# 3JULI

2012

Tema:seriøs

HUMORAt bruge humor

seriøst og bevidst

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

om dagen har samme effekt som 10 minutters roning

Klumme: SVEND ÅGE MADSEN: "Den letsindige og den tungsindige"

Markants GUIDE – humor i foreningen og på festival

PRÆSTEN der bruger humor i begravelsestalerAIDS-FONDET der bruger humor i deres kampagner

2245-2

346

Markant nr. 3Årgang 2 · juli 2012Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

UdgiverKFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

AnnoncerKontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk

DeadlinesMarkant nr. 4/2012 udkommer primo oktober

LayoutKathrine Iversenkwi@kfum-kfuk.dk

TrykKailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500

ForsidebilledeSarah Michelle Riisager, der i år er blevet uddannet på den kunstneriske fotoskole Fatamorgana i København

KFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 19 2500 ValbyTlf.: 3614 1533Mail: national@kfum-kfuk.dkGiro: 3 00 73 32

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 - 16.00. Fredag 9.00 - 15.00

GeneralsekretærKirsten Lund Larsenkll@kfum-kfuk.dk

AdministrationschefGorm Skat Petersengsp@kfum-kfuk.dk

FormandOle Bjerglund Thomsenot@kfum-kfuk.dk

Mød redaktionen

Markant søger to frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

Thomas Christian Godsk Larsentgl@kfum-kfuk.dk”Always look on the bright side of life…” Min kærlig-hedsaffære med Monty Python begyndte som lille dreng, da jeg besøgte min storebror i Aarhus, og han tog mig med i Øst for Paradis for at se en Monty Python-film. Jeg blev fuldstændig slået omkuld af det sorte univers og den skæve, britiske humor, og i dag kender jeg deres uni-vers så godt, at jeg næsten kan finde en passende sketch til enhver af livets – og dødens – tildragelser!

Helle W. Elmholdt (ansv.)hwe@kfum-kfuk.dkJeg har en irriterende vane, når jeg bliver usikker. Jeg forsøger nemlig ofte at bruge humor for at komme på sikker grund. Nogle gange virker det. Andre gange skal jeg bruge flere timer på at krumme mine tæer ud igen. Så længe det kun er mig selv, der bliver til grin, er det dog ikke så slemt. – Humor kan gøre meget godt, men man kan også komme til at såre. Derfor synes jeg, det er vigtigt at være refleksiv omkring brugen af humor. For hvor går grænsen mel-lem humor og hån?

Marie Munk Povlsenmarie@munkpovlsen.dkFor nyligt var jeg ude og rappelle, og jeg var ikke videre god. På et tidspunkt var jeg, til instruktørens undren og min egen skræk, på vej ned med hovedet først. Jeg blev meget bange, men da jeg havde fået hovedet opad igen, kunne hverken jeg eller mine venner stoppe med at grine. Det var enormt be-friende at mærke latteren feje frygten væk.

Henrik B. Videbækhenrikv2001@yahoo.dkDer findes mange sjove mennesker i verden. En af dem er dette nummers klummeskribent Svend Åge Madsen. Læsning af hans bøger er særlig god humor. Her møder man blandt an-dre manden, der fandt ud af, at han ikke eksisterede, eller kvinden der nægter at gifte sig ”det bliver over mit lig” – og det blev det så.. ”Verden er ikke den samme, når den først er fortalt” – den er sjovere.

Mie Sirich (red. sekr.)markant.sekr@kfum-kfuk.dk‘It’s funny ’cause it’s true.’ Det, synes jeg, er en sand sætning. Når virkeligheden forekommer uvirkelig, bli-ver man nødt til at påpege absurditeterne og bare grine. Derfor elsker jeg The Daily Show og andre former for satire. For de påpeger, de absurde ting der sker i virkeligheden og gør dem sjove ved at drive dem så langt ud, at man bare må grine.

Jesper Hejlskov Thomsenjesperhthomsen@hotmail.comHumor har en helt særlig evne til at gøre selv de mest triste situationer sjovere at være en del af. Som værnepligtig husker jeg ofte hvordan, en sjov kommentar kunne løsne den trykkede stemning, der kunne være på en kold og våd øvelse. Når man griner, er det svært at være nega-tiv, så jeg fik virkelig øjnene op for hvor godt et redskab, humor kan være.

Filip Hovefiliphove@kfum-kfuk.dkHumor gør altid indtryk på mig – uanset om jeg opfat-ter det positiv eller nega-tivt. Jeg tror, humoren er en vigtig del af mennesket, og livet igennem har man brug for humor. Derfor er humør en seriøs overvejelse værd! Hvis man ikke kan grine af sig selv og omverden, tror jeg, at tilværelsen bliver næsten uudholdelig.

Helle Cæsar hellecaesar@gmail.com Da et nært familiemedlem fik konstateret prostata-kræft, men alligevel kunne lave sjov, mærkede jeg, hvor befriende humo-ren kan være i en ellers skræmmende situation. Derudover gør humor et særligt indtryk på mig, når jeg flere dage efter en sjov episode stadig kan trække på smilebåndet og mærke latterkramperne.

2

Noter

Vil du være med til at gøre en forskel for 3000 unge?Bliv medlem af ung-udvalget!

Se herSynes du, at unge er mega seje og de fede-ste at være i selskab med – og derfor ønsker at gøre en forskel lige netop for dem!

Vil være med til at kæmpe for, at rammerne i KFUM og KFUK er optimale for de unge?

Ung-udvalgetVi er lige nu fire (relativt) unge, som sidder i dette nyopstartede landsudvalg. Vi brænder for de unge og for at gøre en forskel for mål-gruppen i KFUM og KFUK: i alt 3000 unge medlemmer.

For tiden sker der rigtig meget i vores organisation både på landsplan og lokalt, og vi ønsker at være med til at støtte denne udvikling, både i forhold til de frivillige og i forhold til de unge selv.

Så har du mod på at kaste dig ud i nye op-gaver, og er du ikke er bange for at sprænge rammen, så læs mere på linket her: www.kfum-kfuk.dk/frivillig

Hoved- bestyrelsen går til filmenSom optakt til efterårets landsmøde deltager HB-medlemmer i en række små YouTube-film, som løbende offentliggøres på landsbevægelsens hjemmeside. Klik ind på www.kfum-kfuk.dk og se med! Og deltag i debatten når emner fra filmene debatteres i Facebook-gruppen ”Dit KFUM og KFUK – også i fremtiden”.

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Ungdomscenter på vej i EsbjergKFUM og KFUK i Esbjerg har taget de første skridt i et større pro-jekt om at forvandle foreningsbygningen til ”Ungdomscentret” og dermed skabe et dynamisk center for børn og unge i Esbjerg.

Ungdomscentret skal danne de fysiske rammer om en række vidt forskellige projekter og aktivi-teter, der alle har det til fælles, at de sigter mod at styrke livsdueligheden hos de mange børn og unge, der kommer i kontakt med centret. Drømmen er, at centret med en kombination af boliger, café, aktivitets- og foreningslokaler vil blive det naturlige samlingssted for byens børn og unge.

På foreningens hjemmeside, esbjerg.kfum-kfuk.dk, kan du løbende følge arbejdet og gå på opdagelse i arkitekttegningerne.

Debat om nyt festivalnavnMange var kritiske over for, at KFUM og KFUKs festival skifter navn fra Ung Uge til Wonderful Days, da navnet blev lanceret – men flere byder også forandrin-gen velkommen.

I Markant-redaktionen glæder vi os over en levende debatkultur i KFUM og KFUK – og vi glæder os allerede til festen, når Wonderful Days for første gang løber af stablen i som-meren 2013.

Først TeenEvenT, så Børnefestival2012 har allerede to store KFUM og KFUK-events bag sig: TeenEvenT i marts og Børnefe-stival i april.

Begge arrangementer blev store successer, og langt over 2.000 deltagere og frivillige fik årets kick og bekræftelse af det store fæl-lesskab, KFUM og KFUK er – for så vel børn og unge som voksne.

Se flere billeder på www.flickr.com/kfumogkfuk

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder 3

Navne

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Ny direktør med KFUM og KFUK-baggrundDanmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) har an-sat 39-årige Kristian Dissing som ny direktør. Kristian kommer fra en stilling som eftersko-leforstander på Vesterbølle – en af KFUM og KFUKs efterskoler – og har tidligere været aktiv i KFUM og KFUK i Aarhus Midtby.

Kristian har en bred erfaring med det kirkelige arbejde både fra sin tid som efterskolefor-stander og som frivillig i KFUM og KFUK. Han er medlem af Vesterbølle menighedsråd, Samtaleforum for Unge og Kirke i Viborg Stift og medlem af præsidiet for Kirkedage i Viborg.

Kristian Dissing starter som direktør på DKM den 15. august. Vi ønsker Kristian tillykke med de kommende udfordringer.

Ny studenter-medhjælper til projekt IND I EN anden verdenKFUM og KFUK i Danmark har ansat Maria Boll som koordinator for IND I EN anden verden frem til sommer 2013.

Maria har været frivillig i KFUM og KFUK gen-nem mange år og var i april med på KFUM og KFUKs påskerejse til Indien. Hun har selv en del erfaring med internationalt arbejde – blandt andet gennem sit tidligere job i Mellemfolkeligt Samvirke.

Velkommen til Maria!

Læs mere om IND I EN anden verden på www.kfum-kfuk.dk/indien

Mød landsmødets maskotGodt nok har han – eller hun? – ikke et navn, men alligevel skal der lyde et ”velkommen” til KFUM og KFUKs maskot for Landsmødet 2012.

Maskotten vil følge os frem til landsmødet og huske os på, at fremtidens KFUM og KFUK ikke bliver en sovepude, men en drøm af en forening!

Læs mere om Landsmødet på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Nyt fra efterskolerneMidtsjællands Efterskole har fået ny viceforstander. Han hedder Rasmus Ager-gaard Pedersen og kommer fra FDFs kontor i Rysensteen, hvor han har været organisationskonsulent.

Finderup Efterskole har fået en ny forstander. Hun hedder Karen Bastrup, og man kan læse en præsentation af hende på www.fi nderupefterskole.dk

Bjerget Efterskole har fået nyt forstanderpar: Dorte og Steffen Krøyer. Læs en præsentation af dem på www.bjerget.dk

Lyst til at arbejde for verdens førende kvinderettighedsorganisation?

Som aktiv i KFUM og KFUK har du nu en unik mulighed for at blive volontør i internationalt KFUK, verdens førende kvinderettighedsorganisation.

Volontørstillingen er af et års varighed og løber fra den 14. januar til den 13. december 2013, og man har KFUKs verdenskontor i Geneve i Schweiz som sin primære arbejdsplads. Arbejdssproget er engelsk, og ansøgere skal være mellem 22 og 30 år.

Er du interesseret i stillingen, skal du tage kontakt til Kirsten Lund Larsen på mailadressen kll@kfum-kfuk.dk senest den 14. august. Se det fulde stillingsopslag på www.kfum-kfuk.dk/job, hvor du også kan fi nde andre aktuelle stillinger.

4

Kalenderen5. juli - 18. november 2012

Redaktionen har udvalgt en række arrange-menter, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i. Derudover fylder vores egne sommerlejre godt i denne sommerudgave af Markant. Find flere KFUM og KFUK-arrange-menter på www.kfum-kfuk.dk/kalender

NATIONALE ARRANGEMENTER

5. juli - 8. juliSommerhøjskole arrangeret af KFUM og KFUK i VestjyllandSted: Blidstrup Efterskole

7. juli - 14. juliVoksenlejrSted: Finderup Efterskole

14. juli - 21. juliHvide Klit Familiecamp 2012Sted: Nellemannsvej 48, Lyngså Strand, 9300 Sæby

28. juli - 4. augustFamilieferie ved de hvide klitter 2012Sted: Hvide klit, Nellemannsvej 48, Lyngså Strand, 9300 Sæby

1. septemberInspirationsdag for alle der er involve-ret i KFUM og KFUKs voksenarbejdeSted: Diakonhøjskolen, Aarhus

16.-18. novemberKFUM og KFUKs LandsmødeSted: Nyborg Strand

LOKALE ARRANGEMENTER

7. juli - 12. juliDistrikt Syds DrengelejrSted: Philipsborg

7. juli - 12. juliTeensommerlejr i distrikt Syd og TrekantenSted: Stevninghus, Holmvej 10, 6200 Åbenrå

8. juli - 13. juliTeensommerlejr NordvestSted: Nørre Nissum Efterskole

8. juli - 14. juliTeenlejr NordSted: Svankjær Efterskole

14. juli - 19. juliDistrikt Syds MOK-lejrSted: Philipsborg

29. september kl. 20.00 VeterankammeratskabsaftenSted: Tilsted SkoleTaleren vil være Oluf Therkelsen og musikken leverer top3. Målgruppen primært vil være 30+

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER

1. - 6. juliSommerlejr med FDFJomsborgvej 32, Kulhuse, Jægerspris

3. - 28. juliSommerteater – Klovnen JodyMøntergården, Overgade 48-50, Odense C

9. juli - 14. juliDKG SommerhøjskoleAarhus Efterskole, Unge HjemLæs mere på www.dkg.dk/sommer2012

21. - 29. juli Spejdernes Lejr Idrætscenter Vest, Mozartsvej 5 7500 Holstebro Læs mere på 2012.spejderne.dk

22. augustVideoproduktion (2.995 kr.), Danmarks Kirkelige MediecenterKøbenhavn

23. augustBliv klædt på til menighedsrådsvalget(2.995 kr.), Danmarks Kirkelige MediecenterFyn

28. augustBliv klædt på til menighedsrådsvalget (2.995 kr.), Danmarks Kirkelige MediecenterKøbenhavn

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Foto: Spejdernes lejr 2012 – tilsted.com

Vi er de rigtige

spejdere

5

6

Med humor til kamp mod AIDSSide 10

Hvorfor er satire evigt sjovt? Læs hvordan satiren er blevet brugt i for-bindelse med religion op gennem historienSide 14

Sognepræst Bruno Rasmussen fortæller om brugen af humor i prædiken og andagt og giver eksempler til videre brugSide 28-29

Markants humorguide kommer vidt omkring og kobler humor med ledelse, børn og unge, festivals, kristendom og meget mereSide 15-22

TEM

A |

Mar

kant

nr.

3 20

12 |

Seri

øs h

umor

Klumme Den letsindige og den tungsindige – den ene i helvede, den anden i himlen. Svend Åge Mad-sen går lyrisk til værks. Side 25

HB svarer"Smil er et universelt fænomen."Side 23

Ekspertpanelet"Kristne bruger ikke læbestift. Og så har de briller og går med højhal-set sweater."Side 24

Kristendom"Humor må aldrig tage alvoren ud af forkyndelsen." Side 28-29

7 7

Humorleksikon i guidenVittighed. En kort historie med en morsom pointe Side 18

Det skal være sjovt at lave frivilligt arbejde

Humor er noget, de fl este mennesker sætter stor pris på. Det er dejligt at more sig, og i det frivillige arbejde betyder det også

meget at have det sjovt. For når vi ikke får penge, for det vi laver, skal det give mening på andre måder. Vi vil arbejde for en sag. Vi vil lære noget nyt og

udfordre vores kompetencer, og vi vil have det sjovt sammen.

Når vores teenagere kommer i vores klubber, mærker de lynhurtigt, om lederne har det godt sammen. Og hvis lederfl okken har det sjovt sammen, kan det næsten ikke gå galt – det smitter og biddrager

til en god oplevelse for hele klubben.

Humor får kreativiteten til at blomstreI markantredaktionen har vi det også sjovt sammen,

og det betyder især meget, når vi skal udvikle nye temaer til kommende numre. Det bliver aldrig en sur pligt, når vi har det sjovt. Og humor er med til at få kreativiteten til at blomstre.

Med dette sommernummer af Markant vil vi derfor sætte fokus på humor, men det bliver ikke kun sjov og ballade.

Humor er en alvorlig sagVi vil udfordre forestillinger om, at humor udelukkende er underholdning. Vi vil fortælle, at humor er noget, man også kan forholde sig alvorligt til.

Derfor betoner vi denne tilgangsvinkel ved at kalde temaet for seriøs humor.

Men hvad forstår vi egentlig ved seriøs humor? Begrebet er blevet diskuteret frem og tilbage på vores redaktions-møder, for humor i sig selv er mange ting. Det kan være en måde at forholde sig til livet på, men det kan også

være ren underholdning.

Johannes Møllehave siger, at “Humor er det, man ikke har, hvis man forsøger at forklare, hvad det er”.

Og det er da også et fænomen, der er svært at begribe. Alligevel mener vi, at det er vigtigt at refl ektere

og være bevidst om humoren, og vi håber at magasinet kan udfordre dine tanker om humor.

8

HÅN HUMOR

‘Gud taler ud’:“Gud har tømmermænd. Han ligger i badet og krænger frem og tilbage med en avis, som hele tiden bliver mere og mere våd og dampet af varmen fra det gloende vand. Han kan ligge sådan i timevis… Og Gud lider. Han lider forfærdeligt. Han har jo været i himlen hele weekenden, og nu er han ikke længere i him-len, men ligesom forstødt fordi han skal møde tidligt næste morgen på kommunehospitalet. Og Gud ved det godt..”

Jens Blendstrup, selvbiografi sk roman om hans far (2004).

Das Leben des JesusØstrigske Gerhard Harderer blev i 2005 dømt for at overtræde blasfemi-paragraffen i Græken-land, da den hashrygende Jesus-hippie i tegneserien ’Das Leben des Jesus’ blev for meget for den græsk-ortodokse kirke

Jesus-sandaler Sandaler med Jesus-motiv som Kvickly satte på hylderne i foråret 2003. De blev fulgt af heftig kritik, men nåede at blive en stor sællert, inden de blev trukket tilbage.

HVOR GÅR DIN

grænse?Nogle mener, at humor først blive rigtig humor, når den bliver satirisk – når der er nogen at gøre grin med. Andre mener, at satire først og fremmest er kon-fl iktstof. Sidstnævnte er der da også adskillige eksempler på, særligt når det gælder humor og religion. Hvad mener du? Hvor går grænsen? Hvad er sørgelig, og hvad er seriøs humor?

9

SERIØS HUMOR

ØjetKunstneren ’Trille’ optrådte i 1970 på DR med sangen øjet, der handler om, hvordan Guds øje følger med overalt. De ansvarlige på DR blev efterfølgende tiltalt efter blasfemiparagraffen – dog uden at blive dømt.

’BIBELEN’Stand-up show med Rune Klan, Jonathan Spang, Linda P. og Malk de Koijn, hvor det gamle og nye testamente genfortælles på utraditionel vis.

YMCA-motivEt temmelig berømt google-billede med undertitlen ”a ticket to hell has never been funnier”.

Life of BrianKomediefi lm fra 1970, hvor man følger Brian Cohen, der er født samme nat og sted som Jesusbarnet. Brian bliver i fi lmen gang på gang på komisk (?) vis forvekslet med Messias.

MuhammedtegningerneDe berygtede 12 satiriske karikaturer af profe-ten Muhammed der blev bragt i Jyllandsposten den 30. september 2005.

10

Emnet er alvorligt, og kampagnens formål er at sætte fokus på HIV og AIDS. Umiddelbart lyder det meget seriøst, men alligevel har man hos AIDS-Fondet valgt at gøre brug af humor i mange af deres kampagner. ”Vi arbejder med tabubelagte sygdomme, og der kan humor være med til at nedbryde nogle barrierer,” siger PR ansvarlig ved AIDS-Fondet Ida Brix.

Nervøse for reaktionen på aids-humorInden AIDS fondet for første gang lancerede en humoristisk kampagne, var man meget nervøse for folks reaktion. ”Kan man overhovedet sige humor og AIDS i samme sætning uden at krænke nogen,” siger Ida Brix om nervøsiteten inden lanceringen. Det skulle dog hurtigt vise sig, at deres bekymringer blev gjort til skamme, da reaktionerne var meget positive. Folk var

meget positive overfor kampagnen, og man har derfor valgt at fortsætte med at bruge hu-mor. Ifølge Ida Brix fra AIDS-Fondet kan humor noget, som traditionelle kampagner ikke kan. Hun mener, det bringer tingene lidt på afstand, så folk bedre kan forholde sig til dem. Ifølge Ida Brix rammer man specielt de unge, når man be-nytter humor, og hun mener ikke, det hjælper at komme med løftet pegefinger overfor de unge.

Alvor hos AIDS-FondetAIDS-Fondet benytter sig også af andet end de røde næser. Humoren spiller en stor rolle, men der skal også være plads til det seriøse. Derfor holder AIDS-Fondet bl.a. World AIDS Day, hvor der tændes lys for de døde, der holdes taler, og det hele er mere alvorligt. ”Det skal der også være tid til.” siger Ida Brix.

Med humor til kamp mod AIDS

Kan humor bruges i seriøse sammenhænge? Markant har talt med AIDS-Fondet, der er storforbruger af humor i deres mange kampagner.

Ida Brix er ansat som PR Ansvarlig ved AIDS-Fondet og arbejder bl.a. med de humoristiske kampagner.

Hos AIDS-Fondet har man bevidst valgt at satse på humor. ”Vi gør det sjovt at gøre en forskel”, lyder udmeldingen fra AIDS-Fondet, der er storforbruger af humor i deres kampagner mod AIDS.

Af Jesper H. Thomsen

11

FAKTA OM humor mod AIDS• Pengene fra Humor mod AIDS går til HIV-

smittede unge i Danmark og Ukraine.

• Kampagnen blev lanceret i 2003

• Der er ikke ansat reklamebureau til at lave sjove kampagner. Alle idéerne kommer fra organisationerne selv.

12

Morten Hougaard Sørensen blev færdiguddannet præst i 2010, og har siden juni 2011 været ansat som præst i Søndermarkskirken i Viborg.

Af Jesper Hejlskov Thomsen

Normalt er humor ikke det første, man for-binder med en begravelse, men for præst i Søndermarkskirken i Viborg Morten Hougaard Sørensen er det lykkedes at inddrage humoren som en positiv del af sine begravelsestaler. Han gør det slet ikke altid, men når det sker, føler han, det virker rigtig godt. ”Folk kommer hen og siger, “hold da op, sådan har vi aldrig fået en begravelsestale før. Det er forfriskende, og det var rart, at det ikke var så tungt det hele, for det var den afdøde jo ikke,” siger Morten Hougaard Sørensen om folks reaktion på humoren.

En kærlig karikaturFor Morten Hougaard Sørensen er det altaf-gørende at have en god fornemmelse af den afdøde og de pårørende, inden han kaster sig ud i at bruge humor i sin tale. Den fornemmelse får han ved samtalerne med de pårørende, og hvis han føler sig på sikker grund, skaber han en kærlig karikatur af den afdøde, som kan få den afdødes personlighed til at træde klart frem. ”Folk skal sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var lige præcis sådan, han var,” siger Morten Hougaard Sørensen. Han nævner et eksempel med en person, der var glad for at gå i haven, og brugte meget tid på at flytte rundt på sine stauder. I sin tale fortalte Morten Hougaard Sørensen at vedkommende nu er i paradisets have, hvor hun går og irriterer vor herre med at flytte rundt på stauderne. Et andet eksempel er, hvis den afdøde var stor fan af Liverpool, så prø-ver han at flette ind i talen, at han i paradisets have starter en Liverpool fanklub.

Umiddelbart plat humor”Det virker utrolig plat, når jeg fortæller om det, men i situationen virker det godt. Jeg kan godt selv høre det, men fordi der er så ekstrem

meget nærvær og så meget på spil i situatio-nen, så virker det,” siger Morten Hougaard Sørensen. Det giver folk en følelse af personen. ”Ja, det var lige præcis det, han ville have gjort. Hvis der var nogen, der skulle starte en Liver-pool fanklub i himlen, så ville det være ham.” ”Men det skal passe sammen, så jeg ville aldrig gøre det, hvis ikke den afdøde og de pårørende selv er sjove og humoristiske” siger Morten Hougaard Sørensen.

Humor er uortodoksMorten Hougaard Sørensen har altid lidt som-merfugle i maven, når han benytter humor til begravelser, og er spændt på hvordan det bliver modtaget. ”Det er uortodokst. Det er utradi-tionelt. Det er at stille sig ud, hvor jeg er på lidt dybt vand. Jeg kender som regel ikke den afdøde, så jeg ved kun, hvad de pårørende har fortalt mig, så det er altid at satse lidt. Har jeg nu forstået dem rigtigt?” Bagefter er han altid glad for, at han gjorde det, når folk kommer med positive reaktioner, og han har endnu ikke oplevet negative tilbagemeldinger.

Ikke et standupshow”Jeg laver ikke et standup-show over et menne-ske. Jeg tager udgangspunkt i personen. Både det alvorlige om sygdomsforløb, og hvad der var godt, og hvad der ikke var så nemt ved den

afdøde,” siger Morten Hougaard Sørensen. Det fungerer ifølge ham kun, fordi han også har de alvorlige ting med. Det er hele mennesket, der skal siges farvel til. Både det alvorlige, det sjove og de smertelige ting.

Hjælp til sorgVed at lave en kærlige karikatur af den afdøde mener Morten Hougaard Sørensen, at han kan gøre det en smule nemmere at få sagt afsked. Det sker, når han har det hele med, og jo mere han som præst rammer plet, jo mere føler de pårørende, der bliver sagt farvel. ”Jeg tror, det hjælper dem bare et lille stykke af vejen i en lang sorgproces.” For Morten Hougaard Søren-sen er begravelsestalerne utrolig vigtige. Det er der, hvor han selv føler, han har allermest at byde på som præst. ”Det vil jeg virkelig gerne vise nærvær og empati, og at jeg har hørt dem, for det er der, jeg selv føler jeg gør en forskel.” siger han.

Præsten der bruger humor i begravelsestalen

Første gang Morten Hougaard Sørensen brugte humor i en begravelsestale, var til den første begravelse efter han var færdiguddannet.

Det er uortodokst. Det er utraditionelt. Det er at stille sig

ud, hvor jeg er på lidt dybt vand.

Præst Morten Hougaard Sørensen bruger bevidst humor i sine begravelsestaler. ”Talen bliver mere levende, og de pårørende kan bedre se den afdøde for sig,” siger Morten Hougaard Sørensen. Og reaktionerne er positive.

13

Satiren har altid haft forskellige udformninger op gennem historien. Dennis Meyhoff Brink, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og har forsket i religionssatire, har undersøgt disse udformninger og opsat tre forskellige satirekategorier:

Dennis Meyhoff Brink er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor han forsker i religionssatirens historie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Hvorfor er satire evigt sjovt?

Brugen af satire er ikke noget nyt. Op igennem historien har satiren, brugt i forbindelse med religion, været en kilde til morskab, oplysning og kritik. Satire er blevet brugt til at gøre grin med politisk magtmisbrug af religion, hykleri, dobbeltmoral og de troende.

Karnevalistisk satire har sin storhedstid i middelalderen. I middelalderen skyllede kristendommen ind over Europa og til karnevaler, ofte holdt i kirken, lavede de kristne selv parodier på bøn, gudstjeneste og autoriteter. Grundlæggende vendte man op og ned på det hellige og det profane plan, og det var på mange måder et udtryk for selvironi, da det var kristne, der gjorde grin med kristne.

Kampagnesatire udvikles i slutningen af middelalderen med opfindelsen af trykkekunsten. Da de fleste på denne tid var an-alfabeter, blev der kommunikeret i tegninger. Det blev for første gang muligt at sprede sit budskab via et nyt massemedie, og dét blev udnyttet af satiren. Nu var det ikke længere selviro-nien, der herskede, men en ”os-og-dem”-mentalitet. Her gjorde katolikker og protestanter gensidigt grin med hinanden for at udstille og håne den anden forgrening af kristendommen. Her blev satiren mere grov, og i flere tilfælde kom det til en direkte dæmonisering af den modsatte gruppe. Kampagnesatiren er i høj grad at sammenligne med propaganda, da man søgte at fremstille sin egen tro som bedre.

Kritisk satire vinder frem med oplysningstiden efter 1650. Med oplysningstiden kom de første skeptikere og ateister på banen, og det afspejles i satiren. Den kritiske satire blev i høj grad brugt til at påpege de dysfunktionelle punkter i religio-nerne; dobbeltmoral, hykleri og politisk misbrug af religion var de foretrukne emner. Satiren blev både brugt for at påpege problemer, der skulle løses til fordel for religionen, men også brugt til at latterliggøre religion i det hele taget.

Men hvad er egentlig hensigten med satiren? Ifølge Dennis Meyhoff Brink er der forskellige bevæggrunde: ”Karnevalistisk satire blev skabt ud af det menneskelige behov for at more sig. Satiren fungerede her som en slags sikker-hedsventil: For en stund fik folket lov til at gøre grin med det hele, så de bagefter kunne vende tilbage til det alvorlige, religiøse liv med desto mere hengivenhed. Mange steder var det fuldt accepteret at parodiere det hellige under kar-nevalsfester. Desuden var den karnevalistiske satire som regel relativt harmløs sammenlignet med senere tiders religionssatire. Det ændrede sig dog, da kampagnesatiren voksede frem. Her gjaldt det om at udstille den anden så meget som muligt og i bedste fald at dæmonisere og give den anden et dårligt image. Denne form er også kendt i nyere tid, det var fx kampagnesa-tire, der blev brugt mod jøderne under anden verdenskrig til at fremstille dem negativt og udstille dem.

I den kritiske satire bliver satiren brugt med et andet formål. Her søger man at bringe dét, der foregår i kulissen ud i lyset. Når teori og praksis ikke hænger sammen, kan det udstilles sati-risk, f.eks. kan sagen med katolske præsters misbrug af unge drenge her fremstilles satirisk med det mål at stoppe det og styrke katolicis-men. Men den kritiske satires formål kan også være at udstille katolicismen som sådan, fx ved at fremstille cølibat som et forkvaklet unaturligt påfund, der fører til tragiske overgreb.

Satiren kan føres tilbage til før Kristi fødsel, og den første karikatur af Jesus er fundet indgraveret i en romersk mur fra 300-tallet. I Danmark har man i mange år ikke haft tradi-tion for at gøre grin med religion, men snarere politik. I de senere år er religion dog kommet på dagsordnen igen og således også på sati-rens dagsorden. Satiren lever af dagfaktuelle emner og skandaler. Derfor følger satiren naturligvis de historier og strømninger, der er oppe i tiden.

Af Johanne Nørtoft Thomsen

14

Redigeret af Helle Cæsar og Helle Elmholdt

M A R K A N T S K O M P L E T T E

15

Den, der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. «Gruk» af Piet Hein

Humoren er saltet i suppen – og for meget salt kan også øde-lægge den gode mad. Johannes Møllehave

Com

edy is

sim

ply

a

funny w

ay o

f bei

ng s

erio

us.

P

eter

Ust

inov

Humor består i modsætning, i overraskelse og uventethed, i overdrivelse og underdrivelse og i nonsens. Johannes Møllehave

If you can find humor in anything, even poverty, you can survive it. Bill Cosby

Humor er, det man mangler, når man forsøger at

forklare, hvad det er. Johannes

Møllehave

A joke is a very serious thing. Winston Churchill

Latter er den korteste afstand mellem to mennesker. Victor Borge

Analyzing humor is like dissecting a frog. Few people are interested and the frog dies of it. E. B. White

Den hemmelige kilde til humor er ikke glæde men sorg – der er ingen humor i Paradis. Mark Twain

Humor brings insight and tolerance. Irony brings a deeper and less friendly understanding. Agnes Repplier

The secret to hum

or is surprise. Aristoteles

Intet kan modstå et angreb med latter. Mark Twain

Flertydighed

Virkemiddel inden for humoren, hvormed man ved at anvende ord eller kropssprog i en sammen-hæng forsøger at få tilskueren til at indse en anden. (wikipedia.dk)

Galgenhumor

Ironisk, tilkæmpet humor i en vanskelig situation.

Humor

Evne eller egenskab hos nogen, der sætter vedkommende i stand til at opfatte og udtrykke det komi-ske eller morsomme i en situation eller i tilværelsen generelt. (ordnet.dk)

Humor er et af de mest komplekse fænomener i hverdagen. En spøg kan både være venlig og fjendtlig, man kan grine af andre eller med andre, og humor kan både skabe nærhed og bruges til at lægge afstand til andre. Man kan bruge humor til at pakke en fornærmelse ind, og humor er samtidig med til at knytte en bestemt gruppe sam-men med interne jokes. (jp.dk)

Ironi

Udtryksform, hvor man med vilje siger det modsatte af, hvad man mener. Det kan man gøre for at underholde, drille eller vise, at et synspunkt er uholdbart. For at ironien skal fungere, kræver det, at modparten forstår, at man ikke mener det, man siger. (jp.dk)

Ligusterhumor

Begreb, der dækker over en be-stemt genre indefor humorens uni-vers. Det er den platte og enormt letkøbte humor, der ofte er på grænsen til at være helt og aldeles banal.(wikipedia.dk)

Parodi

betegner det fænomen, at man imiterer et kulturelt produkt eller en genre med henblik på at latter-liggøre originalen. For at forstå pa-rodien kræves det således, at man kender den eller det, der bliver parodieret. Parodien er ofte pole-misk og er nært beslægtet med sa-tire, ironi og karikaturer og bygger ofte på stereotype menneskeskil-dringer og en klichéfyldt handling.(wikipedia.dk)

Sarkasme

Sarkasme er en skarp, bidende eller spydig form for humor. Sar-kasme benyttes ofte sammen med ironi, men de to er ikke identiske. Ironi kan være venlig, sarkasme er altid bidende. (jp.dk)

Satire

Satire er en kunstnerisk genre, der gør grin med, håner og latterliggør en person, et begreb etc. (jp.dk)

Selvironi

Ironi, som man bruger mod sig selv, og som er udtryk for, at man er i stand til at se på sig selv med kritiske, humoristiske øjne. (ordnet.dk)

Slapstick

er en filmkomedie eller farce med overdrevent brutal vold eller enkel aktion som komiske indslag. Begrebet kan også bruges om denne form for humor. (wikipedia.dk)

Sort humor

1) Humor, som på en absurd eller grotesk måde udnytter fæno-mener, der normalt anses for meget alvorlige, fx død, krig og vold, til at vække modtagerens latter og eftertænksomhed. Bruges ofte synonymt med galgenhumor. (ordnet.dk)

2) Sort humor kan også betyde absurd eller meningsløs humor.(wikipedia.dk)

Spøg

Morsom eller drillende udtalelse, handling eller begivenhed, der fremkalder munterhed, underhol-der eller gør grin med nogen. En spøg er et uforpligtende, underhol-dende foretagende. (ordnet.dk)

Spøg og skæmt

Produkter og udstyr, der er bereg-net på at more og fornøje, fx til en fest. (ordnet.dk)

Vittighed

Kort historie med en morsom pointe. (ordnet.dk)

16

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Gelotologi Gelotologi er studiet af latter og dens virkninger på kroppen ud fra et psykologisk og fysiologisk per-spektiv. Undersøgelser viser blandt andet at:

• Latter lindrer stress og smerte og har en gavnlig effekt mod hjerte- og karsygdomme.

• Latter frigiver endorfiner i kroppen med samme opkvikkende effekt som anstrengende motion.

• Hvis du griner 100 gange om dagen, har det samme effekt som 10 min. roning.

• 15 minutters latter har samme gavn som 2 timers søvn.

• I 1950erne grinede mennesker i gennemsnit 18 min. om dagen. Idag er gennemsnittet omkring 4-6 min. Forklaringen kan blandt andet være, at verden er blevet mere kompleks, og at vi har færre fælles referencer, og en fælles reference er ofte vigtig for at forstå humor.

HumorteoretikereAllerede Aristoteles skrev om, at humor kan gøre det muligt at berøre emner, der ellers ville være for ømfindtlige at tale om.

Siden antikken er der sagt og skrevet meget om humor, også i Danmark er fænomenet blevet studeret gennem tiden.

Filosoffen Søren Kierkegaard var levende optaget af humor og behandlede humorens væsen i flere af sine vær-ker. Kierkegaard placerede humoren et sted imellem det etiske og det religiøse stadium i sine “Stadier på livets vej”. “Når Kierkegaard så humoren som et stadium lige før det religiøse, er det fordi, humoren kan være begyndelsen til at

se verden fra evighedens synspunkt. Man kan derfor se, man ikke selv er verdens navle” (Vejleskov).

En anden stor humorteoretiker var psykologen Harald Høffding, som i 1916 skrev det måske vigtigste bidrag til dansk humorforskning, ‘Den store Humor’. I bogen fast-slår Høffding, at humors modsætning ikke er alvor, men selvhøjtidelighed.

I nyere tid har filosoffen Peter Thielst skrevet flere bøger om hu-mor. Thielst er skeptisk over for ikke mindst managementkulturens forsøg på at gøre latter og humor til en trend i tiden.

På Aalborg Universitet er psykolog, Martin Führ, ansat som forsker – humorforsker. Han har blandt andet lavet et internationalt studie af frygten for at blive gjort til grin (gelotofobi). Humorforskeren konkluderer, at danskerne er det folkefærd i verden, der er mindst følsomme over for

andres hån, spot og latterliggørelse. Danmark er et tolerant samfund, hvor der er plads til at være anderledes. Men netop derfor må vi også lære, at vores frisind kan støde andre.

Grinets grænserIfølge Anders Lund Madsen er der i virkeligheden kun én ting, som er sjov i hele universet. Og det er prutter. Alt andet er til diskussion, meget af det er stærkt begrænset af geografi, race, køn, religion, alder, temperament og intelligens, og visse morsomheder er slet ikke sjove for andre end hende, der ler.

Anders Lund Madsen og Sanne Gram har udforsket humorens grænser i Dan-mark, Mellemøsten, USA og Japan. Det er blevet til en humoristisk jordomrejse, som som du kan læse mere om på jp.dk

HumortestenProfessor og dr.phil. Sven Svebak fra Norge har udviklet den aner-kendte humortest; Sense of Humor Questionnaire, SHQ.

Testen bestemmer en persons humoristiske sans, og er bygget op omkring tre dimensioner, der til-sammen udgør en definition af humoristisk sans:

1) Den kognitive funktion handler om evnen til at forstå humor.

2) Den sociale dimension handler om, hvorvidt man trives sammen med morsomme mennesker.

3) Den affektive dimension handler om, hvor let man har ved at smile og le.

VIDSTE DU: 25. - 29 juni 2012 afholdes den årlige konference i International Society for Humor Studies (ISHS). I 2006 afholdtes konferencen i København. www.hnu.edu/ishs

17

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

DebataftenI april holdte Unge/Voksne gruppen, Raptus, i Distrikt Syd en debataften om religion og humor. Rikke Engrob var med til at forberede aftenen, hvor der blev vist tv-klip og diskuteret. Her kan du lade dig inspirere af spørgsmål og links.

Humor, leg og nytænkning hænger sammenIfølge lektor, Lotte Darsø, er humor og nytænkning tæt forbundet med hinanden. Hvis man er i en idéfase, er det vigtigt, at man kan lege med tingene og tør være fjollet. Måske dukker der pludseligt noget op, man kan bruge.

Når vi ler og leger, er vi primært aktive i den højre hjernehalvdel. Det er den del af hjernen, hvor de lyse ideer, kreativiteten og innovation også holder til. Det betyder altså, at mennesker, som inviteres over i højre side af hjernen, har de største chancer for at komme op med de nye ideer. Det gælder om, at foreningen får nye krea-tive ideer på bordet, som sikrer fremdrift og fremtid.

Man kan altså med fordel være bevidst om at bruge humor og leg, når man skal tænke nyt. Hvordan man gør det i praksis afhænger dog meget af situation og deltagere. Vigtigst af alt er dog at skabe en tryg ramme, hvor der er plads til humor og leg, og hvor alle kan være med!

Seks råd til humoristisk kommunikation1: Husk selvironien

Det kan være en god ide at ”starte med sig selv” før man gør sig sjov på andres bekostning. At kunne grine af sig selv, gør det lettere at grine med andre.

2: Humor er socialt

Latter sker næsten altid i selskab med andre. Før man springer ud som joker, skal man derfor forholde sig til, hvem man kommunikerer med. For at kunne grine af det samme forudsætter det nemlig fællesskab. Man skal have fælles viden for at fange pointen og fæl-les præmisser for at ville fange

pointen. Fælles værdier er påkræ-vet for at synes noget er sjovt.

3: Diskretionens kunst

Man kan opnå gode resultater ved at bruge humor i kommunikation. Dog skal man være sig bevidst om, hvad man gør, for man havner nemlig hurtigt på den forkerte side af stregen! Man kan overspille og underspille humor, og det er smart at underspille sin humor, især hvis kommunikationen er skriftlig.

4: Humor gør det lettere at huske

Intern kommunikation kan gøres

let, fri, og frem for alt nemmere at huske ved brug af humor. Det er bevist, at man bedre husker ting i forbindelse med latter.

5: Undgå ironi

Det er ikke altid klogt at benytte former som ironi og sarkasme. Det er langt fra alle, der synes, det er sjovt, og formen lægger op til misforståelser.

6: Hvad skal det gøre godt for?

Overvej hvad humoren skal opnå, og om der kan være andre end de tilsigtede virkninger. Humoren som virkemiddel fungerer bedst, når den

er inkluderende. Grænsen mellem god humor og mobning og udeluk-kelse er ikke ret bred. En god ide er at gøre sig bevidst om eventuelle ofre, og om det er hensigtsmæssigt at ramme dem med en god joke. Det er det ofte! Hvis man er sjov for at bringe nogen i bedre humør, skal man være opmærksom på at vrede mennesker ofte opfatter vittigheder så negativt som, det er muligt. På den anden side kan en velrettet humørkanon skyde igennem den sureste maske. Se flere råd på www.kommunikationogsprog.dk

• Hvad kan vi bruge humor til – generelt og i forhold til Religion?

• Hvor går grænsen mellem humor, hån og blasfemi? (Eksempel: Jesus-sandalerne, som blev fjernet fra markedet, fordi der var et billede af Jesus på sålen)

• Må man grine ad Gud eller kun med ham?• Er det okay at gøre grin med andre religioner?

(Eksempel: Muhammedtegningerne)• Nedbryder humor skel, eller øger det skel?• Er det kedeligt at være kristen, og har religiøse men-

nesker generelt ikke humor?• Har vi en fælles humor i KFUM og KFUK, som andre

ikke forstår?• Kan humoren noget, som ingen andre ting kan?

Kristen satan rock http://www.youtube.com/watch?v=8ExVUGgje_4Grin med Gud http://www.dr.dk/DR2/G/#/29177Jonatan Spang http://www.youtube.com/watch?v=LeI5ukwDWao

18

Humor som værn mod mobningPå fire år er antallet af børn, der bliver mobbet, halveret. Men tallet kan nedbringes yderligere, hvis voksne bliver bedre til at forstå humorens væsen. Ifølge psykolog Martin Führ kan børn nemlig bruge humor som værn mod mobbeangreb.• Humor spiller en central rolle for at skabe kontakter mellem mennesker

og som middel til at overvinde nederlag som eksempelvis mobning. Humor kan derfor opfattes som et socialt redskab.

• Mobning forudsætter, at barnet reagerer på en bestemt måde. Hvis bar-net svarer med humor, stopper mobningen, fordi virkningen udebliver.

• Husk, at der er forskel på mobning og drillerier. Mobning er en adfærd, der bevidst har til formål at såre eller ydmyge et andet menneske. Drillerier har til hensigt at skabe kontakt eller at prøve kræfter med selvhøjtidelige mennesker.

• Børn og voksne har forskellig humor, og derfor kan det være svært for de voksne at forstå, hvor børnene selv sætter grænsen mellem drillerier og mobning.

• Det er vigtigt ikke at slå ned på uskyldige drillerier. Derfor skal voksne være opmærksomme på at tyde børnenes signaler og forstå, at børn har forskellige grænser.

• Voksne tæt på børnene skal blive bedre til at tyde og forstå børns humor og selv bruge humor i arbejdet. På den måde kan vi lære børn at tilegne sig disse færdigheder.

• Undersøgelser viser, at kvindelige lærere oplever mobningens udbredelse som værende større, end mandlige lærere oplever det. Lærere generelt opfatter desuden mobning som langt mere udbredt end børnene selv. (dpu.dk)

John Cleeses bedste råd til at undgå en positiv arbejdskulturGiv aldrig opmuntringer. Så får medarbejderne bare idéer og begynder at stille spørgsmål.Forbyd al humor. Det truer din alvidenhed.

Betragt al humor som pjank og pjat. Humor er nedbrydende for dit oplæg, for det er den eneste måde, medarbejderne kan gøre opmærksom på deres modstand.

Giv humoren skylden for den modstand, din lederstil skaber. Så behøver du ikke at kritisere stilen.

Din ære er ikke noget at grine af.

Ram alle fejl ind. Husk, at ros gør folk kæphøje.

Slapper du af et øjeblik, kan du blive omringet af lykkelige, humoristiske og kreative medarbejdere, som du aldrig får kontrol over igen.

... rådene kan også bruges af foreningsformænd.

ØVELSE:

Undersøg humoren i foreningenAppreciative Inquiry (= værdsættende undersøgelse) er en metode, der handler om at værdsætte det, der virker, det vi gør godt i dag, det der giver os energi i hverdagen. Herudfra skal vi skabe drømmen om fremtiden som et positivt kompas, der kan give vores handlinger retning. AI kan bruges i mange sammenhænge - også til at undersøge humoren i din forening, for det skal være sjovt at være frivillig!

1) Den simpleste metode til at finde sjove oplevelser er at gå helt minutiøst baglæns fra nuet. Gå på jagt efter de 15 gennemsnitlige grin, du ifølge videnskaben har tilbage som en gennemsnitsvoksen. Hvornår grinede du, sidst du var i en foreningssammenhæng? Nå, ikke? Jamen så gå tilbage til sidste gang igen.

2) Find mindst fem gode grin og meget gerne flere.

3) Beskriv, hvad der fik dig til at le, også selvom du bare lo, fordi du blev smittet af den sociale latter.

4) Se godt på dine lattersituationer, og kig så efter, om du kan gen-skabe nogle af betingelserne.

5) Kig på dine beskrivelser, og uddrag nu mindst tre betingelser, som skaber grundlag for at vække din latter og din humoristiske sans. Skriv dem ned, og hæng dem gerne op.

Øvelsen er hentet fra bogen”Humor i ledelse” af Karen Marie Lillelund.

Redaktionen vil gerne udfordre dig til at sætte disse spørgsmål på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde eller ledermøde. Det er sikkert ikke noget, I har talt om før, og vi vil meget gerne høre, hvordan jeres snak gik, og om I fik noget ud af det. Skriv til markant@kfum-kfuk.dk, eller del en kommentar på

facebook.com/markantweb • Hvad er humor for dig? • Har vi en intern/fælles humor i foreningen/klubben/udvalget? • Hvad har intern/fælles humor af gavnlige virkninger - og hvad er bagsiden? • Kan humor bruges bevidst og positivt i foreningsarbejdet?

19

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Se hvordan Andreas Bo laver sine parodier på http://go.tv2.dk/articleunderholdning/

Markant har bedt KFUM og KFUKs underholdnings-eksperter om at videregive deres bedste råd, når det handler om underholdning.

Porren Peters råd a.k.a. Peter Jul Jakobsen

En meget væsentlig forskel på at lave under-holdning i foreninger og “ude i det fri” er, at der i foreningerne er masser af hjerteblod, og det skal man respektere.

#1: Hav respekt og forståelse for den kon-tekst, du ønsker at lave sjov med. Skal noget være sjovt, skal det have kant eller i det mindste udskille sig lidt fra normaliteten. For at lave sjov med noget eller nogen på en kærlig og respektfuld måde er det vigtigt at inkludere dig selv.

#2: Find noget med kant og flyt grænserne på en kærlig måde. Ellers så handler det bare om at give den gas! Gå hele vejen, og vær sikker på, at du ikke har mere tilbage i dig, når du går ned fra scenen.

#3: Gå helhjertet ind i det, og vær så ikke bange for at droppe noget undervejs, hvis du ikke kan holde momentum.

Farmer-Karstens råd a.k.a. Simon Sandfeld Nielsen

#1: Et underholdningsudvalg skal helst bestå af en flok gode venner. Det gør det meget nem-mere at danne en fælles forståelse i forhold til, hvad man vil lave, og hvad man synes er sjovt.

#2: Der skal helst være fuld gas på et show - altså et højt tempo. Så undgår man nemlig, at folk begynder at tænke for meget over, det de ser, og dermed når de ikke at forholde sig kritisk til showet.

#3: Et gennemgående tema eller nogle gennemgående karakterer på scenen. Hvis man er heldig at skabe en god historie på scenen med gen-nemgående karakter, kan det give et super fedt spil med publikum.

Gør-det-selv konsulentens råd – brug værkstedshumor!

Kim K er KFUM og KFUKs gør-det-selv konsulent og har inspireret organisationen, siden han blev ansat op mod stormødet i 2010.

#1: Mit bedste råd er som altid; JA I KAN. Hvis bare I tror på jeres idé til underholdning, så skal det nok holde.

#2: Hvis jeg sådan lige skal tænke ud af boksen, så er det også altid godt at have nogle sjove parykker og briller i sin værktøjskasse. Det fungerer altid!

#3: Det er også rigtig godt at bruge værkstedshumor, og hvis I slet ikke føler jer inspireret, så gå ud og byg en fuglekasse eller en garage – de bedste jokes kommer altid, mens man går og makker med et eller andet.

Simon Talbot:

Lav det I synes er sjovt!

Stand-up komikeren Simon Talbot op-trådte på TeenEvent i foråret, og Markant har spurgt ham, hvor-dan man underholder unge.

Hvad griner teenagere af?

Det nemmeste svar er: det samme som alle andre. En god joke er en god joke, men når det kommer til de yngste målgrupper, er der visse benspænd. Verdens bedste joke kan falde hårdt og brutalt til jorden foran 13-årige, hvis den indeholder referencer, de ikke forstår eller bare omhandler et tema, de ikke kan forholde sig til. Det kan være jokes om, hvordan det er at være i et langvarigt parforhold eller bare det fjollede ved at bruge mange penge på noget, man egentlig ikke havde brug for - det længste forhold, de har været i, er 2 måneder, og det dyreste, de har købt, er en kajkage. Min personlige erfaring er også, at fysisk comedy rammer yngre bedre. Ansigter, lyde, stemmer og sjove bevægelser kan underbygge en joke og ramme bredt, men unge bider sig fast i det i en højere grad - nok fordi det er så nemt afkodeligt og ikke kræver en bred referenceramme eller finpudset komisk sans, hvor man virkelig værdsætter en godt tænkt joke - det er bare sjovt, at man lyder som en dum amerikansk pige. Men oftest tror jeg, komikere undervurderer teenagere. De kan være med på overraskende mange jokes, nogle gange bliver man overrasket over, hvor meget de egentlig kan være med på “voksenhumor”.

Hvordan var det at optræde på TeenEvenT?

Det var helt fantastisk. Nogle gange kan det være svært at ramme efterskolealderen, da det er væ-sentligt sværere at fastholde deres opmærksomhed, men til det arrangement var det intet problem! Ofte har unge ikke den samme tålmodighed som et ældre publikum - og præmissen for joken kræver mere forklaring, da setuppet skal være udpenslet for, at de forstår punchlinen. Det kan være en dårlig kombina-tion af at skulle udpensle sin fortælling om, hvad en CT-scanner er, i kombination med at der ikke må gå for lang tid mellem grinene. Men til TeenEvenT var publikum fuldstæn-dig fokuseret fra start til slut, og det løftede stemningen i løbet af hele showet. Det var i det hele taget en super super fed oplevelse.

Hvad kan man bruge (seriøs) humor til?

Humor kan bruges til næsten alt. Som isbryder, stikpille eller bare generel sjov. Det kan bruges til at gøre farlige emner mindre farlige. Man kan løsne anspændt stemning i et lokale med en joke. Man kan punktere et akavet øjeblik. Humor er en social schweizerkniv.

Hvad er dit bedste råd til de grupper, som skal lave underholdning på vores festivals?

Lav det I synes er sjovt. Hvis I selv kan grine af det, er der nok noget i det!

Sjove tænder og parykker kan måske ikke gøre det alene, men hvis du står og mangler remedier til underholdningen, så kan det købes online på www.gag.dk

20

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Andagt: Har Gud humor?Ja da! Selvfølgelig har Gud humor. Er du no-gensinde blevet tysset på inde i kirken? Jeg er, men jeg tror mest, det er for de voksnes skyld, og ikke fordi Gud vil have, at man ikke lige må fortælle sidemanden en vittighed. En søndag var jeg til gudstjeneste, og min sidemand var faldet lidt i søvn under prædikenen. Et barn på bænken foran vendte sig om, så på ham og sagde højtlydt: ”Se far, manden sover!”. Måske ville Gud lige minde min sidemand om at høre efter, eller også så han bare en mulighed for at ruske lidt op i menigheden og få smilet frem. Gud kan bruge humoristiske metoder ind i mellem. Måske kender du historien om Jonas og hvalen? Gud gav Jonas en opgave, som han ikke havde lyst til at udføre, og derfor flygtede han ud på en båd for at komme væk fra Gud.

Pludselig blev der uvejr, og de andre folk på skibet blev enige om, at Gud måtte være vred på en af dem – og det ender med, at de smed Jonas over bords. Gud lod en stor fisk sluge Jo-nas, og først da Jonas efter 3 dage og 3 nætter bad Gud om tilgivelse og lovede at udføre op-gaven, lod Gud fisken spytte Jonas op på land igen. Beretningen ender med, at Jonas udfører opgaven, som Gud havde givet ham fra starten. Den måde, Gud bruger fisken som redskab på, er med til at vise, at Gud har humor. Hvorfor vil man ellers bruge en kæmpe fisk til at overbe-vise en mand om at gøre det, som man har befalet ham? Man får en følelse af, at Gud trak lidt på smilebåndet, da hvalen slugte Jonas. Jeg tror, at Gud har givet os latteren og lysten til at grine. Jeg tror også, Gud har givet os

humoren, og vi skal bruge den som et redskab til de sjove aftener, i krisesituationer og når man ønsker at muntre sin næste op.

Humor i forkyndelseNår man skal lave forkyndelse for børn og teenagere, kan det være et plus at inddrage humor – men hvor-dan gør man, og hvad bruger man det til? Markant videregiver hermed 2 erfarne festivalpræsters forstå-else og brug af humor.

Nicolaj Stubbe Hørlyck Teolog1. Hvad bidrager humor til?Humor kan skabe en god stemning, men kan også bruges til at sige noget meget vigtigt på en måde, så det bliver forstået og husket.

2. Hvordan bruger du humor?Jeg bruger humor til at løsne op i lidt kedelige eller anstrengte situationer.

3. Hvad skal man undgå?Man skal undgå at bruge humor til at komme uden om ting, som man ikke har lyst til at snakke om. Sarkasme og ironi er humor brugt på en forkert måde. Bonus: Hvad er det sjoveste sted i biblen?Jeg har altid synes, det er enormt morsomt, at Jesus driver en flok dæmo-ner ind i nogle svin (Lukas kap 8).

Hanne Jul Jakobsen Præst i Møllevangskirken Aarhus1. Hvad bidrager humor til?Når vi griner sammen, så sker der noget med vores forhold til hinanden. Paraderne falder, vi fatter sympati for hinanden og bliver mere modtage-lige for, at der også kan siges noget vigtigt.

2. Hvordan bruger du humor?Jeg bruger ofte selvironi og er idet hele taget meget opmærksom på aldrig at udstille én gruppe, uden jeg selv er inkluderet. Jeg kan godt lide at bruge ord og begreber i en overraskende sammenhæng, og synes det kan være sjovt at lave absurde broer mellem Jesu tid og vores tid. Jeg forsøger at være mig selv i forkyndelsen, og efter som jeg er skide sjov, så falder det mig ret naturligt at bruge humor.

3. Hvad skal man undgå?Dumme vittigheder, sjove hatte og at latterliggøre noget der er helligt for andre. Bonus: Hvad er det sjoveste sted i biblen?Kor 14,34: Kvinderne skal tie stille i forsamlingerne.

Man får en følelse af, at

Gud trak lidt på smilebåndet, da hvalen slugte Jonas.

21

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

”Den store Kurt bog”

af Erlend Loe, 2010

’Den store Kurt bog’ indeholder fi re underfundige fortællinger om truckføreren Kurt: ”Kurt: fi sken”, ”Kurt bliver grusom”, ”Kurt quo Vadis” og ”Kurtby”. Alle historierne er humoristiske og rummer en klar morale.

Historierne er skrevet, så de henvender sig til børn, men fordi de rummer “voksenproblemer”, er de også

rigtig underholdende og tankevækkende for den voksne læser. Bogen leverer en masse stof til eftertanke, og den åbner op for gode dialoger om livets store spørgsmål.

De fi re historier er tidligere udgivet hver for sig og skal ikke nødvendigvis læses i kronologisk rækkefølge.

Som oplæg til debat i klubben kan redaktionen anbefale historien ”Kurt-by”. Den handler om religiøse sekter og fanatisme og er en befriende og anderledes religionsparodi.

De fi re historier er desuden perfekte til højtlæsning for børn fra ca. 7 år.

“Sumobrødre”

af Morten Ramsland, 2010

Bogen handler om en fl ok drenge, der vokser op i et rækkehusmiljø i Odense i 1980’erne. Det er en tid før SFO’er og den slags, så drengene har rig mulighed for at lave ballade – som fx at spille tennis med levende frøer, kaste deres egen afføring ind i spasserens have og få og give tæsk i massevis.

Det lyder ikke umiddelbart morsomt, og det er måske også mere i et forsøg på at fi nde en grimasse, der kan passe, mens man læser, at man kommer til at grine, mens man krummer tæer over de barske drenge.

BESSIES BEDSTE DRAMEDY*

Fra min DVD-samling vil jeg anbe-fale to fantastiske fi lm. Du kommer ikke til at rulle rundt på gulvet af grin, for der er ikke tale om ren komedie, men komediedrama.

“Good Bye Lenin!”

Foregår i Østber-lin anno 1989. Mønstersociali-sten Frau Kerner bliver ramt af et

hjerteanfald og går i koma. Efter otte måneder vågner hun op til en helt ny verden, hvor muren er fal-det, og DDR er opløst. Hendes søn og datter tror, hun er for svag til at kunne kapere denne forandring, så de gør alt for at skærme moren fra virkeligheden. I familiens lejlighed, hvor moren er sengeliggende, genskabes DDRs storhedstid med fi ktive tv-udsendelser og erstat-ningskaffe, mens virkeligheden trænger sig på.

Den næste fi lm er måske lige lidt nicheagtig, men jeg kan godt lide den.

“Lars and the real girl”

handler om den menneskesky 30-årige lillebror Lars, som bor i sin brors garage. En dag dukker en

stor kasse op i indkørslen. Lars har købt en full size damedukke kaldet Bianca. Lars’ nye og vist også første kærlighed. Lars lever i et lille lokalt samfund, og snart bliver Bianca en accepteret del af sam-fundet. Hun får både job og travlt med diverse frivillige gøremål. Lars bliver senere forelsket i en kollega og bliver rådvild omkring, hvad han skal gøre med sit forhold til Bianca.

Besøg Storm P. Museet

Frederiksberg Runddel • 2000 Frederiksbergwww.stormp.dk

Storm P. var en personlighed, der om nogen kom til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. På museet møder du mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og fi nurlige univers.Frem til den 21. oktober kan du opleve åbningsudstillingen First Class! i museets nyrenoverede lokaler.

Se også traileren til First Class! udstillingen

http://www.youtube.com/watch?v=KRueXFwFHeU

ARTIKLER

Hvis du vil læse mere om humor, så er landets aviser et godt sted at starte. Kristeligt Dagblad har lavet en hel artikelserie om humor, og du kan altid bruge søgefunktionen, hvis du vil fi nde mere.

Det andet køn er ikke sjovt

Af Steffen McGhie | 29. juli 2011Humorforsker Martin Führ har fundet ud af, at humor bruges til at markere kønsforskelle, at Freud tog fejl, da han troede, børn ikke bruger humor til at klare livet – og at piger kun synes, bil-vitser er sjove, hvis de har en kæreste…

Læs mere på www.kristeligt-dagblad.dk/humor

Når humor bliver til hån

Af Lena Lee Thomsen og Dorthe Hein Løwendahl | 16. april 2005Gør det mere ondt, når der laves grin med religion, og hvor går grænsen? Kristeligt Dagblad har spurgt en række eksperter.

Læs mere på www.kristeligt-dagblad.dk/humor

Humor med et klogt ansigt

Morten Mikkelsen | 16. juni 2006HUMOR FOR ALVOR: En lang række psykologer, pædagoger og erhvervsfolk har i de senere år fået øjnene op for humorens gavnlige virkning på menneskets trivsel. Men denne virkning opnås kun, hvis overlægen, læreren eller chefen tør rette grinet mod sig selv. For humor er ikke bare at fortælle en vittighed – det er en måde at forholde sig til sig selv og verden på, fastslår psykologen Hans Vejleskov.

Læs mere på www.kristeligt-dagblad.dk/humor

Humor til regnvejrsdageSommerferielæsning, museumsbesøg og fi lm til regnvejrsdage

Bessie Rauff er udviklingskonsulent i KFUM og KFUK med ansvar for foreningsudvikling og kurser.

*Dramedy, også kendt som Comedy-drama eller stavet dramady, er en genre inden for TV, fi lm og teater, som består af nærmest lige dele alvorlig og humoristisk indhold.

22

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Gitte Berle

Gitte Berle er 25 år og læser psykologi. Hun har siddet i HB siden 2010.

Smil – KFUM og KFUKs bud på intern humor

Markant forsøger i hvert nummer at tage aktuelle spørgsmål i organisationen op med et medlem i KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse. I forbindelse med dette nummer har vi bedt Gitte Berle om at reflektere over humor i KFUM og KFUK.

Hovedbestyrelsen svarerNår et barn er 6-8 måneder, udvikler det forskellige adfærdsmekanismer, der indby-der til social kontakt. For eksempel udvikles det såkaldte sociale smil allerede i en alder af 3-4 måneder, og netop dette smil er med til at skabe en god kontakt mellem børn og forældre eller andre omsorgsgivende voksne. Denne kontakt og det tidlige tilknytningsforhold mellem børn og voksne har stor betydning for barnets fremtidige følelsesregulering, personlig-hed og sociale adfærd. Jeg tænker, at vi i KFUM og KFUK skal være med til at skabe god og nær-værende kontakt til vores børn, gode tilknyt-ningsforhold og et trygt socialt samvær. Vi skal smile til vores børn og unge, til hinanden og til os selv. Vi skal smile for at skabe og opretholde denne kontakt, fordi vi er glade for det samvær, vi har sammen, men i allerhøjeste grad fordi vi ikke kan lade vær!

Smil er et universelt fænomen. Det betyder, at alle i hele verden vil kunne aflæse et smilende ansigtsudtryk, om end det er smil og glimt i øjet, på læben eller i hele kroppen. Vi aflæser lynhurtigt kroppens signaler, når vi er sam-men med andre, vi forstår, om de er glade eller triste og spejler os i dem – sender de samme signaler tilbage. Denne kropsglæde er for mig at se noget af det vigtigste for en organisation, der arbejder for at gøre godt for og med børn og unge. Om vi har en særlig humor, en KFUM og KFUK humor, er ikke det vigtige her, nej tvært

imod er det essentielle, at alle mennesker kan smile, og at vi som organisation og som men-neskelige medlemmer af en større helhed kan fremme disse smil og denne glæde i hinanden. Glæden i dette budskab er, at det tilmed er utroligt enkelt – når selv de helt små børn kan, så kan vi, der er lidt ældre vel også.

Humor i HovedbestyrelsenSom mennesker besidder vi også alle evnen til at kunne se det morsomme i visse situa-tioner. Vi kender altså til den følelse, man får indeni, når man oplever noget morsomt. Også i hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK oplever vi til tider denne følelse. Denne rare følelse og må-ske endda en smule mavekrampe hvis vi giver slip på os selv og den ellers stramme tidsplan og mødestruktur og lader latteren komme til orde. Det kan være sjovt, faktisk rigtig sjovt, at deltage i hovedbestyrelsesmøderne. Ikke så meget fordi vi har en særlig udbygget og intern humor, men måske i højere grad fordi det føles en smule forbudt. Hovedbestyrelsesarbejde er jo seriøst arbejde, vi skal sikre økonomien for en organisation med godt 10.000 medlemmer og med utallige projekter, lokale foreninger og dagligt nye tiltag. Så vi skal vel være seriøse og alvorlige hele tiden? Det er lidt ligesom at sidde i kirken, til en klassisk koncert eller måske bare en normal dag i skolen – man ved, at man skal være stille, lytte efter, deltage seriøst og en-gageret, og at man bestemt ikke må grine. Det

er selvfølgelig altid, når der er allermest stille, at den sjove tanke dukker op og dermed altid endnu sværere at holde grinet tilbage, fordi det er så upassende og ville være så pinligt, hvis man fik et grineflip.

Hvis du overvejer at stille op til hovedbestyrel-sen til Landsmødet i november, skal du altså ikke frygte for hverken at møde en meget useriøs og intern humor eller for tørre og grav-alvorlige diskussioner. Du kan selv være med til at skabe smilet og glæden ude i korridorerne gennem dit kropssprog eller som en indre dejlig følelse eller mavefornemmelse – også når økonomien bliver gennemgået. Ligeså skal du heller ikke frygte en intern humor, hvis du ønsker at blive medlem af KFUM og KFUK. Det vigtigste for os er nemlig at bruge smilet til at skabe glade og nærværende tilhørsforhold og relationer – netop smilet, fordi det er noget alle mennesker kan forstå, noget hvorigennem alle mennesker kan være med.

Venlig hilsen

Gitte BerleMedlem af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

23

EKSPERTPaneletVisionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

”Nogle kastede en sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev jøde. Og så blev der stor opstan-delse.” – Kaja Sofi e, 9 år.

Citater fra bogen ”Jesus gik på vandet for ikke at få våde fødder” af Unni Lindell, Borgen 2001.

”Gud er statsminister i Himlen. Jesus er nok bare handelsminister.”– Hans

”En discipel er en, som går ud i verden og giver folk et slag, så de også bliver disciple.” – Bendik, 8 år

”Det er trist at være præst. Han skal grave folk ned eller putte dem i en ovn.” – Heidi Johanne, 6 år

”I meget gamle dage troede man på storken. Nu tror man på Gud.” – Julian, 7 år

”Jesus havde mange disciple – blandt andet de tre musketerer.”– Per Edward, 7 år

24

Du skal opbevare din næste som dig selv – Runa, 8 år

”Hvis Gud havde holdt, hvad han lovede om at lade alle børn komme til mig, så havde vi ikke haft brug for børnehaver.” – Nina, 9 år

”Først døde Jesus, men så ombestemte han sig og gik ud igen.” – Nicole, 5 år

”Kristne bruger ikke læbestift. Og så har de briller og går med højhalset sweater.” – Pernille, 7 år

”Gud skabte menneskene i sit billede. Så tog han rammen væk og slap dem løs.” – Ine, 7 år

Rasmus 14 årHvad, synes du, er god humor?Når man får andre folk til at grine af det. Synes du, der er forskel på god og seriøs humor?Det vil jeg ikke ligefrem sige. Man kan godt få nogen til at grine over noget, som ellers er ondt – fx kan man godt lave sjov med kræft , selvom det også kan være ondt at gøre grin med det. Er det i orden at lave grin med Gud?Ja, hvis man ikke tror på ham, er det i orden.

Er det ondt at lave sjov med Gud over for dem, der tror på ham?Nej, det vil jeg ikke ligefrem sige.

Victoria 13 årHvad, synes du, er god humor?God humor er, når man, uden at gøre folk fortræd eller såre folks følelser stadig kan få dem til at grine. Synes du, der er forskel på god og seriøs humor?Ja, jeg synes ikke, det er sjovt, når man kommer til at støde folk med sine meninger, så man skal passe på, hvad man siger. Nogle gange griner man med, uden at man synes, det er sjovt, så andre tror, at man selv er sej. Er det i orden at lave grin med Gud?Ja, men det kommer an på, om man er troende eller ej. Man skal passe på, hvornår man overtræder folks grænser, for det kan tit ende med at gå helt galt – fx med Muhammed-tegningerne.

”I England kalder de Gud for Lord. Og i Pakistan kalder de ham for Mustafa.” – Eirik, 7 år

Klumme

Svend Åge Madsen er forfatter og har skrevet adskillige bøger med sjove, mærkelige og sprudlende tekster. De handler om, hvad mennesker er, og hvordan de ser verden. Svend Åge Madsen har siden sin litterære debut i 1963 modtaget en række priser.

Hun havde et lyst sind, mens han altid frygtede den ulykke,

der snart ville indtræffe. Alligevel havde de et godt ægteskab,

hvor de delte alt, idet han forudså de mørke timer,

mindedes hun de lyse.

De døde på samme tid, ved en ulykke som han ikke havde forudset,

hvilket hun var lykkelig over lige til det sidste. Det kan forekomme uretfærdigt,

at de efter døden havnede hvert sit sted. Han, som allerede livet igennem havde set meget ondt i øjnene,

fi k plads i helvede. Mens hun, der havde levet et ubekymret liv, blev belønnet med det evige liv i himlen.

I hvert fald fandt hun det så urimeligt, at hun for første gang gik i rette med skæbnen,

hvorimod hans reaktion var et resigneret: Det tænkte jeg nok.

Hun klagede og fi k medhold i sin klage. Problemet var,

at nu var der én gang for alle afsat de to pladser til dem – én oppe og én nede.

Et forhold som ikke stod til at ændre. Det er i orden,

sagde hun af sit lyse sind. Lad os da dele de to pladser,

sådan som vi delte alt på jorden.

Sådan blev det nu indrettet, at hun og han hveranden dag indtog den attraktive plads i himlen

og hveranden dag måtte gennemgå helvedes kvaler. Men uretfærdigheden fortsatte.

For de dage hun måtte tilbringe i helvede, glædede hun sig og trøstede sig med, at næste dag ville alt blive godt.

Mens han på sine dage i himlen led alle kvaler og uafbrudt mumlede: I morgen går det ad helvede til.

Svend Åge Madsen: Den letsindige og den tungsindige

25

26

Underholdning for børn og ungeBilleder fra Ung Uge 2007 og 2010 og Børnefestival 2010 og 2012.

Se flere billeder på www.flickr.com/photos/kfumogkfuk

27

Bruno Rasmussen er sognepræst i Nærum, foredragsholder og forfatter. Han har bl.a. skrevet andagtsbøger, som er brugt i KFUM og KFUK.

Humor er et vidt begreb. Det, som er morsomt for nogen, er det ikke for andre. Der er stilfærdig og underfundig humor. Der er lune replikker og munter ironi. Men der er også vittig-heder, man griner af. Der er sarkasme, der er ondsindet bid i. Hvis man spørger, om man kan bruge humor i forkyndel-sen, vil jeg uden videre sige ”ja”. Men det er ikke en hvilken som helst humor, man kan bruge. Jeg tror, man skal holde sig til stilfærdig humor, men den skal ikke være uden bid. Det er vigtigt at overveje, hvad man vil med humoren. Er det for at få folk til at grine? Så lad være. Er det for at for at bevise, at man er sjov og frisk? Så lad være. Men bruger man humoren til at sætte forkyndelsen i relief? Bruger man humoren til at fremhæve en vigtig pointe? Så bare kom i gang. Humor må aldrig tage alvoren ud af forkyndelsen. Humoren skal derimod gøre alvoren alvorlig. Fokus skal al-drig rettes mod humoren eller den, der benytter sig af den. Fokus skal rettes mod forkyndelsens centrum. Forbereder man forkyndelse, skal man ikke overveje, om man kan sige noget sjovt. Man skal overveje, hvad det er, der skal forkyndes. Kommer man så i den forbindelse i tanke om en munter bemærkning, der har noget med sagen at gøre, kan humoren spille en vigtig rolle (men det er vel at mærke en birolle). Jeg vil gerne advare mod vittigheder - også dem, der har med kirke og kristendom at gøre. Eksempelvis kan vittigheder fra “Skænk dobbelt op til hende ved stakittet” af Lars Tjalve og fra ”Replikker og pointer” af Johannes Møllehave sagtens bruges til at more sig over, men i forkyndelsen har de intet at gøre.

Forkyndelse skal ikke være underholdene for enhver pris, men måske kan budskabet ind imellem hjælpes på vej af en munter bemærkning. Sognepræst Bruno Rasmussen reflekterer over og eksemplificerer humor i forkyndelsen.

28

Johannes MøllehaveJohannes Møllehave er en munter mand, men det er sjældent, han benytter sig af humor i sine prædikener. Det hænder, han citerer Benny Andersen eller Storm P., som jeg også selv af og til gør, og så

hænder det, han får nogen til at trække på smilebåndet, når han for eksempel siger:

En mand sagde engang:

’Min forstand hindrer mig i at tro.’ Hans kone sagde: ’Nå, men det er da en meget lille forhindring.’(Side 231 i Møllehave: Hvor kærlighed bor)eller:

”En 16-årig skrev til en damebrevkasse: ‘Kære Damebrevkasse. Jeg er 16 år - hvad skal jeg gøre?’… Det er jo henrivende.” (s. 393 i samme) … og så spinder han en ende over, hvad man skal gøre, hvis man er 32, 45, 56, 72 eller 81.

Benny AndersenMange af Benny Andersens digte og sange rummer en stilfærdig humor. Det sker for eksempel i digtet ”Diæt”, hvor han med munter ironi opremser en

masse ting, der er farlige:

”Rejer gi’r tørre hornhinderfedt giver filipenser …flæsk er ikke godt for hjertet,fisk er ikke godt for slagteren,kylling er ikke godt for kyllingen … osv.”Og digtet slutter:”… livet er usundthapshapshaps.”En glimrende anledning til at få sagt noget om livsappetit og om livsmod - og noget om at vi ikke skal lade frygten lamme os. I en af Svantes viser står der: ”Her står jeg og stirrer mod Sveriges kystog længes mod højere bjerge,mit hjerte tripper og basker af lysttil at ta’ med den første færgeog glemme alt det onde i lyse birkelunde,hvor unge piger ler,men jeg må blive her,for ellers bli’r jeg søsyg.”

Mon ikke mange morer sig indvendigt over sidste linje. Citatet kunne for eksempel danne udgangspunkt for at sige noget om lignelsen om de betroede talenter. Andre eksempler i samme genre kan man finde hos Piet Hein og Halfdan Rasmussen.

Storm P.

Storm P. er også underfundig. Der er mas-ser af stof til eftertanke i hans tekster. Jeg har selv citeret ham i et par prædikener om næstekærlighed:

”En velnæret herre, der er på vej ud af et tog i Korsør, henvender sig til en spinkel mand på perronen og udbryder: ’Det lyk-kedes mig heldigvis at finde en siddeplads i toget til Korsør.’ Den spinkle svarer: ’Jeg ved det godt. Det var mig, De sad på.”

Man kan more sig, men det gipper vel samti-digt i os. Der er bid i replikkerne.

”På en anden tegning ser man to mænd. Den ene lægger venligt sine hænder på den anden mands skuldre og siger: ’Kære ven, det går nok alt sammen, husk, vi er alle i hver sin båd.”

Mere munter er tonen i f.eks.

Nu står solen op. –

Ja, tænk at den giderog ”Livet er svært, men matematik er svæ-rere.” Der er masser af stof til forkyndelse.

Bemærkninger man selv har hørtMan kan naturligvis også bruge bemærkninger, man selv har hørt og moret sig over. Men man må aldrig udlevere nogen. Til tider bruger jeg i en prædiken noget, jeg har oplevet med konfirmander eller med børn. I en prædiken om frimodighed fortalte jeg:

”En dag lagde jeg i konfirmandundervisningen mærke til et par drenge, der sad og vred arm med hinanden under bordet. Det generede ikke no-gen, så jeg lod være med at kommentere det, men da de blev ved, og det begyndte at give uro, gik jeg ned til dem og sagde: ’Holder I op af jer selv, eller er jeg nødt til at skælde jer ud?’ Så rankede den ene ryggen. Løf-tede sit hoved. Så mig i øjnene og sagde: ’Det er min fødselsdag i dag’. Det blev for mig et eksempel på, hvad kristen frimodighed er: At man ikke forsvarer sig. At man ikke forklarer sig, men frejdigt og frimodigt ser tilvæ-relsen i øjnene. – Det er naturligvis ikke hver dag, man har fødselsdag.

Men som kristen kan man hver dag ranke sin ryg, løfte sit hoved og sige: Jeg er døbt. Jeg er kristen, og jeg tilhører Gud. Han har taget mig i favn, og Han slipper mig aldrig igen.

Og i en adventsprædiken om håb har jeg fortalt:”For nogle år siden var der gudstjeneste i kirken med børn fra en børne-have. Der blev talt om advent og om adventskrans. Der blev talt om, at der skulle gran på, og som én af børnene sagde, ’der skal også være kogler’. Mens jeg så talte videre om noget andet, hørte man en tydelig røst: ’ der skal også være kogler i redningskransen’. – Adventskrans blev til rednings-krans, og den misforståelse - eller hvad det nu var – rummer en glimrende forståelse af, at advent har med frelse og med redning at gøre.” Vil man bruge humor i forkyndelsen må man selv gå på opdagelse hos diverse forfattere og i sit eget liv.

29

HVAD NU HVIS...?

30

Seriøse fjollerier er et hit i hele norden

Seriøse fjollerier

Af Helle Elmholdt

Det hele startede i Lemvig i 2007, hvor en gruppe ildsjæle forvandlede foreningsbygnin-gen til et fantasifuldt hus med plads til fjolleri, sang, leg og læring.

”Gennem Tante Andante kan vi møde børn og unge, der hvor de er med krop, sjæl og ånd”, fortæller Elin Knudsen, som har været med siden opstarten, og stadig er ansat i rollen som Tante Andante i Lemvig.

Gennem årene har Elin haft succes med at formidle mange seriøse budskaber for børn. Hemmeligheden er at formidle gennem sang, leg, dans og skøre rekvisitter. ”Man må ikke være bange for at være fjollet og bruge humor, selvom det gælder seriøse emner”, fortæller Elin, der er overbevis om, at denne opskrift er baggrunden for konceptets popularitet.

Humor skaber opmærksomhed”Jeg oplever, at humor er vigtigt i arbejdet med børn. Man får deres umiddelbare opmærksom-hed, og de er utrolig tillidsfulde, når man gider lege og være sjov sammen med dem”, siger Elin, der ikke er bleg for at gå gennem byen og trutte i en tragt iført stribede strømper, mamelukker.

”Når jeg fortæller bibelhistorier og laver gudstjenester for børn tænker jeg altid meget konkret. Hvad står der i fortællingerne? Kan jeg bruge rekvisitter? Og kan børnene og jeg på en eller anden måde gøre teksten lidt mere levende?”.

Eksempelvis kan børnene få lov at ligge i hæn-gekøjer, når historien om den lamme mand skal fortælles, og når det handler om Noas ark, hiver Tante Andante et helt arsenal af tøjdyr frem.

Finurligheder og svære fortællingerDer er mange fortællinger i Bibelen, som er vanskelige at forstå når man er barn. Kristi him-melfart er en af de historier.

”Det har undret mig og mange børn, at han bare med sådan en fart for til himmels. Men så slog det mig at Gud jo nok har brugt; Bombemarie, Granatsofi e, Raketchristoffor og Knaldekaj”, for-tæller Elin med stor indlevelse, og det er tydeligt, at der er mange fl ere fi nurligheder hvor de kom-mer fra. Finurligheder, der er med til at gøre de svære fortællinger mere levende for børn.

Elin forklarer, at humoren ofte ligger i sproget, og på dette område henter Tante Andante inspiration fra Halfdan Rasmussens tekster, der

er fulde af humor og det uventede. ”Man over-raskes af en dobbeltforståelse og kan ikke lade være med at grine eller blive overrasket over en ny medbetydning”.

Fjollerier er også for voksneForuden de otte Tante Andante huse i Danmark, så har både Norge og Sverige taget imod kon-ceptet. Dette havde ikke været muligt uden de mange ildsjæle fortæller Elin, og forklarer hvor-for så mange voksne har lyst til at beskæftige sig med fjollerier.

”Det er sundt at grine – det letter brystet, får skuldrene lidt ned og åbnet ansigtet. Vi får øje på hinanden og glemmer os selv. Og måske får vi gode ideer til hvad som helst”.

Elin fortæller også, at det er motiverende, at Tante Andante-konceptet giver mulighed for at formidle kristendommen til mennesker, som ikke normalt kommer i kirken. Elin understreger dog også, at det i lige så høj grad handler om at skabe et sted, hvor børn og voksne er glade for at være. ”Det er jo også en form for forkyn-delse”, forklarer Elin og henviser til citatet af Grundtvig; Menneske først, kristen så.

JUNI 2020

KFUK og KFUM i Norge åbner den 20. august 2020 sit andet Tante Andante hus. Konceptet er hentet fra Danmark, hvor man i otte Danske byer kan besøge Tante Andante huse.

Tante Andante og venner af husetTante Andantes fi gur er ligesom Askefi s, Charles og Charlotte hentet fra ”Tante Andante”, af Halfdan Rasmussen:“Tante Andante er gammel og gråog tante Andante har rynker.Tante Andante har gigt i sin tå og ondt i sin hals når hun synker.Alligevel er hun i perlehumørog elsker at fjase og fjante.Hun spiller trompet så det kribler og klørog danser så ofte hun kan det.”

Askefi sDet er en udbredt misforståelse, at de største danske gasfelter ligger ude i Nordsøen, – det største gasfelt ligger faktisk inde i Askefi s. Askefi s kan nemlig slå verdens kraftigste prutter. Det er ikke ret længe siden Askefi s slog en prut der var så kraftig at en vulkan på Island gik i udbrud.

Charles og Charlotte“Charles og Charlotte med de sorte negle Købte hver en potte og tog ud at sejle. Charles faldt i vandet. Charlotte gik på grund…Nu sidder de på potte i Charlottenpottenlund”

Flere fantastiske fi gurerDer er mange fl ere fantasiske fi gurer i Tante Andante universet. Nogle er inspireret af børnerim og –fortællinger, andre er opfundet af frivillige omkring projekterne.

I Tante Andantes hus i Lemvig kan man blandt andet møde: Tante Bastian, Professor Virvar, Kvinkelinkefuglen, Tante Skovmus, Fætter Fandango, Finn Holger, Frøken Sonne

HVAD NUHVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke eksperiment, som du vil

kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt,

udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

Tante Andante ordbogGladministration: Kortor

Forstyrrelse: Bestyrelse

Sindssyg-sizer: Synthesizer

31

Bag om Tante Andante Formålet med Tante Andante projekterne er, at møde børn og voksne med den nordiske bør-nelitteratur såvel som med de kristne fortællinger, kulturen og værdierne på en fordomsfri og nærværende måde.

Idéen bag konceptet er, at børn skal lære og udvikle sig gennem sang, musik, fantasi og fællesskab.

Det første Tante Andante Hus åbnede i 2007 i Lemvig.

HuseneTante Andante huset er et hus med plads til fantasi og sjov. Her kan man være sammen og synge, lege og lave skægge aktiviteter. I huset kan man møde Tante Andante, Askefi s og mange fl ere fi gurer. Man kan gå på opdagelse i de mange fantasifulde rum. Og man må altid gå i alle skabe og skuffer og se hvad den skøre familie har i deres gemmer!

Tante Andante i kirken og skolenFigurerne tager også ud af huset, og samar-bejder med kirker om børnegudstjenester, musicals og happenings på gaden. I sko-lerne biddrager Tante Andante med ander-ledes indslag til såvel dansk, musik som kristendomsundervisningen.

I Tante Andantes hus i Lemvig kan man blandt andet møde: Tante Bastian, Professor Virvar, Kvinkelinkefuglen, Tante Skovmus, Fætter Fandango, Finn Holger, Frøken Sonne

Tante Andante i kirken og skolen

Læs mere om Tante Andante på tanteandante.gominisite.dk

Israel med dansk rejseleder i 2012

Singlerejser, for dig der rejser alene, med dansk rejseleder i 2012

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

21/09 Israel, Ægypten og Jordan , 12 dage. Rejseledere: Birgitte Thyssen og Poul M. Petersen 17.995 kr.21/09 Israel / Palæstina og Jordan, 11 dage. Rejseledere: Jørgen D. Bjerrum og Trine K. Kernel 15.995 kr.05/10 Den store rundrejse, 11 dage. Rejseledere: Aksel Poulsen og Tina Damholt 14.995 kr.26/10 Det bibelske land, 8 dage. Rejseleder: Jens Henrik Kristiansen 14.995 kr.02/11 Rundrejse, 8 dage. KFUM og KFUK. Rejseledere: Kirsten Bak, Sidsel Bach og Lars Mogensen 11.995 kr.05/11 Rundrejse i Det Hellige Land, 7 dage. Rejseleder: Paul Møller 11.995 kr.

06/03 Højskoledage i troens og kampens land, 11 dage. Rejseleder: Mogens Hansen 15.995 kr.25/03 Påskerejsen, 9 dage. Rejseledere: Birgitte Thyssen og Poul M. Petersen 14.995 kr.19/04 Det bibelske land, 8 dage. Y’s Men’s. Rejseledere: Carl Hertz-Jensen og Anne Marie Hertz-Jensen. 13.295 kr.03/05 Det bibelske land, 8 dage. Rejseleder: Arndt Jessen Hansen 13.295 kr.20/09 Det bibelske land, 8 dage. Rejseledere: Birgitte Thyssen og Poul M. Petersen 13.295 kr.11/10 Israel er også for børnefamilier, 8 dage. Rejseleder: Anders-Christian Jacobsen 13.295 kr.

24/06 Portugal, 7 dage. Rejseleder: Lene Margård Pedersen UDSOLGT 8.995 kr.02/09 Kreta, 8 dage. Rejseleder: Christine Krüger Hansen 8.995 kr.02/10 Toscana, 6 dage. Rejseleder: Lis Ladefoged 8.995 kr.

04/05 Portugal, 7 dage. Rejseleder: Lene Margård Pedersen 8.995 kr.20/05 Toscana, 6 dage. Rejseleder: Lis Ladefoged 8.995 kr.

Rejs og støt et godt formål!

Unitas Rejser er ejet af KFUM og KFUK, og vores overskud går til arbejdet blandt børn og unge i Danmark. Det er vi hos Unitas Rejser både stolte af og bevidste om!

Et kig i rejsekalenderen...

... og i 2013

... og i 2013

Bemærk!KFUM og KFUK Israel rejse 2/11 2012

Y’s Men’s Israel rejse 19/4 2013

FælLesSkab + FRirumMed fugtigt hår efter en morgentur i svømmehallen spiser du dine havregryn sammen med 80 andre elever.

I sludrer lidt om kajaksejladsen på Silkeborgsøerne, imens I lader op til diskussion i filosofi. Senere skal du i musikstudiet.

Inden aftenens fest når dine tanker at strejfe kunstrejsen til Kenya og politik-linjens tur til Kina – vil du med?

FRILUFTSLIV (Norge, New Zealand, Canada)MUSIK (New York og Memphis/New Orleans, USA)POLITIK (USA og Kina)ARTSTUDIO (Kenya)U-LAND (Uganda og Ghana) + 30 andre fag

EFTERÅR2012 18 uger fra 16. augustFORÅR2013 21 uger fra 6. januar

SILKEBORGHOJSKOLE.DK.TLF86822933

øredøv endeoprettet på imb

psssstto nye

linjer

vindden nye ipad og hør om de fede tiltag

SmS ”imB” til 1910 det koSter 0 kr. + alm. SmS- takSt. Vinderen får BeSked 1. aug.

imb.dk

APPETIZER

11-05-2012_MARKANT.indd 1 5/22/12 10:40

TEMA

SANG

TING

VARIGHED

BØN

| 1alTING har sin tid

Forkyndelse for børn med aktiviteter til hoved, hænder og fødder

alTING har sin tid...

alTING har sin tid...– sanselig fokyndelse for børn

Materialet er sendt til alle kon-taktpersoner på børneområdet, og kan også downloades på hjemmesiden.

I kan få fl ere eksemplarer til-sendt mod betaling af print og porto – for nærmere informa-tion. Kontakt Pernille på lands-kontoret, 3614 1540 eller pl@kfum-kfuk.dk

– sanselig fokyndelse for børn

Materialet er sendt til alle kon-

”alTING har sin tid”

er et forkyndelses-

materiale for børn

mellem 6 og 12 år.

Få mere info om Landsmødet på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde 16.-18. november 2012 på Best Western Nyborg Strand. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til Hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet, dvs. fredag den 12. oktober 2012 (gerne senest 9. oktober af hensyn til HB-møde 11. oktober).

KFUM og KFUK i Danmark • Hovedbestyrelsen

Program for LM2012Fredag18.00 Ankomst

og indkvartering19.00 Landsmødet åbnes

Dagsorden22.00 Knirkerevyen23.30 Natmad

(denne gang inkl. i prisen)

Lørdag07.00 Morgenmad09.00 Morgensang09.15 Præsentation af

HB-kandidaterne09.45 Foredrag11.00 Dagsorden 12.15 Frokost13.30 Dagsorden 17.15 Workshops

– se mulighederne på hjemmesiden

19.00 Olfertfest22.00 Natcaféer

Søndag07.00 Morgenmad09.00 Gudstjeneste

på Nyborg Strand10.15 Dagsorden12.30 Frokost13.30 Dagsorden15.00 Landsmødet slutter

(seneste tidspunkt)

Tidsfrister for LM2012august - oktoberPræsentation af HB-kandidater lægges på hjemmesiden, efterhånden som de opstilles.12.10.2012 Sidste frist for indsendelse af forslag til dagsorden, herunder forslag til kandidater til Hovedbestyrelsen. (Bedes dog indsendt senest 09.10. af hensyn til HB-møde 11.10).Sidste frist for tilmelding til LM2012.16.10.2012 Dagsorden og bilag lægges på www.kfum-kfuk.dk/lm201216.11.2012 kl. 19.00: Landsmødet begynder.kl. 23.30: Sidste frist for aflevering af æn-dringsforslag samt forslag til udtalelser og resolutioner.

Landsmøde 2012

Fremtidens KFUM og KFUK – sovepude eller en drøm af en forening?Fremtiden for KFUM og KFUK har været på dagsordenen, siden FremtidsForums rapport udkom i novem-ber 2011. nu skal der tages vigtige beslutninger, så kom og vær med til drøftelser og afgørelser.

Fredag den 16. november kl. 19.00 slår nyborg Strand dørene op til en festlig weekend. da starter nemlig KFUM og KFUKs Landsmøde 2012. Landsmødet varer frem til søndag den 18. november kl. 15.00.

InspirationLandsmødet er en rigtig god anledning til at lade sig inspirere, oplyse, overraske og underholde. Til at møde nye og gamle venner og mærke gejsten i vores bevægelse. Til at diskutere visioner, tro, fremtid, kristendom og

meget andet. Og til at hente nye idéer og tanker med hjem.

For alleLandsmødet er for både de valgte delegerede og for alle andre, der har lyst til at være med som deltagere i mødet. Alle har taleret!

Der vil også denne gang være særligt fokus på de unge (13-19 årige). Gør derfor en indsat for at få dem med på landsmødet!

BeslutningerLandsmødet er KFUM og KFUKs øverste beslut-tende forsamling, hvor de lokale foreningers

delegerede bestemmer, hvad der skal ske i bevægelsen de næste to-fire år.

Det er nemt at stille forslag – se meget mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

På LM2012 skal vi både lægge strategi for fremtiden og vælge medlemmer til Hovedbesty-relsen, der skal føre strategien ud i organisa-tionen. Overvej om du selv eller en anden i din forening skal stille op til HB. Du kan læse mere om, hvad det vil sige at sidde i HB på hjemmesi-den. Opstilling sker også via hjemmesiden.

Knirkerevyen skaber stor opstandelseDet kirkelige landskab kommer til at stå for skud, når Knirkerevyen fredag aften spider folkekirken, præsterne og den kirkelige verden i øvrigt. Se mere på www.knirkerevyen.dk

YMCAs generalsekretær taler på LandsmødetJohan Vilhelm Eltvik, der er generalsekretær for KFUMs verdensfor-bund, vil tale om relevans som er et begreb, verdensbevægelsen ar-bejder strategisk med. Johan Vilhelm Eltvik er født i Norge og startede sin karriere i Ten Sing. Han er også initiativtageren til YMCA Europe festivalen i Prag.

Pris og betalingPrisen for deltagelse på Landsmødet er 1.300 eller 1.995 kr. afhængig af overnatningsform. (Der er kun få billige overnatningspladser. De fordeles efter princippet først-til-mølle). Prisen dækker fuld forplejning, overnatning på værelse og mødeudgifter.

Faktura sendes til din foreningens kasserer. Spørg på forhånd din forening, om deltagelse på Landsmødet helt eller delvist dækkes.

TilmeldingTilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding allerede nu (senest 12/10 2012).

Vigtigt valg til HovedbestyrelsenHB skal have ny formand, ny kasserer og flere øvrige medlemmer. Stil op eller prik til andre. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Ny pris uddeles for første gangIndstil personer, grupper eller foreninger til Olfertprisen. Send dit forslag sammen med en kort begrundelse til olfert@kfum-kfuk.dk senest 1. oktober.

Find de fire kategorier på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

35 34

Få mere info om Landsmødet på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde 16.-18. november 2012 på Best Western Nyborg Strand. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til Hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet, dvs. fredag den 12. oktober 2012 (gerne senest 9. oktober af hensyn til HB-møde 11. oktober).

KFUM og KFUK i Danmark • Hovedbestyrelsen

Program for LM2012Fredag18.00 Ankomst

og indkvartering19.00 Landsmødet åbnes

Dagsorden22.00 Knirkerevyen23.30 Natmad

(denne gang inkl. i prisen)

Lørdag07.00 Morgenmad09.00 Morgensang09.15 Præsentation af

HB-kandidaterne09.45 Foredrag11.00 Dagsorden 12.15 Frokost13.30 Dagsorden 17.15 Workshops

– se mulighederne på hjemmesiden

19.00 Olfertfest22.00 Natcaféer

Søndag07.00 Morgenmad09.00 Gudstjeneste

på Nyborg Strand10.15 Dagsorden12.30 Frokost13.30 Dagsorden15.00 Landsmødet slutter

(seneste tidspunkt)

Tidsfrister for LM2012august - oktoberPræsentation af HB-kandidater lægges på hjemmesiden, efterhånden som de opstilles.12.10.2012 Sidste frist for indsendelse af forslag til dagsorden, herunder forslag til kandidater til Hovedbestyrelsen. (Bedes dog indsendt senest 09.10. af hensyn til HB-møde 11.10).Sidste frist for tilmelding til LM2012.16.10.2012 Dagsorden og bilag lægges på www.kfum-kfuk.dk/lm201216.11.2012 kl. 19.00: Landsmødet begynder.kl. 23.30: Sidste frist for aflevering af æn-dringsforslag samt forslag til udtalelser og resolutioner.

Landsmøde 2012

Fremtidens KFUM og KFUK – sovepude eller en drøm af en forening?Fremtiden for KFUM og KFUK har været på dagsordenen, siden FremtidsForums rapport udkom i novem-ber 2011. nu skal der tages vigtige beslutninger, så kom og vær med til drøftelser og afgørelser.

Fredag den 16. november kl. 19.00 slår nyborg Strand dørene op til en festlig weekend. da starter nemlig KFUM og KFUKs Landsmøde 2012. Landsmødet varer frem til søndag den 18. november kl. 15.00.

InspirationLandsmødet er en rigtig god anledning til at lade sig inspirere, oplyse, overraske og underholde. Til at møde nye og gamle venner og mærke gejsten i vores bevægelse. Til at diskutere visioner, tro, fremtid, kristendom og

meget andet. Og til at hente nye idéer og tanker med hjem.

For alleLandsmødet er for både de valgte delegerede og for alle andre, der har lyst til at være med som deltagere i mødet. Alle har taleret!

Der vil også denne gang være særligt fokus på de unge (13-19 årige). Gør derfor en indsat for at få dem med på landsmødet!

BeslutningerLandsmødet er KFUM og KFUKs øverste beslut-tende forsamling, hvor de lokale foreningers

delegerede bestemmer, hvad der skal ske i bevægelsen de næste to-fire år.

Det er nemt at stille forslag – se meget mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

På LM2012 skal vi både lægge strategi for fremtiden og vælge medlemmer til Hovedbesty-relsen, der skal føre strategien ud i organisa-tionen. Overvej om du selv eller en anden i din forening skal stille op til HB. Du kan læse mere om, hvad det vil sige at sidde i HB på hjemmesi-den. Opstilling sker også via hjemmesiden.

Knirkerevyen skaber stor opstandelseDet kirkelige landskab kommer til at stå for skud, når Knirkerevyen fredag aften spider folkekirken, præsterne og den kirkelige verden i øvrigt. Se mere på www.knirkerevyen.dk

YMCAs generalsekretær taler på LandsmødetJohan Vilhelm Eltvik, der er generalsekretær for KFUMs verdensfor-bund, vil tale om relevans som er et begreb, verdensbevægelsen ar-bejder strategisk med. Johan Vilhelm Eltvik er født i Norge og startede sin karriere i Ten Sing. Han er også initiativtageren til YMCA Europe festivalen i Prag.

Pris og betalingPrisen for deltagelse på Landsmødet er 1.300 eller 1.995 kr. afhængig af overnatningsform. (Der er kun få billige overnatningspladser. De fordeles efter princippet først-til-mølle). Prisen dækker fuld forplejning, overnatning på værelse og mødeudgifter.

Faktura sendes til din foreningens kasserer. Spørg på forhånd din forening, om deltagelse på Landsmødet helt eller delvist dækkes.

TilmeldingTilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding allerede nu (senest 12/10 2012).

Vigtigt valg til HovedbestyrelsenHB skal have ny formand, ny kasserer og flere øvrige medlemmer. Stil op eller prik til andre. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Ny pris uddeles for første gangIndstil personer, grupper eller foreninger til Olfertprisen. Send dit forslag sammen med en kort begrundelse til olfert@kfum-kfuk.dk senest 1. oktober.

Find de fire kategorier på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

35 34

Afs

en

de

r: K

FUM

og

KFUK

i D

anm

ark

· Val

by L

angg

ade

19 ·

2500

Val

by

ID-nr. 46678SMP

Landsmøde Fremtiden. Beslutninger. Fællesskab.

Fremtidens KFUM og KFUK

En sovepude eller en drøm af en forening?

Tag med for første gangLandsmødet er for alle! Giv dig selv en stor oplevelse

Mød YMCAVerdensbevægelsen generalsekretær taler på mødet om ”Relevans”.

Landsmøde