Mødereferat - Professionshøjskolen Absalon · 2017-12-20 · og elevinddragende måde med fokus på tværfagligt projektarbejde i grupper og med blik for selve arbejdsprocessen

Side 1/5

Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 12. december 2017

Mødested: Professionshøjskolen Absalon Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Til stede: Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey (næstformand), Bruno Lind, Hans Stige (formand), Egon Bo (fra kl. 15), Jakob Friis, Knud Erik Hansen, Niels Milling, Rasmus Hvitfeldt Raben og Sofia Esmann Busch Fra direktionen: Camilla Wang, Daniel Schwartz Bojsen, Sami Stephan Boutaiba og Søren Lind Christiansen

Øvrige: Nanna Ferslev og Käte Bruun Jacobsen (referent)

Fraværende: Henrik Stapelfeldt og Lasse Dalby Jensen

Dagsordenpunkter

1 Godkendelse af dagsorden ....................................................................................................... 2

2 Præsentation af Studenterforum UC ........................................................................................ 2

3 Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering .................................................... 2

4 Revisionsprotokollat – løbende revision .................................................................................... 2

5 LUKKET PUNKT Godkendelse af budget 2018: Flere studerende, flere uddannelsesudbud og mere forskning .......................................................................................................................... 3

6 Beslutning om studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde .......................................................... 3

7 Orientering om Absalon E og de studerendes digitale kompetencer .......................................... 3

8 LUKKET PUNKT - Udvikling af ernærings- og sundhedsuddannelsen ........................................ 3

9 Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse ......................................................... 3

10 Orientering vedr. sammensætning og koncept for uddannelsesudvalg i den nye udpegningsperiode ................................................................................................................... 4

11 Absalons arbejde med at styrke fastholdelsen på uddannelserne ............................................. 4

12 Den strategiske rammekontrakt ............................................................................................... 4

13 Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrelsesperiode ........................ 4

14 Kommunikation fra bestyrelsesmødet .......................................................................................5

15 Eventuelt ...................................................................................................................................5

Side 2/5

1 Godkendelse af dagsorden

1.1 Beslutning/konklusion

Dagsordenen blev godkendt

2 Præsentation af Studenterforum UC

2.1 Resumé

Der er følgende links til Studenterforum UC:

Hjemmeside: http://sfuc.dk/da/

Facebook: https://www.facebook.com/StudforumUC/

Twitter: https://twitter.com/StudforumUC


Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, idet bestyrelsen har store forventinger til arbejdet i Studenterforum UC.

3 Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor til orientering

3.1 Resumé

Søren Lind Christiansen redegjorde for IT nedbruddet som forårsagede ustabil drift i to døgn samt tab af data i form af et begrænset tab af studerendes mails. De studerendes mails forventes genetableret i fuldt omfang.

Der er vigtigt, at der sendes information ud til alle i forbindelse med sådanne nedbrud.


Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

4 Revisionsprotokollat – løbende revision


Bestyrelsen tog revisionsprotokollat af 1. december 2017 og Absalons kommentarer til efterretning.

http://sfuc.dk/da/

https://www.facebook.com/StudforumUC/

https://twitter.com/StudforumUC

Side 3/5

5 LUKKET PUNKT Godkendelse af budget 2018: Flere studerende, flere uddannelsesudbud og mere forskning


Bestyrelsen godkendte forslag til budget 2018 og dermed et budgetteret underskud på 19,8 mio. kr. i 2018.

Bestyrelsen anbefalede, at der fremadrettet indarbejdes et afsnit om balance- og likviditetspåvirknin-ger i budgettet.

6 Beslutning om studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde


Bestyrelsen fulgte direktionens anbefaling og godkendte scenarie B med en samlet økonomisk ramme på 45 mio. kr. med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. Et bestyrelsesmedlem undlod at stemme.

Anne Møller Ronex kunne ikke stemme for indstillingen. Problemets omfang med manglende areal anerkendes. Men de to skitserede løsninger er ikke tilstrækkelige valgmuligheder, herunder mangler belysning af muligheder for leje af lokaler.

7 Orientering om Absalon E og de studerendes digitale kompetencer


Bestyrelsen drøftede indsatsen og godkendte ambitionsniveauet.

8 LUKKET PUNKT - Udvikling af ernærings- og sundhedsuddannelsen


Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

9 Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse


Bestyrelsen godkendte processen, herunder at der afholdes et ekstraordinært bestyrelsesmøde ultimo februar/primo marts.

Side 4/5

10 Orientering vedr. sammensætning og koncept for uddannelsesudvalg i den nye udpegningsperiode


Bestyrelsen tog orientering om sammensætning og koncept for den nye udpegningsperiode for ud-dannelsesudvalgene til efterretning.

Bestyrelsen opfordrede til at tilstræbe repræsentation fra det private arbejdsmarked i uddannelsesud-valgene.

11 Absalons arbejde med at styrke fastholdelsen på uddannelserne


Bestyrelsen fulgte indstillingen og tog redegørelsen til efterretning.

12 Den strategiske rammekontrakt


Bestyrelsen godkendte udkastet til strategisk rammekontrakt til brug for den fortsatte drøftelse med ministeriet.

13 Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrel-sesperiode


Foreløbig oversigt over emner til behandling på bestyrelsesmøderne i indeværende bestyrelsesperi-ode:

Ekstraordinært bestyrelsesmøde ultimo februar/primo marts

Sammensætning af den kommende bestyrelse Persondataforordningen og projekt om informationssikkerhed i Absalon

10. april 2018

Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat for 2017 Orientering om status for arbejdet med dansksproget udbud af Leisure Management i

Nykøbing F

Side 5/5

14 Kommunikation fra bestyrelsesmødet


Bestyrelse og direktion orienterer Absalons ansatte om budget 2018.

Bestyrelse og direktion orienterer studerende og ansatte om beslutning vedr. Campus Roskilde

Bestyrelsen får efter bestyrelsesmødet sendt et forslag til ekstern kommunikation vedr. Campus Roskilde

15 Eventuelt


Der var intet til dette punkt.

1

Nyhedsbrev til bestyrelsen – november 2017

1.Ny bevillingsmodel

Fredag den 24. november offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind den længe ventede nye

bevillingsmodel for de videregående uddannelser. Alle folketingets partier står bag aftalen. Modellen gør op med det

ensidige fokus på aktivitet, dvs. antallet af studerende og introducerer en tredelt bevillingsstruktur bestående af et

grundtilskud, et aktivitetstilskud og et resultattilskud. I de videregående uddannelser har modellen fået en blandet

modtagelse – man er glad for afklaringen og for elementet om en grundbevilling, men kritisk over for bl.a. det øgede

bureaukrati og den øgede usikkerhed, som modellen medfører.

Fra Danske Professionshøjskolers pressemeddelelse:

”Det nye bevillingssystem er bygget på gode intentioner om øget beskæftigelse, mere kvalitet og flere regionale udbud.

Det bør anerkendes. Men desværre er resultatet et system, der fører til mere bureaukrati, mere uforudsigelighed og mere

direkte politisk styring. Det hele vel at mærke for meget færre penge.”

En del af grundbevillingen indeholder et særligt tilskud til uddannelsesudbud uden for de fire store byer. Tilskuddet er

på 2 mio. kr. pr. udbud og kan gives til maks. seks udbud i den enkelte institution. For Absalon betyder det et særligt

tilskud til decentrale udbud på i alt 12 mio. kr.

Absalon får i alt cirka 15 mio. kr. mere i den nye bevillingsmodel end i dag (teknisk beregning, fraregnet to-procent-

besparelser).

2. Aktstykket for Campus Slagelse behandles den 7. december

Vi er blevet orienteret om, at Finansministeriets tilslutning til aktstykket vedr. Nyt Campus Slagelse nu foreligger, og

aktstykket er blevet oversendt til Folketingets Finansudvalg mhp. endelig tiltrædelse.

Aktstykket vil blive behandlet på Finansudvalgets møde torsdag d. 7. december. Idet aktstykket er fortroligt, vil det

ikke være offentligt tilgængeligt.

3. Søren Pind på besøg i Campus Slagelse

Som en del af Søren Pinds debattur rundt i landet, hvor han debatterer med studerende på de videregående

uddannelser, kom han på besøg på Campus Slagelse den 23. november. Der var mødt knap 100 debativrige

studerende op, som mødte en engageret minister, der forholdt sig til bl.a. automatisering, vigtigheden af relationer,

2 pct. besparelser og som havde en vision om et mere fleksibelt uddannelsessystem.

Læs mere om besøget her:

https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/studerende-og-soeren-pind-talte-om-tid-til-relationer/ Søren Pind viste stor interesse for e-læring og den generelle digitale udvikling i uddannelsessystemet. Jeg har derfor

inviteret ham til at besøge Absalon igen i foråret 2018 med henblik på, at han selv kan opleve e-læring og tale med

studerende og undervisere om muligheder og barrierer i mere digitalt baseret undervisning og læring.

https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/studerende-og-soeren-pind-talte-om-tid-til-relationer/

2

4. Absalon eksperter med i TV 2 forsøg

Vi arbejder løbende på at profilere Absalons faglige eksperter for dermed at synliggøre Absalon som en relevant og

attraktiv videnpartner. Et eksempel på dette er Bent Lindhardt og Niels Jacob Hansen, der begge er lektorer i Center

for Skole og Læring, og som indgår som faglige eksperter i et TV 2 forsøg.

I dokumentaren ”Pisk eller gulerod” følges to syvendeklasser i en almindelig dansk folkeskole gennem tre måneder, hvor eleverne udsættes for forskellige former for pædagogik. Pisk-lærerne underviser formelt og lærerstyret med fokus på traditionel tavleundervisning, repetition, regler og konsekvenser. Gulerods-lærerne underviser på en uformel og elevinddragende måde med fokus på tværfagligt projektarbejde i grupper og med blik for selve arbejdsprocessen. Bent Lindhardt og Niels Jacob Hansen indgår i dokumentaren som faglige og bedømmere af elevernes præstationer i matematik.

Udsendelserne er planlagt til 4. december kl. 21:05 og 11. december kl. 21:05.Desuden vises serien på PLAY.

Læs mere her:

https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/tv2-forsoeg-danske-undervisningsmetoder-i-folkeskolen-virker/

5. Absalons første modtager af titlen ’Honorary Associate’ 16-17. november var Absalon vært ved en stor international børne- og ungekonference arrangeret sammen med norske UngInvest og amerikanske Taos Institute, hvor de mere end 230 deltagere blev inspireret i arbejdet med udsatte børn og unge inden for uddannelsesområdet. Den verdenskendte professor Kenneth Gergen var keynotetaler og blev udnævnt til Absalons allerførste modtager af titlen ’Honorary Associate’, der er en ærebevisning til en nulevende forsker og uddanner, der har gjort et enestående arbejde inden for uddannelsesområdet nationalt såvel som internationalt.

Læs mere om konferencen her:

https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/positiv-feedback-paa-boerne-og-unge-konference/

Camilla Wang Rektor

https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/positiv-feedback-paa-boerne-og-unge-konference/

Side 1/3

Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Mandag den 20. november 2017

Mødested: FTF Niels Hemmingsens Gade 12

Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Henrik Stapelfeldt, Sofia Es-mann Busch. Fra direktionen: Camilla Wang og Søren Lind Christiansen Øvrige: Nanna Ferslev og Käte Bruun Jacobsen (referent)

Fraværende: Bente Sorgenfrey (næstformand)

Dagsordenpunkter

1 Godkendelse af dagsorden ....................................................................................................... 2

2 Meddelelser .......................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Opsamling på bestyrelsesseminaret ......................................................................................... 2

4 Forberedelse af bestyrelsesmødet 12. december ...................................................................... 2

5 Eventuelt ................................................................................................................................... 3

Side 2/3

1 Godkendelse af dagsorden


Dagsordenen blev godkendt.

2 Meddelelser


Dette punkt refereres ikke.

3 Opsamling på bestyrelsesseminaret

3.1 Resumé

Enighed om at det var et godt seminar.


Der udarbejdes en opsamling for bestyrelsesseminaret som udsendes til bestyrelsen.

4 Forberedelse af bestyrelsesmødet 12. december


Meddelelser fra bestyrelsesformand og rektor

Hans Stige orienterer om, at der planlægges efter et møde mellem formandsskabet på Absalon og formandssskabet på EASJ i indeværende bestyrelsesperiode.

Beslutning vedr. budget 2018

Forretningsudvalget anbefalede, at budget 2018 kommunikeres til medarbejderne af bestyrelse og direktion.

Den strategiske rammekontrakt

Det er vigtigt, at der er en god overlevering til den nye bestyrelse. Det skal være mere tydeligt, at det er Absalons strategi, der ligger til grund for rammekontrakten.

Side 3/3

Proces for sammensætning af den kommende bestyrelse

Det blev besluttet, at der lægges et ekstra forretningsudvalgsmøde ind forud for det ekstraordinære bestyrelsesmøde.

5 Eventuelt

Der var intet til dette punkt.

Bilag til studie- og arbejdsmiljø i Campus Roskilde

Undersøgelse af arbejdsforhold i Campus Roskilde, november 2017

Andel svar i procent

Uenig (helt og delvist)

Enig (helt og delvist)

Spørgsmål til undervisere (adjunkter, lektorer og docenter) (119 svar)

Undervisningslokalerne opfylder mine behov i forbindelse med varetagelse af min undervisning 37 63

Lokaleforholdene opfylder mine behov i forbindelse med vejledning af studerende 50 50

Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for forberedelse 68 32

Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for faglig fordybelse 58 42

Lokalerne til underviserforberedelse opfylder mine behov for team-/projektmøder 61 39

Spørgsmål til ansatte v. Facility Service, kantinen, biblioteket, studieservicecenter mv. (36 svar)

Lokaleforholdene opfylder mine behov i forhold til varetagelsen af min opgave 53 47

Studentergrundlag

Af følsomhedsanalysen der er udarbejdet i forbindelse med Campus Slagelse fremgår den demografiske udvikling for 2010-2044 i Region Sjælland for 19-årige med en gymnasial uddannelse. Her fremgår det, at det laveste antal ansøgere til uddannelserne er i 2033 – og at det er på et niveau, der antages at være ca. 23 % lavere end det aktuelle niveau. Efter 2033 vil ansøgergrundlaget igen være stigende frem mod 2044.

Fire af uddannelserne i Roskilde (fysioterapeut, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) er robuste over for et faldende demografisk ansøgergrundlag, idet de i hele tidsperioden forventes at have et større antal 1. prioritets-ansøgninger end pladser i dimensioneringen. Læreruddannelsen er sammen med uddannelsen Leisure Management relativt robuste over for et faldende demografisk ansøgertal, men vil være afhængige af at kunne optage ansøgere med lavere prioriteter.

Således forventes det aktuelle antal af studerende og medarbejdere i Campus Roskilde fastholdt.

CAMPUS ROSKILDE

AREALANALYSEPROfESSIONShøjSKOLEN AbSALON Rønnow Arkitekter A/S | december 2017

REDUCERET UDGAVE TIL bRUG fOR bESTYRELSESMøDE D. 12.12.2017

CAMPUS ROSKILDE // Arealanalyse // December 2017

2

Campus Roskilde stod færdig i 2012, opført til at huse 3500 studerende og 80-90 medarbejdere. Siden da er det gået stærkt, og efter 5 år med et stigende antal studerende, næsten fordobling af me-darbejderstaben, flere gæstende medarbejdere, øget kursusaktivitet og den højeste belægningspro-cent (72% pr. august 2017) på tværs af Absalons lokaliteter, er bygningen nu mere end nogensinde før presset på kvadratmetre.

Der er behov for retænkning af de eksisterende faciliteter, så Campus Roskilde fremtidssikres og igen kan skabe de mest optimale rammer om såvel medarbejdernes som de studerendes hverdag og læring.

Som et led i den strategiske prioritering “Levende Campusmiljøer” for hele Absalon, søger denne arealanalyse derfor at afdække og tydeliggøre de konkrete udfordringer og mulige løsninger i de fysiske rammer på Campus Roskilde.

PROLOG

“

“På CAMPUS ROSKILDE fINDER DU ET LEVENDE STUDIEMILjø MED ENGAGEREDE UNDERVISERE I GODE fYSISKE RAMMER.

PROfESSIOnShøjSKOLEn AbSALOn, hjEMMESIDE

December 2017 // Arealanalyse // CAMPUS ROSKILDE

3

INDhOLD

03 OPSUMMERING

02 FREMTIDSSCENARIER

01 BAGGRUND

68//7150//6706//49*

*Er i denne udgave reduceret til de væsentligste informationer.

01 Baggrund

RUMPROGRAM44//49

BEHOV Og ønskEr32//43

UNDERSØGELSE OG UDFORDRINGER06//31

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06

A1.41Uddannelses- service

Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12


6

UNDERSØGELSE OG UDFORDRINGER

70% - 60 - 70%50 - 60%35 - 50%

BELÆGNINGSPROCENTSAMLET

Ill. 01. Oversigt over samlet belægningsstatistik på Campus Roskilde.

REDUCERET UDGAVE!

Med henblik på at kunne bestemme og formidle personbelast-ningen på Campus Roskilde, er der lavet følgende undersøgelser:

• BELÆGNINGSSTATISTIK• OPTÆLLING OG REGISTRERING• INPUT FRA UDDANNELSER (STYREGRUPPER)

Disse er uddybet i den fulde rapport.

BELÆGNINGSSTATISTIKBelægningsstatistikken rummer informationer om de ‘bookbare’ lokaler på campus; det vil sige UV-lokaler, mødebokse, gruppe-rum m.m.

Oversigten nedenfor viser en grafisk oversigt over belægnings-procenten på Campus Roskilde. Farvegradienten er lavet ud fra en betragtning om, at det ikke er realistisk med en belæg-ningsprocent højere end 75-80% på grund af skift og pauser og varierende holdstørrelser. Den mørkerøde farve marker- er altså lokaler, der på nuværende tidspunkt har en maximal belægning, mens lokaler markeret med rødt ligeledes har en meget høj belægning. Statistikken anvendt til undersøgelsen er vedlagt som bilag i den fulde rapport.

Samlet set giver oversigten et billede af et campus med en meget høj belægning på næsten alle lokaler.


7

Slagelse36,3%

Ankerhus28,8%

Næstved44,6%

Vordingborg37,9%

Nykøbing Falster42,3%

GENNEMSNITLIG BELASTNING på UNDERVISNINGSLoKALER 60,6%EFTERåRET 2016

Normal tid08.30 -16.35

74%

60,6%

49,6%

GENNEMSNITLIG BELASTNING på UNDERVISNINGSLoKALERSEPTEMBER 2016

Max tid08.00 -18.00

GENNEMSNITLIG BELASTNING på UNDERVISNINGSLoKALERESTIMERET På BAGGRUND AF TAL FRA EFTERåRET 2015.oBS! MED ET IKKE-REDUCERET ANTAL LoKALER

75-80 % BETRAGTES SOM DEN REALISTISKE, MAXIMUM BELÆGNING

Ill. 01. Belægningsstatistik udelukkende på undervisningslokaler, tal baseret på efterårssemeret 2016.

GENNEMSNITLIG BELASTNING på UNDERVISNINGSLoKALERpå pRoFESSIoNSHØJSKoLEN ABSALoNS ØVRIGE LoKATIoNEREFTERåRET 2016


8

MEDARBEJDERFACILITETER

UDFoRDRINGER

Campus er bygget til 80-90 medarbejdere. Der er sidenhen kommet yderligere 165 medarbejdere til.

Der er i dag i alt ca. 250 medarbejdere.Heraf er 181 undervisere.

Derudover er der stigning i medarbejdere fra andre campusser, som arbejder i Roskilde nogle dage om ugen. Det er anslået, at der dagligt er mindst 20 medarbejdere, der gæster Campus Roskilde.

Det er særligt faciliteterne til lærerforberedelse, der har en meget høj personbelastningen.

• For få arbejdspladser (reelle arbejdspladser svarende til 25% af underviserne)

• For få m²

• Dårlige arbejdsbetingelser (dagslys, indblik m.m.)

Fælles for alle medarbejdere findes den udfordring, at lokalerne er udformet til undervisningsformål og derfor ikke skaber de optimale rammer omkring medarbejdernes daglige arbejde.

• For mange personer pr. lokale (i dag 15-24 pers.)

Vurderingen er, at der er: Behov for flere m²

Behov for inspirerende og varierede arbejdspladser

Behov for mindre kontorer

ØVRIGE UDFoRDRINGER

BIBLIoTEKETBibliotekarerne oplever et dårligt arbejdsmiljø grundet støj fra det store atrium samt træk fra oven-lysvinduerne. Der er et behov for et backoffice med fem arbejdspladser. APV-sag.

STUDIEZoNERBehov for inspirerende og varierede studiepladser;herunder afskærmede ‘huler’, læsesal, arbejds-stationer med skærme, gruppearbejdszoner og bløde zoner. Behov for flere vejlederrum.

FAGLoKALERFælles for alle seks uddannelser er et ønske om mere praksisnære og autentiske undervisnings-miljøer samt en større synlighed af uddannelsernes forskellige fagligheder.

STUDIEVEJLEDNINGBehov for samtalerum og for at komme tættere på de studerende samt studieservice.

KURSUSAKTIVITETØgede efter- og videreuddannselsesaktiviteter med-fører stigende lokalebehov og professionalisering.

MØDEFACILITETERStigende behov for såvel større som mindre mødelokaler og ringezoner.

UDEAREALERRum til ophold og undervisning. En grøn oase, hvor studiemiljøet kan vokse.


9


44

På baggrund af registrering, undersøgelser og udfordringer kan der opstilles et rumprogram over manglende faciliteter.Rumprogrammet er opdelt i eksisterende faciliteter i Bygning A og Bygning B, mens manglende faciliteter er opdelt i to kategorier: Need to Have og Nice to Have.

Need to Have er baseret på faktiske krav samt funktioner, der i dag har en meget høj belægningsprocent, svarende til over 60%. Nice to Have er lavet som en samlet bruttoliste, der lægges oveni funktionerne fra Need to Have.

RUMPROGRAM

BYGNING A

UNDERvISNINgSLOKALER- Store Multi Uv lokaler- Almindelige Multi Uv lokaler- Almindelige Uv lokaler- Auditorium

FAgLOKALER (inkl. sekundære funktioner)- Musik / Drama- Natur / Teknik + Biologi- værksteder- Fys. behandling- Briksrum- Sengestue

gRUPPERUM

Antal rum Antal m² pr. rum m² i alt (netto)

60 - 121 m²303 - 47 m²68 - 109 m²

278 m²

7 - 121 m²15 - 89 m²

35 - 166 m²184 m²

68 - 156 m²55 - 73 m²

17 - 23 m²

10 6 51

92 414 2

6

715 m2 199 m2

458 m2

278 m2

343 m2

104 m2

345 m2

184 m2

441 m2

128 m2

116 m²


45

BYGNING A fortsat

BIBLIOTEK

KANTINE- Stor kantine- Lille kantine- Kantine køkken inkl køle / frys- Café

MEDARBEjDERFACILITETER- Projektzone- Stillezone- gæstende medarbejdere

MøDEFACILITETER- Møderum- Samtalerum

KONFERENCE

ADMINISTRATION- Studieservicecenter, inkl desk- Facility Service- Ledelse (faste arbejdspladser)- CFU

TOILETTER

SERvICE- Og TEKNIKRUM (inkl rengøring)

gANgAREALER (inkl. fordeling, trapper + elevatorer)

SAMLET

BruTTo


349 m²

271 m²186 m²

-54 m²

73 - 88 m²5 - 21 m²

61 m²

26 - 35 m²9 - 10 m²

66 m²

6 - 165 m²9 m²

72 m²40 - 42 m²

6 - 50 m²

-

-

1

11- 1

3 61

36

1

3 11 2

7

-

-

349 m2

271 m2

186 m2

219 m2

54 m2

248 m2

70 m2

61 m2

92 m2

55 m2

66 m²

185 m2 9 m2

72 m2 82 m2

181 m2

165 m2

2125 m²

7804 m2

9908 m²


46

BYGNING B

UNDERvISNINgSLOKALER- Store Multi Uv lokaler- Almindelige Multi Uv lokaler

MULTIHAL (inkl depot)

MULTIBEvægELSESHAL

OMKLæDNINg

gRUPPERUM

STUDENT LOUNgE

MEDARBEjDERFACILITETER

ADMINISTRATION- Ledelseszone (flyverplads)- Studievejledning

KONFERENCE

TOILETTER

SERvICE- Og TEKNIKRUM (inkl rengøring)

gANgAREALER (inkl. fordeling, trapper + elevatorer)

SAMLET

BruTTo

SAMLET (BYGNING A + B)

BruTTo


105 - 128 m² 69 - 110 m²

17 - 363 m²

162 - 177 m²

3 - 27 m²

14 - 15 m²

91 m²

50 m²

49 m²15 - 24 m²

75 - 86 m²

6 - 18 m²

-

-

3 / 6 3 / 4

2

2 -

2

1 1

12

2

3

-

-

347 m2

249 m2

629 m2

339 m2

136 m2

29 m2

91 m2

50 m2

49 m2

39 m2

161 m2

42 m2

83 m2

775 m²

3019 m2

3819 m²

10.823 m²

13.727 m²


47

NEED To HAVE

MEDARBEjDERFACILITETER- Lærerforberedelse (svarende til 65% af underviserne)

BIBLIOTEK- Backoffice (5 kontorpladser)

MøDEFACILITETER- vejlederum (2-4 pers.)- Små møderum (8-10 pers.)- Store møderum (20-25 pers.)

STUDIEzONER- Blød zone til gruppearbejde- grupperum

FAgLOKALER- Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter (lærer- og pædagoguddannelsen)- Køkken (lærer- og pædagoguddannelsen)- Billedkunst (lærer- og pædagoguddannelsen)

TOILETTER, SERvICE- Og TEKNIKRUM (procentsats baseret på eksist. bygninger)**

gANgAREALER (procentsats baseret på eksist. bygninger)**

SAMLET

BruTTo*


170 m²

20 m²

15 m²35 m²65 m²

50 m²20 m²

100 m²100 m²100 m²

1

1

111

13

211

170 m²

20 m²

15 m²35 m²65 m²

50 m² 60 m²

200 m²100 m²100 m²

70 m²

300 m²

1185 m²

1540 m²

*Baseret på faktor 1,3 af netto m²** Kun aktuel for nybyggeri


48

NICE To HAVE

MEDARBEjDERFACILITETER (op til 80% af medarbejderne)*- Lærerforberedelse

BIBLIOTEK- Nyt bibliotek*

MøDEFACILITETER- vejlederum (2-4 pers.)- Små møderum (8-10 pers.)- Store møderum (20-25 pers.)

STUDIEzONER- Blød zone til gruppearbejde- gruppearbejdspladser- grupperum- Læsesal

FAgLOKALER- Særligt faglokale, L’AB Salon (Leisure Management)- Særligt faglokale (Socialrådgiveruddannelsen)- Samtalerum (Socialrådgiveruddannelsen)- Særligt faglokale, Skill LAB (Sygeplejerskeuddannelsen)- Medicinrum (Sygeplejerskeuddannelsen)- ‘Bolig’ (Sygeplejerskeuddannelsen)- øvelokale Hjerte Lunge Redning (Sygeplejerskeuddannelsen)

UNDERvISNINgSLOKALER- Auditorie (80 pers.)- Stort undervisningslokale (45 pers.)

STUDIEvEjLEDNINg- Backoffice (2-3 ekstra kontorpladser)- Samtalerum- Ny placering

Antal m² pr. rum

100 m²

(350 m²)

15 m²35 m²65 m²

--

20 m²-

175 m²110 m²20 m²

110 m²15 m²50 m²20 m²

300 m²170 m²

20 m²15 m²

-

Antal rum

m² i alt(netto)

1 1

421

1161

1111111

11

12-

100 m²

(350 m²)

60 m²70 m²65 m²

100 m²100 m²120 m²300 m²

175 m²110 m²20 m²

110 m²15 m²50 m²20 m²

300 m²170 m²

20 m²15 m²

-


49

* Baseret på 12 m³/pers.** Frigør tilsvarende m² til andre faciliteter og medregnes derfor ikke.*** Baseret på faktor 1,3 af netto m²**** Kun aktuel for nybyggeri

NICE To HAVE fortsat

KURSUSAKTIvITET- Auditorium (80 pers.)

TOILETTER, SERvICE- Og TEKNIKRUM (procentsats baseret på eksist. bygninger)****gANgAREALER (procentsats baseret på eksist. bygninger)****

SAMLET

BruTTo**

Antal m² pr. rum

300 m²

Antal rum

m² i alt(netto)

2 600 m²

90 m²625 m²

3235 m²

4205 m²

02 fremtids-scenarier

SCENARIE B:TILBYGNING54//59

SCENARIE A:INTERN omoRgANISERINg52//53


52

gennem en intern omorganisering indenfor eksisterende rammer, frigøres areal til de mest presserende af de manglende faciliteter under Need to have. Da det gøres indenfor eksisterende rammer er det ikke nødvendigt at indberegne ekstra plads til gangarealer, ekstra toiletter, teknik m.m.

Campus Roskilde har i forvejen en høj belægningsprocent på størstedelen af lokalerne. I dette scenarie er det derfor kun muligt at tage udgangspunkt i at indpasse det absolut nødvendige. Den mest pressende udfordring på Campus Roskilde ifølge den gennemførte undersøgelse er faciliteterne til lærerforberedelse. Det er derfor udelukkende disse, der findes plads til i dette sce-narie.

Hvis der indenfor de eksisterende rammer skal findes plads til de manglende kvadratmetre til lærerforberedelse, svarende til mini-mum 170 m², vil det betyde, at en stribe undervisningslokaler skal konverteres til lokaler for lærerforberedelse. Da alle øvrige eksisterende lokaletyper har konkrete funktioner, der som i nævnt i afsnittet om Belægningsstatistikken s. 6-15, ikke kan undværes, er Uv-lokalerne den eneste lokaletype, der kan konverteres. Som vist på grafikken på side 54, svarer den absolut minimale tilføjelse til 3 undervisningslokaler på 2. sal i Bygning A (som eksempel). De tre lokaler er udvalgt helt vilkårligt med henblik på at illustrere det fysiske og rumlige omfang af en mulig intern omorganisering. De lokaler, der i forvejen anvendes til lærerforberedelse såvel som øvrige medarbejder- og administrationsfaciliteter, anvendes i dette scenarie fortsat hertil.

I ovenstående eksempel betragtes udfordringen udelukkende ud fra et kvadratmetermæssigt perspektiv, men det er vigtigt at pointere, at behovet for kvadratmetre potentielt vil være større, idet der skal findes plads til faciliteterne indenfor eksisterende rumligheder, der i dag anvendes til andre formål.Lokalerne er udformet til at rumme undervisning og en kon-verte-ring af lokalerne til 6-8 personers kontorer vil ikke være mulig (med mindre langt flere eksist. Uv-lokaler konverteres). Rummene vil kunne indrettes til større kontorer med plads til

SCENARIE A: INTERN OMORGANISERING

mellem 15 og 24 arbejdspladser i hver. I forhold til at sikre funk-tionaliteten og kvaliteten af medarbejderfaciliteterne, er denne løsning derfor ikke optimal.

Det er ikke muligt at løse fordelingen af kvadratmetre på en opti-mal vis. Der vil komme til at være en skævvridning, hvor nogle vil komme til at få en lille smule mere end nødvendigt, mens andre vil få en lille smule mindre end nødvendigt. Alternativt skal alle have en lille smule mere end nødvendigt og så fylder faciliteterne mere end de absolut behøver.

Et eksempel er den eksisterende situation, hvor gæstende med-arbejdere har mere plads end de behøver, fordi de er placeret i to tidligere Uv-lokaler, fremfor at være placeret i ét stort, der matcher deres behov. De kan ikke undvære det ene af lokalerne, da de i så fald vil mangle kvadratmetre. Til gengæld har de derfor omkring 50 m² “for meget”.

Når der er tale om indpasning af nye faciliteter i eksisterende rammer kan man derfor ikke måle sort på hvidt på antallet af m². Ligeledes skal det nævnes, at det af praktiske såvel som funk-tionelle årsager ville være fordelagtigt, at medarbejderfaciliteterne var samlet ét sted på campus.

Konvertering af 3 undervisningslokaler vil yderligere kun være mulig ved udvidet undervisningstid, og vil medføre en højere belægning på Uv-lokalerne, særligt i tidsrummet 9-14.00, hvor udnyttelsen i dag i forvejen er højest.

Den interne omorganisering løser én enkelt udfordring, men udløser samtidig en række nye udfordringer, jf. konklusionen på s. 55.


53

FrEMTIDSSCENArIE A // INTErN oMorGANISErING

BYgNINg A + B (eksisterende)INTERN OMORgANISERINg (konvertering af eksisterende Uv-lokaler til lærerforberedelse under Need to Have)NEED TO HAvE (lærerforberedelse)

SAMLET

m² i alt (netto)

10.823 m²- 170 m²

170 m²

10.823 m²

NEED To HAVE• LÆrErForBErEDELSE

• KoNVErTErING AF uV-LoKALEr - frigør plads, men medfører udvidet undervisningstid

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

Ill. XX. Oversigt over intern omorganisering

Eksisterende lærerforberedelseAbsolut minimum tilføjelse

øvrige medarbejderfaciliteter

SIgNATURoMorGANISErING


54


55

KoNKLuSIoN

Omorganiseringen indenfor eksisterende rammer opstiller en række nye udfordringer:

• Kun én enkelt udfordring løses

• Rummene er ikke udformet til de nye funktioner, og udgør derfor ikke en optimal ramme herfor

• Mellem 15 og 24 kontorpladser pr. lokale

• Eksisterende og fortsat spredning af medarbejderfaciliteter er ikke optimal

• Undervisningstiden udvides og undervisningslokalerne vil få en endnu højere belægningsprocent

Vurdering: Scenarie A er en kortsigtet løsning, der kun løser én enkelt ud af de i alt 5 udfordringer under Need to have.

Scenarie A skaber nye udfordringer, idet der nedlægges eksist. uV faciliteter.

Scenarie A kan derfor ikke anbefales.

TJEKLISTE: NEED To HAVE

MEDARBEjDERFACILITETER (svarende til 65% af medarbejderne)

BIBLIOTEK - Backoffice (5 kontorpladser)

MøDEFACILITETER - vejlederum (2-4 pers.) x 4 - Små møderum (8-10 pers.) x 1 - Store møderum (20-25 pers.) x 1

STUDIEzONER - Blød zone til gruppearbejde - grupperum

FAgLOKALER - Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter - Køkken - Billedkunst


56

SCENARIE B: TILBYGNING

Scenariet undersøger, hvordan en intern omorganisering i kom-bination med en tilbygning kan løse de udfordringer, der er reg-istreret i arealanalysen.

På Campus Roskilde er der i dag en skævvridning i fordelingen af kvadratmetre til medarbejderne – nogle har en lille smule for meget, mens andre har alt for lidt. Det skyldes både manglende kvadratmetre, men også placeringen af de forskellige faciliteter i lokaler, der er udført til andre formål, hvilket er en betydelig udfordring i forhold til arealoptimeringen.

ved at placere alle medarbejder- og administrationsfaciliteter samlet i en ny tilbygning, kan der opnås en optimeret disponering af kvadratmetrene for disse funktioner. Det betyder, at der kan “spares” kvadratmetre i forhold til at finde plads indenfor eksis-terende rammer, hvor rummene ikke har de rette størrelser og dimensioner, hvilket tilmed går ud over rummenes funktionalitet.

Flyttes medarbejder- og administrationsfaciliteterne til en ny tilbygning, frigives areal i de eksisterende bygninger således at lokalerne igen kan rumme det, de er udformet til at danne en god ramme omkring - nemlig undervisning.

Følgende faciliteter flyttes i scenariet til en ny tilbygning:- Lærerforberedelse- Flyverpladser til gæstende medarbejdere- Ledelse- Uddannelsesservice/Administration- Facility Service- Studievejledning

Med det frigivne areal i de eksisterende bygninger bliver det muligt at løse en række andre udfordringer, som i undersøgelsen er defineret som Need to Have. Et forslag til hvordan den fremtidige disponering af faciliteterne kunne se ud indgår i scenariet og vises på de efterfølgende sider.

Tilbygningen er dimensioneret ud fra ønsket om at opnå en høj grad af mindre kontorer af størrelser svarende til 4-6 personer af hensyn til at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne.

Der er ligeledes ganget en faktor 1,3 til, som udgangspunkt for gangarealer og fordeling, toilletter, teknikrum m.m. Projekt-/og pausezoner indgår naturligvis også som en del af medarbejderfa-ciliteterne. Faktoren vil i sidste ende afhænge af arkitekturen, og arealerne er således kun vejledende.


57

FLYTTES • Lærerforberedelse (Need to Have)• Flyverpladser, gæstende medarb.• Ledelse• uddannelsesservice/Administration• Facility Service• Studievejledning

NEED To HAVE• BIBLIoTEK -Backoffice(5kontorpladser)

• MøDEFACILITETEr - Vejlederum (2-4 pers.) - Små møderum (8-10 pers.) - Store møderum (20-25 pers.)

• STuDIEzoNEr - Blød zone til gruppearbejde - Grupperum

• FAGLoKALEr - Laboratorie/Værksted - Køkken - Billedkunst

+ 1140 m²(1480 m²)

FrEMTIDSSCENArIE B // TILBYGNING

BYgNINg A + B (eksisterende)INTERN OMORgANISERINg (konvertering af eksisterende medarbejder- og administrationsfaciliteter)

TILBYgNINg SAMLET * - Medarbejder- og administrationsfaciliteter

SAMLET

TILBYGNING BruTTo**

m² i alt (netto)

10.823 m²

1140 m²

11.838 m²

1480 m²

*Baseret på estimeret kvadratmeterpris på 27.000 kr/brutto m² (jf. økonomisk ramme)**Baseret på at brutto arealet udgør faktor 1,3 af netto m²


58

Intern omorganiseringFølgende scenarie er ikke et fast defineret løsningforslag, men skal blot fungere som en kvalitetssikring for, at de frigjorte kvadratmetre rent faktisk kan rumme de øvrige manglende funk-tioner. Se illustration s. 59.

På 2. sal konverteres det tidligere lærerforberedelse i lokalerne A2.22-23 til et nyt og lyst billedkunstlokale i direkte forbindelse med tagterrassen. Stillezonen med flyverpladser til gæstende medarbejdere i lokale A2.15 lægges sammen med Uv-lokalet i A2.16, og konverteres til et faglokale med køkkenfaciliteter. Det nedlagte Uv-lokale i A2.16 flyttes til det tidligere projektzone for medarbejdere i lokale A2.57. De fire skypelokaler konverteres til fire vejlederrum.

På 1. sal frigøres Uddannelsesservice-/Administration til et disponibelt lokale, der enten kan konverteres til et nyt fagloka-le med laboratorie- og værkstedsfaciliteter, eller alternativt til en ny læsesal eller en anden funktion fra listen over Nice to Have. Mødelokalet i forlængelse af Uddannelsesservice bliver tilgængeligt for alle brugere. Ledelsens tidligere lokale fritlæg-ges til et disponibelt lokale, der enten kan konverteres til et stort møderum eller et Uv-lokale.

CFU’s lokaler konverteres til nyt backoffice for bibliotekarerne. Stillezonen for alle medarbejdere i lokale B1.02 konverteres til to grupperum.

Den bløde zone til gruppearbejde i bibliotekszonen udvides og gøres mere intim, mens der indrettes en mere åben zone til grup-pearbejde udenfor de disponible lokaler.

I stuetagen konverteres studievejledningen til to grupperum, mens der etableres et stort mødelokale i den tidligere stillezone for gæstende ledere.

Med den definerede tilbygning, en intern omorganisering og dis-ponering af det frigivne areal i de eksisterende bygninger løser Scenarie B således fem ud af fem udfordringer, der i undersøgels-en er vurderet som værende Need to Have.

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

A1.05

A1.04

A1.03

A1.06


Ledelse

A1.31A1.29

A1.43A1.44

A1.46

A1.49A1.50

A1.51

B1.27B1.02

B1.26B1.01

B1.14

B1.04

B1.05B1.06

B1.07

B1.10

B1.11

A1.52

B1.30

A1.48

1. ETAGE BB1.12

Terrasse

Terrasse

A2. ETAGE

A2.01A2.02

A2.03A2.04

A2.15

A2.23

A2.22A2.16

A2.17

A2.18

A2.19A2.24

A2.25

A2.31

A2.32A2.33

A2.43A2.44

A2.45

A2.46

A2.57

A2.49

A2.30

A2.29

A2.27

A2.26

A2.48A2.47

A2.60A2.59

A2.58

A0.42

A0.41

STUEETAGE BA

A0.43

A0.47A0.49

A0.63

A0.62

B0.05

B0.07B0.09

B0.10

B0.06

B0.40B0.39

B0.38

A0.57

A0.59

A0.56

A0.55A0.54

A0.48

A0.58

B0.02B0.01A0.05

Kantine

Kantine

Indgang

Indgang

A1.08

ServicedeskCafé

A1.10

A1.11

Bibliotek

A1.13

A1.12

Ill. 66. Oversigt over intern omorganisering

Backofficebibliotekarer

Vejlederrum

Køkken

Billedkunst

UV-lokaleA2.16flytteshertil

Disponibelt lokale(fx. Laboratorie/værksted

/ Læsesal) Lille mødelokale

2 x grupperum

Blød studiezone

Gruppe-arbejde

Stort mødelokale

2 x grupperum

Flyttes til ny tilbygningFlyttes internt

SIgNATURoMorGANISErING

Disponibelt lokale


59


60

TilbygningCampus Roskilde har oprindeligt været tænkt som et større an-læg bestående af fire volumener, hvoraf to i dag er opført. En ny tilføjelse til anlægget vil derfor heller ikke være fremmed for helheden, hvis den udføres i overensstemmelse med arkitekturen i de eksisterende bygningsvolumener.

Kobling til det indre liv Placeringen af de to volumener, der oprindeligt var tænkt som en del af Campus Roskilde, udgør to oplagte placeringer for en tilbygning, der således vil koble sig direkte på det indre liv og flow i bygningen.


61

Placering mod østved at placere tilbygningen mod øst skabes der en relation til de eksisterende bygningsvolumener og det indre liv, der fortsat lader bygning A være campus’ centrale hjerte.

Der kan på denne måde ligeledes skabes et uderum mellem byg-ning A og den nye tilbygning, der er afskærmet, men som stadig vil få direkte sol i løbet af dagen.

Placering mod vestDer er et stort ønske om nye, forbedrede uderum. Det er derfor vigtigt at der tages højde herfor i placeringen af en tilbygning. I forhold til sol og skygge vil den mest optimale placering af uderum være som en del af arealerne mod syd og øst for byg-ningerne, idet de høje bygningsvolumener skaber en hel del skygge mod vest. Dog er der i samme placering en del støjgener fra de tilstødende veje, Trekroner Alle og Trekroner Parkvej samt Holbækmotorvejen på den anden side af volden. Støjedæmpende indsatser kan være en del af den samlede løsning. Disse overvejelser taler for en placering af tilbygningen mod vest, hvor tilbygningen vil optage et byggefelt, der ligger i skygge i længere perioder end mod øst.

“

“

DEr FINDES IKKE éN ENTYDIG PLACErINGFor EN NY TILBYGNING, IDET DEr Er ForDELE oG uLEMPEr VED BEGGE PLACErINGEr.


62

Tegnet rumprogramKapaciteten i Scenarie B er rumliggjort og søgt verificeret ved hjælp af et tegnet rumprogram. Der er udarbejdet en række standard rumligheder for de konkrete faciliteter, herunder kontorer, som skaber mulighed for fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer i behov og ønsker.

FLYvERARBEjDSPLADSERDer etableres flyverarbejdspladser til henholdsvis lærerforbere-delse og gæstende medarbejdere. Arbejdspladserne udformes hovedsageligt som 6-pers. kontorer, men kan udvides hvor det er nødvendigt af hensyn til arealoptimering og ønsket om variation til enten 9-pers. eller 12-pers. kontorer.

Flyverarbejdspladserne indrettes ikke med fast opbevaring, idet opbevaring i nær tilknytning til arbejdspladsen skaber større ten-dens til ‘nesting’, hvor den enkelte medarbejder langsomt ind-tager og indretter en udvalgt arbejdsplads til sin egen. Dermed mister arbejdspladsen sin funktion som flyverplads.

Istedet tænkes opbevaring som en del af gangforløbene og gerne i kombination med andre funktioner, fx. locker-øer, der også fun-gerer som højborde, hvor medarbejderne kan mødes uformelt, til små møder m.m.

FASTE ARBEjDSPLADSERDe faste arbejdspladser indrettes med lidt større borde samt begrænset opbevaring. Derfor optager disse rum også lidt flere kvadratmetre pr. arbejdsplads. På samme måde som med flyver-pladserne indrettes de faste arbejdspladser såvidt muligt i små kontorer, men må af hensyn til arealoptimeringen og mulighed for variation udvides til hhv. 6-pers. eller 8-pers. kontorer nogle steder.

FæLLES FACILITETERDer etableres fælles samtale- og møderum, der kan anvendes på tværs af brugergrupperne. De åbne projektzoner er tænkt som åbne flader, indrettet med in-ventar der skaber mulighed for variation i arbejdsmiljøet i løbet af dagen alt efter opgave, behov og humør. De åbne flader i tilbygningen skaber mulighed for et øget antal arbejdspladser og er samtidig med til at skabe et hus, der fornemmes mere åbent, lyst og levende.

SEKUNDæRE FACILITETERToiletter, elevatorer og trapper udgør nødvendige sekundære faci-liteter, der også optager plads i bygningens volumen.

Det skal understreges, at det tegnede rumprogram ikke indehold-er en arkitektonisk bearbejdning af disponeringen.

Ill. 68. Eksempel på en åben projekt-/pausezone.Ill. 67. Multifunktionel locker-ø med mulighed for touch down.

Ill. 69. Tegnet rumprogram


63

"Ideal kontor"6 pers.

Toiletter (inkl. reng.)6 stk


Elevator1 stk/etage5 m²

4000 4000

5500

5500

Minimum trappe1 stk/etage17 m²

5500

5500

Mellem kontor9 pers.

5500


Stort kontor12 pers.

Stort kontor8 pers.

OPBEVARINGLocker-øer - Touch Down, Meetingpoints181 stk.

Locker-væg181 stk. (5 ovenpå hinanden)

7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.

FLYVER ARBEJDSPLADSER SEKUNDÆRE FACILITETERFASTE ARBEJDSPLADSER FÆLLES FACILITETER

3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.

TEGNET RUMPROGRAMCampus Roskilde | Arealanalyse

FLYvERARBEjDSPLADSER

6-pers. kontor

9-pers. kontor

12-pers. kontor





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


OPBEvARINgLocker-øer - Touch Down, meeting points181 stk.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


FASTE ARBEjDSPLADSER

4-pers. kontor

6-pers. kontor

8-pers.kontor

Borde: 120 x 80 cm

Opbevaring: -

Borde: 140 x 80 cm

Opbevaring: +





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


FæLLES FACILITETER

Samtalerum, 2-4 pers.

Møderum, 8-10 pers.

Åbneprojektzoner





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


SEKUNDæRE FACILITETER

Toiletter (inkl. reng.)6 stk x 2





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


Elevator1 stk/etage





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.


Minimumtrappe1 stk/etage





4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.






4000 4000

5500

5500


5500

5500


5500



Stort kontor8 pers.



7500

5500

5500

7500

5500

34 m²

Samtalerum2-4 pers.


3000

4000

Åbne projektzoner

Borde:120 x 80 cm

Opbevaring:-

Borde:140 x 80 cm

Opbevaring:+

6000

4000

Møderum8-10 pers.



64

Ill. 70. Diagrammatisk plandisponering af kapacitet i tilbygningens stueetage.

STUEETAGE 1 SAL

Indgang fra eksisterende bygning

Toiletter (inkl. reng.)6 stk34 m²


Samtale

Møderum

Møderum

ca. 20 pladser

ca. 16 pladser

ca. 4 pladser ca. 4 pladser


Samtale

Samtale

Samtale

Lærerforberedelse: 78 ud af 181 pladser (43%) Åbne projektzoner, 34 pladser (19%) Åbne pausezoner, 8 pladser (4%) I alt 120 pladser (66%)Gæstende medarbejdere: 24 pladserLedelse: 20 pladserUddannelsesservice-/Administration: 28 pladserStudievejledning: 5 pladser

FORDELE/ULEMPER+ overholder økonomisk ramme+ plads til gæstende medarbejdere+ plads til studieservice-/administration+ plads til ledelse+ plads til studievejledning+ backoffice til bibliotekarer løses (APV)- kun plads til 63% af underviserne (ud af tilsigtet 70%, ekskl. pausezoner)- forholdsvist kompakt hus

PLANDIAGRAM 3.C: Alle medarbejdergrupper Lærerforberedelse udgøres af det tiloversblevne areal - Åbne projektzonerCampus Roskilde | Arealanalyse

SIGNATUR (eksist. pladser)

Lærerforberedelse (181 medarb.)

Gæstende medarb. (20 medarb.)

Ledelse (18 medarb.)

Studieservice-/administration (26 medarb.)

Studievejledning (5 medarb.)

SAMLET AREAL

Netto: 1140 m²

Brutto: 1480 m²

Version 2.0

STUEETAGE 1 SAL




Samtale

Møderum

Møderum

ca. 20 pladser

ca. 16 pladser



Samtale

Samtale

Samtale










SAMLET AREAL

Netto: 1140 m²

Brutto: 1480 m²

Version 2.0


65

Ill. 71. Diagrammatisk plandisponering af kapacitet i tilbygningens 1. sal.

STUEETAGE 1 SAL




Samtale

Møderum

Møderum

ca. 20 pladser

ca. 16 pladser



Samtale

Samtale

Samtale










SAMLET AREAL

Netto: 1140 m²

Brutto: 1480 m²

Version 2.0

Placering mod vest

Placering mod øst


66

ForDELE/uLEMPEr+ Overholder økonomisk ramme+ Plads til gæstende medarbejdere+ Plads til studieservice-/administration+ Plads til ledelse + Plads til studievejledning+ Plads til 66% af underviserne (inkl. projekt- og pausezoner)

MEDArBEJDErFACILITETErLærerforberedelse: 78 ud af 181 pladser (43%)

Åbne projektzoner, 34 pladser (19%) Åbne pausezoner, 8 pladser (4%)

I alt 120 pladser (66%)gæstende medarbejdere: 20 pladserLedelse: 18 pladserUddannelsesservice-/Administration: 26 pladserStudievejledning: 5 pladser


67

KoNKLuSIoN

En ny tilbygning i kombination med en omorganisering og disponering af det frigivne areal i de eksisterende bygninger sikrer:

• Størst mulig optimering af kvadratmetrene

• Størst mulig funktionalitet i det samlede bygningsanlæg gennem anvendelse af lokalerne til dét, de er udformet til at danne ramme omkring

• En overskuelig og mere logisk fordeling af funktioner

Vurdering: Scenarie B løser 5 ud af de 5 udfordringer under Need to Have.

Scenarie B skaber yderligere to disponible lokaler i bygning A.

Scenarie B kan derfor anbefales som en god løsning.

TJEKLISTE: NEED To HAVE

MEDARBEjDERFACILITETER (svarende til 65% af medarbejderne)

BIBLIOTEK - Backoffice (5 kontorpladser)

MøDEFACILITETER - vejlederum (2-4 pers.) x 4 - Små møderum (8-10 pers.) x 1 - Store møderum (20-25 pers.) x 1

STUDIEzONER - Blød zone til gruppearbejde - grupperum

FAgLOKALER - Laboratorie/Natur- og værkstedsfaciliteter - Køkken - Billedkunst

03 OPSAMLING

FREMTIDENSCAMPUS ROSKILDE70//71


70

Campus Roskilde står i dag overfor en række udfordringer, hvoraf nogle nødvendigvis må løses, hvis campus i fremtiden skal leve op til ambitionerne om at danne gode fysiske rammer omkring både de studerendes og medarbejdernes hverdag.

Intern omorganiseringgennem en intern omorganisering løses den mest presserende udfordring; flere kvadratmetre til lærerforberedelse for campus’ undervisere. Denne løsning kræver nedlæggelse af et antal Uv-lokaler og dermed også udvidet undervisningstid.

Til trods for manglen på kvadratmetre vurderes det ud fra tæl-lerunden, at lærerforberedelsesfaciliteterne kun har en middel belægning. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er plads til ret mange af underviserne, hvorfor kulturen omkring det at arbejde på campus måske er blevet udfordret. Men det er også et spørgsmål om at skabe nogle inspirerende og attraktive facili-teter, som underviserne har lyst til at bruge - nogle arbejdsplad-ser der holder dem på campus. Undervisernes tilstedeværelse er en vigtig brik i det levende campusmiljø.

Selvom det sandsynligvis kan lade sig gøre at nedlægge et antal Uv-lokaler og udvide undervisningstiden, er man nødt til også at vurdere sagen kvalitativt. Hvis rummene skal anvendes til lærerforberedelse vil der af hen-syn til arealudnyttelsen minimum blive opstillet 15 almindelige kontorpladser i hvert lokale. Lokalerne er udformet til at rumme undervisning og matcher derfor ikke optimalt set undervisernes behov for mindre kontorer, hvor der kan findes ro til koncentra-tion og fordybelse og hvor der er gode dagslysforhold på alle pladser. Samme udfordring ses i dag i de øvrige medarbejderfaciliteter, der ligeledes er placeret i rum, der oprindeligt har været tiltænkt undervisning.

Faciliteterne til lærerforberedelsen har, ligesom de øvrige facili-teter til medarbejdere, behov for forbedring - ikke kun i forhold

til antallet af kvadratmetre, men også i forhold til funktionaliteten.Yderligere løser en intern omorganisering udelukkende ud-fordringen i forhold til medarbejderfaciliteter, mens der stadig vil være andre udfordringer, der fortsat skaber pres på campus’ faciliteter. En intern omorganisering vurderes derfor kun at være en delvis og ganske kortsigtet løsning.

Tilbygning + intern omorganiseringved at flytte og samle alle medarbejdere i en ny tilbygning sikres størst mulig optimering af kvadratmetre samt ikke mindst funk-tionaliteten og kvaliteten heraf. Den nye tilbygning kan udformes ud fra medarbejdernes behov for mindre kontorer og zoner med større variation i inventaret, så der skabes mulighed for skiftende arbejdsstillinger og -miljøer efter arbejdsopgaver, behov og ønsker.

Der findes yderligere en række fordele ved, at medarbejderne får deres eget hus. I dag udgør de store glaspartier i lærerforbere-delsesfaciliteterne en problematik hos en del af underviserne, der føler sig beskuet og udstillet for de studerende. En større grad af privathed kan derfor netop være dét, der skal til for at holde underviserne på campus udenfor undervisningen. Desuden vil det være en fordel for medarbejderne at være samlet, når opgaver skal løses på tværs.

Der fritlægges ligeledes et stort antal kvadratmetre i de eksiste-rende bygninger, der kan konverteres og anvendes til at løse øvrige udfordringer. Derfor vurderes en tilbygning også at være en mere langsigtet løsning.

SammenstillingCampus Roskilde er vokset til en størrelse, der ikke længere matcher de eksisterende bygningers volumen og indretning.

Udfordringerne kan ikke løses alene gennem en intern omorganisering, og det må derfor konkluderes, at en tilbygning er den bedste løsning.

FREMTIDENS CAMPUS ROSKILDE


71

“

“

På CAMPuS roSKILDE FINDEr Du ET LEVENDE STuDIEMILJø MED ENGAGErEDE uNDErVISErE I GoDE FYSISKE rAMMEr.

PROFESSIONSHøjSKOLEN ABSALON, HjEMMESIDE

FrEMTIDSSCENArIE B // TILBYGNING

BYgNINg A + B (eksisterende)INTERN OMORgANISERINg (konvertering af eksisterende medarbejder- og administrationsfaciliteter)

TILBYgNINg SAMLET * - Medarbejder- og administrationsfaciliteter

SAMLET

TILBYGNING BruTTo**

m² i alt (netto)

10.823 m²

1140 m²

11.838 m²

1480 m²

*Baseret på estimeret kvadratmeterpris på 27.000 kr/brutto m² (jf. økonomisk ramme)**Baseret på at brutto arealet udgør faktor 1,3 af netto m²

FrEMTIDSSCENArIE A // INTErN oMorGANISErING

BYgNINg A + B (eksisterende)INTERN OMORgANISERINg (konvertering af eksisterende Uv lokaler til medarbejderfaciliteter under Need to Have)NEED TO HAvE (lærerforberedelse)

SAMLET

m² i alt (netto)

10.823 m²- 170 m²

170 m²

10.823 m²

Anlægs- og driftsbudget Overslag over omkostninger ved etablering af bygning C ved Campus Roskilde. Med udgangspunkt i en tilbygning til det eksisterende Campus Roskilde på 1.500 kvm til formål opstilles herunder anlægs- og driftsbudget. Nedenstående beregninger tager udgangspunkt i samme beregningsgrundlag og beregningsmetode, som er anvendt ved nyt Campus Slagelse. Der anvendes således identiske kvadratmeterpriser på alle poster. Det forudsættes dog, at tilbygningen finansieres med 100% realkreditbelåning. Der tages således i beregningerne ikke højde for:

1) gevinster ved skræddersyet udbudsstrategi 2) eventuelt ændrede markedsvilkår 3) væsentlige ændringer i forudsætninger

Tilbygningen forventes at kunne realiseres inden for nedenstående anlægsbudget:

Absalon har i dag rammekontrakter på arkitektrådgivning, der muliggør en relativ hurtig projektering af tilbygningen. Da tilbygningen ligger under aktstykkegrænsen vurderes det, at tilbygningen vil kunne designes, projekteres og udføres inden for ca. 1,5 -2 år i det nuværende marked. Ud over anlægsinvesteringen vil driften af de ekstra kvadratmeter også påvirke Absalons regnskab. Driftsomkostningerne til en tilbygning vil første driftsår udgøre ca. 670.000 kr. Dertil kommer kapitalomkostninger, der i første driftsår udgør ca. 580.000 kr. Tilbygningen medfører desuden afskrivninger, der første år udgør 1,6 mio. kr. Efter 10 år falder afskrivningerne til ca. 200.000 kr. pr. år.

Afskrivningsprofilens forløb skyldes, at bygningens tekniske installationer afskrives over 10 år, IT over 3 år og inventar over 5 år. Den samlede påvirkning af Absalons resultat er således 3,2 mio. kr. det første år. I 2016 udgjorde de bygningsrelaterede driftsomkostninger i Roskilde i 8,56 mio. kr. derudover var der finansielle poster for i alt 150.000 kr. Afskrivningerne på Campus Roskilde udgjorde i 2016 i alt 7,68 mio. kr.

Absalon EInnovation, kompetenceudvikling og systematisk

videndeling i og om e-læringsuddannelser

Anne-Mette Nortvig, projektleder, lektor, ph.d.Professionshøjskolen Absalon, Center for Skole og Læring

Målet

Kvalitetsløft: At de it-didaktisk design styrkes – herunder at der arbejdes med fælles designkriterier for it-didaktiske design

At der opbygges en organisering omkring e-læring, der sikrer systematisk udvikling, videndeling samt anvendelse af designs bade i det aktuelle projekt og fremadrettet.

At underviseridentitet og -kompetencer som e-læringsunderviser styrkes

2

Indsatsen

E-læringsuddannelserne skal fornyes, forbedres, ændres, justeres, revideres, innoveres eller lignende…

Indsats pa tværs og pa langs af uddannelserne. Og under uddannelserne

Videndeling mellem fag, moduler og uddannelser

Kompetenceudvikling af undervisere

Professionsrelevant teknologiforstaelse hos de studerende

Fokus

3-dobbelt indsats

Kompetenceudvikling

Videndeling mellem, bag, under

Udvikling af e-didaktiske design

Luge ud

Sprede det gode

Sa nyt

5

Viderebearbejdning af Salmon’s (2014; 2016) framework for transformation af digitally enhanced learning.

Processen Interviews, workshops og møder

Delinger af e-didaktiske design i professionelle læringsfællesskaber

Kurser

Udvikling og eksperimenter af og med nye designs

Sparring i uddannelserne pa design

Deling mellem uddannelserne

Redesign og nye afprøvninger

Konsolidering af ny e-læring

Principper udvikles løbende E-læring forstas som Blended learning

Absalon E er uafhængig af ordinær uddannelse, - men erfaringer og processer smitter af

Absalon E kræver fuldtidsstuderende og undervisnings-timetal “svarende til” den ordinære.

Absalon E arbejder for bedring af kvaliteten: multimodal, tilstedeværende, sammenhængende, praksisfokuseret e-læring

Arbejder med “fleksibilitet” i tid, rum og tempo. Men ikke alle pa een gang…

…

https://www.google.dk/imgres?imgurl=http%3A%2F%2Fmaxpixel.freegreatpicture.com%2Fstatic%2Fphoto%2F1x%2FLawn-Macro-Natural-Weeds-Grass-Dandelion-Summer-2186115.jpg&imgrefurl=http%3A%2F%2Fmaxpixel.freegreatpicture.com%2FLawn-Macro-Natural-Weeds-Grass-Dandelion-Summer-2186115&docid=NXcSMnOFUQoEyM&tbnid=k88p8mm-LUH_wM%3A&vet=10ahUKEwjpxfyD0-DVAhUFaVAKHZ8jCuY4ZBAzCAkoBzAH..i&w=960&h=606&hl=da&bih=953&biw=1783&q=weeds&ved=0ahUKEwjpxfyD0-DVAhUFaVAKHZ8jCuY4ZBAzCAkoBzAH&iact=mrc&uact=8

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi9kO3S1ODVAhXIJFAKHc6HBcoQjRwIBw&url=https%3A%2F%2Fwww.pinterest.com%2Fpin%2F504684701968801914%2F&psig=AFQjCNHGB9MM_qEMhOnA0evn4Xy6kwgGpA&ust=1503140309025110

Billederne blev fundet pa:

https://www.skyfish.com/p/absalon/all-files

Referencer:

Salmon, G. (2014). Learning Innovation: A Framework for Transformation. European Journal of Open, 17(2), 219–1027.

Salmon, G. (2016). The realm of learning innovation: A map for Emanators. British Journal of EducationalTechnology, 47(5), 829–842.

1

Retningslinjer og rammer - uddannelsesudvalg Professionshøjskolen Absalon

Indhold 1. Sammensætning / udpegninger ................................................................................................................ 2

2. Udpegninger alle uddannelsesudvalg ....................................................................................................... 4

2

1. Sammensætning / udpegninger

Det er uddelegeret til den enkelte professionshøjskole at beslutte sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg. Det er alene et krav fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der i hvert uddannelsesudvalg indgår hhv. to medlemmer, som vælges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område, og to medlemmer som vælges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område, jf. Absalons vedtægt.

Bestyrelsen for Absalon har besluttet, at der skal være 11-15 medlemmer i hvert uddannelsesudvalg.

I sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg skal der tages højde for kravene til uddannelsesudvalgenes medlemmer, som fremgår af Absalons vedtægt § 16 stk. 2. Her står: ” Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet.”

Sammensætningen og udpegningsreglerne – som er anført nedenfor – for uddannelsesudvalgenes funktionsperiode 1. maj 2018 til 30. april 2022 er godkendt af Absalons direktion den 28. november 2017. Forud for direktionens beslutning har sammensætningen af de enkelte uddannelsesudvalg været drøftet med de enkelte uddannelsesudvalg, formændene for uddannelsesudvalgene og Absalons centerchefer. Sammensætning og proceduren for udpegningerne skal ses i lyset af et ønske om en så relevant og fleksibel medlemssammensætning som muligt samt så stor deltagelse som mulig.

Sammensætning af udvalg Alle Absalons uddannelsesudvalg sammensættes således:

• Fem eksterne medlemmer der udpeges af udpegningsberettigede organisationer/institutioner • To-seks eksterne medlemmer der udpeges ved selvsupplering • To medarbejderrepræsentanter • To studenterrepræsentanter

Procedure ved udpegninger Medlemmer udpeget af udpegningsberettigede organisationer/institutioner Der skal i hvert uddannelsesudvalg udpeges fem medlemmer af de organisationer/institutioner, som tegner uddannelsens vigtigste eksterne samarbejdspartnere (aftagere, faglige organisationer mv.). Direktionen har besluttet, hvem de udpegningsberettigede organisationer/institutioner er for hvert enkelt uddannelsesudvalg.

3

Såfremt Absalon har ønsker til, at den udpegningsberettigede organisation/sammenslutning udpeger en specifik funktion eller person, fx et ønske om genudpegning, gøres den udpegningsberettigede organisation/sammenslutning opmærksom på dette. Medlemmer udpeget ved selvsupplering Der skal i hvert udvalg være to-seks medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering. Inden uddannelsesudvalgenes funktionsperiode starter 1. maj 2018 skal der minimum være udpeget to selvsupplerende medlemmer, som udpeges af formanden i indeværende periode og centerchefen.

Hvis et selvsupplerende medlem træder ud af et uddannelsesudvalg inden for udvalgets funktionsperiode, udpeger udvalget og centerchefen et nyt selvsupplerende medlem, som udpeges i forhold til udvalgets behov for viden og kompetencer på det pågældende tidspunkt.

Medarbejderrepræsentanter De to medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne på den pågældende uddannelse. De to medarbejdere i de enkelte udvalg skal gerne repræsentere forskellige campus, hvis uddannelsen udbydes flere steder. Studenterrepræsentanter Valg af studenterrepræsentanter sker ved, at de studerende bliver orienteret om valg til uddannelsesudvalg og de lokale SR beslutter udpegningerne. Centerchefen skal give SR besked, når en studenterrepræsentant udtræder af udvalget og der skal vælges ny repræsentant. Såfremt der er ønske om udpegning af en bestemt studerende, kan dette formidles til det lokale SR, men det er SR der har udpegningsretten. De to studerende i de enkelte udvalg skal gerne repræsentere forskellige campus, hvis uddannelsen udbydes flere steder. Formandsposten Det tilstræbes, at formandsposten besættes af en aftagerrepræsentant, da praksisfeltet og relationen hertil er afgørende for uddannelsesudvalgenes arbejde og Absalons fokus på at gøre uddannelserne synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale aktører. Formanden vælges blandt de eksterne medlemmer og vælges på udvalgets første møde.

4

2. Udpegninger alle uddannelsesudvalg Medlemmer der udpeges af udpegningsberettigede organisationer/institutioner

Pædagog KKR Sjælland

PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning)

Børne- og Kulturchefforeningen i Region Sjælland

FTF LO

Leisure KKR Sjælland Lokal erhvervsorga-nisation i Region Sjælland, der arbejder med erhvervs- og turismeudvikling

Repræsentant for sportsaktør i Region Sjælland eller fra brancheorganisation på sportsområdet

Repræsentant for en større attraktions-virksomhed i Region Sjælland

Repræsentant for brancheorganisation på hotel- og restaurations-området

Offentlig administration

KKR Sjælland KKR Sjælland Region Sjælland HK Kommunal Dansk Universitet, RUC

Socialrådgiver KKR Sjælland KKR Sjælland FTF, Socialrådgiverforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen i Region Sjælland

Socialchefernes Forening i Region Sjælland

Ingeniør UC VIA Universitet International samarbejds-partner eller aftager

Kalundborg Symbiosis

IDA

Lærer KKR Sjælland Dansk Universitet Skolelederforeningen Børne- og Kulturchefforeningen

FTF

Ernæring og Sundhed

KKR Sjælland SOSU Sjælland

Region Sjælland FTF / Kost og ernæringsforbundet

FTF / Danmarks Lærerforening

Ergoterapeut KKR Sjælland KKR Sjælland Region Sjælland FTF FTF

Fysioterapeut

KKR Sjælland KKR Sjælland Sygehuscheferne i Region Sjælland

FTF FTF

Bioanalytiker-uddannelsen

Gymnasial uddannelsesinstituti-on i Region Sjælland

Sygehuscheferne i Region Sjælland

Sygehuscheferne i Region Sjælland

FTF FTF

Sygeplejerske KRR Sjælland Region Sjælland Region Sjælland FTF FTF

1

Opgaver og forventninger - uddannelsesudvalg Professionshøjskolen Absalon

Indhold 1. Formål og opgaver .................................................................................................................................... 2

2. Forventninger til medlemmer og output ................................................................................................. 3

3. Møder - indhold og form .......................................................................................................................... 4

4. Kontakt ...................................................................................................................................................... 5

2

Indledning Velkommen som uddannelsesudvalgsmedlem i Professionshøjskolen Absalon! Hvad enten du er et helt nyt eller et erfarent uddannelsesudvalgsmedlem, vil vi gerne sige dig tak for din lyst til at bidrage til udvikling af de professionsuddannelser, som er med til at tegne den positive udvikling i Region Sjælland. På Absalon er vi optaget af at skabe de bedste rammer for, at uddannelsesudvalgenes arbejde sætter klare aftryk på vores uddannelser – herunder synergien mellem Grunduddannelse, Forskning og Udvikling og Efter- og Videreuddannelse. Både i forhold til de brede strategiske dagsordener, som præger hele Absalon som uddannelsesinstitution, og i forhold til udviklinger i de enkelte uddannelsesområders indhold og form. I det følgende kan du læse mere om Absalons ambitioner for arbejdet i uddannelsesudvalgene. Information om retningslinjer og rammer for udvalgsarbejdet samt udpegningsoversigten findes i særskilte dokumenter. Alle tre dokumenter: ”Opgaver og forventninger”, ”Retningslinjer og rammer” samt ”Udpegningsoversigt” er gældende for udpegningsperioden 1. maj 2018-21. april 2022.

1. Formål og opgaver Formålet med uddannelsesudvalgsarbejdet varierer alt efter den enkelte uddannelses særkender og behov. Samtidig er der for alle udvalgene en række centrale fællestræk. Nedenfor er en uddybning af formålet med udvalgenes arbejde samt en udfoldelse af de konkrete opgaver alle udvalg og dets medlemmer vil komme til at arbejde med. I Absalons vedtægter § 16 stk. 4 er anført at: ”Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet”. Derudover står anført at: ”Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke”. Udvalgenes formål og medlemmernes opgaver er yderligere:

• at være ambassadør for uddannelsernes uddannelsesområder (Grunduddannelse, Efter- og Videreuddannelse og Forskning og Udvikling) i forhold til omverdenen.

• at sikre sammenhæng ml. uddannelsen og praksis/aftagerfeltet (de arbejdspladser, hvor uddannelsens dimittender vil få beskæftigelse).

o herunder konkret at klæde uddannelsen på i forhold til aftagerfeltets forventninger og behov hvad angår praktikforløb og andre møder mellem studerende og kommende arbejdspladser.

o herunder konkret at klæde uddannelsen på i forhold til aftagerfeltets forventninger og behov hvad angår kommende dimittenders kompetencer.

• at indgå i dialog om samt understøtte den fortsatte styrkelse af uddannelsesområdernes kvalitet. • at rådgive, drøfte og ideudvikle på uddannelsernes kerneopgaver (Grunduddannelse, Efter- og

Videreuddannelse og Forskning og Udvikling).

3

• at medvirke til at dagsordenssætte og arbejde med komplekse udviklingstendenser, f.eks. tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.

2. Forventninger til medlemmer og output Vi i Professionshøjskolen Absalon ønsker at sikre det bedste samarbejde ml. uddannelserne og det omkringliggende samfund. Her er uddannelsesudvalgene, og medlemmerne heri, meget vigtige aktører. For bedst muligt at kunne bidrage til et værdifuldt samarbejde mellem udvalg og uddannelse er der behov for følgende bidrag fra formand og medlemmer af et uddannelsesudvalg: Formandens funktion Formanden for de enkelte uddannelsesudvalg har en væsentlig rolle. Formændene udarbejder – sammen med centerchefen – dagsordenen for udvalgsmøderne og har kontakten til Absalons bestyrelse (ved et årligt formandsmødet og et bestyrelsesseminar). Derfor er det vigtig, at formændene deltager aktivt ved møderne og ved de aktiviteter, der ligger mellem møderne, og har en løbende dialog med centerchefen. Formanden er en væsentlig sparringspartner for ledelsen af uddannelsen, hvorfor det er vigtigt, at man som formand har et bredt kendskab til praksisfeltet inden for den enkelte uddannelsesretning, og at man repræsenterer praksisfeltet i udvalgsarbejdet og uddannelsen i praksisfeltet. Medlemmernes funktion Som medlem af et uddannelsesudvalg får man en stor viden om uddannelsesverdenen samt den konkrete uddannelse, hvis udvalg man sidder i. Man får adgang til et stort netværk inden for uddannelsens professionsfaglighed og på tværs af professioner, ligesom man får mulighed for at deltage i forskellige udviklingsaktiviteter, hvorigennem man har mulighed for at få konkret indflydelse på de enkelte uddannelser. På den måde er man med til at sikre de bedste forudsætninger for samarbejde ml. uddannelserne og relevante eksterne aktører. Det er derfor også vigtigt, at man som udvalgsmedlem er klædt på til at bibringe udvalget viden om, hvad aftager- og praksisfeltet har af holdninger i forhold til eks. praktikken/klinisk undervisning, dimittender, den forskning der bedrives, Efter- og Videreuddannelse mv. Herunder at man har viden til at udtale sig på vegne af det fagområde/praksisfelt, man repræsenterer samt at man ved, hvad der her er de væsentlige synspunkter, holdninger og erfaringer i forhold relevante emner. I den forbindelse er det også en fordel, hvis man som medlem har en viden om de nationale og politiske dagsordener inden for ens fagområde og praksisfelt. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at udvalgsmedlemmerne deltager ved udvalgsmøderne. Herunder at man deltager aktivt og er forberedt til møderne. Studenterrepræsentanternes funktion Som studenterrepræsentant i et af Absalons uddannelsesudvalg har man en meget vigtig funktion, da man er de studerendes talerør ind i uddannelsesudvalget. Det er derfor vigtigt, at man som studenterrepræsentant er klædt på til at repræsentere de studerende på ens uddannelse og lokation i udvalgsarbejdet. Således skal man arbejde for at sikre kobling og sammenhæng ml. udvalgsarbejdet og de øvrige studerende. Man får som studenterrepræsentant i et uddannelsesudvalg en stor viden om, hvad der rører sig blandt aftagerne og inden for ens fagområde. Derudover får man adgang til et netværk af potentielle arbejdsgivere.

4

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at alle udvalgsmedlemmerne deltager ved udvalgsmøderne. Herunder at man deltager aktivt og er forberedt til møderne. Medarbejderrepræsentanternes funktion Som medarbejderrepræsentant er ens vigtigste opgave at være repræsentant for uddannelsen i udvalgsarbejdet. Herunder at bære de ting, der rører sig på lokationerne og uddannelserne – ind i udvalgets drøftelser. Man kan således være med til at sikre, at konkrete erfaringer fra uddannelsen bliver en del af udvalgets forudsætninger for drøftelser og beslutninger. Man skal som medarbejderrepræsentant sikre kobling og sammenhæng ml. udvalgets arbejde og det konkrete arbejde på uddannelserne. Som medlem får man samtidig en stor viden om, hvad der rører sig blandt aftagerfeltet og inden for fagområdet generelt. Derudover får man indflydelse på de drøftelser og tiltag, der igangsættes i udvalget, hvorved man er med til at forme og præge uddannelsen og samarbejdet med relevante eksterne aktører.

3. Møder - indhold og form Monofaglige møder Der afholdes for hver uddannelse minimum to fastlagte årlige uddannelsesudvalgsmøder. Der kan suppleres med yderligere møder i løbet af året, hvis relevante temaer viser sig. Centerchefen og udvalg står for denne vurdering. På disse møder drøftes de mere uddannelsesspecifikke emner inden for uddannelsesområderne (Grunduddannelse, Efter- og Videreuddannelse og Forskning og Udvikling). Emnerne kan være mange og spænde fra mere strategiske emner (fx med en national dagsorden) til de mere konkrete uddannelsesspecifikke drifts- og udviklingsemner (fx studieordninger, uddannelsens kvalitet, forskningstiltag, efter- og videreuddannelsesaktiviteter mv). Det tilstræbes både at have emner på dagsordenen, som har en orienterende karakter (såfremt dette er nødvendigt) og emner, som har et niveau, hvor medlemmer af udvalget har mulighed for at komme med input tidligt i processen – altså at det drøftes på udvalgsmøder inden emnet/punktet er besluttet og gennemført i uddannelsen. Det er væsentligt, at der i planlægningen af møderne skabes rum for tværprofessionelle drøftelser og indsatser på tværs af udvalgene. Dertil skal det tilstræbes, at samarbejde ml. uddannelsesudvalget og uddannelsen sker løbende – også mellem uddannelsesudvalgsmøderne – eksempelvis ved at anvende eksterne udvalgsmedlemmer som gæsteundervisere, at få feedback fra udvalget på helt konkrete sager/emner, at give plads for løbende dialog ml. medlemmer og de studerende mv. Såfremt der er væsentlig nyt fra direktionen sikrer ledelsessekretariatet, at denne viden tilkommer uddannelsesudvalgene. Møder for studenterrepræsentanter og SR En gang årligt afholdes der et møde for alle studenterrepræsentanterne i udvalgene, hvor også SR´s formand og næstformand deltager. Her drøftes centrale temaer, som de studerende vurderer vigtige at drøfte på udvalgsmøderne det kommende år. Ved sparringsmødet sikres samtidig videndeling om temaerne samt fælles præcisering heraf. Samtidig drøftes hvordan man på de enkelte uddannelser sikrer en systematisk dialog og organisering der muliggør, at input og videndeling fra de studerende på uddannelserne kommer til udvalget. Samt at pointer og beslutninger fra udvalgsmøderne formidles til de studerende.

5

Inden uddannelsesudvalgsmøderne vil alle medlemmer modtage kalenderindkaldelse med tid og sted samt program med dagsorden for møderne. Alle medlemmer er velkomne til at fremsætte forslag til dagsordenen. Møder for formænd En vigtigt funktion i uddannelsesudvalgenes arbejde er at sikre, at Absalons direktion og bestyrelse får en direkte feedback og viden fra praksisfeltet – herunder uddannelsesudvalgene. Derfor er der årligt to møder, hvor udvalg, direktion og bestyrelse får lejlighed til at drøfte vigtige temaer – herunder besluttede tiltag og input til igangværende udviklingstiltag. Disse to møder er henholdsvis et formandsmøde og bestyrelsens årlige seminar, hvor formændene deltager under et af punkterne på dagsordenen. Formandsmøde Ved det årlige formandsmøde deltager direktionen, formanden for bestyrelsen i Absalon, formændene for alle uddannelsesudvalgene samt centercheferne for uddannelserne. Det er forskelligt, hvad der dagsordensættes – alt efter hvad der er det mest væsentlige at drøfte på det pågældende tidspunkt. Det er dog vigtigt, at mødet bruges til at få input fra formændene og at der at der er fokus på dialog og fælles drøftelser på tværs af direktion, bestyrelsesformand, udvalgsformænd og centerchefer i forhold til de pågældende emner og temaer, der dagsordensættes. Bestyrelsesseminar En gang årligt inviteres formændene ind på et bestyrelsesseminar. Centercheferne deltager også her. Se endvidere dokumentet ”Retningslinjer og rammer” for information om den praktiske planlægning af de enkelte møder.

4. Kontakt Spørgsmål til konceptet for uddannelsesudvalgsarbejdet i Professionshøjskolen Absalon kan rettes til: Rikke Rasmussen Ledelseskonsulent Mail: [email protected] Telefon: 7248 1219

mailto:[email protected]

Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Professionshøjskolen Absalon og uddannelses- og forskningsministeren indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

[Sted] [Dato] København [Dato]

Bestyrelsesformand Hans Stige

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind

[Institutions navn] strategisk rammekontrakt 2018-2021

2

Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for Professionshøjskolen Absalons kerneopgaver.

Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2021. Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrak-ten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse jf. vejledning om strategiske rammekontrakter Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Sta-tusredegørelsen indeholder en klar og dækkende beskrivelse af progression og status for målop-fyldelsen og en ajourført fremadrettet handleplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. Målopfyldelsen for den strategiske rammekontrakt og status på progression i målopfyldelsen dokumenteres formelt og afrapporteres årligt i institutionens årsrapport. Afrapporteringen ud-arbejdes med udgangspunkt i den forudgående styringsdialog om statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Ved kontraktperiodens udløb foretager ministeriet en samlet vurdering af opfyldelsen af ram-mekontraktens mål.


3

Strategiske mål Strategisk mål 1:

Forsyne arbejdsmarkedet i Professionshøjskolen Absalons dækningsområde med de efterspurgte kompetencer inden for grunduddannelse samt efter- og videreuddan-nelse

Strategisk mål 2:

Højt læringsudbytte gennem engagerende undervisning og studieaktivitet på fuld tid

Strategisk mål 3: Styrke uddannelsernes videngrundlag gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter

Strategisk mål 4: Bidrage til udvikling af praksis gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter på bag-grund af langsigtede samarbejder med aftagerne

Strategisk mål 5: Højere gennemførelse på uddannelserne ved at skabe bedre forudsætninger for ansø-geres valg af den rigtige uddannelse

Professionshøjskolen Absalons strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaver Absalons vision er at bidrage til velfærd og vækst i Region Sjælland. Vi ønsker at levere fremra-gende uddannelse gennem stærke faglige samspil mellem uddannelser og forskning og ved at sætte studerende og aftagere i centrum for vores udvikling, og vi ønsker, at Absalon er en central regional udviklingspartner gennem værdiskabende samarbejde med offentlige og private aktø-rer. I strategien har Absalon opstillet fem strategiske fokusområder:

• Engagerende undervisning • Studerende i centrum • Levende campusmiljøer • Uddannelser som regional drivkraft • Forskning til gavn for uddannelse og praksis

Absalons strategiske rammekontrakt er udarbejdet med udgangspunkt i Absalons strategi for 2017-2022, som i høj grad relaterer sig til regeringens overordnede ambition om, at de videre-gående uddannelser skal have høj kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse. Absalon har fra efteråret 2015 arbejdet målrettet med at skabe et stærkt fundament for imple-menteringen af strategien. Det indbefatter organisationsdesign, geografisk udbudsstruktur, forskningsfaglige prioriteringer og vækstplan for efter- og videreuddannelsesydelser. Organisation Absalon er organiseret i syv faglige centre og otte afdelinger, der rummer organisationens fæl-lesfunktioner. De syv faglige centre samler de tre kerneopgaver: grunduddannelse, efter- og vi-dereuddannelse samt forskning og udvikling inden for vores fagområder. Formålet med orga-niseringen er at sikre og udvikle stærke fagmiljøer, der varetager en flerhed af opgaver med høj faglig kvalitet – på tværs af geografi. Den organisatoriske samling af de tre kerneopgaver afspej-ler, at vi ser forskning og udvikling som middel til bedre uddannelser og bedre professionsprak-sis og ikke som et mål i sig selv, og at efter- og videreuddannelsesydelser (lige som grunduddan-


4

nelserne) skal nyde fagligt gavn af forskning og udvikling, ligesom efter- og videreuddannelses-ydelser skal berige grunduddannelserne med viden om nyeste praksis i professionerne. De cen-trale afdelinger med fællesfunktioner skal sikre og udvikle høj kvalitet og effektivitet i de funk-tioner, der understøtter kerneopgaverne i centrene. Geografisk udbudsstruktur Absalon er til stede med uddannelser på syv lokationer bredt fordelt i Region Sjælland. Hertil kommer udbud af uddannelser som e-læring. Udbudsstrukturen har som formål at sikre gode uddannelsesmuligheder for unge i alle dele af regionen i tæt samklang med det regionale ar-bejdsmarked. De brede geografiske udbud af vores uddannelser er ledelsesmæssigt og fagligt forankret i de syv centre, således at der er én ledelse og ét samlet fagmiljø for hver uddannelse på tværs af den pågældende uddannelses udbudssteder. Dette princip bidrager til at sikre samme høje kvalitet uanset udbuddets placering og format. Forskningsfaglige prioriteringer Som led i dannelsen af de syv faglige centre og samlingen af de tre kerneopgaver, har vi besluttet en række faglige prioriteringer inden for forskning og udvikling. Prioriteringerne er styret af behov i uddannelsernes videngrundlag og udviklingsbehov i de professioner og erhverv, vi ud-danner til. Vi har desuden formuleret en række mere specifikke krav til forsknings- og udvik-lingsaktiviteterne, der skal sikre på den ene side høj forskningsfaglig kvalitet og på den anden side høj praksisrelevans og -omsætning. Vækstplan for efter- og videreuddannelse Som endnu et led i dannelsen af de syv faglige centre har hvert center – med koordinering på tværs – gennemført analyser af efter- og videreuddannelsesbehov på det regionale arbejdsmar-ked og udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilken takt, der (videre)udvikles viden, produkter og samarbejdsformer, der sikrer efter- og videreuddannelsesydelser i tråd med behovet i regio-nens offentlige og private virksomheder.


5

Strategiske mål

Strategisk mål 1 Forsyne arbejdsmarkedet i Professionshøjskolen Absalons dækningsområde med de efterspurgte kompetencer inden for grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse

Forslag: Begrundelse og motivering af målet:

Det er en meget væsentlig del af Absalons strategiske fokusområde ’Uddannelse som regi-onal drivkraft’, som også afspejler sig i planerne for Absalons nye udbudsstruktur, at vi vil være lokalt til stede i hele regionen. I tætte partnerskaber med kommunerne og lokale in-teressenter skaber vi fremragende uddannelser, som understøtter udvikling i hele regio-nen.

Problemstillinger:

• Region Sjælland er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Region Sjælland har

således landets laveste andel af borgere med en videregående uddannelse. Samtidig har væksten i udbuddet af videregående uddannelser været ret lav i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet, og regionen har det laveste udbud af videregå-ende uddannelser.

• Manglen på arbejdskraft er tydelig for en hel del af de professioner, som Absalon ud-danner til, hvilket fx omfatter læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

• Det har her vist sig, at en del af e-læringsuddannelserne i for stort omfang optager unge uden for regionen og har et stort frafald. Derved bidrager de ikke tilstrækkeligt til målet om hæve andelen af unge med en videregående uddannelse i regionen.

• Der er relativt store geografiske afstande mellem Absalons udbudssteder. Undersø-gelser fra blandt andre Danske Professionshøjskoler viser i denne sammenhæng, at dimittender med en videregående uddannelse i stort omfang finder beskæftigelse i det område, hvor de har taget uddannelsen.

• Det er fortsat en udfordring at sikre, at der er udbud af grunduddannelser og EVU bredt i hele regionen. Der er derfor behov for fortsat at udvide uddannelsesdækningen på de områder, hvor der er flaskehalse, uden udbuddet af dimittender bliver højere end det regionale arbejdsmarked kan bære. Samtidig er der behov for udbud i for-skellige uddannelsesformater, som imødekommer forskellige regionale behov for kompetencer og uddannelse på arbejdsmarkedet.

• Region Sjælland er kendetegnet ved, at mange studerende kommer fra uddannelses-fremmede hjem og ikke nødvendigvis har meget gode studieforudsætninger. Der er derfor behov for at udvikle differentieret undervisning, som tilgodeser forskellige mål-grupper af studerendes differentierede behov.

Grundlag for vurdering af målopfyldelse: A) Evaluering af sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. Herunder

indgår:

o Beskæftigelse for Absalons dimittender opgjort af Danmarks Statistik.

o Måling af sammenhæng mellem efterspørgsel af arbejdskraft og Absalons uddan-nelsesudbud. Målingen udvikles jf. handleplanen for 2018 efter dialog med med Region Sjælland og gennemføres i 2018, 2020 og ultimo 2021.


6

Mål: Absalon skal baseret på kvalitative og kvantiative analyser demonstrere en hen-sigtsmæssig sammenhæng mellem efterspørgsel og arbejdskraft i Region Sjælland og Absalons arbejde med at tilpasse uddannelsesudbudene hertil.

B) Evaluering af arbejdet med udvikling og implementering af nye og eksisterende ud-

dannelsestilbud og -formater, som tilgodeser arbejdsmarkedets behov i Region Sjæl-land. Heri indgår:

o Arbejdet med etablering af nye godkendte udbud: P.t. uddannelser til sygeplejer-

ske i Holbæk, diplomingeniører i Kalundborg og socialrådgivere i Slagelse.

o Arbejde med udvikling og styrkelse af uddannelsesformater tilpasset til arbejds-markedets behov.

o Arbejdet med styrkelse af ernæring og sundheds- samt leisure management-ud-

dannelsen, idet der er behov for at styrke deres relevans.

Mål: Uddannelserne udvikler sig positivt i forhold til ansøgertal, optag og kvalitet og de skal være baseret på stærke partnerskaber med lokalt arbejdsmarked og samfund. Der måles kvantitativt og kvalitativt. Der evalueres årligt på den samlede indsats.

C) Der indsættes en fælles indikator for Absalon, RUC og Erhvervsakademi Sjælland,

som er under udarbejdelse mellem de tre institutioner. Indikatoren vil handle om in-stitutionernes fælles ønske om at løfte uddannelsesniveauet i Region Sjælland gennem samarbejde om bl.a. skabelse af bedre overblik for ansøgerne om de videregående ud-dannelser på Sjælland og gennem samarbejde i konkrete byer/kommuner på Sjæl-land.


7

Strategisk mål 2 Højt læringsudbytte gennem engagerende undervisning og studieaktivi-tet på fuld tid

Begrundelse og motivering af målet: Absalon har i sin strategi som fokusområde, at der gennemføres en engagerende un-dervisning af høj kvalitet, og at de studerende sættes i centrum.

• Region Sjælland er kendetegnet ved, at mange studerende kommer fra uddan-

nelsesfremmede hjem og ikke nødvendigvis har meget gode studieforudsætnin-ger. Der er derfor behov for at udvikle differentieret undervisning, som tilgode-ser forskellige målgrupper af studerendes differentierede behov.

• Der er et generelt behov for i højere grad end i dag at engagere de studerende fagligt på deres uddannelse for at sikre, at de øger deres studieaktivitet og derved opnår et højere læringsudbytte. Selvom studieaktiviteten på professionshøjsko-lerne gennemsnitligt er steget 6 timer pr uge fra 2013 til 2016,ligger den stadig på 37 timer, hvilket er en del timer under målet på 43 timer pr uge, hvis man følger Kvalitetsudvalgets anbefalinger fra 2014. Derfor er der behov for at ar-bejde mere med forventningsafstemning, indarbejdelse af en stærk studiekultur og udvikling af undervisningsaktiviteter, som motiverer og engagerer de stude-rende.

• Der er behov for at styrke feedback til de studerende som led i undervisningen. Denne problemstilling er national, men også relevant i Region Sjælland. Bedre feedback vil være med til at understøtte de studerendes motivation, differentie-ret undervisning og vil tydeliggøre for de studerende, hvor de har behov for at lægge en ekstra arbejdsindsats for at øge deres udbytte af uddannelsen.

• Der er behov for at arbejde mere systematisk med digitale læremidler og tekno-logi i alle uddannelser, dels for at styrke læringsudbyttet, dels for at styrke di-mittendernes kompetencer i forhold til at kunne anvende teknologi i deres pro-fessioner og erhverv.

Grundlag for vurdering af målopfyldelse:

A) De studerendes oplevelse af følgende i de enkelte moduler/fag/semestre:

o God uddannelseskvalitet o Brugbar feedback o Tydelige forventninger o Tydelige krav til studieakvitet

Data indhentes fra Absalons nye system til undervisningsevaluering. Systemet er under implementering i 2018.

Mål: Der skal samlet set være en positiv udvikling i målingerne.

B) Studieaktivitet:

Datagrundlaget skal udvikles enten ved at det indgår i undervisningsevalueringss-ystemet eller via andre målinger.


8

Mål: Der skal samlet set være en positiv udvikling i målingerne på ovenstående parametre for de uddannelser, som ligger under en studieaktivitet på fuld tid. Absalon afklarer jf. sin handleplan for 2018, hvordan der skal måles og hvilke måltal, der sigtes efter. Datakilder kan være nationale målinger, fælles målinger på professionshøjskole-niveau eller egne udviklede målinger.

C) Studiemiljø: o Godt fagligt miljø o Godt socialt miljø Datagrundlag er Uddannelseszoom eller anden kvalitetsmåling gennemført på landsplan. Målinger forventes at ske hvert 2. år. Næste gang i 2018. Mål: Der skal være en positiv udvikling i resultaterne.


9

Strategisk mål 3 Styrke uddannelsernes videngrundlag gennem forsknings- og ud-viklingsaktiviteter

Begrundelse og motivering af målet: Absalons strategiske fokusområde ’Forskning til gavn for uddannelse og prak-sis’ har som mål at styrke professionerne via styrkelse af uddannelsernes viden-grundlag gennem FoU-aktiviteter. I 2015 er der gennemført en større omorganisering med henblik på at styrke sammenhængen mellem FoU-aktiviteter, uddannelser og praksis. Det er sket ved at samle FoU, EVU og grunduddannelser i faglige centre. Centrene har her-efter formuleret FoU-prioriteringer, der sikrer fokuseret anvendelse af FoU-grundbevillinger. Udfordringer: • FoU-opgaven er forholdsvis ny for professionshøjskolesektoren. Aktivite-

terne er i en kapacitets- og kompetenceopbygningsfase, der kræver strate-gisk fokus for at sikre opbygningen af FoU-miljøer med tilstrækkelig volu-men og faglig tyngde ift. både forskningskompetence og professionsrele-vans.

• FoU bedrives som middel til at styrke uddannelsernes kvalitet og skabe bedre løsninger i professioner og erhverv.

• Absalons FoU-miljøer er tæt knyttet til uddannelser og undervisning, og FoU-indsatser prioriteres i tråd med vidensbehov i professioner og er-hverv.

• FoU-projekter indgår som en prioriteret del i de studerendes undervis-ning, projekter og opgaveskrivning.

Grundlag for vurdering af målopfyldelse: A) FoU-indikatorer:

o Antal FoU-involverede videnmedarbejdere o Antal forskningspublikationer, på og uden for autoritetslister o Antal skriftlige konferencebidrag o Antal lærebøger, bidrag til lærebøger og undervisningsmateriale

Der anvendes de samme kilder og opgørelser, som anvendes til professionshøj-skolernes årlige vidensregnskab. B) Omsætning af FoU i uddannelserne

o Survey om hvordan viden omsættes i uddannelserne. (Gennemføres i

2018, 2020, 2022) o Intern evaluering af uddannelsernes videngrundlag som del af kvalitetsar-

bejdet. (Gennemføres i 2017, 2019 ,2021) Mål: Målingerne i pkt. A og B skal vise en samlet set positiv progression i omsæt-ning af viden i uddannelserne.


10

Strategisk mål 4 Bidrage til udvikling af praksis gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter på baggrund af langsigtede samarbejder med aftagerne

Begrundelse og motivering af målet: Den strategiske rammekontraktmål læner sig op af elementer fra Absalons strategiske fo-kusområder ’Uddannelse som regional drivkraft’ og ’Forskning til gavn for uddannelse og praksis’. Den tidligere nævnte omorganisering af FoU-indsatsen forventes inden for kontraktperi-oden at få en positiv indflydelse på både aktvitetsomfanget og andelen af eksternt finan-sierede projekter. Udfordringer: • Der er et markant behov for praksisnær, relevant forskning inden for de professio-

ner, som Absalon uddanner til. Der ses et særligt behov for at samarbejde og etablere partnerskaber regionalt for at styrke FoU-arbejde koblet til regionale udfordringer og styrkepositioner.

• Absalons FoU-aktiviteter skal have høj relevans og kvalitet, som sikres gennem tætte samarbejder med praksis og med regionale, nationale og internationale forsknings-miljøer.

• Det er en væsentlig udfordring, at grundressourcer til FoU-aktiviteter er begræn-sede.

Grundlag for vurdering af målopfyldelse:

A) Opgørelse af FoU-projekter med deltagelse af aftagere B) Ekstern finansiering af FoU projekter Ovenstående baseres på Absalons registreringer om antallet af projekter. Mål: Der skal være en positiv udvikling i antal projekter og procentandelen af FoU-akti-viteterne, som er eksternt finansieret.


11

Strategisk mål 5 Højere gennemførelse på uddannelserne ved at skabe bedre forudsætninger for ansøgeres valg af den rigtige uddannelse

Begrundelse og motivering af målet: Absalon har i dag et releativt højt frafald, hvilket bl.a. hænger sammen med, at mange af Abasalons studerende kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Dertil kommer, at der ofte kan være relativ lang transporttid til uddannelsesstedet, hvilket også kan have betyd-ning for hvor mange studerende, som gennemfører deres uddannelse. Absalon har behov for at styrke fastholdelen på uddannelserne da: • Det er en forudsætning for at øge antallet af dimittender, hvilket øger uddannelsesni-

veauet i regionen. • Flere studerende som gennemføre giver en mere effektiv uddannelsesdrift og derved

flere ressourcer til at hæve kvalitetsniveauet i uddannelserne.

Det er helt afgørende for de studerendes motivation og fastholdelse, at de fra starten op-lever, at de har valgt den rigtige uddannelse. Derfor vil Absalon fokusere på at styrke fast-holdelsen på 1. studieår via en bred vifte af tiltag, som omfatter information og vejledning til ansøgere og øvrige fastholdelsesindsatser for studerende på 1. studieår. Grundlag for vurdering af målopfyldelse: A) Opgørelse af fastholdelse efter første studieår. Tallet baseres på Absalons egne SIS-oplysninger, da det giver de nyeste tal.

Mål: Der skal være en postiv udvikling.

B) Kvalitativ opgørelse af aktiviteter for at styrke fastholdelsen på 1. studieår

Mål: Der sættes mål for indsatser op i handleplanerne årligt.

Documents

Mødereferat - Professionshøjskolen Absalon · 2017-12-20 · og elevinddragende måde med fokus på tværfagligt projektarbejde i grupper og med blik for selve arbejdsprocessen