Løft Falck til Noma-kvalitet

”Stigen” hos Falck, Kgs. Lyngby

”Hvis ikke I kan få anden hjælp, får I denne førstehjælp, som vil løfte jer op til nye højder!”

Af ”Stigen” eller ”The Stig”, den 5. august 2011

PROJEKT:

“LØFT FALCK TIL NOMA-KVALITET”

http://www.youtube.com/watch?v=Kly8Wu-MlQc

http://www.falck.dk/

http://www.brandlyngby.dk/

http://www.youtube.com/watch?v=dKx1LoYbSBA&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=knsaerPhmgw

http://www.youtube.com/watch?v=dsQ0-gjyG9c

http://www.youtube.com/watch?v=cfmDmaDCz2A

NOTAT

Til: Falck, Kgs. Lyngby

Fra: Stig

Emne: ”Løft Falck til Noma-kvalitet” – sådan får I SUPER kvalitet, effektivitet og glæde

Dato: 5. august 2011

Indholdsfortegnelse/resume

Indledning...........................................................................................................................4Jeg holder MEGET af jer: DERFOR fortæller jeg sandheden DIREKTE, så I BESLUTTER at ændre indstilling. 4

Folk kan lide at gøre deres bedste, og er flove over, at arbejde på en ”dårlig restaurant”...............................5

Basic Work Rules – to bring you joy and a good living...........................................................71. Use an action plan.......................................................................................................................................7

2. Plan your work carefully..............................................................................................................................7

3. Deliver your finest quality of work...............................................................................................................7

4. Communicate directly, honestly and positively/objectively........................................................................8

5. Agree on meeting agendas, time and level of details..................................................................................8

6. Be focussed and avoid interruptions...........................................................................................................8

7. Do not hold unnecessary breaks.................................................................................................................9

8. Use resource plans and flexible working hours...........................................................................................9

9. Have outstanding managers, match requirements/supply and outsource FREEDOM ............................9

10 Develop throughout life to reach the full life potential of all......................................................................9

Jeres nuværende indstilling og ”kultur” viser ALT FOR LAVT niveau!..................................11Mit notat viser jer via eksempler præcis, hvor I har behov for at forbedre jer!...............................................11

Kontor: Hold det ORDENTLIGT, som et køkken af ”Noma-kvalitet” ALTID gør!..........................................12

Vedligeholdelse af bygninger: Giver indtrykket, at I ”ikke helt har styr på jeres arbejde”.............................20

Nøglekvitteringer: Viser jeres ligegyldighed, dårlige arbejde og arbejdsmoral!............................................21

Omklædningsrum: Det er ikke ”umuligt” at holde det rent, men NEMT!......................................................25

Nøgledatabase: Jeg blev BEORDRET af en diktator til et lave et forkert arbejde..........................................27

Faktureringsproces: Selve jeres basis-arbejde er fyldt med FEJL og MANGLER...........................................31

Udvikling: Stop stil-/modstand, vær ÅBEN og få et langt rigere (arbejds-) liv...............................................36

Salg og kundeservice: Beslut jer for at blive ”verdens bedste” og forstå så at gøre det................................40

Brand på Lyngby Ungdomsskole: Dårlig ledelse, som ikke bestod ”brandmandens ABC” ...........................42

Besøg af børnehaver og skoler: ”Gratis” service er IKKE ”normal virksomhed”............................................44

Diverse opgaver: Viser ugidelighed, uopmærksomhed og forkert opførsel!.................................................45Medarbejdere griner, når jeg ”bryder overenskomsten” til deres fordel (!) – også omvendt?...........................................................45

En medarbejder skulle hjælpe med at flytte en massagestol: ”Kom tilbage om en halv time!”.........................................................46

Reolen fik lov til at stå skævt, da ny frankeringsmaskine blev sat op................................................................................................46

Ingen ”gider” rigtigt fjerne stroppe fra gardiner og andre ”småting”, som får lov at flyde................................................................47

Kommunen hentede ikke deres telte i garagen, som var UROLIGT IRRITERENDE for jer!................................................................47

”Ingen gennemgang” – hvor mange gange har I hørt dette uden at GIDE ændre på det?.................................................................47

Der er ingen genveje til kvalitet!......................................................................................................................................................48

Jeg bliver glad, når I arbejder godt ...............................................................................................................................................49

SNAKKER, GRINER og HYGGER man sig i arbejds- eller fritiden?................................................................49

”Løfte Falck til Noma-kvalitet” Side 2 5. august 2011

Hold ALTID arbejde og private interesser hver for sig – bliv ikke fristet som i dag!.......................................54

Min arbejdsprøvning: Var I ”socialt ansvarlige” eller var jeg jeres ”slave”, som løftede jer?..........................56

Jesper solgte ”kammeratskab” (dovenskab) til pressen/ministeren - ikke ”Noma-kvalitet”..........................59

I kan udvikle jer ligeså meget som jeg ved at BESLUTTE jer for samme indstilling!......................................60

Jeg er ikke perfekt og begår også fejl – men jeg gør mit bedste....................................................................61

Etabler ”verdens bedste system” for at opnå Noma-kvalitet!.............................................62ADFÆRD og KOMMUNIKATION: Fjern egoisme, arbejd, LYT, FORSTÅ OG HJÆLP!..................................62

Picasso som for-BILLEDE”: Brug samme indstilling for at lade jeres fulde talent udfolde sig...........................................................62

Følg Mick Jagger’s opfordring: ”Let’s work, be proud” – ”man and woman, be FREE” .................................................................62

Dæmp dit egoistiske jeg og ”søg først at forstå, derefter at blive forstået”......................................................................................63

Kommunikér ordentligt og tal sandt som elementære forudsætninger for gode relationer.............................................................64

Jeres kommunikation afslører jer som smålige mennesker, som ikke ”kan” forstå, hvis jeres ”følelser” kommer i klemme.............64

Lær god kommunikation og opførsel på skole på samme måde som hunde!!!.................................................................................67

Uddelegér FRIHED UNDER ANSVAR som erstatning for jeres nuværende organisation..............................69Nuværende organisation: En øverste leder med fire daglige ledere, som ”styrer tropperne”...........................................................69

Noma-kvalitet kræver PERFEKT identifikation af og systemer for opgaver/kompetencer!..............................................................70

Medarbejdere har de bedste kompetencer - chefen har FORKERT beslutningskompetencen..........................................................70

Mellemledere er ”lusen mellem to negle”: Ledelse og medarbejdere forstår ikke hinanden.............................................................70

Mellemledere ”dikterer” og bliver STRESSEDE, mens medarbejdere bliver ligeglade!.....................................................................71

Det er NEDBRYDENDE for mennesker, når ”ledere” overtager ansvaret for deres arbejde..............................................................72

I har HJERNEVASKET jer selv til at tro, at dette er den eneste måde at arbejde på!.........................................................................73

Uddelegér FRIHED og gør jer selv arbejdsløse som ledere – JEG MENER DET!!!...............................................................................73

Danmark er IKKE et frit land, men dirigeret af ”diktatorer”, som vil bestemme over andre!.............................................................74

”Frihed under ansvar” betyder, at man har frihed, når man er ansvarlig – og omvendt!....................................................................75

Disciplinér uansvarlige medarbejdere via HÅRD disciplin a la Mogens Frohn Nielsen!......................................................................76

Action Planer m.v.: ”Succes er ikke noget, man håber på, det er noget, man planlægger!”..........................77Dagens FORKERTE ”orden”: ”Det, jeg ikke når i dag, det når jeg heller ikke i morgen”....................................................................77

Det er ”fuldstændigt uacceptabelt”, når en medarbejder svigter sine opgaver/aftaler!....................................................................78

I glemmer aftaler/opgaver, når I er forvirrede, ikke skriver ned og ikke planlægger!.........................................................................78

Man kan ikke styre en virksomhed, når man ikke har overblik over virksomhedens opgaver............................................................79

Arbejd med én opgave ad gangen med FULD koncentration – multi-tasking er af det onde............................................................79

Stop ”dårlige undskyldninger” som ”det har jeg ikke disciplin til” eller ”det gider jeg ikke”!.............................................................80

BESLUT jer for at bruge en Action Plan HVER dag, og brug den så disciplineret..............................................................................80

Brug GOD TID til at udfylde planen RIGTIGT og respektér andres planer.........................................................................................81

Opdatér planen HVER DAG og GØR ALT for at overholde aftaler og gøre dit bedste arbejde!.........................................................82

Indfør Action Planer for teams og stå ansvarlig for dit team, så du ikke kan skjule dovenskab!........................................................83

Koordineringsmøder: Vær forberedt, planlæg og koordinér uden at gå i ”løsnings-mode”..............................................................84

Lad hele teamet bidrage med idéer/kommentarer ved løsning af team opgaver.............................................................................85

Et team er selvbestemmende og ledes (ved behov) af en mentor, som er den bedst egnede...........................................................85

Brug dagsordener til møder, aftal mødets længde og START og SLUT præcist til tiden!!!...............................................................86

Meddel, når I forlader arbejdspladsen, og hvornår I kommer tilbage – og hold så tiden...................................................................87

Kommunikér, hvis I skulle blive forhindret eller forsinket til et møde eller en opgave......................................................................88

Anders Fogh og Obama som rollemodeller: Vis viljestyrke, kommunikation og ”stramhed”............................................................88

Involvér medarbejdere til at identificere samtlige opgaver – vælg centrale/lokale løsninger............................................................89

Prioritér centrale løsninger, som gælder for alle og lav VERDENS BEDSTE SYSTEMER!.................................................................90

Eksempler på opgaver, som kan indgå på jeres Action Plan.............................................................................................................91

Etablér ÉT PERFEKT system som afløsning for ”hundredvis” af systemer over hele verden.............................................................92

Perfekte forretningsgange/oplæringsprogrammer for ALT skaber UNIK effektivitet/kvalitet..........................................................93

Etablér en skabelon til at skrive gode idéer ned og huske dem – ligesom Keith Richards.................................................................94

Det er tidsspilde at skrive referater – brug ACTION PLANER!..........................................................................................................95

Brug ”den gyldne arbejdsregel” som en GOD VANE til at gøre jeres bedste arbejde........................................................................96

Forbered jer altid grundigt, så I starter et arbejde på et langt højere niveau og er effektive!............................................................97

Prioritér udvikling OVERALT i organisationen og få ”perfekte” løsninger overalt!...........................................................................98

Jeg har givet jer ”nøglen”, det er nu jeres ansvar at åbne døren til jeres ny verden .......................................................................99


Indledning

Jeg holder MEGET af jer: DERFOR fortæller jeg sandheden DIREKTE, så I BESLUTTER at ændre indstilling

Kære Falck Lyngby,

I juni måned udvekslede Jesper og jeg uformelt idéer om ledelse, ”indstilling” og arbejdsdi-sciplin, som den 22. juni førte til, at Jesper bad mig om:

"Giv os venligst indspark, så vores arbejde bliver enklere, nemmere og klogere"

Jeg spurgte, om det handler om at løfte jeres niveau fra ”restaurant Post-Pub til restaurant Noma niveau”, som var det billede, jeg gav ved samtalen den 22. juni , hvilket Jesper be-kræftede, at det var, som førte til, at jeg fortalte, at ”det handler om indstilling, og om ”gider vi”, og hvis svaret er ja, så er det blot at gøre det (!) - jeg vil tage udgangspunkt i 10 enkle ar-bejdsregler, som jeg har udarbejdet i anden sammenhæng”, og dette er sådant set blot det, som dette notat indeholder!

Der er som sådan ikke noget specielt ”revolutionerende” over indholdet, for det indeholder helt almindelig viden baseret på sund logik, som imidlertid er gået i glemmebogen hos rig-tigt mange mennesker både hos jer og de fleste andre steder, som har udviklet en kultur ba-seret på ”magelighed” i stedet for ansvarlighed og altid at gøre sit bedste arbejde.

Notatet handler således om at komme ”back to basics”, at FORSTÅ at ændre en forkert kul-tur til dét, der er rigtigt, og at gøre dét, som alle i virkeligheden godt ved, er rigtigt at gøre: At få bragt basis i orden eller ”orden i køkkenet”, så I har ”ingredienserne” til at producere resultater i Noma-klassen!

”Det handler helt enkelt om at BESLUTTE jer for at ÆNDRE INDSTILLING og så ”just do it!”

Det at ændre indstilling kan være uendeligt svært at gøre for mange mennesker, når man i mange år har siddet fast i ”dårlige vaner” – tænk for eksempel, hvor svært det er for mange at holde op med at ryge, selvom man gerne vil, som kan føre til, at man må vise billeder af ryger-lunger for at få folk til at BESLUTTE sig for at holde op, eller billeder af trafik-ofre for at få folk til at køre ordentligt i trafikken (!), for man vil jo ikke dø, vel (?) – og det betyder med andre ord, at der skal noget DRASTISK til for at ændre fastgroede vaner, når man ger-ne vil hjælpe sine ”bedste venner” til at ”overleve” og få et bedre liv – og ”bedste venner” er sådan, at jeg føler, I er efter at have været sammen med jer dagligt i fem måneder.

Jeg har DERFOR – og kun derfor (!) – valgt at skrive sandheden til jer så direkte og så pågå-ende, at det formentlig i starten vil føles ubehageligt for jer, men det er altså UDELUKKEN-DE gjort med den baggrund, at jeg holder MEGET af jer alle, og at dette er NØDVENDIGT at


gøre for at få jer til at VÅGNE op og forstå alvoren af jeres ”sløseri” og ”ugidelighed”, så I nemmere kan BESLUTTE jer for blot at gøre det, som er simpel logik at gøre.

I virkeligheden har jeg selv måttet overvinde min egen ulyst mod at være så direkte, som jeg har valgt at være, som svarer til den disciplin og styrke, man skal udvise for at skabe ansvar-lighed/disciplin hos mennesker, der har behov for det, og som også var den metode, som Mogens Frohn-Nielsen anvendte på Fulton for at disciplinere uvorne drenge – det nytter ikke at være rygklapper, for sådan hjælper man ikke sine venner med samme behov for Fult-on drengene! Jeg håber, at I forstår dette, og at det således er mine varmeste følelser til jer, som driver mig, og ikke det modsatte!

Jeg fortalte Jesper en dag om Farum-borgerne, som den ene dag så Peter Brixtofte som deres store helt, og den næste dag havde de fleste forladt ham uden at sige et ord og uden at supportere ham i den fase, som må have været den sværeste i hans liv, og Jesper og an-dre udtrykte jeres ”væmmelse” over sådanne mennesker, som drejer rundt på en tallerken og ”svigter”.

Formålet med mit notat er at HJÆLPE jer, så I får en LANGT bedre virksomhed og alle et LANGT bedre og rigere liv, som kræver, at I starter med at LÆSE og FORSTÅ indholdet af notatet - ord for ord (!) – og notatet er således min GAVE til jer med tak for en god tid sam-men og med det håb, at I vil tage imod det, som det er ment, og at I ikke vil vælge at gøre det samme, som borgerne i Farum gjorde; at svigte mig ved at vende mig ryggen for det vil i givet fald ske på grund af misforståede, negative og ukontrollable følelser!

Jeg glæder mig til at høre fra dig, Jesper, som aftalt, når du har læst notatet. Tror du, at du kan få dig selv til at læse og forstå alt og at følge op på dit løfte, når det kommet til stykket?

Folk kan lide at gøre deres bedste, og er flove over, at arbejde på en ”dårlig restaurant”

Forudsætningen for, at I kan opnå top-kvalitet som restaurant Noma og kontinuerlig udvik-ling, er ganske enkelt, at I som virksomhed og mennesker beslutter, at I ønsker at gøre jeres bedste. Det handler således om et ”valg”, en ”beslutning” og i virkeligheden en indstilling til livet, om man ønsker at leve fuldt ud med alle de oplevelser, som livet tilbyder, både når man arbejder og er sig selv privat – eller om man vælger at være ”magelig” og ”kedelig”.

Grundlaget for alle mennesker er, at ”når man først kommer i gang”, så kan man lide at gøre sit bedste, at vise alle sine gode sider, og man nyder selv at blive betjent af mennesker, som gør sit bedste; tænk for eksempel på den bedste tjener på en restaurant, som er en sand for-nøjelse at modtage servering fra i stedet for ham, der er ligeglad og som aldrig lægger mær-ke til én uanset hvor mange gange, man giver tegn, eller på en ligegyldig ”lønslave” i en tøj-butik, som ikke interesserer sig for én men mere for, hvornår han kan ”slippe” af med én, så han kan fortsætte med at ”slappe af”. Det er sådan, at det er!

Det handler om, at vi ved, hvad vi gerne vil modtage, når vi selv er kunder hos en virksom-hed, og om vi er villige til selv at yde det, der kræves for give det samme; at få ”verdens bed-


ste virksomhed” med den bedst tænkelige service eller om vi er ligesom tøjekspedienten, som i virkeligheden er ligeglad og hellere vil ”slappe af”.

Det handler også om selverkendelse og indsigt. Folk ved, hvornår de yder en top-præstation og hvornår de arbejder på det jævne. Som medarbejder på Noma, Kong Hans og tilsvarende ”superbe” steder, er man STOLT af at gøre sit bedste og af det gode ry, som virksomheden nyder; det giver en stor personlig tilfredsstillelse at arbejde et sådan sted. Og medarbejdere, der arbejder på restaurant Post-pub – som eksempel på et miljø, som kunne ligne ”En by i provinsen” i 1970’erne” på grund af manglende udvikling og modernisering – ved, at de ikke gør deres bedste, og at de kun bruger en del af deres medfødte potentiale; tænk for eksem-pel på Gordon Ramsey i TV, når han besøger middelmådige restauranter og helt banalt må bede dem om at gøre rent i deres køkken (!) – det er deres vigtigste arbejdsredskab, som de ikke ”gider” vedligeholde (!) – og lære dem at bruge friske råvarer og vise dem, hvordan de helt enkelt for eksempel udskærer og steger en fisk rigtigt, som mange ikke ”kan finde ud af” (og de arbejder som ”kokke” hver dag!) i stedet for at masse-producere ”mad” på basis af dårlige råvarer på en sløset måde og fryse dem i så store mængder, at de bliver ”ekspedi-enter”, som varmer mad op i stedet for ”kreatører”, som selvstændigt viser deres fulde ar-bejdsevne og skaber fantastiske resultater til både deres kunders og deres egen tilfredsstil-lelse. Når man ser dette program på TV, bliver man pinlig over at se, hvor dårligt folk ar-bejder, deres ligegyldighed og fornægtelse og ofte også utilstedelige opførsel, når de bilder sig selv ind, at deres elendige mad er ”fremragende” - så I Bo Bech i hans tilsvarende TV program, da han besøgte Skotterup Kro og modtog en uforskammet reaktion fra den ind-bildske ejer, som var DØV og ”besluttede”, at hans ”friture-helvede” var ”fantastisk” (?) i stedet for at lytte til de gode og velmente råd fra ”mester-kokken” selv, som blot fortalte ham sandheden direkte, fordi dette er den rigtige metode at anvende for at få folk til at våg-ne - og sådan kan folk vælge at udvise dum-stædighed, selvom de inderst inde ved bedre og samtidig kan man se kundernes utilfredshed, når de sender den dårlige mad retur til køk-kenet og den frustration og utilfredshed, som findes hos medarbejderne, som er flove over at arbejde et sådan sted.

Dette handler om at være åben, have selverkendelse og at stille jer selv spørgsmålet ”er vi en af disse restauranter”, som Gordon eller Bo kunne besøge, og hvis I svarer ja – måske kræ-ver det, at I læser hele dette notat igennem for at opnå selverkendelsen – så håber jeg, at I vil forstå, at jeg er en anden ”Gordon Ramsey”, som har valgt at hjælpe jer. Hvis I reagerer som mange af de dovne, ligeglade og FØLELSESLADEDE kokke og tjenere på TV, risikerer I at blive ”sure” og ”negative”, når jeg uden omsvøb fortæller jer sandheden, men ligesom de fleste kokke og tjenere efterhånden erkender, at Gordon og Bo kun fortalte dem sandheden for at hjælpe dem bedst muligt, vil I også komme frem til samme erkendelse.

De venligste hilsener fra

Stig


Basic Work Rules – to bring you joy and a good living

Jeg har i anden sammenhæng udviklet 10 arbejdsregler, som jeg på engelsk kalder for ”Ba-sic Work Rules”, med formålet at inspirere mennesker til at gøre deres absolut bedste ar-bejde og leve op til deres fulde potentiale, som udover en betydelig forbedring af kvalitet og effektivitet, som fører til forøget produktion og bedre levestandard, har den ”behagelige” sideeffekt, at de skaber en væsentlig forøgelse af GLÆDE hos mennesker både på og uden arbejdspladsen under forudsætning af, at man BESLUTTER sig for at FØLGE reglerne til punkt og prikke og at lade dem indgå i sine nye GODE vaner til erstatning for den dårlige kultur, som man igennem årene har opbygget.

Jeg har skrevet reglerne på engelsk, som det fremgår af følgende, og hele notatet er bygget op med eksempler og supplerende kommentarer, som underbygger betydningen af disse regler i praksis.

1. Use an action plan

• Write down all of your agreements in an action plan. Update the plan every morning be-fore starting to work.

• Reach all of your deadlines as a principal rule using your outmost mental strength and perseverance without becoming tempted to do anything else instead. Never give up!

• Agree on a new deadline if you exceptionally do not reach the original deadline.

It goes without saying that using an action plan also in your private life will help all to re-member and keep promises – to become credible – giving all a happier live.

2. Plan your work carefully

• Use the “golden work rule” as guidance: 1/3 to plan your work, 1/3 to do the work and 1/3 to edit and improve the quality of your work.

• Write down your ideas, consider how and with whom to do the work if you do not work alone, define stakeholders, distribute roles and responsibilities according to skills, agree on deadline, required work effort and quality level, status meetings etc. and collect ideas and information from appropriate sources including colleagues using brainstorm tools, databases of best practise, the Internet, books, newspapers etc.

• First of all: Be very careful when planning, which means that “half of your work” already will be done.

3. Deliver your finest quality of work

• Do your outmost to deliver your absolute finest quality of work – do not deliver before the work lives up to “your best” and the agreed quality level.


• Structure your ideas/work into logical chapters/parts and concentrate on one part at a time both keeping your overview of the work and your attention to the important de-tails.

• Work generally as teams – using a project management tool of exceptional quality – when developing or improving products, services, systems, templates and processes us-ing all skills to achieve the best results and individually with recurring tasks based on your standards of exceptional quality – unless otherwise is well-founded and you need more skills or experience than what an individual possesses.

4. Communicate directly, honestly and positively/objectively

• Ask questions, “listen very carefully” and reflect to make people understand that you un-derstand them – “seek first to understand, then to be understood”.

• Tell the truth 100 percent objectively – in a positive tone – and do NOT say what you “believe” people will be happy to hear if this is not the truth.

• Always show the same positive and objective approach to all people in all situations – also when people objectively help you on your development needs!

• Develop and keep service level agreements including time limits to serve your “custom-ers” in person and through telephone and email.

5. Agree on meeting agendas, time and level of details

• Agree on meeting agendas considering suggestions from all parties concerned – prefer-ably before meetings.

• Prepare meetings doing your finest work, which will save time and give you the best res-ults when meetings are held at the highest possible level.

• Agree on the length of meetings and the required level of information (headings, medi-um or detailed level?) – and keep track of time and details!

• Hold status meetings regularly to update the team on the status of your work, do not discuss potential solutions in detail at this meeting but let people in charge take care of this separately including ideas from the team. Think carefully and decide on basis of all necessary facts, not feelings. Update and distribute your action plan directly after meet-ings.

• Learn about and hold efficient (telephone) meetings, speak straight out – without waff-ling – and finish one subject in agreement before starting on the next.

6. Be focussed and avoid interruptions

• Work with all of your concentration on one task at a time – if possible.

• Avoid running interruptions from colleagues, telephones and emails stealing away your time – unless this is part of your main work. Accumulate these and follow up once per day if possible.


• Do not speak in private or carry out private tasks during working hours. This is what your breaks – and spare time – are for. Take time off if needed.

7. Do not hold unnecessary breaks

• Agree on for example two breaks during the working day – at lunch and a tea/coffee break (private time).

• Do not hold any “unofficial” breaks because “it would be nice” – this will only make you and your colleagues “tired” and deteriorate work.

8. Use resource plans and flexible working hours

• Agree on and use resource plans and flexible working hours for all.

• Keep scheduled agreements and meetings precisely on time!

• Follow up on actual working hours versus plan.

9. Have outstanding managers, match requirements/supply and outsource FREEDOM

• A top manager will have outstanding skills when it comes to communication skills, new ideas, strategies, know-how and the personality of a pioneer, initiator, developer, motiv-ator – without losing the sense of accountability etc. – being able to start, lead and de-velop companies together with the input of employees. They will have a personal drive beyond the ordinary and will become role models for the whole company and society.

• A manager will possess the best communication and professional skills of a team with the most important task to be the mentor empowering and developing the team with the goal to make themselves unemployed as managers enabling them to focus on their own work.

• Uncover professional and personal competences of all employees, define team and indi-vidual responsibilities including back up, develop and maintain written procedures and training plans of exceptional quality for all recurring work tasks in great detail all match-ing together to make an “excellent match” between requirements and supply easy.

• Use “freedom with responsibility” as the leading principle: Teams and individuals fully living up to responsibilities will receive freedom to plan and decide their own work and if they do not, they will temporarily receive help and if necessary be disciplined from a skilled mentor in order to improve.

10 Develop throughout life to reach the full life potential of all

• Hold monthly meetings with your “development manager” to go through your results vs. plan, structured feedback from colleagues and “customers” – in a wide sense – on both personal and professional skills, development needs vs. your responsibilities and career plan (education, rotation, new roles/tasks etc.)


• The goal is to identify – and use to its fullest – the personal and professional skills of each employee 100 percent accurately and to constantly develop these throughout life to reach the full life potential of all in order to receive the best production, quality and efficiency together with “happy people”.

• Personal skills and attitude are always more important than “professional experience within the industry” – to secure a FLEXIBLE labour market – but you still need to develop the absolutely best professional skills in every industry!


Jeres nuværende indstilling og ”kultur” viser ALT FOR LAVT niveau!

Mit notat viser jer via eksempler præcis, hvor I har behov for at forbedre jer!

Når man som ny kommer til Falck, mødes man af et ”menneskeligt ansigt” hos alle; man møder venlighed og et tæt kammeratskab, som man kun sjældent ser på arbejdspladser, som er et godt grundlag for at få det bedste ud af arbejdet, hvis alle vælger at arbejde med og ”smitte” hinanden med høj moral og disciplin – og modsætningsvis et dårligt grundlag, hvis alle vælger at gøre det modsatte.

Hvilken indstilling og moral oplever man så i praksis, når man som jeg har været her i noget tid? Dette giver dette kapitel eksempler på, som jeg ALENE har medtaget for at vise jer for-skellen på en ”restaurant Post-Pub” adfærd, som har sneget sig ind overalt, og er blevet ”ac-cepteret” som ”normen” af stort set alle, men som alle - når man tænker over det og bruger sin ganske almindelige SIMPLE LOGIK - kan se er FORKERT, hvis man vil gøre sit bedste: At opnå resultater på samme niveau som restaurant Noma eller tilsvarende kvalitet.

Jeg har altid selv besluttet mig for at arbejde med kvalitet og effektivitet, det er min vane og når man har en sådan vane, er det ”næsten umuligt” at begynde at arbejde med dårlig kvali-tet på et lavt/lavere niveau (!), og når man med en sådan baggrund kommer til et sted som jeres, hvor mange formentlig tror, at de gør et ”godt” arbejde, men hvor man i virkelighe-den mødes af den diametrale arbejdsmæssige modsætning, er dette noget, der bemærkes, og det første indtryk, jeg fik af jer, er, at dette er et sted præget af ”langsommelighed”, uor-den (mange steder men ikke alle!) og stilstand uden udvikling – samme følelse man får ved at se tv-serien ”En by i provinsen” fra 1970’erne – hvor alle har det ”mægtigt hyggeligt”, el-sker en god snak med sine kollegaer, fordi vi er ”åh så sociale her” og også et sted, hvor medarbejdere i vid udstrækning arbejder impulsivt , pr. automatik og ofte unødvendigt ”for-virret” og ”stresset” med flere opgaver ad gangen uden virkeligt at tænke sig grundigt om og uden at gøre sit bedste arbejde. Man tager det arbejde, som kommer, og man fokuserer på at arbejde så hurtigt som muligt for at ”komme videre” – man tvinger sig selv hele tiden til at have ”travlt” - i stedet for at arbejde så godt som muligt og dette fordi, at man så gerne vil få arbejdet ”overstået”, så man kan komme videre, herunder snakke lidt mere, hygge med de andre og ”slappe lidt af” – eller oven i købet at lave privat arbejde i stedet.

Dette er en kultur, I har opbygget over årtier, som er ”næsten umulig” for jer at ændre, men hvis I vælger at se dette notat, som det er ment – som en hjælp af et godt hjerte (!) – og BE-SLUTTER jer for at ændre VANER og INDSTILLING, så har I i virkeligheden gjort dét, der er påkrævet, og så er resten detaljer. DET HANDLER OM JERES MENNESKELIGE INDSTIL-LING OG INTET ANDET (!) og alle bør via simpel logik og sund fornuft kunne indse, at de ting, jeg skriver i dette notat er RIGTIGT at gøre, så hvorfor ikke bare gøre det? – Gevinsten er et bedre liv og arbejde til jer alle, så der burde ikke være noget at betænke sig på!

Her følger så de eksempler, jeg har valgt at beskrive for at få jer til at FORSTÅ, hvordan I ar-bejder, hvorfor I er på et alt for lavt niveau og hvor det er, at I skal forbedre jer og svaret er kort, at det er i detaljen for hver eneste opgave, som I udfører, at I skal gøre jer UMAGE og


http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/en_by_i_provinsen.htm

”READ MY LIPS”: I SKAL FORBEDRE DETALJEN/OMHYGGELIGHEDEN FOR HVER ENESTE OPGAVE, SOM I UDFØRER – DER ER INGEN GENVEJE TIL NOMA-KVALITET!

Og så skal I lægge jeres ”luksus-indstilling” – jeres ”forkælelse” og ”egoisme” - om, at ”vi er brandmænd, ikke kontorfolk” til side, som gælder for ethvert arbejde, som I føler jer for ”fine” til at udføre eller ”vundet hævd” på, at I ikke skal udføre!. ALT arbejde skal udføres (!), og det skal udføres ved at gøre jer umage og med den rigtige indstilling uden at ”brokke” jer – en forkert indstilling vil ALTID ødelægge arbejdet, og den er der nogle, der viser mere ty-deligt end andre, og Lars, du ved nok hvem, for kontorarbejde er virkeligt meget kedeligt, når man ”langt hellere” vil ”ud at køre” (?) og med en sådan indstilling er man pr. definition ”dumpet” i min ordbog, så kan man ikke udføre sit bedste arbejde.

BESLUT JER DERFOR ALTID TIL AT GØRE JERES ABSOLUT BEDSTE ARBEJDE, OG SÅ VIL ARBEJDSGLÆDEN AUTOMATISK FØLGE MED, NÅR I HAR INDARBEJDET GODE VANER EFTER AT HAVE BESLUTTET JER FOR DENNE NYE INDSTILLING – det er sådan, at det fungerer, men hvis man er for doven til at ændre sit liv, så vil man aldrig opleve dette! Så spørgsmålet er, om I er for ”dovne” eller om I alle vil have et bedre liv?

Kontor: Hold det ORDENTLIGT, som et køkken af ”Noma-kvalitet” ALTID gør!

Én af de ting, jeg besluttede mig for at hjælpe jer med, var helt elementært at rydde op på jeres kontor for at hjælpe jer med at få ORDEN, et mere enkelt system og en følelse af ”let-telse” – ligesom den følelse, man har, hvis man er for langhåret og efter for lang tid går til frisøren (!) – og ganske enkelt for at gøre jeres arbejde mere overskueligt og jer selv gladere som resultat.

Jeg ryddede op i samtlige jeres skabe og fik hjælp af jer til at vurdere, hvad der skulle gem-mes og smides ud, og da jeg havde startet arbejdet, var det tydeligt at mærke på jer alle, at der gik ”sport” i det – I fik synligt mere energi og overskud (!) – I begyndte at engagere jer direkte og I besluttede alle at smide måske halvdelen ud af det, som jeg gennemgik med jer.

Robert fortalte mig, at han også ryddede op, da han startede hos jer i 2003, og at I ikke siden har ryddet op på samme måde – selvom Lars nok mener, at I løbende rydder op - som vel-sagtens er dét, der er årsagen til, at tingene her 8 år efter har fået lov til at udvikle sig til rod igen, som er et eksempel på både stilstand og dårlig arbejdsmoral.

I er generelt blevet glade for det nye kontor og I har været engageret i at hjælpe til, og så kan det undre, at I ikke selv har taget initiativ til at rydde op og holde det ved lige for ”man-ge” år siden, og jeres undskyldning har været, at ”det har vi ikke haft tid til” – som jeg har hørt flere gange (!) - og dette er nok den dårligste undskyldning, der eksisterer, for I har haft masser af tid til at snakke privat med jeres kollegaer og venner på telefonen, at ”stene” den (!), at arbejde privat i arbejdstiden og i væsentlig grad at arbejde ”lystbetonet” frem for di-sciplineret med jeres arbejde.

Jeg har gjort jeres arbejde med at rydde op, som I burde have gjort selv som en helt elemen-tær del af jeres daglige arbejde for at skabe orden og overblik, som helt enkelt er BASIS i en-


hver forretning, og har man ikke orden i sine ting, kan man ikke præstere sit bedste på sam-me måde, som hvis man udviser en forkert indstilling til sit arbejde.

Da jeg var gået i gang, besluttede jeg mig også for at gøre det, som I sikkert selv har tænkt mange gange – og som de fleste kontorer formentlig har tænkt uden at gøre noget ved det – som er, at ordne alle jeres ringbind, så både de, reolerne og hele kontoret ser pænt ud, og det bør være simpel logik, at dette gøres bedst ved at anvende ringbind i samme design og farve i stedet for forskellige farver/design (?) og ved ganske enkelt at skrive ringbindets ind-hold på en ryg, som er udskrevet på computer i stedet for at være ”doven” – som de fleste er (!) – og skrive rygge med (forskellig) håndskrift, og da dette var gjort, besluttede jeg mig for - i samråd med Thomas - at sætte jeres ringbind i en logisk orden, som blev til ”sikkerhed”, ”brand” og resten i alfabetisk rækkefølge på samme måde som jeg også indordnede jeres forskellige blanketter i skufferne i reolen, efter at halvdelen af disse også røg ud.

Behøver jeg at nævne, at nogle af jeres ringbind (for eksempel til brystpumper og frimær-ker) var så gamle og udslidte, at det forekommer BESYNDERLIGT, at ingen af jer af egen drift i årevis har udskiftet disse (!), men ikke desto mindre vidste I alle, at der var et STORT behov for at gøre det, og I kunne også sagtens se, at man kunne samle adresse labels og fri-mærker i ét i stedet for de hidtidige to ringbind og I havde i det hele taget mange gode for-slag til, hvad JEG kunne gøre (for at rydde op for jer!), men I havde ikke selv ”energien”, ”overskuddet” eller ”lysten” til at gøre dette i årevis (?) og naturligvis, fordi I havde ”travlt” – og ja travlt med hvad? Det ville være befriende at høre jer lægge de dårlige undskyldninger til side og fortælle sandheden ligeud: ”Vi gad ikke gøre det”, ”vi var dovne” og ”vi var (blev) i virkeligheden ligeglade”!

De reaktioner jeg har modtaget fra alle efter oprydningen, er, at ”det ser godt ud”, men Lars syntes dog i starten, at det gamle ”system” var bedre (!), fordi ”reddere kan godt lide at rode”, som Lars udtrykker det (!), og Lars med al respekt, så er dette en UTROLIG DÅRLIG VANE, som jeg tror, at du enkelt kan lægge fra dig, og i stedet glæde dig over at have fået et betydeligt pænere og mere enkelt indrettet nyt kontor, som gør, at tingene i virkeligheden bliver nemmere at finde og at arbejde med, når man ”lige” har vænnet sig til det? Lad være med at give jer selv dårlige undskyldninger for stilstand og for at dovne!

I stedet for at tage initiativet til også at rydde op på Jespers og Jimmys kontorer, har jeg gi-vet jer begge opfordringen til at gøre det samme, som jeg gjorde i vagthavendes kontor, jeg har fortalt jer, at der er ekstra ringbind og en ny skabelon til udskrift af rygge, som I kan bruge, men Jesper misforstod mig først i den tro, at jeg ville gøre det for dig, Jesper (?), som var ”helt naturligt” for dig, at jeg skulle gøre som din ”arbejdsslave” i stedet for dig selv (?), og hvis jeg havde valgt at gøre det, så ville det i hvert fald være blevet gjort (!), men da jeg fortalte dig klart, at tanken var, at du skulle gøre det selv, så var reaktionen, at ”det vil jeg måske gøre i næste uge”, hvor du havde ”tid” til at gøre det (det var ferietid, så du havde med andre ord ”ikke meget” andet at lave), men når sandheden skal frem, Jesper, så ”valgte” du IKKE at gøre det, fordi du ikke GAD at gøre det selv (?), og dét, der før var ”dejligt” at få gjort af en ”slave” var pludselig ikke længere så god en idé at gøre, når du selv skulle gøre det og også fordi, at ”orden” i virkeligheden ikke har den højeste prioritet for dig (?) og dette selvom, at du som leder er rollemodel for hele stationen og har INDFLYDELSEN til at få folk


til at følge dig som eksempel, hvis du vælger at være STÆRK og gøre dét, der er rigtigt at gøre, men hvis du er ”ligeglad”, ”svag” og ikke gør noget VIRKELIGT ved det, så får du en station i stilstand, hvor folk roder og er ligegyldige, og hvordan er det, at stationen ser ud i dag? Og Jimmy var også ”imponeret” over det nye kontor, som du udtrykte det, men det var ikke nok til at ”motivere” dig selv til at rydde op, fordi du ikke ”orkede” at gøre det? Hvis I havde arbejdet på en restaurant og udvist samme arbejdsmoral, som dette er eksem-pel på, ville I være på ”niveau” med de restauranter som Gordon Ramsey eller Bo Bech besø-ger på TV, hvor køkkenerne er beskidte, ikke ryddet op og hvor der ligger gamle rådne mad-varer i skabe og på køl, som er alt fra ”uordentligt” til decideret ”uappetitligt” og så meget, at Gordon ved flere lejligheder ”kaster op” over synet og lugten, som møder ham. Hvordan tror I, at I ville ”kvalificere” jer i et køkken med jeres arbejdsmoral (?), i toppen, midten eller bunden (?) og jeg kan forsikre jer for, at det ikke er i toppen, og ej heller i midten men tætte-re på bunden ganske enkelt på grund af jeres forkerte indstilling og dårlige vaner!

Er det sådan, at I ønsker at Falck skal være, eller vil I i virkeligheden gerne have den samme ”perfekte” orden, som man har på Noma og tilsvarende steder, hvis ”bare I kunne” (?), som jo altså er BASIS og således en forudsætning for at gøre sit allerbedste? Hvorfor tror I, at Gordon beder restauranter om at rydde op og gøre MEGET grundigt rent i deres køkken, før han i det hele taget starter med at løfte dem op på et højere niveau, (?) og hvorfor tror I, at jeg har ryddet op på jeres kontor, før jeg løfter jer op på et højere niveau med dette notat (?) – fordi det er en forudsætning for, at I kan forbedre jer!!!

Den nødvendige indstilling er således at prioritere og holde PERFEKT ORDEN overalt (!) som en afgørende forudsætning for at man kan udføre et ”perfekt” arbejde. Og jeg kan ikke forestille mig andet end, at I i virkeligheden er enige, for når det kommer til jeres ”primære” arbejde som rednings-/ambulancefolk, så har jeg fået fortalt, at der er ”pinlig” orden i jeres brandbiler og ambulancer på samme måde, som jeg til min glæde har set, at I også har i je-res værksted, så på nogle områder har I valgt ”systemer”, som hjælper jer til orden , så I har altså vist, at det kan lade sig gøre, hvis bare I gider og spørgsmålet er vel så, om I ”gider” gøre dette overalt som en forudsætning for at gøre jeres bedste arbejde overalt og altid?

Jeg har sagt til flere af jer, at det tager tid FØRSTE gang, at få orden i rodet, og at det er AF-GØRENDE vigtigt, at I holder det ved lige i hverdagen og for eksempel indlægger i jeres ka-lender, at I én gang om året skal foretage ny ”hoved-oprydning”, og igen er det et spørgs-mål om INDSTILLING og at BESLUTTE jer for at gøre det, fordi når I vælger at gøre det, så sikrer I jer, at I i fremtiden – også når jeg ikke er her (!) – har et system, hvor gode vaner og disciplin ALTID får jer til at holde tingene pænt til alles glæde.

I forbindelse med oprydningen har jeg givet jer et eksempel, som er at blive ved med at hol-de pænt orden i jeres ringbind ved både at sige dette til jer klart og også at skrive det til jer med DYMO direkte på reolen, så I ser det hver eneste dag (!): ”SÆT RINGBINDENE OR-DENTLIGT PÅ PLADS EFTER BRUG ” og baggrunden er, at det er ganske enkelt for jer at holde orden, hvis I ALTID beslutter jer for at følge følgende hovedregel:


”EFTERLAD TINGENE, SOM DE VAR, DA I KOM!(eller endnu pænere )”

Hvordan er det så gået (?), har I taget positivt imod det nye system og sætter I ringbindene pænt? Og ja, der er ingenting galt med systemet, for ”kontoret ser godt ud” og ”det lyder også rigtigt”, hvad jeg siger (?), men igen er det jeres manglende disciplin, dårlige vaner og dovenhed, det kommer an på, for som eksempel er der INGEN (!), der har valgt at følge mit forslag, som jeg har fortalt alle daglige ledere, om at lægge en årlig oprydning ind i jeres ka-lender – det var der ingen, der RIGTIGT kunne ”tænke” sig frem til og tage ”initiativ” til, selv-om ”det lød rigtigt” (!!!) og måske fordi dette var ”for besværligt” for jer at gøre (?), selvom Robert dog fik tanken, at I skam har en fælles kalender, som han syntes ville være ”fanta-stisk” at bruge til formålet, og som han derfor mente, at JEG kunne sætte op for jer ikke bare med en reminder for årlig oprydning men også med ugentlige remindere på opfyldning af plastre, månedlig fakturering m.v., som jeg også foreslog, men ”desværre” løb han ”kold” på denne ”fantastiske” idé selv, da jeg fortalte ham, at dette er JERES og ikke mit arbejde (!), og ja, du GAD ikke rigtigt selv, Robert, da det kom til stykket (?) – og dette betyder, at hvis ikke I beslutter jer for at ændre jer, så vil I fortsætte med nøjagtigt samme dårlige vaner efter, at jeg har været her – og måske ikke rydde op i 8 år igen (!) - og hvad så med ringbin-dene (?), dem kunne I da stille lige så pænt på plads efter brug, som jeg havde stillet dem for jer (?) og det korte svar er nej (!!!) – og det var også FULDSTÆNDIGT UMULIGT for dig, Lars, at motivere dig selv til at skrive rygge ud til nye ringbind (ved to lejligheder), selvom jeg fortalte dig hvordan, og dette var, fordi du ikke ”gad” høre/lære (du havde slået hørelsen og hovedet fuldstændigt fra – også en FORKERT indstilling!) og fordi du jo blot kunne ”mis-bruge” mig til at gøre dit ”kedelige” arbejde (!) – og Robert er dén, der har vist størst en-gagement til forandring og orden hos jer, men på grund af nogle af jer andre, som ikke lige ”tænker” og ikke lige er ”vant” til at holde orden, så har det i praksis været ”svært” at holde styr på denne nye orden, og det tager altså ikke længere tid at stille tingene ordentligt på plads efter brug i stedet for blot at ”kaste” ringbindene ”vilkårligt” tilbage i reolen, når man har så travlt, så travlt med at komme videre, at man ikke GIDER gøre tingene rigtigt, og Thomas, du er den, der har de største ”problemer” hermed, selvom du også har ”potentia-let” til at blive ”perfekt”, og forskellen er blot din forkerte ”indstilling” og intet som helst an-det! Vil du beslutte dig for at være doven og udføre dårligt arbejde (?) – for det er dét, du gør for eksempel i sammenligning med mig, og det er ikke fordi, at jeg er bedre end dig, men fordi jeg har udnyttet mit potentiale betydeligt bedre på grund af min indstilling om at gøre tingene så godt, som jeg evner, og det er nøjagtigt den indstilling, der skal til, hvis man vil være top kok på en førende restaurant, være kompromisløs med kvaliteten og ikke servere mad, som ikke lever op til de højeste krav, og spørgsmålet er vel, hvorfor du har valgt denne sløsede ”arbejdsmoral”, når du kunne gøre det så meget bedre (?) og det er her, at kulturen kommer ind, fordi når alle ikke ”gider”, når folk hurtigt ”giver op” til dovenskaben og ”mageligheden” og ikke er disciplinerede, så falder alle nye i samme ”grøft” – det modsatte havde været tilfældet, hvis jeg havde været leder her i en periode (!) – og det er altså ikke den grøft, som I får mig til at falde i (!), tværtimod vil jeg løfte jer til nye højder, men det for-udsætter altså, at I træffer beslutningen selv om at forbedre jer og så ALDRIG GIVE OP – in-gen ”genveje” (!) - før I har gjort jeres absolut bedste arbejde. Dette burde være helt ele-mentært for alle!


Det handler altså om at ændre jeres dårlige vaner og gøre tingene rigtigt på samme måde, som jeg tror, at I så småt er ved at vænne jer til IKKE at bruge jeres gulv som midlertidig op-bevaringsplads ganske enkelt, fordi det ser uordentligt ud, selvom det dog ikke er lige ”nemt” altid at gøre særligt for Thomas og Lars (som desværre bliver ved med at bruge gul-vet!), og jeg håber, at I vil følge min opfordring til at indlægge som en god vane ALTID at rydde op HVER EVIG ENESTE DAG, før I stopper arbejdsdagen (modtagne pakker, returva-rer og skrivebord samt kontoret i øvrigt, så det ALTID ser pænt ud) i stedet for ofte at lade tingene stå helt unødvendigt fremme i dagevis – som I desværre stadig gør indimellem - når man helt enkelt kan tage tingene med sig, når man alligevel skal i ”samme retning”, hvor tingene skal opbevares/smides ud.

Et andet eksempel er den lille gule defekte lampe, Thomas, som du først besluttede dig for at stille ”et eller andet sted” for at ”slippe” af med den, og så fik den plads i det høje højre ar-kivskab ved vinduet, som jeg netop havde ryddet op i (!!!), hvor den absolut IKKE hørte til, så jeg besluttede, at der skulle den i hvert fald ikke stå (hvor lang tid kunne den have stået der, hvis ikke jeg havde ”grebet” ind?) – ligesom I også var begyndt at placere papir m.v. de for-kerte steder (!) – og jeg flyttede den derfor til den nye plads i reolen, som jeg har oprettet for jer, som hedder ”PAKKER OG RETURVARER – TØMMES DAGLIGT”, og der fik den så lov at stå urørt i næsten 14 dage, uden at der skete noget som helst (!), fordi det åbenbart var så ”besværligt” at gøre noget ved den, Thomas (?) og det handler om at træffe en BE-SLUTNING om ”JUST DO IT” i stedet for helt unødvendigt at ”lægge til bunke” (!) og her handlede det om, at få lampen til at fungere eller at smide den ud, som du har haft masser af tid til at gøre og som jeg har opfordret dig direkte til at gøre – men det ”føltes” bedre for dig at slappe lidt af og arbejde med private projekter i stedet for denne ”kedelige” opgave, når du ”endelig” var færdig med dit øvrige ”kedelige” arbejde (?) – og da du ikke reagerede på en af mine opfordringer til at gøre noget med andet, end hvad jeg opfattede som ”in-destængt irritation”, så valgte jeg i stedet at nævne behovet for Robert, og Robert har en god egenskab/vilje til ”just do it”, så det gjorde han sammen med Carsten og samme dag var lampen repareret (!) – det krævede en udskiftning af pæren, så det var ikke så svært … – og dette er et andet eksempel, som viser, at når man ikke gider, så kan man altså ikke lave top-præstationer. Tror du, at en mesterkok ville lade en ufærdig ret stå 14 dage i køkkenet, fordi han ikke gad finde den ingrediens, som manglede og hellere ville slappe af? Gør tinge-ne færdige i stedet for halvt eller slet ikke at gøre dem, og gør ALT arbejde, som er nødven-digt at gøre uden at springe noget over.

Og så er der den helt klassiske, som virkeligt er udtryk for dovenskab, når den er værst, som er, at tage det sidste af en ting uden at hente nye forsyninger på lager eller at bestille hos le-verandører, og af denne skuffe kan nævnes gule veste, kaffe, wc-papir, blanketter til udlej-ning af brystpumper, post-it blanketter fra jeres beholder på bordet, clips til clipsemaskine (som er en af de fast tilbagevendende, som man simpelthen ikke ”gider” fylde op eller som man glemmer at gøre, fordi man ikke skriver en husker til sig selv, når der er for eksempel er optaget ind til skabet med kontorartikler, ik’og Thomas ?) og hvor mange af jer har med hånden på hjertet taget det sidste af en given ting og tænkt ”jeg gider simpelthen ikke hente nye forsyninger – det klarer den næste”, og hvis du kan genkende dig selv her, så er du én af dem, der skal forbedre sin indstilling - MEGET!


Og I kan se, hvordan jeres arkiver ser ud; nogle er ”pæne”, mens andre er ligeså uordentlige – eller mere – som jeres kontor var, som betyder, at det er UMULIGT eller BESVÆRLIGT at finde det, man har brug for på arkivet, også fordi I IKKE har lavet et ordentligt system med fast angivelse af hvilke ting, der ligger hvor (!), og fordi ”holdningen” er, at det er ”nemmest” bare at placere det, man har i hånden, dér, hvor der er en ”ledig” plads – i stedet for hvor det er rigtigt - så slipper man af med det, så man ”hurtigt” kan komme videre (!), men er man så sikker på, at dette er den bedste opbevaring, og at andre kan finde dét, som man placerede ”et eller andet sted” for nogle måneder eller år siden (?) – eller at man kan finde det selv og hvordan finder man det, som fratrådte medarbejdere har placeret med samme skødesløshed (?) – og dette er nøjagtigt sådan, at det foregår og som mange også har det privat, hvor man ender op med overfyldte kælder-/loftsrum eller udhuse, fordi man bliver ved at samle (ofte hvad man aldrig igen får brug for) uden ”nogensinde” at få ryddet ordentligt op og smide det ud, som man ikke har brug for og uden at LAVE ET PERFEKT SY-STEM FOR FREMTIDEN, som ville spare en for disse ærgrelser en gang for alle, og gøre det hele både hurtigere, mere enkelt og med ”fantastisk” kvalitet!

Det er et sådant IDENTISK system, at I bør etablere for alle Falck stationer – for kontorer, arkivrum, værksteder m.v. – som dækker ALLE tænkelige behov, og som er den mest vel-gennemtænkte løsning, som gør, at alle hurtigt kan finde sig til rette i systemet. Det er langt mere effektivt i forhold til hundredvis af ”individuelle”, dårligt planlagte og udførte syste-mer.

Og så bør I naturligvis være ambitiøse og etablere et papirløst kontor med udelukkende elektroniske løsninger som erstatning for alt papir og fysiske arkiver. Det er langt bedre, nemmere og mere sikkert at finde rundt i sammenholdt med jeres gammeldags ”70’er papir løsninger” – det er LANG tid siden, at jeg har set gennemslagspapir anvendt, som I stadig bruger på blanketter, og det kan undre at INGEN har ”ulejliget” sig til at ændre disse gam-meldags systemer/processer, er der ingen, som gider gøre dette på jeres hovedkontor eller ”aben er måske ikke deres”, og så er man ligeglad (?) - under forudsætning af, at man etab-lerer ”verdens bedste elektroniske system/bibliotek” som en central løsning, som kan imple-menteres lokalt på alle stationer som erstatning for de ”ubehjælpsomme” fil-strukturer, man har lokalt overalt. Gør dette arbejde med samtlige blanketter, kontrakter m.v. én gang for alle, og gør det perfekt, åben alle systemer for alle medarbejdere, lav forretningsgange og uddannelse og I vil løfte jer selv et stort skridt ind i næste århundrede. Tænk på, hvor svært det er at finde rundt i f.eks. 1.000 fysiske CD’ere i forhold til at have musik-filerne fra disse logisk gemt elektronisk, som man både kan finde meget hurtigt og sortere fleksibelt, som man vil, som man jo ikke kan fysisk, og tænk på hvilken opbygning af viden, som vil ske, som I samtidig får adgang til at søge elektronisk på, og det er jo ligesom lidt svært at søge elektronisk i for eksempel fysiske bøger på et bibliotek, og så fylder det mindre, og gør kontoret pænere og mere overskueligt, og ja, når I tænker dette igennem, vil I kun kunne se fordele som jeg – også dig, Lars (!) - og så er det jo altså blot om at gøre det, at etablere VERDENS BEDSTE SYSTEM og ikke at være doven. Læg overliggeren højt, og så gør det - og I kan UNDVÆRE samtlige papirer, hvis I virkelig vil, og JA, I KAN!


Og så kan det undre, at I klager over langsomme IT-systemer, men at ingen gør noget ved det, og at der tilsyneladende ikke er nogen central kontrol med den samlede performance for samtlige enheder i hele Falck’s IT-system, så man kan sikre, at samtlige systemer funge-rer perfekt og med den ønskede hastighed – det kan for eksempel tage MANGE minutter at konvertere filer til PDF’er, ik’og Christoffer (?) (som tager sekunder for mig at gøre privat og dette selv med STORE filer), at lægge billeder ind og på min laptop tager opstarten måske 20 minutter (!), og når jeg giver den ”lov” til at køre daglige ”McAfee services”, så LÅSER den fuldstændig maskinen, så den bliver UMULIG at arbejde på (!) – og igen er har man den-ne lade holdning, at ”sådan er det bare”, og så sker der ingenting. Jeg har fortalt jer, at hvis jeg var leder, ville jeg som det første sikre basis – indholdet af dette notat (!) – som også be-tyder PERFEKT HARDWARE, herunder kombinationen med SOFTWARE. Det fungerer langt fra godt nok i dag – I kan gøre det så meget bedre!

En dag skulle jeg bruge en ny blok med blanketter til brystpumper fra arkivet, fordi én havde taget den sidste uden at hente en ny – en ”uacceptabel” dårlig vane (!) - og hvis ikke Lars var kommet retur i samme øjeblik fra en tur i byen, havde jeg måttet ”give op” og bede kunden gå med uforrettet sag ganske enkelt, fordi det var umuligt at vide, at blanketterne ville ligge ”usynligt” på en reol, hvor der var placeret noget andet på toppen af blanketterne (!), og be-høver jeg at sige, hvor utilfredsstillende følelsen var at måtte give dårlig kundeservice, at lade kunden vente, på grund af jeres ”glemsomme” adfærd?

Et andet eksempel er, at jeg skulle bruge meldesedlerne for 2010 til brug for mit arbejde med at kontrollere fakturaer, og da blanketterne ikke længere var i ringbindet på kontoret – der var tilsyneladende blevet ”ryddet” op (!) – spurgte jeg Lars om, hvor de kunne tænkes at være og fik det svar, at de måtte ligge i rummet i kælderen med kontorartikler, hvor jeg så ledte uden at finde dem – og også andre rum uden at finde dem (!) - og hvor var de så blevet af (?) og ja, da jeg spurgte Thomas, da han kom tilbage på kontoret, fortalte han, at han havde arkiveret dem ”lodret” (!) – som var det ”nemmeste” at gøre, Thomas, selvom du vid-ste, at det ikke var rigtigt (?) - og når der således ikke er et system, endsige en forretnings-gang for hvilket materiale, der skal gemmes i hvor lang tid (?), og når forskellige personer træffer ”forskellige” valg – ofte baseret på hvad der er ”nemmest” - så får man et uoversku-eligt ”system” baseret på anarki, som I nok vil give mig ret i ikke er det bedste system (?) og også her tænker jeg ”papirløst kontor”, hvor det ville være NEMT for dig, Thomas, at arki-vere, når først systemet er etableret, og ja, NEMMERE end i dag!

Lars var endvidere venlig at vise mig jeres arkivrum, som I kalder for ”Dronningerummet”, hvor jeg kunne konstatere, at I har papirer arkiveret, som skulle havde været smidt ud for op til 15 år siden (!), og dette selvom Lars ”forsikrede” mig om, at I jævnligt rydder op (?), og hvis dette er tilfældet, Lars, så kan jeg kun sige, at I gør dette med alt for dårlig kvalitet, for-di det er det ”nemmeste” for jer eller er det mig, der har misforstået (?), og hvis I havde et professionelt køkken, som I skulle rydde op i, ville I så ”glemme” at flytte alle æg, så de fik lov til at rådne?

På basis af disse oplevelser valgte jeg at skrive opgaven ”rydde op arkivrum” på min action plan med ”juli?” som deadline – og selv Lars kunne se en dag, hvor vi var sammen i kæl-deren, at der er behov for at rydde op, men det er ikke det samme som at beslutte sig for at


gøre det, Lars, fordi det virker så ”uoverkommeligt” at gøre (?) - som Jesper reagerede på ved at sige, at ”dette er ikke vigtigt” (!), og viser dette sandheden, Jesper, at du i virkelighe-den ikke prioriterer orden særligt højt (?) – selvom mange på stationen har haft tid til at gøre dette arbejde (også) i juli inklusive dig selv (!) – og når dette er tilfældet, hvordan kan du så være ”chefkok i et førende køkken” (?), hvis det er dette, du gerne vil være og måske oven i købet tror, at du er? Du har brug for at ændre indstilling i lige så høj grad som medarbejder-ne, som måske kommer som en overraskelse for dig, for det er jo medarbejdernes ”indstil-ling” og ”sløvhed”, som er problemet, er det ikke (?) og som du ”forventer”, at jeg beskriver og ikke din egen?

Dette handler igen om behovet for at gøre tingene rigtigt første gang i stedet for at springe over gærdet, hvor det er lavest, som ALTID er den dårligste løsning! Beslut jer for at gøre det, som I på LANG SIGT vil blive gladest for - som det ny guldtæppe i det lille rum, som var den ”rigtige” løsning til prisen, når man vurderede alternativerne grundigt, som Julia var enig med mig i, da hun lyttede og forstod i modsætning til Thomas, som ikke VIRKELIG lyt-tede, men som ønskede at gøre ”som I plejer” - og beslut jer så for at gøre dét, der er rigtigt at gøre og gør det kompromisløst, som en chefkok ville gøre!

Afslutningsvis vil jeg give jer en solstrålehistorie, som er, at jeg IKKE ryddede op i det tredje garderobeskab i det tidligere møderum – Julias kontor – (jeg havde ryddet op i de andre), fordi det indeholdt batterier og teknisk udstyr, som jeg ikke havde ”forstand” på, og en dag kom Lars H. forbi og kiggede ind i skabet og sagde ”sikke et forfærdeligt rod” og jeg fortalte ham, at det var nok det eneste sted, jeg ikke havde ryddet op, men at han eller kollegaerne skulle være meget velkomne til at gøre det, hvis han/de havde ”lyst”, og det havde han sør-me (!), og sådan brugte han ”lidt tid” på at rydde op i dette skab og undervejs udtrykte han nøjagtigt samme ”grundholdning” som jeg, som er ”hvordan kan I holde ud at leve i sådant et rod” (?), og da jeg fortalte ham, at jeg ikke havde ryddet op i dette skab, så lavede han ”grin” med mig og sagde, at jeg blot kunne opdele batterierne efter volt-størrelse, og jeg kunne kun give ham ret; jeg var blevet fanget i en ”forkert indstilling” selv (!), jeg havde taget for givet, at jeg ikke havde forstand på dette, og sandheden er, at jeg ikke skulle have blokeret mig selv fra handling på grund af en forkert indstilling, og som jeg sagde til Lars, ef-ter han havde ryddet op: ”Du har lige givet mig et perfekt indtryk af en brandmand ”in action” – det, du lige har gjort, det var flot” og dette er min SANDE attitude, fordi jeg vil langt hellere blive GLAD, når folk gør ting rigtigt, end at jeg vil fortælle jer råt for usødet, hvad I har be-hov for at forbedre.

---

Dette er en tilføjelse skrevet den 5.8. om aftenen efter min sidste dag hos jer, og årsagen til, at jeg skriver den, er, at jeg besluttede mig for at rydde op i jeres kunde-brochurer i dag, og jeg blev FORFÆRDET over at se, hvor sørgelig en forfatning jeres brochurer tog sig ud, og det er brochurer, som står på skranken beregnet til at ”motivere” kunder til at læse, og hvad oplevede jeg (?), jo for det første, at der var for lidt plads til for mange brochurer, at der var STØV overalt, når jeg fjernede brochurerne – et SYMBOL for jeres virksomhed (!) - at der var flere brochurer for produkter, som var udgået eller ikke længere gældende (op til 5 år til-bage i tid ….!), som ikke var fjernet – det havde I ikke rigtigt ”registreret” (?), og manglende


brochurer på nye produkter (!), som I heller ikke lige havde opdaget (?), og så lå de ”hulter til bulter” uden logisk orden, som IKKE gav kunder overblik eller ”lyst” til at læse, og det tog mig blot nogle få timer at rydde fuldstændigt op, at gennemgå SAMTLIGE brochurer i for-hold til jeres internet/intranet, som enkelt fortalte mig, hvilke brochurer, som er aktuelle, at skabe en LOGISK orden, et mere indbydende look og at bestille de manglende brochurer hos jeres hovedkontor, som I kunne have gjort for år siden i stedet for at være ”fuldstændig ligeglade” (!) – også dig, Jesper, selvom du godt kan lide salg og markedsføring (?) - og der var endog en plakat på væggen, som reklamerede for et produkt , som var udgået (!!!), som du ikke lige vidste, Robert (!), da jeg fortalte dig det (!) - hvorfor skal en ”kuli” fortælle dig dette (?) - og ja SKØDESLØSHED er, hvad der er tale om, eller i mit sprog: EN SKÆNDSEL OG EN KATASTOFE (!), hvordan kunne I dog forsømme så meget, når det faktisk var så nemt for jer at holde orden?

Vedligeholdelse af bygninger: Giver indtrykket, at I ”ikke helt har styr på jeres arbejde”

Når man som ny kommer til Falck, bemærker man den flotte, gamle gård, som I bor I og dette i hvert fald i nogle få sekunder (!), indtil man begynder at se, at både bygninger og tag trænger til mere end en ”kærlig hånd” – maling m.v. – og det kan undre, at dette er tilfældet i så stor en virksomhed som Falck (med et overskud på mere end 1 milliard DKK!), som bur-de have råd til vedligeholdelse af bygninger (?) og hvor medarbejderne selv burde – og har (!) - ”tid” til at give en hånd med, hvis de vel og mærke ”må” udføre sådant arbejde ifølge je-res ”tossede” overenskomst (?), som begrænser medarbejdere og virksomhed i stedet for ganske enkelt at give FRIHED til alle til at udføre det arbejde, som en ansvarlig virksomhed og medarbejder aftaler – hvor man ikke udnytter hinanden (!) - som vel egentlig burde være logisk for enhver?

En velholdt bygning udefra giver på samme måde som et altid ordentligt kontor et indtryk af mennesker, som har styr på sit arbejde og liv, og modsætningsvis, og beklageligvis kan man i dag blot se på jeres bygninger udefra, og konstatere, at ”I ikke har helt styr på det”.

Jesper nævnte overfor mig på et tidspunkt et eksempel med en medarbejder, som ”slappe-de af”, som ikke af eget initiativ fandt arbejde og som oven i købet blev ”fornærmet” – hvis jeg forstod dig rigtigt, Jesper – da han fik ”ordre” på at slå græsset (!), og igen burde både Jespers opfølgning og medarbejderens indstilling ikke kunne ske, for begge burde af egen drift gøre dét, der er nødvendigt at gøre – når I har ”tid” til det - uden at blive dikteret af an-dre. Det burde være helt unødvendigt at sige det!

Og det kan undre, at Falck i sin ”iver” efter at hjælpe folk ”tilbage til arbejdsmarkedet”, som en del af sin ”sociale ansvarlighed”, MISBRUGER folk til at gøre dette arbejde – p.t. Carsten, Søren og Camilla og sågar sende dem til Frederikssund for at lave ”MEGET tiltrængt havear-bejdee”, selvom medarbejderne dér også har ”masser” af tid, men ifølge Carsten er de lige-så sløve som jer (!) – og samtidig med, at disse ”anden rangs mennesker” arbejder gratis for jer og gør jeres arbejde, kan man ofte se jeres fastansatte medarbejdere sidde ned og SNAKKE SNAKKE SNAKKE og måske også dele en kage som en del af sit ”hyggelige kam-meratskab”, som man dog kun sjældent tilbyder ”dem fra kommunen”, fordi vi er jo ikke helt ”en del af fællesskabet”.


Så dårligt vedligeholdt er Falck’s bygning – I har ikke ”råd” til vedligeholdelse med kun +1 milliard i overskud (?) – og derfor gør

”kulier” som Søren på billedet arbejdet for jer uden lønudgift!

Hvordan synes I selv, at det går (?), og hvem er det, som i virkeligheden har ”udbytte” af hvem? Er sandheden ikke, at I er blevet alt for sløve, og at I er begyndt at udnytte de folk, som I burde hjælpe, så I selv kan dovne endnu mere?

---

Dette er også en tilføjelse den 5.8. efter, at jeg på min sidste dag hos jer af en af brandmæn-dene til frokost fik at vide, at årsagen til, at bygningen skaller på den nederste del, er, at fugt siver op fra jorden på grund af et dårligt fundament, og I har haft folk til at undersøge det, og så skal jeg ikke gøre mig klog på noget, jeg ikke har forstand på, men det forekommer mig utroligt, at det skulle være ”helt umuligt” at finde en teknisk løsning på dette (?) og på trods af dette at BESLUTTE sig for at pudse væggen hvert eller hvert andet år, hvis dette er behovet (?), og ja, er det for meget forlangt, eller hva' (?), og jeg fik en forklaring om, at taget ikke var blevet lavet i forlængelse af, at bygningen af Falck er solgt til et selskab og leaset back, og også på grund af ”usikkerhed” om den fortsatte kontrakt med kommunen om at drive ”deres” (!) brandvæsen – som fortsat er uafklaret (!) - og ja, BUREAUKRATI og mange gode ”forklaringer” og i mellemtiden får både facade og tag lov til at forfalde, og jeg kan kun sige: SE PÅ BYGNINGEN (!), er I stolte af det, I ser (?) og hvorfor har I ikke FOR AL-VOR gjort noget ved det? Det er en skændsel, at I ikke vedligeholder jeres bygninger!

Nøglekvitteringer: Viser jeres ligegyldighed, dårlige arbejde og arbejdsmoral!

Robert bad mig om at lave en ”lille” opgave, som var at udarbejde og få underskrevet nøgle-kvitteringer for alle medarbejdere (samt opdatere nøgleskab og regneark med samlet over-blik over hvem, der har hvilke nøgler, som I ikke ”lige” havde fået opdateret løbende, selv-


om det vel egentlig er en ganske enkel opgave, hvis man BESLUTTER sig for at gøre det, der er rigtigt?) og baggrunden for opgaven var, at ”jeg er den eneste, der skriver nøglekvitterin-ger”, som Robert sagde (I andre ”gad” ikke?) og fordi kun et fåtal af medarbejdere – 10 og jeg skriver ”TI” medarbejdere (!) – tidligere havde underskrevet nøglekvittering i forbindelse med deres tiltrædelse (eller senere).

Det kan undre, at dette ikke indgår som en helt sædvanlig og fast del af jeres procedure i forbindelse med til- og fratrædelser, som dog er én af de basis-processer, der normalt fun-gerer hos de fleste virksomheder. I stedet har der også på dette område udviklet sig en mis-forstået ”selv-orden” (”anarki”), hvor nogle medarbejdere har fået opfattelsen af, at man blot kan skifte nøgler til omklædningsrum internt mellem medarbejdere uden om kontoret (!), og at man endog kan lade sine nøgler sidde i skabet, når man fratræder Falck (jeg fjerne-de selv flere nøgler fra skabe, da jeg kontrollerede omklædningsrummet sammen med Lars) og hvem ved, hvor mange medarbejdere, som har taget Falck nøgler med sig ved fratræ-delse uden nogensinde at aflevere disse eller at være blevet bedt om det?

Da jeg påbegyndte arbejdet, fandt jeg forskellige gamle ”systemer” over nøgler I Excel og Word, der var udarbejdet over tid for at give overblik over hvilke nøgler, som er udleveret til hvem og hvilke nøgler, der passer til andre steder udover omklædningsrum, og INGEN af disse systemer var løbende vedligeholdt, fordi der på kontoret – blandt jer som ledere (!) – tilsyneladende har udviklet sig en FORKERT kultur med, at man ”blot” tager eller afleverer den nøgle, man har brug for, uden at dette bliver registreret i jeres ”system” og igen på grund af glemsomhed, dovenskab og ligegyldighed?

Jeg har opdateret dét eksisterende regneark, som var det bedste ”lokale” system til formå-let (hvorfor har Falck ikke for mange år siden udviklet ét PERFEKT centralt system for alle stationer, som kan tilpasses lokale, fleksible behov?) for alle nøgler bortset fra medarbejder-nes nøgler til omklædningsrum (og herunder tilbageleveret en ambulancenøgle til Gentofte, som fejlagtigt hang i skabet) og jeg har skrevet tydeligt på en DYMO-label, som er hængt op på nøgleskabet, så alle kan se det: ”HVER GANG DU TAGER EL. AFLEVERER EN NØGLE, SKAL REGNEARK OPDATERES”, men det ”glemte” du alligevel, Thomas, som eksempel, da du efterfølgende udleverede nøgle nr. 48 til Arne uden at påføre dette regnearket, og var dette igen udtryk for gamle ”dårlige vaner”, som det er ”svært” at komme af med (glem-somhed/ligegyldighed?) og igen er det et spørgsmål om at BESLUTTE sig for at forbedre sig og at gøre tingene rigtigt – og HVAD SØREN TÆNKTE DU PÅ, THOMAS (?) eller tænkte du overhovedet ikke??? Det burde ikke være vanskeligt for nogen af jer og det kræver blot en BESLUTNING på samme måde, som man BESLUTTER sig for at holde op med at ryge, ik’og Lars (?) – jeg har selv gjort det!

Det er dog ikke mangel på disciplin i forhold til at opdatere regnearket, som er det ”værste” i dette eksempel. Det værste er helt enkelt jeres måde at arbejde på, eller at negligere ar-bejde – og det gælder for hele stationen (!) – som utvetydigt kom til udtryk, da jeg havde skrevet nøglekvitteringer for alle, som lederne så ”blot” skulle kommunikere til medar-bejderne, og som medarbejderne ”blot” skulle komme til kontoret for at underskrive. Det burde ikke være vanskeligt, og det var i hvert fald, hvad jeg troede ….!


For at sikre mig, at dette arbejde blev udført rigtigt, besluttede jeg mig for den 9. juni at give jer som ledere følgende skriftlige instruktion:

Jeg beder jer venligst indkalde følgende medarbejdere til kontoret medbringende deres Falck nøgler for at underskrive nøglekvittering.

Instruktion:

1. Find medarbejders nøglekvittering under: I:\NØGLER Stationen\Kvitteringer til underskrift

2. Kontroller indholdet af kvittering og foretag eventuelle rettelser (til skabs-/nøglenumre, har de nøgler til værelser m.v.). Hvis de har reservenøgler, så tilbagelever overskydende.

3. Print, underskriv, placer kvittering i ringbind og kryds medarbejder af på liste nedenfor.

4. Gem dokument og flyt det til: I:\NØGLER Stationen\Kvitteringer - Nuværende medarbejdere

5. Scan dokument og placer det i samme bibliotek (efter forslag fra Thomas H.)

Jeg gav denne instruktion til Lars som den første, som sagde, at han ville følge op, og da der var gået nogle dage, uden at være sket noget synligt, bad jeg Thomas om at følge op, som så skrev det på jeres morgen-briefing, så det ville blive nævnt næste dag på morgenmøde, men da der efter nogle dage stadig ikke var sket noget ”synligt”, bad jeg Robert om at følge op, og Robert sagde, at ”uden mig sker der ikke noget” – jeg tror, at jeg forstår, hvad han me-ner (!) - og derfor fik han de første syv til at skrive under samme dag (!) – VILJE og BESLUT-SOMHED gør en forskel (!), men ”kontinuitet”, ”det lange seje træk” for at sikre sig at hele arbejdet bliver udført, er tilsyneladende ikke én af ”værdierne” for hverken Robert eller nogen af jer andre, for efter, at jeg har fulgt op på jer MANGE gange og bedt jer AKTIVT om at få medarbejderne til kontoret for at underskrive, var status den 13. juli – altså over en må-ned efter at det indledende arbejde blev udført, som burde være afsluttet efter nogle ”få dage” i betragtning af hvor enkelt, det var – at kun 16 ud af 41 medarbejdere havde under-skrevet deres kvittering, hvor det i praksis har været et stort ”besvær” blot at ”lokke” de fle-ste til kontoret for at underskrive, og når de så kom til kontoret, så jeg også, hvor ”umuligt” det er for mange at fastholde deres fokus på så simpel en opgave som denne, når der var andre kollegaer til stede, fordi dette var som en ”rød” klud i hovedet på dem, som fik dem til at fortælle jokes, grine og snakke hyggeligt sammen om alt muligt andet, mens jeg skulle bruge nogle få sekunder med at skrive kvitteringen ud, hvor det så bagefter ofte var ”svært” at få medarbejderens seriøse fokus tilbage - at få medarbejderen ”bragt” ned fra hans ”eu-foriske tilstand” og dette i arbejdstiden (!) - til at koncentrere sig kortvarigt om at læse og underskrive nøglekvitteringen. Det handler om at fokusere på arbejdet og ikke lade sig ”fri-ste” til dårlig moral, og det var ganske enkelt chokerende at opleve medarbejdere, som ikke kan frigøre sig fra ”grineri/useriøsitet/dumme kommentarer” og fastholde deres fokus.

Dette viser, at kommunikationen tilsyneladende ikke virker (?) – har I sikret jer, at ALLE medarbejdere modtog besked (?) – og det viser manglende disciplin, vilje og opfølgning fra jer som ledere og så viser den en SKAMMELIG arbejdsmoral eller mangel på samme hos je-res medarbejdere, som tilsyneladende under ét – måske med undtagelser (?) – i praksis er fuldstændigt ligeglade med at bringe dette i orden – på samme måde som mangel på orden i omklædningsrummet viser – eller som blot ”glemmer” det, fordi man ikke ”lige” fik skrevet


det ned, og efter en halv time, når man har lavet noget andet, eller brugt ”tid” på at spise morgenbrød eller kage, kan det selvfølgelig være ”vanskeligt” at huske sit arbejde, hvis man som menneske er ligeglad med (i hvert fald nogle) aftaler, man indgår! Kan I se behovet for at skrive ned, så man ikke glemmer, ikke skuffer andre og misbruger deres tid og ressourcer på det skammeligste?

Og kunne I som ledere så ”finde ud af” den instruktion, jeg havde skrevet til jer eller var den for ”vanskelig” at forstå (?), og her er Robert et godt eksempel, fordi han ”læste” den igen-nem en dag og sagde, at ”det er jo nemt” og med krum hals fik han som nævnt så syv under-skrifter den første dag, som jeg modtog næste dag, da jeg kom tilbage og her kunne jeg så konstatere, at Robert IKKE havde fulgt punkt nr. 4 og 5 fra min instruktion (!), fordi kvitterin-gerne var IKKE som instrueret blevet flyttet elektronisk fra biblioteket med ”kvitteringer til underskrift” til biblioteket med ”kvitteringer – nuværende medarbejdere”, og de under-skrevne kvitteringer var desuden IKKE blevet scannet (!!!) og Robert – du ved, at jeg kun me-ner dette positivt, og at du blot er et eksempel, som jeg bruger for at I alle kan forbedre jer – mit spørgsmål til dig er, om dét, der var ”nemt” i virkeligheden var for ”besværligt” for dig at forstå (?) - kunne jeg have skrevet det enklere for at forbedre din forståelse (?) - eller er sandheden blot, at du og dine kollegaer, som efterfølgende havde samme ”problemer” som dig – med undtagelse af Christoffer - helt unødigt har ”alt for travlt” og en forkert indstilling, så I ikke kan ”finde ud af” at læse, forstå og udføre selv de mest banale/elementære ting or-dentligt?

Og for at skrive dette til jer så direkte som muligt, for at få jer til at ”vågne” op, så er det ni-veau, I som ledere - og medarbejdere - har vist her, lavere end hvad jeg kunne få børneha-vebørn til at udføre ved at instruere dem på nøjagtig samme måde, som jeg har instrueret jer (!), for forskellen er, at disse børn endnu ikke er blevet ødelagte af den dårlige arbejds-moral, som er hos jer (og også mange andre steder, for I er langtfra de eneste), og de vil der-for i udgangspunktet gøre dét, man aftaler og desuden forsøge at gøre deres bedste, fordi sådan er mennesker født! Når I ikke tænker jer ordentligt om, når I ikke ”kan finde ud af”, at gøre helt enkle ting rigtigt og når I ikke overholder aftaler, så arbejder I altså på et niveau la-vere end børnehavebørn (!) – dette er, hvad dette eksempel fortæller, og jeg gentager, at jeg IKKE skriver dette for at genere jer, men for at hjælpe jer til selv-indsigt og til at forbedre jer. Nogle gange er sandheden ”råt for usødet” det eneste, der duer for at ”vække” folk til dåd!

Og når I ikke gør elementære ting rigtigt, så spreder der sig fejl, rod, uorden, manglende overblik, dårlig kvalitet og stilstand, og vil I ikke langt hellere have god kvalitet, som gør mennesker GLADE i stedet for kede af det (?) - det vil jeg, og det er derfor, at jeg skriver det-te til jer: For at hjælpe jer med at gøre jer glade, at forbedre jeres liv og arbejde!

Dette er som at bestille en menu på, hvad man skulle tro var en ”god” restaurant, hvor tje-neren først er umulig at komme i kontakt med (har I ikke prøvet dette mange gange, og bli-ver man glad eller skuffet over dette?), for siden at komme med en forkert ret efter URIME-LIG lang ventetid (hvor man måske tænker på at gå i mellemtiden) – måske fordi han er ”kommet til” at bytte rundt på ordrerne - og når man så endelig begynder at spise, så finder man ud af, at maden er så dårlig, at man i virkeligheden har lyst til at ”klage”, men hvis man


har konstateret, at man ikke kan få noget ordentligt at spise på stedet, gider man måske ikke engang gøre dette – og det er forskellen: Kun ved HELE TIDEN at fortælle sandheden, når man er et ”offer” for dårligt udført arbejde, kan man påvirke omgivelserne til at ændre sig!

DETTE ER DEN SØRGELIGE VIRKELIGHED OM, HVORDAN I ARBEJDER I DAG (!) – SE JER SELV I SPEJLET OG BESTEM JER FOR, OM I ER STOLTE AF, HVAD I SER, ELLER OM I ØN-SKER, AT I DAG SKAL VÆRE DEN DAG, HVOR I BESLUTTER JER FOR, AT I FOR RESTEN AF JERES LIV GØR JERES ALLERBEDSTE, så I kan være bekendte at ”servere den mad, I til-bereder” som et udtryk for kvaliteten af jeres arbejde. Hvad vil I beslutte at gøre?

Jeg kan tilføje, at jeg den 19. juli besluttede mig for OGSÅ at gøre jeres arbejde med at få de sidste medarbejdere til at komme og underskrive, og det krævede i praksis, at tage fat i hver enkelt medarbejder personligt og bede ham komme til kontoret – ellers kunne dette (næ-sten) ikke lade sig gøre (!), og dette var, hvad I som ledere ikke ”orkede” at gøre, og igen, hvis I virkelig havde udvist fornøden STYRKE ved morgenmøder – hvor I også kunne have aftalt deadline for opgaven og om nødvendigt indført en ”straf” for medarbejdere, som ikke kom til kontoret, før udløbet af denne deadline – og ved at gøre som jeg, så kunne det lade sig gøre (der var dog 9 medarbejdere, som ikke kom på arbejde om dagen fra den 19. juli til den 5. august, hvorfor jeg ikke fik deres underskrifter), og det handler altså om ALDRIG AT GIVE OP og ALDRIG at acceptere så dårlig arbejdsmoral, som I har udvist her.

Som ledere kræver det, at I selv er de allerbedste rollemodeller for medarbejderne, viser hvordan arbejdet skal udføres via den professionelle måde, som I BESLUTTER jer for at ar-bejde og som medarbejderne ved selvsyn kan se, at I starter med at arbejde på og få dem så til at følge jer – men I skal først gøre det selv, ellers har medarbejderne jo ikke et forbillede at følge.

Omklædningsrum: Det er ikke ”umuligt” at holde det rent, men NEMT!

Og når I ikke ”kan finde ud af”, at holde styr på jeres nøgler, kan man så forvente, at I kan holde styr på jeres omklædningsrum, så det altid er pænt, ryddeligt og i orden (?),så man også kan vise det frem til gæster og sige ”sådan holder vi orden internt, for det er sådan vi ar-bejder med alt her på stationen”. Og hertil er svaret desværre, at det kan I naturligvis heller ikke!

Rodet i nøglerne afslører jeres forsømmelighed, som også tydeligt fremgår af jeres om-klædningsrum, som ganske enkelt ser forfærdeligt ud, fordi der ikke ryddes ordentligt op, og fordi skabe/låse ikke bliver vedligeholdt, og igen er det med en følelse af, at I burde helt enkelt kunne rydde op og holde dette pænt, fordi det kan de samme mennesker gøre andre steder på stationen (brandbiler/ambulancer/værksted).

For et par måneder siden skrev jeg en note til jer alle med et STORT SMIL som baggrund om at ”tage jer sammen” til at få gjort ordentligt rent i jeres omklædningsrum ”én gang for alle” og ganske enkelt fordi, at det er et ”uanstændigt” rod, og hvad er der sket (?) – absolut in-genting (!) og hvorfor (?) og igen på grund af en lad og opgivende holdning om, at ”det kan


ikke lade sig gøre” (!!!) og da jeg nævnte dette overfor Christoffer med hele min personlige styrke og lod ham forstå, at jeg siger dette med et smil for at hjælpe jer, så var hans opgi-vende attitude, at det kunne ikke lade sig gøre, fordi ”sådan ser der ud på alle stationer” (!!!) (måske med undtagelse af en enkelt, som jeg mener han sagde) og mine herrer, dette er ganske enkelt ALT for dårligt (!), fordi ved at være STÆRKE og ”banke” ind i hovedet på folk, som det desværre er nødvendigt her for at få folk til at ændre attitude, at det er en for-udsætning for at arbejde her, at man rydder op og holder sit omklædningsrum i orden (som også bør gælde for samtlige andre områder, som for eksempel på kontoret og i arkivrum!), så er det i virkeligheden MEGET ENKELT én gang for alle at få orden også på det ”umulige omklædningsrum”, og det handler altså blot om, at I vælger, at GODE VANER skal være stærkere end dårlige, så det bliver de gode vaner, der ”smitter”, som i virkeligheden er det, som alle mennesker ønsker inderst inde, og dette er inde bag de dårlige vaner.

Det er omklædningsrummet, som visuelt afslører den dårlige arbejdsmoral og ligegyldighed hos både ledere og medarbejdere på samme måde, som uordenen på jeres kontor og arkiv gjorde det. Det er muligt, at I synes, at jeg er ”hård” og ”uretfærdig”, fordi ”vi synes selv, at vi er ansvarlige og har styr på vores ting”, men når sandheden skal frem og I ser dybt ind i jer selv, så kender i svaret, for så ved I, at jeg blot fortæller jer sandheden. I kan gøre det så me-get bedre og ”nemmere” for jer selv (!), så hvorfor beslutter I jer ikke blot for at gøre dette?

I skal ikke acceptere uorden, rod og fejl som en del af dagens orden, som er ”umulig” at æn-dre, men ganske enkelt beslutte at ændre jer, og at gøre det, der er nødvendigt for at få folk til at blive ansvarlige på samme måde som Mogens Frohn Nielsen i sin tid gjorde på Fulton – dog naturligvis uden at slå folk (!) – og så gøre det med den styrke og viljefasthed som han gjorde, og hvis I husker reaktioner fra hans ”uvorne drenge” i sin tid, så var de ikke blot glade for at lære gode manerer og disciplin, men LYKKELIGE, fordi han forbedrede hele deres liv (!) og han var nok den eneste, som kunne hjælpe dem netop på grund af hans styr-ke og viljefasthed (!), og dette er i princippet det samme, som når man lærer disciplin i mili-tæret – og som jeg gør med jer her!

Den eneste måde at lære individer og teams at blive ansvarlige og disciplineret på – hvis ikke man er det i forvejen – er ved at have en stærk, viljefast og disciplineret leder, som føl-ger op på selv de mindste ting lige indtil, at folk selv har ”lært” at være lige så disciplineret som lederen, som medfører, at de også kan lære andre at gøre det samme – for eksempel nye medarbejdere. Sådan ændrer I kulturen fra ”ligegyldighed” til ”ansvarlighed”. Det burde ikke være svært for jer!

Nogle medarbejdere har nævnt, at de har et skab, men ingen nøgle, og jeg har nævnt over-for disse (Kasper G., Michael M., Daniel m.fl.), at jeg har anbefalet ledelsen, at gennemgå hele jeres omklædningsrum ikke blot for at få ryddet op (!) men for at sikre, at alle skabe har nøglecylinder og nøgle, og også at der er logik i numrene på såvel skab, cylinder og nøgle (og evt. journalskab), og min anbefaling er, at dette projekt således er ét projekt, som sæt-tes på en ny Action Plan for hele Lyngby, så I gør hele dette system ”perfekt”.


Nøgledatabase: Jeg blev BEORDRET af en diktator til et lave et forkert arbejde

En af mine første dage hos Falck blev jeg bedt om at udvikle en ny database for alle jeres nøglekunder, og én af mine første tanker herom var, at det ville være en god idé at indhen-te idéer fra alle ledere til dette arbejde – fordi I havde eller burde have erfaring, som jeg var foruden – og i virkeligheden at starte arbejdet ordentligt op som et ”projekt” for at sikre kvaliteten og valg af den rigtige løsning, før arbejdet blev igangsat (!), som enten kunne være en ”hurtig, lokal løsning”, som er den måde, som de fleste meget FORKERT arbejder på eller en CENTRAL løsning, som kunne sikre, at hele Falck ville få ét perfekt system, som dækker alles behov – i stedet for måske 50 forskellige og dårlige lokale systemer – og da jeg drøftede dette med Christoffer, støttede han idéen om et møde med alle fire daglige ledere, men da jeg dagen efter også nævnte dette for Robert, så ”skar” han igennem og sagde, ”jeg er ansvarlig for dette, så jeg træffer beslutningerne” – jeg blev ligesom ikke rigtigt hørt (!) – og da jeg som det mindste foreslog, at vi satte os ned og snakkede det ORDENTLIGT igennem, så viste dette sig også umuligt i praksis (!), for i stedet valgte Robert at træffe beslutninger ”her og nu” på stående fod uden at tænke sig grundigt om, men på grundlag af hvad der umiddelbart ”kom til ham” (hvis der ”kom noget”) – på samme måde som diktatorer gør, Robert (!) – og da jeg spurgte, om han foretrak et lokalt (dårligt) system eller et centralt (rig-tigt) system, som ville tage længere tid at lave, så valgte du, Robert, helt forudsigeligt – som så mange andre - den ”nemme” løsning om et lokalt (dårligt) system, fordi du ønskede ar-bejdet gjort ”her og nu” i stedet for at få den rigtige løsning for alle på lang sigt!

Baggrunden er, at I har haft dette system i ca. 40 år i Lyngby, så vidt jeg kan se på de ældste af nøgle kuverterne – uden at I nogensinde har etableret eller haft (adgang til) et system med opdaterede og rigtige oplysninger, og dette har tilsyneladende været et ”ønske” for jer i mange år men ”mentalt” umuligt at gøre, fordi hvem ”gider” eller ”kan” sætte sig ned, lave en database fra bunden og så starte fra en ende med at indtaste informationer om alle nøg-ler (?), og hvis det var ”beskæftigelsesterapi”, I ønskede at give mig i stedet for en rigtig ”ar-bejdsprøvning” – bruge mine kompetencer rigtigt - så var dette nøjagtigt, hvad I gjorde.

Robert brugte sine dårlige vaner som en diktator, der udstrør ordrer til højre og venstre uden at have begreb om, hvad der er rigtigt at gøre og i vores samtale, Robert, var det tyde-ligt, at der var flere detaljer, som ikke havde ”ulejliget” sig med at bevæge sig ind i dit hoved, fordi du vælger at springe detaljerne over (!), og som du kun havde en holdning til, når jeg tænkte over dem, fordi sådan er jeg vant til at gøre og sådan er det rigtigt at gøre, og derfor stillede dig som ”novice” på området (!), spørgsmål, som du altså besvarede og traf beslutning om ”her og nu” i stedet for selv at lytte og at lære (!), og hvor ”motiverende” tror du, dette er (?), og så skulle jeg ellers udføre det arbejde, som INGEN nogensinde har ”or-ket” at udføre, men som I burde have gjort for mange år siden (!), og har I nogen som helst idé om nøjagtigt, hvor kedeligt et sådant arbejde er, når man skal rette op på 40 års fejl ved at gøre ALT arbejde på én gang (?) – det samme igen, igen og igen - og hvis ikke I kan tænke jeg frem til dette, vil jeg gerne give jer svaret, som er, at det er LANGT mere kedeligt end I kan forestille jer, for jeg gjorde jo bare arbejdet ”uden problemer”, gjorde jeg ikke (?) og dette selvom, at jeres tillidsmand Henrik på et tidspunkt i starten fortalte mig præcis hvor ”umuligt”, dette arbejde var efter hans hoved, og måske du blev overrasket over, at jeg blot besluttede mig for at gøre det, Henrik, og også at blive færdig med det?


Dette var den måde, som I bød mig ”velkommen” på; via grov udnyttelse (!), hvor I måske alligevel troede, at I hjalp mig og ikke omvendt (?) – I fandt jo bare ”arbejde” til mig, gjorde I ikke (?) men UDEN at tænke jer ordentligt om (!) - og måske det gav jer nogle ”smil” med på vejen og tanker om ”er han virkelig så dum, at vi kan få ham til at lave alt dette l….arbejde, så vi slipper for at gøre det selv”?

Så jeg satte mig ned og gjorde, som diktatoren havde beordret og herefter tog det måske 30-40 timer at udføre dette monotone arbejde – noget af det værste, jeg nogensinde har udført (!!!) - og da jeg var færdig, skulle jeg opdatere systemet med opdaterede oplysninger fra jeres hovedkontor, som Robert syntes var en ”strålende” idé – som han dog ikke selv havde tænkt over, og som han måske havde syntes ikke var samme gode idé, hvis han selv ”hang” på at skulle udføre arbejdet (?) – og da jeg kontaktede hovedkontoret, var det mere end vanskeligt at få trukket de rigtige lister fra jeres centrale system (!), for, som jeg fik for-talt, så var det felt i systemet, som i sin tid var forberedt for ”nøgle-service” blevet erstattet med noget andet, fordi stationerne i praksis ikke indberettede opdateringer fra deres kun-denøgle kartotek til hovedkontoret – så det er ikke bare her men i Falck generelt, at der er ligegyldighed, dovenskab og manglende disciplin (!) - og dette var i bund og grund forklarin-gen på, at det gode produkt ”nøgleservice” blev erstattet af det ringere produkt ”nøglebrik” – fordi Falck ikke centralt have udviklet ÉT PERFEKT SYSTEM, som alle stationer fik adgang til og disciplineret sørgede for at opdatere – og hvornår blev nøgleservice produktet så afskaffet (for nye kunder) (?) og svaret er primo maj 2011, hvor jeg jo altså var startet med at lave en ny, lokal database i marts måned - et stort arbejde for et gammelt produkt/”system” - og hvis vi havde startet arbejdet ordentligt med nødvendige forberedelser og truffet den rigtige beslutning, så ville vi have fundet ud af dette i denne fase, og så ville vi nok have overvejet, om det var rigtigt at bruge så meget energi på et produkt, der alligevel var blevet skrinlagt (?), så dette er i virkeligheden historien om, at Falck i sin tid fik en god produkt idé, men at man skrottede selve produktet på grund af dårlige beslutninger, manglende udbre-delse og brug af et centralt IT-system og manglende disciplin på stationerne, og det er i vir-keligheden det samme som at sige, at restauranten blev lukket af sundhedsmyndighederne på grund af Falcks forkerte indstilling og dårlige arbejdsmoral, og at dette naturligvis var helt unødvendigt, hvis Falck for mange år siden havde besluttet at arbejde på Noma-niveau hele vejen, og ikke blot i produktafdelingen, fordi her vil jeg gerne give roser ud: Falck’s produktafdeling har igennem årene formået at udvikle hele virksomheden, fordi man har været DYGTIG til at udvikle og sælge produkter, men væsentlige dele af den øvrige del af virksomheden, som jeg har lært den at kende, er en ”ligvogn på hjul”, som I bedst er tjent med at erstatte med ét nyt system, som baseres på den RIGTIGE INDSTILLING hos alle medarbejdere, som vil føre til SUBLIME SYSTEMER, FORRETNINGSGANGE, PROCESSER m.v. – erstat dét, der ikke fungerer med nyt af superb kvalitet, for det er dét, I har behov for.

Det var i maj måned, at jeg bad jeres IT-afdeling om at trække en liste ud til mig fra jeres centrale system – som man jo altså ikke har adgang til decentralt - konkret på alle jeres lo-kale kunders abonnementsnumre, som ifølge Boy ville tage ham ca. 1 time at gøre for den enkle løsning, som jeg stillede mig tilfreds med (!) – og længere, hvis han også skulle give produktoplysninger på alle kunder – og han fortalte, at han var så ”presset” med driftsopga-ver og med at finde besparelser (penge!) på et andet system – at han ikke kunne give mig en


(indikation om) deadline, som er UTILFREDSSTILLENDE, når vi taler om en enkel opgave som denne – og jeg ringede derefter fast til ham hver uge kun for at modtage den samme besked om, at han ikke havde tid og ikke kunne fastsætte en deadline (!) og når jeg spurgte ham om hvem, der ellers kunne hjælpe mig, fik jeg svaret ”ingen”, og hvor utilfredsstillende tror I, at dette er (?) og det viser blot behovet for, at ALLE gør, som I faktisk har gjort på kontoret i Lyngby, som er at have primære og sekundære ansvarlige for SAMTLIGE opgaver (behovet er dog at gøre dette i langt større detalje, end I gør i dag), for ellers sker der det, som skete her, at en del-opgave, som er nødvendig for udførelsen af en opgave, kan være umulig at få leveret.

Status i forbindelse med min ”fratræden” den 5.8. er, at jeg den 8.7. og igen den 20.7. skrift-ligt bad Boy om at svare på, om IT-afdelingen kunne udføre denne opgave (som åbenbart er for ”besværlig” til, at man kan afsætte 1 time til ”just do it”….!) og om hvornår dette kunne ske, men jeg modtog end ikke svar herpå (!), og dette er sådan set en meget rammende af-slutning på et system, som ”ingen” i Falck kunne få til at virke, og ja på grund af nøjagtig den ”moral”, som også Boy udviser, og ifølge hvad han oplyste mig, er han i øvrigt et eksempel på, at han er den eneste i Falck, som er i stand til at trække en sådan liste fra jeres system – ingen sekundær ansvarlig, som er udlært på samme niveau - og kan I selv se, at dette er helt forkert???

Og lad mig tilføje, at I stadig har kunder i nøglekartoteket, som sikkert har været døde i mange år, og andre, som ikke længere har abonnement men stadig sine nøgler liggende el-ler omvendt, og i alle disse år har jeres kartotek blot fået lov til at ”forfalde” uden at nogen har gidet tage et initiativ (?) og dette er i virkeligheden det bedste eksempel på STILSTAND og ”en by i provinsen”. I burde skamme jer over så dårlig en indsats og moral!

Således er det, at I nu har fået et lokalt system, som ikke er opdateret og som I måske selv vil glemme at opdatere i fremtiden, hvis I gør, som I ”plejer”. Det er sjældent, at der kommer kunder og spørger efter deres reservenøgle – det sker maske 1-2 gange om måneden (?) – men en dag kom en ældre dame, som havde opsagt sit abonnement og som derfor fik udle-veret sin nøgle, som Thomas beredvilligt gav til hende, og da hun gik, havde Thomas ”travlt” med at vende tilbage til sit eget private arbejde – det var én af de dage, hvor du ”heldigvis” var tidligt færdig med dit ”almindelige” arbejde, så du kunne ”koncentrere” dig om dit eget private arbejde, hvor du naturligvis har en action plan, men som du ikke synes er nødvendigt at have for dit Falck arbejde (?) og Thomas, jeg forstår ikke, at Falck har accep-teret at betale dig løn for at udføre dit eget private arbejde i arbejdstiden (?), som du vel også tjener penge på (?), men det er måske bare noget, man ”gør” uden at spørge, fordi du godt ved, at det er forkert at gøre og at svaret ville være NEJ, hvis du spurgte (?) – og du valgte at fortsætte med dit private arbejde velvidende, at jeg har udarbejdet den ny databa-se, som du har oprettet et særligt link til på din computer og i virkeligheden er dette blot et andet eksempel på, at I ikke tænker jer ordentligt om, fordi det er I ikke ”vant til” (?) og der-for huskede jeg dig på, at du også skulle opdatere databasen, og da dette tydeligvis ikke passede dig at høre - du sagde ”jeg laver det senere” - så opfordrede jeg dig til at skrive det ned, for ellers ville du risikere at glemme det, og så var det også ”lige meget”, for så var du ”næsten tvunget” til at gøre det – næsten som når en leder dikterer en ugidelig medar-bejder, kan du se sammenhængen, Thomas, og forstår du, at jeg også holder meget af dig


(?) – og kun på grund af dette valgte du så at opdatere nøgledatabasen, og jeg tør næsten ”garantere”, at det ville du have ”glemt” at gøre, hvis ikke jeg havde husket dig på det (?) og kan I se, hvor stærk vanens magt er (?) – ”vi er ikke vant til at opdatere systemet, når vi tager nøgler fra kartoteket, og vi kunne ikke finde på at starte med at gøre det, selvom vi godt ved, at du netop har udviklet et nyt system” (!) – og hvor nødvendigt det er, at I skifter kurs og star-ter med at TÆNKE JER GRUNDIGT OM KONSTANT OG HELE TIDEN? Og spørgsmålet er, om ikke min ny database vil lide den samme skæbne som andre af jeres gamle, ”lokale” sy-stemer og gradvist vil ”afgå ved døden”, fordi produktet er blevet lukket for ny tilgang på grund af generel ”glemsomhed” og dårlig arbejdsmoral.

Desuden kan jeg ikke undlade at bemærke, at dette arkiv tilsyneladende i ca. 40 år har væ-ret opbevaret uden brandsikring – på en brandstation (!) – og dette i en bygning, som ikke er optimalt brandbeskyttet, fordi den hører ind under gamle kommunale regler, som ikke er så ”skrappe” og igen DETTE ER EN BRANDSTATION (!!!), og hvad ville der ske, hvis jeres kon-tor med nøglekartoteket brændte (?) og ja, I ville så stå tilbage med 1,120 nøgler uden nøg-lekuverter og uden at ane hvilke nøgler, der tilhører hvem (!) og uden at have en chance for at identificere dem (!), og kan det virkelig være rigtigt at en ”lægmand” som jeg skal fortælle en brandstation om behovet for at få et brandsikkert skab til at sikre, hvad der er værdifuldt for mange borgere, som i øvrigt formentlig ville blive ualmindeligt overrasket, hvis de hørte under hvilke ”utrygge” forhold, deres nøgler blev opbevaret, herunder også, at alle og en-hver ganske enkelt kan skaffe sig adgang til nøglerne via det garderobeskab, som de er op-bevaret i - det ville være det rene ”guf” for indbrudstyve, hvis de vidste, hvor nemt de kan få adgang til ”mange millioner af ulovlige kroner” ved at begå et simpelt indbrud – det tager vel ikke andet end 2 minutter at gøre for 2 tyve, der er fin adgang for en bil lige ved siden af!

Jeg fandt og anbefalede jer derfor at købe et brandsikkert skab til ca. 20.000 kr. for at sikre nøglerne – en af de ting, du ikke ”lige” tænkte på, Robert (!) - og jeg tænkte, at det er ikke ”umuligt”, at I vil træffe den forkerte beslutning, fordi Falck ikke har ”råd” til – eller ”budget” til, Jesper (?) – at gøre det eneste rigtige, som I burde have gjort for mange år siden, og ja, dette var nøjagtigt, hvad I besluttede; der skulle IKKE købes et brandsikkert skab! Synes I, at min ”idé” lyder helt tosset (?) eller kan I ved nærmere eftertanke godt forstå, når jeg fortæl-ler jer, at dette eksempel viser præcist, hvor UANSVARLIGE I er? Det burde du have reage-ret på for mange år siden, Jesper – eller din far, da han arbejdede her – og i hvert fald, da jeg gjorde jer opmærksom på det. Det burde være SIMPEL LOGIK.

Den mangel på disciplin og ansvar i hele virksomheden, som dette eksempel viser, illustre-rer, at det ikke kun er jer, der har behov for at forbedre jer, men at I kan bruge dette notat overalt for at påvirke folks indstilling, og når alle vil arbejde med den rigtige indstilling, så vil det halve antal medarbejdere kunne udføre det dobbelte arbejde i betydeligt bedre kvalitet, så I bør egentlig gå til jeres øverste ledelse med dette notat, og sørge for at ændre kulturen i hele Falck, hvis I vel at mærke er ansvarlige og vil påvirke udviklingen positivt, og dette er naturligvis ikke for at genere mennesker, men for at hjælpe jer til at få en sundere og langt mere konkurrencedygtig virksomhed, for hvad er årsagen til, at autohjælp for eksempel er for dyrt hos Falck (?) og I kan jo prøve at tænke ordentligt igennem, ændre indstilling og ar-bejde topprofessionelt i stedet for at ”lean” (!) jer selv tilbage og sige ”den går nok”. I lider af den samme ”sygdom” som andre store og gamle virksomheder, som er blevet alt for tun-


ge og bureaukratiske – ”stilstand” og ”sløvhed” - til at være konkurrencedygtige med nye virksomheder, som ikke lider af jeres sløvhed og ”omkostningsbyrde”, og som ikke falder for fristelsen til at lægge deres priser tæt på jeres!

Faktureringsproces: Selve jeres basis-arbejde er fyldt med FEJL og MANGLER

I slutningen af juni måned – efter at jeg havde gjort Jesper opmærksom på, at jeg har andre kompetencer end at arbejde som ”kuli” (!) – bad han mig om, at kontrollere jeres fakturerin-ger for brandvagter, og diverse (nøglebokse, masker, flasker m.v.) for 2010/11, fordi du øn-skede at få en præcis opgørelse over hvor meget, der rent faktisk var blevet ”solgt” – som er dét, I som ledere bliver målt på (!) – efter, at du havde konstateret ”differencer” mellem je-res lokale opgørelse og registreringer i hovedkontoret, og du havde måske nok en ”anelse” om, at der var fejl og måske også noget ”sløseri” i systemet, men du havde nok ingen anelse om, præcist hvor bundråddent systemet er ikke blot for Lyngby men for Falck i hele landet!

Jeg havde forventet, at det nok ville tage nogle få timer at gennemgå de ”ikke så mange” fakturaer og finde de ”få differencer”, som jeg forventede at finde, og jeg havde således in-gen forestilling om, at det ville tage mange DAGE at gennemgå, fordi der var forskellige op-gørelser fra hovedkontoret, jeres lokale opgørelse, meldesedler (som lederne ikke ”gider” eller har disciplin til at udfylde korrekt, som i øvrigt en dag kostede Thomas ”flere timers” fuldstændigt unødvendigt ekstra arbejde, da han skulle rekonstruere data via kontakt til sine ”uvorne” lederkollegaer, og blev du glad eller skuffet over dette sløseri, Thomas?), samt mails til hovedkontoret med anmodning om at foretage opkrævning, som alle mere eller mindre adskilte sig fra hinanden, og hvor jeg har været nødt til at gennemgå ”revl og krat” for at forsøge at hitte ud af indholdet af hver enkelt kilde af information og ved at sammen-ligne disse kilder med hinanden forsøge at finde sandheden, og dette arbejde var i praksis ”næsten umuligt” at gøre, fordi de forskellige kilder af information for eksempel indeholdt forskellige navne på samme kunder eller intet navn men kun beløb, og hvor nogle opgørel-ser havde flere beløb slået sammen til ét, hvor andre havde dem hver for sig, nogle havde beløb inkl. moms, andre ekskl. moms, og flere personer havde arbejdet med forskellige dele af faktureringsprocessen på hver deres forskellige måde, som ikke gjorde overblikket nem-mere, og alle informationer var gemt forskellige steder, hvor det viste sig nødvendigt at samle og gennemgå al information, hvis det i øvrigt var muligt at finde al information – mel-desedlerne for brandvagter i 2010 var blevet smidt ud, ved hvad der må betegnes som et ”uheld” (?) – og i praksis var det helt umuligt at bruge én af disse kilder som grundlag for ar-bejdet, jeg prøvede, men måtte give op, og derfor var der kun én løsning og det var at lave en helt ny opgørelse med samtlige relevante informationer om samtlige fakturaer og at etablere denne på basis af al information, som var til rådighed fra de forskellige kilder, som jo altså hver især ikke var fuldstændige, og undervejs i denne proces afdækkede jeg mange fejl både hos jer lokalt, og hos jeres hovedkontorer i København og Århus, som helt enkelt har samme årsag og som viser den samme generelle arbejdsmoral hos Falck, som er, at folk har ”for travlt” med at bliver færdige til at gøre tingene ordentligt, man begår helt banale og simple fejl på børnehaveniveau, man ”gider” ikke og man har IKKE etableret ÉT ”perfekt sy-stem”, men ”fakturerings-processen” består af flere forskellige mennesker og deres ”syste-mer” lokalt og centralt, og når der så ikke er nogen opfølgning, kontrol og kommunikation, som min gennemgang viser, at der er stort behov for, så må det gå galt. Så er resultatet, at


hele processen ganske enkelt ikke fungerer, og at man i flere situationer ”glemmer” at opkræve eller at man opkræver forkerte beløb.

Et helt banalt eksempel er, at I bad hovedkontoret om at opkræve en kunde for brandvagter på tre forskellige dage i tidsrummene 11-13, 13-15 og 07.30-15.00, og I havde ikke ulejliget jer med at sammentælle timerne (som er én ud af mange gode nye vaner, Robert, som du har fået også ved udfyldelse af udgiftsbilag, men naturligvis kun, hvis du bliver ved med at ”gide” og ikke slipper de gode vaner igen, som du var ved at gøre ved seneste kasseregn-skab?) , så dette var nu blevet en opgave for hovedkontoret, og hvor mange timer er der så (?), jo mellem 11-13 er der 2 timer, mellem 13-15 er der 2 timer og fra 07.30-15.00 er der først 4½ time til kl. 12.00 og så er der naturligvis 5 timer til kl. 15.00 (!!!), og 2+2+4½+5 er 13½ ti-mer, og så er det 13½ timer, man opkræver (!) – og formentlig også dét, kunden betaler for uden at kontrollere – for hvem ”gider” ulejlige sig med at gøre det, der er rigtigt, som helt banalt er at sammentælle rigtigt, og når man prøver igen at regne på hvor mange timer, der rent faktisk er mellem kl. 07.30-15.00, så er der rigtigt først 4½ time til kl. 12.00 og fra kl. 12.00-15.00 er der IKKE 5 timer, men derimod 3 timer (!!!) – hvor svært kan det være (?) - og derfor er det samlede antal rigtige timer 11,5 og ikke 13,5, som derfor er én ud af flere fejl, som jeg har bedt hovedkontoret rette, og dette eksempel kan I i virkeligheden bruge, når I skal lære folk, hvad man IKKE skal gøre, når I vælger at have så travlt, så travlt i stedet for at etablere de rigtige systemer/processer og at udføre helt banale regnestykker forkert, som et barn på 8 eller 10 år kunne klare uden problemer – men altså ikke en person ansat i en faktu-reringsafdeling, som har ansvaret for at sende fakturaer ud for mange millioner kroner (?) - og måske kan I se, at I har et generelt behov i Falck for at ændre indstillingen til arbejde hos ”alle” medarbejdere, og det omfatter også ”ledere”!

Et andet banalt eksempel er, at i 2010 bad Robert i tre forskellige mails til hovedkontoret, om at opkræve Lyngby-Taarbæk Kommune for tre brandkurser á 3.500 kr., som medførte, at hovedkontoret så valgte at opkræve kommunen for 2.800 kr. ekskl. moms og 3.500 kr. inkl. moms, og foreløbig i 2011 har Robert bedt hovedkontoret opkræve kommunen for nøj-agtig samme type brandkursus, som ”naturligvis” koster det samme, nemlig 3.500 kr. (!) og derfor skrev Robert så en ny mail til den samme medarbejder i hovedkontoret om, at der skal opkræves ”3.500 kr.” og denne gang tilføjede han ex. moms”, som han ikke havde gjort i 2010, og da der ikke er kontrol, ”hjerne-aktivitet” eller kommunikation - når man blot gør det, man bliver bedt om uden nødvendigvis at forstå helheden eller have noget ønske om det - så sker der det, som skete her, som er, at kommunen nu pludselig blev opkrævet for 3.500 kr. ekskl. moms og 4.375 kr. inkl. moms (!) og den eneste forskel er altså to ”ligeglade” medarbejdere, som har ”for travlt” til at gøre sit arbejde ordentligt, og mine damer og her-rer: Dette er, hvad der i virkeligheden er bundråddent (!), en fuldstændig uacceptabel dårlig arbejdsmoral hos mennesker. I bør enkelt kunne forstå dette, og også forstå, at jeg kun skri-ver dette meget direkte via disse eksempler for at få jer til at vågne op!

Og sådan kan der findes flere typer af fejl, hvor man ”overser” vigtige beskeder/opgaver, fordi man i praksis ikke ”gider” at læse og forstå ordentligt – man har virkelig så travlt med at få tingene gjort, at man ofte kun læser og gør tingene halvt, men man tror naturligvis, at man gør et ”godt” arbejde lige indtil den dag, hvor man bliver ”afsløret” i sine fejl og mang-


ler (!) – som altså her betyder, at man begår unødvendige fejl, og opkræver forkerte beløb eller helt glemmer at opkræve!

I det følgende kan I se min samlede faktura-opgørelse og også min mail til jeres hovedkon-tor i København, hvor jeg beder dem rette diverse fejl (tryk på billederne for at åbne doku-menterne).

Min fakturaopgørelse, som var nødvendig for at rekonstruere en korrekt opgørelse, som ingen opgørelser fra Lyngby eller jeres hovedkontor kunne give!

Min mail til jeres hovedkontor med anmodning om rettelse af fejl


http://stigdragholm.files.wordpress.com/2011/02/kontrol-af-fakturering-2010-og-2011.xls

http://stigdragholm.files.wordpress.com/2011/02/mail-til-christian.doc

For ”diverse” posten omhandlende masker, flasker m.v., som Christoffer står for lokalt med sit eget system – hvor Robert står for brandvagter med sit eget ”system” (!) – sender Chri-stoffer mails til jeres Århus kontor med anmodning om opkrævning, hvor han har været i den tro, at ”alt er i skønneste orden”, når han har fremsendt sine mails, fordi så ordner År-hus resten - og de har naturligvis ”styr” på det, så man ikke engang behøver at ”spørg Århus!” - men da jeg modtog en kopi af alle fakturaer sendt for 2010 og 2011 fra Århus, viste min gennemgang af disse i forhold til Christoffers instruktioner – først alene og dagen efter med Christoffer, for det var nødvendigt for at forsøge at hitte hoved og hale i det – at det var der ikke!

For det første kører Århus og København tilsyneladende på to forskellige systemer (?), idet de totale opgørelser fra hovedkontoret i København over 2104 Lyngby ’s omsætning for brandvagter henholdsvis diverse, som jeg forventede ville inkludere samtlige beløb, IKKE in-deholder beløb opkrævet af Århus. Det burde vel ikke være et ”problem” at etablere ét sy-stem med én samlet opgørelse, som alle har adgang til og som kan give de fornødne op-lysninger/rapporteringer?

Og så har Christoffer med sine anmodninger til Århus vedlagt 100% præcise specifikationer, som er baseret på bagvedliggende kontrakter med kunder, men ikke desto mindre har År-hus i en række situationer opkrævet andre priser, som kan variere betydeligt i forhold til Christoffers anmodning og kundernes kontrakter (!), eller også har de opkrævet for ydelser, som ikke fremgår af specifikationen (!), som HAR medført kundeklager – for eksempel fra Greve Kommune, som så medførte, at prisen i ”systemet” blev ”justeret” i forhold til det af-talte (!), men så vidt jeg husker, var prisen året efter igen forkert (!?) – og desuden ser det pr. d.d., hvor denne del af opgaven ikke er færdigkontrolleret, ud til, at der er anmodninger om opkrævning, som ikke er blevet opkrævet – i hvert fald er de endnu ikke identificeret - og da Christoffer ved selvsyn så dette rod ved vores gennemgang og konstaterede Århus’ ”glem-somhed/ligegyldighed” med at kommunikere afvigelser tilbage til Christoffer – KAN JERES MEDARBEJDERE I ÅRHUS IKKE ”LÆSE” OG SAMMENLIGNE TAL, eller er dette blot endnu en Århus-vittighed? – så var hans reaktion ganske enkelt: ”DETTE ER SKRÆMMENDE” (!), og hvad er det, der er så skræmmende (?), og ja, det er det gennemgående budskab i dette no-tat, som er at FOLK I DAG HAR ”FOR TRAVLT” TIL AT TÆNKE, ARBEJDE ORDENTLIGT OG I ØVRIGT ER LIGEGLADE for ”det er nok det, vi har det bedst med” (!), og det er det altså ikke, for det er dét, der skuffer jer og jeres kunder! Dette er, hvad I skal lave om på overalt!

Og det giver mig også anledning til at tænke, hvordan processen er i dag, når nye kontrak-ter udarbejdes i jeres kontraktsafdeling i Århus, for ”naturligvis” sikrer de sig, at fakture-ringssystemet opdateres med de rigtige priser pr. kunde og at prisen reguleres rigtigt hvert år (?), eller er det helt banale fejl og ”forglemmelser”, som er årsagen til, at dette også roder (?), og I kan måske også godt lide at rode derovre (?) eller ”organiseret rod”, som Julia en dag kaldte det for, som hun mener, at man bør respektere (!), og lad mig fortælle dig, Julia, at man som leder IKKE skal acceptere en FORKERT MENNESKELIG HOLDNING om at rode, når sandheden er, at ALLE mennesker inderst inde – lige under overfladen - holder af at have orden i deres ting, og jeg er sikker på, at Århus også gerne ville have haft styr på denne proces, men det var måske ”for svært” for jer midt i jeres rod?


http://www.muzu.tv/gb/tv2/kom-lad-os-brokke-os-music-video/174633/

Christoffer og jeg drøftede, hvordan vi greb ”Århus” an, og Christoffer besluttede, at han vil gennemgå samtlige fakturaer/kontrakter med Århus, når han alligevel skal til byen i anden anledning den 17. august, og en sådan gennemgang er naturligvis FULDSTÆNDIG SPILD AF TID – det tager ikke ”blot” 10 gange ekstra tid at rette fejl, som jeg plejer at sige, for min læ-ring af denne opgave ser ud til, at det nærmere tager 100 gange ekstra tid, når man arbejder så sløset (!), og kan I mærke, om I bliver glade eller kede af det, når I ser fejl af denne ”kali-ber” (?) og svaret er naturligvis, at man bliver lige så ked af det, som hvis man sidder på en god restaurant og får serveret en dejlig fisk, som viser sig at være rå indeni på grund af kok-kens sløseri. Det handler blot om at have de rigtige systemer/processer, gøre tingene rigtigt første gang og at være omhyggelig – sværere er det ikke!

Det interessante er også, at I ifølge Christoffer har kunder, som ifølge deres kontrakt løben-de betaler for ydelser, som de ikke får udført (!) og også en kunde, som giver jer direkte un-derskud, fordi kunden betaler en mindre pris i forhold til jeres udgifter, som også omfatter en underleverandør, og også det forhold, at medarbejdere – igen ifølge Christoffer – udfører arbejde, som de ikke er oplært i (!), og dette ”lille” kontrolarbejde, Jesper, har altså afdæk-ket et helt generelt problem hos Falck, for ”sandsynligheden” taler for, at alle jeres øvrige stationer har tilsvarende dårlige ”systemer”, som ikke fungerer, at de bruger jeres hoved-kontor til opkrævning på samme måde som jer, og når der ikke findes procedurer for afstemning, kvalitet, betaling, rapportering/kommunikation m.v., så vil der være fejl, und-ladelser og misforståelser overalt i jeres system, som i virkeligheden betyder, at I som et UTROLIGT VIGTIGT PROJEKT I HELE FALCK (!) bør etablere ET ORDENTLIGT PROJEKT – efter ”LEAN” eller ”SIX SIGMA” kvalitetssystemer som eksempler - hvor I etablerer en AM-BITIØS projektmålsætning om at lave ”verdens bedste system”, identificerer de rigtige ressourcer/interessenter (I har brug for ”perfekte kompetencer” og indstilling hos jer selv og/eller underleverandører!), og hvor I udfører jeres allerbedste arbejde UDEN at gå på kompromis – hvordan tror I, at Noma frembringer de allerbedste retter, ved at gå på ”kom-promis” eller ved altid at gøre sit allerbedste? - og gennemgår hele kontrakts- og fakture-ringsprocessen i stor detalje, og bygger et nyt FREMTIDENS system, som eliminerer samtli-ge fejl, som sikrer PERFEKTE kontrakter – hvorfor betaler jeres kunder ikke den samme ”rig-tige” pris pr. opgave i stedet for differentierede priser, som er ulogiske i forhold til jeres ressourceforbrug og som blot skaber ekstra fejlkilder (?) – inklusive detaljerede forretnings-gange, oplæringssystemer for jeres medarbejdere samt helt PRÆCIS placering af ansvar for arbejdsopgaver hos medarbejdere, hvor det samtidig tilsikres, at I altid MINDST har to 100% udlærte medarbejdere overalt, som kan udføre en given opgave, så der ikke sker det, at en medarbejder har ferie eller fri, og så er der ingen andre, der kan tage over, som natur-ligvis er UTROLIGT utilfredsstillende for jeres ”kunder” samt for medarbejderne selv, og her er Christian fra jeres hovedkontor i København også et godt eksempel, fordi da han gik på ferie den 15. juli i tre uger, spurgte jeg ham, hvem jeg kunne kontakte i hans fravær, og jeg fik det måske meget forudsigelige svar for jeres virksomhed, at der var ”ingen”!

Dette handler med andre ord, om I ønsker at få styr på selve BASIS-GRUNDLAGET i jeres arbejde eller om I er ligeglade – eller inkompetente – hele vejen op til jeres øverste leder (?), fordi cheferne tilsyneladende bruger deres tid på at snakke og fokusere på indtægter/udgif-ter, SALG og PROFIT, PROFIT, PROFIT i stedet for at løse jeres helt elementære basis-be-


hov i virksomheden? I hvor mange år har I haft dette elendige fakturerings-system (?) og hvor mange tusinder af fejl har I begået uden at opdage/rette dem (?) og uden at der er nogen, der har ”kunnet finde ud af” at løse problemet effektivt – og det er ikke en LAP på je-res eksisterende system/processer, I har brug for, I har brug for at udvikle et nyt system, som er ”verdens bedste”.

Og så lige et par sidste kommentarer til dette kapitel omkring INDSTILLING i forhold til fak-turering:

Lars har også ”udmærket” sig i denne proces ved at fortælle sin indstilling helt klart: ”Vi er brandmænd, ikke faktureringsfolk”, og Lars, hvis ikke du har lyst til at arbejde på kontor eller at gøre dit bedste , så vil jeg anbefale dig at finde et andet arbejde, for det er UMULIGT at udføre et godt arbejde, hvis man BESLUTTER sig for en forkert indstilling, og det er synd, for du har i virkeligheden et ”godt hoved”, som jeg for eksempel så, da vi gennemgik kasse-differencer en dag, og jeg tænker her på, hvor fantastisk du kunne have udviklet dig, hvis du havde vist en rigtig indstilling og udviklet dine kompetencer igennem hele livet.

Og hvorfor valgte du, Jesper, at give mig arbejdet med at kontrollere jeres fakturaer til at starte med i stedet for at gøre det selv (?), og er det fordi, at du ikke ”gad” gøre det selv (?) og måske også fordi, at det ikke er ”arbejde” for en chef (?), og tillad mig at fortælle dig, at man kommer ikke langt med ”fine fornemmelser”. Gør som jeg, som er at gøre det arbejde, der er nødvendigt at gøre (!) og dette uanset hvilken type arbejde, der er tale om; I skal na-turligvis fordele arbejdet og ansvaret ”perfekt” mellem jer som grundlag, og det medfører også, at du skal arbejde som en hvilken som helst anden medarbejder! Lad være med at gøre, hvad der er forkert at gøre på grund af en forkert kultur/tradition/indstilling, og lad være med at blive dovne, fordi I ikke ”gider” og på grund af ”fine fornemmelser”. Det værste I kan gøre er, at give ”aben” videre til folk, der er placeret lavere i hierarkiet, fordi I ikke selv gider – det er simpel udnyttelse! Mere herom senere i notatet, Jesper!

Og så må det være ”rart” for dig, Jesper, at kunne fortælle dine ”leder-kollegaer” i Falck, som du ordret fortalte mig, efter at jeg havde orienteret dig om de mange fejl og behovet for ét ny system: ”Jeg har fortalt andre, at jeg har identificeret behov for Falck overalt”.

Udvikling: Stop stil-/modstand, vær ÅBEN og få et langt rigere (arbejds-) liv

De eksempler, der er nævnt i dette kapitel er gode eksempler til at belyse jeres generelle indstilling i forhold til ”forandring” og ”udvikling”, hvor jeg oplever, at ”nogen” ikke er me-get for forandring, og at ”andre” gerne ser forandring – uden dog virkelig at gøre meget for at gennemføre den for alvor - og for at komme dette nærmere, kan jeg ”afsløre”, at Lars’ impulsive reaktion efter min oprydning af kontoret var: ”Jeg kan ikke finde noget i det nye sy-stem, det gamle var meget bedre”, og da jeg spurgte Lars om, hvad han syntes om den nye alfabetiske orden af blanketter og ringbind, var hans reaktion, at det var ”forfærdeligt” (!) og på hans fagter ved blanketterne, hvor han stod, da han gav dette svar, kunne jeg se, at det var fordi, at brystpumpe blanketterne har ligget det samme sted ”altid” og nu havde de skif-tet plads, som var svært, Lars, at få ind i dit hoved (?) og dette fordi, at du ikke er vant til så ”markant” en forandring af din hverdag, som betyder, at du har ”vænnet” dig til, at ”stil-


stand” er den ”naturlige orden” og derfor at foretrække, og dette er også årsagen til, at du – i dag – helt seriøst mener, som du sagde til mig ordret, at ”det er en illusion, når Christoffer tror på et papirløst kontor – han er ung” (!) og hermed, at du selv ”ved bedre” – som du altså ikke gør (!) - og når man selv tror, at man ved bedre og har lullet sig ind i denne søvn af ”til-fredshed” og måske oven i købet ”selv-tilfredshed”, så vil ens reaktionsmønster udvikle sig på den måde, som TV2 synger det: ”Kom lad os brokke os, det er nok det, vi har det bedst med” – og Lars, det vil du nok i starten have det lidt ”svært” med, at jeg fortæller dig, men du ved, at jeg også holder meget af dig, og når du tænker efter, er det så ikke nøjagtigt dét, du gør (?); er sandheden ikke, at du har udviklet dig til en ”kloge Åge” og ”Rasmus modsat”, som blokerer udviklingen for andre, fordi du selv har det dårligt med udvikling/forandring (?), og formentlig uden at dette var, hvad du ville blive til, da du var ung (?), og du ved også, at jeg ikke skriver dette for at genere dig, men for at hjælpe både dig, dine kollegaer og Falck til at udvikle sig (?) og jeg tror, at du ved at tænke efter nok vil ”erkende”, at UDVIK-LING og FORBEDRING er at foretrække frem for at bevare et ”old-nordisk” system som ”en by i provinsen” fra 1970’erne symboliserer?

Den holdning, som Lars udviser, er desværre meget udbredt blandt mange, som efter at have lavet det samme arbejde i mange år uden udvikling har ”lullet” sig ind i en søvn af ”så-dan plejer vi at gøre” og ”dårlige vaner”, som man naturligvis ikke vil indrømme, fordi man bilder sig selv ind, at man er både ”fleksibel” og ”forandringsvillig”, fordi man ved, at dette er ”rigtige” holdninger at have, som imidlertid og desværre ikke er dette, man praktiserer – man glemmer, hvad det VIRKELIGT vil sige at udvikle sig (UDVIKLING er MEGET MERE end dét, som selv ”udviklingsvante” personer i dag er vant til!) og det er samme holdning, som folk udvikler privat, hvis de bliver for bundet af at gøre dét, de er vant til - så det bliver en hæmsko for dem – for eksempel hvis folk ALTID køber det samme kedelige tøj i samme ke-delige farver fra den samme kedelige butik (blå og grå til ”mange” mænd, men aldrig stærke farver, som udtrykker deres virkelige humør den pågældende dag og dette fordi, at folk ”un-dertrykker” sig selv helt unødvendigt!), spiser på den samme restaurant igen og igen uden at prøve nyt, eller rejser 20 år i træk det samme sted på ferie uden at opleve nye og spæn-dende indtryk fra andre spændende kulturer i verden, som kan være med til at berige og udvikle én selv.

Sådan gror man fast i gamle vaner, som fører til gammeldags og forældede vaner, systemer og processer, der til sidst medfører både dårlig kvalitet og effektivitet. Det er du eksempel på, Lars, men du er langt fra den eneste, når man vurderer mange af de utidssvarende og/el-ler manglende løsninger, som man i dag ser både hos jer og også hos mange andre virksom-heder.

Det handler om, at man ikke glemmer sin naturlige trang til at skabe, udvikle og forbedre, som vi alle er født med og mærker kraftigt indeni, indtil man som ny medarbejder kommer til et sted som jeres og oplever, at kulturen er ”stilstand”, fordi ”det er nok det, vi har det bedst med”, og det er denne forkerte holdning af ”magelighed”/”tilfredshed” særligt hos le-dere/seniorer, som fejlagtigt tror, at de ved bedst, som ”kvæler” initiativet og virketrangen hos mange unge mennesker – som også får dem til at føle sig dårlig tilpas - som er dét, der også sker hos jer, hvor jeg oplever en indre trang til at ”ville” forbedre og forandre jeres ar-bejdsplads hos både Robert, Thomas og Christoffer, som dog er undertrykt, fordi trangen






ikke får lov til at blomstre og udvikle sig, og så sker der dét, som Thomas har udtrykt overfor mig, som er en blanding af frustration og opgivenhed over, at ”der sker ingenting” – I vil jo gerne inderst inde (!) - og fordi man vil ikke sætte sig op overfor ”overmagten” – eller starte udviklingen selv - så holdes udviklingen tilbage, og når man har oplevet dette i tilstrækkelig lang tid, så er det den forkerte kultur, som vinder; så har den nedkæmpet den naturlige vir-ketrang hos mennesker, og så ender man selv med at blive ligeglad og undertrykke nye, unge medarbejdere, for ”jeg kan alligevel ikke gøre en forskel selv”. Og stilstand og kedsom-hed skaber uengagerede og dovne mennesker, som går glip af mange spændende oplevel-ser, stimulans af skaberkraften og udvikling, som ellers skaber glæde, dynamik og engage-ment og dermed et langt rigere (arbejds-) liv for alle!

Den måde, man ændrer kulturen på, er ved at BESLUTTE sig for FORANDRING, og så blot gøre det, fordi enhver bør kunne se, at det er rigtigt at gøre, selv de, der måtte ”stritte” imod til at starte med? Og hvor starter det hele, og ja, i jeres sted starter det hos mig, og så vil det være op til jer selv og jeres ledelse at beslutte, om I ønsker forandring, eller om det vil være ”for meget af det gode” for jer? Og jeg kan kun opfordre jer til, at følge mit eksempel, som er ALDRIG AT GIVE OP overfor dét, der er forkert og at blive ved, indtil I har ændret kulturen!

Udvikling og forandring til det bedre – det er altid forudsætningen – bør man tilskynde hos alle mennesker, se som noget positivt, være ”nysgerrig” overfor, spørge indtil, forstå, selv bidrage til og ALDRIG blokere med et negativt og forstokket livssyn. Gode og holdbare løsninger og traditioner bør man fastholde og vedligeholde, hvis der ikke findes bedre alter-nativer, og generelt drejer det sig om, at finde den rigtige balance mellem tradition/forny-else, og altid være opmærksom på muligheder i stedet for at blokere sig selv og andre med sine egne begrænsninger. TÆNK JER ALTID GRUNDIGT OM og fang jer selv, hvis I begyn-der at se begrænsninger og blokere!

Et tip til at skabe forståelse er at læse/genlæse og DRØFTE INDHOLDET OG BETYDNIN-GEN af bogen ”Hvem har flyttet min ost”, som handler om at give slip på fortiden, at be-væge sig fremad og følge med forandringen for at nyde osten fra dens nye placering, eller som det er udtrykt på bagsiden af bogen:

”Forandringer kan være forfærdelige eller fantastiske - alt efter din indstilling til dem. Hvem har flyttet min ost? er en lille fortælling, som hjælper dig til at se, at forandringer under alle omstændigheder er en uundgåelig del af din tilværelse og noget, du kan lære at tackle med succes. Historiens hovedpersoner er to mus og to små menneske-væsner, som bor i en labyrint, hvor de leder efter ost, der kan ernære dem og bringe dem glæde. Osten står for det, vi af hjertet ønsker os, hvad enten det er et job, et kærlighedsforhold, penge, et godt helbred eller bare fred i sin-det. Men ost forsvinder - og hvad gør man så? Bogens små figurer har forskellige måder at reagere på, som kan hjælpe os med at få øje på og grine af, hvordan vi selv reagerer, når vi bliver udsat for forandringer - når nogen flytter vores ost. Hvem har flyttet min ost? viser dig, hvordan du kan håndtere forandringer med mindre stress og større succes - hvordan du kan finde ny ost - til gavn for dit arbejdsliv, din virksomhed og dit liv i det hele taget.”

Og det er samme modstand og blokering af mennesker i stilstand, som får MANGE til at re-agere negativt og uvenligt i stedet for positivt og venligt, når folk hjælper dem med at for-tælle dem om deres ”udviklingsområder”, om hvor og hvordan de PERSONLIGT kan forbed-re sig, så udviklingsmuligheder ønsker man ikke at lytte til, det er jo blot ”negativ kritik” fra


http://www.saxo.com/dk/item/spencer-johnson-hvem-har-flyttet-min-ost-indbundet.aspx

andre, er det ikke (?), og negativitet kræver naturligvis et negativt svar (!), som er simpel lo-gik for alt for ”simple hoveder”, som ikke forstår, at de bør værdsætte sådant feedback og ikke kun ”slubre” ros og skulderklap i sig, som de ”sjovt” nok ikke kan få nok af!

Du bør altid værdsætte folk, der er glade for din indsats, men du bør i endnu større udstræk-ning værdsætte folk, som tager sig ulejligheden til at hjælpe dig med at udvikle og forbedre dit liv, og det handler i første omgang at åbne op som menneske, så man forstår behovet for at ændre sig, og når det er svært for mange at gøre i dag – nogle har lettere ved det end an-dre, hvor Robert/Christoffer er eksempler på personer, der er ganske åbne, og Lars/Thomas eksempler på personer, der har sværere ved at tage imod ”kritik”– behøver man nogle gan-ge at sige tingene så klart, at det trænger ind bag facaden af modstand/blo-kering, og dette er jo som bekendt den måde, jeg har valgt at bruge for at hjælpe jer, og hånden på hjertet, hvordan reagerede I første gang, da I læste dette notat (?), var det med følelsen af glæde og taknemmelighed, fordi I forstod budskabet om positiv forandring eller var det det modsat-te, fordi ”hvordan kunne vi tage så meget fejl af Stig” (?) - og dét, der handler om, er at GIVE OBJEKTIVT RIGTIGT FEEDBACK , som er vigtigt, for ”subjektivt” og ”forkert” feedback på grund af egne misforståelser og farvede holdninger, som alt for mange gør i dag, er direkte skadeligt og det får mig til at sige, at i forhold til de eventuelle fejl, der måtte være i dette notat, kan jeg kun give min beklagelse og sige, at jeg har gjort mit bedste for at forstå tinge-ne rigtigt, som jeg tror, at jeg har de fleste steder?

Søg derfor altid selv feedback fra andre om dig selv og giv tilsvarende feedback til andre, og gør i denne forbindelse dit allerbedste som forudsætning, og lad feedback indgå som en na-turlig og fast tilbagevendende del af jeres arbejde, så det bliver en god vane og indgår som et fast punkt i udviklingen af jeres medarbejdere. Brug for eksempel 360 graders værktøjet, følelsesmæssig intelligens samt faste spørgeskemaer hos kunder/leverandører/medarbej-dere som grundlag.

For at hjælpe jer med at huske FORANDRING som noget positivt, vil jeg dele Michael Jack-son’s dejlige sang ”man in the mirror” med jer, så I kan se jer selv i spejlet (!) når I synger med på ordene ”Gotta make a change”. Klik på billedet nedenfor, gør sangen til jeres egen, og gør så som Michael synger: ”Make that change!”.

“Gotta make a change, For once in my life,

It's gonna feel real good, Gonna make a difference,

Gonna make it right.”

“I'm starting with the man in the mirror, I'm asking him to change his ways,

And no message could have been any clearer, If you wanna make the world a better place,

Take a look at yourself and then make a change, Na na na, na na na, na na na na.”


http://www.youtube.com/watch?v=qzeK28s7lo0

http://www.youtube.com/watch?v=m7xXgIgV6DA

Michael: ”Make that change!”

Salg og kundeservice: Beslut jer for at blive ”verdens bedste” og forstå så at gøre det

Jeg vil ikke i dette notat tale meget om kundeservice, for I er generelt både venlige og hurti-ge til at ekspedere kunder, men det er interessant at se, at I ikke altid ekspederer de samme rutine-ekspeditioner på samme måde, selvom at der formentlig kun er én rigtig måde at ekspedere disse på, og dette handler om manglende forretningsgange og ”individuelle” må-der at gøre tingene på, hvor hver især måske tror, at de gør tingene rigtigt (eller måske hur-tigst muligt, hvis det er det, man prioriterer), men hvor man bør sikre sig, at der er forret-ningsgange på samtlige processer – af bedste kvalitet, udarbejdet CENTRALT for alle statio-ner og som naturligvis løbende opdateres – at alle på kontoret fuldt ud forstår og følger for-retningsgangene, og at man har en anden ansvarlig og fuldt udlært person at sætte ind, hvis medarbejderen på kontoret for eksempel er optaget af et møde el. lign., og her kunne man også give oplæring til Julia/Usma, så de ikke er ladt i stikken, hvis kontoret er tomt og der ”pludselig” står en kunde, som man jo ikke kan ”nægte” at ekspedere bare fordi, at man ikke kender til processerne!

Herudover er det interessant at bemærke, at på trods af Jesper’s interesse for salg og mar-keting, findes der INGEN salgskultur overhovedet på kontoret (!), som betyder, at godt nok har man en masse brochurer stående på alle mulige produkter, men det er ikke noget, kun-derne af sig selv er opmærksomme på, og man er som medarbejder fuldstændigt uopmærk-som på og ligeglad med at dække kundens behov for tryghed, som kunden måske ikke i for-vejen har dækket, og det kunne sagtens tænkes, at mange kunder – uden at vide det – har et behov for ekstra tryghed til sin bolig, bil, familie eller fritid og at man kunne etablere en kultur, hvor Falck som virksomhed får en større omsætning, samtidig med at kunderne RE-ELT får dækket deres behov for tryghed, som medfører, at kunderne vil få en endnu tættere relation til og bedre indtryk af Falck – man skal som sælger/rådgiver være DIREKTE, men IKKE for pågående, der er en forskel (!) – og der er i princippet intet i vejen for, at man kan uddanne jeres medarbejdere i perfekt KUNDESERVICE og SALG/BEHOVSAFDÆK-NING, som er et helt kapitel og en ”kunst” at udføre i sig selv, der som udgangspunkt handler om at have en ÆGTE interesseret i kundens behov – ikke at være pistolsælger, som udelukken-de er interesseret i egne ”behov” (!) – at stille spørgsmål til kundens situation, indtil man for-


http://www.youtube.com/watch?v=qzeK28s7lo0

står klart og løsningsforslag, som passer til situationen og i stedet for blot at være ”ekspedi-ent”, som tænker på at få kunden hurtigst muligt ud af døren igen, så man kan ”komme vi-dere” med sit arbejde (!),kunne man give mange kunder hver dag en RIGTIG god oplevelse, hvis man blot valgte at gøre dette, og hvem vil som kunde sige nej til at modtage en ÆGTE og SERIØS behovsrådgivning af en interesseret medarbejder, som viser, at han forstår ens situation og behov (?) i stedet for en Call Center medarbejder, som mere tænker på sit eget salg end på kundens situation (?), som jeg også har set et eksempel på her, hvor en kunde fortalte mig, at han blev ”prakket” et produkt på via telefonen, som han faktisk havde sagt nej til – forgæves! - og det tyder på, at jeres Call Center har nøjagtig det samme problem som mange andre Call Centre, som er, at man fokuserer på sine egne behov og sit eget salg i stedet for at kommunikere med, at forstå kundens situation og at sælge kunden det produkt, han VIRKELIG har behov for, hvor man naturligvis altid er høflig, venlig, KOMPE-TENT og SANDFÆRDIG (!) og også KOMMUNIKERER bedst muligt, som i denne forstand er at være både den bedste sælger for virksomheden og samtidig kundens ”bedste ven”, som er den følelse man får, når man får en super behandling, og dette er i øvrigt også, hvad hele Falck kunne have brugt mine kompetencer til: At forbedre jeres Call Center, som også er en af mine spidskompetencer og igen handler det at drive forretning i bund og grund om at bruge sin simple fornuft i stedet for at udvise en forkert indstilling, som jeg af erfaring ved, at de fleste Call Centre desværre udviser, og jeg kan kun håbe, at jeres Call Center phonere læser, forstår og bruger jeres ”etiske regler” som eksempel (?), men desværre er kulturen så-dan i branchen, at hvis ikke man har et UTROLIGT effektivt kontrol- og opfølgningssystem, så udvikler der sig hurtigt et ”Karl Smart” sælger-system, hvor phonerne bliver mere og mere ligeglade med etiske regler, når man alligevel ”ikke bliver opdaget” og dette er den samme type af forkert kultur, man også så for nylig hos den engelske tabloid avis ”News of the World”, som blev afsløret i forkerte handlinger på grund af et menneskeligt forfald med egoisme og ”brændende” lyst til flere penge, og jeg går ud fra, at Falck naturligvis har et PERFEKT kontrol- og opfølgningssystem og dermed PERFEKT etik blandt sine Call Center medarbejdere og også chefer (?) eller kunne det tænkes, at jeg også kan løfte jeres virksom-hed på dette område?

Jeg plejer at bruge eksemplet, hvor man enten modtager ÆGTE service fra en dygtig og ær-lig ”sælger” i en tøjbutik sammenholdt med at få en fuldstændig ligegyldig behandling af en ”lønslave”, som primært fokuserer på at blive færdig med én som kunde for at ”komme vi-dere”, som man kan mærke og som naturligvis giver et MEGET DÅRLIGT indtryk, og jeg hu-sker stadig, hvordan jeg i 1980’erne fik en PERFEKT service fra en dygtig, venlig og salgs-minded medarbejder i den hedengangne tøjbutik ”Lord Nelson” på Strøget, som var utroligt dygtig til både at dække mine behov for ikke bare en skjorte, hvis det var mit formål med et besøg, men for eksempel også at gøre mig opmærksom på et matchende slips, et bælte, so-kker el. lign., og når man får en sådan perfekt service og bliver ægte glad for, at sælgeren forstår én og præsenterer løsninger, man ikke selv eller kun vanskeligt ville have fundet, så husker man den i årevis med glæde og giver gerne sin anbefaling videre – og butikken får en langt større omsætning (!) - og når man får en ligegyldig behandling af en ”doven lønslave” (!), som man gør MANGE steder, så glemmer man den i bedste fald hurtigt – eller bliver må-ske ligefrem skuffet og ærgerlig – og her et det blot min anbefaling, at I hver eneste gang en kunde besøger jer, beslutter jer for at give kunden en FANTASTISK og UFORGLEMMELIG oplevelse og sørge for, at tage jer tiden til at gøre det, og det kan undre mig, at der er ingen


Falck stationer, som gør dette i dag, for det er der ikke (?) og dette fordi, at det også bør være fuldstændig simpel logik at gøre (?), og er det fordi, at I har så travlt, så travlt som medarbejdere, at I ikke har ”tid” til eller interesse for jeres kunder (?) – det rimer ligesom ikke rigtigt, kan I se det (?) – og er sandheden, at I lider af nøjagtig samme problem som stort set alle detailkæder som eksempel, som er, at I ikke kan og/eller ikke gider VIRKELIG at rådgive/sælge (?) - her taler vi om ”PERFEKT” salg/rådgivning på højt niveau, og ikke dét, som de fleste tror, at de gør (!) - og jeg kan supplere med at sige, at indførsel af salgsbonus-ordninger, som man har været ”tvunget” til utroligt mange steder for at få medarbejdere til at gøre deres arbejde (!) kun er af det onde – det er ikke penge, men GLÆDEN ved arbejdet, som er et menneskes sande drivkraft og bonusordninger får mennesker til at ”glemme” kundens situation og i stedet at fokusere på sin egen (!) – og drivkraften for Falck som virk-somhed bør vel være, at I ganske enkelt BESLUTTER jer for at behandle jeres kunder så godt som overhovedet muligt og så FORSTÅ at gøre det, som I ikke har forstået endnu, for det handler om altid at udvise den RIGTIGE INDSTILLING og i virkeligheden om at træffe og gennemføre de RIGTIGE BESLUTNINGER overalt i organisationen både horisontalt og verti-kalt – og den dag, hvor I VIRKELIG forstår at gøre dette, og får etableret VERDENS BEDSTE SYSTEM med kompromisløst kvalitet overalt og PERFEKT INDSTILLING hos alle, så vil I bli-ve til verdens bedste virksomhed på samme måde som det er lykkes for Noma at blive til verdens bedste restaurant, og når man er verdens bedste indenfor sit felt, kan I jo gætte, om dette vil føre til glade kunder, stolte medarbejdere og en endnu bedre virksomhed på alle tænkelig områder? Det bør ikke være svært, det kræver blot TÅLMODIGHED og at gøre SIT BEDSTE ARBEJDE, og tror I, at I har ”tid” til at gøre dette?

NB: Behøver jeg at sige, at det er helt elementært, at have adgang til jeres abonnementssy-stem lokalt frem for at ringe til jeres hovedkontor, som I gør i dag for at modtage oplysnin-ger om kunder, som henvender sig personligt (?) og at man naturligvis skal sætte en ære i at kende sine produkter så godt som overhovedet muligt, som det langtfra er mit indtryk, at I gør (!) og formentlig fordi jeres indstilling er, at det er ikke ”nødvendigt” og så er vi sådan set ”ligeglade” med det!

Brand på Lyngby Ungdomsskole: Dårlig ledelse, som ikke bestod ”brandmandens ABC”

En dag kom Rasmus til kontoret, og han havde øjensynligt et behov for at tale med en ”for-nuftig”, fordi han var synligt ”oppe at køre” efter at have lavet kontrol på, hvad der viste sig at være en ”dårlig indsats” af Falck, da I skulle slukke og stoppe spredningen af branden på Lyngby Ungdomsskole den 3. juli, og den ”fornuftige” person, som Rasmus fandt, var Chri-stoffer, som faktisk ofte både er ”den fornuftige” og tålmodige af jer på denne station (!) – ham kan I lære en del fra (!) - og udover Christoffer var det kun jeg – og Julia i det næste kon-tor – som var til stede, og Rasmus fortalte igen og igen Christoffer, at det han fortalte, Chri-stoffer ”bliver mellem dig og mig”, og det gør det skam, og også mellem mig og jer, fordi jeg er sikker på, at dét, som Rasmus fortalte Christoffer, også har jeres ”interesse”, og det kan måske ligefrem tænkes, at Rasmus sagde tingene ligeud til Christoffer, så man forstår det klart, i modsætning til de velvalgte, ”officielle” ord, som måske fremgår af hans rapport (?), som kun I, kommunen og politiet vil få (?) og ikke pressen og offentligheden i øvrigt, fordi det ”ikke vil være rigtigt at gøre” (?) – selvom ALLE naturligvis helt LOGISK har en ret til at vide, hvordan I udfører jeres arbejde (!) - og måske i virkeligheden, fordi dette også er en


HELT FORKERT KULTUR af ”hemmelighedskræmmeri” hos jer og her ganske særligt, fordi I ikke ønsker at frigive en rapport, som udstiller jeres egen elendige arbejde, fordi det ganske enkelt er for ”pinligt” for jer, og jeg tænker blot på, om arbejdet var så dårligt udført, at kommunen måske tænker på at søge erstatning (?) og var det ”særdeles uheldigt”, Jesper, at en sådan ”episode” kom lige præcis samtidig med jeres kontraktforhandlinger om at for-længe og fortsætte samarbejdet med kommunen, for det ville jo være ”brand-ærgerligt” (!), hvis kommunen skulle beslutte sig for ikke at acceptere en forhøjelse af deres betaling til jer, fordi jeres ”omkostninger” er steget (?) – måske du/I i stedet kunne starte med at ar-bejde effektivt, som kunne medføre en BETYDELIG reduktion af kommunens udgift (!) – og det ville være intet mindre end en katastrofe for DIG, hvis kommunen skulle vælge at FYRE Falck og i stedet starte sit egen brandvæsen (?), og hvorfor siger jeg dette (?), ganske enkelt fordi, at det ville jeg overveje at gøre, hvis jeg var kommune og hvis jeg fik følgende KLARE BESKED omkring branden på skolen – og så ansætte effektive og kvalitetsorienterede med-arbejdere og sikre mig den rigtige kultur (!) - og dette er ord, som Rasmus brugte i sin ”for-trolige” samtale med Christoffer:

• Branden startede på taget og brød igennem dette ned til stueplan.

• Indsatsledelsen på stedet var ”dårlig”, der blev ikke kommunikeret eller kun dårligt.

• Der blev sendt to ”reducerede” biler, der var problemer med vandforsyningen, og det tog for lang tid at bestille support.

• Bilerne var placeret forkert i forhold til at slukke branden, som ikke var under kontrol.

• Første sal ville være “solgt under alle omstændigheder”, men branden skulle aldrig være tilladt at sprede til stueplan og udbrænde klasserum. ”Vi vil aldrig gøre sådan igen”, som Rasmus sagde.

• ”Ingen tog beslutninger i forhold til at få support”. Der blev kun bestilt ÉN tankbil og på grund af denne forkerte beslutning, stod brandmænd og så på i stedet for at slukke branden!!!

• Rasmus havde spurgt, om hans assistance var nødvendig, og fået svaret, at det var den ikke, men da han besluttede sig for at tage hen til branden alligevel, så han resultatet af den dårlige ledelse og besluttede hermed at overtage ledelsen selv!

• Ét eksempel på dårlig ledelse og forkert beslutning var, at indsatslederen efter at have sat stigen op, senere besluttede at flytte denne, hvilket tog lang tid, hvor branden spred-te sig, og da der senere kom assistance, besluttede de at sætte deres stige op på nøj-agtigt samme sted som indsatslederen havde besluttet at flytte sin stige fra (!), og Ras-mus fortalte, at vandet ikke ramte branden direkte, men blev kastet retur fra taget!

• Han sagde, at ”dette er brandmandens ABC, som helt enkelt ikke blev brugt, som den skal også i store brande” (!) og at ”indsatslederen ville ikke have bestået indsatsledereksame-nen” (!!!) og altså på grund af dårlig ledelse, manglende kommunikation og forkerte be-slutninger! Kan det siges mere tydeligt (?), dette er ordret, hvad Rasmus sagde og er dette også de ord, han brugte i rapporten eller er rapporten mere ”forsigtig”, for at kom-munen/politiet ikke skal ”opdage”, hvor dårligt et arbejde, I faktisk udførte, for det ville være ”uheldigt” for jer?


• “Politiet deler min holdning, de mente også, at det tog alt for lang tid at få assistance, og de opfordrede flere gange til at skaffe assistance uden at der skete noget”.

• Og da Christoffer spurgte ham, hvad der skulle have været gjort, svarede Rasmus, at le-delsen med det samme skulle have bedt om ekstra assistance og ledelse, have åbnet alle adgangsveje, brugt tegninger over flugtruter, fået kort over skolen m.v.

Så hvad I beklageligvis ser her, er, at NÅR I endelig skal gøre jeres bedste, kommunikere, lede mennesker, tænke jer omhyggeligt om og træffe de rigtige beslutninger, så KAN I IKKE (!), og en brand som denne kommer kun med års mellemrum, og i mellemtiden bruger I så jeres tid med at arbejde, kommunikere og tænke forkert, som det fremgår af dette notat, hvor I får tillært jer dårlige vaner, og det er disse dårlige vaner, som hænger ved, når I ende-lig skal gøre jeres allerbedste arbejde, og det burde være unødvendigt at sige, at hvis man spiller lidt hyggetennis en gang i mellem, så er det umuligt at stille op i Wimbledon og vinde (!) og at det kræver en Nadal i ”topform” for at gøre dette. I skal med andre ord fjerne jeres forkerte indstilling og sørge for konstant at være i topform eller ”verdens bedste” – ligesom Noma - før I er i stand til at udføre jeres primære arbejde ”perfekt”, og så længe I ikke gør dette, er der risiko for, at I vil begå samme elementære fejl igen, og hvem ved, om det helt unødvendigt kan koste menneskeliv næste gang? Tør I vente?

Besøg af børnehaver og skoler: ”Gratis” service er IKKE ”normal virksomhed”

Én ting, der slår mig, er den ”sociale” og ”udadvendte” kontakt, som I udviser i forhold til je-res omverden, når børnehaver og skoler flere gange hver måned ”får lov” til at få demon-streret jeres brandbiler og udstyr, som jo pr. definition er en ”stor oplevelse” for børn, og som jeg forstår det, er det en fuldstændig ”gratis” service, som I yder – ofte med Jesper i spidsen for hermed at vise din position i lokal samfundet, Jesper (?) - men spørgsmålet er vel i virkeligheden, om ikke dette er en misforstået service og ”godhed” i forhold til at drive en effektiv virksomhed?

Jeg har vanskeligt ved at forestille mig andre virksomheder stille så meget gratis arbejds-kraft til rådighed – er dette generelt gældende for alle stationer, eller er det op til den enkel-te leders ”godhed” at vurdere (?) og hvad er hovedkontorets holdning til spørgsmålet (?) – og det burde efter min vurdering være simpel logik for både jer og alle modtagere, at I skal have dækket jeres omkostninger for at stille jer til rådighed, for I er vel ikke en ”gratis forly-stelse”, som alle og enhver kan anvende efter behag (?) eller at man alternativt afholder be-søg udenfor arbejdstiden, hvor medarbejdere så kan stille sig til rådighed frivilligt uden at modtage løn, men dette er måske næsten ”umuligt” for jer at gøre, for selvfølgelig skal I have løn for at repræsentere Falck, det er helt umuligt at forestille sig noget andet (?), og dette uden at Falck får dækket sine omkostninger, som dog ikke gør så meget indvendigt i jeres hoveder, for det er ikke jeres egen ”pengepung”, som det går ud over.

Måske I kan blive inspireret af Carlsberg, som det koster 65 kr. at besøge for at blive vist rundt, men det mener I måske også skal være gratis for gøre, fordi dette lige så klart som hos jer er Carlsbergs ”sociale” opgave i forhold til sin omverden, og også fordi det både er ”hyggeligt” at gøre, og fordi det får ”chefen” og hele virksomheden til at se ”godt ud”?


http://www.visitcarlsberg.dk/visitcarlsberg/openinghoursandprices/Pages/default.aspx

TÆNK JER ORDENTLIGT OM – og gør dét, der er RIGTIGT at gøre!

Diverse opgaver: Viser ugidelighed, uopmærksomhed og forkert opførsel!

Medarbejdere griner, når jeg ”bryder overenskomsten” til deres fordel (!) – også omvendt?

En dag ryddede jeg op i garagen og kørte diverse metal, borde og haveaffald på genbrugs-stationen i flere læs, som faktisk var hårdt fysisk arbejde, som førte til, at brandmændene – som sad ved bordet i gården som så ofte før og snakkede sammen ”hyggeligt” – grinede over hele ansigtet, da én af dem sagde - som nok ikke var beregnet for min hørelse - ”han bryder overenskomsten”, men det var tilsyneladende ikke tilstrækkeligt ”alvorligt” til, at de ville overtage arbejdet, fordi det passede dem jo øjensynligt meget godt at slappe lidt (mere) af (det gør I virkelig i UHYGGELIG grad her!), mens jeg gjorde deres i det her tilfælde hårde arbejde, som jo naturligvis er en helt utilstedelig opførsel ….!

Hvad ville der mon ske, hvis de samme folk blev bedt om at ”bryde overenskomsten” den anden vej rundt og lave arbejde, som de ikke må ifølge overenskomsten? Ville de så sende det samme smil tilbage og gøre det arbejde, som ganske enkelt venter på at blive udført, el-ler ville de vælge at blive fornærmede og måske oven i købet true med strejke på grund af, hvad der i denne omvendte situation helt klart (!) vil være en ”oplagt urimelighed” og ”fuld-stændig uacceptabelt”, som det jo altså ikke var, da de groft udnyttede og grinede af mig?

Dette er, hvad jeg kalder for ”den omvendte gyldne regel”, hvor mennesker i praksis ønsker at blive behandlet bedre, end de selv behandler andre – som de nok ikke vil indrømme (?) - og baggrunden er, at folk ganske enkelt er egoistiske, uden at de dog vil indrømme, at det er det, de er. Hvis I lægger mærke til det, så er ”den omvendte gyldne regel” desværre en ”regel”, som ofte anvendes i dag – næsten alle synes, at det er altid ”de andre”, som er ”uri-melige” og aldrig én selv (!) og I kan overveje, hvordan I ville trives, hvis I havde jer selv som chefer og skulle tage imod de ordrer, som I udstikker? Ville I kunne holde jer selv ud eller vil-le I synes, at sådan en ”diktator” er et ”dumt svin”, som fjerner jeres frihed?

Og I kan også blot bruge den gamle ”joke”, hvor man spørger, som jeg spurgte Robert en morgen, efter at den kaffe, jeg havde sat på, var blevet færdig: ”Skal du have en kop kaffe”? Og ”åh ja, det ville sørme være dejligt” var din naturlige reaktion (!), og hertil var mit svar (som planlagt) ”tager du så en kop med til mig” (?) og ja, Robert denne kom også med i nota-tet (ofte nævnt her!), fordi det er nøjagtig den indstilling, det handler om, for det, der ville være ”dejligt” for dig to sekunder før kunne lige pludselig godt vente, da du i stedet lænede dig tilbage og sagde ”i morgen” (!) og ja i morgen ville du hente kaffe til mig, men der ville jeg ikke være der (en lørdag!), og jeg er her heller ikke, når du læser dette afsnit, og spørgs-målet er vel Robert med dig som så mange andre: Gider du overhovedet læse mit notat, og kommer du nogensinde hertil?


En medarbejder skulle hjælpe med at flytte en massagestol: ”Kom tilbage om en halv time!”

En dag kom en leverandør fra Jylland med en massage stol, som han skulle have hjælp til at flytte op til første sal, hvorfra den stol, som stod der, skulle flyttes ned. Der var brandalarm netop på det tidspunkt, hvor han kom og der var derfor ”ingen” på stationen (!), hvorfor jeg hjalp med at flytte stolen på 80 kg. ned, hvilket var ved at ”ødelægge” min ryg, så tung var den.

I mellemtiden kom Jimmy og tre ambulancemænd retur til kantinen efter kørsel, og af hen-syn til min ryg – og fordi det er medarbejderne og ikke jeg, som skal bruge massagestolen – spurgte jeg Jimmy, som talte i telefon, om de ville hjælpe med at bringe den anden og end-nu tungere stol op (ca. 100 kg.) og han gav tegn til, at jeg blot kunne spørge hans medar-bejdere, og da jeg spurgte én, fik jeg at vide ”vi er lige kommet tilbage fra kørsel, vi har frokost nu, kan du ikke bede ham køre og komme tilbage om en halv time” (?) – og ja, dette var virkelig, hvad han sagde (!!!) – som jeg naturligvis ikke ville fortælle manden (det ville sikkert ødelægge hans dagsplan), og som medførte, at jeg næsten besluttede mig for at risikere min ryg ved også at flytte denne stol, men jeg valgte at spørge Jimmy igen, da han blev fær-dig med sin telefonsamtale, og først da Jimmy beordrede medarbejderne til at gøre, hvad der er ”simpel logik” at gøre, ”besluttede” de sig for at gøre det (!!!) – og hertil kan jeg blot spørge, om de samme medarbejdere, hvis de hjemme privat i sin frokost fik besøg af den samme mand med den samme stol, ville sende manden væk eller ”ulejlige” sig til at ”hjæl-pe” ham ind med den stol, som de selv skal bruge (?) og hertil tror jeg, at svaret er klart.

Kan I se præcist, hvor forsumpet arbejdsmoralen er her, det uforskammede svar, som jeg modtog og at det burde være helt unødvendigt for Jimmy at ”beordre” medarbejdere til at gøre, som de ville gøre af sig selv privat?

Reolen fik lov til at stå skævt, da ny frankeringsmaskine blev sat op

Thomas skulle en dag sætte en ny frankeringsmaskine op på den bageste reol i kontoret, som medførte, at den sidste sektion af reolen kom til at stå skævt i forhold til de tre øvrige sektioner på grund af maskinens tilhørende transformator, som blev tilsluttet stikkontakten bag reolen, som medførte, at der nu ikke længere var den samme plads til reolen, og i stedet for at finde en løsning, så både reolen og frankeringsmaskinen kunne placeres uden problemer, accepterede Thomas tilsyneladende tingenes tilstand uden at gøre noget – så reolen synligt kom til at stå skævt (!) - før han nogle dage efter blev gjort opmærksom på det af mig. Så kunne han godt finde en forlængerledning, som var én simpel løsning og dét, der skulle til for at ”løse” problemet, men du kunne ikke få dig selv til at gøre det, mens du udførte opgaven (?), og igen viser det behovet for at gøre tingene rigtigt første gang i stedet for at springe over gærdet, hvor det er lavest og at være ligeglad, og dette var måske en op-gave, Thomas, som du selv ville være kommet tilbage til (?), eller ville den også ”belejligt” gå i glemmebogen, fordi du har andet og ”vigtigere” at gøre i arbejdstiden end dit arbejde?


Ingen ”gider” rigtigt fjerne stroppe fra gardiner og andre ”småting”, som får lov at flyde

Jeres gardiner kom retur fra rens for ”lang tid siden”, og jeg valgte at fjerne nogle af de bånd, der sad forneden på gardinerne, hvorpå stod, at de skulle sidde i 10 dage, før de blev fjernet (!), og jeg gjorde det, fordi (næsten) ingen andre gjorde det!

”Et par måneder” senere sad der stadig bånd på gardinerne i køkkenet og jeg tænker blot på, hvor mange af jer, der har set disse bånd og hvor mange, der har tænkt tanken, at ”jeg burde fjerne disse bånd” og hvor mange af jer har så tænkt ”nej, det gider jeg alligevel ikke, for det er ikke min opgave”. Eller er det blot noget, som I ikke ”bemærker”, fordi I ikke er særligt kvikke/vågne og ret ligeglade med det hele? Selvransagelse, mine gode folk .

Og det samme gælder med visne blade på jeres planter i vinduet, som får lov til at stå uden at folk ”gider” gøre noget (dog bortset fra Jesper og Robert!) – eller overhovedet ”overvejer” at gøre noget (?) – og mens dette skrives, har der nu i 3-4 dage stået en tom sodavandsfla-ske og en lille plasticpose på den lille hylde ved nøgleskabet, som én person af uransagelige årsager har ladet stå der uden at rydde op efter sig (det bør naturligvis være almindelig god opførsel ALTID at rydde op efter sig uden at være et ”miljøsvin”), og jeg har bevidst ikke vil-let fjerne dette for at se, om I selv kunne ”finde ud af det” (!), og I har ikke kunnet undgå at se dette dagligt og det gælder for Christoffer, Jesper, Thomas, diverse af jeres medar-bejdere samt Julia, Usma m.fl. – og endelig forbarmede jeg mig til sidst, og fjernede det, som måske 20 medarbejdere var ”ligeglade” med eller måske bare ikke så?

Kommunen hentede ikke deres telte i garagen, som var UROLIGT IRRITERENDE for jer!

Og I kan sikkert finde mange flere eksempler på det samme moralske forfald, f.eks. ting der får lov til at stå i garagen i al for lang tid, før I beder en ”kuli” fjerne det (!), og Thomas nævn-te som et andet eksempel i midten af juli, at en medarbejder fra kommunen i maj måned havde fået lov til at placere nogle telte i jeres garage i én uge, og der var næsten ingen grænser for din ”irritation” over, at kommunen aldrig havde hentet sine ting, og at de ikke havde overholdt deres aftale, Thomas (?), fordi du ville naturligvis aldrig gøre noget tilsva-rende selv (?) og historien om denne kommunale medarbejder var, at hun en uge efter at teltene blev sendt til jer til opbevaring, stoppede på det projekt, der havde med teltene at gøre, og så ”syntes” hun åbenbart ikke, at det var hendes opgave at gøre det, som hun hav-de lovet, for nu tilhørte ”aben” i stedet hendes efterfølger, og sådan er det, at der ikke sker noget; at man simpelthen ikke ”orker” at gøre det, som man lover eller som blot bør gøres (!) – og er det ikke ”utroligt”, hvor irriteret I kan blive over andre, som opfører sig på samme dårlige måde, som I selv gør, og ville I blive ligeså irriteret og måske rasende over at blive udsat for jeres egen svigt, som det jo altså ikke skorter på?

”Ingen gennemgang” – hvor mange gange har I hørt dette uden at GIDE ændre på det?

Foran indkørslen til Falck har I et skilt, hvor der står ”Ingen gennemgang”, og jeg husker før-ste gang jeg så dette skilt, at jeg tænkte ”må jeg ikke gå igennem her” (?), og jeg har hørt denne samme kommentar fra efterhånden en del kunder, som har nævnt skiltet for mig, og der er kunder, som af samme årsag ikke kører ind i jeres gård med deres bil, selvom I har


parkeringsplader i gården, og som derfor holder udenfor, og som jeg nu har forstået skiltet, så betyder det, at man ikke skal ”skyde genvej” igennem Falcks ejendom, men at alle kun-der naturligvis er velkommen til at komme ind, og dette fortæller I så hundredvis af gange til kunder, som ikke forstår skiltet eller ”trækker på skuldrene” og hvor mange gange har I tænkt på at gøre noget ved dette skilt, uden at I har gjort noget ganske enkelt fordi, at I IKKE GIDER (?), og det burde være simpel logik også at sætte denne opgave på jeres action plan som et eksempel på en opgave, som ikke er blevet udført, og som blot venter på, at I tænker jer ordentligt om, identificerer og skriver samtlige opgaver ned på en action plan, gi-ver ansvaret til én eller flere for at udføre opgaven og så ”just do it”!

Der er ingen genveje til kvalitet!

Jeg kunne give jer mange eksempler, men lad mig afslutte dette afsnit med et nævne et eksempel, hvor Robert en dag ikke kunne læse adressen på en Irma butik, som var hånd-skrevet på en blanket, og som sædvanligt var du ”helt oppe at køre” og kunne ikke kontrol-lere dit temperament, Robert, og jeg mener virkelig det, jeg har fortalt dig, som er, at du skal STYRE DIT TEMPERAMENT i stedet for at være svag og lade dit temperament styre dig og at tage én ting ad gangen uden at blive forvirret og automatisk skifte fokus til alle ”for-styrrende kilder”, som kan være mange, og ja Robert, dette er OGSÅ en beslutning ligesom ”god kommunikation” og ”hensyn til andre mennesker” er det (!) og by the way, så betrag-ter jeg dig som en ”rigtig god ven”, som jeg holder meget af (!), og for at komme tilbage til eksemplet, så fortalte jeg dig, at du nu kunne vælge blandt to muligheder, hvor den ene var at ”gætte” på, at der ”nok” står nr. 101 som husnummer og den anden at kontrollere ved op-slag på Internettet, så du blev sikker, og ja du vidste, hvad der var den rigtige løsning, så her valgte du den rigtige løsning at kontrollere via opslag på Internettet i stedet for at være doven (gør du altid dette eller er det normalt omvendt?), og det fortsatte, da det også var ”umuligt” at læse kontaktpersonens efternavn, og ja, her var det nøjagtig det samme; du kunne gætte eller slå efter og igen demonstrerede du, hvor nemt det er at gøre det, der er rigtigt, og det er blot at træffe en BESLUTNING om at gøre det rigtige i stedet for at være doven, og hvor svært kan det være at gøre det, som I i forvejen ved er rigtigt (?), og det ”svære” er blot at træffe beslutningen, og når I har besluttet jer for dette, så skal I gøre det 100% uden at starte med at springe over hvor gærdet er lavest igen (!) – man kan jo ikke hol-de op med at ryge 50%, vel?

Der er altså INGEN genveje til kvalitet. Det er i jeres hoved, at tingene skal ændres. Kvalitet kommer ikke automatisk. Man skal gøre sin bedste indsats HELE TIDEN, og det fantastiske er, at når man så gør det, så følger arbejdsglæden automatisk med. Jo dybere og bedre man arbejder, desto gladere bliver man for resultatet og selve processen, og det er kun fordi, at man har udviklet en dårlig kultur af sløvhed, der gør, at man bliver led ved at arbejde. Det handler igen om VANER, for hvis ens vane er, at man ikke gider arbejde, så bliver man ikke glad for at arbejde, og når man BESLUTTER, at man kan lide at arbejde, så får man automa-tisk gode vaner, der gør, at man bliver glad for sit arbejde (!), og tror I ikke, at Messi fra FC Barcelona som eksempel er mere glad for sit ”arbejde” og de resultater, han udfører, end én, der spiller dårligt fodbold og som af den årsag ikke gider spille (?), og længere er den i virkeligheden ikke. Det sidder inde i jeres hoved, og I bestemmer selv, hvordan I vil arbejde – med glæde på Messi-niveau eller med lede i ”røven af fjerde division”, og i dag tilhører I alt-


http://www.scope.dk/film/3080-roven-af-4-division

så den sidste kategori, hvor I på samme måde som i filmen har behov for at blive discipline-ret i militæret, hvis I skal have livet tilbage, som i virkeligheden svarer til dét, jeg skriver i dette notat som værende nødvendigt for at disciplinere jer til at arbejde ansvarligt. Sådan hænger det sammen og husk:

”Tænk ikke på, hvad der er nemmest, men hvad du vil blive gladest for på lang sigt – HVER EVIG ENESTE DAG OG MED HVER ENESTE OPGAVE!”

Jeg bliver glad, når I arbejder godt

Jeg blev glad, da Lars besluttede at rydde op i dette 3-4 dages rod, som Robert og Christoffer havde efterladt!

Og lad mig sige, at tingene er ikke altid sort/hvide, for jeg glæder mig over at se, når Lars for eksempel gør noget godt, som en dag, hvor han godt nok ved at beordre medarbejdere (!) besluttede sig for at rydde op i brystpumper, pakker m.v., som Christoffer og Robert i 3-4 dage havde ”besluttet” sig til IKKE at gøre noget ved, og det er ellers normalt Robert, som er den mest entusiastiske, når det drejer sig om at rydde op og Christoffer plejer også at hol-de rimeligt orden, og jeg glæder mig tilsvarende, når Thomas gør noget godt, som han også gør – og så kan jeg altså også vældigt godt lide dig, Thomas, og sandheden er, at jeg ville blive MEGET GLAD, hvis jeg kunne se direkte på dig og sige ”jeg synes altså, at du arbejder godt”, som du gør til mig, men det kan jeg desværre ikke gøre i dag på grund af din forkerte indstilling (!) – og tro mig når jeg siger, at jeg holder allermest af, at man bare kan sige tin-gene ”stille og roligt” uden at skulle få jer til at rejse jer fra jeres stole over noget af dét, jeg skriver, men det er altså beklageligvis nødvendigt, som I vil komme til at forstå.

SNAKKER, GRINER og HYGGER man sig i arbejds- eller fritiden?

Som tidligere nævnt bemærker man en god kontakt og et godt kammeratskab hos Falck, når man ankommer som ”ny”, og det er tydeligt, at ”social kontakt” er ”højt prioriteret” i or-


ganisationen såvel som hos Jesper, som lægger vægt på, at ”vi skal alle have det godt sam-men”, og så ser man ellers en organisation, hvor stort set alle KVÆRNER en ”ikke ubetyde-lig” del af dagen væk, fordi det ÆÆÆÆLSKER vi simpelthen at gøre (!), og Jesper lægger for med et ”godt” eksempel, for alle skal lige have et ord med på vejen, et håndtryk, skulder-klap og lidt ros fra chefen – for det er jo din ”opgave” som chef, er det ikke, Jesper (?), for så er det langt nemmere at ”motivere” folk og når dine forkælede og egoistiske medarbejdere har det godt, så vil medarbejderne arbejde godt, og når de synes, at chefen har et godt og ”nært” forhold til alle, så vil han være velset, populær og en ”flink fyr” og er det ikke sådan, at man kommer længst som chef og i sin karriere (?), og Jesper, dette er altså den helt FOR-KERTE måde at få medarbejdere til at blive ansvarlige og disciplinerede på – en chef er ikke en SOCIAL INSTITUTION, men et foregangsbillede for hele organisationen, dén der har den største know-how og de bedste kommunikationsevner til at LÆRE folk, hvordan man ar-bejder i stedet for at sløve den af (!), for når man ser dig på kontoret, så ser man dig mest i selskab med din mobiltelefon, som ”konstant” kører, hvor du selv KVÆRNER KVÆRNER OG KVÆRNER en stor del af dagen væk, fordi det er jo dét en chef skal gøre, er det ikke (?) – at snakke og træffe beslutninger på vegne af de ”dumme” medarbejdere, for det kan de ikke gøre uden din ”overordnede hjælp”, for du er jo meget klogere end dem, er du ikke (?) og også fordi ”det er nok det, vi har det bedst med” (?) – og Jesper, du vil finde ud af, at dette er forkert, selvom holdningen er udbredt hos mange ledere.

Din opgave som leder er sådan set at gøre dette sted til den bedste arbejdsplads ved at gøre virksomheden så effektiv og kvalitetsbetonet som overhovedet muligt – du kan blot følge ”opskriften” fra dette notat - i stedet for at tillade den at forsumpe moralsk uden i virkelig-heden at gøre noget for at stoppe det, fordi det er jo også ”meget rart” at man kan kværne sin arbejdsdag væk og få nogle utroligt hyggelige samtaler med både medarbejderne, ens chefer og ”nær-miljøet” , er det ikke (?), og så stadig kunne hæve sin fede check, køre firma-bil, nyde godt at ”særlige frynsegoder”, som man har ”bevilget” sig selv (?) og også at få sin bonus for ”godt arbejde udført” (!!!), er det ikke Jesper (?) eller går jeg nu for tæt på, fordi det var da vist ikke meningen med denne ”opgave”, som vi aftalte (?) og jo, det var dét, fordi du er dén, der er ansvarlig for, at denne arbejdsplads er som en sjusket grill-bar henne om hjørnet og ikke som restaurant Noma, og det var dét, du gerne vil ændre, er det ikke og det-te i hvert fald inderst inde?

I bør se hinanden dybt i øjnene og besvare spørgsmålet, hvad er det egentlig vi skal gøre, når vi er på arbejde og hvad kan vi gøre privat (?) og hvis dette spørgsmål skulle være for svært for jer at besvare, så lad mig hjælpe med lidt simpel logik:

”På arbejdet ARBEJDER man, og i fritiden kan man SNAKKE, GRINE og HYGGE sig”!

Og dette betyder altså, at ”på arbejdet arbejder man” (!) – det er det, man får sin løn for – og når man har fri, så kan man glæde sig til at være sammen med sin familie (inkl. hunde, som de fleste af jer har her, som INTET har at gøre på arbejdet!), venner inklusive kollegaer (!) og snakke, grine, fortælle vittigheder, ironisere og gøre alt dét, som man synes er så rart at



gøre, men som I godt ved (?) INGENTING har at gøre på en arbejdsplads, hvor man naturlig-vis er ansat for at arbejde!

Naturligvis kan man udveksle nogle få venlige vendinger med hinanden i arbejdstiden – altid være positiv, smile og også gerne en humoristisk bemærkning - men den RIGTIGE INDSTIL-LING er, at hvis man for eksempel møder kl. 8.00 eller 9.00, så arbejder man KONCENTRE-RET, FOKUSERET (én ting ad gangen – HOLD FOKUS!) og UFORSTYRRET AF SOCIAL SNAK (!) for eksempel frem til kl. 12.00, hvor man så kan glæde sig til sin frokost og også at snakke privat med sine kollegaer eller læse avis, som man nu foretrækker – frokosten er jo ens egen private tid, og derfor spiser man naturligvis også sin PRIVATE mad - og efter frokost fortsætter man med at ARBEJDE koncentreret frem til for eksempel kl. 14.30, hvor man kan tage for eksempel 15 minutters PRIVAT kaffe pause og social snak med sine kolle-gaer, og når denne er overstået, kan man fortsætte med at ARBEJDE koncentreret resten af dagen UDEN ”unødvendige” og ”uformelle” pauser (!), hvorefter man EFTER ARBEJDE na-turligvis kan vælge at tage en øl med sine kollegaer, for nu er det ens PRIVATE tid, hvor man kan snakke og hygge sig, eller man kan tage hjem til familien og hunden og få en dejlig mid-dag for eksempel også ved at invitere kollegaer med hjem, så man på denne måde kan hyg-ge sig med de mennesker, man arbejder sammen med i stedet for blot at kaste sig ned på sofaen foran ”husalteret” og være anti-social resten af dagen.

Er dette logik for burhøns (?), eller er det ”sort snak” for jer, fordi jeres kultur igennem man-ge år har ”lært” jer unoder, som hvis I tænker jer ordentligt om, godt ved er forkerte. Det er blot dette, jeg beder jer gøre. TÆNK LOGISK over hvad, der er rigtigt at gøre – følg dette notat, hvis I skulle være i tvivl – og så gør det i stedet for at blive ”fristet” over evne til at bli-ve ved med at følge jeres dårlige vaner! Vil I have et ordentligt liv med kvalitet, arbejdsglæ-de og stolthed på ”Kong Hans” niveau eller vil I hellere blive ved med at forsumpe og vise je-res dårlige moral til omverdenen?

Og hvordan oplever jeg så hverdagen med jer i større detalje?

For det første har ”alle” på stationen denne ”meget veludviklede” evne til at SNAKKE SNAKKE og SNAKKE, fordi det er nu ”så rart” - DER BLIVER SNAKKET ALT, ALT FOR ME-GET HOS JER – ”det er uhyggeligt” (!), og hvad sker der, når folk, mens de arbejder, ikke kan modstå ”fristelsen” til lige at snakke om, hvad der var på TV i går eller noget andet, som man ”lige har på tungen” og simpelthen ”bliver NØDT til at sige”, fordi det er altså så ”hyg-geligt” og ”rart” at snakke og grine sammen, og ja, svaret er, at folk bliver ukoncentrerede, laver dårligt arbejde uden at tænke sig ordentligt om, glemmer ting og effektiviteten bliver alt for dårlig, hvor man risikerer at nå ”ingenting”, som de interne nøgler er et eksempel på – og jeg fortæller jer dette, for jeg mærker klart, at dette er effekten, når for eksempel Tho-mas begynder at ”pjatte” for meget med mig, hvilket fjerner min koncentration og får mig til at lave fejl.

Og hvis ikke man snakker med de kollegaer, som ” ikke kan undvære denne snak”, men i stedet koncentrerer sig om sit arbejde, som jeg for eksempel har gjort ved at skrive dette notat til jer (og mit øvrige arbejde) – ofte mens I andre har snakket ”hyggeligt sammen” om-kring mig, eller pjattet og forstyrret mig, som I ikke skal forstå således, at jeg ikke kan lide at


http://www.youtube.com/watch?v=3yusFM7G5M8

snakke og hygge, for det kan jeg, men rigtigt forstået: I FRITIDEN (!) – så kan man ”risikere”, at folk tror, at man er ”sur”, som Thomas for eksempel gjorde en dag, hvor jeg var arbejde-de ”helt stille”, hvor han sagde ”kom nu, Stig, vær glad”, og det var jo altså ikke fordi, at jeg ikke var glad og ikke holder af at tale, men der er som nævnt en grund til, at man kalder et ”arbejde” for ”arbejde” og ”fritid” for ”fritid”, for I er vel enige med mig i, at man ”arbejder”, når man er på arbejde, og at man hygger sig og snakker med sine ”venner” i sin fritid (?), men det kan måske være svært at beslutte sig for at ændre, fordi vi ”ÆÆÆÆLSKER SIM-PELTHEN AT SNAKKE OG HYGGE OS HOS FALCK” og det er der ingen, der skal tage fra os (!) – og dette er måske i virkeligheden en væsentlig del af forklaringen på jeres gode ”kam-meratskab”, men det bliver det altså ikke mere rigtigt af! Står der for eksempel i overenskomsten, at alle har ret til at snakke og hygge sig i måske 25 eller 50 procent af ar-bejdstiden, ”så vi kan være sikre på, at få et godt ”kammeratskab”? Nej, vel (!) - I ved, at det er forkert at gøre!

Det er jeres ”hyggelige kultur”, som gør, at I synes, det er helt i orden at bruge tid på, hvad der kan være lange personlige samtaler ikke bare med kollegaer, men også private telefon-samtaler i arbejdstiden, fordi ”man skal nå det, man skal nå” (!), men jeg håber, I kan se, at hvis man har brug for at tale privat, så er det NATURLIGVIS privat tid, man bruger og ikke arbejdstid, hvor man modtager løn (og så må man altså arbejde længere den dag svarende til længden af ens private samtaler!) – og det kan illustreres med et eksempel, hvor Robert en dag havde talt meget privat i arbejdstiden, hvor jeg senere med et smil ”beordrede” ham om til at blive længere og hjælpe mig med at indtaste flere nøgler til den ny nøgledatabase, hvortil Robert helt alvorligt (!) svarede, at hvis han skulle dette, så skulle han have 50% ek-stra betaling for overarbejde (!) – og ja, dette var virkelig, hvad han svarede (!!!) – og sandhe-den, Robert, er, at hvis du ikke havde talt så meget privat i arbejdstiden, så havde du haft mulighed for at hjælpe mig i LANG tid både denne dag, og faktisk at gøre hele dette kedeli-ge arbejde selv for lang tid uden at skulle beordre mig som din slave til at gøre dit arbejde! Du har ligesom ALLE MEDARBEJDERE her ”snyltet” på Falck, som har medført et utroligt tab af kvalitet, effektivitet og konkurrenceevne – I er blevet LADE uden VIRKELIGT initiativ og handlekraft, og det er både synd og skam, og dette ikke mindst for jer selv, for det udvik-ler unoder, som ødelægger jeres liv!

Og samme princip gælder for alle private besøg i arbejdstiden, hvor I har udviklet, hvad I nok synes er et ”fantastisk menneskeligt ansigt”, hvor det er ”helt i orden” at tage sine børn - og sågar også sin hund - med på arbejde, hvis man ikke lige kan få dem passet eller hvis de ”keder sig i ferien” (!), og ”det viser jo blot, at vi er sociale mennesker, der udviser plads og for-ståelse for hinanden” og I kan sikkert finde mange dårlige undskyldninger, men dette er na-turligvis ligeså private aktiviteter, som ikke skal finde sted på en PROFESSIONEL arbejds-plads, og ”professionel” er i virkeligheden ordet, som I har glemt betydningen af. PÅ SIT AR-BEJDE ER MAN PROFESSIONEL – HER UDØVER MAN SIT FAG OG DET GØR MAN SÅ GODT OG EFFEKTIVT SOM OVERHOVEDET MULIGT!

Kunne I for eksempel forestille jer en ”lille sød hund” spankulere rundt i et professionelt køk-ken, eller at ens barn på 8 eller 10 år er på besøg og forstyrrer ved at stille spørgsmål til kok-ke, som arbejder 100% effektivt og fokuseret på at færdiggøre ”verdens bedste retter”, som forudsætter, at de IKKE slapper af, ikke snakker privat, ikke er ude for at ryge eller dag-


drømmer uden rigtigt at få lavet noget - som man ofte ser ”kokke” gøre i Gordon Ramsey’s programmer - og at barnet også lige får lov at røre rundt i gryden, som venter på at blive serveret for en kunde, og NEJ, det kan man nok ikke, eller hvad (?) – og eventuelle private besøg må således tilrettelægges på en måde, så det ikke generer arbejdet og ikke sker i ar-bejdstiden.

Det er jeres forkerte indstilling til arbejde, som medvirker til, at jeg ikke ville ansætte én eneste af jer, som I arbejder i dag, til min virksomhed, men I ville måske gerne ansætte mig, hvis ellers I kunne, fordi det ikke er ”tosset”, det arbejde, som jeg udfører (?), og dette er ikke det samme som at sige, at jeg er bedre end jer, det er kun at sige, at jeg får mere ud af mit potentiale, fordi jeg har besluttet mig for at gøre mit bedste arbejde uden at bruge gen-veje på grund af dovenskab - ellers havde I aldrig fået dette notat, og Thomas, du ville AL-DRIG have ”gidet” skrive et sådant notat, ville du (?) og det samme kan jeg spørge jer alle om (!) - og I har det samme potentiale som jeg, hvis I beslutter jer for at gøre som jeg, og når I gør det, så skulle det være mig en glæde at ansætte jer, og dette således ikke kun fordi, at jeg mægtigt godt kan lide jer alle .

Når I beslutter jer for at ændre dette punkt alene – AT ARBEJDE PÅ JERES ARBEJDE (!!!) - vil jeg tro, at I kan forbedre jeres effektivitet med mindst 25 til 50%, og I kan lægge betyde-ligt mere til, når I tillægger effekten af det øvrige indhold i dette notat, herunder ikke mindst en utrolig UDVIKLING AF ERFARING, KNOW-HOW OG KOMPETENCER, som en rigtig indstilling automatisk medfører over tid. Det tager for eksempel ikke så mange timer endda at skrive et ”lille” notat som dette, hvis man beslutter sig for at gøre det, har erfaring i at skrive og arbejder hurtigt/effektivt, fordi det har man altid gjort på grund af sin indstilling (!), og hvor lang tid ville det tage for jer at skrive dette notat til sammenligning (?) og svaret er i virkeligheden, at det ville I aldrig kunne gøre i dag, fordi I ikke har UDVIKLET kompeten-cerne til at gøre det ganske enkelt på grund af dovenskab, og Thomas, du kan prøve at sam-menligne de ”idéer”, som du ”lige” fik til at skrive din ”lederopgave” i forhold til dette notat, som er baseret på ”hundredvis” af idéer, som jeg skrev ned, før jeg startede med selve ar-bejdet (!) og var der noget i vejen for, at du gjorde det samme (?) og det er naturligvis, hvis du GIDER at gøre dét, der er rigtigt?

Når og hvis I har et behov for at være privat, så bør I have et så fleksibelt system, at man midlertidigt stopper sin arbejdstid, og i stedet ”tænder” for sin private tid, som jeg for eksempel gjorde, da jeg en dag blev inviteret på pandekager udenfor – tak - hvor jeg hyg-gede mig i 15 minutter sammen med Thomas og flere brandmænd, og herefter gik jeg til-bage og arbejdede, og forlængede naturligvis min arbejdsdag med 15 minutter for enhver kan ved brug af almindelig fornuft forstå, at ”spise pandekager og snakke privat” IKKE er ar-bejdstid (!), men tilsyneladende ikke Thomas, som besluttede sig for en ”slapper” via en pause på 45 minutter (!) – som I andre ”ledere” også gerne gør (!) - og de øvrige brandmænd fortsatte deres ”afslapning” i yderligere måske 30 minutter (!), og så mener I, at I stadig skal have overarbejdsbetaling, hvis chefen ”beordrer” jer til ”overarbejde” (?) – kan I se det og I kaster ikke op over jeres egen opførsel?

Og hvis jeg må nævne en enkelt medarbejder, som jeg har konstateret, faktisk arbejder det meste af tiden, når han er på arbejde (i hvert fald på kontoret, for du er også meget ude på


stationen, hvor du så vælger at ”snakke”, for det er kulturen?) – hvor I andre kværner måske halvdelen af dagen væk eller er det helt forkert (?) - så er det Christoffer, som også er den af jer, der i dag laver det bedste og mest omhyggelige arbejde, men da han er ”junior”, Lars, så kan han naturligvis ikke ”lære dig noget”, eller kan han ….?

Hold ALTID arbejde og private interesser hver for sig – bliv ikke fristet som i dag!

Det foregående afsnit handlede om at arbejde på arbejde – ikke at SNAKKE og være privat – og dette afsnit fortsætter i samme tråd, for det handler om helt generelt at holde arbejde for sig og privat for sig, således at man ikke blander interesser, og for eksempel – udover at tale privat – læser avis på grund af privat interesse i arbejdstiden (!), bliver ”fristet” til at ar-bejde med sit eget private arbejde i arbejdstiden, bestille for meget ”arbejdstøj”, så man også lige får en ”lækker” trøje, jakke el. lign, som man ”har brug for” privat – måske mere end på arbejde (når I forlader arbejdet, er det eneste rigtige at skifte til privat tøj og således KUN bruge arbejdstøj, når man er på arbejdet!) - og så man ikke bliver fristet af alle de man-ge ”lækre sko” i skobutikken, Jesper, som gør, at man som den øverste leder ”bliver nødt til” at købe et nyt, ekstra par næsten hver måned (?), som man ”naturligvis” lader arbejdet be-tale, for det er da en del af ”arbejdsuniformen”, er det ikke (?) og dette spørgsmål vil jeg lade dig selv afgøre – du kender nok svaret (?) – og måske du også vil tale med Lars og ”dine” andre medarbejdere for at høre, hvad de i virkeligheden synes om, at du køber ind privat på Falcks regning?

Og det er måske meget sigende, at jeg har ”joket” 10 gange i min tid her med Robert om at købe en espresso-maskine, som i mit ”ordsprog” i virkeligheden er et symbol, der betyder, at jeg kan lide jer på samme måde som musikken er det (!) og Robert ved, ligesom jeg, godt, at dette naturligvis er en joke, men da jeg med et smil en dag ”klagede” til Jesper – mens Robert hørte det – over, at Robert ikke endnu havde fået købt en espresso-maskine (!), så syntes du, Jesper, at det var bestemt en god idé – du forstod ikke ironien (!) - for det ville være ”dejligt” for jer at købe en af disse ”lækre” og ”nemme” Nespresso maskiner, som du fortalte om, og så kunne du ikke dy dig for at sige ”lad os købe sådan en til ledelsen og kun til ledelsen” (!) og er det sådan, at du ser dig selv, Jesper, at du er ”bedre” end dine medar-bejdere, og at der ”tilkommer” dig særlige rettigheder og goder, som du ikke vil dele med dine ”kulier”, fordi du er så ”dygtig” til at SNAKKE, SNAKKE OG SNAKKE samtidig med, at du giver din arbejdsplads lov til at forfalde på grund af dine egne uvaner og dårlige ledelse?

Det burde være ganske enkelt at gøre det rigtige, som naturligvis er, at indkøb af en espresso-maskine er en privat interesse – det har INTET med arbejde at gøre (!) – og hvis I alle (ikke blot ”ledelsen”) gerne vil have en dejlig kop kaffe, er der naturligvis intet i vejen for, at I køber og dele udgifterne til en sådan maskine selv (!), og NØJAGTIG DET SAMME GØR SIG GÆLDENDE MED ALMINDELIG KAFFE (!) og dette både til medarbejdere og kun-der (!!!), og dette er naturligvis ”fuldstændigt umuligt” for mig at slippe af sted med, for ”en-hver idiot” ved da, at det skal arbejdsgiveren naturligvis betale (!), eller skal han virkelig (?), er dette ikke en ”privat interesse” (?) og nej, det mener I ikke, at det er og også, at ”vi kan da ikke opkræve penge for kaffe, når kunder besøger os”, og ja, det kræver nok, at alle andre virk-somheder beslutter sig for at gøre det samme og på samme måde som jer følger mig til at ændre vaner (!) – og så kan man jo vælge at tilbyde en gratis PRIVAT kop kaffe, vand el. lign.


(!) og ja, ALT HVAD MAN SPISER OG DRIKKER ER PRIVAT OG HAR INTET MED ARBEJDE AT GØRE (!) - og ja, det kræver, at I vender de allerinderste vaner i jer, og begynder at se an-derledes på selve tilværelsen! – Og ja, ALLE kommer til at ændre vaner, og således ikke blot jer .

”HOLD ALTID ENHVER PRIVAT INTERESSE ADSKILT FRA DIT ARBEJDE!”

Og det samme princip gør sig således gældende med al den mad, som I spiser som PRIVATE PERSONER, men beslutter at lade Falck betale, fordi ”det er vi også vant til” og ”en rettighed vi har vundet hævd på” – og når man først har vundet ”hævd” på noget, så ved alle og en-hver, at det skal man selvfølgelig ALDRIG give op på igen, og igen er dette en HELT OG AL-DELES FORKERT INDSTILLING, for man skulle aldrig have vundet ”hævd” på dét, der var forkert at gøre allerede fra starten (!) - og igen er det simpel logik, at en virksomhed IKKE skal betale for PRIVATE UDGIFTER til mad m.v., og dette gør sig også gældende i forhold til ”kunder”. Det er IKKE en opgave for en virksomhed at ”dinere” kunder – det kan man gøre i sin private tid og bruge sine private midler for, og hvis man har kunder som sine venner – og det kan man naturligvis sagtens have, når man har ”perfekt integritet” – kan man altså invi-tere dem privat, hvis man ønsker det så længe, at man i ALLE FORHOLD arbejder 100% ob-jektivt og ALDRIG blander private og arbejdsmæssige interesser!!!

Og det burde være helt unødvendigt at skrive til jer, at man IKKE SKAL STJÆLE fra sin ar-bejdsplads, og det er der vel ikke behov for her (?), men jo, det er der, som jeres medar-bejder Lars H. gav mig indtryk af, da han fortalte mig ved oprydning i skab nr. 3 i Julias kon-tor, at der er ”svind i batterierne særligt op til jul”, og det er måske ”meget rart” for nogle af jer lige at ”nappe” et par batterier med hjem op til jul til brug for børnenes nye julegaver/le-getøj (?), og når man har denne svage moral, så kan man ”naturligvis” også finde på at tage kuglepenne, papir, frimærker og måske ligefrem hæftemaskiner, ringbind og lignende med hjem og ”det er der da ikke noget galt i, for det gør jo alle”, er det ikke det, der er holdningen i dag (?), og så gør ”alle” det, selvom at alle ved, at det er FORKERT at gøre! Og hvad med kaffe, hvis man lige mangler noget derhjemme, og andre ”nemme” varer, man godt kan ”bruge” privat (?) og kan I se, at dette er et udtryk for både svigtende moral og vur-deringsevne, og dette er altså atter et eksempel på, at I har accepteret dét, som I ved, er for-kert og som I derfor naturligvis skal lave om, så det ikke sker igen!

Rådet er helt enkelt: Hold jeres sti REN i enhver henseende, og lad ALTID være med at blan-de arbejdsmæssige og private interesser, så ”svage sjæle” ikke bliver fristet over evne til at gøre, hvad der er forkert at gøre – dette inkluderer også IKKE at give ”private” gaver betalt af firmaet til medarbejdere og forretningsforbindelser, se herom senere i notatet - og dette bliver måske i virkeligheden jeres største udfordring, og I vil måske ligefrem blive ”vrede” over det, og hertil kan jeg kun sige: BRUG SIMPEL LOGIK OG GØR DÉT, DER ER RIGTIGT (!) og så vil I gradvist forstå, at det er virkeligt så enkelt, som jeg skriver til jer. Gør det, der er rigtigt, i stedet for at videreføre GAMLE, DÅRLIGE VANER!!!


Og I kan gøre det helt enkelt ved at BESLUTTE jer for at gøre det (!) – det handler som næv-nt kun om jeres INDSTILLING, og den første måned er afgørende for at ”vænne” sig til nye gode vaner på samme måde, som at man skal vænne sig til at holde op med at ryge!

Min arbejdsprøvning: Var I ”socialt ansvarlige” eller var jeg jeres ”slave”, som løftede jer?

I marts måned havde Lars, Jesper, Jane fra kommunen og jeg vores første møde, hvor vi af-talte min såkaldte ”arbejdsprøvning”, som jeg jo altså aldrig har haft behov for, som ikke udvikler mig og som er direkte ulovlig i henhold til loven og endnu værre direkte i modstrid med almindelig sund fornuft, men det er jo ikke jeres ”problem” og viser blot en anden ar-bejdsplads, der arbejder lige så dårligt som jer og også begår helt banale fejl, som oven i kø-bet kun bliver værre, når man ikke vil indrømme sine fejl, og i stedet ”blokerer/obstruerer/ modarbejder” i en misforstået ”forfængelighed/fornærmelse” over at få sandheden at vide!

Ved dette møde afleverede og præsenterede jeg mit CV, fortalte om mine kompetencer og sagde, at det er helt op til jer at vurdere, hvordan I vil bruge mig, jeg kan lave alt det, I måtte sætte mig til (!), og dette fik Lars til at tænke på ”systemer”, fordi det var dét, du havde brug for i administrationen og dét, som du også ”forstod”, at jeg kunne ”hjælpe” med, Lars (?), og det fik Jesper til at tænke på salg og marketing ikke blot i forhold til Lyngby, men som jeg husker det også i forhold til Gentofte og måske endda andre steder?

Og dette er så historien om, hvordan chefer vælger at tildele ”arbejde” til medarbejdere, og er det ud fra medarbejderens sande kompetencer og styrker, at man vælger, eller er det med udgangspunkt i ens egne ”egoistiske” behov, og ja, folk tænker jo gerne på ”mig, mig og mig” først, så derfor er det vel et spørgsmål om, hvordan kan vi ”få mest ud af ham”, og spørgsmålet er her ligesom i så mange andre situationer i livet: Hvor meget læste og forstod I egentlig af mit CV (?), og var det vanskeligt at forstå, Jesper, at sådan en som mig med mine kvalifikationer blev sendt ud af kommunen på arbejdsprøvning til jer og ”hvorfor har du ikke fået et job” var derfor dit spørgsmål, og hertil var mit svar, som jeg har nævnt ofte før ”fordi arbejdsgivere tror jeg er en blærerøv, når de læser mit CV uden at forstå, at indholdet er sandheden”, og efter dette møde fik Lars ”ansvaret” for mig, som betød, at han frit kunne vælge, hvordan han ønskede at bruge mig – og Jesper kom ikke tilbage før 3 måneder sene-re, efter at vi en dag havde talt om ledelse generelt, som ”åbnede” dit syn på mig, Jesper (?), fordi det havde været ”umuligt” for dig inden da VIRKELIG at læse og forstå mit CV (?) og med dette som baggrund gav du mig opgaven at hjælpe med at løfte jer til Noma-kvalitet, og det gør jeg da gerne, så det er hermed dét, du læser, og en af de ting, der er afgørende er, at du bruger folk rigtigt – AT LAVE EN 100% PRÆCIS OG DETALJERET AFKLARING AF FOLKS KOMPETENCER og så bruge deres kompetencer RIGTIGT i forhold til arbejdet, og hvem siger, at du er den ”bedste” leder, Jesper, eller om en anden skulle overtage din plads (?), for eksempel en kombination af Robert/Christoffer og dette burde være en opgave, som jeres HR afdeling kan (lære at) udføre, men du skal bede dem om at gøre deres allerbedste, ellers vil de gøre som HR-afdelinger gør i de fleste virksomheder på dette område, som er ”dårligt arbejde” eller ”ingenting” (!), og du skal IKKE sætte mesterkokken selv til at skrælle kartofler eller vaske op, og så tro, at du har ”valgt” rigtigt, ikke fordi jeg har noget imod det-te, som jeg også har demonstreret for jer, men når du får en mesterkok ind af døren, gør det ikke noget, at du prøver at forstå hans potentiale, så du slipper for at gøre en pinlig figur ved


at beordre ham som din ”slave” (!), men det var altså ”umuligt” for dig at forstå, mens jeg var her – og fik du nogensinde læst mit CV rigtigt (?) og måske en ny OMHYGGELIG gen-nemlæsning og forståelse vil medføre, at du forstår din fejl (?), og nå ja, din undskyldning ef-ter 3 måneder, da jeg fortalte dig, at jeg havde andre kompetencer, som I kunne bruge og få et langt større udbytte af, var, at ”jeg valgte at give Lars ansvaret for dig” (!), og det vil altså sige, at din første idé om at bruge mig til salg/marketing blot var en idé, som så mange le-dere får uden nogensinde at skrive den ned, arbejde dybere med den og føre den ud i livet (?) – og ja, Jesper, dette er eksempler givet på forskellen mellem en dårlig og god restau-rant, og du er den ”dårlige”, men jeg kan utroligt godt lide dig som menneske, og det ved du godt?

Og sådan gik det altså til, at I valgte at MISBRUGE mig ved at sætte mig til at lave det ar-bejde, som I selv burde have lavet for mange år siden, men det er lidt svært at få det gjort, Lars, når man ikke rigtigt gider, fordi ens indstilling er, at man er ansat til at være brand-mand og ikke kontormand, og så må det da være et ”helvede” for dig at være blevet gjort ansvarlig for administrationen uden at gide udvikle og forbedre den (?) – og derfor må jeg jo være blevet sendt som ”en gave fra himlen” for at hjælpe dig og din ugidelighed (?), og ja ”lad ham endelig lave det nøgledatabasesystem” og efterfølgende også jeres interne nøgler, oprydning på kontor og fakturering, som rodede værre end ”Jerusalems ødelæggelse”, men det passede dig meget godt, fordi ”reddere kan godt lide at rode”, men det er måske kun, når man selv skal lave arbejdet, for når man kan få andre til det, så er det da måske meget rart at få lidt orden på systemerne og system på jeres orden?

Og jeg nævnte tidligt for jer alle, at I kunne vælge at bruge mig til UDVIKLING alene, som ville medføre, at jeg med sikkerhed kunne gøre mine opgaver færdig, eller også bruge mig som en del af driften, og Lars og Robert var de ”fremmeste” til at beslutte, at SELFØLGELIG skulle jeg da OGSÅ bruges som en del af driften – ”det er da klart” (!) – og naturligvis stort set uden oplæring, fordi ”hvorfor skulle vi bekymre os om at give dig oplæring” (?), som har ført til mange ”ubehagelige” situationer og dårlig service af kunder, når I har været ”fors-vundet”, hvor jeg ikke har haft viden om, hvordan man ekspederer en kunde og I skulle blot have TÆNKT, at der var behov for at lære mig op i ekspedition af brystpumper, abon-nement, nøglebokse, returvarer m.v. for at tage nogle af de mest almindeligt forekommen-de ekspeditioner, men det gjorde I altså ikke (!) – og sådan gik det til, at jeg også har svaret telefoner, ekspederet kunder for jer, blevet anvendt som chauffør (”kør lige dette derhen” og ”ja, du er nødvendig, Stig, til at gøre dette arbejde, for det er UMULIGT for os at få andre inkl. ”driften” til at gøre det”, som en af jer sagde en dag!), alt mulig mand til at smide jeres affald fra garagen ud, sendt til Tåstrup for at gøre det samme (UTROLIGT hårdt arbejde at skrive store skriveborde m.v. ud, som man ikke skulle give til én mand alene og som også ”næsten” ødelagde min ryg!), bestille varer, månedlig optælling af kasser og kasseregnskab, bestilling af varer m.v. og det værste er, at I har alle – med den glimrende undtagelse af Christoffer (!) – groft undervurderet og udnyttet mig som jeres ”skraldespand” ved at ind-tage indstillingen ”den klarer Stig, og så slipper vi selv”, og ja, det er da klart, at jeg skulle gøre det hårdeste arbejde for eksempel med at slæbe alt printerpapir ned i kælderen, Tho-mas, efter at jeg var startet med at rydde op på kontoret, som ”inspirerede” dig til den ”glimrende” idé at sætte alt papir fra gangen ned i kælderen og du kunne ”naturligvis” ikke drømme om blot at hjælpe til selv – det var naturligt, at jeg var din ”slave” og udførte din


idé, som du ikke ville have fået uden mig og som du aldrig ville have udført selv, hvis du skul-le gøre det (?) – og det samme med Robert, som da du fortalte Jesper, at ”jeg har Stig, der kan lave kaffe for jer”, da han ringede for at bestille ”kaffe-brygning” til et møde (!), og jeg har altså hermed overtaget en del af jeres helt almindelige arbejde inklusive det værste ”kuli-arbejde”, som I simpelthen ikke gad gøre selv, nu hvor I havde mig (!) – det gav jer selv-følgelig ekstra tid til at hygge, snakke og grine noget mere med jeres kollegaer, eller spise morgenbrød og kage i de fleste situationer overhovedet UDEN at tænke på at invitere mig, som stadig arbejdede, mens I ”nød tilværelsen”, som dog især Christoffer rettede op på til sidst, da vi var blevet ”tilstrækkeligt” gode venner.

Og det kan undre, at jeg som ”kuli” fra kommunen er blevet en ”uundværlig” del af driften og hvad ville I gøre uden mig (?), ville de opgaver, som I gav mig, så ikke været blevet løst (?) eller ville I på en eller anden måde begynde at TÆNKE over andre muligheder end at bruge mig eller en af jeres andre ”kulier” (?), som Lars gjorde en dag, da han overvejede at ansætte en halvtidsmedarbejder til at hjælpe med forefaldende opgaver, efter at du havde konstate-ret, at det var helt UMULIGT for en (transport-) virksomhed som Falck at køre den lånte sti-ge-vogn tilbage til Ikast uden at få en kuli til at gøre det, som så via Carsten ikke var til rådig-hed før nogle dage senere, og Falck er altså en virksomhed med et overskud på mere end 1 milliard kroner om året til sine ”fede” ejere, som misbruger kuli-medarbejdere UDEN løn – jeg lever selv på et eksistensminimum med p.t. 1.200 kr. pr. måned til mad/tøj/transport m.v. , som I selv kan finde på at ”brænde” af på en hyggelig aften i byen? - til at gøre den ”kedelige” del af driften af sin virksomhed og uden disse medarbejdere er det altså blevet UMULIGT at holde virksomheden ”kørende”!

For Robert, Thomas og Lars gælder alle, at I valgte i praksis at misbruge mig til at gøre jeres ”kedelige” arbejde, men hvis jeg spørger jer om, hvem der har hjulpet hvem, så er der allige-vel ingen tvivl i jeres sind om, at Falck naturligvis udviser et ”menneskeligt ansigt” og et ”so-cialt ansvar”, og at det måske ligefrem er ”storsindet” af jer, at I har ”hjulpet” mig, når jeg har haft behov for ”arbejdsprøvning”, men det er måske ved at gå op for jer, at det har jeg aldrig haft ”behov” for – og at jeg kun er blevet sendt til jer som en del af kommunens mis-forståede og nedværdigende behandling af mig (!) - men at det i virkeligheden er jer, der har behov for ”arbejdsprøvning”/”oplæring” (!), og I kan jo spørge jer selv om hvem, der har lært fra hvem i min ”arbejdsprøvning” for jer, og lad mig sætte nogle ord på: Jimmy sagde, at han var ”imponeret” over det arbejde, jeg har gjort, Jesper har givet mig vin for ”godt ar-bejde”, Lars har sagt ”du bliver nødt til at blive her for evigt”, Robert viser i sine handlinger, at han er er ”fuldstændigt enig” med mig og ”følger mig”, når jeg fortæller ham om, hvordan man skal arbejde, Thomas har givet mig et ”look”, som udviser både ”overraskelse” og ”be-undring” og sagt ”jeg synes altså, at du er dygtig” (!), og som jeg fortalte dig, Thomas, så er jeg ikke dygtigere end andre, men jeg har valgt for mange år siden at gøre mit arbejde så godt som overhovedet muligt – faktisk i midten af 1980’erne, da jer var bankelev, fordi jeg ikke kunne udholde at lave dårligt arbejde med for mange fejl (!) – og når man træffer en så-dan beslutning, så betyder det, at man BLIVER bedre end andre eller mere præcist udtrykt, at man udnytter sit potentiale bedre end andre, og dette er sådan set budskabet til jer, og jeg tager ikke disse ord i min mund for at ”blære” eller ”fremhæve” mig selv – jeg gør det for objektivt at fortælle jer sandheden, og for at sige, at I selv via jeres ord og handlinger har ud-


trykt jeres læring fra mig, og ”you aint seen nothing yet”, men det var hvad, det kunne blive til med udgangspunkt i jeres beslutninger.

Og hvordan tror I det føles at blive undervurderet og behandlet som skidt, og at skulle ”fin-de sig i” jeres dovenhed og ”behov” for at være social i arbejdstiden, og ja, I har gættet det: DET FØLES UENDELIGT DÅRLIGT – særligt når man arbejder, mens I slapper af (!) - og kun-ne I nogensinde finde på, at behandle jer selv sådan (?) og nej, det kunne I naturligvis ikke (!) og dette er hermed atter et eksempel på den ”omvendte gyldne regel” – og stadig med Christoffer som undtagelsen, for han kan ”mærkeligt” nok godt ”finde ud af” at lave sit eget arbejde uden at blive ”fristet” over evne til at udnytte mig – og dét, I gør ved mig, er det samme, som I gør ved de andre ”kuli’er” Thomas (var det ham, der behandlede jer dårligt, eller i virkeligheden jeres medarbejdere, der ikke var til at ”holde ud”?), Carsten, Søren og Camilla, mens jeg var her, og det er, at bruge laveste fællesnævner og give dem det ”vær-ste” arbejde uden sådan ”rigtigt” at FORSTÅ DERES VIRKELIGE KOMPETENCER og at lade dem for alvor blive ”en del af fællesskabet”, og jeg kan bruge Carsten som eksempel og sige, at her ser I en mand, som ikke er blevet ”ødelagt” af jeres dårlige arbejdskultur, men som arbejder konstant, fokuseret og effektivt – UDEN løn naturligvis, fordi det har I ikke ”budget” eller ”råd” til (?) - og han udtrykte sandheden om jeres ”kultur således overfor mig en dag: ”Lige så snart man bliver Falck-redder, så bliver man sløv og doven” (!), og I har ganske enkelt behov for at blive ”reddet” selv, og dette er i virkeligheden sådan, at I gerne må se dette notat – at ”redde” jer!

Er der så nogen, der har sagt ”tak” for det arbejde, jeg har lavet arbejde for jer? – Og bortset fra Jesper, som er dygtig til at være opmærksom og har sagt tak, kan jeg ikke erindre, at an-dre har gjort det, tager jeg fejl? Robert & Co.: Sagde i TAK for nøgledatabasen, for arbejdet med de interne nøgler, oprydningen og fakturakontrol eller syntes I bare, at det var ”rart” at få gjort, og så glemte I at udtrykke jeres taknemmelighed (?), fordi hvem gider sige ”tak” i dag (?), det er da både umoderne og unødvendigt, er det ikke (?), men nej, når folk har gjort godt arbejde og når folk hjælper, så er det ganske almindelig god opførsel at sige ”tak”, – det burde være helt unødvendigt at sige, men det forekommer mange egoistiske menne-sker meget svært i dag (!) - og dette er heller ikke noget, jeg oplever meget hos jer, tværti-mod lægger jeg mærke til, at ordet ”tak” ikke ofte indgår ordforrådet i jeres telefonsamtaler og mails, som ofte bliver til ”ordrer” – gør ”lige” dit og dat, og det er i virkeligheden dét I har brug for: Sørg ”lige” for at blive mere taknemmelig overfor andre (!), for I kan da sagtens se, når andre er utaknemmelige overfor jer – som kan være så irriterende og udtryk for ”dårlig adfærd” - kan I ikke (?), men det er betydeligt sværere at se, når I selv er utaknemmelige? Dog er Robert og særligt Jesper dygtige til at være opmærksomme, så I kan lære en del fra dem i denne forbindelse. Vær høflig og taknemmelig i stedet for at tage ting for givet og blot udstede ordrer.

Jesper solgte ”kammeratskab” (dovenskab) til pressen/ministeren - ikke ”Noma-kvalitet”

Mens jeg var her, fik Jesper også en ”brandgod” idé, som var at ”tillade ex-soldater at kom-me i arbejdsprøvning på Gentofte stationen, og det var nærliggende, Jesper, at gøre, for en-hver ved da, at soldater har et godt ”kammeratskab”, og er der noget, I har på ”dine” statio-ner, er det naturligvis et godt ”kammeratskab”, og det er du selvfølgelig ”stolt” af, for det er


http://www.google.com/url?q=http://www.youtube.com/watch%3Fv%3D7miRCLeFSJo&sa=U&ei=jVI5Tt7NLIjesgaRhqAB&ved=0CBwQtwIwAA&usg=AFQjCNGsQKeIUjsyKmQQVjjx0V2n1YAmGw

vigtigere for dig end alt andet, er det ikke (?) – og så PENGE naturligvis (!) – og med denne ”fantastiske” historie lykkedes det dig at komme i TV-avisen – eller var det TV2 nyhederne (?) – og senere også på P4 radio, som jo er helt ”fantastisk” (!) og åbenbart ikke til at få nok af, for to dage efter du havde været i radioen, sagde jeg til dig, at nu var det hele 2 dage si-den, at du sidst havde været i pressen, og ja, ”jeg vil have mere” (!), var, hvad du sagde for sjov og også i virkeligheden, hvad du gerne ville for at PROMOVERE DIG SELV (?) og du må have været ekstra STOLT, Jesper, da denne ”eminente” idé også blev ”opfanget” af selveste MINISTEREN (!) og hvem siger nej til en minister, som gerne vil besøge en, så du sagde na-turligvis ”YES MINISTER”, så hun kunne se et ”perfekt eksempel” på, hvordan man hjælper mennesker tilbage på arbejdsmarkedet (!), så du er virkelig blevet til en STOR SUCCES med et budskab som både de ”fineste” medier og politikere forstod – som måske kan bane vejen for en endnu bedre karriere for dig og hvem ved måske flere penge og ”gratis frynsegoder” oveni (?) – og hvad er det så, at dette ”kammeratskab” betyder (?) og ja i min ordbog bety-der det ”godt venskab” og i jeres tilfælde også en hel masse afslapning, dovenskab og SNAK, SNAK og SNAK, som vi ÆÆÆLSKER – dette er, hvad du tillader dig selv og din SØV-NIGE organisation at gøre (!) – og når det kommer til selv at være en ÆGTE LEDER, som løf-ter sin organisation til ”restaurant Noma kvalitet”, så DUMPER du og burde blive opsagt på grund af dette (!), og du kunne i stedet have valgt at ”sælge” historien til pressen og ministe-ren om, at du og din organisation nu bliver lært af en ”kuli”, hvordan man virkelig AR-BEJDER effektivt og med den bedste kvalitet i stedet for at snakke og dovne, og det er dét, der er den virkelige historie, Jesper, men det kunne du ikke se og forstå (?), som du dog ikke skal være ”ked” af, for hvis du havde forsøgt at ”sælge” denne historie til pressen og mini-steren, havde de sikkert heller ikke forstået historiens betydning, for det kræver, at man læ-ser og forstår et notat som dette, før man i virkeligheden forstår, hvad det er, at jeg er ved at gøre, og det er at løfte en ”organisation”, som er UMULIG at løfte og ja, Jesper, det er så-dan, at det vil gå både for dig, dine medarbejdere, Falck og lad mig bare her sige ”mange andre” (!), dette var historien, som du fik foræret, men du var for doven og ugidelig til at for-stå den, og din dovenskab fik dig i stedet til at promovere den forkerte historie til pressen, og dine forkerte tanker og beslutninger fik dig til at tro, at du gjorde, hvad der er rigtigt at gøre, men det var FORKERT (!) – man skal ikke tage folk i arbejdsprøvning som del af et ”kammeratskab”, som gør dem søvnige og dovne, man skal hjælpe folk med at udnytte deres fulde potentiale for at gøre dem glade!

I kan udvikle jer ligeså meget som jeg ved at BESLUTTE jer for samme indstilling!

Når I har besluttet jer for at gøre som mig og udvise indstillingen ”jeg gør altid mit bedste”, så vil I opnå samme resultater som jeg, som dette notat er et eksempel på, for hvilken indstilling tror I, det kræver, at skrive et sådant notat (?), den samme eller bedre end din indstilling, Thomas, da du ”lige” skulle skrive din lederopgave, som du ikke rigtigt ”gad” skri-ve og som jeg redigerede for helt unødvendige stave- og sjuskefejl, fordi dit arbejde var ud-ført utroligt sjusket og helt elementært uden at kontrollere dig selv – også her gjorde jeg det arbejde, som du selv skulle have udført, men hvor må det have været rart for dig at have en ”skraldespand” til at gøre det, du ikke selv ”orkede” (?) og gjorde du dig nogle tanker om, hvor fantastisk utilfredsstillende det er, at skulle rydde op i fuldstændige banale og uaccep-table fejl, som jeg aldrig selv ville drømme om at gøre, eller det tænkte du måske ikke ”lige” på (?), og er dette ikke blot sandheden, Thomas (?), og svaret er naturligvis, at jeg kunne


http://www.youtube.com/watch?v=DGscoaUWW2M

ikke skrive dette notat, hvis ikke jeg havde BESLUTTET mig for at gøre mit BEDSTE for at hjælpe jer med at hjælpe jer selv til at få et bedre arbejde og liv!

Og når I gør det samme som jeg, så vil I over tid udvikle jeres kompetencer og færdigheder, som gør, at I bliver de ”dygtigste” indenfor de områder, I arbejder – som det fremgår af mit CV omkring mine kompetencer, fordi dette er sandheden, kan I se det (?) – og dette vil ikke være fordi, at I er bedre end andre, men fordi, at I har besluttet jer for altid at vise den rigti-ge INDSTILLING. Dette er hele forskellen – beslut jer for at gøre jeres bedste arbejde uden at gå på kompromis (!), og når I gør dette, kan I lære andre at gøre det samme på samme måde, som jeg lærer jer det. Dette er i bund og grund hvad ARBEJDE og LEDELSE handler om, at gøre sit bedste, at hjælpe andre mennesker til at gøre sit bedste – og at UDVIKLE mennesker HELE livet til ALTID AT LÆRE OG AT GØRE SIT BEDSTE via selvlæring (vær ”nysgerrig” og hav viljestyrke til at lære af egen drift), kontinuerlig øvrig uddannelse, nye ar-bejds-/ansvarsområder, kvalitetskontrol, feedback, udviklings-/karriereprogrammer m.v. (som ikke er omtalt i større detalje her) - så der burde ikke være noget at betænke sig på for alle jer, for som ledere er I jo ”ledere” end andre, oder was?

Jeg er ikke perfekt og begår også fejl – men jeg gør mit bedste

Når man giver andre gode råd og selv forsøger at gøre sit bedste, kan I som modtagere væl-ge at være åbne og positive overfor det, som jeg siger, som altså blot baseres på simpel lo-gik, som alle bør være enige om og som UDELUKKENDE har som formål at hjælpe jer, eller I kan vælge at ”surmule” og blive ”fornærmede” over, hvad jeg siger, min direkte ”metode”, ”hvem tror han, at han er”, ”hvad bilder han sig ind”, ”sikke en utrolig nedladende og utilbørlig opførsel” (er det sådan, at I vil VÆLGE at misforstå mig ), ”tror han, at han selv er perfekt” og ”hvorfor er det kun ham, der har ret og ikke os” osv. og svaret er sådan set allerede givet, for jeg siger ikke andet, end hvad alle bør kunne blive enige om er ”rigtigt” og ”forkert”, og det handler blot om, at I beslutter jer for at gøre, hvad der er rigtigt i stedet for at rette jeres (i starten) modvilje og uvilje til forandring mod mig, og hvis det kan hjælpe, så kan jeg sige, at jeg laver masser af fejl selv, selvom jeg meget gerne vil undgå dem og for at give et par eksempler, så har Thomas fortalt mig, hvordan jeg en dag udfyldte formularen ”returvarer” forkert (manglende oplæring!), hvordan jeg har ”glemt” at lukke forskellige programmer ned på den store computer efter brug og dette også i Thomas’ nærvær (!), og jeg har også lavet fejl på enkelte nøglekvitteringer, glemt at skrive et brystpumpenummer på en blanket, givet en kunde den gule blanket og beholdt den hvide, hvor jeg skulle have gjort det om-vendt m.v., og dette blot for at sige, at jeg selv er langtfra perfekt, men jeg holder UTRO-LIGT meget af, at man får mulighed for at arbejde koncentreret og uforstyrret med én op-gave ad gangen, som man nemt kan gøre, når alle medarbejdere arbejder ANSVARLIGT og når man deler alle opgaver/ansvar/beslutningskompetence retfærdigt mellem alle medar-bejdere – jeg bliver selv stresset, når jeg pludselig skal lave og huske flere opgaver på én gang, men jeg prøver altid at gøre mit bedste på at undgå fejl, at huske hvad jeg skal lave (skrive ned!), at gøre mit bedste arbejde og også at kontrollere mit eget arbejde, som jeg vil-le kontrollere arbejde udført af en anden – og så at lære af mine fejl, så jeg forhåbentlig ikke laver de samme fejl igen og igen. Ingen er perfekte, men man kan gøre sit bedste for at gøre sit bedste arbejde!


Etabler ”verdens bedste system” for at opnå Noma-kvalitet!

ADFÆRD og KOMMUNIKATION: Fjern egoisme, arbejd, LYT, FORSTÅ OG HJÆLP!

I de foregående afsnit har jeg givet eksempler på, hvordan jeres almindelige adfærd i mange situationer er forkert; hvor I behandler andre så dårligt, at hvis I selv modtog en tilsvarende behandling, ville I ”brokke” jer eller det, der er værre. Her er flere eksempler på en generelt forkert adfærd og ”opskriften” til, hvordan I skal ændre jer.

Picasso som for-BILLEDE”: Brug samme indstilling for at lade jeres fulde talent udfolde sig

Flere kunder har uafhængigt af hinanden sagt ”håber I må få en god dag - uden alt for meget arbejde!”, som en dag fik Thomas til at svare med et ”smil” ”ja, især det sidste”, og det er mu-ligt, at I opfatter sådanne kommentarer som ”morsom-heder”, men som det fremgår af dette notat, så er det faktisk nøjagtigt dét, der er indstillingen hos jer i dag: ”Ikke for meget arbejde” (!) og det er naturligvis helt forkert. Gå ind i arbejdet med vilje og overskud - så kommer lysten også - gør jeres bedste uden at skyde genveje, og I vil lære at holde af ALT arbejde, og tror I, at Picasso kunne have malet sine verdenskendte bille-der, hvis han havde haft samme ligegyldige indstilling (?), og er det ikke interessant at tænke, at hvis han vir-kelig havde været ligegyldig, så havde verden aldrig set hans format og talent udfolde sig, og hvis I tænker på jer selv og jeres egne skjulte talenter, som aldrig får lov til at udfolde sig på grund af en dårlig kultur, som ”smit-ter” af på jer, synes I så ikke, at det er ”ærgerligt” og I kan måske se, at det er hele livsfor-mål, der ikke bliver opfyldt, fordi I hellere vil slappe af og lave ingenting, hvis I kan slippe af sted med det. Tænk, hvor ”rig” verden ville være i dag, hvis alle viste den samme indstilling som Picasso - hos samtlige virksomheder, medarbejdere og privat personer – tror I ikke, at dette ville give en bedre verden for dig, mig og os alle?

Følg Mick Jagger’s opfordring: ”Let’s work, be proud” – ”man and woman, be FREE”

En meget synlig ”lille” detalje hos jer, som jeg ALDRIG har set på nogen anden arbejdsplads er, at jeg har set flere af jer med jeres ben liggende fysisk oppe på bordet eller på en stol – i arbejdstiden (!) – som er et meget synligt bevis på ”magelighed”, og som jeg ikke troede blev brugt mere (!), og dette er måske også blot en gammel ”kultur” på stedet, som I har ”lært” af og synes, er helt i orden? Det synes jeg ikke, for hvordan kan I lave den bedste mad ved så synligt provokerende at slappe af på denne måde?

Og denne attitude blev bekræftet en anden dag, da to medarbejdere ”hjalp” Thomas med sit ”vigtige” private arbejde – var det festivalen i Ringsted, I ”arbejdede” på denne gang (?) – hvor de sang en sang om IKKE at arbejde (!) – de syntes, at de var meget morsomme uden


tilsyneladende at forstå, hvor fejlagtig en holdning, de gav udtryk for – og hertil kunne jeg kun svare, at de i stedet bør synge sangen ”Let’s work” af Mick Jagger, og at jeg håber, de vil gøre det, når jeg møder dem i går-den – for eksempel ”no sitting down on your butt”, ”it just won't work for you, if you're lazy”, ”let's work, be proud”, ”man and wo-man, be free” og hvis Mick ved, hvad der er rigtigt at gøre, er der en chance for, at I også ved det alle sammen inderst inde (?) – og

det er blot dette instinkt, som alle mennesker er født med, som jeg beder jer finde frem:

Dæmp dit egoistiske jeg og ”søg først at forstå, derefter at blive forstået”

Det er manglende kommunikation, negative opfattelser af andre, ukontrollable følelser og dårlig opførsel, som får mennesker til at misforstå hinanden, og det er synd, for misforståel-ser skaber ALTID mennesker, som bliver kede af det, skuffelse og måske ligefrem vrede, og når folk er i en situation, hvor de misforstår hinanden, hvad er så det typiske mønster (?), starter man så med at kommunikere med den anden part med det erklærede formål at ”søg først at forstå, derefter at blive forstået” (fra Stepen Covey’s ”Syv vaner”) ved at stille spørgsmål, lytte og reflektere med et åbent sind, og BLIVE VED MED DET (!) indtil man fuldt ud forstår den anden part (?) eller vælger man i stedet at lade sine negative og ofte ukontrollable følelser dirigere én, så man i stedet bliver ved med (måske endda for fuld kraft) at fremføre sine egne synspunkter og synes, at den anden part må være ”tosset oven i hovedet”, hvis han eller hun ikke forstår én, og når den anden part gør det samme - ”prøv nu at forstå mig” i stedet for selv at prøve at forstå (!!) - så bliver det modstand mod modstand med risikoen for at blive ”uvenner” – det gælder både på arbejde og også privat, Robert (!) – og hvis man bliver uvenner i, hvad der synes som en ”uløselig” konflikt, hvad er så den typi-ske reaktion (?), bliver man så enige om, at man er uenige, bevarer sine fulde fem og søger hjælp hos en objektiv/neutral ”mentor/rådgiver”, som hjælper parterne med at forstå hinan-den, skaber enighed og glæde (?) eller vælger man at gøre det fuldstændigt irrationelle, som er, at ”jeg har behov for luft”, og så bruger man ellers timer, timer og timer – hvis man er ”oppe at køre” (!) - fyldt med negative følelser og misforståelser af ”modparten” på at overbevise sine ”venner”, hvor meget ret man selv har og hvor ”åndssvag” ens ”modpart” er – det er SÅ dejligt at blive bekræftet, er det ikke (?) og vennerne ”behøver” ikke at lytte til ”modparten” for at kunne ”forstå”, hvor uretfærdig denne har været (!!!), for man er natur-ligvis ”ven” med sin ven, er man ikke (?), som man derfor taler efter munden, eller er dette, hvad man kalder for en ”bjørnetjeneste” (?) - og har du nogen sinde tænkt på, hvor ked af det og ”ødelagt”, du ville blive, hvis andre gjorde mod dig, som du gør mod dem (?) – jeg ta-ler af erfaring - som sandsynligheden faktisk taler for, at din ”modpart” også gør, og dette selvom man i bund og grund holder af hinanden (!), og dette er desværre det helt almindeli-ge mønster i dag hos egoistiske mennesker, som ”insisterer” på at få ret uden selv at kunne/ville forstå, og således uden at kunne udvise helt elementær god menneskelig opfør-sel. Det burde da være enkelt at forstå – DÆMP dig selv for at forstå andre, før du selv gør dig forståelig!


http://www.medicinefilms.com/pill/195775

http://www.medicinefilms.com/pill/195775

Kommunikér ordentligt og tal sandt som elementære forudsætninger for gode relationer

Det handler helt enkelt om at KOMMUNIKERE ORDENTLIGT, at TALE SANDT - som blot er det nemmeste at gøre, for hvem kan huske hvilke løgne, man har fortalt til forskellige men-nesker, som risikerer at komme tilbage som en boomerang – og at kontrollere sine negative følelser – men ikke de positive (!) - som elementære forudsætninger for gode menneskelige relationer og så VIRKELIG gøre, hvad Stephen Covey siger I PRAKSIS, og at LYTTE KON-CENTRERET MED BEGGE ØRER 100% ÅBNE - ”Listen very carefully, I shall say this only once” (!) - STILLE SPØRGSMÅL (igen, igen og igen) OG REFLEKTERE over, hvad andre siger (”er det rigtigt forstået, at det du siger, er ….”, ”mener du sådan og sådan”, ”så det du siger er, at ….” m.v.) med det ene formål helt banalt at FORSTÅ hinanden (!) i stedet for at ”gætte” på sin ”modparts” motiver, som mange desværre gør i dag og som ofte skaber FEJLAGTIGE KONKLUSIONER, som intet har at gøre med virkeligheden, men som har en tendens til at blive til ens egen virkelighed, fordi man ”overbeviser” sig selv om, at det man TROR er sand-heden, rent faktisk er sandheden (!) – prøv for eksempel at se på jeres egen ”tro” om formå-let med dette notat i starten; har jeg skrevet det for at ”nedbryde og ødelægge” jer – eller virker det helt ”tosset” og ”urealistisk” på jer (?) - eller har jeg valgt at gøre, som jeg gør, for-di det er den eneste måde, hvorpå I kan indse jeres fejl, ændre vaner og indstilling og gøre dét, der er simpel logik at gøre for at I alle kan få et bedre arbejde og liv?

Jeres kommunikation afslører jer som smålige mennesker, som ikke ”kan” forstå, hvis jeres ”følelser” kommer i klemme

Alle ved naturligvis, hvor ”utroligt flinke” og ”menneskelige” I er her i Lyngby, fordi I har jo det bedste ”kammeratskab”, som gør jer ”stolte” – ik’og Jesper (?) – og man vil selvfølgelig gøre ”alt” for sine kammerater, vil man ikke (?), og det omfatter som en ”selvfølge”, at man forstår og hjælper hinanden, fordi ”som en god ven, vil jeg ALTID hjælpe mine venner” , det er sådan, I er, er det ikke (?) eller er I det kun, når I bliver ”strøget med hårene” og når I ikke bli-ver irriteret over, hvad I synes, er ”ubehjælpsomme” og ”krævende” mennesker, som ”ud-nytter” jer (?), og her følger så et eksempel om jer, som OGSÅ gives med formålet at få jer til at forstå som en forudsætning for at I kan ændre jer.

Og eksemplet, som jeg giver, er min oplevelse af jeres reaktion, da Julia og hendes kollegaer fik ”lov til” at flytte ind på jeres enemærker for nogle måneder siden. For det første kræver det FORSTÅELSE FOR ANDRES SITUATION, før man kan forstå, at det i dag er YDERST VANSKELIGT at gøre dét, som Julia gjorde, som var at starte en ny virksomhed fra bunden med nye medarbejdere, nye ”hovedleverandører” (Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommu-ner) i nye lokaler sammen med ”brandmænd”, der ”altid” har været her og i løbet af kort tid skulle hun få en virksomhed stablet på benene og skabt gode relationer til alle mennesker, og hvordan gik det så i forhold til jer?

Jeg har selv startet virksomhed fra bunden, og ved, at der er HUNDREDEVIS af detaljer, man skal huske, som er UTROLIGT stressende, når man står med det ”alene” (!) og det vær-ste er, at når man har mere end meget travlt med alt muligt, så møder man undervejs ”egoi-stiske” mennesker, som har god tid selv (!) og som er ”bundet” af sine egne smålige ”krav/ønsker” og som kan finde på at yde aktiv modstand – i stedet for at forstå og at hjælpe


http://www.youtube.com/watch?v=A4I9DMSvJxg

http://www.youtube.com/watch?v=A4I9DMSvJxg

– hvis man er ”uenig” eller ”ikke kan acceptere” det, der i virkeligheden betyder ”ingenting” i den store sammenhæng, men som kan komme til at betyde ”alt” for smålige og indskræn-kede mennesker, og dette er virkeligt noget, som kan gøre livet meget vanskeligt for folk.

Og ja, i starten skulle I vænne jer til, at jeres ”gode gamle mødelokale” blev overtaget af ”andre”, og ja, det var jo ”jeres”, som I havde ”vundet hævd” på over mange år, havde I ikke (?) og var det ”irriterende” og måske ikke det bedste udgangspunkt for at give Julia & Co. en god velkomst (?), og efter en ”positiv” start begyndte der at ske det samme, som man ser i reality-shows som Big Brother, Robinson m.fl., og som man i ”virkeligheden” ser på ”alle” arbejdspladser, ægteskaber m.v., som er, at den snigende ”uvilje” til at forstå, skepsis om andres motiver, sladder og bagtaleri kom krybende, for Julia havde naturligvis mange ting, hun skulle have til at fungere, og det betød, at hun stillede mange praktiske spørgsmål og bad om jeres hjælp til at sætte dette eller hint op, og på et tidspunkt begyndte PENGE – som altid er ”godt at skændes over” (!) – at blive et emne, fordi hvem skulle betale for kon-torforsyninger, udstyr, gulvtæppe m.v., den ene eller anden del af Falck’s pung (?) og be-gyndte hun ikke at blive ”lidt krævende” og blive ved med at spørge og spørge og ”forvente”, at det er ”os”, der skal gøre alt og også betale for det (?), og blev det til sidst ”simpelthen for meget” for jer, så i stedet for at SÆTTE JER SAMMEN OG KOMMUNIKERE FOR AT FORSTÅ HINANDEN – I husker stadig Covey’s ”Syv gode vaner”, gør I ikke (?) – så begyndte I at sladre om og bagtale Julia (!), og Lars har været så venlig helt generelt at kalde Julia for ”heksen” (!), og Jesper syntes tilsyneladende også, at hun var HELT URIMELIG, for-di hun forfordeler sig selv (?), og derfor fortalte du én af dine ledere en dag – du hviskede meget lavt (!) – at han skulle ”køre dem hårdt” (!), og synes I virkelig, at det er god menne-skelig adfærd og ledelse, at når man ikke ”evner” at forstå hinanden på grund af dårlig kom-munikation (!), så er det bedre at bekrige hinanden (?), og lad mig fortælle jer sandheden: I ER SMÅLIGE OG JERES OPFØRSEL ER EN SKÆNDSEL!!!

Og det blev ikke bedre, da Julia også begyndte at gøre ”det helt utænkelige”, som var at LUKKE døren fra vagthavendes kontoret og ind til jeres ”gamle mødelokale”/hendes nye kontor (jeres ”livslinie”?), når hun begyndte at holde konsultationer i dette lokale, og hvordan reagerede I på dette (?), med forståelse for hendes situation, som helt enkelt var at Gentofte Kommune i deres misforståede ”behov for at bestemme over detaljer, som ikke tilkommer jer” havde beordret hende til ikke at holde konsultationer i det lille ”tv-rums kon-tor”, som også ”tilhører” Julia, og det siger sig selv, at det ikke var godt at holde møder i det lille rum på den anden side ud til ”haven” – med det nye gulvtæppe, som INGEN af jer i øv-rigt i praksis ønskede at hjælpe med at få på plads, som jeg så sørgede for og var dette en lil-le demonstration på jeres uvilje, fordi I forventede at skulle betale for tæppet (?) og hvem fik det så på plads ved at KOMMUNIKERE og FORSTÅ hinanden, og ja, ham der skriver disse ord sammen med Julia, og det var ganske enkelt, når man blot TALER, LYTTER og FOR-STÅR, som hun og jeg gjorde og hun valgte at betale for tæppet (!), men I kunne simpelthen ikke forstå hende, og det er ikke gået op for jer, at det skyldes jeres egen dårlige kommuni-kation og ”forståelsesevner” (?) – for det lille rum er lydt, så man kan høre, hvad der tales om, hvis hun holder møder i dette lokale, og det burde ikke være svært for jer at forstå, hvis man vel at mærke VIRKELIG ønsker at forstå (I husker stadig Covey?), og dette var så bag-grunden for, at hun valgte at holde møder i hendes nye kontor og ”jeres gamle møderum” med behovet for at lukke døren til jer i forkontoret, og hvordan virkede dette så på jer (?),


valgte I at prøve at forstå hende og kommunikere med hende (?) eller blev I ledt af jeres egne negative følelser, for nu har hun BLOKERET adgangen til jeres rum igen – ”vi har jo stadig vores nøgleskab, kontorartikler m.v. derinde!” og ”hvor er det fantastisk irriterende, at vi ikke kan komme ind, og at vi ikke kan gå igennem dette lokale, når vi skal ned til køkkenet eller på badeværelset”, og det blev ”simpelthen for meget” for dig en dag, Robert som eksempel, hvor Julia netop havde lukket døren for at holde møde, hvor du (igen!) mistede ”besin-delsen” og BEORDREDE mig – hvilket var USANDSYNLIGT stærkt imod min vilje, som i sig selv er en helt UTILSTEDELIG opførsel, fordi det var så FORKERT, som det var (!!!) – til at gå ind i lokalet og starte med at måle gulvet op (det var før, vi fik gulvtæppet på plads og på daværende tidspunkt også overvejede gulvtæppe til det store rum) – og jeg valgte så at bide min ”smerte” i mig (!), banke på og spørge mødedeltagerne omkring ”deres” mødebord (!), om det var i orden, at jeg målte lokalet, mens de holdt møde, og Julia gav naturligvis det RIGTIGE svar, som er, at det IKKE var i orden (!) - man skal naturligvis anerkende andres be-hov for uforstyrrethed – og da jeg returnerede til dig, Robert, med denne besked, var du ved at ”ryge i luften” og ja ”hvad bilder hun sig ind” og ”nu skal jeg nok”, fordi det var naturligvis FULDSTÆNDIGT UACCEPTABELT for dig, at hun blokerede ”jeres” rum, og derfor ”væl-tede” du så ind i hendes kontor – som stadig var bag lukket dør - for at ”fortælle hende”, men hun var ”dygtig” Robert til at få dig bragt ned, så du måtte acceptere at vi måtte vente til, at de var færdige med mødet (!), og det gik ikke op for dig – og jer – at det var dig/jer, der var helt urimelige, og at hun blot gjorde, hvad der var rigtigt at gøre, og dette kunne du/I have forstået helt enkelt ved at tænke ”hvordan ville vi selv have det, hvis folk på den anden side braste ind i vores mødelokale, mens vi holdt møde”, og hvis I havde ”ulejliget” jer med at TÆNKE LOGISK og have selverkendelse – og igen: Det burde være helt unødvendigt for mig at fortælle jer, at det handler om jeres egen EGOISME, MANGLENDE ”EVNE” TIL AT FORSTÅ, NEGATIVE FØLELSER og FORKERTE ADFÆRD (!) – kan I se det?

Og på et tidspunkt begyndte Julia at blive så ”ubehøvlet”, at hun også ville låne Jespers eller Jimmys kontor til konsultationer, mens de alligevel ikke var til stede, så hvor ”ondt” kunne det gøre (?) og svaret er, at det naturligvis skulle være helt ”problemfrit”, men det var allige-vel svært at ”acceptere”, var det ikke, når man er fyldt med indestængte, negative følelser, som du Thomas var et eksempel på en morgen, hvor Julia først havde bedt mig spørge dig, når du kom tilbage, om du ville åbne døren til Jespers kontor – hvorfor låser I døren (?), dår-lig kultur (!), stoler I ikke på medarbejderne og det er der måske grund til (?) - og helt de-monstrativt valgte du IKKE at låse op, for hvad skulle hun der (?) og Thomas, var det et ud-tryk for vilje/uvilje og hjælpsomhed/modstand (?), og FORKERT er nøjagtig, hvad det var, for det viste din helt uberettigede uvilje baseret på din egen forkælede egoisme! SÅDAN OPFØRER MAN SIG IKKE SOM MENNESKER!

Og baggrunden for disse misforståelser er helt enkelt, at I ikke var ”dygtige” nok til at sætte jer sammen og kommunikere – det er et generelt problem I har, når I har ”så travlt, så travlt” og ikke evner at stille spørgsmål, lytte og forstå (!) – og jeg valgte derfor tidligt at anbefale Julia at deltage i et af jeres koordineringsmøder, for som jeg fortalte hende: ”DU SKAL IKKE SPARE PÅ KOMMUNIKATIONEN og når du blot siger ”jeg lukker døren”, så risikerer du, at egoistiske ledere på den anden side af døren synes, at det er ”irriterende”, og det er derfor nød-vendigt, at du fortæller, hvad der er årsagen til, at dette er nødvendigt og at I sammen bliver enige om ”leveregler” med udgangspunkt i, hvad der passer begge parter og når I har kommu-


nikeret, aftalt og blevet enige om disse leveregler ved at tale ÅBENT, DIREKTE OG ÆRLIGT – altid (!) – så vil I aldrig blive irriteret på og modarbejde hinanden”, og det er jo sådan, at begge parter ønsker det, er det ikke (?) og når I ikke ”evner” at gøre dette, så er dette atter et eksempel på et ”børnehave-niveau” af mennesker – ikke virkelige ledere (!) – som ikke for-står at gøre, hvad der er simpel logik at gøre (!), og ”penge-spørgsmålet” burde være helt enkelt at løse igen ved at KOMMUNIKERE og AFTALE og i bund og grund kommer pengene fra samme virksomhed bare med forskellige ”flag” på, og så er det da ”fuldstændigt vanvit-tigt” at blive uenige om, hvad er små og uvigtige detaljer i den store sammenhæng, og det viser med andre ord, hvor vigtig detaljen er, for når man ikke gider detaljen, så risikerer man, at det går ud over den store sammenhæng, og dette er eksemplet der fortæller det.

Og som en tilføjelse kan jeg sige, at i starten af august måned kommer Julia’s medarbejdere stadig for at låne clipsemaskine, tape m.v. i vagthavendes kontor, og dette er nogle BASIS ting, som I burde have haft på plads for lang tid siden, Julia (!), og det kan ikke være menin-gen, at jeg skal ”forære” dig en clipsemaskine – Lars bestilte to ekstra og tænkte faktisk på dig, så dette var en venlighed fra hans side - efter, at du har været inde for at låne én må-ske 10 gange (?), og blot én af disse gange kunne du have bestemt dig for, at NU vil jeg selv bestille en, og det gælder også for dig/dine medarbejdere, at gøre det rigtige i stedet for at vælge den hurtige løsning.

Julia & Co. har også brug for at rydde op på reolen i hjørnet og mødebordet for at få et ”perfekt køkken”

Lær god kommunikation og opførsel på skole på samme måde som hunde!!!

Så beslut jer for at FORSTÅ og for GOD OPFØRSEL og så burde det være helt enkelt at ELI-MINERE AL NEGATIVITET OG BAGTALERI – som fortæller om ens egen svaghed, og det gælder i virkeligheden blot om at træffe en BESLUTNING om at være STÆRK i stedet for svag, husker du Robert (?) – og ALTID HANDLE PÅ GRUNDLAG AF, HVAD DER ER OB-JEKTIVT RIGTIGT uden at lade ens negative følelser bestemme på vegne af én, og tænk, om


I havde været Julia og være udsat for den modstand, hun har mødt fra jer (!) – selvom hun også har begået fejl – og spørgsmålet er, om I ville ønske at være Julia, som skulle møde jer selv i denne situation, og svaret er NEJ, det ville I ikke, for I ville betragte jer selv som støve-de, smålige og uforskammede mennesker!

Og det handler om at være ÅBEN og POSITIV – om hele ens livsindstilling – som kan illustre-res af et eksempel fra Robert - som mentalt har udvist en ”utrolig udvikling” under min tid her og i virkeligheden ikke en ”udvikling” men mere en tilbagevenden til hans oprindelige værdier, som blot er det, jeg ønsker at gøre for jer alle – og eksemplet han gav mig, er, at 100 meters løberne fra Jamaica, som i dag er suveræne/uovervindelige i verden, startede deres ”karrierer” med at træne på så dårlige ”træningsbaner”, at ”egoistiske” danskere al-drig ville bruge disse, fordi vi er ”vant” til bedre, og det er med dette som grundlag, at Ja-maicanere BESLUTTER sig for at blive de bedste (!), og det samme kan siges med langdi-stance løbere fra Kenya, som ”lærer” at blive verdens bedste ved at løbe lange ture over sletten i stærk varme og støv, som danskere heller aldrig ville drømme om at gøre, og det handler i virkeligheden om at gøre dét, der er nødvendigt uden at have ”fine følelser” og så gøre det uden at brokke sig (!), og det er faktisk samme indstilling, som at skrive dette no-tat, for hvis I tror, at dette er ”nemt” at gøre, så er svaret, at det er det ikke, men det er nød-vendigt, for at hjælpe jer til at ændre INDSTILLING!

Det handler for jer om at ÅBNE op på samme måde og lægge jeres smålighed og egoisme til side (!), for det kræver en helt anden erkendelse, end I har i dag for, at I VIRKELIG er i stand til at forstå, og det kræver, at I forstår, hvad jeg skriver her som forudsætning for at ændre jer, og når I forstår, så kræver det, at I helt enkelt etablerer kurser i ”hvordan kommunikerer man” og ”hvordan opfører man sig” (!), for hvis ikke I gør dette, så vil I aldrig kunne ændre den ”usynlige” egoisme, selvorientering og selvtilfredshed, som I alle indeholder, og som er udviklet i den danske, egoistiske kultur, hvor ”alle” gør alt for at skrabe sammen til sig selv, får og får og bliver ved med ikke at kunne få nok og når hverken forældre, skole eller arbejde gør noget effektivt for at hamle op med denne ”negative kultur”, så udvikler de fleste men-nesker sig på samme måde som ”ulydige hunde” – som Jesper nok kan huske mit eksempel på, som han var enig i (!) – og det kræver altså SKOLING at tillære sig gode vaner på samme måde, som det gør for en hund, og jeg har set, at nogle af jer er dygtige til at skole jeres hund, hvor I selv er uden skoling eller er I (?), fordi Robert har ”skoling” i ”konfliktløsning” m.v. (!) fra sin træneruddannelse, og du burde kunne tage nogle gode ting herfra, Robert, til positivt at forandre kulturen hos Falck i stedet for, at det er den negative kultur hos Falck, som ”får lov til” at ”nedbryde” dig – og alt dette er blot for at sige, at når I bruger den ”om-vendte gyldne regel” og behandler folk dårligere, end I selv stiller krav om at blive behandlet – ofte uden at tænke på det eller være bevidste om det – så betyder det, at I vil blive ved med at komme ud for misforståelser, modstand og ”dårlige oplevelser” – begrebet ”dårligt arbejdsklima” er ”helt unødvendigt og eksisterer kun på grund af menneskers egoisme, sel-vorientering og manglende forståelse af andre (!) - og den dag, hvor I har lært gode vaner, kommunikation og adfærd, den dag, hvor I har forandret kulturen, så vil I alle blive til langt GLADERE mennesker, som også betyder, at I vil kunne arbejde langt bedre sammen og her-med også undgå at skulle bruge så meget tid på at vise ”sit flinke ansigt”, Jesper (!), og i stedet for at ”misbruge” din arbejdstid med at være ”social”, så kan du gå forrest ved at ud-føre det bedste arbejde, og det er naturligvis, hvis du er i stand til at gøre det (?), for når du


er vant til, at andre gør arbejdet for dig, så er spørgsmålet vel efterhånden, om ikke det er dig, der har brug for oplæring og at det i stedet er en af dine dygtige medarbejdere – for eksempel kombinationen Christoffer/Robert – som bør overtage ledelsen fra dig og hjælpe med at ”løfte” dig op på et højere niveau, og jeg tænker her på, at Christoffer er den rolige og omhyggeligt arbejdende medarbejder, og at Robert har de kommunikationsevner og den gennemslagskraft, som er nødvendig for at omvende jer, og ja, I virkeligheden har I brug for sådan en som mig, som indeholder alle disse kompetencer, kan I se det?

Uddelegér FRIHED UNDER ANSVAR som erstatning for jeres nuværende organisation

Det foregående afsnit fører naturligt til dette afsnit om organisation og ledelse, som hand-ler om, hvordan I FORKERT har valgt at strukturere jeres arbejde, så dette er blevet en selv-følge for jer, og hvordan I ved at bruge helt almindelig simpel logik kan vælge at etablere en langt mere effektiv og handlekraftig organisation ved blot at følge nogle få regler – mine 10 arbejdsregler!

Nuværende organisation: En øverste leder med fire daglige ledere, som ”styrer tropperne”

I har valgt at gøre som så mange andre organisationer ved at have en ”øverste leder”, og jeg bruger her dig Jesper som ”stationslederen”, for det er jo dét, du er, selvom du ”kun” er le-der for brand, er det ikke (?) – med Jimmy på ambulancedelen – og dette fordi Falck for få år siden organisatorisk besluttede at udskille jeres stationer i tre ”rør” – brand, ambulance og assistance – på grund af et medarbejderønske om at få mere ”fagligt velfunderede ledere” (!), og dette var altså Falcks måde at gøre det på, og spørgsmålet er, om dette var den ”eneste” og den bedste måde at gøre det på (?), eller om man kunne gøre det langt bedre og mere ef-fektivt til glæde for alle, herunder ikke mindst virksomheden?


Under Jesper har I så valgt at have fire ”daglige ledere” Robert, Lars, Thomas og Christoffer, som arbejder på skift én af gangen med at ”styre tropperne”, den daglige administration og de ansvarsområder, som I har fordelt i henhold til jeres organisationsplan:

Noma-kvalitet kræver PERFEKT identifikation af og systemer for opgaver/kompetencer!

Dét, jeg godt kan lide ved jeres organisation, er, at I har udnævnt en primær og sekundær ansvarlig, og at I har fordelt ansvarsområder, hvor jeg dog anbefaler, at I gør dette i LANGT større detalje for samtlige tilbagevendende opgaver/processer, og der er kun én vej at gøre det på, og det er ved at gennemgå og nedskrive SAMTLIGE jeres tilbagevendende opgaver/processer i STOR detalje – for eksempel med de detaljerede pakningslister for jeres brandbiler som model - og at fordele ansvaret mellem jer, og igen er det ikke en lokal opga-ve i en virksomhed som jeres, det er en central opgave, som I bør løse for hele landet og igen ved at udvise den RIGTIGE indstilling - gøre jeres allerbedste og fokusere på hvad I bliver gladest for på lang sigt - og først, når I har en fuldstændig beskrivelse af samtlige opgaver i organisationen, kan I rigtigt sætte primære/sekundære ansvarlige på for hele landet, herun-der Lyngby, i forhold til tilsvarende detaljerede beskrivelser af samtlige medarbejderes kompetencer i forhold til opgaver og på dette grundlag etablere ”perfekte” forretningsgan-ge, processer, systemer, oplæringsplaner m.v., så SAMTLIGE opgaver bliver løst med ULTI-MATIV kvalitet i stedet for ”med bind for øjnene”. Dette er den eneste vej til Noma-kvalitet – og mere herom senere.

Medarbejdere har de bedste kompetencer - chefen har FORKERT beslutningskompetencen

Det, jeg har oplevet hos jer, er, at Jesper engang imellem er på sit kontor, og ofte er han her ikke, og så ser jeg en kombination, hvor de daglige ledere træffer beslutninger om opgaver, som de ”mener”, at de kan træffe beslutninger for, og i de situationer, hvor de ”føler”, at de ikke kan beslutte – eller ikke har bemyndigelse til at beslutte – så ”konfererer” de med Jesper, som så træffer beslutning om en given opgave, som også kan omfatte beslutninger om daglig administration, som Jesper ikke selv arbejder med, fordi det er du ”hævet op over”, Jesper (?), og det følger af helt almindelig sund fornuft, at de medarbejdere, som til hverdag arbejder med et område, får langt bedre kompetencer og større detailkendskab hertil end ”chefen”, og sådan følger det, at man i organisationer som jeres helt forkert læg-ger beslutningskompetencen hos chefer, der - som tiden går - mister viden om det område, som de træffer beslutninger for, og når man kommunikerer, som I gør mest, som jo er ”en sludder for en sladder hen over bordet” i stedet for at forberede jer grundigt, så bliver der ofte truffet forkerte beslutninger, og det kan ingen jo være tjent med eller kan de?

Mellemledere er ”lusen mellem to negle”: Ledelse og medarbejdere forstår ikke hinanden

Jeg ser, at de daglige ledere fungerer som mellemledere meget ofte gør i mange organisa-tioner, hvilket er som ”lusen mellem to negle”, hvor man er presset både oven- og nedenfra med forskellige holdninger hos ledelsen på den ene side og medarbejderne på den anden, hvor ledelsen pr. definition synes, at medarbejderne ikke gør deres arbejde ordentligt, at deres indstilling er forkert og at de skal blive langt mere effektive, og hvor medarbejderne er skeptiske omkring ledelsens motiver og slår sig sammen i en holdning om at ”hvis jeg var


leder, så ville jeg gøre sådan og sådan ….” – medarbejdere kan ofte blive enige om, at deres leder er ”tosset” og at de ville gøre hans arbejde meget bedre, hvis de selv var leder, som de imidlertid oftest ikke vil, fordi de ikke har de menneskelige evner til at lede (!) - og ledelsen kan ikke forstå, hvorfor medarbejderne ikke forstår, at de kun vil dem det godt, og at de be-stemt ikke har nogen intentioner om at gøre dem ”dårligt” (!), og medarbejderne forstår ikke, hvor ”svære” de er at lede på grund af deres egoistiske indstilling, brokkeri i sit forsøg på at gøre sig selv ”forståelige” og at blive ”tilgodeset” og også modstand mod at blive ”sty-ret” ovenfra af en ”diktator”!

Og hvem ønsker man så at holde med som mellemleder (?), med ledelsen, fordi det er vejen frem mod en udnævnelse (?) eller med medarbejderne, for ”naturligvis” er man én af dem for enhver mellemleder ved, eller ”burde” vide, at man ikke skal glemme ”manden på gul-vet” ved at snobbe opad, og fordi dette er en næsten umulig balance at beherske for de fle-ste, så risikerer man som mellemleder at blive ”upopulær” enten hos ledelsen eller hos med-arbejderne – eller hos begge – og så kan det ende med, at ”tålmodigheden” til sidst slipper op hos én af grupperne , så man vælger at ”skille” sig af med mellemlederen – det må jo være ham, der er problemet og ikke dem selv (!) - og i bund og grund handler det igen om egoisme samt manglende vilje og ”evne” til at forstå, og sådan risikerer man, at det bliver en kamp mand mod mand eller gruppe mod gruppe i stedet for at gøre det, som naturligvis er rigtigt, som er at forstå hinanden og at arbejde logisk rigtigt med FRIHED UNDER AN-SVAR for hver enkelt medarbejder!

Mellemledere ”dikterer” og bliver STRESSEDE, mens medarbejdere bliver ligeglade!

Udover at gøre mellemlederen til denne ”lus mellem to negle”, så gør man ham også ”an-svarlig” for at beslutte for og ”styre” medarbejderne og samtidig giver man ham kunde-ekspeditioner, telefoner, mails, administrationsopgaver og hvis der er ”tid” også udviklings-opgaver på toppen af det hele, og så starter dagen ellers kl. 08.30 med, at den daglige leder over morgenmad – ”naturligvis” betalt af firmaet (!) – giver sin briefing og direktiver til med-arbejderne, og hvordan foregår ledelsen her (?), er det så med udgangspunkt i ”anerkenden-de ledelse”, som du skrev om ,Thomas (?), eller bliver man i praksis hurtigt vant til sin rolle som ”chef-indpisker”, som så i praksis får lov til at tage over, så man ender op som en dikta-tor, hvor man til sidst udsteder ordrer til højre og venstre uden rigtigt at lytte og forstå, fordi man lærer at kunne lide at kommandere med mennesker – det er også det hurtigste, er det ikke (?) - og så tror man, at dette er den rigtige måde at gøre det på og til sidst føler man, at man virkelig ER bedre end andre og så bliver man ved med at SNAKKE, SNAKKE og SNAK-KE med medarbejderne og bestemme, at ”du gør dit”, ”han gør dat”, og ”nej, ikke sådan, men sådan” og så begynder man at tænke som leder, at ”det er da utroligt, at det er mig, der skal tænke på og at sørge for alt” – man glemmer, at man på grund af sin styring tager beho-vet for at tænke ordentligt og træffe de rigtige beslutninger væk fra medarbejderne (!) - og til sidst arbejder man næsten på ”autopilot” uden selv rigtigt at tænke sig om, fordi man har jo så travlt så travlt som leder her, hvor ”alle er afhængige” af én og hvor man samtidig har ”tusinde andre ting”, som man skal klare, som helt tager ”pippet” og også overblikket fra én, Robert (?),og er det ikke nøjagtigt sådan, at det er (?), og det burde ikke være særligt svært at se, at dette er FULDSTÆNDIG FORKERT, hvor I IKKE bruger teamets sande poten-tiale, stærke kompetencer og idérigdom ordentligt.


Jeres ”system” betyder, at jeres ”handlingslamme” medarbejdere stiller spørgsmål fra mor-genstunden, for det er da klart, at når lederen plejer at træffe beslutninger om ”mit arbejde” – selvom det er mig, der er eller burde være ”eksperten” – så bliver man ”naturligvis” nødt til lige at høre lederen om ”dette eller hint”, at ”spørge om lov” (!) m.v. og i stedet for effektivt arbejde, så bliver det til meget SNAK, SNAK og SNAK, og så ender det op med, at lederen kan have op til flere medarbejdere, som samtidig venter på at tale med ham, samtidig med at hans ”eget” arbejde ligger ”brak”, og alt sammen fører til en ond cirkel, hvor lederen helt unødvendigt bliver stresset, og hvor medarbejderne mister lyst og overskud til at gøre tin-gene selv, fordi det er alligevel andre, som træffer beslutninger på vegne af én, og når man i praksis ikke selv har (hele) ansvaret, så risikerer man, at ”lysten” og følelsen af ansvar for en given opgave bliver mindre og mindre, og med tiden, så medfører et sådant diktatur, at man har en ”elite”, som dikterer uden at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og så alle de an-dre, som ikke ”gider” lave det, de burde og er dette måden at arbejde på (?), og nej, dette er et helvedes system (!), som kan gøres meget bedre, hvis man blot TÆNKER sig om og bruger sin sunde fornuft, og dette er som eksempel en væsentlig årsag til, at selvstændige erhvervsdrivende i dag arbejder LANGT bedre og viser betydeligt mere af deres potentiale, for de slipper for hele dette chef-tyranni, som undertrykker og holder dem nede! Det burde være helt enkelt at se!

Det er NEDBRYDENDE for mennesker, når ”ledere” overtager ansvaret for deres arbejde

Og dette er nøjagtigt, som jeg har oplevet jer. I har siddet fast i en ”sindssyg” (!) fordeling af ansvar og opgaver, som lægger ansvaret og mange opgaver over på én mand, som så styrer resten i stedet for at fordele opgaverne OG ansvaret LIGELIGT mellem jer, og dette er sam-me måde, som I valgte at bruge mig, da I begynde at dirigere med mig, som I gør med jeres medarbejdere – ”gør lige dit og dat”, som ofte var impulsive beslutninger, som der var behov for ”her og nu” næsten som en ambulancetjeneste (!) uden planlægning (som I oftest ar-bejder) og som KONSTANT ændrede mine egne planer, som jeg kun kan sige til jer er helt UALMINDELIGT UTILFREDSSTILLENDE (!!!), og der var ikke én gang, hvor I havde ”tid” til at sætte jer ned og planlægge/aftale opgaver ordentligt med mig (!), at SPØRGE mig i stedet for at DIKTERE mig (!) og ikke mindst AT GIVE MIG ET SELVSTÆNDIGT ANSVAR og i stedet for at gøre dette, som er menneskeligt rigtigt at gøre og ”anerkendende ledelse” (!), så valgte I at optræde som mine DIKTATORER, og er det virkelig sådan, at I har ”lært” at være ”ledere” (?), og måske det vil interessere jer at høre, at så kan man ikke blive ”ledere” (!), for det ligger IKKE i menneskets natur, at have diktatorer til at overtage ens liv – hverken på arbejde eller privat – og når dette sker, så opstår der enkelt både vrøvl, misforståelser, dårlig stemning og ikke mindst mennesker, som får ødelagt deres liv ved ikke at kunne vise, hvad de VIRKELIG kan og tage ansvar for deres eget liv (!), og en virksomhed, som bliver handlingslammet med flaskehalse af mellemledere, som i praksis stopper udvikling, for hvem har dog ”tid” – eller ”overskud” – til også at ”udvikle” virksomheden, når vi har så travlt, så travlt bare med at ”styre tropperne”?


I har HJERNEVASKET jer selv til at tro, at dette er den eneste måde at arbejde på!

Og dette er sådan, at I har hjernevasket jer selv, for det er naturligvis den eneste måde, I kan arbejde på, ik’og, Christoffer (?) og ja, du har også udviklingspotentiale, som er at TRO PÅ DET, GØR DET og VÆR STÆRK i stedet for at blive en anonym del af organisationen og at acceptere jeres nuværende struktur som den eneste ”sandhed”, som er FULDSTÆNDIG UMULIG at lave om, og det giver følgende historie et eksempel på, fordi i forbindelse med vores arbejde på faktureringsprocessen i Falck, bad jeg dig om et møde, som vi så aftalte til den 28.7. kl. 10.00, og fordi jeg har set, at det er ”helt umuligt” for dine kollegaer at sætte sig ned og tale tingene ordentligt igennem med mig (!!!) – når der er et behov – og at vi kon-stant bliver forstyrret af andre ”kilder”, som er helt usædvanligt generende (!!!) – så spurgte jeg dig, om vi kunne holde mødet UDEN at blive forstyrret, og det sagde du, at det kunne vi ikke og heller ikke, da jeg spurgte, om det var muligt for en kollega at overtage telefon og kundeekspedition i mellemtiden (!), og en anden dag valgte jeg ”demonstrativt” at sætte sagen lidt på spidsen for at vise, hvor dybt FORKERTE holdninger er ”forankret” hos menne-sker, da vi aftalte et møde til samme dag kl. 11.00, og for mig er en mødeaftale en mødeaf-tale – HELT SIMPEL LOGIK er det ikke, for ville du for eksempel komme for sent til lufthav-nen, færgen eller en ansættelsessamtale, nej vel (?) – så da du ikke var på din ”pind” kl. 11.00, blev jeg skuffet, og da du så kom kl. 11.05 talende i din mobiltelefon, som der gik yderligere 5 minutter med at afslutte, blev jeg også skuffet, og da jeg fortalte dig, at et møde starter til tiden og at man holder det UDEN forstyrrelser, så ”lykkedes” det mig næ-sten at få ”temperamentet i kog” hos dig, Christoffer – hvornår er det sidst sket (?) – fordi så sagde du næsten med det hvide ud af øjnene, at ”vi skal jo svare telefon, betjene kunder, og hvad nu hvis en kontraktkunde ringer med noget, der haster” og i dit hoved er denne daglige BELASTNING simpelthen blevet en ”selvfølge”, fordi du er naturligvis så ”venlig”, at når folk har brug for dig, så står du til rådighed, men det er IKKE dette, det handler om, Christoffer, for jeg fortalte dig, at ”hvis I virkelig vil, så kan I enkelt planlægge jer ud af dette”, som kun medførte, at du BLOKEREDE fuldstændig og meget bestemt fortalte mig, at ”det kan i hvert fald ikke lade sig gøre hos os” (!!!) – og ja, Christoffer dette var VIRKELIG hvad du sagde (!) – og da jeg fortalte Robert noget tilsvarende en anden dag, så mødte jeg en LANGT større åbenhed og forståelse, som her viser den rigtige mentalitet, og det er i virkeligheden dét, der kendetegner Robert, for du har den rigtige grund-holdning og mentalitet, det er mere den praktiske udførsel og så temperamentet (!), som mangler, og dette er stort set modsat hos Christoffer, som betyder, I to som eksempler kan lære hinanden utroligt meget og med de færdigheder, I har og sammen BESLUTTER jer for at udvikle, kan I også hjælpe Lars, Thomas, Jesper og hele organisationen med at udvikle og i virkeligheden at bruge dette no-tat som jeres ”hjælper”, og ÅBENHED er en af de vigtigste kriterier at lære sig først, for det er altså svært, Lars (?) og i en vis udstrækning også Thomas at lære jer noget, hvis I blokerer og ikke er interesseret i at lære eller at udvikle jer.

Uddelegér FRIHED og gør jer selv arbejdsløse som ledere – JEG MENER DET!!!

Og her er det ”svære” at ”tænke ud af boksen” – det vil sige at bruge SIMPEL LOGIK (!) - og tage udgangspunkt i, at I er 5 eller 10 mand på arbejde hver dag, og så ganske enkelt fordele samtlige opgaver OG ansvar ligeligt, så der ikke er nogen, der går ned med ”stress” og så man for eksempel ALTID kan holde møder til tiden og uden forstyrrelser, når dette er nød-


vendigt – det burde ikke være svært for jer, men det virker først for alvor når I har gjort dette stykke arbejde, når alle er gjort ansvarlige og fri for chef-tyranniet og dets undertrykkelse af basale menneskerettigheder (!) og hvem vil ikke gerne MODTAGE SIN FRIHED? Derfor:

”En leders vigtigste opgave er ikke at være en diktator, men at gøre sig selv arbejdsløs!”

(Da jeg en dag nævnte dette citat, som er mit eget, erklærede Jesper sig ”helt enig”, og Julia gentog det senere på dagen, og ja, Robert, det kom derfor også med i notatet ).

Og dette bør være lige så simpel logik som alt andet i dette notat (?), for kan I som mellem-ledere lide at blive beordret på samme måde, som I beordrer medarbejderne (?) – hvis I sva-rer ja, så undertrykker I jeres medfødte følelse ”inderst inde” (!) – så I ved, at det, jeg skriver, er rigtigt, og for jeres medarbejdere, som er ”brandmænd”, handler det ganske enkelt om, at når der ikke er fuldtidsarbejde til at være brandmand, så må de hjælpe til med andre op-gaver på stationen, som ellers får lov til at forbliver ugjorte eller med dårlig kvalitet, mens de bliver ved med at spise pandekager og holde private pauser i arbejdstiden, og dette in-kluderer også både arbejde på have, bygninger og naturligvis kontorarbejde med at svare telefon og betjene kunder i stedet for at tænke som en ”selvfølge”, at ”dette er ikke mit ar-bejde” (!), og det handler i første omgang at fokusere på og forstå helheden, og at få denne til at virke OPTIMALT i samarbejde i stedet for at være ligeglad og kun tænke på MIG, MIG OG MIG. Rul ærmerne op og gør jeres arbejde (!), sørg for at alle bliver gjort ansvarlige, og at I rokerer opgaver med jævne mellemrum, så I hele tiden lærer nyt og udvikler jer!

”TÆNK UD AF BOKSEN BETYDER VIRKELIG AT TÆNKE UD AF BOKSEN: GLEM BESTÅENDE STRUKTURER OG LØSNINGER, SOM IKKE VIRKER,

START PÅ NY OG GØR DET, DER ER LOGISK RIGTIGT AT GØRE!

Målet for den effektive og kvalitetsorienterede organisation er at ALLE ER ANSVARLIGE (!!!), at alle er lige og at den enkelte og/eller teamet i fællesskab træffer beslutning – som forudsætter, at teamet er rutineret/ansvarligt – at man arbejder sammen i teams og bruger hinandens kompetencer, når dette er rigtigt for en given opgave (fokuser ikke på, at ”dette er mit”, men på, at ”dette er vores fælles ansvar”, hvor hver enkelt skal gøre sit bedste, for at fællesskabet fungerer optimalt), og at hvert team altid har mindst én mentor tilstede, som er dén, der er bedst til arbejdet og til at kommunikere, og dét, der er helt afgørende, er, at I formår at beslutte jer for indstillingen FRIHED UNDER ANSVAR for hver eneste medar-bejder, og så sørge for, at dette princip bliver rigtigt implementeret. Danmark er IKKE et frit land, men dirigeret af ”diktatorer”, som vil bestemme over andre!

FRIHED UNDER ANSVAR – hvad betyder det egentlig, og ja, hvad betyder det egentlig (?), for i Danmark ved vi da, at vi har frihed under ansvar som en fundamental menneskerettig-hed, gør vi ikke (?), for alle og enhver ved jo, at vi er et FRIT land, er vi ikke (?) og hertil er svaret desværre, at FOLK I STOR UDSTRÆKNING IKKE VED, HVAD FRIHED UNDER AN-SVAR BETYDER (!) og NEJ, vi er LANGTFRA et frit land (!), for vi er omringet af DIKTATO-


RER og MENINGSDANNERE overalt, som vil bestemme over vores liv og holde os nede, for-di det mener de, at være bedre til end vi selv, og vi møder dem alle vegne, VORES CHEFER (!) og såmænd også i ægteskaber og ikke mindst hos pressen (!) – som er et helt kapitel værd for dem selv (!) – og politikere, som jo er sat på jorden for at ”gøre dette til en bedre verden” (!), og så etablerer de et hav af komplicerede love, regler og systemer, som skærer alle over én kam og undertrykker den enkelte, som jeg for eksempel selv er et offer for, når EMBEDSMÆND i kommunen bruger loven som deres middel til FORKERT at bestemme over mit liv og hermed være endnu værre diktatorer end I (!), og når dette står i loven, så må det naturligvis være rigtigt at gøre (!) – folk glemmer at ”tænke” logisk - eller er det virkelig, og svaret er naturligvis NEJ, det er det ikke (!), og det hele starter med, at vi ”øverst” i sam-fundet har ”ansat ”bogholdere og administratorer”, som bliver vant til at blive diktatorer – ligesom jer – og så laver de REGLER, REGLER OG REGLER, som undertrykker i stedet for at følge den grundholdning, som de påstår at have, som er, at vi ”naturligvis” går ind for FRI-HED – nogle skriver desuden direkte ”FRIHED UNDER ANSVAR” i deres principprogram – men på grund af vores LYST til at bestemme over og kontrollere ”handlingslamme” menne-sker (!) og vores fokus på PENGE som det eneste ”saliggørende”, så glemmer selv vores fol-kevalgte, hvad de egentlig blev valgt på, og sådan skaber man et helt samfund af ligeglade mennesker, som bliver vant til, at ”det er samfundets skyld” og så behøver vi ikke at tænke selv og at tage ansvar (for eksempel for SULT KATASTROFEN I AFRIKA!) og ”jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?”.

”Frihed under ansvar” betyder, at man har frihed, når man er ansvarlig – og omvendt!

”NÅR MAN ER ANSVARLIG, HAR MAN FRIHED, OG ER MAN IKKE ANSVAR-LIG, MÅ FRIHEDEN FJERNES I EN PERIODE, HVOR MAN DISCIPLINERES TIL IGEN AT BLIVE ANSVARLIG, HVOREFTER MAN FÅR SIN FRIHED TILBAGE!”

Dette er det helt enkle menneskelige princip, som I og enhver arbejdsplads får det bedst mulige ud af. UDDELEGÉR ANSVAR OG FRIHED til jeres medarbejdere – fjern diktaturet (!) - og for medarbejdere, som (i starten) ikke er i stand til at håndtere ”frihed under ansvar”, kræver det den mest disciplinerede indsats af en ÆGTE leder/mentor for at lære medar-bejderen, at dette princip menes ALVORLIGT, før medarbejderen kan få sin frihed tilbage.

Når jeg siger, at en leders vigtigste opgave er at gøre sig selv arbejdsløs, er det fordi, at det-te er det naturlige instinkt, som leder mig, og i stedet for at tænke på mine egne selviske ”behov” som penge og karriere – som ALT for mange ”lede” diktatorer gør – så handler det om at UDVIKLE sine medarbejdere – deres kompetencer og ansvarsfornemmelse, så de kan passe sit arbejde/ansvarsområde omhyggeligt - og hjælpe til med, at alle livet igennem bli-ver ved med at UDVIKLE SIG OG AT LÆRE, og når man har opnået dette, som altså ikke bør være svært, NÅR I SOM LEDERE VÆLGER MED AT VÆRE STÆRKE for at disciplinere med-arbejdere, som i dag er ”svage” og uansvarlige (!), så har man gjort sig selv arbejdsløs som leder (!), og hvad skal man så lave (?), og ja, man kunne jo starte med at arbejde selv (!) i stedet for at dirigere andre og misbruge sin tid på at modtage ”spørgsmål og rapportering” fra medarbejdere, at ”rapportere” til sin egen chef – brug Action Planer (!) - og på at være


http://www.youtube.com/watch?v=pKzINiQq_6A

”social” og ganske enkelt ved at undgå al den SNAK, SNAK OG SNAK, som er ”dræbende” i enhver organisation.

Disciplinér uansvarlige medarbejdere via HÅRD disciplin a la Mogens Frohn Nielsen!

Hvordan udvikler man så ansvarlige og motiverede medarbejdere (?), gør man det ved at blive ved med at bestemme over dem, og give dem massagestole, kondirum, bordtennis-bord, gratis mad m.v. som eksempler og ved at være ”utroligt flink” (?) eller medfører dette, at der sker det samme med medarbejderne, som med et barn, der bliver gjort mere og mere egoistisk ved at få måske 20 gaver til jul og 20 til sin fødselsdag igen og igen, hvor den ene gave er større end den næste, og hvor barnet bliver vant til at MODTAGE, MODTAGE OG MODTAGE uden selv at skulle give (?) – for eksempel til Afrika (!) - og ja, dette er desværre nøjagtigt, hvad der sker, fordi ”mere vil have mere” og når ens ”livssyn” er blevet ødelagt af en forkert kultur, så ”forstår” man ganske enkelt ikke, at modydelsen for det, man mod-tager, er, at man gør sit bedste arbejde, og det betyder, at i en organisation som jeres, så er det værste man kan gøre, er at være en ”rygklapper” og en ”flinker fyr”, som bliver ved med at ”motivere”, for det eneste, der virker overfor et moralsk forfald og dovenskab som her, er at gøre som jeg – og I har SLET ikke set mig folde mig ud (!) – og det er, at DISCIPLINERE JERES MEDARBEJDERE, INDTIL DE AF SIG SELV FÅR GODE VANER TIL AT ARBEJDE AN-SVARLIGT/DISCIPLINERET og det er altså ikke blot 2, 4 eller 6 timer ud af en arbejdsdag på 8 timer, men 8 timer ud af 8 (!), og det betyder, at i starten må I etablere et system med ”mandsopdækning” af en MENTOR, som HJÆLPER medarbejderen til at GØRE SIT BED-STE, om nødvendigt træffer de RIGTIGE beslutninger for/sammen med medarbejderen, SOM HAN KAN LÆRE AF og foretager KONTROL AF BÅDE OVERHOLDELSE AF TID/AF-TALER (og det er samtlige UDEN undtagelse!!!), arbejdets KVALITET OG KVANTITET i for-hold til, hvad man kan forvente af ”sammenlignelige og ansvarlige” medarbejdere, som ud-fører sit bedste arbejde – og så kan man indføre et lønsystem, hvor ALLE får samme basis løn (”høj” som ”lav”!) med ”rimelige” belønninger, når man har gjort sig fortjent til dette (”bedre end gennemsnittet”) og som ligeså naturligt og vigtigt en rimelig ”straf”, når man har udført arbejde, som er ”dårligere end gennemsnittet”, som man kan opgøre med pas-sende mellemrum, for eksempel hver 3., 6. eller 12. måned.

Det kræver, at man som MENTOR er ligeså stærk og disciplineret MED HVER ENESTE DE-TALJE (!) som Mogens Frohn Nielsen var på Fulton, hvor han hjalp ”umulige og uvorne” drenge med at blive disciplinerede ved at give dem ”et ansvar og en tillid de aldrig havde haft før - hvis man svigtede, kunne det få katastrofale følger for alle” – dette er den ultimative be-tydning af individets ansvar i forhold til fællesskabet, som ALLE bør kunne forstå (!) – og ef-ter endt ”uddannelse” kunne drengene ikke takke ham nok, for det han gjorde, var at give dem selve livet tilbage (!) i stedet for at de resten af deres liv kunne ”forsumpe” i dårlige va-ner (!) – som I jo altså gør her (!) - og for at overføre det til jeres hverdag, så skal I i virkelighe-den bruge en type som mig, som via sit eget eksempel kan vise medarbejdere, hvordan man VIRKELIG arbejder for at løfte dem og hele kulturen, og som via sin personlige styrke kan MOTIVERE og om nødvendigt med GENNEMSLAGSKRAFT ÆNDRE HELE ORGANISATIO-NEN, så alle begynder at vise ansvar og arbejde med gode vaner, og I praksis handler det om, at ALLE MEDARBEJDERE LÆSER DETTE NOTAT (!!!), at alle følger notatet GRUN-DIGT, at I omlægger jeres organisation, så I opdeles i teams baseret på en naturlig inddeling


http://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Frohn_Nielsen

http://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Frohn_Nielsen

af arbejdsområder, at alle får tildelt opgaver/ANSVAR – også dig, Jesper (!!!) - med mindst to mentorer for hvert team til at overlappe, og hjælpe, når det er påkrævet (ved manglende viden/erfaring) men med hele fokus lagt på, at medarbejderen skal UDVIKLES/UDLÆRES til at udføre sit eget arbejds-/ansvarsområde 100% effektivt, selvstændigt og ansvarligt uden en diktator, som mentalt bliver ved med at slå løs på ham (!) – og disciplinere a la Mogens Frohn Nielsen, når en medarbejder ikke er ansvarlig, som vil blive mindre og mindre over tid og en dag helt forsvinde (!) - og at I bygger videre på mit notat i samme ånd, hvor I etablerer en fleksibel organisation og hverdag, hvor KONTINUERLIG LÆRING og UDVIKLING priori-teres højt til gavn for alle.

DETTE TAGER TID AT GØRE OG DET KRÆVER, AT I GØR DET OVERALT, men når I først har gjort det, så vil I se tilbage på, hvordan det var, og tænke ”HVORFOR GJORDE VI IKKE DETTE FRA STARTEN” (?), fordi dette er jo helt elementært SIMPEL LOGIK at gøre (!) og ja, I kan jo prøve at gætte jer til svaret, hvis I ”gider” (!), og med det nye system vil I respektere hinanden og vil i ro og mag kunne udføre jeres arbejde uden at en chef ”banker jer i hoved-et” med ”dette haster” (på grund af sin egen dårlige planlægning og utålmodighed, eller hans chef, som har givet ham ”aben” i første omgang), fordi det næste element er at PLAN-LÆGGE jeres arbejde og udføre dette så godt og disciplineret som muligt, hvor I som en selvfølge overholder indgåede aftaler.

Og med denne viden, kan I så overveje i Falck, om I traf den rigtige beslutning, da I valgte at opdele jer i tre ”rør” for at få ”fagligt velfunderede chefer” (?) – hvor meget mere ”velfun-deret” er Jesper & Co. blevet (?) - i stedet for VIRKELIG at arbejde med FRIHED UNDER AN-SVAR, hvor chefer får foræret deres ”faglighed” og helt almindelige arbejde (!), og som in-gen har været i stand til at forstå eller at gøre hidtil. Utroligt, ikke?

Action Planer m.v.: ”Succes er ikke noget, man håber på, det er noget, man planlægger!”

Dagens FORKERTE ”orden”: ” Det, jeg ikke når i dag, det når jeg heller ikke i morgen”

Med den ”arbejdsorden” eller mangel på samme, som råder hos jer, går jeg ud fra, at I ofte oplever det, som man oplever de fleste steder, som er, at ”jeg nåede heller ikke i dag, hvad jeg havde sat mig for i morges” – eller som Robert udtrykker det: ”Mit motto er, at det, jeg ikke når i dag, det når jeg heller ikke i morgen” (!!!) - fordi der skete en masse ”uforventet” i dag, og ”jeg blev forstyrret hele tiden af telefoner og kollegaer, som hele tiden afbrød mig”, og ”så kunne jeg altså ikke også nå mit eget arbejde”, og er det en situation, som I kun kender alt for godt fra jeres hverdag (?), og når I har prøvet dette tilstrækkeligt mange gange – stort set dagligt (?) – så er det til sidst, selv for den ”hårdeste nyser”, svært at holde disciplinen, for så må det jo være ”dagens orden”, og ”det er bare sådan, at det er” (!), og den eneste måde at nå sit ”eget arbejde” på kan blive, at man må arbejde over – hvis man ”gider” - og det er måske også noget, som I kender, når I sidder her om aftenen, og der lige er nogle op-gaver, som I skal lave, som I ikke nåede i løbet af dagen (?), og sådan bliver dette ved med at være ”ordenen”, uden at der rigtigt er nogen, der laver om på det, for ”systemet” er der jo intet galt med (?) på trods af de åbenlyse fejl, jeg har vist jer (!) og ja, det er summen af det, jeg skriver til jer, og til dette hører ACTION PLANEN som det centrale værktøj, som I ganske enkelt er NØDT TIL at implementere og være disciplineret til at anvende som et FAST STY-


RINGSREDSKAB hver evig eneste dag med det helt enkle formål at HUSKE samtlige jeres aftaler/opgaver, at udføre dem til tiden (!) og naturligvis gøre jeres ubetinget bedste ar-bejde, for først når I gør dette, kan I nå Noma-kvalitet og gøre andre mennesker glade, og når andre bliver glade for det, man gør, så er der også en stor ”chance” for, at man selv bli-ver glad , og igen kan I forestille jer chefkokken, som udelukkende møder smil fra glade mennesker, som roser hans mad, og er dette ikke langt bedre end sure kunder, som har ven-tet i lang tid på deres mad, som de ender med at returnere på grund af ”dårlig kvalitet” (?), og ja, hvor man ender op i en ond cirkel, hvor chefkokken risikerer at gå ned på stress, og et sådant arbejdsmiljø ødelægger menneskers liv, så man risikerer at dør ”før tid”, og er det så-dan, at I ønsker, at jeres liv skal være (?), eller er I ved at begynde at kunne se det fornuftige i at gøre, som jeg fortæller jer, for jeg ønsker blot, at I bliver glade, så vi alle bliver glade .

Det er ”fuldstændigt uacceptabelt”, når en medarbejder svigter sine opgaver/aftaler!

Som ”systemet” er i dag – med anarki, uorden og stress (!) – ved man aldrig med sikkerhed, om en given opgave bliver udført af andre – til tiden og med hvilken kvalitet (?) - og kender I til følelsen ”hvorfor hører jeg ikke noget”, og ”nu bliver jeg nødt til at få et svar, for jeg har lo-vet at gøre mit arbejde færdig til en kunde, og nu risikerer jeg, at jeg ikke kan holde mit løfte, når min kollega ikke leverer til tiden” (?) og alle disse ”selvskabte problemer” (!) kan I ”enkelt” planlægge og arbejde jer ud af ved at følge mit velmente råd om ALTID at bruge en Action Plan, og når alle løbende opdaterer sin plan, kan man hurtigt få et overblik over status på en given opgave ved blot at slå op i Action Planen, og så behøver man i virkeligheden ikke at skulle ”bekymre” sig unødvendigt, ringe eller skrive for at rykke, og er det noget, som I også kender til her (?) – på samme måde, som jeg ugentligt rykkede Boy i jeres IT-afdeling for en liste til nøgledatabasen, som han sagde, at han ikke havde ”tid” til at lave og til sidst gad han ikke engang besvare mine henvendelser, når jeg rykkede ham, og hvilken følelse giver det én (?) og ja, både ”utilfredsstillende” og ”fuldstændigt uacceptabelt”!

I glemmer aftaler/opgaver, når I er forvirrede, ikke skriver ned og ikke planlægger!

Hvor mange gange har I hørt mig sige ”skriv det ned, ellers glemmer du det”, og hvor mange gange har I selv erfaret, at det er en ganske enkel sandhed, som I måske oplever hver eneste dag (?) og igen, når I ”multi-tasker”, og har måske 3-4-5 ting på hovedet på samme tid, hvor stor er så risikoen for, at I ”glemmer” én eller flere af disse ting eller detaljer for de enkelte opgaver (?) – eller måske oven i købet ”bevidst” glemmer, for ”så slipper jeg for det” og ”går den, så går den” (!) – og ja, det er noget, der sker overalt hver eneste dag, fordi man ganske enkelt ikke gør det, som er simpel logik, som er at skrive sine opgaver ned, så man husker at få dem gjort, og hvordan vil I helst huskes af jeres kollegaer og kunder – og det gælder også privat i forhold til familie og venner m.fl. - er det som ”ham kan vi IKKE stole på” og ”et rode-hoved, som glemmer sine ting og ikke gør sit arbejde ordentligt” eller som ”én, der har styr på sit liv og som vi altid kan regne med” (?), og jeg ville blive overrasket, hvis I vælger det første, og det gælder også for jer, Lars og Thomas og i virkeligheden for alle jeres medarbejdere, som ”påstår”, at de har samme ”holdning” som Lars, som ganske enkelt ikke passer! Det handler om at følge jeres inderste instinkt og ikke at lade dovenskaben råde.


Man kan ikke styre en virksomhed, når man ikke har overblik over virksomhedens opgaver

Og det kan undre, Jesper, hvordan man kan ”styre” en virksomhed, når man ikke har et overblik over samtlige virksomhedens opgaver, og når man bliver ved med at få gode idéer selv, som man ikke skriver ned og ”ikke rigtigt får gjort” noget ved og i stedet accepterer ”ja, det burde vi egentlig også have gjort noget ved” – det seneste var at lære Julia og hendes medarbejdere op i de vigtigste typer af kundeekspeditioner – og når man ikke har hverken overblik eller den rigtige indstilling, så er det naturligvis ”svært” at prioritere, hvad der i vir-keligheden er vigtigt og uvigtigt, og så er der en tendens til, at ens egne opgaver er de, der ”haster”, selvom det måske er opgaver, man har forsømt at gøre noget ved i årevis (!), som for eksempel ”fakturakontrol” (og ”et nyt system” herfor), som var en opgave, du valgte at give mig, og ja den ”hastede” så meget i dit hoved, Jesper, at det klart var en ”prioritet 1” opgave, da jeg spurgte dig (!) – men det var det åbenbart ikke sidste år, og året før og før igen (?) – og du BEORDREDE mig direkte til at starte denne opgave og lægge alt andet ar-bejde til side (!), som jeg ikke var færdigt med (rydde jeres kontor op!), og Jesper, kan du fo-restille dig præcis hvor HELT OG ALDELES UTROLIGT UTILFREDSSTILENDE det er, at have en ”slavepisker” som dig til at bestemme over én (?) og særligt, når denne slavepisker ikke selv har styr på sit eget arbejde, fordi han ”misbruger” sin tid på ”alt muligt andet”, og det i virkeligheden er mig, der skal lære dig disciplin og sætte dig under administration (!), indtil du har LÆRT selv at blive ANSVARLIG (!).

Dette er et eksempel på ”den omvendte verden” og ”tyranni af egoistiske chefer”, som ikke viser mennesker og øvrige opgaver respekt (!), som I ganske enkelt vil undgå i fremtiden, når I har valgt at arbejde og planlægge ordentligt, som betyder, at man arbejder færdigt med den opgave, man arbejder på nu og at man løbende prioriterer nye opgaver i forhold til helheden, og er det HELHEDEN, som du selv mangler et overblik over (?), Jesper, som na-turligvis også er ”svært” at få, når man kun sjældent er til stede.

Arbejd med én opgave ad gangen med FULD koncentration – multi-tasking er af det onde

Dette at ARBEJDE PÅ ÉN OPGAVE AD GANGEN, I STEDET FOR FLERE er en vigtig lære-sætning i stedet for den ”kultur”, som også ”hersker” her, hvor man arbejder med flere op-gaver på en gang – det bliver ”rigtigt” at kunne ”multitaske” - og til sidst bliver man overbe-vist om, at man kan jonglere med flere bolde på en gang og gribe alle sammen, uden at de falder til jorden, og det er vist i praksis kun professionelle jonglører, som kan dette, og det bør være så simpelt, som det er sagt: Når man arbejder i ro, uforstyrret af alle kilder, som kan forstyrre én – ikke mindst konstant SMÅ-SNAK fra kollegaer og ”haste-opgaver”, som er ondskaben selv på grund af andre mennesker, som ikke kan planlægge deres arbejde el-ler bare er ”utålmodige” – og når man arbejder med fuld koncentration på én opgave af gan-gen med indstillingen om at gøre sit allerbedste, så udfører man et arbejde, som er 10 eller 100 gange bedre end det arbejde på ”børnehave-niveau”, som I udfører, som man lige ”hur-tigt” skal lave, så man kan komme videre (!) – og ja jeg kunne have valgt at tage en ”kort snak” med dig, Jesper, omkring ”Noma-kvalitet”, som var dét, du forventede, da vi aftalte, at jeg skulle lave denne opgave for dig, men jeg valgte i stedet at gøre mit bedste arbejde – i hvert fald i forhold til omstændighederne – og så brugte jeg længere tid på at gøre det, for ”det er dét, som I vil få det bedst med” for en ”LØS SNAK” har det med at blive til ingenting!


Og dette er også et spørgsmål om at få GODE VANER og Thomas og særligt Robert er eksempler på medarbejdere, som UHYGGELIGT NEMT mister fokus og som helt automa-tisk – uden at tænke sig om – skifter fokus fra en person og en opgave til en anden, fordi så kommer der lige en person ind, så ringer telefonen lige, og så får man lige en tanke om noget andet, man også burde kigge på, og jeg har observeret, hvor UHYGGELIGT svært det er, at føre en koncentreret samtale med dig, Robert, når alle disse forstyrrende elementer er til stede; du skifter fokus konstant i stedet for at fastholde det, og det drejer sig altså både om GODE VANER og også om PLANLÆGNING og SELVLEDELSE for HELT at undgå for-styrrelser (!), og når I har dette, så vil også Robert – og I andre - vise sit sande jeg og arbejde med en ro og koncentration, som gør, at også han opnår SUPER kvalitet, som er UMULIG at opnå på den måde, som I arbejder i dag!

Stop ”dårlige undskyldninger” som ”det har jeg ikke disciplin til” eller ”det gider jeg ikke” !

Jeg har brugt og vist jer min Action Plan i praksis, siden jeg startede hos jer i marts måned, men dette her IKKE medført, at én eneste af jer af egen drift har startet med at bruge en til-svarende Action Plan – for eksempel ved at bede om at bruge min som skabelon (!) - selvom I godt kan se, at det at arbejde med en plan er en ”professionel” måde at arbejde på (?), og hvordan kan det være, at I ganske enkelt ikke ”overvejer” at gøre det, som er rigtigt (?), og er det igen, fordi I ikke tænker ordentligt og ikke ”gider” gøre det, for det ”tager tid” at skri-ve en action plan (?), og det har vi da ikke ”tid” til at gøre, og som Jesper impulsivt sagde, da jeg præsenterede ham for Action Planen første gang: ”Dét har jeg ikke disciplin til at gøre” (!), og det synes jeg, er noget af en selverkendelse, Jesper, at du ligefrem træder frem og siger, at du som leder/menneske ikke har ”disciplin” til at planlægge dit arbejde og hermed sikre, at du overholder dine aftaler, og af erfaring ved jeg, at det kun sker meget sjældent, at men-nesker kan huske samtlige indgåede aftaler og opgaver uden at behøve at skrive disse ned, men det er da klart, at hvis man er vant til at leve i et anarki, hvor man ikke ”gider” disciplin og hvor man er ”ligeglad” med at holde (visse af) sine aftaler, så kan man vænne sig til me-get ”sløseri” – og også snak, snak, snak (!) - og det er jo altså blot det, som jeg siger til jer, er i modstrid med den menneskelige natur, og som I bliver gladest ved at ændre på.

BESLUT jer for at bruge en Action Plan HVER dag, og brug den så disciplineret

Dette er hvad Action Planen som det centrale styringsværktøj vil hjælpe jer med og igen handler det om en beslutning, hvor I blot BESLUTTER jer for at anvende dette styringsred-skab, og når I først har fået planen ind under huden og bruger den HELE TIDEN og HVER EVIG ENESTE DAG (!), vil I undre jer over, hvordan I nogensinde har kunnet leve og arbejde uden – og der er lige så meget brug for at bruge en plan privat!

”SUCCES ER IKKE NOGET MAN HÅBER PÅ, DET ER NOGET, MAN PLANLÆGGER”!

Så det handler om, at man som individ løbende skriver sine opgaver ned, og det kræver den STØRSTE disciplin, at netop når man tænker på en given opgave, så skal man skrive tanken


ned, før den forlader en – eller i hvert fald gøre sig et ”husker-notat” om opgaven – for hvis ikke man gør dette, så har tanker det med at forlade en for at blive erstattet af nye, og hvem siger, at man igen af sig selv husker, hvad der tidligere kom til én – og igen er dette SIMPEL LOGIK at gøre, som alle ved, og når dette er tilfældet, så bør der ikke være noget at betæn-ke sig på; så er det blot at gå i gang med at bruge planen!

Brug GOD TID til at udfylde planen RIGTIGT og respektér andres planer

Jeg anbefaler, at I bruger GOD tid første gang, I starter med action planen og tænker or-dentligt igennem for at sikre jer, at alle opgaver sættes på planen, og det er opgaver, som man ikke får løst her og nu, men som man har behov for at komme tilbage til.

Af billedet nedenfor ses den Action Plan, som jeg selv anvender, og som I også er velkomne til at anvende som en ”lokal” løsning til at starte med, indtil den dag, hvor I vælger at udvikle en betydelig bedre plan end min, som I kan anvende som en ”perfekt løsning” for samtlige medarbejdere i hele Falck!


http://stigdragholm.files.wordpress.com/2011/02/action-plan-stig-260711.xls

Og så handler det I princippet blot om at udfylde planen, at prioritere sine opgaver i forhold til vigtighed, omhyggeligt at overveje interessenter for opgaven – hvem er vigtig at invol-vere i opgavens løsning, og/eller hvem er modtager af opgaven – og så forsøge at fastsætte en deadline så godt, som det overhovedet er muligt, og hertil er der det råd, at de fleste mennesker i dag har så travlt, så travlt og man ønsker gerne at ”please” andre ved at fortæl-le, at en opgave kan blive færdig før, det senere viser sig, at den i virkeligheden kan, og her er det bedre at sikre sig, at sætte for lang tid til opgavens løsning end for kort – dog ikke ”urimelig” lang, planen skal være realistisk (!) – for det er altid bedre at overraske sig selv og andre positivt, end det er er skuffe negativt. Hvis det er en større opgave, som indeholder en vis form for rutine kan I anvende mit eksempel fra løsningen af opgaven med at udvikle en ny nøgledatabase, hvor der var ca. 1.120 nøgler, der skulle indtastes og efter at have indta-stet de første måske 50, kunne jeg beregne hvor mange timer, det ville tage at løse hele op-gaven – uden afbrydelser (!) – som så var den tid, jeg satte på Action Planen, og det kom vist til at passe meget godt, i hvert fald i antal timer og således ikke på den dag, som jeg oprin-deligt valgte som deadline, fordi I valgte at trække mig ind i driften.

Jo mere erfaring I får med at arbejde med planen, jo bedre vil I blive til at fastsætte prioritet, interessenter og deadlines, og så handler det også om, at når man har fastsat en deadline, så informerer man om denne, andre respekterer den oplyste deadline, hvis den forekommer ”rimelig” og ”ansvarlig” og andre respekterer, at de ikke kan komme ”brasende” med nye opgaver, som ødelægger ens plan, men man kan naturligvis altid i teams på koordinerings-møder drøfte og aftale opgavernes prioritet sammen, se mere nedenfor om teams, således at det sikres, at medarbejderen får ro og koncentration til at gøre sit bedste arbejde, og så er det en del af ansvarligheden, at man som en helt generel hovedregel overholder indgåe-de aftaler og deadlines, at man leverer sit allerbedste arbejde og at man leverer til tiden (!), og skulle det ske, at man bliver forsinket med en opgave – hvis man har undervurderet op-gavens omfang el. lign. – så giver man tilbagemelding til interessenterne så snart, man ved dette, og aftaler en ny deadline inden den oprindelige deadlines udløb. Dette handler om at kunne stole på hinanden og om troværdighed, og hvem vil ikke helt generelt gerne kunne stole på sine omgivelser, så man ALTID bliver glad over at modtage det bedste arbejde fra pålidelige mennesker?

Opdatér planen HVER DAG og GØR ALT for at overholde aftaler og gøre dit bedste arbejde!

Den ønskede INDSTILLING er, at man GØR ALT HVAD MAN KAN for at blive færdig dels til tiden og dels at gøre sit bedste arbejde - som dette notat er et eksempel på, hvor jeg har valgt at gøre ALT HVAD JEG KAN for at afslutte opgaven bedst muligt til den deadline, jeg valgte, som er min sidste dag hos jer den 5. august - og det betyder, at FØR man forlader sit arbejde, så sikrer man sig, at man har nået alle sine opgaver for den pågældende dag – i stedet for at være ligeglad og blot gå – og dette gør man hver evig eneste dag på samme måde, som man også BESLUTTER sig for at rydde op på kontoret hver evig eneste dag, før man går, og man gør det, fordi man ved, at det er det RIGTIGE at gøre.

Og så er idéen, at man opdaterer sin Action Plan for eksempel hver morgen, før man går i gang med arbejdet – eller som den sidste ting hver dag, før man holder fri – og at man gør det HVER ENESTE DAG, så man til stadighed har en opdateret plan, som indeholder SAMT-


LIGE de opgaver, man har identificeret og som man kan sortere i forhold til for eksempel deadlines, så man får en dags-/uge- og månedsplan over de opgaver, man arbejder på, og når man ved om morgenen, hvad man skal arbejde med, så slipper man for at blive fristet af sin egen impulsivitet – manglende disciplin – hvor man ”lige” bliver inviteret med til et møde, som ”lyder spændende”, eller hvor en kollega ”lige” kommer forbi og ”stjæler” en halv time med snak – privat eller arbejde – og tilsvarende ”forstyrrelser”, som I i dag accep-terer som ”dagens orden”, som tager effektiviteten og koncentrationen væk fra jer, og i stedet starter I fremover ganske enkelt dagen med den opgave, som I har planlagt og bliver ved med at arbejde på denne, indtil den er færdig, og når I kommer ind i en sådan rytme, vil I automatisk blive langt bedre til at udføre jeres arbejde, I vil begynde at tænke og arbejde mere koncentreret og også at blive mere effektive, og dét, der kan nås i dag, bliver nået i dag (!), så I kan fortsætte med jeres plan i morgen og også nå det, som I har planlagt at gøre i morgen i stedet for at blive ved med at skubbe de samme opgaver foran jer, og til sidst op-leve den situation, som I har i dag, som er, at I ganske enkelt ikke får gjort alle de ting, som der er behov for at gøre - som for eksempel at få nøgledatabase, nøglekartotek og faktura-kontrol på plads, som I så beordrer en ”kuli” til at gøre i stedet.

Dette er forskellen mellem at arbejde disciplineret, og at være drevet af lyst/impulsivitet/ anarki, og I ved jo godt, hvad der er rigtigt at gøre – gør I ikke?

For nogle mennesker vil omfanget af den daglige drift naturligvis variere – antallet af telefo-nopkald, kundeekspeditioner, brand alarmer m.v. – men I vil opdage, at når I FORDELER DISSE OPGAVER OG ANSVAR ORDENTLIGT MELLEM JER, planlægger godt og undgår at stresse hinanden med sløseri/snak og ”impulsive hasteopgaver”, så vil I blive langt bedre til både at planlægge og udføre jeres arbejde.

For god ordens skyld kan jeg nævne, at Action Planen gælder for samtlige medarbejdere uanset arbejdsopgaver og ikke blot kontormedarbejdere. Det er lige så relevant, at nedskri-ve, huske og overholde sine opgaver, hvis man påfylder flasker, renser masker, rydder op i omklædningsrum (!), journalskabe, vasker biler, tjekker udstyr, maler bygninger, slår græs m.m.m.

Indfør Action Planer for teams og stå ansvarlig for dit team, så du ikke kan skjule dovenskab!

Det vil være naturligt både at have individuelle Action Planer og planer for det team, som man tilhører og for hele stationen, og at ALLE Action Planer er ÅBNE for ALLE, så man ikke kan skjule sig (!), og at man hermed står ansvarlig for sit arbejde overfor alle, som jo altså betyder, at man udfører sine opgaver til tiden og med sin bedste indsats – Jesper, du skal ikke inkludere LØS SNAK i planen, det skal du fjerne fra din arbejdsdag (!) - og så er det el-lers teamets/mentorens ansvar at sikre, at alle udfører sit arbejde ansvarligt, og gør man ikke det, må teamet/mentoren følge op med disciplin for at lære medarbejderen at blive an-svarlig igen, og dette sker via løbende koordineringsmøder med ens team, som ofte vil være en god idé at holde hver uge, og hvem har lyst til igen og igen at skulle meddele sit team, at ”så nåede jeg heller ikke denne opgave” og ”her gjorde jeg heller ikke mit bedste arbejde, fordi jeg skulle lige have en pandekage og snakke hyggeligt med de andre” og det at komme med ”dårlige undskyldninger” og ”hvide løgne”, er for mange næsten blevet en disciplin for at


dække over sin egen dovenskab, tænk blot på ”Chris og Chokoladefabrikken”, hvor Chris simpelthen ikke ”orker” at komme på arbejde, og hvor der ikke er grænser for hans ”dårlige undskyldninger” for at undgå arbejde (!), og han er et symbol på sådan nogle som jer (!) - og der er i virkeligheden INGEN, der har lyst til at blive en dårlig undskyldning for sig selv, som man altså enkelt undgår ved at skabe fuldstændig disciplin, åbenhed og at stå ansvarlig i forhold til sit team i stedet for, at man får lov til at skjule sig selv og sin dovenskab/lige-gyldighed på sin arbejdsplads, uden at dette har konsekvenser (!), og når man har indført disse enkle rutiner som en del af sin hverdag, vil der automatisk udvikle sig en kultur, hvor man planlægger og udfører sit arbejde bedre og bedre – så er der overhovedet noget at be-tænke sig på?

Koordineringsmøder: Vær forberedt, planlæg og koordinér uden at gå i ”løsnings-mode”

Når man mødes ved et for eksempel ugentligt KOORDINERINGSMØDE, har alle forinden opdateret sine Action Planer, som teamets Action Plan baseres på - man kan indikere i sin plan, om en given opgave er individuel eller en team opgave og på dette grundlag trække teamets Action Plan - og alle har FORBEREDT sig før mødet, og så er formålet, at man gen-nemgår status for eksisterende opgaver, hvis der i øvrigt er behov for at komme med be-mærkninger ud over, hvad der allerede fremgår af planen, og udover det man allerede har nævnt ved tidligere møder - der er INGEN grund til at ”opdatere” hinanden med de samme ”nyheder” hver uge (!) – og herefter koncentrerer man sig om at drøfte og prioritere idéer til nye opgaver, aftale hvem, der bedst muligt kan udføre opgaverne i forhold til ressourcer og kompetencer, og ideelt set bliver Action Planen opdateret undervejs i mødet eller umiddel-bart derefter, så man altid har opdaterede Action Planer til rådighed. Disciplin!

Ved sådanne koordineringsmøder skal man IKKE begå den fejl, at man går i ”løsnings-mo-de”, som er dét, de fleste fejlagtigt gør ved sådanne møder, for så går der MEGET TID med SNAK, SNAK OG SNAK, hvor man diskuterer forskellige løse idéer – prøver at gøre sig selv forståelig uden altid rigtigt at forstå andre (!) - ofte uden i virkeligheden at blive enige om noget, og ofte uden at det er de bedste idéer, man beslutter sig for (!). Man skal holde sig KLART til emnet og fokusere på status for eksisterende opgaver og prioritering af nye opga-ver, formål, fordeling af ansvar m.v. – og tro mig, dette er et VIGTIGT punkt at være op-mærksom på, for ALLE STEDER misbruger man uendeligt meget tid på ustruktureret snak ved møder.

De(n) person(er), som får en given opgave at arbejde videre på, kan så udenfor koordine-ringsmødet – i mindre arbejdsgrupper – arbejde i detalje om opgavens løsning/udførelse.

Og så gælder det om VIRKELIGT at se fordelen ved at arbejde i teams, hvor den ene idé fra en kan føre til den næste hos en anden, og når man bruger hinandens bedste idéer og kom-petencer, vil man sammen opleve, at man får et større udbytte end summen af de medar-bejdere, som bidrager, og her handler det også om at ændre vaner for mange, som har indstillingen, at ”det vil jeg helst gøre selv” til at se og erfare positivt, at i teams kan vi gøre tingene endnu bedre.


http://www.youtube.com/watch?v=kc8SnTUp330

Lad hele teamet bidrage med idéer/kommentarer ved løsning af team opgaver

Når man aftaler en opgave, som skal løses – for eksempel ”faktureringsproces” – og man af-taler, at Christoffer bliver ansvarlig for denne opgave i Lyngby, at interessenterne er Falck i hele Danmark, og at Christoffer i første omgang arbejder sammen med sin regionale grup-pe, som beslutter, hvem man ønsker at involvere i et LEAN PROJEKT – og beslutter at gøre SIT ALLER BEDSTE ARBEJDE FOR AT ETABLERE ”VERDENS BEDSTE SYSTEM” FOR DEN-NE PROCES – så sikrer man sig dels, at alle i ens eget team, som for Christoffers vedkom-mende er kontoret i Lyngby, er orienteret omkring status og udviklingen af opgaven – via Action Planen - og at alle både får mulighed for indflydelse og et MEDANSVAR for at hjælpe med gode idéer, som i virkeligheden betyder, at når man starter projektet op, mod-tager man ideer fra ens team - som gør sit bedste arbejde hermed (!) – om, hvad projektet skal indeholde, formålet med det, ambitionsniveau m.v. og også konkrete forslag til løsnin-ger/indhold m.v., som arbejdsgruppen kan tage med i deres overvejelser til deres videre, de-taljerede arbejde, og dette fortsætter undervejs i projektet, så ens team bliver orienteret/in-volveret på ALLE forskellige trin af udviklingen – som både sikrer, at alle i teamet bliver til-fredse – ikke noget ”surmuleri” med ”hvorfor overvejede I ikke dette i stedet” og ”hvis jeg havde gjort det, ville JEG have gjort det meget bedre!” m.v. – og at man ganske enkelt får brugt idérigdommen på den rigtige måde, så man ender med de rigtige beslutninger og løsninger, og når man så har udvalgt de ”rigtige” medarbejdere – og leverandører – til ar-bejdet, som er disciplinerede og gør sit allerbedste, så har man opskriften til succes. Dette er i virkeligheden løsningen på alle mulige ”management” udfordringer.

Og vær sikker på, at I vælger de rigtige interessenter/deltagere – hverken for få eller for mange – og når I arbejder, så lad være med at sende detaljerede mails/oplæg/beskrivelser ud til alle mulige, som ikke behøver at være involveret – når de ikke arbejder direkte på pro-jektet – hvilket vil spare oceaner af tid fra det mail-tyranni, som eksisterer overalt i dag. Alle, som ikke er direkte involveret, kan læse status på Action Planer, og når man har brug for at involvere sit team for at modtage inputs/kommentarer/idéer – nogle gange bliver man ”blind”, når man arbejder i detalje med samme opgave, og så kan det være godt at få idéer fra ”nye øjne” udefra, ligesom Jesper ønskede at få i forhold til denne opgave, og tror du, at dette er, hvad du har fået, Jesper (?) – så beder man i GOD TID sit team præcist om hvad, man ønsker at de skal bidrage med, så de kan forberede sig KONKRET på opgaven.

Et team er selvbestemmende og ledes (ved behov) af en mentor, som er den bedst egnede

Lad teamet være ansvarligt og selvbestemmende – i RIGTIGE organisationer er der IKKE be-hov for en DIKTATOR, medarbejderne kan godt selv (!!!) - og når man tænker og gør sit bed-ste, vil man opleve, at teamet automatisk opnår ENIGHED om de RIGTIGE beslutninger, ue-nighed vil oftest være udtryk for, at man ikke gør eller kommunikerer sit bedste (!), og dette er også baggrunden for, at koordineringsmøder ledes af dén medarbejder, som teamet har valgt til denne opgave, som er dén, der er bedst til arbejdet og dén, der kommunikerer bedst, som i virkeligheden svarer til dén, som teamet har den største tillid til, og dette er IKKE en varig post, men en post, man bør drøfte løbende, og når der er én, som har bedre kompetencer, så overgår posten til denne, og man kan naturligvis også med fordel aftale, at


posten går på skift, så man udvikler kompetencer hos de medarbejdere, som naturligt føler motivation for at varetage denne opgave i en periode.

Opgaven for mødelederen/mentoren er IKKE at beslutte på vegne af teamet, men at hjælpe teamet med at kommunikere bedst muligt, at bruge brainstormingsværktøjer, når der er brug for dette, at optræde som en ”facilitator” i alle henseender, at summere/præsentere al-ternativer og lade teamet træffe beslutningerne sammen under forudsætning af, at teamet er fuldt ud udlært og ansvarligt, ellers kan mentoren i en periode vælge at træffe RIGTIGE beslutninger for teamet eller HJÆLPE det med at træffe rigtige beslutninger selv (!) for at uddanne det og kun indtil, at teamet kan selv (!) og ved eventuel uenighed (!) beslutter fler-tallet.

Dette er en verden til forskel i forhold til, hvordan man gør de fleste steder i dag og også her, hvor I som ”ledere” fejlagtigt tror, at det er jer, der skal træffe beslutningerne på vegne af teamet ofte uden at bruge deres kompetencer bedst muligt – som i min situation – som jo altså INTET har at gøre med ”anerkendende ledelse”!

Brug dagsordener til møder, aftal mødets længde og START og SLUT præcist til tiden!!!

Til (alle) møder handler det OGSÅ om, at man SAMMEN etablerer en dagsorden for næste møde, hvor alle kan bidrage til en ÅBEN DAGSORDEN ved at tilføje idéer til denne, og at mødelederen/facilitatoren starter det ny møde med at opnå enighed om dagsordenen og mødets længde, og så sørge for, at man rent faktisk kommer godt igennem dagsordenen in-denfor den tid, der er aftalt, ikke noget med at bruge 2 timer på et møde, som man troede kun ville tage 1 time (hvor tit har I ikke oplevet dette, når tiden ”bare går”?) eller at misbruge 45 minutter eller 1 time hver evig eneste dag på at spise morgenbrød med teamet (!), som I gør, og så bruge mere tid på at snakke hyggeligt og grine højt end på at koordinere arbejdet (!), som er det, I giver indtryk af, når man hører jeres højlydte stemmer, når I sidder udenfor i gården, og som I altså (helt?) kan spare i en effektiv organisation baseret på ansvarlig selv-ledelse, hvor I så mødes til et ugentlig koordineringsmøde i stedet (tænk på hvor meget EK-STRA TID og EFFEKTIVITET denne besparelse vil give jer!), og igen, I vil blive dygtige til at styre møder effektivt i stedet for ”hyggelig anarki”, når I blot træffer en beslutning om at gøre dette, og så være FOKUSERET på mødet, overveje jeres indlæg og tal konkret og mål-rettet uden at ”væve” eller starte med at tale om et emne, som ikke vedrører det emne, man drøfter nu – respektér emnet, LYT OG FORSTÅ ANDRE, før du gør dig selv forståelig (!), og så gør man ét emne færdigt af gangen, og opnår enighed om, hvem der skal arbejde med det, interessenter m.v. - som man nu kan aftale det og i øvrigt følge op på via Action Planen og næste møde, når man har tænkt det ny arbejde igennem i større detalje - før man starter på næste emne.

Mødedisciplin er en afgørende disciplin at kunne mestre, og udover at holde sig til dagsor-denen og overholde den aftalte tid, siger det sig selv, at et møde ALTID starter og slutter PRÆCIS til tiden, og at kulturen er, at man IKKE skal acceptere medarbejdere, som ”simpelt hen” ikke kan komme til tiden – dette er i høj grad også en uansvarlig handling, som må di-sciplineres, hvis medarbejderen ikke selv kan finde ud af det – og det vil med andre ord sige, at når klokken er 09.00, hvis dette er mødets starttidspunkt, så starter mødet præcis kl.


http://en.wikipedia.org/wiki/Facilitator

09.00.00 (!) på samme måde, som man er vant til, at for eksempel radioavisen pr. definition starter til tiden, for hvem ville bryde sig om, hvis værten på Radioavisen nogle gange star-tede kl. 09.02 eller 09.05, fordi han lige skulle snakke med hans hyggelige kollegaer først og måske også lige vente på at kaffen blev færdig. Dette er disciplin, og det er den grad, I skal efterstræbe, for at man VIRKELIG kan stole på hinanden.

Meddel, når I forlader arbejdspladsen, og hvornår I kommer tilbage – og hold så tiden

Det er at vise hensyn, at man fortæller de kollegaer, man arbejder sammen med, når man for eksempel forlader arbejdspladsen og ikke mindst fortæller hvor lang tid, man er væk – og hvor man er – og at man så overholder tiden, for dette er OGSÅ en aftale, man indgår, og dette i stedet for bare at sige ”jeg kører en tur”, som I har for vane at gøre her og ja, hvorhen og hvor lang tid er spørgsmål, jeg har stillet jer ofte – Robert og Lars (!) – og Robert husker måske den dag, hvor du kom tilbage 20 minutter efter den tid, du havde givet mig, og dette er da ”ligegyldigt”, er det ikke (?), og nej, Robert, det er det ikke, for det gik ud over min frokost, at du ikke kom tilbage (!), så derfor VIS HENSYN og OVERHOLD SAMTLIGE DINE AFTALER (!), og skulle man i enkelte situationer komme ud for noget uforudset – det bør blive mere og mere sjældent – så informerer man om den nye situation inden udløbet af den gamle tidsfrist.

På vores sidste arbejdsdag sammen, den 4. august, valgte Lars at forlade stationen i måske 1½ time helt uden at sige noget – jeg vidste ikke, hvor du var – og samtidig at overlade tele-fonen til mig, som jeg kun opdagede, da den ringede flere gange, og da du kom tilbage, valgte du at forære mig en FLOT lysestage fra Georg Jensen som tak for min indsats – som du havde været ude at købe uden min viden – ligesom du et par dage i forvejen også havde været venlig at forære mig en bog og DVD om Falck’s historie, og jeg blev både glad for at modtage disse gaver, fordi det udtrykker menneskelig glæde og varme følelser, men når det er forretningsmæssige gaver, så udtrykker de også klart en sammenblanding af private og arbejdsmæssige interesser, som jeg tager afstand fra, fordi man risikerer, at forretningsga-ver ”farver” synet på folk, så man begynder at favorisere de forretningsforbindelser, som ”begaver” en, som medfører at man ”glemmer” sin objektivitet og ikke får gjort opmærk-som på forhold, der er behov for at forbedre, som var den følelse, jeg fik, da jeg modtog denne gave, men jeg valgte alligevel at fastholde fokus og min første, rigtige tanke, som jeg her gør opmærksom på, som er, at man ikke skal forlade sin arbejdsplads uden at vise hen-syn til sine kollegaer, Lars, og man skal IKKE som virksomhed give gaver af samme årsag, det er noget, der tilhører private at gøre (!) – men tak for de varme følelser, som ligger bag gaverne, jeg nærer de samme følelser for dig/jer, og dette notat er altså min gave til dig/jer, som jeg håber, at du vil forstå og også at værdsætte i håbet om, at dit liv vil blive forbedret lige så meget som andres.

Og det er samme princip, man anvender, hvis man en dag beslutter sig impulsivt for at hol-de fri nogle dage, og så vælger at skifte vagter, som Robert gjorde med Christoffer, da han ”havde brug for at komme i sommerhus nogle dage”, og det er naturligvis meget godt, at I kan aftale dette indbyrdes mellem jer, men det kræver, at man VIRKELIG tænker sig om, for kunne det tænkes, at Stig havde FORBEREDT spørgsmål om faktureringsprocessen til dig Robert, og planlagde at spørge dig den dag, hvor vagtplanen sagde, at du ville komme på


arbejde (?), og ja (!) – og igen er dette et eksempel på, hvordan DÅRLIG PLANLÆGNING kan ødelægge planerne for andre, og der skal altså ikke mere end én person til at lave ”røg i køkkenet” før man risikerer, at det går ud over hele køkkenet. Sørg derfor altid for at TÆN-KE jer grundigt om og at KOMMUNIKERE, så I tager de rigtige beslutninger og viser hensyn til andre.

Kommunikér, hvis I skulle blive forhindret eller forsinket til et møde eller en opgave

Her kan jeg medtage det tidligere eksempel, hvor jeg havde aftalt møde med Christoffer den 28. juli, som imidlertid ikke blev til noget, og jeg troede, at dette var fordi, at Christoffer havde glemt mødet og ”svigtede” mig ved at tage hele dagen fri, fordi han var blevet kaldt på ekstra vagt i Gladsaxe dagen før, og når man har den disciplin som jeg, at man overhol-der sine aftaler, så er et sådant ”svigt” noget af det værste, man kan byde mig, og dette medførte, at jeg i en mail – sammen med mine idéer til ny faktureringsproces – klart gav ud-tryk for min INDSTILLING: Christoffer, vi havde aftalt møde den 28. juli for at gennemgå de notater, vi havde skrevet ned, og du svigtede mig både med mødet, da du valgte at holde fri uden at melde fra (!!!), og også med at skrive dine egne ideer ned selv, som jeg opfordrede dig til at gøre 2-3 gange, så vi kunne starte mødet på et langt højere niveau. Med en sådan ”ligegyldighed” kan I ALDRIG løfte jer til Noma-kvalitet, se mere i mit kommende notat til ”lederne”. Det handler om INDSTILLING!

Da Christoffer kom på arbejde nogle dage senere, fortalte han mig, at han havde meldt af-bud ved at ringe til vagthavende den 28. juli, som var en af jeres kollegaer fra Gentofte, som i øvrigt lavede absolut ingenting 95% af denne dag, som ikke er ualmindeligt, når I vikarierer for hinanden mellem stationerne – FULDSTÆNDIG SPILD AF TID OG FORKERT HOLD-NING (!) - og han havde måske netop derfor (?) åbenbart ”for travlt” til at skrive denne be-sked ned, så han huskede at give den til mig senere – sløseri af værste skuffe (!) – og det medførte altså, at jeg drog, hvad jeg troede var en rigtig konklusion om, at det var Christof-fer, som havde svigtet mig, hvor det i virkeligheden var denne ”dovne vagthavende fra Gen-tofte” – og dette er virkelig så lidt, at der skal til for at skabe misforståelser (!), og jeg var glad for, at Christoffer udredede denne misforståelse, men måske I kan anbefale Gentofte at SKRIVE DERES OPGAVER NED, SÅ DE IKKE GLEMMER DEM?

Og dette er også for at sige, at det er en helt elementær del af almindelig god opførsel, at man kommunikerer, hvis man (i sjældne situationer!) ikke er i stand til at opfylde en indgået aftale, herunder at man bliver forhindret/forsinket til et møde eller med en opgave.

Anders Fogh og Obama som rollemodeller: Vis viljestyrke, kommunikation og ”stramhed”

I kan bruge Anders Fogh Rasmussen eller Barack Obama som rollemodeller for mennesker, som taler fuldstændigt klart, arbejder uhyre målrettet og effektivt, som altid kommer til ti-den, holder hvad de lover og udfører sit arbejde indenfor aftalte deadlines, og dette var helt enkelt dét, der sikrede Anders Fogh et ”enestående image” og TROVÆRDIGHED som stats-minister i Danmark, som var årsagen til, at INGEN kunne slå ham i en valgkamp, uanset om ”modstanderen” hed Poul, Mogens eller Helle (!) og som ingen dansk politiker kan gøre ham


efter (!) – og nå ja, det kan man faktisk godt, hvis man beslutter sig for at gøre, som der står i dette notat, som også er opskriften på Anders’ og Obama’s succes!

Vil I helst have det samme image og troværdighed som Anders, eller som en ”gammeldags” politiker a la 1970’erne, som mere går op i SNAK, SNAK OG SNAK uden at svare på, hvad man bliver spurgt om, og som prioriterer et ”godt liv” via gode middage, ”frynsegoder” og måske ligefrem også snyder systemet og dets ”dumme regler” (godtgørelse for diverse bi-lag m.v., og hvem kan tale sig fri af dette?) til ”fordel” for ens begærlighed (”går den, så går den”) uden selv at ”gide” gøre det ”hårde” arbejde, som er nødvendigt for at opnå top resul-tater, og måske husker I dokumentar udsendelsen ”Fogh bag facaden”, som viste Anders’ utrolige disciplin, viljestyrke og kommunikationsevner, da han sikrede et ”umuligt” resultat i Bella Centret i 2002, da EU skulle udvides mod øst (?), og også klimatopmødet i København i 2009, hvor repræsentanter for hele verden sad i den store sal og gjorde ikke andet end at SNAKKE, SNAKKE og SNAKKE – hele natten, husker I hvor TRÆT Lars Løkke var (?) - uden at kunne blive enige om noget andet end at ”brokke” sig og vise sine stærke, negative følel-ser, som ALDRIG har været gavnligt (!), og hvor en mindre gruppe med Obama i spidsen valgte at etablere en mindre arbejdsgruppe – har I hørt den før (?) - rulle skjorteærmerne op og sammen skrive den tekst, som dannede grundlag for slutdokument fra mødet (jo, det var præsidenten ikke ”for fin” til!), og dette er den nødvendige INDSTILLING, man skal udvise for at opnå resultater med Noma-kvalitet, for hvad var begge disse møder blevet til uden Anders og Obama (?), og måske SNAK, SNAK og SNAK med sammenbrud som følge, når folks indstilling er ”prøv nu at forstå mig uden at jeg gider lytte til og forstå jer” (!), som er den indstilling – ikke mindst hos ”stridslystne” politikere – der skaber sammenbrud, og som man har set ved andre topmøder, som ikke ledes med samme ”konkrete stramhed”, som Anders og Obama udviser, og som her er kodeordet i stedet for ”ukonkret slaphed”, som gælder desværre vises OVERALT i dag – også på jeres ”møder” (!) - og som I også så senest ved de netop afsluttede ”forhandlinger” om et gældsloft i USA, hvor republikanerne kørte en fron-tal kollisionskurs i måneder og var parat til at lade USA’s og hele verdensøkonomien gå ned for at få ”ret” og ja uden at lytte og at forstå!

Gør derfor som Anders og Obama (!) – og også jeg selv: Vær viljestærk, giv aldrig nogensin-de op, skab forståelse og bliv ved, indtil I opnår de bedste resultater! Og så vil I få en langt bedre virksomhed og et langt bedre liv!

Involvér medarbejdere til at identificere samtlige opgaver – vælg centrale/lokale løsninger

Jeg anbefaler, at I som en del af implementeringsplanen for jeres ”nye” virksomhed, invol-verer alle medarbejdere i teammøder, hvor hver især forinden har gjort sig GRUNDIGE for-beredelser, skrevet idéer ned og hvor I bruger den bedste møderleder/facilitator samt brain-storms-værktøjer til at identificere, prioritere og nedskrive samtlige opgaver, som er ”gemt” under overfladen, som I IKKE i dag får udført ganske enkelt fordi, at I ikke tænker jer ordent-ligt om og ikke skriver jeres idéer ned, og dette gælder ALLE opgaver – store som små - her-under også at udfærdige detaljerede SWOT-analyser for hvert af jeres ”forretningsområder” vurderet i forhold til hvad I kan betegne som den ULTIMATIVE standard – Noma-kvalitet!


http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?filmid=2594095402

På basis af de idéer til opgaver, som I fremkommer med, er det helt naturligt for jer at over-veje, om en given opgave alene er en lokal opgave for Lyngby, eller om det også er en opga-ve, som vedrører Falck generelt – som for eksempel nøgledatabase for kunder, interne nøg-ler, faktureringsproces og også papirløs kontor og meget andet (!) – og i de tilfælde, hvor I naturligt kan svare, at dette vedrører kun os, så er det en lokal opgave, og i de tilfælde, hvor I ligeså naturligt svarer, at dette er noget, alle har behov for, så skal I gøre som med fakture-ringsprocessen som eksempel, og etablere et LEAN projekt (Six Sigma el. lign.) og sikre jer, at den allerbedste løsning bliver udviklet for hele landet, og her er det altså LANGT bedre at vente 1 eller 3 år på at udvikle den bedste løsning i stedet for at presse ”lokale løsninger” igennem indenfor de næste ”få uger” som eksempel, fordi I har så travlt så travlt, og det kan sammenholdes med at lave en Storebæltsbro eller Metro, som tager mange år at lave og tror I ikke, at alle bagefter er gladest for, at man valgte den rigtige løsning, som sikrer det bedst mulige ”system” for de næste 50-100 år eller endnu længere (?), og dette er den indstilling, jeg efterlyser. ARBEJD MÅLRETTET FOR AT SKABE DE ALLER BEDSTE LØSNINGER PÅ LANG SIGT i stedet for at gå rundt med hovedet under armen og prioritere ”resultater her og nu”, som giver de elendige lokale løsninger, som I har overalt!

Prioritér centrale løsninger, som gælder for alle og lav VERDENS BEDSTE SYSTEMER!

Som eksempel på den rigtige indstilling og på at optimere processen med at skabe de rigti-ge idéer og løsninger, skrev jeg følgende anbefaling til Christoffer i forbindelse med jeres vi-dere arbejde på et nyt system for faktureringsprocessen:

Saml alle idéer lokalt hos kollegaer, som får 7-14 dage individuelt til at tænke sig GRUNDIGT om – bedre end nogensinde før og skrive ned HVER GANG de får en idé! Møde lokalt, hvor alle idéer gennemgås – flere vil sikkert komme til, som SKRIVES ned. Fokus på nyt CENTRALT sy-stem og VERDENS BEDSTE LØSNING. Kun idémøde, ingen beslutninger.

Du skriver notat med 3-4 sider til din centrale arbejdsgruppe, gennemgår de problemer/udestå-ender/fejl, der er i den eksisterende proces (du får hjælp fra mit Excel ark her og mail til Chri-stian samt mit notat til lederne den 5.8., hvor jeg har skrevet et afsnit om dette!), skriver beho-vet for et nyt perfekt system, som er afgørende for, at Falck får styr på selve jeres basisforret-ning + behov for optimering af hele processen med at skrive kontrakter (er indholdet af kon-trakterne i dag ”perfekt”?), at disse ajourføres løbende i forhold til kundebehov, at de rigtige priser ALTID er indkodet i faktureringssystemet m.v., og du indstiller, at hele Falck etablerer et Lean projekt, hvor I efter alle kunstens regler skriver projektdefinition, udnævner projektdel-tagere/leverandører/interessenter/opgaver m.v., hvor I sætter overliggeren højt og om det så tager 1 eller 3 år at lave ”verdens bedste system”, så vil I blive tilfreds med denne indstilling, når først I er færdige med arbejdet, for så vil I gå fra ”en by i Provinsen” fyldt med fejl og dårlig kvalitet til ”restaurant Noma kvalitet”, som I vil GLÆDES over på lang sigt!

Og så er det blot at gøre arbejdet – involver de DYGTIGSTE I kan finde og gør jeres absolut bed-ste med tålmodighed, ellers dumper I!

Held og lykke med arbejdet .


Eksempler på opgaver, som kan indgå på jeres Action Plan

På basis af indholdet i dette notat kan jeg give eksemplerne nedenfor på opgaver, som kan indgå på jeres Action Plan – der er MANGE flere (!!!) - og bemærk venligst, at jeg for de fle-ste af disse har skrevet ”centrale løsninger” ganske enkelt fordi, at det ikke alene er jer men hele landet, der har behov for at have ”verdens bedste systemer”, og det svarer i virkelighe-den til, at I i dag har et centralt koncept for indholdet og opbygningen af jeres brandbiler, som kan tilpasses lokale behov, og man kunne vel ikke forestille sig, at I havde 50 eller 100 forskellige lokale løsninger på denne opgave, som alle var (langtfra) ”ikke perfekte” (?), og dette er blot den samme tankegang, som I skal vænne jer til for alle andre opgaver, som I OG andre har behov for at bruge, og det svarer også, Lars, til, at man skal udarbejde en ny bekendtgørelse for Ambulancer, som du fortalte mig, at du gjorde fra 1970’erne til 1990’erne, som gælder for alle, for man kan da bestemt ikke forestille sig mange hundreder ambulancer, som er både forskelligt og dårligt indrettet/udrustet, og hvor man visse steder i landet kan få alle og enhver, som ikke opfylder visse basiskrav, til at køre ambulance og hvor man andre steder går i den modsatte grøft og kræver, at man først kan køre, når man har taget en 10 år lang uddannelse, og det handler således om at lave ”verdens bedste system”, som har den rigtige balance og som kan tilgodese alle ved at være så fleksibelt opbygget, at man kan foretage lokale tilpasninger eller overbygninger på systemet, uden at man går på kompromis med en ”enestående kvalitet”.

• Etabler et ”perfekt” IT-system for Action Planer, hvor alle planer opdateres og er tilgæn-gelige for alle medarbejdere (central løsning).

• Etabler teams, mentorer og mødestruktur (central/decentral løsning).

• Etabler kurser i ”almindelig god opførsel” (!) samt kommunikation, og brug VIDEO samt selv-evaluering i forhold til det ”perfekte” som vigtig ingrediens (central løsning).

• Etabler ”Mogens Frohn Nielsen” koncept for disciplinering af ustabile/uansvarlige med-arbejdere (central løsning).

• HR afdækning af alle medarbejderes kompetencer samt detaljerede karriere-/udvik-lingsplaner (central løsning).

• Kvalitetskontrolsystem, feedback-system fra medarbejdere, kunder, leverandører, som fører til et rimeligt belønnings-/”straf” system for resultater, som er bedre eller dårligere i forhold til ”gennemsnittet” (central løsning).

• Detaljerede beskrivelser af samtlige tilbagevendende arbejdsopgaver – ”hundredvis” af opgaver! (central løsning).

• Perfekte forretningsgange, oplæringssystemer/programmer og SKABELONER (kon-trakter, blanketter m.v. i Noma-kvalitet!) for samtlige opgaver indenfor samtlige forret-ningsområder (!), som sættes i system og løbende opdateres (central løsning)

• Placering af DETALJERET ansvar samt FRIHED (!) for samtlige opgaver i forhold til til-svarende DETALJEREDE kompetencer og udviklingsplaner for samtlige medarbejdere (central løsning).


• Papirløst kontor – omlæg samtlige papirløsninger til elektroniske løsninger og giv alle adgang til ”perfekte og opdaterede” systemer, ikke mindst ved kundebetjening.

• ”Verdens bedste faktura-system” (central løsning).

• Centralt koncept for internt nøglesystem for alle – med fleksible muligheder afhængig af lokale behov.

• Central koncept for fysisk arkivsystem til lokal implementering og ikke mindst PROFES-SIONELT ELEKTRONISK FIL-SYSTEM inkl. systemer for opbevaring af AL kundeinfor-mation, kommunikation, interesser, tilfredshed m.v. (”udvidet CRM” – forudsætter kun-de-godkendelse).

• Ugentlig opfyldning af plastre, månedlige oprydninger/bestillinger/processer, årlig op-rydning på kontor/arkiv, omklædningsskabe (gennemgå/reparere system samt rydde op!), vedligeholdelse af bygninger m.v. (lokale løsninger).

Etablér ÉT PERFEKT system som afløsning for ”hundredvis” af systemer over hele verden

Christoffer fortalte, at han på sin ferie til Italien også havde besøgt det lokale brandvæsen og fået opfattelsen af, at Danmark tilbyder bedre uddannelse end Italien, men at Italien har bedre processer end i Danmark, hvor han gav det eksempel, at herhjemme kan man risikere at skulle køre en flere ton tung bil på udrykning allerede to timer efter, at man har erhvervet stort kørekort – det har man altså ikke erfaring til at kunne gøre (!) – hvor man i Italien har valgt et system i fire trin, hvor man først efter trin 4 giver deres medarbejdere adgang til det samme, fordi simpel logik siger, at man har brug for erfaring for at udføre en sådan opgave. Hvis jeg var øverste leder hos Falck velvidende, at man opererer i 31 lande over hele verden, ville jeg bruge dette eksempel til at etablere ét system af allerbedste kvalitet indenfor samt-lige forretningsområder (!) i stedet for at man i Danmark måske har 1, 10 eller 50 systemer indenfor et givent område, som man også har i øvrige lande, og i stedet for at vedligeholde og udvikle hvad der måske samlet er 100 eller 1,000 forskellige systemer, hvor INGEN af dem er perfekte (!) – igen for de samme forretningsområder, som dækker de samme behov (!) – så bør det være simpel logik, selv for den øverste direktør, at det bedre kan ”betale” sig at UDVIKLE VERDENS BEDSTE SYSTEMER OG SKABELONER indenfor hvert enkelt områ-de, som i længden vil være langt billigere at vedligeholde/videreudvikle, betydeligt mere ef-fektiv og med ”perfekt kvalitet”, som INGEN af de nuværende systemer tilbyder (!) – og det-te gør sig gældende FOR SAMTLIGE OMRÅDER også i forhold til produkter, salg, HR, admi-nistration m.v.

BEST PRACTISE kan man bestemt etablere på tværs af landegrænser, men det kræver at HELE organisationen ændrer indstilling og ALTID gør deres bedste, og kontinuerligt bruger BEST PRACTISE som omdrejningspunktet i sin virksomhed – i stedet for hurtige og dårlige lokale løsninger - og det er blot dette, som jeg har givet jer ”opskriften” på i dette notat, så I KONTINUERLIGT – ingen slinger i valsen (!) - kan ”kreere” den allerbedste menu ligesom den bedste, jeg nogensinde har fået, som var på Restaurationen i København, og Bo Jacob-sen, som driver dette sted, er en anden mand, som ikke går på kompromis for at skabe den allerbedste kvalitet, som han formår, og er han bedre end jer (?), og nej, det er han nok ikke,


han udnytter bare sit potentiale bedre end jer, og det giver ham STÆRKERE oplevelser og bedre livskvalitet, fordi han SKABER små kunstværker hver dag, hvor I ofte blot ”skaber” jer uden at skabe det samme som han (!) og KUNSTVÆRKER kan man skabe indenfor alle om-råder, selv når man for eksempel maler et hus eller laver et nyt Excel-system, som kan være det smukkeste ”kunstværk” og give en indre følelse af glæde over, hvor ”fantastisk smukt” det er (!), og hvis man ikke har prøvet denne fornemmelse, så er det kun fordi, at man endnu ikke har fået afløb for sin skaberkraft, fordi man ikke gør sit bedste og derved ikke udnytter sit potentiale fuldt ud!

Perfekte forretningsgange/oplæringsprogrammer for ALT skaber UNIK effektivitet/kvalitet

Som en væsentlig del af hverdagen for alle og for oplæring af nye medarbejdere – eller medarbejdere, som får nye opgaver/ansvar - er det væsentligt, at der udarbejdes PERFEKTE forretningsgange for hver eneste opgave/proces, som gør, at man selvstændigt kan tilegne sig (teoretisk) viden, som er nødvendig for opgavens udførelse, så man for eksempel undgår den situation, som Robert en dag stod i, da jeres hovedkontor havde besluttet sig for at op-datere jeres kasseregnskabssystem, og hvor man godt nok havde udarbejdet et såkaldt ”pa-pegøje-skema” for at forklare nye funktioner i regnearket, som imidlertid ikke var tilstræk-keligt for at forstå fuldt ud, og hvad gør man så (?), jo så ringer man naturligvis til hovedkon-toret, som har lavet arbejdet og stiller ”mange spørgsmål”, som Robert rigtigt gjorde, og hvor mange stationer gør så det samme – eller gider ikke gøre det, for man vil ”hellere” gæt-te sig frem i stedet for at bruge tid på opgaven (?) – og så går tiden med det (!), men som det nok forstås, så bruger man en masse spild tid og begår potentielt fejl, og igen, dette er langtfra det ”værste” eksempel, men det går udover både effektivitet og kvalitet, hvis man ikke centralt laver ”verdens bedste systemer” MED forretningsgange/oplæringssy-stemer, og det betyder ofte, at man skal vælge at bruge 10 eller 100 gange længere tid på at udvikle den rigtige centrale løsning end man gør i dag (!) og i virkeligheden fordi dette er det, som I vil blive mest tilfredse med på lang sigt!.

Når man har sådanne perfekte systemer m.v. og når man har fordelt ansvaret detaljeret og ligeligt imellem sig, så gør man i virkeligheden arbejdet NEMT for sig selv, for så vil nye medarbejdere i vid udstrækning – LANGT mere og bedre end i dag – kunne uddanne sig selv via selvlæring, og når PRAKTISK TRÆNING er nødvendig, så vil det også indgå i oplærings-programmer (med detaljerede checklister for hele oplæringsprogrammet, som man ”kryd-ser” af, når man har ”bestået” et givet område) , og det er her, at mentoren for det pågæl-dende område kommer ind, for her vil denne stå ansvarlig for oplæringen af nye medar-bejdere med målsætningen om, at den nye medarbejder løftes op på samme niveau som én selv og gerne endnu højere for eksempel ved, at ”nye øjne” ser muligheder for forbedringer, som man ikke har set før, og er der tale om reelle forbedringer, er der intet at betænke sig på; så er det blot at udføre dem!

Dette vil fuldstændigt afskaffe jeres nuværende kultur med elendig eller ikke eksisterende oplæring af nye medarbejdere – som jeg selv, der stort set INGEN OPLÆRING modtog – som er HELT UALMINDELIG UTILFREDSSTILLENDE, når man for eksempel bliver ”kastet ud til løverne” og befinder sig i en ”ubehagelig” situation, hvor man skal ekspedere en kun-de, hvor man er alene på kontoret og hvor man har absolut INGEN idé om, hvad og hvordan


man skal gøre, og I har sikkert som jeg MANGE gange prøvet at være kunde i et supermar-ked eller tilsvarende sted, hvor en ny medarbejder er blevet ”kastet” ud i samme situation for på egen hånd at skulle ekspedere kunder i kassen stort set uden oplæring, hvor medar-bejderen ikke ved hvilke knapper, man skal trykke på, som betyder nøjagtigt det samme, som jeg oplevede; en utrolig ubehagelig situation for medarbejderen og dårlig kundeservi-ce, som medfører, at kunden måske oven i købet bliver utålmodig og viser sin utilfredshed både med personen og virksomheden, som alene af denne årsag får et dårligere image, og dette er der ingen, der er tjent med (!), og hvorfor sker det (?), og ja fordi man ikke har or-dentlige og detaljerede oplæringsprogrammer/forretningsgange og fordi de bestående medarbejdere har så travlt, så travlt og ikke ”orker” at skulle oplære en ny medarbejder rig-tigt endsige at skulle udarbejde en uddannelsesplan, som man vel kun kan forestille sig at gøre i ”drømmeland”, fordi det er ”helt urealistisk” at skulle kaste sig ud i sådant et ”kæm-pe-projekt” (?) - og så er det naturligvis ”nemmere” blot at sige til den nye medarbejder ”sig til, hvis du har spørgsmål”, som I også gjorde ved mig! Og igen, det bør ikke være svært at se, hvad der er rigtigt at gøre (?) – I skal blot tage jer sammen og ”just do it”!

Etablér en skabelon til at skrive gode idéer ned og huske dem – ligesom Keith Richards

Som en fast del af jeres fremtidige rutine bør I udvikle en skabelon, som alle medarbejdere bruger til at SKRIVE deres idéer ned på for at sikre at ALLE IDÉER NEDSKRIVES LØBENDE (!), når man har idéen i hovedet, og dette var for eksempel sådan Keith Richards skrev gui-tarriffet til ”Satisfaction” og Kim Larsen melodien til ”om lidt bliver her stille”, som i virkelig-heden er sådan, at MANGE sange bliver til, for hvis ikke man skriver sin idé/inspiration ned, mens man husker den, er der risiko for, at man ganske enkelt glemmer den, og sådan ville verden være blevet fattigere, hvis ikke Keith havde skrevet inspirationen til ”Satisfaction” ned – eller optaget det på bånd - som ét eksempel, og det er som jeg talte med en af jeres ambulance folk om, da han nævnte overfor mig, at man kunne etablere et system, hvor ens journalskab får samme nummer som ens omklædningsskab og jeg sagde til ham, at ”det ly-der som en god idé” – som I naturligvis må overveje i større detalje – og så sagde jeg til ham, at ”I har garanteret blandt medarbejderne hundredvis af gode ideer, som aldrig bliver til noget, fordi de aldrig bliver skrevet ned”, og ”ja” (!), det bekræftede han, at det er tilfældet, og dette er helt banalt noget, som alle ved – også dig Jesper, fordi du ikke har ”disciplinen” til at skri-ve dine i øvrigt gode idéer ned - men betyder det så, at I gør det (?), og nå nej, ”det gider vi altså ikke” (!) og kan I se præcis, hvor elendig jeres indstilling er, når I ikke gør det, som I VED, er rigtigt at gøre (?) - og hvor mange ”management konsulenter” tror I vil hjælpe jer med noget som simpelt som dette, hvis I skulle finde på at hyre dem (?), og nej vel, ”det be-høver man da ikke sige til folk”, ”vi kan ikke sælge noget så ”simpelt” som dette” og ”det er ikke sådan, at vi tjener vore fede honorarer”, og i stedet har de udviklet ”smarte koncepter”, som de så bliver ved med at sælge i det uendelige til opskruede priser/profitter for at sikre deres eget ”fede” liv i stedet for VIRKELIGT at hjælpe virksomheder (!), og hvor skal man starte, når man virkelig ønsker at hjælpe (?),og ja, det er det altså fra bunden, og dette er dét, som I er blevet udvalgt til for at lære jer selv og andre at forbedre sig!

Så NÅR I FÅR EN GOD IDÉ, så undgå jeres dårlige vaner med blot at snakke om den og så ”belejligt” glemme den igen. SKRIV DEN NED og lad dette input af idéer, som kommer i lø-bet af ugen og på jeres koordineringsmøder danne grundlag for den Action Plan, som I lø-


http://www.youtube.com/watch?v=vkn89G9J4hU

http://www.youtube.com/watch?v=qXcNQTa3zgs

bende aftaler og vedligeholder, og lad mig sige det klart, at GODE IDÉER er en VÆSENTLIG del af ens helt almindelige arbejde, som man IKKE skal have ekstra for, og desværre er det hos Falck som hos mange andre virksomheder, at for at ”motivere” medarbejderne til blot at gøre dette arbejde, så etablerer man ”konkurrencer”, hvor gode forslag måske belønnes konkret med gaver, rejser og ”bonus”, som for mig er HELT FORKERT, for det handler om at komme dovenskaben og ligegyldigheden til livs, og det gør I altså i teams ledet af en stærk MENTOR/FACILITATOR – kombinationen af Robert og Christoffer – som også kan påtage sig i en periode at være DIKTATOR OG KONTROLFREAK (!) ligesom Mogens Frohn Nielsen (!), når det er nødvendigt for at disciplinere medarbejdere, og NÅR dette arbejde er færdigt, så leder medarbejdere og teamet sig selv. Dette er det naturlige princip for alle, som I un-dervejs har ”glemt”, fordi I blev så ”selv-glade”, at I ikke kunne ”undvære” at bestemme over andre!

Det er tidsspilde at skrive referater – brug ACTION PLANER!

Lad mig også her sige, som jeg har fortalt til Jesper, at det er TIDSSPILDE at skrive referater og det gælder overalt, for hvem har brug for at læse, hvem der sagde og mente hvad, for dette er IKKE, hvad der er interessant men derimod, hvad der er blevet AFTALT og en opda-tering på status, som man kan læse i den opdaterede Action Plan, og hvor mange organisa-tioner prøver at ”styre” deres møder og teams via teammøder og referater (?) – hvis man overhovedet er kommet så langt – og hvor mange har oplevet, at folk ikke lige får læst refe-ratet før næste møde (hvis referatet overhovedet når frem i tide), at det ikke i praksis dan-ner grundlag for næste møde, at man måske ligefrem ”glemmer” at tage referatet med til mødet og under mødet kan der nemt ske det, at folk taler om ”hvad var det egentlig vi aftal-te sidst, da vi talte om dette” og så aftaler man noget nyt i stedet, som heller ikke behøver at være den rigtige løsning – forkert fokus på SNAK, SNAK og SNAK i stedet for ”konkret stramhed” – og hvis ”nogen” skulle begynde at ”brokke” sig over, at man fremover bruger Action Planer i stedet for referater til at opdatere hinanden med – én plan, ét system (!) – ”fordi vi har i hvert fald behov for at blive orienteret om, hvad der sker, for det er vi vant til” (!), så er dette ganske enkelt en dårlig vane fra mennesker, som ikke vil forstå, at der er andre og bedre måder at arbejde på - og I kan nemt forestille jer, at når ALLE MEDARBEJDERE OG TEAMS uden undtagelse (!) laver Action Planer, og det gælder hele vejen op til den øverste leder (!), hvor ALLE PLANER UDEN UNDTAGELSE er tilgængelige via ÉT system, så vil det skabe en kultur overalt, hvor alle laver deres opgaver til tiden og bedst muligt, og hvor alle står ansvarlige overfor hinanden, som betyder, at i stedet for at smitte hinanden med dovenskab og en lad holdning som hos jer, så smitter man hinanden med disciplin og ordentligt arbejde, som jeg er begyndt at smitte nogle af jer her - men måske ikke dig så meget endnu, Lars (?) - for så vil det blive kutyme, at dét man aftaler, er dét, man udfører og man gør det naturligvis altid til tiden og dette HELE TIDEN.

Når I på jeres Intranet får adgang til alles Action Planer – for samtlige afdelinger, stationer og ledere/medarbejdere – betyder det, at INGEN kan gemme sig i organisationen og ”slap-pe af” – heller ikke direktørerne (!) – for alle kan følge med i, hvad I rent faktisk laver. Dette er NØDVENDIGT, og dette er, hvad I skal UDVIKLE og SIKRE jer, at det fungerer meget di-sciplineret som en helt elementær del af jeres faste rutine – på samme måde som I i dag er vant til at mødes hver morgen kl. 08.30 - for så får I en MODERNE OG EFFEKTIV VIRKSOM-


HED AF SUPER KVALITET, som tiltrækker både medarbejdere og kunder, for det er helt au-tomatisk den effekt, dette har!

Brug ”den gyldne arbejdsregel” som en GOD VANE til at gøre jeres bedste arbejde

Når I arbejder med en central opgave, er det som nævnt med den bedst tænkelige kvalitet og tålmodighed, og det samme gælder for en lokal opgave, hvor man altså ikke blot skal ”kaste” sig over opgaven og løse den ”så hurtigt som muligt” men gøre sig grundige over-vejelser – og gerne involvere teamet, når det skønnes brugbart – og gerne bruge noget tid på at skrive idéer ned til opgaven, for hvis man blot starter på en opgave og afslutter den kort tid efter uden rigtigt at tænke sig om, så er det sådan, at opgaven får karakter – ik’og Thomas og også Robert (?) – men når man nedskriver idéer i god tid, før man starter en op-gave, som jeg altid gør for eksempel også med opgaven at skrive dette notat, som er base-ret på mange siders nedskrivning af ”hundredvis” af idéer over ”mange dage” – som blev skrevet ned netop, da jeg fik idéerne - og det betød, at jeg havde alle disse ideer at arbejde med, da jeg startede selve arbejdet med at skrive, og så gav arbejdet mere eller mindre sig selv, for så var det blot at strukturere/opdele idéerne i logiske afsnit og så gå i gang med det egentlige arbejde med at skrive indholdet, og når man så er færdig med ”det egentlige ar-bejde”, er man stadig ikke færdig med arbejdet (!), for så bruger man tid på redigeringsfa-sen, hvor man kontrollerer sig selv, som man ville kontrollere andre – og dette gælder for ALT arbejde, ikke blot når man er kontormand, men også når man er brandmand (!) – og sørger for, at tingene bliver så perfekte som muligt.

Og dette er i virkeligheden den ”gyldne arbejdsregel”, som betyder, at man bruger måske 1/3 på at forberede sit arbejde (skrive ideer ned, søge information på Internettet eller andre kilder, modtage KVALIFICERET input og idéer fra ens team, undersøge BEST PRACTISE m.v.), 1/3 på selve arbejdet og så 1/3, hvor man gennemgår alle detaljer og forbedrer ar-bejdet, indtil man har ”gjort sit bedste” uden at springe over, hvor gærdet er lavest – og eksemplet I kan bruge er Thomas’ lederopgave, som han udførte ved at bruge måske 5% på fase 1, 90% op fase 2 og 5% på fase 3 – i hvert fald som jeg så den - på samme måde som det meste af jeres arbejde FEJLAGTIGT udføres.

I praksis kan man gøre som jeg, som er at give sig selv ”tilladelse” til at nedskrive idéer til den næste opgave, som man skal løse, når man er færdig med den nuværende, hvor man så både arbejder koncentreret på den nuværende opgave samtidig med, at man bruger kort tid på at skrive idéer til den næste opgave ned, når de kommer – oftest en linje ad gangen, som i praksis ikke generer det nuværende arbejde, man er i gang med – og når man så er færdig med den nuværende opgave og skal i gang med den næste, så har man allerede lavet en væsentlig del af fase 1 af denne næste opgave - og kan så starte fase 2 af arbejdet på et langt højere niveau og sikre sig et væsentligt bedre resultat i forhold til at skulle starte fra scratch.

Efter fase to går man så i gang med redigeringsfasen, hvor man forbedrer både indhold og struktur i opgaven – eller et hvilket som helst andet arbejde (!) - så den bliver endnu bedre og så fri for fejl so m muligt, og jeg har ikke taget tid på , hvor lang tid jeg har brugt til at skrive idéer ned til dette notat (fase 1) og på at skrive den første version (fase 2), men jeg


har brugt 1½ uge på redigeringen (fase 3), som var mindst lige så stort et arbejde som at skrive det, og dét, som virkelig løfte arbejdet meget. Og jeg har i denne opgave kun redige-ret mit arbejde to gange, selvom jeg burde gøre det mindst 4-5 gange for at gøre mit aller-bedste (!), men det er dette kompromis, som jeg har valgt at udføre arbejdet med. Men budskabet er, at når du kan gøre dit bedste arbejde, som er målet for alle, så lad være med at have 80% som målet for dit arbejde, lad målet være, at du gør dit arbejde 100% eller så tæt som muligt derpå, og når du er færdig med alle tre faser, ser du på dit arbejde, og hvis din naturlige reaktion er, at ”dette er mit bedste arbejde nogensinde”, så har du gjort dit bed-ste og dette er følelsen, du skal have (!), og dette er den følelse jeg har omkring dette ar-bejde – sandheden er, at dette er det sværeste arbejde, jeg nogensinde har udført, men ikke på grund af indholdet og selve arbejdet, men på grund af omstændighederne for at udføre arbejdet, som I vil forstå en dag.

Og det at arbejde med den ”gyldne arbejdsregel” som grundlag for alt arbejde, er i virkelig-heden, hvad jeg en dag fortalte Jimmy, som du sikkert syntes var et godt råd, Jimmy, men hvis man beslutter sig for at ”glemme” gode idéer og gå tilbage til at arbejde, som man ”ple-jer” – som for de fleste altså kun indeholder fase 2 - så ændrer det jo ingenting, og alterna-tivt, Jimmy, så kunne du have valgt at have taget dette råd til dig, fordi det lød rigtigt, gjor-de det ikke (?), og ikke alene at forbedre dit eget arbejde, men også at give rådet videre til dine kollegaer, så alle får glæde af det og begynder at arbejde væsentligt bedre.

Brug den gyldne arbejdsregel som jeres hovedregel, når I arbejder, og sørg for at få reglen implementeret som en fast del af jeres ”gode vaner” - og så vil I automatisk forbedre jeres kvalitet/performance!

Forbered jer altid grundigt, så I starter et arbejde på et langt højere niveau og er effektive!

Når man generelt anvender den gyldne arbejdsregel, betyder det, at alle ALTID vil være grundigt forberedt på en arbejdsopgave – uden at skulle deltage i møder m.v., som man ikke har forberedt sig til eller gjort sit bedste for at forberede sig til – så man kan yde sit bed-ste i stedet for værste (!), som betyder, at man generelt starter arbejdet på et langt højere niveau end de fleste gør i dag, og for at give et eksempel herpå, som man kan anvende pa-rallelt på andre opgaver, så konstaterede jeg som deltager på et Falcks førstehjælpskursus, at man kan starte disse – og formentlig mange/alle af jeres kurser/uddannelser – ved at bede deltagerne forberede sig grundigt på forhånd ganske enkelt ved at læse instruktions-bogen, så man kan starte kurset på et højere niveau i stedet for på fuldstændig bar bund – start med den højest, tænkelige fællesnævner, som fungerer for alle og ikke den laveste, som det desværre sker overalt - og så sparer man al den SNAK, SNAK og SNAK – ”ukonkret slaphed” - som jeg også oplevede på det kursus, jeg deltog i.

Hvis alle deltagere havde læst bogen grundigt før kurset – i stedet for først at få den på kur-set og så læse den bagefter, som måske ingen fik gjort, for så var kurset jo slut (?) - så behø-vede vi ikke at bruge timer på ”ABC” som at ”gætte” på, hvor hjertet, lungerne m.v. sidder, og selvom dette da var ”underholdende”, så var det SPILD af tid (!), og da jeg nævnte dette som en mulighed i forbindelse med mit feedback til Lars, som havde sendt mig på kurset, så var hans reaktion, at ”det er HELT umuligt at lave om på” (!), og det er det naturligvis, hvis


man BLOKERER og beslutter sig for, at det er umuligt – og hvis man gerne vil have ”så man-ge timer som muligt” for at få så mange penge i kassen i stedet for så sikkert et land som muligt (!) – men hvis man ganske enkelt beslutter sig for at være ÅBEN og fokuserer på det, der er rigtigt, så er MEGET teori-undervisning spild af tid (!), under forudsætning af at folk er i stand til at læse og forstå, og er man ikke dette, må man naturligvis etablere ”teori-kurser” eller om muligt bedre lærebøger (!), og det folk VIRKELIG har brug for er ”praksis-kurser”, hvor man lærer, hvordan man i praksis udfører det, man har lært i teorien, og ved dette førstehjælpskursus var det øvelser på dukker, som var praksis, og dét, der var det virkelige udbytte, som man med fordel kunne have brugt mere tid på, og dette er som nævnt blot nævnt som et ud af utallige eksempler, der kunne nævnes.

Det handler om at ændre INDSTILLING, og så gøre det, der skaber de bedste resultater i stedet for at varetage alle mulige andre hensyn.

Prioritér udvikling OVERALT i organisationen og få ”perfekte” løsninger overalt!

Jeg vil ikke gå i større detalje med ”organisation” og ”ledelse” end dét, jeg har skrevet oven-for, som faktisk er tilstrækkeligt – resten er detaljer (!) – dog vil jeg skrive lidt omkring priori-tering af ”udvikling i organisationen” i dette afsnit og huske jer på, at I faldt for ”fristelsen” til at inddrage mig i den daglige drift i stedet for at lade mig fokusere på udvikling, og dette selvom jeg fortalte jer, at dette ville have negative konsekvenser for den udvikling, jeg kun-ne nå at hjælpe jer med, og dette er beklageligvis hvad mange organisationer gør – at lægge ”udvikling” sammen med driften – og dette medfører så i praksis, at der de fleste steder ikke sker nogen (særlig) udvikling, fordi ”det behøver vi jo ikke gøre her og nu” i modsætning til driften, som jo skal klares løbende.

Den eneste rigtige måde at gøre effektivt op med dette, er, at etablere en central udvik-lingsafdeling ikke blot for nye produkter, som man har en tendens til at stirre sig blind på, men at man også har en eller flere afdelinger, som håndterer UDVIKLING af processer, sy-stemer, skabeloner m.v. AF ALLERHØJESTE KVALITET for samtlige andre områder i orga-nisationen (drift, HR, IT, salg/marketing m.v.), som medfører, at man ikke ender som ”en by i provinsen” (!), som man jo har gjort i Falck i vid udstrækning, når man taler om de løsnin-ger, der bruges i den almindelige daglige drift, som man ikke har haft ”øje” for at udvikle, når man skal vurdere i forhold til, hvordan tingene ser ud fra Lyngby, og I har behov for at gøre dette i hele organisationen, fordi Falck har ligesom alle andre desværre udviklet en tendens til at skære i omkostninger (den bedste måde at ”spare” på er ganske enkelt ved at ARBEJDE EFFEKTIVT OG KVALITETSBEVIDST, altså ALTID GØRE SIT BEDSTE!) og ”arbejd hurtigt” m.v. i jagten på ”profit her og nu”, som betyder, at et ”normalt” forretningsområde i dag ikke har ro og tid til at arbejde med udvikling på det niveau, som er nødvendigt, og jeg skulle hilse at sige, at det ved man også i jeres IT-afdeling som eksempel, hvor driften sker på bekostning af udvikling, og skulle I være i tvivl, så spørg Boy!

Og det vil være naturligt, at de mennesker, der arbejder i denne eller disse udviklingsafde-linger, er de, der kender forretningsområdet bedst fra deres hverdag indenfor det pågæl-dende forretningsområde, og når de har udviklet de ”bedst tænkelige kompetencer”, så er de parate til at kunne udvikle/videreudvikle løsninger for hele organisationen, og pas på, at


disse medarbejdere ikke kommer til at sidde fast i en udviklingsafdeling uden berøring med hverdagen – ROKERING er nødvendig for at UDVIKLE mennesker/virksomheder (!) - for det ender så til sidst med, at man har et ”stift” hovedkontor, som ikke ved, hvad der rører sig rundt omkring i landet, og er det sådan, at man kan karakterisere jeres hovedkontor (?), at bortset fra jeres produktudvikling, så har man ingen rigtig berøring med hverdagen og be-hovene lokalt, og når man ikke har det og ikke har VIRKELIG fokus på UDVIKLING OG KVA-LITET, så står udviklingen stille på jeres lokale stationer? – Og det kræver altså DE BEDSTE ”EKSPERTER” for at kunne foretage den bedste UDVIKLING, og så må I vurdere, om de skal arbejde fra hovedkontoret, fra en station eller måske oven i købet hjemmefra – det vigtigste er, at man er i stand til at kunne lave det mest professionelle udviklingsarbejde, og at ressourcerne hertil afstemmes i forhold til det VIRKELIGE behov for perfekte løsninger for samtlige arbejdsområder/opgaver, og man kender først behovet, når man har identificeret SAMTLIGE OPGAVER/ANSVARSOMRÅDER i detalje i Falck, og når HELE VIRKSOMHEDEN (!) har lavet deres action planer, så man kan identificere og prioritere hvilke opgaver, der er behov for at lave centralt og hvilke opgaver, der har lokal karakter.

Der er i virkeligheden kun ét sted at pege, når man skal forklare tingenes dårlige tilstand i je-res organisation i dag: Hos jeres øverste ledelse, som ikke har gjort sit arbejde ordentligt og som ikke forstår, at forudsætningen for at få en virkelig EFFEKTIV OG VELDREVET VIRK-SOMHED er, at man arbejder med basis og gør sin virksomhed ”perfekt” indenfor alle områ-der og at man UDVIKLER ”FRIHED UNDER ANSVAR” HOS HVER ENESTE MEDARBEJDER (!), og dette er fejl, der går igen hos virksomhedsledelser over hele verden, som har ”alt for travlt” med at tjene penge her og nu, fordi de får jo bonus her og nu (!), og så har vi i hvert fald ikke 5 eller 10 år til at gøre tingene ordentligt, eller har vi (?), så dette kræver OGSÅ en ny INDSTILLING hos jeres øverste ledelse, som naturligvis skal arbejde på samme måde som jer ved at følge dette notat og så fokusere på at SKABE i stedet for PENGE og BONUS (!), for den evige jagt på penge, er i virkeligheden dét, der har ødelagt mange virksomheder, også jeres!

Jeg har givet jer ”nøglen”, det er nu jeres ansvar at åbne døren til jeres ny verden

Jeg har via dette notat – som jeg kunne have skrevet længere og mere detaljeret, hvis jeg havde besluttet mig for at bruge to måneder ekstra til at gøre det (!) - givet jer ”nøglen” til, hvordan I forandrer jeres indstilling og hermed jeres virksomhed og liv for at arbejde i top-pen af superligaen.

Det er nu jeres opgave at vise dette i praksis, og første øvelse er at BESLUTTE JER FOR AT ÆNDRE INDSTILLING, implementere NY ORGANISATION, bruge de værktøjer, jeg anbefa-ler i notatet som en FAST del af jeres hverdag og at gøre jeres ALLERBEDSTE ARBEJDE, så I får ”verdens bedste systemer”, en strømlinet og yderst konkurrencedygtig ”stram” virksom-hed og en fremtid baseret på den bedst tænkelige kvalitet, ”ingen fejl” og glæden ved at kunne skabe og hjælpe sine kunder og hinanden bedst muligt. Og som personer vil I udvikle en STYRKE, SELVTILLID og HANDLEKRAFT, som giver jer et helt anderledes meningsfyldt og rigt liv.


http://www.youtube.com/watch?v=aYl4Xb4cDQ8

Hvordan vil I vælge at gribe denne opgave an (?) – ved at skrive gode idéer ned, kommunike-re, være disciplineret, bruge Action Planer og gøre jeres bedste arbejde (?), eller har I andre og bedre måder at gøre det på som for eksempel at være ”ligeglad” og så blive ”fristet” til at gå ud at spille fodbold i det gode vejr i stedet for at arbejde – der er MASSER af arbejde, som venter jer (!) – som tilfældet var, da stationen simpelthen valgte at holde sommerferie i arbejdstiden (!) den dag, hvor jeg skrev disse linier – ”vi skal ud og dyrke motion” var forkla-ringen/undskyldningen (!) - og så overlod man ellers den ”daglige ledelse” på kontoret inklu-sive telefon og kundeekspeditioner til mig som jeres ulønnede ”kuli”, mens I kunne ”more” jer og tjene jeres ”løn” samtidig, og ja, det handler om jeres INDSTILLING .

Dette var såmænd ordene. Hvornår kan jeg komme tilbage, og både nyde en dejlig Cappuc-cino, Robert – som jeg gerne selv betaler for (!) – og også NYDE resultaterne af jeres ar-bejde, se jeres nye NOMA-kvalitet og mennesker, som smiler over hele femøren, fordi det har gjort jer alle sammen gladere?

Take care - vi ses .

De venligste hilsener fra

Stig

EN STOR TAK TIL ALLE MEDARBEJDERE ILYNGBY FOR EN UTROLIG GOD TID SAMMEN!

Nu venter vi blot på en solskinsdag, ik'og Christoffer?


http://www.youtube.com/watch?v=TiCxqhu9cio&ob=av3e

http://www.youtube.com/watch?v=fTzXJMU1sLc&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=K8E3za0pa7Y

http://www.youtube.com/watch?v=4vuW6tQ0218

Documents

Løft Falck til Noma-kvalitet