magasinet for forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 98 / oktober / 2016

Facebook at Work skal afl øse interne e-mails

skal sociale medier overtageden interne kommunikation?

- Vi tester facebook at Work som dialogværktøj og som del af et større kulturprojekt. og så har det stille og roligt udviklet sig til at være lettere anarkistisk, forklarer Jeppe Schyth olsen, kommunikations- og marketingchef hos BDo Danmark. / Side 10

temAIntern kommunikation

intern kommunikation kommer til at gå i samme retning som vores private kommunikation: Det kommer til at foregå gennem feeds og apps i stedet for store mails med mange mennesker på cc. Kommunikation er undergået et paradigmeskifte over de sidste 5-8 år, og det lå i kortene, at der også skulle ske noget med den måde, intern kommunikation foregår på. / Side 6

- Når et problem er svært at løse ved hjælp af kun en enkelt faglighed, kan man gribe til co-creation. Her arbejder fl ere faglighe-der fra virksomheden eller organisationen sammen, og her inddrager man slutbruge-

ren, siger Steffen löfvall, ekspert i strategi-ske samskabelsesprocesser. / Side 16

Vi udvikler et fælles

tredje med co-creation

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse99/2016 20/10 12/11100/2016 25/11 17/12

annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver ikke

nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 9.000 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001

Indhold

6 Skal sociale medier overtage den interne kommunikation?

10 Revisionsgigant: Facebook at Work skal afl øse interne e-mails

14 Kanalstrategier i intern kommunikation

16 Vi udvikler et fælles tredje med co-creation

18 Co-creation: Et eksempel fra det virkelige (politiske) liv

20 Orkestret skal spille sammen

22 Jeg må styre, planlægge og prioritere mere

26 Tillid er nøgleordet for intern kommunikation

30 På besøg hos Roskilde Festivals big data-laboratorium

36 STUD: Forøg dine chancer for et godt studiejob

w n

TEMAintern kommunikation

- intern kommunikation kommer til at gå i samme retning som vores private kom-

munikation: Det kommer til at foregå gennem feeds og apps i stedet for store e-

mails med mange mennesker på cc. Kommunikation er undergået et paradigmeskif-

te over de sidste fem-otte år, og det lå i kortene, at der også skulle ske noget med

den måde, intern kommunikation foregår på.

Sådan lyder det fra Thomas Bigum, der ejer kommunikationsbureauet Bigum og

Co., i dette nummer af KOM magasinet, hvor vi sætter fokus på intern kommunika-

tion. Thomas Bigum er specialiseret i sociale medier. Han har begejstret fulgt udvik-

lingen indenfor den seneste generation af sociale medier til erhvervslivet. De socia-

le mediers betydning i intern kommunikation er blandt de hovedbrud, man hører fra

kommunikationspraktikere. Hvilken kanal og hvilket medie eller digitale platform skal

man bruge til hvilket kommunikativt formål i den interne kommunikation? Hvem siger

hvad til hvem, gennem hvilket medie og med hvilken hensigt? Ingen har det endelige

svar på det. Men man skal måske starte med at besvare et andet spørgsmål: Hvilken

strategi har du for din interne kommunikation?

Det skriver Brian Due, Jesper Højberg Christensen og Thomas Albrechtsen og sva-

rer så, at det jo er som at spørge, om æbler eller pærer smager bedst, at skulle svare

på, om Flickr er bedre end Instagram, eller en plakat er bedre end en radioreklame,

eller et nyhedsbrev er bedre end intranettet. Hvad, man skal vælge, afhænger lidt af

smag og stil, men først og fremmest af afsenderens overordnede strategi. De beskri-

ver tre paradigmer, der kan tjene som strategisk valg i forhold til kommunikationska-

nal. De gamle transmissionsteoretiske kommunikationsmodeller virker ofte forældede

i den nye digitale verden, hvor transparens er blevet et nyt grundvilkår. Medarbejdere

kigger og kommunikerer uden fi lter ud i omverdenen, og omverdenen kigger og kom-

munikerer ind i virksomheden. Og det hele sker udenom det gamle skel mellem in-

tern/ekstern, virksomhed/omverden og disses vertikale strukturer. Derfor er det som

hovedregel bedst, for eksempel i forhold til at bruge de sociale medier internt, at tage

udgangspunkt i en dybere strategi, der forstår, hvordan kommunikation er et samska-

belses-projekt, der sker i mødet mellem afsender og modtager i netværkskonfi gurati-

oner på kryds og tværs af ’skel’, skriver de.

KS sætter samskabelsesprocesser, eller co-creation, på dagsordenen i forbin-

delse med KS-DAGEN i København den 8. november 2016. I KOM magasinet får

du derfor også en grundigere viden om co-creation, hvilken rolle du kan spille som

kommunikatør, og hvilke resultater man kan skabe.

Vi håber, at dette nummer af KOM giver jer en masse gode ideer og værktøjer,

men først og fremmest fi ngeren på pulsen, så I kan gå forrest ude i jeres virksom-

heder og arbejde med fremtidsorienterede kommunikationsløsninger.Anne Nimb

Redaktør

3

Vi er alle sammen kommet godt i gang igen

efter en dejlig sommer, der i år strakte sig langt

ind i september, hvor det fl otte sensommervejr

fristede til en tur til stranden, en is i skyggen un-

der et træ i parken eller haven eller blot en slen-

tretur med kæresten, manden, hustruen eller en

ven. Men vi er godt i gang igen med arbejdet,

jobsøgningen, studierne og så videre... og også

politikerne er kommet i gang igen. Inden folke-

tingets åbning i oktober er der lagt op til fi nans-

lovsforhandlinger, og regeringen har spillet ud

med en Helhedsplan 2025.

For en organisation som Kommunikation og

Sprog kan det ofte være vanskeligt at afgøre,

om vi skal forholde os til de mange politiske ud-

spil, der kommer fra enten regeringen eller op-

positionen. Skal vi mene noget om diverse ud-

spil om efterløn, dimittenders mulighed for at

opnå dagpenge efter endt uddannelse, SU-reg-

ler, lønnet/ulønnet praktikforløb, funktionærloven

og så videre? Det mener jeg bestemt, vi skal.

Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at KS

er partipolitisk neutral. Vi støtter ikke noget po-

litisk parti hverken økonomisk eller ideologisk.

Det fremgår tydeligt af vores vedtægt.

Som faglig organisation for kommunikations-

og sprogfolk skal vi ifølge vores vedtægt vare-

tage ”… medlemmernes faglige, økonomiske,

sociale og uddannelsesmæssige interesser”.

KS kan således ikke være apolitisk, eftersom

det betyder, at man ikke tager stilling. Jeg me-

ner heller ikke, at KS kan være upolitisk, da det

for mig vil betyde, at vi ikke forholder os til, om

ændringer i lovgivning og regler er til fordel eller

ulempe for medlemmerne.

Men jeg indrømmer, at det kan være en van-

skelig balancegang. Hvad nogen synes er en

god idé, er for andre en dårlig idé. Udfordringen

i politiske forslag, som for eksempel forslaget

om at reducere SU’en med cirka en femtedel, er

derfor at afgøre, om den foreslåede ændring har

betydning for en stor gruppe af KS’ medlemmer.

Og det har det.

Næsten en fjerdedel af KS’ medlemmer vil

komme til at føle konsekvenserne af forsla-

get. Derfor skal KS forholde sig til forslaget. For

at varetage studentermedlemmernes interes-

ser. En af KS’ studentermedhjælpere skrev på

Studenterbloggen om forslaget om at skære i

SU’en, at hun ikke ville kunne forvente økono-

misk støtte fra sine forældre – ikke fordi de ikke

vil, men simpelt hen fordi de ikke har pengene.

Og så ville hun måske ikke være blevet den før-

ste kandidatstuderende i sin familie.

I min kritik af SU-delen i Helhedsplanen i KS’

medier anerkender jeg, at det ikke er nogen let

opgave for regeringen at få enderne til at nå

sammen. Men yderligere besvarelser på uddan-

nelsesområdet er ikke i tråd med skiftende po-

litiske fl ertals meldinger om, at Danmarks frem-

tidige velstand er afhængig af en arbejdsstyrke

med et uddannelsesniveau i verdensklasse.

KS’ kritik af forringelser af SU’en har fået en-

kelte medlemmer til at kritisere KS for at agere

politisk. Jeg mener, at vi er nødt til at agere poli-

tisk, når medlemmernes interesser står på spil.

Hvis vi ikke skulle agere politisk, betyder det så

også, at vi ikke skal arbejde på at få ændret dele

af funktionærloven, som påvirker langt over halv-

delen af medlemmerne?

Men jeg indrømmer, at vi i KS skal blive bedre

til at kvittere for ændringer, der er til fordel for

medlemmerne. I KS skal vi - ligesom alle dan-

skere - blive bedre til at fremhæve og omtale de

positiver sider af en sag. Vi er desværre nok til-

bøjelige til at råbe vagt i gevær, når vi er utilfred-

se med noget. I Helhedsplan fremhævede vi det

positive i, at regeringen lægger op til, at vi alle

skal spare mere op til pensionen, men vi burde

også have fremhævet, at regeringen lægger op

til at forbedre vilkårene for iværksættere.

Det får mig til at opfordre KS og os alle til at

nuancere og kvalifi cere kritik og samtidig foku-

sere på de positive ting.

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

når ks tager stilling

Update

fif til hvordan du møder nye mennesker i den virkelige verden

KS holder repræsentant-skabsmøde den 12. november 2016 fra kl. 11.00 til kl. 17.00 i forbundets lokaler på Hauser Plads 20

Dagsorden1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Indkomne forslag

4. Budget 2017

5. Eventuelt

På mødet uddeles KS Fagpris, som gives til

en eller flere personer, der i særlig grad har

bidraget til at styrke og synliggøre KS-faglig-

heden, i medierne, på arbejdspladsen eller

på anden måde.

Alle medlemmer er velkomne til at delta-

ge som gæst på repræsentantskabsmødet

og i den efterfølgende temadebat. Debat-

ten starter kl. 13.30.

Tilmelding til direktør John Stolberg på

mail:js@kommunikationogsprog.dk.

Kommunikationsforeningen er gået konkursKommunikationsforeningen har igennem en længere periode haft økonomiske problemer. Det har

ikke været en hemmelighed, og man har blandt andet forsøgt sig med en redningsplan, et navne-

skifte og en ændret kontingentopkrævning. Tiltagene har åbenbart ikke virket, og i august begærede

Kommunikationsforeningen sig konkurs.

Alle Kommunikationsforeningens aktiviteter er stoppet fra og med konkursen, men Djøf har købt

dele af konkursboet og undersøger nu hvilke dele, man kan fortsætte eller tilbyde i en anden form.

Djøf tilbyder medlemmerne af Kommunikationsforeningen gratis medlemskab indtil årsskiftet.

Man bliver ikke automatisk medlem af Djøf, men skal melde sig aktivt ind.

- I KS synes vi jo, at vi vil være et mindst lige så naturligt valg som Djøf, og vi har derfor besluttet

at tilbyde Kommunikationsforeningens medlemmer gratis medlemskab af KS indtil årsskiftet. Vi hå-

ber, at mange vil prøve os af og for eksempel deltage i KS Dagen 2016 i København, hvor de vil kun-

ne møde en stor gruppe fagfæller, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Han beklager Kommunikationsforeningens konkurs.

- Vi har haft et godt samarbejde med dem i mange år, blandt andet om faglige arrangementer, og

her har DKF, som det hed indtil for få måneder siden, bidraget med at sætte kommunikation på dags-

ordenen og højne medlemmernes faglighed, siger han.

Netværk er det vigtigste på arbejdsmarkedet i

dag. Men hvordan møder man nye mennesker

sådan rent fysisk, for eksempel til arrangemen-

ter og konferencer, altså når netværket flyttes

udenfor de sociale medier? Tænker du, at det

bliver det da ikke mindre svært af, så har vi fire

fif til dig.

1Det første er - kom tidligt. Det er ofte let-

tere at være blandt de første. Det virker

mere naturligt at hilse på, når der måske kun er

kommet en eller to før dig – eller lettest, hvis du

er den første, og kan sige hej til de næste, der

kommer. Det gør det lettere at falde i snak – vi

ser ofte til vores arrangementer, at de første, der

kommer, helt naturligt begynder at tale sammen.

De siger hej – udveksler navne, spørger ind til

hinandens arbejde, faglige interesser eller taler

om arrangementet.

2Du møder ofte også oplægsholderen eller

værten, der i starten har tid til lidt smalltalk

med de første, der kommer. Her vil du måske

have mulighed for at få svar på noget, der sær-

ligt optager dig, så fif nummer to er, at det kan

være en god ide, hvis du har tænkt over, hvad

du gerne vil spørge oplægsholderen om – og gør

det eventuelt, inden alle de andre kommer. Som

oplægsholder, workshop facilitator eller vært er

det faktisk rigtig rart at blive mødt af deltagere,

der allerede fra start viser interesser for det, der

skal ske.

3Sæt dig i nærheden af andre, der sidder ale-

ne. Vi ser ofte, at folk sætter sig dér, hvor

der er god plads, men hvor det er svært at hen-

vende sig til sin sidemand og sige ”Hej. Hvorfor

er du her i dag?”

4At være god til at netværke handler ikke kun

om at kunne fortælle om sig selv – en god

netværker er god til at give opmærksomhed og

viden. Så fortvivl ikke, hvis du ikke er typen, der

bare lige smider dig på en stol og begynder at

tale med de nærmeste omkring dig. Forbered

dig hjemmefra – tænk over, hvad du selv håber

at få med, fortæl det til din sidemand, og spørg

hvad hun/han gerne vil have med fra arrange-

mentet. Spørg ind til, hvad han/hun interesse-

rer sig for fagligt, hvorfor lige dette arrangement

og har du kendskab til et lignende arrangement

et andet sted, så fortæl det endelig. Giv ros, tak

for en interessant samtale, et godt arrangement,

spørg efter navn, så I kan connecte på LinkedIn.

Og gør det så – send invitationen, og husk den

lille personlige hilsen i invitationen, ”Hej Susan-

ne, tak for en interessant samtale forleden til ar-

rangementet om Snapchat hos KS”.

AkAdemikerne løber med de nye jobs Akademikerne myldrer ind i virksomheder-

ne i disse år. Det viser en ny undersøgelse

fra hovedorganisationen Akademikerne (AC),

som har analyseret på de nyeste beskæfti-

gelsestal fra Dansk Statistik. Undersøgelsen

viser, at erhvervslivet i stor stil har slået dø-

rene op for akademisk arbejdskraft i 2015.

34,3 procent af den samlede beskæfti-

gelsesfremgang i Danmark er nye akademi-

kerjobs.

29.000 jobs blev der skabt i 2015. Af dis-

se var 10.000 akademikerjobs.

Særligt den private sektor har fået øjnene

op for akademikere. 6.000 flere akademike-

re blev ansat i private virksomheder i 2015.

I 2015 har akademikere i høj grad fundet

ansættelse i handels-, it-, medicinal- og råd-

givningssektoren.

Fra 2006-2015 er akademikernes andel af

den samlede private beskæftigelse vokset

fra 6,1 procent til 9,4 procent (en vækst på

54 procent).

4

54/5

Må jeg slette mails og dokumenter, når jeg stopper?Jeg stopper snart i mit nuværende job for at starte i et nyt. Jeg er derfor i

gang med oprydningen i min mailboks og på drev. Men jeg er kommet i tvivl

om, hvorvidt jeg må slette mails og dokumenter, herunder naturligvis især

dem, som er private?

Mails og andre elektroniske dokumenter er som udgangspunkt at betragte

som arbejdsgivers ejendom. Derfor må du ikke generelt slette dokumenter

og mails.

Undtagelsen fra dette er mails og dokumenter, som er/fremstår som pri-

vate – for eksempel mails, der er angivet som ’privat’ eller lignende – og do-

kumenter, der ligger i en boks, som er markeret som privat. Sådanne mails

og dokumenter kan du altså godt slette.

Det er vigtigt, at du laver denne ’sortering’ på arbejdspladsen og ikke for

eksempel sender dokumenter hjem for at sortere dem og så sender de ik-

ke-private tilbage.

På mange virksomheder gælder der en it-politik, som også omhandler

sletning og håndtering af mails og dokumenter i forbindelse med fratræden.

Hvis der er en sådan politik på din nuværende arbejdsplads, bør du oriente-

re dig heri. Og er der ikke en sådan politik, bør du drøfte sletning af mails og

dokumenter, inden du fratræder, med din chef – simpelthen for at undgå, at

der opstår tvivl eller uenighed om, hvad der kan og må slettes.

Din nuværende arbejdsgiver vil have adgang til de mails (og dokumenter)

af ikke-privat karakter, som måtte ligge på din mail-konto og drev – også ef-

ter du er fratrådt. Datatilsynet har dog udtalt, at en personlig mailkonto kun

bør være åben i kort tid efter fratræden og ikke i over 12 måneder, der skal

sættes autosvar på mailen om, at vedkommende er fratrådt, mailkontoen

må kun bruges til at modtage mails (samt videresende eventuelle private

mails), og det bør kun være få, betroede medarbejdere, som kan have ad-

gang til mailen.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

KS i miNiSterietS Sproglige refereNcegrupperegeringen har igangsat et arbejde om at udfærdige en national sprog-

strategi, der skal skabe grundlag for bedre match mellem uddannelses-

udbud og arbejdsmarkedets behov samt understøtte høj kvalitet og gode

overgange i sproguddannelserne. Som led i udarbejdelsen af den nationale

sprogstrategi vil Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsætte en re-

ferencegruppe, der skal drøfte udfordringer, perspektiver og løsninger på

sprogområdet. Referencegruppens drøftelser skal føde ind i udviklingen af

den nationale sprogstrategi.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har bedt KS formand Per Linde-

gaard Hjorth deltage i referencegruppen. Referencegruppen vil i øvrigt be-

stå af medlemmer fra Dansk industri ( DI) , Dansk Erhverv ( DE), univer-

siteterne, professionshøjskolerne og måske erhvervsakademierne. Per

Lindegaard Hjorth har naturligvis sagt tak for invitationen og ja tak til at del-

tage i referencegruppen.

Vil du blive klar på dine kompetencer? Prøv vores kompetenceskemaeret af de typiske spørgsmål, vi får fra mange medlemmer, er, hvor-

dan man bedst bliver mere klar på sine kompetencer. Hvordan dan-

ner man sig et overblik over et arbejdsliv? Hvordan formidler man

sine erfaringer, når man skifter spor? Hvilke erfaringer har man gjort

sig under sin uddannelse, som kan være særligt relevante fremadret-

tet? Hos Kommunikation og Sprog vil vi gerne tilbyde dig de bedste

muligheder for at afklare og udvikle dine kompetencer. Vi har derfor

udviklet en række skemaer, som kan hjælpe dig på vej.

Skemaernes formål er at lave en liste over de kompetencer og er-

faringer, du har fået ud af dit arbejdsliv, din uddannelse eller dine en-

kelte ansættelser. Ved at udfylde dem får du et samlet overblik over

dine erfaringer på området, og du kan på den baggrund drage nye

konklusioner og sammenhænge gennem din uddannelse og arbejds-

liv. Det kan være et første skridt mod en bedre forståelse af dig selv

og dine kompetencer.

Du kan finde skemaerne på kommunikationogsprog.dk

Kommunikation og Sprog tilbyder også kompetencevejledning

gennem kurser, feedback og enkeltsamtaler. Så hvis skemaerne har

inspireret dig til at arbejde videre med din faglige profil, er du altid

velkommen til at kontakte os.

Næsten en halv million til KS’erneKommunikation og Sprogs medlemmer omsatte i første halvår af

2016 for 6.940.741 kroner med Forbrugsforeningens betalingskort,

og de i alt 882 aktive medlemmer optjente 463.177 kroner i bonus

svarende til 525 kroner per medlemskort i snit. Du går glip af kon-

tante fordele, hvis du ikke benytter dig af den mulighed, som alle

KS-medlemmer har for at optjene bonus med Forbrugsforeningens

betalingskort. Du har nemlig mulighed for at optjene bonus og spare

penge hver eneste dag.

Du kan bruge Forbrugsforeningens betalingskort til stort set alle

typer køb, lige fra dagligvarer, tv, rejser, oplevelser og personlig pleje

til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj.

Et betalingskort fra Forbrugsforeningen giver dig adgang til flere tu-

sind forskellige indkøbssteder i hele Danmark, så der er rig mulighed

for at gå på opdagelse – ikke mindst blandt det store udbud af spæn-

dende internetbutikker, hvor du kan handle præcis, når det passer dig.

Er I flere voksne i husstanden, kan I få et betalingskort hver og op-

tjene bonus på hele familiens indkøb.

Du kan nemt og hurtigt melde dig ind i Forbrugsforeningen via

dit NemID. Udfyld indmeldelsesformularen på fbf.nu. Efter cirka 10

dage modtager du dit betalingskort og pinkode - og er klar til at gå på

bonusjagt. Du betaler kun 132 kroner om året for at være medlem -

eller 11 kroner om måneden, til gengæld er der 0 kroner i renter og

gebyrer ved normal brug af Forbrugsforeningskortet.

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Thomas Møller Larsenillustration / maj ribergaard

6/7

skal sociale medier overtage den interne kommunikation?Interne sociale medier a la Slack, Yammer og Facebook at Work er et must for fremtidens virksomheder, mener en SoMe-ekspert. Men virksomhederne gør klogt i at gå langsomt frem, advarer andre eksperter.

- intern kommunikation kommer til at gå i sam-

me retning som vores private kommunikation:

Det kommer til at foregå gennem feeds og apps

i stedet for store e-mails med mange mennesker

på cc. Kommunikation er undergået et paradig-

meskifte over de sidste fem-otte år, og det lå i

kortene, at der også skulle ske noget med den

måde, intern kommunikation foregår på.

Sådan lyder det fra Thomas Bigum, der ejer

kommunikationsbureauet Bigum og Co. og er

specialiseret i sociale medier. Han har begejstret

fulgt udviklingen indenfor den seneste genera-

tion af sociale medier til erhvervslivet. Systemer,

der imiterer de funktioner og den brugervenlig-

hed, vi kender fra de sociale medier, vi bruger i

privatlivet, og som gør det nemt for den enkelte

medarbejder at komme til orde over for kolle-

gerne – for eksempel via grupper, feeds og nye

måder at uploade indhold på.

Skaber mere effektiv kommunikation

Blandt de mest kendte sociale medier til er-

hvervslivet er Yammer, der blev lanceret i 2008,

Slack, der blev lanceret i 2013, og Facebook at

Work, der i skrivende stund er i testfasen.

- I løbet af de næste år vil det vise sig, at virk-

somheder, der ikke har skiftet deres interne

kommunikation over i det her paradigme, er

mindre agile. De kommunikerer langsommere

og sløvere. De misser muligheden for at mind-

ske alle de knuder, knaster og friktioner, der er

i en organisation. Bare sådan noget helt banalt

som arbejdsglæde: Det gør dig glad, at du får

syv likes af dine kolleger. Vi er vant til at få likes,

når vi bager en kage, fanger en fisk eller deler

en selfie, så i den organisation, hvor du ikke får

likes, føler du dig ikke værdsat, siger Thomas Bi-

gum og tilføjer:

- Hvis du ansætter en ny medarbejder på 21

år og beder ham om at kommunikere i det gam-

le paradigme – via e-mails med folk på cc – så

kan han ikke finde rundt i det. Sociale medier er

mere effektive: Du kan se historikken, og kom-

munikationen er meget tydeligere.

Thomas Bigum understreger dog, at interne

sociale medier ikke skal erstatte eksisterende

intranet og e-mails, men derimod fungere som

supplement. Men beskeden er klar:

- Hvis en virksomhed ikke beskæftiger sig

med det her, så er der nogen i virksomheden,

der har sovet i timen. Der skal være små mini-

projekter i gang med interne sociale medier.

Hos et af landets største rådgivnings- og revi-

sionsselskaber, BDO Danmark, har man – netop

som supplement til det klassiske intranet – si-

den oktober 2015 testet Facebook at Work, der

på mange måder minder om det traditionelle

Facebook, blot på indersiden af firewallen. Her

fortæller marketing- og kommunikationschef

Jeppe Schyth Olsen:

- Vi har haft et ønske om mere videnudveks-

ling og mere dialog, og at man kan hjælpe hinan-

den på tværs. Men det lykkedes aldrig at få dia-

logen i gang på vores traditionelle intranet – der

er det groft sagt meget top-down-information.

Derfor tester vi Facebook at Work som dialog-

værktøj og som del af et større kulturprojekt. Og

så har det stille og roligt udviklet sig til at være

lettere anarkistisk.

Da KOM magasinet talte med Jeppe Schyth Ol-

sen, havde ledelsen oprettet fem grupper, og

medarbejderne havde på egen hånd oprettet

omkring 60 grupper. Grupper, der – ifølge Jeppe

Schyth Olsen – bobler med aktivitet hver ene-

ste dag.

- De bliver brugt til at kommentere, samle op,

til inputs, likes, ideer og forslag. Det vilde ved

Facebook at Work er, at det ligner det Facebook,

vi kender. Og der er rigtig mange af vores an-

satte, der bruger Facebook i forvejen, så der er

ingen barrierer i at få folk til at bruge det, siger

Jeppe Schyth Olsen.

- Der er nogle meget store og spændende

perspektiver i det, vurderer han.

forsker: Klap lige hesten

Vibeke Thøis Madsen er mere tilbageholdende.

Hun forsker i interne sociale medier på Institut

for Virksomhedskommunikation på Aarhus Uni-

versitet. Og i 2014 interviewede hun – i forbin-

delse med sit ph.d.-projekt – de ansvarlige for

interne sociale medier i ti virksomheder.

Da hun skulle finde virksomhederne, var det

ikke noget problem at finde nogle, der havde

snuset til interne sociale medier. Men det var

straks sværere at finde nogen, for hvem syste-

merne rent faktisk fungerede.

- I 2014 var det svært at finde organisatio-

ner, hvor interne sociale medier fungerede rigtig

godt, siger Vibeke Thøis Madsen og uddyber:

- Da jeg skulle finde de ti virksomheder til

mit studie, var mit udgangspunkt, at vi kunne

læse, at flere og flere virksomheder indfører in-

terne sociale medier, og at vi derfor bør vide

noget mere om det. Så jeg ledte efter artikler

på K-forum og i avisernes erhvervssektioner og

spurgte i mit netværk for at finde virksomheder,

der brugte interne sociale medier. Men når jeg

ringede rundt til dem og spurgte: ”Har I interne

sociale medier? Vil du snakke med mig?’’, så

sagde de: ”Ah, ah, så meget aktivitet har vi hel-

ler ikke på dem.”

- Der er mange konsulenthuse, der siger: In-

terne sociale medier vil revolutionere den måde,

vi arbejder på. Men det har de sagt i fem år. Og

jeg har stadig ikke set revolutionen. Men det

kan også være, at det er et udtryk for, at det ta-

ger lang tid, og at folk skal have nye vaner. Må-

ske skal vi 10-15 år ud i fremtiden, før det for

alvor tager fart, siger Vibeke Thøis Madsen, der

samtidig advarer mod at være alt for determini-

stisk:

- Man skal ikke tro, at udbredelsen af interne

sociale medier bare er en lineær og uundgåelig

udvikling. Det tror jeg ikke nødvendigvis, det er.

For nogle organisationer vil det være den bed-

ste måde at gøre det på. For andre vil det ikke

være det.

Kunde & co: interne sociale medier vil vinde langsomt frem

Hos branding- og marketingbureauet Kunde &

Co arbejder seniorkonsulent Ulrikke Koch med

at udvikle interne kommunikationsprojekter i for-

bindelse med større brandmæssige forandrin-

ger. Hun har nogle af Danmarks største virksom-

heder som kunder. Og hendes observationer

er på linje med Vibeke Thøis Madsens: Det går

langsomt med udbredelsen af de interne sociale

medier.

- Det, jeg ser, er, at mange virksomheder ikke

benytter sig af mulighederne. Alle virksomheder

har et intranet, men de typiske systemer er ret

flade, der er ikke så meget interaktion, og den

digitale kommunikation blandt medarbejderne er

stadig domineret af mails, siger Ulrikke Koch.

Hun tilføjer, at fysiske møder stadig spiller en

væsentlig rolle i mange virksomheder.

Samtidig er hun dog ikke i tvivl om, at interne

sociale medier vil spille en voksende rolle i frem-

tiden.

Baseret på dit kendskab til virksomhederne, vil

du så vurdere, at Thomas Bigum har ret, når

han siger, at systemer som Yammer, Slack og

Facebook at Work vil vinde mere og mere ind-

pas?

- Det tror jeg, han har ret i. Men der er mange

platforme at vælge imellem, og det er på nuvæ-

rende tidspunkt svært at vurdere, hvilke der får

størst succes.

- Virksomhederne skifter dog ikke med et

knips. Det er først, når deres intranet er blevet

for teknologisk outdatet eller i forbindelse med

en meget stor satsning, at de skifter over til no-

get nyt. Alternativt skal der være nogle stærke

interne kræfter, der får introduceret de nye me-

dier på en lidt guerilla-agtig måde, hvorfra det

kan vokse sig større, siger Ulrikke Koch og tilfø-

jer, at ressourcefordelingen ofte ikke er til fordel

for de interne kommunikationsafdelinger:

- De interne kommunikationsafdelinger har ty-

pisk ikke så store budgetter. Så derfor tager det

ofte lidt længere tid at introducere nye værktø-

jer. Det skal helst ikke gå alt for stærkt, da flere

virksomheder ikke altid kan overskue, hvor de

skal finde ressourcerne til at vedligeholde de

nye platforme. I stedet er virksomhederne of-

test meget tro mod de kanaler, de kender, og

mest interesserede i at finde gode metoder til at

udbygge disse.

Demokrati eller overvågning?

En af forcerne ved interne sociale medier er –

som Jeppe Schyth Olsen fra BDO er inde på –

at de kan skabe en bottom-up-kommunikation,

som ikke er mulig med andre digitale værktøjer:

En studentermedarbejder kan for eksempel frit

kommentere på lederens opslag.

For en kommunikationsmedarbejder kan det

lyde opløftende. Men for en topchef kan det

være skræmmende. Og netop det demokrati-

ske potentiale er én af grundene til, at virksom-

hederne er tilbageholdende med at give de so-

8/9

Der er mange virksomheder, der ikke har turdet at slippe de interne sociale medier fri

ciale medier en fremtrædende rolle i den interne

kommunikation.

- Der er mange virksomheder, der ikke har tur-

det at slippe de interne sociale medier fri. De

tænker: Hvad sker der, hvis vi bare giver medar-

bejderne mulighed for at tale frit?, siger Vibeke

Thøis Madsen.

Ulrikke Koch gør sig de samme betragtninger:

- Du kan godt støde ind i nogle ledelser, der

siger: Kan vi styre kommunikationen, hvis vi be-

gynder at bruge et system som Yammer? Og

hvor ender den henne? Vi oplever, at der er en

vis konservatisme hos topledelserne, hvilket er

helt berettiget. Spørgsmålet er også: Hvor me-

get vil man have, at der skal debatteres? Og om

det overhovedet er en god ide i forhold til de

medarbejdergrupper, der skal kommunikeres til.

Og hvis ledelsen endelig lægger op til en de-

mokratisk dialog på interne sociale medier, er

det langt fra sikkert, at den bliver så åben og

bramfri, som det tilsyneladende er tilfældet hos

BDO.

Vibeke Thøis Madsen henviser til en viden-

skabelig artikel om emnet skrevet i 2012 af de

amerikanske forskere Jeffrey Treem og Paul

Leonardi. Artiklen har titlen ’Social Media Use in

Organizations: Exploring the Affordances of Visi-

bility, Editability, Persistence, and Association’.

Her lister de to forskere fire centrale karakte-

ristika ved interne sociale medier. To af dem er

visibility og persistence.

Vibeke Thøis Madsen udlægger teksten:

- Visibility vil sige, at både kommunikationen

og personen er synlig. Jyske Bank har for ek-

sempel et internt socialt medie, hvor man frem-

står med sit billede, navn og titel. Det gør, at

man står til ansvar for det, man kommunikerer.

- Og persistence vil sige, at ordene bliver fast-

holdt. Hvis nu vi står og snakker, og jeg siger,

’du er en stor idiot’, så forsvinder det i luften

bagefter. Men hvis jeg skriver det på det interne

sociale medie, så står det der! I Jyske Bank kan

man for eksempel ikke slette det, man har skre-

vet. Og man kan søge på det, der er skrevet i

deres diskussionsforum, helt tilbage til 2004.

- Så hvis du har en kultur, som er lidt betændt,

så får du meget svært ved at få medarbejdere

til at sige noget som helst på de interne sociale

medier. De skal ikke have noget klinket. Om-

vendt: Hvis folk føler sig trygge i deres ansættel-

se, og du har en åben kultur, så kan du få dem til

at sige rigtig meget.

- Min pointe er: Det er ikke systemet, der ska-

ber dialogen. Det er kulturen. Du kan i princippet

have den samme dialog i et meget simpelt dis-

kussionsforum, som du har på Yammer.

Og selv hvis det lykkes at skabe en åben de-

mokratisk dialog, så er det langt fra sikkert, at

det bliver en fordel for virksomhedens bundlinje

eller for medarbejdernes velbefindende, vurde-

rer Vibeke Thøis Madsen.

- Interne sociale medier kan også give en masse

støj: Lige pludselig skal medarbejderne både

tjekke nyheder, dokumenter og alle de her for-

skellige grupper. Og det kan give et informati-

onoverload. Så den enkelte organisation skal

være meget klar omkring: Hvorfor skal vi havde

det her? Og hvad skal det bruges til?, siger hun.

udviklingen er først lige begyndt

Men noget tyder på, at systemerne kan spille

en markant positiv rolle, hvis de bruges rigtigt. I

hvert fald fortæller BDO, at der er opstået langt

mere meningsfuld, digital dialog, efter virksom-

heden har kastet sig over Facebook at Work.

Og hvad systemerne angår, så er det hele

først lige begyndt, vurderer Thomas Bigum:

Der foregår en intens konkurrence om at bygge

fremtidens interne sociale medier. Og konkur-

rencen udføres af nogle af teknologiverdenens

allerstørste spillere. Det gælder for eksempel

Facebook og Microsoft. Sidstnævnte har opkøbt

Yammer og LinkedIn, der – ifølge rygterne –

også er på vej med et internt socialt medie.

- De ved alle sammen, at det går den her vej:

De køber ind på det, udvikler på det og tilføjer

det i deres systemer. Der er en kæmpe krig om

at blive standarden, vurderer Thomas Bigum.

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Thomas Møller LarsenFotos / Helene bagger

revisionsgigant:

Facebook at Work skal afløse interne e-mailsEt af landets største revisionsselskaber, BDO Danmark, har med succes testet Facebook at Work siden 2015. Systemet skal demokratisere den interne kommunikation – og håbet er, at det kan afløse de fleste interne e-mails, fortæller kommunikationschefen.

Jeppe Schyth olsen er kommunikations- og

marketingchef hos et af landets største rådgiv-

nings- og revisionsselskaber, BDO Danmark.

Og hos dem er Facebooks nye system til intern

kommunikation – Facebook at Work – lige nu et

levende bevis på, at nye interne sociale medier

kan vende op og ned på den interne kommuni-

kation.

Facebook at Work er – på overfladen – en næ-

sten tro kopi af den private version af Facebook,

som vi alle kender.

Skal booste dialogen

- Vi har haft et ønske om mere videnudveksling

og mere dialog, og at man kan hjælpe hinanden

på tværs. Men det lykkedes aldrig helt at få dia-

logen i gang på vores traditionelle intranet – der

er det groft sagt meget top-down-information.

Derfor tester vi Facebook at Work som dialog-

værktøj og som del af et større kulturprojekt. Og

så har det stille og roligt udviklet sig til at være

lettere anarkistisk, forklarer Jeppe Schyth Olsen,

der tester systemet i samarbejde med kommu-

nikationskonsulent Simon Warnich.

Testen begyndte i oktober 2015, og siden er

det gået stærkt. Cirka 700 danske BDO-medar-

bejdere har oprettet en profil, da KOM magasi-

net taler med Jeppe Schyth Olsen. Og medar-

bejderne har på eget initiativ oprettet omkring

60 grupper, mens lederne har oprettet fem grup-

per. Grupperne kan både være åbne eller luk-

kede, eller de kan gøres hemmelige og usynlige

for resten af virksomheden.

Over en Skypeforbindelse viser Jeppe Schyth

Olsen, hvordan medarbejdere og ledere deler

fagligt og privat indhold i de åbne grupper. Og i

de grupper, Jeppe Schyth Olsen viser frem, er

der en heftig aktivitet.

- Det er et sammensurium af information, si-

ger Jeppe Schyth Olsen, mens han peger rundt

på siden.

- Én skriver, at han er taget til København for

at arbejde. En anden, at han er taget til Aalborg.

En tredje skriver, at han først kan kontaktes ef-

ter kl. 14.00. Der bliver også delt faglige og so-

ciale ting. For eksempel afstemninger: Hvis vi

skal have et personale-arrangement, så kan man

foreslå tre dage, som folk kan stemme om.

Og så skaber systemet en mere gnidningsfri

videndeling, viser erfaringen.

- Vi har haft et ønske om at gøre kommuni-

kationen og videndelingen mindre topstyret og

mere styret af de ansatte.

- Hvis jeg tidligere videndelte noget – for ek-

sempel en fed, faglig artikel eller andet – så

sendte jeg den måske ud til tre-fire stykker på

mail. Men nu lægger jeg det op på gruppen, og

så er der pludselig mulighed for at få en dialog

i gang. Andre bruger det som inspiration til at

lægge andre artikler op – eller de deler fakta, der

relaterer til artiklen. Når der bliver delt noget,

kommer der fra fem til 50 kommentarer, siger

Jeppe Schyth Olsen og fortæller:

- På mange områder prøver vi at bruge det

som afløser for e-mailen.

feriefotos fra tyrkiet

Privatlivet bliver også blandet ind i billedet.

- Her har jeg en medarbejder, der er i Tyrkiet,

og som har lagt et billede op af sig selv og sine

Vi tester Facebook at Work som dia-logværktøj og som del af et større kulturprojekt. Og så har det stille og roligt udviklet sig til at være lettere anarkistisk, forklarer Jeppe Schyth Olsen, kommunikations- og marke-tingchef hos BDO Danmark.

10/11

revisionsgigant:

Facebook at Work skal afløse interne e-mails

børn ved en swimmingpool. Og hun har allere-

de fået de første 10 kommentarer. Folk skriver

’Sluk telefonen og nyd ferien’ og så videre. Så

det her er med til at understøtte den interesse,

vi har i hinanden som mennesker. Det virker

meget mere nørdet at gå ind og sende en e-mail.

Det her er mere umiddelbart, siger Jeppe

Schyth Olsen.

Og selv om det for det blotte øje kan virke

kaotisk, så er systemet med til at effektivisere

BDO’s interne kommunikation, mener Jeppe

Schyth.

- Grupperne giver mulighed for, at du lynhur-

tigt kan orientere dig i forhold til en problem-

stilling og fi nde ud af: Hvad er udfordringerne?

Hvad er løsningerne? Hvad har der været af de-

bat? Den viden ville du måske skulle bruge tre

måneder på at opdage, hvis vi ikke havde det

samlet her, siger han.

Cirka 700 danske BDO-medarbejdere har oprettet en profil, da KOM magasinet taler med Jeppe Schyth Olsen. Og medarbejderne har på eget initiativ oprettet omkring 60 grupper, mens lederne har oprettet fem grupper

Systemet gør det også nemmere at tale med

kolleger i udlandet. BDO Danmark er en del af

den globale koncern BDO International, og i af-

delinger i de øvrige lande er man også i gang

med at teste Facebook at Work.

- Jeg har en facebookgruppe med kommuni-

kationschefer i Sverige, Norge og Finland med

videre. Og hvis vi har lavet et nyt kommunika-

tionstiltag, så deler vi det med hinanden. Så er

tanken, at jeg en gang imellem kan slippe for at

opfi nde den dybe tallerken, hvis jeg kan få nem

viden om en løsning, de har lavet i Sverige, siger

Jeppe Schyth Olsen.

Men der er også ulemper: Et internt socialt

medie som Facebook at Work skaber for ek-

sempel et højere produktionspres.

- Der skal komme noget nyt hele tiden. Man

har en forventning om, at det bliver ret kedeligt,

hvis der ikke sker noget på et socialt medie –

også selv om det er arbejdsrelateret. Her gælder

de samme mekanismer som på det almindelige

Facebook. Så vi har haft noget ekstra arbejde

med hele tiden at lægge noget nyt ud, siger Jep-

pe Schyth Olsen.

Kan man stole på facebook?

Men hvad med datasikkerheden? Kan man stole

på Facebook?

Måske. Hos Facebook at Work ejer virksom-

heden selv dataene, og når den igangværende

testfase er ovre, kommer systemet formentlig

til at koste penge. Meget tyder altså på, at Face-

book at Work ikke vil skulle leve af den samme

invasive forretningsmodel, som den private ver-

sion af Facebook gør: En model, som har fået

mange privatlivsforkæmpere til at råbe vagt i

gevær.

Men Jeppe Schyth Olsen føler sig endnu ikke

helt tryg omkring Facebook.

- Vi er stadig i gang med at føle os frem. Og vi

har ikke taget en egentlig strategisk beslutning

i BDO Danmark om, hvordan vi vil bruge Face-

book at Work eller lignende medier i fremtiden.

Lige nu er det nyt og spændende, men snarligt

skal vi have lavet en lidt mere offi ciel strategi

– også for at skabe tryghed: Hvad kan man, og

hvad kan man ikke?

Lige nu har vi lavet et minikodeks: Vi vil ikke

have, at man deler kundefølsomme oplysnin-

ger og interne fi ler med videre på Facebook

at Work. Og det er ikke sådan, at Facebook at

Work kommer til at afl øse intranettet. Det vil

mere være et ’add on’, der skal stimulere dia-

logen, videndeling og socialisering – og på den

måde har det vist os, hvilke begrænsninger et

traditionelt intranet har, siger Jeppe Schyth Ol-

sen, der samtidig fortæller, at BDO Danmark

også følger udviklingen på andre sociale medier

med interesse.

12/13

Få en bedre studiekonto!

Ring på 3378 1970 eller gå på

studiekonto.dk

Studiekonto – ganske kort

2,25% i rente på de første 50.000 kr.

– derefter 0%

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Kun 5% i rente

Gratis Visa/Dankort og MasterCard

– samme pinkode

StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen

Hæv med Visa/Dankort i alle automater

i Danmark uden gebyr

Valutaveksling helt gratis

Når du er medlem af KS, kan du få en studiekonto

hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere

ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for

en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift

end andre steder.

Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk

Du kan også sende en mail til ks@lsb.dk eller

ringe på 3378 1970 og booke et møde. Det er let at

skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.

Værsgo’:

Danmarks bedste studiekonto

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af KS. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lads

9-1

1, 12

00

Kø

ben

hav

n K

, Cvr

.nr.

13 5

3 8

5 3

0. F

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl.

KS_160829_Studie_210x297.indd 1 30/08/2016 09.46

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Brian Due, Jesper Højberg Christensen og Thomas Albrechtsen

Kanalkaos eller k-strategier i den interne kommunikationHvilken kanal og hvilket medie eller digitale platform skal man bruge til hvilket kommunikativt formål i den interne kommunikation? Det er et af de hovedbrud, man oftest hører fra kommunikationspraktikere. Hvem siger hvad til hvem, gennem hvilket medie og med hvilken hensigt? Ingen har det endelige svar på det. Men man skal først starte med at besvare et andet spørgsmål: Hvilken strategi har du for din interne kommunikation?

engang var der blot den mundtlige talehand-

ling og overlevering. Så kom teksten og de før-

ste elektroniske medier som telegraf og telefon,

senere radio og fjernsyn, og muligheden for at

kommunikere til mange og på mange forskel-

lige måder steg voldsomt. Med internettets

fremkomst, og myriaden af forskellige digitale

platforme og nye kanaler, er dette eksplode-

ret i kaskader af uoverskuelighed. Derfor rejser

spørgsmålet sig selvfølgelig: Hvilke platforme er

det bedst, jeg bruger, og hvordan tilpasser jeg

mig dem?

Start med strategien

Men det er jo som at spørge, om æbler eller pæ-

rer smager bedst, at skulle svare på, om Flickr

er bedre end Instagram, eller en plakat er bed-

re end en radioreklame, eller et nyhedsbrev er

bedre end intranettet. Hvad man skal vælge af-

hænger lidt af smag og stil, men først og frem-

mest af afsenderens overordnede strategi. Nu

er strategier næsten så forskellige som de men-

neskers intentioner, de skal udtrykke. Så det er

lettere at sige noget om meta-strategierne, de

basale strategiske tilgange, man kan vælge mel-

lem. Her mener vi, der findes tre overordnede

strategiske tilgange, der kan udtrykkes som pa-

radigmer.

De tre strategiske paradigmer

Paradigme 1-strategier bygger på, at du har en

’sandhed’, et givet envejsbudskab, der skal ud, og

som nogle vil tage til sig. Ganske mange vil for ek-

sempel gerne høre en nytårstale fra regent eller

statsminister, eller et godt foredrag postcastet.

Paradigme 2-strategier, der er de markant

mest udbredte og baggrunden for de mange

kommunikationsuddannede medarbejdere, vi

har fået de sidste 25 år, inkluderer en højere

grad af styret dialog eller feedback gennem et

bestemt medie til og fra målgruppen. Langt de

fleste interne kommunikationskampagner byg-

ger på et budskab målrettet en målgruppe med

responsmuligheder.

Men det kan også være relevant med en pa-

radigme 3-strategi, hvor man bryder med tan-

ken om at få afsenders ’sandhed’ ud, og i stedet

satse på involvering og samskabelse af kom-

munikationsløsningen. For eksempel er det ofte

reelt meget få, der reagerer på en kampagne el-

ler bruger en ny app i en organisation, hvorfor

det måske kan være bedre at involvere mere

præcise interne stakeholdere i en event eller en

workshop.

De gamle transmissionsteoretiske kommuni-

kationsmodeller, der gælder for paradigme 1, og

i nogen grad paradigme 2, virker ofte forældede

i den nye digitale verden, hvor transparens er

blevet et nyt grundvilkår. Medarbejdere kigger

og kommunikerer uden filter ud i omverdenen,

og omverdenen kigger og kommunikerer ind i

virksomheden. Og det hele sker udenom det

gamle skel mellem intern/ekstern, virksomhed/

omverden og disses vertikale strukturer. Derfor

er det som hovedregel bedst for eksempel i for-

hold til at bruge de sociale medier internt at tage

udgangspunkt i en dybere paradigme 3-strategi,

der forstår, hvordan kommunikation er et sam-

skabelsesprojekt, der sker i mødet mellem af-

sender og modtager i netværkskonfigurationer

på kryds og tværs af ’skel’.

Hvordan vælger man medie?

Medieteoretikeren McLuhan (1964) sagde, at

”the media is the message”, hvormed han men-

te, at mediet, der transporterer budskaber, også

samtidig rammesætter budskaberne, og dermed

påvirker, hvordan de bliver opfattet. Og som

antropologen Bruno Latour også har vist, er et-

hvert medie en ting, en aktant, en mulig relevant

og betydningsfuld aktør, der skaber og påvirker

handlinger. McLuhans medieteori skelnede mel-

lem ‘kolde’ og ‘varme’ medier, hvor de varme er

let tilgængelige, så at sige ‘brugervenlige’, hvori-

mod mere komplekse medier er ‘kolde’. At se

fjernsyn er ‘varmt’, hvorimod at læse en bog er

‘koldt’. En lignende mere sammensat model er

teorien kendt som Media Richness Theory (Len-

gel & Daft, 1989), der beskriver, hvordan fysiske

møder som ansigt-til-ansigt er ‘rige’, fordi de in-

volverer mange sanser, hvorimod video, telefon

og tekst bliver mindre og mindre ‘rigt’. Psykolo-

ger har dog påvist, at terapi via e-mail eller chat

kan være fuldt så effektivt som ansigt-til-ansigt,

så det kan diskuteres, om mennesker ikke bare

kan kompensere og fornemme ‘rigdommen’ ud

fra mikrotegn. Men pointen om, at medier har

forskellige funktioner og effekter, er relevant i

strategisk belysning.

14/15

Kanalkaos eller k-strategier i den interne kommunikation

mediemix ud fra effekthierarkier

I praksis har man ofte brug for at sammensæt-

te medievalget. Hvor de mindre ‘rige’ medier

er gode til at skabe opmærksomhed, er det nu

engang de store beslutninger i krig som i kær-

lighed, der træffes ansigt til ansigt. I fi gur 2 kan

man se, hvordan man typisk sammensætter sit

mediemix, så hvert medie udfylder sin funktion

i et beslutningshierarki, hvad enten det gælder

valg af nyt intranet, nye interne procedurer, nye

beslutninger eller anden intern kommunikation.

medievalg ud fra semiotisk kapacitet

En anden meget anvendelig måde at tænke me-

dievalg på er at knytte an til graden af semio-

tisk kapacitet, forstået som antallet og graden

af mennesker og sanser, som hvert medie kan

håndtere (se Hodge & Kress, 2007). Hermed

får man en inddeling, der kan kobles til de me-

ta-strategiske paradigmer, og dermed indde-

ler man ikke ‘primitivt’ efter medier, men efter

hvordan man bruger medierne.

Netmedierne har særligt aktualiseret dette.

Intranettet kan være et simpel propaganda-‘fri-

mærke’ efter paradigme 1. Eller det kan være en

styret dialogkanal til information omkring events

og aktiviteter (paradigme 2). Eller det kan være

et community for brugerdreven indhold og høj

involvering af medarbejdere (paradigme 3). In-

tranettet som en særlig medietype kan altså

bruges til meget forskelligt, ligesom alle andre

typer medieplatforme kan, og det er den stra-

tegiske sammenhæng, det indgår i, der bør be-

stemme. Her er et par tendenser særlig interes-

sante, når vi tager mediebriller på.

mediekonvergens og transmedia storytelling

Mediekonvergens betyder, at man reproduce-

rer det samme indhold igennem forskellige me-

dieplatforme. For eksempel kan en tekst, der

er skrevet til en blog, få en variant på sociale

medier og som et videoklip. En mere strategisk

variant af mediekonvergensen er transmedia

storytelling (Pratten, 2011). Ideen er at fortælle

en sammenhængende historie på tværs af de

forskellige medietyper og platforme, der sam-

tidig tager højde for den semiotiske kapacitet.

Det handler om at producere noget indhold, der

er narrativt synkroniseret, hvormed man enga-

gerer brugerne. Det kan for eksempel være gen-

nem en fysisk kampagne, der skaber opmærk-

somhed, der via en QR-kode og en app kan få

Mediemix. Graden af mediets involveringsevne er her koblet med afsenders kommunikationsmål. Det gør det muligt at bestemme det mediemix, man har brug for til at opnå en serie af ønskelige effekter, typisk fra opmærksomhed (komme i lytteposition) til handling.

Graden af et medies semiotiske kapacitet koblet med de tre paradigmer. Matrixen afgør dermed brugen af mediet, hvor selve mediet godt kan være det samme, men perspektivet, det bruges i, er forskelligt.

Overordnede gode råd

• Læg først en kommunikationsstrategi

for hvert projekt. Først derefter giver

det mening at vælge medie/kanal, da

disse i sig selv kan bruges til meget

forskelligt.

• Brug ikke nødvendigvis alle mulige ka-

naler - tænk mere på at være til stede

der, hvor målgruppen er.

• Forstå hver kanals semiotiske kapaci-

tet, og naviger efter det.

• Husk, at stakeholdere forbinder sig

på kryds og tværs af ‘skel’, og arbejd

med tværgående storytelling.

• Udvikl, og lad det attraktive indhold

være udgangspunktet for, at brugere/

kunder blive trukket ind i jeres univers.

• Tænk generelt online i korte budska-

ber og frekvent brug af visuelt mate-

riale.

en del af medarbejderne til at linke til en side på

Facebook, en anden på Twitter og en tredje på

Instagram, der så igen består af små viralt po-

tente videoklip på YouTube og endelig til invitati-

oner til et fysisk arrangement og så videre. Den

bærende historie gives altså forskellige udtryk

og føren-videre-muligheder igennem forskellige

medier ud fra ethvert medies særlige variant af

semiotisk kapacitet.

Jo mere mangfoldigt et mediehav, desto vigti-

gere er det at gå op over alle bølger og krusnin-

ger og se på konteksten for kommunikationen

og lægge en strategi i forhold til den. Derfra kan

man så igen gå ned og vælge det relevante mix

af medier i forhold til målgruppen.

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Anne nimb

Vi udvikler et fælles tredje med co-creationCo-creation er egentlig et 70’er-begreb, som har fået en renæssance. Dengang talte man om aktionslæring, fremtidsværksteder og brugercentrerede udviklingsprocesser. Grundlogikken og procesredskaberne er stort set de samme i dag. Andre kommunikationsredskaber og organisationskulturer i dag giver selvfølgelig en vis forskel.

Når et problem er svært at løse ved hjælp af

kun en enkelt faglighed, kan man gribe til co-

creation. Her arbejder flere fagligheder fra virk-

somheden eller organisationen sammen, og her

inddrager man oven i købet slutbrugeren – som

kan være en borger, en kunde, et medlem eller

en vælger.

- For eksempel står den offentlige sektor i dag

med nogle samfundsproblemer, som er kom-

plekse og flertydige, og de er svære at løse ved

hjælp af en enkelt faglighed. Det peger på net-

værksmodeller, hvor alle skal ind og pege og ud

fra det perspektiv indgå i en løsningsproces. Det

forklarer Steffen Löfvall, ph.d. i strategisk ledel-

se, medstifter af det forskningsbaserede konsu-

lenthus cph:learning og ekstern lektor på CBS,

ITU og KU. Han har arbejdet i en årrække med

strategiske samskabelsesprocesser i rollen som

ledelseskonsulent, universitetsafdelingschef og

praksisforsker.

- Vi kan ikke løse den slags komplekse pro-

blemstillinger med simple tekniske løsninger. Vi

må undersøge, hvordan vi kan nå frem til fæl-

les løsninger, som alle har ejerskab til. Dem, der

skal være med til at løse problemet, skal deltage

i processen.

Der er forskellige definitioner af co-creation,

som i bund og grund handler om at møde ind

på en arena med sine forskellige fagligheder og

arbejde sammen om en fælles løsning, det fæl-

les tredje.

- Der er forskel på ægte co-creationprocesser

og på almindelige samarbejdsprocesser. Når vi

arbejder med co-creation, har vi ikke en forudind-

tagethed. Vi er nysgerrige på hinanden og kan

finde løsninger på udfordringer, som vi ellers ikke

kunne løse, forklarer Steffen Löfvall og nævner

kommunernes og boligselskabernes partnerskab,

hvor KL og BL i forbindelse med deres årskonfe-

rence havde co-creation som tema, og man sam-

skabte en bog om samskabelse.

I det offentlige kalder det som regel på sam-

skabelsesprocesser, hvis man vil finde innova-

tive og robuste løsninger. Lige nu gælder det ak-

tivering af ressourcepotentialet i den 3. sektor.

Derfor ser vi på nuværende tidspunkt en massiv

udvikling af forskellige frivilligheds- og borgerind-

dragelsesmodeller.

flere skal tænke sammen

I det private erhvervsliv er det virksomhederne,

der udvikler produkterne, som så skal kommu-

nikeres til et marked. Man kan måske godt de-

signe et fantastisk produkt, men hvis ikke de

øvrige aktører er med i processen, tager de ikke

ejerskab til det. Så udfordringen er, at kunder-

ne i den sidste ende ikke nødvendigvis reagerer

positivt på hverken produktet eller kommunika-

tionen.

- Men kunderne har en tendens til at reagere

mere positivt, hvis de er deltagere i processen,

helt fra starten, hvor man begynder at udvikle,

siger Steffen Löfvall.

- Kunder er jo ikke en homogen masse. Den

enkelte skal opleve, at han bliver set, hørt og

forstået. Derfor giver det pote at involvere sine

interessenter mere aktivt. Faktisk er det kun fan-

tasien, der sætter grænser for, hvordan man kan

involvere kunderne i den samlede proces.

Steffen Löfvall nævner eksempler på vellyk-

kede samskabelsesprocesser fra høreapparatin-

dustrien og fra Samsø og Bornholm, hvor man

mødes og diskuterer nye produkter, markeder

og markedsføringsmodeller.

- Jeg tror, det er vigtigt, at flere her i Danmark

tænker, som de for eksempel gør på Bornholm

og Samsø. Her samarbejder erhvervsvirksom-

heder og myndigheder til fælles bedste. Her ud-

vikler de blandt andet nye fødevarer og grønne

energisystemer i fællesskab. Hvis vi har svært

ved at samarbejde med vores kolleger, bliver

det nok nemmere for udenlandske aktører at

konkurrere med os, siger han.

Men hvorfor er samskabelse så interessant

lige nu?

- Vi har arbejdet professionelt med strategi og

strategiimplementeringsprocesser i mange år,

og vi kan se, at i de klassiske top-down-drevne

strategiprocesser kniber det med ejerskab og

implementering. For rigtig at lykkes giver det

mening at involvere flere ledere, medarbejdere

og eksterne interessenter, siger Steffen Löfvall.

Og hvorfor skal kommunikatører interessere

sig for det?

- Det skal de, da det gælder om at gøre sig

spilbar ved at have fat i mindsettet, ressourcer-

ne og redskaberne. Så bliver du inviteret ind og

undgår at ende som den, der sidder udenfor.

Steffen Löfvall optegner tre roller, som kom-

munikatører kan indtage i co-creationprocesser:

1. Arkitekten – der designer processen og er

proceskonsulent

2. Deltageren – som træder ind i processen

3. Formidleren – som formidler, hvad andre har

gjort og trækker essensen ud.

De tre roller kalder på forskellige kompetencer,

men bedst ville det være, hvis kommunikatøren

trådte ind i alle tre roller i samskabelsesproces-

sen.

- Hvis du ikke bare vil være formidler eller del-

tager, så skal du kunne have forskellige tænke-

hatte på, siger han. Du skal kunne det blå sprog,

16/17

Vi udvikler et fælles tredje med co-creation

som er det funktionelle managementsprog. Og

du skal kunne det røde sprog, der handler om

udvikling og strategiske processer med respekt

for forskellig faglighed, hvor man hele tiden lyt-

ter til sine interessenter og involverer dem. Og

så er der det grønne sprog, som er eksplorativt,

fortolkende og symbolskabende, hvor vi ikke

kan tage for givet, at alle er med. Vi kan ikke

tage det for givet, at ledelsen alene kan tegne

virksomheden og få opbakning til denne fortæl-

ling. Alle har en mening og tænkning, og denne

kan aktiveres gennem samskabende strategipro-

cesser.

- Man skal helst være dygtig til alle tre sprog

som kommunikatør, fordi du skal kunne desig-ne samskabelsesprocessen. Jeg tror, de fl este

kommunikationsfolk har disse kompetencer i

forvejen, for de sidder tæt på ledelsen, og de

kan se de store perspektiver og er trænet til at

tale meningen frem.

- Det er jo en proces, hvor man ikke altid ved,

hvor man ender, og hvor man accepterer, at det

er sådan, det er.

- Og det ideelle vil være, hvis du er kompe-

tent til, og selvfølgelig får lov til, at veksle mel-

lem arkitekt, deltager og formidler, slutter Stef-

fen Löfvall.

KS-DAgeN handler om co-creation

Det sidste er Jacob Søby Bang meget enig i.

Jacob er direktør i Strategize og moderator og

medarrangør på KS-DAGEN 2016 i København,

hvor vi i år skal arbejde med co-creation.

- Når kommunikatører skal co-create, er det

ikke alene fordi, det er spændende. Det kommer

simpelthen til at blive afgørende for de organisa-

tioner, vi arbejder med, at vi behersker samska-

belsens kunst. Mange organisationer er nemlig

blevet så højt specialiserede, at man i forhold til

udvikling og problemløsning langtfra dækker alle

- Kommunikatører skal interessere sig for co-creation, fordi det gælder om at gøre sig spilbar ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Så bliver du inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor, siger Steffen Löfvall, cph:learning.

Fakta

Co-creation er netværksøkonomiens nye

metode til ideudvikling og vækst. Det

kan bruges som et forretningsstrategisk

værktøj og er et begreb, der har vundet

frem i takt med en udbredt opfattelse og

erkendelse af, at forbrugere ikke er, el-

ler ønsker at være, passive modtagere af

marketing- og kommunikationsindsatser.

Co-creation er en proces, hvor udviklin-

gen af nye initiativer eller produkter sker

i fællesskab og i samskabelse. Det er en

måde at arbejde på, og det starter med

at lytte til hinanden, for man co-creater i

tæt samspil mellem forskellige faggrup-

per, kunder og borgere.

de væsentligste perspektiver internt. Og hvis en

organisation er stor nok til internt at rumme alle

disse perspektiver, så vil mange af dem være

usynlige for hinanden, fordi de er organiseret

i afdelinger og siloer, som ikke taler sammen.

Kommunikatører og sprogfolk er imidlertid vant

til at oversætte og formidle og kan bruge denne

faglighed til at sikre, at viden og kompetencer

udnyttes på tværs i organisationen og blandt

eksterne aktører, siger han.

- Faktum er, at de færreste aktører i fremtiden

vil kunne løse alting selv. Det kan godt være, at

man som ekspert kan udtænke den optimale

løsning. Men hvis de, der skal virkeliggøre den,

hellere vil noget andet, så har man jo skudt sig

selv i foden, hvis man ikke tidligt har fået deres

perspektiver med. Forskellige aktører har for-

skellige perspektiver, arbejdsmetoder og suc-

ceskriterier. Det er en udfordring. Men det rum-

mer også løsningen.

- Kommunikatører kan få folk, der taler for-

skellige sprog, til at forstå hinanden. På den ene

side ved vi, at videndeling ikke sker automatisk.

Det kræver indsigt, målgruppeforståelse og for-

midling. Og det kan vi sikre. På den anden side

kan vi også – hvis vi har de rigtige redskaber –

løfte os op og designe den formidlingssituation

eller det medie, der skal til, for at forskellige per-

spektiver kan mødes. De, der i fremtiden kom-

mer til at facilitere sådanne processer – og ud-

vikle løsninger på tværs af fagligheder – vil blive

efterspurgte på tværs af brancher. Og jo før man

indtager den position, jo større indfl ydelse får

man jo. Derfor er der rigtig god grund til at kom-

me med til KS-DAGEN og blive endnu skarpere

på, hvad man vil gøre, siger Jacob Søby Bang.

KS-DAgeN 2016 KBH

tirsdag den 8. november 2016 – kl. 09.00 til 17.00

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Anne nimbFoto / Carsten snejbjerg

Co-creation:

Et eksempel fra det virkelige (politiske) livAlternativets partiprogram er Danmarks officielt første crowdsourcede partiprogram. Men hvordan fungerer co-creation, når det er politik, man skaber sammen?

Da Alternativet dukkede op i november 2013,

var det et politisk parti uden en politik. Man hav-

de et manifest, man havde nogle værdier, og

man havde sine debatdogmer. Men ikke en po-

litik. Og det var ikke set før. Og derfor blev det

fokus for mediedækningen.

- Det var en meget lidt medieegnet udmel-

ding, at man ville ud og crowdsource sin politik

og lade alle, der havde lyst, medvirke til at skabe

den. For os gav det god mening, fordi borgerne

føler sig både meget lidt inkluderede og frem-

medgjorte i perioderne mellem valgene, men vi

udsatte os for kritik, for hvordan kan man sige,

at man er et politisk parti, hvis man ikke har en

politik? Det var der mange, der satte spørgs-

målstegn ved, fortæller Magnus Harald Haslebo,

pressechef hos Alternativet.

Rasmus Jønsson, politisk kommentator, vur-

derer, at der blev sat spørgsmålstegn ved den

måde at danne et partis politik på, fordi vi er op-

draget i en politisk kultur, hvor det er politikerne,

der fi nder ud af, hvad partiet står for.

- Der er en vis modstand mod det, man kal-

der designerpolitik, hvor man spørger borgerne,

hvad de mener, og så danner man sin politik, så

det passer til det. Men det fungerer for Alterna-

tivet, fordi det kommer i sammenhæng med en

bevægelse, hvor mange er trætte af spin, stram-

me kommunikationsrammer og politikere, der

gentager sig selv, siger han.

Alternativet fi k fra starten en fl adere struktur,

end man ellers ser hos politiske partier, og den

struktur har partiet stadig. Partiets politik er et

resultat af såkaldte ’politiske laboratorier’. I parti-

ets første måneder var medlemmer og borgere

med til at udvikle politikken på cirka 100 labo-

ratorier. Alternativets partiprogram er dermed

Danmarks offi cielt første crowdsourcede parti-

Politisk laboratorium

Formatet er ikke fast defi neret, og et po-

litisk laboratorium kan tage form af både

workshopper, arbejdsgrupper, mindre

møder og andre formater. Som regel

indbefatter et politisk laboratorium et

par oplæg fra to eller fl ere relevante vi-

denpersoner indenfor det givne område,

hvorefter der startes nogle workshop-

diskussioner i mindre grupper om for-

skellige vinkler, elementer eller fordele/

ulemper. Dette samles op på i plenum,

sammenfattes af tovholderen og renskri-

ves til et politisk udkast, som de skal stil-

le med til et kommende møde i Politisk

Forum, som er Alternativets politiske be-

slutningsenhed.

program. Programmet opdateres løbende, i takt

med at partiets politik udvikles. Da partiet kom i

Folketinget, måtte man på nogle områder sige,

at ”politikken kommer, når den kommer”.

- Det er hele den ånd, der trækker kunder til

butikken, siger Rasmus Jønsson. De har været

rigtig gode til at fortælle, at de er noget andet end

de andre partier. Men jeg tror nu ikke, man skal

tage fejl. Alternativet er ikke bare en holdeplads

for fritænkere – det bliver også styret fra toppen.

Magnus Harald Haslebo fortæller, at proces-

sen foregår i gruppediskussioner, hvor man fi n-

der frem til for eksempel fem ideer til en politik

på det område, som nu er på programmet den

dag. Ideerne ryger ikke direkte ind i partipro-

grammet, men bliver taget op i partiets politiske

forum, som diskuterer ideerne, afstemmer dem

med partiets værdier og stemmer om, hvorvidt

de skal indføres i partiprogrammet.

- Det er vigtigt, at vi får fortalt om alt det, der

kommer ud af at gøre tingene på den måde, vi

gør dem, siger han. Tanken bag er, at ’fl ere ved

mere’, og det er en meget vigtig del af proces-

sen, at der bliver lyttet.

- Vi kan se, at processen betyder, at deltager-

ne er frigjorte, også fra den kassetænkning der

ellers præger politik. De tør komme med krea-

tive forslag, og de forlader laboratorierne med

lyst til at være en del af demokratiet. Der er en

entreprenant ånd, hvor alt i udgangspunktet er

muligt. Vi er her jo for at forandre verden, siger

Magnus Harald Haslebo.

- Alternativet rammer noget ved at gøre det

på en anden måde end de andre partier. De dyr-

ker processerne, og medlemmerne inddrages

mere synligt, end det sker i andre partier. Nogle

af partierne er jo ved at udvikle sig til, at med-

lemmerne er medlemmer af en fanklub og ikke

et politisk parti. Det er meget forskelligt, hvor

meget man inviterer til indfl ydelse, og hvor me-

get man bruger sine medlemmer som ambassa-

dører, siger Rasmus Jønsson.

Journalistiske kriterier er en udfordring

Magnus Harald Haslebo fortæller, at det svæ-

reste har været at sætte partiets seks debat-

dogmer op over for især to af de journalistiske

nyhedskriterier - konfl ikt og sensation - som er

de to kriterier, der fylder mest for Christiansbor-

gjournalister.

- Konfl ikter og sensationer er ikke noget, vi

er optaget af at bidrage til. Så vi siger nej til at

18/19

Magnus Harald Haslebo

Uddannet journalist (DJMX 2010) og cand.comm.

i politisk kommunikation (SDU 2014). Presse-

chef i Alternativet og har arbejdet for partiet siden

august 2014. Kommunikationsafdelingen i Alterna-

tivet har seks fastansatte: en pressechef, en kom-

munikationschef, to pressemedarbejdere og to an-

svarlige for sociale medier. Anser Facebook for at

være Alternativets for tiden vigtigste medie.

Co-creation:

Et eksempel fra det virkelige (politiske) liv

alternativet

Alternativet blev præsenteret den 27. no-

vember 2013 på et pressemøde på Chri-

stiansborg af medstifterne Uffe Elbæk

og Josephine Fock. Partiet har i dag tæt

på 11.000 medlemmer.

Til at starte med identifi cerede Alter-

nativet tre store kriser, som deres poli-

tik skulle være løsninger på: klimakrisen,

empatikrisen og systemkrisen. Dette

blev rammerne for den kommende poli-

tikudvikling.

Fokus er på bæredygtig omstilling -

både miljømæssigt, økonomisk, socialt

og kulturelt - et ønske om en ny politisk

kultur og et opgør med politiske lappe-

løsninger og neoliberalistisk økonomisk

tænkning. Partiet er ikke bundet til en

bestemt ideologi, men har i stedet et

’manifest’, hvori der står, hvad Alterna-

tivet er, vil og udspringer af. Medlem-

merne skaber politikken på baggrund af

de seks kerneværdier (mod, generøsitet,

gennemsigtighed, ydmyghed, humor og

empati). Derudover har Alternativet seks

debatdogmer, der, ifølge partiets hjem-

meside, vil ”fungere som rettesnor i den

måde, vi driver politisk debat på. Dog-

merne har til formål at mindske støjen

og sætte fokus på det politiske indhold.”

Alternativet fi k 4,8 procent af stem-

merne i valget 2015 og derved ni manda-

ter i Folketinget.

medvirke i historier, hvor det går ud på at kriti-

sere andre. Vi vil fortælle, hvad vi synes, vi skal

gøre, og vi forsøger aldrig at medvirke i person-,

konfl ikt- og sensationshistorier. At medvirke i

dem strider imod vores debatdogmer, som vi

bestræber os på altid at leve op til. Det er en

svær og energikrævende øvelse, men vi tror på

det og bliver ved. Og egentlig er jeg sikker på, at

andre vil følge trop, for der er mange andre end

os, der er trætte af person-, konfl ikt- og sensati-

onshistorier og det samspil, der er mellem jour-

nalister og politikere.

Det fremgår af Alternativets debatdogmer, at

man skal lytte anerkendende, og det er en stor

udfordring, når man ikke er vant til det.

- Det sidste trin på konfl ikttrappen er handlin-

ger, der tjener til at forvolde skade på en ople-

vet modstander – velvidende, at det samtidig vil

skade én selv. Et eksempel på dette er de nega-

tive kampagner, man ser så ofte i dansk politik

– især under valgkampene. Vi vil fl ytte debatten

fra konfl ikt til almindelig uenighed, og vi vil være

det gode eksempel. Vi anerkender andres ideer,

vi siger, hvem der gør det godt, og så taler vi el-

lers om os selv, vores ideer og politik. Det giver

en langt mere behagelig samtaleform, og så gi-

ver det for mig meget lidt mening, hvis vi brugte

vores taletid på at kritisere andres politik. Det er

jo tid, der går fra at fortælle om vores egen po-

litik. Vi går op i at tale de gode ting op, komme

med eksempler ude fra verden og peger på løs-

ninger.

Rasmus Jønsson er enig i, at mange er trætte

af den måde, der bliver diskuteret politik på. Og

at det må være en konstant udfordring for Alter-

nativet at fastholde formen.

- Jeg synes heller ikke, de helt lyder så an-

derledes end de andre politiske partier, som de

gjorde i begyndelsen. Men ingen tvivl om, at det

er noget af det, der har været med til at skabe

den særlige stemning, der er omkring partiet, si-

ger han.

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / Brian Due, Jesper Højberg Christensen og Thomas Albrechtsen

Den interne identitet i internationale virksomheder skabes, når orkestret spiller sammen. Men det må gerne være på hvert sit instrument og efter fælles toneart, da kakofoni kun skaber forvirring. Der sker altid forandringer i et globalt og internationalt marked, og derfor er skabelsen af en fælles indre identitet en kontinuerlig organisatorisk opgave.

mange virksomheder er internationale med af-

delinger spredt rundt om i verden. Det har en

række konsekvenser for måden at kommunikere

internt og stiller udfordringer til skabelsen af en

fælles kultur og identitet. Det kommer særligt til

udtryk i situationer, hvor virksomheden må re-

orientere sig i en globaliseret verden. Ligesom

man kan spørge sig selv: ”Hvad skal jeg gøre i

den her situation?”, kan organisationer ’spør-

ge’ sig selv om det samme. For begge gælder

det, at svaret oftest vil vokse ud af en mere el-

ler mindre bevidst opfattelse af egen kultur og

identitet, og af hvilken type handlinger der en-

ten definerer én eller før har givet succes. I den

situation er det vigtigt at forsøge at skabe en

sammenhængende, meningsfuld og retningsbe-

stemt fælles indre identitet, der også giver me-

ning i omverdenen.

udfordringen med kakofoni

Udfordringen i mange virksomheder er, at lede-

re og medarbejdere skaber deres egne små pro-

jekter, meninger, værdier og verdensbilleder, og

som konsekvens deraf også let kommer til at gå

i forskellige retninger. Ledelsesmæssigt og for-

retningsmæssigt er det ønskeligt at få ’orkestret

til at spille sammen’, men gerne tydeligt hvert

sit instrument og efter fælles toneart, da kako-

foni kun skaber forvirring. Skabelsen af en fælles

indre identitet er derfor en kontinuerlig organisa-

torisk opgave, fordi der altid sker forandringer i

et globalt og internationalt marked.

Skabelsen af en fælles identitet

Identitet handler om at vide, hvem man som

virksomhed ’er’ og ønsker at ’være’. Identitet

er imidlertid aldrig et spørgsmål om sandhed el-

ler en mere virkelig organisatorisk essens, men

altid et spørgsmål om perceptioner, det vil sige

opfattelser og konstruktioner. Spørgsmålet om

konstruktion af identitet er dertil todelt. For det

første: Når virksomheder refererer til deres egen

identitet, er det ofte for at svare på, hvordan

man bør handle her og nu. Ledelsen og kommu-

nikationsfolk siger for eksempel: ”Vi er sådan og

sådan, derfor skal vi handle sådan og sådan nu.”

For det andet skal man samtidig søge svar på,

hvem man ønsker at være i fremtiden. Man må

stille sig spørgsmålene: ”Hvem vil vi være om et

år og om fem år, og hvad skal vi gøre nu for at

nå derhen?”

Hvis interne forandringer og reorienteringer

af virksomheders forretning eller brand skal lyk-

kes, skal alle virksomhedens ledelsesled gribe,

fortolke, oversætte mentalt og kulturelt samt

medskabe denne nye retning og identitet.

Denne proces med at forstå, skabe og imple-

mentere en bestemt indre organisationsiden-

titet, som medarbejdere kan relatere til, er

vanskelig på flere fronter på grund af særligt

internationale virksomheders geografiske og

kulturelle spredning og kompleksitet.

Sammenhæng og forskel mellem det ydre brand og den indre identitet

Indefra skaber virksomhedens ledere og

medarbejdere individuelt og kollektivt et om-

drejningspunkt i form af et sæt af handlin-

ger, udvekslinger, billeder og værdimæssi-

ge udsagn, som gør virksomheden levende

for sine stakeholdere. Dette sker bevidst og

ubevidst. Disse vil være præget af ledelsens

strategiske bestræbelser, som (forhåbentligt)

har skabt nogle efterstræbelsesværdige for-

ståelser og adfærdsmønstre i virksomheden,

men kulturen i organisationen har også altid

sit eget liv, der ikke fuldstændig kan kontrol-

leres.

Udefra har samarbejdspartnere, kunder

eller investorer forskellige billeder af og for-

ventninger til virksomheden, men møder igen

og igen virksomheden, hvorefter disse bil-

leder og opfattelser kan ændres i takt med

forandringer. Virksomhedens samlede om-

dømme i offentligheden er vigtig for virksom-

hedens samlede både indre og ydre brand.

Virksomheder, der ønsker et stærkt og tyde-

ligt brand med klare konsekvenser, stræber

altså efter sammenhæng mellem tre instan-

ser:

1. Ledelsens ønsker til, hvad virksomheden

skal opnå (strategisk vision)

2. Medarbejdernes handlinger, viden og idea-

ler (kultur)

3. Eksterne stakeholderes oplevelser med,

billeder af og forventninger til virksomhe-

den (image/omdømme).

Orkestret skal spille sammen

20/21

internationale virksomheders udfordringer med at sikre kohærens

En virksomheds produkter, værdier, historier

og navn forstås forskelligt i forskellige kulturer.

Som for eksempel vist af Anne-Marie Søder-

berg er Carlsbergs produkter næsten en natio-

nal stolthed i Danmark, mens man i Malaysia

derimod har sværere ved at rekruttere medar-

bejdere til virksomheden, fordi landets store

muslimske befolkning ser det som syndefuldt

at arbejde for alkoholproducenter. Internationale

virksomheder kæmper på den måde med rekon-

tekstualisering, forstået som et skift i den måde

medarbejdere fortolker værdier forskelligt sam-

menlignet med hovedkontoret, der formulerede

dem i første omgang på grund af forskellige so-

ciokulturelle baggrunde.

Medarbejdernes meningstilskrivelse vil ofte

være forskellig mellem enheder og lande. Mang-

lende kohærens i identiteten vil således være en

kronisk tilstand i mange internationale virksom-

heder. Det er vores pointe her, at kohærens ikke

kan tvinges frem, men at medarbejdere med

forskellige kulturelle og geografiske baggrunde

skal have mulighed for at tilføje egen mening til

ledelsens værdier og normer, så de kan forstås

i den kontekst, hvor medarbejderne befinder

sig. Virksomhedens globale værdisæt skal altså

fortolkes lokalt. Således kan der opnås kohæ-

rens mellem virksomhedens indre og ydre iden-

titet på det lokale plan, mens virksomhedens

samtaler med sine stakeholdere i ét land må-

ske ikke vil være identiske med dem i et andet

land. Pointen er, at internationale virksomheders

brandingbestræbelser ofte umuliggøres, hvis le-

delsen ikke tillader lokale fortolkninger af en glo-

bal identitet. Virksomheder som for eksempel

Carlsberg og andre internationale virksomheder

må altså arbejde kontinuerligt i et spændingsfelt

mellem både egen ønskværdige identitet samt

udefrakommende opfattelser, og det i et kultu-

relt og sprogligt kakofonisk virvar. Det stiller sto-

re krav til den interne kommunikation og ønsket

om at sikre en enslydende melodi.

faserne i arbejdet med at udvikle en indre identitet og brandplatform

Når man som kommunikationsmedarbejder el-

ler –rådgiver skal arbejde med at sikre den in-

terne identitet på tværs af landegrænser og kul-

turer, særligt i forandringsprocesser, hvor nye

omstændigheder indtræder, kan det være godt

at læne sig op ad en model. Den model, vi her

præsenterer, tager udgangspunkt i vigtigheden

af at analysere og forstå afdelinger og medarbej-

deres daglige praksis, da det er udgangspunk-

tet for den bedste oversættelse af identiteten.

Modellen afviser at tage udgangspunkt i medier,

budskaber og kanaler, sådan som kommunika-

tionsmedarbejdere typisk arbejder, men insisterer

på, at det som en kommunikationsopgave også

er en ledelsesopgave. Identitetsprojektet skal

have ledelsesmæssig stærk opbakning, men kan

eksekveres af kommunikationsmedarbejdere.

For at skabe overblik over processen har vi il-

lustreret den i en iterativ procesmodel, det vil

sige, at modellen tager højde for en løbende læ-

ring, oversættelse af erkendelser og tilpasning

til omstændigheder og kontekster. Dermed sker

der på samme tid en fremadskridende, men

også tilbageskridende, proces, hvor erkendelser

gøres til genstand for den videre proces. Denne

bevægelse både fremad og tilbage er illustreret

Figur 1: En iterativ model over faserne i et internt identitetsprojekt. Fra Due, Højberg og Albrechtsens kapitel ”Ledelsesrådgivning og indre branding” fra bo-gen ”Kommunikation i internationale virksomheder”, udgivet på Samfundslitteratur 2016.

i modellen ved de forskellige loops. Det er ikke

vigtigt, hvor præcist et fasepunkt er placeret, da

alle faser kan bestå af iterative processer. Det

kan være forskelligt fra projekt til projekt.

De første faser handler om at skabe fælles for-

ståelse af projektets omfang og scope. Det fast-

lægges mellem kommunikationsmedarbejdere

og ledelse/styregruppe. De næste faser handler

om at samle data ind og analysere materialet for

at finde ud af, hvad medarbejdere rundt omkring

fortæller som det primære om deres arbejds-

plads. Dette er nemlig grundlaget for de lokale

identiteter. I fase 6 og 7 udvikler ledelsen og sty-

regruppen, på baggrund af kommunikationsmed-

arbejdernes analyser af materiale, forslag til en

fælles identitet (en brandplatform), der er elastisk,

så den ’let’ kan oversættes til lokale kulturer. En-

delig udrulles en større plan for, hvordan denne

identitet kan implementeres og fortolkes lokalt

gennem en række samskabende workshopper.

modstand mod og ønsket om vedvarende forandring

Ofte er problemet, at ledelsen først inddrager

medarbejdere i projektet med identitetsarbejdet,

når ledelsen har overbevist sig selv om ’sandhe-

den’ i den nye strategiske retning, og kommu-

nikationsfolk får bare at vide, at de skal imple-

mentere top-down. Herefter forlanger ledelsen,

at alle andre – uden de mentale mellemregnin-

ger og faser – skal tage den nye strategi til sig

prompte og med entusiasme. Men jo mere den

tilrettede strategisk valgte identitet, som en

brandplatform, medejes af medarbejdere, desto

større er chancen for, at den bliver virkelig for

resten af verden.

Processen handler ikke om, at organisatio-

nen nu kun skal gøre en bestemt ting, men det

handler om at bestemme hovedretning og ho-

vedprioritering. Overordnet er den interne pro-

ces en hjælp til at vælge en strategisk position,

der kan fungere som et prioriteringsværktøj i

daglige gøremål, så alle kommer til at spille sam-

men i forhold til en fælles melodi.

Orkestret skal spille sammen

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / karin Feit AlmbergFoto / Carsten snejbjerg

Jeg må styre, planlægge og prioritere mere

22/23

Jeg må styre, planlægge og prioritere mere

Der er rent faktisk flere fordele ved at være eneste kommunikationsansvarlige i en mellemstor virksomhed, frem for at være en del af en stor kommunikationsafdeling i en større koncern. Vist må man klare det meste selv, men nærheden og kendskabet til alle medarbejdere er med til at give konsekvens og sammenhæng i både intern og ekstern branding, mener Helle Lillelund Aggebo, FOSS.

Mindst to gange om dagen er Helle Lillelund Aggebo en tur rundt i virksomheden, og hvis hun har et spørgsmål eller en besked til en af medarbejderne, møder hun hellere personligt op frem for at ringe eller maile.

- er det dig, der er ansvarlig for SharePoint? Så-

dan lød et af spørgsmålene fra en medarbejder,

da kommunikationskonsulent Helle Lillelund Ag-

gebo blev ansat hos FOSS for fi re et halvt år si-

den. Med sig i bagagen af joberfaring havde hun

en uddannelse fra RUC som cand.mag. i sprog

og kommunikation, bygget på en samfundsvi-

denskabelig basisuddannelse med økonomi,

organisation og sociologi. Siden Helle Lillelund

Aggebo kom til, har virksomhedens 554 medar-

bejdere i Danmark oplevet en betydelig ændring

af kommunikationskonsulentens ansvarsområ-

der. Over årene har rollen udviklet sig til at være

mere involverende både på strategisk og opera-

tionelt niveau. Helle Lillelund Aggebo er blevet

et stærkt bindeled mellem ledelsen og de enkel-

te medarbejdere. Og netop fordi virksomheden

har en nogenlunde overskuelig størrelse i Dan-

mark, er det muligt at sikre og defi nere en stærk

corporate branding ved at etablere en dialog og

være nærværende og involveret i virksomhe-

dens mange specialområder.

- Jeg holder meget af at have fi ngrene helt

nede i dejen og samtidig være med til at påvirke

og implementere virksomhedens strategiske

mål. Vi kender hinanden på kryds og tværs, og

jeg ved, hvad de fl este af vores medarbejdere

står for, siger Helle Lillelund Aggebo.

De største udfordringer og løsninger

Efter 11 år i kommunikationsafdelingen hos

IBM kender Helle Lillelund Aggebo til fordele og

ulemper, både ved at arbejde i en mellemstor

virksomhed som nu, og ved at være kommuni-

kationsmedarbejder i en virksomhed med det

tidobbelte antal medarbejdere i Danmark og en

tilsvarende stor kommunikationsafdeling.

- En af de klare udfordringer ved at være den

eneste kommunikationsmedarbejder i en virk-

Synlighed på gangene, initiativ samt evnen til at vide, hvad medarbejderne har brug for - og give det til dem - er en stor del af succesen

somhed af denne størrelse er at være i stand til

at prioritere tiden rigtigt. Jeg må være mere sty-

rende, planlægge grundigt og sikre mig et godt

overblik for hele tiden at kunne foretage de rig-

tige valg. Min vigtigste rolle er at forstå, hvad vi

vil i virksomheden, hvad den enkelte afdeling og

leder har af mål og samtidig få det menneskeli-

ge aspekt med ind i billedet, siger hun. FOSS er

globalt markedsførende og meget specialiseret

med omkring 100 patenter. Virksomheden udvik-

ler og producerer højteknologiske instrumenter

til at analysere fødevarers kvalitet og sikkerhed.

Som kommunikationsansvarlig er det derfor

nødvendigt at sætte sig ind i mange forskellige

fagområder og involvere sig i mange typer af

delmålsætninger hos medarbejdergrupperne.

Det hænder også, at Helle Lillelund Aggebo skri-

ver tekster, som udsendes med Tue Byskov Bøt-

kjær som afsender.

- Et sådant samarbejde er muligt, fordi Helle

har en god forståelse af, hvem jeg er, og hvad

jeg gerne vil. Kompetencen til at kunne formidle

svære ting på en let forståelig, visuel og enkel

måde er det område, hvor Helle Lillelund Agge-

bo og ledelsen komplementerer hinanden mest,

siger Tue Byskov Bøtkjær.

- Fordelen ved at være ene på skansen som

kommunikationsmedarbejder er, at virksomhe-

den opnår en meget høj grad af konsekvens og

dermed troværdighed og tillid i forhold til både

intern og ekstern branding. Det er den samme

person, der sparrer med både ledelsen, tekni-

- Den egenskab, som betyder mest for os hos

vores kommunikationsansvarlige, er evnen til at

kunne forstå komplekse emner og formidle disse

enkelt, at kunne omdanne strategi til handlinger

og at kunne danne gode relationer i virksomhe-

den, specielt til lederne. Og så selvfølgelig at tage

ejerskab, siger Senior Vice President for HR &

Communication hos FOSS, Tue Byskov Bøtkjær.

kere, sælgere, HR, ingeniører, marketing og alle

andre dele af virksomheden. Den personlige ind-

sigt gør det muligt at opnå en høj grad af konse-

kvens i kommunikationen, siger Helle Lillelund

Aggebo. Men det giver sig selv, at der ikke er

samme kapacitet til lange, tidskrævende projek-

ter, som man kan uddelegere i en større kom-

munikationsafdeling med fl ere ansatte.

Gør det enkelt

- Det er rigtigt, at små og mellemstore virk-

somheder ikke har samme økonomi til at

anvende og opdatere et stort antal dyre og

måske ressourcekrævende kommunikations-

kanaler som store virksomheder. Men når de

store virksomheder gør brug af disse platfor-

me eller medier, er det jo primært fordi, det er

nødvendigt for at nå ud til hele organisationen

med samme budskab, og ikke så meget for

di,massekommunikationskanalerne i sig selv

er afgørende for god intern kommunikation,

siger Pelle Nilsson, direktør og partner i Reso-

nans Kommunikation, som rådgiver indenfor

områderne organisationsudvikling, ledelses-

kommunikation, implementering og foran-

dring, presse- og krisehåndtering med videre.

- Udfordringen i mindre virksomheder er,

at der ikke altid er ressourcer og kræfter nok

til at implementere nye strategier i organisa-

tionen. Det er her, du som kommunikations-

ansvarlig kan gøre en kæmpe forskel. Blandt

andet ved at lytte, konkretisere og forenkle

problematikker. Tag ejerskab til kommunika-

tionen og processen. En mindre virksom-

hed vil ofte mangle tid og ressourcer til at

gennemføre den strategi, virksomheden har

valgt. Men som kommunikationsansvarlig og

nærmeste rådgiver for ledelsen ligger løsnin-

gen i faget selv. Brug dine kompetencer ved

at gøre det komplicerede enkelt og dermed

tydeliggøre problemstillinger, mål og løsnin-

ger via ledelsen eller få, velvalgte interne

kommunikationskanaler, siger Pelle Nilsson.

24/25

hvordan hver afdeling, team eller person gør en

forskel for FOSS som virksomhed, men også for

de enkelte medarbejderes arbejdsområde. Jeg

fortæller historien om dem og deres jobfunktio-

ner via intranettet, siger hun.

Der afholdes redaktionsmøde to-fire gange

om måneden, hvor også virksomhedens admini-

strerende direktør deltager. Her besluttes, hvilke

artikler der skal med i næste nyhedsbrev, som

også koordineres med intranettet.

- Det har været vigtigt for mig at vise ledelsen,

hvor afgørende kommunikation er. Jeg kom-

mer gerne med uopfordrede forslag. Hvis du har

en god ide, er det jo bare om at komme i gang.

Man kan altid byde ind. Initiativer bliver vel mod-

taget af ledelsen, hvis der selvsagt er tale om

gennemarbejdede og velargumenterede forslag.

En anden af Helle Lillelund Aggebos konkrete

kommunikationsopgaver er at lave videoer, som

blandt andet kan præsentere medarbejderpro-

jekter eller vise den administrerende direktør,

når han har et budskab, der skal formidles glo-

balt og vises via intranettet. Optagelse og redi-

gering kunne læres på et to-dages mediekursus.

Den sociale del af kommunikationen

Interne medarbejdertilfredshedsanalyser viser

en høj grad af loyalitet og arbejdsglæde blandt

medarbejderne. Helle Lillelund Aggebo har valgt

at styrke og spille med på denne jobglæde ved

at lave forskellige sjove arrangementer som en

frisbeegolfturnering og rundboldarrangementer

i samarbejde med kolleger på tværs af organisa-

tionen. Derudover har hun været med til at lave

et nyt medarbejderrum, som skaber plads til so-

ciale arrangementer, hvor medarbejderne kan

mødes på tværs af afdelingerne. Alt sammen ak-

tiviteter efter arbejde og med stor tilslutning.

Da Helle Lillelund Aggebo kom til FOSS, for-

ventede hun, at ingeniører og andre teknisk ud-

dannede medarbejdere var rimeligt tørre og ke-

delige. Den holdning har hun måtte æde i sig

igen.

- Der er så meget humor blandt medarbej-

derne. Da jeg startede, fandt jeg ud af, at det

altid er de nye, der arrangerer julefrokosten. Vi

fik den ide at lade afdelingerne pynte et juletræ

som lille optakt til festen. Om eftermiddagen til

selve festen fik jeg opringninger om, ’hvor me-

get strøm har vi til rådighed’, og ’er der en bjæl-

ke i loftet, som kan bære mange kilo?’ Der var

gået ren konkurrence i at løse opgaven, og vo-

res uskyldige lille opvarmningsøvelse endte med

en præsentation af de mest vanvittige juletræer,

der både kunne dreje og hænge, eller hvad man

nu ellers havde fundet på at kreative løsninger.

- Det er ikke alt, jeg kan følge til dørs med kom-

munikationen. Men der er jo andre perspekti-

ver end det kommunikationsmæssige. Virksom-

heden består af højtuddannede mennesker, og

jeg har ingen analyser, der viser, at projekterne

bliver mindre gode af, at den kommunikations-

mæssige del af implementeringen ikke følger

med hele vejen hver gang.

Konkrete kommunikationsværktøjer

Al den involvering og konsekvens i forhold til

virksomhedens corporate branding kommer na-

turligvis ikke af intet. Synlighed på gangene, ini-

tiativ samt evnen til at vide, hvad medarbejderne

har brug for - og give det til dem - er en stor del

af succesen.

- Jeg giver feedback på for eksempel artikler

om, hvor mange der har læst og kommenteret.

Vi arbejder med KPI’er (Key Perfomance Indi-

cator, red.) indenfor alle målelige og resultat-

skabende områder – det vil sige salg, medar-

bejdertilfredshed, sygdom, kundetilfredshed og

så videre. Jeg følger altid statistikker over, hvor

mange der læser og følger interne artikler eller

personlige historier på LinkedIn, YouTube eller

andre sociale medier og giver feedback baseret

på det.

Mindst to gange om dagen er Helle Lillelund

Aggebo en tur rundt i virksomheden, og hvis

hun har spørgsmål eller en besked til en af kol-

legerne, møder hun hellere personligt op frem

for at ringe eller maile. - Det handler om at vise,

TEMA: Intern kommunikation

Tekst / karin Feit AlmbergFoto / Kristoffer Juel

Tillid er nøgleordet for intern kommunikationEt af Middelfart Sparekasses stærke kort for at bevare et godt arbejdsmiljø er en høj grad af medarbejderinvolvering og en meget veldefineret kulturprofil, som vedligeholdes af ledelsen, HR og kommunikation i samarbejde.

Hr-chef Helle lund gregersen og kommunika-

tionschef Bjarne Jacobsen sidder fem meter fra

hinanden i Middelfart Sparekasses hovedkon-

tor med omkring 100 medarbejdere. Inkluderes

de ansatte fra de 18 underafdelinger, kommer

det samlede medarbejderantal op på omkring

de 300. Middelfart Sparekasse fik sidste år en

2. plads af organisationen ’Great Place to Work’,

og virksomheden er med igen i år, hvor resulta-

tet endnu ikke foreligger.

Det koster penge og ressourcer at deltage i

konkurrencen, men selve processen med at be-

svare en række spørgsmål om kultur, holdnin-

ger og værdier er et mål i sig selv i forhold til at

26/27

Tillid er nøgleordet for intern kommunikation

definere virksomheden og dens værdier for de

ansatte. Som en vigtig del af konkurrencen ud-

arbejder Middelfart Sparekasse en såkaldt ’Kul-

turprofil’, som, i en omskrevet, levende og let

læselig form, giver et nært indtryk af arbejds-

pladsen. Den 172 sider lange kulturprofil har den

administrerende direktør, Martin Baltser, som

afsender, og i redaktionen sidder blandt andre

Helle Lund Gregersen og kommunikationschef

Bjarne Jacobsen. Profilen indeholder emner om

blandt andet information, involvering, påskønnel-

se, udvikling, omsorg, fejring, lighed og socialt

ansvar. Værsgo: Sådan er vi! Et skriftligt, visu-

elt værktøj med en lang levetid i en virksomhed

med fire medarbejdere i HR og en enkelt kom-

munikationsansvarlig, som primært har ansvar

for den eksterne kommunikation.

Kulturprofilen

Ikke mindst over for nye medarbejdere er Kultur-

profilen et vigtigt værktøj til meget hurtigt at få

Man skal føle, at man lykkes

- Vi mennesker har det bedst, når vi føler, at

vi lykkes – som individer, som gruppe og som

virksomhed. Det er kommunikationens rolle

at afstikke klare mål: Hvilke hænder gør hvad

og hvordan? Der skal være en klar forvent-

ningsafstemning mellem ledelse og med-

arbejdere. Kommunikation er et fantastisk

værktøj i forhold til at skabe en tryg og åben

virksomhedskultur. Giv feedback, og aner-

kend! Det er banalt, at man ikke kun skal give

kritik - men mange ledere og kommunikati-

onsansvarlige glemmer det. Og det har stor

betydning, ikke kun i forhold til at give energi

og motivere medarbejderne, men også i for-

hold til at udvikles og fi nde nye måder at gøre

tingene på, siger Seniorforsker, cand.scient.

pol., ph.d., Thomas Clausen, Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Thomas Clausen har særligt fokus på det

psykosociale arbejdsmiljø. Andre forskere på

NFA er specialiseret i fysiske, kemiske og kul-

turelle arbejdsmiljøer med videre.

- At lykkes betyder ikke, at man skal lykkes

hver eneste gang. Det er vigtigt at give plads

til fejltagelser - også. Vær åben over for de

ting, der volder problemer. Kommunikér klart

ud, at virksomheden ikke arbejder efter en

nul-fejls-kultur. På den måde åbnes der op for

input til forbedring, og der skabes større tryg-

hed og mod. I en organisation skal du kunne

tale om alt, og kommunikationen internt skal

være autentisk. Ledelsen skal være oprig-

tigt interesseret i sine medarbejdere, og hvis

der er forhold, som er til hinder for at løse en

opgave godt, må medarbejderen have lov til

at påpege det uden at blive betragtet som et

brokkehoved eller en klynker. Som menneske

skal man kunne vise sig sårbar, uden at andre

udnytter det. Ledelsen skal kere sig om med-

arbejderne for at få deres fortrolighed, og den

må aldrig misbruges, understreger Thomas

Clausen.

- En arbejdsplads er en arbejdsplads. De

fl este har nok at lave, og en af de største fald-

gruber er, at døgnet kun har 24 timer. Selv

med de bedste intentioner lykkes det ikke

altid for ledelsen at være lydhør og opmærk-

som. Derfor er det vigtigt, at virksomheden

internt i organisationen opbygger en social

kapital, som er med til at sikre, at tingene

foregår retfærdigt. Medarbejderne skal have

oplevelsen af, at de har en vigtig rolle hver

dag, når de møder på arbejde, og at virksom-

heden leverer et godt produkt. Hvis dette

ikke er opfyldt, og arbejdsfællesskabet må-

ske heller ikke er for godt, viser forskningen,

at mange vælger at skifte job. Man skal have

følelsen af at høre til og være en del af noget

betydningsfuldt, og man skal være bevidst

om at gøre hinanden gode. Det psykosociale

arbejdsmiljø skal understøtte både opgaveløs-

ningen og trivslen i hverdagen, siger han.

et indtryk af den nye virksomhed. Den supplerer

virksomhedens turnusprogram og de såkaldte

’kulturbærere’, som er frivillige medarbejdere,

der optræder som en slags ambassadører, som

formidler virksomhedens værdier til de nyan-

satte. Det, som man kunne kalde en slags ud-

delegering af kommunikationsformidlingen, sker

også ved at lade fagspecialisterne selv stå for

faglig opdatering via intranettet.

Med intranet som den primære, skriftlige

kommunikationskilde er Helle Lund Gregersen

klar over, at det kræver noget af modtagerne at

holde sig orienteret. Men på det punkt har hun

ikke de store betænkeligheder:

- Vi har faktisk tillid til, at folk gerne vil træffe de

rigtige beslutninger og derfor læser relevant infor-

mation, siger hun. - Det er vores erfaring. Informa-

tion er vigtigt. For hvordan skal man ellers træffe

de rigtige valg? Vi involverer og informerer medar-

bejderne meget, og vi gør meget ud af, at intern

information er til rådighed for alle på samme tid.

Alle medarbejdere kan oprette nyheder, og det er

ikke kun de rent faglige informationer, der præ-

senteres på intranettet. Der lægges også billeder

ud fra sociale arrangementer. For eksempel fra

den årlige medarbejderdag, hvor det næsten altid

er medarbejderrelationer, der er udgangspunkt for

HR-chef Helle Lund Gregersen: - Med-arbejderne ved, at

min ’dør’ er åben, og de ved, at jeg ikke

udleverer nogen. Tillid og fortrolighed er

ekstremt vigtigt for en god dialog.

28/29

Lønsedlen for september er noget særligt…den skal du nemlig bruge til årets lønstatistik.

KS EFT ERUD A NNE LS E

EN G E LSK

LEJERET II OG PROCESTERMINOLOGI

kommunikationogsprog.dk

� Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i arrangementskalenderen på www.kommunikationogsprog.dk

1 kursusdag - 2 emner: Formiddag: Lejeret II E ftermid -dag: Procesterminologi. Vælg ét eller begge kurser.Begge kurser giver dig en opdatering og et overblik over fagterminolo -gien. Du får en større sikkerhed i at oversætte inden for de to områder.

INFOU nderviser: Helle Pals Frandsen, translatør og cand. ling. merc.Kursusleder: Translatørernes S progtræningTid og sted: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 09:00-16:00, Ascot Hotel, S tudiestræde 61, 1554 Kbh. VTilmeldingsdato: Torsdag 13. september 2012Pris: Medlemmer af Kommunikation og S prog kr. 1.697,50 ekskl. moms pr. kursus. For andre kr. 1.997,50 ekskl. moms pr. kursusTilmelding: Tilmelding sker til info@sprogtraening.comKursusbevis udstedes efter kurset

ks_annoncer_KOM_magasin.indd 8 25-06-2012 16:08:50

lønstatistikken er værdifuld i alle de situationer, hvor du skal for-handle løn, og jo fl ere der er med, jo bedre bliver statistikken.

Fredag den 30. september 2016 får alle

forbundets medlemmer en e-mail med

spørgsmål om løn og andre arbejdsfor-

hold.

Hvis vi ikke har din e-mailadresse,

bedes du oplyse os om denne via

statistik@kommunikationogsprog.dk, så

du kan få adgang til det elektroniske spør-

geskema. Det er vigtigt at få rigtig mange

svar. Derfor beder vi dig om at bruge ti

minutter på at besvare spørgeskemaet.

Så er du med til at gøre lønstatistikken

så pålidelig og detaljeret som muligt.

Du kan vinde SupergavekortAlle, der sender deres svar senest tirsdag

den 25. oktober 2016, deltager i lodtræk-

ningen om et Supergavekort på 3.000

kroner.

Hvis vi har dit svar senest den 5. ok-

tober 2016, deltager du desuden i lod-

trækningen om to Supergavekort på hver

1.000 kroner.

Har vi de rigtige oplysninger om dig

(navn, adresse, e-mailadresse, ansættel-

se, uddannelse med mere)?

Tjek dine personlige oplysninger på

hjemmesiden.

Resultaterne af undersøgelsen udsendes

sammen med KOM magasinet og kan

ses på forbundets hjemmeside

kommunikationogsprog.dk midt i decem-

ber.

det faglige tema. I år var temaet ’arbejdsglæde’,

hvor det andre år eksempelvis har været ’verdens

bedste kollega’ og ’selvledelse’.

Selvledelse og selvansvar

- Det er vigtigt, at den enkelte oplever, at han

eller hun har noget at bidrage med. Alle er en

del af en helhed, fra rengøringshjælp til direktør.

Hver eneste medarbejder skal kunne se et for-

mål med at komme på arbejde. Mange af vores

nye folk kommer fra andre banker, hvor der ikke

er samme grad af selvansvar, som der er hos

os. Det bruger vi noget tid på at informere om,

siger Helle Lund Gregersen.

- Vi har bredere rammer her, og det skal de nye

medarbejdere lige vænne sig til, så de kan agere

efter forholdene og forstå, at det er helt okay at

træffe en beslutning selv. Vi har en høj grad af

medarbejderinvolvering. Både ledelsen, jeg selv

og informationschefen kommer dagligt ud blandt

medarbejderne i hovedsædet som en naturlig del

af hverdagen, og det prioriteres højt at besøge af-

delingerne ude i landet så ofte, vi kan. De ansatte

kommer også ind på hovedsædet til erfa-møder i

frivillige grupper, typisk nogle gange om året.

- Jeg er bedre til personlige relationer end den

skrevne kommunikation. Medarbejderne ved, at

min ’dør’ er åben, og de ved, at jeg ikke udleve-

rer nogen. Tillid og fortrolighed er ekstremt vig-

tigt for en god dialog. Hvis de kommer til mig,

så ved de også, at deres fortrolighed ikke bliver

misbrugt. Og de ved, at der bliver handlet på

tingene. Det sker derfor, at jeg beder dem om

at gå til chefen eller en kollega først. Jeg synes,

det er bedst, hvis man klarer tingene selv ind-

byrdes. Men jeg hjælper gerne på vej og følger

også gerne op.

- Med én kommunikationsansvarlig i virksom-

heden er det nødvendigt, at vi er fl ere, der kan

skrive godt, siger Bjarne Jacobsen, som har væ-

ret i Middelfart Sparekasse i omkring et år. Han

har netop færdiggjort en folder, som skal hjælpe

samtlige medarbejdere med at blive mere op-

mærksomme på sprogets muligheder og fald-

gruber.

- Jeg skal rundt til alle medarbejder og præ-

sentere folderen, siger han. - Den indeholder

enkle, men vigtige råd til at gøre teksterne mere

forståelige og troværdige.

Bjarne Jacobsen er primært ansat til at vare-

tage den eksterne kommunikation. Men han

ser det som en vigtig del af sin funktion også

at være med til at vedligeholde medarbejdertil-

fredsheden.

Kommunikationschef Bjarne Jacobsen: - Med én kommu-nikationsansvarlig i virksomheden er det nødvendigt, at vi er fl ere, der kan skrive godt.

Big dataTekst / Thomas Møller LarsenFoto / Hans Christian Jacobsen

På besøg hos Roskilde Festivals big data-laboratorium

- For mig er big data ikke bare et spørgsmål om markedsføring. Vi vil gerne være med til at bruge det på en bæredygtig, meningsfuld måde, siger Christina Bilde, kommunikati-onschef hos Roskilde Festival.

30/31

Roskilde Festival blev igen i år brugt som forsøgskanin for fremtidens big data-analyser. KOM magasinet var tæt på at tabe kæben, da forskerne bag eksperimentet viste det næste store indenfor datadrevet kommunikation.

- Du kan starte med toiletterne, siger Per

Østergaard Jacobsen, som er projektleder på

det omfattende big data-eksperiment ’Fra Rio til

Roskilde’.

Et forskningsprojekt, der startede på Ros-

kilde Festival i 2015, og som går ud på at finde

mønstre i folks adfærd – ved hjælp af GPS-da-

ta fra op mod 100.000 smartphones, millioner

af kommentarer på sociale medier, millioner af

salgsdata fra boderne, sensorer og meget mere.

Data-arbejdet under dette års Roskilde Festival

bliver foretaget af eksperter fra blandt andet Co-

penhagen Business School og IBM og foregår i

et lokale på Roskilde Tekniske Skole, fyldt med

computerudstyr.

Per Østergaard Jacobsen viser vej mod hol-

dets ’toiletekspert’, Jan Ekstrøm, der er svag-

strømsingeniør hos IBM. Og Jan Ekstrøm viser

et digitalt dashboard frem, hvor han følger med

i, hvordan vægten på udvalgte toiletter på festi-

valen stiger minut for minut. Under toiletterne

har forskerne placeret fintfølende sensorer, der

sender data ind til Jan Ekstrøm i realtid.

Hvad har det med kommunikation at gøre?

Jo, forskerne monitorerer befolkningens følel-

ser omkring Roskilde Festival med samme ma-

tematiske præcision, som de følger vægten i toi-

lettankene. Og i mere end én forstand stiller de

data til rådighed, der gør det muligt at forudsige

– og ændre – fremtiden.

Ravi Vatrapu er leder af Copenhagen Business

Schools kommende forskningscenter, Center

for Business Data Analytics. På et 86 tommer

fjernsyn viser han en tidslinje med seks kurver,

der hver repræsenterer en grundfølelse: Glæde,

overraskelse, frygt, vrede, afsky og sorg. Kurver-

ne viser, hvordan befolkningens følelser omkring

Roskilde Festival har bølget op og ned i den se-

På besøg hos Roskilde Festivals big data-laboratorium

neste måned, baseret på et tocifret antal mil-

lioner offentlige tilkendegivelser på Facebook,

Instagram og Twitter. Alt sammen i aggregeret

og anonymiseret form, forsikrer forskerne.

Det kan tydeligt aflæses på tidslinjen, da Ros-

kilde Festival lørdag den 26. juni 2016 oplyste,

at festivalgæsternes telefonsamtaler og sms’er

blev overvåget på festivallen. Den dag ses en

markant stigning i afskyprægede, vrede og sorg-

fulde kommentarer, omhandlende Roskilde Fe-

stival.

På samme måde kan det prompte aflæses på

grafen, da Roskilde Festival dagen efter afslø-

rede, at gæsternes smartphonekommunikation

alligevel ikke blev overvåget. Udmeldingen var

løgn: Der var tale om et mediestunt – et kunst-

nerisk statement. De negative tilkendegivelser

faldt drastisk efter denne udmelding.

Sådan spotter man en shitstorm

Forskerne kan altså tydeligt monitorere, hvordan

en shitstorm udvikler sig og fader ud. Og det

foregår ikke i retrospektiv. Det foregår i realtid,

takket være analyseværktøjer som SODATO,

Radian6 og Watson, der automatisk indsamler,

analyserer og kategoriserer kommentarerne ef-

ter de seks følelser.

Og CBS-forskerne analyserer ikke kun de so-

ciale mediebrugeres følelser omkring Roskilde

Festival: Deres maskiner holder konstant øje

med, hvad der bliver sagt, skrevet og postet i

forbindelse med 30 af verdens største festival-

ler.

- Vi samler data på de officielle festivalsider,

CRS-orienterede sider – for eksempel Dream Ci-

tys side – på facebooksiderne hos de bands, der

spiller på festivalerne, og på madbodernes sider.

Men det er kun offentligt tilgængelige data. Vi

kigger ikke på din facebookvæg, forklarer Ravi

Vatrapu.

Forskerne har også systemer, der ’trawler’

de traditionelle medier, og som løbende skaber

overblik over alt, hvad der er blevet skrevet i

pressen om Roskilde Festival.

Analyserne kan betragtes som et ’proof of

concept’. Metoderne kan i princippet anvendes

på alle andre brands, produkter og services, som

der bliver talt om på de sociale medier. Forsker-

ne har for eksempel også lavet analyser på po-

litikere.

Niels Buus Lassen er ph.d.-stipendiat ved det

nye datacenter på CBS og er med til at udarbej-

de analyserne.

- Perspektiverne i det her er meget store.

Om få år vil man kunne tage temperaturen på

sine kunder og sit brand hver dag – eller hver

time: Hvordan har mit brand det? Er der en shit-

rent kommunikativt vil det blive nemmere for os at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør: Vi vil kunne se, hvordan folk reagerer på en udvikling omkring vores kommunikation

storm på vej? Hvordan er min Brand Awareness,

Customer Satisfaction, Net Promoter Score og

Brand Reputation (vi forklarer begreberne ne-

denfor, red.)? Og hvis du kan gøre det, kan du

styre din virksomhed langt bedre end dine kon-

kurrenter. Du opnår simpelthen en kompetitiv

fordel, forklarer han.

Predictive modelling handler om at bygge mo-

deller, der kan forudsige udviklinger ved hjælp

af big data. Og de begreber, Niels Buus Lassen

nævner, er målinger, der viser, hvor positivt folk

ser på ens virksomhed og produkter. En ’Net

Promoter Score’ fortæller for eksempel, hvor til-

bøjelige kunderne er til at anbefale et produkt,

en service eller en virksomhed til venner og kol-

leger.

Men hvornår vil kommunikationsmedarbejde-

re rundt omkring i landet blive i stand til at bruge

den slags værktøjer?

- Hvornår kan du betale?, spørger Ravi Vatrapu

med et glimt i øjet.

- Teknologien er klar. Men der er to issues: Det

ene er ’awareness’. Det andet er kompetencer.

Og dét er netop en af grundene til, at CBS har

oprettet sit nye datacenter.

- Vi vil udvikle og tilbyde de kompetencer, der

skal til, for at det her kan komme i gang på det

danske marked, forklarer Ravi Vatrapu, der alle-

rede har været i dialog med flere kommunika-

tionsbureauer om mulighederne.

Han har i øvrigt vejledt store aktører som

TDC, Coop og Danmarks Radio om emnet. Med

andre ord: Interessen for denne type af værktø-

jer vokser.

et tidsbillede på fremtidens forbrugere

Per Østergaard Jacobsen forklarer, at det også

vil være muligt at monitorere stemningen rundt

omkring på Roskilde Festival – igen via kom-

mentarer på de sociale medier.

- Jeg tror, at vi næste år ikke kun vil monito-

rere temperaturen, men også stemningen rundt

omkring på pladsen, baseret på hvad folk skriver

på de sociale medier – kombineret med vores

øvrige observationer. Vi har nogle ret avancere-

de værktøjer, som vi kommer til at arbejde mere

med. Og man kan forestille sig, at Roskilde Fe-

stival om nogle år har et team, der følger stem-

ningen på de forskellige scener og områder live,

via sociale medier og bevægelser, og at de – ba-

seret på denne viden – kan udvikle og justere

gæsteoplevelsen.

Indtil videre har forskernes observationer af

gæsternes bevægelser givet flere nye indsigter.

- Roskilde Festival er et tidsbillede på de kom-

mende forbrugergenerationer. Man står ikke

nødvendigvis og hører en koncert til ende. Som

vi ser på de digitale og mobile kanaler, er man

også her meget utålmodig og søger hurtigt vi-

dere: Man skal have flere oplevelser, og det skal

gå hurtigere, forklarer Per Østergaard Jacobsen.

- Måske vil data som disse føre til, at events

finder ud af, at de skal sammensætte oplevel-

ses- eller koncertforløb, der består af kortere

sessions. Det kan være, at for eksempel Neil

Young i stedet for at spille tre timer i streg skal

spille tre koncerter á 60 minutter på forskellige

tidspunkter i løbet af dagen.

Roskilde Festival: Det er et interessant spæn-

dingsfelt.

32/33

Roskilde Festival er så småt begyndt at anvende

forskernes værktøjer.

- Vi har en crowd viewer, som vi bruger til

at se, hvordan gæsterne bevæger sig rundt på

pladsen, fortæller Christina Bilde, kommunika-

tionschef hos Roskilde Festival.

Til efteråret vil Roskilde Festival gå i gang med

at beslutte, hvilke værktøjer der ellers skal tages

i brug næste år.

- Nu er det et forskningsprojekt, så det går ud

på at finde ud af, hvad man kan med det. Og

lige nu er vi midt i det, så det er svært at blive

meget konkret, siger Christina Bilde.

- Det er et interessant spændingsfelt, hvor sy-

stemerne møder den mere organiske og huma-

nistiske tilgang. Men lige nu er vi kun der, hvor

vi siger: Det ser interessant ud.

Én af de ting, Christina Bilde kigger på med in-

teresse, er analyserne af de sociale medier.

- Rent kommunikativt vil det blive nemmere

for os at se, hvad der virker, og hvad der ikke

gør: Vi vil kunne se, hvordan folk reagerer på en

udvikling omkring vores kommunikation. Vi vil

kunne gå tilbage og sige: Hvis vi var ude og for-

tælle noget, hvordan har reaktionerne så været?

Men om det giver mening for os at bruge det –

og hvad vi kan bruge det til – det er det, vi skal

finde ud af.

De mange data åbner også op for andre kom-

munikationsmæssige perspektiver – for eksem-

pel personaliseret kommunikation til smartpho-

nes.

Når man i 2016 brugte Roskilde Festivals offi-

cielle app til smartphones, kunne man koble den

op på sin Spotifyprofil. Og på den baggrund kom

appen med forslag til musik, man skulle høre –

baseret på hvad man ellers hører på Spotify, og

hvad andre, der hører det samme musik, går og

hører. Teknikken kaldes ’colaborative filtering’.

Har Roskilde Festival planer om at indføre nye

former for personaliseret kommunikation i ap-

pen – baseret på de data, CBS-forskerne arbej-

der med?

- Det er i hvert fald en mulighed, og det kan

være et interessant forsøg. Men det skal un-

derstøtte den oplevelse, man har af at være i

et frirum på Roskilde Festival. Og vi skal hele ti-

den holde det op imod: Har vi ressourcerne til at

gøre det godt og meningsfuldt nok?

Det vil også være teknologisk muligt at sende

pushbeskeder til gæsterne – baseret på hvor de

er på festivalpladsen.

Er lokationsbaseret kommunikation via appen

noget, I overvejer?

- Vi er blevet præsenteret for tankerne, men vi

skal gøre op med os selv, om det giver mening.

Men lad os nu sige, at folk er i nærheden af en

sortertingsstation, så kunne man forestille sig,

at man gør noget i den sammenhæng.

- For mig er big data ikke bare et spørgsmål

om markedsføring. Vi vil gerne være med til at

bruge det på en bæredygtig, meningsfuld måde.

Og i det omfang lokationsbaseret kommunika-

tion kan understøtte det, kan det være spæn-

dende, siger Christina Bilde, der understreger,

at ’Fra Rio til Roskilde’ først og fremmest har til

formål at skabe en mere bæredygtig festival.

Danske Sprogseminarerengelsk korrekturlæseruddannelseSkriver du på engelsk, eller er korrekturlæsning

af engelske tekster en af dine opgaver? Har du

nu og da problemer med at rette, fordi du er

usikker mht. grammatik, ordvalg eller måske stil-

leje? Eller oplever du ofte, at du ved, du har ret,

når du læser korrektur, men at du ikke kan finde

belæg for dit synspunkt? Hvis du kan svare ja på

nogle af disse spørgsmål, har vi det rigtige ud-

dannelsesforløb til dig.

Aarhus, fra 3.10.2016

København, fra 5.10.2016

Danske SprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse – videregåendeVil du gerne have papir på, at du er blandt Dan-

marks dygtigste korrekturlæsere? Hvis du be-

står vores danske korrekturlæseruddannelse, får

du et eksamensbevis. Desuden kan du komme

med i vores webregister over certificerede kor-

rekturlæsere.

København, fra 4.10.2016

Aarhus, fra 6.10.2016

Translatørernes Sprogtræningcomma confusion - lær at sætte komma på engelskBliv sikker på dine kommaer! Forkerte komma-

er kan være meningsforstyrrende, også på en-

gelsk. Mange tror, at det engelske komma ikke

er afhængig af grammatik – det er det, bare på

en lidt anden måde end det danske.

Aarhus, 4.10.2016

Danske Sprogseminarerintensivt kursusforløb i engelsk grammatikEr det længe siden, du er blevet undervist i en-

gelsk grammatik? Er du ofte i tvivl om, hvad der

er korrekt, når du skal skrive på engelsk? Hvis

du kan svare ja på disse spørgsmål, er dette kur-

susforløb lige noget for dig.

om kurset i engelsk grammatikEngelsk får stadig større betydning i virksom-

heder og organisationer, og kravene til sproglig

præcision og korrekthed stiger. En konsekvens

af denne udvikling er, at mange kursusdeltagere

i de senere år har ønsket mere efteruddannelse

på sprogområdet og mere sammenhængende

kursusforløb. Dette kursusforløb opfylder dette

ønske.

København, 6.10.2016

dania TrainingmemoQ 2015 kursusLær, hvordan du øger din produktivitet og kon-

kurrenceevne med et af de mest brugervenlige

og intuitive sprogværktøjer på markedet.

Lone Beheshty fra Dania Training afholder me-

moQ 2015 kursus i København den 6. oktober

2016.

København, 6.10.2016

Danske sprogseminarerWebjournalistuddannelseSkriver du til nettet, eller retter du andres tek-

ster, inden de skal på nettet? Hjemmesider er

for længst blevet en uundværlig informationskil-

de for de fleste mennesker. Derfor er det vigtigt

altid at have fokus på at forbedre teksterne på

hjemmesiderne og gøre dem relevante for læ-

serne.

København, 6.10.2016

Rhetormangler du råd for, hvordan du forbedrer dine præsentationer og taler, så du fanger in-teressen, og dit budskab bliver husket?“Mundtlig retorik I: Den retoriske værktøjskas-

se” er første del af Rhetors grundkursus i reto-

rik. Du vil gå fra Rhetor med retoriske værktøjer i

dit værktøjsbælte, så du kan lave bedre og husk-

bare præsentationer. Du vil lære at formulere

klare budskaber, bygge bro til dit publikum og

skabe billeder i publikums hoveder.

København, 10.10.2016

Rhetormundtlig retorik ii: personlig gennemslagskraftHar du det skarpe budskab, men brænder du

ikke igennem?

“Mundtlig retorik II: Personlig gennemslags-

kraft” er anden del af Rhetors grundkursus i re-

torik. På dette kursus er du og din personlige

ethoskonto i fokus. Du lærer at styrke dine bud-

skaber yderligere ved at sætte dine ægte over-

bevisninger og vindende personlighedstræk bag.

Personlig gennemslagskraft forudsætter, at man

tør investere – og risikere – sig selv. Her afprø-

ver vi det i et laboratorium, hvor fejl er noget, vi

lærer af.

København, 11.10.2016

dania TrainingSDl trados Studio 2015 kursusLær, hvordan du øger din produktivitet og kon-

kurrenceevne med et af de mest populære

sprogværktøjer på markedet.

Lone Beheshty fra Dania Training afholder SDL

Trados Studio 2015 kursus i København den 11.

oktober 2016.

SDL Trados Studio 2015 for viderekomne.

Kurset henvender sig til translatører, andre over-

sættere og projektledere, der allerede har lidt er-

faring med SDL Trados Studio 2015 eller andre

sprogværktøjer. Kursisterne vil blive introduceret

i programmets mere avancerede emner og funk-

tioner herunder projektpakker, projektoprettelse,

projektskabeloner, batch-funktioner, håndtering

af koder, projektstatistikker og –rapporter, to- og

etsproget korrekturlæsning, kvalitetssikringskon-

trol, vedligeholdelse af hukommelser og termba-

ser, håndtering af forskellige filformater, prædi-

kative indtastningsfunktioner m.m.

København, 11.10.2016

Rhetortaleskrivning: Skriv til øretHar du svært ved at trænge igennem til publi-

kum, når du holder en tale?

En tale skal kunne huskes af det glemsomme

øre. Ellers går publikum derfra uden at tage dit

gode budskab med sig. På kurset “Taleskriv-

ning: Skriv til øret” lærer du om taleskrivning -

om at trænge gennem lydmuren og skabe husk-

bare budskaber gennem historier og billeder. Du

lærer at bygge bro mellem dig selv og publikum,

hvordan du tænker situationen og talen sam-

men, og hvordan du fænger med dit sprog.

København, 24.10.2016

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

34/35

KR

KR

KR

Forberedelse er det vigtigste skridt til en god lønforhandling.

Få hjælp til løn forhandlingen.

Vi er kun et telefonopkald væk 3391 9800.

TJEKLISTE INDEN DIN

LØNSAMTALE

Få styr på dine resultater,

så du kan præsentere dem

for chefen.

Kend din chefs interesser,

forbered dit udspil og dine

argumenter.

Find ud af, hvad du vil

være tilfreds med – kend

din smertegrænse.

Er der andet end løn, du er

interesseret i at få med fra

forhandlingen?

Passer pengene? Tjek KS’ lønstatistik for studerende.

Løn i studiejob

S T U D

Det er et faktum, at der er flere tusinde stude-

rende, som lige er startet på deres første se-

mester rundt om i landet. For disse studerende

kan det være en stressende tid at gå i møde på

grund af den nye rutine, den stigende mængde

af hjemmearbejde og de spontane beslutnin-

ger og efterfølgende konsekvenser (på godt og

ondt). Der er mange af disse studerende, der

har hovedet skruet rigtigt godt på og måske al-

lerede har et relevant studiejob. Men der er lige-

ledes alle os andre, som ikke havde en anelse

om, hvordan man finder den rette balance mel-

lem studie og arbejde så tidligt. Jeg tilhører selv

den gruppe, der først ville på udveksling, se lidt

af græsset på den anden side, inden jeg ville be-

gynde at indkassere mere, end jeg spenderede.

Matematikken er derfor en helt anden, og job-

søgningen begynder først en gang på 4. eller 5.

semester.

Om du tilhører den ene, den anden eller en

helt tredje gruppe, kan det være den bedste be-

slutning at tænke over mulighederne fra starten.

Der er nemlig mange gode værktøjer at tage i

brug allerede fra studiestart. Så har du bedst

chance for at skille dig ud og ikke forblive en an-

søgning nederst i bunken.

motivation og nysgerrighed

De første uger af semesteret går med at lære

de forskellige mennesker, professorer, undervis-

ningsgange og (tog-)tider rigtigt at kende, for ej

at glemme beliggenheden af kantinen i forhold

til læsesalen.

På dette tidspunkt (og senere) er det vigtig-

ste værktøj din nysgerrighed, som du skal give

frit spil. For dit vedkommende handler det jo om

at finde et job, hvor du kan beskæftige dig med

nogle arbejdsområder, som du berører på studi-

et. Dette giver dig et indblik i, hvad du, som ny-

uddannet, kan indenfor dit fagområde.

Det er derfor vigtigt, at du finder ud af, hvad

der interesserer dig på din uddannelse, og hvad

Både fuldtids- og deltidsjob kræver selvfølgelig,

at man har kompetencerne i orden, har en vis er-

faring, men også at arbejdsgiveren får øje på det.

Hvad enten du er studerende på 1. eller 4.

semester, er det derfor en god ide at være helt

afklaret med, hvad dine tidligere ansættelses-

forhold eller studieaktiviteter har bidraget med,

så du er afklaret med, hvor du er stærkest. Det

handler om at se det fra arbejdsgiverens perspek-

tiv - hvorfor er du relevant for ham eller hende?

For din arbejdsgiver er dit cv den nemmeste

vej til et overblik over din arbejdserfaring. Derfor

er det essentielt, at dit cv er nemt at overskue,

har et relevant fokus og giver en trimmet faglig

fortælling om din beskæftigelse. Der er heldigvis

meget professionel hjælp at finde hos din fagfor-

ening, hvor eksperter står klar til at hjælpe med

cv-optimering, din ansøgning og meget andet.

Den motiverede ansøgning er endnu et red-

skab for dig til at stå stærkere blandt alle de an-

dre ansøgere. Ansøgningen skal indeholde din

personlige interesse for at tage jobbet, samt

hvilke kompetencer og færdigheder du bringer

på bordet. Det er her, du kan bringe dine ambiti-

oner, dine interesser og din nysgerrighed i over-

ensstemmelse og give et reelt billede af dig selv

som person.

der automatisk giver dig motivation for at beskæf-

tige dig med dette udenfor forelæsningerne.

Brug dit universitet – faglige events

På universiteterne finder du utallige faglige og

sociale events, studenterpolitiske organisationer

og tilbud, som er en mulighed for dig til at blive

medlem af et større fællesskab og styrke dine

kompetencer. Man skal ikke være bange for at

kaste sig ud i noget nyt og træde nye stier i det

høje græs. Det kan jo være, man er heldig og

går ned ad den rigtige.

Om det er Studenterrådet eller festudvalget, du

har haft i tankerne, er sådan set ligegyldigt. Det

handler om at afprøve nogle muligheder for at be-

skæftige sig med noget, man interesserer sig for.

Derfor er de faglige og sociale tilbud en brug-

bar måde at udvikle nye venskaber og kompe-

tencer på, samt få et bredere overblik over ens

ambitioner.

Nysgerrigheden kan bruges som målestok

og pejlemærke i denne sammenhæng. Den kan

åbne yderligere op for ambitionerne og kan give

mod på at prøve nye arbejdsopgaver. Nysgerrig-

heden kan ligeledes give erfaring til at navigere

hen imod eller væk fra et bestemt område. Un-

der alle omstændigheder er det værste, der kan

ske, at du lærer noget nyt om dig selv.

På universiteterne tilbydes der også faglige

kurser udenfor forelæsningerne, som kan give

dig kompetencer, der er gode at have på ar-

bejdsmarkedet, men som du ikke nødvendigvis

får gennem studiet. Nogle af disse kurser tilby-

des gennem fagforeninger, og nogle har univer-

sitetet selv arbejdet sig frem til. Kurserne styr-

ker både dit cv og din position som jobansøger.

Den hellige treenighed: cv, ansøgning og jobsamtale

Når du så har fundet drømmejobbet og gerne vil

forrest i køen af ansøgere, skal du have styr på,

hvad du egentlig kan tilbyde.

Forøg dine chancer for et godt studiejob

Tekst / mads b. Andersen

De fleste studerende i dag er interesseret i at få et studiejob og så vidt muligt arbejde med noget fagligt relevant. Det er dog ikke altid tilfældet, at det sker – men hvorfor?

Forøg dine chancer for et godt studiejob

rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk

Simone, CBS stj@kommunikationogsprog.dk

Kirse, Aalborg Universitet kif@kommunikationogsprog.dk

camilla, Københavns Universitet cll@kommunikationogsprog.dk

Sara, Aarhus Universitet sap@kommunikationogsprog.dk

Simon, Aalborg Universitet, København sge@kommunikationogsprog.dk

mads, RUC mba@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Har du styr på dit cv?curriculum Vitae, som på latin betyder livsløb, er det vi i daglig tale kender som cv.

Dit cv er, sammen med din ansøgning, et af de vigtigste redskaber i jagten på et nyt

job. Et velskrevet og struktureret cv kan altså være din vej til en jobsamtale. En jobsamta-

le hvor du, verbalt, får muligheden for at fortælle om dig selv, din faglige profil og de kom-

petencer, du besidder.

Sidder du i en situation, hvor du aldrig bliver kaldt til samtaler, ikke har skrevet et cv el-

ler blot ønsker at få det tjekket og styrke dine kompetencer indenfor cv-skrivning, så kan

vi, i Kommunikation og Sprog, langt hen af vejen være dig behjælpelig.

I Kommunikation og Sprog har vi fem kompetente medarbejdere i vores karriereteam,

som alle sidder klar til at tjekke cv, ansøgninger og LinkedIn for interesserede medlem-

mer. De sidder klar til at besvare netop DIT spørgsmål så hurtigt som overhovedet muligt.

Har dette interesse, kan du på vores hjemmeside: kommunikationogsprog.dk, under

feltet ’få feedback på cv og ansøgning’, udfylde en formular, og du vil efterfølgende, alt

afhængig af præference, få svar via e-mail eller telefon.

Styrk dit cv

Kommunikation og Sprog tilbyder hvert år langt mere end 100 kurser landet over. Der til-

bydes både webinar og fysiske kurser i en by nær dig.

Omdrejningspunktet for kurserne er, at Kommunikation og Sprog ønsker at gøre dig

endnu mere kompetent, indenfor hvad du finder interessant og/eller relevant. Med disse

kurser kan du altså styrke din personlige og faglige profil samt optimere dit cv.

Der tilbydes blandt andet kurser som kompetence-workshop, korrekturlæsning, mar-

keting, LinkedIn, Photoshop, Google AdWords, SEO, InDesign, Excel og mange mange

flere.

Ønsker du at læse nærmere om et specifikt kursus, om hvornår det er i din by, eller un-

dersøge det store udvalg, kan du besøge vores hjemmeside og trykke på feltet ’Arran-

gementer’. Her vil du kunne se kalenderen samt nærmere beskrivelser af hvert enkelt

kursus. Et lille uddrag af arrangementerne er ligeledes af finde på bagsiden af KOM ma-

gasinet.

Meld dig til før din nabo – kun DU kan styrke dit cv.

Tekst / simon Godske eriksen

36/37

Modtager du KS nyhedsbreve? Som studerende modtager du KS Studenternyhedsbrev om tirsdagen. Når du dimit-

terer, modtager du vores nyhedsbrev for erhvervsaktive, som udkommer om torsda-

gen. Hvis du ikke får det rigtige nyhedsbrev, kan du gå ind på kommunikationsprog.

dk og tilmelde dig.

Inden målstregen krydses, er der en jobsamtale, som

man også skal bestå. Hertil er det vigtigt, at man er for-

beredt på at redegøre for cv, ansøgning, samt at kunne

tale frit fra leveren, hvis der skulle opstå spørgsmål om,

hvad der står mellem linjerne i din ansøgning.

Men du har jo styr på det. Du har haft samtalen i ho-

vedet, siden du begyndte at lytte til din nysgerrighed.

Alligevel er det en kanon ide at sparre med kammerater,

familie eller medstuderende. Man kan eventuelt afholde

en ’øve’jobsamtale, hvor en kammerat tager rollen som

arbejdsgiver. Det giver mulighed for at se tingene i et

nyt perspektiv og styrke visse elementer frem for andre.

Det kan også være, du bare er en smule nervøs, for så

kan det ligeledes give en selvtillids”booster”, når det

går godt.

Held og lykke med jobsøgningen!

Sto

ckph

otos

KS social

Update

Su-forringelser svarer til at rydde blomster- bedet, fordi man har

fundet en enkelt tidselRegeringens helhedsplan er et

frontalangreb på det, vi skal leve

af i fremtiden. En artikel om rege-

ringens planer om forringelse af

SU skabte debat på Facebook:

David Hinsch Schønnemann

Kan i virkelig ikke se bare en smule fornuft i at justere en af ver-

dens højeste uddannelsesstøtter?

Kommunikation og Sprog

Vi mener, at en nedsættelse med en lille femtedel er for meget

og kan kategoriseres som mere end en justering.

Jesper Hjoellund

Troede egentlig det var en upolitisk organisation. Hvorfor lægger

i f.eks ikke vægt på tiltagende for iværksættere - dem må der

være mange af i KS.

Kommunikation og Sprog

Hej Jesper vi er en upolitisk organisation i den forstand, at vi ikke

støtter et politisk parti. Men når danske studerende rammes af

indgreb fra den siddende regering, reagerer vi, fordi vi er en fag-

forening, der værner om vores medlemmers interesser.

Kommunikation og Sprog

Hej Solveig nej det mener vi ikke. Men det nytter ikke at forringe

danske studerendes mulighed for SU for at skærme SU-syste-

met.

Linda Hauschildt Nielsen

Jeg studerede i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af

80’erne. Da skulle alt også være lån. Det var ikke en god ide, for

rigtig mange fik ikke de vellønnede job og kunne ikke betale lå-

nene tilbage, så staten måtte træde til. Undrer mig over, at det

nu pludselig er en god ide. Skyldes det måske mangel på histo-

risk indsigt og vide fra politikere eller administration?

Børge Odk

Nogen ska jo betale de 13.000.000.000 kr, som (man indtil vi-

dere har opdaget at) SKVAT har foræret til udenlandske firmaer i

”tilbagebetalt moms”, og det er go’ ”Blå” politik, at det blir dem

der i forvejen ikke har for meget, og reelt ikke har nogen vej

udenom, i stedet for dem der allerede har mange gange mere,

end nogen reelt har behov for...

albert Glies

Det er fordi regeringens opgave er at sørge for at man ikke KAN

gøre det forkerte. Derfor er diverse terrorpakker også foruroli-

gende fordi de placerer enkeltpersoner fordi man har tillid til in-

dividet. Problemet er at individet kan skiftes ud og dermed op-

står der en situation hvor man KAN udnytte denne magtposition

(altså imod regeringens formål og ønsker). I dette tilfælde CHEF

PET der kan etablere overvågning af enkelt personer både fysisk

og digitalt udenom domstolene dvs uden monitorering...

Undskyld det sure opstød, men det viser hvor inkompent det

danske styre er.

Sønderskov Bøje

Jeg forstår skuffelsen blandt SU modtagere og andre lærde.

Men, er vi alle ikke, nødet til at løfte i flok, om det så er pensioni-

sten eller borgmesteren?

Jan Ryom

Generelt et jeg imod, at man giver mennesker let adgang til at

forgælde sig. I øvrigt er det meget langt fra utænkeligt, at når

besparelsen er så lille, som den er (800 Kr.) per studerende, så

ædes besparelsen op af administration, inddrivelse og i sidste

ende eftergivelse. Jeg er forholdsvis sikker på, at det koster

mere end det nuværende system - og det er inden, der tages

højde for eventuelle langtidsvirkninger med; såsom færre højtud-

dannede.

Helle Rasmussen

”Tyv tror hver mand stjæler”, så selvfølgelig tror politikere at stu-

derende og andre på overførsels-indkomst udnytter og malker

systemet

Lasse Bunck

Nej, DK skal spare og skat, hospitaler, ældre, skoler osv har alle-

rede fået amputeret både arme og ben.

38/39

Tekst / Anne nimbFoto / Carsten snejbjerg

LOTTE OLSEN, 50 ÅR

1.10.2016 fra kommunikationsmedarbejder i jubilæumssekretaria-

tet, Glostrup Kommune, til kommunikationsmedarbejder på Glostrup

Skole

Hvad er baggrunden for, at du har taget et par karrierespring. fra kok, til oversætter, til kommunikationsmedarbejder på en skole?

Ja, jeg har virkelig gået den lange vej. For efter 10 år som kok måt-

te jeg begynde helt fra bunden med at læse HG, HH, bachelor og

til sidst cand.ling.merc., så det tog nogle år, og da jeg var færdig i

2007, var jeg sidst i trediverne. Jeg startede op med at freelance og

arbejdede med at oversætte for tyske og østeuropæiske oversætter-

bureauer, men det kunne jeg ikke leve af. Så jeg begyndte at arbej-

de med kommunikation og markedsføring for nogle vikarbureauer,

og det gjorde jeg indtil 2013, hvor jeg blev arbejdsløs.

Har du oplevet, at det har været svært at komme i job, for ek-sempel på grund af alder?

Nej, aldrig. Jeg har aldrig mærket noget til, at det er svært at få et

job af den årsag. Og jeg har endda få års erfaring og en høj alder.

Men jeg måtte starte i fi re måneders løntilskud for at få foden in-

denfor. Det var i Glostrup Kommune, og jeg er her stadig, så det

lykkedes at bide mig fast. Jeg har også undervejs arbejdet en del

frivilligt, bl.a. som nattevagt på et krisecenter og med at arrangere

Høstfest i København. Men det er faktisk løntilskudsjobbet, der for

alvor åbnede dørene.

Hvordan har du arbejdet for at styrke din profi l?

Jeg har brugt mit løntilskudsjob meget aktivt for at styrke min profi l i

de forskellige enheder i Glostrup Kommune, og på den måde fi k jeg

først en periodisk ansættelse, og nu har jeg fået én igen. Og jeg er

blevet opfordret til at søge først den ene og siden den anden stilling.

Hvis jeg skal give nogle tips, så er det:

1. At knokle som bare f… Jeg har arbejdet meget, også over. Det

gælder om at vise sit håndværk og være fl ittig.

2. Sørg for at være synlig på dit felt. Jeg har skrevet artikler, lavet

opdateringer på de sociale medier og meget andet.

3. Netværk. Vær ude blandt andre, mød op til arrangementer, også

sociale, søg sparring, research på de afdelinger, du godt kunne tæn-

ke dig at arbejde i, opsøg lederne. Hav en holdning til tingene.

og nu skal du være kommunikationsmedarbejder på en skole. Hvad bliver opgaverne der, og hvordan vil du fortsætte, så du også bliver opfordret til at søge den næste stilling?

Jeg vil fortsætte med at netværke og gøre mig synlig. På skolen skal

jeg koordinere kommunikationen, lægge planer og strategier, men

jeg får også andre opgaver med administration, koordinering, facili-

tering og så videre. Det bliver fem måneder med en fokuseret op-

gave.

LOTTE OLSEN ER CAND.LING.MERC I TYSK FRA CBS, 2007. HUN HAR ARBEJDET SOM OVERSÆTTER OG SOM KOMMUNIKATØR FOR VI-KARBUREAUER. TIDLIGERE GJORDE HUN KARRIERE SOM KOK.

Medlem / portræt

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

KøbenhavnSkriv tekster, der virker 4. oktober

Sådan får du dit drømmejob 5. oktober

Hjemmesiden I - Godt fra start med din hjemmeside 6. oktober

InDesign 7. oktober

Morgenmøde for ledere: Nyt liv i MUS-samtalen 10. oktober

Kompetence-workshop 10. oktober

InDesign 10. oktober

Revolutioner din jobsøgning Del 2 10. oktober

Excel for kommunikatører - til Mac 11. oktober

Fra tulipanbedet direkte ind i spinatbedet 11. oktober

Diskussion af Eins im Andern 11. oktober

Photoshop 12. oktober

Employer branding – et samarbejde mellem HR og Kommunikation 13. oktober

Photoshop 24. oktober

Barselshjørnet 24. oktober

Fem ting, du bør vide om udviklingen af online video 24. oktober

Trivsel i og uden for job – positiv psykologi 25. oktober

Workshop om projektledelse 26. oktober

Land dit næste job med LinkedIn 26. oktober

Karrieresamtaler 27. oktober

Hjemmesiden II - Forbedring af din eksisterende hjemmeside 27. oktober

Er modersmålet i fare? 27. oktober

Content marketing – få dit indhold ud af startblokken 31. oktober

Job crafting: Gør det job, du har, til det job, du drømmer om 1. november

Job i bureaubranchen? 1. november

Undskyld, har du set min rette hylde? 3. november

Photoshop 4. november

Kursus for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i private virksomheder og organisationer 7. november

KS-DAGEN 2016 – KBH 8. november

AarhusMorgenmøde for ledere: Nyt liv i MUS-samtalen 4. oktober

Lønforhandling kan læres 13. oktober

Karrieresamtaler 26. oktober

Selvstændig konsulent - Virksomhedsform og A-kasseregler 27. oktober

Photoshop 2. november

InDesign 3. november

Workshop om projektledelse 3. november

Karrieresamtaler 7. november

Karriere og Karakterstyrker 2 – positiv psykologi 7. november

AalborgInDesign 24. oktober

Photoshop 26. oktober

Skab resultater med din e-mailmarketing 2. november

odenseGrafisk facilitering 2 11. oktober

InDesign 13. oktober

Sådan får du en god profil på LinkedIn 13. oktober

Karrieresamtaler 20. oktober

Fem ting, du bør vide om udviklingen af online video 25. oktober

Photoshop 1. november

ringsted Find dit næste job med LinkedIn 4. oktober

HerningOphavsret på de sociale medier 5. oktober

Folkeuniversitetet: Kroppenssprog i professionel praksis 12. oktober

esbjerg Er du omstillingsparat? 5. oktober

Vejle Regionsseminar 8. oktober

skanderborg Karrieresamtaler 11. oktober

silkeborgKarrieresamtaler 24. oktober

WebinarerSEO + Google AdWords 5. oktober

Bliv husket til jobsamtalen 10. oktober

Excel for kommunikatører - til Windows 14. oktober

Jobsøgning for studerende 28. oktober

Google Analytics 31. oktober

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.