Magasinet Finurligt

MAGASINET FINURLIGT 3

Silja Marie om at have diabetes side 24

Vilde dyrskuedyr i Roskilde side 22

Med CP-børn til fodboldtræning side 18

4 SEPTEMBER 2015

Chefredaktør:

Thea Flint Rydal

Redaktør: Birgitte Knudsen

Skribenter i dette nummer:Birgitte Knudsen, Thea Flint Rydahl

Illustrationer:

Sasha Neehma Ponte, Margrethe Nielsen, Thea Flint Rydahl

Foto:Thea Flint Rydahl, Birgitte Knudsen, Pressefoto Basim, Scanpix

Layout:

Thea Flint Rydahl, Birgitte Knudsen

Tryk:Christensen Grafisk

På forsiden

Forsidemodel Basim

Foto Pressefoto

Finurligt er online for dig

På www.magasinetfinurligt.dk kan du finde tidligere magasiner, se spændende videoer og sende en mail til redaktionen på [email protected]

... Factastiske dyr - en stillehavsblæksprutte 6

... X-factor Basim der blev kendt i hele Danmark, da han vandt MGP. Her fortæller han om fællesskaber og musik 10

... at være utryg i skolen, og mød Freja, der blev mobbet i skolen, og nu fortæller hvad hun gjorde 12

... anderledes fællesskaber. Her finder du dem 18

... Silja Marie, der har diabetes, men alligevel godt kan leve et helt normalt liv 26

Læs om...

Seriøs underholdning til dig

MAGASINET FINURLIGT 5MAGASINET FINURLIGT 5

Du sidder nu med Danmarks nye børnemagasin i hånden - eller i hvert fald på skærmen foran dig! Dette første nummer af det nye

magasin Finurligt. Magasinet - eller bladet, som vi bedst kan

lide at kalde det - er tænkt som et tilbud til dig, der er 9 - 12 år. Meeeen

man må selvfølgelig gerne læse det, hvis man er yngre eller ældre.

I bladet er der både små hurtige artikler med sjove facts og finurligheder. Men her er også plads til input af lidt mere alvorlige artikler; dem der får dig til at tænke og overveje ting. Vi kalder det for seriøs underholdning - og det er til dig.Her tager vi emner op, der rører sig i din og dine venners hverdag. Det kan også være noget som voksne måske taler om allerede, uden at tænke på, at der altså er en hel masse børn der lytter og gerne vil tale med.

Lige nu ligger bladet på nettet, men engang kommer det også til at være et blad, du kan holde i hånden, lave sjove opgaver i og tage med dig og dele med dine venner. Det er planen, at bladet skal ligge på landets børnehospitaler, hos lægen eller måske tandlægen. Alle de steder, hvor du nemt kan komme

til at sidde og vente.

P.S. Husk, at du altid kan dele dine oplevelser med os på #magasinetfinurligt eller på [email protected]. Så er det måske dit billede, der kommer med i bladet næste gang.

Finurligt er til for digI dette nummer kan du læse om børn der lever helt almindelige liv med fodbold, fritidsinteresser og venner - men som alle på en eller anden måde også kæmper med en udfordring, der kan betyde meget eller meget lidt i hverdagen.

Du kan møde Silja Marie der lever med diabetes, og derfor altid lige skal tænke sig om en ekstra gang, inden hun putter noget i munden, og altid skal have sit diabetes-kit med sig. Du kan se hvordan det er at gå til fodbold, når man ikke helt selv kan bestemme hvordan fødderne opfører sig.

Og så kan du læse lidt om fællesskaber, både de gode, hvor man kan gøre sjove og dejlige ting sammen, men også de ikke så gode fællesskaber. Dem vi kalder de utrygge fællesskaber. Det er dem, hvor man bliver uvenner, eller måske endda bliver mobbet. Det blev Freja, lige indtil hun blev så træt af at blive holdt uden for, at hun gjorde noget ved sagen.

Vi håber du bliver glad for at læse med, og vi glæder os til at følges med dig i mange udgivelser fremover.

6 SEPTEMBER 2015

Stillehavsblæksprutten er den største af de ottearmede

blæksprutter

Den har ni hjern-er. En centralhjerne

og en lille nervesamling eller hjerne i hver arm

Den kan åbne et syltetøjsglas for at

komme til mad nede i glasset

Factastiske dyrEn Stillehavsblæksprutte

Foto

: Pre

ssef

otot

, Illu

stra

tion

: Th

ea F

lint R

ydah

l


Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium . I akvariets 7 mil-lioner liter vand kan du oplever tusindvis af dyr. Du kan læse mere her: www.denblaaplanet.dk

Den har tre hjerter, der pumper blod gennem gællerne og kroppen

Den kan sprøjte med blæk, hvis den bliver angrebet. Blækket forvirrer

fjenden og hæmmer syns- og lugtesans, så blæksprutten kan

stikke af

Den har millioner af farveceller i huden,

så den hurtigt kan skifte farve. Det bruger den til at camouflere sig med eller

til at kommunikere

Den har så godt et syn, at den kan genkende

dyrepasserne, selvom de står over akvariet og den sidder

nede i vandet

Hunnerne dør, når deres æg er

klækket

8 SEPTEMBER 2015

Mig og mit kæledyr

Gustav Rydahl Heilberg er 10 år, og bor i Lyngby ved København. Gustavs kæledyr hedder Kaysa. Hun er en blanding af en Labrador og en Retriever. Kaysa er 3 år, men som Gustav siger, “Faktisk er hun 21, for et menneskeår er det samme som syv hundeår”.

“Vi fik Kaysa for tre år siden, fordi mig og mine søskende plagede min mor om en hund, og så fik vi til sidst lov. Vi valgte Kaysa, fordi hun er sød. Hun er nem at træne, når hun ikke tænker på mad. Vi har haft hende, siden hun var en lille hvalp, der kun var 8 uger gammel”.

“Jeg er rigtig glad for Kaysa. Hun er min ven, men jeg snakker ikke rigtigt med hende. Jeg går bare en tur med hende, og leger med hende, og laver tricks. Kaysa betyder rigtig meget for mig. Det bedste ved at have en hun er, at man har en at lege med. Der er ikke noget, der er dårligt. Heller ikke at hun fælder.”Fo

to: T

hea

Flin

t Ryd

ahl


Gustavs gode råd, hvis du også ønsker dig en hund

Husk, at hunden skal passe til din familie. For eksempel ville vi have haft en Alaskan Huskie, men det er en hund, der rigtig godt kan lide at trække, når den går tur, og så ville jeg ikke kunne holde

den.

Husk at man skal passe en hund, og lege meget med den. Det kan godt tage

lang tid.

10 SEPTEMBER 2015

En 10 krone lyder rigtig godt op ad et bord

Basim er kendt af mange i Danmark for sin deltagelse i X-factor og Melodi Grandprix At det blev i musikken han fandt sit fællesskab skyldes lidt en tilfældighed - og så en ivrig storebror

Om musikken

Faktisk har musik altid fyldt sådan ret meget, men jeg har aldrig været den type, som gik til sang eller gik til guitar på skolen. Jeg kan huske, at jeg spillede rigtig meget på trommer. Altså ikke kun sådan på trommer men på vægge og på borde i timerne. Vi spillede på alt muligt lige fra ruder til borde til vægge til opslagstavler. Jeg fandt ud af, at en 10 krone lyder rigtig godt op ad et bord. Jeg lavede hele tiden min egen lyd, hvad lød godt og hvad lød skidt. Jeg spillede på alt, der kunne lave en rytme. Det er der, jeg har fået min musikalitet fra, og så fra min far. Han var meget musikalsk og rytmisk. Der var også andre, for musik smitter jo.

Om fællesskaber

Da jeg gik i skole, var det delt meget op i kliker. Egentlig er kliker sådan et negativt ladet ord, men delt op i grupper. Der var hestepigerne, så var der fodboldpigerne og håndboldpigerne, og så var der fodbolddrengene og der var computerdrengene og spejderdrengene . Jeg var med i fodboldgruppen, og spillede rigtig meget fodbold som barn. På Fritteren, når vi havde fri, spillede vi også fodbold sammen både dem fra paralelklassen og de ældre elever. Jeg havde en drengedrøm om at stå på en fodboldbane og være professionel fodboldspiller og køre i store biler.

Pres

sefo

to


Om dagen, der startede det hele

Det var meget tilfældigt. Ting kommer jo tit, når man mindst venter det. Min bror ringede en aften, jeg var vel 15 år gammel. Jeg sad ved computeren. Det var weekend, husker jeg. Jeg skulle ikke i skole dagen efter, men jeg skulle spille en fodboldkamp. Og jeg har aldrig aflyst en fodboldkamp. Min bror sagde til mig, at jeg skulle gå ind på DR’s hjemmeside og læse om et nyt show, der var kommet til Danmark. Det hed X-Factor. Jeg gik ind og kiggede; og sagde nej, det gider jeg sgu ikke. Jeg har fodbold i morgen, så jeg kan ikke ta´ til audition. Dagen efter om morgenen så holdt han nede foran opgangen i sin bil og sagde, tager du ikke lige noget tøj på. Nej, det orker jeg simpelthen ikke, jeg har kamp senere . Jeg endte med at ringe til min træner og sige, at jeg ikke kunne komme. Så kørte vi ellers til Aarhus og jeg havde ikke øvet mig eller noget som helst. Min bror kom med en sangtekst, som jeg skulle synge på vej til Aarhus. Vi kørte bare derover og jeg stillede op til audition, og nu er jeg her.

Om at være udenfor

Man kan godt sige, at jeg har prøvet at være udenfor gruppen. Men det har ikke været så slemt, for man kan godt være udenfor et fællesskab og ikke blive mobbet. Da jeg var yngre og var et barn og gik i skole, da var jeg en speciel én. Jeg var en sær dreng, som tænkte nogle andre tanker og sagde nogle andre ting. Mange fra min klasse forstod ikke den måde, jeg var på. De forstod ikke de ting jeg sagde, og de tanker jeg havde, og den måde jeg handlede på. Det kunne godt skræmme nogen. Eller de tænkte, åh nej hvorfor er han sådan, eller ham gider vi ikke lege med. Ham gider vi ikke være sammen med. Jeg blev aldrig lukket ude af en gruppe eller et fællesskab. Men det er heller ikke altid, at man føler sig velkommen. Jeg har jo nogle gange været inde i cirklen men ude i kanten. Men en gruppe ændrer sig meget hurtigt. Det kan være fra dag til dag, og lige pludselig så er man klassens sejeste.

12 SEPTEMBER 2015

!I en ny undersøgelse har man spurgt en masse børn om, hvordan de har det i skolen. Den undersøgelse viser, at en eller to elever i hver 4., 5., og 6. klasse føler sig drillet så meget, at de er kede af det.

Det er et stort problem, når børn føler sig drillet og holdt udenfor. Når man er ked af at gå i skole, får man det dårligt. Det kan også være svært at lære noget.

Tryg i skolen. En ny undersøgelse viser, at langt fra alle børn føler sig trygge ved at gå i skole. Det gør landets politikere noget ved

Børn mangler hjælp fra voksne

Måske har du selv prøvet at blive drillet og ved, hvor ked af det, man bliver. Eller måske kender du en, der har. Og måske ved du også, hvor meget du ønsker, at der er en voksen, der vil gøre noget. Desværre er det ikke alle børn, der synes, at de voksne er gode til at hjælpe.

?

? ???

?

Illu

stra

tion

: Th

ea F

lint R

ydah

l


En af de nye ting i denne lov er, at skolerne skal blive bedre til at sørge for, at du og dine klassekammerater trives og har det godt i skolen.

Ellen Trane Nørby er undervisningsminister i Danmark. Det betyder, at det er hende der har ansvaret for, at du har en god skole at gå i.

I Folketinget, hvor politikerne vedtager alle love i Danmark, er de blevet enige om en ny Folkeskolelov.

Loven siger, at du skal have det godt i skolen

Der er faktisk en lov, der bestemmer, at skolebørn i Danmark har ret til at have det godt. I en god skole skal man kunne udvikle sig og lære en masse, men man skal også føle, at man har det godt og hører til i klassen.

§§

§

§§

!

14 SEPTEMBER 2015

Det hele startede med, at jeg blev mobbet i skolen, og jeg havde det ikke godt i klassen. Jeg fik mange sms-be-skeder, hvor der stod ting, man i hvert fald ikke skal skrive til andre. I starten sagde jeg det bare til min mor og far og til min klasselærer. Men det blev ikke bedre. Min lærer gjorde ikke rigtig noget ved problemerne. Hun lod det glide lidt hen.

Det var først da min mor tog fat i hende, at der skete noget. De andre stoppede med at drille mig i noget tid, men det startede lige så stille igen. Vi besluttede, at det kunne være godt for mig at komme på Julemærkehjem.

Det er et sted, man kan komme hen, hvis man har problemer derhjemme. De kan også hjælpe, hvis man ikke har så meget selvtillid.

Lige før jeg tog afsted, sad jeg oppe hos min mors ekskæreste. Der fik jeg ideen til at lave en Facebookside, der skulle handle om at stoppe mobning.

Jeg startede siden, fordi jeg gerne ville hjælpe andre børn. Jeg deler min historie. Så kan andre børn kan se, de ikke er de ene-ste der bliver mobbet. Jeg har selv gået alene med mine problemer. Når der er nogen, der skriver på siden hjælper det også mig. Så ved jeg, at jeg ikke er den eneste.

Mine veninder synes det er sejt, at jeg har lavet en Facebookside. De troede ikke, jeg ville komme så langt ud med det. Men det gjorde jeg! Der er mange fra min skole, der har meldt sig ind i gruppen.

Mød Freja, der selv har prøvet at være udenfor i klassen. Læs hvad hun gør for at hjælpe andre i samme situation.

Freja er 11 år og går i 6. Klasse. Hun er en helt almindelig pige, der kan lide at være sammen med sine veninder. Hun er vild med fransk, Kronprinsesse Mary og sin hund Kessler. Hun hader at tabe i sport, og at der findes nogle, der driller. Alt sammen meget almindeligt for en pige på 11 år - men Freja er også lidt speciel. For Freja kan ikke altid snakke med sine forældre. Hendes mor drikker nogle gange for meget, og hendes far er ikke så tit hjemme. For et år siden begyndte klassekammeraterne at drille Freja. De drillede hende så meget, at hun blev ked af det, og følte sig udenfor. Men Freja besluttede sig for at gøre noget ved problemet. Hun ville nemlig ikke finde sig i mobning.

Her fortæller Freja sin egen historie:

Foto

: Th

ea F

lint R

ydah

l

Freja vil ikke finde sig i mobning


Når jeg møder dem i skolen, smiler de meget til mig. De er ikke så stride ved mig ovre i skolen længere. Heller ikke ved hinanden. Lærerne i skolen roser mig for, at jeg gør noget mod mobning. Min matematiklærer har sagt til mig, at hun synes, det er rigtig godt for mig.

Det hjalp rigtig meget, at jeg begyndte at sige fra. På Julemærkehjemmet fik jeg en masse selvtillid. Vi havde et motto, der hed ”Stop, jeg vil ikke have det”. Det bruger

jeg også tit nu, og det hjælper. Jeg tror både det hjælper, at jeg siger ordende, men også at jeg tør mene det mere nu.

Freja giver også et godt råd til andre, der har det svært. Hun synes, man skal få hjælp af en voksen eller finde en anden, man kan snakke med problemet om.

Freja vil ikke finde sig i mobning

16 SEPTEMBER 2015

Tryg i skolen. Nye måder at løse problemerne på

På næste side kommer du til at læse om en forsker, der hedder Poul Lundgaard

Bak. Han har aldrig mødt Freja, men vi har talt med ham.

Han er helt enig i, at det er vigtig at snakke med en voksen. Men faktisk er der også

noget helt andet, som Freja har gjort rigtigt. Hun har nemlig gjort noget selv.

Poul siger, at når Freja

tager initiativ til en Facebookside, så sker der noget med hendes liv. Bare det, at hun gør no-

get og siger stop, kan være med til at gøre tingene bedre.

!Fo

to o

g il

lust

ratio

n: T

hea

Flin

t Ryd

ahl


I dag bliver der kigget rigtig meget på, hvordan man kan gøre skoledagen god for alle børn. Det er vigtigt, at

de voksne klogere og bedre til at tackle problemerne. Det er jo dem der skal hjælpe børnene. Lige nu snakker skoler i Danmark om

en ny måde at se mobning på. De gør op med et lidt gammeldags syn på problemet. Førhen talte man om et offer og så en bølle, der mobbede. Hvis du

var mobberen, så blev problemet løst ved at skælde dig ud. Hvis du var den, der blev drillet, så snakkede lærerne måske kun med dig og dine forældre og gav dig

nogle gode råd. ”Sig pyt med det” eller ”prøv at lade være med at være så følsom”, sagde de.

I dag ser man mobbeproblemer som noget, der opstår i utrygge fællesskaber. Poul Lundgaard Bak er forsker. Han har travlt med at snakke med forældre og lærere rundt om på skoler i hele Danmark. Han fortæller dem, at vi er meget bange for ikke at passe ind. Det betyder også, at vi mennesker vil gøre hvad som helst for at blive i fællesskabet. Også selvom man måske godt ved, at andre bliver kede af det, man gør. Derfor er det vigtigt, at alle arbejder på at have trygge fællesskaber. Du mister simpelthen omtanke for dine klassekammerater, hvis du hele tiden skal holde øje med, om du er god nok til gruppen. Det kan gå så galt, at du er villig til at mobbe, eller lade andre mobbe, for at føle dig accepteret

Det kan du gøre

18 SEPTEMBER 2015

En hel weekend med kostumer, tegneseriefigurer og fedt sammenhold

Der er J-pop Con i København Vi har mødt Orbit og Catherine, som er med for første gang

Vover du dig ind på området omkring DGI byen i København, er det som at træde ind i et helt andet univers. En magisk verden befolket af væsener fra en en anden planet.

Det vrimler med Pikachuer og Narutoer. Her er piger med lilla hår i japanske skoleuniformer og strutskørt. Et sted står Superman og snakker med Captain America.

En pige med englevinger kommmer hvinende hen og giver dem begge et kram. Og så snakker de her figurer helst engelsk eller japansk.

Det kaldes J-Pop con, og kan måske bedst forklares som en slags festival for folk, der er vilde med tegneseriefigurer, manga og anime. Og så er det især noget med flotte kostumer.

!Hvad er...

Cosplay betyder costume play, eller kostumeshow

Manga betyder tegneserie på japansk.

Animé er det japanske ord for animation, der er en filmteknik der bruges indenfor stop-motion og tegnefilm.

Kendo er japansk sværdfægtning.

Foto

: Th

ea F

lint R

ydah

l, Ill

ust

ratio

n: S

ash

a N

eeh

ma

Pon

te


Hvordan fandt I ud af, at der er J-Pop Con?Catherine: Vores forældre skal optræde herinde medKendo. Vi ved, at J-Pop-Con er her, fordi vores forældre var til et Cosplay på nationalmuseet, hvor de skulle holde et foredrag, og så ville vi jo bare med. Det er SÅ dejligt.

Hvad er det sjoveste?Orbit: Det er nok at se alle kostumerne.Og det, at der er nogle historier man kender, de optræder til. Det er også sjovt.

Catherine: At alle de mennesker her er mødt op for at vise, at de gerne vil optræde. Og så alle butikkerne. Man kan jo ikke gå herfra, uden at have

mindst ti poser i hånden.

Har I købt noget?Catherine: Nej, jeg har ledt efter

en speciel ting. Sådan nogle katteører der bevæger sig efter hjernebølgerne. Men dem

fandt jeg ikke. Jeg tror de var udsolgt.

Skal I med næste gang?Orbit: Ja helt klart! Så skal jeg klædes ud

som Naruto eller Pikachu. Catherine: Ja. Jeg kommer helt klart også igen.

Jeg skal snart til Japan, og så skal jeg helt sikkert have et cosplay med hjem.

Til venstre:

Orbit Schiøler Mackeprang, 10 år og Catherine Jamali, 11 år, er på J-pop for første gang.

20 SEPTEMBER 2015

Fe

dt at spille med nogle der er so

m mig

Børn med CP har ofte svært ved at følge

med på almindelige sportshold. Finurligt har

været med til træning hos FCK


Fe

dt at spille med nogle der er so

m mig

De mange drenge og en enkelt pige har alle det til fælles, at de har et handicap.

Handicappet hedder Cerebral Parese. Det er noget man er født med og det gør, at ens muskler i kroppen ikke fungerer så godt som andre børns. Det kan også være svært at koordinere musklerne, så man skal bruge ekstra lang tid på at tegne og skrive, eller lære nye ting

22 SEPTEMBER 2015

Tunge grå skyer hænger over fodboldbanerne omme bag den nedbrændte K.B Hallen på Frederiksberg. Det ser ud til at blive en træningsdag i regnvejr.

De ser nu ikke ud til at bekymre sig om vejret. De glæder sig bare til at komme i gang, og står på sidelinien og småtripper. De venter på træner Stig, der skal komme med boldene. Dem med FCK-logoet på er de bedste, de andre er alt for hårde. Kunststofbanen er fyldt med grus mellem de falske græsstrå. Det må godt nok gøre ondt at falde på. Uanset om man har et handicap eller ej.

FCK et stærkt hold Tobias Steentofte Kristensen er 12 år. Han er født med Cerebral Parese og hans venstre side er ikke så stærk og brugbar som den højre. Tobias elsker fodbold og spiller det også i frikvartererne henne på skolen sammen med kammeraterne. Han har prøvet at gå på et hold, hvor børnene ikke var handicappede. Det syntes han var hårdt og svært. ”Jeg kunne ikke følge med. De andre løb bare hurtigere end mig og var

fysisk bedre”, siger Tobias. Gennem en ven fandt han ud af, at der var noget der hed CP-bold og siden har han spillet her i FCK. Tobias har været med til mange turneringer mod andre CP-hold. Det længste væk er Ålborg. Men FCK er bare

bedst. De har vundet turneringen alle seks gange.

Foto

: og

illu

stra

tion

Th

ea F

lint R

ydah

l


Gir sig 100 % ”Jaaa, kør, kør - skyd” Træner Stig råber opmuntrende til spillerne. August gør som der bliver sagt og hamrer til bolden. Den sidder lige i krydset og dykker ned i målet. Barcelonas Messi kunne ikke have gjort det meget bedre. Selv William på mål må nikke anerkendende. Han er ellers ikke glad, når bolden ligger i maskerne. Det kan godt være, at han skal have lidt hjælp til at få handskerne på, men på banen går William til stålet. Han kaster sig efter boldene i dagens skudtræning, og snupper da også rigtig mange.

Rart at være sammen Tobias er glad for at træne på holdet. Det er rart, at det ikke

er så svært. Det er også rart at det er noget, han kan overskue. Det betyder meget for Tobias , at være

sammen om at lave noget fysisk. Og så er han rigtig glad for det venskab, han har sammen

med sine holdkammerater.

”Det er bare dejligt at være sammen med nogle, der er på samme måde som en selv”, smiler Tobias.

Træning skal være sjov – men retfærdig ”Eeeej vi tar´ et frispark, der er arm” Træner Stig styrer dagens intense kamp fra sin plads mellem stolperne. Leas øjne smiler, mens hun prøver at forhandle med træneren.

”Det kan jeg ikke gøre for, det er min dårlige arm”

Alle holdkammeraterne griner med, men træner Stig er en hård dommer. Den går

ikke, ingen forskel her. Og så måske en lille en. Det er nemlig helt ok at tage indkast med

èn arm. Ellers ville spillet nok slet ikke komme i gang.

24 SEPTEMBER 2015

Foto

: Th

ea F

lint R

ydah

l og

Birg

itte

Knu

dsen

Sol og vilde dyr på Roskilde Dyrskue


Finurligt har været på dyrskue i Roskilde. Det har I også, og vi elsker, at I har delt jeres øjeblikke med os på #MagasinetFinurligt.

I næste nummer tager vi i Legoland til Falckdagen. Hvis du også har fede, sjove eller flotte billeder fra Legoland, så del løs! Måske er det dit billede, der kommer med i bladet.

26 SEPTEMBER 2015

Silja Marie Aakjær Tovgaard er en skolepige som alle andre. Hun er 12 år, cykler til skole, går til atletik og kan godt lide at tage på

stranden med vennerne om sommeren. Men på et punkt er hun lidt anderledes. Hun har diabetes, og har haft det, siden hun var 8 år gammel.

Faktisk er det helt forkert at kalde Silja Marie anderledes. Det er et af de ord, hun overhovedet ikke bryder sig om at blive kaldt. Anderledes. Sådan ser Silja Marie bestemt ikke sig selv.

Lidt sukker er ok“Jeg kan stadig huske engang, jeg var yngre og lige havde fået min diabetes. Der skulle jeg til en børnefødselsdag. Der var en stor flot lagkage med flødeskum og flot pynt til alle de andre. Til mig lå der en lille kedelig chokoladekage med en seddel med mit navn på. Det var ikke sjovt.”

Silja Marie smiler lidt af historien, og ved godt at folk gør det i den bedste mening. Det der med at lave specielle ting til børn med diabetes. Men det er slet ikke nødvendigt, fortæller hun og fortsætter

“Selvfølgelig skal jeg vide lidt mere om, hvad der er sundt, og hvad der er godt at spise. Men det betyder altså ikke, at jeg overhovedet ikke må få sukker. Jeg skal bare spise det i lidt mindre portioner”

HårdhudetI dag kan Silja Marie selv klare alle de praktiske ting omkring diabetesen, selvom det nogle gange er

hyggeligt at have mor til at hjælpe. Flere gange om dagen måler hun sit blodsukker for at se, om det ligger som det skal. Hun prikker sig i fingeren med en lille nål.

”Det er bedst at skifte mellem alle fingre”, fortæller Silja Marie, som godt ved, at hun selv er lidt doven med det, ”for man får nemlig let hård hud på spidsen af fingrene, hvis man stikker samme sted hele tiden - og det er ikke rart”.

Meget nemmere med insulinpumpenSin insulin får Silja Marie gennem en pumpe som automatisk beregner den portion, hun skal have. Hun synes det er meget nemmere end at stikke sig selv hele tiden.

Når hun går til atletik, idrætstimer eller bare skal løbe rundt i frikvarteret, tager hun pumpen af. Den kan være frakoblet i op til to timer uden problemer.

Silja Marie fortæller også, at hun lige har været med sin mor en tur i Berlin. Det er vigtigt at alt hendes ekstra insulin bliver holdt koldt. Derfor har hun en lille køletaske med som hun får lov til at tage med ind i kabinen, når hun flyver.

” Måske er den eneste forskel, når vi rejser, at min mor kigger ekstra meget efter, om der er køleskab på vores hotelværelse”, smiler Silja Marie.

Der skal ikke gøres forskelFo

to: B

irgitt

e Kn

uds

enDiabetesbørn Silja Marie har diabetes. For ikke så længe siden, var det en sygdom der gjorde livet rigtig svært for mange børn., men med den ny teknologi kan man faktisk det samme som andre børn.


Ovenfor

1. Silja Marie i gang med at opmåle sin insulin.

2. Silja Maries diabetes-kit, som hun altid skal have med sig. 3. Sådan ser slangen ud, der fører insulin fra pumpen til Silja Maries krop 4. Hjemmebagte kager er bedst - så ved man hvor meget sukker der er i.

5. Insulinpumpen kan udregne hvor meget insulin den skal dosere.

1

2

3

4

5

28 SEPTEMBER 2015

Doodle løs!Brug din fantasi, og tegn videre på stregerne

Illu

stra

tion

Th

ea F

lint R

ydah

l


“Doodle” betyder Krusedulle

30 SEPTEMBER 2015

Det handler om at drømme. Mød mennesker, der lever drømmen ud - både på jorden, i rummet og midt i mellem.

I NÆSTE NUMMER

Foto

: Birg

itte

Knu

dsen

, Th

ea F

lint R

ydah

l, K2

FIL

MS,

INC

. 201

4

Du kan selvfølgelig også få flere factastiske facts, og læse om en pige der bruger rigtig

meget tid med sin hest

Husk, at du kan få dit billede med i

Finurligt, hvis du bruger #MagasinetFinurligt når

du deler dine billeder på Facebook eller Instagram

!

Documents

Magasinet Finurligt