NUMMER 9

25. MAJ · 2001

29. ÅRGANG

Universitetsavisen

M E D D E L E L S E R S I D E 1 0 · S Æ R L I G E F O R E L Æ S N I N G E R S I D E 1 5

FO

TO

:H

EIN

E P

ED

ER

SE

N

Og vejret for de kommende årtier...Der er udsigt til politisk stormvejr når FN’s klimapanel i år udsender sin tredje store rapport omklimaændringer. Men hvor videnskabeligt holdbare er resultaterne af computerberegningerneover drivhuseffekten egentlig - og hvad kan Københavns Universitets boringer i den grønlandskeindlandsis egentlig bruges til i den sammenhæng?LÆS VIDENSKABET SIDE 8-9

Ny takt og tone Københavns Universitet har vedtaget en ny per-sonalepolitik med en vigtig tilføjelse i forhold tilde hidtidige retningslinier: Nu gælder politikkenikke blot alle ansatte på KU. Det forventes sågarogså at den efterleves!LÆS KUMMENTAREN SIDE 2 OG

ARTIKEL SIDE 6

Fra University ofMinnesota til University of AmagerLektor Henrik Rosenmeier fik sin universitæreopflaskning af store kritikere og digtere i tresser-nes USA. Udbyttet har studerende på engelsk påKøbenhavns Universitet nydt godt af de sidstetredive år. Men nu er det slut – og det er Rosen-meier glad forLÆS SIDE 7

I kortprosaens tegnLitterær Café på Litteraturvidenskab har rykketsine arrangementer fra KUA til Huset i Magstræ-de. Universitetsavisen var med til premiereafte-nen der bød på oplæsning af blandt andre Chri-stina Hesselholdt og masser litterær selvhøjtide-lighed - helt i kortprosaens tegnLÆS BAGSIDEN

??????

Det vrimler med små børn på Køben-

havns Universitet. Flere studerende

end tidligere kombinerer nemlig stu-

dieårene med en familieforøgelse.

For nogle er livet som studerende

skræddersyet til at få børn. For andre

gælder det om at få barselsorloven

overstået før karrieren begynder

Læs tema side 4-5

Babyboom på uni

KUM M E N TA R

Af Joan

Conrad,

prorektor

Ny Takt og Tone for alle ansatte

At få afsluttet en revision af personalepo-litikken for Københavns Universitet harikke været nogen enkel sag. Det har ihvert fald været en tidskrævende proces. Man-ge hensyn skulle tilgodeses og yderligere harFinansministeriet til stadighed og med megetkorte mellemrum udsendt nye vejledningerom personalepolitiske forhold. Også disseskulle tages i betragtning.

Men arbejdet er vigtigt, og den tid vi i et un-derudvalg, nedsat af Hovedsamarbejdsudval-get (HSU), har brugt på udformningen af dennye personalepolitik har været både interes-sant, morsom og lærerig.

Enhver almindelig virksomhed har enpersonalepolitik, og virksomhedslederekommer sjældent godt af sted med ikkeat tage en sådan politik alvorligt. Den persona-lepolitiske gennemslagskraft ved statslige in-stitutioner har derimod været noget begræn-set.

I 1994 udgav Finansministeriet for førstegang en samlet personalepolitisk redegørelse.‘Medarbejder i staten – ansvar og udvikling’,hed den. I 1998 blev den fulgt op med ‘Perso-nalepolitik i staten – fra ord til handling’.

I vid udstrækning har denne publikationmed tilhørende uddybende vejledninger dan-net udgangspunkt for udvalgets drøftelser.Selvfølgelig har de forskellige kontraktmæssi-ge forhold for diverse medarbejdergrupper og-så spillet en afgørende rolle, og nu er ‘Persona-lepolitik for Københavns Universitet’ altså ved-taget.

Men hvad er så en personalepolitik? Enpersonalepolitik er – hvis man kan ud-trykke det på denne måde – en for alle medar-bejdere forpligtende hensigtserklæring der og-så rummer enkelte regler som hvis de ikkeoverholdes, udløser alvorlige sanktioner.

Personalepolitikken skal sikre at KU forbli-ver en attraktiv og god arbejdsplads. Ifølge for-muleringerne skal den således:– Medvirke til at motivere alle medarbejdere

og sikre arbejdsbetingelser og udviklingsmu-ligheder der er forudsætningen for en kvalifi-ceret arbejdsindsats.

– Danne rammen for de lokale samarbejdsud-valgs arbejde på fakulteter, institutter og an-dre enheder.

– Fremme universitetets udviklingsplaner vedat sikre et arbejdsmiljø der er præget af pro-fessionalisme, fleksibilitet og ansvarlighedhos alle medarbejdergrupper i enhver ar-bejdssammenhæng.

– Være et strategisk værktøj der understøtteruniversitetets overordnede mål, som er atdrive forskning og give videregående uddan-nelse til højeste videnskabelige niveau og bi-drage til udbredelse af kendskab til videnska-bens arbejdsmetoder og resultater.

Personalepolitikken for KU indeholder enrække principper for forholdet mellem le-delse og medarbejdere og for forholdet mellemmedarbejdere, herunder ligebehandling afmænd og kvinder og spørgsmålet om etnisk in-tegration.

Ledelsens ansvar med hensyn til sikring afdet gode arbejdsmiljø understreges, og derlægges vægt på personaleudvikling og perso-naleplanlægning.

Ligesom kompetenceudvikling er et nøgle-ord i Finansministeriets vejledninger, er kom-petenceudvikling for alle medarbejdergrupperinklusive medarbejdere på ledelsesniveaufremhævet som noget væsentligt i vores perso-nalepolitik. I denne forbindelse understregesvigtigheden af medarbejderudviklingssamta-ler, men også forhold ved det daglige arbejdetages op.

Mere specielle forhold som for eksempelseniorordninger, orlov, afskedigelser med vide-re, bliver ligeledes behandlet. Som særlige per-sonalepolitiske forhold kan nævnes ‘Rygepoli-tik’, ‘Alkoholpolitik’ og ‘Elektronisk Kommuni-kation’.

Personalepolitikken gælder for alle ansatteved Københavns Universitet – VIP’er såvel somTAP’er. Alle bør derfor være bekendt med den-ne lidt særlige udformning af en Emma Gads‘Takt og Tone’, for det er jo faktisk hvad en per-sonalepolitik også er.

Den vil snart findes i en trykt version, lige-som den også snart vil findes på nettet. ■

Krystalgade 16,1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-post: uni-avis@adm.ku.dk

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard (ansv.), og LiseK. Lauridsen

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængigaf ledelsen hvis officielle standpunkt står atlæse i KUmmentaren. Resten af avisen redigeres efter gængse journalistiske nyhedskriterier og kan såledesikke tages som udtryk for ledelsens syns-punkter og prioriteringer.

Meddelelsesstof og abonnement:Gry Gaihede og Kirsten Haagensen

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing,Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77

Layout: Rumfang

Prepress: Furland Grafisk

Tryk: Dagbladet Ringsted

Oplag: 47.000

Medlem af Dansk FagpresseAvisen udgives af Københavns Universitet20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte.

Abonnement: 100 kr. årligt.For udlandet 200 kr. årligt.

Udebliver avisen rettes henvendelse direkte til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til: Studieadministrationen, att. Inger Pedersen, tlf. 35 32 28 68 eller

Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 17, Fiolstræde 22, 1171 København K.

Debat- og læserindlæg modtages per emaileller på diskette og med print. Skriv venligsthvilket tekstbehandlingsprogram, der erbrugt.

Deadline (kl. 10)Nr. Udkommer Meddelelser Debat

10 7/6 28/5 30/511 21/6 11/6 13/612 23/8 13/8 15/8

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01

Universitetsavisen

K U NOT E R ▼

Fest og glæde på Økonomisk Institut

MONETÆRT: Tre meget glade økonomi-studerende fik hver en kæmpecheck påkroner 75.000 ved en højtidelighed påØkonomisk Institut den 14. maj. Penge-ne skal bruges til studier af ‘finansielleog monetære emner’ på ‘førende nord-amerikanske eller europæiske universi-teter’.

Christin Kure Kinnberg og AugustLund skal til Cornell University og LarsDenkov er allerede på London School ofEconomics. De har alle klaret sig særde-les flot i København og blev på den bag-grund – mens rektor, dekan, RachelDavies fra Euroclear og medarbejdereved Økonomisk Institut smilede om kap– hver tildelt et Euroclearstipendium.Pengene faldt på tørre steder. Det kosterfor eksempel over 300.000 kroner atlæse på Cornell i ét år.

Økonomerne har en del penge i kas-

sen. I 1999 vandt Signe Krogstrup 1. pri-sen i Euroclears priskonkurrence forøkonomistuderende på alle europæiskeuniversiteter. Hun fik 15.000 euro ogUniversitetet modtog 150.000 euro. I2000 gentog historien sig da Hans PeterLorenzen fik 1. prisen. Han havde skre-vet et speciale (til 13) om The Euro, TheDollar and the Equilibrium ExchangeRate. Afhandlingen har vakt betydeligopmærksomhed for sin særdeles kompe-tente analyse af de seneste års bevægel-ser i Euro/Dollar-kursforholdet.

Euroclear er en internationalt arbej-dende bank med basis i Bruxelles.

I alt har økonomerne fået cirka to mil-lioner kroner i kassen som fra og medsidste år er blevet uddelt som Euroclear-stipendier. Instituttet regner med atmellem to og fire studerende kommer afsted hvert år indtil pengene er brugt op.

MØNSTER-

STUDERENDE

– Glade polit-

ter modtog

støtte til at

studere økono-

mi for ved

nogle af USAs

og Europas

førende uni-

versiteter

R E T T E L S E : Nå, er de nu også begyndtat forske i netværkssamfund, IT-læringog pædagogik ude på Institut for Folke-sundhedsvidenskab? Sådan har nogle afde mere opmærksomme læsere forment-lig spurgt efter de i sidste nummer afUniversitetsavisen (side 2, under noten‘Blåt stempel til forskergrupper’) kunnelæse at professor Ib Bygbjerg – ogsåkendt som afdelingsleder for internatio-nal sundhed og ekspert i folkesygdom-me i den tredje verden – kandiderer tilat være leder af en større tværgåendeforskergruppe om ‘Medier og demokratii netværkssamfundet’.

Lad os straks gå til bekendelse og ind-rømme at vi i skyndingen er kommet tilat forveksle Ib Bygbjerg med Ib Bonde-bjerg - og han rager som bekendt op ethelt andet sted, nemlig på KUA hvor hantil daglig er professor og institutleder påfilm- og medievidenskab.

Projektforslaget om “Medier og demo-krati i netværkssamfundet (MODINET)”tager sigte på at slå bro og bygge net-værk imellem humanistisk kommunika-

tions- og medieforskning samt sam-fundsfaglig demokrati- og deltagelses-forskning. Ud over Ib Bondebjerg er føl-gende forskere fra KU med i kernegrup-pen bag projektansøgningen: ProfessorClaus Bundesen (psykologi), lektor Hen-rik Bang (statskundskab), lektor JensHoff (statskundskab) og lektor LilieChouliaraki (COS og film- og medievi-denskab).

I alt er der afsat 145 millioner kronertil tværgående forskergrupper i finans-lovsforliget. 192 forskergrupper indenfor samtlige videnskaber har tilsammensøgt omkring 4,5 mia. kroner, men kun26 slap igennem det første, afgørendenåleøje: prækvalifikationen. MODINETvar blandt dem der gik videre med enansøgning på 25,5 millioner. I andenrunde vil opgaven være at konkretisereog integrere de enkelte delprojektermed henblik på at skabe en slagkraftighumanistisk-samfundsfaglig alliancehvis forskning orienterer imod at inte-grere sig selv i produktion og samfunds-liv.

Den forkerte Ib

B I OT E K ▼

Un i v e r s i t e t s av i s e n 7 . 2 0 01 3Hvad er bioteknologi?Bioteknologi er en sammensmeltning mellem de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber med henblik

på udvikling og produktion af organismer, celler og molekyler til sygdomsbekæmpelse, miljøforbedringer,

energiproduktion og industriel produktion. En af de mest kendte eksempler på bioteknologisk forskning er

fåret Dolly. Gærcellers produktion af insulin til patienter med sukkersyge og fremstilling af bakterier, der kan

rense kloakvand, hører til nogle af de mindre kontroversielle eksempler på bioteknologi.

Kilde: European Federation of Biotechnology og professor Elisabeth Bock, Institut for Molekylær Patologi.

derende. Altså i sidste ende endårligere uddannelse og min-dre forskning, siger han.

Mangler penge og fleksibilitetFag som biokemi, biologi, mo-lekylær- og mikrobiologi får fle-re og flere eksternt finansiere-de ph.d.er. Relativt få ph.d.-sti-pendiater bliver betalt af uni-versitetet på de institutter derskal bidrage til den bioteknolo-giske udvikling. Og det betrag-ter flere institutledere som etproblem for universitetetsgrundforskning.

– Hvis du søger ind på et cen-ter eller en virksomhed, så erdu bundet til et bestemt pro-gram eller til at udvikle et be-stemt produkt. Opgaverne erformuleret af ældre forskere oghar derfor ofte rod i forrige ge-nerations problemstillinger. Detkan selvfølgelig være både godtog udbytterigt, men spørgsmå-let er hvad det betyder for denintellektuelle udfordring af vo-res mest talentfulde og selvs-tændige unge forskere og der-med for grundforskningensfremtid her i landet, siger ErikHviid Larsen.

Bioteknologi udgør et af uni-versitetets fire satsningsområ-der. Erik Hviid Larsen ærgrersig på den baggrund over at demange lovende studenter påsundheds- og naturvidenskab,der har specialiseret sig i bio-teknologi, formodentlig aldrigvil blive ansat på universitetet.

– Vi har talenterne, og medbedre arbejdsvilkår kunne viproducere endnu flere. Det ermeget bekymrende at vi end ik-ke har mulighed for selv at be-holde bare en del af dem derbliver færdige i disse år.

Humanbiologisk paradoksEt af de få fag på KU som ermålrettet direkte på forskningog udvikling i den farmaceuti-ske del af bioteknologiske indu-stri, er humanbiologi på Sund-hedsvidenskab. Her sidder stu-dieleder Henrik Galbo først ogfremmest med en bureaukra-tisk hurdle.

Selv om humanbiologer ernogle af de mest efterspurgte iden bioteknologiske industri,kan der højst lukkes 30 stude-rende ind hvert år. Uddannel-

sen, som har eksisteret siden1989, er nemlig stadig ikke ble-vet permanent.

– Fakultetet har brugt detforhold som undskyldning forat udskyde udvidelsen af antal-let af optagne studerende. Nårvi ser på hvor gode voresansøgere er, så kunne vi ud-mærket optage det dobbelte afdem vi har nu. Og det vel atmærke uden at gå på kompro-mis med de strenge optagelses-krav der følger af at humanbio-logi er rettet mod forsknings-virksomhed. Derfor er det ogsålidt besynderligt at der angive-ligt er et udtalt behov for ungeforskere i medicinalindustrien,men at man ikke på universi-tetet og måske heller ikke i Undervisningsministeriet ergearet til at tage udfordringenop, siger Henrik Galbo.

En vigtig BRICMen hvad med det nye biocen-ter på Tagensvej? Vil det ikkefor alvor sætte skub i den bio-teknologiske forskning og op-fylde industriens behov for kva-lificeret arbejdskraft?

Jo, det er i alt fald planen.Men om det også vil geareKøbenhavns Universitet til attage de udfordringer op somHenrik Galbo snakker om, erlangt fra givet.Molekylærbiologisk Institut får,som det eneste på Københavns

Universitet, adresse på det nyeBiocenter på Tagensvej. Hoved-stadens Sygehusfællesskabseksperimentielle kræftforsk-ningsafdeling får til huse sam-me sted. Og endelig er derBRIC – Biotechnological Rese-arch and Innovation Center –der skal koble forskere og er-hvervsliv tættere sammen.

Fællestillidsmand for VIP’er-ne på KU, Leif Søndergaard,der er lektor på molekylærbio-logi, frygter at netop BRIC kangøre det endnu sværere for uni-versitetet at holde på sine kan-didater og specialestuderendeinden for det bioteknologiskeområde.

– Vi har jo set det før. Jo flerepenge der bliver brugt på forsk-

ning uden for universitetet, jofærre penge får universitetet.Men man skal være meget for-sigtig med at dræne universite-tet for forskningsaktiviteter.Hvis først universitetets biotek-nologiske forskningsmiljøersygner hen, så får det nemligmeget hurtigt en negativ effektpå både rekruttering af medar-bejdere og nye studerende, si-ger Leif Søndergaard.

Det nye biocenter vil måskealt i alt betyde flere penge tiludvikling og forskning. MenVIP’ernes fællestillidsmandfrygter at en del af de privatemidler som den bioteknologi-ske universitetsforskning får idag, fremover vil havne i BRIC’skasse.

Institutleder på moleky-lærbiologi Jørgen Olsen er dogknap så pessimistisk. Han eroverbevist om at den megen fo-kus på biotekbranchen vil bety-de en hel del for instituttet:

– Det vil blive nemmere at re-kruttere studerende til at søgeind på vores uddannelser, og degode fremtidsmuligheder indenfor bioteknologien vil også gøredet mere attraktivt for flere atspecialisere sig i den retning. AtMedicon Valley kommer medpå bioteknologiens verdens-kort, vil sikkert også gøre detnemmere for os at tiltrækkeudenlandske forskere, sigerhan.

Kollegaen på August KroghInstituttet Erik Hviid Larsenmener dog at der skal mere endet nyt biocenter til at redde uni-versitetets bioteknologiske ud-dannelses- og forskningsind-sats:

– Universiteternes rolle skalgentænkes hvis ikke forsknin-gen og uddannelserne skaltømmes for talenter. De bedstefolk går allerede til udlandet ogtil det private erhvervsliv fordiforskning i stigende grad ogsåer virksomhedernes domæne.Samtidig har Undervisningsmi-nisteriet sat sig hårdt på univer-siteterne med det resultat at vier ved at blive omdannet til re-ne læreanstalter, siger ErikHviid Larsen. ■

Biotekfag ramt af hjerneflugtBiotek-branchens succes er ved at udvikle sig til en

trussel mod biotekfagene på Københavns Universitet

der støvsuges for de bedste forskere

EN MANGELVARE – De institut-

ter på KU der uddanner kandida-

ter og forskere til den bioteknolo-

giske industri får sværere og

sværere ved at fastholde de bed-

ste forskere fordi industriens

forskningsenheder har flere res-

sourcer og bedre arbejdsforhold

at byde på.

Af Lise K. Lauridsen

Isidste uge lød det gladebudskab at satsningen påbioteknologi i erhvervslivog forskning har givet gode re-sultater. Anledningen var atBiogen – en af den amerikanskebiotekindustris sværvægtere –valgte Danmark som hjemstedfor en ny produktions- og forsk-ningsenhed. Men advarslenkom prompte fra førende dan-ske virksomheder inden for biotek-området: Nu vil der foralvor blive mangel på danskebiotekfolk.

På August Krogh Instituttet,der uddanner nogle af fremti-dens forskere og kandidater tilden hurtigt voksende biotekin-dustri, er institutleder ErikHviid Larsen enig i de dystreprofetier. Men for ham at se erdet i første omgang ikke indu-strien, men universiteternesbiotekuddannelser der får pro-blemer med at tiltrække debedste folk:

– Vi kan ikke fastholde debedste forskere simpelthen for-di vi ikke mere kan konkurrerepå arbejdsvilkår. De store medi-cinalvirksomheders forsknings-afdelinger har råd til hele tidenat ajourføre sig med det bedsteog mest tidssvarende apparatur– og de giver deres medarbejde-re den tid til fordybelse som eralfa og omega for at kunnepræstere innovativ forskning.Med endnu større vækst indenfor den private biotekbranche,vil de bedste unge forskere selv-sagt gå til industrien på grundaf for ringe og for urolige ar-bejdsvilkår på universitetet, si-ger Erik Hviid Larsen.

Men også de succesrige bio-tekfirmaer som fx Novo Nor-disk og Lundbeck vil efterhånd-en få udviklingen at mærke. Kil-den til nye bioteknologiskelandvindinger tørrer langsomtud. Flere og flere studerendebetyder mindre tid til forskningfordi midlerne per bestået stu-derende ikke inkluderer forsk-ning. At instituttet skal leveregratis efteruddannelse med detsamme antal ansatte, forværrersituationen yderligere, menerErik Hviid Larsen.

– Resultatet er en knap såforskningsbaseret uddannelse,mindre tid til den enkelte stu-

FO

TO

:N

OR

DF

OT

O

Af Ulla Kiel Hansen

Det nye puslebord på to-ilettet ved KUA’s trappe8 bliver flittigt brugt afstuderende mødre og fædre.Betjentene måtte for et lille årstid siden sørge for endnu en pu-sleplads ud over de tre der varpå fakultetet i forvejen. Flerestuderende er nemlig begyndtat få børn mens de læser – ogde tager dem med på studiet.

På det teologiske fakultet erman ikke nær så meget i børne-højde selvom der er en del derhar børn. Her er der lige såmange pusleborde som der ervegetarer til en grisefest.

Om puslebordsfrekvensen eren indikator for hvilke fakulte-ter der har mange studerendemed børn ved man ikke. Der ernemlig ikke lavet opgørelserover børnetallene på fakultets-niveau.

Men fra 1998 til 1999 stegandelen af studerende påKøbenhavns Universitet dermodtog fødselsklip, med hele19 procent. Trods stigningen erdet dog kun lidt under hver ot-tende studerende på de videre-gående uddannelser der er for-ælder.

Om babyboomet er en bli-vende tendens eller blot et lilleudslag af demografiske tilfæl-digheder er svært at sige medsikkerhed. Men noget tyder påat det bliver mere og mere al-mindeligt. Børnetallet på de vi-deregående uddannelser ernemlig generelt stigende i åre-ne fra 1996-1999.

Udviklingen kan skyldes detøgede optag overalt i uddannel-sessystemet, og at der generelter et stigende fødselstal i Dan-mark.

– Men det forklarer ikke tal-lene på Københavns Universi-tet. Her er stigningen for kraftigtil at man kan bortforklare detmed at man måske har optageten ny type studerende med enanden adfærd, siger Stig Gars-dal fra SU-styrelsen.

Ingen børnepolitikI Studievejledningen på Huma-niora fortæller Mikkel Lands-dorf at de ser mange studeren-de med barnevogne.

– Men jeg synes det er sværtat vurdere om der er kommeten stigning i løbet af de to år jeghar været ansat. Men som stu-derende kan man jo helt klartmeget bedre planlægge sin tid.

At få børn er jo også en overve-jelse i forhold til karrieren. Tilvores næsten-kandidatkurserhar der da været en del kvinderder fx havde spørgsmål der dre-jede sig om kommende jobs iforhold til børn.

Mikkel Landsdorf mener atdet at have børn kan vendes tilat være en ressource når manskal søge job.

– Kan man få en hverdagmed fire unger, snotnæser ogmadpakker til at gå op, sigerdet jo noget om ens organisato-riske evner og overblik.

På Det NaturvidenskabeligeFakultet mærker man at flerestuderende end tidligere fårbørn, fortæller studieadmini-strator Karen Rønnow. Og detselvom de studerende generelter yngre når de starter på et na-turvidenskabeligt fag end på ethumanistisk.

– Vi har ikke nogen børnepo-litik på fakultetet, men der erikke noget mærkeligt eller ugle-set ved at få børn når man læs-er, siger Karen Rønnow.

Både på naturvidenskab ogsundhedsvidenskab har mansyslet med planer om at opretteen vuggestue for børn af stude-rende og ansatte. Der er dog ik-

ke sket noget endnu, fortællerLeif Christensen som er studie-administrator på sundhedsvi-denskab hvor studerende medbørn også er blevet et mere al-mindeligt syn end tidligere.

– Mange tager børnene medhvis de har et ærinde på univer-sitetet, men det kan ikke ladesig gøre at tage dem med til un-dervisningen. Ofte er det jo kli-nisk undervisning, så det ersimpelthen ikke gennemførligt,fortæller han.

Forsinkede studierDobbelt så mange kvinder sommænd får udbetalt fødselsklip.Enten skyldes det at fædrenearbejder mere ved siden af stu-dierne og derfor ikke får SU. El-ler også får flere kvinder endmænd børn mens de læser. Ilangt de fleste tilfælde er detogså kvinderne der tager et af-bræk i studierne for at passebarnet. Det kan komme til atbetyde forsinkelser i studiet.

Ingrid Skovsmose, som erstudenterøkonomivejleder påKøbenhavns Universitet, talerofte med studerende der allere-de har børn eller skal til at havedet.

– Et gennemgående problem

opstår når mødrene er færdigemed at bruge de 12 barselsklipog gerne vil i gang med studietigen. Ofte kan de nemlig ikke fåpasset deres børn. Og hvis defortsætter med at få SU uden atstudere, kan de miste retten tilat få støtte. Tager de derimodorlov for at få kontanthjælp, erde udelukket fra at gå til eksa-men, fortæller hun.

Nogle oplever at de må sættestudierne i bero i længere tidfordi det ikke er unormalt atskulle vente 14-15 måneder påat kunne få passet sit barn. Ud-over at studierne bliver forsin-kede har nogle problemer medat få økonomien til at hængesammen.

– Det er jo fint nok at man fåret forhøjet fribeløb når man harbørn. Men mange kan slet ikkenå at bruge det for hvis de skalstudere og nå at være sammenmed deres børn, er der ikke tidtil meget arbejde ved siden af,siger Ingrid Skovsmose.

Studerende er ikke helt såproduktive som resten af be-folkningen når det gælder omat få børn. De fleste ventertrods alt til de er kommet ud påarbejdsmarkedet.

Selv om mange barsler som

studerende, er det kun 13 pro-cent af studerende kvindermellem 25-29 år der har børn.Hos kvinderne i samme alders-gruppe i resten af befolkningener andelen oppe på 31 procent.

Mere synlige børnKirsten Stenbjerre, der er sekre-tariatschef på det humanistiskefakultet, fortæller at trods detrelativt store børnetal har fa-kultetet ikke en officiel hold-ning til at studietiden også bli-ver brugt på børn.

– Det er jo folks personligevalg. Men vi har jo generelt etproblem med at vores studeren-de er for længe om studierne ogat mange falder fra. At de stu-derende får børn er nok en afårsagerne, siger hun.

I sit arbejde har hun bemær-ket at flere er begyndt at tagebørnene med på universitetet.

– I forhold til 80’erne er bør-nene blevet langt mere synlige.Der er sket en holdningsæn-dring så det nu er langt merenormalt at have børnene medend for 20 år siden, fortællerKirsten Stenbjerre der ikke me-ner at der umiddelbart er ud-sigt til en vuggestue på det nyeKUA. ■

4 Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01

TEMA: BØRN PÅ UNI ▼

Babyboom påuniversitetetDet vrimler med stolte småbørnsforældre på Københavns Universi-

tet, og der bliver flere af dem. Mange studerende kombinerer

nemlig studieårene med en familieforøgelse. For nogle er livet som

studerende skræddersyet til at få børn. For andre gælder det om

at få barselsorloven overstået før karrieren begynder at rulle

Ida Marie er en glad pige på to år, født i baby-boom-året 1999. Hun hopper op og ned i vug-gestuens bløde sofa mens hun pruster og gri-ner så man kan se alle hendes små hvide tænder.

Hendes mor, Karen Marie Bredegaard, er kon-ferensstuderende på kunsthistorie på Køben-havns Universitet, og hun sætter stor pris på atIda Maria kan tilbringe nogle af dagtimerne iStudenterrådets vuggestue i Krystalgade.

– Det var ikke et bevidst valg at jeg blev gravid,men bagefter har jeg opdaget fordelene ved athave børn mens man læser. Man er jo langt merefleksibel når man er studerende. Jeg kan aflevereIda Marie sent og hente hende sent, eller afleveretidligt og hente tidligt. Og så prioriterer jeg athun kun skal være i vuggestuen seks, maksimumsyv timer hver dag. Og det kan jeg jo kun gørefordi jeg er studerende, fortæller Karen Marie Bredegaard.

For både at få tid til studierne og til sin datter,har Karen Marie Bredegaard valgt ikke at have

noget studiejob. Men hun understreger at det og-så kun kan lade sig gøre fordi Ida Maries far erfærdig med datalogistudierne og har et arbejde.

– Ellers tror jeg ikke at det ville kunne løberundt økonomisk, siger hun og betoner sin privi-ligerede status som ‘forsørget’.

Men den model er nu ikke så atypisk endda.Langt de fleste der bliver far eller mor i studieti-den, har en partner der ikke læser.

Kun i lidt under en femtedel af tilfældene stu-derer begge forældre.

Godt for karrierenHvis man synes studierne levner plads til børn,kan det være strategisk smart i forhold til enkommende karriere.

– Der eksisterer jo den holdning hos nogle ar-bejdsgivere at hvis man er nyuddannet, udenbørn og er i et parforhold, så er man ikke værd atansætte fordi der nok snart er børn på vej. Jegkender nogle der har oplevet at blive forbigået på

grund af det, fortæller Karen Marie Bredegaard. Men det er ikke kun lutter lagkage med børn i

huset.Lenette Vacher læser pædagogik på fjerde år

og har August på fem og Katinka på næsten to år.– Det kan være hårdt i eksamenstiden. Der må

man nogle gange bare tage nætterne i brug, for-tæller hun.

For hende var Katinkas fødsel ikke ensbety-dende med at tage orlov. – Jeg læste på halv tid iet års tid, og så skrev jeg min bacheloropgavesamtidig. Det kunne lade sig gøre fordi det varmit andet barn. Jeg var blevet meget bedre til atarbejde og planlægge min tid, siger hun.

Hun synes også at den fleksibilitet der hørermed til at være studerende, gør at studietiden eret godt tidspunkt til at få børn.

– Børnene har i alt fald givet mig et stort men-talt overskud.

■ ukh

Livet som studerende giver

større muligheder for

at tilpasse arbejdstiderne

til børnenes behov.

Større fleksibilitet er en

af de klare fordele ved

at være studerende og

forælder samtidig

Drømmen af en mor– Jeg har en drøm om at man opretter et småbørnsuniversitet hvor mødre

kan være sammen med deres børn. De kan tage efteruddannelseskurser

eller blive fjernundervist samtidig med at børnene leger ved siden af.

Psykolog Ole Schouenborg i Aktuelt 28. marts 2001

STILLE – At

være til under-

visning med

børn er ikke

en ønskedrøm.

Men det kan

indimellem

være nødven-

digt

Mor og far med bedre tid

FO

TO

: H

EIN

EP

ED

ER

SE

N

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01 5

Katrine Møller, Levevilkårssekretær i Forenede Studenterråd

Er du en af de mange studerende som overvejer atfå børn inden studierne er afsluttet? I givet faldkan du godt begynde at spare op allerede nu. Hvis du tilhører den meget almindelige gruppe af stu-

derende der lever af deres SU, kan du nemlig se frem tilnogle hårde år hvor du skal forsørge dig selv og dit barnpå en skræmmende lav SU som på ingen måde tager høj-de for de stigende leveomkostninger der følger med detat få børn.

Men det kan selvfølgelig ikke være rigtigt at vores vel-renommerede uddannelsesstøttesystem ikke har medreg-net så indlysende en faktor? Det gør det skam også. Pro-blemet er blot at man har valgt den billigste ‘løsning’ påproblemet som ikke tager højde for at du som nybagt moreller far formentlig ikke har alverdens tid til at tage et jobnede på den nærmeste tankstation hver anden aften fra17.00-23.00.

Hæv det månedlige stipendiumI stedet for at øge det månedlige SU-stipendium har manvalgt at hæve fribeløbet – altså den sum penge du kan tje-ne ved siden af din SU. Det betyder at studerende medbørn kan tjene knap 1.600 kroner mere om måneden endandre studerende.

Det giver jo bare ingen mening! Hvis der er nogen derhar mindre tid end andre til at have erhvervsarbejde vedsiden af studierne, er det da folk med børn.

Vi mener i Forenede Studenterråd at den eneste for-nuftige løsning på problemet er at hæve det månedligestipendium betydeligt.

Folketinget besluttede sidste år at afsætte 35 millionerkroner på Finanslov 2001 til studerende med børn. Dissepenge er lagt ud til kommunerne hvor uddannelses-søgende forældre kan søge om et særligt børnetilskud.Det er altså kommunerne og ikke SU-styrelsen der tagersig af behandlingen af disse ansøgninger.

35 millioner kroner er jo ikke ret meget set i forhold tilantallet af studerende med børn. Det betyder også at detsærlige børnetilskud ikke kommer op på mere end maksi-malt 5.000 kroner årligt per barn hvis ellers man opfylderalle kriterierne for tildeling.

Politisk lappeløsningFra studentersiden er vi selvfølgelig glade for at dissepenge er blevet afsat. Men det skal ikke afholde os fra atbemærke at det mest af alt minder om en politisk lappe-løsning på et problem der ikke forsvinder sådan uden vi-dere.

Det skal retfærdigvis nævnes at man i forbindelse medfødsel under uddannelsesforløbet kan søge om såkaldtefødselsklip. Skal du være mor, kan du få op til 12 ekstraklip. Skal du være far kan du få op til seks ekstra klip.Moderen kan give op til seks af sine ekstra klip til faderenefter fødslen hvis de begge opfylder betingelserne for atfå fødselsklip.

Men hvad så efter denne ‘barselsperiode’? Ja, så befin-der man sig i en situation hvor kun erhvervsarbejde vedsiden af studierne og familielivet kan supplere SU’en.

Ønsker du mere information om fødselsklip og detsærlige børnetilskud, kan du besøge SU-styrelsens hjem-meside på: www.su.dk. På hjemmesiden: www.blan-ketservice.dk kan du ligeledes printe en ansøgning ud tildet særlige børnetilskud til uddannelsessøgende foræl-dre. ■

ST U D E N T E R R Ø ST E N ▼

Dårlige vilkår for studerendemed børn

Det er ikke alle der veddet. Men i den gamlePolyteknisk Læreanstaltfindes der en vuggestue hvorbåde studerende og ansatte påKøbenhavns Universitet kan fåbørnene passet tæt på jobbet el-ler studierne.

15 ud af de 20 vuggestue-pladser er reserveret til folkmed tilknytning til KøbenhavnsUniversitet. Men mange foræl-dre må opgive at få en plads tilderes barn i Vuggestuen vedBotanisk Have, som institutio-nens rigtige navn lyder. Venteli-sten er simpelthen for lang.

De forældre der får børneneind, jubler. Og deres børn er li-ge så glade som alle de andrebørn der har gået i vuggestuen i de forløbne 25 år. Til jubilæetkom gamle som nye børn, for-ældre og pædagoger for at øn-ske hinanden tillykke med detvellykkede projekt.

Priviligerede familierEn far har fået flødebolle på ær-met. En anden render rundtmed en lille klat flødebolle imundvigen. Flødebollespillet erpopulær underholdning i denstore gård der er taget i brug idagens anledning. Bordene erdækket med sølvpapirduge, ognogle børn og voksne pusterkæmpesæbebobler.

Susanne Kyehn skulle startepå et ph.d-studium på Sociolo-gisk Institut efter sin barsel i1995 da hun hørte om vugge-stuen.

– Den har jo et godt ry, så jegkæmpede for at få overbevistpladsanvisningen om at jeg ef-ter min barsel var ansat påKøbenhavns Universitet så jegkunne blive skrevet op.

Det der kendetegner vugge-stuen er overskud og glæde. Ogen god fornemmelse hos pæda-gogerne for børnenes behov.Som universitetsansat har manjo også andre muligheder tids-mæssigt. Så hvis jeg kom oghentede min søn klokken firedengang han gik her, så var derikke ret mange andre børn til-bage. Man kan da godt mærkeat det er børn fra priviligeredefamilier der kommer her, for-tæller hun.

– Vi må indrømme at vi ikkehar nogen vanskelige familier.Det er lidt af et smørhul på denmåde, fortæller AnnemetteLyngholm der har været pæda-gog her siden 1978.

Normeringen er ret god fordiudendørsarealerne er forholds-vis små. Til gengæld bliver dedaglige gåture i Kongens Haveog Østre Anlæg prioriteret højt.

Vuggestuen har endnu ikkelavet en virksomhedsplan selv

om kommunen rykker for denhver eneste år.

– Hvis vi skulle prioritere det,ville der jo gå tid fra børnene,fortæller Annemette, der ikkemener at vuggestuen er såusynlig som Deres udsendte an-tyder.

– Folk der bor i området, ken-der os, og det gør de studeren-de også. Vuggestuen er så søgtat børnene først er omkringhalvandet år når de starter. Dekan ikke få plads før, siger hun.

En af de tidligere ansatte derer kommet på besøg, er FridaRasmussen. Hun har gjort rent ivuggestuen siden 1978, menstoppede for to år siden i en al-der af – hold fast – 93.

Sodavand og lagkage– Undskyld at jeg er så oprørt.Er der flere frikadunser?,puster Mike der gik ud af vug-gestuen for seks år siden. Hanfår en håndfuld med sig indenhan stormer ud i gården igen.Efter dukketeater, sang og mu-sik har vuggestuens tidligerekok Per sørget for fantasifuldekanapeer til de voksne og frika-deller og andet godt til børnene.

Kan man overkomme mereefter den omgang, er der fritvalg blandt et stort udvalg afkunstfærdige, hjemmelavedelagkager.

Kåre Traberg Smidt læser ju-ra på andet år og priser sig lyk-kelig for at hans søn Nåkve på18 måneder kan være her mensstudierne bliver passet.

– Vi havde en rigtig dårlig op-levelse med en anden instituti-on hvor vi blev nødt til at tageham ud. Derfor søgte vi Stu-denterrådets Vuggestue og denher. De har simpelthen tid tilbørnene så det ikke kun bliverstress og affodring. Det hele ermeget mere på børnenespræmisser, fortæller han oghåber at det yngste skud påstammen, Trygve på fem måne-der, også kommer til at gå hernår det bliver hans tur.

Annette Uhrenfeldt som ermor til Anna, er en af de foræl-der der ikke er tilknyttet univer-sitetet. Hun har slet ikke tænktpå at vuggestuen har mangeKU-forældre.

- Det mærker man altså sletikke. Man mærker at det ernogle søde børn, og jeg synes atpædagogerne er nogle ret karis-matiske personer. Er du sikkerpå at der er så mange forældrefra KU? ■ ukh

NÆRVÆR – Anna nyder

de afslappede omgivelser

i Københavns Universitets

vuggestue ved Botanisk Have

De priviligeredesvuggestue

I 25 år har gården ved Botanisk

Institut lydt af gummistøvle-

tramp fra priviligerede universi-

tetsbørn. Det lille åndehul blev

fejret med maner i sidste uge af

begejstrede forældre og børn

FO

TO

: H

EIN

EP

ED

ER

SE

N

Endnu et papir er blevetproduceret i de styrendeorganer. ‘Personalepoli-tik for Københavns Universitet’,hedder det, og skal man tro re-præsentanterne for såvel ledel-ses- som medarbejdersiden iHovedsamarbejdsudvalget(HSU), er det et uhyre vigtigtdokument for alle ansatte påuniversitetet (jf. Kummentar side 2).

Det samme blev sagt om detforegående papir med sammetitel der blev vedtaget i 1997.Det var der ingen der tog notitsaf. TAP’erne fik aldrig kend-skab til det, VIP’erne var lige-glade og institutlederne ogmellemlederne mente ikke atkunne afse tid til at læse det.

Sådan kommer det imidlertidikke til at gå denne gang, for-sikrer tre af de medarbejderre-præsentanter der som medlem-mer af et udvalg under HSU harværet med til at formulere ud-kastet til den reviderede perso-nalepolitik – nemlig næstfor-mand i HSU og tillidsrepræsen-tant for det tekniske personalePoul Erik Krogshave, HK-fælle-stillidsrepræsentant Ingrid Kry-hlmand og VIP-fællestillidsre-præsentant Leif Søndergaard.

De positive – og de negativeDe tre medarbejderrepræsen-tanter har alle oplevet forhand-lingerne i HSU som yderst posi-tive og har fuld tillid til at såvelrektorat som fakultetsledelser-ne vil gøre sit til at få de perso-nalepolitiske hensigtserklærin-ger realiseret.

Til gengæld er de betydeligtmere skeptiske når det gælderviljen hos institutledere og mel-lemledere – og interessen hosVIP’erne.

– Det er jo ikke nogen hem-melighed at visse ledelsesre-præsentanter har haft det lidtsvært med at efterleve de ved-tagne spilleregler og respekteremedarbejdernes rettigheder, si-ger Poul Erik Krogshave derdog ikke ønsker at komme mednavne.

Og hvad angår VIP’erne, såhar de tydeligvis opfattet perso-nalepolitik som noget der ikkevedrørte dem, men kun TAP-gruppen, konstaterer han.

Med den nye personalepoli-

tik skulle der imidlertid ikkelængere være noget at tage fejlaf. Som det fastslås med syv-tommersøm i et nyt afsnit i ind-ledningen: “Det forventes atpersonalepolitikken for Køben-havns Universitet efterleves påalle universitetets enheder. Per-sonalepolitikken gælder for alleansatte ved universitetet”.

Vigtig også for VIP’ereMen hvad kan personalepolitik-ken så egentlig bruges til afVIP’erne? De er jo i forvejeninddraget i alle væsentlige be-slutninger på deres institutter.

– Det er rigtigt, og så megetdesto mere grund er der til atman kender de personalepoliti-ske målsætninger og brugerdem i dagligdagen, siger VIP’er-nes fællestillidsrepræsentant.

– Fx tydeliggøres det at alleansatte ved Københavns Uni-versitet, også VIP’er, skal havemulighed for at vedligeholdeog udvikle deres faglige og per-sonlige kompetencer. Og kom-petenceudvikling er vel at mær-ke ikke blot efteruddannelse,men også at man som VIP’er fårlov til at fordybe sig i sit forsk-ningsområde, fx ved at man fåret undervisningsfrit semester.Eller omvendt: at man får lov tilat koncentrere sig om undervis-ning ved at have et forsknings-frit semester, siger Leif Sønder-gaard.

Et andet vigtigt element i dennye personalepolitik er bilagetom ‘minimumsprincipper forevaluering af undervisernespædagogiske indsats’.

– Heri fastslås fx at hvis derer utilfredshed med en undervi-ser, så har studielederen pligttil at tage sagen op med ved-kommende og komme med an-visninger på hvordan proble-merne kan løses, fx ved at tilby-de hjælp fra velfungerende kol-leger og økonomisk støtte tilpædagogiske kurser mv. Tidli-gere kunne man bare klageuden at underviseren fik mulig-hed for at forsvare sig før sagenvar kommet højt op i systemet –og uden at universitetet gjordenoget for at hjælpe vedkom-mende, siger Leif Søndergaard.

Alt i alt er Leif Søndergaardpå VIP’erne vegne særdeles til-freds med den nye personale-politik. Hans eneste bekymringer at man i HSU ikke har kun-net nå til enighed om det bilagder handler om ‘Retningslinier

for påtaler, henstillinger og ad-varsler’.

– Ledelsen synes at reglerneer for komplicerede og at dettager for lang tid at komme afmed uønskede medarbejdere.Derfor ønsker den at få regler-ne strammet op, hvilket medar-bejdersiden selvfølgelig ikke erbegejstret for, siger Leif Sønder-gaard.

Medarbejderudviklings-samtalerOgså HK’ernes fællestillidsre-præsentant lægger stor vægt påmålsætningerne om kompeten-ceudvikling – og at det er andetog mere end kurser.

– Det er fx også sidemands-oplæring, at man udvikler sig isit job, får nye udfordringer –og at ledelsen ikke blot accepte-rer, men også motiverer til atmedarbejderne påtager sig nyeopgaver, siger Ingrid Kryhl-mand og fortsætter:

– Det er jo lidt den omvendteverden her på universitetet.Mange ledere ude på institut-terne og laboratorierne er di-rekte afvisende over for medar-

bejderne der gerne vil prøvenoget nyt. Derfor siger de fx og-så nej til uddannelsesorlov for-di de ikke gider alt det bøvlmed vikarer, oplæring af nye også videre. Generelt for KU gæl-der at lederne endnu ikke harlært at acceptere at man sommedarbejder altså ikke bliverpå den samme pind i 40 år ind-til man går på pension. Men nu-tidens medarbejderne bliver ik-ke på den samme plads i særligtmange år – og heller ikke påden samme arbejdsplads. Detmå man til at vænne sig til, si-ger HK’ernes fællestillidsre-præsentant.

Af samme årsag lægger hunogså særlig stor vægt på be-stemmelserne om at der skal af-holdes fortrolige medarbejder-udviklingssamtaler mindst engang om året.

– Medarbejderudviklings-samtalerne er krumtappen i he-le personalepolitikken. Hvis viikke får dem til at fungere – ogdet gør de ikke i dag – så falderhele personalepolikken til jor-den, siger hun. ■

6 Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01

PERSONALEPOLITIK ▼

En attraktiv arbejdspladsFormålet med en personalepolitik for Københavns Universitet er at sikre at universitetet

forbliver en attraktiv, udfordrende, motiverende og tryg arbejdsplads hvor arbejdet tilret-

telægges så arbejdsopgaverne bliver så varierede og forskelligartede som muligt, og hvor

den enkelte føler et medansvar for det samlede arbejdsresultat.

Personalepolitik for Københavns Universitet, 2001.

Nu skal personalepolitik også efterleves

Institutledere og mellemledere får tørt på hvis de vedbliver at

negligere personalepolitikken, lover repræsentanter for både

TAP’er og VIP’er

Af Richard Bisgaard

Den gode leder

Den nye personalepolitik kan bruges til mange ting. Fx erden en glimrende facitliste for hvordan de politisk valgteog de administrativt ansatte ledere bør behandle sine med-arbejdere.

Efterlever lederen af dit institut eller din afdeling fx føl-gende retningslinier?:

“Det er den enkelte leders ansvar at arbejdet tilrette-lægges på en sådan måde at der tages hensyn til medarbej-dernes faglige og personlige udvikling og til den enkeltemedarbejders mulighed for at kombinere arbejdet med entilværelse uden for arbejdspladsen under hensyntagen tilen effektiv opgaveløsning. Lederen bør udvise en åben ogfleksibel lederstil der vil kunne sikre en udviklende ogkreativ arbejdsplads”.

Mere konkret skal lederne medvirke til at: 1) skabe og vi-dereudvikle gode faglige miljøer for ansatte og studerende;2)anvende menneskelige og økonomiske ressourcer bedstmuligt; 3)motivere og fremme medarbejdernes udvikling ioverensstemmelse med universitetets mål; 4) administrerefaktiske forvaltningsopgaver og personaleadministrativeopgaver på tilfredsstillende måde; 5) skabe visioner, sættemål og lægge strategier for institutionens arbejde; 6) skabeen god kommunikation på arbejdspladsen og løse op forkonflikter.

Hvis din leder ikke lever op til disse retningslinier, bør dukontakte din tillidsmand for at få sagen taget op i samar-bejdsudvalget. Herfra kan den så om nødvendigt sendes vi-dere op i systemet. ■

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01 7

Af Ulla Kiel Hansen

Henrik Rosenmeier haren gennemtrængendestemme der fylderrummet med en dyb, rundklang da han træder ind påKUA´s gang 7 støttet af sinstok. Hans grå øjne er skarpeog bestemte og samtidig fuldeaf liv og varme.

I marts holdt han afskedsfore-læsning efter 33 år som under-viser på Engelsk Institut påKøbenhavns Universitet hvorhan har været en kontroversiel,men også karismatisk undervi-ser der absolut ikke var kendtfor at være en stor pædagog.

Hans viden og personligekendskab til mange kendte dig-tere har sammen med hansvævende, men også kontanteundervisningsform gjort hambåde populær og berygtetblandt de studerende. For endel studerende på Engelsk In-stitut er Rosenmeiers afsked etfarvel til den mand der vistedem vejen til forståelsen af denhumanistiske tradition. Littera-turen bliver da heller ikke lagtpå hylden fordi forpligtelsernepå universitet hører op. Hanfortsætter som flittig oversæt-ter og litterat.

– Det er dejligt at der ikke ernoget man skal, men det tagerlidt tid at vænne sig til det. Jegskal til at rejse lidt mere end jeghar gjort, fortæller han.

Selv om han faktisk alleredeer gået af, synes han at inter-viewet skal foregå på hans gam-le institut. Et institut han harfulgt i medgang og modgang,fra den oprørske afsked medprofessorvældet i de sene tres-sere til årtusindskiftets taxame-terplagede masseuniversitet.Henrik Rosenmeier har somøjenvidne en klar holdning tilden udvikling der er i gang.

Krisesituation på engelsk– Da jeg kom hertil var EngelskInstitut det bedste uden for denengelsksprogede verden, mensiden jeg er kommet til, er detgået ned ad bakke, siger HenrikRosenmeier med et glimt i øjet.

I et lidt mere andagtsfuldt tone-fald siger han:

– Det er gået sådan på grundaf den politik der er blevet lagtovenfra. Det forekommer johelt absurd at der skal byggesfor milliarder af kroner til et nytKUA når det bare bliver en tomskal. Inden for engelsk littera-tur hvor der engang var cirkatyve ansatte, er der nu reelt kunfire-fem fastansatte.

– Engelsk er blevet for frag-menteret. Man skal både havegrammatik, fonetik, britisk lit-teraturkundskab, postcolonialstudies og så videre. Og alledisse fag medfører prøver sådet hele bliver fuldstændigt ek-samensfikseret.

Den anden ekstrem var daHenrik Rosenmeier begyndtesom underviser:

– Man gik til en forprøve, også gik man hjem og læste, ognogle år senere gik man til sinhovedfagseksamen. Det var enordentlig omgang, synes Ro-senmeier. Han tror på at der måvære en gylden middelvej et el-ler andet sted midt imellem dealt for mange delprøver og denene store afskrækkende eksa-men.

Undertrykkelse i USASmøgen mellem hans fingresender små hvide røgbølger udi luften. Man må ikke ryge i un-dervisningslokalerne, men detrører ikke Henrik Rosenmeier.

– Jeg var ikke særlig lydig, si-ger han da han fortæller omværnepligten i Livgarden. Hantilføjer:

– Det har jeg faktisk aldrigværet.

Efter endt militærtid i 1952tog han til Minnesota for atlæse på universitetet. Sidenholdt han sommerferie i Dan-mark hver tredje eller fjerde år,blandt andet på det elskede Fa-nø, men drømte ikke om atkomme tilbage til Danmark.

– Jeg kom til KøbenhavnsUniversitet i ‘68. På det tids-punkt var jeg adjunkt vedBoston University og havdeværet involveret i anti-Vietnam-bevægelsen. Jeg troede faktisk

at vi ville vin-de. At vi kun-ne havestandset kri-gen i Viet-nam, at vikunne gøreforholdet mel-lem sorte oghvide bedre.

– I statenMississippiskulle mankunne læsefor at stem-me. Det kun-ne de sorteselvfølgelig ikke, så vi tog nedtil Mississippi, hvor nogle sortevar blevet dræbt, og undervistei engelsk, og så blev de ogsådræbt. Det var en frygtelig tid –tresserne – på den måde, sigerHenrik Rosenmeier

– Jack (John F. Kennedyred.) blev myrdet, Martin Lu-ther King blev myrdet, og Ro-bert Kennedy blev myrdet. Althvad jeg havde været involvereti politisk, så ud til at være om-sonst. Så derfor søgte jeg tilba-ge til Danmark.

– Jeg regnede med måske atblive her en fire – fem år, menjeg endte med at blive påKøbenhavns Universitet. Dethar jeg sådan set været vældigglad for. Indtil for en fire, femår siden har det været en god,fornøjelig arbejdsplads, sigerhan.

Tankevækkende undervisningInstitutleder Steen Schousboeved godt hvilken betydning Ro-senmeier har haft for de stude-rende:

– Han har i den grad væreten utraditionel og inspirerendelærer, specielt for de utilpasse-de studerende. Han er ikke enmand der har det godt med reg-ler, bekendtgørelser og bestem-melser.

Nicolaj Paulsen, der ercand.mag i engelsk, fortæller:

– I den udstrækning jeg kanpåstå at jeg har forstået hvadhumaniora går ud på, er det ihøj grad på grund af Henrik

Rosenmeier. Han lærte os atman skulle sætte tingene ind ien sammenhæng, bruge detindvendige af hovedet og væreydmyge over for den store tra-dition vi trådte ind i.

Om sin egen undervisningforklarer Rosenmeier:

– Jeg har en tendens til atkomme med anekdoter – ogden er alvorlig. For eksempelkan jeg finde på at sige om etdigt: Da jeg var sytten havdejeg nøjagtig den fornemmelsesom Worthsworth taler om her.Det er den form for anekdote-lort som man skal passe påmed. Det kan sommetider væregodt, men jeg har misbrugt det.Dog står der også i styrelseslo-ven at man er enerådende iform og indhold – så længe detnu varer.

Et liv med litteratur er et mø-de med mange forskellige an-skuelsesmåder. De litteraturkri-tiske bølger har Rosenmeier ik-ke ladet sig berøre af.

– Så er vi pludselig i struktu-ralisme, poststrukturalisme ogdekonstruktion og alt det der.Den har jeg ikke været ude i,den gynge. Engelsk er nemlig etfremmedsprog i langt højeregrad end folk aner. Derfor ernuancerne i sproget næsten detallerførste man skal se på for atkomme til en forståelse af tek-sten. Først derefter kan man be-gynde at anvende det senestekritiske system, siger han.

Han har undervist i bådeamerikansk litteraturkundskab,engelsk litteraturkundskab,

tekstlære ‘og hvad det nu ellershedder alt sammen’. Mensærligt den irske litteratur stårhans hjerte nær:

– I det nittende århundredesker der navnlig det i Englandat litteraturen bliver meget ma-nieret og også meget akade-misk. Omvendt har irerne – for-di de har været så undertrykte,så fattige – bevaret den snævreforbindelse til folketraditioner-ne. Der er sket meget i det herårhundrede. Fire Nobelprista-gere: Shaw, Beckett, Yates ogHeaney. Undertrykkelsen harværet en forbandelse, men derkommer noget ud af den derkan være skabende – og harværet det. I verden i dag indenfor lyrik er Seamus Heaney denstørste. Det er en evig fryd atlæse noget fra Seamus´ hånd,siger Rosenmeier om den irskedigter som også er hans godeven.

Fra KUA’s startHenrik Rosenmeier fortæller atEngelsk Institut var det førsteinstitut der rykkede ud til byg-ningerne på Amager i 1972. Iden forbindelse lavede Rosen-meier sammen med en kendtarkitekt et forslag til hvordanuniversitetet i indre by kunneombygges så udflytningen kun-ne undgås.

– Det var dengang der endnu

var oprør i mig af betydelig art.Frue Plads skulle lukkes af, ogdet havde nok også betydet athovedbygningen skulle væk,men den er jo heller ikke såfremragende arkitektonisk, me-ner han.

Rosenmeier kunne godt havetænkt sig at en arkitekt som Ar-ne Jacobsen havde fået lov til attegne et nyt universitet midt ibyen, men daværende rektor påKøbenhavns Universitet Mo-gens Fog bad ham om at trækkeforslaget tilbage.

Selv om udflytningen ikkevar en ønskedrøm for institut-ter der lå ideelt på HøjbroPlads, var der også fordele.

– Især tonen mellem de an-satte blev en helt anden. Hvergang jeg underviste inde i byen,var der en betjent i fuld tjene-steuniform der trak gardinernefor i salen og spurgte: “Er alt til-fredsstillende, doktor Rosen-meier?”. Og så skred han medhonnør.

– Den dag jeg kom herud påKUA første gang, stod han idøren og sagde: Dav, Henrik! ■

Fra University of Minnesotatil University of AmagerLektor Henrik Rosenmeier fik sin universitære opflask-

ning af store kritikere og digtere i tressernes USA.

Udbyttet har studerende på engelsk nydt godt af de

sidste tredive år. Men nu er det slut – og Rosenmeier

kan se tilbage på et forløb hvor Københavns Universitet

har udviklet sig til det værre

ANEKDOTE – Jeg har en tendens til at komme med anekdoter – og

den er alvorlig. For eksempel kan jeg finde på at sige om et digt: Da jeg

var sytten havde jeg nøjagtig den fornemmelse som Worthsworth taler

om her. Det er den form for anekdote-lort som man skal passe på med.

P O RT RÆ T ▼

Af Peter Ditlevsen, lektorved Niels Bohr Instituttet

Der er i øjeblikket storopmærksomhed om-kring mulige menne-skeskabte klimaændringer. In-teressen skyldes dels proble-merne omkring ratificering afKyoto-protokollen, dels at detinternationale IPCC (Inter-go-vernmental Panel on ClimateChange) i år udsender sin tred-je store videnskabelige rapportom klimaændringer.

IPCC, der blev oprettet i 1988på baggrund af den stigendepolitiske bekymring for menne-skeskabte klimaændringer,udøver ikke selv forskning, mensamler og vurderer resultaterfra den videnskabelige littera-tur. IPCC-rapporterne er opbyg-get med videnskabelige afsnitsom dækker, efter IPCC’s ud-sagn, over 2000 forskeres resul-tater. Derudover indeholderrapporterne et ‘summary forpolicymakers’. Dette summaryer skrevet af udvalgte forskeresom overordnet konklusion pårapporten.

Den stærke politiske interes-se for IPCC’s konklusioner hargjort hele forskningsfeltet me-get følsomt. Forskere som eruenige i konklusionerne, kaldesved ophidsede møder drivhus-

skeptikere og rubriceres ufrivil-ligt i kategori med ‘forskere’købt af olieindustrien eller ara-biske lande.

Mere betænkeligt er måskeden vægt IPCC-rapporterne fårsom en slags kanoniserede tek-ster fra økumeniske møderhvor apokryffe tekster (tvivl-somme bibelskrifter som kirkenikke anerkender som ægte,red.) frasorteres, for nu at for-mulere det lidt polemisk.

Problemet er at uanset omkonklusionerne i IPCC-rappor-terne er fornuftige, så fremstårde som enige vurderinger fraflere tusinde forskere hvorvedusikkerheden og uenighedernei vurderingerne bliver stærktundervurderet.

Computermodeller medforskellige scenarierDen videnskabelige vurdering irapporterne er i høj grad base-ret på resultaterne af simulerin-ger af såkaldte GCM-scenarier.Det er computerberegningerhvori der antages et forhøjet,typisk fordoblet, indhold af kul-dioxid i atmosfæren. Modellenberegner så den resulterendetemperaturforøgelse.

Den første rapport i 1990konkluderede på baggrund afresultaterne fra forskellige mo-deller rundt omkring i verdenat der ville ske en væsentlig

temperaturstigning inden forde næste fem år. Dette førte tilen stor international opmærk-somhed omkring drivhuseffek-ten. Vi oplevede dog ikke i defølgende fem år en så voldsomtemperaturstigning som forud-sagt af IPCC.

Den følgende rapport nedju-sterede derfor også prognosen.Det nye ved denne rapport varat virkningen af en del af denmenneskeskabte forurening,nemlig mikroskopiske støvpar-tikler, også kaldet aerosoler, iatmosfæren blev inkorporeret imodellerne. Disse støvpartiklervirker afkølende fordi de tilba-gereflekterer den indkommen-de solstråling.

I de seneste seks år siden denanden IPCC-rapport er den glo-bale temperatur tilsyneladendesteget mere end forudsagt i rap-porten, og den nye rapport,som er tilgængelig på Internet-tet, er også endnu engang meredramatisk i sin prognose. Detteer dog på baggrund af model-

ler, som er betydeligt mere de-taljerede end modellerne rap-porteret i 1990.

Menneskeskabt eller naturlig klimaændringUsikkerheden bunder i at vur-dere i hvor høj grad den obser-verede temperaturstigning påomkring 0,6 grader igennem deseneste 100 år er et naturligtudsving eller skyldes den men-neskeskabte drivhuseffekt.

For at få et billede af den na-turlige klimavariation må vikende klimaet i en meget læn-gere periode end de cirka 100år hvor temperaturen er blevetmålt. Vi ved fra historiske be-retninger at klimaet har varie-ret meget før industriel tid. Forat få et kvantitativt billede afdette må vi ty til en række for-skellige indirekte klimaindika-torer.

En væsentlig indikator er tyk-kelsen og hårdheden af træer-nes årringe. Når det er varmt,vokser træerne mere hvorved

træringstykkelsen er et indirek-te mål for temperaturen i træetsvækstsæson.

En anden meget vigtig klima-indikator, som er udviklet afprofessor Willy Dansgaard vedKøbenhavns Universitet, ermålinger i gletscheris.

Den grønlandske indlandsisudgør et uvurderligt klimaar-kiv. Indlandsisen er skabt vedsnefald, som igennem titusind-vis af år er sammentrykket til etismassiv. Det kan på denne må-de ses som et stort atmosfære-sediment.

Isen er flydende og flyderunder sin egen vægt langsomtud og smelter ved kysten ellerbrækker af som isbjerge. Menlige på toppen, ved isdeleren, erflydningen lodret og lagene afårlig nedbør bevares.

Ved at optage en borekerneaf isen hele vejen ned til grund-fjeldet, som ligger tre kilometerunder isoverfladen, har man enkontinuert prøve af is somstammer fra nedbør igennem

de sidste cirka 250 tusinde år. Iisens koncentration af tunge ilt-og brint-isotoper findes et målfor temperaturen på det tids-punkt hvor isen faldt som snepå iskappen. Ved at måle ilt-iso-topkoncentrationen igennemiskernen har glaciologerne fåetet indirekte mål for variationer-ne i temperaturen.

Istider og mellemistiderKlimaet har igennem den sidstemillion år svinget periodiskimellem istider og mellemisti-der med ca. 100.000 års inter-valler. Vi har endnu ikke nogenendelig teori der kan forklaredette.

Den bedste kandidat til enforklaring er at det skyldes æn-dringerne i jordens bane om-kring solen således at solind-strålingen varierer. Istidernefalder så når solindstrålingen erlav.

Problemet med denne forkla-ring er at de ændringer somsker i solindstrålingen, er mini-

8 Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01

MeteorologiVidenskabet

Størstedelen af drivhuseffekten, cirka 98 procent, stammer fra vand-

damp mens de resterende to procent skyldes kuldioxid, metan og an-

dre gasser. Vanddampen i atmosfæren fremkommer ved fordampning

fra oceanerne. Denne fordampning afhænger af overfladetemperatu-

ren som på sin side afhænger af drivhuseffekten som afhænger af

mængden af vanddamp som afhænger af fordampningen. Denne form

for sammenhæng kaldes, med et låneord fra kybernetikken, et feed-

back-loop.

Et andet væsentligt feedback gør sig gældende igennem skydannel-

sen. Vanddampen i atmosfæren kan fortætte til skyer og i sidste ende

regne ud af atmosfæren. Skyerne indvirker på temperaturen ved at

blokere for den indkommende solstråling. Det mærker vi øjeblikkeligt

ved at temperaturen falder når en sky går for solen.

Men skyerne har også en drivhuseffekt ved at blokere for den ud-

gående varmestråling. Det mærker vi om natten, især om vinteren,

hvor det bliver betydeligt koldere i stjerneklart vejr end når det er

overskyet. Disse to effekter fra skyerne er ganske væsentlige og mod-

satrettede. En måde at angive betydningen af forskellige faktorer, er at angive opvarmningen per kvadrat-

meter som følge af de forskellige faktorer. Den direkte solstråling er på over 300 W/m2, en del af denne

reflekteres direkte tilbage til verdensrummet så opvarmningen svarer til et par hundrede Watts pærer i

gennemsnit per kvadratmeter jordoverflade.

Effekten af skyernes opvarmning og afkøling er henholdsvis plus 30-40 W/m2 og minus 30-40 W/m2 og

afhænger hver især af skytype , skyhøjde og andre faktorer. Drivhuseffekten fra det forøgede menneske-

skabte indhold af kuldioxid i atmosfæren er i størrelsesorden 1 W/m^2 og altså mere end en størrelsesor-

den mindre end de naturlige faktorer.

De naturlige faktorer vil ændre sig med temperaturen som følge af feedback-mekanismer som dem der

er beskrevet ovenfor, så vi står overfor en uhyre vanskelig opgave når vi vil vurdere effekten af de menne-

skelige påvirkninger.

Allerede i begyndelsen af forrige århundrede gjorde den svenske

atmosfærekemiker Ahrrenius opmærksom på at den kuldioxid som

udsendes til atmosfæren ved afbrænding, bidrager til atmosfærens

drivhuseffekt.

Jorden opvarmes af den kortbølgede stråling fra solen og afkøles

ved udstråling af langbølget varmestråling. Disse to størrelser er i

balance hvis jordens gennemsnitstemperatur er konstant.

Drivhuseffekten skyldes at gasser i atmosfæren absorberer en del

af den langbølgede varmestråling fra jorden mens de lader den

kortbølgede solstråling passere uhindret ned igennem atmosfæren

til opvarmning af jordoverfladen. Den langbølgede varmestråling

afhænger af temperaturen på det sted hvorfra udstrålingen sker. Da

atmosfæren på grund af absorptionen ikke er ‘gennemsigtig’ for

varmestrålingen, sker den effektive udstråling til verdensrummet et

sted oppe i atmosfæren. Det er temperaturen på dette sted, kaldet

det effektive udstrålingsniveau, som vil være bestemt af balancen

med den indkommende kortbølgede solstråling.

I den nedre del af atmosfæren falder temperaturen med højden.

Det erfarer vi når vi bevæger os op i bjergene, under normale om-

stændigheder falder temperaturen med cirka seks grader Celcius

per kilometer. Det effektive udstrålingsniveau er cirka fem kilometer

oppe hvor temperaturen er cirka 30 grader koldere end ved jord-

overfladen. Hvis ikke der havde været en atmosfære ville det effek-

tive udstrålingsniveau have været ved jordoverfladen, og tempera-

turen havde været 30 grader koldere. Vi har altså en naturlig driv-

huseffekt på omkring 30 grader.

Hvad er drivhuseffekten?

Og vejret for de kommende årtier...Der er udsigt til politisk stormvejr når FN’s klimapanel i år udsender sin tredje store

rapport om klimaændringer. Men hvor videnskabeligt holdbare er resultaterne af

computerberegningerne over drivhuseffekten egentlig – og hvad kan Københavns Uni-

versitets forskning i den grønlandske indlandsis egentlig bruges til i den sammenhæng?

Den naturlige drivhuseffekt

DRIVHUSEFFEKT 1 – Udstrålin-

gen til verdensrummet som ba-

lancerer den kortbølgede solstrå-

ling sker fra et niveau højt i

atmosfæren hvor temperaturen

er lavere end ved jordoverfladen.

Jordoverfladen opvarmes af tilba-

gekastet varmestråling, dette er

atmosfærens drivhuseffekt.

DRIVHUSEFFEKT 2 – Skyer vir-

ker afkølende ved at tilbagere-

flektere solstrålingen samtidig

med at de virker opvarmende ved

at bidrage til drivhuseffekten.

Langbølget varmestråling

Koldt

Varmt Varmt

Koldt

Langbølget varmestråling

Kortbølget solstråling

Kortbølget solstråling

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01 9

male i forhold til de store kli-matiske forandringer som ob-serveres. Klimasystemet må re-spondere med en eller andenform for forstærkningsmekanis-me som ingen computermodeltil dato har været i stand til atefterligne.

Iskernemålingerne går sålangt tilbage at vi kan se sving-ningerne fra mellemistid til is-tid. I sidste istid observeredeglaciologerne til deres storeoverraskelse at klimaet ikke ba-re var koldt. Det svingede me-get pludseligt imellem et ‘mel-lemvarmt’ klima og istidsklima-et.

Disse svingninger svarer tilen global temperaturændringpå måske 5-7 grader på 10-20år. Det er unægteligt en stor va-riation i sammenligning medændringen på 0,6 grader overde sidste 100 år. Resultatet varså overraskende at det førstblev accepteret efter at manhavde lavet en ny boring i denanden ende af den Grønlandskeindlandsis som bekræftede denførste. Disse svingninger er nuogså set i oceanbundskerner ogkaldes internationalt Dansga-ard-Oeschger begivenheder.

Iskernerne indeholder etvæld af andre oplysninger. Mankan fx måle støv som stammerfra vulkanudbrud. På dennemåde er årstallet for Santorini-vulkanens udbrud bestemt hvil-ket har ført til revisioner i ud-forskningen af det antikkeGrækenland.

En anden vigtig faktor er ind-holdet af gasser. I processenhvor sneen sammenpresses tilis, indkapsles små luftbobler iisen. Disse bobler indeholderprøver på atmosfæreluftenhvorfra vi har fået informationom atmosfærens indhold af kul-dioxid igennem istidssvingnin-gerne. Dette indhold har varie-ret i takt med temperaturen,dog ikke så voldsomt som i desidste 100 år.

En del af forklaringen pådenne variation er at et koldtocean kan indeholde mere kul-dioxid i form af kulsyre end etvarmt ocean. Derfor sker der enudveksling af kuldioxid imel-lem atmosfæren og oceanerne itakt med temperatursvingnin-ger. Dette samspil med ocea-nerne er en yderligere kompli-kation når vi vil forstå størrel-sen af den menneskeskabtedrivhuseffekt.

Gaia-teorienVi ved at jorden igennem sin hi-storie har oplevet skiftende kli-ma, og der er er ingen tvivl omat vores aktiviteter på jordenpåvirker klimaet. Det gælder li-ge såvel den øvrige del af bio-sfæren som er en integreret delaf klimaet.

Dette er mest tydeligt formu-leret af James Lovelock i hansteori om de kemiske forandrin-ger i atmosfæresammensætnin-gen og reguleringsmekanismer-ne som følger af det biologiskeliv. Teorien er kaldt Gaia-teo-

Danske bidrag til klimaforskningenAt danske forskere er med helt i front i den internationale klimadiskussion, kan man for-

visse sig om ved at læse en ny bog med titlen Climate Change Research, Danish Contributi-

ons, DMI, Gad 2001. Blandt bidragyderne er adskillige forskere ved Københavns Universi-

tet, heriblandt Peter Ditlevsen, der har skrevet et bidrag om iskerneforskning sammen

med Katrine Krogh Andersen og Jørgen Peter Steffensen fra Geofysisk afdeling på Niels

Bohr Instituttet.

En kvantitativ beskrivelse af klimaet og klimaforandringer fordrer at

vi løser de ligninger som beskriver systemet. Allerede i begyndelsen

af sidste århundrede var det kendt at vejret i princippet kunne for-

udsiges ved at løse bevægelsesligningerne for luftstrømmene.

Opgaven var dog komplet umulig før udviklingen af computeren.

Det var ligefrem sådan at efter 2. verdenskrig hvor de første regne-

maskiner blev udviklet til at bryde nazisternes koder, kastede com-

puteringeniørerne sig over det sværeste problem de kunne finde

som fordrede computerkraft. Det var vejrprognoser.

Det tog dog yderligere 30 år før de computerberegnede progno-

ser blev så pålidelige at de udkonkurrerede de traditionelle hånd-

tegnede meteorologiske vejrkort. Undervejs i processen udvikledes i

øvrigt kaosteorien, men det er en anden historie.

Ved et symposium i 1974, arrangeret af World Meteorological

Organization under FN, diskuterede nogle af verdens førende me-

teorologer den teoretiske mulighed for at beregne klimaet ved

hjælp af computermodeller for vejrprognoser. Dette blev startskud-

det til en lang udvikling af computermodeller kaldet ‘generelle

cirkulationsmodeller’ eller GCM’er i fagjargon. Den sideløbende ud-

vikling af computeren og detaljeringsgraden i modellerne har igen-

nem 25 års udvikling gjort modellerne i stand til at give en realistisk

beskrivelse af klimaet.

Litteraturen omkring klimaændringer er

omfattende. For den interesserede med

lidt matematisk baggrund findes popu-

lære fremstillinger af klimaet i: Kvant 9,

november 1998.

Den forestående IPCC-rapport findes

på Internettet:

http://www.ipcc.ch/pub/reports.htm

En interessant kritisk røst om drivhusef-

fekten og IPCC findes på:

http://www.john-daly.com/

Iskerneboringerne har en hjemmeside

med daglig opdatering fra Indlandsisen:

http://www.glaciology.gfy.ku.dk/ngrip/ .

Det er ikke kun de naturlige faktorer der ændrer sig med tempera-

tursvingningerne. Klimaet er også forskelligt forskellige steder på

jorden, og det uanset den menneskelige påvirkning.

Allerede de gamle grækere definerede begrebet klima. Det har

den samme sproglige rod som ordet inklination og udtrykker det

simple forhold at middeltemperaturen først og fremmest er bestemt

af solens hældning (inklination) i forhold til den geografiske lokali-

tet.

Jorden opvarmes mest i troperne hvor solen står højt på himme-

len. Dette medfører en temperaturforskel imellem lave og høje

breddegrader. Denne temperaturforskel forårsager vindene og

havstrømmene som igen fører til udjævning af temperaturforskelle-

ne.

Klimaet afhænger også af andre faktorer. Danmark, Sydgrønland

og Sibirien befinder sig på (næsten) sammen breddegrad, men kli-

maet er vidt forskelligt de tre steder. Klimaet afhænger af havstrøm-

me, bjerge, ismasser og så videre.

Overordnet kan vi definere klimasystemet som bestående af at-

mosfæren, oceanerne, cryosfæren (ismasserne), hydrosfæren (søer,

floder, grundvand), litosfære (fastlandet) og biosfæren. Alle disse

delkomponenter udveksler masse og energi imellem hinanden og er

hver især karakteriserede ved meget forskellige tidsskalaer for deres

dynamik. Hvis vi vil forstå og kvantificere klimaet og forandringer i

dette, er det naturligvis uoverskueligt at forsøge at inddrage alle

tænkelige komponenter.

Mange faktorer bestemmer klimaet Udviklingen af computermodeller Læs mere om klimaet

FO

TO

: H

AN

NE

ST

RA

GE

R

rien efter jordens gudinde oghar bidraget til den måde vitænker på klimaet i dag.

Gaia-teorien er, efter sigendetil Lovelocks fortrydelse, blevetganske populær iblandt holi-ster, mystikere og økologister.Gaia-teorien omhandler klima-skift på meget lange geologisketidsskalaer og kan ses som enteori om hvad der adskiller Jor-den fra vores naboplaneter.

For at forstå størrelsen og desocio-økonomiske konsekven-ser af de eventuelle menneske-skabte klimaændringer er ha-stigheden hvormed de foregår,af stor betydning. Det er jo ikkespecielt relevant i dag at vimåske om titusinde år på trodsaf drivhusopvarmning er på vejind i en ny istid.

En del af IPCC’s rapport – ogadskillige bidrag i den nye bogfra Dansk Klimacenter ‘ClimateChange Research, Danish Con-tributions’ – er konsekvensbe-regninger af regionale ændrin-ger for landbrug og samfund gi-vet model-scenariernespræmisser. Disse beregningerer trods de store usikkerhedervægtige i de politiske klimafor-handlinger landene imellem. ■

Peter Ditlevsen, Lektor ved NielsBohr Instituttet, forsker og un-derviser i klima og meteorologi

10 Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01

Navne

▼ Adjungerede professorer

Professor, dr. Abraham Joseph,

Christian Medical College,

Vellore, Indien

– har ret til at betegne sig som

adjungeret professor (honora-

ry professor) i international

sundhed ved Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet for en

femårig periode fra den 1. maj

2001.

Direktør Arthur M. Mercurio,

Beth Israel Deaconess Medical

Center, Boston, USA

– har ret til at betegne sig som

adjungeret professor (honora-

ry professor) i ‘Signal Transduc-

tion and Tumor Progression’

ved Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet for en femårig

periode fra den 1. maj 2001.

Professor, dr.med. Berit Schei,

Institut for Samfundsmedicin,

Universitetet i Trondhjem, Norge

– har ret til at betegne sig som

adjungeret professor i 'Kvinde-

forskning med særlig henblik

på voldtægtsofre' ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakul-

tet for en femårig periode fra

den 1. juni 2001.

Berit Schei er desuden leder af

Centeret for Voldtægtsofre,

Juliane Marie Centret, Rigs-

hospitalet.

Boliger

▼ Boliger søges

København og omegn

Periode: Fra 15/7 til 25/8-01.

Størrelse: Værelser.

Nivå

Periode: Fra 1/8-01 og et år frem.

Størrelse: Hus, 120 kvm.

Kontakt: Tlf. 4918 1280.

Frederiksberg

Periode: Fra 1/6-01.

Størrelse: 2 vær. hhv. 25 og 18

kvm.

Udstyr: Møbleret, adgang til køk-

ken, bad og have.

Beboere: Ikke-rygere.

Husleje: Hhv. kr. 2.500 og 2.000

pr. md.

Depositum: Hhv. kr. 2.500 og

2.000.

Kontakt: Else Nygaard,

tlf. 3331 1501, e-mail:

E.Nygaard@pubhealth.ku.dk.

København City

Størrelse: Specialekontorer.

Pris: Kr. 1.000 pr. studerende.

Kontakt: Tlf. 2251 9954.

▼ Kollegier

Elers’ KollegiumMålgruppe: Hhv. en ph.d.- og en

filologistuderende. For den

alm. studerende skal to års be-

stået normeret studietid ved

KU dokumenteres. Eventuelle

slægtninge af fundator/dennes

hustru har fortrinsret. Doku-

mentation vedlægges.

Periode: Den 1/7 bliver to

alumnepladser ledige.

Kollegiet: Med de 20 alumne-

pladser fordelt over teologiske,

humanistiske, lægevidenskabe-

lige, samfundsvidenskabelige

og naturvidenskabelige disci-

pliner findes en udbytterig stu-

diekontakt fagene imellem.

Hovedparten af driften vareta-

ges af alumnerne selv, og det

forventes at kommende alum-

ner er indstillede på at bidrage

til disse aktiviteter.

Udstyr: Værelserne er på 9-22

kvm. Til kollegiet hører bl.a.

bibliotek, sauna og have med

kroketbane. Desuden er der til-

knyttet enkelte mindre legater.

Husleje: Kr. 1.150 pr. md. for alm.

studerende og kr. 1.725 pr. md.

for kandidater samt et bidrag

på kr. 100 til kollegiekassen.

Ansøgning: Benyt Københavns

Universitets ansøgningsskema

for De Gamle Kollegier som fås

fra SU kontoret. Bilæg en

skriftlig motivation for opta-

gelse på kollegiet.

Ansøgningsfrist: 15/6-01.

Yderligere oplysninger: Inspector

collegii, tlf. 7730 9270.

Svar: Kun indstillede alumner får

besked.

Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende. Boligannoncer må

kun indrykkes én gang.

Boliger til udvekslingsstuderendeDet internationale Kontor ved KU søger møblerede værelser/lej-

ligheder til udenlandske studerende fra 1/8 eller 1/9 for 1-2 se-

mestre. Der skal være adgang til køkken og bad og husleje for

et værelse må være maks. kr. 2.500 pr. md. Kontakt Emilia Kol-

lemorten, Det internationale Kontor, Fiolstræde 24, 1., 1010

Kbh. K, e-mail: eko@adm.ku.dk, tlf. 3532 3897 (kl. 10-15).

Studiejob I morgen?

Hver dag er en ny dag – Og i morgen kandu vælge at tage udfordringen op og få jobsom vikar hos en af vores kunder i Stor-københavn.

Vi søger kantineblæksprutter, som kanhjælpe til med nogle af følgende områder:

• Varm mad• Smørrebrød og buffetanretninger• Disk, kasse og salatbuffet• Opvask og afrydning• Servering

Er du samtidig serviceminded, fleksibelmed arbejdstid og -sted, loyal og har hæn-derne skruet rigtigt på, så er det måske ligenetop dig, vi har brug for.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, såring til Kirsten Lund på tlf. 7015 9400 oghør nærmere om jobbet.

Attention Personaleservice A/S og Adecco A/S fusio-nerer og er hermed Danmarks største

leverandør af HR-serviceydelser.

Udstyr: Møblerede m. adgang til

køkken/bad.

Beboere: Udenlandske studeren-

de v. Øresunds Sommeruniver-

sitet.

Husleje: Maks. kr. 2.500 pr. md.

Kontakt: Tlf. 3532 2836, e-mail:

sga@adm.ku.dk.

Nordsjælland

Periode: Pr. 1/6 el. 1/7-01.

Beboer: 2 læger m. 2 børn, ikke-

rygere.

Kontakt: Viktor og Liudmila

Babenko, tlf. 9818 3785.

Copenhagen

Period: From July and 1-2 years

onwards.

Size: 2 rooms.

Equipment: Furnished.

Tenant: English PhD.-student,

non-smoker.

Rent: Max. kr. 5.000 per month.

Contact: Andrew Terry,

tel. 3532 1325, e-mail:

amrterry@zi.ku.dk.

Copenhagen/Frederiksberg

Period: From 1/6-01 for at least

3 months.

Tenant: Canadian external

lecturer.

Rent: Max kr. 5.000 per month.

Contact: somjon@yahoo.com.

København

Periode: Pr. 1/6-01 for ca. et år.

Størrelse: Vær. el. lille lejlighed.

Udstyr: Gerne møbleret.

Beboer: Polsk ph.d.-stud.

Husleje: Maks. kr. 4.000 pr. md.

Kontakt: Magda Zolkos, e-mail:

mzolkos@poczta.wp.pl el.

Thomas Berg, tlf. 3532 3383,

e-mail: tbe@ifs.ku.dk.

København/Frederiksberg

Periode: Fra 1/9 til 31/12-01.

Størrelse: Lejlighed, min. 2 vær.

Udstyr: Møbleret, m. eget bad/

toilet og køkken.

Beboer: Amerikansk gæstepro-

fessor med kone.

Husleje: Maks. kr. 8.000 pr. md.

inkl. varme, gas, vand og el.

Kontakt: Leanne Jensen,

tlf. 3311 0144 el. 2345 3676,

e-mail: ljensen@disp.dk.

Copenhagen

Period: One year from August or

September 2001.

Size: Apartment with 2 rooms or

more.

Tenant: Canadian lecturer and

wife, non-smokers.

Rent: Max. kr. 5.000 per month.

Contact: Justin Edwards,

tel. 3940 5191, e-mail:

jedwards@hum.ku.dk.

København

Periode: Det akademiske år

2001-02.

Størrelse: Lille bolig.

Udstyr: Eget bad og toilet.

Beboer: K norsk studerende.

Husleje: Maks. kr. 3.500 pr. md.

Kontakt: Torbjørg Flåm Nilsen,

tlf. +47 2271 8995.

Central Copenhagen/Hellerup

Period: August-September 2001.

Size: Room.

Equipment: Furnished.

Tenant: F Portugese PhD.-stu-

dent.

Rent: Max. kr. 2.500 per month.

Contact: Tel. +351 91 484 3156,

e-mail: ihill@ipimar.pt.

København

Periode: Fra ca. 1/10-01 for 6-8

md. Evt. bytte m. 2 vær. i Paris-

Marais.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær.

Udstyr: Gerne møbleret.

Beboere: Dansk-fransk par.

Kontakt: E-mail:

sarathelle@hotmail.com.

Storkøbenhavn

Periode: Fra 15/6-01 til januar

2002.

Beboere: Familie med to mindre

børn, ikke-rygere.

Kontakt: Anne og Claus Sehested

Hansen, e-mail:

RNielsen@aki.ku.dk,

tlf. 4373 4368.

Centrala Köpenhamn

Period: September 2001 – maj

2002. Evt. lånbyte med lägen-

het i Stockholms innerstad.

Storlek: Lägenhet, 2-3 rum.

Utstyrsel: Möblerad.

Invånare: Svenskt par, gästforska-

re vid KU.

Kontakta: E-mail: jonas.nordin@

historia.su.se el. helena.

bergman@historia.su.se,

tel. +46(0)8-644 4543.

Copenhagen or

northern suburbs

Period: From 1 September to end

December 2001.

Size: House/apartment with

2-3 bedrooms.

Equipment: Preferably fully fur-

nished.

Tenant: Visiting professor from

USA with family.

Contact: Jette Johannesen,

tlf. 3269 8847, e-mail:

jo@humanrights.dk.

▼ Boliger udlejes

Copenhagen/Nyboder

Period: From 1/6, alternatively

15/6-01.

Size: 1 room, 20 sqm.

Equipment: Furnished. Access to

kitchen/bathroom.

Tenant: Guest student/researcher.

Rent: Kr. 2.400 per month.

Deposit: Kr. 2.400.

Contact: E-mail: tfm@adr.dk.

Nørrebro

Periode: Fra 22/6 til 27/9-01.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

55 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret. Bad.

Husleje: Kr. 2.500 pr. md.

Kontakt: Jeppe Falsig Pedersen,

tlf. 3582 3536, e-mail:

locof@get2net.dk.

København/Søerne

Periode: Fra 15/5 til 30/9-01.

Størrelse: Lejlighed, ca. 100 kvm.

Udstyr: Elevator, køkken, bade-

værelse m. vaskemaskine.

Beboer: Gæsteforsker.

Husleje: Kr. 5.500 pr. md.

Depositum: Kr. 2.000.

Kontakt: Tlf. aften: 3324 3650 el.

e-mail: jm@kb.dk.

København City

Periode: Fra 10/6 til 1/9-01.

Størrelse: Lejlighed, 100 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, spisekøk-

ken og badeværelse m. vaske-

maskine.

Husleje: Kr. 6.800 pr. md. inkl. el

og varme.

Depositum: Ca. kr. 10.000.

Kontakt: Rikke Østergaard,

tlf. 3325 2745.

Hellerup

Periode: Fra 1/6 til 31/12-01.

Størrelse: Villalejlighed, 4 vær.,

110 kvm.

Udstyr: Møbleret. Have, carport,

kælder og vaskekælder.

Husleje: Kr. 9.000 pr. md. ekskl.

varme, vand, el og tlf.

Depositum: Kr. 18.000.

Kontakt: Carl-Henrik Brogren,

tlf. 3962 2249, e-mail: hbrog-

ren@image.dk, efter 1/6:

Thomas brogren,

tlf. 3536 1787.

Østerbro

Periode: Fra 15/5 el. 1/6 til

1/11-02.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær.,

92 kvm.

Udstyr: Helt el. delvist møbleret.

Husleje: Kr. 5.200 pr. md. inkl.

varme og el/gas.

Kontakt: E-mail:

solhojpark49@post.tele.dk el.

anja@swiftkisumu.com.

Indre Nørrebro

Periode: Fra 1/6 til 31/8-01.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær.,

93 kvm.

Udstyr: Umøbleret, kabel-tv.

Husleje: Kr. 6.000 pr. md.

Kontakt: Tlf. 3536 2848 el.

2020 2119.

Quartier Gobelins/Mouffetard,

Paris 13ème

Periode: Fra 1/6 til 1/9-01 m.

mulighed for forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 45 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret.

Beboer: Forsker.

Husleje: Kr. 5.500 pr. md. inkl.

varme/el, ekskl. tlf.

Depositum: Kr. 10.000.

Kontakt: Melan Salimi, indtil 20/5

tlf. 0049 40 3070 3735, efter

20/5 tlf. 0033 01 4336 8565,

e-mail:

melan.salimi@wanadoo.fr.

Frederiksberg

Period: From 1-4 June for

3-31⁄2 months.

Size: 3 rooms, 70 sqm.

Equipment: Furnished (computer

if needed), shower/toilet, kit-

chen.

Rent: Kr. 4.500 per month incl.

water, heating & electricity,

excl. phone.

Deposit: To be agreed upon.

Contact: Ulla, tel. 3886 4460/

7542 1553, e-mail:

usp@mail.tele.dk.

Copenhagen/Holmen

Period: From 20 June 2001

onwards.

Size: Room, 13 sqm. and share

living room, kitchen, bath-

room, balcony and storrage

room.

Equipment: Furnished if desired.

Other areas are also (partly)

furnished.

Rent: Kr. 3.500 per month.

Contact: Eva Børjesson, tlf.

3283 1558, e-mail:

evab33@hotmail.com.

Nørrebro/Sct. Hans Torv

Periode: Fra ca. 4/8-01 til 1/8-02.

Størrelse: Lejlighed, 50 kvm.

Udstyr: Møbleret med vaskema-

skine.

Beboer: Gæsteforsker el. lign.

Husleje: Kr. 4.300 pr. md. inkl.

varme.

Depositum: Kr. 12.900.

Kontakt: Cristina, tlf. 3534 2426.

Vesterbro

Periode: Fra 1/8-01 til 1/1-02.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

64 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, køkken,

toilet/bad.

Beboer: Studerende/gæstefor-

sker el.lign., ikke-ryger.

Husleje: Kr. 5.000 pr. md. inkl.

vand, varme og el, ekskl. tlf.

Depositum: Kr. 12.000.

Kontakt: E-mail: pack@e-mail.dk.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 01 11

Meddelelser fraKøbenhavns Universitet

Stillinger

▼ Samfundsvidenskab

Lektor/adjunkt/forskningsassistentSted: FAOS, Forskningscenter for

Arbejdsmarkeds- og Organisa-

tionsstudier, Sociologisk Insti-

tut.

Indhold: Forskning i et team der

arbejder med internationale

arbejdsmarkedsstudier i til-

knytning til projekter med fo-

kus på sammenlignende analy-

ser af arbejdsmarkedsforhold i

Europa.

Kvalifikationer: Stillingen kan be-

sættes som lektor, adjunkt el.

forskningsassistent afhængig

af ansøgernes kvalifikationer.

Hvis der er kvalificerede ansø-

gere på højere niveau vil disse

blive foretrukket fremfor kvali-

ficerede ansøgere på lavere ni-

veau.

Til besættelse: 1/9-01.

Ansøgningsfrist: 15/6-01,

kl. 12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.ku.dk/pers/stilling el.

kontakt Personalekontoret,

tlf. 3532 2645.

▼ Sundhedsvidenskab

Kliniske lærereSted: Tandlægeskolen, Afdeling

for Dentalmaterialer, Afdeling

for Tandsygdomslære, Afde-

ling for Protetik.

Indhold: Undervisning i klinisk

odontologi, vejledning, evalue-

ring og tilsyn med tandlæge-

studerendes kliniske arbejde.

Omfang: Op til 20 timer/uge.

Ansøgningsfrist: 20/6-01,

kl. 12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.ku.dk/led/stillinger/ el.

kontakt Personalekontoret,

tlf. 3532 2645.

Eksterne lektorater i sundhedspsykologiSted: Institut for Folkesundheds-

videnskab, Afdeling for Sund-

hedspsykologi.

Indhold: Planlægning af og selv-

stændig tilrettelæggelse og af-

vikling af undervisning i sund-

hedspsykologi for læge- og

tandlægestuderende herunder

tilrettel