MANDAG DEN 14. JUNI 2010 - European Parliament · 2011-02-24 · Inden jeg kommer til selve fremlæggelsen af mandatet, som er vedtaget af Budgetudvalget, og som forhåbentlig bliver

MANDAG DEN 14. JUNI 2010

FORSÆDE: Jerzy BUZEKFormand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

1. Genoptagelse af sessionen

Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 20.maj 2010, for genoptaget.

2. Erklæringer fra formanden

Formanden. – Jeg vil gerne oplyse om, at der under denne mødeperiode vil være ekstrakameramænd til stede med særligt udstyr. Som under mødeperioden i Bruxelles vil deoptage vores drøftelser og afstemninger til en film om Parlamentets arbejde, som skal visesi det nye Besøgscenter i Bruxelles. Der bliver en udstilling om emnet i Bruxelles. Jeg erblevet forsikret om, at teknikerne vil opføre sig yderst diskret og ikke på nogen mådeforstyrre mødet. Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres forståelse. Vi ønsker, at såmange europæere som muligt får kendskab til Parlamentets arbejde.

For 70 år siden, den 17. juni 1940, blev Litauen, Letland og Estland angrebet af Den RødeHær og ulovligt annekteret af Sovjetunionen. Det skete som en direkte konsekvens af enpagt, der blev indgået mellem Hitler og Stalin i september 1939, og som også gavSovjetunionen kontrol over Finland og dele af Polen og Rumænien. Europa-Parlamentet– vores parlament – var den første internationale organisation til at fordømme besættelsenaf de baltiske lande. Det skete for 27 år siden i en beslutning fra januar 1983, hvori derogså blev mindet om, at besættelsen ikke var anerkendt af størstedelen af de europæiskelande og USA.

Jeg vil også gerne minde om årsdagen for valget i Iran, navnlig i lyset af den intenseundertrykkelse, der finder udbredt anvendelse i landet. Sidste år gennemførtemyndighederne 488 henrettelser og fængslede tusindvis af borgere. Mange politiske fangerafventer henrettelse, fordi de angiveligt skulle have spillet en rolle i sidste årsdemonstrationer. Europa-Parlamentet er meget bekymret over situationen, navnlig overden manglende respekt for ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. EU, og især Parlamentet,er altid modstander af dødsstraf uanset omstændighederne.

I dag blev formanden for den tyrkiske episkopale konference, biskop Luigi Padovese, somblev myrdet i Tyrkiet, bisat i Milano. Det var desværre endnu et mord på en kristen præsti Mellemøsten.

I sidste weekend repræsenterede jeg Parlamentet i Lissabon og Madrid ved festlighedernei forbindelse med 25-årsdagen for Portugals og Spaniens tiltrædelse af EU. Begge disselande har haft stor succes i EU, og det må vi ikke glemme, her hvor begge lande nu stårover for vanskelige økonomiske reformer. Det blev drøftet under festlighederne.

I går var jeg desuden i Luxembourg, hvor vi fejrede 25-året for undertegnelsen afSchengenaftalen. Det må siges at være en af de mest borgervenlige aftaler. Det forstår vores

1Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010

borgere godt. Schengenaftalen var et stort skridt i retning mod at opbygge et borgernesEuropa.

I de sidste to uger har jeg aflagt officielle besøg i Grækenland og Rumænien. Jeg gav i denanledning udtryk for støtte til borgerne i disse lande og forsikrede dem om, at de kan regnemed europæisk solidaritet. Vi talte også om den kendsgerning, at solidaritet altid børledsages af ansvarlighed.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der for nylig er blevet afholdt frie parlamentsvalgi tre EU-lande, nemlig Belgien, Nederlandene og Slovakiet. Vi ønsker for vores medlemmerfra disse tre lande, at der hurtigt bliver dannet regeringer, og vi håber på et udbytterigtsamarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nyligt hjemvendte medlemmer af de nationaleparlamenter. Dette samarbejde er meget vigtigt for opfyldelsen af vores fælles mål – måletom et forenet Europa.

3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

4. Parlamentets sammensætning: se protokollen

5. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

7. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure: se protokollen

8. Modtagne dokumenter: se protokollen

9. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

10. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

11. Andragender: se protokollen

12. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): seprotokollen

13. Bevillingsoverførsler: se protokollen

14. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

15. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser ogbeslutninger: se protokollen

16. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet (opfølgning): seprotokollen

17. Arbejdsplan: se protokollen

14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA2

18. Mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011 (forhandling)

Formanden. – Næste punkt er betænkning (A7-0183/2010) af Sidonia ElżbietaJędrzejewska for Budgetudvalget om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budgetfor 2011 (2010/2002(BUD)).

Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg er stolt over, at jeg idag kan fremlægge mandatet for vores trepartsmøde med Kommissionen og Rådetden 30. juni.

Inden jeg kommer til selve fremlæggelsen af mandatet, som er vedtaget af Budgetudvalget,og som forhåbentlig bliver vedtaget under afstemningen i morgen, vil jeg gerne sige noglefå ord om budgetåret 2011, da det er lidt specielt. Det bliver et banebrydende år, da EU'sbudget for 2011 for første gang vedtages i henhold til de nye bestemmelser iLissabontraktaten. Lissabontraktaten udvider Parlamentets beføjelser og mulighed forfælles beslutningstagning vedrørende EU's budget, herunder på områder, hvor vi før ikkefuldt ud deltog i den fælles beslutningsprocedure, hvilket eksempelvis var tilfældet pålandbrugsområdet. Det er en enorm kvalitativ ændring. Med Lissabontraktaten indføresder også vidtrækkende proceduremæssige ændringer, og kravet om første- ogandenbehandlinger ophæves. Parlamentet får én enkelt behandling af budgettet, og detsamme gør Rådet. Hvad indebærer det i praksis? Det indebærer, at samrådsmødet formentligvil blive afholdt i november, men frem for alt betyder det, at den nye budgetprocedure ihenhold til Lissabontraktaten vil kræve større disciplin og selvkontrol fra alle interesseredeparters side. Vi får ikke en ny chance, og vi får ikke mulighed for at vende tilbage tilforhandlingsbordet. I Europa-Parlamentet er vi nødt til på forhånd nøje at overveje, hvaddet er, vi virkelig ønsker at opnå, for vi kan ikke gøre det, vi har gjort i de foregående år,hvor vi er startet med høje forventninger for derefter at sænke dem ved andenbehandlingen.Nu er vi nødt til ved førstebehandlingen nøje at overveje, hvad vi ønsker at opnå.

Jeg vil gerne takke ordførerne for udtalelserne fra de andre udvalg for deres bidrag.Budgetudvalget modtog flere meget interessante og vigtige udtalelser fra forskellige udvalg,der helt sikkert vil blive taget til efterretning på de efterfølgende trin i budgetproceduren.Mine påskønnende ord har først og fremmest personlig karakter. Jeg vil gerne takkeforslagsstillerne og erkende, at jeg har lært meget om prioriteterne i deres udvalg, og denviden vil forhåbentlig være til stor hjælp for mig som ordfører under forhandlingerne medKommissionen og Rådet i efteråret. Derudover skal jeg bemærke, at mange af de specifikkeforventninger fra visse udvalgs side ikke kunne inddrages i min betænkning forBudgetudvalget, da mandatet for trepartsmødet i juni ikke kan udvides. Vi må koncentrereos om flere af de vigtigste spørgsmål, og så kan vi gå i detaljer i september i forbindelsemed indgivelsen af individuelle ændringsforslag. Vi kan ikke gå så meget i detaljer underde første forhandlinger. Jeg vil derfor gerne bede om forståelse for, at jeg var imod mangeaf de specifikke ændringsforslag.

På nuværende tidspunkt vil jeg gerne sige nogle få ord om de vigtigste prioriteter for voresforhandlinger i udgangen af juni og om de vigtigste punkter til trepartsmødet, som jegønsker støtte til under afstemningen i Parlamentet i morgen. Først og fremmest vil jeggerne under vores første forhandlinger med Kommissionen og Rådet henledeopmærksomheden på det vigtigste punkt, nemlig at den nuværende flerårige finansielleramme lakker mod enden. Det, der blev aftalt i 2006, bliver nu langsomt utilstrækkeligttil de nye prioriteter. Vi har to parallelle processer, der samtidig til en vis grad ermodstridende. På den ene side har vi de tiltagende ambitioner fra EU's side, for så vidt angår


Lissabontraktaten, og vores forventninger til EU, nemlig eksempelvis oprettelsen afEU-diplomati og støtte til ambitiøse forskningsprojekter, og på den anden side har vi denfremskridende økonomiske og finansielle krise i visse medlemsstater, der kræver besparelser.Disse to modstridende processer påvirkes også af begrænsningerne i den flerårige finansielleramme. Margenerne reduceres, og Parlamentet har mindre og mindre råderum til atfinansiere sine prioriteter. Det er afgørende, at vi drøfter det med Kommissionen og Rådeti juni. Hvis vi har store ambitioner – og ikke blot Parlamentet, men også Rådet har storeambitioner – er vi også nødt til at drøfte, hvordan vi finansierer disse planer. Ellers bliverde på papiret og forbliver tomme ord.

Jeg ser meget gerne, at 2011 bliver året, hvor vi fremhæver betydningen af programmerfor ungdommen. Programmer, der er afprøvede, og som når ud til en lang række unge ogfungerer.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er allerede blevet nævnt, og den skal vi også drøfte.Vi er også nødt til at drøfte de budgetmæssige konsekvenser af den europæiske finansiellestabiliseringsmekanisme, som allerede er blevet vedtaget.

Jeg vil på det kraftigste opfordre Parlamentet til at støtte Budgetudvalgets betænkning. Denopsummeres i punkt 91. Jeg vil gerne endnu engang takke alle for deres bidrag. Mange afdisse punkter vil vende tilbage som ændringsforslag i september.

Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen . − (EN) Hr. formand! Jeg skal først på vegneaf hr. Lewandowski undskylde, at han ikke kunne være til stede. Han er desværre blevetforhindret på grund af Kommissionens årlige møde med Revisionsretten, hvor han deltageraktivt i fremlæggelsen af den nyligt vedtagne treårlige revision af finansforordningen. Hanvar derfor nødt til at være der i dag.

Jeg afløser ham og vil selvfølgelig overbringe ham Parlamentets bemærkninger fra denneførste drøftelse af Kommissionens forslag til budget og det kommende trepartsmøde forudfor Rådets behandling.

Vores dialog i år vil omhandle meget mere end 2011-budgettet, da vi skal drøfte vigtigepolitiske initiativer med vidtrækkende budgetmæssige konsekvenser. Lad os ikke glemme,at et af de vigtigste spørgsmål i år er gennemførelsen af Lissabontraktaten ibudgetanliggender. Vi skal fortsat forpligte os til at sikre godt samarbejde melleminstitutionerne – lige så godt, som det har været hidtil – inden for de nye institutionellerammer. Det er afgørende, hvis vi skal opnå en vellykket og rettidig afslutning afbudgetproceduren for 2011.

Jeg skal understrege, at jeg tager medlemmernes overvejelser til efterretning og kan forsikreom, at Kommissionen deler den holdning, at der er brug for et loft over udgifterne, hvilketbliver så meget desto mere vigtigt i krisetider. Kommissionens budgetforslag respektererden finansielle ramme og er baseret på fornuftige budgetoverslag. Det er vigtigt at mindeom, at forslaget til budget for 2011 er blevet udarbejdet i en situation med strammeudgiftslofter og nationale finanser under voldsomt pres.

På en så vanskelig baggrund har Kommissionen udarbejdet et forslag til budget, der leverop til de politiske krav, med en berettiget og begrundet stigning. Det er rigtigt, at indsatsenfor genopretning i den nuværende vanskelige økonomiske situation skal opretholdes, ogordføreren lægger – som vi netop har hørt, og som jeg kan se ud fra dokumentet – medrette vægt på dette aspekt i strategierne for social integration. Den innovative kapacitet eren nøgleressource for EU's udvikling og vækst.


Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at støtte vores forslag og særlig forhøjelsen afbetalingsbevillingerne, da det er et håndgribeligt bidrag til gennemførelse i marken og tilstøtte af de europæiske økonomier. Nu hvor udgiftsprogrammerne kører på skinner,beviser øgede betalingsniveauer for aktiviteter under udgiftsområdet "konkurrenceevnefor vækst og beskæftigelse" på +6,8 % og "samhørighed for vækst og beskæftigelse" på+16,9 %, at disse politikker gennemføres effektivt for at fremskyndegenopretningsprocessen. God budgetgennemførelse er fortsat afgørende, og det gældernavnlig gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene.

Lad mig gentage, at Kommissionen fortsat vil bestræbe sig på at opretholde administrativeffektivitet, og i tråd med tidligere løfter vil Kommissionen ikke anmode om nye stillinger.Jeg vil gerne understrege, at det ikke kun gælder stillingsfortegnelsen, men også eksterntpersonale, og her foreslår Kommissionen endda en nedskæring. Hvert år stillerKommissionen fyldestgørende oplysninger til rådighed om administrative udgifter. Dener klar til at drøfte en eventuel alternativ form med budgetmyndigheden med henblik påat sikre gennemsigtighed, for så vidt angår disse udgifter.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke ordføreren for på et så tidligt tidspunkt at stille envejledende liste over nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til rådighed forudfor Parlamentets behandling. Det vil fremme vores dialog og i sidste ende sikre den bedstmulige gennemførelse af de projekter, der bliver vedtaget i sidste ende. Jeg er sikker på, atvi i forbindelse med det kommende trepartsmøde vil få mulighed for at sikre fremskridtpå en konstruktiv måde, som det har været tilfældet hidtil. Kommissionen vil fortsat gøresit bedste for at bane vejen for en vellykket afslutning af budgetproceduren.

Edit Herczog, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. − (HU)Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne som ordfører for Udvalget om Industri,Forskning og Energi udtrykke vores bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelig kapaciteti den nuværende budgetramme til europæiske flagskibsinitiativer. EU's kompetenceområdeer blevet væsentligt udvidet med Lissabontraktaten, og vi bør finansiere politikker indenfor industri, forskning og udvikling, såsom rumpolitik og innovationspolitik, og styrkeeksisterende politikker inden for eksempelvis forskning og udvikling, energi og industrieludvikling. Mine kolleger vil uden tvivl anerkende, at det er på disse områder, der kan skabesflest job i EU, og støtte til disse politikker er derfor af strategisk betydning.

Vores vigtigste mål for 2011 er at sikre, at det syvende rammeprogram ikke belastes afsådanne politikker, men at vi finder andre kilder til finansiering heraf, eftersom forlængelsenaf det syvende rammeprogram i sig selv indebærer store risici. Medlemmerne af Udvalgetom Industri, Forskning og Energi har desuden alle den holdning, at der er behov forbudgetmæssig fleksibilitet, således at eksempelvis den strategiske energiteknologiplan forEU (SET-plan) kan gennemføres på en mere effektiv måde end i dag. Det bør ikke kommesom nogen overraskelse, at jeg til sidst ønsker at bemærke, at et af resultaterne af de senestefem år har været prioriteringen af de små og mellemstore virksomheder, og vi må derforleve op til vores løfter over for de små og mellemstore virksomheder. Vi beklager, at detteaspekt mangler i kommissærens plan, og vi håber, at Rådet og Kommissionen vil forelæggeinnovative idéer, som vi kan støtte.

Mairead McGuinness, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling afLanddistrikter. − (EN) Hr. formand! Ifølge listen skulle et andet medlem tale nu, men jeg vilgerne takke formanden for at give mig muligheden for at tage ordet.


Jeg blev forsinket på vej til Strasbourg, som mange kan blive det, men jeg fik da set en delaf landskabet på vejen. Som medlemmerne ved, er der stort pres på landmændene oglanddistrikterne.

Jeg vil gerne takke Budgetudvalgets ordfører for hendes arbejde og for hendes indsats forat holde kollegerne orienteret under hele processen.

Vi har visse forbehold, for så vidt angår landbrugsområdet. Jeg håber, at Kommissionensoptimistiske forudsigelser vedrørende markedsudviklinger bliver en realitet og er korrekte.Jeg ville være bekymret over det budgetmæssige pres i 2011, hvis markederne ikke udviklersig på den positive måde, som Kommissionen forventer. Der har været problemer tidligere,og vi frygter, at de kommer igen.

Det er i forbindelse med drøftelserne om budgettet vigtigt at nævne den vanskelige situation,der er forbundet med landbrugsbetalinger efter 2011. Det er godt, at der ikke stilles kravom finansiel disciplin næste år, og jeg håber, at der ikke bliver ændret holdning, selv omdet bliver vanskeligt i 2012.

Parlamentet skal dog vide, at vi i 2013 vil stå i en situation, hvor betalingerne tillandmændene vil blive reduceret på de områder, hvor graduering finder anvendelse. Detgælder inden reformen af den fælles landbrugspolitik.

Et enkelt budskab til Kommissionen er, at landbruget er sårbart, at det er vigtigt forfødevaresikkerheden og miljøbeskyttelsen, og at det er en central del af EU. Der er brugfor et tilstrækkeligt budget, og det skal afspejles i de ressourcer, der stilles til rådighed forlandbruget.

Det er afgørende at gennemføre markedsstøtteforanstaltninger under krisen, og jeg menerderfor, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan landbrugsmarkedet kommer udaf krisen.

Når jeg i dag ser på landskabet fra den bedste side, må jeg sige, at vi er nødt til at betale det,det koster at have et landskab og landdistrikter, der overlever og trives, og at det skal kommetil udtryk i de budgetmidler, vi stiller til rådighed for landbruget.

Britta Thomsen, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.− (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder ogLigestilling understrege behovet for at stille flere finansielle ressourcer til rådighed tilbekæmpelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, især forskelle i forbindelsemed løn.

Jeg skal endvidere understrege betydningen af tilstrækkelige bevillinger til Det EuropæiskeInstitut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i Litauen og behovet for at afsætte denødvendige midler til etablering af et europæisk observationscenter for vold mod kvinder,byggende på eksisterende institutionelle strukturer, således som Rådet besluttede detden 8. marts 2010.

Endelig vil vi anmode Kommissionen om indtrængende at opfordre medlemsstaterne til istørre udstrækning at gøre brug af strukturstøtte inden for rammerne af Den EuropæiskeSocialfond som metode til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer!Vi bør udvise stor forsigtighed i forbindelse med dette års budget. I mine 16 år i Parlamentetkan jeg ikke huske, at der nogensinde har været så stort pres fra finansministrenes side.


Rådet vil helt sikkert stræbe efter en reduktion af betalingsbevillingerne, endda til under1 %, navnlig baseret på den manglende gennemførelse – der nu begynder at vise sig – afstrukturfondene som følge af cash flow-problemer i medlemsstaterne.

Rådet vil også ønske at fastsætte reduktioner af forpligtelsesbevillingerne inden forudgiftsområdet "administrative udgifter" med henblik på at bringe dette udgiftsområde 5i overensstemmelse med den generelle tendens med nedskæringer i de nationalemyndigheder.

Rådet vil selvfølgelig ønske at fastsætte høje margener i udgiftsområderne med henblik påat beskytte nogle af de prioriteter, som ordføreren nævnte, bl.a. Kozloduy, den internationaletermonukleare forsøgsreaktor, og Galileo, der, selv om de er meget vigtige, ikke fremgåraf de nuværende finansielle overslag.

Der er naturligvis tale om ekstraordinære omstændigheder, som vi ikke havde forudset,da vi vedtog den flerårige finansielle ramme i december 2006. Hvis der er nogen som helstfleksibilitet i EU-budgetmekanismen, er det nu, det skal demonstreres, men det vil kræveen høj grad af fleksibilitet i forhandlingerne.

Det er en kendsgerning, at statskasserne er i krise, men EU's politiske prioriteter, som bl.a.kommer til udtryk i budgetmandatet, er også en kendsgerning.

Vi vil naturligvis alle opføre os ansvarligt i indeværende budgetår. Selvfølgelig vil der kunneopnås besparelser i visse dele af budgettet, men lad os ikke glemme, at en EU-strategi forøkonomisk vækst kræver et tilstrækkeligt EU-budget. Parlamentet vil kæmpe for at sikredette budget.

Francesca Balzani, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Mandatetfor trepartsmødet er en vigtig foranstaltning, navnlig i år, hvor Lissabontraktatensikrafttræden og proceduren med én enkelt behandling kræver så stor klarhed og så megetsamarbejde som muligt mellem budgetinstitutionerne fra begyndelsen.

Budgettet udvikles og tager form på et vanskeligt tidspunkt. De tilgængelige margener tilforpligtelsesbevillinger beløber sig til 1 200 000 000 EUR – de er således meget snævre –men situationen bliver endnu mere følsom af, at 70 % af bevillingerne hører underudgiftsområde 2, som er det udgiftsområde, der dækker landbrugspolitikker, og beskyttelseog forvaltning af naturressourcer og således kampen mod klimaændringer.

Budgettet er også vanskeligt på grund af de mange åbne procedurer, der i høj grad vil afgøreden mængde ressourcer, der reelt vil være tilgængelig. Disse procedurer omfatterbudgetgennemgangen, finansforordningen og den interinstitutionelle aftale, oprettelsenaf Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men frem for alt sammenbruddet og den manglendestabilitet på de finansielle markeder. Det sammenbrud, der bragte euroen i fare, viste også,at budgettet og ressourcerne er afgørende for et europæisk svar på krisen, hvilket illustrererbetydningen af disse elementer, men også deres begrænsninger.

Under disse omstændigheder må Parlamentet trække en streg i sandet og beslutte, hvilkeprioriteter der skal have den højeste profil i mandatet. Som gruppe har vi valgt at balanceremellem behovet for at opretholde mandatets formål og behovet for ikke at undergravedets politiske betydning. Vores centrale prioritet er derfor at undgå at gentage vores tidligerefejltagelser, og det betyder, at vi skal sikre tilstrækkelige ressourcer til at nå målene iEU2020-strategien, men bevare tilstrækkelige ressourcer til foranstaltninger under


udgiftsområde 2, navnlig tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed. Det er imidlertid ogsåvigtigt at sikre, at kampen mod klimaændringer prioriteres.

Vi står derfor over for mange udfordringer. Endnu en udfordring vurderes som central ibegyndelsen af mandatet, nemlig behovet for at koordinere og genoprette sammenhængenmellem vores europæiske budget og budgetterne i de enkelte medlemsstater, dasammenhæng mellem og koordinering af Unionens og medlemsstaternes økonomiskepolitikker er grundlæggende værdier for EU's fremtid.

Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. − (EN) Hr. formand! Jeg er rørtover formandens tålmodighed. Jeg vil gerne takke ham og give ham en dybtføltundskyldning.

Den nuværende økonomiske krise har ramt udviklingslandene hårdt – hårdere endindustrilandene – til trods for at de ikke er ansvarlige for krisen. Det samme gælderklimaændringer. Udviklingslandene er ikke hovedansvarlige for klimaændringerne, mendet er dem, der lider mest under følgerne heraf.

Det er derfor meget vigtigt, at EU sørger for, at midlerne til udvikling reelt tjener detteformål og udelukkende det formål. Det betyder for det første, at midlerne til støtte afudviklingslandene i kampen mod følgerne af klimaændringer skal være supplerende midler.Klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse må ikke gennemføres på bekostningaf de eksisterende programmer for udviklingssamarbejde.

For det andet støtter jeg princippet om finansiel bistand til de største bananproducerendeAVS-lande. Den bør imidlertid ikke finansieres over margenerne, og jeg modsætter migisær Kommissionens forslag om at omplacere midler fra instrumentet til finansiering afudviklingssamarbejde til dette formål. Midler, der anvendes under DCI, skal anvendes tilat bekæmpe fattigdom, og selv om jeg støtter oprettelsen af et instrument til finansieringaf samarbejdet med industrialiserede lande – ICI+ – skal dette instrument heller ikkefinansieres under DCI.

Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen . – Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fruJędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab,vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU'sbudget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige,at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bareikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skalkunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter,vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fællesudenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, atder er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nyemedlemslande.

Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhedover, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksemplerpå, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser detf.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriseri EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiftenblev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det erselvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos


medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol ogopfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling.

Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i enkrisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitiksom EU's budget, havde der ikke været noget underskud, og der havde ikke været nogengældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen mulighederfor at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, ogtænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også.

Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jegvil gerne starte med at takke ordføreren for hendes fremragende arbejde. Det globaleperspektiv, som hun anvender uden at gå for meget i detaljer, er meget passende. Når manforhandler om et mandat, ville det være uhensigtsmæssigt at fare vild i for mange detaljer.Min gruppe vil derfor støtte mandatet.

For så vidt angår indholdet, bemærker jeg, at ordføreren gentagne gange henviser til behovetfor, at EU træffer foranstaltninger for at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, ogdet bifalder jeg naturligvis. Det er imidlertid beklageligt, at ordføreren ikke nævner denmiljøkrise, der risikerer at få endnu større langsigtede konsekvenser.

Kampen imod miljøkrisen og klimaændringerne bør i langt højere grad være et incitamentfor EU til at træffe foranstaltninger. Det bør naturligvis komme til udtryk i EU's budget, ogselv om jeg bifalder det øgede budget til LIFE+, er det naturligvis ikke tilstrækkeligt.

Det, vi har brug for, er en ny europæisk grøn aftale, en aftale med en grøn tilgang tillandbrugspolitikken, med mindre fokus på agerjord og større fokus på fødevarekvalitetog bæredygtige landbrug; en forskningspolitik, der ikke får skatteydernes penge til atforsvinde i et bundløst hul, som det var tilfældet i forbindelse med ITER-projektet, mensom fokuserer på vedvarende energi, bæredygtig transport og innovation inden for grønneteknologier; strukturfondene, som bør fordeles i henhold til kriterier vedrørende kampenmod klimaændringer – og koncentrationen af vejinfrastruktur er ikke rigtigt en innovativpolitik på det område; og endelig en fiskeripolitik, der ikke forværrer problemet medoverfiskeri.

Ikke desto mindre har jeg ikke tænkt mig at fortabe mig i eksempler på, hvad jeg kunnetænke mig. Jeg vil i stedet støtte betænkningen, fordi jeg mener, at den udgør et godt mandatfor trepartsmødet. Med hensyn til resten vender vi tilbage til budgetforslaget senere, menjeg mener ikke, at ressourcerne er tilstrækkelige.

Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! I dag drøfter vi Parlamentetsmandat i forhandlingerne med Kommissionen og Rådet om budgettet for 2011. Det er etvanskeligt mandat, fordi det indskriver sig i en situation med udbredte nedskæringer ogopstramninger i budgetpolitikkerne i Europa.

GUE er modstander af den frygtelige og skræmmende rehabilitering af en ny bølge afstabilitetsprogrammer, der skal reducere de statsunderskud, som vil kaste Europa ud i enny recession. Det forslag til budget, der er grundlaget for det mandat, som vi nu drøfter,begrænses ikke blot af de gældende traktater eller en flerårig finansiel ramme, der skullehave været revideret for længe siden. Det beskæmmes også af den model, som jeg netophar kritiseret meget kort.


I en situation, hvor alle 27 medlemsstater skærer drastisk ned på deres udgifter, vil eteuropæisk budget, som blot udgør 1 % af EU's BNP, ikke være tilstrækkeligt. Ingen af deprioriteter, som Parlamentet har fremlagt, kan opnås på en tilfredsstillende måde med etforslag til budget på 130 mia. EUR.

Mandatet lægger vægt på ungdommen, men det er indlysende, at ungdommen er blevetofret på bekostning af snæversynet regnskabsførelse.

Vi lægger vægt på miljøet, men det er indlysende, at regeringerne kun vil høre omforpligtelser på det område på et langt senere tidspunkt.

Vi opfordrer til hurtige foranstaltninger og solidaritet i vores støtte til Palæstina ogpalæstinenserne, men det er tydeligvis ikke en af Kommissionens prioriteter.

Efter det, der skete med Freedom Fleet, er det uværdigt – for at sige det mildt.

Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerenfor hendes arbejde, men jeg er kommet her for at anmode om en drastisk nedskæring afbudgettet for 2011.

Den krise, som vi gennemgår, kræver, at EU strammer livremmen lige så meget eller mereend medlemsstaterne. Forsøget på at øge budgettet med det argument, at vi investerer iprogrammer, der skal få Europa ud af krisen, er uærligt – og det er endnu mindre ærligt,når vi ser på resultaterne af de programmer, som EU har brugt skatteydernes penge på i deseneste årtier. Ville vi være i så stor en krise, hvis EU havde brugt pengene effektivt?

Dem, der mener, at de har ret til lønstigninger, mens deres kolleger i medlemsstaterne liderunder nedskæringer eller mister deres job, tager fejl. Dem, der mener, at vi kan bruge flereog flere penge på EU-niveau, uden at nogen lægger mærke til det, tager fejl. Lad os stoppedette spild af skatteydernes penge nu.

Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Den drastiske økonomiske situationkræver naturligvis også drastiske besparelser i EU-budgettet, men jeg ser hverken tegn pådisse prioriteter eller det nødvendige mod hertil i betænkningen. Faktisk tværtimod. Derklages stadig over, at budgetstigningen er for lille. Betænkningen søger således at opretholdestatus quo og gør ikke reelle fremskridt i nogen bestemt retning.

Det ville være utrolig nemt – især inden for administration – at sikre store besparelser indenfor det, der ligner trivielle ting. Jeg tænker eksempelvis på EU-agenturer. Ved at lukke ellerfusionere EU-agenturer kunne vi spare en halv mia. euro på et år uden reelt at begrænseden administrative kvalitet, eller vi kunne måske afvikle Regionsudvalget eller DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Vi kunne i hvert fald nemt spare 200 mio. EURom året ved at gøre det, og hvis vi sælger bygningerne, kan vi spare et lignende beløb.Måske skulle vi se på os selv. Vi kunne også begynde at foretage besparelser i Parlamentet.Vi kunne eksempelvis alle holde op med at rejse på business class i Europa. Det ville ogsåvære et fornuftigt bidrag.

Det, jeg godt kan lide ved betænkningen – det vil jeg gerne nævne – er, at livslang læringprioriteres. I denne henseende bør vi især fastsætte prioriteter forLeonardo da Vinci-programmet. Det er meget vigtigt med praktikophold. Måske skulle viogså oprette et finansielt instrument, der ville gøre det muligt at finansiere i det mindsteen del af udgifterne for de borgere, der ønsker at gøre brug af dette borgerinitiativ.


Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer!2011-budgetproceduren fandt sted i en tåge, og siden Kommissionens vedtagelse af forslagettil budget er tågen blevet kraftigere.

Hvordan kan vi vedtage et 2011-budget uden at vide, hvordan vi skal leve op til Unionensnye ansvarsområder i henhold til Lissabontraktaten? Siden februar har Budgetudvalgetopfordret Kommissionen til at forelægge det udkast til en revision af de finansielle overslag,som vi har brug for. Vi har ikke modtaget noget svar, og i overmorgen drøfter vi denmundtlige forespørgsel, der er indgivet om emnet. Det er det første usikkerhedsmoment.

Det andet usikkerhedsmoment er den nye finansielle krise, den offentlige gældskrise. Den9. maj 2010 vedtog Det Europæiske Råd en finansiel stabiliseringsplan i en størrelsesordenpå 750 mia. EUR. Denne plan omfatter 60 mia. EUR, som EU kan låne og udlåne med dengaranti, der stilles i EU-budgettet. Det er en helt ny mulighed, der tegner sig for halvdelenaf EU-budgettet, men Parlamentet er ikke blevet hørt.

Næste torsdag vil sandsynligvis give anledning til et nyt usikkerhedsmoment, nemligEU2020-strategien, som formentlig bliver vedtaget af Det Europæiske Råd. Den omfatteren håndfuld flagskibsinitiativer. Uden finansieringskilde har denne strategi ingentroværdighed. Alligevel præsenteres den som EU's køreplan for de næste ti år.

I dette hav af usikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som støtter sin ordfører, Rådet til attræffe nogle politiske beslutninger. Skal vi bruge flere penge eller færre penge? Hvis viønsker at bruge pengene på en bedre måde, er tiden endvidere inde til at forsøge noget,der aldrig er gjort før, nemlig at dele ansvaret mellem EU-budgettet og de nationalebudgetter, og med henblik herpå at gøre de nationale parlamenter til en del af Unionensnye styreform.

Alle vores medlemsstater er ruinerede, og Unionen selv finansieres af dem. Tiden er indetil at udvise fantasi og mod.

Göran Färm (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en særlig tak til ordføreren,fru Jędrzejewska. Hun har etableret et fremragende samarbejde både med de politiskegrupper, men også især med sektordialogudvalgene. Det er efter min mening utrolig vigtigti den nuværende situation.

Vi er nødt til at sikre bred konsensus om de nødvendige foranstaltninger, nårmedlemsstaterne er i en så vanskelig økonomisk situation. Det er naturligvis særlig vigtigtat indgå en aftale i de tilfælde, hvor vi kommer til at kæmpe for en revision af budgetloftetfor at få flere penge. Det er vi nødt til at gøre på nogle få områder til trods for den vanskeligesituation. Jeg tænker især på to områder. I udgiftsområde 1, med andre ord "politikken forvækst og beskæftigelse", vil det være absolut nødvendigt, hvis vi skal kunne slå Parlamentetsrolle i den økonomiske genopretning fast, og også i udgiftsområde 4, "EU's rolle i verden",selv om vi virkelig er nødt til at begrænse os til at fokusere på nøgleområderne.

Vores holdning lader dog til at afvige fra ordførerens på nogle få punkter, og vi har tilhensigt at stille ændringsforslag inden for et par vigtige områder. Jeg skal blot kort nævnetre af disse.

Det første omhandler ungdomspolitik. Vi er enige om prioriteringsrækkefølgen, men vimener, at ordførerens fokus på mobilitet er for ensidig. De unges situation, navnligungdomsarbejdsløshed, omfatter meget mere end det. Det handler om uddannelse,arbejdsmarkedspolitik og sociale foranstaltninger.


Min anden bemærkning vedrører Gaza-spørgsmålet. Det bør være et indlysende skridt,selv for PPE-Gruppen, at støtte opfordringen til Israel om at ophæve sin blokade, hvilketRådet gjorde tidligere i dag. Nogle hævder, at det ikke har noget med budgettet at gøre.Det er efter min mening ikke rigtigt. Det har alt at gøre med budgettet, fordi denne blokadehæmmer EU's indsats for genopretning, og vi får eksempelvis ikke de nødvendige materialerfrem.

Min tredje bemærkning omhandler bistand. For så vidt angår klimaet, de såkaldte"ledsageforanstaltninger inden for banansektoren" og samarbejdet med industrialiseredelande, skal vi gøre det klart, at midlerne hertil ikke må trækkes fra bistanden til de fattigstelande eller millenniumudviklingsmålene. Jeg opfordrer derfor ordføreren og de politiskegrupper til at støtte disse meget fornuftige ændringsforslag.

Ivars Godmanis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige nogle få ord om risiciog muligheder. I henhold til EU2020-strategien er forskning og udvikling et af flagskibene,og der er i budgettet allerede afsat 15,8 % flere forpligtelsesbevillinger til området, hvilketer mere end 727 mio. EUR. I år var der kun tale om en stigning på 1,6 %, og det ser ud til,at vi afsætter ti gange så mange forpligtelsesbevillinger til forskning. Hvis vi ser påbetalingerne, er problemet dog, at vi ikke kan betale, da vi i år har til hensigt at nedskærebetalingerne med 13 % i forhold til 2009.

Det eneste, jeg har at sige på nuværende tidspunkt, er, at vi må gøre vores bedste – detgælder Kommissionen og alle andre – for at sikre, at de videnskabelige forskningsprojekterleveres med den høje kvalitet, der er nødvendig for at opfylde forpligtelserne til udbetaling.Hidtil har det i perioden 2007-2011 desværre ikke været tilfældet. Vi kan tro på og arbejde...

(Formanden fratog taleren ordet)

Vicky Ford (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi er stadig i en hidtil uset økonomisk krise, ogden almindelige europæiske borger lider under det. 23 mio. borgere er arbejdsløse, og dem,der er heldige nok til at have et arbejde, ved, at de kommer til at arbejde i længere tid, tjenemindre og betale mere i skat for at finansiere uholdbar offentlig gæld.

Sparepolitikken startede ikke i Grækenland eller Irland. Lønnedskæringer eller fastfrysningeraf lønninger finder sted i Spanien, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige og andre lande.Tyskland har annonceret skattestigninger og udgiftsnedskæringer i en størrelsesorden på60 mia. EUR. I sidste uge gik den hollandske befolkning til stemmeurnerne og stemte foropstramninger, og franskmændene diskuterer, hvorvidt de skal hæve pensionsalderen.

Europæiske institutioner som vores må ikke være immune over for vores borgeres smerte.Det er afgørende, at vi anerkender det, vores medlemsstater gør for at håndtere deres egnebudgetter. Vi er nødt til at anvende samme ansvarlige og realistiske tilgang til vores budget.

I vores ændringsforslag 34 opfordres EU til at gå forud med et godt eksempel. Lad os i årsørge for, at der ikke bliver tale om unødvendige udgifter, afholde os fra stigninger, somvi ikke har råd til, og sende besparelserne til medlemsstaterne.

Vi blev valgt for at lytte til borgerne. Det er ikke nu, vi skal vende det døve øre til.

Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne følge op på bemærkningernefra min kollega Edit Herczog fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi med en kortkommentar. Jeg ved, at det er blevet nævnt, at vi har begrænsede midler, og at de skal rækkelangt, men jeg må sige, at jeg ville være meget tilfreds, hvis vi kunne finde finansieringskildertil forskningsprogrammer vedrørende energiforsyning…


(Formanden fratog taleren ordet)

Formanden. − Jeg har en bemærkning vedrørende "catch-the-eye"-proceduren.Hr. Mészáros kunne have stillet et spørgsmål til den foregående taler, men der var ikke taleom et sådant spørgsmål. Jeg beklager.

Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! AlleEU-medlemsstaterne lider under den enorme gældsbyrde og under følgerne af den finansielleog økonomiske krise. De lider imidlertid også, fordi store budgetunderskud – nogle af demfor store – er blevet accepteret og tolereret i en lang række lande. Når vi indlederbehandlingen af det nye 2011-budget, er det ikke nok blot at reducere medlemsstaternesbudgetter. Vi er også nødt til at foretage en grundig gennemgang af udgifterne i voresbudget og også nøje gennemgå nye udgifter.

Jeg vil gerne nævne Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis struktur og finansieringstadig er ekstremt uklar. Der er ikke nogen gennemsigtig struktur. Jeg vil også gerne opfordretil omkostningseffektivitet ved anvendelse af synergierne med de nationale udenrigstjenester.Der skal være klare regler, for så vidt angår ansvarsområder, og en gennemsigtig bogføringover for Parlamentet, og der bør ikke gøres forsøg på at udhule Parlamentets rolle i denfælles beslutningstagning og tilsynsrolle i stadig flere beslutninger. Europa-Parlamentet ersamarbejdsvilligt og vil også yde støtte i vanskelige situationer. Derfor skal vi også inddrageParlamentet i disse sager som medbeslutningstager.

Ydermere mener jeg, at vi er nødt til endelig at gøre reduktionen af bureaukratiet en realitet,eksempelvis inden for landbrug og for de små og mellemstore virksomheder, der har hårdtbrug for vækst og for at gennemføre og håndtere innovationer. Hvis vi ønsker at reducerebudgetunderskuddet samt sænke skatterne og øge skatteindtægterne, er vi nødt til atreducere den bureaukratiske byrde på de små og mellemstore virksomheder og muliggøreinnovation, og endelig må vi reducere den nådesløse konkurrence, som de store industriellevirksomheder udøver over for upopulære små og mellemstore virksomheder, og ikketilskynde hertil.

Jeg er også enig med formanden for Budgetudvalget i, at vi har brug for præcise oplysningerom budgettet, inden vi kan vedtage det endeligt.

László Surján (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Som jeg hørerbemærkningerne, afspejler de to modsatrettede holdninger, to modsatrettede mentaliteter.Nogle af os nævner nye opgaver og får helt nye idéer og opfordrer til mere effektiv oghurtigere gennemførelse af vores nuværende programmer. Det er prisværdigt, da det drejersig om gode og vigtige programmer. Andre nævner de vanskeligheder, som medlemsstaternestår over for, og ønsker at skære ned på EU's budget.

EU's budget er ikke årsagen til, men derimod løsningen på problemet. De redskaber, somvi har til rådighed, kan, hvis de anvendes fornuftigt, bidrage til at forbedre situationen i deenkelte EU-medlemsstater. Jeg tænker på støtte til små og mellemstore virksomheder ellerbistand til regioner, der er sakket agterud, så de kan indhente resten af EU, og pålandbrugsstøtte generelt. Samtidig må vi ikke glemme, at vi nu forbereder trepartsmødetog ønsker at give ordføreren og Parlamentets delegation et klart mandat, så de kan få succesmed forhandlingerne. Hvis vi begynder at gå i detaljer på nuværende tidspunkt, når vi ikkefrem med vores vigtigste budskaber.

Jeg er helt enig med den socialdemokratiske gruppe i, at Gaza-problemet er alvorligt, menjeg mener ikke, at trepartsmødet i juni er det rette forum til at rejse spørgsmålet. Hvis vi


skal drøfte aktuelle politikker nu, hvorfor taler vi så ikke om oversvømmelserne iCentraleuropa? Min egen valgkreds lider også voldsomt. Familiers liv er blevet ødelagt i deseneste ugers regnskyl. Vi skal selvfølgelig protestere, men Parlamentet har andre redskabertil rådighed, ligesom der er andre redskaber til at løse Gaza-problematikken. Jeg anbefalerderfor, at vi støtter ordføreren.

Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Først vil jeg gerne rose kommissæren og ordførerenfor deres forklaring af, hvordan budget kommer til at fungere i fremtiden. Generelt er jegenig i medlemmernes bemærkninger, men jeg vil gerne rejse en række andre spørgsmål.

For det første vil jeg gerne erklære mig enig med min irske kollega, for så vidt angårbetydningen af landbrug og bevarelsen af livsstilen i landdistrikterne, som er af heltafgørende betydning for livskvaliteten i og fremtiden for vores lande.

For det andet har vi i henhold til Lissabontraktaten kompetence inden for især sport ogturisme. To områder, der er meget vigtige for mig. Jeg håber, at det bliver taget i betragtning,når budgettet drøftes, da der ikke er nogen idé i at have kompetence inden for sport ogturisme, hvis vi ikke får budgettet til at træffe foranstaltninger på området, når det errelevant.

(GA) Det er efter min mening de vigtigste punkter. Jeg ønsker ikke at sige mere – da tidennæsten er udløbet – men jeg vil opfordre til, at disse punkter tages i betragtning, nårbudgettet drøftes.

Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Hr. formand! Frem for at vil jeg gerne lykønskefru Jędrzejewska, ikke så meget for selve betænkningens form, men for den måde, hvorpåhun har arbejdet med betænkningen, og de konklusioner, som hun er nået frem til. Jeg vilgerne fremhæve flere grundlæggende værdier. For det første skal vi fokusere påindkomstsiden af budgettet. For det andet kan vi ud fra 2011-budgettet, som også hørerunder mandatet, konkludere, at andelen af faste udgifter stiger. På dette område må vi, somandre har sagt, se på effektiviteten i disse udgifter, det vil sige de resultater, der opnåshermed. Vi har stadig meget vigtige overvejelser at gøre os. Hvilke ressourcer vil der væretilbage til nye initiativer? De frie midler til nye initiativer bliver nemlig mindre. Det skal vierkende, og det fremgår tydeligt af drøftelserne.

Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte et par bemærkningertil 2011-budgettet. For så vidt angår immigration, har vi i stedet for at begrænsemigrationsstrømmen mod Europa og sikre vores ydre grænser til hensigt at skære ned påFrontex' budget for 2011. På den anden side postes der flere penge i Den EuropæiskeFlygtningefond, hvis mål er genbosætning af flygtninge i EU. Denne budgetpolitik er ikkelogisk og vil åbne op for ulovlig indvandring og misbrug af asylsystemet.

Uden for EU vil vi skære ned på den økonomiske bistand til Palæstina. I stedet afsættes dervæsentlig flere ressourcer til udvidelse, eksempelvis til kandidatlandet Tyrkiet. Jeg kræveren forklaring på, hvorfor Tyrkiet, der ikke har gjort fremskridt – snarere tværtimod – nubelønnes med flere penge. 8 mio. EUR om året er stadig et betydeligt beløb.

For så vidt angår administration, er Parlamentet nødt til endelig at sætte en stopper foroprettelsen af flere nye agenturer. Det er uacceptabelt, at EU i økonomiske krisetider opretteret agentur mod et hvilket som helst problem. Derudover bør vi undersøge og overvågeden specifikke merværdi, som hvert enkelt eksisterende agentur genererer.


Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønskefru Jędrzejewska. Jeg mener, at både den betænkning, som hun har udarbejdet, og arbejdetmed ændringsforslagene viser, at hun er konsekvent i den linje, som hun har valgt, ogsamtidig udviser åbenhed over for de ændringsforslag, der stilles.

For så vidt angår betænkningen, vil jeg gerne vedrørende udgiftsområde 1b understrege,at den forudsete stigning i betalingerne er betydelig og i overensstemmelse med den flerårigefinansielle ramme. I lyset af de vanskeligheder, der tidligere har været med at gennemføreprojekter i forbindelse med den økonomiske krise, og den forventede akkumulering afbetalinger til projektforslag både fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ogSamhørighedsfonden, er de ressourcer, som Kommissionen ønsker at afsætte på2011-budgettet, måske utilstrækkelige.

Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg er enigi det, hr. Färm sagde om ungdomspolitikken og støtten til unge.

Vi har gjort beskæftigelse og vækst til vores slagord, og beskæftigelse og vækst er de vigtigstemål for de kommende år. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi gør en større indsats pådette område for at sikre, at væksten bliver en bæredygtig vækst, navnlig i forbindelse medkonsolideringen af EU's budgetter, men også i forbindelse med budgetterne i de enkeltemedlemsstater, at konsolideringen sker på en socialt ansvarlig måde, og frem for alt at vii forbindelse med konsolideringen ikke glemmer de unges berettigede interesser og krav,navnlig deres ret til den bedst mulige undervisning og uddannelse og deres ret til arbejde.

Intet er efter min mening vigtigere for unge europæere end deres mulighed for at brugederes evner. Vi får brug for de unge, hvis Europa fortsat skal være konkurrencedygtig ifremtiden.

Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Hr. Le Foll og hr. Tirolien har stillet etændringsforslag i udvalget og igen på plenarmødet til forslaget til budget for 2011.

Vores gruppe støtter ændringsforslaget fuldt ud, og vi har derfor også indgivet det.

Jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for ændringsforslaget til punkt 40, hvori deropfordres til en forhøjelse frem for en nedskæring af POSEI-bevillingerne, navnlig i lysetaf de konsekvenser, som de WTO-aftaler, som EU, Colombia og Peru har undertegnet, vilfå, og konsekvenserne af disse aftaler for de traditionelle kulturer i regioner i EU's ydersteperiferi.

Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! Den nuværende økonomiske krise ogtruende recession i Europa skal uden tvivl tackles med et øget investeringsniveau.

Det er derfor vigtigt at sikre ressourcer til finansiering af projekter. Med henblik pågennemførelse af budgettet vil jeg gerne gentage et af mine tidligere forslag. Jeg foreslår,at vi undersøger muligheden for at udstede europæiske obligationer med henblik på atsikre finansiering til større europæiske udviklingsprogrammer, såsom fælleseuropæiskehøjhastighedsmotorveje, nye teknologier til bekæmpelse af klimaændringer på europæiskniveau, oprettelse af ensartede regnskaber i sundhedssektoren, store investeringer i energiog et fælles navigationssystem.

Jeg mener, at vi bør tackle risikoen for recession med omgående, koordinerede tiltag. Tidener ved at løbe fra os.


Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak og undskylde for dentidligere misforståelse. Som medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeggerne med nogle få sætninger kommentere de forskningsprogrammer, der har til formålat sikre bæredygtig energiforsyningssikkerhed. ITER-fusionsreaktorprogrammet blev nævntfor lidt siden. Jeg vil gerne – hvis de ikke skulle vide det – oplyse medlemmerne om, at vii henhold til programmet har afgivet løfter, som vi ikke kan løbe fra. Det er det enesteinternationale forskningsprogram, hvori EU spiller en førende rolle. Andre lande somRusland, Kina og USA deltager i foretagendet. Derfor vil jeg gerne opfordre medlemmerneog dem, der udarbejder budgettet, til at overveje dette program. Jeg ved, at det er et megetdyrt program, men jeg ønsker ikke desto mindre, at vi ofrer os for det.

Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke allefor deres meget klare og kortfattede bemærkninger. Som nævnt vil jeg sørge for, at allemedlemmernes bemærkninger og overvejelser omgående overdrages til hr. Lewandowski.

Som altid vil Kommissionen søge at fungere som en ærlig mægler. Vi hørte i forbindelsemed drøftelsen i dag, hvor mange forskellige ønsker der er, og hvor mange politiskeprioriteter medlemmerne ønsker at fremme, så der er ikke nogen tvivl om, at det bliver envanskelig opgave. Jeg tror, at det var hr. Garriga Polledo, der på basis af sine 16 års erfaringsagde, at vi sandsynligvis aldrig har haft så vanskelig en situation. Det samme gælder formedlemsstaterne.

Det blev nævnt, at pengene skal bruges klogt. Jeg tror, at det var hr. Lamassoure, der sagde,at de skal bruges på en bedre måde. Jeg kan forsikre medlemmerne om, at Kommissionenønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet for at sikre, at de penge, vi får, bruges påden bedst mulige måde.

Jeg vil gerne sige tak for medlemmernes input. Jeg skal blot fastslå et par faktuelle spørgsmål.Hr. Berman fra Udviklingsudvalget nævnte, at midlerne til udviklingsbistand – og isærklimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse – bør supplere de eksisterende midler.Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionens midler til pakken til hurtig gennemførelsevil være 100 % nye og supplerende. Det er meget vigtigt. Som svar til hr. Färms hentydninger– behovet for at sikre, at midlerne rettes mod de mest sårbare og mindst udviklede lande– skal det siges, at det også er tilfældet med Kommissionens midler.

Jeg tror, at det var de eneste faktuelle spørgsmål. Jeg vil overdrage hele ønskelisten og alleprioriteterne, som de er blevet udtrykt her, til hr. Lewandowski.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDTNæstformand

Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Fru formand, mine damer og herrer! Jegvil gerne takke alle for deres bemærkninger, for at give mig nyt mod og for de venlige ord.Jeg vil også gerne takke for kritikken, da medlemmernes kritik af og bemærkninger til mitarbejde hidtil og til betænkningen uden tvivl i efteråret vil hjælpe mig med at formulereParlamentets holdning på bedst mulig måde, således at vi kan få det bedst mulige resultataf forhandlingerne.

Som opsummering på medlemmernes bemærkninger vil jeg gerne nævne flere spørgsmål.Vi må opfatte det, der sker i forbindelse med 2011-budgettet, som den samlede virkningaf et finansielt pres, der skyldes de prioriteter, som vi i Parlamentet har taget initiativ til,men som også er blevet vedtaget af medlemsstaterne. Prioriteter som den kendsgerning,


at EU i henhold til Lissabontraktaten skal være en vigtig aktør på den internationale scene,eller at vi har ambitiøse og meget omfattende projekter i forbindelse med Galileo og nuklearfusion. Det er alle enorme, dyre projekter, der ikke er opstået ud af ingenting, og denkendsgerning, at tingene er, som de er i forbindelse med EU's budget, skyldes netop dissenye ambitioner, der er blevet vedtaget og nu skal finansieres.

For mig som ordfører i Parlamentet er det uacceptabelt, at ambitioner, der stammer fraLissabontraktaten, og som Rådet også støtter, skal finansieres på bekostning af Parlamentetsprioriteter. Det må ikke ske. Europa-Parlamentet skal have spillerum og finansiel kapacitettil at gennemføre de prioriterede foranstaltninger, der er et resultat af vores arbejde. Detforklarer listen til vores forhandlinger i udgangen af juni.

Jeg vil gerne nævne et vigtigt punkt, nemlig at jeg er glad for Parlamentets støtte til minprioritering af ungdommen, som jeg tog initiativ til i Budgetudvalget. Jeg vil også gernehenlede opmærksomheden herpå over for dem, der ønsker, at prioriteringen af ungdommenudvides. Subsidiaritet er et grundlæggende princip, og jeg ønsker ikke, at vi overførermedlemsstaternes ansvarsområder til EU, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor er vi ogsånødt til at udvise selvkontrol.

Igen vil jeg gerne takke medlemmerne for alle deres bemærkninger.

Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted torsdag den 15. juni2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren,som med succes har samarbejdet med alle grupper og taget de forskellige synspunkter ibetragtning her i en meget vanskelig budgetsituation og i forbindelse med en ny procedure,hvor der stadig må udvises stor forsigtighed. Jeg føler mig dog nødsaget til at kommentereKommissionens og Rådets holdning til deres ansvar i budgetproceduren. Vi skriverjuni 2010, og forslaget til budget for 2011 tager stadig ikke hensyn til Tjenesten for EU'sOptræden Udadtil og en stor del af EU's nye beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden.Det tager heller ikke i tilstrækkelig grad hensyn til målene i Europa 2020-strategien.Kommissær Lewandowski lovede os et budget med fokus på ungdommen og uddannelse.Hvis vi ser på budgetforslaget, er posten for livslang læring, som er det vigtigste programpå området, imidlertid kun blevet øget med 2 %, hvilket svarer til den nuværende årligeinflation.

Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Planlægningsprocessen for 2011-budgetteter den første siden Lissabontraktatens ikrafttræden, og den finder sted på baggrund af denfinansielle og økonomiske krise. Det fremgår af de ekstremt stramme margener iEU-budgettet for 2011, som kan få negativ indflydelse på målene i Europa 2020-strategien.På den positive side vil jeg gerne understrege, at ungdommen er en af hovedprioriteternei budgetforslaget. Desværre lever den reelle finansielle støtte, der foreslås, ikke op tilParlamentets forventninger. Der kan opnås meget med relativt begrænsede midler indenfor især ungdomspolitik. Endelig vil jeg gerne minde Parlamentet om, at de 60 mia. EUR,der garanteres i EU-budgettet i henhold til Rådets afgørelse af 9. maj 2010, meget vel kanfå indflydelse på budgettet.


19. Fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene: midtvejsrevisionsom forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010 (forhandling)

Formanden. − Næste punkt er forhandlingen om betænkning (A7-0165/2010) afMichael Cashman om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse afmillenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højtplan i september 2010 (2010/2037(INI)).

Michael Cashman, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne til at begynde med nævne,at vi efter min mening burde kalde dem ikke millenniumudviklingsmål, men derimodmillenniumudviklingsudfordringer. Vi har så ofte brugt ordet –millenniumudviklingsmålene – men tænker vi egentlig nogensinde over, hvad detindebærer?

Tilbage i 2000, hvor vi var inde i en periode med højkonjunktur, afgav vi løfter og tilsagn.Vi har dog desværre ikke levet op til vores forpligtelser. Vi er fem år fra vores frist, 2015,hvor vi skal have tacklet disse vigtige udfordringer.

Jeg vil gerne nævne dem igen. De vigtigste udfordringer er ekstrem fattigdom og sult,adgang til almen grundskoleuddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder,børnedødelighed, modersundhed, aids, malaria og tuberkulose, miljømæssig bæredygtighedog globalt partnerskab for udvikling. Der er tale om otte millenniumudviklingsudfordringer,der stadig er netop udfordringer. Og nu i denne uge vil EU forhåbentlig nå frem til en fællesholdning forud for FN-mødet i New York i september.

Jeg må dog sige, at der er foruroligende tegn. Der mangler vilje til at afsætte de 0,7 % afvores BNI, som vi lovede, til at løfte disse udfordringer. I visse af de mindst udviklede landeer vi milevidt fra de mål, som vi skulle have nået midtvejs.

Vi har gjort visse fremskridt, og de investeringer, som vi rent faktisk har foretaget – og jegbruger ordet investeringer med forsigtighed – har betalt sig. Der er sket forbedringer indenfor modersundhed. Børnedødeligheden er meget lav, og antallet af børn, der dør, faldergradvist.

Vores problem er imidlertid, at vi ikke blot har brug for flere penge til at håndtere disseforpligtelser, men at vi nu også har brug for flere ressourcer til at håndtere de problemer,der er forbundet med klimaændringer, hvilket har negativ indflydelse på de holdninger, viindtager i udviklingslandene og de mindst udviklede lande.

Derfor har jeg i betænkningen ikke blot set på, hvad vi har gjort hidtil, men på, hvor megetmere vi skal gøre. Det indebærer, at vi skal se på det store problem, som vi har i deeuropæiske institutioner, med på den ene side politikker, der søger at skabe positiveændringer, og på den anden side politikker, der modsiger og underminerer denne tendens.

Her vil jeg nævne handel, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik. Udensammenhæng i EU's udviklingspolitik vil vores investeringer i disse lande aldrig betale sig.Og der er tale om investeringer. Det er i vores langsigtede økonomiske interesse at kommeaf med millenniumudviklingsmålene, at nå dem og afhjælpe disse problemer, der forpestermenneskers liv i hele verden.

Det, jeg ønsker at se fra EU's side, er lederskab. Ikke det minimum, som landene kan bliveenige om, men et tilsagn om de 0,7 % af BNI, et tilsagn om yderligere finansiering, og vi


ønsker ikke en omdefinering af oversøisk udviklingsbistand. Vi må holde op med at kommemed lappeløsninger.

Vi har således en interessant drøftelse foran os i aften. Jeg vil gerne takke de europæiskengo'er for at støtte min betænkning. Jeg håber, at vi i aften og især under afstemningen imorgen kan se bort fra vores politiske forskelle. Det bliver ikke en perfekt betænkning.Intet, som Parlamentet producerer, er perfekt. Men lad os ikke lade partipolitiskeuoverensstemmelser fratage os muligheden for at indtage en fælles holdning i FN og nåmillenniumudviklingsmålene senest i 2015.

Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand!Millenniumudviklingsmålene har magt og betydning, fordi de udgør en kollektiv forpligtelsetil fælles udviklingsmål. De udgør fælles rammer for koordinering og kontrol afinternationale udviklingsaktiviteter. De bidrager til at styrke udviklingsindsatsen og givemuligheder for 2 mio. mennesker i hele verden.

Til trods for et imponerende resultat har de overordnede fremskridt været ulige fordeltmellem de forskellige mål, regioner og udviklingslande. 2010 er virkelig en milepæl. Vi ernødt til at overveje, hvad vi gjorde rigtigt og forkert, og hvilke succeser og fiaskoer der harværet siden undertegnelsen af millenniumudviklingsmålene.

Det er vigtigt at overveje, hvordan vi på bedst mulig måde håndterer den næste fase, oghvordan vi sikrer fremskridt på de områder, der er sakket agterud. Det er også afgørende,at der gøres sikre og vedvarende fremskridt mod opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene. Det er afgørende at styrke statsejede institutioner, politikkerog systemer for levering af tjenesteydelser samt undgå eller afbøde chok og fremme bredtbaseret økonomisk vækst.

Hr. Cashmans fremragende betænkning behandler disse spørgsmål og udstikker stærkeretningslinjer for EU i forberedelserne til FN's møde på højt plan i september og fremover.

Jeg er glad for at se en stærk konvergens mellem hr. Cashmans betænkning ogKommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan i 12 punkter til støtte formillenniumudviklingsmålene. Vi skal holde vores løfter om 0,7 % af BNI senest i 2015. Viskal forvandle bistandseffektivitet fra en god idé til håndgribelig virkelighed. Vi skal sikre,at sammenhæng i EU's udviklingspolitik bliver et stærkt redskab i EU's beslutningstagning.Vi skal rette særlig opmærksomhed mod de lande, der er kørt mest af sporet, herunderkonfliktramte og sårbare lande. Vi skal rette særlig opmærksomhed mod demillenniumudviklingsmål, der er kørt mest af sporet, og samtidig fastholde en integreretog gennemskuelig tilgang til millenniumudviklingsmålene.

Jeg er helt enig i, at forvaltning er et centralt element i den vellykkede opfyldelse af ogbæredygtigheden i millenniumudviklingsmålene. Tilsagnet om effektiv forvaltning er engrundlæggende forudsætning for forfølgelsen af offentlige udviklingsstrategier og-politikker. Med opfyldelsen af andre forpligtelser har vi brug for øget forudsigelighed ogeffektivitet i støtten til udviklinger på landenes eget initiativ, der fremmer integrerendeøkonomisk vækst og øger offentlige investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktursamt fremmer ren energi og CO2-fattig udvikling. Vores bistand bør fungere som katalysatorfor mobilisering af nationale ressourcer til finansiering af millenniumudviklingsmålene.

Jeg vil også gerne kort nævne de drøftelser, vi havde i Rådet (udenrigsanliggender) tidligerei dag. Jeg er generelt tilfreds med vores konklusioner. Der er en klar vilje til at holde voresløfter om statslig udviklingsbistand på 0,7 % af BNI senest i 2015. Rådet har indført


ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse i EU-handlingsplanen forudvikling for perioden 2010-2015. Den EU-handlingsplan i 12 punkter til støtte formillenniumudviklingsmålene, som Kommissionen har foreslået, kommer også til udtryk.

Rådet har indvilget i at gøre reelle fremskridt inden for bistandseffektivitet og opfordrertil konkrete forslag fra Kommissionen. Jeg mener, at der er tale om en pakke, der – om endvi ikke må læne os tilbage og slappe af – vil sørge for, at vi kan tjene som godt eksempel iNew York. Den er ikke perfekt, men danner grundlag for fremskridt. Jeg vil gerne igenlykønske Parlamentet med betænkningen om millenniumudviklingsmålene.

Alf Svensson, for PPE-Gruppen. – (SV) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takkehr. Cashman for hans behagelige selskab under drøftelserne af dette ekstremt presserendeog vigtige emne. Jeg vil også gerne nævne, at det var interessant for mig som tidligere svenskparlamentsmedlem at være her i Parlamentet og bevidne forsøgene på at opnå konsensus.Vi forventede ikke, at vores grupper skulle opnå fuld enighed.

Nu siger hr. Cashman – og jeg er helt enig med ham – at vi har brug for flere ressourcer.Jeg mener dog ikke, at det nødvendigvis altid bør være et spørgsmål om flere skatter ogafgifter. Jeg foreslår, at vi giver iværksættere frit lejde og giver dem en chance i de fattigelande, så der skabes arbejdspladser. Jeg synes heller ikke, at det moratorium, somhr. Cashman foreslår, er et klogt skridt. Jeg vil dog gerne understrege det, der er anført ipunkt 47, hvori vi på det kraftigste opfordres til at bekæmpe forskelsbehandling mod vissegrupper i mange fattige lande. Det er noget, som efter min mening – og uden tvivl mangeandres – er et spørgsmål, som vi bør bruge meget tid på i vores drøftelser afmillenniumudviklingsmålene.

Vi taler om 0,7 %. Jeg vil meget gerne tale om 1 % af BNI, da jeg mener, at de rige landefaktisk har et ansvar for at sikre, at de mindst opnår dette beløb. Jeg vil også nævne et andetspørgsmål. Jeg mener ikke, at det er specielt klogt at træffe en beslutning om, at landeneskal opnå 0,7 %, selv om vi ønsker det, da jeg mener, at det på mange måder ville værespild af tid.

Det er dog hastespørgsmål og ud fra et moralsk synspunkt de vigtigste spørgsmål, somParlamentet kan beskæftige sig med. Den kendsgerning, at folk dør af sult og tørst, børvære noget, som ingen medlemmer af Parlamentet kan tolerere.

Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Som det er blevet fremhævettidligere, efterlader den økonomiske og finansielle krise, vi gennemgår, et væsentligt ar påde mål, som medlemsstaterne har påtaget sig at opfylde som led imillenniumudviklingsmålene. Derfor bifalder jeg den realistiske og logiske tilgang, somordføreren anvender.

Vi glæder os over, at der ti år efter fastsættelsen af millenniumudviklingsmålene er opnåetfremskridt inden for bekæmpelse af ekstrem fattigdom, sult og hiv, selv om disse fremskridtikke er tilstrækkelige. Cashman-betænkningen identificerer kritiske punkter i processenmed at nå millenniumudviklingsmålene, men præsenterer også muligheder for at holdeop med at spilde penge, som er øremærket til udviklingsbistand, med en kompleks, menafbalanceret kombination af lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger samtmarkedsmekanismer.

Jeg vil gerne først og fremmest understrege, hvor tilfreds jeg var med at læse i betænkningen,at EU anbefales at afsætte mindst halvdelen af den bistand, der ydes, til de mindst udvikledelande og identificere de grupper, der har det værst i disse lande, med særlig fokus på


situationen for kvinder, børn og handicappede, samt i højere grad at inddrage disse sårbaregruppers interesser i sine udviklingsstrategier. Disse grupper er i en kritisk situation i mangeregioner.

I september i år vil vi, som allerede nævnt, i forbindelse med FN-mødet på højt planforhåbentlig få et større overblik over situationen, for så vidt angår udviklingsbistand.Cashman-betænkningen giver udtryk for et meget velstruktureret synspunkt, som er baseretpå en filosofi, der er inspireret af bæredygtig udvikling.

Leonidas Donskis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg håber, at min kollega,Michael Cashman, og vores kolleger vil opfatte mine bemærkninger som et supplementog et udtryk for påskønnelse, snarere end en kritik. Millenniumudviklingsmålene er enunik tilgangsvinkel til menneskers vilkår i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er derforafgørende at komme med et nyt og frisk perspektiv frem for at tilbyde perspektivet fra det20. århundrede. Det er en kendsgerning i vores tid, at udvikling ikke er mulig uden sikkerhedog omvendt. Derfor har vi forsøgt at tilbyde en mere afbalanceret tilgang tilmillenniumudviklingsmålene med større fokus på regioner som Centralasien, hvorfattigdom går hånd i hånd med manglende sikkerhed, manglende stabilitet, børnearbejdeog endda slaveri.

Ud over de autokratiske regimer i Usbekistan og Turkmenistan er der for nylig udbrudtetnisk vold i Kirgisistan. Elendige tilstande kombineret med manglende stabilitet og voldrisikerer at medføre en humanitær katastrofe i regionen. Hvis vi har brug for beviser for,at der ikke kan opnås vedvarende og bæredygtig udvikling uden sikkerhed, har vi dem her.

Derudover må vi ikke glemme ekstreme former for fattigdom i europæiske lande somMoldova og Albanien. Eksempelvis kan nævnes alvorlige problemer inden forsundhedssystemerne. I Ukraine og Moldova lider 300 ud af 10 000 af tuberkulose. Disselande hører ikke ind under kategorien mindst udviklede lande, men de hører helt sikkertunder kategorien udviklingslande.

Hvis millenniumudviklingsmålene ikke tager hensyn til de mindst stabile og mest usikrelande, vil vi aldrig opnå vedvarende, social og moralsk orden i disse lande. Tiden er derforkommet til at udvide vores horisont. Selv om de afrikanske lande syd for Sahara er vigtigefor os, kan vi ikke begrænse millenniumudviklingsmålene til denne ene, kendtesammenhæng. Vi står over for nye udfordringer, og vi er nødt til at reagere på dem. Sidst,men ikke mindst, kan millenniumudviklingsmålene ikke adskilles fra behovet for at styrkede mindst udviklede lande, udviklingslandene og de mindst sikre lande, så de kan skabederes egen fremtid.

Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne bydehr Piebalgs, som er udviklingskommissær, velkommen. Jeg ville gerne have sethandelskommissæren hr De Gucht ved hr. Piebalgs' side, da vi i Parlamentet nu skal forsøgeat indhente det forsømte inden for de næste fem år. Millenniumudviklingsmålene køreroverhovedet ikke efter planen, selv om vi alle skrev under på dem og afgav løfter. Vi lovede– jeg husker stadig sloganet, da jeg arbejde for udviklingsorganisationer på det tidspunkt– at gøre fattigdom til historie (Make Poverty History). Historien er endnu ikke skrevet.

Men det kan den blive. Vi kan tale om udviklingsbistand på 0,7 % af BNI og endda mere.Vi kan tale om nye former for finansiel bistand, selv om det bliver mere og mere komplicereti disse økonomiske krisetider. Det, vi reelt burde tale om, at imidlertid en anden form for


sameksistens gennem fair trade. Vi praler af at være verdens største bidragsyder inden forudviklingsbistand, men reelt burde vi prale af at være verdens største forbrugermarked.

Hvis vi engagerede os i fair trade, ville en stor del af bistanden sandsynligvis bliveunødvendig. Det lader imidlertid stadig til at være enklere at yde bistand end at holde opmed at underminere små afrikanske landbrugere. Hvis vi begrænser de multinationaleselskabers mulighed for at undgå skatter, vil der komme penge på kistebunden i mangeafrikanske lande. Når jeg ser på vores tilgang til afstemningslisten for denne beslutningmed alle tilføjelserne og sletningerne, spørger jeg mig selv, hvad der skete med den storegestus. Hvad skete der med vores budskab om, at vi reelt skal have nåetmillenniumudviklingsmålene om fem år?

Nirj Deva, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vores ordfører har gjort et fremragendestykke arbejde og har opfordret Parlamentet til at give sin fulde opbakning til betænkningenog vores indsats i FN. Min gruppe vil gerne bakke 99,9 % op om betænkningen med noglefå forbehold.

Vi taler hele tiden om millenniumudviklingsmålene. Hvad er millenniumudviklingsmålene?Faktisk er der otte millenniumudviklingsmål, og jeg mener, at der burde have været flere.Hvis vi havde haft flere, kunne vi hurtigere have nået nogle af de mål, som vi har forsøgtat nå. En af de ting, der er vigtigst i forbindelse med udryddelse af fattigdom, er at haveinteressenter, at kunne eje noget, at have ejendom eller eje en lille virksomhed.

Medlemmerne har rejst i udlandet og set millioner af mennesker i slumområder iudviklingslandene og hundrede og tusinder små virksomheder – garager, butikker,værksteder, forskellige mennesker, der foretager sig forskellige ting – i vejkanten, når dekører i deres biler med aircondition. Problemet er, at ingen af disse slumområder og ingenaf disse virksomheder er registrerede. De har ikke nogen kapitalværdi. Hvis vi kunnerekapitalise de ejendomme og virksomheder, ville vi lægge anlægsaktiver for en værdi på9 bio. dollars i hænderne på lederne af udviklingslandene. Ja, 9 bio. Det er mere end heleden gæld, som vi har bekymret os om i Europa, og mere end værdien af børsmarkedernei New York, London og Tokyo.

Vi har imidlertid ikke fundet en måde, hvorpå vi kan kapitalisere de ejendomme ogvirksomheder. De ligger uden for retssystemet. Hvis vi havde været i stand til at gøre det,kunne vi have udryddet fattigdom hurtigere. Det er det, der er sket i andre dele af verden.

Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne især takkehr. Cashman for at indgive denne betænkning, som modtog omfattende støtte, da vi vedtogden i Udviklingsudvalget, og jeg håber meget, at vi i Parlamentet sammen vil kunne gøredet klart forud for Rådets møde, at vi mener, at millenniumudviklingsmålene er ekstremtvigtige.

Vi forventer også, at medlemsstaterne er bevidste om, at de er forpligtede til at gennemføremillenniumudviklingsmålene, og især de mål, som de har givet tilsagn om, nemlig at betaleden relevante del af udviklingsbistanden. Hr. Cashman påpegede ganske rigtigt, at vi i EUhar et underskud på 20 mia. EUR. Vi bør i fællesskab afgive en meget tydelig erklæringom, at vi kæmper for, at millenniumudviklingsmålene kan nås senest i 2015, og at vi ikkevil tillade, at denne frist blot udsættes til et senere tidspunkt, hele tiden med den begrundelse,at vi som medlemsstater ikke selv ville kunne gøre det som følge af konsekvenserne afkrisen, og med rette ville være nødt til at udsætte fristen. Den kendsgerning, at mere end1 mia. mennesker lever i fattigdom og sult – 1,5 mia. lever blot i fattigdom – beviser, at


fattigdom i de seneste år endda er steget i visse dele af verden, eksempelvis i Afrika syd forSahara, og giver os ingen anden udvej end i klare vendinger at insistere på, hvad vi ønskerat opnå i denne henseende.

Jeg vil derfor også opfordre mine kolleger, især dem fra PPE-Gruppen, til ikke at udvandebetænkningen yderligere med deres ændringsforslag. Betænkningen repræsenterer enafbalanceret blanding af reelle opfordringer, krav og det nødvendige pres, som vi må udøve,og vi bør ikke trække noget som helst fra nogen del af den.

Jeg ville endda være gået længere nogle få steder. Jeg ville også have stillet meget specifikkekrav om, at vi ikke må undertegne eller indføre nogen anden traktat, der ikke tjener til atgennemføre millenniumudviklingsmålene. Efter min mening er ringen sluttet. Vi har ikkeblot brug for sammenhæng i EU's udviklingspolitik, men det skal være vigtigt for EU'spolitik som helhed på en håndgribelig måde at bekæmpe fattigdom og underudvikling.

Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Man kan vel ikke være uenig imillenniumudviklingsmålene, der blev formuleret i 2000, og man kan ikke undgå at bliveforbløffet over den fuldstændige mangel på realitetssans, vi udviste, da vi troede på, at vikunne nå disse mål inden skæringsdatoen i 2015.

Rent bortset fra den fuldstændigt urealistiske tidsplan for gennemførelsen af disse enormeopgaver er der det beløb, der ifølge betænkningen nu skal bruges.

Hvor skal pengene komme fra? De fleste lande i Europa, herunder Det Forenede Kongerige,er på randen af fallit, og kun strenge offentlige udgiftsnedskæringer vil vende situationen.Under disse omstændigheder kan vi kun hjælpe de fattige lande med at blive mere velståendeog afhjælpe de mange sociale problemer ved at stimulere verdensøkonomien.

Vi bør ikke forsøge at finde flere metoder til at beskatte de virksomheder, der stadiggenererer overskud, og drive dem ud af EU og dermed uden for EU's kontrol. Det, vi børgøre, er at lempe EU's handelsbarrierer og protektionistiske tiltag, der begrænser handelenmed de fattige lande; lette den stadig stigende byrde fra regler og bureaukrati, der kvælervirksomheder i Europa; ophæve den fælles europæiske valuta og give lande som Portugal,Italien, Irland, Grækenland og Spanien mulighed for økonomisk set at vende tilbage til denvirkelige verden.

Det Forenede Kongerige bør desuden naturligvis melde sig ud af EU så hurtigt som muligt.

Santiago Fisas Ayxela (PPE). – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Kampen modfattigdom og de andre millenniumudviklingsmål bør forene os alle. Jeg beklager derfor, atvisse politiske grupper har introduceret visse spørgsmål, der kan gøre det vanskeligt atopnå konsensus.

Der er tale om moralske spørgsmål, bl.a. forslag om abort som prævention, ellerøkonomiske spørgsmål, bl.a. indførelse af en afgift på valutatransaktioner. Jeg mener, aten sådan afgift ville være meget vanskelig at gennemføre, kontrollere og indkræve, og hvisden ikke blev vedtaget overalt, især i de vigtigste finansielle blokke, ville transaktioner bliveflyttet til lande, hvor den ikke var gældende.

Jeg beklager, at betænkningen, som indeholder mange positive punkter, ikke modtagerenstemmig støtte fra alle de politiske grupper på grund af disse specifikke spørgsmål.


David-Maria Sassoli (S&D). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer!Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Cashman, for hans arbejde og for at minde os ombetydningen af FN-mødet i New York.

Europa har en vigtig mulighed for at præsentere sig selv som en verdenspartner forudvikling. De oplysninger, som vi har, er stadig foruroligende. I 2009 led 1 mia. menneskeraf kronisk sult, og det tal er steget i dag i kølvandet på den økonomiske krise. Hertil kommerfølgerne af klimaændringerne. En faktor, der fortsat forværrer de problemer, som vi harforsøgt at holde under kontrol.

Vi må erkende, at de mål, vi opsatte for os selv i 2000, helt sikkert var ambitiøse og kunkunne være nået af donorlande. I lyset af disse tilsagn over for udviklingslandene er detsørgeligt, at visse europæiske lande i så høj grad undlader at leve op til deres oprindeligeforpligtelser. Det er eksempelvis skuffende, at mit land – Italien – nu bidrager med etsørgeligt lavt tal på 0,16 % af BNP.

Vi må indføre et bindende tilsagn fra alle lande om, at de skal nå op på 0,7 % af BNP senesti 2015 som fastlagt af Kommissionen. Alle lande bør føle, at det er deres moralske ogpolitiske pligt at holde dette løfte. Det fremragende stykke arbejde, som hr. Cashman harlagt for dagen, gør det muligt for Parlamentet at spille en hovedrolle i at forsvare menneskersværdighed.

Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Millenniumudviklingsmålene erganske vist ikke perfekte, men det, der gør dem fantastiske og anderledes, er, at de stillerkrav om målbare fremskridt, og fordi de er målbare, kan vi se, at vi på nuværende tidspunktikke er på sporet og er nødt til at optrappe vores indsats.

EU-institutionerne – herunder Parlamentet – kan gøre meget for at nå målene. Vi kaneksempelvis benytte reformen af fiskeripolitikken til at støtte fiskere i udviklingslandenefrem for industrialiserede fiskerivirksomheder. Vi kan bruge reformen af den fælleslandbrugspolitik til at fokusere på bæredygtigt landbrug og afskaffe alle direkte og indirekteeksportsubsidier – og vi kan standse ACTA, hvorom Kommissionen endnu ikke har påvist,at de ikke vil hindre adgang til lægemidler og teknologioverførsel. Endelig kan vi erkende,at der ikke kan opnås modersundhed uden kvinders rettigheder.

Alle disse eksempler viser, at udviklingspolitik ikke er et afgrænset område. Aspekter afudviklingspolitikker kan findes i alle vores udvalg, og det bør vi være bevidste om. Udensammenhæng i EU's udviklingspolitik – og ikke blot en hvilken som helst sammenhæng,men sammenhæng i EU's udviklingspolitik i henhold til Lissabontraktatens artikel 208 –når vi ingen steder. Det bør også tages i betragtning, når vi udformer Tjenesten for EU'sOptræden Udadtil.

Endelig vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvilke planer den har for vores forpligtelserefter fristen for millenniumudviklingsmålene, hvilket vi også er nødt til at drøfte på ettidspunkt.

Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Vi må indrømme,at det er beklageligt, at vi her to tredjedele af vejen mod målet er så langt fra at nå deoprindelige målsætninger i millenniumudviklingsmålene. Selv om vi er i en krisetid, er detmindste, vi kan gøre, at kræve, at alle udviklede lande – herunder EU – holder, hvad delover, særlig over for fattige lande, og afsætter 0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand.


I de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene, som jeg følger tæt sommedlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling, er for stor en del af midlerneøremærket til handel på bekostning af programmer til opfyldelse afmillenniumudviklingsmålene. Efter min mening er det nødvendigt at rette op på dennesituation til fordel for millenniumudviklingsmålene som led i disse aftaler.

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne først understrege, hvorvigtigt det efter min mening er for EU at fremme en ambitiøs handlingsplan under mødeti New York. FN skal også omgående vedtage specifikke nye tiltag, der gør det muligt atholde alle vores løfter om solidaritet med de mindst gunstigt stillede grupper i verden.

Rådets konklusioner så sent som i dag er ud fra dette synspunkt et skridt i den rigtigeretning, da Europa fortsat skal gå forrest i kampen mod fattigdom og fungere som entroværdig partner i den globale pagt for udvikling, som millenniumudviklingsmåleneudgør. Med henblik på at nå disse mål skal vi, som alle medlemmerne ved, ikke blot findenye midler til udviklingsbistand, men også den politiske vilje til at omsætte disse mål tilreelle handlinger.

På den anden side mener jeg, at det er på tide, at vi overvejer automatisk at anvende entilgang, der er baseret på menneskerettigheder, til alle de foranstaltninger, der træffes forat nå millenniumudviklingsmålene. Respekt for menneskerettigheder og fremme afmekanismer, der sikrer ansvarlighed, er ekstremt vigtige elementer i forbedringen afforholdene for dem, der lever i fattigdom, og i sidste ende i opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene.

Jeg vil også gerne fremhæve nogle problemområder i Cashman-betænkningen. PPE-Gruppenkan ikke acceptere en ensidig indførelse af en afgift af Tobin-typen som anført i punkt 8,da en sådan afgift er svær at forene med tanken om finansiering af globale offentlige goder.Derudover er det vanskeligt at støtte tanken i punkt 13 om at afskrive de mindst udvikledelandes gæld, mens der er tale om, at disse lande skal påtage sig deres eget ansvar forudviklingsprocessen og opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene.

Endelig omhandler punkt 42 spørgsmål vedrørende vores individuelle samvittighedsfrihed.Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at vi pålægger medlemsstaterne en bestemt holdning tilabort.

Norbert Neuser (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene senest i 2015 afhænger i høj grad af, hvor mange penge derige industrialiserede nationer stiller til rådighed til bekæmpelse af sult og fattigdom,reducering af børne- og moderdødelighed og bekæmpelse af malaria og aids.

Vores konklusion er opsigtsvækkende. Vi kommer ikke til at holde, hvad vi har lovet. Indenfinanskrisen havde vi i Europa som industrialiserede lande lovet de fattigste lande50 mia. USD i år, 2010. Det bliver væsentligt mindre end det, nemlig omkring 36 mia. USD.Selv den aftalte handlingsplan i 12 punkter, ifølge hvilken de rige lande ønsker at afsætte0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand, vil ikke blive overholdt. Visse lande foregår medet godt eksempel, men mit eget land, Tyskland, ser ikke godt ud. Vi bør følge andre landeseksempel, nemlig lande som Sverige, Luxembourg, Belgien, Irland, Det Forenede Kongerigeog endda Spanien.

Enrique Guerrero Salom (S&D) – (ES) Fru formand, hr. kommissær, Hr Cashman! I2000 definerede og identificerede vi de mål, som vi bør opfylde for at bekæmpe fattigdom,udstødelse og ulighed, men vi gjorde også noget meget vigtigere. Vi afgav specifikke løfter,


og vi skabte global fremdrift, som blev støttet af regeringer, ngo'er og udviklingslandeneselv.

Siden da har vi gjort fremskridt, men ikke nok, og krisen får os til at rykke bagud. For noglefå minutter siden hørte vi det euroskeptiske og egoistiske synspunkt, at vi skulle vendetilbage til den virkelige verden. Jeg vil gerne sige, at realisme i dag indebærer, at vi kæmperfor at ændre den globale virkelighed. Det indebærer, at vi støtter betænkningen påplenarmødet i morgen og støtter Rådet, der i sin anden konklusion på mødet i dag anførte,at det er muligt senest i 2015 at nå de mål, som vi afgav løfte om i 2000.

Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne henvise til punkt 22,i hvilket EU opfordres til at afskaffe landbrugseksportsubsidier og "andre ødelæggendeaspekter af vores landbrugspolitik". Jeg mener, at denne tilgang er risikabel, da europæisklandbrug ikke kan overleve uden disse subsidier, særlig i en tid med alvorlig økonomiskkrise og voldsomme prisudsving.

Europæiske landbrugere er under alle omstændigheder hårdt ramt af bestemmelser omproduktkvalitet og dyrevelfærd, som de skal overholde, hvilket stiller dem i en ufordelagtigposition i forhold til eksterne konkurrenter. Jeg mener, at en afskaffelse af eksportsubsidierville være en fejl, som kan få alvorlige konsekvenser, og jeg opfordrer medlemmerne til atstemme imod dette punkt.

Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren,hr. Cashman, for betænkningen og den engagerede fremlæggelse heraf.

Jeg er særlig tilfreds med punkt 48, 49 og 50 om fødevaresikkerhed. Jeg mener faktisk, athans begrundelse er langt stærkere end punkterne i betænkningen, da vi har et reelt problemi EU. Vi bruger mindre og mindre af vores bistandsbudget, hvor der er mest brug for det,nemlig inden for subsistenslandbrug og små familiebrug. Som det fremgår af voresbeslutning om fødevaresikkerhed fra januar 2009, har vi reduceret udviklingsbistandentil landbrug og udviklingen af landdistrikterne fra 17 % i 1980 til blot 3 % i 2006.

Måske kan Kommissionen oplyse os om, hvilke foranstaltninger den træffer for at håndteredet – jeg kan se, at kommissæren nikker, så jeg glæder mig til at høre om det – og endviderefå regeringerne i afrikanske lande til at erkende, at sult er en realitet i landdistrikter, hvorfolk rent faktisk kunne have landbrug, hvis de havde redskaberne til det.

Jeg er grundlæggende uenig i punkt 22. Medlemmerne kender årsagen. Vi bør ikke gåenegang på dette område, og eksportrestitution er ikke problemet.

Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Cashman for hansfremragende arbejde. Vi bør virkelig alle støtte betænkningen fuldt ud og sende et budskabtil medlemsstaterne om, at de skal leve op til deres forpligtelser til at gennemføremillenniumudviklingsmålene for bekæmpelse af fattigdom.

Midt i denne økonomiske krise, der – lad os ikke glemme det – måske skader os, men ogsåskader udviklingslandene, er det ofte udviklingslandenes produkter, som vi undlader atforbruge, og i disse lande stiger fattigdommen, og alle de indikatorer, som vi ønsker attackle med millenniumudviklingsmålene, stiger.

Samtidig begrænser klimaændringer, som vi har forårsaget, adgangen til fødevarer, vandog sundhedsydelser og forværrer vores helbred. Vi har derfor brug for yderligere ressourcertil at bekæmpe klimaændringer og til at hjælpe disse lande med at håndtereklimaændringerne.


Samtidig er vi dog nødt til at opfylde millenniumudviklingsmålene. Derfor skal disseressourcer være adskilte. Jeg bifalder kommissær Hedegaards bemærkning om, atKommissionen har samme holdning.

Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Deter vanskeligt at svare på hr. Cashmans opfordring. Han anmodede alle grupper om attilsidesætte deres partipolitiske uenigheder og bakke op om betænkningen, til trods for atbetænkningen indeholder elementer, der tydeligvis er af ideologisk karakter.

Punkt 42 vedrørende sikker abort og familieplanlægning indebærer eksempelvis principper,som vi ikke uden videre kan støtte. Som EU opfordrer vi ikke staterne til at finansiere liveller til at finansiere ansvarligt moderskab og forældreskab eller til at støtte graviditeter,men derimod til at finansiere abort som prævention og som redskab til fødsels- ogbefolkningsplanlægning.

Vi vil altid være uenige i dette synspunkt. Vi afviser kategorisk denne form for statsstøttetracehygiejnisk praksis, der støtter død og ikke støtter liv, og som støtter abort, men ikkestøtter dem, der vælger at afbryde et svangerskab på grund af samfundsøkonomiskeulemper.

Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren forhans fremragende arbejde. Faktisk bør den manglende opfyldelse af delmålene bekymreos meget, både på grund af visse medlemsstaters manglende vilje og på grund af de objektiveøkonomiske problemer, som krisen har givet anledning til.

Jeg vil gerne kommentere et bestemt spørgsmål, nemlig delmål 8, der henviser tilindustrilandenes bistand til udviklingslandene, og som flere medlemmer allerede har henvisttil. Til trods for at delmålet var at øge bistanden til udviklingslandene til 0,56 % af detglobale BNP, har vi i dag kun nået 0,3 %, med andre ord halvdelen af det fastsatte mål, ogvi har kun nået 0,4 % på europæisk niveau. Hertil kommer det etiske dilemma om, hvorvidtde midler, vi har til rådighed, kanaliseres frem til de steder, hvor der er brug for dem, tildem, der har brug for dem, eller om de ødsles bort i korruption og af korrupte regeringer.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at vi har brug for en udviklingsfilosofi, en økonomisktilgang til situationen og ikke blot lejlighedsvis syndsforladelse for den skyld, som deudviklede lande føler i forhold til udviklingslandene.

Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Millenniumudviklingsmålene er uden tvivlvigtige, hvis vi skal sikre, at de fattigste kan leve et værdigt liv i deres eget land. Enhver medet rimeligt grundlag for overlevelse i sit eget land vil ikke være nødt til at lægge sit liv ihænderne på menneskesmuglere. Jeg vil også især fremhæve kampen mod alvorligesygdomme, særlig sygdomme, der rammer mødre og børn. I denne henseende bør viimidlertid også minde medicinalindustrien om dens forpligtelser og sikre, at der kan leveresen øget mængde generisk medicin.

Hvis vi yder udviklingsbistand, bør vi imidlertid også kunne forvente samarbejdsvilje. Iden forbindelse forventer jeg samarbejdsvilje fra modtagerlandene i forbindelse medhjemsendelse af ulovlige indvandrere til deres respektive hjemlande. Endelig skal vi ogsåsørge for, at midlerne anvendes på en bæredygtig og forståelig måde. Skatteydernes hårdttjente penge må ikke forsvinde ad mystiske kanaler.


Én ting står helt klart, og det er, at vores medlemsstaters ydeevne er meget begrænset, ogjo hurtigere vi kommer ud af krisen – det vil sige jo hurtigere EU kommer ud af krisen – johurtigere vil vi kunne yde langsigtet bæredygtig bistand.

Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg vil især gerne takke hr. Cashman.Udviklingsbistand og bekæmpelse af fattigdom må ikke blive en form forvelgørenhedspolitik – eksempelvis ved at anvende princippet om pisken eller guleroden.Vi har tværtimod brug for troværdige, forudsigelige og bæredygtige rammevilkår, som gørdet muligt for folk at leve og arbejde under ordentlige forhold og tjene til livets ophold. Vimå ikke kun se på ansigtsløse tal. Vi skal tænke på de mennesker, der er ramt, og på deresskæbne. Vi må ikke spilde vores energi på at finde på undskyldninger for, hvorfor vi ikkekan eller ikke vil leve op til vores forpligtelser. I stedet bør vi bruge vores energi på en seriøsdrøftelse af de forslag til finansiering af udviklingsbistand, som vi er blevet forelagt –eksempelvis afgiften på finansielle transaktioner.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLINæstformand

Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Det var en spændendedrøftelse. Jeg vil blot svare på et par bemærkninger, der kræver præcisering.

Millenniumudviklingsmålene bør og kan nås, og det siger jeg med fuld ansvarlighed. Deter ikke blot min holdning, men FN's holdning. Det er holdningen i industrilandene og iudviklingslandene, og vi er nødt til at gøre en indsats.

Det er også meget vigtigt, at Parlamentet på det kraftigste opfordrer til et løfte om 0,7 %af BNI. Jeg ved, at det er en del af suveræniteten, at hvert enkelt land træffer afgørelse omsit eget budget, men hvis Parlamentet ikke vil opfordre hertil, hvem vil så ellers gøre detmed så stærk en stemme? Det er rigtigt, at vi skal være ansvarlige, men Parlamentet harstor vægt på området. Parlamentet må ikke undervurdere sin styrke inden for dettespørgsmål, og jeg mener, at det er meget vigtigt at sende dette budskab.

Jeg mener, at det er vigtigt også at styrke vores forhold med Afrika syd for Sahara. Jeg ved,at der har været mange skuffelser, men som ny i dette job mener jeg – med alle de kompleksespørgsmål, der er forbundet med kolonialisering, den kolde krig og udvikling – at Afrikasyd for Sahara fortjener særlig opmærksomhed.

Det er vigtigt at drøfte handelsspørgsmålet, og vi bør drøfte fair trade, men vi ved, at disseensidige handelspræferenceordninger ikke har bidraget til landenes udvikling. De har hellerikke været en væsentlig del af den regionale handel, og vores nuværende tilgang er at sikrevilkår for fair trade, investering med henblik på handel og især regional handel. Jeg mener,at det er den rette tilgang, og vi bør styrke den. Jeg vil arbejde sammen medhandelskommissæren. Han var i en kort overgang udviklingskommissær, og han er megetengageret i emnet.

Skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt er et vigtigt spørgsmål, men jeg mener, at en delaf ansvaret for at oprette et stærkt globalt system, således at skatteunddragelse og ulovligkapitalflugt forhindres, ligger hos G20 og EU. I forbindelse med vores forslag retter vi ogsåsærlig opmærksomhed mod støtte til et ejendomsregister, da vækst ikke er mulig uden etstærkt ejendomsregister og retssystemer, der bakker op om det.


For så vidt angår landbrug og fødevaresikkerhed, er det rigtigt, at det er centrale elementeri vores politik, men en del af pengene til fødevaresikkerhed ydes i form af budgetstøtte, ogde kommer derfor ikke altid korrekt til udtryk i statistikkerne. Vi er nødt til at overveje,hvordan de kommer til at fremgå bedre, men vores engagement fremgår klart af voresfødevarefacilitet og de penge, der afsættes til oprettelsen heraf.

Jeg vil gerne afslutningsvis støtte Michael Cashmans opfordring til tværpolitisk støtte tilbetænkningen. Jeg ved, at visse spørgsmål giver anledning til uenighed, men de bør ikkedele Parlamentet og forhindre stor opbakning til betænkningen. Vi har brug for denneopbakning, fordi samfundet har brug for den, og hvis Parlamentet giver overvældendestøtte til betænkningen, vil det være lettere for de samfund, der bekymrer sig omudviklingspolitik, at fremme denne dagsorden og i højere grad opnå succes.

Michael Cashman, ordfører. − (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke forde afsluttende ord. Jeg er helt enig.

Det har været en interessant drøftelse. Jeg vil gerne takke skyggeordførerne, som jeg virkelighar nydt at arbejde sammen med – hr Svensson, hr. Donskis, fru Sargentini, fru Zimmerog alle de andre. Min hukommelse er desværre blevet værre – det kommer med alderen.A propos alder vil jeg blot sige, at jeg ikke ønsker at leve flere år og være vidne til merelidelse, sult, fattigdom og øget dødelighed blandt fødende kvinder og børn under fem år.Jeg ønsker at se os nå millenniumudviklingsmålene.

Til dem, der har været forbeholdne over for visse dele af betænkningen, vil jeg blot sige, atjeg håber, at vi ikke behøver at sige til vores borgere, at vi ikke kunne nå til enighed, og atvi ikke kunne stemme for betænkningen, fordi den indeholdt elementer, som vissemedlemmer ikke kunne stemme for. Hvilket signal ville det sende til mennesker, der leveri fattigdom og elendighed – uden vand, uden adgang til sundhedsydelser, uden adgang tiluddannelse og uden adgang til lige muligheder – at der i Bruxelles var elementer i enbetænkning, der forhindrede os i at gøre det rigtige for størstedelen af planeten?

Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre alle mine kolleger her i dag til at stemme forbetænkningen i morgen – ikke for min skyld, for jeg kommer til at gå hjem til en bolig medrindende vand, et liv med sundhedsydelser og kærlighed og forhåbentlig mennesker, dervil tage sig af mig, når jeg bliver gammel og senil. Men tænk på det barn eller den kvinde,der dør under fødslen, tænk på det barn, der dør af malaria eller diarré eller tuberkuloseeller aids eller hiv, og på den unge kvinde, der nægtes adgang til en uddannelse, så hun ikkekan ruste sig til resten af sit liv. Tænk ikke på os her i salen, men på dem udenfor.

Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 15. juni 2010.


Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Som følge af de globale demografiskeændringer, den hurtige befolkningstilvækst og udtømningen af ressourcer, er vi nødt til attræffe vidtrækkende foranstaltninger inden for udviklingssamarbejde. Udryddelse affattigdom og sult, sikring af adgang til uddannelse og forbedring af sundheden, bl.a. vedat bekæmpe sygdom, skal have højeste prioritet i millenniumudviklingsmålene. EU skalhurtigst muligt yde et bidrag til udviklingssamarbejdet som led i sin handelspolitik oginternationale samarbejde. EU's hovedformål skal være at fremme de relevante landesautonomi, uafhængighed og initiativ Det er også vigtigt at sikre, at de finansielle tiltag på


området får den ønskede virkning og når deres klart definerede mål. Efter min mening eren af nøglemodellerne for en bæredygtig cirkulær økonomi, der er baseret på retfærdigeregler, den øko-sociale markedsøkonomi, der er baseret på små, multifunktionelle landbrug.Formålet med millenniumudviklingsmålene bør således være at fremme en model for smålandbrug, der er uafhængige og modstandsdygtige over for kriser, har landbrugsfamilieni centrum og tilskynder til udvikling af ekspertise, der stammer fra den lokale kultur og eropbygget med henblik på at opfylde regionale behov. Denne bæredygtige form for landbrugbidrager til at udvikle regional uafhængighed og sikre fødevareforsyningen, mensmiljømæssige og sociale faktorer tages i betragtning.

20. Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport(forhandling)

Formanden. − Næste punkt er indstilling ved andenbehandling (A7-0162/2010) afTransport- og Turismeudvalget om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik påvedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet medhenblik på konkurrencebaseret godstransport (11069/5/2009 – C7-0043/2010 –2008/0247(COD)) (ordfører: Marian-Jean Marinescu).

Marian-Jean Marinescu, ordfører. – (RO) Fru formand! Det er Parlamentets pligt atudarbejde udkast til retsakter, der vil forbedre situationen og skabe merværdi på de relevanteområder. Jeg mener, at det kompromis, vi drøfter i dag, lever op til disse krav. Kompromisseter blevet indgået efter utallige drøftelser, der desværre undertiden er opstået som følge afpres fra de parter, der er involveret i forordningen.

Rådet har ydet et positivt bidrag ved at indføre bilaget, der indeholder de første nyekorridorer. Det initiativ fremskynder gennemførelsen af forordningen, selv om jeg mener,at de tidsrammer, som medlemsstaterne kræver, på tre og fire år i visse tilfælde er for lange.

Korridorerne etableres på grundlag af visse kriterier, hvoraf det vigtigste er økonomiskeffektivitet. Hver enkelt korridor vil blive forvaltet af en bestyrelse og et ledelsesudvalg. Dekoordinerer gennemførelsen af investeringer, udarbejdelsen af køreplaner, udviklingen afterminalerne og standardiseringen af forordninger.

Køreplanen vil stadig blive udarbejdet i henhold til direktiv 2001/14/EF. Der vil bliveetableret ét enkelt kontaktpunkt for fordeling af kapacitet inden for den køreplan, derallerede er vedtaget. Det er et vigtigt skridt i forhold til både gennemsigtighed og effektivitetfor transportvirksomheden.

Gods har ikke førsteprioritet. Passagertrafikken vil ikke blive forstyrret. Tværtimod kanden eventuelt opnå fordele, fordi beslutninger koordineres på korridorniveau. Hvis trafikkenafreguleres, vil de regler, der indføres på korridorniveau, finde anvendelse med henblik påså vidt muligt at begrænse den periode, der er nødvendig for at vende tilbage til normaldrift.

Jeg mener, at Rådets aftale om at åbne korridorerne for alle relevante aktører er en andenvigtig fordel ved forordningen. Det er også muligt, at medlemsstaterne ikke vil bliveinddraget i oprettelsen af en korridor af vigtige årsager.

Den krise, der blev affødt af vulkanasken, understregede den manglende koordinering afjernbanetrafikken på europæisk niveau. Virksomhederne fik ikke udnyttet muligheden forat demonstrere, at jernbanetrafik kan være et alternativ til lufttrafik. Gennemførelsen af


den første jernbanepakke har faktisk meget tydeligt vist, at denne sektor ikke har et reeltindre marked.

Forordningen er et fremskridt i retning mod at gøre jernbanegodstransport mere effektiv.Det er fortsat op til medlemsstaterne at finansiere udviklingen af deres jernbaneinfrastruktur.Jeg er overbevist om, at markedsbehovene vil understrege fordelene ved sådanneinvesteringer. Under den nuværende krise, hvor der også er brug for at nedbringeCO2-emissionerne, er det indlysende, at transport af gods med jernbane er en positiv faktor,der bør tages alvorligt.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke skyggeordførerne, hr. Liberadzki, fru Bilbao,hr. Eppink, hr. Cramer, det spanske formandskab og især Jesús Izarzugaza og personaleti Transport- og Turismeudvalget. Jeg vil også gerne takke Mathieu Grosch for hans støtte.

Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne førsttakke ordføreren, da hr Marinescu og hans skyggeordførere har gjort et meget positivt ogvigtigt stykke arbejde. Nu er vi ved afslutningen af andenbehandlingen, og Kommissionenvil gerne igen – i de stærkest mulige vendinger – understrege den politiske og industriellebetydning af det emne, som Parlamentet skal træffe afgørelse om.

Uagtet den negative økonomiske cyklus, vi befinder os i, kan vi lære noget, nemlig hvordanvi skaber ny dynamik i jernbanegodstransportsektoren, fordi jernbanegodstransporthovedsagelig er international, og en ubestridelig faktor i dens succes er tilgængelighedenaf jernbaneinfrastruktur af god kvalitet på europæisk niveau. Det er det, kunderneefterspørger. Jernbaneinfrastruktur af god kvalitet på tværs af grænserne er en afgørendeforudsætning for konkurrencedygtigheden i mange markedssegmenter inden forjernbanegodstransporten, og det er afgørende, hvis jernbanetransport skal kunne konkurreremed andre typer transport.

Det forklarer også, hvorfor Kommissionen i udgangen af 2008 foreslog, at der skulleudvikles et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport på basisaf godskorridorer. Disse korridorer forbinder de vigtigste industrielle regioner i Europa,hvorfra og hvortil den væsentligste varestrøm transporteres langs de vigtigste internationaleakser. Det forslag til retsakt, som vi drøfter i dag, indeholder vigtige elementer, der fremmerudviklingen af jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet på internationalt niveau. Disse elementeromfatter samarbejde mellem jernbaneinfrastrukturforvalterne, pålideligheden af deninfrastrukturkapacitet, der tildeles til korridorerne, fornuftig koordinering mellemjernbaneinfrastrukturforvalterne og godsterminalforvalterne og ikke-diskriminerendeadgang til korridorerne for alle operatører.

Rådets førstebehandlingsholdning opretholder det grundlæggende princip i Kommissionensoprindelige forslag, men udvander visse af elementerne. Transport- og Turismeudvalgethar ved andenbehandlingen genindført vigtige ændringsforslag, der skal styrke forordningen,og henter det oprindelige forslag fra Kommissionen tilbage i teksten. Kommissionen mener,at det kompromis, der blev opnået under forhandlingen, er afbalanceret, og at deoverordnede mål i Kommissionens forslag tages i betragtning. Vi er meget tilfredse med,at det er lykkedes Parlamentet at styrke one-stop-shoppens rolle, som i Rådets fællesholdning var blevet reduceret til en simpel postkasse.

Jeg ved, at nogle ønsker at gå tilbage til den fælles holdning. Jeg vil gerne opfordre ordførerenog Parlamentet til at undlade at gøre det, da det ville svække det kompromis, der er opnået.


For jernbanevirksomhederne og andre ansøgere, der ønsker adgang tilkorridorinfrastrukturen, er one-stop-shoppen en betydelig forenkling af den nuværende,meget tunge procedure, da one-stop-shoppen vil kunne træffe afgørelser selv i stedet forat henvise sager til de enkelte infrastrukturforvaltere, der kun dækker nationale sektioneraf de enkelte korridorer. One-stop-shoppen begrænses naturligvis til en katalog- ellerreservekapacitet, det vil sige den kapacitet, som infrastrukturforvalterne allerede selv harbesluttet at sætte til side til godstog. Korridorforvalterne har også flere muligheder, for såvidt angår den måde, hvorpå one-stop-shoppen skal etableres.

Lad mig understrege, at one-stop-shoppen er et fælles organ, der oprettes eller udpeges afden enkelte korridors ledelsesudvalg. Den fungerer som et koordineringsorgan. Det kanvære et teknisk organ i korridorforvaltningsstrukturen eller en af infrastrukturforvalterneeller de organer, der allerede er etableret af Rail Net Europe. Der er således ikke tale om etovernationalt organ, men derimod et redskab, der på en meget gennemskuelig ogikke-diskriminerende måde fremskynder og forenkler tildelingen af kanaler.

Infrastrukturforvalterne er ansvarlige for at definere kapaciteten på forhånd.One-stop-shoppen sælger blot kanaler til ansøgere på grundlag af afgørelser, der alleredeer truffet af infrastrukturforvalterne, vedrørende den på forhånd defineredeinfrastrukturkapacitet. Nogle er gået så vidt som at sige, at Kommissionen med denneforordning ønsker at give godstog forrang for passagertog og hermed truer den effektivejernbanepassagerbefordring, særlig på regionalt og lokalt niveau. Hvis jeg nu skal værehelt ærlig, er det helt ude af proportioner. Det er ikke sådan, forslaget skal læses, og detsvarer overhovedet ikke til den tekst, alle kan læse i artikel 14 og artikel 15. Prioritetsreglerfor tog er ikke noget, som Kommissionen nogensinde ønsker at træffe afgørelse om. Derdiskrimineres systematisk mod godstrafik i dag, fordi passagerbefordring altid prioriteres,selv i forbindelse med forstyrrelser.

Det, der påpeges i teksten, er, at infrastrukturforvalterne selv må tage ansvar for at defineregennemsigtige, konsekvente, ikke-diskriminerende regler for begge typer trafik, således atgodstog, der kører efter køreplanen, ikke systematisk forsinkes i forbindelse medforstyrrelser. Det er efter min mening et rigtig godt kompromis, og hvis medlemmernevedtager det, og det herefter gennemføres korrekt, er Kommissionen overbevist om, at detvil bidrage til fornyet dynamik i jernbanegodstransporten og bidrage til at få den europæiskeøkonomi tilbage på sporet efter den nuværende krise.

Mathieu Grosch, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det er en skam,at Kommissionens erklæring og forklaring her i Parlamentet ikke blev så godt modtaget imedierne som det, visse medlemmer her siger om forordningen.

Kommissæren ramte plet i dag. Etableringen af et europæisk banenet med henblik pågodstransport er – i hvert fald for os – absolut afgørende og ekstremt vigtigt. Forvirksomhederne vil det i sidste ende føre til en praksis, som de ikke er glade for, hvilkettidligere erfaringer har vist. Det drejer sig ganske enkelt om at arbejde sammen med andrelande.

Vi talte for nylig om liberalisering. Vi støtter liberalisering sammen med medlemsstaterne,men 21 medlemsstater præsterer ikke at foretage sig noget som helst, når det gælderjernbanetransport.

Vi taler nu om godstransport. Normalt burde vi ikke være nødt til at udarbejde denne typeforordning. Vi ønsker at bidrage til at gøre godstransport mere effektiv. Adskillige


undersøgelser har vist, at vi er nødt til at overføre mere trafik fra vejene til jernbanerne,men i forbindelse med hvert initiativ til at tænke i europæiske baner, for så vidt angårjernbanetransport, er der altid en virksomhed eller et land, der mener, at de kan gøre detbedre, og at vi bør anvende deres regler.

Jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres arbejde i samarbejde medKommissionen og Rådet. Vi bifalder dette samarbejde. Vi understreger, at passagerbefordringfortsat er en prioritet som fastlagt i 2001. Vi ønsker gennemsigtige regler fra begyndelsenfor at undgå, at der træffes tilfældige beslutninger i kritiske situationer. Alt dette skal givevirksomheder inden for passagerbefordring samt infrastrukturforvalterne i selve landetden nødvendige tillid. Men det ønsker de ikke! Hvordan kan det være? Det skyldes ganskeenkelt, at direktivet vil flytte fokus og udrydde visse monopoler, herunder visse nationalemonopoler.

Morgendagens jernbanesystem kan ikke fungere på den måde. Jeg håber derfor, at vi imorgen vil opnå bredt flertal for det kompromis, som vi er nået frem til sammen, og at de40 underskrifter, der hovedsagelig stammer fra min gruppe, ikke opnår flertallets støtte.Under alle omstændigheder vil jeg gerne takke for medlemmernes arbejde.

Bogusław Liberadzki, for S&D-Gruppen. – (PL) Fru formand! Vi har næsten et års arbejdemed to formandskaber bag os, heldigvis under den samme gode ledelse af hr. Marinescu,med forslaget til forordning, som absolut ville ændre jernbanetransportens udseende.

Jeg vil gerne understrege to centrale punkter. For det første ønsker vi konkurrencebaseretgodstransport. For det andet ønsker vi, at forordningen skal give fuld merværdi. Minpolitiske gruppe øjner chancen for merværdi i den kendsgerning, at vi vil begynde at skabestrukturen for et europæisk jernbaneområde, noget i retning af et indre europæiskjernbanemarked, så vi kan udvikle os fra statslige jernbanesystemer til et europæisk system.

De bestemmelser og løsninger, som i sidste ende betød mest for at overtale os til at støttedenne forordning, er for det første one-stop-shoppen som et koncept, der er bekvemt forkunden. For det andet det faktum, at vi vil åbne ni korridorer i et system, som dækkerkontinentet, så for første gang vil det være muligt at krydse landegrænserne med deltagelseaf alle berørte lande. For det tredje taler vi om det faktum, at dette er en mulighed for atøge interoperabiliteten. For hvad er grunden til jernbanernes store modgang? Meget lavinteroperabilitet. For det fjerde har vi skabt betingelser for, at vi inden for fem år kanfastlægge strategiske investeringsbehov. Endelig er der en køreplan, så vi ikke udsætterprojektet i al evighed, og så der kommer en institutionelt harmoniseret metode til forvaltningaf hver transportkorridor.

Det er disse punkter, som overbeviste os om at give vores støtte, og det kan være, det bliverlovende punkter, hvis det pessimistiske scenarie, som hr. Grosch beskrev, ikke blivervirkelighed, hvis jernbanerne med andre ord ønsker at være en forretning og en industri.

Izaskun Bilbao Barandica, for ALDE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Jeg håber inderligt,at dette direktiv en gang for alle vil gøre godstogstransport til et reelt alternativ tilvejtransport.

Vi er nødt til at nå denne målsætning af energibesparende og miljømæssige årsager, menogså fordi det at konsolidere nogle ægte transeuropæiske jernbanekorridorer vil give øgetfleksibilitet, effektivitet, intermodalitet og valgmuligheder for logistikken generelt og forbevægelsen af varer i særdeleshed. Disse er begge grundlæggende faktorer forrealøkonomiens konkurrenceevne i Europa.


Bag de beslutninger, vi vedtager i dag, ligger mange timers hårdt arbejde, som har resultereti forbedringer af det oprindelige forslag. Det er rigtigt at fastlægge bestemmelser for dekarakteristika, som er nødvendige for, at en jernbanesektion skal opnå kategorisering someuropæisk korridor, for dette vil hjælpe de statslige og regionale myndigheder med atplanlægge, koordinere og forstå hinanden.

Det er også meget vigtigt, at institutioner på alle niveauer integreres i denne planlægning,fordi det er mere effektivt for at optimere investeringerne, og også fordi det er en virkeligsynlig måde til at integrere og opbygge Europa fra grunden og få alle til at føle, at de tælleri europæiske projekter.

I modsætning til hvad vi har hørt og læst de seneste dage, vil jeg gerne sige, at det også eren forbedring at give hver korridor en one-stop-shop som et forvaltningsværktøj. Det erdet mest effektive og mest afbalancerede valg fra et rent politisk synspunkt, det er merehensigtsmæssigt i forhold til tankerne om subsidiaritet og proportionalitet, og det passerind i tanken om det europæiske projekt. One-stop-shoppen vil kunne træffe egnebeslutninger, hvilket vil forenkle den nuværende proces og samtidig være en gennemsigtigog ikkediskriminatorisk måde at tildele kanaler på.

Forvalterne har også forskellige valgmuligheder for, hvordan de skal etablere deresone-stop-shop. Jeg vil også gerne sige, at denne forordning, som kommissær Reding sagde,ikke prioriterer godstransport frem for passagertransport. Det er også noget, der er blevetsagt, og det er ikke i tråd med fortolkningen af artikel 14 og 15.

Endelig vil jeg gerne takke alle grupperne for deres arbejde med at indlemme en del afjernbaneprojektet, som har stor betydning for mit hjemland, nemlig 'Y Vasca'. Dette er etvigtigt spørgsmål for en økonomi som den baskiske, der er en åbenbar eksportøkonomi,og forbedrer klart fremtidsudsigter og muligheder for at udvikle vores handelshavne, dervil spille en vigtig rolle i fremtiden som et grundlæggende element i det, der er kendt som"motorvejene til søs".

Til slut håber jeg, at vi også vil kunne fremme gennemsigtigheden og integreringen afParlamentets rolle i det kommende projekt, for det har været en smule møjsommeligt atnå frem til vores holdning i denne forhandling.

Michael Cramer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer!Først vil jeg gerne takke ordføreren og skyggeordførerne.

Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil ikke prioritere godstransport. Vivil have den størst mulige grad af fleksibilitet for at bruge den tilgængelige kapacitet effektivtfor alle typer banetransport. Vi vil imidlertid have en one-stop-shop som kontaktpunktfor kunder.

Hensigten nu er imidlertid, at one-stop-shoppen også skal træffe beslutning omtogkanalerne. For lande med stor udnyttelse af jernbanenettene og blandede transportformervil det blive en katastrofe. Jeg finder stadig den nuværende ordlyd uforståelig. Jeg rådførtemig derfor med kvalificerede advokater og økonomer. Selv de kunne imidlertid ikke hjælpemig, og vi vil under alle omstændigheder ikke støtte et selvmodsigende, sprogligt misfoster.

Selv om finansieringsbeløbet er reduceret til næsten en tredjedel, fra 20 mia. EUR til8 mia. EUR, er antallet af korridorer øget fra seks til ni. Det er ganske enkelt at nægte at sevirkeligheden i øjnene! Der er f.eks. fire problemer med korridor nr. 3 –Stockholm-Malmø-København-Hamborg-Innsbruck-Verona-Napoli-Palermo. I Hamborg


er der en flaskehals, den faste forbindelse over Fehmern Bælt er cementeret, de to alpinetunneller, der netop er fuldført i Schweiz, bliver ignoreret, og det er meningen, at broenover Messinastrædet skal være et europæisk projekt. Det mere lønsomme, kortere oghurtigere alternativ er forbindelsen fra København via Rostock til Nürnberg gennem dennybyggede alpintunnel til Napoli. Vi vil stoppe klimaændringerne med en alternativtransportpolitik. Meningsløse, storstilede projekter, parret med en fornægtelse afvirkeligheden, vil kun sluge penge. Det er derfor, vi forkaster denne betænkning.

Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Fru formand! Jeg er stor tilhænger afgodstransport på skinner. Det nuværende europæiske jernbanenet skal forbedres ogkoordineres af hensyn til såvel det overfyldte vejnet som miljøet. Mange EU-medlemsstaterhar i årevis forsømt at vedligeholde deres skinnenet til fordel for godstransport på landeveje.Og det betaler vi nu prisen for! Det er på høje tid, at vi politisk opprioriterer togdrift. Vihar brug for handling og et nyt syn på togtransport i Europa generelt.

Men – for der er et men – jernbanen er ikke nogen magisk eller problemfri løsning.Jernbanen har sin akilleshæl: Fragten skal bringes fra produktionsstedet til banen på lastvogn,derefter køres med tog til en banegård i nærheden af slutforbrugeren, hvorefter den atterbringes over på en lastbil på den sidste strækning. Det fordyrer automatisk produktet,forlænger transporttiden og øger den administrative byrde. Så medmindre vi vil lægge alvores industriproduktion helt tæt på en jernbane, følger disse ulemper med.

Vi skal i de enkelte lande se på, hvorledes den nationale situation er, og hvorledes den kanforbedres og koordineres. Vi skal se på, hvordan vi kan samarbejde i stedet for at trækkeen harmonisering ned over staterne. Vores lande og jernbanesystemer er meget forskellige,og det er vi nødt til at respektere og arbejde ud fra.

Michel Dantin (PPE). - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønskeordføreren med et fremragende stykke arbejde. Betænkningen har udviklet sig mellem deto behandlinger og synes at gå i den rigtige retning. I året der er gået, siden vi begyndte atdrøfte dette emne, har jeg bemærket, at offentligheden – i hvert fald i min region – erforbløffet, når den ser, hvor lidt koordination der er mellem jernbaneselskabernei dag.

Hvordan kan vi i Parlamentet retmæssigt kræve større ambitioner, hvad angår miljøet?Bør vi blot udtrykke vores beklagelse over, at København ikke var en fuldkommen succes,når vi i Europa er ude af stand til faktisk at ændre vores godstransport til jernbanetransport,enten udelukkende til jernbanetransport eller til multimodal transport?

Der har udviklet sig nogle sektorer med multimodal transport, og det har taget tid forvognmændene at tilpasse sig, men de har forstået at værdsætte dette systems supplerendemuligheder og bevise, at det er effektivt. Vi kan ikke have en forhandling i dag, hvis derikke efterfølgende kommer noget ud af den; vi har en forpligtelse til at handle, og handlehurtigt.

Det er sandt, at der hinsides denne betænkning kan være nogle problemer her og der medinfrastrukturen. Jeg vil især gerne henlede Deres opmærksomhed, fru Reding, på spørgsmåletom sektioner på tværs af grænsen. De er ofte ikke nogens ansvar, og dog er de denforbindelse, vi har brug for for at fuldføre vores europæiske projekt med succes.

Jeg har også hørt nogle parter, og mere specifikt arbejdsmarkedets parter, udtrykke frygtfor, at nogle beføjelser kan forsvinde. Jeg er imidlertid overbevist om, at dette projektssucces vil give os en mulighed for at arbejde hårdere, og arbejde hårdere i fællesskab. Jeg


føler, at dette i høj grad er et område, hvor Europa kan vise sin praktiske sans over for voresmedborgere. Vi har unægtelig brug for dette.

Saïd El Khadraoui (S&D). – (NL) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer!Jeg vil for mit vedkommende gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres flotteindsats. Efter min mening er det et vigtigt resultat og et resultat, vi kan være stolte af.Jernbanegodstransporten har trods alt i løbet af de seneste 20 år næsten systematisk mistetmarkedsandele til landevejstrafikken, og den blev også hårdt ramt af den økonomiske krise.Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at give jernbanetransporten etyderligere fremstød.

Nærværende forordning er bare ét middel til at forbedre jernbanegodstransportenskonkurrenceevne. Det vil også blive nødvendigt med en hel række andre foranstaltninger,f.eks. for teknisk interoperabilitet og finansiering af infrastruktur. Andre nødvendigeforanstaltninger omfatter en optimering af driften af markedet og fremme af intermodaltransport. Det er imidlertid klart, at udviklingen af internationale godstogskorridorer, somfremmer godstogenes passage gennem Europa, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

One-stop-shop-systemet, som nogle af mine kolleger modsætter sig, er faktisk en måde atgøre brugen af korridorerne lettere, enklere og mere gennemsigtig på for potentielle kunder.Det er ikke en kopi af, hvad nationale infrastrukturforvaltere allerede gør i dag. Det supplerertværtimod deres arbejde og sikrer bedre koordination.

Jeg er også enig med de kolleger, som har fremhævet, at denne forordning ikke vil være påbekostning af passagertogene. Det er imidlertid nødvendigt at etablere klareprioriteringskriterier for at optimere udviklingen af gods- og passagertransporten.

Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Vi er helt enige i behovetfor et indre marked også for godstogstransport. Dette er meget vigtigt. Vi har haft dettelænge på papiret, men desværre har vi det endnu ikke i praksis.

Hvis vi stadig har nogle få divergerende opfattelser, skyldes det den kendsgerning, at vi harforskellige erfaringer i de forskellige medlemsstater, hvad angår jernbanenettets måde atfungere eller ikke fungere på.

Jeg kommer fra Tyskland, hvor det ville være forfærdeligt, hvis jernbanegodstransport blevprioriteret højere end passagertransport. Det ville have en meget negativ indvirkning påden lokale, offentlige passagertransport. Samtidig er vi meget vel klar over, at vi har brugfor et sammenhængende system i Europa. Dette er noget, vi ønsker og har brug for.Spørgsmålet er bare, hvordan det bliver gennemført, hvor mange korridorer det får, og sånaturligvis også, hvem der nu skal fastlægge one-stop-shop-bestemmelserne, hvem derskal tildele togkanalerne. Der er vidt forskellige meninger herom. Nogle mennesker tror,at vi ville skabe et parallelt system, hvis vi havde en one-stop-shop pr. korridor og ikkefunktionelle, nationale one-stop-shopper, som måske skulle inkluderes. Det er den enestekilde til uoverensstemmelse, vi har. Ellers er vi alle enige i, at vi har brug for dennejernbanegodstransport i Europa.

Tomasz Piotr Poręba (ECR). – (PL) Fru formand! Granskning af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseretgodstransport afslører, hvilken stor udfordring det var at opnå enighed om en så vanskeligog politisk betinget sag. Desværre er der imidlertid stadig bestemmelser i denne forordning,som jeg finder kontroversielle, både i forbindelse med jernbanetransportenskonkurrenceevne og jernbaneinfrastrukturforvalternes uafhængighed og spillerum. Jeg


tænker på de bestemmelser, og hovedsageligt det nye stykke i artikel 12, som giver ret tilat tildele infrastrukturkapacitet til one-stop-shoppen for hver korridor, hvorved mankrænker forvalterens eneret i denne henseende og begrænser hans uafhængighed.

Jeg finder også forslaget i stk. 3 meget kontroversielt, ifølge hvilket forvalteren i tilfældeaf andet arbejde skal informere one-stop-shoppen om, at den er blevet booket, ogone-stop-shoppen skal give ansøgeren et svar. Den eventuelle underretning om et afslagvia en one-stop-shops agentur vil uden tvivl forøge bureaukratiet og forsinke processenmed tildeling af togkanaler, idet den samtidig reducerer muligheden for at reagere medfleksibilitet på transportvirksomhedernes skiftende behov. Det er indlysende, at dette kanreducere jernbanetransportens konkurrenceevne.

Noget andet, der er meget tvivlsomt, er bestemmelserne i stk. 4, som er et brud på princippetom fortrolig behandling af forretningsoplysninger. I stedet for at sikre gennemsigtighed idriften af one-stop-shopper, kan dette blive et værktøj til at bekæmpe konkurrenterne vedhjælp af uærlige metoder.

Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Fru formand! Vi er netop vendt hjem fra TEN-T-dagenei Zaragoza for nylig. På konferencen bekræftede Kommissionen, Parlamentet, det spanskeformandskab og EU's transportministre på ny deres diagnose, nemlig at andelen af gods,som fragtes med jernbane, er kraftig faldende, selv i lande, som var førende på områdetfor kort tid siden, f.eks. Tyskland.

Der var også enighed om, hvilken behandling der skal følges, dvs. om behovet forchokbehandling for at reaktivere denne trafik, for det første, hvis vi ønsker at opfylde voresKyotoforpligtelser, for at reducere udslip, og for det andet på grund af det presserendebehov for diversificering af alternativerne til vejtrafikken, som er ved at tage overhånd, førder sker et totalt sammenbrud.

Der er derfor et presserende behov for at øge andelen af gods, der fragtes med jernbane,men dette skal gøres på europæisk og grænseoverskridende niveau, med en vision forfremtiden. Dette omfatter tog, som er 900 m eller mere i længden på gennemgående ellerprioriterede korridorer med fuld sikkerhed, som foreslået via det europæiskejernbanetrafikstyringssystem ERTMS.

Derfor er dette spørgsmål så vigtigt. Jeg vil derfor gerne lykønske hr. Marinescu og alledem, der deltog i forhandlingerne om den forpligtelse, det repræsenterer, som stadig er enforeløbig forpligtelse med mulighed for indlemmelse af andre korridorer. Jeg er isærtaknemlig for, at man har præciseret, at der allerede er planlagt en stærk synergi medgennemgangen af transeuropæiske netværk. Det er derfor, jeg især gerne vil sige tak forindlemmelsen af godskorridor nr. 16, når den er fuldført, og anerkende betydningen afintermodale havne eller indlandshavne såvel som søhavne.

Som det er blevet sagt, har vi indtil nu set, at andelen af passagertrafik ved jernbanen øgerpå bekostning af godstrafik, og jeg tror, det bedste eksempel på dette er mit hjemland. Såder er ingen grund til bekymring, da der ikke er nogen som helst risiko for, at passagerernemister nogen af de rettigheder, som de har opnået fra godstrafikken.

Med henblik på tildelingen af kanalerne til one-stop-shoppen bør min tyske kollega ikkebekymre sig, for de nationale operatører vil have myndighed til at træffe beslutninger.Deutsche Bahn er beskyttet.


Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Denne forordning om et europæisk banenetmed henblik på konkurrencebaseret godstransport vil, efter min mening, have en negativindflydelse på jernbanedriften over hele Europa. At bruge en forhammer til at jævne vejenfor europæisk jernbanetrafikstyring vil ikke løse de eksisterende problemer. Tværtimodvil det at centralisere og opsplitte ansvaret skabe nye problemer. Hvis godstog for fremtidenprioriteres, vil det give passagertransporten, som vi af miljømæssige årsager gerne vilfremme, en endnu større konkurrencemæssig ulempe.

EU kan ikke kræve en miljømæssigt fornuftig opførsel, gøre vejtrafikken dyrere ved hjælpaf biodieselforordninger og så gennem privatiseringsforordninger fraskille sekundærbanerfra jernbanetransporten og diktere, at der skal være godskorridorer på de storeforbindelseslinjer på bekostning af passagertransporten. Særligt i spidsbelastningsperioderer vi nødt til at gå meget forsigtigt frem, så vi ikke straffer pendlere.

At overdrage beføjelser fra de nationale infrastrukturforvaltere til one-stop-shopperne vilresultere i en opsplitning af ansvaret og således i inflation i det bureaukratiske apparat. Vedat svække de nationale enheder er hensigten åbenbart på sigt at oprette Europas egneinfrastrukturforvaltere, hvilket hverken er fornuftigt eller hensigtsmæssigt. Bestemmelsernei forordningerne vil i tillæg til tabet af beføjelser resultere i et tab af kapacitet som følge afde tidlige togkanalansøgninger. Derfor bør det kompromisforslag, som er til forhandling,efter min mening forkastes.

Axel Voss (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne understrege, at det naturligvis iprincippet er dejligt, at vi opererer på et indre marked, og at vi inkluderer jernbanetransportog godstransport i dette og fremmer samarbejde. Jeg vil bare gerne påpege, at vi harforskellige systemer og jernbanenet i medlemsstaterne. Derfor vil det altid være megetvanskeligt i de tætbefolkede regioner. Vi har ikke adskilte systemer. En one-stop-shop vilmed andre ord de facto resultere i, at godstransporten prioriteres på en eller anden vis, ogselv når nye togkanaler etableres, vil denne form for central enhed også have en tilsvarendeindflydelse på passagertransport. Også her vil vi kunne se, at godstransporten prioriterespå en eller anden vis, selv om det ikke er fastslået eksplicit. Vi er imidlertid nødt til at sikre,at passagertransporten også forbliver en attraktiv valgmulighed i de tætbefolkede regioner.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Kommissionen har de seneste årfokuseret på tre hovedretninger for udviklingen af banetransport, nemlig øget konkurrence,forbedring af de nationale banenets interoperabilitet og sikkerhed og udvikling afbanetransportens infrastruktur. Jernbanegodstransporten i EU udgør imidlertid kun 18 %af den totale mængde internt gods.

For at fremme effektiviteten af jernbanegodstransporten i forhold til andre transportmidlermå EU etablere og sikre en så effektiv drift af godstogskorridorerne som muligt. De skalvære designet til at garantere kontinuiteten i hver korridor ved at sikre de nødvendigeforbindelser mellem forskellige eksisterende jernbaneinfrastrukturer og ved at tildele dennødvendige kapacitet langs hele korridorkanalen.

Oprettelsen af en sådan korridor skal sikre bedre forbindelser til jernbaneinfrastruktureni nabolandene. Jeg tror, at det er vigtigt for de infrastrukturforvaltere, som er involveret igodstogskorridoren, at anvende interoperable it-applikationer til behandling afanmodninger om tildeling af internationale kanaler og drift af international trafik ikorridoren.


Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! For det første vil jeg sige, at EU gør en skrækkeligstor indsats. Alene i sidste uge havde vi succes i EU-Domstolen med roamingtaksterne. Jegtror, kommissær Reding spillede en meget vigtig rolle heri – gratulerer med det.

Motorvejene til søs er et andet eksempel, som kolleger har nævnt, og nu drøfter vi dettemeget vigtige emne, nemlig jernbanegodstransport. Jeg tror, hr. Marinescus pointe er vigtig.Selv om mængden af gods, som fragtes med jernbane, er gået tilbage gennem årene, harklimaet nu ændret sig. Med den globale opvarmning og den vulkanske aske er folk merevillige til at rejse med tog og sende gods med tog. Jeg ved, der er vanskeligheder, menvindingerne er kolossale i form af lavere omkostninger, mindre forurening, færretrafikpropper og færre ulykker på vejene. Hvis jeg får lov at komme med et ordspil, så erDe på rette spor – jernbanesporet! Gid De må holde dampen oppe og få lige så megetsucces, som De fik med roamingpriserne.

Werner Kuhn (PPE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne understrege,at hvad angår fortsat liberalisering og åbning af jernbanemarkedet, så udgør bestemmelserneom prioritering af godstransport et skridt i den rigtige retning i form af konkurrence påjernbanenettene over hele Europa.

Hvis vi ønsker, at disse bestemmelser om prioritering af godstransport skal godkendes, ervi naturligvis også nødt til at overveje det faktum, at der i Europa er lande som Tyskland,som er nødt til at gennemføre størstedelen af transitten. Flere talere har allerede nævnt, atvi i Tyskland har lagt vores korridorer tværs igennem de store byregioner. Kommissionenlagde korridorerne for prioriteret gods her, og det integrerede system, som har fast køreplanfor lokal togpassagertransport og også tillader langdistancetransport med faste intervalleri Tyskland såvel som godstransport, er nødt til at være specielt godt koordineret. Hvisone-stop-shoppen derfor skal fungere ordentligt, er den ganske enkelt nødt til at kunnefungere i fuldkommen harmoni med den relevante nationale infrastrukturoperatør.

Josefa Andrés Barea (S&D) – (ES) Fru formand! En af de transeuropæisketransportkorridorer er den jernbanekorridor, som er kendt som "Middelhavskorridoren".Den er en afgørende forbindelse, som vil forbinde Nordafrika med Europa.

Den er livsvigtig for Spanien, for denne linje er en prioritet i betragtning af, at den villeknytte Algeciras sammen med Europa. Den ville ikke udelukke andre prioriterede korridorerog ville gå igennem Almería, Murcia, Comunidad Valenciana og Catalonien. Årsagen hertilblev nævnt af kommissær Reding, nemlig større økonomisk aktivitet og en størrekoncentration af landtransport. Dette er en af de to betingelser. Den ville skabe mulighedfor at knytte forbindelse til forskellige søhavne i Middelhavet. Vi er nødt til at skabeøkonomisk fremdrift og være konkurrencedygtige – noget kommissæren også sagde – fordette område producerer mere end 50 % af den spanske eksport.

Hvis vi fremmer et strategisk jernbanenet langs Middelhavet, vil vi derfor opnå størrekonkurrenceevne for Spanien og for Europa.

Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Bane frem for vej bør være det ledende principfor europæisk godstransportpolitik i det 21. århundrede, og i stedet for at udvideEU-direktivet til at lægge til rette for godkendelse af "gigalinere", skal vores mål være atflytte godstransporten over på jernbanerne. Jernbanerne bør i sidste instans være hurtigereog mere lønsomme for transportvirksomheder og derfor også attraktive nok til, at deforlader vejene.


Det, der overrasker mig ved dette udkast, er den kendsgerning, at det ikke nævnerBrenner-basistunnellen. Denne tunnel er trods alt et centralt element i den 2.200 km langejernbaneforbindelse fra Berlin til Palermo og et vigtigt projekt i forbindelse med dettranseuropæiske net. Som vi alle ved, er der en hel del usikkerhed om de midler, som Italienskal fremskaffe, og EU nægter at afgive flere juridisk bindende økonomiske løfter forperioden efter 2013.

Brenner-basistunnellen må ikke blive et sort hul til milliarder af euro. Jeg forventer klarinformation om dette projekt. Det skylder vi skatteborgerne og dem, der bor nord og sydfor Brenner-basistunnellen i Italien og Østrig.

Georges Bach (PPE). - (FR) Fru formand, fru kommissær! Jeg er enig med min kollega,som nævnte tidligere, at der stadig er meget, der skal gøres. Jeg tror ikke desto mindre, atdette forslag er et stort skridt i den rigtige retning. Jeg tror, denne forordning har potentialetil at kulminere i et ambitiøst europæisk projekt. Det er på høje tid, vi træffer foranstaltningerfor at øge jernbanegodstransportens konkurrenceevne, særligt ved at fremme samarbejdeog koordination på alle niveauer.

Jeg deler ikke bekymringerne i nogle medlemsstater, som opfatter denne forordning somen trussel mod nationale operatørers kontrol over jernbanenettet og frygter, at det kangive ulemper for passagertransporten. Jeg tror ikke, denne forordning får nogen negativekonsekvenser for togpassagertransporten. Den vil tværtimod hjælpe med at øge kvalitetenaf jernbanegodstransport og forhindre nogen yderligere overgang til vejtransport.

Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Lad mig takkeParlamentet for det arbejde, der er gjort, og lad mig også sige, at de konklusioner, som erfremlagt af ordføreren, vil sende et meget klart signal til medlemsstaterne og tilinteressenterne, fordi vi alle ved, at godstogskorridorerne er nødvendige for revitaliseringenog udviklingen af jernbanegodstransporten. Og vi ved også, at gennemførelsen af dem skalvære koordineret og kohærent på europæisk niveau. Vi oplever aktiv deltagelse fra allejernbaneaktørerne.

Lad mig i lyset af denne forhandling endnu en gang understrege to ting. Det første er, atone-stop-shoppen ikke er et overstatsligt organ, men et operationelt værktøj, der skal gørekanaltildelingsprocessen mere effektiv. Det andet er, at denne forordning kan blivegennemført med fuld respekt for andre transportformers behov for kapacitet, særligtpassagertransporten. Kommissionen mener, det vil være rigtig godt for Europa, hvis detteforslag kunne blive vedtaget med et stort flertal i morgen.

Marian-Jean Marinescu, ordfører. – (RO) Fru formand! Kompromiset støttes af mindstfire politiske grupper. Det støttes også af Kommissionen, og der vil også blive afgiveterklæring herom i morgen. Kompromiset støttes af de europæiske sammenslutninger aftransportvirksomheder og infrastrukturforvaltere.

Vi har et enkelt ændringsforslag, der er stillet efter pres fra en enkelt operatør på markedetfor jernbanegodstransport, som faktisk efter min mening spiller et svigefuldt spil. Denlokale presse drøfter forstyrrelser i passagertransporten, mens det ændringsforslag, der erstillet her i Parlamentet, faktisk refererer til at blive af med det eneste kontaktpunkt, somskaber gennemsigtighed og sikrer en fair konkurrence.

En vedtagelse af dette ændringsforslag vil føre til en forligsprocedure og fjerne enhvermerværdi fra forordningens tekst. Forordningen vil blive nytteløs uden dette enekontaktpunkt, fordi den foretager for få ændringer af den nuværende situation. Der er et


punkt, jeg gerne vil nævne for Dem. De udtalelser, der er kommet her i Parlamentet om,at dette ene kontaktpunkt tildeler kapaciteten, er ikke sande, for kapaciteten tildeles ioverensstemmelse med direktiv 2001/14/EF, ligesom infrastrukturforvalterne for øjeblikketogså beslutter, hvilken rute godstogene skal tage, og hvilken reservekapacitet de skal havetil ad hoc-ansøgninger, mens one-stop-shoppen gennemfører denne tildelingsproces indenfor rammerne af de beslutninger, som infrastrukturforvalterne allerede har truffet. Jeg måderfor beklage, men ethvert andet synspunkt fra salen er forkert.

Det nuværende kompromis er opnået som resultat af vanskelige forhandlinger. Detnuværende forslag indeholder præcis det, som godssektoren har brug for, nemligtrafikkoordinering, investeringer, forvaltning, standardbestemmelser i tilfælde afforstyrrelser og nem adgang til det frie marked for ansøgere. Et forlig kan ikke give os mere,end vi har nu. På den anden side kan det svække forordningens indhold og gøre den nytteløs.Jeg ville finde det mærkeligt, hvis en enkelt virksomhed skulle kunne vinde en sag modRådet, Parlamentet og Kommissionen. Det siger sig selv, at min anbefaling og opfordringer at stemme for dette kompromis i dets nuværende form.


Afstemningen finder sted tirsdag den 15. juni 2010.


Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Udviklingen af et effektivt og bæredygtigteuropæisk transportsystem kræver en revitalisering af jernbanegodstransporten ved hjælpaf koordinerede foranstaltninger mellem medlemsstaterne og et samarbejde mellemjernbaneinfrastrukturforvalterne om at udvikle intermodalitet, et frit marked ogforvaltningen af gods- og passagertrafikken.

Forslaget til forordning sigter mod at forbedre jernbanegodstjenesten ved hjælp af enprocedure til identificering af de europæiske korridorer, som skal sikre en høj kvalitet pågodstjenesten. Der blev allerede udarbejdet et udkast på ministerplan til godstogskorridornr. 5 i 2006 i henhold til korridoren Østersøen-Adriaterhavet, den paneuropæiske korridorVI og TEN-T PP 23. Det er derfor rigtigt at fortsætte med de forpligtelser, vi har indgået,og forfølge vores etablerede målsætninger, et punkt, som man vendte tilbage til adskilligegange under TEN-T-konferencen i Zaragoza.

21. Valg af en næstformand i Europa-Parlamentet

Formanden. − Jeg informerer om, at jeg fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (KristeligeDemokrater) har modtaget László Tőkés' kandidatur til den ledige post som næstformandi Europa-Parlamentet.

Valget vil finde sted i morgen, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 12.00.

22. Ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager (forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0198/2010) af Ludfordfor Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om rettighederne til tolke- og oversætterbistandi straffesager (00001/2010 – C7-0005/2010 – 2010/0801(COD)).


Sarah Ludford, ordfører. − (EN) Fru formand! De fleste af os har i mere end et tiår erkendt,at EU var nødt til at handle for at styrke mistænktes og tiltaltes rettigheder over hele Unionenog etablere de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre en retfærdig rettergang.Dette inden for rammerne af et langt tættere samarbejde om politiets arbejde ogretsforfølgelse, indførelse af den europæiske arrestordre og det faktum, at mange EU-borgereudnytter retten til fri bevægelighed og kan have et sammenstød med loven i ukendteomgivelser.

Der var et forsøg på en omfattende foranstaltning om såkaldte proceduremæssige garantier,som fik stærk støtte fra parlamentsmedlemmerne, men den løb panden mod en mur iRådet i 2007.

Jeg glædede mig over, at Kommissionen sidste år (og jeg glæder mig over at se næstformandReding her til denne forhandling), støttet af det svenske formandskab, genoptog sagen iform af en køreplan med et halvt dusin enkeltforanstaltninger. Denne er den første, derser dagens lys. Dette direktiv fastslår, at man, hvis man bliver mistænkt eller arresteres,forhøres eller stilles for en domstol og ikke forstår landets sprog, har ret til tolke- ogoversætterbistand på visse betingelser til politiforhør, høringer, møder med sin advokatosv. Groft sagt skal du stilles på lige fod med de lokale.

Grundlaget for samarbejde mellem medlemsstater i strafferetlige anliggender er gensidiganerkendelse, den næsten automatiske anerkendelse af domstolenes afgørelser i andreEU-lande baseret på gensidig tillid, men det er ikke klogt bare at gå ud fra, at tilliden er der.Den skal fortjenes gennem alle EU-landenes fulde overholdelse af visse standarder forretlige anliggender og retfærdig rettergang.

Alle i denne forhandling har sikkert beskæftiget sig med sager, hvor vi ikke mener, at eneller anden fik en retfærdig rettergang. Jeg har for nylig beskæftiget mig med GarryMann-sagen, hvor Garry Mann blev sendt tilbage til Portugal i henhold til en europæiskarrestordre. I den oprindelige retssag blev både tiltalen og dommen afgivet mundtligt. Hr.Mann vidste ikke, hvad han var tiltalt for, før efter han blev dømt. Tolken var en lokal frisør,en ven af dommerens kone. Da han blev deporteret tilbage til Det Forenede Kongerige, fikhan et simpelt brev på engelsk, som i praksis fastslog, at han ikke skulle vende tilbage tilPortugal i de næste to år, og dog blev der flere år senere udstedt en europæisk arrestordrepå ham for at tilbagekalde ham, så han kunne afsone sin straf.

Mangel på ordentlig og professionel sproghjælp har også vist sig at være en af fejlene i densag, jeg beskæftiger mig med i Grækenland, om Andrew Symeou.

Målet med denne foranstaltning er ikke bare at sørge for, at medlemsstaterne gennemførerartikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, men også at udvikle densminimumsstandarder yderligere. Som køreplanen fra november sidste år fastslog, er derplads til yderligere foranstaltninger fra EU-hold for at sikre fuld gennemførelse med respektfor konventionens standarder og, hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre ensartet anvendelseaf disse standarder og at hæve dem.

Jeg tror, at Parlamentet brugte sine nyerhvervede beføjelser i henhold til Lissabontraktatenvedrørende fælles lovgivningsansvar godt. Vi kæmpede hårdt med stor hjælp franæstformand Reding, som jeg hylder for indsatsen, og hendes embedsmænd for at hævestandarderne på visse centrale punkter, inklusive tolkning af kommunikation mellem denmistænkte og advokaten i alle retssagens stadier, den mistænktes ret til at gøre indsigelse


mod afgørelsen om, at der ikke er behov for tolkning eller oversættelse, og også retten tilat klage over kvaliteten af tolkningen.

Vi sikrede retten til at begrænse anvendelsen af delvis oversættelse, så alt væsentligt materialeskal oversættes, og mundtlige undtagelser skal i sandhed være undtagelser, og den mistænktebør ikke få lov til at give afkald på retten til oversættelse uden forudgående rådgivning.Dette er bare nogle af de centrale punkter.

For at opsummere har jeg en stærk tro på den europæiske arrestordre, men vi har brug forkøreplanens program for at styrke borgernes rettigheder og få den til at fungere bedre. Atstyrke beskyttelsesforanstaltningerne og forsvarets rettigheder handler på ingen måde omat være blødhjertet over for kriminalitet. Det handler om at slå hårdt ned på kriminalitet.God, effektiv retspleje gennem afgørelser af høj kvalitet betyder, at vi fanger flere kriminelle,og at skære ned på udgifterne er ikke det mest fordelagtige, eftersom folk, hvis de får endårlig retsafgørelse eller oplever dårlig politipraksis, vil appellere.

Billig retspleje er ingen retspleje. Jeg lægger derfor dette direktiv i Deres hænder. Jeg takkerdet spanske formandskab, som vi har haft en god forhandlingsproces med, ligesom vi harhaft med Kommissionen, og jeg vil i min opsummering behandle de ændringsforslag, somplenarforsamlingen har stillet.

FORSÆDE: Diana WALLISNæstformand

Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Det er rigtigt.Proceduremæssige garantier er en topprioritet på retsplejeområdet i de kommende år, forvi har brug for disse minimumsstandarder for tiltaltes rettigheder i straffesager. De eruomgængelige for at fremme virkelig gensidig tillid mellem retsmyndighederne i forskelligemedlemsstater. Uden denne tillid vil gensidig anerkendelse aldrig fungere ordentligt.

Dommere og anklagere skal have tillid til, at der opretholdes en fælles kerne afgrundlæggende rettigheder, uanset hvor i EU retssagen finder sted. Borgerne skal væresikre på, at minimumsstandarder for proceduremæssige rettigheder vil styrke deres tillidtil vores retssystem og også til EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Derfor byder jeg varmt velkommen til den aftale, som de to medlovgivere har indgået. Jegvil gerne rette en særlig tak til ordføreren, Baroness Ludford, og hele LIBE-Udvalget forderes fremragende arbejde med denne sag.

Som kommissær glæder jeg mig over, at mange af kompromisløsningerne henter inspirationfra vores forslag fra marts 2010. Forslaget skulle nå frem til det, som Parlamentet nu ernået frem til, nemlig at sikre høje standarder for tiltalte og undgå enhver risiko for at kommeunder den europæiske menneskerettighedskonventions acquis. Direktivet vil i sin nuværendeform hæve minimumsstandarderne. Konsekvent tilbud om tolkning i straffesager ogoversættelse af væsentlige dokumenter vil ganske enkelt resultere i, at retten til en retfærdigrettergang opretholdes på en mere systematisk og strømlinet måde. Jeg er helt enig medordføreren i, at billig retspleje ikke er retspleje og i sidste ende fører til flere omkostningersamt til manglende tillid hos både dommere og borgere.

Jeg er også meget glad for, at det var muligt at opnå en ganske hurtig vedtagelse af dettedirektiv. Dette er første etape af køreplanen, hvilket indikerer, at alle institutioner lever optil det løfte, de gav om at behandle denne sag som et prioritetsspørgsmål.


Der er kun ét element, som jeg er nødt til at erklære mig uenig i, og det er kravet fra noglemedlemsstater om at udvide gennemførelsesperioden til 36 måneder. Kommissionenmener, at tre år er overdrevet lang tid, for ingen af medlemsstaterne gav noget vidnesbyrdom, at gennemførelsen af denne lovgivning ville blive meget vanskelig. I tillæg vidstemedlemsstaterne også, at denne lovgivning ville blive vedtaget, og de vidste det alleredefor flere år siden.

Når det er sagt, vil jeg i kompromisets ånd acceptere løsningen. Det, jeg siger nu, er megetvigtigt for fremtiden. På betingelse af, at dette ikke vil danne præcedens for kommendekøreplansforanstaltninger – og det vil jeg gerne sætte tre streger under – vil jeg sige ja dennegang, men ikke igen. Jeg vil også gerne understrege, at Kommissionen vil indsætte alle denødvendige, tilgængelige ressourcer for at håndhæve medlemsstaternes forpligtelservedrørende rettidig og korrekt gennemførelse af beslutningen. Dette er i overensstemmelsemed Lissabontraktaten og Stockholmprogrammet.

Som De ved, arbejder Kommissionen allerede på de efterfølgende køreplansforanstaltninger.Jeg vil om meget kort tid stille et forslag om retten til information – meddelelsen omrettigheder. Det vil blive præsenteret i den kommende uge, så det, vi har indledt i dag, vilskride fremad.

Elena Oana Antonescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne starte medat lykønske ordføreren, Baroness Ludford, med alle hendes bestræbelser herpå og takkehende for måden, hun har arbejdet sammen med skyggeordførerne på.

Tilstedeværelsen af fælles standarder er en afgørende betingelse for lidt efter lidt at skabegensidig tillid til medlemsstaternes retssystemer. Retten til en retfærdig rettergang formistænkte eller tiltalte er en grundlæggende rettighed, som artikel 47 i EU's charter omgrundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder værner om. Af mangel på nogensom helst hensigtsmæssige standarder for forsvaret er der imidlertid en risiko for at skabeubalancer mellem de værktøjer, som står til rådighed for anklagemyndigheden, og dengrad af beskyttelse, som ydes mistænktes eller tiltaltes rettigheder.

Der er længe gjort bestræbelser på at konsolidere proceduremæssige rettigheder i EU. Deindledende skridt blev taget i november 2000, da Rådet i overensstemmelse medTamperekonklusionerne vedtog et program med foranstaltninger til gennemførelse afprincippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Dette blev efterfulgt at etforslag fra Kommissionen i 2004 om en rammeafgørelse om visse proceduremæssigerettigheder i straffesager. Man kunne ikke nå til enighed, og forhandlingerne blev skrinlagti juni 2007. Så kom køreplanen fra det svenske formandskab i juli 2009, der foreslog engradvis tilnærmelse til proceduremæssige rettigheder. Kommissionen stillede et forslag ijuli 2009 og i december 2009, efter at Lissabontraktaten og det ændrede lovgrundlag vartrådt i kraft. Endelig har vi initiativet fra de 13 medlemsstater.

Her står vi nu, efter næsten syv år, på vej til at vedtage den første foranstaltning, som fremgåraf køreplanen for proceduremæssige rettigheder, nemlig direktivet om rettighederne tiltolke- og oversætterbistand i straffesager. Jeg ønsker at give udtryk for min tilfredshed meddet resultat, vi er nået frem til efter forhandlingerne mellem institutionerne. Det forslag,vi skal stemme om på onsdag, forbedrer medlemsstaternes forslag betydeligt.

Jeg håber inderligt, at den treårige gennemførelsesperiode ikke vil skabe præcedens for deefterfølgende foranstaltninger i køreplanen, og at medlemsstaterne vil strække sig til det


yderste for at gennemføre alle bestemmelserne i direktivet så hurtigt som muligt og på enordentlig, konsekvent og retfærdig måde.

Carmen Romero López, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! Jeg er også tilfreds medresultatet af dette arbejde, og jeg takker Baroness Ludford, især for den måde, hun hararbejdet sammen med alle skyggeordførerne på.

Dette er det første forslag i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, i hvilketParlamentet har haft en afgørende stemme vedrørende det udkast til direktiv, som blevfremlagt af de tre medlemsstater, og det er vigtigt, at det var et britisk medlem af Parlamentet,som var ordfører for dette forslag.

Som allerede nævnt, har medlemsstaterne anvendt den beføjelse om retligt samarbejde istraffesager, de blev tilstået af Lissabontraktaten, til at fremme initiativer, men manglen påfremskridt vedrørende proceduremæssige rettigheder siden 2004 blev delvist løst af, atdenne første rettighed i køreplanen blev fremlagt af det svenske formandskab.

Vejen lå åben, og den blev midlertidigt blokeret af valget af den nye Kommission. I dettetilfælde besluttede Kommissionen også at fremlægge sit eget udkast til direktiv, som detvar ved at skitsere. Parlamentet stillede ændringsforslag til Kommissionens arbejde. Dettehar derfor været et eksempel på godt institutionelt samarbejde, så ingen tid spildes, og disseprimære proceduremæssige rettigheder hurtigere kan blive indført.

Dette betød, at arbejdet kunne fremskyndes. Vi håber nu, som kommissæren netop harsagt, at de resterende rettigheder, chartret om rettigheder, som er den anden i pakken afproceduremæssige garantier, vil blive fremlagt for Parlamentet så hurtigt som muligt. Vihåber også, at resten af pakken snart kommer, da det ville være meningsløst, at den skulleblive forsinket, så vi ikke kunne få den afsluttet inden for en rimelig periode.

Som de andre talere allerede har sagt, kan området med frihed, sikkerhed og retfærdighedikke etableres, hvis vi ikke begynder med princippet om disse proceduremæssige garantier.Hvordan skal vi kunne leve i et sikkert, retfærdigt og frit område, hvis europæere kan blivetilbageholdt tilfældigt og blive mistænkte, hvis de ikke har disse proceduremæssige garantier,disse minimumsstandarder i medlemsstaterne? Hvad betyder i så fald det Europa, vi ønskerat opbygge?

Det er sandt, som andre talere også har sagt, at truslerne om terror og organiseretkriminalitet kræver, at vi styrker vores sikkerhedsforanstaltninger, og et eksempel herpåer den europæiske arrestordre. Vi er imidlertid alle klar over, at hvis vi ikke har dette Europamed retfærdighed og frihed, så har vi ikke designet den fremtid, vi ønsker os.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

William (The Earl of) Dartmouth (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne spørge fruRomero, hvorvidt det er gået op for hende, at borgere i lande med langt højere standarderfor personers rettigheder, f.eks. Det Forenede Kongerige, er underlagt de langt laverestandarder for personers rettigheder, som er fremherskende i andre europæiske lande ihenhold til den europæiske arrestordre og de andre EU-direktiver vedrørende retligeanliggender.

Er det gået op for Dem?

Carmen Romero López (S&D). – (ES) Fru formand! Ja, spørgsmålet vedrørersandsynligvis de minimumsstandarder, som vi håber på at opnå for medlemsstaterne, men


alle medlemsstater kan selvfølgelig højne disse standarder, og det er naturligvis Deresintention.

Dette betyder at opbygge Europa, så vi kan leve i et område med de ønskedeminimumsstandarder for alle medlemsstater, men med Deres hjemlands og så mange andreeuropæiske landes historiske tradition er jeg sikker på, at der ikke er nogen tvivl om, atdisse standarder vil blive højnet yderligere.

Alexandra Thein, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer!Sikkerhedsmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder arbejder tættere og tætteresammen om at forbedre retsforfølgelse af kriminalitet på tværs af grænserne for at værneom borgernes sikkerhed i EU. I denne forbindelse kunne jeg nævne f.eks. den europæiskearrestordre. Til gengæld udelades de grundlæggende rettigheder for borgere, som anklagesfor kriminalitet, imidlertid af lovgivningen. Trods alle forsøg på at sikre de garantier, somydes af retsstatsprincippet i straffesager over hele Europa, er det hidtil mislykkedes at opnåden nødvendige enstemmighed i Rådet eller at opnå gensidig anerkendelse.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden har vi nu nye muligheder for at beskytte borgernesgrundlæggende proceduremæssige rettigheder i straffesager. Parlamentet kan nu for førstegang ty til fælles beslutningstagning, og nu kræves der kun kvalificeret flertal i Rådet.

Som De ved, er vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa for at beskytteog fortsætte med at udvide borgernes rettigheder. Vi har derfor også arbejdet på at sikre,at alle EU-borgere i fremtiden vil have ret til tolke- og oversætterbistand, hvis de arresteresaf politiet eller stilles for en domstol som tiltalt i en medlemsstat, hvis sprog de ikke talereller forstår.

Det er af afgørende betydning, at straffesager koordineres bedre på tværs af grænserne,men også, at borgernes rettigheder i kriminalefterforskninger og straffesager – f.eks. rettentil en retfærdig rettergang – sikres tilstrækkeligt for borgerne i hele Europa.

Heidi Hautala, for Verts/ALE-Gruppen. – (FI) Fru formand! Det spørgsmål, som fru RomeroLópez netop blev stillet, var åbenbart af meget grundlæggende betydning. Det er netopderfor, vi forsøger at etablere proceduremæssige minimumsstandarder for at give osmulighed for at have tillid til andre medlemsstater, hvad angår f.eks. udleveringen af enperson, der er mistænkt eller tiltalt for en forbrydelse.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes fremragende teamwork med alle voresskyggeordførere. Det vigtigste af det hele er, at vi nu har et direktiv, som skal sikre, at allehar ret til at forstå retsmyndighederne og retsprocessen og at blive forstået i sådannesituationer, hvilket er en af de grundlæggende forudsætninger for retssikkerheden.

Jeg vil også gerne takke ordføreren for at gøre sig den ulejlighed at finde løsninger for athjælpe os med at overkomme visse problemer i de forskellige medlemsstater, takket væreforskellige retskulturer. Det er naturligvis beklageligt, at det skal tage 36 måneder, førdirektivet træder i kraft. Jeg tror ikke desto mindre, at vi er nødt til at acceptere dette resultat,for det er under alle omstændigheder et resultat, som, hvad indholdet angår, giver osmulighed for at komme videre.

Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Fru formand! Min opmærksomhed blev henledtpå et vigtigt spørgsmål, men det var for sent til at stille ændringsforslag i udvalget – etudvalg, som jeg ikke er medlem af. Dette drejer sig om de sprog, som omfattes af direktivet.


Vi værdsætter henvisningen til "oversættelses- og tolkebistand på den mistænkte ellertiltaltes modersmål eller på et andet sprog, som den pågældende forstår" i punkt 10, litrae, i det aftalte forslag. Der er imidlertid en fare for, at ordlyden "eller på et andet sprog, somden pågældende forstår" kunne blive brugt til at begrænse sprogvalget og tvinge den tiltalteeller mistænkte person til at anvende et sprog, som vedkommende ikke har valgt, et sprog,som kunne være til ulempe for ham eller hende, når der er tale om muligvis kompliceredejuridiske anliggender.

Kan kommissæren love, at dette ikke er tilfældet, og at dette direktiv også omfattermindretalssprog?

Vores ændringsforslag henviser til forskellige internationale og europæiske værktøjervedrørende anvendelsen af mindretalssprog og regionale sprog. Vi henviser særligt tilartikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som bl.a. omfatter princippet omikkediskriminering i tilknytning til sprogvalg.

Vi håber, at ændringsforslagene vil afklare dette sprogspørgsmål, at de vil fjerne enhvertvivl, og at de vil få støtte.

William (The Earl of) Dartmouth, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Dette direktiver et i en række af direktiver, hvis samlede virkning er, at enhver borger og indbygger i DetForenede Kongerige kan slæbes i fængsel i andre europæiske lande. Uanset om landethedder Portugal, som i Garry Manns tilfælde, eller Ungarn, som i to vælgere fraSydvestenglands tilfælde, er der ganske enkelt ikke den samme retsbeskyttelse for personersom i Det Forenede Kongerige – uanset hvilke illusioner, der er blevet skabt her i salen.

Dette oversættelsesdirektiv er derfor et figenblad. Det forsøger at sætte plaster på det, dernæsten er en halshugning af Englands tilkæmpede friheder for den europæiske arrestordreshånd. Jeg vil gerne bemærke, at selv på egne præmisser er dette direktiv behæftet med fejl.Afgørelsen om, hvad der er relevant at oversætte, hviler hovedsageligt på anklageren. Derer endvidere en kronisk og absolut mangel på oversættere og tolke, ikke mindst fordi EU'sinstitutioner sluger så mange.

Vores kære kollega Baroness Ludford har mange gange karakteriseret sig selv om en fortalerfor menneskerettigheder. Jeg vil derfor gerne bede hende om, bare denne ene gang, at læggesin besættelse af et føderalt Europa til side og slutte sig til vores kampagne om at ophæveden europæiske arrestordre. Det er det, der betyder noget.

Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Det forslag, der er til forhandling her til aften,er et godt forslag, som fortjener vores støtte, eftersom det giver flere – snarere end færre –rettigheder til EU-borgere. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vilstemme for, men vi vil ikke stemme for de ændringsforslag, der bliver stillet, for ikke atforstyrre det skrøbelige kompromis, vi er nået frem til. Jeg vil imidlertid gerne i denne talebehandle den noget tvetydige situation, som er opstået mellem Rådet og Kommissionenmed hensyn til fremlæggelsen af dette lovgivningsforslag. Faktisk blev der stillet ikke ét,men to forslag. I december sidste år stillede Ministerrådet et lovgivningsforslag, og i martsi år stillede Kommissionen et andet forslag om præcis samme emne. Spørgsmålet, somrejste sig her i Parlamentet, drejer sig om den tvetydige sag om, hvilket forslag vi skal arbejdemed i Parlamentet. Faktisk tror jeg ikke, at dette er første gang, der er sket noget i denretning, og det vil heller ikke blive sidste. Faktisk må vi behandle et andet forslag fraMinisterrådet om den europæiske beskyttelsesordre, selv om Kommissionen allerede harerklæret sin hensigt om at stille sit eget forslag. Rådet beder os godkende sit forslag – jeg


refererer til forslaget om den europæiske beskyttelsesordre – mens Kommissionen bederos om ikke at godkende det. Dem, der udarbejdede traktaten, som gav Rådet beføjelser tilat stille sine egne lovgivningsforslag, havde ganske givet aldrig til hensigt at skabe tvetydigesituationer af denne art, hvor to institutioner skændes om, hvis forslag der bør godkendes.Efter min mening bør det i tilfælde, hvor Kommissionen har til hensigt at stille et forslag,være tilladt at gøre dette, mens Rådet bør afstå fra at stille sit eget forslag. Ellers ville vi endemed situationer, som er karakteriseret af tvetydighed og mundhuggeri, hvilket er bedst atundgå.

Tatjana Ždanoka (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takkeBaroness Ludford for hendes fremragende arbejde for menneskerettighederne.

Jeg taler nu på vegne af parlamentsmedlemmerne fra Den Europæiske Fri Alliance, somrepræsenterer regioner og mindretal. Jeg understreger, at direktivet også finder anvendelsepå uofficielle sprog i EU. Det betyder, at den tolke- og oversætterbistand, der henvises til idirektivet, bør garanteres på regionale sprog og mindretalssprog. F.eks. skal der være rådtil at vælge at benytte sådanne sprog i de retskredse, hvor antallet af indbyggere, der benytterregionale sprog eller mindretalssprog, retfærdiggør det. Det er en skam, at den europæiskepagt om regionale sprog eller mindretalssprog endnu ikke er en del af EU's acquis, men jeger sikker på, at den bliver det en dag, og at der vil blive lagt til rette for, at man i størreomfang kan benytte sådanne sprog i straffesager, selv om det kun er EU, der gør det.

Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først ogfremmest vil jeg gerne have lov at lykønske ordføreren med hendes standhaftighed, eftersomen foranstaltning, der er blevet drøftet i årevis, omsider synes at blive ført ud i livet takketvære Lissabontraktaten. Det er den første af de fem foranstaltninger i Rådets køreplan, derbliver realiseret. Direktivet er af grundlæggende betydning, da det i en tid, hvor vi kan leveog bevæge os frit inden for EU's territorium, er vigtigt for en borger at kunne forstå, hvadder sker med ham eller hende, og være i stand til at gøre sig selv forståelig under så vanskeligeomstændigheder som indledningen af straffesager.

Dette initiativ, der er opstået som følge af Stockholmprogrammet, er et af de initiativer,der får EU's grundlæggende mål til at blive til konkret virkelighed. Det er dette, der giverEU-lovgivningen og Fællesskabets programmer en fornemmelse af, at de har med folksvirkelige liv at gøre, og gør Stockholmprogrammet tilgængeligt for borgerne. Jeg støtterfuldt og fast indlemmelsen af de relevante bestemmelser fra EU's charter om grundlæggenderettigheder og fra Europarådets menneskerettighedskonvention. Efter Lissabon og påtærskelen til vores tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen kan man ikke forventeandet.

Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at henlede opmærksomheden på et afgørendespørgsmål, som betænkningen ikke behandler. Borgere, som tilhører et nationalt mindretalinden for en given medlemsstat, og ofte et temmelig stort mindretal, bør have den sammeret til at anvende deres modersmål i straffesager som borgere, der tilfældigvis befinder sigi denne medlemsstat. Det er endvidere netop i henhold til denne EU-lovforanstaltning, atvedkommende vil kunne anvende sit modersmål.

Dette vigtige juridiske fremskridt bør tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at princippetogså overholdes, når det gælder deres egne borgere, som taler et nationalt mindretalssprog.Konsekvens inden for Unionen kræver, at lovgivning, der falder inden for medlemsstaterneseget kompetenceområde, som i dette tilfælde anvendelsen af mindretalssprog, også børopdateres ved gennemførelsen af EU-lovgivning.


Carlos Coelho (PPE). – (PT) Fru formand! Den kendsgerning, at medlemsstaternesregeringer ikke kunne blive enige, satte en stopper for det første forsøg på at indføre enEU-lovgivningsforanstaltning for at sikre større ensartethed i proceduremæssige garantierover hele Unionen.

Denne nye, gradvise tilnærmelse begynder med retten til tolke- og oversætterbistand istraffesager og er den første af seks planlagte foranstaltninger i køreplanen. Retten tilskriftlig oversættelse af væsentlige proceduremæssige dokumenter eksisterer ikke forindeværende i alle medlemsstater. Selv de steder, hvor den faktisk eksisterer, kan denne retvariere betragteligt. F.eks. er retten til tolkning mellem mistænkte og deres advokater ikkealtid garanteret. Direktivet hjemler disse rettigheder til enhver, der er mistænkt eller tiltaltfor at have begået en strafbar handling, indtil retssagen er afsluttet.

Jeg støtter den aftale, der blev indgået på trepartsmødet. De kompromiser, der blev opnået,er svar på de fleste af de tvivlsspørgsmål, som Parlamentet rejste, og på dem, der fulgteefter Kommissionens forslag. Jeg lykønsker kommissær Reding med at have stillet et godtforslag i første omgang, og jeg lykønsker Baroness Ludford, vores ordfører, med dekompromiser, det lykkedes hende at opnå på de fleste punkter.

Jeg understreger især den skriftlige oversættelse af dokumenter af væsentlig betydning forretssagen og garantien om, at beskyttelsesniveauet aldrig bør være lavere end det, der erfastslået i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Jeghåber, at medlemsstaterne hurtigt vil gennemføre det, der er aftalt, og ikke vil udsættegennemførelsen af dette vigtige direktiv til i sidste øjeblik.

Jeg blev meget glad for at høre fru Reding forsikre os om, at hun vil fremme flerekøreplansforslag med det samme, og jeg vil gerne opfordre hende til at gøre dette. Vi ernødt til at præcisere, at vi også opbygger et Europa for retfærdighed på lige fod med etEuropa for sikkerhed og et Europa for frihed. Endelig glæder jeg mig over at se, at allemedlemsstaterne undtagen Danmark vil være omfattet af disse bestemmelser, eftersombåde Det Forenede Kongerige og Irland har udøvet deres ret til at deltage.

Axel Voss (PPE). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne sige inderligt tak forDeres glødende udtalelser til fordel for de proceduremæssige rettigheder og standarder,som vil bringe os endnu tættere på et indre marked for retfærdighed. Jeg er meget glad for,at det endelig, takket være fru Antonescu, er lykkedes os at fjerne sammendragsprocedurernefra dette område. Det ville have været meget fint, hvis vi kunne have fastlagt endnu flerekrav til oversætterne, for hvad nytter en oversættelse, hvis man ikke kan garantereoversætterens kvalitet? Gennemførelsesperioden på tre år er efter min mening smertelig,men jeg tror ikke, det vil være til ulempe for de berørte på nogen måder, for de har deneuropæiske menneskerettighedskonvention, og hele retstjenesten vil også skulle ændres.Det er også vigtigt for retspraksissen. Jeg takker derfor for, at det er gået så godt.

Evelyn Regner (S&D). – (DE) Fru formand! Denne betænkning repræsenterer etfremskridt for Europa. Det er et godt skridt på vej mod at skabe et Europa forlovformelighed. En stor del vil imidlertid afhænge af, hvorvidt rammeafgørelsen nu faktiskbliver gennemført konsekvent, da en konsekvent gennemførelse af denne rammeafgørelseer absolut central. Hvis der er forskel på minimumsstandarderne, vil det ikke være muligtat skabe tillid til de relevante retssystemer. Vi er nødt til at skabe tillid.


Personligt ville jeg gerne have haft, at den administrative straffeprocedure også var blevetinkluderet, da det nu betyder, at et meget vigtigt juridisk område ikke er dækket. Jeg erimidlertid naturligvis klar over, at dette er et yderst vigtigt og bredt felt. Jeg håber, at detteaspekt også vil blive opfyldt snart med gennemførelsen af Stockholmprogrammet.

Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Det grundlæggende problem med deneuropæiske arrestordre er ikke utilstrækkelige oversættelsestjenester, men snarere, at denhar gjort de nationale domstole fuldstændig magtesløse over for at beskytte deres egneborgere mod uretfærdig udlevering i første omgang.

Min vælger Andrew Symeou er blevet tilbageholdt i det græske fængsel Korydallos i 11måneder, mens han afventer sin retssag. Seks andre britiske borgere, bl.a. Daniel Bell ogGeorge Hollands, risikerer udlevering og varetægtsfængsling i Korydallos.

Den britiske domstol får ikke engang lov til at vurdere det såkaldte bevismateriale imoddem. I Korydallos opbevares de indsatte fire og fire i celler, som er beregnet til én, toiletteter et hul i hjørnet, de får ikke udleveret toiletpapir, stoffer og vold er hverdagskost, og derhøres skrig fra voldtægtsofre om natten.

Den britiske regering bør skamme sig over, at den i tillid til et stykke papir er rede til atdømme britiske borgere til noget, der kun kan beskrives som et lortehul.

Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Det er selvindlysende, atmennesker, som står over for en straffesag, bør have tolke- og oversætterbistand, særligtfordi den europæiske arrestordre tillader udlevering af mennesker for handlinger, som ikkeengang er lovovertrædelser i deres eget land. Dette er imidlertid en af de uudsagteomkostninger ved omfattende migration – en, der ikke blev indrømmet på det tidspunkt,da det startede.

Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Nu er det min tur til at takkeordføreren for det meget frugtbare samarbejde, vi havde. Mange af os i Udvalget omBorgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender stillede ændringsforslag til dennetemmelig vigtige betænkning, og disse ændringsforslag er nu indlemmet i den endeligeudgave.

Faktisk var proceduren ekstremt vanskelig. Konklusionerne er imidlertid frugtbare. Faktiskbør vi, når vi stemmer om dette direktiv, alle forstå, at vi, hvad straffesager angår,konsoliderer beskyttelsen af rettighederne for tiltalte, som taler et andet sprog, yderligere.

De tre år, vi har foran os inden for rammerne af denne køreplan for gennemførelse, erimidlertid tid nok. Vi forventer en hel del fra Kommissionen i form af gennemførelse oghåndgribelige resultater efter gennemførelsen af dette direktiv. Vi har store forventninger.Vi håber, at en hel del vil ændre sig. Det vigtige er imidlertid, som en tidligere taler medrette sagde, at vi ikke udsætter alt til sidste minut.

Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takkealle medlemmerne af Parlamentet, som på meget troværdig og stærk vis har støttet detområde for retfærdighed, som vi er begyndt at opbygge.

Den europæiske Lissabontraktat giver os nu muligheden – ved at give os værktøjerne – tilat gå videre skridt for skridt og fastlægge borgernes rettigheder, hvad enten det er dedomfældtes eller ofrenes rettigheder. Alt er under forberedelse og vil ske inden for kort tid.


Spørgsmålet om flere forslag, som indgår i køreplanen: Ja, efter retten til tolkebistand, somjeg er sikker på, at Parlamentet vil give sin tilslutning til i morgen, kommer retten tilinformation, den meddelelse om rettigheder, som jeg vil fremlægge for Parlamentet indensommer. Den vil så blive efterfulgt af retten til juridisk rådgivning og retten tilkommunikation med sine kære.

Så De ser, at vi bevæger os i en retning, hvor vi tager sigte på at opnå det samme høje niveauaf rettigheder for alle EU-borgere, uanset hvor de befinder sig, og hvad deres problem er.Det gør ingen forskel, om de rejser for at studere, i forretningsøjemed eller i fritiden, debør uanset hvad føle sig hjemme og have samme rettigheder, som de har hjemme, hvorde end befinder sig i Europa.

Et meget vigtigt spørgsmål, som er blevet understreget af adskillige medlemmer, ersprogspørgsmålet. Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, fastslår klart og tydeligt, at dentiltalte, som ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i straffesagen, tilbydes tolkningog skriftlig oversættelse af dokumenterne. Dette betyder nu engang implicit, at det sprog,som retssagen oversættes til, er det sprog, som vedkommende forstår. Så faktisk omfatterdet ikke kun EU-sprog eller mindretalssprog. Det omfatter det sprog, der tales afvedkommende, som er stillet for en domstol. Jeg mener, at dette kun er rimeligt, for vi ernødt til at have en retfærdig rettergang for at opbygge borgernes tillid til vores retssystemog også, og dette er yderst vigtigt, for at sikre den gensidige tillid hos dommerne oganklagemyndighederne i de omkringliggende landes retssystemer, en tillid som ikke kanopnås, medmindre vi også har et sammenligneligt niveau af rettigheder.

Der kom et spørgsmål fra hr. Busuttil og andre parlamentsmedlemmer om procedurer –ikke om proceduremæssige rettigheder, men om interne procedurer – på grund af densamtidige tilstedeværelse af et initiativ fra medlemsstaterne og et forslag fra Kommissionen.Jeg må sige, at i dette tilfælde hindrede dette ikke rigtigt på nogen måde den hurtigevedtagelse af et afbalanceret lovgivningsinstrument af meget høj kvalitet.

Hvorfor skete det? Vi befinder os nu i en meget ejendommelig periode. Vi bevæger os vækfra den tredje søjle og befinder os i en normal situation med fælles beslutningstagning. Jeggår ud fra, at vi efter nogle måneder har lært, hvordan vi bedst anvender de værktøjer, somvi har til rådighed, for at nå frem til de bedste løsninger i en fart. Og når jeg siger nå fremtil de bedste løsninger, mener jeg på den måde, vi plejede at forberede sådanne løsninger,nemlig ved at foretage en konsekvensanalyse og ved også at give folk en anledning til atkomme ind og sige, hvad de mener om vores forslag. Dette er de normale procedurer, somvi er vant til, og som i sidste ende gennem proceduren for fælles beslutningstagning ogefter en offentlig høring og en konsekvensanalyse vil sikre, at vi får en fornuftig politik. Enfornuftig politik, som så kan gennemføres på nationalt niveau uden at skabe flereforstyrrelser end rettigheder, som det uheldigvis er sket tidligere.

Men vi er her med en ny traktat, vi er her med EU's charter om grundlæggende rettigheder,og vi skal tilslutte os den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg har stor tillid til,at vi, hvis vi skulle mødes igen om nogle år, vil sige ja, sammen har vi opbygget det områdemed retfærdighed og grundlæggende rettigheder, som vores kontinent skal blive til.

Sarah Ludford, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke mine utrolig dygtigeskyggeordførere inderligt for deres hjælp. Jeg er glad for, at vi forhandler og stemmer omdette direktiv i denne uge, hvor vi endnu er under det spanske formandskab. Det er historisk,da det er den første strafferetlige foranstaltning, som vi forhandler om med fællesbeslutningstagning, og den første EU-lov om retfærdig rettergang.


Jeg er fuldt ud enig med næstformand Reding om den treårige gennemførelsesperiode. Detvar meget frækt af medlemsstaterne unilateralt at snige dette ind, efter at vi var nået til enaftale mellem Rådet og Parlamentet. De vil ikke slippe af sted med det igen. Jeg vil sige tilUKIP, at der ikke er nogen grund til at blive nationalistisk med hensyn til kvaliteten afretsvæsenet. Jeg er stærkt kritisk over for de lavere standarder i Det Forenede Kongerige,der har udviklet sig i løbet af det sidste tiår, som kontrolordrer, hvilket er husarrest, og 20dages tilbageholdelse uden tiltale. Jeg håber, den nye regering vender helt og fuldt tilbagetil retsstatsprincippet.

Jeg er meget tilfreds med, at mit hjemland og Irland har udøvet deres ret til deltagelse, sådette direktiv vil omfatte 26 lande. Dette direktiv er i Magna Cartas, habeas corpus' ogborgerrettighedernes ånd, hvorimod UKIP ville lade bankrøvere og terrorister slippe fortiltale.

Hvad ændringsforslagene angår, forklarede fru de Brún ændringsforslagene om retten tilat anvende europæiske regionale sprog eller mindretalssprog. Selv om jeg har sympati medderes bevæggrunde, er jeg nødt til at modsætte mig dem, for de passer faktisk ikke ind idirektivet. Testen i direktivet handler om forståelse og evne til at udtrykke sig, somnæstformand Reding sagde. Den handler ikke om retten til at vælge som sådan, så der skalvære en procedure med undersøgelse af personens evne til at tale og forstå, og hvisvedkommende ikke accepterer det tilbudte sprog, vil der være mulighed for at anfægteafgørelsen. Medlemsstaternes nationale lovgivninger, som fastslår rettigheder formindretalssprog, er uanfægtede, selv om disse rettigheder nok i praksis styrkes, eftersomdirektivets rettigheder også gøres gældende, hvis en person, der taler et mindretalssprog,er ude af stand til at forstå retssagen.

Jeg anmoder om, at direktivet vedtages uden ændringer og hurtigt, så det kommer med ilovsamlingen. Jeg ser frem til Kommissionens forslag om de kommendekøreplansforanstaltninger – den første forventes om cirka 14 dage – og jeg ved, at de er imeget gode hænder, når vores iltre champion, næstformand Reding, tager hånd om dem.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Baroness Ludford har tidligere under disseforhandlinger sagt, at UKIP og jeg personligt ønsker at gøre livet lettere for gangstere ogbankrøvere på Costa del Sol. Nu siger hun den slags igen.

Kan jeg spørge Dem om noget, Baroness Ludford? Har De et reelt tal på, hvor mangekriminelle og bankrøvere, der er blevet returneret til England fra Costa del Sol, siden deneuropæiske arrestordre trådte i kraft?

Sarah Ludford, ordfører. − (EN) Fru formand! Nej, men jeg er sikker på, at jeg kanundersøge det og meddele tallet til hr. Batten.

Kan jeg til gengæld, hr. Batten, stille et spørgsmål til Dem, der, som jeg, repræsentererLondon? Hussain Osman, en af de bombemænd, der udsatte London for et terrorforsøg ijuli 2005, flygtede til Italien, utvivlsomt i det håb at forsvinde der. Tidligere ville han måskehave vansmægtet i årevis uden at blive bragt tilbage for domstolen. Han blev bragt tilbageinden for seks uger. Han blev dømt, og han afsoner nu en straf i henhold til en terrordom.Jeg formoder, at De ville have været lykkelig, hvis han aldrig var blevet bragt tilbage for endomstol.



Afstemningen finder sted onsdag den 16. juni 2010.


Raffaele Baldassarre (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til et udkast til rammeafgørelseetablerer grundlæggende forpligtelser, baseret på den europæiskemenneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolsretspraksis. Retten til tolke- og oversætterbistand er afgørende for dem, der må forsvaresig selv i en strafferetssag og ikke kan tale det sprog, retssagen foregår på. EU respektererdesuden i henhold til traktatens artikel 6 de grundlæggende rettigheder, som er sikret afden europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder, som værner om retten til en retfærdig rettergang.

Det forslag, som vi drøfter i dag, er et tilfredsstillende og fuldt ud acceptabelt kompromis.I kompromisløsningerne værnede formandskabet faktisk om de centrale punkter, sommedlemsstaterne havde angivet, med henblik på omkostninger ved gennemførelse afdirektivet og gennemførelsesperioden. I lyset af alt dette glæder jeg mig over de resultater,som er opnået i Rådet og Parlamentet, dvs. at tolkning skal tilbydes på den mistænktesmodersmål eller på et sprog, som den mistænkte kender, mens der kun tilbydes oversættelseaf væsentlige dokumenter, og man vil overveje muligheden af at give mundtlige sammendragaf hoveddokumenterne.

Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Et af målene med EU er at oprette et fælles retligtområde med fælles bestemmelser, intensivt samarbejde og samtidig proceduremæssigegarantier for de involverede parter. Det er endnu mere sensitive anliggender, når det gælderstraffesager, hvor det på grund af emnets sensitive natur og i mange tilfælde forbrydelsensog straffens alvorlige karakter er nødvendigt at have et højt niveau af retlig overbevisningog at sikre, at rettighederne overholdes.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden skal EU ikke kun overholde den europæiskemenneskerettighedskonvention (EMRK), men også bruge den som et grundlag for atfastlægge love på EU-niveau, som yder beskyttelse til mistænkte og tiltalte ioverensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Særligt med henblik på retten til tolke- og oversætterbistand er det vigtigt at garantere alletiltalte muligheden for at være fuldt bevidste om alle dokumenter i sagen og at kunne forståog udtrykke sig på deres eget sprog med en garanti for, at de tilbydes oversætter- ogtolkebistand. Den enkelte borgers mulighed for at have samme evner og nyde sammerettigheder og garantier som dem, de nyder i deres eget oprindelsesland, er et vigtigt kravtil det fælles område.

Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Uanset deres meritter har den frie bevægelighedfor personer, som er en af EU's største sejre, og fortsat indvandring også en mørkere side,nemlig stigningen i antallet af forbrydelser, der begås af udenlandske statsborgere. Når denmistænkte er udenlandsk statsborger, udgør sprogbarrierer et betydeligt problem for eneffektiv gennemførelse af straffesager. Hvis domstolsafgørelser skal anerkendes udenforbehold af andre medlemsstater, bør der være gældende minimumsgarantier for retssageni de enkelte lande. Den tiltaltes ret til oplysninger om tiltalen på hans eller hendes egetsprog er utvivlsomt et grundlæggende element i retten til et forsvar, uden hvilket ingenrettergang kan blive retfærdig. Udkastet til direktiv om tolke- og oversætterbistand istraffesager vil derfor tjene sit formål her uden hensyn til, om hensigtsmæssige principperalligevel allerede er gældende i EU-medlemsstater. Jeg er meget glad for, at Parlamentet


gennem et kompromis mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen endelig har opgivetat indføre mange ufornuftige krav, som kunne have lammet straffesager, særligt i mereenkle tilfælde. Jeg er overbevist om, at udkastet til direktiv i sin nuværende form vil væremed til at opbygge tillid mellem medlemsstaternes retssystemer, mens det samtidigrespekterer deres forskellige retstraditioner.

23. Estlands indførelse af euroen pr. 1. januar 2011 (forhandling)

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0182/2010) af Sciclunafor Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets afgørelse om Estlands indførelse afeuroen den 1. januar 2011 (KOM(2010)0239 – 2010/0135(NLE)).

Edward Scicluna, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg er glad for at kunne præsentere dennebetænkning, som stadfæster Estlands ansøgning om at tilslutte sig euroområdet.

Det er meget sigende, at en lille, men yderst beslutsom EU-medlemsstat kommer og bankerpå døren til euroområdet i så vanskelige tider. Det siger en masse om landet, og det sigerogså en masse om euroen og euroområdet.

Grunden til, at Estland skulle tilslutte sig euroområdet, er ligetil. Estland har opfyldtMaastrichtkriterierne, som var fastslået i traktaterne. Hvad vigtigere er, så må vi huske på,at disse resultater blev opnået under den værste globale finansielle, økonomiske og socialekrise, vi har oplevet i vores levetid. Sådanne resultater, må det siges, er frugten afbeslutsomme, troværdige og vedvarende bestræbelser fra successive estiske regeringer ogdet estiske folk. Endvidere støtter den offentlige opinion i Estland trods euroområdetsnylige vanskeligheder stærkt indførelsen af euroen.

Som ordfører har jeg været i kontinuerlig kontakt med Kommissionen, Den EuropæiskeCentralbank og den estiske regering og besøgt Estland midt i maj, da Kommissionen ogECB offentliggjorde deres konvergensrapporter. De forberedelser, som er gjort af det estiskefinansministerium, parlament og statistiske kontor og centralbanken, gør Estland ære.

Jeg må imidlertid udtrykke min bekymring over den ekstremt korte tid, Parlamentet får tilat fremlægge sin betænkning efter offentliggørelsen af disse konvergensrapporter. Jeg synesikke, det er hensigtsmæssigt. Som det tidligere er blevet sagt, viser det en mangel på respektfor Parlamentet. Jeg indrømmer, at der er sket nogle mærkbare forbedringer, som da ECBog Kommissionen mødtes med Præsidiet og gav en mundtlig redegørelse for fremskridt.Jeg håber imidlertid inderligt, at man ikke følger denne tidsplan, næste gang et land ønskerat tiltræde euroområdet.

Selv om der kan være nogle, der siger, at euroområdet bør løse sine egne problemer, førdet optager nye medlemmer, ville dette efter min mening være en kortsigtet løsning. Sommedlemmer af euroområdet er vi enten tillidsfulde og motiverede nok til at holde hovedetoven vande på det stormfulde hav, som euroen er ude i, eller også taber vi hovedet i etanfald af vanvid og afviser en habil og kvalificeret medlemsstat, som ønsker at indføreeuroen og er rede til at give en hjælpende hånd i nødens stund.

I vores kamp for at genoprette tilliden til euroområdet med foranstaltninger, der skalfremme de offentlige finansers bæredygtighed gennem en tættere statistisk styring, vilEstland efter min mening være et virkeligt aktiv for euroområdet. Landets forsigtigetilnærmelse til offentlige finanser betød, at det ved udgangen af 2009 bekvemt nok havdeet meget lavt – om ikke det laveste – offentlige budgetunderskud i euroområdet. I


mellemtiden har det faktum, at landet har genopbygget store overskud i løbet af de godeår på trods af en massiv økonomisk nedgang på næsten 15 % i 2009, betydet, at detsoffentlige gældskvote på 7,2 % af BNP med en god margen er den laveste i EU og en af delaveste i verden. Estland har kort og godt holdt orden på sit hus under den værst tænkeligeøkonomiske og sociale krise.

Dette anbringer definitivt Estland i den gruppe lande i euroområdet, som har størstbudgetdisciplin og er forberedt på at træffe de vanskelige afgørelser om at opretholdebæredygtige offentlige finanser. Det indeholder også en betydelig politisk symbolik. Estlandsansøgning om indførelse af euroen er et betydningsfuldt symbol for dets nabolande på, atindførelse af euroen bør være en attraktiv mulighed for de lande, som forbereder sig godt.

Endelig betyder dette ikke, at Estland går en enkel økonomisk fremtid i møde.Arbejdsløsheden er ekstremt høj, for det første, og risikoen for inflation i fremtiden er ogsåoverhængende. Derfor er regeringen nødt til fortsat at overvåge prisudviklingen, særligt iovergangsperioden.

Jeg lægger derfor denne betænkning i Parlamentets hænder.

Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gernetakke Edward Scicluna for hans meget afbalancerede og vigtige betænkning om Estlandskonvergens og tiltrædelse af euroområdet.

Jeg vil også gerne lykønske vores estiske venner med, at de har nået denne vigtige milepæl.

Jeg påskønner den overvældende støtte fra Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg den2. juni til Estlands indførelse af euroen. Det er faktisk afgørende for, at kommissionsforslagetkommer videre, og for, at euroen i sidste instans indføres i Estland den 1. januar 2011.

Vi ved alle, at konvergensvurderingen og beslutningen om Estlands indførelse af euroenfinder sted på baggrund af en af de vanskeligste perioder – om ikke den vanskeligste periode– for euroområdet siden dets oprettelse.

I denne henseende er denne positive vurdering af Estland et særlig vigtigt signal, der viser,at ØMU'ens rammer fuldt ud fungerer. Den fremhæver også, at medlemsstaterne ikonvergensvurderingen undersøges på grundlag af deres egen præstation, deres egnefortjenester og med fuld respekt for princippet om lige behandling.

Den positive vurdering af Estland er ligeledes et kraftigt, positivt signal både for markederneog for ikke-euromedlemsstaterne i den nuværende situation.

Lad mig understrege, at Estland ville tiltræde euroområdet på grundlag af en meget stærkstilling med troværdige politikker, en af de stærkeste finanspolitiske stillinger og med langtdet laveste gældsniveau i EU, som hr. Scicluna illustrerede. Mens gennemsnittet i EU iøjeblikket er omkring 75 % offentlig gæld, har Estland et gældsniveau på 7,2 %, hvilketselvfølgelig er en enorm forskel i forhold til gennemsnittet. Selv om den estiske økonomiikke er immun over for krisen, har den også vist sin evne til at operere og tilpasse sig underet system med faste valutakurser i næsten to årtier siden 1992. Derfor forventes selveindførelsen af euroen ikke at blive et større chok for de finansielle vilkår, da den finansielleudbygning allerede er nået langt.

Selvfølgelig vil indførelsen af euroen ikke være det sidste skridt, tværtimod. Hvis Estlandindfører euroen næste år, vil det blive nøglen til politisk disciplin og afpasse skatte-, struktur-og tilsynspolitik mod en succesfuld præstation inden for euroområdet.


Jeg glæder mig over de estiske myndigheders vilje til at berolige euroområdet ogEU-partnerne gennem et formelt brev, der indeholder deres faste forpligtelse tilstabilitetsorienterede politikker og opstillingen af politiske prioriteter i overensstemmelsemed disse.

Parallelt er der et presserende behov for at styrke den økonomiske styring i Europa.Kommissionens seneste forslag sigter både mod en betydelig uddybning af den økonomiskestyring i Europa og en forsigtig udvidelse af euroområdet på grundlag af landenes egnefortjenester.

Det er på den måde, at en stærkere og mere effektiv Økonomisk og Monetær Union skalopbygges.

Jeg vil slutte med at sige, at sagen efter denne uges høring af Parlamentet vil blive fulgt opaf en drøftelse i Rådet senere i denne uge. Hvis alt går som planlagt, forventer vi at havealle relevante retsakter vedtaget i Økofinrådet den 13. juli. Estland får således tid nok til atforberede overgangen til og indførelsen af euroen den 1. januar næste år.

Jeg takker endnu en gang mange gange for Deres støtte til forslaget, og jeg siger hjerteligtillykke til den estiske befolkning!

Gay Mitchell, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren forhans fortræffelige betænkning. Jeg kan støtte hovedindholdet i hans bemærkninger ogligeledes de bekymringer, han giver udtryk for.

Jeg kan navnlig sige, at vi er i stand til at lade Estland tiltræde euroområdet på grund af denestiske befolknings ofre og regeringens og parlamentets lederskab i Estland. Dette lederskabgør mere end blot at skabe orden i tingene og bringe de deraf følgende ofre. Mens nogle afos slikker vores sår, er usikre, hvad angår fremtiden, og spekulerer over euroområdet, harvi her et lille land, der viser vej. Det er ikke blot et forbillede for de andre lande i området,der stræber efter at blive medlem af EU, men også for resten af Europa, idet det styrkervores tillid i denne vanskelige periode.

Nu hvor jeg står her, vil jeg gerne minde Parlamentet om, at der i euroens første 10 år blevskabt 16 millioner job i EU-området – mange flere job end der i samme periode blev skabti USA. Dette er derfor virkelig en støtte til hele projektet på et tidspunkt, hvor det har brugfor støtte fra et modigt parlament, en modig regering og en modig befolkning. Jeg byderEstland velkommen, og jeg synes, landet gør det rigtige.

Erfaringerne fra mit eget land – der også er et lille land – har været næsten helt igennempositive. Tænk på, hvordan det ellers ville se ud for små lande. Hvordan ville det være gåetos, hvis vi ikke havde haft Den Europæiske Centralbank og Kommissionen og ministrenesfællesskab i euroområdet i disse vanskelige tider? Vi ville virkelig være fortabte.

Jeg vil gerne nævne to punkter om boom-bust-cyklussen, som der skal gøres noget ved,og som ikke behøver at blive kontrolleret, og det er aktivspecifik inflation. Jeg nævnte detteover for Den Europæiske Centralbanks præsident to år inden, det blev populært at tale omdet. Kommissionen og ECB er nødt til på en eller anden måde at forsone sig med, at lavinflation og lave rentesatser også skaber aktivspecifik inflation. Det skal der på den eneeller den anden måde gøres noget ved.

Jeg er glad for, at jeg kan støtte hovedindholdet i ordførerens betænkning.


Ivari Padar, for S&D-Gruppen. – (ET) Fru formand, mine damer og herrer! I overmorgenvil vi sammen stemme om Europa-Parlamentets betænkning, der støtter Estlands tiltrædelsetil euroområdet. Det vil være lidt mindre end en måned inden Rådets officielle beslutning.For Estland er tiltrædelse af euroområdet den næste overgangsmilepæl iintegreringsprocessen i EU, og tiltrædelsen er en naturlig del af den fornuftige budgetpolitik,der er ført i Estland i en årrække. Allerede i begyndelsen af den økonomiske krise var voressamfund klar over, at udfordringerne som følge af krisen krævede en fuldstændig nyfremgangsmåde og nytænkning, når det gælder mange af de politikker, der hidtil er ført.Dette betød især mange budgetnedskæringer i 2008 og 2009.

Tiltrædelse betyder, at de bestræbelser, der er gjort i de seneste år, var rigtige, og de senesteårs udviklinger har også vist, hvor vigtigt det er at have troværdige statistikker og undgådobbeltmoral. Jeg er sikker på, at Estland vil fortsætte den meget hensigtsmæssige,gennemsigtige og fornuftige skattepolitik i fremtiden. Vi har indset, at et lille land med enåben økonomi ikke har noget alternativ. Estlands tiltrædelse er et positivt signal til heleEuropa. Vi har tiltro til den fælles valuta som et beroligende lys for enden af tunnellen iden komplicerede økonomiske situation, vi står over for i Europa i dag.

Når Estland har tiltrådt euroområdet, tror jeg, at dette vil have et medlem, der forstår spilletsregler, og som vil være nyttigt ved styrkelsen af Den Monetære Union og den fælles valuta.Jeg for mit vedkommende vil gerne takke mine kolleger, nemlig ordføreren, EdwardScicluna, og skyggeordførerne, for deres betydelige indsats. Jeg vil gerne forsikre Dem om,at Estland er rede til at tiltræde euroområdet.

Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg er glad for at kunne byde Estlandvelkommen som det 17. medlem af euroområdet fra den 1. januar 2011. Vores baltiskenabo er, som tidligere talere allerede har sagt, faktisk et af de meget få lande, der opfylderMaastrichtkriterierne, og som gør det med begejstring.

I det nuværende klima kan vi være sikre på, at Kommissionen, Eurostat og Den EuropæiskeCentralbank meget nøje har undersøgt det hele og ikke har båret over med noget i deresvurdering af tallene. Rådet vil også træffe beslutningen uden nogen politisk fordel.

10 år efter indførelsen af euroen står den som bekendt i øjeblikket over for den størsteprøve og udfordring. At det er lykkedes Estland rent faktisk at opfylde adgangskriterierneunder disse omstændigheder, vidner om et enormt engagement, en utrolig vilje ogusædvanlige bestræbelser. Jeg synes også, at det vidner om, at Estland ønsker at opfyldedisse kriterier, der er fastlagt i traktaten. Estland ved, at det som medlem af EU også erforpligtet til en dag at blive medlem af euroområdet, og den kendsgerning, at landet ønskerat blive medlem så hurtigt, glæder mig personligt meget. Det viser, at der stadig er lande,der virkelig har tillid til dette europæiske projekt.

Det er heldigt, at den estiske regering ikke var nødt til at afholde en folkeafstemning omdenne tiltrædelse, idet vi udmærket er klar over, at borgerne i en vis grad er megetbekymrede. Hvis de følger med i medierne, vil de betragte euroen som en svag valuta ogeuroområdet som en overførselsunion, og de er bange for, at indførelsen af euroen vil føretil store prisstigninger. Det er Slovenien og Tyskland eksempler på, og i Tyskland er detikke uden grund, at den dyre euro er kaldt "Teuro", som er et ordspil ("der teure Euro", dendyre euro). Den kendsgerning, at alt dette blot er en opfattet inflation, som Den EuropæiskeCentralbank siger, er bestemt en underdrivelse.


Som medlem af euroområdet vil Estland også være nødt til at klare de problemer, som denfælles valuta står over for, og således også deltage i redningsplanen for euroområdet. Hvilkenindflydelse det kan få på budgettet, ved vi ikke. Jeg vil gerne bede Kommissionen om atskaffe klarhed over dette. Jeg håber, at Estland fortsætter sin fortræffelige udvikling, og jeghåber, at landets præstationer, især hvad angår budgetdisciplin og bekæmpelse af inflation,vil vise sig at være holdbare, også i fremtiden.

Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren,hr. Scicluna, for hans tydelige og omfattende betænkning. Vi støtter fuldt ud hanskonklusioner. I denne tid med hidtil ukendt økonomisk turbulens i hele verden efterfinanskrisen i 2008-2009 er den et vidnesbyrd om den estiske regerings finansielle dygtighedog budgetdisciplin, at Estland har kvalificeret sig til at tiltræde euroen.

Estlands evne til at holde sit offentlige underskud under kontrol til trods for det stærke presfra arbejdsløsheden er prisværdig. Det er min opfattelse, at det, hvis en medlemsstat opfylderde strenge kriterier for indførelse af euroen, og hvis den ønsker at tiltræde euroområdetselv på dette turbulente tidspunkt, i sidste instans er dens vælgeres beslutning, og jeg ønskerdem held og lykke med den vej, de har valgt at gå.

Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Der er mange, der mener, atEstland skal lykønskes. Jeg udtrykker min medfølelse med den estiske befolkning. Værdienaf et lands valuta skal afspejle efterspørgslen efter dets eksporterede varer og tjenesteydelseri forhold til efterspørgslen efter importerede varer og tjenesteydelser samt andre monetærebevægelser, og den skal ændres alt efter behov. Et land, der er bundet til en valuta, der ikkeafspejler dets økonomis behov, vil opdage, at alle økonomiske problemer forværres.

Det Forenede Kongerige fandt ud af dette, da vi var medlemmer af euroens forgænger,valutakursmekanismen. Vi opdagede, at vi var fastlåste, ikke blot af værdien af en fællesvaluta, men også i en recession, som vi først slap ud af, da vi forlod valutakursmekanismen.

I Scicluna-betænkningen lykønskes Estland med, at underskuddet i det løbendekapitalregnskab vendes til et overskud. Dette er tilsyneladende gode nyheder, men farerlurer i horisonten. Dette overskud kan resultere i, at Kommissionen og Den EuropæiskeCentralbank fastsætter kursen mellem kronen og euroen på et for højt niveau. Hvis Estlandderefter oplevede et fald i værdien af eksporten i forhold til importen, ville det føre til enrecession og et underskud på betalingsbalancen, som Estland ikke ville kunne slippe fra.Estland vil miste sin monetære og skattemæssige og således også politiske suverænitet,hvilket er ironisk for et land, der for blot 19 år siden slap ud af Sovjetunionens kløer.

Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (LV) Fru formand! Når det gælder fodbold, forventervi fans, at tingene sker logisk. Vi forventer, at det hold, der er mest disciplineret og engageret,vinder World Cup. Den slags logik bør også anvendes, når euroområdet udvides.Budgetdisciplin og gennemførelse af reformer skal belønnes med tiltrædelse til euroområdet.Under det globale økonomiske opsving fra 2005 til 2008 brugte de fleste europæiske landemange flere penge, end de havde råd til. De levede over evne. De lagde faktisk grunden tilden nuværende eurokrise. I den periode, mens andre brugte penge, var vores venner iEstland noget forsigtigere. De sparede budgetoverskuddene op. Det er takket være disseoverskud og deres budgetdisciplin, at den kraftige økonomiske nedgang, som de ogsåoplevede i 2009, ikke bragte Estland på randen af bankerot. I stedet opfylder Estland gennemen streng budgetdisciplin alle Maastrichtkriterierne, og landet bør få adgang til euroområdet.Indførelsen af euroen i Estland ville være gode nyheder på tre fronter. For det første villedet være et meget vigtigt og kraftigt signal internationalt om, at euroområdet trods alle


vanskelighederne fortsat udvides. For det andet ville det være et positivt signal til alle debaltiske lande og den baltiske region om, at de baltiske lande og regionen er stabile og istand til at føre en pragmatisk politik. For det tredje ville det være et meget vigtigt signaltil Letland og de andre eurokandidatlande om, at opfyldelse af Maastrichtkriterierne vilblive kronet og belønnet med tiltrædelse af euroområdet. I Europa skal medlemsstaternenu bringe orden i deres budgetter, således at deres befolkninger og finansmarkederne kangenvinde tilliden til euroområdet. Efter min opfattelse vil Estlands tiltrædelse af euroområdettjene som et godt eksempel for regeringerne og samfundene i andre lande på, atbudgetdisciplin er mulig selv i meget vanskelige tider.

George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! I starten af den økonomiske krise i EUvar de baltiske lande blandt de hårdest ramte lande. De baltiske tigre blev Europas sygemænd efter et økonomisk opsving, der varede i flere år. Ikke desto mindre forberederEstland sig nu på at tiltræde euroområdet på rekordtid. Dette lands tiltrædelse vil imidlertidstyrke euroområdet på et kritisk tidspunkt. Vi bifalder Estlands ambition om at tiltrædeden fælles valuta trods krisen, som landet ikke er sluppet uskadt fra. Estland har formåetat tackle den med en hurtig, stram politik og budgetdisciplin. Selv om landet er hårdt ramtaf krisen, har de baltiske lande haft fordel af deres lave offentlige gæld, der gjorde dem merefleksible i forhold til eksterne lån. Dette er vigtigt at huske, idet vi skal tage i betragtning,at Estlands offentlige bruttogældskvote er 7,2 % af BNP, hvilket er langt underreferenceværdien på 60 %.

Jeg tror, at tiden nu er inde til, at vi tager ved lære af den europæiske krise og af Estlandsbeslutning, og at det lykkes os at finde den gyldne middelvej mellem ambitioner ogforsigtighed. Som en del af denne proces skal vi imidlertid ikke forbigå det sociale aspektved at gå over til euroen. Erfaringerne i lande, der tidligere har indført den, viser alvorligerisici i form af prisstigninger. Derfor håber jeg, at det vil lykkes de estiske myndigheder atføre en afbalanceret skattepolitik, således at de estiske borgere ikke bliver nødt til at bringestore ofre. Hvad det angår, har hr. Scicluna fuldstændig ret, når han gør opmærksom pårisikoen for inflation.

Sidst, men ikke mindst har Estlands indførelse af euroen også et symbolsk aspekt. Den kantjene som model for lande i Østeuropa, hvis begejstring er kølnet af krisen, samtidig medat deres virkelige chancer for at overholde fristerne for at indføre euroen er forringet.

Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne personligt sige nogle rosendeord til Estland. Europa og euroen står i øjeblikket over for alvorlige problemer. Vanskeligetider skiller fårene fra bukkene. Her kan vi se forskellen mellem dem, der virkelig tror påEuropa og ønsker at bidrage til et stærkere EU, som Estland, og dem, der nervøst står udepå sidelinjen og venter for at se, hvordan det spænder af, som mit hjemland, Sverige,formandens hjemland, Det Forenede Kongerige, og Danmark.

Lad os et øjeblik antage, at EU's grundlæggere havde stået og ventet på samme måde, dadet hele begyndte. Hvor ville Europa da have været i dag? Det er i krisetider, at EU udviklersig og viser sin styrke til at blive et mere forenet og stærkere Europa. Euroen er det mestsynlige symbol på et forenet Europa. Hatten af for Estland.

Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske Estlandmed de særlige bestræbelser, som landet har gjort sig for at opfylde konvergenskriterierneved at vedtage forsigtige politikker. Dette vil gøre Estland til det 17. land, der indførereuroen. I en vanskelig periode for den europæiske økonomi, hvori der har været stadig


større spekulationer om medlemsstater, der forlader euroområdet, viser Estland, at det errede til at gå over til den fælles valuta.

Dette udsender også et kraftigt signal, hvad angår euroområdets mulige udvidelse modøst. De andre otte lande, der behandles i konvergensrapporten fra 2010, herunderRumænien, har gjort ulige fremskridt mod indførelsen af den fælles valuta, og i øjeblikketopfylder de ikke alle kriterierne for at tiltræde euroområdet. Endelig ønsker jeg at sige, athver medlemsstat først skal indføre euroen på et tidspunkt, hvor det er fuldstændig forberedtpå at gøre det.

Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! Jeg vil også gerne tilslutte mig dagenslykønskninger til Estlands regering. For få år siden var Litauen i samme situation, meninflationsindikatoren manglede en tiendedel procentpoint. Faktisk har hvert land sin egensærlige forhistorie. Vi har forskellige økonomiske strukturer, og vi har forskelligebeslutninger, der blev truffet på grund af visse spørgsmål i fortiden. Det, der gør Estlandanderledes, er, at der sandsynligvis var færre populistiske beslutninger i fortiden, en megetforsigtig centralbankpolitik og mange andre ting. Det er virkelig et eksempel for os alle,især de baltiske lande, og om et par år vil vi forhåbentlig også opleve det samme behageligetidspunkt. Jeg vil endnu en gang lykønske det nuværende medlem af Europa-Parlamentetog den tidligere finansminister, der også bidrog til denne proces, og jeg vil gerne lykønskehele den estiske regering med den meget succesfulde gennemførelse af visse af DenØkonomiske og Monetære Unions principper. Held og lykke.

Graham Watson (ALDE). – (EN) Fru formand! Den kendsgerning, at hr. Brons, der havdeordet tidligere under forhandlingen, lirede noget af og derefter hurtigt forlod salen, sigermere end mange ord om den interesse, som han og hans parti virkelig udviser under denneforhandling.

Det interessante ved Estlands indførelse af euroen er, at det både er et tillidsvotum til Estlandog til euroen. Euroen har været udsat for meget kritik, især i de angelsaksiske medier, hvilketvar at forvente. Virkeligheden er, at uden euroen og uden den budgetdisciplin, som landesom Estland har udvist, ville der ikke være noget håb for nogen af os.

Milan Zver (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg tror ikke, jeg nogensinde ville kunne tilgivemig selv, hvis jeg forspildte denne chance for at lykønske mine kolleger fra Estland.

I løbet af de sidste to årtier har Estland på mange områder opnået nogle af de bedsteresultater i forhold til de andre overgangslande.

Lad os f.eks. mindes de fremragende skattereformer, som de iværksatte. På et meget tidligttidspunkt, så tidligt som i 1990'erne, liberaliserede de deres økonomiske system på enmåde, som andre overgangslande ikke kunne måle sig med.

Jeg er overbevist om, at Estland bliver en stærk søjle i euroområdet, at landet vil agere megetmere passende end mange medlemmer af euroområdet, og at det vil gøre sit til at opnåstabilitet for vores fælles valuta.

Olli Rehn, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takkeparlamentsmedlemmerne for deres støtte.

Lad mig benytte denne lejlighed til at underrette Dem om årsagerne til den stramme tidsplanfor vedtagelsen af den konvergensrapport, som hr. Scicluna henviste til. Den sidste fristfor evalueringen afhænger af tilgængeligheden af prognosedata, som i sig selv afhænger


af datoen for Eurostats validering af dataene om de offentlige finanser. For at giveEuropa-Parlamentet mere tid indvilligede Eurostat i at fremskynde valideringen af definanspolitiske data. Produktionsprocessen for Kommissionens rapport er imidlertidunderlagt en meget stram tidsplan, fordi vi vil opnå et kvalitetsprodukt, og det ville ikkekunne lade sig gøre at presse yderligere på uden at kompromittere den samledeEU-vurdering af alle medlemsstaterne, ikke mindst hvad angår procedurerne vedrørendeuforholdsmæssigt store underskud og den samlede opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagten,som er selve grundlaget for den økonomiske og monetære union.

Faktisk anvender vi den samme råvare i morgen i Kommissionen, når vi træffer beslutningerom i alt 16 procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud – 12 eksisterendeog fire nye procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i EU-medlemsstaterne.Så det er virkelig en samlet europæisk proces, og i denne sammenhæng medfører det noglebegrænsninger i Kommissionens arbejde.

Under alle omstændigheder påskønner jeg Deres pragmatisme, og jeg kan sige, at jeg den13. april mødtes med medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget og havde en uformelforhåndsdialog om konvergensudsigterne for Estland. Jeg vil også gerne tilføje, atKommissionen til enhver tid er klar til at underrette Parlamentet om den økonomiske ogfinanspolitiske situation i Estland. Det er klart, at Estland fortsat skal være på vagt for atsikre stabiliteten af sine offentlige finanser og sin makroøkonomiske udvikling, ogKommissionen vil i hvert fald overvåge dette med stor årvågenhed.

Endelig regner jeg med i Estland at have fundet en allieret i bestræbelserne på finanspolitiskdisciplin, for så vidt angår udøvelsen af gruppepres i Eurogruppen. Vi har brug for allierede,og jeg regner med Estland i den henseende. Vi skal arbejde sammen om at sikrebæredygtigheden af de offentlige finanser og på den måde bæredygtig vækst og jobskabelsei Europa.

Jeg tror, det var hr. Brons, som henviste til, at Estland formentlig ville miste sin nyliggenvundne uafhængighed og frihed. Måske skulle jeg svare hr. Brons og sige, at det måskeville være relevant at nævne det ræsonnement, som min bedstefar fulgte, da han stemte javed folkeafstemningen i Finland om Finlands medlemskab af EU for ca. 15 år siden. Hansagde til mig, at han havde brugt fem år ved fronten på at forsvare sit land, mens hanorienterede sig mod øst, men siden da havde han altid orienteret sig mod vest.

Edward Scicluna, ordfører. − (EN) Fru formand! Tak for Deres forklaring, hr. Rehn. Jegforstår, at tidsplanen ser sådan ud. Min bekymring gik på, at Parlamentets rolle ikke kunneses som en bagatellisering, hvilket jeg er sikker på, Kommissionen havde tænkt på.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke skyggeordførerne for deres nyttige råd og meningsfuldeændringer, som jeg fuldt ud støttede og indføjede i betænkningen. Jeg vil især gerne nævnemin kollega her i Parlamentet, hr. Ivar Padar, den tidligere finansminister i Estland, samtden nuværende minister, hr. Jürgen Ligi, for deres meget ærlige og åbne forklaringer, hvergang jeg havde brug for deres hjælp.

Jeg ønsker den estiske befolkning held og lykke. Indtil nu er det lykkedes dem at bevise, atkritikerne tog fejl. Jeg opfordrer dem nu til at fortsætte på stedet og hele tiden være på vagtomkring deres økonomi, særlig konkurrenceevnen, for at sikre, at de i fremtiden fortsathar succes som medlemmer af euroområdet.

Jeg anbefaler derfor Parlamentet at stemme for betænkningen. Estlands ansøgning fortjenervores støtte, og jeg håber, at der, når Parlamentet stemmer på onsdag, er et overbevisende


flertal, som giver den estiske befolkning det, den har fortjent, og viser, at euroområdet iallerhøjeste grad lever.


Afstemningen finder sted onsdag den 16. juni 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I disse svære økonomiske tider er det let atoverse, hvor langt Europa er kommet i de senere år. For bare 20 år siden var Estland en delaf Sovjetunionen, og i dag er landet klar til at tiltræde euroområdet. Vi må ikke undervurderede problemer, som hele Europa – uanset om man er en del af den fælles valuta eller ej –står over for. Ikke desto mindre står Estland over for de udfordringer som en uafhængignation i EU og vil på den måde spille en central rolle i søgningen efter løsninger. Jeg serfrem til Skotlands uafhængighed, hvor befolkningen i Skotland også vil kunne spille enrolle for Europas fremtid.

Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg vil gerne sige tak til ordføreren, EdwardScicluna, for at have udarbejdet betænkningen til støtte for Estlands tiltrædelse afeuroområdet. Det glæder mig, at Estlands indsats for at opfylde Maastrichtkriterierne erblevet behørigt anerkendt, og jeg håber, at mine kolleger vil støtte betænkningen vedonsdagens afstemning. Vedtagelsen af euroen i Estland den 1. januar næste år vil finde stedpå et tidspunkt, der er afgørende for hele euroområdet. Den globale økonomiske ogfinansielle krise afslørede de medlemsstater, der systematisk har unddraget sig de i fællesskabaftalte kriterier, og som derfor har bragt de andre medlemsstaters økonomier i fare. Dennekrise er ekstremt oplysende, og det er særlig vigtigt, at alle medlemsstaterne i euroområdetog Den Europæiske Centralbank er ihærdige i deres bestræbelser på at sørge for, atMaastrichtkriterierne altid opfyldes. Kriterierne bliver i alt væsentligt meningsløse, hvismedlemsstaterne får lov til at afvige fra dem og køre på frihjul på andres bekostning. Selvom der er er skabt præcedens, kan vi ikke regne med, at redningspakker skal kompenserefor medlemsstaternes uansvarlige økonomi- og finanspolitiske beslutninger. Estlandsregering har skullet træffe en række svære, men nødvendige beslutninger for at stabiliseredet nationale budget og stoppe den økonomiske nedgang. Estlands umiddelbart foreståendetiltrædelse af euroområdet bærer vidne om, at regeringens handlinger har båret frugt. Jeghåber, at de andre medlemsstater også er klar til at vedtage foranstaltninger, som kangarantere europæisk økonomisk og finansiel bæredygtighed og konkurrenceevne underhensyntagen til de strukturelle ændringer, der finder sted i den globale økonomi. Estlandstiltrædelse af euroområdet sender et vigtigt og opmuntrende signal og giver os grund tilat tro, at den fælles valuta efter dens seneste tendens til nedgang snart vil stabilisere sig.

24. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politiskvigtige sager.

Elena Oana Antonescu (PPE). – (RO) Fru formand! Rumænien og mange andreEU-medlemsstater har været vidne til åbningen af såkaldte "drømmebutikker", hvor dersælges kemisk forarbejdede stoffer som erstatning for narkotika. Den rumænske regeringhar udstedt en nødbestemmelse, som forbyder en masse af disse stoffer.


På grund af den måde, som disse butikker fungerer på, er det imidlertid ikke lykkedes atopdæmme mod truslen fra dødelige narkotika. Det vil faktisk ikke være muligt at afværgeden uden en generel reaktion fra Europas institutioner og alle medlemsstaternes regeringer.Der er registreret mange dødsfald, samtidig med at tusindvis af menneskers helbred er ifare.

Adskillige ngo'er i Rumænien advarer om forekomsten af et enormt antal kemiskforarbejdede stoffer, som kan skabe lignende virkninger. At indføre et gradvist forbud moddem er ikke nogen realistisk løsning på problemet. Rumænien er heldig, for landet harbemærket stigningen i dette fænomen i god tid. Det kunne imidlertid forekomme i lige såhøj grad i andre europæiske lande.

Derfor mener jeg, at EU's institutioner skal vedtage initiativer for at sikre, at vi fører enkonstant krig mod ikke blot narkotika, men også mod dødelige erstatningsnarkotika.

Rovana Plumb (S&D). – (RO) Fru formand! I Rumænien fortsætter højrefløjsregeringenen række ulovlige foranstaltninger, som er i strid med retten til ytringsfrihed. I det rumænskeparlament drøftes et lovforslag om organisationen og driften af offentlige radio- ogtv-stationer. Regeringens forslag er et direkte angreb på ytringsfriheden i Rumænien og eri alvorlig strid med forfatningen, mindretalsrettighederne samt internationale forskrifterpå dette område.

Både europæiske og rumænske organisationer, som arbejder inden for denne sektor, harallerede ytret deres kritik. Alle europæiske forskrifter om massemedier foreskriver respektfor retten til ytrings- og informationsfrihed, som er garanteret i henhold til artikel 10 i deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder.

Jeg opfordrer Kommissionen og de rumænske myndigheder til at komme med en ordentligdemokratisk løsning og etablere en mekanisme, der gør det muligt for de offentlige radio-og tv-stationer at arbejde ud fra upartiske, etiske og europæiske principper.

Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Giv mig lige et øjeblik.

(Taleren foregiver i nogle få sekunder, at hun knebler sig selv for at vise, at hun ikke kan tale)

Det er, hvad der vil ske i Italien, hvis et lovforslag, som blev fremsat og vedtaget i sidsteuge i Senatet i Italien, "lovforslaget om telefonaflytning", også bliver vedtaget iDeputeretkammeret.

Dette lovforslag forbyder mere eller mindre journalister, bloggere – alle – at offentliggøretelefonaflytninger. Dette er klart i strid med forfatningen og også i strid med Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende friheder, hvori det i artikel 11 fastslås, at alle har ret tilytringsfrihed og til at modtage og videregive oplysninger.

Jeg vil gerne komme med et enkelt eksempel for at henlede de europæiske institutionersopmærksomhed herpå, for det her er virkelig en utrolig form for censur. Jeg vil gernekomme med et eksempel, der er bemærkelsesværdigt, tydeligt og virkeligt. Min far varjournalist og blev slået ihjel af mafiaen, og i løbet af de sidste syv år er de reelleomstændigheder omkring dette mafiamord kommet frem i lyset via telefonaflytninger.Gennem telefonaflytninger var vi i stand til at finde ud af, at han døde, fordi en flygtningskjulte sig i det område, hvor vi boede. Derfor henleder jeg de europæiske institutionersopmærksomhed på denne sag.


James Nicholson (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne henlede Parlamentetsopmærksomhed på den aktuelle situation, som den regionale regering i Nordirland, der afKommissionen har fået en bøde på over 60 mio. EUR på grund af såkaldte fejl i forbindelsemed, hvordan subsidier er blevet bevilliget til landmænd, befinder sig i.

Jeg vil gerne gøre det helt klart, at selv om jeg fuldt ud forstår, at de korrekte procedurerskal overholdes, så beløber de fejlbevilgede penge sig til ca. 3 mio. EUR over en periode påfem år, så jeg vil hævde, at denne beslutning er groft uretfærdig og snarere omfatter enstandardbøde end en forholdsmæssig bøde.

Vi er alle sammen helt på det rene med de budgetbegrænsninger, som ministerierne i heleEuropa står over for, og de offentlige finanser i Nordirland vil i enhver henseende og udentvivl lide herunder.

Jeg ved ikke, hvem der i sidste ende har skylden, men jeg ved, at den ikke nødvendigvisligger hos de landmænd, som ikke gjorde det med vilje, eller hos ministeriet, eller hvemved jeg, men det er Nordirlands budget, som skal undgælde for dette på et tidspunkt, hvorder ikke er råd til det.

Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL). - Fru formand! Jeg vil godt takke formand Buzekfor, at han i sin indledning nævnte situationen i Iran. Den kaldte han "bekymrende". Detmå vist siges at være en diplomatisk underdrivelse. Situationen i Iran er katastrofal!Demokratiforkæmpere spærres inde og torteres, fagforeninger undertrykkes, religiøsemindretal, som f.eks. bahaier, sidder fængslet i årevis på absurde anklager, og hver dagkommer der nye henrettelser. Mange af dem foregår oven i købet offentligt for at skræmmeoppositionen og enhver kritik af styret. Men formanden nævnte ikke, at Parlamentet sidensidste mødeperiode har haft besøg af den iranske udenrigsminister. Derfor vil jeg godtopfordre Præsidiet til at diskutere, hvordan vi forholder os til officielle besøg afrepræsentanter for det iranske morderregime.

Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Fru formand! For nogle få uger siden blev en film,der var optaget med skjult kamera, distribueret i hele verden. Sarah Ferguson, Hertugindenaf York, den britiske dronnings ekssvigerdatter, bad om en bestikkelse på 500 000 GBPfor i en håndevending at give adgang til sin eksmand, Prins Andrew, og få ham til at hjælpemed at løse et problem. Hendes efterfølgende undskyldninger om, at hun var fuld, kunneikke narre nogen, eftersom hun sædvanligvis befinder sig i en sådan tilstand.

Skjult kamera er simpelthen en fantastisk teknologi! Vi burde rejse et monument til ærefor det i alle lande. Uden det kunne vi måske ikke få oplysninger om den skjulte side, omden hemmelige adfærd hos så mange offentlige figurer.

For 200 år siden tog Napoleon fra Frederik den Stores kontor på slottet Sans Souci etvækkeur i sølv, som han, da han gjorde testamente på øen Sankt Helena, efterlod til en nærven. Dette var krigsbytte.

Nu om stunder kaldes krigsbytte provision, opmærksomhed eller sponsorat. Hvis Østeuropabefinder sig på fallittens rand, skyldes dette ikke blot korruption i vores lande, men ogsåkorruption og afpresning fra en række offentlige figurer og institutioner i Vesten, særligbanker. Det er på tide, at vi går sammen om at ødelægge mafiaen, disse altid opfindsommeparasitter…

(Formanden afbrød taleren)


Luis Yáñez-Barnuevo García (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne benytte dennelejlighed til at takke det spanske roterende formandskab for den indsats, som det har gjorti løbet af denne periode på seks måneder for at overvinde den fælles holdning til Cuba ogetablere en ny form for forhold mellem EU og Cuba, der naturligvis prioriterermenneskerettighederne.

Politikken har ikke været succesrig, i bund og grund på grund af det cubanske diktatursuforsonlighed. I januar i år indledte den cubanske regering det spanske formandskab medat bortvise det parlamentsmedlem, der talte til dem, da de forsøgte at besøge øen – på fuldtlovlig vis med alle de nødvendige visa – for at sætte fokus på menneskerettighederne.

Denne nye politik, som den spanske regering fører, vil imidlertid skabe resultater – jo før,jo bedre.

Sergej Kozlík (ALDE). – (SK) Fru formand! Den nye højrefløjsregering i Ungarn medpremierminister Orbán, som har et forfatningsmæssigt flertal i det ungarske parlament,spiller på rå nationalisme. Den allerførste retsakt fra det nye ungarske parlamentomhandlede dobbelt statsborgerskab. Den gør det muligt for medlemmer af de ungarskemindretal i nabolandene at opnå ungarsk statsborgerskab udelukkende på baggrund afetnisk identitet.

Den ungarske regering har nægtet at diskutere denne lovgivning, som får overvældende,grænseoverskridende konsekvenser, med nabolandene. Dette er en alvorlig overtrædelseaf det europæiske princip om venlig sameksistens landene imellem. I Ungarns øverstepolitiske kredse sås der også helt åbent tvivl om konklusionerne i Trianontraktaten ogefterkrigsordningen i Europa. Dette burde mildest talt få alarmklokkerne til at ringe iEuropa. Den slags kommentarer er gået forud for alle militære konflikter på vores kontinent.

Rareş-Lucian Niculescu (PPE) . – (RO) Fru formand! Den italienske avis La Repubblicaskrev i udgaven af 31. maj 2010, at visse af halvøens forsikringsselskaber fastsatterisikopræmier efter de forsikrede personers nationalitet. Nærmere bestemt erbilforskringspræmierne dyrere for borgere fra lande, hvorfra mange emigrerer til Italien,f.eks. Rumænien eller Bulgarien.

Ifølge italienske eksperter forbyder den italienske immigrationslovgivningforskelsbehandling på grund af nationalitet i forbindelse med adgang til tjenester.

Det spørgsmål, som jeg gerne vil stille Parlamentet her til aften, er, om denne praksis er ioverensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende forskelsbehandling?

Iliana Malinova Iotova (S&D). – (BG) Fru formand! Jeg skulle have talt om Schengen idag, men et andet emne har vist sig at være mere vigtigt. Europa-Parlamentet og ministreneoverdrager flere beføjelser til Eurostat for at kontrollere medlemsstaternes budgetter. Imellemtiden har kommissær Olli Rehn angivet, at Bulgarien er målet for det hold, somEurostat sender ud for at foretage den første inspektion ved hjælp af de nye kontrolbeføjelser,på grund af tvivl om ægtheden af de oplysninger, som den bulgarske regering har videregivetvedrørende landets budgetunderskud og gæld. Som følge af denne erklæring blev Bulgariensholdninger til de globale finansmarkeder kraftig forværret bare i løbet af de sidste par dage.

Flertallet af os støtter Eurostats udvidede beføjelser og de forøgede inspektionsmuligheder.Vi havde imidlertid gerne set, at disse beføjelser omfattede mekanismer, som udelukkerforeløbige vurderinger af en bestemt medlemsstat, hvilket kan skade dens finansielle status.


Før dette sker, skal Kommissionen foretage en analyse af, hvorvidt oplysningerne virkeliger forfalskede, uanset om det er sket med vilje eller ej.

Det er klart, at der i forbindelse med den bulgarske regering er sket et sammenbrud ikommunikationen med Kommissionen, som har efterladt et indtryk af, at de videregivneoplysninger er uigennemsigtige og forkerte. Det er imidlertid uacceptabelt at fremhæve etenkelt land og bruge dette som et argument for beslutningen om at give Eurostat nyekontrolbeføjelser.

Antonyia Parvanova (ALDE). – (EN) Fru formand! De masseprotester, der opstod somfølge af det omstridte præsidentvalg i juni 2009, var det iranske regimes undskyldning forat fortsætte dets forfølgelse af menneskerettighedsaktivister og dets fornægtelse af kvindersrettigheder og religionsfrihed. Ifølge flere organisationer, herunder Amnesty International,har efterretningstjenesterne under lederen af Revolutionsgarden skærpet deres kontrolmed landet og intensiveret den opfattelse, der allerede har hersket i flere år.

På trods af, at 81 fanger for nylig blev løsladt, sidder 450 andre fanger, hvoraf mange erblevet dømt ved skammelige retssager efter valget, angiveligt stadig i fængsel. Der errapporteret om 22 henrettelser i Iran i juni måned alene. Jeg mener, Europa-Parlamentetskal sende et stærkt signal om solidaritet til den iranske befolkning. Vi kan ikke vende detblinde øje til overtrædelser af menneskerettighederne, og i tråd med Europa-Parlamentetsbeslutning af 10. februar 2010 vil jeg foreslå, at vi på det kraftigste støttermenneskerettighedsaktivisterne ved at give dem midlertidigt asyl. Europa skal også endnuen gang opfordre Iran til at indføre et moratorium om dødsstraf i overensstemmelse medFN's Generalforsamlings resolutioner.

Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne her i Parlamentet udtrykke minbekymring over terrorismen i Nordirland, som i den seneste tid er steget.

Nogle medlemmer kender muligvis til mordet på Bobby Moffat for ikke så længe siden.Hr. Moffat blev skudt ned af dem, som man mener, har forbindelse til de såkaldt loyalistiskeparamilitære grupper, midt på eftermiddagen på Shankhill Road i Belfast, mens folk, ungesom gamle, gik i butikker og udførte deres daglige gøremål.

Gerningsmændene til denne kujonagtige handling mener, om end de ikke er mange, atretfærdighed kan udøves gennem mord, overfald og trusler. For nogle få dage sidenerklærede en overordnet leder i det nordirske politi, at truslen fra den republikansketerrorisme er på sit allerhøjeste i forhold til de sidste mange år.

Jeg er sikker på, at medlemmerne er enige med mig i, at Parlamentet sammen med de godemennesker på Shankhill Road i Belfast og langt den overvejende del af befolkningen iNordirland udtrykker afsky over for dette mord og vil stå sammen med dem om at bekæmpeterrorismen i alle dens former.

Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Fru formand! En frihandelsaftale er for øjeblikket ved atblive indgået mellem EU, Colombia og Peru, som åbner vores marked endnu mere forlandbrugsprodukter, der er absolut væsentlige for vores fjernområder. Jeg taler her ombananer, rom og sukker.

Med aftalen får de europæiske virksomheder nem adgang til markedet for færdigvarer idisse to lande, hvilket vil gavne de medlemsstater, der eksporterer højteknologiske produkterog importerer landbrugsprodukter. Aftalen er dog til reel skade for alle fjernområderne,


som er kendt for at være meget sårbare. I de første fire måneder af 2010 har De KanariskeØer alene mistet ca. 20 % af deres andel af bananmarkedet.

Jeg vil imidlertid gerne gøre det klart, at vi ikke er imod aftalen. Det eneste, vi ønsker, er,at der foretages en vurdering af denne aftales effekt på de områder, som den påvirker mest– f.eks. bananproducenterne på Madeira og De Kanariske Øer – og at der vedtageskompensationsforanstaltninger for at minimere skaderne.

Edit Bauer (PPE). – (HU) Fru formand! Den centraleuropæiske region lider underoversvømmelser i et muligvis hidtil uset omfang. Sammen med Polen, Ungarn og DenTjekkiske Republik påvirkes Slovakiet også i enorm grad af oversvømmelserne. EU'ssolidaritet er således ekstremt vigtig for øjeblikket. Det er især afgørende, at hjælpen kommerhurtigt. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at mobilisere alle mulige ressourcer for athjælpe med at mildne skaderne, eftersom der ikke er nogen af medlemsstaterne, som harde nødvendige reserver til at udbedre så omfattende skader.

Det andet problem, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på, er denforskelsbehandling, der følger af ændringen af den slovakiske lov om statsborgerskab, somvedrører dem, der efter den 17. juli kan opnå et andet statsborgerskab ud over det slovakiske,uanset om dette er statsborgerskab i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. I henholdtil den nye lov har borgere, der ansøger om dobbelt statsborgerskab, ikke adgang til enrække job, f.eks. kan de ikke blive tjenestemænd eller endda brandmænd, fordi de udgøren sikkerhedstrussel mod staten. En sådan forskelsbehandling af borgerne er fuldstændiguacceptabel.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! I de næste ni måneder fastlæggerKommissionen, medlemsstaterne og Parlamentet det fremtidige centrale TEN-T-net ogknudepunkterne for forbindelse med transportnettet i EU's nabolande. Udviklingen afTEN-T-systemet, herunder både infrastrukturen og transporttjenesterne, skal være en vigtigdel af EU 2020-strategien. EU's indre marked og økonomiske og sociale samhørighedafhænger af en effektiv, sikker, interoperabel transportinfrastruktur. EU har brug for entransportinfrastruktur med højhastighedsjernbaner, som kan dække alle hovedstædernei EU og de store byer i Europa. EU skal også modernisere infrastrukturen omkring haveneog flodhavnene.

Jeg opfordrer Kommissionen til som en del af de fremtidige finansielle overslag at øgebudgettet til udviklingen af det transeuropæiske transportsystem fra 11 % af budgettet tilsamhørighedspolitikken til mindst 20 % og at hjælpe med at reducere forskellene iudviklingen af transportinfrastrukturen mellem landene i den centrale og den sydøstligedel af EU. Jeg opfordrer også Kommissionen til at øge medfinansieringsandelen påTEN-T-budgettet, særlig til grænseoverskridende områder, for at opmuntre medlemsstaternetil at investere i TEN-T-infrastrukturen.

Graham Watson (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomhedenpå blokaden i den indiske stat Manipur. Motorvej 39, som forbinder staten med resten afIndien, har været blokeret siden den 12. april. Det har gjort, at fødevarer, brændstof oglægemidler ikke er nået frem til to en halv million mennesker, hospitaler har været nødttil at indstille alle operationer på nær nødoperationer, priserne på livsvigtige produkter ersteget med 300 % på det sorte marked, og en halv million børn under otte år er blandt dehårdest ramte.


Vejen er blevet blokeret af Naga-folket og særlig af studentersammenslutningen All NagaStudents' Association. Jeg håber, at Parlamentet sammen med mig vil opfordre den indiskeregering til omgående at indgå et forhandlet forlig, herunder en ophævelse af den særligebemyndigelseslov for de væbnede styrker, at sætte en stopper for en humanitær krise, somer næsten lige så alvorlig som krisen i Gaza.

László Tőkés (PPE). – (HU) Fru formand! Oversvømmelser skaber ødelæggelser i Ungarnog i nabolandet Slovakiet. Næsten samtidig afholder begge lande parlamentsvalg. Disseparallelle hændelser fremkalder en tankevækkende metafor. Mens vi gør en vidtrækkendefælles indsats for at hjælpe de territorier, som er hærget af oversvømmelser, kan vi ikkeundgå at tænke på lande i den tidligere Østblok, der blev hærget af kommunismen. Miteget land, Rumænien, er et af de lande, der kæmper med den postkommunistiske krise.

Idet jeg udtrykker min empati med dem, der er blevet ramt af oversvømmelser, opfordrerjeg EU og Parlamentet til at yde hurtig og effektiv materiel bistand. Det glæder mig, atvalgene i Ungarn og Slovakiet endte med antikommunistiske sejre. Jeg opfordrerEuropa-Parlamentet til også at støtte vores landes indsats for at bekæmpe arven efter dereskontroversielle kommunistiske fortid.

George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! Kommissionen er i gang med atudarbejde en grønbog om pensioner, som den europæiske udøvende magt vil anvende iet forsøg på at indlede drøftelser om spørgsmålet om en europæisk pensionsstrategi.Hovedlinjerne i denne strategi har til formål at løse de demografiske og budgetmæssigeproblemer, som medlemsstaterne står over for. I betragtning af EU's aldrende befolkningvil presset på de offentlige finanser stige betydeligt i de kommende år.

Uanset den politiske situation i medlemsstaterne skal hovedprioriteten i en sådan strategivære at garantere en ordentlig levestandard for dem, der er gået på pension. Vi må ikkeglemme, at pensionisterne udgør en "fanget" social gruppe. De har i mange tilfælde ikkelængere mulighed for at vælge en alternativ kilde til indtægter og beskæftigelse på grundaf deres fremskredne alder. Derfor opfordrer jeg til, at denne prioritet gøres til det primæremål med dette dokument.

Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! I denne måned mindes vi 90-årsdagen forundertegnelsen af Trianontraktaten. På baggrund af Trianon mistede Ungarn to tredjedeleaf sit territorium og over halvdelen af sin befolkning. Millioner af ungarere blev regeret afet fremmed land uden at have forladt deres hjemland. Ikke desto mindre er vi nødt til atbevæge os ud over denne uretfærdighed, som er hidtil uset i det moderne Europas historie,og med henblik på en lykkelig, fælles europæisk fremtid må vi acceptere situationen medydmyghed. Vi tænker ikke på at ændre grænserne for at løse situationen i de ramte områder,men beder blot om en ting, nemlig respekt for og fri udøvelse af vores sprog og kultur.Desværre kan vi ungarere i Slovakiet ikke stilles helt tilfreds på dette område. Beslutningenfra den nye regering i Ungarn om at give dobbelt statsborgerskab til ungarere, som er fangetuden for landets grænser, er en symbolsk gestus, der har til formål at understrege dennødvendige enhed af den ungarske nation. Dette udgør overhovedet ikke nogen trusselfor nabolandene, og derfor opfordrer vi til, at de gør det muligt for de pågældende borgereat tage imod dette tilbud uden betingelser.

Frédéric Daerden (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gernefremhæve en succes i kampen mod fattigdom i det nuværende europæiske år forbekæmpelse af fattigdom og udstødelse. På Rådet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender


fastlagde og godkendte ministrene faktisk det kvantificerede mål i kampen mod fattigdom– at reducere antallet af personer, som er truet af fattigdom, med 20 mio.

Dette kvantificerede mål var blevet identificeret som et af de primære mål for den belgiskevicepremierminister, fru Onkelinx, som er ansvarlig for sociale anliggender, og under voresdrøftelser støttede jeg selv denne ambition på vegne af Europa-Parlamentet. Side om sidemed de andre europæiske ministre i Rådet gjorde fru Onkelinx alt, hvad hun kunne, for atsikre, at målet blev fastlagt.

Den belgiske regering er fortsat besluttet på at gøre det fremtidige formandskab til en succesog opfylde målene i det sociale program på trods af vores aktuelle institutionelle situation.På baggrund af vores valgresultater er jeg overbevist om, at det fremtidige belgiskeformandskab for Rådet vil være aktivt og engageret i at opnå disse sociale mål.

Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! 2010 har bragt os nyeoversvømmelser langs med Donaufloden, som har medført materielle skader på de lokalesamfund, og der anvendes mange ressourcer for at mildne effekterne. Den måde, somoversvømmelserne påvirker de virksomheder, der har udviklet sig i samfundene langs medDonau, er et vigtigt emne, som skal afspejles i EU's Donaustrategi.

De seneste drøftelser, der fandt sted i Rumænien, i Constanţa, satte fokus påmedlemsstaternes nye bekymringer vedrørende Donaus økonomiske og sociale udvikling.Der skal på samme tid støttes op om disse forslag via innovative foranstaltninger for athjælpe med at reducere de materielle skader, som oversvømmelserne har medført.

Ellers står regionerne over for større tab, både hvad angår eksisterende forretningsaktiviteterog det udviklingspotentiale, som de genererede. Regionerne har brug for støtte, så de kanreagere på disse udfordringer og hjælpe med at holde tabene efter Donau-oversvømmelsernepå et minimum.

Edward Scicluna, ordfører. − (MT) Fru formand! Jeg vil gerne henlede Parlamentetsopmærksomhed på et vigtigt emne, som er helt centralt i forbindelse med demokratiskeprincipper, nemlig ytringsfrihed.

Som medlem af Parlamentet er jeg ifølge lovgivningen forpligtet til at udøve minedemokratiske rettigheder ved at underrette mine vælgere om mit arbejde i Parlamentet viamedierne, herunder tv-programmer. Radiospredningsmyndigheden er somreguleringsmyndighed ved lov forpligtet til at sikre en politisk balance på tværs af deforskellige programmer, der udsendes via de forskellige private tv-stationer som helhed.Det betyder ikke, at hvert enkelt program skal være afbalanceret på en sådan måde, at enperson, der optræder på egne vegne, ikke må udtrykke sine holdninger til sager, somvedrører de offentlige politikker. På trods heraf blev jeg ved tre lejligheder anklaget for atbryde loven – mens tv-stationen fik en bøde for at udsende betænkninger, som jeg havdeudarbejdet for Europa-Parlamentet – på den latterlige baggrund, at jeg havde skabt enubalance i mit eget program. Til grund for disse afgørelser ligger den fejlagtige opfattelse,at der skal opnås balance, ikke ved at fremme pluralismen og/eller opmuntre folk medforskellige politiske overbevisninger til at træde frem og udtrykke deres holdninger, menved at forhindre dem i at gøre dette.

Mange maltesere, som havde rigtig store forventninger til EU og EU's værdier, er skuffedeover, at censuren stikker sit grimme ansigt frem, når omstændighederne anses for at væreforuroligende.


Jeg anmoder om Parlamentets beskyttelse mod krænkelsen af mine demokratiske rettighedersom europæisk borger og som valgt medlem af Europa-Parlamentet.

Milan Zver (PPE). – (SL) Fru formand! I en af mine allerseneste taler understregede jeget problem, som er blevet bekræftet i flere undersøgelser. Jeg talte om det tilbageskridt,som sker i forbindelse med udviklingen af demokratiet både i EU og på globalt plan.

I dag vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på, at mediefriheden har lidt den sammeskæbne. Selv nogle udviklede lande oplever dette tilbageskridt, og det gælder i endnu højeregrad en række medlemsstater, som stadig er i gang med at etablere et stabilt demokrati.

Det eneste eksempel, jeg vil nævne, drejer sig om Slovenien, mit hjemland, der i løbet afdet seneste år er gået syv pladser ned ifølge rapporten om mediefrihed fra Journalister udenGrænser og tre pladser ifølge rapporten fra Freedom House.

Det er i disse overgangslande, at journalisterne er mest sårbare og hurtigst lader sig påvirkeaf medieejerne, den politiske magt og kapitalen. De er sårbare på grund af deres usikresociale status og mangel på professionel kompetence og erfaring osv.

Jeg er af den holdning, at disse generelle tendenser ikke skal gå ubemærket hen. Derforopfordrer jeg Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en effektivbekæmpelsesstrategi for at skabe større mediefrihed. Objektivitet i informationerne er ikkeblot en af demokratiets søjler, men også en af de grundlæggende menneskerettigheder.

András Gyürk (PPE) . – (HU) Fru formand! I marts vedtog Europa-Parlamentet enbeslutning, hvori Cuba blev opfordret til at løslade sine politiske fanger. Årsagen til denneholdning var, at en tilbageholdt, som sultestrejkede, på tragisk vis døde. Det cubanskeregime reagerede kynisk og erklærede, at det ikke ville give efter for det internationale pres.På baggrund af dette fortilfælde er det uforståeligt, at vi under det spanske formandskab istigende grad hører stemmer, som kræver, at EU skal revidere sin Cuba-strategi.

Verden har ændret sig, og vi skal lægge en dæmper på vores strategi, det er mere ellermindre argumentationen her. Der er faktisk en del, som har ændret sig i de senere år, menCubas undertrykkende diktatur er forblevet det samme. Derfor skal den grundlæggendeforudsætning for en eventuel tilnærmelse mellem EU og Cuba fortsat bestå i, atkommunistregimet først gør tiltag og løslader sine politiske fanger snarest muligt. Denfælles EU-udenrigspolitik må ikke blive besudlet af kompromiser påmenneskerettighedsområdet. Vores fælles udenrigspolitik skal være præget af sammenhængog troværdighed.

Tamás Deutsch (PPE). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Millioner af europæiskeborgere forventer, at vi træffer hurtige beslutninger. Ofrene for oversvømmelserne iCentraleuropa og millioner af europæiske borgere, der er i vanskeligheder, følger os medforventninger og tillid. Millioner af polakkers, tjekkers, slovakkers og ungareres liv er blevetødelagt i løbet af de seneste uger på grund af oversvømmelserne og naturkatastroferne iCentraleuropa. Ifølge et ungarsk ordsprog er hurtig hjælp dobbelt hjælp. Det lader til, atEuropa-Parlamentet lever op til forventningerne. Et beslutningsforslag om bistand er blevetudarbejdet og vil blive fremsat med henblik på vedtagelse allerede i denne uge. Vi forventer,at Kommissionen på samme måde træffer hurtige og effektive foranstaltninger for at ydepassende materiel bistand til de centraleuropæiske borgere og hjælpe dem medgenopbygningen.


Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE). – (ES) Fru formand! Jeg taler på vegne af eleverne iEuropaskolerne, hvis kvalifikationer ikke anerkendes af det spanskeundervisningsministerium.

De er næsten alle sammen børn af spanske embedsmænd og bliver diskrimineret imod ogbehandlet uretfærdigt. Den ækvivalenstabel, der anvendes, og som for nylig blevkonsolideret af det spanske ministerium, fratrækker et halvt eller et helt point fra elever,som har gået på Europaskolerne. Der er desuden tale om drenge og piger, som taler sprog.Det betyder, at de, når de forsøger at søge om optagelse på uddannelser med højeadgangskrav, forbliver uden for systemet.

Vi mener, at det er dybt uretfærdigt. For det første fordi Spanien har undertegnet alleaftalerne og konventionerne og ikke overholder dem. For det andet fordi det ergrundlæggende diskrimination. Et land kan ikke blive ved med at give sig ud for at væreeuropæisk, når det virkeligheden behandler elever fra vores Europaskoler uretfærdigt ogdiskriminerer dem.

Nuno Melo (PPE). – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne komme med en klage og en opfordring.Klagen vedrører en miljømæssig forbrydelse: 320 000 t yderst farligt affald er mellem 2001og 2002 blevet dumpet på en åben losseplads i et tæt befolket området i det nordligePortugal og har forurenet jorden og vandet. Der er tale om produkter med ekstremt højeniveauer af bly, zink, cadmium, krom og arsenik. Selv om de nationale myndigheder iPortugal er blevet advaret om det, har de ikke gjort noget ved det.

I løbet af denne valgperiode har den socialistiske regering faktisk udfærdiget et svar til etmedlem af det portugisiske parlament og bekræftet, at der ikke bliver gjort noget ved det,selv om en anden socialistisk miljøminister under forrige valgperiode forsikrede om, atdet ville der. Derfor opfordrer jeg også de europæiske institutioner til at gribe ind. Jeg harallerede henvendt mig til Kommissionen og anmodet om denne indgriben. I dag fremsætterjeg denne klage over for Europa-Parlamentet, og jeg håber, at det beslutningsforslag, somjeg har til hensigt at fremsætte, kan blive drøftet og stemt om, så befolkningens helbredikke længere sættes på spil.

Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Ligestilling mellemkønnene opnås så sandelig ikke ved at fremskynde datoen for, hvornår kvinderspensionsalder hæves til 65 år, til 2012. Dette var i starten tænkt som en gradvis proces,hvor der først ville være overensstemmelse mellem mænd og kvinder i 2018 i Italien.

Selv om regeringen indvilligede med det samme, betyder det ikke, at vi ikke skal sættespørgsmålstegn ved denne forhastede og i høj grad uberettigede beslutning. Ethvertvelfærdssystem har sit eget individuelle særpræg og sin egen fleksibilitet, og alle garanteredebesparelser skal sikre aktive kompensationsforanstaltninger til støtte for kvinder.

Hvad angår det, som fru Alfanos for kort tid siden sagde vedrørende lovgivningen omtelefonaflytninger i Italien: Indtil videre findes der ikke nogen lovgivning. I stedet er der etlovforslag, som skaber balance mellem retten til pressefrihed, der er ukrænkelig, og rettentil privatlivets fred. Alt dette er grundlæggende elementer, som det italienske parlamenttager højde for.

Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! Den 3. juni blev ærkebiskop Luigi Padovese,en repræsentant for den katolske kirke i Tyrkiet, myrdet. Jeg ønsker at komme med tokommentarer.


Tragedien er blevet forklaret i overensstemmelse med en velkendt formel, nemlig morderensmentale ustabilitet. Det samme argument er også blevet brugt til at forklare andre religiøsemord i Tyrkiet. Diagnosen blev stillet, næsten lige efter at undersøgelsen startede. Detletteste er at lægge hele sagen til side og derefter klassificere gerningsmanden som en religiøsekstremist.

Min anden kommentar: Det overrasker mig, at der ikke er nogen europæisk seniorpolitiker,som har reageret på politisk niveau, med undtagelse af formanden for Det EuropæiskeFolkepartis gruppe (Kristelige Demokrater). Det viser, hvordan mediernes arbejde bærerfrugt. Når det handler om et katolsk spørgsmål, reagerer de, lige som det passer dem. Deforholder sig enten tavse eller indleder en hadekampagne.

Jeg vil gerne bede de europæiske institutioner om ikke blot at overvåge undersøgelsen afdette mord på tæt hold, men også at gøre forfølgelsen af kristne og overtrædelserne afmenneskerettighederne i Tyrkiet til et væsentligt emne i forhandlingsprocessen.

Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! I nat protesterede børn, kvinder og mændfra tre forskellige arbejderklassesamfund i Dublin – Coolock, Crumlin og Sean McDermottStreet i den nordlige indre by – uden for byrådet i Dublin i et desperat forsøg på at indstillelukningen af deres offentlige svømmehaller, som byrådet siger, at det ikke har penge til atfinansiere.

I disse samfund, som i forvejen er blevet ramt af rigtig høj arbejdsløshed, er der alleredemeget få fritidsfaciliteter, og hvis disse svømmehaller bliver lukket, vil det være barbarisk,social vandalisme. Truslen om disse lukninger afspejler alvorlige nedskæringer i de offentligeudgifter fra den irske regerings side, hvilket fuldt ud støttes af Kommissionen.

Prisen for at drive disse svømmehaller ville nok løbe op i 1 mio. EUR om året. I mellemtidenhælder den irske regering 30 mia. EUR i rekapitaliseringen af banker og bygherrer. Utroligtnok er Dublin blevet valgt til den europæiske hovedstad for sport i 2010! Sammen meddisse samfund kræver jeg, at disse svømmehaller holdes åbne. Lad fritidsfaciliteterne iarbejderklassesamfundene være åbne for befolkningen, og luk ned for bygherrerne ogobligationsindehaverne.


25. Derivatmarkeder – fremtidige politiktiltag (kortfattet forelæggelse)

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning om derivatmarkeder –fremtidige politiktiltag (KOM(2009)0563 – 2010/2008(INI)) (A7-0187/2010) af WernerLangen for Økonomi- og Valutaudvalget.

Werner Langen, ordfører. – (DE) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke minekolleger, som hjalp mig med at udarbejde en omfattende betænkning efter Kommissionensmeddelelse, for deres vilje til at gå på kompromis og for, at vi ikke blot var enige om enminimumsløsning, men om brugbare kompromiser.

Jeg vil dog også gerne takke kommissær Barnier for, at han nu ønsker at gøre noget praktiski denne sammenhæng. Hr. McCreevy – Deres forgænger, hr. Barnier – skulle tilskyndes tilat handle. I Deres tilfælde er vi sikre på, at De vil fremsætte forslag vedrørende reguleringenaf finansmarkederne på en hurtig, troværdig og korrekt måde og kunne gennemføre demsammen med os. Jeg kan kun sige til Dem, at De gør det rette ved ikke at vente på bagtroppen


eller de forstyrrende kræfter i Rådet. Parlamentet er fuldt ud på Deres side med en klar ogretfærdig lovgivning om derivatmarkederne.

Vi vedtog betænkningen i udvalget med et bredt flertal – 43 var for, 1 var imod, 1 varhverken for eller imod – og nogle af de professionelle observatører fra andre medlemsstatervar overraskede over, at der efter den kontroversielle forhandling blev udarbejdet lovgivning,som modtog en så høj grad af støtte. Alle forsøgte at finde passende kompromiser, selvmed hensyn til de to punkter, der indtil nu havde været omstridte: forvaltning, betingelsernefor clearingcentraler og for det andet ordlyden i lovgivningen om tredjelande, som vi førteintensive og omstridte forhandlinger om. I dag har De etableret en offentlighøringsprocedure med hensyn til to underområder – dokumenterne har været tilgængeligesiden i eftermiddag – idet disse områder for det første er short selling og for det andetderivater og markedsinfrastrukturer. Jeg mener, at vi har brug for strengere regler i dennelovgivning, og at vi nu, hvor den første del af krisen på finansmarkederne til en vis grad eroverstået, og den anden del ligger foran os, ikke skal lade et enormt marked, der omfatter12 gange det globale BNP, forblive ureguleret. Dette omfatter OTC-derivater, men detomfatter også andre punkter, og vi ved alle, at dette blot er en del af reguleringen affinansmarkederne, ikke det hele.

En krise på finansmarkederne og derivater, der ikke handles på børsen, har uden tvivl gjortkrisen værre. USA's regnskabsregler og netting i forbindelse med interne banktransaktionerhar hindret gennemsigtigheden, og særlig forsikringen af credit default swaps påstatsobligationer er blevet bragt i miskredit.

I forbindelse med Grækenland er der ikke noget bevis på, at det er credit default swaps,som har forårsaget krisen. Det står tværtimod ret klart, at det ikke er spekulanterne, menmedlemsstaternes gældsproblemer, som er den primære årsag. Vi vil således kun kunneløse problemet, hvis vi løser gældsproblemerne.

Vi har på baggrund af de seneste par års erfaringer identificeret et andet problem, og deter, at de seks største institutters markedsdominans udgør et problem. Disse seks størsteinstitutter – hvoraf tre er fra Europa, og tre er fra USA – er ansvarlige for 80 % afderivatmarkedet. Vi husker vores erfaringer fra 1992, hvor der blev spekuleret mod detbritiske pund, og hvor Storbritanniens tiltrædelse af euroområdet blev forhindret i Soros'navn, og også erfaringer fra enkelte forkæmpere, der på det tidspunkt bemærkede, at enrække centrale banker var nødt til at bruge alle deres ressourcer.

Markedet har brug for regler. Det skal underlægges streng regulering, og beslutningernefra Økonomi- og Valutaudvalget omfatter i alt 48 enkelte punkter: standardisering afderivater, transaktionsregistre, etablering af centrale modpartsclearingcentre, brug aforganiserede handelscentre, forbedring af markedsintegriteten og tilsynet, derivater forvirksomheder og slutbrugere skal reguleres hver for sig, og vi har brug for de førnævnteregler for ejerskab.

Endelig kan jeg forsikre Dem om Parlamentets ubetingede støtte med et bredt flertal, hr.kommissær. De skal ikke læne Dem tilbage og følge alle de andre, men gå forrest, og så vilvi stå ved Deres side.

Kay Swinburne (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over hr. Langens betænkningsom en del af den vanskelige proces hen imod en effektiv regulering af derivatprodukterne.Det er blevet klart påvist, at den manglende gennemsigtighed på dette område kan medføre,at der opbygges en ukendt risiko i vores økonomiske system. I hr. Langens betænkning


anerkendes det imidlertid også, at derivatprodukter også tjener det modsatte formål, nemligat sprede risiciene for virksomheder, store som små, hvilket bliver grundlaget for denøkonomiske genopretning i Europa.

Det glæder mig, at Parlamentet klart har givet udtryk for, at mange slutbrugere skal fritages,ikke blot fra clearing, men også fra sikkerhedsstillelse og kapitalkrav. Selv om jeg ikke erenig i alt i hr. Langens endelige betænkning, særlig hvad angår forbuddet mod bestemtetyper af produkter, eftersom jeg mener, at der er behov for væsentlig flere undersøgelserfor at undgå, at de finansielle innovatorer finder på en enkel måde til "rebranding" ellerudvikling af endnu mere komplekse produkter med henblik på at smyge sig uden om altfor præskriptive regler, er jeg dog sikker på, at den europæiske og globale lovgivningsprocesfortsætter, og at vi vil finde på en brugbar og effektiv løsning for derivater.

Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Lad mig starte med at takke hr. Langen forhans store indsats. Derivater anses for at være en af de grundlæggende årsager, som varmed til at udløse finanskrisen. Med henblik på at forhindre nye kriser vil de forslag, somKommissionen har fremsat vedrørende derivatmarkedet, mindske den risiko, som disseinstrumenter udgør for den europæiske økonomi.

For at genskabe tilliden til finansmarkederne er der brug for lovgivningsmæssige rammer,som kan være med til at øge gennemsigtigheden og hjælpe markedsaktørerne til at foretageen præcis vurdering af de medfølgende risici. På kort sigt er det en vigtig målsætning atreducere modpartsrisikoen. Dette kan opnås gennem en hyppigere anvendelse af centralemodpartsclearingcentre. Transaktioner skal centraliseres via en central modpart for at øgegennemsigtigheden. I den sammenhæng hjælper centrale modparter med til at bevareaktiemarkedets integritet.

Michel Barnier, medlem af Kommissionen. − (FR) Fru formand, mine damer og herrer!Lad mig først sige tak til hr. Langen og til Økonomi- og Valutaudvalget for dennebetænkning. Dette er en rettidig betænkning af høj kvalitet, som er økonomisk og politiskvigtig. Hr. Langen har stillet alle de rigtige spørgsmål – hvilket ikke overrasker mig, sådansom jeg kender ham – og har vedtaget og foreslået en ambitiøs tilgang. Jeg mener, at detteer den helt rigtige tilgang til dette spørgsmål, på baggrund af dets finansielle og økonomiskebetydning.

De ved alle, at vi, når vi drøfter derivatmarkedet, taler om et marked til en værdi af600 bio. USD og om produkter, som anvendes dagligt af bankerne, men også afvirksomhederne, til at dække potentielle udsving i valutakurserne og rentesatserne ellersvingende oliepriser.

Som fru Swinburne sagde, er disse produkter nyttige for vores økonomier, men samtidigkan de udgøre en risiko, og for øjeblikket er de ikke forbundet med nogen former forgennemsigtighed eller registrering. Det er det, vi skal lave om på, og det, som De foreslåri Deres betænkning, hr. Langen. Det er også den tilgang, som Kommissionen lancerede isin meddelelse om derivatmarkederne i oktober 2009, og som jeg personligt bekræftedeover for Parlamentet den 13. januar 2010, som De måske kan huske. Det er et bevis på, atjeg, som jeg sagde den 13. januar, har tænkt mig at sætte mig på førersædet og ikke påpassagersædet.

Med præcis det mål for øje vil jeg gerne bekræfte min intention om at fremsætte etlovgivningsforslag om OTC-derivater i løbet af sommeren – i starten af september for at


være eksakt. Målsætningerne er tydelige: Vi vil øge gennemsigtigheden, fastlægge en generelstandardiseringsproces og styrke markederne.

Vi skal dog også gøre alt dette hurtigt, effektivt og uden at improvisere. Parlamentetsvurdering er blevet fremlagt. Mine tjenester har arbejdet i flere måneder og har ført enkonstant dialog med alle de involverede parter. Faktisk indledte vi i dag en offentlig høringfor at færdiggøre vores forslag om en række specifikke aspekter. Jeg vil f.eks. gerne nævnede kriterier, som skal vedtages for at gøre clearing af derivater obligatorisk. Det er ikke allederivater, der kan standardiseres.

For det andet den type og det niveau af fornuftige krav om risikostyring, som vi er nødt tilat have med hensyn til clearingcentre. Fru Băsescu rejste med rette dette spørgsmål. Disseclearingcentre skal gøre os i stand til at reducere de systemiske risici, og vi skal sørge for,at de kan lykkes, ved at fastlægge alle de betingelser, som de har brug for for at udfyldedenne rolle.

For det tredje de betingelser, hvorpå clearingcentre i tredjelande kan tilbyde disse tjenesteri Europa. Et andet spørgsmål er den potentielle interoperabilitet mellem clearingcentreneog brugen af transaktionsregistre. Der er her tale om centrale infrastrukturer, eftersom desamler alle oplysninger om transaktioner. Hvordan skal vi regulere dem? Skal vi kræve, atde bliver etableret i EU? Disse er alle spørgsmål, som vi er meget opmærksomme på, og viskal være opmærksomme på de svar, vi får. Vi vil også tage højde for resultaterne af dennehøring i vores konsekvensvurdering og i lovgivningsforslaget.

Jeg vil gerne fremhæve et par yderligere specifikke punkter fra Langen-betænkningen. Fordet første har jeg noteret mig Parlamentets bekymring over ejerskabet af clearingcentreneog risikoen for overdreven kontrol af disse clearingcentre fra brugernes side. Jeg vil ligesomDem, hr. Langen, være opmærksom på alle potentielle interessekonflikter, men samtidigskal vi tage højde for de grundlæggende EU-regler om investeringsfrihed, og disse reglergår ikke særlig godt i spænd med reglerne om ejerskab af clearingcentre. Vi vil imidlertidfortsat arbejde med dette spørgsmål.

Det er et følsomt emne, som jeg ikke ønsker at undgå. Jeg rejste dette spørgsmål underhøringen, og under alle omstændigheder har vi brug for strenge ledelsesmekanismer forat minimere alle potentielle interessekonflikter.

Jeg har også bemærket Deres præference for at placere clearingcentre og centrale registrei Europa. Personligt går jeg ind for denne tilgang. Derfor fremlagde vi under vores høringtre forskellige muligheder med hensyn til transaktionsregistre.

Hvis disse faciliteter skal placeres delvist i Europa og delvist andre steder, er udfordringenat sikre, at alle disse enheder virkelig underlægges de samme regler, og at vores kompetentemyndigheder har direkte, umiddelbar og ubetinget adgang til de oplysninger, de har brugfor.

I betænkningen udtrykkes der også en præference for at give Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) en betydelig rolle i forbindelse med godkendelse aftilsynet med clearingcentre og registrering af og tilsyn med transaktionsregistre. Dette erogså et meget vigtigt spørgsmål, som vi fortsat skal arbejde med. Ansvarlighed i forholdtil kontrol og godkendelse er forbundet med skatteforpligtelser.


Hvis ESMA får ansvaret for tilsyn, vil det betyde, at ESMA i teorien også påtager sig detbudgetmæssige ansvar, hvilket er svært at forestille sig på nuværende tidspunkt, men vihar endnu ikke truffet en endelig beslutning om dette.

Jeg deler også Deres bekymringer over udsvingene på råvarederivatmarkederne. Jeg arbejdernetop nu med spørgsmålet om udsving og, som jeg fortalte Parlamentet, med kontrol afalle risici i forbindelse med spekulation og hyperspekulation, kontrol af noget, som jeganser for at være skandaløse transaktioner på landbrugsproduktområdet. Vi skal ogsåtilstræbe generel gennemsigtighed på disse markeder og iværksætte foranstaltninger forat bekæmpe de voldsomme udsving.

Endelig ønsker Kommissionen at finde en løsning på de problemer, der er observeret påderivatmarkederne på det seneste, særlig hvad angår statsgæld. I dag indledte jeg desudenen høring om short selling, som også omfatter credit default swaps (CDS) på statsgæld. Vifremlægger endvidere et lovgivningsforslag i september.

Af disse årsager tror jeg virkelig på, og det er jeg glad for at kunne sige til Dem personligt,at Langen-betænkningen udviser det nødvendige engagement i disse yderst alvorligespørgsmål med henblik på at fastlægge og gennemføre en strategi for OTC-derivatmarkedet,så det bliver mere sikkert, mere gennemsigtigt og mere effektivt. Denne betænkning udgørdesuden et meget nyttigt og meget vigtigt incitament for vores regeringer og forKommissionen, og det vil jeg gerne sige tak for.


Afstemningen finder sted i morgen (torsdag den 15. juni 2010).

26. Tingenes internet (kortfattet forelæggelse)

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Maria Badia i Cutchet forUdvalget om Industri, Forskning og Energi om tingenes internet (KOM(2009)0278 –2009/2224(INI)) A7-0154/2010).

Maria Badia i Cutchet, ordfører. – (ES) Fru formand, fru kommissær! For at være heltærlig, så tror jeg ikke, at jeg vil bruge mine fire minutter, for på den her tid af aftenen ogmed så mange medlemmer til stede, er det ikke nødvendigt at komme med en langforklaring. Jeg vil imidlertid gerne sige, at der her er tale om en betænkning om et emne,som fuldstændig vil revolutionere forholdet mellem mennesker og objekter og mellemselve objekterne i løbet af de næste 10 eller 15 år – nye applikationer til internettet.

Jeg vil gerne bifalde den meddelelse, som Kommissionen har udarbejdet, og den rettidigefremlæggelse heraf, for den handler om, at vi kan forudse nogle af konsekvenserne af dissenye applikationer, som har mange fordele. De kan forbedre mange aspekter af vores liv ogåbne op for nye muligheder, nye virksomheder og forbedringer i produktionen.

De er imidlertid helt klart forbundet med visse risici. Hvad angår den betænkning, som jegarbejdede på sammen med skyggeordførerne fra andre politiske grupper, som jeg gernevil takke for deres arbejde, var det vores tanke, at brugerne skal have al den sikkerhed ogalt det privatliv, som de ønsker, når de bruger disse nye teknologier. Vi har kigget på,hvorvidt de retlige rammer dækker alle de muligheder, som disse nye applikationer åbnerop for, og lige nu lader det til, at det gør de, men det blev besluttet, at der skal foretagesløbende evalueringer. Eftersom disse applikationer bliver en del af forskellige aspekter afvores liv, skal de evalueres med henblik på at sikre, at privatlivets fred og brugernes sikkerhed


virkelig beskyttes både ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv og også i forhold til privatlivetsfred og mange andre spørgsmål.

Det er efter min mening en god tilgang. Dette er kun en begyndelse. Måske skulle vi, udover det der står i betænkningen, tænke på, hvordan vi informerer brugerne ordentligt, såde virkelig ved, hvad de har med at gøre. Sandheden er, at når vi taler om tingenes internet,er det ikke kun brugerne, men størstedelen af de medlemmer her i Parlamentet, som ikkehar med disse spørgsmål at gøre, der kigger på os som for at sige, "hvad er det?". Er det ikkerigtigt?

Jeg mener, at det, bortset fra alle de muligheder og ansvarsområder, som er nævnt ibetænkningen og også i Deres meddelelse, ville være interessant for os at tænke på, hvordanvi vil forklare folk, offentligheden, brugerne, hvad tingenes internet er, hvad de kan gøremed disse applikationer, og hvordan deres privatliv og sikkerhed er beskyttet. Jeg mener,at det er det centrale emne i forhold til disse applikationer: At offentligheden kan stole pådem og føle sig sikker.

Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Fru formand! Tingenes internet er en del af dendigitale dagsorden. Et af de primære formål med dagsordenen er at indføre universel adgangtil internettet og bekæmpe digital udstødelse. I Europa er der desværre lige nu meget storeforskelle, hvad angår adgangen til internettet. Polen er bagefter mange europæiske lande– kun 13 % af husholdningerne dér har adgang til bredbåndsinternet. Derfor er planernepå den digitale dagsorden om at indføre universel internetadgang senest i 2013 megetvigtige for os.

Når vi taler om tingenes internet, skal vi huske ikke at øge de forskelle, der allerede findesmed hensyn til internetadgang. For der er fare for, at der tilføjes flere forskelle til de alleredeeksisterende, og at der vil opstå en ny digital udstødelse i Europa. Nogle mennesker, somførst lige er ved at træde ind i internettets verden, vil sakke væsentligt bagud i forhold tildem, der allerede bruger nye teknologier, føler sig rigtig godt hjemme i den verden og ved,hvordan de gør brug af det hele. Derfor skal vi, når vi taler om tingenes internet, huske,hvor stor en udfordring det her er for Kommissionen, så forskellene i forbindelse medadgang til den digitale dagsorden ikke bliver større.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! For at skabe økonomisk genopretningi Europa skal der foretages investeringer i nye informations- og kommunikationsteknologiermed henblik på at stimulere den økonomiske vækst.

Tingenes internet kan være et middel til at opfylde behovene hos de ældre og handicappedeog sikre pålidelige sundhedsydelser. Jeg må dog understrege behovet for at gennemføreforanstaltninger, der har til formål at garantere beskyttelsen af privatlivets fred, gøre detlet at installere og anvende de relevante systemer og underrette kunderne om de tilgængeligeydelser.

Vi opfordrer Kommissionen til at føre strengt tilsyn med gennemførelsen af debestemmelser, der allerede er vedtaget på EU-plan inden for denne sektor. Vi ønsker også,at den inden årets udgang fremlægger en tidsplan for de retningslinjer, som den har tilhensigt at foreslå på fællesskabsniveau for at øge sikkerheden af tingenes internet ogRFID-applikationer.

Kommissionen skal desuden gøre en ekstra indsats for at sikre, at de teknologier, dervedrører tingenes internet, opfylder brugernes behov, f.eks. mulighed for at deaktiveresporbarheden, og også respekterer de individuelle rettigheder og frihedsrettigheder.


Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren forhendes fremragende indsats. Denne forhandling er faktisk en forhandling om fremtiden.På en måde taler vi om en revolution inden for kommunikationen, kommunikationenmellem mennesker og objekter og kommunikationen mellem anordninger.

Samtidig skal vi dog, med hensyn til de udfordringer, som det emne, vi drøfter, skaber –og det er Parlamentets fortjeneste, at vi har denne forhandling i dag, og at der er alle dissetiltag og denne betænkning – også se de potentielle farer, eftersom der anvendesradiofrekvensbaseret genkendelsesteknologi, som giver adgang til folks privatliv. Den fare,der opstår, er helt klar: adgang på den ene side og beskyttelse på den anden, bredbånd iforhold til privatlivets fred.

Problemerne er tydelige. Hvem skal forvalte den nye teknologi? Hvad sker der medfølsomme personoplysninger? Hvor private vil vores personoplysninger egentlig være?Hvor god vil sikkerheden være?

Det, vi har brug for, er en balance i denne nye teknologi, vi har brug for teknologi, som erpålidelig, teknologi, der i forbindelse med behandlingen af disse oplysninger haruforbeholden respekt for de grundlæggende rettigheder og principperne om beskyttelseaf personoplysninger.

Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! I løbet af de sidste mere end 10 år har viset internettet ændre vores verden og vores vaner gradvist, og vi befinder os kun på tærsklentil den superdigitale revolution. Jeg glæder mig over betænkningen fra fru Badia i Cutchet,for i den påpeges det, at vi har brug for ny europæisk lovgivning til støtte for udviklingenaf en yderligere netværksstruktur for tingenes internet, som sikrer interoperabilitet mellemforskellige systemer og foregriber de øgede internetsikkerhedsrisici. Vi har dog også brugfor en højkvalitativ og rettidig evaluering af den virkning, som den øgede mængderadiobølger har på både menneskers og dyrs sundhed, herunder fugle og smådyr i byerne.På alle former for emballage skal forbrugerne orienteres om, hvor de passive og aktiveRFID-tags er placeret, deres rækkevidde og hvilke data der modtages og videresendes. Viskal sikre os, at borgerne er i stand til på en sikker måde at anvende og leve med mikrochips,hvilket vil sige, at deres chips skal beskyttes mod vira og datamisbrug, men borgerne skalogså kunne deaktivere chips, der er integreret i tingene rundt om os. Vi må ikke lade tingenesinternet udvikle sig uden lovgivning, der omfatter sikkerhedsforanstaltninger. Dette er etklart politisk signal og en opgave for Kommissionen.

Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Jeg vil også gerne støtte denne betænkning,som virkelig åbner op for indførelsen af ny teknologi – fremtidens teknologi. Gennemanvendelsen af denne teknologi i industriproduktionen vil vores befolkningers liv virkeligændre sig, og der vil også ske en ændring i karakteriseringen og vurderingen ellerpubliceringen af ejendomsretten til individuelle produkter eller varer.

I forbindelse med denne nye teknologi er det dog nødvendigt gennem lovgivning at tagebeskyttelsen af privatlivets fred op til seriøs overvejelse, for teknologien gør det muligt atovervåge og spore ikke blot produkter, men også brugerne af disse produkter. Det er derforyderst vigtigt at sikre, at den teknologi, som tages i brug, har et juridisk fundament, dergør, at den ikke krænker befolkningens ret til privatlivets fred.

Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Det er med storbeundring for fru Badia i Cutchet, at jeg vil understrege, at vi er på samme spor, og atParlamentet har indtaget en aktiv og væsentlig rolle og rent faktisk har en global synsvinkel


– ikke blot en lokal synsvinkel for denne del af verden – med hensyn til at fremme tingenesinternet. Det er ganske godt beskrevet i hendes betænkning. Det gælder navnlig det faktum,at opmærksomheden henledes på den betydelige udvikling, som må forventes at få storindflydelse på de europæiske borgeres dagligdag i de kommende årtier. Jeg blev imponeretover, hvor godt de øvrige parlamentsmedlemmer tog imod fru Badia i Cutchets indlæg,herunder deres understregning af, hvor væsentligt dette er for de europæiske borgere.

Det blev med rette nævnt, at det også er et spørgsmål om kommunikation, for vi er nødttil at fokusere mere på dette væsentlige område. Så tillykke med pionerrollen med hensyntil at påpege nøgleudfordringerne i forbindelse med tingenes internet. Jeg vil gerne gentage,at ordføreren har gjort et fantastisk stykke arbejde med at fremhæve disse væsentligeforvaltningspolitiske spørgsmål.

Jeg er enig med hende i, at EU skal sikre en lovgivningsmæssig og en retlig ramme, og i densammenhæng talte jeg for nylig om de værdier, som beskytter den enkelte europæiskeborger og samtidig fremmer både det offentliges og den private sektors investeringer itingenes internet.

For at tingenes internet kan udvikles effektivt og leve op til forventningerne, er der på denene side behov for en offentlig debat og på den anden side stabile investeringsvilkår.

Og vi skal helt klart undgå, at folk kommer til at føle, at tingenes internet blev tvunget nedover dem. Der er ikke tale om en forpligtelse, men derimod om at få en mulighed, enudfordring, om jeg så må sige, og opnå en potentiel påvirkning. Det er fantastisk! Vi ernødt til at være bevidste om de afgørelser, vi træffer, og samtidig give forskere ogvirksomheder et perspektiv for mellem- og langsigtede investeringer, så der skabes ensspilleregler og et fælles regelsæt. Efter min mening er dette en af de udfordringer, som bådeParlamentet og Kommissionen står over for.

Nu, hvor dagsordenen er sat, er det på tide, at vi smøger ærmerne op og kommer i gangmed gennemførelsen. Vi er allerede begyndt, for det er absolut det rette tidspunkt tilgennemførelse, og jeg kan med glæde fortælle, at flere af de 14 tiltag i vores meddelelseom tingenes internet allerede er sat i værk.

Der foretages nu en undersøgelse af de miljømæssige aspekter afradiofrekvensidentifikationen, og den institutionelle dialog er godt i gang. Ud fra et merelangsigtet perspektiv igangsættes en første bølge på otte EU-finansierede forskningsprojekteri år, og det vil helt sikkert skabe hidtil usete synergier i fremtiden.

Der er andre tiltag, såsom forvaltning af tingenes internet, skibes ret til radiotavshed,privatlivets fred, databeskyttelse, standarder og sikkerhed, som vil kræve et vedholdendetilsagn om tid og kollektiv indsats.

Jeg har derfor besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, som vil blive bedt om at gennemgåsåvel disse som andre relevante spørgsmål. Den vil blive sammensat af repræsentanter forcivilsamfundet, industrien, tilsynsmyndigheder, universiteter, regeringer. Jeg forestillermig, at de skal mødes hvert kvartal i to år, og deres statusrapporter vil naturligvis væretilgængelige for Dem.

Det er således kommunikation, der er den centrale faktor nu, og så sandelig også atgennemføre det, vi har lovet folk. Til medlemmerne vil jeg kort nævne, at det står helt klart,at Kommissionen har erklæret, at alle europæere skal være digitale i 2013, og den erklæringgiver vi status som "dette tror vi på" eller snarere "dette vil vi" og "dette kan vi". Jeg har det


privilegium at være inviteret til ITRE-udvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget, og deter helt indlysende, at vi skal videreformidle, at dette er listen over, hvad der skal gøres.

Én linje er helt indlysende, nemlig at alle europæere skal være digitale, og det sikrer, at derbliver sat ord på Deres bekymringer over, hvorvidt dette er muligt.

Med hensyn til beskyttelse af persondata indgår beskyttelse som et væsentligt punkt påvores digitale dagsorden. Det drejer sig om tillid og sikkerhed. Hvis der ikke udvises tillid,kan det ikke forventes, at folk vil benytte dette fænomen, så vi er nødt til at behandle alledisse aspekter og så virkelig give de europæiske borgere en udfordrende mulighed.


Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 15. juni 2010).


George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Tingenes internet er en it-arkitektur, somomfatter et netværk af genstande, der er forbundet med hinanden ved anvendelse afRFID-teknologi og internettet. Nytten af en sådan nyskabelse er, at den letter handelen medvarer og tjenesteydelser og overfører oplysninger om de genstande, der omgiver os, i realtid.De væsentligste aspekter af en reguleringsramme på dette område omfatter tilskyndelsetil investering for at give europæiske virksomheder mulighed for at drage nytte af fordeleneved denne nyskabelse og oprettelse af et system til forvaltning af it-strukturer, som vilfremme formidlingen af relevante oplysninger til forbrugerne og sikre, at de europæiskeborgeres personoplysninger fortroligholdes. Jeg mener derfor, at det er Kommissionensopgave fortsat at finansiere projekter om tingenes internet under det syvenderammeprogram for konkurrenceevne og innovation, såvel som at frembringe etgennemsigtigt, pålideligt system til forvaltning af tingenes internet.

Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Fru formand! Den teknologi, som erknyttet til tingenes internet, vil føre til væsentlige fremskridt inden for sundhed transport,energieffektivitet, miljøet, detailsektoren og bekæmpelse af forfalskninger. Udviklingen afnye anvendelser af tingenes internet vil afhænge af de europæiske forbrugeres tillid tilsystemet. Effektiv sikkerhed er en af de væsentligste faktorer i enhver form for udvikling,som højst sandsynligt vil indebære en risiko for personoplysninger. Kommissionen skalgøre en ekstra indsats for at sikre, at de teknologier, der vedrører tingenes internet, opfylderbrugernes behov (især muligheden for at deaktivere sporbarheden) og også respektererborgernes rettigheder og frihedsrettigheder. Kommissionen skal i fremtiden gennemføreen mere tilbundsgående evaluering af denne teknologi, navnlig med hensyn til indvirkningenpå menneskers helbred af radiobølger og andre midler til aktivering afidentifikationsteknologier. Kommissionen skal udvikle et gennemsigtigt system på grundlagaf princippet om respekt for retten til privatlivets fred helt fra designfasen, som muliggøreksplicit specifikation af eksistensen af midler til identifikation og sporbarhed, samtidigmed at det garanteres, at forbrugere og delegerede myndigheder har mulighed for atverificere pålideligheden af dataene og systemets funktionsmåde, og sikres, at dataene kuner tilgængelige for godkendte brugere.


27. Forvaltning af internettet: de næste skridt (kort præsentation)

Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Sosa Wagner for Udvalgetom Industri, Forskning og Energi, om forvaltning af internettet: de næste skridt(KOM(2009)0277 – 2009/2229(INI)) (A7-0185/2010).

Francisco Sosa Wagner, ordfører. – (ES) Fru formand! Den betænkning, jeg har udarbejdeti tæt samarbejde med skyggeordførerne, vedrører definition af internettet som globaloffentlig ejendom, der skal forvaltes i overensstemmelse med almen offentlig interesse.

Ud fra en offentlig-privat model må vi forhindre, at det bliver kontrolleret af en enkeltenhed eller gruppe af enheder, og standse ethvert forsøg fra statslige eller overnationaleorganer på at kontrollere informationsstrømmen til netværket.

En grundlæggende bekymring i denne betænkning var den rolle, som Internet Corporationfor Assigned Names and Numbers (ICANN) indtager i den globale forvaltning af internettet.Da det er en privat institution, som er underlagt amerikansk lovgivning, har vi fremhævetdens karakter, der er usædvanlig i lyset af dens vanskelige opgave, og selv om vi anbefalerat opretholde den, fordi den generelt har været effektiv, foreslår vi en reform, som vil gøredet muligt for de europæiske institutioner at spille en større rolle i dens styrende organer.

Internettet er frem for alt et vigtigt redskab til udøvelse af grundlæggende frihedsrettighederog til at give offentligheden mulighed for at opleve ægte demokrati. Der skal derfor værevæsentlige garantier til at beskytte mod nye former for overvågning, kontrol og censur fraoffentlige eller private aktører, således at fri internetadgang og beskyttelse af privatlivetsfred er en effektivt fungerende realitet. Navnlig bør myndighederne afholde sig fra atbegrænse internetadgangen via censur, blokering, filtrering mv. og fra at engagere privateenheder til at gøre disse ting.

Alle restriktioner, som vurderes at være vigtige, f.eks. dem til beskyttelse af mindreårige,skal begrænses til det strengt nødvendige i et demokratisk samfund. De skal være baseretpå lovgivning og overholde proportionalitetsprincippet som fastsat af EU-Domstolen ogDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Alle europæere skal have effektiv adgang til internettet, og der skal frem for alt gøres ensærlig indsats, så beboere i landdistrikter ikke diskrimineres, hvilket er i overensstemmelsemed den digitale dagsorden, som er vedtaget af Parlamentet.

Vi fastholder, at det er særdeles vigtigt, at Europas stemme er fælles og stærk med hensyntil forvaltningen af internettet, både i ICANN og på andre internationale arenaer, især iInternet Governance Forum, da det er et effektivt redskab til dialog mellem regeringer,civilsamfundet og den private sektor. Det næste møde i dette Forum holdes i september iVilnius, og dets vigtighed gik ikke upåagtet hen, da vi udarbejdede denne betænkning. Vibakker derfor kraftigt op om det, men har dog foreslået nogle få ændringer i detsarbejdsmetoder.

På dette stadie er det meget vigtigt, at EU's principper som udtrykt i traktatens artikel 2holdes i hævd, især i vores relationer med lande, hvis værdier kan være forskellige fra deeuropæiske værdier.

Internettet er det store hav, nemlig det ocean, som skal forene europæerne i frihed.


Jeg vil slutte med at udtrykke min tak til mine kolleger, som har arbejdet sammen med migom udarbejdelsen af denne betænkning, og til Kommissionens personale, som har værettil uvurderlig hjælp. Mange tak for opmærksomheden på denne tid af aftenen.

Axel Voss (PPE). – (DE) Fru formand! Betydningen af internettet – og dette ligger iforlængelse af det foregående indlæg – er øget betragteligt i løbet af de seneste 20 år. Helesektorer har set dagens lys, forretningsmodeller er afhængige af uafbrudt brug af internettet,og nu kæder vi uddannelse sammen med det. Internettet udgør en erstatning for socialkontakt. Vi har imidlertid også en helt anden form for privat kommunikation, og den harnu en infrastruktur, som ligner den for almene offentlige tjenesteydelser. Vi har derfor ogsåbrug for at kunne ytre os, når der skal tages beslutninger om videreudviklingen af internettet.

Det skal imidlertid nævnes, at friheden på internettet for det første naturligvis vil blivemisbrugt, og at den for det andet har en værdi i sig selv, som vi må bevare. Vi kan desudenikke tillade noget online, som er forbudt offline. Denne selvregulering fungerer imidlertidikke sådan, som vi ønsker det. Frihed på den ene side og databeskyttelse og privatlivetsfred på den anden side er derfor ikke modsatrettede mål, men skal tilgodeses samlet.

Jeg opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til også at tage del i denne høring ogvidereudviklingen af internettet.

Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Internettet er hidtil blevet forvaltet udenregeringsindblanding. Ud fra et sikkerhedsperspektiv er selvregulering ikke længereacceptabel. Cyberterrorisme eller den ensidige påvirkning fra stater, som f.eks. Kina ogKinas hemmelige efterretningstjeneste, er forhold af stor vigtighed. Den amerikanskeregering har i øjeblikket indflydelse på nøglebeslutninger om internettet, eftersomhovedorganisationen er underlagt californisk lovgivning, og det er måske ikke fordelagtigtfor EU i fremtiden. Jeg støtter Kommissionen, som ønsker at reformere de interne struktureri internetforvaltningsorganerne i retning mod større gennemsigtighed og ansvar.Inkorporering af At lade et FN-agentur administrere internettet ville efter min opfattelseikke være godt, da det ville være en meget ufleksibel løsning. Vi har behov for en effektivmekanisme til brug ved appel af nøglebeslutninger, som er truffet af organisationen tildato, f.eks. i form af voldgift. Det er også nødvendigt at øge den demokratiskerepræsentation. Bruger- eller forbrugerorganisationer og sammenslutninger afinternetvirksomheder har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt rum til at udtrykkederes synspunkter. Jeg regner med, at Kommissionen tager alt dette med i betragtning.

Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Vi er nået til det punkt, hvorborgerne og organisationerne ikke kan klare sig uden internettet. Eftersom internettet lettervores adgang til en lang række tjenesteydelser og faciliteter, kan det betragtes som et globaltoffentligt gode, som alle skal have ubetinget adgang til.

Jeg støtter vores anvendelse af særlige europæiske finansieringsprogrammer til at letteadgangen til denne tjenesteydelse og udvikle dens kommunikations-infrastruktur i hvereneste region i Europa, især i landdistrikter og medlemsstater, som er under udvikling.Dette vil give os mulighed for med godt resultat at indsnævre de digitale, sociale og kulturelleforskelle i Europa i sammenligning med resten af verden.

Samtidig skal EU sikre, at tilstedeværelsen og sikkerheden af dens egen internetinfrastrukturer godt beskyttet mod cyberangreb af enhver art. Det er min opfattelse, at bestræbelsernei denne retning skal identificeres og bakkes op med andre beskyttelsesforanstaltninger oggod praksis, som vedtages af det internationale samfund.


Piotr Borys (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med dennebetænkning.

Den digitale dagsorden er selvfølgelig et særdeles vigtigt anliggende, som vil medføre, atalle europæere vil kunne få adgang til bredbåndsinternet inden for de næste par år. Faktiskhar vi her endvidere at gøre med et klassisk erkendelsesspørgsmål. Deltagelse i InternetCorporation for Assigned Names and Numbers skal være baseret på partnerskab. Jeg menerderfor, at denne reform skal gøre EU til en fuldgyldig partner med mulighed for at påvirkefunktionen af ICANN.

Frihed i forbindelse med internettet og grundlæggende rettigheder er selvfølgelignøgleprincipper. Vi skal imidlertid huske de væsentligste ting, som hovedsagelig vedrørerbeskyttelsen af mindreårige. Spørgsmålet om internetspil, som diskuteres parallelt hermed,er også en vigtig faktor. Der vil også opstå mange spørgsmål om, hvilke typer data der kanfrafiltreres, idet der naturligvis skal tages hensyn til grundlæggende rettigheder og det, somregeringerne i medlemsstaterne ønsker at overvåge selv. Det vigtigste er imidlertid, at EUvirkelig vil blive anerkendt i ICANN og blive i stand til at bidrage som partner til deprincipper, som styrer den organisation.

Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Internettet er uden tvivl en uhyre omfattendeinformationskilde – et hav eller endda et ocean af information. Vi skal dog også overvejeværdien af denne information, eftersom dele af den er vildledende og fejlagtig ogmisinformerer folk snarere end at informere dem.

Internettet bringer også pornografi og onlinespil ind i vores hjem og ind på børneværelserne.Efter min mening er dette et problem, vi skal takle samtidig med åbningen afinternetmarkedet. Vi skal også tage højde for følgerne af åbenhed og for, om forældre ellerfamilier er i stand til at forsvare sig mod al denne information og alle de ting, som internettetbringer med sig.

Det er min opfattelse, at internetåbenhed skal gå hånd i hånd med ansvar, herunder ansvarethos de institutioner, der tilbyder disse muligheder.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Europa-Parlamentet foreslår, atKommissionen skaber mulighed for lade det europæiske civilsamfund blive passenderepræsenteret i internationale fora om forvaltning af internettet og i organisationer ogkonsortier, som arbejder for at fremme internetstandardisering.

De vigtige prioriteringer for EU er at beskytte internettets infrastruktur og sikre densmodstandsdygtighed over for cyberangreb, samt at beskytte data og privatlivets fred.Kommissionen og medlemsstaterne skal yde en større indsats for at beskytte sikkerhedeni cyberspace i EU og deltage i internationalt samarbejde på dette område.

Der er efter min mening behov for yderligere foranstaltninger for at opnå en bedre forståelseaf og opmærksomhed omkring den jurisdiktion, som it-kriminalitet og cloud computinghenhører under, på standardbasis samt fastlæggelse af klare forpligtelser og ansvarsområderfor de involverede parter.

Jeg må understrege betydningen af elektroniske tjenesteydelser, især digitale signaturer,og behovet for at skabe en offentlig nøgleinfrastruktur på fælleseuropæisk plan for dervedat sikre interoperabilitet på tværs af grænserne for digitale signaturer og øgeinternetsikkerheden.


Jeg vil gerne afslutningsvis fremhæve, at det for at øge forbrugernes tillid til at henteinformation og tjenesteydelser, som er tilgængelige via internettet, bliver stadig merenødvendigt at sikkerhedscertificere websteder.

Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Europa-Parlamentetsaktive interesse i det vigtige område, som forvaltning af internettet er, har fremmetkonsolidering og understøttelse af EU's position.

I de senere år er den forvaltningspolitiske dimension af forvaltningen af internettet blevetmere synlig og vigtigere, i takt med at brugen af internettet er øget, og styringen af det harfået mere vidtrækkende betydning. Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Sosa Wagner og hanskolleger for at behandle de relevante forvaltningspolitiske spørgsmål i betænkningen.

Parlamentet og Kommissionen har mange fælles ideer og mål i denne henseende. Iforbindelse med min præsentation af den digitale dagsorden for Europa for Dem vil Dehave bemærket, at mange af de problemstillinger, som nævnes i denne betænkning, afspejlesi de handlinger, der er beskrevet i den. Det princip, som jeg ønsker at fremhæve, er behovetfor at sikre, at der, som De har understreget, værnes om de europæiske værdier i den globaledebat. Vi skal sikre, at der tages højde for EU-borgernes og -virksomhedernes interesserog rettigheder i den internationale debat ved forvaltning af denne globale ressource.

Vi træffer nogle af interessenterne i den globale forvaltning af internettet ved det næstemøde i Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) i Bruxelles senerepå måneden. En anden vigtig begivenhed i indeværende år, som allerede er blevet berørt,er naturligvis Internet Governance Forum i Vilnius i september. Jeg hilserEuropa-Parlamentets intention om at deltage igen i år med en stærk delegation varmtvelkommen. Jeg er selvfølgelig klar over, at De som formandskab vil beslutte, hvem derdeltager i den delegation, men jeg håber oprigtigt på det privilegium, at hr. Sosa Wagnerog hans ideer vil være at finde i delegationen. Deres aktive deltagelse i dette forum gennemde seneste fire år har virkelig fremmet europæiske værdier, og det kan jeg kan kun takkeDem for og også for det fremragende samarbejde mellem vores institutioner. Jeg håber, atvi kan fortsætte arbejdet inden for forvaltning af internettet i samme ånd.

Jeg vil med henvisning til bemærkningen fra Deres ordfører, hr. Sosa Wagner – og detteer et meget følelsesladet emne – gerne understrege, at vi har ansvaret for at beskyttemindreårige mod misbrug via internettet, og at vi skal kombinere vores indsats, hvis voresforehavende skal lykkes. Dette er ikke let, og det skyldes ikke, at vi ikke er opmærksommepå behovet for at takle dette problem, men at de, der er involveret i denne proces, ermennesker, som vil benytte sig af alle tilgængelige midler. Det er hævet over enhver tvivl.Hvis De læser de vigtigste handlingsplaner, vil De opdage, at de vedrører sikkerhed,beskyttelse og tillid. Nøgleaktion 6 er f.eks. allerede formuleret, men der er en række andrenøgleaktioner, som er meget relevante i relation til de problemer, De har nævnt.

Jeg kunne ikke være mere enig med dem, der nævnte, at EU's rolle i ICANN ikke måundervurderes. Vi skal påtage os vores ansvar og udfylde vores vigtige rolle. Med en såenorm udfordring, som internettet udgør, er der naturligt nok også ulemper, og vi børgøre vores yderste for at løse de problemer, som ulemperne skaber. Under alleomstændigheder kan vi gøre mere sammen end hver for sig.


Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 15. juni 2010).


Vi takker alle tolkene og medarbejderne.


Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne gøre opmærksom på etændringsforslag, som jeg fremlagde i Udvalget om det Indre Marked ogForbrugerbeskyttelse, om behovet for at lette adgangen til og støtte udviklingen af internetteti nye medlemsstater, især i landdistrikter. Europæiske landsbyer, særlig dem i den østligedel af EU, må ikke blive udelukket fra drøftelserne om de næste skridt vedrørendeforvaltningen af internettet. I 2009 var andelen af husstande med internetadgang iRumænien 38 %, hvilket var det næstlaveste i Europa efter Bulgarien. Jeg glæder mig derforover den europæiske økonomiske støtte, som vil gøre det muligt for Rumænien at garanterealle husstande internetadgang. Jeg må understrege, at denne investering vil udgøre etvæsentligt bidrag til moderniseringen af de rumænske landsbyer og til den økonomiskeudvikling i landdistrikterne.

28. Dagsorden for næste møde: se protokollen

29. Hævelse af mødet

(Formanden hævede mødet kl. 22.50)


Documents

MANDAG DEN 14. JUNI 2010 - European Parliament · 2011-02-24 · Inden jeg kommer til selve fremlæggelsen af mandatet, som er vedtaget af Budgetudvalget, og som forhåbentlig bliver