Manual for floorball træner2-versiondafu - blackhawks.dk for floorballspillere.pdf · Floorball hører til højrisiko-gruppen inden for sport, og forstuvede fingre, ankler, forvridninger

1 Floorball træner manual 1

Manual for floorball træner.

Version 1.0


TRÆNER. ............................................................................................................................................ 4

Vil du være træner? .......................................................................................................................... 5 Floorball ekspert .......................................................................................................................... 5

STRAFFEATTEST? ............................................................................................................................ 9 TRÆNERENS 10 BUD ..................................................................................................................... 10 SPILLERENS 10 BUD ...................................................................................................................... 11 Coaching ............................................................................................................................................ 12

Tilskuerne................................................................................................................................... 12 FØR KAMPEN .......................................................................................................................... 12 Startopstilling ............................................................................................................................. 13 Taktik ......................................................................................................................................... 13 Psykisk spænding ....................................................................................................................... 13 Opvarmning ............................................................................................................................... 13

UNDER KAMPEN ............................................................................................................................ 13 Udskiftninger ............................................................................................................................. 14

PAUSEN ............................................................................................................................................ 14 EFTER KAMPEN ............................................................................................................................. 15 BØRNETYPER ................................................................................................................................. 16

1: Indledning .............................................................................................................................. 16 2: Identitetssvage børn ............................................................................................................... 17 3: Dependente børn .................................................................................................................... 17 4: Stressede, forvirrede børn ...................................................................................................... 17 5: Emotionelt ustabile børn ........................................................................................................ 18 6: Asociale børn ......................................................................................................................... 18 7: Dyssociale børn ...................................................................................................................... 18 8: Narcissistisk besatte ønskebørn ............................................................................................. 19 9: Skizuide børn ......................................................................................................................... 19 10: Paranoide børn ..................................................................................................................... 20 11: Fighterbørn ........................................................................................................................... 20 12: Ængstelig personlighedsforstyrrelse .................................................................................... 21

BØRN/UNGE/MOTIVATION/KONKURRENCE .......................................................................... 21 Miljøet ........................................................................................................................................ 22

TRÆNINGSPLANLÆGNING ......................................................................................................... 24 Træningstimen kunne så indrettes som følger: .......................................................................... 26 SELVTILLID ............................................................................................................................. 27

HVEM VIL VÆRE DOMMER?? ..................................................................................................... 31 OPVARMNING................................................................................................................................. 33

Spilleropvarmning (og målmand) .............................................................................................. 33 Målmandsopvarmning ............................................................................................................... 33

UDSTRÆKNING .............................................................................................................................. 36 IDRÆTSUDØVERENS UDVIKLING ............................................................................................. 37

Den fysiske udvikling ................................................................................................................ 37 Den perceptuelle udvikling ........................................................................................................ 37 Den motoriske udvikling ............................................................................................................ 38 Før puberteten - grovmotorikkens periode................................................................................. 38 Efter puberteten - finmotorikkens periode ................................................................................. 39 Den sociale udvikling................................................................................................................. 39


Den intellektuelle udvikling ....................................................................................................... 39 BEVÆGELIGHEDSTRÆNING ....................................................................................................... 40

Øvelser: ...................................................................................................................................... 42 TRÆNING OG LEG ......................................................................................................................... 49

Pulstræning ................................................................................................................................ 52 Intervaltræning i hal ................................................................................................................... 52

HÅNDKLÆDEØVELSER ................................................................................................................ 54 INDLÆRING ..................................................................................................................................... 57

MOTIVATION .......................................................................................................................... 57 PERCEPTION ........................................................................................................................... 58 HUKOMMELSEN..................................................................................................................... 59 OVERINDLÆRING .................................................................................................................. 60 INDLÆRINGSTIPS .................................................................................................................. 61

Hvad er en succestræner? ................................................................................................................... 61 Teamwork .................................................................................................................................. 63 Der er en hel del kendetegn, som viser et velfungerende team: ................................................ 63 Kendetegnene for et svagt team er: ............................................................................................ 63

Hvad er RICE-behandling? ................................................................................................................ 67 SMÅ OG STORE SKADER ............................................................................................................. 69 Massagegreb....................................................................................................................................... 73 Øvelser ............................................................................................................................................... 75


TRÆNER. Er du landstræner eller Jens Bondemand fra Skagen? Begge kan være trænere på hvert sit niveau. Mange klubber modtager med tårer i øjnene Jens, der, som forældre til en U7 drengespiller, gerne vil hjælpe klubben med at træne U7 spillere. Og hurra for dette. Hvis der ikke var nogen som Jens, ville mange klubber have problemer med at skaffe trænere. Mange af disse bliver hængende i klubben fordi de finder ud af, at det er spændende og interessant at have med ungdommen at gøre og hvem ved - måske bliver Jens Jack's afløser. Jeg startede selv som interesseret forældre og må indrømme, at intet slår den glæde, det er at se et hold udvikle sig og en dag stå jublende som rækkevindere. Men at være træner er mange ting. Her er lidt om de ting, der er værd at have med i tankerne, når du er træner for et hold. Der afholdes kurser i de forskellige forbund og de kan kun anbefales. Man kan lære meget ved at læse sig frem, men det største udbytte får man, når en dygtig instruktør kan uddybe de forskellige ting, en træner skal gøre og være opmærksom på.


Vil du være træner? Hvad er en træner ? En forældre, der er lokket til at være det? En spiller, som lige kan tage sig af drengeholdet, som lige nu mangler en træner? I en lille eller mellemstor klub må man nok erkende, at det er en person, som brænder for sporten og som for en meget lille betaling (vederlag) påtager sig at være noget af en multi-kunstner. Hvad forventer man så af en sådan træner. Joh, den pågældende må gerne være: - Floorballekspert - Kende alle regler i Floorball - Træningsekspert - Kende alle regler omkring udskiftningsområdet - Være ekspert i turneringsreglementet - Læge - Organisator - Turarrangør - Mødeleder - Psykolog - Legeonkel/tante - Planlægger - Have kendskab til modstandere - Kende egne spilleres styrker og svagheder - Være en god repræsentant for sin forening - Være en god repræsentant for floorball spillet - Være en god repræsentant for sin egen person - Diplomat Floorball ekspert For at kunne undervise i Floorball må du også kende til Floorball. Du skal kunne vise og forklare spillerne hvorledes øvelserne skal udføres og kunne rette fejlene. Evnen til at se mulighederne i Floorball spillet er meget vigtig, da man ikke alene kan klare sig med øvelseseksempler. Træningsekspert Kunne formidle sin kunnen til udøveren og kende til træningsprincipper, -metoder og former. For bedst at kunne gøre dette er der nogle faktore, man også bør kende til: - Floorball udøverens træningstilstand og forudsætninger - Træningens virkning på organismen - Floorball idrættens særlige krav til styrke, udholdenhed, bevægelighed, hurtighed, teknik, taktisk forståelse m.v. - Floorball spillerens ambitioner, forventninger og mål Kende alle regler i Floorball Ret så indlysende er, at træneren skal kende reglerne rigtigt godt. Det er ham, der skal lære spillerne reglerne, så de ikke begår fejl på banen.


Han skal også kende dem så godt, at han ikke selv begår fejl, som forårsager, at dommeren dømmer mod hans hold. Det vil virke irriterende for holdet, at træneren - på grund af manglende kendskab - er skyld i at bolden mistes eller holdet idømmes 2 min. udvisninger p.g.a. fejl fra hans side - i værste fald udvisning eller diskvalifikation. Det er også træneren, der i børne- og ungdomskampe afgør, om der skal nedlægges protest overfor en tilsyneladende dommerfejl. Kende alle regler omkring udskiftningsområdet Dette reglement fortæller, hvorledes man skal opføre sig i området, og manglende kendskab til dette kan koste dyrt, idet fejl straffes med dommerhenstillinger, 2 min. udvisninger og igen i værste fald - udvisning og diskvalifikation. Være ekspert i turneringsreglementet Dette reglement fortæller hvilke spillere, man må benytte på sit hold - op- og nedrykningsbestemmelser - udfyldning af kampkort - nedlæggelse af protest osv. osv. Derfor må det være naturligt, at trænere har sat sig ind i disse bestemmelser. Læge Floorball hører til højrisiko-gruppen inden for sport, og forstuvede fingre, ankler, forvridninger er ikke ualmindelige. Derfor at det vigtigt, at træneren er i stand til at kunne gå ind og afhjælpe sådanne skader, så de ikke forværres. Rigtig behandling med det samme kan reducere den periode, hvor spilleren ikke kan deltage fra måneder til få dage. Samtidig skaber det tryghed for spillere og forældre at de ved, at skulle skaden ske, så er der hjælp i nærheden. Organisator Holdet skal spille kamp på søndag - Mathias er syg og en anden skal spille i stedet - 2 biler kan ikke køre den dag, så anden transport må anskaffes, og så er der vist noget om at modstanderne spiller i samme farve som vi - altså fat i overtrækstrøjer. Der er mange ting, som skal organiseres, bare for en tur over til modstandernes hal. Turarrangør Ofte arrangerer træneren selv små ture med sit hold, og så skal dette bringes i orden. Det er ikke bare at sætte sig op i en bus og så af sted. Inden da skal turen overvejes: Må spillerne tage på en sådan tur med træneren? Hvad må den koste? Hvornår tager vi af sted? Hvordan kommer vi derud? (bus, tog, fælleskørsel)? Hvornår forventes vi retur? Skal der hjælpere (forældre) med? Når disse ting er på plads, kan turen foretages. Mødeleder Der skal afholdes spillermøder og - hvis det drejer sig om ungdom - møder med forældrene.


Her er det en god ide af være forberedt, så det, der skal holdes møde om, er godt gennemarbejdet Legeonkel/tante Floorball er leg med bolden og stav, og træneren skal være i stand til at se dette og udnytte de muligheder, der opstår, når man leger med. Psykolog Kendskab til psykologi er en stor fordel. Det kan give en forklaring på, hvorfor en spiller, som til træning er utrolig god går helt i stå under en kamp. Der også hjælp at hente til forklaring på, hvorfor en spiller reagerer som hun gør og hvad man kan gøre i sådanne situationer. Planlægger En træning skal planlægges - både langsigtet og kortsigtet - og den daglige træning skal afspejle denne planlægning. Have kendskab til modstanderne Som forberedelse til en kamp er det en fordel at kende til sin modstander. Hvordan er deres spillestil? Hvad skal holdet gøre som modtræk over den spillestil? Hvad kan modstandernes træner finde på over for dine spillere? Hvad vil man gøre over for sådanne modtræk? Har man dette kendskab til modstanderne har man mulighed for at planlægge kampen og lægge en bestemt taktik, men man skal også være opmærksom på, at denne taktik evt. må ændres under kampen. Kende egne spilleres styrke og svagheder Træneren må kende sine spilleres stærke og svage sider for at kunne benytte dem bedst muligt under en kamp. Det gælder både deres fysiske og psykiske sider. Et hold består af mange forskellige spillere med hver deres egenskab, og med et godt kendskab til disse egenskaber kan træneren få dem til at yde deres bedste under kampen til fordel for holdets samlede præstation. Være en god repræsentant for sin forening Det er ofte træneren, der ved sin væremåde repræsenterer foreningen udadtil. En hysterisk træner, som råber og skaber sig giver sjældent et godt indtryk - hverken på holdet, modstanderne, dommerne og tilskuerne. Da træneren betragtes som repræsentant for foreningen, er det også ham, der kan være skyld i at foreningen idømmes bøde for grov usportslig optræden - Se turneringsreglementet: Grov usportslig optræden af en spiller eller holdofficial på eller uden for banen skal straffes med diskvalifikation Være en god repræsentant for Floorball spillet Gode og velspillede Floorball kampe, vil altid være en god reklame for Floorball spillet. God reklame kan være med til at bevare og endda stimulere interessen for at spille Floorball.


Dommerne, sekretær/tidtager, holdofficials og spillerne er forpligtet til at have et grundigt kendskab til spillereglerne og anvende dem i sportslig ånd og på sportslig måde. Være en god repræsentant for egen person Ved at være dygtig og seriøs skaber træneren en positiv respekt omkring sin egen person. Det er ham, der har ansvaret for de dispositioner, han foretager og ved at træffe fornuftige beslutninger undgår man, at der opstår diskussioner eller irritationsmomenter under kampen eller i pausen. En myndig og respekteret træner vil heller ikke opleve, at andre (spillere, trænerkolleger, forældre, bestyrelsesmedlemmer) griber forstyrrende ind i hans arbejde. Diplomat Et hold består af mange forskellige typer. Disse er ikke altid på bølgelængde og konflikter kan hurtigt opstå mellem spillerne og mellem spillerne og træneren. Evne til at løse disse konflikter er meget god at have, men man kan også komme til en erkendelse af, at en konflikt ikke kan løses, uanset hvad der gøres. En træner kan være den eneste rigtige for halvdelen af et hold; den anden halvdel kan mene at: træningen er for hård, for let, for uinteressant, for kompliceret, at træneren er for hård, for blød og mange andre ting. Alle kan ikke stilles tilfreds, da alle på en eller anden måde er forskellige. Der kan sikkert lægges flere tillægsord til begrebet - en træner - men dette burde være nok. Er du klar til at påtage dig opgaverne, og har du lysten - ja, så er det bare med at komme i gang. Kontakt din lokale klub og hør, om der skulle være en plads ledig som hjælpetræner. Som en sådan kan du få en forsmag på, hvad det vil sige at være træner og blive oplært indtil det tidspunkt, hvor du kan få dit eget hold og tage ansvaret for dette.


STRAFFEATTEST? DIF har meldt ud at samtlige trænere på deres fodboldskoler skal tjekkes i kriminalregistret, så børnene ikke risikerer at blive trænet af personer, som er dømt for overgreb af børn. Håndboldforbundene har også fulgt ideen op og efterhånden breder ideen sig ud i klubberne. Nogle er nervøse for at hvis man møder en frivillig, som tilbyder at være træner, så vil vedkommende trække sig igen, hvis man siger, at han/hun lige skal kunne fremvise en ren straffeattest. Man er også nervøse for, at en ansat træner vil føle sig sat under mistanke, hvis klubben pludselig forlanger at se en attest. "Jeg har jo aldrig gjort noget, så hvorfor skal jeg lige pludselig checkes??" Men hensynet til børnene bør veje tungere. Ingen burde kunne stå som træner 3 år efter at de har forgrebet sig på et barn. Selvfølgelig dækker kontrollen ikke børnene mod nye pædofile, men man forhindrer at folk, som er taget i det, kan blive trænere for ungdomsspillere. Derfor kan jeg kun opfordre til, at hvis du er træner eller ønsker at blive træner, så underskriv samtykkeerklæringen. Der er kun grund til uro, hvis du opfylder følgende: - Du har haft sex med børn under 15 år - Du har solgt, købt eller ejet børneporno - Du har haft sex med din søster eller bror - Du har krænket et barns blufærdighed Siger du nej til at underskrive, kan det kun give andre en fornemmelse at, at der måske er noget, der skal skjules. Domme stryges normalt fra kriminalregistret efter en vis årrække, men pædofilattesten vil indeholde oplysninger om sigtelser, tiltalefrafald og domme inklusive frifindelser livet ud. Til gengæld indeholder attesten ikke oplysninger om andre former for lovbrud. Kun den eller de personer, der står nævnt i samtykkeerklæringen må se pædofilattesten. De vil selv blive straffet, hvis de giver oplysningerne videre til andre. De må ikke en gang fortælle dig, hvad der står i din attest. Men mon ikke du selv er klar over, hvad politiet ved om dig. Ellers kan du skrive til Rigspolitiet og få en kopi af attesten.


TRÆNERENS 10 BUD 1 Mød i god tid.

Så har du tid til at tale med folk samt orientere dig om bolde, trøjer, kampe og lignende.

2

Vær altid omklædt. Det giver en naturlig sikkerhed og autoritet.

3

Vær præcis. Tolerer ikke sløseri og ligegyldighed.

4

Vær altid velforberedt. Hav evt. en huskeseddel.

5

Brug ikke for mange øvelser. Og husk, at øvelsernes sværhedsgrad skal passe til spillernes evner.

6

Vær sikker i træningsstoffet. Vær fortrolig med øvelserne og hav god orden i opstillinger.

7

Brug positive rettelser. Og husk at forklare årsagen til rettelsen.

8

Vær myndig. Men vær forstående. Spillerne har ikke altid evnen til at gøre det rigtige.

9

Hav lune - vær i godt humør. Husk, at det skal være morsomt at spille Floorball.

10

Gør ikke forskel - husk. Ved at behandle spillerne forskelligt, behandler du dem ens.


SPILLERENS 10 BUD 1 Meld afbud til træning så tidligt som muligt.

Træningsøvelserne bliver lagt ud fra forventningen om et vist antal spillere. Er de ikke til stede, skal øvelserne ændres.

2

Meld afbud til kampe så tidligt som muligt. Det er ubehageligt for holdet at få et vide, at der mangler spillere lige før en kamp.

3

Vær omklædt og klar til træning til tiden. Det er generende for både trænere og spillere, hvis opstillinger skal ændres, fordi der kommer spillere efter træningen er startet. Ring, hvis du er nødt til at komme senere.

4

Vær opmærksom Der bruges dobbelt så megen tid på at forklare øvelserne, hvis de skal gentages, fordi man lige skulle snakke om noget andet med en medspiller. Dem, som har hørt efter, bliver trætte af at få det gentaget. Sidder du på bænken i kampene så brug tiden til at finde ud af, hvad du vil gøre, når du kommer i kamp igen.

5

Vær energisk En træt holdning smitter af på holdet. En energisk holdning smitter også af på holdet. Du bliver bedre, hvis du hele tiden prøver at blive bedre.

6

Hjælp dine medspillere i deres øvelser. At være forsvarsspiller i angrebsøvelser er ikke spændende, men det hjælper angrebsspilleren til at blive bedre, hvis forsvarsspilleren er aktiv. Er du en sløv forsvarer, træner du dine medspillere i at komme forbi et sløvt forsvar. Er du aktiv, træner du dine medspillere i at komme forbi et aktivt forsvar.

7

Kom til træning selv om du er skadet. Man kan godt lære noget fra bænken, hvis man ser, hvad de andre øver. Så ved du, hvad der trænes, når du vender tilbage.

8

Støt dine medspillere. For at blive god skal man tro på sig selv. Alle laver fejl og alle er ikke lige gode. Får man hele tiden at vide, at man ikke gør det godt nok, mister man troen på sig selv, bliver usikker, og så går det helt galt. Opmuntrende ord til en holdkammerat er bedre end en opgivende holdning eller evig kritiseren.

9

Lær dine medspillere at kende. Når du ved, hvad hver enkelt spiller kan, er du bedre i stand til at spille sammen med hende og udnytte hendes evner til begges fordel.


10Brug træningskampe til at træne og ikke så meget til at vinde. Anvendelsen af træningskampe er til for at afprøve nye og gamle ting og se, om det virker eller skal forbedres. Det er mere forkert kun at lave ting man kan i stedet for at øve ting, man ikke kan.

Coaching Slår man op i den udvidede engelske/danske ordbog under coach står der: "Person, who trains athletes for contest" Oversat: Person, som træner atleter til konkurrence. I bogen "Kunsten at coache" af Jens Hansen, bliver coachingbegrebet beskrevet som noget, der har med psykologisk iagttagelse, mentale træningsmetoder, inspiration, motivation, teambuilding, øge menneskers jeg-styrke, støttepædagog, sygeplejerske, lærer, kammerat, legeonkel mv. at gøre Definition: At coache er via kommunikation at påvirke før, under og efter kamp. Måderne at være coach på er nok lige så mangfoldige som antallet af coachere. Da vi alle tænker og handler forskelligt på basis af vores alder, trænerpersonlighed, erfaring, viden og tænkning er det derfor også normalt at man vil coache forskelligt. Målet med coachingen må dog være at få holdet til at yde sit bedste samt få den enkelte spiller til at yde sit bedste i en kampsituation. Tilskuerne Specielt hvis du er ungdomstræner er det meget vigtigt at du har et godt forhold til spillernes forældre. Du har mange gange brug for deres hjælp, og rent faktisk er mange af dem naturligt interesserede i at hjælpe, men der må ikke drives rovdrift på dem - de har også et arbejde at passe. Er forældrene engagerede, har du ikke noget problemer med at få kørelejlighed, når spillerne skal spille udekampe. Det er dog vigtigt at du har en aftale med forældrene om, hvorledes de skal opføre sig under kampene. Alt for ofte hører man hyperaktive forældre råbe ud til deres søn eller datter, at nu skal denne skyde på mål eller gøre et eller andet. Dommeren kan også få et større kursus i floorballreglerne, hvilket ikke hjælper dit hold. Lær dem i stedet at vise begejstring for spillet og tage både sejre og nederlag med godt humør. Jeg har selv haft et hold forældre ude til en kamp, hvor der var stor humor hos disse. Da en spiller scorede et flot mål sprang moderen op, slog sig for brystet og erklærede over for de øvrige forældre, at det var hendes datter. Da samme spiller lidt senere åbenbart forsøgte at ramme haluret, spurgte de andre forældre moderen, om det ikke var hendes datter, og hun benægtede alle familiemæssige og genetiske relationer til datteren. Du må også afklare din rolle som udskiftningsleder, så forældrene ved, hvorfor deres datter fik 2 min. mindre kamptid end resten af holdet. Forældre er dejlige at have med, når de er godt opdraget og de kan forvandle en udekamp til en hjemmekamp. FØR KAMPEN Ankomst Kom i god tid, så spillerne kan vænne sig til hallen og der er god til til kampforberedelserne. Det er ikke en god start at komme hastende i sidste øjeblik, kaste


spillerne ud i omklædningsrummet, foretage en lynopvarmning og så starte kampen. Kommer du i god tid, kan spillerne få snakket færdig og gøre sig klar. Du har også mulighed for at få snakket med de enkelte spillere og få peppet den flegmatiske spiller op og stresset den overgearede spiller ned. Startopstilling Aftal hvem der starter inde og hvem der starter ude. De fleste trænere vil nok starte med stærkeste opstilling for at kunne sætte sig på kampen med det samme, men der er også den mulighed at starte roligt og så skrue op for blusset. Modstanderne vil i starten af kampen prøve at finde ud af, hvad dit hold kan og når de mener at kende til dette, sætter du skarpskytterne ind. Det kan ryste modstanderne.. Taktik Det nemmeste er hvis du kender til modstanderne og deres spillestil. Så kan du fortælle hvad dine spillere skal gøre ved dette. Lidt mere vanskeligt er det, hvis det er en helt ny, ukendt modstander. Her må du lægge taktikken mere generelt. Psykisk spænding Det er nu, du skal give spillerne den store kampgejst og det er ikke her, du med gravrøst skal fortælle dem, at det er rækkens bedste hold, de skal møde. Skulle det være tilfældet så fortæl dem ærligt, at modstanderne er gode, men at I vil gå på banen for at vise dem, at I godt ved hvordan man spiller bold og at det bestemt ikke vil blive let for dem. Modsat, hvis modstanderholdet ligger i bunden, er der grund til at sige, at der ikke er nogen lette modstandere, så der er ingen grund til at tage det for let. Derimod er der al mulig grund til at gå ud og få spillet til at virke. Opvarmning Nu kan så selve opvarmningen ske, og her er det en klar fordel, hvis I har musik med. Tag ikke ukendt musik med, men derimod samme musik som til andre kampe eller træning. Så føler spillerne sig mere hjemme. Desuden dæmper musikken snakkelysten hos spillerne, så de bedre kan koncentrere sig om det, de faktisk er kommet for - at spille kamp. Efter opvarmningen og kampråb er holdet klar til at gå på banen og om muligt at få rørt et par bolde. Er der tid til det er det en god ide at få målmanden varmet op. Dette skal ske med rene, let læselige skud, som målmanden kan snuppe. Der er ingen grund til at sætte boldene ude i hjørnerne - det sænker målmandens selvtillid og modstanderne - som sikkert kigger med - finder ud af, hvor målmanden er svagest. Spillerne ved godt de kan skyde hårdere og mere yderligt, men en målmand, som har holdt sit mål rent under opvarmningen har normalt selvtilliden på plads.

UNDER KAMPEN Engagement Hvem har ikke moret sig over Ulrik Wilbek i TV når han hopper og springer rundt på sidelinien med store armfagter. Det har dog et klart formål. Det er ikke nemt at råbe spillerne op på 20-25 meters afstand, så et let fatteligt kropssprog er et godt aktiv. Derfor er kropssproget meget vigtigt, når du vil tydeliggøre din verbale kommunikation.


Til en medlevende coaching hører der hepperåb, klap og begejstring fra træneren, men den primære opgave er at give dine spillere nogle fornuftige råd undervejs i kampen. Skulle det vise sig, at dit hold taber kampen uanset hvad de gør, så behold begejstringen og vis den, når de gør forsøgene. Taber du modet under kampen vil dit kropssprog hurtigt vise spillerne, at du har afskrevet kampen, og de vil selv tabe den sidste smule mod, der måtte være tilbage. Et råb fra bænken som man har hørt til hudløshed: "Kom igen, Mia"!, når hun har skudt direkte ind i forsvarets parader er nok ikke det mest konstruktive at sige. Prøv i stedet at trække Mia ud til bænken og sig: "Kør mere på ydersiden næste gang, Mia." Så har hun noget at arbejde med. At andet godt virkemiddel er ros, men ros i små doser - det størst effekt. Ligesom vitaminpiller. Ingen spillere begår fejl med vilje. Hvis fejlen skyldes usikkerhed fra spilleren, er du den nærmeste til at gribe ind med en klar vejledning. Kun når fejlen skyldes et brud på en tydelig aftale, bør du servere ris - men gør det på bænken og ikke med et hujende personråb ud over banen. Det kan knække de fleste spillere. Udskiftninger Spillere er normalt ikke dybt begejstret, når de bliver taget ud af kampen af en eller anden grund. Det kan være fordi de har brug for et hvil, der skal gives nogle instruktioner eller simpelthen fordi der er reserver på bænken, som også gerne vil ud og spille. Derfor må du give spillerne forståelse for, hvorfor du foretager udskiftningerne. Ud over det naturlige - at de lige skal have pusten tilbage - så er er mulighed for at give dem nogle taktiske råd og de har selv mulighed for at studere kampen fra sidelinien. Dette har den fordel, at de - når de skal ud igen - i mere rolige omgivelser f.eks. har set, hvor modstandernes forsvar kikser og hvordan de kan udnytte dette, når de kommer på banen igen Følgende kan siges om udskiftninger: - skift spillerne ud, når de har fortjent en pause efter flot spil. - giv spillere, som starter dårligt en chance for at spille sig i gang. - virker det stadig ikke for den dårligt startende spiller, så tag denne kort ud til en instruktion og lad ham/hende prøve igen.

- - sørg for at alle om muligt kommer på banen. - sæt ikke den dårligste spiller på banen i de sidste 5 minutter hvis kampen er lige eller næsten lige. Det er et frygteligt nederlag for den pågældende, hvis spilleren føler, at han/hun var skyld i en tabt kamp fordi han/hun lod modstanderne slippe igennem for mange gange.

PAUSEN I ungdomskampe eller lavere seniorrækker der desværre ikke afsat ret meget tid til pause, så det gælder her om at udnytte denne bedst muligt. Væn spillerne til hurtigt at samle sig om dig og hav vanddunke klar. Er der tilløb til at spillerne begynder at mundhugges om hvem der lavede fejl m.m. skal dette stoppes i opløbet. Pausen er til for at samle kræfter og give en ultrakort evaluering af 1. halvleg. Fungerede holdet


optimalt? - hvad skal rettes? - hvor er modstanderne svage? - hvilke aftaler skal præciseres? - skal der anvendes en anden forsvarsformation?. Er 1. halvleg tabt er det vigtigt at få spillernes motivation op igen og fortælle dem, at 2. halvleg er den vigtigste - det gælder også, hvis 1. halvleg er vundet. Alt for ofte er 2. halvleg tabt fordi holdet har fået den indstilling, at den kamp har vi vundet, så der er ingen grund til at anstrenge sig for meget.

EFTER KAMPEN Uanset om kampen er vundet eller tabt er det vigtigt at analysere spillet med henblik på forbedringer. Har man vundet kan det være svært at hæfte sig ved de fejl, som uundgåeligt er blevet begået. Er kampen tabt vil fejlene derimod stå tydeligt frem. Her er det vigtigt, at spillerne ikke begynder at overtage snakken enten ved at skamrose sig selv eller overfalde den/de stakkels spillere, som lavede nogle mål givende fejl. Ros dem hvis de har vundet, men ros dem også for det gode, der blev gjort, selv om de har tabt kampen. Man kan sagtens tabe til en bedre modstander selv om man har spillet blændende. Fortæl dem herefter hvad du og de kan gøre for at gøre det bedre næste gang. Selvfølgelig skal fejlene drøftes, men på en konstruktiv måde, så tingene bliver bedre. Som jeg har sagt til mine hold: "Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander, men det er en skam at give op" Uanset om det er senior eller ungdomsspillere er det værd at huske, at man coacher sine spillere ens ved at coache dem forskelligt.


BØRNETYPER 1: Indledning 2: Identitetssvage børn 3: Dependent-børn 4: Stressede, forvirrede børn 5: Emotionelt ustabile børn 6: Asociale børn 7: Dyssociale børn 8: Narcissistisk besatte ønskebørn 9: Skizuide børn 10: Paranoide børn 11: Fighterbørn 12: Ængstelig personlighedsforstyrrelse Dette er ikke skrevet for at kunne lave en psykologisk profil at en spiller. Fordi man opfylder nogle af kriterierne er det ikke ensbetydende med at man har stillet den rigtige diagnose. Kun en uddannet psykolog kan lave denne. Det er mere skrevet for at give træneren en mulig forklaring på, hvorfor en spiller reagerer, som denne gør og dermed bedre forstå spillerens handling.

1: Indledning "Man coacher sine spillere ens ved at coache dem forskelligt". I takt med, at flere og flere ganske unge ikke blot dyrker idræt et par gange om ugen, men nærmest vier deres tilværelse til idrætten, er behovet for en relevant coaching af børnene mere og mere påtrængende. Ofte bliver netop de yngste årgange i en idrætsklub overladt til de mest uerfarne trænere, som sjældent har haft mulighed for at erhverve sig den nødvendige baggrundsviden til at hjælpe børnene til at modstå presset i en idrætsverden, der har voksende betydning for de flestes tilværelse. Børn er psykologisk set ikke små voksne. De tænker, oplever og handler anderledes og skal derfor også coaches anderledes, ligesom de fysisk skal trænes anderledes, fordi de heller ikke er fysisk voksne. Dog er der i begge tilfælde også en række lighedspunkter. Der er nogle aspekter, som træneren, der har med børn at gøre, gerne må have i baghovedet, når de arbejder med disse i dagens samfund. Man møder nemlig mange typer på sin vej, og det er en fordel at vide lidt til, hvorfor de reagerer eller agerer, som de gør. Nedennævnte er ikke den totale sandhed, men kan anvendes som indikator for hvorfor nogle af børnene føler, tænker, opfatter og reagerer, som de gør. Men træneren skal ikke opføre sig som en hypokonder, der ser et nys som tegn på at man er ved at blive alvorligt syg. Fordi et barn viser en eller flere indikationer af en bestemt reaktionstype er det ikke ensbetydende med diagnosen kan stilles og man ringer forældrene op og fortæller dem, at deres barn er emotionelt ustabil. Kun en uddannet psykolog kan stille den korrekte diagnose og bearbejde den rigtigt.


2: Identitetssvage børn I et liv, der kun giver få muligheder for at markere sig positivt og aktivt, men derimod giver mange muligheder for passive oplevelser i form af TV, video, Computerspil m.m., kan det være svært at finde ud af, hvem man egentlig er, hvad man kan og ikke kan, og hvordan man skal forholde sig til en række situationer. Angsten og usikkerheden kan give sig udslag i mange reaktioner, som specielt kommer til udtryk i pres- og konkurrencesituationer. En af de almindelige måder at reagere på, er at spille barsk, ofte kombineret med en negativ øv-bøv indstilling "Jeg vil blive alt for sårbar, hvis jeg gik positivt ind for noget eller ligefrem påtog mig et ansvar, så derfor kritiserer jeg hellere andre, deres påklædning, handlinger, udseende osv. Så hævder jeg mig på deres bekostning." En anden måde at reagere på er, at angsten er så dominerende, at børnene ikke tør deltage i konkurrencer af nogen art, selv om de træner som vanvittige. De opgiver, næsten før de er begyndt og bliver nemt slået ud af modgang. Derfor søger de trænerens støtte og accept. Deres budskab synes hele tiden at være: "Fortæl mig, at jeg er god nok". Identitetssvage børn næsten kræver en autoritet i træneren for at blive mere trygge.

3: Dependente børn

Nogle børn er uselvstændige og gør sig afhængige af andre. Man har ikke lyst til at stille krav til dem, man er afhængige af, og man føler sig hjælpeløs, når man er alene. Vigtige beslutninger overlades til andre, og man indordner sig under disse beslutninger. Typiske tegn på dependente børn: Spilleren: - har svært ved at træffe selvstændige beslutninger. - har tendens til at underordne sig andre mennesker. - har svært ved at stille krav til andre mennesker, man er afhængig af. - føler sig hjælpeløs, når man er alene. - er bange for ikke at klare sig selv. - er bange for at blive forladt. - har svært ved at træffe almindelige dagligdags beslutninger uden at man får støtte af andre.

4: Stressede, forvirrede børn

I og med at tilbuddene i børns hverdag er så mange, og hverdagen er så opsplittet, samt at vi voksne altid er travle og stressede, bliver børnene også let forvirrede og stressede og kræver hele tiden at blive underholdt af træneren. Ellers flintre og farer de omkring


tilsyneladende ude af stand til at koncentrere sig om den samme aktivitet særlig længe ad gangen.

5: Emotionelt ustabile børn

Der findes 2 typer på emotionelt ustabile børn. Der er den impulsive type og borderline-typen. Den impulsive type har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser. og borderline-typen har desuden problemer med at bevare et nært forhold til andre. Forholdene bliver intense, men ustabile og man har tendens til splitting, dvs. at man svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre. Typiske tegn på emotionelt ustabile børn: Spilleren: - har en tendens til at gøre impulsive ting og uigennemtænkte ting. - reagerer let stærkt følelsesmæssigt og eksplosivt. - er ofte nødt til at opgive de projekter, man går i gang med. - har et svingende og ustabilt humør. - har en følelse af indre tomhed. - har mangel på identitetsfølelse. - har ikke stabile meninger og holdninger. - gør alt for at undgå at være alene. - har tendens til at gøre ting, som kan være skadelige f.eks. eget helbred. - har problemer med at fastholde forhold til andre. - har haft såkaldte mikropsykoser, dvs. halluciationer eller vrangforestillinger, der højest varer få minutter. - har selvmordstanker.

6: Asociale børn

Mange børn har få eller ingen søskende og er derfor vant til at opnå voksenkontakt og voksen opmærksomhed rimelig let. Og de er slet ikke i stand til at forstå, at andre børn har det samme behov og at de derfor må vente til det bliver deres tur. Derved får træneren ikke mange minutters ro og fred, men skal hele tiden tage sig af nogen.

7: Dyssociale børn

Her er tale om spillere, som har svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at levet op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker. Man bliver let frustreret, aggresiv eller voldelig og har tilbøjelighed til at skyde skylden på andre. De negative konsekvenser for ens handlinger bortforklares. Typiske tegn på dyssicialitet: Spilleren: - er ligeglad med andres følelser. - mangler ansvarsfølelse og føler ikke man har forpligtelser over for f.eks. sit hold. - har svært ved at holde fast i relationer til andre. - bliver let frustreret og reagerer på frustrationerne ved at blive vred og aggressiv. - føler ikke skyld over for andre, man har gjort fortræd.


- kan ikke lære af de fejl, man begår, heller ikke hvis man bliver straffet. - har tendens til at lægge skylden for problemerne på andre og bortforklarer sine egne fejl.

8: Narcissistisk besatte ønskebørn

Disse føler, at de er noget helt specielt. Nok en af de største fare for trænerens virke og børnenes udvikling kommer fra forældre, der har store ambitioner på deres børns vegne. Forældrene besætter børnene med deres egne ønsker og ambitioner, som de håber kan blive virkelighedsgjort gennem børnene. Denne påvirkning kan udvikle sig til, at børnene føler, at de er helt specielle, og skal være i centrum. Er de ikke det, bliver de vrede, og bliver de kritiseret, reagerer de negativt. De har jo fået at vide hjemmefra at de er helt specielle og har store muligheder. Som regel paces de så voldsomt frem, at de "topper" som 13-14 årige, hvorefter de går totalt i stå og rent faktisk er udbrændte. De har aldrig udviklet deres egen personlighed og er derfor ikke i stand til at stå på egne ben og træffe afgørelser. Og det er nu engang nødvendigt i idrættens verden for at blive en topfigur. Det kan være utroligt svært at skelne børnenes egne ønsker og ambitioner fra deres forældres, men en god indikator for omganget af presset hjemmefra er en iagttagelse af børnenes reaktion og væremåde, når forældrene overværer en kamp/træning, set i forhold til når de ikke er der. Træneren selv kan også påvirke børnene, og skal passe på at de ikke bliver reduceret til brikker i hans eget ambitiøse spil. Typiske tegn på narcissistik: Spilleren: - har en overdrevet følelse af at man er meget betydningsfuld. - er optaget af forestillinger om at få ubegrænset succes, magt og kærlighed. - tror man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre specielle eller unikke personer med høj status. - har brug for ubegrænset beundring. - har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet bedre end andre. - udnytter andre til at opnå sine egne mål. - ikke god til at anerkende andres følelser eller mål. - ofte er misundelig på andre eller tror andre er misundelige på en selv. - har en arrogant eller hånlig attitude.

9: Skizuide børn

Disse trækker sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre, fordi man er bange for at blive afvist. Man har trang til at være een selv og finder ofte en interesse, som man kan bruge megen tid på, så man har mulighed for at arbejde alene. Man finder nok ikke mange spillere i floorball, som er skizuide, idet floorball er en holdsport.


Typiske tegn på skizuide børn: Spilleren: - er ligeglad med om man har venner eller fortrolige. - har svært ved at udtrykke følelser. - tager ikke særlig notits af det, hvis man får ros eller kritik. - har en dårlig situationsfornemmelse. - er optaget af fantasier og indadvendte tanker. - er kølig, distanceret, trist og uengageret.

10: Paranoide børn

Disse er mistroiske og har mistillid til andre. Man er følsom over for nederlag og reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget gå dem imod. Som regel mener man, at det ikke er een selv, der er noget i vejen med, men at det er de andre der er forkert på den eller har skylden hvis der er problemer. Man kan også føle sig dygtigere og mere talentfuld end de fleste andre. De lægger vægt på at være uafhængige af andre, og har det ofte bedst ved selv at bestemme. Typiske tegn på paranoide børn:: Spilleren: - er meget følsom over for nederlag og afvisninger. - har tendens til at bære nag. - er mistroisk. - har tendens til at fejltolke andres hensigter. - lægger stor vægt på at få ret i en diskussion. - bliver let jaloux. - har tanker om at man er ret betydningsfuld. - har en følelse af at andre taler om een. - er optaget af forestillinger om at andre laver sammensværgelser mod een.

11: Fighterbørn

Nogle af børnene prøver at overvinde deres usikkerhed og angst ved hele tiden at prøve at finde grænser for den voksnes tålmodighed og styrke. "Hvor langt kan jeg gå, før den voksne griber ind?" synes at være deres tanker. Meget hurtigt vænner de sig til at indgå i et uafladeligt magtspil med deres omgivelser, hvor de kun kan få bekræftelse på sig selv via andres fortvivlelse og magtesløshed. Selv om de ind i mellem kan være de rene engle og være aldeles uskyldige, kræver de som regel utrolig megen opmærksomhed og tapper træneren for energi. Og de kan ikke bare overses, så laver de bare nogle narrestreger, som alligevel betyder, at den voksne må tage affære. Samtidig kuer de ofte de andre børn og forlanger særrettigheder. Det kan lyde ret barsk, men man bør huske, at deres baggrund vitterlig er usikkerhed, måske fordi forældrene har haft svært ved at være forfølgere og sætte de nødvendige grænser.


Desuden er børnenes magtspil og krigeradfærd måske også en genspejling af dele af de voksnes verden.

12: Ængstelig personlighedsforstyrrelse

Børn med ængstelig personlighedsforstyrrelse er nervøse, anspændte og usikre. De føler sig mindreværdige og har derfor et stort behov for at få anerkendelse. De er overfølsomme over for at blive afvist eller få kritik, og undgår at knytte sig for tæt til andre mennesker for ikke at blive afvist. Typiske tegn på ængstelig personlighedsforstyrrelse: Spilleren: - er meget genert. - lider af mindreværdsfølelse. - er meget følsom over for afvisninger. - er bange for at komme til at føle sig flov sammen med andre. - føler sig hæmmet. - har svært ved at komme tæt på andre mennesker, fordi man er bange for at komme til at skamme sig over sin generthed. - undgår at involvere sig med andre, hvis man ikke er sikker op, at man føler sig velkommen. - føler sig anspændt, ængstelig og nervøs for, om der sker noget farligt med en selv eller ens nærmeste. Som sagt, ovennævnte er signaler, som man kan være opmærksom på.

BØRN/UNGE/MOTIVATION/KONKURRENCE En børne/ungdomstræners fornemmeste opgave er - udover at lære dem at spille floorball - at lære børnene de positive perspektiver i idrætten. Lærer de at tænke på det positive og fokusere på det effektive, vil de være bedre rustet til at gå efter deres mål. Børn tænker logisk og den mere abstrakte tankegang kommer først senere. Spørger man et barn om det har haft en dag, hvor det stod ud af sengen på den forkerte side, kan svaret meget vel være: "Nej, for min seng står op ad væggen". Derfor skal træningstilrettelæggelsen tage hensyn til dette. Jo yngre spillerne er des tydeligere og direkte skal instruktionerne være. Ros og opmuntring er nøgleord. Motivation Når børnene vælger idræt er de vigtigste motiver følgende:


- Ha' det sjovt - Opleve succes - Vinde kampe - Lære og forbedre færdigheder - Være sammen med venner/veninder - Lære nye venner/veninder at kende - Komme i bedre form hvilket gør at træneren må fokusere på disse ved at: - Gøre træningen sjov og spændende - Udvikle et realistisk syn på succes - Lære at tabe og vinde - Skabe mulighed for at udvikle sig - Skabe sammenhold - Skabe mulighed for formforbedringer Træningstilrettelæggelsen i hele pubertetsperioden (8-14/15 år) må tage hensyn til spillernes interesser og evner. I starten må opgaverne være enkle og ligetil og ikke for udfordrende, da det hurtigt kan blive for svært. Der skal være masser af succesoplevelser. Men på et tidspunkt, hvor spillerne forinden bare er blevet bedre og bedre, går de pludselig i stå. Der skal nu mere til for at spillerne kommer videre, og man kan da med fordel give dem opgaver - både som hold, men også individuelt - som er sværere end de umiddelbar kan magte, men som er udfordrende for dem. Har de fået den opfattelse, at indsatsen er nøglen til succes, er der skabt en forståelse for sammenhængen mellem ansvar og konsekvenser, og så kan de rykke videre med at udvikle deres færdigheder. Mange udvikler en konkurrence med sig selv om at kunne tilegne sig mere og mere og kunne spille bedre og bedre sammen med holdkammeraterne. Desværre vælger andre at opgive, da de føler at den krævede indsats ikke står i mål med deres interesse for den valgte sportsgren eller sport i det hele taget. Dette ses tydeligt i antallet af ungdomshold i bl.a. floorball, hvor det vrimler med lilleput og puslingespillere, mens der på de ældre hold bliver færre og færre. Miljøet Det miljø børnene oplever til træning og til kamp spiller en stor rolle for deres fortsatte interesse i sporten. Træningen skal helst indehold alle de motiver, der gør, at de spiller floorball. Et af motiverne er at have det sjovt, men her kan der komme nogle faktorer ind, som modvirker dette - nemlig trænerens og forældrenes ambitioner. Alle trænere vil gerne vise, at holdet rykker under hans/hendes ledelse og forældrene vil være stolte af deres børn. Reageres der negativt over for fejl eller andet, vil der opstå en præstationsangst hos spillerne. Den frygt hos børnene for at lave fejl kan så bliver større end begejstringen ved at lave succes og så er det spørgsmålet, om de stadig synes, det er sjovt. Det kan være værd at overveje følgende spørgsmål: - Hvor ofte reagerede du på "godt spil" med efterfølgende ros?


- Ved fejl/misforståelser reagerer du kun med opmuntring eller med opmuntring og korrektion? - Hvor ofte bekræfter du spillernes anstrengelser, indbyrdes opmuntring, udvisning af team-spirit? Forhåbentligt er svarene: Ret ofte. Endvidere kan der spørges: - Hvor godt gjorde dine spillere det i dag? - Hvor positiv en oplevelse var træningen/kampen for børnene? - Hvor positiv en oplevelse var det for dig? Her bør svarene ligge i retning af meget godt/positivt, idet det modsatte fortæller om en dårlig stemning. De fleste spillere gør det så godt de kan, og er det ikke tilfredsstillende for træneren eller forældrene og finder man intet grundlag for at give spillerne ros og opmuntring, er ambitionerne på holdets/spillerens vegne ganske givet for store. Konkurrence Børn konkurrerer lige så snart de er i stand til at tænke tanken. De måler sig selv i deres daglige lege og konkurrerer om hvem der løber hurtigst, kaster længst, hoppe flest gange med et sjippetov, laver den flotteste tegning i skolen osv. I sportens verden bliver konkurrencen mere synlig og kompleks og flere bliver involveret. Det er ikke nok at vinde en kamp - man skal vinde flere kampe for at vinde rækken og der arbejdes mere eller mindre målrettet for at dette sker. Men her må man ikke glemme et af de vigtigste motiver for børns deltagelse i idræt: At have det sjovt. Selvfølgelig er det sjovt at vinde, men det er også sjovt at komme ud og spille en kamp, og skulle man tabe kampen, kan man alligevel have haft det sjovt. Lærer man børnene, at det kun gælder om at vinde, arbejder man med noget, man ikke kan kontrollere. Lærer man børnene at anvende det, de selv kan kontrollere, mest muligt - nemlig deres egen indsats - kan de aldrig tabe. Når man har set en kamp, hvor det ene hold sender bolden i mål igen og igen og det andet hold endelig ved stillingen 15-0 sender bolden i mål og iagttager den jubel på holdet, når det endelig lykkes - ja, så har de haft en dejlig oplevelse og træneren kan rose spillerne for ikke at have givet op, men at have fortsat med at gøre deres bedste. Konkurrenceindstillingen vokser med alderen, og jo ældre spillerne bliver, des vigtigere bliver det - at vinde - for spillerne. Interessen for at vinde overstiger interessen for at yde sit bedste og dårlige undskyldningerne begynder at dukke op. Da de er mere bevidste om deres egne evner og sammenligner sig selv med de andre, kan en manglende indsats fra "de gode spillere" side undskyldes med at der var "mindre gode"


med, som ikke kunne gribe eller aflevere ordentligt. De "mindre gode" og usikre kommer pludseligt i tanke om et ømt knæ, som gjorde, at de ikke kunne spille optimalt eller evt. slet ikke kunne spille. Det er her, at sammenholdet må være stærkt nok til at undgå det totale sociale sammenbrud på holdet. Når du vælger at ville træne ungdom, så spørg dig selv med tanke på ovenstående: Hvad er mit mål med at arbejde med børn og unge?

TRÆNINGSPLANLÆGNING Planlægningen er en vigtig del af en træners arbejde. Man kan ikke med godt resultat tage en træningstime og bare fyrer et par øvelser af. Der skal helst være en form for struktur og mening med det, man træner. Mange klubber planlægger mange år frem i tiden, både sportsligt men også økonomisk. Jeg vil dog ikke gå ind på det økonomiske, da det hører til i et andet forum. Langtidsplanlægningen ligger til grund for den enkelte træningstime, og mange trænere planlægger flere år frem i tiden. Dette er dog forbundet med en vis risiko, idet det ikke er sikkert, at betingelserne for planlægningen er til stede flere år frem. Der kan være store udskiftninger på holdet eller der kan være ansættelsesforhold, der spiller ind. Følgende beskriver en årsplanlægning. Inden en sådan kan planlægges, er der forskellige ting, som man må overveje: 1. Målsætningen Hvad vil man i den kommende sæson? 2. Praktiske forhold Hvor mange træningstimer har man? Er træningen baseret på haltid og/eller gymnastiksal? Hvilke rekvisitter er til rådighed? Hvor mange spillere har man? 3. Spillermaterialet En meget vigtig forudsætning for planlægningen er at vide hvilket spillermateriale, man råder over. Hvilket køn er spillerne? Hvad vil spillerne? Er det motionister eller konkurrenceprægede spillere? Skal der satses fysisk, teknisk, taktisk eller psykisk? Er det ynglingespillere eller lilleputspillere? Hvad er deres basisviden? Hvilke forsvarsmodeller skal der anvendes? osv osv. Når man så har taget stilling til det ovennævnte, kan man gå i gang med en egentlig årsplanlægning, som skal vise perioderne, hvor der trænes fysisk, teknisk og taktisk .


Et eksempel vises her:

Nu skal der så tages stilling til, hvilke ting, man vil arbejde med i den mere kortsigtede planlægning for at opfylde den langsigtede plan. Hvad skal trænes? For at nå et mål, skal træningen tilrettelægges for at nå det fastsatte mål. Det er ikke nok kun at vide, hvilket formål de enkelte aktiviteter tjener, men også at kende prioriteten af aktiviteterne. Har man besluttet sig for at et hold skal lære kollektivt floorball er man nødt til at sikre, at spillerne har forudsætningerne for at spille kollektivt floorball. Det nytter ikke at kaste dem ud i avancerede angrebssystemer, hvis de ikke kan lave et simpelt kryds eller overgangsløb. Altså - prioriten må være først at lære grundtingene og så sætte disse sammen til egentligt kollektivt angrebsspil. Den kortsigtede planlægning skal altså bygges op, så man når det endelige resultat. Den kortsigtede planlægning kan nu danne grundlag for de egentlige træningstimer. Her er det en fordel at vide, hvornår spillere - specielt børn - er mest opmærksomme og dermed har størst mulighed for at lære nyt stof. Hertil kan OPMÆRKSOMHEDSKURVEN anvendes.

Kurven viser, at børn medbringer en vis interesse i at lære noget og denne interesse stiger efter ca. 10 min. forløb til maximum. Det er her, man bedst kan lære dem nyt stof. Herefter vil opmærksomheden og interessen langsomt falde, for i de sidste 10 min. at stige en smule igen.


Træningstimen kunne så indrettes som følger: Stof Placering i træningstimen

Opvarmning

Første ca. 10 min. - kan udover opvarmning - bruges til at øge spillernes opmærksomhed mod floorball. Opvarmningen kan med fordel gøre brug af de mange boldlege og småspil.

Indlæring af nyt stof Når opmærksomheden er ved at nå maximum - altså efter ca. 10 min.

Skudtræning og målvogtertræning

Når opmærksomheden er stor, idet denne træning kræver koncentration

Spil til 2 mål. Repetion af tidligere indlært stof. Standsninger og rettelser

Når opmærksomheden slækkes lidt, er det fornuftigt at arbejde med kendt stof. Ligesom spillet til 2 mål kan virke motiverende og øge opmærksomheden.

Kampspil

Sidst. Nu spiller vi floorball, nemlig det, vi egentlig er kommet for. Herved opnår træneren at alle spillerne går fra træningen med en følelse af at have været med, og glæder sig til næste træningstime

Snak og praktiske ting

Det er ikke nogen dårlig ide at starte og slutte timen med lidt snak. Forklar lidt om hvad der skal ske i træningstimen. Uddeling af sedler, kampkort m.m. sker sidst i timen, så spillerne husker at tage dem med hjem

Pas på ikke at følge samme skema igen og igen. Specielt børn vil gerne have variation i deres træning. De skal synes, det er sjovt at komme til floorball - så sjovt at de kommer igen. Floorball er en leg med bolden og jo yngre spillerne er, desto mere leg skal være indbygget i træningstimen. Træningstimen kunne sagtens indeholde 10 min. opvarmning og herefter 20 min. kamp, hvor spillerne har fået at vide, at de skal prøve at anvende nogle af de ting, der er trænet de foregående gange. Kampen vil da blive spillet mens deres opmærksomhedskurve er på sit højeste. Vær dog opmærksom på, at selv den bedste planlægning kan kikse og så er det vigtigt at kunne improvisere. Hvis man f.eks. har planlagt målmandstræning den pågældende dag, og målmanden er syg, nytter det ikke at sætte en spiller ind på målet og fortsætte blindt med dagens program. Så må man tage fra næste gangs planlægning, hvor der er mere fokus på markspillernes træning og gemme målmandstræningen til en anden dag.


SELVTILLID Hvem kender ikke situationen: "Nu skal vi igen spille mod Ubberups Lammetæskere. Så får vi klø igen." Selvtilliden er helt i bund, og kampen er tabt på forhånd. Gode spillere bliver usikre i deres spil og enkelte fingerer en skade for at undgå at komme mere på banen. eller " De andre spillere på holdet er meget bedre end jeg. Jeg lærer det aldrig" I begge tilfælde har man set nederlaget i øjnene og givet op på forhånd. Kan træneren vende disse negative tanker til positive, vil resultaterne snart vise sig til det bedre. Faktisk er der ingen enkeltfaktore, som er vigtigere for succes end selvtillid. Selvtillid kan defineres som: 1. Man kan acceptere sig selv - både med de gode og de dårlige sider Her er det spillene, som skal arbejde med sig selv. Her vil det være en hjælp, hvis spilleren fokuserer på sine succesoplevelser og ikke på sine fiaskoer. Spilleren kan føre en træningsdagbog, som indeholder alle succesoplevelserne for hver træningsdag, Eksempel: Mandag, 2-9 2 skud helt oppe i krogen - Satte Jens helt af med en finte - Kunne løbe en runde mere end jeg plejer Onsdag 4-9 - Under pasningsøvelserne tabte jeg ikke bolden en eneste gang - Lavede 1 kontramål i træningskampen Mandag 9-9 Når spilleren så synes, at intet virker, kan dagbogen gennemlæses og behandles mentalt og virke som en bekræftelse på, at der faktisk er rigtig mange ting, som lykkes. 2. Man tror på sine egne evner Her har træneren en stor rolle i at bygge spillerens selvtillid op. Små fremgange roses og fejl rettes til, så spilleren selv oplever, at det, der før var svært nu er meget lettere. Træningen skal også tilrettelægges, så fremgangen muliggøres. I stedet for at sætte spillerne til at udføre øvelserne med så mange gentagelser som muligt, skal træneren rette deres opmærksomhed på, at hver gentagelse skal udføres med koncentration og uden sjuskeri. Eksempel: Spillerne skal skyde på mål, og det konstateres, at der skydes forbi eller over målet eller


lige på målmanden. Ud af 12 skytter laves 1 mål. Spillerne får nu at vide, at hvis de skyder forbi målet eller lige på målmanden, så koster det 5 armstrækninger. Efterfølgende skudserie resulterer i 6 eller mange flere mål. Spillerne har koncentreret sig, og har fået succes, som de kan bruge til noget. Sat op i mere skematisk form for en enkelt spiller: Ukoncentreret Koncentreret Opgave Skud på mål i x minutter Skud på mål i x minutter

Resultat 15 skud 6 mål

10 skud 7 mål

Opfattelse Der var mange, der ikke gik ind Der var mange, som gik ind Reaktion Jeg scorer ikke så godt Jeg er god til at score

Mentalt resultatTvivl på sig selv Usikkerhed

Ro og viden om sig selv Sikkerhed

Kan man lære spillerne at koncentrere sig om opgaverne, vil disse blive løst med et bedre resultat og derved igen øge deres tro på egne evner. 3. Man føler sig tryg Ved man hvad man kan og kender man sin opgave og føler, at den er inden for de rammer, man kan, føler man sig tryg. Men denne tryghed kan vakle, hvis man bliver udsat for påvirkninger udefra. Også her spiller træneres rolle ind. Hvis stillingen er 5-5 og træneren i misforstået socialitet tager holdets dårligste straffeskytte til at tage det afgørende straffeslag, fordi spilleren er den eneste, der endnu ikke har skudt straffe eller scoret, kan man være helt sikker på, at spilleren er ved at besvime af skræk og bestemt ikke føler sig tryg ved situationen. Scorer han ikke, får han bekræftet for sig selv, at han ikke kan, og skulle han mod forventning score, vil det være svært for ham at tro på, at det ikke var et held. Holdets tillid til, at træneren foretager de rigtige dispositioner vil sikkert også lide et knæk. Hvis spillerne føler, at fejl eller fiasko vil resultere i total nedsabling fra trænerens side, vil de ikke føle sig trygge under kampen, og denne nervøsitet vil hurtigt kunne ses på deres spil. Derfor må træneren sørge for, at trygheden bevares: - Giv spillerne kendte roller og opgaver. - Tabt kamp ikke lig med skældud . - Sæt krav, men ikke umulige krav. - Vis spillerne at du har tillid til dem og tror på at de gør deres bedste. - Giv opmuntring - ikke skældud. - Korriger positivt. - Stop negativitet.


- Bring spillerne så trygt igennem kampen som muligt. Jeg kan huske en stribe fra tegneserien Fæhunden, hvor der blev spillet en fodboldkamp. Fæhunden stod på mål og modstanderne vandt med 25-0, modstandernes libero lavede hat-trick, modstanderne havde flere piger på holdet, som alle scorede og selv deres målmand scorede. Alle, både hold og træner, var enige om at det var Fæhundens skyld, at de tabte. Fæhundens kommentar til dette var spørgsmålet: Hvem var alle de, som lavede 0 mål i den anden ende??? Et ganske vigtigt spørgsmål. Floorball er en holdsport, og man kan ikke udpege en enkelt spiller som værende den skyldige. Træneren må kende sit holds og sine spillers evner og ikke skælde ud over, at de ikke spillede over disse eller sætte den enkelte på en umulig opgave. En tabt kamp er ikke ensbetydende med at man har spillet en dårlig kamp. Og selv om den skulle være spillet dårligt, skal træneren efter kampen ikke starte personlige angreb på de enkelte spiller, ligesom han skal stoppe spillernes egne personlige angreb på medspillere. Det nedbryder selvtilliden. Skal en spiller have en tordentale, gøres det efterfølgende, hvor spiller og træner er alene, og man skal da huske, at alt ikke må være negativt. Søg i stedet efter grunden til at det ikke virkede og arbejd ud fra dette og bibehold spillerens selvtillid. "Beskedenhed er en dyd" Der er ingen tvivl om, at en god spiller, som fortæller hele omverden, at hun er god, vil modtage mange negative reaktioner, og det er heller ikke vejen frem til større selvsikkerhed, da hun helt sikkert vil få påpeget de ting, hun ikke er god til. Men det er absolut ikke nogen fejl at fortælle sig selv, hvad man er god til. Herved kan man opnå en positiv selvopfattelse, som vil smitte af på ens egen adfærd og tro på, at man godt kan og at ting, man ikke er så god til, kan bedres. Forhold, som nedbryder selvtilliden: - Frygt for fiasko. - Urealistiske mål. - Latterliggørelse. - Skældud. - Overmod. - Skader. - Dårlige resultater. - Ensformig træning. - Forventninger til andre. - Høje sure miner. - Negativ selvanalyse eller overanalysering. - Frygt for kritik . - Overbelastende krav. - Fremsætter ikke egne behov. - Altid blive sammenlignet med andre.


Forhold, som opbygger selvtillid: - Positiv holdning. - Glæde. - Erfaring - viden. - Humor. - Kvalitetstræning. - Målsætning. - Gode præstationer. - Mental træning. - Afspænding. - Udfordrende mål. - Lære at sige nej. - Selvaccept. Hvornår er selvtilliden så i orden? Følgende kendetegner en person med selvtillid: - Søger udfordringer og prøver gerne noget nyt. - Kan modstå pres. - Giver ikke op. - Kan håndtere både succes og fiasko. - Kan håndtere opståede problemer. - Er i balance med sig selv. - Kender sine stærke sider. - Kender sine svagheder. - Er ikke bange for at bede om hjælp. - Kan deltage i en debat og forsvare upopulære synspunkter. - Kan erkende egne præstationer. - Kan erkende andres præstationer. Spilleren ved, at han kan - han ved, at andre ved, at han kan - og han ved, at han kan, fordi han har kunnet før.


HVEM VIL VÆRE DOMMER?? Hvem kender ikke situationen? Holdene står klar på banen men hvor er dommeren?? Kommer han/hun eller skal vi prøve at overtale een eller anden til at tage tjansen. Stadig ingen dommer og flere begynder at luske væk fra hallen, da de er nervøse for at blive overtalt til at være dommer i kampen. Hvorfor mangler der dommere? Kan det være fordi det at være dommer samtidig er at udsætte sig selv for alle mulige tilråb fra trænere, spillere og forældre. Det er jo sket at man har hørt: "God kamp, dommer! Synd du ikke så den!!" eller "Hey dommer. Din førerhund er lige blevet diskvalificeret for at være partisk!!

Det må ikke være sjovt ar bruge sin fritid på at lytte til sådanne udtalelser, men behøver det at være sådan? Jeg har ofte hørt ungdommen blive trænet op til at se ned på dommere og betragte dem som uduelige, inkompetente, blinde og meget mere og hvem lærer dem dette - træneren og desværre også tilskuerne (i ungdomsrækkerne forældrene)! Hvis træneren i stedet lærte spillerne, at dommeren er en person, som gør det så godt som muligt, men ikke er i stand til at se alt og måske oven i købet roste dommeren for en god indsats, så var der nok flere, som meldte sig som dommere. Udvidede træneren sine instruktioner og fortalte forældrene, at det ikke hjælper deres børn på banen, hvis de gør dommeren sur, så begynder det at ligne noget.

Jeg indrømmer at jeg også nogle gange har været lidt knotten på en dommer, som overså ting, jeg havde observeret, men derfra til at begynde at råbe ukvemsord ud til den pågældende, er at gå for langt. Man kan sagtens vise en dommer på en pæn måde, at man ikke er helt enig med denne. Synes man at modstandernes forsvar river lidt for meget i tøjet, kan man altid bede sine spillere om at stoppe trøjen ned i bukserne. Når man så har markeret over for dommeren, at der rives i tøjet, vil han/hun være opmærksom på dette, og når ens spillere dukker frem igen fra forsvaret med trøjen trukket ud af bukserne, ja, så bliver der ofte dømt. Jeg har mange gange spekuleret på, om der også ville blive trænermangel, hvis tilskuerne - i stedet for at råbe til dommerne - begyndte at råbe til trænerne. "Hej træner - jeg er sikker på du har en god forklaring på at du sætter din mindste spiller til at dække op for


modstandernes bedste angriber!" eller "Hvad med at holde din mund og lad spillerne spille deres spil. De kender åbenbart mere til det end dig!" Floorball er en sport og lad den være en sport med alt det sport bør indeholde: Modstanderne er ikke fjenden, der skal slagtes, men jævnaldrende, som blot spiller i en anden klub og hvoraf flere sagtens kunne være din bedste ven/veninde. Dommerne er frivillige, som anvender deres fritid for at dømme, således at trænerne ikke selv skal dømme deres kampe. Trænerne er personer, som udover at lære sine spillere at spille floorball, også er personer, som skal fortælle sine spillerne, hvad sport er og står for.


OPVARMNING Opvarmning er en meget vigtig del af træningen, som ofte glemmes. Tit ser man spillere fare ud på banen, når deres trænings tid starter og begynde at skyde på mål med fuld kraft gerne som slagskud. Desværre ser man så også resultatet deraf med forstrakte skuldermuskler og benmuskler, og så er træningstimen forbi for vedkommende. Målmanden har det ikke lettere og må med kolde hænder og muskler springe rundt i målet og forsøge at agere kompetent målmand. Opvarmningen har følgende formål: 1. at øge præstationsevnen 2. at forebygge skader 3. at gøre spilleren mentalt klar til den kommende aktivitet (træning/kamp) Ved opvarmningen øges kroppens temperatur som igen sætter gang i kroppens kemiske processer og som igen øger kroppens præstationsevne. Som hovedprincip skal opvarmningen tilrettelægges så: - den er spændende og motiverende - den ligner floorball spillet - alle muskelgrupper kommer med - den tager hensyn til at kroppen ikke er opvarmet endnu (ikke for voldsomme belastninger) - der er en stigende intensitet i øvelserne - opvarmningen bliver en naturlig del at en trænings- eller kampsituation Spilleropvarmning (og målmand) Opvarmningen behøver ikke at være kedelig. Man kan anvende forskellige boldspil til opvarmning som samtidig har spilrelateret betydning. Det vigtigste er, at alle muskler er kommet i gang inden man begynder på hurtige eller kraftbetonede øvelser. Målmandsopvarmning Start med løse skud direkte på målmanden, så hænderne varmes op og vænnes til at modtage slaget fra bolden. Herefter kan man begynde at skyde højt ude til siderne, men stadig løse bolde. Herefter lave bolde, så målmanden forholdsvis roligt kan komme ud og forsøge sig med ben parader. Når der så er skudt hele vejen rundt i målet, er målmanden klar og man kan nu begynde at skyde igennem. Nedenstående er eksempler på øvelser til opvarmning. Mange af dem kan inkludere en bold, som man kan drible med eller skyde til hinanden under øvelserne:


1. Jogging 2. Løb - begge veje rundt

3. Løb med hælspark 4. Løb med høje knæløftninger

5.Jogging 6. Gadedrengeløb 7. Krydsløb 8. Sidelæns løb

9. Hofterulning 10. Gå-hoftegyng ved hver 3. skridt

11. Forskellige former for armsving

12. Forskellige former for armsving


13. Sidebøjning 14. Fejesving - højre hånd til venstre fod og omvendt

15. Armstrækninger 16. Benflytning - højre fod til venstre hånd og omvendt

17. Benflytning - højre fod til venstre hånd og omvendt

18. Rygstrækning (bagudbøjning)

19. Vippe i skulderleddet

20. Op i siddende stilling

21. Venstre arm og højre ben løftes og omvendt

22. Løb med retningsændring Spurter Andre øvelser


UDSTRÆKNING Når en træningstime eller kamp er færdig, er det vigtigt at huske at strække ud. Det forhindrer at musklerne trækker sig sammen og bliver stive - i værste fald går i krampe. Udstrækningen er ikke et spørgsmål om at anvende 10 sekunder på hver øvelse. For at udtrækningen skal have effekt, skal hver øvelse holdes mellem et halvt til et helt minut. Nedenstående er nogle eksempler på udstrækningsøvelser:


IDRÆTSUDØVERENS UDVIKLING Mange faktorer påvirker en idrætsudøvers præstationer, og som træner må man forholde sig til disse. Man kan ikke forvente at 7 årige floorballspillere kan lære det samme som 14 årige, idet deres udviklingsstadie ikke er det samme. Alle starter deres tilværelse liggende på ryggen eller maven i vuggen og skal til at udvikle sig fysisk, perceptuelt, motorisk, socialt og intellektuelt, og det er en proces, som tager den tid det tager.

Den fysiske udvikling Den fysiske udvikling starter ved år 0 og slutter ca. ved 18-års alderen. De første 2-3 år vokser børnene hurtigt hvorefter væksten udjævner sig til et konstant niveau omkring 6 års alderen. Dette niveau holder sig konstant indtil omkring 11-års alderen for piger og 12-års alderen for drenge, hvorefter der igen sker en stærk vækst. Niveauet kan ses på tegningen:

I perioderne med stor højdevækst er det man skal passe på ikke at presse spillerne til for hård fysisk træning, idet deres knogler og muskler bliver voldsomt strakt. Man hører ofte om ømme led og begrebet "vokseværk" dukker op. Først i slutningen af vækstperioden opnår man den bedste virkning af den fysiske træning. Koordinationsevnen påvirkes bedst i rolige vækstperioder. Samtidig med højdevæksten sker der også en breddevækst i kroppen. Musklernes længde og tykkelse øges. Breddevæksten sker mest i perioderne 6-11 år og 14-17 år. På grund af den øgede længdevækst i alderen 11-14 år sker der det, at musklerne ikke rigtigt kan følge med og dette medfører forringet koordination.

Den perceptuelle udvikling Dette er evnen til at opfatte og handle. Idrætsudøveren ser/opfatter hvad der sker - dette vurderes - der tages en beslutning om hvad der skal gøres - og handlingen udføres på basis af det foregående. Når en bestemt situation opstår på banen, vil idrætsudøveren gennemgå disse faser, og alt efter alderstrin og erfaring vil en handling følge: Eksempel for en angriber:


- Idrætsudøveren opfatter situationen (ser, hører, føler). Det kunne være et indløb fra en medspiller med bold.

- Herefter fortolkes situationen. Erkendelsen af at der bliver udført et angreb. - Der sker så en vurdering (perception). Hvad skal jeg gøre i denne situation? Kan jeg løbe i god position for boldmodtagelse? Kan jeg screene? Bliver hun fanget inde i forsvaret og skal jeg være klar til at hjælpe? Hvis jeg får bolden, hvad vil jeg så gøre?

- Beslutningen tages. Jeg løber ind for at modtage afleveringen og opsøge skudchancen med en finte.

- Beslutningen udføres (motorik). Hurtigt ryk frem klar til at udføre beslutningen. Men uanset hvor god den perceptuelle evne er, kan den ikke anvendes, hvis motorikken ikke er på plads. Man ved, hvad man skal gøre, modtager bolden, men kroppen kan ikke udføre beslutningen på den rigtige måde.

Den motoriske udvikling De motoriske færdigheder udvikles med alderen. I starten er der kun grovmotorikken at trække på og al indlæring af finere nuancer er umulig og også skadelig, idet man skaber unødige muskelspændinger, hvis man tvinger spilleren til at udføre øvelser, som ikke passer til deres motorik. Først omkring 10-11 års alderen vil evnen til finmotorik komme, og man kan nu starte en mere avanceret træning.

Før puberteten - grovmotorikkens periode Dette er den periode, jeg selv kalder "Bambi-perioden". Kontrollen med kroppens bevægelser er ikke så stor og koordinationen er forringet. Grovmotorikken er den herskende, og spilleren er kun i stand til at udføre grove, sammensatte bevægelser. Indlæring af øvelser skal derfor tage hensyn til dette. Skal man f.eks. lære spilleren at kaste en bold og følger nedenstående model: 1. Kast med armen alene (ingen bevægelse i kroppen) 2. Kast med tydelig medbevægelse i overkroppen (skulder frem i kastebevægelsen) 3. Kast med medbevægelse i hele kroppen (skulder frem - hofte frem) 4. Kast med det modsatte ben forrest uden kropsbevægelse 5. Kast med det modsatte ben forrest og med hele kroppen vil slutresultatet være, at bevægelserne bliver indlært, men de vil være tøvende og kantede og ikke udført som en ganske naturlig bevægelse. Hver bevægelse skal huskes og ofte glemmes noget. Derfor bør al træning i denne periode være tilrettelagt på basis af eksisterende bevægelsesevner, og spillerne skal her blive fortrolige med grundformerne og grundmønstrene i floorball - alt sammen indlært som leg med bolden.


Efter puberteten - finmotorikkens periode Denne periode er starten, hvor spilleren vil være i stand til at udføre fine og differentierede bevægelser. Man kan starte med at forfine teknikker, som kræver mange koordinerede bevægelser. Tager vi igen eksemplet med kast af en bold vil slutresultatet nu være et mere naturligt, uanstrengt forløb, hvor spilleren ikke tænker så meget over, hvordan det skal gøres. Der er stor forskel på drenge og piger, når vi taler om motorik. For drenges vedkommende er deres motoriske udvikling først færdig i 18-20 års alderen hvorimod piges opnår deres maksimale koordinationsevne i løbet af puberteten.

Den sociale udvikling Børn under 6 år må erkendes at være egocentriske og først omkring skolestart begynder de at få større interesse for kontakt med omgivelserne, dvs. andre end deres nære kammerater. Derfor har de det socialt bedst, hvis de holdes i mindre grupper og spilleaktiviteter holdes i overskuelige former for minispil. I denne periode (6-10 år) er det vigtigt, at træneren er sin rolle bevidst. Børnene identificerer sig gerne med de personer, som de omgås og træneren bliver gerne et forbillede, som de gerne vil komme til at ligne og skelner ikke så meget på om træneren er et godt eller dårligt eksempel. Når de bliver omkring 10 år gamle begynder de så at få behov for mere faste samværsformer, som kan udvikle sig til mere organiserede gruppefællesskaber og øvelser, som tilfredsstiller ønsket om at lave noget fælles, kan startes.. Først i alderen 15-16 år har de fundet deres egen identitet, hvilket tydeligt vil kunne ses som sammenhæng mellem kammeraternes og ens eget valg af idrætsaktivitet. Før dette tidspunkt vælger mange en bestemt idræt fordi ens kammeraterne er der. Stopper de, så stopper man selv. Dette er ikke så vigtigt senere og man kan sagtens fortsætte sin idræt selv om kammeraterne har valgt en anden idræt eller er stoppet.

Den intellektuelle udvikling Prøv at overbevise en 10 årig i værdien af ihærdig træning, for så vil man blive en af klubbens bedste spillere om 10 år. Dette vil normalt være et alt for abstrakt begreb for den 10-årige. I alderstrinnet 7 og op til 12 år tager spillerne udgangspunkt i den aktuelle og konkrete situation og først senere og gradvist kan den mere abstrakte tankeproces beherskes. Evnen til ikke at beherske den abstrakte tankegang ses tydeligt, når de yngste spillere spiller kamp. Man har lært at gå ind og true forsvaret og så vælge, om man vil skyde på mål eller aflevere videre. Truslen bliver gerne udført med stor entusiasme. Herefter opstår der en kort tænkepause og så bliver der enten skudt på mål eller afleveret. At en medspiller kan komme i tilløb og få en aflevering lige efter skudtruslen er fremtid. Først fra 11-12-års alderen kan man begynde at forvente, at spillerne forstår betydningen af noget forarbejde i en spilsituation og de variabler og ideer, der kan opstå


efterfølgende. Der er også nu at de mere taktiske elementer kan indføres i træningen med godt udbytte. - - - - - Alle nævnte alderstrin skal betragtes som generelle. Der er selvfølgelig spillere, som udvikler sig meget tidligt og spillere, som udvikler sig meget sent. Men fordi en 13 årig spiller fysisk ligner en på 17 må man ikke glemme, at det stadig er en 13 årig, man arbejder med, og som sandsynligvis har en 13-årigs tankegang og færdigheder.

BEVÆGELIGHEDSTRÆNING Bevægelighedstræning - også førhen kaldet smidighedstræning - har udviklet sig gennem årene. Fra det gamle system, hvor idrætsudøveren "huggede" sig til større smidighed til det mere moderne spænd - slap af - stræk - også kaldet stretching. Alle ved, at efter en kamp eller træning er det vigtigt at foretage udstrækning. Ved denne udstrækning vil bindevævsstrukturen i musklerne, som under aktiviteterne er blevet kortere, strækkes ud igen. Herved undgår man bl.a. også risikoen for kramper og evt. ømhed i musklerne vil blive reduceret. Denne form for udstrækning ligner meget de efterfølgende øvelser, men markere sig specielt ved kun at indeholde strækkefasen, hvor musklernes oprindelige længde genoprettes. Desuden genopretter aktiviteten den biokemiske balance i vævet (kalcium, kalium, natrium samt syreionen fra mælkesyren). Den mere målrettede bevægelighedstræning har mange positive elementer i sig. Muskler, som strammes for tidligt, medfører mere anspændte bevægelser og forringet teknisk udførelse. Desuden virker bevægelighedstræningen forebyggende på mange kronisk prægede skader som myoser, infiltrationer og betændelser i slimsække og senehæftninger, samt de akutte skader som muskelfiberskader og forstrækninger. Desuden vil bevægelighedstræningen give musklerne større elastisk energi, som gør, at musklerne selv sparer på deres energiforbrug. F.eks. kan en løber sparer op til 50% af sit energiforbrug, fordi musklerne ligesom fjedrer for hvert skridt og dermed er medvirkende til, at der spares på det direkte energiforbrug. Denne fjedervirkning kan specielt ses i kænguruens hoppeteknik, hvor hver landing opsamler energi til næste spring, hvorved kænguruen kun skal anvende en brøkdel af sin springkraft til næste spring. Inden man starter bevægelighedstræningen skal man dog være klar over nogle vigtig ting: - Overdreven bevægelighedstræning skader leddene. - Man må ikke presses til stor bevægelighed uden samtidig at øge styrken omkring hele leddet tilsvarende. - For hårdt pres skader i stedet for at opbygge. Derfor skal alle øvelser indeholde elementerne spænd (musklen arbejder og bliver stærkere) - slap af (musklen slapper af) - stræk (musklen trækkes længere og bliver mere elastisk)


De fleste steder på kroppen kan trænes til større bevægelighed. De eneste steder, man ikke kommer videre uden at ødelægge knoglestrukturen er de steder, hvor bevægelsen stopper, når knoglerne støder sammen, f.eks. udstrækning af knæ eller albueled. De mest almindelige områder for smidighedstræning er: - hofteleddet (påvirkning af musklerne: udadførere - indadførere - hoftestrækkere - hoftebøjere - indadrotatore - udadrotatore.

- knæleddet (påvirkning af musklerne: hasemuskler - knæstrækkere). - hasemusklerne (påvirkning af musklerne: hasemusklerne). - ankelleddet (påvirkning af musklerne: lægmuskel - ankelbøjer. - skulderleddet (påvirkning af mange store og små muskler: bl.a. rygmuskel - brystmuskel – skulderkamsmuskel - deltamuskel og armbøjningsmusklen).

- hvirvelsøjlen (påvirkning af musklerne: lige bugmuskler - skrå bugmuskler - dybe rygmuskler). Al træning med hvirvelsøjlen skal følges op med intens tekniktræning for at sikre korrekt brug af ryggen.

Der ligger nogle indbyggede reflekser i os alle, som beskytter muskler og sener for skader. Disse kaldes den myotatiske refleks og den antimyotatiske refleks. Den myostatiske refleks Denne beskytter musklen mod overrivning. Når musklen forlænges, sendes et signal til rygmarven, som aktiverer en række muskelceller - musklen spændes. Derfor vil bevægelighedstræning med hurtige bevægelser ikke have nogen særlig effekt, fordi musklen forsøger at trække sig sammen Den antimyotatiske refleks Denne beskytter senen til musklen og reagerer på stræk og træk i senen. Igen sendes et signal til rygmarven, som via et mellemliggende neuron sender besked til musklen om at slappe af. Dette kan udnyttes i stretchningen, hvor man først spænder musklen for at opnå den antimyotatiske refleks. Viljen kan fastholde, at musklen stadig skal spændes og dermed "overdøve" refleksen. Når man derefter udfører strækket, vil den antimyotatiske refleks stadig sende afspændende impulser af sted, og musklens evne til at slappe af bibeholdes. Alle nedenstående øvelser bygger på disse principper: - spænd den/de muskler, der skal udstrækkes i 10-15 sekunder uden at bevæge leddet (isometisk styrketræning) - slap af i 2-5 sekunder - bevæg langsomt leddet til yderstilling og hold stillingen i 25-60 sekunder. Presset må ikke være smertefuldt, idet smerter er kroppens signal om, at noget er ved/bliver skadet. Smerterne kan være tegn på små muskelfiberoverrivninger, hvilket bestemt ikke gør musklen mere smidig - tværtimod.


Øvelser med makker kræver, at denne kender øvelsen og ved, hvor grænsen mellem strækket og risikoen for skader ligger. Når der trænes bør følgende efterleves: - sørg for god opvarmning - undgå hurtige bevægelser men udnyt den antimyotatiske refleks - undgå store belastninger, men pres behersket i stillingen, hvor strækket mærkes - træn et led ad gangen - træn hyppigt (gerne 2 gange dagligt) - gentag øvelserne 4-6 gange - anvend træningstøj, som ikke hæmmer bevægelserne

Øvelser:

Den tohovede lægmuskel og flyndermusklen Stå op på tåen

Sæt foden bagud, hold knæet strakt og pres hælen i gulvet og hoften frem.

Bøj derefter knæet og pres det frem over tæerne.

Hasemusklerne Sid med den ene fod fremme og pres hælen i gulvet.

Stræk knæet og læn kroppen frem med strakt ryg og bøj evt. foden bagud


Hasemusklerne Lig på ryggen og tag fat bag det ene knæ. Forsøg at presse benet væk fra hænderne.

Stræk knæet og træk benet ind over hovedet.

Lårets indadførere Stå med spredte, bøjede ben med håndfladerne mod hinanden og albuerne mod knæene. Forsøg at presse knæene sammen

Spred - og stræk benene og sæt hænderne i gulvet

Strækket kan også udføres over det ene ben .

Hoftestrækkerne (balderne) Lig på ryggen og løft hoften væk fra gulvet

Side med den ene ben bøjet, hvilende på gulvet og med det andet bens fod i gulvet ved ydersiden af det "hvilende" ben. Pres knæet ind foran kroppen.

Den firhovede knæstrækker Lig på maven og hold fast i foden, mens du forsøger at strække knæet

Pres hælen mod balderne og løft knæet fri af gulvet


Den dybe hoftebøjer Sid med hænderne på et knæ og forsøg at bøje knæet op mod brystet.

Vend rundt til en stilling med vægten fordelt mellem en fod og et bøjet knæ. Pres hoften frem.

Brystmusklen Stå med den ene hånd i ribben (eller en dørkarm) og pres armen fremad.

Pres derefter brystkassen fremad.

Nakkemuskler Tag fat med en hånd over hovedet og forsøg at presse hovedet væk.

Træk hovedet langsomt ned til siden. Hold den modsatte skulder nede.


Den brede rygmuskel Læg venstre arm hen over maven og læg højre albue i venstre hånd. Pres højre arm bagud

Før højre arm langt ind foran kroppen, tag fat med venstre hånd og træk armen endnu længere ind over. Strækker også rhombemusklen.

Læg

Undeben, forside - forreste skinnebensmuskel

Knæstrækkeren og hoftebøjeren

Knæstrækkeren, hoftebøjeren

Knæstrækkeren, hoftebøjeren Knæstrækkeren, hoftebøjeren


Indadførere Indadførere Indadførere og højre hasemuskel

Indadførere (venstre), haser (højre) Sædemusklerne Sædemusklerne

Sædemuskler Forreste skinnebensmuskel Dybe lægmuskler (venstre ben)


Hoftebøjer

Sidebøjer, hvirvelsøjle, brede rygmuskel (højre)

Forside, hoftebøjer

Bryst og brysthvirvelsøjle Rygstrækker, nakkemuskler Mave

Armstrækker Håndledsbøjer Håndledsbøjer, bagside skulder (rhombe)

Nakke Ryg, øvre del (rhombe) Bryst, skulder forside (delta)


Hase, sædemusklerne Hase, sædemusklerne Indadførere

Bryst Forside, øvre hvirvelsøjle Mere om emnet kan læses i hæftet: Bevægelighedstræning udgivet af Dansk Idræts-Forbund


TRÆNING OG LEG Fysisk træning behøver ikke at være kedelig. Her er en samling øvelser, som træner styrke, balance og smidighed.

Brug hofterne til at skubbe hinanden ud af balance

Stå med ryggen til hinanden og armene kroget sammen. Træk hinanden rundt. Pas på ikke at rykke for voldsomt.

Sæt bagdelen mod hinanden og skub Forsøg at træde den anden over tæerne. Kan udbygges med også at skulle røre den andens skulder med hænderne.


Placer hænderne på hinandens skuldre. Skub til.

Tag fat i hinandens hænder. Træk den anden ud af balance.

Sid med det øverste af ryggen presset mod hinanden. Pres.

Lig på alle fire med skulderen mod hinanden. Skub til.


INTERVALTRÆNING Intervaltræning generelt Intervaltræning er et vidt begreb og valget af typen bestemmes af hvilken sport, man dyrker. En maratonløber vil træne anderledes end en 100 m sprinter. Intervaltræningen kan lægges efter om man ønsker at træne hjertet og kredsløbet, mælkesyretolerancen, hurtigheden eller andet. Fælles for alle er dog, at de skal forbedre hastigheden i iltoptagelsen. Typisk vil det være sådan, at hvis man har valgt at udføre en øvelse under stor belastning, vil evnen til at kunne fortsætte under samme belastning blive mindre og mindre for til sidst at gå helt i stå. Eksempel: En vilkårlig løber kan løbe en strækning i højt tempo. Fordobler man denne strækning, vil løberen ikke kunne fortsætte med uforandret tempo, men må sætte tempoet ned eller vælge at starte i et lavere tempo. I stedet vælger man at dele strækningen op i intervaller. Princippet for intervaltræning er enkelt: Træningsbelastning * intensitet Antal gange Dette betyder at man kan f.eks. har valgt at løbe en strækning på 4 km. Den deles nu op i 4 x 1000 m og der holdes 3 pauser undervejs a 3 min. varighed Man kan også vælge at dele den op i 8 x 500 m og holde 7 x 3 min. pause. I begge tilfælde løber man 4 km. men på grund af pauserne kan man sætte tempoet mere op og løber derfor distancen med højere puls i længst mulig tid. Målet er, at man under løbet holder et tempo, som får pulsen til at stige til mellem 90% og maksimum 100%, men at intervallet ikke er så langt, at man "syrer til" og derved vil være så udmattet, at man ikke kan træne optimalt før efter flere dage. Pauserne skal have en sådan længde, at kroppen kan nå restituere sig nogenlunde og fjerne en del af den mælkesyre, der uvægerligt dannes under løbet. Pausen må dog ikke være så lang, at pulsen falder for meget eller man bliver kold. Det er en god ide at holde sig lidt i bevægelse i pauserne (småjogning o.lign.) idet det hjælper musklerne med at komme af med affaldsstofferne. Vigtigt er det, at man finder en passende balance mellem tempo, intervallængden, antal gentagelser og pauserne. Målet er ikke at spare på kræfterne til sidste interval, men at opnå den højeste puls eller tæt på i længst mulig tid. Det betyder, at hvert interval skal ligne det foregående, og her kommer det vanskelige ind. 1. interval kan virke let for een og man er fristet til at gøre lidt mere, men så kommer det svære - at kunne fortsætte på samme måde i de resterende intervaller. Derfor: Udfør de planlagte intervaller korrekt og ens. Intervaltræningen behøver ikke kun at være løb. Den kan sagtens være en kombination af de ting, man ønsker at fremme, f.eks. udholdenhed (løb over længere distancer) og hurtighed (spurter over kortere distancer) Alle kan deltage i intervaltræning uanset træningstilstand, men der skal selvfølgelig tages hensyn til denne, når man planlægger træningen. Har man med hold at gøre, skal alle på holdet helst være i samme form, da træningen i værste fald vil betyde lettere opvarmning for den bedste og dødelig udmattelse for den svageste. Som grundregel skal intervaltræningen først påbegyndes, når den grundliggende kondition er på plads.


Husk altid før intervaltræning: Opvarmning. Husk altid efter intervaltræning: Udstrækning og "afjogning". Eksempler på løb: 4 * 1000 m. med 3 min. pause. 10 * 2 min. løb med 2 min. pause. 5 + 4 + 3 + 2 + 3 + 4 + 5 min. løb med 4 min. pause. 5 + 3 + 5 + 3 + 5 min. løb med skiftevis 4 og 2 min. pause.

Pulstræning At finde ud af hvad der er ens maksimale puls kan være svært, idet det kræver at man presser kroppen til at øge intensiteten hvert minut indtil pulsen ikke kan stige mere. Testen er meget krævende, specielt mentalt. En del anvender formlen 220 minus ens alder, men denne er ret usikker, idet der biologisk kan være en forskel på op til 20 slag. Hvilepulsen er også interessant og fortæller noget om din form. Jo lavere den er, des bedre er konditionen. En enkelt måde at måle hvilepulsen på er at tage denne lige når man vågner om morgenen. Når man så kender sin maksimalpuls og sin hvilepuls, kender man også sin pulsreserve nemlig: maksimalpuls - hvilepuls f.eks. 200 - 65 = 135. Når disse tal er på plads kan man begynde at arbejde med Karvonens formel: Du vil arbejde med en intensitet på 90%: Formlen hedder nu (intensitet i % * pulsreserve) + hvilepuls, dvs. ((90*135)+65)/100 Vil du finde ud af hvilken intensitet du arbejder med hedder regnestykket: (Arbejdspuls - hvilepuls)/pulsreserve = intensitet i % dvs. ((187-65)*100)/135 = 90% Man kan nu arbejde med intervaltræning efter puls. Det bedste er selvfølgelig at købe et pulsur, så man direkte kan aflæse pulsen i stedet for at fornemme sig frem til den.

Intervaltræning i hal Man kan også vælge at løbe i hallen, men det er ikke altid lige spændende at løbe rundt og rundt. I stedet kan man vælge at lægge noget mere floorball relateret ind i intervaløvelserne. Floorball er ikke så meget at kunne løbe 10-15 km. i et stræk, men kunne veksle mellem eksplosive ryk og mere "afslappet" spillestil hele tiden, med pauser på bænken. Dermed skal det ikke forstås som at løbetræning skal lægges på hylden. Løbetræningen er en uundværlig del at den konditionsmæssige grundtræning. Øvelse 1 Afstand 20 meter Lig på maven med front mod midten af banen. På signal løbes over på den anden side og man lægger sig ned på maven med front mod midten. Nyt signal og man løber retur og lægger sig på maven. Næste gang der løbes, skal man løbe frem og tilbage, men man skal lægge sig på maven 2 gange, dvs. ankomst - ned og ligge - op og stå - ned og ligge.


Herefter 3 gange - 4 gange..... Antallet af hvor mange gange der skal løbes bestemmes efter spillernes kondition. Herefter pause/udstrækning 2-3 min. Øvelsen gentages eller anden intervaløvelse indsættes. Øvelse 3 - 2 mands øvelser 30 sek. øvelser - makker holder pause som tilspiller - 3 skridt frem - aflevering - 1 armstrækning - retur med boldmodtagelse - 3 skridt frem osv.

- Løb mod kegle og retur afstande 5-10-15-20 mtr. - Indhent bold. Makkeren ruller bolden frem og spilleren spurter hen og henter bolden, afleverer den og den rulles igen. Bolden skal rulles så det er muligt at indhente den inden for max. 5 m.

Øvelse 4 Kegler sættes op i hallen med forskellige afstande. Der løbes nu fra kegle til kegle efter følgende mønster: Alm. løb - spurt - alm. løb - spurt osv. indtil man har været hallen rundt et par gange. Herefter pause og så nye løb.


HÅNDKLÆDEØVELSER Fælles for alle nævnte øvelser er, at det ikke er en konkurrence mellem de to makkerpar om, hvem er den stærkeste. Formålet er at belaste makkeren, for at denne kan opnå sin træning. Alt efter formålet, justeres antallet af gentagelser i forhold til den belastning, man vælger. Jo lettere påvirkning, des flere gentagelser. Den, som udfører øvelsen fortæller makkeren, når belastningen er korrekt.

2 håndklæder anvendes. Der foretages hop på stedet med samlede ben.

1 håndklæde anvendes Benet føres indad under belastningen.

2 håndklæder anvendes. Krabbegang fremad, mens der bliver trukket bagud.

1 håndklæde anvendes. Benene bøjes opad under belastning.


1 håndklæde anvendes. Der løbes fremad under belastning.

1 håndklæde anvendes. Mavebøjninger under belastning ved bøjningen.

1 håndklæde anvendes. Træk hinanden op skiftevis med belastning

1 håndklæde anvendes. Træk over hovedet, over skuldrene, over maven


1 håndklæde anvendes. Træk op og nedad under belastning begge veje

2 håndklæder anvendes Træk med den ene arm og giv efter med den anden skiftevis.

1 håndklæde anvendes. Krabbegang baglæns under belastning.

1 håndklæde anvendes. Træk med skudbevægelse med belastning. Rolige bevægelser.


INDLÆRING Indlæring er en relativ varig ændring af en persons adfærd som følger af erfaring og træning. Men selv den bedste træner kan ikke lære en spiller noget, hvis ikke nogle betingelser er opfyldt. Disse betingelser er: - Spilleren er motiveret dvs. har lyst til sporten, har interesse for sporten og vil lære sporten - kan opfatte og fortolke meningen med øvelserne og informationerne (også kaldet perception) - kan huske øvelserne og informationerne og ikke lader dem gå i glemmebogen med det samme En spiller, som i princippet hader floorball, men går til floorball p.g.a at faderen engang var floorball spiller vil være meget vanskelig at lære noget. Herudover har modenheden stor betydning og her er der meget stor forskel på børns og voksnes opfattelse at en træningssituation. Den voksne kan indse og acceptere, at der er nogle kedelige forøvelser, som skal læres inden helheden vil virke. Børn vil hellere spille spillet her og nu og træningsøvelser, som ikke indeholder skud på mål, er kedelige. Hermed ikke sagt, at børn ikke kan lære grundliggende forsvarsbevægelser, men de skal læres på en mere underholdende måde og ikke i for store portioner. MOTIVATION Motivationen er fundamental for al indlæring. Ingen motivation - ingen indlæring. Men hvad er så en spillers motivation for at spille floorball. Denne kan deles op i ydre og indre motiver. De ydre motiver kan være at gøre en træner, forældre eller holdkammerater tilfredse - de indre motiver kan være glæden ved selve aktiviteten i sporten. Maslov's behovs-pyramide kan anskueliggøre disse motiver:


Eksempelvis kan nævnes: - En talentfuld spiller med specialtræning og stor opmærksomhed fra trænerens side holder op med at spille, fordi hendes bedste kammerat rykker til et andet hold eller stopper i klubben. Hendes sociale behov er altså stærkere end hendes præstationsbehov. Taget enkeltvis: Selvrealiseringsbehovet: - at realisere sig selv - skabe aktiviteter - indre oplevelser - sætte sig mål - udvikle sig - skabe - eksperimentere Præstations- og stræbebehovet: - opleve sit eget særpræg - uafhængighed - kompetence - at have status - at værne om sin egen identitet Det sociale behov: - fællesskabet - gruppetilhørsforholdet - kontakt med andre Sikkerheds- og tryghedsbehovet - tryghed i situationen - sikkerhedsanordninger - sikkerhed ved sygdom - økonomisk tryghed - stole på givne løfter De fysiologiske behov: - hygiejne - bevægelse - sex - at spise sig mæt - at sove trygt PERCEPTION Perceptionen er spillerens evne til at modtage og bearbejde informationerne om sig selv og sin omverden.


Disse indtryk modtages via - Synet -> det visuelle indtryk - Hørelsen -> det auditive indtryk - Følesansen -> det kinetiske indtryk Men spillerne bearbejder indtrykkene forskelligt, idet motivationen, tidligere erfaringer og specielt den udvælgende faktor påvirker det totale indtryk. Specielt om den udvælgende faktor kan siges, at den betegner det forhold, at spilleren har valgt et indtryk frem for andre. Nogle spillere fokuserer meget på deres modspiller og hvad de gør - andre fokuserer på bolden - de har altså valgt 2 forskellige faktore som værende det, de koncentrerer sig om. Der er også forskel på den måde, spilleren anvender sine sanser på. Nogle kan bedst opfatte en øvelse ved at se andre udføre den, andre skal prøve det selv for at lære den. Nogle skal have det forklaret omhyggeligt inden de kan udføre øvelsen. Eksemplet kan være et kryds, hvor 1. krydsende spiller konsekvent bare løber forbi 2. krydsende spiller og afleverer bolden. Her skal der en større forklaring til inden 1. spiller begynder at løbe ind mod forsvaret for at flytte det inden krydset. Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Det jeg hører, glemmer jeg!" "Det jeg ser, husker jeg!" "Det jeg gør, forstår jeg" HUKOMMELSEN Hukommelsen er evnen til at huske de forskellige ting, der er øvet. Den bliver igen påvirket at motivationen og de indlæringsprincipper, som er anvendt under træningen. Jo mere engageret og motiveret spilleren er - desto bedre bliver hukommelsen. Derfor vil en spiller, som har arbejdet med problemløsninger og fejlanalyser huske øvelsen bedre end een, som blot udfører den. Desværre er hukommelsen ikke en evig ting, og hvis tingene ikke repeteres, vil man hurtigt glemme det lærte og kun bevare en lille ide om det lærte.


Særlig slemt er det med de verbale færdigheder. Her glemmes tingene meget hurtigt, men til gengæld vil det resterende kunne huskes i lang tid efter. OVERINDLÆRING Jo mere man øver en bestemt ting, desto længere husker man den. Ting, som man har gjort meget, f.eks. at cykle og svømme glemmer man ikke selv mange år efter man er stoppet med det. Derfor anvendes overindlæring meget i idrætten for at sikre, at de mange færdigheder huskes og stadig har en høj kvalitet. TING SOM KAN BEDRE MOTIVATIONEN, PERCEPTIONEN, HUKOMMELSEN OG DERMED OGSÅ KVALITETEN KVALITETEN Træningen skal være interessant for spilleren. Herved bliver denne mere motiveret til at gøre tingene rigtigt, og ganske af sig selv vil der ske færre fejl, hurtigheden bliver forbedret og præcisionen bedret. Hvis man samtidig fortælle spilleren, at færdighederne senere vil blive testet, opnår man en bedre indlæring af de motoriske færdigheder, og de huskes bedre. Man skal ikke umiddelbart efter man har trænet en ny teknik straks kaste sig over en anden ny. Det vil få en negativ virkning på den gamle, og den bliver hurtigere glemt. BELØNNINGEN Husk at fortælle spillerne, at det de gør er godt. Spillere, både unge og gamle elsker opmærksomhed, og ved at fortælle dem, at de gør noget godt, får de denne opmærksomhed. Det værste man kan gøre er at overse en spiller, som anstrenger sig vildt for at få en træners ros. FEEDBACK Det har stor virkning straks at få at vide, om det, man gør er rigtigt eller forkert. Det nytter ikke noget at gennemgå en træningstime senere og fortælle, hvad der var godt eller skidt - det skal siges, mens øvelsen udføres. Man kan dog godt anvende video, men det skal mere anvendes for at vise holdets samlede indsats. Ved nye øvelser er det særlig vigtigt at der gives feedback ofte, hvorimod det ikke er så nødvendigt i overindlæringsfasen. ROS ELLER RIS Vælg altid ros eller positiv kritik. Det har ikke nogen positiv effekt at råbe ud til en spiller, at nu skal hun se at komme op i omdrejninger. Fortæl hende hellere stille og roligt, at hun nok bør sætte et større tempo på, hvis hun vil lære øvelsen. Drop bemærkningen "Kom igen". Den er alt for ofte brugt og mange betragter den negativt. Forsøg hellere at fortælle spilleren, hvorfor det ikke lykkedes, giv hende midlet og send hende af sted igen. Det værste man kan gøre er at ignorere spillerne. Indlæringseffekten bliver lav, da motivationen daler. KROPSSPROGET Kropssproget siger mere en de verbale sætninger. Når en spiller har kontakt med sin træner, er 55% af de, træneren udsender, kropssprog, 38% er tonefaldet og de sidste 7% er det, der bliver sagt. Læner en træner sig tilbage med korslagte arme og en tvær mine


bliver der sendt et meget tydeligt signal ud til spillerne: "Jeg gider simpelt hen ikke bruge mere tid og kræfter på jer." En engageret træner viser, at han er engageret med vildt fægtende arme, og som derved viser, at han er lige så meget med i kampen som spillerne. Træneren kan også med fordel lære at tyde spillernes kropssprog og gribe ind på et tidligere tidspunkt.

INDLÆRINGSTIPS 1. Skab motivation før handling 2. Analyser øvelserne for at skabe positiv overføring 3. Demonstrer den rigtige øvelse 4. Anvend mange indlæringsveje 5. Fordel i stedet for at samle træningen 6. Hjælp udøveren til at vurdere egne bevægelser og præstationer. 7. Udnyt dit kropssprog - det taler hele tiden 8. Sørg for at udøverne umiddelbart får korrigeret forkerte bevægelser 9. Ros lige så meget som du retter 10.Skab sammenhæng mellem mål og handlinger

Hvad er en succestræner? Man kan sige at det kommer an på hvordan klubben ser på succeskriterierne. "En succestræner er en træner, som kan træne sit hold op til at vinde alt og vinde berømmelse for klubben" "En succestræner er en træner, som kan få mange nye spillere til at komme og hygge sig med at spille floorball" Jeg vil foretrække en træner, som kan kombinere begge egenskaber. Der er lavet en svensk undersøgelse psykologen Bertil Björkmann, som anvendte 50 elitefodboldtrænere som grundlag og baserede sine undersøgelse på resultatet ud fra deres subjektive vurderinger og deres holds placeringer inden for en 2-årig periode. De blev så delt op i trænere med succes og trænere uden succes. Alle blev testet på 15 forskellige egenskaber og der blev udfærdiget et skema, som viste hvor stor procentdel af trænerne i hver gruppe, der kunne karakteriseres ved de forskellige egenskaber. Skemaet kom til at se sådan ud:


Selvtillid betyder i denne undersøgelse: "Jeg alene kan!" Informativ betyder at skaffe sig information og samtidig at kunne give informationerne fra sig. Her er der stor forskel mellem de to typer trænere. Gruppen af succesrige trænere er meget informative og samtidig er de kendetegnet ved ikke at være særlig bekymrede. Det kan skyldes at de både har delegeret tingene ud og samtidig har kontrol med tingene. De kunne nemlig også karakteriseres ved at være meget samarbejdende og gruppeorienteret i deres trænerarbejde og egentlig ikke særlig konkurrenceminded. Succestræneren var endvidere karakteriseret ved stor nysgerrighed over for alt. Det betyder, at han i stedet for holdningen "Jeg alene vide" var åben for nye ideer og i stand til at sortere de ubrugelige fra og tage det brugbare til sig. Den succesrige træner var altså i stand til at iagttage andres adfærd og metoder og derfor langt fra at være en enspændertype. Til sidst er det interessant at se, at de 2 trænertyper åbenbart var nogenlunde ens, når det drejede sig om at være autoritetstro. Den svenske psykolog havde dog en tilføjelse til dette. De mindre succesrige trænere forstod autoritetstro som: At de havde magten - at de bestemte. Den succesrige træner derimod forstod autoritetstro som: At turde tro på andre og respektere andre autoriteter, eksempelvis eksperter.


Desværre er der ikke lavet en tilsvarende undersøgelse for en motionstræner og en ungdomstræner, men det kunne være spændende at se succeskriterier for disse. Teamwork er den engelske ord for hold- og samarbejde. I floorball er der i høj grad brug for teamwork. For at holdet skal virke, skal holdet arbejde sammen mod et fælles mål, og bliver specielt målt på to ting: 1. Hvilke resultater præsterer holdet? 2. Hvordan trives det enkelte medlem i teamet? Hvis man er med i et team, som ingen resultater opnår - hverken sportligt eller socialt, og samtidig ikke føler glæde ved at deltage i teamet, er det ikke langt fra den tanke, at man måske skulle finde et andet team eller anden sportsgren. Der er en hel del kendetegn, som viser et velfungerende team: - den enkelte ressource udnyttes. - teamets ressourcer udbyttes. - mange i teamet kommer med løsningsmuligheder. - der foretages vurderinger og evalueringer af tidligere handlinger og beslutninger. - der er formuleret mål for såvel de kortsigtede som de langsigtede mål. - alle i teamet accepterer de mål, der skal arbejdes på. - handlingsplaner for hvordan målene skal nås, er skriftligt formuleret. - opfølgning af handlingsplaner er teamets ansvar. - tåle "nederlag" og tilbageskridt uden at det ødelægger teamet og teamstrukturen. - teammedlemmer opfatter hinanden som medspillere og samarbejdspartnere. - alle opmuntrer hinanden og støtter hinanden. - man fokuserer på teamets resultat og ikke sit eget resultat. Kendetegnene for et svagt team er: - mange forskellige holdninger og formuleringer, men ingen fælles. - individuelle interesser styrer teamets arbejde. - inkompetence i beslutningsprocessen. - uvidenhed om hvem gør hvad. - ingen nedskrevne handlingsplaner, og hvis de findes, følges de ikke. - svag teamstruktur evt. med interne magtkampe. - nyttige informationer for teamet holdes tilbage. Træneren har et særligt ansvar for, at team-worket virker og fungerer godt. Selv små hændelser kan vælte et langt og vel planlagt træningsarbejde, og derfor må træneren være meget opmærksom på, hvad der sker holdningsmæssigt på holdet og de enkelte medlemmer af teamet. Falder et medlem udenfor, skal medlemmet ind igen eller helt ud, idet bare 1 ikke-velfungerende medlem kan ødelægge et helt hold. Derfor må træneren anvende god tid til følgende: - have god kommunikation med teamet. - have god kommunikation med de enkelte team-medlemmer. - opfange problemer, utilfredshed, undergravende virksomhed og bearbejde disses


årsag. - fastholde vedtagne målsætninger og handlingsplaner. - ændre vedtagne målsætninger og handlingsplaner, hvis situationen kræver dette. - klargøre problemstillingen over for teamet. - fortælle hvordan det enkelte medlem kan hjælpe i forholdet til teamet og i forhold til de enkelte medlemmer. Godt teamwork er vejen til det kollektive spil, hvor alle føler et ansvar for det endelige resultat og føler, at alle har en vigtig og uundværlig rolle i teamet. Når man starter med et nyt hold, er det en godt ide allerede fra starten at få forældrene med. Der ligger en utrolig stor ressource gemt blandt forældrene, og kan man få dem med allerede fra starten, vil livet som træner for holdet blive meget nemmere. Derfor er det vigtigt, at når man overtager et hold, så arrangerer man et spiller/forældremøde, hvor du får lejlighed til at møde forældrene, men frem for alt - forældrene får lejlighed til at møde dig. Alt for ofte sættes forældrene ud af spillet om børnenes liv i floorball foreningen allerede ved det første forældremøde, fordi der ikke er lagt op til, at forældrenes meninger og holdninger er vigtige. Som regel er et traditionelt forældremøde en orientering og ikke en dialog om den kommende sæson. Træneren fortæller, hvad han vil og forældrene kommer først på banen, når der skal skaffes transport til kampene. Vil man give forældrene indflydelse og dermed lægge op til et positivt forældresamarbejde kan man f.eks. prøve en dagsorden som denne: 1 Velkomst og præsentation:

For at fremme samarbejdet mener klubben, at det er vigtigt, at vi ved så meget som muligt om hinanden. Derfor vil vi gøre lidt mere ud af præsentationen. Der er selvfølgelig ingen, der skal fortælle mere end de ønsker, men klubben vil gerne vide lidt om: - Hvor meget du i forvejen kender til floorball? - Er der andre idrætsgrene og fritidsinteresser? - Hvordan er jeres situation f.eks. med hensyn til at hjælpe med mindre opgaver?

2 En snak om: Hvor megen tid mener du, det er rimeligt, dit barn anvender på floorball? Det betyder noget for, hvor mange arrangementer, vi skal melde os til. Passer trænings tiderne jer? Hvor mange penge er det rimeligt, det koster for at deltage i et arrangement? Skal spillerne have lommepenge med? Skal vi på lange ture eller skal vi blive i området? Har du nogle gode ideer til, hvordan vi - børnene, jer og os - kan samle penge sammen til en evt. tur.


3 En snak om:

Hvordan vi sætter hold. Skal der være et 1, 2 og 3. hold eller skal de være nogenlunde lige stærke hold? Hvordan undgår vi "tabere" ved holdsammensætningerne? Hvordan skal vi hjælpe hinanden under træning og kamp, så børnene bliver så sociale som muligt?

4.Evt. Da en træner har et vist ansvar for spillernes helbred, specielt hvis han/hun er ungdomstræner, er det en god ide at være forberedt på, at der i floorball kan ske skader af forskellig art. Floorball er en risikosport med masser af kropskontakt og hurtige bevægelser, og når skaden så sker er det væsentligt, at træneren har en taske med med ting, der kan blive brug for.

Hvad skal træneren så have med i sin taske? Ikke noget! siger desværre alt for mange trænere. Nogle husker dog at tage is med til kampe, men glemmer, at skaderne lige så godt kan ske under træningen. Jeg har altid - både til træning og kamp - haft en taske med, indeholdende mange ting. hvoraf de vigtigste er: Is Jeg glemmer ikke et kursus, hvor lægen fortalte om en spiller, som under en kamp fik et trælår af modstanderne. Træneren havde ikke is med, så hun fik lov til at sidde på bænken og ømme sig. Næste dag vågnede hun op med et lår så stort, at det kunne få en elefant til at overveje en slankekur. Det viste sig, at hun havde haft blødninger under muskelhinden i låret. Is og kompres havde fået hende i gang igen efter 2-3 uger I stedet gik der ca. 2 år og der blev foretaget 2 operationer inden hun kom i gang igen. Derfor HUSK IS. Isspray kan anvendes som psykologisk behandlingsmiddel, men ikke andet, idet sprayen ikke er dybdevirkende. Plaster Hvorfor nu det. Jo, reglerne siger, at blødninger skal dækkes, men der er også andre faktorer. Når lille Sofie kommer med sit 2 mm gabende sår, hvor der - hvis man klemmer rigtigt godt til - kan presses en lille dråbe blod ud, så er man den store redningsmand, når man kan tage et plaster frem og hjælper.


Elastikbind Er skaden sket og RICE-princippet skal overholdes skal der bl.a. is og kompres over skaden. Man kan selvfølgelig sidde og trykke en ispose over skaden med hænderne i 20-30 min. men det er nu meget lettere at vikle elastikbindet rundt om f.eks. det skadede lår. Samtidig får man pakket isen ind, hvilket gør, at kulden holder sig længere. Herudover at det godt til støtte på forstuvede/forvredne led. Elastikbindene skal haves både som smal og bred model. Jeg kan umiddelbart ikke anbefale de selvklæbende typer. Det er nok smarte at vikle om den forstuvede ankel, men med mindre du har en utrolig tålmodighed, når det skal af igen, så oplever du et bind, som er krøllet sammen til ubrugelighed. Pincet Praktisk når man skal have en splint ud af en finger. Spidse nåle Også praktiske når splinter skal ud. Armstøttebind Skal armen holdes i ro er det bedre end at bede spilleren stikke hånden ned foran i bukserne. Tape Tapening - dække smykker og hårnåle - fastholde elastikbind - m.m. Sårrensservietter Til at fjerne snavs fra sår. Saks Praktisk til at klippe plaster og elastikbind i passende længder. Muskel/varmesalve Lidt luxus, men god til ømme muskler. Pas dog på. Der er 2 typer: en 24 timers og en 48 timers salve. Måske er der flere typer. 48 timers salven er kraftig og må ikke kommes på en skade, der er mindre end 48 timer gammel, idet den kan løsne den sårdannelse, der måtte være dannet på skadestedet, hvorved blødningen starter igen. Selvfølgelig kan der fyldes mere i tasken, men disse ting synes jeg er de vigtigste.


Hvad er RICE-behandling? Ude på banen ligger lille Mathias og vrider sig af smerte. Et eller andet er sket! Er det en ankelforvridning, en fibersprængning eller andet. Kampen stoppes, og du henter spilleren ind på bænken (hvis dette er muligt). I modsat fald tilkaldes ambulance. Nu spørges spilleren, hvad der er sket og hvor det gør ondt og drejer det sig om en ledskade eller en muskelskade, kan RICE-behandlingen startes. Lokaliser, hvor skaden er uden at forværre skaden. Der er ingen grund til at vrikke rundt med en forstuvet finger og spørge, om det gør ondt - selvfølgelig gør det ondt. Tryk i stedet meget forsigtigt omkring skadestedet og forhør dig hos spilleren hvor smertecentret ligger. Ledskader og muskelskader kendetegnes ved, at vævet vrides, rives eller trykkes i stykker. Smerten opstår fordi de små nervetråde i området påvirkes, og de små blodkar, kapillærerne vil også være beskadiget, og derved siver der blod ud i det omgivende væv. Samtidig kan der ved ledskader ske vædskeansamlinger og alt dette gør, at der opstår et forhøjet tryk i området og det gør mere og mere ondt efterhånden som blødningen vokser. Derfor drejer førstehjælpen sig ved akutte skader sig først og fremmest om at begrænse blødningen, så hævningen ikke bliver for stor. Kan man reducere hævningen betyder det nemlig også noget for, hvor hurtigt man bliver skaden kvit. RICE-princippet består af: R - Ro (stop aktiviteten. I - Is (nedkøling). C - Compression (tryk/stram forbinding med et elastikbind). E - Elevation (hæv det skadede område op). HUSK - RICE-behandling må ikke foretages direkte på åbne sår. RO For ikke at forværre skaden, skal det skadede område straks skånes. Smerten er kroppens advarselssignal om at noget er gået i stykker og det skal tages alvorligt. Mange ivrige trænere og spillere mener, at når det ikke gør så ondt mere, er man klar til at spille videre, og det er her trænerens ansvar at sørge for, at det ikke sker, hvis skaden har medført hævninger eller fortsat aktivitet medfører smerter. Sørg for at den skadede bliver transporteret hjem, specielt hvis det drejer sig om skader på bentøjet. Det er heller ikke smart at lade en spiller med forstuvet håndled selv cykle hjem. Kontakt forældrene og fortæl, hvad der er sket. Er der mistanke om, at skaden kan være værre, kan et besøg på skadestuen anbefales. Også her kontaktes forældrene og du kan fortælle om din mistanke. De vil så sørge for, at spilleren kommer til undersøgelse. Er der ikke nogen hjemme, er ansvaret dit, og du må selv sørge for, at spilleren kommer på skadestuen.


IS Nedkølingen er næste punkt i behandlingen. Brug et tyndt klæde til at lægge mellem huden og isposen for at undgå forfrysningsskader på huden - eller bedre - læg et par viklinger af elatikbindet omkring det skadede område. Herefter anbringes isposen over skadestedet og resten af elastikbindet vikles rundt om isposen, hvorved denne bevarer sin kølende effekt noget længere (se Compression). Isbehandlingen bør vare ca. 30 minutter - ved dybereliggende skader endnu længere. COMPRESSION Compression betyder tryk udefra og er den vigtigste del i arbejdet med at begrænse blødningen. Trykket forhindre yderligere udsivning af blod. Trykket skal i første omgang holdes i ca. 30 min. sammen med isbehandlingen. Herefter bevares trykket første 24-36 timer, evt. længere tid, hvis der fortsat er tendens til øget hævelse Ved f.eks. en ankelskade er det godt at vide, om smerten er størst, når foden presses indad eller udad. Når bindet så lægges, lægges det i den retning, som trækker foden væk fra den side, der gør ondt. Vær opmærksom på, at compressionen ikke bliver så kraftig, at blodtilførslen til og fra det skadede område helt stoppes. Der må ikke komme en blålig farve eller en fornemmelse af følelsesløshed nedenfor skadestedet. Bindet skal under alle omstændigheder løsnes eller tages af når man sover. Det er meget normalt at spilleren oplever en større smerte på grund af forbindingen. Dette skyldes, ar der stadig sker en vædskeansamling omkring skadestedet. Denne smerte mindskes dog efterhånden som trykket forhindrer yderligere vædskeansamling. Vær opmærksom på, at smertevæksten ikke skyldes at der er tale om et knoglebrud, hvor forbindingen forårsager forskubning af brudenderne. Er du i tvivl, så læg en løs forbinding, som kun holder isposen på plads og tag på skadestuen med spilleren. ELEVATION Elevation betyder hæv eller løft det skadede område i vejret. Herved sænkes blodtrykket i skadeområdet og risikoen for blodudsivning mindskes. Samtidig giver det en smertelindrende virkning. Skal det, at løfte det skadede sted, virke, skal det op over hjertehøjde - gerne 30 cm eller mere, idet det mindsker blodtrykket. Jo mindre tryk - jo mindre hævelse. Hvornår skal man som træner gribe ind med førstehjælp. Spørgsmålet er vanskeligt at besvare, da det altid vil afhænge af den konkrete situation. Ofte er det svært for selv en erfaren behandler at udtale sig præcist om en skades omfang umiddelbart efter uheldet. Et forlæns fald ned på hænderne kan give en alm. forstuvning i håndleddet, men det kan også brække bådbenet i håndleddet. Symptomerne er de samme, men et sådant brud kan være svært at se - selv under røntgen. Fakta er dog, at en mindre skade kan udvikle sig til en stor skade ved fortsat aktivitet og ingen behandling. Hovedreglen må derfor være: Hellere yde førstehjælp én gang for meget end én gang for lidt.


SMÅ OG STORE SKADER Det er vigtigt, at du ved, hvad du gør, så du ikke starter en behandling, der forværrer skaden. Svimmelhed Svimmelhed skyldes ofte vædskemangel eller problemer med saltbalancen på grund af hårdt fysisk arbejde. Sørg for at spilleren for rigeligt at drikke og får saltbalancen på plads med noget saltholdig vædske eller mad (f.eks. spegepølse) Forstuvning Ved en forstuvning bliver leddet strukket "for meget" og vender derefter tilbage til sit normale leje. Det giver en væskeansamling i leddet, så det hæver og gør ondt. Det kan også blive misfarvet og have nedsat bevægelighed. Der kan være risiko for ledbåndsskader. Anvend RICE-behandling og ved mistanke om ledbåndsskade kontaktes skadestuen - især hvis det drejer sig om ankelforvridninger, hvor ømheden konstateres på indersiden af foden eller på tommelfingerens overside i leddet hvor tommel og pegefinger deler sig, hvis den har været presset voldsomt ind mod underarmen eller håndfladen. Ledskred Ved et ledskred bliver leddet strukket, men i stedet for at hoppe tilbage i sit normale leje som ved en forstuvning sidder det nu forskudt. Det gør ondt, og leddet er måske fastlåst i en unormal position. Har man mistanke om ledskred eller brud, skal man passe på at de omkringliggende nerver og større blodkar ikke også beskadiges. Derfor: - Berolig den tilskadekomne - Flyt ikke den skadede og rør mindst muligt ved den beskadige legemsdel. Med mindre du er fuldt uddannet læge, skal du ikke forsøge at trække leddet på plads igen, da der er risiko for at beskadige nerver og blodkar ved denne manøvre.

- Understøt benet i findestillingen, evt. med en trøje eller et tæppe. - Køl det skadede sted ned, men hold samtidig den skadede varm for at forebygge chok. - Tilkald ambulance eller læge. Knoglebrud Slag, vridning eller fald kan være årsager til at en eller flere knogler brækker. Er en knogle brækket, kan det konstateres ved: Forandret form, smerter, hævelse, misfarvning, føleforstyrrelse, "løshed", immobilitet. Ved åbent brud er der også blødning og evt. synlig knogle. Derfor: - Berolig den tilskadekomne. - Støt bruddet i findestilling. - Er bruddet åbent: Dæk såret med et så rent klæde som muligt. - Tilkald ambulance (dog ikke hvis det drejer sig om mindre brud, f.eks. en finger).


- Forebyg chock ved at berolige, trøste, løsne stramtsiddende tøj og holde den tilskadekomne varm.

Korsbåndsskader Korsbåndsskader er desværre ikke helt ualmindelige i floorball. Det er gerne det forreste korsbånd, som rives over, men ved særlig hård vold kan også det bagerste korsbånd blive revet over. Kendetegn på at forreste korsbånd er revet over: Underbenet kan ligesom løftes op over knæet. Kendetegn på at bagerste korsbånd er revet over: Underbenet kan ligesom skubbes bagom knæet. Ud over at komme is omkring knæet er der kun et at gøre - tilkald ambulance. Næseblod - Sæt personen ned. - Klem om næsen i 5-10 minutter. - Hvis blødningen fortsætter: Suppler med en klud med isterninger eller kølepose placeret over næsen. Put evt. en isterning i munden.

- Standser blødningen stadig ikke efter ca. 20 min. eller bliver spilleren alment dårlig søges læge eller skadestue.

Jesper Houmark er kommet med følgende fidus: Næseblod kan stoppes effektivt ved at holde hånden/pulsen under iskoldt vand. Dette stopper blodomløbet for en kortvarig tid og herved bremses næseblod. Dette er prøvet med stor succes og virker stort set hver gang. Tandskader - Er tanden løs? Lad den sidde. - Er tanden faldet ud? Tanden eller tandstykkerne opbevares fugtigt og lunt, bedst i den tilskadekomnes undermund mellem læben og tandrækken. Dog ikke hos børn eller bevidstløse personer, da der er fare for at de sluger dem. Tandstykkerne kan evt. opbevares i et glas lunkent vand tilsat en smule salt eller i mælk.

Udslåede tænder og afknækkede tandstykker kan i mange tilfælde reddes. Derfor skal de altid tages med til skadestuen og en skadet skal altid kontakte sin tandlæge efterfølgende. Buler - Læg noget koldt på, da det mindsker smerten og hævelsen. Undgå dog at det bliver for koldt, da det kan give en ubehagelig hovedpine.

- Hold øje med om personen viser tegn på at miste bevidstheden. - Er der hovedpine, kvalme, langsom pupilreaktion og opkastninger kan det være tegn på hjernerystelse. Er du i tvivl: Søg lægehjælp.

Snitsår - Rens såret omhyggeligt med vand, sæbe, børste eller renseserviet. Dæk med plaster


eller en forbinding. - Hvis såret gaber, er dybt, er mere end 1-2 cm langt, sidder i ansigtet eller er placeret ved et led (mistanke om brud), kræver behandlingen lægehjælp eller skadestuebehandling.

Hudafskrabninger - Vask omhyggeligt med vand, sæbe og børste eller renseserviet. Tildæk ikke med plaster, da der hurtigere dannes skorpe, når såret for luft.

- Hvis hudafskrabningen er placeret i ansigtet, er stor eller der er urenheder som sidder fast, søges læge eller skadestue.

Små forbrændinger - Skyl hurtigst muligt med vand. Løst tøj over det forbrændte område fjernes under skylningen. Vandet skal være 15-20 grader varmt og skal føles behageligt.

- Fortsæt med at hælde vand på indtil smerten forsvinder - dog mindst 30 minutter. Noget i øjet - Synlige fremmedlegemer der ikke sidder fast, kan man prøve at fjerne med en vatpind eller spidsen af et lommetørklæde. Man kan også skylle øjet fra næseroden og udad.

- Hvis fremmedlegemet sidder fast, der er blødning eller smerte i øjet, der er dobbeltsyn eller øjet bliver ved med at løbe, kontaktes læge eller skadestue.

Noget i næsen eller øret

- Kan du se fremmedlegemet og fjerne det med en pincet, så gør det. Pas på ikke at skubbe fremmedlegemet længere ind i stedet. Man kan evt. prøve at få patienten til at nyse.

- Kan det ikke fjernes, søges lægehjælp.

- Kommer fremmedlegemet i luftvejene gives livreddende førstehjælp og ambulance tilkaldes.

Bi eller hvepsestik - Fjern brodden med en nål eller en skarp kniv - ikke med en pincet, da den vil klemme mere gift ud af brodden. Smerter og hævelser lindres med is. Har man en giftudsuger, anvendes denne.

- Hvis der er voldsomme hævelser, udslæt, utilpashed, vejrtrækningsproblemer eller hvis personen er allergisk over for insektstik eller hvis stikket sidder i munden tilkaldes ambulancen øjeblikkeligt.

- Ved stik i munden kan man lade personen sutte på en isterning. Og noget mere alvorligt: Hedeslag og solstik Hedeslag opstår ved hårdt arbejde i fugtigt, varmt vejr, hvor kroppen ikke kan komme af med varmen. Solstik kan komme ved direkte varmepåvirkning på hovedet. - Bring personen i skygge eller i et køligt rum - Hænder og fødder anbringes i køligt, rindende vand og en kold klud kan lægges på underarme, underben og issen

- Giv rigeligt at drikke - Hvis personen mister bevidstheden gives livreddende førstehjælp Store blødninger


- Pres fingrene eller hånden direkte på det blødende sår hvis der ikke umiddelbart er sterilt materiale i nærheden.

- Læg personen ned. - Løft det blødende sted så højt op som muligt. - Forebyg chock ved at berolige, trøste, løsne stramtsiddende tøj og pakke vedkommende ind i tæpper eller lignende.

- Har du forbindingssager til rådighed, anlægges en forbinding.

- Tilkald ambulance. - Ved særlig voldsomme blødninger kan man anlægge en trykforbinding ved hjælp af en sten, et ur eller noget andet hårdt, som anbringes oven på den første del af forbindingen over sårstedet og derefter presses ned i såret med resten af forbindingen. En egentlig årespresseforbinding skal anvendes med forsigtighed, da den stopper totalt for blodtilførslen. Den skal derfor løsnes af og til hvis det varer længe inden ambulancen ankommer.

Krampeanfald Ikke at forstå som alm. muskelkramper. Symptomer: Bevidstløshed - personen falder pludselig om. Kramper, fråde om munden, blå læber, ører og næsefløje. - Vær rolig. Personen har ikke smerter. - Læg personen ned, hvis han/hun ikke allerede gør det. - Løsn stramt tøj i halsen. - Beskyt hovedet mod stød på grund af kramperne. - Forsøg ikke at stikke noget ind mellem tænderne, standse kramperne, "genoplive" personen eller give denne noget at drikke

- Når kramperne er ophørt: Læg personen i aflåst sideleje. - Tilkald ambulance Astma-anfald Man kan godt dyrke idræt selv om man har astma. Behandlingen er dag så god, at de fleste undgår større anfald. Symptomer: Hvæsende og besværet udånding, angstpræget adfærd, uro, talebesvær på grund af vejrtrækningsproblemer, evt. blå læber, ører og næsefløje - Berolig den syge - Løsn stramtsiddende tøj - Sørg for frisk luft i et område uden røg og stærke lugte- Hjælp personen med at tage sin astma-medicin - Tilkald hjælp Hvis tilstanden forværres gives livreddende førstehjælp VED ALLE SKADER: ER DU I TVIVL - TILKALD LÆGE ELLER AMBULANCE Der kan læses mere om skader hos NETFYSSEN og SPORTNETDOC


Massagegreb

Effleurage Strygninger Virker beroligende og smertelindrende og ophæver muskelspændinger

Petrissage Klemning og æltnig

Kan virke inciterende, men kan også udløse stærke smerter, hvis man er for hårdhændet

Friktion Gnidninger Kan også virke inciterende, men kan også udløse stærke smerter, hvis man er for hårdhændet

Tapotement Bankninger og hakning

Kan virke inciterende og afslappende

? Vibration og rystning

Kan også virke inciterende og afslappende

Hvornår du ikke må massere medmindre du er uddannet læge, massør eller fysioterapeut: - På åbne sår (sår, forbrændinger m.m.) - På og omkring læsioner, som er under 48 timer gamle (kan starte en ny blødning) - På overrevne ledbånd - På seneskader - Ved stærke smerter I forbindelse med massage på læsioner, som er over 48 timer gamle kan man dog med fordel give lette strygninger og senere gnidninger over skadestedet. Det letter spændingen i musklen og kan hjælpe til en større blodgennemstrømning, som kan være med til at der ikke dannes mere arvæv end nødvendigt. Samtidig løsner det musklen, så der ikke danner sig forkalkninger i denne. Men husk FORSIGTIGT i starten. Lad være med at massere i maveregionen - det giver kun dårlig mave. OG LAD VÆRE MED AT TAGE SPILLERE ENKELTVIS IND I ET RUM FOR AT GIVE DEM MASSAGE. Overlad dette til de professionelle, idet det meget hurtigt kan give en misforstået situation. Danmarks Idræts-Forbund har et udmærket kursus om emnet.


De fleste kan - uden at lære det - give massage, men skal det rigtig have effekt, kræver det øvelse. Men pas på - de fleste elsker at blive masseret, og pludselig har du 12 spillere, som lige skal have lidt afstressende massage inden kampen eller 10-15 min. benmassage hver efter kampen. Her kan du med fordel lære holdet, hvordan de udfører de mest almindelige massageteknikker, så de kan hjælpe hinanden. Det er ikke påvist, at massage virker forbedrende på musklernes arbejdsevne, hvis de ikke har været i arbejde, men man kan opnå en stor psykisk virkning. Efter en omgang massage er man klar til kamp. Har man store spændinger før en kamp, kan en let gang massage hjælpe med at fjerne spændingen, idet den virker afslappende Efter opvarmning kan der godt opstå ømhed eller spændinger i enkelte muskelgrupper, og disse vil have gavn af lidt løsnende massage, men massage kan gøre ondt, hvis man får fat i en øm muskel, og så må man lette grebet lidt. Pas på, at det ikke gør ondt fordi du er i gang med at massere nerver og blodkar Lad være med at lave gnidninger eller kraftige æltninger på tør hud. Det vil virke irriterende på huden. Brug en massageolie. Derimod kan muskelæltninger godt gives på tør hud. Efter at musklerne har arbejdet har det vist sig at massagen forbedre musklernes evne til at restituere sig. I kamppauserne er det vigtigt, at musklerne ikke bliver kolde, så her vil massagen være et godt redskab i kombination med overtrækstøj, strækkeøvelser og ned- og opvarmning. Ømme muskler elsker massage. Har man spillet en kamp, kan musklerne godt være ømme. Efter ca. 10 timer bliver ømheden stærkere og fortsætter med at stige de næste 24 til 48 timer. Herefter aftager ømheden, men musklerne kan godt føles stive. En god gang massage vil ikke fjerne, men mildne ømheden væsentligt.


Øvelser Navn: Halvmåne Nr: 1 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse

Formål med øvelsen:

I første omgang opvarmning af målmanden, men også træning af skud.

Instruktion:

Spillerne står i en halvcirkel ved målet. Begynd med løse skud fra den ene til den anden side. Hårdheden af skud øges gradvist. Forslag til varianter kan være at skyde skiftevis fra begge sider, på kort afstand, på lang afstand. Man kan skyde stillestående eller løbende. Træneren kan tildele numre til spillerne, således målmanden ikke kender eller kan forudsige rækkefølgen. Det vigtigste er at træffe målet. Er spillerne dårlige til at træffe målet, kan man fjerne dette. Øvelsen er til for målmændene


Navn: Hjørnet Sværhedsgrad: Let Nr.: 2 A & B Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, aflevering og skud


At komme i gang før kamp eller træning. For nye spillere giver øvelsen god øvelse i skud og afleveringstræning.

Instruktion:

Anvend kegler i starten. Variant 1: Aflevering fra eget hjørne. Spiller A løber op og runder keglen og modtager en aflevering fra spiller B. Spiller A kan skyde direkte eller få bolden under kontrol og så skyde. Variant 2: Aflevering fra modsatte hjørne. Når spiller A løber op og runder keglen, kommer afleveringen fra spiller A i det modsatte hjørne. Efter at have lavet afleveringen løber spiller A frem mod keglen. Fælles varianter: Gøre strækningen der løbes kortere eller længere ved placering af keglerne. Anvende forhånds- eller baghåndsafleveringer , bløde eller hårde afleveringer, langs gulvet eller i luften. Ligeledes forhånds- eller baghåndsskud på mål. Skal øvelsen give noget, skal afleveringerne være i orden og skuddene træffe målet. Udbygningsøvelser: Spejlvend, To-skud, Dobbelt, Hjørner med bonus, Tværsover og Hjørnevæg


Navn: Spejlvend Sværhedsgrad: Let Nr: 3 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, afleverings- og skudøvelse


At blive bedre til at skyde direkte og lave gode afleveringer

Instruktion:

Spiller 1 løber med bold fra hjørnet, spiller 2 løber fra midten, skråt fremad banen. Spiller 1 afleverer til spiller 2, som skyder direkte. Afleveringernes hårdhed øges gradvis. Sørg for at ramme målet, dette er vigtigere end at have stor kraft i skuddet. Bytte 1 – 2 - 1


Navn: To-skud Sværhedsgrad: Middel Nr: 4 Type øvelse:



At varme målmanden op og træne skud. Er en forsættelse på øvelse 2

Instruktion:

Spiller A i række 1 løber fra hjørnet langs banden og runder keglen og får en tidlig aflevering fra spiller A i række 2 i modsatte side og skyder. Derefter afleverer spiller B (række 2) til spiller A (1) som skyder igen, samtidig begynder spiller A række 2 at løbe. Hver spiller laver 2 afleveringer inden man selv løber. Byt side (række) I begyndelsen er det bedst at spillerne modtager bolden inden skuddet, efterhånden som de bliver bedre og bedre begynder de at skyde direkte. For at kunne skyde direkte behøves hårde og præcise afleveringer.


Navn: Dobbelt Sværhedsgrad: Middel Nr: 5 Type øvelse:



At træne hurtige afslutninger, 2 skud, hurtigt efter hinanden

Instruktion:

Spiller B starter løb rundt om keglen, og modtager en aflevering fra modsatte hjørne og skyder. Spiller B får derefter en aflevering fra eget hjørne og skyder direkte. Den første aflevering skal laves tidligt. Hver spiller laver 2 afleveringer inden man selv begynder at løbe. For at afslutningerne skal blive rigtig gode, skal afleveringerne være meget gode. Gode afleveringer kræver meget træning og meget koncentration i afleveringsøjeblikket. Byt side (række)


Navn: Hjørne med bonus Sværhedsgrad: Middel Nr: 6 Type øvelse:



En opvarmningsøvelse, som i førsteomgang skal træne afleveringer og opmærksomhed efter en afslutning, men også skud og afslutninger. Øvelsen er en forsættelse af nr. 2

Instruktion:

Spiller A starter løb rundt om keglen, og modtager en aflevering fra spiller A i modsatte hjørne. A skyder direkte eller efter modtagelse af aflevering. Efter afslutning vender ”skytten” sig igen mod det hjørne, hvor han eller hun startede og får en aflevering af den første i rækken og afleverer direkte tilbage. Bolden spilles nu diagonalt til spiller A (fra den anden række), som har rundet keglen. Ofte stopper man helt med at spille efter man har lavet en afslutning. I denne øvelse må man lære at være ”vågen” selv efter en afslutning. Byt side (række)


Navn: Enkelt aflevering Sværhedsgrad: Let Nr: 7 Type øvelse:



At varme op, ved at øve aflevering/modtagelse og skud

Instruktion:

Spiller A løber mod midten i en lille bue og får aflevering fra modsatte række, modtager og afslutter. Herefter begynder næste spiller fra modsatte række at løbe i en lille bue, her spiller B, som modtager og afslutter Skiftevis A – B – A – B Forsættes med Dobbelt aflevering.


Navn: Dobbelt aflevering Sværhedsgrad: Middel Nr: 8 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, afleverings/modtagelses- og skudøvelse


En god opvarmningsøvelse, hvor du øver afleveringer/modtagelser og afslutninger i fart. Dobbelt afleveringen er en forsættelse af enkelt afleveringen.

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B og løber mod midten i en lille bue. Spiller B afleverer tilbage til A, som modtager og afslutter. Herefter begynder næste spiller fra modsatte række at løbe i en lille bue, her spiller B, som afleverer, modtager og afslutter Skiftevis A – B – A – B Byt side efter skud.


Navn: Buen Sværhedsgrad: Middel Nr: 9 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, afleverings og skudøvelse


En god opvarmningsøvelse til at komme i gang og den giver god træning til at lave afleveringer til andre som kommer i fart.

Instruktion:

Spiller A og spiller B og løber rundt om keglerne og modtager, når de selv har afleveret, en aflevering fra modsatte række, dribler og laver en afslutning. OBS. Afleveringen skal være lidt foran den løbende spiller og den som modtager, skal være ved at vende mod målet i modtagelsesøjeblikket. Der skydes i begge ender af banen. Forsættelsesøvelse: Buen 2


Navn: Buen 2 Sværhedsgrad: Middel Nr: 10 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, afleverings/modtagning og skudøvelse


At få fart i benene og træne afleveringer og modtagelser i fart. En forsættelse af Buen

Instruktion:

Første spiller i hver række, starter i et buet løb og får afleveringen fra den første spiller i den diagonalt modsatte række. Direkte aflevering tilbage og når den løbende spiller, er vendt, får han bolden tilbage. Herefter dribles til afslutning. Tempo, gode afleveringer og rigtige buede løb, er forudsætninger for at øvelsen skal blive god.


Navn: Solen Sværhedsgrad: Middel Nr: 11 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, afleverings/modtagning og skudøvelse


At træne afleveringer og modtagelser i fart. En forsættelse af Buen

Instruktion:

4 rækker, en i hvert hjørne. A og D starter samtidig og runder midtercirklen. Når spilleren har vendt rundt og har retning mod målet, får spilleren en aflevering på bladet. C spiller A og B spiller D, dvs. at afleveringen kommer fra rækken på samme langside. Når C og B har slået sine afleveringer, begynder de at løbe rundt midtercirklen, for at modtage en aflevering. OBS! Afleveringen skal lægges lidt før spilleren som løber, således at man ikke skal stoppe op og samtidig miste fart. Byt A – B – A, C – D – C


Navn: Tværs-over Sværhedsgrad: Middel Nr: 12 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, aflevering og skudøvelse


At komme i gang og træne afleveringer

Instruktion:

Spillere i 2 hjørner. A starter ved keglen og skal lave afslutning. C slår en diagonalaflevering til første spiller i den anden række, B som er løbet halvvejs op i banen og i sit løb afleverer direkte til skytten A som er løbet ind i banen fra keglen og afslutter. Derefter afleverer D bolden til C som spiller videre til B osv.


Navn: Hjørnevej Sværhedsgrad: Middel Nr: 13 Type øvelse:

Opvarmningsøvelse, aflevering og skudøvelse


At komme i gang, bruges som opvarmning til træning og kamp. Træne afleveringer og modtagelser i bevægelse. En videreudvikling af Hjørnet.

Instruktion:

Spiller 1 i 1. række løber langs banden, runder keglen og får en aflevering fra modsatte hjørne. Spiller 1 afleverer tilbage og får bolden retur, nu skydes der mod mål, gerne direkte. Spiller 1 i den anden række begynder at løbe efter 2. aflevering. Vær obs på, at spillerne kommer rundt om keglerne, ellers kommer de for tæt til mål. Øvelsen taber fart og der bliver ikke plads nok. Byt skiftevis rækkerne 1 – 2 – 1 – 2 i skuddene og byt evt. række efter afslutning.


Navn: Fire rækker Sværhedsgrad: let Nr: 14 Type øvelse:

Afleveringsøvelse


At træne forskellige former af afleveringer

Instruktion:

4 rækker af spillere. Følgende varianter kan anvendes: 1, Spille bolden fremad og gå bagest i egen række. 2, Spille bolden fremad og løbe bagest i den række der blev afleveret til. 3, Spille bolden til siden og byt række fremad. 4, Spille bolden fremad og byt række sidevers 5. Spille diagonalt og byt række frem, tilbage eller sidevers osv. Varier alle afleveringer således at der bruges eksempelvis, forhånd, baghånd, direkte aflevering, hoppende bolde osv. Som forsættelse: Enkeltstjernen


Navn: Konvolutten Sværhedsgrad: let Nr: 15 Type øvelse:

Afleveringsøvelse


At få føling med afleveringer

Instruktion:

Begynd 2 og 2 Spillerne afleverer til hinanden. Varier afstand, hårdhed, med/uden stop af bold. Til motivation kan man tælle afleveringerne i 1 min. Når spillerne er mere sikre i afleveringer, kan man prøve konvolutten, man er stadig 2 og 2 spillere. Den ene spiller laver diagonale afleveringer og den anden laver lige afleveringer. Afleveringerne kommer i et mønster som en konvolut og begge spillere kommer skiftevis til at aflevere med forhånd og baghånd. Kan forsættes med nævnte øvelser: 4 rækker, Enkeltstjernen, og Trekanten


Navn: Trekanten Sværhedsgrad: middel Nr: 16 Type øvelse:

Afleveringsøvelse


At øve afleveringer og få spilforståelse

Instruktion:

Spilleren med bold, afleverer til en af rækkerne og løber til det andet. Ingen kø må blive tom for spillere. Jo bedre man bliver, jo højere boldtempo, kan man holde bolden gående med. Øvelsen kan forsættes med: Enkelt stjernen og 4 rækker.


Navn: Enkel stjernen Sværhedsgrad: middel Nr: 17 Type øvelse:

Afleveringsøvelse


At øve afleveringer, afleveringsspil og direkte afleveringer.

Instruktion:

A spiller til C, som spiller videre til E, som spiller videre til B, som afleverer til D, der spiller tilbage til A. Først gennemføres øvelsen stillestående og med tæmninger af bolden. Efterhånden som spillerne får føling med øvelsen, spilles der med direkte afleveringer og senere med flere bolde. Øvelsen kan også medtage pladsskifte, således at man følger sin egen aflevering, dette vil dog kræve mindst 6 spillere pr stjerne. En anden variant, med løb, kan være udvendig pladsskifte, således at man løber på ydersiden og stiller sig bagest i den række man har afleveret til. Der skal kun løbes i en retning for at undgå sammenstød. Mindst 2 i hver række Med uret (lang løbetur), mod uret (kort løbetur)


Navn: 8:en trin 1 Sværhedsgrad: let Nr: 18 Type øvelse:

Afleveringsøvelse, skud og opvarmning


At øve afleveringer, generelt og at spille tilbage til backen.

Instruktion:

Spiller A i hjørnet afleverer langs banden til spiller B i back-position og A løber derefter mod mål. B spiller tilbage til A, gerne direkte. A modtager og afslutter mod mål. Øvelsen gennemføres fra begge hjørner. Pladsbytte A og B Forsættes med: 8:en 2, 3, og 4


Navn: Enkel stopaflevering Sværhedsgrad: let Nr: 19 Type øvelse:

Afleveringsøvelse, skud og returboldsmodtagelse


At øve stopafleveringer og fange retur bolde.

Instruktion:

Spiller 1 afleverer til spiller 2. Denne trækker ind mod midten med bolden og ”lægger” en aflevering til spiller 1, som skyder på mål. Spiller 2 følger op på evt. returbold. Byt side, eller lav øvelsen med skiftevis start fra begge sider. Forsæt med: Enkel aflevering med skud, aflevering 3-0


Navn: Slash I Sværhedsgrad: middel Nr: 20 Type øvelse:

Skud og aflevering


At øve afleveringer og direkte skud.

Instruktion:

Boldene placeres i siderne ved midterlinien. B afleverer diagonalt til D, som afleverer tilbage til B, som skyder, gerne direkte. Derefter afleverer A til C, som returnerer osv. Find den korrekte hårdhed og hastighed i afleveringerne til skytten. Jo bedre spillerne er, jo hårdere aflevering kan laves. Varier med forhånds- og baghåndsafleveringer samt prøv evt. med ”høje” afleveringer. Skift placering mellem positionerne, således man prøver alle pladserne A – B – C – D Forsæt med Slash II


Navn: Slash II Sværhedsgrad: middel Nr: 21 Type øvelse:

Skud og aflevering



Instruktion:

Boldene placeres i hjørnerne. D afleverer diagonalt til B, som afleverer tilbage til D, som igen afleverer til B. B er løbet ”ind” i banen, modtager afleveringen og skyder, gerne direkte. Derefter afleverer C til A, som returnerer osv. Find den korrekte hårdhed og hastighed i afleveringerne til skytten. Jo bedre spillerne er, jo hårdere aflevering kan laves. Varier med forhånds- og baghåndsafleveringer samt prøv evt. med ”høje” afleveringer. Skift placering mellem positionerne, således man prøver alle pladserne A – B – C – D Forsæt med: L;et


Navn: L;et Sværhedsgrad: middel Nr: 22 Type øvelse:

Afslutning og aflevering.


At øve afleveringer i angrebszonen, eksempelvis i power-play. At lære at bruge backerne og at den fjerneste back kommer til afslutning.

Instruktion:

Aflever fra række A til række B. Spilleren i B afleverer bolden videre til række C, som bevæger sig ind i banen og afslutter. Stræb altid efter direkte skud. Øvelsen kan udvikles ved at spilleren i række C, får muligheden for at vælge afslutning eller lave en diagonalaflevering til spiller A, som har bevæget sig mod nærmeste stolpe. Stræb efter direkte afleveringer. Koncentration i afleveringerne er påkrævet, hvis øvelsen skal fungere. Byt plads mellem A – B – C Tips til forsættelse: Bevægelsen, Storstjernen


Navn: Afleveringen, variant 1 Sværhedsgrad: middel Nr: 23 Type øvelse:



At øve afleveringer og afslutning.

Instruktion:

Spiller A spiller til spiller X, (som kun laver afleveringer). A løber fremad og får bolden tilbage. A runder keglen og laver en afslutning. Tips til forsættelse: Afleveringen, Variant 2, og afleveringen Helvariant


Navn: Afleveringen, variant 2 Sværhedsgrad: middel Nr: 24 Type øvelse:




Instruktion:

Spiller A dribler forbi keglen og afleverer til (X). A får bolden retur og laver afslutning. Forsættelses tips: Helvariant


Navn: Afleveringen, Helvariant Sværhedsgrad: middel Nr: 25 Type øvelse:




Instruktion:

Spiller A afleverer til X, (som kun laver afleveringer), løber fremad og får bolden retur, dribler forbi keglen og afleverer til den anden X. A får bolden retur og laver afslutning.


Navn: Direkte Aflevering Sværhedsgrad: middel Nr: 26 Type øvelse:

Direkte aflevering.


At øve direkte afleveringer.

Instruktion:

Første spiller i række 1, afleverer til række 2, som afleverer til række 3, der laver afslutning. Når man har lavet afleveringen, bytter man række efter bolden. 2 personer i række 2 og 3 er nok. Begynd med 3 kegler/rækker og øg derefter antallet til 4 eller 5 Start med 2 boldberøringer, overgå senere til direkte afleveringer. Byt side på keglerne, så afslutningerne kommer fra begge sider af banen. OBS! Vær koncentreret i afleveringensøjeblikket, da dårlige afleveringer bremser øvelsen. Forsættelses tips: Bevægelsen, Storstjernen


Navn: Enkelt sideaflevering Sværhedsgrad: middel Nr: 27 Type øvelse:

Aflevering og skud



Instruktion:

Spiller A i midtrækken, afleverer ud til banden. A ved banden modtager bolden og bevæger sig fremad langs banden og afleverer tilbage til A på midten, som er løbet i en svag bue, for at time afslutning. Skuddet bør falde direkte. Forsættelses tips: Sidevejsspil


Navn: Dobbelt svanen (forsættelse af svanen)

Sværhedsgrad: middel Nr: 28

Type øvelse:

Skud og aflevering


At direkte skud og lære at gennemføre en afslutning på mål, efter det første skud.

Instruktion:

Spiller B løber skråt ind i banen og får en sidevejsaflevering fra række A. B skyder direkte, løber ned og runder keglen i hjørnet, i egen side, og modtager en aflevering fra egen række og laver en ny afslutning. Hvis man vil medtage en sidevejsforflytning af målmanden, laver spiller A en afslutning, straks efter B’s anden afslutning. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Byt A – B – A - B Forsættelses tips: Sidevejsspil


Navn: Storstjernen Sværhedsgrad: middel Nr: 29 Type øvelse:

Afleveringsøvelse med skud.


At øve afleveringer og modtagelser.

Instruktion:

Spiller A afleverer til B. A løber op mod midten og får bolden tilbage fra B. A afleverer videre til C, som returnerer til A, som nu afleverer til D og får bolden retur og skyder. Stræb efter direkte afleveringer, hele tiden. A skal bevæge sig hurtigt Øvelsen gennemføres fra begge sider. Byt A – B – C - D Forsættelses tips: Bevægelsen


Navn: Bevægelsen Sværhedsgrad: middel Nr: 30 Type øvelse:



At øve afleveringer, som kan anvendes i holdets angrebsspil.

Instruktion:

Spiller A afleverer til B. B afleverer videre til C, som lægger den ned i hjørnet til D. A har imens bevæget sig ind foran mål. D spiller A som afslutter. Stræb efter direkte afleveringer, hele tiden, det gør dit holds angrebsspil endnu sværere at stoppe og samtidig bliver øvelsen bedre. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Byt A – B – C - D Forsættelses tips: Bevægelsen


Navn: Bandeaflevering Sværhedsgrad: middel Nr: 31 Type øvelse:

Afleveringsøvelse, opvarmningsøvelse


At øve afleveringer i første omgang, men også varme op og træne skud

Instruktion:

Spiller A løber ned og runder keglen og får en aflevering fra hjørnet. A spiller til sin egen række og får bolden tilbage. A runder ind mod mål og får bolden tilbage og afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Husk at byt række. Forsættelses tips: Bandeaflevering 2, 3, 4


Navn: Bandeaflevering 2 Sværhedsgrad: middel Nr:32

Type øvelse:



At øve afleveringer i første omgang, men også varme op og træne skud

Instruktion:

Spiller A afleverer til rækken i hjørnet. Spurter ned og runder keglen. Derefter får A bolden tilbage og afleverer til B i rækken. A får bolden tilbage igen og runder ind mod mål og afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Husk at byt række. Forsættelses tips: Bandeaflevering 3, 4


Navn: Bandeaflevering 3 & 4 Sværhedsgrad: middel Nr:33

Type øvelse:



Øve afleveringer.

Instruktion:

A i række 1 afleverer ned i hjørnet til række 2. A løber ned og runder keglen og får bolden retur. A modtager og spiller til B i række 1 og får bolden tilbage. Derefter laver A en afslutning. I bandeaflevering 4 starter øvelsen med et skud fra række 1. Derefter spilles en ny bold ned i hjørnet og øvelsen gennemføres som nævnt ovenfor i bandeaflevering 3 Øvelsen gennemføres fra begge sider. Husk at bytte 1 – 2 - 1. Forsættelses tips: Bandeaflevering 5 & 6


Navn: Store U 1 Sværhedsgrad: middel Nr: 34 Type øvelse:

Afleveringsøvelse


At øve afleveringer i fart.

Instruktion:

Spiller A dribler og afleverer bolden ned mod hjørnet og løber i en bue. Når A har vendt løberetning kommer en returaflevering fra hjørnet. A modtager og dribler mod mål og afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Kan køres i 2 parallelle rækker i hver side og mod samme mål. Husk sidebytte. Forsættelses tips: Store U 2, 3, 4



Afleveringsøvelse



Instruktion:

Spiller A løber ned mod hjørnet og får en aflevering, returnerer afleveringen og løber i en bue. Når A har vendt løberetning kommer en ny aflevering fra hjørnet. A modtager og dribler mod mål og afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Samme personer i hjørnet til afleveringer Kan køres i 2 parallelle rækker i hver side og mod samme mål. Husk sidebytte. Forsættelses tips: Store U 3, 4



Afleveringsøvelse



Instruktion:

Spiller A dribler og afleverer bolden ned mod hjørnet til den samme afleveringsspiller. A løber i en bue. Når A har vendt løberetning kommer en returaflevering fra hjørnet. A modtager og dribler over midterlinien og laver en aflevering til hjørnet, som returneres og A afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Forsættelses tips: Store U 4, 5, 6



Afleveringsøvelse



Instruktion:

Spiller A løber uden bold mod hjørnet og modtager en aflevering som returneres til den faste afleveringsspiller. Bolden returneres igen til A som er løbet i en bue op i banen. A modtager og dribler over midterlinien og laver en aflevering til hjørnet, som returneres og A afslutter. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Forsættelses tips: Store U 5, 6


Navn: Den anden store otter Sværhedsgrad: middel Nr: 38 Type øvelse:

Afleveringsøvelse, opvarmning


At øve flere afleveringer i fart.

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B som returnerer til A, der er løbet op i banen og spiller igen spiller B som er løbet i en bue og tager imod bolden i løb mod målet og spiller B laver afslutning Øvelsen laves i begge sider og pladsbytte af A og B Forsættelses tips: Otteren 3 og 4


Navn: Dobbeltaflevering Sværhedsgrad: middel Nr: 39 Type øvelse:

Afleveringsøvelse.


At øve afleveringer i 2 faser i fart.

Instruktion:

Spiller A starter i hjørnet med bolden og tager nogle skridt ind i banen. A laver nu en aflevering til B og løber fremad for at få bolden tilbage. A modtager og spiller bolden til C. A får bolden retur og afslutter. Vil man have en 3. aflevering med i øvelsen, kan række D medtages. I så fald spiller A til D og får bolden retur til afslutning. Pladsbytte: A – D – C – B - A Øvelsen laves i begge sider Forsættelses tips: Bandeaflevering 5 og 6


Navn: Enkelt overlevering med skud


Type øvelse:

Afleveringsøvelse og afslutning.


At øve overleveringer.

Instruktion:

Spiller 1 afleverer til spiller 2 som dribler mod midten med bolden og laver en overlevering til spiller 1. Spiller 1 modtager bolden og løber mod mål og afslutter. Spiller 2 får en aflevering fra hjørnet og skyder direkte. Øvelsen laves i begge sider, sidebytte efter afslutninger Byt spilleren i hjørnet med mellemrum Forsættelses tips: Overlevering 3-0


Navn: Overlevering 3-0


Type øvelse:

Overlevering og afleveringsøvelse.


At øve overleveringer som skal forvirre modstanderne.

Instruktion:

Spiller C dribler skråt fremad og laver overlevering til A som er løbet indad i banen. C løber mod mål, for at spærre udsynet og fange evt. returbolde. A forsætter med bold og overleverer til spiller B. A løber mod mål. B kan nu vælge at spille A eller C, eller selv skyde mod mål. Ved overleveringerne skal spilleren uden bold løbe bagom spilleren med bold. Øvelsen gennemføres i 2 retninger. OBS: Overleveringer anvendes når man er samme antal som modstanderne, for at forvirre og få modstanderne til at ”dumme sig” i opdækningen. Øvelsen laves i begge sider, sidebytte efter afslutninger Byt spiller A – B – C – A Forsættelses tips: Overlevering 3-2


Navn: Fart i løbet (Forsættelse af Boldbytter)


Type øvelse:

Afleverings-, boldførings- og afslutningsøvelse.


At øve lange afleveringer, boldføring i højt tempo og afslutte efter et langt løb.

Instruktion:

Spiller A og B starter samtidig og kort før midtlinien afleverer både A og B til hinanden og modtager hinandens bold. De løber nu rundt om hinanden i høj fart og laver en afslutning. Øvelsen kan videreføres som en 1 mod 1 øvelse, hvor den som afslutter (både A & B) bliver forsvarsspiller, for de næste spillere i rækkerne. Øvelsen laves i begge sider. Forsættelses tips: Korsdribling 2


Navn: Korsdribling (forsættelse af Solen)


Type øvelse:

Afleverings-, og afslutningsøvelse.


At øve afleveringer og at bryde mønstret mod den tidligere øvelse ”Solen”

Instruktion:

Spiller A og D starter hver sit løb samtidig langs banden uden bold. Ca. midt på egen banehalvdel begynder de at løbe ind i banen og øger farten for at vende udad mod banden. Når spilleren har vendt retning, kommer en aflevering fra modsatte hjørne, C spiller A og B spiller D. Når afleveringen er modtaget forsættes mod mål. OBS: Timing i aflevering og bue-løbet er meget vigtig. Byt A – B – A. og C – D - C Øvelsen laves i begge sider. Forsættelses tips: Korsdribling 2


Navn: Korsdribling 2


Type øvelse:

Afleverings-, modtagelses- og afslutningsøvelse.


At øve afleveringer i fart i flere forskellige momenter.

Instruktion:

Spiller 1 i række A og D løber langs banden uden bold. Ca. midt på egen banehalvdel begynder de at løbe ind i banen og øger farten for at vende udad mod banden. Samtidig har spiller 2 i række A og D slået en aflevering tværsover banen til B og C. De rykker nogle meter med bolden og spiller de spillere som er løbet i en bue. Derefter forsætter A og D mod mål og afslutter og B og C begynder at løbe bue mod midten. Nr 2 i række B og C laver en aflevering til de som er løbet Når afleveringen er modtaget forsættes mod mål. OBS: Det er en hurtig øvelse, så vær vågen hele tiden. Byt A – B – A. og C – D - C Øvelsen laves i begge sider.


Navn: Store U 5

Sværhedsgrad: svær Nr: 45

Type øvelse:

Afleveringsøvelse.



Instruktion:

Spiller A starter med bold og spiller bolden ned i hjørnet og løber siden i en bue. A får bolden tilbage, når han/hun har vendt om. A dribler bolden fremad nogle meter og afleverer til B. (nr 2 i egen række) og får bolden retur. A modtager bolden og afslutter Øvelsen laves i begge sider. Faste spillere i hjørnerne. Forsættelsestips: Store U 6, 7, 8


Navn: Store U 6


Type øvelse:

Afleveringsøvelse.



Instruktion:

Spiller A starter uden bold og får en aflevering fra hjørnet, spiller tilbage og løber i en bue. A får bolden tilbage, når han/hun har vendt om. A dribler bolden fremad nogle meter og afleverer til B. (nr.2 i egen række) og får bolden retur. A modtager bolden og afslutter OBS: Læg afleveringen lige foran den der skal modtage den. Øvelsen laves i begge sider. Faste spillere i hjørnerne. Forsættelsestips: Store U 7 og 8


Navn: Bandeaflevering 5 & 6


Type øvelse:

Afleveringsøvelse.


At øve flere afleveringer.

Instruktion:

Spiller A i række 1 spiller bolden til række 2. A løber ned og runder keglen og får bolden tilbage. A modtager og spiller til B i række 1 og får bolden tilbage igen. Derefter spilles bolden til A i række 3 og endnu engang returneres til A(1) som løber mod afslutning. Bandeaflevering 6 startes med skud mod mål fra række 1 og derefter spilles en ny bold ned i hjørnet og øvelsen gennemføres som Bandeaflevering 5 Byt pladserne i 1 – 2 - & 3 og hold samme langside. Øvelsen laves i begge sider.


Navn: Otteren, trin 3


Type øvelse:

Afleveringsøvelse.


At øve afleveringer på flere trin til spillere i bevægelse.

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B, som afleverer tilbage til A. Spiller A løber frem/ind i banen og spiller igen til B som er løbet i en bue ind i banen. B modtager bolden og spiller videre til C, som også er løbet i en bue. C går mod afslutning. Byt pladserne i A – B - C - A Øvelsen laves i begge sider. Forsættelsestips: Otteren, trin 4


Navn: Otteren, trin 4

Sværhedsgrad: svær Nr:49

Type øvelse:

Afleveringsøvelse


Øve afleveringer og skud i flere forskellige trin og i bevægelse.

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B, som afleverer tilbage til A som er bevæget sig frem i banen. Spiller B løber ud i en bue og får aflevering fra A. Samtidig har spiller C lavet et bueløb og får en aflevering fra B. Spiller C går mod mål og afslutter og spiller B henter en bold bag række C og løber mod mål og afslutter også. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Byt: A – B – C - A


Navn: Aflevering i fart Sværhedsgrad: svær Nr:50

Type øvelse:

Aflevering/modtagelse og opspil


Øve afleveringer og modtagelser i opspilslignende former.

Instruktion:

Spiller A i række 1 og række 3 begynder at løbe i en stor bue. Når de er på vej til at vende om, får de en aflevering fra spiller B i det modsatte hjørne. Spillerne modtager bolden og øger farten, spiller bolden ned i hjørnet, løber videre mod målfeltet og modtager bolden retur og laver afslutning. Derefter starter A i række 2 og 4 Øvelsen gennemføres fra begge sider skiftevis Bytte plads i række 1 og 2, samt række 3 og 4 Tips til forsættelse: Nisse og opspilsøvelser.


Navn: Sidevejs 3 - 0 Sværhedsgrad: svær Nr:51

Type øvelse:

Afleveringsøvelse, angrebsøvelse.


At øve afleveringsspillet i fart og blive bedre til at bevæge sig uden bold.

Instruktion:

Spiller A spiller bolden ud til siden og løber bagefter ud til den side der er spillet til. Spiller C modtager bolden og afleverer på tværs til spiller B og løber efter bolden over til spiller B's side. B modtager og afleverer bolden tværsover til spiller A, som er på den anden side. B løber bagefter bolden. Således forsætter spillerne, indtil de er så nær målfeltet, at der skal afsluttes. Jo bedre man bliver, desto flere afleveringer, når man inden afslutning. Efterhånden kan der medtages forsvarsspillere, 1 – 2 stykker, som i starten optræder passivt. Stræb efter at transportere bolden i så korte strækninger som muligt, hurtige afleveringer er det bedste, de lægges præcis foran den som skal modtage bolden. Øvelsen gennemføres fra begge sider Bytte plads: A – B - C


Navn: Sidevejs spil Sværhedsgrad: svær Nr:52

Type øvelse:



At øve sideafleveringer og direkte afslutninger.

Instruktion:

Spillerne i række 1 og række 2 laver sideafleveringer mellem keglerne, mens de bevæger sig fremad. Ved midterlinien forsætter spilleren ved banden med bolden og lægger en sideaflevering til medspilleren, som afslutter direkte. Spilleren ved banden går efter en evtuel returbold. Øvelsen gennemføres fra begge ender Bytte plads: 1 – 2 og 2 - 1


Navn: Løftet aflevering. Sværhedsgrad: svær Nr:53

Type øvelse:

Angrebsøvelse, afleveringsøvelse.


At øve målmandsudkast og modtage løftede afleveringer.

Instruktion:

A starter sit løb fra hjørnet og modtager kort før midten et udkast fra målmanden. A modtager og dribler fremad. Når keglen passeres laves en aflevering til modsatte hjørne. A forsætter i et buet løb og får efter, at have passeret den næste kegle et løftet aflevering. A modtager og forsætter mod mål og afslutter. Øvelsen gennemføres samtidig fra begge ender, med fælles start. Sidebytte. Tips til forsættelse: Nisse


Navn: ½-Nisse Sværhedsgrad: svær Nr:54

Type øvelse:

Afleveringsøvelse med afslutning.


At øve afleveringer i højt tempo med tempotræning.

Instruktion:

Spillere Øvelsen gennemføres samtidig fra begge ender, med fælles start. Sidebytte. Tips til forsættelse: Nisse


Navn: Store U 7 Sværhedsgrad: Meget svær Nr:55

Type øvelse:

Afleveringsøvelse.


At øve flere afleveringer i træk.

Instruktion:

Spiller A starter med bold og spiller bolden ned i hjørnet. A får bolden retur og spiller bolden ned i hjørnet engang til og løber bagefter i en bue. A får bolden retur, når A er vendt rundt. A dribler nogle meter og afleverer til spiller B (nr 2 i egen række) og får bolden retur. A modtager og spiller bolden ned i hjørnet. Bolden returneres og A afslutter. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Øvelsen gennemføres fra begge sider. Evt. samtidig, når øvelsen er kendt. Faste spillere i hjørnerne. Tips til forsættelse: Store U 8


Navn: Store U 8 Sværhedsgrad: Meget svær Nr:56

Type øvelse:

Afleveringsøvelse.


At øve flere afleveringer i træk.

Instruktion:

Spiller A starter uden bold og får en aflevering fra hjørnet. A spiller bolden retur og løber bagefter i en bue. A får bolden retur, når A er vendt rundt. A dribler nogle meter og afleverer til spiller B (nr 2 i egen række) og får bolden retur. A modtager og spiller bolden ned i hjørnet. Bolden returneres og A afslutter. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Øvelsen gennemføres fra begge sider. Evt. samtidig, når øvelsen er kendt. Faste spillere i hjørnerne.


Navn: Nisse Sværhedsgrad: Meget svær Nr:57

Type øvelse:

Tempoøvelse/Afleveringsøvelse.


En tempoøvelse, hvor spillerne øver sig i at slå afleveringer i høj fart og løbe en modstander op.

Instruktion:

Spillere fra række 1 trækker ind i banen med bolden og afleverer til spiller i række 2 og får bolden retur. Spillere fra række 1 tager nogle skridt frem i banen og spiller bolden frem til den faste spiller ”Nisse” i hjørnet og laver et temposkift, får bolden retur og løber mod afslutning. Samtidig begynder spillere fra række 2 at jage. (F.eks. når afleveringen lægges i hjørnet) Når spilleren fra række 1 har afsluttet, jagter han spilleren der startede fra række 3. Afleveringen kommer fra nr. 2 i række 3. Spilleren tager imod bolden og spiller den ned i hjørnet (række 1), får den tilbage og løber mod mål, med spilleren fra række 1 jagtende bagfra. Der afsluttes. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Faste spillere i hjørnerne. Bytte række 1 – 2 - 3


Navn: Den lille lomme Sværhedsgrad: Let Nr:58

Type øvelse:

Skudøvelse.


At øve indløb i lommen. (Området mellem modstandernes backer og forwards).

Instruktion:

Spillere løber fra hjørnet op langs banden i en bue og får en aflevering i lommen fra midten og der afsluttes. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Øves i begge sider. Evt. samtidig Byt række Forsættelse tips: 1 – 1 i lommen


Navn: Hurtige skud. Sværhedsgrad: Let Nr:59

Type øvelse:

Skudøvelse. Målmandstræning


At øve målmandens reaktionsformåen først og fremmest, men også træne skud.

Instruktion:

I den diagonale variant, kommer en aflevering diagonalt fra spiller A, bag ved mål, til skytten C, som skyder direkte. Derefter afleverer spiller D til spiller B osv. Man kan også lave lige afleveringer. Det er vigtigt, at have et godt tempo, men målmanden skal kunne nå at flytte sig sidevejs. Hurtige skud, gerne håndleds skud. Kan også laves, med en styrmand (bag målet) som peger og dermed intet fast mønster som målmanden skal flytte sig efter. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Pladsbytte: C – D – A – B - C Forsættelse tips: X'et


Navn: Den lille 8'er. Sværhedsgrad: Middel Nr: 60

Type øvelse:

Skud- og afleveringsøvelse.


At øve skud og afleveringer.

Instruktion:

Spilleren i række 1 runder keglen og modtager en aflevering fra række 2 og afslutter direkte. Spiller 1 forsætter rundt næste kegle, modtager aflevering fra række 1 og afslutter. OBS.: Hver spiller skal lægge 2 afleveringer, inden man begynder at løbe. (gælder dog ikke de første i hver række som starter øvelsen). Kan også laves, med en styrmand (bag målet) som peger og dermed intet fast mønster som målmanden skal flytte sig efter. Alle afleveringer skal ligge lige foran den som skal modtage bolden Pladsbytte: 1 – 2 – 1 – 2 Forsættelse tips: 8'eren


Navn: X'et. Sværhedsgrad: Middel Nr: 61

Type øvelse:




Instruktion:

Boldene fordeles i hjørnerne. B afleverer diagonalt til D, som afslutter, gerne direkte. Derefter afleverer C til A, som afslutter, gerne direkte. Find den rigtige hårdhed og hastighed i afleveringerne til skytten. Jo bedre spiller, jo hårdere kan afleveringen være. Varier med baghånds- og forhåndsafleveringer. Prøv skud i luften. Pladsbytte: A – B – C – D - A Forsættelse tips: Baseball og Sambamål


Navn: Svanen. Sværhedsgrad: Middel Nr: 62

Type øvelse:

Skudøvelse. Målmandsøvelse.


At øve målmandens forflytninger sidevejs samt udespillernes skud, både trækskud og slagskud.

Instruktion:

Boldene er ved række A Spiller A afleverer til spiller B som har taget nogle skridt ind i banen. B skyder og straks efter skyder spilleren i række A, således at målmanden må foretage et sideskifte. Spillerne i række A afleverer først og skyder bagefter og skifter række. Bytte: A – B – A OBS. Øvelsen er lavet til spillere med venstrebøjede hooks, så den køres spejlvendt for højrebøjede hooks.


Navn: Halv-volley. Sværhedsgrad: Middel Nr: 63

Type øvelse:



At øve afslutninger i fart, efter en aflevering fra siden.

Instruktion:

Spiller B løber på tværs og mod målets fjerneste stolpe og modtager en aflevering fra spiller A. Spiller B afslutter direkte. Når spillerne begynder at blive mere sikre i afleveringsspillet, lægges afleveringen i luften, og afslutningen laves i luften. Øvelsen gennemføres fra begge sider. Bytte: A – B – A Tips til forsættelse: Sambamål.


Navn: Baseball. Sværhedsgrad: Middel Nr: 64

Type øvelse:

Skud- og afleveringsøvelse. Målmandsøvelse


At øve afslutninger fra forskellige positioner og træne målmandens sidevejs forflytninger. En forsættelse af krydset

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller D, som skyder direkte. Spiller B afleverer til spiller C, som skyder direkte. Spiller A trækker ind fra kanten og skyder. Spiller B trækker ind fra kanten og skyder. Bytte: A – B – C – D - A


Navn: Sambamål. Sværhedsgrad: Middel/svær Nr: 65

Type øvelse:



At øve forskellige typer af direkte afslutninger.

Instruktion:

Spillere i række 1, løber med bolden og møder spiller 2. Ved midten sker en overlevering, spiller 2 tager imod bolden og spiller hurtigt tilbage til spiller 1, som er løbet i en bue. Derefter findes flere alternativer. Blåt alternativ: Spil langs gulvet, mod bageste stolpe, der hvor spiller 2 kommer løbende. Rødt alternativ: Spiller 1 laver en luftaflevering mod spiller 2 og mod den bageste stolpe Efterhånden som spillerne bliver bedre, kan forsvarsspillere medtages. Laves med start fra række 1 i begge sider Byt række: 1 – 2 – 1


Navn: Håndleddet. Sværhedsgrad: svær Nr: 66

Type øvelse:

Skudøvelse.


At øve direkte skud.

Instruktion:

Første spiller i rækken løber op i banen, runder den første kegle og får så en aflevering fra den faste afleveringsspiller og skyder direkte. Spilleren forsætter derefter op mod/rundt om næste kegle mod mål igen og modtager en ny aflevering og afslutter med et håndledsskud. Spilleren forsætter ned i hjørnet og venter på resterende spillere. Øvelsen gennemføres fra et hjørne ad gangen. Byt den faste afleveringsspiller med jævne mellemrum. Forsættes evt.med 8'en


Navn: 3-Skud Sværhedsgrad: svær Nr: 67

Type øvelse:

Skud- og målmandsøvelse.


At øve skud.

Instruktion:

Spiller A trækker langs banden med bolden og spiller til C Spiller C dribler med bolden ind i banen og skyder, derefter bueløber A ind i banen og får en aflevering fra spiller B og afslutter. Spiller C får også en aflevering fra spiller B og afslutter. Øvelsen gennemføres fra et hjørne ad gangen. Skift side. Byt: A – B – C – A


Navn: Skud til styring. Sværhedsgrad: middel Nr: 68

Type øvelse:



At øve spillerne i at dække for målmandens udsyn og at styre skud fra backerne.

Instruktion:

Boldene placeres i hjørnet. Spiller a i række 1 afleverer til spiller A i række 2. Spilleren fra række 1 suser mod mål og spilleren i række 2 skyder. Skuddet skal være lavt og præcist, så det er til at styre. Spilleren fra hjørnet, skal også forsøge at skubbe returbolde i mål. Øvelsen gennemføres fra et hjørne ad gangen. Skift side. Forsættes med: Backskud med styring 1 & 2


Navn: Back-sprint 1 Sværhedsgrad: middel Nr: 69

Type øvelse:

Skud- og afleveringssøvelse.


At øve afleveringer til backposition og skud fra backposition.

Instruktion:

Spiller 1 i række A starter løbet fra midtlinien og får en aflevering fra række B og går mod afslutning. Skytten kan nu vælge et direkte skud eller modtage bolden og så afslutte. Øvelsen gennemføres fra et hjørne ad gangen. Skift side. Tips til forsættelse: Back-sprint 2


Navn: Back-sprint 2 Sværhedsgrad: middel Nr: 70

Type øvelse:

Skud- og afleveringssøvelse.


At øve afleveringer til backposition og skud fra backposition.

Instruktion:

Spiller 1 i række A ”backen” starter med bold og afleverer ned i hjørnet og starter med at løbe mod mål. Spilleren får en aflevering fra række B i hjørnet og går mod afslutning. Skytten skal helst vælge et direkte skud. Øvelsen gennemføres fra begge hjørner, samtidig. Pladsbytte. A – B – C – D – A Øvelsen kræver meget timing, så ”backen” får afleveringen i et tilpas leje for en afslutning. Spiller B kan løbe ind foran mål, for at fange evt. returbolde. Tips til forsættelse: Dæk for skud, Backskud/aflevering


Navn: Dæk for skud Sværhedsgrad: middel Nr: 71

Type øvelse:

Skud- og opdækningsøvelse.


At øve på at dække for skud og skytten lærer, hvornår der skal skydes eller ej. Øvelsen er en forsættelse af Back-sprint, men med modstandere.

Instruktion:

Forwarden i hjørnet afleverer til spilleren i backposition. Denne kan så vælge mellem en af følgende muligheder. 1. Tage imod og skyde. 2. Skyde direkte. 3. Tage imod og enten skyde eller forsøge at finte modstanderen. Når forwarden, (spilleren i hjørnet) har slået afleveringen til skytten, løber han hen for at dække for skud fra skytten. Øvelsen gennemføres fra begge sider. OBS. Hvis øvelsen skal ligne kamp, så brug forwards i hjørnerne og backerne ved midtlinien. Tips til forsættelse: 2-3 med opdækning af skud.


Navn: Dobbelt backskud Sværhedsgrad: middel Nr: 72

Type øvelse:

Skudøvelse for back's.


At øve skud for spillere i backposition.

Instruktion:

Spiller 1 i backposition tager nogle skridt ind i banen og får en aflevering fra hjørnet og skyder. Derefter løber spilleren yderligere frem mod mål og får en ny aflevering og skyder direkte. Første afslutning skal laves ganske nær banden, for at øvelsen ligner en kampsituation. Ved den første afslutning, må backen gerne modtage bolden, men den anden skal afsluttes direkte. Byt plads efter behov. Øvelsen gennemføres fra begge sider.


Navn: Backskud/aflevering Sværhedsgrad: Svær Nr: 73 Type øvelse:

Skud og aflevering.


At øve afleveringer, men først og fremmest, at lære at der findes flere alternativer og så vælge det bedste af dem. Øvelsen er en forsættelse af ”L'et”

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B, som videresender bolden til spiller C som skyder direkte, hvis afleveringen er god, eller tager nogle skridt ind i banen eller laver en diagonal aflevering til spiller A, hvis spiller A's placering til en afslutning, bedømmes til at være den bedste. En god øvelse til at øve boldtempo i power-play. Øvelsen gennemføres i begge sider. En forsvarsspiller kan medtages, i dette tilfælde, spiller D Skift side af og til. Byt: A – B – C – D - A


Navn: Backskud med styring 1 Sværhedsgrad: svær Nr: 74 Type øvelse:

Skud og opfølgning


At øve backskud og forwards opgaver foran mål.

Instruktion:

Forward i række A løber op i banen. Ved keglen buer spilleren ind i banen og får samtidig en aflevering fra backen i række B og forwarden afslutter. Forwarden forsætter og stiller sig ind foran mål. Derefter slår næste spiller i række A en aflevering til back-rækken. Backen tager imod og trækker ind i banen for afslutning. Forwarden bliver inde foran og spærrer udsynet for målmanden. Byt: A – B – A - B Laves i begge sider Tips til forsættelse: Backskud med styring 2


Navn: Backskud med styring 2 Sværhedsgrad: svær Nr: 75 Type øvelse:

Skud og opfølgning


At øve backskud og forwards opgaver foran mål.

Instruktion:

Spiller A spiller bolden til spiller B som er i offensiv backposition. Denne spiller videre til række C, som skyder direkte. Derefter afleverer spiller A igen til række B, spiller A for bolden retur og buer ind til afslutning. Spiller A standser nu inde foran mål, for at spærre udsynet for målmanden, når næste spiller fra række C afslutter næste runde. Byt: A – B – C - A - B Laves i begge sider Tips til forsættelse: Backskud med styring 2


Navn: Det lille hjul Sværhedsgrad: middel Nr: 76 Type øvelse:

Angrebsøvelse. Afleveringer og skud


At øve afleveringer i tænkte angrebssituationer.

Instruktion:

Spiller A dribler ind i banen med bold. Samtidig starter B med at løbe fremad. Spiller A afleverer til spiller B, som modtager og dribler ned mod hjørnet. Spiller A løber ind foran mål, spiller B laver en aflevering skråt bagud til spiller A, som afslutter, gerne direkte. OBS! Afleveringen som spiller B skal slå til spiller A er livsfarlig. Spiller B må derfor ”kigge op” inden afleveringen slås og spiller A må ”tale” med spiller B. Byt: A – B – A Laves i begge sider Tips til forsættelse: Hjulet og Det store hjul.


Navn: Hjulet Sværhedsgrad: middel Nr: 77 Type øvelse:



At øve afleveringer mulige angrebssituationer.

Instruktion:

Spiller A dribler ind i banen med bold. Samtidig starter B med at løbe fremad. Spiller A afleverer til spiller B, som modtager og dribler ned mod hjørnet. Samtidig laver spiller C en sprint, ind i slottet. Spiller B laver en aflevering skråt bagud til spiller C, som afslutter, gerne direkte. OBS! Afleveringen som spiller B skal slå til spiller C er livsfarlig. Spiller B må derfor ”kigge op” inden afleveringen slås og spiller C må ”tale” med spiller B. Byt: A – B – C - A Laves i begge sider Tips til forsættelse: Det store hjul.


Navn: Overlevering med skud 1 Sværhedsgrad: middel Nr: 78 Type øvelse:



At øve overleveringer efterfulgt af skud.

Instruktion:

Spiller 1 afleverer til spiller 2, som afleverer direkte til spiller 3. Spiller 3 løber ind i banen med bolden og laver en overlevering til spiller 2, der tager bolden med og laver en afslutning. Spiller 3 får en aflevering fra hjørnet og skyder direkte. Byt: 1 – 2 – 3 - 1 Laves i begge sider Tips til forsættelse: Overlevering med skud 2.


Navn: V-løbet Sværhedsgrad: middel Nr: 79 Type øvelse:

Angrebsøvelse med V-løb


At øve på at skabe og finde fri plads i slottet, med hjælp af et V-løb.

Instruktion:

Spiller A afleverer til spiller B, som er løbet ned mod hjørnet. Spiller A løber ind mod mål, laver et stop og løber op i banen, for at finde fri plads. Spiller B læser situationen og afleverer til spiller A, når denne er fri i slottet efter sit V-løb. Efterhånden kan forsvar medtages, først passivt, senere aktivt. Byt: A – B – A Laves i begge sider, evt. begge ender samtidigt.


Navn: Lige backpar 1 Sværhedsgrad: svær Nr: 80 Type øvelse:

Angrebsøvelse fra lommen


At øve indgreb og afslutninger fra lommen.

Instruktion:

Boldene er hos spiller A. Spiller A afleverer til ”backkollegaen” spiller B, som afleverer bolden ned mod hjørnet til spiller C, der løber i en bue ind mod mål og afslutter. Når spillerne behersker dette, sætter man en forsvarsspiller ind, som starter i hjørnet. Lad afleveringen til hjørnet være fri i starten, så modstanderne ikke bryder den. Laves i begge sider, evt. begge ender samtidigt. Byt plads efter egen lyst. Tips til forsættelse: Lige backpar 2


Navn: Første stolpe. Sværhedsgrad: middel Nr: 81 Type øvelse:

Angrebsvariant og afslutning.


At øve angreb og afslutninger bagfra mål.

Instruktion:

Spillerne i række 1 afleverer til spillerne i række 2, som dribler bolden ned i hjørnet og videre bagom målet for at søge det rigtige indspil ved første stolpe til spilleren fra række 1, som er løbet frem mod målet. Der afsluttes direkte af spilleren fra række 1 og spilleren fra række 2 forsætter sit løb rundt om og ind foran målet, for at opsamle en evt. returbold. OBS! Afleveringen skal slås skråt udad, for kikser man, bliver modstandernes kontring ikke så farlig, som hvis afleveringen ligger lige op i banen. Laves i begge sider. Byt plads: 1 – 2 - 1 Tips til forsættelse: Første stolpe med back-sprint.


Navn: Overlevering med skud 2. Sværhedsgrad: svær Nr: 82 Type øvelse:

Angrebsøvelse, afleveringer og afslutning.


At øve overleveringer, efterfulgt af afslutninger.

Instruktion:

Spiller 2 løber op mod midten og får en aflevering fra den faste spiller. Spiller 2 modtager bolden og dribler ind mod midten og laver en overlevering til spiller 1, som er løbet ind mod midten. Spiller 1 laver en afslutning. Spiller 2 får en aflevering fra hjørnet (fast spiller) og skyder direkte. Husk at skifte de faste spillere. Laves i begge sider. Byt plads: 1 – 2 - 1 Tips til forsættelse: Overlevering med skud 3


Navn: Det store hjul. Sværhedsgrad: svær Nr: 83 Type øvelse:

Angrebsøvelse, afleveringer og afslutning.


At øve afleveringer og afslutninger i angrebszonen.

Instruktion:

Spiller A starter med bolden nede i hjørnet, tager nogle skridt og afleverer til spiller B via banden. Spiller B trækker ind i banen med bolden og afleverer til spiller C som allerede er startet med at løbe. Når spiller C har fået bolden, rykker spiller D ind i slottet. Spiller C afleverer skråt bagud til spiller D som afslutter. Afleveringen fra spiller C til spiller D er farlig og kan skabe farlige kontringer. Spiller C skal derfor kigge op inden afleveringen slås til spiller D. Laves i begge sider. Byt plads: A – B – C – D - A


Navn: Første stolpe med backløb. Sværhedsgrad: svær Nr: 84 Type øvelse:

Angrebsøvelse, backøvelse, afslutning.


At øve flere forskellige angrebsmuligheder i en øvelse, dels backskud, dels afslutninger fra bag målet.

Instruktion:

Spilleren i række 1 afleverer til spilleren i række 3 og sprinter mod mål. Får bolden retur og laver en afslutning, gerne direkte. Samtidig har spilleren i række 2 er begyndt at løbe med bold ned i hjørnet og videre bagom målet for at prøve på indspil ved 1. stolpe, til spilleren fra række 1, som er forsat i løb mod mål. Spiller 2 løber efterfølgende ind foran mål for at fange en evt. retur og bliver stående foran mål, for at dække målmandens udsyn, ved næste afslutning fra række 1. Spiller 2 afleverer skråt bagud til spiller 1. For at mindske risikoen for farlige kontringer. Laves i begge sider. Byt plads: 1 – 2 – 3 – 1


Navn: Udfordringen. Sværhedsgrad: middel Nr: 85 Type øvelse:

Angrebsøvelse, 1 – 1.


At blive bedre i 1 – 1 situationer

Instruktion:

Spiller A i række 1 løber med bold og møder spiller A fra række 2. Spilleren fra række 1 udfordrer forsvarsspilleren og forsøger at få lavet en hurtig afslutning. Samtidig med afslutningen, (skud/mistet bold), starter de næste spillere. Øvelsen gennemføres på tid og som konkurrence mellem kæderne og 2 min. vil være en passende tid. Tænk på at have høj fart og temposkifte, når der udfordres. Laves i begge sider. Evt. samtidig.


Navn: Kreativitet og indgreb Sværhedsgrad: middel Nr: 86 Type øvelse:



At øve kreativitet i 1 – 1 situationer

Instruktion:

Forwarden dribler med bolden frem mod keglen, forsvarsspilleren følger med, men må ikke forsøge at tage bolden før keglen er passeret. Herefter er der kamp om bolden. Angrebsspilleren forsøger at komme til afslutning, forsvarsspilleren forsøger at forhindre dette. Laves i begge sider/ender. Evt. samtidig. Byt roller


Navn: 1 – 1 i slottet. Sværhedsgrad: middel Nr: 87 Type øvelse:

Angrebsspil, forsvarsspil 1 – 1.


At øve angrebssituationer i slottet og at forsvare sig mod disse.

Instruktion:

Forwarden fra række 1 og forsvarsspilleren fra række 2 stiller sig i slottet. Spillerne i midtercirklen, række 3, forsøger, at spille forwarden som har backen i ryggen. Forwarden skal nu forsøge, at komme til afslutning. Afleveringerne fra række 3 kan varieres. Løse – hårde, langs gulvet – i luften, osv. Kan laves i begge ender samtidig. Byt plads. 1 – 2 – 3 - 1


Navn: 1 – 1 . Sværhedsgrad: middel Nr: 88 Type øvelse:

1 – 1, tempo, aflevering, afslutning.


At blive bedre til at udfordre i 1 – 1 i fart.

Instruktion:

Spiller A og spiller B starter samtidigt og løber i bue. Når spillerne har front mod målet, kommer en diagonal aflevering fra eget hjørne, derefter dribler de mod mål. I begyndelsen køres øvelsen 1 – 0, dvs. uden forsvar. 1 – 1 momentet er meget nødvendig at træne. Tænk på at spilleren med bold kommer i fart. Kan laves i begge ender samtidig.


Navn: 1 – 1 i lommen. Sværhedsgrad: middel Nr: 89 Type øvelse:

1 – 1, afslutning.


At øve indbrydning i lommen mod forsvar.

Instruktion:

Forwarden i række A løber i en bue og får en aflevering fra midten. Mod sig har forwarden en forsvarsspiller. Forwarden skal forsøge at bryde igennem og komme til afslutning. Kan laves i begge ender samtidig. Laves i begge sider. Byt række.


Navn: Dybe stikninger. Sværhedsgrad: middel Nr: 90 Type øvelse:



At øve 1 – 1 med forsvar i ryggen.

Instruktion:

Spiller 1 starter med bold fra modsatte ende eller midterlinien. Den angribende spiller, 2, løber ind i slottet og får en forsvarsspiller, 3, i ryggen. Den angribende spiller, 2, viser med staven, hvor han vil have afleveringen. Spilleren med bold, slår afleveringen og derefter venter en 1 – 1 duel. Afleveringerne kan slås i luften, langs gulvet, på den angribende spiller eller i det frie område. Byt række. 1 – 2 – 3 - 1


Navn: Temposkift 2. Sværhedsgrad: svær Nr: 91 Type øvelse:

Angrebsøvelse med V-løb. 1 – 1.


At øve V-løb, 1 – 1, lange afleveringer samt målmandsudkast.

Instruktion:

Målmanden kaster bolden ud til backen, som dribler op i banen med bold. Samtidig starter forward i række A et V-løb, ned i hjørnet og siden ind mod slottet. Mod sig får A en forsvarsspiller fra række B2. Backen med bolden, slår en aflevering mod forwarden A som skal forsøge at komme til afslutning. B2 skal forsøge at forhindre dette. Efterhånden kan backen fra række B1 fuldføre opspillet og deltage i afslutningen. Øvelsen bliver dermed en 2 mod 1 øvelse. V-løbet er til for at aflede modstanderne og skabe et frie rum. Øvelsen køres i begge ender, start samtidig. Byt pladser: B1 - A – B2 – B1 (på den anden side)


Navn: 1 mod 0, 1 mod 1, afslut Sværhedsgrad: svær Nr: 92 Type øvelse:

1 – 1, afslutninger samt målmandsudkast


At øve udkast på mødende spillere og blive bedre i 1 – 1 situationer.

Instruktion:

Spiller 1 på hver side starter øvelsen ved at skyde på mål. Skuddet skal træffe målet. Derefter vender de op i banen og møder et udkast fra målmanden. Spiller 1 afleverer direkte til spiller 2 som er løbet op i banen. Spiller 2 tager imod bolden og går på afslutning. 1 – 0 eller 1 – 1 Begynd gerne med 1 – 0 Ved 1 – 1 skal fokus ligge på, at spiller 2 tør udfordre og lave et temposkifte efter en evt. finte. Farten er utrolig vigtig. Øvelsen køres i begge ender, start samtidig. Byt pladser: 2 – 1 - 2 (på den modsatte side)


Navn: Hele banen. Sværhedsgrad: svær Nr: 93 Type øvelse:

Opspilslignende 1 – 1 øvelse.


At blive bedre i 1 – 1 situationer, i dette tilfælde en kontringsmulighed eller opspilssituation.

Instruktion:

Spiller A i række 3 starter øvelsen ved at aflevere til række 1 og påbegynder så bueløbet og får bolden retur, når spilleren har vendt rundt. Fra række 2 kommer spiller A og bliver forsvarsspiller. Spiller 3 angriber 1 – 1 mod spiller 2. Øvelsen køres i begge sider. For løse eller for skæve afleveringer formindsker angribernes muligheder til at komme forbi forsvarsspilleren. Byt pladser: 1 – 2 – 3 – 1 på samme side.


Navn: 1 – 1 Hele banen. Sværhedsgrad: svær Nr: 94 Type øvelse:

Angrebsøvelse, 1 – 1, skud, aflevering.


At blive bedre i 1 – 1 situationer, blive bedre til at udfordre, temposkift og at komme til afslutning.

Instruktion:

Forsvarsspilleren løber ind i banen og får en aflevering fra hjørnet og laver afslutning. Samtidig starter spilleren i række 1 et bueløb. Denne får aflevering fra hjørnet og løber afsted med fuld fart mod målet. Spilleren har forsvarsspilleren mod sig. Spilleren i række 1 skal have afleveringen foran sig, for at kunne holde farten efter bueløbet. Temposkifte i 1 – 1 situationer og at turde er de to vigtigste faktorer for at komme til en god afslutning. Øvelsen køres i begge sider. Byt roller.


Navn: 1 – 1 Buen. Sværhedsgrad: meget svær Nr: 95 Type øvelse:

Afslutningsøvelse, 1 – 1.


At forbedre afslutninger og 1 – 1 situationer.

Instruktion:

Spilleren i række B tager en bold og går på afslutning, forsætter videre rundt keglen og får en aflevering fra række A og laver en ny afslutning. Direkte derefter går A på afslutning efter indløb fra hjørnet og får straks ny bold fra hjørnet (række A) Spiller B forsætter bagom mål og op mod keglen med spiller A lige bagved. Spiller A afleverer til spiller B som modtager, runder keglen og møder spiller A i en 1 – 1 situation. Øvelsen køres i begge retninger rundt målet. Byt A – B - A.


Navn: 811'ren. Sværhedsgrad: meget svær Nr: 96 Type øvelse:

1 – 1, aflevering og skud.


At afleveringer, afslutninger og 1 – 1 situationer.

Instruktion:

Spilleren i række 1 runder keglen og får en aflevering fra række 2 og laver en afslutning, gerne direkte. Spilleren forsætter derefter forbi næste kegle og får en aflevering fra sit eget hjørne (række 1) og laver ny afslutning. Derefter forsætter spilleren op i banen og får en aflevering fra række 3. Spiller 1 modtager bolden, spilleren fra række 3 bliver forsvarsspiller, 1 – 1. Tænk på at lave et temposkifte i 1 – 1 duellen. Turde afprøve forskellige finter i træningen. Øvelsen køres i begge sider. Bytte: 1 – 3 – 2 - 1.


Navn:

Sværhedsgrad: Nr:

Type øvelse:


Instruktion:


Navn:

Sværhedsgrad: Nr:

Type øvelse:


Instruktion:


Navn: Direkteaflevering i fart 1. Sværhedsgrad: middel Nr: 99 Type øvelse:

Angrebsøvelse, aflevering, afslutning.


At træne direktespil som kan anvendes i opspil. Øvelsen er en forsættelse af ”den store bue”.

Instruktion:

Spiller 1 afleverer bolden diagonalt ned i hjørnet og løber ned i en stor , dyb bue. Når spilleren har vendt rundt kommer bolden tilbage fra hjørnet. Spilleren tager imod og løber med bolden frem til afslutning. Øvelsen køres i begge sider. Bytte: 1 – 2 Tips til forsættelse: Direkteaflevering i fart 2



Navn: Afslutning med udkast 2 Sværhedsgrad: middel Nr: 101 Type øvelse:

Angrebs-, afslutnings- og målmandsøvelse.


At øve angreb og afslutning efter målmandsudkast.

Instruktion:

Spillere fra rækken begynder at løbe og får et udkast fra målmanden. Spilleren modtager bolden og laver en aflevering ned i hjørnet. Får bolden tilbage og laver en afslutning. Udkastet skal lande foran spilleren, så denne ikke skal standse op, men kan beholde farten. Målmanden stræber efter, at bolden holdes ved gulvet og ikke studser for meget. Øvelsen køres i begge sider, evt. samtidig. Målmanden kaster så skiftevis til den ene eller anden side. Tips til forsættelse: Afslutning med udkast 3


Navn: Angreb 1 - 0 Sværhedsgrad: middel Nr:102 Type øvelse:

Tempo, kontring, afslutning.


At øve hurtige spilvendinger, en lang aflevering som skaber målchance og afslutning.

Instruktion:

Spiller 2 starter med bold og trækker nogle meter og afleverer til række 1, som afleverer direkte tilbage. Spiller 1 løber op i banen og får en lang aflevering fra spiller 2. Spiller 1 modtager bolden og løber mod afslutning, uden at tabe fart. Afleveringen fra spiller 2 skal være langs gulvet og meget hård. Vær opmærksom på at spiller 1 holder farten oppe. Øvelsen køres i begge sider. Senere i øvelsen, kan 1 forsvarsspiller medtages, han starter nede i det modsatte hjørne. Bytte: 1 – 2 - 1 Tips til forsættelse: Afslutning med udkast 3


Navn: Direkte aflevering i fart 2 Sværhedsgrad: middel Nr: 103 Type øvelse:

Angrebsøvelse, aflevering & afslutning.


At øve direktespil som kan anvendes i opspil.

Instruktion:

Spiller 1 afleverer bolden diagonalt ned i hjørnet, til række 2, og løber i en stor, dyb bue. Når spiller 1 er vendt og løber op i banen og får en aflevering retur fra hjørnet. Spiller 1 modtager bolden og afleverer siden videre til den sidste person på den anden sides række 1. En gang mere får spiller 1 bolden retur og løber mod afslutning. Øvelsen køres i begge sider. Bytte: 1 – 2 - 1 Tips til forsættelse: Afslutning med udkast 3


Navn: Jagten Sværhedsgrad: svær Nr: 104 Type øvelse:

Angrebsøvelse, spilvending.


At øve hurtig kontring og tilbageløb for at stoppe en kontring.

Instruktion:

Spiller B afleverer bolden til spiller A, som løber op i banen og har spiller C med på den anden side. A og C skal holde bredden og gøre sig spilbare for hinanden. Så snart spiller B har slået afleveringen, begynder han at jage/sprinte hjemad for at være i vejen for opspillet mellem spiller A & C, inden en af dem får afsluttet. Efterhånden kan forsvarsspilleren D medtages i øvelsen, for at give de angribende spillere endnu mere modstand. Øvelsen gennemføres i et højt boldtempo.


Navn: Angrebskombination Sværhedsgrad: svær Nr: 105 Type øvelse:

Angrebsøvelse, kontringsøvelse.


At øve angrebs og kontringsspil med afslutningsvarianter.

Instruktion:

Spiller C løber langs banden og får en aflevering fra spiller A kort før midten. Spiller C afleverer bolden tilbage til spiller A, som løber med fart op midt i banen. Samtidig er spiller B løbet frem på den anden side og får en aflevering fra spiller A kort før hjørnet. Spiller B modtager og afventer afleveringsmuligheder. Spiller A løber mod den forreste stolpe og spiller C til den anden. Spiller B vælger nu en at aflevere til og denne afslutter gerne direkte. Efterhånden kan forsvarsspillere medtages i øvelsen, 1 – 2 stykker. Byt plads: A – B - C


Navn: Komplex 2 Sværhedsgrad: svær Nr: 106 Type øvelse:

Angrebsøvelse, aflevering, afslutning, målmandsudkast, 1 - 1


At øve kampspil i en angrebs- og kontringssituation med målmandsudkast, aflevering, afslutning & 1 - 1.

Instruktion:

Spiller 1 løber langs banden og får et udkast fra målmanden. Spiller 1 tager imod bolden og løber med bolden frem til keglen. Spiller 3 sprinter ind i slottet og får en aflevering fra spiller 1 i hjørnet. Spiller 3 afslutter direkte. Spiller 3 forsætter løbet rundt mod det andet hjørne og og får en aflevering fra spiller 2 og afleverer tilbage. Spiller 2 modtager og bliver den angribende spiller, mens spiller 3 bliver den forsvarende spiller og jagter nu spiller 2. Byt plads: 1 – 2 – 3 Forsæt med: Komplex original


Navn: Afslutning & aflevering 1 Sværhedsgrad: svær Nr: 107 Type øvelse:

Angrebs- og afleveringsøvelse med afslutning.


At øve afleveringer i en opspilslignende øvelse med en afslutning.

Instruktion:

Spiller 1 starter med bolden nede i hjørnet og trækker en lille smule ind i banen. Spiller 1 afleverer siden bolden til spiller 2 som direkte afleverer bolden tilbage. Spiller 2 laver et ryk frem i banen og får bolden tilbage fra spiller 1. Spiller 2 modtager og laver en afslutning. Øvelsen gennemføres i begge sider. Byt plads: 1 – 2 – 1 Forsæt med: Afslutning & aflevering 2


Navn: A-B-C Sværhedsgrad: svær Nr: 108 Type øvelse:

Angrebs- og afleveringsøvelse.


Et eksempel på, hvordan man kan bolden frem i et opspil eller i en trængt situation.

Instruktion:

Spiller A afleverer bolden til spiller C og tager nogle skridt op i banen og får der bolden retur fra spiller C. Spiller A direkte afleverer bolden til spiller B, som med held, skubber bolden videre til spiller C, der samtidig er startet et fremløb i fuld fart. Spiller C tager bolden med og løber mod afslutning. Timeing og direkte afleveringer giver en øvelse med fart og højt boldtempo. Forsvarsspillere kan medtages senere. Øvelsen gennemføres i begge sider. Byt plads: A – B – C - A


Navn: Afslutning med udkast 3 Sværhedsgrad: svær Nr: 109 Type øvelse:

Angrebsøvelse med udkast.


At øve udkast med efterfølgende angreb og afslutning.

Instruktion:

Spillere fra række 1 starter med at løbe og får et udkast fra målmanden. Spilleren tager imod og løber med bolden til denne er på højde med keglerne. Så skal aflevering slås til spilleren forrest i række 2. Spiller 1 løber rundt om de 2 kegler i en bue. Når spiller 1 har vendt rundt, kommer bolden tilbage fra række 2. Spiller 1 tager bolden med og løber mod afslutning. Når spilleren i række 2 har slået afleveringen til række 1 spilleren, begynder række 2 spilleren at løbe og får et udkast fra målmanden. Øvelsen gennemføres i begge ender skiftevis/samtidig. Sideskifte.


Navn: Komplex original Sværhedsgrad: svær Nr: 110 Type øvelse:

Angrebsøvelse, aflevering, afslutning, målmandsudkast, 1 – 1.


At øve målmandsudkast, aflevering, afslutning & 1 - 1

Instruktion:

Spiller 1 løber og får et udkast fra målmanden. Spilleren tager imod og løber med bolden frem til keglen. Spiller 3 løber ind i slottet og får en aflevering fra hjørnet. Spiller 3 afslutter direkte. Derefter løber spilleren mod midterlinien og får en aflevering fra række 2 i hjørnet og møder så en forsvarsspiller, som er kommet på banen, 1 mod 1. Spiller 1 må se op inden bolden afleveres ind i slottet. Kikses afleveringen i kamp, indebærer det, at der skabes super kontringsmuligheder for modstanderne. Øvelsen gennemføres i begge sider. Bytte: 3 – 2 – 1 – 3, faste backer.


Navn: Overlevering med afslutning 3 Sværhedsgrad: meget svær Nr: 111 Type øvelse:

Angrebsøvelse, aflevering og afslutning.


At øve overleveringer efterfulgt af afslutning i et muligt opspilsleje.

Instruktion:

Spillere fra række 2 løber op mod midten og får en aflevering kort før midterlinien fra række 4 i modsatte hjørne. Spiller 2 tager imod bolden og buer ind mod midten, samtidig starter en spiller fra række 3. Spiller 3 får bolden i overleveringen og løber ind i slottet for at afslutte. Spilleren fra række 2 får en aflevering fra række 1 i hjørnet og skyder direkte. Derefter begynder spilleren fra række 5, at løbe mod midterlinien og får en aflevering fra række 1 osv. Den som fører bolden løber nærmest mål i overleveringen, spilleren som skal have bolden løber bagom. OBS: Afleveringerne fra række 4 og række 1, skal være hårde for at nå frem. Øvelsen gennemføres i begge sider. Bytte: 1 - 3 – 2, 4 - 6 - 5,


Navn: Afslutning & aflevering 2 Sværhedsgrad: meget svær Nr: 112 Type øvelse:

Angrebs- og afleveringsøvelse med afslutning.


At øve afleveringer på en opspilslignende måde, efterfulgt af afslutning.

Instruktion:

Spiller 1 løber nogle skridt op og ind i banen og afleverer til spilleren i række 2. Spiller 1 forsætter sit løb og får bolden tilbage. Samtidig har en spiller fra række 3 løbet mod midterlinien og får en aflevering fra spiller 1. Spiller 3 snitter/styrer bolden ud mod banden til spiller 2 som er rykket mod mål. Spiller 2 tager imod bolden og buer ind for at afslutte. For at udbygge øvelsen, kan spiller nr. 2 i række 3 følge med den første spiller fra række 3, passivt eller aktivt, for at forstyre denne i snitte bolden videre til spiller 2 Øvelsen gennemføres i begge sider. Bytte: 1 - 2 - 3 – 1


Navn: 2-1, målmandsopvarmning Sværhedsgrad: middel Nr: 113 Type øvelse:

Opvarminig, 2-1


En god opvarmningsøvelse, hvor du øver 2 – 1.

Instruktion:

Spillere i række A afleverer til spiller B som afleverer videre til spiller C. Spiller A løber op i banen i en bue og vender rundt. Spiller B bliver forsvarsspiller og spiller C trækker ind i banen med bolden. Spiller C afleverer til spiller A og disse 2 angriber nu mod spiller B. 2 mod 1 Spiller A og spiller C bør brede sig ud og ikke komme for nære hinanden, så er det nemmere at dække begge 2. Undgå for mange afleveringer, max. 2 stk. inden afslutning. Øvelsen kan gennemføres i begge sider. Bytte: A - B - C – A Tips til forsættelse: 2 – 1. Hele banen


Navn: 1-1 + 1 i slottet Sværhedsgrad: middel Nr: 114 Type øvelse:

Angrebsspil, forsvarsspil, afslutning


At øve modtagninger efterfulgt af aflevering eller afslut fra slottet med en modstander i ryggen.

Instruktion:

Spillere i række 1 er forwards. Spillere fra række 2 er backs og fra række 3 kommer endnu en angribende spiller. Spilleren fra række 3 afleverer til forwarden(1) som er gået ind i slottet. Backen(2) har stillet sig bagved forwarden. Spiller 1 kan nu selv vælge, at vende rundt og afslutte eller aflevere til den anden angribende spiller(3) som er kommet frem i banen som en tænkt adnde angrebsbølge. Afleveringerne fra række 3 kan varieres, høje & lave, hårde & løse osv. Øvelsen kan gennemføres i begge sider. Bytte: 1 - 2 - 3 – 1 Tips til forsættelse: 2 – 1. Hele banen


Navn: 2-1 i lommen. Sværhedsgrad: middel Nr: 115 Type øvelse:

Angrebsøvelse


At øve angrebsspil og afslutninger fra lommen.

Instruktion:

Forwarden i hjørnet starter øvelsen, ved at spille til den offensive back, som afleverer tilbage til forwarden, der har nået at løbe op i lommen. Den offensive back og forward angriber derfra mod forsvarsspilleren og de skal forsøge at komme til afslutning. Tips til forsættelse: Lige backpar 2


Navn: Kontring Sværhedsgrad: middel Nr: 116 Type øvelse:

Angreb, 2 – 1, afslutning.


At øve angrebsspil og kontring i spil 2 - 1

Instruktion:

Spiller A i række 1 buer ind fra hjørnet og afslutter. Spiller A forsætter siden mod række 2, buer op i banen og får en aflevering fra række 2. Spiller 1 og spiller 2 angriber nu mod en forsvarsspiller fra række 3. Øvelsen gennemføres fra begge ender. Sørg for at rækkerne starter samtidig. For at gøre øvelsen mere realistisk, kan man stille en passiv person ind, som skal rundes i det første moment, buen indad. Bytte: Angribende og forsvarende spillere bytter side. Tips til forsættelse: 2 – 1 Hele banen, Flere og flere.


Navn: 2 – 1 Hele banen Sværhedsgrad: svær Nr: 117 Type øvelse:

2 – 1, vende spillet, målmandsøvelse.


At øve bevægelsesmønster for en hurtig vending af spillet.

Instruktion:

Spiller 1 og 2 starter med hver sin bold og laver afslutning. Først spiller 1, derefter spiller 2. Målmanden skal bevæges sidevejs. Efter skuddene løber spillerne i en bue for at modtage et udkast, forsvarsspilleren på banehalvdelen, forsøger at forhindre udkastet. Spiller 1 eller spiller 2 modtager forhåbentligt udkastet og angriber nu mod en anden ventende forsvarsspiller. Øvelsen gennemføres fra begge ender, med skiftevis start. Tips til forsættelse: Flere og flere.


Navn: Lige backpar 2 Sværhedsgrad: svær Nr: 118 Type øvelse:

Angrebsøvelse fra lommen, 2 – 1.


At øve indgreb fra lommen.

Instruktion:

Spiller A starter med bolden og afleverer til ”backkollegaen” B som slår bolden ned langs banden til hjørnet og til spiller C, der buer ind i lommen, med en forsvarsspiller mod sig. Spiller D kommerfarende ind fra det andet hjørne for at hjælpe til. Spiller C kan nu gå efter afslutning eller aflevere til spiller D. Efterhånden kan der også medtages en forsvarsspiller i spiller D:s side. Øvelsen kan startes fra begge sider. Bytte: A – B og C – D


Navn: Overlevering Sværhedsgrad: svær Nr: 119 Type øvelse:



At øve angrebsspil gennem en trænet variant med forskellige afslutningsvarianter.

Instruktion:

Spiller A starter med bolden fra midtercirklen og afleverer til spiller B som står ved banden. Spiller B afleverer videre med et tilslag, til hjørnet og til spiller C. Spiller C starter bag mål og løber ud i hjørnet for at modtage bolden og begynder at bue ind mod mål. Spiller B kommer løbende mod spiller C, som laver en overlevering til spiller B. Spiller A løber ned i banen og bliver forsvarsspiller. Efter overleveringen kan spiller B og spiller C frit vælge, hvordan der afsluttes. Kan afleveringerne slås med et tilslag, øger det angrebets effektivitet. Øvelsen kan startes til begge sider. Bytte: A – C - B – A


Navn: 2 – 1 afslutning Sværhedsgrad: svær Nr: 120 Type øvelse:

2 – 1., afslutning, udkast.


At træne på at tage imod og direkte spille et udkast videre, hvilket kræver et godt udkast og at man møder bolden. I øvelsen trænes 2 – 1 situationer. 2 – 1 afslutning er en forsættelse på 1 – 0, 1 – 1.

Instruktion:

Spiller 1 i den respektive side, starter øvelsen med skud på mål, gerne et som målmanden kan fange, til et hurtigt udkast. Målmanden kaster til en mødende spiller 1 som er vendt op i banen efter afslutningen. Spiller 1 direkt-afleverer bolden videre til spiller 2 som er løbet op i banen langs banden. Spiller 3 er startet samtidig. Spiller 2 og spiller 3 angriber nu 2 mod 1 mod spiller 1 (forsvarsspiller) Lederen L står på midterpunktet og afleveringerne skal slås på rette side, for at undgå sammenstød. Øvelsen køres i begge sider samtidig Bytte: A – C - B – A


Navn: Flere og flere Sværhedsgrad: svær Nr: 121 Type øvelse:

Afslutning, 1 – 1, 2 – 1, udkast.


At træne angreb i 2 – 1 og 1 – 1 som starter med et udkast.

Instruktion:

Spiller 1 løber i en bue og får et udkast fra målmanden, spiller 1 tager imod og går til angreb, 1 – 1 mod forsvarsspilleren. Derefter spiller 2 & 3. Spiller 2 løber i en lidt dybere bue og får udkastet fra målmanden. Spiller 2 & 3 angriber derefter mod en ensom forsvarsspiller, den samme som spiller 1 mødte. Forsvarsspillerne forsvarer først i 1 – 1 situation og derefter i 2 – 1 situation, derefter byttes de ud. Angribende spillere bytter: 1 – 2 – 3


Navn: Angreb og forsvar. Sværhedsgrad: svær Nr: 122 Type øvelse:

2 – 2, opspil.


At øve opspil og en variant på, hvordan man kommer ind i angrebszonen. Også 2 – 2 øves.

Instruktion:

Målmanden ruller bolden til back 2, som afleverer videre til back 1. Spiller B laver et V-løb og temposkifte og får en aflevering fra back 1. Spiller B trækker nogle meter fremad og afleverer så til spiller A, som er løbet diagonalt. Derefter angriber spiller A & B mod 2 backer. I starten gennemføres øvelsen uden forsvarsspillere. Senere gennemføres øvelsen i begge retninger samtidig. Sideskifte. Bytte: A – B. Forsvarsspillerne bliver stående, men kan med mellemrum bytte side.


Navn: Halvdelen Sværhedsgrad: middel Nr: 123 Type øvelse:

3 – 2, opvarmningsøvelse.


At øve 3 – 2 og at komme i gang i angrebs- og forsvarsspillet inden en kamp. Øvelsen er en forsættelse på 2 - 1

Instruktion:

Forsvarerne spiller en af de angribende spillere. Spiller 1, 2 & 3 løber op mod midten og forsøger siden, at komme til en god afslutning. Mod dem er forsvarsspillerne A & B Sørg for at en angribende spiller altid går mod mål. Forwards må ikke ligge på linie. Hold bredden mellem spillerne. Bytte: 1 – 2 – 3 - A – B -1. Tips til forsættelse: Halvdelen 2


Navn: 3 mod 2 Sværhedsgrad: middel Nr: 124 Type øvelse:

Angrebsøvelse. 3 – 2.


At øve 3 – 2, enten i en kontringsfase eller som et opspil.

Instruktion:

Spiller 2 får et udrul fra målmanden og spiller bolden ud i den ene side. Derefter gælder det om, at komme gennem midterzonen så hurtigt og enkelt som muligt. Undgå unødvendige driblinger. I 3 – 2 under kamp, gælder det om, at have så meget fart, at modstandernes tredje spiller ikke når at komme hjem. Spiller 2 løber mod mål for at trække en modspiller på sig, hvilket skaber friplads for den kantspiller som er uden bold. Spiller 3 (eller spiller 1) som har bolden, læser spillet og bestemmer selv, hvornår afleveringen skal slås eller han selv går på mål. Alt dette afhænger af, hvordan modstandernes backer agerer. Bytte: A – D – B - C – E -A. Tips til forsættelse: 3 – 2, 2 - 1


Navn: 3 – 2 kontring Sværhedsgrad: middel Nr: 125 Type øvelse:

Angrebsøvelse. 3 – 2 kontringer.


At øve kontringer med spillere i anden bølge.

Instruktion:

Målmanden kaster bolden ud til spiller 3 som tager imod og går mod mål. I fuld fart kommmer spilller 1 & 2, i anden bølge, for at hjælpe spiller 3. Mod sig har de 3 angribende spillere B1 og B2. Lav øvelsen i en retning til at begynde med. Når spillerne har lært øvelsen, kan man angribe hver anden gang i den anden retning. Bytte: Efter behov Tips til forsættelse: Kontring med kontring.


Navn: Halvdelen 2 Sværhedsgrad: svær Nr: 126 Type øvelse:

3 – 2, angrebsøvelse.


At øve 3 – 2. Kan også anvendes som opvarmingsøvelse.

Instruktion:

Øvelsen starter med at de 2 backer får hver sin aflevering fra hjørnerne og skyder direkte. Derefter afleverer den tredje forward til en af backerne, som styrer bolden ud til siden til forwarden som løber frem mod midterlinien. Her sker en overlevering og derefter frit angreb. 3 – 2. En forward skal altid søge målet, for at gøre det svært for backerne. Undgå for mange afleveringer, søg i stedet den hurtige afslutning. Bytte: Efter behov


Navn: Kontring med kontring. Sværhedsgrad: svær Nr: 127 Type øvelse:

Angrebsøvelse, 3 – 2, 2 – 1, kontringer.


At øve kontringsspil i højt tempo.

Instruktion:

Spiller 1 starter øvelsen ved at de skyde PÅ mål. Målmanden kaster derefter hurtigt bolden ud til spiller 3, som enten går selv eller skubber bolden til spiller 1. Samtidig som målmanden kaster bolden, starter spiller 2 sit løb frem i banen for at komme i anden bølge og hjælpe spiller 1 & 3. I angrebszonen møder angrebsspillerne 2 forsvarsspillere. Når afslutningen er lavet, vender spillet. De 2 tidligere forsvarsspillere, vender spillet på et udkast fra målmanden. Den af de 3 tidligere angribere som er længst tilbage i banen, forsvarer mod de 2 fremstormende backer. De 2 angribere som ”bliver tilovers”, bliver stående og er det nye backpar, når øvelsen startes igen.


Navn: 3 – 2, 2 - 1. Sværhedsgrad: svær Nr: 128 Type øvelse:

Angrebsøvelse, kontringer, 3 – 2, 2 – 1.


At øve angreb 3 – 2 og kontringer 2 – 1. Øvelsen er en fortsættelse af 3 – 2.

Instruktion:

Spillere i række 2 starter øvelsen ved at aflevere til en af siderne. Angrebsspillerne 1, 2 & 3 angriber nu mod 2 forsvarsspillere. Når afslutningen er lavet, vender spillet. De 2 tidligere forsvarsspillere, vender spillet på et udkast fra målmanden. Den af de 3 tidligere angribere som lavede afslutningen, forsvarer mod de 2 fremstormende backer. De 2 angribere som ”bliver tilovers”, bliver tilbage og danner det nye backpar. Øvelsen skal gennemføres i et højt tempo. Giv gerne spillerne direktiver, om hvad de skal tænke på i forsvar og angreb.


Navn: Overleveringer 3 – 2 Sværhedsgrad: svær Nr: 129 Type øvelse:

Overlevering, aflevering.


At øve overlevering og udføre det mod forsvar.

Instruktion:

Spiller C løber med bold mod siden og overleverer til spiller A, som er løbet bagom spiller C. Spiller A fortsætter ind i banen og laver en overlevering til spiller B. Efter overleveringerne fortsætter spiller C & A mod mål for at spærre udsynet for målmanden, tiltrække markeringer, være spilbare eller tage returbolde. Spiller B vælger nu selv om der skal skydes eller afleveres til spiller A eller spiller C. Mod sig har spiller A, B og C forsvarsspillerne D og E Øvelsen skal gennemføres i begge retninger.


Navn: Om og om igen Sværhedsgrad: Meget svær Nr: 130 Type øvelse:

afslutning, 1 - 1, 2 – 1, 3 – 2, udkast.


At øve angreb i flere varianter, 1 – 1, 2 – 1, 3 – 2. Øvelsen er en fortsættelse af flere og flere.

Instruktion:

Spiller 1 løber ned i en bue og får et udkast fra målmanden, tager imod og går i angreb mod en forsvarsspiller, 1 – 1. Derefter starter spiller 2 i en dyb bue. Spiller 2 får udkastet fra målmanden. Spiller 2 og spiller 3 angriber nu mod en enig forsvarsspiller, den samme som spiller 1 mødte. Samtidig er spiller 1 løbet tilbage og får et nyt udkast fra målmanden. Spiller 2 og spiller 3 løber tilbage til midterlinien og bue op igen. Spiller 1, 2 & 3 angriber nu mod 2 forsvarsspillere i en 3 – 2. Samme forsvarsspiller i 1 – 1 og bagefter i 2 – 1 Angribende spillere byter plads 1 – 2 - 3


Navn: Styret aflevering Sværhedsgrad: Middel Nr: 131 Type øvelse:

Opspilsøvelse, angrebsøvelse


At øve opspil med styret aflevering i midtzonen.

Instruktion:

Spiller 3 afleverer bolden til spiller 1 nede i hjørnet. Denne spiller bolden langs banden til spiller 2, som er løbet mod midterlinien. Samtidig er spiller 3 løbet ind over midten mod mål og får en direkte styret aflevering fra spiller 2. Spiller 3 tager imod og laver en afslutning. Med tiden kan en forsvarsspiller medtages, så øvelsen også indeholder 1 mod 1. Tips til fortsættelse: Dybet, Dybet cross, Dybet tilbagespil.


Navn: Enkelt backopspil Sværhedsgrad: Middel Nr: 132 Type øvelse:

Opspilsøvelse, angrebsøvelse, 2 - 1


At øve et enkelt backopspil fra pointposition.

Instruktion:

Back starter med bold i hjørnet og trækker indad i banen til pointposition. Samtidig begynder spiller 1 og spiller 2 at bueløbe ved midten. Backen vælger nu at aflevere til spiller 1 eller spiller 2. Spiller 1 og spiller 2 angriber nu mod en forsvarsspiller. Når forsvarsspilleren har forsvaret færdigt, henter han en ny bold i hjørnet, trækker ind i banen og starter øvelsen igen, i den anden retning. Faste backer og resten bytter mellem 1 og 2. Tips til fortsættelse: Backopspil.


Navn: Dybet Sværhedsgrad: Svær Nr: 133 Type øvelse:

Opspilsøvelse


At øve en variant for at spille bolden op/frem.

Instruktion:

Spilere i række 2 løber mod midterlinien og får en aflevering fra spiller 1. Den mødende spiller 2 afleverer tilbage til spiller 1 som er løbet indad i banen. Samtidig har spiller 3 lavet et V-løb og modtager bolden ungefær i midtcirklen. Afslut 1 – 0 eller 1 – 1. Begynd uden forsvar, når spillerne er blevet tilpas fortrolige med opspillet, medtages forsvar. Efterstræb at det er direkte afleveringer. Timing i løbene er helt afgørende for at øvelsen bliver god. Bytte: 1 – 3 – 2 -1 Tips til fortsættelse: Dybet tilbagespil og Dybet Cross


Navn: Dybet tilbagespil Sværhedsgrad: Svær Nr: 134 Type øvelse:

Opspilsøvelse


At øve en variant for at spille bolden op/frem. Øvelsen er en fortsættelse af Dybet

Instruktion:

Spilere i række 1 afleverer til spillere i række 2 som er løbet mod midterlinien. Spiller 2 afleverer tilbage til spiller 1, som er løbet skråt fremad og spiller 1 returnerer igen bolden til spiller 2, som med en styret aflevering mod midten, finder spiller 3 som har lavet et V-løb, inden bolden modtages og der afsluttes 1 – 0 eller 1 – 1. Direkte afleveringer og godt timede løb, er et must for at øvelsen skal fungere godt. Bytte: 1 – 3 – 2 -1 Tips til fortsættelse: Dybet Cross


Navn: Dybet Cross Sværhedsgrad: Svær Nr: 135 Type øvelse:

Opspilsøvelse


At øve opspil i et bestemt mønster. Øvelsen er en fortsættelse af Dybet og Dybet tilbagespil.

Instruktion:

Spilere i række 1 afleverer diagonalt til spiller 3 som direkte afleverer bolden tilbage. Spiller 1 afleverer nu bolden til spiller 2, som er løbet mod midterlinien ude ved banden. Spiller 2, laver direkte en styret aflevering mod midten, til spiller 3 som har bevæget sig op i banen. Spiller 3 går mod afslutning, 1 – 0 eller 1 – 1. Direkte afleveringer og godt timede løb, er et must for at øvelsen skal fungere godt. Bytte: 1 – 3 – 2 -1 Tips til fortsættelse: Dybet Cross

Documents

Manual for floorball træner2-versiondafu - blackhawks.dk for floorballspillere.pdf · Floorball hører til højrisiko-gruppen inden for sport, og forstuvede fingre, ankler, forvridninger