Mål og targets

8/8/2019 Ml og targets

1/46


2/46

2

H vordan fr man ting gjort? Hvordan frer man en drm ud i livet,eller hvordan gennemfrer man en plan? Mange af os synes at haveml, vi ikke har realiseret eller planer, vi ikke har gennemfrt, ogmange af os str over for opgaver, som virker overvldende eller umulige at udfre. Det er ikke noget, der udelukkende glder enkeltpersoner, det glder ogs virksomheder eller endog lande.Historien er fyldt med projekter, der ikke lykkedes.

Dengang L. Ron Hubbard kikkede nrmere p, hvad det indebar at organisere noget, udviklede han en meget stor samling af teknikker. De skulle muliggre, at grupper kunne opn succes. Han fandt frem til en lsning p den mest almindelige svaghed: Denmanglende evne til at gennemfre planer.

Her vil du finde ud af, hvordan du bogstaveligt talt kan n ethvert ml,stort eller smt. Planer kan fres ud i livet, men det krver, at mantager et antal ndvendige skridt, det ene efter det andet. Du vil lre,hvad disse skridt gr ud p, og hvordan de bruges i forskelligesammenhnge et personligt ml, en familie, en virksomhed osv.Du vil erfare, at dine drmme kan fres ud i livet. s


3/46

3

m man nr sine ml, uanset om bestrbelsen er storeller lille, afhnger af, at ml, forml og aktiviteterer i overensstemmelse og organiseret.

Et ml er ikke bare noget, man beslutter sig til, som smirakulst bliver til virkelighed, blot fordi man besluttedesig for det. Vil man n et ml, er det ndvendigt, at manudfrer bestemte handlinger i den virkelige verden, som

trinvis forrsager ndringer til det bedre i retning af det, man nsker at opn.Man kan arbejde mod et ml, men s opdage, at ns handlinger ikke

bringer fremskridt i retning af mlet. Det er ikke kun noget, en person kommerud for, men det sker ogs i virksomheder, organisationer eller lande af enhverstrrelse. Det kan vre et resultat af, at planerne, handlingerne og andrefaktorer ikke er i overensstemmelse med hinanden, s mlet kan ns.

Rent faktisk bestr aktivitet af et antal emner. De skal hver isr operere ikoordination med hinanden, hvis det skal lykkes at n det tilsigtede ml.

En skala er udviklet inden for Scientologi p en mde, s den giver enrkkeflge, (og relativ prioritering) af emner, der har at gre med

organisering.

DEN ADMINISTRATIVE

SKALA

O


4/46

4

Et vrdifuldt frdigt produkter et produkt, som kanudveksles med samfundsmssige ydelser eller goder.

ML Et ml er et kendt angrebsml imod hvilket handlingerrettes med det forml at opn det.

FORML

POLICY

PLANER

PROGRAMMER

PROJEKTER

ORDRE

IDEEL SCENE

STATISTIK

VRDIFULDTFRDIGT PRODUKT

Et forml er et mindre ml (delml), som svarer tilspecifikke aktiviteter eller emner. Det udtrykker oftefremtidige hensigter.

Policybestr af operationelle regler eller retningslinier fororganisationen, som ikke kan forandres.

En plan

er en kortsigtet bred hensigtserklring i grovetrk, som er udtnkt for at hndtere et strre omrde,at afhjlpe noget i det eller at udvide det, eller ogs forat imdeg eller forhindre modstand mod ekspansion.

Et program eller en rutine er en serie trin i rkkeflge forat udfre en plan.

Et projekter et forlb af trin nedskrevet, for at det kan ladesig gre at udfreet trin i et program.

En ordre er en mundtlig eller nedskrevet anvisning omat udfre et programtrin eller anvendelse af dealmindelige policy.

En ideel sceneudtrykker, hvordan en scene eller et omrdebr vre. Hvis man ikke har udtnkt en ideel scene, med

hvilken man kan sammenligne den eksisterende scene,kan man ikke genkende afvigelser fra den.

En statistik er et antal eller en mngde sammenlignet medet tidligere antal eller mngde af det samme. Statistikangr kvantiteten af udfrt arbejde eller vrdien af det.


5/46

5

Denne skala gennemgs fra neden og opad og fra oven og nedad, INDTILHVER DEL AF DEN ER I FULD OVERENSSTEMMELSE MED DE RESTERENDEDELE.

Kort sagt, hvis det skal lykkes, m alle delene p skalaen vre ioverensstemmelse med alle de andre dele p skalaen over det samme emne.

Lad os tage skaffe golfbolde som et emne for skalaen. S m alle delenep skalaen vre i overensstemmelse med hinanden, nr det drejer sig omemnet golfbolde. Det er en interessant velse.

Skalaen kan ogs anvendes p et destruktivt emne, for eksempel udryddekakerlakker.

Nr et punkt p skalaenikke er i overensstemmelse med og p linie medde vrige punkter, vil der optrde forhindringer i det, hvis det ikke ligefremmislykkes.

Frdigheden hvormed alle disse dele i en hvilken som helst aktivitet bliverbragt i overensstemmelse med hinanden og sat i vrk kaldes MANAGEMENT.

En gruppes medlemmer bliver kun bragt ud af ligevgt, nr et eller flereaf disse punkter ikke er i overensstemmelse med resten af punkterne og i det

mindste noget af den enighed, der er i gruppen.Grupper forekommer kun langsomme, ineffektive, ulykkelige eller trtte,

nr disse dele ikke passer sammen, ikke er gjort kendte og ikke er koordinerede.

Enhver aktivitet kan forbedres ved at korrigere eller tilpasse skalaen iforhold til gruppeaktiviteten.

Eftersom mangel p enighed fostrer formindsket kommunikation ogformindsket affinitet, flger det, at uvirkelige dele af skalaen (dvs. som ikke er p

linie) skaber irritation, forstyrrelser og utilfredshed.Heraf flger, at nr disse dele p skalaen er godt tilpasset hinanden og

gruppen, vil der vre hj realitet, hj kommunikation og hj affinitet i gruppen.

Nr gruppens mder at gre ting p er bragt i overensstemmelse p dennemde, og gruppen flger dem, giver det en etisk gruppe, og det fastlggerogs, hvad gruppen betragter som skadelige, destruktive handlinger.

Denne skala, dens dele, og evnen til at opstille dem og bringe dem p linieer et af de mest vrdifulde vrktjer til at organisere noget med.


6/46

6

A T GRE PLANLGNING TIL VIRKELIGHED

Nr et menneske, en gruppe eller en organisation har til hensigt at n etml, krver det kendskab til visse grundprincipper om emnet organisering.

Nr vi undersger den mest simple form for organisering, nr vi er p udkiefter de bestemte ngleaktiviteter eller omstndigheder, som fr organiserintil at fungere, nr vi har brug for et meget enkelt og meget vitalt sammendratil at undervise folk i, s det giver resultater, finder vi kun nogle f punktersom vi behver at lgge vgt p.

Formlet med at organisere er AT GRE DET PLANLAGTE TIVIRKELIGHED.

Virkelighed er en tilstand eller noget, der faktisk eksisterer.

Organisering er ikke bare et smart, indviklet system, man har lavet for systemeegen skyld. Det er bureaukrati, nr det er vrst. Statistikker for statistikkerneskyld, og regler for reglernes skyld, frer ikke til andet end fiasko.

Den eneste fordel (og den er ikke altid drlig), der er ved en indviklet,uhndterlig og meningsls bureaukratisk struktur, er, at den srger for arbejdetil vennerne af dem, der styrer. Hvis den ikke i tilgift giver tyngende beskatninog en truende bankerot p grund af udgifter til dens vedligeholdelse, og hvis deikke belemrer et folk eller produktionsmedarbejdere med militante (aggressive

inspektioner og undige eftersyn, er organisering med jobskabelse for je ikkaf det onde; men udover at skabe beskftigelse, er den ikke brugbar, og kunr man giver den for meget indflydelse, er den destruktiv.

Frankrigs og andre rigers konger plejede at opdigte titler og pligter for abeskftige svrme af adelige parasitter, og holde dem ved hoffet undeopsyn og srge for, at de ikke lavede ballade ude i provinserne, hvor dkunne provokere deres egne folk. Der blev kmpet om, handlet med og medglubskhed holdt p titler som Fodskamlernes Vogter, Den KongeligNatskjortes Bevarer.


7/46

7

Statushunger, anstrengelsen for at blive mere betydningsfuld, for at haveen personlig grund til at eksistere og blive respekteret, kommer i vejen forrlige bestrbelser p effektivt at organisere med henblik p at f nogetudfrt, s det kan blive konomisk stabilt.

Organisering for organiseringens egen skyld vil sdvanligvis i praksisudvikle sig til et uhyre, som bliver s svrt at leve med, at det bliver styrtet.Tab af produktion, hje skatter, irriterende og skrkindjagende indgribenover for folket eller dem, der faktisk producerer, er det, der indbyder til oggiver bankerot eller oprr som regel begge dele ogs i kommercielleselskaber.

For at vre betydningsfuld, anvendelig og varig skal en organisation(selskab, virksomhed, forretning, gruppe osv.) derfor passe ind i den ovennvntedefinition:

AT GRE DET PLANLAGTE TIL VIRKELIGHED.

Det er faktisk ikke drmme, der mangler, hverken i virksomheder eller i lande.Alle andre end de mest fordrvede virksomhedsledere eller statsoverhovedernsker fremgang, bde specifik og almen fremgang. Det samme glder deresledelse, og da det er det, der er grundlaget for nsten alle oprr, glder dethelt sikkert ogs for arbejdere. Fra toppen til bunden er der alts hos langt de

fleste et nske om fremgang.Mere mad, mere profit, mere ln, mere udstyr og i almindelighed mere af

det, der betragtes som godt eller gavnligt, eller en forbedring af det. Det vilogs sige mindre af det, som i almindelighed betragtes som drligt.

Programmer, som opnr at f bred opbakning, indeholder mere af det, somer gavnligt, og mindre af det, som er skadeligt. Mere mad, mindre sygdom,flere sknne bygninger, frre elendige hytter, mere fritid, mindre arbejde,mere aktivitet, mindre arbejdslshed alt sammen typisk for vrdifulde ogacceptable programmer.


8/46

8

Men nr man kun har et program, har man kun en drm. I virksomhederog hos politiske partier er anvendelige programmer meget talrige. De lidekun under manglende udfrelse.

Der optrder alle mulige former for fejludviklinger i programmerProgrammet er for stort. Det betragtes ikke af alle som noget nskvrdigt. Der ikke behov for det overhovedet. Det er kun til gavn for et ftal. Disse eoverfladiske rsager. Den fundamentale rsag er mangel p organisatorisknowhow.

Ethvert program kan, uanset om det er for ambitist, kun delvist acceptabeltndvendigt eller undvendigt, sttes i vrk, hvis det er ordentligt organiseret

De femrsplaner, som var p mode hos visse nationer, var nsten alle ahj vrdi, og nsten ingen af dem nede deres ml. rsagen var ikke, at dvar uvirkelige, for ambitise eller uacceptable i al almindelighed. rsagen alle fiaskoer af den art er mangel p organisering.

Det er ikke menneskets drmme, som svigter. Det er manglen p denndvendige knowhow til at fre disse drmme ud i livet.

God administration har to forskellige ml:

1. At bevare en eksisterende virksomhed, en kultur eller et samfund.2. At fre det planlagte ud i livet.

Med givne ressourcer dvs. jord, folk, udstyr og en kultur har manbehov for en eller anden form for et godt administrativt mnster alene for avedligeholde dem.

Er det tilfldet bliver ovennvnte punkter (1) og (2), til punkt (2) alene.Planen er at fortstte den eksisterende helhed. Intet land eller virksomhebliver ved med at eksistere, medmindre man til stadighed skaber det. Sledeer en eller anden form for administrativt system, ligegyldigt hvor primitivt deer, ndvendigt for at bevare en gruppe eller en underafdeling af en gruppeSelv en konge, en formand eller en bestyrer, som ikke har noget andet systemat sttte sig til, hvor stridigheder om jord, vand eller ln kan forelgges, er eadministrativt system. Formanden for et sjak, som kun lsser vogne, har eforbavsende indviklet administrativt system i funktion.


9/46

9

Virksomheder og lande fungerer ikke kun, fordi de er der, eller fordi deter en tradition. Man skaber dem fortsat ved hjlp af en eller anden form foradministration.

Nr et helt administrativt system gr sin vej, farer vild eller glemmes,kommer fiaskoen, medmindre et nyt system eller et erstatningssystem jeblikkeligtsttes i stedet.

Udskifter man en afdelingsleder, eller vrre endnu en bestyrer, ellerallervrst en hersker, kan det delgge en del af noget eller det hele, da detgamle system mske nu ophrer. Det gr i glemmebogen, uagtet og glemt, ogman stter ikke et nyt system, som er forstet, ind i stedet. Hyppigeforflyttelser inden for en virksomhed eller et land kan fastholde hele gruppen

i en for lille tilstand, rodet og forvirret, fordi den slags forflyttelser nedbryderden smule administration, der muligvis har vret.

Nr det er sledes, at administrative ndringer, fejltagelser eller manglerkan f en hvilken som helst slags gruppe til at kollapse, s er det vitalt at kendegrundbegreberne i organisering.

Selv nr gruppen er i en effekttilstand hvilket vil sige, at den intet skaber,men blot forsvarer sig mod en truende katastrofe m den stadig planlgge.

Hvis den planlgger, m den ogs p en eller anden mde f planen udfrt.Selv i en ukompliceret situation, hvor en fstning bliver angrebet, skal denforsvares ved at planlgge og udfre planen, ligegyldigt hvor primitiv den ender. Befalingen: Driv angriberen, som stormer sydmuren, tilbage! er resultatetaf iagttagelse og planlgning, uanset hvor kortfattet eller lidet gennemtnktdet er. At f sydmuren forsvaret finder sted iflge et eller andet administrativtsystem, selv nr dette kun bestr i, at sergenterne hrer befalingen og drivermndene hen til sydmuren.

En virksomhed, der sidder i stor gld, m planlgge, selv om det s kuner for at vinde tid hos kreditorerne. Selv om det kun er for dettes skyld, mder findes en eller anden form for administrativt system.

Den kraftige modlshed, der griber den unge leder, som planlgger en nyog mgtig ra, for derefter at finde sig selv beskftiget med gamle og tbeligeforsmmelser, skal man ikke tilskrive hans tbelige ambition eller mangelp realisme, men snarere hans mangel p organisatorisk knowhow.


10/46

10

Selv demokratiske landes prsidenter eller statsministre er ofre for dennubehagelige modlshed. De bryder ikke deres valgkampslfter eller svigtfolket, som de ofte bliver stukket i skoene. Bde de og parlamenternemedlemmer mangler simpelt hen det grundlggende organisatoriske knowhowDe kan ikke fre deres valgkampslfter ud i livet ikke fordi de er fo

vidtlftige men fordi de er politikere og ikke administratorer.For nogle mennesker synes det at vre nok at drmme en vidunderlig drm

Bare fordi de drmte den, fler de, at den nu burde optrde i virkelighedenverden. De bliver meget irriterede, nr det ikke sker.

Hele nationer, for ikke at tale om kommercielle virksomheder, selskabeeller grupper, har tilbragt rtier i en forvirret tummel, fordi de grundlggenddrmme og planer aldrig blev realiserede.

Hvad enten man planlggeroverfloden p Bornholm eller et nyt aflsningsskurnrmere hovedvejen, vil man opdage, at den klft, der kan optrde mellemplanen og dens virkeliggrelse er mangel p administrativ knowhow.

Teknisk uvidenhed, konomi og endog mangel p autoritet og uvirkeligplanlgning ingen af disse er i sig selv virkelige barrierer mellem planlgninog virkeliggrelse.


11/46

11

PLANER OG

PROGRAMMER Den teknik, der bruges til at udforme planlgning, som i sidste ende vil

kunne virkeliggre ns drmme, indeholder en masse knowhow. Frste skridter at forst de basale udtryk, som emnet indeholder.

Enplan er en kortsigtet hensigtserklring beskrevet i grove trk om det,man observerer er ndvendigt at f hndteret i et bestemt omrde. Man kan

forvente at en plan afhjlper ikke-optimale omstndigheder i et omrde eller frdet til at ekspandere eller den kan imdeg eller forhindre en modstand modekspansion.

For at man kan udfre en plan, krver det at den opdeles i de bestemtehandlinger, som er ndvendige for at opn det, som er planens hensigt. Detgres ved hjlp af et program.

Et program eller en rutine er en serie trin i rkkeflge for at udfre en plan.For at skrive et program krves det, at der allerede findes en plan, om ikkeandre steder s i hovedet p den person, der skriver programmet. Et trin i etprogram kaldes ettarget.

Et program er sammensat af targets. Ettarget er en handling, som skallaves for at opn et nsket ml.

Der findes adskillige former for targets. Ikke alle targets vejer lige tungteller er lige vigtige. De er alle beskrevet nedenfor.


12/46

12

Overordnet target

Etoverordnet targeter det samlede ml, man nsker at opn. Det kan i hjgrad vre i almindelige vendinger f.eks. at uddanne sig til praktiserend

scientolog.Andre eksempler i forskellige omrder kunne vre:

At f alle maskiner og alt udstyr i virksomheden til at fungere.

At kbe, ombygge, indrette og ibrugtage en passende bygning medtilhrende faciliteter til en fornuftig, ikke for hj pris.

Sikring af at bger sendes ud til postordrekunder og alle butikker elledistributrer.

Et overordnettarget er detsamlede ml.

Gertsens Bilvrksted

GERTSEN &CO A/S


13/46

13

Primre targets

Et primrt target drejer sig om organisatoriske, personalemssige ellerkommunikationsmssige forhold, som skal vre p plads. Det er en gruppeunderforstede targets, som medfrer uvirksomhed, hvis de ignoreres.

Frst og fremmest: DER ER EN TIL STEDEDernst: DET VRDIFULDE FORMLDernst: NOGEN TAGER ANSVAR FOR OMRDET ELLER AT DER

SKER NOGETDernst: ORGANISATIONENS OPBYGNING ER GENNEMARBEJDETDernst: ORGANISATIONENS OPBYGNING BLIVER FASTHOLDT ELLER

REETABLERET

Dernst: ORGANISATIONEN FUNGERERHvis ovenstende underforstede targets er i orden, s kan vi kommevidere,men hvis de dropper ud eller ikke erstattes,s vil de efterflgendegive vanskeligheder eller mislykkes fuldstndigt, uanset hvad disse targetsindeholder.

Det kan vre ndvendigt hele tiden at omvurdere et eller flere af deovenstende underforstede targets, MENS man prver at f fleretargets satp skinner.

Eksempler p primre targets kunne vre:Accept af det job, man er blevet bedt om at ptage sig.Lse og forst det program, som skal udfres.

Der er en til stede,er et eksempel p et

primrt target.Gertsens

vrksted

Jeg er sikker p, at du vil vre god som vrkfrer.

GERTSEN


14/46

14

Vitale targets

Etvitalt target er noget, der skal gres, for overhovedet at kunne fungere.

Det krver en undersgelse af svel omrdet, man gr noget ved, somomstndighederne, materiellet eller organisationen, som vi styrer.

Man finder de punkter (somme tiderundervejs), som stopper eller truerden fremtidige succes. S stter man som targets at f overvundet de mesndvendige af disse.

Nogle eksempler kunne vre:

Analysr selv omstndighederne i det, der undersges, accepter ikke enandens rapport.

Acceptr kun ordrer fra din nrmeste overordnede.

Leverancerne af bger til det land, hvor kampagnen krer, m ikke svigte

Oprethold et hjt etisk opfrselsniveau og vr dermed et godt eksempel.

Et vitalt targetskal vre inde for at fungere

med succes.

Lad altid lampenher vre tndt iarbejdstiden.


15/46

15

Betingede targets

Man laver etbetinget targetfor at fremskaffe data, eller finde ud af om mankan komme til at udfre et projekt, hvor det kan foreg osv.

Du har set personer arbejde hele livet for at blive rige eller nogetlignende for at kunne rejse jorden rundt og aldrig komme af sted. En andenopstiller som sit ml at rejse jorden rundt og gr direkte efter det oggr det.S der findes en slags targets, som gr under navnetbetingede targets: hvis jegbare kunne _________ s kunne vi _________ og derved opn _________. Dette erselvflgelig udmrket, indtil det gr hen og bliver uvirkeligt.

Der er en hel kategori af betingede targets, som ikke har noget HVIS i sig.Det er legitime targets. De har en masse VILJE i sig, Vivil _________ og

s _________.Sommetider dukker pludselige bninger op og s m man hurtigt udnytte

dem. Det er bare held. Man udnytter det og laver nye planer, nr detsker .Man er ude p tynd is, hvis man regner med held som en lsning.

Et gyldigt betinget target kunne vre:Vi vil tage hen og se om omrdet kan bruges.Et andet eksempel p et betinget target er:

Hvis arkiveringen er backlogget, s find lidt tid hver dag, hvorvirksomhedens ansatte hjlper med at arkivere papirerne korrekt.

Alle betingede targets er grundlggende set tiltag, der skaffer data frst, oghvis det er i orden, s gr vi i gang.

Allebetingedetargets er grundlggende

set tiltag, der skaffer data frstog hvis det er iorden, s gr vi igang.

Fr vi rigtigttravlt, udvider jegmed en lift mere.

G e r ts en s v rk st e d


16/46

16

D A G E N S O P G A V E R

H A N S E N J E N S E N

S T E R G RD J ES S E N

N Y R UP

Opererende targets

Et opererende targeter et target,som ville angive retningen af fremgangog betegne det. Det indeholder normalt en frist for, hvornr detskal vre frdigt, for at passe med de vrige targets.

Sommetider er en dead-line bestemt som FR; og der er mske ikkangivet noget tidspunkt for den hndelse, som det skal gres fr. Det egrunden til, at det kan g hen og blive en hastesag for en sikkerheds skyld

Eksempler p opererende targets:Reklamr for bger i de fagblade, som de, der kunne vre interesserede

disse bger, fr.Anst lokal arbejdskraft til at lave soltrrede mursten til vggene.Find ud af, hvordan virksomhedens nyhedsbrev billigst kan sendes rund

til alle filialer.Gr prsidentens suite i stand.Send returposten med kurr direkte til hovedkontoret.

Et opererendetarget er ettarget, som

angiver rkkeflgen

af det, der skal gres, ogbekaffenheden

af det.

_ _ _ _ _ _ _ _


17/46

17

4 1 7

2 0 3

a p r i l ma j j u n i

Produktionstargets

Nr man faststter kvoter for det, der skal udfres, sdvanligvis pertidsenhed, kaldes disse produktionstargets.

Eksempler p produktionstargets kunne vre:Skolepengene for nste skoler er opsparet allerede i juni.Halvtreds tusinde bger indbundet ved udgangen af nste mned.Dastatistikker er det, der nemmest afspejler produktionen, kan en organisation

eller aktivitet blive s PRODUKTIONSTARGET-fikserede, at den glemmer at sttebetingede, opererende eller primre targets. Nr det sker, er produktionen tilbjeligtil at falde p grund af manglende planlgning, som det fremgr af andre typertargets.

Nr produktion i sig selv gr hen og bliver den eneste form for targets, manbruger, kan man blive s opslugt af dem, at betingede targets, selv hvor deforeligger, bliver fuldstndig overset. S bliver opererende og primre targetsmeget uvirkelige og statistikkerne FALDER.

MAN ER NDT TIL AT INSPICERE, UNDERSGE, INDSAMLE DATAOG FASTLGGE OPERERENDE OG PRIMRE TARGETS, FR MAN KANFASTSTTE PRODUKTIONSTARGETS.

En almindelig rsag til faldende produktionsstatistikker er, at de primre

targets glider ud. De glider ud og ingen opdager, at det pvirker produktionennegativt. Produktionen er afhngig af, at tidligere targets bliver fastholdt.

Nr man faststter kvoter for det, der skal udfres,sdvanligvis per tidsenhed,kaldes disse

produktionstargets.

Re pa ra t io ne r ud f r t


18/46


19/46

19

UDARBEJDE PROGRAMTARGETS

Der er forskellige ting, man m have i tankerne, nr man skriver targets tilet program. De vil hjlpe n med at f gennemfrt ens program og f frtplanen ud i livet, hvis man bruger dem.

Nr man skriver opererende targets, er udgangspunktet, at der ligger etkrav om, at personen, afdelingen eller organisationen ger produktionsniveauet.

Imidlertid kan man ikke udarbejde et opererende target, som kun omhandlerren produktion. Det er ikke muligt at skrive et target p den mde, da n skaludfre det, og det jeblik der findes n til at gre det, m man organisere. Sder indgr en vis mngde organisering.

For eksempel, hvis man skal gre noget ved den afdeling, som er ansvarligfor rykning af organisationens debitorer, m man som andet target inkludereen forgelse af personalet i afdelingen. Afdelingens frste target vil vre atgre, hvad der er muligt for at f gang i indbetalingerne. Det andet target vilvre at holde afdelingen bemandet. Ellers vil produktionen ikke fortstte.

S man er ndt til jeblikkelig at organisere med produktion for je.

Targets, der kan afsluttesHvad synes du om et target som det her: Bevar et godt forhold til

omgivelserne. Hvad synes du om det target? Det er overhovedet ikke et target,som fr en person til at udfre en handling. Det er slet ikke et target!

Hvis der havde stet: Ring til den og den og den og den og gr opmrksomp din eksistens og s videre, kunne det have vret UDFRT.

Tagets skal kunne afsluttes vre gennemfrlige, afsluttelige, fuldfrbare.Det vil medvirke til, at ens program lykkes.

Eksempler p programmer Nr man har lrt sig de forskellige typer targets og hvordan man skriver

dem, kan man begynde at formulere programmer.P de flgende sider er der to eksempler p programmer. De viser klart

forholdet mellem og rkkeflgen af de forskellige typer af targets, som etstandardprogram bestr af. Hvert eksempel har sit bestemte forml: Af det


20/46

20

frste kan man lre at udfre et program; af det andet kan man lre omproduktion. Man kan udfre disse to programmer, target for target og f enforstelse af systematikken og brugbarheden af programmer og isr de typeaf targets, der findes og hvordan de virker sammen.

Ved at udfre programmerne bliver du i stand til at skrive og udfre dineegne programmer, og det vil f dig sikkert i vej med at opn dine egne ml oforml.

Programeksempel nr. 1Forml: At lre at udfre et program.Overordnet target: At f det gjort Primre targets:1. Ls dette program.Vitale targets:1. Vr rlig, nr du laver det.2. Udfr det hele.3. Hak hvert punkt af, nr det er udfrt.Opererende targets:

1. Tag din hjre sko af. Se p slen. Noter hvad der er p den. Tag denp igen.2. G ud og f et glas vand.3. Tag et stykke papir. Tegn tre koncentriske cirkler p det. Vend det

om. Skriv dit navn p bagsiden. Riv det i stykker og anbringstumperne i en bog.

4. Tag din venstre sko af. Se p slen. Bemrk hvad der er p den. Tagden p igen.

5. G ud og find nogle og sig hej til dem. Vend tilbage og skriv en internmeddelelse til dig selv om, hvordan de modtog det.

6. Tag begge sko af og sl hlene sammen tre gange og tag dem p igen.7. Skriv en liste over projekter i dit liv, som er ikke-gjorte eller halvgjorte.8. Skriv, hvordan det kan vre.9. Tjek programmet omhyggeligt for at sikre dig, at du rligt har lavet

det hele.10. List dine erkendelser, hvis du har haft nogen, mens du har lavet

programmet.11. Beslut, om du har lavet programmet rligt.


21/46


22/46

22

PLANLGNING

OG TARGETSMan kan udarbejde alle mulige planer for at opn noget nskvrdigt. De

er bare planer. Indtil hvornr og hvordan de skal udfres og af hvem erbesluttet, lagt fast i kalenderen, godkendt eller accepteret, vil de ikke blivgennemfrt.

Det er grunden til, at planlgning somme tider gr hen og fr et drligt ryDu kunne planlgge at tjene ti millioner, men sfremt hvornr, hvordan

og hvem ikke er sat som targets af forskellige typer, sker det bare ikke. Estrlende plan tegnes over,hvordan man kan lave Boston havn om til etolietankeromrde. Man kan lave tegninger med alting perfekt placeret. Makan endda lave en model af den. Der gr 10 r, og man er ikke begyndt og langmindre frdig. Du har set den slags planer. Verdensudstillinger er fulde af dem.

Man kan ogs have en plan, hvor der er lavet targets til hvem, hvornrhvordan men hvis dens targets er indholdslse eller uvirkelige, bliver dealdrig afsluttet.

Man kan ogs have en plan, som ikke har nogetforudgende BETINGETTARGET, og derfor er der ingen, der rigtigt nsker den, og den tjener i virkelig-heden ikke noget forml. Det er usandsynligt, at den nogensinde bliver gjorfrdig. En sdan var der p Korfu. Det blev til et halvfrdigt grsk teater, som mabare lod ligge hen p den mde. Ingen havde spurgt indbyggerne, om denskede det, eller om det var ndvendigt. S selv om det var virkelig godplanlagt og endda delvis opdelt i targets og halvt frdigt der str det halvfrdigt. Og er forblevet sdan.

En plan, hvormed man mener en tegning eller en model i mindremlestoksforhold af et omrde, et projekt eller en ting, er selvflgelig en vitndvendighed i enhver konstruktion, og der opstr fejl i konstruktionen udenden. Den kan endda blive godkendtsom en plan.

Men den vil ikke vre brugelig eller passe ind i sammenhngen, hvis deikke er resultatet af det, et betinget target har afdkket (en undersgelse afhvad der er ndvendigt eller gennemfrligt). Hvis der derudover ikke bevilgepenge til den, og ingen bliver beordret til at udfre den, og hvis der ikke finde


23/46

23

tidsplaner at arbejde efter, s vil den p grund af ethvert af disse punkter ikkeblive gjort.

Hvor man har udarbejdet en plan og udtnker et program, der krvergodkendelse, afhnger godkendelsen af, at man kan vise, at det er:

a. Et resultat af et betinget target (en undersgelse af, hvad der er nsketog behvet),

b. Enkelthederne om selve det, det drejer sig om, hvilket vil sige et billedeaf det eller omfanget og hvor let eller besvrligt, det er at lave, og med hvilkepersoner og materialer,

c. Karakterisering af i hvilket omfang, det er ndvendigt eller blot nyttigt,d. De primre targets, der viser hvilken organisering, der krves for at

gennemfre det,e. De opererende targets viser tidsplanen (selv, hvis det bliver tidsplanlagt

uden datoer, men med dage eller uger), og hvordan det passer sammen medandre handlinger,

f. Omkostninger, og om det vil tjene sig selv ind eller ej, eller om man harrd til det, eller hvor mange penge, det vil indtjene.

Programmet skal indeholde alle targets.En plan er udformningenaf selve tingen eller det, det drejer sig om.Det giver en idc om, hvorfor nogle ting ikke bliver til noget overhovedet,

og hvorfor de ofte ikke bliver gjort frdige, selv nr de er planlagte. Planen erikke fremlagt i en ramme af targets, og sledes uvirkelig eller den bliver ikke lavet.Sommetider undlader et betinget target at stille sprgsml om, hvilke

forhindringer eller modstand, man kan stde p, eller om der er knowhow tilrdighed, og kan allerede dr kre af sporet.

Men hvis man forstr de her anfrte punkter, s kan man se emnetsmuligheder og man kan blive ret genial til at opn ting, der hidtil var udenforrkkevidde eller man aldrig fr har tnkt p.


24/46


25/46

25

Det giver os et klart billede af, hvorfor strategisk planlgning er af s storbetydning, og hvorfor det skal gres af planlgningsorganet p hjesteniveau, hvis ledelsen skal vre effektiv og succesfuld.

Hvad sker der, hvis der mangler strategisk planlgning? Tja, hvad sker derunder krigsfrelse, hvis der ikke laves strategisk planlgning?

Kernetropperne kunne blive efterladt uden sikrede flanker og uden stttei kerneomrder, mens andre tropper udkmper formlslse slag ved noglemindre forposter. Forsyninger og ammunition kunne bringes i stilling i detforkerte omrde eller ikke blive frt frem overhovedet. Modstridende ordrer,blokerede linier og manvrer, spildte ressourcer og tabte slag kunne flge.Med manglen p en plan mangler koordineringen, og det er en situation medforvirring og oplsning. Kort sagt, katastrofe.

Hvilken forskel der er mellem dette og et strkt, koordineret, direkteudfald i retning mod at n mlet!

Ved at omstte alt dette til vores egne aktiviteter, fr vi et endnu klarere synp, hvorfor den strategiske planlgning skal laves p de hjere ledelsesniveauer.Ngleordet her er laves. Den kan ikke negligeres eller glideud. Man kan ikkeblot formode,at den bliver lavet. Strategisk planlgning skal laves og fremlggesog gres kendt i det mindste for det nste, lavere ledelsesniveau, s koordineringog korrekt targeting (targeting: Udarbejde hvilke handlinger og tiltag, der brlaves, for at opn et nsket ml eller target) kan finde sted.

Forml og strategisk planlgning En strategisk plan begynder med en observation af en situation, der skal

ordnes, eller et ml, der skal ns.

Den indeholder altid en angivelse af et eller flere bestemte forml, som skalopns.

S snart formlet er lagt fast, er det muligt at udlede forskellig strategiskplanlgning ud fra det.


26/46

26

Faktisk kan STRATEGI SIGES AT VRE HVORDAN MAN FAKTEFFEKTIVT OG HURTIGT FR ET FORML MANIFESTERET OG I GI DET VIRKELIGE, FYSISKE UNIVERS, HVOR TINGENE SKER, OG BRLERE.

Enhver strategisk plan kan omfatte et antal strre tiltag, som krves udfraf forskellige sektorer for at opn formlet. Disse udtrykkes i hjst generelvendinger, da de er en angivelse af den indledende overordnede planlgningsom skal laves. Udfra dem kan man udlede taktisk planlgning. Dog skal adette passe sammen.

Eksempel:

Situation:Papirfabrikken ABC bliver ved med at producere det tidligere s

efterspurgte sortiment af papirprodukter men fortstter ogs med kun atkoncentrere sig om de eksisterende, allerede velfungerende kunder og oversepotentielle kunder. Det er get hurtigt ned ad bakke for virksomheden ogden mister ogs sine ledere til virksomheder, hvor der er strre mulighedfor ekspansion.

Forml: At f en fuldt udviklet virksomhed, som nr alle sine potentiellekunder med volumensalg af eksisterende og nye produkter, mens den fortstte

med at servicere og slge s meget som muligt til de faste kunder for igen f gjort selskabet solvent og f opbygget et omdmme som en lukrativ, progresskoncern med muligheder for ekspansion.

Strategisk Plan:Den strategiske planlgning, der er baseret p situationenog det fastlagte forml, kan se ud som flger:

1. Det frste og mest vitale, der skal foretages for at standse tabene (udeat bringe forstyrrelse ind i nogen igangvrende forretning eller nedskre elle

delgge nogen anden enhed) er at oprette og igangstte en ny salgsafdelin(parallelt med den nuvrende). Den fr som frste prioritet straks at udviklenye kunder til det eksisterende produktsortiment blandt (a) papirforhandlere(b) papirgrossister og (c) via direct mail ordrer. Der skal med det sammeansttes gode, erfarne slgere til at st for hver af disse segmenter, ligesomdet vil vre ndvendigt at finde yderligere et antal slgere. Disse kan hyres tlav grundln og tjene hovedparten af deres ln i form af provision. Dette kaefterhnden udvides til at vre landsdkkende ved hjlp af distriktsledereog slgere, der starter andre slgere og endog canvass-slgere. Som en daf denneplan vil det vre ndvendigt at udarbejde provisionssystemet,


27/46

27

prsentationsmaterialet,brochurer og annoncer. Ved at stte det i vrk meddet samme vil salget stige kraftigt og mindske tabene og hurtigt ekspanderevirksomheden til at vre langt mere profitabel.

2. Mens det jeblikkelige markedsfremstd finder sted, m det lbendesalg og serviceringen af kunder fastholdes. Samtidig skal de nuvrendemedarbejderes produktions- og salgsstatistikker gennemgs samtidig med, atder foretages en minutis revision af regneskaberne for at finde ud af, hvortabene stammer fra. Det vil vre ndvendigt at fyre ikke-produktivt personale,mens det sikres, at de, der er produktive, bliver. Skulle der vise sig nogen formfor svindel eller finansielle uregelmssigheder, vil det vre ndvendigt atfortage passende juridiske skridt. Med andre ord skal den nuvrendevirksomhed gennemgs og renses og dens produktion ikke kun fastholdesmen forges s meget som muligt med produktionsml fastlagt og net.

3. Der skal udarbejdes et program, hvori ogs indgr at udarbejdemarkedsundersgelser af alle kundegrupper for at finde ud af hvilke nyepapirprodukter, de nsker eller vil kbe. Baseret p denne undersgelsesresultater kan der (ud over det gamle sortiment) udvikles, produceres,promoveres og slges papirprodukter i stort volumen til en hel produktionslinie.Programmet til at igangstte den nye varelinie skal omhandle finansiering,

organisering af den nye produktionsenhed (herunder nye ledere, kompetentedesignere og ndvendig arbejdskraft i vrigt) sammen med det maskineriog udstyr, der skal bruges. Det skal omhandle bred PR-aktivitet, reklame ogsalgskampagner, som fremmer et stort salg af de nye produkter svel somde gamle. Indeholdt i denne plan er ogs en kampagne for at forbedrevirksomhedens image som pioner inden for nye papirprodukter med spndendemuligheder for ekspansionsorienterede ledere.

Sdan en strategisk plan korrigerer ikke kun en drlig situation, men giverdet hele en drejning, s det bliver en profitabel og ekspanderende scene forhele virksomhedens fremtid.

Det, man forsger, er at f halet aktiviteten op af suppedasen og ekspandereden op til et niveau, som gr den ovenud levedygtig.

Med udgangspunkt i den strategiske plan laves taktisk planlgning vedat tage de mere brede strategiske targets og bryde dem ned i prcise ognjagtige target-bestemte handlinger, som alle tilsammen fr den strategiskeplan gennemfrt.


28/46


29/46

29

Mens den strategiske plan er den altomfattende, langtrkkende plan for atsikre sejren, fortller en taktisk plan njagtigt hvem, der skal flytte hvadhvorhen og prcist hvad, der skal gres p dette sted.

Den taktiske plan m vre en integreret del af den strategiske plan oggennemfre den strategiske plan. Og det m den gre med prcise, gennemfrligetargets.

Og det er kernen i ledelse.

Om at komme fra forml til taktik

En fejl, der ofte laves af uvet personale, er at hoppe fra forml til taktiskplanlgning og derved springe den strategiske planlgning over. Det duerikke. Grunden til at det ikke duer er, at medmindre ens taktiske plan medtargets passer med en strategisk plan, vil den kre af sporet.

Det, der skal forsts her er, at strategisk planlgningskaber taktiskplanlgning. Man fr ikke sit forml opfyldt, medmindre man udarbejder ogbruger en strategi, med den hensigt at opn det. Og baseret p den strategiudarbejder man de taktiske trk, der skal laves for at fre strategien ud i livet.

Men ved at hoppe fra forml til taktik, og derved overse strategi, rammer manved siden af.

S mellem forml og taktik er deraltid strategisk planlgning. Det villeikke vre forkert at sige, at med en strategisk plan menes mder at f selveformlet til at fungere.

Det er faktisk en plan, som involverer intelligens.

Man kunne vre meget bevidst om formlet og kunne komme op med etantal taktiske targets, som matcher det. Muligvis vil disse targets ogs virke isig selv. Formlet er at f klaret en situation, men med en manglendestrategisk mde at gre det p, kan man ende med stadig at st med sammeproblem.

Ved at lave en faktisk forbindelse mellem forml og taktik, hvilket er denstrategiske side af det, vil der vre en chance for at formlet lykkes.


30/46

30

SLAGPLANER Man nr sine ml ved at formulere planer og programmer, som s udfretarget for target. En person eller gruppe har dagligt og ugentligt noget, som sk

gres og det frer til fuldfrte targets og programmer. Et vrktj, man kan bruge fat f udfrt sine programmer, frdiggjort sine planer og opn sine ml, erslagplaner.

En slagplan er defineret som:

En liste over targets for den kommende dag eller uge, som befordrer denstrategiske plan og styrer de umiddelbare aktiviteter og hndterer mangler

som hmmer den.Nogle mennesker skriver slagplaner som blot en rkke aktiviteter, de

hber p at f lavet i lbet af den kommende dag eller uge. Det er fint og bedend ingenting, og giver da en vis orientering af ens handlinger. Faktisk vil eperson, der ikke gr det, hjst sandsynligt f lavet langt mindre, og fle sig ehel del mere jaget og fortravlet end den, der gr det. En ordentlig planlgninaf, hvad man ptnker at lave i lbet af den kommende dag eller uge, og s fdet gjort, er en fremragende mde at opn produktion p. Men det er at brugslagplaner som vrktj i en form, der ikke kan reduceres yderligere.

Lad os engang se p definitioner. Hvorfor kaldes det overhovedet enslagplan? Det virker som et meget barskt militrt udtryk at bruge i denadministrative dagligdag. Men det er et godt, rammende udtryk.

En krig er noget, der strkker sig over lang tid. Altings skbne kommetil at afhnge af den. Et slag er noget, der sker inden for et kort tidsrum. Ma

kan tabe adskillige slag og alligevel vinde en krig. Derfor taler man egentlkun om korte tidsrum, nr man taler om slagplaner.

Det rkker dog lngere. Nr man taler om en krig, taler man om en rkkebegivenheder, som finder sted hen over lang tid. Ingen general, eller kaptajnfor den sags skyld, har nogen sinde vundet en krig, uden han havde lavenoget strategisk planlgning. Den kunne omhandle den overordnedekrigsfrelse eller en del af den. Her er vi ude i den store tnketank p hjestniveau. Den fremfres i grove trk, har bestemte forml og finder anvendeli toppen af den administrative skala.


31/46

31

Nedenunder strategisk planlgning har man den taktiske. For at realisereen strategisk plan, skal man have en plan over de operationer og tiltag, der erndvendige for at udfre den. Den taktiske planlgning i en hr foregrsom regel lngere nede p organiseringstavlen og bruges normalt til atimplementere den strategisk plan. (Enorganiseringstavleer en tavle, som viseren organisations funktioner, dens pligter, handlingers rkkeflge og hvem,der har ansvaret). Taktisk planlgning kan g s langt ned i hierarkiet somMenig Jensen holder fortsat sit maskingevr rettet imod trgruppe 10 ogskyder, hvis noget bevger sig derinde.

Mellemmanagementniveau (dette udtryk dkker regimentschefer helt nedtil korporaler) beskftiger sig med implementeringen af den strategiske plan.

Den verste planlgningsgruppe frembringer en strategisk plan.Mellemmanagementniveauet overfrer den strategiske plan til taktiske ordrer.Ud af det kommer der svel ordrer, der er gldende p langt sigt og p kortsigt. Nr det drejer sig om de kortsigtede, fr man slagplaner.

En slagplan betyder derfor en forvandling af den strategisk plan til prcise,udfrbare targets, som s bliver udfrt i form af aktiviteter og handlinger i dennrmeste tid. P den mde opnr man en tilstand, hvor en god strategisk plan,der er omformet til gode taktiske targets, som s bliver udfrt, resulterer iet fremadrettet forlb. Ved at udfre et tilstrkkeligt stort antal af dissehandlingsforlb med succes, vinder man krigen.

Dette skulle give dig et begreb om, hvad en slagplan er for noget. Det erlisten over targets, der skal udfres i den helt umiddelbare fremtid, som vilimplementere og fre noget af den strategiske plan ud i livet.

Man ser heraf, at toppen yder sit bedste, nr der findes en strategisk plan,og man i hvert fald kender den p det taktiske planlgningsplan. Og taktiskeplanlggere er ganske enkelt de mennesker, der omstter strategiske planer tiltargets, som man s gr sig bekendt med og udfrer fra mellemmanagement-niveauet og ned. Nr man gr det sdan, bliver det til meget succesfuld ledelse.

Selvflgelig afhnger vrdien af enhver udvikling af fornuften i denstrategiske plan.


32/46

32

Men den strategiske plan afhnger af, at der bliver skrevet programmer oprojekter i targetform, som er mulige at udfre med de til rdighed vrendressourcer.

Nr vi siger, at noget er effektueret, siger vi i virkeligheden, at et targeer udfrt. Den person, der er i gang med at udfre dette target, er mske ikkbevidst om den overordnede strategiske plan, eller hvordan det passer ind den. Der er dog srdeles drlig ledelse, hvis ikkealle dens targets i en elleranden grad passer ind i den overordnede strategiske plan.

Nr vi taler om koordinering, taler vi reelt om at tnke med ellerkonvertere en strategisk plan, s den bliver til den taktiske version og s pde underliggende planer (ansvarsmssigt i en organisation) koordinerer

aktiviteterne hos dem, der skal lave de foreliggende, ndvendige ting, for aden kan gennemfres, sledes at alle er sporet i samme retning.

Alt det her kommer ind under overskriftenindretning. Hvis man for eksempelbad et antal mennesker stille sig op i en stor hal med front i forskelligeretninger, og s pludselig rbte til dem, at de skulle begynde at lbe, s villde selvflgelig stde ind i hinanden, og man ville have en komplet forvirrinDet er det billede, man fr, nr strategisk planlgning ikke omdannes tignidningsls taktisk planlgning og ikke udfres inden for de afstuknerammer. De mennesker, der lber rundt i hallen, kunne have meget travlt ogendog blive helt hektiske. Nogen kunne pst, at de var p arbejde og i ganmed at lave noget, men man kunne roligt kalde det for en meget storusandhed. Deres handlinger er ikke koordinerede. Hvis vi nu tog de selvsammmennesker ind i den selvsamme hal og fik dem til at lave noget nyttigt, f.eksgre rent i hallen, s drejer det sig om specifikke handlinger hos specifikkindivider, som er beskftiget med koste og svabere som ringer efteskraldemndene og s videre. Den strategiske plan om at gre hallen klar t

kongressen omdannes til en taktisk plan, som angiver prcist, hvem der ghvad og hvor. Hermed har vi den taktiske plan. Resultatet ville vre en renhal, der var klar til kongressen.

Men Hallen rengres til kongressen kan meget let ses at vre noget, dekun kan vre en lille del af en overordnet strategisk plan. Med andre ord skaselve den strategiske plan deles op i mindre omrder.

Man vil derfor se, at lederen af organisationen har en slagplan, som indehold

et antal delelementer, der efterhnden bliver videregivet til mellemlederne. Dvil derp skrive deres slagplaner, som vil vre langt mere specifikke, for hve


33/46

33

af deres egne omrder. P den mde fr vi en gradvis skala, hvor den storeoverordnede plan bliver delt op i segmenter, og segmenterne bliver yderligereopdelt.

Testen for alt dette er, om man opnr noget vrdifuldt, som fremmer denoverordnede strategiske plan.

Hvis du forstr alt det ovenstende, s vil du kunne mestre koordineringensenkelte bestanddele.

Gennemfrlighed kommer ind i billedet i den slags planlgning. Den erafhngig af de ressourcer, der er til rdighed. S en vis mngde af targets ogslagplaner m indeholde organisatorisk planlgning, targets og slagplaner,

nr det drejer sig om en organisation, der ekspanderer eller gr i gang medet strre projekt. P den mde hnger organisationen stadig sammen,efterhnden som den ekspanderer. Man skriver ikke en slagplan p basis af Hvad skal jeg lave i morgen? eller Hvad skal jeg lave i nste uge? (hvilketer udmrket i sig selv og bedre end ingenting), men ud fra det overordnedesprgsml: Hvilke prcise tiltag krver det at udfre den strategiske plan, s jeg kan opn de prcise resultater, der er ndvendige p dette trin af denstrategiske plan, inden for rammerne af de givne ressourcer? S ville man

have slagplanen for den nste dag eller den nste uge.Der er en ting, man skal passe p, nr man laver slagplaner. Man kan

skrive en hel del targets, som har meget lidt eller intet at gre med denstrategiske plan, og som holder folk rasende beskftigede, og som ikkemedfrer, at nogen del af den samlede strategiske plan gennemfres. Derforkan en slagplan blive en belastning, eftersom den ikke fremmer nogen samletstrategisk plan, og ikke opnr noget taktisk ml.

S hvad er en slagplan? Det er i skriftlig form de targets, som det er muligtat udfre, hvormed man gennemfrer en nskvrdig del af en overordnetstrategisk plan.

Det er vitalt for det samlede resultat, at man forstr og kompetent kanbruge targeting i sine slagplaner til at hve produktion, indkomst, leveringeller alt andet, som er nskeligt.

Testen p en leder er, om han er dygtig til at lave slagplaner eller ej, og om

han fr sine slagplaner udfrt. Det er et vrktj, som kan anvendes af enhverindenfor alle omrder og til enhver aktivitet.


34/46

an nr ml ved at formulere planer.For at virkeliggre planerne laver

man programmer og projekter, som bliver frdiggjort ved hjlp af slagplaner. Dette passer med den administrative skala.

FORML

POLICY

STRATEGISK PLAN

PROGRAM

PROJEK T

PROJEKT

Landsdelens strste,mest succesfuldeentreprenrfirma.

At levere

kvalitetsbyggeri,som folk har rd til,i denne del af landet.

Lg altid vgt p godhndvrksmssig kvalitet.

Overholdbyggevedtgterne

i det omrde,der bygges i.

At udvideentreprenrfirmaet

i andre deleaf landsdelen

ved at bebyggenye udstykninger

i de hurtigstvoksendebyer i hvert omrde.

Nytudstykningsprogram

Byg fundamenterprojekt

Tmrerarbe jdep huse

ML

M

34


35/46

ORDRER

MANDAGSLAGPLAN

ORDRER

MANDAGSLAGPLAN

IDEEL SCENE

STATISTIKKER

VRDIFULDTFRDIGT PRODUKT

Grav renden tilfundamentet for

sydmuren i parcelnr. 27.

St 3sm i lgterne.

Husene bygges inden fortidsrammerne og budgettet.

1. Fastlg placering af fundamenterne for parcel27-312. Udgrav til fundamen-terne for parcel 27-313. Bestil betonblanderen forparcel 27-31 til tirsdag4. Meld at target nr. 5 af projektet er frdiggjort.

1. Udsav lgterne til enhed18-22 i den rigtige lngde.2. Placr lgterne tilvggene til enhed 18-22.3. Saml de fire hovedvggetil enhed 18-22.4. Rejs og understt de firehovedvgge til enhederne18-22.5. Meld at target nr. 11 af projektet er frdiggjort.

Antalhusebygget

35


36/46

36

PROGRAMMERINGENS

REGLER Programmering er af rigelig vigtighed til at fortjene en masse opmrksomhe

Der er desuden en masse viden om emnet. Kendsgerningerne viser alle hen tiat uanset hvor mange programmer du har, bestr hvert af dem af noglebestemte dele. Hvis du ikke samler disse dele og krer programmet p enordentlig mde, s vil det simpelthen ikke bre frugt. Nogle af principperneprogrammer er medtaget her.

Kender du ikke disse livets kendsgerninger, er de her:

Regel et:En hvilken som helst id, uanset om den er drligt udfrt, er bedreend slet ingen id.

Regel to:Et program skal udfres for at vre effektivt.

Regel tre:Et program, der er sat i gang, skal styres.

Regel fire:Et program, der krer uden at blive styret, vil mislykkes, og detvil vre bedre, hvis det ikke bliver udfrt. Hvis du ikke har tid til at styre dets udfr det ikke, fordi det vil blive en fiasko, men put i stedet mere kul undeeksisterende programmer.

Regel fem:Ethvert program har brug for en vis kapital. F det konomiskep plads, fr du begynder at fyre ls, eller hav en meget solid garanti for, aprogrammet vil kaste penge af sig, fr du udfrer det.

Regel seks:Et program krver opmrksomhed fra nogen. Et uplejetprogram, der er alles barn, ender som en ungdomskriminel.

Regel syv:Det bedste program er et, der vil n det strste antal dynamikkerog vil gre strst muligt godt for det strste antal dynamikker. (En dynamiker en bestrbelse p at overleve i en vis retning. Der er otte dynamikker: frstselv; anden, sex og familieenheden; tredje, grupper; fjerde, menneskehedenfemte, livsformer; sjette, det fysiske univers; syvende, nder; og ottende, DHjeste Vsen. Disse dynamikker omfatter alle de overlevelsesml, som individ har og alle de ting, som han overlever for).


37/46


38/46

38

PRAKTISKE VELSER Her er nogle praktiske velser til at ge din viden og evne til at anvende degrundlggende data om programmer og targets for at opn dine ml.

1 Udarbejd og skriv et realistisk ml, som du nsker at n et eller andetsted i din tilvrelse, p arbejde osv.2 Skriv et eksempel p en strategisk plan, du vil udarbejde for at n detml, du satte dig i forrige praktiske velse.3 Skriv 2 eksempler p hver af flgende typer targets. Hvert eksempel skal

vre et, som kunne vre et program, du ville skrive og lave.a. overordnet target

b. primrt target

c. vitalt target

d. opererende target

e. betinget target

f. produktionstarget

456 Skriv et program til at g en tur. Brug de forskellige typer af targets, somdu har lrt i dette hfte til at gre det.

7 Skriv et program som forberedelse til dagen. Optegn de trin, du tager, somforberedelse for dagens arbejde, kursus eller hvad som helst. Brug deforskellige typer af targets, som du har lrt i dette hfte til at gre det.

8 Skriv et program, der skulle gres for at opn den stategiske plan, duudarbejdede, da du lavede Programvelse nr. 2 ovenfor. Brug det, du lstei dette hfte og de frdigheder, du opnede ved at lave ovenstendepraktiske velser.

9Skriv en slagplan for dagen, som vil fremme de strategiske planer ogprogrammer, som du har skrevet i velse 2 og 8 ovenfor.

Udfr det program, der er vist som Programvelse nr. 1 i dette hfte.Udfr trinene, som anvist i programmet.

Udfr det program, der er vist som Programvelse nr. 2 i dette hfte.Udfr trinene, som anvist i programmet.


39/46

39

R ESULTATER MED AT BRUGE DET

M islykkede forsg p at n sine ml personlige, familiemssige eller organisa-toriske har vret en tung byrde, mangehar vret ndt til at bre. L. Ron Hubbardsopdagelser omkring hvordan ml opns,giver enhver metoder i hnde til at klare detog derved skabe sig et mere tilfredsstillendeliv. Det viser sig, at de, som studerer oganvender principperne her, opnr resulta-

ter, der ellers tidligere var vanskelige ellerumulige. Nedenfor er medtaget nogle f af dem, der har anerkendt anvendelighedenaf de teknikker, som Hubbard har udviklettil det forml.

E n ung italiener fik et job, som bestod iat gennemfre projekter, der strakte sigover lang tid. Hun fortalte:

Tidligere var jeg ikke i stand til atkonfrontere store opgaver, der tog uger at frdiggre og krvede en masse delopgaver for at f den overordnede opgave udfrt. Slrte jeg om de forskellige typer af targetsog hvordan de bruges. Hvis jeg nu str over for et stort projekt, stter jeg mig ned ogopdeler det i targets, og efterhnden som jegbliver frdig med hver enkelt af dem, ved jeg, at jeg er nrmere ved at have klaret detsamlede produkt. Hvert target, som jeg nr,er en tilfredsstillelse.

E n mand, ansat som informationsmed-arbejder i et stort amerikansk firma, fikansvaret for de internationale kommuni-kationsforbindelser. Det gik op for ham,at mange afdelinger, han havde IT-ansvaret

for, havde antikveret kommunikations-

udstyr eller intet overhovedet. Han grebdet an som flger:

Mit kendskab p omrdet var nstenlig nul og budgettet var begrnset. Detomfattede i alt halvtreds enheder.

Ud fra dette udarbejdede jeg en prcis plan for de halvtreds enheder og hvordan dealle kunne blive udstyret med passende hurtige

kommunikationssystemer. S skrev jeg pro-grammer ved at bruge Hubbards teknologiom targets og med den stribe programmer, var jeg i stand til at anskaffe, installere og gredisse systemer brugbare. Desuden skrev jeget program for de ni overordnede omrder,s de fik retningslinier for bedre drift i deresrespektive omrder.

Ved at flge targets til de var frdige

med stdig vedholdenhed opnede jeg,hvadder ikke var lykkedes fr og alle enheder havde endelig et hurtigt kommunikations-system via computere. Det bedste nogensinde.

E KSPANSION VED AT BRUGE TARGETING

Da enorganisationbegyndte atbruge videnom targets, fordoblede

den sinstrrelse p

ganske fmneder.

LEVERET SERVICE

F RDIGGJORTE TARGETS

September Marts


40/46

40

Det ville have vret nsten umuligt at fdette gjort s hurtigt uden brug af target-teknologi.

E n dame havde familie og mange af hendes venner, som boede i et andet land,men hun var alligevel i stand til at holdeforbindelsen ved lige og hjlpe dem vedat bruge targets og ml:

Jeg satte mig nogle ml sidste r for at f visse ting til at ske i min familie: Jegbesluttede, hvad jeg ville gre for at hjlpemine forldre og mine venner. Jeg fastsattede overordnede targets, som vi nskede atopn, s satte vi de andre forskellige typer af targets, og jeg gennemgik det med dem. Vivar enige om, at det ville vi gre, sm ogstore ting, for at knytte os tttere sammen.

Nu kan min sn skrive og er meget stoltaf det. Min mand har frdiggjort ting i sitliv, som han lnge har haft planlagt at greog klarer sig derfor meget bedre. Min familie flytter tttere p, hvor jeg bor, og vi har tilbragt tid sammen og hjulpet hinanden imellemtiden p trods af afstanden. Minevenner klarer sig alle bedre, og dem har jeghjulpet ved at bakke dem op og andre smting

for virkelig at f gennemfrt de targets, somde havde sat sig. Den slags beriger mit liv ogholder det i balance.

P arbejde og i forretningsmssige projekter stter jeg selvflgelig targets for det, der skal produceres, men det at kunnehjlpe andre med at n deres targets i livet,giver mig en god flelse, ved at vide at jeg har hjulpet. Ved at kende denne teknologi kanjeg f ting gjort trods store afstande og opn atbringe min familie tttere sammen.

E n byggeleder p et californisk bygge-projekt opdagede, at Hubbards program- ogtarget-teknologi var et yderst brugbarthjlpevrktj til at n de ml, han havdesat sig for:

Vi var ndt til at bygge nyt, da vihavde hrdt brug for at forbedre organisa-tionens faciliteter dramatisk. Vore byggeplaner

skulle have en godkendelse inden en bestemt frist, for at det kunne lykkes.L. Ron Hubbardsopdagelser om de forskellige typer af targetsog programmer blev brugt, for at vi prcistkunne afgrnse de ndvendige tiltag og denrkkeflge, de skulle gres i. Hvad jeg per-sonligt synes var af kolossal hjlp var atHubbard opdagede og adskildte de forskel-lige targettyper. Den teknologi tillader n atbevge sig fra hvor man er, til hvor mannsker at vre ved at bruge hver targettype p den rigtige mde.

Vi skulle opn en aftale med de lokalemyndigheder om byggeplanerne. Vores pro-gram havde targets, der skulle finde ud af,hvad myndighederne nskede, s vi kunne fremskaffe det og opn de tilladelser, vibehvede. Hvis vi ikke havde gjort det, villevi ikke have kunnet bygge det vi ville, men fordi vi anvendte Hubbards program- og tar-getteknologi, fik vi let ordnet det ndvendigeog opnede fuld godkendelse med detresultat at alle vandt.

Enhver, der forsger at f noget gjort idenne verden, vil stde p grund, medmindrehan kender og bruger Hubbards targettype-og programteknologi. Den bygger p natur-love. Dener mden at opn noget p. Denvil hjlpe med at finde og undg potentielle


41/46

41

faldgruber, fr man falder i dem. Det udpeger de ting, som vil forkludre hele planen, hvisde ikke fastholdes igennem hele byggeplanen.

Alt kan gres ved at bruge denne tekno-logi bogstaveligt talt alt!

E n personalechef i Los Angeles havdefet en strre opgave med at opbygge enekstra enhed for et filmselskab. Hun grebdet sledes an:

Jeg havde fet en prcis frist til atanstte et stort antal medarbejdere pmeget kort tid.

I begyndelsen vidste jeg ikke, hvad jegskulle gre for at f det gjort inden for dentidsramme, jeg havde, eller om jeg kunnegre det overhovedet. Jeg vidste, at det var vigtigt at f det gjort inden for den tid, jeg

havde. Faktisk havde fire uden held fr mig forsgt at overholde samme dead-line, som jeg lige havde fet.

Jeg arbejdede sammen med andreansatte og forsgte igen og igen at f dem tilat n det, men kom ingen vegne. Til sidst gikdet op for mig, at der mtte vre en tekno-logi, som jeg ikke anvendte.

Jeg s nrmere p Hubbards targeting-teknologi.

S regnede jeg ud prcist, hvad jegmtte gre for at f produktet. Jeg satte navn p dem, jeg nskede at anstte, og jeg skrevet program med de prcise targets, som jegmtte udfre for at f alle disse personer til faktisk at dukke op og starte. Jeg holdt smde med hver af dem og gav dem et pr-cist projekt, som skulle laves, s de alle villekunne starte p det aftalte tidspunkt.

Det virkede. Hele mit team vidste prcist, hvilken del af helheden, de var ansvarlige for, hvor meget tid de havde til at fderes del lavet, og jeg fik hvert trin, der bestodi at anstte en person, udfrt et efter et, og detgjorde det muligt for os at n vores ml!

Vi opnede vore overordnede targets! Vigennemfrte hele programmet inden for dennskede tid. Jeg kunne ikke have gjort detuden at kende og anvende denne teknologi.

Anvendelse af de fundamentale dele af Hubbards teknologi om den administra-tive skala og programmering kan giveforblffende resultater.

Ved at bruge den administrative skala fik jeg hurtigt isoleret det primre ml, jeg forsgte at n i livet. Ved at bruge det, jeghavde lrt i en enkelt artikel af L. Ron Hub-bard om programmering, tilrettelagde jegs, hvordan jeg ville n mit ml. Jeg flte, atmit liv blev hevet fremad i den retning, jegnskede.

Min forretning begyndte at vokse vold-somt og blev den strste af sin slags i verden.Selv den tidsramme, som jeg groft havdeskitseret i min plan, stemte nsten pdagen. Da jeg begyndte, havde jeg ingenanelse om, hvordan jeg skulle komme fremtil der, hvor jeg nskede at havne og fltemig ikke sikker p, at jeg nogensinde villeeller kunne. Ved at lre disse basale tingbnede dren sig imidlertid og ndrede bog-staveligt talt mit livs retning.

B rug af den administrative skala, udvik-let af L. Ron Hubbard til at lgge et godtfundament for gteskabet, viste sig athave vrdi for dette gtepar:


42/46


43/46

43

O RDLISTE

administrativ skala: en skala, der giver enrkkeflge (og relativ prioritering) af emner,der har at gre med organisering: ml, forml,policy, planer, programmer, projekter, ordrer,ideelle scener, statistikker, vrdifulde frdigeprodukter. Hver af disse skal fungere p ensamordnet mde, for at man kan lykkes medat opn et ml, som man har forestillet sig.Denne skala bruges til at hjlpe n med at

rette dem ind efter hinanden.affinitet: krlighed, det at holde af elleranden flelsesmssig holdning; graden af atholde af. Den grundlggende definition paffinitet er betragtningen om afstand, hvadenten afstanden betragtes som vrende godeller drlig.

dynamik: en bestrbelse p at overleve ien bestemt retning; en bestrbelse p atvre til p et af tilvrelsens omrder. Derer otte dynamikker: frste, selvet; anden, sexog familieenheden; tredje, grupper; fjerde,menneskeheden; femte, livsformer; sjette, detfysiske univers; syvende, nder og ottende,det hjeste vsen.

gradient: en gradvis tilnrmelse til noget,skridt for skridt, trin for trin, hvor hvert skridteller trin bliver lette at overkomme skomplicerede og svre aktiviteter til sidst kanlres forholdsvis let. Udtrykket gradientanvendes ogs om hvert af trinene i sdan enfremgangsmde.

kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.kommunikationslinie: den vej ad hvilkenkommunikation bevger sig fra en person tilen anden.konfrontere: at st over for noget uden attrkke sig tilbage eller vre undvigende.Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til atvre der p behagelig vis og opfatte.organiseringstavle: en tavle der viserfunktionerne, pligterne, kommunikationsvejene,rkkeflgen af handlinger og autoriteterne ien organisation. Den viser organiserings-mnstret for at opn et produkt.outness: en tilstand eller et tilflde, hvornoget er forkert, ukorrekt eller manglende.Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologi

kommer fra det latinske ord scio,der betydervide og det grske ord logos,der betyderdet ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.slagplan: en rkke prcise ml for denkommende dag eller uge, der kan udfres, ogsom fremmer den strategiske planlgning foret individ eller en gruppe.terminal: en person, et punkt eller en posi-tion, der kan modtage, videresende ellersende kommunikation.


44/46

44

OML. R ON HUBBARD

D enne enkle udtalelse fra Hubbard er et typisk eksempel p, hvordan hanlevede sit liv: Jeg kan lide at hjlpe andre og regner det for min strste glde ilivet at se en person gre sig selv fri fra de skygger, der formrker hans dage. Dissemeget betegnende ord beskriver et livsforlb i menneskehedens tjeneste og denvisdom, han har efterladt sig en visdom som gr enhver i stand til at opn dedrmme om lykke og ndelig frihed, de lnge har nret.

Ron blev fdt i Tilden, Nebraska, den 13. marts 1911. Han begyndte sineopdagelser i en tidlig alder og gik fuldstndigt op i sine medmennesker. Jeg villehave, at andre mennesker skulle vre lykkelige og kunne ikke forst, hvorfor deikke var det, skrev han om sin ungdom, og det beskrev de flelser, der skullekomme til at lede hans vej i mange r. Allerede som nittenrig havde han rejst over400.000 km og havde undersgt kulturer p Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929, genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskab og det dengang nye emne atomfysik;alle emnerne gav ham vigtige redskaber til hans fortsatte forskning. Hubbardbegyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930erne for at finansiere sinforskning, og han blev snart en af de mest lste forfattere af populrlitteratur. Menhan holdt sig altid sit vigtigste ml for je og fortsatte sin primreforskningsretning med omfattende rejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig, gik han ind i den amerikanske fldesom ljtnant og tjente som orlogskaptajn p korvetter til at bekmpe ubde. I 1945var han delvist blind og lam efter skader han havde pdraget sig underkamphandlinger og blev erklret permanent handicappet. Ved at bruge sineegne teorier om sindet var han imidlertid i stand til at hjlpe ikke blot sinesoldaterkammerater, men ogs sig selv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensiv forskning, blev Rons opdagelser prsenteret forverden i bogenDianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed . Som den frste


45/46

45

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blevDianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden ogen ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger psociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historiener ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bgeri omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til atforbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedreven. s


46/46

Documents

Mål og targets