Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening...OVERLADES TIL ILDSJÆLE ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM IT Gymnasie skolen 7. APRIL 2012 #6 Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

OVERLADES TIL ILDSJÆLE

– ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM

IT

Gymnasieskolen

7. AP

RIL 2012

#6

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Sorteret Magasinpost ID NR. 42056

Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, [email protected], T: 33 29 09 00

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturen ogvidenskaben

(16

56

1 · B

urea

uLIS

T.dk

) GYM

2-2

012

· Fo

rbeh

old

for

pris

er o

g tr

ykfe

jl · A

lle p

riser

er

eksk

l. m

oms

221 sider, kr. 181,-E-bog, kr. 72,-

Se eksempler på forløbsopbygning på lru.dk/nvg

22E-b

NYHED Revideret udgave

Naturvidenskabeligt grundforløb er en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelle gen nem arbejdet med grundlæggende ele menter i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeo gra fi. Bogen er opbygget som en række selv-stændige opslag, og den behøver derfor ikke at blive læst fra A-Z.

Udover en gennem grib ende ajourføring har 2. udgave en række nye opslag om:

andre fag

.

af Hans Marker, Lars Andersen, Carsten Ladegaard Pedersen og Steffen Samsøe

#6

2012G

YMN

AS

IES

KO

LEN

Engelsk

NYHED

– Udkommer september

Se smagsprøve på gyldendal-uddannelse.dk

13833

Wider Contexts – Basisbog til engelsk AAf Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Hanne Ohland-Andersen

Som opfølgning på Contexts kommer nu Wider Contexts, en basisbog til engelsk A. Wider Contexts bygger videre på de sproglige og opgavebaserede tilgange, der blev introduceret i Contexts. Endvidere er fagets skriftlige dimension indarbejdet.

Wider Contexts tager seks hovedtemaer op. Temaerne Love, War, Man and Nature, Evil, Spectators og The Empire inklude-rer et bredt udvalg af tekster. Heri indgår både klassiske og nye tekster i et bredt spektrum af genrer. Til hvert tema er der overordnede spørgsmål og en introduktion med ordforrådsop-gaver og indledende tekster.

Udgangspunktet for tekstlæsningen er ordforrådsarbejdet, som suppleres med arbejdet med læsestrategier. De forskellige kontekster, som en tekst optræder i – genre, tid, andre kunst-arter, ideologi og tema – spiller også en rolle i opgaveformule-ring og tekstsammenstilling.

Til bogen hører en fyldig gratis hjemmeside med post-reading-opgaver og ekstra materiale.

ca. 280 sider

kr. 279,-ex moms

Grundmodul Elevmodul Studiemodul Eksamensmodul Time-fagmodul

Opbygningen af Lectio

Erfaringer med Lærerløn i Lectio

DE FASTE SIDER

40 KRONIK

44 DISKUSSION

48 GL-E KURSUSNYT

50 ANMELDELSER

57 FRA LÆSER TIL LÆSER

59 STILLINGER

LEDER 4

NYHED 6

10

Hf-kursus sorterer i elever

Mangel på it-kultur i mange klasser5 NYHED

INDHOLD

Twitter-klassen:

28 svar på to minutter

It overlades til

ildsjælene

Facebook udvider

klasserummet

8 KORT NYT

TEMA:

35 UDDANNELSESTOPMØDE I NEW YORK

28 GYMNASIELIVSeminar for nye lærere

Man har i for ringe grad løftet det faglige niveau og gjort

eleverne studieparate. Det er gymnasiets største problem i dag.

30

INTERVIEW MED CHARLOTTE RØNHOF

22 GL MENEREr gymnasielærere på

fleksjob et problem?

24 OPTAKT TIL OVERENSKOMST-FORHANDLINGER

SKEMAFRI 38

ITer-kkllassssenen

to mminnuutttee

overrlaaddeess

ildssd jææælee

bookk uuddviviv

klasseeruumm8222888 GGYM

Sem

333300INTEERRVVIEIEWW MEMEDDCHARLOTTE RØNHOF

222 GL MEr gy

fleks

4222444 OOPTFFOR

nn::

err

ttiil

eneeen

ddeer r

mmetete

I UNDERVISNINGEN

| GYMNASIESKOLEN | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), [email protected] Malene Romme-Mølby, [email protected] Tina Rasmussen,

[email protected] Sisken Laugesen, [email protected] Johan Rasmussen, [email protected] | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk

| Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon 33 29 09 47, [email protected] | Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon 33 70 76 74,

[email protected] | Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf | Tryk: Datagraf | Oplag: 13.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Forsidefoto: Hung Tien Vu

| Næste deadline: 16. april 2012.

3

Gymnasieskolen #6 2012

LEDER

Pod og Pad og meget mere

Side 26

FORVENTNINGER OM MERE LOMMEULD

Stærke og svage hf-elever undervises hver for sig

Side 6

J eg husker fra min egen gymnasietid i slut-rserne at it egr nsede sig til eksisten-

sen af et ar ilds le landt l rerne den-gang kaldte i dem n rder der hang ud i skolens datalokale h or de l ste llustreret

idenska mens maskiner st rrelse med en halv jetmotor startede Comal80-programmet op g s talte de et sprog vi ikke rigtig forstod

ingene s anderledes ud da jeg lidt inde i det nye rtusind igen efandt mig i den gym-nasiale sektor u var der langt ere omputere og l rere der fors gte at interessere sig for dem en det var stadig ildsj lene der drev v rket og projekterne g fa maskinerne re-gerede stadig.

u er fa en stort set v k. u e nder vi os s for alvor i den digitale tidsalder hvor p lyder gammeldags. vor vi surfer p i ads og smartphones og pod aster ler.

g nu skal alle l rere i henhold til gym-nasiereformen fra 2005 inddrage it i un-

dervisningen. kolerne er efterh nden sp kket med hard are og ere og ere l -

rere f r en id om hvordan det skal ruges men skal man tro for-skerne er det stadig ildsj lene der st r med ansvaret. kolerne

mangler strategier for hvor-dan alt det ne hard are ud-nyttes p dagogisk lyder kritikken.

et kan du landt andet l se om i temaet om it i un-dervisningen i dette nummer af Gymnasieskolen.

propos f rn vnte gymnasiereform en har ikke l ftet det faglige niveau tilstr kkeligt og gjort eleverne studieparate mener Charlotte

nhof forskningspolitisk hef i ansk ndu-stri. un kunne godt t nke sig at nogle af reformens elementer lev t nkt godt igennem og startet forfra. et g lder for eksempel stu-dievejledningen som helt fejlagtigt siger n-hof er levet fjernet fra de mennesker der har ansvaret for og kontakten til de unge i det daglige. s intervie et med hende fra side 31 det er sikkert kontroversielle holdninger for nogle mens det nok ligeledes er vand p andres mølle.

g s er det snart tid til at t nke p overens-komst igen. Ganske vist er OK 11 først for kort tid siden levet f rdigredigeret og klar til for alvor at tr de i kraft fra august i r. en al-lerede om nogle uger skal G s repr sentant-ska vedtage foreningens krav til OK 13-for-handlingerne. Og har du ikke smidt et par kilo i den forlø ne ganske vist korte overens-komstperiode liver der m ske lejlighed til at f sp ndt livremmen ind i lø et af de n ste to-tre r. or der er ikke lagt op til hampagne-orgier om end ar ejdsmarkedsforskere skimter muligheder og enkelte lyspunkter. s mere fra side 24.

God l sning og god p ske.

Morten Jest, chefredaktør

4


NYHED

”I hver klasse sidder der to-tre elever, der ikke burde gå der.”

Side 30

Mangel på it-kultur i mange klasserer er langt mellem klasser som har op ygget en god it-kultur mener it-forsker i hael aulsen. ans forskning har tidligere vist at en tilf ldig og løs rug af it og so iale medier i klasserummet

risikerer at give eleverne et mindre ud ytte af undervisningen og i v rste fald frafald.

t-forsker efterlyser at gymnasierne f r ska t en god it-kultur i de enkelte klas-ser. dag er der store forskelle p hvor-

dan it og so iale medier ruges eller ikke ruges i undervisningen mener i hael aulsen it-forsker fra .

Jeg vil ansl at antallet af klasser hvor alle klassens l rere s tter sig ned lø ende og diskuterer og re ekterer over hvordan for eksempel so iale medier inddrages og

ruges aktivt i undervisningen er p un-der n pro ent i anmark. il geng ld er der ere og ere l rere som ruger det p egen h nd siger i hael aulsen.

2010 viste hans forskning at det g r ud over elevernes indl ring og faglige ud ytte hvis gymnasierne og l rerne ikke aktivt forholder sig til rugen af it og so-

iale medier i klasserummet. orskningen viste at det ligefrem kan føre til frafald.

t eksempel kan v re at de fagligt svage elever s tter sig ned p ageste r kke hvor de med et halvt øre følger med i undervisningen mens de med det andet spiller spil eller opdaterer a e ook.

øsningen er dog ikke for ud mod rug af for eksempel a e ook i timerne. i-

hael aulsens forskning viser at et totalt for ud mod for eksempel at g p a e ook i timerne har en negativ e ekt og ska er

mistillid mellem l rere og elever. Omvendt f r det negative konsekvenser hvis l re-ren lader det v re op til eleverne hvor meget tid de ruger med hovedet nede i sk rmen i timerne. erimod skal it og so iale medier integreres i undervisningen s det liver en p dagogisk og didaktisk gevinst. an mener det ofte er de fagligt svage elever som lader sig negativt for-styrre af deres r are omputer.

i ser gang p gang elever som i 3.g opdager at de har siddet og spildt deres tid i timerne siger i hael aulsen.

Ledelsen har ansvareti hael aulsen forst r dog godt at den

enkelte l rer eller l rerteam ikke har op-ygget en it-kultur i klasserne. ans er-

faring er at det kr ver et langt sejt tr k som kan v re sv rt at tage uden ledelsens op akning.

et er ikke nok at ledelsen eta lerer tr dløst netv rk og s siger vi er en it-skole siger i hael aulsen.

lse eth Korsgaard orensen er profes-sor i it kommunikation og l ring p ar-hus niversitet. un mener at udfordrin-gen og ansvaret for hvordan it integreres i undervisningen ikke alene ør hvile p den enkelte l rers skuldre.

”Det er helt klart en ledelsesopgave at s tte nogle rummelige rammer for l rer-nes p dagogiske og didaktiske ar ejde med at integrere it i undervisningen ” siger

lse eth Korsgaard orensen som mener at ledelsen ør sørge for at l rerne f r mulighed for at ar ejde sammen om ud-fordringerne og at input fra eleverne ogs

liver inddraget.ormand for Gymnasieskolernes ek-

torforening Jens oe ielsen erkender at gymnasierne har en udfordring med at f integreret it og nye medier i undervisnin-gen. an mener der er kommet en del teknik ind p skolerne n ste skridt er at ruge den til at ska e edre undervis-ning.

”Der er ehov for at l rerne f r mere efteruddannelse p det her omr de. am-tidig er der ehov for at vi f r mere forsk-nings aseret viden om hvordan it idrager til undervisningen. t skal v re en kata-lysator for vidensgenerering og m ikke

are live underholdning og et redska til at performe ” siger Jens oe ielsen.

Læs tema om it i undervisningen side 10-21.

TEKST: JO

HAN R

ASMUSSEN

PROCENT FLERE HAR I ÅR SØGT IND PÅ LANDETS ALMENE GYMNASIER OG HF I FORHOLD TIL 2011

Side 9

2,2

5


NYHED

TEKST: T

INA RASM

USSEN

f-kursus sorterer i elever aderslev Katedralskole liver svage og st rke hf-elever undervist

hver for sig i en del af timerne. Den slags tiltag vil rede sig mener ere. ddannelsesforsker er skeptisk.

N r hf-eleverne egynder p a-derslev Katedralskole liver de s reenet i dansk matematik og

engelsk. erefter liver de delt i to hold t med de st rke elever og et med de svage.

nitiativet opstod fordi l rerne op-levede store forskelle i elevernes faglige evner. Det gjorde det sv rt at nde et niveau og en undervisningsform der tilgodes alle.

” i oplevede et stort sp nd mellem de svage og de st rke elever og at vi overs egge grupper i forsøget p at ramme midten. Vi havde ikke tid til at give de svage elever den rette hj lp og de st rke elever de rette udfordrin-ger ” siger une hmidt skildsen der underviser hf-eleverne p ader-slev Katedralskole i dansk.

Det har opsplitningen lavet om p . forhold til de svage elever er mulig-

heden for at støtte den enkelte elev levet ekstra god fordi holdet har f et

ko let en støttel rer p og f et tildelt et ekstra lokale.

” om l rer oplever man tit at der sidder to-tre elever der suger halvde-len af ens tid. Nu kan støttel reren g ind og give de elever ekstra opm rk-somhed ” forklarer une hmidt Eskildsen.

Det er kun i dansk matematik og engelsk hf-eleverne er opdelt i forhold til deres faglige niveau. ndervisnin-gen i de øvrige fag foreg r p den s d-vanlige m de.

Elever føler sig setd en er kommet fra l rerne men

ifølge une hmidt Eskildsen har le-delsen akket op. Ordningen kører nu p sit andet r og erfaringerne har kun v ret gode. ørst til sommer n r eleverne har v ret til eksamen kan man se om det f r en positiv indvirk-ning p deres karakterer.

”Det er vi selvfølgelig sp ndte p og jeg tror det er realistisk. en i før-ste omgang har det vigtigste for os v ret at ska e edre trivsel landt eleverne og det er helt klart lykkedes ” siger une hmidt Eskildsen.

an mener ikke man skal v re ange for at udstille en gruppe elever

som svage. ”Eleverne føler sig set. De svage ele-

ver ved godt at de er svage og det stempel har de ikke noget imod at f hvis are der liver ageret p det.”

Det udsagn stemmer nt overens med resultatet af en evaluering skolen har lavet. er svarer hele 6 pro ent af hf-eleverne at s reeningen og opdelingen i to hold er ”o.k.” eller ”helt i top”.

Gymnasieskolernes rerforening har man ikke over lik over hvor ud-

redt det er at hf-elever niveaudeles i hold p aggrund af en s reening. Konsulent herese olter vurderer at det er et f tal af skolerne der ar ejder s m lrettet med det som aderslev Katedralskole.

”Det er et godt ud p at ramme hf-eleverne hvor de er fagligt. Derfor

er det sandsynligvis noget der vil komme mere af ” siger herese olter.

Hjælpeklassen er tilbageteen e k lektor p nstitut for ilo-

so dagogik og eligionsstudier ved yddansk niversitet D ken-der ere skoler hvor man har lavet forsøg med tol rerordninger i hf-klas-ser. en modellen med s reening og niveaudeling har han ikke hørt om før.

an forst r godt hvorfor man har valgt at gøre det.

”Det er en løsning p pro lemet med at der er k mpestor forskel rent fagligt p hf-eleverne. Det er en stor udfordring og den liver større og større p grund af 5 pro ent-m ls t-ningen ” siger teen e k.

igesom herese olter tror han at lignende tiltag vil rede sig inden for kort tid.

”N r vi lukker ere og ere ind p ungdomsuddannelserne liver p da-gogikkens svar di erentiering og sor-tering p alle mulige m der.”

elvom han godt kan forst tanke-gangen ag niveaudelingen er han alligevel skeptisk. or ved at genind-føre ”hj lpeklassen fra gamle dage” laver man forskellige uddannelser i uddannelsen.

”Det tyder p at man er ved at ned-ryde forestillingen om at man skal

have et vist fagligt niveau for at tage en gymnasial uddannelse ” siger teen

e k.

6


Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

Vidensmønstre tilbyder et værktøj som elever og lærere

fra alle fag kan mødes om. Gennem begrebslig analyse

bliver eleverne i stand til at reflektere over muligheder

og begrænsninger, særtræk og fællestræk ved sag, fag

og hovedområder. På en smidig og sagsnær måde sættes

den tværfaglige refleksion på skinner uden papegøjesnak.

Vidensmønstre giver et overskueligt sæt af begreber til at

karakterisere og diskutere den viden, der fremkommer i

arbejdet med sagerne i AT. Flere af begreberne er allerede

velkendte i gymnasiet, og de kan derfor befrugte metode-

undervisningen i fagene. Begreberne er ordnet i par:

Teoretisk – praktisk

Diakron – synkron

Empirisk – formel

Kvantitativ – kvalitativ

Eksperimentel – observationel

Kausal – intentionel

Idiografisk – nomotetisk

Faktuel – normativ

Bogens kapitler kan læses i en hvilken som helst række-

følge. Således er bogen tilrettelagt, så den enten kan

bruges til at planlægge en progression for AT eller nemt

indføjes i enhver skoles kanoniske AT-forløb.

Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gen-

nemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige

refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber

er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket

gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet

og repetere på egen hånd.

Mads Rangvid, Torben Benoni, Thomas Svane Christensen og Anders Ølsgaard Larsen

Ny grundbogATTænk ud af boksen og skyd papegøjen

Bog 153 sider kr. 148,- | eBog 153 sider kr. 37,- | Priser er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

KORT NYT

Sagt Siden Sidst

TEKST: S

ISKEN LAU

GESEN

Der er ikke meget reality at hente i reality-tv.Anya Eskildsen, direktør på Niels Brock, i Politiken. Om at Danmarks

ungdom kan meget andet end at feste og drikke.

Politikens Forlag og Dagbladet Politiken udskriver

konkurrence om samtidsroman. ”Skriv en fortæl-

ling, der tager os nye steder hen. En uimodståelig

historie, der slår benene væk under os”. Sådan

lyder opfordringen til alle skrivelystne danskere fra

Politikens Forlag. Konkurrencen er åben for både

debutanter og etablerede forfattere, det eneste krav

til skribenten er, at man er fyldt 18 år. Læs mere på

politikensforlag.dk. Det bedste manuskript beløn -

nes med 250.000 kroner.

Hvad har den nye litterære komet

Josefine Klougart, USA-eksperten

Mads Fugl ede og journalisten Kurt Strand tilfælles? De kan alle holde oplæg om

emner, der er interes sante for gymnasieelever. Derfor er de en del af det nye

site gymnasieforedrag.dk, der tilbyder relevante foredrag og oplæg til gymnasi e-

elever. Emnerne spænder bredt fra Søren Kierkegaard-show og litteraturen i det

digitale rum til markedsføring og branding.

SLIP FORFAT-TEREN LØS

BOOK EN FOREDRAGSHOLDER

Uddan dem, der

skal bruges

GEN

ERAT

ION

S

TO

LED

AN

S

Hele 63 procent af danskerne på 18

år og derover mener, at universiteterne

skal afstemme antallet af studiepladser med

arbejdsløshedskvotienten for den enkelte

uddannelse. ”Universiteterne og studievejle-

derne skal give de unge klar besked om, hvor

jobmulighederne er størst,” siger Jannik

Schack Linnemann, der er forskningspolitisk

chef i Dansk Erhverv. Han mener, det er en

myte, at man ikke kan spå om, hvilke uddan-

nelser der bliver behov for i fremtiden.

Alle ved, der er kamp om pladserne. Kamp om arbejds-

pladser, praktikpladser og studiepladser, og der er

ikke plads til alle på vinderholdet. ”Vi er ved at skabe

en ’generation stoledans’, hvor der er så stor fokus

på at komme med på vognen, at konkurrencen mellem

de unge skærpes,” siger Noemi Katznelson, der er le-

der af Center for Ungdomsforskning, til MetroXpress.

Hun er bekymret for, hvilken konsekvens det vil få for

samfundet, hvis ikke man reagerer ved at skabe plads

til top og bund blandt de unge i uddannelsessystemet.

8

2,2 %

Plakaten, der er lavet af kunstnergruppen

Surrend, hænger overalt i København. Meningen

med den er, at gymnasieelever skal få øjnene op

for, at matematik ikke behøver at være kedeligt.

FRA NYBORG TIL INDIEN

COOL MATEMATIK

Elever fra Nyborg Gymnasiums interna-

tionale linje har udarbejdet undervis-

ningsmateriale til indiske skolebørn.

Eleverne har siden efteråret udviklet

memory-spil og brætspil, der skal

træne de indiske elevers engelsk-

kundskaber. Inden længe sendes

det færdige produkt af sted til

to unge danskere, der undervi-

ser på skolen i det nordvestlige

Indien. ”Jeg er sikker på, det

bliver en stor succes, så vi

kan fortsætte samarbejdet i

fremtiden,” fortæller Mariann

Brandt, der er lærer på

Nyborg Gymnasium.

Matematiklærere fra de gymnasiale uddannelser i Vejle er gået sammen

i sammenslutningen Georgs Venner for at kunne give flere udfordringer til elever

med flair for matematik. Ideen opstod i forbindelse med gymnasiernes deltagelse i den nationale matematikkonkurrence

Georg Mohr. Civilingeniør og lektor på Vejle Tekniske Gymnasium Anette Vestergaard Lykke fortæller, at der sidder en

håndfuld elever på hvert gymnasium, der virkelig brænder for matematik. ”Ved at slå os sammen kan vi lave flere tiltag

for disse elever og fastholde deres interesse for matematik.”

GEORGS VENNER

Ministeriet for Børn og Undervisning har postet syv milliarder

kroner i projekter, der skal sikre, at 95 procent gennemfører en

ungdomsuddannelse i 2015. Men ifølge en undersøgelse fra Rigs-

revisionen har ministeriet ikke overblik over effekten af indsatsen.

Det skyldes, at man hverken har sat konkrete mål for eller fulgt

op på resultaterne. Det vil ministeren lave om på. ”Vores indsats

skal fremadrettet dokumenteres, og vi skal følge op på effekten

af de initiativer, der er iværksat,” siger Christine Antorini.

HVOR ER MILLIARDERNE BLEVET AF?

Kilde: Rektorforeningen


TEKST: JO

HAN R

ASMUSSEN F

OTO: JESPER BALLEBY

28 svar på to minutterI en 1.g-klasse på Handelsgymnasiet i Skive er det sociale medie Twitter

integreret i alle fag. Klassen er en del af et forskningsprojekt,

som opstod på grund af frustrationer over, at computerspil

og Facebook gik ud over indlæring og undervisning.

TWITTER-KLASSEN:

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

10


Hvad forbinder I med mellemkrigstiden? Ele-verne i 1.g på Handelsgymnasiet i Skive har dansk, og dansklærer Henrik Hulsrøj spar-ker med sit spørgsmål gang i et undervis-

ningsforløb, hvor eleverne blandt andre skal møde Tom

de sig til tasterne på deres bærbare computer. Svar om fattigdom i Tyskland, ny teknik til krigsførelse og en association til tv-serien Matador tikker ind fra elevernes Twitter-svar. I løbet af få minutter har samtlige elever skrevet deres bud, som læreren og de andre elever kan læse på deres skærm.

uter. Svar førelse og ind frar har

ren .

>

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

It-klassen på Handels-

gymnasiet i Skive har

dansk. I løbet af få

minutter svarer

alle elever via

Twitter på lærer

Henrik Hulsrøjs

spørgsmål.

11


hvor kasketter og en enkelt hue stikker op, og får nu en elev til at uddybe sit svar om, at de ”var helt vildt fattige i Tyskland”.

Eleverne har, siden de begyndte på gymnasiet i Skive sidste sommer, været en del af et forskningsprojekt, hvor det sociale medie Twitter er en fast integreret del af undervisningen i alle fag, og hvor eleverne skriver og deler viden i såkaldte wikis.

mellemkrigstiden bliver kastet op på den elektroniske tavle. Tom Kristensen fortæl-

ler om druk og litteratur i et gammelt gry-net interview, og Carl Th. Dreyer brænder Jeanne d’Arc af på bålet, alt imens Henrik

eleverne. En joke om Tom Kristensen og racerløb blander sig med betragtninger om, hvorvidt kunsten kan påvirke politik og

”Den helt åbenlyse fordel ved at bruge Twitter i undervisningen er, at jeg får bragt

-malt ikke siger så meget i klassen. Jeg kan for eksempel bede alle svare på et spørgs-

mål på en gang. Hvis otte gerne vil sige noget, kan alle komme af med det i stedet for kun to af dem,” siger han.

Twitter bliver dog langtfra brugt hele tiden i undervisningen. Henrik Hulsrøj sikrer sig, at den verbale pingpong i klas-sen fortsat dyrkes, og et mundtligt oplæg på dansk foregår stadig ved at stille sig foran klassen.

For at forstå baggrunden for forsknings-projektet skal vi syv år tilbage. I 2005 be-gyndte gymnasiet i Skive at leje bærbare computere ud til eleverne til en fordelagtig

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

>

Twitter er et socialt netværk og en mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulig-

hed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det

er bevidst, at forskerne har valgt Twitter i stedet for Facebook til projektet. Blandt andet

fordi det i følge forskerne er et mere rent medie uden så mange forstyrrende elementer

som for eksempel reklamer på Facebook. Twitter var nyt for både eleverne og lærerne,

og dermed kunne de sammen lære mediet at kende og udvikle en fælles Twitter-kultur.

En wiki er en hjemme-

side, hvor enhver ved

hjælp af en browser kan

oprette, vedligeholde og

forfatte webdokumenter

og websider i samar-

bejde med andre.

Eleverne skal opda-

tere og dele deres viden

på diverse wikis, som de

selv opretter.

Wiki

Engelsklærer Lisbeth Ziegler mener, at Twitter kan være med til at nedbryde de barrierer,

nogle elever har for at åbne munden i sprogfag.

12


pris, og i løbet af kort tid havde samtlige elever en bærbar computer. I de kommende år steg frustrationerne over, at eleverne mistede koncentrationen i undervisningen og brugte for meget tid på spil og Facebook. Skolen indførte et forbud mod at bruge computeren til andet, end hvad der havde relevans for undervisningen.

Uddannelseschef Henrik Neve og lærer og projektleder Lene Baake husker frustra-tionerne og magtesløsheden over, at ele-verne var optaget af alt muligt andet end tyske verber og matematik.

”Jeg har haft mange samtaler med ele-ver, sendt breve hjem til forældre og givet advarsler,” siger Henrik Neve.

Lærerne tacklede problemerne forskel-ligt. I nogle timer kunne eleverne sidde på bageste række og passe sig selv med øjnene inde i skærmen, mens lærerne i andre ti-mer var over dem. Fælles for alle lærere var, at de var frustrerede over situationen. Da Henrik Neve samtidig læste om en forskningsundersøgelse, hvor elever på ungdomsuddannelser selv gav udtryk for, at den bærbare computer forringede deres

indlæring, tænkte han, at der måtte gøres noget, og det blev i grove træk startskud-det til forskningsprojektet.

gode resultater af projektet.

”Der er mindre uro i klassen. Når en elev er færdig med en opgave, sætter han sig til at spille et spil eller går på Facebook i stedet for at forstyrre sidemanden. Vi får et bedre forhold til eleverne, fordi vi går ind i en konstruktiv dialog om it-brug med eleverne i stedet for at give forbud,” siger

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

>

Reglerne er, at lærerne ikke må forbyde brugen af compu-

tere, heller ikke computerspil eller Facebook i timerne.

Lærerne skal forholde sig aktivt til elevernes forbrug af

medier og spil – de skal indgå i en dialog, hvis eleven for

eksempel spiller for meget.

FORSKNINGSPROJEKTET Projektets mål er: 1.g. Udvikle en god it-klasserumskultur.

2.g. Udvikle et globalt udsyn og alsidigt it-forbrug.

3.g. Højne elevernes it-studie-kompetencer i forhold til deres

studieambitioner.

Forskningsprojektet koster samlet 4,7 millioner kroner og er

støttet af Region Midt med 3,2 millioner kroner.

Twitter bliver ikke brugt i alle lektioner. Det talte sprog er lige så vigtigt at holde fast i.

”Det er et langt sejt træk, og

det har været hårdt arbejde for

lærerne at holde eleverne fast i

at bruge disse medier og tænke

over, hvordan de generelt

bruger it i klassen. Vi kan ud

fra interviews med eleverne

se, at det er begyndt at virke.

Eleverne er for eksempel

blevet mere bevidste om, at de

ikke kan multitaske, og at det ikke

kan betale sig at være i gang med

for meget på en gang. De er også

blevet gode til at bruge wikis og

udveksle noter på tværs. Der er

ved at opstå en god it-kultur i

klassen,” siger Michael Paulsen,

forsker på SDU, som sammen

med forsker Jesper Tække,

Aarhus Universitet, er ansvarlig

for forskningsprojektet.

DET SIGER FORSKERNE

13


TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

Gennemsnit på Handelsgymnasiet i Skive It-klassenJeg er med til at skabe arbejdsro 85,1 (Procent helt enig og delvis enig) 100

Lærerne anvender opdateret viden og materialer 98,1 100

Lærerne motiverer mig 67 96

Vi har indflydelse på undervisningen 59,7 84

Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse 73,3 96

Tallene er skolens egen benchmarking og ikke en del af forskningsprojektet.

>

Gennemsnit på Handelsgymnasiet i Skive It-klassenJeg er med til at skabe arbejdsro 85,1 (Procent helt enig og delvis enig) 100

Lærerne anvender opdateret viden og materialer 98,1 100

Lærerne motiverer mig 67 96

Vi har indflydelse på undervisningen 59,7 84

Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse 73,3

Tallene er skolens egen benchmarking og ikke en del af forskningsprojektet.

84

96

DET SIGER ELEVERNE

Lene Baake, som også peger på, at eleverne får et tættere sammenhold og kender hin-anden bedre, fordi de fra første dag har været vant til at dele viden og ideer om undervisningen via Twitter og wikis.

Projektet kan dog også være en udfor-dring for lærerne. Det kræver noget at skulle holde en faglig dialog i gang på Twitter. Samtidig skal lærerne lede klassen nogenlunde ens, så der bliver opbygget en fælles it-kultur, og lærerne skal hele tiden dele deres erfaringer – hvad virker, og hvad virker ikke – på google.docs.

”Du øver dig i 20 år på at være lærer, og så pludselig skal du lave det hele om.”

PotatoesHvordan staver man til potatoes? spørger en elev. Der er gruppearbejde i engelsk-timen. Grupperne har fundet artikler fra euromonitor.com, og nu skal de på Twit-ter skrive spørgsmål om artiklerne, som den anden gruppe svarer på. Spørgsmå-lene dukker op på skærmen med jævne

svaret i artiklen, de har læst.Engelsklærer Lisbeth Ziegler opfordrer

eleverne til at slå ord, de ikke kender, op og skrive dem ind i klassens fælles ”dic-tionary”, der ligger som en wiki, alle ele-ver kan åbne og skrive videre i.

Mens en gruppe forsøger at svare på

spørgsmål om consumertrends in Ger-many, og en dreng brokker sig over, at en gruppe har pålagt ham at læse en fem sider lang artikel, fortæller Lisbeth Zieg-ler om nogle af fordelene ved at bruge Twitter i et fremmedsprogsfag.

”I sprogfag er der normalt barrierer for at sige noget, men eleverne i denne klasse har hurtigt åbnet sig for at sige noget mundtligt i klassen, og det tror jeg skyl-des, at de med det samme åbner sig ved at twitte på engelsk. Barrieren for at dumme sig bliver hurtigt nedbrudt,” siger hun og roser eleverne for ikke at grine af hinandens sproglige fejl på Twitter.

Næsten alle elever i klassen mener, at lærerne motiverer dem,

og at de lærer noget nyt hver dag.

14


TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

Skoler forsømmer at lave klare mål og strategier for it i undervisningen, mener kritikere.

I stedet fokuserer ledelsen mere på teknik og overlader indholdet til ildsjælene. Problemet er,

at de gode erfaringer for, hvordan it bruges i undervisningen, ikke bredes ud til resten af lærerne.

Det tr dløse netv rk er p mange skoler eta leret ele-verne sidder med den r-

are omputer eller en ta -let foran sig og nogle steder h nger de elektroniske tavler i klasserne. over-

aden er danske gymnasier et illede p at Danmark er en førende it-nation. Kri-tikere mener dog at n r det handler om at inddrage it undervisningen s det li-ver en reel gevinst og et idrag til at l re om dansk litteratur spansk udtale og fysik har vi stadig meget at l re.

” ange skoler mangler en strategi for hvordan it skal implementeres i under-visningen. stedet lader ledelsen ofte ildsj le udvikle ideer og projekter og for-venter s at det siver ud p resten af sko-len men meget tyder p at det ikke sker. stedet liver det øprojekter uden videns-

deling ” siger Nikolaj rydens jerg Elf som er adjunkt p D i Odense og forsker i it i gymnasiet.

an kan n vne mange eksempler p l rere og skoler som kaster sig ud i nye sp ndende projekter med rug af for ek-sempel smartphone og pad i undervis-ningen.

Det er dog ifølge ham ofte enkelte l -rere som ska er en udvikling frem for at fagl rere s tter sig sammen og disku-terer hvordan it og so iale medier edst muligt idrager til faget.

” ro lemet er at ildsj lene m ske ikke t nker over hvad deres projekt etyder for faget generelt hvad det etyder for samar ejdet om faget hvad det etyder til eksamen ” siger han.

an mener at udviklingen nu g r s st rkt at it i undervisningen kr ver en overordnet strategi fra ledelsen som den enkelte l rer kan forholde sig til.

” t etyder at l rerne aldrig før har st et i et s usikkert undervisningsrum.

ndervisningssituationen forandrer sig hurtigt der liver udviklet ere apps end noget menneske kan n at forholde sig til og eleverne kommer med deres it-kul-tur ” siger Nikolaj rydens jerg Elf.

Ledelsen skal bakke opans Laugesen er uddannelsespolitisk

hefkonsulent i GL og har ar ejdet med it i undervisningen i 25 r. an ekr fter at der er en r kke ildsj le p gymnasier som kaster sig over nye m der at under-

vise p ved hj lp af it og at der igen er gang i udviklingsar ejdet oven p imple-menteringen af gymnasiereformen.

”Erfaringer viser dog at hvis it i un-dervisningen for alvor skal rykke kr ver det at ledelsen akker op om det og l g-ger en strategi. N r den enkelte l rer ta-ger et initiativ og ska er ny undervisning med it kni er det ofte med at f erfarin-gerne redt ud til de andre l rere ” siger han.

an peger p at mange l rere ikke har l rt at ruge it p dagogisk og didaktisk i undervisningen som en del af deres uni-versitetsuddannelse. Derfor mener han det er pro lematisk at den tid der i p -dagogikum er afsat til at ar ejde med den p dagogiske rug af it i undervisningen

lev redu eret da p dagogikum lev n-dret til et et rigt forlø i 200 . ertil kom-mer at det p dagogiske it-kørekort Gym-nasie- T der lev til udt i rene op til kommunalreformen og som irka halv-delen af alle l rerne gennemførte ikke ud ydes mere. erved efterlades de mange nye l rere i et tomrum.

”Der er ehov for opkvali ering i den p dagogiske rug af it til mange l rere

>

15


TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

og det bør ledelsen tænke med ind i den enkeltes kompetenceudviklingsplan,” si-ger Hans Laugesen, som også generelt efterlyser mere forskning og viden om, hvordan it-didaktik og -pædagogik kan bidrage til at give eleverne et større fagligt udbytte.

It-dannelseElsebeth Korsgaard Sorensen, der er pro-fessor i it, kommunikation og læring på Aarhus Universitet, er enig.

”Der er produceret meget praktisk og empirisk viden, og der er også mange succeshistorier, men vi mangler en mere forskningsmæssig viden og teoretisk ba-seret indsigt i, hvordan it og teknologi kan hjælpe med at fremme undervisnin-gen,” siger hun.

Elsebeth Korsgaard Sorensen efterlyser, hvad hun selv kalder for it-dannelse. Læ-rerne skal selvfølgelig have et minimum af forståelse for it og teknologi, men tek-nologien er ikke det vigtigste.

”Teknologien ændrer sig meget hurtigt, og derfor handler det mere om at udvikle it-didaktiske og it-pædagogiske metoder og modeller for, hvordan jeg som lærer bruger it til at lære eleverne faget. Det handler om at udvikle metoder, som læ-rer eleverne, hvordan de lærer med it – det er den eneste kompetence, som er bære-dygtig i forhold til integration af it i un-dervisning og læring,” siger Elsebeth Korsgaard Sorensen.

Elektronisk tavleundervisningFormand for It-lærerforeningen Jacob Stenløkke Bendtsen, som er lærer på Avedøre Gymnasium, mener, at gymna-sierne lader sig styre af teknologi, men glemmer at tænke indhold. Et eksempel er smartboards eller elektroniske tavler, som både folkeskoler og gymnasier har investeret store midler i, før skolerne har klarlagt, i hvilken grad de har en lærings-mæssig gevinst.

”I stedet for massivt at investere i tek-

nikken bør man i første omgang under-søge, hvilke fordele og ulemper der er – herunder især hvordan teknikken påvirker undervisningsrummet. Skolerne gør det modsatte, de anska er teknikken og prøver derefter at nde ud, hvad den skal bruges til,” siger han.

På Avedøre Gymnasium hænger der fem elektroniske tavler, men ifølge Jacob Stenløkke Bendtsen bliver de ikke brugt særlig ofte. Det skyldes mangel på faglig software, men i særdeleshed en bevæ-gelse væk fra tavleundervisning på grund af større hold og øget fokus på elevakti-verende undervisning.

”Hvorfor skulle vi investere i elektro-niske tavler, når vi samtidig forsøger at komme væk fra tavleundervisningen?” spørger han.

I dag har mange skoler trådløst net-værk, og mange elever har både bærbar computer og smartphone, så de uafbrudt er online. Det lukkede klasserum er for længst brudt ned, men Jacob Stenløkke Bendtsen peger på, at der savnes under-søgelser af, hvilke konsekvenser det har, og hvordan man kan bruge det aktivt.

”Der er stadig en stor usikkerhed om, hvordan man for eksempel forholder sig til Facebook. Skal brug af Facebook forby-des, kommenteres, ignoreres eller lige frem inddrages i undervisningen? Lærere og elever bliver nødt til at have en fæl les for-ståelse for, hvad man må, og hvor dan det bruges,” siger Jacob Stenløkke Bendtsen.

It betyder, at lærerne aldrig før har stået i et så usikkert undervisningsrum.NNikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt på SDU i Odense og forsker i it i gymnasiet

Erfaringer viser dog, at hvis it i undervisningen for alvor skal rykke, kræver det, at ledelsen bakker op om det og lægger en strategi.NHans Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent i GL

> er-–

en ne en en

erobgt

ligæ-nd ti-

o-at?”

et-ardtorkeer-ar,

m, sig by-em og or-detn.

16


Facebook udvider klasserummet

Facebook – den blå skærm kan indimellem være en hård kon-kurrent til undervisningen. Det var den også på Rødkilde Gym-

nasium. Men spansk- og samfundsfagslærer Anne Lise Bennedsen satte sig for at vende det til noget positivt.

”Når vi ikke kan undgå Facebook, så må vi konkurrere med den og nde på en seriøs måde at inddrage den i undervisningen på,” siger hun.

Det var en af grundene til, at hun gik i gang med at bruge Facebook i timerne. Det startede med, at hun skulle lave tvær-faglige forløb med en design- og en idrætslærer. Både lærere og elever havde brug for et fælles sted, hvor de kunne dele billeder, links til artikler og beske-der. Det blev lidt af en succes, fordi Face-book bidrog til videndeling.

Sidenhen har Anne Lise fast oprettet et grupperum til hver af sine klasser og

til tværfaglige projekter. For eksempel har nogle af hendes 3.g-elever i øjeblikket travlt

med almen studieforberedelse i samfunds-fag og biologi. Da eleverne kommer fra ere forskellige klasser, er det rart at have et fælles sted, hvor de kan kommunikere og dele materiale. Eleverne skriver også spørgs-målene til deres synopsis i Facebook-grup-pen. Lærerne har valgt at svare åbent i grup-perummet i stedet for at svare eleverne enkeltvis, fordi det i almen studieforbere-delse handler meget om metode – at lære at stille de rigtige spørgsmål.

Lærer Anne Lise Bennedsen har med

begejstring erfaret, hvordan Facebook kan

bruges fagligt. Hendes engagement har nu

inspireret gymnasiets ledelse til at arbejde

for øget brug af it i undervisningen.

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

>

TEKST: M

ALENE R

OM

ME-M

ØLBY F

OTO: HU

NG T

IEN VU

nasium. Anne Lidet til n

”Når vvi konkumåde apå,” si

Det i gangDet stafagligidrætbrug dele der. Dbook

Sidet gru

til tvænogle a

med almfag og biforskellifælles stdele matmålenemålene pen. Lærperummenkeltvidelse haat stille

Lærer Ann

begejstring erfa

bruges fagligt.

inspireret gymn

for øget

17


På Facebook får de fagligt stærke elever

mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau,

og de lidt svagere elever får ro til at svare.

NAnne Lise Bennedsen, spansk- og

samfundsfagslærer, Rødkilde Gymnasium

Til spanskeleverne har Anne Lise Ben-nedsen ændret sproget på Facebook-grup-pen til spansk. De bruger især gruppen til at a evere lyd- eller lm ler. For ek-sempel kan en lektie være, at eleverne skal optage, når de læser et stykke litte-ratur eller en oversættelse op. Derefter overfører de lyd len til Facebook-gruppen. Andre gange lmer de oplæsningen og sætter undertekster på. Forleden bekla-gede en elev sig over, at hun var nødt til at lave optagelsen om fem gange, inden hun var tilfreds.

”Jeg kunne ikke lade være med at

spørge eleven, om ikke hun var glad for, at hun havde forbedret sig,” siger Anne Lise Bennedsen med et grin.

En anden lektie kan være, at eleverne skal kommentere på hinandens gramma-tik eller oversættelse.

”Jeg prøver at vise eleverne, at det ikke er et nederlag, men meget naturligt at lave fejl, når vi lærer et nyt sprog,” siger hun.

Pas på arbejdstidenAnne Lise Bennedsen mener, at Facebook på mange måder har gjort arbejdet lettere for hende. Tidligere, hvis hun modtog en

”Der ligger en vigtig pædagogisk vinkel i, at eleverne lærer af hinandens spørgsmål og lærernes svar,” fortæller Anne Lise Ben-nedsen.

Ofte beder hun også eleverne i sam-fundsfag om at forklare, på hvilket takso-nomisk niveau de andre elever har stillet spørgsmål. Eller hun overfører en artikel til Facebook-gruppen og beder eleverne om at gøre rede for, hvilke argumentati-onskneb der er dominerende i artiklen.

Karakter for Facebook Klasserummet er udvidet med Facebook. Anne Lise Bennedsen understreger dog, at det ikke er hver time, hun bruger Face-book i. Cirka hver fjerde. Men hun oplever, at elever, der har lidt sværere ved at svare på spørgsmål i klassen, ofte bidrager med lidt ekstra på Facebook, når de kommer hjem og har haft tid til at tænke over em-net. De fagligt stærke elever nder ofte en ekstra artikel om emnet.

”På Facebook får de fagligt stærke ele-ver mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau, og de lidt svagere ele-ver får ro til at svare,” fortæller Anne Lise Bennedsen.

Derfor har hun også øje for elevernes aktivitet i Facebook-gruppen, når hun giver karakterer.

”Jeg har oplevet, at en elev ikke har sagt så meget om et emne i klassen. Men da jeg senere kiggede på Facebook, kunne jeg se, at han havde overført en artikel og henvist til en teoretiker. Det overbeviste mig om, at han havde forstået, hvad det drejede sig om. Det kan jeg jo ikke bare ignorere, når jeg giver karakterer,” siger hun.

Nicolai Bartholin går i 2.g og er normalt ikke den store tilhænger af Facebook. Det bliver let for over adisk, men han er glad for Facebook i undervisningen.

”Nogle gange er jeg måske ikke så god til at sige noget i timerne. Men Facebook giver mig mulighed for at bidrage med mere, når jeg har haft tid til at tænke over det,” siger han.

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

>

Bruger du Facebook i undervisningen?Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan ikke se, hvordan

jeg med fordel kan bruge den. Jeg har set, at

nogle lærere opretter en historisk profil og

opdaterer den løbende med klassen. Det er lidt

poppet, synes jeg. Som historielærer mener jeg

også, at det gør undervisningen personfikseret.

Og det er en historieundervisningsform, som vi

er gået væk fra for 20 år siden. Mediet i sig

selv gør ikke, at den form for tilgang til historien er o.k.

Er du venner med dine elever på Facebook?Nej, hverken med mine elever eller skolens ledelse. For mig er Face-

book et frirum, hvor jeg vil have lov til at være fjollet. Der bør være

vandtætte skotter mellem lærere og ledelsen og eleverne. Ved sidste

MUS blev vi også spurgt, om vi var venner med eleverne på Facebook,

og jeg fornemmede, at det også var skolens holdning, at man ikke

skulle være venner med eleverne på Facebook. Jeg ved godt, at man

kan justere indstillingerne, så eleverne ikke kan se så meget, men jeg

synes ærlig talt, at det er lettere at lade være.

Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?Det må de gøre, hvis de synes, at de kan bruge det fagligt. Jeg har lige

været på kursus i it og brug af for eksempel Facebook og Tweeter. Og

jeg kan ikke lade være med at tænke, at man glemmer problemet med

øget energiforbrug, når alle skal sidde med hver deres computer i

undervisningen. Undervisning kan også let blive statisk og i virkelig-

heden lidt gammeldags, hvis alle sidder foran en skærm.

Birgitte Thomassen Underviser i historie og psykologi på CPH West Ishøj Gymnasium.

Facebook i gymnasietGymnasieskolen har spurgt gymnasielærere,

om de bruger Facebook i undervisningen, og om de er venner

med eleverne på Facebook. Det er der delte meninger om.

Se flere kommentarer på GLs Facebook-side Gymnasielærer.

Gammeldags undervisning og brud på vandtætte skoTTer

>

18


Har du besluttet at hæve dine efterlønspenge? Og vil du vide, hvad vi kan gøre for at få dem til at spire og gro? Så udfyld kortet og send det tilbage til os – så kontakter vi dig. Venlig hilsen MP Pension

På www.mppension.dk/minmppension

kan du logge på og se din pensionsoversigt.

På www.mppension.dk/mpgf2012

kan du tilmelde dig generalforsamlingen eller

afgive fuldmagt, hvis du ikke kan komme.

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

Klare mål: Sæt klare rammer for hver

Facebook-gruppes faglige og tværfaglige

mål. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at her

diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt

plan, ved for eksempel at inddrage centrale

begreber i samfundsfag, og man undgår sub-

jektive kommentarer.

Giv slip: Som lærer må man acceptere, at

man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver

i Facebook-grupperne. Nogle debatter tager

jeg op i klassen. Andre diskussioner får de

selv lov til at køre videre derinde, og så følger

jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid.

Elevstyret undervisning: Nogle gange

bringer eleverne diskussioner op om aktuelle

samfundsfaglige emner, som jeg ikke har

fundet på. Og de finder artikler, som jeg ikke

havde opdaget. Det er i den grad induktiv

elevstyret undervisning, som vi som lærere

bør efterleve.

Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i

dybden i vores spanske Facebook-grupper, og

andre gange nøjes jeg med fokuseret retning.

Det vil sige fokus på to til tre grammatiske

fejltyper, som går igen hos de fleste.

styr på indstillingerne: Som lærer kan

man sagtens være venner på Facebook med

sine elever og stadig have sit privatliv i fred.

Man skal bare have styr på sine Facebook-

indstillinger, så man sikrer sig, at eleverne kun

ser, hvad man har lyst til at give dem lov til.

Flere råd: Find artiklen 100 Ways You Should

Be Using Facebook in Your Classroom på

www.onlinecollege.org.

ANNE LISES

I UNDERVISNINGEN

pod- eller vodcast fra eleverne, skulle hun bruge tid på at overføre den, hvis resten af klassen skulle se den. Nu er den tilgæn-gelig for alle. Det kunne også være en tidsrøver at nde billeder. Først skulle hun

nde billederne, derefter skulle de kopie-res. Nu overfører hun dem blot til gruppens væg og beder eleverne om at give en spansk beskrivelse af billederne i kom-mentarfeltet. Andre gange beder hun ele-ver om selv at overføre billeder til Face-book-gruppen.

”Tidligere k jeg en masse billedbeskri-velser, der stort set lignede hinanden, fordi eleverne havde lavet det alene. Nu kan de se hinandens beskrivelser, så beskrivel-serne bliver lidt dybere og mere interes-

Bruger du Facebook i undervisningen?Ja, jeg har brugt Facebook for første gang i min

mediefagsundervisning for nylig, fordi en kollega

havde lagt en god elevproduktion som videoklip

ud via Medielærerforeningens gruppe. I min hi-

storieundervisning har jeg vist kun brugt Face-

book en gang i en klasse for at vise dem, at man

kan blive venner med Christian IV. I dansk har

jeg ikke brugt den endnu, men gennem en

gruppe, der hedder Bogtube, får jeg ofte links til forfatterinterviews,

og det vil jeg til at bruge. På den måde synes jeg, at Facebook er

blevet en genvej til andre sites på nettet, som er spændende for mig

i undervisningsøjemed og privat.

Er du venner med dine elever på Facebook?Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, at jeg har så travlt til hverdag med mit

job, at det er nødvendigt for mig at kunne være privat nogle gange. At

være gymnasielærer med fag som mediefag, dansk og historie kræ-

ver, ud over masser af timer, forberedelse og møder, og at jeg er

velorienteret i aviser og medier i faglitteratur. Der er ikke så mange

stunder til at koble hoved og krop fra. Derfor er det vigtigt for mig

at have et frirum fra elever og kolleger, hvor jeg bare er til for mig

og min familie. Jeg bor i en mindre by og støder derfor på elever alle

vegne. Hvis jeg også skulle forholde mig til dem på Facebook, og de

skulle komme tættere på mig, ville det for alvor blive for meget. Jeg

har enkelte Facebook-venner, som er tidligere elever, men det skyldes

fælles interesser, eller at de er mine børns venner og derfor har væ-

ret en del af mit familieliv.

Hvad synes du om, at andre lærere er venner med deres elever på Facebook?Jeg tror, at mine kolleger er ret restriktive med at blive venner med

nuværende elever. Men med forhenværende elever kan det være i orden.

Peter Winther HøymarkUnderviser i dansk og historie på Stenhus Gymnasium og HF.

Facebook som inspiration, men privatliv for sig

>

20


Når vi ikke kan undgå Facebook, så

må vi konkurrere med

måde at inddrage den i undervisningen på.

NAnne Lise Bennedsen, spansk- og sam-

fundsfagslærer, Rødkilde Gymnasium

Bruger du Facebook i under vis ningen?Ja, det gør jeg. Jeg har oprettet

en gruppe, som eleverne er med-

lem af. I den normale undervisning

bruger jeg for eksempel Facebook

i tysk som forberedelse til en dis-

kussion på klassen. Sidste gang

havde vi om lektiefrie klasser.

Før timen stillede jeg et spørgsmål, som jeg normalt

stiller i klassen. Hvor det normalt er tre til fire elever,

der svarer i klassen, så kom der pludselig 27 kommen-

tarer i Facebook-gruppen. Da vi så skulle have diskussi-

onen i klassen, var den meget bedre funderet, og det

sproglige niveau var højere, fordi gloserne var afklaret

på forhånd. Fordelen ved Facebook er, at eleverne er

her i forvejen, og jeg behøver ikke at opfinde en ny plat-

form. Facebook er elevernes medie, og jeg føler, at hvis

man er der som lærer, så bliver man taget lidt mere se-

riøst, fordi Facebook ikke så meget er på lærerens be-

tingelser.

Er du venner med dine elever på Facebook?Ja, jeg er venner med mine elever på Facebook. Men

termen venner er måske lidt vildledende, for det er jo

nærmere bekendte. Venskaberne beriger både min un-

dervisning, men også mit arbejde som studievejleder, at

jeg kan følge lidt med i, hvordan de har det. Jeg får en

større indsigt i deres liv, så jeg bedre kan støtte dem.

Jeg gør ingen forskel på mine kolleger, venner eller ele-

ver i forhold til indstillinger, men jeg bruger min sunde

fornuft, når jeg er på Facebook.

Underviser i tysk, samfundsfag, psykologi, multi-

medier og er studievejleder på Struer Statsgymnasium.

Højere fagligt niveau og større indsigt i elevernes liv

sante,” fortæller Anne Lise Bennedsen.Umiddelbart kan man forestille sig, at

det kræver en vis net-opdragelse, når de unge skal bruge Facebook fagligt. Men Anne Lise Bennedsen har ikke brugt me-get tid på at prædike net-etikette.

”Fra starten har jeg selvfølgelig skabt nogle rammer for eleverne og sagt til dem, at de ikke må skrive personligt, men at alt skal være fagligt. Derudover har der ikke været behov for at disciplinere,” siger hun.

Disciplinering kan der måske godt blive brug for, efter at alle lærere på skolen har fået en Iphone. Anne Lise Bennedsen er glad for sin Iphone og føler, at det er en fordel, at hun lettere kan være på Facebook og i kontakt med eleverne, hvis de har

brug for hjælp til en opgave. Men hun er-kender, at hun nok også er nødt til at be-slutte sig for, hvilket tidsrum hun vil svare eleverne i. For ikke at arbejde for meget.

”Som lærer må man også acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad eleverne skriver i Facebook-grupperne. Nogle de-batter tager jeg op på klassen, og andre diskussioner får de selv lov til at køre vi-

dere derinde. Og så følger jeg med på side-linjen, hvis jeg har tid.”

Siden Anne Lise Bennedsen oprettede den første gruppe på Facebook, er ere af hendes kolleger kommet til. 1.g ernes almen studieforberedelse om sundhed har allerede en fast platform på Facebook. Skolens ledelse har også nedsat en gruppe, hvor de skal arbejde med, hvor-dan de kan få endnu mere it i undervis-ningen. Anne Lise Bennedsen blev revet med af egen interesse for de sociale medier og fandt ud af, at Facebook kan rumme meget mere end festbilleder og ligegyldige statusopdateringer.

Måske kan Anne Lise Bennedsen alli-gevel konkurrere med Facebook.

TE

MA

: IT

I UN

DE

RV

ISN

ING

EN

Bruger du Facebook i under vis ningen?Jeg bruger Facebook til at kom-

munikere med mine kursister om

for eksempel lektier eller flytning

af timer. Jeg bruger det ikke til

konkrete lektier. Jeg har prøvet et par gange at over-

føre en artikel til et holds Facebook-gruppe og bedt

dem om at læse den, men dog uden større succes. Det

er for nemt for kursisterne at finde en undskyldning

for, at de ikke lige har set lektierne.

Er du venner med dine kursister på Facebook?Ja, jeg er venner med mine kursister på Facebook, når

de beder mig om det, for det er en nem måde at kom-

munikere med dem på. Jeg lever heller ikke i den illu-

sion, at noget, jeg foretager mig på Facebook, er pri-

vat. For at undgå alle deres opdateringer, undgår jeg at

abonnere på dem, og derudover putter jeg dem på en

liste, hvor de stort set ikke kan foretage sig noget på

min profil. Men de kan se min adresse og sende beske-

der til mig.

Hvad synes du om, at andre lærere bruger Facebook i undervisningen?Hvis de kan få det til at fungere, så er det rigtig fint.

Jeg har ikke brugt Facebook direkte i undervisningen,

men jeg har heller ikke overvejet det. Jeg tror dog godt,

at jeg kunne finde på det. Men at give lektier for funge-

rede ikke for mig.

Underviser i historie og geografi på HF-Centret

Efterslægten.

Kommunikation og venner med kursisterne

21


Regeringen har foreslået en eksjobreform, som vil skubbe rigtig mange eksjobbere ud af arbejdsmarkedet, hvis den gen-nemføres. Forslaget vil i realiteten af-

ska e eksjobmuligheden for akademikere – og altså også for gymnasielærere. Det er ikke accep-tabelt.

Når repræsentanter for regeringen har skullet forklare deres forslag i medierne, har de gang på gang brugt gymnasielæreren som eksempel på brugen af eksjob. Her kan man let få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet.

Det er på ingen måde tilfældet. Fleksjobordnin-gen er ikke en gavebod. En eksjobaftale indgås efter grundige undersøgelser, arbejdsprøvninger og så videre. Misbrug er ret usandsynligt.

Jeg ved, at en del kolleger er gået ned med stress og kun med lodder og trisser er kommet tilbage. Det er GLs erfaring, at eksjob fungerer rigtig godt for gymnasielærere med alvorlige lidelser som for eksempel gigt, kræft og hjertesygdomme. I det omfang gymnasielærerne overhovedet kan, bruger de deres arbejdskraft. Alternativet ville være, at de opgiver arbejdsmarkedet og søger enten alders- eller invalidepension i MP Pension. Det er natur-ligvis billigere for de o entlige kasser, men bety-der et mindre udbud af arbejdskraft og et mindre rummeligt arbejdsmarked.

I regeringens forslag er tilskuddet til eksjob drastisk beskåret. Regeringen vil ”målrette” eks-jobordningen, så den primært tilgodeser lavtløn-nede og ikke som i dag forstås akademikere og andre ”højtlønnede”. Regeringen foreslår at ”vende de o entlige tilskud rundt”, så de største tilskud ikke længere gives til de eksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til eks-jobansatte med de laveste lønninger. Derudover foreslår regeringen, at arbejdsgivere kun skal be-

tale løn for de timer, den eksjobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.

Det skal i praksis gennemføres ved en tilskuds-model, hvor tilskuddet aftrappes med stigende indkomst, så tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst på cirka 36.500 kroner om måneden.

Med dette forslag vil den samlede indkomst for rigtig mange eksjobbere blive kraftigt beskåret. FTF har beregnet, at eksjobbere med såkaldt 2 3-tilskud, som under den nuværende ordning tjener 35.000 kroner, vil opleve en indkomstned-gang på 11.800 kroner.

Som nævnt kunne man for eksempel i et inter-view med Villy Søvndal i Politiken 3. februar få det indtryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter systemet.

Men faktum er, at der p.t. er 73 gymnasie-lærere, der har et eksjob, og antallet er rimeligt stabilt. Der kommer nogle til hvert år, mens andre går på pension, enten al-ders- eller invalidepension på grund af bortfald af den sidste arbejdsevne.

Der er således ikke tale om at udnytte et o entligt system, men at alle yder efter evne.

Gorm Leschly, GLs formand

Er gymnasielærere på eksjob et problem?

tryk, at gymnasielærere i hobetal udnytter met.

faktum er, at der p.t. er 73 gymnasie-, der har et eksjob, og antallet er

gt stabilt. Der kommer nogle til hvert ns andre går på pension, enten al-eller invalidepension på grund af ld af den sidste arbejdsevne.er således ikke tale om at udnytte ntligt system, men at alle yder efter

Leschly, ormand

GL MENER

22


Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

VÆR MED I UDVIKLINGEN

VI HØRER GERNE FRA DIG …

PROJEKTLEDERE

fordi fremtiden er digital

”De bedste forfattere i dialog med de bedste brugere, kombineret med iBogens mulig-heder, giver de bedste undervisningsmate-rialer.

Søren Peter SørensenBiologi, bioteknologi og danskDirekte tlf: 86 20 31 40 E-mail: [email protected]

Rikke HaueAfsætning, finansiering, IØ, M arkedskommunikation, organisation, samfundsfag, SOS, VØ og EØDirekte tlf: 86 20 31 82E-mail: [email protected]

Claes SønderriisAT, fysik, datalogi, dramatik, idræt, kemi, matematik, musik, statistik, naturgeografi og psykologiDirekte tlf: 86 20 31 84E-mail: [email protected]

Poul Storgaard MikkelsenReligion, KSDirekte tlf.: 86 20 31 81E-mail: [email protected]

Steen Hammershøy AndersenAT, filosofi, historie og oldtidskundskabDirekte tlf.: 86 20 31 85E-mail: [email protected]

Birte Annette NørregaardBilledkunst, design, fremmedsprog og APDirekte tlf: 86 20 31 88E-mail: [email protected]

Morten LarsenForretningsudviklingDirekte tlf: 86 20 31 80E-mail: [email protected]

Klaus Marthinus ChristensenMediefag, informationsteknologi, kommunikation/IT, teknologi, Innovation, teknologihistorie og SO htxDirekte tlf: 86 20 31 41E-mail: [email protected]

Poul Henrik Mikkelsen, forlægger

Hvis der i oplægget til de seneste overenskomstforhandlinger i 2011 var lagt op til beskedenhed og til-bageholdenhed, må arbejdstagerne

nok belave sig på endnu mindre i oplægget, når forhandlingerne om OK 13 går i gang til vinter.

Alle signaler fra regeringen og Finansmi-nisteriet peger i retning af – ja, nærmest ingenting! Den globale – og i særdeleshed europæiske – økonomiske krise er ingen-lunde overstået, og sammen med behovet for fremadrettede reformer på arbejdsmar-kedet får det arbejdsgiverne til fortsat at køre med håndbremsen trukket. Udviklingen har for eksempel også allerede vist sig i over-

enskomstforhandlingerne på det private ar-bejdsmarked, som i Danmark fungerer som en slags rettesnor for de o entlige forhand-linger efterfølgende.

GLs hovedbestyrelse har, som situationen er, lagt op til, at der på repræsentantskabs-mødet den 25. april, hvor foreningens krav skal vedtages, skal rejses lønkrav og i øvrigt få og ikke omkostningskrævende krav, samt at GL ikke selvstændigt skal rejse arbejds-tidskrav.

Men skal GL bare overgive sig på forhånd, vil kritikere sikkert spørge? Nej, det handler om realisme. Forhandlingschef i GL Helge Mørch Jensen forklarer:

”Overenskomstforhandlingerne er et spil,

som kan være svært at gennemskue. I bund og grund handler det fra vores perspektiv om, hvad der vurderes at være realistisk. Man kan sige, at GLs oplæg er et udtryk for ansvarlighed. En kon ikt vil ikke føre til noget. Vi vil stå tilbage som tabere. Og vi vil komme til at stå alene i ACs (Akademikernes Centralorganisation, red.) forhandlingsfæl-lesskab, hvor situationen er ganske alvorlig for mange af medlemmerne med baggrund i nedskæringerne og fyringerne i den stats-lige administration.”

GL har således i løbet af de seneste må-neder været rundt på regionale møder med tillidsrepræsentanter i hele landet for dels at forklare, hvad det er for en skærpet si-

NU LYDER START-SKUDDET TILKnap er blækket fra OK 11 tørt, før de nye overens-

komstforhandlinger, OK 13, går i gang. Den økonomiske

situation lægger op til smalhals. GLs krav skal vedtages

på repræsentantskabsmødet den 25. april.

OK·13

OK 11 tø t fø d

TEKST: S

ISKEN LAU

GESEN OG M

ORTEN JEST · F

OTO: LARS H

ORN

Foråret 2012

Kravene vedtages

Efteråret 2012

Forhandlingerneforberedes

24


tuation på arbejdsmarkedet, og hvad det er for signaler, arbejdsgiver sender, dels for i dialog med TR at diskutere mulige krav og derigennem ”forventningsafstemme” med medlemmerne.

Der har på møderne generelt været en forståelse for situationen og for, at kravene denne gang primært skal handle om arbejds-miljø og kvalitet – hvis lærerne skal levere den fornødne kvalitet, skal rammerne være i orden. Det er ligeledes nogle områder, der centralt i AC lægges vægt på – tryghed, TR-forhold og arbejdsmiljø generelt.

GL-formand Gorm Leschly peger samtidig på en anden vinkel – nemlig den nyeste over-enskomst, OK 11, som for st og hf først er

færdigredigeret i februar 2012, og hvor alle væsentlige ændringer træder i kraft til august.

”Der er tale om ganske markante ændrin-ger i arbejdstidsaftalen. Derfor er det naturligt at give den nye overenskomst en chance for at komme til at fungere i form af nye lokal-aftaler på skolerne. I hovedbestyrelsen mener vi derfor ikke, at GL skal stille arbejdstidskrav til de kommende forhandlinger. Vi skal bruge ressourcerne på at få implementeret OK 11 på en god måde – både for lærerne og for skolerne,” siger Gorm Leschly.

Samtidig blev det ved OK 11 aftalt, at Børne- og Undervisningsministeriet og GL sammen skal gennemføre en undersøgelse af lærernes arbejdstid. Undersøgelsen er

endnu ikke iværksat, men fordelen herved er ifølge GL-formanden, at den så først gen-nemføres, når OK 11 er ved at blive imple-menteret og dermed kan give et reelt billede i forhold til den nye arbejdstidsaftale.

”Derfor er det ikke seriøst, hvis Finans-ministeriet vil ud i nye arbejdstidsforhand-linger ved OK 13, som den borgerlige nans-minister lancerede umiddelbart efter OK 11. Vi må kende resultatet af den fælles under-søgelse forinden, og OK 11 skal have lov til at stå sin prøve på skolerne. ”

OK·13

November/ december 2012

Kraveneudveksles

Januar 2013

OK13-forhandlingerneindledes

Februar/marts 2013

Forlig og ny over-enskomst eller konflikt

25


OK·13

Den seneste overenskomst (OK 11) var til at tage og føle på. Den var blød og let som lommeuld. Hvis man stiller to arbejdsmarkedsfor-

skere spørgsmålet om, hvad man kan for-vente sig af den kommende overenskomst (OK 13), lyder svaret.

”Mere lommeuld.”Både Henning Jørgensen, professor ved

Institut for Statskundskab på Aalborg Uni-versitet, og Mikkel Mailand, forskningsleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejds-markeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er enige om, at der ikke er meget at komme efter, hvis man håber på mere vægt i lommerne.

”Man skal skrue ned for forventningerne,” siger Mikkel Mailand.

Han henviser til de netop overståede for-handlinger i den private sektor, der kun har givet lønstigninger til de lavestlønnede og det på 1,25 og 1,5 procent over de næste to år. Det er almindeligt, at de private forhand-linger fungerer som inspiration for de of-fentlige, som Gymnasieskolernes Lærerfor-ening (GL) er en del af. Men Mikkel Mailand mener, det bliver så som så med inspiratio-nen denne gang, fordi de private forhand-linger er endt i et smalt forlig, der ikke giver anledning til den store inspiration.

Bløde kravProfessor Henning Jørgensen råder GL til at satse på andet end lønstigninger og i stedet kæmpe for rettigheder, der ikke koster noget lige nu og her. Han tænker specielt på med-bestemmelse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i undervisningen.

Og så understreger han vigtigheden af at være med fra start og komme igennem med krav hos Akademikernes Centralorganisation (AC).

”Hvis ikke GL får sine krav med hos AC, så er der meget ringe mulighed for at komme igennem med dem ved forhandlingerne,” siger Henning Jørgensen.

Han tror på, der kan komme et positivt

resultat ud af forhandlingerne, hvis ACs for-handlere er dygtige og holder fast i de bløde krav i stedet for udelukkende at fokusere på løn.

Det har han imidlertid ikke meget tiltro til, og han retter kritik af ambitionerne i AC, som, ifølge ham, er for snævre. Han mener, der skal stilles krav til andre end bare uni-versiteterne. Og så mener han, at ACs for-mand, Erik Jylling, står for svækket efter forslaget om fem år uden lønstigninger, som han kom med tidligere på året.

”Vi kan forvente, at arbejdsgiverne bliver meget aggressive denne gang,” siger han og mener derfor, det er ekstra vigtigt at stå stærkt.

Stå sammenHenning Jørgensen råder lønmodtagerne, herunder medlemmerne af GL, til at vise interesse for forhandlingerne.

”Stå sammen, og udnyt medierne til at sætte dagsordenen,” lyder opfordringen.

Han er helt sikker på, at det vil kunne rykke noget, hvis 800.000 o entligt ansatte gør det synligt for regeringen, at de står sam-men og kæmper for en fælles sag.

Mikkel Mailand vil ikke vejlede medlem-merne i, hvad de bør gøre, men han er enig med Henning Jørgensen i, at det er en fordel at italesætte realistiske krav som medbestem-melse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i un-dervisningen.

”Det er vigtigt at skabe debat om, at kra-vene kan gøres gældende,” siger han.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor man skal forhandle, når man fra de private for-handlinger kan se, at der ikke er noget at forhandle om. Sådan var det også ved OK 11, hvor man på forhånd vidste, at det ville blive en hård kamp med arbejdsgiverne på grund af lavkonjunkturen. Her var der ikke mangel på krav, selvom arbejdsgiverne som forudsagt sagde nej til selv billige ting, for-tæller Mikkel Mailand.

”Det er vigtigt at stille krav, og det er ikke omsonst at forhandle,” slår han fast.

Prognoserne ser ikke gode ud for de kommende overens-

komstforhandlinger, men der er optimisme at spore hos to

arbejdsmarkedsforskere. De mener, det er muligt at få

krav igennem, hvis man tænker længere end lønstigninger.

TEKST: S

ISKEN LAU

GESEN

ET SVÆRT

SPIL

TEKSTT: S

ISKEN LAU

GESEEN

26


Talentdagen 20. april 2012 MÆRSK MC-KINNEY MØLLER VIDENCENTER,

AKADEMIGRUNDEN 18, 4180 SORØ

Program 9:00 kaffe/the og friskbagte boller

9.30 et forskertalent fortæller om sin egen forskning

Brian Dall Schyth: afprøvning af genmedicin i fisk

10:15 pause

10:00 interaktiv workshop med Thomas Blachmann

12:00 frokostbuffet i Skjalm Hvide

13:00 paneldebat om talentudvikling i uddannelsessystemet

Jette Rygaard Poulsen, fagkonsulent i talentudvikling, MBU Anders Bjarklev, rektor DTU Jesper Just Jensen, LEGO education Bo Andersen, Gifted Children Leif Mikkelsen, talent.dk Lene Krøl Andersen, talentudvikler DTU Dorte Danielsen, et ungt sciencetalent

13:45 oplæg om forskellige tilbud hos ScienceTalenter

14:15 kaffe, champagne og networking til god musik

15:00 tak for i dag

Tilmelding på www.sciencetalenter.dk/tilmelding

Pris: 600 kr. ex. moms

- -

GYMNASIELIV

GL har i løbet af marts

afholdt seminarer for

nye lærere i Aarhus

og København. Her

kunne deltagerne

møde hinanden, GL,

en rektor og Under-

visningsministeriet

og udveksle erfarin-

ger. Her en afslappet

situation på seminaret

i København.

28


FOTO: K

RISTIAN SÆ

DERUP

2


TE

MA

30


Gymnasiereformen har fejlet. Det faglige niveau i gymnasiet er ikke højt nok, og eleverne er ikke rustet godt nok til at læse videre.

Udmeldingen er klar og kommer fra Char-lotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).

At styrke elevernes faglighed og studie-kompetencer var ellers blandt de primære formål med reformen. Til august er det syv år siden, den trådte i kraft. Men trods adskil-lige justeringer er intentionerne ikke indfriet fuldt ud, mener Charlotte Rønhof.

Som lobbyist for DI forsøger hun at påvirke politikerne til en uddannelses- og forsknings-politik, der fremmer erhvervslivets interesser.

”Man har i for ringe grad løftet det faglige niveau og gjort eleverne studieparate. Det er gymnasiets største problem i dag. Kigger vi på uddannelsesniveauet i andre lande, er konkurrencen hård. Vi bliver nødt til at spænde fjederen lidt mere herhjemme,” siger Charlotte Rønhof.

Hun peger på, at landets universiteter ere gange inden for det sidste par år har klaget

over det faglige niveau hos de studenter, de modtager. På den ene side synes hun, at man skal tolke den slags udmeldinger med varsomhed, fordi ”vi alle har en tendens til at synes, at verden var bedre for 10 år siden”. På den anden side skal man ikke lukke øj-nene, når fagfolk tænder en advarselslampe i forhold til fagligheden.

”Målet med gymnasiet er, at eleverne skal tage en videregående uddannelse. Derfor er gymnasiets allervigtigste opgave at ruste dem så godt som overhovedet muligt til den opgave. Det er ikke bare vigtigt for erhvervs-livet, men for samfundet generelt.”

For mange i gymnasietCharlotte Rønhofs vurdering er, at de dygtige elever er blevet dygtigere, mens den brede midtergruppe ikke har rykket sig. Og så er der en stor gruppe, man har tabt, og som slet ikke burde have været der, mener hun. De seneste beregninger viser, at cirka 5.000 unge hvert år vil få en studentereksamen, men aldrig opnå en videre uddannelse. Når universiteterne samtidig klager over, at de

Reformen har ikke løftet det faglige niveau tilstrækkeligt og gjort eleverne studieparate, mener Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri. Hun så gerne, at man tog et blankt stykke papir og tænkte over, hvad man egentlig vil med gymnasiet.

TEKST: T

INA RASM

USSEN FOTO: P

ETER SØ

RENSEN

Gymnasie- elever er til deresvidere studier

TE

MA

31


modtager studenter, der ikke er gode nok, bør man diskutere, om gymnasiet skal rumme så mange, siger hun. Selv er hun ikke i tvivl: Skal elevernes studiekompeten-cer styrkes, skal gymnasiet ikke lukke så mange elever ind, som man gør i dag.

”I hver klasse sidder der to-tre elever, der ikke burde gå der. De er havnet på den for-kerte hylde. Man bruger virkelig mange res-sourcer på at løfte og støtte dem. Alligevel dropper de med ret stor sandsynlighed ud,” siger Charlotte Rønhof.

Om gymnasierne lukker de mange elever ind på grund af ta ameterkroner, hjertets godhed eller måske en blanding, ved hun ikke. Til gengæld er hun sikker på, hvad det er, der får de unge til at vælge gymnasiet. Det er nemlig blevet en udbredt opfattelse, at gymnasiet – især det almene – er det sikre valg og dermed et valg, også de uafklarede unge nærmest foretager per automatik. Der mangler simpelthen et ordentligt alternativ til det almene gymnasium, påpeger hun. Og først når erhvervsskolerne bliver et positivt tilvalg for ere unge, bliver ideen med at lukke færre ind i gymnasiet aktuel.

”Jeg tror, det handler meget om at synlig-gøre alle de uddannelser, man kan tage på en erhvervsskole, og hvad man kan bruge dem til. Der er masser af uddannelser ud over dem, som de unge kender og vælger, og som derfor er ramt af mangel på praktik-pladser. Men det har man slet ikke fået for-talt de unge tydeligt nok,” siger hun og for-klarer, at der ndes godt 100 erhvervs uddannelser med mere end 300 forskellige trin og specialer. Nogle varer halvandet år og har fokus på praktiske færdigheder, mens andre varer fem et halvt år og stiller boglige

krav helt på niveau med – eller over – en gymnasial uddannelse. I dag tager 10 pro-cent af alle studenter en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

En del af jobbet med at ”sælge” erhvervs-skolerne bedre og fjerne de unges opfattelse af, at de nærmest ikke kan vælge andet end det almene gymnasium ligger hos vejlederne. Ifølge DI er vejledningen af de unge i over-gangen mellem folkeskolen og ungdomsud-dannelserne for dårlig. Der er for mange frafald og omvalg.

”Vi må konstatere, at resultaterne af vej-ledningen, som den foregår i dag, ikke er overbevisende. Man bliver nødt til at kigge på hele vejledningssystemet en gang til og

nde ud af, hvordan man kan gøre det bedre,” siger Charlotte Rønhof.

Hun sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, at man siden vejledningsreformen i 2003, hvor Ungdommens Uddannelsesvej-ledning og Studievalg opstod, har trukket en del af vejledningen væk fra uddannel-sesinstitutionerne.

”Man har fjernet ansvaret fra dem, der faktisk kender de unge. Det har været en

ulykkelig situation,” siger Charlotte Rønhof.

Mangler matematikUd over at gymnasierne skal lukke færre elever ind, skal der også skrues på andre knapper, hvis målet er et højere fagligt ni-veau og mere studieparate elever. Charlotte Rønhof håber, at børne- og undervisnings-minister Christine Antorini vil bruge det bebudede serviceeftersyn af gymnasiet til at gennemføre reelle ændringer.

Som Gymnasieskolen skrev i forrige num-mer, har Christine Antorini allerede meldt ud, at hun vil have bremset stigningen i antallet af studenter, der må supplere deres eksamen for at komme ind på en videregå-ende uddannelse. Sidste år gjaldt det mere end hver fjerde student. De unge mangler især matematik, fysik og kemi. Ministeren overvejer blandt andet at erstatte det obli-gatoriske naturvidenskabelige fag på B-ni-veau med matematik på B-niveau.

”Det er oplagt at gøre matematik B obli-gatorisk. Dels er der rigtig mange, der mang-ler faget, fordi det er et adgangskrav på mange videregående uddannelser, dels ved vi fra tidligere undersøgelser, at netop ma-tematik har utrolig stor betydning for gen-nemførelsen af videregående uddannelser. Ikke kun på de naturvidenskabelige uddan-nelser, men også på de humanistiske. Men samlet vil det næppe være en god id at lade det naturvidenskabelige B-niveau betale den pris,” siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at en del af årsagen til, at så mange må tage et suppleringskursus, er, at en del elever helt bevidst vælger en ”nem-mere” studieretning med for eksempel sam-fundsfag og psykologi, så de kan score et højere karaktergennemsnit. Bagefter sup-

Hvis man i et serviceeftersyn får en meget lang fejlliste, så bør man måske spørge sig selv, om ikke

reparation på reparation.

Kigger vi på uddannelses - niveauet i andre lande, er konkurrencen hård. Vi bliver nødt til at spænde fjederen lidt mere herhjemme.

32


45 år.

Har siden 2000 været forskningspolitisk

chef i Dansk Industri. Har tidligere væ-

ret konsulent i Landbrugsraadet, konsu-

lent i Fødevareministeriet, forsker på

DTU og registreringsmedarbejder hos

LEO Pharma.

Er uddannet mejeriingeniør fra Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole i 1989.

HD i ledelse og organisation i 2005.

Er gift og har tre børn på 21, 19 og 3 år

samt en bonussøn på 13 år.

CHARLOTTE RØNHOF

plerer de så med mere ”hardcore fag” som matematik, fysik og kemi.

”Det er et faktum, at sandsynligheden for at dumpe er langt højere i matematik A og fysik A end i mange andre fag, og de unge er jo gode til at nde smuthuller. Det er ikke en nem nød at knække, men en mulighed kunne være at lade karaktererne fra de fag, man tager som suppleringskurser, tælle med i ens samlede gennemsnit,” siger Charlotte Rønhof.

Ser man samlet på de naturvidenskabelige fag, er de delvist blevet styrket med reformen, mener hun.

”Det er positivt, at en relativt pæn del vælger studieretningen med matematik A, fysik B og kemi B, som er adgangsgivende til en stor del af de naturvidenskabelige ud-dannelser. Men der er stadig nogle udfor-dringer, for eksempel at få ere til at tage fysik på A-niveau.”

Charlotte Rønhof er godt klar over, at det har været et stort arbejde at lave reformen, og at implementeringen af den har kostet kræfter ude på gymnasierne. Men hun er ikke afvisende over for en ny reform.

”Hvis man i et serviceeftersyn får en meget lang fejlliste, så bør man måske spørge sig selv, om ikke en nyanska else er bedre end at lave reparation på reparation,” siger hun og understreger, at hun ikke selv har svaret.

”Men jeg kunne godt tænke mig, at man tog et helt blankt stykke papir og satte sig ned og sagde: Hvad er det, vi i virkeligheden vil med gymnasiet, og hvordan opnår vi bedst det mål? At man tænkte lidt ud af boksen, men også kiggede på fordele og ulemper ved de måder, som gymnasiet tid-ligere har været opbygget på,” siger Charlotte Rønhof.


OM

Gymnasieskolen

#52012

33

Online, interaktivt undervisningsmateriale om EU-formandskabet Det danske EU-formandskab har i samarbejde med Folketingets EU-oplysning udarbejdet undervisningsmateriale om fem temaer, der er højt på dagsordenen under formandskabet:

Tekst, quiz og videoUndervisningsmaterialet består af tre elementer for hvert tema:

3. Illustrationsvideo i form af voxpop

-skabshjemmesiden eu2012.dk

LÆR MERE OM EU UNDER DET DANSKE EU-FORMANDSKAB

34


Dialog og gode arbejdsvilkår frem for neoliberalismeDen amerikanske undervisningsminister Arne Duncan inviterede igen i år undervisnings-ministre samt to fagforeningsledere og en skoleleder fra 24 lande til International Summit on the Teaching Profession i New ork. Konferencen havde i år temaet ”Preparing Teachers and Developing School Leaders”. GL-formand Gorm Leschly var ligesom sidste år med på det danske hold. Gymnasieskolen har spurgt ham om udbyttet.

TEKST: M

ORTEN JEST F

OTO: AN

DY KRO

PA FOR TH

E U.S. DEPARTM

ENT O

F EDU

CATION

Hvilken betydning har deltagelsen på sådan en konference for den danske uddannelsessektor? Såvel som helhed

-nes Lærerforenings (GL) sektor? Betingelsen for deltagelse er, at man op-træder i nationale delegationer, og at man i de to dage, mødet varer, sidder sammen med sin minister og 23 andre landes de-legationer og drøfter en række vigtige ud-dannelsespolitiske udfordringer. Der var jo rent faktisk lande som for eksempel Frankrig, der meldte fra, fordi ministeren ikke ville sidde sammen med de nationale lærerrepræsentanter. Så selve det at etab-lere et globalt dialogforum, hvor man vi-dendeler og diskuterer erfaringer med reformer af uddannelsessektoren på denne måde, mener jeg er vigtigt.

En central deltager og medarrangør var OECD, som stillede med et omfattende kvantitativt materiale til debat. Men de nationale delegationers vurderinger var

mere holistiske og kvalitative perspektiver på uddannelse i forhold til OECD s så-kaldte indikatorstudier. Dialog er sundt og givende for alle parter.

Der var ikke meget af den neoliberale dagsorden tilbage at dømme efter delega-tionernes udmeldinger. For eksempel var der på topmødet enighed om, at det er afgørende for at sikre kvalitet og udvikling i uddannelserne, at lærerne har gode vil-kår. Lærerarbejdet skal være attraktivt, og derfor skal læreren både have autonomi og et samarbejdsperspektiv i arbejdet. Der skal være tillid til lærerne og tid til arbej-det. Lærerne skal have en god løn og ikke honoreres efter ”performance pay”, som OECD har været meget interesseret i de senere år. Der var ved dette topmøde al-mindelig enighed om, at denne lønform er uegnet til lærerarbejde.

Interessant var også et oplæg fra den nske undervisningsminister om, at når nske lærere ikke underviser så mange

timer, som lærere gør i en række andre lande, er det, fordi man vil sikre sig, at de timer, nske lærere leverer, er af høj kvalitet.

OECD s Andreas Schleicher kvitterede for den mere ”bløde dagsorden” ved at understrege, at de vigtige kompetencer for fremtidens borgere er evnen til at tænke selv, evnen til at arbejde sammen og evnen til at mestre it. Det er jo ikke ukendte prioriteter i de danske gymnasiale uddannelser og ej heller i det øvrige Nor-den.

For GL er det vigtigt at være med i en lille dansk delegation, hvor du er tæt på og sammen med vores minister og depar-tementschef i to døgn. Jeg oplevede en utrolig engageret, lyttende og konstruktiv minister, ligesom samværet i delegationen i og uden for det store konferencebord var præget af en meget positiv stemning. Det forventer jeg da, at vi kan bygge videre på efterfølgende.

35


Jeg har fået stor respekt for den amerikanske under visningsministers åbenhed og meget lyttende attitude.

Gorm Leschly, GLs formand

Er der generelle tendenser inden for uddannelse globalt set – og i så fald, hvordan passer de ind i forhold til GL’s arbejdsområder?Alle topmødets tre temaer er i årevis blevet drøftet nationalt og globalt – men blot ikke som et fælles anliggende mellem regering og organisa-tion. Hvordan udvikler og kvalitetssikrer vi lærerfaget? Hvordan rekrut-terer vi de dygtigste unge til lærerjobbet, og hvad er god skoleledelse?

Udgangspunktet for USA s Arne Duncan er en overbevisning om, at uddannelse er den afgørende ”driver of economic growth”, og at kun undervisning af høj kvalitet giver studenter den nødvendige viden og færdigheder, de har brug for i det 21. århundrede.

Den udbredte globale erkendelse af, at reformer kræver både dialog med lærerorganisationer og veluddannede professionelle lærere, passer jo nt ind i vores nationale diskurs. Der var også enighed bordet rundt om, at ledelse skal være teamorienteret. Det skal være slut med den klassiske top-down-ledelse. God skoleledelse er ”gruppearbejde i leder-team”, som mr. hang fra Shanghai lidt overraskende slog fast og k et langt bifald for. Der skal samarbejdes og videndeles på alle niveauer i skolen såvel i ledelsesteam som i lærerteam, for at skolerne kan udvikle sig. Ledelsen skal være tæt på undervisningen og give lærerne sparring. Ligeledes er det vigtigt at kunne rekruttere ledere fra lærergruppen, og at både ledelse og lærere til stadighed professionaliseres via livslang efteruddannelse.

Du var også med til samme arrangement sidste år. Kan du se en udvikling – og vil en sådan på sigt føre til konkrete tiltag, der får betydning for os i Danmark?Sidste år oplevede jeg, at der i en række delegationer var betydelig uenighed mellem lærerformand og minister. I år oplevede jeg, at delegationerne langt hen ad vejen talte med ” n stemme”. Sidste år var et af temaerne, hvordan man kunne opnå de bedste resultater ved reformer. Jeg argumenterede for eksempel for nødvendigheden af at udforme reformer i et samarbejde med lærerne og med afsæt i erfaringer fra forudgående lokalt forankrede udviklingsprojekter. Jeg talte også med baggrund i erfaringer fra dialogen mellem det såkaldte monsterudvalg, minister og Folketingets Uddannelsesud-

valg, hvor der jo er lavet over 100 justeringer af Reform af de gym-nasiale uddannelser.

I år var denne dialogdagsorden ikke bare Arne Duncans, men mange andre landes ”naturlige” udgangspunkt. I år var vores mi-nister også med på og særdeles proaktiv for at få sat en nordisk dagsorden. Vi aftalte i den danske delegation at foreslå de andre nordiske lande at overføre ideen om et fælles uddannel ses topmøde til Norden. Vi argumenterede i hver vores respektive baglande for ideen, og det resulterede i et nordisk ministerhåndslag på at holde et nordisk topmøde forud for næste års internationale topmøde, som

nder sted i Amsterdam 14.-15. marts.

Vi hører ofte, at det danske system beundres andre steder. Hvad føler du efter sådan et møde, at vi kan bidrage med i den internationale uddannelsesdebat?Jeg må indrømme, at jeg ere gange sad og glædede mig over at kunne konstatere, at vi i de gymnasiale uddan-nelser er meget langt fremme på mange punkter. Vi kan bidrage med gode erfaringer fra dialog om udvikling og reformer. Vi har også været med i udviklingen af det nuværende pædagogikum, ligesom vi allerede for en del år siden var med til at sætte dagsordnen for nødvendig-heden af teamledelse med uddelegering og en ”åben dør” med supervision af undervisningen. Vi har også sammen med Inspektor- og Rektorforeningen været med til at formidle en stadig udvikling og professionalisering af ledelse. Ikke mindst reformen af gymnasiale uddannelser og det store generationsskifte har understreget dette be-hov yderligere. Det er der stor interesse for internationalt. Og vores elever er kendt og respekteret for deres kreati-vitet, selvstændighed og demokratiske kompetencer.

Hvad har du selv lært af deltagelsen?Jeg har fået stor respekt for den amerikanske undervis-ningsministers åbenhed og meget lyttende attitude. Li-geledes hans understregning af, at han mener at kunne lære noget af de danske uddannelsesværdier, den prak-sis og de erfaringer, vi bygger på.

Siden sidste år havde Duncan for eksempel taget en række initiativer sammen med de amerikanske læreror-ganisationer for blandt andet at højne respekten for læ-rerprofessionen i USA. Formændene for de amerikanske lærerorganisationer fortalte på det efterfølgende evalu-eringsmøde i den internationale lærerorganisation Edu-cation International, at N Summit havde haft enorm betydning for de dagsordner, der var sat for den ameri-kanske uddannelsespolitik.

Jeg er også blevet meget klogere på de store problemer i det ”delstatsstyrede” amerikanske uddannelsessystem. På den baggrund glæder jeg mig over homogeniteten i det danske system og vores tradition for dialog. Vi skal værne om den nationale standard.

Jeg har selvfølgelig også haft stort udbytte af at snakke med og lytte til de andre landes delegationer og har glæ-det mig over deres interesse for at lytte til danske erfa-ringer.

Men allervigtigst tror jeg, at de fælles positive oplevel-ser, vi har haft sammen i den danske delegation, vil få stor konstruktiv betydning for samarbejdet om uddan-nelserne i Danmark i de kommende år..


36

CP ApS . Grønningen 12 . 4130 Viby Sj.tlf. 4614 0600 . www.cpdk.dk

Pladsmangel kalder på pavilloner

Annonce

Med klassestørrelser på gennemsnitligt 28 elever for hver årgang er der udsigt til pladsmangel på mange af landets gymnasier.

Hos CP Pavilloner er de vant til at træde hurtigt til, når der skal opføres midlertidigt byggeri. Opførelsen er stort set uafhængig af vejr og vind. Produktionen af pavillon-erne foregår i opvarmede haller, for på den måde at minimere risikoen for fejl og fugt i konstruktionerne. Når de præfabrikerede pavilloner fragtes til kunden mangler de kun at blive monteret og sammenkoblet efter kundens ønsker. Den udprægede fleksibilitet bety-der, at kundens behov let kan tilgodeses.

Materialerne til byggeriet er udvalgt ud fra hensynta-gen til miljøet og indeklimaet, der er testet af eksterne miljøkonsulenter.

I de 25 år virksomheden har eksisteret, har de leveret pavilloner til alt fra skoler og institutioner til hospitaler og kantiner. Institutioner er en særlig opgave, i det der ofte er helt specielle ønsker til indretningen. Dertil kom-

mer, at slidtagen er mere udtalt på skoler end på tradi-tionelle kontorer. Hos CP Pavilloner ses de særlige krav som en vigtig udfordring.

»Det er en del af vores standard, at vi laver byggeri, der kan holde til børn og unges daglige slidtage,« siger René Larsen, der er produktionsdirektør på CP Pavilloner.

En økonomisk gevinst ved pavillonerne kommer til udtryk ved, at de kan genbruges andre steder, når plads-problemet er løst. Resultatet af den krævende Blower-door test har vist, at pavillonerne er klar til fremtidens høje miljømæssige krav til bygninger. Lufttætheden i pavilloner fra CP er langt bedre end kravene i bygnings-reglementet kræver. Dette afspejler en mærkbar reduk-tion i energiforbruget.

Blowerdoor test

2

2

-

2

37


SKEMAFRI

Prosit

TEKST: R

IKKE HØ

M JENSEN O

G MO

RTEN JEST

Hvilke tre kulturelle ting skal du og læserne opleve i april?

1. SÅDAN SET –

Romantik i dansk nutidskunst

i Kunstbygningen

-

-

-

www.kunstbygningenvraa.dk

2. Singin’ in

the Rain på Det Ny Teater

www.detnyteater.dk

3. Oven på vinterens

nemlig totalteater bag målet

på Nordjyske Arena

-

at opleve AaB på hjemmebane

www.aabsport.dk

Navn: Alder: Skole:

FAG:

turguidenturguidenkultkulttttt

ammestuene

3, 2, 1 GO ... KART! Fra Herning

-

-

-

kortlink.dk/aqk4 eller

kortlink.dk/aqk7

Sprognørden

p

www

For doven til at være hverdagslækker? Her er

overkomme: 1) Buk dine vipper, det åbner øjet. (Øjenvip-

) Red dine bryn

med en tandbørste med hårlak på.

4) Kyl en cola i ny-

vasket brunt hår.

-

solens afblegning af

Armhulenh

3, 2, 1 GO ... KART! Fra He

kortlink.dk/aqk4 eller

kortlink.dk/a

38

Filmquizq *

*

Vintippeti

Hov, hvad skete der lige for martsvejret?

-

-

-

-

lyse forårs- og sommerafte-

-

-

-

-

karakterskalaKan bruges i væbnede

konflikter som kemisk

krigs førelse, eventuelt som

erstatning for napalm.

Kan til nød drikkes på

hverdage – men egner

sig egentlig bedre som blan-

dingsprodukt i for eksempel

sangria eller gløgg.

Kan serveres for

mødre, svigermødre

og andre familiemedlemmer,

du gerne vil holde i skak – men

alligevel ikke spilde din bedste

vin på.

Kan serveres

for venner eller

overordnede, du gerne vil gøre

indtryk på, men som intet som

helst aner om vin.

Vinen kan uden

betænkning

serveres til bunga bunga-fester

og lignende.

Andet glas

drikkes

stående under afsyngelse af det

pågældende lands nationalsang.

Terrassen kalder!

Misco, Verdicchio dei Castelli di Jesi 2010 (Classico Superiore), Tenuta di Tavignano koster 85 kroner hos Carlo

Merolli. Villa Torre, ligeledes Verdicchio 2010 Classico Superiore, koster 65 kroner. www.carlomerolli.dk

go-Gadget!gGo-g

Ligner du en hårdt stoppet medistER,

ly

3


OM

KRONIK

Gymnasielærer i sam-

fundsfag og filosofi.

Fastansat på Københavns

åbne Gymnasium, men

modtager den filosofifag-

lige del af pædagogikum-

vejledningen på Sankt

Annæ Gymnasium.

MADS STRARUP

I den sydvestlige ende af Kø-benhavn ligger et af byens mest brogede kvarterer om-

rådet omkring Sjælør Boulevard. Selve boulevarden kløver terræ-net i to og adskiller derved Vestre Kirkegård fra det boligkvarter, som VK-regeringen i efteråret 2010 brændemærkede med be-tegnelsen ghetto. Og herinde, imellem disse ghettoiserede byg-ninger, ndes to af landets tæt-test beliggende gymnasier. Kun

et jernhegn med en knirkende og delvist rusten låge adskiller de to matrikler, der huser hen-holdsvis Sankt Annæ Gymna-sium (SAG) og Københavns åbne Gymnasium (KG). Du har sikkert hørt om førstnævnte, men nok ikke om sidstnævnte. Og det er der en ganske god grund til. For selv om jernlågen mellem de to matrikler ofte står på vid gab, og de to gymnasiers elever derfor sagtens kunne interagere med

hinanden, så sker det ikke. For hvor den metriske afstand mel-lem Sjælør Boulevard nummer 133 og Sjælør Boulevard num-mer 135 er ganske kort, er den mentale afstand anderledes lang. Og på denne vis er hegnets sym-bolske tilstedeværelse ikke til at tage fejl af.

I det aktuelle skoleår (2011 12) har jeg fornøjelsen af at være i pædagogikum på begge gymna-sier samtidigt og har allerede på

Symbolikken i et jernhegnI den simpleste udlægning er dette historien om et hegn. Men det er langt mere end det. Det er historien om en nutidig form for ulighed, som ingen – eller meget få – sætter ord på, men som mange alligevel har stiftet bekendtskab med. Det er historien om den danske gymnasieskole anno 2012 ifølge kronikøren.

40


ILLUSTRATION: R

UNA S

TEPPINGE

og drejer det, er Danmark i dag et af de mest økonomisk ligestil-lede samfund i verden. Og det skal vi både være glade for og stolte over.

Alligevel – og det er netop det, jeg har noteret mig i forskellen mellem eleverne på henholdsvis KG og SAG – eksisterer der i dag et klassesamfund, som nok er mindre synligt end det økono-miske. Men som på trods heraf stadig kommer til syne, hvis blot man gør sig en lille analytisk anstrengelse. Det kræver dog, at man skifter sit klasseteoretiske fundament ud. Hvor den kapita-lismekritiske Karl Mar lagde inspiration til den socialdemo-kratiske klasseanalyse, da må man i dag gribe fat i den franske sociolog Pierre Bourdieus social-

loso ske tankegods, hvis øn-

nuværende tidspunkt fået et ind-blik i to væsensforskellige gym-nasieverdener. For forskellene er så store, at det allerede tidligt på året stod klart for mig, hvor-dan nogle af de store klassefor-skelle i dette land i en lang år-række er blevet produceret og ikke mindst reproduceret.

De nye klasserNår jeg underviser, så understre-ger jeg ofte over for mine elever,

hvorledes nutidens samfund – det, der i fagtermer betegnes som det senmoderne samfund – er karakteriseret ved mindre skel mellem overklasse og under-klasse, end hvad der før har væ-ret tilfældet. I dag er samfundet klasseløst, og hvis vi overhove-det skal tale om klasse, så er det som en stor og altomsluttende middelklasse, fortæller jeg dem. Men det er jo kun den halve sandhed! For jo, samfundets

økonomiske forskelle er mind-sket. Men gør det en senmo-derne klasseanalyse umulig? Det synes ingenlunde at være tilfældet.

Den stærke socialdemokrati-ske tradition, der op igennem det 20. århundrede formede det danske velfærdssamfund, kæm-pede for at ophæve de økono-miske klasser. Kapitalismen og dens undertrykkende kræfter blev entydigt anset som de ulig-hedsskabende syndere, hvorfor man blandt andet progressivt beskattede de største indtægter mere end de mindste. Målet var klart: Et økonomisk og materielt ligestillet samfund. I dag vil mange mene, at dette projekt til fulde er lykkedes – i det om-fang, det nu har ladet sig indfri. For uanset hvordan man vender

41


KRONIK

sket er at forstå og begribe det senmoderne samfund i en klas-seoptik. Man kan på sin vis hævde, at Bourdieu stiller sig på skuldrene af den mar istiske klassetankegang. Men han tilfø-jer den økonomiske klasseana-lyse to nye dimensioner 1) evne til at indgå relationer (den sociale kapital) og 2) mængde af dan-nelse (den kulturelle kapital). Og det er særligt sidstnævnte kapi-talform, som er interessant i denne gymnasiesammenhæng.

Når matrikelgrænsen krydsesSiden august 2011 har jeg et par gange ugentligt krydset matri-kelgrænsen og gået de små 100 meter fra KG til SAG. Og allerede den første dag som føl på SAG gjorde jeg en for mig betydnings-tung iagttagelse eleverne fyldte klasserummet op forfra. Var der måske tale om en tilfældighed? Nej, for i de efterfølgende timer gjorde eleverne præcis det samme. Der er således snarere tale om noget, som kan begribes som en mellemting mellem et socialt mønster og en undervis-ningsrelateret vane. En uskreven regel, som eleverne først bemær-kede, da jeg spurgte ind til den. Og det gjorde jeg, for på KG for-holder det sig stik modsat. Her fyldes klasserummet op bagfra. Og ligesom på SAG er der her ikke tale om en tilfældighed, men et fastgroet mønster.

Men hvorfor er disse iagtta-gelser overhovedet vigtige? Fordi de i al deres umiddelbarhed og banalitet vidner om noget gan-ske interessant. Samlet set for-tæller de nemlig en historie om vidt forskellige opfattelser af viden og uddannelse og ikke

mindst tilgangen hertil. For hvor SAG-elevernes tilgang, alt andet lige, signalerer og udviser både engagement for og deltagelse i deres uddannelses fuldførelse. Så forholder det sig anderledes med KG-eleverne. Deres mere tilbagelænede holdning vidner om en anderledes tilgang, hvor viden anses som noget, gymna-sielæreren besidder, og som denne i høj grad bør tilbyde og overbringe den enkelte elev. Man kunne ligeledes hævde, at dette er en forskel i læringsstil, hvor førstnævnte er mere universitet-orienteret, mens sidstnævnte er mere folkeskole-orienteret. Ele-vernes forståelse af deres egen aktivitet i læringsrelationer kan illustreres med et lille, genera-liserende sprogspil. På SAG ved eleverne, at en studentereksa-men er noget, den enkelte elev aktivt skal tage, mens eleverne på KG i højere grad tænker, at det er noget, den enkelte elev passivt får.

I efteråret var jeg til et fore-drag med forfatter Lars Olsen, og her berørte han – på samme vis, som han gør det i bøgerne Eliternes Triumf (2010) og Ud-dannelse for de mange (2011) – den chanceulighed, som ud-dannelsessystemet både er en e ekt af og en medvirkende år-sag til. Med tydelig inspiration fra Bourdieus klasseanalyse skriver Olsen blandt andet i Ud-dannelse for de mange, at ”Gym-nasier er i ekstrem grad præget af […] ulighedsmekanismer […]. Det er afgørende at beherske de sproglige – ja, nærmest kropslige – koder, som giver pote hos læ-reren.” (Side 66).

Og netop elevernes forskellige forståelser for de sproglige koder

ser man tydeligt i forholdet mel-lem de så berømte videnstakso-nomiske niveauer, som man i gymnasieskolen opererer med. Det er min klare oplevelse, at der for SAGs elever er kortere afstand mellem de taksonomiske niveauer end for KGs elever. For-stået på den måde, at SAG-ele-verne er langt hurtigere end KG-eleverne til at kunne bevæge sig fra en indledende forståelse af et givent indhold og til selv at kunne anvende dette. Det bety-der ikke, at KG-eleverne ikke bevæger sig opad de taksonomi-ske niveauer, men blot, at det sker i et langsommere tempo. Og som det er de este bekendt, så vejer en ot fremført diskussion tungere til eksamen end en ot fremført redegørelse!

Fra kasserolle til kreativitetPå KG handler det dog ikke kun om, hvorledes eleverne har svæ-

rere ved at gå mellem de vi-denstaksonomiske niveauer. Det handler i den grad også om at kunne forstå det hamskifte, som den gymnasiale lærerrolle har taget i de senere år. Et hamskifte, som karikeret kan betragtes som en overgang fra tidligere at have været en fagautoritær envejs-kommunikator til i dag at være en motiverende vejleder, som betragter eleverne som medska-bende i videnstilegnelsen. I denne overgang ser man ofte, at eleverne fra gymnasiefremmede baggrunde, som det så ertydigt hedder i det aktuelle gymnasiale vokabular, har sværere ved at forstå og forholde sig til den an-derledes lærer-elev-relation, der opstår, idet lærerens rolle i klas-serummet ændres.

Lærerrollens hamskifte skal uomtvisteligt ses i sammenhæng med det omgivende samfunds transformation. Derude efter-

r tei

e.serr

a-m g n er

t-r -

nn

a-d

42


Det er i denne samfundsmæssige

transformation, at særligt eleverne fra gymnasiefremmede baggrunde uund-gåeligt stilles svagere end eleverne fra gymnasiekendte baggrunde, fordi de i langt højere grad vil opfatte videnstil-egnelsen som noget endeligt og uforan-derligt – som en slags lukket færdighed. Omvendt så har elever fra gymnasiekendte miljøer en tilbøjelighed til at opfatte

som potentielt foranderlig.

spørges der i stadig stigende grad mennesker med lige dele selvdisciplin, indre motivation og evne til kreativ vidensgene-rering. Samtidig med at der i stadig mindre grad efterspørges mennesker, der kun er i stand til at reproducere overleveret vi-den, og som kun føler sig moti-veret gennem ydre pres. I dag er det langt vigtigere for den en-kelte gymnasieelev at kunne begå sig i kreative sammen-hænge, hvor ideer udvikles og for nes, end fejlfrit at kunne genfortælle kongerækken fra ende til anden eller at kunne kasserollebøjningen af tyske ad-jektiver til perfektion.

Og det er i denne samfunds-mæssige transformation, at sær-ligt eleverne fra gymnasiefrem-mede baggrunde uundgåeligt stilles svagere end eleverne fra gymnasiekendte baggrunde, fordi de i langt højere grad vil opfatte videnstilegnelsen som noget endeligt og uforanderligt – som en slags lukket færdighed. Omvendt så har elever fra gym-nasiekendte miljøer en tilbøje-lighed til at opfatte videntileg-nelsen som ydende og derfor som potentielt foranderlig. Og her er der i stedet tale om et slags åbent kompetencebegreb, der altid lader sig udvide og fylde mere i. Og netop dette harmone-rer med omverdens efterspørgsel.

”Sindssygt god til at arbejde med strygere”Det er med eksempler som de ovenstående, at man med Bour-dieu under armen kan konsta-tere, at der eksisterer en række markante forskelle i elevernes kulturelle kapital, alt afhængigt af om de har studiekort til SAG

eller til KG. Er eleverne selv skyl-dige i disse forskelle? Nej, sna-rere er de et socialt produkt af det miljø, som de kommer fra, og som de igen bliver socialise-ret ind i, når de møder ligesin-dede. Og det er disse socialisa-tionscirkler, som kan virke både negativthæmmende og positivt-bidragende for indkodningen i gymnasiets tænkning og sprog. Ofte er det netop i sprogets ne antydninger, at man tydeligt kan se disse socialisationscirklers præg. En dag på SAG hørte jeg følgende udsagn fra en 3.g-elev: ”Han var måske ikke verdens bedste dirigent, men han var sindssygt god til at arbejde med strygere. Det genudsendes vist på P2.” Til sammenligning så spurgte jeg for et års tid siden en af mine KG-elever, om han også brugte det ungdommelige slang-danske, som han jævnligt brugte i undervisningen, når han ringede til skattevæsenet! Hvorpå han kvikt replicerede: ”Nej, Mads, der taler jeg ligesom dig!” Et modsvar, der i sin hu-moristiske levering siger foruro-ligende meget om de gymnasie-kulturelle forskelle, som jeg har brugt de ovenstående linjer på at trække frem.

At disse forskelle ikke blot er gymnasiepædagogisk snak, vi-ser sig, hvis vi vender blikket mod den o entliggørelse af lan-dets gymnasiers karaktergen-nemsnit fra studentereksamen 2010, som den tidligere regering stod bag. Her præsterede SAG med 7,8 det næsthøjeste gen-nemsnit i landet og k dermed en fornem placering som num-mer to. Mens KG med 5,4 måtte nøjes med en plads som nummer 13 og dermed blev tildelt den tvivlsomme ære at have landets næstlaveste gennemsnit (bt.dk, den 6. juni 2011). En fuldstændig absurd afstand i karaktergen-nemsnit taget den geogra ske tæthed mellem de to gymnasier i betragtning.

Riv det hegn ned, Antorini!Det skal på det kraftigste un-derstreges, at det sidste, denne kronik skal opfattes som, er et hånligt forsøg på at udstille elev -forskellene på de to gymnasier og dermed udpege ”slemme skurke” og ”afmægtige ofre”. SAGs elever er lige så lidt det første, som KGs elever er det sidste. En sådan rol-leopdeling ville både være forkert og for adpandet. Og der eksiste-rer med garanti kontraeksempler

på begge gymnasier. Endvidere har det heller ikke været sigtet at hylde t lærerkollegium frem for det andet.

Ideen med nærværende kro-nik har snarere været at optegne nogle af de konturforskelle, som indiskutabelt eksisterer i den samlede danske gymnasieskole, og derved gøre opmærksom på, hvorledes disse ikke igen bør reproduceres, hvis vi ønsker de uddannelser i verdensklasse, som de sidste mange år har væ-ret det uundgåelige kspunkt, som alle efterhånden har accep-teret, at vi både kan, skal og bør stræbe efter.

Og det er netop derfor, at Bourdieus social loso ske tan-kegang både skal være det blæk, som en nutidig klasseanalyse skrives med, og dermed udgøre det fundament, som fremtidens gymnasieskole bør bygges på. Endvidere er det mit håb for fremtidens gymnasieskole, at vi ikke behøver at gøre de dygtige dårligere, for at de dårlige kan blive dygtigere. Men at vi kan indrette en gymnasieskole, der i sin sprogbrug, tænkning og dan-nelsesidealer ikke kun har den veluddannede minoritets drenge og piger for øje.

Med en Ronald Reagansk ana-logi må det derfor være Antorinis fremmeste opgave som ny un-dervisningsminister at rive det jernhegn ned, der ikke blot ek-sisterer mellem de to gymnasiale matrikler i det sydvestlige Kø-benhavn, men som ligeledes ek-sisterer i den samlede danske gymnasieskole.

God arbejdslyst!

sgsorestmtidvdkbhfogekje

mli

43


DISKUSSION

INDLÆG TIL DISKUSSIONRedaktionen modtager meget gerne indlæg til Diskussion.

De skal maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum.

Send dit indlæg til redaktionen senest mandag d. 16. april

kl. 14.00 på [email protected]

SVAR TIL THORKIL JACOBSEN OG MORTEN SØNDERLUND

Gorm LeschlyFormand for GL

Eksamensformen i historie og EVAs opfordring

Thorkil JacobsenMorten SønderlundMidtfyns Gymnasium

Minus 20 procent?

Johan KellerCPH West/hhx og stx

SVAR TIL JOHAN KELLER

Gorm LeschlyFormand for GL

#6 2012

Hvad skal der ske?Fyraftensseminar i maj

Heldagsseminar i august

Tilmelding

Fyraftensseminar i majKøbenhavn: Odense: Aarhus:

Heldagsseminar i augustKøbenhavn:Odense: Aarhus:

gratis

Operation Dagsværk afholder lærerseminarer om Irak

Dilettantisk anmeldelse

Bo Tao Michaëlis Birkerød Gymnasium

#6 2012

Information fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse

FAGLIG INFORMATION

Afskediget fra fast stilling?

Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe”.

#6 2012

LUDUS

STUDIEADMINISTRATION

Optimér eksamensplanlæg-ningen med LUDUS og LUDUS WebDen automatiske planlægning og optimering af eksamen i LUDUS er i foråret 2012 blevet yderligere forbedret til stor glæde for gymnasierne, der specielt roser de nye detaljere-de oversigter for kursist-, lærer- og modulplaner. Oversigterne giver et godt overblik, hvor even-tuelle konflikter tydeligt fremstår med farvemarkering.

Af øvrige forbedringer kan nævnes:1. Automatisk tidspålægning -

nu også ved planlægning af flerfaglige prøver.

2. Ved optimering af mundt-lig eksamen kan der frit fokuseres på et udsnit af eksamensmodulerne. Derved er det muligt at planlægge dele af eksamensmodulerne. f.eks. kan man starte med 3. årgang.

3. Forbedret håndtering af gruppe-eksamen med for-beredelsestid. Derved sikres, at ingen elever kommer til eksamen i en forberedelses-periode til gruppeeksamen.

Det er naturligvis forsat mu-ligt at arbejde videre på en eksamensplan, der allerede er indberettet til XPRS, og indsende

den forbedrede version til ny godkendelse. Man kan også stadig gemme flere versioner af eksamensplanen undervejs og på den måde afprøve alternativer.

Kalendereksport fra LUDUS Web til bl.a. Google KalenderI samarbejde med IT Security & Compliance har CSC udviklet en kalendereksport, så det f.eks. kan gøres muligt for elever at se deres skoleskema i Google Kalender. Udtrækket kan behandles af alle kalendersystemer, som bruger standarden iCalendar.

BiblioMatik

LUDUS OG LUDUS WEB

Ministeriet for Børn og Undervisning

fremmøde

eksamensplan

regnskab

af termins- og årsprøver

med regnskab

smartphones

skriftligt arbejde

beskrivelser

valgfag

flerfaglig prøve

valg

fokuspunkter

prædefinerede udskrifter

mulige

DATA IMPORT

personregister

Bestil en gratis præsenta-tion og demonstration af LUDUS på tlf. 36 14 70 70

Læs mere på: CSC varetager gerne drif-ten af LUDUS og garan-terer dermed, at systemet altid er fuldt opdateret.

#6 2012

GL-E KURSUSNYT

GL-E KURSER

Podcast i matematik

Samfundsvidenskabelig metodetilgang

Gymnasieskolen bringer kursusannoncer fra GL-E og de faglige foreninger.De skal maks. indeholde 750 enheder inkl. mellemrum. Et mere

udførligt program kan bringes på gle.gl.org.

Send din annonce til GL-E’s kursus sekretær Inge Nørgaard

senest 16. april kl. 14.00 på [email protected].

Europas udvikling, identitet og udfordringer

Tæt på EU’s dimensioner og indre relationer i et dansk perspektiv

Følg med på GL-E’s forside på http://gle.gl.org – Nyhedssektio-nen opdateres løbende med omtale af nye kurser og konferen-cer m.m., som er relevante for skolerne.

Udgivelse og deadline for de næste numre

7 Deadline: 16. april kl. 14.00 Udkommer 26. april

8 Deadline: 30. april kl. 14.00 Udkommer 11. maj

9 Deadline: 21. maj kl. 14.00 Udkommer 1. juni

10 Deadline: 11. juni kl. 14.00 Udkommer 22. juni

#6 2012

REJSEKODE: GS

Læserrejser

i sa

marbejde medGymna

sieskole

n

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Indiens Gyldne Trekant

Kontakt TorbenTlf.: 65 65 65 [email protected]

8.990,-SUPERPRIS

pr. personfor 9 dage

med danskrejseleder

fra kr.

Pristillægfor Goa

Prisen inkluderer:

Tillæg for enkeltværelse rundrejse: Kr. 2.190,-

Tillæg for enkeltværelse rundrejse+Goa: Kr. 3.490,-

Tag med en spændende rundrejse til Nordindiens vilde tigre og største kulturelle højdepunkter – og slut med ferie ved Goa’s dejlige strande.

RUNDREJSE TIL INDIEN 9 / 14 DAGEAfrejse 2012: 12.9, 13.10, 15.10**, 3.11 & 12.11 *inkl. Goa

Rejsen dag for dag:Dag 1: Danmark. Afrejse til Indien.Dag 2: Delhi. Ankomst, byrundtur, cykeltaxi gennem basaren, velkomstmiddag.Dag 3: Delhi-Jaipur. Bus, turbanmuseum, Palads- museum, Jantar Mantar observatorium. Dag 4: Jaipur. Blomstermarked, Vindenes Palads, Amber Fort, batik, tæpper, Bollywood.Dag 5: Jaipur-Ranthambore Nationalpark. Mælkemarked, på egen hånd, bur til Ranthambore Nationalpark.Dag 6: Ranthambore Nationalpark. Tigersafari morgen og eftermiddag.

Dag 7: Ranthambore - Agra. Togtur til Bharatpur, skole- og landsbybesøg, spøgelsesbyen Fatehpur Sikri, ankomst til Agra.Dag 8: Agra-Delhi. Dag 9: Delhi-Danmark / Goa. Ankomst til DanmarkDag 10: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 11: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 12: Goa. Sol, strand og vand. Tilkøb af udflugter. Dag 13: Goa. På egen hånd. Hjemrejse.Dag 14: Danmark. Ankomst til Danmark.

#6 2012

ANMELDELSER

Læs anmeldelser på www.gymnasieskolen.dkPå gymnasieskolen.dk kan du læse de nyeste anmeldelser,

inden de bliver trykt i Gymnasieskolen

DANSK

Titel: At læse Karen Blixen

Forfatter: Johan Rosdahl & Ivan Z. Sørensen

Forlag: Systime

Pris: 149 kroner, 170 sider

Vurdering og anmeldelse: Niels Martinov

Karen Blixen på syv måder

DANSK

Titel: Metoder i dansk

Forfatter: Jan Sørensen

Forlag: Systime


Vurdering og anmeldelse: Niels Martinov

Fortolkningens rum og muligheder

#6 2012

ENGELSK

Titel: 15 Famous Speeches

Forfatter: Rita Houmann

Forlag: Classbooks

Pris: 7.500 kroner, 17 taler på en USB-stick

Vurdering og anmeldelse: Troels Grøn

Undervisningsmateriale til interaktivt whiteboard

ENGELSK

Titel: READINGS. An English Anthology with Literary Analysis

Forfatter: Rasmus Hastrup og Lotte Jacobsen

Forlag: Systime


Vurdering og anmeldelse: Flemming Ravn Neft

Spændende og alsidig

#6 2012

ANMELDELSER

HISTORIE

Titel: Danmark i verden – fortid, nutid, fremtid

Forfatter: Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm

Forlag: Columbus

Pris: 249 kroner/skolepris 139 kroner, 208 sider

Vurdering og anmeldelse: Sune Weile

Glimrende ny danmarkshistorie

RELIGON

Titel: Hvor original var Jesus?

Forfatter: Per Bilde

Forlag: Anis


Vurdering og anmeldelse: Hans Jørgen B. Thomsen

Uomgængelig

#6 2012

Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K.

Tidspunkt: Lørdag den 28. april 2012, kl. 10.00.Med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 20114. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i hen-

hold til den godkendte årsrapport5. Godkendelse af LB’s lønpolitik6. Valg til bestyrelsen7. Godkendelse af kandidat til valgområde 3 for medlemsgruppe

2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A8. Valg af revisor9. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af bestemmelse i selska-

bets vedtægter vedrørende omdannelse.10. Forslag fra bestyrelsen om omdannelse af selskabet til en

forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.), derunder forslag om vedtægtsændringer. Gennemførelse af omdannelsen er betinget af Finanstilsynets tilladelse. Forslaget indebærer, at samtlige sel-skabets aktiver og forpligtelser overdrages til selskabets helejede datterselskab, nuværende Genforsikringsaktieselskabet Virke.

11. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, de fuldstæn-dige forslag til vedtægtsændringer og årsrapport m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor. Materialet vil også kunne fi ndes på www.lb.dk under menupunktet ”Om LB” og underpunktet ”generalforsamling”. Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brand-forsikring G/S ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være Lærerstandens Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 24. april 2012, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

På bestyrelsens vegneKnud Erik BangFormand

Indkaldelse til Generalforsamling

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/SFarvergade 17 1463 København K Tlf 3311 7755 www.lb.dk

Meddelelse om

RELIGION

Titel: Ondskab og etik

Forfatter: Birgitte Berner og Marianne Olsen

Forlag: Systime



Docerende!

#6 2012

ANMELDELSER

Greve Museum & Skoletjenesten Københavns Befæstning

HVERDAGSLIV I KRIGENS SKYGGEGratis undervisningsmateriale med historiske kilder om Danmark under 1. verdenskrig

www.1914-1918.dk

NATURGEOGRAFI

Titel: Eyjafjallajökull – Vulkanen der lammende Europa

Forfatter: Rikke Pedersen, Fotos: Frederik Holm

Forlag: Gyldendal

Pris: 249 kroner, 165 sider. Illustreret i farver

Vurdering og anmeldelse: Erik Zinglersen

Den stille vulkan

#6 2012

SAMFUNDSFAG

Titel: Danmarks Kvalifikationsbalance

Forfatter: Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og

Jan Rose Skaksen

Forlag: Gyldendal

Pris: 148 sider, 149 kroner

Vurdering og anmeldelse: Benny Jacobsen

Punktering af myter

RELIGION

Titel: På kant med klodens klima

Forfatter: Ole Jensen

Forlag: Anis



Den nødvendige værdidebat!

#6 2012

Digitale kort til gymnasiet

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

NYHED! GO KORT

FAIR ABONNEMENTSPRISGO Kort sælges i årsabonnement, der giver hele skolen adgang. Prisen afhænger af skolens samlede elevtal. Skoler betaler pr. år:

1-250 elever: 1.125 kr.251-500 elever: 2.062 kr.501-750 elever: 3.000 kr.751 elever og derover: 3.937 kr.

Kontakt os på tlf. 63 44 16 83 eller [email protected] og få en måneds gratis prøveabonnement!

GO Kort til gymnasiet er Geografforlagets nye digitale samling af kort til undervisning i mange fag. Alle kort er pædagogisk bearbejdede og tilrettelagt til målgruppen.

De digitale kortsamlinger erstatter skolens vægkort og er elevens egen kort ressource, som kan bruges i mange forskellige fag og undervisnings-sammenhænge. Kort samlingerne er webbaserede, opdateres automatisk og udvides løbende. Kan bruges på iwb, pc og de fleste tablets.

GO Kort indeholder: Over 300 kort – fysiske, politiske, tema tiske, historiske m.fl. Interaktiv målestok Temasider og aktiviteter Nyhedsbrevet GO KortNyt om nye kort

og aktiviteter

GO Kort kan i gymnasiet og på HF bruges i:Naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, naturvidenskabelig faggruppe, historie, religion, oldtidskundskab, samfundsfag og biologi samt ved projektarbejde og tværfaglige forløb.

I GO Kort findes også en række temasider, der gennem kort, videoer, billeder og tekst behandler forskellige emner. Der føjes løbende nye temasider.

Kortene vises i knivskarp opløsning,

og der kan zoomes dybt. Eleverne

kan gemme og/eller printe kort og kortudsnit til egne

opgaver. #6 2012

”Sommerhus med sjæl”

– Sjællands Odde

Moderniseret klassisk ”Jepsen”-som-

merhus i 2. række (ca. 100 m fra stran-

den) på ”Gniben”, Sjællands Odde.

Lyst og venligt. 7-8 sovepladser, bræn-

deovn, elvarme/gulvvarme, fladskærm,

dvd, PS/2, kæmpe træterrasse – del-

vist overdækket. 5-6 cykler. Bålsted og

fodboldmål. Køl/frys. Både udendørs og

indendørs bad og køkken.

1 uge: 2.250,-, weekend: 1.150,-,

sommerferieuge: 4.450,- + el/vand.

Se også http://www.perthyge.dk

2367 5194 eller

[email protected]

Sommerhus udlejes 200 m

fra Sejerøbugten

Nyistandsat, ugeneert sommerhus på

stor plantagegrund nær børnevenlig

sandstrand og fugleområde, soveplads

til 3v+2b. Aktiviteter: minigolf, koncer-

ter, bio, cykelture m.m. Huset er ikke-

ryger, og hund kan ikke medbringes.

Bus fra Høje-Taastrup. Uge 22-35,

2.500-3.500 kr./uge med flerugerabat.

Kontakt Jørgen på 3141 1824.

Feriehus i Sydafrika

Oplev Sydafrikas rige dyreliv fra terras-

sen på dit eget feriested. Huset græn-

ser direkte op til Kruger Nationalpark,

men ligger i et beskyttet ferieområde.

Huset har 6 sovepladser, 2 badeværel-

ser, air-con, satellit-tv etc.

Pris fra 3.900 per uge.

Se huset på www.marloth-park.dk

Peter Ferdinand, 5595 0043.

[email protected]

Landsbyhus i Sydfrankrig

udlejes på ugebasis

Lille hus i gaden i gammel by nær Py-

renæerne 7 km fra Perpignan og 7 km

fra Middelhavet er ledigt i nogle uger. 2

cykler findes i huset. Ideelt cykelområde

med bilfri cykelstier til stranden.

Se www.la-petitesse.dk og kontakt

4448 0904

[email protected]

www.la-petitesse.dk

Sommer i Berlin i grønne

omgivelser?

Meget veludstyret lækker 3-værelses-

udsigtslejlighed med altan lige ud til Ha-

vel-floden – næsten som ”sommerhus

i storbyen”. Gratis parkering. 100 m til

offentlig transport.

Trådløst internet. Op til 6 personer.

[email protected]

www.wasserstadt.dk

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGafholdes med medlemmerne i Lærernes Indkøbscentral, økonomisk forening torsdag, den 26. april 2012, kl. 15.00

Sted: Krossverksgatan 7b, 216 16 LIMHAMN

Dagsorden iht. vedtægter.

Foreningens årsregnskab kan rekvireres hos LIC.

Lærernes Indkøbscentral, økonomisk forening Bestyrelsen

Lærernes Indkøbscentral er juridisk en svensk forening, og bestyrelsen har sit sæde i Malmø, hvorfor den årlige generalforsamling skal afholdes i Sverige.

Frederiksberg C: 3-værelses-

lejlighed fremlejes i et år

Meget central beliggenhed, tæt ved Sø-

erne på lukket vej.

70 m²: Stor sydvendt stue, stort sove-

værelse, lille kammer, køkken, bad og

entré. Desuden disponibelt loftsrum.

Fremlejes i et år, fra d. 1.5.12.

3068 1460 eller

[email protected]

Hygge, ro og afslapning på

Helgenæs

Dejligt sommerhus med hav-vue på

naturskønne Helgenæs udlejes. Seks

sovepladser fordelt på tre soverum.

Børnevenligt med gynger, udkigstårn,

sandkasse og legetøj. Store terrasser

på tre sider af huset samt en skøn bål-

plads. Hyggeligt og godt indrettet, med

tv, dvd, vaskemaskine og opvaskema-

skine. Nærhed til strand og mange ud-

flugtsmål. Stor naturgrund på 3.500 m².

Kr. 3.900/uge, inkl. forbrug.

Yderligere oplysninger på

www.bahnweb.dk.

[email protected]

#6 2012

FRA LÆSER TIL LÆSER

Her kan indrykkes ikke-erhvervsmæs-

sige annoncer samt salg af lejligheder,

huse og grunde. Maks. 40 ord plus over-

skrift. Teksten (helst pr. e-mail til

[email protected]) samt betalingen

kr. 150,- inkl. moms (indsat på bladets

bankkonto i Danske Bank 4180-3119-

416-264) skal være på redaktionen

senest dagen før deadline (se deadlines

andetsteds i bladet eller på

www.gymnasieskolen.dk).

Har du skiftet skole,

er gået op eller ned i

tid, flyttet eller fået

ny e-mail? Så husk at

give GL besked.

Det letteste er at

klikke ind på

www.gl.org under

”mine medlems-

oplysninger”.

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.

Kombinerer studietur og undervisning.

Tlf. 8646 1060 – [email protected]

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

7765Berlin fra kr. 746

Cesky Raj 6 dg./3nt. fra kr. 1.620

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.221

Krakow 6 dg./3 nt. fra kr. 1.271

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.312

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.398

London 6 dg./3 nt. fra kr. 1.708

TLF. 7020 9160 | [email protected] | WWW.SBTOURS.DK

.............................mange andre destinationer...................................

SPECIALIST I GRUPPEREJSER

Amsterdam... fra 1.850

Krakow... fra 1.895

Budapest... fra 1.950

Prag... fra 2.095

London... fra 2.195

Wien... fra 2.250

Paris... fra 2.295

Dublin... fra 2.295

Rom... fra 2.695

Istanbul... fra 2.795

Barcelona... fra 2.795

Athen... fra 3.095

Vi tilbyder studierejser til alle Europæiske storbyer

Ring på 44 94 60 90 eller læsmere på grupperejsebureauet.dk

VIND EN IPADSÅ ER DU ONLINE

PÅ REJSENGå ind på grupperejsebureauet.dkeebbburb eau tet dkdkdkdkk

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

[email protected]

Inkl. fly + 5 nt. i flersengsværelser på hostel.

BEYOND SIGHTSEEING:• Skolebesøg. Indblik i undervisning & Italien • Vinslot. Indblik i produktion & prøvesmagning• Carrera & marmor. Besøg i marmorbrud.

6 dg/5 nt fra kr. 3.050,- FLY

Skolerejse til Firenze

FLY 5 DAGE /4 NÆTTER i flersengsværelse på hostel

Top 3 studiebesøg: - Wicklow Mountains. Heldagsudflugt med guide. - Guinness Storehouse. - Kilmainham Gaol.

2.130,-pr. person

med fly

SUPERPRIS

Studierejse til Dublin

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 [email protected]

Studierejser - 70 22 88 70 - www.alfatravel.dk

REJSEANNONCER

Kandestederne/Skagen

Flot beliggende sommerhus med øst-

og vestvendt terrasse i klitlandskab.

Ugenerte omgivelser. 400 meter til Ve-

sterhavet. Udsigt til Raabjerg Mile. Min.

6 sovepladser. Fordelagtige udensæ-

sonspriser. Ledige uger 16-27 og 33-37

samt 42 (efterårsferien).

[email protected]

#6 2012

STILLINGER

Gymnasieskolejob.dk sikrer dig en række relevante funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.Gymnasieskolejob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 15 af Danmarks mest betydningsfulde ledere og specia- listers faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene kan modtage dine karriere-relevante job-annoncer fra Gymnasieskolejob.dk, men også kan modtage dine karriere-relevante jobannoncer fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Gymnasieskolejob.dk.

I udviklingen af Gymnasieskolejob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig, din situation og dine jobønsker.

Mere end 25.000 jobsøgere har allerede oprettet deres personlige jobagent i Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER partner i profiljob.dk netværket

Gymnasieskolen

Pr. 1. august 2012 søger Herlufsholm Skole to-tre nye kolleger med fagene matematik, kemi, tysk, samfundsfag, oldtidskundskab, fysik (IB), psykologi (IB) og økonomi (IB) til gymnasiet og IB (International Baccalaureate). Bliv en del af en anderledes skole, der konstant er i udvikling! Vi har netop indviet nye science-lokaler og har flere under opførelse. Du får mulighed for at undervise på små hold, gennemføre din undervisning på engelsk, hvis du har lyst, samt engagere dig i de mange, særegne projekter, som en kostskole kan tilbyde. Vores undervisere tilbydes kaffe, frugt og brød i hverdagen og har desuden mulighed for at købe frokost i vores personalekantine. Kan du beskrive dig selv som en lærer, der: brænder for sine fag og deres udvikling? nyder at undervise og omgås de unge? har gode formidlingsevner og lyst til at præge en traditionsrig skole?

Herlufsholm Skole tager imod dag- og kostelever fra både ind- og udland. Vi har unge fra 6. klasse til 3.g og tilbyder i gymnasiet 5 studieretninger og IB. Som noget helt nyt har vi også fået en studieretning i samfund & business. På Herlufsholm ønsker vi at skabe et internationalt og inspirerende studiemiljø baseret på høj faglighed og gensidig respekt – både mellem kolleger og mellem lærere og elever. Det er vores mål, at eleverne ikke kun opnår faktuel viden inden for de forskellige fag, men at de også udvikler en forståelse for fagenes principper og metoder, samt en evne til at anvende disse til ny læring. Vi engagerer os i internationale initiativer og er som den eneste skole i Skandinavien medlem af Round Square International. Vi tilbyder ligeledes vores elever deltagelse i Duke of Edinburgh programmet og har et rigt aktivitetsprogram for eleverne ved siden af undervisningen. Har du yderligere spørgsmål, så læs mere om skolen, dens værdier og traditioner på www.herlufsholm.dk eller kontakt os på tlf. 55 75 35 00. Ansøgningsfrist: d. 29. april 2012 Send din ansøgning pr. mail til Rektor Klaus Eusebius Jakobsen på [email protected] eller i papirform til nedenstående adresse. Stil din ansøgning til Herlufholm Skoles bestyrelse og mærk den ”Ansøgning til gymnasiet”. Husk at anføre, hvilke fag, du kan undervise i. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem GL og Finansministeriet – hertil kommer et særligt Herlufsholmtillæg.

| HERLUFSHOLM ALLÉ 170 | DK – 4700 NÆSTVED

TLF. +45 55 75 35 00 | FAX +45 55 75 35 14 | [email protected] | WWW.HERLUFSHOLM.DK

#6 2012

Vicerektor søges til Skive Gymnasium & HFPå Skive Gymnasium & HF er der en stilling som

vicerektor ledig til besættelse pr. 1. august 2012.

Vicerektor er stedfortræder for rektor og som sådan

rektors nærmeste medarbejder og sparringspart-

ner. Vicerektor deltager i bestyrelsesarbejdet og er

med til at sætte mål og retningslinjer for skolen på

et overordnet strategisk niveau.

Vicerektor bliver også en aktiv medspiller i den dag-

lige ledelse af skolen og indgår i et ledel sesteam

sammen med rektor, økonomichef, bygningschef

og de pædagogiske uddannelsesledere.

Vicerektors arbejdsområde er både af pædagogisk

og administrativ karakter med hovedvægt på dag-

lig drift, pædagogisk udviklingsarbejde, analyse og

planlægning.

Din profil:er en dynamisk, inspirerende og ambitiøs leder,

der evner at motivere og inspirere

har et stærkt pædagogisk engagement

har talent for og erfaring med såvel skole- og

personaleudvikling som hverdagens opgaver

evner for og lyst til at skabe et tæt og frugtbart

samarbejde mellem ledelse og medarbejdere

har fokus på fortsat at udvikle sig som leder.

Vicerektor forventes at have undervisningskompe-

tence og gerne at ville påtage sig undervisning.

Ansættelse og løn efter gældende regler og kvalifi-

kationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos

rektor på telefon 9752 2466 eller mobil 2030 6789.

Du kan læse mere om skolen på

wwww.skivegym.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 24. april 2012.

Ansøgningen sendes til rektor Marianne Mide

Michelsen pr. mail [email protected].

Esbjerg Gymnasium & Hf opslår en række stillinger til det nye skoleårPå Esbjerg Gymnasium & Hf vil der være en række faste stillinger og årsvikariater inden for gymnasiets og hf’s fagrække til besættelse pr. 1. august 2012. Særlig interesse har fagene matematik, fysik, spansk, mediefag og geografi. Både ansøgere med og uden pædagogikum kan søge stillingerne.

Kort om skolenEsbjerg Gymnasium er en dynamisk og udviklingsori-enteret gymnasieskole, der i dag er områdets største gymnasieskole med omkring 930 elever. Aktuelt har skolen her i foråret modtaget 435 nye ansøgere til gymnasiet og hf til det kommende skoleår.

I øjeblikket har skolen omkring 90 lærere, heraf 40 ny-ansatte inden for de sidste 5 år grundet den markante vækst i elevtallet.

Esbjerg Gymnasium er en attraktiv og moderne skole med en stærk og bredspektret faglig profil, et levende undervisnings- og skolemiljø, som i 2011 modtog Undervisningsmiljø-prisen inden for de al-mene gymnasier, samt fine og veludstyrede rum og laboratorier. Vi har trådløst netværk samt projektorer og elektroniske tavler i alle undervisningsrum, miljøer med elevarbejdspladser og individuel arbejdsplads til alle lærerne. For få måneder siden tog vi 3.000 nye m² i brug med blandt andet stor idrætshal, auditorium, nye lokaler til mediefag og drama samt studiemiljøer til eleverne.

Esbjerg Gymnasium har et bredt udbud af studie-retninger og tilbyder særligt tilrettelagte forløb med Team Danmark, musikalsk grundkursus, grundkursus med billedkunst, teatergrundkursus og forfatter-grundkursus.

Endelig indgår skolen i et tæt og godt samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder i området.

Du kan læse og se mere om skolen på www.esbjerggymnasium.dk.

Her kan du også læse skolens personalepolitik.

Du er også velkommen til at kontakte rektor Erling Petersson eller vicerektor Marianne Helms på skolens tlf.nr. 7514 1300.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overens-komst.

Ansøgning sendes elektronisk til [email protected] og stiles til rek-tor Erling Petersson.

Ansøgningsfrist mandag den 16. april kl. 12.00.

60

#6 2012

STILLINGER WWW.SDU.DK/STILLINGER

SYDDANSKUNIVERSITET

Undervisere til Teoretisk Pædagogikum

På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet i Odense er et antal stillinger som underviser ved Pædagogikum ledige til besættelse pr. 1. august 2012. Stillingerne besættes på deltid som ekstern lektor.

Underviserne skal undervise på et eller flere af følgende kursusforløb:

arbejds- og tilrettelæggelsesformer, evaluering, ungdomsuddannelse til alle? og netmedieret undervisning.

Da kurserne er placeret forskellige steder i landet, må der påregnes en vis rejseaktivitet.

ovennævnte kursustyper, man primært ønsker at undervise på. Der skal påregnes undervisning fra medio august 2012.

Stillingerne ønskes besat af personer med solid undervis-ningserfaring fra en eller flere af de fire gymnasiale uddannelser samt med indgående kendskab til den gymnasiale sektor. Ansøgere med en teoretisk baggrund, der svarer til en masteruddannelse inden for det gymnasialt-didaktiske område foretrækkes.

Da pædagogikum omfatter alle fire gymnasiale uddannelser

fire uddannelser.

Uddannelsen i Pædagogikum 09 i de gymnasiale uddannelser

Det anslås, at der i det kommende skoleår skal uddannes

foregår i vid udstrækning regionalt.

-

eller e-mail [email protected].

-

Vejledning ved pædagogikum i de almene gymnasiale uddannelser.

-ministeriet og AC.

Frigørelsesattest udstedes.

Ansøgere skal vedlægge bevis for kandidateksamen og et

og relevante faglige kvalifikationer.

Der skal vedlægges en fortegnelse over samtlige bilag, og

ansøgerens navn.

Ansøgninger vil blive bedømt af en fagkyndig bedømmer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder,

Ansøgning mærket stillingsnr. skal sendes til Personalekon-

eller pr. mail: [email protected].

ANSØGNINGSFRIST: 30. april kl. 12.00

Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [STILLINGSNR.: 12654-6021]

61

#6 2012

Vicerektor søges tilThisted Gymnasium & HF-KursusThisted Gymnasium & HF-Kursus søger en vicerektor med tiltrædelse den 1. juni (eller snarest derefter).Vi er en skole med ca. 630 elever i det almene gymnasium og hf og ca. 75 lærere. Skolen har et levende miljø i stadig udvikling – både fagligt og pædagogisk.Thisted Gymnasium & HF-Kursus er en central og engageret medspiller i lokalsamfundet gennem et omfattende samarbejde med region, kommune og erhvervsliv – også når det gælder om at finde et job til den nyansattes partner.Thy er et naturskønt og kulturelt mangfoldigt område, hvor det også er muligt at etablere sig for relativt lave boligudgifter. Desuden er Thisted Kommune i front i udnyttelsen af lokale energikilder – og kommunen er meget aktiv med hensyn til at promovere projekter om vedvarende energi. Derudover har skolen et tæt samarbejde med Nationalpark Thy.

Ansvarsområde og opgaveVicerektor er stedfortræder for rektor og varetager sammen med denne den daglige ledelse af skolen. Vicerektors ansvarsområder er primært pædagogisk og administrativ ledelse, personaleledelse og medvirken til den strategiske udvikling af skolen.

Vi forventer, at du- har en naturlig autoritet, lyst og evne til ledelse og gode kommunikative evner- har interesse for økonomisk styring og budgetmæssig planlægning- har dokumenteret erfaring med skoleudvikling og varetagelse af udviklingsprægede opgaver i forhold til undervisningen, evt. en masteruddannelse- er synlig, udadvendt og kan formidle et samarbejde mellem alle skolens parter, som er præget af respekt og inddragelse

Få yderligere oplysninger om skolen, og se hele stillingsopslaget på www.thisted-gymnasium.dk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og GL/DJØF.

Ansøgningen skal være skolen i hænde den 23. april 2012 kl. 12 og skal sendes til rektor Finn Jorsal, Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted eller på [email protected].

Angivelse af referencer anbefales.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18.

Spørgsmål vedrørende stillingen besvares gerne af rektor Finn Jorsal på tlf. 97 92 34 88.

UNDERVISERE SØGES TIL DE TEKNISKE GYMNASIER PÅ AARHUS TECH De tekniske gymnasier på AARHUS TECH får flere elever og søger derfor nye og vel-kva lificerede undervisere og timelærere inden for HTX-fagrækken. Det drejer sig om faste stillinger og et antal timelærere/årsvikarer til undervisning i matematik, fysik, kemi, komm/it, biologi, engelsk, dansk, teknologi og teknikfag (el-ingeniør og bygningsingeniør).

Har du lyst til at undervise i et teknisk-naturvidenskabeligt miljø, der lægger vægt på høj faglighed, sammenhæng mellem teori og praktik og arbejde med et udviklende studiemiljø, er dette jobbet for dig.

Ved fastansættelse kræves uddannelse på kandidatniveau i mindst to relevante fag, gerne suppleret med relevant erhvervserfaring og eventuelt pædagogikum. For ingeniører kræves minimum to års erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse.

Læs mere om stillingerne og skolen på aarhustech.dk/job

AARHUS TECH T+45 8937 3533 [email protected] aarhustech.dk

Teknisk Gymnasium

62

#6 2012

Vicerektor søges til Alssundgymnasiet SønderborgAlssundgymnasiet Sønderborg søger ny vicerektor med tiltrædelse den 1. august 2012.

Som ny vicerektor og dermed stedfortræder for rektor vil du komme til at arbejde i en udviklingsorienteret skole med høje ambitioner, et godt socialt miljø og internationalt udsyn.

Dine arbejdsopgaver vil være at medvirke til skolens strategiske udvikling, ledelse af pædagogiske udviklingsopgaver og gymnasieadministrative opgaver. Desuden kan stillingen indebære undervisningsopgaver.

KvalifikationerVi søger en vicerektor, som

gymnasieskolen, gerne suppleret med ledelsesuddannelse

Efter din ansættelse vil du være med til at udvikle din endelige funktionsbeskrivelse i samarbejde med skolens øvrige ledere, ligesom selve ledelsesstrukturen vil blive genovervejet.

Om skolenUnder værdigrundlaget ansvar, glæde, sammenhold og respekt arbejder Alssundgymnasiet

moderne skole med tilhørende undervisnings- og it-faciliteter. Vi er en skole i vækst og har p.t.

og to pædagogiske ledere.

Løn og ansættelsesvilkår

pædagogiske ledere ved gymnasieskoler.

Ansøgning

e-mail [email protected]. www.ags.dk.

[email protected] eller med post til:

Ansøgningsfristen er fredag den 20. april 2012. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 30. april 2012.

#6 2012

Rødkilde Gymnasium i Vejle søger 8-12 nye kolleger

Ved Rødkilde Gymnasium vil der være 8-10 stillinger

ledige den 1. august 2012. Vi opfordrer lærere med

eller uden pædagogikum til at søge en af de ledige

stillinger.

Vi søger kolleger, som brænder for undervisning og

ønsker at arbejde i et dynamisk og samarbejdende

miljø, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen,

og hvor faglig styrke og interesse går i spænd med

lysten til at være sammen med unge mennesker. Kan

du se dig selv i denne beskrivelse, håber vi, at du vil

søge et job og en fremtid hos os, uanset hvilke fag du

har.

Har du en baggrund som studievejleder, er uddannet

studievejleder eller blot har mod på sådan en funk-

tion, har det også vores interesse.

Rødkilde Gymnasium ligger inderst i Vejle Fjord

med lystbådehavn og fjord som naboer. Skolen er

en topmoderne og rummelig skole med en smuk

idrætshal, et nyt og flot sciencehus, et velfungerende

videnscenter, en ny musikafdeling og mange elev- og

lærerarbejdspladser.

Rødkilde Gymnasium har i indeværende skoleår 30

gymnasieklasser og forventer i det kommende skole-

år at forøge dette til 32 klasser. Vi er 85 engagerende

medarbejdere og 850 elever.

Vi lægger især vægt på, at eleverne trives i et miljø,

hvor ansvar, tolerance, fornyelse, åbenhed og trivsel

præger hverdagen, og vi fokuserer på det internatio-

nale, science, idræt og sundhed.

Hvis du har spørgsmål til de opslåede stillinger, er du

velkommen til at kontakte rektor Hans Erik Duschek-

Hansen på [email protected] eller på tlf.nr. 60

20 75 00. Du kan også kontakte uddannelsesleder

Jørgen Lassen på [email protected] eller på tlf.nr.

60 20 75 02. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til

gældende overenskomst mellem staten og Gymna-

sieskolernes Lærerforening.

Ansøgning SKAL ske elektronisk på

www.roedkilde-gym.dk med vedhæftning af

CV samt eksamenspapirer og eventuelle pædago-

gikumpapirer senest torsdag den 19. april 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler finder sted i ugerne 19-21.

Ansøgninger, som ikke fremsendes via vores hjem-

meside, kan ikke forvente at komme i betragtning. #6 2012

Nye kolleger til Gammel Hellerup GymnasiumGammel Hellerup Gymnasium skal ansætte

flere lærere pr. 1.8.2012. Vi søger bredt inden

for gymnasiets fagrække, dog har matematik,

fysik, biologi, naturgeografi, spansk, engelsk,

billedkunst, musik og psykologi særlig inter-

esse.

GHG er centralt placeret i Gentofte kommune

tæt på Hellerup Station. Gymnasiet har i de

senere år haft stor søgning af nye elever og er

derfor på vej til at blive et 12-sporet gymna-

sium. Vi har over 900 elever og ca. 100 ansatte.

Vores kerneværdier er samlet om faglighed,

fællesskab og mangfoldighed. I efteråret 2012

vil vores miljøhal stå klar, der bl.a. vil give os

helt nye idrætsfaciliteter. I løbet af sommeren

ombygger vi endvidere vores ældre fysik-

lokaler, og i foråret 2013 bliver der indrettet

nye rum og rammer til musik, drama og inno-

vation.

Vi søger kolleger, der har lyst og vilje til at

ind gå i et godt kollegialt fællesskab med

fokus på elever og udvikling. Vi tilbyder et

spændende arbejdsmiljø med forskellige

personalegoder. Du kan læse mere om skolen

på www.ghg.dk.

Hvis du har spørgsmål til de opslåede stil-

linger, kan du kontakte uddannelseschef

Vivi Carstensen på 4511 5155.

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamens-

papirer til Gammel Hellerup Gymnasium,

Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup eller på mail

til [email protected].

Ansøgningsfrist 12. april 2012 kl. 12.00. Der

sendes ikke kvittering for modtaget ansøgn-

ing, men alle ansøgere får besked, når ansæt-

telsesprocessen er afsluttet.

Nordvestsjællands HF og VUC

søger hf-undervisere i fagene

dansk, engelsk, samfundsfag, religion, idræt og biologi.

Se nærmere på hjemmesiden

www.nordvestvuc.dk

Vi søger

-

Svendborg

Afdelingsleder til hf-områdetHF & VUC FYN Svendborg

#6 2012

Pr. 1. august 2012 søger Herlufsholm Skole en ny kollega til stillingen som pædagogisk leder i gymnasiet på fuldtid, dog med undervisningsforpligtelse. Arbejdet omfatter opgaver indenfor skoleudvikling, evaluering og kvalitetsudvikling, uddannelsesstillinger, samt administration og planlægning. Derudover vil der være opgaver indenfor den pædagogiske udvikling, der udover et fagligt indhold også indebærer fokus på og integration af skolens tilbud, fx ekstraskolære aktiviteter, Duke of Edinburgh programmet, Round Square International. Den endelige arbejdsfordeling vil ske i samråd med Skoleledelse, når stillingen er besat. Kan du beskrive dig selv som en leder, der: har pædagogisk engagement? har lyst til at påtage sig lederrollen? har fokus på medarbejdernes faglige og pædagogiske udvikling og trivsel? kan identificere sig med skolens værdier? har let ved at kommunikere både mundtlige og skriftligt? er udviklingsorienteret? har et godt humør og sætter pris på en uformel omgangstone?

Vi overgik i gymnasiet til pædagogisk ledelse august 2011. Den pædagogiske leder udgør sammen med rektor, vicerektor og de øvrige pædagogiske ledere Skoleledelsen. Skolens pædagogiske ledere indgår i et nært samarbejde med skolens sekretariat og IT og er centralt placeret i det daglige samarbejde med både dag- og kostelever, lærere og øvrige medarbejdergrupper.

Har du yderligere spørgsmål, så læs mere om skolen, dens værdier og traditioner på www.herlufsholm.dk eller kontakt os på tlf. 55 75 35 00. Ansøgningsfrist: d. 29. april 2012 Send din ansøgning pr. mail til Rektor Klaus Eusebius Jakobsen på [email protected] eller til nedenstående adresse. Stil din ansøgning til Herlufholm Skoles bestyrelse og mærk den ”Ansøgning til pædagogisk lederstilling”. Anfør også, hvilke fag, du kan undervise i. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem GL og Finansministeriet.

| HERLUFSHOLM ALLÉ 170 | DK – 4700 NÆSTVED

TLF. +45 55 75 35 00 | FAX +45 55 75 35 14 | [email protected] | WWW.HERLUFSHOLM.DK

2 stillinger som pædagogisk leder ved

Maribo GymnasiumAnsættelsesdato: 1. august 2012

Ansøgningsfrist: 15. april 2012

Hele stillingsopslaget kan ses på www.maribo-gym.dk

VUC Roskilde søger ny rektor

Se stillingsopslag på www.vucroskilde.dk

VUC Roskilde Køge - Greve - Roskilde

66

#6 2012

Engelsk

NYHED

– Udkommer september

Se smagsprøve på gyldendal-uddannelse.dk

13833

Wider Contexts – Basisbog til engelsk AAf Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Hanne Ohland-Andersen

Som opfølgning på Contexts kommer nu Wider Contexts, en basisbog til engelsk A. Wider Contexts bygger videre på de sproglige og opgavebaserede tilgange, der blev introduceret i Contexts. Endvidere er fagets skriftlige dimension indarbejdet.

Wider Contexts tager seks hovedtemaer op. Temaerne Love, War, Man and Nature, Evil, Spectators og The Empire inklude-rer et bredt udvalg af tekster. Heri indgår både klassiske og nye tekster i et bredt spektrum af genrer. Til hvert tema er der overordnede spørgsmål og en introduktion med ordforrådsop-gaver og indledende tekster.

Udgangspunktet for tekstlæsningen er ordforrådsarbejdet, som suppleres med arbejdet med læsestrategier. De forskellige kontekster, som en tekst optræder i – genre, tid, andre kunst-arter, ideologi og tema – spiller også en rolle i opgaveformule-ring og tekstsammenstilling.

Til bogen hører en fyldig gratis hjemmeside med post-reading-opgaver og ekstra materiale.

ca. 280 sider

kr. 279,-ex moms

Grundmodul Elevmodul Studiemodul Eksamensmodul Time-fagmodul

Opbygningen af Lectio

Erfaringer med Lærerløn i Lectio

OVERLADES TIL ILDSJÆLE

– ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM

IT

Gymnasieskolen

7. AP

RIL 2012

#6

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Sorteret Magasinpost ID NR. 42056

Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, [email protected], T: 33 29 09 00

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturen ogvidenskaben

(16

56

1 · B

urea

uLIS

T.dk

) GYM

2-2

012

· Fo

rbeh

old

for

pris

er o

g tr

ykfe

jl · A

lle p

riser

er

eksk

l. m

oms 221 sider, kr. 181,-E-bog, kr. 72,-

Se eksempler på forløbsopbygning på lru.dk/nvg

22E-b

NYHED Revideret udgave

Naturvidenskabeligt grundforløb er en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelle gen nem arbejdet med grundlæggende ele menter i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeo gra fi. Bogen er opbygget som en række selv-stændige opslag, og den behøver derfor ikke at blive læst fra A-Z.

Udover en gennem grib ende ajourføring har 2. udgave en række nye opslag om:

andre fag

.

af Hans Marker, Lars Andersen, Carsten Ladegaard Pedersen og Steffen Samsøe

#6

2012G

YMN

AS

IES

KO

LEN

Documents

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening...OVERLADES TIL ILDSJÆLE ANNE LISE BENNEDSEN ER EN AF DEM IT Gymnasie skolen 7. APRIL 2012 #6 Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening