GUL RØD BLÅ SORT

Fredag 1. oktober 1999 9

&LIV

AF DORTE REMAR

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sand-heden. Den tåler alt, håber alt, udholder alt.

Paulus’ Første brevtil Korintherne, kap. 13

om kærligheden.

Alle mennesker har 10 fejl. Vi kom-mer aldrig af med dem, men når vi har accepteret dem, bli-

ver det lettere at sige undskyld og ladevære med at gentagedem, fastslår Carl-Mar Møller.

Stjernerne på denmørke himmel lysersom diamanter overRødemosegård bagde høje graner på Au-derødvej i Kokkedalnord for København.Her på Institut forKreativ Psykoterapier en gruppe mænd ogkvinder i 30-40 års al-deren i gang med ensession på partera-peut-uddannelsen.Den eneste af sin art ilandet, som Carl-MarMøller, kendt for sinomfattende terapi- ogkursusvirksomhedetablerede i januarmed fire elever. Nu erder 14.

Danskerne har ondti ægteskabet og søgerråd og hjælp på det

store terapimarked. Vi vil så gerne elskehinanden »til døden os skiller«, og flereog flere gifter sig som de 34.684 par i1998, hvilket er knap 3.000 flere end for10 år siden. Men at ægteskab i dag er etarrangement med en lav succesrate, do-kumenteres af tal fra Danmarks Sta-tistik. Af de 38.828 ægteskaber, der blevindgået i 1950, var 21 procent blevetopløst ved skilsmisse efter 46 år. Tilsammenligning var hele18 procent af de31.513 ægteskaber, der blev indgået i1990, blevet opløst efter bare seks år.De lange ægteskaber er der kort sagtblevet færre af.

- Den største krise i det danske sam-fund er, at ægteskabet har det så skidt.Når den lille enhed i familien ikke fun-gerer, får børnene det skidt, og ægtefæl-lerne får det skidt på arbejdsmarkedet,konstaterer sognepræst Børge HaahrAndersen, Emdrup Kirke i Københavnsnordvestkvarter.

»Ønskes der mægling hos præsten«,lyder spørgsmålet i en af de rubrikker,

der skal udfyldes, nårder ansøges om sepa-ration eller skilsmisse.I de allerfleste tilfældekrydses der af for»nej«, for kirkens rol-le som mægler i skils-missesager er forlængst udspillet. Fremtil 1989 indeholdt Æg-teskabsloven en regelom obligatorisk mæg-ling hos statsamtet ogpræsten, men nytte-effekten af den gejst-lige mægling var for-svindende lille, ogreglen, som det før ko-stede bødestraf atovertræde, blev derforafskaffet.

- Det er vigtigt atsætte ind, inden folker på skilsmissensrand. Mæglings-insti-tutionen har spillet fal-lit, fordi den var densidste udvej. Den fun-

gerede kun, hvis den ene af ægtefæller-ne meget gerne ville fortsætte, og såkunne ægteskabet nogle gange reddespå målstregen, siger Børge Haahr An-dersen, der mener, at den gammeldagskristendom er den allerbedste medicinmod ægteskabets krise.

- Kirken har i al beskedenhed noget atbidrage med, som ingen andre har, nem-lig hele den kristne forståelse af, hvadkærlighed er. Vi er specialister og burdevære langt mere offensive, end vi er.Kirken har i de sidste 100 år været foku-seret på sit sociale ansvar, og det skal viogså fortsat være. Men i stedet for atredde alkoholikere, der er blevet det pågrund af dårlige hjem, burde vi forebyg-ge ved at skabe gode ægteskaber, sigerhan.

Emdrup Kirke tog initiativ til en må-de at gøre det på, da kirken sidste år

holdt et ægteskabskursus, ledet af præstog familieterapeut Leif Kristiansen, le-der af Menighedsfakultetet i Århus, dersatte fokus på de almindelige proble-mer, som alle parforhold løber ind i.Kurset, der var en succes med 30 del-tagende ægtepar, gentages næste år.

Børge Haahr Andersen deltog selv ikurset sammen med sin kone Mette, derer sygeplejestuderende, og som han harværet gift med i 20 år. Der er fire børn iægteskabet.

- I bønnen i forbindelse med vielses-ritualet bedes der om en ny daglig, ind-byrdes kærlighed. Opskriften på et godtægteskab er for mig, at man hver dag fården bekræftelse på hinanden, som kær-ligheden fordrer. Helt konkret lærte jegpå kurset, at ægtepar hvert år skal haveen weekend for sig selv, hvor de udeluk-kende koncentrerer sig om hinanden.

Hver måned skal de skiftes til at inviterehinanden ud. Hver uge skal de have entime, hvor de taler om, hvordan de hardet med hinanden. Og hver dag skal dervære et øjeblik med koncentreret op-mærksomhed på hinanden. Man skalholde sig ajour, fortæller Børge HaahrAndersen.

Det er hverken samfundets eller kir-kens opgave at redde folks ægteskaber,det er folks eget, mener EberhardHarbsmeier, cand.theol. og rektor forFolkekirkens Pædagogiske Institut i Lø-gumkloster.

- Det, kirken kan gøre, er at styrkeindsatsen af sjælesorg. Men de menne-sker, der har mest brug for det, kommersjældent. Så jeg stiller mig tvivlendeover for, at par, hvis forhold er truet,møder op til parseminarer og samtalerhos præsten. Man lukker sig inde og

tænker, at det nok går, indtil det er forsent at søge hjælp. Mange præster vilgerne hjælpe, men det er en vanskeligform for sjælesorg, fordi der er tre parteri den. Det kræver, at man er meget pro-fessionel, understreger Eberhard Harbs-meier og henviser til Tyskland. Her erder i Berlin og München oprettet ægte-skabsrådgivninger med stor søgning,som drives af team bestående af bådepræster og psykologer.

Jeg synes, det er overdrevet at mene, at den største krise i samfundet er,at ægteskabet har det skidt. Ægte-

skaber skal ikke reddes for enhver pris,for der findes tilfælde, hvor det er bedst,at man går fra hinanden. Man kunne også sige, at der er for mange dårlige

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

Kærligheden, både denmellem Gud og menne-sker, er at se hinandeni øjnene. Kærlighed er,at du, fordi du er den,du er, gør, at jeg blivertil som den, jeg er.Med det hele! Ikke bare med hud og hår,men også med de deleaf mig, som jeg ellersforsøger at skjule, fordi jeg ikke kan væremig selv bekendt. Men du kender mig og kan leve med dethele på grund af kærligheden.,,

,,

...og de leverlykkeligt...

DET GODE ÆGTESKAB: Kirken har spillet fallitsom mægler i skilsmissesager. Nu bør den gå i offensiven og bruge sin ekspertise til at forebygge,mener sognepræst, der sammen med enpsykoanalytiker og en teolog og psykoterapeutgiver opskriften på et lykkeligt parforhold

Sognepræst MogensHansen, Vor Frelser Kirke,den 28. august til Hanne

og Christers bryllup.

IL

LU

ST

RA

TI

ON

:

PE

TE

R

BL

AY

Det gode ægteskabhar dårlige kår, menpolitikerne kan umid-delbart ikke gøre me-get ved det. Årsagenligger uden for familie-politikkens rækkevid-de. Den store fjende eraltings hurtighed ogmoderne menneskersuforpligtethed.,,

,,

SYNSPUNKT

Ægteskab med liv og sjællangt færre ægteskaber end før tåler ti-dens tand.

I USA drives der både forskning ogpolitik på bevarelsen af ægteskaber ogfamilieliv. Statistikkerne her viser, atskilsmissebørn med større sandsynlig-hed end børn fra ikkesplittede familierender som misbrugere, kriminelle ellersocialt vraggods. Familien er samfun-dets mindste kerne, og når den falderfra hinanden, har det ud over de storemenneskelige omkostninger også ensocial pris. Der er kort sagt samfunds-penge i at få skilsmissetallene ned.

Sådan argumenteres der ikke i Dan-mark, selv om resultaterne af de dan-

ske skilsmisser efter stor sandsynlig-hed ligner de amerikanske.

Det gode ægteskab har dårlige kår,men politikerne kan umiddelbart ikkegøre meget ved det. Årsagen liggeruden for familiepolitikkens rækkevid-de.

Den store fjende er altings hurtighedog moderne menneskers uforpligtet-hed. Disse to forbundne størrelser erdynamit under noget så gammeldagssom et vedvarende forhold, også til enægtefælle. En almindelig forbruger-holdning har sneget sig ind i det mo-derne følelsesliv, hvor alt har sin tid.Ikke målt med evighedens alen som i

Prædikerens Bog, men derimod medforbrugerens. Hvem vil ikke gernevælge igen og igen i tilværelsens storesupermarked?

Det gode ægteskab forudsætter, at viforpligter os. I lyst og nød, medgang ogmodgang. Det er ikke valgtfrit at elskevor næste. Vi skal. Sådan lyder budetog uden det ingen forpligtelse.

Men hvordan bevare ægteskabet i enflygtig tid? Hvordan holde fast, når al-ting bevæger sig? Hvordan forblivetro, når utroskab er hverdagskost?

Den type fællesmenneskeligespørgsmål vil vi gerne stille på Kriste-ligt Dagblads nye »Liv & Sjæl«-sider.

Ægteskabet er som en åleru-se. De, der er ude, vil ind, og de, der er inde, vil ud.

Sådan har det altid været. Men i deseneste to-tre årtier er trafikken ud ta-get til. Flere ægtepar bliver skilt, og

»Med liv og sjæl« er en indgroet ta-lemåde, der dækker over det helhjerte-de engagement, og uden lidenskab gårdet ikke. Heller ikke i ægteskabet.

På disse nye sider i Kristeligt Dag-blad vil vi fremover hver fredag tagede emner op, der vedrører danskernesliv og åndsliv. Vi vil fokusere på sam-tidens værdier og normer. Og midt i en religiøst forvirret tid vil vi, hvor det er muligt, forsøge at belyse emner-ne ud fra en kristen synsvinkel. Det erslet ikke enkelt. Men vi prøver - og gårtil opgaven med liv og sjæl.

Velkommen.

AF ERIK BJERAGER

chefredaktør

GUL RØD BLÅ SORT

Fredag 22. oktober 1999 9

&LIV

SYNSPUNKT

Støj på senderen

Den hollandske mentalitets-historiker Johan Huizinga skri-ver i sin bog »The Waning of

the Middle Ages« (Middelalderensefterår) om livet i middelalderen. Dervar stille, meget stille, og når man gik

AF PALLE WEIS

kronik- og weekendredaktør på Kristeligt Dagblad

ud af sit hus, var der mørkt, så langtøjet rakte. Ingen naboer, ingen motor-veje, ingen gadelys, men bare stjerne-himlen, buldrende mørke og larmendestilhed. Og hvis man var heldig, enkærlig Guds nærvær.

Det er jo noget af en modsætning tilvores moderne liv. Der er støj på sen-deren fra morgen til aften, og de fle-stes dagligdag er præget af larm. Detbegynder sådan set, når vækkeuret rin-ger om morgenen, og fortsætter, indtilman lægger hovedet på puden om afte-nen, udmattet efter en lang dag i skær-mens skær med et virvar af meldinger,møder og mennesker, der alle er med

til at øge den stress-faktor, som flereog flere hævder får dem til at glemme,hvem de selv er, og hvad det egentligvar, de ville.

Informationer vælter os i møde framorgen til aften, i tv råbes og skrigesder i talkshow på talkshow, alt fore-går efterhånden på et bagtæppe af muzak, der skal forsøge at forhindremennesket i nogensinde at tænke entanke til ende eller dvæle over livet.Og når vi trækker os tilbage på ferieeller weekend, gør det ikke noget, hvis der er et badeland i nærheden, såbørnene ikke overlades til sig selv ogderes forældre. Og mobiltelefonen,

den er selvfølgelig med i Vesterhavs-hytten.

Samtalen er efterhånden blevet er-stattet af en særlig sportsgren, hvormodpartens tale kun er en irriterendeafbrydelse af ens egen talestrøm. Vi erholdt op med at lytte. Til gengæld læn-ges vi.

Mennesker har til alle tider længtes.Men i takt med, at kampen om detdaglige brød blev vundet, er længsler-ne blevet af mere diffus karakter. Defleste moderne danskere er materieltsikret og fylder deres liv med om ikkemening, så i hvert fald indhold i formaf arbejde, forbrug, underholdning og

social omgang. Alligevel udtrykkerflere og flere en længsel efter for-dybelse og kontakt både med sig selvog en større åndelig sandhed end den,Bilka har at byde på.

Stilheden kan for nogen være etmiddel til at opnå denne fordybelse.Selv om stilhed har været en fast be-standdel af den religiøse praksis indenfor de fleste religioner, ikke mindst in-den for kristendommen, er længslenefter stilhed ikke bare et religiøst in-spireret fænomen.

Retræter, refugier, ødegårde ellerblot en tur i skoven kan isolere men-nesket fra den støj, som menes at væ-

re kilden til længsel. Men hverkensandhed eller længsel har nødvendig-vis noget med stilhed at gøre. Det erlangtfra sikkert, at stilheden vil bringeen tættere på det, man længes efter,men den kan være forudsætningenderfor.

Måske ligger sandheden et stedmidt imellem stilheden og den larmen-de hverdag. Fjernsynet kan slukkes,samtalen kan genopfindes, og livetsprioriteringer kan ændres. For længs-len efter stilhed og mere sammenhænghandler ikke bare om at komme tæt-tere på det guddommelige, men på sigselv og sine omgivelser.

LængslenefterstilhedAF ELSE MARIE NYGAARD

Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen,er der et tidspunkt.En tid til at tie,en tid til at tale.

P R Æ D I K E R E N S B O G ,K A P . 3 V E R S . 1 O G 8

Kvinden, der hen-viser til de gammel-testamentlige ord erden århusianske sog-nepræst ElisabethLidell. En morgenvågnede hun med enusvigelig vished om,at det var blevet tidtil at tie. Om natten

havde hun set et gebis for sig, der stodpå prædikestolen og talte. Den sjæleløseprædikant var tilsyneladende oplagt ogvelformuleret, men for Elisabeth Lidellblev drømmen et signal. Hun trådte treskridt tilbage fra præstejobbet og tog or-lov for at få tid til familien og søge stil-heden.

- Mennesket bør leve i balance mel-lem at give og tage imod, mellem an-spænding og afspænding. Ensomhed erlige så nødvendig som selskab, tavshedlige så nødvendig som tale. Alt har sintid og sin betydning. Puls kræver pause,siger Elisabeth Lidell. Hun er en af dedanske præster, der har været aktive i atbringe stilheden ind i gudstjenesternemed blandt andet særlige stillegudstje-nester.

Stilheden er en sjælden gæst. Mensden eftertragtede tilstand omtales medlængsel, lever de fleste moderne menne-sker i en helt anden verden omsluttet aford og støj. Salget af mobiltelefonersætter nye rekorder. 47 procent af dan-skerne har et mobiltelefonabonnement.Der bliver skrevet og talt om tv som enoverflødig kilde til larm, men hos DRTV’s medieforskning har de kun over-bærende smil tilovers for vores påståe-de tv-forstoppelse. Det er noget, en kli-ke af meningsdannere postulerer, menreelt ser danskerne mere tv end nogen-sinde. Når vi stiller hverdagen på stand-by og holder ferie, indløser vi ikke billettil stilheden, men flyver i flok på char-terferie. Med omkring 1,8 millioner

charterrejser pr. år er det danskernes fo-retrukne ferieform. Elisabeth Lidell si-ger:

- Balancen mellem at tie og tale ervoldsom forrykket i vores tid. Jeg for-nemmer en higen efter stilhed. Der erord alle vegne - ikke bare i vores ar-bejdsliv, men også i kirken. I den luther-ske tradition er der en vægtlægning påord og intellekt, der gør det svært atflytte fokus fra hovedet til hjertet. Man-ge har rigeligt til hovedet, men for atvokse i troen må vi holde os Prædike-rens ord for øje, siger Elisabeth Lidell.

- Jeg søger ikke stilheden for at flygtefra det gamle og vante, men for at severden med nye øjne, med mere for-stand og ansvar. Jeg finder mig selv iGuds kærlighed og opdager, at jeg er el-sket med en personlig og altomfattendekærlighed. Denne nye forankring i troener ikke i sig selv et mål, men giver nyekræfter til min dagligdag, siger Elisa-beth Lidell.

Ved flere lejligheder har hun holdt fo-redrag om erfaringerne med stilhed.Blandt andet sendte en gruppe offent-lige ledere bud efter Risskov-præsten,da hun havde udtalt sig om emnet i ennyhedsudsendelse på tv. Intet er enklereend at opleve stilhed, men vi står fam-lende over den sjældne tilstand, konklu-derer hun.

Før, hun blev teologisk kandidat, hav-de hun skelsættende personlige oplevel-ser af stilhed. Erfaringerne går tilbage tilstarten af 1970’erne, hvor hun somteenager deltog i en retræte. Ordet bety-der »at trække sig tilbage fra verden« oghar rødder tilbage til den tidligste kri-stendom. I de seneste årtier har begrebetfået en renæssance. En strømning der erkommet primært fra den anglikanskekirke. 11 steder i Danmark giver mulig-hed for retræte i kirkeligt regi. Desudenfindes der flere arbejdsrefugier, hvorprimært videnskabsfolk og kunstnerekan indlogere sig for at få ro til for-dybelse om arbejdet.

Men kan vi bryde udaf ordene og tie? Kir-kehistorien er rig påmennesker med erfa-ring med stilhed.Paulus trak sig til-bage i flere år, inden

han gik ud på nye missionsopgaver. Idet tredje århundrede levede Ørkenfæd-rene i afsondrethed. Og i klostervæsnetblev stilheden i Guds nærvær central oger det stadig. Men for mange menneskerpå dagens arbejdsmarked er det talte orden væsentlig kilde til sikring af levebrø-det. Blot at være kan synes umuligt,men erfaringen hos mennesker, der ar-bejder med stilhed, viser, at de fleste bli-ver overrasket over, hvor let det er at tie. Som et opmuntrende svar på tankerneom stilheden som en umulig udfordring,bliver man på Nordens største retræ-tested, Sankt Davidsgården i Sverige,budt velkommen med en hilsen fra Esa-jas’ Bog: »Stilheden gør stærk«. Skrifts-tedet er vedhæftet nøglerne til cellernepå Sankt Davidsgården.

Retræten på Sankt Davidsgården kanføres 37 år tilbage. Siden indvielsen i1962 er her blevet forkyndt et anti-stress-evangelium. Og stadig flere øn-sker at komme her, i 1962 var der 139retrætedeltagere. Dengang havde man ilokalområdet med undren talt om dettemoderne kloster, hvor mennesker betal-te for ikke at tale og tavse gå lange tureved den store Siljansø. I dag kan manbooke sig ind i stilheden på Kaplabjer-get via Internet og med godt 2000 gæ-ster om året er her stort set altid fuldthus.

Det er torsdag aften. De 16 personer,der har betalt knap 1200 kroner for atvære i stilhed de næste 68 timer, er sam-let til aftente i Davidsgårdens spisesal.Stedets statistik siger, at to ud af tre del-tagere er kvinder. Deltagerne er primærtmennesker i den erhvervsaktive alder,og mange er ansat i omsorgssektoren,siger erfaringen.

Der tales ved det hesteskoformedebord i spisesalen, men inden samtalen

kommer til at bølge forkynder en af deansatte, at der er et kvarter til at indtageteen, herefter vil Per Maes tage os medind i stilheden.

Den 65-årige teolog er leder af stedet,den også omfatter et kursuscenter formeditation. Maes’ stemme er blød på enindtrængende måde. Mens ilden buldrerlystigt i pejsen, siger han, at han for-nemmer, vi allerede er på vej ind i dettyste.

- Det er, som om I alle er parate til atvære stille, siger han og ser på kredsenaf mennesker ud over den ikke eksiste-rende brillekant. Rejser sig og går modkirkerummet.

Det hvide kirkerum med både ikonerog moderne kirkekunst er hjertet påSankt Davidsgården. Her begynder alleretrætedage med morgenmesse og af-rundes med aftenbøn, completorium,når mørket for længst har sænket sig.

Ure bliver taget af på vej ind i kirkentil aftenbønnen. At se på et ur er af detonde, hvis man vil opleve stilhed, sigerårtiers erfaring fra Sankt Davidsgården.Ure er forsøgt overflødiggjort ved mor-genvækning med sang ved værelses-dørene og klokker og bjælder, der kal-der til messe, meditation og måltider.Som retrætedeltager går man tidligt tilro og bliver først vækket, når solen læn-ge har skinnet over Siljansøen.

- Siden jeg begyndte at arbejde medretræter, er de fleste »pause-miljøer« ta-get ud af hverdagen, derfor er hvile cen-tralt i vores arbejde. At vise menneskerhen til en hvilen for Guds ansigt, lige såfortrøstningsfuldt, som barnet hviler isin faders favn, er kernen i vores arbej-de, siger Per Maes. Han fik en seddelstukket i hånden med opfordring til atgive et interview og i respekt for stilhe-den, svarede han tilbage med en ned-

skreven invitation til at mødes uden forSankt Davidsgårdens grund.

- Når mennesker kommer her og sø-ger stilhed, har de en længsel efter at slårødder. Der er en centrifugalkraft, derhvirvler mennesker ud i overfladiskhed,og mange har mistet deres naturligerodfæstning Samtidig har de brug forrekreation, fordi verden stiller storekrav. Jeg møder stadigt flere, der levermed en stress-faktor, der synes som enskrue uden ende, siger Per Maes.

Der er mennesker,der ikke kan klarestilheden. Når de fra-tages evnen til at tale,være i vigør og skalfalde til ro, er det,som om der lettes pålåget til en stinkendeskraldespand. Den

oplevelse kan man have, uanset om mansøger stilheden på en retræte eller dra-ger af sted til et arbejdsrefugium. De se-neste fem år har Lotte Rohde været le-der af refugiet San Cataldo ved Amalfi iSyditalien, hvor professionelle kunst-nere og forskere kan opholde sig for atfordybe sig i arbejdet.

Siden 1924 har det tidligere Benedik-tiner-nonnekloster fungeret som male-risk ramme om danskere, der for nogleuger vil fordybe sig i arbejdet. Selvomder tales, mens de overdådige italienskemåltider indtages ved langbordet i SanCataldo, får stilheden lov at fylde detmeste af dagen.

- Når du står i din celle, kan du ople-ve, at væggene råber til dig: »Nu har dutid til fordybelse«. I det daglige er vitemmelig gode til at flygte fra os selv,

men for at være her, skal man turde mø-de sig selv. Når du tager herfra, er du ik-ke det samme menneske som før, sigerLotte Rohde.

Mennesker, der arbejder med stilhed,taler om en positiv og negativ stilhed.Den negative stilhed gør apatisk og gi-ver en følelse af indelukkethed, mensden positive stilhed gør tankeprocesser-ne kreative. Det opleves livsbekræften-de, at livet har et formål, uden man be-høver producere ord. Nogle kan nær-mest mærke adrenalinen pumpe i krop-pen, mens de sidder og gumler på etbibelvers.

- Stilheden handler ikke bare om attie, men om hvad der fylder en i tavs-heden. Stilheden må fyldes med et ind-hold - ellers vil man opleve en tomhed,hvor ens hoved er som fyldt med lar-mende stemmer, siger Per Maes.

Både i San Cataldo og på Sankt Da-vidsgården betones fællesskabet som enstor værdi i stilheden.

- I vore dage lever mange alene ogkan derfor have god mulighed for at op-leve stilhed i deres hverdag, men når dekommer på retræte, oplever de en andenform for stilhed. Som retrætedeltagerbliver man forbundet i et stærkt, tavstfællesskab og kan føle sig tæt på men-nesker, selv om man ikke kender deresnavne, siger Per Maes og nævner someksempel måltiderne.

- Når kvinden på den anden side afbordet skænker vand i dit tomme glas,selv om du ikke har talt med munden,men blot forsøgt at tale med øjnene, veddu, at du ikke er alene, siger han.

Tidligere rektor for Pastoralseminari-et i Århus, teologen Gerhard Pedersen,er et menneske, der har talt meget gen-

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

LÆNGSLER: Trækfuglene følger deres indre kompas og rejser mod syd dirigeret af længslen. Moderne mennesker vælger at pakke deres liv ind i infernalsk larm, og sjælens kalden på stilhed synes svær at forfølge

AF MERETE ØRSKOVILLUSTRATION: PETER BLAY

Vi kender alle sammen talemådenom danskeren, der skal have psy-kologhjælp, fordi bunden ryger udaf posen på vej hjem fra indkøb.

Talemåden er ikke opstået udaf det blå. Antallet af psykologer iDansk Psykologforening er for-doblet siden 1983, og de er ikkearbejdsløse. Samtidig fortsætterstigningen. Det er eftertragtet atstudere psykologi på universite-terne. Og der findes forskelligealternative uddannelser til arbej-det med menneskesjælen, ligesom Psykoterapeut Foreningenfor nylig er blevet momsfritaget,fordi samfundet har anerkendtprofessionen.

Så selvom psykologer - ifølgederes formand Johanne Bratbo - iprincippet arbejder på at gøre sigselv overflødige, er den modsatteudvikling i gang. Meget tyder på,at sjælens kendere er kommet forat blive.

- En psykolog er i udgangs-punktet en person, som synes, atmennesker er noget af det mestspændende at arbejde med. Vi ar-bejder med dialoger og forholdmellem mennesker og dermedprocesser. Funktionen i klassiskpsykologi er at afdække proble-mer og opstille tilbud til hjælp.Det handler om at fremme klien-tens indsigt i sin egen situation.At give folk nogle redskaber til atløse problemerne mere nuanceretog selv klare sig fremover, sigerJohanne Bratbo, formand forDansk Psykologforening.

Men er det blevet for megetmed al den psykologbistand - så-dan som karikaturen med ind-købsposen siger det?

Næstformanden for Dansk Sel-skab for Krise- og Katastrofepsy-kologi, Torben Anbert, siger:

- Ingen forudså denne udvik-ling for 15 år siden, heller ikkepsykologerne selv. Men der er ik-ke noget historisk belæg for at si-ge, at vi i dag er dårligere til athåndtere modgang og kriser, endman var for 50-100 år siden. I daghar vi blot nogle andre mulighe-der for at få hjælp, og dem skal vinaturligvis bruge. Psykologhjælper stadig noget forholdsvist nyt,

og vi må selvfølgelig finde en ba-lance, både samfundsmæssigt ogfor det enkelte menneske. Mensom det ser ud nu, er behovetstørre, end det har vist sig hidtil.Organiseringen af krisehjælp ud-bredes mere og mere i disse år.

Den norske teolog, cand.med.og doktor i filosofi, Jan HelgeSolbakk, kalder det paradoksalt:

- Selv om vi i Danmark ogNorge lever i samfund, som eruhyre meget sikrere end førhen,så er oplevelsen af utryghed øgetdramatisk. De seneste 10 år harværet præget af en sand risiko-epidemi både i og uden for denmedicinske verden. Man fokuse-rer på faren ved at leve. Udsagnfra psykologer om, at man kan fo-rebygge senere problematiske re-aktioner ved at konsultere en psy-kolog, når man har været udsatfor noget voldsomt, passer glim-rende ind i den tendens. Men deter paradoksalt.

Næstformand i PsykoterapeutForeningen Hans Munk, der i 10år har været præst i Metodistkir-ken, men de se-neste 10 år hararbejdet sompsykoterapeut,siger til gengæld:

- Man kan påden ene side godtsige, at det er ensygelig udvik-ling, at vi harfået brug for såmange psykolo-ger og psykote-rapeuter. Men påden anden side erdet også et sund-hedstegn, at vivil gøre nogetved vores pro-blemer. Min er-faring er langt overvejende, atfolk kommer, fordi de ønsker attage ansvar for deres liv.

Lektor i klinisk psykologi påAarhus Universitet, fil.dr. LarsHem, kender udmærket talemå-den om danskeren og indkøbspo-sen. Han anerkender den delvist:

- Jeg kan da godt blive lidt be-tænkelig, når man ikke kan se enTV-Avis uden et indslag om, atnogen har fået krisehjælp. Ud framin almindelige moralske hold-

ning tænker jeg, at de da godt ligekunne holde hesten lidt og ladefolk leve livet med de smerter ogudfordringer, der hører til. Menmin egen erfaring, når jeg har kli-enter, er, at de har gode grunde tilat komme. Samtidig vil jeg un-derstrege, at man ikke kan blivelidelsen kvit ved hjælp af terapi,men forhåbentlig blive bedre til athåndtere den.

Lars Hem har haft terapeutiskvirksomhed i 25 år ved siden afsit universitetsarbejde. Han me-ner, at boomet i antallet af psyko-loger i Danmark delvist er be-stemt af samme mekanismer somudviklingen inden for lægeviden-skaben:

- Vi har fået større viden. Ognår man har udviklet løsninger påproblemer, som tidligere er blevetbehandlet som skæbnen, så er detklart, at ens viden bliver eftertrag-tet. De, der kan håndtere det, fårgang i biksen. Det er rigtigt, nårnogen siger, at vi ikke vil finde osi problemer i dag, og at vi er ble-vet mere krævende. Det gælder

på alle livets om-råder. For mig atse er det en del affremskridtet.

Yvonne Kron-berg, formand forde privatpraktise-rende psykologeri Dansk Psyko-logforening, me-ner også, at stig-ningen i brugenaf psykologerhænger sammenmed den øgedevelfærd:

- Når vi ikkelængere skal bru-ge al vores tid påat skaffe mad og

få hjemmet til at fungere, kan vibedre tillade os at lære om psyko-logi og filosofi og beskæftige osmed, hvad mennesket er. Vi harmere overskud til at beslutte,hvad vi vil og ikke vil med livet,og gå efter det. Vores behov fornærhed er blevet synligt, og vi harfået et overskud til at være nogetfor hinanden. Samtidig støder viså også på dér, hvor det er svært,og her søger mange til psykolog.Flere er desuden begyndt at bruge

psykologen som en sparringspart-ner til at løse et bestemt problem.Men det er kun den ene side afudviklingen.

- Der er også en alvorlig bagsi-de. Flere mennesker søger psyko-log i dag på grund af lavt selv-værd, angst, ensomhed og depres-sion. Eller fordi de er blevet ud-brændt. Stressniveauet er blevetenormt højt i vores samfund i deseneste 15 år, og når man er me-get stresset, er man mindre robustover for sine problemer.

Yvonne Kronberg peger på, atopblomstringen i antallet af psy-kologer skyldes, at psykologerhar fat i folk i begge ender af ud-viklingen. Og at det generelt erblevet mere accepteret at tale omfølelsesmæssige behov, hvilkettidligere har været tabuiseret.

- I slutningen af 1970’erne vardet den brede middelklasse, derbrugte psykologer. Sådan er detikke længere. I dag kommer folkfra alle samfundsklasser, og bådebørn og unge, og singler, par ogfamilier søger hjælp. Kvinder ud-gør en stor del af klienterne, menet øget antal mænd kommer også

i dag. De har typisk stressproble-mer, og de kommer sent, når defaktisk er udbrændt. Men mænder også begyndt at være opmærk-somme på, om deres børn trives,og om deres parforhold fungerer.

Psykoterapeut og tidligerepræst Hans Munk har samme er-faringer:

- De seneste fem år er det ble-vet meget tydeligt, at både mændog kvinder søger hjælp til parfor-holdet. De vil gerne gøre nogetfor at holde sammen på familien.Mange mennesker er kommet påafstand af hinanden i dag, men vihar brug for hinanden.

- Det skyldes, at samfundet stil-ler større og større krav til os. Vikonkurrerer mere, og vi skal heletiden uddanne os. På det personli-ge plan er vi blevet mere ensom-me. Sekulariseringen og den ma-terielle udvikling har gjort, atmange ikke oplever sig selv somværende sammenhængende medandre end sig selv. Vi svæver frit irummet og hører ikke sammenmed det, vi i dag kalder »noget,der er større end os selv« altsåGud, siger Hans Munk.

Det giver eksistentielle kriser,og Hans Munk oplever, at mangemennesker tumler med de storespørgsmål om, hvem man er, oghvordan man finder sin identitet.Men det er for enkelt at sige, atpsykologen har overtagetpræstens arbejde, mener han.

- Præsterne er ikke arbejdsløse.De opsøges også i stigende gradaf mennesker, der vil tale meddem om deres liv. For mange op-lever, at de ikke kan nøjes med enpsykolog eller psykoterapeut, også bliver den åndelige dimensionmere synlig, siger Hans Munk ogfortæller, at en del menneskerkommer netop til ham, fordi deved, at han også er præst. Menhan bruger ikke sin teologi i detterapeutiske arbejde, medmindrehan bliver direkte bedt om det.

Lektor Lars Hem ser heller ik-ke psykoterapi som et religiøst fo-retagende. Men psykologen harnogle funktioner, der lignerpræstens.

- Hvis man oplever, at ens ver-den forandrer sig, og at ens for-nemmelse for sig selv, for sit mo-ralske fundament og sin plads i

verden brister, kan man have brugfor hjælp til at genvinde livsmo-det og tilliden til verden. Det er énaf psykologens funktioner, og og-så en af præstens.

- Psykoterapien har udvikletsig i de multietniske storbyer iVesten. Det er ikke tilfældigt, atdet begyndte i Wien, som er denby i Europa med flest folkeslag.Her har man mødt menneskermed en anden tilværelsestolkningend ens egen. Hvis man ikke kanklare det, bliver ens identitet tru-et. I storbyerne i den sekularisere-de verden i dag er der ikke énselvfølgelig offentlig sandhed, ogreligion og tilværelsestolkning erblevet en privatsag.

Lars Hem ser også det som enaf grundene til den omsiggriben-de brug af psykologer.

- Efterspørgslen stiger, og iprincippet er den bundløs. Lige-som vi egentlig hver især gernevil have vores egen livlæge, er detpsykiske behov ikke mindre enddet. Men måden, vi vil komme tilat bruge psykologer på, vil ændresig. Vi vil bruge dem indimellemnogle timer ad gangen som eksi-stentielle sparringspartnere. Ligesom man ikke kendte en softwa-reekspert for 30 år siden, kendteman heller ikke denne funktion,der er opstået i det moderne sam-fund. Jeg ser det som en, der harhentet noget fra den gamle hus-læge, fra præsten og måske fraden gamle skolelærer i landsbyen.Men en som primært er katalysa-tor for, at klienten selv kan findeog bruge sine ressourcer, sigerLars Hem.

Jan Helge Solbakk, den norsketeolog, cand.med. og doktor i fi-losofi, finder fænomenet med demange psykologer interessant.

- Det er et bemærkelsesværdigtparadoks, at vi i Danmark ogNorge aldrig har været så højtud-dannede i samfundet som helhed,som vi er i dag. Samtidig har vialdrig været så afhængige af eks-perter, som vi er i dag. Det skyl-des blandt andet, at samfundet erblevet meget kompliceret tekno-logisk set, så vi har brug for eks-perter for at kunne benytte tekno-logien. Den ekspertafhængighed

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

GUL RØD BLÅ SORT

Fredag 25. februar 2000 9

Jeg har ikke nogetprincipielt imod psykologisk behand-ling. Men jeg ser enfare for, at vi tera-peutiserer livet. Vigør os afhængige afeksperters råd om,hvordan vi skal leve.

JAN HELGE SOLBAKK,teolog

,,

,,

Sekulariseringenog den materielleudvikling har gjort,at mange ikke oplever sig selv somværende sammen-hængende med an-dre end sig selv. Visvæver frit i rummetog hører ikke sam-men med det, vi idag kalder »noget,der er større end osselv« altså Gud.

HANS MUNK,psykoterapeut

,,

,,

SYNSPUNKT

Den indre bæver

For nylig kunne man i sin avis læ-se, at en af de meget omdiskute-rede bævere, som er blevet sat

ud i den danske natur, var så uheldig atblive kørt ned af en bil, da den krydse-de en dansk hovedvej. Bæveren over-

AF PALLE WEIS

kronik- og weekendredaktør

levede heldigvis, om end noget forslåetog chokeret. Og derfor fik den natur-ligvis straks tilbudt krisehjælp af endyrepsykolog, så oplevelsen ikke skul-le få lov at bundfælde sig som et livs-langt traume.

Det siger ikke så lidt om, hvor langthumaniseringen af det danske samfunder nået, når man således yder psyko-loghjælp til trafiktraumatiserede dyr.At dyrene ikke står alene fremgår afdagens tema om den store vækst i an-tallet af psykologer og terapeuter i detdanske samfund. Og selvom der udentvivl er mange mennesker, der har

utroligt gode grunde til at søge psyko-loghjælp, er der heller ingen tvivl om,at mange gør det, fordi det bare ikkerigtig kører for dem.

Den tjekkiske forfatter Franz Kafkaskal engang have sagt, at »psykologi erutålmodighed«. Med det i baghovedeter det derfor det nemmeste i verden atafvise størsteparten af det danske for-brug af psykologhjælp og terapi somnoget velfærdspjat.

Vi vil som forkælede børn ikke ac-ceptere, at livet kan være svært, at dethar knaster, eller at det kan tage langtid at forsone sig med sine begræns-

ninger eller eksistentielle tildragelser.Derfor søger mange psykologhjælp for at få tømt rygsækken for ubehage-lige neuroser og nedarvede forhindrin-ger.

Omvendt kan man sige, at den stærktøgede søgning til psykologer også kanvære udtryk for, at mange mennesker idet, mindste forsøger at gøre noget.For det at vi har skabt et rimeligt vel-smurt velfærds- eller velstandssam-fund, betyder ikke nødvendigvis, at dethar været uden omkostninger.

Som det kan læses ovenfor, kommerfolk til psykologen af alle mulige grun-

de. De vil styrke deres forhold til bør-nene, partneren eller deres sociale liv,fordi det åbenbart ikke længere er no-get, der kommer af sig selv. Det er enhård kamp uden manuskript, og derforføler mange mennesker sig overladt tilsig selv uden de nødvendige færdighe-der.

Livet har udviklet sig sådan, at detenkelte individ i dag i langt højere gradskal begrunde sit eget liv og sine valg,samtidig med at mange sikkert gerneså, at nogen gjorde det for dem. Detsker bare ikke, og i og med, at vi i vidudstrækning lever i valgfællesskaber,

konfronteres mennesket med sin egenensomhed og isolation i højere gradend tidligere og bruger derfor psykolo-ger som samtale- og sparringspartnerefor at finde mening i den moderne ek-sistens.

Det udelukker dog ikke, at terapeuti-seringen af livet meget nemt kan tageoverhånd. Og det stiller samtidig storekrav til terapeuterne om at fastholdeklienterne på, at de ikke er alene, og atmålet ikke kan findes i det enkelte iso-lerede individ. Eksistentiel mening eraltid social - og det ved gode psykolo-ger og sjælesørgere.

Psykologen erkommetfor at blive

PSYKOLOG-BOOM: Psykologen kan tage sig af kriser,stigende stress og selvværdsproblemer. Men en ny rolle som eksistentiel sparringspartner er også ved at opstå. Samtidig taler en norsk filosof om »tilværelsens terapeutiske træthed«

&LIV SJÆL

AF ERIK BJERAGER

På græsplænen neden for vin-duerne går prins Henrik af-slappet rundt og lufter hof-hunden bag havens høje mu-

re. Oslobåden rager monstrøst op ihavnebassinet blot nogle få hundredemeter væk og spærrer udsigten. For-årsskyerne hænger som et gråmaletloft over Christian IX’s palæ og detøvrige Amalienborg. Ind ad vinduer-ne på førstesalen, hvor Dronningenog Prinsen bor, kastes et mat lysskær.Adjudanten har vist vej op ad dentæppebelagte trappe. Efter lidt ven-tetid åbnes døren. Dronningen tagerimod i »Den grønne salon«.

Statelig og forbeholden. Venlig ogafmålt. På tærsklen til de 60.

Den hyggelige salon er en blan-ding af bibliotek, arbejdsværelse ogsamtalerum. Tre vægge er beklædtmed reoler. Et skrivebord venderfront mod vinduesfacaden. Guleblomster lyser op i en smuk opsats.Dronningen sætter sig i sofaen medlighter og cigaretter. Samtalen kanbegynde.

Alderen og ægteskabet● Deres Majestæt: Deres stærke po-sition som landsmoder er vokset fremi takt med, at De er blevet ældre. Erdet en udelt glæde at fylde 60 år?

- Det er ikke noget problem formig. Det er en stor fordel, at når alleved, hvor gammel man er, så er denenkelte fødselsdag ikke det store. Jegskal ikke foregive at være ældre elleryngre. Så kan man sige, at »hun hol-der sig pænt«, eller at »hun er kom-met op i årene«. Jeg synes, at jeg kantage det roligt.

● De har tidligere talt om betydnin-gen af alder.

- Jeg har mindre vanskeligt ved attale om alder nu end for 10 år siden,hvor jeg ærligt talt ikke rigtigt vidste,hvad det var for noget. Jeg vidste ik-

ke, om jeg var ved at blive gammel,eller om jeg stadigvæk ikke var gam-mel. Nu ved jeg, at jeg er ved at bliveældre, men føler mig stadig megetfrisk og livsglad.

● I et interview for 10 år siden sagdeDe, at De ikke er blevet rundere medårene, men derimod skarpere. Hol-der det stadig?

- Det tror jeg nok stadig holder.Jeg ved ikke, om jeg er blevet lidtflinkere til at skjule mine skarpehjørner, men jeg tror ikke, at de erblevet mindre skarpe, eller at der erfærre af dem.

● Men det siges jo, at kanterne run-des af med årene?

- Jo, det er rigtigt, men i mit tilfæl-de har jeg taget nogen tid om at findemig selv. Min generation er opdragettil, at man ikke skal være for trekan-tet, så derfor har man forsøgt at skju-le de skarpe kanter, man havde, og debørster, der sad rundt omkring på ka-rakteren. Dem skjuler jeg måskemindre nu end før.

● Hvad har det betydet for Dem atblive bedstemor?

- Det er en meget stor oplevelse,men det er stadig meget nyt. Jeg følerikke, at jeg på nogen måde har en er-faring at øse af i den henseende. Deter lige over seks måneder siden, atjeg blev bedstemor, og jeg har ikkeset så forfærdeligt meget til drengen.Han har været med sine forældre(prins Joachim og prinsesse Alexan-dra, red.) i Sønderjylland eller på rejse. At få indblik i det at være bedstemor - eller farmor, som jegkalder mig - er stadigvæk noget, derer under opsejling.

● Giver det anledning til fornyet re-fleksion over den måde, de selv varmor på?

- Man ser jo meget af det, man op-levede dengang, igen. Det tror jeg, atalle bedsteforældre oplever. Man

genkalder lidt af sine egne børnsbarndom. Men jeg har endnu ikke såmeget hold på min bedstemorstilling,at jeg kan tale fornuftigt om den. Detbliver blanke almindeligheder, og detgider jeg ikke. (Hjertelig latter).

● Giver den runde dag anledning tilat gøre status i livet, eller er det no-get, De gør løbende?

- Jeg ved ikke, hvor meget status jeg egentlig gør. Der sker så mangeting, og jeg tror stadig, at jeg er un-der udvikling. Det håber jeg i hvertfald. Jeg tror ikke, at jeg er der, hvorjeg slutter, medmindre jeg får entagsten i hovedet om 12 timer. (Ny latter).

● De har i de snart 30 år, De harværet monark i Danmark, været for-pligtet på mange måder i Deres liv.Hvad betyder pligten for Dem?

- Det er måske en af de ting, man

opdager med årene, at pligter kanvære en stor befrielse, fordi man ikkebehøver tænke mere over det, manskal. Det skal man bare. Og så kanman bruge sine kræfter og eventuelleåndsevner på en hel masse andet. Såligger de ting fast. Det, jeg skal her itilværelsen, er at være dronning iDanmark, så godt som jeg nu kanvære det. Det er jo en start. Så kanjeg være det menneske, jeg måttevære, inden for det. Allerede sommeget ung, da jeg var kommet migover det første gib over, at jeg skullefølge efter min far, vidste jeg jo,hvad jeg skulle, hvad min fremtid gikud på. Så havde jeg det på mangemåder umådelig meget nemmere endmine jævnaldrende, som nu skullefinde ud af, hvad det var, de havdelyst til at lave og havde evner til atklare. Og de eventuelle evner, manhar, er der god brug for. Og der erbrug for alle slags evner i den stil-

ling, jeg har. Også hvis man er enhelt anden person end den, jeg er, ogaf en anden slags intelligens end min.Det er ikke et spørgsmål, om man erså klog eller så begavet, det er sim-pelthen et spørgsmål om, at man skalbruge de evner, man har. Det gælderfor alle mennesker. Men det blivermeget iøjnefaldende, når man har detjob, som jeg har, som man har fåetved arv og ikke som en erhvervelse.

● Den frihed i forpligtelsen gældervel også i ægteskabet?

- Det tror jeg. I hvert fald er det enaf de ting, som et godt ægteskab er eteksempel på. Og i og for sig tror jegda også, at hvis man ser på sit ægte-skab som en forpligtelse, vil mansandsynligvis have meget nemmereved at få et godt ægteskab. For manhar på et tidspunkt sammen sagt, atvi vil være et ægtepar. Vi vil leve li-vet sammen og få børn sammen, så

vidt det står til os, men i hvert faldhave et liv sammen. Hvis grundlagetfor ens ægteskab er, at man vil væresammen, så skal man arbejde på det.Det tror jeg, at både min mand og jeghar været klar over på et temmeligtidligt tidspunkt. Vi var lige akkuratmodne nok til det, da vi blev gift. Tilat vide, at dette skal holde, og detskal der arbejdes på. Så opdager manselvfølgelig, mens det står på, at detslet ikke altid er det, man tror, manskal arbejde med, der kræver mest.Det kan vel vise sig, at det er et heltandet sted inden for ens ægteskab,hvor man skal sige: »Hov, kan du sålige tage dig sammen.« Til sig selv,altså.

● Hvad er formlen på at få det til atlykkes?

- Jeg tror ikke, at der er nogen for-mel. Det vigtige er, at man skal ar-bejde med det. Med sig selv og medden anden. Det er meget væsentligt.

● Der er mange mennesker, for hvemægteskabet mislykkes.

- Det er meget trist for dem allesammen, fordi de aller, allerflestedog er startet med den tanke, at detskal vare. Men det er vel også det, atdet er så forholdsvis gørligt at kom-me fra hinanden. Det er da klart, atder sikkert har været adskillige ægte-skaber i gamle dage, inden det blevnemt at få en skilsmisse, som burdehave været opløst, fordi manden ogkvinden var kørt totalt fejl af hinan-den eller måske aldrig burde havefundet hinanden i første omgang.Men en del ægteskaber har nokholdt, fordi folk ville, at de skulleholde.

Over reolernes kant skuerfortidens ansigter ned. En-kelte af historiens kongeli-ge kvinder smiler under-

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

GUL RØD BLÅ SORT

Fredag 7. april 2000 9

SYNSPUNKT

Monarkiets styrke

Det fortælles, at en mand, derhavde modtaget en kongeligorden, ved den formelle au-

diens mødte dronning Margrethemed ordene: »Dette er den størstedag i mit liv.« Dronningen skulle

AF ERIK BJERAGER

chefredaktør

efter sigende have svaret: »Dethåber jeg sandelig ikke.«

Den lille beretning siger ikke barenoget om stor humor og Dronnin-gens selvironi, men også om denforandring, som monarkiet har un-dergået i dronning Margrethes rege-ringsår. Det lever ikke længere ale-ne af sin mystik. Kongehuset er ble-vet mere åbent over for befolknin-gen. Dronningen giver sig til kendei interview, ved offentlig fremtræ-den, i sin kunst og ved den til-bagevendende nytårstale. Distancener der, de formelle rammer er der,

men tiden kræver større åbenhed.Dronningen og hendes familie veddet. Folkets hengivenhed står og fal-der med den menneskelige genken-delighed. Folket vil have en dron-ning af kød og blod. Både blåt ogrødt.

En dronning i modsætningen mel-lem folkelighed og tradition. Mel-lem nærhed og distance.

Republikanere har længe haftdårlige tider i Danmark, og selv omdet nedarvede monarki er en selv-modsigelse i et demokrati, har mo-narkiet formentlig aldrig haft det så

godt som i dag. Det skyldes ikke,som nogen har hævdet, at pressenhar opdyrket og glanspoleret konge-familien. Enkelte blade formår rentfaktisk at slå skår i det billede. Po-pulariteten skyldes først og frem-mest, at dronning Margrethe medklogskab manøvrerer sikkert i sitembede og i medierne. Hun evner atudtale sig uden at blive partisk, såhun på fornemste vis er i stand til atrepræsentere hele sit land.

Og hvem ville så i øvrigt have enpræsident til at repræsentere Dan-mark? I alle lande splitter præsi-

dentvalg befolkningen, mens mo-narkens fornemste opgave er at for-ene.

Det er indlysende, at det modernemonarkis styrke også er detsskrøbelighed. Monarkiet lever afpersonen. Er dronningen eller kon-gen stærk, bliver monarkiet det og-så, ligesom det svækkes af en svagregent. Hoffet kan ikke som i gamledage skjule en uheldig monark.

Men ikke alt er båret af personen.Monarkiet får som national og pa-

triotisk institution større og størrebetydning. I en interviewbog spåede

prins Henrik for et par år siden, at etforenet Europa ikke vil have brugfor en række selvstændige landemed selvstændige kongehuse.»Kongehusene bliver tilovers«, sag-de han.

Udviklingen går formentlig i denmodsatte retning. Kongehusene bli-ver i et grænseløst Europa vigtigenationale, kulturelle samlingspunk-ter. Kongehusene og det nedarvedemonarki forbinder os med fortidenog dermed også vores egenart. Deriligger monarkiets virkelige betyd-ning.

&LIV SJÆL

Dronningi Guds vold

D R O N N I N G M A R G R E T H E ,der på næste søndag fylder 60 år,

fortæller i dette interviewmed Kristeligt Dagblads chefredaktør

om sin tro og sit syn på kirkeog dansk identitet

- Det er meget naivt at tro, at man skal få en oplevelse, hver gang man går i kirke. Oplevelser får man meget ofte, når man ikke forventer det,siger dronning Margrethe.

FO

TO

:

LE

IF

T

UX

EN

GUL RØD BLÅ SORT

Fredag 14. september 2001 9

SYNSPUNKT

Livet er skrøbeligt

Terrorisme er ikke noget nytfænomen. Den franske revolu-tions Robespierre spredte med

sin guillotine et rædselsherredømme,der bedst kan karakteriseres som mas-seterrorisme. Derefter fulgte stats-

AF ERIK BJERAGERchefredaktør

terrorismen under nazismen og stali-nismen. Så kom terrorbevægelserne iAfrika, der gjorde oprør mod koloni-styrerne, og de jødiske grupper, derønskede briter og palæstinensere ud af Palæstina. Deres mål var politisk.Tilsvarende mål har etnisk-nationaleterrorgrupper som de palæstinensiske,den kurdiske PKK, den baskiske ETAog den nordirske IRA. Den mere ideo-logisk-politiske terror tog Rote ArmeeFraktion i Tyskland sig af.

Men terrorismen går nye veje. Ter-roreksperter siger, at moderne terrori-stvirksomhed er præget af en ofte reli-

giøs fanatisme, der ikke har nogetkonkret mål og ikke er ment som for-handlingsoplæg, men derimod hardommedagstoner i sig. Terrorismenbruges i et større opgør, som drejer sigom mere end religion. Det er ikkelængere stater, der udkæmper krige.Det er civilisationernes opgør. De sto-re kulturers konfrontation med hinan-den. Kampen mellem friheden og fa-natismen.

Selv om det endnu er uklart, hvemder står bag den afskyelige terror iUSA, ved vi at fjenden er fanatisk. Atder skal en dødssekts eller muslimsk

himmeltro til at blive global selv-mordsterrorist.

Verden står over for en ny form forterrorisme, hvis væsen er vilkårlighed,og hvis mål er at dræbe så mange sommuligt og sprede angst i kølvandet påødelæggelserne. Måske er målet ikkeandet end at juble, som David gjordedet over Goliats nederlag. USA er ud-råbt som hovedfjenden, og den saudi-ske terrorist Osama bin Laden harkaldt det for enhver muslims helligepligt at dræbe amerikanere.

Når alle vestlige statsledere harbakket så utvetydigt op om USA i

kampen mod terrorisme, skyldes det,at fred og frihed ikke er en selvfølge.At den utryghed, amerikanerne erfyldt af efter terrorangrebet, er blevethele den vestlige verdens. Vi kan rusteos, stå sammen i kampen mod terro-rismen, men beskytte os mod det ondekan vi ikke.

»Fri os fra det onde«, beder vi i Fadervor, for kristendommen er reali-stisk. Ondskaben er en virkelighed, og livet er skrøbeligt. Men det er ikkeden virkelighed, der får det sidste ord.Det gør salmisten, når han siger, at»Skal jeg end vandre i dødsskyggens

dal, jeg frygter ej ondt, thi du er med mig, din kæp og din stav er mintrøst.«

Mennesker verden over har i de for-gangne dage søgt til kirken for at høredisse ord. Og først når ordene har lydt,når bønnerne er bedt og velsignelsenlyst, kan vi gå videre. Men ikke ufor-andrede, for intet bliver det samme ef-ter terrorhandlingen i USA.

bjerager@kristeligt-dagblad.dk

&LIV SJÆL

AF DORTE REMAR OG PALLE WEIS

På uret i baggrunden af billedet på sidenher er klokken 10.15. Halvanden time tid-ligere var manden sikkert på vej til arbej-de. Det var en dag som så mange andre.Tusinder af mennesker var på vej op ogned af rulletrapper, puffen og masen, udog ind af døre for at starte dagen i NewYorks finansverden i og omkring WorldTrade Center. Solskin, travlhed og blotendnu en dag på kontoret.

Men præcis klokken8.45 lokal tid blev verdenændret med et slag, daterroren kom lige så hur-tigt som uventet fra him-len og på mindre end totimer destruerede ikke ba-re USA’s, men hele denfrie, vestlige verdens mestknejsende symbol påvelstand og økonomisksuverænitet. Og som omdet ikke var nok ogsåramte lige ned midt i deneneste tilbageblevne su-permagts militære hjerte,Pentagon.

Billedet er taget klok-ken 10.15. Et kvarter for-inden var det ene af Wor-ld Trade Centers to tårnekollapset. Et kvarter efterfaldt det andet.

Støvet på Manhattan havde ikke lagtsig, da der over hele verden var enighed.Der ville for altid være et før og et efterWorld Trade Center. Eller som en stordansk avis markerede det i onsdags vedkort og kontant kun at have en enkelt over-skrift på forsiden: »11. september 2001«.

Datoen vil gå over i historien som dendag, der ikke bare ændrede denne mandsliv, men mindede alle mennesker i verdenom, hvor sårbart livet er midt i al den tryg-hed og sikkerhed, der er blevet skabt.

- Livet blev med et slag anderledes. Vihusker, hvor vi var, da vi fik det at vide,for dog at holde fast i noget, siger psyko-terapeut og forfatter Marianne Davidsen-

Nielsen.Historiker og forfatter Henrik Jensen,

lektor på Roskilde Universitetcenter, erenig.

- Man kan roligt kalde det et brud. Dervil for altid være et før og et efter dennekatastrofe. Nu er der gået hul på alt det, vigik og frygtede, kunne ske. Selv om vi erpå betryggende afstand og mener at leve iden mest trygge og sikre tid af alle, leverman som moderne menneske med så me-

get opstemmet ængstelig-hed, siger han og fortsætter:

- Samtidig kommer det iløbet af få sekunder til ossom en mediebåret katastro-fe og giver os denne for-nemmelse af, at det er fjerntog dog så nært. Det vil sige,at vi øjeblikkeligt kan sætteos ind i rædslerne som enpersonlig erfaring. Vi får al-le en oplevelse af, at det ersket for os, og det kannæsten kun forklares ud fraden sårbarhed, vi dybest setlever med. Når vi går ind iet fly eller et højhus, vil vifra nu af for altid være endel af det. Billederne liggerog lagrer sig til sidst somnoget konkret. Men jeg vilnu fastholde, at der er for-skel på at se et mord på tv

og på selv at begå et. Sognepræst ved Frederikshavn Kirke,

Laurids Korsgaard, ydede krisehjælp tiloverlevende og pårørende til ofre forbrandkatastrofen på Scandinavian Star i1990 og har siden været med til at opbyg-ge det kirkelige katastrofeberedskab i Nor-djyllands Amt og på landsplan. Hans erfa-ring er, at mediernes dækning af katastro-fer skaber følelser, der ikke har ret megetat gøre med den konkrete begivenhed.

- Det var USA og USA’s magtsymboler,der blev ramt. Symboler, som vi selv er af-hængige af, og derfor føler vi meget mere

Fjerntog dog så nært

SKRØBELIGHED:Livet blev med et slaganderledes, da USA itirsdag blev udsat forverdenshistoriensstørste terrorangreb.Kata-strofen har vendt op og ned på tilliden tilverden og har bekræf-tet, at livet er skrøbe-ligt, og at teknologiener et tveægget sværd

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

Denne mand var sikkert på vej på arbejde som tusinder af andre,da flyene ramte tvillingetårnene. Nu er han på vej væk fra krig-

szonen og tilbage til et liv, som aldrig bliver det samme igen.(Foto: Nordfoto)

“Det kommer i løbet affå sekunder til os somen mediebåret kata-strofe og giver os den-ne fornemmelse af, atdet er fjernt og dog sånært. Det vil sige, at viøjeblikkeligt kan sætteos ind i rædslerne somen personlig erfaring.Vi får alle en oplevelseaf, at det er sket foros.

” HistorikerHenrik Jensen

GUL9 RØD9 BLÅ9 SORT9

Fredag 4. oktober 2002 99

&LIV SJÆL

AF ANNE KORSHOLMTEGNING: OTTO DICKMEISS

Hos en spåkone i en campingvogn på etmarked var tryllekunstner NielsKrøjgaard lige ved at blive overbevistom, at han endelig sad over for enkvinde, der virkelig havde kontakt mednoget uforklarligt.

- Jeg var målløs. Hun kiggede kortpå mig og sagde: »Du arbejder med re-klame og foto.« Det var faktisk en retstærk oplevelse et kort øjeblik, indtiljeg fik etableret kontakt til min sundefornuft og huskede, at jeg havde en jak-ke på fra min arbejdsplads. På ryggenstod der »Studio 1-2 VideoproduktionReklamefotografi Multimedia«. Bagef-ter gættede hun konsekvent forkert,fortæller han.

Niels Krøjgaard fra Århus blevlandskendt, da han på tv gjorde den in-diske guru Sai Babas påståede miraklerefter - det vil sige, at han materialisere-de aske og olie - blot uden at påstå, atdet skete ved hjælp af åndelige kræfter.Han lever faktisk af at afmystificereåndelige evner, og i sine trylleshowsdemonstrerer han ofte, hvordan manmed godt kendskab til kropssprog ogspørgeteknik kombineret med frækhedtil at gætte kan komme frem til mangeaf de samme ting, som de clairvoyantefortæller deres klienter i en konsultati-on.

- Men jeg kan ikke afvise, at ægteclairvoyance findes. Muligvis har nog-le mennesker evner, som vi ikke kanbevise i dag, men jeg er overbevist om,at clairvoyance i de fleste tilfælde ersvindel, siger Niels Krøjgaard.

I dag er clairvoyance imidlertid ikkekun noget, der lidt fordækt finder sted ien spåkones campingvogn. Det er vedat blive en accepteret måde at få be-kræftet vigtige beslutninger som foreksempel jobskifte eller ægteskab på,og i de seneste år er antallet af clair-voyance- klinikker og Skoler forøgetdrastisk. Clairvoyance bliver - ifølgede clairvoyante selv - brugt af alle ty-per mennesker. Nogle ønsker at udvik-le deres personlige spiritualitet og høreom deres tidligere inkarnationer. Andreforsøger med en clairvoyants hjælp atfinde ud af, hvorfor børn eller voksne ideres familie reagerer uventet. Noglegange handler en clairvoyance om at fåsagt farvel til afdøde familiemedlem-mer, eller det kan være mere banalt,som at en datter gerne vil have en be-stemt kageopskrift af sin mor efter mo-derens død. Clairvoyance giver søgen-de mennesker en måde at forstå verdenpå og et sprog til at tale om åndeligeemner. Det hele er kraftigt hjulpet påvej af de populære tv-programmer»Åndernes magt« og »Fornemmelsefor mord«, hvor clairvoyante senderspøgelser ud af huse og forsøger at op-klare mord ved at kontakte de myrde-des påståede ånder.

Mange er enige med Niels Krøjgaardi, at clairvoyance i mange tilfælde ersvindel. Både præster, clairvoyante ogiagttagere af det alternative miljø siger,at der er mange kvaksalvere og svind-lere, men samtidig er de også åbne for,at der findes andet i tilværelsen enddet, som kan måles og vejes, for ek-sempel clairvoyance, der forklares somen særlig evne til at opfange følelser,synsindtryk og lyde fra en anden ånde-lig virkelighed.

Freelancejournalist Dorte Kvist harnetop fået udgivet bogen »Clairvoyante- 10 samtaler« på forlaget Aschehoug,hvor otte clairvoyante fortæller om de-res liv og metoder. Hun er ikke selvclairvoyant, men hun synes heller ikke,at clairvoyance er særlig mystisk.

- Jeg er præstedatter. Jeg har lært atbede aftenbøn og hørt om engle, så jeghar svært ved at forstå, at det skullevære mærkeligt, at nogle menneskerhar kontakt med en usynlig, åndeligverden, siger hun.

Det er der mange andre danskere,som kan nikke genkendende til. Der eringen aktuelle undersøgelser af, præcis,hvor mange danskere der går til clair-voyante, men for 10 år siden troede 13procent af danskerne på clairvoyantebeskeder, og en tredjedel af befolknin-gen ville ikke afvise, at clairvoyancefindes. Siden da er interessen steget be-tydeligt, vurderer flere af de kilder,Kristeligt Dagblad har talt med.

Speciallæge i psykiatri og medlem afDansk Skeptikerforening Mogens Ja-cobsen er ikke en af dem, der opsøgerclairvoyante. Han er pensioneret over-læge fra Gentofte Sygehus, hvor hanisær har haft patienter med neuroser,kriser og sammenbrud, men i dag harhan kun nogle få klienter i sin praksis.Han vil have clairvoyance bevist i kon-trollerede videnskabelige forsøg, førhan går ind på det, men han forstårgodt, at mange danskere ønsker at tropå noget åndeligt.

- Vores videnskabelige indsigt er fo-

røget enormt i forhold til tidligere, ogvi får sværere og sværere ved at over-skue den viden. Derfor søger menne-sker ind i nyreligiøse sekter, der tilby-der en højere mening, eller de søgeromsorg hos en alternativ behandler, derlytter og giver et enkelt svar på en ven-lig måde, siger han.

Københavns biskop, Erik NormanSvendsen, har for flere år siden indset,at søgningen til nyreligiøse og spiritu-elle bevægelser er så stor og uoversku-elig, at han havde brug for en rådgiverpå området. Det blev præsten Niels

Underbjerg, som biskoppen også hen-viser til, når det drejer sig om clairvoy-ance. Niels Underbjerg advarer mod declairvoyantes kontakt med afdødes ån-der - de såkaldte guider og hjælpere.

- Jeg er i den grad usikker på, hvadhjælpernes identitet er, og hvorvidt deer gode eller onde. Den onde bliverkaldt løgnens far i Bibelen, og hvemkan garanterer, for, om guiden ellerhjælperen er god? spørger Niels Under-bjerg. I Dorte Kvists samtaler med cla-irvoyante fremgår det, at flere af de in-terviewede clairvoyante lever mere el-ler mindre konstant med bevidsthedenom usynlige væsner i hjemmet. Nogleaf dem er i stand til at lukke helt af forvæsnerne indimellem, mens andre le-ver konstant med tilstedeværelser, somindimellem er ret opmærksomheds-krævende.

Netop evnen til at lukke af for denåndelige verden er noget af det, mankan lære på skoler i clairvoyance, ogleder af Clairvoyanceskolen i Køben-havn Gjertrud Berlon siger, at det ermeget vigtigt for, at de clairvoyantekan overleve hverdagen. På hendesskole bliver eleverne grundigt indført ideres psykiske evners muligheder ogbegrænsning - ligesom der står reinkar-nation, aura, fri vilje og sund fornuft påskoleskemaet, som dækker 100 timer,før eleverne får papir på de clairvoyan-te evner.

Psykiateren Mogens Jacobsen trorikke på, at de usynlige væsner kommerfra den åndelige verden. Han tror deri-mod, at de er produkter af de clairvoy-antes fantasi - præcis ligesom børn oftehar fantasivenner, som de både citererog indimellem kræver at få dækket optil ved aftensborden.

- Hos børn ligger fantasi og realitetså tæt på hinanden, at de kan vekslemellem de to og indimellem blive usik-re på, hvad der er hvad. De clairvoyan-te har efter min mening ikke endeligtkonfronteret deres barnlige fantasiver-den med realiteterne, siger Mogens Ja-cobsen.

Ifølge ham er det ikke en psykisksygdom, selvom det er en del af for ek-sempel skizofreni, at patienten kan

vende tilbage til barndom-mens tynde skel mellem fan-

tasi og virkelighed.- Jeg vil gerne under-

strege, at jeg ikke er enpsykiater, som bare mener, atdet hele skal kureres med me-

dicin. Hele mit liv har jeg arbejdet forat sætte mennesker fri - både af overtroog af medicin, tilføjer skeptikeren.

Men det er sjældent, at clairvoyanteønsker hans hjælp.

- For nogle enkelte bliver de såkaldtehjælpere så forstyrrende, at de ønskerat komme ud af det og søger hjælp ipsykoterapi, men de fleste oplever detjo som en gave - noget positivt, sigerMogens Jacobsen. Den grundtvig-tide-hvervske valgmenighedspræst i Ryslin-ge, Torben Bramming, der er kendt forat tage afstand fra enhver form for ove-råndelighed, lagde indtil for tre år sidenlige så markant afstand til clairvoyancesom Mogens Jacobsen. Men i 1999brændte hans præstegård, og 12 timerfør var den lokale købmand sprungetop og havde råbt: »Det brænder, detbrænder«, og udkommanderet sin fa-milie til brandslukning, fordi han troe-de, at præstegården brændte.

- Siden har jeg ikke kunnet afvisedet, men jeg kan heller ikke forklaredet. Her i byen siger folk, at hans slægtfør har forudsagt brande, siger præsten.

Torben Bramming understreger, athan først og fremmest er et moderne,naturvidenskabeligt tænkende menne-ske uden forventninger om åndeligebudskaber.

- Men jeg er nok ved at kunne tilslut-te mig oldkirkens syn på den slags.Den afprøvede budskaber modtagetgennem drømme ved at undersøge, omde stred mod bibelen eller ej.

- Men jeg er nok ved at kunne tilslut-te mig oldkirkens syn på den slags.Den afprøvede budskaber modtagetgennem drømme ved at undersøge, omde stred mod Bibelen eller ej.

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

CLAIRVOYANCE: Halvdelen af alle danskere har et positivt forhold til clairvoyance, menpræster er bekymrede og skeptikere advarer om, at clairvoyante kan være i kontakt medånder, man ikke kan stole på, og som skal holdes fra livet

Blandt gode og dårlige ånder

“En god clairvoyant skal have en solid jordforbindel-se, for lige nu er danskerne meget åbne for de ånde-lige budskaber. Jeg mener faktisk, at mange er foråbne. De køber hvad som helst.

” Gjertrud Berlon, leder af Clairvoyanceskolen

AF DORTE REMARFOTO: LEIF TUXEN

Ebbe Kløvedal Reich er begyndtat øve sig i at dø.

- Så længe man er ung, er døden retteoretisk. Man vidste, man skulle dø pået tidspunkt, men den tid, den sorg. Nuer det en mere uafviselig del af hverda-gen. Det opfatter jeg som en erfaringsnarere end som noget rædselsfuldt.Man er tvunget ud i at øve sig på at dø.Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har gjortdet før, men nu er det mere systema-tisk.

I januar sidste år fik han stillet dia-gnosen prostata-cancer med metasta-ser.

- Når man endelig skal have kræft,kan jeg ikke forestille mig en mere be-hagelig måde at have det på. Prostata-cancer er en blid og langsom kræfttypemed gode behandlingsmuligheder.Sygdommen har den konsekvens, atjeg er mere øm i ryggen, end jeg plejerat være, fordi der er metastaser i knog-lerne. Behandlingen består i en hor-monkur, hvor jeg bliver bombarderetmed kunstige kvindelige kønshormo-ner - men ikke nok til, at jeg taberskægget, siger Ebbe Kløvedal Reich ogsmiler ad ironien i det.

Den 62-årige forfatter, foredragshol-der, samfundsdebattør og tidligere ven-strefløjsaktivist med adresse i det be-rømte kollektiv »Maos Lyst« er netopkommet hjem fra en research-rejse tilAlexandria i Egypten. Nu sidder hanved spisebordet i sin og hustruen Eliseslejlighed højt hævet over Kongens Ha-ve midt i København. Der er bøgeroveralt, og han undskylder rodet med,at de er ved at få sat nye reoler op i en-treen.

I krusene er der grøn te, som er kendtfor sit høje indhold af antioxidanter. Pågrund af sine skavanker er Ebbe Kløve-dal Reich holdt op med at drikke kaffe.Det har haft den sidegevinst, at han ergået 10 styk ned om dagen af de Kingsuden filter, som der ligger en pakke afpå bordet.

Sygdommen og behandlingen af denhar medført ændringer i hans tilværelse.

- Det betyder en omkalfatring i det

psykiske på godt og ondt. Der er visselivsformer, man holder op med. Jeg hartidligere været afhængig af lange skri-vepassager, hvor jeg sad og skrev i 10-12 timer på kaffe og cigaretter. Nu bli-ver jeg diffus i hovedet. Præstations-neurosen er røget lidt ud af mig. Menjeg ved ikke, om det er på grund af be-handlingen. Det kan lige så vel være, atjeg er begyndt at tænke mig om, fordidøden er kommet nærmere.

Hvordan øver du dig i at dø?- Man tænker dybt over det. Gen-

nemlever de passager, man ved hørermed til at dø. Lader livet passere revy.Det egentlige er vel at finde en meningmed sin egen død. Meningen med liveter givet, døden må man selv konstrue-re. Selv om jeg ikke har oplevet døden,har jeg opdaget, at det er den, der giverlivet konsistens. Det evige jordiske liver en frygtelig ting at forestille sig. Det,der giver tilværelsen karakter og fylde,er den foreløbighed, som tvinger én tilat skaffe sig en mening, mens man er ilive.

- Jeg er bange for det, der kommerforud for døden - sygdom, smerte,svækkelse og fordærv. Selve sammen-brasningen af det fysiske liv er enangstfremkaldende sag. Men når dødenførst er der, er det jo forbi. Døden hel-breder som bekendt alle sygdomme.Det er en vittighed, men der er også endyb sandhed i det, siger Ebbe KløvedalReich, og den rå humor tænder en glødi hans varme, brune øjne.

Hvad er så meningen med din egendød?

- Jeg har fundet frem til, at det at seintetheden i øjnene er en fase i det.Men det er samtidig noget af det mesttumpede at blive ved med at gøre. In-gen kan se intetheden i øjnene. Det ernæsten værre at forestille sig end etevigt jordisk liv. De fleste i vores kul-tur har slået sig til tåls med intetheden -når man er død, er det slut, prut, for-dærv og forrådnelse. Det er noget, sommange af os accepterer som det uund-gåelige, samtidig med at vi ved, atkroppen ikke forsvinder. Den opløsesbare. Den ateistiske tyrkertro på, atånden forsvinder, regnes oven i købetfor en heroisk påstand. Jeg har aldrigkunnet se, hvad der var heroisk ved det,

men fantasiløst, yes!- Hvis jeg skal udtrykke min kristne

tro på det punkt lidt naturvidenskabe-ligt, må det være sådan, at livet skaberstoffet og ikke omvendt. Livet går na-turligvis videre efter at have mistetkontakten med stoffet. Spørgsmålet er,hvor ens eget ego er i det der - om deter ånd med personnummer, der opstårfra døden. Det evige liv er en ubegribe-lig størrelse. Men et eller andet udtrykfor liv med udgangspunkt i os selvfortsætter efter døden. Hvordan ligger iGuds hånd, og dér ligger det sikkertudmærket.

Hvad betyder din trofor dig i den forbindel-se?

- Som jeg opfatter,hvad Jesus siger om dether emne, så forsøgerhan at befri for angstved at vise mennesker,at dette liv ikke er deneneste livsmanifestation.Samtidig viser han hentil dette liv, vi er forplig-tet på. Det er en forplig-telse, der gælder indtildøden.

- Jeg vil ikke prale.Men intensiteten ved atvære i live er alt andetlige vokset efter diagno-sen. Værdien ved at levebliver sat i relief. Mankunne godt have tænktsig at have det sådan hele livet. Mendet er der da ingen af os, der gider, dameget af tilværelsen jo er en trumme-rum. Så der er en frihed ved kun at ha-ve få år tilbage. De år skal helst værefulde af intensitet og meningsfuldhed.

Hvordan?- Jeg er kommet tættere på min fami-

lie og den del af mit arbejde, som jegopfatter som det vigtigste. Mit skønlit-terære arbejde er kommet til at spille enstørre rolle nu. Og det, man gør megetsom ungt menneske, slår tiden ihjel, ernoget, jeg meget sjældent gør mere.Det er tiden for kostbar til.

- Der er et kraftigt behov i tiden forat slappe af, lade sig underholde ogholde fri. Det kommer af den voldsomtpuritanske arbejdsmoral, der er vokset

frem i samfundet uden nogen form forkulturel kritik. Produktionspresset erblevet større, samtidig med at der pro-duceres mere, end vi kan forbruge. Såopstår den kategoriske skelnen mellemarbejde og fritid, som er et sygdoms-tegn. Det er jo sådan, at jo mere manlægger i det, man gør, når man arbej-der, jo mere får man med af sig selv, ogjo mindre er der behov for at koble af.Nu lever jeg selvfølgelig et privilegeretliv som forfatter. Men jeg mener allige-vel, at forskellen på lyst og pligt skalvære så lille som mulig. Nogle er i en

livssituation, hvor deter svært at realisere.Men så er spørgsmålet,om man ikke burdeændre på de livsbetin-gelser, selv om det kanvære vanskeligt pågrund af terminer ogandre økonomiske for-pligtelser.

Hvordan undgår duselv at slå tiden ihjel?

- Jeg mestrer det daikke til fuldkommen-hed. Men jeg har enfornemmelse af, at jeger blevet lidt dygtigeretil den insisteren på, athvert eneste øjeblik iéns liv skal være in-tenst og opfylde én. Jegved, at det er en utopi,men det fungerer for

mig som et pejlemærke.- På en måde er vi alle skyldige i vo-

res eget liv og vores egen død. Vi mis-ligholder skabelsesmiraklet ved attrække os tilbage fra tilværelsen og vedat være bange for den. Det er for mig atse arvesyndens grundtræk. Vi er allesammen begavet med en fantasi om atleve mere intenst og betydningsfuldtend den måde, som vi i virkelighedenlever på. I den skillelinje ligger arve-synden. I den mest oplagte form: Vi el-sker ikke vores næste. Vi hader, mistrorog udkonkurrerer ofte vores næste.Derfor er tilværelsen ikke opfyldt afkærlighed, heller ikke inde i os selv.

- Der er også andre måder at slå sigselv ihjel på. Jeg ryger 20 cigaretter omdagen, og det er da pinde til min ligki-

ste. Men jeg gør det med åbne øjne, li-gesom jeg foretager forskellige mave-sårsfremkaldende aktioner, så jeg bli-ver anstrengt på en forkert måde. Jegdrikker også et par stive whiskysjusserhver dag - sådan er det! Men man kanlige så godt sige nej til tilværelsen vedudelukkende at prioritere, hvad der ersundt. Det er en meget livsfornægtendemåde at leve på.

- Til gengæld har jeg taget mig denfrihed at beslutte, at den roman, jeg er igang med nu, først bliver afleveret tilforlaget, når jeg er helt stensikker på, atden er færdig. Tidligere afleverede jegfør, for ellers blev skattefar sur. Det viljeg skide på nu. Dette med ikke at gørearbejdet helt færdig er noget, som tid-sånden dikterer. Den vil have hurtighedi stedet for perfektion. Det kunne jegikke have sat mig op imod for 10 år si-den. Det kan jeg sagtens nu.

Så der er ikke noget, du skal nå?- Jo, men først og fremmest i forhold

til de mennesker, jeg er tættest på. Deter blevet vigtigt at opbygge de forhold.Vi kender alle sammen en hel massemennesker, vi har svigtet, bekendtska-ber, der er gledet ud, eller nogen, vi harbehandlet dårligt. Arvesynden operererogså dér. Jeg holder meget af arvesyn-den, for et fælles skibbrud er bedre endet individuelt skibbrud. At acceptere, atman selv er et syndigt menneske, giverbedre mulighed for at tilgive andremennesker.

I forordet til sin bog »I svampens he-de. Krønike imod tidsånden«, der ud-kom tidligere i år, skriver Ebbe Kløve-dal Reich, at dengang han i 1969 udgaven lignende samling tekster i »Svam-pens tid«, var både tiden og han ander-ledes: »Dengang havde jeg to børn un-der (selvforskyldte) rodede omstændig-heder, boede i kollektiv og havde kro-nisk skattegæld. Nu er jeg lykkelig gift,har fire børn og fire børnebørn og enstor, dejlig, sammenbragt (og stadig ro-det) familie og er gældfri. Det giver na-turligvis andre måder at tænke på.«

- Der er visse passager i mit kærlig-hedsliv, hvor jeg har en vis skyldfølel-se. Men generelt kan det ikke nytte no-get at fortryde. Det er der ingen, derbliver glade af. Men det er vigtigt at fårealiseret de følelsesmæssige relationer

til dem, der er tættest på. Det skal ikkeopfattes bogholderagtigt på den måde,at der skal være orden i regnskabet. Dethandler mest om ikke at begå flere fejl.

Hvilke fejl?- Først og fremmest egocentrisk lige-

gyldighed over for andre liv. Hvor manopfatter sit eget liv så vigtigt, at manskubber andre mennesker fra sig, fordide er til besvær. Det har jeg meget oftegjort, og det, tror jeg, at alle har gjort.Undladelsessynd er meget almindelig,hvor man handler, som om andre ikkeer der, af hensyn til ens eget liv. Jeg hargjort det for at sætte mig selv igennem.For at lade mit ego afspejle sig i alver-den og ikke i et andet menneske. Minpræstationsagtige neurose har været atfå skrevet noget. Det er det at lade siteget projekt gå forud i stedet for at ladetilværelsen med andre mennesker kom-me én i møde.

- Allerede da jeg var ung i 1970’er-ne, var jeg klar over, at noget var galt.Hvis der er noget, som alle vi kollekti-vister fra dengang kan give hinandenret i, så er det, hvor meget privatmen-nesker vi alle var, og hvor dårlige vi al-le var til at være fælles. Samtidig gjor-de vi op med privatistisk forbrugeris-me, men vi tabte på alle fronter.

- Der var en modsætning mellem detpolitiske menneske, jeg var, og det le-vede liv. Jeg har aldrig været erklæretkommunist, men løgnen var der vel. Osi kolletivet »Maos Lyst«, der var politi-ske og arrangerede demonstrationer ogandre aktioner, lod altid de andre omopvasken. Det var en diskrepans. Detbetyder ikke, at jeg er uden politiskevisioner i dag, men jeg er mere usikkerpå, om min indsats gør til eller fra.

- Hvis jeg leder efter, er der en mas-se, jeg har fortrudt. Men fortrydelses-fænomenet er et ukonstruktivt træk vedens hukommelse. Vi er tilgivet - jegkan ikke læse Jesus anderledes. Men vier tilbøjelige til at glemme det, og deter dér, balladen begynder.

Hvad betyder troen på tilgivelsen fordig?

- Den betyder meget. Det evige livhører sammen med tilgivelsen og nå-

GUL9 RØD9 BLÅ9 SORT9

Fredag 22. november 2002 99

&LIV SJÆL

“Jeg har tidligere væretafhængig af lange skrivepassager, hvorjeg sad og skrev i 10-12 timer på kaffe og cigaretter. Nu bliver jegdiffus i hovedet.Præstations-neurosener røget lidt ud af mig.Men jeg ved ikke, omdet er på grund af be-handlingen. Det kan lige så vel være, at jeger begyndt at tænkemig om, fordi døden erkommet nærmere.

”

F O R T S Æ T T E S S I D E 1 0

Sidste chance

- Det egentlige er vel atfinde en mening med sinegen død. Meningen medlivet er givet, døden må manselv konstruere, siger EbbeKløvedal Reich.

INTERVIEW: - Jeg er bange for det, der kommer forud for døden - sygdom, smerte, svækkelse og for-dærv. Men når døden først er der, er det jo forbi. Døden helbreder som bekendt alle sygdomme, sigerforfatteren Ebbe Kløvedal Reich, der siden han sidste år fik en kræftdiagnose er begyndt at øve sig i atdø men også i at nyde intensiteten i hvert øjeblik og målrette sit arbejde

GUL9 RØD9 BLÅ9 SORT9

Fredag 24. januar 2003 99

&LIV SJÆL

Søvnløs i centrifugen

AF KARIN DAHL HANSENILLUSTRATION: KRÆSTEN KRUM BYSKOV

- Jeg opfatter lidt det at sove som tids-spilde. Der er så meget, der optagermig, at jeg ikke har tid til at sove. Også er det så heldigt, at jeg behøver me-get lidt søvn, siger lektor ved Køben-havn Universitet Karsten Fledelius, derer formand for menighedsrådet veddomkirken i København, Vor Frue Kir-ke.

Den 62-årige lektor, der er kendtsom Balkan-ekspert i tv, kan klare sigmed tre en halv times søvn og soversjældent mere end fem timer. Som nuforleden, hvor han vågnede klokken5.20.

- Så kan jeg lige så godt stå op og be-gynde at arbejde. Jeg har opdaget, atjeg arbejder bedst om morgenen, og såfår jeg nået en masse, siger Fledelius.

Nu er det nok de færreste, der kanklare sig med så få timer som KarstenFledelius, men forskerne anslår, at visover en time til halvanden mindre endfor 100 år siden. Samtidig lider flere ogflere af søvnproblemer, og private søv-nklinikker har det sidste års tid vundetfrem. 24-timers-samfundet med evigtelektrisk lys og krav og tilbud om ar-bejde og underholdning æder sig ind påvores nattesøvn. Men for nogle resulte-rer det i søvnløse næt-ter og trætte og uop-lagte dage. Man soverfor lidt, for meget ellerpå en forkert måde.

Karsten Fledelius erikke potentiel kunde ide nye søvnklinikker.Han har det fint medsin korte nattesøvn, ogdet hænder, at han ta-ger sig en lur om da-gen, hvis træthedenovermander ham. Menaldrig mere end 15-20minutter ad gangen.

- Det var mine børn,specielt den yngste,der ændrede mine so-vevaner. Det var mig, der tog mig afhende om natten, og så fortsatte detsådan bagefter. Jeg udnytter søvnen påen anden måde. Jeg elsker at sove, menjeg kan også godt lide at bestille noget,og jeg har det fint på denne måde. Detkan hænde, at jeg bliver overmandet aftræthed midt på dagen. Så lukker jegøjnene og bliver lidt væk, men det ersjældent, at jeg mister koncentrationen,siger Fledelius.

Overlæge på Nordens største søvnk-linik, ScanSleep, Søren Berg anslår, at

vi sover en time til halvanden mindreend for 100 år siden, og det har konse-kvenser for vores livskvalitet, og ogsåbørn og unge mærker problemet.

- I Norge har man opdaget, at ni-veauet er faldet i gymnasiet, og detskyldes, at de unge sover for lidt. Dehar jetlag mandag og tirsdag, fordi deer kommet for sent i seng i weekendenog har været ude at bumle. Særlig nårman er ung, er en lang, ubrudt søvnvigtig, fordi der sker noget med hormo-nerne om natten. Vi er ved at få en ge-neration af mennesker, som har fået forlidt søvn som teenagere, og vi ved ikkehvad konsekvenserne er på lang sigt,siger Søren Berg.

På Socialforskningsinstituttet harman målt, at vi fra 1987 til 2001 harskåret et kvarter af vores nattesøvn. Idag sover kvinder i gennemsnit otte ti-mer, og mænd et kvarter mindre. Sen-getiden er for de fleste omkring klok-ken 23, og begge køn tager en god timemere på langs i weekenderne. Kortesttid sover folk i arbejde, mens studeren-de, ledige og pensionister sover længe-re tid. Det sidste er helt forkert, for æl-dre mennesker er den aldersgruppe, derhar brug for den korteste søvn. Søvnbe-hovet er desuden meget individuelt, ogberømtheder som Margaret Thatcher,Winston Churchill og Simon Spies var

alle kendte for deresmeget lille søvnbehov.

Læge ved Bispe-bjerg Hospital, dr.med.Peter Lund Madsenmener slet ikke, mankan blive præsident iUSA eller statsministeri Danmark, hvis ikkeman ejer evnen til atsove meget lidt og bru-ge pauser på at sove påkommando. Du skalkunne sove hvor somhelst og når som helst,siger Peter Lund Mad-sen, men Søren Bergfra ScanSleep mener, atdet er en myte, og næv-

ner den nuværende amerikanske præsi-dent, George Bush, som eksempel påen sovetryne, der er kommet til topstrods sit store behov for søvn.

Peter Lund Madsen, også kendt somHjerne-Madsen, har forsket i hjernensaktiviteter under søvn, og han mener, atsøvnproblemerne kan hænge sammenmed, at vi ikke længere arbejder så fy-sisk hårdt som tidligere.

- Jeg tror ikke, at vi er mere stressedei dag, end vi altid har været, men vi le-ver på en anden måde uden så faste

rammer. Folk skal for eksempel ikkemøde på et bestemt tidspunkt, fordi dekan flekse. Hvis man står op klokkensyv hver dag, skal man nok falde isøvn, siger Peter Lund Madsen.

Han mener, at de fleste menneskerkan klare sig med seks til syv timerssøvn, men mange forventer, at de skalsove mere, end de egentlig skal.

- Hvis man ikke er træt i løbet af da-gen, har man sovet nok, og det kanvære mere ødelæggende at sove ni endseks timer. Så får man søvnforgiftningog føler sig vattet i hovedet. Spørgsmå-let er også, hvor meget man vil betalefor at få sin nattesøvn. Mange vil jogerne tale med ægte-fællen, og så kan klok-ken godt blive mereend 23, siger PeterLund Madsen.

Søvnen kan inddelesi fem faser. Den førstefase er døs, dernæstkommer den lettesøvn, og i fase tre ogfire sover man dybt.Det er her, kroppen fy-sisk restituerer sig. Iden sidste fase soverman REM-søvn. REMstår for Rapid Eye Movement, og øjnenebevæger sig her hurtigtbag de lukkede øjen-låg, mens hjernebøl-gerne er næsten, somnår man er vågen. Men kroppensmuskler er helt afslappede. Det er ty-pisk her, man drømmer, og REM-søv-nen har betydning for vores hukom-melse og indlæringsevne. I alt tager detomkring halvanden time at kommeigennem disse fem faser, og så begyn-der det hele forfra.

- Søvnen bevæger sig i cyklusser, ogdet er meget nemt at tage endnu en run-de. Hvis man er i tidsnød, kan det væreen ide at stille vækkeuret halvanden ti-me tilbage for at undersøge, om densidste søvn bare er luksus. Hvis man erlige så frisk, sover man for meget. Detkan man jo eksperimentere med i sinferie, men det kan ikke nytte bare at ta-ge en halv time fra, for så vågner manmidt ind i en cyklus, foreslår lektorKim Dremstrup Nielsen, der er søvn-forsker ved Aalborg Universitet.

Af samme grund er det også megethårdt at få afbrudt sin nattesøvn mangegange. Det ved torturbødler og deresofre, og i den mere fredsommelige ver-den er det også noget, nybagte forældrekender til, når de hele tiden bliver væk-ket af den lille baby. For her bliver søv-

ncyklussen brudt ustandseligt, og hvergang starter hjernen forfra. På den må-de kan man være mere træt efter syv ti-mers afbrudt søvn, end hvis man harsovet fire timer uforstyrret.

Det første og hidtil eneste offentligesøvnlaboratorium herhjemme åbnedefor knap to år siden på Amtssygehuset iGlostrup, men flere hospitaler behand-ler også søvnproblemer typisk på lun-ge-afdelingerne eller øre-næse-hals-klinikker. De fleste, der bliver behand-let for søvnproblemer på de offentligeog private klinikker, lider af søvnapnø.Det er en sygdom, hvor man har sværtved at trække vejret om natten og utal-

lige gange bliver væk-ket i løbet af en nat, nårvejrtrækningen igen gåri gang. Det betyder, atman sover dårligt ogderfor kan være ab-normt træt om dagen.Man gætter på, at mel-lem 50.000 og 100.000danskere lider af søvn-apnø, og tallet er stigen-de, fordi det er tæt for-bundet med overvægt.Ventetiden på sygehus-ene har været megetlang, men da der for etår siden blev indførtventetidsgaranti, ogmange dermed kunne fåbehandlingen betalt påen privatklinik, kom der

for alvor gang i det marked. Hidtil hav-de der været 100 procent egenbetaling,men nu betaler amtet, hvis ventetidener for lang på sygehusene. Andre syg-domme er insomni eller søvnløshed,hvor man har svært ved at falde i søvneller vågner tidligt og mange gange iløbet af natten. Den modsatte udgaveer hypersomni, hvor man sover for me-get og trods den lange nattesøvn ikke erudhvilet og frisk næste dag.

- Der er nok flere, der har søvnpro-blemer i dag end før i tiden, men der erogså et meget stort forventningspres påsundhedsvæsenet om, at det skal løsealle problemer og helst hurtigt, sigeroverlæge Poul Jennum.

Han er formand for Dansk Søvnsel-skab og leder af søvnlaboratoriet påAmtssygehuset i Glostrup.

- Søvnen hænger nøje sammen med,hvordan vi lever, og vores livsstil oglivskvalitet har ændret sig meget siden1950’erne, hvad angår familie, skoleog arbejdsmarked. Vi synes, vi skal nåflere ting. Vi står tidligt op og skal ha-ve tre børn ud af døren og afleveret iinstitutioner og skole. Vi har længere

transporttid på arbejde, og så spiser vihelst en kort frokost. Vi bliver lidt læn-gere på arbejdet, og så når vi ikke athente børnene før luk-ketid. Der bliver lavethurtigt mad, og så skalman lige falde nedoven på dagen med enhalv flaske vin og enpose chips. Så skalman ikke undre sig,hvis man sover dårligt,konstaterer Poul Jen-num.

Han understregerdog, at ikke alle søvn-forstyrrelser er livs-stilsbetingede. Blandtandet skyldes noglesøvnproblemer andresygdommer eller arv,og de skal naturligvisbehandles.

Det er forfatterenFrederik Dessau enig i.Han peger på, at søv-nen afspejler det vågneliv.

- Søvnproblemer er noget af detførste, der melder sig, hvis man erulykkelig eller ked af det. Om natten ervi overladt til os selv. Der er mørkt, ogman er alene. Der er intet til at afledede tanker, der om dagen kan afledesmed læsning, telefoner, fjernsyn og an-dre mennesker. Og så er dårlig søvnogså en følge af et fortravlet liv og etled i en samfundsudvikling, hvor altingskal gå stærkt, siger Frederik Dessau,der selv har lidt af søvnproblemer i toår.

- Jeg vågnede ustandseligt, og det erpsykisk invaliderende. Men det gikover af sig selv. 80 procent af altingforsvinder jo af sig selv, siger Dessau.

Selvom han ikke selv ville opsøge ensøvnklinik, er han overbevist om, at demange klinikker er opstået, fordi der eret reelt behov. Men han mener også,

der kan være tale om et kontaktbehov,hvor mennesker køber sig til opmærk-somhed fra behandlerne med håbet:

»Hør på mig og mineproblemer.«

- Hele vor tidsfor-nemmelse er strammetop. Det vækst- og mar-kedsorienterede sam-fund har indbyggedestressfaktorer. For enverden i vækst er enverden i fart, og altingskal gå hurtigt. Vikøber ind i en fart ogspiser i en fart, og nårdagen er omme, og vikommer hjem, siddermange og sløver foranfjernsynet, siger Frede-rik Dessau.

I laboratorier harman undersøgt, hvadder sker, hvis man for-hindrer folk i at sove.Resultatet er, at de alli-gevel til sidst falder isøvn, selv stående. Man

bliver irritabel og langsom.I Sverige fraråder myndighederne

helt, at man kører bil mellem fire ogfem om morgenen, for på det tidspunkter kroppen indstillet på søvn, og hvisman alligevel sætter sig bag rattet, harman en reaktionstid, som havde man enalkoholpromille på 0,8. I Finland ogNorge har man målt, at omkring 20procent af alle trafikulykker med døde-lig udgang skyldes træthed, og selvomtallet formentlig er lavere herhjemme,hvor vi ikke har så lange og lige vej-strækninger, er fænomenet velkendt.

- Det er de ulykker, hvor bilen er kørtaf vejen, og der ikke er bremsespor.Chaufføren har simpelthen sovet frahele ulykken, siger projektleder Pernil-le Ehlers fra Rådet for Større Færdsels-sikkerhed.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

“Jeg elsker at sove, menjeg kan også godt lide atbestille noget, og jeg hardet fint på denne måde.Det kan hænde, at jegbliver overmandet aftræthed midt på dagen.Så lukker jeg øjnene ogbliver lidt væk, men deter sjældent, at jeg mi-ster koncentrationen.

” Karsten Fledelius, lektor

“Jeg tror ikke, at vi ermere stressede i dag,end vi altid har været,men vi lever på en an-den måde uden så fasterammer. Folk skal foreksempel ikke møde pået bestemt tidspunkt,fordi de kan flekse. Hvisman står op klokken syvhver dag, skal man nokfalde i søvn.

” Peter Lund Madsen, hjerneforsker

“Søvnproblemer er nogetaf det første, der meldersig, hvis man er ulykke-lig eller ked af det. Omnatten er vi overladt tilos selv. Der er mørkt, ogman er alene. Der er in-tet til at aflede de tan-ker, der om dagen kanafledes med læsning, te-lefoner, fjernsyn og an-dre mennesker. Og så erdårlig søvn også en føl-ge af et fortravlet liv oget led i en samfundsud-vikling, hvor alting skalgå stærkt.

” Frederik Dessau, forfatter

SØVNMANGEL: I løbet af 100 år er der blevet kappet halvanden time af nattesøvnen,men samtidig er der i dag flere og flere, der lider af søvnforstyrrelser, og private søvn-klinikker er derfor skudt op for at hjælpe folk med at få en normal søvnrytme

Søvnbehov■ Spædbørn sover 14-16 timer i døgnet■ Småbørn og skolebørn bør have 10-12 timer■ Teenagere skal sove ni timer■ Voksne kan klare sig med syv til otte timers søvn■ Ældre behøver kun sove fem til seks timer■ Tallene er plus minus en time

fakta

God søvnhygiejne■ Undgå kaffe, te og cola om aftenen. Rygning forstyrrer også søvnen.■ Undgå at indtage et stort måltid ved sengetid.■ Gå i seng samme tid hver aften.■ Soveværelset bør være køligt og mørkt.■ Falder man ikke i søvn i løbet af et kvarter, så stå op, og gå først i seng, når

du er træt igen.■ Tænk problemer og bekymringer igennem sidst på eftermiddagen eller først på

aftenen.■ Undgå at tage problemer med i seng.■ Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten.■ Undgå søvn om dagen. Tag højst en lur på under 20 minutter.■ Undgå regelmæssig brug af sovemidler. De kan forstyrre søvnen og løser ikke

søvnproblemet.

fakta

Kristeligt Dagblad Fredag 31. december 2004

Langt fra Guds blik SIDE 12

Signatur SIDE 12

Svend Auken og den grundtvigske grød SIDE 13

Nytårsquiz SIDE 14

”For mig er tilgivelsedet samme som

frigørelse. ”

SVEND AUKEN

AF ROBERTA MONTANARI

Mathias stavrer tillidsfuldtrundt på sine endnu lidtusikre ben. Den 15 må-

neder gamle dreng bevæger sigrundt i den julepyntede stue ogender ved sin mors knæ, han serglædesstrålende op på hende.Sund, glad og med en robust ap-petit på livet.

Men i det blik, som Mathias’mor sender tilbage til ham, blan-der ømheden sig med en for-tærende bekymring, der ofte hol-der hende vågen om natten. Mat-hias kunne få kræft, falde ned afen trappe, sluge toiletrens, vælteen reol ned over sig eller kommetil at åbne et vindue og falde ud.Tankerne slår ned i tolk Lene Ve-stergaard, 34 år og fra Køben-havn, mange gange i døgnet, ogde kredser om katastrofer, somkunne ramme hende selv ellerhendes nærmeste.

– Når min mand skal med togetpå arbejde, tænker jeg, at derkommer et terrorangreb og ånderførst lettet op, når jeg nogle timersenere ikke hører noget i Radio-avisen. Min søster kører dagligtpå motorvej, og jeg gruer for, atder skal ske hende en trafikulyk-ke. Hvis jeg står ved et gadekrydsmed barnevognen, tænker jeg, aten bil kunne køre galt og torpe-dere os, siger hun.

Nytår er tiden, hvor vi gør sta-tus over fortiden og gør os klar tilat træde ind i fremtiden: det nyeår. Normalt opfatter vi fyrværkerisom en velkomst til en ny og glæ-delig tid. Men for få måneder si-den gik det galt i Kolding, da enfyrværkerifabrik eksploderede.Mange koldingensere stod plud-selig uden tag over hovedet, ogen brandmand mistede livet. Og-så i aften vil hænder og øjne kom-me til skade, når festfyrværkeribrager det nye år ind. I drømmeog ønsker om en glædelig frem-tid sniger også slangen i paradissig ind.

En diffus bekymring synes athave sænket sig over detdanske samfund, og dens

ansigter er mangfoldige. En na-turkatastrofe som jordskælvet iAsien bærer ved til bekymringen.Vi sikrer vores hjem, børn, sund-hed og velstand som aldrig før. Vifrygter usynlige trusler som ter-ror, bakterier, epidemier, pludse-lig vold, naturforurening og soci-al udstødelse.

– Bekymring er en fremtidsfor-ventning. Når vi synger, at lykkener lige om hjørnet, lurer også fa-ren for, at noget kan komme i ve-jen. Bekymring bliver en måde atforegribe fremtiden på, sigerLars-Henrik Schmidt, professor ifilosofi og rektor på DanmarksPædagogiske Universitet.

– Uro og mangel på sikkerheder tidens karaktertræk fra hver-dag til storpolitik. De systemer,der skal sikre os, giver os ikkelængere tryghed. For i sidste endeproducerer sikkerhed sin egenusikkerhed. Nutidens mangeusynlige trusler kan politi, mili-tær og sundhedsvæsen ikkelængere beskytte os mod. For ek-sempel spurgte mine børn, om vi

ikke skulle gå i Tivoli. Nej, svare-de jeg, for det kunne være mål forterrorister, Danmark er jo etkrigsførende land, fortæller Lars-Henrik Schmidt.

Han skelner mellem to slagsbekymringer, forklaret med tyskegloser. Den ene er Sorge – den go-de bekymring, der udspringer afomsorg, omtanke og pleje. Detandet ord er Kummer, som betydernød, elendighed, afmagt og førertil handlingslammelse.

– Sorge er det sociale kit, derholder sammen på os trods mod-satrettede interesser, men det kanogså kamme over i formynderi ogomklamring. Når børn begynderat vise bekymring for andre, erdet et modningstegn. Det bety-der, at de er begyndt at reflektereover livet, siger Lars-HenrikSchmidt, der opfatter børn somfysiologiske repræsentanter forfremtiden.

– Fødsel og død hænger uløse-ligt sammen. Når vi selv skaberliv, ser vi også vores endeligt i øj-nene. Chokket over at få et barn – der er som en gæst, som ikketager hjem igen – er en stor kildetil bekymring. For kan man numagte opgaven? Og hvordan skaldet gå?

At Mathias’ mor, Lene Vester-gaard, begyndte at bekymre sig såvoldsomt under sin graviditet eringen tilfældighed. For med op-fyldelsen af en stor drøm – at fåsin egen familie – kom også ang-sten for at miste det hele igen.

– Jeg bebrejder mig selv minebekymringer, for det virker såluksusagtigt. Sådan gør modnemennesker ikke, tænker jeg, alleskal jo dø! Men jeg er åbenbart ik-ke så god til at bære livets grund-vilkår. Det er lidt pinligt.

Nok er Lene Vestergaardmere bekymret end gen-nemsnitsdanskeren, men

i psykologiske termer er der kuntale om gradsforskelle mellem al-mindelig hverdagsbekymring ogpsykiatrisk defineret angst. Allebefinder vi os et sted der imellem.Forskning viser desuden, at kvin-der bekymrer sig mere endmænd. Kvinder søger, groft sagt,årsagen til bekymring i sig selv,mens mænd oftere reagererudadtil.

Jævnfør det stereotype billedeaf manden, der drikker sig fuld

og slår på tæven, når han er ulyk-kelig. Mere nøgternt viser tal, atkvinder er stærkt overrepræsente-ret i angstsygdomme, depressio-ner og sociale fobier, hvor netopbekymring er et væsentligt symp-tom. Dansk Psykiatrisk Selskabanslår, at omtrent 800.000 dan-skere er plaget af psykiske pro-blemer, og at tallet vil stige.

Dorthe Thomsen, PsykologiskInstitut på Aarhus Universitet,har skrevet en ph.d.-afhandlingom bekymringens tvillingesøster,rumination. Sidstnævnte om-handler negative tanker om for-tiden og ses ofte ved post-trau-matisk stress, mens bekymringper definition er fremtidshen-vendt. En af Dorthe Thomsenskonklusioner er, at de to fæno-mener hænger uløseligt sammen.Når man tænker negativt om for-tidens hændelser, tænker mansom regel også negativt om frem-tiden. Hun kom frem til, at voresfølelser er stærkt påvirkede af denegative tanker.

– Tidligere vidste man, at rumi-nation og bekymring ledte tiltristhed og depression. Nu viserdet sig, at de også avler angst,skam, vrede og en oplevelse afdårligere helbred. Forsøg på tocelletyper har desuden vist, at derer en forbindelse mellem negati-ve tanker og immunceller. Vissetyper bekymring er mere skade-lige. Jo længerevarende og ukon-trolleret, jo værre. Hvis bekym-ringen udelukkende er af mentalkarakter, hvor man hele tidenanalyserer og taler indvendigt,kan det være en måde at undgåfølelsesmæssig bearbejdning afet dybereliggende problem. Mener bekymringen sanset eller visu-el, sker der en større bearbejd-ning, som faktisk kan være medtil at løse problemet, siger DortheThomsen.

At bekymring skulle høre tilen bestemt alder, er ifølgehende ikke tilfældet. Både

unge og gamle bekymrer sig af-

hængigt af indholdet i deres liv.Men hvad kan man gøre, for atkomme de djævelske tanker tillivs?

– Prøver man at undertrykkedem, dukker de ofte op igen ipressede situationer. Men mankan med fordel distrahere sigselv, for bedre humør mindskerde negative tanker. Bunder be-kymringerne i konkrete proble-

mer, eksempelvis en konfliktmed chefen eller konen, er kurenselvsagt at løse problemet. Mener bekymringen en generel ten-dens, er det ting i en selv, der skalændres. Så kan mental træning,meditation eller terapi hjælpe, si-ger Dorthe Thomsen.

Den omsiggribende, på-trængende information idagens samfund sniger

sig ind på os, hvad enten vi vil deteller ej, og danner bekymrendefremtidsscenarier i vores bevidst-hed.

Holder den vestlige verdens op-lysningstro på, at viden givertryghed egentlig stik? Den uover-skuelige variation af sygdomme,vi i dag kan få at vide, om vi er ge-netisk disponerede for og måskeforebygge, udgør en næsten uud-tømmelig kilde til bekymring. Erdet bedst at kende risikoen ellerleve i lykkelig uvidenhed? Detufødte fosters nakkefold, anlægtil kræft- og blødersygdomme,

cystisk fibrose, stofskifteproble-mer og Huntingtons syge er no-get af det, vi i dag kan testes for.

For nylig kunne medierne mel-de om adskillige raske kvinder,der fik fjernet deres bryst for atimødekomme risikoen for bryst-kræft. Læge og forsker Lotte Hvasfra Institut for Folkesundheds-videnskab i København fortæller,at man i lægekredse taler om etdecideret risikoboom.

– Fokus på risici har taget over-hånd. Det at undgå fremtidig syg-dom er blevet et individuelt an-svar, så det er benhårdt for denenkelte, siger hun.

Bekymringen for bekymring erogså karakteristisk for vores tid.For bekymring signalerer, at vi ik-ke har helt styr på livet og detsutallige komponenter, hvilketstrider mod tidens herskendeideologi om, at vi har frit valg påalle hylder og dermed succes somfortjent.

TEMAET ”ET NYT ÅR TRUER”FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

ET NYT ÅR TRUER At måle efter danskernes bekymringsbarometer er livet en farlig og ukontrollabel sag, som man må sikre sig bedst muligt mod.Tro, tillid og nærvær er bekymringens modsvar. Men bekymring er også samfundets kit, vurderer eksperter

KLÆDT PÅ TIL ”Uro og mangel påsikkerhed er tidenskaraktertræk frahverdag til storpolitik.De systemer, der skalsikre os, giver os ikkelængere tryghed. For isidste ende producerersikkerhed sin egenusikkerhed.”LARS-HENRIK SCHMIDT, PROFESSORI FILOSOFI OG REKTOR PÅ DAN-MARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITET

”Fokus på risici hartaget overhånd. Det atundgå fremtidigsygdom er blevet etindividuelt ansvar, sådet er benhårdt for denenkelte.”LOTTE HVAS , LÆGE OG FORSKERPÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDS-VIDENSKAB I KØBENHAVN

ILLUSTRATION: PETER HERMANN

BEKYMRINGSKRIV OM TEMAET

◆ Kristeligt Dagblad vil meget gerne høre, hvad læserne mener omdagens tema, ”Et nyt år truer”. I næste uge bringer vi udvalgte kom-mentarer og reaktioner fra læserne. Send et brev til e-mail-adressen: livogsjael@kristeligt-dagblad.dk eller til Kristeligt Dagblad, att. Liv&Sjæl, Rosengården 14, 1174 København K.

Kristeligt Dagblad Fredag 29. juli 2005

Når livet skifter spor SIDE 12

På sporet af kristendommen SIDE 12

Tre sporskifter der ændrede alt SIDE 13

Det femte bud SIDE 14

”Der er enudbredt angstfor spildt liv.”

THORLEIF JEPPESEN

AF TINE BJERRE LARSEN

Det skete, da Jørgen Kvistgik til alters med sin dat-ter. Han ville lige hurtigt

kigge over på hende for at se,hvordan hun klarede det, og lan-dede i det samme med knæene påbænken foran alteret et sted, hvorlæderpolstringen lå skævt.”Knæk”, lød det fra knæet, og detuheldige knæfald betød en knæ-skade, der satte en stopper fordet, der skulle have været hanslivs første maraton.

Det var der måske en højeremening med, mente hans omgi-velser.

– En af mine elever mente, atVorherre ville have, at jeg skulleligge på knæ lidt længere. Minkone mente, at det var Vorherresmåde at beskytte mig på. Hun si-ger altid til mig, at jeg løber mig igraven, siger Jørgen Kvist og gri-ner lidt tilbagelænet i stolen i denstore stue med udsigt til HaslevUdvidede Højskoles have.

Episoden ved alteret ligger 10 årtilbage, og først da han fandt udaf, at et par nye løbesko gjordehele forskellen, fik han opfyldt sitmål om at gennemføre et mara-tonløb. Sidste år løb han de42,195 meter på 3 timer og 51 mi-nutter, og i år har han lige over-stået endnu et maraton. Han komi mål efter 3 timer og 35 minutter.

– Jeg havde skrevet mine mel-lemtider ned på armen, og det vardem, jeg konkurrerede med. Minstrategi gik ud på at løbe i et ri-meligt hårdt tempo de første 25-30 kilometer, og når jeg så løbind i ”muren”, så skulle det barehandle om at komme hjem. Desidste 10 kilometer var et helvede,og det var kun min stædighed ogmin vindermentalitet, der gjorde,at jeg gennemførte. Jeg fik ondt imin akillessene allerede efter 20kilometer, men sagde til den:”Smerte er et irrelevant spørgs-mål. Det snakker vi om i mor-gen.”

– Da jeg var fem kilometer framål, tænkte jeg, at det her gør jegikke igen. Jeg havde tabt hørel-sen, fordi kroppen koncentreredesig om de mest centrale funktio-ner, og jeg løb med næsten lukke-de øjne. Alt, hvad der kunne luk-kes ned, blev lukket ned. Jeg løbinde i en boble og kunne se, hvad

der foregik omkring mig. Derholdt en ambulance, og en per-son lå på en båre, og jeg overveje-de kort, om jeg ikke bare skullelægge mig hen ved siden af. Jegtænkte på, at nu forstod jeg,hvorfor folk lægger sig ned for atdø på indlandsisen. Men minstædighed gjorde, at jeg fortsatte.Ydmygelsen ville have været forstor, og det ville gå ud over minærekærhed. Kun hvis kroppen afsig selv havde sagt stop, var jegstoppet, siger Jørgen Kvist ogsmiler igen midt i alvoren.

Men han kom over mål-stregen, inden han lagdesig fladt ned på asfalten i

20 minutter for at komme til sigselv. To timer senere var han til-bage på højskolen for som kur-susleder at starte et ugekursusom tro og etik.

– Kursisterne syntes, at den un-ge forstander gik lidt mærkeligt,indtil jeg forklarede dem hvorfor.Det var et godt kursus, og en ugeefter var smerterne og træthedenved at være væk. Dér begyndte jegallerede at tænke på det næsteløb.

Du har lige overlevet noget, der eren ekstrem belastning for din krop,og så tænker du kun på at gentagelidelsen?

– Det handler om at mærkegrænsen og mærke livet dér, hvorder ikke er noget sikkerhedsnet,og man ikke ved, om man kanklare det. Vi lever en tilværelse,hvor vi er pakket ind i vat med vo-res løn og pensionsordninger, oghvor alting kan lade sig gøre. Vikan rejse hele jorden rundt, og vikan blive tv-vært eller stjerne foraften. Der er ikke grænse for,hvad vi kan udrette med vores liv.Derfor er det rart at opleve, at derer grænse for min stædighed ogvilje. Det gør mennesket lille, atder er ting, det ikke kan overvin-de, og det har vi godt af, siger Jør-gen Kvist.

Hvad tænker man på, når manløber?

– Man tænker på alt og intet ogkan slet ikke forholde sig til, atman skal løbe 42 kilometer. Manløber sammen med 4-5000 an-dre, skulder ved skulder, men be-finder sig i sit eget lille univers ogsnakker ikke med nogen. Manhar kun sig selv, sin egen psykeog fysik, og kommunikerer kunmed sin krop. Den giver signalom, at den trænger til væske, også løber man ind for at drikke,men uden at stoppe. Det er vigtigtat holde rytmen og ikke gå i stå.Det er også vigtigt at drikke me-get de første 10 kilometer, menikke for meget, for så skal mantisse hele tiden, siger JørgenKvist.

Op til maratonløbet havde hankun trænet fem uger, fordi hanhavde haft så alvorligt ondt i ryg-gen, at han i virkeligheden drøm-te om bare at kunne løbe en kilo-meter. Først prøvede han at løbesine mindre ruter i området vedhøjskolen, og da han gennemfør-te at løbe 30 kilometer for at sikresig, at hans muskler og sener varstærke nok til at stå distancen,begyndte han at tro på, at en ma-raton var realistisk. Hvad tid hanville løbe på, var han mere i tvivlom.

– De, der løber rigtigt hurtigt,løber forrest. De, der løber lang-somst, bagest, og så var vi et stortmidterfelt. Man løber hele tidenog skifter position, og hvis manfornemmer, at der er en, der lø-ber fra én, så går der sport i at fåindhentet ham. Men det er vigtigtat lade hovedet og ikke øjnene

styre. Man skal vide, hvad mankan klare, og disponere rigtigt.Man er nødt til at dele distancenop i små bidder og kunne orien-tere sig ved hjælp af nogle tids-holdere, som løber med storeballoner med tider på. Jeg sigtedeefter ballonen med 3,45 og lå he-le løbet foran den tid. Da jeg blevoverhalet af en ballon med 3,30,kunne jeg mærke, at de løb hurti-gere end jeg. Jeg kom i mål på3,35 og kunne ikke have løbetfem centimeter mere, og jeg ermeget tilfreds med min tid, sigerJørgen Kvist.

At få lov til at løbe maraton ogopleve kroppen ”i al dens kon-krethed” er fantastisk, skulle hanhilse at sige.

– Det var også fantastisk at løbeop på Rådhuspladsen, hvor folkstod og klappede, der var musikog nogle, der sad og drak øl ogkiggede på. Når jeg går inde i by-en, så kan jeg huske, hvor langtjeg var, da jeg løb lige dér ved dethjørne, og hvor ondt jeg havde ifoden lige ved den gade, sigerJørgen Kvist.

Der er fredelige fuglefløjt ogsommervarmt udenfor ogindenfor i forstanderboli-

gen, hvor sønnen lige dukker opfor at høre, om far gider væremed til at spille fodbold. Det gørhan, men lidt senere, for lige si-den han var dreng, har han væretvild med sport.

Til ære for fotografen er hantrukket i løbetøjet og ligner sta-dig en dreng, der har svært ved atsidde stille og allerhelst vil ud atlege.

– Jeg får næsten abstinenser afat sidde med løbetøjet på. Jeg harikke været ude at løbe siden ma-ratonløbet den 22. maj, og jeg erafhængig af at løbe. Jeg brugerdet mentalhygiejnisk. Hvis jeghar sovet for lidt, kan jeg entenlægge mig for at sove eller tageskoene på og løbe en tur. Resulta-tet er det samme. Når jeg hartravlt på jobbet, kan man kommehjem og flade ud foran tv’et meden cola og chips, men man fårmere energi af at løbe. Det villevirkelig være svært for mig at bli-ve fysisk handicappet – og for mi-ne omgivelser. Min kone sigerindimellem: ”Jørgen, tror du ik-ke, at du skal ud at løbe en tur?”

Det lyder meget imødekommen-de og omsorgsfuldt, men det er,fordi hun ved, at jeg vender til-bage som et nyt og bedre menne-ske.

– Man kan løbe sig til glæde ogtil klarhed. Hvis man brokker siglidt for meget over, at fodtøjetstår og flyder, eller har et spørgs-mål, man går og tumler med, såfår man et friskt syn på en situa-tion af en løbetur. Det, at man har100 procent fokus på sin krop,sin salt-, syre- og væskebalance,betyder, at man kan overflytte denkoncentration og skarphed tildet, man var i gang med, og sågår det meget nemmere, sigerJørgen Kvist.

Han synes, at det er fremragen-de, at læger er begyndt at ordine-re motion til patienterne. For haner ikke i tvivl om, at mange socia-le og psykiske problemer kan af-hjælpes med fysisk udfoldelse.

– Det handler om at finde enbalance mellem legeme, sind ogsjæl. Mine bedsteforældre var he-deopdyrkere i Vestjylland ogmærkede livet hver dag i noglemeget fysiske krav. I dag efter-spørger arbejdsmarkedet udeluk-kende de intellektuelle og krea-tive kvalifikationer, og vi lever i etsamfund, hvor kroppen er af-monteret. De fleste af os har job,hvor vi skal bruge hovedet ogtænke og snakke, og for mangeer kroppen bare et stativ, somskal bære vores hoved og de totynde arme, som vi skal bevægetastaturet med. Men det er sørge-ligt, når mennesker på min alderikke kan løbe, siger Jørgen Kvist.

Han har altid vægtet de fysiskefag højt på højskolen, og næste årudbydes den nye linje ”krop ogpuls”. Her er det meningen, ateleverne kan træne til maraton,surfe og sejle og i det hele tagetudfordre kroppen.

– For 100 år siden tog folk påhøjskole for at få ånd og udsyn ogintellektuelle udfordringer. I dagkommer de her for at prøve krop-pen af, fordi de ikke har lavet an-det end at gå i skole hele deres liv.

Ivirkeligheden harmonerer detindividuelle løb dårligt medJørgen Kvists menneskesyn

og idealer. – Jeg vil helst spille fodbold, så

hvis der var nogen, der gad at

spille med mig fire gange omugen, var det fint. Jeg er mest tilholdsport, og det er også minlivsholdning, at man får det bed-ste resultat ved at udnytte den en-keltes evner og ressourcer til fæl-les bedste. Det er sådan, jeg ar-bejder som højskoleforstander.Men der behøver ikke at være enmodsætning. Man kan penduleremellem det individuelle og fæl-lesskabet, så der bliver plads til,at den enkelte kan vokse og få ud-fordringer, så vi ikke alle sam-men skal være lige små, siger Jør-gen Kvist.

Og så er det med at løbe sånemt, praktisk og billigt. Det ko-ster et par løbesko, som man kanhave med i tasken overalt og tagepå, når man har været til møderog konferencer rundtomkring ilandet.

– I mit job er jeg sammen medmennesker hele tiden, og så harjeg brug for at være alene og ko-ble af. At løbe af sted ud overmarkerne eller inde i byen er ikkedet afgørende. Det handler om atmærke kroppen og slukke forkontakten til hovedet. Men selv-om jeg løber af lyst og for migselv, så løber jeg altid på tid. Jegkunne aldrig finde på at løbeuden ur.

Det kan ikke bare være en dejlignaturoplevelse?

– Nej, det har et element af præ-station og konkurrence i sig. Deter kroppen, der skal testes, såman glemmer alt andet. Hvis jegskal slappe af og have en natur-oplevelse, så tager jeg fiskestan-gen i stedet for, siger JørgenKvist.

På en måde synes han, at det erlidt patetisk, at man som 40-årigikke vil affinde sig med naturens

forfald, men skal bevise, at maner evigt ung. Men på den andenside kan han ikke lade være.

Næste år skal Jørgen Kvist løbemaraton igen for at komme der-ud, hvor der er en risiko for, atman ikke kan klare den. Han harudlovet en stor middag til de ele-ver, som kan løbe maraton hurti-gere end ham, og han håber på atblive slået.

– Jeg vil prøve, om jeg kan nåned på 3 timer og 15 minutter.Det er en meget stor forbedring,og nogen siger, at det er farligt atsige sin tid højt, men jeg mener,at det gælder om at sige det til såmange som muligt. For så har duså meget ære i klemme, at du ernødt til at gøre det, siger JørgenKvist, der – ære eller ej – hængerpå det med at løbe.

– Det er en luksus, at man kanbevæge sig frivilligt og ikke skalknokle som vores forfædre. Tilgengæld får jeg lidt dårlig samvit-tighed, hvis der er gået 10 dage,hvor jeg ikke har løbet. Det er lidtligesom med at gå i kirke ellerbørste tænder. Man skal gøre detfor at have det godt. Jeg tror, at ensøndag, hvor jeg først har været ikirke, så har løbet og til sidst seren Superliga-kamp med børnene,er så optimal, som den overhove-det kan blive, siger Jørgen Kvistog ser nærmest lykkelig ud bareved tanken.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

JØRGEN KVIST◆ er født i 1965 i Ølgod iVestjylland, uddannet cand.theol.i 1996 fra Aarhus Universitet.Næstformand i KristeligtFolkepartis Ungdomsafdeling ogfolketingskandidat 1987-94, folke-tingsmedlem (afløser) i 1991.Ansat som højskoleforstander påHaslev Udvidede Højskole siden1997. Gift med scient.pol.Marianne Hoff Andersen, og sam-men har parret børnene Theresa,12 år, og Adrian, 7 år.◆ Jørgen Kvist løb maraton førstegang i 2004 på 3 timer og 51minutter og slog i år sin egenrekord med tiden 3 timer og 35minutter. Ud over en hang tillangdistancer er Jørgen Kvist tilfodbold, fluefiskeri, natur, politikog debat.

GRÆNSER Det handler om at mærke grænsen og mærke livet dér, hvor der ikke er noget sikkerhedsnet, og man ikke ved, om man kan klare det.Derfor løber forstanderen på Haslev Udvidede Højskole, Jørgen Kvist, maraton

MARATONMANDEN

”Vi lever en tilværelse,hvor vi er pakket ind ivat med vores løn ogpensionsordninger, oghvor alting kan lade siggøre. Vi kan rejse helejorden rundt, og vi kanblive tv-vært ellerstjerne for aften. Der erikke grænse for, hvadvi kan udrette medvores liv. Derfor er detrart at opleve, at der ergrænse for minstædighed og vilje.”

”Jeg tror, at en søndag,hvor jeg først har væreti kirke, så har løbet ogtil sidst ser enSuperliga-kamp medbørnene, er så optimal,som den overhovedetkan blive.”

– Hvis jeg har sovet for lidt, kan jeg enten lægge mig til at sove eller tage skoene på og løbe en tur. Resultatet er det samme. Man kan løbe sig til glæde og til klarhed, siger Jørgen Kvist. – Foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad Fredag 9. juni 2006

Sjælen kan ikke bare skrues af og på SIDE 12

Anders And, Andersen og andre eventyr SIDE 12

Vi bærer sorgen med på ferie SIDE 13

At få en sten til at græde SIDE 14

”Jeg har fået en fremtid,fordi jeg har lagt

fortiden bag mig.”

KNUD ROMER

AF ERIK BORK

Det hele afslører sig underen simpel parallel-parke-ring eller ved et hastigt

blik ind i en tøjforretning. I bilensætter de fleste mænd hjemme-vant gearet i bak og svinger så ret-tet – først mod højre og så modvenstre – indtil bilen let gliderind i sin bås. Så let har mændenedet til gengæld ikke i tøjforret-ningerne. Her regerer kvinderneved at se, lugte og føle sig frem tilden perfekte vare, imens mænde-ne kun modvilligt følger trop.Umiddelbart to banale scener fraet moderne storbyliv, men ifølgeden såkaldte evolutionære psyko-logi også et klart eksempel på,hvilke evner vi som mennesker erfødt med takket være vores tu-sindårige historie.

I urtiden var det nemlig mæn-dene, der gik på jagt og dervedudfordrede og udviklede de deresrummelige sans, når dyret skullenedlægges med våben, eller nårmændene skulle finde tilbage idet uvejsomme terræn. Den slagsbøvlede kvinderne ikke med. Deblev hjemme ved bopladsen, hvorde passede børnene, og begav sigkun af sted i samlet flok, hvis depå forhånd havde en god idé om,hvor de bedste ”shoppingmulig-heder” befandt sig i form af godebær eller lækre frugter, som de tilgengæld hurtigt scannede forkvalitet og næringsværdi.

Sådan kan kvinder og mændsevner og muligheder ifølge evolu-tionærpsykologien forklare utal-lige episoder i det moderne liv –og selv her titusinder af år efter,at evnerne blev skabt, er den evo-lutionære forklaringsmodel må-ske mere populær end nogensin-de før.

Alene på den internationale in-ternetboghandel Amazon.com erder registreret hundredvis af vi-denskabelige eller populærviden-skabelige bøger om ”human evo-lution”, og der kommer ugentlignye til.

Danske bidrag – for eksempel iform af hjerneforsker MortenKringelbachs bestseller-bog”Hjernerum”, det populære tv-program ”Den lille forskel” ogbrødrene Lund Madsens vold-somt populære teaterstykke ”Mr.Nice Guy”, der på humoristiskmåde afdækkede mennesketsbiologi, viser at det evolutionæreparadigme i helt usædvanlig gradhar fået fat i offentligheden i dis-se år.

Vores psyke er ikke megetandet end biologi, lyderbudskabet. Men ikke nok

med det. Også vores krop er ned imindste detalje et spejl af voresevner, og hvis du for eksempel eren mand, og din ringfinger er re-lativt længere end din langfinger,

er du sandsynligvis en god løber.Til gengæld kan du have tendenstil depression. Er du en høj ogranglet fyr, risikerer du at være endoven elsker – helt i modsætningtil de lidt lavere og atletiskemænd, der er spontane, men of-tere er deres ægtefæller utro. Dethele er et spørgsmål om hormo-ner, der igen er resultatet af voresbiologiske udvikling.

Den slags forklaringsmodellerstår i direkte modstrid med denherskende videnskab i efterkrigs-tiden og især i 1970’erne. Den-gang søgte man ikke forklarin-gerne i arven, men derimod i mil-jøet, der til gengæld kunne æn-dres og tilpasses, så forskellenmellem mænd og kvinder udvi-skedes, og vi alle endte med at fåsamme muligheder.

– Efter Anden Verdenskrig harman haft en berøringsangst forbiologiske forklaringer, fordi deforklaringer spillede en rolle iforhold til holocaust, forklarerPoul Duedahl, mag.art. i historieog ph.d.-stipendiat ved institutfor historie på Aalborg Universi-tet med en afhandling om racebe-grebets historie.

– I 1950’erne startede UNESCOligefrem en storstilet kampagnemed det formål at fremme desamfundsvidenskabelige forkla-ringer og komme væk fra biologi-en. Udgangspunktet var, at vi allesammen skulle være ens. I dag erder til gengæld ingen tvivl om, atdebatten er ved at vende igen tilfordel for et mere biologisk men-neskesyn. Det ses både på de vi-deregående uddannelser og i heltalmindelige fjernsynsudsendel-ser, hvor det ikke længere er tabu

at fokusere på mennesket som etbiologisk væsen. Holocaust erved at være glemt, og man tørigen fokusere på menneskets bio-logiske forskelle, forklarer PoulDuedahl.

En af fortalerne for det nyemenneskesyn er antropologDennis Nørmark, der un-

derviser på Aarhus Universitet.Han er i øjeblikket ved at skrivebogen ”Det virkelige menneske”,hvor han sammen med medfor-fatter Lars Andreassen forsøgerat ”skrælle alle drømmene ommennesket væk og i stedet præ-sentere mennesket, som det i vir-keligheden er.”

I bogen anklager de humaniorafor at have gjort kulturen til men-neskets nye sjæl, og Dennis Nør-remark præsenterer i stedet enrække biologiske forklaringer påmenneskets adfærd.

– De humanistiske fag og psy-kologien prøver krampagtigt atholde fast på miljøets betydning

for menneskets sind, for manmener ikke, at der bør være no-gen grænser for, hvad mennesketkan gøre. På den måde vil manheller ikke se i øjnene, at der foreksempel er biologisk forskelmellem kønnene. At mænd foreksempel fra naturens hånd ermere nysgerrige og mere opfind-somme end kvinder, siger DennisNørmark.

Netop den slags konklusionerviser med al tydelighed, hvorkontroversiel de evolutionæreforklaringsmodeller kan være. Defleste kan måske nok trække gen-kendende på smilebåndet, når deser en mand gå gabende igennemen tøjforretning, eller når de seren kvindes problemer med at pa-rallel-parkere, men hvad sker der,hvis man begynder at drage kon-sekvenser af forskellene?

– Det er klart, at de biologiskeforklaringsmodeller kan virkekontroversielle, og nogen er ban-ge for, at de virker determineren-de. Men sådan ser jeg ikke på det.

Nok har vi forskellige biologiskeforudsætninger, men kulturenvirker som et forstørrelsesglas ogforstærker tendenserne, og selvom vi ikke kan ændre voldsomtpå biologien, så kan vi faktiskændre på kulturen. Vi kan for ek-sempel undersøge, hvorformænds job traditionelt bliver op-fattet som mere statuspræget, også i stedet forsøge at ændre påden tænkning, siger Dennis Nør-mark.

Endnu mere kontroversiel bli-ver den biologiske forklarings-model, når også kriminel adfærdforsøges forklaret med biologi.Ifølge Dennis Nørmark er det al-lerede sådan, at man kan påviseelementer i hjernen, der kan bety-de større kriminalitet hos en be-stemt familie end hos andre.

– Nogen kalder det en slagsgenoplivning af arvesynden. Jegser sådan på det, at man ikke kanstoppe videnskaben, men mankan i stedet insistere på, at ensdna er en privat sag, så man ikke

risikerer at blive brændemærket,siger Dennis Nørmark.

Men spørgsmålet er, omdet ikke allerede er forsent. Biologiske forkla-

ringer på kriminalitet har sitideologiske udgangspunkt helttilbage i 1870, hvor den italienskelæge Cesare Lombroso en vinter-dag var i færd med at obducere li-get af en røver og pludselig opda-gede en række abnormiteter ikraniet, der mindede om dem,man kunne finde hos laverestå-ende hvirveldyr. I de følgende årudviklede Lombroso en kontro-versiel teori, der i 1876 blev udgi-vet i værket ”L’Uomo Delinquen-te”, hvor han anskueliggjordesammenhæng mellem udseendeog adfærd, og hvordan forskel-lige forbrydelser kunne opsporesvia dyriske træk i ansigtet og ud-seendet af hovedets form. Lom-brosos teorier blev gemt omhyg-geligt af vejen i tiden efter AndenVerdenskrig, men i dag vækkerkroppen som bevismateriale igengenklang hos videnskaben, sigerhistoriker Poul Duedahl:

– I dag er biologiske forklarin-ger på kriminalitet igen blevet såstuerene, at eksempelvis denamerikanske tv-station DiscoveryChannel med jævne mellemrumsender budskabet lige lukt ind ifolks dagligstuer. Beredvilligtstøttet af amerikanske universite-ter, der ofrer millioner af dollarspå at analysere kroppens overfla-der og dybder for at løse krimina-litetens gåde. Det sker blandt an-det ved hjælp af hjernescannin-ger, der skal påvise forskelle mel-lem forbryderiske og lovlydigeborgere, siger Poul Duedahl.

Netop på grund af sin tilsynela-dende direkte konfrontation medden traditionelle psykologi, harden evolutionære biologi og denevolutionære psykologi skabtmange fjender. Et par af dem er

det britiske ægtepar Hilary ogSteven Rose, der henholdsvis ersociolog og biolog og sammenhar redigeret bogen ”Alas, poorDarwin”, der argumenterer modevolutionær psykologi.

– Menneskelig adfærd er kom-pleks og kræver komplekse for-klaringer, siger Steven Rose tilKristeligt Dagblad og fortsætter:

– Alligevel er evolutionærpsy-kologien fanget i en næsten reli-giøs higen efter enkle forklarin-ger. Evolutionærpsykologienhævder, at menneskelig adfærddybest set ikke har forandret sig ititusinder af år. Det hænger sletikke sammen med, at biologersamtidig kan konstatere, at dyrhurtigt tilpasser sig i forhold tilnye omgivelser. Spurvefugle, derblev transporteret fra England tilAmerika, har for eksempel for-øget deres benlængde med femprocent i løbet af et århundredefor at tilpasse sig nye omgivelser.Der har således været rigeligt tidfra stenalderen og frem til i dagtil, at mennesket har kunnet for-andre sig i forhold til kultur ogteknologi, siger han.

Samme udgangspunkt tagerklinisk psykolog Finn Kor-saa, der blandt andet i Psy-

kologi Nyt har advaret mod, atbiologien trænger sig for megetind på psykologien.

– Det var været en klar tendens ide sidste 5-10 år til, at man tillæg-ger biologien større og større be-tydning. Tidens naturvidenska-belige metaforik bygger på en ir-rationel tro på fornuften, menmennesket er jo ikke en biologiskrobot, siger Finn Korsaa.

Bekymringen gælder især pådet psykiatriske område, hvorhjernescanninger og raffineredeblodprøver i de senere år har fåetstor betydning for diagnostice-ring af psykisk sygdom – lige fraludomani til alkoholisme, de-pression og skizofreni. Nogetsom blandt andet Foreningen afPsykiatribrugere har hidset sig opover.

– Den biologiske forklarings-model ridser efter min meningkun i overfladen, siger Erik Ol-sen, formand for Foreningen afPsykiatribrugere i København.

– Der er i øjeblikket en fikse-ring på de biologiske årsagsfor-klaringer, og det fører simpelt-hen til overgreb mod mennesker.For hundrede år siden var psyki-atrien langt mere filosofisk, ogdet synes jeg giver meget meremening. Som tidligere psyki-atrisk patient er jeg mest inter-esseret i, hvad der virker, og hermå jeg altså konstatere, at de bio-logiske forklaringer hjælper migmindre end de psykologiske, si-ger Erik Olsen.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

BIOLOGIENS GENKOMST Den rene kemi er på vej til at sejre over miljøet, når videnskaben skal forklare, hvorfor vi mennesker opfører osforskelligt. Det sker på bekostning af kulturen og miljøet, der ellers var den foretrukne forklaringsmodel indtil for bare få år siden

SJÆLENSIDDER I GENERNE

”I 1950’erne startedeUNESCO ligefrem enstorstilet kampagnemed det formål atfremme de samfunds-videnskabelige for-klaringer og kommevæk fra biologien.Udgangspunktet var, atvi alle sammen skullevære ens. I dag er der tilgengæld ingen tvivl om,at debatten er ved atvende igen til fordel foret mere biologiskmenneskesyn.”POUL DUEDAHL, MAG.ART. I HISTORIE OG PH.D.-STIPENDIAT

”Nogen kalder det enslags genoplivning afarvesynden. Jeg sersådan på det, at manikke kan stoppevidenskaben, men mankan i stedet insisterepå, at ens dna er enprivat sag, så man ikkerisikerer at blivebrændemærket.”DENNIS NØRMARK, ANTROPOLOG

TEGNING: PETER M. JENSEN

Se hele TEMA-programmet på www.temarejser.dk • Bestil katalog på 38 38 28 16 • Bestil rejse på 70 10 03 99 ET STAR TOUR SELSKAB

NYE REJSER TIL KULTUR OG NATURTEMAs nye vinterkatalog er lige udkommet. Her tilbyder vi 45 forskellige rundrejser til kultur og natur fordelt på 27lande og 6 kontinenter – og hele 15 spændende nyheder. Med TEMA rejser du ikke til verdens mest berømte steder,men de mest interessante med dygtige rejseledere. Kombinér din rundrejse med en badeuge med Star Tour.

HØJDEPUNKTER I KAP VERDE

15 dage fra kr. 12.998,-VENEZUELA fra Angel Falls til Andesbjergene

15 dage fra kr. 18.948,-Begge rundrejser er inklusive en uges afslappende badeferie.

De fine manerers sprog side 14

250 års litterært sprængstof side 14

Advent tænder lys i vore sind side 15

Hvid gløgg til advent Bagsiden

”Vi betragter højst Gud som noget, der er lavere rangerende end os.”Martin Lönnebo

Kristeligt Dagblad Fredag 28. november 2008

af freja bech-jessen

Da den kvindelige læge Eli-sabeth Wæver i 1995 satte ild til sin elskers villa på

Bornholm og dræbte hans kone og to små børn, var det ikke kun hendes forbrydelse, men i lige så høj grad hendes køn, der vakte opsigt.

Tanken om, at en kvinde koldt og kynisk var i stand til at plan-lægge og udføre en mordbrand for at udrydde en sovende fami-lie, var ganske enkelt fremmed og foruroligende for de fleste.

Ikke desto mindre er der stadig mere, der tyder på, at danskerne skal til at vænne sig til tanken om, at kvinder – også når det gæl-der kriminalitet – er begyndt at markere sig på hidtil mandsdo-minerede arenaer. For selvom kvinderne forsat er stærkt under-repræsenteret i Kriminalforsor-gens statistikker, så har de sene-ste 20 år budt på markante foran-dringer. Antallet af kvinder, der bliver dømt for kriminalitet, er næsten fordoblet siden 1990, hvor godt 19.000 kvinder fik en dom. Det tal var sidste år steget til næsten 37.000, hvilket svarer til en stigning på 93 procent – alt-så næsten en fordobling.

Kriminologer såvel som psyko-loger peger på det voksende fæ-nomen som en form for ligestil-lingens skyggeside.

– Det er ikke længere kun dren-ge og mænd, der skal klare sig godt i skolen, få en uddannelse og en succesfuld karriere. I dag findes de samme forventninger til piger og kvinder. Og det bety-der, at de, der ikke klarer den, ty-er til andre – kriminelle – måder at få respekt og status på. Lige-som mænd, der falder udenfor, har gjort det i årtusinder, siger Annika Snare, der er kriminolog ved Københavns Universitet og har forsket i kvindelige kriminel-le.

Elisabeth Wævers forbrydelse hører derfor fortsat til blandt de sjældne og spek-

takulære. Langt størstedelen af de kvinder, der bevæger sig væk fra dydens smalle sti, begår nem-lig ikke vold eller mord, men be-rigelseskriminalitet som tyveri og bedrageri. Og når kvinder endelig dræber, dræber de ikke fremme-de familier, men deres egen. Bag tallene over de få kvindelige mor-

dere, der optræder i statistikken – i 2007 blev fem kvinder dømt for mandrab, mens 25 mænd fik samme dom – findes der således typisk tragiske historier om kvin-der, der sindssyge og desperate tager livet af børn, de ikke mag-ter.

Det er i midlertid ikke ensbety-dende med, at volden fortsat er fremmed land for kvinder. For også her er der – især blandt de yngre kvinder – sket en overras-kende udvikling. De vilde piger, som de bliver kaldt, begyndte for alvor at markere sig i gadebilledet og fylde avisernes forsider ved år-tusindskiftet. Ikke fordi de var mange, men fordi man ikke tidli-gere havde set piger, der organi-serede sig i bander og tyranisere-de deres jævnaldrende med vold og trusler.

Pigerne tog både politi og ssp-konsulenter på sengen. Banderne opstod i skyggen af de veletable-rede drengebander og vakte ikke i første omgang ordensmagtens opmærksomhed. De havde gan-ske enkelt ikke fantasi til at fore-stille sig, at de før så stille og pæ-

ne piger pludselig ville opføre sig aggressivt og udadfarende. Men det gjorde de, og det med en vold og råhed, der på ingen måde stod tillbage for drengebandernes brutalitet.

Det daværende Socialministeri-ets Udviklings- og Forsknings-center for Børn og Unge vurdere-de i 2004, at der i Danmark er over 2000 ”vilde piger”, og at to ud af tre kommuner har proble-mer med den nye pigetype, der i stedet for at vende desperationen og frustrationen indad mobber, slår eller stjæler.

Odense Kommune er en af dem. Ifølge Christian Frederik-sen, der er leder af kommunens forebyggelsesafdeling, er der ik-ke forskel på de voldelige piger og drenge. Det er børn og unge og børn, der er blevet svigtet og i mange tilfælde også misbrugt el-ler misrøgtet. Det overraskende er, at pigerne har overtaget dren-genes måde at reagere på.

– Vi havde ikke set den form for opførsel hos piger. Og selvom de typisk kun opfører sig voldeligt over for piger, de kender og er

uvenner med, så er deres måde at håndtere deres frustration på an-derledes end det, man tidligere har set, siger Christian Frederik-sen.

Da pigerne først begyndte at vi-se sig i Odense, fandtes der ingen tilbud særlig rettet mod piger. I dag er der to pigeprojekter i kom-munen. Og det er der i høj grad behov for, mener kriminolog An-nika Snare.

– Der er ingen tegn på, at ud-viklingen vil vende, og at kvinder igen vil opfører sig mindre krimi-nelt. Derfor er der god mening i at lave lave præventivt arbejde. Her er der brug for tilbud specielt rettet til piger, som ikke går op i fodbold, siger hun.

Kriminologen bakkes op af undersøgelser fra både Center for Selvmordsforsk-

ning og Institut for Folkesund-hed, der viser, at langt flere piger end drenge mistrives. Cirka 50 procent af de adspurgte piger for-tæller, at de inden for det sidste års tid har haft så alvorlige per-sonlige, følelsesmæssige eller

psykiske problemer, at de har haft behov for professionel hjælp. Det samme gør sig kun gældende for 25 procent af drengene.

Men selvom kvinder såvel som piger i stadig stigende grad duk-ker op i kriminalstatistikken, så er det ikke alle, der mener, at de får straf som forskyldt.

– Der har været mange diskus-sioner om, hvorvidt kvinder ge-nerelt straffes mildere end mænd, men der er ingen under-søgelse, der endeligt afkræfter el-ler bekræfter den teori. Nogle faktorer – for eksempel tidligere straffe – har betydning for, at kvinder, der i højere grad er før-stegangslovovertrædere, slipper med en mildere straf. Men det er jo ikke udtryk for forskelsbe-handling, men for ligebehand-ling, siger juraprofessor Vagn Greve, der dog samtidig peger på, at flere ældre dommere har fortalt, at de har givet kvinder mildere straffe – alene fordi de var kvinder.

Tidligere dommer ved Hillerød Kriminalret Peter Garde er en af de dommere. Han husker, at han

i tre tilfælde har givet en kvinde en mildere dom. I den ene af sa-gerne var der tale om røveri, i de to andre havde de anklagede stukket henholdvis en sagsbe-handler og en togkonduktør en lussing.

– Der var tale om grænsetilfæl-de på vippen mellem betingede og ubetingede domme, og så valgte jeg at vægte, at kvinderne havde huset fuldt af børn. Kvin-den, der havde slået en konduk-tør, var dog så stort et fæhoved, at hun ankede sin betingede dom. Og så måtte hun selvfølgelig en tur i fængsel, fordi dommerne ved landsretten – det var sikkert kvinder – var knap så ridderlige, siger den pensionerede dommer, der selv tror, at den ridderlige retspraksis er gået på pension sammen med ham.

– Tiderne har ændret sig, og ansvaret for hjem og børn er ble-vet omfordelt. Samtidig ved jeg, at der ikke er nogen af mine tidli-gere kvindelige kolleger, der kun-ne finde på at give en kvinde rabat alene på baggrund af kønnet, si-ger Peter Garde.

Men en ting er, hvad dom-merne mener, noget an-det er befolkningens

holdning til kvinder, der begår kriminalitet. Og her er ligestillin-gen knap så nem at få øje på. Un-dersøgelser fra både ind- og ud-land, viser nemlig, at folk – når de præsenteres for en forbrydelse – takserer straffen forskelligt, af-hængigt af om det er en mand el-ler en kvinde, der har begået den. Det fortæller filosof Jesper Ry-berg, der står i spidsen for forsk-ningsgruppen for straf og etik på Roskilde Universitetscenter:

– Når man beder mennesker ta-ge stilling til, hvordan en given forbrydelse skal straffes, er der en klar tendens til, at folk ønsker at straffe mænd hårdere end kvin-der. Og det viser jo, at vi fortsat har svært ved at se kvinden i rol-len som kriminel, som voldsfor-bryder, røver eller bedrager – ale-ne fordi hun er kvinde.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

DEN KRIMINELLE KVINDE

af freja bech-jessen

Piger er stille og pæne og opfører sig ordentligt. Sådan lyder en må-ske gammeldags, men ikke desto

mindre meget gængs og udbredt be-skrivelse af unge kvinder. Og derfor er livet ekstra svært for de piger, der falder helt uden for kategorien og opfører sig alt andet end pænt og stille, men tværti-mod slår, sparker og mobber deres jævnaldrende.

– Piger, der tyer til vold, er meget få og bliver derfor lettere marginaliseret, men de bryder samtidig med normsy-

stemet i dobbelt forstand, fordi de ikke bare er voldelige, men også er voldelige piger, og dermed bliver de lettere stig-matiseret, siger Ida Koch, der er ung-domspsykolog. Hun arbejder tre dage om ugen i ”Den gule flyver” på Nørre-bro, et skoleprojekt for unge – heri-blandt også unge piger, der slår.

– Det, der kendetegner disse piger, er, at de er sårbare og skadede sjæle under deres hårde ydre. Det er piger, der har været udsat for voldsomt omsorgsvigt. Og selvom de med deres agressive ad-færd i første omgang kan synes stærke og seje, så har de i virkelighed meget

lidt tiltro til sig selv. De føler sig chan-celøse i et samfund, hvor de falder helt udenfor, både fordi de slår, og fordi de ikke opfører sig som piger. For rigtige piger tæsker jo ikke løs på hinanden, går amok eller brænder andre piger med glødende cigaretter, siger Ida Koch.

Ida Koch tager ikke pigernes vold i forsvar. Hendes pointe er blot den, at den ikke adskiller sig fra drenge-

nes. Den virker bare mere overvælden-de, fordi vi ikke forventer vold fra piger, der ikke traditionelt set har markeret

sig stærkt i kriminalstatistikkerne. I 1990 var der 55 domfældelser over piger i 15- til 19-årsalderen. I 2005 var det tal steget til 313.

– De aggressive pigers opførsel skal til dels ses som et resultat af en generel ligestilling mellem kønnene. Drenge og piger har nærmet sig hinanden, bå-de hvad angår den måde, de vokser op på, og de forventninger, vi har til dem. Men samtidig har medier og film også skabt et nyt pige- og kvindebillede, der er sejt og handlekraftigt. Kvinder, der godt tør træde i karakter også fysisk. Det gælder både udenlandske og dan-

ske film som ”Figther” og ”Råzone”, der netop har unge piger i hovedrollen som slagfærdige og kæmpende helte, siger Ida Koch.

Ifølge psykologen er det en adfærd og en rolle, der appellerer til nogle af de unge. For eksempel til pi-ger, der før har været stille, undertrykte og ofre for mobning, eller piger, der har oplevet svigt og forsømmelser fra voksne. De finder med volden en måde at markere sig på ved at optræde råt og udfarende og blæse vreden ud.

– Langt de fleste vender fortsat deres vrede og frustration indad i en selvska-

dende adfærd. Men et lille antal er altså begyndt at gøre det modsatte. Hvis vi skal nå dem, bliver vi nødt til at skabe rammer for en socialpædagogisk ind-sats, der kan vise dem, at de rent faktisk har chancer i samfundet. Og at de ikke behøver at bruge vold for at få den re-spekt og anerkendelse, som de i virke-ligheden længes efter, siger Ida Koch.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

VOLDELIGE PIGER FORDØMMES DOBBELTKønsroller Piger, der slår og sparker, rammes hårdere end voldelige drenge. De fordømmes ikke kun for den vold, de begår, men også fordi de bryder med traditionelle kønsmønstre

Kønsroller Billedet af kvinden som den blide og lovlydige borger får stadig trangere kår, i takt med at der figurerer flere kvinder i Kriminalforsorgens statistikker. Spørgsmålet er imidlertid, om kvinderne også får straf som forskyldt

ILLUSTRATION: PETER HERMANN

www.unitasrejser.dk87 231 256

Tag med Kirsten Kjærulff på valfart til Hildegards Klostre i Tyskland den 8.-15. juni, kr. 4.875,-

Eller tag på egen hånd til et af vore mange spændende rejsemål f.eks.:

Mallorca, 7 dage med ophold på Santuari de Cura, fra kr. 4.295,-

Rom i Påsken, den 8.-13. april, bo på det unikke klosterhotel Domus Nova Betlehem, kr. 5.495,-

Læs mere om rejserne på vores hjemmeside

Klosterrejser for sjæl & legeme

Vi tilbyder rejser med dansk rejseleder, hvor alt er tilrettelagt, og rejser på egen hånd, hvor du selv sætter programmet.

Romanen, dergriber læsereverden overHYTTEN beskæftiger sig meddet tidløse spørgsmål: Hvorer Gud i en verden, der erhjemsøgt af så ubeskriveligelidelser? Paul Youngs debutromanhar solgt i mere end 4 millio-ner eksemplarer i USA og ernu på vej i oversættelser ver-den over. Den danske udgave udkom14. november. Læs mere omHYTTEN på www.boedal.dk.

W. Paul YoungHytten

Roman, 256 siderKr. 199,00

Tlf. 48 79 73 77 / www.boedal.dk

Journalisthøjskolens åbne uddannelserLær det journalistiske håndværk og bliv bedre til at kommunikere

Læs mere på:www.update.dk/aabenuddannelse

xxxUPDATExxxxxxxxxxxxDanmarks meDie- og JournalisthøJskolexxxxxxxxxtlF 8944 0593xxxWEBWWW.UPDATE.DkxxxMailupDate@UPDATE.Dkxxxxx