning. Lige ret til ud-dannelse. Retten til fri abort. Det varsimpelthen en revolution. Nu kunneman pludselig være enlig mor, udenat det var en skam og skændsel. Kvindefrigørelsen og ligeretten er den største forandring, der er sket i min levetid, siger Lise Nørgaard.

Den kønspolitiske kamp findes ikke blot i Lise Nørgaards holdnings-journalistik. Den ligger også overalt i hendes forfatterskab. Hendes debut-roman fra 1959 – ”Med mor bag rattet” – handler om ligestilling på det helt praktiske plan og med Lise Nørgaards vanlige humoristiske vinkel. Selv i tv-serien ”Huset på Christianshavn”, hvor figurerne ikke måtte udvikle sig, fik Lise Nørgaard trumfet igennem, at fru flyttemand Olsen begyndte at køre bus.


Da Lise Nørgaard fejrede sin 70 års fødselsdag på Nordisk Film, kiggede Buster Larsen

forbi forklædt som grisehandleren i ”Matador”. (Foto Tine Harden / Polfoto)

Lise Nørgaard sammen med filminstruk-

tør Erik Balling, der instruerede tv-serien

”Matador”. (Foto Mini Wolff / Scanpix)

- Jeg har altid brugt ironien i mine skriverier, for ellers dør læserne jo afkedsomhed. Eller af skræk. Eller af sorg. Så ironien er god. Der er i høj grad brug for humor, når man be-skæftiger sig med politik, siger hun.

Fandens oldemor

I dag er Lise Nørgaard en flittig læser. Både af aviser og bøger. Til gengæld skriver hun ikke så meget længere, og nu overvejer hun at sætte sin skrivemaskine på auktion.

- Tidligere kunne jeg godt blive hidsig og sende et læserbrev til aviserne, men det gør jeg sjældent mere. For det afstedkommer straks, at de ringer fra tv-stationerne og vil have mig ind og uddybe læser-brevet. Det gider jeg ikke. Blandt andet fordi jeg ser så rædselsfuld ud i fjernsynet. I gamle dage havde de rigtige make up-artister, men nu har de skønhedseksperter, som de får billigere, og som man risi-kerer at komme i kløerne på. De kan få mig til at ligne en krydsning mellem den babyloniske skøge og Fandens oldemor. Det er så forfærdeligt! Så jeg skriver sjældent læserbreve mere, konstaterer Lise Nørgaard tørt.

De breve, hun har skrevet, er lige-som hele hendes øvrige produk-tion blevet til på en traditionel skrivemaskine.

- Jeg valgte edb fra, og det kan jeg da godt her i min høje alderdom pludselig fortryde. Men jeg var den første, der indførte ny teknik på Roskilde Dagblad i 1935, idet jeg medbragte en rejseskrivemaskine. Da jeg siden kom på Politiken, var vi fem yngre medarbejdere, der brugte skrivemaskiner. Resten skrev i hånden. Når man spurgte, hvorfor

de gjorde det, så svarede de, at detville ødelægge deres dyrebare stil at gå over til maskinskrivning. Mange år senere kom så de elektriske skrive-maskiner, der stod og brummede ogsummede. Men dem nægtede jeg at skrive på. Det ville jo ødelægge min dyrebare stil, siger Lise Nørgaard.

Op af skuffen

Da hun kom til Berlingske Tidende, fik hun indføjet i sin kontrakt, at hun ikke skulle skrive elektrisk. Til gengæld havde hun ret til at tage to puddelhunde med på arbejde.

- Det gjorde jeg nu aldrig, for de hadede at komme til byen. Men pludselig en dag blev døren til mit kontor slået op, og ind kommer de bærende på et stort lokum af en computer. En af de første af slagsen. Avisen havde indført, at alle skulle skrive på computer, og flere medarbejdere fik et nerve-

sammenbrud. To døde af det. Men jeg råbte bare: UD! Så blev der panik, og så hev jeg min kontrakt op af skuffen, og så kunne de jo godt se, at jeg kunne værge for mig. Derfor har jeg aldrig fået lært at skrive på computer, siger Lise Nørgaard.

Resultatet er, at hun stadig har singamle skrivemaskine stående der-hjemme. Men den har været på hårdt arbejde gennem årene og er efterhånden helt slidt ned.


Bogaktuel: I foråret udkom bogen ”Jour-

nalist af karsken bælg” om Lise Nørgaards

journalistik. Senere på året følger Cecilie

Frøkjærs interviewbog med Lise Nørgaard,

”Fruen kommer i dag”.

af ham. Vi småskændes altid. ”Jeg til-giver dig aldrig, at du slap tøjlerne”, siger jeg til ham. Så siger han, at hanjo har haft det rart lige siden. Jeg mener stadig, at partiet havde været bedre tjent med at beholde Lykketoft, der er en utroligt vidende politiker. Ordentlig, ubestikkelig og ikke særlig forfængelig.

Gode gener

Lise Nørgaard har et par uger inden vores interview haft fødselsdag. Hun fyldte 97 år.

- Ja, hvad mener du! Men jeg er arveligt belastet med gode gener. Min mor tog alle sine tænder med i graven som 98-årig.

Trods sin høje alder er Lise Nørgaardfuldstændig selvhjulpen og lever et godt og aktivt liv. Alligevel er der lidt malurt i bægeret.

- Nu tror du nok, at jeg er idiot. Men jeg må indrømme, at livet ikke læn-gere har den samme tiltræknings-kraft, som dengang jeg havde hund. Den sidste var en lille fransk bulldog. Det var min sjette hund, og alle mine hunde har simpelthen været så fantastiske. De har været mine bedste venner. Men pludselig dør minlille hund, da jeg er 92 år. Så jeg er for gammel til at anskaffe en ny, der kan blive 15 år. Det kan jeg ikke tillade mig. Men du kan tro, at jeg savner en hund. Jeg har aldrig før boet i et hjem, hvor der ikke stod én med glad hale og ventede, når jeg kom hjem, siger Lise Nørgaard.

- Jeg kan godt fortælle, at da min hund døde, fik jeg en depression. Det fik jeg hverken, da min mand døde, ellerda min søn døde. Da var jeg meget,meget ked af det. Men savnet af det firbenede væsen slog mig helt ud.

Ikke imponeret

Når man ser på Lise Nørgaards samlede produktion, kan man blive helt forpustet. Journalistik, film-manuskripter, romaner, tv-serier, ugerevyer med videre. Listen er nærmest uendelig. Men selv er hun ikke imponeret. Hun ville gerne have skrevet noget mere. En roman eller to. Men hun har ikke kunnet finde tiden til det.

På spørgsmålet om, hvad der har motiveret hende til at skrive så meget, er hun lidt i tvivl.

- Det har jeg egentlig aldrig tænkt over. Men jeg kan sige, at det har været sjovt og inspirerende. Jeg har fået lov til at lave nogle helt andre ting, end jeg havde mulighedfor i mine journalistiske stillinger. Men jeg tror også, der har været et underliggende ønske om at blive anerkendt, siger Lise Nørgaard.

- Så nu tror jeg, at jeg vil sælge denpå auktion. Som den skrivemaskine ”Matador” blev skrevet på. Pengene vil jeg give til dyrene, Læger uden Grænser, Frelsens Hær eller noget andet, som jeg går ind for.

Tre datoerLise Nørgaard er tryg ved, at skrive-maskinen vil indbringe gode penge.

- Folk er jo ikke rigtig kloge. De sam-ler på alle effekter, der har noget med ”Matador” at gøre. De er så vanvit-tige, at de er klar til at slå hinanden ihjel for at få fat i det. Jeg har også en rigtig stalker, der hele tiden sen-der mig forslag til, hvor vi skal mødesog spise frokost. I morges lå der et brev med tre forskellige datoer. Han er egentlig sød og rar, men deter også lidt uhyggeligt. Han er det, jeg kalder Matador-sindssyg, og dem er der faktisk nogle stykker af.

Det ligger Lise Nørgaard fjernt at hænge fast i ”Matador”. Hun har kungemt nogle få minder om serien. Arne Ungermanns originaltegning af drengen, der sidder på trappen, har hun givet videre til sin datter. I stedet holder hun sig i gang ved at læse tre aviser hver dag og pleje familien og en stor vennekreds.

- Mogens Lykketoft er en af mine gode venner. Jeg holder så meget

Jul og nytårsrejsen med Hurtigruten

Hold jul og nytår under det smukke nordlys på denne 13 dages sørejse op langs den norske vestkyst. Oplev det Arktiske lys, nordlys, julehygge og nytårsstemningen om bord på M/S Nordnorge. Denne sørejse på 2.500 sømil vil helt sikkert blive en oplevelse for livet.

22/12 - 3/1 2015

Pris fra

11.590,-Inkl. fly t/r Bergen, transfer,

sejlads og helpension. Tillæg for enkeltkahyt. Afr. Kbh. www.norskrejsebureau.dk - tlf.: 3312 4565

Oplev Nordlysetpå første parket...

Untitled-2.indd 1 18-08-2014 15:18:45

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

© G

illes

Sau

ssie

r

MED EN TESTAMENTARISK GAVE

KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente

hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk


JuraFoto Colourbox

Juridisk hjælp

Denne side bliver til i samarbejde med Lett Advokatfirma. Teksten er denne gang udarbejdet af advokat Lars Korterman.

Patientrettigheder & behandlingsgaranti

I 2013 trådte nye regler i sundheds-loven i kraft. De betyder, at man som patient nu har ret til såkaldt ”udredning” inden for 1 måned og derefter krav på behandling inden for 2 måneder.

Hvis du som patient er henvist til diagnosticering (udredning) på et sygehus, skal sygehuset, hvis det er fagligt muligt, have udredt dig inden for 1 måned (30 dage) efter, at du er blevet henvist.

Det betyder, at sygehuset enten skal have afkræftet mistanken om sygdom eller besluttet hvilken behandling, du skal tilbydes. Hvis sygehuset ikke selv kan udrede dig inden for 1 måned, skal det forsøge at få dig udredt på andre offentlige eller private sygehuse og klinikker.

Fristen på 1 måned beregnes fra dendato, hvor sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge til dendato, hvor du er udredt og infor-meret om, hvad udredningen viser.

Hvis det ikke er muligt at udrede dig inden for 1 måned, skal syge-huset inden for samme tidsfrist udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Ændringerne af sundhedsloven betyder samtidig, at du efter endt udredning har ret til behandling inden for 2 måneder (60 dage). Hvisdu skal vente mere end 2 måneder på at blive behandlet på et syge-hus i din bopælsregion eller på etaf de sygehuse, som regionen sam-arbejder med, kan du vælge at fåforetaget behandlingen på et ”aftalesygehus”.

Aftalesygehuse er privathospitaler og klinikker her i landet samt syge-huse i udlandet, som har en aftalemed regionerne om den diagnostiskeundersøgelse og/eller behandling, du skal have foretaget. Du kan se en oversigt over aftalesygehuse ogde behandlinger, som der er indgåetaftale med regionerne om, på www.sygehusvalg.dk.

Er du henvist til behandling af en alvorlig sygdom, kan du vælge at få foretaget behandlingen på et aftale-sygehus, blot du skal vente mere end 1 måned fra udredningen til selve behandlingen. Vurderingen af, om du har en alvorlig sygdom, foretages af den hospitalslæge, der modtager henvisningen.

I visse undtagelsestilfælde kan duikke vælge behandling på et aftale-sygehus. For eksempel hvis der ikkefindes et aftalesygehus, der kan giveden pågældende behandling. Der-udover omfatter det frie sygehus-valg ikke organtransplantation, høreapparatbehandling eller kos-metisk behandling.

De nye rettigheder i sundhedslovengælder for alle somatiske patienter, der er nyhenvist til en hospitals-afdeling.

Patienter med kronisk sygdom og patienter med psykisk sygdom er undtaget, mens kræftpatienter og visse hjertepatienter fortsat har ret til hurtigere udredning og behandling inden for rammerne af de såkaldte kræft- og hjertepakker.

Ikke mere KNAS med leddene

Da vi møder Bengt Burg, er han på besøg hos Steen

i Køge, der allerede i en alder af 52 år fik problemer med sine led. “Pludseligt kunne mine led ikke bevæge sig som tidligere. Jeg op-bevarer mit brænde under min te-rasse, men jeg kunne simpelthen ikke komme der ind, og det går jo ikke, for så bliver der jo koldt i huset”, fortæller Steen. “Da jeg en dag læste i avisen om Bengt Burgs gode erfaringer med naturmidlet Movizin, tænkte jeg: Der kan jo ikke ske noget ved at prøve - og jeg vil da hellere tage et naturmid-del, før jeg prøver noget andet.”

Effekt efter få ugerSteen brugte kun Movizin i få uger, før han kunne mærke de før-ste bedringer i leddene. Den dag Bengt Burg er på besøg, springer han let og elegant ind under ter-rassen og henter brænde. ”Ja, det

virker – og jeg kan helt uden at blinke, anbefale alle med ledpro-blemer at prøve Movizin. Min kone, der i begyndelsen var den mest skeptiske, er også startet på Movizin, og i dag har hun heller ikke længere knas med sine led”, siger Steen med et smil.

Glade brugereBengt Burg kender mange glade brugere af Movizin.

”Jeg møder mange hver uge på havnen, hvor min båd ligger, som også har fået det bedre efter at have taget naturmidlet. Alle os over 60 år er jo skrækslagne ved tanken om ikke at kunne klare os alene i båden. Når bevægeligheden er i orden, kan man føle sig tryg”, siger Bengt Burg.

Læs mere på www.wellvita.dk

Skolelæreren Steen Lerdrup på 52 år fra Køge, oplevede i en tidlig alder problemer med leddene. Ting han før kunne gøre uden problemer, blev pludselig svære. Men så startede han på naturmidlet Movizin. Bengt Burg, der også bruger Movizin, er kommet på besøg for at høre om Steens erfaringer.

Annonce

Hvor kan du købe produktet?Movizin er tabletter, som indeholder ingefær, boghvede og fuglegræs. Movizin kan kun købes hos det danske firma Wellvita, og koster fra 99 kr. for 2 måneders forbrug (første pakke 45 dage).

Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

Patientrettigheder & behandlingsgaranti

Ikke mere KNAS med leddene

Da vi møder Bengt Burg, er han på besøg hos Steen

i Køge, der allerede i en alder af 52 år fik problemer med sine led. “Pludseligt kunne mine led ikke bevæge sig som tidligere. Jeg op-bevarer mit brænde under min te-rasse, men jeg kunne simpelthen ikke komme der ind, og det går jo ikke, for så bliver der jo koldt i huset”, fortæller Steen. “Da jeg en dag læste i avisen om Bengt Burgs gode erfaringer med naturmidlet Movizin, tænkte jeg: Der kan jo ikke ske noget ved at prøve - og jeg vil da hellere tage et naturmid-del, før jeg prøver noget andet.”

Effekt efter få ugerSteen brugte kun Movizin i få uger, før han kunne mærke de før-ste bedringer i leddene. Den dag Bengt Burg er på besøg, springer han let og elegant ind under ter-rassen og henter brænde. ”Ja, det

virker – og jeg kan helt uden at blinke, anbefale alle med ledpro-blemer at prøve Movizin. Min kone, der i begyndelsen var den mest skeptiske, er også startet på Movizin, og i dag har hun heller ikke længere knas med sine led”, siger Steen med et smil.

Glade brugereBengt Burg kender mange glade brugere af Movizin.

”Jeg møder mange hver uge på havnen, hvor min båd ligger, som også har fået det bedre efter at have taget naturmidlet. Alle os over 60 år er jo skrækslagne ved tanken om ikke at kunne klare os alene i båden. Når bevægeligheden er i orden, kan man føle sig tryg”, siger Bengt Burg.

Læs mere på www.wellvita.dk

Skolelæreren Steen Lerdrup på 52 år fra Køge, oplevede i en tidlig alder problemer med leddene. Ting han før kunne gøre uden problemer, blev pludselig svære. Men så startede han på naturmidlet Movizin. Bengt Burg, der også bruger Movizin, er kommet på besøg for at høre om Steens erfaringer.

Annonce

Hvor kan du købe produktet?Movizin er tabletter, som indeholder ingefær, boghvede og fuglegræs. Movizin kan kun købes hos det danske firma Wellvita, og koster fra 99 kr. for 2 måneders forbrug (første pakke 45 dage).

Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40


SundhedAf Thomas Møller

Foto Nils Krogh & Mette Borup

På vej til et bedre livHvert år er tusinder af borgere i kontakt med Sundhedscenter Aalborgs tilbud inden for rehabilitering, livsstilsændringer og anden sundheds-fremme. Resultaterne taler deres tydelige sprog.

- Jeg har fået det så godt af at gå her. Det har hjulpet mig meget. Jeg har ændret mit livssyn. Jeg ser nu lyst på fremtiden, og jeg synes, at jeg har noget at have det i, siger Erik Brunsgaard.

Erik lider af lungesygdommen KOL, og som mange andre med den samme lidelse har han været

bange for ikke at kunne få luft. I dager hans situation helt forandret. Efter et rehabiliteringsforløb på Sundhedscenter Aalborg har han fået en bedre livskvalitet. Ganske vist er hans sygdom kronisk, men han har lært at tackle den og har i dag så meget overskud, at han kan tage enkelte vagter på sit gamle arbejde.

I eliten

Med mere end 30 forskellige tilbud til kommunens borgere hører Sundhedscenter Aalborg til i den absolutte elite blandt de mange sundhedscentre landet over.

- Vi er hvert år i kontakt med flere tusinde borgere, fortæller Vibeke Kræmmergaard, der er leder af sundhedscentret.

- Nogle er blevet henvist af deres læge eller af sygehuset til vores rehabiliteringstilbud. Det er men-nesker, der har en kronisk lidelse som for eksempel diabetes, KOL, kræft eller en hjertekarsygdom. Andre kommer for at få hjælp til at leve et sundere liv. Vi tilbyder blandt andet sundhedssamtaler, rygestopkurser, vægttabsforløb og anonyme alkoholsamtaler, siger Vibeke Kræmmergaard.

Trods diagnosen KOL ser Erik Brunsgaard

atter lyst på fremtiden.


Kommunens ansvarDet var strukturreformen i 2007, der gav kommunerne ansvaret for den forebyggende og sund-hedsfremmende indsats over for borgerne. Den opgave havde indtil da ligget hos amterne. I Aalborg kommune besluttede man, at der i forlængelse af strukturreformen skulle etableres et sted, hvorfra forebyggelse og sundhedsfremme kunne udgå, og det resulterede i Sundhedscenter Aalborg.

Efter nogle år i forstaden Hasseris flyttede sundhedscentret i 2011 ind i det nyetablerede kultur- og medborgerhus, Nordkraft, der er indrettet i Aalborgs gamle kul-drevne kraftværk.

De cirka 60 ansatte i sundheds-centret arbejder alle med det målat højne folkesundheden i Aalborgkommune. Staben omfatter syge-plejersker, fysioterapeuter, ergo-terapeuter, kliniske diætister, social-rådgivere, professionsbachelorer i human ernæring og social- og sundhedsassistenter. Til gengæld er der ingen læger ansat på centret.

- Det er helt naturligt, for vi arbej-der ikke med behandling, men udelukkende med rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse, siger Vibeke Kræmmergaard.

Gode resultaterHun glæder sig over, at sundheds-centret kun kan fremvise gode resultater. De ses blandt andet tydeligt ved rygestop og rehabi-litering i forbindelse med type 2-diabetes.

- Men alle borgere, der går på vores hold, opnår forbedringer. Både fysisk og psykisk. Vi har masser af eksem-pler på mennesker, der er hjulpet godt på vej. De sender mails til os,og de kommer til opfølgende sam-taler og kan bevidne, hvor godt de har fået det. Måske efter at de ellers helt havde mistet livsmodet, siger Vibeke Kræmmergaard.

De gode resultater opnår Sund-hedscenter Aalborg med fokus på de såkaldte KRAM-faktorer. Det vil sige Kost, Røg, Alkohol og Motion.

- Det er de fire vigtigste livsstilsvaner, og det er forenklet sagt også de faktorer, der ligger til grund for rigtigmange af de livsstilssygdomme, som vi døjer med. Men samtidig er detnogle faktorer, som vi selv har mulig-hed for at skrue på, og her står sundhedscentret klar med hjælp og støtte. Det kan være i form af under-visning, vejledning og træning, siger Vibeke Kræmmergaard.

Smerterne forsvandtEn af dem, der har haft glæde af den hjælp, er 68-årige Else Nielsen. I et langt og i perioder stressende arbejdsliv kunne hun ikke finde tid til at gå op i sin egen sundhed. Efter en periode med smerter i benene blev hun en aften kørt på sygehuset stærkt afkræftet og med vejrtrækningsproblemer.

- De konstaterede, at jeg havde haft hjertekramper, og at jeg led af åreforkalkning. De spurgte, om jeg røg, og det gjorde jeg, selv om jeg flere gange havde forsøgt at holde op, fortæller Else Nielsen.

Leder af Sundhedscenter Aalborg, Vibeke

Kræmmergaard, glæder sig over de gode

relationer, som centret har opbygget til

de praktiserende læger og til sygehusene.

Motion og rygestop har givet Else Nielsen et nyt og bedre liv.


På sygehuset blev hun informe-ret om Sundhedscenter Aalborg og dets mange tilbud, og hun besluttede at sige ja til både rygestop og hjerterehabilitering. Else Nielsen havde fået en for-skrækkelse, og nu skulle der ske noget. Hun var helt afklaret.

- På sundhedscentret lærte jeg, hvorfor jeg røg, og jeg besluttede,at tobakken ikke skulle styre mit liv. Jeg har været oppe på 30-35 smøger om dagen, og nu er det slut. Samtidig begyndte jeg at dyr-ke motion på hjerterehabilitering, og jeg lærte også at passe bedre på mig selv og sammensætte min kost, så jeg lever bedst muligtmed min hjertesygdom og und-går at komme på sygehuset igen, forklarer hun.

I dag er Else Nielsens sundhedstil-stand markant forbedret. De invali-derende smerter i benene er helt væk, og hun er fyldt med energi og livsglæde. Hun havde ikke tidligere motioneret, men er blevet begejstret for de fysiske udfoldelser. De penge, der er sparet på cigaretter, er derfor gået til indkøb af nye cykler samt årsabonnement til et fitnesscenter for både hende og hendes mand.

Tryg træningSundhedscentrets kommunikations-medarbejder, Mette Borup, viser rundti de lokaler, hvor Else og tusinder af andre borgere i Aalborg kommune har forbedret deres sundhedstilstand.Centret ligger på 9. sal i Nordkraft, ogder er elevator fra gadeplan og direkte op til faciliteterne. Her finder man blandt andet undervisningslokaler, samtaleværelser samt to store fit-nessrum, der er udstyret med cykler, romaskiner og andre redskaber.

- Det giver tryghed, at sundhedsfagligt personale vejleder og er tilstede undertræningen. Mennesker med hjerte-problemer kan for eksempel være ner-vøse for, om de tør træne, mens andre er helt uvante med motion. De mær-ker ting, som de ikke har mærketfør, og de bliver usikre på, om alt nu også er i orden, siger Mette Borup.

Hun fortæller, at et forløb på sund-hedscentret spænder over 8 til 12 uger, men at holdene for mennesker med kræft kan strække sig over et længere interval. Typisk foregår deres træning sideløbende med, at de går til kemo- eller stråle-behandling på sygehuset.

- For os er det alfa og omega, at vi får folk klædt på, så de ved, hvad de skal gå hjem og gøre. Det er jo helt naturligt også at arbejde med livsstilsændringer i forbindelse med et rehabiliteringsforløb. Man skal ikke bare vende tilbage til dårlige vaner, så det er i høj grad også et selvhjælpsprogram, som vi tilbyder borgerne. Vi kan ikke fjerne en diagnose eller en kronisk lidelse, men vi kan lære folk at leve med den, og vi kan højne deres livs-kvalitet. Det gør vi i stor stil.

Mange små skridtMed Sundhedscenter Aalborg har kommunens borgere fået et sted, hvor de kan henvende sig for at komme godt videre med deres liv, uanset om de har fået stillet en diagnose eller ønsker hjælp til en livsstilsændring. Men man kan ikke revolutionere et helt liv med et snuptag, understreger Mette Borup. Det er de mange små skridt, der skaber forandringen.

- Vores arbejde er jo ikke gjort vedat vise folk et billede af nogle sorte lunger eller en illustration af kost-pyramiden. For os handler det om at komme i en tæt dialog og få op-bygget et tillidsforhold, så vi kan finde ind til borgerens egen moti-vation til forandring. Det er det allervigtigste! For det er lysten, der skal drive værket, siger hun.

Med overflytningen fra amterne tilkommunerne kom den forebyggendeog sundhedsfremmende indsats tættere på borgerne, og det giver ifølge Mette Borup god mening.

- Alle undersøgelser viser, at alle mennesker gerne vil leve sundt! Det bekræftes af vores egne erfa-ringer her i sundhedscentret.

Vores målsætning er at række hånden ud

til de grupper, der har mest brug for støtte,

siger sundhedscentrets kommunikations-

medarbejder, Mette Borup.


Derfor skal vi ikke læne os tilbage og vente på, at borgerne kommer til os. Vi skal række hånden ud til folk, hvor de er, og det kan for eksempel ske gennem lokale klubber, en patientforening eller et socialt værested. Vores målsæt-ning er at få kontakt med de grup-per, der har det sværest, og som har mest brug for støtte, og her er vi på rette vej, siger Mette Borup.

Gode relationerSåledes har Sundhedscenter Aalborgudstationeret medarbejdere i det nyesundheds- og kvarterhus i bydelen Aalborg Øst. Her er der en beboer-sammensætning, hvor større grup-per har det svært med sundheden.

I Nordjylland er der generelt en stor overvægtsproblematik, og i Aal-borg kommune er den særlig ud-talt i de tyndt befolkede områder ud mod Hals og Hou. Da overvægt ofte hænger sammen med at udvikle diabetes, besluttede sund-hedscentret i samarbejde med om-rådets idrætsforeninger at etablere prædiabetes-tilbud. Tilbuddene henvender sig til mennesker med risiko for at udvikle diabetes, og hvis der sættes ind i ordentlig tid, kan man måske stoppe udviklin-gen og forhindre, at borgeren får sygdommen.

Der er også etableret gode rela-tioner til de praktiserende læger og til sygehusene, og det glæder sundhedscentrets leder, Vibeke Kræmmergaard.

- Vi er i dag en kendt og indarbej-det partner i sundhedsvæsnet. Den alment praktiserende læge sender glad og gerne sine patienter herind, for han kender kvaliteten i vores tilbud. Det samme gælder

sygehusene. Så vi har fået etablereten samarbejdende trekant bestå-ende af praktiserende læge, syge-hus og sundhedscenter. I starten skulle vi lige ses an, men jeg tør godt sige, at vi nu er accepteret af vores partnere. Vi kan da også se, at antallet af henvisninger er støt stigende, siger Vibeke Kræmmer-gaard.

Det nye storeI de kommende år vil sundheds-centret fortsat arbejde med de fire KRAM-faktorer, men ifølge centrets leder vil der komme større fokus på det psykiske velbefindende.

- Vi arbejder ud fra kommunenssundhedspolitik, og mental sund-hed bliver det nye store. Det vil blive en vigtigere del af vores indsatser og tænkning, siger hun.

Vibeke Kræmmergaard taler i den forbindelse om det dobbelte KRAM. Det betyder, at man også vil have fokus på folks Kompe-tencer, deres Relationer, deres Accept af tingenes tilstand og deres Mestring af eget liv.

Kontakt Sundhedscenter AalborgNordkraft – niveau 9Teglgårds Plads 19000 AalborgTelefon 99 31 34 58

E-mail [email protected]

Web http://sundhedscenter.aalborg.dk/

Følg også på facebook.com/sundhedscenter

- Det er nøglebegreber, som viprøver at folde ud som en favnende paraply i forhold til alt, hvad vi gør. Vi anerkender, at det mentale også skal være på plads. Det ligger i naturlig forlængelse af det meget brede sundhedsbegreb, der har været vores udgangspunkt siden centrets start. Vi arbejder med men-neskers fysiske og psykiske trivsel, siger Vibeke Kræmmergaard.

Motion og træning er en vigtig del af sundhedscentrets mange tilbud.


Udfyld denne sudoku - og deltag i lodtrækningen om 500 kroner. Besvarelsen skal være os i hænde senest mandag den 6. oktober 2014.

Send din besvarelse med angivelse af navn, adresse og telefonnummer til:

Faglige Seniorer, Islands Brygge 32D, 2300 København S

Navn

Adresse

Telefonnummer

Sudoku

Vindere i LIV & Lidt Mere

Nummer 20: Anders Binderup

Nummer 21: Leon Bojer

Nummer 22: Leif Winkler

Tidligere skibsbygger Svend Nielsen fik øje for dukaBOX, da han var på besøg hos naboen Gerda. Hun er i for-vejen ejer af en dukaPC. ”Jeg har ofte fulgt med, når Gerda sad og brugte sin dukaPC, og jeg kunne jo godt se, hvor nemt det hele var. ” siger Svend.

Efter at Svend havde læst om dukaBOX i et blad hos Gerda, var han ikke i tvivl om, at dukaBOX var det rette valg for ham, da den både var overskuelig og en billig løsning. ”Da jeg modtog min dukaBOX, fulgte jeg den medfølgende vejledning og fik nemt tilsluttet min dukaBOX. Alt hvad jeg skulle bruge, fulgte naturligvis med, så mere enkelt kan det ikke blive” fortæller Svend.

Glæde og fællesskabE-mails er blevet en vigtig del af Svends dagligdag, og som han fortæller, er duka- BOX på den måde blevet hans livsline: ”Det er en skøn måde, at kunne opretholde kontakten til familien og ikke mindst mine tre ”feriebørn”, som er min sviger-indes tre piger. Alle tre piger besøger min kone og jeg hver sommer, så der er rigtig meget at skrive om. Det betyder så meget for mig” siger Svend.

Det er ikke kun via e-mails, Svend kom-munikerer med familie og venner. Han bruger også internettet til at dyrker sine interesser sammen med sine venner. Svend fortæller: ”En af mine interesser er skak, som jeg spiller med en god ven via internettet hver anden dag. Det er en af de ting, der gør internettet så smart; man behøver ikke at sidde i samme rum, for at kommunikere og spille med hinanden.”

Derudover har Svend stor fornøjelse med at læse nyheder og aviser på internettet.

Når det praktiske bliver nemt Med dukaBOX kan man i ro og mag ordne sine praktiske gøremål hjemmefra. Der er både mulighed for at gå på netbank og for at tjekke digital post. Svend fortæller: ”En af grundene til, at jeg vil være en del af denne digitale verden er, at det er rart selv at kunne følge med i hvad der sker og selv have et overblik over mine kon-ti. Jeg er kommet rigtig godt i gang med at betale mine regninger - og det er en rar ting. Så behøver jeg ikke altid at tage banken hver gang. ”

Selvom Svend er kommet godt i gang med de praktiske gøremål på sin duka-BOX, lader den digitale postkasse stadig vente på sig. ”Der er stadig lidt tid at gå på, inden vi alle skal kunne betjene os selv på internettet, og derfor er jeg ikke kommet helt i gang med at bruge min digitale postkasse endnu.

Jeg ved godt, at alle breve fra det offentlige bliver sendt til den, men jeg venter lige lidt endnu”, fortæller Svend, der find-er tryghed i, at han ved, at dukaPC kunde-service også vil hjælpe ham med at blive digital borger.

Der er altid hjælp at hente hos dukaPC kundeservice”I starten havde jeg et par udfordringer, da det hele jo er så nyt. Men med lidt hjælp fra dukaPC kundeservice, fik jeg det løst. Alle medarbejderne i kundeservice, jeg har talt med, gør en frem-ragende indsats for at få tingene løst og jeg ved at der altid er hjælp at hente, som naturligvis giver mig en frihed og tryghed til at bruge min dukaBOX i ro og mag.”

”Jeg er meget positiv og vil varmt anbefale dukaPC og dukaBOX til dem, jeg møder” slutter Svend.

Nærhed og glæde med dukaBOX“Nu har jeg kontakt med mine feriebørn hele året - dukaBOX er blevet min livsline.”

995 kr.Abonnement 99 kr./måned

Nyhed fra dukaPC- Tilsluttes dit TV

>

6.995 kr.Serviceabonnement

150 kr./måned

4.995 kr.Serviceabonnement

150 kr./måned

Ring 7734 1818 eller besøg en af vores mange forhandlere


SundhedTekst & foto Carsten Elert

Vi tænder livsgnisten

På Livsstilshøjskolen i Gudum arbejder kursisterne med deres fysiske og psykiske balance.

- Vi giver ikke løsningen på, hvordanman kommer videre i livet. Men vi giver byggeklodserne, og så er restenop til den enkelte. Og så har vi plads til alle, og vi har relativt lange kursusophold på helt op til 12 uger eller mere. Det giver mulighed for

fordybelse, fortæller forstander på Livsstilshøjskolen, Solvejg Krarup.

Skolen ligger i Gudum – mellem Lemvig og Struer – og har året rundt55 til 60 kursister ad gangen. Cirka enfjerdedel er mænd og resten kvinder.

Der er 20 ansatte, men ikke alle er på fuld tid. Der har tidligere været pleje-hjem i bygningerne, som kommunenvelvilligt solgte for kun én krone, da de kunne se idéen med højskolen. Efter en længere planlægningsperi-ode startede højskolen – der er en selvejende institution – i 2007.

- Et ophold på højskolen bidrager tilet liv fyldt med livsglæde og selv-værd. Man lærer om en livsstil, somtilfredsstiller en selv og ens ønsker om et sundt og godt liv. Under-visningen på skolen er vigtig, mendet daglige tætte samvær er mindstlige så vigtigt. Det er dér, hvor ven-skaber og fællesskaber slår rod. Derfor bliver den del af opholdetogså vægtet højt. Vi tror på, at et for-pligtende fællesskab giver optimale rammer for at udvikle den enkeltes personlighed, siger Solvejg Krarup.


Udvikling og fællesskabEn forudsætning for positiv person-lig udvikling er ifølge hende, at manindgår i et fællesskab, hvor forståelse, ansvarlighed og omsorg for andre er vigtige værdier. Højskolen er en meget rummelig skole med plads til forskellighed.

- For os er forskellighed en dyd, og da vi startede højskolen, handlede det meget om vægtproblematik-ker. Nu er det mere den fysiske og psykiske balance, der er i højsædet. Men har man det godt, så taber man sig også, hvis det er det, man har behov for.

Solvejg Krarup fortæller, at skolen har kursister fra 17 år og helt op til 90 år. Eksempelvis er den ældste, derpå skolen har lært at bruge en Ipad,92 år. Men aldersforskellen mellem kursisterne volder ikke problemer.

- Man må jo sige, at vi henvender os til den brede del af befolkningen,så vi har alle typer her. Og det er billigt at være her, blandt andet fordi vi som højskole modtager til-skud fra det offentlige. Det skal være muligt for alle at kunne komme her. På den måde er vores højskole-system i Danmark helt unikt, og det skal vi gøre alt for at bevare, siger Solvejg Krarup.

Tænder livsgnistenDet svære er altid, om kursisterne bliver i stand til selv at handle og bestemme over deres eget liv, når de kommer hjem fra højskolen.

- Det virker, mens de er her. Vi får tændt livsgnisten hos dem, og de forvalter livet helt anderledes, efter de har været her. Men vi har også en del, der kommer tilbage til en kursusperiode mere, og det har vi

Info Livsstilshøjskolen – GudumHøjbjergvej 27620 LemvigTelefon 97 88 83 00www.livsstilshøjskolen.dk

det fint med. For os kan det jo være svært at se, hvorfor de lige vælger at komme på højskolen nu og her. Mange forskellige ting afgør kur-sisternes valg. Men motivationen for at ville forandre sig er afgørende for resultatet, siger Solvejg Krarup.

På Livsstilshøjskolen arbejder man med relationer mellem mennesker, og det handler meget om den sundefornuft. Der behøver ikke altid at skulle en ekspert indover, for kur-sisterne ved godt, hvordan de har det, og hvordan de gerne vil have, at det skal være. Så de må selv tage et ansvar. Det er dem selv, der er nødt til at gøre tingene. Det kan være en svær erkendelse, men på skolen ved man, at det virker.

- Man spiser sundt her på skolen, men vi laver ikke egentlige kost-programmer. Vi går efter simple modeller som eksempelvis ”tallerken-modellen”. Her kan man selv – med øjnene – umiddelbart overskue, hvordan fordelingen af grønsager, kød og kulhydrater skal være. Og så tilbyder vi mange forskelligeformer for motion, for uden motiongår det ikke. Vi har vandreture, yoga,

pilates og forskellige holdsport. Vigtigt er det, at man dyrker noget motion, som man er glad for. Tvinger man sig selv til eksempel-vis at løbe en tur flere gange om ugen, så holder det ikke i længden, siger Solvejg Krarup og fortsætter:

- Vi bruger også – som noget relativt nyt – øreakupunktur. Det virker på rigtig mange, og det giver ro i kroppen. Folk sover godt, og det betyder rigtig meget for ens velvære, ved vi. At ændre livsstil er noget, der tager udgangspunkt i en selv. Det, vi kan gøre her, er at hjælpe, støtte og give selvtillid. Og så er fællesskabet det, der også er med til, at man får det godt.


SundhedTekst & foto Carsten Elert

Nutid eller fremtid?

En gruppe fra FagligeSeniorer besøger Fremtidens Plejehjem i Nørresundby. Ikke alle er lige begejstrede.Nogle mener, at pro-jektet er mere nutid end fremtid.

- Vi ville have en positiv tilgang tilat bruge ny teknologi. Og så skulle medarbejdernes tilgang til de ældrevære det centrale. Det var udgangs-punktet, da tankerne om at bygge Fremtidens Plejehjem begyndte tilbage i 2008, fortæller Lars Nørr, der er udviklingschef på pleje-hjemmet.

Hjemmet er nu en realitet. Det lig-ger ved Limfjorden i Nørresundby,

og i maj besøger en gruppe fra Fag-lige Seniorer stedet.

- Plejehjemmet er skabt i et samar-bejde mellem Aalborg kommune ogNørresundby Boligselskab. Ny tek-nologi skal klare rutineopgaverne, så der er mere tid til de varme hænder. Vi har 75 boliger over flere etager i en L-formet bygning. De fleste boliger er på 79 kvadratmeter. Og så er der tilknyttet en restaurant i stueetagen kaldet ”Victors Mad-hus”, fortæller Lars Nørr.

Idéen er, at det er vigtigt, at be-boerne får en nærværende mad-oplevelse. I restauranten kan både beboere, pårørende, frivillige, per-sonale og borgere udefra spise. Man bestiller maden ved tryk på en skærm, og man betaler samtidig

med sit kort. Alle beboere har fået en iPad som en form for et arbejds-redskab, og på den bestiller man blandt andet sin mad.

Minder om et hotelNår man går ind ad hovedindgangentil Fremtidens Plejehjem, kommer man ind i en stor hotellignende lobby med højt til loftet og en stor vindeltrappe. Man kan registrere


sig som gæst på en skærm og finde frem til den enkelte beboers lejlig-hed. Fra lobbyen er der adgang til blandt andet fitness- og aktivitets-rum, sundhedsklinik, tandteknikker og restauranten. Man finder også en IT-café med forskellige ældre-venlige computere, et lille bibliotek og et borgerservicecenter.

I de enkelte lejligheder på pleje-hjemmet er der også ny teknologi. Det er med til at frigøre personale til selve plejen. Der er trykfølsomme gulve, der registrerer, hvis en be-boer falder og bliver liggende på gulvet, eller hvis beboeren slet ikke

står op om morgenen. Det betyder blandt andet, at man kan spare på plejehjemmets natbemanding.

- Vi har også et hejsesystem i loftet ved sengene, som gør, at man nemt kan flytte gangbesværede beboere ud til toilettet. Det er tiltag, der er betalt af kommunen. Der er også en svingbar vask samt et toilet med automatisk skyl-og-tør funktion, forklarer Lars Nørr.

Så privat som muligtEn lejlighed i Fremtidens Pleje-hjem på 79 kvadratmeter koster 7.530 kroner om måneden. Dertil kommer forbrug af vand, varme og el. Indskuddet er på 37.500 kroner.

- I lejlighederne prøver vi at und-gå den behandling, der kan klares andre steder. Lejlighederne skal føles så private som muligt. Overalt har vi nordiske møbler, men lægmærke til at de ikke er ens. Og så er vi lidt stolte af vores orangeri. Her kan beboerne nyde udsigten over Limfjorden, mens de drikker en kop kaffe og slapper af, siger Lars Nørr.

Nøgleordene for plejehjemmet erblandt andet sansestimulering, motivation til bevægelse og inklu-sion. Man må gerne få pirret sine sanser ved blot at gå rundt.

- Derfor tænker vi meget over indretningen af rummene. Man skal kunne se, hvad de bruges til, og det skal føles som et hjem. Men vi accepterer ikke, at der bare kører et fjernsyn uhæmmet i et rum. Alle skal kunne være her. For husk på, at vi prioriterer den mentale pleje lige så højt som den fysiske, siger Lars Nørr.

Samfundet kommer ind

Han fortæller, at man på pleje-hjemmet har forskellige aktiviteter for beboerne. Idéen er, at hvis de ældre ikke kan komme ud i sam-fundet, så må samfundet komme indenfor med aktiviteter i form af underholdning og andet.

- Og så gør vi en del for at guide beboerne frem for at overtage funktionerne for dem. Læg for eksempel mærke til, at der ikke er en håndliste på væggene. Vi synes, det er bedre at træne ved at gå med beboerne. På den måde er vi lidt ambitiøse, siger Lars Nørr.

Mange forskellige faggrupper er beskæftiget på Fremtidens Pleje-hjem, men der er en høj tværfag-lighed blandt de ansatte.

- Vi har cirka 50 medarbejdere, og det er en lav normering. Dertil kommer en hel del frivillige, som vi har søgt efter i annoncer. Der meldte sig mange flere, end vi har haft brug for. De frivillige organi-serer sig selv i en frivilligheds-gruppe, forklarer Lars Nørr.

Nutidens PlejehjemGruppen fra Faglige Seniorer følger interesseret med i rundvisningen på det nyopførte plejehjem, men


ikke alle er enige i, at det er lykke-des at realisere visionerne.

- Jeg synes ikke, der er så meget fremtid over plejehjemmet. Det er nok mere nutidens plejehjem, siger Knud Johnsen fra København.

- Men jeg synes, de har gjort sig noglegode tanker, og anvendelsen af nyteknologi er interessant. For eksem-pel de gulve, der gør det muligt cen-tralt at registrere, om en af beboer-ne er faldet og har behov for hjælp.

Knud Johnsen ser også positive til-tag i indretningen, men det irriterer ham, at der også på Fremtidens Plejehjem er lange triste gange.

- Jeg savner mere arkitektonisk ny-tænkning, der bryder med institu-tionsindretningen. Fællesrum for enden af gangen er ikke nyt, og spørgsmålet er, om de bliver brugt. Så det er forhåbentlig ikke fremtidens plejehjem, som vi ser her. Det er snarere et forsøg på at afprøve nogleidéer og visioner, og det er absolut al ære værd. Og så skal det med, at der er en helt fantastisk god social åndog værdighed over stedet, siger han.

Meget positivt

Verner Hyllested – sektionsformandi Aalborg – har fulgt byggeriet, sidendet første spadestik blev taget i 2011, og han glæder sig over det færdige resultat.

- Det er meget positivt, det der er kommet ud af Fremtidens Plejehjem. Jeg synes, det er blevet rigtig godt. Det er måske blevet lidt dyrt at bo her, men vi skal huske på, at beboernekan få boligtilskud. På den måde erprisen vel OK, siger Verner Hyllested.

Dan Sterup, der er sektionsformand i Nordsjælland, er mere forbeholden i sin bedømmelse af Fremtidens Plejehjem.

- På den konference, der har været afholdt i tilknytning til vores besøg, kunne jeg forstå, at der er nogle ting, som vi skal være på vagt over for. Med Fremtidens Plejehjem vil man forberede personalegrupperog fagforeninger på, at den investe-rede kapital i ny teknologi skal for-rentes af mindre personaleomkost-ninger. Og for at skabe en endnu bedre forrentning satser man på at bruge frivillige på plejehjemmet. Men det er ikke i orden, at kom-munerne bruger de frivillige i en cost-benefit beregning, siger Dan Sterup.

Deler bekymringDidde Lyneborg deler Dan Sterups bekymring. Hun har hørt, at der er næsten lige så mange frivillige som ansatte på Fremtidens Plejehjem, og det giver stof til eftertanke.

- Men jeg synes også, at der er nogle gode tiltag. Sensorer i gulvet, kran fra seng til badeværelse og bidét i alle lejligheder. Der er også terrasser på etagerne, men til gen-gæld er gangene så ensformige, at det kan være svært at finde rundt. Idéen med restauranten er god, men jeg frygter, at de omkring-boende bliver trætte af at komme dér, når det har karakter af at være et plejehjem. På samme måde er

Overalt på Fremtidens Plejehjem er der møbleret med nordiske møbler.

Plejehjemmet er indrettet med fitness- og aktivitetsrum.


orangeriet et dejligt tiltag, men jeg tror, at det hovedsageligt bliver de frivillige, der kommer til at bruge det, siger Didde Lyneborg.

Tenna Henriksen, der selv har været leder af et plejehjem, nøjes ikke medat kalde gangene ensformige. Hun synes, de er ubehagelige og lidt hospitalsagtige. Men Fremtidens Plejehjem byder også på mange positive indtryk, mener hun.

- De har virkelig tænkt over tingene,inden de gik i gang med at bygge. Det er en flot og anderledes hoved-indgang, som er meget tiltalende. De enkelte lejligheder er godt ind-rettet, og de farer, der er, når man står ud af sengen og er lidt rundt på gulvet, har de tacklet fint, siger Tenna Henriksen.

Kender problemerne

Hun har selv været med til at starte et plejehjem op helt fra bunden, og hun kender de problemer, der følger med, når man skal have de mange beboeres hverdag til at fungere.

- Jeg bemærkede, at aktivitets-rummene på Fremtidens Pleje-hjem er meget flotte. Det er mit indtryk, at der er mange aktivite-ter på hjemmet, som folk udefra også kan deltage i. Det er nok en god idé, for jeg tvivler på, hvor megen glæde de faste beboere får af aktivitetsrummene. Men hvis man inviterer ældre fra om-rådet til at komme og være med, så kan det måske smitte af på beboerne, så de også får lyst til at deltage, siger Tenna Henriksen.

Hun har noteret sig, at Fremtidens Plejehjem kun har én dement ud af de 78 beboere.

- Men det holder jo ikke. Hvis manikke flytter beboere til andre om-råder, så sander det til i løbet af nogle år og bliver et hjem med tung pleje. Erfaringerne viser, at visitationen er meget tæt, og at folk helst vil bo hjemme så længe som muligt. Men bliver de demente, er der ingen vej tilbage. Så må de på plejehjem, siger Tenna Henriksen.

Man skal passe på

Både hun og Erik Jensen – sektions-formand i Thy, Himmerland, Mors – er opmærksom på de mange frivillige, der er knyttet til Frem-tidens Plejehjem. De mener, man skal passe på, at det ikke bliver de frivillige, der tager over og erstatter ansatte.

- Jeg synes nok, at hele proble-matikken om, hvem der er ansat, kan bekymre lidt, siger Erik Jensen.

- Som jeg ser det, så handler det om at nedbryde faggrænserne og om at lade frivillige overtage alt for meget af det fagprofes-

Plejehjemmet ligger lige ud til Limfjorden.

sionelle arbejde. Det håber jeg ikke bliver fremtiden på de danske plejehjem, for det er hverken til gavn for personale eller beboere.

Erik Jensen istemmer også koret af kritikere, der ikke bryder sig om plejehjemmets gange.

- Jeg synes ærlig talt, at de lange og hospitalslignende gange er deprimerende. Det burde man gøre noget ved. Selv om det er fremtidens plejehjem, så må det kunne gøres lidt mere hyggeligt, siger Erik Jensen.

Når man går ind ad hovedindgangen til Fremtidens Plejehjem, kommer man ind i en

stor hotellignende lobby.

Lodtrækning på dit Pensionistkort nr. Deltag i vores ugentlige lodtrækning om 10 gavekort til f.eks. Føtex. Nye tilbud Se de nye tilbud på hjemmesiden hver uge.Tilbud med op til 50 % rabat over hele landet. Tilbud med op til 50 % rabat over hele landet.

Lokale og landsdækkende tilbud og rabatter på f.eks. • messer og arrangementer • håndværkere, rengøring, frisører, computerhjælp og meget mere • Fotobøger, rejser, weekendophold

Deltag selv i f.eks. Deltag selv i f.eks. • fotokonkurrence, lodtrækning og krydsord

Bestil dit Pensionistkort på www.pensionistkortet.dk

Det er gratis at bruge Pensionistkortet!Rabatten får du med det samme,når du viser dit Pensionistkort.

Pensionistkortet koster 100 kr. som et engangsbeløb. Hvis du bestiller et engangsbeløb. Hvis du bestiller til to personer på samme adresse, koster det andet kort kun 80 kr.

Pensionistkortet er fordels- og rabatkortet til pensionister 65+.

Masser af fordele og over 200 rabatsteder Har du fået dit Pensionistkort?

Bestil og læs mere påwww.pensionistkortet.dk

Tlf: 22 33 09 09

Pia BrændstrupSygeplejerske / Direktør

ReSound LiNX er kompatibel med iPhone 5s, iPhone 5c, iPhone 5, iPad Air, iPad (4. generation), iPad mini med Retina skærm, iPad mini og iPod touch (5. generation), der bruger iOS 7.X eller nyere. Apple, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker, der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh ØH.C. Ørstedsvej 50C, 1 - 1879 Frb. CHerlev Hovedgade 138E - 2730 HerlevOver Bølgen 2A, 1 - 2670 GreveBagsværd Hovedgade 77 - 2880 BagsværdSe mere på audiovox.dk

Du fanger alle vittigheder.

Du har lettere ved at tale i telefon.

Du kan høre musik, mens du træner.

Du får meget mere end et høreapparat.

ReSound LiNX fra danske GN Hearing er meget mere end et høreapparat. Det er det smarteste høreapparat i verden med direkte streaming fra din iPhone, iPad eller iPod touch.

Du vil høre musik, film og telefonsamtaler klart og tydeligt takket være Surround Sound by ReSound*. Det er et fantastisk høreapparat og meget, meget mere.

Audiovox tilbyder gratis høreprøve fra 5 adresser i Storkøbenhavn uden ventetid. Du behøver ikke en henvisning, da vi har egen ørelæge.• Kvalitets-høreapparater

• 4 års garanti og fri tilpasning

• Vi kommer gratis hjem til dig, hvis du ikke kan komme til os

• Spar 20 % på egenbetaling

HØRECENTERD i n h ø r e l s e e r v o r e s o m s o r g

Ring til os på 39 40 10 50 og

bestil en tid nu, så du ikke går

glip af fleresamtaler med

familie og venner!

Fitform Nordic

Komfortabel og tryg hvilestol med mange regulerings-

muligheder og oprejsnings funktion, hvilket gør brugeren

meget selvhjulpen.

Stolen findes i mange farver, både i stof og i skind.

Ta´ kontakt for yderligere information og evt.

afprøvningPå tlf. 70 10 17 55 eller på

www.medema.dk


Inspirerende klubarbejde

KlubberTekst & foto Carsten Elert

500 lokale klubber gør Faglige Seniorer til en unik ældreorganisation, hvor det sociale og det faglige går hånd i hånd.Omdrejningspunktet i Faglige Seniorer er de godt 500 klubber, som er samlet under organisatio-nen. De mange lokale og velfun-gerende klubber, der alle bygger på frivilligt arbejde, er netop det unikke ved Faglige Seniorer. Det kan ingen andre ældreorganisa-tioner hamle op med.

Klubberne står for masser af akti-viteter i vores organisation, der består af LO-medlemmer, som ikke

længere er aktive på arbejdsmar-kedet. Det samlede medlemstal er ret imponerende med hele 183.000 seniorer.

Oftest har klubarbejdet en social dimension, altså samværet med andre. Men det omhandler også det faglige og det politiske. Ende-lig handler det om, at aktiviteterne foregår lokalt. Det skal være tæt på, hvor seniorerne bor.

Klubberne beskæftiger sig med meget forskelligt, for eksempel banko, kortspil, udflugter, motion, arbejdende værksteder, mentor-arbejde og hjælp til at bruge IT. Og så omfatter klubarbejdet også politiske arrangementer i forbin-delse med lokale ældrerådsvalg eller valg til kommunalbestyrelsen.

Men det vigtigste er samværet med andre. Og her er klubberne helt centrale.

Derfor skal klubarbejdet helst omhandle både noget socialt og noget fagligt. Ikke det ene eller det andet, men gerne en kombination. Og så skal fagforeningerne og klubberne have fat i folk, inden de går på efterløn og pension. De skal vide, at der er en klub, hvor seniorerne kan komme, når de har lyst, og hvor de kan møde andre mennesker.

På de følgende sider kan du læse om forskellige klubber under Fag-lige Seniorer og om de mange aktiviteter, der foregår i klubberne.

God læsning!


Tøj med kærlighed


En gruppe kvinder iNakskov strikker masser af kærlighed ind i tøjet til portu-gisisk børnehjem.

- Den flotte indsats fra de danske kvinder har stor betydning for mange unge portugisiske mødre, fortæller Manuela Jorge, da jeg mødes med hende og 25 danske strikkende kvinder i klubben ”Strik o’lai” i Nakskov.

Manuela er fra Portugal, 69 år, folke-pensionist og frivillig på børne-hjemmet ”Ajuda de Mäe”, der ligger i udkanten af Lissabon. Hun er på besøg i strikkeklubben i Nakskov. På børnehjemmet modtager de alt det børnetøj, som de danske

kvinder strikker og hækler. Og det er meget tøj, der bliver produceret. Men der er også et stort behov.

- Børnehjemmet har plads til 35 mødre med børn, fortæller Manuela.

- Samtidig er der et stort antal, derfår tilsyn, efter de er etableret i egenbolig. De unge mødre er ganske unge – ofte er der tale om udsatte unge uden netværk, eller også er de smidt ud af familien, da de kom hjem ”med mave på”. Portugal er jo et katolsk land, forklarer hun.

Får skolegangPå børnehjemmet lærer de unge mødre at passe babyen. De får skole-gang og måske let oplæring i et arbejde. Det kan være kassefunk-tion i supermarked, rengøring eller

lignende, så de er kvalificeret til at få et reelt job.

- Børnehjemmet hjælper mødrene med et sted at bo, fortæller Manuela og fortsætter:

- Det første år støtter hjemmet op med hjemmebesøg hos den ny-bagte mor, som også kan besøge hjemmet og få tøj til sin baby. Børnehjemmet driver også vaskeri, bager småkager og laver marme-lade, der sælges i et supermarked i Lissabon. Det er mødrene, der står for arbejdet, mens børnene passes i dagplejen på hjemmet, forklarer Manuela.

Tøj på kroppenI Danmark er det May-Brit Horst, der organiserer strikkeklubbens arbejde.


- Der er tale om en ren win win-situation. Kvinderne har glæde ved strikketøjet, og de strikker masser af kærlighed ind i tøjet til de små babyer, fortæller May-Brit, der har kendt Manuela i mange år.

- Hun boede i Danmark sammen med sin danske mand, men blev skilt i 1969 og valgte så at flytte tilbage til Portugal. I midten af 1970’erne rejste jeg og min nu afdøde mand til Lissabon for at finde hende, og det lykkedes. Hun hed nemlig stadig Jensen.

May-Brit Horsts mand dør i sommeren 2000 og Manuelas mand i 2003.

- Vores venindebånd er stærkt, så jeg fortsatte besøgene hos hende og nu med min nye mand. Ved et besøg i 2003 spurgte jeg hende, hvorfor hun havde så meget garn liggende overalt i sit store hus. Hunfortalte, at hun var frivillig på børne-

hjemmet ”Ajuda de Mäe” i Lissabon, og da jeg altid har strikket meget, blev jeg interesseret i at være med.

Nakskov og omegnDe næste fem år strikkede May-Brit Horst babytøj og medbragte det i en ekstra kuffert ved de årlige besøg hos Manuela. Når folk spurgte hende, hvorfor hun altid strikkede babytøj, fik de historien om børnehjemmet. Nogle foreninger inviterede hende til at fortælle om børnehjemmet, og langsomt bredte historien om de unge mødre på ”Ajuda de Mäe” sig i Nakskov og omegn.

- Det ender med, at menigheds-rådet ved Skt. Nicolai Kirke – hvor jeg er næstformand – beslutter, at en strikkeklub skal være en del af kirkens aktiviteter. I dag er vi cirka 20 strikkedamer i klubben plus nogle, der leverer, fortællerMay-Brit.

Strikkeklubben ”Strik o’lai” har nu eksisteret i fem år. Medlemmerne

mødes en gang om måneden i Nicolai Huset, hvor de udveksler garn og babytøj. May-Brit Horst samler ogpakker i kasser, som hun sender til børnehjemmet to-tre gange årligt. Normalt otte kasser pr. gang. Klub-ben behøver næsten ikke at købe garn. Mange mennesker i Nakskov kender i dag til klubbens aktiviteter og kommer med garn fra skuffer ogskabe. De kommer også med brugt babytøj, sengetøj og håndklæder.

Vi er taknemmeligePå børnehjemmet er der cirka 60 frivillige, men der kommer også et sted mellem 600 og 700 mødre om året. Mødre på helt ned til 13-14 år.

- Vi er meget taknemmelige for den støtte og hjælp som de danske kvinder giver hjemmet, siger Manuela.

- Damerne i Nakskov er vores største doner. Specielt det sidste år har det betydet, at vi ikke akut har manglet tøj til babyerne eller håndklæder og sengetøj. Hylderne er ikke tomme, som de tidligere har været. Normalt får en mor en spædbarnspakke bestående af et tæppe, et håndklæde, to sæt babytøj, en rangle og en sut. Nu kan de sommetider få lidt ekstra. Så strikkeklubben i Nakskov gør en stor forskel for masser af mødre og babyer i Lissabon.

May-Brit med sin portugisiske veninde Manuela.


Naturen kalderNaturen er en god ramme for fællesskab blandt seniorer, for-tæller Gitte Lisa Jensen.


- Læg en blå blomst på en myre-tue, bank lidt på tuen og stille og roligt bliver blomsten rød, når myrerne sprøjter syre på den. Detvar en af de forunderlige ting, som jeg lærte, da jeg i foråret var med på kurset i naturformidling for seniorer på Skovskolen.

Det fortæller Gitte Lisa Jensen fraBallerup. Alle deltagerne på kurset kom fra Faglige Seniorer, der sam-men med Friluftsrådet og EGV harfinansieret projektet. Gitte er 68 år og har i mange år arbejdet påbeskyttede værksteder og i bo-fællesskaber. Efter hun fik flexjob, arbejdede hun i en årrække som

socialpædagog på et værested, inden hun stoppede for otte år siden.

- Jeg var lidt nervøs for kurset, mendet viste sig at være praktisk orien-teret og simpelt at gå til. Vi gik ture og lærte undervejs om naturen, såjeg var positivt overrasket. Jeg kanhelt sikkert bruge det, jeg lærte, når vi skal lave ture for vores egne klubmedlemmer, siger Gitte Lisa Jensen.

Ældre bruger naturenDet vil der uden tvivl være interesse for. En ny undersøgelse fra Frilufts-rådet viser, at jo ældre vi er, jo merebruger vi naturen. Ældre har megenglæde af at studere naturen og op-leve landskabet, og det giver dem både sundhed og fællesskab.

- Vores undersøgelse tyder på, at naturen får større betydning for os,

jo ældre vi bliver. Det giver mening, for naturen er en god ramme for attale sammen, reflektere og føle, atman er en del af en større sammen-hæng. Det er samtidig en mulig-hed for, at man kan bevæge sig og holde sig i fysisk form, siger Astrid Bjørg Mortensen fra Friluftsrådet.

Det stemmer fint overens med Gitte Lisa Jensens tanker om at bruge naturen.

- Når vi på kurset var ude at gå, så holdt vi en del pauser. I pauserne fik vi fortalt, hvad det var, vi op-levede. Eller vi fandt et godt sted, hvor vi kunne spise vores frokost. En lysdal, som det bliver kaldt. Det vil sige et sted, hvor lyset falder smukt ned igennem træerne. Det interessante er, at her i Danmark er naturen lige rundt om hjørnet. Det betyder, at man faktisk ikke behøver at gå så langt for at opleve den. Og det betyder, at vi alle kan være med, siger Gitte Lisa Jensen.

Sko og stavHun anbefaler, at man udstyrer sig med et par gode travesko og måske et par stavgangsstave eller en stok. Selv har hun haft glæde af den støtte, som stavene giver.

- I min gruppe har vi besluttet, atvi vil tage vores børnebørn med ud i naturen. Det er en god mådeat være sammen på, og så erbørnene dejligt impulsive ogsiger deres mening råt for usødet.Efterfølgende skal vores klub-bestyrelse prøve turen. Vi skal have naturoplevelserne forankret i klubarbejdet og lavet nogle gode tilbud til vores medlemmer. Så er jeg overbevist om, at vi nok skal få fat i nogle af dem, som vi normalt ikke når, siger Gitte Lisa Jensen.


KlubberTekst & foto Carsten ElertIntet bureaukrati

I 3F-klubben i Vojens bliver alle indtægter omsat til aktiviteter til glæde for klubbens medlemmer.

- Vores bestyrelsesmøder er nemme at overskue, og ofte klarer vi debat-ten og beslutningerne på bowling-banen. Vi undgår helst alt bureau-kratiet, siger formanden for 3F-klub-ben i Vojens gennem de seneste ni år, Kaj Skov.

Klubben har cirka 150 medlemmer, og heraf er mellem 80 og 90 aktive. Der er cirka lige mange mænd og kvinder.

- Vores kontingent er blot 60 kroner årligt. Men klubben har også andre indtægter. Alle os, der er medlem af 3F, får tilsammen et årligt tilskud på 3.100 kroner. I år får vi 5.000 kroner gennem § 79. Dertil kommer, at vi har en indtægt ved at sælge loddertil klubbens medlemmer. Man kan kun vinde mindre pengebeløb, men lotteriet er ganske populært, så det giver også lidt til klubkassen, siger Kaj Skov.

Ingen opsparingMen der er også nok at bruge pengene på. Og da det aldrig har været meningen, at der skal ske en opsparing i klubben, bliver alle indtægter omsat til aktiviteter til glæde for klubbens medlemmer.

- Vi bestræber os på at gøre aktivi-teterne så billige, at alle kan være med. Vi har bowling hver onsdag, vi har kortspil, og vi har to årlige fester samt en dag med gløgg og æbleskiver. Her er der tradition for, at det er os i seniorklubben, der

står for at lave gløgg og æbleskiver til hele 3F-afdelingen og de med-lemmer, der dukker op, forklarer Kaj Skov.

Klubben arrangerer også busture. Man har blandt andet været i Den Gamle By i Aarhus, og en gang om året går turen udenfor landets grænser. Senest til Lüneburg i fire dage og med fuld deltagerbeta-ling, som det gælder for alle klub-bens udlandsrejser.

- Vores arrangementer skal også være med til at hjælpe folk, der er ensomme, så de får mulighed for at møde andre mennesker. Man kan have sin ven eller sam-lever med i klubben, og skulle den ene part falde bort, kan man fortsætte med at komme her.

Man bestemmer selv hvor ofte. Nogle kommer kun et par gange om året, og det er fint nok for os, siger Kaj Skov.

Ældre og ældreHan erkender, at gennemsnits-alderen i klubben stiger. Den ud-vikling vil han gerne ændre. Derfor annoncerer man hvert år i et lokalt blad for at få yngre seniorer med i klubben.

- Desuden sørger vi for, at de 3F-medlemmer, der nærmer sig efter-løn eller pension, får en skrivelse om vores klub. Vi bliver også omtalt på afdelingens hjemmeside. Så vi arbejder konstruktivt på at få gen-nemsnitsalderen bragt ned, siger Kaj Skov.


KlubberAf Thomas Møller Foto Ib Geertsen

De blå mænd- svinger hammeren

Pensionerede metal-arbejdere holder dereshåndværk i hævd i Den Gamle Smedje i Sakskøbing.

Nakskov Skibsværft er lukket. De Danske Sukkerfabrikker er historie. Det samme er skibsværftet i Saks-købing. Der er masser af minder på Lolland om metalfagets stolte fortid på øen.

Men det er ikke kun minder alt sammen. I Sakskøbing værner en gruppe pensionerede metal-arbejdere om deres fag og dets stolte håndværksmæssige tradi-tioner. Det sker i Den Gamle Smedje – et spillevende værksted med ild i essen – hvor det gode kammeratskab trives, og hvor der med stor passion bliver hamret på det glødende jern.

Når Busser, Flemming og Knud Erik trækker i det blå arbejdstøj og griber hammeren, er det ikke en sur pligt. Sammen med de andre aktive i smedjen nyder de fællesskabet og oplevelsen af det gode håndværk.

De fremstiller lamper og restau-rerer julepynt for den lokale han-delsstand. De smeder en jernplade til spejdernes grill, så de kan lave pandekager, når troppen har 100 års jubilæum. De hærder mejsler til en entreprenør i Nakskov, der skal vælte både bunkere og siloer. Og så laver de også lige historiske lamper til Krenkerup Gods for en elektriker i byen.

Det er ikke så underligt, at der er stor interesse for aktiviteterne i Den Gamle Smedje. Hele sommer-sæsonen fra midt maj til slut august holdes der åbent hver mandag for turister og andre interesserede. Resten af året kommer pensionist-foreninger og mange andre på aftalte besøg. Hvert år kommer der skoleklasser helt fra Sjælland, men der er også unge på teknisk skole i Nykøbing, der lige skal prøve at arbejde på et rigtigt smedeværksted.

Der er nok af aktiviteter, og smedjen er da også blevet ud-videt undervejs. Det klarede smedene selv, og de fik en god middag som betaling. På den måde hænger økonomien sammen. Kommunen betaler ejendomsskatter, og smedene nøjes med at betale for deres forbrug. Det hjælper, at de har fundet et sted, hvor de kan købe kul til en god pris. Og da de faldt over et parti kobber-tråd, gav det så mange penge, at det udløste en teatertur til København sammen med konerne.

Er man ikke medlem af Dansk Metal, skal man betale et sym-bolsk beløb på 50 kroner for at være med i fællesskabet. Det er en fair løsning, mener Busser, Flemming og Knud Erik. Det er næsten 40 aktive enige med dem i.


PengemaskinenDen Gamle Smedje har flere ind-tægtskilder. En af dem er salg af aluminium. Smedjen modtager masser af dåser fra private og sam-lere. De bliver presset sammen på en maskine, som smedene har ud-viklet til formålet, og solgt videre til genbrug. Produkthandleren betaler en god pris – cirka tre kroner kiloet – for han ved, at det er ren aluminium, der kommer fra smedjen. Det sørger maskinen nemlig for.

Busser presser dåser på den hjemme-

byggede maskine. Hvis der er en jerndåse

imellem, bliver den fanget af en magnet

på vej ned i spanden.

Flemming holder styr på de mange

dåser, der ankommer til smedjen.

Gode historier- Med smedjen vil vi naturligvis gerne værne om vores fag, men det er det sociale, der holder sammen på det hele, siger Busser.

- Hver mandag mødes vi til socialt samvær. Vi snakker omvores gamle arbejdspladser og udveksler gode historier. Folk sætter virkelig pris på de små uformelle sammenkomster. Vi har også kollegaer, der har været ramt af sygdom, som bruger det her sted til genoptræning. For eksempel efter en blodprop, fortæller Busser.


Merete Hansen (th.) og Connie Rasmussen har uofficielt fået titel af kantinebestyrer og kantine-medhjælper i Den Gamle Smedje.

- Vi kommer cirka en gang om ugen for at lave kaffe og anrette franskbrød med ost. Det er hygge-ligt, og så giver det os en chance for at være sammen med mæn-dene, siger Connie Rasmussen, der er gift med Knud Erik.

Merete Hansen nikker. Hun er gift med Busser, og sammen med Connie træder hun også til, når mændene har socialt samvær.

- Så skal de jo have nogen til at varte dem op. Det klarer vi, for eksempel når de skal have kogt sild, fortæller hun.

Ild i essenNår Den Gamle Smedje holder åbent, er der ild i essen, så de besøgende kan følge smede-nes arbejde. Men smedjen har også en ”udrykningsafdeling”, der råder over to transportable esser. Dem tager man med ud til blandt andet byfester og spejderlejre, hvor smedene banker på det glødende jern og fortæller om deres fag.

I kantinen

Med fodpedalKnud Erik ved en af de første maskinhamre. Den betjenes med fodpedal, så man har begge hænder fri til at holde jernet og den hammer, som man retter til med. Derfor var maski-nen særlig velegnet til enmandsvirksomheder.


Hærdede ansigterKredsen omkring Den Gamle Smedje vokser og tæller i dag knapt 40 aktive. De fleste er pensionerede metalarbejdere, der har arbejdet på den lokale sukkerfabrik, men i kredsen finder man for eksempel også en konditor og en gartner. Alle kan blive medlem, blot de viser interesse for smede-fagets bevarelse.

Da Liv & lidt mere er på besøg, møder vi tre af de hærdede ansigter på stedet.

Jørgen ”Busser” Hansen er ud-dannet maskinarbejder på sukker-fabrikken.

Flemming Petersen er uddannet kleinsmed, men har også udført meget grovsmedearbejde og skoet heste.

Knud Erik Rasmussen er uddan-net automekaniker med speciale i lastvogne. Han er desuden sek-tionsformand i Faglige Seniorer Storstrøm.

Godt håndværkI smedjen bliver det gamle hånd-værk holdt i hævd. Der bliver pro-duceret både havelåger, blomster-stativer og vejrhaner. Man fremstil-ler også et rosentårn, der har form som vandtårnet i Sakskøbing.

Busser og Flemming præsenterer godt

håndværk foran Den Gamle Smedje i

Sakskøbing.


Vi griner og morer osHK Seniorklubben i Aabenraa har masser af selskabelige aktivi-teter, men er samtidig dybt forankret i det faglige.


- Når man sidder i en klubbestyrelse og er med til at lave programmet, så er det dejligt at se glade mennesker til arrangementerne. Kan man så oveni købet gå beriget hjem efter et møde, så kan man ikke ønske sig mere.

Sådan lyder det fra formanden, to bestyrelsesmedlemmer og en bestyrelsessuppleant for HK Senior-klubben i Aabenraa, da vi møder

dem i Kirsebærhavens Aktivitets-center. Lokalerne er nyrenoverede og fremstår lyse og venlige.

500 medlemmer

Seniorklubben har eksisteret i 31 årog har knap 500 medlemmer. Deter dog ikke alle, der deltager i densarrangementer. På årsbasis er klub-ben i berøring med cirka 100 med-lemmer, og det normale fremmøde til et arrangement er mellem 20 og 50.

- Vi har en bred vifte af tilbud til med-lemmerne. Vi har blandt andet fester med mad og musik, foredrag om lokalhistorie og en nytårskur på pro-grammet. Hver 14. dag mødes vi til kortspil, hvor vi griner og morer os, og der er også en lille selvstændig

kegleklub under vores seniorklub, fortæller folkene fra Aabenraa.

De står også for kør-selv-arrange-menter, hvor klubbens medlem-mer besøger institutioner, pleje-hjem og forskellige virksomheder som for eksempel Broderup Mejeri, der laver Naturmælk. De har også besøgt julemærkehjemmet Fjord-mark i Kruså og nonnesøstrene iKollund. Arrangementerne kan gen-nemføres rimelig billigt, og så kan man få en god snak, mens man kører.

- Vi er også forsøgskaniner på EUC’s kokkeskole. Her får vi for et lille beløb serveret en tre retters menu af kokkeeleverne. Det er en meget populær tur, som vi er på hvert år, fortæller folkene fra seniorklubben med et smil.


Medlem af HK

For at kunne deltage i fællesskabet skal man være medlem af HK. Det finder klubben helt naturligt, da den modtager et økonomisk tilskud fra fagforbundet. Selv om klubben i høj grad er en selskabe-lig forening, er den samtidig dybt forankret i det faglige. På den årlige generalforsamling bliver der gjort status over det forgangne år, og derformuleres synspunkter vedrøren-de aktuelle problemstillinger.

- Fremover vil vi fortsætte på nogen-lunde samme måde, som vi gør tingene nu. I vores fortsatte bestræ-belser på at lave arrangementer, der imødekommer medlemmernes ønsker, har vi gennemført en spørge-skemaundersøgelse. Svarene bekræftede os stort set i, at besty-relsens valg af aktiviteter allerede imødekommer medlemmernes ønsker. Men vi fik også inspiration til den fremtidige planlægning. Der var blandt andet forslag om, at vi skal arrangere en tur til Cirkusrevyen og et bryggeribesøg.

Gennemsnitsalderen for klubbens medlemmer stiger, så for at sikre en fortsat tilgang af nye medlem-mer annoncerer man på HK Sønder-jyllands hjemmeside. Formand Kaj deltager også i fagforbundets møder, hvor han fortæller om pensionistklubben.

- Det ville være rart, hvis vi kunne udsende et brev til alle dem, der nærmer sig efterløns- eller pensions-alderen, men det er desværre for dyrt. Derfor må vi tage andre mid-ler i brug. Det er vigtigt at få fortalt de kommende efterlønnere og pensionister, at vores klub eksiste-rer, og at vi har nogle gode tilbud til dem, forklarer han.


Velkommen på Bakken- Velkommen til alle jer 455 glade seniorer her på Dyrehavsbakken!

Regionsformand Ole Larsen kunne byde velkommen til en masse sjællandske klubber, der havde valgt at besøge Bakken. Her var der underholdning fra den store scene og spisning på en række restauranter. Alt sammen til en yderst fordel-agtig pris.

Dagen bød på masser af musik.

Ole Larsen bød velkommen.



I klubben er jeg ikke alene

3F’s seniorklub i Esbjerg hjalp Erna Jensen ud af den ensomhed, som hun var havnet i efter sin mands død.

- Da jeg mistede min mand, blev jeg meget alene. Jeg begyndte at føle mig ensom, for jeg så ikke rigtig nogle mennesker i løbet af ugen. Min familie er ikke ret stor, og de bor på den anden side af Storebælt, så dem ser jeg sjældent, fortæller Erna Jensen.

Hun er i dag 77 år, og inden hun blev pensioneret, arbejdede hun i mange år som rengøringsassistent på en skole i Esbjerg.

- Jeg har været medlem af en fag-forening, siden jeg som ganske ungbegyndte at arbejde. Først KAD og i de senere år 3F. Da jeg blev pen-sioneret, fortsatte jeg med at være

Gode råd I ”Anbefalinger til en Udstrakt Hånd” er der gode forslag til, hvordan du eller din klub kan hjælpe med at tackle ensomhed.

En udstrakt hånd - til ensomme ældre

Pensioneret

sommerfugl

og greenkeeper

med netværk

SIDE

3

Nu vil jeg

gerne være

med igeN

SIDE

4

Vi skal have

fat i folk

inden de går

på efterløn

og pension

SIDE

5

Man får kontakt og

samvær, når

man kommer i

foreninger

SIDE

6

Man skal

være parat

til at dyrke

gamle ven-

skaber op

igen

SIDE

7

Mentorer

supplerer

skolernes

arbejde

SIDE

8

Ældrerådet

skal også se

på ensomhed

SIDE

9

Højskolen

kan være med

til at afhjælpe

ensomhed

SIDE

10Banko forebygger

ensomhed

SIDE

12

medlem, men havde ellers ikke noget med fagforeningen at gøre. Sammenmed min mand havde jeg nok at se til. Vi gjorde alting sammen, for-tæller Erna Jensen.

Dagene blev langeMen da han døde for et par år siden, begyndte dagene at blive lange. Den ene dag tog den anden, og Erna begyndte at savne kontakten med andre mennesker.

Den person, hun så mest til, var hendes hjemmehjælper, der kom en gang om ugen.

- Men så en dag blev jeg ringet op af en 3F-klub her i Esbjerg, og de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme til en introduk-tionsdag. Jeg tog derhen, og det viste sig, at der var flere, som jeg kendte fra mit tidligere arbejdsliv. Nu kommer jeg der ofte blandt andet til banko hver tredje uge. Man kan også købe aftensmad i klubben, og det benytter jeg mig altid af, når jeg er der.

Det seneste, som Erna er blevet involveret i, er at hente to andre medlemmer og tage dem med,

Så en dag blev jeg ringet op af en 3F-klub her i Esbjerg, og de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme til en introduktionsdag.

når hun skal i klubben. Det er nemt, for hun kører alligevel forbi, hvor de bor. Og så er det også hyggeligt.

- Til efteråret skal jeg på bustur tilRügen sammen med klubben. Det er en lidt længere tur, som vi har arrangeret sammen med fem andre klubber, så vi kan fylde en bus. Rent økonomisk er det til en yderst fornuftig pris. Så jeg tør godt sige, at noget af det bedste, der er sket for mig i de senere år, er den kontakt, som jeg igen har fået med nogle af mine tidligere kollegaer, siger Erna Jensen.



Fra affald til klubaktiviteterDer er gode penge i affaldet på Roskilde Festival, og det har Roskilde Ældre Motion stor glæde af. - I år er vi 117 fra vores motionsklub for ældre her i Roskilde, der har meldt os som frivillige på Roskilde Festival.

Det fortæller Ole Albertsen på 70 år og Else Albertsen på 67. De bor tæt på byens festival, der i dag er inter-nationalt kendt.

- Vi sørger for at samle og sortere affald fra festivalpladsen, og det er derrigtig gode penge i. Både for Roskilde Festival, der sidste år tjente 8 millio-ner kroner på at genanvende affaldet og sælge det. Men for os i klubben er der også gode penge at tjene. Vi får 70 kroner i timen, og alle er her i fire dage af seks timer, så det giver en pæn slat penge til klub-kassen, fortæller Else og Ole.

Kamp om pladserne

I dag er der faktisk rift om pladsernepå affaldsholdet. Det første år, klub-ben var med på Roskilde Festival, havde 60 personer tilmeldt sig. Men i år – blot to år senere – vil hele 150 medlemmer af klubben gerne være med.

- Vi har ikke brug for alle, men så har vi lidt at ta’ af, hvis der kommer nogle afbud. Men det er også hygge-

ligt at være her. Vi får mad og drikke, og nogle gange er der også lidt ekstra at hente. Vi fandt for eksempelen ubrudt flaske vodka. Så kan Else få et lille glas derhjemme, smiler Ole.

På teltet, hvor Roskilde Ældre Motion holder til, står der: ”Rollatorbanden”. Men man ser ikke mange her, der bruger rollator. Det er yderst aktive seniorer, der deltager, og alderen er ikke det vigtigste.

- Lad mig udtrykke det på den måde,at der er nogle, der er gamle, og så er der nogle, der har levet i mange år, siger Ole.

Stones og WonderRoskilde Ældre Motion har 1.800 aktive medlemmer, og pengene, som klubben tjener på festivalen, går til forskellige aktiviteter. Det kan være leje af lokaler og fest for lederne, der lægger et stort stykke gratis arbejde i klubben.

- Vores klubaktiviteter handler om for-skellige former for motion, og det holder os unge. Selv går og cykler jegen del, og jeg savner det faktisk, nårjeg er her på festivalen, siger Else.

Men ellers nyder hun at være med. Alle er glade, og der er meget roligt, især når man sammenligner med en almindelig weekend i Roskilde. Else synes også, at der erpænt rent på pladsen, selv om detkniber lidt, når man kommer ud i yderområderne. Det vil motions-klubben tage fat på, når de på mandag har deres sidste vagt.

- Vi får også hørt lidt musik. Vi hørte Rolling Stones, men det var nu hjemmefra om aftenen, hvor vi havde fri. De spillede højt nok til, at vi kunne høre det. Nu glæder jeg mig til Stevie Wonder. Vi er godt nok på vagt, når han spiller. Men vi finder en løsning, så det kan lade sig gøre at høre ham, siger Else.


Tværfagligt samværTværfaglighed er ingenhindring for godt sam-vær, viser erfaringerne fra Hadsten.


- Fisketure, banko, petang, lysbilled-foredrag samt møder med lokal- oglandspolitikere er nogle af aktivi-teterne i vores tværfaglige klub her i Hadsten.

Det fortæller Emil Andersen på 75 år, der er formand for klubben, som har eksisteret i 10 år. Vi møder ham på 3F’skontor sammen med den tidligere for-mand, Lene Larsen. Kurt Bach er også med, og vi skal tale om klubarbejde.

- Vi har haft møder om lokal trafikog sundhedspolitik. Her i byen ligger en fabrik, der laver hospitalssenge, og vi inviterede direktøren til at fortælle om de meget sofistikerede senge og vise dem frem. Sengene kan mange ting til gavn for patient og plejer. Efterfølgende besøgte vifabrikken og fik et indblik i de ud-fordringer, som man står over for. Direktøren gav udtryk for, at han gennem årene havde været glad foren aktiv og positiv ageren fra fag-foreningens side. Det var jeg lidt stolt af at høre, siger Emil Andersen.

Han nævner, at der på mødet også deltog flere regionspolitikere. Det gav anledning til en god diskus-sion om regionens sundhedspolitik til glæde for begge parter.

Klubben trivesLene Larsen nikker. Hun er ikke i tvivl om, at det er samværet om-kring de mange aktiviteter, der erden væsentligste årsag til, at klub-ben i Hadsten trives så godt. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at aktivi-teterne foregår i nærområdet.

- Det var en annonce i lokalavisen, derfik mig til at opsøge klubben. Herfortalte klubben lidt om aktiviteterne, og så havde de et godt program. Det koster kun 50 kroner i kvartalet at være medlem, men så hjælper vi også hinanden med transport til og fra aktiviteterne. Vi er også hel-dige, at vi frit kan bruge 3F’s lokaler, siger Lene Larsen.

Tidligere sektionsformand i Midt Øst, Kurt Bach, har haft glæde af klub-bens medlemmer i forbindelse med de synlighedsarrangementer, som sektionen har stået for.

- På Sletten ved Silkeborg var der

for eksempel 350 deltagere, der alle fik en pose med materialer fra Faglige Seniorer samt en snak. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre uden hjælp, siger han.

Vejen fremKurt Bach tror, at vejen frem er fleretværfaglige klubber, for de er nem-mere at starte i et lokalområde, også er det i øvrigt berigende med flere faggrupper.

Da Emil Andersen stiftede klubben i Hadsten, var der 24 medlemmer. De kom fra FOA, Typograferne, Dansk Metal, HK, NNF, SID og DSR. Medlemstallet svinger, men har været oppe omkring de 50.

Efter Emil Andersen havde været for-mand i et par år, overtog Lene Lar-sen posten i seks år, og i de seneste par år har han igen haft tjansen.

- Engang imellem må vi have en annonce i lokalavisen for at minde om,at vi er her. Men ellers er det mund tilmund metoden, der virker. Vi møderfolk på gaden og fortæller om klubben og giver dem et program. Det er det første skridt til at få nye medlemmer, siger Emil Andersen.

SPAR 15% PÅ ALLE VORES EL-SCOOTEREVI TILBYDER FØLGENDE (KUN SJÆLLAND):

• Gratis afhentning i tilfælde af service og reparation.• Timepris kun 480,- som starter når vi går i gang

med reparationen.• Afhent din maskine i vores butik, ellers tilbyder vi

levering til hele sjælland for kun 279,-• Spar 279,- GEM ANNONCEN og få leveringen gratis Se mere www.scootermester.dk eller ring 72 217 218

Scootermester•Immerkær 27•Rebæk Søpark centeret•2650 Hvidovre•Mandag-fredag: 10-1730• Tlf. 72 217 218• www.scootermester.dk

NU KUN

13.595,-

Rider 400 W. Normalpris 15.995,-

NU KUN

17.845

Hunter 800 W. Normalpris 20.995,-

Scootermester er et

af Danmarks største

scooterforhandler

og værksted

Vær opmærksom på følgende:Modellerne kan variere i udseende men ikke i motor ydelse.Der kan gå op til 4-5 ugers leveringstid, fra bestillingsdato.Der er 2 års garanti.Der er gratis levering til hele landet

NU KUN

16.145,-

Cruiser II 800 W

Normalpris 18.995,-

Faglige Seniorer arbejder sammen med Danske Seniorer om Senior DatastuerneFor at hjælpe mennesker, der har større eller mindre problemer med computere, internet, NemID eller anden digital kommunikation, har de to seniororganisationer dannet netværket Senior Datastuerne.

Netværket har mere end 100 datastuer over hele landet som medlemmer.

Har du brug for at komme i kontakt med en data-stue, men ikke ved om der er en i dit lokalområde, kan du ringe til:

Torben hos Faglige Seniorer på telefon 35 24 64 12Marie hos Danske Seniorer på telefon 35 24 00 46

Har du brug foren datastue?


DemokratiAf Bjarne Salomonsen

& Carsten ElertFoto Carsten Elert

Faglige Seniorer på Folkemødet

Faglige Seniorer var med på årets Folkemøde på Bornholm. Her arrangerede vi en række velbesøgte debatter om seniorers vilkår.

Leve livet, hele livet – men hvordan?

Det var temaet for Faglige Seniorersdebat lørdag eftermiddag. I paneletsad landsformand Lillian Knudsen, Socialdemokraternes socialordførerPernille Rosenkrantz-Theil og Enheds-listens ditto, Finn Sørensen. Og meningerne var delte, da der blev diskuteret ældrepolitik i lyset af Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger.

Pernille Rosenkrantz-Theil så ingen grund til at frygte nye velfærds-teknologier, der tværtimod kan væreen stor hjælp for de ældre. Finn Sørensen mente derimod, at ældre

skal kunne sige nej til rehabilitering og velfærdsteknologi, der ifølge ham giver kommunerne en mulig-hed for at foretage nedskæringer.

Frivillighed og arbejdeEt andet emne, som Faglige Seniorer tog op på Folkemødet, var frivilligtarbejde. Sektionsformand Knud Erik Rasmussen fra Storstrøm under-stregede på debatmødet søndag formiddag, at frivillige skal være reelt frivillige. De skal for eksempel ikke påtage sig fagprofessionelt arbejde, og derfor er det godt, at der nu er udarbejdet nye ”Spille-regler for frivilligt arbejde”.

Men der er også seniorer, der vælgerat blive på arbejdsmarkedet. Alleredetorsdag eftermiddag gav beskæf-tigelsesminister Mette Frederiksen, direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, og Claus Jensen, formand forCO-Industri, deres bud på, hvordan man kan motivere mennesker til at blive længere på arbejdsmarkedet.

På trods af den megen tale om detgrå guld var Mette Frederiksen ikke sikker på, at alle seniorer oplever sigselv som særligt guldrandede, når de nærmer sig pensionsalderen. Karsten Dybvad pegede på, at der allerede er mange ordninger, der be-tyder, at ældre kan arbejde længere. Det er glædeligt, for der vil snart væremangel på arbejdskraft, sagde han.

Claus Jensen så også et behov for flere hænder. Det er nødvendigt for fremadrettet at kunne løfte udgifterne i samfundet. Derfor skal det også gøres attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet. Men det skal gøres med gulerod og ikke med pisk, mente han.

Faglige Seniorers grønklædte medarbej-

dere tog sig af det praktiske i forbindelse

med vores arrangementer på Folkemødet.


Velfærd eller ej

- Er der råd til at opretholde vel-færden for fremtidens ældre? Det er spørgsmålet, som vi skal diskutere i dag, indledte Dan Sterup et debatmøde, hvor frem-tidens velfærd blev diskuteret.

Folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt fra Venstre mente, at derfortsat er råd til et velfærdssam-fund – også til de ældre. Men vel-færd er ikke en statisk størrelse. Der vil ske en løbende udvikling, og alle vil ikke få det samme. Men der vil også i fremtiden være råd til velfærd, understregede han.

Folketingskandidat Peter Hummel-gaard fra Socialdemokraterne fastslog, at tiden ikke er løbet fra velfærdssamfundet. Han henviste til en netop offentliggjort under-søgelse, der viser, at rigtig mange danskere betaler deres skat med glæde. Sandsynligvis fordi de føler, at de får noget for pengene.

- Siden 2008 har alle sagt, at vi ikke har råd til noget, lød det fra Faglige Seniorers næstformand Ole Ibsen. Han beklagede, at det hele

har handlet om markedet frem for mennesker. Ganske vist har mange pensionister en forholds-vis god økonomi, men der er også ældre, som ikke har så meget. Hovedsageligt fordi de ikke har haft en arbejdsmarkeds-pension.

Ældreråd i arbejde

- I Faglige Seniorer vil vi gerne have så mange som muligt til at støtte op om ældrerådsarbejdet, så demokratiet bliver styrket for den ældre generation. Det sagde landsformand Lillian Knudsen på et debatmøde fredag, hvor man diskuterede ældrerådenes arbejde og indflydelse.

- I sparetider er det vigtigt, at vi får gode råd fra blandt andre ældre-rådene om, hvordan vi skal priori-tere, sagde Bornholms regionsborg-mester, Winni Grosbøll. Hun ser ældrerådene som en god sparrings-partner for politikerne. Den udlæg-ning var Hanne Vedersø, der er næstformand i Danske Ældreråd, enigi. Heldigvis fungerer samarbejdet rigtig godt i mange kommuner, mender er desværre også steder, hvor det kunne være bedre, sagde hun.

Demokrati og folkestyre

- Hvis embedsmændene har for meget magt, er det fordi, politikerne ikke har sat sig ordentligt igennem. Sådan lød det fra en veloplagt Mogens Lykketoft, da han fredag eftermiddag tog fat på folkestyrets udfordringer.

Han fandt det bekymrende, hvis færre og færre bestemmer ud-viklingen i samfundet. Og han bryder sig ikke om, at ganske små partier har forholdsvis mange penge, som de eksempelvis har fået fra en bankvirksomhed. Lykketoft havde ikke svaret på, hvad man gør ved problemet udover større offentlig partistøtte. Men derudover skal vi løbende være på vagt, lød opfordringen fra Folketingets formand.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

Med en gave til Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Giv dyr et godt livTestamentariske gaver sætter os i stand til at hjælpe alle dyr, der er kommet i nød. Uanset om det skyldes menneskers misrøgt, manglende viden om dyrs behov eller påkørsler i trafikken.Alle gaver uanset størrelse gør en forskel.

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamente-rådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål.

BESTILvores

arvefolder på 33 28 70 00

Documents

LIV & lidt mere 2014 - 03