DBI er Danmarks førende videncenter for

brandsikkerhed og sikring. Vi er en uafhængig

teknologisk servicevirksomhed med sikring

af liv og værdier som vores kernekompe-

tence. Gennem værdiskabende service-

ydelser hjælper vi kunderne med at opnå et

brandsikkerheds- og sikringsniveau, som op-

fylder deres behov og myndighedernes krav.

Vi kombinerer mere end 100 års praktisk

erfaring med den nyeste teoretiske viden

og opbygger vores viden gennem såvel

forskning og udvikling som ved de opga-

ver, vi løser for vores kunder. DBI er et af

ni GTS-institutter (Godkendt Teknologisk

Servicevirksomhed) og beskæftiger mere end

150 højt kvalificerede medarbejdere. Vi har

hovedkontor i Hvidovre og kontorer i Aarhus,

Fredericia, Frederikshavn og Esbjerg.

Læs mere på www.dbi-net.dk

Vores kompetencer omfatter:

• Rådgivning om brandsikkerhed og sikring

• Forebyggende brandtekniske inspektioner

• Brandtest og certificering

• Forskning og udvikling

• Brandundersøgelser

• Efterforskning

• Kurser og uddannelse

• Publikationer og skilte om brandsikkerhed

og tyverisikring

Liv og værdier

Livogværdier

DBI

9 788793 103733

3

Mere end 100 år med liv og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Dansk Brandværns-Komité: brandrådgivning fra dag ét . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Dantest: cement, brandprøvning og standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

SKAFOR: fra faste forsikringspræmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk Institut . . . 21

Tre organisationer bliver til ét institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Skæbneårene for DBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Nyt brandlaboratorium og hovedkvarter i DBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Videndeling udvikler forretningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

F&U former fremtidens forretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

God økonomi giver ekspansion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Værdier sætter kursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

DBI’s fremtid tager udgangspunkt i nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Indhold

Udstillingsplakat fra Brandværns Udstilling i Tivoli. Motivet bliver efterfølgende det første logo for Dansk Brandværns-Komité.

Mere end 100 år med liv og værdier Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

er en højt specialiseret, moderne videnvirk-

somhed – og det er en viden, der er bud efter .

Stadig flere kunder får fordel af DBI’s viden og

efterspørger den, og DBI stiller gerne sin viden

til rådighed og er sparringspartner for kunder-

ne . DBI er en virksomhed i vækst .

For at bevare den position skal der imidlertid

udvikles ny viden hele tiden . Morgendagens

solgte løsninger skal udvikles af DBI i dag . Den

forretningsmodel kan kun lade sig gøre med

en massiv investering i forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter . Og investeringen er ikke kun

en god forretning, men også DBI’s fornemste

opgave og forpligtelse som GTS-institut .

Investeringen giver nemlig viden, der forbed-

rer danske små og mellemstore virksomheders

konkurrenceevne, og den giver indtjening til

DBI, som kan investeres i endnu mere viden .

Der ligger mere end 100 års historie bag den

funktion, som DBI har i det danske samfund

i dag . 100 år, hvor DBI fra start var med til at

præge udviklingen på brand- og senere også

sikringsområdet . I alle årene har målet været

det samme: at beskytte liv og værdier . Og i

alle årene har midlet været det samme: en høj

faglighed i alt, hvad DBI siger og gør . Dog har

måden, hvorpå fagligheden kommer til udtryk,

forandret sig markant .

Denne bog tager dig gennem virksomhedens

spæde start i det forrige århundrede over fusio-

nen i 1991 imellem Dansk Brandværns-Komité,

SKAFOR Brand og Dantest Brand til den moder-

ne videnvirksomhed, som DBI er i dag .

Rigtig god læselyst .

Jesper Ditlev,

administrerende direktør, 2015

Rådgiver på Danmarks højeste bygning

I 1966 beslutter Københavns Kommune

at opføre et nyt storhospital i Herlev, og

Dansk Brandværns-Komité er med som

brandrådgiver fra start. Rådgivningssagen

strækker sig over næsten ti år, og da Herlev

Hospital bliver indviet i 1976, er det med

sine 120 meter Danmarks højeste byggeri.

Foto: Torben Åndahl/Polfoto

Brand på Vester Fælledvej i København i 1930.

Foto: Holger D

amgaard/Polfoto

Det tilraades efter endt Arbejdstid at lade Lokalerne efterse af een eller f lere paalidelige Funktionærer

9

I slutningen af januar 1920 var der møde i

Industriforeningen – i dag bedre kendt som

Dansk Industri . Rundt om bordet sad pro-

minente herrer fra myndigheder og industri,

bl .a . direktøren for De Danske Spritfabrikker,

Chr . H . Olesen . På dagsordenen stod ét punkt:

dannelsen af en komité, der gennem inspek-

tioner skulle nedbringe antallet af brande på

de danske fabrikker, spare liv og sikre værdier

og samtidig gøre forsikringspræmierne lavere .

Brandsikkerheden var miserabel, og konse-

kvensen af en brand på en fabrik var ofte, at

den brændte ned til grunden, gik konkurs og

lukkede . Men med inspiration fra lignende ko-

mitéer i udlandet skulle det nu være slut . Ide-

en om en dansk udgave kom fra N . Chr . Hafn,

der var direktør for Brandforsikringsselskabet

Danske Phønix . Da herrerne forlod mødet, var

Dansk Komité til Bekæmpelse af Brandfare

skabt . N . Chr . Hafn var den eneste ansatte i

den nye komité, og han havde en gigantisk

opgave foran sig .

I maj 1920 fik De Danske Spritfabrikker

foretaget danmarkshistoriens første brand-

inspektion . Og inden året var omme, var der

foretaget brandinspektioner på yderligere 31

virksomheder . I de første rapporter kunne det

bl .a . læses:

“Værdien af den brandfri Etageadskillelse

mellem Stue og 1 . Sal vil forøges væsentligt,

saafremt den ubeskyttede Aabning dækkes

med en Trælem, bedst hvis den er jernbe-

klædt, og saa vidt muligt holdes lukket .”

“Det tilraades efter endt Arbejdstid at lade

Lokalerne efterse af een eller flere paalidelige

Funktionærer .”

Dansk Brandværns-Komité: brandrådgivning fra dag étHensigten med Dansk Brandværns-Komité var klar i 1920: Begræns brandskader og forsikringspræmier for danske virksomheder og institutioner . En ydelse, der har været efterspurgt lige siden .

Portæt af den første ansatte og siden første direktør for Dansk Brandværns-Komité, N. Chr. Hafn, malet af August Tørsleff.

10

I 1924 skiftede Dansk Komité til Bekæm-

pelse af Brandfare navn til det mere mund-

rette Dansk Brandværns-Komité . Udover

inspektioner af virksomheder ydede komi-

téen brandrådgivning på projekter og udgav

kampagne materiale til den brede befolkning

samt tekniske vejledninger til installatører og

industri – f .eks . om hensigtsmæssig brug af

jernbeklædte trædøre .

Fra at have været forbeholdne i de første

år godtog forsikringsselskaberne komitéens

arbejde og begyndte at yde rabat, hvis virk-

somheder fik foretaget regelmæssige brand-

værnsinspektioner . Den forandring betød, at

komitéens arbejde med ét slag blev attraktivt

for alle virksomheder, og forretningen voksede

hurtigt . I 1924 omsatte Dansk Brandværns-

Komité for 24 .000 kr ., hvilket svarer til cirka

650 .000 kr . i dag . I 1925 var omsætningen

steget til 43 .000 kr ., hvilket svarer til 1,2 mio .

kr . i dag .

Cirka 100 virksomheder havde en inspek-

tionsaftale med Dansk Brandværns-Komité, og

også ydelserne udviklede sig . I 1925 blev det

første kursus afholdt, og i 1926 blev Dansk

Brandværns-Komité for første gang involveret

i udarbejdelsen af lovgivning i forbindelse med

brandpolitiloven, der skulle reducere brandfa-

ren på landet .

Forretningen voksede støt gennem

1930’erne, hvor komitéen desuden begyndte

at arbejde målrettet med kampagnemateriale

til børn og unge, ligesom komitéen kom på

besøg i skoleklasser .

2 . verdenskrig betød, at der blev behov for

rådgivning om brændsel af lav kvalitet, f .eks .

tørv, der kunne give løbesod og skorstens-

brande, samt gasgeneratorkøretøjer . Så Dansk

Brandværns-Komités fremgang fortsatte, og i

1960 havde knap 1 .000 virksomheder en aftale

om inspektion .

DBI’s røde hane

I 1922 tegner en af datidens kendte

plakatkunstnere, Sven Henriksen, en

plakat for Dansk Brandværns-Komité til

‘Brandværns Udstilling i Tivoli’, der er en

oplysningsudstilling om brandfare og

-bekæmpelse rettet mod den brede be-

folkning. Plakatens motiv er en rød hane,

der bliver ramt af en vandstråle. Hanen

bliver efterfølgende logo for komitéen, og

først i slutningen af 1980’erne bliver den

skiftet ud med det stiliserede røde hane-

hoved med den flammende hanekam,

som er DBI’s logo i dag. Hanens årvågne

øje er en reference til den altseende titan

Argus fra den græske mytologi, der med

sine mange øjne kan holde øje med alt.

Motivet fra udstillingsplakaten bliver det første logo for Dansk Brandværns-Komité.

DBI’s logo i dag.

11

Sideløbende med ydelserne engagerede

komitéen sig internationalt i 1960’erne og

1970’erne . Bl .a . var den med til at danne CFPA

(Confederation of Fire Protection Associations)

i 1965; en organisation, der siden har arbejdet

for at forbedre brandsikkerheden i hele ver-

den . Men også i Danmark var der aktivitet .

I 1972 systematiserede komitéen kursus-

arbejdet og indgik et samarbejde om det med

Jysk Teknologisk Institut . Året efter brændte

Hotel Hafnia i København, hvor 35 personer

omkom . Katastrofen resulterede i en ny be-

kendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i

forbindelse med hoteller, som ledte til en ræk-

ke undervisnings- og informationsaktiviteter

fra Dansk Brandværns-Komité .

I 1978 udførte Dansk Brandværns-Komité for

første gang undersøgelser af brandårsager, da

man begyndte at hjælpe politiet med at under-

søge elinstallationer i forbindelse med brande .

I dag er servicen udvidet og omfatter brand-

undersøgelser af bygninger, anlæg, køretøjer,

skibe og fly.

Samme år blev Dansk Brandværns-Komité

i samarbejde med Statsprøve anstalten GTS-

institut . Det betød, at de blev en del af den

anerkendte teknologiske infrastruktur, hvilket

gav ret til at søge om tilskud fra diverse stats-

lige puljer . Til gengæld var de forpligtede til at

opbygge og formidle teknologiske kompeten-

cer til gavn for det danske erhvervsliv .

I slutningen af 1980’erne fik Dansk Brand-

værns-Komité de første computere . Med dem

udviklede man simuleringsprogrammer for røg-

spredning . Hertil kom risikovurderingsprogram-

met Argos, der blev markedsført internationalt

i 1991 og anvendt af rådgivere og bygherrer til

at designe brandsikkerheden i bygninger . Sam-

me år fusionerede Dansk Brandværns-Komité

med Dantest Brand og SKAFOR Brand og blev

til Dansk Brandteknisk Institut (DBI) .

Branden på Hotel Hafnia i 1973, hvor 35 personer om-kom, ledte til undervisnings- og informationsaktiviteter.

De elektriske installationer bliver undersøgt som led i en brand-undersøgelse, som Dansk Brand-værns-Komité foretager.

Foto: Polfoto

Bedre kort og kommunikation ved katastrofer

En række af de forsknings- og

udviklings aktiviteter, som DBI udfører,

er EU-støttede projekter. Det gælder f.eks.

DISASTER-projektet (2012-2015).

Formålet er at forbedre kommunikationen

mellem forskellige beredskabstjenester i

tilfælde af en katastrofe på tværs af

landegrænser – såsom et flystyrt eller en

naturkatastrofe. Dels ved hjælp af en da-

tamodel, der oversætter kortdata mellem

beredskabstjenesterne, dels ved at udvikle

et træningsprogram, hvor et scenarie

kan gennemspilles, og deltagerne kan

øve kommunikation. Fotoet stammer fra

en øvelse i Amsterdam Airport Schiphol,

hvor datamodellen blev anvendt.

Foto: Javier Collado Valle

Ved hjælp af et par trækonstruktioner og et bål testede ingeniørerne to typer tagpaps modstand mod ‘f lyveild’

Udover materialer foretog Dantest også afprøvninger af slukningsudstyr.

15

Mandag 4 . marts 1907 stod en lille gruppe

ingeniører og tekniske assistenter fra Stats-

prøveanstalten på en plads bag Glyptoteket .

Ved hjælp af et par trækonstruktioner og et

bål testede ingeniørerne to typer tagpaps

modstand mod ’flyveild’. Da testen var over-

stået, var Danmarks første brandprøvning en

realitet . Statsprøveanstalten havde eksisteret

siden 1896; først som en del af det, der i dag

hedder Danmarks Tekniske Universitet, og

siden som et selvstændigt laboratorium . For-

målet med anstalten var at foretage tekniske

og mekaniske undersøgelser af byggemateria-

ler, f .eks . kalk, mursten og tømmer . I det før-

ste år undersøgte man bl .a . den cement, der

skulle benyttes til udbygningen af Københavns

kloakker .

BRAND BLIVER PRIORITERETSelvom der ikke var en egentlig brandteknisk

afdeling i Statsprøveanstalten, afholdt det ikke

ingeniørerne fra at sætte ild til ting i videnska-

bens navn. I 1919 flyttede Statsprøveanstalten

til nybyggede lokaler på Amager Boulevard,

som blev brugt indtil 1994 . Bygningerne var

opført til formålet, og med de faciliteter fort-

satte Statsprøveanstalten med at undersøge,

hvordan nye materialer og konstruktioner op-

førte sig under brand .

Da bomberne begyndte at falde over Europa

under 2 . verdenskrig, blev brandfare et varmt

emne, og det gav travlhed på anstalten . Der

blev imprægneret mange produkter for at

modstå brand, og det førte til flere brandprøv-

ninger .

STORT INTERNATIONALT ARBEJDEDa krigen endte, var der fortsat fokus på

materialer og konstruktioners brandtekniske

egenskaber både nationalt og internationalt,

og der var bud efter Statsprøveanstaltens

kompetencer . I 1948 blev Statsprøveanstalten

medlem af komitéen for brandsikkerhed under

Dantest: cement, brand prøvning og standarderDet startede med undersøgelser af cement i 1800-tallet, men endte med en organisation, som havde indflydelse på nationalt og internationalt standardiserings-arbejde, og som kunne foretage brandprøvninger, der var accepterede verden over .

Ingeniører fra Statsprøveanstalten prøver cements trykstyrke i 1946.

16

IMO (International Maritime Organization),

ligesom Statsprøveanstalten var repræsenteret

i ISO (International Organization for Stan-

dardization) Fire Safety . Herhjemme havde

Statsprøveanstalten pladsen som formand for

Dansk Standards udvalg for Bygningsbrand-

teknik .

I starten af 1950’erne var de brandtekniske

aktiviteter stadig beskedne, og forsøgene blev

foretaget i et skur i haven og i nogle udendørs

ovne . Men det øgede fokus på brandteknik

ledte til, at Statsprøveanstalten i slutningen af

1950’erne oprettede en brandteknisk afdeling,

der fik sit eget laboratorium på Amager Bou-

levard og dermed kunne dække industriens

behov for prøvninger .

I 1973 var Statsprøveanstalten med til at

etablere standardiseringsarbejde på tværs af

landegrænser i regi af Nordtest . Ved at udføre

prøvninger på samme måde i de nordiske lan-

Ved at udføre prøvninger på samme måde kunne prøvningsresultater gælde i alle nordiske lande

En brandprøvning på Statsprøveanstalten.

Statsprøveanstaltens bygning fra 1919 på Amager Boulevard fotograferet i 1945.

17

de kunne prøvningsresultater, der var opnået

i ét land, gælde i alle nordiske lande . Sam-

arbejdet stod ved magt, indtil de fælleseuro-

pæiske regler for området, som siden Dantest

og senere DBI også var dybt involverede i at

udvikle, kom til mange år senere .

SKIFTEDE NAVN TIL DANTESTI slutningen af 1970’erne rullede en privati-

seringsbølge ind over Danmark, og mange

statslige institutter blev privatiseret . Det gjaldt

også Statsprøveanstalten, der i 1980 skiftede

navn til Dantest, Dansk Institut for Prøvning

og Justering, og som samtidig blev en selv-

ejende institution . Gennem 1980’erne var

antallet af årlige underskud, der blev dækket

af staten, dog i overtal . På trods af den dårlige

økonomi nød Dantest international respekt for

fagligheden . I 1985 blev man anerkendt af de

russiske maritime myndigheder, og i 1989 af

de amerikanske .

I 1991 indgik den brandtekniske afdeling

fra Dantest i fusionen med SKAFOR Brand og

Dansk Brandværns-Komité og blev til DBI .

Brune kitler og blåt arbejdstøj

Typisk for tidsånden er der i 1970’erne en klar adskil-

lelse af medarbejderne på Statsprøveanstalten. Den

kommer bl.a. til udtryk i farven på medarbejdernes tøj:

Ingeniørerne går i hvide kitler, maskinmestrene i bru-

ne kitler, og det tekniske personale i blåt arbejdstøj.

DBI sætter standarden for fremtidens højlagre i Danmark

DBI er brandteknisk rådgiver, da JYSK i 2006-

2008 opfører et nyt højlager ved Uldum.

Byggeriet sprænger rammerne for, hvad man

før har set i Danmark, ved at inkludere tre haller,

der hver især er tre gange så høje og syv gange

så store som tidens typiske højlagre. Byggeri-

et udfordrer stort set samtlige krav i datidens

brandtekniske forskrifter for højlagre. Derfor by-

der arbejdet på en lang række unikke udfordrin-

ger, der kræver nye løsninger. Det betyder blandt

meget andet, at bygningerne er fuldt sprinklet,

at der er installeret vandkanoner på tagene, som

kan overrisle lagrene for at hindre brandspred-

ning, og at der er gravet en kunstig sø, som

kan fungere som vandreservoir. JYSK og DBI’s

arbejde med projektet skaber rammerne for de

regler, der senere bliver udarbejdet på området.

Reglerne for brandsikkerhed er historisk udviklet og udbygget som en reaktion på datidens brande. Når røgen havde lagt sig, begyndte arbejdet med at sikre, at en lig n-ende brand blev forhindret fremover.

Foto: Holger D

amgaard/Polfoto

21

Virksomheder skulle have en brandforsikring

og kontaktede derfor flere forsikringsselska-

ber . Fremfor forskellige forsikringsagenter

fik virksomheden imidlertid kun besøg af en

enkelt person . Vedkommende gennemgik de

brandtekniske tiltag, og efterfølgende modtog

virksomheden tilbuddene fra de forskellige

forsikringsselskaber . De var alle helt ens .

I dag lyder den type karteldannelse og kar-

telpriser uærlige – ja, ligefrem ulovlige . Men et

kartel var netop formålet i 1896, da de danske

forsikringsselskaber i fællesskab skabte Dansk

Tarifforening . Man ønskede faste tariffer for

forsikringspræmierne, så der kun skulle kon-

kurreres på service .

REGLER FOR SPRINKLERANLÆGMedarbejderne fra Dansk Tarifforening tog på

vurderingsbesøg hos de danske virksomheder,

når forsikringspræmien skulle fastsættes . Mod-

sat Dansk Brandværns-Komités regelmæssige

brandværnsinspektioner udløste det enkelte

besøg fra Dansk Tarifforening ingen rabat . Det

handlede udelukkende om, hvilke brandtekni-

ske tiltag som f .eks . tarifdøre – som branddøre

hed dengang – virksomheden havde, og hvil-

ken præmie de udløste .

I 1920’erne begyndte virksomhederne at

installere sprinkleranlæg og ønskede derfor,

at deres præmier blev nedsat . Det var fair,

sagde forsikringsselskaberne – så længe

kvaliteten var i orden . Derfor udarbejdede

medarbejderne på Dansk Tarifforenings kon-

torer i 1930’erne de første regler og tekniske

forskrifter for installation og projektering af

sprinkleranlæg . En virksomhed, der ville have

nedsat sin præmie, skulle projektere og instal-

lere efter reglerne, benytte godkendte firmaer

og materialer samt lade anlægget inspicere en

gang om året af Dansk Tarifforening .

I 1944 fulgte de første forskrifter og regler

for brandalarmanlæg, ligesom også brandven-

tilation kom til i de følgende år . Kravene om

SKAFOR: fra faste forsikrings præmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk InstitutSKAFOR blev etableret i 1896 for at sikre ens priser i forsikringsverdenen . Men udviklingen medførte, at man kom til at inspicere tekniske anlæg, skrive forskrifter og certificere virksomheder.

I dag lyder den type karteldannelse og kartelpriser uærlige – ja, ligefrem ulovlige

22

godkendte installatører medførte des-

uden, at kurser – i samarbejde med

Dansk Brandværns-Komité – og virksom-

hedscertificering blev en del af ydelserne

hos Dansk Tarifforening .

SKAFOR OPSTÅRI takt med at markedet blev mere frit

i 1970’erne, blev synet på kartelpriser

ændret . Nu var det uacceptabelt, at

en virksomhed sendte sin forsikring i

udbud hos fem forsikringsselskaber for

derefter at få besøg af én medarbejder

fra Dansk Tarifforening . Samtidig ville

forsikringsselskaberne konkurrere frit,

og i 1981 blev Dansk Tarifforening

nedlagt . I stedet blev Dansk For-

ening for Skadesforsikring (SKAFOR)

oprettet som en del af Forsikring &

Pension, der er brancheorganisation

for de danske forsikrings- og pen-

sionsselskaber . Tarifferne var lagt i

graven, men SKAFOR udarbejdede

stadig vejledende satser i forhold

til brand, men også bl .a . tyveri- og

maskinforsikring . En underafdeling

var SKAFOR Brand, der håndtere-

de inspektion, tekniske forskrifter

og kurser for de brandtekniske

anlæg indtil 1991 . Det var året,

hvor SKAFOR Brand blev udskilt

fra Forsikring & Pension og indgik

i fusionen med Dansk Brand-

værns-Komité og Dantest Brand,

der blev til det nye DBI .

I 1981 blev Dansk Tarifforening nedlagt. I stedet blev Dansk Forening for Skadesforsikring (SKAFOR) oprettet

Den første forskrift for automatiske brandalarmanlæg fra 1944 udgivet af Dansk Tarifforening. Forskrifterne stillede krav om godkendte installatører, og det ledte til kursusaktivitet.

Brand i Langeliniepavillonen i 1929. Pavillonen brænder ikke ned, men står indtil 1944, hvor den tyske besættelsesmagt sprænger den i luften.

Foto: Holger D

amgaard/Polfoto

Et års forbrug af sprinklerhoveder

DBI udfører halvårlige in-

spektioner af brandtekniske

anlæg i hele Danmark. Bl.a.

i JYSKs højlager ved Uldum.

Stålreolerne i bygningen

udgør også den bærende

konstruktion, og indbygget

i dem er i alt 75.000 sprink-

lerhoveder. Det svarer til

antallet af sprinklerhoveder,

der bliver installeret hvert

år i hele Danmark. Ud-

over sprinklerne inspicerer

DBI også det automatiske

brand alarmanlæg, hvilket

inkluderer 1.500 detektorer

samt rumslukningsanlæg.

Her ses sprinklercentralen.

Hovedkontoret for Dansk Brandværns-Komité på Datavej 48 i Birkerød. Kontoret var i brug fra 1981 til 1997, hvor det samlede DBI flyttede ind på Jernholmen i Hvidovre.

Dantests brandlaboratorium på Amager Boulevard. Efter fusionen blev laboratoriet i 1994 flyttet til Industriholmen i Hvidovre og til Jernholmen i 1998.

27

Hvad gør man, når brandkompetencerne i

Danmark er spredt mellem et laboratorium, en

brancheorganisation og en komité, og økono-

mien er stram? Man fusionerer .

Dantest, der havde brandlaboratoriet, var

blevet privatiseret i 1980, men flere gange

dækkede staten underskuddet . Samtidig var

der brug for nye lokaler og prøvningsfacilite-

ter, hvis Dantest Brand skulle opretholde sin

stærke position på området for brandprøvning .

Der var fælleseuropæiske prøvningsstandar-

der på vej, som det gamle laboratorium ikke

levede op til . Siden 1919 havde Dantest ligget

på Amager Boulevard, hvor faciliteterne ikke

kunne udvides . Og røgen fra Dantests brand-

laboratorium blev udledt i et tæt bebygget

område, bl .a . ved en skole . Med andre ord var

en ny løsning påkrævet .

TIGGERGANG TIL STATENDantest havde ikke selv de fornødne midler,

så man gik til staten i et forsøg på at få penge

til et nyt laboratorium . Her var begejstringen

dog til at overse, da man ikke havde lyst til at

kaste endnu flere penge efter Dantest.

I samme periode arbejdede staten på at

samle mindre institutter til større centrale

organer . Fra 1989 til 1993 blev antallet af

GTS-institutter halveret fra 30 til 15, så da

Dantest henvendte sig, så staten en mulig-

hed for at tage et skridt i den retning . Derfor

var beskeden, at der ikke var flere penge til

Tre organisationer bliver til ét institutØkonomien var dårlig, prøvningsfaciliteterne umoderne, og de danske brandtekniske kompetencer skulle samles . Argumenterne stod i kø, da Dansk Brandværns-Komité, SKAFOR Brand og Dantest Brand fusionerede til Dansk Brandteknisk Institut (DBI) i 1991 .

Ydelser i det nye DBI

· Regelmæssig Brandværns inspektion

(RBI)

· Inspektion af sprinkler- og

ABA-anlæg

· Brandrådgivning og kursus

· Brandprøvning og certificering

· Brandundersøgelse

· Forskning og udvikling

Peter Johansen fra Statens Brand inspektion blev DBI’s første direktør efter fusionen.

28

Dantest . Det var der til gengæld til en samlet

dansk brandteknisk organisation .

Der var gang i drøftelserne mellem de

respektive organisationer i slutningen af

1980’erne, og staten lagde dermed yderligere

pres på dem for at få én samlet organisation,

som skulle være både fagligt og økonomisk

stærkere .

I forbindelse med dialogen mellem organi-

sationerne blev der udarbejdet en revisions-

rapport, der redegjorde for effekterne af en

fusion . Resultatet var nedslående læsning:

Selvom driften ville blive optimeret, var det

tvivlsomt, om en ny samlet organisation ville

overleve økonomisk .

DBI BLIVER SKABTPå trods af de dunkle fremtidsudsigter blev der

i 1990 nedsat en midlertidig bestyrelse med

repræsentanter fra Dansk Brandværns-Komité,

SKAFOR, Dantest og staten . Målet var klart:

Bliv enige om en sammenlægning .

Alle havde interesse i fusionen . Dantest hav-

de brug for penge til nye faciliteter .

SKAFOR Brand var et atypisk område i bran-

cheorganisationen Forsikring & Pension, og en

udskillelse gav god mening . Hos Dansk Brand-

værns-Komité vurderede man, at en fusion

kunne forbedre forretningen . Samtidig fristede

staten parterne med et løfte om et større årligt

tilskud .

Resultatet blev, at Dantest Brand, SKAFOR

Brand og Dansk Brandværns-Komité fusionere-

de den 8 . august 1991 og blev til den selvejen-

de nonprofitorganisation Dansk Brandteknisk

Institut (DBI) . Den resterende del af Dantest

fusionerede med FORCE Instituttet, mens re-

sten af SKAFOR forblev en del af Forsikring &

Pension .

Det nye brandtekniske institut havde ved

fusionen cirka 70 ansatte og cirka 40 mio . kr .

i samlet omsætning . Peter Johansen, der var

teknisk chef for Statens Brandinspektion, blev

ansat som administrerende direktør for den

nye organisation, og den store opgave for

ham og DBI var klar: Bliv en større og fagligt

stærkere organisation, der kan klare sig øko-

nomisk .

Sammen, men adskilt

Selvom de tre organisationer

nu var samlet i én organisation,

fik de ikke umiddelbart samme

adresse. Medarbejderne fra SKA-

FOR Brand flyttede ud til Dantest

Brand på Amager Boulevard, hvor

der var god plads, efter de andre

afdelin ger i Dantest var flyttet

til FORCE Instituttet i Brøndby,

mens Dansk Brandværns-Komité

blev på adressen i Birkerød. Først

syv år senere kom der samling på

medarbejderne på adressen på

Jernholmen, hvor DBI også har

hovedkvarter i dag.

Lederen fra magasinet Brandværn, september 1991, om dannelsen af DBI.

DBI undersøger Scandinavian Star

Natten til 7. april 1990 bryder passagerskibet

Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til

Frederikshavn. Skibet bliver evakueret og

slæbt i havn, hvor det viser sig, at 159 af de

482 ombordværende er omkommet. Dansk

Brandværns-Komité og senere DBI får til

opgave at undersøge skibets varslingsanlæg.

DBI’s arbejde kommer siden til at indgå i

granskningsudvalgets rapport om brand-

katastrofen. Rapporten leder til, at kaptajnen,

direktøren og ejeren af skibet bliver idømt

maksimumstraffe for overtrædelse af lov om

skibes sikkerhed.

Foto: Per Løchen/Scanpix

Tekniske undersøgelser, når skaden er sket

DBI’s brandundersøgere undersøger et

brandsted. Ved hjælp af tekniske un-

dersøgelser giver de så mange svar som

muligt på en lang række spørgsmål, når

skaden er sket. Bl.a. hvor branden er

opstået, hvordan den er opstået, og om

sikringsanlæg og andre tekniske installa-

tioner har fungeret efter hensigten.

Udover undersøgelser af brændte byg-

ninger udfører DBI også brand under søgel-

ser af bl.a. biler, entreprenørmaskiner,

maritime installationer og skibe. Fotoet er

fra Revinge i Sverige, hvor DBI’s afdeling

for brandundersøgelser er på en øvelse

med politiets teknikere.

Inspektion af et ABA-anlæg. I de første år efter fusionen stod inspektion for over halv-delen af DBI’s omsætning, bl.a. pga. en stor tilvækst af ABA- og sprinkleranlæg.

For at gøre arbejdet mere lønsomt blev forretnings-gangene ændret

33

Det så sort ud . Revisionsrapporten, der var

udarbejdet i forbindelse med fusionstankerne,

fastslog, at det var tvivlsomt, om det nye sam-

lede DBI kunne overleve økonomisk . Derfor

var den store udfordring at skabe en økono-

misk bæredygtig drift .

Arbejdet begyndte allerede, da den nye

bestyrelse skulle udpeges i 1991 . Traditionelt

havde formændene i Dansk Brandværns-

Komité haft stor erfaring fra beredskabet . Men

den nye formand blev Knud Rasmussen, der

var direktør i NKT Holding A/S . Som cand .-

merc . havde han kun ringe brandteknisk erfa-

ring, men til gengæld havde han stor erfaring

med økonomi og virksomhedsdrift .

Målet om en fornuftig drift betød, at man

ikke havde travlt med at foretage store inve-

steringer . F .eks . kastede man sig ikke umiddel-

bart over at finde et nyt fælles domicil. Først

skulle driften sikres ved at få DBI til at fungere

på kommercielle vilkår – dog stadig med et

basistilskud fra staten .

Fusionen førte til, at nogle administrative

funktioner blev lagt sammen og fik en overha-

ling, bl .a . med nye IT-systemer . Der blev også

ændret ved indtægtssiden . Her var inspek-

tionsområdet en god forretning . Inspektions-

området fra SKAFOR Brand havde monopol

på inspektioner af ABA- og sprinkleranlæg, og

inspektionsområdet fra Dansk Brandværns-

Komité havde stort set monopol på regel-

mæssige brandværnsinspektioner . Det gjorde

det muligt at justere priserne og øge indtje-

ningen . Og selvom antallet af regelmæssige

brandværnsinspektioner faldt, blev nedgangen

langt overgået af tilvæksten af nye ABA- og

sprinkler anlæg . I en lang periode udgjorde

inspektion af brandtekniske anlæg over 50

procent af DBI’s samlede omsætning .

For at gøre arbejdet mere lønsomt blev for-

retningsgangene også ændret . Inspektørerne

fik tildelt et geografisk område, så de blev

knyttet tættere til deres kunder . Nye kontorer

i Jylland betød, at rejseudgifterne – især over

Storebælt – blev minimeret, samtidig med at

inspektørerne brugte mindre tid på transport

og mere tid på inspektioner . De enkelte afde-

linger mærkede også økonomistyringen . F .eks .

fik de deres budgetter retur fra ledelsen i

skrabede udgaver . Resultaterne udeblev ikke . I

1994 præsterede DBI et overskud på 1,3 mio .

kr . ud af en samlet omsætning på 63 mio . kr .

Skæbneårene for DBI

Skru op for priserne, maksimer lønsomheden og hold igen med udgifterne . Sådan lykkedes det i starten af halvfemserne for DBI at levere et driftsoverskud .

Storebæltsforbindelsen

Millioner af passagerer i bil

og tog krydser hvert år Sto-

rebæltsforbindelsen, som

DBI er med til at realisere i

1990’erne. DBI’s brandråd-

givere beregner og vurderer

en række sikkerhedsforhold

for broen. Og efter en vold-

som brand i en af borema-

skinerne undersøger DBI’s

brandundersøgere den store

maskine, mens den stadig

befinder sig under Storebælt.

Foto: Bo Tornvig/Scanpix

Kreative løsninger realiserer arkitektoniske ambitioner

Under opførelsen af Fiberline Composites

fabrik i Middelfart er DBI brandrådgiver.

Byggeriet byder på en række brandtek-

niske udfordringer. Fabrikken er tegnet

af Jan Søndergaard, og arkitekturen er

spektakulær. Bl.a. er tagkonstruktionen

af ubeskyttet stål, hvilket kræver et kraf-

tigt brandventilationsanlæg. Bygningen

omfatter både produktion, lager og ad-

ministration. For at skabe en oplevelse af

sammenhæng og åbenhed er der en tre

etager høj glasvæg inde i bygningen mel-

lem produktion og administration. For at

sikre væggens brandtekniske egenskaber

udvikler og tester man en unik sprink-

lerløsning til glasvæggen. Det sker bl.a.

ved en avanceret brandprøvning i DBI’s

laboratorium, hvor vinduerne brandtestes,

samtidig med at de sprinkles med vand

inde i ovnen. Resultatet er, at de arkitekto-

niske og produktionsmæssige ambitioner

bag byggeriet bliver mødt.

De nye ovne ankommer til DBI’s nye laboratorium på Industriholmen på Avedøre Holme i 1994.

37

Umiddelbart efter fusionen i 1991 flyttede

SKAFOR Brand fra Forsikring & Pension til

Dantest Brand på Amager Boulevard . Dansk

Brandværns-Komités medarbejdere, der var

den største gruppe, blev på Dansk Brand-

værns-Komités hovedkvarter i Birkerød . Den

store plan var dog at samle alle medarbejdere

på samme adresse, men først når økonomien

var til det .

Derfor ledte man i første omgang efter loka-

ler, der sidenhen kunne blive til et topmoder-

ne brandlaboratorium . Efter fusionen deltog

prøvningsafdelingen fortsat i udarbejdelsen af

fælles europæiske prøvningsstandarder, som

det nye laboratorium skulle være klar til at

efterleve . Man fandt de egnede lokaler i indu-

striområdet Avedøre Holme, der ligger sydvest

for København . Her lejede man en ejendom

og påbegyndte indretningen . Området var

perfekt . Motorvejen gjorde det nemlig nemt at

bringe komponenter og materialer til prøvning,

og lufthavnen gjorde det nemt for udenland-

ske kunder at komme til laboratoriet .

KONKURSBO MED PLADS TIL ALTEfter investeringer på 20 mio . kr . stod et nyt

brandlaboratorium klar i 1994 . Men samtidig

var man opmærksom på, at laboratoriet mu-

ligvis skulle flytte igen, og derfor aftalte man

med entreprenøren, at det store udstyr på

Nyt brand laboratorium og hovedkvarter i DBINye prøvningsfaciliteter var et af de store argumenter for fusionen . Men de blev ikke en realitet før i 1994 – tre år efter fusionen. Og der gik endnu flere år, før hele organisationen blev samlet på én adresse .

Mødebord med et strejf af danmarkshistorie

Da DBI overtager lokalerne på Jernholmen i

Hvidovre, følger der et stort bord med i et af mødelo-

kalerne. Det er et levn fra de tidligere ejere, KS Entre-

prise, der var entreprenørdelen af den hæderkronede

rådgivende ingeniør virksomhed Kampsax A/S, som

senere blev opkøbt af COWI A/S. Under den tyske

besættelse havde Kampsax kontor på Dagmarhus på

Rådhuspladsen i København, som tyskerne beslaglag-

de og gjorde til deres eget hovedkvarter. Og ved det

bord, der stadig står i et mødelokale på Jernholmen,

underskrev den tyske rigsbefuldmægtigede Werner

Best 5. maj 1945 den tyske kapitulation i Danmark.

Mødebordet på Jernholmen er et historisk arvestykke fra de tidligere ejere.

Det nye laboratorium

Da laboratoriet står færdigt i 1994, er det

Nordens mest moderne. Det nye udstyr

inkluderer bl.a.:

· Vertikalovn

· Kombiovn med tilhørende overbygning

· Gasbetonhus til fuldskalaforsøg

· Moderne udluftning og røgrensning

· Kran

Laboratoriet er holdt opdateret, så det i dag

fortsat lever op til kravene til et moderne

brandlaboratorium. Der er bl.a. tilkommet:

· Modelovn

· Højtemperaturovn

· Prøvestand for røgtæthed af døre

· SBI-prøvestand

· Slukningshal

· Faciliteter for prøvning af gasapparater

· En lang række mindre udstyr

Det nye brandlaboratorium blev bygget på Industriholmen og sidenhen flyttet til Jernholmen, som ses her på fotoet.

39

laboratoriet skulle kunne flyttes relativt nemt.

Allerede to år efter fandt man et konkursbo

på Avedøre Holme, der havde plads til både

brandlaboratoriet og samtlige medarbejdere .

Så i 1997 flyttede DBI hovedkontoret fra Birke-

rød til det nye kontor på Jernholmen på Aved-

øre Holme, og året efter fulgte brandlaborato-

riet . På det tidspunkt havde 88 medarbejdere

deres daglige gang i DBI . I dag har DBI mere

end 150 medarbejdere .

KONTORER I JYLLANDSamtidig med at brandlaboratoriet stod klart,

blev der oprettet lokalkontorer . I 1994 opret-

tede DBI et kontor i Fredericia, og i 1995 kom

endnu et kontor til – denne gang i Aarhus . De

nye kontorer tjente primært som baser for de

inspektører, der arbejdede vest for Storebælt,

mens størstedelen af DBI’s aktiviteter stadig

var samlet i omegnen af København og senere

på Jernholmen . I dag tilbyder de jyske konto-

rer alle DBI’s ydelser og services med undta-

gelse af brandprøvning .

Man aftalte med entreprenøren, at det store udstyr på labo-ratoriet skulle kunne f lyttes relativt nemt

’Fluerne på væggen’ fra Nordisk Film.

DBI som filmstjerne

I 2005 bliver DBI’s hovedkontor på

Jernholmen en del af dansk film-

historie. Det bliver nemlig brugt som

filmkulisse, da Nordisk Film optager

filmen ‘Fluerne på væggen’ med Trine

Dyrholm, Lars Brygmann og Kurt Ravn

i hovedrollerne. Bl.a. må DBI’s direktør

rømme sit kontor, der for en stund fun-

gerer som borgmesterkontor.

Kontoret i Fredericia, da det lå på Vesterballevej. Jernholmen, før der blev bygget om. DBI’s Aarhus-kontor ligger i Skejby.

Verdenskendte prøvninger

Et skibsdæk bliver løftet fra ovnen efter

en prøvning af en times varighed. Dæk-

ket bliver udsat for en temperatur på

over 900 grader og er derfor rødgløden-

de, når prøvningen slutter. DBI’s brand-

laboratorium er populært blandt inter-

nationale kunder. Også på det maritime

område. En brandprøvning fra DBI er

anerkendt af en lang række søfartsorga-

nisationer og nationale myndigheder, så

prøvningen hos DBI kan give godken-

delser til brug på verdenshavene.

Som et led i arbejdet med at blive akkrediteret til inspektio-ner blev det klart, at DBI måtte stramme op, hvis man ville være kundeorienteret.

43

Hvis DBI skulle blive en veldrevet forretning,

var der behov for en kulturforandring . Både

Dansk Brandværns-Komité og SKAFOR Brand

havde monopoler, og Dantest Brand havde en

fortid som offentlig institution . Kunderne opfat-

tede dem som myndighedens forlængede arm,

og begrebet kundeservice stod ikke øverst på

dagsordenen . Kunder og økonomi kom i anden

række i forhold til det højere mål: at sikre den

bedst mulige brandsikkerhed gennem en høj

faglighed .

KARTOFFELKUREN SATTE AFTRYK Ledelsen besluttede hurtigt efter fusionen, at

der skulle en ændring til . DBI skulle droppe

rollen som ‘myndighedens forlængede arm’

og agere som en virksomhed med fokus på

bundlinje, effektivitet og kundetilfredshed .

Stolene i bestyrelseslokalet var besat af repræ-

sentanter fra erhvervslivet, der lige havde gen-

nemlevet stigende konkurrence og faldende

efterspørgsel som konsekvens af 1980’ernes

kartoffelkur . Og deres virkelighed smittede

langsomt af på DBI’s kultur . Den forandrede

sig ikke på en måned og heller ikke på et år .

Men erhvervslivets påvirkning af den unge

organisation blev grundlaget for DBI’s kultur-

forandring mod en virksomhed, der navigerede

med udgangspunkt i kundernes virkelighed .

Behovet for at ændre kulturen blev meget ty-

deligt, da man udarbejdede en kvalitetshånd-

bog . Det skete i 1996-1997 som led i DBI’s

arbejde for at blive akkrediteret til inspektioner

af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) .

Da den skulle skrives, gennemgik arbejdsgrup-

pen alle procedurer og processer i inspektions-

forretningen . Her blev det klart, at bestræbel-

serne på at holde fokus på kundeservice ikke

var lykkedes tilfredsstillende . Derfor indrettede

man nu forretningen og de kunderelaterede

processer, som om der var konkurrence . F .eks .

begyndte DBI at sende skriftlige tilbud, og

kunderne fik en fast kontaktperson og indgang

gennem en salgsafdeling .

NYT FOKUS PÅ KUNDERNES BEHOVProcessen med at blive akkrediteret til inspek-

tion og certificering af brandtekniske anlæg

af DANAK var i sig selv et udtryk for, at DBI

‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhedHvor dygtige er virksomheder med monopol og offentlige institutioner til kunde pleje? Det lå ikke ligefrem i den nye virksomheds DNA . Men erhvervslivets værdier om kundefokus og effektivitet smittede af på DBI .

Erhvervslivets påvirkning af den unge organisation blev grundlaget for DBI’s kulturforandring mod en virksomhed, der navigerede med ud-gangspunkt i kundernes virkelighed

44

opprioriterede kundernes behov . I erhvervsli-

vet opstod et behov for at være certificeret og

tilbyde certificerede løsninger, og det behov

ønskede DBI at imødekomme .

NY TYPE MEDARBEJDEREKulturforandringen kom også til udtryk i stil-

lingsopslagene . Der blev nu efterspurgt en ny

type medarbejdere, der fandt et mere konkur-

rencepræget miljø med fokus på bundlinje,

effektivitet og kunder attraktivt .

Samtidig blev DBI’s fokus i endnu højere

grad rettet mod virksomheder efter i mange år

også at have været rettet mod brandforebyg-

gende kampagner, der var målrettet den brede

befolkning .

MONOPOLET BLIVER BRUDTPå sigt var konkurrencen uundgåelig, og i

2000 skete det så, da en gruppe tidligere DBI-

medarbejdere skabte en direkte konkurrent

til DBI’s inspektionsforretning . Selvom DBI

havde forsøgt at opføre sig som en virksomhed

i konkurrence, blev det en barsk opvågnen .

Konkurrencen betød, at priserne blev presset .

Med et lille setup og en mere agil organisation

tilbød den nye konkurrent lavere priser, og det

kostede DBI kunder .

Da DBI ikke på kort sigt havde udsigt til at

vinde en priskrig, blev der i stedet fokuseret

på at levere bedre service og løsninger, der

bl .a . lettede arbejdet for kunderne og på den

måde skabte ekstra værdi .

Kulturforandringen kom også til udtryk i stillingsopslagene. Der blev nu efterspurgt en ny type medarbejdere, der fandt et mere konkurrencepræget miljø med fokus på bundlinje, effektivitet og kunder attraktivt

Årsmøde i Dansk Brandværns-Komité i 1991 kort før fusionen. På det tidspunkt havde organisationen ry for at være ‘myndighedens forlængede arm’.

DBI’s mange magasiner

DBI har en lang tradition for at udgive magasiner. Allerede i 1934 udgiver Dansk Brandværns-

Komité sit første magasin, ‘Brandværn i Virksomheder’, som senere får selskab af ‘Brandvæsenet

paa Landet’. I 1970 bliver de to slået sammen til månedsmagasinet ‘Dansk Brandværn’, og i 1975

bliver det til ‘Brandværn’, som udgives i samarbejde med Brandinspektørforeningen. Magasinets

indhold er fagligt og sendes bl.a. til DBI’s kunder og interessenter, hvor der er interesse og brug

for DBI’s viden. I 2003 bliver ‘Brandværn’ nedlagt, og DBI starter udgivelsen af ‘Brand & Sikring’,

der er DBI’s eget magasin. ’Brand og Sikring’ udkommer i dag fire gange om året.

BRAND & SIKRING

Storbrand truede historiske træhuse i Norge

Den Gamle By er godt sikret mod brand

Manglendebrandtekniskviden om nye

materialer

Nr. 1Marts 2014

Unik brandsikring til det våde element

Da efterfølgeren til Danmarks Akvarium, Den Blå Pla-

net, bliver opført, er arkitektur og formidling i centrum.

Bygningen er tegnet af 3XN, og DBI er brandrådgiver

på projektet og sikrer løsninger, der muliggør både iøj-

nefaldende arkitektur, og at publikum ikke bemærker

brandsikringen. F.eks. er bygningens brandsektioner

indarbejdet i arkitekturen, og en række luft puder, der til

daglig tjener som tag, vil brænde væk og fungere som

røgudluftning i tilfælde af brand. På den måde spares

bygningen for ovenlys og røgoplukke.

Kurser bliver populære i 2000’erne. Her trænes med brandtæppe.

49

Det gik stærkt i 2000’erne . Den danske bygge-

branche kørte på fuld damp, og i 2004 blev

der smidt yderligere kul på, da man efter flere

års forberedelse indførte funktionsbaserede

brandkrav i bygningsreglementet . Det gav byg-

herrer mulighed for at se bort fra de hidtidige

præskriptive krav til brandsikring . Nu accepte-

redes mere fleksible brandtekniske løsninger,

hvor man kunne være mere kreativ rent arki-

tektonisk – blot skulle et fuldt ud forsvarligt

brandsikkerhedsniveau dokumenteres .

Mange benyttede sig af mulighederne, og

derfor voksede behovet for brandteknisk do-

kumentation . DBI var i forvejen kendt for sine

fagligt dygtige brandrådgivere, så nu steg ef-

terspørgslen på den nødvendige rådgivning og

dokumentation . Samtidig begyndte mange af

de store rådgivende ingeniørvirksomheder at

tilbyde brand rådgivning. Så selvom der var flere

opgaver, var der flere om buddet og kamp om

at ansætte kompetente rådgivere, og DBI le-

verede i disse år mange kompetente brandråd-

givere til de rådgivende ingeniørvirksomheder .

DBI SOM KUNDENS PARTNERDen nye konkurrence betød, at DBI’s brand-

rådgivere ændrede deres arbejdsmetode . Hvor

DBI’s Brandrådgivning tidligere var et sted,

man gik til for at få svar på alle tænkelige

spørgsmål vedrørende bygningsreglementet,

tog rådgiverne nu en kreativ og proaktiv til-

gang til kundernes behov og ønsker . Derud-

over blev decideret opsøgende salgsarbejde

igang sat . De jyske kontorer begyndte også at

tilbyde rådgivning, så ydelsen nu var lands-

dækkende . I samarbejde med arkitekter deltog

rådgivningsafdelingen i konkurrenceprojekter

og business-to-business-arrangementer for

at positionere sig som en kreativ og løsnings-

orienteret partner . Indsatsen bar frugt . Siden

de funktionsbaserede brandkrav blev indført,

er omsætningen i Brandrådgivning steget med

mere end 300 procent .

TILTRÆKKER GLOBALE KUNDERPrøvningsområdet mærkede også en forandring

i konkurrencen, da asiatiske og østeuropæiske

Videndeling udvikler forretningenDBI’s store faglige viden blev for alvor eftertragtet i første del af 2000’erne . Det betød, at de eksisterende forretningsområder voksede, og at nye kom til .

Trods øget konkurrence i de senere år betyder vidensniveau og kvalitet, at DBI’s brandlaboratorium forbliver populært.

50

konkurrenter kom ind på markedet og tilbød la-

vere priser . De kunne imidlertid ikke konkurrere

på vidensniveau eller kvalitet . I 2000’erne ac-

celererede DBI det forberedende arbejde med

at blive førende og først til at kunne leve op

til de kommende fælleseuropæiske prøvnings-

standarder og de globale standarder på skibs-

området . Målet var at skabe et laboratorium i

verdensklasse, der var på forkant med udvik-

lingen, så kunder så hurtigt som muligt kunne

hjælpes ud i verden på bedste vis . Arbejdet

resulterede i, at en bygningsprøvning fra DBI

gav adgang til hele det europæiske marked .

Og da en skibsprøvning fra DBI var anerkendt

af stort set alle verdens søfarts autoriteter –

bl .a . US Coast Guard, det russiske skibsregi-

ster og andre søfartsmyndigheder under IMO

(International Maritime Organization) – kunne

skibselementer, der var prøvet og godkendt af

DBI, bruges på skibe i hele verden . Det gjorde

DBI’s brandlaboratorium attraktivt for interna-

tionale kunder, som i højere grad begyndte at

få foretaget prøvninger hos DBI .

Med de øgede aktiviteter voksede certifice-

ringsaktiviteterne så meget, at de i 2013 blev

udskilt fra DBI i datterselskabet DBI Certifica-

tion A/S . Samtidig kom DBI’s viden og erfaring

kunderne til gode i form af vejledning og råd-

givning med udgangspunkt i deres specifikke

produkter .

OPKØB AF NUSAMed baggrund i den store viden om fælles-

europæiske prøvningsstandarder begyndte

DBI’s brandlaboratorium at udbyde EGOLF-

træningskurser på området til laboratorie-

personale. I dag har brandlaboratoriet fleksibel

akkreditering med hensyn til valg af prøv-

ningsmetode, og det tiltrækker dagligt kunder

fra hele verden . En prøvning fra DBI’s gas-

laboratorium, der kom til i 2004, gav ligeledes

adgang til hele det europæiske marked og har

gjort laboratoriet populært i bl .a . Kina og USA .

Det var ikke kun Brandrådgivning og Prøvning,

der havde travlt med at øse ud af DBI’s viden .

Kursus, der indtil 2005 var en del af Brandråd-

givning, blev udskilt som selvstændig afdeling,

og forretningen blev intensiveret . Der blev

for alvor gjort en dyd ud af løbende udvikling

af kursusudbuddet og dét at være på forkant

med kundernes behov . Det betød bl .a ., at DBI

ved indførelsen af de funktionsbaserede brand-

krav stod klar med en stribe kurser på områ-

det . Kurserne blev de følgende år populære

blandt ingeniører, arkitekter, byggesagkyndige

og kommunale byggesagsbehandlere . Fra 2000

til 2008 steg omsætningen i kursusafdelingen

fra tre mio . kr . til 21 mio . kr . takket være po-

pulære kurser til boligforeninger, opbygningen

af uddannelser som CFPA Brandteknisk diplom-

uddannelse og Eksamineret Sikringsleder samt

opkøbet i 2006 af Danmarks førende udbyder

af sikringstekniske uddannelser, NUSA (Nordisk

Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) i

Frederikshavn .

BRANDUNDERSØGELSEI samme periode lancerede DBI kurser i brand-

undersøgelse til forsikringsbranchen . DBI

havde betydelig erfaring med at foretage un-

dersøgelserne, og den viden havde forsikrings-

branchen stor gavn af, når man skulle fastslå,

om der var grundlag for yderligere undersøgel-

ser ved en brand, og hvordan man undgik at

ødelægge eventuelle beviser .

Brandundersøgelse udvidede desuden om-

fanget af deres services . DBI havde under-

søgt brande i bygninger siden 1978 og havde

et godt navn på området . Derfor begyndte

man at udbyde undersøgelser af brande i

køretøjer og siden på skibe . Derudover udbød

man farlighedserklæringer – en brandteknisk

vurdering af risici i tilfælde af en eventuel

brand .

Kurserne blev de følgende år populære blandt ingeniører, arkitekter, byggesagkyndige og kommunale sagsbehandlere

Publikationer spiller en vigtig rolle for videnformidlingen

Siden Dansk Brandværns-Komité og

SKAFOR blev etableret, har videnfor-

midling altid været højt prioriteret i

form af forlagsaktiviteter og publicering

af en lang række tekniske vejledninger

og retningslinjer. Materialet fra de to

organisationer dannede reference-

rammen for brandsikkerhed i hele den

danske byggesektor. Og den vigtige rol-

le har DBI påtaget sig som GTS-institut

og videreført lige siden fusionen i 1991.

I 2004 udgiver DBI sin første hånd-

bog, ‘Håndbog om Brandsikring af Byg-

geri’. Håndbogen bliver hurtigt populær

blandt alle, der arbejder med brand-

teknisk projektering. Bogen er med

til at sprede DBI’s viden og gøre DBI’s

fortolkning af, hvad der er acceptabel

brandsikring, til alment teknisk fælleseje

inden for området. Håndbogen følges

i 2011 op af ‘Håndbog om brandsikring

af småhuse’ og i 2013 af ‘Brandsikring af

Lager- og Industribygninger’.

Tryk på brandsikkerheden

En High Ventilation Valve til skibe bliver

testet med henblik på en certificering

af DBI Certification A/S, som er DBI’s

datterselskab. Ventilen skal forhindre en

brand på dækket af et tankskib i at sprede

sig til skibets last under dækket. Ved te-

sten blander man luft og gas, som sættes

under tryk. Det tryk får ventilen til at åbne

sig, og en pilotflamme sætter ild til blan-

dingen af luft og gas, som var der brand

på et skibsdæk. Når trykket er aflastet, skal

ventilen lukke, uden at ilden spreder sig

til lasten under dæk.

Det øgede fokus på F&U-aktiviteter om fatter samarbejder med en lang række danske og europæiske virksomheder, universiteter og organisationer. Det handler om at udvikle morgendagens løsninger.

55

Historien om DBI’s fremtid begynder i forti-

den . Helt præcist i 1978, hvor Dansk Brand-

værns-Komité med et samarbejde med Dan-

test Brand blev godkendt som teknologisk

serviceinstitut (GTS) af staten – bl .a . for at

samle den danske brandtekniske ekspertise .

Derfor fik man et nyt område i Dansk Brand-

værns-Komité, Forskning og Udvikling (F&U),

som gjorde, at man med det samme kastede

sig over forskningsopgaver støttet af staten .

Computere blev til virkelighed i 1980’erne,

og det gav muligheder på det brandtekniske

område . I 1988 udvikledes det første danske

brandtekniske simuleringsprogram, der simu-

lerede og beregnede røgspredning . Samme

år blev brandsimuleringsprogrammet ARGOS

påbegyndt . Første version var færdig i 1991,

og nyere versioner bliver stadig anvendt den

dag i dag . DBI undersøgte også, hvilke alter-

nativer der var til halonslukningsanlæg . Det

ledte til løsninger som vandtåge og sluknings-

systemer baseret på inert gas .

ERFARING OG FORSKNINGGennem 1990’erne fortsatte F&U-aktiviteterne .

Bl .a . medvirkede DBI i et europæisk projekt til

bekæmpelse af skovbrande, ligesom arbejdet

med at udvikle og udbrede erstatninger for

halonslukningsanlæg fortsatte . Udover de stør-

re projekter fik DBI også støtte til en række

mindre aktiviteter gennem resultatkontrakter

med staten . Aktiviteterne bestod af en lang

række tiltag, der skulle sikre, at DBI kunne

løse de opgaver, som erhvervslivet stillede .

Midlerne gik bl .a . til DBI’s arbejde med at op-

bygge kompetencer og forberede sig teknisk

på at efterleve de fælleseuropæiske prøvnings-

standarder, der blev implementeret i Danmark

i 2004 . Det bagvedliggende standardiserings-

og infrastrukturarbejde blev medfinansieret

af resultatkontraktmidlerne . På tilsvarende vis

blev der arbejdet med de kommende funk-

tionsbaserede brandkrav, som ligeledes blev

indført i 2004 .

Udviklingen af nye projekter var relativt

beskeden i starten af 2000’erne . DBI foku-

F&U former fremtidens forretningDet, der var computersimuleringer i starten af 1980’erne, er blevet en vigtig del af fremtidssikringen af DBI . F&U-aktiviteter er i dag en central del af DBI’s arbejde .

Et slukningsanlæg med inert gas bliver afprøvet.

56

serede F&U-indsatsen på at leve op til de

nye systemer i prøvning og brandrådgivning,

som i den periode ville medføre markante

ændringer for byggebranchen . Med et nyt

regelfundament og internationale klassifika-

tionsstandarder på plads var der et naturligt

udviklingspotentiale for forskningsarbejdet i

DBI . I slutningen af 2000’erne lagde man en

strategi, så F&U- arbejdet i DBI ikke længere

kun skulle handle om standardiseringsarbej-

de og kompetenceopbygning . Derfor intensi-

verede DBI arbejdet med forskningsprojekter

fra slutningen af 2000’erne . Grundtanken var,

at projekterne skulle munde ud i produkter

og services til erhvervslivet og dermed ska-

be forretning for DBI . Projekterne handlede

f .eks . om, hvordan man anvender nye byg-

gematerialer med svage brandtekniske egen-

skaber .

PROAKTIVE LØSNINGER Den øgede investering i F&U betød, at DBI

begyndte at indgå i samarbejder med en

lang række danske og europæiske institutter,

universiteter og andre organisationer for i

fællesskab at udvikle morgendagens løsninger

til erhvervslivet . Omsætningen på området er

steget fra 10,5 mio . kr . i 2008 til 32 mio . kr .

i 2014 . Foruden resultatkontrakter kommer

finansieringen fra en række institutioner, her-

iblandt EU, private fonde og offentlige puljer,

og ikke mindst stammer den fra en stor egen-

finansiering. DBI’s medarbejdere fra afde-

lingerne er tilknyttet de forskellige projekter,

og med deres viden om, hvordan hverdagen

ser ud for kunderne, sikrer de, at forskningen

er anvendelsesorienteret og brugbar for kun-

derne . Universiteterne foretager grundforsk-

ningen og bidrager med en viden, som i pro-

jekter med DBI bliver omsat til erhvervslivets

behov – og DBI’s forretning . Det gælder f .eks .

Fire Tools-projektet, hvor DBI bl .a . har fem

ph .d .-studerende ansat .

Forskningsprojekterne er et udtryk for en ny

strategi, hvor DBI i langt højere grad ønsker at

være på forkant med udviklingen for hele tiden

at kunne levere og hjælpe kunderne i udvik-

lingen af deres virksomhed .

3 projekter i F&U

1 MAT – Risikovurdering

af nye materialer

Projektet skal gøre det nemmere at

anvende nye materialer i skibe og byg-

ninger, så de bliver klimavenlige og

omkostningseffektive. DBI leder projek-

tet og har ansvaret for at udvikle værk-

tøjer til modellering af nye materialers

brandtekniske egenskaber.

2 Fire Tools

Projektet skal skabe simuleringsværk-

tøjer, metoder og modeller, der udnytter

de traditionelle dyre og tidskrævende

brandprøvninger optimalt og samtidig

reducerer forskellene på simulering

og virkelighed. DBI koordinerer pro-

jektet og har bl.a. fem internationale

ph.d.-studerende tilknyttet projektet,

som udføres i samarbejde med Lunds

universitet.

3 Brand og byggematerialer

InnoBYG er byggebranchens innova-

tionsnetværk for bæredygtigt byggeri.

Projektet under InnoBYG opbygger og

formidler viden om, hvordan man på

forsvarlig vis anvender materialer som

f.eks. skum og plast med svage brand-

tekniske egenskaber i byggeri. DBI er

tovholder på projektet.

57

Dedikeret til brandteknisk udvikling

Udover de større projekter, der skal skabe nye løsnin-

ger, er DBI dybt involveret i den løbende udvikling af

det brandtekniske område.

I samarbejde med myndigheder og brancheorga-

nisationer står DBI bl.a. for at vedligeholde og udvikle

Retningslinjerne 001–006. De indeholder bl.a. krav

til personcertificering, virksomhedsgodkendelse af

installatørvirksomheder, tredjepartskontrol og system-

vedligeholdelse af alle typer brandtekniske anlæg.

Retningslinjerne sikrer en ensartet høj kvalitet af de

danske brandtekniske anlæg, og de er et nyttigt værk-

tøj for både installatører, bygherrer, forsikringsselska-

ber og myndigheder.

Derudover er DBI repræsenteret i en lang række

komitéer og udvalg, der har med brandteknik at gøre.

Herhjemme gælder det bl.a. de brandtekniske udvalg i

Dansk Standard, mens DBI internationalt bl.a. deltager

i CEN (European Committee for Standardization), ISO

(International Organization for Standardization), CFPA

(Confederation of Fire Protection Associations), Insu-

rance Europe og EGOLF (European Group of Organi-

sations for Fire Testing, Inspection and Certification).

DBI var vært, da CFPA Europe holdt generalforsamling i København i 2014. DBI’s administrerende direktør, Jesper Ditlev, er formand for organisationen.

DBI og Danmarks største videosystem

DBI rådgiver i 2009 Københavns Politi om etable-

ring af Danmarks hidtil mest omfattende og avan-

cerede kameraovervågningssystem i det offentlige

rum. 34 videokameraer, der optager i HD-kvalitet,

dækker den vestlige del af Strøget i København fra

Gammeltorv til Rådhuspladsen.

Det betød, at DBI i 2000 inkluderede det sikringstekniske område og skiftede navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Slukningsforsøg ved DBI på Jernholmen. Fornuftig økonomi i bl.a. prøvning, inspek-tion og brandrådgivning betød, at DBI begyndte at overveje nye områder.

61

Ambitionen om en fornuftig drift blev indfriet

gennem 1990’erne . Hvert år leverede DBI over-

skud i driften, og ekspansion blev et emne i be-

styrelseslokalet . Det betød, at DBI i 2000 inklu-

derede det sikringstekniske område og skiftede

navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

– dog holdt man fast i forkortelsen DBI . I den

forbindelse flyttede SikkerhedsBranchen sit se-

kretariat, og NUSA (Nordisk Uddannelsescenter,

Sikrings- og Alarmteknik) sit Sjællandskontor

til DBI, som nu fik navnet Sikkerhedens Hus.

DBI arbejdede tæt sammen med NUSA, der

havde kursusfaciliteter i Frederikshavn . NUSA

var grundlagt i 1989 for at udbyde AMU-kurser

for låsesmede og alarmteknikere, men centret

udbød også specialuddannelsen til eksamineret

sikringsleder . I 2003 overtog EUC Nord NUSA,

og i 2006 købte DBI NUSA og føjede de sik-

ringstekniske uddannelser til kursuskataloget .

Som et led i satsningen på sikringsområdet

købte DBI i 2013 Group Confidences efterforsk-

ningsafdeling . Dermed kunne DBI tilbyde bl .a .

efterforskning af kopivarer, genskabelse af tab-

te computerdata og sikkerhedsundersøgelser .

DBI holdt desuden øje med områder inden

for brand, og med henblik på udvikling af et

brandsynsprogram blev IT-virksomheden Tau-

lov Datas beredskabsaktiviteter købt i 2013 .

I samarbejde med Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer blev det til løsningen FRIDA,

som kom i 2013 . Samme år introducerede DBI

Digital Driftsjournal til egenkontrol af brandsik-

kerhed og DBI Egenkontrol . Og i 2014 åbnede

DBI et kontor i Esbjerg, der fokuserer på off-

shoreområdet og brandsikkerhed til søs .

Certificering af produkter var siden fusionen

blevet udført af prøvningsafdelingen . Men da

området gennem årene oplevede en stigende

efterspørgsel, blev tjenesten i 2014 udskilt fra

DBI til datterselskabet DBI Certification A/S.

God økonomi giver ekspansion

DBI’s økonomiske situation var god og stabil igennem 1990’erne . Derfor begyndte DBI at spejde efter mulige opkøb og udvidelser .

Prøvning af gasforbrugende udstyr

I 2004 overtog DBI de kommercielle aktiviteter fra

Dansk Gasmateriel Prøvning i forbindelse med op-

rettelsen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Dermed kom

DBI til at stå for prøvning og certificering af gasappa-

rater som gasgrill og gasblus til campingvogne til det

danske og europæiske marked. DBI samarbejder med

en lang række prøvningslaboratorier i bl.a. Kina, USA

og Italien om certificering til det europæiske marked.

DBI i Danmark

Efter fusionen i 1991

udbygger DBI tilstedevæ-

relsen i hele Danmark . I

1994 åbner det første om-

rådekontor i Fredericia, og

i 1995 kommer kontoret i

Aarhus til . I 2006 opkøber

DBI NUSA (Nordisk Uddan-

nelsescenter, Sikrings- og

Alarmteknik) i Frederiks-

havn, og i 2014 åbner DBI

et kontor i Esbjerg, hvor der

er fokus på offshoreindu-

strien og sikkerhed til søs .

ESBJERG

AARHUS

FREDERIKSHAVN

FREDERICIA

HVIDOVRE

ÉT DBI DBI fremstår over for

kunderne som én virksomhed .

UDVIKLING OG VÆKSTDet er vigtigt at prøve nyt, og det er tilladt

at tage fejl, hvis vi husker at lære af det .

UDEFRA OG INDHos DBI prøver vi efter bedste evne

at sætte os ind i kundens behov .

EN TIL EN Der er mennesker inde i kunder og

kolleger, og DBI er selv forpligtede

som mennesker i det forhold .

KØBMANDSKABDer skal to til en god handel, og vi vil ger-

ne give kunden en god oplevelse ved at

imødekomme kundens forskellige behov .

65

De værdier, der støttede DBI’s arbejde gennem

100 år, var baseret på en dyb faglig interesse

og teknisk omhyggelighed . I 2009 gentænkte

og formulerede ledergruppen DBI’s værdisæt,

så det blev tidsvarende og konkret .

Værdierne blev påtrykt kaffekopper, sat ind

i det daglige arbejde og dannede grundlag for

beslutninger . Værdierne forpligtede beslut-

ningstagerne i organisationen på en ny måde

og motiverede til ansvarlighed i hele organisa-

tionen . Samtidig blev interne regler nedtonet,

da de ikke måtte stå i vejen for at skabe den

rigtige kultur og den fornuftige forretning, som

værdierne lagde op til .

Det betød, at medarbejdernes arbejdsform

blev forandret . I stedet for at efterleve en re-

gelmanual for, hvordan de udførte deres job,

skulle medarbejderne udleve værdierne i deres

daglige arbejde, hvilket stillede større person-

lige krav til dem .

Samtidig betød værdierne, at DBI som hel-

hed fik fornyet interesse for markedets efter-

spørgsel og kundernes problemstillinger . Det

ledte til, at de interne udviklingsprojekter blev

suppleret med markedsanalyser og øget kun-

dedialog .

Den værdibaserede tilgang indførte treårige

strategiprocesser, der har fokuseret virksomhe-

den som et videncenter på brand- og sikrings-

området . Desuden blev virksomhedens orga-

nisation forandret som resultat af værdierne

for at tilgodese kundeværdi fremfor blot gode

produkter, salg, service og udvikling .

Strategiarbejdet blev udformet som lærepro-

cesser, der inkluderede både ledelse og medar-

bejdere i jagten på svaret på fremtidens udfor-

dringer. Takket være en stor kontaktflade med

kunder og indsigt i deres hverdag blev strate-

gien holdt jordnær, og arbejdet udmøntede sig

som løbende forbedringer fremfor bombastiske

kursskifter . Sådan er det stadig i dag .

Målet med strategiarbejdet er tydeligt: DBI

leverer viden, der forbedrer kundernes mu-

ligheder, og strategiarbejdet skal sikre, at det

fortsætter . Hvis DBI ikke gør det, skal strategi-

arbejdet medvirke til at finde og rette fejlen,

så kunderne igen får den rigtige viden i forhold

til deres situation .

STRATEGI OG STABILITETFra start var strategiarbejdet en læringsproces .

Det betød, at fejltagelser, manglende data og

forkerte konklusioner var accepteret, mens

fordomme, rigid tænkning og defensiv attitude

ikke var det . Læring blev grundlaget for strate-

gierne og fremtiden, men det blev også essen-

sen over for kunderne .

Strategiprocesserne har medvirket til en sta-

bil vækst siden 2008 – både hvad angår øko-

nomi, medarbejderkultur og personlige karrie-

remuligheder . Senest er strategiarbejdet blevet

udbredt til et større antal medarbejdere . Der

er meget tankekraft i DBI, og det er naturligt

at bringe den i spil, når fremtidens kurs skal

lægges . Det er medarbejdernes kontakt med

kunderne, som skaber en agil virksomhed .

Værdier sætter kursen

I 2009 formulerede DBI en række værdier, der fik gennemgribende betydning for virksomheden . De har bl .a . givet en ny struktur og øget interesse for kunder, ledelse og strategier .

Værdifuld morgensang

En af værdierne i DBI er ’ét DBI‘. Den bliver

bl.a. underbygget her, hvor der efter et må-

nedligt morgenmøde for alle medarbejdere

på hovedsædet på Jernholmen er fælles

morgensang omkring flyglet i foyeren.

Ambitionerne for DBI er klare: 200 mio. kr. i samlet omsætning i 2015, hvoraf 50 mio. kr. skal komme fra F&U. DBI vil også være permanent til stede i udlandet.

69

DBI producerer i dag løsninger, som erhvervs-

livet i ind- og udland efterspørger . Ved at være

en virksomhed, der ikke blot udfører en god

prøvning eller inspektion, men leverer værdi

til kunderne og hjælper dem med deres udfor-

dringer, er DBI vokset på trods af den økono-

miske krise . I 2008 havde DBI 130 medarbej-

dere . I dag er der cirka 155 placeret på fem

kontorer fordelt over hele Danmark . I samme

periode steg omsætningen med 22 procent .

Virksomheden er i vækst, og der bliver skruet

yderligere op for blusset fremover . Arbejdet

med at blive en endnu mere kundeorienteret

virksomhed og en samtalepartner for kunderne

intensiveres, og sideløbende forventer DBI at

fortsætte med at levere et tocifret væksttal i

omsætningen de kommende år .

De seneste års vækst skyldes også, at efter-

spørgslen på de traditionelle services fra DBI

stiger i takt med den generelle samfundsud-

vikling . Samtidig er der tradition for at være

opmærksom på nye områder, hvor DBI’s viden

også kan anvendes . Det har f .eks . ledt til, at

DBI i dag udvikler digitale services og omfatter

bl .a . efterforskningsområdet . Den tradition vil

DBI videreføre i fremtiden . Og byder chancen

sig, vil DBI også opkøbe virksomheder, der

ligger inden for spektret af brand og sikring .

DBI’s viden er imidlertid ikke kun relevant i

Danmark, og det er derfor ambitionen at opnå

permanent tilstedeværelse i udlandet .

De services, DBI i dag tilbyder markedet,

kommer ikke kun fra opkøb og nye områder,

men også fra virksomhedens eget arbejde med

Forskning & Udvikling . Alle dele af forretningen

er afhængige af, at der udvikles ny viden, og

at F&U bidrager med nye services og produk-

ter . Derfor bliver de senere års investering i

Forskning & Udvikling fulgt op af yderligere

investeringer i fremtiden . I 2015 skal DBI’s

omsætning nå 200 mio . kr ., hvoraf 50 mio . kr .

skal komme fra F&U .

VIDEN TIL GAVN FOR ALLEFremtidens F&U-arbejde, orienteringen mod

kunderne, opkøb af virksomheder og udvik-

lingen af nye områder bliver ikke kun inten-

siveret og udbygget af hensyn til DBI’s for-

retning . DBI er et GTS-institut, og den viden,

som DBI udvikler, skal sikre et højt niveau af

brandsikkerhed og sikring i fremtiden, som

skal være til gavn for det danske samfund .

Det er omdrejningspunktet for alt DBI’s

arbejde i dag og i fremtiden . Viden er godt,

men som GTS-institut er målet for DBI ikke

kun, at den viden bliver skabt . Den skal også

bruges – til gavn for det danske erhvervsliv

og samfund .

DBI’s fremtid tager udgangspunkt i nutidenDBI har haft mange roller i de mere end 100 år, virksomheden har eksisteret . Fælles for dem alle er, at de løbende er blevet afstemt, så organisationen passede ind i sin samtid og tilbød det, som markedet efterspurgte .

DBI er Danmarks førende videncenter for

brandsikkerhed og sikring. Vi er en uafhængig

teknologisk servicevirksomhed med sikring

af liv og værdier som vores kernekompe-

tence. Gennem værdiskabende service-

ydelser hjælper vi kunderne med at opnå et

brandsikkerheds- og sikringsniveau, som op-

fylder deres behov og myndighedernes krav.

Vi kombinerer mere end 100 års praktisk

erfaring med den nyeste teoretiske viden

og opbygger vores viden gennem såvel

forskning og udvikling som ved de opga-

ver, vi løser for vores kunder. DBI er et af

ni GTS-institutter (Godkendt Teknologisk

Servicevirksomhed) og beskæftiger mere end

150 højt kvalificerede medarbejdere. Vi har

hovedkontor i Hvidovre og kontorer i Aarhus,

Fredericia, Frederikshavn og Esbjerg.

Læs mere på www.dbi-net.dk

Vores kompetencer omfatter:

• Rådgivning om brandsikkerhed og sikring

• Forebyggende brandtekniske inspektioner

• Brandtest og certificering

• Forskning og udvikling

• Brandundersøgelser

• Efterforskning

• Kurser og uddannelse

• Publikationer og skilte om brandsikkerhed

og tyverisikring

Liv og værdier

Livogværdier

DBI

9 788793 103733