M -REDEG ELE F O NDE AFANDING AF DEN INDDÆMMEDE DEL … · M -REDEG ELE F DEN INDDÆMMEDE DEL Udgivels: 6. oktober 2014 Faente: Na, Mil jø Ta Dok.r.: 306-2014-211972 Uabej a Osherr

VVM-REDEGØRELSE FDEN INDDÆMMEDE DEL

Udgivelse: 6. oktober 2014

Fagcenter: Natur, Miljø og Trafik

Dok.nr.: 306-2014-211972

Udarbejdet af Odsherred Kommune i s

FOR ÆNDRET AFVANDING AF L AF LAMMEFJORD

samarbejde med ConTerra ApS

ii Indledning

Titelblad

Titel: VVM-REDEGØRELSE FOR ÆNDRET AFVANDING AF DENINDDÆMMEDE DEL AF LAMMEFJORD

Projekt: VVM-redegørelse

Modtager: Odsherred KommuneNyvej 224573 Højby

Afsender: ConTerra ApSAgro Business ParkNiels Pedersens Allé 28830 Tjele

På vegne af: Audebo PumpestationNykøbingvej 1284300 Holbæk

Dato: 01-02-2014

Udarbejdet af: Nikolaj LudvigsenLandskabsforvalter

Janni SørensenBiolog

Holger NehmdahlAgronom

Rasmus Bonderup PedersenNaturgeograf

Antal sider: 100 sider

Version: Endelig version

VVM-REDEGØRELSE FOR ÆNDRET AFVANDING AF DEN INDDÆMMEDE DEL AF LAMMEFJORD

Indholdsfortegnelse

TITELBLAD............................................................................................................................ II

INDHOLDSFORTEGNELSE................................................................................................... III

1 INDLEDNING ................................................................................................................ 61.1 Procedure ............................................................................... 6

1.1.1 Høring og involvering af interessenter .......................................... 6

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ................................................................................................ 7

3 BAGGRUND OG FORMÅL MED PROJEKTET .............................................................. 103.1 Præsentation af området ........................................................... 103.2 Nuværende afvandingsforhold...................................................... 10

3.2.1 Diger og landkanaler .............................................................. 113.2.2 Udpumpning af vand fra inddæmningen ........................................ 11

3.3 Behov for ændret afvanding ........................................................ 133.3.1 Sætning af jorden i den vestlige del af Lammefjorden ...................... 133.3.2 Fremtidige klimatiske forhold ................................................... 133.3.3 Hensyn i forbindelse med ændret arealanvendelse ........................... 14

4 PROJEKTUDVÆLGELSE OG DESIGN.......................................................................... 154.1 Kriterier for projektudformning ................................................... 15

4.1.1 Behov for effektiv og differentieret afvanding ............................... 154.1.2 Hensyn til naboarealer ............................................................ 154.1.3 Hensyn til miljø og naturinteresser ............................................. 154.1.4 Hensyn til energibesparelse og driftssikkerhed ............................... 15

4.2 Overvejede løsningsmuligheder .................................................... 154.2.1 Etablering af supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby med udpumpning til Nordkanalen................................................................ 164.2.2 Supplerende pumpestationer i Søkanalen ved Nordre Løb og Skjoldløbet 174.2.3 Udtagning af landbrugsarealer der undertiden oversvømmes ............... 19

4.3 Valg af primært scenarie ............................................................ 19

5 PROJEKTBESKRIVELSE .............................................................................................. 205.1 Etablering af supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby .............. 205.2 Placering af pumpestation .......................................................... 205.3 Pumpestation, højvandssluse og kanaler ......................................... 21

5.3.1 Udformning af pumpestation .................................................... 215.3.2 Oppumpning af vand til Nordkanalen ........................................... 215.3.3 Udbygning af kanaler .............................................................. 23

6 PLANFORHOLD.......................................................................................................... 266.1 Vandplan ............................................................................... 26

6.1.1 Overfladevand ...................................................................... 266.1.2 Marine vandområder .............................................................. 266.1.3 Grundvand .......................................................................... 27

6.2 Kommuneplan ......................................................................... 286.2.1 Opretholdelsen af de inddæmmede arealer i Lammefjorden ............... 286.2.2 Planmæssige forhold ved arealerne ved Nordkanalen ........................ 296.2.3 Planmæssige forhold i relation til etablering af ny pumpestation ......... 32

6.3 Lokalplan .............................................................................. 34

iv Indledning

6.4 Beskyttelseslinjer .................................................................... 346.4.1 Sø- og å-beskyttelseslinjen ....................................................... 346.4.2 Skovbyggelinjen .................................................................... 356.4.3 Fortidsmindebeskyttelseslinjen .................................................. 356.4.4 Kirkebyggelinjen ................................................................... 35

6.5 Områder beskyttet under naturbeskyttelses-lovens § 3 ........................ 356.6 Natura 2000-områder ................................................................ 35

7 LANDSKAB OG VISUELLE VIRKNINGER..................................................................... 367.1 Nuværende arealanvendelse ........................................................ 36

7.1.1 Landbrugsområder ................................................................. 367.1.2 Bebyggede områder, infrastruktur og tekniske anlæg ....................... 36

7.2 Landskab ............................................................................... 377.3 Visuelle virkninger ................................................................... 38

7.3.1 Arealanvendelse ................................................................... 397.3.2 Landskab ............................................................................ 39

8 GEOLOGI OG GRUNDVAND ....................................................................................... 418.1 Eksisterende forhold ................................................................. 41

8.1.1 Landskabsdannelse ................................................................. 418.1.2 Jordbundsforhold .................................................................. 428.1.3 Grundvand og drikkevand ......................................................... 438.1.4 Vandindvindingstilladelse ........................................................ 43

8.2 Vurdering af virkninger .............................................................. 448.2.1 Jordbundsforhold .................................................................. 448.2.2 Grundvand .......................................................................... 448.2.3 Vandindvindingstilladelse ........................................................ 44

8.3 Afværgeforanstaltninger og monitering .......................................... 44

9 OVERFLADEVAND...................................................................................................... 459.1 Eksisterende forhold ................................................................. 45

9.1.1 Nordkanalen ........................................................................ 459.1.2 Nordkanalens økologi .............................................................. 459.1.3 Isefjorden ........................................................................... 499.1.4 Øvrige kanaler og vandløb ........................................................ 49

9.2 Vurdering af virkninger .............................................................. 509.2.1 Nordkanalen ........................................................................ 509.2.2 Isefjorden ........................................................................... 539.2.3 Øvrige kanaler og vandløb ........................................................ 55

9.3 Afværgeforanstaltning og monitering ............................................. 559.3.1 Generelle afværgeforanstaltninger ved gennemførsel af scenarie 1 ...... 559.3.2 Overvågning af Nordkanalens forhold over en 5 -årig moniteringsperiode 56

10 NATURA 2000 ............................................................................................................. 5810.1 Eksisterende forhold – Natura 2000................................................ 5810.2 Beskrivelse af Natura-2000 områderne ........................................... 5810.3 Natura 2000-områder og udpegningsgrundlag.................................... 5810.4 Vurdering af virkninger på Natura 2000 områderne ............................ 6310.5 Afværgeforanstaltninger og overvågning ......................................... 63

11 NATURBESKYTTELSE ................................................................................................ 6411.1 Eksisterende forhold – Naturbeskyttelse .......................................... 6411.2 Naturbeskyttede områder omkring den inddæmmede del af Lammefjorden6411.3 Botaniske værdier langs Nordkanalen ............................................. 6511.4 Vurdering af virkninger på naturbeskyttede områder .......................... 71

11.4.1 Kommuneplanlagte naturområder .............................................. 7711.5 Vurdering af virkninger .............................................................. 78

VVM-REDEGØRELSE FOR ÆNDRET AFVANDING AF DEN INDDÆMMEDE DEL AF LAMMEFJORD

11.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning ......................................... 78

12 STØJFORHOLD OG TRAFIK ........................................................................................ 7912.1 Støj og vibrationer ................................................................... 7912.2 Trafik ................................................................................... 7912.3 Lugt ..................................................................................... 80

13 ENERGI, LUFT OG KLIMA ........................................................................................... 81

14 ØVRIGE MILJØFORHOLD ........................................................................................... 8214.1 Kulturhistorie og arkæologi ........................................................ 8214.2 Rekreative interesser ................................................................ 8214.3 Jordforurening, råstoffer og affald ............................................... 8214.4 Befolkning, sundhed, og afledte socio-økonomiske virkninger ................ 82

15 MANGLENDE VIDEN OG ANTAGELSER ..................................................................... 8315.1 Manglende viden ...................................................................... 83

15.1.1 Eksisterende forhold .............................................................. 8315.1.2 Forhold ved gennemførsel af scenarie 1 ........................................ 84

16 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER ............................................................................... 8616.1 Vilkår for oppumpning ............................................................... 86

16.1.1 Vandstandsstigning ved Nordkanalen ........................................... 8616.1.2 Kvælstofindhold i Nordkanalen .................................................. 8616.1.3 Udledning af kvælstof til Isefjord ............................................... 8616.1.4 Fosforindhold i Nordkanalen ..................................................... 8616.1.5 Løsningsforslag ved væsentlig forhøjede niveauer af kvælstof og fosfor i vandet som pumpes op i Nordkanalen ..................................................... 86

17 OVERVÅGNINGSPROGRAM ....................................................................................... 8717.1 Monitering af oppumpede mængder .............................................. 8717.2 Monitering af fosfor- og kvælstofudledning ...................................... 87

17.2.1 Vandprøvetagningsstrategi ....................................................... 87

18 TILLADELSER OG DISPENSATIONER......................................................................... 8818.1 Tilladelse efter vandløbsloven ..................................................... 8818.2 Udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven .............................. 8818.3 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven ....................................... 8818.4 Tilladelser til etablering af pumpestation ....................................... 8818.5 Regulativ for vandløbet Nordkanalen ............................................. 88

19 VURDERING AF ALTERNATIVER ................................................................................ 8919.1 0-alternativet ......................................................................... 8919.2 Scenarie 2.............................................................................. 8919.3 Scenarie 3.............................................................................. 9019.4 Scenarie 4.............................................................................. 90

20 LITTERATURLISTE ...................................................................................................... 92

6 ConTerra

1 Indledning Audebo Pumpestation har i 2011 ansøgt Odsherred Kommune om VVM-tilladelse til etablering af en supplerende pumpestation med henblik på at sikre en hensigtsmæssig afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden.

Denne VVM-redegørelse har til formål at redegøre for de miljømæssige konsekvenser en ændret afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden vil have på det omkringliggende miljø.

ConTerra ApS har som rådgiver for Audebo Pumpestation forestået udarbejdelse af VVM-redegørelsen, samt forudgående undersøgelser. VVM-redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med Odsherred Kommune.

VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen)1.

1.1 Procedure VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en procedure som skal følges for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der stilles herunder krav om, at der skal redegøres for det ansøgte projekts forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet.

Udover at belyse miljøkonsekvenserne af et projekt, kan VVM også undersøge alternativer samt give offentligheden og myndigheder mulighed for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet.

Planloven og VVM-bekendtgørelsen beskriver kravene til VVM for projekter på land, og i dette projekt er det Odsherred Kommune, som er VVM myndighed for projektet.

Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha, er obligatorisk omfattet af VVM-proceduren. Det ansøgte projekt involverer væsentlige ændringer til et afvandingsområde på 6.300 ha og falder derfor ind under VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 14. Det ansøgte anlæg er derfor vurderet VVM-pligtigt, hvilket er afgjort af Odsherred Kommune i afgørelse om VVM-pligt – Afvandingsprojekt indre del af den tørlagte Lammefjord (1).

En VVM for et projekt på land er altid fulgt af et kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen tjener som teknisk baggrundsrapport, imens kommuneplantillægget fastlægger rammerne for lokalplanlægning og retningslinjer for myndighedernes efterfølgende tilladelse og godkendelse af projektet.

1.1.1 Høring og involvering af interessenter I forbindelse med projektets tilblivelse har projektet været annonceret med henblik på indkaldelse af forslag og idéer til VVM-redegørelse. Annonceringen er fundet sted d. 7. marts 2012 i lokale aviser. Der er i den forbindelse ikke fremkommet bemærkninger eller idéforslag.

1 BEK nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning og BEK nr. 1654 af 27/12/2013 (gældende VVM-bekendtgørelse).

VVM-REDEGØRELSE FOR ÆNDRET AFVANDING AF DEN INDDÆMMEDE DEL AF LAMMEF

2 Ikke-teknisk resumé Audebo pumpestation har ansøgt Odsherred Kommune om VVM-tilladelse til etablering af en supplerende pumpestation med henblik på, at sikre en hensigtsmæssig afvanding af Lammefjorden. Det inddæmmede landområde Lammefjorden udgør i dag en integreret del af lokalområdet på Odsherred. Hovedparten af området er under opdyrkning, og områdets helt specielle jordbundforhold har skabt en kulturhistorisk tradition for dyrkning af specialafgrøder til produktion af kvalitetsfødevarer. I området bor der 3.000-5.000 indbyggere, der hovedsageligt er bosat nær lokalbanen Nykøbing Sj.-København i Fårevejle Stationsby og Hørve, samt i Fårevejle Kirkeby. Da Lammefjorden er Danmarks største landindvindingsområde har området således både en høj samfundsmæssig og kulturhistorisk værdi. Baggrunden for at ændre den nuværende afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden er, at afvandingen i området i stigende grad udfordres af klimamæssige ændringer og en jordbundsmæssig sætning. Fremtidige klimatiske forhold forventes at have mere intense og længerevarende nedbørshændelser. På grund af jordens høje indhold af organisk materiale (specielt i den vestlige del af Lammefjorden) foregår der en sætning af jorden, i takt med at jordens organiske materiale omsættes af jordens bakterier, der frigiver næringsstoffer til afgrøderne. Disse faktorer bevirker, at de etablerede grøfter ikke kan aflede vand, idet dræningsdybden er mindsket. Der er således opstået et behov for tilpasning ad den nuværende afvanding, da konsekvensen af ovenstående faktorer er opstuvning af vand ved store nedbørshændelser, med vandskader der besværliggør opretholdelsen af jordbrugserhvervene, tekniske anlæg m.v. i området. Samtidigt skal det eksisterende spildevandsanlæg i Fårevejle udbygges, ifølge Odsherred Kommunes spildevandsplan, hvilket kræver en øget kapacitet ved Audebo pumpestation. I projektet drøftes tre scenarier som løsningsmuligheder til behovet for supplerende afvanding. Fælles for alle løsningsmuligheder er at den inddæmmede del af Lammefjorden opdeles i to delområder, hvor delområdet vest for jernbanelinjen afvandes via supplerende pumpestation(er), mens det østlige delområde afvandes via den oprindelige pumpestation, der således vil aflastes. På baggrund af arealfordelingen forventes den nuværende pumpestation at kunne aflastes med 2-3 mio. m3 om året. Som referencegrundlag foretages en hypotetisk fjerde scenarieberegning i forhold til at tage de oversvømmede arealer ud af drift og fortsætte pumpning som hidtil. Løsningsmodellen scenarie 1 sikre en mere effektiv afvanding ved, at der etableres et nyt pumpehus ved Fårevejle Kirkeby, der skal afvande den vestlige del af Lammefjorden. Det er hensigten, at den ændrede dræning i området sker ved, at strømretningen i kanalerne vendes mod den nye pumpestation. Dvs. at alt overskudsvand som dannes vest for jernbanelinjen pumpes op i Nordkanalen og den vej videre ud til Isefjord. I forbindelse med den nye pumpestation etableres et sluseanlæg, der forhindrer vandet i at løbe i retningen af Hørve-Dragskanalen. Dermed påvirkes Nordkanalen mellem Fårevejle Kirkeby og udløbet fra Hørve-Dragskanalen ikke direkte ved udpumpningen. Der er i denne redegørelse opstillet 3 alternative løsninger til en ændret afvanding af området. Ud fra en helhedsbetragtning vurderes scenarie 1 (beskrevet ovenfor) bedst at opfylde kriterierne for en effektiv og differentieret afvanding, da scenarie 2 vil føre til at Sejerø Bugt belastes med yderligere mængder kvælstof med mindre, der gennemføres særlige foranstaltninger. Scenarie 3 vurderes alene at afhjælpe

8 Ikke-teknisk resumé

afvandingen af det vestlige delområde og vil føre til yderligere forbrug af energi i forbindelse med, at vandet skal løftes to gange i stedet for én og vil sandsynligvis give gener til beboerne i det østlige delområde. Projektet beskrevet i scenarie 1 har etablering af en supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby som et centralt element. Ved Fårevejle Kirkeby er der et naturligt vandskel, som gør at vandet fra den nordlige del Nordkanalen afvander videre til Isefjord via højvandssluseanlægget ved Gundestrup, som åbner ved højere vandstand i Nordkanalen i forhold til havvandstanden. Under normale forhold er der en højdeforskel mellem vandspejlet ved Gundestrup og Fårevejle Kirkeby, der afhænger af nedbør og tidevandsforhold. Nordkanalen har en lav afstrømningshastighed og dermed et ikke-udnyttet potentiale for gennemstrømning af mere vand. Nordkanalen er derfor kapacitetsmæssigt egnet som recipient til afvanding af yderligere arealer. Det foreslåede projekt vil betyde at afstrømningshastigheden i Nordkanalen forøges og kun i ubetydelig grad medføre øget vandstand i Nordkanalen. Ved længerevarende højvande i Isefjord vil der kun være begrænset eller ingen mulighed for at afvande vand fra Nordkanalen til Isefjord. For at sikre at projektet ikke bidrager til et uacceptabelt vandstandsniveau stoppes oppumpningen til Nordkanalen når vandstanden ved Gundestrup når et bestemt niveau, eller prognoserne for Isefjord indikerer, at sluserne ikke vil åbne indenfor de næste tre dage. Projektet beskrevet i scenarie 1 understøtter, at den nuværende arealanvendelse kan opretholdes som beskrevet i Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred og Holbæk kommuner. I forbindelse med etablering af det nye pumpehus placeres pumpehuset således, at de landskabelige interesser varetages. Her er det specielt hensynet til at bibeholde den nuværende kontrast mellem Vejrhøjbuen og den flade inddæmning, samt udsigten til og fra kirken i Fårevejle Kirkeby. Der forventes ingen væsentlige gener fra støj, trafik eller lugt ved projektgennemførelse af scenarie 1. Ifølge vandplanerne må menneskelige påvirkninger kun føre til mindre afvigelser i forhold til hvad man kan finde ved uberørte forhold i Danmarks søer, åer og fjorde. Gennemførelsen af scenarie 1 forventes at have en indflydelse på den kunstigt anlagte Nordkanal. Nordkanalen lever på nuværende tidpunkt ikke op til miljømålet om et godt økologisk potentiale og Nordkanalens søkarakter og nylige oprensning, har udfordret dens nuværende tilstand. Ved projektgennemførelse forventes den øgede vandtilførsel og dermed en øget gennemstrømning i Nordkanalen generelt at være positivt for Nordkanalens økologi. Fiskeundersøgelser og smådyrs-undersøgelser præsenterer på flere strækninger i Nordkanalen et miljø med søkarakter, fordi vandføringen er lav. Resultatet af dette er bl.a. trådalgevækst, der udskygger den bundvegetation, der er afgørende for vandløbets fysiske- og økologiske forhold. Oprensning i 2011 er sandsynligvis skyld i, at flere af de positive arter i smådyrsfaunaen er forsvundet fra Nordkanalen i 2012. Disse arter favoriserer en frisk strøm og den øgede vandføring ved projektgennemførelse af scenarie 1 antages derfor ikke at forringe disse arters genetablering. Kvælstofkoncentrationen i Nordkanalen er estimeret til at stige med 0,3 mg/l forudsat, at der sker en konstant oppumpning til Nordkanalen. I realiteten oppumpes der kun vand til Nordkanalen i de perioder, hvor der er en høj vandstand og meget nedbør. Den beskedne kvælstofkoncentrationsstigning vurderes ikke at påvirke de faunamæssige forhold væsentligt i denne situation, men bør så vidt muligt undgås af hensyn til Nordkanalens oversvømmede arealer. Der er i projektet fastsat foranstaltninger om monitering af fosfor- og kvælstofindholdet i det oppumpede vand til Nordkanalen med henblik på at sikre, at de forventede kvælstofniveauer stemmer overens med faktiske observationer. Langs Nordkanalen findes våde ferske enge beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, der er habitat for flere botanisk værdifulde arter. Våde enge kræver en dynamik


med forstyrrelser i form af oversvømmelser, men disse kan være ødelæggende, hvis de forekommer i vækstsæsonen. Projektgennemførelse af scenarie 1 vurderes ikke at påvirke de beskyttede naturarealer negativt såfremt oversvømmelserne forekommer udenfor vækstsæsonen og vandets indhold af plantenæringsstof ikke stiger væsentligt. Oversvømmelser i vækstsæsonen antages ikke forekommende i et væsentligt omfang, da Nordkanalens vandstand normalt er så lav i vækstsæsonen, at man opstemmer vandet i kanalen og derved kunstigt opretholder en forhøjet vandstand til vandindvinding. Oversvømmelser af områdets enge forventes at forekomme i samme niveau som nu. Styringen af vandstandsniveauet i Nordkanalen suppleres af, at der ikke oppumpes vand til Nordkanalen, når vandstanden stiger i hhv. Holbæk havn og Gundestrup efter styring fra vandstandsmålinger fra vandstandsloggere i Nordkanalen og Holbæk havn. Pumpestation og kanalsystem er placeret udenfor internationale naturområder, men der findes flere Natura 2000 områder, der er nærliggende den inddæmmede del af Lammefjorden. Projektgennemførelse af scenarie 1 vurderes ikke at være en trussel imod naturområdernes arter eller deres fødegrundlag. En væsentlig trussel mod marine naturtyper er næringsstofophobning i bundmaterialet og næringsstoffer tilført fra land. Både Sejerø bugt og Isefjord har gennem årene været væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor. Ifølge rapporten ”Kvælstofudvaskning fra Lammefjord inddæmning” (2) skønnes en forbedret afvanding af projektområdet ikke at give nogen anledning til nogen forværring af belastningsniveauet af Isefjord. For at sikre at kvælstofbelastningsniveauet til Isefjord ikke øges væsentligt ved projektgennemførelse, overvåges fosfor- og kvælstofindholdet i det vand, der oppumpes til Nordkanalen.

10 Baggrund og formål med projektet

3 Baggrund og formål med projektet Den inddæmmede del af Lammefjorden er ca. 6.300 ha. Hovedparten af området er i dag under opdyrkning. Dertil kommer bebyggede arealer og anlæg. Lammefjordens dyrkningsarealer er ganske særlige, idet der her er perfekte forhold til dyrkning af specielafgrøder til produktion af kvalitetsfødevarer til hele Danmark.

Den dyrkningsmæssige værdi, som området har, afslører sig i tilnavnet som Dan-marks køkkenhave. Området har udover en høj samfundsmæssig værdi en enestå-ende kulturhistorisk værdi som landets største landindvinding, og afvandes stadig ved den oprindelige pumpestation ved Audebo anlagt i 1875 (3).

Afvandingen i området udfordres dog i stigende grad af de klimamæssige ændringer og den jordbundsmæssige sætning af dyrkningsarealer, som er sket gennem tiden. Der er derfor behov for en tilpasning af området til de jordbundsmæssige forhold og fremtidens klimatiske forhold.

3.1 Præsentation af området Det inddæmmede landområde Lammefjorden udgør i dag en naturlig og integreret del af lokalområdet på Odsherred. Inddæmningen ligger i Odsherred Kommune og Holbæk Kommune, mellem Sejerø Bugt og Isefjord. Området bebos i dag af 3-5.000 indbyggere, som hovedsageligt er bosat i Fårevejle Stationsby, Hørve og Fårevejle Kirkeby.

Figur 1. Den inddæmmede del af Lammefjorden (markeret med marin blå), med angivelse afAudebo Pumpestations placering.

Området har i godt 140 år været under afvanding. Afvandingen forestås af Audebo Pumpestation.

3.2 Nuværende afvandingsforhold Den inddæmmede del af Lammefjorden er ca. 6.300 ha stort og holdes tør via et dige og landkanaler, samt udpumpning af vand fra selve det inddæmmede område.


· Diger og landkanaler omkring det inddæmmede område har til formål at sikre, at vand fra de omkringliggende arealer ikke strømmer ind i området.

· Udpumpning af vand fra selve det inddæmmede område sker gennem et netværk af kanaler, som forbindes til Søkanalen og videre til Audebo Pumpestation.

3.2.1 Diger og landkanaler Den inddæmmede del af Lammefjorden afgrænses i dag af diger, samt de tre kanalsystemer, Nordkanalen, Svinninge-Audebokanalen, Hørve-Dragskanalen. Digerne forhindrer vand fra kanalerne i at trænge ind i området og kanalerne leder vandet fra de tilgrænsende vandoplande mod Isefjord og Sejerø Bugt.

I Figur 2 er vandkanalerne og de tilhørende oplande vist. Det skal bemærkes, at Nordkanalen har et naturligt vandskel omkring Fårevejle Kirkeby, hvilket betyder at Nordkanalen afvander til både Isefjord og via Hørve-Dragskanalen til Sejerø Bugt.

Afledning fra afvandingskanalerne uden for digerne sker uden brug af pumpekraft, men reguleres af tre højvandssluser (markeret med rød prik i Figur 2), som hindrer at der under højvande strømmer havvand i kanalerne. I vækstsæsonen tillades at sluserne lukkes således at der kan opstuves vand til vanding i det inddæmmede område.

Figur 2. Hovedvandløb og kanaler ved den inddæmmede del af Lammefjord. Se stort format affiguren i bilag 1.

3.2.2 Udpumpning af vand fra inddæmningen I selve den inddæmmede del af Lammefjorden findes der etableret kanaler, som alle forbindes til Nordre Løb og Skjoldløbet og videre til Søkanalen. Søkanalen afvander direkte videre til pumpestationen ved Audebo, hvor vandet pumpes til udmundingen af Svinninge-Audebokanalen og videre til Isefjord. Vandet løftes ca. 7,5 meter ved Audebo Pumpestation.

Da alt vand skal pumpes via pumpestationen i Audebo føres vandet i den vestlige del af det inddæmmede område over en længere strækning på op til 13 km, jf. Figur 3 og Figur 4.

Figur 4. Afvandingsforhold i den inddæmmed

Pumpestationen ved Audebo udpumpe14 mio. m3/år i gennemsnit). Udpumpnstørre og længerevarende nedbømarkkapacitet, pumpes der 4.000 – maksimale kapacitet. I sådanne situatskal dræne alle 6.300 ha i området.

Ved udløbet fra Hørve-Dragskanalen kaat sluseportene ved Nordkanalens opstemmes vand til vanding af afgrødtørre perioder. Der findes en kollektiven kollektiv indvindingstilladelse for Sv

Figur 3. Principskitse over den inddæmmedenuværende afvandingsretning.

de del af Lammefjorden.

er mellem 10-30 mio. m3 vand på årsbasis (ca. ningen styres efter behov og i forbindelse med ørshændelser, hvor jordens har opnået 5.000 l/s. Dette niveau er pumpestationens

ationer opstuves vand i området idet Søkanalen

an der i perioder afspærres i kombination med udløb til Isefjord lukkes. Derved kan der

der i den inddæmmede del af Lammefjorden i v indvindingstilladelse hertil. Ligeledes findes vinninge-Audebokanalen.

del af Lammefjord. De blå pile angiver vandets


Figur 5. Vandføring og stoftransport fra målestation i Søkanalen ved Audebo Pumpestation fra1985-2009.

3.3 Behov for ændret afvanding Behovet for ændret afvanding begrundes i flere forhold. Først og fremmest er der et påtrængende behov grundet det forhold at jorden har sat sig hvilket fører til at der opleves vandstandsstigninger – særligt i det vestlige delområde. Samtidig ændres de klimatiske forhold væsentligt, således at de våde perioder bliver hyppigere og mere intense. Samtidig vil en stadig mere opdelt arealanvendelse sætte krav til en mere differentieret afvanding af området.

3.3.1 Sætning af jorden i den vestlige del af Lammefjorden

Idet jorderne i den det vestlige delområde af den inddæmmede del af Lammefjorden generelt er præget af højt organisk indhold, vil der foregå en vis sætning af jorden i takt med mineraliseringen af det organiske indhold i jorden.

Fra 1938 og frem til 1970 har jorden således sat sig med 40 cm i gennemsnit. Fra 1970 og frem til 2008 har jorden sat sig yderligere 20-30 cm. Dette har bevirket, at de etablerede grøfter ikke har samme evne til at aflede vand idet dræningsdybden er mindsket. Derfor opleves problemer ved afvanding af arealer ved nedbørshændelser, som inddæmningen oprindeligt kunne klare problemfrit.

3.3.2 Fremtidige klimatiske forhold I forbindelse med de klimatiske ændringer forventes nedbørshændelser at være mere intense og længerevarende. Det er præcist sådanne hændelser, som kan give anledning til opstuvning af vand i området med vandskader til følge, da den

14 Baggrund og formål med projektet

nuværende pumpestation ikke kan følge med i forhold til længerevarende perioder med regn.

3.3.3 Hensyn i forbindelse med ændret arealanvendelse

I området findes en del befæstede arealer og stadig flere kommer til i forbindelse med større veje og erhvervsmæssige anlæg jf. afsnit 6.2.1. Befæstede arealer vil betyde en væsentlig anderledes afvanding end arealer som ikke er befæstet afhængig af hvorledes vandet fra de befæstede arealer bortledes.


4 Projektudvælgelse og design I dette kapitel beskrives projektet, som der er ansøgt om i henhold til VVM-anmeldelsen af 26. januar 2012. Dette projekt benævnes senere i redegørelsen som scenarie1 og sammenholdes i afsnit 4.3, med alternative løsninger på en ændret afvanding af inddæmningen – herunder et 0-alternativ.

4.1 Kriterier for projektudformning

4.1.1 Behov for effektiv og differentieret afvanding Projektet tager udgangspunkt i ovenstående beskrevne behov for afvanding af Lammefjordens inddæmmede arealer. Den nuværende afvanding af Lammefjorden bør først og fremmest suppleres således at afvandingen af arealerne kan ske mere effektiv i henhold til behovene beskrevet i afsnit 3.3.1 og 3.3.2 ovenfor. Samtidig bør afvanding i højere grad kunne tilpasses de varierende jordbundsmæssige forhold beskrevet i afsnit 8.2.1, samt forskellige behov i forhold til varierende arealanvendelse.

4.1.2 Hensyn til naboarealer I projektets udførsel og efterfølgende drift tages der højde for de omkringliggende arealer – herunder naboejendomme, således at disse ikke vil mærke gener i forbindelse med den ændrede afvanding.

4.1.3 Hensyn til miljø og naturinteresser Der er i projektet taget højde for en række miljø- og planlægningsmæssige krav, således at projektet ikke fører til en uhensigtsmæssig påvirkning af miljø- eller naturinteresser. Særligt gælder, at projektet ikke må skade internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) eller ændre tilstanden af øvrige beskyttede naturtyper. Dette betyder blandt andet, at projektet ikke må give anledning til øget udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, som vil kunne skade økosystemet. Ved ændret afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden skal der tages hensyn til nærområdets beskyttede naturarealer.

Løsningsmodellen kan desuden have en række fordele, idet der åbnes op for en række øvrige projektmuligheder i forlængelse af dette projekt – herunder andre vandprojekter som fx etablering af vådområder.

4.1.4 Hensyn til energibesparelse og driftssikkerhed Der vil i forbindelse med design af en løsningsmodel for en ændret afvanding af Lammefjorden tages hensyn til en driftssikker løsning, samt en energibesparende løsning ved at vandet fra inddæmningen flyttes/løftes mindst muligt.

4.2 Overvejede løsningsmuligheder Ud fra ovenfor beskrevne kriterier har følgende projekter været drøftet som mulige løsninger på behovet for supplerende afvanding:

· Etablering af supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby med

udpumpning til Nordkanalen · Supplerende pumpestationer ved Nordre Løb og Skjoldløbet · Udtagning af landbrugsareal der undertiden oversvømmes

16 Projektudvælgelse og design

Fælles for de tre løsninger er at den inddæmmede del af Lammefjorden opdeles i to delområder, jf. Figur 6.

Figur 6. Opdeling af oplandet til Søkanalen i området henholdsvis vest og øst for jernbanelinjen.

Området vest for jernbanelinjen afvandes via supplerende pumpestation(er), mens det østlige delområde afvandes via den oprindelige pumpestation som aflastes pga. opdelingen. Ved scenarie 4 fortsætter den nuværende pumpning ved Audebo pumpestation.

Ved den nuværende pumpestation oppumpes i gennemsnit 14,2 mio. m3 om året ved en gennemsnitlig vandføring i Søkanalen på 450 l/s (se Figur 5). På baggrund af arealfordelingen i området forventes det, at den nuværende pumpestation kan aflastes med 2-3 mio. m3 om året, som skal pumpes op via en eller flere supplerende pumpestationer, jf. Tabel 1.

Tabel 1. Forventede oppumpede vandmængder arealfordelt for de to delområder i deninddæmmede del af Lammefjorden ved en middelafstrømning på 450 l/s.

Delområde Areal (ha) Areal (%) Forventet oppumpet vandmængdeVestlige delområde 1.137 ha 21 % 2,6 mio. m3/årØstlige delområde 4.932 ha 79 % 11,6 mio. m3/årTotal 6.230 ha 100 % 14,2 mio. m3/år

4.2.1 Etablering af supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby med udpumpning til Nordkanalen

Ved at etablere en yderligere pumpestation til afvanding af det vestlige delområde kræves en recipient, som kan modtage vandet, samt at vandet i deloplandet samles ved pumpestationen. En naturlig recipient er den nuværende landkanal Nordkanalen, som har et nuværende opland på 4.103 ha (se bilag 1), og ved projektgennemførelse vil få et større hydrologisk opland på i alt 5.240 ha.

Figur 7. Afvandingsforhold i den inscenarie 1 eller 2, hvor vandet vest

Vandet, som pumpes op i Nooprindelige slutrecipient) elleog således afvander delvisløsningsmodeller beskrives so

For begge løsningsmodeller delområde vendes som skitsepumpestation.

Figur 8. Principskitse over den inddnuværende afvandingsretning. Depumpestation ved Fårevejle Kirkeb

4.2.2 Supplerende pNordre Løb og

For at opnå en mere effektivaf Lammefjorden vil man kunprojektområdet indtil jernbasupplerende pumpestationer løfte vandet over i de oprinde

nddæmmede del af Lammefjorden ved implementering afst for jernbanelinjen pumpes til Nordkanalen.

ordkanalen, løber via en sluse mod Isefjord (som er deer kan oppumpes frit til Nordkanalen uden brug af slust til Isefjord og delvist til Sejerø Bugt. De

om henholdsvis scenarie 1 og scenarie 2.

kræves at hældningen på kanalerne i det vestliseret i Figur 8, således at vandet samles ved den n

ddæmmede del af Lammefjord. De blå pile angiver vandetse røde pile angiver afvandingsretningen efter etablering af en nby.

pumpestationer i Søkanalen ved g Skjoldløbet iv afvanding af de indre områder i den inddæmmede dunne udbedre de nuværende kanaler i den vestlige delanelinjen. Ved jernbanelinjen vil man kunne etablere

i hovedkanalerne Nordre Løb og Skjoldløbet, som skelige vandløbsniveauer.

den use to

ige nye

ny

del l af to

skal

Figur 9. Afvandingsforhold i den inddæmmedscenarie 3, hvor vandet vest for jernbanelinjenpumpestationer.

Denne løsning vil kunne sikre at vankunne ledes bort, da det er hér proble

Løsningen vil dog betyde at vandet frafor at nå ud til Isefjord. Samtidig vibetyde at det østlige område belastesdermed give væsentlige gener til de deen del af de eksisterende kanaler tilstrækkelig effektiv hældning og løsnøstlige delområde. Denne løsningsmod3.

Figur 10. Principskitse over den inddæmmedenuværende afvandingsretning. De røde pile agraves ud frem til to nye pumpestationer.

de del af Lammefjorden ved implementering afen pumpes videre til Søkanalen via to supplerende

ndet fra det vestlige delområde hurtigt ville merne med vandafledning generelt er størst.

a det vestlige delområde skal pumpes to gange vil afledning i det vestlige delområde kunne es på en uhensigtsmæssig måde. Løsningen vil er bor i det østlige delområde. Der skal graves i det vestlige delområde for at opnå en

øsningen øger risikoen for oversvømmelser i det del benævnes i denne redegørelse som scenarie

e del af Lammefjord. De blå pile angiver vandets

angiver området hvor de nuværende grøfter skal


4.2.3 Udtagning af landbrugsarealer der undertiden oversvømmes

I følgende løsningsmodel opstilles et referencescenarie, hvor de landbrugsarealer, der til tider er vandliden, udtages af landbrugsdriften. I følgende scenarie opgives dyrkningen af arealerne, de tilsås ikke og braklægges. Løsningen sikre ikke en bedre afvanding af Lammefjorden. Løsningsmodellen benævnes i denne redegørelse som scenarie 4.

4.3 Valg af primært scenarie I det følgende beskrives kort valg af scenarie. Det valgte scenarie beskrives nærmere i afsnit 5 og vurderes nærmere i redegørelsens afsnit 19.

De tre scenarier beskrevet ovenfor har alle fordele og ulemper når de vurderes indbyrdes. Scenarie 1 vurderes at opfylde kriterierne beskrevet i afsnit 4.1 bedst af de tre scenarier ud fra en helhedsbetragtning.

Da scenarie 2 vil fører til at Sejerø Bugt belastes med yderligere mængder kvælstof medmindre at der gennemføres yderligere foranstaltninger fravælges dette scenarie som primært scenarie, men vurderes som alternativ i afsnit 19.

Scenarie 3 vurderes alene at afhjælpe afvandingen i det vestlige delområde og vil føre til yderligere forbrug af energi i forbindelse med at vandet fra det vestlige delområde skal løftes to gange. Samtidig vil denne løsning ikke forbedre afvandingsforholdene i det østlige delområde, og projektet vil ikke have samme brede lodsejere opbakning, som scenarier 1 og 2.

Referencescenariet scenarie 4 vil ikke afhjælpe afvandingen af det vestlige delområde. Ved scenarie 4 er det nødvendigt, at opretholde den nuværende afvanding af Lammefjorden. I og med at landbrugsarealet i drift bliver mindre reduceres det økonomiske incitament for den forsatte afvanding af Lammefjorden. Scenarie 4 er en omkostningsfuld løsning, da landbrugsareal af en særlig dyrkningsmæssig værdi tages ud af drift. Omkostningerne ved løsningen er vurderet til 165.000 – 175.000 kr/ha. svarende til knap 8 mio. kr. Kreditforening har i dec. 2013 vurderet et landbrugsareal i Lammefjordsjorden til 165.000-175.000 kr/ha, hvilket antages at være væsentligt lavere end den reelle markedspris. Scenarie 4 anses ikke som værende aktuelt i valget af primært scenarie på baggrund af at miljøgevinsten ved løsningen ikke er tilsvarende de økonomiske omkostninger.

20 Projektbeskrivelse

5 Projektbeskrivelse I dette afsnit beskrives scenarie 1 nærmere i detaljer.

5.1 Etablering af supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby

Det foretrukne projekt til at sikre en mere effektiv afvanding er baseret på at opdele afvandingsområdet i to delområder, hvor etableringen af en ny pumpestation i den vestlige del af Lammefjorden skal, supplere den nuværende pumpestation ved Audebo, og afvande det vestlige delområde.

I Figur 7 på side 17 er grænsen mellem den vestlige del af Lammefjorden og den øvrige del af det inddæmmede område angivet.

Det er hensigten, at den ændrede dræning i området sker ved at strømningsretningen i kanalerne vendes mod den nye pumpestation. Dvs. at alt over-skudsvand som dannes vest for jernbanelinjen pumpes op i Nordkanalen og den vej videre ud i Isefjord.

5.2 Placering af pumpestation De vigtigste kriterier for placering af en ny pumpestation er at stationen placeres så centralt som muligt i forhold til det naturlige vandskel i Nordkanalen. Samtidig er det vigtigt at de landskabelige hensyn tilgodeses og påvirkningen til omgivelserne minimeres.

Den nye pumpestation etableres centralt i den vestlige del af området med udløb til Nordkanalen ved Fårevejle Kirkeby. Den ansøgte placering af pumpestationen ses på Figur 11. Det bemærkes, at vandet skal føres fra pumpestationen til Nordkanalen, hvilket sker via en rørføring med udløb under vandspejlet i Nordkanalen. Rørføring skal være omtrent 200 meter.

Figur 11. Placering af ny pumpestation (markeret med rødt) med rørført afvanding til Nordkanalen.

Placeringen af pumpestationen sker i tilknytning til de eksisterende boldbaner og med mere 110 meter til nærmeste bebyggelse.

I umiddelbar sammenhæng til pumpestationens udløb til Nordkanalen etableres et sluseanlæg, som forhindrer vandet i at løbe i retningen mod Hørve-Dragskanalen, jf. Figur 11. Dermed påvirkes Nordkanalen mellem Fårevejle Kirkeby og udløbet fra Hørve-Dragskanalen ikke direkte ved udpumpningen. Sluseanlægget vil bestå af sidehængte sluseklapper, der anbefales af DTU Aqua og NaturErhvervstyrelsen.

Denne løsning sikrer at oppumpet vand fra det vestlige delområde afvander videre ud i Isefjord. Alt vand som oppumpes fra den inddæmmede del af Lammefjorden pumpes derved til Isefjord som det også sker i dag. Det sikres dermed at der ikke ledes kvælstofholdigt vand fra den inddæmmede del af Lammefjorden mod Sejerø Bugt.

5.3 Pumpestation, højvandssluse og kanaler I det følgende afsnit beskrive pumpestationens fysiske udformning, etableringen af højvandsslusen i Nordkanalen i tilknytning til pumpestationen samt de nødvendige udbygninger af kanaler i det inddæmmede område.

5.3.1 Udformning af pumpestation Pumpestationen forventes at få en størrelse svarende til ca. 70 m2 med en bygningshøjde på 3-4 meter. I tilknytning til pumpehuset etableres et for bassin på op til 100 m2. Der vil være behov for etablering af 2-4 pumper.

5.3.2 Oppumpning af vand til Nordkanalen Gennemførslen af dette projekt bygger på en forudsætning om at udpumpningen af vand fra den det vestlige delområde i den inddæmmede del af Lammefjorden ikke må give anledning til at vandstanden i Nordkanalen stiger væsentligt. Dette gælder under normal driftssituation. Samtidig må udpumpningen ikke give anledning til øget hyppighed eller forværring af situationer, hvor vandstanden i Nordkanalen blive

Placering af højvandssluseanlæg


forhøjet til et niveau, hvor der kan være risiko for uhensigtsmæssige oversvømmelser og digebrud.

Nuværende afvanding af Nordkanalen Som nævnt ovenfor har Nordkanalen et naturligt vandskel ved Fårevejle Kirkeby. Vandet fra oplandet til den Nordlige del af Nordkanalen afvander videre til Isefjord via sluseanlægget ved Gundestrup.

Figur 12. Højvandsslusen ved Nordkanalens udløb til Isefjord ved Gundestrup.

Der klippes grøde i Nordkanalen to gange årligt i henhold til regulativets bestemmelser. Til trods for en forholdsvis hyppig grødeskæring er afstrømningshastigheden i Nordkanalen meget langsom, hvilket beskrives nærmere i afsnit 9.1.1.

Sluseanlægget ved Gundestrup er en højvandssluse, som åbner ved højere vandstand i Nordkanalen i forhold til havvandstanden. Under normale tidevandsforhold er slusen lukket i 6 timer og derefter åben i 6 timer i takt med flod og ebbe i Isefjord. Normalt varierer vandstanden på kysten imellem +30 cm til -30 cm 2 gange i døgnet.

Når slusen er lukket vil vandet, som afvander til Nordkanalen fra oplandet, stuves sammen ved slusen. Vandstanden vil lokalt stige i løbet af perioden hvor slusen er lukket. Vandstanden, ved vandskellet i Nordkanalen ved Fårevejle Kirkeby, vil kun i mindre grad stige under normale tidevands- og vejrforhold, da vandet strømmer mod sluseanlægget ved Isefjord.

Denne dynamik og forsinkelsen i vandet gør, at der under normale forhold er en højdeforskel mellem vandspejlet ved Gundestrup og vandskellet ved Fårevejle Kirkeby på 5-40 cm, alt efter nedbør og tidevandsforhold. Vandstandsforskellen når ikke at udligne sig mens portene er åbne, da vandets transport i Nordkanalen som regel er længere tid undervejs. Ved Fårevejle Kirkeby vil man derfor ikke kunne se


en vandstandsforskel når portene åbner og lukker som normalt ved Gundestrup pga. forsinkelsen.

Ved længerevarende højvande i Isefjord, vil der kun være begrænset eller ingen mulighed for at afvande vand fra Nordkanalen til Isefjord. Er højvandsniveauet konstant over niveauet i Nordkanalen i flere dage, vil vandstanden i Nordkanalen begynde at stige lokalt ved Gundestrup og længere opstrøms i kanalen i takt med at mere vand fra oplandet strømmer til Nordkanalen.

I ekstreme situationer, hvor der samtidig med længerevarende højvande, er meget nedbør, vil vandstanden kunne komme op over kote 70 cm hvorved beredskabet aktiveres i henhold til gældende beredskabsplan for Audebo Pumpestation. Denne situation benævnes i denne rapport som force majeure.

Afvandingsforhold i Nordkanalen ved projektgennemførelse Som det er beskrevet ovenfor har Nordkanalen meget lav afstrømningshastighed og dermed et ikke-udnyttet potentiale for gennemstrømning af mere vand. Af den grund er Nordkanalen kapacitetsmæssigt egnet som recipient til afvanding af yderligere arealer.

Det foreslåede projekt vil betyde at afstrømningshastigheden i Nordkanalen forøges og kun i ubetydelig grad kunne medføre øget vandstand i Nordkanalen. Fra udløbet og ca. 100 meter nedstrøms Nordkanalen forventes en mindre stigning i vandstanden på mindre end 10 cm.

Da slusen ved Gundestrup åbnes jævnligt (ca. hver 6 time), vil det oppumpede vand strømme videre til af Isefjord uden at give anledning til øget vandstandsstigning undervejs i Nordkanalen. Det styrende er tidevandet og ikke oppumpningen eller tilstrømningen. Dette vurderes ud fra at Nordkanalen har et uudnyttet potentiale afstrømningsmæssigt.

Ved længerevarende højvande i Isefjord, vil der kun være begrænset eller ingen mulighed for at afvande vand fra Nordkanalen til Isefjord. Hvis der alene er højvande i op til 48 timer, vil vandstanden i Nordkanalen variere som normalt, og der vil komme et momentant vandstandsfald ved Gundestrup, når sluserne åbner. Afhængig af perioden, hvor der er længerevarende højvande, og samtidig er stort tilløb af vand til Nordkanalen fra dets naturlige opland, vil vandstanden i Nordkanalen begynde at stige opstrøms i kanalen. Er højvandsniveauet i Isefjord længerevarende over niveauet i Nordkanalen vil der kunne opstå risiko for force majeure, som beskrevet på side 23 ovenfor. En oppumpning til Nordkanalen i denne situation vil kunne øge denne vandstandsstigning. For at forhindre dette og sikre at projektet ikke måtte bidrage til et uacceptabelt vandstandsniveau, stoppes oppumpningen til Nordkanalen:

1. Når vandstanden ved Gundestrup når et niveau på > 60 cm, og

2. Når prognoserne for vandniveauet i Isefjord (ved Holbæk Havn) indikerer at sluserne ikke vil åbne inden for de næste 3 dage.

5.3.3 Udbygning af kanaler Kanalerne i det vestlige delområde afvander fra en bundkote på 4,3 meter under havniveau tæt ved Nordkanalen til 5,5 meter under havniveau ved Skjoldløbets kryds ved jernbanelinjen, som vist i Figur 13.


Figur 13. Kanaler med illustrering af strømretning ved den nuværende afvanding. På figurenfremgår bundkoter i kanalerne i meter.

Idet strømningsretningen på vandet i kanalerne vest for jernbanelinjen skal vendes mod den nye pumpestation, skal der foretages en udbygning af de eksisterende kanaler således, at der kommer et tilstrækkeligt fald i kanalerne mod den nye pumpestation. Der skal ikke etableres nye kanaler bortset fra forlængelse af en eksisterende kanal frem til det nye pumpehus.

Figur 14. Kanaler med illustrering af strømretning ved projektgennemførelse. Kanalerne i figurenskal uddybes i forbindelse med projektgennemførelse af scenarie 1. Kanaler illustreret med rødefarver viser, hvor de eksisterende kanaler skal uddybes, for at vende strømretningen i kanalernemod den nye pumpestation. På figuren fremgår bundkoter i kanalerne i meter.

Samtlige kanaler i Figur 14 skal uddybes ved projektgennemførelse af scenarie 1. I kanalerne, som skal uddybes for at vende strømretningen (se Figur 14), skal der fjernes knap 2½ meter jord ved placeringen for det nye pumpehus, mens bundkoterne i Nordre løb og Skjoldløbet ved jernbanelinjen bibeholdes. I de øvrige kanaler i området foretages alene en tilpasning til de uddybede kanaler, således at afstrømningen fra området sker hensigtsmæssigt.

I forbindelse med at de eksisterende kanaler gøres dybere vil der være et behov for at gøre grøfterne bredere. Kanalerne kan på den måde rumme mere vand. Et veletableret kanalnetværk kan på den måde virke som en effektiv buffer i tilfælde af stor nedbørsbelastning.

Kanalernes planlagte udgravning i dybden og bredden er i forholdet 1:2. Fra den centrale kanal op mod den nye pumpestation er det endvidere nødvendigt at udgrave kanalen. Det er estimeret, at der fra området skal fjernes en jordmængde på 22.900 m3. Denne jordmængde er planlagt udspredt på nærliggende markarealer.

Rørføring fra pumpehus til Nordkanalen

26 ConTerra

6 Planforhold I det følgende beskrives de relevante planforhold samt internationale og nationale bestemmelser gældende for området.

6.1 Vandplan I overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv skal de danske vandplaner sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kan finde ved uberørte forhold. I det følgende afsnit beskrives forhold i vandplanerne, som har særlig betydning for arealerne i og omkring den inddæmmede del af Lammefjorden.

6.1.1 Overfladevand Ifølge vandplanerne fastsættes det konkrete miljømål for overfladevand, at det skal opnå en ’god økologisk tilstand’. Overfladevand har opnået en ’god tilstand’, når både den økologiske og den kemiske tilstand er god. Miljømålene for den økologiske tilstand er fastlagt vha. nogle biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske (4). Den kemiske tilstand for et vandløb vurderes ud fra en række prioriterede stoffer, samt andre stoffer for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau (4).

For vandløb, der er kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificerede, er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Nordkanalen er klassificeret som et kunstigt anlagt vandløb (4).

Ifølge statens vandplan har Nordkanalen på strækninger et godt økologisk potentiale med krav om DVFI på 4 og på strækninger et moderat økologisk potentiale med DVFI på 3 (4). Vandløbets kemiske tilstande er endnu ukendte. For de strækninger hvor målet om godt økologisk potentiale ikke er opfyldt, er målet dog udsat til en senere planperiode (4).

6.1.2 Marine vandområder Ifølge vandplanernes miljømål skal de marine vandområder i hovedoplandet opnå ’god økologisk tilstand’. Den økologiske tilstand er fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs (4). Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der primært opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af planteplankton og enårige makroalger. Niveauer for kvælstofindhold og kvælstofbelastning af vandområder kan indgå som støtteparametre i en supplerende tilstandsvurdering, der alene indikerer, om der er målopfyldelse, i tilfælde af at datagrundlaget for dybdegrænsen for ålegræs ikke er tilstrækkelig (4).

Ifølge vandplanen for Kalundborg (5) fastsættes de marine vandområder i hovedoplandet ligeledes med miljømålet ’god økologisk tilstand’. Ingen af kystvandene i hovedoplandet udviser i dag en tilstand, der berettiger til at fastsætte miljømålet ’høj tilstand’. Der er ikke dokumenteret grundlag for at kunne skærpe kravene til en højere tilstand end god i relation til Natura-2000 områder (5). Den økologiske tilstand i kystområderne er overvejende baseret på en vurdering af dybdeudbredelsen af ålegræs, der er tæt korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne (5).

Isefjord Kystvandene til hovedoplandet til Isefjord har gennem årene været væsentlig be-lastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land. Det har bl.a. betydet op-blomstring af planteplankton og hurtigvoksende makroalger i fjorde og laguner. Mange steder har dette været skyld i en tilbagegang af ålegræs. Den større mængde af organisk materiale og det lave iltindhold i overfladesedimentet af de dybere dele


af fjordsystemet har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen og udbredelsen af ålegræs i store dele af kystområdet. Kvælstof og fosfor er de næringsstoffer, der primært begrænser algevæksten i kystvandsområderne. Tilstandsvurderingen for kystvandene i hovedoplandet til Isefjord og Roskilde fjord viser, at tilstanden i samt-lige vandområder er moderat eller dårligere (4). Der skal derfor iværksættes en indsats for at forbedre dybdegrænsen for ålegræs. Det betyder, at der i den første planperiode er fastsat yderligere reduktioner i udledningen af kvælstof fra hovedoplandet til Isefjord (142 t N pr. år) og Roskilde Fjord (126 t N pr. år) (4).

Sejerø Bugt Sejerø Bugt har gennem årene været væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land, og for det åbne farvand har belastningen fra atmosfæren også haft en væsentlig betydning (5). Det har resulteret i store opblomstringer af planteplankton og hurtigvoksende makroalger i fjorde og laguner, og mange steder har der været en tilbagegang i ålegræs. I de dybere dele af Sejerøbugten har der været et intensivt iltsvind, hvilket har haft en negativ indfly-delse på bundfaunaen i store dele af kystområderne. Specielt har arter af bløddyr lidt under forureningen. Ud fra flere års data af ålegræs er den nuværende tilstand i Sejerø Bugt vurderet som ’ringe’. For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for ålegræs. I første planperiode er der fastsat yderligere reduktioner i udledningen af kvælstof fra hovedoplandet til Sejerø Bugt (30 t N pr. år) (5).

6.1.3 Grundvand Det fremgår af Vandplanen at området ikke er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

I den inddæmmede del af Lammefjord findes der jævnfør GEUS 13 boringer som anvendes til vandforsyning.

Planforhold

Figur 15. Områder med særlige drikkevandsinteresser ifølge vandplanen (5).

6.2 Kommuneplan I de følgende afsnit beskrives de kommuneplanmæssige forhold som har særlig betydning i forhold til det beskrevne projekt i kapitel 0.

Det beskrevne projekts indvirkning undersøges i forhold til alle relevante planforhold. I det følgende skelnes mellem tre forskellige indvirkninger:

· Opretholdelsen af de inddæmmede arealer i Lammefjorden ved effektiv afvanding

· Påvirkning af arealerne ved Nordkanalen og det øvrige vandmiljø · Etablering af selve pumpestationen

For hver af de tre indvirkningsmåder redegøres for de planmæssige forhold og udpegninger som måtte gøre sig gældende i området ud fra de gældende kommuneplaner for Odsherred og Holbæk Kommuner. Selve indvirkningen, som projektet vurderes at have beskrives i kapitel 7.

6.2.1 Opretholdelsen af de inddæmmede arealer i Lammefjorden

By- og erhvervsudvikling Ifølge Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Komme (1) skal den nuværende arealanvendelse i den inddæmmede del af Lammefjorden understøttes – dette gælder både jordbrugserhvervene og den by- og erhvervsmæssige udvikling med Fårevejle Stationsby og Hørve som centerbyer. I den sydlige del af Fårevejle Stationsby er der udlagt større erhvervsområder. For den del af de inddæmmede arealer, der ligger i Holbæk Kommune, er der ikke udlagt særlige by- og erhvervsmæssige områder (6).

Særligt værdifulde landbrugsområder og jordbrugsområder Jordbrugserhvervene i området tilgodeset i planlægningen, idet størstedelen af inddæmningen er udpeget med status som ”jordbrugsområde” og/eller ”særligt værdifulde landbrugsområder”. Jordbrugsområderne i Odsherreds og Holbæk


kommuner omfatter de arealer i det åbne land, som i videst muligt omfang skal friholdes fra andre aktiviteter end landbrug, skovbrug og gartner, mens de særlige værdifulde landbrugsområder er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet.

Figur 16. Jordbrugsområder og særlig værdigfulde landbrugsområder udlagt i den gældendekommuneplan for Odsherred og den tilgængelige kommuneplan for Holbæk (1), (6).

6.2.2 Planmæssige forhold ved arealerne ved Nordkanalen

Lavbundsområder og fremtidige vådområder I Kommuneplanen for Odsherred og Holbæk kommuner er der udpeget lavbundsarealer (1), (6). De udpegede lavbundsarealer kan ikke inddrages til byområde eller foreslås anvendt til andre formål, hvis den forslåede anvendelse vil kunne forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. De udpegede lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg m.v., med mindre det er af erhvervsmæssig betydning for jordbruget herunder beboelses- og driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse.

I de etablerede vådområder skal der ske en samlet forbedring af de naturmæssige forhold. Det vil derfor i overvejende grad være på dyrkningsjorder, der vil blive genskabt vådområder. En genskabelse af tidligere tiders vandstandsniveau vil ofte have en positiv effekt på naturforholdene.

Planforhold

Figur 17. Lavbundsarealer og potentielle vådområder udlagt i de gældende kommuneplaner forOdsherred og Holbæk (1), (6).

Beskyttelsesområder mht. natur I Kommuneplanen for Odsherred og Holbæk kommuner defineres ”beskyttelsesområder” som kerneområde for kommunernes natur, og er helt centrale for oplevelsen af kommunens større sammenhængende naturområder. I de udpegede ”beskyttelsesområder” skal der fortsat kunne drives landbrug, og der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften. Der knytter sig mange og meget væsentlige interesser til området, som oftest bedst sikres ved fortsat landbrugsdrift (1), (6).


Figur 18. Beskyttelsesområder udlagt i de gældende kommuneplaner for Odsherred og Holbæk (1),(6).

Økologiske forbindelser Med udpegningen af økologiske forbindelser har Odsherred- og Holbæk Kommune ønsket at skabe og beskytte et net af grønne forbindelser, der giver dyr og planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Dyr og planters biologisk mangfoldighed samt spredningsmuligheder i og mellem de internationale beskyttelsesområder ønskes i særlig grad fremmet.

I Figur 19 nedenfor fremgår, at Odsherred Kommune har udpeget, en zone ved Asnæs og en zone syd for Grevinge, som økologiske forbindelseslinjer for flora og fauna. Disse forbindelseslinjer ligger i forbindelse med den inddæmmede del af Lammefjorden. Indenfor de økologiske forbindelseslinjer skal det tilstræbes, at eksisterende naturområder sikres mod en udvikling, der kan forringe livsbetingelserne for det nuværende dyre- og planteliv. Desuden skal det tilstræbes, at der i de økologiske forbindelser skabes nye naturarealer, der kan forbedre dyr og planters spredning og frie bevægelse i de eksisterende naturområder (1).

Den 17. dec. 2013 blev forslag til et tillæg til Kommuneplan 2013-2025 vedtaget til offentlig hørring. Tillægget belyser de potentielle økologiske forbindelser under samme formulering som ovenfor. Det skal ligge op til et mere sammenhængende naturnetværk. Nordre Løb og Søkanalen samt hele Nordkanalen tildeles status som potentiel økologisk forbindelse. Samme gør sig gældende for Hørve Dragskanalen. Forslaget er i høring frem til 5. marts 2014.

Planforhold

Figur 19. Økologiske forbindelseslinjer udlagt i de gældende kommuneplaner for Odsherred ogHolbæk (1), (6).

6.2.3 Planmæssige forhold i relation til etablering af ny pumpestation

Landskabsområder I Odsherred Kommune er der udpeget ”Landskabsområder” som inkluderer værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og områder med kulturhistoriske værdier. De udpegede landskabsområder er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås og nødvendige anlæg skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, således at der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres.


Figur 20. Landskabsområder udlagt i den gældende kommuneplan for Odsherred Kommune (1).

Større uforstyrrede landskaber I Kommuneplanen for Odsherred Kommune er der udpeget ”større uforstyrrede landskaber”. Disse landskabsområder, er områder hvor der kun opleves begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser. Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg, samt støjende aktiviteter.

Figur 21. Større uforstyrrede landskaber udlagt i den gældende kommuneplan for OdsherredKommune (1).

Kirkeomgivelser Udpegningen er foretaget for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. Inden for arealer udpeget som kirkeomgivelser må byudvikling,

Planforhold

placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken, eller medmindre nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer.

Figur 22. Kirkeomgivelser udlagt i den gældende kommuneplan for Odsherred Kommune (1).

Placering af tekniske anlæg I henhold til Kommuneplanen for Odsherred Kommune er det åbne land som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Nye tekniske anlæg, som nødvendigvis må opføres i landzone, skal som udgangspunkt placeres i jordbrugsområde jf. Figur 16 ovenfor.

I henhold til kommuneplanens retningslinjer må nye tekniske anlæg ikke tilsidesætte væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative miljømæssige og landbrugsmæssige interesser eller andre forhold, som planlovens landzoneregler sigter på at varetage. Nye tekniske anlæg skal arkitektonisk og placeringsmæssigt tilpasses eksisterende bebyggelse og landskabsforhold.

Støj Støj er en miljøfaktor, der kan påvirke på en sådan måde, at mennesker føler sig generet. Støj i miljøet skal derfor nedbringes til et tilfredsstillende niveau, hvilket til dels kan ske ved dæmpning eller afskærmning af støjkilder. Ifølge planlovens § 11 a stk. 1, nr. 8 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af, at støjbelastende arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener (jf. § 15 a).

6.3 Lokalplan Der er ingen gældende lokalplaner for området hvor pumpestationen ønskes opført.

6.4 Beskyttelseslinjer

6.4.1 Sø- og å-beskyttelseslinjen Indebærer et generelt forbud mod at placere bebyggelse, foretage ændringer i terrænet, beplantninger o.l. med det formål at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Sø- og å-beskyttelseslinjen er på 150 m fra søer med en vandflade på min. 3 ha, og for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje.


6.4.2 Skovbyggelinjen Med det formål at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder, findes er forbud mod at placere bebyggelse inden for linjen. Skovbyggelinjen er på 300 m fra alle offentlige skove samt for private skove over 20 ha.

6.4.3 Fortidsmindebeskyttelseslinjen Formålet er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, og sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsmindet. I hovedreglen er det et forbud mod forandring af tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m regnes fra fortidsmindets fod.

6.4.4 Kirkebyggelinjen Formålet er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod opførelse af bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Bestemmelsen omfatter ikke kirker med bymæssig bebyggelse hele vejen rundt indenfor beskyttelseszonen.

6.5 Områder beskyttet under naturbeskyttelses-lovens § 3

For at hindre at danske naturområder og naturtyper forsvinder fra landskabet blev Naturbeskyttelsesloven vedtaget i 1992. Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter naturtyperne søer større end 100 m2, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Ifølge lovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer eller af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Ligeledes må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de nævnte naturtyper, når de enkeltvis eller tilsammen har et areal større end 2.500 m2. Når en mose eller lignende i forbindelse med en sø eller vandløb har et areal mindre end 2.500m2, må der ikke foretages ændringer af tilstanden. I afsnit 11.2beskrives de naturområder, i den inddæmmede del af Lammefjorden, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

6.6 Natura 2000-områder De internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, er en samlet betegnelse for Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Formålet med Natura 2000 er at sikre EU’s mest værdifulde og truede arter og naturtyper kan overleve på lang sigt. Natura 2000-direktiverne bygger på Ramsar-områderne fra 1971, fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992. Direktiverne pålægger de nationale regeringer at udpege områder, der indeholder truede eller sårbare arter og deres levesteder. Der må ikke ske forringelse eller væsentlig forstyrrelse af Natura 2000-områderne og deres arter. På længere sigt skal der opnås gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i alle Natura 2000 områder. Ifølge § 7 i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, så skal der, før der træffes en afgørelse om projektgennemførelse, foretages en vurdering af, om et projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, hvis projektet er omfattet af § 8 i samme bekendtgørelse.

Vil et projekt skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. I afsnit 10.2 beskrives de internationale naturområder i nærområdet til projektområdet, og projektets virkninger på Natura 2000-områderne vurderes.

Landskab og visuelle virkninger

7 Landskab og visuelle virkninger

7.1 Nuværende arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse i den inddæmmede del af Lammefjord er præget landbrug. I Tabel 2 fremgår at 74 % af Lammefjorden er opdyrket som landbrug, mens 79 % af det vestlige delområde er under landbrugsdrift.

Tabel 2. Arealanvendelse i den inddæmmede del af Lammefjord (Hele Lammefjord), samt detvestlige delområde af inddæmningen. Til opgørelsen er benyttet AIS-kortet, samt det generellelandbrugsregister.

Arealanvendelsestype Hele Lammefjord Vestlige delområdeLandbrug 74,0 % 79 %Skov 5,6 % 1,2 %Natur og åbne arealer 11,2 % 9,0 %Bebyggede omr. og tekniskeanlæg

8,1 % 10,5 %

Sø og vandløb 0,5 % 0,3 %Øvrige 0,6 % 0,0 %I alt 100,0 % 100,0 %

7.1.1 Landbrugsområder Dyrkning af højværdiafgrøder (rodfrugter og frilandsgrøntsager) udgør en relativ stor andel af det samlede landbrugsareal. I Tabel 3 ses dyrkningsdata fra det generelle landbrugsregister for 2010 for henholdsvis hele Danmark, den inddæmmede del af Lammefjord samt det vestlige delområde. Det fremgår, at knap 40 % af landbrugsarealet i det vestlige delområde opdyrkes med rodfrugter og frilandsgrøntsager.

Tabel 3. Opgørelse af højværdiafgrøder i den inddæmmede del af Lammefjord (Hele Lammefjord),samt det vestlige delområde af inddæmningen. Til opgørelsen data fra det generellelandbrugsregister benyttet for dyrkningsåret 2010.

Afgrødetype DK HeleLammefjord

Vestligedelområde

Rodfrugter og frilandsgrøntsager 2 % 25 % 39 %

Den øvrige arealanvendelse består mest af alt naturområder og bebyggede områder til bolig og erhverv samt områder med tekniske anlæg – herunder veje.

7.1.2 Bebyggede områder, infrastruktur og tekniske anlæg

I området findes der ca. 1.000 lodsejere. Dette omfatter både landbrugsejendomme, andre erhvervsmæssige ejendomme og beboelsesejendomme. Den største koncentration af lodsejere findes i Fårevejle Stationsby.

Efter arealerne i Lammefjorden er tørlagt, har det åbnet muligheder for vej- og togforbindelser.

En fremtidssikring af områdets afvanding er nødvendighed for en sikring af områdets infrastruktur, til gavn for områdets lokalbefolkning og regionale sammenhæng.

Dette gælder nuværende anlæg og projekterede vejanlæg samt jernbanelinjen.


Figur 23. Anlæg af den nye rute 21. Nordkanalen ligger umiddelbart Øst for fotografiets kant.

Samtidig er der et behov for at supplere den nuværende oppumpning, da der ifølge den kommende spildevandsplan for Odsherred Kommune vil være et fortsat behov for udledning af renset spildevand til Søkanalen.

7.2 Landskab Som det redegøres for i afsnit 8.1.1 nedenfor er landskabet i den inddæmmede del af Lammefjorden særdeles fladt og ligger i skarp kontrast til de omkringliggende landskaber. Dette gælder særligt i den vestligste del af det inddæmmede område.

Landskab og visuelle virkninger

Figur 24. Fotografi af Vejrhøjbuen fra den vestlige del af det inddæmmede område af Lammefjord.

Ad den grund er dele af det vestlige delområde udpeget med visse landskabelige interesser, som beskrevet i afsnit 6.2.3 ovenfor. Samtidig er kirken i Fårevejle Kirkeby særdeles karakteristisk i landskabet.

Figur 25. Kirken ved Fårevejle Kirkeby med Vejrhøjbuen i baggrunden.

7.3 Visuelle virkninger For at kunne gennemføre projektet er det nødvendigt at etablere et pumpehus, som beskrevet i afsnit 5.3.1.

7.3.1 Arealanvendelse Projektet, som beskrevet i scenarie 1, understøtter at den nuværende arealanvendelse kan opretholdes, idet en effektiv afvanding er nødvendig for opretholdelse af jordbrugserhvervene og de tekniske anlæg m.v. i området.

I forhold til det nuværende landskab har gennemførslen af projektet ingen umiddelbar negativ indvirkning, men sikrer derimod dets opretholdelse, ved at sikre arealanvendelsen, som beskrevet ovenfor.

7.3.2 Landskab I forbindelse med etablering af det nye pumpehus, som beskrevet i afsnit 5.3.1, er det afgørende at det så vidt muligt placeres således at de landskabelige interesser samtidig varetages. Hér er det specielt hensynet til at bibeholde den nuværende kontrast mellem Vejrhøjbuen og den flade inddæmning, samt udsigten til og fra kirken i Fårevejle Kirkeby.

Afvejningen af de landskabelige interesser og behovet for tekniske nødvendige anlæg for at opretholde den nuværende arealanvendelse foretages overordnet set i den fysiske planlægning beskrevet i de beskrevne kommuneplanstemaer i afsnit 6.2.3.

Området, hvor pumpestationen skal etableres, ligger i landzone i et område udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. I sådanne områder skal jordbrugserhvervet så vidt muligt tilgodeses (1). Dette gælder også bygninger og anlæg, som er nødvendige for landbrugsdriften. Samtidig skal den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsjorder, hvortil der er knyttet andre arealinteresser (fx landskabelige interesser) foregå i overensstemmelse med retningslinjerne for disse interesser, jf. (1).

Placeringen af pumpestationen er valgt ud fra en række tekniske hensyn m.v. beskrevet i afsnit 0. Samtidig er placeringen valgt således at pumpestationen så vidt muligt falder ind i omgivelserne, således at landskabet ikke ændre karakter og at kirkeudsigtet ikke forringes.

I Figur 26 ses placeringen for den nye pumpestation. Vest for pumpestationens placering findes et 8-10 meter højt tjørnehegn, hvilket skærmer udsigten til og fra kirken i Fårevejle Kirkeby. Mod nord skærmes placeringen af den nye pumpestation af et levende hegn på 8-10 meter.

Boldbane

Som det er beskrevet i afsnit 5.3.1, vil pumpestationen have en højde på 3-4 meter, hvilket betyder at de 8-10 meter høje levende hegn vil skærme bygningen af i forhold til udsigten til og fra højderyggen Vejrhøjbuen og kirken i Fårevejle Kirkeby.

På baggrund af de planmæssige udpegninger, de faktiske forhold og det beskrevne projekt vurderes det at der ikke er væsentlige visuelle virkninger ved implementeringen af det beskrevne pumpehus beskrevet i scenarie 1.

Figur 26. Placeringen af ny pumpestation som vest for den nuværende boldbane.

8-10 m

Boldbane

Pumpestation

4-5 m 8-10 m


8 Geologi og grundvand

8.1 Eksisterende forhold Den inddæmmede del af Lammefjord har ganske særlige landskabs- og jordbundsmæssige forhold. Det er disse forhold som giver områdets dets særpræg som et særdeles fladt terræn med de særlige dyrkningsmæssige fordele området har.

8.1.1 Landskabsdannelse Det flade landskabet i det inddæmmede områder afspejler tydeligt, at der hér er tale om et landskab dannet efter den sidste istid. Under sidste istid skubbede isen moræneaflejringer fra den inddæmmede del op i en randmoræne, der i dag udgør Vejrhøjbuen. I Figur 27 ses et kort over istidslandskabet.

Figur 27. Landskabsdannelse udarbejdet af geolog Per Smed.

I 1878 startede udgravningen af Nordkanalen og den øvrige landkanal, langs den gamle kystlinje og derved startede dannelsen af det landskab der findes i dag. Da området er en tidligere lavvandet fjord er overflade ekstrem flad, bortset fra de fire

Geologi og grundvand

små øer, som oprindeligt lå i Lammefjorden, og som i dag stadig kan erkendes som små ”knolde” i landskabet.

8.1.2 Jordbundsforhold Som nævnt i afsnit 7.2 er Lammefjorden inddæmmet havbund og har derfor ganske særlige jordbundsforhold. Sammenlignet med de omkringliggende landarealer indeholder jordbunden generelt af et højt indhold af humus (organiske materiale) grundet de marine aflejringer.

Idet jorderne i den inddæmmede del af Lammefjorden delvist er præget af højt organisk indhold, vil der foregå en vis sætning af jorden i takt med mineraliseringen af det organiske indhold i jorden.

Fra 1938 og frem til 1970 har jorden således sat sig med 40 cm i gennemsnit. Fra 1970 og frem til 2008 har jorden sat sig yderligere 20-30 cm (7).

I Figur 28 ses et kort over jordartskortet fra GEUS (8). Det bemærkes, at den inddæmmede del af Lammefjorden udgøres af en blanding af saltvands-ler og -sand. Af figuren ses også de fire holme som udgjorde øer i den lavvandede fjord før inddæmningen. I den vestlige del af området er jordbunden præget af ler, mens den østlige del er præget af et mere sandet udgangsmateriale.

Figur 28. Jordarter i den inddæmmede del af Lammefjord og de omkringliggende arealer 1:25.000jordartskort fra (8).

Af Figur 28 ses, at der er jordbundsmæssige forskelle mellem den vestlige og den østlige del af den inddæmmede del af Lammefjorden. Denne variation ses yderligere udtrykt i den øverste del af jordbundshorisonten i området, hvilket er illustreret i Figur 29. Det fremgår af Figur 29, at størstedelen af den vestlige del af den inddæmmede del af Lammefjorden består af ”speciel jord”. Klassificeringen ”speciel jord” begrundes i jordens særlige karakteristika grundet udgangsmaterialet, som giver den særlige næringsrige og fordelagtige jordstruktur for grønsagsdyrkning.


Figur 29. Jordbundsforhold i den inddæmmede del af Lammefjorden: JB-nr. i A-horisonten (0-25cm) fra Rodzonedatabasen (9).

En konsekvens af områdets særlige jordbundsforhold er at jorden ”sætter sig” i form af, at det høje organiske indhold som jorden oprindeligt har indeholdt med tiden mineraliseres, jf. afsnit 8.2.1. Mineraliseringen er i særlig høj grad sket i den vestlige del af den inddæmmede del af Lammefjorden.

8.1.3 Grundvand og drikkevand Den inddæmmede del af Lammefjord er ikke udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Der findes 14 vandværksboringer i området. I forhold til vanding af landbrugsafgrøde anvendes overfladevand fra Hørve-Dragskanalen og Nordkanalen.

8.1.4 Vandindvindingstilladelse Som nævnt i afsnit 3.2.2 findes en kollektiv indvindingstilladelse til at opstemme vand til vanding af afgrøder i den inddæmmede del af Lammefjorden. Ifølge vandindvindingstilladelsen er det tilladt fra 15. maj til 31. august at vandstanden i Nordkanalen opstemmes til kote +0,15 meter ved at holde sluserne lukkede. Hvis vandstanden i 7 dage er i kote +0,15 meter eller højere, må sluserne ikke være afspærret. Der må ikke indvindes vand fra kanalen, når vandstanden er i kote -0,20 meter eller derunder (10).

For Svinninge-Audebokanalen er det tilladt fra 15. maj til 31. august at vandstanden i Nordkanalen opstemmes til kote +0,15 meter ved at holde sluserne lukkede. Hvis vandstanden i 7 dage er i kote +0,15 meter eller højere, må sluserne ikke være afspærret. Der må ikke indvindes vand fra kanalen, når vandstanden er i kote -0,30 meter eller derunder (10).

Til Hørve-Dragskanalen må der efter behov tilføres indtil 150.000 m3 årligt fra Svinninge-Audebokanalen (10).

Geologi og grundvand

8.2 Vurdering af virkninger

8.2.1 Jordbundsforhold I forbindelse med gennemførsel af projektet beskrevet i scenarie 1, vil de eksisterende grøfter på Figur 14 på side 25 skulle uddybes, således at de opnår et tilstrækkeligt fald mod den nye pumpestation. Dette betyder, at grundvandsspejlet omkring de konkrete grøfter vil falde og give anledning til en lokal større mineralisering omkring grøfterne. Den forbedrede afvanding, som projektet har til formål at gennemfører, vil give anledning til at forholdene for mineraliseringsprocesserne optimeres idet der skabes et iltholdigt miljø, hvor der tidligere har været iltfattigt pga. vandstuvning. Det vil alt andet lige føre til en øget mineralisering og sætning af jorden. Det er dog ikke muligt, at forudsige et præcist omfang af dette i forhold til 0-scenariet. I forbindelse med opgørelse af kvælstofbelastningen ved den ændrede afvanding i det vestlige delområde (11), er det antaget de vandlidende dage reduceres med 30 dage om året, hvilket giver anledning til at mineraliseringsraten af let tilgængeligt organisk stof stiger med ca. 12 % i en længere periode. Under antagelse af at jorden sætter sig ca. 1 cm/år vil det i forbindelse med gennemførsel af projektet ske en sætning på 1,1 cm/år.

Det vurderes dog at de jordbundsmæssige forhold ikke forringes men generelt forbedres ved gennemførsel af scenarie 1.

8.2.2 Grundvand Ændringen i projektområdet forventes ikke at mindske grundvandsdannelsen, eller på anden måde have negativ indvirkning på de eksisterende indvindingstilladelser. Der fjernes ikke vand fra systemet, derimod øges opholdstiden og transporten for den del der kommer fra projektområdet.

Fire af boringerne er placeret på den sydlige grænse af projektområdet mindre end 300m fra Landkanalen. I nærhed af disse ændres vandløbets bevægelse ikke.

Tre af de 14 boringerne er lokaliseret nær Hørve og derfor ikke relevante i forhold til projektområdet. Gældende for de resterende 7 boringer er at der som minimum er registreret ler eller anden lavpermeabel jordtype i de øverste 10 – 15 m af boreprofilerne hvorfor interaktionen mellem vandløb og grundvand forventes at være ubetydelig i forhold til en ændring i projektområdet.

8.2.3 Vandindvindingstilladelse I forhold til projektgennemførelse af scenarie 1 skal det vurderes, om projektet gør en forskel i forhold til, at lodsejerne kan udnytte vandindvindingstilladelsen beskrevet i afsnit 8.1.4. Det vurderes, at siden der netto flyttes vand fra Søkanalen til Nordkanalen vil det fortsat være muligt at benytte vandindvindingstilladelserne som før.

8.3 Afværgeforanstaltninger og monitering Sætningen af jorden i området moniteres i forskellige sammenhænge i forbindelse med at der foretages opmåling af kanalerne i området. Der iværksættes ingen foranstaltninger eller monitering af i jordens sætningsgrad ud over hvad der foretages under de nuværende forhold.


9 Overfladevand

9.1 Eksisterende forhold Dette projekt berører primært de to store landkanaler, Nordkanalen og Søkanalen, samt vandafledningsgrøfter i landbrugsområdet og mindre vandhuller i forbindelse med de store landkanaler. Landkanalerne munder ud i de to kystvande; Isefjord og Sejerø Bugt. Begge kystvande indeholder Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne beskrives særskilt i afsnit 10 nedenfor. I dette afsnit om overfladevand er det primært Nordkanalens forhold der beskrives. Ved gennemførsel af scenarie 1 vil der ske ændringer i den nordlige del af Nordkanalen, og virkningerne heraf vurderes. De andre overfladevande er inddraget i vurderingen, hvis de påvirkes ved projektgennemførelse af scenarie 1.

9.1.1 Nordkanalen Nordkanalen er kunstigt anlagt og udvidet flere gange i forbindelse med inddæmningen af Lammefjorden (12). Den har forbindelse til Sejerø Bugt, gennem Hørve-Dragskanalen mod vest, og til Isefjorden mod øst. Ved begge udløb er der installeret højvandssluser med sideophæng, for at forhindre indtrængende saltvand ved højvande (12). Ved Fårevejle Kirkeby er der et vandskel. Syd for byen løber vandet til Hørve-Dragskanalen, mens vandet nord for Fårevejle Kirkeby løber til Isefjord. Oplandene til Nordkanalen ses i bilag 1.

9.1.2 Nordkanalens økologi Nordkanalens fysiske forhold og vandføring Oplandet til den østlige del af Nordkanalen ligger mod nord og er ca. 4.100 ha stort, jf. Figur 2. Nettonedbøren (nedbør minus fordampningen) i oplandet er opgjort til 218 mm. Med baggrund i generel betragtning om vandbalance for Sjælland (13) antages grundvandsdannelsen i området at være ca. 40 mm. Afstrømningen fra oplandet til Nordkanalen opgøres i Tabel 4, til omtrent 7,3 mio. m3/år.

Tabel 4. Anslået afstrømning til Nordkanalen (se brødtekst).

Opland Nettonedbør Grundvandsdannelse Afstrømning til Nordkanal

ha mm mm mm mio. m3/år4.103 218 40 178 7,3

Nettonedbøren er beregnet efter WATCROS modellen og tager udgangspunkt i nedbørdata på postdistriktsniveau som gradueres efter jordbundforhold og arealanvendelse. Desuden er der taget hensyn til særlig høj fordampning fra skovarealer (14) og afstrømning til befæstede arealer.

Nordkanalen har et begrænset fald, og vandet er om sommeren stillestående. Fra 15. maj til 31. august må vandstanden i Nordkanalen opstemmes til kote +0,15 meter ved at holde sluserne lukkede. Hvis vandstanden i 7 dage er i kote +0,15 meter eller højere, må sluserne ikke være afspærret. Der må ikke indvindes vand fra kanalen, når vandstanden er i kote -0,20 meter eller derunder (10).

Nordkanalen er målsat som B3 karpefiskevandløb (15). Vandløbets fald, substratforhold, vegetation, vedligeholdelse og omgivelser indgår i det fysiske vandløbsindeks som Miljøstyrelsen foreslår anvendt til at beskrive vandløbets samlede fysiske forhold (16). Tilfredsstillende forhold angives, at ligge i intervallet 12 – 19 i vandløb målsat som karpefiskevand (B3) (16). Ifølge en faglig rapport om fiskebestanden i vandløb i Odsherred Kommune ligger Nordkanalen i 2007 i intervallet 9-14, hvilket betyder, at kanalens generelle fysiske forhold ikke er

Overfladevand

tilfredsstillende, med undtagelse af de områder, hvor der er en god grødevækst (12).

I 2009 viste vandløbsundersøgelser fra Nordkanalens stationer, at Nordkanalen om vinteren havde et fysisk vandløbsindeks mellem -6 og 0, samt en værdi imellem -3 og 5 om sommeren. I 2009 var kanalens generelle fysiske forhold ikke tilfredsstillende i forhold til et vandløb målsat som karpefiskevand (17).

Fra Nordkanalens 8 målestationer blev der igen i april 2012 lavet en undersøgelse ud fra det fysiske vandløbsindeks (18). Hovedparten af målestationerne havde i 2012 en lavere værdi end det var tilfældet i 2009. Mindre fald i indeksværdierne skyldes en tilbagegang i undervandsvegetationen, som scorer højt i indekset. Udskygning af undervandsvegetation pga. trådalger og flydende flader af kiselalger er sandsynligvis årsag til tilbagegangen. Store dele af Nordkanalen blev i 2011 oprenset, hvilket formentlig er skyld i tilbagegangen i indeksværdierne i 2012 (18).

Da Nordkanalen oprindelig er en gammel landkanal, bærer den præg af at være kanaliseret uden høller, stryg og nogen særlig slyngningsgrad. Undersøgelsen fra 2009 viste, at vandløbsstrækningens bund var dækket af et lag af blød mudder (12). Denne substratparameter er især afgørende for de lave værdier i det fysiske vandløbsindeks. Udhængende bredvegetation og undervandsvegetation er imidlertid vandløbsparametre, der trækker værdien i det fysiske vandløbsindeks op. Den manglende vegetation om vinteren er årsag til de lavere indeksværdier om vinteren. Vandløbsstationer med den ringeste fysiske vandløbskvalitet svare til de stationer, hvor der er meget lidt grødevegetation og udhængende bredvegetation. Andre parameter der trækker op i det fysiske vandløbsindeks for Nordkanalen er bredden af kanalens bredzone, samt at der på enkelte stationer er noteret bunddækning af grus og sten. I undersøgelsen fra 2009 er det noteret, at strømforholdene er ringe. Dragsholm kanalen og Nordkanalen er store vandløb, der i rapporten om fiskebestanden i vandløb i Odsherred Kommune fra 2007, er konkluderet som værende vandløb med søkarakter (12). I sådanne vandløb har indekset en begrænset anvendelighed, fordi der her findes en mindre hyppighed af de i indekset nævnte fysiske strukturer (16).

Nordkanalens smådyrssamfund I april 2009 blev der udført en undersøgelse af Nordkanalens biologiske vandløbskvalitet (19). På 8 stationer langs Nordkanalen blev der indsamlet prøver af invertebrater med det formål, at vurdere kanalens vandløbskvalitet ud fra Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI). Nordkanalen havde i 2009 en faunaklasse 2-4. Større drivende algemåtter, på vandoverfladen ved de fleste af Nordkanalens stationer, tyder på en påvirkning af plantenæringsstoffer i kanalen. Synligt slam er ligeledes noteret på enkelte stationer. I perioder er der i Nordkanalen stillestående vand, hvilket til tider kan give kanalen en søkarakter (19). Der er i disse perioder usikkerheder forbundet med bedømmelsen af kanalens faunaklasse ud fra DVFI (16).

I kanalen blev der bl.a. fundet arter af dansemyg (Chironomidae, Chironomus), dovenflue (Sialis), igler (Erpobdella, Helobdella), mosesnegl (Lymnaea) og vandbænkebider (Asellus). Arterne er karakteriserede ved at være særligt tilpassede miljøer med ringe strømhastighed, varierende iltforhold og stor sedimentation (19).

Ligeledes blev der i kanalen fundet arter af døgnfluer (Caenidae), vårfluer (Limnephilidae) og ferskvandstangloppe (Gammarus), der modsat tidligere nævnte arter favoriserer en frisk strøm med gode iltforhold og gode substrater (19).

Smådyrsfaunaens tilstand i Nordkanalen svarer til en økologisk tilstand der er mellem ’dårlig’ og ’moderat’, når vandløbet er af typen ’normal’ (4). Kanalen modtager drænvand fra dyrkede arealer, samt spildevand fra spredt bebyggelse.


Kanalen er derfor påvirket af næringsstoffer, og har strækninger med kraftig algevækst, hvilket ofte er årsagen til en ringe økologisk tilstand (4).

I maj 2012 blev der igen udført en undersøgelse af Nordkanalens biologiske vandløbskvalitet på Nordkanalens 8 målestationer (20). Foruden en enkelt station er værdien af DVFI på stationerne uændret eller faldet siden målingerne i 2009. Oprensningen af Nordkanalen i det tidlige forår 2012 er formentlig skyld i de værdifald, der er registreret i DVFI i maj 2012. I 2012 havde Nordkanalen en faunaklasse 1-3, hvilket svare til en faunaklasse mellem ’dårlig’ og ’ringe’ for vandløb af typen ’normal’. Hovedparten af målestationerne havde værdien 3.

På nogle målestationer er arter som ferskvandstanglopper, fimreorme (Tricladida) og døgnfluelarver helt forsvundet, hvilket er en kraftig forringelse (20). Trådalger og vandpest forekommer stadig i Nordkanalen og danner ’algemåtter’, hvor vandet er næringsrigt og stillestående. Oprensningen har sandsynligvis været skyld i, at mange af vandløbsstationerne har oplevet en tilbagegang af faunaen i maj 2012. Nogle steder holdes DVFI-værdien oppe af få individer af en art, og på en enkelt station er antallet af arter faldet fra 14 i 2009 til 3 i 2012 (20).

I april 2013 blev DVFI igen registreret for Nordkanalens målestationer. DVFI for Nordkanalen var i 2013 generelt meget lig situationen i 2012. De fleste af målestationerne var, i april 2013 , stadig påvirkede af eutrofiering og oprensningen af kanalen i 2011.På to af målestationerne var DVFI faldet fra 3 til 2 i 2013, mens faunaen var forbedret fra hhv. 3 til 4 og 1 til 3 ved målestationerne Krugers Bro og Næssevang Bro. Ved Næssevang Bro steg det fysiske indeks ligeledes fra -1 i 2012 til 4 i 2013.

Fiskebestanden i Nordkanalen Fra Nordkanalen foreligger der data fra fiskeriundersøgelser fra 1998, 2000 og 2002 og 2007 (12). Blandt fiskearterne er der sket en udvikling i tæthederne. I 1998 blev der kun fundet gedder på 2 ud af 8 stationer, hvorimod tætheden på de to stationer var relativ høj. I 1999 blev der udsat 5000 stk. geddeyngel ved Asnæs by. Dette har sandsynligvis efterfølgende haft en effekt på geddens udbredelse i Nordkanalen. I 2002 blev gedden fundet på 6 ud af 11 stationer og i 2007 på 5 ud af 6 undersøgte stationer i hele kanalens forløb (med undtagelse af den saltpåvirkede del af vandløbet nær udløbet til Sejerø Bugt). Frem til 2007 har der været en bestandsopbygning af gedder i Nordkanalen. En god reproduktion har resulteret i en øget tæthed (0,7 kg biomasse per 100 m2) og en jævn fordeling af geddebestanden i hele Nordkanalens længde i 2007. Bestanden af fredfisk (brasen, karpe og skalle) er i samme periode gået tilbage i såvel tæthed som biomasse. For arterne skalle og brasen er der tale om en tilbagegang på anslået 90 %, og tilbagegangen er særligt for individer over eller omkring 10 cm. Brasen optrådte tidligere på næsten alle stationer, mens arten kun blev fisket på 2 stationer i 2007 og kun i meget små tætheder. Bestandsudviklingen for skalle ligner den for brasen. Tætheden for karper ser ud som om den er faldet fra 1998-2007, men beregningerne er baseret på få fisk, og er derfor forbundet med usikkerheder. En bedre vækst af karper er sandsynlig, da konkurrencen med de andre fredfisk om den samme føde synes reduceret (12).

Det er sandsynligt, at den øgede geddebestand har påvirket fredfiskebestanden ligesom skarvens fouragering i vandløbene til Isefjorden formentlig har haft en indflydelse. Aborren har i undersøgelsesperioden ikke udvist en markant udvikling i tætheden. I 2007 bestod bestanden dog af yngel såvel som mellemstore individer, mens den i 2002 primært bestod af små individer. Der er således mulighed for, at de større aborrer ændre fødevalg fra smådyr til småfisk, så de dermed bidrager til at holde bestanden af fredfisk nede. Det er et almindeligt problem, at næringsrige danske søer fastholdes i en dårlig tilstand af en stor biomasse af fredfisk (12).

Overfladevand

Faunapassager i Nordkanalen Et vandløbs økologiske tilstand forudsætter, at der er en sammenhæng i vandløbets forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig (4). Ved Nordkanalens udløb er der installeret højvandssluser med sideophæng. Denne slusetype anbefales af DTU Aqua og NaturErhvervstyrelsen for at sikre, at fisk kan vandre.

Nordkanalens vandstand Vandstanden i Nordkanalen varierer med op til 100 cm over i forhold til kote 0 cm. Et 120 cm højt dige skiller Nordkanalen og den inddæmmede del af Lammefjorden og sikre, at der ikke sker oversvømmelser på Lammefjordsiden. I sommerperioden er vandstanden i kanalen generelt lav, men hindres i at falde kritisk lavt ved at opstemme vand til vandindvinding fra midten af maj til slutningen af august (10).

Arealerne langs Nordkanalen oversvømmes derfor periodevis. Kote-kortet i Bilag 2 og Bilag 3 angiver de nuværende potentielle oversvømmelsesområder langs Nordkanalen.

Om året oversvømmes arealerne langs Nordkanalen, i kote 0-25 cm over havoverfladen, ca. 200 dage om året, mens områderne i kote 25-50 cm oversvømmes op til 70 dage om året. Perioder i løbet af året med meget nedbør og høj vandstand i Isefjorden sker i gennemsnit ca. 5 dage om året. Disse hændelser kan give anledning til oversvømmelse af områder i kote 50-75 cm. Ekstreme nedbørshændelser over flere dage og med en samtidig høj vandstand i Isefjord og Sejerø Bugt over flere dage kan betyde, at oversvømmelser på områder i kote 75-100 cm sker. Disse hændelser betyder at beredskabsplanen aktiveres hvor bl.a. digerne overvåges. Hændelser forekommer ikke hvert år, og betragtes som force majeure, jf. beskrivelsen på side 23, men de forventes at ske oftere i fremtiden i takt med hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold.

Vandføring i relation til Nordkanalens økologi De strømningsøkologiske parametre er en vifte af parametre, som antages at være økologisk relevante for levende organismer i vandløb (21). Disse parametre undersøges, når vandføringen normeres med medianen af vandføringen. De strømningsøkologiske parametre omfatter bl.a. vandføringens størrelse og variation, frekvensen af afstrømningshændelser og varigheden af afstrømningshændelser (21). Vandføringens størrelse er en vigtig strømningsøkologisk variabel, fordi antallet af habitater generelt er større i store vandløb med stor vandføring (22) (23). Ifølge en undersøgelse af Danmarks miljøundersøgelser er den biologiske vandkvalitet generelt god i vandløb med en stor median afstrømning (21). Den biologiske vandløbskvalitet er generelt dårligst i de vandløb, hvor variationen i vandføringen er størst. Stor variation i vandføringen, især i form af større afstrømningshændelser, kan føre til at dyre- og planteliv forstyrres eller ødelægges af især bundtransport (21). Graden af habitatforstyrrelser under afstrømningshændelser er relateret til frekvensen af afstrømningshændelser, samt hændelsernes varighed. Varigheden af større afstrømningshændelser er korreleret med DVFI.

Selv om der er en sammenhæng imellem de strømningsøkologiske parametre og den biologiske vandløbskvalitet, eksisterer der ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng (21). Det vides ikke, om korrelationen skyldes at variationen i vandføringen har betydning for smådyrsfaunaen eller om det skyldes andre faktorer, der både er korreleret med strømningsforhold og den biologiske vandløbskvalitet. Dette kan f.eks. være tilfældet med koncentrationen af organisk stof (21).

I forhold til at vurdere de forventede virkninger af projektgennemførelse af scenarie 1 er det dog relevant, at vurdere vandføringen og de forventede afstrømnings-hændelser ved projektgennemførelse (afsnit 9.2.1).

Indhold af kvælstof Indholdet af kvælstof i Nordkanalen er ikke tidligere moniteret. Niveauet af kvælstof kan anslås ud fra rodzoneudvaskningen i oplandet, hvor der tages højde for


den reduktion der sker af kvælstof under transporten fra rodzone til Nordkanalen. Reduktionen er afhængig af hvilke jordlag vandet passere undervejs og opholdstiden i jorden (24). Fra den statslige vandplanlægning har der som gennemsnit for hele oplandet været anvendt en anslået reduktionskvotient på ca. 45 %, der reduceres undervejs fra rodzonen til Isefjord. Under antagelse af at denne reduktion hovedsageligt sker undervejs til Nordkanalen, vil koncentrationen i Nordkanalen kunne beregnes.

Rodzoneudvaskningen for hele oplandet er opgjort til gennemsnitligt 32 kg N/ha/år i 2010 (se bilag 4). Den gennemsnitlige kvælstofkoncentration i Nordkanalen er opgjort i Tabel 5 til ca. 10 mg N/l.

Tabel 5. Estimeret N-koncentration i Nordkanalen under de nuværende forhold.Rodzoneudvaskningen er opgjort i CTtools. Afstrømningen er opgjort i Tabel 4.

Opland Udvaskning(Rodzone)

Reduktions-kvotient

Afstrømning tilNordkanalen

N-konc iNordkanalen

ha Kg N/ha/år % mio. m3/år mg N/lNordkanalen 4.103 32 45 7,3 10,0

Indhold af fosfor

Indholdet af fosfor i Nordkanalen er ikke tidligere moniteret. Med udgangspunkt i formodningen om, at vandkvaliteten i Nordkanalen frem for alt er påvirket af de i forvejen akkumulerede store fosformængder, skal projektet gennemføres uden, at dette betinger en væsentlig forøgelse i de tilførte fosformængder. Vidensgrundlaget for modelberegninger, som kunne belyse betydningen af projektet for fosfortilførslen til Nordkanalen er for ringe til at sådanne kan lægges til grund for en evaluering af problemstillingen. Projektet forventes ikke at øge fosfortilførslen væsentligt, og for at dokumentere dette er der, ligesom for kvælstof, planlagt en monitering af fosforindholdet i det vand, der pumpes til Nordkanalen over en 5 årig moniteringsperiode.

9.1.3 Isefjorden Isefjorden er tidligere beskrevet i afsnit 6.1.2 og vil ved projektgennemførelse af scenarie 1 som udgangspunkt fortsætte som recipient for den vandmængde, der afvandes fra den inddæmmede del af Lammefjorden. Hvilken betydning virkningerne af en ændret afvanding ved scenarie 1 er søgt opgjort i rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” (2). En kort opsummering af rapportens resultater og en vurdering af virkningerne i forhold til Isefjorden er beskrevet i afsnit 9.2.2.

9.1.4 Øvrige kanaler og vandløb Som tidligere beskrevet i afsnit 3.2 afvandes den inddæmmede del af Lammefjorden ved udpumpning af vand fra selve det inddæmmede område gennem et netværk af kanaler, som forbindes til Søkanalen, hvorfra vandet løber til Audebo pumpestation.

Søkanalen får bl.a. tilført vandmasser fra Nordreløbet og Skjoldløbet i Lammefjordens vestlige ende. Syd for Fårevejle Kirkeby løber Dragsholm kanal. Dragsholm kanal er udpeget som et stærkt modificeret vandløb og har derfor som miljømål at opnå et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand (4).

Overfladevand

9.2 Vurdering af virkninger

9.2.1 Nordkanalen Forventet flow I forbindelse med at der oppumpes vand fra den vestlige del af inddæmningen til Nordkanalen ændres kanalens flow. Den øgede vandmængde er opgjort til 2-3 mio. m3/år, jf. beregningerne i Tabel 4. I Tabel 6 er den forventede vandføring i Nordkanalen ved gennemførsel af projektet estimeret på baggrund af nettonedbørsberegninger for den vestlige del af inddæmningen samt Nordkanalen. Det er antaget, at der ikke sker nogen grundvandsdannelse i projektområdet, se i øvrigt afsnit 15.1.1.

Tabel 6. Anslået vandføring i Nordkanalen efter projektets gennemførsel.

Opland

Nettonedbør

Grundvandsdannelse

Afstrømning til Nordkanalen

Ha Mm mm mm mio. m3/år Nordkanalen

4.103 218 40 178 7,3

Projektomr. 1.137 236 0 236 2,7 Total 5.240 10,0

Den eksisterende årlige afstrømning på 7,3 mio. m3 stiger til ca. 10 mio. m3, hvilket er en stigning på omkring 25 %. Vandføringen forventes i særdeleshed at ske i perioden fra efterår til foråret, mens der i senforåret og sommermånederne stadig vil ske vanding af arealerne i den inddæmmede del fra Nordkanalen, som det sker i dag, jf. afsnit 9.1.2. I beregningerne til Tabel 6, er der ikke taget hensyn til den bufferkapacitet, som kanalerne vil have. Bufferkapaciteten vil betyde at mindre vand pumpes ud til Nordkanalen fra den inddæmmede del af Lammefjorden.

Forventede vandstandsændringer

Bilag 2 og Bilag 3 illustrerer, i farver, hvilke områder langs Nordkanalen, der i dag påvirkes afoversvømmelser i antal cm over havoverfladen. Projektet gennemføres medforanstaltninger, der sikrer, at udpumpningen af vand til Nordkanalen ikke giver anledning tilyderligere vandstandsændringer i forhold til dem vi ser i dag, foruden de mindrevandstandsændringer, der kan forekomme ved Nordkanalens udløb til Isefjord (se afsnit 5.3.2eller Figur 38).

Forventninger til indholdet af kvælstof i Nordkanalen Ved projektgennemførelse kan det forventes, at der kan forekomme en mindre stigning i kvælstofkoncentrationen i Nordkanalen, idet det vand som pumpes til Nordkanalen har et højere kvælstofindhold end det nuværende niveau i Nordkanalen opgjort i afsnit 9.1.2 på ca. 10 mg N/l.

Fra tidligere redegørelse af den nuværende udvaskning fra det vestlige delområde i den inddæmmede del af Lammefjorden (2), er udvaskningen opgjort til op mod 47 tons N/år, hvoraf størsteparten skyldes mineralisering af jordens organiske materiale. For hele inddæmningen er der tidligere fastsat en reduktionskvotient på 33 %, hvilket sker under vandets vej fra rodzonen til kanalerne og videre til Søkanalen. I Nordkanalen vil reduktionskvotienten være større end Søkanalen, da vandet i Nordkanalen har længere opholdstid end i Søkanalen. Et konservativt estimat vil derfor være 33 %. Under disse forudsætninger vil koncentrationen i det oppumpede vand beregnes til 11-12 mg N/l, jf. Tabel 7.

Tabel 7. Estimeret N-koncentration i Nordkanalen ved gennemførsel af scenarie 1.Rodzoneudvaskningen er opgjort i CTtools (2). Afstrømningen er opgjort i Tabel 6.

Oplan Udvaskning Reduktions Afstrømning N-konc i


d (Rodzone) - Kvotient

til Nordkanalen

Nordkanalen

ha Kg N/ha/år % mio. m3/år mg N/l Nordkanalen

4.103 32 45 7,3

10,0

Projektomr. 1.137 41 33 2,7 11,6 Total 5.240 34 10,0 10,3

Under de overfornævnte ændringer forventes koncentrationen at stige med ca. 4-5 % fra 10,0 til 10,3 mg N/l. En række øvrige forhold må dog forventes at give anledning til et mere uforudsigeligt billede af Nordkanalens kvælstofindhold ved gennemførsel af projektet. Disse nævnes hér kort og beskrives nærmere i afsnit 15.1.

· Udvaskning af kvælstof i forbindelse med udbedring af grøftesystem · Udpumpning af vand sker typisk i forbindelse med større og længerevarende

nedbørshændelser hvor kvælstofkoncentrationen er fortyndet væsentligt · Oversvømmelser af Nordkanalens bredzoner forventes endvidere at reducere

vandets koncentration af kvælstof i Nordkanalen (uddybes i nedenstående) · Nye tiltag i form af etablering af nye randzoner, samt en forbedret

spildevandshåndtering på dele af Lammefjorden, hvor flere sommerhusområder er planlagt kloakeret (25) (26)

Da det ikke er muligt at kvantificere, hvorvidt der måtte ske væsentlige ændrede påvirkninger af kvælstofindholdet ud over de beregnede effekter opgjort i Tabel 7 fastsættes foranstaltninger herom, jf. afsnit 9.3.1.

Forventet vandløbsøkologi i Nordkanalen ved gennemførsel af scenarie 1 Ved gennemførsel af scenarie 1 er Nordkanalens vandtilførsel estimeret til at stige med 25 %, hvilket har en betydning for den generelle vandføring i kanalen fra efterår til forår. Vandføringen i vandløb er i vid udstrækning bestemt af nedbøren og grundvandstilstrømningen (27), men i dette tilfælde vil der ligeledes i perioder forekomme en aktiv pumpning af vand til Nordkanalen.

Da Nordkanalen ikke er et naturligt vandløb, bærer den præg af at være kanaliseret uden høller, stryg og nogen særlig slyngningsgrad, hvilket påvirker de biologiske og fysiske forhold direkte (16). Nordkanalen har, både i fiskeundersøgelser og i undersøgelser af smådyrsfauna, på flere strækninger præsenteret et vandmiljø med søkarakter, fordi vandføringen på disse lokaliteter er meget lav. Vandets næringsindhold giver mulighed for trådalgevækst og dannelse af algemåtter, der udskygger bundvegetationen, hvilket forværrer de fysiske forhold i Nordkanalen yderligere.

Mark- eller engoversvømmelser er foretrukne ynglehabitater for mange arter af padder og fisk. Smågedder er helt afhængige af vandplanter som skjul og jagtområder, og vandplanter er afgørende for størrelsen af geddebestanden (28). For en art som gedden er det vigtigt, at de rette omgivelser er tilgængelige i gydeperioden om foråret (29). Gedder opsøger lavvandede områder, når de skal gyde. Typisk er der tale om lavvandede områder med sumpplanter eller oversvømmede enge, hvor de tørre planter fra forrige sæson står tilbage. Hvis et passende gydeområde ikke er tilgængeligt kan gydningen helt udeblive (29).

Ved at anskue sammenhænge imellem vandføringen og smådyrsfaunaen er det muligt, at vurdere strømningsøkologiske parametre i forhold til Nordkanalens biologiske vandløbskvalitet. Der er ikke lavet en gennemgribende analyse af de strømningsøkologiske parametre i Nordkanalen, men parametrene og deres indbyrdes sammenhænge er betragtet for at vurdere den forventede vandløbsøkologi ved projektgennemførelse af scenarie 1.

Overfladevand

Da den biologiske vandkvalitet generelt er god i vandløb med en stor median afstrømning, vil en øget afstrømning i Nordkanalen ved øget vandtilførsel formentlig ikke forringe Nordkanalens smådyrsfauna. I værste fald vil en øget vandføring være af en underordnet betydning. På flere af målestationerne for smådyrsfauna var arter af døgnfluer, vårfluer og ferskvandslopper forsvundet i moniteringsperioden 2009-2012 (sandsynligvis pga. oprensning af Nordkanalen i 2011). Disse arter favoriserer en frisk strøm, og en øget vandføring i Nordkanalen vil sandsynligvis være positivt for disse arter. I de perioder af året hvor der sker en oppumpning til Nordkanalen vil oppumpningen forekomme i et jævnt flow. Oppumpningen forventes derfor ikke at være skyld i pludselige afstrømningshændelser. Under de rigtige forhold kan det være afgørende for biodiversiteten, at vandløb går over deres bredder og dermed medvirker til at skabe en mere naturlig overgangszone mellem vand og land (30). Denne overgangszone er vigtig for en lang række plante- og dyrearter. Forekomsten af naturvegetation på de vandløbsnære arealer i form af rigkær og våde naturenge har en positiv indvirkning på tætheden af døgnfluer, slørvinger og vårfluer i vandløb, hvilket afspejler en sandsynlighed for, at natur som våde enge skaber bedre rammer for reproduktionen, som sker på land hos disse insektgrupper (31).

Vandføringen i et godt vandløb skal være tilstrækkelig, da en turbulent strøm blander vandet så temperatur og iltindhold stort set er ens fra bund til overflade. Desuden er vandføringen en parameter, der har stor betydning for opstrøms-vandringer af fisk i vandløb (32). Fiskene trækker opstrøms i perioder med meget vand, og optrækket udebliver eller mindskes stærkt ved små vandføringer. Typisk foregår vandringen af ungfisk mod havet i løbet af få uger i foråret (32).

Ved projektgennemførelse af scenarie 1 vil der fortsat forekomme periodevise vandstandsændringer på arealerne langs Nordkanalen i samme niveau som nu. Oversvømmelserne af de ferske enge langs Nordkanalen er sandsynligvis med til at forbedre Nordkanalens vandkvalitet. Den bredde bredzonen til Nordkanalen er positiv for kanalens fysiske forhold, fordi bredzonen er med til at tilbageholde jord og fosfor fra omkringliggende marker i drift (33). På oversvømmede enge sker der en omsætning af nitrat-kvælstof til frit kvælstof vha. denitrifikations-processen. Enge, der periodevis oversvømmes om vinteren, har vist sig at være særdeles effektive til at få omsat nitrat fra højere liggende landbrugsarealer, inden det når frem til vandløb (33). Desuden vil en del af dette kvælstof blive omsat ved vandets nedsivning på engene (33). Græsning eller høslæt er imidlertid afgørende for at sikre naturkvaliteten på engene, så derfor må oversvømmelserne kun ske i et omfang, der gør dette muligt. Fosfor kan ikke som kvælstof omdannes til harmløse, luftformige forbindelser og dermed helt fjernes fra vandmiljøet (33). Derimod kan fosfor tilbageholdes ved planteoptag eller indlejring i sedimentet på oversvømmede engarealer (33).

Kvælstofkoncentration i Nordkanalen er estimeret til at stige med 0,3 mg/l (se Tabel 7) forudsat, at der sker en konstant oppumpning af vand til Nordkanalen. I realiteten oppumpes der kun vand til Nordkanalen i de perioder, hvor der er en høj vandstand og meget nedbør. For vandløb er der endnu ikke defineret en referencetilstand for alle kvalitetselementer (4). En økologisk effekt af et øget næringsstofniveau er algernes primærproduktion, der øges i vandløb med generelt lave næringsstofkoncentrationer (34). Næringsstofniveauet i danske vandløb betragtes dog generelt så højt, at en yderligere tilførsel ikke bevirker en øget biomasse, med mindre der er tale om upåvirkede eller svagt påvirkede vandløb (34). Der ses ingen mærkbar påvirkninger af faunamæssige forhold som følge af forhøjet næringsstofindhold. Både invertebratfaunaen og fiskefaunaen kan have optimale sammensætninger på trods af at kvælstofindholdet ligger over baggrundsniveauet (34). Den beskedne kvælstofkoncentrationsstigning vurderes ikke, at påvirke det de faunamæssige forhold væsentligt i denne situation, men bør så vidt muligt undgås af hensyn til de oversvømmede arealer.


Forventet fiskepassage i Nordkanalen ved gennemførsel af scenarie 1 Ved etablering af sluseanlæg anbefaler DTU Aqua og NaturErhvervstyrelsen sidehængte sluseklapper, da de sikre at fauna fra bund til vandoverflade kan vandre. I forbindelse med sluseanlægget ved Fårevejle Kirkeby er der planlagt sidehængte sluseklapper, der sikre fauna fri passage gennem vandløbet.

9.2.2 Isefjorden I rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” (2) er kvælstofudvaskningen fra Lammefjordens inddæmmede arealer søgt opgjort. Herefter er der i rapporten lavet en vurdering af konsekvenserne af en ændret dræning i området i forhold til den opgjorte mængde kvælstof i to scenarier, som henholdsvis udtrykker en forbedret og en forværret afvandingssituation. Beregningerne i rapporten er udført på baggrund af antagelser om ændringer i denitrifikationsrater og mineraliseringsniveauer. På baggrund af de usikkerheder der er forbundet med kvælstofberegninger, er estimater i rapporten foretaget så der tages hensyn til usikkerheder på den måde, at de anvendte værdier udtrykker et konservativt estimat, så usikkerheden kommer miljøet til gode (2).

I det følgende opstilles to scenarier til sammenligning med den nuværende situation, som har til formål at belyse en situation, hvor der foretages en ændret og forbedret afvanding, og en situation med forværret afvanding, som må forventes at indtræffe såfremt afvandingsforholdene ikke forbedres med tiden – særligt set i lyset af klimaforandringerne, som sætter større krav til et effektivt afvandingssystem. I Tabel 8 er forudsætningerne, der lægger til grund for scenarieberegningerne angivet (se rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” for yderligere oplysninger).

Tabel 8. Forudsætninger som lægges til grund for beregninger af udvaskning ved ændretafvandingsforhold i projektområdet.

Dage hvorjorden er særligvandpåvirket

Udbytte iforhold tilnorm

Denitrifikationsrate Dage med fuldmineraliserings-rate

Nuværendescenarie

30 92 %Normal + dobbeltrate

i 30 dage335 dage/år

Forbedretafvanding

0 100 % Normal 365 dage/år

Forværretafvanding

45 85 %Normal + dobbeltrate

i 45 dage320 dage/år

På baggrund af ovenstående forudsætninger er der for projektområdet beregnet kvælstofbalancer for de tre scenarier beskrevet i Tabel 8 ud fra registeroplysninger i CTtools (2). I Tabel 9 er de forskellige poster i kvælstofbalancen for projektområdet angivet for de tre scenarier.

Overfladevand

Tabel 9. Kvælstofbalance beregnet ud fra registeroplysninger (2009) for projektområdet.Kvælstofudvaskning fra rodzonen er angivet for de tre scenarier.

Nuværende forhold(sce 0)

Forbedretafvanding (sce 1)

Forværret afvanding(sce 2)

kg N Kg N/ha kg N Kg N/ha kg N Kg N/ha

Udsæd 3.075 3 3.075 3 3.075 3

Handelsgødning 97.946 90 97.946 90 97.946 90

Husdyrgødning 14.451 13 14.451 13 14.451 13

Anden org. Gødning 906 1 906 1 906 1

Deposition 13.214 12 13.214 12 13.214 12

Fixering 2.330 2 2.330 2 2.330 2

Denitrifikation 39.458 36 36.461 34 40.956 38

Høstudbytte 94.751 87 102.990 95 87.541 81

Fordampning 414 0 414 0 414 0

N-overskud -2.700 -2 -7.943 -7 3.011 3

Samlet set falder N-overskuddet ved forbedret afvanding i projektområdet til et niveau, hvor der fjernes omkring 8 tons N fra området i forhold til den nuværende situation, hvor kvælstoffjernelsen fra markerne i alt ligger på et niveau på omkring 3 tons N. I scenarium 2, hvor afvandingen forværres i området, stiger kvælstoftabet fra markerne i projektområdet til omkring 3 tons N.

I rapporten er den samlede udvaskning fra projektområdet til Isefjord ligeledes opgjort for de tre scenarier (Tabel 10).

Tabel 10. Beregnet udvaskning fra landbrugsarealer og øvrige arealer i projektområdet for de trescenarier. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen antages at blive reduceret med 33 %(angivet i tons N)

Tons N Nuværendeforhold

Forbedretafvanding

Forværretafvanding

N-overskud (GLR-areal) - 3 -8 3

N-overskud (øvrige arealer) 2 2 2

N-overskud (i alt) -1 -6 5

Mineraliseringsniveau 34-49 37-53 32-47

I alt 33-48 31-47 37-52

Reduktionsprocent % 33 %

Beregnet kvælstofudvaskning tilIsefjord 22-32 21-32 25-35

Mineraliseringen af jordens organiske kvælstof anslås, at stige ved en forbedret afvanding, men udlignes af et mindre kvælstofoverskud grundet større udbytte (Tabel 10). Forværres afvandingen af projektområdet vil den beregnede kvælstofudvaskning til Isefjorden stige med 3-4 tons N til trods for en lavere


mineralisering. Kvælstofudvaskning grundet høsttab og misvækst af afgrøder vil i den situation ikke modsvare den lavere mineralisering.

Det er derfor sandsynligt, at en forbedret afvanding ikke vil give anledning til en forværring af Isefjordens belastningsniveau. I en situation hvor afvandingen af landbrugsjorden forværres i forhold til den nuværende situation, er kvælstofudvaskningen samlet set anslået større end nu.

9.2.3 Øvrige kanaler og vandløb Ved projektgennemførelse af scenarie 1 vil 2-3 mio. m3/år af det vand der normalt løber til Nordre Løb og Skjoldløbet i stedet afvande til Nordkanalen. Det betyder, at den samlede vandføring i Søkanalen bliver mindre. Som beskrevet i rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” vil det reducere markoversvømmelserne i den inddæmmede del af Lammefjorden og dermed ikke føre til en samlet merudledning af kvælstof til Isefjorden (2).

Søkanalens vandføring er styret af pumpetimerne ved Audebo pumpestation. Eftersom der forventes færre oversvømmelser i den inddæmmede del af Lammefjorden forventes hyppigheden af længerevarende oppumpningshændelser også at falde idet oppumpningen suppleres af den nye pumpestation. Dette vil resultere i en mere jævn oppumpning fra Søkanalen, hvilket forventes at reducere variationen i vandføringen, der som udgangspunkt også er positivt for Søkanalens vandløbskvalitet jf.9.1.2. Da der pumpes mindre vil vandstanden i Søkanalen forventes bibeholdt lignende den nuværende norm.

Syd for Fårevejle Kirkeby løber Hørve-Dragskanalen. Da der er et vandskel ved Fårevejle Kirkeby (jf. afsnit 3.2.1), hvor sluseanlægget etableres, forventes den ændrede afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden ikke at påvirke kanaler og arealerne syd for sluseanlægget.

Som beskrevet i afsnit 5.3.2 kan slusen ved Fårevejle Kirkeby under ekstreme vejrforhold åbnes. Under en sådan force majeure situation vil vandstanden være ekstrem høj på begge sider af slusen ved Fårevejle Kirkeby. Da denne situation sjældent forekommer, hvor der vil være højvande på begge sider af slusen, så forventes en sådan åbning af slusen i Fårevejle Kirkeby ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning af vandkanalerne syd for højvandsslusen.

9.3 Afværgeforanstaltning og monitering

9.3.1 Generelle afværgeforanstaltninger ved gennemførsel af scenarie 1

Da det ikke er muligt at kvantificere hvorvidt der måtte ske væsentlige ændrede påvirkninger af kvælstofindholdet ud over de beregnede effekter opgjort i Tabel 7 fastsættes foranstaltninger om monitering af kvælstofindholdet i det oppumpede vand til Nordkanalen (se afsnit 9.3.2). Moniteringen skal desuden ses som et led i moniteringen af den samlede mængde kvælstof fra hele den inddæmmede del af Lammefjorden. Endvidere overvåges plantenæringsstoffet fosfor i det oppumpede vand til Nordkanalen for at sikre, at der ikke tilledes en unaturlig høj mængde fosfor til Nordkanalen.

Da størrelsesordner og niveauer på mængder af kvælstof styres af en række mikrobiologiske og biogeokemiske processer, der varierer betragteligt i tid og rum kan det være vanskeligt at estimere endelige kvælstofmål. Det er derfor formålstjenesteligt at lave en overvågning af kvælstofindholdet, i det oppumpede vand til Nordkanalen, med henblik på at sikre, at de forventerede kvælstofniveauer stemmer overens med faktiske observationer.

Overfladevand

Generelt forventes at en større afstrømning i Nordkanalen, ved gennemførsel af scenarie 1, ikke at forringe Nordkanalens biologiske og fysiske forhold. Frekvensen afafstrømningshændelser er imidlertid central for at beskrive fysisk stress på akvatiskeøkosystemer. Større afstrømningshændelser og variation i vandføringen kan i visse tilfælde være ødelæggende for smådyrsfaunaen i vandløb. Da der er tale om en jævn oppumpning forventes der ikke at ske en væsentlig negativ indvirkning på smådyrsfaunaen i Nordkanalen. Den nuværende moniteringen af kanalens smådyrsfauna, bør derfor sammenholdes med frekvenserne for de oppumpede vandmængde således, at en eventuel påvirkning af kanalens biologiske kvalitet kan følges i takt med oppumpningen.

9.3.2 Overvågning af Nordkanalens forhold over en 5 -årig moniteringsperiode

Som allerede beskrevet i afsnit 5.3.3 og 9.2.1 forventes den bufferkapacitet der etableres i forbindelse med udvidelsen af de allerede eksisterende kanaler, at reducere behovet for afledning af vand fra den vestlige del af inddæmningen væsentligt i forbindelse med større nedbørshændelser. Muligheden for at holde vandet tilbage i oplandet gør dels at vandet kan diffundere tilbage ved efterfølgende tørre perioder. Samtidig giver det mulighed for en mere kontrolleret og jævn oppumpning. Kanalernes tilpasning øger bufferkapaciteten i vandsystemet således, at svingninger, der måtte forekomme i vandstanden udlignes af, at kanalerne kan rumme mere vand. Denne fleksibilitet gør, at oppumpningen i høj grad kan planlægges, og dermed hindres uønskede vandstandsstigninger i Nordkanalen ved oppumpning, hvor vandsystemet i Nordkanalen allerede er belastet.

Ved oppumpningen til Nordkanalen vil der lokalt kunne opstå kortvarige vandstandsstigninger, som dog hurtigt udlignes i takt med at slusen ved Gundestrup åbnes (jf. afsnit 5.3.2). Ligeledes er det sandsynliggjort, at kvælstofkoncentrationen i Nordkanalen kun vil ændre sig ubetydeligt (jf. afsnit 9.2). En oppumpning af vand til Nordkanalen vil alt anden lige føre til et større flow i Nordkanalen, hvilket ikke forringer Nordkanalens biologiske og fysiske forhold. I værste tilfælde vil det være af en underordnet betydning (se afsnit 9.2).

Det forventes derfor ikke, at den ændrede afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden vil påvirke Nordkanalens miljø væsentligt negativt. Ændringerne i vandstanden og kvælstofkoncentrationen er vurderet at give anledning til begrænsede indvirkninger. Dette er vurderet på baggrund af tilgængelig viden, men da der er ganske få erfaringstal og viden fra lignende projekter, er de foretagne vurderinger i denne redegørelse ikke umiddelbart mulige at verificere yderligere.

Det indgår derfor i projektet, at der over en 5-årig periode gennemføres løbende monitering af vandstandsændringer i Nordkanalen (ca. en gang i timen), pumpernes pumpeaktivitet (og dermed udpumpningsmængder), samt indholdet af fosfor og kvælstof i det vand der oppumpes til Nordkanalen. Formålet er at verificere vurderingerne i denne redegørelse.

Monitering af vandstandsændringer i Nordkanalen

I forbindelse med opførslen af et nyt pumpehus ved Fårevejle Kirkeby vil der ved slusen i Fårevejle Kirkeby samt ved slusen i Gundestrup, nær udløbet til Isefjord, etableres vandloggere, der monitere Nordkanalens vandstand ca. en gang i timen. Moniteringen skal sikre, at udpumpningen af vand fra pumpestationen i Fårevejle Kirkeby, som forventet, ikke resulterer i en øget hyppighed af oversvømmelser langs Nordkanalen, foruden de mindre vandstandsændringer der kan forekomme ved Gundestrup som beskrevet i afsnit 5.3.2.

Monitering af pumpeaktivitet i pumpehuset i Fårevejle Kirkeby


Foruden vandstandsændringerne i Nordkanalen moniteres udpumpningen af vand til Nordkanalen. Ved at registrere de tidsperioder, hvor pumperne pumper vand til Nordkanalen, samt ydelserne på pumperne, er det muligt at beregne udpumpningsmængderne til Nordkanalen. Således fås en kontrolleret og dokumenteret oppumpningen af vand til Nordkanalen.

Monitering af kvælstof- og fosforindhold i oppumpet vand til Nordkanalen

Som tidligere beskrevet ovenfor i afsnit 9.3 moniteres vandets kvælstofindhold i det oppumpede vand til Nordkanalen. Denne monitering skal som udgangspunkt foregå over en 5-årig periode. Der forventes ikke en væsentlig miljøeffekt af vandudledningen til Nordkanalen, men eftersom der ikke tidligere er lavet målinger af kvælstofindholdet i vandet fra Nordkanalen, og der i den forbindelse er forbundet usikkerheder, er det relevant, at monitere vandets indhold af kvælstof ved oppumpningen til Nordkanalen. Moniteringen bør synkroniseres med den monitering som foretages ved Søkanalen af Naturstyrelsen.

Ligesom kvælstof undersøges også fosforindholdet i det oppumpede vand til Nordkanalen for at sikre, at der ikke udledes en unaturlig høj mængde fosfor til Nordkanalen.

En øget tilførsel af vand til Nordkanalen får en indflydelse på Nordkanalens vandføring. Da Nordkanalen har en lav hældningsgrad forventes hastigheden af vandføringen at stige meget lidt. Med en øget afstrømningshastighed følger en risiko for en øget ophvirvling af organiske partikler og næringsstoffer. Dette kan resultere i en forøget grødevækst umiddelbart efter projektets gennemførsel, og dermed øget risiko for oversvømmelser pga. ringe afstrømning. Det anbefales derfor, at grødevæksten løbende følges de første 5 år.

Ovenstående 5-årige monitering skal underbygge antagelsen om at projektgennemførelse af scenarie 1 ikke påvirker miljøet i en væsentlig grad. I tilfælde af uventede betydelige uheldige effekter ved projektgennemførelse skal projektet revurderes. I tilfælde af f.eks. øget grødevækst kan det ved en revurdering komme på tale, at grøden skal klippes en ekstra gang om året. Dette kræver dog en ændring i Nordkanalens vandløbsregulativ. Det anbefales, at grøden klippes fra en grødeskærebåd, da det påvirker de fysiske forhold på Nordkanalens bund mindst.

Natura 2000

10 Natura 2000

10.1 Eksisterende forhold – Natura 2000 Nedenstående afsnit beskriver de naturarealer, der er udpeget som Natura 2000 naturområder og nærliggende den inddæmmede del af Lammefjorden. Til beskrivelse af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne er der inddraget basisanalyser og forslag til Natura 2000-planer.

Pumpestation og kanalsystem placeres udenfor Natura 2000-områderne, men det vurderes, at der kan ske en påvirkning ind i områderne ved at ændre afvandingsforholdene ved den inddæmmede del af Lammefjorden. Afvandingen sker til Isefjord, hvor der findes flere udpegede Natura 2000 områder, og i særlige tilfælde kan der tilledes vand til Sejerø bugt, der er udpeget som Natura 2000-område.

10.2 Beskrivelse af Natura-2000 områderne Indenfor selve projektområdet er der ikke udpeget Natura 2000 områder, men der findes imidlertid både fuglebeskyttede og habitatbeskyttede arealer i nærområdet.

Områderne fremgår af kortet på Figur 30. Nedenfor beskrives udpegnings grundlaget for de Natura 2000-områder, der er nærliggende den inddæmmede del af Lammefjorden.

Figur 30. Natura-2000 områder ved Lammefjorden.

10.3 Natura 2000-områder og udpegningsgrundlag

Natura 2000 område 145 – H128 Ejby Ådal og omkringliggende kystskrænter Natura 2000-område nr. 145 består af Habitatområde H128, der er et 36 ha stort område, som udgør en mosaik af tørre, kystnære overdrevsområder


(6120,6210,6230) blandet med kær- (7230), eng- og vældområder (3150,3260,7220) (35). Området er ligeledes udpeget på grund af strandvolde med enårige og flerårige planter, samt Elle- og askeskov (35). Området huser flere sjældne plantearter samt arter som Løgfrø og skæv vindelsnegl. Natura 2000 området trues af næringsstofafsætning fra atmosfæren, da denne belastning over en årrække har overskredet flere af naturtypernes tålegrænser. Tilgroning vurderes at være en alvorlig trussel mod de beskyttede naturtyper trods omfattende kratrydning på stedet. Den invasive art kæmpebjørneklo truer kystskrænten syd for Ejby Å, og på de ugræssede kystskrænter truer rynket rose (35).

Natura 2000 område 153-H134 og F102 Havet og Kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-området har et areal på 4023 ha, hvor landarealet udgør 120 ha. Natura 2000-området består af habitatområdet H134, samt fuglebeskyttelsesområdet F102. Landområdet udgøres af Dybesø, klitområder vest og syd for Korshage, hele Skansehage, samt kyststrækninger (36).

Området er domineret af lavvandede havområder, hvor det marine forland ved Rørvig er domineret af strandvoldsletter med afsnørede strandsøer. Den marine del af Natura 2000-området er lavvandet overgangsområde mellem Kattegat og Isefjord. De lavvandede områder er delvist dækket af ålegræs i en 4-5 meters dybde, men bestanden er til tider meget tynd. Der er en udbredt forekomst af enårige trådalger, der dækker en stor del af bunden om sommeren. Blandt bunddyrene er tallerkenmuslinger og hampefrømuslinger dominerende. Under isvintre er området samlingssted for flokke af edderfugle og dykænder. Foruden strandsøerne i det marine forland findes der et kalkholdigt moseområde med en vækst af hvas avneknippe, der er sjælden i Danmark. I udkanten af mosen findes der ligeledes veludviklede rigkær med vibefedt, maj-gøgeurt og nye fund af mygblomst, der er på habitatdirektivets bilag II og IV. Grønsværklit og klithede er den mest fremtrædende terrestriske naturtype i Natura-2000 området. På disse arealer er der fundet sjældne plantearter som klitstedmoderblomst, nikkende kobjælde, bugtet frøstjerne og baltisk svingel. Markfirben, der er på habitatdirektivets bilag IV, er kendt fra området.

På udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 134 er de marine naturtyper: havdækkede sandbanker(1110), kystlaguner og strandsøer (1150), samt lavvandede bugter (1160). Disse naturtyper trues af fiskeri, uddybning, eutrofiering og miljøfarlige stoffer. Strandsøer og kystlaguner trues endvidere af saltpåvirkning pga. kysterosion.

De terrestriske naturtyper i udpegningsgrundlaget er: enårig og flerårig vegetation på strandvolde (1210,1220), strandenge (1230), begyndende klit og forstrand (2110), hvidklitter (2120), grå/grøn klit (2130), klitheder (2140), klitlavninger (2190), kystnære enebærheder (2250), flerårig vegetation på stenstrand, tidvis våd eng (6410), søer med kransnålealger (3140), avneknippemose (7210) og rigkær (7230). Søer med kransnålealger, tidvis våde enge og rigkær trues af saltpåvirkning pga. kysterosion, saltvandsoversvømmelser og tilgroning (36).

De terrestriske naturområder påvirkes også af andre trusler. Mange af de kortlagte naturtyper har et lille areal og er derfor udsatte i forhold til arealfragmentering og arealreduktion. Luftbåren næringsstofbelastning og tilgroning af invasive arter og græsser er ligeledes en trussel mod de lysåbne naturtyper. Manglende græsning og uhensigtsmæssig drift af naturarealerne truer ligeledes naturtypens karakteristiske flora. Næringsstofbelastning vurderes at være den største trussel overfor de marine habitatnaturtyper, men forekomst af miljøfremmede stoffer i de marine vande er ligeledes en trussel, da de kan påvirke f.eks. marine snegles formeringsevne (36).

I udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr.102 er: edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger (36) Jagt og muslingeskrabning kan være en trussel for fuglearterne på udpegningsgrundlaget (36).

Natura 2000

Natura 2000 område 154-H135, H244-F94, F99 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke Natura 2000-området har et areal på 44.500 ha og afgrænses som vist på Figur 30. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H135 og H244, samt fugle-beskyttelsesområderne nr. F94 og F99 (37). Sejerø Bugt udgør et lukket system, hvor borteroderet sediment fra havbunden aflejres, og akkumuleres andre steder i bug-ten. Langs kysterne findes vigtige kystmorfologiske strukturer som Saltbæk Vig og Korevlen. Saltbæk Vig er en naturlig lagune, som med dæmninger er afskåret fra Sejerø Bugt (37). Saltbæk Vig er en stærkt eutrofieret lagune, der er afskåret fra havet af en række småøer forbundet med diger. Inddæmmede arealer omkring Saltbæk Vig har sekundært skabt nogle af landets fineste strandenge og rigkær. Her findes Danmarks eneste bestand af den rødlistede bregne enkelt månerude, samt de største forekomster af orkidéerne mygblomst og salep-gøgeurt. Desuden findes tre arter af vindelsnegle og stor vandsalamander, der er på Habitatdirektivets bilag. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet nr. 244 er habitattyperne søer med kransnålalger, næringsrige søer, tør hede, kalkoverdrev, sure overdrev, kildevæld, rigkær, bøg på mor, bøg på muld og ege-blandskov. Det er karakteristisk for det marine forland i Sejerøbugten, at det primært er dannet ved lagunedannelse. Langs kysten har istidens gletsjere skabt høje morænebuer, og smeltevandet har skabt sandede hedesletter mod vest. Udover det marine område findes fine terrestriske lokaliteter som Nekselø og Eskebjerg Vesterlyng (37).

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 135 er en række habitattyper, samt arter på Habitatdirektivets bilag. Habitattyperne er: sandbanke (1110), lagune (1150), bugt(1160), rev (1170), vadeflade (1140), strandvolde med enårige planter(1210), strandvolde med flerårige planter(1220), kystklint/klippe (1230), enårig strandvegetation (1310), strandeng (1330), forklit (2110), hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130), klithede (2140), klitlavning (2190), enebærklit (2250), søer med kransnålalger (3140), næringsrig sø (3150), søbred med småurter (3130), vandløb (3260), tør hede (4030), tørt kalkoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), tørvelavninger (7150), kildevæld (7220), rigkær (7230), bøg på muld (9130), ege-blandskov (9160), samt elleog askeskov (91E0). Tre arter af vindelsnegle, klokkefrø, odder, enkelt månerude og mygblomst, der alle er arter på Habitatdirektivets bilag, findes også her og er med i ud-pegningsgrundlaget (37).

Disse naturtyper trues primært af arealfragmentering, kvælstofafsætning fra atmo-sfæren og tilgroning. Mange af de marine naturtyper trues, foruden kvælstof-afsætning fra atmosfæren, af den algevækst, der er resultatet af kvælstof-udledningen fra land (37).

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet nr. 94 er ynglende arter af: rørhøg, engsnarre, splitterne og havterne, samt trækkende arter af: klyde, bjergand, edderfugl, sortand og fløjsand (37).

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet nr. 99 er ynglende arter af rørhøg, samt trækkende arter af sangsvane, grågås, sædgås og krikand.

Disse fuglearter trues primært af mangel på ynglesteder, samt forstyrrelser på ra-stepladserne (37).

Natura 2000 område 155-H136 Udbyg Vig Natura 2000-området nr. 155 består af habitatområde nr. 136 og omfatter et 384 ha areal, der strækker sig fra Bognæs Skov i syd til Hønsehals Skov i Nord langs kyst-linjen ved Isefjord (se Figur 30). Formålet med udpegningen er, at sikre områdets engarealer og give mulighed for at bevare og forbedre de landskabelige og biologi-ske værdier herunder ikke mindst egnens botaniske kvaliteter (38). Udpegningsgrundlaget for naturområdet er bl.a. 136 ha lavvandet bugt (1160) og vadeflader (1140), der trues af eutrofiering og miljøfremmede stoffer. Derudover er der udpeget naturtyperne: enårig strandengsvegetation (1310), strandeng (1330),


kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), rigkær (7230), bøg på muld (9130) og elleog askeskov (91E0). Disse naturtyper trues primært af tilgroning, kvælstofafsætning fra atmosfæren og kvælstofafblæsning fra tilstødende landbrugsarealer. Ved Udbyg Vig er arten sumpvindelsnegl fundet, der er på Habitatdirektivets bilag II (38).

Natura 2000 område 164 og F97 Hov Vig Natura 2000-området har et areal på 240 ha og består af fuglebeskyttelsesområdet F97. Området ligger umiddelbart øst for Nykøbing Sjælland og grænser op til Isefjord. Området består af inddigede, lavvandede, næsten ferske laguner (39). Området er omgivet af rørskove, enge og blandet krat på østsiden, mens vestsiden omgives af en nåleskovplantage.

I udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr.97 er skeand og hvinand, der under træk opholder sig i området i et internationalt betydende antal, og en del af arealet er udlagt til reservat.

Naturområdets arter kan påvirkes direkte af prædation og forstyrrelser og indirekte af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi som nabokrav om vandsænkning i Hov Vig. Vandkvaliteten ved Hov Vig er umiddelbart dårlig med et højt indhold af planteplankton, domineret af grøn- og blågrønalger. Eutrofieringen ved Hov Vig skyldes formentlig diffus belastning fra grøftesystemer vest for området, samt spildevand fra landsbyen Nakke. Vandkvaliteten i vigen er meget påvirkelig herunder af fuglenes tilførsel af fosfor via deres ekskrementer (39).

Natura 2000 område 235 – H133 Jægerspris Skydeterræn Natura 2000 området har et samlet areal på 569 ha og består af habitatområdet H133 (40). Området omfatter den del af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, der ligger ud mod Isefjorden. Området består dels af et kuperet morænelandskab, der rummer hede-, overdrev- og mosearealer. Fraværet af gødskning og de geologiske forhold har bidraget til en varieret og artsrig flora. Natura 2000 området omfatter tillige den tilgrænsende kyststrækning med lavvandet bugt og sandflader. Spredt i området findes mindre skovparceller med både nåle- og løvtræ, bl.a. med skovbevokset tørvemose og vandhuller, der er grundlag for en artsrig paddefauna. Vandhullerne er især af typen med flydeplanter, men rummer stedvist også kransnålealger. Flere af vandhullerne er ynglevandhuller for stor vandsalamander, der er på udpegningsgrundlaget. Derudover yngler også spidssnudet frø og den sjældne løgfrø, der ligesom områdets markfirben er internationalt beskyttet. Områdets overdrev på hhv. sur og kalkholdig bund er meget artsrige, på flora og sommerfugle, og bl.a. voksested for bestande af salepgøgeurt og andre orkideer. Området indeholder desuden et stort rigkær, hvor der er registreret bestande af skæv vindelsnegl og den i Østdanmark sjældne kildevælds-vindelsnegl. Foruden disse naturtyper findes der strandvolde med enårige og flerårige planter, urtebræmmer samt strand- og tidvis våde enge (40).

Den marine del af Natura 2000 området omfatter 93 ha, der ligger ud for skydeterrænet ud til 2 meters vanddybde, der består af naturtyperne mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og større lavvandede bugte og vige (1150) (40).

Områdets naturværdi trues primært af luftbåren kvælstofafsætning. Flere af naturtyperne har en lav tålegrænse overfor kvælstof (kransnålealge-sø (3140), tør hede (4030), surt overdrev (6230) og skovbevokset tørvemose(91D0)), hvor kvælstofpåvirkningen på nogle områder er overskredet med mere end 25 %.

Da Isefjorden generelt er belastet med kvælstof og fosfor, dels ophobet i bunden og dels tilført fra land, vurderes næringsstofferne at være en trussel mod de marine naturtypers gunstige bevaringsstatus, da der bl.a. i området ses en forhøjet

Natura 2000

forekomst af trådalger indenfor Natura 2000 området. Den forhøjede forekomst af miljøfarlige stoffer i Isefjorden udgør også en trussel. F.eks. kan det påvirke snegles formeringsevne (40).

Områdets rigkær, overdrev og tidvise våde enge trues af tilgroning af tørbundsplanter og høje sumpplanter. Således trues de lavtvoksende plantearter af overskygning. Tilgroningen fremmes af næringsstofpåvirkning og uhensigtsmæssig hydrologi nær de våde naturtyper. De invasive arter rynket rose, bjergfyr og mangebladet lupin er registreret i Natura 2000 området foreløbigt især på arealer med surt overdrev og tidvis våd eng. Disse arter danner store bestande, der kan fortrænge det vilde plante- og dyreliv (40).

Natura 2000 område 239 – H246 og H247 Rygård Dyrehave, Bramnæs og Garveriskoven og Egernæs Natura 2000 området består af habitatområderne nr. H246 og H247, der sammenlagt består af et areal på 197 ha. Habitatområderne veksler mellem morænelandskab, skov, vegetationsklædte holme, vådområder og lavvandede fjordområder (41). Den marine del af Natura 2000 området, Tempelkrog, er meget lavvandet og består udelukkende af naturtypen lavvandede bugter og vige (1160). I tempelkrog er der registrerede spredte forekomster af ålegræs på dybder større end en meters dybde. På grund af vandområdets lukkede karakter er vandskiftet i området begrænset og påvirket af ferskvand fra de omkringliggende vandløb. Der er en forekomst af enårige trådalger og der registreres jævnligt lave koncentrationer af ilt ved bunden. Landdelen af Natura 2000 området rummer mange nationalt sjældne arter. På Egernæs findes f.eks. bredbladet kæruld, eng-ensian og salepgøgeurt (sidst fundet i 2002). Endvidere findes en del nationale ansvarsarter i området. Flere af Natura 2000 områdets lysåbne naturtyper forekommer som små og/eller isolerede arealer og trues derfor af arealreduktion og fragmentering. Ligeledes trues mange af naturtyperne også af luftbåren næringsstofbelastning, der bl.a.er med til at accelererer tilgroningen af de lysåbne naturtyper. De marine naturområder trues primært af Isefjordens belastning med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Den for høje belastning med næringsstoffer fremmer b.la væksten af enårige trådalger. Nedbrydningen af disse på fjordbunden øger risikoen for iltsvind på bunden. Fiskeri med bundslæbende redskaber er ligeledes med til fysisk at ødelægge bundforholdene. Uhensigtsmæssig hydrologi er en trussel mod de områder af Natura 2000 området, der består af naturtypen hængesæk (7140), mens intensiv skovdrift forringer eller ødelægger skovnaturtyperne (9110, 9130, 9160 og 91E0). Den invasive art kæmpe-bjørneklo er en trussel mod naturtyper i området (41).

Natura 2000 område 244-H245 Kundby Kyst Natura 2000-området nr. 244 består af habitatområde nr. 245 og omfatter to områ-der, der tilsammen udgør 360 ha (se Figur 30). Den marine del af habitatområdet går ud til ca. 2 meters vanddybde og består af naturtyperne: sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170). Disse naturtyper er med i udpegningsgrundlaget for naturområdet (42). Kundby Kyst er karakteriseret ved et stenrev, der er domineret af flerårige alger. Hvor der ikke er stenrev, er bunden sandet og dækket af ålegræs på dybder større end en meter. Blandt bunddyr kan nævnes blåmusling og søtunge. Faunaen er meget artsrig med indslag af mange arter af havbørsteorme, krebsdyr, muslinger og snegle. Skæv vindelsnegl er ligeledes observeret her. De primære trusler mod de marine naturtyper er næringsstofophobning i bundmaterialet og næringsstoffer tilført fra land. Det resulterer bl.a. i en vækst af de hurtigvoksende trådalger, der medvirker til en yderligere ophobning af næringsstoffer på bunden. Næringsstoftilførsel er en afgørende faktor for tilgroning af skæv vindelsnegls habitat. Belastning af


miljøforurenende stoffer som pesticider og gifte er ligeledes en trussel for naturområderne (42).

I udpegningsgrundlaget er også nogle af kystens naturtyper: strandvold med enårige planter (1210), strandvold med flerårige planter (1220), enårig strandvegetation (1310) og strandeng (1330) (42). Kystlandskabet langs Isefjord er varierende og veksler mellem lavtliggende kystnære arealer, stejle kystskrænter og bakkede indlandsområder. Området rummer derfor naturlokaliteter med en særlig artsrig og velbevaret vegetation, samt et højt antal af sjældne plantearter. I udpegningsgrundlaget er der naturtyperne: næringsrig sø (3150), vandløb (3260), tørt kalkoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), urtebræmme (6430), kildevæld (7220), rigkær (7230) og bøg på mor (9110). Disse naturtyper trues primært af arealreduktion og fragmentering, kvælstofafsætning fra atmosfæren og tilgroning (42).

I forhold til de udpegede Natura 2000-områder i kystoplandene til Isefjord og Sejerø Bugt gælder at de udpegede arter trues af forskellige forhold, herunder er kvælstof-belastningen gennemgående. I de statslige vandplaner er der sat miljømål om ’god økologisk tilstand’ (4). En eventuel påvirkning af de enkelte Natura-2000 områder med kvælstof skal derfor ses i lyset af den målsatte tilstand fastsat i vandplanerne.

10.4 Vurdering af virkninger på Natura 2000 områderne

Blandt flere af de beskrevne Natura-2000 områder er arealfragmentering og arealreduktion en trussel for naturområderne. Ved projektgennemførelse af scenarie 1 vurderes det, at den ændrede afvanding ikke vil fragmentere eller reducere arealet af de beskrevne naturområder. Ligeledes beskrives jagt, prædation, fiskeri, muslingeskrabning og uddybning som en direkte trussel for naturområdernes arter og arternes fødegrundlag. De nævnte trusler vil ikke forekomme ved projektgennemførelse af scenarie 1, og de vurderes derfor ikke at påvirke naturområderne. De primære trusler mod de marine naturtyper er næringsstofophobning i bundmaterialet og næringsstoffer tilført fra land. Ifølge rapporten ”Kvælstofudvaskning fra Lammefjord inddæmning” vurderes en forbedret afvanding af projektområdet ikke at give anledning til nogen forværring af belastningsniveauet af Isefjorden (2). Forhold som øget bufferkapacitet ved tilpasning af vandsystemets kanaler, og dermed en øget opholdstid i afvandingskanalerne, og vandets opholdstid i Nordkanalen ved en ændret afvanding af Lammefjorden i forhold til den nuværende afvanding vil angiveligt mindske udvaskningen af næringsstoffer til Isefjorden. Kvælstofmængder, der kan udvaskes til vandmiljøet, styres imidlertid af en række mikrobiologiske og geokemiske processer, som varierer betragteligt i tid og rum. Det vurderes, at en ændret afvanding af Lammefjorden ved projektgennemførelse af scenarie 1 ikke vil påvirke de økologiske og kemiske tilstande i Isefjorden og Sejerø Bugt. De beskrevne Natura 2000 områder optræder som levesteder for flere arter, der er på habitatdirektivets bilag IV. Eftersom projektgennemførelse af scenarie 1 vurderes ikke at påvirke de økologiske og kemiske tilstande af i Isefjorden og Sejerø Bugt, vurderes projektet ikke at påvirke levestederne for områdernes bilag IV arter.

10.5 Afværgeforanstaltninger og overvågning For at sikre at belastningen med plantenærings i Nordkanalen ikke øges væsentligt ved projektgennemførelse, og for at sikre at forholdene ved projektgennemførelse svare til de forventede, så overvåges fosfor- og kvælstofindholdet i det vand, der oppumpes til Nordkanalen ved prøveudtagning (jf. afsnit 17.2).

Naturbeskyttelse

11 Naturbeskyttelse

11.1 Eksisterende forhold – Naturbeskyttelse Nedenstående afsnit beskriver de aktuelle naturområder, i den inddæmmede del af Lammefjorden, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er inddraget tilgængelige data fra litteraturen og fra Odsherred Kommunes registreringer i Biodata. Desuden er der suppleret med data indsamlet i sommeren 2012 af ConTerra. Ved besigtigelser er der ikke lavet en systematisk gennemgang af alle § 3 beskyttede enge langs Nordkanalen, men udarbejdet en totalliste for hver af de undersøgte naturområde. Det kan således ikke antages, at ikke-genfundne arter ikkelængere eksistere på arealerne. De miljømæssige virkninger, af en ændret afvanding af den inddæmmede del af Lammefjorden, vurderes i forhold til de naturbeskyttede områder omkring Nordkanalen. De ændrede afvandingsforhold påvirker ikke de beskyttede naturområderne omkring Fårevejle Stationsby og Søkanalen, og derfor vil der ikke blive foretaget en vurdering af de miljømæssige virkninger på disse naturbeskyttede områder. Ligeledes er der ikke foretaget en vurdering af de miljømæssige virkninger på de naturarealer syd for Fårevejle Kirkeby, da de ikke vil blive påvirket af projektgennemførelse af scenarie 1.

11.2 Naturbeskyttede områder omkring den inddæmmede del af Lammefjorden

Udtørringen af arealerne i den inddæmmede del af Lammefjorden har gjort det muligt at opdyrke en stor del af området. Der findes dog i området udyrkede arealer med en varierende vegetation af så god en naturtilstand, at arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I området Lammefjorden drejer det sig om to beskyttede hovedområder, samt enkelte ovedrev nær Fårevejle Stationsby. De to hovedområder består dels af naturarealerne langs Nordkanalen og dels af naturarealerne langs, samt nord for Søkanalens østlige ende (se Figur 31 nedenfor).


Figur 31. Registrerede områder beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3 og enge registreretmed særlig potentiel botanisk værdi.

Tidligere registreringer af vegetationen i området beskriver sandede eller sumpede enge (ferske og brakke), mose- og sø-arealer, samt tørre overdrev, hvor bunden til tider er kalkrig pga. skalgrus (43). I ældre registreringer på lokaliteter nord for Avdebo Plantage nær Søkanalen er orkideerne salep-gøgeurt, ægbladet fliglæbe, kødfarvet- og maj-gøgeurt registret, samt arter som eng-ensian, dansk astragel, leverurt, kær-fnokurt, og almindelig månerude. (43) Således findes der i området flere ikke-almindelige og botanisk værdifulde arter.

Nord for disse lokaliteter ligger Nordkanalen, og der er potentiale for, at naturarealerne langs Nordkanalen ligeledes er af en høj kvalitet.

Nordkanalens vandstandsændringer er medvirkende til udviklingen af de sumpede enge og mosearealer, der nu findes langs Nordkanalen (se kote-kort Bilag 2 og Bilag 3). Engområder markeret med en stjerne i Figur 31 er naturområder, der tidligere er vurderet til at have en potentiel botanisk værdi eftersom, der er registreret arter som hjertegræs, almindelig star, fladtrykt kogleaks, kødfarvet- og maj- gøgeurt, trævlekrone og gul engmyre på arealerne.

I det følgende beskrives naturarealerne langs Nordkanalen med henblik på, at vurdere om projektgennemførslen af scenarie 1 vil have en betydning for arealernes botaniske værdi. Områderne er beskrevet samlet i forhold til deres geografiske placering. Naturarealer der ikke påvirkes af vandstandsændringer i Nordkanalen (jf. Bilag 2 og Bilag 3) er ikke beskrevet.

11.3 Botaniske værdier langs Nordkanalen Naturarealer - Nordkanalen Øst Fra Nordkanalens udløb ved Isefjorden til sommerhusområdet Grevinge Lammefjord syd for Grevinge findes flere enge- og mosearealer langs Nordkanalen nord for Grevinge kanalvej, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Naturbeskyttelse

Figur 32. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerinden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse ved Nordkanalens udløb til Isefjord.

Tidligere vegetationsregistreringer fra arealerne indikerer, at området er kystnært. På arealerne er der registreret arter som strandkvan, blågrå siv, klæg-siv, sandkryb, strand-kogleaks, strandtrehage, harril, strand-tusindgylden og strand-svingel.

Der er i området registreret både vådbunds- og tørbunds-arter, hvilket angiver at jordbundens fugtighed i området varierer. Der er registreret arter som blågrøn kogleaks, sideskærm, vand-mynte, sylt-star, toradet star, kattehale, gærde-snerle, blæresmælde, kantet dueurt, smalbladet kællingetand, jordbær-kløver, almindelig mjødurt, gul snerre, almindelig pimpinelle, krybhvene, småbladet elm, gråpil, gåsepotentil, tigger-ranunkel, knæbøjet rævehale, tagrør, rørgræs, gul fladbælg, sildig gyldenris, spyd-mælde, høj stenkløver, lådden dueurt, rank dueurt, fladstrået siv, enskællet sumpstrå, bidende ranunkel, moskus katost, lav ranunkel, hjortetrøst, pindsvin-kartebolle, sværtevæld, smalbladet dunhammer, bredbladet dunhammer, gul iris, bittersød natskygge, høj sødgræs, nøgle-skræppe, rød gåsefod og mark-rødtop.

Ligeledes er der tidligere på arealerne registreret maj-gøgeurt, trævlekrone, kær-trehage, dunet dueurt, almindelig knopurt, angelik, eng- forglemmigej, sump-forglemmigej, almindelig star og glanskapslet siv, der alle er positivarter for naturtypen fersk eng. Endvidere er indikatorarterne kødfarvet gøgeurt og hjertegræs fundet i området, hvilket er tegn på, at engområdets naturtilstand er god.

Nord for sommerhusområdet Grevinge Lammefjord er der udpeget mose- og engarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.


Figur 33. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerindenfor Nordkanalens oversvømmelsesgrænse, ved sommerhusområdet Grevinge Lammefjord.

På arealerne er der tidligere registreret merian, almindelig fredløs, ager-mynte, krans-mynte, rød tandbæger, japan-pileurt, marts viol, vild rips, filtet burre, stor knopurt, stribet kløver, tudse siv, almindelig agermåne og almindelig kællingetand, samt positivarter for ferske enge som kær-galtetand, kær-snerre, kamgræs, håret høgeurt og eng-kappeleje. Endvidere indikerer arter som svømmende vandaks, aks tusindblad, brudelys og grenet pindsvineknop, at der i området findes arealer med en meget fugtig bund sandsynligvis med periodevis stillestående vand.

Hovedparten af arterne på områdets ferske enge og mosearealer er økologisk fortrinsvis knyttet til en våd eller fugtig bund (44), og forstyrrelser i form af oversvømmelser vil som udgangspunkt være en fordel.

Naturarealer sydvest for Asnæs Langs Nordkanalen imellem sommerhusområdet Grevinge Lammefjord og Asnæs by findes der nord og nordvest for kanalen større eng- og moseområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Endvidere er der i området beskyttede overdrev, men disse påvirkes ikke ved projektgennemførelse af scenarie 1, og er derfor ikke indtegnet i Figur 34.

Naturbeskyttelse

Figur 34. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerinden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse, ved Toftevang vest for sommerhusområdetGrevinge Lammefjord.

Figur 35. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerinden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse, ved Næssevang sydvest for Asnæs.

Da det samlede område består af en mosaik af vandhuller, moser, våde enge og tørre overdrev afsløre tidligere besigtigelser både arter, der fortrinsvis findes på en


tør jordbund, og arter der typisk findes på en meget våd bund. Blandt de der foretrækker en tør bund kan nævnes arter som bidende ranunkel, gul snerre, håret høgeurt, liden klokke, kamgræs, almindelig- og stor knopurt, samt uldbladet kongelys. Blandt de der foretrækker en våd bund er der registreret positivarter som angelik, almindelig star, almindelig sumpstrå, sump-forglemmigej, eng-forglemmigej, kær-snerre, kær-trehage, dunet dueurt, gul-iris, eng-kappeleje og glanskapslet siv. Desuden er der også registreret hjertegræs, der er en særlig værdifuld art og en god indikatorart for naturtypen fersk eng. Forskellige arter af star og kogleaks er ligeledes registreret i området.

Naturarealer ved Asnæs I juli 2012 blev de våde enge og mosearealer ved Asnæs besigtiget med henblik på at vurdere om projektgennemførelse af scenarie 1 vil påvirke arealerne.

Figur 36. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerinden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse, ved Asnæs by.

De beskyttede arealer syd for Vestervangen består primært af våde enge, hvor der flere steder er stillestående vand. Der findes på engene områder, hvor vegetationen angiver, at bunden er forholdsvis tør. Området er generelt domineret af græsarter som engsvingel, og på de våde områder dominerer knæbøjet rævehale og manna sødgræs. Arter som lådden dueurt, agertidsel, horse tidsel, almindelig hønsetarm, vej-mælkebøtte coll., kruset skræppe, stor nælde, almindelig kvik, almindelig rapgræs, draphavre, stortoppet hvene, almindelig kamgræs, fløjlsgræs, almindelig rajgræs, engrapgræs, eng rottehale, strandsvingel, hvid kløver, rød kløver og sværtevæld findes på stedet, mens arter som krybhvene, lav ranunkel, tigger ranunkel, harril, nøgle skræppe, rørgræs, almindelig star, håret star, sylt star, toradet star, almindelig sumpstrå, blågrøn kogleaks, liden andemad, eng-kabbeleje, almindelig mjødurt, glanskapslet siv, høj sødgræs, vandspir, vandmynte, kærsnerre, engkarse coll., vandpileurt, krybende potentil, vandskræppe, sideskærm, seline,

Naturbeskyttelse

vand-klaseskærm, strandtrehage, kærtrehage, sump forglemmigej, gul iris optræder, især hvor jordbunden er meget fugtig.

Umiddelbart vest for vandhullet ved Garboparken i Asnæs findes en mindre forhøjning, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vegetationen på den beskyttede eng nær forhøjningen ændrer sig, da jorden her er mindre fugtig. Her dominerer græsser som rød svingel, almindelig hundegræs, draphavre, almindelig kvik og engrapgræs, samt urter som krybende potentil, lugtløs kamille, almindelig røllike, vild kørvel, agertidsel og lav ranunkel. Ligeledes findes der på arealet arter som almindelig kamgræs, almindelig knopurt og nikkende flitteraks (ved et nærliggende krat), samt indslag af almindelig hyld og rød-el. I overgangen til den våde eng vokser der fersken pileurt, håret star, almindelig star, fladtrykt kogleaks, blågrøn kogleaks og strandkogleaks.

Syd for Kroenborgvej nær Ådalsvænget i Asnæs findes et større naturområde beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Området består af våde enge og et mindre søareal, hvor overgangen til søen undertiden har mosekarakter. Engarealerne er omkranset af et mindre skovareal bestående af blandet skov og juletræer. Enkelte individer af rød-el optræder på de våde enge og på mosearealerne. De våde enge er flere steder domineret af glanskapslet siv, manna sødgræs og knæbøjet rævehale. Ellers optræder arter som kruset skræppe, nøgleskræppe, vandskræppe, stor nælde, lysesiv, harril, hvid kløver, lav ranunkel, agertidsel, almindelig hønsetarm, vandmynte, gul iris, vej-mælkebøtte coll., vinget perikon, vandpileurt, krybende potentil, håret star, syltstar, engrapgræs, draphavre, storblomstret hvene, almindelig kvik, almindelig rapgræs og fløjlsgræs.

Overgangen til og selve mose- og søarealet er især domineret af rørgræs og tagrør, og søen fremstår som tilgroet af disse. Ellers optræder der i overgangen til mosearealerne arter som lysesiv, gul fladbælg, sværtevæld, foder kulsukker, vinget perikon, dyndpadderok, knoldet brunrod, lådden dueurt, manna sødgræs, angelik, agertidsel, almindelig hønsetarm og vandmynte.

Sydvest for Asnæs findes et smalt engområde nær Lykkebjergvej (jf. Figur 36). Området er domineret af rørgræs og påvirket af opgravet materiale fra kanalen. Arter som kærguldkarse, agertidsel, lådden dueurt, sværtevæld, stor nælde, fersken pileurt, snerlepileurt, vandpileurt spydmælde, vej-mælkebøtte coll., lugtløs kamille, blød storkenæb, fliget tvetand, ager-stedmoderblomst, almindelig gråbynke, engkarse coll., burresnerre, hyrdetaske, glat vejbred, hvid kløver, gåsepotentil, angelik, filtet burre, ager-svinemælk, almindelig pengeurt, nøgleskræppe, almindelig rajgræs, almindelig kvik, almindelig vindaks, engrapgræs, enårig rapgræs og tagrør optræder på stedet. Dele af området står undertiden under vand og her findes en relativ stor bestand af strandkogleaks, samt harril og enkelte individer af blågrøn kogleaks.

Naturarealer ved Fårevejle Kirkeby Langs Nordkanalen ved Fårevejle Kirkeby findes flere større engområder.


Figur 37. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 langs Nordkanalen, der liggerinden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse, ved Fårevejle Kirkeby.

Nord for Fårevejle Kirkeby ligger Borrebjerg, hvor der på bjergets sydvendte skrænter er overdrevsvegetation. Overdrevene ligger for højt til at vegetationen påvirkes af vandstandsændringer i Nordkanalen (se kote-kort Bilag 2 og Bilag 3). Tidligere besigtigelser af naturområderne afslører tørbundsarter som almindelig- og stor knopurt, samt arter som due-skabiose og vild hør, der typisk vokser på en tør og kalkrig bund. Ligeledes findes der i området arter som glanskapslet siv, eng-kappeleje og eng-forglemmigej, der foretrækker en fugtig bund. Syd for Fårevejle Kirkeby ved Stubberup findes der flere mose- og engarealer, hvor der er registreret positivarter som stjerne-star, top-star, kødfarvet- og maj-gøgeurt, seline, fladtrykt kogleaks, trævlekrone og almindelig sumpstrå. Stjerne-star og kødfarvet gøgeurt er endvidere indikatorarter for naturtypen fersk eng, og er tegn på en god naturtilstand i området. Ved Stubberup er der registreret kær-fnokurt, der har Danmark og Sydsverige som nordlig grænse. Arten er fåtallig i Danmark og trues af dræning, tilgroning og manglende dynamik.

11.4 Vurdering af virkninger på naturbeskyttede områder

Vurderingen af hvorledes naturarealerne påvirkes ved gennemførsel af scenarie 1 foretages ud fra om arealerne på nuværende tidspunkt, undertiden overridsles med vand, samt effekten af en mindre forventet koncentrationsstigning af indholdet af kvælstof i Nordkanalens vand. De hyppigste oversvømmelser sker i kote 1-25 cm og kote 26-50 cm. Til slut vurderes om projektgennemførelse af scenarie 1 er kritisk for de observerede arter og om dette kan føre til en tilstandsændring af naturtypen.

Naturbeskyttelse

Naturarealer - Nordkanalen Øst Ved projektgennemførelse af scenarie 1 forventes en mindre stigning i vandstanden ved dele af naturarealerne nær Nordkanalens udløb (jf. afsnit 5.3.2).

Figur 38. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved Nordkanalens udløb til Isefjord.


Figur 39. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved sommerhusområdet Grevinge Lammefjord.

De hyppigste oversvømmelser forekommer i koterne 1-25 cm og 26-50 cm over havoverfladen. Specielt mosearealerne ligger indenfor disse kote-intervaller. Tidligere registreringer afspejler en variation af tørbunds- og vådbundsarter på arealerne og flere positiv arter og indikatorarter viser, at tilstanden er god. Vegetationen ved sommerhusområdet Grevinge Lammefjord antyder ligeledes, at arealerne periodevis oversvømmes og undertiden står under vand.

Naturarealer sydvest for Asnæs Ved Toftevang sydvest for Asnæs findes flere beskyttede eng- og mosearealer, der i dag påvirkes af årlige oversvømmelsesdage. I nærområdet findes også beskyttede overdrev (ikke angivet på kortet), der ikke påvirkes af vandstandsændringerne i Nordkanalen. Nær disse overdrev er det sandsynligt at finde tørbundsarter som hårethøgeurt, liden klokke, kamgræs, almindelig- og stor knopurt, samt uldbladet kongelys.

Naturbeskyttelse

Figur 40. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved Toftevang vest for sommerhusområdet GrevingeLammefjord.

Figur 41. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved Næssevang sydvest for Asnæs.

Ved Næssevang sydvest for Asnæs findes et større lavbundsareal langs Nordkanalen. I kommuneplanen er arealet udpeget som et eksisterende lavbundsareal, hvor


Odsherred Kommune gerne vil fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes (1). Antallet af årlige oversvømmelsesdage vil ikke falde ved projektgennemførelse af scenarie 1, hvilket giver mulighed for at opretholde den naturlige høje vandstand på arealerne i vinterhalvåret. Tidligere vegetationsregistreringer i området afslører flere arter som almindelig star, almindelig sumpstrå, sump forglemmigej og gul iris, der foretrækker en fugtig bund, hvilket stemmer godt overens med de nuværende oversvømmelser af arealet og arealets lavbundskarakter.

Naturarealer ved Asnæs Ved Asnæs by findes større engarealer, mindre mosearealer og enkelte vandhuller, der ligger i kote-intervaller, hvor antallet af årlige oversvømmelsesdage er højt (se Figur 42)

Figur 42. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved Asnæs by.

De dele af naturarealerne, der nærmer sig Asnæs by, er domineret af græsser og urter, der foretrækker en forholdsvis tør bund. Nær Nordkanalen dominerer arter, der fortrinsvis vokser på en fugtig bund, der undertiden står under vand. De beskyttede arealer ved Asnæs er udpeget som eksisterende lavbundsarealer jf. kommuneplanen (1). Projektgennemførelse af scenarie 1 vil ikke reducere antallet af oversvømmelsesdage, hvilket vedholder muligheden for at den naturlige vandstand genskabes på lavbundsjorderne.

Naturarealer ved Fårevejle Kirkeby Figur 43 illustrerer de naturarealer langs Nordkanalen ved Fårevejle Kirkeby, der ligger inden for Nordkanalens oversvømmelsesgrænse.

Naturbeskyttelse

Figur 43. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og kote-kort (cm overhavoverflade) langs Nordkanalen ved Fårevejle Kirkeby.

På de fugtige arealer nær Nordkanalen er der registreret arter, der fortrækker en fugtig bund. Tidligere vegetationsregistreringer angiver ligeledes overdrevsarter, hvilket hænger sammen med de nærliggende overdrev, der ligger udenfor Nordkanalens oversvømmelsesgrænse. Arealerne ved Fårevejle Kirkeby er udpegede lavbundsarealer (1), og projektgennemførelse af scenarie 1 vil ikke reducere det årlige antal oversvømmelsesdage, hvilket bevarer muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i området. Pga. vandskellet ved Fårevejle Kirkeby vil naturarealerne syd for Fårevejle Kirkeby ikke blive påvirket af projektgennemførelse af scenarie 1.

Opsamlende vurderingen af virkningerne på naturområderne De våde ferske enge langs Nordkanalen, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, er habitat for flere botanisk værdifulde arter. Ferske enge findes ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser og under vedvarende påvirkning af oversvømmelser eller græsning forbliver vegetationen domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter (45). Ferske enge er ofte artsrige med græsser og urter, der tåler forstyrrelser i form af græsning, slåning eller oversvømmelser. Græsserne er normalt dominerende og urtevegetationen har en overvægt af flerårige arter (45). Mange af arterne på engene langs Nordkanalen forekommer ligeledes i moser, på overdrev og på strandenge. Mange af arterne er økologisk fortrinsvis knyttet til en våd eller fugtig jordbund og kræver dynamik. Da forstyrrelser i form af oversvømmelser er med til at sikre en fortsat artsrig lavtvoksende vegetation, er oversvømmelser udenfor vækstsæsonen som udgangspunkt positivt for de ferske enge. I vækstsæsonen kan oversvømmelser imidlertid være ødelæggende for vegetationen på arealerne (45). Samtidigt spiller drift og vandets indhold af næringsstof en afgørende rolle for naturindholdet på naturarealerne. Et højt indhold af næringsstof er ødelæggende og drift, der


inkludere afgræsning eller høslæt er positivt for naturindholdet på naturarealerne på længere sigt. Ved øget gødning og et højere produktionsniveau vil den botaniske tæthed forventes at falde på de fleste enge (45). Et højere produktionsniveau er dog ikke nødvendigvis forårsaget af gødskning. Årsagen kan være knyttet til dræning og dermed øget iltning med højere mikrobiel aktivitet, nedbrydning af organisk materiale og recirkulering af næringsstoffer (45). Enhver form for yderligere tilførsel af plantenæringsstoffer til de ferske enge langs Nordkanalen bør så vidt muligt undgås. Plantenæringsstoffer skaber gode betingelser for dominerende og overskyggende arter som fx tagrør, rørgræs og stor nælde (der vokser langs Nordkanalen), hvilket stiller store krav til naturplejen.

Når der pumpes vand til Nordkanalen sker det imidlertid udelukkende i de situationer, hvor der er højvande og meget nedbør samtidig. Det betyder, at i de situationer hvor engene overrisles, er vandet fra kanalen fortyndet og indholdet af næringsstof antages at være lavt. Flere af naturarealerne langs Nordkanalen er udpeget som eksisterende lavbundsarealer, hvor vegetationen primært består af arter, der foretrækker en fugtig bund. Projektgennemførelse af scenarie 1 reducerer ikke det årlige antal oversvømmelsesdage, og forhindrer derfor ikke muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau genskabes på disse arealer.

Det er vigtigt, at holde øje med hydrologien for at sikre sig at en passende balance opretholdes. Der skal en vis fugtighed til for at fremme en artsrig engvegetation, og det er vigtigt at en høj vintervandstand sikres (45). Engarealerne kan imidlertid også blive for fugtige. Oversvømmelser i vækstsæsonen kan være ødelæggende og bliver arealerne så fugtige, at de ikke længere kan benyttes til græsning eller høslæt kan en fin botanisk lokalitet gå tabt (45).

Som beskrevet i ovenstående afsnit oversvømmes de ferske enge langs Nordkanalen og antallet af oversvømmelsesdage forventes ikke at falde ved projektgennemførelse af scenarie 1. Det er sandsynligt, at disse oversvømmelser vil have en positiv effekt på Nordkanalens vandkvalitet (33), da engvegetationen vil optage de plantenæringsstoffer, der måtte optræde i det overrislende vand i sommerperioden.

Projektgennemførelse af scenarie 1 vurderes ikke at påvirke de beskyttede naturarealer langs Nordkanalen negativt, såfremt de nuværende oversvømmelsesdage fortsat forekommer udenfor vækstsæsonen og vandets indhold af plantenæringsstof ikke stiger væsentligt.

11.4.1 Kommuneplanlagte naturområder Naturbeskyttede områder Det vurderes, at den ændrede afvanding ved den inddæmmede del af Lammefjorden ikke påvirker de naturbeskyttede områder i en sådan grad, at tilstanden af naturbeskyttede områder og småbiotoper, der ikke allerede er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, ændres.

Økologiske forbindelseslinjer Vedrørende naturmæssige værdier har Odsherred Kommune udpeget økologiske forbindelseslinjer ved Asnæs og syd for Grevinge (se Figur 19) med det formål at sikre og forbedre spredningsmuligheder for vilde dyr og planter i mellem bl.a. beskyttede naturområder. Det vurderes, at den ændrede afvanding ved den inddæmmede del af Lammefjorden ikke er et indgreb i kommuneplanens udpegning. Udbredelsen af flora og fauna vurderes ikke at blive påvirket af de ændrede afvandingsforhold ved den inddæmmede del af Lammefjorden.

Naturbeskyttelse

11.5 Vurdering af virkninger Vegetationen på engene langs Nordkanalen afspejler forhold, hvor der periodevis sker oversvømmelser. Flere af arealerne er endvidere udpeget som lavbundsarealer, hvor man ønsker at fremme muligheden for at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Naturarealerne langs Nordkanalen har en vegetation af mange positivarter og indikatorarter for naturtyperne. På arealerne findes mange arter, der økologisk foretrækker en fugtig bund og dynamik i form af græsning/høslæt og oversvømmelser. Såfremt oversvømmelser foregår udenfor vækstsæsonen og Nordkanalens indhold af plantenæringsstoffer ikke stiger væsentligt, vurderes projektgennemførelse af scenarie 1 ikke at påvirke naturtyperne langs Nordkanalen negativt.

11.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning Da oversvømmelser af de ferske enge i vækstsæsonen kan være ødelæggende må vandstandsændringerne fra april til juli ikke overskride de nuværende vandstandsændringer på engene. Dette styres i dag via åbning og lukning af sluserne ved Gundestrup og i Dragsholm Kanal. Ved gennemførsel af scenarie 1 vil denne styring af vandstandsniveauet i Nordkanalen skulle suppleres af, at der ikke oppumpes vand til Nordkanalen når vandstanden stiger i hhv. Holbæk havn og Gundestrup ifølge vandstandsmålinger fra vandstandsloggere i Nordkanalen og Holbæk havn (se afsnit 9.3.2). I praksis vil behovet for oppumpning af vand til Nordkanalen være begrænset idet der i denne periode normalt indvindes vand fra Nordkanalen til vanding af afgrøderne i den inddæmmede del af Lammefjorden (10). Oversvømmelser i vækstperioden forventes derfor fortsat at være usædvanlige, og på samme niveau som det nuværende.

For at sikre, at Nordkanalens indhold af kvælstof ikke stiger væsentligt ved projektgennemførelse af scenarie 1 moniteres kvælstofindholdet i det oppumpede vand til Nordkanalen løbende (jf. 9.3 9.3.2 og 17.2). I forbindelse med kvælstofmålingerne overvåges også fosforindholdet.


12 Støjforhold og trafik

12.1 Støj og vibrationer Støj fra det planlagte pumpehus forventes at være minimalt, men for at sikre mod eventuelle støjgener fra pumpen lydisoleres pumpehuset således, at Miljøstyrelsens støjgrænseværdier, for virksomheder i områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), overholdes (46).

I forbindelse med pumpestationen skal der etableres en risterenser. Risterenseren konstrueres således, at Miljøstyrelsens støjgrænseværdier, for virksomheder i områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), overholdes (46).

Pumpehusets lokalisering er planlagt mest hensigtsmæssigt ved at ligger tæt op ad allerede eksisterende by, men dog alligevel således at der tages hensyn til naboer. Placeringen ses illustreret på kortet i Figur 44. Af figuren fremgår afstande til nærmeste beboelsesejendomme.

Figur 44. Placeringen af pumpestationen ved Fårevejle Kirkeby. Nærmeste beboelsesejendomligger ca. 120 meter fra pumpestation.

Den nærmeste beboelsesejendom ligger 120 meter fra pumpestationen. Idet bygningen indrettes således at Miljøstyrelsens støjgrænseværdier, for virksomheder i områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse overholdes (46).

12.2 Trafik Det forventes at der i perioden, hvor den nye pumpestationen opføres, vil være en øget transport til området, der kan medfører trafik og støj ved byggeriet af den nye pumpestation. Det skal bemærkes, at det kun er i en periode, hvor der kan være gener til og fra området med transport eller der kan forekomme støj svarende til støjniveauet ved opførsel af et parcelhus i mursten.

Støjforhold og trafik

I driftssituationen vil der være trafik til og fra pumpehuset. Det vurderes dog umiddelbart, at generne vil være af en karakter, som er ubetydelige i forhold til arealernes nuværende anvendelse og forholdene i området.

Efter etablering af pumpestationen, vil behovet for transport til pumpestationen være begrænset. Det er nødvendigt, at der ca. en gang om måneden kommer en traktor med vogn og henter grøden fra risterenseren. Det forventes, at der i sommerperioden kan opstå hyppigere afhentning af grøden. I sommer perioden antages det at være ca. hver 14. dag.

12.3 Lugt Grøden fra risterenseren hentes ca. en gang om måneden og ca. hver 14. dag i sommerperioden. Dette forhindrer potentielle lugtgener fra det organiske materiale.


13 Energi, Luft og klima Audebo Pumpestation har i dag et årligt energiforbrug svarende til 600.000-800.000 kWh. Størstedelen af vandet vil stadig skulle løftes og pumpes ud ved den nuværende pumpestation ved Audebo. Ved etablering af en pumpestation ved Fårevejle Kirkeby vil fordelingen af de oppumpede vandmængder være som skitseret i Tabel 1. Det betyder, at omtrent 20 % af vandet pumpes op til Nordkanalen, hvor det skal løftes omtrent 2 meter frem for 7,5 meter ved pumpestationen ved Audebo. Derved spares en betydelig mængde energi.

Energibesparelsen ved den samme pumpetype er opgjort neden for:

· 833 l/s ved 2 meter = 24 kwh · 833 l/s ved 8 meter = 96 kwh

Energibesparelsen ved oppumpningen til Nordkanalen kan dermed estimeres til 75 %. I Tabel 11 fremgår det estimerede energiforbrug ved gennemførsel af scenarie 1 i forhold til det nuværende forbrug.

Tabel 11. Energiforbrug under den nuværende afvanding og estimeret under scenarie 1.

Nuværende afvanding Scenarie 1 MWh MWh

Eksisterende pumpestation 600-800 480-640Ny pumpestation 0 30-40I alt 600-800 510-680

Der er tale om en samlet besparelse på mellem 90.000-120.000 kwh, hvilket svarer til årsforbruget for 15-17 husstande.

Gennemførsel af scenarie 1 vil derfor give anledning til en betydelig energibesparelse.

Øvrige miljøforhold

14 Øvrige miljøforhold Den inddæmmede del af Lammefjorden er ca. 6.300 ha stort. Hovedparten af områ-det er i dag under opdyrkning. Dertil kommer bebyggede arealer og anlæg. Lamme-fjordens dyrkningsarealer er ganske særlige, idet der er ideelle forhold til dyrkning af specielafgrøder til produktion af kvalitetsfødevarer til hele Danmark.

Den dyrkningsmæssige værdi, som området har, afslører sig i tilnavnet som Dan-marks køkkenhave.

14.1 Kulturhistorie og arkæologi Området har udover en høj samfundsmæssig værdi en enestående kulturhistorisk værdi som landets største landindvinding, og afvandes stadig ved den oprindelige pumpestation ved Audebo. Pumpestationen bibeholdes uden ændringer ved gennemførsel af projektet, og suppleres af en yderligere pumpestation. Denne supplerende pumpestation er nødvendig for at sikre området og dets kulturhistoriske værdi som landets største vandindvinding.

Projektet forventes i øvrigt ikke at påvirke arkæologiske forhold i området.

14.2 Rekreative interesser Projektet forventes ikke at påvirke rekreative interesser i området.

14.3 Jordforurening, råstoffer og affald I forbindelse med gennemførsel af projektet skal en del af de eksisterende grøfter og kanaler i det inddæmmede område uddybes som beskrevet i afsnit 5.3.3. Overskudsjord fra brinker m.v. spredes ud på de eksisterende landbrugsarealer, og der skabes derved ingen overskudsjord i forbindelse med projektet.

Under drift af den nye pumpestation sker der en mekanisk rensning af vandet inden oppumpning via riste. Disse riste renses jævnligt for organisk affald som grene, løv og planterrester og køres til kompostering ved den nuværende pumpestation.

14.4 Befolkning, sundhed, og afledte socio-økonomiske virkninger

Projektet har grundlæggende til formål at sikre arealerne i den inddæmmede del af Lammefjorden mod oversvømmelse og vandskader.

I området findes der ca. 1.000 lodsejere. Dette omfatter både landbrugsejendomme, andre erhvervsmæssige ejendomme og beboelsesejendomme. Den største koncentration af lodsejere er i Fårevejle Stationsby.

De samfundsgrupper som i første omgang er mest truet af oversvømmelser er primært jordbrugere i området. Specialafgrøderne er dyrket af planteavlere gennem flere generationer. Der indgår ca. 40 virksomheder i Lammefjordens Grønsagslaug, som er en kombination af jorddyrkere og vaskerier. Produktionen af specialafgrøder er helt enestående for Lammefjorden og medvirker i særlig grad til, at kunne sikre lokalsamfundet i området for områdets 3-5.000 bosatte personer.

På længere sigt vil projektet sikre alle lodsejere, idet afvandingen af de inddæmmede arealer sikres for alle lodsejere.


15 Manglende viden og antagelser

15.1 Manglende viden Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden og undersøgelser.

Der er i forbindelse med redegørelsen og forarbejdet hertil samlet oplysninger ind og moniteret kvælstofkoncentrationer i vandløbende Skjoldløbet og Nordre Løb.

I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen har der været yderligere forhold, som har været søgt belyst, men hvor der ikke har været indsamlet data fra tidligere, og hvor det ikke har været muligt at indsamle disse til anvendelse i vurderinger i denne redegørelse. Dette drejer sig særligt om viden, der kræver en længere tidshorisont for at kunne opnå et retvisende billede.

15.1.1 Eksisterende forhold Højere vandmængder til Nordkanalen fra dets nuværende opland Ved opgørelse af hvor meget vand der i den nuværende situation strømmer til Nordkanalen, anslået det at ca. 40 mm af nettonedbøren nedsiver til grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen er estimeret ud fra typiske forhold på Sjælland (13). Ved en lavere grundvandsdannelse vil afstrømningen til Nordkanalen blive større end antaget i afsnit 9.1.1(Tabel 4), hvilket kan resultere i en højere kvælstofkoncentration end beregnet i afsnit 9.2.1.

Som eksempel gennemregnes en situation (se Tabel 12), hvor grundvandsdannelsen halveres fra 40 mm til 20 mm. Som det fremgår af Tabel 12, stiger afstrømningen til 8,1 mio. m3/år fra 7,3 mio. m3/år, som vurderet oprindeligt i denne redegørelse, jf. Tabel 4.

Tabel 12. Anslået vandføring i Nordkanalen efter projektets gennemførsel ved højere nettonedbørend vurderet i redegørelsen. De røde værdier angiver ændringer i forhold til Tabel 6.

Opland Nettonedbør Grundvandsdannelse Afstrømning tilNordkanalen

Ha Mm Mm mm mio. m3/årNordkanalen 4.103 218 20 198 8,1Projektomr. 1.137 236 0 236 2,7Total 5.240 10,8

Denne højere afstrømning til Nordkanalen beregnet i Tabel 12, vil kunne resultere i en relativ højere stigning i kvælstofkoncentration ved gennemførsel af projektet beskrevet i scenarie 1. Dette skyldes, at kvælstofkoncentrationen i vandet fra Nordkanalen er lavere end oprindeligt antaget, hvilket fremgår af

Tabel 13. Estimeret N-koncentration i Nordkanalen beregnet som i Tabel 7, med antagelse omforøget afstrømning til Nordkanalen. De røde værdier angiver ændringer i forhold til Tabel 7.


Reduktions-Kvotient


N-konc iNordkanalen

Ha Kg N/ha/år % mio. m3/år mg N/lNordkanalen 4.103 32 45 8,1 8,9Projektomr. 1.137 41 33 2,7 11,6Total 5.240 10,8 9,6

Som konsekvens en højere afstrømning til Nordkanalen end vurderet i denne redegørelse vil kvælstofkoncentrationen stige med 0,7 mg N/l frem for 0,3 mg N/l som beskrevet i afsnit 9.2.1. En fejlvurdering af afstrømningen til Nordkanalen fra

Manglende viden og antagelser

dets naturlige opland vil dermed være mindre betydende for vurderingerne i denne redegørelse.

Kvælstofindhold i Nordkanalen En anden måde at anskue usikkerheden omkring afstrømningen fra Nordkanalens naturlige opland er den reduktion som sker fra rodzonen til selve kanalen. Reduktionen af kvælstof er antaget at være 45 %, jf. afsnit 9.1.2, Tabel 5. Såfremt reduktionen er højere vil koncentrationen af kvælstof i Nordkanalen være mindre i den nuværende situation, som beregnet i Tabel 14.

Tabel 14 Estimeret N-koncentration i Nordkanalen beregnet som i Tabel 7, med antagelse om øgetkvælstofreduktion i det naturlige opland til Nordkanalen. De røde værdier angiver ændringer iforhold til Tabel 7.


Reduktions-Kvotient


N-konc iNordkanalen


En antagelse om væsentlig forhøjet kvælstofreduktion i det naturlige opland til Nordkanalen, giver anledning til en relativ stigning i Nordkanalens kvælstofkoncentration på 1,2 mg N/l frem for 0,3 mg N/l som beskrevet i afsnit 9.2.1. En fejlvurdering af kvælstofreduktionen i det naturlige opland til Nordkanalen vil ikke kunne udelukkes, at være betydende for vurderingerne i denne redegørelse. Det skal dog understreges, at kvælstof ikke er den eneste begrænsning for en forbedring af Nordkanalens økologisk tilstand.

15.1.2 Forhold ved gennemførsel af scenarie 1 Antagelser om mineralisering ved ændret afvanding I forbindelse med den ændrede afvanding er det antaget at mineraliseringsraten stiger med 12 %. Dette estimat bygger på et bud på antallet af dage, hvor jorden forventes at være vandmættet før og efter gennemførslen af scenarie 1. Antages det i stedet for at mineraliseringsraten måtte stige yderligere til 25 % vil dette betyde en samlet udvaskning af kvælstof på 52 tons/år i stedet for 47 tons/år, jf. Tabel 9 i rapporten ’Kvælstofudvaskning fra Lammefjord Inddæmning’ (2). En del af den ekstra kvælstoffrigørelse vil ske i vækstsæsonen og give anledning til øget plantevækst. Et realistisk – dog konservativt bud på et niveau vil være ca. 10 %. Yderligere vil der ske en denitrifikation, som konservativt sættes til 10 % i området og ca. 20 % i Nordkanalen. Ud fra disse betragtninger vil koncentrationen af kvælstof i Nordkanalen ændres i forhold til det beregnede niveau i Tabel 7 til 11,5 mg N/l.

I Tabel 15 er koncentrationen af kvælstof opgjort ud fra antagelserne gjort ovenfor.

Tabel 15. Estimeret N-koncentration i Nordkanalen beregnet som i Tabel 7, med antagelse omfordoblet mineraliseringsrate. De røde værdier angiver ændringer i forhold til Tabel 7.


Reduktions-Kvotient


N-konc iNordkanalen



I forhold til beregningerne, som denne redegørelse bygger på, vil en fordobling af den antaget mineraliseringsrate give anledning til en mindre stigning af kvælstofkoncentrationen i Nordkanalen på 1 mg N/l.

En øget mineralisering vil også betyde et øget kvælstofbidrag til Isefjord. En yderligere øget mineraliseringsrate fra de oprindelige 12 % øgning ved den ændrede afvanding og til 25 % øget mineraliseringsrate vil give anledning til følgende ændringer i udledningen af kvælstof til Isefjord.

Tabel 16. Den nuværende og forventede udledning af kvælstof ved 12 % øget mineraliseringsratetil Isefjord fra det vestlige delområde hvor afvandingsforholdene ændres fra ”Kvælstofudvaskningfra den inddæmmede del af Lammefjorden (2), sammenholdt med en beregning hvor der antagesen øget mineraliseringsrate på 25 % ved gennemførsel af scenarie 1.

Nuværende udledning Scenarie 1 m. 12 % øgetmineralisering

Scenarie 1 m. 25 % øgetmineralisering

33-48 tons N (fra rodzone) 31-47 tons N (fra rodzone) 36-52 tons N (fra rodzone)33 % reduktion fra rodzone til Isefjord22-32 tons N (til Isefjord) 22-31 tons N (til Isefjord) 24-35 tons N (til Isefjord)

Som det ses i Tabel 16 stiger den samlede udvaskning til Isefjord med 2-4 tons N/år, ved en øget mineralisering på 25 % i forhold til oprindelig antagelse. Dette skal ses i lyset af en samlet nuværende udledning fra hele søoplandet på ca. 100 tons N/år, hvilket fremgår af Figur 5. Til trods for at der forventes en øget mineraliseringsrate på ca. 12 % skal det understreges, at dette estimat er meget usikkert. Det vil derfor være nødvendigt med en fortsat monitering af kvælstofudvaskningen til Isefjord fra Søkanalen samt fra de arealer i det inddæmmede område som afvander til Nordkanalen.

Afværgeforanstaltninger

16 Afværgeforanstaltninger

16.1 Vilkår for oppumpning

16.1.1 Vandstandsstigning ved Nordkanalen I forbindelse med dette projekt er det altafgørende at de oppumpede mængder til Nordkanalen ikke giver anledning til uønskede oversvømmelser af arealer langs Nordkanalen. Dette gøres ved foranstaltninger, hvor oppumpningen reguleres efter prognoser om vandstandsniveauet i Isefjord samt i forhold til vandstanden i selve Nordkanalen.

Som beskrevet tidligere i afsnit 5.3.2 stoppes oppumpningen til Nordkanalen:

1. Når vandstanden ved Gundestrup når et niveau på > 60 cm, og

2. Når prognoserne for vandniveauet i Isefjord (ved Holbæk Havn) indikerer at sluserne ikke vil åbne inden for de næste 3 dage.

16.1.2 Kvælstofindhold i Nordkanalen Såfremt kvælstofindholdet i vandet som pumpes op i Nordkanalen er væsentligt højere end vurderet i denne rapport skal der findes en løsning, som kan nedbringe niveauet til et acceptabelt niveau.

16.1.3 Udledning af kvælstof til Isefjord Såfremt kvælstofindholdet i vandet som pumpes op i Nordkanalen samt vandet der udpumpes fra den nuværende pumpestation sammenlagt er væsentligt højere end det nuværende niveau, skal der findes en løsning, som kan nedbringe niveauet til det nuværende.

16.1.4 Fosforindhold i Nordkanalen Såfremt fosforindholdet i vandet som pumpes op i Nordkanalen er væsentligt højt, så skal der findes en løsning, som kan nedbringe niveauet til et acceptabelt niveau.

16.1.5 Løsningsforslag ved væsentlig forhøjede niveauer af kvælstof og fosfor i vandet som pumpes op i Nordkanalen

En 5-årig moniteringsperiode skal underbygge antagelsen om, at projektgennemførsel af scenarie 1 ikke påvirker miljøet i en væsentlig grad. I tilfælde af at vandmålingerne efter moniteringsperioden mod forventning fremviser et væsentligt forhøjet niveau i forhold til de indledende kvælstofberegninger og/eller et fosforniveau, der vurderes at være uacceptabelt i forhold til Nordkanalens naturlige fosforniveau, så skal projektet revurderes. I det tilfælde skal forskellige løsningsmuligheder undersøges. Et eventuelt løsningsforslag kan være et vådområdeprojekt, der forsynes med vand fra den inddæmmede del af Lammefjorden. Det forudsætter dog, at forundersøgelser af det aktuelle vådområdeprojekt vil sikre en forbedret vandkvalitet i Isefjord uden at påvirke Nordkanalen eller Sejerø Bugt negativt.


17 Overvågningsprogram

17.1 Monitering af oppumpede mængder De oppumpede vandmængder til Nordkanalen skal moniteres som beskrevet i afsnit 9.3.2. Vilkårene for dette knyttes til udledningstilladelsen.

17.2 Monitering af fosfor- og kvælstofudledning I forbindelse med udledningen af vand til Nordkanalen skal koncentrationen af fosfor- og kvælstof i det oppumpede vand moniteres, således at den samlede årlige udledning til Isefjord fra det vestlige delområde af inddæmning kan opgøres og således at koncentrationerne i det oppumpede vand til Nordkanalen løbende kan følges. Vandprøveudtagningen foreslås foretaget i pumpebassinet før oppumpningen af vand til Nordkanalen.

17.2.1 Vandprøvetagningsstrategi Der er siden 1985 lavet prøveudtagning på vandløbsstation VSJ 512070, Lammefjord Søkanal, Audebo Pumpestation. Data vedrørende vandføring og kvælstofmålinger fra denne vandløbsstation er tidligere anvendt i rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” (2). Med henblik på at sikre muligheden for at sammenholde prøveresultaterne fra vandløbsstationerne foreslås, at samme prøvetagningsstrategi anvendes for de vandløbsmålinger, der skal laves i forbindelse med oppumpningen af vand til Nordkanalen.

Som tidligere beskrevet i afsnit 9.3 Afværgeforanstaltning og monitering er der planlagt en 5-årig moniteringsperiode for vandmålinger til Nordkanalen, hvorefter prøveresultaterne skal evalueres.

På stationen VSJ 542070 , Lammefjord Søkanal, Audebo Pumpestation, udtages der 23 prøver om året, fordelt jævnt over året (som udgangspunkt to målinger om måneden, der normalt tages om dagen). Prøveudtagningen og konserveringen er beskrevet nærmere i Teknisk Anvisning B01 vandløbskemi fra DCE Aarhus Universitet (47). På nuværende tidspunkt analyseres prøverne fra stationen hos Eurofins Miljø A/S.

Prøverne analyseres b.la. for total-nitrogen og total-fosfor i en ufiltreret prøvefraktion, mens der i en filtreret prøvefraktion analyseres for ammoniak- og ammonium-N, nitrit- og nitrat-N, samt ortho-phosphat.

Data lægges efterfølgende ind i Naturstyrelsens database STOQ og kvalitetssikres gennem DCE’s database ODA.

Som et alternativ til ovenstående prøveudtagningsstrategi kan nævnes SorbiCell’en fra Sorbisense. SorbiCell er et porøst engangsmodul, som filtrerer fremmedstof fra det vand, der passerer SorbiCell’en. Modulet indeholder desuden et miljøneutralt sporstof, der opløses proportionalt med det passerende vand. SorbiCell’en er særligt velegnet til måling af nitrat og fosfor. En udgave af SorbiCell-udtagningsstationen er en passiv vandprøvetager, der kan nedsænkes f.eks. i et pumpebassin (inden vand oppumpes til Nordkanalen). Analyseresultatet er en gennemsnitlig koncentration af et stof over en udvalgt måleperiode (f.eks. 2 uger). Eksempelvis udtages en SorbiCelle med 2 ugers mellemrum, hvorefter den anvendte SorbiCelle sendes til analyse. Ved at anvende SorbiCell-metoden fås et gennemsnit over tid, der udvisker naturlige udsving og variationer. Ændringer (stigende, faldende, stagnerende) forventes at træde tydeligere frem end med punktmålinger.

Det forslås at vandprøverne foretages i det nye pumpebassin, for herved at kunne dokumentere koncentrationen af det der oppumpes til Nordkanalen.

Tilladelser og dispensationer

18 Tilladelser og dispensationer

18.1 Tilladelse efter vandløbsloven Der skal søges om tilladelse efter vandløbsloven for oppumpning af vand til Nordkanalen, samt til ændring og etablering af grøfter og kanaler i den inddæmmede del af Lammefjorden.

18.2 Udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven

Der skal søges om udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til udledning af vand fra inddæmmede del af Lammefjorden til Nordkanalen. Tilladelsen skal indeholde vilkår om monitering af oppumpede vandmængder og relevante stofkoncentrationer – særligt kvælstof.

18.3 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven I henhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser må tilstanden af eksisterende beskyttede arealer, sø og vandløb ikke ske uden dispensation i henhold til loven. Der skal dermed søges om dispensation til ændringen af de beskyttede vandløb som indgår i projektet.

18.4 Tilladelser til etablering af pumpestation Til etablering af pumpestationen skal der ansøges om landzonetilladelse efter planloven og byggetilladelse efter byggeloven. Placeringen af pumpestationen er ikke i konflikt med naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer.

18.5 Regulativ for vandløbet Nordkanalen Der skal udarbejdes et nyt vandløbsregulativ for Nordkanalen, med bestemmelser i forhold til størrelse, evne til at føre vand og retningslinjer for hvornår og hvordan vedligehold skal foregå.


19 Vurdering af alternativer

19.1 0-alternativet 0-alternativet til en suppleret oppumpning beskrevet i scenarie 1, er en fortsættelse af den nuværende drift af det eksisterende pumpeanlæg ved Audebo.

I afsnit 3.3 side 13 blev det beskrevet, at der er behov for en ændret afvanding, dels pga. sætning af jorden, dels som en afværge mod ekstreme vejrforhold med voldsomme nedbørshændelser, som der forventes flere af i fremtiden. Samtidig er der behov for øget kapacitet i forbindelse med udbygningen af det eksisterende renseanlæg ved Fårevejle Stationsby.

En fortsættelse af den nuværende afvanding af området vurderes ikke at være tilstrækkelig i forhold til de kommende krav og vejrforhold beskrevet ovenfor i forhold til at opretholde den nuværende og planlagte arealanvendelse i området.

I forhold til opretholdelse af landbrugsdrift i området er det nødvendigt at supplere den nuværende afvanding af arealerne, da sætningen af jorden og de periodevise ekstremt nedbørsrige forhold umuliggør markdrift og giver anledning til tab af afgrøder i marken. I rapporten ”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” (2) blev det vurderet, at en fortsat landbrugsdrift under de nuværende afvandingsforhold vil give anledning til en øget udvaskning af kvælstof til Isefjord i takt med, at en større andel af afgrøder pletvist må efterlades i marken pga. forringede dyrkningsvilkår. Det vurderes, at 0-alternativet kan give anledning til en forøget kvælstofudvaskning til Isefjord på op mod 3 tons N/år (2).

Samlet set vurderes det, at der er behov for at supplere den nuværende oppumpning. Hvis der ikke foretages en supplering af den nuværende oppumpning vil det have negative konsekvenser for vandmiljøet i Isefjord. Samtidig vil en suppleret oppumpning give mulighed for en differentieret afvanding i forhold til lokale variationer i afvandingsbehovet i området, samt åbne op for større kapacitet ved den nuværende pumpestation.

19.2 Scenarie 2 En etablering af en supplerende pumpestation ved Fårevejle Kirkeby vil kunne etableres med et tilhørende sluseanlæg, som beskrevet i scenarie 1, der sikrer, at alt oppumpet vand styres til Isefjord, eller uden et tilhørende sluseanlæg, hvor det oppumpede vand frit dræner mod Isefjord og Sejerø Bugt.

I forbindelse med afdækningen af mulige løsninger for ændret afvanding af den inddæmmede del af Lammefjord har det været afgørende, at projektet ikke påvirker de omkringliggende Natura 2000-område (jf. afsnit 10) væsentligt, idet projekter som vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, ikke kan tillades eller godkendes.

Samtidig skal vandplanens planbestemmelser opretholdes. I forhold til kvælstofbelastningen er det særligt vandplanens retningslinje 2 og 4 der er relevante:

2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold.

4) …. at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag.

I scenarie 2 vil en del af den oppumpede vandmængde fra den vestlige del af Lammefjordens inddæmmede område afvande til Sejerø Bugt. I rapporten

Vurdering af alternativer

”Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden” (2) er det vurderet, at der er en kvælstofudvaskning på 21-32 tons N/år fra den vestlige del af Lammefjordens inddæmmede område.

Ved Fårevejle Kirkeby findes vandskellet i Nordkanalen. Under antagelse af at ca. halvdelen af den oppumpede mængde vand og kvælstof afvander mod Sejerø Bugt, vil Sejerø Bugt påvirkes med mellem 11-16 tons N/år fra en supplerende pumpestation uden sluseanlæg. I forhold til vandplanens målsætning om reduktion af med 30 tons N/år i Sejerø Bugt, jf. afsnit 6.1.2, vil en øget udledning på 11-16 ton N/år til Sejerø Bugt, som estimeret ved gennemførsel af scenarie 2 ikke være i overensstemmelse med vandplanens målsætning.

En gennemførsel af scenarie 2, uden særlige afværgeforanstaltninger, vurderes derfor ikke som et brugbart alternativ.

19.3 Scenarie 3 Scenarie 3 er beskrevet i afsnit 4.2.2, og udgør et alternativ til scenarie 1. Scenarie 3 bygger på en fortsat udpumpning af alt vand via den nuværende pumpestation i Audebo, men for at imødekomme behovet for øget afvanding i det vestlige delområde af den inddæmmede del af Lammefjorden etableres to supplerende pumpestationer ved jernbanelinjeføringen. Denne løsning kræver at de nuværende grøfter udbedres.

Denne løsning involverer dermed ikke Nordkanalen. Omvendt vurderes løsningen at være ufleksibel idet oppumpningerne bliver afhængige af hinanden. Under ekstreme nedbørsforhold vil det østlige delområde blive mere belastet med vand end det er i dag, og man risikerer dermed i perioder at ”flytte” problemet fra et område til et andet.

Energimæssigt er denne løsning ikke attraktiv, idet der skal bruges endnu mere energi, end der gøres i dag, jf. Tabel 17.

Tabel 17. Energiforbrug under den nuværende afvanding og estimeret under scenarie 3.

Nuværende afvanding Scenarie 3MWh MWh

Eksisterende pumpestation 600-800 600-800Nye pumpestationer 0 30-40I alt 600-800 630-840

Alt i alt regnes scenarie 3 for at være et muligt alternativ, men løsningen vurderes ikke som værende attraktiv – primært pga. at afvandingen er ufleksibel og energimæssig værre end alternativerne, hvor der kan spares væsentlige mængder energi. Samtidig er det svært at samle opbakning og finansiering til projektet, da projektet udelukkende kommer lodsejere vest for jernbanelinjen til gavn, mest lodsejere øst for jernbanelinjen ikke vil få gavn af projektet, men derimod blive belastet med yderligere vandmængder end nu.

19.4 Scenarie 4 Scenarie 4 er beskrevet i afsnit i 4.2.3 og bygger på en fortsat udpumpning af alt vand via den nuværende pumpestation i Audebo. Scenariet bygger på, at de arealer, der under de ændrede nedbørsforhold bliver belastede med vand udtages af landbrugsdriften og braklægges, på nuværende tidspunkt vurderet til ca. 8 procent af projektområdet.

Dette scenarie ændrer ikke forholdene for Nordkanalen. For at kunne beskrive miljøpåvirkningen ved en braklægning af landbrugsarealerne er der udarbejdet en kvælstofbalance for projektområdet. Gældenden for modellen er at 8 procent af


landbrugsarealet fjernes fra det scenarie der beskriver den nuværende situation, jf. Tabel 18.

Tabel 18. Scenarie 4 – Udtagning af dyrkningstruede arealer (8 procent af projektområde)

Nuværendeforhold (sce 0)

Forbedretafvanding (sce 1)

Scenarie 4 (8 % udtag)

kg N Kg N/ha kg N Kg N/ha kg N Kg N/ha

Udsæd 3.075 3 3.075 3 2.829 2

Handelsgødning 97.946 90 97.946 90 90.110 79

Husdyrgødning 14.451 13 14.451 13 13.295 12

Anden org. Gødning 906 1 906 1 834 1

Deposition 13.214 12 13.214 12 13.214 12

Fixering 2.330 2 2.330 2 2.144 2

Denitrifikation 39.458 36 36.461 34 37.880 33

Høstudbytte 94.751 87 102.990 95 94.751 83

Fordampning 414 0 414 0 414 0

N-overskud -2.701 -2 -7.943 -7 -10.619 -9

Denitrifikationen er vurderet til at blive halveret for de 8 procent af projektområdet da der ikke længere tildeles nogen gødning og jorden ikke længere kultiveres. Høstudbyttet antages at være det samme som ved de nuværende forhold, hvilket også gør sig gældende for deposition.

Scenarie 4 er en omkostningsfuld løsning, da landbrugsareal af en særlig dyrkningsmæssig værdi tages ud af drift. Omkostningerne ved løsningen er vurderet i omegnen af 165.000 – 175.000 kr./ha svarende til knap 8 mio. kr. for et 8 % udtag. Denne pris er indhentet fra en realkreditvurdering i 2013, hvilket antages at være væsentligt lavere end den reelle markedspris.

Da scenarieberegningen er baseret på den nuværende situation og ikke tager højde for øget nedbørsforhold og yderligere sætning af jorden er miljøgevinsten ved løsningen ikke tilsvarende den økonomiske omkostning, regnes scenarie 4 ikke for at være et muligt alternativ men anses som et referencegrundlag.

Litteraturliste

20 Litteraturliste 1. Odsherred Kommune. Kommuneplan 2009-2021. Højby : Odsherred Kommune, 2009.

2. ConTerra. Kvælstofudvaskning fra den inddæmmede del af Lammefjorden. 2012.

3. Gosen, Uffe. Lammefjordens Historie 1873-1973. Holbæk : Lammefjodens Dige- og Pumpelag og Risegårds Legatstiftelse, 1957.

4. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland. Roskilde : Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. 978-87-7279-361-0.

5. —. Vandplan 2010-2015. Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland. Roskilde : Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. 978-87-92668-51-6.

6. Holbæk Kommune. Holbæk kommuneplan 2007-2018. s.l. : Holbæk Kommune, 2009.

7. brevet fra NR Nielsen & Risager AS, til Odsherred Kommune, dato 4. juni 2008. [Online]

8. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. Danmarks digitale jordartskort (1:25.000). De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. København K : De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2011.

9. ConTerra Aps. Rodzonedatabase. Tjele : ConTerra Aps, 2002.

10. Amt, Vestsjællands. Vandindvindingstilladelse. s.l. : Natur og Miljø, Vestsjællands Amt, 1996. 8-77-23-20-305-0002-1993.

11. ConTerra. Kvælstofudvaskning ved Hinnerup under anvendelse af CTtools. Foulum : ConTerra Aps, 2009.

12. Henriksen, P. W. Fiskebestanden i vandløb i Odsherred kommune 2007. Højby : Odsherred Kommune, Natur og Miljø, 2007.

13. Sonnenborg, Torben O., et al., et al. Fremtidens vandressourcer i Danmark. Geoviden. 2009, 2.

14. Gundersen, P. Nitratudvaskning fra skovarealer – model til risikovurdering (SkovNitrat). Hørsholm : Skov & Landskab, 2008. Arbejdsrapport nr. 46.

15. Amt, Vestsjællands. Regionplan 2001-2012. s.l. : Vestsjællands Amt, 2001.

16. Pedersen M. L., Sode A., Kaarup P., Bundgaard P. Fysisk kvalitet i vandløb.Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks. København NV : Danmarks Miljøundersøgelser, 2006. 978-87-7772-943-0/1600-0048.

17. Henriksen, P. W. Data fra FI undersøgelse april 2009. Højby : Odsherred Kommune, 2009.

18. —. Data fra FI undersøgelse april 2012. Højby : Odsherred Kommune, 2012.

19. —. Data fra DVFI undersøgelse april 2009. Højby : Odsherred Kommune, 2009.

20. —. Data fra DVFI undersøgelse maj 2012. Højby : Odsherred Kommune, 2012.

21. Ovesen, N. B., Iversen, H. L., Larsen S. E., Wohlfeil, D.I.M., Svendsen L. M., Blicher, A. S., Jensen, P. M. Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr. 340. Silkeborg : Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 2000. 87-7772-587-5/0905-815X.

22. Clausen, B., Biggs, B.J.F. Relationships between benthic biotaand hydrological indices in New Zealand streams. s.l. : Freshwater Biology, 1997.


23. Jacobsen, D., Friberg, N. Macroinvertebrate communities in Danish streams: The effect of riparian forest cover. 1997.

24. Wiggers, Lisbeth. Vandafstrømning og jordbundsforhold. Vand & Jord. 2007, 3, s. 109-112.

25. Odsherred, Kommune. Tillæg nr.1 til spildevandsplan - tillæg til de gældende spildevandplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trudholm Kommuner. 2009.

26. —. Tillæg nr. 3 til spildevandsplan - tillæg til de gældende spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trudholm Kommuner. Spildevandsplan. 2009.

27. Moeslund, B. og Schlünsen, K. Konsekvensanalyse af ændret grødeskæring i vandløb. København V : Landbrug og Fødevarer, 2011.

28. Skov, C., Jepsen, N. Geddens levesteder. Silkeborg : DTU Aqua, 2012.

29. Skov, C. Geddens gydeområder. Silkeborg : DTU Aqua, 2009.

30. Det Grønne, Kontaktudvalg. Danmarks natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Svendborg : Det Grønne Kontaktudvalg, c/o Danmarks Naturfredningsforening, 2012. 978-87-87030-54-0.

31. Wiberg-Larsen P., Windolf J., Baatrup-Pedersen A., Bøgestrand J.,Ovesen N. B., Larsen S. E., Thodsen H., Sode A., Kristensen E., Kronvang B., Kjeldgaard A. Vandløb 2009. Faglig rapport DMU nr. 804. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, 2010.

32. Nielsen, J. Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i vandløb. Vejle : s.n., 1999.

33. Kronvang B., Svendsen L. M., Jensen J. P., Dørge J. Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning. Silkeborg : Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 1997. 87-7772-341-4/0909-8704.

34. Refsgaard J.C., Henriksen H. J., Nilsson B., Rasmussen P, Kronvang B, Skriver J., Jensen J. P., Dalsgaard T., Søndergaard M., Hoffman C. C. Vidensstatus for sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21. s.l. : Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, 2002.

35. Naturstyrelsen, Mijøministeriet. Forslag til Natura 2000 plan 2009-2015 Ejby Ådal om omkringliggende kystskrænter Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde H128. 2009.

36. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr. 153. Habitatområde H134. Fuglebeskyttelsesområde F102. Roskilde : Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2009. 978-87-7091-386-7/978-87-7091-387-4.

37. —. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke. Natura 2000-område nr. 154. Habitatområde H135 og H244. Fuglebeskyttelsesområde F94 og F99. Roskilde : Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2009. 978-87-7091-388-1/978-87-7091-389-8.

38. Amt, Vestsjællands. Basisanalyse for Natura 2000-område 155, Udby Vig. Sorø : Vestsjællands Amt, 1999.

39. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164. Fuglebeskyttelsesområde F97. Roskilde : Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2009. 978-87-7091-410-9/978-87-7091-411-6.

40. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Natura 2000-plan 2010-2015 Jægerspris Skydeterræn Natura 2000 område nr. 235 Habitatområde H133. Natura 2000 plan. 2011.

Litteraturliste

41. —. Natura 2000 plan 2010-2015 Rygård Dyrehave, Bramnæs og Garveriskoven og Egernæs. Natura 2000 planer. 2011.

42. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kyndby Kyst. Natura 2000-område nr. 244. Habitatområde H245. Roskilde : Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010. 978-87-7091-585-4/978-87-7091-586-1.

43. Gravesen, P. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter 2. opl. s.l. : Miljøministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Bd. 1, 1979.

44. Frederiksen S., Rasmussen F. N., Seeberg O. Dansk Flora. København : Gyldendal, 2006. 87-02-03032-2/978-87-02-03032-7.

45. Nielsen L., Hald A. B., Buttenschøn R. M. Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. s.l. : Skov- og Naturstyrelsen, 2006. 87-7279-720-7.

46. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet -. www.mst.dk. Støjgrænser. [Online] Miljøministeriet - Miljøstyrelsen, 11. December 2012. [Citeret: 11. December 2012.] http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejgraenser/.

47. DCE, Aarhus Universitet. Vandløbskemi: prøvetagning, feltmålinger og -analyser. Teknisk anvisning B01. 2011.

48. Århus Amt. Indsatsplan Truelsbjerg. En plan for sikring af drikkevandsinteresser. Århus : Århus Amt, 2006.

49. Watertech. Nitratudvaskning ved Hinnerup og Sabro. Århus : Watertech, 2004.

50. Cappelen, John og Scharling, Mikael. DMI. Mere - og mere intens - regn over Danmark. [Online] 30. august 2010. http://www.dmi.dk/dmi/mere_-_og_mere_intens_-_regn_over_danmark.

51. arealinfo.dk. arealinfo.dk. [Online] http://kort.arealinfo.dk/fagtekster/metadata/aabeskyttelseslinjer.htm.

52. Holgersen, Mogens. 2008.

53. Marfelt, B. Ingeniøren. Ingeniøren. [Online] 18. januar 2011. http://ing.dk/artikel/115685-huller-efter-muldvarpe-taetnes-i-lammefjordens-diger.

54. Brøns, D. Berlingske Media. dinby.dk Planer om helt ny pumpestation til Lammefjorden. [Online] 7. februar 2011. http://dinby.dk/asnaes/planer-om-helt-ny-pumpestation-til-lammefjorden?minby=asnaes#minby:asnaes.

55. Lammefjordens, Grøntsagslaug. Lammefjordens Grøntsagslaug. [Online] 11. november 2011. http://www.lammefjorden.dk/produkter/standard/?menu=62.

56. Lammefjordens, Spisekammer. Lammefjordens Spisekammer. [Online] http://lammefjordens-spisekammer.dk/jord-til-bord.

57. Grodal, K. Lammefjorden, En natur - og kulturperle i Danmark. [Online] 2010. [Citeret: 2. nov 2011.] http://www.grodal.dk/Lammefjorden.htm.

58. Odsherred, Kommune. Afgørelse om VVM-pligt - Afvandingsprojekt indre del af den tørlagte Lammefjord 7. Marts 2012. 2012.


99 ConTerra

Bilag 4. N-udvaskning fra rodzonen i oplandet til Nordkanalen

Documents

M -REDEG ELE F O NDE AFANDING AF DEN INDDÆMMEDE DEL … · M -REDEG ELE F DEN INDDÆMMEDE DEL Udgivels: 6. oktober 2014 Faente: Na, Mil jø Ta Dok.r.: 306-2014-211972 Uabej a Osherr