Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø

Magasinpost IDNR 12757

SLØJFENKræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I februar 2013

SoLSkattEJagt tiL SFo’Er

DEt virkEr goDt: UDvikLiNgS-SamtaLEr For FriviLLigE

side 8

tEma: vi viL gErNE hJæLpE FLErE kræFtramtE mæNDside 4 – 7

side 12

Det hanDler mest om, hvaD jeg kan lære af Dem

Claus fik i en alder af 15 år konstateret lymfekræft. Han har levet som raskmeldt i mange år nu, men har sidenhen levet i en periodisk angst-tilstand for at få et tilbagefald.

– Jeg kan mærke, at jeg igennem yogaen bedre kan favne og hånd-tere angsten, som følger med. Jeg tror, at angsten altid vil være der i en eller anden grad. Yogaen har gjort det nemmere for mig at håndtere det, som jeg kalder de eksistentielle senfølger, som handler om at være bange for at blive syg igen. For Claus giver det en fysisk og psykisk ro at dyrke yoga, og dette er en af grundene til, at han uddannede sig til yogainstruktør. I dag underviser Claus et hold, der kun består af

nuværende eller tidligere kræftramte mænd.

Det er mændene, der sætter dagsordenen. Det er en kæmpe faglig udfordring for Claus at undervise mænd i alle aldre, som alle er i vidt forskellig form. Yoga er en sport, som er meget fysisk krævende, men mange har fordomme om, at yoga er en nem sport.

Derfor er Claus spændt på, hvordan mændene klarer sig, og på de skep-tiske holdninger, som mange møder op med. Det er også en interessant oplevelse at undervise et hold, som kun består af mænd. Her handler det for Claus om, at mændene skal have et rum, hvor der ikke er for meget snak, som kvinder ind i mellem kan have en tendens til. Et rum, hvor det er mændene, der er i fokus.

– Mændene skal ligesom have et rum, hvor de føler, at det er dem, som sætter dagsordenen.

Et stærkt fællesskabNår Claus underviser holdet, har han udelukkende fokus på at arbejde med dem og at hjælpe dem. Det er egentlig først efter en yogatime, at han lader tankerne falde på, at de kæmper mod sygdommen kræft. Og det kommer bag på ham.

– Jeg oplever dem faktisk ikke som syge mænd. Det var nok det, som overraskede mig mest. For Claus handler det nemlig kun om den fantastiske oplevelse, som det er, at være underviser på et lukket yoga-hold og følge deltagernes fysiske udvikling og se deres fordomme mod yoga aftage gradvist.

– Der er et stærkt fællesskab i og med, at man underviser på et hold, hvor man har været igennem det samme. Jeg oplever lige så meget, at det er mig, som lærer noget af dem. Det er rigtig skønt at se dem udvikle sig.

for Claus Pedersen, 37, handler hans frivillige arbejde som yogainstruktør om at følge sine elevers udvikling. De udvikler sig naturligvis fysisk, men også mentalt i forhold til at overskride grænser og overkomme de fordomme, der knytter sig til yoga.

Af MiE fischMAnn JørgEnsEnt | frivillig sKriBEnt

i hvErt NUmmEr aF SLØJFEN tEgNEr vi Et portræt aF EN FriviLLig. har DU iDEEr tiL EN FriviLLig, DEr har gJort EN SærLig

bEmærkELSESværDig iNDSatS, hØrEr vi mEgEt gErNE Fra Dig på SLoEJFEN@caNcEr.Dk

en frIvIllIg I fokus

3sEnEstE nyt | | lEDEr2

SLØJFEN60sløjfen udsendes til frivillige i kræftens Bekæmpelse

redaktør: mette højrup kjær, frivilligindsatskorrektur: anne-katrine ladefoged, frivillig

kontakt redaktionen på 35 25 79 71e-mail: sloejfen@cancer.dk læs sløjfen på nettet:www.cancer.dk/sloejfen

2012 var blandt andet året, hvor vi igangsatte en fantastisk flot kam-pagne for, at unge kvinder blev HPV-vaccineret. Det var også året, hvor RehabiliteringsCenter Dallund blev en del af et nyt forsknings- og udviklingscenter med forankring i Region Syddanmark. Det var året, hvor frivillig.dk blev lanceret og hurtigt fik over 1000 brugere, og det var året, hvor Kræftens Bekæmpelse introducerede en ny ind-samlingskampagne, Knæk Cancer, på TV2, som blev en fantastisk flot indsamling.

Jeg kan ikke fremhæve alle aktiviteter, som var med til at gøre 2012 til et forrygende travlt år, men jeg skylder at nævne to ting, som vil få stor indflydelse på vores arbejde de næste mange år. Det drejer sig om den kommende revision af Kræftens Bekæmpelses vedtægter. Et arbejde som hovedbestyrelsen har igangsat efter ønske fra repræsentantskabet i 2012, og det drejer sig om nye strategiske mål for 2020.

Det har været spændende at følge vedtægtsarbejdet. Interessen har været stor hos lokalforeninger og regionsudvalg for at bidrage med input til, hvad det er for en politisk struktur, Kræftens Bekæmpelse fremadrettet skal have.

Sideløbende med vedtægtsarbejdet har der været arbejdet på at formulere nye mål for Kræftens Bekæmpelse. Vi har haft fokus på de områder, som har størst betydning for kræftsagen, nemlig kvalitet,

lighed i sundhed, fra viden til handling og involvering. De nye mål vil komme til at sætte en klar dagsorden for det lokale, regionale og nationale arbejde.

Jeg synes, at vedtægtsarbejdet og nye strategiske mål tydeligt sig-nalerer, at Kræftens Bekæmpelse er parat til at forny sig, og at vi i den proces er lydhør overfor medlemmernes ønsker og meninger. Jeg ser derfor meget frem til repræsentantskabsmødet den 25. maj, hvor de delegerede vil skulle debattere det først udkast til vedtægter og de nye strategiske mål for 2020.

2012 har været et travlt og succesrigt år, og vi har en masse spændende ting i vente i 2013.

artikler til Sløjfensend en historie om et arrangement, som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. send også gerne foto.

modtag FrivilligNytmodtager du det elektroniske nyhedsbrev frivillignyt? frivillignyt udkommer hver 14. dag, og indeholder nyheder og omtale af aktiviteter.

Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt

layout: Quote grafik forsidefoto: Das Bürotryk: litotryk københavn a/s Oplag: 3.450

LEIF VESTERgaaRD PEDERSEN

vi ForbErEDEr os tIl rePræsentantskaBsmøDet

stafet for lIvet vokSEr mED rEkorDFart

Planlægningen af Stafet For Livet 2013 er i fuld gang, og vi glæder os over den fantastiske fremgang. De nye byer er: Dragør, Egedal, Frederikssund, Haderslev, Herning, Hørsholm, Varde, aalborg og aarhus. Stafet For Livet er en 18-24 timers holdaktivitet, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. alle kan deltage.

Læs mere på stafetforlivet.dk

Denne udgave af Sløjfen er trykt på en ny papir- kvalitet, som vejer lidt mindre og følger en af tidens tendenser indenfor magasiner. Sløjfen udvikler sig løbende, så den bedst tilfredsstiller læsere og afspejler livet og mulighederne som frivillig. Har du gode ideer til, hvordan Sløjfen skal udvikle sig? Så er du velkommen til at skrive til sloejfen@cancer.dk. På den måde har vi hele tiden mulighed for at forbedre Sløjfen en lille smule. Skriv ’Ideer til Sløjfen’ i emnefeltet.

Af DittE EnEMArK sølBEcK | fOtO: MichAEl BJErg

Af MEttE høJrup KJær

i 2011 var der 10 stafetter. så kom der 16 året efter og i år bliver der afholdt stafet for livet i mindst 25 byer i Danmark.

Du har måske allerede bemærket det? Der er noget lidt anderledes ved denne udgave af sløjfen.

rEN LUFt tiL UNgErNEAf iDA MAriE MOsBErg christOffErsEn

vær med til at sikre børnepasning uden tobaks-forurening I dag er det tilladt at ryge indendørs i den kommunale dagpleje uden for åbningstiden. Det betyder, at børn i dagplejen kan blive udsat for de skadelige stoffer og gasser, som tobaksrøgen efterlader. Tobaksfor-urening gør børn syge og går ud over deres trivsel. Du kan være med til at gøre en indsats for at beskytte børn mod tobaksforurening ved at deltage i ”Ren luft til ungerne”. I indsatsen arbejder frivillige med at påvirke deres lokale kommune til at gøre alle dagplejehjem helt fri for tobaksrygning. Målet er at alle dagplejebørn får en dagligdag uden røgens stoffer – også de børn, hvor forældrene ikke efterspørger røgfri dagpleje.

som frivillig kan du arbejde med to indsatser:Del 1: Fra januar til maj kan du være med til at kortlægge kommunernes rygepolitik i dagplejen ved at interviewe dagplejeledere. Del 2: Fra august til november kan du deltage i en lokalpolitisk indsats for at sætte røgfri dagpleje på kommunernes dagsorden op til kommu-nalvalget i november. Generelt: Der er også brug for frivillige til at udvikle og at koordinere projektet.

Læs mere på www.frivillig.dk ved at tilmelde dig gruppen Ren luft til ungerne eller kontakt Bodil Schroll Harboe: bodil@cancer.dk. Hvis du er i tvivl om, hvordan du tilmelder dig gruppen Ren luft til ungerne, kan Bodil sende dig en vejledning.

sløjfen på Nyt papir

4 | pAtiEntstøttE 5pAtiEntstøttE |

niels Bygballe syntes ikke, der var nogen tilbud, der imødekom hans behov som mand, da han var færdig med sin behandling for lymfekræft. han startede derfor mandegruppen ”rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl” hos kræftens Bekæmpelse i aarhus. Af JuliE giEsE, pAtiEntstøttE Og lOKAl inDsAts | fOtO: DAs BürO

rigtigE mæND gIDer Ikke høre mere vrøvlNiels Bygballe har søsat mandegruppen ”Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl” for tidligere kræftpatienter i alle aldre hos Kræf-tens Bekæmpelse i aarhus. De mødes en gang om måneden, hvor de laver alt fra at spille petanque, se på kunst og holde rødvinsaften, besøge Søværnets Operative Kommando til at gå ud og lytte til jazz. Den 4. februar 2013 spillede gruppen minigolf og var til rejegilde på en nyåbnet fiskerestaurant i aarhus. Sløjfen tog med!

Udover Niels Bygballe har mandegruppen fem medlemmer, heriblandt Karsten Bay-Jo-hansen som fik lymfeknudekræft i 2004. Niels og Karsten fortæller her, hvad det betyder for dem at være en del af mandegruppen, og hvad det helt unikke ved en gruppe kun for mænd er.

NiELS bygbaLLE, 54-årig LærErHvorfor har du startet mandegruppen ”Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl”?– Jeg oplevede, at mange af dem, jeg var syg samtidig med, blev syge igen. Jeg syntes ikke, der var nogen, jeg kunne tale med det om. Jeg var allerede frivillig hos Kræftens Bekæmpelse og foreslog Hejmdal, at man kunne lave en gruppe for sådan nogen som mig – os som går og bider lidt negle, fordi vi er nervøse for at gå til kontrol. Den var de med på, så jeg startede gruppen i november 2009.

Hvad betyder mandegruppen for dig?– Jeg glæder mig hver gang, vi skal mødes. Det må jeg sige. Samværet med de andre har givet mig mit humør og min livskvalitet tilbage. Det har været en fantastisk oplevelse. Der er bare 100 % forståelse for alles situation. Det betyder også meget for mig at være frivillig hos Kræftens Bekæmpelse, hvilket jeg blandt andet er på værestedet Hellen. Det giver mening for mig. Hvis jeg ikke selv havde fået hjælp fra

Kræftens Bekæmpelse, havde jeg ikke klaret det. Så nu er det payback time.

Hvorfor er gruppen kun for mænd?– Det har betydning for vores åbenhed. Hvad vi ikke kan snakke om – det er helt utroligt. Vi mænd gider ikke sidde i rundkreds og tale om, hvad vi tænker og føler. Det er derfor, det er vigtigt at samles om en aktivitet i gruppen. aktiviteten er ikke det primære. Det primære er, at vi mødes og kan grine lidt sammen. Vi koncentrerer os ikke nødvendigvis så meget om minigolfen eller kunsten. Det er fantastisk at se på malerier og så sige ”forresten var jeg på sygehuset” eller ”jeg har fået nye piller”. Fokus er altså ikke på, at man skal tale sammen, men at man skal lave noget sammen. Så gør det ikke noget, der er ophold i samtalen. Det bliver ikke pinligt, hvilket det kan blive, når man sidder og kigger hinanden i øjnene i en rundkreds, for mænd kan ikke knevre lige så meget som kvinder. Når man laver aktiviteter sammen, er det naturligt, at man ikke siger noget hele tiden.

karStEN bay-JohaNSEN, 63-årig rEviSor og ØkoNom Hvorfor er du en del af mandegruppen ”Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl”?– Jeg havde egentlig sagt på forhånd, at jeg ikke ville være med til noget, der havde med kræft at gøre. På et tidspunkt føler man, at kræft bestemmer for meget i ens liv, og så vil man godt bare have fred fra at høre om kræft. Men efter at have tænkt mig lidt om, så fandt jeg ud af, at akkurat denne gruppe var noget, jeg ville prøve. Det er en gruppe, hvor man ikke kun taler om sygdom, men hvor man også prøver at finde på alt muligt andet. Det tiltalte mig. Jeg tror også, det er det, der tiltaler de andre mænd, der er kommet med i gruppen siden hen. Det primære er, at vi finder på ting sammen, som vi ellers ikke ville have gjort. Er der nogen, der har brug for at snakke, så gør vi naturligvis det. Det får vi jo alle sammen glæde af. Der er ingen emner, man ikke må tage fat i. Det er kun fantasien,

der sætter grænser. Jeg er utrolig glad for, at jeg valgte at gå med i gruppen dengang. Taknem-meligheden over at få livet tilbage har også givet mig overskud til at arbejde frivilligt på Kræftens Bekæmpelses værested Hellen. Det kan forhåbentlig være med til at hjælpe andre i en vanskelig tid.

Hvad betyder mandegruppen for dig?– Den har betydet mere, end jeg troede, den ville gøre. Det har været godt at tale med an-dre, der har haft nogenlunde samme sygdom. Det er godt at finde ud af, at du ikke er ’Palle alene i verden’. Det er befriende at være sam-men med andre, der sidder med de samme problemer. at de her irriterende senvirkninger – jamen, dem er der mange andre, der også har. Så får man en vis samhørighed. Hvis vi ikke havde haft kræft, så tror jeg ikke, at vi ville have haft noget med hinanden at gøre. Det er jo fantastisk, at vi så kan finde sammen i så godt et venskab og snakke om alt muligt.

Det er blevet en del af det, jeg glæder mig til i løbet af en måned. Det er nogle gode timer, hvor man har det sjovt med nogle mennesker, der har oplevet det samme som en selv. Men-nesker, der har været på kanten af livet. Det er guld værd, synes jeg.

Hvorfor er gruppen kun for mænd?– Mænd har en anden måde at snakke sam-men på – det er mere lige ud af posen, og der bliver ikke gemt på noget. Når vi er færdige med en ting, jamen så er vi færdige med den, og så er det videre til næste punkt. Vi har bare en anden måde at være sammen på end kvinder.

Vil du vide mere? Skriv til Niels på nielsbygballe@gmail.com eller se mere på www.rigtigmand.skysite.dk

* NiELS bygbaLLE* karStEN bay-JohaNSEN

76 pAtiEntstøttE | | pAtiEntstøttE

en typisk mandlig kræftpatient vil gerne tale om følelser, men vil ikke mødes i en gruppe, der har følelserne som primært indhold. Det er en af de erfaringer, som kræftens Be-kæmpelses arbejdsgruppe om mænd har fået.

FærrE kLEENEx, mErE EkSpErtviDEN og FLErE iNtErESSE-FæLLESSkabEr

arbejdsgruppen har i de seneste måneder studeret litteratur, lyttet til eksperter og været i dialog med mandlige kræftpatienter i deres søgen efter svar på et simpelt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at flere mænd benytter sig af Kræftens Bekæmpelses tilbud?

Sløjfen har haft fornøjelsen af at møde to af gruppens syv medlem-mer til en snak om mænd – ironisk nok blev det til en samtale mellem tre kvinder.

arbejdsgruppen er nedsat for, at Kræftens Bekæmpelse i fremtiden kan hjælpe lige så mange mænd som kvinder. gruppen forventes at komme med generelle anbefalinger og at sætte et konkret pilotprojekt i gang. Udover Marlène Elisabeth Spielmann (projektleder i Patientstøtte og Lokal Indsats) og Nina Lærke Belt (projektkonsulent i Frivilligind-sats) består gruppen af to rådgivningsledere, en rådgiver fra Kræftlinjen, en journalist og en projektleder.

gruppens arbejde er ved redaktionens afslutning ikke færdigt, men Nina og Marlène peger på nogle tendenser, som vil blive en del af de anbefalinger, som gruppen giver videre, når de afslutter deres arbejde.

tendenserne er:Tidlig rekruttering: Det har en god effekt, hvis man allerede på syge-huset kan opfordre mænd til at benytte sig af Kræftens Bekæmpelses tilbud. Mænd har tilsyneladende sværere ved at opsøge tilbud hjemme-fra, end kvinder har.

Interessefællesskaber fremfor terapeutisk gruppe: generelt reagerer mænd negativt på aktiviteter, hvor sygdommen er i fokus. De foretræk-ker at mødes om andre aktiviteter, hvor snakken om sygdommen er sekundær og frivillig.

– Det vil sige mindre Kleenex og mere fodbold eller sagt på en anden måde: Flere aktiviteter, hvor mændene er med til at definere indholdet, uddyber Marlène.

Ekspertviden: Foredrag, facts og ekspertudtalelser er noget, mænd kan relatere sig til og gerne møder op til. Det skal vi tænke ind, når vi udvikler vores aktiviteter.

Rollemodeller: Flere af de mænd, som arbejdsgruppen har snakket med, har påpeget, at medierne er støvsuget for rollemodeller. Det er sjældent, at vi ser interview med mænd, der har kræft. Der er utallige eksempler på kvinder, der står frem og fortæller, hvordan de lever med deres kræftsygdom, mens mændene i yderste konsekvens står frem, når de er blevet raske. Vi kan derfor i Kræftens Bekæmpelse arbejde på at styrke synligheden omkring kræftsyge mænd.

– Vi kan høre på de mænd, som vi har interviewet, at de har behov for at se, at de ikke er helt alene i verden med deres sygdom, understre-ger Marlène.

Tydeligt og konkret sprogbrug: Vi skal være opmærksomme på vores sprogbrug. Vi er mange kvinder i Kræftens Bekæmpelse, og det er ofte os, der fortæller om vores tilbud. Det er svært at undgå at skabe kvinde-lige rammer for kommunikationen på den måde. Og vi skal være bedre til at identificere mænds ønsker og behov, så vi ikke kun fremhæver de ting, som kvinder værdsætter.

– Det er klassisk, at kvinder er bekymrede for, om mænd har nogen at snakke med i den svære situation, de står i. Men der er meget, der ty-der på, at mænd ikke har samme behov for at snakke, som kvinder har – og at de i hvert fald gør det i andre rammer, end kvinder foretrækker at gøre det i, fortæller Nina.

– Og så skal vi arbejde lidt med, at gøre det i, fortæller Nina og fortsætter.

– Og så skal vi arbejde lidt med, hvordan vi sælger vores aktiviteter. Vi skal være mere konkrete og fortælle, hvad man får ud af vores tilbud. En pæn hentydning som, ’hvis du har lyst’ fører ikke til handling, mens et klart signal ’det vil gavne dig’ er nemmere at forstå.

Nina Lærke Belt Marlène Elisabeth Spielmann

Er du mand, og kunne du tænke dig at lave aktiviteter for mænd? Så hold øje med jobopslag på frivillig.dk, hvor vi vil annoncere efter mandlige frivillige.

Af Af MEttE høJrup KJær | fOtO: cOlOurBOx Og privAtfOtOs

8 9fOrEByggElsE | | fOrEByggElsE8

siden 2008 har frivillige fra kræftens Bekæmpelse besøgt børnehaver og skolefritidsordninger i Den lokale soluge. nu ønsker solkampagnen at intensivere besøgene i skolefritidsordningerne, og har derfor udviklet et tilbud, der er målrettet til skolebørn. Af sArA JEKEs Og lisBEt schønAu | fOrEByggElsE

sOlsKAttEJAgtEn BEstår Af fEM pOstEr:

På SoLSkattEJagt I ”Bølgen sfo”

– Det vil jeg prøve igen, siger 10-årige andreas fra Bølgen Skolefritids-ordning (SFO). Han har netop gennemført en solskattejagt sammen med sine klassekammerater

Tina Dornfeldt er frivillig i Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Brøndby. Sammen med sin med-frivillige anne-Lise Friis har Tina afprøvet den nye aktivitet, Solskattejagten, som er udviklet til frivillige, der besøger SFO’er i Den Lokale Soluge. Tina har aftalt med Bølgens personale, at børnene den eftermiddag kan prøve skattejagten for bag-efter at blive interviewet om deres indtryk.

glade børn har lært nyt om solbeskyttelseBørnene tager godt imod aktiviteterne og hjælper hinanden med at løse

posterne. De fortæller, at de har lært, at de skal passe på sig selv i solen, og at ’flip-flapperen’ er den bedste post:

– Flip-Flapperen var det bedste, fordi så fik man nogle lege, der handler om solen, fortæller en pige, mens en dreng er så entusiastisk, at han kommer grædende med sin mor efter at være blevet hentet, fordi han ikke havde nået at lave sin ’flip-flapper’.

let at gå til for frivilligeTina Dornfeldt er glad for Solskattejagten.

– SFO-børn vil løse opgaver og udfordres. Det bliver de med det nye koncept. Jeg tror, at de har fået konkret viden om, hvordan man skal beskytte sig i solen. Og Tina oplever, at Solskattejagten er let at gå

1. RebusBørnene løser en tegneopgave omkring prioriteringen af de fire solråd.

2. LavensolhatBørnene laver en solhat af avispapir.

3. Foldenflip-flapBørnene klipper og folder en ’flip-flapper’ med spørgsmål om solbeskyttelse.

4. TøjisolenBørnene tegner solsikkert tøj på en dreng og tøj, som ikke yder optimal beskyttelse i solen, på en pige.

5. FindskyggenBørnene bliver sendt på skyggejagt efter sol-smileys på legepladsen.

Børnene skal gennemføre minimum 3 ud af 5 poster for at gennemføre løbet og får så materialer til at lave et af de populære uv-armbånd.

til for hende som frivillig. – Jeg modtog en udførlig vejled-ning til skattejagten, laminerede poster og alle de materialer, som jeg skulle bruge, fra Solkontoret. Det gjorde det over-skueligt for mig som frivillig.

Samtidig fortæller hun, at det er nemt at tilpasse materia-let til det enkelte SFO-besøg.

– Man kan sagtens sidde med en enkelt aktivitet, og der er samtidig mulighed for at videreudvikle materialet. Der-udover er det let at sælge idéen til pædagogerne, fordi der er meget leg i konceptet.

skolebørn bliver ikke beskyttet i solen De sidste fem års indsats i Den Lokale Soluge har været medvirkende til, at stort set alle børnehaver i dag har en daglig rutine med at solbeskytte børnene. Derfor er det oplagt at udbrede succesen til også at omfatte SFO’er.

– Vi vil gerne bruge de gode erfaringer fra børnehaverne i SFO’erne, hvor vi desværre oplever, at mange børn ikke bliver beskyttet i solen, fortæller projektleder på Solkam-pagnen, Lisbet Schønau.

– Derfor vil vi gerne opfordre frivillige til at besøge SFO’er i Den Lokale Soluge i uge 20.

bliv frivillig i Den Lokale Soluge uge 20: 13.-17. maj 2013

+ Du kan være Kampagnekoordinator, der tilrette- lægger besøgene og bestiller materialer og/eller du kan være frivillig, som udfører besøgene.+ Kampagnekoordinatorerne får alle materialer til Solskattejagten tilsendt med posten, inklusiv en t-shirt og en solhat.+ Det anbefales at være minimum 2 frivillige (gerne flere) til hvert SFO-besøg.+ Tilmeld dig via gruppen ’Den Lokale Soluge’ på frivillig.dk. Hvis du samler mindst 10 frivillige, kan du søge om et kursus om solbeskyttelse og Den Lokale Soluge.

Foto: Jens Vind Frederiksen

Tina Dornfeldt er frivillig i Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Brøndby.

1110 nyhEDEr| lAnDsinDsAMlingEn

Nyt i kræFtENS bEkæmpELSEAf MAi BrAnDi luDvigsEn

Kræftens Bekæmpelses forskning har siden 2004 ligget i toppen af den absolutte verdenselite. Det internationale ’Scimago Institutions Rankings’, som hvert år kårer de bedste forskningsinstitutioner i verden, placerede i 2012 Kræftens Bekæmpelse som en suveræn nr. 1 i Norden og som nr. 22 i Europa. Schimago har vurderet over 3.000 forskningsinstitutioner og uni-versiteter, og forskningen i Kræftens Bekæmpelse har igennem hele perioden ligget blandt de 100 bedste i verden. De 180 forskere og forskningsmedar-bejdere på Strandboulevarden i København kunne i januar fejre forsknings-centrets første år, efter at Kræftens Bekæmpelse 1. januar sidste år samlede alle forskerne under en paraply i det nye center.

I Danmark er der stor forskel på, hvordan menne-sker klarer sig igennem et kræftforløb. For stort set alle kræftformer gælder det, at folk fra lavere sociale lag klarer sig dårligere end velstillede og velud-dannede danskere. Men det skal et nyt projekt fra Kræftens Bekæmpelse nu forsøge at gøre op med. Efter udenlandsk forbillede skal frivillige uddannes til at følge kræftpatienter, som ikke har pårørende eller på andre måder er socialt dårligt stillet, gen-nem behandlingssystemet. De frivillige skal blandt andet hjælpe med koordinering og vejledning i forbindelse med udredning for kræft, behandling og rehabilitering efter et kræftforløb. Kræftens Be-kæmpelse vil i første omgang sætte projektet i gang i Herning, Lyngby og Hillerød, og viser det sig at være hjælpsomt for kræftpatienterne, vil tilbuddet blive permanent og landsdækkende efter 2014. Sundhedsstyrelsen støtter projektet med 900.000 kroner.

Kræftens Bekæmpelse har i mange år kæmpet for at få RehabiliteringsCenter Dallund på Finansloven. Det er nu endelig lykkedes, og den 9. januar 2013 blev Dallund overdraget til Region Syddanmark.

– Vi er rigtig stolte af og glade for, at vi nu kan overdrage Dallund til Region Syddanmark. Det har været vigtigt for Kræftens Bekæmpelse at få sat kræftrehabilitering på dagsordenen – det mål har vi nået med Dallund. Vi håber selvfølgelig, at den nye struktur og samarbejdet med både Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet vil give ny viden om og flere rehabiliteringstilbud til de stadig flere mennesker, der lever med kræft, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

De fleste danskere tror, at kræftbehand-lingen i Danmark koster langt flere penge, end behandlingen af andre sygdomme gør. Ifølge en spørgeundersøgelse, som Patientforeningen Lungekræft har fået foretaget, tror flere end hver fjerde dan-sker, at kræftbehandlingen udgør mindst halvdelen af hospitalsudgifterne. Det er også det indtryk, man får, når man læser debatten i aviserne, men sandheden er, at kræftbehandling udgør under 10 procent af hospitalsudgifterne. at det forholder sig sådan ved kun fem procent af danskerne.

Svarene stammer fra en undersøgelse foretaget af Yougov blandt 1.009 danskere i alderen 18-74 år.

36.559 danskere fik konstateret kræft i 2011. I 2010 var tal-let præcis det samme. Dermed er flere års stigning i antallet af kræfttilfælde stagneret, viser tal fra Cancerregisteret.

Det er først og fremmest et fald i antallet af brystkræft-tilfælde, der er årsagen til, at færre får konstateret kræft end for få år siden. Det skyldes den pukkel, der naturligt kommer, når man indfører screening, fordi nogle brystkræft-tilfælde først ville blive opdaget senere uden screening. De færre brystkræfttilfælde kamuflerer til gengæld, at flere fik modermærkekræft i 2011 sammenlignet med 2010. Dermed fortsætter udviklingen fra tidligere år med meget store stig-ninger i modermærkekræft.

ForSkNiNg i vErDENSkLaSSE

FriviLLigE SkaL StØttE SociaLt UDSattE kræFtpatiENtEr

DaLLUND ovErDragEt tiL rEgioN SyDDaNmark

DaNSkErE tror, at kræFt- bEhaNDLiNg koStEr mESt

opbrEmSNiNg ti NyE kræFttiLFæLDE

– Vi undersøger løbende hvad og hvor stort kendskabet er til Kræftens Bekæmpelse og for-eningens forskellige kampag-ner. Og til alle jer, der knokler for at koordinere Landsind-samlingen og til alle jer, der melder jer som indsamlere, vil jeg sige, at Landsindsamlin-gen stadig ligger i førertrøjen. Kendskabet til indsamlingen er ekstremt højt og derfor er Landsindsamlingen meget værdifuld i forhold til at udbrede og bevare Kræftens Bekæmpelses gode image.

Fundraisingchef, Poul Møller

Stor roS!

Foto: Dott Ovesen

vi v SEr FLagEtårEtS LaNDSiNDSamLiNg FiNDEr StED SØNDag DEN 7. apriL. Af AnnE frøKiær

Forberedelserne til dette års landsindsamling er i fuld gang, og kampagnestart-møder i hele landet har indledt arbejdet for de mange frivillige, der organiserer indsamlingen.

I år har vi valgt at gøre noget nyt; nemlig at gentage sidste års indsamlings-kampagne ”Vis flaget”. Vi oplevede, at indsamlerne tog rigtig godt imod at blive involveret og få mulighed for at være med til at kommunikere budskabet. Også kampagneledere rundt om i landet har berettet positivt om en varm stemning på indsamlingsstederne omkring den fælles sag. Derfor opfordres indsamlerne igen i år til at skrive deres grund til at samle ind på et flag. På den måde er vi rigtig mange, der viser flaget og sætter kræft på dagsordenen.

Meld dig som indsamler på indsamling.dk og følg med på Kræftens Bekæmpelses side på Facebook: facebook.com/kraeftensbekaempelse

1312 | ffrivilliglEDElsE frivilliglEDElsE |

FUSfrIvIllIg uDvIklIngs-samtaleI frivilligrådgivningen i svendborg tilbydes alle frivillige en udviklingssamtale. anne Piper, som selv er frivillig, står bag ordningen, og hun kan tydeligt se positive resultater.

Af MEttE høJrup KJær | frivillig inDsAts

Som frivillig koordinerer og udvikler anne Pi-per den frivillige indsats i Frivilligrådgivningen i Svendborg, og her spiller hendes baggrund i personaleudvikling og rekruttering naturligt ind. Det har derfor også været oplagt for anne at sætte skub i en ny praksis, hvor alle frivillige tilbydes FUS – Frivillig UdviklingsSamtaler.

– Mit fokus er altid på de frivillige. Det er mest naturligt for os at fokusere på dem, der besøger rådgivningen fremfor på de frivillige, for det er ’brugerne’, der er grunden til, at vi er her. Vi brænder for at hjælpe. Men min indstilling er, at vi bedst kommer brugerne til gavn, hvis vi selv står stærkt og er i balance. Derfor arbejder jeg for at skabe trivsel for den gruppe, som jeg koordinerer.

Effekten af fus er tydeligOg et af de værktøjer, som anne benytter til at skabe trivsel, er udviklingssamtalerne. Det giver mulighed for at kende de frivilliges indi-viduelle ønsker og behov. Og det er nemmere at tage hensyn til dem, der har lidt for meget at se til og omvendt være med til

at sikre, at de, der trænger til nye udfordringer og flere opgaver, bliver stimuleret. I samtalerne har de frivillige mulighed for at ytre ønsker, fortælle, hvis der er opgaver, som de ikke har det godt med, eller om der er kurser, som de godt kunne tænke sig at deltage i. Og så følger man op på sidste års samtale – hvordan er det gået siden da?

Nu har anne arbejdet med FUS i 1½ år, og effekten er tydelig. Ved at sætte samtalerne i system, oplever anne, at hun har meget bedre kendskab til gruppen, kan bevare mo-tivationen i gruppen, tydeligere kan anerkende indsatsen og lettere kan sætte nye aktiviteter i gang.

– Det betyder særligt meget for de nye, der starter. De føler at de bliver modtaget på en god måde. Og det er ikke kun FUS, der gør det. Vi har også en mentorordning og en stribe aktiviteter, som alle nye præsenteres for. Og det, at det er sat i system, har en god virkning. Jeg oplever, at vi sikrer kvalitet og ensartethed på den måde. god kommunika-tion kan afhjælpe så mange misforståelser.

Annes fire råd:1. Fortæl tydeligt, hvad FUS er. Fortæl, hvad det går ud på, og meld klart ud, at det handler om at støtte og motivere.2. Fortæl tydeligt, hvad FUS gavner. Det kan skabe kvalitet i indsatsen, og grup- pen kan arbejde mere dynamisk til gavn for brugerne.3. Lad en, der har erfaring med samtaler, gennemføre FUS.4. aftal en prøvetid på et år og en evaluering herefter.

Kunne du tænke dig at indføre FUS? Så er du velkommen til at skrive til anne og for eksempel se det skema, som anne arbejder med (helmerstuen@yahoo.com). Du kan også kontakte Kompetence- og organisationskonsulent Sissel Lea Nielsen (sln@cancer.dk).

”Det hjælper mig til af få afklaret og sat ord på de funktioner i rådgivningen, jeg ønsker at beskæftige mig med. når jeg sidder over for et andet menneske, der stiller gode spørgsmål og er god til at lytte, bliver jeg selv mere fokuseret og afklaret. Der er også mulighed for sparring i forhold til at kaste sig ud i nye opgaver der kan være mere udfordrende.Endelig synes jeg, at fus giver det frivillige arbejde en understreg-ning af betydning, vigtighed og seriøsitet.”

AnniE Juhlfrivillig i svEnDBOrg

hvAD BEtyDEr fus fOr Dig? hvAD BEtyDEr fus fOr Dig?

”Jeg synes, det er fint at få en snak med en af de ledende på tomandshånd. Det giver mig mulig-hed for at give udtryk for nogle specielle ønsker og drøfte nogle visioner eller mål. Og så får jeg støtte og vejledning til at opnå mine mål.”

hEnriEttE gErstEnBErgErfrivillig i svEnDBOrg

”JEg ArBEJDEr fOr At sKABE trivsEl fOr DEn gruppE, sOM JEg KOOrDinErEr...” AnnE pipEr

frivillig KOOrDinAtOr i svEnDBOrg

14 15| lAnDEt runDt

hAr Du En gOD histOriE? sKriv til slOEJfEn@cAncEr.DK

lAnDEt runDt |

Boots Skønne varme indendørs boots i 100 % polyester. Findes i to størrelser: S/M (36-39) og M/L (39-42). Der findes luffer og pilothue i samme vamsede kvalitet. Farve: offwhite.

Før pris: 279,- kr.Nu Pris: 139,- kr.

Armbånd med glasvedhængarmbånd med sjove glasved-hæng i sort og sølvfarvet og med en unik blomsterlukning. Det måler ca. 18,5 cm i omkreds. Før pris: 139,- kr.Nu pris: 59,- kr.

Halskæde med lyserødt hjerteHalskæde med det fineste lyserøde hjertevedhæng. Hals-kæden måler 50 cm og selve vedhænget måler ca. 1 cm.

Før pris: 99,- kr.Nu pris: 49,- kr.

Øreringe med perlerForgyldte runde øreringe med en perle i frisk pinkfarve. De leveres i en elegant sort velour smykkepose med Kræftens Bekæmpelses logo påtrykt.

Før pris: 119,- kr.Nu Pris: 49,- kr.

Tørklæde med hjerterBlødt tørklæde i luftigt materiale til de friske forårs-dage. Tørklædet er 2-farvet i pastelgrønt og cremefarvet og med små hjerter. Mål: ca. 100 cm x 190 cm. Materiale:65 % bomuld og 35 % polyester.

Før pris:175,- kr.Nu pris: 89,- kr.

uDsalg I netButIkken

netButIk

Netop nu er der udsalg i netbutikken, så vi har sat prisen ned på vores sidste restvarer. Det gør vi, så vi kan få plads på lageret til årets kommende nye varer. Og selvom du køber en vare på udsalg i netbutikken, støtter du stadig den gode sag, da hver en krone hjælper i kampen mod kræft. Du kan se både udsalgsvarerne og nye varer i netbutikken på www.købogstøt.dk

Aktive kræfter i tønderLokalafdelingen i Tønder er godt i gang med ”Aktive Kræfter”. Projektet er et tilbud til kræftram-

te og deres pårørende. Vi tilbyder Aqua-fitness, Sund kost, Zumba, Pilates, Effekt med lille bold

og Qigong. Ud over sportsaktiviteterne er der 3 lørdage, hvor det handler om ren forkælelse.

sundhedsdage i haderslevHaderslev Lokalforening var inviteret til Kvickly i Haderslev sammen med andre

frivillige lokalforeninger i starten af februar. Kvickly holdt 2 sundhedsdage, hvor

de kombinerer gode tilbud på på øko-kød og grøntsager med stande fra lokal-

foreninger. Vi fik snakket med mange mennesker og blandt andet gjort reklame

for vores lokale Stafet For Livet, som finder sted den 7.- 8. september 2013.

3 års fødselsdag i hadsundVi har haft 3 års fødselsdag i Motion og Café i Hadsund.

Dagen startede med motion i 75 min. Derefter var der

foredrag med Hugo Mortensen. Temaet var ”Hvordan

kommer man gennem livet på trods af usportslig krops-

bygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede

intellektuelle ressourcer.....” Et foredrag som varmt kan

anbefales. Der var stor opbakning til arrangementet, 27

havde tilmeldt sig og lattermusklerne blev rørt, ja ind imel-

lem så meget at tårerne trillede

ned af kinderne. Vi havde alle

en rigtig dejlig dag, som har

givet os emner til at snakke om

i tiden fremover. Dette arran-

gement har været muligt, fordi

Mariagerfjord Lokalforening har

betænkt os med §18 midler, som

de har søgt og fået fra Mariager-

fjord Kommune.

sammen når vi langt i EsbjergDer hvor mange hænder rækker ud og løfter

sammen, der kan ting ske og lykkes, som nu

her i Esbjerg! Én af vores frivillige har doneret

et stort pengebeløb til Kræftrådgivningens

aktiviteter i Esbjerg, og ønskede bl.a. at lave

nogle store foredrag med spændende temaer

omkring kræft, omkring det at leve på trods,

og omkring det at være pårørende til en

kræftpatient. Hun ønskede at trække navne

til byen, som kunne tiltrække et bredt pub-

likum, og som tænkt så gjort!! For at kunne

realisere drømmen, blev andre gode frivillige

indbudt til at være med i planlægningen.

Det første store tiltag er allerede i gang.

Mandag d.8. april kommer Josina Bergsøe

til Esbjerg på Hovedbiblioteket med emnet:

”Kræftens tabuer – og modet til at bryde

dem!”

Josina fik selv i 2010 konstateret brystkræft,

og det kickstartede en lang række ideer, der

ændrede hendes liv radikalt. Sammen med

sin søster, der også fik kræft, har hun skrevet

bogen ”Tabuknuseren”, to søstres fortælling

om brystkræft.

Josina har ry for at holde tankevækkende

og inspirerende foredrag, som er fyldt med

stærke personlige historier, billeder og film.

Så det bliver super spændende!

Endnu engang konstaterer vi, at uden de

frivilliges utrættelige indsats for kræftsagen,

kom vi ikke langt! Men sammen når vi virkelig

langt!

årets handicappris på samsøAnnelise Porse, formand for lokalforeningen på Samsø, har modtaget Samsøs

handicap-pris. Annelise har sammen med bestyrelsen været med til at starte flere

ting bl.a. Motions-hold – Motion og Samvær. I Samsøposten skrev de, ”Annelise

Porse får prisen for sit meget store arbejde for sin forening på Samsø”, og senere

”Annelise Porse er særdeles aktiv i arbejdet omkring Kræftens Bekæmpelse og

måske især forebyggelse. Hun er selv med, når medlemmer af foreningen be-

søger øens børnehaver og fortæller om det vigtige i at beskytte sig mod solens

stråler ved at bruge solhat og solcreme.” Tillykke til Annelise.

Foto: Jørgen Holm Jakobsen