Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

• fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten)– hvis matriklens grænse på kort m.v. fastlægges afvigende fra ejen-domsgrænsen

(grænsen er forandret), SKAL DET TYDELIGGØRES

• redegøre for de matrikulære arealforandringer (forandrede og nye skel)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Formålet

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj


• både nye og eksisterende skel• også selv om skellet ikke fastlægges i forbindelse med en

matrikulær sag

Markarbejdet

Skelfastlæggelse er matrikulært arbejde (UL § 13, stk. 1) og må derfor kun udføres af beskikkede landinspektører

• afmærkning• indmåling eller ved• skelkonstatering (vurdering af skellets rette placering)

Bestemmelserne i BMA omfatter:

og i den forbindelse må parterne inddrages jf. BMA § 4


Ved ”fastlæggelse” (BMA. ”afsætning”) af skel forstås (jf. VMA afsn. 7.1), at skels beliggenhed fastslås ved

efter markarbejde


• det registrerede skel skal fastlægges (jf. UL § 34) medmindre• grænsen i marken udgør ejendomsgrænsen (matriklens data er

forkerte) , eller• måloplysninsgerne er for dårlige (unøjagtige)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Eller udtrykt anderledes: Først når det er konstateret

Udgangspunktet er klart:

• at grænsen ikke er forandret eller• at en forandret grænse ikke er skel, eller ønskes fastholdt

som ejendomsgrænse

kan den registrerede grænse fastlægges som skel.

Forholdene i marken må derfor altid undersøges/vurderes



• fælleshegn - midte• egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd• hegn mod offentlig vej - ensidigt (?)• hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?)• hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside• hegn mod udskilt offentlig vej/jernbane - hævdsregel suspenderet

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Formodningsregler


Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Søterritoriet

Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.)

ejendomsgrænse land

strandbredhavstok

forstrandlaveste dagl. vandst. (ebbe)

middelvandstand

højeste daglige vandstand (flod)

lavest mulige vandstand

søterritoriet

Tidevand vedGrenå: ca. 30 cmKorsør: ca. 15 cmÆrø: < 10 cmAabenraa: få cm



Skelfastlæggelse

Grænsen mod søterritoriet


havstokken

hdv: ejendomsgrænsen

strandbred

land


Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer

Umatrikulerede søer

7a9f

13cNB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse

Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet (VL § 19, stk. 1)


§ 19, stk. 1 Arealer, som fremkommer ved sænkning af vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af dis-se ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest.


Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer

Matrikulerede søer - er i særskilt eje

enggræsser/tørbundsplantersøgrænsesiv tagrør m.v.

Ejendomsgrænsen ligger fast = matriklens grænse (VL § 19, stk. 2)

matriklens skel er ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd


§ 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de tilstø-dende ejendomme, tilhører de arealer, der frem-kommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer.


Nærhedsprincippet

fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom -

• Mod søterritoriet

11c 7m 13b

• I vandløb

følger midtstrømslinjen

eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1).

afsnøret meander



Nærhedsprincippet

gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejen-domsretten til menne-skeskabte landdannel-ser afhænger af de om-stændigheder, hvorved de er skabt.


opfyldt bassin


Skelfastlæggelse

Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene.

5b2

1

ejendomsgrænse i marken

ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes

uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for den berørte ejendom

xx x x



• uberettiget råden (kan betinge hævd) (1)• uberigtigede overdragelser (2)• naturlige ændringer (labile grænser) (3)• fejl/unøjagtigheder (4)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4) eller at skellet er forandret.

Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken:

• hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4)

• hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2)

Matriklens skel skal som udgangspunkt skal holdes, dog ikke



Skelfastlæggelse - nødvendig?

I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse

nybygning

afstanden mellem bygning og hegn> 2.5 meter< 2.5 meter

Skal det ændrede skel registreres?



• skellets art og alder

• kvaliteten af matriklens oplysninger

• forholdene i marken– skelmærkers art og placering

– hegns art, placering og fysiske alder

– besiddelsesforhold

• uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere



• har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken

• dog har EDM/GPS-målinger lige præference

• ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken

Markarbejdet

Skelfastlæggelse - skal mål holdes?

Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra målene.

Er der uoverensstemmelse mellem mål

… men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ-ferenceregler fraviges.



Modstridende måloplysninger

Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et bredt krat.

Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplys-ninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er 48.85 m.

Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysnin-ger?

Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være opstået?



Skelfastlæggelse

Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger indenfor hegnets fysiske grænser

hæk

9 bd 9 beEr det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse?

• udstykningen 31 år gammel

• hæk plantet umiddelbart efter første salg



Skelfastlæggelse (eksempel)

Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling

5 m 5 n

5 s 5 t

Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne

jEr det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet?

Hvordan rettes uoverensstemmelsen?



• at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel

• at afmærkningen derfor fastholdes,

• således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller af-mærkning

• hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet

• som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse (eksempel fortsat)

Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for

Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling



Skelfastlæggelse

Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes?

Hvad repræsenterer skellet?

x o jxo

(ja)

nej

- grænser og mål/afm.


- mål og afm./grænsero o xx j

Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages.Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse”


• hvis uoverensstemmelse eller tvivl: før skellet fastlægges– m.h.p. at få fyldestgørende in-formation om

hegnet/skellet og– for at få afklaret, hvad parterne ønsker

• hvis afmærkning af et nyt skel-punkt i eks. skel (og i overens-stemmelse med den registrere-de beliggenhed), er efterføl-gende orientering tilstrækkelig

Markarbejdet

Skelfastlæggelse - partsmedvirken

Der er klare og enkle regler i BMA § 4, stk. 2 og 3


stk. 2 Hvis der ikke er overensstemmel-se som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektø-ren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmel-se med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning.

Stk. 3 Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen.


Skelfastlæggelse - partsmedvirken

Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag,men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger.


VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE


• Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspek-tørs tilsyn, men• da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som

genoptages, når parterne har været inddraget,• bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet

Markarbejdet

Skelfastlæggelse - partsinddragelse

Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages.

• Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har været inddraget

• Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk; skriftlig inddragelse mulig, men uhensigtsmæssig

Forudgående:



• kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes• gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi-sterende som nye• inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering• der bør ikke lægges op til reaktion• naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang)

Markarbejdet


Efterfølgende




Hvem skal inddrages? /NK

- købere /K iflg. aftale (ejeren må spørges) iflg. foreløbigt skøde

NE- adkomsthaveren

E

dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring)

• salg foregår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvor-for byrderubrikken må checkes

• også for naboejendommen (i orienteringssituationer)?



Skelfastlæggelse

I den forbindelse konstateres det, at mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne.

Kan bygningen afsættes?


Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden.

79 r 77 m 77 hJudstk. Jmark


Skelfastlæggelse vedr. 77 m

Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende fra det, der er registreret.

Derimod kan skellet fastlægges som det er registreret. Men landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig.


Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de fak-tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før na-boen har været inddraget


• der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v.

• bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal-overførsel

Markarbejdet

Skelerklæring

Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor

De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen.

Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det

• er afmærket og påvist i marken

• er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret …



• kan der ikke foretages afmærkning uden at ændringen registreres

• hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker forholdet berigtiget

Markarbejdet

Skelerklæring

Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel, skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orien-tering er tilstrækkelig

Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger til et eksisterende skel og ejendomsgrænsen i marken

Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen (nye og for-andrede skel)



• når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel– skelerklæring er da hensigtsmæssig for at afskære senere indsigelse

mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden)

– erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts-mæssigt med en særlig notering herom

• Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles– skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3)

– skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel.

Markarbejdet

Skelerklæring

kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges


OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes.


• når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.)• når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel• heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat• når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et

matr.nr. til brugsretsarealet)

Markarbejdet

Skelerklæring

Ikke krav om skelerklæring



• bebyggelsesregulerende bestemmelser i– bygge- og planlovgivningen

– planer

– servitutter

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Lovregler af betydning for placering af nye skel


• VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje)

4 m br. pr. fl. vej2 m br. pr. fl. vej

2 m br. pr. fl. vej

• UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb)

1

2


• stalde og møddinger (§ 6 i bkg. nr. 604 af 15. juni 2002)• pelsdyrfarme (§ 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni 2002)• jordvarmeanlæg (§ 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2. dec. 1980)• samletanke (§ 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af 21. juni 1999)• nedsivningsamlæg ( vejledende regler i afsn. 12.3.19 i vejledning af 1. jan 1999)

Markarbejdet

Skelfastlæggelse

Lovregler af betydning for placering anlæg i forhold til skel


Gælder kun fastlæggelse af nye skel, hvis kommunen stiller krav herom (jf. VKT afsn. 4.5.)


Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse

A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med hen-blik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugs-ejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er in-teresseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktions-virksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enig-hed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen.

I forbindelse med markarbejdet konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og nabo-ejendommen matr.nr. 9f.

Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejen-dommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejen-dommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat.

Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold.



Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse

9f

3c

7a

3a

15a

82

hegn i marken

skrænt

jordvold

1 2

3


Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere?

Documents

Matrikulær sagsudarbejdelse