$Vry*me* l$}[ornet2001 nr. 3

lndhold

side emne

3 Dataarkæologerne5 Befrielsesdage i Ballerup

13 Kino Teater i Ballerup22 Ballerup Apotek24 Onkel Søren28 Nyt fra egnsmuseet35 Anmeldelser

30. årgang

BALLERUP HISTORISKE FORENING

l$\tooilet30. årgang, nr. 3

er udgivetjuni 2001 afBALLERUP HISTORTSKEFORENINGBallerup Egnsmuseum

Pederstrupvej 5l-53, 21 50 Ballerup

Åbningstider:Tirsdag-fredag kl. l0-15Sgndag kl. 13-16

Web:www.ballerupegnsmuseum.dk

E-mail:infb @ ballerupegnsmuseum.dk

Telefon:ma fre kl. 8-16: 44 91 ll 13

søn kl. 13-16 tillige: 44 91 15 43

Giro: 3 l0 54 31

Redaktion:Jprgen O. Bjerregaard (ansv.)

Hørhaven 5, 21 50 Ballemp

Svend Jgrgen Jensen

Tjørnevænget 39, 21 40 Skovlunde

Tegninger:O Kjeld Johansen

Tryk:ABC-tryk, SmØrum, tlf. 44 97 l0 80

Oplag: 700 eks.

rssN 0105-6433

INDHOLD:

DataarkæologerneRedaktionen... ...........side 3

Befrielsesdage i BallerupHans Pedersen .........side 5

Kino Teater i BallerupJprgen O. Bjenegaard . ..................side 13

Ballerup ApotekJprgen O. Bj enegaard .................... side 22

Onkel Søren

J6rgen O. Bjerregaard ................... side 24

Nyt fra egnsmuseet

JBrgen O. Bjenegaard.................... side 28

AnmeldelserJgrgen O. Bjenegaard

og Villy Falk...................................side 35

Forsiden:Måløv set fra Eskebjerggaards jorde. Olie-maleri af Hildebrandt 1953.

Bagsiden:

Museets nyerhvervelse: Vindueskarm med

blomster og udsigt til Knudsmindes stald-

længe og dueslag. Malt af storfyrstinde Ol-ga i 1935

Dataarkæologerne

ataarkæologerne fortsætter ufortrø-

dent deres arbejde med indsamle ef:

fekter til den Datahistoriske Sam-

ling. Gruppen vokser stØt og har nu snart 40

medlemmer spredt ud over landet. En af de

sidst ankomne er Mogens Kjær, der arbejder

som biolog hos Carlsberg. Han har lavet et

computersimultanprogram fbr GIER - et

kæmpearbejde, som har krævet flere ugers ar-

bejde. Det er til ære for hans far, der i sin tid

arbejdede med en GIER hos firmaet Haldor

TopsBe.

En flot omtale i bladet >Alt om Data< med tit-

len >Dataarkæologerne< har givet mange gode

kontakter. Artiklen er skrevet af Lars Wallin,

som i sit forord bl.a. skrirer:

>I en kæ1der i Ballerup sidder en samling ilds-

jæle, som har sat sig det må1 at bevare den dan-

ske datahistorie for eftertiden. En historie, der

er langt mere spændende og omtåttende, end

man skulle tro.<

Dataarkæologerne har også haft bespg af en af

de gamle og garvede RC-folk, nemlig Tage

VejlB, som har været med helt fra starten. Han

blev hentet i bil og transporteret ud på Rosen-

lundskolen, hvor han kunne tage den gamle

GlER-maskine i nærmere Øjesyn. Han kunne

konstatere, at det ikke drejede sig om GIER nr.

1, men at det var en af de fBrste. Tage Vejlp et

fødr \ 1925. Han er uddannet radiotekniker og

arbejdede først ved Matematikmaskinåmden iStockholm, hvor han var med til at opbygge

datamaskinen SMIL, senere ansat ved Niels

Bohr Instituttet i København. Her var han, ind-

til han i 1955 kom til Regncentralen og var

med til at opbygge DASK og senere GIER-

maskinerne.

I takt med at de tekniske skoler og handelssko-

ler i landet udfaser deres gamle DDE-maski-

ner, de såkaldte Super Max'er, indgår de isamlingen. Forel6big har Handelsskolen i Bal-

lerup foræret sin dl Dataarkæologerne. Men

der står også maskiner i Svendborg, Randers

og Viborg og venter på at blive hentet. Det er

Poul Testmann, der tager sig af det. Han er tid-

ligere Regnecentrai-ingeni6r, men er nu ansat

ved Undervisningsministeriet. Super Max'er-

ne er fremstillet hos DDE i Herlev og er såle-

des et dansk produkt.

Dataarkæologerne har også besBgt Ris6, som

selv har henvendt sig. Her er hentet forskelligt

materiel. I forbindelse hermed har Marianne

Ryde skrevet et indlæg i Risps personaleblad,

som med hendes tilladelse bringes her:

>Der er endnu ikke indrettet museum på Risø,

men nu er en de1 af Risøs historiske dataudstyr

blevet kBrt på museum. Samtidig er ITA-med-

arbejderne Erik Hansen og Jens V. Olsen ud-

nævnt til data-arkæo1oger.

Der var engang hvor Risøs edb-anlæg hed GI-

ER og var en stor køleskabslignende tingest,

som kun kunne fungere ved 19 grader C. Og

der var tider hvor Flexowriteren kunne levere

alle de hullede strimler man skulle bruge for at

pynte de lange gange op med julestjerner og

musetrapper. De dage kan Erik Hansen og

Jens V. Olsen forlælle meget om, og Jens har

blandt andet gjort det i et lilie jubilæumsskrift

som skulle fejre at det i 1999 var 40 år siden

Risø fik sin første edb-medarbejder.

Historierne tilsammen med forskellige ef-

fekter af æ1dre dato - blev en eftermiddag i au-

gust overgivet til to interesserede herrer fia

Ballerup Egnsmuseum. Jgrgen O. Bjerregaard

og Knud Viufer ved at opbygge, hvad de kal-

der Dansk Datahistorisk Samling i Ballerup.

Og de har allerede så meget at vise fiem, at de

har holdt en udstilling i anledning af compute-

rens 50 års f/dselsdag.

>Det var en stor succes.( lbrtæller JBrgen O.

Bjenegaard. >og ganske sjovt, for her var det

de unge, som slæbte deres fbrældre og bedste-

forældre med hen at se på de spBjse gamle

computere uden skærme og tastatur.(

De to data-arkæologer har lovet at holde sam-

men på og registrere Risgs gamle edb-udstyr

og dokumenter, så vores edb-historie en dag

vil kunne skrives, hvis nogen får lyst og tid. Imellemtiden er Jens V. Olsen og Erik Hansen

altså udnævnt til data-arkæologer på Ris6 med

den opgave at holde antennerne ude efter mere

af det, der kan have historisk interesse. Det

kan de heller ikke lade være med. for de er selv

historisk interesserede. Så de ærgrede sig godt

og grundigt, da de kom for sent til at forhindre,

at en gammel maskine fra Dansk Data Elektro-

nik rpg ud i en container, da man ryddede byg-

ning l14 og 125.

De vil derfor gerne oplbrdre os alle til at kon-

takte dem. hvis vi kender til et eller andet, som

har med edb gennem tiderne at gØre.<

Redaktionen

Danskernes liv på Nationalmuseet

Den 1. december slår Nationalmuseet dØrene op for sin nye permanente ud-stilling >Danmarkshistorier<<. Gennem udstillingen kan man få indblik i lan-dets historie og befolkningens liv helt tilbage fra 1600-tallet og frem til idag.

Omkring 5.000 ting vises på udstillingen bl.a. kongebilleder og kaffekopper,p-piller og parykker, jukebox ogjulepynt. Det er planen, at udstillingen skalkunne opleves i de næste I0-15 år.

Befrielsesdage i Ballerup

HANS PEDERSEN

marls måned 1945 bombarderede

britiske llyr ere Shell-huset i

København, hvor tyskerne havde

oprettet hovedkvuter for Gestapo. I huset

fandt forhør og tortur af danske modstands-

folk sted. Gestapo havde taget husets nedre

etager i brug til deres uhyggelige formål.

Som et rallinement havde tyskerne inde-

spænet deres danske fanger i tagetagens

rum. At englændeme havde gennemskuet

dem, vidste Gestapo ikke før efier bombar-

dementet. Englændernes indflyvning var

indrettet efier forholdene, således at de i de-

res bombekast forlrinsvis ramte de nedre eta-

ger i bygningen. Tekrikken virkede efter

hensigten, de fleste danske f'anger slap fii,men i henhold til sagens natur ikke alle med

fprligheden i behold. Bombardementet ko-

stede henved 100 Gestapolblk og enkelte aftagetagens fanger 1ivet. Bombardementet

blev gennemtgrt den 21. marts 1945. Det var

ved den lejlighed, at Jeanne d'Arc-skolen på

Frederiksberg ved en katastrofal fejltagelse

blev ramt, hvorved 88 børn ulykkeligvis blev

dræbt.

Arbejdsmændenes formand arresteres

Nogle dage før bombardementet havde

Dansk Arbejdsmands Forbunds kontorbyg-

ning på Ærtedamsvej i Ballerup været mål

fbr en afdeling tyske politisoldaters udryk-

ning og omringning. Arbejdsmændenes for-mand og fonetningsfprer, sognerådsmedlem

Aage Nielsen, havde bolig på 1. sal i huset.

Aage Nielsen var sig - efter hvad han selv

sagde ingen forbrydelse bevidst. Han gik

på den tyske gefreiters krav roligt ned ad

trappen lbr at åbne døren, men for en sikker-

heds skyld havde han taget sin s@n, Tage, og

f'amiliens vagthund, en Dobermannpinscher,

med ned. Da døren blev åbnet, gav hunden

hals og viste tænder. Hvis Tage ikke havde

holdt godt fast i hundens halsrem, var den

gået i kgdet på den nærmeste tysker, derfor

afstod Gestapofolkene fia, at kommandere

begge hans hænder rakt i vejret. Far og spn

blev anholdt, men gav sig, efter at de havde

insisteret på omklædning, god tid til forbere-

delser til det forventede ophold bag tyske

fangecellers hemmer. De blev fgrt til politi-gården i København, hvor de blev inde-

spæffet sammen med andre tanger.

Aage Nielsens familie vidste ikke, hvor Aage

Nielsen og sønnen Tage sad indespænet, da

Shell-huset blev bombet, og ængstedes der-

fbr lbr de anholdtes skæbne efter bombnin-

gen. Det blev ved gode venners hjæ1p opkla-

ret, hvor Aage Nielsen og sønnen befhndt

sig, hvilket gav familien en relativ ro.

Aage Nielsen blev sigtet lbr at være leder af

en gruppe, der havde til hensigt at udøve

jernbanesabotage måske på Frederiks-

sundsbanen Sigtelsen blev rejst på grundlag

af en stikkers meddelelse til det tyske politi.

Efter l6 dages fbrlpb og mange og lange fbr-

hør måtte tyskerne opgive sigtelsen og lpsla-

de far og søn. Stikkeren var en outsider

blandt arbejdsgivere, en skidt person, der

havde nægtet at betale medlemmer af ar-

bejdsmandsfbrbundet skyldig løn for udførr

arbejde. Aage Nielsen vidste, hvem stikkeren

var, fbr han havde under lbrhandlinger om

igsning af lgnspBrgsrnå1et truet Aage Nieisen

med at angive ham til tyske myndigheder.

>Manden har mere på samvittigheden,< sag-

de Aage Nielsen. da han nogle dage eftcr

løsladelsen holdt foredrag i >Ydun< om sin

tilfangetagelse og oplevelser i tysk fangen-

skab, >han vil blive straff'et fbl sine geminger

efter krigen.< Og det blev han, efier hvad Aa-

ge Nielsen har fortalt.

Hemmelige mBder

I begyndelsen af 1944, nø;agtigt tidspunkt

harjeg ikke registreret, blev det kendt i bre-

dere kedse i vor kommune, at en gren af fii-hedsbevægelsen var under oprettelse eller

var oprettet i Ballerup. Oprettelsen skete

gruppevis, fbrtrinsvis uden kendskab i de op-

rettede grupper til eksistensen af kolle-

gagrupper oprettet andetsteds. Oplysninger

om Gestapoanholdelser af unge mænd fra

Ballerup begyndte i den tidlige sommer at

cirkulere blandt kommunens beboere og bed

sig fast især i de yngre og unge medborgeres

bevidsthed. Oplysningerne gik ud på, at af-

holdelsen af et >hemmeligk m@de af iokale

aktive modstandsfolk i et lokale i en lejlighed

i ejendommen daværende Gadekærsvej 12,

nu Bydammen 19 var blevet rØbet til besæt-

telsesmagtens politi, og at deltageme i mØdet

alle var blevet >tagek ved en iværksat razzia

mod mØdet. Tilsyneladende var den tyske

anholdelsesgruppe kornmet fbr tidligt, dvs.

før alle mpdedeltageme var mpdt, for grup-

pens hpst var mager, kun to eller tre mod-

standsfblk havde de fået med sig.

Viden om afholdelse af hemmelige mBder

andre steder i komrnunen var også blevet

røbet til tyskerne. Ved et mØde på Parksko-

lens loft var blandt andre muretmesler Henri

Petersen blevet taget af en tysk razziagruppe

hjulpet af danske stikkere. Henri Petersen.

kaldet Krølle. søn af murermester Charles

Petersen. var blandt de anholdte, der blev

sendt til ophold i tysk koncentrationslejr.

Han vendte h.jem fra sit fangenskab i Tysk-

land 6n af de lirste dage i maj 1945, stiiet af

6n af grev Folke Bernadottes hvide busser på

Sjælland. Han blev observeret i Ballerup al-

lerede den 5. maj 1945 i aktivitet blandt de

lokale rnodstandsfblk.

ModstandsgrupperneAndre medlemmer af den eller de tidlige 1o-

kale modstandsgrupper kan have været Ben-

ny Olsen. udlært elektriker, men på det aktu-

elle tidspunkt var han beskæftiget i sin fars

Tuborg depot, ingenipl G. Blaaberg SBren-

sen, der var tilflytter og fbrlovet med en Bal-

leruppige. Hans Jøns Jprgensen, si4n af gym-

nastiklærer lø.itnant Jgrgensen. på real skolen

i Lindeall6 blev også omtalt som medlem af

en af de modstandsgrupper, der blev antastet

under mØder i den omtalte periode. I alt 14

unge mænd fia kommunen var faldet i Gesta-

pos og de danske håndlangeres hænder. Det

så ud til, at tyskerne var godt undenettet

oven i købet af en stikker, som tilsyneladen-

de måtte være infiltreret i modstandsgrupper-

nes egen kreds.

Bagersvend Poul Andersen, som boede på

pensionat henne hos vandværksassistent Ei-

nar Simonsen i Præstevænget, blev anled-

ning til et spændende kapitel i den tidlige lo-

kale modstandsbevægelses historie. Dette

kapitel vender jeg tilbage til, idet skattein-

spektgr Chr. Andersens tidlige aktivitet i be-

vægelsen f'ørst skal omtales. Harn så man

som en af de fbrste i aktivitet som ledende fi-gur sammen med redaktør og vinhandler Ar-ne Ehlers Nielsen, postbud Ole Albretsen og

nævnte bager Poul Andersen, som alle var

blandt dem, man observerede som ledere af

de styrker, der blev sat i aktivitet lprdag den

5. maj 1945 imorgentimerne. Unge Herman-

sen, søn af fbrpagteren på Krejerupgård, sås

også i ledergruppen. Hermansen gjorde efter

kigen kaniere som officer i den danske hær.

Smedemester Aage Petersen junior, kaldet

Smede Aage, murermester Eigild Petersen,

bror ti1 Krølle, omtalte Benny Olsen, Tuborg

Olsens Søn, kommunalarbejder Fritz Nils-son, chauff'ør Kristian Thomsen, daværende

gasværksarbejder Vemer Nielsen og da-

værende gasværksbestyrer Hans Pedersen

var blandt de solide folk af lavere grader.

Flere af de omtalte yngre medborgere, var

fbrud kendt som aktive deltagere i kommu-

nens fbreningsliv, b1. a. fblk, som havde gjort

sig gældende i politisk sammenhæng e1ler på

byens sportspladser. Jeg husker ikke alle, der

var med, men kommer i tanker om Hans Hal-

ling, som havde en vis evne til at hente ting

og sager i VæriBselejren.

Bagersvend Poul Andersen var hgjt placeret iledergruppen. Han undgik anholdelse ifprste omgang. Han var på en eller anden

skæv måde blevet eller blev registreret af den

tyske anholdelsesgruppe både med navn og

adresse.

En gruppe gestapofblk omringede en natteti-

me Einar Simonsens hus i Præstevænget,

buldrede på dgren, hvorefter lederen brølede

aufmachen, men Einar, der ikke var i tvivlom gruppens ærinde. gav sig god tid. Han

Modstandsgruppe under ledelse af murerntester Eigild Petersen klar til aktion den

5. maj 1915. Skolegården på Parkskolen. Fra venstre: gasværksarbejder Verner

Nielsen, smedemester Aage Petersen, chotffir Christian Thom,sen, gasværksbe-

styrer Hons Pedersen, kommunalarbejder Fritz NieLsen og murermester Eigild Pe-

t e r s e n. P riv atJbt o I ev e ret af Kri s t ian T ho ms e n.

nølede så vel, at Poul Andersen ganske vist

uden andet tpj på kroppen end en underlrBje

og en natskjorte klemte sig ud af et vestvendt

vindue i sit værelse ned på et halvtag under

det og derfra med et spring landede så heldigt

på det underliggende teræn, at tæt beplant-

ning skjulte ham så meget og så længe, at han

uset af de omringende tyskerhåndlangere fiktranspofieret sig selv over banesporene til det

syd for sporene let sumpede område, hvor

det lykkedes ham i skjul af beplantning og

gamle tBrveskær fyldt med vand og mudder,

dyngvåd at nå i ly inde i et skur, hørende tilkioskejer Godthjælpsens hus på Holdanvej.

Her fandt indehaveren af huset ham næste

morgen noget fbrkommen, men som det vi-ste sig uskadt efter den fugtige og kolde tur.

Der blev skikket bud til Simonsens efter tøitunderlBj og hans egne klæder, hvorefter man

fik ham transpofieret til et opholdssted langt

væk fra Ballerup, til et sted hvor han opholdt

sig, indtil han den 5. maj vendte tilbage tilBallerup og påtog sig de opgaver, han var ud-

set til i den lokale styrke affrihedskæmpere,

der var sat i aktivitet hin minderige lgrdag

morgen.

Der er sat antallet 14 personer på unge men-

nesker fra den lokale modstandsbevægelse,

tyskerne havde fat i fpr kapitulationen. lkkealle blev sendt af sted til lejr i Tyskland. Men

kontingentet af modstandsfolk i Ballerup har

efter de foretagne razziaer og anholdelser af

de bedste mænd været stærkt svækket op

mod kapitulationen. Men ailigevel ikke mere

svækket end, at styrken med den tilgang, den

fik af >de sidste dages hellige< kunne 1øse si-

ne opgaver i de tidlige befiielsesdage.

Medaljen havde en bagside

Da kapitulationsbudskabet blev udsendt i ra-

dioens pressemeddelelser i skumringstimen

den 4. maj, var min f'amilie samlet i en af stu-

eme i Ballerup Gasværks tjenestebolig, be-

skæfiiget med noget fæ1les spiseligt.

Det var ikke unaturligt, at de voksne i famili-en gav lyd fia sig, da de havde hørt budska-

bet til ende, men at lyden var så hgj, at aften-

vagten på gasværket, Verner Nielsen, havde

hørt den, var de voksne i samværet ikke på

det rene med. Vemer kom imidletid over og

spurgte, om der var sket noget. Da han havde

opfattet, hvad vi talte om i munden på hinan-

den afbrudt med mellemrum af hunaråb, råb-

te også han huna, hvorefter der kom noget

drikkeligt frem, der var gemt til lejligheden.

De lokale styrker fra lrihedsbevægelsen sam-

ledes gruppevis senere på aftenen og dr6fte-

de situationen. Lederne gennemgik deres for-holdsordrer og undenettede gruppefgreme

om, hvad de havde at gØre i lØbet af natten og

næste morgen fra kl. 8.00. Nogle fra grupper-

ne holdt efter mødet, nok lidt ureglementeret,

skydeBvelse i en grpft ude i Råmosen.

Ballerups beboere samledes i flokke på gader

og veje, sang og råbte huna og leve Dan-

mark. En dreng pilede på strpmpesokker

gennem gaderne med et flagrende danne-

brogsflag i hånden, hans lillebror søgte at føl-

ge ham så godt han kunne i klaprende træsko.

Den støne bror vendte sig og råbte: >Smid

bare træskoene Poul, i morgen kan vi få a1le

de str@mper. vi vi1 ha'.<

Lys blev tændt i alles Bjne og i vinduerne, og

iublen ville ingen ende tage. Aftenen erin-

dres som lys, lun og herlig i fbrhold til årsti-

den.

Landets befiielsesregering blev efter afiale

mellem Frihedsrådet og personligheder fiadet lovligt valgte danske fblketing sat sam-

men i løbet af natten til den 5. maj. og kon-

geligt udnær nt. efter at Scavenius regeringen

officielt var fratrådt kl 8.00 om morgenen.

Vilhelm Buhl (S) blev statsminister.

Regeringen måtte, indtil statens politi og mi-

1itær var genopstillet, støtte sig til Frihedsbe-

vægelsens styrker, ca. 43.000 mand, som var

de eneste bevæbnede enheder i landet. Styr-

kernes opgave var i en overgangsperiode at

håndhæve den off'entlige orden, varetage be-

vogtningsopgaver, samt foretage arrestatio-

ner og intemering af medborgele, som den

lokale modstandsbevægelses ledelse, havde

registreret som nazihåndlangere m.m. under

besættelsen.

De lokale frihedskæmpere begyndte deres

egentlige virksomhed på befrielsesdagen den

5 maj kl. 8.00, da kirkeklokkerne over hele

landet med klemten markerede kapitulati-

onstidspunktet.

I Ballerup susede fra morgenstunden benzin-

drevne personbiler ti1 og fra Parkskolen, der

var det forelpbige opsamlingssted fbr an-

holdte personer. Frihedskæmperne var bro-

get klædt, flere dog i militærlignende antræk.

Det vigtigste var, at de bar deres blå, hvid, rø-

de armbind. Ordonanser på motorcykel sås

også. Desvæne væltede en motorcykel tid-

ligt på fbrmiddagen i fuld fart på Stationsvej

i vejsvinget ud for bagermester Lauritz Han-

sens butik over for kirken. Føreren og hans

bagsædepassager blev begge skadet så slemt

ved ulykken, at fortsat aktivitet var udeluk-

ket.

Et publikum samlede sig om arrestations-

gruppernes jagt på kollaboratører og andre

registrerede tyskerhåndlangere, som blev af-

Bctllerup den 6. maj 1945. Hvem er personerne påJbtografiet'/

hentet i deres hjem, og hvor man e11ers kun-

ne opspore dem. Ballerupborgere, som ikke

opsøgte sensationen, men blot færdedes på

gade eller vej, kunne ikke undgå oplevelser,

de geme havde været foruden.

De anholdte førtes til en ',prærievogn... som

var >lånk i Værlpselejren. Det heie foregik ifuld offentlighed. Gennem vognens åbne ba-

gende kunne en skare tilskuere ved tilråb ti1-

kendegive deres mening om de opsamlede.

Da der her som andre steder forekom fejlan-

holdelser, er det tænkeligt, at den tort, de fejl-

anholdte led ied den beskrevne arrestations-

form, satte varige spor. I tømmermænd efter

glædesrusen blev flere deltagere i anholdel-

seme i stand til at udøve selvkitik. De besin-

dige kunne konstatere, at disciplinen ikke var

tiiliedsstiiiende i alle grupper. Tilstanden

kunne vel ikke gØres tilfredsstiliende i en si-

tuation, hvor Frihedsrådet havde forlsat re-

krutteringen til det sidste. Bevægelsen havde

ca. 43.000 mand under våben på kapitulati-

onsdagen, mange var rekrutterede i de sene-

ste måneder. Noget kunne tyde på, at en hel

del havde meldt sig i de seneste dage. I Bal-

1erup gik samtalen i grupperne på en vis for-

bavselse over, at nogle personer, der på ingen

måde havde været aktive, da tyskerne var far-

lige, hin morgen gav mpde med nyerhverve-

de armbind.

Frihedskæmperne var ved regeringsdannel-

sen bundet af aftaler mellem Frihedsrådet og

politikerne på en sådan måde, at de blev ga-

ranter for, at overgangsperioden fbrløb uden

blodige udskejelser (>De lange knives Nat<).

I Ballerup undgik man helt de vådeskudsu-

lykker, som vel i nogle tilfælde kunne tilskri-ves uprofessionel omgang med våbnene. End

ikke under en hBjst ureglementeret >sky-

deØvelse<, som en afde hektiske dage forgikpå Lautrupgårds mark med tyske karabiner

og ammunition hentet i Værlgselejren, skete

der ulykker. Størstedelen af kompagniet var

samlet på marken og fyrede tilsyneladende

uden nogen form for kommando ind i en af

gårdens roekuler. Men måske var det ledel-

sens formål at lade et utrænet og af situatio-

nen euforiseret mandskab afreagere på den

beskrevne måde.

Samme dag på samme lokalitet var det dog

ved at gå galt på anden vis. Nogle unge men-

nesker, som tilsyneladende ikke deitog i>gvelsen<, blev iagttaget i færd med at mal-

traktere en mand fra Gl. Skovlunde, som ved

sine tilkendegivelser i løbet af besættelsesti-

den havde pådraget sig nazibetegnelsen. En

ung bevæbnet frihedskæmper fra Bailerup,

Ole Larsen, som befandt sig på marken, kom

til sammen med andre fra styrken og standse-

de mishandlingen. - Anestationerne, kan det

siges, var også beskyttel sesforanstaltninger.

Frihedsbevægelsens Ballerupkompagni var

sammensat af unge mænd fra alle samfunds-

1ag, boende i Ballerup-Må19v og omliggende

kommuner. De fleste indgik efter hjemme-

væmets oprettelse i egnens hjemmevæms-

kompagni, hvor de venskaber, der var slutte-

de under besættelsen, kunne fortsætte og dyr-

kes sammen med fællesskabet i uddannelse

og Øvelser i væmet og ved festlige lejlighe-

der, ikke mindst på mindedage. Nogle forlod

hjemmeværnet for at blive officerer eller be-

falingsmænd i landets egentiige forsvarsstyr-

ker, og andre måtte forlade det for at påtage

sig andre offentlige opgaver, eksempelvis ci-

vi lfbrsvarsopgaver.

De synlige ledere af den del af styrken, der

opererede i Ballerup, var de ovenfbr nævnte

plus nogle få andre, der i krafi af deres mere

tilbagetmkne aktiviteter ikke tegnede sig så

markant i det samlede billede af den tilstede-

værende og indtil den 5. maj i realiteten hem-

melige organisation.

FredskriserDa det blev hverdag igen efier den første

hektiske tid uden tyskere i landet, meldte da-

gene sig med problemer der skulle løses både

i de daglige gØremål og i de overordnede sys-

ler, som havde med det danske samfunds re-

tablering til et velfungerende demokatisk

styret folkeligt fæ11esskab at gøre. Her som

ude i den krigshærgede og Øvrige verden var

der behov lbr genopbygning.

Statsminister Vilhelm Buhl havde i sin store

tale til det danske folk på befrielsesdagen den

5. maj glort opmærksom på tilstedeværelsen

i vores samfund af en fredskise, som vi

fblk, regering og rigsdag - måtte hjælpe hin-

anden med at komme ud af.

Statsministeren var i den givne situation i be-

siddelse af alle muligheder for at fbrudse og

forudsige ubehagelige tilstande som 161ge af

besættelsesmagtens efterladenskaber, blandt

hvilke var et had i befolkningen til de lands-

mænd, der havde hjulpet nazisteme med at

udøve deres voldshenedømme, og et krav

om af.straffelse af de medborgere, som havde

forbrudt sig.

Der skulle renses ud fra bund til top, lød det

fra talerstolene under frihedsfesterne landet

over. Larmen af bifald overdgvede besindige

taleres forsgg på at dæmpe følelsesrusen.

Krisen ville tå ny næring i retsopgØret, fordi

lovgivningen i sig selv og retsudgvelsen i

henhold til dens bestemmelser var af en

sådan karakter, at den måtte fremkalde nye

spændinger i befblkningen

I overgangstiden havde landets organisati-

onsfolk f'Ørst af alt bearbejdet deres egne spe-

cielle fiedskriser. De fleste skilte sig af med

medlemmer, der havde skejet ud under be-

sættelsen, nogle kunne npjes med misbilli-gelser tildelt af organisationemes interne

æresretter, nogle tå hårdt belastede havde

selv meldt sig ud af organisationeme ttnder

l0

besættelsen og ind i naziorganisationer. An-

dre organisationsfolk, der havde alvorlige

mistanke om tillidsbrud i forhold til nationen

eller deres organisationer siddende på sig,

tog samfundet sig af med retsfbfglgelse.

Der blev i begyndelsen ved undenetten af-

sagt strenge domme over de personer, man

fandt skyldige i forbrydelser, men dommene

mildnedes efterhånden som erfaringer hos

retsinstanseme indfandt sig, det kunne være

er-faringer h6stet igennem iagttagelse af kon-

sekvenser og utilsigtede virkninger af afsag-

te domme. Frifindelse af folk, der havde lået

dom ved en underet, fbrekom efter appel ti1

hBjere retsinstans. Sådanne frifindelser gav

anledning tii protester og ti1 tider heftige of-

f'entlige og private diskussioner. Den kritik,

der udøvedes af hpjagtede og i Bvrigt fagligt

erlame folk udi samfundets indretning og

særlige retsforhold mod visse af straffelovs-

tillæggets bestemmelser, førte efterhånden

også til mildnelse af de domme, der blev af-

sagt og hyppigere frifindelser, i gvrigt også

til ændringer i retspraksis på anden måde og

sågar til lovændringer.

Landets store humanister tav så sandt ikke,

men gav i virkeligheden, hver på deres områ-

de mht. interesser og specielle indsigt udtryk

for kritiske holdninger både ti1 lovgivningen

og retspraksis. Der måtte være kanter og

mangler ved love, der var gennemf'ørt i en for

lovgivningsmagten ukendt og usædvanlig si-

tuation, præget som den var af en gruppe mi-

nistre fra Frihedsrådet, der omf'attede perso-

ner med vidt forskellige holdninger til ud-

rensningen i almindelighed og til samarbel-

det med de >gamle< partier, der havde påta-

get sig i en periode at stå for den utaknem-

melige opgave, der blev kaldt samarbejdspo-

litikken med besættelsesmagten, i særdeles-

hed.

Sager mod sigtede medborgere, der på af-

stand så let afgørlige ud, viste sig ikke at

være det. Den grundige juridiske behandling,

de blev gjort til genstand for, afdækkede en

kompleksitet, der gjorde millimeterkravene

om udrensning fia bund ti1 top uopnåelig.

Lad rnig tilfBje om retsopgøret og dets fieds-

kriser, hvad jeg havde iagttaget her og i den

kommune, jeg i l94l forlod til fordel lbr en

tilværelse i Ballerup, hvor 1blk, jeg havde

kendt som gode skolekammerater og venner,

forblev i et uudslukkeligt had til besættelses-

magten og dens danske medløbere på gnrnd

af skader, de havde måttet lide, medens jeg iandre familier, jeg havde kendt eller stået

nær iagttog stille sorg og smefie over tab affædre, spnner, dptre og tbr den sags skyld og-

så hustruer og mBdre i kampen mod det de

anså for ondt og værd at sætte livet på spil

for, og atter andre familier hvor pinagtighed

og græmmelse havde hersket på gnrnd af, at

slægtninge havde kæmpet på hver sin side af

fronten. Vi måtte, da regnskabet efier besæt-

telsens ophgr skulle gøres op foruden 91æden

over kigsafslutningen, opleve, at gamle sår

blev åbnet for en stund til ny smerte.

Medaijen havde så sandt en bagside, der af

opmærksomme iagttagere kunne skrntes i de

dage i begyndelsen af maj måned 1945, da

jubelen ingen grænser ville tage.

Kilder:Forfatterens erindringer.

Kristian Thomsens erindringer.

RettelsePå grund af en teknisk fejl manglede de sidste linjer i Knud Rygaards artikelom den gamle vognmandsgård i Ballerup i sidste nummer af bladet (Byhor-net 2001:2, side 10). Redaktionen beklager fejlen og bringer her artiklenssidste afsnit:

Afslutning på en epokeFra midten af 30'erne fortrængte lastbilerne efterhånden kgrsel med hest ogvogn. Min morfar havde nu kun to spand heste tilbage. Nysøgaard blevsolgt.Da 2. verdenskrig brød ud, og benzinen slap op, fik kprslen med heste sin re-næssance, og min morfars fbrretning kunne have fået et opblomstring, menalderen spillede ind, og helbredet var ikke det bedste. En sommeraften i1943 følte han sig meget træt og bad mig fodre hestene af. Han dØde om nat-ten,77 år gammel.En epoke var slut, men ikke minderne, som står stærkt i min erindring, on.r

livet i den gamle vognmandsgård.

I2 l3

Kino Teater i Ballerup

JØRGEN O. BJERREGAARD

t Ballerup fik sin fprste biograf alie-

rede i 1924 skyldes helt alene Juli-

us Viggo Dinesen. En biograf, som

ballerupborgerne kom til at elske og holde af.

Jeg husker selv mit t'Ørste besØg i biograf'en,

det var omkring 1970. hvor jeg så gyserlilmen

>Psycho<. Alle pladser var optaget, så vi rnåt-

te sidde på stolerækken langs væggene. Det

var en ganske speciel oplevelse at se netop

denne film i det lille teater. Rummet gav til-men en ekstra uhygge og intensitet. Noget

man ikke oplever tilsvarende i store og moder-

ne biografer. Det var nænnest som om man

selv var en del af filmen.

Det skal bemærkes, at den lbrste film blev vist

i Danmark i 1896. Den blev vist i Panorama

på Rådhuspladsen i København. Manden bag

illmen val Wilhelm Pacht. Han havde fået

ideen fra Paris, hvor han havde set nogle af de

tbrste film i Europa. Samme år blev der i

pvrigt vist film i Pantomimeteatret i Tivoli.Ballerup Kino var ikke den fBrste biograf i

Danmark. Men det var ret usædvanligt, at så

lille en by fik egen biograf.

Julius Dinesen blev f'ødt i København den 22.

januar 1893 og dBde i Ballerup den 15. sep-

tember 1965. Han val sØn af malermester Juli-

us Dinesen, København. I 1907 kom han som

14-årig i lære hos handelsfirmaet C. Reeh i

Ballerup. Men det var åbenbart ikke

kBbmandsjobbet, der tiltalte Julius Dinesen

mest, fbr i l9l I sggte han over i en he1 anden

branche, som interesserede ham langt mere,

nemlig filmbranchen. Han kom i lære hos Fre-

de Skaarup i filmselskabet >Fotorama< og på

>Scalateater<. Skarulp havde i pvrigt også en

fbrtid som købmand.

De to uddannelser fik Julius Dinesen rigelig

bmg fbr, da han den 25. maj l9l9 grftede sig

med købmand Emil Andersens datter, Gerda,

i Ballelup og hermed overtog købmandsfbr-

retningen, som de drev frem til 1925. Den lå i

sin tid på hiørnet af Baunegårdsvej og

Rådhusvej. Fonetningen eksisterer ikke læn-

gere.

Julius og Gerda Dinesen fik datteren Grete,

der senere giftede sig med købmand Hans Ri-

ber Berlelsen.

Kofi f'ør sin død nåede Julius Dinesen at fær-

diggøre et flot album med f'amiliens historie.

Spændende læsning. Heri fbrtæller han, hvor-

dan han frk ideen til at etablere et biografteater

i Ballerup. Det er fra dette album, vi med bar-

nebarnet Jan Riber Bertelsens tilladelse cite-

rer:

,Da filmen og biografdrift havde min store in-

teresse, ansøgtejeg om bevilling til en biograf

i Ballerr.tp og fik den i 1924. En vil1a >Tilly",

som 1å på Stationsvejhjprnet af Kastanieall6

(nu hjgmet af gågaden og Lindealle), blev

købt affru Andersen, nedrevet og et biogratie-

ater bygget. Premieren fandt sted den 17. ok-

tober 1924 med filmen >David Copperlield<.

I begyndelsen gik teatret dårligt (kun 2400

mennesker i byen), og.jeg måtte endnu engang

vende tilbage til min gamle chef Frede Skaar-

up. Men så kom i 1930 tale- og tonefrlmen.

Den ændrede ganske forholdene. Nu var en

film ens i alle teatre. Forholdet var indtil tone-

filmen kom, at store teatre havde ledsagemu-

Indgang.spartiet til Ballerup Kino Teater. Bemærk de to udhængsskabe og lygter-ne, der stammer.fra ScaLateotret. Privut Jbto Jra omkring 1910.

sik, ofie op til 25 mands orkester, mens vi små

teatre kun havde en pianist. Vi var dog ikke

dårligt stillet i vofi teater - vi havde en hønse-

riejer Graff'. Hans hænder var stive og mættet

af slid, men dygtig var han. Han fbrstod at fin-

de stemningen i tllmen og at lægge sin musik

derefter.

Verdenskrigen med alle dens restt"iktioner

hlalp biograf'eme. Bespgct steg voldsomt og

gav os @konomisk rygst@d. >Kino< var blevet

et aktiv. Men omkling l96l kom TV, en tarlig

konkurrent til hiogrelerre. s(rtn sulle sig 'por i

Økonomien, og for store nybyggede teatre var

det nærmest en katastrofe. Tiden vil vise, om

filmen kan ovelleve denne fiulige konkur-

rent.(

Kinos 25 års,iubilæumI et avisudklip fia 1949 tår rnan en mere detalje-

ret beskivelse afhistorien bag teatret og dets til-

blivelse:

>Det er virkeligt tilfældet, der er gåct et kva(århundrede siden Kino Teatret åbnede sine døre

fbr publikum. Det er ikke til at fbrstå, tbr Julius

Dinesen og hans hyggelige og rnuntre fru Gerda

ser da ud i dag nBjagtigt som dengang. Begge

sprudler af livsglæde og godt humBr, og begge

er ivrige eftel at byde teatrets store og trof'aste

publikurn det bedste af det bedste, og det sidste

er ikke det nernmeste i dag, hvor det ikke altid er

biografejeren selv, der bestemmer tarlen, rnen

som i mange tilf'ælde rnåske de allerileste -må rette sig efter udlejningsselskabernes lbr-

godtbetindende og tage, hvad der nådigst bevil-

ges.

Det var ikke guldstrpmmcn, der væltede ind

samtidig med teatrets åbning. Der var ikke

publikum nok til, at der kunne spilles hver af:

ten, og for den driflige kpbmand var det noget

af en lidelse at skulle gå rundt og ingenting ta-

ge sig til - og det var også svæft at leve af in-

genting så han tog den beslutning at se sig

om efter lidt fiiticlsbeskæftigelse. og det var så

heldigt, at Danmarks forlystelseskonge, Frede

Ska:nup, netop kunne bruge en mand af Dine-

sens slags, og det var et.iob, der passede netop

Fnr Andersen.s villa ,Tillyo eller >Til Ly<, som i 1924 måtte vige pladsen.for Bal-

lerup Kino. Huset Iå oprindelig på h.jPrnet afLinde Alle og Stationsbroen der, hvor

Ballerup Apotek nu ligger. Privat foto Jiu omkring 1920.

l-5

I

Ballerup Kino Teater i sne set fra hjprnet aJ Stationsbroen. Privat;fbto f'ra omkrin.g1940.

for vor bys ene forlystelsesråd. Der kan ingen

tvivl være om. at nebp omgangen med tonen

og ånden på det gamle Scala fik en stor betyd-

ning for vore revyer. hvorlil Dinesen sammen

med >d< leverede stoffet og udfprte adskillige

roller til stor g1æde for det alticl veloplagte

publikum.

Nå, det er ikke en nekrolog, vi skal skrive,

men vi må have dette med for at gØre billedet

levende af Julius Dinesen og hans teater. Det

var ingen nem historie at få dette teater stablet

på benene. Der vzu meget kludder, der forha-

lede bygningen, men endelig den 17. oktober

kl. 7 eftm. kunne dBrene slås op. Dagen fpr var

der en f'estlig indvielse fbr en indbudt kedsbestående af de håndværkere, der havde med-

virket ved teatrets opfprelse, de lokale fbrenin-gers formænd, sognerådet, pressen m.fl. Dine-

sen bød velkommen, og straks etter blænde-

des op fbr frlmen >De sidste Øme<. der efter-

fulgtes af en Harold Lloyd-farce. Ballerup

Musikforenings 12 mands orkester spillede

under Thor Kapels ledelse forskellige musik-

stykker, der afiluttedes med dirigentens egen

komposition >Ballerup March<, og en dob-

beltkvartet fia malernes sangforening i

København sang en række muntre sange. Tilslut holdt sognerådsfbrmand, afd. Sparekasse-

bestyrer Mgller en lil1e ta1e, der sluttede med

at motivere et leve fbr Ballerup Kinoteater.

Den offentlige premiere bød på Nordisk

Films smukke film >David Copperlield< med

Frederik Jensen i hovedrollen og iscenesat af

A.W. Sandberg. En smukkere og mere vær-

dig optakt til teatrets fiemtidige liv kunne

man ikke forlange. Der var her i Ballerup

skabt et biliedteater, der fuldt ud stod på hgj-

de med de bedste af landets @vrige biografer,

og denne stilling har det athoidte direktprpar

tbrmået at holde igennem årene inden fbr de

16

givne rammer. Julius Dinesen har alle dage

haft et sikkert øje for, hvad publikum vil ha-

ve, og det er vist ingen hemmelighed vi rBber,

når vi siger, at stod det til ham, havde Balle-

rup allerede for år og dag siden haft et nyt og

større teater, rnen byggerestriktioner og andre

ofTentlige hindringer har bevirket, at planeme

endnu kun er nået til papiret, men stædig som

han er og som kun Dinesen kan være det -ved vi, at den dag, det tillades, vil det nye rej-

se sig, og Ballerup Kinoteater vil også i årene

tiemefter høre til blandt de 1'ørende i Dan-

mark.<

Biografen fik også sit eget digt, hvilket vist

ikke er overgået mange andre biografer. I1944 skrev Poul G. Haar det digt, der kan ses

på næste side.

Egnsfilmen

I fbrbindelse med 25-års jubilæet i 1949 vi-

stes også for første gang Ballerup-Maaløv

Kommunes Egnsfilm, produceret af >Dansk

Film<. Dele af filmen havde Julius Dinesen

selv optaget og tiirettelæggelsen skete sam-

men med landsretssagfgrer Axel H. Pedersen

og med kommunal støtte. Den blev vist ved

en urpremiere i Kinoteatret den 17. oktober

1949, samrne år som S-toget kom til Ballemp.

Filmen indledes af indenrigsminister Jens

Smørum og sognefoged Ove Hansen, der in-

viterer ministeren i biografen. Filmen slutter

også meget sigende af med det tlagsmykkede

S-tog, der kører ind til Ballerup Station og

dermed markerer, at en ny epoke er indledt.

Ballerup havde mistet sin uskyld.

Filmen speakes af Gunnar Nu-Hansen. Det er

en smuk film, der rummer minder og billeder

af kommunens historie gennem tiderne. Mon

ikke de fleste bltm i Ballerup i dag kender

den, for den er nu overspillet til video og kan

BalLerup Kino Teater i .sommert6tjet. Det me,ste of l,lstsiden er tilgroet med klatre-vin. Privat .foto fra omkring 1910.

*/)bd'"";:\

vsr Rc$or pcro Muren,L il ar) Muren vcir rdd

,

-oq det soa sdd romon t isk udog 'ved Siden i Srcbethon'i Fotoqrqfierfro eh Filrn,'hvoren Kvinde.' sfQd Brud

0q Fro Treernes KroneriNærheden l,ødderTrilter tro luglenesSonglmens Skyerne deltes,oa Straolerne brødigennern ?ro Sol poo een qdng,

Der vsr Eiomster i Hovel,og Hcven vor skønm'ed srnso bilie Euske oq Træer,der vor rnonge $lcas Blomsfer,oq Rommen vor qtønFra Træerne f lo.lf6d en Stær.

I Hverdoqens lrovleFcrrraoeile Liver ioa"vidunderlig skønfcl finc{e en Hcveder hvisker sif,,8liv"sas sf ille i rødt oq i grønL.

l8 r9

lånes på Pædagogisk Center i Skovlunde.

Den vil også kunne ses på Ballerup Egnsmu-

seum i den kommende petmanente udstilling

om kommunens historie.

Familieforetagende

I de fglgende år blev driften afbiografen et rig-

tigt tamilieforetagende. I 1943 val Julius Dine-

sens datter Grete blevet gift med Hans Riber

Bertelsen. og de tog begge de1 i arbejdet. Hele

familien måtte hjielpe til. Gerda Dinesen tog

sig afrengøringen om morgenen, om eftermid-

dagen skulle hun fyre op i den store kakkelovn,

og om aftenen stod hun for salget af billetter.

Datteren Grete havde allerede fia ganske lille

af skullet vise tilskueme pri plads på trods af

at nogle film var fbrbudt tbr bøm. Hun søgede

fbr at lufie ud i pauserne, når der i stumfilmens

førsb år skulle skiftes spole. Hun sBlgede også

fbr kafl'e til pianisten Graff, der ofte spillede

helt op til to timer i træk og derfor nok kunne

trænge til en opstrammer.

Da Hans Riber Bertelsen kom ind i famili-en, tog han en uddannelse som tilmoperatprog var derefter ofte den, der kørte filmene,

ligesom han af og til, når det var rigtig

koldt, måtte fylde ekstra brændsel i biogra-

f'ens tykke og fbrslugne kakkelovn.

Julius Dinesen tog sig selv af en del af ind-

retningsarbejdet i biografen. Dele af inven-

taret havde han taget med tia det nedlagte

Scalateater. Bl.a. de to masker, >Sorgen< og

>Glæden<. der sad på hver sin side af lærre-

det. Ligeledes de to lygter, som stod på hver'

sin side af indgangen til biografen. Masker-

ne er i dag i slægtens eje, men hvor de to

lygter er blevet af, vides ikke.

Julius Dinesen tog sig også helt specielt af

sine kunder. I et ikke daterbart avisudklip,

muligvis fia Ballerup-Måløv Avis, kunne

1æses fplgende morsomme notits, under-

skrevet B-O:>Ballerup Kino er en hyggelig biograf, men

den kan være ganske usædvanlig vann at op-

De fqlrste biograJ'er mindede meget om teatersale. Det gjorde Ballerup Kino Tea-

ter også. Bema:rk de to masker på hver sin side aJ tæppet. Dem havde Julius Di-nesen medbragt fra ScaLateatret. Privat Jbto Jra omkring 1910.

-

KtWTorsdag sldste'dag kl. 19 og 21

En fornem western t farver

En kugle venter

Fredag, Iørdag og søndag kl.og zliDEN STORE FARVEMUSICI.T

C1IFF IIFENEHARDTHE SITADOWS

SIJ5AII HAMPSHIRE I SPIDSENtoR sYltoEt{DE ltvs6tA0 u[GDo]l

lztop.Htrsl

Med denne film lukkerKino Teatret. Jeg benyt-ter her lejligheden til atrette on hjertellg tak tilKlno Teatrste trofastegæster gennem de man-ge år.

Gerda Dinesen.

LI

z

D e n .s id.c t e b i o g raJannonc e.

holde sig i en rigtig varm sommeraften. En

sådan aften lbr mange år siden var jeg kom-

met i biograf'en. Jeg havde placeret mig ba-

gest i salen i nærheden afudgangsdgren, som

blev åbnet en gang imellem for at give lidtfiisk luft. Allerbedst som jeg sidder der og

sveder, blev der puffet til mig, og en iskold

pilsner blev stukket mig i hånden. Det var

>Julius<, som så mine pinsler og stak mig en

pilsner.

Det kan man kalde sen,ice. Nu var det en god

og morsom 1ilm, så publikum var meget opta-

get af den. Det benyttede jeg mig af og tog en

slurk, hver gang publikum 1o.

At Julius Dinesen senere blev en af mine al-

lerbedste venner, skyldes ikke denne tildra-

gelse, men alle hans gvrige gode egenska-

ber.<

Da Julius Dinesen i 1965 døde, var det enken,

Gerda Dinesen der sammen med datteren og

svigers@nnen kørte Kinoteatret frem til luk-

ningen.

LukketidI begyndelsen af 1970 lukkede Kino Teatret.

Den sidste film, der blev vist i Kino Teatret,

var den store lårvemusical >Wonderful Lif'en

med ClitT Richard, The Shadows og Susan

Hampshire i spidsen. Biografbygningen blev

revet ned for at give plads til en ny bygning.

Så vidt vides, blev bygningen f.lernet i 1973.

Ballerup Kommune overtog driften af biogra-

fen og indrettede sig i det nye Ballerup Cen-

ter, nu under navnet Ballerup Bio. Biografen

flyttede senere til Baitoppen, nu omdøbt ti1

Baltoppen Bio. Men det var Julius Dinesen,

der med sin lremsynethed sikrede, at Bailerup

fik sin biograf og stadig har det.

Redaktionen og museet er meget interesseret

i materialer, som har relation til den gamle

biograf: billetter, filmkataloger, plakater, ef-

f'ekter m.m. De skal indgå i den kommende

nye udstilling i Pederstrup, hvor der vil blive

indrettet en mindre biograf.

Kilder:Film, Radio, TV & Video af Jprgen O. Bjer-

regaard. Gjellerup&Cad 1985, side 5-6.

Filmen i Danmark af Niels JØrgen Dinnesen

og Edvin Kau. Akademisk fbrlag 1983, side

566.

1l

I

I

20 21

Ballerup

-t_

BladetCentrumgaden 7 . 2750 Ballerup . Tlf. 44 60 03 30

-i takt med tiden!

Ballerup ApotekJØRCEN O. BJERREGAARD

om nogen sikkert har bemær-

ket, er Ballerup Apotek flyttettil nyt domicil. Det skete pr. 1.

juli i ar. Pladsen i den gamle bygning var

blevet fbr trang, og det var af hensyn tilkunderne n@dvendigt at finde nyt lokaler.

De 1å heldigvis bekvemt i nærheden,

nemlig på det modsatte hjørne. I anled-

ning af flytningen bes@gte Jgrgen Schlyt-ter og undertegnede apoteket fbr at se,

om der skulle være ting, der kunne inter-

essere museet. Der var desvæne kunganske få ting tilbage, bl.a. en gammel

salvevalse og en tubeklemmer.

Alle gode gange treDet var tredje gang apoteket flyttede. Detf@rste apotek åbnede i 1908 og lå på den

gamle stationsplads, lige nord for statio-nen. Egentlig ville man gerne havde haftet apotek meget tidligere og allerede i1882 havde sognerådene i Ballemp,Måløv, Kirke Værløse, Ledgje 0g

Smørum ansøgt om lov til at åbne et.

Men det ville myndighedeme ikke give

tilladelse til. Der lå allerede et i Glostrup,

og det måtte være tilstrækkeligt.I 1905 fik købmand C. Reeh dog lov til at

åbne et håndkøbsudsalg, som var en

slags filial under Glostrup apotek. Men il908 blev der givet tilladelse til at opfgreet iipotek i Ballerup. Det skete den 1-5.

november, da apoteker A.S. Krenchelåbnede fbrretningen på banegårdsplad-

sen. Det skete ikke uden modstand. Manmente ikke. at aDoteket kunne drives

Det gamle apotek på.lernbanepluds I i Ballerup.

22 L-)

Re.jsegilde på den nye bygning pci hjprnet af Stationsvej og Lindealle, hvortil npo-

teket flyttede i 1930. VecL bordet ses arkitekt Hjalmar Nielsen og til venstre for ham

murermester Henr;,- Peter,sen. Yderst til højre i biLledet ses apoteker Bech Larsen.

Billedet er venligst udlånt aJ Helen Otto.

økonomisk forsvarligt. Dertil var oplan-

det for lille. Men det skulle komme til at

gå anderiedes. Apoteket voksede sam-

men med befolkningstallet.Indtil 1930 lå apoteket i den hvide og

smukke bygning på banegårdspladsen. I1930 flyttede apoteker R. Bech LrLrsen

ind i en netop nyopf@fi ejendom, der 1å

på hjømet af Stationsvej (gågaden) og

Lindealle. Bygningen, der er tegnet afden lokale arkitekt, Hjalmar Nielsen, er

på fire etager.

Da apoteket i 1983 kunne fejre sit 75 års

jubilæum blev det udvidet rned hele 45

kvm. Og indgangen flyttedes om tilgågaden. Det skulle især gavne kundemeog lette ekspeditionen. Men det, der var

moderne og bekvemt i 1983, var fbrældet

i dag. Især havde kørestolsbrugere meget

svært ved at komme ind, og måtte vente

på hjælp, idet fonetningen lå hævet tre

trappetrin over gadeniveau.

Derfor valgte den nye apoteker at flytteforretningen over pir den anden side afgaden til lysere og mere kundevenligeomgivelser. Her er der adgang fr-a sirvel

gågaden som P-pladsen. En stor fordelfor de kørende, men ofte til gene fbr per-

sonalet, idet en del bmger apoteket som

gennemgang fra P-pladsen til gågaden.

Da apoteket åbnede i 1908 skLrlle det be-

dene et opland med omkring 5.000 rnen-

nesker, i dag mere end ti gange så mange.

Kilder:Ballerup Bladet 19. oktober 1983.

Ballerup-MålØv Avis 19. oktober 1983.

Da jeg er fBdt i Ballerup, udg. af BallerupKommune i 1911 .

I

Onkel SørenJØRGEN O. BJERRECAARD

Byhornet nr. 3, oktober 2000bragte vi artiklen >Onkel

Søren - eller historien ommanden der var lige ved at fange Chur-chill<. Helt konkret handlede artiklenom Søren Nielsen, s6n af gårdejer NielsNielsen, hvis gård, Lindegaarden, lå iden sydlige del af Ballerup. I forbindel-se med artiklen efterlyste vi billeder ogflere detaljer om f'amilien.Via et af Ballerup Historiske Foreningsmange medlemmer lykkedes det at

komme i forbindelse med efierkomme-

re af gårdejer Niels Nielsen, Inger Chri-stiansen og hendes bror. Det resultere-de i lån af helt ukendte billeder af Søren

Nielsen, både her fia Ballerup og fraSydafrika. Tidligere var kun et billedeaf Søren Nielsen kendt, billedet fiaAxel H. Pedersens bog >Af Ballerup-MålBv Historie<.Vi bringer et udpluk af de nye billeder,idet vi håber, at de kan bidrage til, at

endnu flere af Søren Nielsens slægtnin-ge måtte dukke op med billeder og go-de historier.

Lindegctttrden, hvor S4tren Niel,sen bLev fldt i 1867, som clen yng,ste ul i ult ll,sØ,skende. Gården brændte engang i begyndelsen af fbrrige århttntlrede. Gcirtlen liilitlt nordt,est.for den nuværende stcrtionsbtgning, cu. tler h.vor nu Lincleva:nget lig-ger. Privat fbto co. 1910.

24 z)

Et aJ boernes ambulancetttg,fbtogrnferet clen 1. clecember 1899. Manden med delmqlrke skæg midt i billedet kon vtere Spren Nielsen. Under billedet står.ffulgencletekst: >De Transvaalsche Ambulance (Dr. Huizinga erL vercler personeel) Modcle-spruit 1 December 1899. A.T.B. Bookhonclel. Pretoriu.-

Sglren Niel,sen med familie i Sl,daJiika. Fra yenstre ses sønnen Henry, datteren Ka-ren, hustruen Mathiltle og Sqbren Nielsen. De,suden katten Ole. Sted og tidspttnktukendt, men muligvis stammer biLLedet fra Spren Niel,sens orLdet ophold i S,ydafii-ku og muligvis fru Pretoritt. Altså begyndel.sen af 19)0-tcLllet.

Spren l,{ielsen pci besqtg hos Jorældrene på Lindegaarden i Bttllerup. Fra venstre

Spren Nielsen, bprnene Henry og Knren samt hustrtren Mathiltle. Det ældre par er.cikkert Niels Niel,ten og hustru, og de unge damer kon være .\østre. Fotogrutfiet må

stamme Ji'ct begyndelsen af 19))-tallet.

26

www,leo-pha rma.com

Tænk at væresrn egen

Lea er en selvstændig,

farskn i ng sbaseret d a n sk v i rksom hed,

tn1o- aipt åf I pn tron4pt t -n pl

kendt for rn snqagerede fotskning og

har udviklet og udvikler lægemidler,

der markedsføres globalt;95ok af

| ægem iddelom sætn i ngen I ig ger ud e n

fot Ddnmdrk. I eo er reøæsenLetel i

mere end 700 ldndc og besl,æftiger

høta bhA 1 7qn maå-rhø1dJ,J )u tttcuotuctu

1.300 i Danmark.

Leo sætter uafhængighed og

selvstændighed over kortsigtet

økonomisk vækst. Koncernen er

100o/o ejet af Leo Fondet, hvis

primære formål er at udvikle Leo

som selvstændig farmaceutisk

koncern med egen forskning,

udvikling, produktion, distribution,

salg og marketing,L E o

Løvens kemiske FabrikIndustriparken 55

2750 BallerupDanmark

allerup Egnsmuseum har mod-taget endnu et maleri til den

permanente udstilling om stor-lyrstinde Olga. Det drejer sig om et retstort oliemaleri fia 1935. Billedet erkøbt med støtte fra Kannovs Fond og

Thomas Mansfield i Seattle, USA. Sam-

lingen rummer nu omkring 70 malerier,akvareller og tegninger, som storfyrstin-den har udført.Bag billedet gemmer sig en spændende

historie. Sælgeren, Elisabeth M. Chri-stensen i Svendborg, fbrtæller, at hendes

forældre i 1935 fik billedet i bryllups-gave af storfyrstinde Olga. Hendes far,Siegfried Julius Peter Møller, voksedeop i Ballerup. Han var sBn af ekspedientLaurits Albert Søren Møller og hustruAgathe Charlotte Møller, født Smidt.Elisabeth M. Christensen husker. at

bedsteforældrene boede i et lille hvid-malet hus midt i Ballerup. Farmoderenvar en god veninde til storfyrstinde Olgaog hjalp hende ofte med praktiske tingf.eks. med at reparere hendes t@j, nårhun var på besgg hos sin mor, kejserin-de Dagmar på Hvidgre.Elisabeth M. Christensen fbrtæller omsin far, at da han som voksen fbr førstegang h6rte en opera på Det KongeligeTeater, gik han hele vejen hjem til Bal-lerup. Undervejs besluttede han, at ope-ra skulle være hans kommende levevej.Han blev uddannet som operasanger og

sang i mange år i det kongelige opera-

kor. Senere blev han første tenor i Ber-lin, Strassbourg og Dresden. Desværre

blev han under krigen indespærret, se-

nest i Dresden (det tidligere Østtysk-land), hvorfra det lykkedes ham at flyg-te i 1953 eller 1954. Han havde mødt sin

hustru på konservatoriet.

Elisabeth M. Christensens .far og .far-far, Siegfried Julius Peter Mrtller (n)og Laurits Alberyt Søren Møller. Foto

fra 1930'erne.

Da storfyrstinde Olga og hendes lamiliei I 948 flygtede til Canada, konesponde-rede Elisabeth M. Christensens f'armormed storfyrstinden indtil hendes død i1960. Hendes far skrev også sammen

med Olga, som på et tidspunkt har sendt

en pakke til ham i Tyskland. Men des-

værre er der intet gemt af denne kone-spondance. Maleriet er det eneste vid-nesbyrd om forbindelsen.

Efter krigen blev Elisabeth M. Christen-sen og hendes mor sendt hjem til Dan-mark og med dem også maleriet. Enspændende historie med lokale, natio-nale og internationale r6dder.Ballerup Egnsmuseum har et måI. Måleter i alt 100 Olga-billeder, og der mang-ler således endnu 30. Der hænger stadigen del af hendes malerier i Ballerup-om-rådet. Museet håber derfbr, at man ogsålokalt vil hjælpe til med at nå de er hundrede malerier. Læs evt. det nyligt ud-komne ugeblad Sgndag nr.38, side 15.

I forbindelse med de mange skriverierom kejserinde Dagmars evt. flytning fiakypten i Roskilde domkirke til Paulskatedralen i Sankt Petersborg bragteJyllands Posten den 15. juli i år en hel-sides artikel med titlen >Familien træ-der frem<. Den er skrevet af journalistPeter Kronsted, der tidligere har skrevetom Ballerup Egnsmuseum. Peter Kron-sted interviewede Paul Kulikovsky ogXenia Nielsen, henholdsvis barnebarnog oldebarn af storfyrstinde Olga. Xeniaer oven i købet f'ødt på Knudsminde iBallerup. Også denne gang fik museet

en smuk omtale. idet interviewet fandtsted på Ballerup Egnsmuseum.Lige fgr sommerferien fik museet bes@g

fra England og Schweiz af Karen Roth,Sue Woolmans og Coryne Hail. CoryneHall har for nyligt udgivet bogen >LittleMother of Russia< og er nu ved at fær-diggpre en bog om Xenia, Olgas SBster,der boede i England. Sue Woolmans harskrevet en meget fin artikel om BallerupEgnsmuseum og ikke mindst om Olga-samlingen i >The European Royal Hi-story Journal< udgivet af Arturo E. Bee-che i Oakland USA (nr. XXIII maj/ju-li 2001). Titel >The Ballerup Egnsmu-

seum<<. Vi har allerede kunnet mærkeeffekten. Dels ved besgg fra udlandet,dels ved e-mails fra udlandet.

Ny web-masterMuseets hjemmeside, som har haft detlidt svært i den senere tid, har fået nyweb-master. Han hedder JesperSchlamovitz. Vi håber i den forbindel-se, at vi kan få hjemmesiden til at fun-gere lidt bedre. Jesper Schlamovitz harsagt, at han gerne vil oplære de to re-daktører til selv at kunne lægge aktuelleoplysninger ind på siden, ligesom hanvil forsøge at modernisere adgangen, så

den bliver mere brugervenlig. I det storeog hele synes han, at det er en flot side,museet og foreningen har, og det kan vitakke vores tidligere web-master for.

Den nye udstillingUdstillingsarkitekt Lars Haastrup ogJgirgen O. Bjerregaard holder løbendem/der om den kommende nye udstil-ling om kommunens historie. ForelBbighver mandag. Det sker med henblik på

at færdiggpre projektet, så det kan sen-des i licitation.I fbrbindelse med det store projekt harmuseet fået tildelt en ny f'astansat med-hjælper, som betales af kommunen. Detbetyder, at Jprgen O. Bjerregaard kan fåmere tid til at hellige sig arbejdet medden nye udstilling.Det kan oplyses, at en af de trofaste fii-villige medarbejdere, August Lassen, erved at færdiggpre loftet over Peder-

strupgaard, så der kan opsættes de hyl-der. der skal rumme de kommende ud-stillingsgenstande. Samtidig males rum-met, hvor biografen skal etableres. SBn-nen efter tidligere biografejer, Jan Riber

28 29

Bertelsen, har lovet, at vi kan få forskel-lige effekter fra den gamle BallerupKino. Bl.a. nogle af de gamle biograf-stole.

Vi har endvidere fået tilsagn om et Iån

fra Nationalmuseet. Det er den gamle

egefjæI, som har siddet på Ballerup Kir-kes gamle prædikestol. Den bærer bl.a.Frederik II's navnetræk og er altså fraperioden 1559-88.Det er ikke muligt at låne effekter fraNationalmuseets oldsagssamling, idetBallerup Egnsmuseum ikke er statsa-

nerkendt. Vi har derfor henvendt os tilamtets arkæologer for at låne et par afde ting, som er fundet i Ballerupområ-det under de seneste udgravninger.Til indretning af >Den gamle Skole-

stue< er vi ved at støvsuge kommunensgamle skoler for at se, om vi kan findeenkelte gamle effekter. Bl.a. pulte, tav-ler m.m. Museet har selv en ganske pæn

samling af effekter fra bl.a. SkovlundeSkole og Lindeskolen.

Rejsen til Amerika udsatDen 22. september skulle jeg sammen

med27 andre glade og forventningsful-de museumsfolk fia hele landet have

deltaget i en studietur til USA's vest-kyst, men på grund af katastrofen i NewYork blev turen aflyst to dage fBr afrej-sen.

Vi skulle have bes@gt en række spænd-

ende museer i Califbrnien og Wa-shington. Jeg havde glædet mig utroligmeget. Specielt havde jeg glædet migmeget til at bes@ge Microsoft Museet iSeattle, men endnu mere til at hilse på

Ballerup Egnsmuseums to gode vennerog sponsorer i Seattle: Thomas Mans-field og Charles Simonyi.

Thomas Mansfield har i de senere år

sponseret mere end 100.000 kr. til den

permanente udstilling om storfyrstindeOlga. For nylig sendte han således

5.000 kr. til køb af et større oliemaleri.Han er medlem af komiteen >Olgas

Venner<. Charles Simonyi, der stammerfra Ungarn, har en fortid i den heden-gangne danske computervirksomhedRegnecentralen. Han arbejder nu forMicrosoft og er hovedmanden bag så

kendte produkter som Words, Excelm.fl. Han er tillige nabo til og megetnær ven med Bill Gates. Charles Simo-nyi er medlem af Ballerup Egnsmuse-ums gruppe Dataarkæologerne, som be-

skæftiger sig med at redde de sidste

stumper af den danske IT-historie. Hanhar stillet gruppen ganske mange penge

i udsigt.Jeg havde modtaget støtte til turen fraBallerup Kommunes rejsefond, BallerupEgnsmuseum, Tryg Baltica, RM Rich.Miiller A/S, Ballerup Bladet m.fl. Altvar klar, pengene vekslet, gaverne hen-tet på borgmesterkontoret, kufferternepakket, passet lagt frem. Jeg havde fåettjenestefiihed med løn og diæter. Havdegjort op med mig selv, at en flok terrori-ster ikke skulle afg@re, om jeg turde 11y-

ve eller ej. Aftalt at Charles Simonyi,Thomas Mansfield og jeg skulle mgdes

den I . oktober kl. 18.00 på Pink Door iSeattle. Skulle se Thomas Mansfieldsstore samling af russisk porcelæn og

malerier af storfyrstinde Olga. Dernæst

- hvis tiden tillod det se Charles Si-rnonyis meget store hus, der ligger ned

til Lake Washington.Alt dette var med et en drØm, som ikkeblev til virkelighed. Brevet og mailenfra rejsearrangørerne fortalte, at 10 ud af

de i alt 28 rejsedeltagere f6lte situatio-nen i USA så utrygt, at de havde valgt atsige fia. Derfor måtte rejsen aflyses.Men de to rejseledere er indstillet på, atstudieturen alholdes på et senere tids-punkt. Besked herom vil fbreligge inden1 . november 2001. Det ser jeg frem til.

Nye udstillingerDer arbejdes p.t. på en udstilling omkaffedrikning under arbejdstitlen >Så erkaffen klar<. I udstillingen indgår selv-fglgelig effekter fra museets egen sam-ling, men Værløse Museum har også gi-vet tilsagn om lån af eff'ekter. Det er pla-nen, at udstillingen fortsætter til begyn-delsen afjanuar 2002.Museet har i løbet af indeværende år

modtaget en del effekter fra kirkerne iBallerup og Målpv. Derfor er det planenat lave en udstilling med disse ting. Me-re herom i det kommende nummer.

Nyt liv i gamle huseMuseet deltog weekenden 8. og 9. sep-

tember i det europæiske >Bygningskul-

turens Dag 2001(, hvor publikum kun-ne komme og se, hvordan vi i Peder-

strup har givet liv til gamle bygninger. Iforbindelse med de to dage har Skov- ogNaturstyrelsen samt Milj6- og Energi-ministeriet udgivet en flot bog på ca.

100 sider. Den indeholder en rækkespændende artikler om, hvordan manrundt om i landet har fbrmået at givegamle bygninger nyt liv og nu benytterdem til andre formåI, end det de i sin tidblev opfgrt til. Museet har fået omkring100 eksemplarer, som kan fås, så længe

oplag haves.

Nyt stråtagLindbjerggaard hzLr fået fbmyet stråtaget

ud mod gårdspladsen. Taget var meget

slidt - så slidt, at det i en periode har

været nBdvendigt at dække det til med en

presenning. Nu er det gamle tag udskiftet,og der er kommet ny rygning på. Samti-dig er det blevet brandsikret.Næste år fornys taget fbrhåbentlig på gri-sehuset. Det er sine steder kun et par cmtykt. Men endnu regner det ikke igennem.

3l

Trekkemændene arbe.jder på Lindbjerggaard. Foto: JrXrgen O. Bjerregaurd.

30

Endnu en ny naboIndustriområdet syd tbr Pederstrup er

ved at være fuldt udbygget. En af de

sidst ankornne er flrmaet Luxo Dan-mark A/S, som producerer lys, og speci-elt er kendt fbr arkitektlampen. Den vialle kender og som kan hæves og sæn-

kes samt tændes i toppen.Virksomheden 1å tidligere på Tempo-vej, men er ornkring årsskiftet flyttet indpå Baltorpbakken nr. 5. Arkitekten bag

den nye bygning er Henrik Terkelsenfia arkitektfirmaet Hou & Partnere.

Bygningen ligger på et stærkt skrånende

terræn, placeret i selve skrirningen, hvil-ket bevirker, at bygningen går fra en

etage til tre etager. Fronten vender udmod sydvest med udsigt ud over den

fredede Råmose og i det grønne områdeuden fbr går Grantofiegaards tår oggræsser fiedeligt. Byggernaterialerne ermørkt beton, glas og zink. Bygningenminder på mange mirde om bustermina-len på Rådhuspladsen og Den Sorte Di-amant (Det kgl. Biblioteks tilbygning),men placeringen er smukkere.Luxo er dog ikke den fbrste bygherre,der har bygget på netop dette sted. I fbr-bindelsc med byggemodning fbretogamtets arkæologer pr-@veudgravninger

lbr at se, om der skulle gemme sig

spændene ting under sorten muld. Istenalder, bronzealder og jerniilder byg-gede man tit på sydvendte skråninger og

gerne ned til et vådområde: sø, mose el-ler å. Udgravningerne viste da også, ait

her havde boet mennesker gennemmange tusinde år. lkke så langt fra byg-geriet fandt arkæologerne f.eks. en

brandgrav fia bronzealderen. Der varogså spor af huse og overplpjede grav-høje, bl.a. de to dysser, der har ligget

med kun tre meters afstand og seneregav en af agrene navnet >Knibedyssea-ger<. Fundene var beskedne, mest kera-mik og ingen >guldhorn<.

Som noget helt specielt lbregår en del afopvarmningen af den nye bygning ved

hjælp af solvetrme. På bygningens syd-mur er opfgrt en såkaldt canadisk sol-væg fra firmaet Aidt Miliø. Den sorte

perfbrerede plade giver korlbplge ind-stråling, og er med til at opvarme luf-tindtaget, og det sparer energi og der-med penge, men er også med til at skåne

miljBet. Da bygningen vender ansigtetmod syd, sydvest, har medarbejderne en

meget smuk udsigt - ikke meget fbr-skellig fra den de fbrhistoriske menne-sker må have hafi.Luxo er et norsk firma med fabrikker iNorge, Sverige, ltalien og USA samt

datterselskaber i hele l3 liinde. Somnævnt specielt kendt tbr sin arkitekt-lampe, der blev lanceret allerede I 1931.Den findes i dag i mange forskelligeformer. Men specielt for dem alle er, zit

de er udviklede til at give et behageligtarbe.jdslys. Kigger man i Lr-rxors salgs-

katalog, vil man se, at virksomhedenproducerer mange andre produkter:downlights, lofiarmaturer, pendler,vægarmaturer, bordlamper m.m. og

rned så eksotiske navne som: Mira,Aten, Aurora, Tulip, Bravo, Pulse,

Rondina. Jo, vi har fiiet lys i Pederstrup.

Museet Ønsker de nye naboer velkom-men og ser fiem til et spændende nabo-skab til glæde og gavn firr alle. Vi siger-

også tak til Luxomedarbejcler Lene Ol-sen, der han sendt materialet til museet.

.ls,lrgen O. B jerregottrd

TELIAUTRUPPARK- bliv mæt og glad med billig mad

RING OG BESTIL

BORD

TLF.44 68 10 00

SKAL DE HOLDE FESTBarnedåb, konfi rmation,fødselsdag. jubilæum er

Hotel Lautruppark stedet.Ring og [å tilsendt vor

selskabsbrochure

Vi serverer stadig vor lækre

WEEKEND MENUFredag - Lørdag - Søndag og helligdage

mellem kl. 18.0O-22.OO

RejecocktailHjemmelavet fiskepatå m/salat

Røget landskinke rn/melon og dressing

m/bearnaisesauceBagt kartoffel eller pommes frites.

Stort Ta' selv salatbuffet 9,-Kagebord /ost eller hj.lavet isanretning 19,-Børn under 12 år kr. 2,- pr. år pr. ret

KØD AD LIBITUM

Hotel Lautruppark, 2, DI{-2750 Ballerup. Tlf . 44 68 1O OO

33

I Danske Bank harvi åbent,når det passe[ drg.

24 timer i døgnet kan du

ringe til din afdeling e1lerpå70 123 456.

Døgnet rundt kan du tjekkekontobevægelser, betalenconinscn hestrlle reisevaluta' "b' "' '5"'no mFopt analpt

Personlig betjening døgnet rundt

35

AnmeldelserJØRGEN O. BJERREGAARD

yhedsbrev nr. ll. juli 2001 tiaRiglrnlikr uren. Sekretaliat er

udkommet. Det indeholder artik-ler om arkæologi. men også en nleget

spændende artikel om DKC - Det kulturhi-storiske Centralregister, som nu er udkom-

met on-line og i ny udgave. Denne database

indeholder oplysninger om ikke mindre en

144.000 kulturhistoriske lokaliteter og er et

yderst nyttigt instrument. hvis man søger ar-

kæologiske oplysninger om fund. I Ballerup

Kommune er nævnt omkring l-50 lokalite-

ter', og flere vil komme til. Det topografiske

register er blevet opdateret og indeholder nu

også rnålf-aste flyfoto og gamle målebords-

blad. En stol hjælp. Desuden præsenteres nu

også en kortlægning af nationale nindes-mærkerog mødestederfra 1830-2000 i pro-jektet >Monument, ideologi og landskab<.

Endelig er man ved at opbygge en database

og over museernes samlinger. lndtil videre

er der kun adgang ti1 fire museers samlin-

ger, og i løbet af de kommende år vil basen

blive udvidet til at omfatte alle landets

statsanerkendte museer. Vi kan så håbe, at

man også besinder sig til at tage de ikke

statsanerkendte museer med. Ballerup

Egnsmuseum erjo ikke statsanerkendt. Men

får vi hele vores registrant lagt ind i en elek-

tronisk database. skulle der ikke være noget

til hinder for, at den også kan indgå i den

store nationale database.

Almindelige mennesker har begrænset ad-

gang til basen, som findes under:

www.clkconline.dk

JPrgen O. Bjerregaard

ArkæologiFør landskabets erindring slukkcs - status

og fiemtid for dansk arkæologi. Redigelet

af Anne Nprgård Jgrgensen og John Pind.

Udgivet af rigsantikvaren og Det Arkteolo-

giske Nævn. Rapport fia arkæologikonf'e-

rence af på Nationahnuseet den 22.-23.marts 2000. Bogen er på 140 sider og inde-

holder en række artikler skrevet af fagfolk.

Den kan skafl'es ved henvendelse til Rigsan-

tikvarens Arkæologiske Sekretariat. tlf.3347 3051 eller downloades fra sekretaria-

tets web-side: www.natmus.dk/ras

Det er rigsantikvar Steen Hvas, der har skre-

vet fbrordet til bogen. Et enkelt citat fiaSteen Hvass firrklarer i al sin enkelthed,

hvad der er der er hensigten med publikati-

onen og den aflroldte konf-erence:

>Den største udfordring for dansk arkæolo-

gi i år 2000 er ikke at foretage arkæologiske

udgravninger, men at sikre og bevare vores

kulturarv for fremtiden. Den arkæologiske

kulturarv bør beskyttes endnu bedre end na-

turmiljpet, den kan hverken gendannes eller

erstattes. Er de arkæologiske levn først øde-

lagt, så er de tabt for evigt.<

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen

fremhæver i sin indledning til konf'erencen:

>Det danske samfund er under tbrandring.

Veje og broer anlægges. Bygninger opfl.lres.

Skove rejses. Råstoff'er udvindes, og plo-

vens skær stikkes stadig dybere ned i den

danske muld. Der bygges, plgjes, rejses, bo-

res og graves i vort land, sorn aldrig f'ør. I et

kulturhistorisk perspektiv afspejler fbran-

dringen i landskabet ændringer i rnenneske-

nes livsgrundlag og livsformer. Menneske

har altid sat sig spor i landskabet. Det gjor-

de vore forfædre. Det gør vi, og det vil kom-

mende generationer gøre efier os. . . <

Herefter fglger en r'ække spændende artiklerskrevet af fagtblk inden for f'eltet, som det

vil f'øre tbr vidt at kommentere her i Byhor-net. Men en del af titlerne taler for sig selv:

>Dansk arkæologi tilbageblik og udblik<

af Jilrgen Jensen, Nationalmuseet, >Status

over storstensgrave< af Niels H. Andersen,

Moesgård, >En tabt fortid eller beskyttet

kulturarv? de truede bebyggelsesspor frajernaider og vikingetid, -500 f.Kr. 1000

e.Kr.<. af Lars Jprgensen fra Nationalmuse-

et, >HBjt at ligge, dybt der skæres Om

middelalderens borgruiner og Ødekirker<

osv. Alle med det samme budskab, at vi skal

passe på de sidste rester af den kulturarv,

der findes underjord- og havoverfladen. Ik-ke mindst skal der lovgives.

Et af de lovgivningsmæssige problemer

omtaler Steen Hvass i sine afsluttende be-

mærkninger: >Mange af de problemer vi

står med i dag skyldes, som der er blevetgjort opmærksom på flere gange under kon-

ferencen. at en del af arkæologien falder

rnellem to stole Kulturministeriet og Mil-jøministeriet.<

Læs bogen og blive klogere på et problem,

som vedkommer os a1le!!

JPrgen O. Bjerreguard

Mere arkæologiPir sporet af fbrtiden arkæologi fbr alle. AfGert Hougaard Rasmussen. Forlaget Kle-matis, 2001. Pris 258 kr.

Det er en flot bog med 7-5 farvebilleder samt

en rzekke skitser på de 72 sider, som bogen

indeholder. Illustrationerne fbrtæller på en

pædagogisk vis om redskabers brug eller

fiemstillingsteknik. Bogen har desuden en

tidslinie, der spænder fra ca. I 1.000 år f'ør

Kristi tiler. 2.000 efter Kristi.

Forfatteren Gert Hougaard Rasmussen er

uddannet som arkæolog, men virker i dag

som naturvejleder ved Vejle Amt.Bogen er skrevet meget stemningsfuldt og

fastslår, at hverken uddannede arkæologer

eller amat@rer kan undgå at blive glebet, når

man f'Ørste gang står med en nyfunden sten-

økse eller pilespids i hånden og tænker på,

at den er liemstillet af et menneske tusinder

af år tilbage i tiden. Og når man samtidig

trnkerpå. rt der stadig ligger mange ting og

venter på at en eller anden en dag finderdem og derved inspireres til at ops@ge deres

historie gennem litteratur, ved museumsbe-

spg e1ler tilknytning til en arkæologisk fore-

n1ng.

Det fremgår gennem hele bogen, at det er en

fagmand, der samtidig er en god pædagog,

som har skrevet den.

De mange fbtos understøtter llnt teksten,

dog ville det have været rart. hvis det havde

fiemgået, hvor billederne var taget. Desu-

den mangler der målestok på de mange bil-leder af oldsager og redskaber.

Oldsagssamler eller amatgrarkæolog'l Disse

stadier beskrives fint i bogen med de faser,

som vi er mange, der kan nikke genkenden-

de til. At det er Jytte og Eluf Lyngbak. der

som unavngivne står model ti1 de billeder,

som beskriver den gode amatgrarkæolog.

linder jeg som et rigtigt godt valg.

Hele målsætningen med Operation Guld-

horn beskives fint i bogen. som således er

med til at føre dette budskab om SDA og

Operation Guldhorn ud til hele denne nye

læserskare af denne nye bog.

Det vigtige samarbejde mellem amatørerne

og lokalmuseet fremhæves ligeledes som en

vital faktor i den danske arkæologiske ver-

den.

Emnet >På jagt med metaldetektor< be-

handles, og afsnittet om Danefæ (>hvad in-gen ejer, det ejer Kongen<) giver en god

forståelse af-, hvad der er Danef'æ, og hvad

der ikke umiddelbart betragtes som Danef'æ.

Da bogen også henvender sig til de helt uer,

farne, henvises ti1 at aflægge lokalmuseet et

besBg i ethvert tilfælde af tvivl.Bogen rundes af med en ordforklaring, der

som det meste af bogen sigter mod at gøre

den forståelig også lbr absolutte begyndere

i nden fbr amat@rarkæologien.

Bogen slutter med adresser på de museer,

som er med arkæologisk ansvar. Desuden er

der adresser på historiske værksteder. Hele

adresselisten starter med SDA's interneta-

dresse, som dog i mellemtiden er ændret til:www.guldhorn.dUsda.

Forlaget Klematis kan ses på adressen:

www.klematis.dk med hele deres tilbuds-

række af bilger, hvor Gert Hougaard

Rasmussen markerer sig med en tidligere

bog med titlen >Huler hele året<<.

Flere har spurgt om, hvilken holdning vi i

SDA har til bogens undertitel: >arkæologi

fol alle<, som er sammenf'aldende med

SDA's tidsskriftnavn.

Svaret har været, at vi kunne vælge nrellern

at blive mopset eller stØtte, at man har lånttitlen. Vi har valgt det sidste.

Forlagets slogan fbr denne nye bog er >Et

>fund< lbr små og store amatl4rarkæolo-

ger<.Vi vil i SDA gerne bakke op om dette

slogan og samtidig takke Gert Hougaard

Rasmussen for hans konstruktive tilskud tiludbredelsen al information om amatørar-

kæologien i Danmark. TaklVilLv Falk

formand for SDA

Folkeminder på nettet

Hovedregistranten for Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv er nu til-gængelig i en database på samlingens hjemmeside.DFS' håndskriftarkiv rummer materiale om folkelige traditioner i Danmark,herunder trosforestillinger, skik og brug, fortælling og musik. Det ældstemateriale erfra 1600-tallet, men hovedparten erfra 1840'erne og til i dag.Det drejer sig, som navnet siger, fBrst og fremmest om håndskrevet materi-ale, men der indgår også især avisudklip og småtryk (skillingsvisetrykm.m.).Man kan også finde billeder i arkivmaterialet, selvom Dansk Folkeminde-samling har et særskilt billedarkiv. Endelig rummer håndskriftarkivet enmindre del kopier af materiale i privateje.Der kan søges i materialet på hjemmesiden www.dafb.dk/hskrift.

-lo 31

gode grunde tit at kontakte ABCtryk

I god og hurtig service

j kvatitetstryk

3 den rigtige pris

Riskær 3 , 2765 snørum . Tetefon 4497 1080 . Fax 4491 LB56

ISDN 4497 1081 . Emåit åbc.tryk@get2net.dk . Web abc-tryk.dk

38

FORENINGENSBESTYRELSE:

Formand:Jørgen 0. BjerregaardHørhaven 5,2750 Ballerup44 91 19 t2

Næstformtmd:Mogens BilleMålBvgårdsvej 17,2750 Ballerup44 65 61 91

Kas,serer:Bjarne KoldtoftBispevangen 33,2750 Ballerup44 91 21 4'7

Sekretær:Svend Jørgen Jensen'ljØrnevængct 39,2740 Skovlunde44 9t 91 9l

Henrik AdrianÆblevangen 71,2765 Smørum44 66 021 |

Lasse MouritzenSøndersøvcj 15,3500 Værløse44 4U 61 85

Ole WeywadtHorsekær 16,2765 Srnøl'um44 91 75 70

MUSEUMSUDVALGET:

Villy FalkForhistorisk arkæologi44946471

H. E. EkstrØmFotogruppen449221 02

Inge KoldtoftKøbmandsbutikken

Jørgen 0. BjerregaardMuseets effekterog gruppebes@g4491 tt 13

Hans HansenBygninger og vedligeholdelse44 91 4t 86

Ernst JacobsenSmedjen4491 15 44

Bodil SchrøderHaven44 91 41 50

Hanne NielsenRegistrering44 65 30 81

Jørgen SchliitterUdstillinger42 48 24 99

Lillian StehrTure og foredrag44 68 l0 93

ct3l]19 HHC El 1C]SUENL. ERIH JENSENLUNDEtsLIERG'JåRDSUEJ 168, ST. The?4lG SF(OLTLUNDE 2?4tf e Lcl/42.

tf|fr-'l

ll

f\l\ll $v\***e*

BALLERUP HISTORISKE FORENING