Embed Size (px)
DESCRIPTION
Folder ready for press
Citation preview
tema 14.job Front Sig: 1 2010/04/27 12:30:11 Black CyanMagentaYellow
AD-sp
iranten
9
De typografiskem
ålsystemer
På m
ange virker det m
eget forvirrend
e, at der anvend
es en ræ
kke forskellige målsystem
er i grafi
sk prod
uktion. M
en der
er en vis systematik, så d
erfor er her i første om
gang lidt om
baggru
nden for d
et typografi
ske m
ålsystem.
Til angivelse af skriftstør-relsen og linieafstand
en bruges
det typ
ografiske m
ålsystem.
Til beskrivelse af sideform
at, illu
strations-areal og andet, som
ligger u
den for selve satssp
ejlet p
å en side, anvend
es meter-
systemet, og norm
alt angives enhed
er i millim
eter.
Punkt og cicero
Forholdet m
ellem m
eter- og cicerosystem
et er, at 1 pu
nkt svarer til 0,375 m
m. 1 cicero er
ca. 4,5 mm
- det sam
me som
12 p
unkt. G
utenbergs væ
sentligste op
find
else var anvendelsen af
løse typer, d
er blev byggeklod-
sen i det typ
ografiske system
i næ
sten 500 år.D
et var størrelsen af typele-
gemet p
å den led
, der kald
es keglehøjd
en, der bestem
te afstand
en mellem
linierne. Selve bogstavet var m
indre end
keglehøjd
en, og det kan i d
ag give p
roblemer m
ed at forstå, at
man ikke kan m
åle et bog-stavs størrelse d
irekte. I film
en fra en im
agesetter anvendes
samm
e skriftstørrelser som i
blysats, men størrelsen består af
bogstavet, samt lu
ft til at danne
afstanden til d
en næste linie.
Det typ
ografiske m
ålsystem
blev skabt før metersystem
et af franskm
anden P
ierre Simon
Fournier i 1737. Som
ud
gangs-p
unkt for gru
ndenhed
en, et p
unkt, valgte han d
en autorise-
rede kongelige franske fod
, og system
et blev derfor et tolvtals-
system, som
dengang var d
et alm
indeligste:
1 fod = 12 tom
mer
1 tomm
e = 12 linier
1 linie = 12 punkter
To pu
nkter i det au
toriserede
system blev fastsat til at væ
re et typ
ografisk p
unkt, m
en af æ
stetiske grund
e gjorde han sin
typografi
ske målestok lid
t min-
dre end
det au
toriserede m
ål. H
ans fabrik fremstilled
e båd
e sats og ud
styr til sats-frem
stilling, og bl.a. anskaffede
Benjam
in Franklin dette til sit
trykkeri i Philad
elphia, og i
USA
anvendes d
et oprind
elige m
ålsystem stad
ig - her kaldes
det P
ica.M
indste enhed
i det typ
ogra-fi
ske målsystem
er et pu
nkt. 12 p
unkt kald
es for en Cicero,
og denne betegnelse skyld
es, at m
an brugte d
enne skriftstørrel-se, d
a den rom
erske statsmand
og taler C
iceros breve første gang sku
lle trykkes.1 1785 ju
sterede franskm
an-d
en F. A. D
idot og hans søn
Firmin m
ålestokken, så 144 typ
ografiske p
unkt nøjagtig
fyldte 2 tom
mer. Æ
ndringen var
dengang p
raktisk betinget, men
var den ikke sket, havd
e vi i dag
kun haft ét typ
ografisk m
ålsy-stem
i verden.
I 1800-tallet begyndte m
eter-system
et at trænge igennem
, og d
ette samm
en med
utilstræ
k-kelig nøjagtighed
i måleu
dstyret
bevirkede, at H
ermann B
erthold
i Tyskland i 1878 fi
k gennemført
et revideret m
ålsystem, hvor en
meter svarer til 2660 typ
ogra-fi
ske pu
nkt. Og sid
en har det
Did
ot-Berthold
ske målsystem
væ
ret gæld
ende i E
urop
a.Forhold
et mellem
meter- og
cicerosystemet er, at 1 p
unkt
svarer til 0,37593 mm
, man af-
rund
er ofte til 0,375 mm
. I cicero er ca. 4,5 m
m efter afru
nding,
det sam
me som
12 pu
nkt.V
ed om
regning mellem
meter
og cicero kan benyttes følgende
formel:
Millim
eter x 8/3 = punkt
Punkt x 3/8 =
millim
eterI frem
tiden vil m
etersystemet
blive mere og m
ere anvendt til
typografi
ske angivelser. Det er
ulogisk at hold
e fast ved et sy-
stem fra en afd
ød teknologi, når
comp
uterteknologien gør d
et m
uligt at arbejd
e meget m
ere fl
eksibelt med
skriftbilledet.
Ole B
rinch & T
homas B
o Jensen
AD-spiran
ten
12
Det G
yldn
e Sn
it og
skæ
rmen
Skæ
rmfo
rmat
et p
å en
pc
er ik
ke
et fo
rmat
der
um
idd
elba
rt h
æn-
ger
sam
men
med
Det
Gyl
dne
Sn
it.
Bru
gen
af e
n br
owse
r gi
ver
sam
tid
ig fo
rske
llige
form
ater
alt
ef
ter
hvor
dan
den
ind
ivid
uel
le
ind
still
ing
på
pc’
en e
r. D
et e
r d
e fæ
rres
te d
er a
uto
mat
isk
får
fuld
sk
ærm
, når
bro
wse
ren
åbne
s,
og p
å d
e fl
este
web
sid
er e
r d
et
oven
i kø
bet o
verf
ørte
A4-
sid
er
der
vis
es. D
et g
iver
kom
plik
a-ti
oner
for
des
igne
ren,
men
det
gi
ver
også
unø
dve
ndig
t arb
ejd
e fo
r d
en b
ruge
r d
er Ø
nske
r in
form
atio
n.D
et e
r et
levn
fra
de
tryk
te
med
ier
at m
an s
kal s
crol
le s
ig
igen
nem
den
ene
sid
e ef
ter
den
an
den
. Det
er
en u
nød
vend
ig
irri
tati
on, d
er h
ind
rer
et o
ver-
skue
ligt o
g go
dt l
ayou
t på
en
hjem
mes
ide.
Hel
hed
sind
tryk
ket
og fø
lels
en a
f at d
er v
irke
lig e
r gj
ort n
oget
ud
at s
iden
, kom
mer
sam
men
med
den
om
gåen
de
over
skue
lighe
d. S
urfe
ren
vil
helle
re a
rbej
de
sig
genn
em fl
ere
over
skue
lige
sid
er, e
nd h
urti
gt
at m
iste
ove
rblik
ket p
å gr
und
af
sid
er h
vor
man
er
tvun
get t
il at
arb
ejd
e si
g ne
d fo
r at
kom
me
vid
ere
til e
t „næ
ste
sid
e” e
ller
få
over
blik
ove
r va
lgm
ulig
hed
erne
. D
et e
r d
a og
så k
arak
teri
stis
k,
at d
e fl
este
god
t des
igne
de
sid
er
ikke
fors
øger
at f
yld
e he
le s
kær-
men
ud
, men
tvæ
rtim
od p
lace
rer
sig
i et m
ind
re fe
lt p
å sk
ærm
en,
hvor
de
alti
d v
il bl
ive
set i
der
es
helh
ed. D
en id
eelle
Løs
ning
er
at m
an v
ælg
er e
t wid
escr
een-
form
at, d
er h
arm
oner
er m
ed
elem
ente
r i D
et G
yld
ne S
nit.
En
af m
ulig
hed
erne
kun
ne v
ære
den
ne
den
for.
Ford
elen
ved
det
te fo
rmat
er
forn
emm
else
n af
bio
graf
for-
mat
et. D
et k
unn
e va
rier
es i
det
u
end
elig
e. F
or e
ksem
pel
som
en
sam
men
sætn
ing
af fi
re a
f de
lod
rett
e re
ktan
gler
.
Inte
t i d
ette
bill
ede
er ti
lfæld
igt.
Det
skr
åt o
padv
endt
e an
sigt
, sk
ulde
rhøj
den,
hag
en h
os d
en fo
rres
te, p
lace
ring
en a
f gru
ppen
av-
net,
fødd
er e
tc. O
gså
hvis
man
ven
dte
stje
rnen
på
hove
det,
ville
m
an få
et o
verr
aske
nde
præ
cist
res
ulta
t. P
røv
selv
. AD
& d
esig
n..
Rog
er G
orm
anlR
eine
r D
esig
n. F
oto:
Suk
ita.
Et c
d-co
ver
er ik
ke k
vadr
atis
k, m
en v
ed a
t bru
ge c
irke
l og
stje
rne
som
sk
julte
lini
er fr
emhæ
ver
man
den
kva
drat
iske
illu
sion
. På
begg
e si
der
af o
psla
get k
an m
an s
e hv
orda
n ho
vedl
inie
rne
i bill
edet
frem
hæve
r m
otiv
ets
hove
dbes
tand
dele
. l b
illed
et m
ed in
stru
men
tern
e er
det
har
-pe
n de
r sk
arpe
st m
arke
rer
brug
en a
f stje
rnen
. Kla
rine
tten
er
plac
eret
i ve
nstr
e st
jern
eben
, men
s ce
llo o
g ba
s da
nner
en
vand
ret h
oris
ont d
er
Sam
tidig
ska
ber
et h
arm
onis
k br
ud m
ed d
en s
tram
me
stje
rnef
orm
. D
en fo
rm fo
r br
ud e
r nø
dven
dig
for
ikke
at g
øre
bille
dern
e ke
delig
e.
Lige
som
sky
erne
i ill
ustr
atio
n 2.
På
fors
iden
har
foto
grafi
et b
evid
st
fået
en ty
ngde
mod
ned
erst
e ven
stre
hjø
rne f
or a
t giv
e pla
ds ti
l nav
ne-
logo
et, A
Der
. Gre
the
Bruu
n, fo
togr
af..
Hen
rik
Pont
oppi
dan.
AD-sp
iranten
16
indfl
ydelse p
å gengivelsen af ku
lørte farver, som vil frem
stå lettere „snavsed
e” i forhold til
tryk på bestrøgne p
apirryp
er.D
e ikke-coatede trykp
apirer
bruges isæ
r til fotokopiering,
bøger og formu
larer. Alle
trykpap
irer indehold
er en del
fyldstof for at sikre en god
op
acitet (uigennem
skinnelig-hed
). Desu
den er p
apirerne ofte
limed
e for at kunne m
odstå d
et u
und
gåelige vand i offsetp
ro-cessen.
De fl
este coatede p
apirkvali-
teter er meget blanke. D
e anven-d
es specielt til 4-farve brochu
rer, kataloger og u
geblade, id
et farvebilled
erne komm
er til at stå skarp
e, blanke og med
klare ku
lører. Der kan anvend
es raster m
ed høj tæ
thed, fx 70 - 120 l/
cm. D
erimod
er blankheden ska-
delig for læ
seligheden af store
tekstmæ
ngder. Til brochu
rer m
ed relativt få sid
er bruges
de fl
otteste coatede kvaliteter i
gramvæ
gte omkring 120.
Kataloger og u
geblade m
ed
mange sid
er trykkes normalt i
rotation (offset eller dybtryk).
Her bru
ges væsentlig lavere
gramvæ
gte - omkring 80. B
e-strygningslaget er ganske tynd
t - til tid
er anvendes kraftigt
glittede kvaliteter i sted
et for de
coatede. D
e mat-coated
e kva-liteter vind
er frem. H
er opnår
man som
et komp
romis god
e, skarp
e - omend
ikke ligefrem
blanke - farvebilleder, sam
t en rim
elig mathed
til at tilgodese
store tekstmæ
ngder.
Skrivepap
ir er limet, så d
et er skrivefast, d
vs. at blæk ikke
suges u
d i p
apiret, D
er skelnes m
ellem d
okum
entpap
ir, normal-
pap
ir, protokolp
apir og bank-
post. U
d over d
e her nævnte
kvaliteter find
es der tegnep
apir,
forsatspap
ir, overtræksp
apir,
plakatp
apir, p
ergamentp
apir,
etiketpap
ir samt forskellige
kulørte og p
ræged
e kvaliteter.M
iljøpap
ir er klorfrit eller klor-fatrigt p
apir, hvor u
dslip
pet af
klorforbindelser ikke overstiger
25 % i forhold
til almind
eligt klorbleget p
apir.
Retu
rpap
ir er fremstillet af
gamm
elt pap
ir, og dette p
apir
kan anvendes til em
ballage, til ind
pakningsp
apir og til grovere
tryksager.
Klimaforhold
Pap
irfibre kan op
suge vand
, og d
e indehold
er derfor u
nder
normale om
stænd
igheder en vis
mæ
ngde fu
gt, der er i balance
med
omgivelserne. H
vis luften
bliver tør, skrum
per fi
brene ind
, og hvis fugtighed
en stiger, svu
lmer fi
brene op.
Denne størrelsesæ
ndring
vedrører næ
sten ud
elukkend
e fi
brenes tykkelse. Ved
svingende
fugtighed
arbejder et ark p
apir
således kraftigt i tvæ
rretningen.
Dette forhold
har specielt
betydning ved
flerfarvetrykning
i offset, idet p
apiret ved
hver p
assage af et trykværk op
tager noget vand
og derved
ud
vider
sig lidt. D
et netop trykte billed
e vokser altså og bliver større end
d
et billede, d
er derefter skal
trykkes med
næste farve.
Det er d
erfor vigtigt at kunne
kontrollere vandind
holdet af
pap
ir og luft, så d
isse sving-ninger bliver m
indst m
ulige
og ikke med
fører uaccep
tabel m
ispasning. A
f samm
e årsag anvend
es helst pap
ir i smal
bane til offset, idet trykkeren så
kan komp
ensere for eventuelle
pap
irud
videlser ved
justering
af plad
ecylinderens om
kreds.
Dette foregår ved
at lægge nogle
tynde ark u
nder trykp
laden.
Når p
apir ligger i stabler vil
svingende fu
gtighed i lu
ften først p
åvirke arkenes kanter. V
ed op
tagelse af fugt kom
mer
der kantbølger, og ved
ud
tør-ring kantstram
ninger.K
oldt p
apir i et varm
t lokale vil få kantbølger, id
et luftens
fugtighed
fortættes p
å pap
iret. Styring af tem
peratu
r og fugtig-
hed i p
apirlager og trykkeri er
nødvend
ig for at holde arkene
plane.
��������������������� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� ��� �� ���� �� �� �� ���� �� �� �� ��� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� ���� ��� � � � � � � � �� �� � � � � �� ���� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ���� ���� ��� � � � � �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� ���� �� �� �� �� ���� �� ��� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� �� ����� � � � � � � � �� �� � � � � ���� ���� ����� � � � ���� ���� ���� ���� ���� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ��� ������������� �
� �
���������� �
� �
���������� �
� �
� �
� �
� �
� �
AD-spiran
ten
13
Bem
ærk
at d
er in
tet e
r gj
ort f
or
at a
rbej
de
med
og
bryd
e D
et
Gyl
dne
Sni
t, hv
ilket
med
føre
r en
lid
t ste
reot
yp o
g ha
lvke
del
ig
sid
e. M
en k
un
hvis
man
ken
der
gr
und
regl
erne
og
ved
hvo
rdan
m
an s
kal a
rbej
de
med
dem
, kan
m
an k
omm
e vi
der
e og
sp
rælle
, så
det
ogs
å bl
iver
inte
ress
ant o
g sp
ænd
end
e at
se
på.
Ogs
å d
e an
imat
ione
r og
sm
å ga
gs m
an la
ver,
skal
ud
form
es i
over
enss
tem
mel
se m
ed g
rund
-re
gler
ne ..
. det
gæ
lder
ogs
å, h
vis
man
bry
der
form
ater
ne o
g d
e sk
jult
e lin
ier.
Det
vig
tigs
te e
r d
og a
t man
ar
bejd
er b
evid
st m
ed d
en n
a-tu
rlig
e ba
lanc
e so
m D
et G
yld
ne
Snit
ska
ber.
Og
det
er
best
emt
ikke
nød
vend
igt a
t fyl
de
en s
ide
ud
. Lu
ft o
g m
eget
få in
form
atio
-ne
r ad
gan
gen
skab
er o
verb
lik.
Det
ses
tyde
ligt p
å de
tte
hjem
mek
onst
ruer
ede
ekse
mpe
l at h
vis
man
følg
er D
et G
yldn
e Sn
it s
lavi
sk, b
liver
et o
psla
g el
ler
et
skæ
rmbi
llede
oft
e ke
delig
t. D
ynam
ikke
n op
står
ved
at m
an b
ruge
r de
man
ge u
synl
ige
hjæ
lpel
inie
r (h
er m
angl
er fx
stj
erne
rne
i de
to k
vadr
ater
) og
tænk
er p
å fo
kuse
ring
spun
kter
pla
cere
t net
op d
er
hvor
rek
tang
lern
e, b
liver
min
dre
og m
indr
e. S
amti
dig
skal
man
se
lvfø
lgel
ig h
uske
at a
lle r
ekta
ngle
r ka
n sp
ejlv
ende
s og
ven
des
på
hove
det.
Pla
kat f
or S
ilvan
a M
alta
.E
n lid
t mer
e „f
ri”
brug
af D
et G
yldn
e Sn
it.
Des
ign:
JIC
.Fo
to: J
an P
erss
on.
tema 14.job Back Sig: 1 2010/04/27 12:30:12 Black CyanMagentaYellow
AD-sp
iranten
11
0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89... osv.H
vis man d
ividerer d
et sidste
tal i rækken op
i det næ
stsidste,
vil man altid
få en tilnærm
else til D
et Gyld
ne Snit, idet m
an begynd
er med
kvadratet 1:1 og
hen gennem ræ
kken komm
er næ
rmere og næ
rmere 0,618 (55:
89 0,61)
Den praktiske brug.
Det G
yldne Snit bru
ges overalt i d
agligdagen lige fra m
ålene p
å et billardbord
til layout p
å et cd
-omslag. D
er kan skrives lange afhand
linger om hvor og
hvordan d
et bruges.
Her skal blot vises et p
ar ek-sem
pler fra nyere tid
, hvor der
er arbejdet m
eget bevidst m
ed
det. Ingen af d
e tre viste fotos m
ed tilhørend
e opsæ
tning af
tekst er tilfæld
ig, hvilket frem-
går af den ind
lagte stjerne.B
emæ
rk for eksemp
el hvorle-d
es harpen berører cirklen, og
begge kunstnernavne er p
laceret p
erfekt på cirkelbu
en.D
et sidste eksem
pel er taget
fra et opslag i D
igital Design.
Selv om sid
eformater af m
ange gru
nde ikke p
asser med
Det
Gyld
ne Snit, ligesom A
-forma-
terne ikke gør det, kan m
an sagtens arbejd
e bevidst m
ed
et layout, d
er harmonerer m
ed
formaterne.
Jeg har her valgt et eksemp
el, hvor d
er ikke er tale om, bevid
st bru
g af Det G
yldne Snit, m
en til gengæ
ld kan m
an tydeligt
se, hvordan begrebet, balance
i opslaget alligevel giver en til-
nærm
else, som er interessant og
som får op
slaget til at fungere.
Det klassiske argum
ent for Det
Gyldne Snits harm
oni med naturen
er sneglehuset, men der kan skrives
tykke bøger om hvordan natur og
forholdet 0, 618... harmonerer m
ed hinanden.
Jan Van E
yens Vinterlandskab stam
mer fra fam
ilien Thyssen-
Bornem
iszas samling og ejes af T
hyssen-Bornem
isza Museet i
Madrid. B
emæ
rk at hvis man ikke brugte den stram
me opdeling
af Det G
yldne Snit, men spejlvendte det inderste rektangel, ville
tårnet være indram
met af de m
indste felter mens det her blot
markerer den lodrette linie i det største rektangel.
AD-spiran
ten
10Gyldn
eAl
le h
ar h
ørt o
m D
et G
yldn
e
Snit,
og
de fl
este
ved
at d
et
vist
nok
har n
oget
med
skø
nhed
og h
arm
oni a
t gør
e. N
oget
som
de g
amle
kun
stne
re b
rugt
e.
Her g
iver
ark
itekt
og
grafi
sk
desig
ner J
espe
r J C
hrist
ense
n os
svar
et p
å gå
den.
Af J
espe
r J
Chr
iste
nsen
De
fles
te d
esig
nere
bru
ger
be-
vid
st e
ller
ube
vid
st D
et G
yld
ne
Snit
til d
aglig
, men
man
ge v
ed
ikke
hvo
rfor
, elle
r at
der
ove
r-ho
ved
et e
r ta
le o
m D
et G
yld
ne
Snit
. l s
ted
et s
nakk
er m
an
om b
alan
ce, h
arm
oni,
korr
ekt
opsæ
tnin
g el
ler
ligne
nde,
ud
en
egen
tlig
at k
end
e re
gler
ne.
Men
hvi
s m
an k
end
er r
egle
rne
og m
ulig
hed
erne
i D
et G
yld
ne
Snit
, kan
man
bev
idst
arb
ejd
e m
ed o
gså
at b
ryd
e d
et o
g sk
abe
spæ
ndin
ger
i de
grafi
ske
værk
er
man
arb
ejd
er m
ed.
Det
Gyl
dne
Sni
t er
en g
eo-
met
risk
form
, som
bes
tår
af e
t
rekt
ange
l af v
ilkår
lig s
tørr
else
, hv
is la
nge
sid
e d
ivid
eret
op
i d
en k
ort g
iver
et u
end
elig
t ta
l, d
er b
egyn
der
med
0,6
18...
R
ekta
ngle
t kon
stru
eres
via
en
retv
inkl
et tr
ekan
t, hv
or d
en e
ne
af d
en r
ette
vin
kels
sid
er e
r d
ob-
belt
så
lang
som
den
and
en.
Kon
stru
ktio
nen
af r
ekta
ng-
let e
r vi
st n
eden
for,
hvor
man
sa
mti
dig
kan
se
at o
pd
elin
gen
af li
nier
ne i
en fe
mbe
net t
reka
nt
ind
ehol
der
de
sam
me
pro
por
-ti
oner
.D
et G
yld
ne S
nits
rek
tang
el h
ar
den
„m
agis
ke”
effe
kt, a
t hvi
s m
an b
ruge
r d
en k
ode
sid
e ti
l at
dan
ne e
t kva
dra
t, op
står
der
et
nyt r
ekta
ngel
, hvi
s si
der
ogs
å ha
r fo
rhol
det
0,6
18...
M
ed a
ndre
ord
kan
man
bl
ive
ved
med
at d
anne
nye
re
ktan
gler
ind
en i
hina
nden
i en
u
end
elig
hed
. Res
ult
atet
vis
eren
la
you
tram
me
som
uen
del
ig
man
ge k
uns
tner
e ha
r br
ugt
ge
nnem
tid
erne
. Her
illu
stre
ret
over
et p
rosp
ekt a
f Jan
Van
Eye
n - V
inte
rlan
dsk
ab m
ed fi
gure
r p
å is
- fr
a 16
43. (
Se b
ill. ø
vers
t s. 1
1).
Af p
rakt
iske
års
ager
har
man
i u
nder
visn
inge
n p
å fx
Ku
nst-
akad
emie
t val
gt a
t bru
ge d
en
talr
ækk
e, d
er k
ald
es F
ibon
acci
s ta
lræ
kke.
Fib
onac
cis
talr
ækk
e in
deh
old
er d
e he
le ta
l, d
er li
gger
næ
rmes
t Det
Gyl
dne
Sni
t. D
en
fås
ved
at l
ægg
e d
et n
æst
sid
ste
tal s
amm
en m
ed d
et s
idst
e. D
e fø
rste
tal i
ræ
kken
ser
såd
an u
d:
Det
snit
Stje
rnen
s va
ndre
tte
linie
og
den
vand
rett
e lin
ie i
trek
ante
n er
ind-
delt
i to
læng
der.
AB
og
BC
. Det
er
forh
olde
t mel
lem
dis
se to
læng
der
der
give
r D
et G
yldn
e Sn
it. N
år B
C
i tre
kant
en d
reje
s lo
dret
i 8,
frem
-ko
mm
er r
ekta
ngle
t, de
r er
nøg
len
til
det h
ele.
.. sa
mm
en m
ed s
tjer
nen.
AD-sp
iranten
14
Man kan naturligvis trykke på
mange forskellige m
aterialer,
fx plastfilm af forskellig art,
metalfolie, glas eller tekstiler.
Papir er dog det materiale, der
i langt den største udstrækning
benyttes til at trykke på.
Af O
. Brinch og T. Jensen
Pap
ir består af samm
enfi
ltrede
plan
tefibre, d
er, uan
set hvilke
plan
ter de stam
mer fra, er op
-bygget af stoffet cellu
lose.Til frem
stilling af p
apir
bruges fi
bre fra træ, h
alm,
klud
e af bomu
ld eller h
ør samt
returp
apir. N
åle- og løvtræ er
det vigtigste råstof I træ
stam-
mern
e er fibren
e „kittet” sam-
men
af et stof, lignin
, og træet
ind
ehold
er desu
den
en d
el h
arpiks.
Når træ
et skal bruges til
pap
ir, kan d
et efter afbarknin
g slibes til fi
nt sm
uld
, såkaldt
„træslib”. D
ette materiale kan
anven
des til billigt og svagt
pap
ir, der n
ormalt let gu
lner.
Hvis p
apir in
deh
older træ
slib (sp
åner) kald
es det træ
hold
igt.Til bed
re pap
irkvaliteter an
vend
es den
rene cellu
lose. D
en frem
stilles af træfl
is, som i
læn
gere tid beh
and
les med
ke-m
ikalier un
der kogn
ing. D
e ko-gend
e kemikalier op
løser lignin og harp
iks, hvorved cellu
losen frigøres som
lange adskilte fi
bre. O
fte bleger man cellu
losen for at ku
nne fremstille et helt hvid
t p
apir. P
apir, som
er lavet af ren cellu
lose, kaldes træ
frit.B
omu
ld og hør består af m
e-get lange, stæ
rke cellulosefi
bre. A
ffald fra tekstilind
ustrien u
d-
gør derfor et væ
rdifu
ldt råstof
til fremstilling af såkald
t klud
e-p
apir, d
er er særd
eles holdbart,
men også m
eget dyrt.
Retu
rpap
ir kan, evt. efter fjernelse af trykfarve m
m., ind
gå som
råstof i nyt pap
ir, evt. sam-
men m
ed halm
cellulose. P
apir
som ind
eholder varierend
e m
ængd
er af disse m
aterialer går u
nder betegnelsen m
iljøpap
ir.
Papirfremstilling
Inden cellu
lose, træslib og and
re fi
berråstoffer anvendes til p
apir-
fremstilling, form
ales materia-
let, så fibrene får d
en ønskede
længd
e og smid
ighed. D
et sker, m
ens fibrene er op
slemm
er i større m
ængd
er vand.
Der tilsæ
ttes eventuelt et
fyldstof - er fi
nt hvidt p
ulver, fx
kaolin, der i d
et færd
ige pap
ir tjener til at gøre d
et mind
re gennem
sigtigt (forøger „opa-
citeten”) og mere su
gende for
trykfarver. Desu
den kan lim
(harpiks) tilsæ
ttes for at gøre p
apiret m
indre vand
sugend
e, ligesom
der kan tilsæ
ttes farve-stoffer for at tone p
apiret.
Hvis d
er ønskes ekstremt
hvidt p
apir, tilsæ
ttes optisk
hvidt, d
er er flu
orescerende.
Dvs. at d
et omd
anner ultraviolet
stråling i dagslys til synligt lys.
Den tynd
e „sup
pe” af vand
, fi
bre, fyldstof m
.m. - såkald
t p
ulp
- ledes efter form
alingen til d
en meget store p
apirm
askine, hvor d
en bliver til pap
ir.P
ulp
en løber ud
på et fi
ntma-
sket net, viren, og størstedelen
af vandet su
ges fra. Det m
eget løse og våd
e pap
ir, der herved
d
annes, føres videre i m
askinen til en ræ
kke presser, hvor yd
er-ligere vand
fjernes, og pap
irba-nen tørres d
erefter helt ved at
passere er stort antal op
varmed
e tørrecylind
re. End
elig opru
l-les p
apirbanen for end
en af p
apirm
askinen. Senere efterbe-hand
les pap
iret efter ønske: det
skæres, sorteres og p
akkes.
Baneretning
På viren læ
gger fibrene sig i
overvejende grad
i maskinens
længd
eretning, og pap
iret bliver d
erfor stivest og stærkest i d
en-ne retning. H
vis pap
iret senere u
dsæ
ttes for fugt, vil fi
brene su
ge vand til sig og blive tyk-
kere, og pap
iret vil ud
vide sig
mere i tvæ
rretningen end i bane-
Papiret - hvor kom
mer d
et fra?
��������������������� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� ��� �� ���� �� �� �� ���� �� �� �� ��� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� ���� ��� � � � � � � � �� �� � � � � �� ���� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ���� ���� ��� � � � � �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� �� ���� �� �� ���� �� �� �� �� ���� �� ��� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �� �� ����� � � � � � � � �� �� � � � � ���� ���� ����� � � � ���� ���� ���� ���� ���� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ��� ������������� �
� �
���������� �
� �
���������� �
� �
� �
� �
� �
� �
AD-spiran
ten
15
retn
inge
n (o
gså
kald
et læ
ngd
e-re
tnin
g el
ler
fibe
rret
ning
).Fo
r et
ark
pap
ir p
leje
r m
an
at b
ruge
fagu
dtr
ykke
t „sm
al
bane
”, h
vis
fibr
ene
går
i ark
ets
læng
der
etni
ng, o
g „b
red
ban
e”,
hvis
fibr
ene
går
på
tvæ
rs a
f ar
ket.
Et p
apir
s ba
nere
tnin
g ka
n be
stem
mes
ved
at l
ade
pap
iret
s ka
nter
løbe
mel
lem
neg
lene
p
å to
fing
re. D
en k
raft
igst
e ka
ntbø
lge
vil o
pst
å p
å tv
ærs
af
fibr
enes
ret
ning
.P
apir
ets
bane
retn
ing
har
fler
e ko
nsek
vens
er fo
r d
en g
rafi
ske
pro
du
ktio
n, o
g d
en k
an v
ære
af
gøre
nde
for
hvilk
et p
apir
, der
ka
n væ
lges
til e
n tr
yksa
g.V
ed tr
ykni
ng a
f far
veill
ust
ra-
tion
er i
arko
ffse
t kan
pas
ning
fa
ktis
k ku
n ga
rant
eres
, når
der
tr
ykke
s p
å ar
k i s
mal
ban
e, s
å fi
bren
e lig
ger
par
alle
lt m
ed tr
yk-
cylin
dre
ne.
Til t
ryks
ager
elle
r bø
ger,
der
sk
al fa
lses
, bør
pap
iret
væ
lges
, så
fibr
ene
kom
mer
til a
t lig
ge
par
alle
lt m
ed r
ygfa
lsen
, hvo
ri-
mod
pap
ir ti
l try
ksag
er i
enke
lt-
blad
e, d
er s
kal s
tå o
pre
jst,
bør
vælg
es i
en b
ane,
så
fibr
ene
står
par
alle
lt m
ed d
en s
ide,
der
ska
l ho
ldes
lod
ret.
Over
side/
vire
side
Pap
iret
s to
sid
er e
r ik
ke e
ns
hvad
ege
nska
ber
angå
r. O
ver-
sid
en in
deh
old
er m
est f
yld
stof
og
er
ofte
en
anel
se h
vid
ere
end
vi
resi
den
, som
er
bete
gnel
sen
på
den
sid
e, d
er u
nder
frem
still
in-
gen
var
i kon
takt
med
vir
en p
å p
apir
mas
kine
n. T
il ge
ngæ
ld e
r vi
resi
den
den
stæ
rkes
te.
Glitn
ing
Pap
iret
har
fra
pap
irm
aski
nen
en fo
rhol
dsv
is r
u o
verfl
ade,
d
er v
ed p
assa
ge m
elle
m s
am-
men
spæ
ndte
val
ser
i en
såka
ldt
kala
nder
kan
gør
es g
lat.
Eft
er
den
ne b
ehan
dlin
g ka
ldes
pap
i-re
t glit
tet.
Det
k0a
n na
turl
igvi
s ge
ngiv
e fi
ne d
etal
jer
i et t
ryk
bed
re e
nd u
glit
tet p
apir
.
Coat
ning
Der
op
nås
også
en
meg
et g
lat o
g en
sart
et o
verfl
ade
ved
at l
ægg
e
et k
rid
thol
dig
t lag
på
pap
iret
s ov
erfl
ade.
Det
te p
apir
kal
des
kr
ider
et, c
oate
d e
ller
best
rø-
get,
og d
et g
iver
ved
tryk
ning
et
gla
nsfu
ldt b
illed
e m
ed s
tor
skar
phe
d. P
å tr
ods
af h
øj p
ris
anve
ndes
coa
ted
pap
ir i
stor
ud
-st
rækn
ing
til p
rest
igeb
eton
ede
tryk
sage
r.
Gram
vægt
og
tykk
else
En
pap
irkv
alit
ets
gram
vægt
vi
l sig
e væ
gten
i gr
am a
f 1 m
2 p
apir
. Meg
et ty
ndt o
g le
t pap
ir,
fx g
enne
msl
agsp
apir
elle
r av
is-
pap
ir, h
ar e
n gr
amvæ
gt o
mkr
ing
40, a
lmin
del
igt t
rykp
apir
ligg
er
mel
lem
60
og 1
50. H
vis
gram
-væ
gten
er
over
200
, tal
er m
an
om k
arto
n el
ler
pap
.E
t pap
irs
bulk
er
ud
tryk
for
det
s „f
yld
e”. H
øj b
ulk
vil
sige
et
fyld
igt,
luft
igt p
apir
. Bu
lken
be
regn
es s
åled
es: T
ykke
lsen
i m
m x
100
0 /
gra
mvæ
gt
Papi
rkva
litet
er o
g - e
gens
kabe
r
Der
find
es m
ange
fors
kelli
ge
pap
irkv
alit
eter
, som
dog
ikke
al
le e
r ve
legn
ede
til t
rykn
ing.
Det
stø
rste
forb
rug
af p
apir
er
til a
vise
r. A
visp
apir
er
en
særl
ig b
illig
og
kraf
tigt
su
gend
e kv
alit
et, s
om in
deh
old
er e
n d
el
træ
slib
og
der
for
let g
uln
er i
solly
s. A
visf
arve
rne
„tør
rer”
ved
si
mp
el in
dsu
gnin
g i p
apir
et,
der
er
svag
t grå
ligt,
og d
et h
ar
Smal
ban
eBr
ed b
ane
