Medførermekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatusenændringaf

muskeltonus?

Doesmechanicalstimulationoftriggerpointininfraspinatuscauseanychangesinmuscletone?

IllustrationafsamletindtegnetsmertebillederformændogkvinderindtegnetiNavigatePainindsamletidetteprojekt.

Side2af52

Medførermekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatusenændringafmuskeltonus?

Opgavetype:SpecialeprojektKandidatuddannelseiKliniskVidenskabogTeknologiAalborgUniversitet

Projektgruppe:16gr10512Gruppemedlemmer:PeterSkrejborg

Afleveringsdato:01.juni2016Sideantal:46Bilagsantal:4

Vejleder:ThorvaldurSkuliPalsson,Ph.d.,fysioterapeutogadjunkt,CenterforNeuroplasticityandPain(CNAP),AalborgUniversitetAbstractBaggrund:Skuldersmerterforekommerhyppigtblandtalmindeligeborgere.Dissesmerterkanhavestorindflydelsepådeberørteshverdag.Undersøgelse for og behandling af sensitive områder i musklerne er i dag en vigtig del afbehandlingen af diverse skulderlidelser. Palpation og smerteprovokation bruges ligeledes til atdiagnosticereogskelnemellemforskelligeårsagertilsymptomeriområdet.Detervelbeskrevet,atømhediInfraspinatusigennemlængeretidkangivegeneriformafmuskelspændingeriskulderensmuskler.Manvedimidlertidikke,hvorvidtgenernekantilskrivesmusklernestonusellerdetskyldesandreårsager.Metode:Muskeltonusmålesførogefterenmekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatusforatundersøgeomderskerenændring.Derudoverundersøgesderforensammenhængmellemdeninduceredesmerteogsmerteudbredelsenvedhjælpafdigitalsmertetegning.Resultater:Resultaternebyggerpådatafra40forsøgspersoner.Alleforsøgspersonerharopnåetlokalsmerteunderstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus.Påstimuleredesidefindesderensignifikantforskelimuskeltonusiinfraspinatus,deltoideusogbrachioradialismåltfrabaselinetilefterstimulering.DererikkefundetnogensignifikantesammenhængemellemPPT,VAS,smertearealogændringimuskeltonus.Konklusion:SomfølgeafdenmekaniskestimuleringerderpåvistensignifikantøgetmuskeltonusmåltpåparameterenNaturligOscillationsfrekvensialletremuskler,(P<0,05).Pådenbaggrundkonkluderesdetderfor,atmålingafmuskeltonuspotentieltkanbrugestilkliniskundersøgelseafmuskelsmertemedhenblikpåatklarlæggesmertemønstre.Denneopgave,ellerdeleheraf,måkunoffentliggøresmedforfatternestilladelse,jævnførbekendtgørelseaflovomophavsretnr.1144af23.oktober2014.

Side3af52

Doesmechanicalstimulationoftriggerpointininfraspinatuscauseanychangesinmuscletone?

Typeofassignment:Master’sthesisMasterofClinicalScienceandTechnologyAalborgUniversity

Projectgroup:16gr10512Groupmembers:PeterSkrejborg

Dateofcompletion:1.ofjune2016Numberofpages:46Appendices:4

Supervisor:ThorvaldurSkuliPalsson,Physiotherapist,Mphty,PhD,CenterforNeuroplasticityandPain(CNAP),AalborgUniversity.AbstractIntroduction:Shoulderpainisacommonconditionandcanhavegreatimpactondailyliving.Examinationandtreatmentofsensitiveareasinthemusclesisanimportantpartofthetreatmentof various shoulderdisorders today. Palpation andpainprovocation is used todiagnose and todistinguishbetweendifferentreasonstosymptomsinthearea.Itiswellunderstoodthatsorenessininfraspinatusforlongperiodoftimecancausesymptomsastensionintheshouldermuscles.Butitisunknownifitisduetochangedmuscletoneorduetootherreasons.Method:Muscletonewasmeasuredbeforeandaftermechanicalstimulationofatriggerpointintheinfraspinatustoclarifyanychange.Alsoananalyzeforacorrelationbetweenmusclepainandthespreadofpainweremade.Results:Theresultsarebasedondatafrom40subjects.Allsubjectsachievedlocalpainduringstimulationofthetriggerpointininfraspinatus.Onthestimulatedside,therewerefoundasignificantdifferenceinmuscletoneinbothinfraspinatus,deltoidandbrachioradialismeasuredfrombaselinetopost-stimulation.NonesignificantcorrelationswerefoundbetweenPPT,VAS,painareaandchangesinmuscletone.Conclusion:Asaresultofthemechanicalstimulationithasbeendemonstratedasignificantlyincreasedmuscletonemeasuredbytheparameternaturaloscillationfrequencyinallthreemuscles(P<0.05).Onthisbasis,itisconcludedthatmeasurementofmuscletonecanbeusedasaclinicalstudyofmusclepaininordertoclarifypainpatterns.Thecontentofthispaperispubliclyavailablebutcitations(withreferences)areonlyallowedwithpermissionfromtheauthors,basedupontheDanishlawofcopyrightno.1144byOctober23th2014.

Side4af52

Forord

DettespecialeprojekterudarbejdetpåkandidatuddannelseniKliniskVidenskabogTeknologived

DetSundhedsvidenskabeligeFakultet,InstitutforMedicinogSundhedsteknologipåAalborg

Universitet.Projekteterudarbejdetaf16gr10512iperiodenultimojanuartilultimomaj2016.

Projektgruppenbestårénfysioterapeut.

Projektemneterudvalgtpåbaggrundafenpersonligogarbejdsmæssiginteresse,ogbygger

såledesviderepå2.og3.semesterprojekterne:Undersøgelseafsammenhængmellem

muskelsmerteogmuskeltonusimusculusquadricepsfemorisogUndersøgelseafimplementering

afNavigatePainikliniskpraksis.Dererderforafsnitidennerapport,dervilhavestorlighedmed

afsnitiovennævnterapporter.Deerdogtilrettetmednyestevidenogtilpassetemnetidenne

rapport.Detdrejersigomafsnit1.3Smertefysiologi,afsnit1.7Muskeltonusogafsnit1.8Ændring

afmuskeltonusiproblembaggrunden,ogafsnit3.5.2Målingafmuskeltonusimetoden.Deteralle

teoretiskeogfaktuelleafsnit,derikkeharkunnetsesbortfra.

Dennerapporthenvendersigtilsundhedsprofessionellemedinteresseformuskelsmerterog

implementeringafnyteknologiisundhedssektoren,ogisærdeleshedindenfordiagnosticeringog

effektafkliniskpraksis.

Derrettesenstortaktilforsøgsdeltagerne,dervelvilligthardeltagetiundersøgelsen.TakfordiI

hardeltjeressmertermedmig.

LigeledesrettesderensærligtaktilprojektgruppensvejlederThorvaldurSkuliPalsson,Ph.d.,

fysioterapeutogadjunkt,CenterforNeuroplasticityandPain(CNAP),AalborgUniversitet,foren

altidåbendør,sparringogvejledninggennemkonstruktivfeedback.

SamttilShellieBoudreauChristensen,Ph.d.,fysioterapeutoglektor,CenterforNeuroplasticity

andPain(CNAP),AalborgUniversitetforudlånaftabletogMyotonPro,samthjælptilekstrationaf

datafraNavigatePain,ogetgodtrådnårdervarbrugfordet.

Side5af52

Læsevejledning

Detteprojektbestårafenrapportpå46sidermed4vedlagtebilag.

Rapportensindholderstruktureretefterdenoverordnedemodel:Problembaggrund,hypotese,

metode,resultater,diskussion,konklusion,perspektivering,referencelisteogbilag.

IrapportenrefereresdertilkilderefterVancouvermetoden,hvorderitekstenindsættestali

parenteser,(Ref1).Såfremtdererflerekildertildetsammeafsnit,blivertalleneiparentesen

separeretmedkomma(Ref1,Ref2)ogerderflereendtofortløbendereferencenumre,bliver

referencenumrenesepareretmedbindestreg,(Ref1-Ref3).Referencenumreplaceretislutningen

afensætning,førpunktum,refererertildenkonkretesætning.Referencenumreplaceretefteren

sætning,efterpunktum,refererertilbagetildetforgåendeafsnit.

Irapportenindgårfigurer,tabellerogbilagsomblivernummereretfortløbendepåbaggrundaf

typen.

Side6af52

Indholdsfortegnelse

Forord.........................................................................................................................................4

Læsevejledning...........................................................................................................................5

Indholdsfortegnelse....................................................................................................................6

1 Problembaggrund................................................................................................................8

1.1 Prævalensenafsmerteriskulderogoverekstremiteterne.......................................................8

1.2 Definitionafsmerter................................................................................................................9

1.3 Smertefysiologi........................................................................................................................9

1.4 Muskelsmertervscutanesmerter.........................................................................................11

1.5 Myofascieltsmertesyndrom/Triggerpunkt............................................................................12

1.6 Referretsmerte.....................................................................................................................15

1.7 Muskeltonus..........................................................................................................................15

1.8 Ændringafmuskeltonus.........................................................................................................16

1.9 Opsummeringogdenkliniskerelevans..................................................................................19

2 Hypotese...........................................................................................................................20

2.1 Hypotese1.............................................................................................................................20

2.2 Hypotese2.............................................................................................................................20

3 Metode..............................................................................................................................21

3.1 Design....................................................................................................................................21

3.2 Rekrutteringafforsøgsdeltagere............................................................................................21

3.3 In-ogeksklusionskriterier......................................................................................................21

3.4 Etiskeovervejelser.................................................................................................................22

3.5 Forsøgsprotokol.....................................................................................................................23

3.5.1 Målepunkter..............................................................................................................................23

3.5.2 Målingafmuskeltonus..............................................................................................................23

3.5.3 Identificeringafstimuleringspunktiinfraspinatus....................................................................25

3.5.4 Tryksmertetærsklen(PPT).........................................................................................................25

3.5.5 Mekaniskstimulering................................................................................................................25

3.5.6 Smerteindtegning......................................................................................................................26

3.6 Opgørelseafsmerteudbredelse.............................................................................................26

Side7af52

3.7 Statistik..................................................................................................................................27

4 Resultat.............................................................................................................................28

4.1 Demografi..............................................................................................................................28

4.2 Suprathresholdstimulering....................................................................................................29

4.3 Smerteudbredelseogintensitet.............................................................................................29

4.4 Opgørelseafresultater..........................................................................................................31

4.4.1 Testforændringimuskeltonus.................................................................................................31

4.4.2 Testforkorrelationer................................................................................................................32

4.4.3 Testforkorrelationerafkorrigeretdata...................................................................................33

5 Diskussion..........................................................................................................................34

5.1 Opsummeringafresultater....................................................................................................34

5.2 Resultatdiskussion.................................................................................................................34

5.2.1 Suprathresholdstimulering.......................................................................................................34

5.2.2 Smerteudbredelseogintensitet................................................................................................35

5.2.3 Ændringimuskeltonus..............................................................................................................36

5.3 Metodediskussion..................................................................................................................38

5.3.1 Design........................................................................................................................................38

5.3.2 Valgafmetodetilsmertestimulering........................................................................................38

5.3.3 Udgangsstillingforstimuleringogmålingafmuskeltonus........................................................38

5.3.4 Samplesize................................................................................................................................39

6 Konklusion.........................................................................................................................40

7 Perspektivering..................................................................................................................41

8 Referenceliste....................................................................................................................42

Bilag1Spørgeskemaforscreeningafforsøgsdeltagere.............................................................47

Bilag2Deltagerinformation......................................................................................................48

Bilag3Samtykkeerklæring........................................................................................................51

Bilag4Forsøgspersonensrettighederietsundhedsvidenskabeligtforskningsprojekt................52

Side8af52

1 Problembaggrund

1.1 Prævalensenafsmerteriskulderogoverekstremiteterne

Iforbindelsemedenstorundersøgelseomkringdenvoksnebefolkningssundhedogsygelighedi

Danmarki2013,svarede58%udaf162.283borgere,atdehavdeoplevetsmerterellerubehagi

bevægeapparatetiløbetafdesidste14-dage.37,6%havdehaftenmegetgenerendesmerteeller

ubehagindenforen14dages-periode.50,9%havdehaftsmerterellerubehagiskulderellernakke

og53,7%havdehaftsmerterellerubehagiekstremiteterne.(1)

UndersøgelserafprævalensenafskuldersmerteriEuropa,hariflereforskelligestudiervisten

prævalenspå15-20%,ogatskuldersmertererdenhyppigstforekommendemuskuloskeletale

formforsmerternæstefterlænderygsmerter(2).Prævalensenafnon-specifikkearmsmerter

vurderestilatvære9-26%afdevoksneidenvestligeverden(3).Herunderfindesderenincidens

på1-3%afdenvoksnebefolkningderudviklersmertersvarendetillateraleepicondylit(tennis

albue).(4,5)

I2013havde77,9%afdenvoksnedanskebefolkninghaftkontaktmedegenlægeindenforde

sidste12måneder.(1)

IASPbeskrivermuskelsmertersomdenhyppigsteårsagtillangtidssygmelding.Ligeledeseren

sammenhængmellemmuskelsmerterogførtidspensionerogsåpåvist.Depåpegerdesuden,at

hvismuskelsmerterikkebehandles,kandetgivekroniskesmerterogbliveomkostningsfuldtfor

samfundet.(6)

Side9af52

1.2 Definitionafsmerter

IfølgetheInternationalAssociationfortheStudyofPain(IASP)defineressmertesomfølgende:

“Anunpleasantsensoryandemotionalexperienceassociatedwithactualorpotentialtissue

damage,ordescribedintermsofsuchdamage”(7)

Smerteersåledesbådeenkompleksogsubjektivoplevelse.Smerterudløsersensoriske,motoriske

ogautonomereaktionerogdesudenfølelsesmæssige/kognitivekomponenter.Smerteoplevelsen

påvirkesihøjgradafpersonenstidligereerfaringermedsmerte.

Smerterhartreprimæreformål:aterkendeenpotentielskade,atbeskyttedetskadedeområde

ogatfaciliteretiladfærdsændringer.(8,9)

1.3 Smertefysiologi

Smerteerdetfysiologiskeresultatafengivenpåvirkning,etsåkaldtnociceptivtstimuli,somkan

væreententermisk,mekaniskellerkemiskinduceret.Stimulietaktivererdenociceptive

receptorer,nåroghvisstimulietopnårenvævsskadeliggrænse.Nociceptorernebeståraffrie

nerveenderogfindesidetmesteafkroppen(hud,

muskler,viscera,periost,bindevæv,sener,tænderog

cornea),ogudgørførsteledismertetransmissionen.

Nociceptorernegenerereretaktionspotentialeide

nociceptivenervefibre,ogsåkaldetprimære

afferentenerver/førsteneuron,somirygmarvens

baghornetkoblestilandetneuron,delange

ascenderendenerver.Disseledersignaletvideretil

hjernen,tredjeneuron:hjernestammen,thalamus

samtkortikaleogdybereliggendeområderihjernen.

Idisseområderevalueresinformationerneom

intensitetoglokalisationafsmerten,samtdeFigur1:Skematiskfremstillingafdeområderihjernendererinvolveretiopfattelsenafsmerte,setabel1fordeenkelteområdersfunktion(10)

Side10af52

emotionelle,kognitiveoganalyserendedeleafsmerteoplevelsen.Endvideresendesdersignaltil

hypothalamus,hvorderudløsesneuroendokrineogautonomeresponser.(9–11)

Figur1illustrererdeinvolveredeområderogtabel1viserenoversigtoverområdernesfunktion.

Hjerneområderinvolveretismertebearbejdning

Hjerneområde Funktion

Thalamus Koordineringafsignalertilhøjerestrukturer

Insula Koordineringafsignalertilhøjerestrukturer.Affektiveogemotionelleresponserpåsmerter

Periakvæduktalegråsubstans,PAG

ModtagerinformationfraFCogdetlimbiskesystemogsenderhæmmendeellerfremmendesignalertilbagetilrygmarven

Primæresensoriskecortex,SI Lokalisationafsmerte.Kvalitetogkognitiveindhold

Sekundæresensoriskecortex,SII Intensitetafsmerte.Kvalitetogkognitiveindhold

Frontalcortex,FC Kognitivbearbejdningafsmerte

Primæremotoriskecortex,MI Afværgereflekserogadfærdsforandringer

Limbiskesystem Affektivbearbejdningafsmerte.Autonomtrespons

Tabel1:Oversigtoverinvolveredeområderihjernen,ogderesfunktion.FritefterBaastrupCSetal.(9)

Smerterkanopdelesefteromhvorvidtdeerakutteellerkroniskeellerefterårsagentilsmerterne.

Deakuttesmertererdenreaktion,derkommeumiddelbartefterenvævsskadeellerenmulig

vævsskade.Akuttesmerteaftagerogforsvinderefterophelingafvævsskaden.Dekroniske

smerter,erakuttesmerter,derikkeophørerpåtrodsafophør/ophelingafdenudløsendeårsag.

Smerterkarakteriseresdogførstsomkroniske,hvisdeharhaftenvarighedafmereendtretilseks

måneder.(9,11)

Årsagertilsmerter,inddelespåbaggrundafdenformodedeunderliggendepatologi:neuropatiske,

inflammatoriske,idiopatiskeellersomatiskesmerter.(11–13)

Desmertedefineringer,dertypiskanvendestilkliniskogforskningsmæssigbeskrivelseaf

karakterenafsmerternefremgåraftabel2.

Side11af52

Smertedefinitioner

Smerte Enubehageligsensoriskogemotioneloplevelseforbundetmedaktuelellermuligvævsskadeellerbeskrevet,somomensådanforelå

Nociceptivsmerte Smerte,somskyldesaktiveringafnociceptoreridetperiferevæv(akutsmerte)

Hypoalgesi/analgesi Nedsatellerophævetfølsomhedfornociceptivestimuli(oftesynonymtmedsmertefrihed)

Paræstesi Abnormsensibilitet,spontanellerfremkaldt

Dysæstesi Ubehagelig,abnormsensation,spontanellerfremkaldt

Hyperæstesi Overfølsomhedforstimulationafallemodaliteter

Hyperalgesi Øgetsmerteefterennociceptivstimulus.Fremkaldtsmerterespons

Allodyni Smertefremkaldtafikke-nociceptivstimulus(berøring,lettryk,varmeellerkulde)Meddeltsmerte(referredpain) Smerteietvævmeddelttilandetvæv(viscera,muskel,hud)indenforsammerygmarvssegment

Tabel2Smertedefinitionerbrugtkliniskogforskningsmæssigt.FritefterBaastrup,CSetal.(9)

1.4 Muskelsmertervscutanesmerter

Vedenhurtigogkortvarigstimuleringafenhudnerveellerdennesinnervationsområde,vedfor

eksempelenelektriskstimuleringelleretpludseligtpustpåhuden,kanderopståenførsteog

andensmerte.Denførstesmerteharenskarpogstikkendekarakter,hvorimoddenandensmerte

førstoplevessenereogharendumpellerømkarakter.Denandensmerteinkludererofteen

længerevarendefølelse.(14)

Denførstesmerteopstårviaimpulseriderelativthurtigetyndemyeliniseredenervefibreihuden.

Deropståringenførstesmerteimusklerne,daimpulserneidissenervefibreikkeregistreresi

musklerne.Determuligtatlokaliserecutanesmertermedstorpræcision,hvorimod

muskelsmerterkanværevanskeligeatlokalisere.Denstorepræcisionhvormedetsmertestimuli

kanregistrerespåhudenernødvendigiforholdtilatkunneundgåyderligeresmerterogskade.

Cutanesmerterersåledestætforbundetmedmotoriskereflekserogvoluntærebevægelser.

Reaktionenpåmuskelsmerterertypiskbeskyttelseellerimmobiliseringafdensmertendemuskel.

(14)

Enmuligårsagtildendifferentieredeevnetilatlokaliseresmertestimulieter,atantalletog

tæthedenafnerveinnervationimusklerermindreendihuden.Dogerinnervationstæthedenstor

noktilatmusklerfungeresomatsanseorgan.(9,14)

Side12af52

UdoverinnervationstæthedenbetydergradenafconvergensiCNSenrolleievnentilatlokalisere

smerter.Enstorpræcisionkræverenstorinnervationstæthedsammenmedenlille

convergens.(14)

Tabel3giverenoversigtoverdesubjektiveogobjektiveforskellepåmuskelsmerterogcutane

smerter.

Subjektiveogobjektiveforskellepåmuskelsmerterogcutanesmerter Muskelsmerter Cutanesmerter

Subjektive

Ingenførsteogandensmertevedelektriskstimulering.Sværeatlokalisere.Rivende,krampendeellerpressendekarakter.Stærktendenstilreferretsmerte.Sværeattolerere,storaffektivkomponent.

Førsteogandensmertevedelektriskstimulering.Nemmeatlokalisere.Stikkende,brændendeellerskærendekarakter.Ingenreferretsmerte.Nemmereattolerere,lilleaffektivkomponent.

Objektive

Ingenfleksionsrefleksnårmusklenbliverstimuleret.Svagsynaptiskkontaktafikke-myeliniseretafferenteneuronermeddorsalhornneuroner.Supraspinalbehandlingafmuskelnociceptionskerprimrtimesencephalon,stærkprojektiontilanteriorcingulategyrus.Storeffektpådetnedadgåendeantinociceptivesystempånociceptionframuskler.

Markeretfleksionsrefleksnårhudenbliverstimuleret.Stærksynaptiskkontaktafikke-myeliniseretafferenteneuronermeddorsalhornneuroner.Supraspinalbehandlingafcutannociceptionskerprimærtithalamus,svagprojektiontilanteriorcingulategyrus.Svageffektpådetnedadgåendeantinociceptivesystempånociceptionfrahuden.

Tabel3:Subjektiveogobjektiveforskelpåmuskelsmerterogcutanesmerter.FritefterMenseetal.(14)

1.5 Myofascieltsmertesyndrom/Triggerpunkt

Muskelsmerterkanentenværelokaliseredetilenkeltemusklerellergeneraliseredetilmange

muskler.Dediagnostiskeovervejelser,såvelsombehandlingsmulighederneerforskelligog

afhængerderforafevnentilatkunneudføreenpræcisundersøgelse.

Enhyppigtforekommendeårsagtillokalmuskelsmerteermyofascieltsmertesyndrom.Det

myofasciellesmertesyndromerdefineretsom”enlokaliseretmuskelsmerte,dererledsagetafen

bestemtmeddeltsmertetilenandenregion”.(12)Derudoverersyndrometkarakteriseretved

tilstedeværelseafmyofascielletriggerpunkter(TrPs)ogerenafdemestoverseteogignorerede

årsagertilmuskelsmerter.EtstortproblemeratTrPskanværetilstedeudenandet

forekommendeproblem,menogsåværeopståetpåbaggrundafsygdomsomforeksempel

systemiskelidelser.Smerterfremkaldtaftriggerpunkterudgørenadskiltellerselvstændigårsag

tilsmerter,derkanbidragetilog/ellerforværreendensygdom.

Side13af52

Denmestaccepterededefinitionpåettriggerpunkter:”etoverfølsomtpunktietstramtbåndien

skeletmuskel,somersmertefølsomtvedkompression,stræk,overbelastningellerkontraktionaf

vævet,somresponderermedenreferretsmerte”.(15)

Triggerpunkterkanklassificeressomaktiveoglatentepunkter.AktiveTrPserkarakteriseretved

tilstedeværelseafklinisksmerteogkonstantømhed,ogetaktivtTrPforhindreatmusklenkan

strækkesfuldtsamtkanogsåmedførerensvækkelseafmusklenskraft.Vedstimuleringkanaktive

TrPsudløsegenkendeligsmerte.LatenteTrPskanvedstimuleringudløsesammesmertemønster

somaktiverTrPs,menforekommerudentilstedeværelseafklinisksmerte.(15–17)LatenteTrPs

kanvedforeksempeloverbelastningændrekarakterogbliveetaktivtTrPs.AktiveTrPsgenererer

etstørreområdemedrefereretsmerteogmedenhøjeresmerteintensitetendlatenteTrPs.(15)

BådeaktiveoglatenteTrPskanfremkaldemotoriskedysfunktionersomsvaghedimusklen,

inhibering,spasmer,ubalanceogændretrekrutteringafmusklerne.BådeaktiveoglatenteTrPs

kanfremkalde”jumpsign”vedpalpation,someretrykimusklenudløstafsmerte.(15,18)

Triggerpunkterneerlokaliseretidiskretebåndafkontraktemuskelfibre,somfølessomspændte

strengeindeimuskelbugen.Disse”tautbands”opstårpåbaggrundafstigendeendogen

kontrakturietantalmuskelfibreuafhængigafEMGaktivitet.(15)Triggerpunkterblivernormalt

identificeretvedhjælpafmanuelpalpation,hvorderervistenstorreliabilitet.(6,19)Endvidere

kandeverificeresmedintramuskulærEMGellerultralydsscanning.(18)

MekanismernebagdannelsenafTrPserendnuikke

fuldtafdækket.(15)Dogerderbredenighedomat

muskeloverbelastning,ensidigtgentagetarbejde,

psykiskstressogandreTrPskanmedføre

TrPs.(6,20)Simonsharopstilletfølgendehypotese:

”IntegratedHypothsisofTriggerPointFormation”

foratforklaredannelsenafTrPs,sefigur2.Han

fremfører,atendysfunktionelmotorisknerve

terminalfrigiverformegetacetylcholine,som Figur2:IllustrationafSimon´sIntegratedhypothesis.(47)

Side14af52

forårsagervedvarendelokalmuskelkontraktionvednervensendeplade.Muskelkontraktionen

nedsætterdenlokalekarforsyningogderopstårlokaliskæmioghypoksi,medførendelokal

manglendeenergi.Dettepåvirkercalciumpumpensevnetilatpumpeoverskydendecalciumudaf

muskelcellen.Konsekvensenafdette,eratderbliverfrigivetogophobetnociceptiveog

neuroaktivesubstansersomsensitivererdesensoriskeogautonomenervefibreiområdet.(17,20)

StimuleringafTrPsfremkaldermuskel-referretsmerter.Referretsmerteropstårpåspinalniveaui

dorsalhorneneogerresultatetafaktiveringenafslumrendeaxonaleforbindelsermellem

effektivenervefibreafdorsalhornneuroner,someraktiveredeafcentral

sensibiliseringsmekanisker.(14,15)

DenreferredesmerteopstårindenforkorttideftermekaniskstimulseringafetTrP,hvilket

indikereratinduktionenafneuroplastiskeforandringerrelaterettilreferretsmerteerenhurtig

proces.Kuanetal.(21)harvist,atTrPsermereeffektivetilatinducereneuroplastiske

forandringeridorsalhornneuronerendområderudenTrPs.Deansermuskel-referretsmerter

somværendeenprocesafcentralsensibilisering,somvisersigsomperifersensibiliseringoger

faciliteretafbådesympatiskaktivitetogdysfunktionelnedadgåendeinhibering.(15,21)

SelvomlatenteTrPsikkeudløserspontanesmerter,senderdisseligeledesnociceptivesignalerind

tildorsalhornneuronerne.(15)

SmerterfraaktiveTrPsbliverdelvistbehandletpåsupraspinaltniveau.StimulseringafTrPs

inducererøgetsomatosensoriskaktivitetiforskelligeområderafhjernen,inklusivdetprimæreog

sekundæresensoriskecortex,insulaogdetlimbriskesystem.DerersåledesevidensforatTrPs

kaninducerecentralsensibilisering,ogatsensibiliseringsmekanismerogsåkanskabeTrP

aktivitet.(15)

Side15af52

1.6 Referretsmerte

Denspecifikkeneurobiologiskemekanismederliggertilgrundforreferretsmerteerstadigrelativt

ukendt.Deterformentligtencentralmekanisme,dareferretsmertekanprovokeresiområder

somerbedøvetvedhjælpafenregionalkompletbedøvelse.(22)

Refereredesmerterdefineresoftesomensmerte/følelseudenforogvækfraområdetmed

vævsskadeoglokalsmerte.Smertenkanværetilstedesammenmedenlokalsmerteellervære

deralene.Ofteerdenrefereredesmerteikkesammenhængendemedområdetmedvævsskaden.

Derudoverkandenreferredesmerteværesuppleretmedsymptomersomforeksempel

følelsesløshed,kulde/varme,stivhed,nedsatkraft/udtrætningellersnurren.(15)

Refereretsmertebliveroftebeskrevetsomudstrålendetilflereområder,ogengivenmuskelhar

etrelativtensmønsterafsmerteudbredelse.Dermedkandetværemuligtatidentificerehvilken

muskel,dererårsagtilsmerterne,hvissmertemønstereterkendt.(17)

Refereredesmertererofte,menikkealtid,segmentære,ogfremkommeridetmyotom,derer

innerveretafsammennerveellerfratilstødendesegmentsomkildentilsmerten.(15)

1.7 Muskeltonus

Muskeltonuseretudtrykformusklens

stivhed,ogkankliniskbeskrivessomden

modstand,dererienmuskelmodpassiv

bevægelse.Muskeltonuskanopdelesito

elementer.Denviscoelastisketonus,somi

praksisomtaleshviletonus,ogdekontraktile

aktiviteter.Opdelingenafdetoelementerer

illustreretifigur3.(13,14)

Figur3:Illustrationoverdeelementerderindgåribeskrivelsenafmuskeltonus.(14)

Side16af52

Denviscoelastisketonusindeholdertokomponenter,elastiskstivhedogviscoelastiskstivhed,hvor

stivhedrepræsentererdenmodstand,dererivævetmodenændringiformen.Denelastiske

stivhederdendistanceenmuskelpassivtkanbevæges,vedpassivtatudstrækkeleddetlangsomt,

såledesderundgåsvoluntærbevægelseimusklen.Denviscoelastiskestivhederdenstivhed,der

opstårienmuskelsomfølgeafdenhastighedhvormedbevægelsenudføres.Ikliniskpraksisden

oplevedemodstandimodenhurtigpassivforlængelseafmusklen.(13,14)

Denkontraktileaktivitetkanopdelesitremekanismer:Muskelkontraktioner,muskelspasmerog

muskelkontrakturer.

Muskelkontraktionererdennormalemuskelaktivitetogkanværevoluntærellerikke-voluntær.

MuskelkontraktionerkanmålesvedhjælpafEMGeftersomdereraktivitetiα-neuronerne.

Muskelspasmererufrivilligeogpatologiske,ogkanudløsesaftilstande,derfremkalder

reflektoriskemuskelkontraktioner.Muskelspasmerneformodesathængesammenmedkroniske

muskelsmerterogkanligeledesmålesvedEMG.Muskelkontrakturererpatologisketilstandei

muskler,hvorderersketenforkortelseafactinogmyosin.Muskelkontrakturerindeholderingen

aktivitet,ogkanderforikkemålesvedEMG.(13,14)

Denviscoelastisketonuskaneksistererudenkontraktileaktiviteter,mendenkontraktileaktivitet

kanikkeværetilstedeudendenviscoelastisketonus,eftersomalleaktivebevægelsererunder

indflydelseafdeviscoelastiskeegenskaberimusklen.(13,14)

1.8 Ændringafmuskeltonus

Muskeltonuskanværenormal,nedsatellerøget,hvornedsattonuskliniskbetegneshypotoniog

øgettonushypertoni.(13,14)

Side17af52

Ændringerimuskeltonusskervedenændretaktivitetideα-motoriskenervecellersomfølgeaf

hæmmendeellerfremmendeimpulser.Nårensansecelleregistrereretsanseindtryk,sendesder

impulserviadesensoriskenervefibregennemmedullaspinalistilformatioreticularis.Formatio

reticularisfungerersomhjernensaktiveringssystem

ogherfrasendeshæmmendeogfremmende

impulserviaα-neuronerogγ-neuronertil

musklerne.Muskeltonuskandervedændres,ogdet

erbalancenmellemhæmmendeogfremmende

impulser,derafgørniveauetafmuskeltonus.

Tonusændringerkanligeledesværereflektorisk

betingetnårdisseforegårikke-voluntært.Dette

benævnesrefleksbuen,somerillustreretved

patellarrefleksbuenifigur4.(13,23)

Refleksenkanværespinaltellercerebraltbetinget,udfraplaceringenafreflekscentret.

Reflekscentretbearbejderimpulsernefradesensoriskeneuroner,ogsenderherefterbesked

gennemdemotoriskeneuronertileffektorerne,somidettetilfældeermuskelfibrene.(13,14,23)

Denprimæresansecelle,sompåvirkermuskeltonus,ermuskeltenen.Nårmuskelenstrækkes,

udspændesmuskeltenenogdersendesimpulserviadesensoriskeneuronertilmedullaspinalis.

Herdannesdersynapsermellemdesensoriskeneuronerogdemotoriskeα-neuroner.

Aktiveringenafdisseneuronermedførerenhurtigsammentrækningafmusklen,hvorved

muskeltonusøges.(13,14,23)

Itillægtildetteermuskelteneinnerveretafdemotoriskeγ-neuroner.Demotoriskeγ-neuroner

styresfraformatioreticularisoggivermuskelteneenøgetsensitivitetoverforstræk.Gamma-

neuronerkanpåvirkesafforskelligeforholdsomervistitabel4.(13,14,24)

Figur4:Illustrationafpatellarrefleksbuen.(48)

Side18af52

ForholdsompåvirkergammaaktivitetenØgningaftonus MindskningaftonusStorγ-aktivitet:OphidselseStøjoghøjmusikKraftigtlysKuldeArytmiskepåvirkninger

Lilleγ-aktivitet:RoDæmpetlys,lukkedeøjneVarmeRytmiskepåvirkninger

Hurtigudspændingafmusklen LangsomudspændingafmusklenBevidstaktivering/facilitering Bevidstafslapning/inhibering

Tabel4:Oversigtoverforholdsomkanøgeellermindskemuskeltonus.(23)

Johansson&Sojkaundersøgte,ietstudiefra1991,patofysiologienikroniskemuskuloskeletale

smertesyndromer.Herfinderde,atmotoriskeγ-neuronerharhøjerefølsomhedoverforimpulser

frabådemuskelteneognociceptorer,ogatselvsvagestimulikanmedføreaktivering.(13,25)

Studietbeskriverenmodelmedto”positive”feedbacksystemer:Detførstesystembeståraf,at

enøgningimuskeltonuskanskabeenpotentielondcirkel,dadenøgedespændingimusklenkan

frigivemetabolitter,somkanregistreresafnociceptorerne.Detandetpositivefeedbacksystem

udløsespåbaggrundafstimuleringafmuskeltene.Dennestimuleringmedføreraktivitetide

motoriskeγ-neuroner,derledertilmusklen,menogsåtilsekundæremuskler.Dettebevirkeren

øgetspændingafdenprimæresåvelsomdensekundæremuskel,sompåvirkermuskeltenen

yderligere.Hervederderenpotentielrisikoforpositivfeedback.(13,25,26)

Depositivefeedbacksystemermenesatspilleenvigtigrolleiudviklingenafenpatologisk

mekanisme,somkanresultereikroniskemuskelsmerter.(13,25,26)

Ifølgemodellenudløsermuskelkontraktionermetabolitter,somstimulerergruppeIIIogIV

afferenteneuroner.Disseneuroneraktivererderefterγ-motorneuronernesominnerverer

muskeltenen.Dervedpåvirkesmuskeltenensstræk-sensitivitet,ogudløseraktivitetiprimære(Ia)

ogsekundære(II)muskelteneafferentenervefibre.Forøgetaktivitetimuskeltenenkansåledes

medføreøgetaktivitetiα-motorneuronerne,øgetmuskelstivhed/tonus.Dettekanbevirkeatder

bliverudløstflerematabolittermedøgetmuskelstivhedtilfølge.Dermederdersatgangiet

”positivt”feedbacksystem.(25,27)

Side19af52

Skematiskoversigtoverdeforskelligetypernervefibrekansesitabel5.

GrupperingafnervefibertyperNervefibertype Gruppe FunktionSensoriskenervefibre I Primærmuskelten.Hovedopgaveeraktiveringafdenprimære

muskel.Dendannersynapsemedα-neuronetimedullaspinalis.II Sekundærmuskelten.Aktivererbådedenprimæreogsekundære

muskel.III Nociceptorer,termoreceptorerogmekanoreceptorerIV Nociceptorer,termoreceptorerogmekanoreceptorer.

Motoriskenervefibre α-neuron Motoriskneurontiltværstribetmuskel.Kanaktiveresafmuskeltene.γ-neuron Motoriskneurontiltværstribetmuskel.Kanaktiveresafmuskeltene

ognociceptorer.Tabel5:Oversigtovernervefibertyper,deresgrupperingogderesfunktion.InspireretafMense,S.,2010.

1.9 Opsummeringogdenkliniskerelevans

Smerterinakke-/skulderregionenogioverekstremitetenforekommerhosoptil30%af

befolkningen.Behandlingafskuldersmertererikkealtidligeeffektiv,hvilketformentligtskyldes,

atårsagentilsmerterneermultifaktorielleogatvedvarendebrugafarmeni

rehabiliteringsperiodenforhindrervævsheling.(28)Dettebetyder,atdetervæsentligtat

identificereogbehandleallepotentielleårsagertilskuldersmerterneforatopnåenblivende

effekt.Årsagernekanværebådebiomekaniskeoganatomiske,menogsåaktivitetsbestemteog

kanværesværeatlokalisere.Sensoriskesymptomerogpåvirketmuskelstyrkeogreflekserkan

skyldesneurologiskelidelser.Menpåvirketmuskelstyrkekanligeledesskyldeslidelserimusklerog

sener.Smerternekanligeledesudstrålefranakkenognediarmenellerfrahåndenopiarmen.(29)

Envigtigogproblematiskårsagtilsmertererrefereretsmerte,somerenklassiskkarakteristikaf

bådeeksperimentelogkliniskmuskuloskeletalsmerte.(19,30–32)Smerte,somoplevesvedsiden

afelleretstykkevækfradetudløsendeområde,erdefineretsomrefereretsmerteogertypisk

beskrevetsomendybsmerteogbrugessometdiagnostiskredskabiklinikken.

Aktiveringafsensitiveområder/trigger-punkterienmuskelvilføretilensmerteoplevelseiandre

regioner;somoftestdistaltforpunktetudiekstremiteterne.Detteertidligereblevetkortlagtog

beskrevet.(17)Endeleksemplerpåsmerteudstrålingfratrigger-punktererbeskrevetafSimons&

Travell.Smertemønstreneerisærreproducerbareforoverekstremiteterneogerderforendelaf

Side20af52

deeffektmål,somanvendesvedkliniskeundersøgelseridag.Palpationogsmerteprovokationer

endelafsåvelundersøgelsensombehandlingenafdiverselidelserioverekstremiteterneog

nakke/skulderområdetogbrugesidifferentialdiagnostiskøjemed,dvs.tilathjælpemedatskelne

mellemdeforskelligeårsager,derkanværetilrefereredesmerterudiarmen(f.eks.rodtryki

nakke,apicalcancerilunge,thoracicoutletsyndrommm).Detervelbeskrevet,atmyoserim.

infraspinatusilængeretidkangivegeneriformafmuskelspændingeriskulderensmuskler,men

manvedikke,omgenernekantilskrivesmusklerneshårdhedellernogetandet.Viønskerderforat

undersøgedererensammenhængmellemudbredelsenafsmerterioverekstremitetenog

ændringerimuskeltonusefterprovokationafrefereretsmerte.

2 Hypotese

2.1 Hypotese1

HypoteseH0: Dersesikkeenændringimuskeltonusiinfraspinatus,deltoideusogbrashioradialis

somfølgeafmekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatusHA: Dersesenændringimuskeltonusiinfraspinatus,deltoideusogbrashioradialissom

følgeafmekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus

2.2 Hypotese2

HypoteseH0: Dersesikkeensammenhæng,mellemmuskelsmerteogenudbredelseafsmerteri

overekstremitetensomfølgeafmekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus

HA: Dersesensammenhæng,mellemmuskelsmerteogenudbredelseafsmerterioverekstremitetensomfølgeafmekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus

Side21af52

3 Metode

3.1 Design

Detteforsøgbenytteretwithin-subjectrepeatedmeasuresdesign,ogvilbliveudførtiénsession.

Forsøgetvilbliveudførtpåraskeforsøgspersoner,ogopbyggespåfølgendemåde:

1. Screeningafforsøgsdeltagerneformuskuloskeletalesmerter

2. Bilateralmålingafmuskeltonusirelevantemuskleriskulder,overarmogunderarm

3. ManuelidentificeringaftriggerpunktiinfraspinatusogmålingafPPTidettepunktpåden

eneside

4. Manuelstimuleringafdetidentificeredetriggerpunktmedsuprathresholdstimuli,

svarendetilPPTplus30%i30sekunder

5. Målingafmuskeltonusisammepunktersomitrin2.

6. IndtegningafsmerteudbredelsevedhjælpafNavigatePain

3.2 Rekrutteringafforsøgsdeltagere

ForsøgsdeltagernevilbliverekrutteretviaopslagpåAalborgUniversitetogpåUniversityCollege

Nordjylland,påFacebookogpåhjemmesidenforFysio-ogergoterapien,Aalborg

Universitetshospital.

3.3 In-ogeksklusionskriterier

Nedenståendein-ogeksklusionskriteriereropstilletfordeltagelse(tabel6og7).Derforbeholdes

rettentilatekskludereforsøgspersoner,derikkeopfylderkriterierne.Dettegøresforatskabeså

storvaliditetoggeneraliserbarhedafresultaterneiforsøgetsommuligt.Foratsikre,atdeltagerne

opfylderkriterierne,vildeblivescreenetformuskuloskeletalesmertevedhjælpafspørgeskema.

Sebilag1.

Side22af52

InklusionskriterierKriterium Specifikation

Alderover18 Forsøgspersonerneskalværefyldt18år,foratværemyndigeogistandtilselvattagebeslutningommedvirkeniundersøgelsen.

Mentalthabile Forsøgspersonerkanforståinformationeromogkonsekvenserveddeltagelseiforsøget.

Talerogforstårdansk Forsøgspersonerneskalkunnetaleogforstådanskforatkunneforståskriftligogmundtliginformation/instruktion.

Informeretsamtykke Alleforsøgspersonerskalskriftligtafgiveetinformeretsamtykketilprojektgruppen,foratsikreatforsøgsdeltagernefrivilligtafgiverdeinformationerderindsamles.

Tabel6:Inklusionskriterierfordeltagelseiforsøget.

EksklusionskriterierKriterium SpecifikationSkuldersmerterindenfordesidste6måneder

Forsøgspersonernemåikkehavehaftskuldersmerterindenfordesidste6måneder,dadissepotentieltvilmedføreenændringafmuskeltonus.

Ingennuværendemuskuloskeletalesmerter

Forsøgspersonernemåikkehavemuskuloskeletalesmerterpåforsøgstidspunktet,dadettepotentieltvilmedføreenændringafmuskeltonus,samtenændringiudbredelsenafenrefereretsmerte.

Tidligereskulderoperation Forsøgspersonernemåikkehavefåetforetagetskulderoperation,dadennepotentieltvilmedføreenændretbiomekanikiskulderen,ogdermedenændretmuskeltonus.

Tidligereneurologiske,muskuloskeletaleellerpsykiskesygdomme

Forsøgspersonernemåikkehaveneurologiske,muskuloskeletaleellerpsykiskesygdomme,dadisse

Graviditet Forsøgspersonernemåikkeværegravide,daændringerihormonsammensætningenevnetueltkanhaveindflydelsepåmuskeltonus.

Addiktivellertidligereaddiktivadfærd,defineretsommisbrugafhash,opioderellerandreeurofiserendestoffer

Forsøgspersonernemåikkeværeellerhavehaftenaddiktivadfærd,dadettepotentieltvilmedføreenændretsmerteopfattelse.

Tabel7:Eksklusionskriterierforudelukkelsefordeltagelseiforsøget.

3.4 Etiskeovervejelser

ForsøgeterblevetanmeldttiloggodkendtafVidenskabsetiskkomité,ogefterleverHelsiniki-

deklarationen,sagsnummer:N-20160013.ForsøgeterligeledesblevetanmeldttilDatatilsynet,

sagsnummer:2016-69.

Førdeltagelseiundersøgelsenfikpatienterneudleveretetskrifteligtinformationsmateriale,og

derblevindhentetskrifteligtinformeretsamtykke,samtudleveretdokumentetForsøgspersoners

rettighederietsundhedsvidenskabeligtforskningsprojekt.Sebilag2,3og4.

Vedindgåelseiforsøgetskalpatienterneafgivepersonligeoplysningeriformafkøn,alder,vægt

oghøjde,ogeventuelsygdomshistorie.Deltagerneblevanonymiseretvedhjælpaftildelingafet

ID-nummer,såledesatidentificerbareoplysningerkunneholdesadskiltfraresultaterne.Alle

Side23af52

oplysningerblevopbevaretadskiltiforholdtildatatilsynetskravomopbevaringaf

personfølsommeoplysninger.

3.5 Forsøgsprotokol

3.5.1 Målepunkter

Undersøgelsenblevforetagetmedforsøgsdeltagerenisiddendestillingmedarmenehvilendepå

låret.Indledningsvisblevmålepunktertilmålingafmuskeltonusoptegnet.Derblevmåltitre

punkterihverafmusklerneinfraspinatus,deltoideusogbrachioradialis.Målepunkterneer

illustreretpåfigur5,ogervalgtsådedækkerbredtudovermuskelbugenafdetremuskler.Der

blevudregnetetgennemsnitafdetre

målingerihvermuskeltilbrugfor

analysen.Detblevligeledesvalgt,atlave

bilateralemålinger,foratundersøgeom

dervarencross-overeffekttilmodsatte

sideafhvortriggerpunktetblev

stimuleret.

3.5.2 Målingafmuskeltonus

Muskeltonuside18markeredemålepunkterblevmåltmedMyotonPRO(MyotonAS,Tallinn,

Estland),someretevidensbaseretteknologiskmåleredskabudviklettilforskningsbrug.Detkan

brugestilobjektivmålingafmuskeltonus.MyotonProertestetvalidtogreliabelttilatmålesmå

forskelleienmuskelstilstandmedstorpræcision.(13,33–35)

MyotonPROvirkervedatpåførevævetnon-invasivemekaniskeimpulser.Impulserneudsendesi

formafenmekaniskkraftpå0,6N.Apparaturetblevprogrammerettilatforetagefemgentagelser

afimpulserneihvertmålepunkt.Hverimpulsharenvarighedpå15millisekundermed70

millisekunderspausemellemimpulserne.MyotonPROudregnergennemsnittetafdefem

gentagelser.Såfremtdefemmålingervarierermedmereend3%,skalmålingentagesom.(13,35)

Figur5:Illustrationafplaceringafmålepunkteriinfraspinatus,deltoideusogbrachilradialis.

Side24af52

MyotonPROberegnerfemforskelligeparametreformuskeltonus:Naturligoscillationsfrekvens

(Hz),logaritmiskdæmpningafnaturligesvingninger(derkarakterisererelasticiteten),dynamisk

stivhed(N/m),forholdetmellemdeformations-ogafslapningstid(karakteriseretvedcreep

(Deborahsnummer))ogmekaniskstressreaktionstid(ms).(13,35)Idennerapportbrugesdogkun

detreførsteparametre,dadeterdisseparametre,dertypiskbrugesidenpublicerede

litteratur.(33,36,37)MyotonPROerCE-mærket.

Dennaturligeoscillationsfrekvenserenindikationafmuskeltonusihvile.Ændringifrekvensener

enfølsomogpræcismetodetilatmåleomdererændringimusklensstivhed.Enstigningiden

naturligeoscillationsfrekvenserudtrykforøgetmuskeltonus.(13,35)

Denlogaritmiskedæmpningafdenaturligesvingninger,erenindikationafelasticitetenimusklen.

Elasticitetenkarakteriserermusklensevnetilatgenvindeudgangsstillingenefterenkontraktion

ellereksternpåvirkning.Værdien0repræsentererdenabsolutteelasticitet,hvorderingen

dæmpninger,idenaturligesvingninger.Etfaldidenlogaritmiskedæmpningerudtrykforøget

muskeltonus.(13,35)

Dendynamiskestivhedkarakteriserermusklensmodstandmodenkontraktionellerenekstern

påvirkning.Jostørrestivheddererienantagonist,jostørrekraftskalagonistenudvikleførder

skerenbevægelse.Detmodsatteafstivhedercompliance.Enstigningidendynamiskestivheder

udtrykforøgetmuskeltonus.(13,35)

Denmekaniskestressrelaxationstiderdentidenmuskelbrugerpåatgenvindeudgangsstillingen

efterenkontraktionellereksternpåvirkning.Etfaldidenmekaniskestressrelaxationstider

udtrykforøgetmuskeltonus.(13,35)

Deborahsnumbereretudtrykfordengradviseforlængelseafenmuskelovertid,nården

udsættesforetkonstantstræk.Deterenberegnetværdiafratioenimellemdenmekaniskestress

relaxationstidogdentiddettageratopnåmaksimaldeformationimusklensomfølgeafen

eksternpåvirkning.EtfaldiDeborahsnumbererudtrykforøgetmuskeltonus.(13,35)

Side25af52

3.5.3 Identificeringafstimuleringspunktiinfraspinatus

Derblevmanueltidentificeretettriggerpunktiinfraspinatus

svarendetilmuskelbugenmidtpåfossainfraspinatapåscapula.

Dettetriggerpunktkangiverefereretsmerterudideltoideus,

bicepsbrachii,bracioradialisogudihånden.Derblevvalgtet

triggerpunktiinfraspinatus,dadissetypiskharenrefereret

smertetiletadskiltområdeudenfordetprimære

smerteområde.Desudenerterapeutiskundersøgelseog

behandlingaftriggerpunkteriinfraspinatusstandardveden

langrækkelidelserinakke/skulderregionenogi

overekstremiteterne.Sefigur6forillustrationafmulig

smerteudbredelse.(17)

3.5.4 Tryksmertetærsklen(PPT)

PPTitriggerpunktetiinfraspinatusblevmåltmedethåndholdttrykalgometermeden1cm2probe

(dækketafenengangslatexbeskyttelseshætte).PPTblevdefineretoverforforsøgspersonensom

dettidspunkt,hvoroplevelsenaftrykketnårVAS3påenskalafra0-01.Trykketblevgradvistøget

med30kPa/s,indtilVAS3nåsogforsøgspersonenverbaltmarkerededette.Målingenblev

gentagettregange,oggennemsnittetafmålingerneblevbrugttilatbestemmemedhvilkenkraft,

derskullestimuleres.

3.5.5 Mekaniskstimulering

Enstandardiseret,mekaniskstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatusblevbrugtmedhenblikpå

atfremkalderefereretsmerteiarmen.Derblevanvendtetsuprathresholdstimuli,ogtrykketblev

standardiseretvedhjælpafethåndholdttrykalgometer.Derstimuleresmedettryk,derligger

30%overdenfundneVAS3PPT.Dettesikrer,atrisikoforvævsskadeerminimal.Foratefterligne

standardpraksisvarertrykket30sekunder.(38)

Figur6:Illustrationafdetområdeiinfraspinatus,hvorderpalperesfortriggerpunkt,samtdenforventederefereretsmertefradettepunkt.(17)

Side26af52

3.5.6 Smerteindtegning

SmerteindtegningvilbliveforetagetiNavigatePain,someren

touch-screenbaseretapplikationtilenAndroid-tablet.Udviklingen

afNavigatePainerforegåetietforskningsmiljøpåAalborg

Universitet,ogerudsprungetafetbehovforetredskabtilat

kunnevisualisereogdokumenterepatienterssmerterpå.

NavigatePainerudvikletiforbindelsemed”state-of-the-art

research”.

INavigatePainharmanmulighedforatvælgeenten2D-eller3D-

figurer,hvorpåmankanindtegnesinesmerterpå.Sefigur7.

EndvidereblevderindtastetenVAS-scoretilsmertetegningen.

3.6 Opgørelseafsmerteudbredelse

Smertearealetopgøresiantalletaffarvedepixelsiprocentafmaximalepixelpå

smertetegningerneindtegnetiNavigatePain.Derbrugestegningersetfrontaltogdorsaltfra.

Smerteudbredelsenopgøresiomdetindtegnedesmertearealerenlokalsmerte(figur8a),om

denerreferretmedsammenhængenmeddenlokalesmerte(figur8b)elleromdenerreferret

udensammenhængendemeddenlokalesmerte(figur8c).

Figur8a:Lokalsmerte.

Figur8b:Referretogsammenhængendesmerte.

Figur8c:Referretogikkesammnehængendesmerte.

Figur8:Illustrationafklassificeringenafdenreferredesmerteilokalsmerte,sammenhængenmedlokalsmerteellerudensammenhængmeddenlokalesmerte.

Figur7:ScreendumpfraNavigatePainderviserhvilkefigurerdetermuligtatindtegnesmerterpå.

Side27af52

Lokalsmerte(figur8a)defineressomenafgrænsetsmerte,derharcentrumidetpunkthvorider

skerenstimulation.Smerte,derersammenhængendemeddenlokalesmerte(figur8b),defineres

somensmertederdelsharcentrumidetpunkthvoriderskerenstimulation,delsharen

smerteudbredelsevækfracentrumogsomstadigersammenhængendemeddenlokalesmerte.

Smerte,derikkeersammenhængendemeddenlokalesmerte(figur8c),defineressomensmerte

derfindesvækfradenlokalesmerteudenathængesammenmeddenlokalesmerte.Smerterne

defineressomikkesammenhængendehvisbaredererétsmerteområdederikkehængersammen

medcentrum.(22)Opgørelsenblevforetagetaftopersoneruafhængigafhinanden,resultaterne

blevsammenlignetogveduoverensstemmelseblevtvivlsspørgsmålafklaretafenuvildigtredje

person.

3.7 Statistik

TildenstatistiskeanalyseersoftwareprogrammetSPSSStatisticsversion23anvendt.

Dataformuskeltonus,PPTogsmertearealerovervejendetestetnormalfordeltvedhjælpaf

Kolmogorov-Smirnovtestfornormalitet,ogderforansesalledissedatafornormalfordelte.Data

forVASertestetikkenormalfordelt.

Tiltestforomdererensignifikantforskelførogeftersuprathresholdstimuleringanvendesderen

parrett-test.

Dertestesforkorrelationmellemprocentviseændringimuskeltonusogsmertearealiprocent

farvedepixelaftotalantalpixels.Korrelationsberegningerfornormalfordeltdataerudførtsom

Spearman’sCorrelationogforikkenormalfordeltesomPearson´sCorrelation.

Tilallestatistisketestsanvendesetsignifikansniveaupåp<0,05ogdataerpræsenteretsom

mean±SD.

Styrkeberegningen bygger på variabiliteten i smerteudbredelse. Et estimat på gruppestørrelsen,

efteratmediansplitpåmuskelhårdhederblevetlavet,byggerpå20%forskelieffektmålmedtype

IogtypeIIfejlpåhhv.5%og20%ogenvarianskoefficientpå25%.Dettekræver40raskedeltagere

iforsøget.

Side28af52

4 Resultat

4.1 Demografi

40personererrekrutterettiloghargennemførtforsøget,21kvinderog19mænd.

Baselineoplysningerogdemografiskdatapåforsøgsdeltagernefremgåraftabel8.

Udoverdemografiskedata,ermængdenafugentligmotionmedmoderattilhårdintensitet

registreret,samtenopgørelseafhvorstorendelafderesarbejdsdagforsøgsdeltagernebrugerpå

skærmarbejde.

Baggrundsoplysningerforforsøgspersonerneiforsøget(n=10)Køn

Mænd KvinderAntal n=19 n=21Procent 47,5% 52,5%

Demografi

Alder(år) Højde(cm) Vægt(kg) BMIGennemsnit(±SD) 31,25(±7,84) 175,53(±9,67) 74,83(±13,03) 24,14(±2,64)Minimum 21 160 50 18,82Maksimum 52 195 106 29,74

Dominerendeside Stimuleringsside

Højre Venstre Dominerendeside Ikke-dominerendesiden=38 n=2 n=20 n=2095% 5% 50% 50%

Regelmæssigdeltagelseisport

0gangeomugen 1-2gangeomugen 3-4gangeomugen >4gangeomugenAntal n=11 n=6 n=17 n=6Procent 27,5% 15% 42,5% 15%

Andelafdagligarbejdstidmedskærmarbejde

<20% 20-40% 40-60% >60%Antal n=0 n=7 n=17 n=16Procent 0% 17,5% 42,5% 40%

Tabel8:Oversigtoverforsøgsdeltagernesdemografiskeoplysninger,deltagelseiregelmæssigsport,andelafskærmarbejdeogstimuleringsside.

38personererhøjrehåndedeogtoervenstrehåndede.20personererstimuleretpådominerende

side,og20personererstimuleretpåikke-dominerendeside.

Side29af52

4.2 Suprathresholdstimulering

Detvarmuligtatpalpereetlatenttriggerpunktiinfraspinatushosalleforsøgsdeltagerne.Den

gennemsnitligetryksmertetærskel(PPT)medenopnåetVAS3var2.8kg(±0.8)(figur9),hvilkethar

givethargivetengennemsnitligsuprathresholdstimuleringsværdipå3.6kg(±1.1)(figur10).

Figur9:FordelingafgennemsnitligeVAS3PPTipalperettriggerpunktiinfraspinatus.

Figur10:Fordelingafsuprathresholdstimulering.

4.3 Smerteudbredelseogintensitet

Forsøgsdeltagerneopnåedeengennemsnitlig

maksimalsmertepåVAS5.3(±1.2)meden

minimumpå3ogmaksimumpå9,sefigur11.

Udbredelsenafsmerternekansespåfigurerne

12atil12d,hvordetdenenkelteforsøgsperson

harmærketsomfølgeafstimuleringener

indtegnet.Smerterneeropdeltimændog

kvinderhverforsig,ogvisesfrontaltogdorsalt

fra.

Figur11:OversigtoverfordelingenafmaksimalopnåetVASunderstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus.

Side30af52

Figur12a:Samletindtegnetsmertearealformændsetfrontaltfra.

Figur12b:Samletindtegnetsmertearealformændsetdorsaltfra.

Figur12c:Samletindtegnetsmertearealforkvindersetfrontaltfra.

Figur12d:Samletindtegnetsmertearealforkvindersetdorsaltfra.

Figur12:Illustrationoversamletindtegnetsmertearealformændogkvinder.Jolyserefarve,joflereoverlaberderismerteindtegningerne.

Fireforsøgsdeltageropleverkunlokalsmerte.Syvforsøgsdeltagereopleverenreferretsmerte,

derersammenhængendemeddenlokalesmerte.Niogtyveforsøgsdeltagereopleverenreferret

smerte,deradskiltfradenlokalesmerte.

Side31af52

4.4 Opgørelseafresultater

4.4.1 Testforændringimuskeltonus

Vedbaselinemålingenerderingensignifikantsideforskelafmuskeltonusiinfraspinatus,

deltoideusogbrachioradialispådominerendeogikke-dominerendeside,setabel9(parrett-test,

P>0,358).

Baselinesideforskelimuskeltonus

Muskel NaturligOscillationsfrekvens(Hz) LogaritmiskDæmpning DynamiskStivhed(N/m)

Infraspinatus 0,029±0,902,P=0,389 -0,017±0,090,P=0,459 0,375±30,565,P=0,939Deltoideus 0,091±0,618,P=0,358 -0,004±0,091,P=0,780 1,125±13,824,P=0,610Brachioradialis -0,057±1,246,P=0,775 -0,065±0,129,P=0,798 -3,550±47,562,P=0,640

Tabel9:Baselineforskelimuskeltonuspådominerendeogikke-dominerendeside.

Vedtestforforskelimuskeltonusførogefterstimuleringfindesderensignifikantændringialle

tremusklerpåstimuleredeside.Iinfraspinatussesderensignifikantgennemsnitligstigningi

muskeltonusmåltpåparameterenNaturligOscillationsfrekvens.Ideltoideussesderensignifikant

gennemsnitligstigningimuskeltonusmåltpåparametreneNaturligOscillationsfrekvensog

Logaritmiskdæmpning.Ibrachioradialissesderensignifikantgennemsnitligstigningi

muskeltonusmåltpåparametreneNaturligOscillationsfrekvensogDynamiskStivhed.Setabel10

fordeenkelteværdierforbaselineogefterstimulering.

Værdierformuskeltonusvedbaselineogeftersuprathresholdstimulering

MuskelNaturligOscillationsfrekvens(Hz) LogaritmiskDæmpning DynamiskStivhed(N/m)Baseline Efterstimulering Baseline Efterstimulering Baseline Efterstimulering

Infraspinatus 14.60±1,503 14,92±1,429* 0,995±0,176 0,980±0,1657 268,6±48,743 272,8±46,807Deltoideus 13,92±0,988 14,12±1,109** 1,203±0,192 1,181±0,194# 251,7±28,578 253,9±30,832Brachioradialis 14,08±1,182 14,32±1,193## 1,069±0,151 1,057±0,149 239,1±40,578 246,3±42,230###

Tabel10:Værdierformuskeltonusførogefterstimulering.Signifikanteforskellemarkeretsomfølgende;*0,312Hz(±0,412)(t=4,796,P<0,0001),**0,202Hz(±0,382)(t=3,336,P<0,005),#-0,021(±0,065)(t=-2,067,P<0,05),##0,233Hz(±0,463)(t=3,175,P<0,005),###7,133N/m(±13,270)(t=3,400,P<0,005).

Dengennemsnitligeprocentviseændringfremgåraftabel11.

Side32af52

Procentviseændringimuskeltonusfrabaselinetileftersuprathresholdstimulering

MuskelNaturligOscillationsfrekvens(Hz) LogaritmiskeDæmpning DynamiskeStivhed(N/m)Mean Minimum Maximum Mean Minimum Maximum Mean Minimum Maximum

Infraspinatus2,25%*±3,000 -2,33% 11,98%

-1,27%±5,462 -15,86% 5,98%

1,84%±5,509 -9,62% 14,66%

Deltoideus 1,43%*±0,640 -2,51% 9,98% -1,68%*

±5,208 -14,36% 9,67% 0,8%±3,421 -5,95% 9,72%

Brachioradialis 1,71%*±3,449

-2,58% 12,61% -0,99%±4,264

-11,890 7,37% 3,08%*±5,856

-6,23% 18,89%

Tabel11:Oversigtoverdegennemsnitligeprocentviseændringerimuskeltonusfrabaselinetileftersuprathresholdstimulering.*markererderhvorforskellenersignifikant.

Vedtestforforskelimuskeltonusførogefterstimuleringpåikke-stimuleredesidefindesder

ingensignifikantændringimuskeltonus.P>0,227ialletreparametreidetremuskler.

4.4.2 Testforkorrelationer

DerfindesingensignifikantkorrelationmellembaselinePPTogmuskeltonusidetremuskler

(Pearson,P>0,052).DerfindesligeledesingensammenhængmellembaselinePPTogprocentvise

ændringimuskeltonusførogefterstimuleringpåstimuleredeside(Pearson,P>0,074).

DerfindesingensignifikantkorrelationmellemPPTogmaximaleVASunderstimulering

(Spearman,P=0,164).

DerfindesingensignifikantkorrelationmellemmaximaleVASunderstimuleringogprocentvise

ændringimuskeltonus(Spearman,P>0,70).

DerfindesingensignifikantkorrelationmellemPPTogsmertearealiprocentfarvedepixelaf

maximalantalpixel(Pearson,P=0,324).

LigeledesfindesderingensignifikantkorrelationmellemmaximaleVASunderstimuleringog

smertearealiprocentfarvedepixelafmaximaleantalpixel(Spearman,P=0,62).

Endviderefindesderingensignifikantkorrelationmellemprocentviseændringimuskeltonuside

tremuskler(Pearson,P>0,271).

Side33af52

4.4.3 Testforkorrelationerafkorrigeretdata

Nipersoner,femmængogfirekvinder,harikkeindtegnetenlokalsmertesvarendetildetpunkti

infraspinatushvoridererstimuleret.Nårdatafradisseniforsøgsdeltagereekskluderesfra

dataopgørelsenfindesstadigingensignifikantkorrelationimellemPPTogsmertearealiprocent

(Pearson,P=0,223)ogimellemmaximaleVASogsmertearealiprocent(Spearman,P=0,104).

Side34af52

5 Diskussion

5.1 Opsummeringafresultater

Formåletmeddettestudievaratundersøgeomderkunnemålesenændringimuskeltonusi

områdermedreferredesmertersomfølgeatmekaniskstimuleringafettriggerpunkti

infraspinatus.SamtomdervarensammenhængmellemPPT,VASunderstimuleringogændringer

imuskeltonus.Påstimuleredesidefindesderensignifikantforskelimuskeltonusiinfraspinatus,

deltoideusogbrachioradialisfrabaselinetilefterstimulering.Resultateterenindikationpåat

eksistererensammenhængmellemreferretsmerterogmuskeltonus,omendderikkeerpåvisten

direktesammenhængidettestudie.Resultaterneidetteforsøgunderstøtterteorienomatøget

aktivitetidorsalhornenemedførerdelsreferretsmerterogøgetaktivitetenimuskeltenenmed

øgetmuskeltonustilfølge.

Idetfølgendevilderudoverendiskussionafselveresultatetafforsøget,sandsynliggøres,atdet

erdenreferredesmerte,derudløserændringerneimuskeltonus.

5.2 Resultatdiskussion

5.2.1 Suprathresholdstimulering

Ingenafdeltagerneidetteforsøgharaktuelleellertidligereskuldersmerter.Ligeledesharde

ingenandreaktuellesmerteproblematikker.Deterderforrimeligatantage,atdeltagernes

indtegnedesmerter,erreferretsmerterfradetstimuleredepunktiinfraspinatus.

Detvarmuligt,hossamtligeforsøgsdeltagere,atpalpereettriggerpunktiinfraspinatus.Hoslangt

defleste,vardertydeligtjump-signvedpalpationen.Idettestudie,blevdertiludregningaf

hvilkenbelastning,derskullestimuleresmed,brugtenPPTvedVAS3.GennemsnittetforPPTvar

2.8kg(±0.8).DennePPTermindreendeværdiertidligerestudierharvist.Fischer(39)harfundet

enstandardværdiforPPTiinfraspinatuspåraskepersonerpåhenholdsvis5.4kg(±2.8)og7.3kg

Side35af52

(±2.8)forkvinderogmænd,ogGeetal.(40)harfundetenPPTpå3.2kgilatentetriggerpunkteri

infraspinatus.Detteindikerer,atderharværetstimuleretilatentetriggerpunkter.

Tidligerestudierharvistafreferretsmertenemtkaninduceresvedhjælpafenkemisk

stimulering,oftevedhjælpafhypertontsaltvandsominjiceresimusklen.(22)Garciaetal.(38)har

vist,atmekaniskstimuleringafinfraspinatusgiveretsammenfaldendesmertebilledeafde

refereredesmertersomenkemiskstimulering.Potentieltvilleenlængerevarendeogkraftigere

mekaniskstimuleringellerenkemiskestimuleringhavegivetetmereentydigtresultat.(22)

Fordelenvedenkemiskstimuleringvillehaveværet,atvarighedenafdenreferredesmerteer3-5

minutter(22),ogdermedmåskeogsåenvarighedafændringenimuskeltonusisammetidsrum.

Fordelenvedenlængerevarendeogkraftigeremekaniskstimuleringbliverbeskrevetiafsnit5.4.

Enmuligforklaringpåtilstedeværelsenaflatentetriggerpunkterhosforsøgsdeltagerne,kanvære

denrelativthøjegradafskærmarbejdehosdeltagerne,hvorstørstedelen(82,5%)afdeltagerne

siddermereend40%afderesarbejdsdagforanencomputerskærm.Flerestudierharvistat

personermedhøjandelafskærmarbejde,vistenhøjtilstedeværelseafmuskelømhedved

palpationafmusklerneinakkeogskulder.(41,42)

5.2.2 Smerteudbredelseogintensitet

Somfølgeafdenmekaniskestimuleringopnåedeforsøgsdeltagerneengennemsnitligmaksimal

smertepåVAS5.3(±1.2)medenminimumpå3ogmaksimumpå9.Dennesmerteintensitetligger

dogligeiunderkantenafhvadentilsvarendekemiskestimuleretsmerteliggerpå.

Garciaetal.(38)harietstudie,hvordesammenlignersmertebilledetmellemkemisk(hypertont

saltvand)stimuleredeogmekanisk(suprathreshold)stimuleredesmerter,vistenVASpå6.0(±0.7)

vedkemiskstimulering.Dekonkludererdogsamtidig,atderenfindesstorlighedimellemdeto

smertebilleder,ogatmekaniskstimuleringderforerenkliniskrelevantmetodetilfremkaldelseaf

referretsmerter.

Nårdetsamledeopnåedesmertebilledehosalleforsøgsdeltagerne,illustreretiafsnit4.3,

sammenlignesmeddetforventedesmertebillede,illustrereriafsnit3.5.3,sesderenstorlighed.

Side36af52

DettestudieharikkevistenkorrelationmellemPPTogmaksimaleVAS,ogmellemmaksimaleVAS

ogsmerteudbredelseselvomdissesammenhængetidligereerblevetpåvist.(38,43)Dettekan

muligvisskyldesdenlavereopnåedemaksimaleVASunderstimuleringen.

Vedmanuelgennemgangafsmerteindtegningerne,erderfundetenmanglendekonsistensidet

indtegnede.Påtrodsaf,atsamtligeforsøgsdeltagerevarsundhedsprofessionelle,enten

studerendeellerfærdiguddannede,ogdermedmåformodesathaveetindgåendekendskabtil

kroppensanatomi,havdeflerepersonersværtvedatlokaliserederessmerterogindtegnedenne.

Flereentenmanglerdenlokalesmerte,ellerogsåplacererdedenudenfordetstimuleredepunkt.

Dettekanhavepåvirketdetsamledesmertearealnegativt,iforholdtildetreellesmerteareal,og

dermedresultatetinegativretning.

Sombeskrevetiafsnit1.6,opstårrefereretsmerterindenforkorttidefterstimuleringselvomder

kanværeoptil20sekundersforsinkelsederpå.(14,38,44)Idettestudieblevderbrugten

stimuleringsvarighedpå30sekunder,hvilketpotentieltkanhavemedført,atudviklingenaf

referredesmerterikkenåedeatudviklesigfuldtud,elleratdervarforkorttidtilaf

forsøgsdeltagernekunneregistrereogmemoreresamtligesymptomer.Selvomdetsamlede

smertebilledestemmergodtoverensmeddetteoretiske,dækkerdetoverenstorvariationide

enkeltesmertebilleder,menkanligeledeshavepåvirketdetsamledesmertearealogresultatetaf

forsøgetnegativt.Enlængerevarendeogkraftigerestimuleringvillepotentielthavepåvirket

resultaterneimereentydigretning.

5.2.3 Ændringimuskeltonus

Dereridettestudiepåvistenøgetmuskeltonusisåvelinfraspinatus,somideltoideusog

brachioradialismåltførogefterstimuleringaftriggerpunktiinfraspinatus.Derervalgt,at

undersøgemuskeltonusmåltpådetreparametre:NaturligOscillationsfrekvens,Logaritmisk

DæmpningogDynamiskStivhed,somerdetreparametre,derbrugesidentilgængelige

litteratur.(33,36,37)Stigningenimuskeltonuserikkesignifikantpåalletreparametreidetre

muskler,mendogerdervistensignifikantstigningpåminimuménparameterihvermuskel.På

Side37af52

deøvrigeparametresesderdogenikkesignifikantstigning.Setabel11iafsnit4.1.1forde

enkeltetal.

Mekanismenbagreferretsmerteersombeskrevetiafsnit1.6endnuikkefuldtafdækket.(15)For

atdenreferredesmertekanforklaredenøgedemuskeltonus,måantagelsenomatreferrede

smerteropstårpåspinalniveauidorsalhornenegodtages.Aktiveringenafdeslumrendeaxonale

forbindelserkanforklareenøgetaktivitetigruppeIII(oggruppeIV)neuronerne.(45)Som

beskrevetiafsnit1.9,aktiverergruppeIIIneuronerneγ-motorneuronernetilmuskeltenen,som

påvirkermuskeltenensstræk-sensibilitet,ogudløseraktivitetimuskeltenensprimære(Ia)og

sekundære(II)afferentenervefibre,ogdermedøgetmuskeltonus.(27)Dorsalhorncellerneharen

storgradafkonvergens,medinputfrabådenociceptiveognon-nociceptiveafferentefibre.Dette

kanværemedtilatforklare,atdetersværtatlokaliserecentrumforsmerten.(45)

Denpåvistegennemsnitligestigningimuskeltonuserdogikkenødvendigvisentydig,dersomden

dækkeroveretbredtspænd.EnændringiNaturligOscillationsfrekvensiinfraspinatuspå2,25%

dækkeraltfraetfaldimuskeltonuspå2,33%tilenstigningimuskeltonuspå11,98%.Samme

mønstergårigenpåalletreparametreialletremuskler.Ligeledeserderhellerikkeerkonsistensi

målingenafmuskeltonuspådetreparametrehosdenenkelteforsøgsdeltager.Selvomdersesen

sammenhængmellemmuskeltonusmåltpådetreparametre,viserengennemgangafdata,atder

hosflereafforsøgsdeltagernesesbådeetfaldogenstigningimuskeltonus.Dettevisersigi

resultaternesommanglendekorrelationmellemdeprocentviseændringerimuskeltonus.

Etandetaspektifortolkningenafændringerneimuskeltonuserdenmanuellestimuleringisig

selv.Triggerpunktetiinfraspinatuservalgtudfraenkliniskrelevans,sombeskrevetiafsnit3.5.3,

ogendelafdennuværendekliniskepraksisgårudpåbehandlingaftriggerpunktermedhenblik

påatinaktiveredisse.Isærmanuelinterventionogdryneedlingakupunkturerhyppigtbrugt,men

fællesfordemanuelleinterventioner,erengradafmekaniskstimuleringiformafettrykaf

varierendekraftogvarighed.Effektenafdisseinterventionererundersøgtifleresystematiske

reviews,ogdererevidensforenlettelsemedkorttidseffekt,menikkemellem-og

langtidseffekten.(15)

Side38af52

Dettekanhavepåvirketresultatetinegativretning,ogværeenforklaringpådenmanglende

konsistensiændringerneimuskeltonus.Denmekaniskestimuleringkansåledeshavehaft

karakterafinterventionidelatentetriggerpunkter,ogmedførtenkortvariglettelseafgener.Det

erikketidligereundersøgtienkliniskegruppermedrefereredesmerter,ihvilketomfangmanuel

interventionharpåmuskeltonuseniområdernemedreferretsmerter,hvorforderikkeerklartom

oghvordandettehængersammenmeddenkliniskeproblemstilling.

5.3 Metodediskussion

5.3.1 Design

Iforsøgetindgikpersonerafbeggekøn,menforatfåenmereensartetgruppekunnedetvære

valgtudelukkendeatinkludereyngremænd,dadererevidensforatmændogkvinderreagerer

forskelligtpåeksperimentelsmerte,herundertryksmerte.(46)Derkunneligeledeshaveværet

valgt,atgentagemålingernetodageefterførstemåling.Dermedvillederkompenseresfor

tilfældighederiforholdtilforsøgsdeltagernesstressniveau,ogforderesnervøsitetoveratskulle

deltageietsmerteforsøg.

5.3.2 Valgafmetodetilsmertestimulering

Sombeskrevetflerestederidiskussionenafresultaterne,villeentenenkraftigereog

længerevarendemekaniskellerenkemiskstimuleringpotentielthavegivetetmereentydigtog

klarereresultat.Vedatvælgeenkemiskstimulationiformafinjektionafhypertontsaltvandi

triggerpunktet,villederkunnesikresatmålingenafmuskeltonusogindtegningaf

smerteudbredelsensketeunderindflydelseaflokalsmerte.Varighedenafsmerternesomfølgeaf

injektionafhypertontsaltvandertypisk3-5minutter.

5.3.3 Udgangsstillingforstimuleringogmålingafmuskeltonus

Dereridettestudieblevetbrugttoforskelligelokalisationertiludførelseafforsøget.Detblevi

denforbindelsevalgt,atsåvelstimuleringensommålingerneafmuskeltonusskulleforetagesi

Side39af52

siddendestilling.Detkanidenforbindelseikkeudelukkes,atforskellenisiddestillingenkanhave

spilletindpåmålingerne,selvomdetblevtilstræbtatgøredetsåenssommuligt.Enmuligløsning

pådette,kunneværeatvælgeensideliggendeudgangsstillingpåikkestimuleretside.Dettevil

doggivedenbegrænsning,atderkunkanmålepåstimuleredeside.

5.3.4 Samplesize

Derblevberegnetensamplesizepå40forsøgsdeltagereindenstartpåforsøget.Udregningener

baseretpåupubliceretdatafratidligerestudie,somvisteensignifikantprocentvisstigningi

muskeltonussomfølgeafDOMSpå3,1%-6,1%.(13)

Dereridettestudiekunfundetensignifikantprocentvisstigningpå1,4%-3,1%,ogefterfølgende

samplesizeberegningervedhjælpafwebsiden:http://www.biomath.info/power/prt.htmharvist

følgendegruppestørrelse:

Detteunderstøtterresultatet,atderertilstrækkeligpowertilatviseensignifikantprocentvis

ændringafmuskeltonus,måltpåparameterenNaturligOscillationsfrekvensialletremuskler.Og

atgruppestørrelseharværetforlilletilatviseensignifikantprocentvisændringafmuskeltonuspå

parametreneLogaritmiskDæmpningogDynamiskStivhed,omenddererfundetensignifikant

stigningimuskeltonuspåenafdetoparametreideltoideusogbrachioradialis.Setabel11afsnit

4.4.1.

Resultaterafsamplesizeberegning

NaturligOscillationsfrekvensHZ LogaritmiskDæmpning DynamiskStivhed(N/m)

Beregnetsamplesize 25 101 62

Side40af52

6 Konklusion

Idettestudieerderforetagetmålingafmuskeltonusiinfraspinatus,deltoideusogbrachioradialis

førogefterenmekaniskestimulationaftriggerpunktiinfraspinatus.

Somfølgeafdenmekaniskestimuleringerderpåvistensignifikantøgetmuskeltonusmåltpå

parameterenNaturligOscillationsfrekvensialletremuskler,(P<0,05).Pådenbaggrundafvises

H01,ogdetmåderforkonkluderesatmålingafmuskeltonuskanbrugessomenklinisk

undersøgelseafmuskelsmertemedhenblikpåatklarlæggesmertemønstre.

Dererikkepåvistensignifikantsammenhængmellemmuskelsmerterogudbredelsenafsmerteri

overekstremiteten.PådenbaggrundkanH02ikkeafvises.Detkandogikkeafvises,atderfindes

ensammenhængsombareikkeervistidettestudie,pågrundafinsufficientstimuleringaftrigger

punktogmanglendeindtegningaflokalesmerterpåsmertetegningerne.

Side41af52

7 Perspektivering

Sombelystiproblembaggrunden,ersmerterinakke,skulderogoverekstremiteternehosden

voksnebefolkningetstortproblem,setietsamfundsmæssigtperspektiv.

Enøgetforståelseforsammenhængenmellemmuskelsmerter,herunderreferredesmerterog

ændringerimuskeltonuskanhavefremtidigindflydelsepåpræcisoghurtigdiagnosticering.

Smerteriskulderenogoverekstremiteternekanstammeframangeforskelligestrukturer,ogjo

meresikkerviden,derkangenereresomkringsammenhængemellemårsagogsymptomer,jo

hurtigerekandersættesindmeddenrigtigebehandling.Vedatkunnemålemuskeltonusi

muskler,vilderpotentieltkunnestillesendiagnosepåbaggrundafhvilkeområderdererberørtaf

tonusændringer.

Dettestudieharvistatderkanmålesenændringimuskeltonusiområderhvoridererreferret

smertefraetgivetpunktienmuskel.Foratverificeredette,kanstudietmedfordelgentagesmed

enandentypesmertestimulering(hypertontsaltvandsinjektion),pågrundatenlængerevarende

lokalsmerte.Endviderebørmålingerafmuskeltonusgennemførespåpatienter,derlideraf

smerterioverekstremiteterne,bådemedogudensmerteriskulderen.Detteforatundersøgeom

derogsåipatienterkanfindesændringerimuskeltonusvedatmåleførogefterbehandlingaf

deresgener,primærtbehandlingaflatenteogaktivetriggerpunkteriskulderregionen.

Ligeledeskanfremtidigforskningbidragemednyvidenomobjektivmålingafmuskeltonus.Hidtil

hardetteberoetpådensundhedsprofessionellesvurdering,udfraforskelligeklinisketests.Vedat

anvendeenobjektivmålingafpatientensmuskeltonus,vedhjælpafeksempelvisMyotonPRO,vil

derfremkommeenværdiforpatientenssmerte.

Side42af52

8 Referenceliste

1. StatensInstitutforFolkesundhed.Danskernessundhed-TalfraDenNationale

Sundhedsprofil[Internet].2013.Availablefrom:http://danskernessundhed.dk

2. PribicevicM.TheEpidemiologyofShoulderPain:ANarrativeReviewoftheLiterature.Pain

Perspect[Internet].2012;147–86.Availablefrom:http://www.intechopen.com/books/pain-

in-perspective/the-epidemiology-of-shoulder-pain-a-narrative-review-of-the-

literature\nhttp://www.intechopen.com/books/pain-in-perspective

3. DilleyA,GreeningJ.Non-specificArmPain.In:WallandMelzack’sTextbookofPain.6thed.

Philadelphia,Pa.:ElsevierSaunders;2013.p.1153p.

4. Medscape.Lateralepicondylitia[Internet].2016.Availablefrom:

http://emedicine.medscape.com/article/96969-overview#a6

5. Sundhedsstyrelsen.Albuesmerter.Lægehåndbogen.2016.

6. BliddalH,Graven-NielsenT.Muskelsmerter.In:StaehelinJensenT,DahlJB,Arendt-Nielsen

L,editors.3rded.Kbh.:FADL;2013.p.121.

7. IASP.IASPTaxonomy[Internet].2015.Availablefrom:http://www.iasp-pain.org/Taxonomy

8. MacfarlaneGJ,McBethJ,JonesGT.EpidemiologyofPain.In:6thed.Philadelphia,Pa.:

ElsevierSaunders;2013.p.232.

9. BaastrupCS,DahlJB,Arendt-NielsenL,JensenTS.Smerteanatomiogfysiologi.In:Staehelin

JensenT,DahlJB,Arendt-NielsenL,editors.3rded.Kbh.:FADL;2013.p.15.

10. ApkarianAV,BushnellMC,SchweinhardtP.RepresentationofPainintheBrain.In:6thed.

Philadelphia,Pa.:ElsevierSaunders;2013.p.111.

11. SkrejborgP.ImplementeringafNavigatePainikliniskpraksis[Internet].2015.Available

from:Upubliseretstudenterprojekt.

12. JensenTS,Arendt-NielsenL,DahlJB.Smerter-enintroduktion.In:StaehelinJensenT,Dahl

JB,Arendt-NielsenL,editors.3rded.Kbh.:FADL;2013.p.11.

13. SørensenGL,MejerKB,LarsenLF,LinnebergM-BL,SkrejborgP.Muskeltonusog

muskelsmerte[Internet].2015.Availablefrom:Upublisereretstudenterprojekt

14. MenseS,GerwinRD.MusclePain:UnderstandingtheMechanisms[Internet].Berlin,

Heidelberg:Springer-VerlagBerlinHeidelberg;2010.Availablefrom:http://proxy1-

Side43af52

bib.sdu.dk:2048/login?url=http://dx.doi.org/10.1007/978-3-540-85021-2

15. Fernández-de-las-PeñasC,GeH-Y.MyofascialPainSyndrome.In:Musculoskeletalpain :

basicmechanismsandimplications.Washington:IASPPress;2014.p.xvi,534pages.

16. BronC,DommerholtJ,StegengaB,WensingM,OostendorpRAB.Highprevalenceof

shouldergirdlemuscleswithmyofascialtriggerpointsinpatientswithshoulderpain.BMC

MusculoskeletDisord.England;2011;12:139.

17. SimonsDG,Travell1901-JG,SimonsLS.Travell&Simons’myofascialpainanddysfunction :

thetriggerpointmanual.1.Upperhalfofbody.2nded.Baltimore:Williams&Wilkins;

1999.1038s.

18. GeH-Y,Arendt-NielsenL.Latentmyofascialtriggerpoints.CurrPainHeadacheRep.

2011;15(5):386–92.

19. Al-ShenqitiAM,OldhamJa.Test—retestreliabilityofmyofascial<B>triggerpoint</B>

detectioninpatientswithrotatorcufftendonitis.ClinRehabil[Internet].2005;19(5):482–7.

Availablefrom:http://cre.sagepub.com/cgi/doi/10.1191/0269215505cr791oa

20. GerwinRD.Thetautbandandothermysteriesofthetriggerpoint:Anexaminationofthe

mechanismsrelevanttothedevelopmentandmaintenanceofthetriggerpoint.J

MusculoskeletPain[Internet].2008;16(1-2):115–21.Availablefrom:

http://www.scopus.com/inward/record.url?eid=2-s2.0-

67949117195&partnerID=40&md5=8bd4d7bc025433517ccc4af290da54b5

21. KuanTS,HongCZ,ChenJT,ChenSM,ChienCH.Thespinalcordconnectionsofthe

myofascialtriggerspots.EurJPain.2007;11(6):624–34.

22. Graven-NielsenT;A-NL.AssessmentofMusculoskeletalPainMechanismsandRelevant

HumanExperimentalModels.In:Musculoskeletalpain :basicmechanismsandimplications.

Washington:IASPPress;2014.p.xvi,534pages.

23. SchibyeB,KlausenK.Mennesketsfysiologi :hvileogarbejde.3rded.Kbh.:FADL;2011.461

sider,illustreretifarver.

24. SimonsDG,MenseS.Understandingandmeasurementofmuscletoneasrelatedtoclinical

musclepain.Pain.1998;75(1):1–17.

25. JohanssonH,SojkaP.Pathophysiologicalmechanismsinvolvedingenesisandspreadof

musculartensioninoccupationalmusclepainandinchronicmusculoskeletalpain

Side44af52

syndromes:Ahypothesis.MedHypotheses.1991;35(3):196–203.

26. KnutsonGA.Theroleoftheγ-motorsysteminincreasingmuscletoneandmusclepain

syndromes:AreviewoftheJohansson/Sojkahypothesis.JManipulativePhysiolTher.

2000;23(8):564–72.

27. CapraNF,RoJY,MasriR.ModulationofMuscleSpindleActivitybyMusclePain.In:

Musculoskeletalpain :basicmechanismsandimplications.IASPPress;2014.

28. LudewigPM,BramanJP.Shoulderimpingement:Biomechanicalconsiderationsin

rehabilitation.ManTher[Internet].ElsevierLtd;2011;16(1):33–9.Availablefrom:

http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S1356689X10001487

29. EzakiM.AnApproachtotheUpperLimbinArthrogryposis.JPediatrOrthop.

2010;30(3):S57–62.

30. HongCZ.Pathophysiologyofmyofascialtriggerpoint.JFormosMedAssoc[Internet].1996

Feb[cited2016Jan26];95(2):93–104.Availablefrom:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9064014

31. BroadhurstNa.,SimmonsDN,BondMJ.Piriformissyndrome:Correlationofmuscle

morphologywithsymptomsandsigns.ArchPhysMedRehabil.2004;85(December):2036–9.

32. Graven-NielsenT.Fundamentalsofmusclepain,referredpain,anddeeptissue

hyperalgesia.ScandJRheumatolSuppl.2006;122(Suppl122):1–43.

33. DamonMokWKL.ReliabilityandAsymmetryProfilesofMyotonometricMeasurementsin

HealthySkeletalMuscles.JNovPhysiother[Internet].2014;05(01):1–5.Availablefrom:

http://www.omicsgroup.org/journals/reliability-and-asymmetry-profiles-of-

myotonometric-measurements-in-healthy-skeletal-muscles-2165-7025-245.php?aid=37115

34. PruynEC,WatsfordML,MurphyAJ.Validityandreliabilityofthreemethodsofstiffness

assessment.JSportHealSci[Internet].ElsevierB.V.;2015;(December).Availablefrom:

http://dx.doi.org/10.1016/j.jshs.2015.12.001

35. ASM.Myoton[Internet].2016.Availablefrom:http://myoton.com

36. Fröhlich-ZwahlenAK,CasartelliNC,Item-GlatthornJF,MaffiulettiNA.Validityofresting

myotonometricassessmentoflowerextremitymusclesinchronicstrokepatientswith

limitedhypertonia:Apreliminarystudy.JElectromyogrKinesiol.2014;24(5):762–9.

37. Agyapong-BaduS,WarnerM,SamuelD,StokesM.Measurementofageingeffectson

Side45af52

muscletoneandmechanicalpropertiesofrectusfemorisandbicepsbrachiiinhealthy

malesandfemalesusinganovelhand-heldmyometricdevice.ArchGerontolGeriatr

[Internet].ElsevierIrelandLtd;2016;62:59–67.Availablefrom:

http://dx.doi.org/10.1016/j.archger.2015.09.011

38. GarcíaVD,PalssonT,HerreroP,Graven-NielsenT.Pressure-inducedreferredpainis

expandedbypersistentsoreness.Pain[Internet].2016;1.Availablefrom:

http://content.wkhealth.com/linkback/openurl?sid=WKPTLP:landingpage&an=00006396-

900000000-99603

39. Fischeraa.Pressurealgometryovernormalmuscles.Standardvalues,validityand

reproducibilityofpressurethreshold.Pain.1987;30(1):115–26.

40. GeH-Y,Fernandez-de-Las-PenasC,MadeleineP,Arendt-NielsenL.Topographicalmapping

andmechanicalpainsensitivityofmyofascialtriggerpointsintheinfraspinatusmuscle.Eur

JPain.England;2008Oct;12(7):859–65.

41. AndersenLL,HansenK,MortensenOS,ZebisMK.Prevalenceandanatomicallocationof

muscletendernessinadultswithnonspecificneck/shoulderpain.BMCMusculoskelet

Disord.England;2011;12:169.

42. CookC,Burgess-LimerickR,ChangS.Theprevalenceofneckandupperextremity

musculoskeletalsymptomsincomputermouseusers.IntJIndErgon[Internet].

2000;26(3):347–56.Availablefrom:

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S016981410000010X

43. Arendt-NielsenL,SvenssonP.Referredmusclepain:basicandclinicalfindings.ClinJPain.

2001;17(1):11–9.

44. Graven-NielsenT,Arendt-NielsenL,SvenssonP,JensenTS.Stimulus-responsefunctionsin

areaswithexperimentallyinducedreferredmusclepain--apsychophysicalstudy.BrainRes

[Internet].1997;744(1):121–8.Availablefrom:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9030420

45. MenseS.BasicMechanismsofMusclePain.In:WallandMelzack’sTextbookofPain.6thed.

Philadelphia,Pa.:ElsevierSaunders;2013.p.1153p.

46. KeoghE.Sex-RelatedDifferencesinClinicalandExperimentalMusclePain.In:

Musculoskeletalpain :basicmechanismsandimplications.Washington:IASPPress;2014.p.

Side46af52

457.

47. ChouL-W.Simons’integratedhypothesisofmyofascialtriggerpoint.[Internet].2016.

Availablefrom:<ahref=“https://www.researchgate.net/figure/270653547_fig1_Figure-6-

Simons’-integrated-hypothesis-of-myofascial-trigger-point”><img

src="https://www.researchgate.net/profile/Li-

Wei_Chou/publication/270653547/figure/fig1/AS:272540354478146@1441990092812/F

48. QuizletAL.Patellarreflex[Internet].2016.Availablefrom:

https://quizlet.com/16649552/anatomy-lab-10-flash-cards/

Side47af52

Bilag1Spørgeskemaforscreeningafforsøgsdeltagere

Spørgeskemaforscreeningafforsøgsdeltagere

AalborgUniversitet,CenterforSanse-MotoriskInteraktion

Udfyldvenligstnedenståendespørgeskemavedatangiveja/nejsvarmedetkryds.Angiv’ja’hvisduharhaftnogenafdeproblemer,somstårpålisten,menikkehvisduliderafdemnu.Hvisduharsvaret’ja’tilnogleafspørgsmålene,vildublivebedtomatpræcisereditsvar.Dukanundladeatbesvareenkeltespørgsmål,hvisduønskerdet,mendetviludelukkedigfradeltagelse.

Lidelser Ja NejHardunogensindebrækketdinarmellerskulder?

Muskuloskeletale lidelser såsomindklemningssyndrom, tendinopatier, tennisalbueellerlignende?

Har du smerter nu i skulderen, albuen ellerhåndleddet?

Vedvarendesmerterfrarygellernakke?

Tidligerehistorieomneurologiskesygdommeellerlidelsersommultiplesklerose?

Enhvermuskellidelse(medfødteellererhvervede)?

Historieomoperationpåoverekstremiteter?

Brugerdunogenformformedicinnuellerfast?

Andrefysiskeproblemeriøvreellernedrelemmer,somdumenerkanbegrænsedinevnetilatdeltageiforsøget?

Gravid?

Enhverandenkildetilvedvarendesmerte?

Bemærk venligst, at vi beder deltagerne om ikke at indtage nogen form for smertestillendemedicini24timerførforsøget

Side48af52

Bilag2Deltagerinformation

Forsøgetstitel: Sammenhængmellemmuskelsmerter,muskelhårdhedogsmerteudbredelseVivilspørge,omduvildeltageietvidenskabeligtforsøg,derudføresafforskerepåInstitutforMedicinogSundhedsteknologi,AalborgUniversitet.Førdubeslutter,omduvildeltageiforsøget,skaldufuldtudforstå,hvadforsøgetgårudpå,oghvorforvigennemførerforsøget.Vivilderforbededigomatlæsedennedeltagerinformationgrundigt.Duvilbliveinviterettilensamtaleomforsøget,hvordennedeltagerinformationvilbliveuddybet,oghvordukanstilledespørgsmål,duharomforsøget.Duervelkommentilattageetfamiliemedlem,envenellerenbekendtmedtilsamtalen.Hvisdubeslutterdigforatdeltageiforsøget,vilvibededigomatunderskriveensamtykkeerklæring.Husk,atduharrettilbetænkningstid,førdubeslutter,omduvilunderskrivesamtykkeerklæringen.Deterfrivilligtatdeltageiforsøget.Dukannårsomhelstogudenatgiveengrundtrækkeditsamtykketilbage.FormålmedforsøgetFormåletmedforsøgeteratmålemusklerneshårdhediskulderen,over-ogunderarmenogse,omdetteændrersig,nårderfremkaldesenkortvarigsmertefuldoplevelsesomfølgeaftrykpåenskuldermuskel.Hvemkandeltageiforsøget?Dukandeltage,hvisduersundograskogerialderen18-80år.PlanforforsøgetDuskaldeltageiénforsøgssessionafmaximalt30minuttersvarighed.Vivilmålemålespændingenidineskulder-ogunderarmsmusklerførogeftertrykmedettrykapparatpåetmuskelpunktienafskulderensmuskler,ligesomvimålerdinsmertetærskeltiltrykmedettrykapparat.

Side49af52

Trykketpåmuskelpunktetviludløseenmoderatsmerteiskulderområdetogeventueltudiarmen.Vivilendviderebededigomatindtegneudbredelsenafdissesmerterpåendigitalsmertetegningpåentablet.Risici,bivirkningerogulemperDereringenforventedebivirkningerogulempervedatdeltageiforsøget.Målingaftryksmertetærskelienafdineskuldermusklererenvelbeskrevetrutine-undersøgelseudenkendtebivirkninger.Derkandogforekommeletømhedimålepunktetkorttideftermålingerne.Denmanuellestimuleringafdinskuldermuskelmedtrykapparatetvilgivekortvarigelokalesmertersamteventuellesmerteriskulderregionenognediarmen.Dissesmertervilværeafmoderatstyrke.Dissesmerterforsvinderkortefterforsøgetsophør.Derkanværerisicivedforsøget,somviendnuikkekender.Vibederdigderforomatfortælle,hvisduopleverproblemermeddithelbred,mensforsøgetstårpå.Hvisviopdagerbivirkninger,somviikkealleredeharfortaltdigom,vildunaturligvisbliveorienteretmeddetsamme,ogduvilskulletagestillingtil,omduønskeratfortsætteiforsøget.NytteveddeltagelseDuvilikkeopnånytteafdindeltagelseiforsøget,menforsøgetsresultatervilformodentligkunneunderstøtteogforbedredeundersøgelser,somlægerogfysioterapeuterudførerpåpatientermedmuskellidelserioverkroppenoginakke-/skulderområdet.UdelukkelsefraogafbrydelseafforsøgReagererduefterforsøgslederensvurderinguventetpåforsøgetsprocedurer,ellerviserdudigpåandenvisikkeegnettilvideredeltagelseiforsøget,kandindeltagelseiforsøgettilethverttidspunktafsluttes.Forsøgetsomhelhedvilblivestoppet,hvisdetskullevisesig,atforsøgspersonernegenereltikketolerererprocedurerneiforsøgetellerfinderforsøgetforudmattende.OplysningeromøkonomiskeforholdInitiativtageretilprojekteterPeterSkrejborg,fysioterapeutogstud.Cand.ScientKliniskVidenskabogTeknologi,AalborgUniversitet,ogThorvaldurSkuliPalsson,Adjunkt,fysioterapeut(Ph.d.)vedCenterforNeuroplasticityandPain(CNAP),AalborgUniversitet.DerforefindesingenøkonomiskestøttegiveretilprojektetIngenafforskernebagforsøgetharøkonomiskeinteresserheri.

Side50af52

Dumodtagerikkevederlagfordindeltagelseiforsøget.AdgangtilforsøgsresultaterResultaterneafforsøgetvilbliveoffentliggjortianonymiseretformuansetudfaldetafforsøget.Forsøgetergodkendtaf“DenVidenskabsetiskeKomitéforRegionNordjylland”,sagsnummerN-20160013.Vihåber,atdumeddenneinformationharfåettilstrækkeligtindbliki,hvaddetvilsigeatdeltageiforsøget,ogatdufølerdigrustettilattagebeslutningenomdineventuelledeltagelse.Vibederdigogsåomatlæsedetvedlagtemateriale”Forsøgspersonensrettighederietsundhedsvidenskabeligtforskningsprojekt”.Hvisduvilvidemereomforsøget,erdumegetvelkommentilatkontakteundertegnede.MedvenlighilsenPeterSkrejborgFysioterapeut,Stud.Cand.Scient.KliniskVidenskabogTeknologiFysio-ogergoterapienAalborgUniversitetshospitalHobrovej18-229000AalborgTlf.:24480238E-mail:pskrej14@student.aau.dkellerpesk@rn.dk

Side51af52

Bilag3Samtykkeerklæring

Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Forskningsprojektets titel: Sammenhæng mellem muskelsmerter, muskelhårdhed og smerteudbredelse

Erklæring fra forsøgspersonen:

Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage.

Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling.

Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet og har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.

Forsøgspersonens navn: ________________________________________________________

Dato: _______________ Underskrift:_____________________________________________

Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektets resultat samt eventuelle konsekvenser for dig?: Ja _____ (sæt x) Nej _____ (sæt x)

Erklæring fra den, der afgiver information:

Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget.

Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget.

Navnet på den, der har afgivet information: Peter Skrejborg

Dato: _______________ Underskrift:_____________________________________________

Projektidentifikation: (Fx komiteens Projekt-ID, EudraCT nr., versions nr./dato eller lign.) N-20160013

Standardsamtykkeerklæring udarbejdet af Den Nationale Videnskabsetiske Komité, december 2011.

Side52af52

Bilag4Forsøgspersonensrettighederietsundhedsvidenskabeligt

forskningsprojekt

Somdeltagerietsundhedsvidenskabeligtforskningsprojektskalduvideat:

• dindeltagelseiforskningsprojekteterheltfrivilligogkankunskeefter,atduharfåetbådeskriftligogmundtliginformationomforskningsprojektetogunderskrevetsamtykkeerklæringen

• dutilenhvertidmundtligt,skriftligtellervedandenklartilkendegivelsekantrækkeditsamtykketildeltagelsetilbageogudtrædeafforskningsprojektet.Såfremtdutrækkerditsamtykketilbagepåvirkerdetteikkedinrettilnuværendeellerfremtidigbehandlingellerandrerettigheder,somdumåttehave

• duharrettilattageetfamiliemedlem,envenellerenbekendtmedtilinformationssamtalen

• duharrettilbetænkningstid,førduunderskriversamtykkeerklæringen• oplysningeromdinehelbredsforhold,øvrigerentprivateforholdogandrefortrolige

oplysningeromdig,somfremkommeriforbindelsemedforskningsprojektet,eromfattetaftavshedspligt

• opbevaringafoplysningeromdig,herunderoplysningeridineblodprøverogvæv,skerefterreglerneilovombehandlingafpersonoplysningerogsundhedsloven

• derermulighedforatfåaktindsigtiforsøgsprotokollerefteroffentlighedslovensbestemmelser.Detvilsige,atdukanfåadgangtilatseallepapirervedrørendedindeltagelseiforsøget,bortsetfradedele,somindeholderforretningshemmelighederellerfortroligeoplysningeromandre

• derermulighedforatklageogfåerstatningefterreglerneilovomklage-ogerstatningsadgangindenforsundhedsvæsenet

(Dettetillægudgivesafdetvidenskabsetiskekomitésystemogkanvedhæftesdenskriftligeinformationomdetsundhedsvidenskabeligeforskningsprojekt.Spørgsmåltiletprojektskalrettestildenregionalekomité,somhargodkendtprojektet)