Byggeri og energi se vores nyeste rapporter

om københavnske bygnings-

konstruktioner. og find ud af

hvorfor beton er interessant

Bioteknologi bioteknologi er fremtiden. Se

de forskellige biotekniske

seværdigherder i København

Kemien i København

Probiotika og andre enzymer

er en vigtig del af vores hver-

dag. Men det er ikke ligetil at

fremstille.

HeurekaJournalister:

Alexander Alexandrovich Mitkin/Bioteknologi Louise Lykke Nielsen/Bioteknologi Mia Kynde Nielsen/Bioteknologi Nanna Birkmose/Bioteknologi

Maja Tjørnelund Jensen/Analyseteknologi Safiullah Nasimi/Analyseteknologi

Aja Esselami Mikkelsen/Arkitektur og rum

Davide Secondo Nuccio/Byggeri og Energi Rasmus Due Rasmusen/Byggeri og energi

Søren Karmisholt Petersen/Byggeri og energi

Frederik Søndergaard Dalh/Elektronik og it

Katrine Bay Stitz/Mode og beklædning

Mathias Fløe Holm/Livsstil og sundhed

Redaktører

Designer Dudes

Astrid Vinther /Bioteknologi

Emma Sejersen /Analyseteknologi

Lau Røge Jepsen /Byggeri og energi

Mathias Johs Æbeløe Møller /Analyseteknologi

Pav Wolff Pedersen /Robotteknologi

Rasmus Phill Andersen /Bioteknologi

Tobias Schneider Sørensen /Byggeri og energi

Leder

Det er i forbindelse med et studieområde forløb, det tolvte af slagsen, at vi tog afsted på denne tur der gik

til København. Vores formål med turen var primært udflugter og undervisning i forbindelse med vores tek-

nikfag, som er repræsenteret ved i alt 8 forskellige teknikfag.

Ud over tid med vores teknikfag har vi alle lavet en fælles ting og det var at se et teaterstykke der hedder

Frøken Mærkværdig og Karrieren, der er yderst relevant for unge på tredje år htx, som står over for et stort

valg i forbindelse med valg af hvad vi skal videre hen.

Det har været en god tur, med en masse oplevelser og hygge imellem klasserne. Det har primært været

hvert sit teknikfagshold som man har gået rundt med, og oplevet de ting der har været planlagt på holdets

vegne.

Der har været givet godt med fritid om eftermiddagen, så der var mulighed for at buge sin tid på andet end

undervisning. Det har været rart med frihed til at gå rundt selv og lave ting, som man har planlagt hinanden

imellem. I skal nu læse om nogle af de ting vi har oplevet og erfaret, skrevet af klassens elever med fokus på

deres eget teknikfag. Her i magasinet er der således repræsenteret de fleste teknikfag, så I kan få et indblik

i, hvad der foregår på Københavnturen i de respektive teknikfag. Alt i alt havde vi en rigtig god tur, og vi

håber I får glæde af at læse vores magasin.

Af: Emma Sejersen

/Redaktør

INDHOLD [heureka | Februar 2014]

3.W I København

Optisk kommunikation

Tietgenkollegiet:

Fremtidens boligform for studerende

Improving food & health

Lægemidler: Fra ide til et færdigt produkt

Anmeldelse af frk. Mærkværdig og karrieren

Dybets vidundere

Antibiotika bliver ubrugeligt:

Hvad skal der blive af os?

Thailandske orkideer i hjertet af København

Biologisk mangfoldighed på glas

Chokoladens hemmelighed

HTX Viby besøger DTU

En tur i Ørestaden

Historien om Carlsberg

All Fashion fairs in Copenhagen: CPH VISION

Spørgsmål 1 x 2

Hvilke bygning blev kåret til verdens bedste byg-ning i 2011?

8-Tallet Sagrada Familia Stone House

Hvad koster den dyreste øl fra Carlsberg i 2011? 2111 kr. 2011 kr. 2500 kr.

Hvad er det højeste data sendt igennem wire? 1001 TB 1 TB 100 TB

Hvad koster det at fremstille et lægemiddel i gennemsnit?

2 Mia. 1 Mia. 3 Mia.

Hvilke betontype er stærkest? Med armering Uden armering Lige stærkt

Et proton går ind i en bar, og drikker sig fuld. Da han er fuldstændigt stiv går han igen. Han kommer

dog hurtigt tilbage igen, og siger til bartenderen: "Jeg har tabt et elektron!". Bartenderen spørger så: "Er

du sikker?", hvortil elektronet svarer: "Jeg er helt positiv!".

3.W i København Med højt humør tog klassen afsted mod Køben-havn torsdag morgen. Efter ankomsten til Dan-hostel vandrerhotel på Langebro var det tid til at starte det faglige program. Varierende efter ens teknikhold bød dagen på bl.a. rundtur på KU, Ørestaden, Syddansk Universitet, Biovidenskabe-ligt fakultet, modemesse og tele- og kommunika-tionsmuseet. Programmet varede omkring tre timer, så vi havde fri igen ved en firtiden. Efter hjemturen havde vi et par timer til at pleje vores ømme fødder inden vi tog ud at spise. Her-efter var der et kulturelt indslag i form af et tea-terstykke kaldet Frøken Mærkværdig og Karrie-ren. Det foregik på en båd og var meget anderle-des fra det normale, formelle teater vi er vant til. De fleste mødtes om aftenen for at få en øl eller to. Efter at have følt os en smule forladt i storby-en, fandt vi en lille bar med rimelige priser og dårlige højttalere kaldet Retro. Vi indså, at gen-nemsnitsalderen derinde nok var en smule højere end vores, men i mangel på bedre bestilte vi et par øl. En af vores klassekammerater, som har teknikfag i midtbyen, skulle hjem den næste dag, så vi sørgede for at sende hende godt hjem. Men da det var en tidlig morgen om fredagen, tog vi dog hjem i ordentlig tid.

Fredag morgen startede tidligt, da der blev serve-ret morgenmad fra klokken halv syv. Ingen af os led dog af for mange tømmermænd til at kunne komme op i ordentlig tid. Dagen bød på mere undervisning som bl.a. inkluderede rundvisning på DTU, Aasted chokolade fabrik, farmaceutisk fakultet, medicinsk museum og vævslaboratoriet. Dagen varede ca. fra klokken 9-16 alt efter ens teknikfagshold. Efter vi kom hjem, med om muligt endnu mere ømme fødder end dagen før, aftalte vi at spise sammen som klasse. Vi mødtes derfor fredag aften til aftensmad på Jensen’s Bøfhus. Efterfølgende gik jagten i gang på at finde et sted at få noget at drikke. Vi startede ud med at gå mod Billy Booze, hvor en fra klassen havde været forrige dag og rapporteret positivt tilbage med deres billige priser og, efter hans mening, lækre bartendere. Da vi nåede frem viste det sig så, at flere fra årgangen havde fået samme ide, og der var virkelig proppet. Vi valgte at finde et andet sted, men indså hurtigt at København oftest kun tillader aldrene 20+ adgang til deres barer og diskoteker. Efter lang tids søgen indså vi, at vi ikke rigtig kom nogen vegne og da vi ikke ønske-de at tage på A-bar, gik vi hen til baren vi var

Af: Astrid Vinther

/Redaktør

forrige aften. Vi havde muligvis ønsket os at finde et mere passende sted, men gjorde op for skuffel-sen med mange øl og shots. Hvis nogen skulle have brug for en påmindelse er tequila shots stadig en dum beslutning. Det var en rigtig hyg-gelig aften/nat, hvor næsten hele klassen var samlet. Næste morgen skulle de fleste være ude af hotel-let klokken ni. Flere kunne mærke forrige aftens festeligheder ved enten hovedpine eller træthed. Klassen skulle med deres teknikfagshold på for-skellige udflugter. De fleste tog en tur på Carls-bergs bryggeri, imens et enkelt teknikfagshold tog på sightseeing i København. Hen af mod ef-termiddagen skulle vi med forskellige afgange hjem, og da det endelig kom til togturen hjem, var mange nok taknemmelige for at kunne lukke øjnene et øjeblik. Københavnerturen var en rigtig god oplevelse, som bød på samvær med både klassen og sit tek-nikfag. Det var en rigtig sjov oplevelse, at have hele årgangen samlet, selvom hotellet nok ikke var helt tilfreds med alles opførsel. Selvom det jo var en faglig udflugt, var der stadig massere tid til at opleve København. Efter vi havde fri, havde vi således helt frit slag, vi skulle bare være friske og uden tømmermænd, hvis vi havde undervis-ning dagen efter. Selvom dagene kunne føles lange, da vejret var koldt og vi ofte skulle gå langt, var det en dejlig tur som bidrog til mange gode minder.

0

Der bliver sendt en masse signaler ind og ud af vores hjem i form af TV, radio, telefon og inter-

net. Vi er mere og mere i kontakt med omverdenen, og er i højere grad afhængige af en hurtig

og stabil forbindelse. Brugen af telefoni, TV og internettet vokser mere end nogensinde, og vi er

blevet mere bevidste om kvaliteten af billede og lyd. Det helt store lige nu er video-streaming,

og lige netop det er et af de mest krævende handlinger inden for data. sidste år blev det esti-

meret at der blev streamet 200 millioner videoer om dagen på YouTube, hvilket er en kolossal

datamængde.

Optisk Kommunikation

Af: Frederik Søndergaard Dahl

/ Elektronik og IT

En laser forekommer ved interaktion mellem lys og elektroner.

Hvis man forstiller, at man har to ledningsbånd, én med lav spæn-

ding og en med lidt højere spænding. Man skyder så en foton mel-

lem de to ledningers bånd, og hvis energien af fotonen svarer til

energiforskellen mellem de to ledningsbånd, så vil en elektron i det

lave energibånd, sparkes op i det højere energiledningsbånd og

foton forsvinder (absorption). Hvis der allerede er en elektron i det

høje ledningsbånd og man skyder en foton imellem, vil der fore-

komme, det man kalder stimuleret emission. hvilken retning eller

på hvilket tidspunkt.

Hvordan fungerer en laser

Ved stimuleret emission vil fotonen trække en elektron

ned i det lave energibånd og fotonen vil stjæle energien

til at danne endnu en foton, dvs. vi nu har dobbelt så

meget lys som før. Den sidste proces der indgår, er

spontan emission. Her har vi igen en elektron oppe i det

høje energiniveau, men denne gang gør vi ingenting for

at påvirke elektronerne. Elektronen vil af sig selv på et

tilfældigt tidspunkt selv hoppe ned til det lavere ener-

gibånd. Energiforskellen vil blive sendt ud som en fo-

ton, men vi har ingen kontrol over den dvs. vi ved ikke

hvilken retning eller på hvilket tidspunkt. Den basale

laser er bygget op, ved at man har et materiale hvor der

er flere elektroner i det høje energi niveau end det lave,

dette kalder man for populations inversion. Hvis man

tager et materiale, hvor man har populations inversion,

og placere det imellem to spejle så vil der ske følgende:

Transmittering af optiske signaler

Lasers

3 lasere med hver deres bølgelængde

Blå (445 nm) Grøn (532nm) Rød (635 nm)

Bølgelængden bestemmer farven, og det

synlige lys ligger indenfor 380 og 740 nm

http://en.wikipedia.org/wiki/File:RGB_laser

.jpg

x

Laseren sigtes så det rammer en da-

tamodtager, som opfanger laserens

lys. Dette gøres ved absorption og

man kan ved hjælp af aflæsning af

elektronerne, der skydes op i det

høje energi niveau, måle det sendte

lys. Data overførelse bliver som reelt

sendt i digitalt sprog, dvs. 1 eller 0

tal, tændt eller slukket. Vi har nu

forklaret hvordan en laser virker og

hvordan man ved hjælp af lys, kan

sende data.

Da det er meget upraktisk at sende data

via lys via luften, vil vi gerne kunne sende

lyset igennem jorden, det man kalder opti-

ske glasfiber. En optisk fiber er et meget

tyndt stykke glas. Hvis man sender lys

igennem en optisk fiber vil lyset ved hjælp

af total refleksion blive fanget inde i glas

fiberen så længe at fiberen ikke bøjes for

meget.

Man har i år 2013 nået op på over 2 milliar-

der km optisk fiber og man estimere at man

hvert år lægger omkring 240 millioner km

optisk fiber per år. Tabet af strøm i de opti-

ske fibre er også langt mindre end elektri-

ske kabler. Ved en forbindelse på f.eks. 18

GHz vil et elektrisk kabel tabe 5 gange så

meget energi som ved en optisk fiber.

Tietgenkollegiet: Fremtidens boligform for studerende

Af: Aja Esselami Mikkelsen

/Arkitektur og rum

Tietgenkollegiet ligger i den nordlige del af

Ørestaden. Dette område af Ørestaden hu-

ser også Københavns Universitet Amager,

IT-Universitet, DR-Byen og mange arkitek-

tonisk interessante bygninger. Ørestaden

er under konstant fornyelse og forandring.

Der kommer løbende nye byggerier, som

bringer nye mennesker og mere liv med sig.

Arkitekterne bag Tietgenkollegiet har villet

skabe et bygningsværk som kan indgå

harmonisk i Ørestaden, som den fremstår

nu og som området vil udvikle sig med ti-

den. Kollegiet ligger ved Ørestadens meget

karakteristiske kanaler. Kanalerne bruges

om sommeren til diverse hyggeaftener, og

er et naturligt samlingspunkt for de mange

studerende fra de nærtliggende undervis-

ningsinstitutioner. Om vinteren bliver ka-

nalerne forvandlet til et fantastisk vinter-

landskab som anvendes til skøjteture eller

ishockeykampe.

Tietgenkollegiet ligger tæt på Islands

Brygge, som med sine havnebade og mange

spisesteder ofte nydes af beboerne på kolle-

giet. Hvis man ønsker at løbe en tur i den

friske natur eller blot slappe af med en pic

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tietgenkollegiet_cph.jpg

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tietgenkollegiet_Copenhagen.jpg

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tietgenkollegiet_-

_courtyard.jpg

nic, kan man nemt tage til Amager Fælled

parken. Kollegiet blev opført mellem 2004

og 2005, og er sponsoreret af Nordea-

fonden. De gennemgående materialer er

træ, beton og metal. De uorganiske materi-

aler giver bygningen et råt og tungt ud-

seende, mens egetræet lyser og løfter hele

indtrykket. Ydersiden består stort set af en

metallegering, kaldet Tombak, som inde-

holder kobber og zink, men er også dækket

af store åbne vinduespartier og det smukke

egetræ.

Kollegiets cirkulære form er udtænkt af

tegnestuen Lundgaard og Tranberg, som

har gjort bygningen verdenskendt med sin

karakteristiske form og de anderledes an-

vendte materialer. Tegnestuen Lundgaard

og Tranberg har skabt en cirkulær bygning

i syv etager som indeholder alle de nødven-

dige funktioner for beboerne. Inde i midten

af bygningsværket findes et gårdrum, som

bliver brugt flittigt af beboere uanset års-

tid. Gårdrummet virker som en samlende

midte for hele kollegiet. Selve bygningen

gennemskæres af fem lodrette snit, som

visuelt og funktionelt opdeler bygningen i

fem sektioner. Disse snit fungerer som

trappeopgange og indgangspartier til går-

den.

Kollegiet rummer 360 værelser, heraf der

er 30 til par, eller beboer som har behov for

ekstra plads, og de resterende 330 er til

http://www.flickr.com/photos/cybermagik/3011638294/sizes/o/

enkeltpersoner. Der ud over er omkring 60

af værelserne dedikeret til internationale

studerende, som er på udvekslingsophold i

København. Der er et badeværelse til hvert

enkelt værelse, men der er ingen køkkener.

Dette er en bevidst handling fra arkitek-

terne Lene Tranberg og Boje Lundgaard,

da de ønskede at man ikke skulle kunne

blive på sit værelse i for lang tid. Når man

ikke har noget køkken på værelset, bliver

man tvunget til at komme ud og være social

med sine medbeboere. Det er en klar me-

ning fra arkitekterne, som giver både fæl-

lesskabet og privatlivet de bedste forud-

sætninger og betingelser. 12 værelser deler

et af de 30 fælleskøkkener, bryggers, spise-

stuer og stuer. Ud over disse fællesarealer

findes der tv-stuer, vaskerum, møde- og

musiklokaler, fitnessrum, cykelparkering

samt værksted, læserum, og festsale, som

alle beboerne frit kan benytte. Man kan se

at der virkeligt er tænkt på, at man skal

have de bedste forudsætninger for at kunne

leve og nyde livet som studerende på Tiet-

genkollegiet.

Lundgaard og Tranberg har udtænkt kolle-

giet som et sted, hvor man kan være sam-

men om mange ting, men hvor man også

har mulighed for at trække sig tilbage på

sit eget værelse. Ind mod midten af cirklen

ligger alle fællesarealerne, såsom køkke-

nerne og fællesrummene. Disse ”kasser”

hænger nærmest overnaturligt frit i luften

8 meter udefra selve bygningen. På den

yderste side af konstruktionen ligger de

studerendes værelser. Dette bidrager til at

man ikke kan se ind på de andres værelser,

men har en fantastisk udsigt over Øresta-

den. Hvorimod man kan sidde i sit fælles-

køkken og se at nogle på den anden side

hygger sig. Dette samler de fælles funktio-

ner og giver privatliv til beboerne.

Virksomheden: Christian Hansen A/S er en global leverandør af bioscience baserede ingredienser til

fødevare-, sundheds- og foderindustrier, med førende positioner på de markeder, hvor de opererer.

Christan Hansen producerer kultur og mejeriprodukters enzymer, probiotika, desuden fremstiller Han-

sen naturlige farver til brug i fødevare-og drikkevareindustrien.

Udarbejdet af Safiullah Nasim i

kanketysyAanA-

Christian Hansen (Christian Hansens teknisk-kemiske laboratorium A/S) blev grund-

lagt i 1874 af apoteker, fabrikant og godsejer Christian Ditlev Ammentorp Hansen. På

dette tidspunkt var han den førende inden for sit felt og han havde udviklet en proce-

dure til at kunne udvinde en ren og et standardiseret osteløbeenzym fra kalves maver. Denne metode

medførte gennemgribende forandring i fremstilling af sunde mejeriprodukter og var således grundsten

til virksomhedens fremtidige drift. Der stod alverdens osteproducenter i kø for at købe et enzym til oste-

løbe, som kunne få oste-mælken til at stivne. Senere hen blev enzymproduktionen suppleret med star-

terkultur til fremstilling af ost og yoghurt samt naturlige farver til smør og ost. I 1900 havde Christian

Hansen dannet sin drift i Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, USA og Danmark. Chr. Hansen

udviklede sig i de næste mange år inden for de to kerneområder, som i dag kaldes for Cultures & enzy-

mers division og Natural Colers division. Chr. Hansen forskede og udviklede i probiotisk anvendelse

inden for landbruget i 1990erne. Resultatet blev en lancering af produktet BioPlus2B. Det var det første

probiotiske fodertilsætningsstof, der blev godkendt af EU.

Christian Hansen arbejder inden for disse tre kerneområder som figuren viser nedenunder:

Natural Colors Division Health & Nutrition Division Cultures & Enzymers Division

Konfekture Kosttilskud Kultur(mejeri)

Is og dessert Håndkøbsmedicin enzymer

Drikkevarer Modermælkserstatning probiotika

Frugtblandinger Dyrefoder Kultur (Vin)

Mejeriprodukter Probiotika Kultur (kød)

Figuren viser Chr. Hansens tre kerneområder med kerneaktiviteterne.

kilde: http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/3881/lars_sejer_nielsen.pdf?sequence=1

Virksomheden: Christian Hansen A/S

IMPROVING FOOD & HEALTH

Cultures & Enzymes Division:

Fremstiller kulturer, enzymer, og probiotika til fødevarebranchen og især til mejeribranchen. De ingre-

dienser som Chr. Hansen producer de putter dem i en række fødevarer som er med til at give bedre

smage, nærringsværdien og de sundhedsmæssige fordele samt produktlevetiden for disse fødevarer som

ingredienserne er blandet med. Ud over dette hjælper Chr. Hansen andre kunder med at optimere deres

produktionsprocesser og derved øge udbyttet og forbedre kvaliteten.

Health & Nutrition Division:

I denne division fremstiller Chr. Hansen pro-

dukter til kosttilskuds-, håndkøbsmedicin-, mo-

dermælkserstatnings- og dyrefoderbranchen.

Men probiotiske kulturer med dokumenteret

sundhedseffekt er kerneproduktet som de frem-

stiller. Udover dette prøver Chr. Hansen at

udvikle mikrobielle løsninger som er rettet mod

at udnytte de nye, interessante vækstmuligheder

inden for plantebeskyttelse som er delt på i to

en mellemlangt sigt og andengenerationsprobio-

tika (langt sigt).

Natural Colors Divion:

Ved denne Division fremstiller Chr. Hansen

løsninger inden for naturlige farver til fødevare-

branchen og navnlig til segmenterne konfektu-

re, is, mejeriprodukter, frugtblandinger, drikke-

varer og færdigretter. De naturlig farver som

Chr. Hansen producer, de udvindes fra en lang

række naturlige kilder som bær, rødder og frø.

Chr. Hansen har flere teknikker til at stabilisere

udseendet af farver i fødevarer ved at indkapsle

farverne.

Virksomheden Chr. Hansen er markedsførende

inden for alle sine divisioner: Cultures & En-

zymes, Health & Nutrition og Natural Colors

og virksomheden har mere end 2.500 medar-

bejder i 30 lande med hovedproduktionssteder i

Frankrig, USA, Tyskland og Danmark. Virk-

somheden havde en omsætning i 2012/13 på

738 mio. EUR. Og omsætningen var fordelt på

følgende måde som diagrammet viser nedenun-

der på de tre kerneområder:

Viser omsætningen som er fordelt mellem divisioner i procent. Kilde: http://www.euroinvestor.dk/pdf/cse/2013/10/12544238/1213%20%C3%85rsrapport.pdf

Lægemidler: Fra ide til et færdigt produkt

Det første skridt til at opdage et nyt lægemiddel er næsten altid grundlagt ved spændende, ud-

sædvanlige eller uforklarlige observationer. Ideer og inspiration til nye forskningsprojekter kan

komme fra hele verden. Fremstillingen af et nyt lægemiddel er en længere proces og kan tage

mange år.

A

Al information er fra et informations blad

om farmaceutuddannelsen på Københavns

universitet

Alle lægemidler starter med en slags ide.

Det kan være, man på en ferie til Sydame-

rika støder på en gruppe indfødte som i

gennemsnit lever nogle år længere end

gennemsnittet i vores verden. Derefter

starter man med at finde ud af, manhvad

begrundelsen for dette er, det kan f.eks.

være en urt som de indfødte ofte spiser.

Et lille hold benytter biokemiske metoder

til at finde ud af, om stoffet har den øn-

skede virkning. Hvis stoffet har den øn-

skede virkning og får identificeret de ke-

miske forbindelser, kan der være basis for

et enligt forskningsprojekt, hvor der ar-

bejdes på at optimere og beskrive det ak-

tive stof yderligere. Der kan dog opstå

problemer, da mange stoffer ikke kan op-

tages direkte i kroppen. Det kan derud-

over være problematisk at få det aktive

stof frem til det ønskede område i krop-

pen i de rigtige doser, hvilket er en pro-

blemstilling som forskerne skal tage stil-

ling til. Dette sker i samarbejde med for-

muleringseksperter som har styr på de

forskellige lægemiddelformer, hvor deres

viden om hvordan kroppen optager de

forskellige typer lægemiddelformer bliver

benyttet.

Af Maja T. Jensen

- Analyseteknik

Nu kan man begynde på den prækliniske udvikling. Dette indebærer at det potentielle lægemiddel

testes på dyr for at se, hvordan det aktive stof påvirker organsystemet, samt at eftervise den hypo-

tetiske effekt af det aktive stof. Derudover bliver lægemidlet efterprøvet på menneskeligt materiale

som f. eks. væv eller blod. Dette punkt i udviklingen af et lægemiddel markerer overgangen fra

forskning til udvikling.

Efter at lægemidlet er blevet testet på dyr, går man videre til fasen kaldet klinisk udvikling. Denne

fase træder i kraft efter det potentielle lægemiddel vurderes til at virke sikkert og effektivt på dyr

og således kan testes på mennesker. Fasen er delt op i tre dele:

I den første testfase bliver det potentielle lægemiddel afprøvet på et begrænset antal frivillige og

raske mennesker. Det er ofte mellem 10 og 100 mennesker. I denne undersøgelse undersøger man,

hvordan lægemidlet bliver optaget, fordelt og omsat i kroppen. På dette tidspunkt i processen er

der allerede gået over 5 år.

I den anden testfase afprøver man lægemidlet i forskellige doseringer på syge mennesker. I denne

fase testes mellem 50 og 300 mennesker. Effekterne og bivirkningerne af midlet undersøges for at

finde frem til den optimale dosering af midlet. Derudover undersøges der for, hvordan midlet på-

virker den pågældende sygdom.

I den tredje testfase afprøves lægemidlet på en stor gruppe patienter, hvor der er en kontrolgrup-

pe som får et andet lægemiddel eller et virkningsløst middel. I denne fase er der ofte mellem 1500

og 4000 testpersoner.

Når det potentielle lægemiddel har været igennem de 3 forsøgsfaser, og stadig vurderes sikkert og

effektivt, er det klar til at indsende en registreringsansøgning til myndighederne,

hvor det skal godkendes internationalt. Her bliver alle resultaterne fra undersøgelserne

gennemgået. Hvis alle undersøgelser stemmer overens vil det blive godkendt.

Når lægemidlet er blevet godkendt er det klar til at komme i produktionen og blive mar-

kedsført. For at sikre at lægemidlet bliver markedsført bedst mulig, benyttes der kandidater

med lægemiddelfaglig baggrund. Efter at produktet er godkendt og kommet på markedet,

overvåges behandlingerne løbende, hvor der fokuseres på nye sikkerhedsspørgsmål. Denne

undersøgelse omfatter typisk 500 til 3000 patienter.

Den fjerde testfase, som er den sidste, kan strække sig gennem mange år. Hele denne pro-

ces med at fremstille nye lægemidler er meget sjældent succesfult, men når man endelig

har et færdigt produkt, kan hele processen have kostet ca. 2 milliarder og have varet 13 år.

Anmeldelse af Frøken Mærkværdig og Karrieren

Dyrelabs gæsteforestilling af "Frøken Mærkværdig og Karrieren" foregik på Bådteatret. I

forestillingen følger man Frøken Mærkværdig som hele livet har fået at vide "Man skal være

en af de ti bedste i verden, for ellers er man ingen overhovedet, slet ingen!". Hun kommer ind

på hendes drømmeuddannelse fuld af selvtillid og håb. Det viser sig dog hurtigt, at præstati-

onsangst og frygt overmander hende og efterlader hende som et usikkert vrag.

Forestillingen følger hendes forsøg på at komme ovenpå igen efter hvad der hos hendes føles

som en kæmpemæssig fiasko.

"Frøken Mærkværdig og Karrieren" er en helt speciel forestilling grænsende til det rablen-

de. De to kvinder som på skift spiller Frøken Mærkværdig bryder konstant den fjerde væg og

bruger publikum som rekvisitter i forestillingen. Dette skaber en mere afslappet atmosfære

og fjerner den formelle stemning der findes til teaterstykker. Så på den måde, har de formået

at relatere godt til unge. Frøken og Mærkværdig og Karrieren er derudover en vigtig kom-

mentar på unges præstationsræs, som kan følges af depression og stress.

Mange følte dog nok, at stykket var en smule for alternativt til deres smag. Der var sære mu-

sikalske inputs, og skuespillet var grænsende til det skøre. Efter stykket var man efterladt lidt

med et forvirrende ansigtsudtryk og med tanken: "hvad er det lige jeg har set?"

Af: Astid Vinther

/Redaktør

Jorden er dækket af ca. 70 % vand. I dette dyb, finder man alverdens dyrearter.

Ifølge statistikker findes der 28.0001 forskellige fiskearter spredt i disse vande,

over hele verden. Nogle af disse arter, har levet der i mere end 200 millioner år

og har formået at udvikle sig, så de kan leve på nogle af de mest ekstreme dyb-

der. Helt fra det kolde nord til det varme syd. Alle disse arter har hver deres

egenskab, som gør dem forskellige som nat og dag.

450 af disse dyrearter kan man finde i Den Blå Planet i København. Den Blå Pla-

net blev lavet i 2007, som en erstatning for Danmarks akvarium. Her har de en

stor samling af alverdens fiskearter, fra farverige klovnfisk og grålige ål, kødæde-

re, vegetarer samt frøer og krokodiller m.m. Alle disse dyr kan man finde rundt

omkring i de 8 hvirvelstrømme der er i Den Blå Planet, der er det kolde nord,

langt mod nord, grotten, Amazonas, evolution, oceantank, koralrevet og Afrikas

søer. I Den Blå Planet finder man bl.a. en af verdens mindste krokodiller, nemlig

den vestafrikanske dværgkrokodille, som er 170 cm lang og dens bid er dobbelt

så kraftigt som en løves.

Koralrevet

I koralrevet findes der mere en 700 forskellige koraler og der lever mere end

4000 forskellige fiskearter1. Koraler er sammensat af bittesmå dyr kaldet 'koral-

polypper'. Korallerne bliver dannet når koralpolypperne dør, hvorefter algerne

bosætter sig inden i de efterladte knogler, og giver korallerne deres fantastiske

farver. Disse 'koralpolypper' kaldes også søanemoner mens de lever. Søanemo-

ner er opkaldt efter den almindelige anemoner på landjorden. Søanemoner er

rovdyr, som lever af dyreplankton. Men de er også i stand til at lamme større fisk

med deres nældeceller. Der findes dog en fiske art, som er immun over for sø-

anemonens gift, nemlig klovnfisken1.

Klovnfisk lever i søanemonen hvor de er beskyttet fra større rovdyr. De er

usædvanlige fra andre dyrearter, da det her er hunnerne der er stærkest. Klovn-

fisk udklækkes som hanner hvorefter de stærkeste bliver hunner. De lever i stør-

re grupper, hvor den største bliver til en hun og danner derved par den stærke-

ste han som er mindre end hunnen, hvis en af dem skulle dø, vil hannen enten

blive til hunnen og en af de understående klovnfisk vil blive til en han og gruppen

vil på denne måde fortsat have et par.1

I koralrevet finder man nogle af de mest farverige fisk, dette sker pga. de mange

farver man finder på bunden af havet, da fiskene udvikler disse farver som be-

skyttelse mod andre dyr, da de derved bedre kan camouflere sig.

Dybets vidundere

www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Zoologi/C%c3%b8lenterater_og_mesozoer/koraldyr, , 1 http://www.kattegatcentret.dk/Kattegatcentret_Fisk_Dyr.asp, 1

Af: Mia Kynde Nielsen

/Bioteknologi

Man kan opleve mange forskellige dyr i havet fra

det største, til det mindste, til det farligste. Koralrev

er ved at forsvinde i store dele af verdenshavene.

Mere end 80 procent af korallerne i Det Caribiske

Hav er forsvundet i de seneste årtier. Det er derfor

vigtigt at vi passer på dette forunderlige sted, og

ikke ødelægger det, med overfiskning og forure-

ning.

Nogle af verdens farligste

Men det er ikke kun fantastiske farver man kan finde i disse vande,

også nogle af verdens største og giftigste dyr lever her, kugle fi-

sken, Box Jellyfish, pilrokke, dragefisk og stenfisk, er nogle af de

mange giftige dyr, og har gift til at kunne slå flere hundrede men-

nesker ihjel. Mange af disse fisk har en egenskab at de kan medfø-

re lammelse og vævsdød, til menneskets krop samt påvirke vores

nervesystem pga. dens giftige slim eller væske, der sprøjtes ind

ved kontakt med disse dyr. En af dem er pilrokkerne; disse fisk har

en savtakket benpig oven på halen, som indeholder gift, den anses

derfor for farlig, da den har slået mange mennesker ihjel. Dog bli-

ver det meste af pilrokkernes gift, brugt som forsvar mod andre

dyr, den er derfor ikke aggressiv og vil hellere flygte end kæmpe.

Det samme ses med den meget flotte, men farlige dragefisk. Den

har lange pigge som den bruger til forsvar og jagt. Hvis et dyr bliver

ramt af dens pigge vil dyret blive lammet.

Korallerne man ser i akvarierne på Den Blå Planet er fragmen-

teret, da korallerne i dag er truet pga. forurening og udryd-

delse. Dette er et stort problem både for naturen og økosy-

stemet. Udover dette har man fundet ud af at søanemoner-

nes gift virker som en lovende behandlingsform mod syg-

domme, som dissemineret sklerose, ledgigt, psoriasis og lu-

pus.

Antibiotika bliver ubrugelige: Hvad skal der blive af

os?

Af Alexander A. Mitkin

- Bioteknologi

At få bakterielle infektioner og senere lide en død var meget almindeligt, hvis man kigger blot nogle få år-

hundreder tilbage i tiden. Faktisk var bakterier en af de hyppigste dødsårsager blandt mennesker frem til

begyndelsen af 1940’erne, hvor penicillin, et antibiotikum, for alvor blev taget i brug som lægemiddel. Siden

da er en lang række forskellige antibiotika blevet opdaget, og siden deres introduktion er tidligere dødelige

bakterielle sygdomme, som lungebetændelse og tuberkulose, blevet erklæret ufarlige og let helbredelige. I

de sidste 70 år har antibiotika været effektive bakteriedræbere, men med tiden har flere og flere bakterier

udviklet resistens mod de ellers så effektive lægemidler, og deres modstandskamp er langt fra overstået

endnu.

”Hvorfor er antibiotika-resistente bakterier

et problem?”

Sådan lød det første stillede spørgsmål til de

studerende fra HTX-Viby da de var inde og

høre lektor Dorte Frees’ oplæg om antibio-

tika-resistente bakterier på Faculty of

Health and Medical Sciences, Københavns

Universitet. Et så enkelt et spørgsmål og så

måske alligevel ikke. Fremlæggelsen skulle

vise at åbne alles øjne op for problemerne

med den konstante brug af antibiotika i

dagligdagen.

Antibiotika på afveje?

Det blev betragtet som en revolution inden

for lægemedicin, da britiske læge og forsker

Alexander Fleming opdagede penicillinens

virkning ved et tilfælde mens han var i gang

med at studere Penicillium-svampen i 1928.

Det ny opdagede antibiotikum havde en

antibakteriel virkning uden at påvirke

værtscellerne. I 1943 blev vidundermidlet

masseproduceret, og det det så ud til, at

antibiotikummet ville forblive løsningen på

diverse bakterielle sygdomme. Men allerede

i 1940 opdagede man at bakterier udviklede

resistens mod det nye lægemiddel og blot

10 år efter penicillinens officielle introduk-

tion på markedet, havde bakterier som sta-

fylokokker allerede nået at blive resistente

over for det nye antibiotikum. Dette tvang

forskerne til at finde nye svampe som de

kunne udvinde antibiotika fra, og dermed

bekæmpe bakterierne. Det eneste man ikke

vidste var, hvorfor bakterierne udviklede

denne resistens, og det var ikke indtil slut-

ningen af det 20. århundrede, hvor forståel-

sen for genetikken blev bredere, at man

fandt den sande årsag. Det viste sig, at nog-

le bakterier har resistens gener, og har altså

dermed evnen til at forsvare sig mod virk-

ningen fra diverse antibiotika. Men selv om

man fandt ud af dette, er vi dagen i dag sta-

dig ikke kommet meget tættere på en ende-

lig og effektiv løsning på det hastigt nær-

mende samfundsproblem.

Er vi dømte på forhånd?

Officielt vurderes det at indførslen af anti-

biotika har været årsagen til at løfte alderen

gennemsnitligt med 20 år i de udviklede

lande. Altså har antibiotika haft en stor be-

tydning for kampen mod bakterielle syg-

domme som kostede tusindvis af liv før i

tiden. Men lige så glade som vi var for ind-

førelsen af vidundermidlet, vil vi meget mu-

ligt også snart begynde at frygte dets ud-

løbsdato. Flere og flere antibiotika er med

tiden blevet ubrugelige, og det kniber med

at finde og udvikle flere. Fremgangen er

haltet gevaldigt, og læger og forskere gyser

ved tanken om et permanent stop. Bliver

antibiotika en dag ubrugelige og vil det først

dér gå op for os, hvor alvorligt problemet

egentlig er? Bakterier vil atter igen blive

menneskets største fjende. Det vil heller

ikke længere blive muligt at hjælpe personer

med svækket immunsystem som følge af

f.eks. AIDS eller kræft. Uden antibiotika vil

verden rent sagt være et stort kaos med

mange dødsofre til følge.

Og hvad kan vi så gøre? Er det muligt at

sætte en stopper for denne negative udvik-

ling? En løsning på problemet er ikke fun-

det endnu, men indtil en anden løsning er

fundet, bliver vi nødt til at forebygge. En

løsning man arbejder på er at finde vacci-

ner, men dette har man ikke haft held med

endnu. Til gengæld er det nødvendigt at

begrænse brugen af antibiotika, bruge den

hensigtsmæssigt, og ikke sluge et par Tetra-

cyklin-tabletter en gang imellem fordi man

vil slippe af med et par bumser.

Uanset hvad, er det dog nødvendigt at fort-

sætte med at finde og udvikle nye antibioti-

ka. Uden dem er vi nemlig i farezonen.

Men måske vil vi stadig have en

Bakterien - en fighter

Antibiotika har været et effektivt middel mod bakterier, men

også kun for en periode. I dag er mange bakterier nemlig

resistente over for aldrende antibiotika, og det er derfor

nødvendigt at udvikle nye som er i stand til at bekæmpe

bakterierne. Indtil de også bliver resistente mod de nye anti-

biotika i hvert fald.

Resistens er en kendt mekanisme i evolutionen, hvor orga-

nismer lærer at tilpasse sig (og forsvare sig mod) deres omgi-

velser. Rent biologisk er resistens dog et yderst sjældent

fænomen, og finder sted hos de færreste i en population. Når

vi snakker om bakterier er dette dog lidt af en undtagelse af

en simpel grund: Der er rigtig mange af dem. Til sammenlig-

ning med os selv, bærer vi mennesker på 10 gange så mange

bakterier som vi selv har celler. Dette kan lyde voldsomt, men

så længe bakterierne bliver på vores overflader (hud, negle

etc.) og ikke trænger ind i f.eks. et sår, forbliver vi raske. Er

bakterierne først kommet ind i kroppen er vores immunsy-

stem klar til at forsvare os, men dette kan til tider ikke være

nok. Bakterier formerer sig med en eksponentiel hastighed

ved ukønnet formering. På 24 timer kan en bakterie pr. ml

væske pludselig blive til 1 milliard, og når de først begynder at

sprede sig kan antibiotika meget vel være nødvendigt for at vi

bliver raske igen.

Ved brug af et antibiotikum vil vi få slået bakterierne ihjel,

men da der er så mange bakterier vil der altid findes nogle

som er resistente over for det anvendte antibiotikum. Disse

bakterier bærer altså på resistens gener som kan kode for

enten enzymer der kan ødelægge det anvendte antibiotikum,

eller måske endda kode for såkaldte Efflux-pumper der kan

transportere de ellers ”giftige” kemiske forbindelser væk fra

dem, hvilket gør dem til multiresistente. Anvendes antibioti-

kum over tid vil bakterierne kunne sprede resistens generne

imellem sig, og man vil til sidst ende med en større resistent

population. Man bliver altså herfra tvunget til at udvikle nye

antibiotika til at bekæmpe de samme bakterier. For at mak-

simere virkningen skal antibiotika altså anvendes i passende

doser over en kort periode, og helst ikke over længere tid.

Billede der viser:

Escherichia coli forårsager

blærebetændelse og be-

handles med antibiotika

http://goo.gl/ecUCEF

Se billederne fra Seidenfadens

orkidesamling i Botanik Have

på de næste sider

Biologisk mangfoldighed pa glas

Inde i København, ikke så langt fra indre by, ligger Botanisk have som har Danmarks største

samling af planter. Men det er ikke kun smukke og interessante planter som haven rummer, for

inde midt i samlingen af drivhuse med planter fra hele verden ligger Vævskulturlaboratoriet.

Af Louise Lykke Nielsen

- Bioteknologi

Vævskulturlaboratoriet lyder måske ikke

særligt velkendt, men ligesom selve bota-

nisk have arbejder de blandt andet med

dyrkning og vækst af planter, det foregår

bare in vitro – det vil sige sterilt i petriskåle

og glas. Faktisk er Vævskulturlaboratoriet er,

ud over et laboratorium, en genbank. En af

deres opgaver er derfor, at have en genoty-

pe af hver eneste plante i botanisk have i

tilfælde af at en af de mange sjældne plan-

ter skulle gå til. De arbejder desuden med at

bevare udryddelsestruede planter fra hele

verden ved enten at skaffe frø fra den på-

gældende plante, som de kan dyrke i labo-

ratoriet, og hvis ønsket, senere sætte tilbage

i naturen, eller, hvis det ikke er muligt at

skaffe frø, ved at tage et stykke af planten

som kan bruges til kloning. På den måde

kan vi bevare den biologiske mangfoldighed

selvom planten ikke selv ville være i stand til

at overleve i naturen. Kloning er dog ikke

den ideelle løsning da alle kommende plan-

ter af samme art vil få det samme arvemate-

riale og dermed være identiske. I laboratori-

et bruges planterne også til forskning og

eksperimenter blandt andet indenfor gen-

splejsning. Og så arbejdes der naturligvis

hele tiden på at forbedre de enkelte meto-

der da der ofte er tale om både tidskræven-

de og meget omkostningsfulde projekter.

Plantevækst in vitro

For at planterne kan dyrkes i laboratoriet er

plantematerialet nødt til at være sterilt så

det ikke spreder bakterier, dernæst skal det

have noget at vokse på. Planter har brug for

masser af næringsstoffer som de i naturen

henter fra jorden. Der er stor variation i,

hvad en specifik planteart har brug for, for

at kunne overleve, hvilket også er afgørende

for, hvor i verden planten vokser naturligt.

Hvad planten har brug for er betydningsfuld

viden for laboratoriet, når de skal finde frem

til det vækstmedie, som planten skal leve

på. Der vil derfor i starten blive afprøvet fem

forskellige vækstmedier på den enkelte

plante, men da det er stort arbejde at passe

så mange planter med forskellige behov vil

man prøve at tvinge planterne til at leve på

det samme medie, men det er ikke altid det

lykkes. Ud over de forskellige næringsstoffer

som planten har brug for vil der oftest blive

tilført kul til mediet, da det har en rensende

effekt. Planter har – ligesom mennesker –

visse immunstoffer som skal dem mod alt

fremmed, disse immunstoffer kan derfor

forhindre planten i at optage næringsstoffer

fra mediet. Kullet har også den egenskab at

det kan trække plantens immunstoffer til sig

og på den måde sikre at planten ikke går til.

Projekter

Udover den almindelige forskning og pas-

ning af de mange planter har vævskulturla-

boratoriet også hele tiden gang i nye pro-

jekter. For det meste er der tale om plante-

arter som er meget tæt på at blive udryddet

og som helst skal reddes før de går fuld-

stændig til og ofte foregår projekterne i tæt

samarbejde med andre lande. Men det

hænder da også at der opstår problemer

med den danske flora. Blandt andet er det

velkendte asketræ stærkt truet af en svamp

der er blevet ført til Danmark og nu hærger

hele den danske askebestand. Det er dog

alment kendt at der som regel altid er et

eksemplar som opnår resistens mod den

pågældende fare og det er derfor forskerne

hos vævskulturlaboratoriet job at forsøge at

opformere asketræer med netop en sådan

resistens for at bibeholde asketræet i den

danske natur. Juletræet som vi kender det er

ligeledes under angreb og kan derfor i øje-

blikket findes både i petriskåle og andre

typer af opbevaringer alt efter hvilket stadie

af deres liv de befinder sig i rundt om i labo-

ratoriet. Juletræer er dog ikke den letteste

plante at arbejde med da de ikke kan rege-

nererer når de bliver ældre, man er derfor

nødt til at lave det der kaldes en somatisk

embryogenese som er en kunstig dannelse

af kim ud fra celler fra den pågældende

plante og uden kønnet formering.

Besøg i vævskulturlaboratoriet

At besøge vævskulturlaboratoriet er lidt af

en øjenåbner da det lige pludselig går op

for én hvor mange kræfter der egentlig bli-

ver lagt i at opretholde den natur og det

planteliv som vi så ofte tager for givet. Og

det var ikke bare en rundvisning og en mas-

se volapyk der mødte os i laboratoriet. Det

fedeste var at opleve hvor meget af det ar-

bejde som bliver foretaget i laboratoriet

som vi rent faktisk forstår og hvor mange af

de metoder og teknikker som bliver anvendt

der i høj grad minder om dem vi dagligt

lærer om i skolen hovedsageligt i teknikfag.

Uanset om man ønsker at arbejde med plan-

tebevaring eller ej, så var det i hvert fald lidt

af et perspektiv og det begyndte lige plud-

Billede af planter fra vævslaboratoriet

Billede af tidligt stadie af juletræerne som der bliver

arbejdet med på vævslaboratoriet

Et juletræs opvækst

selig at give mening hvorfor vi skal lære alle

de her ting. Og ja, de kan rent faktisk bruges

i det virkelige liv!

Jens Iver Find

Forskningslektor og har en ph.d.

Af Mathias Fløe Holm

/Sundhed & Livsstil

Hvordan fremstilles chokoladen, så den smelter i munden, når man spiser

den, og hvordan får chokoladen det flotte blanke udseende? Dette er to af de problemstillin-

ger, vi lærte om på vores besøg på fabrikken, og disse problemstillinger kommer jeg ind på i

denne artikel omhandlende Aasted Chokolade, som er de førerende på markedet inden for

temperering.

De der har forsøgt sig med selv at smelte choko-

lade og bruge chokoladeovertræk kan sikkert

skrive under på, at der kan være

problemer med at få chokoladen til at smelte

og når dette endelig lykkedes vil overfladen på chokoladen typisk være mat og hvid.

Når chokoladen fremstilles på fabrikkerne,

skal den igennem en række procedurer,

men her vil jeg primært fokusere på hvad

der giver chokoladen det blanke udseende

og den smeltende oplevelse i munden. Når

man tempererer chokoladen kan man sige,

at man stabler chokoladens fedtmolekyler,

så de fylder mindre.

Normalt gøres dette ved at smelte chokola-

den ved 45 °C. Det er nemlig vigtigt ikke at

varme chokoladen op til en for høj tempera

Her ser vi forskellen på ubehandlet chokolade og tempereret choko-lade. Det blanke chokolade er naturligvis det, der er tempereret

Den tempererede chokolade løber ud af røret her, hvorefter cho-koladen røres rundt.

Chokoladens

Her ser vi til venstre

hvordan de tidligere

tempererings-

maskiner fungerer, og

til højre ser vi hvor-

dan den nye energibe-

sparende tempere-

ringsmaskine funge-

rer. Vi ser pumpen på

højre

tur, da dette vil medføre en ødelæggelse i chokoladens krystalstruktur. Dette er hvad der sker,

når man hjemme i køkkenet varmer chokoladen op. Efter opvarmningen køles chokoladen

igen ned til

28 °C eller 33 °C, hvilket medfører dannelsen af de såkaldte "Beta V-krystaller". Der er flere

forskellige former af disse krystaller, og de smelter ved forskellige temperaturer, men da man

foretrækker chokolade der smelter når man spiser det, er "Beta V-krystallerne" bedst egnet

idet de smelter ved 34 °C hvilket og dermed vil smelte i munden men ikke i hånden.

Mørk chokolade adskiller sig fra mælkechokolade ved at det tempereres ved en højere tempe-

ratur. Chokoladen kan efter tempereringen holde sig i adskillige år, særligt når den opbevares

ved en temperatur mellem 12 og 15 grader celsius.

Aasted fremstiller ikke bare chokolade, de opfinder også maskiner til temperering af chokola-

de og har således opfundet en maskine, som ifølge producenten bruger over 50 % mindre

energi end andre tempereringsmaskiner. Det er Dennis Holmud, der er opfinderen af denne

hemmelighed

HTX Viby

besøger DTU

DTU er i mange medier sat til at være

ét af verdens førende ingeniørviden-

skabelige institutioner, med en række

forskellige uddannelser. Her kan man

blandt andet vælge at uddanne sig

som bygningskonstruktør og speciali-

sere sig inden for beton.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er et

teknisk universitet nord for Kongens Lyngby(en

bydel til København cirka 13 kilometer fra cen-

trum) på Sjælland, med cirka 9000 elever og 5000

medarbejdere. På DTU optages der cirka 1000

studerende fra udlandet om året, med engelsk-

sprogede uddannelser.

Universitetets campus, er delt op i fire kvadran-

ter, med en række af forskellige uddannelsesret-

ninger fra kemi og biologi, til en bygningsretning.

HTX Viby har på vores studietur valgt at fokusere

på bygningsretningen i forhold til teknikfaget

”Byggeri og Energi”, hvor vi arbejdede med be-

ton; hvordan man laver det og dets holdbarhed.

Først blev vi sendt ind i et klasselokale, hvor to

kvindelige DTU studerende lavede et oplæg om

beton. Her lærte vi en masse om beton igennem en

selvlavet PowerPoint-præsentation, og de to stu-

derendes egen viden inden for faget. De var i

stand til at formidle deres viden på en måde, så

man let kunne følge med og lave opgaverne, der

fulgte med senere i undervisningen.

I oplægget lærte vi at beton er en blanding af

cement, vand og tilslag. Cement laves ud fra kalk-

sten, sand og

ler der brændes ved temperaturer på over 1500 °C.

Tilslag er sand og sten. Man kan gøre betonen

stærkere ved armering. Jernbeton er et eksempel

på armering af beton. Jernstænger bliver indstøbt i

betonen, og man kan derfor fremstille betonbjæl-

ker, fordi det gør at betonen kan klare en større

kraft.

Indgangen til DTU

Armeret beton viser sig at være stærkere

end almindeligt beton

Efter oplægget, valgte de to undervisere at vi

skulle ud og lave noget praktisk arbejde i deres

værksteder. Det var obligatorisk at bære sik-

kerhedsudstyr. Vi stod og iagttog de frivillige fra

gruppen, der skulle blande de forskellige materia-

ler for at lave beton. De arbejdede med en ce-

mentblander, hvori det bløde beton blev hældt i og

vendt på hovedet. Derefter skulle sætmålet be-

stemmes (en kontrol for at bestemme hvor meget

vand/ hvor lidt vand, der skal i blandingen, for at

betonen ikke synker eller breder sig). Derefter

lavede vi adskillige forsøg med hvor holdbart

beton er. Betonen havde form som en liste, hvor

hver ende blev holdt af to murstene, så det var

holdt oppe som en slags bro. Med dette forsøg,

skulle vi lægge flere og flere vægte på midten af

listen, indtil den knækkede. Der blev testet beton

med armering, for at bevise, at armeret beton er

kraftigere end almindeligt beton.

Af: Davide Secundo

/Byggeri og energi

En Tur i Ørestaden Ørestaden en ny og anderledes bydel i København, som er lavet på et gammelt militært øvelsesterræn. En

gruppe HTX-elever fra Viby var en tur i Ørestaden og se al den moderne arkitektur

Af Rasmus Due

/Byggeri og energi

Over højtaleren i metroen hører

HTX -eleverne, ”endestationen Vestamager”. Da

eleverne, med følge af deres lærere, står af bliver

de mødt af voldsom kulde og blæst, da Amager er

et så fladt område. Lærerne samler eleverne, og

begynder at fortælle om Ørestaden. På grund af

støj fra biler og blæst bliver de nærmest nødt til

råbe, for ellers kan eleverne ikke høre dem. ”Øre-

staden er omkring 600 m bred og 5 km lang, og

ligger i et gammelt militært øvelsesterræn”, lyder

det fra lærerne. Hvis man kigger rundt på elever-

ne kan man godt se, hvem stræberne er og hvem

som har været ude i Københavns natteliv dagen

før. Lærerne fører an hen mod en bygning som

hedder 8tallet, og de går alle i modvind derhen-

ad. Endelig i læ af bygningen fortæller lærerne, at

8tallet er et boligkompleks med i alt 476 lejlighe-

der. Bygningen har modtaget to priser. En ”Scan-

dinavian Green Roof Award” i 2010 og i 2011 en

pris ved World Architecture Festival. Den har

fået sit navn, da det fra luften ligner et ottetal.

Lærerne viser eleverne hen til en trappe som går

op til toppen af bygnin-

gen.

Halv-

vejs oppe af trappen

er det eneste der høres, ud over vinden, de man-

ge elever som hiver efter vejret. Oppe på toppen

kan man virkelig mærke og dufte friskheden af

vinden. Herfra ses også hvor fladt området virke-

lig er. Eleverne forsætter ned af den isglatte ram-

pe som går hele vejen til bunden.

Eleverne og deres lærere går tilbage mod metro-

en for tage et stop indad mod byen. De står af

ved Ørestad Gymnasium og så snart de er inde af

døren høres der en summen fra travle gymnasie-

elever. Duften af kantinen, som er i gang med

lave mad, fanger alles næser. Mens de to lærere

går en tur på skolen sætter eleverne sig ned og

venter. Skolen er designet sådan at det udefra

ligner en bogreol. Efter alle har fået varmen igen,

går turen videre til VM bjerget som er en byg-

ningskonstruktion, hvor der på siden er en metal

plade med huller i så det ligner et bjerg. Her går

de så op af brandtrappen for at komme op til

toppen af bygningen. Da de er nede igen går de

hen til et hotel, hvor der er en model af Øresta-

den. Herefter går turen mod DR byen og

IT-Universitet. Halvejs derhenne blev kulden for

meget, og eleverne og lærerne beslutter at tage

metroen det sidste stykke. Her oplever den ene

lærer og tre elever, hvor godt fungerende den

københavnske billetkontrol er. Da flokken er sam-

let igen går de hen til IT-Universitet for se på en

ny form for kontorlokaler, og bliver der lidt læn-

gere tid for at få varmen. Derefter går turen vide-

re med et hurtig smut forbi DR byen. Til sidst går

de hen til Tietgenkollegiet, hvor lærerene fortæl-

ler at kollegiet har kostet 850 millioner at bygge

og at overfladen er lavet af en kobber legering.

Efter kollegiet går turen hjemad.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/88/Tietgenkollegiet_cph.jpg

Historien om Carlsberg

HISTORIEN: Carlsberg er et af landets ældste virksomheder, og igen-

nem dets historie afspejler Carlsberg Danmarks udvikling indenfor

både samfund og industri. Carlsberg A/S som bryggeri bliver først

officielt i 1847, men historien bag bryggeriet strækker sig langt læn-

gere tilbage i tiden. Forklaret af Rikke Saaby, rundviser på Carlsberg.

Personen bag brygningen af øl starter i Nordjylland på en lille bonde-

gård, her bliver Christen Jacobsen født i året 1773. Først da han i året

1801 bryder op med familien i Nordjylland, drager han af sted til

København for at søge lykken, her bliver han ansat på "Kongens

Bryghus", som bryggersvend. Han får efterfølgende igennem årene

opnået en hvis anciennitet hos borgerskabet, og får i året 1817 et

borgerbrev. I samme år bliver han også medejer af bryggeriet. Nogle

få år tidligere har han også fået en søn ved navn Jacob Christen Ja-

cobsen sammen med hans hustru Caroline Frederikke Schelbeck.

Christen Jacobsen bliver også den første i byen af bryggerne, som

begynder og anvende termometer under brygning. Dette giver et

mere ensartede produkt, og da hans søn J. C Jacobsen deltager i flere

naturvidenskabelige forelæsninger gavner dette også faderens øl-

brygning. Sammen opbygger de et godt omdømme om bryghuset på

Knabrostræde som lejebryggere. I 1835 dør Christen Jacobsen, og

sønnen J. C Jacobsen overtager derfor hans fars stilling i bryghuset. I

de efterfølgende år drager J. C Jacobsen rundt i Tyskland for at stu-

dere den undergæret øl også kaldet bayersk øl, her samler han alt

viden og bringer dette tilbage til Danmark, hvor vi på dette tidspunkt

brygger hvidtøl. Efterfølgende har han også rejst til Italien, Tjekkiet

og Østrig for at studere den undergærede øl. Han får også en søn

ved navn Carl Jacobsen i året 1842. I 1846-1847 begynder J. C Jacob-

sen at brygge bayersk øl, og denne slags øl hitter på det danske mar-

ked, og dansker gør øllen til deres fortrukket. Den første udkommer

på markedet d. 10.11.1847. Bryggeriet brænder dog ned i 1867, men

bliver bygget op igen samme år. Efter genopbygningen konkluderer

J. C Jacobsen at bryggeriet nu er fuldendt. I den næste periode indfø-

rer J. C Jacobsen flere nye ændringer i sit bryggeri, han begynder fx.

at anvende dampmaskiner, og han ansætter dygtige kemikere, som

kan undersøge ølgæren. I år 1871 anlægger J. C Jacobsen et bryggeri

til hans søn, som lægger ved siden af hans eget, dette blev kaldt "Ny

Carlsberg". I 1876 kommer kongen på besøg i anledningen af opret-

telse af Carlsbergfonden. Samme år bliver tilbygningen med Carls-

berg laboratorium bygget og taget i brug. Carl Jacobsen Rikke Saaby (Rundviser)

Af: Søren K. Petersen

/Byggeri og energi

begynder så at bygge videre på sit bryggeri i

1880, og året efter bliver der uoverensstemmel-

se mellem J. C og Carl Jacobsen, og dette udmun-

der i at J. C Jacobsen opsiger sin lejekontrakt med

sin søn. Sønnen stopper dog ikke brygningen og

forsætter sit bryggeri nu uden navnet Carlsberg,

og en tolv takket stjerne med et svastika som sit

nye varemærke. Året efter får Carl Jacobsen dog

alligevel lov til at bruge navnet "Ny Carlsberg" og

faderen vælger at bruge navnet "Gamle Carls-

berg". Faderen testamenterer hele sit eje til hans

fond i stedet for sønnen, da han mener at sønnen

bruger hans penge uforsvarligt. Opbruddet mel-

lem far og søn varer dog kun en 3-4 år og derefter

forenes de igen, herefter rejser de på ferie til

Italien, hvor faderen dør. Efterfølgende arver

Carlsbergfonden dog "Gamle Carlsberg" og først i

1902 bliver" Ny Carlsberg" foræret til +fonden. To

år senere bliver fonden så leverandør for det

Kongelige Hof. I 1906 slår man de to bryggerier

sammen administrativt og navnet bliver nu

"Carlsberg" og Carl Jacobsen bliver overdirektør

for selskabet. I 1909 får man på bryggeriet en ny

kemiprofessor, som opfandt måleenheden pH. I

1914 dør Carl Jacobsen og fonden Carlsberg A/S

lever videre. I 1970 opkøber fonden Tuborg og i

1979 bliver Tuborg og Carlsberg bryggeriet flyttet

til Fredericia. I 2008 bliver de kåret som verdens

fjerde største bryggeri.

BYGGERI: Carlsberg bryggeriet er meget opdelt

når man ser rundt i Carlsbergbyen. Her ser man

meget tydeligt, hvordan bygningsarkitekturen har

båret præ af at der har været to forskellige ejer,

hvor man i den ene del ser det Gamle Carlsberg

og hvor det andet er Ny Carlsberg. Man ser me-

get tydeligt hvordan at Gamle Carlsberg er blevet

inspireret af den nordiske byggearkitektur og er

meget funktionel orienteret. Man har også over i

Gamle Carlsberg massere af bygninger til de an-

satte og har prioriteret højt på et åben rum mel-

lem bygningerne og god plads til videreudbygning

af bryggeriet. Gamle Carlsberg har også en min-

dre park, som giver ynde for området omkring.

Gamle Carlsberg byggede også et fyrtårn på et

tidspunkt, dette var inden at

København rigtig havde ramt Carlsberg grunden,

og det kunne af den grund så bruges til at skibene

ude på havet kunne bruge til at sejle efter. Nav-

net bag Carlsberg kommer af to grunde; Carls

stammer fra sønnen Carl Jacobsen og berg er et

tysk udtryk for bjerg/bakker og kommer pga. at

bryggeriet er opført på Valbybakker. Hvis man ser

nærmere på Carl Jacobsens del af bygningerne

altså Ny Carlsberg delen, er det blevet inspireret

fra et helt andet sted. Carl drog i sine unge dage

ud på rigtig mange studieture. Han rejste meget i

det sydlige Europa, er lærte han andre kulturer.

Hans bygninger er inspireret af romersk oldtids

arkitektur, specielt Panteon. Carl Jacobsen var

meget glad for udsmykning og skulpturer. På Ny

Carlsbergs hovedbygning ser man blandt andet

tordenguden Thor. De to elefanter med solteg-

nene på siden er inspireret af den Indonesiske

tro. Disse elefanter var meget specielle for Carl.

Elefanterne bærer bygningen, og det mente Carl

var et symbol på at de bar familien. Under Carls-

bergbyen er der lavet ca. 20 km kældre men i dag

er der ca. kun 7 km tilbage. Samlet set er Carls-

bergbyen 300.000 m2 stor, derud over er der også

bryggeriet i Fredericia.

All Fashion fairs in Copenhagen: CPH VISION.

VISION fandt sted D. 29.-31. januar 2014 i Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i København. Den-ne begivenhed finder sted to gange om året, hvor alle de skandinaviske lande deltager i modemessen. Det er

disse begivenheder, hvor henholdsvis forår/sommer kollektionen og efterår/vinterkollektionerne for de for-skellige deltagende firmaer finder sted og bliver udvalgt. VISION er en international modemesse for frem-visning af skandinavisk design.

Af Katrine Stitz

Mode og beklædning

Vi var som studerende for Teko Via University ude at besøge modemessen torsdag d. 30. janu-

ar 2014, hvor vi objektivt skulle undersøge stedet og dets videre muligheder. Vi fik som stude-

rende et indblik i, hvordan dagligdagen er når

man arbejder med mode og design. Disse firmaer,

som hvert halve år stiller op til modemessen, de-

signudvikler og producerer deres egne kollektio-

ner til disse to modemesser. De opstiller deres

kollektion i deres egne stande. Modemessen fore-

går således at de store købere (butiksejere), køber

og bestiller deres tøj som senere på året udkom-

mer i butikkerne. Vi fik som HTX-studerende

indblik i, hvordan forhandlingsprocesserne af va-

rerne foregik på sådan et sted og hvordan miljøet

og hverdagen for en designer er.

Begivenheden finder sted i et gammelt lokomo-

tivværksted på omkring 10.000 kvadratmeter,

hvor forskellige stilarter og personligheder blandes. Modemessen er for alle modeinteresserede

i alle aldre. Kollektionerne strækker sig over mange forskellige stilarter, hvor vi i efterår og vin-

ter kollektionerne fik et indblik i hvad der bliver på mode næste år for unge, voksne og til fest-

lige lejligheder. Modemessen var meget strømlinet, forstået ved at alt var nøje planlagt og tilret-

telagt i hver af designernes stande. Messen gav os modeinteresseret studerende et godt indblik i

det hårde arbejde der ligger i, hvad det indebærer at være designer for et firma og hvor profes-

sionelt hele eventen foregår. Butiksejerne var meget pænt påklædt og skilte sig ud i mængden.

Om det så var i form af dyre designer jakkesæt eller ældre damer med lilla hår, var de med til

at gøre indtrykket fuldendt, og man fik den idé af at smag og stil i modeverdenen er individuel.

Stemningen for en HTX-studerende var en smule trykket, da designerne og køberne blev nødt

til at holde det professionelt. Det gjorde, at vi som studerende ikke havde særlig god mulig for

at kommunikere med designerne på modemessen. Derfor havde vi ikke så god mulighed for at

få besvaret de spørgsmål, vi måtte have haft i forbindelse med modemessen.

Som HTX-studerende var dette en

fantastisk mulighed for at se, hvor

modeverdenen kan bringe én hen. Vi

var heldige at opleve, hvilke farver og

stilarter der vil komme på mode i ef-

teråret og vinteren i 2014 til 2015. Vi

havde mulighed for at få et indblik i,

hvad der kommer på mode igen, far-

vevalg og hvilke designs der går i igen

og er nyt på markedet. Vi havde der-

udover også muligheden for at se de

designs der bliver tabt i processen og derfor ikke kommer på markedet. Alt i alt var muligheden

for at se og følelsen af at være der virkelig fantastisk. Kombinationen af seriøsitet, professiona-

litet og den gode akustik af musikken i lokalet gjorde stemningen positiv og varm. Der blev i

forbindelse med modemessen hyret en dj som spillede musik i den rette stemning. Duften af

renhed, nyvasket tøj, læder og kemikalier(behandlingsmaterialer) som lå tungt i luften, gjorde

stemningen helt speciel. Alt dette var med til at give et positivt indtryk af, hvordan modemes-

sen fungerer. Set fra en HTX-studerendes synspunkt, med interesse i mode, er teknikfaget mo-

de og beklædning det oplagte valg, hvis man ønsker at vide mere om, hvordan tøjet i butikker-

ne sælges, vælges, designudvikles og produceres.

Her ser vi til venstre

hvordan de tidligere

tempererings-

maskiner fungerer, og

til højre ser vi hvordan

den nye energibespa-

rende tempererings-

maskine fungerer. Vi

ser pumpen på højre

Her ser vi til venstre

hvordan de tidligere

tempererings-

maskiner fungerer, og

til højre ser vi hvordan

den nye energibespa-

rende tempererings-

maskine fungerer. Vi

ser pumpen på højre

Her ser vi til venstre

hvordan de tidligere

tempererings-

maskiner fungerer, og

til højre ser vi hvordan

den nye energibespa-

rende tempererings-

maskine fungerer. Vi

ser pumpen på højre